Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 25/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
25/2002
[En mand - K] har klaget til Pressenævnet over, at
bladet har afvist at bringe et genmæle i anledning af to artikler bragt
i Tjeck Magazines november-nummer 2001. Klager har oplyst, at han er formand
for foreningen Dansk Forum (DF) og tidligere næstformand i foreningen
Dansk Ungdom (DU), som var Den Danske Forenings (DDF) uofficielle
ungdomsforening november 1995 - august 1996. Klagen er indgivet på
vegne af DF, DU samt på egne vegne.
I artiklen med overskriften "Dansk Folkepartis
hemmelige venner" fremgik følgende af
brødteksten:
"Dansk Folkepartis nye bannerfører
SØREN KRARUP er blevet beskyttet af nazisterne. Og kontakten
mellem hans Danske Forening og nazisterne blev klaret af en hemmelig agent,
der kaldte sig "007". Der er i det hele taget tætte,
historiske bånd fra Dansk Folkeparti til Den Danske Forening og helt ud
til voldelige NAZI-GRUPPER. De pæne frontfigurer på den
EKSTREME HØJREFLØJ har forsøgt at skjule
forbindelserne, men TJECK KORTLÆGGER her det brogede
person-galleri med afslørende billeder, båndoptagelser og
dokumenter."
I artiklen hed det:
"Se nøje på disse billeder.
De forestiller kronragede nazister, der passer på
Den Danske Forenings pæne formand, professor Ole Hasselbalch, og
Dansk Folkepartis nye frontfigur, pastor Søren Krarup. Billederne er
taget i forbindelse med møder i 1996. Den kronragede unge fyr hedder
Kenneth, og han har mange interesser. På det ene billede sidder han og
hygger sig med formanden i baggrunden. På det andet billede giver han
Læs alt
nazisternes hilsen med hævet arm bag plankeværket i nazi-borgen i
Greve.
Den Danske Forening har i årevis tiltrukket
nazister, som marmelade tiltrækker bier. De korthårede unge med
de nervøse trækninger i højre arm har haft deres egen
organisation, som var tilknyttet Den Danske Forening. Den hed først
Dansk Ungdom, skiftede siden navn til Dansk Forum og medlemmerne blev
efterfølgende indmeldt i Dansk Folkepartis Ungdom.
Den ekstreme højrefløj i Danmark med Dansk
Folkeparti i spidsen tager udadtil skarpt afstand fra nazister. Pia
Kjærsgaard og den øvrige topledelse i Dansk Folkeparti,
herunder Søren Espersen og Søren Krarup, vil gerne
være med i det pæne selskab på Christiansborg.
Men historien fanger.
De kan ikke løbe fra en fælles fortid med
nazisterne. Og de er i bund og grund enige om fjenden: Det er flygtninge og
indvandrere. TJECK afdækker her det brogede galleri af personer, der
tegner det ekstreme højre i Danmark. Det højre, som bliver
spået en stor valgsejr ved det kommende Folketingsvalg.
Åndeligt fællesskab
- Alle de indvandrerfjendske grupper skal jo ud med de
samme budskaber, og i så lille en personkreds er det nok svært at
undgå, at medlemmerne bevæger sig ind og ud af hinandens grupper
og hjælper hinanden, siger Erik Jensen fra dokumentationsgruppen
Demos, der i 30 år har samlet materiale om højre-ekstreme
grupper i Danmark.
- Der er tæt åndelig fællesskab mellem
Dansk Folkeparti og Den Danske Forening. Og nazisterne har traditionelt
været med i begge grupper, siger nazi-jægeren Frede Farmand,
der ligeledes råder over et enormt arkiv over de forskellige partier og
grupper på højrefløjen. Han har selv som konsulent for
Politiets Efterretningstjeneste, PET arbejdet omkring toppen af Den Danske
Forening og nazistpartiet i flere år.
Samtaler på bånd
TJECK kan dokumentere, at der fra starten var nazister i
Den Danske Forening. Heriblandt medlemsnummer 24, Jonni Hansen, der i dag
er formand for de danske nazister.
Endvidere er TJECK kommet i besiddelse af et bånd
med en telefonsamtale, der afslører en forbindelse mellem Den Danske
Forenings formand, Ole Hasselbalch, og den danske topnazist, Povl
Heinrich Riis-Knudsen.
På båndet bliver Riis-Knudsen ringet op af
Hasselbalchs højre hånd, medlem af Den Danske Forening, Holger
Petersen. Forbindelsen skulle foregå i den dybeste hemmelighed for
ikke at plette det pæne omdømme, foreningen forsøgte at
skabe om sig selv.
- Hemmeligheds-kræmmeriet gik så vidt, at
Holger Petersen kaldte sig selv for "007", ligesom James Bond,
husker Frede Farmand.
På båndet diskuterer Holger Petersen og de
danske nazisters Reichsführer frem til 1991 blandt andet, hvordan de
"kan få skovlen under" Frede Farmand og gøre ham
"tavs", men planen bliver opgivet. På båndet
afslører Den Danske Forenings Holger Petersen også, at han har
haft forbindelse til den berygtede danske nazist, Thies Christoffersen, der
drev ulovlig nazi-virksomhed i Sønderjylland.
Nazister strømmer til
Med de holdninger til indvandrere, som ikke mindst
Søren Krarup har stået for, og som har gjort Den Danske
Forening til den mest omtalte politiske gruppe i Danmark i nyere tid, var det
nærmest ikke til at undgå, at unge nazister følte sig
tiltrukket af foreningen.
Og der var da også i mange år interne
diskussioner i foreningen for og imod de tætte relationer til
nazisterne.
I 1995 blev foreningens forhold til ekstreme og militante
unge formaliseret med dannelsen af gruppen Dansk Ungdom, som fik en
tilknytning til Den Danske Forening. Initiativtageren til Dansk Ungdom var
nazisten Peter Larsen, søn af den kendte nazist og partileder, nu
afdøde Albert Larsen.
Nazi-familien Larsen fra Sorø var absolut ikke til
at spøge med. Deres aktiviteter rakte langt videre end til at trampe
ned gennem provinsbyernes gågader med strakte arme.
Bomber og hærværk
På en båndet samtale, som TJECK er i
besiddelse af, diskuterer Verny Thomsen Venstre-politiker og på det
tidspunkt ansat i Politiets Efterretningstjeneste, PET således
Albert Larsen og hans parti De Nationale med sin kontaktperson i det
højreekstreme miljø, Frede Farmand.
De diskuterer på baggrund af forskellige indicier,
om nazisten er manden bag bombe-attentatet mod Internationale Socialister i
Søllerødgade i 1992, hvor en mand blev dræbt. Albert
Larsen og en anden mand sås angiveligt snuse omkring i gaden i tiden
op til attentatet, der aldrig officielt er blevet opklaret. PET anså
efterfølgende Albert Larsen for uskyldig.
Ifølge Frede Farmand stod Albert Larsen og hans
parti bag adskillige volds- og sabotageaktioner mod
venstrefløjsgrupper.
- Hver eneste gang, Albert Larsen truede nogen med vold
og hærværk, blev det ført ud i livet. Måske ikke
særlig professionelt eller elegant, men det blev altid gjort,
fastslår Frede Farmand.
Peter Larsen "arvede" automatisk partiet, da
hans far døde.
Det var det miljø, den fremadstormende konstabel
med krigstjeneste i Bosnien, Peter Larsen, tog med sig ind i Dansk
Ungdom.
Tæskehold med ulovlige våben
Peter Larsen dyrkede samtidig med aktiviteterne i Den
Danske Forening ivrigt sine internationale nazist-kontakter, og der findes
billeder, hvor han mødes med den senere fængslede tyske
top-nazist, Meinolf Schönborn, der var formand for det forbudte parti,
Nationalistische Front.
I Dansk Ungdom fandt man også ekstremister som [K]
og [A], der blandt andet deltog i nazistiske demonstrationer.
"Vi fungerer som selvstyrende forening", jublede
nazi-vennerne over tilknytningen til Den Danske Forening i deres blad,
Nyhedsbrevet, i 1996. "Vi vil til en vis grad modtage økonomisk
støtte fra Den Danske Forening, hvis vi gør en indsats og er
aktive", skrev de.
De militante unge skrev videre om det, de opfattede som
"aktiv indsats", der forventeligt ville give bonus fra Ole
Hasselbalch for eksempel en frisk udflugt med tæskeholdet:
"Under en køretur i Roskilde-området
blev tre medlemmer af Dansk Ungdom stoppet af politiet. Turen havde intet med
DU at gøre, men uheldigvis var der i bilen både slagvåben
og materiale fra Den Danske Forening. De tre medlemmer står nu til en
bøde for ulovlig våbenbesiddelse, og det lovlige politiske
materiale er konfiskeret".
Skræmte livet af neger
De unge bøller jubler videre: "En uges tid
senere blev tre andre medlemmer stoppet af politiet på Christiansborg
og får nu en bøde for at klæbe mærkater op på
ikke-lovlige steder (Christiansborgs hovedindgang)".
"Endnu tidligere end disse sager blev to andre
medlemmer optændt af "den hellige ild" og skræmte livet
af en neger. De er nu sigtet for trusler på livet!"
Ekstremisterne maner til omtanke: "Alt i alt:
Tænk jer om. Politiet bliver i denne tid presset af stærke
anti-danske kræfter til at drive klapjagt på
fædrelandskærlige danskere. De fleste menige politifolk deler
vores holdninger, så sæt dem ikke i en dum situation, hvis det
kan undgås".
Så kom det sort på hvidt: Bøllebank,
racistisk vold og andre ulovligheder blev regnet for særlig dansk og
fædrelandskærlig opførsel.
Nyhedsbrevet slutter i øvrigt med en opfordring til
at møde talstærkt op til foreningens sommerstævne for
endnu engang at beskytte deres åndelige leder, præsten fra Seem,
Søren Krarup, der holder hovedtalen, "Status efter 10 års
modstand".
"Sæt et stort kryds i kalenderen", lyder
opfordringen fra den nazistisk ledede gruppe.
"En fornuftig ung mand"
Siden 1992 har Den Danske Forening ment, at man slet ikke
skulle tage stilling til sabotage og hærværk fra de militante
ekstremister for det var en del af "den folkelige modstandskamp"
mod indvandringen, som formanden Ole Hasselbalch fremhævede i den
forbindelse.
En af dem, der gerne bød nazister velkommen i
foreningen, var næstformand Harry Vinter. Han påstod i pressen,
at han ikke kendte noget til Dansk Ungdoms voldelige aktiviteter som
våbenbesiddelse og racistiske overfald, selv om det stod åbent
beskrevet i de unges nyhedsbrev.
Næstformanden vidste dog godt, at Peter Larsen
havde optrådt med nazi-armbånd, men det rørte ham
ikke:
- Peter lyder som en fornuftig ung mand, sagde Harry
Vinter til Ekstra Bladet så sent som i 1996.
- Hans fortid gør ham ikke uegnet til at være
styrelsesmedlem i Dansk Ungdom og medlem af Den Danske Forening,
fastslår næstformanden.
Som det fremgår af oplysninger andetsteds her i
temaet, havde Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, været
medlem af foreningen i ni år, da den bemærkning faldt.
Fra Ole til Pia
Efter TV2 Nyhederne den 16. juni fortalte om
nazi-beskyttelsen af Søren Krarup ved Den Danske Forenings
årsmøde i Korsør, indgav Dansk Ungdom en klage til
Pressenævnet over "beskyldningerne" i indslaget. Nævnet
gav TV2 medhold, hvorefter Dansk Ungdom nedlagde sig selv, men opstod samme
dag under navnet Dansk Forum. Senere meldte personerne i Dansk Forum sig ind
i Dansk Folkepartis Ungdom, DFU. Formålet var at hjælpe DFU til
at opnå en støtte på 300.000 kroner fra tipsmidlerne.
De nye medlemmer blev modtaget med kyshånd af Pia
Kjærsgaard.
Her arbejdede de ihærdigt i tre år med deres
"aktive indsats" og skaffede desuden, ifølge gruppens
formand [K], mange unge medlemmer til partiet.
Store rense-dag
Dansk Folkeparti ekskluderede i 1999 en hel del af Dansk
Forums medlemmer i Dansk Folkepartis Ungdom. Det skete med den nye
begrundelse, at de var højre-ekstremister og knyttet til blandt andet
Den Danske Forening!
De var dog fortsat medlemmer af gruppen, som blev i
partiet. Men udrensningen vakte opsigt i pressen.
Udsmidningen skyldtes ifølge iagttagere måske
snarere, at pressen var begyndt at beskæftige sig med forbindelsen
mellem de unge ekstremister og Dansk Folkeparti. Der var brug for handling.
Erik Jensen fra dokumentationsgruppen Demos siger:
- På det tidspunkt var det efterhånden
lykkedes Pia Kjærsgaard at få vind i sejlene, og hun lugtede
flere stemmer og mere indflydelse på Christiansborg. Derfor blev det
upassende, at pressen pegede på, hvordan partiet husede folk med
nazistiske og racistiske tendenser. Og så røg en del af dem
ud.
- Men det har ikke fået Dansk Folkeparti til at
ændre holdninger. De får jo stadig mange politianmeldelser for
deres udtalelser med racistiske og fremmedfjendske tendenser, siger Erik
Jensen."
Artiklen er ledsaget af en række personbilleder,
hvortil var knyttet af følgende tekst:
"Den 15. juni 1996: Pastor Søren Krarup,
folketingskandidat for Dansk Folkeparti, ankommer til årsmøde i
Den Danske Forening, hvor han var medlem. Bagerst i billedet ses Kasper
Nielsen, kasserer i Dansk Ungdom. Han har hentet Krarup på
Korsør jernbanestation og har til opgave at beskytte ham i forbindelse
med mødet på restaurant Skovhuset (foto: Frede
Farmand)",
"Nazisten Kenneth Kristiansen går vagt ved
Den Danske Forenings årsmøde, den 15. juni 1996 på
restaurant Skovhuset i Korsør. Bemærk skiltet på jakken,
"Opsyn". (Foto: Frede Farmand)",
"Yderst til højre ses Peter Larsen, der var
initiativtager til Dansk Ungdom sammen med Ole Hasselbalchs folk. Dansk
Ungdom fik en tilknytning til Den Danske Forening. Peter Larsen er i
øvrigt søn af den kendte nazist, Albert Larsen, og er her
fotograferet med hagekors på armen. (Foto: Frede Farmand)",
" Lillian Bostock (rød jakke), aktivist i Den
Danske Forening, hvor hun stod for distributionen af medlemsbladet
"Danskeren". Her er hun fotograferet ved et nazi-træf i
Hillerød i 1994. (Foto: Fotodok)",
"[A] (t.h.) til nazistisk træf i
Hillerød, 1994. (Foto: Fotodok)",
"Den Danske Forenings grundlovsmøde, 5. juni
1996 på Skandseskolen i Hillerød. I forgrunden til højre
sidder nazisten Kenneth Kristiansen, i baggrunden foreningens formand,
professor Ole Hasselbalch. (Foto: TV-Stop)",
"Efter grundlovsmødet i Den Danske Forening
tager dele af vagtmandskabet ned til nazi-borgen i Greve for at stå
vagt for Jonni Hansen, tidligere medlem nummer 24 af Den Danske Forening.
På billedet ses Kenneth Kristiansen heile ved plankeværket i
Greve. (Foto: TV-Stop)",
" Peter Larsen (t.v.), initiativtager til Dansk
Ungdom, trykker hånd med den tyske top-nazist, Meinolf
Schönborn. (Foto: Kulturhistorisk Fondsarkiv).
I artiklen med overskriften " Pia’s store
maskespil" fremgik følgende af brødteksten:
" Pia Kjærsgaard har været
TYS-TYS-MEDLEM af Den Danske Forening i 10 år. Det er en
hemmelighed, hun vogter strengt uden for partiets rækker men indadtil
kender mange til formandens dobbeltspil. Sådan fortæller gamle
PARTISOLDATER med nært kendskab til formanden til TJECK.
Men Pia Kjærsgaards hang til ekstreme grupper
stopper ikke her. Partiet har holdt hemmelige møder med nogle af
Europas mest ekstreme højregrupper. Og formanden selv har holdt tale i
den internationale FASCIST-ORGANISATION, WACL, i selskab med
berygtede diktatorer og nazister."
I artiklen hed det blandt andet:
""Så meget ved jeg ikke om dem",
sagde Pia Kjærsgaard uskyldigt om Den Danske Forening i juni 1996,
kort tid efter at hun havde brudt med Fremskridtspartiet og stiftet Dansk
Folkeparti.
Den udtalelse faldt på et pressemøde, hvor
den nye partiformand forsøgte at udglatte lighederne i
fremmedfjendskhed mellem sit nye parti og foreningen.
Hendes parti skulle ind i den politiske varme. Der skulle
lægges afstand til det ekstreme højre i Danmark. Pia
Kjærsgaard har stædigt afvist ethvert forhold til den
ultra-nationalistiske forening, for eksempel i dagbladet Information i 1998:
"Der er ikke noget", fastslog hun.
Formanden har også ved flere lejligheder udglattet,
at hendes pressechef Søren Espersen har været tæt
på den yderste højrefløj og åbent indrømmet
sit medlemskab af Den Danske Forening.
Men for flere af Pia Kjærsgaards tidligere
partisoldater, som TJECK har talt med, er afvisningen et rent spil for
galleriet.
- Det er almindelig kendt internt i partiet på
Christiansborg, at hun var med i foreningen. Men udadtil skulle det
være en hemmelighed, fortæller for eksempel
højrefløjs-veteranen Poul E. Damtoft, der selv var med i Den
Danske Forening, og som deltog loyalt i Pia Kjærsgaards
løsrivelse fra Fremskridtspartiet, men som blev ekskluderet af partiet
sidste år.
Han kan ikke forstå, hvorfor Pia Kjærsgaard
ønsker medlemskabet hemmeligholdt:
- Jeg har selv været medlem af Den Danske Forening,
og det er der da masser af partimedlemmer, der stadig er. Det er almindelig
kendt i partikredse. Vi har foreningsfrihed i Danmark, men Pia
Kjærsgaard ville accepteres af midterpartierne, og så gik
skuespillet i gang".
Pia gravet ned i baghaven
Nazi-jægeren og konsulenten for Politiets
Efterretningstjeneste, Frede Farmand, bekræfter TJECKs oplysninger.
Han er formentlig dén udefra kommende person, der har været
tættest på Den Danske Forenings lukkede og mistænksomme
ledelse.
- Pia var med i inderkredsen fra kort efter, at
foreningen blev "overtaget" af Ole Hasselbalch og Søren
Krarup i 1987. Det har Ole Hasselbalch ikke lagt skjul på over for
mig, fortæller Frede Farmand.
- Men Hasselbalch var så rædselsslagen for,
at nogen skulle opdage, at Pia og andre var med, at han gemte inderkredsens
medlemskaber i en lille kasse, som han gravede ned i sin baghave. Han var og
er stadig besat af tanken om, at autonome eller kommunister skal
sprænge døren til hans hus og finde hans papirer. Jeg har set
den kasse og hvem der ligger i den, siger Frede Farmand.
Ballonen sprang på Nettet
Den ellers så hemmeligholdte historie om Pia
Kjærsgaards medlemskab slap ud til offentligheden for to år
siden. Siden 1999 har den kunnet ses omtalt på Internettet.
Nærmere bestemt i en artikel skrevet af den stærkt
højreorienteret [K], som sammen med en række andre
yderligtgående unge fra gruppen Dansk Forum blev smidt ud af Dansk
Folkeparti i 1999.
Dansk Forum var efterfølgeren af Den Danske
Forenings tilknyttede ungdomsorganisation, Dansk Ungdom, og her havde [K]
været med til at arbejde for Pia Kjærsgaard og Dansk
Folkeparti. Så [K] var sur.
Udsmidningen var et led i at slippe af med de mest
højtråbende og fremmedfjendske elementer, så Pia
Kjærsgaard udadtil kunne fremstå som værdig til det
pæne politiske selskab på Christiansborg. Den omgang rens, vask
og strygning i det nye parti blev grundig omtalt i pressen.
Meget til fælles
Men [K] og Dansk Forum fandt sig ikke i udsmidningen uden
kamp. Ud over vrede læserbreve fra gruppen skrev [K] også sin
afslørende artikel.
For at vise hvor meget han havde til fælles med Pia
Kjærsgaard og hvor urimelig udsmidningen derfor opfattedes
fortæller han rasende om deres fælles fortid i Den Danske
Forening:
"Topmålet af hykleri præsterede Pia
Kjærsgaard måske da hun i 1996 om Den Danske Forening udtalte,
at hun ikke vidste nok om foreningen til at kunne udtale sig om den. Overfor
mig har Ole Hasselbalch, formand for Den Danske Forening, udtalt, at Pia
Kjærsgaard blev medlem allerede ved foreningens stiftelse i
1987."
Så blev det sagt. Men [K] har meget mere i posen.
Han øser af egne oplevelser:
I chok da Pia gik
"Om oplysningen er pinlig korrekt skal jeg ikke kunne
sige, men jeg var personligt til stede, da Pia Kjærsgaards korte
meddelelse om, at hun udmeldte sig fra Den Danske Forening blev oplæst
for foreningens lettere chokerede styrelse i begyndelsen af 1997. Så
helt ukendt med foreningen har partiføreren altså ikke
været", skriver [K] syrligt.
At personer fra foreningens og partiets ledelse siden hen
ses, gør ikke hans utilfredshed mindre:
"At Dansk Folkepartis pressechef Søren
Espersen stadig er medlem af Den Danske Forening, hvor han har optrådt
som både skribent og kursusleder, er i dag velkendt for de fleste.
Mindre velkendt er det måske, at Ole Hasselbalch for et par år
siden faktisk optrådte som en slags æresgæst til Pia
Kjærsgaards reception på Christiansborg i anledning af hendes 50
års fødselsdag", skriver den unge højre-rebel.
Flere hemmelige kontakter
Pia Kjærsgaards maskespil med at fremstå
åh-så-stueren og ifølge [K] uærlig får
endnu nogle ridser i lakken, nu da han er i gang.
I forbindelse med et møde med pressechef
Søren Espersen afslører han, at der foregik hemmelige
kontakter til nogle af Europas mest berygtede og udskældte
højre-ekstremister:
" Søren Espersen afslørede, hvordan
Carl Christian Ebbesens nære ven, gruppeformand Kristian Thulesen
Dahl, for mere end et år siden var på hemmeligt besøg hos
Jörg Haider i Østrig, ligesom der har været hemmelige
møder mellem Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen og det
nationalistiske Sverigedemokraterna "
Til sidst i artiklen sunder [K] sig dog:
"Det skal til slut understreges, at vi i Dansk Forum
for så vidt ingen kvababbelser har over eksklusionerne. Det må
dog være et rimeligt moralsk krav, at man bliver oplyst om den reelle
grund til, at man sådan i fuld offentlighed skal smides ud."
"Hun er farlig"
I dag har de stormfulde følelser omkring
udsmidningen lagt sig hos [K] men i en samtale med TJECK står han ved
alle de oplysninger, han nedfældede i artiklen dengang:
- Jeg ved fra min tid i foreningens styrelse, at hun var
med. Jeg var til stede, da styrelsen erfarede, at hun meldte sig ud. Og jeg
ved fra nogle af mine gode kilder fra Fremskridtspartiet, som var med i
foreningen fra starten, at Pia Kjærsgaard også var med hele
vejen. Det er mit indtryk fra min tid i Dansk Folkeparti, at det var
almindelig kendt internt i toppen af partiet.
- Jeg kan desuden huske en episode fra retssagen omkring
Dansk Forums konflikt med partiet. Der faldt en bemærkning om hendes
medlemskab under en afhøring, som hendes advokat foretog, og jeg
bemærkede, at hun blev tydeligt forskrækket og signalerede med
sådan en viftende håndbevægelse til advokaten, at han
skulle se at komme væk fra det emne i en fart.
[K] bemærker i øvrigt, at han gerne stemmer
på Pia Kjærsgaard til valget hvis han kunne føle sig
sikker på, at hun ikke får for meget magt:
- Som en politisk markering ville jeg have det OK med at
stemme på hende. Men hvis hun for eksempel stod til at få flertal
eller betydende indflydelse, ville jeg absolut ikke stemme på hende. I
den situation er hun efter min mening farlig, fordi jeg tror, hun i givet
fald vil angribe de frihedsrettigheder, vi har i samfundet. Det er for langt
ude til højre, konkluderer [K], der altså selv blev ekskluderet
af Pia Kjærsgaard med den officielle begrundelse, at han var for
højre-ekstremistisk."
-----
Ved breve af 24. november og 6. december 2001 anmodede
klager bladet om genmæle vedrørende 27 forhold.
Ved breve af 8. og 15. januar 2002 afviste bladet at
bringe et genmæle.
I bladets april-nummer 2002 var under overskriften
"Berigtigelse" anført følgende:
"I TjECK Magazine, nummer 120, november 2001, blev
der bragt et større tema om grupperinger på den yderste
politiske højrefløj og disse grupperingers
idémæssige og personmæssige overlap med Den Danske
Forening og Dansk Folkeparti. TJECK Magazine dokumenterede i temaet de
historiske, organisatoriske og personmæssige forbindelser mellem
politiske bevægelser, der i dag arbejder på demokratiets grund,
og ekstreme grupperinger, der har huset ulovlige, voldelige og racistiske
aktiviteter. Desværre indeholdt artiklen "Dansk Folkepartis
hemmelige venner" en uklar formulering, der kunne forstås
sådan, at formanden for foreningen Dansk Forum, [K], har deltaget i
nazistiske demonstrationer. Efter det for TJECK oplyste har [K] ikke deltaget
i nazistiske demonstrationer, og det dementeres hermed. TJECK Magazine
beklager, at en formulering har kunnet tolkes sådan.
Redaktionen."
Klageren har anført, at bladet de facto har
anerkendt klagers retlige interesse i samtlige sagens spørgsmål
ved at realitetsbehandle disse og først ved brev af 7. marts 2002 at
påstå, at klager i forhold til en række klagepunkter ikke
er klageberettiget. Som opløst forening er Dansk Ungdom (DU) som
juridisk enhed at betragte som en afdød person med navn og
eftermæle, der kan beskyttes af nærmeste slægtning en
legitim repræsentant. Klager var medstifter af DU, næstformand i
foreningen, repræsenterede DU over for offentlige myndigheder og
pressen og var tillige medlem af det triumvirat, der reelt udgjorde
foreningen og som blandt andet suverænt tog beslutningen om at
nedlægge DU og give dens midler til Dansk Forum (DF), hvor klager blev
valgt som formand. Klager er derfor at betragte som en legitim
repræsentant for DU i spørgsmål vedrørende denne
forenings eftermæle, hvorfor klager på vegne af DU har retlig
interesse. Endvidere nævnes klager som medlem af DU, hvorfor de af
bladet påståede oplysninger om DU tillige vedrører klagers
person, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 2. I og med at klager som ledende
medlem af DU arbejdede tæt sammen med Peter Larsen, Kasper Nielsen
og Kenneth Kristiansen, der i artiklen påstås at være
nazister, beskyldes klager i artiklen for at have arbejdet sammen med
nazister, hvorfor klager tillige på egne vegne har retlig interesse i
bladets påstande vedrørende disse personer. Bladets
beskyldninger om nazisme mod DU udgøres i det væsentlige af
beskyldninger rettet mod disse personer, hvorfor bladets påstande om
disse personer tillige vedrører DU, jf. medieansvarslovens § 36, stk.
2.
Klageren har anført, at bladet ikke har været
berettiget til at afvise hans genmæle. Klager har i den forbindelse
fremlagt en række bilag som dokumentation for sine påstande.
I artiklen "Dansk Folkepartis hemmelige venner"
(artikel 1) anføres udsagnet "Se nøje på disse
billeder. De forestiller kronragede nazister, der passer på Den Danske
Forenings pæne formand, professor Ole Hasselbalch, og Dansk
Folkepartis nye frontfigur, pastor Søren Krarup. Billederne er taget
i forbindelse med møder i 1996". Klager har hertil anført,
at det af sammenhængen fremgår, at bladet henviser til to
billeder af Kasper Nielsen, kasserer i DU, og tre billeder af Kenneth
Christiansen, medlem i DU. Ingen af dem var nazister.
I artikel 1 anføres tillige udsagnet "Den
kronragede unge fyr hedder Kenneth, og han har mange interesse. På det
ene billede sidder han til og hygger sig med formanden i baggrunden. På
det andet billede giver han nazisternes hilsen med hævet arm bag
plankeværket i nazi-borgen i Greve". Hertil har klager
anført, at det ikke er Kenneth Christiansen, der er på
billedet fra Greve. Pågældende var i øvrigt ikke
nazist.
I artikel 1 hedder det endvidere: "DDF har i
årevis tiltrukket nazister som marmelade tiltrækker bier. De
korthårede unge med nervøse trækninger i højre arm
har haft deres egen organisation, som var tilknyttet Den Danske Forening. Den
hed først Dansk Ungdom, skiftede siden navn til Dansk Forum".
Hertil har klager anført, at oplysningerne ikke er korrekte. DU var
ikke en organisation for nazister, men delte bl.a. via sine paragraffer
DDF’s ikke-nazistiske grundlag. DF er ikke en nazistisk organisation og
er ikke tilknyttet DDF. DF er endvidere i modsætning til DU hverken en
ungdomsorganisation eller tilknyttet andre foreninger, hvorfor DF er andet og
mere end et navneskift fra DU. Ved at bladet bibringer læserne det
indtryk, at DU er identisk med DF, fremstår DF som "tilknyttet
DDF". Af pressemeddelelsen fra DU august 1996 (bilag 17) fremgår,
at DF ikke er tilknyttet DDF. Klager har i den forbindelse henvist til
nævnets kendelse i sag nr. 25/1999 (bilag V).
Den kendelse fra Pressenævnet (sag nr. 63/1996)
(bilag 16), som bladet henviser til vedrørende DU indeholder ikke
så grove beskyldninger, som artiklen gør. Bladet forsøger
derfor i ond tro at tilpasse den indklagede ytring til en irrelevant
nævnsafgørelse. Klager har henvist til en mængde materiale
om DU, blandt andet "Love for DU", hvor det klart fremgår, at
man ikke kan være medlem af DU, hvis man er nazist. Klager har
endvidere henvist til, at DU i hele sin levetid blev ledet af personer, der
ikke er blevet sat i forbindelse med nazismen. I øvrigt var det ikke
Peter Larsen, der var initiativtager til stiftelsen af DU, og dennes
medlemskab af DU dokumenterer ikke, at DU var en organisation for nazister.
At Simon Sevelsted var tilstede under en sammenkomst, hvor nogen benyttede
lejligheden til at fejre Hilters fødselsdag, gør ikke, at det
kan konkluderes, at DU var en organisation for nazister. Ej heller episoden
refereret i DU´s medlemsblad "Nyhedsbrevet" (bilag 12), hvor to
medlemmer skræmte livet af en neger, viser, at DU var en organisation
for nazister. Med hensyn til episoden i Roskilde, hvor nogle medlemmer af DU
blev stoppet af politiet i deres bil, fremgår det af bladets citat fra
medlemsbladet, at foreningen ikke havde andel i eller forud kendskab til
episoden. Endelig kan bladet ikke med henvisning til Brian Christiansen
hævde, at DU var "nazisternes egen organisation".
I relation til udsagnet "TV2 Nyhederne kunne den 16.
juni 1996 fortælle, at nazister beskyttede pastor Søren Krarup
ved Den Danske Forenings årsmøde i Korsør" har
klager anført, at TV2 i indslaget hverken omtalte, at der var nazister
til DDF´s årsmøde, eller at Søren Krarup var blevet
beskyttet. Det er offentligt kendt, at medlemmer af DU gik vagt til DDF´s
årsmøde i 1996. De af bladet påståede nazister
identificeres derfor som medlemmer af DU, hvorfor DU også her indirekte
omtales af bladet.
Klageren har videre anført, at Kenneth
Christiansen (KC) ikke var nazist, således som det er anført i
artikel 1´s tekst til det billede, hvor KC som ét af fem medlemmer af
DU gik vagt ved DDF´s årsmøde i 1996.
Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "Yderst til
højre ses Peter Larsen, der var initiativtager til Dansk Ungdom,
sammen med Ole Hasselbalchs folk" har klager anført, at det
ledsagende billede viser Peter Larsen med hagekorsbind på armen.
Bladet fortier, at billedet er fra midtfirserne, år før DU, hvor
pågældende var 14-15 år gammel. Billedet er altså
taget år før pågældendes medlemskab af DU. Bladet er
bevidst om, at man løber en særdeles høj risiko for, at
bladets læsere vildledes til at tro, at pågældende bar
hagekors, mens han var medlem af Partiet De Nationale og/eller DU. Da dette
er ukorrekt, har bladet pligt til at rette denne vildledning.
I artikel 1 anføres udsagnet " Lillian
Bostock (rød jakke), aktivist i Den Danske Forening, hvor hun stod
for distributionen af medlemsbladet "Danskeren". Her er hun
fotograferet ved et nazi-træf i Hillerød 1994". Hertil har
klager anført, at billedet er fra 1995, hvor nazisterne kuppede DDF´s
grundlovsmøde i Hillerød. Det er offentligt kendt, at et senere
medlem af DU deltog i begivenhederne grundlovsdag 1995 i Hillerød.
Bladets fordrejede fremstilling af disse begivenheder vedrører derfor
DU, idet DU omtales indirekte.
Klageren har desuden med hensyn til udsagnet i artikel 1
"Initiativtageren til DU var nazisten Peter Larsen" (PL)
anført, at den 23-årige Peter Larsen blot var én af
flere initiativtagere bag stiftelsen af DU. Bladet fortier, at det er
offentligt kendt, at PL som medlem af DU lagde nazismen bag sig. Bladet
fortier ligeledes, at det ledsagende foto af PL iført hagekorsbind er
taget i midtfirserne år før stiftelsen af DU (november
1995).
I artikel 1 anføres endvidere udsagnet " Peter
Larsen "arvede" automatisk partiet, da hans far døde. Det
var det miljø, den fremadstormende konstabel med krigstjeneste i
Bosnien, Peter Larsen, tog med sig ind i Dansk Ungdom". Hertil har
klager anført, at bladet fortier, at pågældende kort efter
sin fars død i 1994 nedlagde "Partiet De Nationale".
Pågældende udtrådte i februar 1996 definitivt som aktivt
medlem af DU for at gøre FN-tjeneste i Eks-Jugoslavien. Den af bladet
antydede kronologi er derfor forkert.
Med hensyn til udsagnet i artikel 1 om, at " Peter
Larsen dyrkede samtidig med aktiviteterne i Den Danske Forening ivrigt
sine internationale nazist-kontakter, og der finder billeder, hvor han
mødes med den senere fængslede tyske top-nazist, Meinolf
Schönborn" har klager anført, at det af sammenhængen
fremgår, at der med udtrykket "aktiviteterne i Den Danske
Forening" hentydes til PL´s medlemskab af dennes uofficielle
ungdomsforening DU. På intet tidspunkt i DU plejede PL kontakt med
danske eller udenlandske nationalsocialister. Bladet fortier endvidere, at
der ikke findes billeder af PL fra hans tid i DU, hvor han mødes med
Meinolf Schönborn. Det er noget vås, når bladet
hævder, at det af sammenhængen skulle fremgå, at
"aktiviteterne i Den Danske Forening" henviser til årene
1989-1994.
Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "[A] (th.) til
nazistisk træf i Hillerød, 1994" har klager anført,
at billedet er fra 1995, hvor nazisterne kuppede DDF´s grundlovsmøde i
Hillerød. Bladet fremsætter i artiklen en udokumenteret
påstand om, at [A] var medlem af DU, hvorfor DU har retlig interesse i
bladets forvanskning af begivenhederne grundlovsdag i Hillerød.
Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "for eksempel en
frisk tur med tæskeholdet" har klager anført, at det ikke
er korrekt, at DU havde et tæskehold. DU var erklæret
ikke-voldelig. Det første citat fra DU´s medlemsblad
"Nyhedsbrevet", 2. årgang, nr. 1, 1. kvartal 1996 (bilag 12),
beviser ikke, at DU havde et tæskehold. Opfordringen til at møde
op til DDF´s årsmøde og vise forsvarsvilje mod freds- og
mødeforstyrrere er ikke en opfordring til vold.
I artikel 1 anføres endvidere udsagnet "Den
Danske Forenings grundlovsmøde, 5. juni 1996 på Skanseskolen. I
forgrunden til højre ses nazisten Kenneth Kristiansen". Hertil
har klager anført, at det til teksten ledsagne videobillede viser
Kenneth Christiansen, medlem af DDF´s daværende uofficielle
ungdomsforening DU. Pågældende var ikke nazist.
Endvidere anføres i artikel 1 udsagnet "Efter
grundlovsmødet i DDF tog dele af vagtmandskabet ned til nazistborgen i
Greve for at stå vagt for Jonni Hansen. På billedet ses
Kenneth Kristiansen heile ved plankeværket i Greve". Klager har
hertil anført, at der ingen vagter var til DDF´s grundlovsmøde
i 1996, og ingen deltagere tog derfra ned til DNSB´s hovedkvarter i Greve.
Det til teksten ledsagne videobillede viser ikke DU-medlem Kenneth
Christiansen. Pågældende var ikke nazist, og det viste billede
er formodentlig fra en videooptagelse grundlovsdag 1995.
Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "Så kom det
det sort på hvidt: Bøllebank, racistisk vold og andre
ulovligheder blev regnet for særlig dansk og
fædrelandskærlig opførsel" har klager anført,
at DU i sit medlemsblad hverken har omtalt eller hentydet til legemsangreb.
Hverken DU eller nogen af foreningens enkeltmedlemmer blev dømt,
sigtet, anmeldt eller på anden måde involveret i racistisk
motiveret vold. Det fremgår af DU´s medlemsblad, at to medlemmer af DU
blev sigtet for trusler på livet. De blev således ikke sigtet for
legemsangreb overfald. Bladet kan derfor ikke i god tro hævde, at
DU´s medlemsblad med omtalen af denne episode omtalte eller hentydede til
legemsangreb. Bladet er i øvrigt bekendt med, at sigtelserne senere
blev frafaldet. DU’s blad opfordrede endvidere ikke til, at modstandere
af DDF i forbindelse med denne forenings årsmøde i 1996 skulle
angribes på legemet, men der opfordredes i bladet til, at medlemmerne
mødte op for at vise forsvarsvilje på linje med antiracismens
tilhængere.
Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "den nazistisk
ledede gruppe" har klager anført, at det af sammenhængen
fremgår, at "gruppe" henviser til DU. Denne forening var ikke
ledet af nazister. Majoriteten i DU’s styrelse udgjordes i hele
DU’s levetid af personer, der aldrig tidligere er blevet sat i
forbindelse med nazismen. DU afviste i utvetydige vendinger nazismen, og
nazister ville blive smidt ud, hvis nogen sneg sig ind. Samlet kan det
konkluderes, at DU ikke blev ledet af nazister eller
"nazi-sindede".
Med hensyn til udsagnet " ikke kendte noget til DU´s
voldelige aktiviteter som våbenbesiddelse og racistiske overfald, selv
om det stod åbent beskrevet i de unges medlemsblad" har klager
anført, at DU ikke stod bag voldelige aktiviteter og hæftede
ikke for, hvad enkeltmedlemmer af egen drift gjorde. Derfor havde DU intet
ansvar for de i medlemsbladet omtalte episoder. DU hverken beskrev eller
hentydede i sit medlemsblad til legemsangreb, og hverken DU eller nogen af
foreningens enkeltmedlemmer blev dømt, sigtet, anmeldt eller på
anden måde involveret i racistisk motiveret lovbrud. Bladet er i
øvrigt bekendt med baggrunden for den uhøjtidelige tone i
medlemsbladets omtale af et par medlemmers sammenstød med en neger,
som havde stået og luret ind gennem soveværelsesvinduet til en
pige, hvis kæreste var medlem af DU.
Endvidere anføres i artikel 1 udsagnet "Efter
TV2 Nyhederne den 16. juni 1996 fortalte om nazi-beskyttelsen af
Søren Krarup ved Den Danske Forenings årsmøde i
Korsør, indgav Dansk Ungdom en klage til Pressenævnet over
"beskyldningerne" i indslaget. Nævnet gav TV2 medhold,
hvorefter Dansk Ungdom nedlagde sig selv". Hertil har klager
anført, at TV2 i indslaget den 16. juni 1996 hverken omtalte, at der
var nazister til DDF´s årsmøde, eller at Søren Krarup
blev beskyttet. Endvidere vedrørte DU´s klage til Pressenævnet
ikke den påståede "nazi-beskyttelse af Søren
Krarup" ved årsmødet 1996. DU blev nedlagt den 3. august
1996, og nævnets afgørelse faldt den 6. september samme
år, hvorfor DU ikke blev nedlagt som en konsekvens af nævnets
afgørelse.
I artikel 1 anføres endvidere udsagnet "De nye
medlemmer blev modtaget med kyshånd af Pia Kjærsgaard. Her
arbejdede de ihærdigt i tre år med deres "aktive
indsat" og skaffede desuden, ifølge gruppens formand [K], mange
unge medlemmer til partiet". Klager har hertil anført, at han
aldrig har udtalt, at DF´s medlemmer skaffede medlemmer til Dansk Folkeparti.
Bladet har bevidst valgt et mindre dagblads andenhåndsoplysning fremfor
de store avisers samstemmende førstehåndsoplysninger. Det er
skadevoldende for DF´s omdømme, at foreningen som en dansk-national og
dermed tværpolitisk forening fremstår for bladets læsere
som en forening, der aktivt rekrutterer medlemmer for et politisk parti.
I relation til udsagnet i artikel 1 " Peter Larsen
(t.v.), initiativtageren til Dansk Ungdom, trykker hånd med den tyske
topnazist, Meinolf Schönborn" har klager anført, at Peter
Larsen kun var én af flere initiativtagere til foreningen DU. Bladet
fortier, at det til teksten ledsagne billede er fra 1992, tre år
før stiftelsen af DU.
I artikel 1 anføres endvidere udsagnet "Dansk
Folkeparti ekskluderede i 1999 en hel del af DF´s medlemmer i Dansk
Folkepartis Ungdom Erik Jensen fra dokumentationsgruppen Demos siger:
"Derfor blev det upassende, at pressen pegede på, hvordan partiet
husede folk med nazistiske og racistiske tendenser. Og så røg en
del af dem ud". Hertil har klager anført, at Erik Jensens
karakteristik "folk med nazistiske og racistiske tendenser" ikke
blev anvendt af pressen om de fra Dansk Folkeparti ekskluderede medlemmer af
DF, men blev anvendt af bl.a. formanden for Dansk Folkeparti, Pia
Kjærsgaard, og Peter Skaarup, som begrundelse til pressen for
eksklusionerne. Bladet fortier, at disse ytringer om de ekskluderede blev
mortificeret ved Københavns Byrets dom af 8. februar 2001. Bladet
fortier desuden, at Demos efter eget udsagn eksempelvis er "et
mødested for den gamle venstrefløj og det autonome
miljø", samt at Erik Jensen er blevet udpeget af den i bladet
ofte refererede konsulent for PET, Frede Farmand, som bagmand bag de
såkaldt autonomes voldelige angreb på bl.a. DDF. Erik Jensen og
hans Demos kan derfor være farvet af personlig eller skadevoldende
hensigt. Alligevel retter bladet stærkt ukritisk Erik Jensens
krænkende og skadelige beskyldning mod præcis de fra Dansk
Folkeparti ekskluderede medlemmer, om hvem disse beskyldninger er blevet
mortificeret.
I artiklen " Pia´s store maskespil" (artikel 2)
anføres endvidere udsagnet ""Om oplysningen er pinligt
korrekt skal jeg ikke kunne sige, men jeg var personligt til stede, da Pia
Kjærsgaards korte meddelelse om, at hun udmeldte sig fra Den Danske
Forening blev oplæst foreningens lettere ckokerede styrelse i
begyndelsen af 1997. Så helt ukendt med foreningen har
partiføreren altså ikke været", skriver [K] syrligt.
I dag har de stormfulde følelser omkring udsmidningen lagt sig hos [K]
men i en samtale med TJECK står han ved alle de oplysninger, han
nedfældede i artiklen dengang". Klager har hertil anført,
at han over for bladet afviste, at han i dag kan bekræfte oplysningen
om, at Pia Kjærsgaards udmeldelse af DDF blev oplæst på
et styrelsesmøde i denne forening tidligt 1997. Klagers
afkræftelse faldt tidligt i samtalen, der forløb i ca. 25
minutter. Journalisten var ikke i tvivl om klagers afkræftelse.
I relation til udsagnet i artikel 2 "Jeg ved fra min
tid i foreningens styrelse, at hun var med" har klager anført, at
det af artiklens sammenhæng fremgår, at der med udtrykket
"forening" henvises til DDF. Klager har ikke til bladet udtalt, at
han har været styrelsesmedlem i denne forening. Bladets journalist har
i sin skrivelse over for nævnet bekræftet, at citatet ikke var
korrekt. Journalisten er endvidere klar over, at klager ikke har
forsøgt at viderebringe et sådant indtryk. Det er skadevoldende
for klagers omdømme, at bladet giver indtryk af, at klager i modstrid
med sandheden har forsøgt at fremstille sig som styrelsesmedlem i
DDF.
Med hensyn til udsagnet i artikel 2 "Og jeg ved fra
nogle af mine gode kilder i Fremskridtspartiet, som var med i foreningen fra
starten, at Pia Kjærsgaard også var med hele vejen" har
klager anført, at han ikke har brugt udtrykket "gode kilder i
Fremskridtspartiet", men henvist til bekendte. Klager er således
ikke citeret korrekt. Klager har alene over for bladets journalist
udtrykkeligt markeret, at klagers bud alene beror på, hvad klager
opfatter som pålidelige andenhåndsoplysninger. Bladet fortier
endvidere, at klager gjorde det klart, at hverken disse bekendte eller klager
selv er Pia Kjærsgaard venligt stemt.
I artikel 2 anføres endvidere udsagnet "Jeg
kan huske en episode fra retssagen omkring Dansk Forums konflikt med partiet.
Der faldt en bemærkning om hendes medlemskab under en afhøring,
som hendes advokat foretog, og jeg bemærkede, at hun blev tydeligt
forskrækket og signalerede sådan med en viftende
håndbevægelse, at han skulle se at komme væk fra det emne i
en fart". Klager har hertil anført, at han ikke til bladet har
forklaret, at Pia Kjærsgaard efter omtalen af hendes angivelige
medlemskab af DDF gjorde tegn til sin advokat om, at han skulle se at komme
væk fra det emne i en fart. Det er skadevoldende for klagers
omdømme, at bladet fremstiller det som om, at klager usandt har
fremstillet Pia Kjærsgaards reaktion som forskrækket og givende
tegn til sin advokat om at komme væk fra emnet
Med hensyn til udsagnet i artikel 2 "[K]
bemærker i øvrigt, at det er for langt ude til
højre" har klager anført, at han ikke over for bladet har
hævdet, at Pia Kjærsgaard og/eller Dansk Folkeparti er for
langt ude til højre men nok, at partiet under Pia Kjærsgaard
kunne bevæge sig langt ud på det udemokratiske overdrev
altså for langt til venstre.
Hvad angår udsagnet i artikel 1 "I Dansk Ungdom
fandt man også ekstremister som [K] og [A], der blandt andet deltog i
nazistiske demonstrationer" har klager anført, at han aldrig har
deltaget i nazistiske demonstrationer. Med hensyn til den af bladet bragte
berigtigelse har klager anført, at denne ikke er ønsket af ham.
Den uopfordrede berigtigelse er ikke blevet forelagt klager. Det fastholdes,
at der i den indankede ytring rettes en klar og direkte beskyldning mod
klager for at have deltaget i nazistiske demonstrationer, hvorfor den
påståede berigtigelse må afvises som mangelfuld og
utilstrækkelig. Ved uopfordret at bringe en stærkt
tendentiøs "berigtigelse" forsøger man at
påvirke nævnets afgørelse. Også henset til dette
forhold bør det pålægges bladet at offentliggøre en
kendelse vedrørende forholdet om deltagelse i demonstrationer, der er
omtalt i berigtigelsen.
Bladet har afvist, at man skulle have tilsidesat god
presseskik. Bladet har i den forbindelse over for nævnet fremlagt en
lang række bilag som dokumentation for artiklernes udsagn.
Bladet har indledningsvis bemærket, at nævnet
ex officio bør påse, at betingelserne for at klage, herunder
klagers retlige interesse, er opfyldt. I en række tilfælde er der
navngivne/individualiserede organisationer og personer, som kunne have
indgivet klage til Pressenævnet. Da dette ikke er sket, bør
klagers klage afvises vedrørende disse mange forhold. At indklagede
fremkommer med bemærkninger vedrørende realiteten i de mange
klagepunkter afskærer ikke indklagede fra at gøre
formalitetsindsigelsen gældende.
Bladet har anført, at det er et almindeligt
gældende princip, at redaktøren af et medie har ret til at
redigere mediet og er berettiget til at beslutte, hvad der skal bringes i
mediet. En række af de 27 klagepunkter kan derfor ikke give anledning
til kritik, allerede fordi bladets redaktion har været berettiget til
at foretage en almindelig journalistisk vurdering og at medtage såvel
faktuelle oplysninger som vurderinger, som redaktionen har fundet relevante.
Artiklerne må vurderes i en sammenhæng ud fra en overordnet
vurdering, hvor bladet søger at fremlægge et omfattende
kildemateriale, der dokumenterer personsammenfald. En del af den overordnede
vurdering må være, at der dokumenteret var højreradikale
og nazisympatisører i den lille kreds omkring DU, og bladet har
påvist dette på sædvanlig journalistisk vis og ved
sædvanlig metode, hvilket netop sker uden at anføre, at DU
isoleret set var en nazistisk organisation. Hertil kommer, at
Pressenævnet tidligere har taget stilling til spørgsmålet
om "sammenrendet" på højrefløjen, jf.
nævnets kendelse af 5. september 1996 (bilag 16), hvor Frede Farmands
kritiske udtalelser om dette emne af nævnet fandtes at have
"fornøden støtte i den fremlagte dokumentation".
Bladet har imødegået klagers anbringender
på følgende vis:
Ad 1
: Artiklen omtaler "kronragede
nazister" på billeddokumentationen, og det må lægges
til grund som ubestridt, at klager ikke optræder på billederne.
Klager har derfor ikke retlig interesse i spørgsmålet. Der er
ikke krænkende oplysninger om klager ved denne reference til
billedteksterne, ligesom billedteksterne blot oplyser, hvem der
optræder på billederne og i hvilken sammenhæng, herunder
på offentlig vej eller i offentlige møder, uden at private
forhold fremdrages.
Ad 2
: Klagen vedrører en sætning i
artiklen, hvor personen Kenneth navngives. Klager har ikke retlig interesse
vedrørende fotografier af pågældende. Der foreligger ikke
krænkende oplysninger om klager ved reference til billedteksten. Den
afbillede person er i øvrigt nazist.
Ad 3
: Det bestrides, at klager kan indgive klage
på vegne af en for længst opløst forening (DU). DF har
derimod retlig interesse i at få påkendt
spørgsmålet. Bladet har anført, at teksten ligger inden
for rammerne af bladets redaktionelle frihed. Det er et faktum, at DU
udsprang af et nazistisk miljø, og at initiativet til foreningen blev
taget af en erklæret nazist. Det bemærkes, at der var aktive
nazister i foreningens styrelse, og ved aktiviteter i foreningen som f.eks.
distribution af propagangamateriale optrådte medlemmer af DU i
tøj med nazistiske symboler. Bladet har ikke anført, at DF
skulle være en nazistisk organisation, en ungdomsorganisation eller
tilknyttet DDF. Bladet har henvist til DU’s pressemeddelse, august 1996,
hvor det er anført, at DU’s arbejde videreføres i Dansk
Forum (bilag 17). Bladet har påpeget en række
omstændigheder, der indikerer, at DU har tiltrukket nazister. Bladet
har blandt andet henvist til, at DU blev startet på initiativ af
nazisten Peter Larsen, og at DU-medlem Simon Sevelsted havde været
med til at fejre Adolf Hilters fødselsdag. Bladet har endvidere
henvist til DU´s medlemsblads omtale af to episoder, hvor to medlemmer havde
skræmt livet af en neger, og hvor tre DU-medlemmer i et andet
tilfælde var blevet stoppet i deres bil af politiet, og hvor politiet
skulle have fundet våben og forskelligt nynazistisk
propagandamateriale. Bladet har henvist til dagspressens omtale af episoden
(bilag 12-15).
Ad 4
: Klageberettigede er Søren Krarup og
DDF. Billedteksten er et lakonisk referat af TV2´s nyhedsudsendelse den 16.
juni 1996. I øvrigt har Pressenævnet statueret, at nævnte
udsendelse var i overensstemmelse med god presseskik.
Ad 5
: Klageberettigede kunne være Kenneth
Christiansen (KC) og DDF, men ikke klager, der ikke har retlig interesse
vedrørende billedteksten. KC er nazist, og der er ikke påvist en
faktuel fejl.
Ad 6
: Klageberettigede er Peter Larsen og Ole
Hasselbalch. Der er tale om en registrerende billedtekst, herunder en omtale
af nazisten Peter Larsens relevante familiemæssige baggrund. Det er
ubestridt under sagen, at DU "fik en tilknytning til Den Danske
Forening".
Ad 7
: Klageberettigede er Lillian Bostock og DDF.
Der er tale om en registrerende billedtekst, herunder omtale af en af
Lillian Bostocks opgaver for DDF. Faktum er ubestridt. Vedrørende
årstalsangivelsen bemærkes, at oplysningen ikke er egnet til at
påføre klager økonomisk eller anden skade af
betydning.
Ad 8
: Klageberettigede er Peter Larsen (PL). Der
er faktuel dækning for betegnelsen af PL som initiativtager til DU. PL
har i øvrigt aldrig offentligt frasagt sig sine nazistiske holdninger.
Det bemærkes, at en forening selvsagt godt kan have flere
initiativtagere.
Ad 9
: Klageberettigede er Peter Larsen (PL).
Faktum er reelt ubestridt, og det journalistiske udtryk "arvede"
har fornøden dækning, ligesom klager ikke har godtgjort, at
miljøet omkring PL ikke kom med ind i DU, hvilket understøttes
af personsammenfald m.v.
Ad 10
: Klageberettigede er Peter Larsen (PL). Det
er ikke korrekt, at bladet med udtrykket "aktiviteterne i Den Danske
Forening" hentyder til PL´s medlemskab af DU. Bladet mener, hvad der
står, nemlig "aktiviteterne i Den Danske Forening". Faktum er
reelt ubestridt, og dokumentation fremgår blandt andet af det bragte
fotografi.
Ad 11
: Klagebererettigede er [A]. Der er tale om en
faktuelt referende billedtekst, som ikke er bestridt. Vedrørende
årstalsangivelsen bemærkes, at oplysningen ikke er egnet til at
påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning.
Det følger af praksis, at muligheden for skade af bagatelagtig
karakter ikke berettiger til genmæle.
Ad 12
: Konkrete personer, som måtte have
indgået i et sådant "tæskehold", vil kunne
være klageberettigede, mens klager, der efter det oplyste ikke har
deltaget i det nævnte "tæskehold", ikke er
klageberettiget. Der er faktuel baggrund for betegnelsen
"tæskehold" om hændelsen i Roskilde-området, hvor
bladets artiklel ordret citerer fra DU´s interne medlemsblad. Bladet har ikke
overskredet grænserne for det journalistiske skøn, herunder
anvendelsen af subjektive betegnelser for at beskrive de skræmmende
forhold, jf. herved de fremlagte artikler fra blandt andet Roskilde Avis og
Ekstra Bladet fra 1996 og politiets udtalelse om, at "Hvis disse unge
havde mødt en eller anden indvandrer, så havde det nok ikke
været rart for vedkommende", jf. den naturlige sammenhæng
med forfølgelsen af en farvet. Bladet har endvidere henvist til to
steder i DU´s medlemsblad, hvor det omtales, at to DU-medlemmer skræmte
livet af en neger, og hvor medlemmerne opfordres til at møde op til et
grundlovsmøde og "spille med musklerne".
Ad 13
: Klageberettigede er Kenneth Christiansen.
Billedteksten er referende, og faktum er reelt ubestridt. Det er
dokumenteret, at pågældende er nazist.
Ad 14
: Klageberettigede er Johnny Hansen og
Kenneth Christiansen, mens klager ikke har retlig interesse i dette
klagepunkt, hvorved bemærkes, at klager ikke i artiklen omtales som en
del af "vagtmandskabet". Billedteksten er refererende, og faktum er
reelt ubestridt. Kenneth Christiansen, der havde været vagt ved DDF´s
grundlovsmøde 1996, ses senere heile ved nazi-borgen i Greve.
Ad 15
: Klager er ikke klageberettiget
vedrørende spørgsmålet om DU, som blev opløst i
august 1996. Passagen har fornøden dækning i det faktuelle
materiale og udtrykker en journalistisk fortolkning af hændelserne, som
måtte vurderes som værende af alvorlige karakter og ikke lovlige.
Det er ikke korrekt, at DU i sit medlemsblad hverken har omtalt eller
hentydet til legemsangreb. Bladet har i den forbindelse henvist til de under
punkt 12 anførte episoder refereret i DU´s medlemsblad.
Ad 16
: Heller ikke vedrørende dette
klagepunkt er klager klageberettiget vedrørende DU. Bladet har
påvist Peter Larsens og Simon Sevelsteds ledende roller i DU. Det
er således bladets opfattelse, at DU var ledet af nazi-sindede.
Ad 17
: Klageberettigede er Harry Vinter, hvortil
kommer, at klager ikke er klageberettiget vedrørende
spørgsmålet om DU. En af bladets primære kilder til
omtalen af DU´s voldelige aktiviteter som våbenbesiddelse og racistiske
overfald er foreningens interne medlemsblad. Det fremgår af samme
medlemsblad, at det bliver skrevet og redigeret af foreningens formand,
næstformand og kasserer. Disse tre udgør majoriteten i
foreningens styrelse. Det er således berettiget, at bladet i artiklen
lægger til grund, at det interne medlemsblad må udtrykke DU´s
officielle holdning. Dette sker blandt andet ved i positive vendinger at
omtale, at to medlemmer skræmte livet af en farvet og nu er sigtet for
trusler på livet, ligesom medlemsbladet under citatet "I FOUGHT
THE LAW AND THE LAW WON" fortæller om tre medlemmer, der er blevet
stoppet af politiet og nu står til en bøde for ulovlig
våbenbesiddelse.
Ad 18
: Klager er ikke klageberettiget
vedrørende spørgsmålet om DU. Der er fornøden
faktuel dækning for udsagnet, herunder er det dokumenteret, at
TV2 Nyhederne havde det pågældende indslag, at TV2 fik
medhold, samt at DU besluttede at nedlægge sig selv. Det
anvendte udtryk "hvorefter" er berettiget som led i det
redaktionelle skøn. Endvidere har klager ikke påvist, at der er
urigtige oplysninger, og at sådanne oplysninger er egnede til at
påføre klager økonomisk eller anden skade af
betydning.
Ad 19
: Det er godtgjort, at DF´s medlemmer
også ifølge klager selv skaffede talrige yngre medlemmer til
Dansk Folkeparti, og faktum er reelt ubestridt. Der er endvidere ikke
påvist nogen skade.
Ad 20
: Klageberettigede er Peter Larsen.
Billedteksten er refererende og indholdet reelt ubestridt.
Ad 21
: Klagers klageberettigelse bestrides ikke af
klager vedrørende de konkrete eksklusioner i 1999, men sætningen
om, at "partiet husede folk med nazistiske og racistiske tendenser"
vedrører Dansk Folkeparti. Det faktuelle forløb ses ikke
bestridt af klager, og Dansk Folkepartis begrundelse er journalistisk korrekt
gengivet, herunder at medierne fremførte de højreradikale
synspunkter i DF.
Ad 22
: Som det fremgår af det for
nævnet tilgængelige materiale, har klager udtrykt sig som
citeret, jf. hans artikel på foreningens hjemmeside (bilag 1), og der
er ikke grundlag for genmæle. I interviewet med bladets journalist
bekræfter klager oplysningerne, selvom han i dag ikke er sikker
på det nøjagtige tidspunkt for styrelsesmødet.
Ad 23
: Udtalelserne fra klager om Pia
Kjærsgaards medlemskab af DDF er gengivet korrekt, og bladet har ikke
læst i artiklens sammenhæng anført, at klager formelt var
medlem af DDF´s styrelse, jf. klagers eget referat: "Jeg var personligt
til stede, da Pia Kjærsgaards korte meddelelse om, at hun udmeldte
sig fra Den Danske Forening blev oplæst for foreningens lettere
chokerede styrelse i begyndelsen af 1997". Endvidere bemærkes, at
det ikke findes at være faktiske oplysninger i passagen, som er egnet
til at påføre klager økonomisk eller anden skade af
betydning, jf. medieansvarslovens § 36.
Ad 24
: Klager er citeret korrekt, og bladet har i
den forbindelse henvist til en udtalelse fra journalisten bag artiklen (bilag
44). Det bemærkes, at der ikke findes at være faktiske
oplysninger i passagen, som er egnet til at påføre klager
økonomisk eller anden skade af betydning, jf. medieansvarslovens §
36.
Ad 25
: Udtalelserne fra klager om Pia
Kjærsgaards forklaring i Københavns Byret er gengivet korrekt,
hvortil kommer, at bladet har redaktionel frihed til at gengive klagers
erindring om episoden. Passagen er endvidere ikke egnet til at
påføre klager skade, jf. ovenfor under punkt 24.
Ad 26
: Der er dækning for den refererende
konklusion fra klager, som ikke har godtgjort, at citeringen er ukorrekt.
Endvidere bemærkes, at bladet har redaktionel frihed, således at
der ikke er pligt til at gengive interviewet med klager ordret. Bladet har i
den forbindelse henvist til en udtalelse fra journalisten bag artiklen (bilag
44).
Ad 27
: Bladet har ikke skrevet, at klager har
deltaget i nationalsocialistiske demonstrationer, og derfor har bladet heller
ikke forelagt klager denne oplysning. Bladet har skrevet" og [A], der
blandt andet deltog i nazistiske demonstrationer". Bladet har i
øvrigt foretaget en berigtigelse vedrørende dette punkt i
bladet, nr. 125, der udkom den 3. april 2002. Det skal hertil bemærkes,
at bladet igennem et stykke tid har gennemført diverse
undersøgelser hos forskellige kilder, herunder gennemgang af et
omfattende historisk materiale for at søge afklaret, om klager i givet
fald havde deltaget i demonstrationer af den pågældende art,
hvilket bladet havde modtaget oplysninger om. Da undersøgelserne
imidlertid viste, at sådan deltagelse ikke syntes påvist, og at
sætningen i artiklen som klager har fundet kunne udlægges
således, at også han deltog i sådanne demonstrationer
kunne give anledning til tvivl, valgte bladet uden unødig forsinkelse
efter omstændighederne at indrykke berigtigelsen i bladets
førstkommende udgave. Det bemærkes endvidere, at klager ikke
under sagsforløbet er fremkommet med en ordlyd af et eventuelt
genmæle, men alene anmodet om et dementi ved adv. Ejvind Hansen.
Bladet har derfor valgt at formulere en tekst og anvende overskriften
berigtigelse. Bladet bestrider fortsat, at betingelserne for genmæle er
opfyldte, hvorved bemærkes, at sætningen er uklar, og det
forekommer tvivlsomt, om klager påføres nogen skade af
betydning. Subsidiært gøres det gældende, at der henset
til den bragte berigtigelse ikke bør pålægges bladet at
offentliggøre en kendelse vedrørende forholdet om deltagelse i
demonstrationer, der er omtalt i berigtigelsen.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk
karakter, som er egnet til påføre nogen økonomisk eller
anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til
følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Det fremgår endvidere af § 36, stk. 2, at anmodning
om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører,
eller efter dennes død af de nærmeste pårørende.
Oplysninger vedrørende Dansk Ungdom:
Kravet om genmæle angår oplysninger, der
blev bragt i november 2001 på et tidspunkt, da foreningen Dansk Ungdom
der blev opløst i 1996 ikke længere eksisterede. Herefter og
idet nævnet finder, at [K]s tilknytning til Dansk Ungdom ikke kan
sidestilles med de nærmeste pårørendes tilknytning til en
afdød person, afviser nævnet kravet om genmæle over for
oplysninger om Dansk Ungdom for så vidt angår samtlige punkter,
hvorved bemærkes, at punkterne 12, 15-17 alene vedrører Dansk
Ungdom.
Oplysninger vedrørende andre navngivne
personer end klagerne:
Krav om genmæle over for oplysninger, der
vedrører en person, kan som nævnt kun fremsættes af den
pågældende selv eller i tilfælde af hans død af hans
nærmeste pårørende, jf. § 36, stk. 2. Selvom den
pågældende har haft særlig tilknytning til en forening
f.eks. i kraft af medlemskab eller tillidsposter, kan begæring om
genmæle over for oplysninger, der vedrører ham, således
hverken fremsættes af foreningen eller af personer med lignende
særlig tilknytning til den.
Kravene under punkterne 1-2, 4-11, 13-14, 18 og 20
angår oplysninger vedrørende andre navngivne personer og er ikke
egnede til at påføre [K] eller Dansk Forum skade af betydning.
Nævnet afviser derfor kravet om genmæle for så vidt
angår disse punkter.
Oplysninger vedrørende Dansk Forum:
Udsagnene under punkt 3 må efter nævnets
opfattelse skulle forstås som en oplysning om, at Dansk Forum er en
nazistisk forening. Nævnet finder, at disse oplysninger er egnet til at
påføre Dansk Forum skade af betydning, og at oplysningerne ikke
er utvivlsom rigtige, hvorfor Dansk Forum er berettiget til genmæle.
Hvad angår udsagnet, hvor der bringes et citat fra
Erik Jensen (punkt 21), finder nævnet, at klager ikke har krav
på genmæle, idet bladet alene viderebringer Erik Jensens
vurdering.
Oplysninger vedrørende [K]:
Nævnet finder for så vidt angår [K]s
krav om genmæle i relation til punkterne 19, 22-26, at bladet ikke har
bragt forkerte oplysninger af faktisk karakter. Nævnet bemærker i
den forbindelse, at der mellem parterne er modstridende oplysninger om, hvad
der blev sagt under bladets interview med klager.
Med hensyn til udsagnet om, at [K] skulle have deltaget i
nazistiske demonstrationer (punkt 27), finder nævnet på baggrund
af sagens oplysninger, at denne oplysning ikke er korrekt. Nævnet
finder imidlertid, at klager henset til den af bladet bragte berigtigelse
ikke har krav på genmæle.
Klager er berettiget til efter påkrav at få
optaget følgende genmæle i bladet, jf. medieansvarslovens §
39:
"Genmæle
I Tjeck Magazines november-nummer 2001 fremgik det, at
nazisterne har deres egen organisation, og at denne hedder Dansk Forum. Denne
oplysning er ikke korrekt.
[K], formand for Dansk Forum."
Afsagt den 23. maj 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-613 Retsinformation · 26. februar 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-498 Retsinformation · 2. juli 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00218 Retsinformation · 12. maj 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00436 Retsinformation · 23. maj 2013
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-136 Retsinformation · 5. juli 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 120/2001 Retsinformation · 13. juni 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 11/2002 Retsinformation · 8. maj 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/2001 Retsinformation · 8. maj 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-388/403 Retsinformation · 12. december 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00130 Retsinformation · 9. november 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 115/1999 Retsinformation · 15. oktober 1999