Spring til indhold

Retsinformation

Ejendomsavance

KEN nr 60546 af 28/10/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet23. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ejendomsavance

genanbringelsesreglen

tidspunkt for indgivelse af selvangivelse

Reference:

EBL § 6 A, stk. 1, litra c (dagældende)

LV 1997 E.J.2.5

A klagede for indkomståret 1996 over, at skatteankenævnet

havde opgjort avance ved jordombytning til 25.606 kr.

Det fremgik af sagen, at klageren ejede en landbrugsejendom, og at han i

forbindelse med en jordfordelingsoverenskomst pr. 1. december 1995 frasolgte

9,9 ha til en værdi af 212.000 kr. og modtog 9,45 ha til en værdi

af 50.000 kr.

Klageren, der havde regnskabsår fra 1. juli til 30. juni, havde ikke

selvangivet avance vedrørende jordombytningen. Selvangivelsen for

indkomståret 1996 blev indgivet den 5. maj 1997, og skattemyndigheden

rykkede den 24. juli 1997 for en avanceopgørelse. Klageren indsendte

denne den 31. juli 1997 og anmodede samtidig om, at avancen blev genanbragt i

den tilkøbte jord, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Skatteankenævnet havde afslået klagerens anmodning om

genanbringelse af avancen i den tilkøbte jord, idet det som

begrundelse var anført, at klageren ikke senest ved indsendelse af

selvangivelsen for indkomståret 1996 havde begæret reglen om

genanbringelse anvendt. Bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A,

stk. 1, litra c, var derfor ikke overholdt, og da der ikke i loven eller

cirkulæret hertil fandtes bestemmelser, der gav mulighed for

dispensation, havde skatteankenævnet stadfæstet

avancebeskatningen i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 1.

Klagerens repræsentant havde nedlagt påstand om, at

genanbringelsesreglen skulle finde anvendelse i et tilfælde som det

foreliggende, hvor ansættelsen blev ændret efter indgivelse af

Læs alt

selvangivelse for erhvervelsesåret.

Repræsentanten var enig i, at der ikke i

ejendomsavancebeskatningsloven eller i cirkulæret hertil var fastsat

regler om, at fristen for anmodning om genanbringelse kunne forlænges.

Det fremgik dog heller ikke positivt, at der ikke var mulighed for

dispensation.

Endvidere havde repræsentanten anført, at bestemmelsen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, ikke tog højde

for de situationer, hvor der ikke var selvangivet nogen ejendomsavance og

derfor ikke blev anmodet om genanbringelse i forbindelse med indsendelse af

rettidig selvangivelse. Som overordnet betragtning havde man i § 6 A lagt

vægt på, at erhvervelser, hvori man kunne genanbringe avance,

skulle finde sted inden for bestemte indkomstår i forhold til den

afståelse, som havde medført avancen. § 6 A, stk. 1, litra c,

angav alene de formelle betingelser, således at man ikke i al fremtid

kunne begære en ejendomsavance genanbragt med deraf følgende

genoptagelse af tidligere indkomstår. I de tilfælde, hvor det

først i forbindelse med den ligningsmæssige behandling af en

ejendomsafståelse konstateredes, at der var opnået en

skattepligtig avance, burde det efter repræsentantens mening være

muligt at genanbringe avancen på ejendomme, der var erhvervet indenfor

tidsfristen i § 6 A.

Repræsentanten havde henvist til de tidligere regler

vedrørende branderstatning i lov om særlig indkomstskat m.v. § 2

B, hvorefter fortjeneste indvundet ved modtagelse af en erstatnings- eller

forsikringssum ikke blev medregnet ved indkomstopgørelsen, hvis den

skattepligtige genopførte bygningen for erstatningssummen og indsendte

begæring om skattefritagelse. Uanset den formelle betingelse om

anmodning om skattefritagelse ikke var opfyldt, blev der i flere

tilfælde meddelt fritagelse for særlig indkomstbeskatning, jf.

