Cirkulære om lov nr. 1026 af 23. december 1998 om ændring af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære
om
lov nr. 1026 af 23. december 1998 om ændring af forskellige
skattelove
(International beskatning af udbytter og aktieavancer
m.v.)
Indholdsfortegnelse
Indledning.
2. Udbytter, som udloddes fra et dansk datterselskab til et
udenlandsk moderselskab
.
2.1.
Skattefritagelse ved udlodning af udbytte.
2.2.
Dokumentationskrav.
2.3.
Krav til det udbyttemodtagende selskab.
2.4.
Krav til det udbytteudloddende selskab.
2.5.
Virkningstidspunkt.
2.6.
Udenlandske minoritetsaktionærer.
3. Udbytter, som modtages af et dansk moderselskab fra et udenlandsk
datterselskab
.
3.1.
Skattefritagelse for datterselskabsudbytter.
3.2.
Betingelser for skattefriheden.
Læs alt
3.3.
Fradragskonto.
3.4.
Udbytte af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a.
3.5.
Virkningstidspunkt.
4. Udenlandske udbytter, som modtages af
minoritetsaktionærselskaber
.
5. Udenlandske udbytter, som modtages af personer.
5.1.
Aktieindkomst eller kapitalindkomst.
5.2.
Lempelsesregler.
5.3.
Virkningstidspunkt.
6. Ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
6.1.1.
Omfattede selskaber.
6.1.2.
Undtagelsesbestemmelsen.
6.2.
Beskatning på dansk niveau.
6.3.
Konsekvenser af opfyldelse af betingelsen om beskatning
på dansk niveau.
6.3.1.
Eksempel på bestemmelsens konsekvenser.
6.4.
Virkningstidspunkt og overgangsregel.
7. Udvidelse af CFC-beskatningen (tvungen sambeskatning).
7.1.
Generelt om lovændringerne.
7.2.
CFC-skattepligt for selskaber m.v. og fonde.
7.2.1.
CFC-skattepligtens indtræden.
7.2.2.
Indkomst fra forsikringsvirksomhed.
7.2.3.
Udenlandske holdingselskaber og CFC-beskatningen.
7.2.4.
Afhændelse af aktier i CFC-selskab til
uafhængig erhverver.
7.2.5.
Andelsbeskattede foreninger.
7.3.
CFC-skattepligt for personer og dødsboer.
7.3.1.
Samme kriterier som for selskaber og fonde.
7.3.2.
Lempelsesregler.
7.3.3.
Udenlandske holdingselskaber.
8. Tynd kapitalisering for udenlandske selskabers faste driftssteder
i Danmark.
8.1.
Tynd kapitalisering af datterselskaber.
8.2.
Tynd kapitalisering af faste driftssteder.
9. Udvidet adgang til skattelempelse efter ligningslovens § 33
A.
10. Diverse lovændringer af teknisk karakter.
1. Indledning.
Ved lov nr. 1026 af 23. december 1998 (lovforslag L 53) er
der gennemført en række ændringer af reglerne for
beskatning af udbyttebetalinger til og fra Danmark. Der er derudover
foretaget ændringer i reglerne for CFC-beskatning og i reglerne om tynd
kapitalisering. Endelig er der foretaget forskellige mindre ændringer
af overvejende teknisk karakter.
Lov nr. 1026 af 23. december 1998 indeholder
følgende hovedelementer:
Udbytter, som udloddes fra et dansk datterselskab til et udenlandsk
moderselskab, fritages for kildeskat i Danmark.
Udbytter, som modtages af et dansk moderselskab eller en dansk fond
fra et udenlandsk datterselskab, fritages som hovedregel for beskatning i
Danmark.
Udbytter, som modtages af et dansk selskab eller en dansk fond af
minoritetsaktier i udenlandske selskaber, beskattes som hovedregel efter
samme regler som udbytter af minoritetsaktier i danske selskaber.
Udenlandske udbytter, som modtages af personer, er som hovedregel
aktieindkomst på samme måde som udbytte af danske aktier.
Aktieavancebeskatningslovens § 2 a er ændret,
således at der sker en skattemæssig ligestilling mellem aktier i
finansielle selskaber i lavskattelande og danske aktier, når indkomsten
i lavskatteselskabet ved CFC-beskatning eller på anden måde har
været beskattet på dansk niveau uafbrudt siden aktierne blev
erhvervet eller uafbrudt i en sammenhængende periode på mindst
tre år umiddelbart forud for den skatterelevante begivenhed.
CFC-reglerne er ændret, således at de fremover finder
anvendelse på selskaber m.v., fonde og personer, som ejer mindst 25
pct. af aktierne eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i et
udenlandsk finansielt lavskatteselskab. Samtidig er definitionen af finansiel
virksomhed ændret, således at indkomst i et udenlandsk
lavskatteselskab vil blive CFC-beskattet i Danmark, hvis mindst 33 1/3 pct.
af dets indkomst stammer fra finansiel virksomhed, eller finansielle aktiver
udgør mindst 33 1/3 pct. af selskabets samlede aktiver.
Der er indført regler om tynd kapitalisering for udenlandske
selskabers faste driftssteder i Danmark.
Der er sket en udvidelse af adgangen til at opnå lempelse efter
ligningslovens § 33 A.
Der er endvidere gennemført forskellige ændringer af
mere teknisk karakter.
2. Udbytter, som udloddes fra et dansk datterselskab til et udenlandsk
moderselskab.
2.1. Skattefritagelse ved udlodning af udbytte.
Udbytter, som udloddes fra et dansk datterselskab til et
udenlandsk moderselskab, er efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c), fritaget for beskatning i Danmark, når det udenlandske
selskab ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i det danske
selskab i en sammenhængende periode på mindst et år. Herved
forstås ikke et indkomstår eller et kalenderår, men en
fortløbende periode på 12 måneder. Udbyttet skal udloddes,
d.v.s. vedtages på datterselskabets generalforsamling, inden for den
periode, hvor det udenlandske moderselskab ejer aktierne.
Skattefritagelsen omfatter endvidere maskeret udlodning af
udbytte, herunder maskerede udbytteudlodninger, der fremkommer, hvis
eksempelvis danske skattemyndigheder foretager arms-længde-korrektioner
for et dansk datterselskab i forbindelse med et koncerninternt lån til
et udenlandsk moderselskab, jfr. ligningslovens § 2.
Det er ikke nogen betingelse for skattefritagelsen, at
moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktierne i datterselskabet i et
år på det tidspunkt, hvor udbyttet udloddes. Skattefritagelsen
gælder således for udbytter, der udloddes på et hvilket som
helst tidspunkt efter aktieerhvervelsen, under forudsætning af at
moderselskabet beholder aktierne i mindst 12 måneder.
I tilfælde af maskeret udlodning er det en
betingelse for skattefritagelsen, at den maskerede udlodning kan
henføres til et tidspunkt, hvor de ovennævnte tidsmæssige
krav og krav til ejerandelens størrelse er opfyldt.
2.2. Dokumentationskrav.
Ved udlodning af udbytte fra dansk datterselskab til
udenlandsk moderselskab gælder samme krav til dokumentation m.v., som
gælder ved udlodning af udbytte fra dansk datterselskab til dansk
moderselskab. Bestemmelserne i Skatteministeriets bekendtgørelse nr.
734 af 10. oktober 1998 om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.
(kildeskattebekendtgørelsen), kapitel 11, finder således
anvendelse.
2.3. Krav til det udbyttemodtagende selskab.
Det er en grundlæggende betingelse for
skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c),
at det udenlandske udbyttemodtagende moderselskab er et »selskab m.v.«
i den danske selskabsskattelovs forstand. Der er ikke med lov nr. 1026 af 23.
december 1998 sket nogen ændring af hidtidig praksis for, hvornår
en udenlandsk juridisk enhed i denne henseende kan anses for at være et
selskab.
Hvis et udbyttemodtagende udenlandsk moderselskab er
omfattet af EU s moder/datterselskabsdirektiv (Direktiv 90/435/EØF),
er selskabet altid et »selskab m.v.« i den danske selskabsskattelovs
forstand. Det samme er tilfældet, hvis det udenlandske selskab er
omfattet af EU s fusionsdirektiv (Direktiv 90/434/EØF). Listerne over
omfattede selskaber i de to direktiver er i øjeblikket er
identiske.
I andre tilfælde må bedømmelsen af, om
en udenlandsk juridisk enhed er et »selskab m.v.«, som hidtil foretages
på grundlag af de danske regler. Et afgørende kriterium er
således fortsat, at den udenlandske enhed efter danske regler vil kunne
sidestilles med et selvstændigt og ikke-transparent skattesubjekt.
Derudover må afgørelsen bero på en
konkret bedømmelse af den udenlandske enheds karakter. Herunder vil
enhedens juridiske status som selskab eller andet i udlandet indgå som
et element blandt mange, uden i sig selv at være afgørende.
Eksempelvis kan en udenlandsk moderfond godt betragtes som et moderselskab i
den her omhandlede betydning, hvis den udenlandske fond har en karakter, der
kan sammenlignes med en dansk fond eller et dansk selskab.
Ved bedømmelsen af, om en udenlandsk juridisk enhed
er et »selskab m.v.« i den danske selskabsskattelovs forstand anvendes de
kriterier, der er redegjort for i LV 98, S.A.1.2. og S.A. 1.8.1.
Hvis den udbyttemodtagende udenlandske enhed anses for
transparent, kan udbytter kun modtages skattefrit i det omfang, at ejerne af
(interessenterne i) denne enhed hver især opfylder betingelserne for at
kunne modtage udbytter skattefrit.
Hvis et dansk datterselskab eksempelvis ejes af et
udenlandsk interessentskab, og dette igen ejes af forskellige selskaber og
personer, kan der kun gives skattefritagelse for den del af
udbytteudlodningen, der tilfalder de selskaber, som er »selskaber m.v.« i den
danske selskabsskattelovs forstand, og som via deres andele i
interessentskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det danske
datterselskab.
2.4. Krav til det udbytteudloddende selskab.
Det er endvidere en betingelse for skattefritagelsen, at
det udbytteudloddende datterselskab er omfattet af begrebet »selskab i
en medlemsstat«, som dette er defineret i artikel 2 i EU s
moder/datterselskabsdirektiv (Direktiv 90/435/EØF). Som direktivet i
øjeblikket er affattet, vil der i praksis primært være
tale om danske aktieselskaber og anpartsselskaber.
Efter direktivets bestemmelser skal der ved udtrykket
»selskab i en medlemsstat« forstås ethvert selskab, der
er organiseret i en af de former, der er anført på
medlemsstaternes lister over omfattede selskaber i direktivets bilag (for
Danmarks vedkommende et A/S eller ApS), og
som følge af skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at
være skattemæssigt hjemmehørende i denne stat uden efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst at være hjemmehørende i et
tredjeland, og
som uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en ud af en
række nærmere opregnede skatter (for Danmarks vedkommende
selskabsskatten).
Der er ikke i direktivet noget krav om, at et selskab, som
optræder på en given medlemsstats liste over omfattede selskaber,
skal være skattemæssigt hjemmehørende i den samme
medlemsstat for at være omfattet af direktivets definition af udtrykket
»selskab i en medlemsstat«. Et selskab i et andet EU-land kan således
godt være et »selskab i en medlemsstat« i den danske selskabsskattelovs
forstand og dermed omfattet af fritagelsesbestemmelserne i § 2,
stk. 1, litra c). Betingelsen er, at det er skattemæssigt
hjemmehørende i Danmark og underlagt almindelig dansk
selskabsskattepligt. Dette vil være tilfældet, hvis et udenlandsk
registreret selskab har ledelsens sæde i Danmark og i medfør af
dobbeltbeskatningsoverenskomst derved bliver skattemæssigt
hjemmehørende her.
Ved bedømmelsen af, om et udenlandsk selskab i et
tilfælde som det ovennævnte har sin ledelses sæde i
Danmark, anvendes bestemmelserne i Skatteministeriets cirkulære nr. 82
af 29. maj 1997 om international beskatning, punkt. 2.1.1.
2.5. Virkningstidspunkt.
Skattefritagelsen for udbytter, der udloddes fra danske
datterselskaber til udenlandske moderselskaber, har virkning fra og med
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 og senere. Da det
er det udenlandske moderselskab, der er skattesubjektet, vil det være
det udenlandske selskabs indkomstår, der er relevant for, hvornår
udbytter kan udloddes skattefrit. Et udenlandsk udbyttemodtagende selskabs
indkomstår antages altid at følge kalenderåret, og
fritagelsen vil således gælde for alle udbytter, der udloddes fra
og med den 1. januar 1999.
2.6. Udenlandske minoritetsaktionærer.
Der er ikke med lov nr. 1026 af 23. december 1998 sket
ændringer i beskatningen af udbytter, der udloddes til
minoritetsaktionærer i udlandet. Ved udlodning af udbytte til
udenlandske minoritetsaktionærer skal der således fortsat
indeholdes udbytteskat, jfr. kildeskattelovens § 65.
3. Udbytter, som modtages af et dansk moderselskab fra et udenlandsk
datterselskab.
3.1. Skattefritagelse for datterselskabsudbytter.
Med lov nr. 1026 af 23. december 1998 sker der som
hovedregel en skattemæssig ligestilling af udbytter modtaget fra danske
datterselskaber og udbytter modtaget fra udenlandske datterselskaber.
Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,
medregnes udbytte af aktier og andele ikke i et selskabs skattepligtige
indkomst, når udbyttet modtages fra et dansk aktie- eller
anpartsselskab eller fra et selskab, som er hjemmehørende i udlandet.
Tilsvarende regler gælder, når udbytter modtages af fonde, jfr.
fondsbeskatningslovens § 10. Skattefritagelsen gælder dog ikke
udbytter af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
Ved bedømmelsen af, om en udenlandsk enhed er et
datterselskab i selskabsskattelovens forstand, og udbytte således kan
modtages skattefrit, anvendes samme kriterier som ved bedømmelsen af,
om en udenlandsk enhed tilsvarende er et moderselskab, jfr. pkt. 2.3.
3.2. Betingelser for skattefritagelsen.
Der er visse betingelser knyttet til skattefritagelsen for
udenlandske udbytter. For det første skal den generelle betingelse for
modtagelse af skattefri datterselskabsudbytte være opfyldt, d.v.s. at
det danske moderselskab skal eje mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på
mindst et år. Herved forstås ikke et indkomstår eller et
kalenderår, men en fortløbende periode på 12
måneder. Udbyttet skal udloddes, d.v.s. vedtages på
datterselskabets generalforsamling, inden for den periode, hvor det danske
moderselskab ejer aktierne.
For det andet er det en betingelse for skattefritagelsen,
at aktierne i datterselskabet ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Skattefritagelsen gælder
således ikke for udbytter, som et dansk moderselskab modtager fra
finansielle selskaber i lavskattelande, medmindre den finansielle indkomst
ved CFC-beskatning eller på anden måde har været beskattet
på et niveau, der ikke er væsentligt lavere end efter danske
regler. Om de nærmere regler for opfyldelsen af disse betingelser se
punkt 6 nedenfor om ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2
a.
For alle andre aktier end aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a er det uden betydning for
skattefritagelsen for udbytter i Danmark, hvordan datterselskabet er blevet
beskattet i udlandet. Der skal således ikke i disse tilfælde
foretages nogen vurdering af, om den selskabsindkomst, der ligger til grund
for udbytteudlodningen, er blevet beskattet efter regler, der ikke afviger
væsentligt fra de danske.
Det er ikke nogen betingelse for skattefritagelsen, at
moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktierne i datterselskabet i et
år på det tidspunkt, hvor udbyttet udloddes. Skattefritagelsen
gælder således for udbytter, der udloddes på et hvilket som
helst tidspunkt efter aktieerhvervelsen, under forudsætning af at
moderselskabet beholder aktierne i mindst 12 måneder.
3.3. Fradragskonto.
Hvis aktierne i det udenlandske datterselskab er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, skal det danske moderselskab
føre en fradragskonto med henblik på at undgå, at der sker
dansk beskatning af udbytter og aktieavancer, der vedrører overskud,
som allerede har været undergivet dansk beskatning efter reglerne om
CFC-beskatning, jfr. selskabsskattelovens § 32, stk. 9 og 10.
Hvis aktierne ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, er der ikke længere behov for
at føre fradragskonto. Dette indebærer i praksis, at der kun
skal føres fradragskonto i de tilfælde, hvor en aktionær
øger sin ejerandel i det udenlandske finansielle lavskatteselskab fra
under 25 pct. til mindst 25 pct. (eller øger sin stemmeandel i
selskabet til mere end 50 pct.) og derved bliver CFC-skattepligtig i Danmark
af sin andel af det udenlandske selskabs finansielle indkomst. I
sådanne tilfælde skal fradragskontoen føres i den
karensperiode på tre år, hvor aktierne fortsat er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
Bestemmelserne i Skatteministeriets cirkulære nr. 82
af 29. maj 1997 om international beskatning, punkt 7.3.5. om fradragskonto,
finder med denne ændring fortsat anvendelse. Endvidere henvises til
cirkulærets punkt 7.3.7.
3.4. Udbytte af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a.
Udbytte af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a er skattepligtig indkomst for det danske moderselskab. Hele
udbyttet er skattepligtigt, jfr. ligningslovens § 16 A sammenholdt med
selskabsskattelovens § 13, stk.1, nr. 2, sidste pkt., og § 13,
stk. 3. Hvis et dansk selskab modtager udbytter af sådanne aktier
i selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og
udbyttet ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i selskabsskattelovens
§ 13, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter
ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten,
jfr. selskabsskattelovens § 17, stk. 2.
Efter disse bestemmelser kan der højst eftergives
et sådant beløb, at den samlede udenlandske og danske skat for
det udbyttegivende og udbyttemodtagende selskab af den indkomst, der ligger
til grund for udbytteudlodningen, og af udbytterne, kommer til at svare til,
hvad de to selskaber samlet skulle have betalt i skat, hvis begge selskaber
var blevet beskattet i Danmark.
Lempelsesreglen i selskabsskattelovens § 17,
stk. 2, gælder uanset ejerandelens størrelse. For
udenlandske selskaber, der bliver undergivet tvungen sambeskatning med et
dansk selskab (CFC-beskatning), medfører reglerne om fradragskonto i
praksis, at lempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, kun
bliver aktuel i tilfælde, hvor det udenlandske finansielle
lavskatteselskab inden for den treårige karensperiode udlodder udbytte
på grundlag af finansiel indkomst, der hidrører fra tiden
før selskabets finansielle indkomst blev omfattet af
CFC-beskatningen.
3.5. Virkningstidspunkt.
Den generelle skattefritagelse for udbytter, der modtages
fra udenlandske datterselskaber, har virkning fra og med indkomstår,
der påbegyndes den 1. januar 1999 og senere. Det er i denne forbindelse
det danske moderselskabs indkomstår, der er relevant for, hvornår
udbytter kan modtages skattefrit.
4. Udenlandske udbytter, som modtages af
minoritetsaktionærselskaber.
På samme måde, som det er tilfældet i
moder/datterselskabsforhold, sker der også for
minoritetsaktionærers vedkommende med lov nr. 1026 af 23. december 1998
som hovedregel en skattemæssig ligestilling af udbytter modtaget fra
danske og udbytter modtaget fra udenlandske selskaber. Også her er
undtagelsen udbytter af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a.
Selskaber, der som minoritetsaktionærer modtager
udbytter fra udenlandske aktier, skal på samme måde, som
når udbytter modtages fra danske minoritetsaktier, medregne 66 pct. af
udbyttebeløbet i den skattepligtige indkomst, uanset hvordan det
udenlandske selskabs indkomst er blevet beskattet i udlandet, jfr.
selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Tilsvarende gælder for
fonde, jfr. fondsbeskatningslovens § 10.
Dette gælder dog ikke, hvis de udenlandske aktier er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. I så fald er hele
udbyttebeløbet skattepligtig indkomst for selskabet, og skatten kan
nedsættes efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17,
stk. 2, jfr. punkt 3.4. ovenfor.
5. Udenlandske udbytter, som modtages af personer.
5.1. Aktieindkomst eller kapitalindkomst?
Efter de nye bestemmelser i personskattelovens § 4 a,
stk. 1, nr. 5 og 6, er aktieudbytter og afståelsessummer, som
modtages af fysiske personer fra udenlandske selskaber, som hovedregel
aktieindkomst for modtageren. Er aktierne omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, er udbytterne eller
afståelsessummerne dog kapitalindkomst for den pågældende,
jfr. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5. Disse regler
gælder, uanset hvordan det udbytteudloddende selskab er blevet
beskattet i udlandet.
Endvidere gælder efter personskattelovens § 4
a, stk. 1, nr. 7, at udenlandske aktieudbytter svarende til
CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat
på CFC-indkomsten, er aktieindkomst, for så vidt at
aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
Når et udenlandsk selskab udlodder udbytte på
grundlag af ikke-finansiel indkomst eller på grundlag af almindeligt
beskattet finansiel indkomst, er udbyttet således aktieindkomst for
modtageren. Det samme gælder, når udbytte udloddes på
grundlag af lavt beskattet finansiel indkomst, der samtidig er undergivet
CFC-skattepligt i Danmark.
Udloddes udbytte af et udenlandsk selskab på
grundlag af lavtbeskattet finansiel indkomst, der ikke er undergivet dansk
CFC-skattepligt, er udbyttet kapitalindkomst for modtageren. Dette vil
være tilfældet, hvis aktionæren ikke kontrollerer eller har
væsentlig indflydelse på det udenlandske selskab, d.v.s. ikke
direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
udenlandske selskab eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
selskabet, jfr. ligningslovens § 16 H, stk. 1.
5.2. Lempelsesregler.
Personaktionærer kan fortsat skattefrit hjemtage
udbytter til betaling af den danske CFC-skat, jfr. ligningslovens § 16
H, stk. 3, og har adgang til lempelse for udenlandsk skat efter
ligningslovens § 33 G i de tilfælde, hvor der i den danske
skattepligtige indkomst indgår udbytte af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Bestemmelsen i ligningslovens
§ 33 G svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 17, stk. 2, jfr. punkt 3.4. ovenfor. For et
eksempel på samspillet mellem udbyttebeskatning, CFC-beskatning og
udenlandsk selskabsbeskatning se Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af
29. maj 1997 om international beskatning, punkt 8.5.
5.3. Virkningstidspunkt.
De her omhandlede ændringer har virkning fra og med
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Det
er i denne forbindelse udbyttemodtagerens og ikke det udbytteudloddende
selskabs indkomstår, der er relevant for reglernes anvendelse.
6. Ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
6.1.1. Omfattede selskaber.
Aktieavancebeskatningslovens § 2 a er blevet
ændret på to punkter. For det første er det i stk. 1,
nr. 1, og stk. 2, nr. 1, fastsat, at selskabets virksomhed i
»væsentlig« grad skal være af finansiel karakter. Dette begreb er
defineret ved en henvisning til bestemmelserne i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 2. Efter disse bestemmelser driver et selskab i
væsentlig grad virksomhed af finansiel karakter, når mindst 33
1/3 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller
forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets
finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af selskabets samlede
aktiver. Ved bedømmelsen af, om disse betingelser er opfyldt,
gælder samme transparensregel for udenlandske lokale holdingselskaber,
som er gældende ved den tilsvarende bedømmelse efter
CFC-reglerne, jfr. Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997
om international beskatning, punkt 7.2.4.1.
6.1.2. Undtagelsesbestemmelsen.
For det andet er det i de nye stykker 6 og 7 fastsat, at
§ 2 a s bestemmelser ikke finder anvendelse, når indkomsten i det
selskab, der har udstedt aktierne, har været undergivet beskatning
på dansk niveau enten uafbrudt siden den skattepligtige erhvervede
aktierne eller i en sammenhængende periode på mindst tre år
umiddelbart forud for afståelsen af aktierne.
6.2. Beskatning på dansk niveau.
Betingelsen om beskatning på dansk niveau kan
opfyldes på følgende måder:
1. ved dansk CFC-beskatning efter bestemmelserne i selskabsskattelovens
§ 32, fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens § 16 H,
eller
2. hvis det pågældende selskab har været fuldt
skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1 - herunder
hvis det udenlandske selskab har været inddraget under frivillig dansk
sambeskatning - eller
3. hvis selskabet har været beskattet i udlandet efter regler,
der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, eller
4. hvis selskabet har været undergivet beskatning i en hvilken
som helst kombination af disse muligheder.
Betingelsen om beskatning på dansk niveau skal
være opfyldt enten uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en
sammenhængende periode på mindst tre år forud for den
skatterelevante begivenhed.
Er betingelse om beskatning på dansk niveau opfyldt,
finder aktieavancebeskatningslovens § 2 a ikke anvendelse. I stedet vil
avance ved afståelse af de pågældende aktier blive
beskattet efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Det er dog
en betingelse for opfyldelsen af bestemmelserne i punkterne 2-4 ovenfor, at
den skattepligtige i hele perioden har den kontrol over eller
væsentlige indflydelse på selskabet, som er en forudsætning
for opfyldelsen af betingelsen i punkt 1.
Ved anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 2 a
er bedømmelsen af, om beskatning på dansk niveau har fundet
sted, ikke nødvendigvis identisk med den tilsvarende bedømmelse
i forhold til selskabsskattelovens § 32 (CFC-reglerne). Efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 a ses på beskatningen af den
totale indkomst, og den udenlandske beskatning af datter-datterselskaber
inddrages direkte ved vurderingen. Efter CFC-reglerne er det alene
beskatningen af datterselskabet som sådant, der er afgørende,
jfr. Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om
international beskatning, punkt 7.2.5.
Dette kan illustreres med følgende eksempel: Et
dansk selskab ejer 100 pct. af aktierne i et holdingselskab beliggende i et
lavskatteland. Holdingselskabet ejer igen 100 pct. af aktierne i et
ikke-finansielt selskab i et tredjeland. Holdingselskabet driver pr.
definition finansiel virksomhed, jfr. punkt 7.2.3. nedenfor, og vil derfor
være omfattet af CFC-reglerne. Hvorvidt holdingselskabet vil være
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a afhænger af en
samlet bedømmelse af beskatningen af hele den indkomst, der danner
grundlag for aktieavancen, jfr. Skatteministeriets cirkulære nr. 137 af
19. juli 1994 om beskatning ved afståelse af aktier m.v.
6.3. Konsekvenser af opfyldelse af betingelsen om beskatning på
dansk niveau.
Når betingelsen om beskatning på dansk niveau
er opfyldt, behandles aktierne i enhver henseende som aktier, der ikke er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Denne ligestilling er
generel. Når der således andre steder i skattelovgivningen
henvises til eller gøres undtagelser for aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, vil disse henvisninger/undtagelser
herefter kun have virkning for aktier, hvor den danske aktionær ikke
har været undergivet CFC-beskatning uafbrudt i hele ejerperioden eller
i en periode på mindst tre år op til det tidspunkt, hvor den
skattemæssigt relevante begivenhed finder sted, og hvor de
øvrige opregnede betingelser heller ikke er opfyldt.
Dette vil således gælde i forbindelse med
succession (dødsboskattelovens § 29, stk. 5), fusion og
spaltning af selskaber (fusionsskattelovens § 11, stk. 1, og
§ 15 b, stk. 4), opgørelse af indkomst for medlemmer af
investeringsforeninger (investeringsforeningslovens § 2, stk. 1,
nr. 4), selskabers, fondes og foreningers mulighed for at fradrage tab
på kontrakter vedr. køb og salg af aktier (kursgevinstlovens
§ 31, stk. 1), definitionen af kapitalindkomst (personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 5) og eftergivelse af skat, når der modtages
skattepligtigt udbytte fra et udenlandsk selskab (selskabsskattelovens
§ 17, stk. 2, og ligningslovens § 33 G, stk. 1).
6.3.1. Eksempel på bestemmelsens konsekvenser.
Som eksempel på konsekvenserne af disse bestemmelser
kan nævnes reglerne i dødsboskattelovens § 29, hvor det
efter stk. 5 ikke er muligt skattemæssigt at succedere i aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Med de nye bestemmelser
er succession mulig, hvis afdøde (og/eller dødsboet, jfr.
dødsboskattelovens § 20) har været undergivet
CFC-beskatning uafbrudt siden aktieerhvervelsen hhv. i mindst tre år. I
så fald ligestilles aktierne med aktier i danske selskaber. Der kan dog
ikke ske skattemæssig succession, hvis selskabets virksomhed i
væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller
udleje fast ejendom, jfr. dødsboskattelovens § 29, stk. 3,
1. pkt. Der kan ske succession, hvis selskabet udøver næring ved
køb og salg af værdipapirer eller driver
finansieringsvirksomhed. Der skal i så fald være tale om
finansieringsvirksomhed af et væsentligt omfang, før denne regel
vil give adgang til succession.
Ved vurderingen af, om f. eks. finansieringsvirksomheden
har været væsentlig, kan der tages udgangspunkt i, om
kursværdien af de direkte udlån - det være sig til eksterne
eller koncerninterne parter - udgør 33 1/3 pct. eller mere af
selskabets regnskabsmæssigt opgjorte egenkapital. Herved anvendes samme
principper som i selskabsskattelovens § 32, stk. 2.
6.4. Virkningstidspunkt og overgangsregel.
Ændringerne har virkning fra og med
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Efter
de overgangsregler, der er indeholdt i § 10, stk. 5, i lov nr. 1026
af 23. december 1998, kan perioden forud for lovens virkningstidspunkt
medregnes ved beregningen af den ovenfor nævnte treårsfrist, for
så vidt at de nye regler for CFC-beskatning efter selskabsskattelovens
§ 32, fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens § 16 H
ville have været opfyldt i denne periode, hvis de havde eksisteret.
Treårsbetingelsen kan således opfyldes bagudrettet fra det
tidspunkt, hvor loven får virkning, og med de skattemæssige
konsekvenser, der er redegjort for i det følgende, selv om der ikke
efter de hidtil gældende regler har været tale om CFC-beskatning
af det udenlandske selskabs indkomst i Danmark.
7. Udvidelse af CFC-beskatningen (tvungen sambeskatning).
7.1. Generelt om lovændringerne.
Med lov nr. 1026 af 23. december 1998 er der sket en
udvidelse af CFC-beskatningen. Udvidelsen er sket på tre måder.
For det første finder reglerne anvendelse på selskaber m.v.,
fonde og personer, som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af
aktierne, eller som direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct.
af stemmerne i et udenlandsk finansielt selskab i et lavskatteland.
Grænsen for, hvornår en aktiebesiddelse kan
medføre CFC-skattepligt (bortset fra kriteriet om stemmevægt),
svarer således til det almindelige hovedaktionærbegreb og til
grænsen for, hvornår et moderselskab kan modtage udbytte fra et
datterselskab skattefrit. Tidligere var grænsen en ejerandel på
mere end 50 pct. eller en stemmevægt af tilsvarende
størrelse.
Dernæst er definitionen af, hvornår et
udenlandsk selskab driver finansiel virksomhed ændret, og endelig er
der nu indsat regler om CFC-beskatning af andelsbeskattede foreninger.
Ændringerne har virkning fra og med
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.
De regler, der er anført i Skatteministeriets
cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, afsnit 7
(tvungen sambeskatning for selskaber og fonde) og 8 (CFC-beskatning for
personer), finder fortsat anvendelse med de ændringer, som vedtagelsen
af lov nr. 1026 af 23. december 1998 nødvendiggør, og som der
redegøres for i det følgende.
På andre områder er der ikke med denne lov
sket ændringer i de hidtil gældende regler eller administrativ
praksis. Dog gælder, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra
34 pct. til 32 pct. (jfr. lov nr. 910 af 16. december 1998) medfører,
at niveau et for, hvornår et udenlandsk selskab almindeligvis kan anses
for ikke at være beskattet væsentligt lavere end i Danmark, nu
kan sættes til 24 pct., hvilket svarer til 3/4 af skatteniveau et i
Danmark.
7.2. CFC-skattepligt for selskaber m.v. og fonde.
Selskaber er efter selskabsskattelovens § 32
CFC-skattepligtige, hvis de kontrollerer eller har væsentlig
indflydelse på et udenlandsk selskab, hvis virksomhed i væsentlig
grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt
lavere end efter danske regler. Samme regler gælder for fonde, jfr.
fondsbeskatningslovens § 12, og hvad der i det følgende
anføres for CFC-skattepligtige selskaber, gælder tilsvarende for
fonde.
7.2.1. CFC-skattepligtens indtræden.
CFC-skattepligten indtræder efter de nye regler,
når det danske moderselskab direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct.
af aktierne i det udenlandske datterselskab eller direkte eller indirekte
råder over mere end 50 pct. af stemmerne i dette. Det er således
ikke længere en forudsætning for CFC-skattepligt, at det danske
moderselskab faktisk kontrollerer det udenlandske selskab. CFC-skattepligten
indtræder, så snart det danske selskab bliver moderselskab for
det udenlandske datterselskab, eller når det danske selskab råder
over mere end 50 pct. af stemmerne i det udenlandske selskab.
Samtidig er tærsklen for, hvornår finansiel
indkomst medregnes ved CFC-beskatningen, blevet sat ned. Kravet er nu, at det
udenlandske selskab »i væsentlig grad« skal drive finansiel virksomhed.
Dette er tilfældet, når mindst 33 1/3 pct. af det udenlandske
selskabs indtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller når
handelsværdien af selskabets finansielle aktiver udgør mindst 33
1/3 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Tidligere skulle det udenlandske selskab »i overvejende
grad« drive finansiel virksomhed, før dets indkomst blev omfattet af
CFC-beskatningen. Herved forstod man, at mere end 50 pct. af
indtægterne skulle hidrøre fra finansiel virksomhed eller mere
end 50 pct. af dets aktiver var af finansiel karakter.
7.2.2. Indkomst fra forsikringsvirksomhed.
Indkomst fra forsikringsvirksomhed indgår sammen med
det udenlandske selskabs finansielle indtægter ved bedømmelsen
af, om det udenlandske selskab »i væsentlig grad« driver finansiel
virksomhed. Indkomsten ved forsikringsvirksomhed opgøres efter danske
regler.
7.2.3. Udenlandske holdingselskaber og CFC-beskatningen
Udenlandske selskaber, som ejer aktier i andre udenlandske
selskaber (holdingselskaber), er som hidtil omfattet af definitionen af
virksomhed af finansiel karakter og er derfor omfattet af CFC-beskatningen,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede. Ved
bedømmelsen af, om dette er tilfældet, skal der som i andre
tilfælde tages udgangspunkt i, om selskabets afkast beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler.
Efter de nye regler om udbyttebeskatning kan et dansk
selskab modtage udbytte fra et udenlandsk datterselskab (bortset fra
finansielle lavskatteselskaber) og videreudlodde dette til sit danske eller
udenlandske moderselskab uden dansk beskatning. Dette medfører
imidlertid ikke i sig selv, at et udenlandsk holdingselskab ikke vil
være omfattet af CFC-beskatningen i Danmark.
Afgørende vil være, om afkastet beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler, jfr. selskabsskattelovens
§ 32, stk.1.
Ved bedømmelsen af, om et udenlandsk holdingselskab
er omfattet af den danske CFC-beskatning, skal der først foretages en
generel vurdering af, om det pågældende udenlandske
skattesystem samlet set ligner det danske, og at det udenlandske
holdingselskab ikke beskattes efter en beskatningsprocent, der er
væsentligt lavere end i Danmark, d.v.s. under 3/4 af det danske niveau.
Hvis den generelle selskabsskat er på f.eks. 12,5 pct. (som f.eks i
Irland), vil et udenlandsk holdingselskab være CFC-skattepligtigt, da
selskabet er undergivet en væsentligt lavere beskatning end her i
landet.
Udbytter, der ville være skattefritagne efter danske
regler, indgår ikke i den del af det udenlandske selskabs finansielle
indkomst, der kommer til CFC-beskatning hos det danske moderselskab. Den
primære virkning af, at det udenlandske holdingselskab oppebærer
sådanne udbytter, er således, at det danske moderselskabs
CFC-skattepligtige indkomst alt andet lige bliver mindre. Virkningen er ikke,
at holdingselskabet som sådant glider ud af CFC-beskatningen. På
samme måde glider selskabet heller ikke ud af CFC-beskatningen, hvis
det har underskud, jfr. selskabsskattelovens § 32, stk. 5.
Hvis skattesystemet generelt ikke afviger væsentligt
fra det danske, skal der derefter foretages en konkret vurdering af,
om det udenlandske holdingselskab på grund af dets særlige
indkomstsammensætning eller særlige udenlandske regler beskattes
på et niveau, der er væsentligt lavere end dansk beskatning, jfr.
Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international
beskatning, punkt 7.2.5.
Hvis eksempelvis et udenlandsk holdingselskab
oppebærer udbytter, uden at dette medfører en beskatning i
holdingselskabet, som svarer til den beskatning, der ville have fundet sted i
Danmark, kan en konkret vurdering føre til, at det udenlandske
holdingselskabs finansielle indkomst skal undergives CFC-beskatning hos det
danske moderselskab. Dette kan være tilfældet, hvis det
udenlandske skattesystem generelt ligner det danske, men udbytter fra andre
selskaber er skattefri allerede ved en ejerandel på 5 eller 10 pct.
Eller det kan være fordi udlandet ikke har CFC-beskatningsregler i
tilfælde, hvor datter-datterselskabet ikke allerede er undergivet dansk
CFC-beskatning.
Det, som i det foregående er anført med
udbytter som eksempel, gælder tilsvarende for andre finansielle
indkomsttyper, herunder aktieavancer. Hvis eksempelvis et udenlandsk
holdingselskab oppebærer aktieavancer ved salg af aktier i
datterselskaber inden 3 års ejertid, og disse aktieavancer ikke
beskattes i holdingselskabet, kan en konkret vurdering føre til, at
holdingselskabets indkomst bliver CFC-skattepligtigt hos det danske
moderselskab, uanset det generelle beskatningsniveau i det land, hvor
holdingselskabet er hjemmehørende.
Der skal således i et sådant tilfælde
foretages en sammenligning mellem den rent faktisk betalte skat i
udlandet og den skat, der skulle have været betalt efter danske regler
af den samlede skattepligtige indkomst som nævnt i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 4. CFC-skattepligtig indkomst på grundlag af en
udenlandsk aktieavance som i ovennævnte tilfælde vil skulle
beregnes på grundlag af den avance, der er opstået i den periode,
hvor det danske moderselskab direkte eller indirekte har haft væsentlig
indflydelse på CFC-selskabet.
Hvis det danske moderselskab allerede har kontrol over
eller væsentlig indflydelse på det udenlandske holdingselskab i
en længere periode, og holdingselskabet erhverver et datterselskab og
afhænder det igen efter eksempelvis to år, er det det danske
selskabs andel af den aktieavance, der er opstået inden for denne
to-årsperiode, der danner grundlag for en eventuel CFC-beskatning i
Danmark.
Erhverver et dansk selskab kontrol over eller
væsentlig indflydelse på et udenlandsk holdingselskab, og dette
efter f. eks. et år afhænder et datterselskab, som det har ejet i
mindre end tre år, er det danske selskabs andel af den aktieavance, der
er opstået inden for det seneste år, der danner grundlag for
CFC-beskatningen i Danmark. Ved beregningen af aktieavancen anvendes som
anskaffelsessum handelsværdien af de afhændede aktier på
det tidspunkt, hvor det danske selskab erhverver kontrol over eller
væsentlig indflydelse på det udenlandske holdingselskab.
Ved opgørelsen af det danske moderselskabs
CFC-skattepligtige indkomst medregnes moderselskabets andel af det
udenlandske datterselskabs finansielle indkomst efter de hidtil
gældende regler, dog således at moderselskabets andel af indkomst
ved forsikringsvirksomhed nu også medregnes.
7.2.4. Afhændelse af aktier i CFC-selskab til uafhængig
erhverver.
Hvis moderselskabet overdrager aktier i det udenlandske
selskab til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, der
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det udenlandske
selskab, skal moderselskabet til sin indkomst medregne den indkomst, som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver
omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet på
samme tidspunkt, jfr. selskabsskattelovens § 32, stk. 4, 4. og 5.
pkt. Der skal dog højst medtages et beløb, der
forholdsmæssigt svarer til den andel af datterselskabets aktier, som
moderselskabet overdrager. Endvidere medregnes en tilsvarende andel af
datterselskabets skattemæssige hensættelser, d.v.s.
fradragsberettigede hensættelser til imødegåelse af tab
på debitorer eller til imødegåelse af
forsikringsforpligtelser.
Ved »... den ejerkreds, der kontrollerer eller har
væsentlig indflydelse på det udenlandske selskab...«
forstås selskaber og personer som omhandlet i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 1, og ligningslovens § 16 H, d.v.s. selskaber,
fysiske personer og dødsboer, som direkte eller indirekte ejer mindst
25 pct. af aktierne eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
det udenlandske selskab. Et udenlandsk moderselskab, som er uafhængigt
af det danske, er således ikke omfattet af den her omhandlede
ejerkreds, selv om det ejer mindst 25 pct. af aktierne i CFC-selskabet eller
råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
Denne nye bestemmelse skal ses i sammenhæng med
ændringerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Bestemmelsen har
til formål at imødegå den situation, at et CFC-selskab f.
eks. anbringer sine aktiver i uforrentede obligationer, der først
indfries efter udløbet af den »karensperiode« på tre år,
som nu er indeholdt i den nævnte bestemmelse i
aktieavancebeskatningsloven. Der vil i denne situation ikke blive tale om
CFC-beskatning i de tre år, da der ikke er nogen indkomst, samtidig med
at betingelserne for skattefrihed for aktieavancen alligevel ville være
opfyldt.
7.2.5. Andelsbeskattede foreninger.
For andelsbeskattede foreninger (andelsforeninger omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,) gælder nu, at
CFC-skattepligtig indkomst beskattes med samme sats som gælder for
andre selskaber, jfr. selskabsskattelovens § 19, stk. 1, uanset at
foreningen er underlagt den særlige andelsbeskatning. Denne bestemmelse
har til formål at hindre de utilsigtede virkninger, der kan
opstå, ved at en andelsforening indskyder et normalbeskattet selskab
mellem sig selv og et udenlandsk finansielt lavskatteselskab, jfr.
følgende eksempel:
Andelsforeningen A ejer 100 pct. af aktierne i selskabet
S. Samtidig ejer A 100 pct. af aktierne i det udenlandske lavskatteselskab U,
som er oprettet som et koncerninternt forsikringsselskab. Selskabet S betaler
en forsikringspræmie til selskabet U, hvilket giver fradrag i Danmark.
Overskuddet i U er CFC-skattepligtig indkomst for andelsforeningen A, da A er
moderselskab for U, men da A efter de særlige regler om
andelsbeskatning alene beskattes på grundlag af sin formue, blev der
efter de hidtidige regler alligevel ikke tale om betaling af CFC-skat. Efter
den nu foretagne lovændring vil CFC-skatten skulle betales af
andelsforeningen.
Til gengæld medregnes den del af andelsforeningens
formue, der består af aktier i udenlandske CFC-selskaber, ikke ved
opgørelsen af den indkomst, som undergives andelsbeskatning. Dette
gælder såvel for de aktier, som andelsforeningen direkte ejer,
som for de aktier, andelsforeningen indirekte ejer.
7.3. CFC-skattepligt for personer og dødsboer.
7.3.1. Samme kriterier som for selskaber og fonde.
Ligningslovens § 16 H er blevet ændret,
således at kriterierne for, hvornår en person eller et
dødsbo kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et
udenlandsk selskab og dermed bliver CFC-skattepligtig af dets indkomst, er de
samme som for selskaber og fonde. CFC-skattepligt indtræder
således, når en person eller et dødsbo direkte eller
indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25
pct. af aktierne eller på tilsvarende måde råder over mere
end 50 pct. af stemmerne i et udenlandsk selskab, hvis virksomhed i
væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler. Et selskab driver
virksomhed, som »i væsentlig grad« er af finansiel karakter, når
mindst 33 1/3 pct. af det udenlandske selskabs indtægter stammer fra
finansiel virksomhed, eller når handelsværdien af selskabets
finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af handelsværdien
af selskabets samlede aktiver.
7.3.2. Lempelsesregler.
Endvidere er ligningslovens § 33 G om eftergivelse af
en del af skatten blevet ændret. Der er tale om en konsekvens af de
ændringer, der er foretaget i § 16 H og i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Reglerne for lempelse for udenlandsk
skat for personaktionærer er de samme som de, der gælder for
selskaber, jfr. punkt 3.5 ovenfor.
7.3.3. Udenlandske holdingselskaber.
Det ovenfor anførte om CFC-beskatning i Danmark af
indkomst i udenlandske holdingselskaber finder tilsvarende anvendelse,
når en personaktionær kontrollerer eller har væsentlig
indflydelse på det udenlandske holdingselskab, jfr. ligningslovens
§ 16 H, stk. 2.
8. Tynd kapitalisering for udenlandske selskabers faste driftssteder i
Danmark.
8.1. Tynd kapitalisering af datterselskaber.
Ved lov nr. 432 af 26. juni 1998 blev der indført
en ny regel i selskabsskattelovens § 11 om værn mod tynd
kapitalisering. Formålet var at modvirke en vilkårlig flytning af
skattetilsvar fra Danmark til udlandet ved, at herværende
datterselskaber af udenlandske koncerner finansieres således, at der
som følge af et åbenbart misforhold mellem gæld og
egenkapital (tynd kapitalisering) fremkommer uforholdsmæssige
rentefradrag i Danmark.
Bestemmelserne går ud på efter nærmere
fastsatte regler at beskære et tyndt kapitaliseret datterselskabs
fradragsret for renter og kurstab på lån ydet af udenlandske
långivere med kontrollerende indflydelse eller af koncernforbundne
selskaber. Fradragsbeskæringen indebærer, at der ikke kan
foretages fradrag for renteudgifter og kurstab på koncerninterne,
udenlandske lån i det omfang, forholdet mellem datterselskabets samlede
gæld og dets egenkapital overstiger forholdet 4:1. Selv om den
koncerninterne gæld i det konkrete tilfælde overskrider
grænsen 4:1, kan selskabet undgå en skattemæssig
korrektion, hvis det godtgør, at lånet kunne være optaget
hos en uafhængig ekstern finansieringskilde på samme
vilkår.
8.2. Tynd kapitalisering af faste driftssteder.
Ved lov nr. 1026 af 23. december 1998 er bestemmelserne om
værn mod tynd kapitalisering udvidet til at omfatte herværende
faste driftssteder af udenlandske selskaber og foreninger mv., jfr.
selskabsskattelovens § 11, stk. 5. Formålet med at
indføre tilsvarende regler for faste driftssteder er at sikre
neutralitet i den skattemæssige behandling af fradrag for renter og
kurstab, der opstår i forbindelse med tynd kapitalisering, uanset om en
aktivitet i Danmark drives via et selskab eller via et fast driftssted.
Grundlaget for opgørelsen af et fast driftssted
(filials) skattepligtige indkomst er filialens indtægter med fradrag af
de udgifter, der vedrører filialens drift, jf. selskabsskattelovens
§ 2 og § 9. Efter dansk og international skattepraksis, herunder
OECDs modeloverenskomst med kommentarer, kan en filial ikke fratrække
renter og kurstab ved ren intern finansiering fra hovedkontoret, da en filial
ikke er et selvstændigt retssubjekt. Det anerkendes dog i kommentaren
til OECDs modeloverenskomst, at der kan gøre sig særlige forhold
gældende i relation til rentebetalinger foretaget af forskellige dele
af finansforetagender (f.eks. banker). I det omfang der anerkendes at
være fradragsret, vil reglerne om fradragsbegrænsning i
ligningslovens § 11, stk. 5, finde anvendelse.
For så vidt angår vurderingen af, om et
lån kunne være opnået hos en uafhængig part, kan
bl.a. henses til soliditetsgraden i den pågældende branche. Hvis
forholdet mellem gæld og egenkapital ikke afviger fra den
gennemsnitlige soliditetsgrad i branchen, vil dette normalt indicere, at
lånet kunne være ydet af en uafhængig part. Kapitalforhold
i de enkelte brancher er således et hensyn, der kan indgå i den
konkrete vurdering af, om der skal ske en beskæring af fradragsretten
for renter og kurstab på koncerninterne lån. Således vil
der i brancher, hvor der i lovgivningen er fastsat særlige solvenskrav,
som tilfældet er for f.eks. banker, normalt være adgang til at
foretage fradrag, selv om forholdet mellem gæld og egenkapital opgjort
efter selskabsskattelovens § 11 overstiger 4:1. Denne adgang til at
foretage fradrag gælder på samme måde for filialer af
udenlandske kreditinstitutter, idet det som udgangspunkt forudsættes,
at forholdet mellem gæld og egenkapital i filialen som opgjort efter
selskabsskattelovens § 11 ikke er lavere end i det udenlandske
kreditinstitut selv, medmindre det udenlandske kreditinstitut er etableret
med henblik på filialdrift i andre lande.
Det afgørende tidspunkt i relation til anvendelsen
af reglerne om værn mod tynd kapitalisering i selskabsskattelovens
§ 11 er i alle tilfælde indkomstårets udløb.
Forholdet mellem et fast driftssteds gæld og egenkapital opgøres
således også ved udløbet af indkomståret. Ved
opgørelsen af det faste driftssteds egenkapital og gæld
indgår alene værdien af aktiver og gæld, som har
tilknytning til det faste driftssted.
Er der tale om flere koncernforbundne selskaber, skal
forholdet mellem gæld og egenkapital opgøres samlet ved
udløbet af indkomståret for hvert enkelt selskab eller fast
driftssted, hvor fradragsbeskæring kan komme på tale. Er
indkomstårene ikke sammenfaldende, må den samlede
opgørelse foretages ved hvert enkelt indkomstårs
udløb.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11,
stk. 5, om faste driftssteder har lige som de øvrige bestemmelser
i § 11 virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 1999 eller senere.
Der henvises i øvrigt til omtalen af reglerne om
værn mod tynd kapitalisering i Ligningsvejledningen 1998 S.I.3.
9. Udvidet adgang til skattelempelse efter ligningslovens § 33
A.
Efter ligningslovens § 33 A kan der opnås
lempelse af indkomstskatten af lønindkomst, der erhverves under ophold
uden for Danmark, Færøerne og Grønland af mindst 6
måneders varighed. En af forudsætningerne har hidtil været,
at der under opholdet i udlandet består fuld skattepligt til Danmark
ligeledes i mindst 6 måneder. Den udstationerede skulle således
opretholde sin bolig i Danmark i mindst 6 måneder efter afrejsen for at
kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A.
Dette er ændret, således at der nu også
kan gives lempelse, hvis den fulde skattepligt efter den udstationeredes
afrejse opretholdes i en kortere periode end 6 måneder, f. eks. hvis
familien flytter med til udlandet inden 6 måneder, jfr. ligningslovens
§ 33 A, stk. 1, 4. pkt. Det er dog en forudsætning, at
betingelsen i bestemmelsens 1. pkt. om ophold uden for riget i mindst 6
måneder er opfyldt.
Ændringen har virkning fra og med indkomstår,
der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.
10. Diverse lovændringer af teknisk karakter.
Lov nr. 1026 af 23. december 1998 indeholder endelig en
række bestemmelser af teknisk karakter. Ændringerne har virkning
fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller
senere, med mindre andet nedenfor er anført. Der er - ud over rene
konsekvensrettelser - gennemført følgende ændringer:
I fondsbeskatningsloven er § 10 ændret,
således at der generelt henvises til de tilsvarende bestemmelser i
selskabsskatteloven. Der ligger ikke heri nogen substansændring.
I ligningsloven er § 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændret med henblik på at kunne opretholde det hidtil
gældende kontrolbegreb. Kontrolbegrebet i denne bestemmelse
vedrører anvendelsen af det såkaldte arms-længde-princip
mellem forbundne foretagender, og kriteriet vil her fortsat være, at
der ved kontrol vil skulle forstås ejerskab ef mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne i det
kontrollerede selskab. Det samme gælder for den ændring, der er
foretaget af skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, 1. pkt.
I pensionsbeskatningsloven er § 53 B,
stk. 3, 2. pkt., ophævet med virkning fra 2. juni 1998. Dette
indebærer i realiteten, at denne bestemmelse aldrig vil have haft
virkning, da bestemmelsen i sin tid blev indsat med virkning fra samme dato.
De interne danske regler for beskatning af pensionsudbetalinger er herefter
fortsat uafhængige af indholdet af de dobbeltbeskatningsoverenskomster,
som Danmark har indgået.
I kildeskatteloven er § 43, stk. 2, litra
f, blevet ændret. Efter den hidtidige affattelse ville udbetalinger fra
en udenlandsk pensionskasse være A-indkomst i Danmark. En udenlandsk
pensionskasse kan ikke i praksis gøres indeholdelsespligtig for danske
A-skatter, og bestemmelsen er derfor ændret. Dette sker med virkning
fra og med indkomståret 1998.
Endvidere er kildeskattelovens § 65,
stk. 5, ændret, således at der ikke skal indeholdes
udbytteskat i udbytte, som udloddes fra et dansk selskab til et udenlandsk
selskab, hvis det pågældende udbytte ikke er omfattet af
skattepligten i Danmark.
Skatteministeriet, den 2. september
1999
Peter Loft
/Ivar Nordland
Lignende dokumenter
- Udbytte fra datterselskab til moderselskab ikke skattefrit - spørgsmål om kravet til ejertidsperioden var opfyldt i forbindelse med efterfølgende skattefri fusion Retsinformation · 19. oktober 2006
- Cirkulære om ændringer i afskrivningsloven, fusionsskatteloven, personskatteloven, selskabsskatteloven og virksomhedsskatteloven Retsinformation · 19. december 1991
- Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning Domsdatabasen · 3. maj 2021
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 21. oktober 1998
- 1997 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN, KILDESKATTELOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN OG VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN (SKATTEFRIT DATTERSELSKABSUDBYTTE M.V.) Retsinformation · 3. december 1997
- Begrænset skattepligt af udbytter og renter - SICAV-RAIF - Den luxembourgske slutprotokol Retsinformation · 27. september 2022