Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

1998/1 LSF 53Lovforslag som fremsatSkatteministeriet21. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. oktober 1998 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

forskellige skattelove

(International beskatning af udbytter og aktieavancer

m.v.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 420

af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved lov

nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 1, litra c, affattes

således:

»

c) oppebærer udbytte omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer

omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte,

som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25

pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at

datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2

i direktiv 90/435/EØF,«

2.

§ 2, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

Læs alt

3.

I § 11 indsættes som stk. 5:

»

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder

tilsvarende for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a.

Ved opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2-3

indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har

tilknytning til det faste driftssted.«

4.

§ 13 affattes således:

»

§ 13. Til den skattepligtige

indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller

ved udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,

nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i

selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber

hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det

udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie-

eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt.

omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte

selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så

vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det

udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og

faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet

ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for

indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår

at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf.

§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier

eller andele.

Stk. 2.

Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-10 fradrage

beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over

for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser,

udjævningshensættelser og

bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag

for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne

vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B,

stk. 2.

Stk. 3.

Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i

udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med

66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende

selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller

§ 3.

Stk. 4.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det

omfang, det fremgår af stk. 5 og 6. Skattefriheden gælder

dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

Stk. 5.

Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,

stk. 2-6.

Stk. 6.

Uanset stk. 5 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede

nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt

stk. 6.

Stk. 7.

Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på den

del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen

mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.

stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan

dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra

foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.

2. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 8.

Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal

medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet

datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for

medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.

pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før

disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og

avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede

datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets,

opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det

indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres

summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den

skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et forsikringsselskab er

sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en

samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem

forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte

forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer.

Stk. 9.

Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter

stk. 8 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af

de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende

indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og

realrenteafgift som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det

overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 10.

Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til

udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1.

pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 8 nævnte avancer

opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets

udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af

indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og

afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som

nævnt i 1. pkt.«

5.

§ 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

6.

I § 17, stk. 3, som bliver stk. 2,

affattes 1. pkt. således:

»

Såfremt der i den

skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har

været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af

§ 13, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter

ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af

skatten.«

7.

I § 17, stk. 4, som bliver stk. 3,

ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 2«.

8.

§ 17, stk. 5, som bliver stk. 4,

ophæves.

Stk. 6, som ved § 1, nr. 5 er blevet

stk. 5, bliver herefter stk. 4.

9.

I § 19, stk. 1, affattes således:

»

Indkomstskatten for de i

§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3

pct. af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i § 32

udgør skatten 34 pct. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, som beskattes efter 1. pkt., medregnes ikke den del af

andelsforeningens formue, som består af aktier i selskaber omfattet af

§ 32.«

10.

§ 32, stk. 1, affattes således:

»

Såfremt et selskab eller

en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har

væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening

m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af

finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end

efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske

regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens

moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere

eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det

direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i

datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50

pct. af stemmerne i datterselskabet.Ved bedømmelsen af, om

moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig

indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder,

som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående,

jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust

stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne

selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet

af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være

udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst.«

11.

§ 32, stk. 2, affattes således:

»

Stk. 2. Datterselskabets

virksomhed anses for i væsentlig grad at være af finansiel

karakter, hvis mindst 25 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel

virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien

af dets finansielle aktiver udgør mindst 25 pct. af

handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne

bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier

hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som

datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er

hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages

indkomst og formue i de pågældende selskaber

forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte

ejerandele.«

12.

§ 32, stk. 4, affattes således:

»

Stk. 4. Ved opgørelsen af

moderselskabets indkomst medregnes den del af datterselskabets indkomst, der

svarer til den største af moderselskabet ejede andel af

datterselskabets samlede aktiekapital i den pågældende periode.

Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af

moderselskabets indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er

opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets

indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed eller

forsikringsvirksomhed. Ved overdragelse af aktier i datterselskabet til et

selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har

væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 1,

medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst den indkomst, som

datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver

omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til

handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et

beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af

aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige

hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden

virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de

samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af

handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens

begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter

virksomhedsskattelovens § 9.«

13.

§ 32, stk. 9, 1. pkt., affattes

således:

»

Moderselskabet fører en

fradragskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.«

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret

bl.a. ved § 3 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og senest ved § 4 i

lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1.

§ 10 affattes således:

»

§ 10. Reglerne i

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3-7 finder

tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af denne

lov.«

2.

I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4«

til: »selskabsskattelovens § 17,

stk. 2-3«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved § 30 i lov nr.

485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 2, 1. pkt., affattes

således:

»

Ved kontrol forstås

ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i

§ 32, stk. 1, 2.-3. pkt. i selskabsskatteloven, og § 16 H,

stk. 1, 2.-5. pkt., dog således at der direkte eller indirekte

skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end

50 pct. af stemmerne.«

2.

I § 16 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »overvejende« til: »i væsentlig grad«, og

efter »kontrollerer«

indsættes: »eller har væsentlig

indflydelse på«.

3.

I § 16 H, stk. 1, 2. pkt., indsættes

efter »kontrollerer«:

»eller har væsentlig indflydelse

på« .

4.

§ 16 H, stk. 1, 3. pkt., affattes

således:

»

Den skattepligtige anses for

at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab,

hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med

nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet

eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.«

5.

I § 33 A, stk. 1, indsættes som 4.

pkt.:

»

Ophører skattepligten

efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af

6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende

anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor

skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt

er opfyldt.«

6.

§ 33 G, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

»

Såfremt der i den

skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår

aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været

hjemmehørende i udlandet, kan skatteministeren eller den, der

bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del

af skatten.«

7.

§ 33 G, stk. 3-4, ophæves.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som senest

ændret ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages

følgende ændring:

1.

§ 4 a, stk. 1, nr. 5-7, affattes

således:

»

5) aktieudbytte efter ligningslovens

§ 16 A, som modtages fra selskaber, der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som

modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i

udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, og

7) aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag

af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for

så vidt aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

a. «

§ 5

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 18.

august 1998, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2 a, stk. 1, nr. 1, affattes

således:

»

1) at virksomheden i selskabet m.v. i

væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf.

selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og«.

2.

I § 2 a indsættes som stk. 6-8:

»

Stk. 6. Bestemmelserne i

stk. 1-2 finder ikke anvendelse, når indkomsten i det selskab, der

har udstedt aktierne, uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en

sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud

for afståelsen har været

1) undergivet beskatning efter selskabsskattelovens § 32 ,

fondsbeskatningslovens § 12, eller ligningslovens § 16 H, eller

2) beskattet her i landet i medfør af selskabsskattelovens

§ 1, eller

3) undergivet en beskatning i udlandet, der ikke i væsentlig grad

afviger fra reglerne her i landet, eller

4) undergivet beskatning i en hvilken som helst kombination af

1-3.

Stk. 7.

Stk. 6, nr. 2-4 finder kun anvendelse,

såfremt den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft

væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens

§ 32, stk. 1, eller ligningslovens § 16 H.

Stk.8.

Såfremt de i stk. 6-7 nævnte betingelser er

opfyldt, behandles aktierne i alle henseender som aktier, der er ikke er

omfattet af eller nævnt i stk. 1-2.«

3.

§ 6, stk. 5, 3.-4. pkt., ophæves.

4.

I § 6, stk. 6, 1. pkt. ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og

3, og § 13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10« til: »selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3,«.

5.

I § 6, stk. 6, 2. pkt. ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5,

eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4,« til: » selskabsskattelovens § 13, stk. 3«.

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august

1998, foretages følgende ændring:

1.

§ 3 B, stk. 2, 1. pkt., affattes

således:

»

Ved kontrol forstås

ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i

selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2-3. pkt., og ligningslovens

§ 16 H, stk. 1, 2-5 pkt., dog således at der direkte eller

indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over

mere end 50 pct. af stemmerne.«

2.

I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres »§§ 2, 5, 7, 8, 9 og 53 B, stk. 6,« til: »§§ 2, 5, 7, 8 og

9«.

§ 7

I lov nr. 428 af 26. juni 1998 om beskatning af visse pensionskapitaler

m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) foretages følgende

ændringer:

1.

I § 14, stk. 1, 4. pkt. ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til:

»selskabsskattelovens § 13,

stk. 8-10.«

2.

I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til:

»selskabsskattelovens § 13,

stk. 8-10.«

§ 8

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest

ændret ved § 8 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 5 i lov nr.

424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 3 i lov

nr. 430 af 26. juni 1998 og § 11 i lov nr. 468 af 1. juli 1998,

foretages følgende ændring:

1.

§ 53 B, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

§ 9

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 655 af 2. september 1998, foretages

følgende ændring:

1.

§ 43, stk. 2, litra f, affattes

således:

»

f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som

nævnt i § 20, stk. 1-2 og § 46, stk. 1, i lov om

beskatning af pensionsordninger m.v.«

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§§1-5, § 6, nr. 1 og § 7 har virkning fra og

med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller

senere.

Stk. 3.

§ 6, nr. 2, og § 9 har virkning fra og med

indkomståret 1998.

Stk. 4.

§ 8 har virkning fra og med den 2. juni 1998.

Stk. 5.

Ved anvendelsen af bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 6, medregnes perioden

forud for lovens virkningstidspunkt, jf. stk. 2, for så vidt

betingelserne for beskatning af udenlandske selskabers indkomst i

medfør af selskabsskattelovens § 32, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr.10-12, fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens

§ 16 H, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2-3, ville have

været opfyldt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreslås at omlægge beskatningen af

udbytter og aktieavancer, som oppebæres af danske moderselskaber og

personaktionærer fra selskaber i udlandet, ligesom det foreslås

at afskaffe den danske kildeskat på udbytter betalt af danske

datterselskaber til udenlandske moderselskaber. Endvidere foreslås det

at udvide CFC-beskatningen (CFC = Controlled Foreign Company, kontrolleret

udenlandsk selskab).

Med de foreslåede ændringer vil det

gøres mere attraktivt for udenlandske moderselskaber at placere

datterselskaber i Danmark. Der vil være et større incitament for

danske moderselskaber til at hjemtage udbytter i stedet for at lade dem blive

stående i det udenlandske datterselskab, hvor Danmark alligevel ikke

kan beskatte dem. Der vil være tale om en bedre sammenhæng i

skattesystemet med en bedre ligestilling af aktionærer, og der vil

være tale om en administrativ lettelse.

De gældende regler for beskatning af udbytter fra et

udenlandsk datterselskab til et dansk moderselskab er i praksis vanskelige at

håndtere. Afhængig af beskatningen i det land, hvor

datterselskabet er etableret, kan der være tale om, at en koncern

løbende skal føre regnskab med alle skatter og udbytter betalt

i alle udenlandske koncernselskaber, således at det kan dokumenteres

hvor og hvornår og med hvor meget den indkomst, der ligger til grund

for en given udlodning af udbytte, er blevet beskattet. Der kan tilmed

være tale om, at et udbyttemodtagende moderselskab skal kunne

redegøre for disse forhold i datterdatterselskaber osv. ned gennem en

kæde af selskaber.

Samtidig er reglerne for beskatning af udbytter ude af

trit med reglerne for beskatning af aktieavancer, hvor et moderselskab ikke

beskattes af avancen ved salg af aktier i et datterselskab efter tre

års ejertid (med mindre der er tale om et finansielt selskab i et

lavskatteland). Det er således forholdsvis nemt at omgå den

danske udbyttebeskatning. Aktieafkastet skal blot realiseres i form af

aktieavancer i stedet for i form af udbytteudlodninger.

Det foreslås endvidere at afskaffe kildeskatten

på udbytter betalt til udenlandske moderselskaber, når det danske

datterselskab er omfattet af EU s moder/datterselskabsdirektiv, således

at EU-selskaber og ikke-EU-selskaber skattemæssigt behandles ens. Denne

kildeskat kan i vidt omfang undgås ved at indskyde holdingselskaber i

lande, i forhold til hvilke Danmark helt eller delvist er afskåret fra

at indeholde kildeskat. Indkomst i et dansk datterselskab vil efter forslaget

således i Danmark alene blive pålagt dansk selskabsskat, og det

udenlandske moderselskab vil i den henseende skattemæssigt i Danmark

blive behandlet på samme måde som et dansk moderselskab.

Som før nævnt bygger lovforslaget på et

princip om, at indkomsten i et selskab, der indgår i en koncern, skal

beskattes i det pågældende selskab og ikke andre steder. En

konsekvent anvendelse af dette princip vil dog føre til et urimeligt

resultat i de tilfælde, hvor der modtages udbytter eller avancer af

aktier i finansielle selskaber i lavskattelande.

Derfor foreslås CFC-reglerne ændret,

således at beskatning på dansk niveau i disse tilfælde

sikres. Dette sker ved at nedsætte grænsen for CFC-beskatning fra

en ejerandel på 50 pct. til 25 pct. - svarende til grænsen for,

hvornår et selskab er moderselskab og således kan modtage udbytte

fra datterselskabet skattefrit - og ved at ændre reglerne for,

hvornår et selskab anses for i væsentlig grad at drive finansiel

virksomhed.

Endelig foreslås visse ændringer af reglerne

om værn mod tynd kapitalisering og om lempelse af dobbeltbeskatning af

lønindkomst ved arbejde i udlandet samt en teknisk justering af

reglerne om beskatning af pensioner fra udlandet.

De gældende regler om beskatning af udbytter.

Efter de gældende regler beskattes et dansk

moderselskab ikke af udbytter, som modtages fra et udenlandsk

produktionsdatterselskab, hvis datterselskabets indkomst i udlandet er blevet

beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de

danske. Ved et moderselskab forstås et selskab, der ejer mindst 25 pct.

af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet).

Modtager et dansk moderselskab derimod udbytter fra et

udenlandsk datterselskab, som ikke er blevet beskattet nogenlunde som i

Danmark, beskattes udbyttet i Danmark. Ved denne beskatning tages der hensyn

til den skat, der er betalt i udlandet af den selskabsindkomst, der ligger

til grund for den pågældende udbytteudlodning (credit for

underliggende selskabsskat). Dette giver anledning til administrativt

besvær, idet der til stadighed skal holdes styr på, hvilken skat

der er betalt hvor og hvornår i udlandet af de beløb, der ligger

til grund for udbytteudlodninger.

En tilsvarende forskel i dansk beskatning findes ikke,

hvis aktieafkastet opnås i form af en avance ved afhændelse af

aktier i stedet for i form af udloddede udbytter. I så fald

gælder, at aktieavancen for det danske moderselskab er skattefri efter

tre års ejertid - bortset fra avancer ved afhændelse af aktier i

finansielle selskaber i lavskattelande, jf. nedenfor - uanset om den

udenlandske beskatning måtte være lavere end den danske

selskabsskat.

Ved udlodning af udbytte fra et dansk datterselskab til et

udenlandsk moderselskab pålægges en dansk kildeskat på 25

pct. Efter EU s moder/datterselskabsdirektiv (direktiv 90/435/EØF)

pålægges der dog ikke kildeskat på udbytter udloddet til

moderselskaber i andre EU-lande. Over for ikke-EU-lande reduceres satsen

efter de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster til typisk 5-10

pct.

Aktionærer (selskaber såvel som personer), der

kontrollerer finansielle selskaber i lavskattelande, er undergivet

CFC-beskatning i Danmark. Den danske aktionær er skattepligtig i

Danmark af sin andel i det udenlandske finansielle selskabs indkomst, hvis

vedkommende ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over

mere end 50 pct. af stemmerne i det udenlandske selskab. CFC-beskattede

aktionærer er imidlertid ikke ligestillet med aktionærer i danske

selskaber eller udenlandske produktionsselskaber. Således kan et dansk

moderselskab ikke sælge aktierne i et CFC-selskab skattefrit efter tre

år, og personaktionærer kan efter den 1. januar 1999 ikke

opnå succession, uanset at afkastet af aktierne via CFC-beskatningen

løbende er blevet beskattet på dansk niveau.

De gældende regler om værn mod tynd kapitalisering.

Ved tynd kapitalisering forstås det forhold, at et

dansk datterselskab af en udenlandsk koncern gennem den udenlandske

kontrollerende ejerkreds eller koncernforbundne selskaber finansieres med

fremmedkapital i et videre omfang, end det ville have været muligt i et

frit marked, hvor uafhængige parter handler med hinanden. Herved

opnår det danske datterselskab en større fradragsberettiget

renteudgift, end markedsforholdene tilsiger, og skattetilsvar flyttes

således væk fra Danmark.

Som værn mod dette er der fastsat

begrænsninger for datterselskabets fradragsret for renter og kurstab i

sådanne situationer, således at der ikke kan foretages fradrag

for renter og kurstab vedr. fremmedkapital, der set i forholdet til

egenkapitalen overstiger forholdet 4:1. På samme måde som i de

gældende regler for danske datterselskaber kan der altid opnås

fradrag uanset forholdet mellem gæld og egenkapital, hvis skatteyderen

kan godtgøre, at en tilsvarende finansiering kunne have været

opnået hos en uafhængig långiver.

De gældende regler for lempelse af lønindkomst ved arbejde

i udlandet.

Hvis en person, som er fuldt skattepligtig til Danmark,

opholder sig i udlandet i mindst 6 måneder uden andet ophold i Danmark

end kortvarige ferieophold o.l., nedsættes den pågældendes

indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på

den udenlandske indkomst. Den fulde skattepligt til Danmark skal efter de

gældende regler være opretholdt i hele den periode, den

pågældende befinder sig i udlandet.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

1. Fritagelse for beskatning af udbytter.

Det foreslås at fritage udbytter fra udenlandske

datterselskaber til danske moderselskaber for beskatning i Danmark, uanset

hvordan den indkomst, der danner grundlag for udlodningen af udbytte, er

blevet beskattet i udlandet. Herved skabes bedre sammenhæng med

beskatningen af avancer, som er skattefri efter 3 års ejertid. Dog vil

udbytter fra finansielle datterselskaber i lavskattelande kun kunne modtages

skattefrit, hvis det danske moderselskab enten uafbrudt siden

aktieerhvervelsestidspunktet eller i en sammenhængende periode på

mindst tre år forud for tidspunktet for udbytteudlodningen har

været sambeskattet med det udenlandske datterselskab efter

CFC-reglerne. Treårsreglen har betydning for de aktionærer, der i

en periode ejer mindre end 25% af aktierne i lavskatteselskabet.

Samtidig foreslås det, at den danske kildeskat

på udbytter fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber

afskaffes, når det danske selskab er omfattet af EU s

moder/datterselskabsdirektiv, uanset om moderselskabet er

hjemmehørende i et EU-land eller ikke.

2. Udvidelse af CFC-beskatningen.

Som modstykke til den skattefrihed, der foreslås for

udbytter, foreslås CFC-beskatningen ændret på

følgende måder:

For det første udvides den ejerkreds, der

undergives CFC-beskatning. Dette sker ved at sænke ejerkravet fra de

nuværende mere end 50 pct. af aktiekapitalen til mindst 25 pct. af

aktiekapitalen. Dette svarer til det almindelige hovedaktionærbegreb og

dermed til grænsen for, hvornår der kan modtages skattefri

udbytter. Ved at vælge en grænse for ejerandelen i CFC-selskaber

på 25 pct. sikres, at den finansielle indkomst vil have været

undergivet beskatning på dansk niveau, når udbytterne er

skattefri. I det omfang, beskatningen ikke har fundet sted i det udenlandske

selskab, sker det hos den danske aktionær via den danske

CFC-beskatning.

Samtidig foreslås det at gøre

andelsbeskattede selskaber CFC-skattepligtige efter samme regler som andre

selskaber. CFC-skatten for vil andelsselskaberne som for andre selskaber

udgøre 34 pct.

For det andet sænkes tærsklen for,

hvornår finansiel indkomst medregnes ved CFC-beskatningen. Efter de

gældende regler anses et selskab for at drive finansiel virksomhed,

hvis mere end 50 pct. af dets indkomst eller mere end 50 pct. af dets aktiver

er af finansiel karakter. Det foreslås at nedsætte begge disse

grænser til mindst 25 pct. Herved sikres en langt bedre neutralitet i

forhold til den situation, hvor en koncern spreder sine finansielle

indtægter ud på en række produktionsselskaber i

lavskattelande.

En tærskel på 25 pct. for, hvornår et

selskab anses for at drive finansiel virksomhed, findes allerede i

skattelovgivningen, nemlig i visse af Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomster. Danmark har i

dobbeltbeskatningsoverenskomster med visse mindre udviklede lande accepteret

såkaldte »matching credit«-bestemmelser, som har til formål at sikre, at at

eventuelle skattebegunstigelser hos overenskomstpartneren kommer de danske

virksomheder til gode og ikke via de almindelige credit-regler havner i den

danske statskasse. Sådanne bestemmelser undtager altid den finansielle

sektor samt virksomheder, hvor mere end 25 pct. af indkomsten består af

renter, aktieavancer m.v.

Endelig for det tredje foreslås, at indkomst ved

forsikringsvirksomhed medtages i det beløb, der udgør

grundlaget for CFC-beskatning. Forsikringspræmier er efter de

gældende regler ikke omfattet, fordi de ikke kan karakteriseres som

finansielle indtægter. De udløser derfor ikke CFC-skat, selv om

selskabet typisk vil være undergivet CFC-beskatning af sine finansielle

indtægter. Med forslaget forhindres skattemotiveret flytning af

forsikringsvirksomhed her fra landet. Dette gælder også de

situationer, hvor en koncern opretter sit eget forsikringsselskab i et

lavskatteland og indbetaler præmierne med fuld fradragsret.

Indtægterne beskattes enten slet ikke eller meget lavt, og

lavskatteselskabets overskud kan herefter tages skattefrit hjem.

3. Skattemæssig ligestilling af aktionærer.

De foreslåede ændringer sikrer

skattemæssig ligestilling mellem afkast af aktier i finansielle

selskaber i lavskattelande og aktier i danske selskaber, når indkomsten

i lavskatteselskaberne har været undergivet beskatning på dansk

niveau enten uafbrudt siden erhvervelsen af aktierne eller i en

sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud

for udbytteudlodningen eller aktieavancen, d.v.s. at den danske

aktionær har været undergivet CFC-beskatning i den nævnte

periode. Der skal således som udgangspunkt have været tale om

beskatning på dansk niveau i hele ejerperioden, for at afkast af

sådanne aktier skattemæssigt skal kunne ligestilles med afkast af

danske aktier. Er dette ikke tilfældet, f. eks. fordi aktierne er

erhvervet i flere tempi, og ejerandelen ikke fra begyndelsen har været

mindst 25 pct., indføres en form for karensperiode, således at

lavskatteselskabets indkomst skal have været beskattet i Danmark efter

CFC-reglerne i en sammenhængende periode på mindst tre år

forud for udlodningen eller avancen.

Den skattemæssige ligestilling vil ikke alene

omfatte beskatningen af udbytter og avancer, men vil også være

gældende i forbindelse med succession m.v., jf. bemærkningerne

til de foreslåede ændringer af aktieavancebeskatningsloven

nedenfor (lovforslagets § 5). Der foreslås samtidig en

overgangsbestemmelse (lovforslagets § 10), hvorefter aktiebesiddelse i

perioden forud for indkomståret 1999 kan medregnes i den

treårsperiode, der foreslås indsat i aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, stk. 6. Konsekvensen af dette er, at succession m.v. kan

finde sted, når en person eller et selskab i en sammenhængende

periode på tre år umiddelbart forud for den skatterelevante

begivenhed har ejet mindst 25 pct. af aktierne i et CFC-selskab, uanset om

vedkommende har været CFC-skattepligtig efter de hidtidige regeler.

Hvis en person eller et selskab på lovens anvendelsestidspunkt opfylder

disse betingelser, kan succession således umiddelbart finde sted.

Endelig foreslås at minoritetsaktionærer i

udenlandske selskaber - hvad enten aktionæren er et selskab eller en

person - behandles på samme måde, som hvis de havde ejet aktier i

et dansk selskab. Dette gælder dog ikke aktier i et finansielt

lavskatteselskab. Samlet set betyder dette, at der kun skal foretages en

vurdering af det udenlandske skattesystem, hvis der er tale om aktier i

finansielle selskaber.

4. Regler om tynd kapitalisering for faste driftssteder af udenlandske

selskaber og foreninger m.v.

Det foreslås at indføre regler om værn

mod tynd kapitalisering for herværende faste driftssteder, der svarer

til dem, der gælder for herværende datterselskaber af udenlandske

koncerner, således at der sikres neutralitet i relation til den

skattemæssige behandling af fradrag for renter og kurstab, der

opstår i forbindelse med tynd kapitalisering.

5. Lempelse af dobbeltbeskatning af lønindkomst ved arbejde i

udlandet.

Det foreslås et lempe kravet til den

tidsmæssige udstrækning af den fulde skattepligt som

forudsætning for at opnå adgang til lempelse af beskatning af

lønindkomst ved arbejde i udlandet.

Provenumæssige bemærkninger

M.h.t. skattefritagelsen af udbytter fra danske

datterselskaber til udenlandske moderselskaber og udbytter fra udenlandske

datterselskaber til danske moderselskaber vil ændringen ikke have

betydning for udbytte fra og til et andet EU-land, da disse i forvejen er

skattefri, men alene i forhold til lande uden for EU.

Der er ikke faste holdepunkter for en bedømmelse af

provenuvirkningen. Bl.a. er der ikke oplysninger om udenlandske

moderselskabers udbytter fra Danmark eller om danske moderselskabers

datterselskabsudbytte fra ikke-EU-lande. På den anden side må det

inddrages i vurderingen, at den gældende beskatning kan omgås ved

omdirigering af udbytterne til selskaber i 3. lande, således at

udbytterne ikke beskattes her i landet.

Udvidelsen af grundlaget for CFC-beskatningen til at

omfatte aktionærer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i

finansielle selskaber i lavskattelande (mod 50 pct. efter de gældende

regler) vil medføre, at beskatningen af indkomst fra disse selskaber

øges til det danske niveau på 34 pct.

På den anden side kan muligheden for at kunne

succedere i aktier i finansielle selskaber i lavskattelande samt

ligestillingen med danske aktier efter tre års CFC-beskatning

være forbundet med tab af skatteprovenu. Der er ikke holdepunkter for

et egentligt skøn over størrelsen af disse effekter.

Endelig vil forslaget om, at minoritetsaktionærer i

udenlandske selskaber bliver beskattet som hvis de havde ejet aktierne i et

dansk selskab - med undtagelse af aktier i et finansielt lavskatteland -

medføre provenutab. Efter de gældende regler skal udbytter, som

ikke beskattes nogenlunde som i Danmark, medregnes 100 pct. til den

skattepligtige indkomst med nedslag for den betalte udenlandske selskabsskat.

Forslaget medfører, at disse udbytter på lige fod med andre

udbytter medregnes med 66 pct. i indkomsten. Der foreligger ikke oplysninger

om størrelsen af disse udbytter, men de skønnes at være

beskedne.

Med stor usikkerhed skønnes den samlede virkning af

lovforslaget til et provenutab, der næppe vil overstige 100 mill. kr.

årligt. Den kommunale andel heraf skønnes til ca. 10 mill. kr.

Der skønnes stort set at være fuld finansårsvirkning i

1999.

Administrative bemærkninger

Lovforslaget skønnes at medføre en

administrativ lettelse.

Erhvervsøkonomiske bemærkninger

Afskaffelse af kildeskatten af udbyttebetalinger fra

datterselskaber til moderselskaber som foreslået vil indebære, at

overskud ved virksomhed i selskabsform kun vil blive beskattet ét

sted, nemlig i det selskab hvor virksomheden udøves.

Afskaffelsen af kildeskatten på udbytter fra danske

datterselskaber til udenlandske moderselskaber vil gøre det mere

attraktivt at placere datterselskaber i Danmark. Samtidig vil afskaffelsen af

skatten på udbytter fra udenlandske datterselskaber til danske

moderselskaber skabe et større incitament for moderselskabet til at

hjemtage sådanne udbytter i stedet for at lade dem blive stående

i det udenlandske datterselskab, hvor Danmark alligevel ikke kan beskatte

dem.

Et system med credit for underliggende selskabsskat, som

det i øjeblikket findes, er vanskeligt at håndtere i en koncern.

Det skal kunne dokumenteres, hvor i koncernen og med hvor meget den indkomst,

der ligger til grund for en given udbytteudlodning, er blevet beskattet. En

afskaffelse af skatten på udbytter fra datterselskaber til

moderselskaber vil således betyde en administrativ lettelse for danske

moderselskaber, idet man ikke længere vil skulle føre regnskab

over, hvad de enkelte udenlandske datterselskaber har betalt i skat af den

selskabsindkomst, der ligger til grund for de udbytter, der udloddes til

moderselskabet.

Ændringerne i CFC-beskatningen vil betyde, at flere

virksomheder end nu vil blive inddraget under denne beskatning. Dette vil

medføre en øget administrativ byrde for de virksomheder, der

bliver berørt.

Forholdet til EU-retten

Beskatning af udbytter fra datterselskaber til

moderselskaber i et andet EU-land er reguleret i

moder/datterselskabsdirektivet, jf. bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 1-2. Kommissionen vil i medfør af direktivets artikel 8,

stk. 2, blive underrettet om de ændringer, der sker i

beskatningsreglerne som følge af vedtagelsen af dette lovforslag.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning:

Finansårsvirkning:

Med stor usikkerhed skønnes den samlede virkning af lovforslaget

til et provenutab, der næppe vil overstige 100 mill. kr.

årligt.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre en administrativ

lettelse.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Afskaffelsen af kildeskatten på udbytter fra danske datterselskaber

til udenlandske moderselskaber vil gøre det mere attraktivt at placere

datterselskaber i Danmark. Afskaffelsen af skatten på udbytter fra

udenlandske datterselskaber til danske moderselskaber vil skabe et

større incitament til at hjemtage udbytter.

Ændringerne af CFC-reglerne indebærer, at flere virksomheder

vil blive inddraget under denne beskatning.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Afskaffelsen af skatten på udbytter fra udenlandske datterselskaber

til danske moderselskaber indebærer en administrativ lettelse for

erhvervslivet. Dette vil især være tilfældet, hvor det

udenlandske datterselskab har været beskattet efter regler, der ikke

svarer til de danske, og hvor der efter de gældende regler

således skal gives credit for underliggende selskabsskat.

Ændringerne af CFC-reglerne indebærer en øget

administrativ byrde for de virksomheder, der nu inddrages under denne

beskatning.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ved afgørelsen af, om en given udbytteudlodning fra et

produktionsselskab er aktieindkomst eller kapitalindkomst, skal der ikke

længere skelnes mellem udbytte fra selskaber, der beskattes efter

regler svarende til de danske, og andre selskaber. Dette indebærer en

administrativ lettelse for borgerne.

Ændringerne af CFC-reglerne indebærer en øget

administrativ byrde for de borgere, der nu inddrages under denne

beskatning.

Forholdet til EU-retten

Beskatning af udbyttebetalinger fra datterselskaber til moderselskaber er

reguleret i EU s moder/datterselskabsdirektiv (direktiv

90/435/EØF).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1, nr. 1 og 2.

Udbytte, som betales fra et dansk datterselskab til et

udenlandsk moderselskab, er undergivet begrænset skattepligt til

Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skattepligten opfyldes ved, at det udbyttebetalende danske selskab indeholder

en kildeskat på 25 pct. af det udbytte, der betales til den udenlandske

aktionær. Dette gælder, hvad enten den udenlandske aktionær

er en fysisk person eller et selskab, og uanset om der er tale om

moder/datterselskabsforhold eller ej.

Imidlertid findes der to meget vigtige undtagelser i

moder/datterselskabsforhold, nemlig de undtagelser, der følger af EU s

moder/datterselskabsdirektiv, jf. § 2, stk. 5, og af de

dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået.

Moder/datterselskabsdirektivet (direktiv

90/435/EØF) bestemmer bl.a., at en medlemsstat ikke må

opkræve kildeskat, når udbytte betales fra et datterselskab i en

medlemsstat til et moderselskab i en anden. Grænsen for ejerandelen i

moder/datterselskabsforhold er i direktivet fastsat til 25 pct., og et

selskab skal være omfattet af en af de selskabstyper, der er opregnet i

et bilag til direktivet, før direktivet finder anvendelse. Direktivet

hindrer dog ikke en medlemsstat i at fastsætte en grænse for

ejerandel, som er lavere end 25 pct., eller i at undlade at opkræve

kildeskat ved udbetaling af udbytte fra andre selskaber end de, der er

opregnet i direktivets bilag. I sådanne tilfælde er der selvsagt

ikke noget, der forpligter moderselskabsstaten til at anvende direktivets

bestemmelser.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne fastsætter hver

især en overgrænse for, hvor høj en kildeskat de to stater

kan lægge på udbyttebetalinger. I moder/datterselskabsforhold vil

der typisk være tale om en maximal kildestatsbeskatning på 5-10

pct., men der er intet, der forhindrer en af staterne i at beskatte med en

lavere sats eller helt undlade at beskatte. Grænsen for ejerandelen i

moder/datterselskabsforhold sættes oftest til 25 pct., men 10 pct.

anvendes dog i visse overenskomster.

Det foreslås generelt at afskaffe kildeskatten

på udbytter betalt til udenlandske moderselskaber, når det danske

datterselskab er omfattet af EU s moder/datterselskabsdirektiv, således

at EU-selskaber og ikke-EU-selskaber ligestilles. Dette vil betyde, at

indkomst i et dansk datterselskab i Danmark alene vil blive pålagt

dansk selskabsskat. Herved vil et udenlandsk moderselskab skattemæssigt

i Danmark blive ligestillet med et dansk moderselskab, som efter de allerede

gældende regler ikke beskattes af udbytte fra et dansk datterselskab.

Endvidere vil datterselskabet skattemæssigt blive ligestillet med en

filial af et udenlandsk selskab i Danmark - et fast driftssted - idet et

sådant i Danmark ikke pålægges nogen udbytteskat, men alene

pålægges dansk selskabsskat af sit overskud.

Det foreslås, at reglerne redaktionelt samles i

§ 2, stk. 1, litra c, hvorefter § 2, stk. 5, kan

ophæves.

Til § 1, nr. 3:

Ved lov nr. 432 af 26. juni 1998, lov om ændring af

ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Lovfæstelse

af armslængde princippet og værn mod tynd kapitalisering) blev

der blandt andet gennemført regler om værn mod tynd

kapitalisering. Derved modvirkes en vilkårlig flytning af skattetilsvar

fra Danmark til udlandet ved, at herværende datterselskaber af

udenlandske koncerner finansieres på en sådan måde, at der

som følge af et åbenbart misforhold mellem gæld og

egenkapital fremkommer uforholdsmæssigt store rentefradrag i

Danmark.

Ved det foreliggende forslag foreslås en udbygning

af dette regelsæt, således at dette også kommer til at

gælde for faste driftssteder af udenlandske selskaber og foreninger

m.v. Derved opnås der neutralitet i relation til den

skattemæssige behandling af fradrag for renter og kurstab, der

opstår i forbindelse med tynd kapitalisering, uanset om en aktivitet i

Danmark drives via et dansk selskab eller via et fast driftssted.

Indføres der ikke samme regler for faste driftssteder som allerede

gælder for datterselskaber, vil det kunne føre til

omgåelse af reglerne om værn mod tynd kapitalisering ved, at

udenlandske koncerner i stigende grad organiserer deres aktiviteter inden for

rammerne af faste driftssteder, eventuelt således at aktiviteterne i

Danmark alene organiseres gennem udenlandske selskaber, hvis eneste

formål er at have et fast driftssted her i landet.

Ved opgørelsen af det faste driftssteds egenkapital

og gæld indgår alene værdien af aktiver og gæld, som

har tilknytning til det faste driftssted.

Til § 1, nr. 4.

De gældende danske regler tager - i lighed med mange

andre landes regler - allerede på sin vis højde for den

kædebeskatning, der finder sted, når selskabsindkomst og

måske også udbytteudlodning beskattes i land A, mens

udbytteindtægten samtidig beskattes hos moderselskabet i land B.

Således er udbytte, som et dansk moderselskab modtager fra et

udenlandsk datterselskab, skattefrit for moderselskabet efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, hvis den

indkomst, der ligger til grund for udbyttebetalingen er blevet beskattet i

udlandet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de danske.

Er dette ikke tilfældet, gives der ved beskatningen i Danmark lempelse

for den selskabsskat, der er betalt af den pågældende indkomst af

det udenlandske datterselskab, jf. § 17, stk. 2.

Et system med credit for underliggende selskabsskat i

forbindelse med udlodning af udbytte er vanskeligt at håndtere i en

større koncern. En konsekvent anvendelse af disse regler

forudsætter, at der løbende føres regnskab med alle

skatter og udbytter betalt i alle udenlandske koncernselskaber, således

at det kan dokumenteres, hvordan den indkomst, der ligger til grund for en

given udbyttebetaling, er blevet beskattet. Denne beskatning kan meget vel

have fundet sted år tilbage. Der kan tilmed være tale om, at et

udbyttemodtagende selskab ikke alene skal kunne redegøre for disse

forhold i et datterselskab, men også i et datterdatterselskab osv. ned

gennem en kæde af selskaber.

Samtidig er en sådan form for beskatning af udbytter

ude af trit med reglerne for aktieavancebeskatning, idet et moderselskab ikke

er skattepligtigt af avance ved salg af aktier i et datterselskab efter tre

års ejertid, med mindre der er tale om aktier i finansielle selskaber i

lavskattelande, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Ved generelt at

gøre udbytter fra udenlandske datterselskaber skattefri for det danske

moderselskab skabes der bedre sammenhæng i skattesystemet, ligesom der

opnås en administrativ lettelse.

For så vidt angår udbytter modtaget fra

finansielle selskaber i lavskattelande indebærer den foreslåede

ændring af aktieavancebeskatningsloven - jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 5 - at sådanne udbytter kun kan modtages

skattefrit, hvis det danske moderselskab enten uafbrudt siden

aktieerhvervelsestidspunktet eller i en sammenhængende periode på

mindst tre år forud for tidspunktet for udbytteudlodningen har

været sambeskattet med det udenlandske datterselskab efter reglerne i

selskabsskattelovens § 32 (CFC-reglerne). Er en af disse betingelser

ikke opfyldt, vil moderselskabet kunne søge om lempelse efter reglerne

i selskabsskattelovens § 17, stk. 3.

Hvis et dansk moderselskab erhverver en aktiepost, der

giver grundlag for CFC-beskatning, og det danske selskab ikke i forvejen ejer

aktier i det udenlandske selskab, vil udbytte således kunne modtages

skattefrit. Den tvungne sambeskatning vil allerede fra tidspunktet for

erhvervelsen af aktierne sikre, at indkomsten i det finansielle datterselskab

vil blive beskattet på dansk niveau.

Hvis det danske selskab derimod ejer aktier i det

udenlandske selskab, uden at være moderselskab, og efterfølgende

erhverver yderligere aktier, således at det bliver moderselskab for det

udenlandske selskab og dermed omfattet af den tvungne sambeskatning, vil

udbytter først kunne modtages skattefrit, når det danske

moderselskab har været omfattet af den tvungne sambeskatning i en

sammenhængende periode på mindst tre år. Der kan

således ikke »opspares« udbytte i et finansielt selskab i et lavskatteland med

henblik på skattefri udlodning umiddelbart efter erhvervelsen af en

måske ganske beskeden aktiepost, der gør det danske selskab til

moderselskab.

De foreslåede ændringer indebærer

endvidere, at også selskaber, der har minoritetsaktieposter i

udenlandske selskaber, behandles på samme måde som aktier i

danske selskaber, d.v.s. at 66 pct. af udbyttet medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke

aktier i finansielle lavskatteselskaber omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Til § 1, nr. 5-8.

Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17,

stk. 2, omhandler den credit, der efter de gældende regler skal

gives for underliggende selskabsskat i de tilfælde, hvor et udenlandsk

selskab beskattes efter regler, der afviger fra de danske. Ophævelsen

af disse regler er en konsekvens af ændringerne under nr. 4. I de

tilfælde, hvor udbytter efter de foreslåede regler ikke fritages

for beskatning i det danske moderselskab - d.v.s. når betingelserne i

§ 13, stk. 1, nr. 2, som foreslået ikke er opfyldt - kan der

gives lempelse efter den allerede eksisterende § 17, stk. 3.

Den foreslåede ændring af § 17,

stk. 3, som herefter bliver stk. 2, er en konsekvens af

ophævelsen af det eksisterende stk. 2. Den foreslåede

ophævelse af § 17, stk. 5 er en konsekvens af disse

ændringer.

Til § 1, nr. 9.

Det foreslås, at andelsbeskattede selskaber

gøres CFC-skattepligtige efter samme regler som andre selskaber.

Til § 1, nr. 10-11.

Efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1, anses

et moderselskab for at kontrollere et finansielt datterselskab i et

lavskatteland, hvis moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte

råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Er en af

disse betingelser opfyldt, udløser dette tvungen sambeskatning af de

to selskaber (CFC-beskatning). Efter § 32, stk. 2, anses et

datterselskab for overvejende at drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50

pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis

handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50

pct. af selskabets samlede aktiver.

Det foreslås at udvide grundlaget for

CFC-beskatning, således at CFC-beskatning udløses, hvis det

danske selskab direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen

eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne

i datterselskabet. Samtidig foreslås det at ændre definitionen af

begrebet »overvejende finansiel virksomhed«, således at datterselskabet fremover vil

være omfattet af bestemmelserne, hvis mindst 25 pct. af dets

indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra

forsikringsvirksomhed, eller eller hvis handelsværdien af dets

finansielle aktiver udgør mindst 25 pct. af selskabets samlede

aktiver. Samtidig foreslås det redaktionelt at ændre »overvejende« til »i væsentlig grad «.

Indkomst fra forsikringsvirksomhed opgøres efter danske regler.

Disse ændringer er nødvendige for at

undgå skatteplanlægning ved investering i finansielle

lavskatteselskaber, hvorfra udbytte kan hjemtages skattefrit.

Det foreslås desuden at gøre andelsbeskattede

selskaber CFC-skattepligtige efter samme regler som andre selskaber.

Til § 1, nr. 12.

Reglerne for opgørelse af moderselskabets indkomst

foreslås udvidet med en bestemmelse om, at der ved overdragelse af

aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den

ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på

datterselskabet, ved opgørelsen af moderselskabets indkomst skal

medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis

samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven var afstået

af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt - dog

højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den

overdragne del af aktierne.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

jf. lovforslagets § 5, og er nødvendig for at

imødegå den situation, at et CFC-selskab f.eks. anbringer sine

aktiver i uforrentede obligationer, der først indfries efter

udløbet af den treårsperiode, der er omhandlet heri (jf.

bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 2). Efter de tre

år, men før indfrielsen af obligationerne, sælges aktierne

i CFC-selskabet. Der bliver ikke blive tale om CFC-beskatning i de tre

år, da der ikke vil være nogen indkomst, men betingelserne for

skattefrihed for aktieavancen ville alligevel være opfyldt, uanset at

der slet ikke har fundet nogen beskatning sted, og der heller ikke senere vil

gøre det.

Det foreslås endvidere, at samme regler kommer til

at gælde for foretagne skattemæssige hensættelser i

datterselskabet til imødegåelse af tab på debitorer eller

til imødegåelse af forsikringsforpligtelser.

Til § 1, nr. 13.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede

ændring af aktieavancebeskatningsloven, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 5.

Til § 2, nr. 1.

Den foreslåede ændring af

fondsbeskatningsloven er af redaktionel karakter. Det er hensigten, at danske

fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven, skattemæssigt

skal behandles som danske moderselskaber, når de modtager udbytter fra

datterselskaber. De eksisterende udbyttebeskatningsregler i

fondsbeskatningslovens § 10 svarer indholdsmæssigt til de

tilsvarende regler i selskabsskatteloven. Det foreslås, at der i

fondsbeskatningsloven indsættes en bestemmelse om, at

selskabsskattelovens udbyttebeskatningsregler som her foreslået

udformet finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet

af fondsbeskatningsloven.

Til § 2, nr. 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af ophævelsen af selskabsskattelovens § 17, stk. 2.

Til § 3, nr. 1

Der er tale om en teknisk ændring, der opretholder

det eksisterende indhold af ligningslovens § 2. Kontrolbegrebet i

ligningslovens § 2 er defineret med henvisning til selskabsskattelovens

§ 32 og ligningslovens § 16 H. Det er ikke hensigten, at de

foreslåede ændringer i disse bestemmelser skal have betydning for

ligningslovens § 2.

Til § 3, nr. 2-4.

De foreslåede ændringer af ligningslovens

§ 16 H er en parallel til den foreslåede ændring af

selskabsskattelovens § 32, jf. bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 9-10. Der foreslås indført samme grænse for

CFC-beskatning af personaktionærer, som der foreslås for

moderselskaber.

Til § 3, nr. 5.

I henhold til ligningslovens § 33 A kan der

opnås lempelse af indkomstskatten af lønindkomst, der erhverves

under ophold uden for Danmark, Færøerne og Grønland af

mindst 6 måneders varighed. En af forudsætningerne for at

få lempelse efter gældende regler er, at der under opholdet i

udlandet består fuld skattepligt til Danmark ligeledes i mindst 6

måneder.

Fuld skattepligt til Danmark foreligger principielt,

så længe den udstationerede har bopæl i Danmark.

Bopæl her anses bevaret for en udstationeret, der efter afrejsen

fortsat har rådighed over sin bolig, selv om denne er fraflyttet, eller

hvis familie opretholder bopælen i Danmark efter den udstationeredes

afrejse. Opretholdes bopælen i mindst 6 måneder, er kravet til

den tidsmæssige udstrækning af skattepligten opfyldt,

således at der kan opnås lempelse efter § 33 A. Opretholdes

boligen i blot 3 måneder, f.eks. ved at den udstationeredes familie

fortsat har bopæl her i denne periode, er kravet efter gældende

regler derimod ikke opfyldt.

Forslaget går ud på at give adgang til

lempelse også i tilfælde, hvor den fulde skattepligt efter den

udstationeredes afrejse omfatter en kortere periode end 6 måneder,

således at også personer, der er skattepligtige til Danmark i

mindre end 6 måneder efter afrejse fra Danmark, får adgang til

lempelse.

Til § 3, nr. 6-7.

De foreslåede ændringer af ligningslovens

§ 33 G, hvorefter personaktionærer i udenlandske selskaber kan

opnå credit for underliggende selskabsskat, er konsekvens af de

foreslåede ændringer af ligningsloven og af

aktieavancebeskatningsloven, jf. bemærkningerne til nr. 2-4 ovenfor

samt til lovforslagets § 5.

Til § 4.

Efter de gældende bestemmelser i personskattelovens

§ 4 a, stk. 1, nr. 7, er udbytte modtaget fra finansielle selskaber

i lavskattelande aktieindkomst, hvis den pågældende person i tre

år forud har været undergivet CFC-beskatning af det udloddende

selskabs indkomst efter ligningslovens § 16 H. Hvis denne betingelse

ikke er opfyldt, vil den pågældende indkomst eller en del af

denne være kapitalindkomst, som beskattes med en højere sats end

aktieindkomst.

Det foreslås, at udenlandske udbytter og

afståelsessummer altid betragtes som aktieindkomst, med mindre aktierne

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a som foreslået

affattet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5. Konsekvensen

af dette er, at sådan indkomst fremover altid vil være

aktieindkomst, hvis der enten ikke er tale om finansielle lavskatteselskaber

eller en person uafbrudt har været omfattet af CFC-beskatningsreglerne

siden aktieerhvervelsen i det udenlandske selskab, eller hvis den

pågældende i mindst tre år forud for udbytteudlodningen har

været beskattet efter disse regler. I andre tilfælde er

indkomsten fortsat kapitalindkomst for den pågældende bortset fra

udbytte, der udloddes af den CFC-beskattede indkomst inden

3-årsbetingelsen er opfyldt.

Til § 5, nr. 1.

Den foreslåede ændring præciserer, hvad

der forstås ved virksomhed af finansiel karakter, idet der nu henvises

udtrykkeligt til definitionen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Dette indebærer, at man ved bedømmelse af om datterselskabet er

af finansiel karakter, også ser på aktiviteterne i

datterdatterselskaber i samme land.

Til § 5, nr. 2.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a medregnes

fortjeneste ved afståelse af aktier i lavtbeskattede finansielle

selskaber altid i den skattepligtige indkomst. Fortjenesten opgøres

efter § 6, stk. 2, som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen og forhøjes efter bestemmelserne i lovens § 6,

stk. 5, med 1 pct. for hvert års ejertid, dog mindst 10 pct. For

selskaber beregnes dette tillæg dog ikke for perioder, hvor selskabet

har været tvungen sambeskattet med det udenlandske finansielle selskab.

Har der været tale om tvungen sambeskatning i hele ejerperioden,

beregnes intet tillæg. For personer beregnes der ikke tillæg,

hvis personen har været undergivet CFC-beskatning i hele ejerperioden

eller i mindst tre år.

Det foreslås, at disse regler ikke skal finde

anvendelse, når den skattepligtige enten uafbrudt siden erhvervelsen af

aktierne eller i en sammenhængende periode på mindst tre år

har været CFC-beskattet ved tvungen sambeskatning med det

pågældende selskab efter selskabsskattelovens § 32 eller

fondsbeskatningslovens § 12 eller ved beskatning af det

pågældende selskabs indkomst efter ligningslovens § 16 H,

eller det pågældende selskab har været fuldt skattepligtigt

til Danmark efter selskabsskattelovens § 1 eller har været

undergivet en udenlandsk beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger

fra de danske regler.

Er en af disse betingelser opfyldt, finder

aktieavancebeskatningslovens § 2 a ikke anvendelse. I stedet vil avance

ved afståelse af de pågældende aktier blive beskattet efter

aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Det følger af de nye stk. 6-8, der

foreslås indsat i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, at aktier i

finansielle selskaber i lavskattelande ikke alene ligestilles med andre

aktier i forbindelse med beskatning af aktieavancer ved afhændelse,

når de nævnte krav om CFC-beskatning er opfyldt. Bestemmelsen

indebærer, at denne ligestilling bliver generel. Når der

således andre steder i skattelovgivningen henvises til eller

gøres undtagelser for aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, vil disse henvisninger/undtagelser herefter kun have virkning for

aktier, hvor den danske aktionær ikke har været undergivet

CFC-beskatning uafbrudt i hele ejerperioden eller i en periode på

mindst tre år op til det tidspunkt, hvor den skattemæssigt

relevante begivenhed finder sted.

Dette vil først og fremmest gælde ved

udbytter (selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2). Det betyder,

at for et moderselskab, der har kontrolleret eller haft væsentlig

indflydelse på et datterselskab i tre år eller mere, vil udbyttet

altid være skattefrit. Endvidere vil ligestillingen gælde i

forbindelse med succession (dødsboskattelovens § 29,

stk. 5), spaltning af selskaber (fusionsskattelovens § 15 b,

stk. 4), opgørelse af indkomst for medlemmer af

investeringsforeninger (investeringsforeningslovens § 2, stk. 1,

nr. 4), selskabers, fondes og foreningers mulighed for at fradrage tab

på kontrakter vedr. køb og salg af aktier (kursgevinstlovens

§ 31, stk. 1), definitionen af kapitalindkomst (personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 5) og beregning af credit for underliggende

selskabsskat når der modtages skattepligtigt udbytte fra et udenlandsk

selskab (selskabsskattelovens § 17, stk. 2, og ligningslovens

§ 33 G, stk. 1, som foreslået affattet i dette

lovforslag).

Som eksempel på virkningerne af den foreslåede

ændring kan nævnes reglerne i dødsboskattelovens

§ 29, hvor det efter stk. 5 ikke er muligt skattemæssigt at

succedere i aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Med

den foreslåede ændring vil succession være mulig, hvis

afdøde (og/eller dødsboet, jf. dødsboskattelovens

§ 20) har været undergivet CFC-beskatning uafbrudt siden

aktieerhvervelsen hhv. i mindst tre år. I så fald ligestilles

aktierne med aktier i danske selskaber. Der kan dog ikke ske

skattemæssig succession, hvis selskabets virksomhed i væsentligt

omfang består i at besidde værdipapirer eller udleje fast

ejendom, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 1. pkt. Der

kan dog ske succession, hvis selskabet udøver næring ved

køb og salg af værdipapirer eller driver

finansieringsvirksomhed, men der skal være tale om

finansieringsvirksomhed af et væsentligt omfang, før denne regel

vil give adgang til succession. Ved vurderingen af, om f. eks.

finansieringsvirksomheden har været væsentlig, kan der tages

udgangspunkt i, om kursværdien af de direkte udlån - det

være sig til eksterne eller koncerninterne parter - udgør 25

pct. eller mere af selskabets regnskabsmæssigt opgjorte egenkapital.

Herved anvendes samme principper som i aktieavancebeskatningslovens § 2

a, stk. 2, jf. pkt. 7.1 i cirkulære nr. 137 af 19/7 1994 om

aktieavancebeskatningsloven.

Til § 5, nr. 3-5.

Der er tale om konsekvensændringer.

Til § 6, nr. 1.

Bestemmelsen er en konsekvensændring, der er

parallel med den tilsvarende bestemmelse, der foreslås indsat i

ligningslovens § 2, jf. lovforslagets § 3.

Til § 6, nr. 2.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 9.

Til § 7.

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af ændringerne af selskabsskatteloven.

Til § 8.

Pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 3, som

affattet ved § 1, nr. 5 i lov nr. 429 af 26. juni 1998 indeholder en

uklarhed, som hermed foreslås rettet. Bestemmelsen omhandler

pensionsindbetalinger foretaget i udlandet på et tidspunkt, hvor

den pensionsberettigede ikke var hjemmehørende i Danmark. Sidste

punktum fastsætter, at pensionsudbetalingen skal kunne beskattes

i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der vil i sagens natur

ikke blive tale om beskatning i Danmark, hvis dette vil stride mod

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og det

pågældende punktum kan således ophæves.

Til § 9.

Kildeskattelovens § 43 opregner en række

indkomstarter, der anses for A-indkomst. Henvisningen til

pensionsbeskatningslovens § 53 B indebærer, at betalinger af

pensioner fra en udenlandsk pensionskasse m.v. vil være A-indkomst i

Danmark. Den udenlandske pensionskasse kan ikke i praksis gøres

indeholdelsespligtig for danske A-skatter, og de pågældende

pensionsbetalinger bør derfor ikke være A-indkomst.

Til § 10, stk. 1-4.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven finder anvendelse fra

og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller

senere. Det foreslås dog, at § 6, nr. 2, § 8 og § 9

får virkning fra det tidspunkt, hvor de herved ophævede

bestemmelser fik virkning.

Til § 10, stk. 5.

Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse,

hvorefter perioden forud for indkomståret 1999 medregnes ved

anvendelsen af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

stk. 6, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5.

Bestemmelsen har betydning for aktionærer, der på det tidspunkt,

hvor loven får virkning, ejer mindst 25 pct. af aktierne i et

CFC-selskab, og som allerede er eller som følge af lovforslaget bliver

omfattet af CFC-beskatningen. En sådan aktionær kan medregne

aktiebesiddelse i perioden forud for indkomståret 1999 i den

treårsperiode, der er omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2

A, stk. 6.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 420

af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved lov

nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler

endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1,

stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

- - -

1.

§ 2, stk. 1, litra c, affattes

således:

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A,

stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens

§ 16 B,

»c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A,

stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens

§ 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et

selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i

det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende

periode på mindst et år, inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at

datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2

i direktiv 90/435/EØF,«

- - -

§ 2.

- - -

2.

§ 2, stk. 5. ophæves.

Stk. 5.

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c,

omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat,

der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte

fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en

betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25

pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er endvidere en

betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af

begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv

90/435/EØF.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 11.

Hvis et selskab eller en forening

3.

I § 11 indsættes som stk. 5:

1) er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b,

»Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder tilsvarende for

skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a. Ved

opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2-3

indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har

tilknytning til det faste driftssted.«

2) har gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer som

nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 (kontrolleret

gæld) og

3) selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i

forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret

overstiger forholdet 4:1,

kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den

kontrollerede gæld, ikke fradrages. Kurstab kan dog fradrages i

kursgevinst på samme lån i efterfølgende

indkomstår. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende

ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har

stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld.

Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen

godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem

uafhængige parter.

Stk. 2.

Som gæld anses gæld i henhold til

fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.

Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets

udløb.

Stk. 3.

Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets

udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med

fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af den

udenlandske ejerkreds medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i

mindst 2 år.

Stk. 4.

Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet

anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra

danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede

opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse.

4.

§ 13 affattes således:

§ 13.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

»§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller

ved udvidelse af sin aktiekapital.

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller

ved udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,

nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i

selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt

disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis

det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie-

eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt.

omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,

nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i

selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber

hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det

udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie-

eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt.

omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte

selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så

vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det

udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og

faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet

ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for

indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår

at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte

selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så

vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det

udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og

faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet

ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for

indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår

at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf.

§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier

eller andele.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf.

§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier

eller andele.

Stk. 2.

Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 11-13 fradrage

beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over

for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser,

udjævningshensættelser og

bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag

for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne

vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B,

stk. 2.

Stk. 2.

Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-10 fradrage

beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over

for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser,

udjævningshensættelser og

bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag

for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne

vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B,

stk. 2.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 nr. 2, 1. og 2. pkt., anvendes

også på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i

udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. - moderselskabet -

godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber,

hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst

beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne

her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om

betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en

del af udbyttet til moderselskabet fra et selskab, hvor beskatningen ikke

opfylder det nævnte krav, kan der ikke indrømmes

skattefritagelse for denne del.

Stk. 3.

Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i

udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med

66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende

selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller

§ 3.

Stk. 4.

Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når

aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 4.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det

omfang, det fremgår af stk. 5 og 6. Skattefriheden gælder

dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

Stk. 5.

Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på

udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,

og som ikke er omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun,

såfremt det udbyttemodtagende selskab godtgør, at udbyttet

hidhører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det

modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i

væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3, 2. og 3.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,

stk. 2-6.

Stk. 6.

Reglerne i stk. 1, nr. 2 og stk. 4 anvendes

kun for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i

udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at

udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund

for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler,

der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Stk. 6.

Uanset stk. 5 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede

nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt

stk. 6.

Stk. 7.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det

omfang, det fremgår af stk. 8 og 9. Skattefriheden gælder

dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

Stk. 7.

Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på den

del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen

mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.

stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan

dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra

foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.

2. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 8.

Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 7

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,

stk. 2-6.

Stk. 8.

Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal

medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet

datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for

medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.

pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før

disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og

avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede

datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets,

opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det

indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres

summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den

skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et forsikringsselskab er

sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en

samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem

forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte

forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer.

Stk. 9.

Uanset stk. 8 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 7 dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede

nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt

stk. 6.

Stk. 9.

Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter

stk. 8 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af

de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende

indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og

realrenteafgift som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det

overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 10.

Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse

på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen

mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.

stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan

dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra

foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.

2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 10.

Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til

udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1.

pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 8 nævnte avancer

opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets

udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af

indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og

afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som

nævnt i 1. pkt.«

Stk. 11.

Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal

medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet

datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af

§ 17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i

størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de

forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og

til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den

skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af

sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved

forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt.

nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier

eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som

opgjort efter 1. og 2. pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget.

Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre

forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og

beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af

det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede

udbytter og avancer.

Stk. 12.

Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter

stk. 11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af

de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende

indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og

realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det

overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 13.

Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til

udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1.

pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer

opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets

udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af

indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og

afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som

nævnt i 1. pkt.

§ 17.

- - -

Stk. 2.

Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et

af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a -5 og 5 b, nævnte

selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, der er eller

har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af

skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3,

nedsættes det udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med

den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den

skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et

større beløb end det, som det udbyttegivende selskab -

datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til

grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det

udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

5.

§ 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

6.

I § 17, stk. 3, som bliver stk. 2,

affattes 1. pkt. således:

Stk. 3.

Såfremt der i den skattepligtige indkomst

indgår udbytte fra selskaber, der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13,

stk. 4 eller 5, eller af stk. 2, kan skatteministeren eller den,

der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende

selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større

beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det

udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der

ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende

selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,

overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i

skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab,

såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet

her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

»Såfremt der i den skattepligtige indkomst

indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været

hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13,

kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning

eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten.«

Stk. 4.

Såfremt der med den fremmede stat, med

Grønland eller med Færøerne er indgået en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved

opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 3,

kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat,

Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et

ubetinget krav på at oppebære.

7.

I § 17, stk. 4, som bliver stk. 3,

ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 2«.

Stk. 5.

Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse

på udbytter vedrørende aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

8.

§ 17, stk. 5, som bliver stk. 4,

ophæves.

- - -

Stk. 6

, som ved § 1, nr. 5 er blevet stk. 5, bliver

herefter stk. 4.

9.

I § 19, stk. 1, affattes således:

§ 19.

Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3,

nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige

indkomst.

»Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For

indkomst omhandlet i § 32 udgør skatten 34 pct. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1.

pkt., medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består af

aktier i selskaber omfattet af § 32.«

- - -

10.

§ 32, stk. 1, affattes således:

§ 32.

Såfremt et selskab eller en forening m.v. som

nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 2 c, 3 a, 4, 5 og 5

b, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v.

(datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og

hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler,

medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab

(tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere

datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder

over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen

af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes

aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og

deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1,

eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de

nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller

af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v.

anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

»Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i

§ 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et

udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed

i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes

væsentligt lavere end efter danske regler, medregnes datterselskabets

indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning).

Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig

indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller

indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

datterselskabet.Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at

kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet,

medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne

selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige

aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens

§ 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af

moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,

nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.

Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis

det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.«

11.

§ 32, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Datterselskabet anses for overvejende at drive

finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. at dets indtægter stammer

fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle

aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets

samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte,

aktieavancer og aktier hidhørende fra selskaber kontrolleret af

datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som

datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de kontrollerede

selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller

indirekte ejerandel.

»Stk. 2.

Datterselskabets virksomhed anses for i

væsentlig grad at være af finansiel karakter, hvis mindst 25 pct.

af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra

forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle

aktiver udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets

samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte,

aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af

datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig indflydelse

på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som

datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de

pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets

direkte eller indirekte ejerandele.«

- - -

§ 32.

- - -

12.

§ 32, stk. 4, affattes således:

Stk. 4.

Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst

medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den

største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede

aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun

indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets

indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes

desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der

vedrører finansiel virksomhed. Hvis datterselskabet driver anden

virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de

samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af

handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens

begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter

virksomhedsskattelovens § 9.

»Stk. 4.

Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst

medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den

største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede

aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun

indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets

indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes

desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der

vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Ved

overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden

for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse

på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af

moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have

oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af

kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til

handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et

beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af

aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige

hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden

virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de

samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af

handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens

begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter

virksomhedsskattelovens § 9.«

- - -

§ 32.

- - -

13.

§ 32, stk. 9, 1. pkt., affattes

således:

Stk. 9.

Moderselskabet fører en fradragskonto. På

fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der

medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af

udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter

eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen

herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige

udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et

tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo

overføres til det efterfølgende indkomstår.

»Moderselskabet fører en fradragskonto, såfremt aktierne i

datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.«

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret

bl.a. ved § 3 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og senest ved lov nr.

434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1.

§ 10 affattes således:

§ 10.

Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov

omfattede fonde og foreninger medregnes ikke udbytte af aktier eller andele i

selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette

gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen ejer mindst 25 pct. af

aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

»§ 10. Reglerne i selskabsskattelovens § 13,

stk. 1, nr. 2, og stk. 3-7 finder tilsvarende anvendelse på

fonde og foreninger omfattet af denne lov.«

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,

såfremt fonden eller foreningen godtgør, at udbyttet

hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det

modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i

væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Stk. 3.

Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet,

når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 4.

Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på

udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,

og som ikke er omfattet af stk. 2. Dette gælder dog kun,

såfremt den udbyttemodtagende fond eller forening godtgør, at

udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund

for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler,

der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne

for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet

til den udbyttemodtagende fond eller forening fra et selskab, hvor

beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, finder stk. 3 ikke

anvendelse på denne del af udbyttet.

Stk. 5.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det

omfang, der fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder

dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

Stk. 6.

Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 2-6.

Stk. 7.

Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede

nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt

§ 6.

Stk. 8.

Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse

på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen

mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens

§ 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og

stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af

udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som

hidrører fra investeringsforeningens indtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder dog ikke anvendelse,

hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne

hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

§ 11.

- - -

2.

I § 11, stk. 2, ændres

»selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4« til:

»selskabsskattelovens § 17, stk. 2-3«.

Stk. 2.

Reglerne i selskabsskattelovens

§ 17, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på de af

denne lov omfattede fonde og foreninger.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved § 30 i lov nr.

485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

§ 2.

- - -

1.

§ 2, stk. 2, 1. pkt., affattes

således:

Stk. 2.

Ved kontrol forstås ejerskab eller

rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 1, 2.-3. pkt., og ligningslovens § 16 H,

stk. 1, 2.-5. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås

juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

»Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed

over stemmerettigheder som nævnt i § 32, stk. 1, 2.-3. pkt. i

selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt., dog

således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.«

§ 16 H.

Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v.

(selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis

afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes

selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i

fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en

fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes

nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse

kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den

skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte

eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer

mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere

end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

2.

I § 16 H, stk. 1, 1. pkt., ændres

»overvejende« til: »i væsentlig grad«, og efter »kontrollerer«

indsættes: »eller har væsentlig indflydelse på«.

3.

I § 16 H, stk. 1, 2. pkt., indsættes

efter »kontrollerer«: »eller har væsentlig indflydelse på«.

4.

§ 16 H, stk. 1, 3. pkt., affattes

således:

»Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have

væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte

eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end

50 pct. af stemmerne i selskabet.«

- - -

5.

I § 33 A, stk. 1, indsættes som 4.

pkt.:

§ 33 A.

Har en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6

måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt

arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller

lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet

lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes

den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt

falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke

den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i

landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-måneders-periode

anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, jf. § 33 C, for at være ophold uden

for riget.

»Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden

udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne

bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i

den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt.

i øvrigt er opfyldt.

- - -

6.

§ 33 G, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

§ 33 G.

Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en

skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte

efter § 16 A fra selskaber, der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af

personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 5, kan skatteministeren eller

den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den

skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et

større beløb end det beløb, hvormed summen af det

beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af

indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den

skattepligtige har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af

indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været

udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den

skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have

været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende

indkomst.

»Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig

omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra

selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan

skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning

eftergive den skattepligtige en del af skatten.«

- - -

§ 33 G.

- - -

7.

§ 33 G, stk. 3-4, ophæves.

Stk. 3.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

afståelsessummer efter § 16 B, som modtages fra selskaber, der er

hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af

personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse

på udbytter vedrørende aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som senest

ændret ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages

følgende ændring:

§ 4 a.

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb

af:

1.

§ 4 a, stk. 1, nr. 5-7, affattes

således:

5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4

eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf.

nr. 5,

»5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra

selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet,

medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

a,

6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der

modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været

hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,

6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som

modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i

udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, og

7) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del

af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene

side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens

nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.

1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt.,

stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede

del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som

hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af

indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9,

nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte

beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster

eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningenslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller

-tabene ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af

reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt

§ 6,

7) aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag

af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for

så vidt aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

a.«

8) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e og

4,

9) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra

selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet.

Dette gælder dog kun, såfremt den skattepligtige godtgør,

at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund

for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler,

der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne

for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet

til den skattepligtige fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det

nævnte krav, anses denne del af udbyttet ikke som aktieindkomst.

10) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som

modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i

udlandet. Nr. 5, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse,

11) aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i

selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som

CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i

mindst tre år har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H.

Hvis personen ikke har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i

tre år, gælder det tilsvarende for udbytte svarende til den

CFC-skattepligtige indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat,

der falder på CFC-indkomsten.

- - -

§ 5

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 18.

august 1998, foretages følgende ændringer:

§ 2 a.

Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af

selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet,

på Færøerne eller i Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må

antages,

1.

§ 2 a, stk. 1, nr. 1, affattes

således:

1. at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af

finansiel karakter, og

»1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har

været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32,

stk. 2, og«.

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end

efter danske beskatningsregler.

Stk. 2.

Endvidere medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i

selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller

har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1. at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har

været af finansiel karakter,

2. at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end

efter danske regler, og

3. at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3.

Fortjeneste ved afståelse af aktier som

nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4.

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2,

finder §§ 2, 2 e og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke

anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.

Stk. 5.

Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats

eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er

hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den

pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele

i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr.

2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldt.

2.

I § 2 a indsættes som stk. 6-8:

»Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1-2 finder ikke

anvendelse, når indkomsten i det selskab, der har udstedt aktierne,

uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en sammenhængende periode

på mindst tre år umiddelbart forud for afståelsen har

været

1) undergivet beskatning efter selskabsskattelovens § 32 ,

fondsbeskatningslovens § 12, eller ligningslovens § 16 H,

eller

2) beskattet her i landet i medfør af selskabsskattelovens

§ 1, eller

3) undergivet en beskatning i udlandet, der ikke i væsentlig grad

afviger fra reglerne her i landet, eller

4) undergivet beskatning i en hvilken som helst kombination af

1-3.

Stk. 7.

Stk. 6, nr. 2-4 finder kun anvendelse,

såfremt den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft

væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens

§ 32, stk. 1, eller ligningslovens § 16 H.

Stk. 8.

Såfremt de i stk. 6-7 nævnte

betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle henseender som aktier, der

er ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1-2.«

§ 6.

- - -

Stk. 5.

Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års

besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af aktier er

undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af

tillægget efter 1. pkt. Er besidderen af aktierne undergivet tvungen

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 32, i hele ejerperioden,

finder 1. pkt. ikke anvendelse. Er besidderen af aktierne undergivet

beskatning efter ligningslovens § 16 H i hele ejerperioden eller i

mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke anvendelse.

3.

I § 6, stk. 5, 3.-4. pkt., ophæves.

Stk. 6.

For selskaber m.v. kan tab ved afståelse af

aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de

pågældende aktier, som selskabet m.v. har været fritaget

for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt

fondsbeskatningslovens § 10. Tab ved afståelse af aktier, hvor

selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved

indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4

eller 5, eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4, kan kun

fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af

udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.

- - -

4.

I § 6, stk. 6, 1. pkt. ændres

»selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13,

stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10« til»:

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3,«.

5.

I § 6, stk. 6, 2. pkt. ændres

»selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5, eller

fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4,« til:

»selskabsskattelovens § 13, stk. 3«.

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august

1998, foretages følgende ændring:

§ 3 B.

- - -

1.

§ 3 B, stk. 2, 1. pkt., affattes

således:

Stk. 2.

Ved kontrol forstås ejerskab eller

rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H,

stk. 1, 2.-5. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås

juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

»Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32,

stk. 1, 2-3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2-5 pkt.,

dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct.

af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.«

- - -

§ 8 B.

Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler,

der fastsættes af skatteministeren, til brug ved skatteligningen hvert

år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder

oplysninger til identifikation af forsikringstager samt oplysning om:

2.

I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres

»§§ 2, 5, 7, 8, 9 og 53 B, stk. 6,« til: »§§ 2, 5, 7, 8 og

9«.

- - -

4) udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i

§§ 2, 5, 7, 8, 9 og 53 B, stk. 6, i nævnte lov, herunder om

påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,

- - -

§ 7

I lov nr. 428 af 26. juni 1998 om beskatning af visse pensionskapitaler

m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) foretages følgende

ændringer:

§ 14.

For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige

efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne

lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov. For det

skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til

forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter

kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede

formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter

kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side

det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side

livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I

opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er

skattepligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog

således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens

§ 13, stk. 11-13, anses for medgået til udbetalinger til de

forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår

ved beregningen af det samlede afkast.

1.

I § 14, stk. 1, 4. pkt. ændres

»selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til: »selskabsskattelovens

§ 13, stk. 8-10.«

Stk. 2.

I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal

medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig

er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31,

gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede

beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes

sambeskatningsindkomsten, dog således at skattefrie udbytter og aktie-

og ejendomsavancer i de sambeskattede selskaber, som efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til

udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter

denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

2.

I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til: »selskabsskattelovens

§ 13, stk. 8-10.«

- - -

§ 8

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest

ændret ved § 8 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 5 i lov nr.

424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 3 i lov

nr. 430 af 26. juni 1998 og § 11 i lov nr. 468 af 1. juli 1998,

foretages følgende ændring:

§ 53 B

- - -

Stk. 3.

Samtlige indbetalinger til pensionsordningen m.v. som

nævnt i stk. 1, som er foretaget i den periode, hvor

forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke var skattepligtig til

respektive hjemmehørende i Danmark, skal være fradraget i

positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i

den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var

skattepligtig respektive hjemmehørende på

indbetalingstidspunktet eller skal være foretaget af en arbejdsgiver,

således at indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i

den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var

skattepligtig respektive hjemmehørende på

indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet ved opgørelsen af den

pågældendes skattepligtige indkomst. Endvidere skal udbetalingen

være omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der tillægger

Danmark retten til at beskatte udbetalingen.

1.

§ 53 B, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

- - -

§ 9

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 655 af 2. september 1998, foretages

følgende ændring:

§ 43.

- - -

Stk. 2.

Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens

nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:

- - -

1.

§ 43, stk. 2, litra f, affattes

således:

f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20,

stk. 1-2, § 46, stk. 1, og § 53 B, stk. 6, i lov om

beskatningen af pensionsordninger m.v.

»f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20,

stk. 1-2 og § 46, stk. 1, i lov om beskatning af

pensionsordninger m.v.«

- - -

Lignende dokumenter