Landsskatteretskendelse af 27. november 2002 vedr. Arvet ejendom solgt efter skæringsdato i dødsbo skattepligt - parcelhusreglen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 27. november 2002 vedr. Arvet
ejendom solgt efter skæringsdato i dødsbo – skattepligt -
parcelhusreglen
A klager for indkomståret 1998 over, at de stedlige
skattemyndigheder har anset salg af fast ejendom for skattepligtig
kapitalindkomst.
Det fremgår af sagen, at klagerens fader afgik ved døden den 1.
januar 1998.
Dødsboet overtoges af arvingerne til privat skifte, idet boets
skæringsdag, jf. boopgørelsen, af arvingerne fastsattes til dødsdatoen.
Klagerens arv udgjorde ¼ af boet.
Endvidere fremgår, at en af klagerens fader beboet ejendom
solgtes til tredjemand med overtagelsesdag den 1. maj 1998. Salgssummen
udgjorde 1.060.000 kr. Ejendommen ansattes i henhold til boets åbningsstatus
til 552.500 kr., hvilket svarer til den offentlige vurdering fratrukket 15 %.
Betinget skøde blev af køber underskrevet den 24. april 1998, og på
sælgerside
underskrevet på dødsboets vegne den 19. april 1998 af en arving i boet ifølge
fuldmagt fra medarvingerne. Skødet blev underskrevet som endeligt den 18. maj
1998.
Arvingerne har efter det oplyste ikke på noget tidspunkt beboet
ejendommen.
Det er endvidere oplyst, at skifteretten har afvist at genoptage
behandlingen af dødsboet.
Der er fremlagt dokumentation for udgifter som efter det oplyste
er afholdt som led i salget af ejendommen. Udgifterne andrager 19.540 kr., og
omfatter stempel- og tinglysningsafgift af skøde, kursdifference betalt til
køber, samt omkostninger afholdt ved tilstandsrapport, låneomkostninger og
tømrerudgifter vedrørende salget.
De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede afgørelse
Læs alt
forhøjet klagerens indkomst med 181.640 kr., jf. bl.a. dødsboskattelovens §
35,
stk. 1 og 2, samt samme lovs § 19, stk. 2.
Skattemyndighederne har henvist til, at afdødes og dødsboets
indkomst for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for
dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen opgøres under ét, jf.
dødsboskattelovens § 19, stk. 2 . I henhold til samme lovs § 35, stk. 2,
påhviler indkomstskattepligten arvingerne i dødsboet fra og med dagen efter
den
dag, hvor boets skattepligt ophører. Endvidere skal et udloddet aktiv anses
for
anskaffet af modtageren på det tidspunkt, hvormed aktivet er medtaget i
boopgørelsen og til den værdi, hvormed aktivet er indgået i boopgørelsen.
Klageren har over for Landsskatteretten principalt nedlagt
påstand om, at ejendomsavancen anses for skattefri, således at indkomsten for
klagerens vedkommende nedsættes med 124.375 kr.
Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at ejendomsavancen
nedsættes med et mindre beløb, idet avancen mest subsidiært påstås nedsat med
de udgifter der er afholdt som led i salget af ejendommen. Disse udgifter er
opgjort til i alt 19.540 kr.
Til støtte for den principale påstand har klageren bl.a. gjort
gældende, at den omhandlede ejendom ikke er solgt af arvingerne men af boet,
og
at skæringsdatoen den 1. januar 1998 først fastsattes efter salget af
ejendommen den 1. maj 1998. Endvidere har klageren henvist til reglerne om
succession, jf. dødsboskattelovens § 27, stk. 3, hvorefter dødsboet indtræder
i
de rettigheder afdøde havde til ejendommen. Herefter finder
ejendomsavancebeskatningslovens § 8 anvendelse, og avancen er således ikke
skattepligtig.
Til støtte for den subsidiære og mest subsidiære påstand er det
bl.a. gjort gældende, at de udgifter, der er afholdt i forbindelse med salget
af ejendommen, skal fragå i avanceopgørelsen. Det drejer sig om stempel- og
tinglysningsafgift af skøde, kursdifference betalt til køber, samt
omkostninger
afholdt ved tilstandsrapport, låneomkostninger og tømrerudgifter vedrørende
salget, i alt 19.540 kr.
Det er i øvrigt anført, at skattemyndighederne for så vidt angår
værdiansættelsen af den omhandlede ejendom ved arveudlægget har erkendt, at
der
foreligger en fejl, derved at ejendommen burde have været udlagt til den
kendte
salgspris og ikke til den offentlige vurdering minus 15 %. Denne fejl har
skattemyndighederne – herunder Told- og Skattestyrelsen –
imidlertid ikke
villet rette, idet man ikke mener, at der er hjemmel i boafgiftsloven til at
berigtige fejlen.
Dette spørgsmål vil blive indbragt for Folketingets Ombudsmand,
idet det er gjort gældende, at en pligt til at rette erkendte fejl følger af
det almindelige over/ underordnelsesforhold mellem skattemyndighederne.
Såfremt det senere viser sig, at ejendommens anskaffelsessum
ændres, forudsættes, at nærværende sag genoptages ved Landsskatteretten.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det følger af dødsboskattelovens § 19, stk. 2, at afdødes og
dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under ét for perioden fra udløbet
af
afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i
boopgørelsen (bobeskatningsperioden).
Endvidere følger af samme lovs § 35, stk. 1, 1. pkt., at
indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med
dagen
efter den dag, hvor boets indkomstskattepligt ophører efter § 5. Af §
35,
stk. 2, følger, at medmindre andet følger af §§ 36-38, anses et udloddet
aktiv for anskaffet af modtageren på tidspunktet for skattepligtens overgang
til denne efter stk. 1, 1. pkt., til den værdi, hvormed aktivet er
medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.
Da skæringsdag i boet efter det oplyste endeligt er fastsat til
den 1. januar 1998 påhviler indkomstskattepligten arvingerne efter denne
dato.
Herefter finder ejendomsavancebeskatningslovens § 8, jf. dødsboskattelovens §
27, stk. 3, ikke anvendelse vedrørende salget af den omhandlede ejendom, da
bestemmelsen alene omfatter et dødsbos afståelse af en ejendom.
Ejendomsretten
til boets aktiver, herunder ejendommen, er således som følge af arvingernes
valg af skæringsdag den 1. januar 1998 overgået til arvingerne pr.
skæringsdagen. Der kan derfor ikke gives klageren medhold i den principale
påstand.
Efter en konkret bedømmelse findes de anførte udgifter, som
efter det oplyste er afholdt som led i salget af ejendommen, at være
fradragsberettigede ved avanceopgørelsen. Da klageren tager arv i boet med ¼
er
klageren berettiget til fradrag med ¼ af 19.540 kr. svarende til 4.885 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Successionsrækkefølge - rådighedsbegrænsning - afståelsesbeskatning - dødsbobeskatning Retsinformation · 6. december 2024
- Tidspunkt for og værdien af anparter ved udlæg fra dødsbo Landsskatteretten · 2. marts 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. skatteansættelse af bo vedr. ejendomsavance Retsinformation · 16. august 2009
- Fordelingen af overdragelsessummen på stuehus, driftsbygninger og jord, samt konsekvensen heraf på boets ejendomsavance Landsskatteretten · 6. juli 2012
- Om skattemyndighedernes berettigelse til at ændre boets skatteansættelse vedrørende ejendomsavance samt størrelsen af bofradrag Landsskatteretten · 19. september 2008
- Beskatning af udbetaling af arv fra trust Retsinformation · 14. februar 2025
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Retsinformation · 5. februar 2008