Spring til indhold

Retsinformation

DOBBELTBESKATNING 1996 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING

STV nr 20039 af 01/01/1996Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit DC - Lempelsesregler og

lempelsesberegning

LL § 33 og § 33 A er interne lempelsesregler. Disse regler finder

anvendelse, når der ikke foreligger en DBO mellem Danmark og det pågældende

land, eller hvis det er mere fordelagtigt at benytte de interne

lempelsesregler i stedet for en DBO.

Det fremgår af det efterfølgende afsnit D.C.3, hvordan opgørelsen af

lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal foretages, samt hvordan

lempelsesberegningen skal foretages efter credit- og exemptionsmetoden,

uanset om lempelsen sker i henhold til nationale lempelsesregler eller i

henhold til en DBO.

D.C.1 Ligningslovens § 33

Hvis en skattepligtig har betalt skat i »udlandet« af en i

udlandet, herunder i

Grønland eller på Færøerne, erhvervet indkomst, har vedkommende krav på et

nedslag svarende til:

- Den i »udlandet« betalte skat - dog højst

- Den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den

»udenlandske« indkomst.

Der henvises til pkt. 5.1 ff i skm.cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.

Beregningen foretages i praksis i langt de fleste tilfælde på samme måde

som nedslag i henhold til en creditoverenskomst. Der er dog i LL § 33, stk.

2, en yderligere begrænsning, idet nedslaget aldrig må blive større end det,

det pågældende andet land efter overenskomsten har et ubetinget krav på at

oppebære. Som eksempel herpå kan nævnes tysk aktieudbytte, som beskattes i

Tyskland med 25%, men hvor Tyskland i henhold til overenskomsten kun må

beskatte med 15%, hvorfor der i den danske skat kun gives LL § 33-nedslag med

de 15%, uanset om de resterende 10% refunderes fra Tyskland eller ej.

Nedslaget er betinget af, at skatteyderen begærer nedslaget, samt at han

dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat. Det er ikke en

Læs alt

betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det indkomstår, den vedrører.

En

»senere« påligning af skat til udlandet med deraf følgende

indbetaling vil berettige skatteyderen til nedslaget i det indkomstår, hvor

den udenlandske indkomst er erhvervet.

I Saudi Arabien opkræves selskabsskatter som en forskudsskat beregnet på

grundlag af en skattepligtig indkomst, der er opgjort som en procentvis andel

af selskabets omsætning. Skatterne reguleres efterfølgende, idet der

foretages en opgørelse af den skattepligtige indkomst på grundlag af de

faktiske indtægter og udgifter. De skatter, der endeligt betales i Saudi

Arabien, kan i overensstemmelse med LL § 33 medføre lempelse i de danske

skatter, jf. skd. 73.231.

Uanset om der i udlandet er betalt skat af en indkomst, kan der kun

indrømmes lempelse, såfremt den udenlandske indkomst opgjort efter danske

regler er positiv, jf. LSR. 1984.174.

Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler,

kan der således ikke indrømmes lempelse, medmindre der i den danske

indkomstopgørelse indgår andre indkomster, der er knyttet til den samme

indkomstkilde i udlandet, se nærmere D.C.3. (indledningen).

Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af vedkommende

udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der vedrører et tilfælde, hvor

et dansk selskab var kontraktligt forpligtet til at indbetale

»Lohnsteuer« til myndighederne i det tidligere DDR for de i

selskabet ansatte personer, som udførte arbejde i det tidligere DDR. De

ansatte kunne ikke opnå credit efter LL § 33. En skatteyder havde arbejdet på

en boreplatform i Egypten og arbejdsgiveren havde på vegne af skatteyderen

indbetalt dels Salary

Tax og dels General Income Tax til den egyptiske stat. De nævnte

skattebeløb blev anset for en personlig skat indbetalt til Egypten, der

skulle medregnes i den skattepligtige indkomst, og der skulle gives

credit-lempelse efter LL § 33.

En skatteyder, som var kommanditist i et rederi, der havde hjemsted på

Færøerne, blev ved salg af rederiets skib beskattet i Danmark af avancen.

Rederiet, som i henhold til færøsk lov var et selvstændigt skattesubjekt,

er efter det oplyste ikke blevet beskattet af avancen ved salg af skibet på

Færøerne.

LSR. fastslog, at den dansk/færøske DBO ikke kunne finde anvendelse, da

der ikke var tale om, at samme indkomst var beskattet hos samme skattesubjekt

i begge lande. Og da skatteyderen ikke kunne dokumentere, at partrederiet var

blevet beskattet af avancen på Færøerne, kunne der heller ikke gives nedslag

efter LL § 33.

Hvis den udenlandske indtægt er medregnet til anden kurs end vekselkursen,

skal den i udlandet betalte skat omregnes efter den ved indkomstopgørelsen

anvendte kurs.

Der kan ved tilbagebetaling af en del af den udenlandske skat opstå

kurstab eller -gevinst på hjemtagelsestidspunktet. Sådanne tab eller

fortjenester må betragtes som formuebevægelser, og de er derfor

indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen uvedkommende.

Nedslagsberegningen kan ikke påvirkes i en for skatteyder ugunstig retning

ved, at der ved begrebet skattepligtig indkomst, der optræder i

nedslagsbrøkens nævner, ses bort fra eventuelle negative udenlandske

indkomster, jf.

LSR. 1976.99 og Skat 1988.7.411 (TfS 1988,429).

LL § 33 gælder kun indkomstskatter, herunder særlig indkomstskat.

LL § 33 gælder også indtægter fra Grønland og Færøerne.

LL § 33 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33 A

eller § 33 C, jf. LL § 33, stk. 7.

Hvis en skatteyder udfører arbejde her i landet for et udenlandsk firma,

kan han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke få nedslag i henhold

til LL § 33. Det skyldes, at kilden i relation til vederlag for personligt

arbejde anses for at være det sted, hvor arbejdet udføres. Tilsvarende gælder

for personer ansat ved herværende udenlandske repræsentationer.

Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg mv., der ikke er

omfattet af DBO'en, heller ikke giver ret til nedslag i henhold til LL § 33.

Med hensyn til bestemmelserne i LL § 33, stk. 3 - 6, henvises til skm. cir.

nr. 72. af 17. apr. 1996, pkt. 5.1.2 - 5.1.5. Vedrørende LL § 33, stk. 8,

(fragtskatter) henvises til lov nr. 487 af 12. juni 1996 (international

sambeskatning m.v.). Stk. 8 har virkning fra 1996. Hvis indkomståret 1996 er

påbegyndt før den 6. dec. 1995, har ændringen dog først virkning fra

indkomståret 1997.

Skat fra tredjeland

Ved beregningen af lempelse efter LL § 33, stk. 1, for kildeskat af

renteindkomst fra tredjelande, hvis indkomstmodtageren er en filial af et i

Danmark hjemmehørende foretagende, kan creditlempelsen ikke overstige den i

filiallandet betalte skat og den kildeskat, som tredjelandet har indeholdt i

forbindelse med betalingen til filiallandet. Den kan endvidere ikke overstige

den del af de danske skatter, der forholdsmæssigt falder på

tredjelandsindkomsten.

Tilsvarende gælder, hvis der i stedet for en filial er tale om et

datterselskab, der er sambeskattet med et i Danmark hjemmehørende

foretagende, jf. skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996, pkt. 5.1.1.

Dette skal forstås således, at lempelse af skat fra et tredjeland, hvor

den retmæssige

ejer af indkomst er et med et dansk moderselskab sambeskattet udenlandsk

datterselskab, hverken kan ske i henhold til DBO mellem Danmark og det

pågældende tredjeland eller efter DBO mellem Danmark og det land, hvor

datterselskabet er hjemmehørende.

Lempelse for datterselskabets skat kan i sådanne tilfælde enten ske i

henhold til DBO - men da kun for den skat som datterselskabet pålignes af

aftalelandet efter evt. lempelse for tredjelandsskat - eller i henhold til LL

§ 33, hvorefter der tillige kan ske lempelse for tredjelandsskatten efter

samme regler som for filialer.

D.C.2 Ligningslovens § 33 A

Ifølge LL § 33 A er lønindkomst erhvervet i udlandet under visse

betingelser lempelsesberettiget ved skatteberegningen.

LL § 33 A omfatter kun personer, der er fuldt skattepligtige efter KSL §

1, og lovreglen medfører ingen ændringer i de gældende regler om subjektiv

skattepligt. Indkomst, der er omfattet af fritagelsesreglen, skal på

sædvanlig måde medtages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Lempelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i

tjenesteforhold under ophold uden for riget. Der henvises til pkt. 5.2 ff i

skm.cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.

Ændrede regler fra og med 1995

Ved lov nr. 1115 af 21. dec. 1994 er LL § 33 A ændret med virkning fra og

med indkomståret 1995. LL § 33 A omfatter herefter som hovedregel alle fuldt

skattepligtige personer, der udfører arbejde som lønmodtager under ophold i

udlandet i en periode af mindst 6 måneders varighed.

Dette indebærer, at § 33 A nu som hovedregel omfatter såvel privat ansatte

som offentligt ansatte, herunder også offentligt ansatte bistandsarbejdere

(Danida-udsendte m.fl.), der hidtil har været omfattet af diverse

tekstanmærkninger til finansloven, såvel som piloter, søfolk og personer, der

udfører arbejde i forbindelse med olieudvinding. - Personer, som gør tjeneste

på

DIS-skibe, er som hidtil omfattet af LL § 33 C. Der henvises til afsnit

A.B.3.

Overgangsregler

For så vidt angår personer, der er udsendt til udførelse af

bistandsarbejde, bevares i en overgangsperiode retstilstanden efter de

tidligere tekstanmærkninger til finansloven, jf. herom ligningsvejledningen

for 1994, afsnit D.F.2 og D.F.4.

Personer, der har indgået en kontrakt om udsendelse inden 1. jan. 1995,

vil fortsat være omfattet af skattefritagelsesreglerne i de nævnte

tekstanmærkninger. Skattefritagelsen vil altså kunne oppebæres, uanset

varigheden af udsendelsen, ligesom skattefritagelsen gives som fuld

exemption. Dette gælder, uanset om personen rent faktisk er blevet udsendt

før eller efter 1. januar 1995. Det er tidspunktet for indgåelsen af aftalen,

der er afgørende for, om kontrakten kan anses for indgået før eller efter 1.

jan. 1995.

Kontrakter, herunder eventuel forlængelse af eksisterende kontrakter,

indgået efter den 1. jan. 1995, berettiger ikke til skattefritagelse efter

reglerne i de nu ophævede tekstanmærkninger. Disse udsendte vil i lighed med

andre lønmodtagere skulle opfylde kravene i LL § 33 A, herunder betingelsen

om, at opholdet skal vare mindst 6 måneder. Ophold i udlandet på

tekstanmærkningsvilkår, såvel før som efter 1. jan. 1995, kan medregnes ved

opgørelsen af de 6 måneder.

Forlænges en eksisterende løbende kontrakt inden 1. januar 1995, vil der

fortsat være mulighed for skattefritagelse efter tekstanmærkningsreglerne. Er

en person f.eks. udsendt på en kontrakt, der udløber 1. juli 1995, vil en

2-årig forlængelse inden 1. jan. 1995 indebære, at personen vil være omfattet

af skattefritagelsesreglerne i tekstanmærkningerne indtil 1. juli 1997.

Er der inden 1. jan. 1995 indgået en kontrakt, men på en sådan måde, at de

nærmere udsendelsesperioder ikke fikseres i kontrakten, skal de konkrete

udsendelsestidspunkter være fastsat inden den 1. jan. 1995. Såfremt der

mellem f.eks. Udenrigsministeriet og en anden offentlig institution eller en

privat virksomhed inden den 1. jan. 1995 er indgået en aftale, der indebærer,

at institutionen eller virksomheden skal udsende en eller flere medarbejdere,

er det aftaletidspunktet mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren,

som er afgørende i relation til mulighederne for at være omfattet af

overgangsreglerne. Det er tilsvarende en betingelse, at det konkrete

udsendelsestidspunkt er fastsat inden 1. jan. 1995.

- Med hensyn til øvrige overgangsregler henvises til ligningsvejledningen

for 1995.

D.C.2.1 LL § 33 A, stk. 1 Lønindkomst

Ved lønindkomst forstås den kontante løn inkl. tantieme, gratiale og

godskrivning på konto m.v. med tillæg af eventuelle løntillæg, modtaget i

anledning af udlandsarbejdet. Afgørende er således om lønnen, tantiemen m.m.

vedrører arbejdet i udlandet, mens selve udbetalingstidspunktet som sådant er

uden betydning, jf. pkt. 5.2.5 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.

Endvidere er feriegodtgørelse optjent i forbindelse med udlandsarbejdet

omfattet i det omfang, feriegodtgørelsen efter almindelige regler skal

medregnes i den skattepligtige indkomst i indkomståret.

Får en lønmodtager løn under ferie, medregnes den under ferien udbetalte

løn i det år, hvor ferien holdes, selv om ferielønnen er optjent inden

udlandsopholdet. Dette gælder dog kun ferie af et normalt omfang set i

forhold til udstationeringsperioden. Efterfølgende ferieløn er ikke omfattet

af § 33 A, uanset om ferielønnen er optjent under udlandsopholdet.

Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige naturalydelser

i forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet, som f.eks.

fri kørsel, bolig, telefon, beklædning mv.

Derimod er lønaccessorier, der har karakter af engangsydelser, f.eks.

gaver og særlige belønninger samt fratrædelsesgodtgørelser ved stillingsophør

og jubilæumsgratialer, der kan henføres til LL § 7 O, stk. 1, ikke omfattet

af § 33 A, jf. pkt. 5.2.5 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996. Dog vil den

eventuelle del af en fratrædelsesgodtgørelse, der udgør løn i

opsigelsesperioden, og som derved ikke beskattes efter den særlige

opgørelsesmetode i LL § 7 O, stk. 3, være omfattet af § 33 A, forudsat at den

skattepligtige opholder sig i udlandet i opsigelsesperioden.

De nævnte engangsydelser vil dog være omfattet af § 33 A, hvis de

udelukkende hidrører fra et ansættelsesforhold i udlandet.

Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller af en

udenlandsk arbejdsgiver.

Det er nu udtrykkelig anført i LL § 33 A, stk. 1, 2. pkt., at nedsættelsen

ikke omfatter den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i

landet.

Dette er for så vidt blot en lovfæstelse af praksis før lov nr. 1115 af

21. dec. 1994, jf. TfS 1991,216 (LSR), hvor det blev statueret, at

Højesterets dom af 18. mar. 1986 (UfR 1986, s. 336 ff) ikke gav belæg for at

antage, at lønindkomst for arbejde her i landet, som blev anset for

nødvendigt for udførelsen af arbejde i udlandet, og derfor ikke blev anset

for at afbryde skatteyderens ophold i udlandet i relation til lempelse efter

LL § 33 A, kunne medregnes i den lempelsesberettigede løn. Endvidere kan

henvises til TS-Nyt 1993, s. 1044 (TfS 1993,553), hvorefter det anførte også

gælder for ydremissionærer, der - f.eks. i forbindelse med et ferieophold i

Danmark - udfører informationsarbejde her i landet. I det foreliggende

tilfælde anså TSS ikke den pågældende missionærs udlandsophold for afbrudt

ved, at han udførte informationsopgaver under ferieopholdet.

Et stipendium fra Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige

Forskningsråd, som var bevilget i forbindelse med et forskningsprojekt på

et udenlandsk universitet, anses ifølge en BF fra Ligningsrådet ikke omfattet

af

LL § 33 A, stk. 1, da indkomsten ikke er erhvervet i et tjenesteforhold.

D.C.2.2 Ophold uden for riget

Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der optjener indkomst ved personligt

arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget, dvs. uden for Danmark,

Færøerne og Grønland. Lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted

inden for riget og i medfør af denne ansættelse foretager rejser i udlandet,

f.eks. handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og

lignende, er ikke omfattet af LL § 33 A. Således vil f.eks.

langturschauffører, der er udstationeret til udlandet for at udføre arbejde

bestående i eksportkørsel mellem Danmark og udlandet, ikke være omfattet af

LL § 33 A, skd. 76.739.

Som anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at lønindkomsten er

erhvervet under ophold uden for riget.

Hvis der således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark, som

ikke kan anses for nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med

udlandsopholdet af den nedenfor under D.C.2.4 (42-dagesreglen) anførte

varighed, anses udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33 A kan ikke

påberåbes, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter.

Udlandsopholdet anses ligeledes for afbrudt, hvis der under ophold i

Danmark oppebæres arbejdsløshedsunderstøttelse.

Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom (herunder

sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i et kortere varende

kursus, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i udlandet,

anses udlandsopholdet imidlertid ikke for afbrudt, såfremt de nedenfor under

D.C.2.4 anførte betingelser er opfyldt. Den godtgørelse, der erhverves i

forbindelse med sygdom eller kursusdeltagelse, kan dog ikke anses som

lønindkomst, erhvervet ved ophold uden for riget og den berettiger derfor

ikke til nedslag efter LL § 33 A.

D.C.2.3 Mindst 6 måneder

Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for

Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6 månedersperioden kan

påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt inden for et indkomstår.

Opholdets

varighed skal kunne godtgøres på en efter ligningsmyndighedernes skøn

betryggende måde. Ophold i flere lande, der kun afbrydes af ophold i

Danmark af den nedenfor under D.C.2.4 anførte karakter og varighed, gælder

som en samlet opholdsperiode.

LSR fandt ikke, at en udstationering, der varede 183 dage (fra den 23.

mar. til den 21. sep.) berettigede til lempelse, da udtrykket »ophold i

mindst 6 måneder« skulle forstås som en månedsregel. Det var uden

betydning, at udstationeringsperioden, der af arbejdsgiveren var planlagt til

ca. 7 måneder, blev afkortet (TfS 1995,137 (LSR)).

Opholdet uden for riget er ikke begrænset til arbejdsophold. Således

medtages f.eks. ferieophold i udlandet også ved beregning af 6

måneders-fristen, jf. LSR.1986.65 og Skat 1988.3.141 (TfS 1988,169).

Ved beregningen af 6 måneders-fristen kan der kun tages hensyn til

perioder med fuld skattepligt, LSR. 1979.192 - se dog den i

ligningsvejledningen for 1995 omtalte særlige overgangsregel vedrørende

personer, som ved udløbet af indkomståret 1994 var fuldt skattepligtige efter

den dagældende KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33 A, selv om udlandsopholdets

afbrydelse eller definitive ophør skyldes lønmodtageren utilregnelige

årsager, jf. LSR. 1981.95 (LL § 33 A ikke anset anvendelig, selv om ophør af

ansættelsesforholdet skyldtes arbejdsgiverens konkurs) og LSR. 1983.59

(arbejdsforholdet ophørt på grund af uoverensstemmelse).

Sømænd, der går i land efter tjeneste om bord på et dansk skib, der er

registreret

i DIS, og erhverver lønindkomst i udlandet kan medregne ophold om bord på

skibet ved opgørelsen af, om den pågældende har opholdt sig uden for riget i

mindst 6 måneder uden andre afbrydelser end ophold i Danmark af den nedenfor

under D.C.2.4 anførte karakter og varighed, jf. LL § 33 A, stk. 1, sidste

pkt.

D.C.2.4 42-dagesreglen

Opholdsperioden uden for riget kan afbrydes af nødvendigt arbejde her i

riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en

sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til nedslag fortabes.

Som "nødvendigt arbejde" kan f.eks. nævnes afrapportering overfor

bestyrelse, modtagelse af instrukser m.m. Der må ved afgørelsen af, hvad der

anses for nødvendigt arbejde anlægges en streng vurdering.

Med "direkte i forbindelse med arbejdsopholdet" stilles der krav

om, at arbejdsopholdet i Danmark skal vedrøre hovedbeskæftigelsen i udlandet.

Har en person f.eks. et bijob i udlandet, vil et arbejdsophold i Danmark i

forbindelse hermed ikke stå i direkte forbindelse med udlandsopholdet, og

opholdet i udlandet vil dermed være afbrudt.

Opholdet i forbindelse med udførelse af nødvendigt arbejde medregnes i

opgørelsen af de 42 dage. Der kan således maksimalt udføres nødvendigt

arbejde i Danmark i 42 dage over en periode på 6 måneder. (For indkomståret

1995 skal ophold i 1994 i forbindelse med nødvendigt arbejde i Danmark dog

ikke medregnes ved opgørelsen af de 42 dage).

Begrænsningen for så vidt angår erhvervsmæssigt betingede ophold medfører,

at eksempelvis deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark afbryder opholdet.

Under hensyn til, at en skatteyder - udover ophold i Danmark i forbindelse

med ferie og lignende, som ikke ville overstige 7 dage i gennemsnit pr. måned

- ville opholde sig i Danmark i det omfang, det var nødvendigt på grund af

afrapportering og eventuelt deltagelse i kurser af relevans for det arbejde,

han udførte i udlandet, samt at skatteyderen endvidere i sin egenskab af

bestyrelsesmedlem i danske virksomheder ville deltage i 1-dags møder i

forbindelse med andet ophold i Danmark, fandt Ligningsrådet ikke, at

skatteyderen ville være berettiget til lempelse i henhold til LL § 33 A (TfS

1995,243 (BF)).

Også brudte døgn skal medregnes ved opgørelsen af de 42 dage.

Hvis således en person f.eks. ankommer til Danmark fredag kl. 12 og rejser

ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4 dages ophold i Danmark (skd.

70.423). Et ufrivilligt ophold inden for riget udover 42 dage inden for et

halvt år, f.eks. nødvendiggjort af sygdom, bevirker således, at retten til at

påberåbe sig nedslagsreglen fortabes.

Det tidsrum på 42 dage inden for 6 måneder, i hvilket ophold inden for

riget kan ske uden fortabelse af retten til skattefritagelse, svarer til 7

dage om måneden. Et udlandsophold, der strækker sig udover 6 måneder,

medfører, at den tilladte opholdsperiode i Danmark forlænges.

Eksempel:

En lønmodtager påbegynder et udlandsophold den 15. jan. og afslutter

opholdet den 25. sept. samme år. Den pågældende kan opholde sig i Danmark på

ferie el. lign. i 58 dage uden at fortabe retten til skattefritagelse.

Nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet,

ferie eller lignende, som afslutning på et udlandsophold, kan ikke medregnes

til 6 måneders-perioden.

D.C.2.5 Nedslagsregler

Den udenlandske lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal vis, og

indkomsten opgøres efter de i øvrigt gældende regler. Nedslaget udgør den del

af den samlede skat, der herefter falder på den udenlandske indkomst.

Beregningsmetoden er den samme som ved den såkaldte ny exemptionsmetode. Ved

nedslagsberegningen henføres de ligningsmæssige fradrag, der har direkte

tilknytning til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, til denne.

For lønindkomst, der er omfattet af LL § 33 A, kan der ikke gives

creditnedslag

efter LL § 33. Hvis der skal gives nedslag for andre indkomst-arter

samtidig med nedslag efter § 33 A, stk. 1, foretages beregningerne hver for

sig med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst

og kapitalindkomsten og de dertil svarende danske skatter.

Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller kan der efter PSL § 13, stk.

5, ikke bortses fra indkomst omfattet af LL § 33 A. Fradrag for arbejde i

udlandet er et ligningsmæssigt fradrag tilknyttet den udenlandske indkomst,

hvorfor udlandsfradraget ikke kan henføres til det underskud, der efter PSL §

13 kan overføres til en ægtefælle, skd. 71.660.

Hvis lønindkomsten både er omfattet af lempelsesreglerne i en DBO og LL §

33 A, kan skatteyderen ifølge pkt. 5.2.7 i skm.cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996

vælge, at lempelsesreglerne i DBO'en skal anvendes. Dette kan have betydning

i relation til overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL § 13, og

med hensyn til fremførsel af underskud, hvor en DBO lemper beskatningen efter

exemption med progressionsforbehold (gl. metode).

D.C.2.6. Tjeneste for den danske stat mv. LL § 33 A, stk. 2

Personer, der oppebærer lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den

danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, er som udgangspunkt

berettiget til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1, forudsat at betingelserne i

øvrigt er opfyldt.

Sådanne personer kan dog i henhold til LL § 33 A, stk. 2, ikke få

skattefritagelse, såfremt der samtidig modtages skattefrit udetillæg efter LL

§ 7, litra r, eller skattefri dagpenge efter SL § 5, litra d, jf. LL § 9,

stk. 8.

Modtager en person, der af den danske stat er udsendt til midlertidig

tjeneste ved EU-Kommissionen, og som af EU-Kommissionen modtager lignende

ydelser til dækning af merudgifter i forbindelse med opholdet, der efter LL §

7, litra r, 2. pkt., er skattefri, vil der heller ikke kunne opnås

skattefritagelse efter § 33 A.

Dagpenge udbetalt under lokale tjenesterejser foretaget fra eller internt

i udstationeringslandet medfører ikke, at muligheden for skattefritagelse

bortfalder.

Såfremt lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale, er det en

betingelse for skattefritagelse efter LL § 33 A, at det af den kollektivt

aftalte løn udtrykkeligt fremgår, at lønnen er fastsat under hensyn til, at

den er skattefri.

I visse tilfælde er offentligt ansattes løn ikke reguleret af kollektive

aftaler.

Lønnen er således fastsat i henhold til en individuel aftale indgået

mellem den udsendende offentlige myndighed og arbejdstageren. At vilkårene i

den individuelle lønaftale, herunder størrelsen af lønnen, rent teknisk

fastsættes på den måde, at der henvises til en kollektiv aftale, ændrer ikke

ved, at lønnen er fastsat i henhold til en individuel lønaftale, jf. pkt.

5.2.14 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.

Som eksempler på personer, hvis løn ikke er fastsat i henhold til en

kollektiv aftale, men efter en individuel lønaftale, kan nævnes

bistandsarbejdere udsendt af Danida, DANCED-rådgivere udsendt af

Miljøstyrelsen samt FN-vagterne i Irak.

Er lønnen fastsat i henhold til en kollektiv aftale, uden at det af denne

udtrykkeligt fremgår, at lønnen er aftalt under hensyn til, at den er

skattefri, kan der ikke gives skattefritagelse efter § 33 A. Lempelse for

eventuel betalt skat i udlandet må derfor ske efter LL § 33, jf. ligeledes

pkt. 5.2.14 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.

Modtager en person, der af den danske stat m.v. f.eks. er udlånt til en

international organisation, af denne organisation et løntillæg oveni den løn,

der modtages af den danske stat m.v., vil et sådant løntillæg være omfattet

af LL § 33 A, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt. Dette gælder

uanset, om lønnen fra den danske stat m.v. er omfattet af LL § 33 A.

Følgende kategorier af personer er ikke anset for at oppebære lønindkomst

ved tjeneste for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed:

- Personer, der har et egentligt ansættelsesforhold ved IFU

(Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene), jf. skat 1986.9.563 (TfS

1986,500).

- Præster udsendt af dansk sømandskirke i fremmede havne (jf. skd. 39.291)

eller af Dansk Kirke i udlandet samt velfærdssekretærer udsendt af

handelsflådens velfærdsråd.

- En kok ansat af en dansk ambassadør eller en husbestyrerinde ansat af en

dansk generalkonsul, jf. skat 1990.12.991 (TfS 1990,549).

- Udsendte fra Dansk Flygtningehjælp, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.20.875 (TfS

1993,489).

Følgende kategorier af personer er derimod anset for at oppebære

lønindkomst ved tjeneste for den danske stat eller anden dansk offentlig

myndighed:

- Medarbejdere ved offentlige styrelser mv., der udlånes uden

tjenestefrihed eller stilles til rådighed for private foretagender, jf. bl.a.

skd. 76.740 om offentlig ansatte, stillet til rådighed for Danmarks

Erhvervsfond og Skat 1989.1.72 (TfS 1989,5) om en laboratorietekniker ansat i

Sundhedsstyrelsen, der var stillet til rådighed for Danmarks Erhvervsfond.

- Medarbejdere ved offentlige styrelser mv., der udlånes eller stilles til

rådighed for IFU, jf. skat 1986.9.563 (TfS 1986,500).

- En ansat i forsvaret, der efter aftale mellem Forsvaret og Dansk Røde

Kors blev udsendt som repræsentant for Røde Kors til et afrikansk land, jf.

skat 1989.11.871 (TfS 1989,623).

- Medarbejdere ved AMU-centre, TfS 1994,51

Ved afgørelsen af, hvorvidt en virksomhed skal betragtes som den danske

stat eller anden offentlig myndighed, kan vejledning findes i »Juridisk

Grundbog«, afsnittet vedrørende forvaltningsmyndigheder.

Med hensyn til personer, der er udsendt til udførelse af systemeksport for

den danske stat elle en anden dansk myndighed, henvises til afsnit D.C.2.7.

D.C.2.7. Halvt nedslag LL § 33 A, stk. 3

For så vidt angår personer, der enten

- ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed,

eller

- er udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller en

anden dansk offentlig myndighed

gælder, at såfremt Danmark efter en DBO er tillagt beskatningsretten til

den udenlandske lønindkomst, kan den samlede indkomstskat kun nedsættes med

halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske

lønindkomst, jf. LL § 33 A, stk. 3.Privat ansatte

Danmark vil for så vidt angår privat ansatte som hovedregel have

beskatningsretten i tilfælde, hvor en arbejdstager opholder sig i en stat,

hvormed Danmark har indgået DBO, i ikke over 183 dage inden for et år

(skatteår, kalenderår eller løbende 12 måneders periode), og vederlaget

betales af eller for en i forhold til arbejdsstaten udenlandsk arbejdsgiver.

I disse tilfælde vil den privat ansatte - hvis betingelserne for lempelse

i øvrigt er opfyldt - i medfør af LL § 33 A, stk. 3, få halv lempelse.

Ved anvendelsen af 183 dages-reglen i DBO'en medregnes samtlige

opholdsdage i arbejdsstaten, uanset om der foreligger et ansættelsesforhold.

I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens indkomstår (skatteår)

afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår (skatteår), der er

afgørende ved anvendelsen af 183 dages-reglen, se herved Skat 1986.7.468 (TfS

1986,389).

Beskatningsretten til indtægt optjent som "visiting professor"

ved et universitet i USA ansås for at være tillagt Danmark efter DBO'en. Der

godkendtes derfor kun halv lempelse ved skatteberegningen efter LL § 33 A,

stk. 4 (nu stk. 3) (TfS 1996, 472 (LSR).

I visse tilfælde gælder en DBO for mere end én af de stater, der er

opstået ved opløsning af den stat, overenskomsten oprindelig er indgået med.

Som eksempler herpå kan nævnes overenskomsten med det tidligere

Tjekkoslovakiet, der nu finder anvendelse på såvel Tjekkiet som Slovakiet,

overenskomsten med den tidligere Sovjetunion, der nu finder anvendelse på

visse

SNG-lande, samt overenskomsten med det tidligere Jugoslavien, der nu

anvendes for så vidt angår Serbien/Montenegro, Slovenien, Kroatien og

Makedonien, jf. afsnit D.E .

I sådanne tilfælde må det tillægges afgørende betydning, at der nu er tale

om selvstændige stater, hvorfor Danmark, for så vidt overenskomsten

indeholder en 183 dages-regel, vil have beskatningsretten til vedkommende

lønindkomst i det omfang, en arbejdstager opholder sig i en af disse stater i

ikke over 183 dage inden for et kalenderår/12 måneders periode - jf. afsnit

D.E vedrørende de enkelte overenskomster. Hvis f.eks. en lønmodtager af sin

danske arbejdsgiver er blevet udsendt til at udføre arbejde i henholdsvis

Tjekkiet i perioden 1. mar. - 30. juni. 1996 og Slovakiet i perioden 1. jul.

- 31. okt. 1996, vil der således alene kunne indrømmes halv lempelse efter LL

§ 33 A, stk. 3.

Eksempel

Til belysning af samspillet mellem 6 måneders-betingelsen i LL § 33 A,

stk. 1, og 183 dages-reglen i diverse DBO'er, kan anføres følgende eksempel:

En privat ansat arbejdstager, som er ansat hos en dansk arbejdsgiver,

arbejder i følgende lande og perioder:

- i land A fra 1/8 til 30/11 år 1,

- i land B fra 1/12 år 1 til 30/4 år 2,

- i land C fra 1/5 år 2 til 30/6 år 2,

- i Danmark fra 1/7 år 2 til 14/10 år 2, og

- i land B fra 15/10 år 2 til 31/12 år 2.

Derefter arbejder arbejdstageren i en længere periode i Danmark.

Land A og Danmark har ikke DBO. Da det samlede ophold uden for riget varer

fra 1/8 år 1 til 30/6 år 2 eller mere end 6 måneder, gives der

skattenedsættelse efter LL § 33 A, stk. 1, med hele den del af den samlede

indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land A.

Land B og Danmark har derimod DBO. Da arbejdstageren i år 1 ikke har

opholdt sig i land B i mere end 183 dage inden for et

skatteår/kalenderår/løbende år, har Danmark retten til at beskatte år

1-indkomsten i land B. Der gives derfor kun skattenedsættelse efter LL § 33

A, stk. 3, med halvdelen af den del af den samlede indkomstskat, der

forholdsmæssigt falder på år 1-lønindkomsten i land B.

I år 2 opholder arbejdstageren sig i land B fra 1/1 til 30/4 og fra 15/10

til 31/12, eller mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår/løbende

år. Da land B derfor har retten til at beskatte år 2-indkomsten i dette land,

gives der nedsættelse i medfør af LL § 33 A, stk. 1, med hele den del af den

samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land B i

perioden fra 1/1 til 30/4 år 2.

Der gives ikke nedsættelse efter LL § 33 A for perioden fra 15/10 til

31/12 år 2, idet betingelsen om ophold uden for riget i mindst 6 måneder,

alene afbrudt af ferie el. lign. af en samlet varighed på højst 42 dage, ikke

er opfyldt for denne periodes vedkommende, da arbejdet i Danmark i perioden

1/7 år 2 til 14/10 år 2 har afbrudt det tidligere udlandsophold. Der kan

derimod gives nedsættelse af den danske skat efter reglerne i DBO'en eller

reglerne i LL § 33.

Land C og Danmark har også DBO. Da arbejdstageren ikke har opholdt sig i

land C i mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår/løbende år, har

Danmark retten til at beskatte indkomsten i land C. Der gives derfor alene

nedsættelse efter LL § 33 A, stk. 3, med halvdelen af den del af den samlede

indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land C.

Systemeksport

Med hensyn til personer, der er udsendt som led i den danske stats eller

anden dansk offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, vil det som

udgangspunkt være sådan, at uanset hvor længe sådanne personer opholder sig i

arbejdsstaten, vil Danmark i henhold til DBO'en have beskatningsretten til

lønindkomsten, jf. i øvrigt afsnit D.D., artikel 19.

Imidlertid indeholder DBO'erne sædvanligvis en regel om, at arbejdsstaten

er berettiget til at beskatte lønindkomsten, forudsat at dette udbetales for

hverv i forbindelse med en erhvervsvirksomhed, der drives af staten.

I den forbindelse er der truffet afgørelse om, at den del af

Vejdirektoratets virksomhed, der består i rådgivende ingeniørarbejde, der

udføres på forretningsmæssige vilkår, falder ind under en sådan bestemmelse

under forudsætning af, at DBO'ens bestemmelser i øvrigt giver arbejdsstaten

en ret til at beskatte.

For lande, hvormed Danmark har indgået DBO, der indeholder ovennævnte

regel, betyder det sammenfattende, at offentligt ansatte, der udsendes som

led i det offentliges systemeksport, som udgangspunkt kun kan få halv

lempelse, men at der kan indrømmes fuld lempelse, såfremt systemeksporten har

karakter af erhvervsvirksomhed.

Ved systemeksport forstås enhver form for eksport af viden,

»systemer« eller tjenester, der udføres af en offentlig myndighed i

henhold til de gældende bevillingsregler. Offentlige styrelser mv. kan

deltage i eksportforretninger i henhold til et cirk. af 22. sep. 1988 fra

Industriministeriet (systemeksportcirkulæret) eller i henhold til

budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed.

Personer, der udsendes efter Finansministeriets retningslinier af 22. jun.

1992 for puljen til udstationering af offentligt ansatte seniormedarbejdere

og eksperter til østlandene, anses ikke for udsendt som et led i

systemeksport, og kan derfor få fuld lempelse efter § 33 A, forudsat at de

ikke modtager ydelser efter LL § 7 r, LL § 9, stk. 8, eller SL § 5 d, jf.

ovenfor under D.C.2.6.

Offentligt ansatte, der udsendes som led i den danske stats eller anden

dansk offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, må kunne dokumentere

dette ved erklæring fra vedkommende styrelse mv. Af erklæringen skal det

videre fremgå, at den offentligt ansatte ikke samtidig har modtaget ydelser

efter LL § 7 r, LL § 9, stk. 8, eller SL § 5 d.

D.C.3 Lempelsesberegning

Lempelse for udenlandsk indkomst efter PSL skal for indkomståret 1996

beregnes særskilt for hver af de skatteberegninger, som er angivet i PSL §§ 6

(bundskat), 6 a (mellemskat), 7 (topskat), 8 a (skat af aktieindkomst) og 8 b

(CFC-indkomst, jf. lov nr. 487 af 12. juni 1996).

Fra og med indkomståret 1996 beregnes der ikke længere indkomstskat

("gl. 6%-skat") efter PSL § 8.

Lempelsesberegningerne vedrørende de kommunale og amtskommunale

indkomstskatter og eventuel kirkeskat foretages på samme måde som for

bundskatten, jf. nedenfor.

Hvis der er flere indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske

samlet. Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis

der skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af

creditlempelse - hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt

(kilde-)beskattet.

Hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal lempelsesberegningerne

foretages for hvert enkelt land for sig.

Det er alene de udenlandske indkomstarter, som indgår i

beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved

lempelsesberegningen.

Den udenlandske skattepligtige indkomst, personlige indkomst,

kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst opgøres efter danske regler.

Fradrag i forbindelse med den udenlandske indkomsterhvervelse skal fragå i

den udenlandske indkomst. Det er altså den udenlandske nettoindkomst, der

indgår i lempelsesbrøkens tæller. Se nærmere herom nedenfor under afsnittet

»Fradrag i udenlandsk indkomst«.

Når der udelukkende er tale om udenlandske indkomster fra samme land, er

udgangspunktet for lempelsesberegningerne de nedenfor angivne brøker.

Beregning af nedslag i bundskat, kommunale skatter og kirkeskat

Nedslag i bundskat beregnes således:

bundskat x udenlandsk indkomst

---------------------------------

skattepligtig almindelig indkomst

Den skat, der indgår i brøkens tæller, er skatten efter fradrag af

skatteværdien af personfradraget.

Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske

indkomst, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst.

Såfremt der skal foretages særskilt beregning af lempelsen for de

indkomstarter, der indgår i den skattepligtige indkomst, jf. ovenfor, indgår

hver del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning

for, som udenlandsk indkomst i brøkens tæller. Har den skattepligtige f.eks.

en udenlandsk lønindkomst og en særskilt beskattet renteindkomst, beregnes

den maksimale creditlempelse herefter som

bundskat x udenlandsk lønindkomst

---------------------------------

skattepligtig almindelig indkomst

bundskat x udenlandsk renteindkomst

-----------------------------------

skattepligtig almindelig indkomst

Lempelsesberegningerne vedrørende de kommunale og amtskommunale

indkomstskatter og eventuel kirkeskat foretages på samme måde som for

bundskatten.

Beregning af nedslag i mellemskat

Nedslaget beregnes således:

mellemskat x udenlandsk indkomst

--------------------------------------

personlig indkomst +/- kapitalindkomst

Den mellemskat, der indgår i tælleren, er mellemskatten efter modregning

af eventuel resterende skatteværdi af personfradraget.

Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske

indkomst, der indgår i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.

Såfremt der skal foretages særskilt beregning af lempelsen, indgår hver

del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning for,

som udenlandsk indkomst i brøkens tæller, jf. det anførte ovenfor vedrørende

beregning af nedslag i bundskat, kommunale skatter og kirkeskat.

Beregning af nedslag i topskat

Nedslaget beregnes således:

topskat x udenlandsk indkomst

---------------------------------------------------

personlig indkomst + kapitalindkomst over 20.700 kr

Den topskat, der indgår i tælleren, er topskatten efter modregning af

eventuel resterende skatteværdi af personfradraget.

Kapitalindkomst indgår kun i beregningen af topskatten med den del, der

overstiger en bundgrænse på 20.700 kr. (1996) .

Den udenlandske kapitalindkomst, der indgår i brøkens tæller, skal

fastsættes under hensyntagen til denne bundgrænse.

Såfremt både den udenlandske og den danske kapitalindkomst er positiv,

indgår den udenlandske kapitalindkomst i brøkens tæller med den del, der

kommer til beskatning, nr der tages hensyn til den del af bundgrænsen på

20.700 kr. (1996) , der falder på den udenlandske kapitalindkomst.

Den udenlandske kapitalindkomst i tælleren nedsættes således i 1996 med:

20.700 kr. x udenlandsk kapitalindkomst

----------------------------------------

samlet kapitalindkomst

Den kapitalindkomst, der indgår i lempelsesbrøkens nævner, er den samlede

kapitalindkomst - 20.700 kr .

Såfremt den danske kapitalindkomst er negativ, mens den udenlandske er

positiv, fragår den negative danske kapitalindkomst først i den positive

udenlandske kapitalindkomst. I brøkens tæller indgår herefter den samlede

positive kapitalindkomst, der overstiger 20.700 kr.

Skal der foretages samlet lempelsesberegning i topskatten for den

udenlandske indkomst, indgår udenlandsk indkomst i brøkens tæller med summen

af udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst reguleret som

anført ovenfor.

Skal der foretages særskilt beregning af lempelsen for henholdsvis

udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst, er den

udenlandske indkomst i brøkens tæller henholdsvis udenlandsk personlig

indkomst og udenlandsk kapitalindkomst reguleret som anført ovenfor. Med

hensyn til denne særskilte lempelsesberegning kan henvises til eksempel

19.2.3 i skm. cir. nr. 129 af 4. juli 1994.

Udenlandske aktieudbytter og fortjeneste/tab ved afståelse af udenlandske

aktier mv.

Der henvises til Oversigt 5 i skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994, hvoraf

det bl.a. fremgår, i hvilke tilfælde udenlandske aktieudbytter og fortjeneste

og tab ved afståelse af udenlandske aktier mv. beskattes som henholdsvis

personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Med hensyn til lempelsesberegning (credit) vedrørende udenlandsk

aktieindkomst henvises til eksempel D.C.3.2.

Fortjenester ved afståelse af udenlandske aktier mv. vil i øvrigt kun

undtagelsesvis være lempelsesberettigede, idet beskatningsretten til sådanne

fortjenester som hovedregel alene tilkommer bopælslandet. En vigtig

undtagelse herfra er den nordiske DBO, hvor kildestaten bl.a. har

beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse af aktier mv. i selskaber,

der er hjemmehørende i kildestaten. Se i øvrigt herom under afsnit D.E.

Udenlandsk ind komst ikke skattepligtig

Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler,

skal den udenlandske skat ikke indgå i den danske lempelsesberegning, dog

bortset fra tilfælde, hvor der i den danske indkomstopgørelse indgår andre

indkomster, der knytter sig til den samme indkomstkilde i udlandet, se SKAT

1987.6.427 (TfS 1987,269) (Ø).

I denne sag var skatteyderen blevet beskattet af avance samt genvundne

afskrivninger ved afståelse af en fast ejendom på Grønland. Avancen var ikke

skattepligtig i Danmark i henhold til reglerne i EBL, men da de danske regler

medførte beskatning af genvundne afskrivninger vedrørende samme ejendom,

kunne den grønlandske skat medføre lempelse i dansk skat, dog maksimalt med

et beløb svarende til den del af den danske skat, der kunne henføres til

genvundne afskrivninger.

I en kendelse af 18/11 1992 vedrørende en BF, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.5.212

(TfS 1993,80), tog LSR stilling til et tilfælde, hvor et påtænkt salg af en

advokatvirksomhed i Grønland ville udløse fortjeneste på goodwill og

genvundne afskrivninger på medfølgende løsøre. Hele fortjenesten ville blive

beskattet i Grønland, mens en del af fortjenesten (goodwill) var skattefri i

Danmark. Ved beregningen af credit efter den dansk-grønlandske DBO art.

22, stk. 1 a), skulle der ikke ske opdeling af fortjenesten, jf. art. 13,

stk. 2, og der kunne indrømmes lempelse for hele den grønlandske skat i det

omfang, den kunne rummes i dansk skat af fortjenesten, jf. art. 22, stk. 2.

Kendelsen er kommenteret i TOLD-SKAT Nyt 1993.7.336 (TfS 1993,193).

Ved Lov nr. 1121 af 21. dec. 1994 (misbrug af DBO'er) er der foretaget

ændringer af LL § 5 C og § 5 D samt indsat en ny LL § 5 F og en ny KGL § 6 C.

Loven, der har virkning for udgifter og tab, der vedrører tiden efter d. 30.

nov. 1994, har til formål at imødegå skattearbitrage ved udnyttelse af DBO'er

til at opnå vilkårligt store fradrag.

I hovedtræk går ændringerne ud på, at der ikke kan gives fradrag for

vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af en

rentebærende fordring, såfremt afkastet af fordringen, eller gevinster på

fordringen omfattet af KGL, som følge af reglerne i en DBO ikke skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere gives der

ikke fradrag for renteudgifter m.v. på et lån, der er anvendt til erhvervelse

af en fordring, såfremt afkastet af fordringen som følge af reglerne i en DBO

ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Tilsvarende kan der ikke opnås fradrag for tab på fordringer, såfremt

renteindtægterne på fordringen som følge af reglerne i en DBO ikke skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For at modvirke

omgåelse af reglerne ved indskydelse af et eller flere selskaber mellem den

her i landet hjemmehørende skattepligtige, som har optaget et lån, og den

udenlandske skyldner, bestemmes det i LL § 5

F, stk. 2, at fradrag også nægtes ved køb af aktier i selskaber, der

direkte eller indirekte ejer fordringer, hvis afkast ikke kan beskattes som

følge af en DBO.

Mht. de nærmere betingelser henvises til § 5 F, stk. 2..

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at loven specielt tager

sigte på DBO'en med Brasilien, der indeholder en særlig bestemmelse om, at

renter, der hidrører fra gældsbeviser eller obligationer mv. udstedt af den

brasilianske stat, som tilfalder personer eller selskaber mv., der er

hjemmehørende i

Danmark, kun kan beskattes i Brasilien. Sådanne renteindtægter skal ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst her i landet. I dette

tilfælde er LL § 33 F (nettoprincippet, jf. nedenfor), derfor ikke et

tilstrækkeligt værn imod skattearbitrage, idet der ikke skal opgøres nogen

lempelsesberettiget brasiliansk indkomst.

Skattepligtige omfattet af KSL § 1, SEL § 1 eller FBL § 1 kan ikke opnå

fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i

indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat, jf. LL § 5 G, der ved

lov nr. 487 af 12. juni 1996 (international sambeskatning m.v.) er indsat med

virkning fra 1. jan. 1996.

Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske

skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af

koncernforbundne selskaber

m.v., jf. KGL § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af

dansk skat.

Herved er der indført en generel bestemmelse, hvorefter der ikke ved den

danske indkomstopgørelse kan opnås fradrag for udgifter, som efter

udenlandske regler kan fradrages indkomst oppebåret af skatteyderen eller af

selskaber, der er koncernforbundne med skatteyderen, hvis denne indkomst ikke

indgår i den danske skatteberegning.

Fradrag i udenlandsk indkomst

Den udenlandske indkomst opgøres efter danske regler.

Lempelsesberettiget udenlandsk lønindkomst skal ved lempelsesberegningen

reduceres med de fradrag, der direkte vedrører erhvervelsen af den

udenlandske lønindkomst. Dette gælder f.eks. udgifter til kost og logi samt

standardfradrag, se nærmere herom under afsnit D.B.2.

A-kassebidrag anses ikke for at have en sådan tilknytning til

indkomsterhvervelsen, at de skal fragå ved lempelsesberegningen, jf.

Told-Skat Nyt 1992.10.300 (TfS 1992,280) (LSR) og TfS 1995,752 (LSR).

Fagforeningskontingenter anses derimod som udgangspunkt for at have en

sådan tilknytning til indkomsterhvervelsen, at kontingenterne skal reducere

den lempelsesberettigede lønindkomst. I den ovenfor nævnte afgørelse TfS

1995,752 var der tale om en skatteyder, der havde sideløbende ansættelse i et

dansk moderselskab og et tysk datterselskab. LSR fandt, at udgiften til

fagligt kontingent havde en sådan tilknytning til indkomsterhvervelsen fra

begge selskaber, at den lempelsesberettigede udenlandske indkomst skulle

nedsættes forholdsmæssigt med kontingentet.

Hvis der kun er oppebåret udenlandsk lønindkomst i en del af indkomståret,

skal den lempelsesberettigede indkomst maksimalt reduceres med den

forholdsmæssige del af kontingentet, der kan henføres til opholdet i

udlandet.

Hvis det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskab af en dansk

fagforening er uden forbindelse med arbejdet i udlandet, skal kontingentet

ikke fragå i den udenlandske lønindkomst, jf. LSR 1984.159.

Den udenlandske lønindkomst skal ikke reduceres med fradrag for indskud på

etableringskonto.

Udgifter, som lønmodtagere har i forbindelse med det indtægtsgivende

arbejde i udlandet, kan kun fradrages ved opgørelse af den skattepligtige

indkomst i det omfang de overstiger det i LL § 9, stk. 1, fastsatte

bundfradrag, der for 1996 udgør 3.900 kr. Dette gælder f.eks. fradrag for

kost og logi og standardfradrag.

Fradragsbegrænsningen efter pkt. 6.3 i TS-CIR 1995-19 vedrørende fradrag

for kost og logi samt standardfradrag opgjort efter Ligningsrådets satser

skal først gøres gældende efter, at det opgjorte fradrag er reduceret med

bundfradraget i LL § 9, stk. 1.

Hvis en skatteyder har lønindkomst fra både indland og udland, skal man

ved lempelsesberegningen fortrinsvis gøre begrænsningen i henhold til LL § 9,

stk. 1, gældende overfor de udenlandske udgifter, jf. Skat 1990.6.479.

Ved opgørelsen af lempelsesberettiget udenlandsk indkomst anvendes et

»nettoprincip« for alle arter af udenlandsk indkomst - herunder

også for så vidt angår udenlandske rente-, udbytte- og royaltyindtægter,

uanset om de pågældende indtægter hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed

eller ikke - jf.

LL § 33 F, hvorefter der (LL § 33 F, stk. 1) i forbindelse med beregningen

af den maksimale nedsættelse af dansk skat i henhold til en DBO eller LL § 33

ved opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst skal

fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre denne indkomst.

LL § 33 F, stk. 1, fastslår den direkte metode, hvorefter der ved

opgørelse af den indkomst, der oppebæres fra udlandet, skal fratrækkes de

udgifter, der anses at vedrøre denne indkomst. En udgift vedrører en

udenlandsk indtægt, hvis der består en klar sammenhæng mellem udgiften og den

udenlandske indtægt. Der kan eksempelvis være tale om renteudgifter, som

vedrører et lån, der er optaget netop med henblik på at erhverve den

udenlandske indkomst.

Tilsvarende vil royaltybetalinger for patenter, der udelukkende anvendes i

den udenlandske virksomhed, have en sådan nær sammenhæng med den udenlandske

indkomst, at den efter den direkte metode kan henføres hertil, jf. pkt. 5.4 i

skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.

Der er dog i LL § 33 F, stk. 2, fastsat en subsidiær regel, hvorefter

udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske

indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske

bruttoindkomst.

Som eksempler på udgifter, som ikke kan henføres til en bestemt indkomst,

kan nævnes generalomkostninger og renteudgifter vedrørende en kassekredit,

som anvendes til generel finansiering af både indenlandske og udenlandske

aktiviteter m.m, jf. ligeledes pkt. 5.4 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.

For eksportører, der foretager kreditsalg til udlandet, gælder endvidere

den undtagelse, at den rente, som eksportøren selv har måttet betale for at

finansiere dette kreditsalg, ikke skal fragå ved lempelsesberegningen, jf. LL

§ 33 F, stk. 3. Baggrunden for dette er, at en sådan renteudgift oftest vil

være en del af salgsprisen snarere end en kapitalinvestering, idet den fra

eksportøren blot vil "gå videre" til kunden.

Ligningsrådet fandt, at det ved beregningen af den maksimale nedsættelse

af en bankfilials danske skat efter LL § 33 for thailandsk skat af

renteindtægter var det i LL § 33 F, stk. 1, subsidiært stk. 2, omhandlede

nettoprincip, der skulle finde anvendelse. Undtagelsesbestemmelsen i LL § 33

F, stk. 3, fandt ikke anvendelse, da det stillede spørgsmål ikke vedrørte

lempelsesberegningen

for vedkommende eksportør af det pågældende produktionsudstyr, men alene

lempelsesberegningen for den pågældende bankfilial selv (TfS 1994,302 (BF)).

Nettoprincippet i LL § 33 F, herunder fordelingsreglen i § 33 F, stk. 2,

finder anvendelse ved enhver lempelse for dobbeltbeskatning, uanset hvad den

udenlandske indkomst består af og uanset, om det er en person eller et

selskab

m.v., der oppebærer den udenlandske indkomst. Således finder reglen også

anvendelse ved beregning af lempelse for faste driftssteder i udlandet.

Bestemmelsen i § 33 F vil derimod ikke aktualiseres ved beregning af lempelse

efter LL § 33 for sambeskattede udenlandske datterselskaber. Det hænger

sammen med, at der i disse tilfælde, forinden lempelsesberegningen efter §

33, i forbindelse med indkomstopgørelsen i det danske moderselskab og det

udenlandske datterselskab er foretaget en endelig fordeling af indtægter og

udgifter mellem de to selskaber, jf. pkt. 5.4 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr.

1996.

Bestemmelsen i LL § 33 F, stk. 1, indebærer bl.a., at personer, der ved

deltagelse i arrangementer med lånte midler med henblik på investering i

udlandet erhverver udenlandsk renteindkomst, som er omfattet af en

bestemmelse om skattefritagelse eller skattelempelse, omfattes af det nævnte

»nettoprincip«, således at de udenlandske renteindtægter ved

lempelsesberegningen skal reduceres med de renteudgifter, der vedrører det

pågældende lånearrangement.

Endvidere indeholder LL § 5 D periodiserings- og indkomstopgørelsesregler,

der skal forhindre, at nettoprincippet i LL § 33 F omgås ved at placere

udgifterne i et andet år end indtægterne.

I henhold til LL § 5 D skal der ved opgørelsen af udenlandsk renteindkomst

ske fordeling af renteindtægter og renteudgifter, som vedrører

renteindkomsten, over den periode renteindtægterne og renteudgifterne

vedrører.

Provisioner mv. som nævnt i LL § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden

uanset størrelsen.

Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte ikke forfalder

i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften - uanset

bestemmelsen i LL § 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for den pågældende

kapitalindkomst.

LL § 33 F gælder for såvel fysiske som juridiske personer, hvorimod LL § 5

D kun gælder for fysiske personer (uden for næring).

Bestemmelserne i LL §§ 5 D og 33 F har virkning for udgifter og indtægter,

der vedrører tiden efter den 19. maj 1993. Med hensyn til diverse

overgangsproblemer kan henvises til afsnit D.C.3 i ligningsvejledningen for

1993.

Skatteministeren har i en besvarelse af diverse spørgsmål fra Folketingets

Skatteudvalg taget stilling til en række fortolkningsspørgsmål vedrørende

anvendelsen af LL §§ 5 D og 33 F, se Told-Skat Nyt 1993.21.913.

I øvrigt henvises til skm. cirk. nr. 9 af 14/1 1994 om ændring af

beregningsregler for lempelse efter LL, KSL og PSL.

Skatteministeriet har hævet en retssag anlagt mod et selskab ejet af et

pengeinstitut, der i LSR havde fået medhold i, at lempelsen i den danske

skatteberegning vedrørende udenlandske renteindtægter oppebåret ved

næringsvirksomhed skulle ske efter et bruttoprincip. Kendelsen har ikke

tidligere været offentliggjort af LSR. Sagen vedrørte renteindtægter for

tiden inden den 19/5 1993, idet der for tiden efter nævnte dato i LL § 33 F

er etableret hjemmel til generelt at lempe efter et nettoprincip. I

Skatteministeriets kommentar anføres, at årsagen til, at sagen er hævet, er

manglende aktualitet som følge af de konkrete omstændigheder. Det er således

fortsat Skatteministeriets opfattelse, som forudsat i forarbejderne til LL §

33 F, at retstilstanden for tiden inden den 19/5 1993 var, at der også i

situationer som den foreliggende skulle lempes efter et nettoprincip. (TfS

1995, 836).

Ægtefæller - overførsel af underskud

Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af

ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst bort fra

personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet, jf. PSL §

13, stk. 5. Kapital- og aktieindkomst, der beskattes i udlandet, indgår

derimod på normal vis ved beregningen af det underskud, der overføres til

ægtefællen.

Reglen bestemmer, hvorledes det underskud, der kan overføres til

ægtefællen efter PSL § 13, stk. 2 eller 4, og PSL § 6 a, stk. 4, skal

beregnes, idet det fastslås, at der i denne relation skal ses bort fra

udenlandsk personlig indkomst.

Reglen i PSL § 13, stk. 5, bevirker endvidere, at en ægtefælles underskud

ikke skal modregnes i den anden ægtefælles udenlandske indkomst.

Ved underskudsopgørelsen ses der bort fra udenlandsk personlig indkomst,

for hvilken der kan opnås skattefritagelse eller skattelempelse i henhold til

en

DBO eller LL § 33. Det er uden betydning, om en skattefritagelse i en DBO

beror på en exemptions- eller creditlempelse. Det er dog en betingelse for,

at der kan bortses fra udenlandsk personlig indkomst, at udlandet kan

beskatte indkomsten i sin helhed. Er beskatningsretten f.eks. delt mellem

Danmark og udlandet, er denne betingelse ikke opfyldt, jf. pkt. 19.3 i skm.

cirk. nr. 129 af 4/7 1994. For så vidt angår personlig indkomst, forekommer

delt beskatningsret i visse DBO'er med hensyn til royalties, jf. herom afsnit

D.E.

Ved anvendelsen af PSL § 13, stk. 5, for indkomståret 1992, (da

bestemmelsen også fandt anvendelse på udenlandsk kapitalindkomst), skulle der

ikke bortses fra indkomst i form af renteindtægt af portugisiske obligationer

og udbytteindtægt af irske aktier. Det afgørende var, at den dagældende

DBO for Portugals vedkommende delte beskatningsretten til renteindtægter

mellem Portugal og Danmark, og for Irlands vedkommende henhørte

beskatningsretten af udbytteindkomst til Danmark (TfS 1996, 163 (LSR)).

PSL § 13, stk. 5, finder ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske

indkomst er nedsat i henhold til LL § 33 A eller § 33 C. I disse tilfælde

medregnes indkomsten således ved beregningen af underskuddet.

Den udenlandske personlige indkomst, der kan bortses fra, er

nettoindtægten,

dvs. bruttoindtægten i vedkommende land reduceret med f.eks. fradrag for

arbejde i udlandet. Dette er nu præciseret i selve lovteksten, idet der ved

lov nr. 312 af 17. maj 1995 er indsat en udtrykkelig bestemmelse i PSL § 13,

stk. 5, hvorefter den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede

udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om de pågældende udgifter er

omfattet af reglerne i PSL § 3, stk. 2, om fradrag i personlig indkomst.

Virkningen af reglen i PSL § 13, stk. 5, kan nærmere belyses ved følgende

eksempel:

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Personlig indkomst (dansk) 75.000 220.000

Personlig indkomst (udenlandsk) 350.000 0

Personlig indkomst i alt 425.000 220.000

Renteindtægter (danske) 20.000 10.000

Renteindtægter (udenlandske) 10.000 0

Renteudgifter (danske) 50.000 40.000

Renteudgifter (udenlandske) 200.000 0

Kapitalindkomst i alt -220.000 -30.000

Ligningsmæssige fradrag 10.000 5.000

Skattepligtig indkomst 200.000 180.000

Indkomstgrundlag mht. bundskat og kommunale skatter i relation til PSL §

13, stk. 5:

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Skattepligtig indkomst 200.000 180.000

- Udenlandsk personlig indkomst 350.000 0

-------- -------

-150.000 overføres > 30.000

Indkomstgrundlag mht. mellemskat i relation til PSL § 13, stk. 5:

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Skattepligtig indkomst 200.000 180.000

+ Ligningsmæssige fradrag 5.000 10.000

- Udenlandsk personlig indkomst 350.000 0

-------- -------

-145.000 overføres > 45.000

Indkomstgrundlag mht. topskat i relation til PSL § 13, stk. 5:

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Personlig indkomst (dansk) 75.000 220.000

Positiv nettokapitalindkomst 0 0

------ -------

75.000 (intet at overføre) 220.000

(I det foreliggende tilfælde er dette uden praktisk betydning, da

ægtefælle 2 i forvejen ikke skal betale topskat).

Det skal fremhæves, at det alene er ved overførsel af underskud mellem

ægtefæller, at der kan ses bort fra udenlandsk indkomst efter PSL 13, stk. 5,

og altså ikke ved fremførsel af underskud hverken for den ægtefælle, der har

den udenlandske indkomst, eller for den anden ægtefælle. Dette kan belyses

ved følgende (forenklede) eksempel:

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Udenlandsk personlig indkomst 300.000 0

Renteudgift -100.000 0

Dansk personlig indkomst 0 75.000

-------- ------

Skattepligtig indkomst 200.000 75.000

I dette tilfælde kan der ved overførsel af underskud mellem ægtefællerne

ses bort fra ægtefælle 1's udenlandske indkomst på 300.000 kr., hvorefter

75.000 kr. kan overføres til ægtefælle 2. Det resterende underskud for

ægtefælle 1 kan ikke fremføres, hverken af ægtefælle 1 eller ægtefælle 2.

Hvis ægtefælle 1's renteudgift i eksemplet havde været 400.000 kr., ville

den skattepligtige indkomst være negativ med 100.000 kr. Af den negative

indkomst på 100.000 kr. ville 75.000 kr. kunne overføres til ægtefælle 2,

mens 25.000 kr. ville kunne fremføres af ægtefælle 1 til modregning i dansk

indkomst.

Hvis en lønindkomst både er omfattet af lempelsesreglerne i en DBO og LL §

33 A, kan skatteyderen som nævnt i afsnit D.C.2.5 vælge, at lempelsesreglerne

i DBO'en skal anvendes. Dette kan bl.a. have betydning i relation til

fremførsel af underskud til senere indkomstår efter PSL § 13, stk. 5.

Ved LSR-kendelse (TOLD-SKAT Nyt 1992.6.183) (TfS 1992,138) blev der som

følge af, at en af ægtefællerne havde udenlandsk indkomst omfattet af LL § 33

A, foretaget en fordeling af overskud og renteudgifter vedrørende fast

ejendom med halvdelen til hver ægtefælle i overensstemmelse med KSL § 24 A.

Se også afsnit A.A.4.1.

I alle tilfælde, hvor en ægtefælle eller begge har lempelsesberettiget

indkomst, skal kapitalindkomsten fordeles mellem ægtefællerne i

overensstemmelse med principperne i KSL § 24 A (jf. herom afsnit A.A.4.1).

Det er i denne forbindelse uden betydning, hvorvidt lempelse skal indrømmes

efter

LL § 33, LL § 33 A eller i medfør af en DBO. Det er ligeledes uden

betydning, hvilken lempelsesmetode der skal anvendes (credit, exemption, ny

metode eller exemption, gammel metode). Også i tilfælde, hvor en ægtefælle

eller begge har indkomst, som er objektivt skattefri (personer ansat ved

diverse internationale organisationer, jf. afsnit D.F.1), skal

kapitalindkomsten fordeles mellem ægtefællerne i overensstemmelse med

principperne i KSL § 24 A.

I henhold til KSL § 24 B skal - i tilfælde, hvor en af ægtefællerne eller

begge har lempelsesberettigede udenlandske kapitalindtægter eller indkomst i

form af udbytte, jf. lov nr. 377 af 18. maj 1994 - den i LL § 33 F nævnte

opgørelse (jf. ovenfor) foretages på grundlag af ægtefællernes samlede

kapitalindtægter eller kapitaludgifter.

Ved opgørelsen af eventuelt uudnyttet personfradrag, som efter PSL § 10,

stk. 3, kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter, er der

ikke hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst, jf. ØLD af 14. feb. 1974,

skd. 57.160 og Skat 1986.11.655 (TfS 1986576).

Reglen om nedslag i formueskatten og derefter indkomstskatten til staten

ifølge PSL § 19, stk. 2, betragtes også som en skatteberegningsregel, jf.

f.eks. lsr. 1960.177. Indtægt, der er fritaget for beskatning her i henhold

til en DBO efter exemptionsprincippet (gammel metode), tages altså også i

betragtning ved beregningen af nedslag, jf. skd. 49.130.

Fremførsel af underskud

Hvis en skatteyder, som i år 1 havde en negativ skattepligtig indkomst, og

som i år 2 f.eks. har såvel positiv dansk som positiv tysk indkomst, er der

ikke hjemmel til ved exemptionsberegningen at bortse fra indtægter eller

fradrag.

Indkomstopgørelsen for år 2 skal foretages således:

Dansk personlig indkomst 50.000

Tysk personlig indkomst 116.000

-------

166.000

- Underskud for år 1 60.000

-------

Skattepligtig indkomst 106.000

og skatteberegningen skal derfor foretages således, at nedslagsbrøken bliver

116.000

-------

106.000 = ingen skat at betale.

D.C.3.1 Eksempel (creditmetoden)

En ugift person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele

indkomståret 1996, har erhvervet lønindkomst fra USA ved arbejde dér i

9 måneder for en dansk arbejdsgiver.

Indkomstopgørelse:

Lønindkomst i Danmark 45.000

Lønindkomst i USA 135.000

Lønindkomst i alt 180.000

Samlet personlig indkomst (efter evt. arbejdsmarkedsbidrag) 180.000

Nettokapitalindkomst -30.000

Standardfradrag for arbejde i udlandet uden for Vesteuropa:

9 mdr. á 30 dage

á 140 kr. pr. dag - 3.900 kr. = - 33.900

Skattepligtig indkomst 116.100

Betalt skat i USA = 35.000 kr.

Skatteberegning:

Bundskat 10.284

Amtsskat 9.341

Kommuneskat 17.569

Kirkeskat 600

Skat af skattepligtig indkomst i alt 37.794

Mellemskat 775

Topskat 0

Lempelsesberegning:

Skat af skattepligtig indkomst:

37794 x (135.000 - 33.900)

-------------------------- = 32.911

116.100

Begrænsningen i henhold til LL § 9, stk. 1, der udgør 3.900 kr., gøres

fortrinsvis gældende over for de udenlandske udgifter.

Mellemskat:

775 x 135.000

------------------

(180.000 - 30.000) = 697

Der skal ikke svares topskat, jf. ovenfor.

Beregnet skat af den udenlandske indkomst: 33.608

Nedslaget i den samlede skat udgør herefter det beregnede lempelsesbeløb

på 33.608 kr. (almindelig credit).

Hvis den betalte skat i USA havde været mindre end det beregnede

lempelsesbeløb, ville nedslaget have svaret til den i USA betalte skat (fuld

credit).

Nedslaget efter ovenstående lempelsesbrøk (33.608 kr.) er identisk med

nedslag beregnet ved exemption med progressionsforbehold (ny metode), jf.

eksempel D.C.3.4.

I credittilfældene kan man således populært sige, at dersom en skatteyder

af en udenlandsk indkomst har betalt skat med en mindre

gennemsnitsskatteprocent end den danske, får han ved skatteberegningen her i

landet refunderet et beløb svarende til den udenlandske skat, medens han,

såfremt hans gennemsnitsskatteprocent her i landet er mindre end den

udenlandske, kun får nedslag svarende til den danske skat, der falder på den

udenlandske indtægt.

D.C.3.2 Eksempel (creditmetoden)

Indkomstopgørelse:

Dansk personlig indkomst 200.000

Dansk aktieindkomst 70.000

Udenlandsk aktieindkomst 30.000

Udenlandsk udbytteskat 9.000

Heraf har kildelandet i henhold til. DBO'en

ret til at beholde 4.500

Skat af aktieindkomst 40.000

Lempelsesberegning:

40.000 x 30.000

---------------

100.000 = 12.000

Lempelsen kan, jf. LL § 33, stk. 2, højst udgøre det beløb, kildelandet i

henhold til. DBO'en har ret til at beholde, dvs. 4.500 kr.

D.C.3.3 Eksempel (exemption med progressionsforbehold (gl. metode))

Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men

medtages alene ved skatteberegningen.

Indkomstopgørelse:

Personlig indkomst, Frankrig 75.000

Nettokapitalindkomst, Frankrig 8.000

Personlig indkomst, Danmark 185.000

Nettokapitalindkomst, Danmark 25.000

-------

Skattepligtig indkomst 210.000

Nettoindkomst, Frankrig 83.000 83.000

Samlet indkomst -------

293.000

Personlig indkomst (efter evt.

arbejdsmarkedsbidrag)

260.000

Nettokapitalindkomst 33.000

Beregnet skat af samlet indkomst:

Kommuneskat 50.419

Amtskommuneskat 28.623

Kirkeskat 1.182

Bundskat 31.512

-------

Skat af samlet »skattepligtig indkomst« i alt 111.736

Mellemskat 7.925

Topskat 4.351

Faktisk skat af skattepligtig indkomst:

111.736 x 210.000

-----------------

293.000 = 80.083

Faktisk mellemskat:

7.925 x 210.000

---------------

293.000 = 5.680

Topskat før lempelse 4.351

Topskat vedrørende personlig indkomst:

4.351 x 260.000

---------------

293.000 = 3.861

Topskat vedrørende kapitalindkomst:

4.351 x 33.000

--------------

293.000 = 490

Lempelse for udenlandsk personlig indkomst:

3.861 x 75.000

--------------

260.000 = 1.113

Lempelse for udenlandsk kapitalindkomst:

490 x 8.000

-----------

33.000 = 118

Samlet lempelse i topskat 1.231

Faktisk topskat (4.351 - 1.231) 3.120

Skat at påligne i alt 88.883

Eventuelt nedslag for renteindtægter m.v. (jf. afsnit A.A.1.2) beregnes på

grundlag af den skattepligtige indkomst (altså ekskl. udenlandsk indkomst).

Hvis en lønindkomst både er omfattet af lempelsesreglerne i en DBO og LL §

33 A, kan skatteyderen som nævnt i afsnit D.C.2.5 vælge, at lempelsesreglerne

i DBO'en skal anvendes. Dette kan bl.a. have betydning i relation til

fremførsel af underskud til senere indkomstår efter PSL § 13, hvis

lønindkomsten hidrører fra en stat, med hvilken Danmark har indgået en DBO,

der anvender nedslagsmetoden exemption med progressionsforbehold, gl. metode.

D.C.3.4 Eksempel (exemption med progressionsforbehold (ny metode))

Den udenlandske indkomst medregnes i den til Danmark skattepligtige

indkomst, men der indrømmes et nedslag svarende til den del af den samlede,

danske skat, der falder på den udenlandske indkomst. Skatterne udregnes på

samme måde som under eksempel D.C.3.3 ovenfor, bortset fra, at

renteindtægtsnedslag og eventuelt skattemæssigt underskud til fremførsel til

senere indkomstår efter PSL § 13 beregnes på grundlag af den skattepligtige

indkomst (inkl. udenlandsk indkomst). For så vidt angår anvendelsen af

bestemmelsen i PSL § 13, stk. 5, vedrørende overførsel af underskud til en

ægtefælle henvises til det ovenfor i afsnit D.C.3 herom anførte.

En ugift person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele

indkomståret 1996, har erhvervet lønindkomst fra Brasilien ved arbejde der i

9 måneder for en dansk arbejdsgiver.

Indkomstopgørelse:

Lønindkomst i Danmark 45.000

Lønindkomst i Brasilien 135.000

Lønindkomst i alt 180.000

Samlet personlig indkomst (efter evt. arbejdsmarkedsbidrag) 180.000

Nettokapitalindkomst -30.000

Standardfradrag for arbejde i udlandet uden for Vesteuropa:

9 mdr. á 30 dage

á 140 kr. pr. dag - 3.900 kr. = - 33.900

Skattepligtig indkomst 116.100

Skatteberegning: Se eksempel D.C.3.1

Nedslaget i den samlede skat udgør herefter det beregnede lempelsesbeløb

på 33.608 kr., jf. eksempel D.C.3.1 Størrelsen af den i Brasilien betalte

skat er uden betydning, uanset om beløbet er større eller mindre end det

beregnede lempelsesbeløb.

D.C.3.5 Eksempel (exemption med progressionsforbehold (ny metode))

Ugift pensionist:

Folkepension 88.000

Svensk ATP 30.000

-------

Personlig indkomst 118.000

Skattepligtig indkomst 118.000

Skatteberegning:

Kommuneskat 18.746

Amtskommuneskat 9.548

Kirkeskat 499

Bundskat 10.512

Mellemskat 0

Topskat 0

-------

Samlet skat af skattepligtig indkomst 39.305

Lempelsesberegning:

Skat af skattepligtig indkomst:

39.305 x 30.000

---------------

118.000 = 9.992

Skat efter lempelse 29.313

Lignende dokumenter