Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 2.731 afgørelser
Retsinformation 1.431, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1
- § 1 1.520
- § 2 821
- § 31 504
- § 3 337
- § 13 307
- § 31 c 196
- § 8 190
- § 31 a 174
- § 5 126
- § 12 106
- § 2 c 97
- § 32 91
- § 31 d 76
- § 2 d 58
- § 17 56
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig Retsinformation · 18. november 2026
- Hjemmekontor i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst vedrørende deltagelse i [kapitalfond1] L.P. med 1.379 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at SKAT var berettiget til at anvende Panama Papers i afgørelsesgrundlaget, og skatteansættelserne over for appellanterne kunne ikke anses for at være ugyldige som følge af eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10 Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 pålagt selskabet indeholdelsespligt og hæftelse for udbyttekildeskat i forbindelse med udlodninger til… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Rentefiksering af lån til moderselskab Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven)1)
Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
814 af 26. oktober 1997, med de ændringer, der følger af
§ 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 891 af 3.
december 1997, § 3 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, § 2 i lov
nr. 277 af 13. maj 1998, § 1 i lov nr. 420 af 26. juni 1998, § 5 i lov
nr. 430 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 432 af 26. juni 1998, § 11
i lov nr. 434 af 26. juni 1998 og § 29 i lov nr. 485 af 1. juli 1998.
Afsnit I
Skattepligten
§ 1.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i
landet hjemmehørende:
1) indregistrerede aktieselskaber,
2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter
personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i
forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital,
2 a) sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter
kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. og foreninger oprettet i
henhold til § 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.,
2 b) Post Danmark,
2 c) Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og
Garantifonden for Danske Optioner og Futures,
2 d)2) DSB,
3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis
formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles
erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens
Læs alt
virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende
måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt
eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede
omsætning, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt
medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som
grundlag for udlodning til disse,
3 a) brugsforeninger, hvis formål er at fremme medlemmernes
fælles interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som
aftagere, hvis leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller
medlemsforeningernes medlemmers private forbrug, og som - bortset fra normal
forrentning af en indbetalt medlemskapital - ved udlodninger til medlemmer,
eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer,
anvender den stedfundne omsætning med de pågældende
medlemmer som grundlag for udlodning til disse, eller som ved
opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for
brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser
efter tilladelse fra Ligningsrådet, og som ikke er omfattet af nr.
3,
4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles
erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens
virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende
måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,
5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21
i lov om forsikringsvirksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening
udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet
bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet
af nr. 6, samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved
ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har
overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i fusionsskatteloven,
og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2, eller fondsbeskatningsloven,
5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,
5 b) institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er
omfattet af nr. 1, fonde og foreninger som nævnt i realkreditlovens
§ 69, stk. 1 og 2, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks
Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond,
6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende
institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er
omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt
ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af medlemskredsen for de i
stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal koncernforbundne
selskaber anses som ét medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der
foreligger koncernforbundne selskaber, sker i overensstemmelse med
bestemmelserne i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Hvis et af
medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening omfattet af stk. 1,
nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af
medlemskredsen.
Stk. 3.
Den i stk. 1, nr. 3, nævnte
begrænsning, hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt
må udgøre 25 pct. af den samlede omsætning, anses for
væsentligt overskredet, såfremt omsætningen med
ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede
omsætning. Overskridelsen anses for at være af længere
varighed, såfremt omsætningen med ikkemedlemmer i hvert af tre
på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25 pct.
Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre
end 25 pct. af den samlede omsætning, omfattes foreningen først
af stk. 1, nr. 3, når dette har været tilfældet i
hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved
opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer anvendes den opdeling af omsætningen, der foretages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. §§ 15-16 A.
Stk. 4.
3) Som indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede
foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller
anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning
eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt
en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som
ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf
flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for
foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og
understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere
ansatte funktionærer og arbejdere eller deres
pårørende.
Stk. 5.
Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte
foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som
indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 6.
Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1,
nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har
sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller
foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er
omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats
skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den
pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe
dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den
pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne
indkomst med et større beløb end det beløb, der er
betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.
§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov
påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i
§ 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt
de
a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog
stk. 6. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller
fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke
er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.
Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et
fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere
fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse
af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,
b)4) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller
indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet
beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven
eller afskrivningslovens § 21,
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B,
d) (ophævet)
e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af
kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til
A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,
f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden
lignende medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en
betingelse, at en person, der er eller har været skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen
af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den
udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft
direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i
den virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen
heraf henses, når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer
eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller
har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.
Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses
til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i
virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder
tilsvarende anvendelse,
g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet,
jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.
Stk. 2.
5) Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de
dér nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den
skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A,
stk. 1. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er
endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte
skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt
opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne
indeholdelse af royaltyskat.
Stk. 3.
De herværende befuldmægtigede for de i
stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og
foreninger m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i
Grønland eller på Færøerne.
Stk. 5.
6)7) Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra c, omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er
hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske
Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er
hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det
udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er endvidere en
betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af
begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv
90/435/EØF.
Stk. 6.
Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem
en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som
ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast
driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås
repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via
telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange) el.lign. Det
er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller et hermed
koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3,
eller en person eller en hermed nærtstående, der kontrollerer
fuldmagtsgiveren eller et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens
§ 16 H, stk. 1, 3.-5. pkt., eller en fond eller trust stiftet af et
af disse selskaber, personer eller nærtstående i Danmark
udøver ehvervsvirksomhed, der står i forbindelse med
repræsentantens salg.
§ 3. Undtaget fra skattepligten er:
1)8) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1,
stk. 1, nr. 2 b og 2 d.
2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.
3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i
tilslutning til disse eller til folkekirken.
4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik,
samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når
adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden
for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt
havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning
af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets
formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne,
sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller
elektricitet.
5)9) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte
rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og
offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker under
offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så
vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan
anvendes til den pågældende institutions formål.
6) Landsbyggefonden samt boligorganisationer, der er godkendt af
kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed, for så
vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel
indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse
udelukkende kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af
boligministeren godkendt formål.
7) Danmarks Nationalbank.
8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.
9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med
firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre
pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt
skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse
herom.
10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9.
maj 1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov
nr. 80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt
ved de pågældende foreningers almindelige
vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,
udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden
virksomhed.
11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis
vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i
vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal
forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til
saneringsformål.
12) (Ophævet).
13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,
2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger
alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der
er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om
arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge
vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de
formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte
regler.
15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte
byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,
såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne -
bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende
kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at
forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og
boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og
boligforbedring.
16) TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder,
TV 2-fonden samt det i § 31 i lov om radio og fjernsynsvirksomhed
nævnte aktieselskab.
17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden
for Østlandene og Investeringsfonden for Vækstmarkeder.
18) (Ophævet).
Stk. 2.
De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte
foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til
fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan
anses for almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig
indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst
for medgået til de almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål, forinden nogen del af den
skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.
Stk. 3.
Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til
sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål, sidestilles i
henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er
effektivt udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er
forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for
foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end
de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct.
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst
været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for
det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.
Stk. 4.
Når omstændighederne taler derfor, kan
skatteministeren helt eller delvis eftergive skat, der er pålignet de i
§ 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. Dette gælder,
uanset om de pågældende foreninger m.v. efter deres
vedtægter har almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige formål.
Stk. 5.
De i stk. 2-4 givne regler finder tillige
anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie-
eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende
eller på anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et
indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal herved betragtes
som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie-
eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller
andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som
ejer aktie- eller andelskapitalen.
Stk. 6.
Reglerne i stk. 1 om undtagelse fra skattepligten
finder ikke anvendelse på skattepligt efter § 2, stk. 1,
litra c).
Stk. 7.
Når særlige omstændigheder taler
derfor, kan skatteministeren tillade, at et foretagende af den i stk. 1,
nr. 4, omhandlede art undtages fra skattepligten, uanset at den i
bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets
indtægter ikke er optaget i dets vedtægter.
Afsnit II
Indkomstskattepligtens indtræden og ophør
§ 4.
Skattepligten for her i landet hjemmehørende
selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra skattepligt efter
§ 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen.
Stk. 2.
Skatteansættelsen finder første gang sted
for det indkomstår, jf. § 10, som den første
indkomstperiode udgør eller træder i stedet for uden hensyn til
dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op
til 18 måneder.
Stk. 3.
For selskaber og foreninger m.v., der er stiftet
før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her
i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor
selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.
§ 4 A. Hvis et selskab eller en forening m.v.
bliver fuldt skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes
her til landet, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i
forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på
tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet
på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til
den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil
tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på
tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til
handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne
værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses
for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst
udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger
efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab
efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til
anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende
til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der
afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den
nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg
af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet
kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på
afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af
§ 2.
Stk. 5.
Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på
selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter § 2, og
som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1
eller fondsbeskatningslovens § 1.
§ 5. Når her i landet hjemmehørende
selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten
indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3
fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil
tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.
Stk. 2.
Udløber det sædvanlige indkomstår
for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt
indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk. 1
sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden
vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste
indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil
opløsning finder sted.
Stk. 3.
10) Likvidator eller ledelsen, såfremt
en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter
opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf.
stk. 1, indsende en anmeldelse til de statslige told- og
skattemyndigheder med opgørelse af indkomsten for det afsluttende
indkomstår. Når et anpartsselskab søges opløst
efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal ledelsen inden 1 måned
efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en
anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med opgørelse
af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen
for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det
nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens
§ 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist til
udløbet af fristen for anmeldelsen. Skatteministeren kan efter
anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis
særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de
ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af skatteministeren,
medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved
rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse
kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis
størrelse fastsættes af skatteministeren. Bøderne
tilfalder statskassen.
Stk. 4.
Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med
ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og
passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på
tidspunktet for overgangen.
Stk. 5.
Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører
med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde
flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis
et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,
Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
For skattepligtige foreninger m.v. som nævnt i
§ 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse,
når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive
erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 7.
Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører
med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde
flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis
et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,
Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som
ikke efter ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning, for
afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes
til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Den skattepligtige
fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet efter
ligningslovens § 33 D, stk. 5.
§ 5 A. Indtræder der en sådan
ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre
regler i § 1, fortsætter skattepligten efter de hidtil
gældende regler indtil tidspunktet for overgangen. Ved overgang til
beskatning efter § § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 4, anses overgangen for sket ved udgangen af det
indkomstår, hvori overgangen sker. § 5, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
10)Ved en ændring som nævnt i
stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter ændringen
indsende en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med
opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Reglerne
i § 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
En overgang som nævnt i stk. 1 sidestilles
med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver
og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på
tidspunktet for overgangen.
§ 5 B. Indtræder der en sådan
ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår fra
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre
regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får
overgangen først virkning for selskabets eller foreningens m.v.
skattepligt fra udløbet af det pågældende
indkomstår.
Stk. 2.
Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder
reglerne i § 35 K samt fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Ved en overgang som nævnt i stk. 1 skal der
ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller
foreningen m.v. under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller
en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som
handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved
overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt
selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre
regler i § 1, opgøres beløbet som differencen mellem
handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved
overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra
handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital.
Beløbet skal angives ved selvangivelsen for overgangsåret.
Stk. 4.
Det efter stk. 3 opgjorte beløb er
skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v. Beskatningen
indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen
efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens
§ 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det
kalenderår, hvori selskabet eller foreningen m.v endeligt
opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser.
Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen, anses i første
række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte
beløb.
Stk. 5.
Ved selvangivelsen skal selskabet eller foreningen
m.v. give oplysning om den del af det efter stk. 3 opgjorte
beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.
Stk. 6.
Ved en senere overgang som nævnt i § 5 A
ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb.
Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog
på ny, såfremt der senere sker en overgang som nævnt i
stk. 1, en fusion som nævnt i fusionsskattelovens § 12,
stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i fusionsskattelovens
§ 14 e.
Stk. 7.
Det påhviler bestyrelsen for foreninger, der
beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med indgivelsen af
selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er
sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om
formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen
skal oplyse, såfremt foreningens omsætning med ikkemedlemmer
udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning.
Stk. 8.
Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse, i
det omfang en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager
udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger
foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående
indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger
end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og 3.
pkt., finde anvendelse for denne del.
Stk. 9.
Det påhviler bestyrelsen for en forening, der
beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af
selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet
af stk. 4 eller stk. 8.
§ 5 C. Hvis der uden for de tilfælde, der er
nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring
for et selskab eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter
andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end
hidtil, finder bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Formuegoder, der er i behold hos selskabet eller
foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet
på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil
de oprindelig var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt
nedskrivninger på varelager og landbrugets besætninger af husdyr,
som er foretaget før ændringen, kan ikke ændres med
virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for
efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til
investeringsfonds, der henstår ubenyttet ved ændringen, anses for
sket i de indkomstår, hvori de oprindelig er foretaget.
§ 6. For selskaber og foreninger m.v., der har
hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra
a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet,
indtræder skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af
den virksomhed, der begrunder skattepligten. Skatteansættelsen finder
første gang sted for det indkomstår, som den første
indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn til
dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op
til 18 måneder.
§ 7. Når udenlandske selskaber og foreninger
m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2,
stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i
landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig
virksomhed her i landet, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet
for opløsningen eller ophøret. Reglerne i § 5, stk. 2
og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 7 A. Virksomhed her i landet anses først
for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner,
driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.
Stk. 2.
11) Overfører en skattepligtig
varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver
som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har
været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i
udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum
betragtes værdien i handel og vandel på
overførelsestidspunktet.
Afsnit III
Den skattepligtige indkomst
§ 8.
Den skattepligtige indkomst opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres
indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og
foreninger m.v.
Stk. 2.
For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte
andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-16 A.
§ 9. De i § 1, stk. 1, nr. 6, og
§ 2, stk. 1, litra a, b og f, nævnte selskaber og foreninger
m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun
fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis
indtægter er skattepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet
af § 1, stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der
vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan
beskatte.
Stk. 2.
De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a,
skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der
ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er en
betingelse herfor, at medlemmerne ikke er skattefri af dividenden m.v. i
henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4. Det er endvidere en
betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt fastsat af brugsforeningen
senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår.
Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan
det beløb, hvormed dividenden for det pågældende
regnskabsår er forhøjet, ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.
Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved
indkomstopgørelsen for senere indkomstår.
Stk. 3.
De i stk. 2 omhandlede begrænsninger i
adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke rabatydelser.
§ 10. Den skattepligtige indkomst opgøres
på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er
kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er
indkomståret denne del. Selskabet eller foreningen m.v. kan vælge
et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår).
Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end
kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de
regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår
kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det
kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i
stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1.
april i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår
træder i stedet for.
Stk. 2.
Indkomståret skal udløbe ved udgangen af
et kvartal for
1) selskaber og foreninger m.v., der stiftes eller anmeldes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1. juli 1994 eller senere,
2) selskaber og foreninger m.v., der den 1. juli 1994 eller senere
omlægger indkomståret, eller
3) selskaber og foreninger m.v., der den 1. juli 1994 eller senere
overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have
erhvervsmæssig aktivitet. Dette gælder dog først fra og
med det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori
selskabet overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at
have erhvervsmæssig aktivitet.
Stk. 3.
Ligningsrådet kan tillade, at indkomståret
ikke skal udløbe ved udgangen af et kvartal, når det efter
rådets skøn må anses som godtgjort, at særlige
forhold for selskabet eller foreningen m.v. tilsiger dette.
Stk. 4.
Et tidligere benyttet indkomstår kan ikke ved
senere skatteansættelser fraviges uden tilladelse fra
Ligningsrådet.
Stk. 5.
Såfremt en person, et selskab, en forening m.v.
eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af
aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse
udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en
forening m.v., kan Ligningsrådet, såfremt der med denne
indflydelse er forbundet en væsentlig interesse i dette selskabs eller
denne forenings driftsresultat, kræve, at selskabet eller foreningen
m.v. omlægger sit indkomstår, således at det bliver
sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer, selskaber eller
foreninger m.v. For selskaber som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan
Ligningsrådet bestemme, at indkomståret for selskabet eller
foreningen m.v. udløber ved udgangen af et kvartal.
Stk. 6.
Fremkommer der ved omlægning af indkomstår
en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder,
foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den
benyttede indkomstperiode.
§ 11.12) Hvis et selskab eller en
forening
1) er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b,
2) har gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer som
nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 (kontrolleret
gæld) og
selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold
til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret
overstiger forholdet 4:1,
kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af
den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Kurstab kan dog fradrages i
kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår.
Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed
koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for,
anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det
omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering
kan opnås mellem uafhængige parter.
Stk. 2.
Som gæld anses gæld i henhold til
fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.
Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets
udløb.
Stk. 3.
Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets
udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med
fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af den
udenlandske ejerkreds medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i
mindst 2 år.
Stk. 4.
Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet
anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra
danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede
opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse.
§ 12.13) For udenlandske
forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet,
fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede
indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter
forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets
samlede brutto-præmieindtægt falder på
brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold
gør sig gældende, kan skatteministeren efter indstilling fra
Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde
anvendt.
§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller
ved udvidelse af sin aktiekapital.
2)6)8) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d,
og 3 a-5 og 5b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier
eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for
så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder
dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25
pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab,
datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et
år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte
selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så
vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det
udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og
faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet
ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for
indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår
at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier
eller andele.
Stk. 2.
14) Forsikringsselskaber kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
stk. 11-13 fradrage beløb, der hensættes til dækning
af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser,
udjævningshensættelser og
bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag
for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne
vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13B,
stk. 2.
Stk. 3.
15) Reglerne i stk. 1, nr. 2, 1. og 2.
pkt., anvendes også på udbytte fra selskaber, der er
hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab
m.v. - moderselskabet - godtgør, at udbyttet hidrører fra et
eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende
selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad
afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for
opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til moderselskabet fra et
selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, kan der ikke
indrømmes skattefritagelse for denne del.
Stk. 4.
Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5a, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når
aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 5.
Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på
udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,
og som ikke er omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun,
såfremt det udbyttemodtagende selskab godtgør, at udbyttet
hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det
modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i
væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3, 2. og 3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes
kun for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i
udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at
udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund
for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler,
der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.
Stk. 7.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det
omfang, der fremgår af stk. 8 og 9. Skattefriheden gælder
dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 3.
Stk. 8.
Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 7
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,
stk. 2-6.
Stk. 9.
Uanset stk. 8 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 7 dog ikke overstige foreningens positive
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de
pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede
nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt
§ 6.
Stk. 10.
Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen
mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.
stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan
dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.
2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i
investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 11.
16)17) Udbytter og aktie- og
ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til
et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter
udbytter omfattet af § 17, stk. 2, eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for
medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.
pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før
disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og
avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede
datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets,
opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det
indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres
summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den
skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et forsikringsselskab er
sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en
samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem
forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte
forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer.
Stk. 12.
16) Hvis summen af udbytter og avancer som
opgjort efter stk. 11 er negativ, fragår beløbet ved
opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for
efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,
hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1.
pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende
indkomstår.
Stk. 13.
16)18) Aktie- og ejendomsavancer, som
medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter
stk. 2, 1. pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 11
nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets
begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af
indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og
afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som
nævnt i 1. pkt.
§ 13 A. Institutter godkendt i henhold til
realkreditloven samt Dansk Landbrugs Realkreditfond skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne
låntagernes bidrag til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23
g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om
realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5.
november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som
ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet m.v. skal heller
ikke medregne afkastet af fondens midler.
§ 13 B.19) Pengeinstitutter skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af
værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 8,
eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30A
overføres fra indlånskonti til udligning af negativt
puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af
puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.
Stk. 2.
Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst ikke medregne præmier eller afkast af
værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse
III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved
udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.
Stk. 3.
Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut eller i
investeringsfonde i et livsforsikringsselskab, der overføres til
dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved
opgørelsen af pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets
skattepligtige indkomst.
§ 13 C. 20)
Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er foretaget i indkomstårene
1959-89 med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og
som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt, medregnes ved
opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst efter
reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er
nedbragt i forhold til de forsikringsmæssige hensættelser for
egen regning, bortset fra bonusudjævningshensættelser, pr. 31.
december 1994, medregnes 10 procent af sikkerhedsfondshenlæggelsen pr.
31. december 1994 ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst
for det pågældende indkomstår. Nedbringes
sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved
overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb ved opgørelsen af
selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved
indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved
opgørelsen af sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det
pågældende eller senere indkomstår skal medregnes ved
indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.
Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved
indkomstopgørelsen i medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori selskabet ophører med at drive forsikringsvirksomhed.
Stk. 2.
Ved overdragelse af forsikringer, som den 31. december
1994 var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som ikke er
blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et skadesforsikringsselskab til
et livsforsikringsselskab, finder stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse
på en samtidig overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser til
livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond. Dette gælder dog højst
overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den del af
skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31.
december 1994, der svarer til forholdet mellem de overførte
forsikringer og alle forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31.
december 1994. Ved overdragelse til et livsforsikringsselskab er det
endvidere en betingelse, at det modtagende livsforsikringsselskabs
sikkerhedsfondshenlæggelser og hensættelser som nævnt i
stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til de
overførte forsikringer svarende henlæggelser og
hensættelser. Ved anvendelse af stk. 1 på det modtagende
selskab betragtes de forøgede henlæggelser til sikkerhedsfond
som ubeskattede henlæggelser.
Stk. 3.
Såfremt der i forbindelse med en overdragelse af
de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig overdragelse
af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages skattefrit
efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den ikke
overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for
det indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.
§ 14. For de i § 1, stk. 1, nr. 3,
nævnte andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en
procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang.
Opgørelsen af indkomsten foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og
16 A. Er formuen negativ, ansættes indkomsten til 0.
Stk. 2.
Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag
af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra
goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede
rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af
offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan
overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den
del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling
udloddes for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses
der fra andele i andre andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 3.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens
aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen,
jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4.
Varer, der omfatttes af lov om skattemæssig
opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der
omfattes af lov om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort efter reglerne i
disse love.
Stk. 5.
Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets
udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er
taget hensyn til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter
mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et
nedslag i ejendomsværdien på 40 pct. af den af
vurderingsmyndighederne til skov henførte del af
ejendomsværdien.
Stk. 6.
21) Driftsmidler og skibe omfattet af
afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til
den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang,
jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2, efter fradrag af årets
afskrivninger. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af
formuen.
Stk. 7.
Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt
aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt
forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af
handelværdien.
Stk. 8.
I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere
eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende
nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og
§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.
§ 15. Andelsforeninger, der driver virksomhed som
indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at
indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere
tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter
reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så
stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens
omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af
den resterende del af formuen.
Stk. 3.
Omsætning med medlemmer udgør
andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af
medlemmets bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers
medlemmers bedrift. Omsætning med medlemmer udgør endvidere salg
til medlemmer af færdigvarer og hjælpestoffer til anvendelse i
produktionen.
Stk. 4.
Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende
driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med
indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i
§ 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes
ved opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis
medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede
omsætning.
§ 16. Andelsforeninger, der driver virksomhed som
produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til
formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes
produkter eller tjenesteydelser, skal opgøre indkomsten efter reglerne
i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så
stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens
omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af
den resterende del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer
ikke 3 pct. af den samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til
4 pct. af formuen.
Stk. 3.
Omsætning med medlemmer udgør
andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos
medlemmer, som er produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers
medlemmer, samt opkøb af færdigvarer og hjælpestoffer hos
ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.
Stk. 4.
Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende
driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller med produktions-
og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A,
stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved
opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis
medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede
omsætning.
§ 16 A. Såfremt der er tale om en
andelsforening, der både driver virksomhed som indkøbsforening,
jf. § 15, og produktions- og salgsforening, jf. § 16, skal
foreningen foretage en opdeling af virksomheden i henholdsvis en
indkøbsforeningsfunktion og en produktions- og salgsforeningsfunktion.
Fordelingen af omsætningen skal foretages særskilt for de to
funktioner efter reglerne i § 15, stk. 3, og § 16,
stk. 3. Afgørelsen af, om omsætning med ikkemedlemmer
overskrider 25 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 3, foretages på
grundlag af et vægtet gennemsnit af de to opgørelser.
Omsætning med ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den
største omsætning, må dog ikke væsentligt eller
længerevarende overskride 25 pct.
Stk. 2.
Indkøbsforeningsfunktionens omsætning med
andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som
indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i
andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal
hverken medregnes ved opgørelsenaf indkøbsforeningsfunktionens
omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved
opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og
salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der
udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med
produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i
stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved
opgørelsen af produktions- og salgsforeningsfunktionens
omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved
opgørelsen af den samlede omsætning.
Stk. 3.
Såfremt andelsforeningens formue kan
opgøres som hørende til henholdsvis
indkøbsforeningsfunktionen og produktions- og
salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages
særskilt på grundlag af de to formueopgørelser efter
reglerne i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2.
Indkomstopgørelsen kan dog altid foretages på grundlag af den
samlede formue og et vægtet gennemsnit af de to opgørelser efter
stk. 1, 1. og 2. pkt.
Afsnit IV
Beregning af indkomstskat
§ 17.
8) Indkomstskatten for de i § 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger
m.v. udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
6)8)15)22) Såfremt der i den
skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, og
3a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte
fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet,
og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2,
eller stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs -
moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det
modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske
nedsættelse med et større beløb end det, som det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af
indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en
betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25
pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
Stk. 3.
Såfremt der i den skattepligtige indkomst
indgår udbytte fra selskaber, der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13,
stk. 4 eller 5 eller af stk. 2, kan skatteministeren eller den, der
bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende
selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større
beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det
udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der
ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende
selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,
overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i
skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab,
såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet
her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.
Stk. 4.
Såfremt der med den fremmede stat, med
Grønland eller med Færøerne er indgået en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved
opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 3,
kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat,
Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et
ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 5.
Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse
på udbytter vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2a.
Stk. 6.
For de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte
gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig
virksomhed, jf. § 1, stk. 5 og 6, i sin helhed ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede
indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 1 mio. kr.
§ 17 A. (Ophævet)
§ 17 B. (Ophævet)
§ 18. (Ophævet)
§ 19. Indkomstskatten for de i § 1,
stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af
den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Skattepligtige beløb efter § 5 B,
stk. 4, beskattes med 50 pct.
§ 20. (Ophævet)
§ 21. Indkomstskatten for de i § 2,
stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og
foreninger udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.
§ 22. Inden skatten beregnes efter
foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter
til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.
§ 23. Af den efter reglerne i denne lov udredede
indkomstskat med tillæg af 113/4 pct. og
eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling af restskat eller
indkomstskat tilfalder 3/25 den eller de kommuner, hvori selskabet eller
foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal
indkomstskat.
Stk. 2.
23) Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke
anvendelse for Post Danmark og DSB og eventuelle hermed sambeskattede
datterselskaber.
Afsnit V
Bestemmelser om ligning og opkrævning
§ 24.
24) (Ophævet)
§ 25. Skatteministeren fastsætter regler om
tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og
foreninger m.v.
§ 26-29. (Ophævet).
§ 29 A. Selskaber og foreninger m.v. skal betale
indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af
indkomståret, jf. dog § 30 A. Beløb, der indbetales i
løbet af indkomståret, benævnes acontoskat. Hvor selskabet
eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end
kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et
givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for.
Stk. 2.
Selskaber og foreninger m.v. skal i acontoskat betale
50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs indkomstskat.
Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær
acontoskat betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret
og opkræves af Told- og Skattestyrelsen. Ved opkrævning af
ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der er delelige med
1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr.,
opkræves den dog ikke.
Stk. 3.
Der beregnes ikke ordinær acontoskat for et
datterselskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse
var sambeskattet med et moderselskab m.v. For et sådant datterselskab
m.v. finder stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af
skattepligt tilsvarende anvendelse ved ophævelse af sambeskatning.
Stk. 4.
Selskaber og foreninger m.v., som har været
skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de
pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20.
marts og den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende
indkomstår skal selskabet eller foreningen m.v. betale acontoskat efter
stk. 2. Indtil der foreligger skatteansættelser for de seneste tre
indkomstår, beregnes den ordinære acontoskat som 50 pct. af
gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs indkomstskatter.
Stk. 5.
25) Ordinær acontoskat forfalder til
betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i
indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i
forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det
med 0,6 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Forrentningen tilfalder statskassen.
Stk. 6.
Selskaber og foreninger m.v. kan frivilligt betale
yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat skal ske senest
henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.
§ 29 B. Beregning af selskabets eller foreningens
m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret
foretages efter stk. 2-8.
Stk. 2.
For sambeskattede selskaber m.v. beregnes den samlede
indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos
moderselskabet m.v., jf. § 31.
Stk. 3.
Selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat for
indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og §§ 19-21
nævnte procentdele af den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte
overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af
eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter
stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår
de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af
restskat skal der betales et statskassen tilfaldende tillæg på
113/4 pct. af restskatten.
Stk. 5.
25) Det beløb, hvormed
indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære
acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger
reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende
skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære
acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af
overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en
godtgørelse på 6 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan
dog maksimalt udgøre 6 pct. af den højeste indkomstskat i
indkomståret eller i et af de to seneste indkomstår forud for
indkomståret. Såfremt den overskydende skat ikke overstiger
25.000 kr., finder 4. pkt. ikke anvendelse. Der kan kun ske tilbagebetaling
af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende
skat inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i
kalenderåret efter indkomståret, eller ved et forskudt
indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet
for. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller
§ 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1.
november. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3.
pkt. Hvis tilbagebetaling sker senere end den 20. november, forrentes
beløbet med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned.
Stk. 6.
25) Er der foretaget frivillige
acontobetalinger, jf. § 29A, stk. 6, beregnes der tillæg. For
frivillige acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der
selskabet eller foreningen m.v. et tillæg på 1,5 pct. For
frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den
20. november, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen
tilfaldende tillæg på 1,5 pct. Tilsvarende gælder for
indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A,
stk. 8.
Stk. 7.
Af acontobeløb, som selskabet eller foreningen
m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære
acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.
Stk. 8.
26) Tillæg, renter og
godtgørelse efter stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige
indkomst.
§ 29 C. Antager selskabet eller foreningen m.v.,
at indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt fra,
hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter
§ 29A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller foreningen m.v.
begære, at skatteministeren nedsætter den ordinære
acontoskat under hensyn til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om
de forventede indkomstforhold. Skatteministeren skal lægge disse
oplysninger til grund, medmindre der findes grundlag for at
tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v. oplysninger.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.
§ 29 D. Såfremt selskabet eller foreningen
m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb reguleret for
tillæg efter § 29B, stk. 6, vil overstige indkomstårets
indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige
omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for
indkomståret er foretaget. Begæring om tilbagebetaling skal
være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af
fristen for indgivelse af selvangivelse. Indkomstårets ordinære
acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb i det omfang,
beløbet overstiger de frivillige indbetalinger. For beløb
udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.
§ 29 E. Selskaber og foreninger m.v. kan for det
indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v.
som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden
samtidig at være omfattet af § 5, stk. 2, betale
indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme frist
som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse.
Indbetalte ordinære acontoskatter og frivillige acontoindbetalinger
efter § 29 A, stk. 4 og 6, for dette indkomstår anses for
frivillige indbetalinger efter 1. pkt. Der beregnes ikke tillæg efter
§ 29 B, stk. 6.
Stk. 2.
Såfremt selskabet eller foreningen kan
sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil overstige
indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige
omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er
foretaget. Anmodning skal være fremsat over for skattemyndighederne
inden udløbet af fristen for indsendelse af selvangivelse. Der ydes
ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.
§ 30.26)27) Restskat og tillæg
efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den
1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et
forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet
for. Renter som nævnt i § 29 A, stk. 5, 3. pkt.,
opkræves sammen med indkomstskatten for det pågældende
indkomstår.
Stk. 2.
28) Medfører en forhøjet
skatteansættelse, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale
restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg
efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der
følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i
stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet
skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at overskydende
skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og
godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den
måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog
tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som
nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes med 0,6 pct. pr. påbegyndt
måned fra den 1. november i kalenderåret efter
indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for, og indtil betalingsdagen, dog
ikke længere end indtil udgangen af den måned, hvori
beløbet forfalder. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
27) Restskat, der pålignes selskaber
og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det
indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v.
som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder
til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til
selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt
restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er
forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves
intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det
omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden
for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse.
Har et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes
ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.
Stk. 4.
25)27)29) Betaling senest den 20. i den
måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses
for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 0,6
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. I de i
2. pkt. nævnte tilfælde forrentes beløbet ikke efter
stk. 2, 3. pkt., i den måned, hvori beløbet forfaldt til
betaling. Beløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med
renter og gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Stk. 5.
27)29) Medfører en nedsat
skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at en tidligere
beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales
beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den 20.
i den måned, der følger efter nedsættelsen.
Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en
forening m.v., at der fremkommer overskydende skat eller yderligere
overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter
§ 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger
efter nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb
tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. en rente på 0,6 pct. pr.
påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter
indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den
skattepligtige indkomstår.
Stk. 6.
27)29)30) Hvis et selskab eller en forening
m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1
eller 2 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1,
kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder til
betaling samtidig med fristen for indgivelse asf selvangivelse, jf.
skattekontrollovens § 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en
forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som nævnt i
§ 29 A, kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter
forfalder til betaling før de i bestemmelsen anførte
tidspunkter. Skatteministeren kan endvidere fastsætte antallet af
rater. Betaling af restskat, indkomstskat eller acontoskat senest den 20. i
forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 4, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan endelig bestemme, at et selskab
eller en forening m.v., der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som
uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i
væsentlig restance med indkomstskat, skal overgå til at betale
indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29
A.
Stk. 7.
27) Skatteministeren fastsætter regler
om administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af
indkomstskatten m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter
§ 23 tilfalder kommunerne.
§ 30 A.30) For selskaber og foreninger
m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den
29. januar 1992, og som ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder
indkomstskatten til betaling den 1. november i det kalenderår, der
følger efter indkomståret, eller ved et forskudt
indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet
for. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten betales et
tillæg på 113/4 pct. § 30 finder
tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomstskat og tillæg.
Anpartsselskaber, hvis indbetalte anpartskapital den 1. januar 1997 eller
senere ikke udgør mindst 200.000 kr., skal betale indkomstårets
forventede indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i
§ 29 A, jf. §§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med en
skattepligtig indkomst på 10 mio. kr. eller derover for
indkomståret to år forud for det pågældende
indkomstår skal betale indkomstskat i løbet af
indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. For
sambeskattede selskaber m.v. efter § 31 udgør den skattepligtige
indkomst den samlede skattepligtige indkomst (sambeskatningsindkomsten) for
indkomståret to år forud for det pågældende
indkomstår, og for moderselskaber m.v. omfattet af tvungen
sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige indkomst
moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret to
år forud for det pågældende indkomstår. Har et
selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal der også for
efterfølgende indkomstår betales acontoskat.
Stk. 2.
30) Selskaber og foreninger, hvis
første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar
1992, og som ikke er omfattet af stk. 1, 5-8. pkt., kan vælge at
betale indkomstskat i løbet af indkomståret. Såfremt et
selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen i løbet af det
indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,
beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette
indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år
anses for frivillige acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6.
Vælger selskabet eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at
betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal der også
for senere indkomstår betales indkomstskat i løbet af
indkomståret.
Stk. 3.
Selskaber og foreninger m.v. kan for det
indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v.,
jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten
for det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i
§ 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en
forening m.v. foretaget en frivillig indbetaling af indkomstskat efter 1.
pkt., skal der betales restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4,
3. pkt., for et resterende restskattebeløb. Har et selskab eller en
forening m.v. overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes
ingen godtgørelse.
Stk. 4.
Når bestående selskaber eller foreninger
m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til
skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 5.
Såfremt der indtræder en sådan
ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig
efter denne lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre
bestemmelser i loven, skal selskabet eller foreningen m.v. betale
indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 6.
Såfremt et eller flere af de af en fusion,
spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal
betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende
selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 7.
Såfremt to eller flere selskaber m.v.
sambeskattes, jf. § 31, og et eller flere af selskaberne m.v. skal
betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal samtlige de af
sambeskatningen omfattede selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet
af indkomståret.
Stk. 8.
Selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af
stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor § 29 A
finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20.
november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår
finder § 29 A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 30 B.31) Reglerne i denne lov om
beregning af renter ved en skattenedsættelse finder ikke anvendelse i
de tilfælde, hvor et selskab eller en forening m.v. får nedsat
sin skatteansættelse som følge af, at selskabet eller foreningen
m.v. har betalt erstatning i forbindelse med statens tab på skatter,
der er pålignet en anden skattepligtig. Det skattebeløb, der
efter ændring af skatteansættelsen tilbagebetales selskabet eller
foreningen m.v., forrentes med samme rentesats og for samme periode, som
erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet
indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med
samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved opgørelse af
erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt.
nævnte periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb
med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.
§ 30 C.31) I det omfang
skatteansættelsen for selskabet eller foreningen m.v. forhøjes
som følge af, at en erstatning som nævnt i § 30 B
dækkes ved regres eller på anden måde nedbringes, skal
selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale renter, der tidligere er
modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på
grund af erstatningsbetalingen.
Stk. 2.
Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til
§ 30 B, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
I de i stk. 1 nævnte tilfælde finder
reglerne om beregning af rente i § 30, stk. 2, ikke anvendelse.
Afsnit VI
Andre bestemmelser
§ 31.
Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere
aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at
aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er
hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige
aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af
de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af
datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles,
såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen,
enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene,
Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden for
Vækstmarkeder ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers
aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan
ejes af aktieselskaber her i landet. Tilladelse til sambeskatning med et
datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod
datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages efter
kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af moderselskabet eller et andet
selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der
er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles,
hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et
eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere
end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor
moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2. De nærmere vilkår for
sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem
i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af
Ligningsrådet.
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan
Ligningsrådet dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab
udsteder aktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven.
Sambeskatning kan dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne
er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens
død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er
forpligtet til at erhverve disse.
Stk. 3.
For sambeskattede selskaber påhviler den samlede
indkomstskat vedrørende indkomståret moderselskabet. Dette
gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende
tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede selskaber
hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt
tillæg og renter vedrørende indkomståret.
Stk. 4.
32) Reglerne i stk. 1-3 finder
tilsvarende anvendelse på:
1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.
2) Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser
efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som nævnt i
§ 1, stk. 1, nr. 2 a.
3) Post Danmark.
4) DSB.
5) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3
a.
6) Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.
7) Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger
m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.
8) Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5
b.
Stk. 5.
Når et udenlandsk selskab inddrages under
sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af
dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt
til handelsværdien ved begyndelsen af det første
indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet
på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til
den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil
begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved
denne beregning anvendes reglerne på dette tidspunkt. Dog skal
aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det
første indkomstår under sambeskatningen, såfremt denne
værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 7.
Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses
for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst
udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger
efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske
værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold
til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb
svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på
tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For aktiver, der afskrives
efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne
værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af
genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 8.
Udgifter afholdt før det første
indkomstår under sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige
indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse
udgifter i medfør af § 2.
Stk. 9.
Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis
det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
§ 32.33) Såfremt et selskab eller
en forening m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a 2 b,
2 c, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening
m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter,
og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler,
medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab
(tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere
datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder
over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen
af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes
aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og
deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1,
eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de
nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller
af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v.
anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 2.
33) Datterselskabet anses for overvejende at
drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter
stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets
finansielle aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af
selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte,
aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af
datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som
datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de kontrollerede
selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller
indirekte ejerandel.
Stk. 3.
Reglerne om tvungen sambeskatning finder tilsvarende
anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller
beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er
hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den
pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende
selskab er hjemmehørende.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst
medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den
største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede
aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun
indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets
indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes
desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der
vedrører finansiel virksomhed. Hvis datterselskabet driver anden
virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de
samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af
handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens
begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9.
Stk. 5.
Ved tvungen sambeskatning kan den i stk. 4
nævnte andel af underskud i datterselskabet alene fremføres til
fradrag i senere års indkomst, der skal medregnes i moderselskabets
skattepligtige indkomst, optjent af samme selskab.
Stk. 6.
Medmindre andet er bestemt, finder bestemmelserne om
opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber, der opfylder
betingelserne for sambeskatning efter § 31, tilsvarende anvendelse ved
tvungen sambeskatning.
Stk. 7.
§ 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om
ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen) finder ikke
anvendelse. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33,
stk. 1, jf. stk. 6, sker med det beløb, der
forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets
indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst.
Stk. 8.
Bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for
udenlandske selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter
§ 31, finder tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Er
betingelserne for tvungen sambeskatning i stk. 1 kun opfyldt en del af
moderselskabets indkomstår, aflægges der perioderegnskab for
datterselskabets virksomhed i denne periode.
Stk. 9.
Moderselskabet fører en fradragskonto. På
fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der
medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af
udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter
eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen
herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige
udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et
tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo
overføres til det efterfølgende indkomstår.
Stk. 10.
Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse på
udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er
sambeskattet med moderselskabet.
Stk. 11.
Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter
§ 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i
stedet for stk. 1-8.
§ 33. Er et selskab eller en forening m.v.
opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne,
uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den
selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er
aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en
sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige
for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske
ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end
summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og
aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har
modtaget udlodning fra sammenslutningen. Dette gælder dog ikke ved
opløsning af anpartsselskaber efter § 59 i lov om
anpartsselskaber.
§ 33 A. Den, som mod overpris overdrager
kapitalandele i et selskab, hæfter med et beløb, der svarer til
overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der
påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på
overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres
gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos
selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende,
når overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde
vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis
overdrageren er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til
landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i
landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det omfang, disse direkte
eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det overdragende selskab.
Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i landet
fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde
vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der
som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen,
hæfter sammen med overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og
selskaber, når rådgiveren på tidspunktet for sin medvirken
vidste eller burde vide, at overdragelsen ville ske til overpris.
Stk. 2.
34) Hvis overdrageren er en person, finder
bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når
overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til
hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie-
eller anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren
er et selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun
anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog
således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i
hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun
anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et
selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved
erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori
selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 4.
Overpris efter stk. 1 anses at foreligge,
når betalingen for kapitalandelene klart overstiger den
forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på
overdragelsestidspunktet.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder kan, inden en
overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted og mod betaling af et
gebyr på 400 kr., give forhåndstilsagn om, at en eventuel
hæftelse efter stk. 1 ikke vil blive gjort gældende.
Tilsagnet kan betinges af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for
betalingen af de skatter og afgifter, som påhviler selskabet som en
aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En
rådgiver som nævnt i stk. 1, sidste pkt., kan frigøre
sig for sin hæftelse, hvis denne inden overdragelsen skriftligt
søger forhåndstilsagn bilagt de fornødne oplysninger om
den påtænkte overdragelse. Told- og skattemyndighedernes
afgørelse af spørgsmålet om eventuelt
forhåndstilsagn og om betingelserne herfor skal foreligge inden 3
måneder fra modtagelsen af alle oplysninger, der er af betydning for
bedømmelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om fremgangsmåden ved afgivelse af forhåndstilsagn, herunder om,
at afgørelser om forhåndstilsagn ikke kan påklages til
højere administrativ myndighed. Det nævnte grundbeløb
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 6.
Imod overdragerens eller rådgiverens protest kan
hæftelse efter stk. 1 kun gøres gældende efter
Ligningsrådets bestemmelse.
§ 34. I øvrigt finder skattelovgivningens
regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger
m.v., for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne
bestemmelser.
§ 34 A. Skatteministeren kan bemyndige de
statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Afsnit VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 35.
(Ophævet)
§ 35 A. For de efter reglerne i § 1,
stk. 1, nr. 3 a, skattepligtige foreninger gælder de i
stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket
en forening første gang beskattes efter reglerne i
nærværende lov, benævnes i det følgende
overgangsskatteåret.
Stk. 2.
For sådanne bygninger eller installationer, der
i overensstemmelse med reglerne i lov om skattemæssige afskrivninger
m.v. kan afskrives, og som er erhvervet (fuldført) forud for
begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen
på grundlag af den værdi, hvormed den pågældende
bygning eller installation indgik i foreningens formueopgørelse for
skatteåret forud for overgangsskatteåret (forskelsværdien),
reduceret med den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den
forløbne tid af bygningens eller installationens afskrivningsperiode
og den samlede afskrivningsperiode. Foreningen kan dog vælge at
afskrive på grundlag af anskaffelsessummen, reduceret med den del af
beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af
bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede
afskrivningsperiode. Det er en betingelse, at anskaffelsessummen dokumenteres
at være højere end den i 1. punktum nævnte
værdi.
Stk. 3.
Skattemæssig afskrivning på bygninger
eller installationer kan foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i
afskrivningsloven.
§ 35 B. (Ophævet)
§ 35 C. For de efter reglerne i § 1,
stk. 1, nr. 2 a, skattepligtige sparekasser gælder de i
stk. 2 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en
sparekasse første gang beskattes efter reglerne i
nærværende lov, benævnes i det følgende
overgangsskatteåret.
Stk. 2.
På bygninger, hvorpå der kan afskrives i
overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på
installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud
for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for
overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele
af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for
overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst
udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i
alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som
grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen)
siden anskaffelsesåret. Sparekassen kan dog vælge at afskrive med
procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller
forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den
i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede
afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen (herunder
udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de afskrivninger, der
i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var
normalafskrevet på bygningen (installationen) siden
anskaffelsesåret.
Stk. 3.
35) På installationer, hvorpå
der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens
§ 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2, og som er erhvervet
forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for
overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives
med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at
indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for
overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst
udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte
værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den
forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte
afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Sparekassen kan dog
vælge årligt at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen
(herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være
højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald
kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen
reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne
tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte
afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.
§ 35 D. Ved opgørelse af sparekassens
fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs
§ 4, stk. 3, såfremt ejendommen er erhvervet før den
1. januar 1976. Sparekassen kan dog vælge at lægge
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for
overgangsskatteåret eller den kontantomregnede anskaffelsessum til
grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end den i
1. pkt. nævnte værdi.
§ 35 E. Ved sparekassens opgørelse af
fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og efter
aktieavancebeskatningsloven, for så vidt angår værdipapirer
erhvervet før den 1. januar 1976, træder den
formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1976 i stedet for
anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Sparekassen kan dog som grundlag for opgørelsen
efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske
anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.
§ 35 F. For de efter reglerne i § 1,
stk. 1, nr. 5 a, skattepligtige investeringsforeninger gælder de i
stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket
en investeringsforening første gang beskattes efter reglerne i
nærværende lov, benævnes i det følgende
overgangsskatteåret.
Stk. 2.
På bygninger, hvorpå der kan afskrives i
overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på
installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud
for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for
overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele
af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for
overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst
udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i
alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som
grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen)
siden anskaffelsesåret. Investeringsforeningen kan dog vælge at
afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til
ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være
højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald
kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen
(herunder udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de
afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt
ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden
anskaffelsesåret.
Stk. 3.
35) På installationer, hvorpå
der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens
§ 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2, og som er erhvervet
forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for
overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives
med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at
indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for
overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst
udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte
værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den
forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte
afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Investeringsforeningen
kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af
anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan
dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte
værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst
udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til
forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og
den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende
afskrivningsperiode.
§ 35 G. Ved opgørelse af
investeringsforeningens fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom opgøres anskaffelsessummen efter
reglerne i denne lovs § 4, stk. 3, såfremt ejendommen er
erhvervet før den 1. januar 1980. Investeringsforeningen kan dog
vælge af lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering
forud for overgangsskatteåret eller den kontantomregnede
anskaffelsessum til grund, såfremt disse dokumenteres at være
højere end den i 1. pkt nævnte værdi.
§ 35 H. Ved investeringsforeningens
opgørelse af fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og
efter aktieavancebeskatnningsloven, for så vidt angår
værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1980, træder den
formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980 i stedet for
anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Investeringsforeningen kan dog som grundlag for
opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende
værdipapirernes faktiske anskaffelsessum, såfremt denne kan
dokumenteres.
§ 35 I. For Statsanstalten for Livsforsikring kan
skatteministeren fastsætte regler om afskrivningsgrundlag for
driftsmidler m.v. og om opgørelse af fortjeneste og tab på fast
ejendom og værdipapirer, der skal anvendes ved skattepligtens
indtræden.
§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der
overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder
§ 5 C, stk. 2, anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der
både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen.
Fondsbeskatningslovens §§ 16-19 finder anvendelse på andre aktiver
og passiver.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis
indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.
Stk. 3.
For foreninger, der fra og med indkomståret 1994
henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.
3 a eller 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993,
finder fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse. § 5
B, stk. 3-9, finder ligeledes tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
For andelskasser, der fra og med indkomståret
1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med
indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c,
fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.
§ 35 K.35) Ved opgørelse af tab
eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens
§ 39 eller § 40, for gensidige forsikringsforeninger, der er
overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5,
gælder 2.-12. pkt. samt stk. 2-4, når aktivet eller
gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det
første indkomstår, der er grundlaget for
skatteansættelsen. For fast ejendom træder ejendomsværdien
ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, der
er grundlaget for skatteansættelsen i stedet for anskaffelsessummen.
Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund.
Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres
anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om
beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den
i 2. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj
1993. For aktier træder kursværdien ved begyndelsen af det
første indkomstår, der er grundlaget for
skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog
vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal
træffes for samtlige aktier under ét. For fordringer og
gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det
første indkomstår, der er grundlaget for
skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved gældens påtagelse. Foreningen kan dog
vælge at lægge sidstnævnte værdier til grund. Valget
skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under
ét. For aktiver omfattet af afskrivningslovens § 39 udgør
anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse,
forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have
været foretaget siden anskaffelsen. For aktiver omfattet af
afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, udgør
anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum reduceret
med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget efter
afskrivningslovens § 40 siden anskaffelsen.
Stk. 2.
Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan
fradrages eller fortjeneste skal beskattes efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt. Ved
opgørelsen af tillæggene efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5 og aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den
pågældende ejendom eller den pågældende aktie dog som
erhvervet ved begyndelsen af det første indkomstår, der er
grundlaget for skatteansættelsen.
Stk. 3.
35) Opgørelsen af tab eller
fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens
§ 39 eller § 40, sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2,
2. pkt., når foreningen også forud for overgangen til beskatning
efter § 1, stk. 1, nr. 5, har været skattepligtig af
fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver eller
ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende
forpligtelser.
Stk. 4.
35) De beløb, der anvendes som
anskaffelses- eller afståelsessummer ved opgørelse af
fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens
§ 39 eller § 40, omregnes til kontantværdier efter de herom
fastsatte regler.
Stk. 5.
Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse
på foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis
indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller
beskatning i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993.
Stk. 6.
Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse
på andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i
lov om banker og sparekasser m.v., der fra og med indkomståret 1995
overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2a, fra
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.
Stk. 7.
Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse
på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med
indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c,
fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.
§ 35 L. For foreninger, der fra og med
indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
35) Den del af det skattepligtige
beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der
hidrører fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens § 21 og
ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved beskatning efter
§ 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk
afstår bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens
afståelse af fast ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i
samme omfang som efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2.
Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C finder ikke anvendelse.
Hvis foreningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til
§ 1, stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med
2,3.
Stk. 3.
Når foreningen opløses eller
overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra
beskatning i medfør af § 3, skal et eventuelt resterende
skattepligtigt beløb efter stk. 2 medregnes til foreningens
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori opløsningen
eller overgangen sker.
§ 35 M. Værdien af aktier, der i henhold til
§ 52 k i lov om banker og sparekasser m.v. overdrages til en forening,
medregnes ikke ved opgørelse af foreningens skattepligtige
indkomst.
§ 35 N. For Københavns Fondsbørs og
Værdipapircentralen finder overgangsbestemmelserne i
fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K,
stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved overgang fra og med
indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2
c.
§ 36. For selskaber og foreninger m.v., der
omfattes af § 10, stk. 2, nr. 2 og 3, hvis indkomstår ikke
udløber ved udgangen af et kvartal, forlænges indkomståret
til udgangen af det løbende kvartal, når indkomståret
udløber i perioden 1. april - 30. december. Selskabet eller foreningen
m.v. kan dog i stedet vælge at forlænge indkomståret til
udgangen af juli eller oktober kvartal eller forkorte indkomståret til
udgangen af april eller juli kvartal. For selskaber og foreninger m.v., hvis
indkomstår udløber i perioden 1. januar - 30. marts, forkortes
indkomståret til udløb med udgangen af det foregående
kalenderår. Selskabet eller foreningen kan dog i stedet vælge at
forlænge indkomståret til udgangen af januar kvartal.
§ 37-39. (Ophævet)
§ 40. Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til
at afholde de til lovens gennemførelse nødvendige
udgifter.
§ 41. Denne lov gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lov nr. 374 af 18. maj 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 180
af 23. marts 1995, har bl.a.følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
For selskaber og foreninger, hvis indkomstår
1994 påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere, har § 1, nr.
2-27 og 29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr.
2-7, § 6, § 7, § 8, nr. 1-3, og §§ 9-16 virkning fra og
med indkomståret 1994. For selskaber og foreninger, hvis
indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, har
§ 1, nr. 2-27 og 29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1,
§ 5, nr. 2-7, § 6, § 7, § 8, nr. 1-3, og §§ 9-16
virkning fra og med indkomståret 1995.
Stk. 3.
De tre indkomstår i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5,
skal først beregnes fra og med indkomståret 1994 henholdsvis
indkomståret 1995.
Stk. 4-13.
§ 18
Stk. 1.
For andelsbeviser eller andele i selskaber og
foreninger m.v., der ved udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis
indkomståret 1994 er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2
b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, finder
bestemmelsen fortsat anvendelse, medmindre der er tale om andelsbeviser eller
andele i en andelsforening, der fra og med indkomståret 1994
henholdsvis indkomståret 1995 omfattes af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 b, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4.
Stk. 2.
Andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger
m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753
af 15. september 1993, kan fortsat indgå i virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens § 1, stk. 7, og i kapitalafkastordningen,
jf. virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 7.
1) Denne lovbekendtgørelse indeholder
bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for
love, der er vedtaget i folketingsåret 1997-98. For så vidt
angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere
vedtagne ændringer i selskabsskatteloven henvises til tidligere
bekendtgørelser af selskabsskatteloven, senest
lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997. Bemærkninger om
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer
i selskabsskatteloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have
aktuel interesse.
2) § 1, stk. 1, nr. 2 d, er indsat ved § 29, nr. 1, i lov nr. 485 af 1.
juli 1998, der trådte i kraft 3. juli 1998.
3) § 1, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.
769 af 19. september 1995 er ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 om ændring
af forskellige skattelove ophævet med virkning fra og med den 1. januar
1996, jf. § 11, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 399 af 22. maj 1996. Et
negativt beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4,
2. og 3. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 769 af 19.
september 1995, ville kunne fremføres til fradrag efter den 1. januar
1996, kan fradrages efter ligningslovens § 16 C, stk. 6, i indtil
det femte indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative
beløb er opstået. Dette gælder dog kun, i det omfang det
negative beløb udgøres af tab som omhandlet i kursgevinstlovens
§ 6, jf. § 11, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov nr. 399 af 22. maj
1996.
4) Henvisningen i § 2, stk. 1, litra b, til
afskrivningslovens § 21 er en ændret henvisning foretaget ved
§ 11, nr. 1, i lov nr. 434 af 26. juni 1998. Ændringen har
virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 16, stk. 2, i
lov nr. 434 af 26. juni 1998.
5) Henvisningen i § 2, stk. 2, til kildeskattelovens
§ 65 A, stk. 1, er en ændret henvisning foretaget ved § 1,
nr. 1, i lov nr. 888 af 3. december 1997, der er trådt i kraft den 5.
december 1997, jf. § 5, stk. 1, i nævnte lov.
6) § 2, stk. 5, 2. pkt., § 13, stk. 1, nr. 2, 2.
pkt., og § 17, stk. 2, 3. pkt., i den her anførte affattelse
har virkning fra og med den 1. januar 1998, jf. § 1, nr. 2, 4 og 5, og
§ 5, stk. 2, i lov nr. 888 af 3. december 1997.
7) I § 5, stk. 5, i lov nr. 888 af 3. december 1997
bestemmes:
»Moderselskaber som nævnt i de hidtil gældende regler i
selskabsskattelovens § 2, stk. 5, som har fået indeholdt
udbytteskat af udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med
31. december 1997, af aktier i et her i landet hjemmehørende selskab,
der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv
90/435/EØF, og som har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst to
år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge,
kan få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat. Krav om
tilbagebetaling skal fremsættes skriftligt over for Told- og
Skattestyrelsen senest den 31. december 1998. Kravet skal være ledsaget
af dokumentation for, at moderselskabet opfylder betingelserne i 1. pkt.
sammenholdt med direktiv 90/435/EØF for at modtage skattefrit
datterselskabsudbytte.«
8) Henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., §
17, stk. 1, og § 17, stk. 2, 1. pkt., til § 1, stk. 1, nr. 2 d, er indsat ved
§ 29, nr. 2-5, i lov nr. 485 af 1. juli 1998, der trådte i kraft 3.
juli 1998.
9) § 3, stk. 1, nr. 5, har fået den her nævnte
affattelse med § 1, nr. 3, i lov nr. 888 af 3. december 1997, der
trådte i kraft den 5. december 1997.
10) I § 5, stk. 3, og § 5 A, stk. 2, er
henvisninger til de kommunale skattemyndigheder ændret til de statslige
told- og skattemyndigheder i forbindelse med statens overtagelse af
selskabsligningen, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1106 af 29. december 1997.
Ændringerne er trådt i kraft pr. 1. juli 1998, jf. § 9,
stk. 2, i lov nr. 1106 af 29. december 1997.
11) § 7 A, stk. 2, i den her anførte affattelse har
virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 11, nr. 2, og § 16,
stk. 2, i lov nr. 434 af 26. juni 1998.
12) § 11 er indsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 432 af 26. juni 1998
og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999
eller senere, jf. § 4, stk. 3, i førnævnte lov.
13) De tidligere § 12, stk. 1 og 2, er ophævet ved § 2,
nr. 2, i lov nr. 432 af 26. juni 1998 med virkning fra og med den 28. juni
1998, jf. § 4, stk. 2, i førnævnte lov.
14) § 13, stk. 2, i den her anførte affattelse har
virkning fra og med indkomståret 1998, jf. § 1, nr. 1, og § 3,
stk. 1, i lov nr. 420 af 26. juni 1998. Ubenyttede underskud, der
før indkomståret 1998 er opstået i forsikringsselskaber
omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 13, stk. 2, kan ikke fradrages i overskud hos selskaber, der er
sambeskattet med det pågældende forsikringsselskab, jf. § 3,
stk. 4, i lov nr. 420 af 26. juni 1998.
15) I § 5, stk. 6, i lov nr. 888 af 3. december 1997
bestemmes:
»Moderselskaber som nævnt i de hidtil gældende regler i
selskabsskattelovens § 13, stk. 3, og § 17, stk. 2, kan
få genoptaget skatteansættelsen for indkomstår, hvori
indgår udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med
31. december 1997, af aktier i et datterselskab, hvori moderselskabet har
ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode
på mindst to år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at såvel
moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF. Anmodning om
genoptagelse skal fremsættes over for den kommunale skattemyndighed
senest den 31. december 1998. Anmodningen skal være ledsaget af
dokumentation for, at moderselskabet opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.
sammenholdt med direktiv 90/435/EØF for at modtage skattefrit
datterselskabsudbytte.«
16) § 13, stk. 11-13, er indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 420
af 26. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1998, jf.
§ 3, stk. 1, i lov nr. 420 af 26. juni 1998.
17) Ved opgørelsen af fortjenesten som nævnt i § 13,
stk. 11, 3. pkt., medregnes alene den del af den skattepligtige
fortjeneste, der overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1.
januar 1998, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 420 af 26. juni 1998.
18) Ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt
i § 13, stk. 13, 1. pkt., indgår aktier og fast ejendom, som
ejes ved begyndelsen af indkomståret 1998, med handelsværdien
på dette tidspunkt, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 420 af 26.
juni 1998.
19) Henvisningen i § 13 B, stk. 1, 1. pkt., til
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 8,
er en ændret henvisning foretaget ved § 5, nr. 1, i lov nr. 430 af
26. juni 1998. Ændringen har virkning fra og med indkomståret
2000, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af 26. juni 1998. For
selskaber, der anvender reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med
indkomståret 1999, har ændringen dog virkning fra og med
indkomståret 1999, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 430 af 26. juni
1998.
20) I § 10 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 er fastsat
følgende:
»I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af
selskabsskatteloven og fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages
følgende ændring:
I § 3 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet
indkomstår end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at
anvende det i selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs
§ 1, nævnte opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994,
vælge at opgøre de forsikringsmæssige reserver for egen
regning bortset fra bonushensættelser og
sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der
træder i stedet for kalenderåret 1994.««
Lovens § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.
21) § 14, stk. 6, 1. pkt., der erstatter de tidligere 1. og
2. pkt., er indsat ved § 11, nr. 3, i lov nr. 434 af 26. juni 1998.
Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1999, jf.
§ 16, stk. 2, i lov nr. 434 af 26. juni 1998.
22) Udlandslempelsen, som affattet i § 17, stk. 2, i
lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, er ophævet ved
lov nr. 486 af 30. juni 1993. Loven har virkning fra og med
indkomståret 1994, jf. lovens § 3, stk. 2. I lovens § 4
bestemmes:
»Stk. 1.
Godtgør et af de i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte
selskaber og foreninger m.v., at en vis del af dets skattepligtige indkomst
hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede
indkomstskat med henholdsvis 6/7 for indkomståret 1994, 5/7 for
indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for
indkomståret 1997, 2/7 for indkomståret 1998 og 1/7 for
indkomståret 1999 af halvdelen af det skattebeløb, der
forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved
opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der
hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved
nævnte virksomhed indtjente nettoindægt. Hvor det er forbundet
med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af
den skattepligtige indkomst der hidrører fra virksomhed i udlandet,
kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på
andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter
hidrørende fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på de af fondsbeskatningsloven omfattede fonde
og foreninger.«
23) I § 23 er »og DSB« indsat ved § 29, nr. 6, i lov nr. 485 af 1. juli
1998, der trådte i kraft 3. juli 1998.
24) § 24 er ophævet med virkning fra og med den 1. juli
1998, jf. § 3, nr. 3, og § 9, stk. 2, i lov nr. 1106 af 29.
december 1997.
25) Med lov nr. 277 af 13. maj 1998 er en række rentesatser i
selskabsskatteloven ændret. Den nye rentesats i § 29 A,
stk. 5, § 29 B, stk. 5, 10. pkt., og § 30, stk. 4
(tidl. stk. 3), har virkning for renter, der påløber fra og
med den 1. november 1998, jf. § 2, nr. 1, 3 og 9, og § 10, stk. 6,
i lov nr. 277 af 13. maj 1998. Godtgørelsessatsen i § 29 B,
stk. 5, 3. og 4. pkt., har virkning for restskat, overskydende skat og
foreløbig kulbrinteskat vedrørende indkomståret 1998 og
efterfølgende indkomstår, jf. § 2, nr. 2, og § 10,
stk. 2, i lov nr. 277 af 13. maj 1998. Tillægssatsen i § 29
B, stk. 6, har virkning for acontoskattebetalinger vedrørende
indkomståret 1999 og senere indkomstår, jf. § 2, nr. 4, og
§ 10, stk. 7, i lov nr. 277 af 13. maj 1998.
26) Den her anførte affattelse af § 29 B, stk. 8, og
§ 30, stk. 1, 2.pkt., følger af § 2, nr. 5 og 6, i lov nr.
277 af 13. maj 1998, der trådte i kraft 15. maj 1998, jf. § 10, stk. 1,
i nævnte lov.
27) Ved § 2, nr. 7, i lov nr. 277 af 13. maj 1998 er der indsat et nyt
stk. 2 i § 30. De tidligere stk. 2-6 er herefter
stk. 3-7.
28) § 30, stk. 2, er indsat ved § 2, nr. 7, i lov nr. 277 af
13. maj 1998 og har virkning for restskat, overskydende skat og
foreløbig kulbrinteskat vedrørende indkomståret 1998 og
efterfølgende indkomstår, jf. § 10, stk. 2, i lov nr.
277 af 13. maj 1998.
29) § 30, stk. 4, 5 og 6, i den her anførte affattelse
har virkning for restskat, overskydende skat og foreløbig
kulbrinteskat vedrørende indkomståret 1998 og
efterfølgende indkomstår, jf. § 2, nr. 10-12, og § 10,
stk. 2, i lov nr. 277 af 13. maj 1998. Rentesatsen i § 30,
stk. 5, har dog virkning for renter, der påløber fra og med
den 1. november 1998, jf. § 10, stk. 3, i lov nr. 277 af 13. maj
1998.
30) § 30, stk. 6, 1. pkt., og § 30 A, stk. 1 og 2,
i den her anførte affattelse har virkning fra og med
indkomståret 1998, jf. § 2 i lov nr. 891 af 3. december 1997 samt
§ 2, nr. 12 og 14, og § 10, stk. 2, i lov nr. 277 af 13. maj 1998.
31) §§ 30 B og 30 C er indsat ved § 2, nr. 15, i lov nr. 277 af
13. maj 1998 og har virkning for ansættelsesændringer, der
foretages den 26. marts 1998 eller senere. § 30 B har dog ikke virkning
i de tilfælde, hvor den skattepligtige har betalt erstatning inden den
26. marts 1998, jf. § 10, stk. 5, i lov nr. 277 af 13. maj
1998.
32) § 31, stk. 4, nr. 4, er indsat ved § 29, nr. 7, i lov nr. 485 af 1.
juli 1998, der trådte i kraft 3. juli 1998. De tidligere nr. 4-7 er
herefter nr. 5-8.
33) § 32, stk. 1, 3. pkt., og § 32, stk. 2, er
indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (International
sambeskatning m.v.) med virkning fra og med indkomståret 1996. Er
indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har
loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997. For
selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte betingelserne i
selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32, stk. 1
og 2, som ændret henholdsvis indsat ved den nævnte lov,
først virkning fra og med indkomståret 1998. Var
indkomståret 1995 for et selskab eller en forening påbegyndt
før den 2. november 1994, har bestemmelserne i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved den
nævnte lov, dog først virkning fra og med indkomståret
1999. Henvisningen i § 32, stk. 1, 3. pkt., til kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, er en ændret henvisning foretaget ved § 9,
nr. 4, i lov nr. 440 af 10. juni 1997. Ændringen har virkning fra og
med indkomståret 1998, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10.
juni 1997.
34) Henvisningen i § 33 A, stk. 2, 1. pkt., til
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, er en ændret
henvisning foretaget ved § 17, nr. 3, i lov nr. 1219 af 27. december
1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.).
Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1997, jf.
§ 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996. Henvisningen i § 33 A,
stk. 2, 2. pkt., til kursgevinstlovens § 4, stk. 2, er en
ændret henvisning foretaget ved § 9, nr. 5, i lov nr. 440 af 10.
juni 1997. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1998,
jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.
35) Henvisningerne i §§ 35 C, 35 F, 35 K og 35 L til
afskrivningsloven er ændrede henvisninger foretaget ved § 11 i lov nr.
434 af 26. juni 1998. Det samme gælder henvisningen i § 35 L, stk. 2,
til ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C. Ændringerne har
virkning fra og med indkomståret 1999, jf. nævnte lovs § 16, stk.
2.
Skatteministeriet, den 7. oktober
1998
Ole Stavad
/K.-H. Ludolph
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN OG OPHÆVELSE AF REALRENTEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Z Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 18. juli 2013 EU-domme · 18. juli 2013
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 1. marts 2018. — N Luxembourg 1 m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse C Danmark EU-domme · 1. marts 2018