Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
121/2001
En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en
artikel bragt i Tjeck Magazines november-nummer 2001, idet han mener, at god
presseskik er tilsidesat.
I artiklen med overskriften "Dansk Folkepartis
hemmelige venner" hed det blandt andet:
-----
"I Dansk Ungdom fandt man også ekstremister som
og [K], der blandt andet deltog i nazistiske demonstrationer."
-----
I tilknytning til denne tekst var der blandt andet bragt
et billede af klager med følgende tekst:
" [K] (t.h.) til nazistisk træf i
Hillerød, 1994. (Foto: Fotodok.)"
Klageren har anført, at der i artiklen er
anført ukorrekte oplysninger om ham. Klager har aldrig deltaget i et
nazistisk træf i Hillerød. Det til teksten hørende
billede er fra Hillerød 1995 ikke 1994 som anført hvor Den
Danske Forenings (DDF) grundlovsmøde blev kuppet af en ulovlig,
nazistisk demonstration en i pressen meget omtalt hændelse. Klager
befandt sig derfor ikke af egen drift i den afbillede situation, men blev som
en af DDF s grundlovsmødedeltagere ufrivilligt omgivet af nazistiske
aktivister. Den skadelige og krænkende oplysning om, at klager skulle
have deltaget i nazistisk træf, er ikke blevet forelagt ham, hvilket er
i strid med god presseskik.
Klageren har oplyst, at grunden til, at han befandt sig
på pladsen, var for at deltage i DDF´s grundlovsmøde samt for at
optage dette på video. Da nazisterne mødte op, blev klager af
formanden for DDF bedt om at videooptage nazisterne for senere at undgå
Læs alt
disses indtog i DDF. Derfor blev han på pladsen og fulgte nazisterne ud
af byen for at få så gode billeder som muligt. Dette er
forklaringen på billederne, som i øvrigt viser, at klager har
sit videokamera i hånden, og at han befinder sig i demonstrationens
bagtrop, hvor der ligeledes ses en ældre dame, som næppe
"deltager i demonstrationen".
Klageren har til bladets anførsel om, at det ikke
forekommer afgørende, om klageren selv betragtede sig som deltager i
demonstrationen den 5. juni 1995 i Hillerød, anført, at hvis
det, at man følger med en demonstration med et videokamera i
hånden for at kunne dokumentere denne demonstration, er nok til at
efterlade det indtryk, at man selv deltager i den, så skulle både
TV-Stop, fotograferne fra Demos Nyhedsbrev og journalisterne fra B.T. og
Ekstra Bladet ligeledes have været til "nazistisk træf i
Hillerød i 1994" og deltaget i nazistiske demonstrationer.
Klager har samtidig til bladets anførsel om, at
klager ikke har gjort gældende, at hans tilstedeværelse blandt
demonstrationens deltagere skete f.eks. som led i et forsøg på
at opløse eller bortvise forsamlingen, anført, at dette ikke
var klagers opgave, men politiets. Fotograferne fra Demos og TV-Stop eller
journalisterne fra B.T. og Ekstra Bladet forsøgte heller ikke at
opløse demonstrationen de fulgte den for at dokumentere dens
forløb og deltagere ligesom klager.
Klageren har yderligere anført, at det er klager
uvedkommende, hvem af nazisterne der deltog i demonstrationen, ligesom det er
totalt ligegyldigt, at bladet kan dokumentere, hvem klager har været i
selskab med siden den 5. juni 1995. At klager har været i stue med en
person, der muligvis er nazist, gør ikke klager til nazist, ligesom
det ikke ændrer på, at klager ikke deltog i nazisternes
træf i Hillerød i 1995.
Klageren har videre i forhold til det af bladet
anførte om hans udtalelser til bladet "Danskeren" og hans
manglende indsigelser mod, at Demos Nyhedsbrev har bragt det samme billede
fra grundlovsmødet i 1995 med samme ledsagende tekst som bladet,
anført, at hans udtalelser til bladet "Danskeren" er denne
sag uvedkommende, og at han ikke har set billederne eller den ledsagende
tekst i Demos Nyhedsbrev. Derimod har klager gjort indsigelse mod Ekstra
Bladet for et lignende udsagn.
Klageren har desuden anført, at han aldrig har
deltaget i nazistiske demonstrationer, og at denne oplysning, der er skadelig
og krænkende, ej heller ikke blevet forelagt for ham, hvilket ligeledes
er i strid med god presseskik.
Bladet har med henvisning til billeddokumentation fra 1995
til 2001 af klager anført, at man på den baggrund ikke fandt det
nødvendigt at forelægge klager de oplysninger, som er bragt i
artiklen. Bladet har henvist til nævnets kendelse i sag nr. 25/1999.
Der er alene tale om referat/udlægning af fotografisk dokumentation.
Oplysningen om klagers deltagelse i demonstrationer er dokumenteret ved de
optagne fotografier, som klageren ikke ses at bestride korrektheden af.
Bladet har oplyst, at det ikke er korrekt, at klager
aldrig har deltaget i et nazistisk træf. Med hensyn til
handlingsforløbet omkring det omtalte grundlovsmøde i
Hillerød i 1995 har bladet oplyst, at efter Den Danske Forenings (DDF)
formand havde valgt at aflyse det bebudede grundlovsmøde, valgte to
medlemmer af DDF, hvoraf den ene var klager, at stå på
mødepladsen sammen med nazisterne. Det er i den situation, at de
billeder, som bladet har bragt af de to, er taget. Da nazisterne havde
afsluttet deres træf på mødepladsen, marcherede de gennem
Hillerøds gader til et holdende særtog, som skulle køre
dem til Hundige. Klager valgte at gå med nazisterne. Herudover har
klager udtalt sig til Den Danske Forenings blad "Danskeren",
december 1995, om grundlovsmødet i Hillerød, hvor han er
citeret for at sige, at det var et klogt træk at aflyse mødet,
fordi pressen var til stede, hvorimod han ikke udtrykker afstandtagen til
nazisternes tilstedeværelse, som han ellers i sit krav om genmæle
hævder var en væmmelig begivenhed. Det faktum, at nazisterne
Brian og Kenneth Kristiansen indgik i vagtmandskabet ved DDF´s
møder i sommeren 1996 belyser ligeledes, at der ikke er noget
opsigtsvækkende i, at klager var til det nazistiske grundlovstræf
i Hillerød.
Bladet har desuden anført, at det billede, som
bladet har offentliggjort af klager fra grundlovsmødet den 5. juni
1995, tidligere har været offentliggjort i Demos Nyhedsbrev. Her havde
den ledsagende tekst et indhold, der svarer til det, som bladet skriver.
Alligevel er der ingen indsigelser kommet fra klager mod billedet og den
ledsagede tekst.
Bladet er enig med klager i, at det ikke gør ham
til nazist, at han har været i stue med en person, der muligvis er
nazist, og bladet har da heller ikke på noget tidspunkt hævdet,
at klager var eller er nazist. Det kan imidlertid med fotos dokumenteres, at
klager ved flere lejligheder siden den 5. juni 1995 har været i selskab
med nazister. Klager indgår i artiklen som et eksempel på de
uformelle relationer, der gennem årerne har været mellem
medlemmer af DDF og folk med et nazistisk tilhørsforhold. Denne
relation er påvist ved den over for nævnet fremlagte
billeddokumentation af klagers omgang med nazister i årene 1995-2001.
Denne omgang sker med udgangspunkt i klagers stærkt fremmedfjendtlige
holdninger.
Det er således på det foreliggende grundlag
bladets opfattelse, at der fuldt ud er dækning for de anvendte
formuleringer. Det forekommer i denne sammenhæng ikke afgørende,
om klageren selv betragtede sig som deltager i den nazistiske demonstration i
Hillerød den 5. juni 1995, idet han ved at følges med og
gå blandt demonstrationens deltagere har efterladt det indtryk, at han
faktisk deltog i demonstrationen. Det forhold, at klager fulgtes med
nazisterne til særtoget, medfører, at han ikke berettiget kan
hævde, at han ufrivilligt var omgivet af nazisterne. Det ses tillige af
billederne, at klager befandt i midten af gruppen af nazister, hvilket de
ikke ville tillade, hvis man er fjende af nazismen. Fotograferne, der tog
billederne af klager, har oplyst, at de ikke på noget tidspunkt
så klager filme nazisterne.
Bladet har endelig anført, at man ikke har fundet
det nødvendigt at forelægge klager de oplysninger, der bringes i
artiklen, da man var i besiddelse af fornøden billeddokumentation, og
da man ikke har fundet, at oplysningerne har været skadelige,
krænkende eller agtelsesforringende for klager. Hvis det havde
været tilfældet, havde klager ikke stillet sig op på
mødepladsen i Hillerød sammen med nazisterne. Han var heller
ikke gået med nazisterne i deres efterfølgende demonstration
gennem byens gader, og han havde ikke haft omgang med nazister som Glenn
Parcharzina og brødrene Brian og Kenneth Kristensen. Ej heller
havde han udtalt sig, som han gør, om Hillerød-episoden i
bladet "Danskeren", ligesom han ikke havde kunne acceptere, at
nazister indgik i vagtmandskabet ved DDF´s møder den 5. og 15. juni
1996.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at klager
har deltaget i et nazistisk træf i Hillerød og i nazistiske
demonstrationer kan virke skadelige og krænkende for klager.
Nævnet finder, at bladet burde have efterprøvet oplysningerne
ved at forelægge dem for klager uanset, at klagers
tilstedeværelse ved træffet i Hillerød fremgår af et
fotografi, og uanset, at klager i øvrigt måtte have omgået
personer med nazistiske holdninger. Ved at undlade dette har bladet handlet i
strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af bladet.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Tjeck
Magazine at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
I Tjeck Magazines november-nummer 2001 blev der bragt en
omtale af en række personer og grupper med tilknytning til den ekstreme
højrefløj, herunder en omtale af [K].
[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder,
at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at klager
har deltaget i et nazistisk træf i Hillerød og i nazistiske
demonstrationer kan virke skadelige og krænkende for klager.
Nævnet finder, at bladet burde have efterprøvet oplysningerne
ved at forelægge dem for klager uanset, at klagers
tilstedeværelse ved træffet i Hillerød fremgår af et
fotografi, og uanset, at klager i øvrigt måtte have omgået
personer med nazistiske holdninger. Ved at undlade dette har bladet handlet i
strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af bladet.
København, den 1. maj 2002.
Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten
Dyregaard."
Afsagt den 1. maj 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 11/2002 Retsinformation · 8. maj 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 120/2001 Retsinformation · 13. juni 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 25/2002 Retsinformation · 13. juni 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-388/403 Retsinformation · 12. december 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod udsendelse af porno på ukodede betalingsfri tv-kanaler Retsinformation · 9. maj 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 66/2003 Retsinformation · 29. oktober 2003