Statsskattedirektoratets afgørelser SD H.20.850 af 13. februar 1981 og

SD 370-495-18 af 26. februar 1982.

Endelig blev det fra klagerens side anført, at der ikke på

selvangivelsen var anført nogen procedure for, hvorledes

genanbringelse skulle selvangives. Der var således ikke konkret anvist

formkrav for, hvad der skulle være opfyldt, for at man overholdt loven

og cirkulærets bestemmelser.

Sammenfattende gjorde repræsentanten gældende, at det i

tilfælde som klagerens, hvor avancen ikke var selvangivet ved rettidig

indsendelse af selvangivelsen, måtte anses for tilstrækkeligt, at

der blev anmodet om genanbringelse samtidig med, at avancen rent faktisk blev

selvangivet.

Landsskatteretten udtalte:

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, var

det en betingelse for at anvende reglerne om genanbringelse af fortjenester

ved afståelse af fast ejendom, jf. § 6 A - § 6 C, at den skattepligtige

senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen af en ejendom fandt sted,

begærede reglen anvendt ved indsendelsen af rettidig selvangivelse

eller, såfremt erhvervelsen fandt sted i det seneste indkomstår

forud for afståelsesåret, begærede reglen anvendt senest

ved indsendelsen af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Der var ikke hjemmel til at dispensere fra bestemmelsen.

Ved lov nr. 434 af 26. juni 1998 blev der som 2. pkt i § 6 A, stk. 1,

litra c, indsat:

"Hvis skattemyndighederne ændrer en ansættelse

vedrørende afståelse af en fast ejendom, kan ejeren begære

reglen anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om

ansættelsesændringen er modtaget."

Af bemærkningerne til lovforslaget til lovændringen (L 103-2

Folketingsåret 1997/1998) fremgik:

"Den manglende dispensationsadgang er blevet kritiseret. Der er bl.a.

gjort opmærksom på, at tidsfristen for genanskaffelser og/eller

muligheder for at begære genanbringelsesreglen anvendt også burde

omfatte de tilfælde, hvor der sker ligningsmæssige

ændringer i forhold til det selvangivne.

Disse problemer kan illustreres ved et konkret eksempel.

En landmand har solgt noget landbrugsjord. Ved landmandens

indkomstopgørelse er der ingen avance ved salg af landbrugsjorden.

Efterfølgende finder ligningsmyndighederne imidlertid, at der er

opstået en skattepligtig fortjeneste ved salg af jorden. Landmanden

anmoder, efter at han har modtaget denne afgørelse, om tilladelse til

at anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, da han samme år som

jorden var solgt har tilkøbt jord og foretaget forbedringer. Dette

må afvises, idet anmodningen skulle være indgivet senest ved

indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvori han solgte

jorden.

Dette er ikke hensigtsmæssigt. En skatteyder bør kunne

påberåbe sig de nævnte regler, når der

efterfølgende opstår en ejendomsavance, fordi

skattemyndighederne har ændret ansættelsen.

Det foreslås derfor, at skatteyderen får en frist på 3

måneder til at begære de nævnte regler anvendt, når

skattemyndighederne efterfølgende har ændret ansættelsen.

Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor skatteyderen modtager meddelelsen om

ansættelsesændringen fra skattemyndighederne."

Det fremgik af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 434 af 26. juni

1998, at den ovenfor nævnte tilføjelse til

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, havde virkning fra og

med indkomståret 1999.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for mod den dagældende

formulering af § 6 A, stk. 1, litra c, og ikrafttrædelsesbestemmelsen i

ændringsloven at tillægge lovændringen virkning for

indkomstår forud for 1999. Klageren var derfor ikke berettiget til at

modregne avancen ved afståelse af jord i anskaffelsessummen for

tilkøb af jord, og den påklagede ansættelse blev

stadfæstet, idet bemærkedes, at rigtigheden af

avanceopgørelsen ikke var bestridt af klageren.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter