Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om lov nr. 1026 af 23. december 1998 om ændring af forskellige skattelove

Gældende CIR nr 135 af 02/09/1999CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet23. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære

om

lov nr. 1026 af 23. december 1998 om ændring af forskellige

skattelove

(International beskatning af udbytter og aktieavancer

m.v.)

Indholdsfortegnelse

Indledning.

2. Udbytter, som udloddes fra et dansk datterselskab til et

udenlandsk moderselskab

.

2.1.

Skattefritagelse ved udlodning af udbytte.

2.2.

Dokumentationskrav.

2.3.

Krav til det udbyttemodtagende selskab.

2.4.

Krav til det udbytteudloddende selskab.

2.5.

Virkningstidspunkt.

2.6.

Udenlandske minoritetsaktionærer.

3. Udbytter, som modtages af et dansk moderselskab fra et udenlandsk

datterselskab

.

3.1.

Skattefritagelse for datterselskabsudbytter.

3.2.

Betingelser for skattefriheden.

Læs alt

3.3.

Fradragskonto.

3.4.

Udbytte af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a.

3.5.

Virkningstidspunkt.

4. Udenlandske udbytter, som modtages af

minoritetsaktionærselskaber

.

5. Udenlandske udbytter, som modtages af personer.

5.1.

Aktieindkomst eller kapitalindkomst.

5.2.

Lempelsesregler.

5.3.

Virkningstidspunkt.

6. Ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

6.1.1.

Omfattede selskaber.

6.1.2.

Undtagelsesbestemmelsen.

6.2.

Beskatning på dansk niveau.

6.3.

Konsekvenser af opfyldelse af betingelsen om beskatning

på dansk niveau.

6.3.1.

Eksempel på bestemmelsens konsekvenser.

6.4.

Virkningstidspunkt og overgangsregel.

7. Udvidelse af CFC-beskatningen (tvungen sambeskatning).

7.1.

Generelt om lovændringerne.

7.2.

CFC-skattepligt for selskaber m.v. og fonde.

7.2.1.

CFC-skattepligtens indtræden.

7.2.2.

Indkomst fra forsikringsvirksomhed.

7.2.3.

Udenlandske holdingselskaber og CFC-beskatningen.

7.2.4.

Afhændelse af aktier i CFC-selskab til

uafhængig erhverver.

7.2.5.

Andelsbeskattede foreninger.

7.3.

CFC-skattepligt for personer og dødsboer.

7.3.1.

Samme kriterier som for selskaber og fonde.

7.3.2.

Lempelsesregler.

7.3.3.

Udenlandske holdingselskaber.

8. Tynd kapitalisering for udenlandske selskabers faste driftssteder

i Danmark.

8.1.

Tynd kapitalisering af datterselskaber.

8.2.

Tynd kapitalisering af faste driftssteder.

9. Udvidet adgang til skattelempelse efter ligningslovens § 33

A.

10. Diverse lovændringer af teknisk karakter.

1. Indledning.

Ved lov nr. 1026 af 23. december 1998 (lovforslag L 53) er

der gennemført en række ændringer af reglerne for

beskatning af udbyttebetalinger til og fra Danmark. Der er derudover

foretaget ændringer i reglerne for CFC-beskatning og i reglerne om tynd

kapitalisering. Endelig er der foretaget forskellige mindre ændringer

af overvejende teknisk karakter.

Lov nr. 1026 af 23. december 1998 indeholder

følgende hovedelementer:

Udbytter, som udloddes fra et dansk datterselskab til et udenlandsk

moderselskab, fritages for kildeskat i Danmark.

Udbytter, som modtages af et dansk moderselskab eller en dansk fond

fra et udenlandsk datterselskab, fritages som hovedregel for beskatning i

Danmark.

Udbytter, som modtages af et dansk selskab eller en dansk fond af

minoritetsaktier i udenlandske selskaber, beskattes som hovedregel efter

samme regler som udbytter af minoritetsaktier i danske selskaber.

Udenlandske udbytter, som modtages af personer, er som hovedregel

aktieindkomst på samme måde som udbytte af danske aktier.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 a er ændret,

således at der sker en skattemæssig ligestilling mellem aktier i

finansielle selskaber i lavskattelande og danske aktier, når indkomsten

i lavskatteselskabet ved CFC-beskatning eller på anden måde har

været beskattet på dansk niveau uafbrudt siden aktierne blev

erhvervet eller uafbrudt i en sammenhængende periode på mindst

tre år umiddelbart forud for den skatterelevante begivenhed.

CFC-reglerne er ændret, således at de fremover finder

anvendelse på selskaber m.v., fonde og personer, som ejer mindst 25

pct. af aktierne eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i et

udenlandsk finansielt lavskatteselskab. Samtidig er definitionen af finansiel

virksomhed ændret, således at indkomst i et udenlandsk

lavskatteselskab vil blive CFC-beskattet i Danmark, hvis mindst 33 1/3 pct.

af dets indkomst stammer fra finansiel virksomhed, eller finansielle aktiver

udgør mindst 33 1/3 pct. af selskabets samlede aktiver.

Der er indført regler om tynd kapitalisering for udenlandske

selskabers faste driftssteder i Danmark.

Der er sket en udvidelse af adgangen til at opnå lempelse efter

ligningslovens § 33 A.

Der er endvidere gennemført forskellige ændringer af

mere teknisk karakter.

2. Udbytter, som udloddes fra et dansk datterselskab til et udenlandsk

moderselskab.

2.1. Skattefritagelse ved udlodning af udbytte.

Udbytter, som udloddes fra et dansk datterselskab til et

udenlandsk moderselskab, er efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c), fritaget for beskatning i Danmark, når det udenlandske

selskab ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i det danske

selskab i en sammenhængende periode på mindst et år. Herved

forstås ikke et indkomstår eller et kalenderår, men en

fortløbende periode på 12 måneder. Udbyttet skal udloddes,

d.v.s. vedtages på datterselskabets generalforsamling, inden for den

periode, hvor det udenlandske moderselskab ejer aktierne.

Skattefritagelsen omfatter endvidere maskeret udlodning af

udbytte, herunder maskerede udbytteudlodninger, der fremkommer, hvis

eksempelvis danske skattemyndigheder foretager arms-længde-korrektioner

for et dansk datterselskab i forbindelse med et koncerninternt lån til

et udenlandsk moderselskab, jfr. ligningslovens § 2.

Det er ikke nogen betingelse for skattefritagelsen, at

moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktierne i datterselskabet i et

år på det tidspunkt, hvor udbyttet udloddes. Skattefritagelsen

gælder således for udbytter, der udloddes på et hvilket som

helst tidspunkt efter aktieerhvervelsen, under forudsætning af at

moderselskabet beholder aktierne i mindst 12 måneder.

I tilfælde af maskeret udlodning er det en

betingelse for skattefritagelsen, at den maskerede udlodning kan

henføres til et tidspunkt, hvor de ovennævnte tidsmæssige

krav og krav til ejerandelens størrelse er opfyldt.

2.2. Dokumentationskrav.

Ved udlodning af udbytte fra dansk datterselskab til

udenlandsk moderselskab gælder samme krav til dokumentation m.v., som

gælder ved udlodning af udbytte fra dansk datterselskab til dansk

moderselskab. Bestemmelserne i Skatteministeriets bekendtgørelse nr.

734 af 10. oktober 1998 om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.

(kildeskattebekendtgørelsen), kapitel 11, finder således

anvendelse.

2.3. Krav til det udbyttemodtagende selskab.

Det er en grundlæggende betingelse for

skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c),

at det udenlandske udbyttemodtagende moderselskab er et »selskab m.v.«

i den danske selskabsskattelovs forstand. Der er ikke med lov nr. 1026 af 23.

december 1998 sket nogen ændring af hidtidig praksis for, hvornår

en udenlandsk juridisk enhed i denne henseende kan anses for at være et

selskab.

Hvis et udbyttemodtagende udenlandsk moderselskab er

omfattet af EU s moder/datterselskabsdirektiv (Direktiv 90/435/EØF),

er selskabet altid et »selskab m.v.« i den danske selskabsskattelovs

forstand. Det samme er tilfældet, hvis det udenlandske selskab er

omfattet af EU s fusionsdirektiv (Direktiv 90/434/EØF). Listerne over

omfattede selskaber i de to direktiver er i øjeblikket er

identiske.

I andre tilfælde må bedømmelsen af, om

en udenlandsk juridisk enhed er et »selskab m.v.«, som hidtil foretages

på grundlag af de danske regler. Et afgørende kriterium er

således fortsat, at den udenlandske enhed efter danske regler vil kunne

sidestilles med et selvstændigt og ikke-transparent skattesubjekt.

Derudover må afgørelsen bero på en

konkret bedømmelse af den udenlandske enheds karakter. Herunder vil

enhedens juridiske status som selskab eller andet i udlandet indgå som

et element blandt mange, uden i sig selv at være afgørende.

Eksempelvis kan en udenlandsk moderfond godt betragtes som et moderselskab i

den her omhandlede betydning, hvis den udenlandske fond har en karakter, der

kan sammenlignes med en dansk fond eller et dansk selskab.

Ved bedømmelsen af, om en udenlandsk juridisk enhed

er et »selskab m.v.« i den danske selskabsskattelovs forstand anvendes de

kriterier, der er redegjort for i LV 98, S.A.1.2. og S.A. 1.8.1.

Hvis den udbyttemodtagende udenlandske enhed anses for

transparent, kan udbytter kun modtages skattefrit i det omfang, at ejerne af

(interessenterne i) denne enhed hver især opfylder betingelserne for at

kunne modtage udbytter skattefrit.

Hvis et dansk datterselskab eksempelvis ejes af et

udenlandsk interessentskab, og dette igen ejes af forskellige selskaber og

personer, kan der kun gives skattefritagelse for den del af

udbytteudlodningen, der tilfalder de selskaber, som er »selskaber m.v.« i den

danske selskabsskattelovs forstand, og som via deres andele i

interessentskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det danske

datterselskab.

2.4. Krav til det udbytteudloddende selskab.

Det er endvidere en betingelse for skattefritagelsen, at

det udbytteudloddende datterselskab er omfattet af begrebet »selskab i

en medlemsstat«, som dette er defineret i artikel 2 i EU s

moder/datterselskabsdirektiv (Direktiv 90/435/EØF). Som direktivet i

øjeblikket er affattet, vil der i praksis primært være

tale om danske aktieselskaber og anpartsselskaber.

Efter direktivets bestemmelser skal der ved udtrykket

»selskab i en medlemsstat« forstås ethvert selskab, der

er organiseret i en af de former, der er anført på

medlemsstaternes lister over omfattede selskaber i direktivets bilag (for

Danmarks vedkommende et A/S eller ApS), og

som følge af skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at

være skattemæssigt hjemmehørende i denne stat uden efter

en dobbeltbeskatningsoverenskomst at være hjemmehørende i et

tredjeland, og

som uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en ud af en

række nærmere opregnede skatter (for Danmarks vedkommende

selskabsskatten).

Der er ikke i direktivet noget krav om, at et selskab, som

optræder på en given medlemsstats liste over omfattede selskaber,

skal være skattemæssigt hjemmehørende i den samme

medlemsstat for at være omfattet af direktivets definition af udtrykket

»selskab i en medlemsstat«. Et selskab i et andet EU-land kan således

godt være et »selskab i en medlemsstat« i den danske selskabsskattelovs

forstand og dermed omfattet af fritagelsesbestemmelserne i § 2,

stk. 1, litra c). Betingelsen er, at det er skattemæssigt

hjemmehørende i Danmark og underlagt almindelig dansk

selskabsskattepligt. Dette vil være tilfældet, hvis et udenlandsk

registreret selskab har ledelsens sæde i Danmark og i medfør af

dobbeltbeskatningsoverenskomst derved bliver skattemæssigt

hjemmehørende her.

Ved bedømmelsen af, om et udenlandsk selskab i et

tilfælde som det ovennævnte har sin ledelses sæde i

Danmark, anvendes bestemmelserne i Skatteministeriets cirkulære nr. 82

af 29. maj 1997 om international beskatning, punkt. 2.1.1.

2.5. Virkningstidspunkt.

Skattefritagelsen for udbytter, der udloddes fra danske

datterselskaber til udenlandske moderselskaber, har virkning fra og med

indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 og senere. Da det

er det udenlandske moderselskab, der er skattesubjektet, vil det være

det udenlandske selskabs indkomstår, der er relevant for, hvornår

udbytter kan udloddes skattefrit. Et udenlandsk udbyttemodtagende selskabs

indkomstår antages altid at følge kalenderåret, og

fritagelsen vil således gælde for alle udbytter, der udloddes fra

og med den 1. januar 1999.

2.6. Udenlandske minoritetsaktionærer.

Der er ikke med lov nr. 1026 af 23. december 1998 sket

ændringer i beskatningen af udbytter, der udloddes til

minoritetsaktionærer i udlandet. Ved udlodning af udbytte til

udenlandske minoritetsaktionærer skal der således fortsat

indeholdes udbytteskat, jfr. kildeskattelovens § 65.

3. Udbytter, som modtages af et dansk moderselskab fra et udenlandsk

datterselskab.

3.1. Skattefritagelse for datterselskabsudbytter.

Med lov nr. 1026 af 23. december 1998 sker der som

hovedregel en skattemæssig ligestilling af udbytter modtaget fra danske

datterselskaber og udbytter modtaget fra udenlandske datterselskaber.

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,

medregnes udbytte af aktier og andele ikke i et selskabs skattepligtige

indkomst, når udbyttet modtages fra et dansk aktie- eller

anpartsselskab eller fra et selskab, som er hjemmehørende i udlandet.

Tilsvarende regler gælder, når udbytter modtages af fonde, jfr.

fondsbeskatningslovens § 10. Skattefritagelsen gælder dog ikke

udbytter af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Ved bedømmelsen af, om en udenlandsk enhed er et

datterselskab i selskabsskattelovens forstand, og udbytte således kan

modtages skattefrit, anvendes samme kriterier som ved bedømmelsen af,

om en udenlandsk enhed tilsvarende er et moderselskab, jfr. pkt. 2.3.

3.2. Betingelser for skattefritagelsen.

Der er visse betingelser knyttet til skattefritagelsen for

udenlandske udbytter. For det første skal den generelle betingelse for

modtagelse af skattefri datterselskabsudbytte være opfyldt, d.v.s. at

det danske moderselskab skal eje mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på

mindst et år. Herved forstås ikke et indkomstår eller et

kalenderår, men en fortløbende periode på 12

måneder. Udbyttet skal udloddes, d.v.s. vedtages på

datterselskabets generalforsamling, inden for den periode, hvor det danske

moderselskab ejer aktierne.

For det andet er det en betingelse for skattefritagelsen,

at aktierne i datterselskabet ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Skattefritagelsen gælder

således ikke for udbytter, som et dansk moderselskab modtager fra

finansielle selskaber i lavskattelande, medmindre den finansielle indkomst

ved CFC-beskatning eller på anden måde har været beskattet

på et niveau, der ikke er væsentligt lavere end efter danske

regler. Om de nærmere regler for opfyldelsen af disse betingelser se

punkt 6 nedenfor om ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2

a.

For alle andre aktier end aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a er det uden betydning for

skattefritagelsen for udbytter i Danmark, hvordan datterselskabet er blevet

beskattet i udlandet. Der skal således ikke i disse tilfælde

foretages nogen vurdering af, om den selskabsindkomst, der ligger til grund

for udbytteudlodningen, er blevet beskattet efter regler, der ikke afviger

væsentligt fra de danske.

Det er ikke nogen betingelse for skattefritagelsen, at

moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktierne i datterselskabet i et

år på det tidspunkt, hvor udbyttet udloddes. Skattefritagelsen

gælder således for udbytter, der udloddes på et hvilket som

helst tidspunkt efter aktieerhvervelsen, under forudsætning af at

moderselskabet beholder aktierne i mindst 12 måneder.

3.3. Fradragskonto.

Hvis aktierne i det udenlandske datterselskab er omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, skal det danske moderselskab

føre en fradragskonto med henblik på at undgå, at der sker

dansk beskatning af udbytter og aktieavancer, der vedrører overskud,

som allerede har været undergivet dansk beskatning efter reglerne om

CFC-beskatning, jfr. selskabsskattelovens § 32, stk. 9 og 10.

Hvis aktierne ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, er der ikke længere behov for

at føre fradragskonto. Dette indebærer i praksis, at der kun

skal føres fradragskonto i de tilfælde, hvor en aktionær

øger sin ejerandel i det udenlandske finansielle lavskatteselskab fra

under 25 pct. til mindst 25 pct. (eller øger sin stemmeandel i

selskabet til mere end 50 pct.) og derved bliver CFC-skattepligtig i Danmark

af sin andel af det udenlandske selskabs finansielle indkomst. I

sådanne tilfælde skal fradragskontoen føres i den

karensperiode på tre år, hvor aktierne fortsat er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Bestemmelserne i Skatteministeriets cirkulære nr. 82

af 29. maj 1997 om international beskatning, punkt 7.3.5. om fradragskonto,

finder med denne ændring fortsat anvendelse. Endvidere henvises til

cirkulærets punkt 7.3.7.

3.4. Udbytte af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a.

Udbytte af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a er skattepligtig indkomst for det danske moderselskab. Hele

udbyttet er skattepligtigt, jfr. ligningslovens § 16 A sammenholdt med

selskabsskattelovens § 13, stk.1, nr. 2, sidste pkt., og § 13,

stk. 3. Hvis et dansk selskab modtager udbytter af sådanne aktier

i selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og

udbyttet ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i selskabsskattelovens

§ 13, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter

ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten,

jfr. selskabsskattelovens § 17, stk. 2.

Efter disse bestemmelser kan der højst eftergives

et sådant beløb, at den samlede udenlandske og danske skat for

det udbyttegivende og udbyttemodtagende selskab af den indkomst, der ligger

til grund for udbytteudlodningen, og af udbytterne, kommer til at svare til,

hvad de to selskaber samlet skulle have betalt i skat, hvis begge selskaber

var blevet beskattet i Danmark.

Lempelsesreglen i selskabsskattelovens § 17,

stk. 2, gælder uanset ejerandelens størrelse. For

udenlandske selskaber, der bliver undergivet tvungen sambeskatning med et

dansk selskab (CFC-beskatning), medfører reglerne om fradragskonto i

praksis, at lempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, kun

bliver aktuel i tilfælde, hvor det udenlandske finansielle

lavskatteselskab inden for den treårige karensperiode udlodder udbytte

på grundlag af finansiel indkomst, der hidrører fra tiden

før selskabets finansielle indkomst blev omfattet af

CFC-beskatningen.

3.5. Virkningstidspunkt.

Den generelle skattefritagelse for udbytter, der modtages

fra udenlandske datterselskaber, har virkning fra og med indkomstår,

der påbegyndes den 1. januar 1999 og senere. Det er i denne forbindelse

det danske moderselskabs indkomstår, der er relevant for, hvornår

udbytter kan modtages skattefrit.

4. Udenlandske udbytter, som modtages af

minoritetsaktionærselskaber.

På samme måde, som det er tilfældet i

moder/datterselskabsforhold, sker der også for

minoritetsaktionærers vedkommende med lov nr. 1026 af 23. december 1998

som hovedregel en skattemæssig ligestilling af udbytter modtaget fra

danske og udbytter modtaget fra udenlandske selskaber. Også her er

undtagelsen udbytter af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a.

Selskaber, der som minoritetsaktionærer modtager

udbytter fra udenlandske aktier, skal på samme måde, som

når udbytter modtages fra danske minoritetsaktier, medregne 66 pct. af

udbyttebeløbet i den skattepligtige indkomst, uanset hvordan det

udenlandske selskabs indkomst er blevet beskattet i udlandet, jfr.

selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Tilsvarende gælder for

fonde, jfr. fondsbeskatningslovens § 10.

Dette gælder dog ikke, hvis de udenlandske aktier er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. I så fald er hele

udbyttebeløbet skattepligtig indkomst for selskabet, og skatten kan

nedsættes efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17,

stk. 2, jfr. punkt 3.4. ovenfor.

5. Udenlandske udbytter, som modtages af personer.

5.1. Aktieindkomst eller kapitalindkomst?

Efter de nye bestemmelser i personskattelovens § 4 a,

stk. 1, nr. 5 og 6, er aktieudbytter og afståelsessummer, som

modtages af fysiske personer fra udenlandske selskaber, som hovedregel

aktieindkomst for modtageren. Er aktierne omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, er udbytterne eller

afståelsessummerne dog kapitalindkomst for den pågældende,

jfr. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5. Disse regler

gælder, uanset hvordan det udbytteudloddende selskab er blevet

beskattet i udlandet.

Endvidere gælder efter personskattelovens § 4

a, stk. 1, nr. 7, at udenlandske aktieudbytter svarende til

CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat

på CFC-indkomsten, er aktieindkomst, for så vidt at

aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Når et udenlandsk selskab udlodder udbytte på

grundlag af ikke-finansiel indkomst eller på grundlag af almindeligt

beskattet finansiel indkomst, er udbyttet således aktieindkomst for

modtageren. Det samme gælder, når udbytte udloddes på

grundlag af lavt beskattet finansiel indkomst, der samtidig er undergivet

CFC-skattepligt i Danmark.

Udloddes udbytte af et udenlandsk selskab på

grundlag af lavtbeskattet finansiel indkomst, der ikke er undergivet dansk

CFC-skattepligt, er udbyttet kapitalindkomst for modtageren. Dette vil

være tilfældet, hvis aktionæren ikke kontrollerer eller har

væsentlig indflydelse på det udenlandske selskab, d.v.s. ikke

direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det

udenlandske selskab eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

selskabet, jfr. ligningslovens § 16 H, stk. 1.

5.2. Lempelsesregler.

Personaktionærer kan fortsat skattefrit hjemtage

udbytter til betaling af den danske CFC-skat, jfr. ligningslovens § 16

H, stk. 3, og har adgang til lempelse for udenlandsk skat efter

ligningslovens § 33 G i de tilfælde, hvor der i den danske

skattepligtige indkomst indgår udbytte af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Bestemmelsen i ligningslovens

§ 33 G svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 17, stk. 2, jfr. punkt 3.4. ovenfor. For et

eksempel på samspillet mellem udbyttebeskatning, CFC-beskatning og

udenlandsk selskabsbeskatning se Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af

29. maj 1997 om international beskatning, punkt 8.5.

5.3. Virkningstidspunkt.

De her omhandlede ændringer har virkning fra og med

indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Det

er i denne forbindelse udbyttemodtagerens og ikke det udbytteudloddende

selskabs indkomstår, der er relevant for reglernes anvendelse.

6. Ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

6.1.1. Omfattede selskaber.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 a er blevet

ændret på to punkter. For det første er det i stk. 1,

nr. 1, og stk. 2, nr. 1, fastsat, at selskabets virksomhed i

»væsentlig« grad skal være af finansiel karakter. Dette begreb er

defineret ved en henvisning til bestemmelserne i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 2. Efter disse bestemmelser driver et selskab i

væsentlig grad virksomhed af finansiel karakter, når mindst 33

1/3 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller

forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets

finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af selskabets samlede

aktiver. Ved bedømmelsen af, om disse betingelser er opfyldt,

gælder samme transparensregel for udenlandske lokale holdingselskaber,

som er gældende ved den tilsvarende bedømmelse efter

CFC-reglerne, jfr. Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997

om international beskatning, punkt 7.2.4.1.

6.1.2. Undtagelsesbestemmelsen.

For det andet er det i de nye stykker 6 og 7 fastsat, at

§ 2 a s bestemmelser ikke finder anvendelse, når indkomsten i det

selskab, der har udstedt aktierne, har været undergivet beskatning

på dansk niveau enten uafbrudt siden den skattepligtige erhvervede

aktierne eller i en sammenhængende periode på mindst tre år

umiddelbart forud for afståelsen af aktierne.

6.2. Beskatning på dansk niveau.

Betingelsen om beskatning på dansk niveau kan

opfyldes på følgende måder:

1. ved dansk CFC-beskatning efter bestemmelserne i selskabsskattelovens

§ 32, fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens § 16 H,

eller

2. hvis det pågældende selskab har været fuldt

skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1 - herunder

hvis det udenlandske selskab har været inddraget under frivillig dansk

sambeskatning - eller

3. hvis selskabet har været beskattet i udlandet efter regler,

der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, eller

4. hvis selskabet har været undergivet beskatning i en hvilken

som helst kombination af disse muligheder.

Betingelsen om beskatning på dansk niveau skal

være opfyldt enten uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en

sammenhængende periode på mindst tre år forud for den

skatterelevante begivenhed.

Er betingelse om beskatning på dansk niveau opfyldt,

finder aktieavancebeskatningslovens § 2 a ikke anvendelse. I stedet vil

avance ved afståelse af de pågældende aktier blive

beskattet efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Det er dog

en betingelse for opfyldelsen af bestemmelserne i punkterne 2-4 ovenfor, at

den skattepligtige i hele perioden har den kontrol over eller

væsentlige indflydelse på selskabet, som er en forudsætning

for opfyldelsen af betingelsen i punkt 1.

Ved anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 2 a

er bedømmelsen af, om beskatning på dansk niveau har fundet

sted, ikke nødvendigvis identisk med den tilsvarende bedømmelse

i forhold til selskabsskattelovens § 32 (CFC-reglerne). Efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 a ses på beskatningen af den

totale indkomst, og den udenlandske beskatning af datter-datterselskaber

inddrages direkte ved vurderingen. Efter CFC-reglerne er det alene

beskatningen af datterselskabet som sådant, der er afgørende,

jfr. Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om

international beskatning, punkt 7.2.5.

Dette kan illustreres med følgende eksempel: Et

dansk selskab ejer 100 pct. af aktierne i et holdingselskab beliggende i et

lavskatteland. Holdingselskabet ejer igen 100 pct. af aktierne i et

ikke-finansielt selskab i et tredjeland. Holdingselskabet driver pr.

definition finansiel virksomhed, jfr. punkt 7.2.3. nedenfor, og vil derfor

være omfattet af CFC-reglerne. Hvorvidt holdingselskabet vil være

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a afhænger af en

samlet bedømmelse af beskatningen af hele den indkomst, der danner

grundlag for aktieavancen, jfr. Skatteministeriets cirkulære nr. 137 af

19. juli 1994 om beskatning ved afståelse af aktier m.v.

6.3. Konsekvenser af opfyldelse af betingelsen om beskatning på

dansk niveau.

Når betingelsen om beskatning på dansk niveau

er opfyldt, behandles aktierne i enhver henseende som aktier, der ikke er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Denne ligestilling er

generel. Når der således andre steder i skattelovgivningen

henvises til eller gøres undtagelser for aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, vil disse henvisninger/undtagelser

herefter kun have virkning for aktier, hvor den danske aktionær ikke

har været undergivet CFC-beskatning uafbrudt i hele ejerperioden eller

i en periode på mindst tre år op til det tidspunkt, hvor den

skattemæssigt relevante begivenhed finder sted, og hvor de

øvrige opregnede betingelser heller ikke er opfyldt.

Dette vil således gælde i forbindelse med

succession (dødsboskattelovens § 29, stk. 5), fusion og

spaltning af selskaber (fusionsskattelovens § 11, stk. 1, og

§ 15 b, stk. 4), opgørelse af indkomst for medlemmer af

investeringsforeninger (investeringsforeningslovens § 2, stk. 1,

nr. 4), selskabers, fondes og foreningers mulighed for at fradrage tab

på kontrakter vedr. køb og salg af aktier (kursgevinstlovens

§ 31, stk. 1), definitionen af kapitalindkomst (personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 5) og eftergivelse af skat, når der modtages

skattepligtigt udbytte fra et udenlandsk selskab (selskabsskattelovens

§ 17, stk. 2, og ligningslovens § 33 G, stk. 1).

6.3.1. Eksempel på bestemmelsens konsekvenser.

Som eksempel på konsekvenserne af disse bestemmelser

kan nævnes reglerne i dødsboskattelovens § 29, hvor det

efter stk. 5 ikke er muligt skattemæssigt at succedere i aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Med de nye bestemmelser

er succession mulig, hvis afdøde (og/eller dødsboet, jfr.

dødsboskattelovens § 20) har været undergivet

CFC-beskatning uafbrudt siden aktieerhvervelsen hhv. i mindst tre år. I

så fald ligestilles aktierne med aktier i danske selskaber. Der kan dog

ikke ske skattemæssig succession, hvis selskabets virksomhed i

væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller

udleje fast ejendom, jfr. dødsboskattelovens § 29, stk. 3,

1. pkt. Der kan ske succession, hvis selskabet udøver næring ved

køb og salg af værdipapirer eller driver

finansieringsvirksomhed. Der skal i så fald være tale om

finansieringsvirksomhed af et væsentligt omfang, før denne regel

vil give adgang til succession.

Ved vurderingen af, om f. eks. finansieringsvirksomheden

har været væsentlig, kan der tages udgangspunkt i, om

kursværdien af de direkte udlån - det være sig til eksterne

eller koncerninterne parter - udgør 33 1/3 pct. eller mere af

selskabets regnskabsmæssigt opgjorte egenkapital. Herved anvendes samme

principper som i selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

6.4. Virkningstidspunkt og overgangsregel.

Ændringerne har virkning fra og med

indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Efter

de overgangsregler, der er indeholdt i § 10, stk. 5, i lov nr. 1026

af 23. december 1998, kan perioden forud for lovens virkningstidspunkt

medregnes ved beregningen af den ovenfor nævnte treårsfrist, for

så vidt at de nye regler for CFC-beskatning efter selskabsskattelovens

§ 32, fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens § 16 H

ville have været opfyldt i denne periode, hvis de havde eksisteret.

Treårsbetingelsen kan således opfyldes bagudrettet fra det

tidspunkt, hvor loven får virkning, og med de skattemæssige

konsekvenser, der er redegjort for i det følgende, selv om der ikke

efter de hidtil gældende regler har været tale om CFC-beskatning

af det udenlandske selskabs indkomst i Danmark.

7. Udvidelse af CFC-beskatningen (tvungen sambeskatning).

7.1. Generelt om lovændringerne.

Med lov nr. 1026 af 23. december 1998 er der sket en

udvidelse af CFC-beskatningen. Udvidelsen er sket på tre måder.

For det første finder reglerne anvendelse på selskaber m.v.,

fonde og personer, som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af

aktierne, eller som direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct.

af stemmerne i et udenlandsk finansielt selskab i et lavskatteland.

Grænsen for, hvornår en aktiebesiddelse kan

medføre CFC-skattepligt (bortset fra kriteriet om stemmevægt),

svarer således til det almindelige hovedaktionærbegreb og til

grænsen for, hvornår et moderselskab kan modtage udbytte fra et

datterselskab skattefrit. Tidligere var grænsen en ejerandel på

mere end 50 pct. eller en stemmevægt af tilsvarende

størrelse.

Dernæst er definitionen af, hvornår et

udenlandsk selskab driver finansiel virksomhed ændret, og endelig er

der nu indsat regler om CFC-beskatning af andelsbeskattede foreninger.

Ændringerne har virkning fra og med

indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

De regler, der er anført i Skatteministeriets

cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, afsnit 7

(tvungen sambeskatning for selskaber og fonde) og 8 (CFC-beskatning for

personer), finder fortsat anvendelse med de ændringer, som vedtagelsen

af lov nr. 1026 af 23. december 1998 nødvendiggør, og som der

redegøres for i det følgende.

På andre områder er der ikke med denne lov

sket ændringer i de hidtil gældende regler eller administrativ

praksis. Dog gælder, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra

34 pct. til 32 pct. (jfr. lov nr. 910 af 16. december 1998) medfører,

at niveau et for, hvornår et udenlandsk selskab almindeligvis kan anses

for ikke at være beskattet væsentligt lavere end i Danmark, nu

kan sættes til 24 pct., hvilket svarer til 3/4 af skatteniveau et i

Danmark.

7.2. CFC-skattepligt for selskaber m.v. og fonde.

Selskaber er efter selskabsskattelovens § 32

CFC-skattepligtige, hvis de kontrollerer eller har væsentlig

indflydelse på et udenlandsk selskab, hvis virksomhed i væsentlig

grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt

lavere end efter danske regler. Samme regler gælder for fonde, jfr.

fondsbeskatningslovens § 12, og hvad der i det følgende

anføres for CFC-skattepligtige selskaber, gælder tilsvarende for

fonde.

7.2.1. CFC-skattepligtens indtræden.

CFC-skattepligten indtræder efter de nye regler,

når det danske moderselskab direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct.

af aktierne i det udenlandske datterselskab eller direkte eller indirekte

råder over mere end 50 pct. af stemmerne i dette. Det er således

ikke længere en forudsætning for CFC-skattepligt, at det danske

moderselskab faktisk kontrollerer det udenlandske selskab. CFC-skattepligten

indtræder, så snart det danske selskab bliver moderselskab for

det udenlandske datterselskab, eller når det danske selskab råder

over mere end 50 pct. af stemmerne i det udenlandske selskab.

Samtidig er tærsklen for, hvornår finansiel

indkomst medregnes ved CFC-beskatningen, blevet sat ned. Kravet er nu, at det

udenlandske selskab »i væsentlig grad« skal drive finansiel virksomhed.

Dette er tilfældet, når mindst 33 1/3 pct. af det udenlandske

selskabs indtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller når

handelsværdien af selskabets finansielle aktiver udgør mindst 33

1/3 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Tidligere skulle det udenlandske selskab »i overvejende

grad« drive finansiel virksomhed, før dets indkomst blev omfattet af

CFC-beskatningen. Herved forstod man, at mere end 50 pct. af

indtægterne skulle hidrøre fra finansiel virksomhed eller mere

end 50 pct. af dets aktiver var af finansiel karakter.

7.2.2. Indkomst fra forsikringsvirksomhed.

Indkomst fra forsikringsvirksomhed indgår sammen med

det udenlandske selskabs finansielle indtægter ved bedømmelsen

af, om det udenlandske selskab »i væsentlig grad« driver finansiel

virksomhed. Indkomsten ved forsikringsvirksomhed opgøres efter danske

regler.

7.2.3. Udenlandske holdingselskaber og CFC-beskatningen

Udenlandske selskaber, som ejer aktier i andre udenlandske

selskaber (holdingselskaber), er som hidtil omfattet af definitionen af

virksomhed af finansiel karakter og er derfor omfattet af CFC-beskatningen,

hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede. Ved

bedømmelsen af, om dette er tilfældet, skal der som i andre

tilfælde tages udgangspunkt i, om selskabets afkast beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler.

Efter de nye regler om udbyttebeskatning kan et dansk

selskab modtage udbytte fra et udenlandsk datterselskab (bortset fra

finansielle lavskatteselskaber) og videreudlodde dette til sit danske eller

udenlandske moderselskab uden dansk beskatning. Dette medfører

imidlertid ikke i sig selv, at et udenlandsk holdingselskab ikke vil

være omfattet af CFC-beskatningen i Danmark.

Afgørende vil være, om afkastet beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler, jfr. selskabsskattelovens

§ 32, stk.1.

Ved bedømmelsen af, om et udenlandsk holdingselskab

er omfattet af den danske CFC-beskatning, skal der først foretages en

generel vurdering af, om det pågældende udenlandske

skattesystem samlet set ligner det danske, og at det udenlandske

holdingselskab ikke beskattes efter en beskatningsprocent, der er

væsentligt lavere end i Danmark, d.v.s. under 3/4 af det danske niveau.

Hvis den generelle selskabsskat er på f.eks. 12,5 pct. (som f.eks i

Irland), vil et udenlandsk holdingselskab være CFC-skattepligtigt, da

selskabet er undergivet en væsentligt lavere beskatning end her i

landet.

Udbytter, der ville være skattefritagne efter danske

regler, indgår ikke i den del af det udenlandske selskabs finansielle

indkomst, der kommer til CFC-beskatning hos det danske moderselskab. Den

primære virkning af, at det udenlandske holdingselskab oppebærer

sådanne udbytter, er således, at det danske moderselskabs

CFC-skattepligtige indkomst alt andet lige bliver mindre. Virkningen er ikke,

at holdingselskabet som sådant glider ud af CFC-beskatningen. På

samme måde glider selskabet heller ikke ud af CFC-beskatningen, hvis

det har underskud, jfr. selskabsskattelovens § 32, stk. 5.

Hvis skattesystemet generelt ikke afviger væsentligt

fra det danske, skal der derefter foretages en konkret vurdering af,

om det udenlandske holdingselskab på grund af dets særlige

indkomstsammensætning eller særlige udenlandske regler beskattes

på et niveau, der er væsentligt lavere end dansk beskatning, jfr.

Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international

beskatning, punkt 7.2.5.

Hvis eksempelvis et udenlandsk holdingselskab

oppebærer udbytter, uden at dette medfører en beskatning i

holdingselskabet, som svarer til den beskatning, der ville have fundet sted i

Danmark, kan en konkret vurdering føre til, at det udenlandske

holdingselskabs finansielle indkomst skal undergives CFC-beskatning hos det

danske moderselskab. Dette kan være tilfældet, hvis det

udenlandske skattesystem generelt ligner det danske, men udbytter fra andre

selskaber er skattefri allerede ved en ejerandel på 5 eller 10 pct.

Eller det kan være fordi udlandet ikke har CFC-beskatningsregler i

tilfælde, hvor datter-datterselskabet ikke allerede er undergivet dansk

CFC-beskatning.

Det, som i det foregående er anført med

udbytter som eksempel, gælder tilsvarende for andre finansielle

indkomsttyper, herunder aktieavancer. Hvis eksempelvis et udenlandsk

holdingselskab oppebærer aktieavancer ved salg af aktier i

datterselskaber inden 3 års ejertid, og disse aktieavancer ikke

beskattes i holdingselskabet, kan en konkret vurdering føre til, at

holdingselskabets indkomst bliver CFC-skattepligtigt hos det danske

moderselskab, uanset det generelle beskatningsniveau i det land, hvor

holdingselskabet er hjemmehørende.

Der skal således i et sådant tilfælde

foretages en sammenligning mellem den rent faktisk betalte skat i

udlandet og den skat, der skulle have været betalt efter danske regler

af den samlede skattepligtige indkomst som nævnt i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 4. CFC-skattepligtig indkomst på grundlag af en

udenlandsk aktieavance som i ovennævnte tilfælde vil skulle

beregnes på grundlag af den avance, der er opstået i den periode,

hvor det danske moderselskab direkte eller indirekte har haft væsentlig

indflydelse på CFC-selskabet.

Hvis det danske moderselskab allerede har kontrol over

eller væsentlig indflydelse på det udenlandske holdingselskab i

en længere periode, og holdingselskabet erhverver et datterselskab og

afhænder det igen efter eksempelvis to år, er det det danske

selskabs andel af den aktieavance, der er opstået inden for denne

to-årsperiode, der danner grundlag for en eventuel CFC-beskatning i

Danmark.

Erhverver et dansk selskab kontrol over eller

væsentlig indflydelse på et udenlandsk holdingselskab, og dette

efter f. eks. et år afhænder et datterselskab, som det har ejet i

mindre end tre år, er det danske selskabs andel af den aktieavance, der

er opstået inden for det seneste år, der danner grundlag for

CFC-beskatningen i Danmark. Ved beregningen af aktieavancen anvendes som

anskaffelsessum handelsværdien af de afhændede aktier på

det tidspunkt, hvor det danske selskab erhverver kontrol over eller

væsentlig indflydelse på det udenlandske holdingselskab.

Ved opgørelsen af det danske moderselskabs

CFC-skattepligtige indkomst medregnes moderselskabets andel af det

udenlandske datterselskabs finansielle indkomst efter de hidtil

gældende regler, dog således at moderselskabets andel af indkomst

ved forsikringsvirksomhed nu også medregnes.

7.2.4. Afhændelse af aktier i CFC-selskab til uafhængig

erhverver.

Hvis moderselskabet overdrager aktier i det udenlandske

selskab til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, der

kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det udenlandske

selskab, skal moderselskabet til sin indkomst medregne den indkomst, som

datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver

omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet på

samme tidspunkt, jfr. selskabsskattelovens § 32, stk. 4, 4. og 5.

pkt. Der skal dog højst medtages et beløb, der

forholdsmæssigt svarer til den andel af datterselskabets aktier, som

moderselskabet overdrager. Endvidere medregnes en tilsvarende andel af

datterselskabets skattemæssige hensættelser, d.v.s.

fradragsberettigede hensættelser til imødegåelse af tab

på debitorer eller til imødegåelse af

forsikringsforpligtelser.

Ved »... den ejerkreds, der kontrollerer eller har

væsentlig indflydelse på det udenlandske selskab...«

forstås selskaber og personer som omhandlet i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 1, og ligningslovens § 16 H, d.v.s. selskaber,

fysiske personer og dødsboer, som direkte eller indirekte ejer mindst

25 pct. af aktierne eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

det udenlandske selskab. Et udenlandsk moderselskab, som er uafhængigt

af det danske, er således ikke omfattet af den her omhandlede

ejerkreds, selv om det ejer mindst 25 pct. af aktierne i CFC-selskabet eller

råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

Denne nye bestemmelse skal ses i sammenhæng med

ændringerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Bestemmelsen har

til formål at imødegå den situation, at et CFC-selskab f.

eks. anbringer sine aktiver i uforrentede obligationer, der først

indfries efter udløbet af den »karensperiode« på tre år,

som nu er indeholdt i den nævnte bestemmelse i

aktieavancebeskatningsloven. Der vil i denne situation ikke blive tale om

CFC-beskatning i de tre år, da der ikke er nogen indkomst, samtidig med

at betingelserne for skattefrihed for aktieavancen alligevel ville være

opfyldt.

7.2.5. Andelsbeskattede foreninger.

For andelsbeskattede foreninger (andelsforeninger omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,) gælder nu, at

CFC-skattepligtig indkomst beskattes med samme sats som gælder for

andre selskaber, jfr. selskabsskattelovens § 19, stk. 1, uanset at

foreningen er underlagt den særlige andelsbeskatning. Denne bestemmelse

har til formål at hindre de utilsigtede virkninger, der kan

opstå, ved at en andelsforening indskyder et normalbeskattet selskab

mellem sig selv og et udenlandsk finansielt lavskatteselskab, jfr.

følgende eksempel:

Andelsforeningen A ejer 100 pct. af aktierne i selskabet

S. Samtidig ejer A 100 pct. af aktierne i det udenlandske lavskatteselskab U,

som er oprettet som et koncerninternt forsikringsselskab. Selskabet S betaler

en forsikringspræmie til selskabet U, hvilket giver fradrag i Danmark.

Overskuddet i U er CFC-skattepligtig indkomst for andelsforeningen A, da A er

moderselskab for U, men da A efter de særlige regler om

andelsbeskatning alene beskattes på grundlag af sin formue, blev der

efter de hidtidige regler alligevel ikke tale om betaling af CFC-skat. Efter

den nu foretagne lovændring vil CFC-skatten skulle betales af

andelsforeningen.

Til gengæld medregnes den del af andelsforeningens

formue, der består af aktier i udenlandske CFC-selskaber, ikke ved

opgørelsen af den indkomst, som undergives andelsbeskatning. Dette

gælder såvel for de aktier, som andelsforeningen direkte ejer,

som for de aktier, andelsforeningen indirekte ejer.

7.3. CFC-skattepligt for personer og dødsboer.

7.3.1. Samme kriterier som for selskaber og fonde.

Ligningslovens § 16 H er blevet ændret,

således at kriterierne for, hvornår en person eller et

dødsbo kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et

udenlandsk selskab og dermed bliver CFC-skattepligtig af dets indkomst, er de

samme som for selskaber og fonde. CFC-skattepligt indtræder

således, når en person eller et dødsbo direkte eller

indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25

pct. af aktierne eller på tilsvarende måde råder over mere

end 50 pct. af stemmerne i et udenlandsk selskab, hvis virksomhed i

væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler. Et selskab driver

virksomhed, som »i væsentlig grad« er af finansiel karakter, når

mindst 33 1/3 pct. af det udenlandske selskabs indtægter stammer fra

finansiel virksomhed, eller når handelsværdien af selskabets

finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af handelsværdien

af selskabets samlede aktiver.

7.3.2. Lempelsesregler.

Endvidere er ligningslovens § 33 G om eftergivelse af

en del af skatten blevet ændret. Der er tale om en konsekvens af de

ændringer, der er foretaget i § 16 H og i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Reglerne for lempelse for udenlandsk

skat for personaktionærer er de samme som de, der gælder for

selskaber, jfr. punkt 3.5 ovenfor.

7.3.3. Udenlandske holdingselskaber.

Det ovenfor anførte om CFC-beskatning i Danmark af

indkomst i udenlandske holdingselskaber finder tilsvarende anvendelse,

når en personaktionær kontrollerer eller har væsentlig

indflydelse på det udenlandske holdingselskab, jfr. ligningslovens

§ 16 H, stk. 2.

8. Tynd kapitalisering for udenlandske selskabers faste driftssteder i

Danmark.

8.1. Tynd kapitalisering af datterselskaber.

Ved lov nr. 432 af 26. juni 1998 blev der indført

en ny regel i selskabsskattelovens § 11 om værn mod tynd

kapitalisering. Formålet var at modvirke en vilkårlig flytning af

skattetilsvar fra Danmark til udlandet ved, at herværende

datterselskaber af udenlandske koncerner finansieres således, at der

som følge af et åbenbart misforhold mellem gæld og

egenkapital (tynd kapitalisering) fremkommer uforholdsmæssige

rentefradrag i Danmark.

Bestemmelserne går ud på efter nærmere

fastsatte regler at beskære et tyndt kapitaliseret datterselskabs

fradragsret for renter og kurstab på lån ydet af udenlandske

långivere med kontrollerende indflydelse eller af koncernforbundne

selskaber. Fradragsbeskæringen indebærer, at der ikke kan

foretages fradrag for renteudgifter og kurstab på koncerninterne,

udenlandske lån i det omfang, forholdet mellem datterselskabets samlede

gæld og dets egenkapital overstiger forholdet 4:1. Selv om den

koncerninterne gæld i det konkrete tilfælde overskrider

grænsen 4:1, kan selskabet undgå en skattemæssig

korrektion, hvis det godtgør, at lånet kunne være optaget

hos en uafhængig ekstern finansieringskilde på samme

vilkår.

8.2. Tynd kapitalisering af faste driftssteder.

Ved lov nr. 1026 af 23. december 1998 er bestemmelserne om

værn mod tynd kapitalisering udvidet til at omfatte herværende

faste driftssteder af udenlandske selskaber og foreninger mv., jfr.

selskabsskattelovens § 11, stk. 5. Formålet med at

indføre tilsvarende regler for faste driftssteder er at sikre

neutralitet i den skattemæssige behandling af fradrag for renter og

kurstab, der opstår i forbindelse med tynd kapitalisering, uanset om en

aktivitet i Danmark drives via et selskab eller via et fast driftssted.

Grundlaget for opgørelsen af et fast driftssted

(filials) skattepligtige indkomst er filialens indtægter med fradrag af

de udgifter, der vedrører filialens drift, jf. selskabsskattelovens

§ 2 og § 9. Efter dansk og international skattepraksis, herunder

OECDs modeloverenskomst med kommentarer, kan en filial ikke fratrække

renter og kurstab ved ren intern finansiering fra hovedkontoret, da en filial

ikke er et selvstændigt retssubjekt. Det anerkendes dog i kommentaren

til OECDs modeloverenskomst, at der kan gøre sig særlige forhold

gældende i relation til rentebetalinger foretaget af forskellige dele

af finansforetagender (f.eks. banker). I det omfang der anerkendes at

være fradragsret, vil reglerne om fradragsbegrænsning i

ligningslovens § 11, stk. 5, finde anvendelse.

For så vidt angår vurderingen af, om et

lån kunne være opnået hos en uafhængig part, kan

bl.a. henses til soliditetsgraden i den pågældende branche. Hvis

forholdet mellem gæld og egenkapital ikke afviger fra den

gennemsnitlige soliditetsgrad i branchen, vil dette normalt indicere, at

lånet kunne være ydet af en uafhængig part. Kapitalforhold

i de enkelte brancher er således et hensyn, der kan indgå i den

konkrete vurdering af, om der skal ske en beskæring af fradragsretten

for renter og kurstab på koncerninterne lån. Således vil

der i brancher, hvor der i lovgivningen er fastsat særlige solvenskrav,

som tilfældet er for f.eks. banker, normalt være adgang til at

foretage fradrag, selv om forholdet mellem gæld og egenkapital opgjort

efter selskabsskattelovens § 11 overstiger 4:1. Denne adgang til at

foretage fradrag gælder på samme måde for filialer af

udenlandske kreditinstitutter, idet det som udgangspunkt forudsættes,

at forholdet mellem gæld og egenkapital i filialen som opgjort efter

selskabsskattelovens § 11 ikke er lavere end i det udenlandske

kreditinstitut selv, medmindre det udenlandske kreditinstitut er etableret

med henblik på filialdrift i andre lande.

Det afgørende tidspunkt i relation til anvendelsen

af reglerne om værn mod tynd kapitalisering i selskabsskattelovens

§ 11 er i alle tilfælde indkomstårets udløb.

Forholdet mellem et fast driftssteds gæld og egenkapital opgøres

således også ved udløbet af indkomståret. Ved

opgørelsen af det faste driftssteds egenkapital og gæld

indgår alene værdien af aktiver og gæld, som har

tilknytning til det faste driftssted.

Er der tale om flere koncernforbundne selskaber, skal

forholdet mellem gæld og egenkapital opgøres samlet ved

udløbet af indkomståret for hvert enkelt selskab eller fast

driftssted, hvor fradragsbeskæring kan komme på tale. Er

indkomstårene ikke sammenfaldende, må den samlede

opgørelse foretages ved hvert enkelt indkomstårs

udløb.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11,

stk. 5, om faste driftssteder har lige som de øvrige bestemmelser

i § 11 virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 1999 eller senere.

Der henvises i øvrigt til omtalen af reglerne om

værn mod tynd kapitalisering i Ligningsvejledningen 1998 S.I.3.

9. Udvidet adgang til skattelempelse efter ligningslovens § 33

A.

Efter ligningslovens § 33 A kan der opnås

lempelse af indkomstskatten af lønindkomst, der erhverves under ophold

uden for Danmark, Færøerne og Grønland af mindst 6

måneders varighed. En af forudsætningerne har hidtil været,

at der under opholdet i udlandet består fuld skattepligt til Danmark

ligeledes i mindst 6 måneder. Den udstationerede skulle således

opretholde sin bolig i Danmark i mindst 6 måneder efter afrejsen for at

kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Dette er ændret, således at der nu også

kan gives lempelse, hvis den fulde skattepligt efter den udstationeredes

afrejse opretholdes i en kortere periode end 6 måneder, f. eks. hvis

familien flytter med til udlandet inden 6 måneder, jfr. ligningslovens

§ 33 A, stk. 1, 4. pkt. Det er dog en forudsætning, at

betingelsen i bestemmelsens 1. pkt. om ophold uden for riget i mindst 6

måneder er opfyldt.

Ændringen har virkning fra og med indkomstår,

der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

10. Diverse lovændringer af teknisk karakter.

Lov nr. 1026 af 23. december 1998 indeholder endelig en

række bestemmelser af teknisk karakter. Ændringerne har virkning

fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller

senere, med mindre andet nedenfor er anført. Der er - ud over rene

konsekvensrettelser - gennemført følgende ændringer:

I fondsbeskatningsloven er § 10 ændret,

således at der generelt henvises til de tilsvarende bestemmelser i

selskabsskatteloven. Der ligger ikke heri nogen substansændring.

I ligningsloven er § 2, stk. 2, 1. pkt.,

ændret med henblik på at kunne opretholde det hidtil

gældende kontrolbegreb. Kontrolbegrebet i denne bestemmelse

vedrører anvendelsen af det såkaldte arms-længde-princip

mellem forbundne foretagender, og kriteriet vil her fortsat være, at

der ved kontrol vil skulle forstås ejerskab ef mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne i det

kontrollerede selskab. Det samme gælder for den ændring, der er

foretaget af skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, 1. pkt.

I pensionsbeskatningsloven er § 53 B,

stk. 3, 2. pkt., ophævet med virkning fra 2. juni 1998. Dette

indebærer i realiteten, at denne bestemmelse aldrig vil have haft

virkning, da bestemmelsen i sin tid blev indsat med virkning fra samme dato.

De interne danske regler for beskatning af pensionsudbetalinger er herefter

fortsat uafhængige af indholdet af de dobbeltbeskatningsoverenskomster,

som Danmark har indgået.

I kildeskatteloven er § 43, stk. 2, litra

f, blevet ændret. Efter den hidtidige affattelse ville udbetalinger fra

en udenlandsk pensionskasse være A-indkomst i Danmark. En udenlandsk

pensionskasse kan ikke i praksis gøres indeholdelsespligtig for danske

A-skatter, og bestemmelsen er derfor ændret. Dette sker med virkning

fra og med indkomståret 1998.

Endvidere er kildeskattelovens § 65,

stk. 5, ændret, således at der ikke skal indeholdes

udbytteskat i udbytte, som udloddes fra et dansk selskab til et udenlandsk

selskab, hvis det pågældende udbytte ikke er omfattet af

skattepligten i Danmark.

Skatteministeriet, den 2. september

1999

Peter Loft

/Ivar Nordland

Lignende dokumenter