Spring til indhold

Retsinformation

Driftsomkostninger - advokatudgift - pensionskrav. (* 1)

KEN nr 18542 af 28/08/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Driftsomkostninger - advokatudgift -

pensionskrav. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder

havde forhøjet hans personlige indkomst med 38.308 kr. i ikke godkendt

fradrag for advokatudgifter.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i november 1986 var blevet

afskediget fra sin stilling som direktør i en bank, B, med virkning fra den

31. maj 1987. Banken havde ikke under klagerens ansættelsesforhold hensat

midler til dækning af en pension, og da banken ikke var enig med klageren i,

at han havde et sådant krav på pension, havde klageren antaget en advokat til

at varetage sine interesser.

Resultatet af advokatens forhandlinger var blevet, at banken som vederlag

for klagerens mistede pensionsret havde købt ham en livsvarig alderspension -

garanteret 10 år efter det fyldte 65. år med ægtefællepension - hos et

forsikringsselskab ved en engangsindbetaling på 500.000 kr. Herudover havde

banken trækfrit udbetalt 60.000 kr. til klageren. Teknisk var beløbet

betegnet som hjælp til sagsomkostninger m.v.

Advokatens honorar for de udførte forligsforhandlinger havde andraget

38.308 kr., som klageren ved indkomstopgørelsen havde fratrukket i den

personlige indkomst. De 60.000 kr. havde klageren selvangivet som særlig

indkomst.

De stedlige skattemyndigheder havde som begrundelse for ikke at godkende

fradrag for udgifterne til advokatbistand anført, at der var tale om udgifter

i forbindelse med sikring af en indkomstkilde, ligesom udgiften ikke var

afholdt for at sikre indkomsterhvervelsen i det løbende indkomstår.

Med samme begrundelse havde myndighederne ikke godkendt fradrag for

beløbet i den særlige indkomst.

Klageren påstod over for Landsskatteretten, at udgifterne til advokat på

38.308 kr. var fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6a, idet

udgifterne udelukkende var afholdt med det formål at sikre opretholdelsen

Læs alt

fremover af en indkomst i form af en løbende pension.

Klageren påstod, at fradraget skulle gives i den personlige indkomst, idet

udgiften var afholdt for at sikre en indtægt, der ville blive beskattet som

personlig indkomst. Subsidiært nedlagde klageren påstand om, at der blev

givet fradrag for advokatomkostningerne i den særlige indkomst.

Under hensyn til, at klageren havde afholdt den omhandlede advokatudgift i

en afskedigelsessituation for over for arbejdsgiveren at få tilsikret sig en

pensionsordning, som han mente, at der allerede tidligere i hans

ansættelsesforhold var givet ham tilsagn om, og til, at klageren ved den

tilsikrede ordning havde bevaret en allerede opnået indtægtsmæssig position,

fandt Landsskatteretten, at de afholdte udgifter var fradragsberettigede ved

indkomstopgørelsen i henhold til statsskattelovens § 6a.

Retten fandt, at fradraget var et ligningsmæssigt fradrag, som i henhold

til ligningslovens § 9, stk. 1, skulle reduceres med 3.000 kr.

Den påklagede ansættelse blev herefter ændret således, at der under

ligningsmæssige fradrag - øvrige lønmodtagerudgifter - skulle

gives fradrag for advokatudgifter med 38.308 kr.

LV 1989, F 4.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter