Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 101/2001

KEN nr 9075 af 28/02/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

101/2001

Københavns Kommune, Familie- og

Arbejdsmarkedsforvaltningen, har ved advokat Bjarke Vejby har klaget til

Pressenævnet over fem artikler bragt i Ekstra Bladet den 1., 3., 5. og

7. september 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

I lederartiklen bragt den 1. september 2001 med

overskriften "DEN MORALSKE GRÆNSE" hed det:

"Den socialdemokratiske borgmester for familie- og

arbejdsmarkedsforhold i København, Winnie Larsen-Jensen, er en dame,

der er i besiddelse af en ganske særegen moralsk og etisk grænse.

Borgmesteren lod i går en jurist fortælle, at denne grænse

forbyder hende at udtale sig om tvangsfjernelsen af den fireårige Z fra

en plejefamilie i Taastrup.

Til gengæld forhindrer den selv samme grænse

ikke borgmesteren i at lade sit stivnakkede system skalte og valte med et

sårbart og forsvarsløst barn. Det forekommer åbenlyst, at

forvaltningen har begået en oplagt brøler ved at fjerne den

lille Z fra plejefamilie, og anbringe hende på Skodsborg Observations-

og Behandlingshjem.

Plejefamilien beskrives i en undersøgelse som en

familie i særklasse. Ikke én finger har man kunnet sætte

på deres omgang med barnet tværtimod. Begrundelsen for

tvangsfjernelsen hører da også hjemme i den helt bizarre ende.

Det hedder sig, at barnet "ikke magter at gøre brug af et

så tæt følelsesmæssigt tilbud, som en anbringelse i

en plejefamilie kræver".

Vi lader den stå et øjeblik og overlader til

læserne at vurdere, hvilke mennesker der kan skrive den slags. Vi

konstaterer samtidig, at denne formulering ikke overskrider den

Læs alt

socialdemokratiske borgmesters etiske og moralske grænse. I hvert fald

har hendes system hele vejen igennem sanktioneret uvæsnet.

Den kendsgerning, at Winnie Larsen-Jensens grænse

ikke bliver overskredet af den behandling, det kommunale system har udsat et

i forvejen sårbart barn for, men først bliver anfægtet,

når systemet angribes, siger alt om den tankegang, der ligger dybt i

hovedstadens socialdemokratiske magthavere.

I stedet for at indrømme fejlen og forsøge

at redde Z fra flere urimeligheder slår systemet ring om sig selv. Der

er intet at komme efter, bedyrer man. Alle klager fra plejefamilien er jo

blevet afvist. At klagerne til blandt andet Ombudsmanden er blevet afvist,

fordi plejefamilien ikke bliver betragtet som part i sagen, vil normalt

tænkende mennesker næppe tage som udtryk for, at alt er i

orden.

Men dette bureaukratiske halmstrå er imidlertid nok

til at både borgmester og embedsværk kan frikende sig selv. I

denne syge skrankepave-verden er det nemlig vigtigere at undgå at tabe

ansigt end at redde et fireårigt barn."

Ekstra Bladet bragte samme dag en artikel med overskriften

"EN PERFEKT PLEJEFAMILIE", hvori det i en underrubrik

hed:

"Arrogante myndigheder vil ikke erkende fejl Z

skulle ikke have været tvangsfjernet."

I artiklen hed det:

"

En familie i særklasse.

Så flot konkluderer kurator Elsebet

Nørgaard en undersøgelse af plejefamilien Grant i Taastrup.

Alligevel blev plejebarnet Z som etårig tvangsfjernet fra den

kærlige familie og anbragt på Skodsborg Observations- og

Behandlingshjem. Som beskrevet i Ekstra Bladet i går blev Z fjernet,

fordi plejefamilien gav hende meget kærlighed og omsorg. Nu skal Z

så i pleje hos en helt anden plejefamilie og ikke hos familien Grant,

der elsker den lille pige, som var det deres egen.

"Det er sjældent at møde en familie, der

har så meget indsigt i, hvad plejebørn har behov for samtidig

med, at de også har forståelse for og respekt for

forældrene forenet med, at de brænder for deres plejebørn.

Der er tale om et par, der er rummelige, indsigtsfulde, indlevende,

superviserbare", skriver kurator Elsebet Nørgaard i

socialrapporten om familien, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

De rosende ord fortsætter: "Jeg mener, at der

er tale om en familie i særklasse, der vil kunne påtage sig mange

forskelligartede opgaver. Både fordi de udviser respekt for barnet og

forældrene er interesserede i at modtage supervision og i øvrigt

tilegner sig viden om den problematik, som barnet har".

KÆRLIGHED OG HYGGE

Den sociale rapport er fra den 26. april i år, men

det har ikke været muligt at få en mundtlig kommentar fra kurator

Elsebet Nørgaard.

Den ni sider lange rapport taler imidlertid sit eget

tydelige sprog. Der er tale om en familie, der elsker børn overalt

på jorden. Mor Magali Grant på 32 år har de sidste 7

år været beskæftiget som familieplejer og taget forskellige

kurser om børn og psykologi. Faderen, Anthony på 40 år,

arbejder som kok, og familiens økonomi er helt fin. Efter en

svær fødsel valgte det børneglade par at passe

plejebørn, der trænger til hjælp, i stedet for at få

flere børn selv.

Notater i den sociale rapport som "parret siger

samstemmende, at børn skal have kærlighed", og "parret

bruger meget tid på at hygge sig i og omkring hjemmet, gerne med

venner. Deres omgangskreds er gearet til, at der kan være børn

med" vidner om, hvor stor opmærksomhed og tryghed,

plejebørn vil få i den familie.

Derfor virker det underligt, at netop denne familie fik

tvangsfjernet en lille plejedatter pga. for meget kærlighed. Men

systemet vil ikke indrømme fejlen.

INGEN KOMMENTARER

Advokat Ulla Wulff Hansen har udtalt til Ekstra Bladet, at

myndighederne ikke vil erkende fadæsen. Det hænger også

fint sammen med borgmester for familie- og arbejdsmarkedsforhold Winnie

Larsen-Jensens kommentar til sagen. Eller måske snarere mangel

på kommentar. Da Ekstra Bladet i går ringede til borgmesteren,

var hun i møde. Senere ringede jurist Thomas Larsen fra

socialforvaltningen på vegne af Winnie Larsen-Jensen.

- Borgmesteren er blevet orienteret om sagen, og den

orientering er hun tilfreds med. Hun har ingen kommentarer til den konkrete

sag, da det vil gå ud over hendes tavshedspligt. Desuden vil det

også være en overskridelse af hendes moralske og etiske

grænse, siger Thomas Larsen.

- Den kommentar vil jeg gerne høre fra hende

selv.

- Hun ønsker ikke at udtale sig.

- Som borgmester for familie- og arbejdsmarkedsforhold

er Winnie Larsen-Jensen ansvarlig for den slags sager i København,

vil hun ikke stå ved det ansvar?

- Sagen er behandlet, og der er truffet en

afgørelse. Andet er der ikke at sige til det.

- Hvad så hvis afgørelsen er forkert?

- Ombudsmanden har været inde over

afgørelsen. Jeg har ikke yderligere kommentarer, svarer juristen kort

for hovedet.

Socialcenteret i København Kommune ønsker

heller ikke at udtale sig i denne artikel."

Den 3. september 2001 bragte Ekstra Bladet en artikel med

overskriften "RÆDSELSKABINETTET". I forbindelse hermed

blev der vist en række billeder af følgende personer: Martin

Günther (SF), Børn- og Ungeudvalget, Wallait Khan (V),

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Naser Khader, Familie- og

Arbejdsmarkedsudvalget, Hanne Nielsen (S), Familie- og

Arbejdsmarkedsudvalget, Lubna Elahi (løsgænger),

Børn- og Ungeudvalget, Martin Raahauge Geertsen (V), Familie- og

Arbejdsmarkedsudvalget og socialborgmester Winnie Larsen-Jensen (S),

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

I artiklens underrubrik hed det:

"Sådan skalter og valter de københavnske

socialpolitikere i børnesager."

