Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 25/2002

KEN nr 9262 af 23/05/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet13. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

25/2002

[En mand - K] har klaget til Pressenævnet over, at

bladet har afvist at bringe et genmæle i anledning af to artikler bragt

i Tjeck Magazines november-nummer 2001. Klager har oplyst, at han er formand

for foreningen Dansk Forum (DF) og tidligere næstformand i foreningen

Dansk Ungdom (DU), som var Den Danske Forenings (DDF) uofficielle

ungdomsforening november 1995 - august 1996. Klagen er indgivet på

vegne af DF, DU samt på egne vegne.

I artiklen med overskriften "Dansk Folkepartis

hemmelige venner" fremgik følgende af

brødteksten:

"Dansk Folkepartis nye bannerfører

SØREN KRARUP er blevet beskyttet af nazisterne. Og kontakten

mellem hans Danske Forening og nazisterne blev klaret af en hemmelig agent,

der kaldte sig "007". Der er i det hele taget tætte,

historiske bånd fra Dansk Folkeparti til Den Danske Forening og helt ud

til voldelige NAZI-GRUPPER. De pæne frontfigurer på den

EKSTREME HØJREFLØJ har forsøgt at skjule

forbindelserne, men TJECK KORTLÆGGER her det brogede

person-galleri med afslørende billeder, båndoptagelser og

dokumenter."

I artiklen hed det:

"Se nøje på disse billeder.

De forestiller kronragede nazister, der passer på

Den Danske Forenings pæne formand, professor Ole Hasselbalch, og

Dansk Folkepartis nye frontfigur, pastor Søren Krarup. Billederne er

taget i forbindelse med møder i 1996. Den kronragede unge fyr hedder

Kenneth, og han har mange interesser. På det ene billede sidder han og

hygger sig med formanden i baggrunden. På det andet billede giver han

Læs alt

nazisternes hilsen med hævet arm bag plankeværket i nazi-borgen i

Greve.

Den Danske Forening har i årevis tiltrukket

nazister, som marmelade tiltrækker bier. De korthårede unge med

de nervøse trækninger i højre arm har haft deres egen

organisation, som var tilknyttet Den Danske Forening. Den hed først

Dansk Ungdom, skiftede siden navn til Dansk Forum og medlemmerne blev

efterfølgende indmeldt i Dansk Folkepartis Ungdom.

Den ekstreme højrefløj i Danmark med Dansk

Folkeparti i spidsen tager udadtil skarpt afstand fra nazister. Pia

Kjærsgaard og den øvrige topledelse i Dansk Folkeparti,

herunder Søren Espersen og Søren Krarup, vil gerne

være med i det pæne selskab på Christiansborg.

Men historien fanger.

De kan ikke løbe fra en fælles fortid med

nazisterne. Og de er i bund og grund enige om fjenden: Det er flygtninge og

indvandrere. TJECK afdækker her det brogede galleri af personer, der

tegner det ekstreme højre i Danmark. Det højre, som bliver

spået en stor valgsejr ved det kommende Folketingsvalg.

Åndeligt fællesskab

- Alle de indvandrerfjendske grupper skal jo ud med de

samme budskaber, og i så lille en personkreds er det nok svært at

undgå, at medlemmerne bevæger sig ind og ud af hinandens grupper

og hjælper hinanden, siger Erik Jensen fra dokumentationsgruppen

Demos, der i 30 år har samlet materiale om højre-ekstreme

grupper i Danmark.

- Der er tæt åndelig fællesskab mellem

Dansk Folkeparti og Den Danske Forening. Og nazisterne har traditionelt

været med i begge grupper, siger nazi-jægeren Frede Farmand,

der ligeledes råder over et enormt arkiv over de forskellige partier og

grupper på højrefløjen. Han har selv som konsulent for

Politiets Efterretningstjeneste, PET arbejdet omkring toppen af Den Danske

Forening og nazistpartiet i flere år.

Samtaler på bånd

TJECK kan dokumentere, at der fra starten var nazister i

Den Danske Forening. Heriblandt medlemsnummer 24, Jonni Hansen, der i dag

er formand for de danske nazister.

Endvidere er TJECK kommet i besiddelse af et bånd

med en telefonsamtale, der afslører en forbindelse mellem Den Danske

Forenings formand, Ole Hasselbalch, og den danske topnazist, Povl

Heinrich Riis-Knudsen.

På båndet bliver Riis-Knudsen ringet op af

Hasselbalchs højre hånd, medlem af Den Danske Forening, Holger

Petersen. Forbindelsen skulle foregå i den dybeste hemmelighed for

ikke at plette det pæne omdømme, foreningen forsøgte at

skabe om sig selv.

- Hemmeligheds-kræmmeriet gik så vidt, at

Holger Petersen kaldte sig selv for "007", ligesom James Bond,

husker Frede Farmand.

På båndet diskuterer Holger Petersen og de

danske nazisters Reichsführer frem til 1991 blandt andet, hvordan de

"kan få skovlen under" Frede Farmand og gøre ham

"tavs", men planen bliver opgivet. På båndet

afslører Den Danske Forenings Holger Petersen også, at han har

haft forbindelse til den berygtede danske nazist, Thies Christoffersen, der

drev ulovlig nazi-virksomhed i Sønderjylland.

Nazister strømmer til

Med de holdninger til indvandrere, som ikke mindst

Søren Krarup har stået for, og som har gjort Den Danske

Forening til den mest omtalte politiske gruppe i Danmark i nyere tid, var det

nærmest ikke til at undgå, at unge nazister følte sig

tiltrukket af foreningen.

Og der var da også i mange år interne

diskussioner i foreningen for og imod de tætte relationer til

nazisterne.

I 1995 blev foreningens forhold til ekstreme og militante

unge formaliseret med dannelsen af gruppen Dansk Ungdom, som fik en

tilknytning til Den Danske Forening. Initiativtageren til Dansk Ungdom var

nazisten Peter Larsen, søn af den kendte nazist og partileder, nu

afdøde Albert Larsen.

Nazi-familien Larsen fra Sorø var absolut ikke til

at spøge med. Deres aktiviteter rakte langt videre end til at trampe

ned gennem provinsbyernes gågader med strakte arme.

Bomber og hærværk

På en båndet samtale, som TJECK er i

besiddelse af, diskuterer Verny Thomsen Venstre-politiker og på det

tidspunkt ansat i Politiets Efterretningstjeneste, PET således

Albert Larsen og hans parti De Nationale med sin kontaktperson i det

højreekstreme miljø, Frede Farmand.

De diskuterer på baggrund af forskellige indicier,

om nazisten er manden bag bombe-attentatet mod Internationale Socialister i

Søllerødgade i 1992, hvor en mand blev dræbt. Albert

Larsen og en anden mand sås angiveligt snuse omkring i gaden i tiden

op til attentatet, der aldrig officielt er blevet opklaret. PET anså

efterfølgende Albert Larsen for uskyldig.

Ifølge Frede Farmand stod Albert Larsen og hans

parti bag adskillige volds- og sabotageaktioner mod

venstrefløjsgrupper.

- Hver eneste gang, Albert Larsen truede nogen med vold

og hærværk, blev det ført ud i livet. Måske ikke

særlig professionelt eller elegant, men det blev altid gjort,

fastslår Frede Farmand.

Peter Larsen "arvede" automatisk partiet, da

hans far døde.

Det var det miljø, den fremadstormende konstabel

med krigstjeneste i Bosnien, Peter Larsen, tog med sig ind i Dansk

Ungdom.

Tæskehold med ulovlige våben

Peter Larsen dyrkede samtidig med aktiviteterne i Den

Danske Forening ivrigt sine internationale nazist-kontakter, og der findes

billeder, hvor han mødes med den senere fængslede tyske

top-nazist, Meinolf Schönborn, der var formand for det forbudte parti,

Nationalistische Front.

I Dansk Ungdom fandt man også ekstremister som [K]

og [A], der blandt andet deltog i nazistiske demonstrationer.

"Vi fungerer som selvstyrende forening", jublede

nazi-vennerne over tilknytningen til Den Danske Forening i deres blad,

Nyhedsbrevet, i 1996. "Vi vil til en vis grad modtage økonomisk

støtte fra Den Danske Forening, hvis vi gør en indsats og er

aktive", skrev de.

De militante unge skrev videre om det, de opfattede som

"aktiv indsats", der forventeligt ville give bonus fra Ole

Hasselbalch for eksempel en frisk udflugt med tæskeholdet:

"Under en køretur i Roskilde-området

blev tre medlemmer af Dansk Ungdom stoppet af politiet. Turen havde intet med

DU at gøre, men uheldigvis var der i bilen både slagvåben

og materiale fra Den Danske Forening. De tre medlemmer står nu til en

bøde for ulovlig våbenbesiddelse, og det lovlige politiske

materiale er konfiskeret".

Skræmte livet af neger

De unge bøller jubler videre: "En uges tid

senere blev tre andre medlemmer stoppet af politiet på Christiansborg

og får nu en bøde for at klæbe mærkater op på

ikke-lovlige steder (Christiansborgs hovedindgang)".

"Endnu tidligere end disse sager blev to andre

medlemmer optændt af "den hellige ild" og skræmte livet

af en neger. De er nu sigtet for trusler på livet!"

Ekstremisterne maner til omtanke: "Alt i alt:

Tænk jer om. Politiet bliver i denne tid presset af stærke

anti-danske kræfter til at drive klapjagt på

fædrelandskærlige danskere. De fleste menige politifolk deler

vores holdninger, så sæt dem ikke i en dum situation, hvis det

kan undgås".

Så kom det sort på hvidt: Bøllebank,

racistisk vold og andre ulovligheder blev regnet for særlig dansk og

fædrelandskærlig opførsel.

Nyhedsbrevet slutter i øvrigt med en opfordring til

at møde talstærkt op til foreningens sommerstævne for

endnu engang at beskytte deres åndelige leder, præsten fra Seem,

Søren Krarup, der holder hovedtalen, "Status efter 10 års

modstand".

"Sæt et stort kryds i kalenderen", lyder

opfordringen fra den nazistisk ledede gruppe.

"En fornuftig ung mand"

Siden 1992 har Den Danske Forening ment, at man slet ikke

skulle tage stilling til sabotage og hærværk fra de militante

ekstremister for det var en del af "den folkelige modstandskamp"

mod indvandringen, som formanden Ole Hasselbalch fremhævede i den

forbindelse.

En af dem, der gerne bød nazister velkommen i

foreningen, var næstformand Harry Vinter. Han påstod i pressen,

at han ikke kendte noget til Dansk Ungdoms voldelige aktiviteter som

våbenbesiddelse og racistiske overfald, selv om det stod åbent

beskrevet i de unges nyhedsbrev.

Næstformanden vidste dog godt, at Peter Larsen

havde optrådt med nazi-armbånd, men det rørte ham

ikke:

- Peter lyder som en fornuftig ung mand, sagde Harry

Vinter til Ekstra Bladet så sent som i 1996.

- Hans fortid gør ham ikke uegnet til at være

styrelsesmedlem i Dansk Ungdom og medlem af Den Danske Forening,

fastslår næstformanden.

Som det fremgår af oplysninger andetsteds her i

temaet, havde Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, været

medlem af foreningen i ni år, da den bemærkning faldt.

Fra Ole til Pia

Efter TV2 Nyhederne den 16. juni fortalte om

nazi-beskyttelsen af Søren Krarup ved Den Danske Forenings

årsmøde i Korsør, indgav Dansk Ungdom en klage til

Pressenævnet over "beskyldningerne" i indslaget. Nævnet

gav TV2 medhold, hvorefter Dansk Ungdom nedlagde sig selv, men opstod samme

dag under navnet Dansk Forum. Senere meldte personerne i Dansk Forum sig ind

i Dansk Folkepartis Ungdom, DFU. Formålet var at hjælpe DFU til

at opnå en støtte på 300.000 kroner fra tipsmidlerne.

De nye medlemmer blev modtaget med kyshånd af Pia

Kjærsgaard.

Her arbejdede de ihærdigt i tre år med deres

"aktive indsats" og skaffede desuden, ifølge gruppens

formand [K], mange unge medlemmer til partiet.

Store rense-dag

Dansk Folkeparti ekskluderede i 1999 en hel del af Dansk

Forums medlemmer i Dansk Folkepartis Ungdom. Det skete med den nye

begrundelse, at de var højre-ekstremister og knyttet til blandt andet

Den Danske Forening!

De var dog fortsat medlemmer af gruppen, som blev i

partiet. Men udrensningen vakte opsigt i pressen.

Udsmidningen skyldtes ifølge iagttagere måske

snarere, at pressen var begyndt at beskæftige sig med forbindelsen

mellem de unge ekstremister og Dansk Folkeparti. Der var brug for handling.

Erik Jensen fra dokumentationsgruppen Demos siger:

- På det tidspunkt var det efterhånden

lykkedes Pia Kjærsgaard at få vind i sejlene, og hun lugtede

flere stemmer og mere indflydelse på Christiansborg. Derfor blev det

upassende, at pressen pegede på, hvordan partiet husede folk med

nazistiske og racistiske tendenser. Og så røg en del af dem

ud.

- Men det har ikke fået Dansk Folkeparti til at

ændre holdninger. De får jo stadig mange politianmeldelser for

deres udtalelser med racistiske og fremmedfjendske tendenser, siger Erik

Jensen."

Artiklen er ledsaget af en række personbilleder,

hvortil var knyttet af følgende tekst:

"Den 15. juni 1996: Pastor Søren Krarup,

folketingskandidat for Dansk Folkeparti, ankommer til årsmøde i

Den Danske Forening, hvor han var medlem. Bagerst i billedet ses Kasper

Nielsen, kasserer i Dansk Ungdom. Han har hentet Krarup på

Korsør jernbanestation og har til opgave at beskytte ham i forbindelse

med mødet på restaurant Skovhuset (foto: Frede

Farmand)",

"Nazisten Kenneth Kristiansen går vagt ved

Den Danske Forenings årsmøde, den 15. juni 1996 på

restaurant Skovhuset i Korsør. Bemærk skiltet på jakken,

"Opsyn". (Foto: Frede Farmand)",

"Yderst til højre ses Peter Larsen, der var

initiativtager til Dansk Ungdom sammen med Ole Hasselbalchs folk. Dansk

Ungdom fik en tilknytning til Den Danske Forening. Peter Larsen er i

øvrigt søn af den kendte nazist, Albert Larsen, og er her

fotograferet med hagekors på armen. (Foto: Frede Farmand)",

" Lillian Bostock (rød jakke), aktivist i Den

Danske Forening, hvor hun stod for distributionen af medlemsbladet

"Danskeren". Her er hun fotograferet ved et nazi-træf i

Hillerød i 1994. (Foto: Fotodok)",

"[A] (t.h.) til nazistisk træf i

Hillerød, 1994. (Foto: Fotodok)",

"Den Danske Forenings grundlovsmøde, 5. juni

1996 på Skandseskolen i Hillerød. I forgrunden til højre

sidder nazisten Kenneth Kristiansen, i baggrunden foreningens formand,

professor Ole Hasselbalch. (Foto: TV-Stop)",

"Efter grundlovsmødet i Den Danske Forening

tager dele af vagtmandskabet ned til nazi-borgen i Greve for at stå

vagt for Jonni Hansen, tidligere medlem nummer 24 af Den Danske Forening.

På billedet ses Kenneth Kristiansen heile ved plankeværket i

Greve. (Foto: TV-Stop)",

" Peter Larsen (t.v.), initiativtager til Dansk

Ungdom, trykker hånd med den tyske top-nazist, Meinolf

Schönborn. (Foto: Kulturhistorisk Fondsarkiv).

I artiklen med overskriften " Pia’s store

maskespil" fremgik følgende af brødteksten:

" Pia Kjærsgaard har været

TYS-TYS-MEDLEM af Den Danske Forening i 10 år. Det er en

hemmelighed, hun vogter strengt uden for partiets rækker men indadtil

kender mange til formandens dobbeltspil. Sådan fortæller gamle

PARTISOLDATER med nært kendskab til formanden til TJECK.

Men Pia Kjærsgaards hang til ekstreme grupper

stopper ikke her. Partiet har holdt hemmelige møder med nogle af

Europas mest ekstreme højregrupper. Og formanden selv har holdt tale i

den internationale FASCIST-ORGANISATION, WACL, i selskab med

berygtede diktatorer og nazister."

I artiklen hed det blandt andet:

""Så meget ved jeg ikke om dem",

sagde Pia Kjærsgaard uskyldigt om Den Danske Forening i juni 1996,

kort tid efter at hun havde brudt med Fremskridtspartiet og stiftet Dansk

Folkeparti.

Den udtalelse faldt på et pressemøde, hvor

den nye partiformand forsøgte at udglatte lighederne i

fremmedfjendskhed mellem sit nye parti og foreningen.

Hendes parti skulle ind i den politiske varme. Der skulle

lægges afstand til det ekstreme højre i Danmark. Pia

Kjærsgaard har stædigt afvist ethvert forhold til den

ultra-nationalistiske forening, for eksempel i dagbladet Information i 1998:

"Der er ikke noget", fastslog hun.

Formanden har også ved flere lejligheder udglattet,

at hendes pressechef Søren Espersen har været tæt

på den yderste højrefløj og åbent indrømmet

sit medlemskab af Den Danske Forening.

Men for flere af Pia Kjærsgaards tidligere

partisoldater, som TJECK har talt med, er afvisningen et rent spil for

galleriet.

- Det er almindelig kendt internt i partiet på

Christiansborg, at hun var med i foreningen. Men udadtil skulle det

være en hemmelighed, fortæller for eksempel

højrefløjs-veteranen Poul E. Damtoft, der selv var med i Den

Danske Forening, og som deltog loyalt i Pia Kjærsgaards

løsrivelse fra Fremskridtspartiet, men som blev ekskluderet af partiet

sidste år.

Han kan ikke forstå, hvorfor Pia Kjærsgaard

ønsker medlemskabet hemmeligholdt:

- Jeg har selv været medlem af Den Danske Forening,

og det er der da masser af partimedlemmer, der stadig er. Det er almindelig

kendt i partikredse. Vi har foreningsfrihed i Danmark, men Pia

Kjærsgaard ville accepteres af midterpartierne, og så gik

skuespillet i gang".

Pia gravet ned i baghaven

Nazi-jægeren og konsulenten for Politiets

Efterretningstjeneste, Frede Farmand, bekræfter TJECKs oplysninger.

Han er formentlig dén udefra kommende person, der har været

tættest på Den Danske Forenings lukkede og mistænksomme

ledelse.

- Pia var med i inderkredsen fra kort efter, at

foreningen blev "overtaget" af Ole Hasselbalch og Søren

Krarup i 1987. Det har Ole Hasselbalch ikke lagt skjul på over for

mig, fortæller Frede Farmand.

- Men Hasselbalch var så rædselsslagen for,

at nogen skulle opdage, at Pia og andre var med, at han gemte inderkredsens

medlemskaber i en lille kasse, som han gravede ned i sin baghave. Han var og

er stadig besat af tanken om, at autonome eller kommunister skal

sprænge døren til hans hus og finde hans papirer. Jeg har set

den kasse og hvem der ligger i den, siger Frede Farmand.

Ballonen sprang på Nettet

Den ellers så hemmeligholdte historie om Pia

Kjærsgaards medlemskab slap ud til offentligheden for to år

siden. Siden 1999 har den kunnet ses omtalt på Internettet.

Nærmere bestemt i en artikel skrevet af den stærkt

højreorienteret [K], som sammen med en række andre

yderligtgående unge fra gruppen Dansk Forum blev smidt ud af Dansk

Folkeparti i 1999.

Dansk Forum var efterfølgeren af Den Danske

Forenings tilknyttede ungdomsorganisation, Dansk Ungdom, og her havde [K]

været med til at arbejde for Pia Kjærsgaard og Dansk

Folkeparti. Så [K] var sur.

Udsmidningen var et led i at slippe af med de mest

højtråbende og fremmedfjendske elementer, så Pia

Kjærsgaard udadtil kunne fremstå som værdig til det

pæne politiske selskab på Christiansborg. Den omgang rens, vask

og strygning i det nye parti blev grundig omtalt i pressen.

Meget til fælles

Men [K] og Dansk Forum fandt sig ikke i udsmidningen uden

kamp. Ud over vrede læserbreve fra gruppen skrev [K] også sin

afslørende artikel.

For at vise hvor meget han havde til fælles med Pia

Kjærsgaard og hvor urimelig udsmidningen derfor opfattedes

fortæller han rasende om deres fælles fortid i Den Danske

Forening:

"Topmålet af hykleri præsterede Pia

Kjærsgaard måske da hun i 1996 om Den Danske Forening udtalte,

at hun ikke vidste nok om foreningen til at kunne udtale sig om den. Overfor

mig har Ole Hasselbalch, formand for Den Danske Forening, udtalt, at Pia

Kjærsgaard blev medlem allerede ved foreningens stiftelse i

1987."

Så blev det sagt. Men [K] har meget mere i posen.

Han øser af egne oplevelser:

I chok da Pia gik

"Om oplysningen er pinlig korrekt skal jeg ikke kunne

sige, men jeg var personligt til stede, da Pia Kjærsgaards korte

meddelelse om, at hun udmeldte sig fra Den Danske Forening blev oplæst

for foreningens lettere chokerede styrelse i begyndelsen af 1997. Så

helt ukendt med foreningen har partiføreren altså ikke

været", skriver [K] syrligt.

At personer fra foreningens og partiets ledelse siden hen

ses, gør ikke hans utilfredshed mindre:

"At Dansk Folkepartis pressechef Søren

Espersen stadig er medlem af Den Danske Forening, hvor han har optrådt

som både skribent og kursusleder, er i dag velkendt for de fleste.

Mindre velkendt er det måske, at Ole Hasselbalch for et par år

siden faktisk optrådte som en slags æresgæst til Pia

Kjærsgaards reception på Christiansborg i anledning af hendes 50

års fødselsdag", skriver den unge højre-rebel.

Flere hemmelige kontakter

Pia Kjærsgaards maskespil med at fremstå

åh-så-stueren og ifølge [K] uærlig får

endnu nogle ridser i lakken, nu da han er i gang.

I forbindelse med et møde med pressechef

Søren Espersen afslører han, at der foregik hemmelige

kontakter til nogle af Europas mest berygtede og udskældte

højre-ekstremister:

" Søren Espersen afslørede, hvordan

Carl Christian Ebbesens nære ven, gruppeformand Kristian Thulesen

Dahl, for mere end et år siden var på hemmeligt besøg hos

Jörg Haider i Østrig, ligesom der har været hemmelige

møder mellem Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen og det

nationalistiske Sverigedemokraterna "

Til sidst i artiklen sunder [K] sig dog:

"Det skal til slut understreges, at vi i Dansk Forum

for så vidt ingen kvababbelser har over eksklusionerne. Det må

dog være et rimeligt moralsk krav, at man bliver oplyst om den reelle

grund til, at man sådan i fuld offentlighed skal smides ud."

"Hun er farlig"

I dag har de stormfulde følelser omkring

udsmidningen lagt sig hos [K] men i en samtale med TJECK står han ved

alle de oplysninger, han nedfældede i artiklen dengang:

- Jeg ved fra min tid i foreningens styrelse, at hun var

med. Jeg var til stede, da styrelsen erfarede, at hun meldte sig ud. Og jeg

ved fra nogle af mine gode kilder fra Fremskridtspartiet, som var med i

foreningen fra starten, at Pia Kjærsgaard også var med hele

vejen. Det er mit indtryk fra min tid i Dansk Folkeparti, at det var

almindelig kendt internt i toppen af partiet.

- Jeg kan desuden huske en episode fra retssagen omkring

Dansk Forums konflikt med partiet. Der faldt en bemærkning om hendes

medlemskab under en afhøring, som hendes advokat foretog, og jeg

bemærkede, at hun blev tydeligt forskrækket og signalerede med

sådan en viftende håndbevægelse til advokaten, at han

skulle se at komme væk fra det emne i en fart.

[K] bemærker i øvrigt, at han gerne stemmer

på Pia Kjærsgaard til valget hvis han kunne føle sig

sikker på, at hun ikke får for meget magt:

- Som en politisk markering ville jeg have det OK med at

stemme på hende. Men hvis hun for eksempel stod til at få flertal

eller betydende indflydelse, ville jeg absolut ikke stemme på hende. I

den situation er hun efter min mening farlig, fordi jeg tror, hun i givet

fald vil angribe de frihedsrettigheder, vi har i samfundet. Det er for langt

ude til højre, konkluderer [K], der altså selv blev ekskluderet

af Pia Kjærsgaard med den officielle begrundelse, at han var for

højre-ekstremistisk."

-----

Ved breve af 24. november og 6. december 2001 anmodede

klager bladet om genmæle vedrørende 27 forhold.

Ved breve af 8. og 15. januar 2002 afviste bladet at

bringe et genmæle.

I bladets april-nummer 2002 var under overskriften

"Berigtigelse" anført følgende:

"I TjECK Magazine, nummer 120, november 2001, blev

der bragt et større tema om grupperinger på den yderste

politiske højrefløj og disse grupperingers

idémæssige og personmæssige overlap med Den Danske

Forening og Dansk Folkeparti. TJECK Magazine dokumenterede i temaet de

historiske, organisatoriske og personmæssige forbindelser mellem

politiske bevægelser, der i dag arbejder på demokratiets grund,

og ekstreme grupperinger, der har huset ulovlige, voldelige og racistiske

aktiviteter. Desværre indeholdt artiklen "Dansk Folkepartis

hemmelige venner" en uklar formulering, der kunne forstås

sådan, at formanden for foreningen Dansk Forum, [K], har deltaget i

nazistiske demonstrationer. Efter det for TJECK oplyste har [K] ikke deltaget

i nazistiske demonstrationer, og det dementeres hermed. TJECK Magazine

beklager, at en formulering har kunnet tolkes sådan.

Redaktionen."

Klageren har anført, at bladet de facto har

anerkendt klagers retlige interesse i samtlige sagens spørgsmål

ved at realitetsbehandle disse og først ved brev af 7. marts 2002 at

påstå, at klager i forhold til en række klagepunkter ikke

er klageberettiget. Som opløst forening er Dansk Ungdom (DU) som

juridisk enhed at betragte som en afdød person med navn og

eftermæle, der kan beskyttes af nærmeste slægtning en

legitim repræsentant. Klager var medstifter af DU, næstformand i

foreningen, repræsenterede DU over for offentlige myndigheder og

pressen og var tillige medlem af det triumvirat, der reelt udgjorde

foreningen og som blandt andet suverænt tog beslutningen om at

nedlægge DU og give dens midler til Dansk Forum (DF), hvor klager blev

valgt som formand. Klager er derfor at betragte som en legitim

repræsentant for DU i spørgsmål vedrørende denne

forenings eftermæle, hvorfor klager på vegne af DU har retlig

interesse. Endvidere nævnes klager som medlem af DU, hvorfor de af

bladet påståede oplysninger om DU tillige vedrører klagers

person, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 2. I og med at klager som ledende

medlem af DU arbejdede tæt sammen med Peter Larsen, Kasper Nielsen

og Kenneth Kristiansen, der i artiklen påstås at være

nazister, beskyldes klager i artiklen for at have arbejdet sammen med

nazister, hvorfor klager tillige på egne vegne har retlig interesse i

bladets påstande vedrørende disse personer. Bladets

beskyldninger om nazisme mod DU udgøres i det væsentlige af

beskyldninger rettet mod disse personer, hvorfor bladets påstande om

disse personer tillige vedrører DU, jf. medieansvarslovens § 36, stk.

2.

Klageren har anført, at bladet ikke har været

berettiget til at afvise hans genmæle. Klager har i den forbindelse

fremlagt en række bilag som dokumentation for sine påstande.

I artiklen "Dansk Folkepartis hemmelige venner"

(artikel 1) anføres udsagnet "Se nøje på disse

billeder. De forestiller kronragede nazister, der passer på Den Danske

Forenings pæne formand, professor Ole Hasselbalch, og Dansk

Folkepartis nye frontfigur, pastor Søren Krarup. Billederne er taget

i forbindelse med møder i 1996". Klager har hertil anført,

at det af sammenhængen fremgår, at bladet henviser til to

billeder af Kasper Nielsen, kasserer i DU, og tre billeder af Kenneth

Christiansen, medlem i DU. Ingen af dem var nazister.

I artikel 1 anføres tillige udsagnet "Den

kronragede unge fyr hedder Kenneth, og han har mange interesse. På det

ene billede sidder han til og hygger sig med formanden i baggrunden. På

det andet billede giver han nazisternes hilsen med hævet arm bag

plankeværket i nazi-borgen i Greve". Hertil har klager

anført, at det ikke er Kenneth Christiansen, der er på

billedet fra Greve. Pågældende var i øvrigt ikke

nazist.

I artikel 1 hedder det endvidere: "DDF har i

årevis tiltrukket nazister som marmelade tiltrækker bier. De

korthårede unge med nervøse trækninger i højre arm

har haft deres egen organisation, som var tilknyttet Den Danske Forening. Den

hed først Dansk Ungdom, skiftede siden navn til Dansk Forum".

Hertil har klager anført, at oplysningerne ikke er korrekte. DU var

ikke en organisation for nazister, men delte bl.a. via sine paragraffer

DDF’s ikke-nazistiske grundlag. DF er ikke en nazistisk organisation og

er ikke tilknyttet DDF. DF er endvidere i modsætning til DU hverken en

ungdomsorganisation eller tilknyttet andre foreninger, hvorfor DF er andet og

mere end et navneskift fra DU. Ved at bladet bibringer læserne det

indtryk, at DU er identisk med DF, fremstår DF som "tilknyttet

DDF". Af pressemeddelelsen fra DU august 1996 (bilag 17) fremgår,

at DF ikke er tilknyttet DDF. Klager har i den forbindelse henvist til

nævnets kendelse i sag nr. 25/1999 (bilag V).

Den kendelse fra Pressenævnet (sag nr. 63/1996)

(bilag 16), som bladet henviser til vedrørende DU indeholder ikke

så grove beskyldninger, som artiklen gør. Bladet forsøger

derfor i ond tro at tilpasse den indklagede ytring til en irrelevant

nævnsafgørelse. Klager har henvist til en mængde materiale

om DU, blandt andet "Love for DU", hvor det klart fremgår, at

man ikke kan være medlem af DU, hvis man er nazist. Klager har

endvidere henvist til, at DU i hele sin levetid blev ledet af personer, der

ikke er blevet sat i forbindelse med nazismen. I øvrigt var det ikke

Peter Larsen, der var initiativtager til stiftelsen af DU, og dennes

medlemskab af DU dokumenterer ikke, at DU var en organisation for nazister.

At Simon Sevelsted var tilstede under en sammenkomst, hvor nogen benyttede

lejligheden til at fejre Hilters fødselsdag, gør ikke, at det

kan konkluderes, at DU var en organisation for nazister. Ej heller episoden

refereret i DU´s medlemsblad "Nyhedsbrevet" (bilag 12), hvor to

medlemmer skræmte livet af en neger, viser, at DU var en organisation

for nazister. Med hensyn til episoden i Roskilde, hvor nogle medlemmer af DU

blev stoppet af politiet i deres bil, fremgår det af bladets citat fra

medlemsbladet, at foreningen ikke havde andel i eller forud kendskab til

episoden. Endelig kan bladet ikke med henvisning til Brian Christiansen

hævde, at DU var "nazisternes egen organisation".

I relation til udsagnet "TV2 Nyhederne kunne den 16.

juni 1996 fortælle, at nazister beskyttede pastor Søren Krarup

ved Den Danske Forenings årsmøde i Korsør" har

klager anført, at TV2 i indslaget hverken omtalte, at der var nazister

til DDF´s årsmøde, eller at Søren Krarup var blevet

beskyttet. Det er offentligt kendt, at medlemmer af DU gik vagt til DDF´s

årsmøde i 1996. De af bladet påståede nazister

identificeres derfor som medlemmer af DU, hvorfor DU også her indirekte

omtales af bladet.

Klageren har videre anført, at Kenneth

Christiansen (KC) ikke var nazist, således som det er anført i

artikel 1´s tekst til det billede, hvor KC som ét af fem medlemmer af

DU gik vagt ved DDF´s årsmøde i 1996.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "Yderst til

højre ses Peter Larsen, der var initiativtager til Dansk Ungdom,

sammen med Ole Hasselbalchs folk" har klager anført, at det

ledsagende billede viser Peter Larsen med hagekorsbind på armen.

Bladet fortier, at billedet er fra midtfirserne, år før DU, hvor

pågældende var 14-15 år gammel. Billedet er altså

taget år før pågældendes medlemskab af DU. Bladet er

bevidst om, at man løber en særdeles høj risiko for, at

bladets læsere vildledes til at tro, at pågældende bar

hagekors, mens han var medlem af Partiet De Nationale og/eller DU. Da dette

er ukorrekt, har bladet pligt til at rette denne vildledning.

I artikel 1 anføres udsagnet " Lillian

Bostock (rød jakke), aktivist i Den Danske Forening, hvor hun stod

for distributionen af medlemsbladet "Danskeren". Her er hun

fotograferet ved et nazi-træf i Hillerød 1994". Hertil har

klager anført, at billedet er fra 1995, hvor nazisterne kuppede DDF´s

grundlovsmøde i Hillerød. Det er offentligt kendt, at et senere

medlem af DU deltog i begivenhederne grundlovsdag 1995 i Hillerød.

Bladets fordrejede fremstilling af disse begivenheder vedrører derfor

DU, idet DU omtales indirekte.

Klageren har desuden med hensyn til udsagnet i artikel 1

"Initiativtageren til DU var nazisten Peter Larsen" (PL)

anført, at den 23-årige Peter Larsen blot var én af

flere initiativtagere bag stiftelsen af DU. Bladet fortier, at det er

offentligt kendt, at PL som medlem af DU lagde nazismen bag sig. Bladet

fortier ligeledes, at det ledsagende foto af PL iført hagekorsbind er

taget i midtfirserne år før stiftelsen af DU (november

1995).

I artikel 1 anføres endvidere udsagnet " Peter

Larsen "arvede" automatisk partiet, da hans far døde. Det

var det miljø, den fremadstormende konstabel med krigstjeneste i

Bosnien, Peter Larsen, tog med sig ind i Dansk Ungdom". Hertil har

klager anført, at bladet fortier, at pågældende kort efter

sin fars død i 1994 nedlagde "Partiet De Nationale".

Pågældende udtrådte i februar 1996 definitivt som aktivt

medlem af DU for at gøre FN-tjeneste i Eks-Jugoslavien. Den af bladet

antydede kronologi er derfor forkert.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 om, at " Peter

Larsen dyrkede samtidig med aktiviteterne i Den Danske Forening ivrigt

sine internationale nazist-kontakter, og der finder billeder, hvor han

mødes med den senere fængslede tyske top-nazist, Meinolf

Schönborn" har klager anført, at det af sammenhængen

fremgår, at der med udtrykket "aktiviteterne i Den Danske

Forening" hentydes til PL´s medlemskab af dennes uofficielle

ungdomsforening DU. På intet tidspunkt i DU plejede PL kontakt med

danske eller udenlandske nationalsocialister. Bladet fortier endvidere, at

der ikke findes billeder af PL fra hans tid i DU, hvor han mødes med

Meinolf Schönborn. Det er noget vås, når bladet

hævder, at det af sammenhængen skulle fremgå, at

"aktiviteterne i Den Danske Forening" henviser til årene

1989-1994.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "[A] (th.) til

nazistisk træf i Hillerød, 1994" har klager anført,

at billedet er fra 1995, hvor nazisterne kuppede DDF´s grundlovsmøde i

Hillerød. Bladet fremsætter i artiklen en udokumenteret

påstand om, at [A] var medlem af DU, hvorfor DU har retlig interesse i

bladets forvanskning af begivenhederne grundlovsdag i Hillerød.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "for eksempel en

frisk tur med tæskeholdet" har klager anført, at det ikke

er korrekt, at DU havde et tæskehold. DU var erklæret

ikke-voldelig. Det første citat fra DU´s medlemsblad

"Nyhedsbrevet", 2. årgang, nr. 1, 1. kvartal 1996 (bilag 12),

beviser ikke, at DU havde et tæskehold. Opfordringen til at møde

op til DDF´s årsmøde og vise forsvarsvilje mod freds- og

mødeforstyrrere er ikke en opfordring til vold.

I artikel 1 anføres endvidere udsagnet "Den

Danske Forenings grundlovsmøde, 5. juni 1996 på Skanseskolen. I

forgrunden til højre ses nazisten Kenneth Kristiansen". Hertil

har klager anført, at det til teksten ledsagne videobillede viser

Kenneth Christiansen, medlem af DDF´s daværende uofficielle

ungdomsforening DU. Pågældende var ikke nazist.

Endvidere anføres i artikel 1 udsagnet "Efter

grundlovsmødet i DDF tog dele af vagtmandskabet ned til nazistborgen i

Greve for at stå vagt for Jonni Hansen. På billedet ses

Kenneth Kristiansen heile ved plankeværket i Greve". Klager har

hertil anført, at der ingen vagter var til DDF´s grundlovsmøde

i 1996, og ingen deltagere tog derfra ned til DNSB´s hovedkvarter i Greve.

Det til teksten ledsagne videobillede viser ikke DU-medlem Kenneth

Christiansen. Pågældende var ikke nazist, og det viste billede

er formodentlig fra en videooptagelse grundlovsdag 1995.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "Så kom det

det sort på hvidt: Bøllebank, racistisk vold og andre

ulovligheder blev regnet for særlig dansk og

fædrelandskærlig opførsel" har klager anført,

at DU i sit medlemsblad hverken har omtalt eller hentydet til legemsangreb.

Hverken DU eller nogen af foreningens enkeltmedlemmer blev dømt,

sigtet, anmeldt eller på anden måde involveret i racistisk

motiveret vold. Det fremgår af DU´s medlemsblad, at to medlemmer af DU

blev sigtet for trusler på livet. De blev således ikke sigtet for

legemsangreb overfald. Bladet kan derfor ikke i god tro hævde, at

DU´s medlemsblad med omtalen af denne episode omtalte eller hentydede til

legemsangreb. Bladet er i øvrigt bekendt med, at sigtelserne senere

blev frafaldet. DU’s blad opfordrede endvidere ikke til, at modstandere

af DDF i forbindelse med denne forenings årsmøde i 1996 skulle

angribes på legemet, men der opfordredes i bladet til, at medlemmerne

mødte op for at vise forsvarsvilje på linje med antiracismens

tilhængere.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "den nazistisk

ledede gruppe" har klager anført, at det af sammenhængen

fremgår, at "gruppe" henviser til DU. Denne forening var ikke

ledet af nazister. Majoriteten i DU’s styrelse udgjordes i hele

DU’s levetid af personer, der aldrig tidligere er blevet sat i

forbindelse med nazismen. DU afviste i utvetydige vendinger nazismen, og

nazister ville blive smidt ud, hvis nogen sneg sig ind. Samlet kan det

konkluderes, at DU ikke blev ledet af nazister eller

"nazi-sindede".

Med hensyn til udsagnet " ikke kendte noget til DU´s

voldelige aktiviteter som våbenbesiddelse og racistiske overfald, selv

om det stod åbent beskrevet i de unges medlemsblad" har klager

anført, at DU ikke stod bag voldelige aktiviteter og hæftede

ikke for, hvad enkeltmedlemmer af egen drift gjorde. Derfor havde DU intet

ansvar for de i medlemsbladet omtalte episoder. DU hverken beskrev eller

hentydede i sit medlemsblad til legemsangreb, og hverken DU eller nogen af

foreningens enkeltmedlemmer blev dømt, sigtet, anmeldt eller på

anden måde involveret i racistisk motiveret lovbrud. Bladet er i

øvrigt bekendt med baggrunden for den uhøjtidelige tone i

medlemsbladets omtale af et par medlemmers sammenstød med en neger,

som havde stået og luret ind gennem soveværelsesvinduet til en

pige, hvis kæreste var medlem af DU.

Endvidere anføres i artikel 1 udsagnet "Efter

TV2 Nyhederne den 16. juni 1996 fortalte om nazi-beskyttelsen af

Søren Krarup ved Den Danske Forenings årsmøde i

Korsør, indgav Dansk Ungdom en klage til Pressenævnet over

"beskyldningerne" i indslaget. Nævnet gav TV2 medhold,

hvorefter Dansk Ungdom nedlagde sig selv". Hertil har klager

anført, at TV2 i indslaget den 16. juni 1996 hverken omtalte, at der

var nazister til DDF´s årsmøde, eller at Søren Krarup

blev beskyttet. Endvidere vedrørte DU´s klage til Pressenævnet

ikke den påståede "nazi-beskyttelse af Søren

Krarup" ved årsmødet 1996. DU blev nedlagt den 3. august

1996, og nævnets afgørelse faldt den 6. september samme

år, hvorfor DU ikke blev nedlagt som en konsekvens af nævnets

afgørelse.

I artikel 1 anføres endvidere udsagnet "De nye

medlemmer blev modtaget med kyshånd af Pia Kjærsgaard. Her

arbejdede de ihærdigt i tre år med deres "aktive

indsat" og skaffede desuden, ifølge gruppens formand [K], mange

unge medlemmer til partiet". Klager har hertil anført, at han

aldrig har udtalt, at DF´s medlemmer skaffede medlemmer til Dansk Folkeparti.

Bladet har bevidst valgt et mindre dagblads andenhåndsoplysning fremfor

de store avisers samstemmende førstehåndsoplysninger. Det er

skadevoldende for DF´s omdømme, at foreningen som en dansk-national og

dermed tværpolitisk forening fremstår for bladets læsere

som en forening, der aktivt rekrutterer medlemmer for et politisk parti.

I relation til udsagnet i artikel 1 " Peter Larsen

(t.v.), initiativtageren til Dansk Ungdom, trykker hånd med den tyske

topnazist, Meinolf Schönborn" har klager anført, at Peter

Larsen kun var én af flere initiativtagere til foreningen DU. Bladet

fortier, at det til teksten ledsagne billede er fra 1992, tre år

før stiftelsen af DU.

I artikel 1 anføres endvidere udsagnet "Dansk

Folkeparti ekskluderede i 1999 en hel del af DF´s medlemmer i Dansk

Folkepartis Ungdom Erik Jensen fra dokumentationsgruppen Demos siger:

"Derfor blev det upassende, at pressen pegede på, hvordan partiet

husede folk med nazistiske og racistiske tendenser. Og så røg en

del af dem ud". Hertil har klager anført, at Erik Jensens

karakteristik "folk med nazistiske og racistiske tendenser" ikke

blev anvendt af pressen om de fra Dansk Folkeparti ekskluderede medlemmer af

DF, men blev anvendt af bl.a. formanden for Dansk Folkeparti, Pia

Kjærsgaard, og Peter Skaarup, som begrundelse til pressen for

eksklusionerne. Bladet fortier, at disse ytringer om de ekskluderede blev

mortificeret ved Københavns Byrets dom af 8. februar 2001. Bladet

fortier desuden, at Demos efter eget udsagn eksempelvis er "et

mødested for den gamle venstrefløj og det autonome

miljø", samt at Erik Jensen er blevet udpeget af den i bladet

ofte refererede konsulent for PET, Frede Farmand, som bagmand bag de

såkaldt autonomes voldelige angreb på bl.a. DDF. Erik Jensen og

hans Demos kan derfor være farvet af personlig eller skadevoldende

hensigt. Alligevel retter bladet stærkt ukritisk Erik Jensens

krænkende og skadelige beskyldning mod præcis de fra Dansk

Folkeparti ekskluderede medlemmer, om hvem disse beskyldninger er blevet

mortificeret.

I artiklen " Pia´s store maskespil" (artikel 2)

anføres endvidere udsagnet ""Om oplysningen er pinligt

korrekt skal jeg ikke kunne sige, men jeg var personligt til stede, da Pia

Kjærsgaards korte meddelelse om, at hun udmeldte sig fra Den Danske

Forening blev oplæst foreningens lettere ckokerede styrelse i

begyndelsen af 1997. Så helt ukendt med foreningen har

partiføreren altså ikke været", skriver [K] syrligt.

I dag har de stormfulde følelser omkring udsmidningen lagt sig hos [K]

men i en samtale med TJECK står han ved alle de oplysninger, han

nedfældede i artiklen dengang". Klager har hertil anført,

at han over for bladet afviste, at han i dag kan bekræfte oplysningen

om, at Pia Kjærsgaards udmeldelse af DDF blev oplæst på

et styrelsesmøde i denne forening tidligt 1997. Klagers

afkræftelse faldt tidligt i samtalen, der forløb i ca. 25

minutter. Journalisten var ikke i tvivl om klagers afkræftelse.

I relation til udsagnet i artikel 2 "Jeg ved fra min

tid i foreningens styrelse, at hun var med" har klager anført, at

det af artiklens sammenhæng fremgår, at der med udtrykket

"forening" henvises til DDF. Klager har ikke til bladet udtalt, at

han har været styrelsesmedlem i denne forening. Bladets journalist har

i sin skrivelse over for nævnet bekræftet, at citatet ikke var

korrekt. Journalisten er endvidere klar over, at klager ikke har

forsøgt at viderebringe et sådant indtryk. Det er skadevoldende

for klagers omdømme, at bladet giver indtryk af, at klager i modstrid

med sandheden har forsøgt at fremstille sig som styrelsesmedlem i

DDF.

Med hensyn til udsagnet i artikel 2 "Og jeg ved fra

nogle af mine gode kilder i Fremskridtspartiet, som var med i foreningen fra

starten, at Pia Kjærsgaard også var med hele vejen" har

klager anført, at han ikke har brugt udtrykket "gode kilder i

Fremskridtspartiet", men henvist til bekendte. Klager er således

ikke citeret korrekt. Klager har alene over for bladets journalist

udtrykkeligt markeret, at klagers bud alene beror på, hvad klager

opfatter som pålidelige andenhåndsoplysninger. Bladet fortier

endvidere, at klager gjorde det klart, at hverken disse bekendte eller klager

selv er Pia Kjærsgaard venligt stemt.

I artikel 2 anføres endvidere udsagnet "Jeg

kan huske en episode fra retssagen omkring Dansk Forums konflikt med partiet.

Der faldt en bemærkning om hendes medlemskab under en afhøring,

som hendes advokat foretog, og jeg bemærkede, at hun blev tydeligt

forskrækket og signalerede sådan med en viftende

håndbevægelse, at han skulle se at komme væk fra det emne i

en fart". Klager har hertil anført, at han ikke til bladet har

forklaret, at Pia Kjærsgaard efter omtalen af hendes angivelige

medlemskab af DDF gjorde tegn til sin advokat om, at han skulle se at komme

væk fra det emne i en fart. Det er skadevoldende for klagers

omdømme, at bladet fremstiller det som om, at klager usandt har

fremstillet Pia Kjærsgaards reaktion som forskrækket og givende

tegn til sin advokat om at komme væk fra emnet

Med hensyn til udsagnet i artikel 2 "[K]

bemærker i øvrigt, at det er for langt ude til

højre" har klager anført, at han ikke over for bladet har

hævdet, at Pia Kjærsgaard og/eller Dansk Folkeparti er for

langt ude til højre men nok, at partiet under Pia Kjærsgaard

kunne bevæge sig langt ud på det udemokratiske overdrev

altså for langt til venstre.

Hvad angår udsagnet i artikel 1 "I Dansk Ungdom

fandt man også ekstremister som [K] og [A], der blandt andet deltog i

nazistiske demonstrationer" har klager anført, at han aldrig har

deltaget i nazistiske demonstrationer. Med hensyn til den af bladet bragte

berigtigelse har klager anført, at denne ikke er ønsket af ham.

Den uopfordrede berigtigelse er ikke blevet forelagt klager. Det fastholdes,

at der i den indankede ytring rettes en klar og direkte beskyldning mod

klager for at have deltaget i nazistiske demonstrationer, hvorfor den

påståede berigtigelse må afvises som mangelfuld og

utilstrækkelig. Ved uopfordret at bringe en stærkt

tendentiøs "berigtigelse" forsøger man at

påvirke nævnets afgørelse. Også henset til dette

forhold bør det pålægges bladet at offentliggøre en

kendelse vedrørende forholdet om deltagelse i demonstrationer, der er

omtalt i berigtigelsen.

Bladet har afvist, at man skulle have tilsidesat god

presseskik. Bladet har i den forbindelse over for nævnet fremlagt en

lang række bilag som dokumentation for artiklernes udsagn.

Bladet har indledningsvis bemærket, at nævnet

ex officio bør påse, at betingelserne for at klage, herunder

klagers retlige interesse, er opfyldt. I en række tilfælde er der

navngivne/individualiserede organisationer og personer, som kunne have

indgivet klage til Pressenævnet. Da dette ikke er sket, bør

klagers klage afvises vedrørende disse mange forhold. At indklagede

fremkommer med bemærkninger vedrørende realiteten i de mange

klagepunkter afskærer ikke indklagede fra at gøre

formalitetsindsigelsen gældende.

Bladet har anført, at det er et almindeligt

gældende princip, at redaktøren af et medie har ret til at

redigere mediet og er berettiget til at beslutte, hvad der skal bringes i

mediet. En række af de 27 klagepunkter kan derfor ikke give anledning

til kritik, allerede fordi bladets redaktion har været berettiget til

at foretage en almindelig journalistisk vurdering og at medtage såvel

faktuelle oplysninger som vurderinger, som redaktionen har fundet relevante.

Artiklerne må vurderes i en sammenhæng ud fra en overordnet

vurdering, hvor bladet søger at fremlægge et omfattende

kildemateriale, der dokumenterer personsammenfald. En del af den overordnede

vurdering må være, at der dokumenteret var højreradikale

og nazisympatisører i den lille kreds omkring DU, og bladet har

påvist dette på sædvanlig journalistisk vis og ved

sædvanlig metode, hvilket netop sker uden at anføre, at DU

isoleret set var en nazistisk organisation. Hertil kommer, at

Pressenævnet tidligere har taget stilling til spørgsmålet

om "sammenrendet" på højrefløjen, jf.

nævnets kendelse af 5. september 1996 (bilag 16), hvor Frede Farmands

kritiske udtalelser om dette emne af nævnet fandtes at have

"fornøden støtte i den fremlagte dokumentation".

Bladet har imødegået klagers anbringender

på følgende vis:

Ad 1

: Artiklen omtaler "kronragede

nazister" på billeddokumentationen, og det må lægges

til grund som ubestridt, at klager ikke optræder på billederne.

Klager har derfor ikke retlig interesse i spørgsmålet. Der er

ikke krænkende oplysninger om klager ved denne reference til

billedteksterne, ligesom billedteksterne blot oplyser, hvem der

optræder på billederne og i hvilken sammenhæng, herunder

på offentlig vej eller i offentlige møder, uden at private

forhold fremdrages.

Ad 2

: Klagen vedrører en sætning i

artiklen, hvor personen Kenneth navngives. Klager har ikke retlig interesse

vedrørende fotografier af pågældende. Der foreligger ikke

krænkende oplysninger om klager ved reference til billedteksten. Den

afbillede person er i øvrigt nazist.

Ad 3

: Det bestrides, at klager kan indgive klage

på vegne af en for længst opløst forening (DU). DF har

derimod retlig interesse i at få påkendt

spørgsmålet. Bladet har anført, at teksten ligger inden

for rammerne af bladets redaktionelle frihed. Det er et faktum, at DU

udsprang af et nazistisk miljø, og at initiativet til foreningen blev

taget af en erklæret nazist. Det bemærkes, at der var aktive

nazister i foreningens styrelse, og ved aktiviteter i foreningen som f.eks.

distribution af propagangamateriale optrådte medlemmer af DU i

tøj med nazistiske symboler. Bladet har ikke anført, at DF

skulle være en nazistisk organisation, en ungdomsorganisation eller

tilknyttet DDF. Bladet har henvist til DU’s pressemeddelse, august 1996,

hvor det er anført, at DU’s arbejde videreføres i Dansk

Forum (bilag 17). Bladet har påpeget en række

omstændigheder, der indikerer, at DU har tiltrukket nazister. Bladet

har blandt andet henvist til, at DU blev startet på initiativ af

nazisten Peter Larsen, og at DU-medlem Simon Sevelsted havde været

med til at fejre Adolf Hilters fødselsdag. Bladet har endvidere

henvist til DU´s medlemsblads omtale af to episoder, hvor to medlemmer havde

skræmt livet af en neger, og hvor tre DU-medlemmer i et andet

tilfælde var blevet stoppet i deres bil af politiet, og hvor politiet

skulle have fundet våben og forskelligt nynazistisk

propagandamateriale. Bladet har henvist til dagspressens omtale af episoden

(bilag 12-15).

Ad 4

: Klageberettigede er Søren Krarup og

DDF. Billedteksten er et lakonisk referat af TV2´s nyhedsudsendelse den 16.

juni 1996. I øvrigt har Pressenævnet statueret, at nævnte

udsendelse var i overensstemmelse med god presseskik.

Ad 5

: Klageberettigede kunne være Kenneth

Christiansen (KC) og DDF, men ikke klager, der ikke har retlig interesse

vedrørende billedteksten. KC er nazist, og der er ikke påvist en

faktuel fejl.

Ad 6

: Klageberettigede er Peter Larsen og Ole

Hasselbalch. Der er tale om en registrerende billedtekst, herunder en omtale

af nazisten Peter Larsens relevante familiemæssige baggrund. Det er

ubestridt under sagen, at DU "fik en tilknytning til Den Danske

Forening".

Ad 7

: Klageberettigede er Lillian Bostock og DDF.

Der er tale om en registrerende billedtekst, herunder omtale af en af

Lillian Bostocks opgaver for DDF. Faktum er ubestridt. Vedrørende

årstalsangivelsen bemærkes, at oplysningen ikke er egnet til at

påføre klager økonomisk eller anden skade af

betydning.

Ad 8

: Klageberettigede er Peter Larsen (PL). Der

er faktuel dækning for betegnelsen af PL som initiativtager til DU. PL

har i øvrigt aldrig offentligt frasagt sig sine nazistiske holdninger.

Det bemærkes, at en forening selvsagt godt kan have flere

initiativtagere.

Ad 9

: Klageberettigede er Peter Larsen (PL).

Faktum er reelt ubestridt, og det journalistiske udtryk "arvede"

har fornøden dækning, ligesom klager ikke har godtgjort, at

miljøet omkring PL ikke kom med ind i DU, hvilket understøttes

af personsammenfald m.v.

Ad 10

: Klageberettigede er Peter Larsen (PL). Det

er ikke korrekt, at bladet med udtrykket "aktiviteterne i Den Danske

Forening" hentyder til PL´s medlemskab af DU. Bladet mener, hvad der

står, nemlig "aktiviteterne i Den Danske Forening". Faktum er

reelt ubestridt, og dokumentation fremgår blandt andet af det bragte

fotografi.

Ad 11

: Klagebererettigede er [A]. Der er tale om en

faktuelt referende billedtekst, som ikke er bestridt. Vedrørende

årstalsangivelsen bemærkes, at oplysningen ikke er egnet til at

påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning.

Det følger af praksis, at muligheden for skade af bagatelagtig

karakter ikke berettiger til genmæle.

Ad 12

: Konkrete personer, som måtte have

indgået i et sådant "tæskehold", vil kunne

være klageberettigede, mens klager, der efter det oplyste ikke har

deltaget i det nævnte "tæskehold", ikke er

klageberettiget. Der er faktuel baggrund for betegnelsen

"tæskehold" om hændelsen i Roskilde-området, hvor

bladets artiklel ordret citerer fra DU´s interne medlemsblad. Bladet har ikke

overskredet grænserne for det journalistiske skøn, herunder

anvendelsen af subjektive betegnelser for at beskrive de skræmmende

forhold, jf. herved de fremlagte artikler fra blandt andet Roskilde Avis og

Ekstra Bladet fra 1996 og politiets udtalelse om, at "Hvis disse unge

havde mødt en eller anden indvandrer, så havde det nok ikke

været rart for vedkommende", jf. den naturlige sammenhæng

med forfølgelsen af en farvet. Bladet har endvidere henvist til to

steder i DU´s medlemsblad, hvor det omtales, at to DU-medlemmer skræmte

livet af en neger, og hvor medlemmerne opfordres til at møde op til et

grundlovsmøde og "spille med musklerne".

Ad 13

: Klageberettigede er Kenneth Christiansen.

Billedteksten er referende, og faktum er reelt ubestridt. Det er

dokumenteret, at pågældende er nazist.

Ad 14

: Klageberettigede er Johnny Hansen og

Kenneth Christiansen, mens klager ikke har retlig interesse i dette

klagepunkt, hvorved bemærkes, at klager ikke i artiklen omtales som en

del af "vagtmandskabet". Billedteksten er refererende, og faktum er

reelt ubestridt. Kenneth Christiansen, der havde været vagt ved DDF´s

grundlovsmøde 1996, ses senere heile ved nazi-borgen i Greve.

Ad 15

: Klager er ikke klageberettiget

vedrørende spørgsmålet om DU, som blev opløst i

august 1996. Passagen har fornøden dækning i det faktuelle

materiale og udtrykker en journalistisk fortolkning af hændelserne, som

måtte vurderes som værende af alvorlige karakter og ikke lovlige.

Det er ikke korrekt, at DU i sit medlemsblad hverken har omtalt eller

hentydet til legemsangreb. Bladet har i den forbindelse henvist til de under

punkt 12 anførte episoder refereret i DU´s medlemsblad.

Ad 16

: Heller ikke vedrørende dette

klagepunkt er klager klageberettiget vedrørende DU. Bladet har

påvist Peter Larsens og Simon Sevelsteds ledende roller i DU. Det

er således bladets opfattelse, at DU var ledet af nazi-sindede.

Ad 17

: Klageberettigede er Harry Vinter, hvortil

kommer, at klager ikke er klageberettiget vedrørende

spørgsmålet om DU. En af bladets primære kilder til

omtalen af DU´s voldelige aktiviteter som våbenbesiddelse og racistiske

overfald er foreningens interne medlemsblad. Det fremgår af samme

medlemsblad, at det bliver skrevet og redigeret af foreningens formand,

næstformand og kasserer. Disse tre udgør majoriteten i

foreningens styrelse. Det er således berettiget, at bladet i artiklen

lægger til grund, at det interne medlemsblad må udtrykke DU´s

officielle holdning. Dette sker blandt andet ved i positive vendinger at

omtale, at to medlemmer skræmte livet af en farvet og nu er sigtet for

trusler på livet, ligesom medlemsbladet under citatet "I FOUGHT

THE LAW AND THE LAW WON" fortæller om tre medlemmer, der er blevet

stoppet af politiet og nu står til en bøde for ulovlig

våbenbesiddelse.

Ad 18

: Klager er ikke klageberettiget

vedrørende spørgsmålet om DU. Der er fornøden

faktuel dækning for udsagnet, herunder er det dokumenteret, at

TV2 Nyhederne havde det pågældende indslag, at TV2 fik

medhold, samt at DU besluttede at nedlægge sig selv. Det

anvendte udtryk "hvorefter" er berettiget som led i det

redaktionelle skøn. Endvidere har klager ikke påvist, at der er

urigtige oplysninger, og at sådanne oplysninger er egnede til at

påføre klager økonomisk eller anden skade af

betydning.

Ad 19

: Det er godtgjort, at DF´s medlemmer

også ifølge klager selv skaffede talrige yngre medlemmer til

Dansk Folkeparti, og faktum er reelt ubestridt. Der er endvidere ikke

påvist nogen skade.

Ad 20

: Klageberettigede er Peter Larsen.

Billedteksten er refererende og indholdet reelt ubestridt.

Ad 21

: Klagers klageberettigelse bestrides ikke af

klager vedrørende de konkrete eksklusioner i 1999, men sætningen

om, at "partiet husede folk med nazistiske og racistiske tendenser"

vedrører Dansk Folkeparti. Det faktuelle forløb ses ikke

bestridt af klager, og Dansk Folkepartis begrundelse er journalistisk korrekt

gengivet, herunder at medierne fremførte de højreradikale

synspunkter i DF.

Ad 22

: Som det fremgår af det for

nævnet tilgængelige materiale, har klager udtrykt sig som

citeret, jf. hans artikel på foreningens hjemmeside (bilag 1), og der

er ikke grundlag for genmæle. I interviewet med bladets journalist

bekræfter klager oplysningerne, selvom han i dag ikke er sikker

på det nøjagtige tidspunkt for styrelsesmødet.

Ad 23

: Udtalelserne fra klager om Pia

Kjærsgaards medlemskab af DDF er gengivet korrekt, og bladet har ikke

læst i artiklens sammenhæng anført, at klager formelt var

medlem af DDF´s styrelse, jf. klagers eget referat: "Jeg var personligt

til stede, da Pia Kjærsgaards korte meddelelse om, at hun udmeldte

sig fra Den Danske Forening blev oplæst for foreningens lettere

chokerede styrelse i begyndelsen af 1997". Endvidere bemærkes, at

det ikke findes at være faktiske oplysninger i passagen, som er egnet

til at påføre klager økonomisk eller anden skade af

betydning, jf. medieansvarslovens § 36.

Ad 24

: Klager er citeret korrekt, og bladet har i

den forbindelse henvist til en udtalelse fra journalisten bag artiklen (bilag

44). Det bemærkes, at der ikke findes at være faktiske

oplysninger i passagen, som er egnet til at påføre klager

økonomisk eller anden skade af betydning, jf. medieansvarslovens §

36.

Ad 25

: Udtalelserne fra klager om Pia

Kjærsgaards forklaring i Københavns Byret er gengivet korrekt,

hvortil kommer, at bladet har redaktionel frihed til at gengive klagers

erindring om episoden. Passagen er endvidere ikke egnet til at

påføre klager skade, jf. ovenfor under punkt 24.

Ad 26

: Der er dækning for den refererende

konklusion fra klager, som ikke har godtgjort, at citeringen er ukorrekt.

Endvidere bemærkes, at bladet har redaktionel frihed, således at

der ikke er pligt til at gengive interviewet med klager ordret. Bladet har i

den forbindelse henvist til en udtalelse fra journalisten bag artiklen (bilag

44).

Ad 27

: Bladet har ikke skrevet, at klager har

deltaget i nationalsocialistiske demonstrationer, og derfor har bladet heller

ikke forelagt klager denne oplysning. Bladet har skrevet" og [A], der

blandt andet deltog i nazistiske demonstrationer". Bladet har i

øvrigt foretaget en berigtigelse vedrørende dette punkt i

bladet, nr. 125, der udkom den 3. april 2002. Det skal hertil bemærkes,

at bladet igennem et stykke tid har gennemført diverse

undersøgelser hos forskellige kilder, herunder gennemgang af et

omfattende historisk materiale for at søge afklaret, om klager i givet

fald havde deltaget i demonstrationer af den pågældende art,

hvilket bladet havde modtaget oplysninger om. Da undersøgelserne

imidlertid viste, at sådan deltagelse ikke syntes påvist, og at

sætningen i artiklen som klager har fundet kunne udlægges

således, at også han deltog i sådanne demonstrationer

kunne give anledning til tvivl, valgte bladet uden unødig forsinkelse

efter omstændighederne at indrykke berigtigelsen i bladets

førstkommende udgave. Det bemærkes endvidere, at klager ikke

under sagsforløbet er fremkommet med en ordlyd af et eventuelt

genmæle, men alene anmodet om et dementi ved adv. Ejvind Hansen.

Bladet har derfor valgt at formulere en tekst og anvende overskriften

berigtigelse. Bladet bestrider fortsat, at betingelserne for genmæle er

opfyldte, hvorved bemærkes, at sætningen er uklar, og det

forekommer tvivlsomt, om klager påføres nogen skade af

betydning. Subsidiært gøres det gældende, at der henset

til den bragte berigtigelse ikke bør pålægges bladet at

offentliggøre en kendelse vedrørende forholdet om deltagelse i

demonstrationer, der er omtalt i berigtigelsen.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at

en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk

karakter, som er egnet til påføre nogen økonomisk eller

anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til

følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det fremgår endvidere af § 36, stk. 2, at anmodning

om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører,

eller efter dennes død af de nærmeste pårørende.

Oplysninger vedrørende Dansk Ungdom:

Kravet om genmæle angår oplysninger, der

blev bragt i november 2001 på et tidspunkt, da foreningen Dansk Ungdom

der blev opløst i 1996 ikke længere eksisterede. Herefter og

idet nævnet finder, at [K]s tilknytning til Dansk Ungdom ikke kan

sidestilles med de nærmeste pårørendes tilknytning til en

afdød person, afviser nævnet kravet om genmæle over for

oplysninger om Dansk Ungdom for så vidt angår samtlige punkter,

hvorved bemærkes, at punkterne 12, 15-17 alene vedrører Dansk

Ungdom.

Oplysninger vedrørende andre navngivne

personer end klagerne:

Krav om genmæle over for oplysninger, der

vedrører en person, kan som nævnt kun fremsættes af den

pågældende selv eller i tilfælde af hans død af hans

nærmeste pårørende, jf. § 36, stk. 2. Selvom den

pågældende har haft særlig tilknytning til en forening

f.eks. i kraft af medlemskab eller tillidsposter, kan begæring om

genmæle over for oplysninger, der vedrører ham, således

hverken fremsættes af foreningen eller af personer med lignende

særlig tilknytning til den.

Kravene under punkterne 1-2, 4-11, 13-14, 18 og 20

angår oplysninger vedrørende andre navngivne personer og er ikke

egnede til at påføre [K] eller Dansk Forum skade af betydning.

Nævnet afviser derfor kravet om genmæle for så vidt

angår disse punkter.

Oplysninger vedrørende Dansk Forum:

Udsagnene under punkt 3 må efter nævnets

opfattelse skulle forstås som en oplysning om, at Dansk Forum er en

nazistisk forening. Nævnet finder, at disse oplysninger er egnet til at

påføre Dansk Forum skade af betydning, og at oplysningerne ikke

er utvivlsom rigtige, hvorfor Dansk Forum er berettiget til genmæle.

Hvad angår udsagnet, hvor der bringes et citat fra

Erik Jensen (punkt 21), finder nævnet, at klager ikke har krav

på genmæle, idet bladet alene viderebringer Erik Jensens

vurdering.

Oplysninger vedrørende [K]:

Nævnet finder for så vidt angår [K]s

krav om genmæle i relation til punkterne 19, 22-26, at bladet ikke har

bragt forkerte oplysninger af faktisk karakter. Nævnet bemærker i

den forbindelse, at der mellem parterne er modstridende oplysninger om, hvad

der blev sagt under bladets interview med klager.

Med hensyn til udsagnet om, at [K] skulle have deltaget i

nazistiske demonstrationer (punkt 27), finder nævnet på baggrund

af sagens oplysninger, at denne oplysning ikke er korrekt. Nævnet

finder imidlertid, at klager henset til den af bladet bragte berigtigelse

ikke har krav på genmæle.

Klager er berettiget til efter påkrav at få

optaget følgende genmæle i bladet, jf. medieansvarslovens §

39:

"Genmæle

I Tjeck Magazines november-nummer 2001 fremgik det, at

nazisterne har deres egen organisation, og at denne hedder Dansk Forum. Denne

oplysning er ikke korrekt.

[K], formand for Dansk Forum."

Afsagt den 23. maj 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter