Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Konvertering af gæld til aktiekapital
- kursgevinst ved frigørelse af gæld
Reference:
KGL § 8, stk. 2
A/S A klagede for skatteårene 1994/95, 1995/96 og
1996/97 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset kursgevinst ved
frigørelse for gæld i forbindelse med konvertering af gæld
for skattepligtig kursgevinst.
Det var oplyst, at det klagende selskabs vigtigste
forretningsområde var regenerering af plastaffald, samt at det klagende
selskab i de påklagede skatteår var datterselskab af B AG,
Schweiz.
Det var videre oplyst, at det klagende selskab i
årene 1993 til 1995 havde foretaget en række
kapitalforhøjelser, som var indbetalt ved, at gæld til
moderselskabet var konverteret til aktiekapital. Der var i hvert enkelt
tilfælde tale om, at den konverterede gæld udgjorde et
beløb, der lå ganske betydeligt under halvdelen af den usikrede
gæld på konverteringstidspunktet.
Konvertering af gæld var foretaget den 5/8 1993,
29/7 1994, 11/5 1995 og 23/11 1995 med henholdsvis 7.000.000 kr., 300.000
kr., 5.828.000 kr. og 2.898.000 kr. Ved forhøjelsen den 29/7 1994 var
der ligeledes indbetalt kontant 3.700.000 kr. Ved konverteringerne den 5/8
1993 og den 29/7 1994 var aktiekapitalen udvidet med henholdsvis 7.000.000
kr. og 4.000.000 kr. Ved konverteringerne den 11/5 1995 og 23/11 1995 var
aktiekapitalen udvidet med 500.000 kr.
Egenkapitalen før konverteringen udgjorde
henholdsvis ?4.685.000 kr., -4.579.000 kr., -1.776.000 kr. og 3.012.000 kr.,
og det klagende selskab var ubestridt insolvent forud for
Læs alt
gældskonverteringerne pr. 5/8 1993, 29/7 1994 og 11/5 1995.
De stedlige skattemyndigheder havde anset de beskattede
beløb som en kursgevinst ved frigørelse for gæld, jf.
kursgevinstlovens § 2, sammenholdt med § 5, stk. 1, og ikke en skattefri
overkurs ved udvidelse af selskabets aktiekapital, jf. selskabsskattelovens §
13. De stedlige skattemyndigheder havde anført, at der forelå
overkurs, når vederlaget for aktierne oversteg aktiernes
pålydende værdi. En udvidelse af aktiekapitalen kunne også
ske ved en konvertering af gæld til aktiekapital, eventuel til
overkurs. Overkursen ville så normalt udgøre forskellen mellem
aktiernes nominelle værdi og fordringens/gældens kursværdi.
De stedlige skattemyndigheder var af den opfattelse, at der ikke skete nogen
beskatning af overkursen, men at der skete beskatning af den kursgevinst, der
opstod, når kursværdien af de modtagne aktier/værdien af
gælden på konverteringstidspunktet var under den nominelle
værdi af gælden ved påtagelsen. Efter kursgevinstlovens §
8, stk. 2, skulle gevinst og tab opgøres som forskellen mellem
forpligtelsens værdi ved påtagelsen og værdien ved
frigørelsen eller indfrielsen.
De stedlige skattemyndigheder havde opgjort
kursgevinsterne således:
5/8 1993
29/7 1994
11/5 1995
23/11 1995
Konv. gæld, nom.værdi i tkr.
7.000
300
5.828
2.898
Værdi af betalingen i tkr.
2.315
0
4.052
2.898
Kursgevisst i tkr.
4.685
300
1.776
0
Det klagende selskabs repræsentant havde over for
Landsskatteretten nedlagt påstand om, at de påklagede
beløb var skattefri efter selskabsskattelovens § 13.
Repræsentanten havde til støtte herfor
anført, at det klagende selskabs moderselskab den 5/8 1993, 29/7 1994
og 11/5 1995 konverterede tilgodehavender på henholdsvis 7.000.000 kr.,
300.000 kr. og 5.828.000 kr. til aktiekapital i det daværende
datterselskab. De to første gældskonverteringer fandt sted til
kurs 100, medens gældskonverteringen den 11/5 1994 foregik til kurs
1.165,60.
Repræsentanten havde videre anført, at
Landsskatteretten ved kendelse af 8/8 1996, offentliggjort i TfS 1996.696,
fastslog, at et solvent debitorselskab, som oppebar en gevinst ved, at dets
anpartshavere konverterede et tilgodehavende til anparter, var skattepligtig
efter kursgevinstlovens ' 5 af forskellen mellem fordringens nominelle
værdi og de modtagne anparters værdi. Kendelsen, som var
kritiseret af flere forfattere, var imidlertid ændret, idet
Skatteministeriet den 16/5 1997 tog bekræftende til genmæle under
sagen ved domstolene. Afgørelsen indebar, at en kursgevinst, som
fremkom ved en gældskonvertering opgjort som forskellen mellem
fordringens nominelle værdi og aktiernes værdi, skulle betragtes
som en skattefri overkurs efter selskabsskattelovens ' 13.
Repræsentanten havde bemærket, at nævnte kendelse adskilte
sig fra nærværende sag ved, at den vedrørte
gældskonvertering i et solvent debitorselskab, hvorimod det klagende
selskab var insolvent på tidspunkterne for de tre
gældskonverteringer. Repræsentanten havde i denne forbindelse
bemærket, at den kommunale skattemyndigheds afgørelse var
truffet før Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle
i TfS 1996.696, hvilket heller ikke var offentliggjort på tidspunktet
for skatteankenævnets afgørelse, hvorfor skatteankenævnet
formentlig heller ikke havde været opmærksom herpå. Den
kommunale skattemyndigheds afgørelse og skatteankenævnets
afgørelse var derfor truffet under forudsætning af, at TfS
1996.696 stod ved magt.
Repræsentanten havde videre anført, at
konflikten mellem kursgevinstlovens § 5 og selskabsskattelovens § 13
imidlertid også opstod ved gældskonverteringer i insolvente
selskaber. Også i denne situation ville der være tale om en
skattefri overkurs, og denne opfattelse stemte ligeledes overens med
skatteministerens svar af 15/5 1995 i forbindelse med lovforslag nr. 139,
hvoraf det fremgik, at kapitaludvidelser var omfattet af selskabsskattelovens
§ 13 og ikke kursgevinstlovens regler.
Repræsentanten var af den opfattelse, at der som
udgangspunkt ikke var hjemmel til beskatning i
gældskonverteringssituationer. De to første konverteringer, hhv.
den 5/8 1993 og 29/7 1994 var foretaget før den 18/1 1995, hvor L 139
vedr. blandt andet gældseftergivelse blev fremsat. Ved vedtagelsen af
nævnte lov blev der alene i relation til underskudsbegrænsning
skabt formel hjemmel til at anse gældskonvertering som
gældseftergivelse.
Repræsentanten havde videre anført, at
Landsskatteretten og Ligningsrådet også før den 18/1 1995
var af den opfattelse, at gældskonverteringen kunne anses for
gældseftergivelse, jf. blandt andet TfS 1992.296 og TfS 1995.906. I
teorien vedrørende spørgsmålet havde der været mere
usikkerhed, jf. blandt andet TfS 1991.317, Revision &
Regnskabsvæsen 1991, nr. 12, side 26f, SR Skat 1993, side 270 og Gitte
Skovby i TfS 1998.290. På side 108 i betænkning nr. 1101/1987
(Skat ved konkurs og akkord) havde man været inde på
spørgsmålet om gældskonvertering, og der var heri
anført, at gældskonvertering ikke kunne sidestilles med
gældseftergivelse i relation til underskudsbegrænsning
(ligningslovens § 15). Modsat i svar til spørgsmål 20 i
forbindelse med gennemførelsen af konkursskatteloven. Henvisninger til
praksis og teori omkring ligningslovens § 15 udgjorde alene et
sekundært fortolkningsbidrag i relation til kursgevinstloven. § 15
havde dog den betydning, at såfremt der i § 15 ikke var hjemmel -
hvilket først blev tilvejebragt 18/1 1995 - til at sidestille en
gældskonvertering med en gældseftergivelse, måtte dette
så meget desto mere gælde i relation til kursgevinstloven.
Repræsentanten havde endvidere henvist til
"Kursgevinstloven med kommentarer", 1998, side 186, hvori det
anførtes, at det var uafklaret, om der indtrådte skattepligt
efter kursgevinstloven, svarende til forskellen mellem den konverterede
fordrings pålydende værdi og dens kursværdi, når der
var tale om en singulær ordning og debitorselskabet var insolvent.
Dette uanset at der forelå to landsskatteretskendelser, hhv. TfS
1997.653 og TfS 1998.558, hvori der implicit var statueret skattepligt efter
kursgevinstlovens bestemmelser. Førstnævnte sag drejede sig om,
hvorvidt der var tale om en singulær eller samlet ordning, medens
sidstnævnte sag vedrørte periodisering. Der var ikke i sagerne
procederet på hverken hjemmelsspørgsmålet i
kursgevinstloven eller overkursreglen i selskabsskattelovens § 13, og
repræsentanten havde derfor ikke fundet kendelserne for at have
største betydning i nærværende sag.
Det var videre anført, at der var tale om et
hjemmelsspørgsmål, hvilket tillagdes stor vægt ved
domstolene, jf. en række sager som Skatteministeriet havde tabt i den
senere tid. Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, skulle til den
skattepligtige indkomst ikke medregnes overkurs, som et selskab opnåede
ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital. Enhver
tilførsel af værdier til et selskab i denne forbindelse var
skattefri i medfør af bestemmelsen, og dette uanset i hvilken form
begunstigelsen forelå. Der er i denne forbindelse henvist til pkt. 47,
3. afsnit, i cirkulære nr. 136 af 7/11 1988 til selskabsskatteloven.
Den begunstigelse af debitorselskabet, der lå i en eventuel forskel
mellem fordringens nominelle værdi og kursværdi på
konverteringstidspunktet, måtte derfor ligeledes være omfattet af
overkursreglen i selskabsskattelovens § 13, hvilket var i overensstemmelse
med ministersvar af 15/5 1995 til Skatteudvalget, hvoraf det fremgik:
"Jeg kan bekræfte, at ved konvertering af gæld
til aktiekapital vil en forskel mellem fordringens kursværdi og
aktiernes nominelle værdi være skattefri i medfør af
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1. Forskellen mellem fordringens
nominelle værdi og aktiernes kursværdi er ligeledes skattefri
efter den nævnte bestemmelse."
Repræsentanten havde videre anført, at selvom
gældskonverteringerne i 1993 og 1994 alene var gennemført til
kurs 100, forelå der heller ikke i dette tilfælde en kursgevinst,
idet beløb, som hidrørte fra en kapitalforhøjelse, var
skattefrit efter analogien af selskabsskattelovens § 13. Der var efter
repræsentantens opfattelse ikke hjemmel til at gennemføre en
sådan beskatning, idet beløbet skulle betragtes som en skattefri
udvidelse af selskabets aktiekapital.
Landsskatteretten bemærkede, at til selskabets
skattepligtige indkomst skulle ikke medregnes overkurs, som selskabet
opnåede ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin
aktiekapital, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1. Ved overkurs
skulle forstås, at der blev indskudt større værdier end
den nominelle værdi af aktieudstedelsen eller aktieudvidelsen. Retten
bemærker endvidere, at anskaffelsessummen for aktierne normalt udgjorde
værdien af den konverterede fordring, jf. Højesterets dom af
27/10 1977.
Herefter fandt retten, at såfremt fordringens
kursværdi oversteg aktiernes nominelle værdi, ville overkursen
ved konvertering af gæld til aktiekapital udgøre forskellen
mellem fordringens kursværdi og aktiernes nominelle værdi.
Retten bemærkede videre, at det klagende selskab ved
konverteringen var blevet frigjort for den pågældende fordring
mod udstedelse af aktier i selskabet.
Retten bemærkede herefter, at selskabet i
medfør af kursgevinstlovens § 5, stk. 1, ved indkomstopgørelsen
skulle medregne gevinster som selskabet realiserede ved frigørelse for
gældsforpligtelser ifølge fordringer omfattet af
kursgevinstlovens ' 1. Efter kursgevinstlovens § 8, stk. 2, skulle gevinsten
opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved
påtagelsen af forpligtelsen og værdien ved frigørelsen
eller indfrielsen. Ved "værdien ved indfrielsen" i kursgevinstloven
skulle forstås fordringens værdi på tidspunktet for
konverteringen.
Da Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at
ændre den af skattemyndighederne ansatte værdi af fordringerne
på tidspunkterne for konverteringerne, blev de påklagede
ansættelser stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta Retsinformation · 28. juni 2019
- Kursgevinst ved omlægning af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tidspunktet for de skattemæssige konsekvenser af, at en del af gælden eventuelt vil kunne indfries til kurs 50 i 2021 Retsinformation · 18. januar 2018
- Selskab, kursgevinst og tab Retsinformation · 27. september 2000
- Kursgevinst – finansiel kontrakt - tabsfradragsbegrænsninger Retsinformation · 18. juli 2008
- Gældskonvertering Retsinformation · 1. marts 2000
- Overgang fra arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab til alm. livsforsikringsselskab succession fremførsel negativ afkastskat Retsinformation · 17. marts 2017
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 31. marts 2003 vedr. Begrænsning af underskudsfremførsel Retsinformation · 27. oktober 2003
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Landsskatteretskendelse af 24. september 2003 vedrørende fordring indfriet af datterselskab. Retsinformation · 16. februar 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. reduktion af anskaffelsessum for anparter – overkurs ved kapitalindskud Retsinformation · 1. oktober 2009
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT V. TRSTENJAK fremsat den 4. september 2008 1 Sag C-338/06 EU-domme · 4. september 2008
- Omkostninger vedrørende køb af aktier er ikke godkendt fradraget i den skattepligtige indkomst samt at kurstab ved konvertering af fordring til egenkapital er… Landsskatteretten · 4. januar 2010