Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 101/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
101/2001
Københavns Kommune, Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen, har ved advokat Bjarke Vejby har klaget til
Pressenævnet over fem artikler bragt i Ekstra Bladet den 1., 3., 5. og
7. september 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.
I lederartiklen bragt den 1. september 2001 med
overskriften "DEN MORALSKE GRÆNSE" hed det:
"Den socialdemokratiske borgmester for familie- og
arbejdsmarkedsforhold i København, Winnie Larsen-Jensen, er en dame,
der er i besiddelse af en ganske særegen moralsk og etisk grænse.
Borgmesteren lod i går en jurist fortælle, at denne grænse
forbyder hende at udtale sig om tvangsfjernelsen af den fireårige Z fra
en plejefamilie i Taastrup.
Til gengæld forhindrer den selv samme grænse
ikke borgmesteren i at lade sit stivnakkede system skalte og valte med et
sårbart og forsvarsløst barn. Det forekommer åbenlyst, at
forvaltningen har begået en oplagt brøler ved at fjerne den
lille Z fra plejefamilie, og anbringe hende på Skodsborg Observations-
og Behandlingshjem.
Plejefamilien beskrives i en undersøgelse som en
familie i særklasse. Ikke én finger har man kunnet sætte
på deres omgang med barnet tværtimod. Begrundelsen for
tvangsfjernelsen hører da også hjemme i den helt bizarre ende.
Det hedder sig, at barnet "ikke magter at gøre brug af et
så tæt følelsesmæssigt tilbud, som en anbringelse i
en plejefamilie kræver".
Vi lader den stå et øjeblik og overlader til
læserne at vurdere, hvilke mennesker der kan skrive den slags. Vi
konstaterer samtidig, at denne formulering ikke overskrider den
Læs alt
socialdemokratiske borgmesters etiske og moralske grænse. I hvert fald
har hendes system hele vejen igennem sanktioneret uvæsnet.
Den kendsgerning, at Winnie Larsen-Jensens grænse
ikke bliver overskredet af den behandling, det kommunale system har udsat et
i forvejen sårbart barn for, men først bliver anfægtet,
når systemet angribes, siger alt om den tankegang, der ligger dybt i
hovedstadens socialdemokratiske magthavere.
I stedet for at indrømme fejlen og forsøge
at redde Z fra flere urimeligheder slår systemet ring om sig selv. Der
er intet at komme efter, bedyrer man. Alle klager fra plejefamilien er jo
blevet afvist. At klagerne til blandt andet Ombudsmanden er blevet afvist,
fordi plejefamilien ikke bliver betragtet som part i sagen, vil normalt
tænkende mennesker næppe tage som udtryk for, at alt er i
orden.
Men dette bureaukratiske halmstrå er imidlertid nok
til at både borgmester og embedsværk kan frikende sig selv. I
denne syge skrankepave-verden er det nemlig vigtigere at undgå at tabe
ansigt end at redde et fireårigt barn."
Ekstra Bladet bragte samme dag en artikel med overskriften
"EN PERFEKT PLEJEFAMILIE", hvori det i en underrubrik
hed:
"Arrogante myndigheder vil ikke erkende fejl Z
skulle ikke have været tvangsfjernet."
I artiklen hed det:
"
En familie i særklasse.
Så flot konkluderer kurator Elsebet
Nørgaard en undersøgelse af plejefamilien Grant i Taastrup.
Alligevel blev plejebarnet Z som etårig tvangsfjernet fra den
kærlige familie og anbragt på Skodsborg Observations- og
Behandlingshjem. Som beskrevet i Ekstra Bladet i går blev Z fjernet,
fordi plejefamilien gav hende meget kærlighed og omsorg. Nu skal Z
så i pleje hos en helt anden plejefamilie og ikke hos familien Grant,
der elsker den lille pige, som var det deres egen.
"Det er sjældent at møde en familie, der
har så meget indsigt i, hvad plejebørn har behov for samtidig
med, at de også har forståelse for og respekt for
forældrene forenet med, at de brænder for deres plejebørn.
Der er tale om et par, der er rummelige, indsigtsfulde, indlevende,
superviserbare", skriver kurator Elsebet Nørgaard i
socialrapporten om familien, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
De rosende ord fortsætter: "Jeg mener, at der
er tale om en familie i særklasse, der vil kunne påtage sig mange
forskelligartede opgaver. Både fordi de udviser respekt for barnet og
forældrene er interesserede i at modtage supervision og i øvrigt
tilegner sig viden om den problematik, som barnet har".
KÆRLIGHED OG HYGGE
Den sociale rapport er fra den 26. april i år, men
det har ikke været muligt at få en mundtlig kommentar fra kurator
Elsebet Nørgaard.
Den ni sider lange rapport taler imidlertid sit eget
tydelige sprog. Der er tale om en familie, der elsker børn overalt
på jorden. Mor Magali Grant på 32 år har de sidste 7
år været beskæftiget som familieplejer og taget forskellige
kurser om børn og psykologi. Faderen, Anthony på 40 år,
arbejder som kok, og familiens økonomi er helt fin. Efter en
svær fødsel valgte det børneglade par at passe
plejebørn, der trænger til hjælp, i stedet for at få
flere børn selv.
Notater i den sociale rapport som "parret siger
samstemmende, at børn skal have kærlighed", og "parret
bruger meget tid på at hygge sig i og omkring hjemmet, gerne med
venner. Deres omgangskreds er gearet til, at der kan være børn
med" vidner om, hvor stor opmærksomhed og tryghed,
plejebørn vil få i den familie.
Derfor virker det underligt, at netop denne familie fik
tvangsfjernet en lille plejedatter pga. for meget kærlighed. Men
systemet vil ikke indrømme fejlen.
INGEN KOMMENTARER
Advokat Ulla Wulff Hansen har udtalt til Ekstra Bladet, at
myndighederne ikke vil erkende fadæsen. Det hænger også
fint sammen med borgmester for familie- og arbejdsmarkedsforhold Winnie
Larsen-Jensens kommentar til sagen. Eller måske snarere mangel
på kommentar. Da Ekstra Bladet i går ringede til borgmesteren,
var hun i møde. Senere ringede jurist Thomas Larsen fra
socialforvaltningen på vegne af Winnie Larsen-Jensen.
- Borgmesteren er blevet orienteret om sagen, og den
orientering er hun tilfreds med. Hun har ingen kommentarer til den konkrete
sag, da det vil gå ud over hendes tavshedspligt. Desuden vil det
også være en overskridelse af hendes moralske og etiske
grænse, siger Thomas Larsen.
- Den kommentar vil jeg gerne høre fra hende
selv.
- Hun ønsker ikke at udtale sig.
- Som borgmester for familie- og arbejdsmarkedsforhold
er Winnie Larsen-Jensen ansvarlig for den slags sager i København,
vil hun ikke stå ved det ansvar?
- Sagen er behandlet, og der er truffet en
afgørelse. Andet er der ikke at sige til det.
- Hvad så hvis afgørelsen er forkert?
- Ombudsmanden har været inde over
afgørelsen. Jeg har ikke yderligere kommentarer, svarer juristen kort
for hovedet.
Socialcenteret i København Kommune ønsker
heller ikke at udtale sig i denne artikel."
Den 3. september 2001 bragte Ekstra Bladet en artikel med
overskriften "RÆDSELSKABINETTET". I forbindelse hermed
blev der vist en række billeder af følgende personer: Martin
Günther (SF), Børn- og Ungeudvalget, Wallait Khan (V),
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Naser Khader, Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget, Hanne Nielsen (S), Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget, Lubna Elahi (løsgænger),
Børn- og Ungeudvalget, Martin Raahauge Geertsen (V), Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget og socialborgmester Winnie Larsen-Jensen (S),
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
I artiklens underrubrik hed det:
"Sådan skalter og valter de københavnske
socialpolitikere i børnesager."
I artiklen hed det:
"X og Y blev sendt hjem til deres voldelige,
jordanske forældre. Voldtægtsforbrydere skulle anbringes på
børnehjem, hvor flere unge voldtægtsofre forsøger at
komme sig. Senest var der sagen med plejeforældrene, der elskede deres
plejebarn Z så meget, at systemet besluttede at tage barnet fra
dem.
Listen over katastrofale beslutninger truffet af
rædselskabinettet af socialpolitikere i Københavns Kommune er
lang og frygtindgydende.
Især Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med den
socialdemokratiske formand, Winnie Larsen-Jensen, i spidsen, har skabt
ulykkelige skæbner i kølvandet på deres fatale
beslutninger.
Da søskendeparret X og Y blev sendt tilbage til
forældrene i Jordan, blev beslutningen taget af Børn- og
Ungeudvalget i Københavns Kommune.
GROV VANRØGT
Det var bl.a. løsgængeren Lubna Elahi,
der var med til at træffe beslutningen, hvor de to børn blev
sendt lige lukt i armene på grov vanrøgt fra især deres
far. Da pressen havde skrevet spalte op og spalte ned om sagen,
forsøgte socialborgmester Winnie Larsen-Jensen desperat at rede
trådene ud. Uden held. Børnene er stadig i Jordan.
Da en 30-årig dansk kvinde blev masse-voldtaget af
fire unge indvandrer-drenge på et toilet på Gammel Torv i
København, ville socialborgmester Larsen-Jensen sende den ene dreng
til børnehjemmet Nærumgård i Nordsjælland.
En uforståelig beslutning, da børnehjemmet
har mange mindreårige piger boende, som har været udsat for netop
voldtægter. Drengen angrede ikke og pralede højlydt med sine
bedrifter. Den besynderlige beslutning blev dog trukket tilbage af Winnie
Larsen-Jensen, så drengen ikke kom på Nærumgård. Men
det skete først, da forældre til pigerne på
børnehjemmet havde klaget, og pressen havde skrevet om det.
KASTEBOLD
Senest har Ekstra Bladet beskrevet endnu en af
Københavns Kommunes fadæser.
Plejefamilien Grant fra Taastrup betegnes i en
socialrapport som "en familie i særklasse". Familien er
dygtige, kærlige og omsorgsfulde plejeforældre. Netop deres
kærlighed til plejebarnet Z gjorde, at hun blev tvangsfjernet og
anbragt på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem.
Nu er den fire et halvt-årige pige dømt til
en tilværelse som kastebold, fordi de ansvarlige bl.a. Winnie
Larsen-Jensen ikke vil stå ved fejlvurderingen. Lille Z får
ikke lov til at vokse op i det trygge Grant-hjem, men skal starte på
en frisk i en helt ny plejefamilie.
Listen af fejlvurderede sager er lang. Kendetegnende for
dem er, at de ansvarlige ikke er meget for at stå ved deres ansvar.
Gang på gang kaster de bolden videre og nægter at tabe ansigt ved
at indrømme fejl. Dog har socialborgmester Winnie Larsen-Jensen
jævnligt måttet krybe til korset og undskylde.
REJEKÆLLING
Winnie Larsen-Jensen har stået model til lidt af
hvert.
Hun bliver kaldt for umenneskelig og børnefjendsk.
En rejekælling. En kold politiker, der sjældent lader sit
bløde hjerte løbe af med sig. Og det undrer, når hun
netop har ansvaret for så følelsesladede sager.
Siden 1989 har hun siddet med de sociale sager i
København, og intet tyder på, at hun frivilligt viger den plads.
Øretæver eller ej.
Winnie Larsen-Jensen har ikke ønsket at udtale
sig i denne artikel."
Ekstra Bladet bragte den 5. september 2001 i
læserbrevsdebatten en beklagelse med overskriften "MISVISENDE
UDHÆNGNING", hvori det hed:
"Kritikken fra Martin Hjort og Naser Khader
er berettiget. En række af de bragte billeder hænger hverken
sammen med den artikel, de ledsager, eller den kritik af håndteringen
af børnesager, som var artiklens ærinde.
Ekstra Bladet beklager den misvisende udhængning af
nogle borgerrepræsentanter. Kritikken burde have rettet sig imod den
egentlige ansvarlige, socialborgmester Winnie Larsen-Jensen."
Bent Falbert,
Chefredaktør"
I en artikel bragt den 7. september 2001 med overskriften
"VILLE REDDE BARN FYRES SOM BELØNNING" fremgik det
af en underrubrik, at
""Ægtepar i særklasse" må
ikke mere få børn i pleje, fordi de i Ekstra Bladet talte lille
Zs sag imod behandler-vældet."
I artiklen hed det:
" Magali Grant får ikke mere lov at pleje og
hjælpe børn, der i København svigtes af egne
forældre eller systemet.
Da hun og hendes mand Antony i sidste uge anklagede
myndighederne for at ødelægge 4-årige Z i en kommunal,
bedrevidende behandler-mølle, underskrev hun åbenbart sin egen
fyreseddel.
Nu rammes ægteparret fra Taastrup på deres
økonomi. Som straf. Eller simpel hævn.
Selv om de kan fremvise en 9 siders kommunal rapport
på at være en familie i absolut særklasse!
I et brev, underskrevet af afdelingsleder Ulla Wiese,
opsiger socialforvaltningen på Indre Nørrebro alle aftaler med
parret begrundet med dets åbenmundethed over for Ekstra Bladet og
parrets tidligere forsøg på at hjælpe Z ved at overtage
hendes forældremyndighed.
- Jamen, da vi i sin tid søgte om
forældremyndigheden, skete det i fuld forståelse med Zs
biologiske forældre, og kommunen var på alle måder
informeret. Det er utroligt, et forsøg på at hjælpe et
forsvarsløst barn flere år efter bruges imod os. Vi kan ikke
opfatte opsigelsen på anden måde, end at systemet vil lukke
munden på alle plejeforældre, der i retfærdig harme
råber op om urimeligheder, siger Magali Grant, 32.
Med opsigelsen har borgmester Winnie Larsen-Jensens
administration afskåret plejefamilien fra nogensinde at gense det barn,
den sammen med forældrene har kæmpet for at få tilbage til
hjemmet i Taastrup.
NYT BARN GIDSEL
Endnu værre er måske, at afgørelsen
også afskærer ægteparret Grant fra at hjælpe en
to-årig dreng, de skulle have haft i pleje fra Indre Nørrebro om
blot et par uger.
Selv om Grant-ægteparret og barnet for længst
har gennemgået den "tilvænning", der er en
forudsætning for barnets overflyttelse fra et børnehjem, betyder
opsigelsen af plejekontrakten, at drengen må blive på
børnehjemmet, indtil en ny mere samarbejdsvillig familie er fundet
til ham.
Ulla Wulff Hansen hedder den advokat, der
forsøger at hjælpe Grant-familien.
- Hvis det, der skete i relation til lille Z, var
ulykkeligt, er den udvikling, myndighederne nu har videreført,
næsten tragisk. Jeg kan ikke se anden baggrund end hævn for
kommunens opsigelse. Vi har et socialsystem, der lukker sig omkring sig selv.
Man vil simpelthen ikke se egne fejl, mangler og fadæser udstillet. Og
svarer så igen ved at ramme kritikerne på tegnebogen. Det er
forfærdeligt, at mennesker, der brænder for at hjælpe
børn i krise, skal straffes, blot fordi de nægter at holde mund,
siger advokaten.
RAMMES PÅ BRØDET
Selv om Magali og Antony Grant indtil opsigelsen
havde kontrakt med Københavns Kommune, er det selvsagt deres
hjemkommune Høje Taastrup der står for godkendelse af
familien som egnet til at have børn i professionel pleje.
Men efter at opsigelsen fra København i
forgårs dumpede ind ad brevsprækken, har også hjemkommunen
følt sig tvunget til at tage godkendelsen op til vurdering.
Det er ikke første gang, det sker.
Da Magali og Antony Grant oprindelig protesterede
mod fjernelse af lille Z til Skodsborg Observations- og Behandlingshjem,
forsøgte en sagsbehandler i København, Arne Christensen, at
overbevise Høje Taastrup om det rimelige i én gang for alle at
lukke munden på det besværlige ægtepar.
Dengang afviste Høje Taastrup hans anmodning.
Hvad der nu kan ske, frygter Magali.
- Der er selvfølgelig økonomiske
konsekvenser for os, meget store endda, men det værste er
omkostningerne for de børn, der bruges som gidsler i et spil, hvor jeg
efterhånden tror, vi er de eneste, der optræder en smule voksent,
siger den 32-årige plejemor.
Ekstra Bladet kunne i går intet svar få i
Københavns Kommune på, hvordan en årgammel
ansøgning om forældremyndighed til Z (der i øvrigt ville
have sparet kommunen for 20.000 kr. om måneden) nu bruges som
fyringsgrund.
SKULER SIG BAG TAVSHEDSPLIGT
Ganske vist blev ansøgningen afvist, men den blev
dog behandlet i kommunalt regi, eftersom selv de biologiske forældre
mente Grant-familien bedre end de selv eller behandlerne kunne give den
lille pige en ordentlig opvækst.
Ulla Wiese, afdelingslederen, der har underskrevet
fyreseddelen, nægter at sige noget som helst.
- Ingen kommentarer!
Jeg har tavshedspligt!
Og Winnie Larsen-Jensen, borgmester og politisk chef i
familie- og arbejdsmarkedsforhold, reagerede ikke på opringninger.
Mens Z på nu tredje år er anbragt på
børnehjem efter sigende p.t. med udgangsforbud, idet plejerne
frygter, at fotografer kan være på jagt efter barnet (!)
må Grant-familien oven i de økonomiske ruiner se tilbage
på flere års forgæves kamp for et barn, der blev fjernet
på baggrund af 30 minutters undersøgelse af hendes udvikling.
Endog med konklusioner, der tilbagevises af læssevis af fotografier.
Plejefamilien elskede hende bare alt for meget, hed det sig
såmænd.
Hvert eneste nævn og styrelse har undervejs givet
behandler-systemet medhold.
Om end argumentet uden undtagelse har været:
Plejeforældre er ikke part i sagen. Og det, de siger, må ikke
høres. Slut, færdig.
- Hvis vi er så umulige, hvorfor er vi i andre sager
så blevet anvendt som plejeforældre indtil nu? Vi skal knuses,
fordi vi tillod os i Ekstra Bladet at forsvare et barn, der ingen andre har
til at kæmpe for sig, når forældrene ikke selv magter det,
siger Magali Grant."
Klageren har anført, at bladet i artikelserien har
handlet i strid med god presseskik. Det er klagers opfattelse, at bladet i
såvel lederen som de øvrige artikler bibringer læserne det
indtryk, at de konkrete afgørelser om tvangsfjernelse af
mindreårige børn er truffet af socialborgmesteren, Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget og forvaltningen for at pleje usaglige hensyn. Dette
er ikke rigtigt, idet afgørelserne rent faktisk - i overensstemmelse
med de gældende regler - er truffet af Børn- og Ungeudvalget,
hvis formand er en dommer.
Klageren har videre anført, at bladet både i
lederen og artiklerne anvender et særdeles groft og krænkende
ordvalg. Klager har i den forbindelse fremhævet udsagnet "I denne
syge skrankepave-verden er det nemlig vigtigere at undgå at tabe ansigt
end at redde et 4-årigt barn" fra bladets lederartikel den 1.
september 2001. Et andet eksempel er en passage fra artiklen bragt den 3.
september 2001, idet det hedder "Nu er den fire et halvt årige
pige dømt til en tilværelse som kastebold, fordi de ansvarlige
bl.a. Winnie Larsen-Jensen ikke vil stå ved
fejlvurderingen". Tilsvarende anførte bladets chefredaktør
som kommentar til to læserbreve bragt den 5. september 2001
vedrørende håndteringen af "børnesager", at
"Kritikken burde have været rettet imod den egentlig ansvarlige,
socialborgmester Winnie Larsen-Jensen". Endelig anføres det i
artiklen bragt den 7. september 2001, at "Med opsigelsen har borgmester
Winnie Larsen-Jensens administration afskåret plejefamilien fra
nogensinde at gense det barn, den sammen med forældrene har
kæmpet for at få tilbage i hjemmet i Taastrup".
Klageren har bestridt, at formålet med klagen -
sådan som hævdet af bladet - skulle være at renvaske
socialborgmesteren forud for kommunalvalget den 20. november 2001. Klager har
samtidig anført, at sagen slet ikke drejer sig om, hvorvidt der er
grundlag for at kritisere "borgmester Larsen-Jensen, hendes
politikerkolleger samt hendes kontorfolk" for en påstået
fejlagtig beslutning i forbindelse med valg af plejefamilie til et bestemt
barn, der i henhold til en afgørelse truffet af Børn- og
Ungeudvalget var blevet tvangsfjernet fra sine biologiske forældre.
Sagen drejer sig derimod om, at bladet i artikelserien sammenblander ansvars-
og kompetenceforhold i en grad, der gør, at bladet bibringer sine
læsere den opfattelse, at "borgmesteren Larsen-Jensen, hendes
politikerkolleger samt hendes kontorfolk" er ansvarlige for konkrete
tvangsfjernelser. Som bladet har demonstreret over for Pressenævnet, er
det enkelt at skildre sagsgangen for tvangsfjernelser i København.
Situationen er imidlertid den, at bladet ikke i sin artikelserie har
beskrevet problemstillingerne på tilsvarende vis.
Klageren har over for nævnet fremhævet endnu
en række udsagn fra de indklagede artikler, som i den sammenhæng,
hvori de er bragt, forleder bladets læsere til at tro, at
socialborgmesteren er ansvarlig for de bagvedliggende sager om
tvangsfjernelser, der er henlagt til Børn- og Ungeudvalget at
træffe afgørelse i. Der kan kun gisnes om, hvorvidt journalisten
var bekendt med kompetence- og ansvarsforholdene på det tidspunkt, hvor
hun forfattede sine artikler, men den konsekvente anvendelse af ordet
"tvangsfjernelse" tyder på, at dette ikke var
tilfældet. Var hun imidlertid bekendt med kompetence- og
ansvarsforholdene, er ordvalget i disse udtryk for en bevidst
skadeforvoldende hensigt.
Klageren har derudover fremhævet to uddrag fra
artiklen bragt den 3. september 2001, hvori kommunens socialpolitikeres og
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets rolle i sagen om de to søskende X
og Y omtales.
Klageren har i tilknytning hertil bemærket, at
realiteten i sagen var den, at Børn- og Ungeudvalget på et
tidspunkt traf beslutning om tvangsfjernelse af de to jordanske børn
fra deres biologiske forældre. I forbindelse med forældrenes
hjemrejse til Jordan skulle Børn- og Ungeudvalget træffe
afgørelse om, hvorvidt de tvangsfjernede børn skulle hjemgives
til forældrene. En sådan afgørelse blev truffet af
Børn- og Ungeudvalget. Efterfølgende opstod der kritik af denne
beslutning, og Borgerrepræsentationen pålagde Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen at undersøge, hvorvidt der var mulighed
for at omgøre beslutningen, der allerede var effektueret. Efter en
juridisk analyse måtte forvaltningen imidlertid konkludere, at der ikke
bestod nogen sådan mulighed for at ændre på konsekvenserne
af den afgørelse, som Børn- og Ungeudvalget havde truffet.
Beskrivelsen af socialborgmesterens og forvaltningens ansvar i den konkrete
sag, herunder i den anførte sammenhæng, er åbenbart
forkert. I hvilket omfang dette beror på, at journalisten ikke forud
for artiklen har undersøgt kompetence- og ansvarsforhold, kan der som
nævnt kun gisnes om. Sammenblandingen som ses ved udsagnene
"Rædselskabinettet af socialpolitikere i Københavns
Kommune", "Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med den
socialdemokratiske formand, borgmester Winnie Larsen-Jensen, i
spidsen.." og "Børn- og Ungeudvalget i Københavns
Kommune" synes imidlertid at pege i denne retning. Det må
således stå klart, at læserne bibringes det indtryk, at det
er borgmesteren, der personligt har ansvaret for den konkrete sag, uagtet det
er Børn- og Ungeudvalget, der som enekompetent myndighed havde truffet
beslutningen om hjemgivelse af børnene.
Klageren har noteret sig, at artiklen med overskriften
"Rædselskabinettet" har affødt en partiel berigtigelse
fra chefredaktørens side, men da det heri fastholdes, at borgmesteren
bærer ansvaret for X og Y-sagen, kan berigtigelsen ikke tillægges
nogen betydning.
Det er sammenfattende klagers opfattelse, at bladet i den
påtalte artikelseries omtale af "børnesager" ikke i
tilstrækkeligt omfang har sat sig ind de konkrete kompetence- og
ansvarsforhold og som følge heraf har bragt ukorrekt og fejlagtig
information ud til offentligheden. Bladet har herved bibragt dets
læsere den opfattelse, at socialborgmester Winnie Larsen-Jensen og
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er ansvarlig for afgørelser,
som henhører under Børn- og Ungeudvalgets kompetence, dvs.
tvangsfjernelser og hjemgivelse. Derudover har bladet efter klagers
opfattelse anvendt et særdeles groft og krænkende ordvalg i en
sammenhæng, hvor kompetence- og ansvarsforhold i øvrigt
beskrives ukorrekt og fejlagtigt.
Klageren har til sin klage vedlagt et notat om Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalgets kompetence i forhold til Børn- og
Ungeudvalgets, hvoraf blandt andet fremgår, at Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget og socialborgmesteren ikke har nogen
instruktionsbeføjelse i forhold til Børn- og Ungeudvalget,
ligesom det fremgår, hvilke afgørelser det tilkommer dette
udvalg at træffe.
Bladet har anført, at skønt klageren
identificerer sig som en forvaltningsgren, er det let at gennemskue, at
klagers advokat er sat i arbejde af socialborgmester Winnie Larsen-Jensen
i et forsøg på at renvaske denne inden kommunalvalget i november
måned 2001.
Bladet har desuden anført, at klagen er
præget af tankens uklarhed, hvorfor man for at lette
Pressenævnets forståelse for det passerede har skitseret
arbejdsgangen ved tvangsfjernelser i København på
følgende vis:
Børne- og Ungeudvalget er det organ, der beslutter,
at 4-årige Z skal fjernes fra de biologiske forældre. Denne
beslutning er ikke anfægtet af sagens parter eller bladet.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvis formand er
Winnie Larsen-Jensen, er det organ, der herefter beslutter, hvor barnet
skal hen. Dette udvalg anbringer barnet hos familien Grant. Den beslutning
er heller ikke omtvistet fra nogen side.
Samme Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg står
imidlertid også for beslutningen om at flytte Z fra plejefamilien. Den
afgørelse er Winnie Larsen-Jensen den øverste ansvarlige
for.
Bladet har gjort gældende, at dets kritik har rettet
sig imod, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Winnie Larsen-Jensen
samt hendes forvaltning fjerner barnet fra en perfekt plejefamilie en
vurdering, der stammer fra kurator Elsebet Nørgaards
socialrapport, som bladet ligger inde med. Begrundelsen for at fjerne barnet
er den absurde, at hun fik for meget kærlighed.
Bladet har endvidere anført, at den karske
karakteristik af borgmester Winnie Larsen-Jensen, hendes politikerkolleger
samt hendes kontorfolk beror på, at der oplagt er tale om en fejlagtig
beslutning, som systemet derefter rigidt forsvarer med stedse stigende
desperation. Bladet har ikke grund til at fortryde den hårde kritik af,
at barnet blev fjernet fra plejefamilien, ligesom man står ved
kritikken af beslutningen om at fyre plejefamilien efter, at denne havde
gjort indsigelser mod beslutningen.
Bladet har erkendt, at der i en enkelt artikel er
begået fejl, idet nogle politikere uberettiget er gjort ansvarlige for
de forkerte beslutninger, men bladet mener at have rettet op på dette i
et indlæg i avisen den 15. september 2001. Den pågældende
klage hidrører imidlertid ikke fra de forurettede
borgerrepræsentationsmedlemmer, men derimod fra Winnie Larsen-Jensen
og hendes forvaltning, der efter bladets opfattelse rigeligt har fortjent
den omtale, der er blevet dem til del.
Bladet har afslutningsvis anført, at det korte af
det lange er, at de kommunale myndigheder har truffet to forkerte
beslutninger vedrørende fjernelse af børn, og at det er sket
på grundlag af materiale og indstillinger fra borgmester Winnie
Larsen-Jensens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Klageren har i sit
indlæg til nævnet forsøgt at opstille en knivskarp
distinktion mellem borgmesterens og Børne- og Ungdomsudvalgets
kompetencer. Det fremhæves således, at udvalget er
"enekompetent myndighed med en dommer som formand". Ikke desto
mindre fremgår det af indlægget, at borgmesterens forvaltning har
beskæftiget sig indgående med muligheden for at
"omgøre beslutningen" i det enekompetente udvalg nemlig
den forkerte afgørelse om at sende to børn til Jordan. Allerede
heraf fremgår, at kompetencerne i disse sager i praksis er uklare.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at
det er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som
et led i vælgernes kontrol, i højere grad end personer i
almindelighed må tåle kritiske udtalelser og angreb, og at der i
forbindelse hermed - og i den politiske debat i øvrigt - består
et frisprog, der rækker videre end i mange andre tilfælde. Det er
ligeledes nævnets opfattelse, at offentlige myndigheder, - herunder
kommunale forvaltningsmyndigheder - i højere grad end privatpersoner
må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.
Nævnet finder, at bladet med fordel kunne have
undladt at anvende betegnelserne "tvangsfjernelsen" og
"tvangsfjernet" i artiklerne den 1. og 3. september 2001 med hensyn
til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om at flytte den
4-årige pige Z, idet disse betegnelser dækker over en type
beslutning, som alene Børn- og Ungeudvalget har kompetence til at
træffe. Nævnet finder således som sagen er oplyst at
kunne lægge til grund, at beslutningen om at flytte Z blev truffet af
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der havde den tidligere socialborgmester
Winnie Larsen-Jensen som formand. På den baggrund og henset til den
formuleringsfrihed, som der tilkommer medierne, finder nævnet ikke
tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet på dette
punkt.
Nævnet finder endvidere, at artiklen bragt den 3.
september 2001 sammenholdt med chefredaktørens indlæg af 5.
september 2001 giver læseren det indtryk, at den tidligere
socialborgmester var medansvarlig for beslutningen om at hjemsende
søskendeparret X og Y til forældrene i Jordan, uagtet det var
Børn- og Ungeudvalget, der stod bag denne beslutning. Bladet har
følgelig handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler
sin kritik.
Nævnet finder særligt henset til det
frisprog, der må gælde i forhold til politikere og offentlige
myndigheder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af sprogbrugen i
artiklerne.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet
Den 1., 3., 5. og 7. september 2001 bragte
Ekstra Bladet en artikelserie om Københavns Kommunes Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltnings og den tidligere socialborgmester Winnie
Larsen-Jensens roller i forbindelse med to sager om henholdsvis flytning
af et barn og hjemgivelse af to andre børn. Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen har klaget til Pressenævnet, idet man
mener, at god presseskik er tilsidesat.
Nævnet finder, at artiklen bragt den 3. september
2001 sammenholdt med chefredaktørens indlæg af 5. september 2001
giver læseren det indtryk, at den tidligere socialborgmester var
medansvarlig for beslutningen om at hjemsende søskendeparret X og Y
til forældrene i Jordan, uagtet det var Børn- og Ungeudvalget,
der stod bag denne beslutning. Bladet har følgelig handlet i strid med
god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Afsagt den 28. februar 2002
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 138/2000 Retsinformation · 6. september 2001
- Sagsbehandlingstid på de københavnske socialcentre Retsinformation · 12. januar 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0985 Retsinformation · 25. august 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00824 Retsinformation · 3. november 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00373 Retsinformation · 5. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05054 Retsinformation · 11. oktober 2024