Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 27. november 2002 vedr. Arvet ejendom solgt efter skæringsdato i dødsbo skattepligt - parcelhusreglen

KEN nr 10195 af 27/11/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 27. november 2002 vedr. Arvet

ejendom solgt efter skæringsdato i dødsbo – skattepligt -

parcelhusreglen

A klager for indkomståret 1998 over, at de stedlige

skattemyndigheder har anset salg af fast ejendom for skattepligtig

kapitalindkomst.

Det fremgår af sagen, at klagerens fader afgik ved døden den 1.

januar 1998.

Dødsboet overtoges af arvingerne til privat skifte, idet boets

skæringsdag, jf. boopgørelsen, af arvingerne fastsattes til dødsdatoen.

Klagerens arv udgjorde ¼ af boet.

Endvidere fremgår, at en af klagerens fader beboet ejendom

solgtes til tredjemand med overtagelsesdag den 1. maj 1998. Salgssummen

udgjorde 1.060.000 kr. Ejendommen ansattes i henhold til boets åbningsstatus

til 552.500 kr., hvilket svarer til den offentlige vurdering fratrukket 15 %.

Betinget skøde blev af køber underskrevet den 24. april 1998, og på

sælgerside

underskrevet på dødsboets vegne den 19. april 1998 af en arving i boet ifølge

fuldmagt fra medarvingerne. Skødet blev underskrevet som endeligt den 18. maj

1998.

Arvingerne har efter det oplyste ikke på noget tidspunkt beboet

ejendommen.

Det er endvidere oplyst, at skifteretten har afvist at genoptage

behandlingen af dødsboet.

Der er fremlagt dokumentation for udgifter som efter det oplyste

er afholdt som led i salget af ejendommen. Udgifterne andrager 19.540 kr., og

omfatter stempel- og tinglysningsafgift af skøde, kursdifference betalt til

køber, samt omkostninger afholdt ved tilstandsrapport, låneomkostninger og

tømrerudgifter vedrørende salget.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede afgørelse

Læs alt

forhøjet klagerens indkomst med 181.640 kr., jf. bl.a. dødsboskattelovens §

35,

stk. 1 og 2, samt samme lovs § 19, stk. 2.

Skattemyndighederne har henvist til, at afdødes og dødsboets

indkomst for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for

dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen opgøres under ét, jf.

dødsboskattelovens § 19, stk. 2 . I henhold til samme lovs § 35, stk. 2,

påhviler indkomstskattepligten arvingerne i dødsboet fra og med dagen efter

den

dag, hvor boets skattepligt ophører. Endvidere skal et udloddet aktiv anses

for

anskaffet af modtageren på det tidspunkt, hvormed aktivet er medtaget i

boopgørelsen og til den værdi, hvormed aktivet er indgået i boopgørelsen.

Klageren har over for Landsskatteretten principalt nedlagt

påstand om, at ejendomsavancen anses for skattefri, således at indkomsten for

klagerens vedkommende nedsættes med 124.375 kr.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at ejendomsavancen

nedsættes med et mindre beløb, idet avancen mest subsidiært påstås nedsat med

de udgifter der er afholdt som led i salget af ejendommen. Disse udgifter er

opgjort til i alt 19.540 kr.

Til støtte for den principale påstand har klageren bl.a. gjort

gældende, at den omhandlede ejendom ikke er solgt af arvingerne men af boet,

og

at skæringsdatoen den 1. januar 1998 først fastsattes efter salget af

ejendommen den 1. maj 1998. Endvidere har klageren henvist til reglerne om

succession, jf. dødsboskattelovens § 27, stk. 3, hvorefter dødsboet indtræder

i

de rettigheder afdøde havde til ejendommen. Herefter finder

ejendomsavancebeskatningslovens § 8 anvendelse, og avancen er således ikke

skattepligtig.

Til støtte for den subsidiære og mest subsidiære påstand er det

bl.a. gjort gældende, at de udgifter, der er afholdt i forbindelse med salget

af ejendommen, skal fragå i avanceopgørelsen. Det drejer sig om stempel- og

tinglysningsafgift af skøde, kursdifference betalt til køber, samt

omkostninger

afholdt ved tilstandsrapport, låneomkostninger og tømrerudgifter vedrørende

salget, i alt 19.540 kr.

Det er i øvrigt anført, at skattemyndighederne for så vidt angår

værdiansættelsen af den omhandlede ejendom ved arveudlægget har erkendt, at

der

foreligger en fejl, derved at ejendommen burde have været udlagt til den

kendte

salgspris og ikke til den offentlige vurdering minus 15 %. Denne fejl har

skattemyndighederne – herunder Told- og Skattestyrelsen –

imidlertid ikke

villet rette, idet man ikke mener, at der er hjemmel i boafgiftsloven til at

berigtige fejlen.

Dette spørgsmål vil blive indbragt for Folketingets Ombudsmand,

idet det er gjort gældende, at en pligt til at rette erkendte fejl følger af

det almindelige over/ underordnelsesforhold mellem skattemyndighederne.

Såfremt det senere viser sig, at ejendommens anskaffelsessum

ændres, forudsættes, at nærværende sag genoptages ved Landsskatteretten.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det følger af dødsboskattelovens § 19, stk. 2, at afdødes og

dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under ét for perioden fra udløbet

af

afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i

boopgørelsen (bobeskatningsperioden).

Endvidere følger af samme lovs § 35, stk. 1, 1. pkt., at

indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med

dagen

efter den dag, hvor boets indkomstskattepligt ophører efter § 5. Af §

35,

stk. 2, følger, at medmindre andet følger af §§ 36-38, anses et udloddet

aktiv for anskaffet af modtageren på tidspunktet for skattepligtens overgang

til denne efter stk. 1, 1. pkt., til den værdi, hvormed aktivet er

medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Da skæringsdag i boet efter det oplyste endeligt er fastsat til

den 1. januar 1998 påhviler indkomstskattepligten arvingerne efter denne

dato.

Herefter finder ejendomsavancebeskatningslovens § 8, jf. dødsboskattelovens §

27, stk. 3, ikke anvendelse vedrørende salget af den omhandlede ejendom, da

bestemmelsen alene omfatter et dødsbos afståelse af en ejendom.

Ejendomsretten

til boets aktiver, herunder ejendommen, er således som følge af arvingernes

valg af skæringsdag den 1. januar 1998 overgået til arvingerne pr.

skæringsdagen. Der kan derfor ikke gives klageren medhold i den principale

påstand.

Efter en konkret bedømmelse findes de anførte udgifter, som

efter det oplyste er afholdt som led i salget af ejendommen, at være

fradragsberettigede ved avanceopgørelsen. Da klageren tager arv i boet med ¼

er

klageren berettiget til fradrag med ¼ af 19.540 kr. svarende til 4.885 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter