DOBBELTBESKATNING 1996 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit DC - Lempelsesregler og
lempelsesberegning
LL § 33 og § 33 A er interne lempelsesregler. Disse regler finder
anvendelse, når der ikke foreligger en DBO mellem Danmark og det pågældende
land, eller hvis det er mere fordelagtigt at benytte de interne
lempelsesregler i stedet for en DBO.
Det fremgår af det efterfølgende afsnit D.C.3, hvordan opgørelsen af
lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal foretages, samt hvordan
lempelsesberegningen skal foretages efter credit- og exemptionsmetoden,
uanset om lempelsen sker i henhold til nationale lempelsesregler eller i
henhold til en DBO.
D.C.1 Ligningslovens § 33
Hvis en skattepligtig har betalt skat i »udlandet« af en i
udlandet, herunder i
Grønland eller på Færøerne, erhvervet indkomst, har vedkommende krav på et
nedslag svarende til:
- Den i »udlandet« betalte skat - dog højst
- Den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den
»udenlandske« indkomst.
Der henvises til pkt. 5.1 ff i skm.cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Beregningen foretages i praksis i langt de fleste tilfælde på samme måde
som nedslag i henhold til en creditoverenskomst. Der er dog i LL § 33, stk.
2, en yderligere begrænsning, idet nedslaget aldrig må blive større end det,
det pågældende andet land efter overenskomsten har et ubetinget krav på at
oppebære. Som eksempel herpå kan nævnes tysk aktieudbytte, som beskattes i
Tyskland med 25%, men hvor Tyskland i henhold til overenskomsten kun må
beskatte med 15%, hvorfor der i den danske skat kun gives LL § 33-nedslag med
de 15%, uanset om de resterende 10% refunderes fra Tyskland eller ej.
Nedslaget er betinget af, at skatteyderen begærer nedslaget, samt at han
dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat. Det er ikke en
Læs alt
betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det indkomstår, den vedrører.
En
»senere« påligning af skat til udlandet med deraf følgende
indbetaling vil berettige skatteyderen til nedslaget i det indkomstår, hvor
den udenlandske indkomst er erhvervet.
I Saudi Arabien opkræves selskabsskatter som en forskudsskat beregnet på
grundlag af en skattepligtig indkomst, der er opgjort som en procentvis andel
af selskabets omsætning. Skatterne reguleres efterfølgende, idet der
foretages en opgørelse af den skattepligtige indkomst på grundlag af de
faktiske indtægter og udgifter. De skatter, der endeligt betales i Saudi
Arabien, kan i overensstemmelse med LL § 33 medføre lempelse i de danske
skatter, jf. skd. 73.231.
Uanset om der i udlandet er betalt skat af en indkomst, kan der kun
indrømmes lempelse, såfremt den udenlandske indkomst opgjort efter danske
regler er positiv, jf. LSR. 1984.174.
Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler,
kan der således ikke indrømmes lempelse, medmindre der i den danske
indkomstopgørelse indgår andre indkomster, der er knyttet til den samme
indkomstkilde i udlandet, se nærmere D.C.3. (indledningen).
Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af vedkommende
udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der vedrører et tilfælde, hvor
et dansk selskab var kontraktligt forpligtet til at indbetale
»Lohnsteuer« til myndighederne i det tidligere DDR for de i
selskabet ansatte personer, som udførte arbejde i det tidligere DDR. De
ansatte kunne ikke opnå credit efter LL § 33. En skatteyder havde arbejdet på
en boreplatform i Egypten og arbejdsgiveren havde på vegne af skatteyderen
indbetalt dels Salary
Tax og dels General Income Tax til den egyptiske stat. De nævnte
skattebeløb blev anset for en personlig skat indbetalt til Egypten, der
skulle medregnes i den skattepligtige indkomst, og der skulle gives
credit-lempelse efter LL § 33.
En skatteyder, som var kommanditist i et rederi, der havde hjemsted på
Færøerne, blev ved salg af rederiets skib beskattet i Danmark af avancen.
Rederiet, som i henhold til færøsk lov var et selvstændigt skattesubjekt,
er efter det oplyste ikke blevet beskattet af avancen ved salg af skibet på
Færøerne.
LSR. fastslog, at den dansk/færøske DBO ikke kunne finde anvendelse, da
der ikke var tale om, at samme indkomst var beskattet hos samme skattesubjekt
i begge lande. Og da skatteyderen ikke kunne dokumentere, at partrederiet var
blevet beskattet af avancen på Færøerne, kunne der heller ikke gives nedslag
efter LL § 33.
Hvis den udenlandske indtægt er medregnet til anden kurs end vekselkursen,
skal den i udlandet betalte skat omregnes efter den ved indkomstopgørelsen
anvendte kurs.
Der kan ved tilbagebetaling af en del af den udenlandske skat opstå
kurstab eller -gevinst på hjemtagelsestidspunktet. Sådanne tab eller
fortjenester må betragtes som formuebevægelser, og de er derfor
indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen uvedkommende.
Nedslagsberegningen kan ikke påvirkes i en for skatteyder ugunstig retning
ved, at der ved begrebet skattepligtig indkomst, der optræder i
nedslagsbrøkens nævner, ses bort fra eventuelle negative udenlandske
indkomster, jf.
LSR. 1976.99 og Skat 1988.7.411 (TfS 1988,429).
LL § 33 gælder kun indkomstskatter, herunder særlig indkomstskat.
LL § 33 gælder også indtægter fra Grønland og Færøerne.
LL § 33 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33 A
eller § 33 C, jf. LL § 33, stk. 7.
Hvis en skatteyder udfører arbejde her i landet for et udenlandsk firma,
kan han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke få nedslag i henhold
til LL § 33. Det skyldes, at kilden i relation til vederlag for personligt
arbejde anses for at være det sted, hvor arbejdet udføres. Tilsvarende gælder
for personer ansat ved herværende udenlandske repræsentationer.
Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg mv., der ikke er
omfattet af DBO'en, heller ikke giver ret til nedslag i henhold til LL § 33.
Med hensyn til bestemmelserne i LL § 33, stk. 3 - 6, henvises til skm. cir.
nr. 72. af 17. apr. 1996, pkt. 5.1.2 - 5.1.5. Vedrørende LL § 33, stk. 8,
(fragtskatter) henvises til lov nr. 487 af 12. juni 1996 (international
sambeskatning m.v.). Stk. 8 har virkning fra 1996. Hvis indkomståret 1996 er
påbegyndt før den 6. dec. 1995, har ændringen dog først virkning fra
indkomståret 1997.
Skat fra tredjeland
Ved beregningen af lempelse efter LL § 33, stk. 1, for kildeskat af
renteindkomst fra tredjelande, hvis indkomstmodtageren er en filial af et i
Danmark hjemmehørende foretagende, kan creditlempelsen ikke overstige den i
filiallandet betalte skat og den kildeskat, som tredjelandet har indeholdt i
forbindelse med betalingen til filiallandet. Den kan endvidere ikke overstige
den del af de danske skatter, der forholdsmæssigt falder på
tredjelandsindkomsten.
Tilsvarende gælder, hvis der i stedet for en filial er tale om et
datterselskab, der er sambeskattet med et i Danmark hjemmehørende
foretagende, jf. skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996, pkt. 5.1.1.
Dette skal forstås således, at lempelse af skat fra et tredjeland, hvor
den retmæssige
ejer af indkomst er et med et dansk moderselskab sambeskattet udenlandsk
datterselskab, hverken kan ske i henhold til DBO mellem Danmark og det
pågældende tredjeland eller efter DBO mellem Danmark og det land, hvor
datterselskabet er hjemmehørende.
Lempelse for datterselskabets skat kan i sådanne tilfælde enten ske i
henhold til DBO - men da kun for den skat som datterselskabet pålignes af
aftalelandet efter evt. lempelse for tredjelandsskat - eller i henhold til LL
§ 33, hvorefter der tillige kan ske lempelse for tredjelandsskatten efter
samme regler som for filialer.
D.C.2 Ligningslovens § 33 A
Ifølge LL § 33 A er lønindkomst erhvervet i udlandet under visse
betingelser lempelsesberettiget ved skatteberegningen.
LL § 33 A omfatter kun personer, der er fuldt skattepligtige efter KSL §
1, og lovreglen medfører ingen ændringer i de gældende regler om subjektiv
skattepligt. Indkomst, der er omfattet af fritagelsesreglen, skal på
sædvanlig måde medtages ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Lempelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i
tjenesteforhold under ophold uden for riget. Der henvises til pkt. 5.2 ff i
skm.cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Ændrede regler fra og med 1995
Ved lov nr. 1115 af 21. dec. 1994 er LL § 33 A ændret med virkning fra og
med indkomståret 1995. LL § 33 A omfatter herefter som hovedregel alle fuldt
skattepligtige personer, der udfører arbejde som lønmodtager under ophold i
udlandet i en periode af mindst 6 måneders varighed.
Dette indebærer, at § 33 A nu som hovedregel omfatter såvel privat ansatte
som offentligt ansatte, herunder også offentligt ansatte bistandsarbejdere
(Danida-udsendte m.fl.), der hidtil har været omfattet af diverse
tekstanmærkninger til finansloven, såvel som piloter, søfolk og personer, der
udfører arbejde i forbindelse med olieudvinding. - Personer, som gør tjeneste
på
DIS-skibe, er som hidtil omfattet af LL § 33 C. Der henvises til afsnit
A.B.3.
Overgangsregler
For så vidt angår personer, der er udsendt til udførelse af
bistandsarbejde, bevares i en overgangsperiode retstilstanden efter de
tidligere tekstanmærkninger til finansloven, jf. herom ligningsvejledningen
for 1994, afsnit D.F.2 og D.F.4.
Personer, der har indgået en kontrakt om udsendelse inden 1. jan. 1995,
vil fortsat være omfattet af skattefritagelsesreglerne i de nævnte
tekstanmærkninger. Skattefritagelsen vil altså kunne oppebæres, uanset
varigheden af udsendelsen, ligesom skattefritagelsen gives som fuld
exemption. Dette gælder, uanset om personen rent faktisk er blevet udsendt
før eller efter 1. januar 1995. Det er tidspunktet for indgåelsen af aftalen,
der er afgørende for, om kontrakten kan anses for indgået før eller efter 1.
jan. 1995.
Kontrakter, herunder eventuel forlængelse af eksisterende kontrakter,
indgået efter den 1. jan. 1995, berettiger ikke til skattefritagelse efter
reglerne i de nu ophævede tekstanmærkninger. Disse udsendte vil i lighed med
andre lønmodtagere skulle opfylde kravene i LL § 33 A, herunder betingelsen
om, at opholdet skal vare mindst 6 måneder. Ophold i udlandet på
tekstanmærkningsvilkår, såvel før som efter 1. jan. 1995, kan medregnes ved
opgørelsen af de 6 måneder.
Forlænges en eksisterende løbende kontrakt inden 1. januar 1995, vil der
fortsat være mulighed for skattefritagelse efter tekstanmærkningsreglerne. Er
en person f.eks. udsendt på en kontrakt, der udløber 1. juli 1995, vil en
2-årig forlængelse inden 1. jan. 1995 indebære, at personen vil være omfattet
af skattefritagelsesreglerne i tekstanmærkningerne indtil 1. juli 1997.
Er der inden 1. jan. 1995 indgået en kontrakt, men på en sådan måde, at de
nærmere udsendelsesperioder ikke fikseres i kontrakten, skal de konkrete
udsendelsestidspunkter være fastsat inden den 1. jan. 1995. Såfremt der
mellem f.eks. Udenrigsministeriet og en anden offentlig institution eller en
privat virksomhed inden den 1. jan. 1995 er indgået en aftale, der indebærer,
at institutionen eller virksomheden skal udsende en eller flere medarbejdere,
er det aftaletidspunktet mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren,
som er afgørende i relation til mulighederne for at være omfattet af
overgangsreglerne. Det er tilsvarende en betingelse, at det konkrete
udsendelsestidspunkt er fastsat inden 1. jan. 1995.
- Med hensyn til øvrige overgangsregler henvises til ligningsvejledningen
for 1995.
D.C.2.1 LL § 33 A, stk. 1 Lønindkomst
Ved lønindkomst forstås den kontante løn inkl. tantieme, gratiale og
godskrivning på konto m.v. med tillæg af eventuelle løntillæg, modtaget i
anledning af udlandsarbejdet. Afgørende er således om lønnen, tantiemen m.m.
vedrører arbejdet i udlandet, mens selve udbetalingstidspunktet som sådant er
uden betydning, jf. pkt. 5.2.5 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Endvidere er feriegodtgørelse optjent i forbindelse med udlandsarbejdet
omfattet i det omfang, feriegodtgørelsen efter almindelige regler skal
medregnes i den skattepligtige indkomst i indkomståret.
Får en lønmodtager løn under ferie, medregnes den under ferien udbetalte
løn i det år, hvor ferien holdes, selv om ferielønnen er optjent inden
udlandsopholdet. Dette gælder dog kun ferie af et normalt omfang set i
forhold til udstationeringsperioden. Efterfølgende ferieløn er ikke omfattet
af § 33 A, uanset om ferielønnen er optjent under udlandsopholdet.
Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige naturalydelser
i forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet, som f.eks.
fri kørsel, bolig, telefon, beklædning mv.
Derimod er lønaccessorier, der har karakter af engangsydelser, f.eks.
gaver og særlige belønninger samt fratrædelsesgodtgørelser ved stillingsophør
og jubilæumsgratialer, der kan henføres til LL § 7 O, stk. 1, ikke omfattet
af § 33 A, jf. pkt. 5.2.5 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996. Dog vil den
eventuelle del af en fratrædelsesgodtgørelse, der udgør løn i
opsigelsesperioden, og som derved ikke beskattes efter den særlige
opgørelsesmetode i LL § 7 O, stk. 3, være omfattet af § 33 A, forudsat at den
skattepligtige opholder sig i udlandet i opsigelsesperioden.
De nævnte engangsydelser vil dog være omfattet af § 33 A, hvis de
udelukkende hidrører fra et ansættelsesforhold i udlandet.
Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller af en
udenlandsk arbejdsgiver.
Det er nu udtrykkelig anført i LL § 33 A, stk. 1, 2. pkt., at nedsættelsen
ikke omfatter den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i
landet.
Dette er for så vidt blot en lovfæstelse af praksis før lov nr. 1115 af
21. dec. 1994, jf. TfS 1991,216 (LSR), hvor det blev statueret, at
Højesterets dom af 18. mar. 1986 (UfR 1986, s. 336 ff) ikke gav belæg for at
antage, at lønindkomst for arbejde her i landet, som blev anset for
nødvendigt for udførelsen af arbejde i udlandet, og derfor ikke blev anset
for at afbryde skatteyderens ophold i udlandet i relation til lempelse efter
LL § 33 A, kunne medregnes i den lempelsesberettigede løn. Endvidere kan
henvises til TS-Nyt 1993, s. 1044 (TfS 1993,553), hvorefter det anførte også
gælder for ydremissionærer, der - f.eks. i forbindelse med et ferieophold i
Danmark - udfører informationsarbejde her i landet. I det foreliggende
tilfælde anså TSS ikke den pågældende missionærs udlandsophold for afbrudt
ved, at han udførte informationsopgaver under ferieopholdet.
Et stipendium fra Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige
Forskningsråd, som var bevilget i forbindelse med et forskningsprojekt på
et udenlandsk universitet, anses ifølge en BF fra Ligningsrådet ikke omfattet
af
LL § 33 A, stk. 1, da indkomsten ikke er erhvervet i et tjenesteforhold.
D.C.2.2 Ophold uden for riget
Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der optjener indkomst ved personligt
arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget, dvs. uden for Danmark,
Færøerne og Grønland. Lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted
inden for riget og i medfør af denne ansættelse foretager rejser i udlandet,
f.eks. handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og
lignende, er ikke omfattet af LL § 33 A. Således vil f.eks.
langturschauffører, der er udstationeret til udlandet for at udføre arbejde
bestående i eksportkørsel mellem Danmark og udlandet, ikke være omfattet af
LL § 33 A, skd. 76.739.
Som anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at lønindkomsten er
erhvervet under ophold uden for riget.
Hvis der således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark, som
ikke kan anses for nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med
udlandsopholdet af den nedenfor under D.C.2.4 (42-dagesreglen) anførte
varighed, anses udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33 A kan ikke
påberåbes, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter.
Udlandsopholdet anses ligeledes for afbrudt, hvis der under ophold i
Danmark oppebæres arbejdsløshedsunderstøttelse.
Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom (herunder
sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i et kortere varende
kursus, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i udlandet,
anses udlandsopholdet imidlertid ikke for afbrudt, såfremt de nedenfor under
D.C.2.4 anførte betingelser er opfyldt. Den godtgørelse, der erhverves i
forbindelse med sygdom eller kursusdeltagelse, kan dog ikke anses som
lønindkomst, erhvervet ved ophold uden for riget og den berettiger derfor
ikke til nedslag efter LL § 33 A.
D.C.2.3 Mindst 6 måneder
Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for
Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6 månedersperioden kan
påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt inden for et indkomstår.
Opholdets
varighed skal kunne godtgøres på en efter ligningsmyndighedernes skøn
betryggende måde. Ophold i flere lande, der kun afbrydes af ophold i
Danmark af den nedenfor under D.C.2.4 anførte karakter og varighed, gælder
som en samlet opholdsperiode.
LSR fandt ikke, at en udstationering, der varede 183 dage (fra den 23.
mar. til den 21. sep.) berettigede til lempelse, da udtrykket »ophold i
mindst 6 måneder« skulle forstås som en månedsregel. Det var uden
betydning, at udstationeringsperioden, der af arbejdsgiveren var planlagt til
ca. 7 måneder, blev afkortet (TfS 1995,137 (LSR)).
Opholdet uden for riget er ikke begrænset til arbejdsophold. Således
medtages f.eks. ferieophold i udlandet også ved beregning af 6
måneders-fristen, jf. LSR.1986.65 og Skat 1988.3.141 (TfS 1988,169).
Ved beregningen af 6 måneders-fristen kan der kun tages hensyn til
perioder med fuld skattepligt, LSR. 1979.192 - se dog den i
ligningsvejledningen for 1995 omtalte særlige overgangsregel vedrørende
personer, som ved udløbet af indkomståret 1994 var fuldt skattepligtige efter
den dagældende KSL § 1, stk. 1, nr. 2.
Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33 A, selv om udlandsopholdets
afbrydelse eller definitive ophør skyldes lønmodtageren utilregnelige
årsager, jf. LSR. 1981.95 (LL § 33 A ikke anset anvendelig, selv om ophør af
ansættelsesforholdet skyldtes arbejdsgiverens konkurs) og LSR. 1983.59
(arbejdsforholdet ophørt på grund af uoverensstemmelse).
Sømænd, der går i land efter tjeneste om bord på et dansk skib, der er
registreret
i DIS, og erhverver lønindkomst i udlandet kan medregne ophold om bord på
skibet ved opgørelsen af, om den pågældende har opholdt sig uden for riget i
mindst 6 måneder uden andre afbrydelser end ophold i Danmark af den nedenfor
under D.C.2.4 anførte karakter og varighed, jf. LL § 33 A, stk. 1, sidste
pkt.
D.C.2.4 42-dagesreglen
Opholdsperioden uden for riget kan afbrydes af nødvendigt arbejde her i
riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en
sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til nedslag fortabes.
Som "nødvendigt arbejde" kan f.eks. nævnes afrapportering overfor
bestyrelse, modtagelse af instrukser m.m. Der må ved afgørelsen af, hvad der
anses for nødvendigt arbejde anlægges en streng vurdering.
Med "direkte i forbindelse med arbejdsopholdet" stilles der krav
om, at arbejdsopholdet i Danmark skal vedrøre hovedbeskæftigelsen i udlandet.
Har en person f.eks. et bijob i udlandet, vil et arbejdsophold i Danmark i
forbindelse hermed ikke stå i direkte forbindelse med udlandsopholdet, og
opholdet i udlandet vil dermed være afbrudt.
Opholdet i forbindelse med udførelse af nødvendigt arbejde medregnes i
opgørelsen af de 42 dage. Der kan således maksimalt udføres nødvendigt
arbejde i Danmark i 42 dage over en periode på 6 måneder. (For indkomståret
1995 skal ophold i 1994 i forbindelse med nødvendigt arbejde i Danmark dog
ikke medregnes ved opgørelsen af de 42 dage).
Begrænsningen for så vidt angår erhvervsmæssigt betingede ophold medfører,
at eksempelvis deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark afbryder opholdet.
Under hensyn til, at en skatteyder - udover ophold i Danmark i forbindelse
med ferie og lignende, som ikke ville overstige 7 dage i gennemsnit pr. måned
- ville opholde sig i Danmark i det omfang, det var nødvendigt på grund af
afrapportering og eventuelt deltagelse i kurser af relevans for det arbejde,
han udførte i udlandet, samt at skatteyderen endvidere i sin egenskab af
bestyrelsesmedlem i danske virksomheder ville deltage i 1-dags møder i
forbindelse med andet ophold i Danmark, fandt Ligningsrådet ikke, at
skatteyderen ville være berettiget til lempelse i henhold til LL § 33 A (TfS
1995,243 (BF)).
Også brudte døgn skal medregnes ved opgørelsen af de 42 dage.
Hvis således en person f.eks. ankommer til Danmark fredag kl. 12 og rejser
ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4 dages ophold i Danmark (skd.
70.423). Et ufrivilligt ophold inden for riget udover 42 dage inden for et
halvt år, f.eks. nødvendiggjort af sygdom, bevirker således, at retten til at
påberåbe sig nedslagsreglen fortabes.
Det tidsrum på 42 dage inden for 6 måneder, i hvilket ophold inden for
riget kan ske uden fortabelse af retten til skattefritagelse, svarer til 7
dage om måneden. Et udlandsophold, der strækker sig udover 6 måneder,
medfører, at den tilladte opholdsperiode i Danmark forlænges.
Eksempel:
En lønmodtager påbegynder et udlandsophold den 15. jan. og afslutter
opholdet den 25. sept. samme år. Den pågældende kan opholde sig i Danmark på
ferie el. lign. i 58 dage uden at fortabe retten til skattefritagelse.
Nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet,
ferie eller lignende, som afslutning på et udlandsophold, kan ikke medregnes
til 6 måneders-perioden.
D.C.2.5 Nedslagsregler
Den udenlandske lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal vis, og
indkomsten opgøres efter de i øvrigt gældende regler. Nedslaget udgør den del
af den samlede skat, der herefter falder på den udenlandske indkomst.
Beregningsmetoden er den samme som ved den såkaldte ny exemptionsmetode. Ved
nedslagsberegningen henføres de ligningsmæssige fradrag, der har direkte
tilknytning til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, til denne.
For lønindkomst, der er omfattet af LL § 33 A, kan der ikke gives
creditnedslag
efter LL § 33. Hvis der skal gives nedslag for andre indkomst-arter
samtidig med nedslag efter § 33 A, stk. 1, foretages beregningerne hver for
sig med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst
og kapitalindkomsten og de dertil svarende danske skatter.
Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller kan der efter PSL § 13, stk.
5, ikke bortses fra indkomst omfattet af LL § 33 A. Fradrag for arbejde i
udlandet er et ligningsmæssigt fradrag tilknyttet den udenlandske indkomst,
hvorfor udlandsfradraget ikke kan henføres til det underskud, der efter PSL §
13 kan overføres til en ægtefælle, skd. 71.660.
Hvis lønindkomsten både er omfattet af lempelsesreglerne i en DBO og LL §
33 A, kan skatteyderen ifølge pkt. 5.2.7 i skm.cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996
vælge, at lempelsesreglerne i DBO'en skal anvendes. Dette kan have betydning
i relation til overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL § 13, og
med hensyn til fremførsel af underskud, hvor en DBO lemper beskatningen efter
exemption med progressionsforbehold (gl. metode).
D.C.2.6. Tjeneste for den danske stat mv. LL § 33 A, stk. 2
Personer, der oppebærer lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den
danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, er som udgangspunkt
berettiget til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1, forudsat at betingelserne i
øvrigt er opfyldt.
Sådanne personer kan dog i henhold til LL § 33 A, stk. 2, ikke få
skattefritagelse, såfremt der samtidig modtages skattefrit udetillæg efter LL
§ 7, litra r, eller skattefri dagpenge efter SL § 5, litra d, jf. LL § 9,
stk. 8.
Modtager en person, der af den danske stat er udsendt til midlertidig
tjeneste ved EU-Kommissionen, og som af EU-Kommissionen modtager lignende
ydelser til dækning af merudgifter i forbindelse med opholdet, der efter LL §
7, litra r, 2. pkt., er skattefri, vil der heller ikke kunne opnås
skattefritagelse efter § 33 A.
Dagpenge udbetalt under lokale tjenesterejser foretaget fra eller internt
i udstationeringslandet medfører ikke, at muligheden for skattefritagelse
bortfalder.
Såfremt lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale, er det en
betingelse for skattefritagelse efter LL § 33 A, at det af den kollektivt
aftalte løn udtrykkeligt fremgår, at lønnen er fastsat under hensyn til, at
den er skattefri.
I visse tilfælde er offentligt ansattes løn ikke reguleret af kollektive
aftaler.
Lønnen er således fastsat i henhold til en individuel aftale indgået
mellem den udsendende offentlige myndighed og arbejdstageren. At vilkårene i
den individuelle lønaftale, herunder størrelsen af lønnen, rent teknisk
fastsættes på den måde, at der henvises til en kollektiv aftale, ændrer ikke
ved, at lønnen er fastsat i henhold til en individuel lønaftale, jf. pkt.
5.2.14 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Som eksempler på personer, hvis løn ikke er fastsat i henhold til en
kollektiv aftale, men efter en individuel lønaftale, kan nævnes
bistandsarbejdere udsendt af Danida, DANCED-rådgivere udsendt af
Miljøstyrelsen samt FN-vagterne i Irak.
Er lønnen fastsat i henhold til en kollektiv aftale, uden at det af denne
udtrykkeligt fremgår, at lønnen er aftalt under hensyn til, at den er
skattefri, kan der ikke gives skattefritagelse efter § 33 A. Lempelse for
eventuel betalt skat i udlandet må derfor ske efter LL § 33, jf. ligeledes
pkt. 5.2.14 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Modtager en person, der af den danske stat m.v. f.eks. er udlånt til en
international organisation, af denne organisation et løntillæg oveni den løn,
der modtages af den danske stat m.v., vil et sådant løntillæg være omfattet
af LL § 33 A, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt. Dette gælder
uanset, om lønnen fra den danske stat m.v. er omfattet af LL § 33 A.
Følgende kategorier af personer er ikke anset for at oppebære lønindkomst
ved tjeneste for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed:
- Personer, der har et egentligt ansættelsesforhold ved IFU
(Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene), jf. skat 1986.9.563 (TfS
1986,500).
- Præster udsendt af dansk sømandskirke i fremmede havne (jf. skd. 39.291)
eller af Dansk Kirke i udlandet samt velfærdssekretærer udsendt af
handelsflådens velfærdsråd.
- En kok ansat af en dansk ambassadør eller en husbestyrerinde ansat af en
dansk generalkonsul, jf. skat 1990.12.991 (TfS 1990,549).
- Udsendte fra Dansk Flygtningehjælp, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.20.875 (TfS
1993,489).
Følgende kategorier af personer er derimod anset for at oppebære
lønindkomst ved tjeneste for den danske stat eller anden dansk offentlig
myndighed:
- Medarbejdere ved offentlige styrelser mv., der udlånes uden
tjenestefrihed eller stilles til rådighed for private foretagender, jf. bl.a.
skd. 76.740 om offentlig ansatte, stillet til rådighed for Danmarks
Erhvervsfond og Skat 1989.1.72 (TfS 1989,5) om en laboratorietekniker ansat i
Sundhedsstyrelsen, der var stillet til rådighed for Danmarks Erhvervsfond.
- Medarbejdere ved offentlige styrelser mv., der udlånes eller stilles til
rådighed for IFU, jf. skat 1986.9.563 (TfS 1986,500).
- En ansat i forsvaret, der efter aftale mellem Forsvaret og Dansk Røde
Kors blev udsendt som repræsentant for Røde Kors til et afrikansk land, jf.
skat 1989.11.871 (TfS 1989,623).
- Medarbejdere ved AMU-centre, TfS 1994,51
Ved afgørelsen af, hvorvidt en virksomhed skal betragtes som den danske
stat eller anden offentlig myndighed, kan vejledning findes i »Juridisk
Grundbog«, afsnittet vedrørende forvaltningsmyndigheder.
Med hensyn til personer, der er udsendt til udførelse af systemeksport for
den danske stat elle en anden dansk myndighed, henvises til afsnit D.C.2.7.
D.C.2.7. Halvt nedslag LL § 33 A, stk. 3
For så vidt angår personer, der enten
- ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed,
eller
- er udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller en
anden dansk offentlig myndighed
gælder, at såfremt Danmark efter en DBO er tillagt beskatningsretten til
den udenlandske lønindkomst, kan den samlede indkomstskat kun nedsættes med
halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske
lønindkomst, jf. LL § 33 A, stk. 3.Privat ansatte
Danmark vil for så vidt angår privat ansatte som hovedregel have
beskatningsretten i tilfælde, hvor en arbejdstager opholder sig i en stat,
hvormed Danmark har indgået DBO, i ikke over 183 dage inden for et år
(skatteår, kalenderår eller løbende 12 måneders periode), og vederlaget
betales af eller for en i forhold til arbejdsstaten udenlandsk arbejdsgiver.
I disse tilfælde vil den privat ansatte - hvis betingelserne for lempelse
i øvrigt er opfyldt - i medfør af LL § 33 A, stk. 3, få halv lempelse.
Ved anvendelsen af 183 dages-reglen i DBO'en medregnes samtlige
opholdsdage i arbejdsstaten, uanset om der foreligger et ansættelsesforhold.
I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens indkomstår (skatteår)
afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår (skatteår), der er
afgørende ved anvendelsen af 183 dages-reglen, se herved Skat 1986.7.468 (TfS
1986,389).
Beskatningsretten til indtægt optjent som "visiting professor"
ved et universitet i USA ansås for at være tillagt Danmark efter DBO'en. Der
godkendtes derfor kun halv lempelse ved skatteberegningen efter LL § 33 A,
stk. 4 (nu stk. 3) (TfS 1996, 472 (LSR).
I visse tilfælde gælder en DBO for mere end én af de stater, der er
opstået ved opløsning af den stat, overenskomsten oprindelig er indgået med.
Som eksempler herpå kan nævnes overenskomsten med det tidligere
Tjekkoslovakiet, der nu finder anvendelse på såvel Tjekkiet som Slovakiet,
overenskomsten med den tidligere Sovjetunion, der nu finder anvendelse på
visse
SNG-lande, samt overenskomsten med det tidligere Jugoslavien, der nu
anvendes for så vidt angår Serbien/Montenegro, Slovenien, Kroatien og
Makedonien, jf. afsnit D.E .
I sådanne tilfælde må det tillægges afgørende betydning, at der nu er tale
om selvstændige stater, hvorfor Danmark, for så vidt overenskomsten
indeholder en 183 dages-regel, vil have beskatningsretten til vedkommende
lønindkomst i det omfang, en arbejdstager opholder sig i en af disse stater i
ikke over 183 dage inden for et kalenderår/12 måneders periode - jf. afsnit
D.E vedrørende de enkelte overenskomster. Hvis f.eks. en lønmodtager af sin
danske arbejdsgiver er blevet udsendt til at udføre arbejde i henholdsvis
Tjekkiet i perioden 1. mar. - 30. juni. 1996 og Slovakiet i perioden 1. jul.
- 31. okt. 1996, vil der således alene kunne indrømmes halv lempelse efter LL
§ 33 A, stk. 3.
Eksempel
Til belysning af samspillet mellem 6 måneders-betingelsen i LL § 33 A,
stk. 1, og 183 dages-reglen i diverse DBO'er, kan anføres følgende eksempel:
En privat ansat arbejdstager, som er ansat hos en dansk arbejdsgiver,
arbejder i følgende lande og perioder:
- i land A fra 1/8 til 30/11 år 1,
- i land B fra 1/12 år 1 til 30/4 år 2,
- i land C fra 1/5 år 2 til 30/6 år 2,
- i Danmark fra 1/7 år 2 til 14/10 år 2, og
- i land B fra 15/10 år 2 til 31/12 år 2.
Derefter arbejder arbejdstageren i en længere periode i Danmark.
Land A og Danmark har ikke DBO. Da det samlede ophold uden for riget varer
fra 1/8 år 1 til 30/6 år 2 eller mere end 6 måneder, gives der
skattenedsættelse efter LL § 33 A, stk. 1, med hele den del af den samlede
indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land A.
Land B og Danmark har derimod DBO. Da arbejdstageren i år 1 ikke har
opholdt sig i land B i mere end 183 dage inden for et
skatteår/kalenderår/løbende år, har Danmark retten til at beskatte år
1-indkomsten i land B. Der gives derfor kun skattenedsættelse efter LL § 33
A, stk. 3, med halvdelen af den del af den samlede indkomstskat, der
forholdsmæssigt falder på år 1-lønindkomsten i land B.
I år 2 opholder arbejdstageren sig i land B fra 1/1 til 30/4 og fra 15/10
til 31/12, eller mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår/løbende
år. Da land B derfor har retten til at beskatte år 2-indkomsten i dette land,
gives der nedsættelse i medfør af LL § 33 A, stk. 1, med hele den del af den
samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land B i
perioden fra 1/1 til 30/4 år 2.
Der gives ikke nedsættelse efter LL § 33 A for perioden fra 15/10 til
31/12 år 2, idet betingelsen om ophold uden for riget i mindst 6 måneder,
alene afbrudt af ferie el. lign. af en samlet varighed på højst 42 dage, ikke
er opfyldt for denne periodes vedkommende, da arbejdet i Danmark i perioden
1/7 år 2 til 14/10 år 2 har afbrudt det tidligere udlandsophold. Der kan
derimod gives nedsættelse af den danske skat efter reglerne i DBO'en eller
reglerne i LL § 33.
Land C og Danmark har også DBO. Da arbejdstageren ikke har opholdt sig i
land C i mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår/løbende år, har
Danmark retten til at beskatte indkomsten i land C. Der gives derfor alene
nedsættelse efter LL § 33 A, stk. 3, med halvdelen af den del af den samlede
indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land C.
Systemeksport
Med hensyn til personer, der er udsendt som led i den danske stats eller
anden dansk offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, vil det som
udgangspunkt være sådan, at uanset hvor længe sådanne personer opholder sig i
arbejdsstaten, vil Danmark i henhold til DBO'en have beskatningsretten til
lønindkomsten, jf. i øvrigt afsnit D.D., artikel 19.
Imidlertid indeholder DBO'erne sædvanligvis en regel om, at arbejdsstaten
er berettiget til at beskatte lønindkomsten, forudsat at dette udbetales for
hverv i forbindelse med en erhvervsvirksomhed, der drives af staten.
I den forbindelse er der truffet afgørelse om, at den del af
Vejdirektoratets virksomhed, der består i rådgivende ingeniørarbejde, der
udføres på forretningsmæssige vilkår, falder ind under en sådan bestemmelse
under forudsætning af, at DBO'ens bestemmelser i øvrigt giver arbejdsstaten
en ret til at beskatte.
For lande, hvormed Danmark har indgået DBO, der indeholder ovennævnte
regel, betyder det sammenfattende, at offentligt ansatte, der udsendes som
led i det offentliges systemeksport, som udgangspunkt kun kan få halv
lempelse, men at der kan indrømmes fuld lempelse, såfremt systemeksporten har
karakter af erhvervsvirksomhed.
Ved systemeksport forstås enhver form for eksport af viden,
»systemer« eller tjenester, der udføres af en offentlig myndighed i
henhold til de gældende bevillingsregler. Offentlige styrelser mv. kan
deltage i eksportforretninger i henhold til et cirk. af 22. sep. 1988 fra
Industriministeriet (systemeksportcirkulæret) eller i henhold til
budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed.
Personer, der udsendes efter Finansministeriets retningslinier af 22. jun.
1992 for puljen til udstationering af offentligt ansatte seniormedarbejdere
og eksperter til østlandene, anses ikke for udsendt som et led i
systemeksport, og kan derfor få fuld lempelse efter § 33 A, forudsat at de
ikke modtager ydelser efter LL § 7 r, LL § 9, stk. 8, eller SL § 5 d, jf.
ovenfor under D.C.2.6.
Offentligt ansatte, der udsendes som led i den danske stats eller anden
dansk offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, må kunne dokumentere
dette ved erklæring fra vedkommende styrelse mv. Af erklæringen skal det
videre fremgå, at den offentligt ansatte ikke samtidig har modtaget ydelser
efter LL § 7 r, LL § 9, stk. 8, eller SL § 5 d.
D.C.3 Lempelsesberegning
Lempelse for udenlandsk indkomst efter PSL skal for indkomståret 1996
beregnes særskilt for hver af de skatteberegninger, som er angivet i PSL §§ 6
(bundskat), 6 a (mellemskat), 7 (topskat), 8 a (skat af aktieindkomst) og 8 b
(CFC-indkomst, jf. lov nr. 487 af 12. juni 1996).
Fra og med indkomståret 1996 beregnes der ikke længere indkomstskat
("gl. 6%-skat") efter PSL § 8.
Lempelsesberegningerne vedrørende de kommunale og amtskommunale
indkomstskatter og eventuel kirkeskat foretages på samme måde som for
bundskatten, jf. nedenfor.
Hvis der er flere indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske
samlet. Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis
der skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af
creditlempelse - hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt
(kilde-)beskattet.
Hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal lempelsesberegningerne
foretages for hvert enkelt land for sig.
Det er alene de udenlandske indkomstarter, som indgår i
beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved
lempelsesberegningen.
Den udenlandske skattepligtige indkomst, personlige indkomst,
kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst opgøres efter danske regler.
Fradrag i forbindelse med den udenlandske indkomsterhvervelse skal fragå i
den udenlandske indkomst. Det er altså den udenlandske nettoindkomst, der
indgår i lempelsesbrøkens tæller. Se nærmere herom nedenfor under afsnittet
»Fradrag i udenlandsk indkomst«.
Når der udelukkende er tale om udenlandske indkomster fra samme land, er
udgangspunktet for lempelsesberegningerne de nedenfor angivne brøker.
Beregning af nedslag i bundskat, kommunale skatter og kirkeskat
Nedslag i bundskat beregnes således:
bundskat x udenlandsk indkomst
---------------------------------
skattepligtig almindelig indkomst
Den skat, der indgår i brøkens tæller, er skatten efter fradrag af
skatteværdien af personfradraget.
Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske
indkomst, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst.
Såfremt der skal foretages særskilt beregning af lempelsen for de
indkomstarter, der indgår i den skattepligtige indkomst, jf. ovenfor, indgår
hver del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning
for, som udenlandsk indkomst i brøkens tæller. Har den skattepligtige f.eks.
en udenlandsk lønindkomst og en særskilt beskattet renteindkomst, beregnes
den maksimale creditlempelse herefter som
bundskat x udenlandsk lønindkomst
---------------------------------
skattepligtig almindelig indkomst
bundskat x udenlandsk renteindkomst
-----------------------------------
skattepligtig almindelig indkomst
Lempelsesberegningerne vedrørende de kommunale og amtskommunale
indkomstskatter og eventuel kirkeskat foretages på samme måde som for
bundskatten.
Beregning af nedslag i mellemskat
Nedslaget beregnes således:
mellemskat x udenlandsk indkomst
--------------------------------------
personlig indkomst +/- kapitalindkomst
Den mellemskat, der indgår i tælleren, er mellemskatten efter modregning
af eventuel resterende skatteværdi af personfradraget.
Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske
indkomst, der indgår i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.
Såfremt der skal foretages særskilt beregning af lempelsen, indgår hver
del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning for,
som udenlandsk indkomst i brøkens tæller, jf. det anførte ovenfor vedrørende
beregning af nedslag i bundskat, kommunale skatter og kirkeskat.
Beregning af nedslag i topskat
Nedslaget beregnes således:
topskat x udenlandsk indkomst
---------------------------------------------------
personlig indkomst + kapitalindkomst over 20.700 kr
Den topskat, der indgår i tælleren, er topskatten efter modregning af
eventuel resterende skatteværdi af personfradraget.
Kapitalindkomst indgår kun i beregningen af topskatten med den del, der
overstiger en bundgrænse på 20.700 kr. (1996) .
Den udenlandske kapitalindkomst, der indgår i brøkens tæller, skal
fastsættes under hensyntagen til denne bundgrænse.
Såfremt både den udenlandske og den danske kapitalindkomst er positiv,
indgår den udenlandske kapitalindkomst i brøkens tæller med den del, der
kommer til beskatning, nr der tages hensyn til den del af bundgrænsen på
20.700 kr. (1996) , der falder på den udenlandske kapitalindkomst.
Den udenlandske kapitalindkomst i tælleren nedsættes således i 1996 med:
20.700 kr. x udenlandsk kapitalindkomst
----------------------------------------
samlet kapitalindkomst
Den kapitalindkomst, der indgår i lempelsesbrøkens nævner, er den samlede
kapitalindkomst - 20.700 kr .
Såfremt den danske kapitalindkomst er negativ, mens den udenlandske er
positiv, fragår den negative danske kapitalindkomst først i den positive
udenlandske kapitalindkomst. I brøkens tæller indgår herefter den samlede
positive kapitalindkomst, der overstiger 20.700 kr.
Skal der foretages samlet lempelsesberegning i topskatten for den
udenlandske indkomst, indgår udenlandsk indkomst i brøkens tæller med summen
af udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst reguleret som
anført ovenfor.
Skal der foretages særskilt beregning af lempelsen for henholdsvis
udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst, er den
udenlandske indkomst i brøkens tæller henholdsvis udenlandsk personlig
indkomst og udenlandsk kapitalindkomst reguleret som anført ovenfor. Med
hensyn til denne særskilte lempelsesberegning kan henvises til eksempel
19.2.3 i skm. cir. nr. 129 af 4. juli 1994.
Udenlandske aktieudbytter og fortjeneste/tab ved afståelse af udenlandske
aktier mv.
Der henvises til Oversigt 5 i skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994, hvoraf
det bl.a. fremgår, i hvilke tilfælde udenlandske aktieudbytter og fortjeneste
og tab ved afståelse af udenlandske aktier mv. beskattes som henholdsvis
personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.
Med hensyn til lempelsesberegning (credit) vedrørende udenlandsk
aktieindkomst henvises til eksempel D.C.3.2.
Fortjenester ved afståelse af udenlandske aktier mv. vil i øvrigt kun
undtagelsesvis være lempelsesberettigede, idet beskatningsretten til sådanne
fortjenester som hovedregel alene tilkommer bopælslandet. En vigtig
undtagelse herfra er den nordiske DBO, hvor kildestaten bl.a. har
beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse af aktier mv. i selskaber,
der er hjemmehørende i kildestaten. Se i øvrigt herom under afsnit D.E.
Udenlandsk ind komst ikke skattepligtig
Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler,
skal den udenlandske skat ikke indgå i den danske lempelsesberegning, dog
bortset fra tilfælde, hvor der i den danske indkomstopgørelse indgår andre
indkomster, der knytter sig til den samme indkomstkilde i udlandet, se SKAT
1987.6.427 (TfS 1987,269) (Ø).
I denne sag var skatteyderen blevet beskattet af avance samt genvundne
afskrivninger ved afståelse af en fast ejendom på Grønland. Avancen var ikke
skattepligtig i Danmark i henhold til reglerne i EBL, men da de danske regler
medførte beskatning af genvundne afskrivninger vedrørende samme ejendom,
kunne den grønlandske skat medføre lempelse i dansk skat, dog maksimalt med
et beløb svarende til den del af den danske skat, der kunne henføres til
genvundne afskrivninger.
I en kendelse af 18/11 1992 vedrørende en BF, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.5.212
(TfS 1993,80), tog LSR stilling til et tilfælde, hvor et påtænkt salg af en
advokatvirksomhed i Grønland ville udløse fortjeneste på goodwill og
genvundne afskrivninger på medfølgende løsøre. Hele fortjenesten ville blive
beskattet i Grønland, mens en del af fortjenesten (goodwill) var skattefri i
Danmark. Ved beregningen af credit efter den dansk-grønlandske DBO art.
22, stk. 1 a), skulle der ikke ske opdeling af fortjenesten, jf. art. 13,
stk. 2, og der kunne indrømmes lempelse for hele den grønlandske skat i det
omfang, den kunne rummes i dansk skat af fortjenesten, jf. art. 22, stk. 2.
Kendelsen er kommenteret i TOLD-SKAT Nyt 1993.7.336 (TfS 1993,193).
Ved Lov nr. 1121 af 21. dec. 1994 (misbrug af DBO'er) er der foretaget
ændringer af LL § 5 C og § 5 D samt indsat en ny LL § 5 F og en ny KGL § 6 C.
Loven, der har virkning for udgifter og tab, der vedrører tiden efter d. 30.
nov. 1994, har til formål at imødegå skattearbitrage ved udnyttelse af DBO'er
til at opnå vilkårligt store fradrag.
I hovedtræk går ændringerne ud på, at der ikke kan gives fradrag for
vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af en
rentebærende fordring, såfremt afkastet af fordringen, eller gevinster på
fordringen omfattet af KGL, som følge af reglerne i en DBO ikke skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere gives der
ikke fradrag for renteudgifter m.v. på et lån, der er anvendt til erhvervelse
af en fordring, såfremt afkastet af fordringen som følge af reglerne i en DBO
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Tilsvarende kan der ikke opnås fradrag for tab på fordringer, såfremt
renteindtægterne på fordringen som følge af reglerne i en DBO ikke skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For at modvirke
omgåelse af reglerne ved indskydelse af et eller flere selskaber mellem den
her i landet hjemmehørende skattepligtige, som har optaget et lån, og den
udenlandske skyldner, bestemmes det i LL § 5
F, stk. 2, at fradrag også nægtes ved køb af aktier i selskaber, der
direkte eller indirekte ejer fordringer, hvis afkast ikke kan beskattes som
følge af en DBO.
Mht. de nærmere betingelser henvises til § 5 F, stk. 2..
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at loven specielt tager
sigte på DBO'en med Brasilien, der indeholder en særlig bestemmelse om, at
renter, der hidrører fra gældsbeviser eller obligationer mv. udstedt af den
brasilianske stat, som tilfalder personer eller selskaber mv., der er
hjemmehørende i
Danmark, kun kan beskattes i Brasilien. Sådanne renteindtægter skal ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst her i landet. I dette
tilfælde er LL § 33 F (nettoprincippet, jf. nedenfor), derfor ikke et
tilstrækkeligt værn imod skattearbitrage, idet der ikke skal opgøres nogen
lempelsesberettiget brasiliansk indkomst.
Skattepligtige omfattet af KSL § 1, SEL § 1 eller FBL § 1 kan ikke opnå
fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i
indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat, jf. LL § 5 G, der ved
lov nr. 487 af 12. juni 1996 (international sambeskatning m.v.) er indsat med
virkning fra 1. jan. 1996.
Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske
skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af
koncernforbundne selskaber
m.v., jf. KGL § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af
dansk skat.
Herved er der indført en generel bestemmelse, hvorefter der ikke ved den
danske indkomstopgørelse kan opnås fradrag for udgifter, som efter
udenlandske regler kan fradrages indkomst oppebåret af skatteyderen eller af
selskaber, der er koncernforbundne med skatteyderen, hvis denne indkomst ikke
indgår i den danske skatteberegning.
Fradrag i udenlandsk indkomst
Den udenlandske indkomst opgøres efter danske regler.
Lempelsesberettiget udenlandsk lønindkomst skal ved lempelsesberegningen
reduceres med de fradrag, der direkte vedrører erhvervelsen af den
udenlandske lønindkomst. Dette gælder f.eks. udgifter til kost og logi samt
standardfradrag, se nærmere herom under afsnit D.B.2.
A-kassebidrag anses ikke for at have en sådan tilknytning til
indkomsterhvervelsen, at de skal fragå ved lempelsesberegningen, jf.
Told-Skat Nyt 1992.10.300 (TfS 1992,280) (LSR) og TfS 1995,752 (LSR).
Fagforeningskontingenter anses derimod som udgangspunkt for at have en
sådan tilknytning til indkomsterhvervelsen, at kontingenterne skal reducere
den lempelsesberettigede lønindkomst. I den ovenfor nævnte afgørelse TfS
1995,752 var der tale om en skatteyder, der havde sideløbende ansættelse i et
dansk moderselskab og et tysk datterselskab. LSR fandt, at udgiften til
fagligt kontingent havde en sådan tilknytning til indkomsterhvervelsen fra
begge selskaber, at den lempelsesberettigede udenlandske indkomst skulle
nedsættes forholdsmæssigt med kontingentet.
Hvis der kun er oppebåret udenlandsk lønindkomst i en del af indkomståret,
skal den lempelsesberettigede indkomst maksimalt reduceres med den
forholdsmæssige del af kontingentet, der kan henføres til opholdet i
udlandet.
Hvis det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskab af en dansk
fagforening er uden forbindelse med arbejdet i udlandet, skal kontingentet
ikke fragå i den udenlandske lønindkomst, jf. LSR 1984.159.
Den udenlandske lønindkomst skal ikke reduceres med fradrag for indskud på
etableringskonto.
Udgifter, som lønmodtagere har i forbindelse med det indtægtsgivende
arbejde i udlandet, kan kun fradrages ved opgørelse af den skattepligtige
indkomst i det omfang de overstiger det i LL § 9, stk. 1, fastsatte
bundfradrag, der for 1996 udgør 3.900 kr. Dette gælder f.eks. fradrag for
kost og logi og standardfradrag.
Fradragsbegrænsningen efter pkt. 6.3 i TS-CIR 1995-19 vedrørende fradrag
for kost og logi samt standardfradrag opgjort efter Ligningsrådets satser
skal først gøres gældende efter, at det opgjorte fradrag er reduceret med
bundfradraget i LL § 9, stk. 1.
Hvis en skatteyder har lønindkomst fra både indland og udland, skal man
ved lempelsesberegningen fortrinsvis gøre begrænsningen i henhold til LL § 9,
stk. 1, gældende overfor de udenlandske udgifter, jf. Skat 1990.6.479.
Ved opgørelsen af lempelsesberettiget udenlandsk indkomst anvendes et
»nettoprincip« for alle arter af udenlandsk indkomst - herunder
også for så vidt angår udenlandske rente-, udbytte- og royaltyindtægter,
uanset om de pågældende indtægter hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed
eller ikke - jf.
LL § 33 F, hvorefter der (LL § 33 F, stk. 1) i forbindelse med beregningen
af den maksimale nedsættelse af dansk skat i henhold til en DBO eller LL § 33
ved opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst skal
fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre denne indkomst.
LL § 33 F, stk. 1, fastslår den direkte metode, hvorefter der ved
opgørelse af den indkomst, der oppebæres fra udlandet, skal fratrækkes de
udgifter, der anses at vedrøre denne indkomst. En udgift vedrører en
udenlandsk indtægt, hvis der består en klar sammenhæng mellem udgiften og den
udenlandske indtægt. Der kan eksempelvis være tale om renteudgifter, som
vedrører et lån, der er optaget netop med henblik på at erhverve den
udenlandske indkomst.
Tilsvarende vil royaltybetalinger for patenter, der udelukkende anvendes i
den udenlandske virksomhed, have en sådan nær sammenhæng med den udenlandske
indkomst, at den efter den direkte metode kan henføres hertil, jf. pkt. 5.4 i
skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Der er dog i LL § 33 F, stk. 2, fastsat en subsidiær regel, hvorefter
udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske
indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske
bruttoindkomst.
Som eksempler på udgifter, som ikke kan henføres til en bestemt indkomst,
kan nævnes generalomkostninger og renteudgifter vedrørende en kassekredit,
som anvendes til generel finansiering af både indenlandske og udenlandske
aktiviteter m.m, jf. ligeledes pkt. 5.4 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
For eksportører, der foretager kreditsalg til udlandet, gælder endvidere
den undtagelse, at den rente, som eksportøren selv har måttet betale for at
finansiere dette kreditsalg, ikke skal fragå ved lempelsesberegningen, jf. LL
§ 33 F, stk. 3. Baggrunden for dette er, at en sådan renteudgift oftest vil
være en del af salgsprisen snarere end en kapitalinvestering, idet den fra
eksportøren blot vil "gå videre" til kunden.
Ligningsrådet fandt, at det ved beregningen af den maksimale nedsættelse
af en bankfilials danske skat efter LL § 33 for thailandsk skat af
renteindtægter var det i LL § 33 F, stk. 1, subsidiært stk. 2, omhandlede
nettoprincip, der skulle finde anvendelse. Undtagelsesbestemmelsen i LL § 33
F, stk. 3, fandt ikke anvendelse, da det stillede spørgsmål ikke vedrørte
lempelsesberegningen
for vedkommende eksportør af det pågældende produktionsudstyr, men alene
lempelsesberegningen for den pågældende bankfilial selv (TfS 1994,302 (BF)).
Nettoprincippet i LL § 33 F, herunder fordelingsreglen i § 33 F, stk. 2,
finder anvendelse ved enhver lempelse for dobbeltbeskatning, uanset hvad den
udenlandske indkomst består af og uanset, om det er en person eller et
selskab
m.v., der oppebærer den udenlandske indkomst. Således finder reglen også
anvendelse ved beregning af lempelse for faste driftssteder i udlandet.
Bestemmelsen i § 33 F vil derimod ikke aktualiseres ved beregning af lempelse
efter LL § 33 for sambeskattede udenlandske datterselskaber. Det hænger
sammen med, at der i disse tilfælde, forinden lempelsesberegningen efter §
33, i forbindelse med indkomstopgørelsen i det danske moderselskab og det
udenlandske datterselskab er foretaget en endelig fordeling af indtægter og
udgifter mellem de to selskaber, jf. pkt. 5.4 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr.
1996.
Bestemmelsen i LL § 33 F, stk. 1, indebærer bl.a., at personer, der ved
deltagelse i arrangementer med lånte midler med henblik på investering i
udlandet erhverver udenlandsk renteindkomst, som er omfattet af en
bestemmelse om skattefritagelse eller skattelempelse, omfattes af det nævnte
»nettoprincip«, således at de udenlandske renteindtægter ved
lempelsesberegningen skal reduceres med de renteudgifter, der vedrører det
pågældende lånearrangement.
Endvidere indeholder LL § 5 D periodiserings- og indkomstopgørelsesregler,
der skal forhindre, at nettoprincippet i LL § 33 F omgås ved at placere
udgifterne i et andet år end indtægterne.
I henhold til LL § 5 D skal der ved opgørelsen af udenlandsk renteindkomst
ske fordeling af renteindtægter og renteudgifter, som vedrører
renteindkomsten, over den periode renteindtægterne og renteudgifterne
vedrører.
Provisioner mv. som nævnt i LL § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden
uanset størrelsen.
Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte ikke forfalder
i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften - uanset
bestemmelsen i LL § 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for den pågældende
kapitalindkomst.
LL § 33 F gælder for såvel fysiske som juridiske personer, hvorimod LL § 5
D kun gælder for fysiske personer (uden for næring).
Bestemmelserne i LL §§ 5 D og 33 F har virkning for udgifter og indtægter,
der vedrører tiden efter den 19. maj 1993. Med hensyn til diverse
overgangsproblemer kan henvises til afsnit D.C.3 i ligningsvejledningen for
1993.
Skatteministeren har i en besvarelse af diverse spørgsmål fra Folketingets
Skatteudvalg taget stilling til en række fortolkningsspørgsmål vedrørende
anvendelsen af LL §§ 5 D og 33 F, se Told-Skat Nyt 1993.21.913.
I øvrigt henvises til skm. cirk. nr. 9 af 14/1 1994 om ændring af
beregningsregler for lempelse efter LL, KSL og PSL.
Skatteministeriet har hævet en retssag anlagt mod et selskab ejet af et
pengeinstitut, der i LSR havde fået medhold i, at lempelsen i den danske
skatteberegning vedrørende udenlandske renteindtægter oppebåret ved
næringsvirksomhed skulle ske efter et bruttoprincip. Kendelsen har ikke
tidligere været offentliggjort af LSR. Sagen vedrørte renteindtægter for
tiden inden den 19/5 1993, idet der for tiden efter nævnte dato i LL § 33 F
er etableret hjemmel til generelt at lempe efter et nettoprincip. I
Skatteministeriets kommentar anføres, at årsagen til, at sagen er hævet, er
manglende aktualitet som følge af de konkrete omstændigheder. Det er således
fortsat Skatteministeriets opfattelse, som forudsat i forarbejderne til LL §
33 F, at retstilstanden for tiden inden den 19/5 1993 var, at der også i
situationer som den foreliggende skulle lempes efter et nettoprincip. (TfS
1995, 836).
Ægtefæller - overførsel af underskud
Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af
ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst bort fra
personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet, jf. PSL §
13, stk. 5. Kapital- og aktieindkomst, der beskattes i udlandet, indgår
derimod på normal vis ved beregningen af det underskud, der overføres til
ægtefællen.
Reglen bestemmer, hvorledes det underskud, der kan overføres til
ægtefællen efter PSL § 13, stk. 2 eller 4, og PSL § 6 a, stk. 4, skal
beregnes, idet det fastslås, at der i denne relation skal ses bort fra
udenlandsk personlig indkomst.
Reglen i PSL § 13, stk. 5, bevirker endvidere, at en ægtefælles underskud
ikke skal modregnes i den anden ægtefælles udenlandske indkomst.
Ved underskudsopgørelsen ses der bort fra udenlandsk personlig indkomst,
for hvilken der kan opnås skattefritagelse eller skattelempelse i henhold til
en
DBO eller LL § 33. Det er uden betydning, om en skattefritagelse i en DBO
beror på en exemptions- eller creditlempelse. Det er dog en betingelse for,
at der kan bortses fra udenlandsk personlig indkomst, at udlandet kan
beskatte indkomsten i sin helhed. Er beskatningsretten f.eks. delt mellem
Danmark og udlandet, er denne betingelse ikke opfyldt, jf. pkt. 19.3 i skm.
cirk. nr. 129 af 4/7 1994. For så vidt angår personlig indkomst, forekommer
delt beskatningsret i visse DBO'er med hensyn til royalties, jf. herom afsnit
D.E.
Ved anvendelsen af PSL § 13, stk. 5, for indkomståret 1992, (da
bestemmelsen også fandt anvendelse på udenlandsk kapitalindkomst), skulle der
ikke bortses fra indkomst i form af renteindtægt af portugisiske obligationer
og udbytteindtægt af irske aktier. Det afgørende var, at den dagældende
DBO for Portugals vedkommende delte beskatningsretten til renteindtægter
mellem Portugal og Danmark, og for Irlands vedkommende henhørte
beskatningsretten af udbytteindkomst til Danmark (TfS 1996, 163 (LSR)).
PSL § 13, stk. 5, finder ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske
indkomst er nedsat i henhold til LL § 33 A eller § 33 C. I disse tilfælde
medregnes indkomsten således ved beregningen af underskuddet.
Den udenlandske personlige indkomst, der kan bortses fra, er
nettoindtægten,
dvs. bruttoindtægten i vedkommende land reduceret med f.eks. fradrag for
arbejde i udlandet. Dette er nu præciseret i selve lovteksten, idet der ved
lov nr. 312 af 17. maj 1995 er indsat en udtrykkelig bestemmelse i PSL § 13,
stk. 5, hvorefter den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede
udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om de pågældende udgifter er
omfattet af reglerne i PSL § 3, stk. 2, om fradrag i personlig indkomst.
Virkningen af reglen i PSL § 13, stk. 5, kan nærmere belyses ved følgende
eksempel:
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Personlig indkomst (dansk) 75.000 220.000
Personlig indkomst (udenlandsk) 350.000 0
Personlig indkomst i alt 425.000 220.000
Renteindtægter (danske) 20.000 10.000
Renteindtægter (udenlandske) 10.000 0
Renteudgifter (danske) 50.000 40.000
Renteudgifter (udenlandske) 200.000 0
Kapitalindkomst i alt -220.000 -30.000
Ligningsmæssige fradrag 10.000 5.000
Skattepligtig indkomst 200.000 180.000
Indkomstgrundlag mht. bundskat og kommunale skatter i relation til PSL §
13, stk. 5:
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Skattepligtig indkomst 200.000 180.000
- Udenlandsk personlig indkomst 350.000 0
-------- -------
-150.000 overføres > 30.000
Indkomstgrundlag mht. mellemskat i relation til PSL § 13, stk. 5:
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Skattepligtig indkomst 200.000 180.000
+ Ligningsmæssige fradrag 5.000 10.000
- Udenlandsk personlig indkomst 350.000 0
-------- -------
-145.000 overføres > 45.000
Indkomstgrundlag mht. topskat i relation til PSL § 13, stk. 5:
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Personlig indkomst (dansk) 75.000 220.000
Positiv nettokapitalindkomst 0 0
------ -------
75.000 (intet at overføre) 220.000
(I det foreliggende tilfælde er dette uden praktisk betydning, da
ægtefælle 2 i forvejen ikke skal betale topskat).
Det skal fremhæves, at det alene er ved overførsel af underskud mellem
ægtefæller, at der kan ses bort fra udenlandsk indkomst efter PSL 13, stk. 5,
og altså ikke ved fremførsel af underskud hverken for den ægtefælle, der har
den udenlandske indkomst, eller for den anden ægtefælle. Dette kan belyses
ved følgende (forenklede) eksempel:
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Udenlandsk personlig indkomst 300.000 0
Renteudgift -100.000 0
Dansk personlig indkomst 0 75.000
-------- ------
Skattepligtig indkomst 200.000 75.000
I dette tilfælde kan der ved overførsel af underskud mellem ægtefællerne
ses bort fra ægtefælle 1's udenlandske indkomst på 300.000 kr., hvorefter
75.000 kr. kan overføres til ægtefælle 2. Det resterende underskud for
ægtefælle 1 kan ikke fremføres, hverken af ægtefælle 1 eller ægtefælle 2.
Hvis ægtefælle 1's renteudgift i eksemplet havde været 400.000 kr., ville
den skattepligtige indkomst være negativ med 100.000 kr. Af den negative
indkomst på 100.000 kr. ville 75.000 kr. kunne overføres til ægtefælle 2,
mens 25.000 kr. ville kunne fremføres af ægtefælle 1 til modregning i dansk
indkomst.
Hvis en lønindkomst både er omfattet af lempelsesreglerne i en DBO og LL §
33 A, kan skatteyderen som nævnt i afsnit D.C.2.5 vælge, at lempelsesreglerne
i DBO'en skal anvendes. Dette kan bl.a. have betydning i relation til
fremførsel af underskud til senere indkomstår efter PSL § 13, stk. 5.
Ved LSR-kendelse (TOLD-SKAT Nyt 1992.6.183) (TfS 1992,138) blev der som
følge af, at en af ægtefællerne havde udenlandsk indkomst omfattet af LL § 33
A, foretaget en fordeling af overskud og renteudgifter vedrørende fast
ejendom med halvdelen til hver ægtefælle i overensstemmelse med KSL § 24 A.
Se også afsnit A.A.4.1.
I alle tilfælde, hvor en ægtefælle eller begge har lempelsesberettiget
indkomst, skal kapitalindkomsten fordeles mellem ægtefællerne i
overensstemmelse med principperne i KSL § 24 A (jf. herom afsnit A.A.4.1).
Det er i denne forbindelse uden betydning, hvorvidt lempelse skal indrømmes
efter
LL § 33, LL § 33 A eller i medfør af en DBO. Det er ligeledes uden
betydning, hvilken lempelsesmetode der skal anvendes (credit, exemption, ny
metode eller exemption, gammel metode). Også i tilfælde, hvor en ægtefælle
eller begge har indkomst, som er objektivt skattefri (personer ansat ved
diverse internationale organisationer, jf. afsnit D.F.1), skal
kapitalindkomsten fordeles mellem ægtefællerne i overensstemmelse med
principperne i KSL § 24 A.
I henhold til KSL § 24 B skal - i tilfælde, hvor en af ægtefællerne eller
begge har lempelsesberettigede udenlandske kapitalindtægter eller indkomst i
form af udbytte, jf. lov nr. 377 af 18. maj 1994 - den i LL § 33 F nævnte
opgørelse (jf. ovenfor) foretages på grundlag af ægtefællernes samlede
kapitalindtægter eller kapitaludgifter.
Ved opgørelsen af eventuelt uudnyttet personfradrag, som efter PSL § 10,
stk. 3, kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter, er der
ikke hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst, jf. ØLD af 14. feb. 1974,
skd. 57.160 og Skat 1986.11.655 (TfS 1986576).
Reglen om nedslag i formueskatten og derefter indkomstskatten til staten
ifølge PSL § 19, stk. 2, betragtes også som en skatteberegningsregel, jf.
f.eks. lsr. 1960.177. Indtægt, der er fritaget for beskatning her i henhold
til en DBO efter exemptionsprincippet (gammel metode), tages altså også i
betragtning ved beregningen af nedslag, jf. skd. 49.130.
Fremførsel af underskud
Hvis en skatteyder, som i år 1 havde en negativ skattepligtig indkomst, og
som i år 2 f.eks. har såvel positiv dansk som positiv tysk indkomst, er der
ikke hjemmel til ved exemptionsberegningen at bortse fra indtægter eller
fradrag.
Indkomstopgørelsen for år 2 skal foretages således:
Dansk personlig indkomst 50.000
Tysk personlig indkomst 116.000
-------
166.000
- Underskud for år 1 60.000
-------
Skattepligtig indkomst 106.000
og skatteberegningen skal derfor foretages således, at nedslagsbrøken bliver
116.000
-------
106.000 = ingen skat at betale.
D.C.3.1 Eksempel (creditmetoden)
En ugift person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele
indkomståret 1996, har erhvervet lønindkomst fra USA ved arbejde dér i
9 måneder for en dansk arbejdsgiver.
Indkomstopgørelse:
Lønindkomst i Danmark 45.000
Lønindkomst i USA 135.000
Lønindkomst i alt 180.000
Samlet personlig indkomst (efter evt. arbejdsmarkedsbidrag) 180.000
Nettokapitalindkomst -30.000
Standardfradrag for arbejde i udlandet uden for Vesteuropa:
9 mdr. á 30 dage
á 140 kr. pr. dag - 3.900 kr. = - 33.900
Skattepligtig indkomst 116.100
Betalt skat i USA = 35.000 kr.
Skatteberegning:
Bundskat 10.284
Amtsskat 9.341
Kommuneskat 17.569
Kirkeskat 600
Skat af skattepligtig indkomst i alt 37.794
Mellemskat 775
Topskat 0
Lempelsesberegning:
Skat af skattepligtig indkomst:
37794 x (135.000 - 33.900)
-------------------------- = 32.911
116.100
Begrænsningen i henhold til LL § 9, stk. 1, der udgør 3.900 kr., gøres
fortrinsvis gældende over for de udenlandske udgifter.
Mellemskat:
775 x 135.000
------------------
(180.000 - 30.000) = 697
Der skal ikke svares topskat, jf. ovenfor.
Beregnet skat af den udenlandske indkomst: 33.608
Nedslaget i den samlede skat udgør herefter det beregnede lempelsesbeløb
på 33.608 kr. (almindelig credit).
Hvis den betalte skat i USA havde været mindre end det beregnede
lempelsesbeløb, ville nedslaget have svaret til den i USA betalte skat (fuld
credit).
Nedslaget efter ovenstående lempelsesbrøk (33.608 kr.) er identisk med
nedslag beregnet ved exemption med progressionsforbehold (ny metode), jf.
eksempel D.C.3.4.
I credittilfældene kan man således populært sige, at dersom en skatteyder
af en udenlandsk indkomst har betalt skat med en mindre
gennemsnitsskatteprocent end den danske, får han ved skatteberegningen her i
landet refunderet et beløb svarende til den udenlandske skat, medens han,
såfremt hans gennemsnitsskatteprocent her i landet er mindre end den
udenlandske, kun får nedslag svarende til den danske skat, der falder på den
udenlandske indtægt.
D.C.3.2 Eksempel (creditmetoden)
Indkomstopgørelse:
Dansk personlig indkomst 200.000
Dansk aktieindkomst 70.000
Udenlandsk aktieindkomst 30.000
Udenlandsk udbytteskat 9.000
Heraf har kildelandet i henhold til. DBO'en
ret til at beholde 4.500
Skat af aktieindkomst 40.000
Lempelsesberegning:
40.000 x 30.000
---------------
100.000 = 12.000
Lempelsen kan, jf. LL § 33, stk. 2, højst udgøre det beløb, kildelandet i
henhold til. DBO'en har ret til at beholde, dvs. 4.500 kr.
D.C.3.3 Eksempel (exemption med progressionsforbehold (gl. metode))
Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men
medtages alene ved skatteberegningen.
Indkomstopgørelse:
Personlig indkomst, Frankrig 75.000
Nettokapitalindkomst, Frankrig 8.000
Personlig indkomst, Danmark 185.000
Nettokapitalindkomst, Danmark 25.000
-------
Skattepligtig indkomst 210.000
Nettoindkomst, Frankrig 83.000 83.000
Samlet indkomst -------
293.000
Personlig indkomst (efter evt.
arbejdsmarkedsbidrag)
260.000
Nettokapitalindkomst 33.000
Beregnet skat af samlet indkomst:
Kommuneskat 50.419
Amtskommuneskat 28.623
Kirkeskat 1.182
Bundskat 31.512
-------
Skat af samlet »skattepligtig indkomst« i alt 111.736
Mellemskat 7.925
Topskat 4.351
Faktisk skat af skattepligtig indkomst:
111.736 x 210.000
-----------------
293.000 = 80.083
Faktisk mellemskat:
7.925 x 210.000
---------------
293.000 = 5.680
Topskat før lempelse 4.351
Topskat vedrørende personlig indkomst:
4.351 x 260.000
---------------
293.000 = 3.861
Topskat vedrørende kapitalindkomst:
4.351 x 33.000
--------------
293.000 = 490
Lempelse for udenlandsk personlig indkomst:
3.861 x 75.000
--------------
260.000 = 1.113
Lempelse for udenlandsk kapitalindkomst:
490 x 8.000
-----------
33.000 = 118
Samlet lempelse i topskat 1.231
Faktisk topskat (4.351 - 1.231) 3.120
Skat at påligne i alt 88.883
Eventuelt nedslag for renteindtægter m.v. (jf. afsnit A.A.1.2) beregnes på
grundlag af den skattepligtige indkomst (altså ekskl. udenlandsk indkomst).
Hvis en lønindkomst både er omfattet af lempelsesreglerne i en DBO og LL §
33 A, kan skatteyderen som nævnt i afsnit D.C.2.5 vælge, at lempelsesreglerne
i DBO'en skal anvendes. Dette kan bl.a. have betydning i relation til
fremførsel af underskud til senere indkomstår efter PSL § 13, hvis
lønindkomsten hidrører fra en stat, med hvilken Danmark har indgået en DBO,
der anvender nedslagsmetoden exemption med progressionsforbehold, gl. metode.
D.C.3.4 Eksempel (exemption med progressionsforbehold (ny metode))
Den udenlandske indkomst medregnes i den til Danmark skattepligtige
indkomst, men der indrømmes et nedslag svarende til den del af den samlede,
danske skat, der falder på den udenlandske indkomst. Skatterne udregnes på
samme måde som under eksempel D.C.3.3 ovenfor, bortset fra, at
renteindtægtsnedslag og eventuelt skattemæssigt underskud til fremførsel til
senere indkomstår efter PSL § 13 beregnes på grundlag af den skattepligtige
indkomst (inkl. udenlandsk indkomst). For så vidt angår anvendelsen af
bestemmelsen i PSL § 13, stk. 5, vedrørende overførsel af underskud til en
ægtefælle henvises til det ovenfor i afsnit D.C.3 herom anførte.
En ugift person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele
indkomståret 1996, har erhvervet lønindkomst fra Brasilien ved arbejde der i
9 måneder for en dansk arbejdsgiver.
Indkomstopgørelse:
Lønindkomst i Danmark 45.000
Lønindkomst i Brasilien 135.000
Lønindkomst i alt 180.000
Samlet personlig indkomst (efter evt. arbejdsmarkedsbidrag) 180.000
Nettokapitalindkomst -30.000
Standardfradrag for arbejde i udlandet uden for Vesteuropa:
9 mdr. á 30 dage
á 140 kr. pr. dag - 3.900 kr. = - 33.900
Skattepligtig indkomst 116.100
Skatteberegning: Se eksempel D.C.3.1
Nedslaget i den samlede skat udgør herefter det beregnede lempelsesbeløb
på 33.608 kr., jf. eksempel D.C.3.1 Størrelsen af den i Brasilien betalte
skat er uden betydning, uanset om beløbet er større eller mindre end det
beregnede lempelsesbeløb.
D.C.3.5 Eksempel (exemption med progressionsforbehold (ny metode))
Ugift pensionist:
Folkepension 88.000
Svensk ATP 30.000
-------
Personlig indkomst 118.000
Skattepligtig indkomst 118.000
Skatteberegning:
Kommuneskat 18.746
Amtskommuneskat 9.548
Kirkeskat 499
Bundskat 10.512
Mellemskat 0
Topskat 0
-------
Samlet skat af skattepligtig indkomst 39.305
Lempelsesberegning:
Skat af skattepligtig indkomst:
39.305 x 30.000
---------------
118.000 = 9.992
Skat efter lempelse 29.313
Lignende dokumenter
- DOBBELTBESKATNING 1995 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1994 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1997 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1993 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1992 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008