Spring til indhold

Retsinformation

Fagforeningsfunktionær

KEN nr 60558 af 22/09/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fagforeningsfunktionær

fradrag for hel- og halvdagsmøder i oplysningsforbund

Reference:

LL § 9, jf. SL § 6 a

LV 1997 A.B.2.5.

A klagede for indkomståret 1993 over, at de stedlige

skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for rejsedage uden

overnatning.

Det fremgik af sagen, at klageren i det pågældende

indkomstår var formand for X Fagforening under SID i Y, og at han

tillige havde været formand for et oplysningsforbund i Y. Klageren

havde i indkomståret 1993 modtaget et vederlag på 5.000 kr. fra

oplysningsforbundet.

Klageren havde ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

indkomståret 1993 foretaget følgende fradrag for øvrige

lønmodtagerudgifter i forbindelse med mødevirksomhed:

80 heldagsmøder á 150 kr.

12.000 kr.

39 halvdagsmøder á 75 kr.

2.925 kr.

I alt

14.925 kr.

Minus bundfradrag

-3.600 kr.

Øvrige lønmodtagerudgifter

11.325 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde ikke godkendt fradrag for dage med

møder i oplysningsforbundet, hvilket ifølge klagerens

opgørelse omfattede 27 dage med heldagsmøder og 7 dage med

halvdagsmøder.

Læs alt

De stedlige skattemyndigheder havde herefter godkendt fradrag for

øvrige lønmodtagerudgifter med 4.725 kr. før reduktion

af bundfradrag, svarende til 29 heldagsmøder og 5

halvdagsmøder.

Skatteankenævnet havde i den forbindelse henvist til reglerne om

fradrag for fortæring i forbindelse med rejser i Told- og

Skattestyrelsens cirkulære 1992-18, pkt. 5, hvoraf det fremgik, at der

kunne godkendes fradrag for fortæringsudgifter i forbindelse med hel-

og halvdagsmøder for fagforbundenes funktionærer og

tillidsmænd ved rejser ud over 8 km fra arbejdsstedet med 150 kr. for

heldagsmøder og 75 kr. for halvdagsmøder.

Nævnet havde endvidere henvist til, at Statsskattedirektoratet, nu

Told- og Skattestyrelsen, havde udtalt, at disse satser alene kunne anvendes

af ansatte i egentlige fagforbund og ikke af ansatte eller

bestyrelsesmedlemmer i et oplysningsforbund. Afgørelsen var

offentliggjort i "Revision og Regnskabsvæsen" 1988, nr. 7, s. 41.

Klageren havde over for skatteankenævnet anført, at han

anså undervisning som en uadskillelig del af arbejdet som

fagforeningsformand, og at han alene blev valgt som formand for

oplysningsforbundet som følge af sit job som fagforeningsformand, og

at møder i oplysningsforbundet derfor måtte berettige til

fradrag efter reglerne for fagforbund. Skatteankenævnet havde i den

forbindelse anført, at det var nævnets opfattelse, at

møder hos oplysningsforbundet ikke berettigede til fradrag for

fortæringsudgifter efter reglerne for fagforbund, idet alene

møder, hvor den ansatte funktionær på fagforbundets vegne

deltog i et møde mindst 8 km eller derudover fra arbejdsstedet,

berettigede til fradrag. Skatteankenævnet havde ved afgørelsen

lagt vægt på, at Statsskattedirektoratet, nu Told- og

Skattestyrelsen, havde udtalt, at bestyrelsesmedlemmer i oplysningsforbund

ikke var omfattet af reglerne.

Klageren havde under henvisning til den nævnte afgørelse fra

Statsskattedirektoratet, nu Told- og Skattestyrelsen, anført, at han

opfyldte kriterierne for fradrag, som de var angivet i afgørelsen,

idet han havde varetaget medlemmernes faglige og økonomiske interesser

som formand for oplysningsforbundet. Klageren havde i den forbindelse

anført, at der i 1993 var ca. 700 arbejdsløse medlemmer af den

afdeling af fagforbundet, som han i det pågældende år var

formand for. Af disse 700 arbejdsløse var ca. 500 indvandrere, som

skulle lære dansk. Dette uddannelsesarbejde foregik i

oplysningsforbundet, som fik statslige og amtslige tilskud. Det var derfor

svært for klageren at adskille sit fagforeningsarbejde fra arbejdet i

oplysningsforbundet, som var en del af hans fagforeningsarbejde. Klageren

havde i den forbindelse anført, at 30 - 40 pct. af hans

fagforeningsarbejde i 1993 vedrørte uddannelse i

oplysningsforbunds-regi.

Klageren havde endvidere i relation til, at det var en betingelse for

fradrag for møder, at disse var afholdt mindst 8 km fra arbejdsstedet,

gjort gældende, at det på de dage, hvor han ikke var mødt

på arbejdsstedet, var tilstrækkeligt, at møderne var

afholdt mere end 8 km fra hans bopæl.

Landsskatteretten bemærkede, at fradrag for udgifter i forbindelse

med det indtægtsgivende arbejde var reguleret af ligningslovens § 9,

jf. statsskattelovens § 6 a. Det fremgik heraf, at lønmodtagere kunne

fradrage udgifter, som var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde

indkomsten i det omfang, udgifterne oversteg et reguleret grundbeløb

på 3.000 kr.

For at en rejse kunne give grundlag for udbetaling af skattefri

rejsegodtgørelse, skulle rejsen som hovedregel enten være

forbundet med overnatning, eller den skulle have en varighed af mindst 5

timer og strække sig ud over 8 km fra arbejdsstedet, jf. Told- og

Skattestyrelsens cirkulære 1992-18, pkt. 3.1.

Uanset denne regel kunne der udbetales skattefri godtgørelse til

fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd, når de rejste

ud over 8 km fra arbejdsstedet, og rejsen ikke var forbundet med overnatning,

jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1992-18, pkt. 5.1.

Landsskatteretten fandt, at posten i oplysningsforbundet ikke i sig selv

kunne berettige til fradrag for møder efter Told- og Skattestyrelsens

cirkulære 1992-18, pkt. 5.1. Der var herved henset til, at selv om der

var en nær forbindelse mellem fagforbundene og oplysningsforbundet, og

klagerens post som formand for dette givetvis havde sammenhæng med

jobbet som fagforeningsformand, var posten i oplysningsforbundet

selvstændig, og hans deltagelse i møderne skete ikke i egenskab

af fagforeningsformand. Den påklagede ansættelse blev

stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter