Spring til indhold

Retsinformation

Saldo på mellemregningskonto

KEN nr 60541 af 06/11/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet23. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Saldo på mellemregningskonto

selskab i betalingsstandsning

udlodning af likvidationsprovenu

LSR af 6/11 1998, 621-1821-281

Reference:

LL § 16 A, jf. PSL § 4 a, stk. 1

A klagede for indkomståret 1995 over, skatteankenævnet havde

anset, at der var yderligere lønindkomst fra B ApS i

betalingsstandsning.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren siden 1979 via selskabet B

ApS, drev virksomhed som el-installatør. I 1994/95 kom selskabet i

økonomiske vanskeligheder, hvilket resulterede i en anmeldelse af

betalingsstandsning ved skifteretten den 2. maj 1995. Klageren skyldte pr.

30. juni 1994 selskabet 446.320 kr., beløbet udgjorde saldoen på

klagerens mellemregningskonto med selskabet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

havde forgæves forlangt mellemregningskontoen udlignet, da klagerens

gæld til selskabet selskabsretligt var at betragte som et ulovligt

anpartshaverlån.

Klageren fremskaffede efterfølgende 40.000 kr. til fuld og endelig

afgørelse til selskabet til udligning af mellemregningskontoen

(akkordering), hvilket kreditorer og betalingsstandsningsboet accepterede i

oktober 1995. Bobehandlingen sluttede den 30. oktober 1995 med udlodning til

de simple usikrede kreditorer med 6,9992 %. I december blev der af klagers

hustru overført 110.048 kr. til banken, hvorefter selskabets konto i

banken blev afsluttet. Selskabet blev først endeligt

tvangsopløst af skifteretten den 14. maj 1996.

Udviklingen i selskabets mellemregning med klageren:

Regnskabsår

Selskabets tilgodehavende

pr. 30. juni

Læs alt

med klager

1990/91

296.918 kr.

1991/92

377.670 kr.

1992/93

425.673 kr.

1993/94

446.320 kr.

1994/95

intet regnskab

Klagerens lønindtægt og skattepligtige formue:

År

Lønindtægt

Skattepligtig formue

1990

160.886 kr.

-420.361 kr.

1991

145.525 kr.

-434.065 kr.

1992

61.221 kr.

-437.826 kr.

1993

170.323 kr.

-435.027 kr.

1994

127.787 kr.

-474.784 kr.

1995

89.784 kr.

30.900 kr.

Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens personlige indkomst

med 406.320 kr. henset til følgende:

- Klageren havde løbende hævet beløb via

mellemregningskontoen til betaling af private udgifter,

- gælden til selskabet blev akkorderet med 40.000 kr.,

- at sådanne hævninger i henhold til praksis beskattedes som

løn fra selskabet, når aktionæren ikke var i stand til at

tilbagebetale lånet. Endvidere havde ankenævnet lagt vægt

på, at klageren ansås for at have udført arbejde for

selskabet, således det svarede til hævningerne. Afslutningsvis

havde ankenævnet henvist til Ligningsvejledningen 1995 afsnit

S.F.1.2.2.5.2.

Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt principal

påstand om, at den foretagne ændring blev afvist, således

at klagerens skatteansættelse for indkomståret 1995 ikke blev

forhøjet. Til støtte herfor havde advokaten bl.a. gjort

gældende, at den resterende saldo på mellemregningskontoen ikke

skulle beskattes som løn hos klageren. Desuden var der tale om en

generel akkordering i oktober 1995, som ikke var skattepligtig. Klageren

havde således alene en yderligere latent kreditor ud over selskabet,

denne latente kreditor var banken og kravet vedrørte

kautionsforpligtigelsen, der efterfølgende blev aktuel.

Advokaten havde videre anført, at mellemregningskontoen ikke blev

forøget i 1995, idet klageren dette år indbetalte 40.000 kr. til

selskabet. Og han havde desuden bemærket, at såfremt

mellemregningskontoens udvikling blev vurderet i forhold til selskabets

leveår fremgik det, at klagerens gæld til selskabet var etableret

over en længere årrække.

Advokaten havde subsidiært nedlagt påstand om, at det alene

var de forskydninger på mellemregningskontoen, der kunne antages at

være sket i skatteåret 1995, hvorved klageren optog yderligere

lån i selskabet, der skulle beskattes som løn i det

pågældende år.

Landsskatteretten udtalte:

Efter de for retten foreliggende oplysninger måtte det lægges

til grund, at klageren var personligt insolvent i den periode, hvor der blev

foretaget private hævninger på mellemregningskontoen, ligesom han

ikke på noget tidspunkt havde mulighed for at tilbagebetale de

foretagne hævninger. Uanset om selskabet således ved den i 1995

indrømmede gældseftergivelse måtte være klagerens

væsentligste kreditor, fandt retten, at der ved eftergivelsen af

saldoen på mellemregningskontoen mod betaling af 40.000 kr. var

indrømmet en gældseftergivelse, der retligt måtte anses

som udlodning af likvidationsprovenu i kalenderåret forud for

selskabets endelige opløsning og dermed skattepligtig efter

ligningslovens § 16 A, jf. personskattelovens § 4 a, stk 1, nr. 1, som

aktieindkomst. I mangel af dokumentation for hævninger foretaget efter

30. juni 1994, fandtes udlodningen at måtte opgøres til 406.320

kr, svarende til det af myndighederne opgjorte beløb, hvormed den

personlige indkomst var forhøjet.

Vedrørende anparterne, kunne disse jf. Højesteretsdom af 7.

maj 1998, først anses som afstået ved selskabets

opløsning i 1996, hvorfor tab på anparter ikke kunne

indrømmes fradraget forud for dette år, og aktieindkomsten blev

i konsekvens heraf forhøjet med det af myndighederne indrømmede

fradrag for tab på anparter, 32.400 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter