Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Akkord
- hovedaktionærs overtagelse af kreditorer
- indfrielse til kurs 45
- underskudsfremførsel
Reference:
PSL § 13 a
A klagede for indkomståret 1994 over, at
skatteankenævnet havde begrænset det af ham fremførte
underskud.
Det var oplyst, at klageren havde en personligt drevet
virksomhed, hvis aktivitet bestod i handel med platter og flag samt
opstilling og servicering af pulsmålere i varehuse og
sportsforretninger.
Det var endvidere oplyst, at klageren anmeldte
betalingsstandsning den 17. februar 1993. Betalingsstandsningen udløb
endeligt den 6. oktober 1994.
Forud for betalingsstandsningen havde klageren indledt
forhandlinger med sine kreditorer på grundlag af sin betydelige
gæld, ligesom flere af kreditorerne havde indledt inkassosager imod
klageren. Der var imidlertid vanskeligheder forbundet med at opnå en
samlet ordning med kreditorerne om afvikling af gælden.
Tilsynet havde tilsvarende under betalingsstandsningen
vanskeligheder med at få tilvejebragt grundlaget for en samlet ordning.
Kreditorerne tiltrådte dog en ordning, ifølge hvilken
kreditorerne transporterede deres tilgodehavender på klageren til
dennes ægtefælle samtidig med, at kreditorerne modtog et vederlag
svarende til 45 % af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse
under forudsætning af, at de øvrige kreditorer tiltrådte
aftalen på samme vilkår. Vederlaget skulle betales kontant senest
Læs alt
den 30. september 1994. Mellemværendet blev herefter afsluttet ved, at
kreditorerne i overensstemmelse med aftalen modtog en betaling på 45 %
af deres tilgodehavende.
For årene 1993 og 1994 var kortfristet gæld i
klagerens årsregnskab opført således:
1994
1993
Skyldige beløb
32.163
201.182
Bankgæld
12.168
777.759
Privatlån
90.000
90.000
Gæld til ægtefælle
885.967
0
Gældsnedsættelsen kan opgøres som følger:
Samlet gæld
885.967 kr.
Betaling/kurs 45
398.685 kr.
Gældsnedsættelse i alt
487.282 kr.
Det var derudover oplyst, at klagerens
ægtefælle i 1994 foretog en omprioritering af en af hende ejet
villa. Det likvide nettoprovenu herfra var opgjort til i alt 269.281 kr. Det
var oplyst, at dette beløb var anvendt til betaling af kreditorerne i
forbindelse med ovenstående aftale. Det resterende beløb af
gældsbetalingen på i alt 129.404 kr. var betalt af klageren.
Betalingen til kreditorerne var på denne baggrund sammensat
således:
Provenu fra omprioritering
269.281 kr.
Betaling fra klageren
129.404 kr.
Gældsbetaling i alt
398.685 kr.
Det fremgik endvidere af sagens oplysninger, at klageren havde
fremført følgende uudnyttede underskud:
Virksomhedsunderskud 1993
170.495 kr.
Negativ skattepligtig indkomst 1990-93
221.745 kr.
Negativ skattepligtig indkomst 1994
95.042 kr.
I alt
487.282 kr.
Det fremgik derudover af sagens oplysninger, at klageren i
det omhandlede år havde betalt et beløb på 229.099 kr. til
sin ægtefælle.
Skatteankenævnet havde begrænset det af
klageren fremførte underskud, idet skatteankenævnet var af den
opfattelse, at klageren havde opnået en frivillig akkord, i
medfør af hvilken kreditorerne havde eftergivet 55 % af gælden
svarende til 487.282 kr. Det uudnyttede henstående underskud var
herefter i henhold til personskattelovens § 13 a, stk. 5, jf. stk. 1-4 nedsat
med det beløb, hvormed gælden var eftergivet.
Skatteankenævnet havde ved sin afgørelse lagt
vægt på, at opskrivningen af kravet overfor klageren fra
det betalte beløb til et beløb svarende til kreditorernes
oprindelige fordringer måtte anses som en usædvanlig
forretningsmæssig disposition, der alene udsprang af det nære
interessefællesskab mellem ægtefællerne, at klageren
selv havde betalt en andel af skyldige beløb, at klageren endvidere
havde indbetalt et beløb på 229.099 kr. i relation til
omprioriteringen af villaen, at man således måtte
lægge til grund, at klageren tillige i hovedsagen stod bag
gældsbetalingen på 269.281 kr. og dermed personligt havde
finansieret betalingen af de til ægtefællen transporterede
fordringer, at klagerens ægtefælle i 1994 alene havde et
privatforbrug på 29.618 kr., samt at realiteten derfor var, at
klageren ved ægtefællens mellemkomst havde opnået en
frivillig akkord.
Skatteankenævnet havde endvidere henset til, at
klageren ikke havde udarbejdet en kapitalforklaring, jf.
bogføringsbekendtgørelsens § 14, stk. 6, hvorfor man ikke kunne
følge pengestrømmene mellem ægtefællerne eller
følge et provenu på 400.000 kr. fra salg af en af klageren ejet
ejendom.
Klagerens advokat havde nedlagt påstand om, at
klagerens indkomst blev nedsat i overensstemmelse med det selvangivne
på baggrund af klagerens lovbestemte ret til
underskudsfremførsel, jf. personskattelovens § 13.
Advokaten havde til støtte for sin påstand
anført, at det var dokumenteret, at der ikke var indgået
en akkordaftale imellem klageren og kreditorerne, men at aftalen om
afvikling af klagerens gæld blev indgået med klagerens
ægtefælle, således at hun ved gyldig aftale fik
tiltransporteret de på klageren hvilende fordringer, samtidigt med at
hun kom til at fremstå som debitor overfor kreditorerne.
Advokaten havde i denne forbindelse forklaret, at
baggrunden for, at der ikke blev indgået en akkordaftale imellem
klageren og kreditorerne, var, at klageren ikke havde midler til at
indgå en sådan aftale. Derfor var den eneste måde,
hvorpå man kunne løse klagerens økonomiske problemer, at
fordringerne blev tiltransporteret klagerens ægtefælle i
forbindelse med en aftale om gældsbetaling til kurs 45. Det måtte
heraf fremgå, at dispositionen var forretningsmæssigt
velbegrundet.
Advokaten havde endvidere gjort gældende, at
det var dokumenteret, at klagerens ægtefælle foretog betalingen
på 269.281 kr, idet beløbet var fremkommet ved optagelse af
lån i hendes ejendom.
Advokaten havde tillige gjort gældende, at
der i personskattelovens § 13 a ikke var holdepunkter for at anlægge de
af skatteankenævnet anførte betragtninger, idet
underskudsfremførsel i henhold til denne bestemmelse alene kunne
begrænses, såfremt der havde været indgået en aftale
om akkord imellem klageren og dennes kreditorer.
Advokaten havde i forlængelse heraf gjort
gældende, at klagerens ægtefælle i enhver henseende
havde været juridisk forpligtet i henhold til aftalen om
gældsbetaling, samt at klagerens ægtefælle havde et
tilgodehavende hos klageren svarende til kreditorernes oprindelige
fordringer, hvorfor der ikke var sket en gældseftergivelse. Klageren
havde således i 1996 tilbagebetalt en andel af det skyldige
beløb til sin ægtefælle.
Landsskatteretten bemærkede, at det fremgik af
personskattelovens § 13 a sammenholdt med ligningslovens § 15, stk. 2 og stk.
3, at såfremt en person i et indkomstår opnåede
tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering, blev uudnyttede
fradragsberettigede underskud hos den skattepligtige nedsat fra det
pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,
hvormed gælden var nedsat. Retten fandt, at klageren efter det oplyste
om sine formueforhold i det påklagede indkomstår ved sin
ægtefælles mellemkomst havde opnået en samlet ordning med
sine kreditorer vedrørende nedsættelse af sin gæld til
disse. Der var herved henset til, at der mellem
ægtefællerne var indgået en gyldig aftale om transport af
gælden til klagerens ægtefælle til kurs 45, således
at klageren ifølge aftalen var frigjort for forpligtelsen, at
der ikke var dokumentation for, at ægtefællen havde været
kreditor for det fulde krav eller iøvrigt havde gjort dette
gældende over for klageren, at hustruens privatforbrug i det
omhandlede år havde været lavt, hvorfor klageren selv måtte
antages at have erlagt en væsentlig andel af betalingen på
gælden, samt at det efter ordlyden af bestemmelsen i § 13 a ikke kunne
være afgørende, om klageren fremstod som aftalepart over for
kreditorerne i forbindelse med opnåelse af akkorden. Retten fandt
derfor, at der kunne gives skatteankenævnet medhold i, at klagerens
underskud skulle nedsættes med i alt 487.282 kr. Den påklagede
afgørelse blev stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 Landsskatteretten · 17. september 2015
- Landsskatteretskendelse vedr. fremførsel af underskud fra afdød ægtefælle, hvor der var givet gældsnedsættelse efter ordning med kreditorer Retsinformation · 1. juni 2005
- Underskudsbegrænsning Retsinformation · 7. juni 2000
- Kreditforsikringsaftale mellem forsikringsselskab og pengeinstitut med pengeinstituttets kunder som forsikrede. Retsinformation · 24. juni 2022
- Underskud til fremførsel Landsskatteretten · 14. december 2023
- Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta Retsinformation · 28. juni 2019
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- Saldo på mellemregningskonto Retsinformation · 23. maj 2000
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008