I artiklen hed det:

"X og Y blev sendt hjem til deres voldelige,

jordanske forældre. Voldtægtsforbrydere skulle anbringes på

børnehjem, hvor flere unge voldtægtsofre forsøger at

komme sig. Senest var der sagen med plejeforældrene, der elskede deres

plejebarn Z så meget, at systemet besluttede at tage barnet fra

dem.

Listen over katastrofale beslutninger truffet af

rædselskabinettet af socialpolitikere i Københavns Kommune er

lang og frygtindgydende.

Især Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med den

socialdemokratiske formand, Winnie Larsen-Jensen, i spidsen, har skabt

ulykkelige skæbner i kølvandet på deres fatale

beslutninger.

Da søskendeparret X og Y blev sendt tilbage til

forældrene i Jordan, blev beslutningen taget af Børn- og

Ungeudvalget i Københavns Kommune.

GROV VANRØGT

Det var bl.a. løsgængeren Lubna Elahi,

der var med til at træffe beslutningen, hvor de to børn blev

sendt lige lukt i armene på grov vanrøgt fra især deres

far. Da pressen havde skrevet spalte op og spalte ned om sagen,

forsøgte socialborgmester Winnie Larsen-Jensen desperat at rede

trådene ud. Uden held. Børnene er stadig i Jordan.

Da en 30-årig dansk kvinde blev masse-voldtaget af

fire unge indvandrer-drenge på et toilet på Gammel Torv i

København, ville socialborgmester Larsen-Jensen sende den ene dreng

til børnehjemmet Nærumgård i Nordsjælland.

En uforståelig beslutning, da børnehjemmet

har mange mindreårige piger boende, som har været udsat for netop

voldtægter. Drengen angrede ikke og pralede højlydt med sine

bedrifter. Den besynderlige beslutning blev dog trukket tilbage af Winnie

Larsen-Jensen, så drengen ikke kom på Nærumgård. Men

det skete først, da forældre til pigerne på

børnehjemmet havde klaget, og pressen havde skrevet om det.

KASTEBOLD

Senest har Ekstra Bladet beskrevet endnu en af

Københavns Kommunes fadæser.

Plejefamilien Grant fra Taastrup betegnes i en

socialrapport som "en familie i særklasse". Familien er

dygtige, kærlige og omsorgsfulde plejeforældre. Netop deres

kærlighed til plejebarnet Z gjorde, at hun blev tvangsfjernet og

anbragt på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem.

Nu er den fire et halvt-årige pige dømt til

en tilværelse som kastebold, fordi de ansvarlige bl.a. Winnie

Larsen-Jensen ikke vil stå ved fejlvurderingen. Lille Z får

ikke lov til at vokse op i det trygge Grant-hjem, men skal starte på

en frisk i en helt ny plejefamilie.

Listen af fejlvurderede sager er lang. Kendetegnende for

dem er, at de ansvarlige ikke er meget for at stå ved deres ansvar.

Gang på gang kaster de bolden videre og nægter at tabe ansigt ved

at indrømme fejl. Dog har socialborgmester Winnie Larsen-Jensen

jævnligt måttet krybe til korset og undskylde.

REJEKÆLLING

Winnie Larsen-Jensen har stået model til lidt af

hvert.

Hun bliver kaldt for umenneskelig og børnefjendsk.

En rejekælling. En kold politiker, der sjældent lader sit

bløde hjerte løbe af med sig. Og det undrer, når hun

netop har ansvaret for så følelsesladede sager.

Siden 1989 har hun siddet med de sociale sager i

København, og intet tyder på, at hun frivilligt viger den plads.

Øretæver eller ej.

Winnie Larsen-Jensen har ikke ønsket at udtale

sig i denne artikel."

Ekstra Bladet bragte den 5. september 2001 i

læserbrevsdebatten en beklagelse med overskriften "MISVISENDE

UDHÆNGNING", hvori det hed:

"Kritikken fra Martin Hjort og Naser Khader

er berettiget. En række af de bragte billeder hænger hverken

sammen med den artikel, de ledsager, eller den kritik af håndteringen

af børnesager, som var artiklens ærinde.

Ekstra Bladet beklager den misvisende udhængning af

nogle borgerrepræsentanter. Kritikken burde have rettet sig imod den

egentlige ansvarlige, socialborgmester Winnie Larsen-Jensen."

Bent Falbert,

Chefredaktør"

I en artikel bragt den 7. september 2001 med overskriften

"VILLE REDDE BARN FYRES SOM BELØNNING" fremgik det

af en underrubrik, at

""Ægtepar i særklasse" må

ikke mere få børn i pleje, fordi de i Ekstra Bladet talte lille

Zs sag imod behandler-vældet."

I artiklen hed det:

" Magali Grant får ikke mere lov at pleje og

hjælpe børn, der i København svigtes af egne

forældre eller systemet.

Da hun og hendes mand Antony i sidste uge anklagede

myndighederne for at ødelægge 4-årige Z i en kommunal,

bedrevidende behandler-mølle, underskrev hun åbenbart sin egen

fyreseddel.

Nu rammes ægteparret fra Taastrup på deres

økonomi. Som straf. Eller simpel hævn.

Selv om de kan fremvise en 9 siders kommunal rapport

på at være en familie i absolut særklasse!

I et brev, underskrevet af afdelingsleder Ulla Wiese,

opsiger socialforvaltningen på Indre Nørrebro alle aftaler med

parret begrundet med dets åbenmundethed over for Ekstra Bladet og

parrets tidligere forsøg på at hjælpe Z ved at overtage

hendes forældremyndighed.

- Jamen, da vi i sin tid søgte om

forældremyndigheden, skete det i fuld forståelse med Zs

biologiske forældre, og kommunen var på alle måder

informeret. Det er utroligt, et forsøg på at hjælpe et

forsvarsløst barn flere år efter bruges imod os. Vi kan ikke

opfatte opsigelsen på anden måde, end at systemet vil lukke

munden på alle plejeforældre, der i retfærdig harme

råber op om urimeligheder, siger Magali Grant, 32.

Med opsigelsen har borgmester Winnie Larsen-Jensens

administration afskåret plejefamilien fra nogensinde at gense det barn,

den sammen med forældrene har kæmpet for at få tilbage til

hjemmet i Taastrup.

NYT BARN GIDSEL

Endnu værre er måske, at afgørelsen

også afskærer ægteparret Grant fra at hjælpe en

to-årig dreng, de skulle have haft i pleje fra Indre Nørrebro om

blot et par uger.

Selv om Grant-ægteparret og barnet for længst

har gennemgået den "tilvænning", der er en

forudsætning for barnets overflyttelse fra et børnehjem, betyder

opsigelsen af plejekontrakten, at drengen må blive på

børnehjemmet, indtil en ny mere samarbejdsvillig familie er fundet

til ham.

Ulla Wulff Hansen hedder den advokat, der

forsøger at hjælpe Grant-familien.

- Hvis det, der skete i relation til lille Z, var

ulykkeligt, er den udvikling, myndighederne nu har videreført,

næsten tragisk. Jeg kan ikke se anden baggrund end hævn for

kommunens opsigelse. Vi har et socialsystem, der lukker sig omkring sig selv.

Man vil simpelthen ikke se egne fejl, mangler og fadæser udstillet. Og

svarer så igen ved at ramme kritikerne på tegnebogen. Det er

forfærdeligt, at mennesker, der brænder for at hjælpe

børn i krise, skal straffes, blot fordi de nægter at holde mund,

siger advokaten.

RAMMES PÅ BRØDET

Selv om Magali og Antony Grant indtil opsigelsen

havde kontrakt med Københavns Kommune, er det selvsagt deres

hjemkommune Høje Taastrup der står for godkendelse af

familien som egnet til at have børn i professionel pleje.

Men efter at opsigelsen fra København i

forgårs dumpede ind ad brevsprækken, har også hjemkommunen

følt sig tvunget til at tage godkendelsen op til vurdering.

Det er ikke første gang, det sker.

Da Magali og Antony Grant oprindelig protesterede

mod fjernelse af lille Z til Skodsborg Observations- og Behandlingshjem,

forsøgte en sagsbehandler i København, Arne Christensen, at

overbevise Høje Taastrup om det rimelige i én gang for alle at

lukke munden på det besværlige ægtepar.

Dengang afviste Høje Taastrup hans anmodning.

Hvad der nu kan ske, frygter Magali.

- Der er selvfølgelig økonomiske

konsekvenser for os, meget store endda, men det værste er

omkostningerne for de børn, der bruges som gidsler i et spil, hvor jeg

efterhånden tror, vi er de eneste, der optræder en smule voksent,

siger den 32-årige plejemor.

Ekstra Bladet kunne i går intet svar få i

Københavns Kommune på, hvordan en årgammel

ansøgning om forældremyndighed til Z (der i øvrigt ville

have sparet kommunen for 20.000 kr. om måneden) nu bruges som

fyringsgrund.

SKULER SIG BAG TAVSHEDSPLIGT

Ganske vist blev ansøgningen afvist, men den blev

dog behandlet i kommunalt regi, eftersom selv de biologiske forældre

mente Grant-familien bedre end de selv eller behandlerne kunne give den

lille pige en ordentlig opvækst.

Ulla Wiese, afdelingslederen, der har underskrevet

fyreseddelen, nægter at sige noget som helst.

- Ingen kommentarer!

Jeg har tavshedspligt!

Og Winnie Larsen-Jensen, borgmester og politisk chef i

familie- og arbejdsmarkedsforhold, reagerede ikke på opringninger.

Mens Z på nu tredje år er anbragt på

børnehjem efter sigende p.t. med udgangsforbud, idet plejerne

frygter, at fotografer kan være på jagt efter barnet (!)

må Grant-familien oven i de økonomiske ruiner se tilbage

på flere års forgæves kamp for et barn, der blev fjernet

på baggrund af 30 minutters undersøgelse af hendes udvikling.

Endog med konklusioner, der tilbagevises af læssevis af fotografier.

Plejefamilien elskede hende bare alt for meget, hed det sig

såmænd.

Hvert eneste nævn og styrelse har undervejs givet

behandler-systemet medhold.

Om end argumentet uden undtagelse har været:

Plejeforældre er ikke part i sagen. Og det, de siger, må ikke

høres. Slut, færdig.

- Hvis vi er så umulige, hvorfor er vi i andre sager

så blevet anvendt som plejeforældre indtil nu? Vi skal knuses,

fordi vi tillod os i Ekstra Bladet at forsvare et barn, der ingen andre har

til at kæmpe for sig, når forældrene ikke selv magter det,

siger Magali Grant."

Klageren har anført, at bladet i artikelserien har

handlet i strid med god presseskik. Det er klagers opfattelse, at bladet i

såvel lederen som de øvrige artikler bibringer læserne det

indtryk, at de konkrete afgørelser om tvangsfjernelse af

mindreårige børn er truffet af socialborgmesteren, Familie- og

Arbejdsmarkedsudvalget og forvaltningen for at pleje usaglige hensyn. Dette

er ikke rigtigt, idet afgørelserne rent faktisk - i overensstemmelse

med de gældende regler - er truffet af Børn- og Ungeudvalget,

hvis formand er en dommer.

Klageren har videre anført, at bladet både i

lederen og artiklerne anvender et særdeles groft og krænkende

ordvalg. Klager har i den forbindelse fremhævet udsagnet "I denne

syge skrankepave-verden er det nemlig vigtigere at undgå at tabe ansigt

end at redde et 4-årigt barn" fra bladets lederartikel den 1.

september 2001. Et andet eksempel er en passage fra artiklen bragt den 3.

september 2001, idet det hedder "Nu er den fire et halvt årige

pige dømt til en tilværelse som kastebold, fordi de ansvarlige

bl.a. Winnie Larsen-Jensen ikke vil stå ved

fejlvurderingen". Tilsvarende anførte bladets chefredaktør

som kommentar til to læserbreve bragt den 5. september 2001

vedrørende håndteringen af "børnesager", at

"Kritikken burde have været rettet imod den egentlig ansvarlige,

socialborgmester Winnie Larsen-Jensen". Endelig anføres det i

artiklen bragt den 7. september 2001, at "Med opsigelsen har borgmester

Winnie Larsen-Jensens administration afskåret plejefamilien fra

nogensinde at gense det barn, den sammen med forældrene har

kæmpet for at få tilbage i hjemmet i Taastrup".

Klageren har bestridt, at formålet med klagen -

sådan som hævdet af bladet - skulle være at renvaske

socialborgmesteren forud for kommunalvalget den 20. november 2001. Klager har

samtidig anført, at sagen slet ikke drejer sig om, hvorvidt der er

grundlag for at kritisere "borgmester Larsen-Jensen, hendes

politikerkolleger samt hendes kontorfolk" for en påstået

fejlagtig beslutning i forbindelse med valg af plejefamilie til et bestemt

barn, der i henhold til en afgørelse truffet af Børn- og

Ungeudvalget var blevet tvangsfjernet fra sine biologiske forældre.

Sagen drejer sig derimod om, at bladet i artikelserien sammenblander ansvars-

og kompetenceforhold i en grad, der gør, at bladet bibringer sine

læsere den opfattelse, at "borgmesteren Larsen-Jensen, hendes

politikerkolleger samt hendes kontorfolk" er ansvarlige for konkrete

tvangsfjernelser. Som bladet har demonstreret over for Pressenævnet, er

det enkelt at skildre sagsgangen for tvangsfjernelser i København.

Situationen er imidlertid den, at bladet ikke i sin artikelserie har

beskrevet problemstillingerne på tilsvarende vis.

Klageren har over for nævnet fremhævet endnu

en række udsagn fra de indklagede artikler, som i den sammenhæng,

hvori de er bragt, forleder bladets læsere til at tro, at

socialborgmesteren er ansvarlig for de bagvedliggende sager om

tvangsfjernelser, der er henlagt til Børn- og Ungeudvalget at

træffe afgørelse i. Der kan kun gisnes om, hvorvidt journalisten

var bekendt med kompetence- og ansvarsforholdene på det tidspunkt, hvor

hun forfattede sine artikler, men den konsekvente anvendelse af ordet

"tvangsfjernelse" tyder på, at dette ikke var

tilfældet. Var hun imidlertid bekendt med kompetence- og

ansvarsforholdene, er ordvalget i disse udtryk for en bevidst

skadeforvoldende hensigt.

Klageren har derudover fremhævet to uddrag fra

artiklen bragt den 3. september 2001, hvori kommunens socialpolitikeres og

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets rolle i sagen om de to søskende X

og Y omtales.

Klageren har i tilknytning hertil bemærket, at

realiteten i sagen var den, at Børn- og Ungeudvalget på et

tidspunkt traf beslutning om tvangsfjernelse af de to jordanske børn

fra deres biologiske forældre. I forbindelse med forældrenes

hjemrejse til Jordan skulle Børn- og Ungeudvalget træffe

afgørelse om, hvorvidt de tvangsfjernede børn skulle hjemgives

til forældrene. En sådan afgørelse blev truffet af

Børn- og Ungeudvalget. Efterfølgende opstod der kritik af denne

beslutning, og Borgerrepræsentationen pålagde Familie- og

Arbejdsmarkedsforvaltningen at undersøge, hvorvidt der var mulighed

for at omgøre beslutningen, der allerede var effektueret. Efter en

juridisk analyse måtte forvaltningen imidlertid konkludere, at der ikke

bestod nogen sådan mulighed for at ændre på konsekvenserne

af den afgørelse, som Børn- og Ungeudvalget havde truffet.

Beskrivelsen af socialborgmesterens og forvaltningens ansvar i den konkrete

sag, herunder i den anførte sammenhæng, er åbenbart

forkert. I hvilket omfang dette beror på, at journalisten ikke forud

for artiklen har undersøgt kompetence- og ansvarsforhold, kan der som

nævnt kun gisnes om. Sammenblandingen som ses ved udsagnene

"Rædselskabinettet af socialpolitikere i Københavns

Kommune", "Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med den

socialdemokratiske formand, borgmester Winnie Larsen-Jensen, i

spidsen.." og "Børn- og Ungeudvalget i Københavns

Kommune" synes imidlertid at pege i denne retning. Det må

således stå klart, at læserne bibringes det indtryk, at det

er borgmesteren, der personligt har ansvaret for den konkrete sag, uagtet det

er Børn- og Ungeudvalget, der som enekompetent myndighed havde truffet

beslutningen om hjemgivelse af børnene.

Klageren har noteret sig, at artiklen med overskriften

"Rædselskabinettet" har affødt en partiel berigtigelse

fra chefredaktørens side, men da det heri fastholdes, at borgmesteren

bærer ansvaret for X og Y-sagen, kan berigtigelsen ikke tillægges

nogen betydning.

Det er sammenfattende klagers opfattelse, at bladet i den

påtalte artikelseries omtale af "børnesager" ikke i

tilstrækkeligt omfang har sat sig ind de konkrete kompetence- og

ansvarsforhold og som følge heraf har bragt ukorrekt og fejlagtig

information ud til offentligheden. Bladet har herved bibragt dets

læsere den opfattelse, at socialborgmester Winnie Larsen-Jensen og

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er ansvarlig for afgørelser,

som henhører under Børn- og Ungeudvalgets kompetence, dvs.

tvangsfjernelser og hjemgivelse. Derudover har bladet efter klagers

opfattelse anvendt et særdeles groft og krænkende ordvalg i en

sammenhæng, hvor kompetence- og ansvarsforhold i øvrigt

beskrives ukorrekt og fejlagtigt.

Klageren har til sin klage vedlagt et notat om Familie- og

Arbejdsmarkedsudvalgets kompetence i forhold til Børn- og

Ungeudvalgets, hvoraf blandt andet fremgår, at Familie- og

Arbejdsmarkedsudvalget og socialborgmesteren ikke har nogen

instruktionsbeføjelse i forhold til Børn- og Ungeudvalget,

ligesom det fremgår, hvilke afgørelser det tilkommer dette

udvalg at træffe.

Bladet har anført, at skønt klageren

identificerer sig som en forvaltningsgren, er det let at gennemskue, at

klagers advokat er sat i arbejde af socialborgmester Winnie Larsen-Jensen

i et forsøg på at renvaske denne inden kommunalvalget i november

måned 2001.

Bladet har desuden anført, at klagen er

præget af tankens uklarhed, hvorfor man for at lette

Pressenævnets forståelse for det passerede har skitseret

arbejdsgangen ved tvangsfjernelser i København på

følgende vis:

Børne- og Ungeudvalget er det organ, der beslutter,

at 4-årige Z skal fjernes fra de biologiske forældre. Denne

beslutning er ikke anfægtet af sagens parter eller bladet.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvis formand er

Winnie Larsen-Jensen, er det organ, der herefter beslutter, hvor barnet

skal hen. Dette udvalg anbringer barnet hos familien Grant. Den beslutning

er heller ikke omtvistet fra nogen side.

Samme Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg står

imidlertid også for beslutningen om at flytte Z fra plejefamilien. Den

afgørelse er Winnie Larsen-Jensen den øverste ansvarlige

for.

Bladet har gjort gældende, at dets kritik har rettet

sig imod, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Winnie Larsen-Jensen

samt hendes forvaltning fjerner barnet fra en perfekt plejefamilie en

vurdering, der stammer fra kurator Elsebet Nørgaards

socialrapport, som bladet ligger inde med. Begrundelsen for at fjerne barnet

er den absurde, at hun fik for meget kærlighed.

Bladet har endvidere anført, at den karske

karakteristik af borgmester Winnie Larsen-Jensen, hendes politikerkolleger

samt hendes kontorfolk beror på, at der oplagt er tale om en fejlagtig

beslutning, som systemet derefter rigidt forsvarer med stedse stigende

desperation. Bladet har ikke grund til at fortryde den hårde kritik af,

at barnet blev fjernet fra plejefamilien, ligesom man står ved

kritikken af beslutningen om at fyre plejefamilien efter, at denne havde

gjort indsigelser mod beslutningen.

Bladet har erkendt, at der i en enkelt artikel er

begået fejl, idet nogle politikere uberettiget er gjort ansvarlige for

de forkerte beslutninger, men bladet mener at have rettet op på dette i

et indlæg i avisen den 15. september 2001. Den pågældende

klage hidrører imidlertid ikke fra de forurettede

borgerrepræsentationsmedlemmer, men derimod fra Winnie Larsen-Jensen

og hendes forvaltning, der efter bladets opfattelse rigeligt har fortjent

den omtale, der er blevet dem til del.

Bladet har afslutningsvis anført, at det korte af

det lange er, at de kommunale myndigheder har truffet to forkerte

beslutninger vedrørende fjernelse af børn, og at det er sket

på grundlag af materiale og indstillinger fra borgmester Winnie

Larsen-Jensens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Klageren har i sit

indlæg til nævnet forsøgt at opstille en knivskarp

distinktion mellem borgmesterens og Børne- og Ungdomsudvalgets

kompetencer. Det fremhæves således, at udvalget er

"enekompetent myndighed med en dommer som formand". Ikke desto

mindre fremgår det af indlægget, at borgmesterens forvaltning har

beskæftiget sig indgående med muligheden for at

"omgøre beslutningen" i det enekompetente udvalg nemlig

den forkerte afgørelse om at sende to børn til Jordan. Allerede

heraf fremgår, at kompetencerne i disse sager i praksis er uklare.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at

det er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som

et led i vælgernes kontrol, i højere grad end personer i

almindelighed må tåle kritiske udtalelser og angreb, og at der i

forbindelse hermed - og i den politiske debat i øvrigt - består

et frisprog, der rækker videre end i mange andre tilfælde. Det er

ligeledes nævnets opfattelse, at offentlige myndigheder, - herunder

kommunale forvaltningsmyndigheder - i højere grad end privatpersoner

må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

Nævnet finder, at bladet med fordel kunne have

undladt at anvende betegnelserne "tvangsfjernelsen" og

"tvangsfjernet" i artiklerne den 1. og 3. september 2001 med hensyn

til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om at flytte den

4-årige pige Z, idet disse betegnelser dækker over en type

beslutning, som alene Børn- og Ungeudvalget har kompetence til at

træffe. Nævnet finder således som sagen er oplyst at

kunne lægge til grund, at beslutningen om at flytte Z blev truffet af

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der havde den tidligere socialborgmester

Winnie Larsen-Jensen som formand. På den baggrund og henset til den

formuleringsfrihed, som der tilkommer medierne, finder nævnet ikke

tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet på dette

punkt.

Nævnet finder endvidere, at artiklen bragt den 3.

september 2001 sammenholdt med chefredaktørens indlæg af 5.

september 2001 giver læseren det indtryk, at den tidligere

socialborgmester var medansvarlig for beslutningen om at hjemsende

søskendeparret X og Y til forældrene i Jordan, uagtet det var

Børn- og Ungeudvalget, der stod bag denne beslutning. Bladet har

følgelig handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler

sin kritik.

Nævnet finder særligt henset til det

frisprog, der må gælde i forhold til politikere og offentlige

myndigheder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af sprogbrugen i

artiklerne.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

Den 1., 3., 5. og 7. september 2001 bragte

Ekstra Bladet en artikelserie om Københavns Kommunes Familie- og

Arbejdsmarkedsforvaltnings og den tidligere socialborgmester Winnie

Larsen-Jensens roller i forbindelse med to sager om henholdsvis flytning

af et barn og hjemgivelse af to andre børn. Familie- og

Arbejdsmarkedsforvaltningen har klaget til Pressenævnet, idet man

mener, at god presseskik er tilsidesat.

Nævnet finder, at artiklen bragt den 3. september

2001 sammenholdt med chefredaktørens indlæg af 5. september 2001

giver læseren det indtryk, at den tidligere socialborgmester var

medansvarlig for beslutningen om at hjemsende søskendeparret X og Y

til forældrene i Jordan, uagtet det var Børn- og Ungeudvalget,

der stod bag denne beslutning. Bladet har følgelig handlet i strid med

god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Afsagt den 28. februar 2002

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter