Spring til indhold

Emner

Båndlæggelse: hvad det er, hvornår det bruges, og hvad det betyder for skatten

Opdateret 5. november 2026

Båndlæggelse betyder, at penge eller aktiver bindes i en periode, så ejeren ikke selv kan råde over dem. Det bruges især ved arv, gaver, pension, forsikring og tidligere ved medarbejderaktier. Båndlæggelse har både civilretlige og skattemæssige følger.

Kort fortalt

  • Ved båndlæggelse bindes midler i en periode. Ejeren kan ikke råde over dem, men kan få udbyttet, og kreditorer kan ikke søge betaling i dem [1].
  • En arvelader kan i et testamente båndlægge en livsarvings tvangsarv, dog kun indtil arvingen fylder 25 år [2].
  • Båndlagt arv skal forvaltes i en godkendt forvaltningsafdeling og kan i visse tilfælde frigives før tid [2].
  • Skattemæssigt er en båndlagt kapital ikke et selvstændigt skattesubjekt. Beskatningen bygger på praksis, ikke på lovregler [3][4].
  • Båndlægges kapital uden aktuel ejer eller rentenyder, og beskattes afkastet ikke løbende, skal der som udgangspunkt betales en afgift på 20 pct. Reglen blev indført ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 og gælder som udgangspunkt for kapital, der er båndlagt den 3. oktober 2018 eller senere [5][6].

Hvad er båndlæggelse?

Båndlæggelse betyder, at midler bindes for en periode. Ejeren kan ikke råde over dem, men kan kun få udbyttet [1]. Derfor kan ejerens kreditorer heller ikke søge betaling i midlerne [1]. Der er kun tale om båndlagt kapital, når ingen kan råde over kapitalen i perioden, heller ikke den, der har båndlagt den [6][3]. Man skelner mellem båndlagt kapital med og uden en aktuel kapitalejer. En kapitalejer er den, der reelt ejer kapitalen. Det kan fx være den, der skal have kapitalen, når en anden dør [4]. Kapitalen er uden aktuel kapitalejer, når den er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formue, og det er usikkert, hvem der til sin tid skal eje den [6]. En rentenyder er den, der har ret til afkastet, men ikke ejer kapitalen [4].

Båndlæggelse af arv

En arvelader kan i et testamente bestemme, at en livsarvings tvangsarv helt eller delvis skal båndlægges, når det er bedst for livsarvingen. Det kan kun ske, indtil livsarvingen fylder 25 år [2]. Arven skal båndlægges i en forvaltningsafdeling, som justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger, har godkendt [2]. Arvingens kreditorer kan ikke søge betaling i den båndlagte arv, så længe arvingen lever. Det samme gælder uhævede renter og indtægter indtil 6 måneder efter forfaldsdagen [2]. En dom kan dog bestemme, at erstatning for en skade, som arvingen har forvoldt, kan betales af de båndlagte midler [2]. Båndlagt arv er skilsmissesæreje. Ved ægtefællens død bliver den fuldstændigt særeje [2]. Reglerne er gengivet efter arveloven i bekendtgørelsen fra 2021 [2].

Frigivelse og udbetaling før tid

Er arven af ringe værdi, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger, fritage for arveladerens bestemmelse om båndlæggelse [2]. Justitsministeren eller den bemyndigede kan også tillade, at båndlagt arv frigives, når det er en velfærdssag for arvingen, når arven er af ringe værdi, eller når båndlæggelsen åbenbart ikke længere tjener et rimeligt formål [2]. Bestemmer testamentet, at arven skal udbetales på et bestemt tidspunkt eller ved en bestemt begivenhed, udbetaler forvaltningsafdelingen. Kræver det et skøn, om betingelserne er opfyldt, kan udbetaling kun ske efter bestemmelse af justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger [2]. Afgørelser om fritagelse, frigivelse og udbetaling kan påklages til Civilstyrelsen [2]. Kilderne siger ikke, hvor lang sagsbehandlingen er, eller hvad det koster at søge.

Gaver, pension og forsikring

Der findes ikke lovregler om båndlæggelse af gaver, der svarer til arvelovens regler. Men en giver kan stille som betingelse for en gave, at den båndlægges [3]. I en sag hos Landsskatteretten skulle en gave fx være båndlagt til modtagerens 30-års fødselsdag. Modtageren skulle dog have et årligt beløb til rimeligt underhold [7]. En kontohaver med pensionsopsparing i et pengeinstitut kan ved indsættelse af en begunstiget bestemme, at de opsparede midler skal båndlægges [8]. Tilsvarende kan en forsikringstager efter forsikringsaftaleloven ved indsættelse af en begunstiget bestemme, at forsikringssummen skal båndlægges [9]. Har kontohaveren eller forsikringstageren ikke bestemt, hvilken forvaltningsafdeling der skal forvalte midlerne, bestemmer skifteretten, hvem beløbet skal udbetales til [8][9]. Kilderne beskriver ikke nærmere, hvordan en gave praktisk båndlægges i en bank.

Skat af båndlagt kapital

Beskatningen af båndlagte kapitaler og rentenydelsesretter står ikke i loven, men bygger på en langvarig praksis [4]. En båndlagt kapital er ikke selvstændigt skattesubjekt [3]. Indtægter fra en båndlagt kapital, som modtageren ikke selv ejer, beskattes hos rentenyderen. Hvordan de beskattes, afhænger af, hvilke aktiver afkastet kommer fra [4]. Overgår en kapital til en ny ejer, og båndlægges den samtidig, anses giveren for at have afstået aktiverne, når ejendomsretten overgår [4]. Udenlandske trusts kan efter danske regler blive behandlet som en båndlæggelse. I to sager fra Landsskatteretten blev udbetalinger fra en amerikansk trust beskattet som kapitalindkomst og ikke som arv eller gave [10][11].

Afgift ved båndlæggelse uden ejer

Båndlægger en skattepligtig person, et dødsbo, et selskab eller en fond kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder, skal der betales en afgift på 20 pct. Det gælder, hvis afkastet ikke beskattes løbende i Danmark eller i udlandet [5][6]. Afgiften beregnes kun af den del af de årlige båndlæggelser, der overstiger 10.000 kr. (fondsbeskatningsloven, bekendtgørelse fra 2025) [5]. I stedet for afgiften kan man vælge, at kapitalen beskattes efter reglerne for fonde. Valget skal meddeles ved båndlæggelsen og kan ikke ændres bagefter [6]. Afgiften forfalder ved båndlæggelsen [5]. Gravstedskonti er undtaget [6]. Reglen blev indført ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 og gælder som udgangspunkt for kapital, der er båndlagt den 3. oktober 2018 eller senere [6].

Det går ofte galt

  • Når en gave til et barn båndlægges, kan den alligevel skattemæssigt anses for overdraget. I en sag havde giveren ikke forbeholdt sig udbytte eller stemmeret, og overdragelsen var registreret [12].
  • Overføres en trusts formue til en dansk forvaltningsafdeling med børnene som kapitalejere, kan overførslen blive anset for en gaveoverdragelse til børnene. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at den var uden boafgiftsmæssige konsekvenser [1].
  • Udbetalinger fra en udenlandsk trust blev selvangivet forkert. Landsskatteretten fandt det groft uagtsomt og tillod derfor, at skatten blev genoptaget ekstraordinært [11].
  • Et gavebrev med vilkår om båndlæggelse binder ikke nødvendigvis banken. I en sag gjorde sparekassen gældende, at kontoen var en almindelig opsparingskonto uden særlige vilkår [13].
  • En båndlæggelse kan være svær at komme ud af. I en sag oplyste banken, at båndlæggelsen ikke kunne ophæves, men at løbetiden kunne forkortes [14].

Eksempler fra afgørelserne

Gave af anparter til et barn (SKM2024.2.SR)

En mor gav anparter til sit barn under 15 år. Gaven og afkastet var båndlagt, til barnet fyldte 25 år, og moren forvaltede gaven. Skatterådet fandt i 2024 (SKM2024.2.SR), at anparterne skattemæssigt var overdraget ved gaven. [12]

Båndlæggelse i en familiefond ophævet

Søskende havde fået aktier af deres far. Aktierne var båndlagt i en familiefond, som udøvede stemmeretten. Skatterådet bekræftede, at det ikke var et skattemæssigt salg af aktierne, da båndlæggelsen blev ophævet og stemmeretten kom tilbage til søskendene. [15]

Udbetalinger fra amerikansk trust

En person i Danmark modtog løbende udbetalinger fra en trust i USA. Landsskatteretten behandlede trusten som en båndlæggelse og beskattede udbetalingerne som kapitalindkomst. Forhøjelsen for et senere år blev dog ophævet, fordi Skattestyrelsen havde varslet for sent. [10]

Boligsparekonto bundet i 3 år

En kunde ville hæve sin boligopsparing før tid. Kontrakten og loven båndlagde beløbet i 3 år fra første indbetaling. Ankenævnet gav banken medhold i, at den ikke kunne udbetale pengene (1991). [16]

Spørgsmål og svar

Kan jeg båndlægge mit barns arv?

En arvelader kan i et testamente båndlægge en livsarvings tvangsarv helt eller delvis, når det er bedst for livsarvingen. Det kan kun ske, indtil livsarvingen fylder 25 år [2].

Kan kreditorer tage båndlagt arv?

Nej. Så længe arvingen lever, kan kreditorer ikke søge betaling i den båndlagte arv. Det samme gælder uhævede renter og indtægter i 6 måneder efter forfaldsdagen. En dom kan dog give adgang til at betale erstatning for en skade, arvingen har forvoldt [2].

Kan båndlagt arv frigives før tid?

Ja. Justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger, kan tillade det, når det er en velfærdssag for arvingen, når arven er af ringe værdi, eller når båndlæggelsen åbenbart ikke længere tjener et rimeligt formål. Afgørelsen kan påklages til Civilstyrelsen [2].

Hvad sker der med båndlagt arv ved skilsmisse?

Båndlagt arv er skilsmissesæreje. Det gælder også, efter båndlæggelsen er ophørt, medmindre testamentet bestemmer andet [2].

Skal der betales skat af afkastet fra en båndlagt kapital?

Det afhænger af, om der er en kapitalejer eller en rentenyder. Indtægter, som en rentenyder får fra en kapital, han ikke ejer, beskattes hos ham efter arten af de aktiver, afkastet kommer fra [4]. Reglerne bygger på praksis og ikke på lov [4].

Kan man båndlægge en gave?

Der er ingen lovregler om båndlæggelse af gaver som for arv. Giveren kan dog stille som betingelse for gaven, at den båndlægges [3]. Kilderne beskriver ikke nærmere, hvordan det gøres i praksis.

Søg i alle dokumenter om båndlæggelse

Kilder

  1. AFG nr 9860 af 27/08/2019: Ophævelse af trust og samtidig overførelse af kapitalen til en dansk forvaltningsafdeling Retsinformation: afgørelse
  2. LBK nr 1347 af 15/06/2021: Bekendtgørelse af arveloven Retsinformation: lov
  3. AFG nr 9521 af 26/03/2026: Trust - løbende udbetaling Retsinformation: afgørelse
  4. Den juridiske vejledning C.B.2.15.1: C.B.2.15.1 Beskatning af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler Den juridiske vejledning: vejledning
  5. LBK nr 207 af 21/02/2025: Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) Retsinformation: lov
  6. Den juridiske vejledning C.D.9.5.5.5: C.D.9.5.5.5 Afgift af indskud i og afkast fra en båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder Den juridiske vejledning: vejledning
  7. Landsskatteretten, j.nr. 21-0022226: Skattestyrelsen har nedsat fradraget for latent skat og har som konsekvens heraf forhøjet grundlaget for beregning af… Skatteankestyrelsen: afgørelse
  8. LBK nr 1231 af 17/08/2020: Bekendtgørelse af lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter Retsinformation: lov
  9. LBK nr 1237 af 09/11/2015: Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler Retsinformation: lov
  10. Landsskatteretten, j.nr. 25-0010288: Udbetalinger fra trust i USA er skattepligtige som yderligere kapitalindkomst med – Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse e Skatteankestyrelsen: afgørelse
  11. Landsskatteretten, j.nr. 25-0010399: Yderligere kapitalindkomst – Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er overholdt – Lempelse for amerikansk skat Skatteankestyrelsen: afgørelse
  12. Den juridiske vejledning C.B.2.1.3.2.3: C.B.2.1.3.2.3 Overdragelser mellem forældre og børn Den juridiske vejledning: vejledning
  13. Det finansielle ankenævn, sag 608/2024: Indsigelse mod manglende båndlæggelse af myndigt barns konto, hvorpå der blev indsat gavebeløb, samt hævninger fra kontoen, der ik Det finansielle ankenævn: afgørelse
  14. Det finansielle ankenævn, sag 229/2024: Sagen vedrører spørgsmål om erstatning for mangelfuld rådgivning i forbindelse med oprettelse af konto til mindreårigt barn, hvorp Det finansielle ankenævn: afgørelse
  15. AFG nr 10037 af 26/10/2021: Familiehjælpsfond, evt. afståelse af aktier, skattepligtig formuefordel Retsinformation: afgørelse
  16. Det finansielle ankenævn, sag 540/1991: Båndlæggelsesperiode. Det finansielle ankenævn: afgørelse