Lempelse, renteindtægter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Lempelse, renteindtægter
Lempelse efter et nettoprincip ved renteindtægter i forbindelse med
næringsvirksomhed
1) Skal lempelsen ved den danske skatteberegning efter creditprincippet
for renteindtægter ske på grundlag af nettoindtægten ?
2) Hvorledes skal nettoindtægten opgøres, hvis
spørgsmål 1 besvares bekræftende ?
Ligningsrådet svarede 'ja' til det første og 'afvises' til
det andet spørgsmål.
Begrundelsen for Ligningsrådets svar var, at det ved
lempelsesberegninger var fast praksis at opgøre udenlandsk
erhvervsindkomst som nettoindkomsten. Ligningsrådet lagde endvidere
vægt på, at renteindtægten ved de påtænkte
lånearrangementer udgjorde en del af den sædvanlige
erhvervsmæssige udøvelse af pengeinstituttets virksomhed og ikke
adskilte sig væsentligt fra den øvrige virksomhed, således
at tilknyttede udgifter havde driftsomkostningskarakter. Ligningsrådet
var på dette grundlag af den opfattelse, at da den samlede danske
indkomst og skatten heraf bliver påvirket af sådanne udgifter,
skal det have tilsvarende indflydelse på beregningen af den
forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den
udenlandske indkomst.
Ligningsrådet afviste at besvare spørgsmål 2, fordi de
konkrete udgifter ikke på det foreliggende grundlag kunne
fastslås med fornøden sikkerhed.
Landsskatteretten fandt, at lempelsen ved den danske skatteberegning for
udenlandsk renteskat i henhold til creditprincippet skal foretages på
grundlag af bruttoindtægten fra det enkelte land, alene reduceret med
eventuelle direkte hjemtagelsesomkostninger, jf. ligningslovens § 33 og
tilsvarende bestemmelser i diverse dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Læs alt
Landsskatteretten lagde i denne forbindelse navnlig vægt på, at
bruttoprincippet - for så vidt angår renteindtægter - i
almindelighed må antages at føre til det mest rimelige resultat,
når der henses til, at kildelandets beskatningsret efter diverse
bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, svarende til artikel 11,
stk. 1 og 2, i OECD's Modeloverenskomst, relaterer sig til
bruttorenteindtægten. Landsskatteretten ændrede derfor
besvarelsen af spørgsmål 1 fra 'ja' til 'nej'.
Landsskatterettens kendelse blev af Skatteministeriet indbragt for
domstolene med påstand om, at sagsøgte burde anerkende, at
lempelsen efter ligningslovens § 33 og tilsvarende bestemmelser i de af
Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster skulle foretages
på grundlag af nettorenteindtægten fra det enkelte land.
Til støtte herfor anførte Skatteministeriet, at lempelse
efter nettoprincippet ikke var i strid med ordlyden i ligningslovens § 33,
stk. 1, 2. punktum, der forudsætter, at danske regler skal anvendes ved
opgørelsen af den del af indkomsten, der beskattes i udlandet, idet
denne forståelse af ligningslovens § 33 var i overensstemmelse med fast
og langvarig administrativ praksis. Skatteministeriet gjorde endvidere
gældende, at de i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indeholdte
creditregler, der alle har en ordlyd svarende til ligningslovens § 33,
ligeledes må fortolkes således, at udenlandsk nettoindkomst skal
opgøres efter danske regler, hvilket også anses for at have
støtte i fast og langvarig praksis.
Videre anførtes det af Skatteministeriet, at en anvendelse af et
bruttoprincip ville medføre, at lempelsen ville kunne overstige det
beløb, hvormed den pågældende indtægt ville
være blevet beskattet, såfremt den samlede skattepligtige
indtægt var erhvervet i Danmark. Et sådant resultat kunne ikke
anses for at have støtte i creditreglernes ordlyd og dermed være
i strid med creditregler nes formål, idet lempelsesmaksimeringen netop
var rettet mod en sådan konsekvens. Endelig anførte
Skatteministeriet, at når der som i den foreliggende sag udøves
erhvervsmæssig virksomhed, vil anvendelse af nettoprincippet
indebære, at renteindtægter i relation til lempelsesberegningen
skal reduceres med de direkte driftsudgifter som f.eks. specificerede
renteudgifter på den underliggende finansiering eller en
forholdsmæssig andel af virksomhedens generalomkostninger.
Begrundelsen for, at Skatteministeriet nu har besluttet at hæve
sagen, er, at den har mistet sin aktualitet, dels fordi det kan lægges
til grund, at sagsøgte ikke har iværksat de
lånearrangementer, der dannede grundlag for anmodningen om bindende
forhåndsbesked, dels vedtagelsen af ligningslovens § 33 F med virkning
fra den 19. maj 1993 er ensbetydende med, at en generel anvendelse af
nettoprincippet nu er lovfæstet.
I overensstemmelse med bemærkningerne til ligningslovens § 33 F er
Skatteministeriet således fortsat af den opfattelse, at anvendelse af
nettoprincippet - også for tiden inden den 19. maj 1993 - som
udgangspunkt var gældende ret, herunder i situationer som den her
foreliggende vedrørende udenlandske renteindtægter
oppebåret som led i næringsvirksomhed. Det kan i den forbindelse
tilføjes, at Skatteministeriet ikke kan tilslutte sig
Landsskatterettens bemærkninger om, at beregning af lempelse efter et
bruttoprincip synes mest rimeligt, når en
dobbeltbeskatningsoverenskomst tildeler kildelandet beskatningsretten til
renteindtægter. Det er i øvrigt Skatteministeriets opfattelse,
at der intet er i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, som hindrer en generel
anvendelse af nettoprincippet.
Det kan herefter konkluderes, at de særlige omstændigheder,
der har ført til, at sagen er hævet, har en sådan
karakter, at andre skatteydere, der i tiden inden den 19. maj 1993 har
erhvervet udenlandske renteindtægter som led i næringsvirksomhed
og ved skatteberegningen er blevet lempet efter nettoprincippet, ikke kan
støtte en eventuel anmodning om genoptagelse af tidligere foretagne
lempelsesberegninger på, at Skatteministeriet har hævet den
foreliggende sag.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024
- Bindende svar - Udbytte, aktieindkomst, fradrag for betalt skat i udlandet, CFC-beskatning, likvidationsprovenu, aktieavance/tab, ledelsens sæde, armslængde princippet, rette indkomstmodtager Retsinformation · 27. august 2015
- Overgang fra arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab til alm. livsforsikringsselskab succession fremførsel negativ afkastskat Retsinformation · 17. marts 2017
- Landsskatteretskendelse vedr. lempelse vedrørende lønindkomst optjent ved arbejde udført i Cameroun. Retsinformation · 18. februar 2011
- Lempelse for udenlandsk skat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens (PAL) § 19 Landsskatteretten · 19. december 2008
Lignende dokumenter
- DOBBELTBESKATNING 1993 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SE - SKATTEBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SE - SKATTEBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1996 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1997 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1994 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008