Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Ikke gældende LBK nr 727 af 07/10/1998LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2.731 afgørelser

Retsinformation 1.431, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven)1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

814 af 26. oktober 1997, med de ændringer, der følger af

§ 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 891 af 3.

december 1997, § 3 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, § 2 i lov

nr. 277 af 13. maj 1998, § 1 i lov nr. 420 af 26. juni 1998, § 5 i lov

nr. 430 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 432 af 26. juni 1998, § 11

i lov nr. 434 af 26. juni 1998 og § 29 i lov nr. 485 af 1. juli 1998.

Afsnit I

Skattepligten

§ 1.

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i

landet hjemmehørende:

1) indregistrerede aktieselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter

personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i

forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital,

2 a) sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter

kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. og foreninger oprettet i

henhold til § 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.,

2 b) Post Danmark,

2 c) Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og

Garantifonden for Danske Optioner og Futures,

2 d)2) DSB,

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis

formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

Læs alt

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt

eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede

omsætning, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt

medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som

grundlag for udlodning til disse,

3 a) brugsforeninger, hvis formål er at fremme medlemmernes

fælles interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som

aftagere, hvis leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller

medlemsforeningernes medlemmers private forbrug, og som - bortset fra normal

forrentning af en indbetalt medlemskapital - ved udlodninger til medlemmer,

eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer,

anvender den stedfundne omsætning med de pågældende

medlemmer som grundlag for udlodning til disse, eller som ved

opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for

brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser

efter tilladelse fra Ligningsrådet, og som ikke er omfattet af nr.

3,

4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,

5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21

i lov om forsikringsvirksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening

udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet

bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet

af nr. 6, samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved

ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har

overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i fusionsskatteloven,

og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2, eller fondsbeskatningsloven,

5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,

5 b) institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er

omfattet af nr. 1, fonde og foreninger som nævnt i realkreditlovens

§ 69, stk. 1 og 2, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks

Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond,

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende

institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er

omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt

ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har

eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af medlemskredsen for de i

stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal koncernforbundne

selskaber anses som ét medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der

foreligger koncernforbundne selskaber, sker i overensstemmelse med

bestemmelserne i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Hvis et af

medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening omfattet af stk. 1,

nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af

medlemskredsen.

Stk. 3.

Den i stk. 1, nr. 3, nævnte

begrænsning, hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt

må udgøre 25 pct. af den samlede omsætning, anses for

væsentligt overskredet, såfremt omsætningen med

ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede

omsætning. Overskridelsen anses for at være af længere

varighed, såfremt omsætningen med ikkemedlemmer i hvert af tre

på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25 pct.

Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre

end 25 pct. af den samlede omsætning, omfattes foreningen først

af stk. 1, nr. 3, når dette har været tilfældet i

hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved

opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer anvendes den opdeling af omsætningen, der foretages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. §§ 15-16 A.

Stk. 4.

3) Som indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede

foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller

anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning

eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt

en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som

ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf

flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for

foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og

understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere

ansatte funktionærer og arbejdere eller deres

pårørende.

Stk. 5.

Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte

foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som

indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1,

nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har

sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller

foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt.

finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er

omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats

skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den

pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe

dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den

pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne

indkomst med et større beløb end det beløb, der er

betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov

påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i

§ 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt

de

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog

stk. 6. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af

løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller

fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke

er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.

Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.

Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et

fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere

fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse

af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,

b)4) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller

indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet

beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven

eller afskrivningslovens § 21,

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A,

stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens

§ 16 B,

d) (ophævet)

e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af

kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til

A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,

f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden

lignende medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en

betingelse, at en person, der er eller har været skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen

af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den

udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft

direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i

den virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen

heraf henses, når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer

eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller

har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses

til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i

virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder

tilsvarende anvendelse,

g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet,

jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.

Stk. 2.

5) Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de

dér nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den

skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A,

stk. 1. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte

skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt

opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne

indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 3.

De herværende befuldmægtigede for de i

stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og

foreninger m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i

Grønland eller på Færøerne.

Stk. 5.

6)7) Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra c, omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er

hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske

Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er

hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det

udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er endvidere en

betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af

begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv

90/435/EØF.

Stk. 6.

Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem

en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som

ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast

driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås

repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via

telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange) el.lign. Det

er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller et hermed

koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3,

eller en person eller en hermed nærtstående, der kontrollerer

fuldmagtsgiveren eller et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens

§ 16 H, stk. 1, 3.-5. pkt., eller en fond eller trust stiftet af et

af disse selskaber, personer eller nærtstående i Danmark

udøver ehvervsvirksomhed, der står i forbindelse med

repræsentantens salg.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

1)8) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1,

stk. 1, nr. 2 b og 2 d.

2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.

3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i

tilslutning til disse eller til folkekirken.

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik,

samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når

adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden

for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt

havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning

af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets

formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne,

sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller

elektricitet.

5)9) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte

rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og

offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker under

offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så

vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan

anvendes til den pågældende institutions formål.

6) Landsbyggefonden samt boligorganisationer, der er godkendt af

kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed, for så

vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel

indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse

udelukkende kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af

boligministeren godkendt formål.

7) Danmarks Nationalbank.

8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.

9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med

firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre

pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt

skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse

herom.

10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9.

maj 1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov

nr. 80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt

ved de pågældende foreningers almindelige

vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,

udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden

virksomhed.

11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis

vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i

vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal

forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til

saneringsformål.

12) (Ophævet).

13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,

2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger

alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der

er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om

arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge

vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de

formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte

regler.

15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte

byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,

såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne -

bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende

kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at

forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og

boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og

boligforbedring.

16) TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder,

TV 2-fonden samt det i § 31 i lov om radio og fjernsynsvirksomhed

nævnte aktieselskab.

17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden

for Østlandene og Investeringsfonden for Vækstmarkeder.

18) (Ophævet).

Stk. 2.

De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte

foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til

fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan

anses for almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig

indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst

for medgået til de almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål, forinden nogen del af den

skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3.

Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til

sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige formål, sidestilles i

henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om

regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er

effektivt udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er

forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for

foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end

de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct.

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst

været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for

det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.

Stk. 4.

Når omstændighederne taler derfor, kan

skatteministeren helt eller delvis eftergive skat, der er pålignet de i

§ 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. Dette gælder,

uanset om de pågældende foreninger m.v. efter deres

vedtægter har almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål.

Stk. 5.

De i stk. 2-4 givne regler finder tillige

anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie-

eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende

eller på anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et

indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal herved betragtes

som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie-

eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller

andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som

ejer aktie- eller andelskapitalen.

Stk. 6.

Reglerne i stk. 1 om undtagelse fra skattepligten

finder ikke anvendelse på skattepligt efter § 2, stk. 1,

litra c).

Stk. 7.

Når særlige omstændigheder taler

derfor, kan skatteministeren tillade, at et foretagende af den i stk. 1,

nr. 4, omhandlede art undtages fra skattepligten, uanset at den i

bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets

indtægter ikke er optaget i dets vedtægter.

Afsnit II

Indkomstskattepligtens indtræden og ophør

§ 4.

Skattepligten for her i landet hjemmehørende

selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra skattepligt efter

§ 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen.

Stk. 2.

Skatteansættelsen finder første gang sted

for det indkomstår, jf. § 10, som den første

indkomstperiode udgør eller træder i stedet for uden hensyn til

dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op

til 18 måneder.

Stk. 3.

For selskaber og foreninger m.v., der er stiftet

før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her

i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor

selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.

§ 4 A. Hvis et selskab eller en forening m.v.

bliver fuldt skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes

her til landet, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i

forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på

tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet

på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til

den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil

tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på

tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne

værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses

for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst

udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger

efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab

efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til

anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende

til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der

afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg

af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet

kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på

afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af

§ 2.

Stk. 5.

Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på

selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter § 2, og

som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1

eller fondsbeskatningslovens § 1.

§ 5. Når her i landet hjemmehørende

selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten

indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3

fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil

tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

Stk. 2.

Udløber det sædvanlige indkomstår

for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt

indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk. 1

sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden

vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste

indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil

opløsning finder sted.

Stk. 3.

10) Likvidator eller ledelsen, såfremt

en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter

opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf.

stk. 1, indsende en anmeldelse til de statslige told- og

skattemyndigheder med opgørelse af indkomsten for det afsluttende

indkomstår. Når et anpartsselskab søges opløst

efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal ledelsen inden 1 måned

efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en

anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med opgørelse

af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen

for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det

nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens

§ 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist til

udløbet af fristen for anmeldelsen. Skatteministeren kan efter

anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis

særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de

ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af skatteministeren,

medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved

rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse

kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis

størrelse fastsættes af skatteministeren. Bøderne

tilfalder statskassen.

Stk. 4.

Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med

ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og

passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på

tidspunktet for overgangen.

Stk. 5.

Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører

med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde

flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis

et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,

Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6.

For skattepligtige foreninger m.v. som nævnt i

§ 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse,

når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive

erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7.

Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører

med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde

flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis

et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,

Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som

ikke efter ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning, for

afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes

til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Den skattepligtige

fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet efter

ligningslovens § 33 D, stk. 5.

§ 5 A. Indtræder der en sådan

ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre

regler i § 1, fortsætter skattepligten efter de hidtil

gældende regler indtil tidspunktet for overgangen. Ved overgang til

beskatning efter § § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 4, anses overgangen for sket ved udgangen af det

indkomstår, hvori overgangen sker. § 5, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

10)Ved en ændring som nævnt i

stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter ændringen

indsende en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med

opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Reglerne

i § 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

En overgang som nævnt i stk. 1 sidestilles

med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver

og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på

tidspunktet for overgangen.

§ 5 B. Indtræder der en sådan

ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår fra

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre

regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får

overgangen først virkning for selskabets eller foreningens m.v.

skattepligt fra udløbet af det pågældende

indkomstår.

Stk. 2.

Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder

reglerne i § 35 K samt fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Ved en overgang som nævnt i stk. 1 skal der

ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller

foreningen m.v. under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller

en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som

handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved

overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt

selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre

regler i § 1, opgøres beløbet som differencen mellem

handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved

overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra

handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital.

Beløbet skal angives ved selvangivelsen for overgangsåret.

Stk. 4.

Det efter stk. 3 opgjorte beløb er

skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v. Beskatningen

indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen

efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens

§ 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det

kalenderår, hvori selskabet eller foreningen m.v endeligt

opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser.

Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen, anses i første

række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte

beløb.

Stk. 5.

Ved selvangivelsen skal selskabet eller foreningen

m.v. give oplysning om den del af det efter stk. 3 opgjorte

beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.

Stk. 6.

Ved en senere overgang som nævnt i § 5 A

ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog

på ny, såfremt der senere sker en overgang som nævnt i

stk. 1, en fusion som nævnt i fusionsskattelovens § 12,

stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i fusionsskattelovens

§ 14 e.

Stk. 7.

Det påhviler bestyrelsen for foreninger, der

beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med indgivelsen af

selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er

sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om

formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen

skal oplyse, såfremt foreningens omsætning med ikkemedlemmer

udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning.

Stk. 8.

Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse, i

det omfang en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager

udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger

foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående

indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger

end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og 3.

pkt., finde anvendelse for denne del.

Stk. 9.

Det påhviler bestyrelsen for en forening, der

beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af

selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet

af stk. 4 eller stk. 8.

§ 5 C. Hvis der uden for de tilfælde, der er

nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring

for et selskab eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter

andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end

hidtil, finder bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Formuegoder, der er i behold hos selskabet eller

foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet

på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil

de oprindelig var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt

nedskrivninger på varelager og landbrugets besætninger af husdyr,

som er foretaget før ændringen, kan ikke ændres med

virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for

efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til

investeringsfonds, der henstår ubenyttet ved ændringen, anses for

sket i de indkomstår, hvori de oprindelig er foretaget.

§ 6. For selskaber og foreninger m.v., der har

hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra

a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet,

indtræder skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af

den virksomhed, der begrunder skattepligten. Skatteansættelsen finder

første gang sted for det indkomstår, som den første

indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn til

dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op

til 18 måneder.

§ 7. Når udenlandske selskaber og foreninger

m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2,

stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i

landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig

virksomhed her i landet, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet

for opløsningen eller ophøret. Reglerne i § 5, stk. 2

og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 7 A. Virksomhed her i landet anses først

for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner,

driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2.

11) Overfører en skattepligtig

varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver

som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har

været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i

udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum

betragtes værdien i handel og vandel på

overførelsestidspunktet.

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 8.

Den skattepligtige indkomst opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres

indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og

foreninger m.v.

Stk. 2.

For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-16 A.

§ 9. De i § 1, stk. 1, nr. 6, og

§ 2, stk. 1, litra a, b og f, nævnte selskaber og foreninger

m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun

fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis

indtægter er skattepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet

af § 1, stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der

vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan

beskatte.

Stk. 2.

De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a,

skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der

ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er en

betingelse herfor, at medlemmerne ikke er skattefri af dividenden m.v. i

henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4. Det er endvidere en

betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt fastsat af brugsforeningen

senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår.

Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan

det beløb, hvormed dividenden for det pågældende

regnskabsår er forhøjet, ikke fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.

Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved

indkomstopgørelsen for senere indkomstår.

Stk. 3.

De i stk. 2 omhandlede begrænsninger i

adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke rabatydelser.

§ 10. Den skattepligtige indkomst opgøres

på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er

kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er

indkomståret denne del. Selskabet eller foreningen m.v. kan vælge

et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår).

Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end

kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de

regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår

kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det

kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i

stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1.

april i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår

træder i stedet for.

Stk. 2.

Indkomståret skal udløbe ved udgangen af

et kvartal for

1) selskaber og foreninger m.v., der stiftes eller anmeldes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1. juli 1994 eller senere,

2) selskaber og foreninger m.v., der den 1. juli 1994 eller senere

omlægger indkomståret, eller

3) selskaber og foreninger m.v., der den 1. juli 1994 eller senere

overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have

erhvervsmæssig aktivitet. Dette gælder dog først fra og

med det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori

selskabet overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at

have erhvervsmæssig aktivitet.

Stk. 3.

Ligningsrådet kan tillade, at indkomståret

ikke skal udløbe ved udgangen af et kvartal, når det efter

rådets skøn må anses som godtgjort, at særlige

forhold for selskabet eller foreningen m.v. tilsiger dette.

Stk. 4.

Et tidligere benyttet indkomstår kan ikke ved

senere skatteansættelser fraviges uden tilladelse fra

Ligningsrådet.

Stk. 5.

Såfremt en person, et selskab, en forening m.v.

eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af

aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse

udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en

forening m.v., kan Ligningsrådet, såfremt der med denne

indflydelse er forbundet en væsentlig interesse i dette selskabs eller

denne forenings driftsresultat, kræve, at selskabet eller foreningen

m.v. omlægger sit indkomstår, således at det bliver

sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer, selskaber eller

foreninger m.v. For selskaber som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan

Ligningsrådet bestemme, at indkomståret for selskabet eller

foreningen m.v. udløber ved udgangen af et kvartal.

Stk. 6.

Fremkommer der ved omlægning af indkomstår

en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder,

foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den

benyttede indkomstperiode.

§ 11.12) Hvis et selskab eller en

forening

1) er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b,

2) har gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer som

nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 (kontrolleret

gæld) og

selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold

til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret

overstiger forholdet 4:1,

kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af

den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Kurstab kan dog fradrages i

kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår.

Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed

koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for,

anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det

omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering

kan opnås mellem uafhængige parter.

Stk. 2.

Som gæld anses gæld i henhold til

fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.

Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets

udløb.

Stk. 3.

Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets

udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med

fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af den

udenlandske ejerkreds medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i

mindst 2 år.

Stk. 4.

Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet

anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra

danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede

opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse.

§ 12.13) For udenlandske

forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet,

fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede

indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter

forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets

samlede brutto-præmieindtægt falder på

brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold

gør sig gældende, kan skatteministeren efter indstilling fra

Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde

anvendt.

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes

ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller

ved udvidelse af sin aktiekapital.

2)6)8) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d,

og 3 a-5 og 5b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier

eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for

så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder

dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25

pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab,

datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et

år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som

nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte

selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så

vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det

udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og

faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet

ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for

indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår

at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf.

§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier

eller andele.

Stk. 2.

14) Forsikringsselskaber kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

stk. 11-13 fradrage beløb, der hensættes til dækning

af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser,

udjævningshensættelser og

bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag

for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne

vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13B,

stk. 2.

Stk. 3.

15) Reglerne i stk. 1, nr. 2, 1. og 2.

pkt., anvendes også på udbytte fra selskaber, der er

hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab

m.v. - moderselskabet - godtgør, at udbyttet hidrører fra et

eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende

selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad

afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for

opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til moderselskabet fra et

selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, kan der ikke

indrømmes skattefritagelse for denne del.

Stk. 4.

Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5a, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når

aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 5.

Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på

udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,

og som ikke er omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun,

såfremt det udbyttemodtagende selskab godtgør, at udbyttet

hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det

modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i

væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3, 2. og 3.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes

kun for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i

udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at

udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund

for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler,

der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Stk. 7.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det

omfang, der fremgår af stk. 8 og 9. Skattefriheden gælder

dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

Stk. 8.

Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 7

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,

stk. 2-6.

Stk. 9.

Uanset stk. 8 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 7 dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede

nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt

§ 6.

Stk. 10.

Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse

på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen

mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.

stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan

dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.

2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 11.

16)17) Udbytter og aktie- og

ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til

et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter

udbytter omfattet af § 17, stk. 2, eller en

dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for

medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.

pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før

disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og

avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede

datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets,

opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det

indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres

summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den

skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et forsikringsselskab er

sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en

samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem

forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte

forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer.

Stk. 12.

16) Hvis summen af udbytter og avancer som

opgjort efter stk. 11 er negativ, fragår beløbet ved

opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for

efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,

hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1.

pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende

indkomstår.

Stk. 13.

16)18) Aktie- og ejendomsavancer, som

medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter

stk. 2, 1. pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 11

nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved

indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets

begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af

indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og

afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som

nævnt i 1. pkt.

§ 13 A. Institutter godkendt i henhold til

realkreditloven samt Dansk Landbrugs Realkreditfond skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne

låntagernes bidrag til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23

g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om

realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5.

november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som

ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet m.v. skal heller

ikke medregne afkastet af fondens midler.

§ 13 B.19) Pengeinstitutter skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af

værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 8,

eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30A

overføres fra indlånskonti til udligning af negativt

puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af

puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.

Stk. 2.

Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst ikke medregne præmier eller afkast af

værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse

III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved

udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.

Stk. 3.

Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut eller i

investeringsfonde i et livsforsikringsselskab, der overføres til

dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved

opgørelsen af pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets

skattepligtige indkomst.

§ 13 C. 20)

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er foretaget i indkomstårene

1959-89 med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og

som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt, medregnes ved

opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst efter

reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er

nedbragt i forhold til de forsikringsmæssige hensættelser for

egen regning, bortset fra bonusudjævningshensættelser, pr. 31.

december 1994, medregnes 10 procent af sikkerhedsfondshenlæggelsen pr.

31. december 1994 ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst

for det pågældende indkomstår. Nedbringes

sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved

overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb ved opgørelsen af

selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved

indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved

opgørelsen af sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det

pågældende eller senere indkomstår skal medregnes ved

indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved

indkomstopgørelsen i medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori selskabet ophører med at drive forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Ved overdragelse af forsikringer, som den 31. december

1994 var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som ikke er

blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et skadesforsikringsselskab til

et livsforsikringsselskab, finder stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse

på en samtidig overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser til

livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond. Dette gælder dog højst

overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den del af

skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31.

december 1994, der svarer til forholdet mellem de overførte

forsikringer og alle forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31.

december 1994. Ved overdragelse til et livsforsikringsselskab er det

endvidere en betingelse, at det modtagende livsforsikringsselskabs

sikkerhedsfondshenlæggelser og hensættelser som nævnt i

stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til de

overførte forsikringer svarende henlæggelser og

hensættelser. Ved anvendelse af stk. 1 på det modtagende

selskab betragtes de forøgede henlæggelser til sikkerhedsfond

som ubeskattede henlæggelser.

Stk. 3.

Såfremt der i forbindelse med en overdragelse af

de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig overdragelse

af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages skattefrit

efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den ikke

overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for

det indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.

§ 14. For de i § 1, stk. 1, nr. 3,

nævnte andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en

procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang.

Opgørelsen af indkomsten foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og

16 A. Er formuen negativ, ansættes indkomsten til 0.

Stk. 2.

Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag

af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra

goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede

rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af

offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan

overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den

del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling

udloddes for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses

der fra andele i andre andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 3.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens

aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen,

jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4.

Varer, der omfatttes af lov om skattemæssig

opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der

omfattes af lov om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort efter reglerne i

disse love.

Stk. 5.

Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets

udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er

taget hensyn til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter

mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et

nedslag i ejendomsværdien på 40 pct. af den af

vurderingsmyndighederne til skov henførte del af

ejendomsværdien.

Stk. 6.

21) Driftsmidler og skibe omfattet af

afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til

den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang,

jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2, efter fradrag af årets

afskrivninger. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af

formuen.

Stk. 7.

Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt

aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt

forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af

handelværdien.

Stk. 8.

I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere

eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende

nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og

§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.

§ 15. Andelsforeninger, der driver virksomhed som

indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at

indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere

tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter

reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så

stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens

omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af

den resterende del af formuen.

Stk. 3.

Omsætning med medlemmer udgør

andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af

medlemmets bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers

medlemmers bedrift. Omsætning med medlemmer udgør endvidere salg

til medlemmer af færdigvarer og hjælpestoffer til anvendelse i

produktionen.

Stk. 4.

Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med

indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i

§ 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes

ved opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis

medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede

omsætning.

§ 16. Andelsforeninger, der driver virksomhed som

produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til

formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes

produkter eller tjenesteydelser, skal opgøre indkomsten efter reglerne

i stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så

stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens

omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af

den resterende del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer

ikke 3 pct. af den samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til

4 pct. af formuen.

Stk. 3.

Omsætning med medlemmer udgør

andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos

medlemmer, som er produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers

medlemmer, samt opkøb af færdigvarer og hjælpestoffer hos

ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4.

Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller med produktions-

og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A,

stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved

opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis

medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede

omsætning.

§ 16 A. Såfremt der er tale om en

andelsforening, der både driver virksomhed som indkøbsforening,

jf. § 15, og produktions- og salgsforening, jf. § 16, skal

foreningen foretage en opdeling af virksomheden i henholdsvis en

indkøbsforeningsfunktion og en produktions- og salgsforeningsfunktion.

Fordelingen af omsætningen skal foretages særskilt for de to

funktioner efter reglerne i § 15, stk. 3, og § 16,

stk. 3. Afgørelsen af, om omsætning med ikkemedlemmer

overskrider 25 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 3, foretages på

grundlag af et vægtet gennemsnit af de to opgørelser.

Omsætning med ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den

største omsætning, må dog ikke væsentligt eller

længerevarende overskride 25 pct.

Stk. 2.

Indkøbsforeningsfunktionens omsætning med

andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som

indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i

andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal

hverken medregnes ved opgørelsenaf indkøbsforeningsfunktionens

omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved

opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og

salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der

udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med

produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i

stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved

opgørelsen af produktions- og salgsforeningsfunktionens

omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved

opgørelsen af den samlede omsætning.

Stk. 3.

Såfremt andelsforeningens formue kan

opgøres som hørende til henholdsvis

indkøbsforeningsfunktionen og produktions- og

salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages

særskilt på grundlag af de to formueopgørelser efter

reglerne i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2.

Indkomstopgørelsen kan dog altid foretages på grundlag af den

samlede formue og et vægtet gennemsnit af de to opgørelser efter

stk. 1, 1. og 2. pkt.

Afsnit IV

Beregning af indkomstskat

§ 17.

8) Indkomstskatten for de i § 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger

m.v. udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

6)8)15)22) Såfremt der i den

skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, og

3a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte

fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet,

og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2,

eller stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs -

moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det

modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske

nedsættelse med et større beløb end det, som det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af

indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en

betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25

pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Stk. 3.

Såfremt der i den skattepligtige indkomst

indgår udbytte fra selskaber, der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13,

stk. 4 eller 5 eller af stk. 2, kan skatteministeren eller den, der

bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende

selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større

beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det

udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der

ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende

selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,

overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i

skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab,

såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet

her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 4.

Såfremt der med den fremmede stat, med

Grønland eller med Færøerne er indgået en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved

opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 3,

kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat,

Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et

ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 5.

Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse

på udbytter vedrørende aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2a.

Stk. 6.

For de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte

gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig

virksomhed, jf. § 1, stk. 5 og 6, i sin helhed ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede

indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 1 mio. kr.

§ 17 A. (Ophævet)

§ 17 B. (Ophævet)

§ 18. (Ophævet)

§ 19. Indkomstskatten for de i § 1,

stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af

den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Skattepligtige beløb efter § 5 B,

stk. 4, beskattes med 50 pct.

§ 20. (Ophævet)

§ 21. Indkomstskatten for de i § 2,

stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og

foreninger udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 22. Inden skatten beregnes efter

foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter

til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

§ 23. Af den efter reglerne i denne lov udredede

indkomstskat med tillæg af 113/4 pct. og

eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling af restskat eller

indkomstskat tilfalder 3/25 den eller de kommuner, hvori selskabet eller

foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal

indkomstskat.

Stk. 2.

23) Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke

anvendelse for Post Danmark og DSB og eventuelle hermed sambeskattede

datterselskaber.

Afsnit V

Bestemmelser om ligning og opkrævning

§ 24.

24) (Ophævet)

§ 25. Skatteministeren fastsætter regler om

tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og

foreninger m.v.

§ 26-29. (Ophævet).

§ 29 A. Selskaber og foreninger m.v. skal betale

indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af

indkomståret, jf. dog § 30 A. Beløb, der indbetales i

løbet af indkomståret, benævnes acontoskat. Hvor selskabet

eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end

kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et

givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret

træder i stedet for.

Stk. 2.

Selskaber og foreninger m.v. skal i acontoskat betale

50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs indkomstskat.

Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær

acontoskat betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret

og opkræves af Told- og Skattestyrelsen. Ved opkrævning af

ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der er delelige med

1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr.,

opkræves den dog ikke.

Stk. 3.

Der beregnes ikke ordinær acontoskat for et

datterselskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse

var sambeskattet med et moderselskab m.v. For et sådant datterselskab

m.v. finder stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af

skattepligt tilsvarende anvendelse ved ophævelse af sambeskatning.

Stk. 4.

Selskaber og foreninger m.v., som har været

skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de

pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20.

marts og den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende

indkomstår skal selskabet eller foreningen m.v. betale acontoskat efter

stk. 2. Indtil der foreligger skatteansættelser for de seneste tre

indkomstår, beregnes den ordinære acontoskat som 50 pct. af

gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs indkomstskatter.

Stk. 5.

25) Ordinær acontoskat forfalder til

betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i

indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i

forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det

med 0,6 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Forrentningen tilfalder statskassen.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v. kan frivilligt betale

yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat skal ske senest

henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

§ 29 B. Beregning af selskabets eller foreningens

m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret

foretages efter stk. 2-8.

Stk. 2.

For sambeskattede selskaber m.v. beregnes den samlede

indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos

moderselskabet m.v., jf. § 31.

Stk. 3.

Selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat for

indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og §§ 19-21

nævnte procentdele af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte

overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af

eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter

stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår

de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af

restskat skal der betales et statskassen tilfaldende tillæg på

113/4 pct. af restskatten.

Stk. 5.

25) Det beløb, hvormed

indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære

acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger

reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende

skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære

acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af

overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en

godtgørelse på 6 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan

dog maksimalt udgøre 6 pct. af den højeste indkomstskat i

indkomståret eller i et af de to seneste indkomstår forud for

indkomståret. Såfremt den overskydende skat ikke overstiger

25.000 kr., finder 4. pkt. ikke anvendelse. Der kan kun ske tilbagebetaling

af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende

skat inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i

kalenderåret efter indkomståret, eller ved et forskudt

indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet

for. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller

§ 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1.

november. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3.

pkt. Hvis tilbagebetaling sker senere end den 20. november, forrentes

beløbet med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned.

Stk. 6.

25) Er der foretaget frivillige

acontobetalinger, jf. § 29A, stk. 6, beregnes der tillæg. For

frivillige acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der

selskabet eller foreningen m.v. et tillæg på 1,5 pct. For

frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den

20. november, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen

tilfaldende tillæg på 1,5 pct. Tilsvarende gælder for

indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A,

stk. 8.

Stk. 7.

Af acontobeløb, som selskabet eller foreningen

m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære

acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.

Stk. 8.

26) Tillæg, renter og

godtgørelse efter stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige

indkomst.

§ 29 C. Antager selskabet eller foreningen m.v.,

at indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt fra,

hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter

§ 29A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller foreningen m.v.

begære, at skatteministeren nedsætter den ordinære

acontoskat under hensyn til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om

de forventede indkomstforhold. Skatteministeren skal lægge disse

oplysninger til grund, medmindre der findes grundlag for at

tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v. oplysninger.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

§ 29 D. Såfremt selskabet eller foreningen

m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb reguleret for

tillæg efter § 29B, stk. 6, vil overstige indkomstårets

indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige

omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for

indkomståret er foretaget. Begæring om tilbagebetaling skal

være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af

fristen for indgivelse af selvangivelse. Indkomstårets ordinære

acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb i det omfang,

beløbet overstiger de frivillige indbetalinger. For beløb

udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.

§ 29 E. Selskaber og foreninger m.v. kan for det

indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v.

som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden

samtidig at være omfattet af § 5, stk. 2, betale

indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme frist

som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse.

Indbetalte ordinære acontoskatter og frivillige acontoindbetalinger

efter § 29 A, stk. 4 og 6, for dette indkomstår anses for

frivillige indbetalinger efter 1. pkt. Der beregnes ikke tillæg efter

§ 29 B, stk. 6.

Stk. 2.

Såfremt selskabet eller foreningen kan

sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil overstige

indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige

omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er

foretaget. Anmodning skal være fremsat over for skattemyndighederne

inden udløbet af fristen for indsendelse af selvangivelse. Der ydes

ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.

§ 30.26)27) Restskat og tillæg

efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den

1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et

forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet

for. Renter som nævnt i § 29 A, stk. 5, 3. pkt.,

opkræves sammen med indkomstskatten for det pågældende

indkomstår.

Stk. 2.

28) Medfører en forhøjet

skatteansættelse, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale

restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg

efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der

følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i

stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet

skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at overskydende

skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og

godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den

måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog

tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som

nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes med 0,6 pct. pr. påbegyndt

måned fra den 1. november i kalenderåret efter

indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for, og indtil betalingsdagen, dog

ikke længere end indtil udgangen af den måned, hvori

beløbet forfalder. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

27) Restskat, der pålignes selskaber

og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det

indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v.

som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder

til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til

selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt

restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er

forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves

intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det

omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden

for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse.

Har et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes

ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.

Stk. 4.

25)27)29) Betaling senest den 20. i den

måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses

for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 0,6

pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. I de i

2. pkt. nævnte tilfælde forrentes beløbet ikke efter

stk. 2, 3. pkt., i den måned, hvori beløbet forfaldt til

betaling. Beløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med

renter og gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved

inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 5.

27)29) Medfører en nedsat

skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at en tidligere

beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales

beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den 20.

i den måned, der følger efter nedsættelsen.

Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en

forening m.v., at der fremkommer overskydende skat eller yderligere

overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter

§ 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger

efter nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb

tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. en rente på 0,6 pct. pr.

påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter

indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den

skattepligtige indkomstår.

Stk. 6.

27)29)30) Hvis et selskab eller en forening

m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1

eller 2 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1,

kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder til

betaling samtidig med fristen for indgivelse asf selvangivelse, jf.

skattekontrollovens § 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en

forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som nævnt i

§ 29 A, kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter

forfalder til betaling før de i bestemmelsen anførte

tidspunkter. Skatteministeren kan endvidere fastsætte antallet af

rater. Betaling af restskat, indkomstskat eller acontoskat senest den 20. i

forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 4, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan endelig bestemme, at et selskab

eller en forening m.v., der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som

uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i

væsentlig restance med indkomstskat, skal overgå til at betale

indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29

A.

Stk. 7.

27) Skatteministeren fastsætter regler

om administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af

indkomstskatten m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter

§ 23 tilfalder kommunerne.

§ 30 A.30) For selskaber og foreninger

m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den

29. januar 1992, og som ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder

indkomstskatten til betaling den 1. november i det kalenderår, der

følger efter indkomståret, eller ved et forskudt

indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet

for. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten betales et

tillæg på 113/4 pct. § 30 finder

tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomstskat og tillæg.

Anpartsselskaber, hvis indbetalte anpartskapital den 1. januar 1997 eller

senere ikke udgør mindst 200.000 kr., skal betale indkomstårets

forventede indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i

§ 29 A, jf. §§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med en

skattepligtig indkomst på 10 mio. kr. eller derover for

indkomståret to år forud for det pågældende

indkomstår skal betale indkomstskat i løbet af

indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. For

sambeskattede selskaber m.v. efter § 31 udgør den skattepligtige

indkomst den samlede skattepligtige indkomst (sambeskatningsindkomsten) for

indkomståret to år forud for det pågældende

indkomstår, og for moderselskaber m.v. omfattet af tvungen

sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige indkomst

moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret to

år forud for det pågældende indkomstår. Har et

selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal der også for

efterfølgende indkomstår betales acontoskat.

Stk. 2.

30) Selskaber og foreninger, hvis

første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar

1992, og som ikke er omfattet af stk. 1, 5-8. pkt., kan vælge at

betale indkomstskat i løbet af indkomståret. Såfremt et

selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen i løbet af det

indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,

beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette

indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år

anses for frivillige acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6.

Vælger selskabet eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at

betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal der også

for senere indkomstår betales indkomstskat i løbet af

indkomståret.

Stk. 3.

Selskaber og foreninger m.v. kan for det

indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v.,

jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten

for det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i

§ 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en

forening m.v. foretaget en frivillig indbetaling af indkomstskat efter 1.

pkt., skal der betales restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4,

3. pkt., for et resterende restskattebeløb. Har et selskab eller en

forening m.v. overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes

ingen godtgørelse.

Stk. 4.

Når bestående selskaber eller foreninger

m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til

skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 5.

Såfremt der indtræder en sådan

ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig

efter denne lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre

bestemmelser i loven, skal selskabet eller foreningen m.v. betale

indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 6.

Såfremt et eller flere af de af en fusion,

spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal

betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende

selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 7.

Såfremt to eller flere selskaber m.v.

sambeskattes, jf. § 31, og et eller flere af selskaberne m.v. skal

betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal samtlige de af

sambeskatningen omfattede selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet

af indkomståret.

Stk. 8.

Selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af

stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor § 29 A

finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20.

november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår

finder § 29 A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 30 B.31) Reglerne i denne lov om

beregning af renter ved en skattenedsættelse finder ikke anvendelse i

de tilfælde, hvor et selskab eller en forening m.v. får nedsat

sin skatteansættelse som følge af, at selskabet eller foreningen

m.v. har betalt erstatning i forbindelse med statens tab på skatter,

der er pålignet en anden skattepligtig. Det skattebeløb, der

efter ændring af skatteansættelsen tilbagebetales selskabet eller

foreningen m.v., forrentes med samme rentesats og for samme periode, som

erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet

indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med

samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved opgørelse af

erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt.

nævnte periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb

med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.

§ 30 C.31) I det omfang

skatteansættelsen for selskabet eller foreningen m.v. forhøjes

som følge af, at en erstatning som nævnt i § 30 B

dækkes ved regres eller på anden måde nedbringes, skal

selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale renter, der tidligere er

modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på

grund af erstatningsbetalingen.

Stk. 2.

Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til

§ 30 B, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

I de i stk. 1 nævnte tilfælde finder

reglerne om beregning af rente i § 30, stk. 2, ikke anvendelse.

Afsnit VI

Andre bestemmelser

§ 31.

Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere

aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at

aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er

hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige

aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af

de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af

datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles,

såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen,

enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene,

Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden for

Vækstmarkeder ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers

aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan

ejes af aktieselskaber her i landet. Tilladelse til sambeskatning med et

datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod

datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages efter

kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af moderselskabet eller et andet

selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der

er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles,

hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et

eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere

end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor

moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2. De nærmere vilkår for

sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem

i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af

Ligningsrådet.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan

Ligningsrådet dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab

udsteder aktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven.

Sambeskatning kan dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne

er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens

død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er

forpligtet til at erhverve disse.

Stk. 3.

For sambeskattede selskaber påhviler den samlede

indkomstskat vedrørende indkomståret moderselskabet. Dette

gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende

tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede selskaber

hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt

tillæg og renter vedrørende indkomståret.

Stk. 4.

32) Reglerne i stk. 1-3 finder

tilsvarende anvendelse på:

1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.

2) Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser

efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som nævnt i

§ 1, stk. 1, nr. 2 a.

3) Post Danmark.

4) DSB.

5) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3

a.

6) Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.

7) Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger

m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.

8) Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5

b.

Stk. 5.

Når et udenlandsk selskab inddrages under

sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af

dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt

til handelsværdien ved begyndelsen af det første

indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet

på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til

den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil

begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved

denne beregning anvendes reglerne på dette tidspunkt. Dog skal

aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det

første indkomstår under sambeskatningen, såfremt denne

værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 7.

Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses

for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst

udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger

efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske

værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold

til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb

svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på

tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For aktiver, der afskrives

efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne

værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af

genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 8.

Udgifter afholdt før det første

indkomstår under sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige

indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse

udgifter i medfør af § 2.

Stk. 9.

Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis

det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

§ 32.33) Såfremt et selskab eller

en forening m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a 2 b,

2 c, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening

m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter,

og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler,

medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab

(tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere

datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder

over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen

af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes

aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og

deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1,

eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de

nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller

af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v.

anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2.

33) Datterselskabet anses for overvejende at

drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter

stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets

finansielle aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af

selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte,

aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af

datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som

datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de kontrollerede

selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller

indirekte ejerandel.

Stk. 3.

Reglerne om tvungen sambeskatning finder tilsvarende

anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller

beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er

hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den

pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende

selskab er hjemmehørende.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst

medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den

største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede

aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun

indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets

indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes

desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der

vedrører finansiel virksomhed. Hvis datterselskabet driver anden

virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de

samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af

handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens

begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter

virksomhedsskattelovens § 9.

Stk. 5.

Ved tvungen sambeskatning kan den i stk. 4

nævnte andel af underskud i datterselskabet alene fremføres til

fradrag i senere års indkomst, der skal medregnes i moderselskabets

skattepligtige indkomst, optjent af samme selskab.

Stk. 6.

Medmindre andet er bestemt, finder bestemmelserne om

opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber, der opfylder

betingelserne for sambeskatning efter § 31, tilsvarende anvendelse ved

tvungen sambeskatning.

Stk. 7.

§ 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om

ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen) finder ikke

anvendelse. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33,

stk. 1, jf. stk. 6, sker med det beløb, der

forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets

indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst.

Stk. 8.

Bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for

udenlandske selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter

§ 31, finder tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Er

betingelserne for tvungen sambeskatning i stk. 1 kun opfyldt en del af

moderselskabets indkomstår, aflægges der perioderegnskab for

datterselskabets virksomhed i denne periode.

Stk. 9.

Moderselskabet fører en fradragskonto. På

fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der

medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af

udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter

eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen

herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige

udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et

tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo

overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 10.

Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse på

udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er

sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 11.

Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter

§ 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i

stedet for stk. 1-8.

§ 33. Er et selskab eller en forening m.v.

opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne,

uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den

selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er

aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en

sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige

for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske

ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end

summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og

aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har

modtaget udlodning fra sammenslutningen. Dette gælder dog ikke ved

opløsning af anpartsselskaber efter § 59 i lov om

anpartsselskaber.

§ 33 A. Den, som mod overpris overdrager

kapitalandele i et selskab, hæfter med et beløb, der svarer til

overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der

påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på

overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres

gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos

selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende,

når overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde

vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis

overdrageren er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til

landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i

landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det omfang, disse direkte

eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det overdragende selskab.

Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i landet

fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde

vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der

som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen,

hæfter sammen med overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og

selskaber, når rådgiveren på tidspunktet for sin medvirken

vidste eller burde vide, at overdragelsen ville ske til overpris.

Stk. 2.

34) Hvis overdrageren er en person, finder

bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når

overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til

hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie-

eller anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren

er et selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun

anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog

således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i

hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun

anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et

selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden

økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved

erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori

selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 4.

Overpris efter stk. 1 anses at foreligge,

når betalingen for kapitalandelene klart overstiger den

forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder kan, inden en

overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted og mod betaling af et

gebyr på 400 kr., give forhåndstilsagn om, at en eventuel

hæftelse efter stk. 1 ikke vil blive gjort gældende.

Tilsagnet kan betinges af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for

betalingen af de skatter og afgifter, som påhviler selskabet som en

aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En

rådgiver som nævnt i stk. 1, sidste pkt., kan frigøre

sig for sin hæftelse, hvis denne inden overdragelsen skriftligt

søger forhåndstilsagn bilagt de fornødne oplysninger om

den påtænkte overdragelse. Told- og skattemyndighedernes

afgørelse af spørgsmålet om eventuelt

forhåndstilsagn og om betingelserne herfor skal foreligge inden 3

måneder fra modtagelsen af alle oplysninger, der er af betydning for

bedømmelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

om fremgangsmåden ved afgivelse af forhåndstilsagn, herunder om,

at afgørelser om forhåndstilsagn ikke kan påklages til

højere administrativ myndighed. Det nævnte grundbeløb

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 6.

Imod overdragerens eller rådgiverens protest kan

hæftelse efter stk. 1 kun gøres gældende efter

Ligningsrådets bestemmelse.

§ 34. I øvrigt finder skattelovgivningens

regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger

m.v., for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne

bestemmelser.

§ 34 A. Skatteministeren kan bemyndige de

statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

Afsnit VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35.

(Ophævet)

§ 35 A. For de efter reglerne i § 1,

stk. 1, nr. 3 a, skattepligtige foreninger gælder de i

stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket

en forening første gang beskattes efter reglerne i

nærværende lov, benævnes i det følgende

overgangsskatteåret.

Stk. 2.

For sådanne bygninger eller installationer, der

i overensstemmelse med reglerne i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v. kan afskrives, og som er erhvervet (fuldført) forud for

begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen

på grundlag af den værdi, hvormed den pågældende

bygning eller installation indgik i foreningens formueopgørelse for

skatteåret forud for overgangsskatteåret (forskelsværdien),

reduceret med den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den

forløbne tid af bygningens eller installationens afskrivningsperiode

og den samlede afskrivningsperiode. Foreningen kan dog vælge at

afskrive på grundlag af anskaffelsessummen, reduceret med den del af

beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af

bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede

afskrivningsperiode. Det er en betingelse, at anskaffelsessummen dokumenteres

at være højere end den i 1. punktum nævnte

værdi.

Stk. 3.

Skattemæssig afskrivning på bygninger

eller installationer kan foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i

afskrivningsloven.

§ 35 B. (Ophævet)

§ 35 C. For de efter reglerne i § 1,

stk. 1, nr. 2 a, skattepligtige sparekasser gælder de i

stk. 2 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en

sparekasse første gang beskattes efter reglerne i

nærværende lov, benævnes i det følgende

overgangsskatteåret.

Stk. 2.

På bygninger, hvorpå der kan afskrives i

overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på

installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud

for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for

overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele

af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst

udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i

alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som

grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen)

siden anskaffelsesåret. Sparekassen kan dog vælge at afskrive med

procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller

forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den

i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede

afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen (herunder

udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de afskrivninger, der

i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var

normalafskrevet på bygningen (installationen) siden

anskaffelsesåret.

Stk. 3.

35) På installationer, hvorpå

der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens

§ 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2, og som er erhvervet

forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for

overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives

med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at

indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst

udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte

værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den

forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte

afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Sparekassen kan dog

vælge årligt at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen

(herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være

højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald

kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen

reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne

tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte

afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

§ 35 D. Ved opgørelse af sparekassens

fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs

§ 4, stk. 3, såfremt ejendommen er erhvervet før den

1. januar 1976. Sparekassen kan dog vælge at lægge

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret eller den kontantomregnede anskaffelsessum til

grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end den i

1. pkt. nævnte værdi.

§ 35 E. Ved sparekassens opgørelse af

fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven, for så vidt angår værdipapirer

erhvervet før den 1. januar 1976, træder den

formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1976 i stedet for

anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Sparekassen kan dog som grundlag for opgørelsen

efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske

anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.

§ 35 F. For de efter reglerne i § 1,

stk. 1, nr. 5 a, skattepligtige investeringsforeninger gælder de i

stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket

en investeringsforening første gang beskattes efter reglerne i

nærværende lov, benævnes i det følgende

overgangsskatteåret.

Stk. 2.

På bygninger, hvorpå der kan afskrives i

overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på

installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud

for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for

overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele

af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst

udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i

alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som

grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen)

siden anskaffelsesåret. Investeringsforeningen kan dog vælge at

afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til

ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være

højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald

kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen

(herunder udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de

afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt

ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden

anskaffelsesåret.

Stk. 3.

35) På installationer, hvorpå

der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens

§ 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2, og som er erhvervet

forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for

overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives

med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at

indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst

udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte

værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den

forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte

afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Investeringsforeningen

kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af

anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan

dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte

værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst

udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til

forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og

den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende

afskrivningsperiode.

§ 35 G. Ved opgørelse af

investeringsforeningens fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af fast ejendom opgøres anskaffelsessummen efter

reglerne i denne lovs § 4, stk. 3, såfremt ejendommen er

erhvervet før den 1. januar 1980. Investeringsforeningen kan dog

vælge af lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering

forud for overgangsskatteåret eller den kontantomregnede

anskaffelsessum til grund, såfremt disse dokumenteres at være

højere end den i 1. pkt nævnte værdi.

§ 35 H. Ved investeringsforeningens

opgørelse af fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og

efter aktieavancebeskatnningsloven, for så vidt angår

værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1980, træder den

formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980 i stedet for

anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Investeringsforeningen kan dog som grundlag for

opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende

værdipapirernes faktiske anskaffelsessum, såfremt denne kan

dokumenteres.

§ 35 I. For Statsanstalten for Livsforsikring kan

skatteministeren fastsætte regler om afskrivningsgrundlag for

driftsmidler m.v. og om opgørelse af fortjeneste og tab på fast

ejendom og værdipapirer, der skal anvendes ved skattepligtens

indtræden.

§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der

overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder

§ 5 C, stk. 2, anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der

både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen.

Fondsbeskatningslovens §§ 16-19 finder anvendelse på andre aktiver

og passiver.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis

indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Stk. 3.

For foreninger, der fra og med indkomståret 1994

henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

3 a eller 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993,

finder fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse. § 5

B, stk. 3-9, finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

For andelskasser, der fra og med indkomståret

1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med

indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c,

fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

§ 35 K.35) Ved opgørelse af tab

eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens

§ 39 eller § 40, for gensidige forsikringsforeninger, der er

overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,

gælder 2.-12. pkt. samt stk. 2-4, når aktivet eller

gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det

første indkomstår, der er grundlaget for

skatteansættelsen. For fast ejendom træder ejendomsværdien

ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, der

er grundlaget for skatteansættelsen i stedet for anskaffelsessummen.

Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund.

Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres

anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om

beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den

i 2. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj

1993. For aktier træder kursværdien ved begyndelsen af det

første indkomstår, der er grundlaget for

skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog

vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal

træffes for samtlige aktier under ét. For fordringer og

gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det

første indkomstår, der er grundlaget for

skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis

værdien ved gældens påtagelse. Foreningen kan dog

vælge at lægge sidstnævnte værdier til grund. Valget

skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under

ét. For aktiver omfattet af afskrivningslovens § 39 udgør

anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,

forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have

været foretaget siden anskaffelsen. For aktiver omfattet af

afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, udgør

anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum reduceret

med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget efter

afskrivningslovens § 40 siden anskaffelsen.

Stk. 2.

Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan

fradrages eller fortjeneste skal beskattes efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt. Ved

opgørelsen af tillæggene efter ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5 og aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den

pågældende ejendom eller den pågældende aktie dog som

erhvervet ved begyndelsen af det første indkomstår, der er

grundlaget for skatteansættelsen.

Stk. 3.

35) Opgørelsen af tab eller

fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens

§ 39 eller § 40, sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2,

2. pkt., når foreningen også forud for overgangen til beskatning

efter § 1, stk. 1, nr. 5, har været skattepligtig af

fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver eller

ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende

forpligtelser.

Stk. 4.

35) De beløb, der anvendes som

anskaffelses- eller afståelsessummer ved opgørelse af

fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens

§ 39 eller § 40, omregnes til kontantværdier efter de herom

fastsatte regler.

Stk. 5.

Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse

på foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis

indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller

beskatning i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993.

Stk. 6.

Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse

på andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i

lov om banker og sparekasser m.v., der fra og med indkomståret 1995

overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2a, fra

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Stk. 7.

Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse

på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med

indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c,

fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

§ 35 L. For foreninger, der fra og med

indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2.

35) Den del af det skattepligtige

beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der

hidrører fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens § 21 og

ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved beskatning efter

§ 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk

afstår bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens

afståelse af fast ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i

samme omfang som efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2.

Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C finder ikke anvendelse.

Hvis foreningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til

§ 1, stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med

2,3.

Stk. 3.

Når foreningen opløses eller

overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra

beskatning i medfør af § 3, skal et eventuelt resterende

skattepligtigt beløb efter stk. 2 medregnes til foreningens

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori opløsningen

eller overgangen sker.

§ 35 M. Værdien af aktier, der i henhold til

§ 52 k i lov om banker og sparekasser m.v. overdrages til en forening,

medregnes ikke ved opgørelse af foreningens skattepligtige

indkomst.

§ 35 N. For Københavns Fondsbørs og

Værdipapircentralen finder overgangsbestemmelserne i

fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K,

stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved overgang fra og med

indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2

c.

§ 36. For selskaber og foreninger m.v., der

omfattes af § 10, stk. 2, nr. 2 og 3, hvis indkomstår ikke

udløber ved udgangen af et kvartal, forlænges indkomståret

til udgangen af det løbende kvartal, når indkomståret

udløber i perioden 1. april - 30. december. Selskabet eller foreningen

m.v. kan dog i stedet vælge at forlænge indkomståret til

udgangen af juli eller oktober kvartal eller forkorte indkomståret til

udgangen af april eller juli kvartal. For selskaber og foreninger m.v., hvis

indkomstår udløber i perioden 1. januar - 30. marts, forkortes

indkomståret til udløb med udgangen af det foregående

kalenderår. Selskabet eller foreningen kan dog i stedet vælge at

forlænge indkomståret til udgangen af januar kvartal.

§ 37-39. (Ophævet)

§ 40. Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til

at afholde de til lovens gennemførelse nødvendige

udgifter.

§ 41. Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Lov nr. 374 af 18. maj 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 180

af 23. marts 1995, har bl.a.følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 17

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

For selskaber og foreninger, hvis indkomstår

1994 påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere, har § 1, nr.

2-27 og 29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr.

2-7, § 6, § 7, § 8, nr. 1-3, og §§ 9-16 virkning fra og

med indkomståret 1994. For selskaber og foreninger, hvis

indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, har

§ 1, nr. 2-27 og 29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1,

§ 5, nr. 2-7, § 6, § 7, § 8, nr. 1-3, og §§ 9-16

virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 3.

De tre indkomstår i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5,

skal først beregnes fra og med indkomståret 1994 henholdsvis

indkomståret 1995.

Stk. 4-13.

§ 18

Stk. 1.

For andelsbeviser eller andele i selskaber og

foreninger m.v., der ved udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis

indkomståret 1994 er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, finder

bestemmelsen fortsat anvendelse, medmindre der er tale om andelsbeviser eller

andele i en andelsforening, der fra og med indkomståret 1994

henholdsvis indkomståret 1995 omfattes af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4.

Stk. 2.

Andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger

m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753

af 15. september 1993, kan fortsat indgå i virksomhedsordningen, jf.

virksomhedsskattelovens § 1, stk. 7, og i kapitalafkastordningen,

jf. virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 7.

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder

bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for

love, der er vedtaget i folketingsåret 1997-98. For så vidt

angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

vedtagne ændringer i selskabsskatteloven henvises til tidligere

bekendtgørelser af selskabsskatteloven, senest

lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997. Bemærkninger om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer

i selskabsskatteloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have

aktuel interesse.

2) § 1, stk. 1, nr. 2 d, er indsat ved § 29, nr. 1, i lov nr. 485 af 1.

juli 1998, der trådte i kraft 3. juli 1998.

3) § 1, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.

769 af 19. september 1995 er ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 om ændring

af forskellige skattelove ophævet med virkning fra og med den 1. januar

1996, jf. § 11, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 399 af 22. maj 1996. Et

negativt beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4,

2. og 3. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 769 af 19.

september 1995, ville kunne fremføres til fradrag efter den 1. januar

1996, kan fradrages efter ligningslovens § 16 C, stk. 6, i indtil

det femte indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative

beløb er opstået. Dette gælder dog kun, i det omfang det

negative beløb udgøres af tab som omhandlet i kursgevinstlovens

§ 6, jf. § 11, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov nr. 399 af 22. maj

1996.

4) Henvisningen i § 2, stk. 1, litra b, til

afskrivningslovens § 21 er en ændret henvisning foretaget ved

§ 11, nr. 1, i lov nr. 434 af 26. juni 1998. Ændringen har

virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 16, stk. 2, i

lov nr. 434 af 26. juni 1998.

5) Henvisningen i § 2, stk. 2, til kildeskattelovens

§ 65 A, stk. 1, er en ændret henvisning foretaget ved § 1,

nr. 1, i lov nr. 888 af 3. december 1997, der er trådt i kraft den 5.

december 1997, jf. § 5, stk. 1, i nævnte lov.

6) § 2, stk. 5, 2. pkt., § 13, stk. 1, nr. 2, 2.

pkt., og § 17, stk. 2, 3. pkt., i den her anførte affattelse

har virkning fra og med den 1. januar 1998, jf. § 1, nr. 2, 4 og 5, og

§ 5, stk. 2, i lov nr. 888 af 3. december 1997.

7) I § 5, stk. 5, i lov nr. 888 af 3. december 1997

bestemmes:

»Moderselskaber som nævnt i de hidtil gældende regler i

selskabsskattelovens § 2, stk. 5, som har fået indeholdt

udbytteskat af udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med

31. december 1997, af aktier i et her i landet hjemmehørende selskab,

der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv

90/435/EØF, og som har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst to

år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge,

kan få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat. Krav om

tilbagebetaling skal fremsættes skriftligt over for Told- og

Skattestyrelsen senest den 31. december 1998. Kravet skal være ledsaget

af dokumentation for, at moderselskabet opfylder betingelserne i 1. pkt.

sammenholdt med direktiv 90/435/EØF for at modtage skattefrit

datterselskabsudbytte.«

8) Henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., §

17, stk. 1, og § 17, stk. 2, 1. pkt., til § 1, stk. 1, nr. 2 d, er indsat ved

§ 29, nr. 2-5, i lov nr. 485 af 1. juli 1998, der trådte i kraft 3.

juli 1998.

9) § 3, stk. 1, nr. 5, har fået den her nævnte

affattelse med § 1, nr. 3, i lov nr. 888 af 3. december 1997, der

trådte i kraft den 5. december 1997.

10) I § 5, stk. 3, og § 5 A, stk. 2, er

henvisninger til de kommunale skattemyndigheder ændret til de statslige

told- og skattemyndigheder i forbindelse med statens overtagelse af

selskabsligningen, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1106 af 29. december 1997.

Ændringerne er trådt i kraft pr. 1. juli 1998, jf. § 9,

stk. 2, i lov nr. 1106 af 29. december 1997.

11) § 7 A, stk. 2, i den her anførte affattelse har

virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 11, nr. 2, og § 16,

stk. 2, i lov nr. 434 af 26. juni 1998.

12) § 11 er indsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 432 af 26. juni 1998

og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999

eller senere, jf. § 4, stk. 3, i førnævnte lov.

13) De tidligere § 12, stk. 1 og 2, er ophævet ved § 2,

nr. 2, i lov nr. 432 af 26. juni 1998 med virkning fra og med den 28. juni

1998, jf. § 4, stk. 2, i førnævnte lov.

14) § 13, stk. 2, i den her anførte affattelse har

virkning fra og med indkomståret 1998, jf. § 1, nr. 1, og § 3,

stk. 1, i lov nr. 420 af 26. juni 1998. Ubenyttede underskud, der

før indkomståret 1998 er opstået i forsikringsselskaber

omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 13, stk. 2, kan ikke fradrages i overskud hos selskaber, der er

sambeskattet med det pågældende forsikringsselskab, jf. § 3,

stk. 4, i lov nr. 420 af 26. juni 1998.

15) I § 5, stk. 6, i lov nr. 888 af 3. december 1997

bestemmes:

»Moderselskaber som nævnt i de hidtil gældende regler i

selskabsskattelovens § 13, stk. 3, og § 17, stk. 2, kan

få genoptaget skatteansættelsen for indkomstår, hvori

indgår udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med

31. december 1997, af aktier i et datterselskab, hvori moderselskabet har

ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode

på mindst to år, inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at såvel

moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF. Anmodning om

genoptagelse skal fremsættes over for den kommunale skattemyndighed

senest den 31. december 1998. Anmodningen skal være ledsaget af

dokumentation for, at moderselskabet opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.

sammenholdt med direktiv 90/435/EØF for at modtage skattefrit

datterselskabsudbytte.«

16) § 13, stk. 11-13, er indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 420

af 26. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1998, jf.

§ 3, stk. 1, i lov nr. 420 af 26. juni 1998.

17) Ved opgørelsen af fortjenesten som nævnt i § 13,

stk. 11, 3. pkt., medregnes alene den del af den skattepligtige

fortjeneste, der overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1.

januar 1998, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 420 af 26. juni 1998.

18) Ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt

i § 13, stk. 13, 1. pkt., indgår aktier og fast ejendom, som

ejes ved begyndelsen af indkomståret 1998, med handelsværdien

på dette tidspunkt, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 420 af 26.

juni 1998.

19) Henvisningen i § 13 B, stk. 1, 1. pkt., til

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 8,

er en ændret henvisning foretaget ved § 5, nr. 1, i lov nr. 430 af

26. juni 1998. Ændringen har virkning fra og med indkomståret

2000, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af 26. juni 1998. For

selskaber, der anvender reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med

indkomståret 1999, har ændringen dog virkning fra og med

indkomståret 1999, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 430 af 26. juni

1998.

20) I § 10 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 er fastsat

følgende:

»I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af

selskabsskatteloven og fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages

følgende ændring:

I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet

indkomstår end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at

anvende det i selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs

§ 1, nævnte opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994,

vælge at opgøre de forsikringsmæssige reserver for egen

regning bortset fra bonushensættelser og

sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der

træder i stedet for kalenderåret 1994.««

Lovens § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.

21) § 14, stk. 6, 1. pkt., der erstatter de tidligere 1. og

2. pkt., er indsat ved § 11, nr. 3, i lov nr. 434 af 26. juni 1998.

Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1999, jf.

§ 16, stk. 2, i lov nr. 434 af 26. juni 1998.

22) Udlandslempelsen, som affattet i § 17, stk. 2, i

lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, er ophævet ved

lov nr. 486 af 30. juni 1993. Loven har virkning fra og med

indkomståret 1994, jf. lovens § 3, stk. 2. I lovens § 4

bestemmes:

»Stk. 1.

Godtgør et af de i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte

selskaber og foreninger m.v., at en vis del af dets skattepligtige indkomst

hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede

indkomstskat med henholdsvis 6/7 for indkomståret 1994, 5/7 for

indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for

indkomståret 1997, 2/7 for indkomståret 1998 og 1/7 for

indkomståret 1999 af halvdelen af det skattebeløb, der

forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved

opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der

hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved

nævnte virksomhed indtjente nettoindægt. Hvor det er forbundet

med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af

den skattepligtige indkomst der hidrører fra virksomhed i udlandet,

kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på

andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter

hidrørende fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1 finder

tilsvarende anvendelse på de af fondsbeskatningsloven omfattede fonde

og foreninger.«

23) I § 23 er »og DSB« indsat ved § 29, nr. 6, i lov nr. 485 af 1. juli

1998, der trådte i kraft 3. juli 1998.

24) § 24 er ophævet med virkning fra og med den 1. juli

1998, jf. § 3, nr. 3, og § 9, stk. 2, i lov nr. 1106 af 29.

december 1997.

25) Med lov nr. 277 af 13. maj 1998 er en række rentesatser i

selskabsskatteloven ændret. Den nye rentesats i § 29 A,

stk. 5, § 29 B, stk. 5, 10. pkt., og § 30, stk. 4

(tidl. stk. 3), har virkning for renter, der påløber fra og

med den 1. november 1998, jf. § 2, nr. 1, 3 og 9, og § 10, stk. 6,

i lov nr. 277 af 13. maj 1998. Godtgørelsessatsen i § 29 B,

stk. 5, 3. og 4. pkt., har virkning for restskat, overskydende skat og

foreløbig kulbrinteskat vedrørende indkomståret 1998 og

efterfølgende indkomstår, jf. § 2, nr. 2, og § 10,

stk. 2, i lov nr. 277 af 13. maj 1998. Tillægssatsen i § 29

B, stk. 6, har virkning for acontoskattebetalinger vedrørende

indkomståret 1999 og senere indkomstår, jf. § 2, nr. 4, og

§ 10, stk. 7, i lov nr. 277 af 13. maj 1998.

26) Den her anførte affattelse af § 29 B, stk. 8, og

§ 30, stk. 1, 2.pkt., følger af § 2, nr. 5 og 6, i lov nr.

277 af 13. maj 1998, der trådte i kraft 15. maj 1998, jf. § 10, stk. 1,

i nævnte lov.

27) Ved § 2, nr. 7, i lov nr. 277 af 13. maj 1998 er der indsat et nyt

stk. 2 i § 30. De tidligere stk. 2-6 er herefter

stk. 3-7.

28) § 30, stk. 2, er indsat ved § 2, nr. 7, i lov nr. 277 af

13. maj 1998 og har virkning for restskat, overskydende skat og

foreløbig kulbrinteskat vedrørende indkomståret 1998 og

efterfølgende indkomstår, jf. § 10, stk. 2, i lov nr.

277 af 13. maj 1998.

29) § 30, stk. 4, 5 og 6, i den her anførte affattelse

har virkning for restskat, overskydende skat og foreløbig

kulbrinteskat vedrørende indkomståret 1998 og

efterfølgende indkomstår, jf. § 2, nr. 10-12, og § 10,

stk. 2, i lov nr. 277 af 13. maj 1998. Rentesatsen i § 30,

stk. 5, har dog virkning for renter, der påløber fra og med

den 1. november 1998, jf. § 10, stk. 3, i lov nr. 277 af 13. maj

1998.

30) § 30, stk. 6, 1. pkt., og § 30 A, stk. 1 og 2,

i den her anførte affattelse har virkning fra og med

indkomståret 1998, jf. § 2 i lov nr. 891 af 3. december 1997 samt

§ 2, nr. 12 og 14, og § 10, stk. 2, i lov nr. 277 af 13. maj 1998.

31) §§ 30 B og 30 C er indsat ved § 2, nr. 15, i lov nr. 277 af

13. maj 1998 og har virkning for ansættelsesændringer, der

foretages den 26. marts 1998 eller senere. § 30 B har dog ikke virkning

i de tilfælde, hvor den skattepligtige har betalt erstatning inden den

26. marts 1998, jf. § 10, stk. 5, i lov nr. 277 af 13. maj

1998.

32) § 31, stk. 4, nr. 4, er indsat ved § 29, nr. 7, i lov nr. 485 af 1.

juli 1998, der trådte i kraft 3. juli 1998. De tidligere nr. 4-7 er

herefter nr. 5-8.

33) § 32, stk. 1, 3. pkt., og § 32, stk. 2, er

indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (International

sambeskatning m.v.) med virkning fra og med indkomståret 1996. Er

indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har

loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997. For

selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte betingelserne i

selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32, stk. 1

og 2, som ændret henholdsvis indsat ved den nævnte lov,

først virkning fra og med indkomståret 1998. Var

indkomståret 1995 for et selskab eller en forening påbegyndt

før den 2. november 1994, har bestemmelserne i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved den

nævnte lov, dog først virkning fra og med indkomståret

1999. Henvisningen i § 32, stk. 1, 3. pkt., til kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, er en ændret henvisning foretaget ved § 9,

nr. 4, i lov nr. 440 af 10. juni 1997. Ændringen har virkning fra og

med indkomståret 1998, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10.

juni 1997.

34) Henvisningen i § 33 A, stk. 2, 1. pkt., til

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, er en ændret

henvisning foretaget ved § 17, nr. 3, i lov nr. 1219 af 27. december

1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.).

Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1997, jf.

§ 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996. Henvisningen i § 33 A,

stk. 2, 2. pkt., til kursgevinstlovens § 4, stk. 2, er en

ændret henvisning foretaget ved § 9, nr. 5, i lov nr. 440 af 10.

juni 1997. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1998,

jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.

35) Henvisningerne i §§ 35 C, 35 F, 35 K og 35 L til

afskrivningsloven er ændrede henvisninger foretaget ved § 11 i lov nr.

434 af 26. juni 1998. Det samme gælder henvisningen i § 35 L, stk. 2,

til ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C. Ændringerne har

virkning fra og med indkomståret 1999, jf. nævnte lovs § 16, stk.

2.

Skatteministeriet, den 7. oktober

1998

Ole Stavad

/K.-H. Ludolph

Lignende dokumenter