Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. oktober 1998 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
forskellige skattelove
(International beskatning af udbytter og aktieavancer
m.v.)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 420
af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved lov
nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, litra c, affattes
således:
»
c) oppebærer udbytte omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte,
som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25
pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at
datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2
i direktiv 90/435/EØF,«
2.
§ 2, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Læs alt
3.
I § 11 indsættes som stk. 5:
»
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder
tilsvarende for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a.
Ved opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2-3
indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har
tilknytning til det faste driftssted.«
4.
§ 13 affattes således:
»
§ 13. Til den skattepligtige
indkomst medregnes ikke:
1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller
ved udvidelse af sin aktiekapital.
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,
nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i
selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber
hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det
udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie-
eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt.
omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte
selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så
vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det
udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og
faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet
ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for
indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår
at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier
eller andele.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-10 fradrage
beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over
for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser,
udjævningshensættelser og
bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag
for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne
vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B,
stk. 2.
Stk. 3.
Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i
udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med
66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende
selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller
§ 3.
Stk. 4.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det
omfang, det fremgår af stk. 5 og 6. Skattefriheden gælder
dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 3.
Stk. 5.
Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,
stk. 2-6.
Stk. 6.
Uanset stk. 5 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige foreningens positive
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de
pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede
nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt
stk. 6.
Stk. 7.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på den
del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen
mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra
foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.
stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan
dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra
foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.
2. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i
investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 8.
Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal
medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet
datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for
medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.
pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før
disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og
avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede
datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets,
opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det
indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres
summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den
skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et forsikringsselskab er
sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en
samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem
forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte
forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer.
Stk. 9.
Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter
stk. 8 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af
de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende
indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og
realrenteafgift som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det
overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.
Stk. 10.
Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til
udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1.
pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 8 nævnte avancer
opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets
udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af
indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og
afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som
nævnt i 1. pkt.«
5.
§ 17, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
6.
I § 17, stk. 3, som bliver stk. 2,
affattes 1. pkt. således:
»
Såfremt der i den
skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har
været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af
§ 13, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter
ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af
skatten.«
7.
I § 17, stk. 4, som bliver stk. 3,
ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 2«.
8.
§ 17, stk. 5, som bliver stk. 4,
ophæves.
Stk. 6, som ved § 1, nr. 5 er blevet
stk. 5, bliver herefter stk. 4.
9.
I § 19, stk. 1, affattes således:
»
Indkomstskatten for de i
§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3
pct. af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i § 32
udgør skatten 34 pct. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, som beskattes efter 1. pkt., medregnes ikke den del af
andelsforeningens formue, som består af aktier i selskaber omfattet af
§ 32.«
10.
§ 32, stk. 1, affattes således:
»
Såfremt et selskab eller
en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har
væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening
m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af
finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end
efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske
regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens
moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere
eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det
direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i
datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50
pct. af stemmerne i datterselskabet.Ved bedømmelsen af, om
moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig
indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder,
som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående,
jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust
stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne
selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet
af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være
udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst.«
11.
§ 32, stk. 2, affattes således:
»
Stk. 2. Datterselskabets
virksomhed anses for i væsentlig grad at være af finansiel
karakter, hvis mindst 25 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel
virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien
af dets finansielle aktiver udgør mindst 25 pct. af
handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne
bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier
hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som
datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er
hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages
indkomst og formue i de pågældende selskaber
forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte
ejerandele.«
12.
§ 32, stk. 4, affattes således:
»
Stk. 4. Ved opgørelsen af
moderselskabets indkomst medregnes den del af datterselskabets indkomst, der
svarer til den største af moderselskabet ejede andel af
datterselskabets samlede aktiekapital i den pågældende periode.
Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af
moderselskabets indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er
opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets
indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed eller
forsikringsvirksomhed. Ved overdragelse af aktier i datterselskabet til et
selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har
væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 1,
medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst den indkomst, som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver
omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til
handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af
aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige
hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden
virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de
samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af
handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens
begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9.«
13.
§ 32, stk. 9, 1. pkt., affattes
således:
»
Moderselskabet fører en
fradragskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.«
§ 2
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret
bl.a. ved § 3 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og senest ved § 4 i
lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:
1.
§ 10 affattes således:
»
§ 10. Reglerne i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3-7 finder
tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af denne
lov.«
2.
I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4«
til: »selskabsskattelovens § 17,
stk. 2-3«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved § 30 i lov nr.
485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 2, 1. pkt., affattes
således:
»
Ved kontrol forstås
ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i
§ 32, stk. 1, 2.-3. pkt. i selskabsskatteloven, og § 16 H,
stk. 1, 2.-5. pkt., dog således at der direkte eller indirekte
skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end
50 pct. af stemmerne.«
2.
I § 16 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »overvejende« til: »i væsentlig grad«, og
efter »kontrollerer«
indsættes: »eller har væsentlig
indflydelse på«.
3.
I § 16 H, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »kontrollerer«:
»eller har væsentlig indflydelse
på« .
4.
§ 16 H, stk. 1, 3. pkt., affattes
således:
»
Den skattepligtige anses for
at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab,
hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med
nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet
eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.«
5.
I § 33 A, stk. 1, indsættes som 4.
pkt.:
»
Ophører skattepligten
efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af
6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende
anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor
skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt
er opfyldt.«
6.
§ 33 G, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»
Såfremt der i den
skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår
aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været
hjemmehørende i udlandet, kan skatteministeren eller den, der
bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del
af skatten.«
7.
§ 33 G, stk. 3-4, ophæves.
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som senest
ændret ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages
følgende ændring:
1.
§ 4 a, stk. 1, nr. 5-7, affattes
således:
»
5) aktieudbytte efter ligningslovens
§ 16 A, som modtages fra selskaber, der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som
modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i
udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a, og
7) aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag
af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for
så vidt aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2
a. «
§ 5
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 18.
august 1998, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2 a, stk. 1, nr. 1, affattes
således:
»
1) at virksomheden i selskabet m.v. i
væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf.
selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og«.
2.
I § 2 a indsættes som stk. 6-8:
»
Stk. 6. Bestemmelserne i
stk. 1-2 finder ikke anvendelse, når indkomsten i det selskab, der
har udstedt aktierne, uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en
sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud
for afståelsen har været
1) undergivet beskatning efter selskabsskattelovens § 32 ,
fondsbeskatningslovens § 12, eller ligningslovens § 16 H, eller
2) beskattet her i landet i medfør af selskabsskattelovens
§ 1, eller
3) undergivet en beskatning i udlandet, der ikke i væsentlig grad
afviger fra reglerne her i landet, eller
4) undergivet beskatning i en hvilken som helst kombination af
1-3.
Stk. 7.
Stk. 6, nr. 2-4 finder kun anvendelse,
såfremt den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft
væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens
§ 32, stk. 1, eller ligningslovens § 16 H.
Stk.8.
Såfremt de i stk. 6-7 nævnte betingelser er
opfyldt, behandles aktierne i alle henseender som aktier, der er ikke er
omfattet af eller nævnt i stk. 1-2.«
3.
§ 6, stk. 5, 3.-4. pkt., ophæves.
4.
I § 6, stk. 6, 1. pkt. ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og
3, og § 13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10« til: »selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3,«.
5.
I § 6, stk. 6, 2. pkt. ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5,
eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4,« til: » selskabsskattelovens § 13, stk. 3«.
§ 6
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august
1998, foretages følgende ændring:
1.
§ 3 B, stk. 2, 1. pkt., affattes
således:
»
Ved kontrol forstås
ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i
selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2-3. pkt., og ligningslovens
§ 16 H, stk. 1, 2-5 pkt., dog således at der direkte eller
indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over
mere end 50 pct. af stemmerne.«
2.
I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres »§§ 2, 5, 7, 8, 9 og 53 B, stk. 6,« til: »§§ 2, 5, 7, 8 og
9«.
§ 7
I lov nr. 428 af 26. juni 1998 om beskatning af visse pensionskapitaler
m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) foretages følgende
ændringer:
1.
I § 14, stk. 1, 4. pkt. ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til:
»selskabsskattelovens § 13,
stk. 8-10.«
2.
I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til:
»selskabsskattelovens § 13,
stk. 8-10.«
§ 8
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest
ændret ved § 8 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 5 i lov nr.
424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 3 i lov
nr. 430 af 26. juni 1998 og § 11 i lov nr. 468 af 1. juli 1998,
foretages følgende ændring:
1.
§ 53 B, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 9
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 655 af 2. september 1998, foretages
følgende ændring:
1.
§ 43, stk. 2, litra f, affattes
således:
»
f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som
nævnt i § 20, stk. 1-2 og § 46, stk. 1, i lov om
beskatning af pensionsordninger m.v.«
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§§1-5, § 6, nr. 1 og § 7 har virkning fra og
med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller
senere.
Stk. 3.
§ 6, nr. 2, og § 9 har virkning fra og med
indkomståret 1998.
Stk. 4.
§ 8 har virkning fra og med den 2. juni 1998.
Stk. 5.
Ved anvendelsen af bestemmelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 6, medregnes perioden
forud for lovens virkningstidspunkt, jf. stk. 2, for så vidt
betingelserne for beskatning af udenlandske selskabers indkomst i
medfør af selskabsskattelovens § 32, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr.10-12, fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens
§ 16 H, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2-3, ville have
været opfyldt.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Det foreslås at omlægge beskatningen af
udbytter og aktieavancer, som oppebæres af danske moderselskaber og
personaktionærer fra selskaber i udlandet, ligesom det foreslås
at afskaffe den danske kildeskat på udbytter betalt af danske
datterselskaber til udenlandske moderselskaber. Endvidere foreslås det
at udvide CFC-beskatningen (CFC = Controlled Foreign Company, kontrolleret
udenlandsk selskab).
Med de foreslåede ændringer vil det
gøres mere attraktivt for udenlandske moderselskaber at placere
datterselskaber i Danmark. Der vil være et større incitament for
danske moderselskaber til at hjemtage udbytter i stedet for at lade dem blive
stående i det udenlandske datterselskab, hvor Danmark alligevel ikke
kan beskatte dem. Der vil være tale om en bedre sammenhæng i
skattesystemet med en bedre ligestilling af aktionærer, og der vil
være tale om en administrativ lettelse.
De gældende regler for beskatning af udbytter fra et
udenlandsk datterselskab til et dansk moderselskab er i praksis vanskelige at
håndtere. Afhængig af beskatningen i det land, hvor
datterselskabet er etableret, kan der være tale om, at en koncern
løbende skal føre regnskab med alle skatter og udbytter betalt
i alle udenlandske koncernselskaber, således at det kan dokumenteres
hvor og hvornår og med hvor meget den indkomst, der ligger til grund
for en given udlodning af udbytte, er blevet beskattet. Der kan tilmed
være tale om, at et udbyttemodtagende moderselskab skal kunne
redegøre for disse forhold i datterdatterselskaber osv. ned gennem en
kæde af selskaber.
Samtidig er reglerne for beskatning af udbytter ude af
trit med reglerne for beskatning af aktieavancer, hvor et moderselskab ikke
beskattes af avancen ved salg af aktier i et datterselskab efter tre
års ejertid (med mindre der er tale om et finansielt selskab i et
lavskatteland). Det er således forholdsvis nemt at omgå den
danske udbyttebeskatning. Aktieafkastet skal blot realiseres i form af
aktieavancer i stedet for i form af udbytteudlodninger.
Det foreslås endvidere at afskaffe kildeskatten
på udbytter betalt til udenlandske moderselskaber, når det danske
datterselskab er omfattet af EU s moder/datterselskabsdirektiv, således
at EU-selskaber og ikke-EU-selskaber skattemæssigt behandles ens. Denne
kildeskat kan i vidt omfang undgås ved at indskyde holdingselskaber i
lande, i forhold til hvilke Danmark helt eller delvist er afskåret fra
at indeholde kildeskat. Indkomst i et dansk datterselskab vil efter forslaget
således i Danmark alene blive pålagt dansk selskabsskat, og det
udenlandske moderselskab vil i den henseende skattemæssigt i Danmark
blive behandlet på samme måde som et dansk moderselskab.
Som før nævnt bygger lovforslaget på et
princip om, at indkomsten i et selskab, der indgår i en koncern, skal
beskattes i det pågældende selskab og ikke andre steder. En
konsekvent anvendelse af dette princip vil dog føre til et urimeligt
resultat i de tilfælde, hvor der modtages udbytter eller avancer af
aktier i finansielle selskaber i lavskattelande.
Derfor foreslås CFC-reglerne ændret,
således at beskatning på dansk niveau i disse tilfælde
sikres. Dette sker ved at nedsætte grænsen for CFC-beskatning fra
en ejerandel på 50 pct. til 25 pct. - svarende til grænsen for,
hvornår et selskab er moderselskab og således kan modtage udbytte
fra datterselskabet skattefrit - og ved at ændre reglerne for,
hvornår et selskab anses for i væsentlig grad at drive finansiel
virksomhed.
Endelig foreslås visse ændringer af reglerne
om værn mod tynd kapitalisering og om lempelse af dobbeltbeskatning af
lønindkomst ved arbejde i udlandet samt en teknisk justering af
reglerne om beskatning af pensioner fra udlandet.
De gældende regler om beskatning af udbytter.
Efter de gældende regler beskattes et dansk
moderselskab ikke af udbytter, som modtages fra et udenlandsk
produktionsdatterselskab, hvis datterselskabets indkomst i udlandet er blevet
beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de
danske. Ved et moderselskab forstås et selskab, der ejer mindst 25 pct.
af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet).
Modtager et dansk moderselskab derimod udbytter fra et
udenlandsk datterselskab, som ikke er blevet beskattet nogenlunde som i
Danmark, beskattes udbyttet i Danmark. Ved denne beskatning tages der hensyn
til den skat, der er betalt i udlandet af den selskabsindkomst, der ligger
til grund for den pågældende udbytteudlodning (credit for
underliggende selskabsskat). Dette giver anledning til administrativt
besvær, idet der til stadighed skal holdes styr på, hvilken skat
der er betalt hvor og hvornår i udlandet af de beløb, der ligger
til grund for udbytteudlodninger.
En tilsvarende forskel i dansk beskatning findes ikke,
hvis aktieafkastet opnås i form af en avance ved afhændelse af
aktier i stedet for i form af udloddede udbytter. I så fald
gælder, at aktieavancen for det danske moderselskab er skattefri efter
tre års ejertid - bortset fra avancer ved afhændelse af aktier i
finansielle selskaber i lavskattelande, jf. nedenfor - uanset om den
udenlandske beskatning måtte være lavere end den danske
selskabsskat.
Ved udlodning af udbytte fra et dansk datterselskab til et
udenlandsk moderselskab pålægges en dansk kildeskat på 25
pct. Efter EU s moder/datterselskabsdirektiv (direktiv 90/435/EØF)
pålægges der dog ikke kildeskat på udbytter udloddet til
moderselskaber i andre EU-lande. Over for ikke-EU-lande reduceres satsen
efter de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster til typisk 5-10
pct.
Aktionærer (selskaber såvel som personer), der
kontrollerer finansielle selskaber i lavskattelande, er undergivet
CFC-beskatning i Danmark. Den danske aktionær er skattepligtig i
Danmark af sin andel i det udenlandske finansielle selskabs indkomst, hvis
vedkommende ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over
mere end 50 pct. af stemmerne i det udenlandske selskab. CFC-beskattede
aktionærer er imidlertid ikke ligestillet med aktionærer i danske
selskaber eller udenlandske produktionsselskaber. Således kan et dansk
moderselskab ikke sælge aktierne i et CFC-selskab skattefrit efter tre
år, og personaktionærer kan efter den 1. januar 1999 ikke
opnå succession, uanset at afkastet af aktierne via CFC-beskatningen
løbende er blevet beskattet på dansk niveau.
De gældende regler om værn mod tynd kapitalisering.
Ved tynd kapitalisering forstås det forhold, at et
dansk datterselskab af en udenlandsk koncern gennem den udenlandske
kontrollerende ejerkreds eller koncernforbundne selskaber finansieres med
fremmedkapital i et videre omfang, end det ville have været muligt i et
frit marked, hvor uafhængige parter handler med hinanden. Herved
opnår det danske datterselskab en større fradragsberettiget
renteudgift, end markedsforholdene tilsiger, og skattetilsvar flyttes
således væk fra Danmark.
Som værn mod dette er der fastsat
begrænsninger for datterselskabets fradragsret for renter og kurstab i
sådanne situationer, således at der ikke kan foretages fradrag
for renter og kurstab vedr. fremmedkapital, der set i forholdet til
egenkapitalen overstiger forholdet 4:1. På samme måde som i de
gældende regler for danske datterselskaber kan der altid opnås
fradrag uanset forholdet mellem gæld og egenkapital, hvis skatteyderen
kan godtgøre, at en tilsvarende finansiering kunne have været
opnået hos en uafhængig långiver.
De gældende regler for lempelse af lønindkomst ved arbejde
i udlandet.
Hvis en person, som er fuldt skattepligtig til Danmark,
opholder sig i udlandet i mindst 6 måneder uden andet ophold i Danmark
end kortvarige ferieophold o.l., nedsættes den pågældendes
indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på
den udenlandske indkomst. Den fulde skattepligt til Danmark skal efter de
gældende regler være opretholdt i hele den periode, den
pågældende befinder sig i udlandet.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
1. Fritagelse for beskatning af udbytter.
Det foreslås at fritage udbytter fra udenlandske
datterselskaber til danske moderselskaber for beskatning i Danmark, uanset
hvordan den indkomst, der danner grundlag for udlodningen af udbytte, er
blevet beskattet i udlandet. Herved skabes bedre sammenhæng med
beskatningen af avancer, som er skattefri efter 3 års ejertid. Dog vil
udbytter fra finansielle datterselskaber i lavskattelande kun kunne modtages
skattefrit, hvis det danske moderselskab enten uafbrudt siden
aktieerhvervelsestidspunktet eller i en sammenhængende periode på
mindst tre år forud for tidspunktet for udbytteudlodningen har
været sambeskattet med det udenlandske datterselskab efter
CFC-reglerne. Treårsreglen har betydning for de aktionærer, der i
en periode ejer mindre end 25% af aktierne i lavskatteselskabet.
Samtidig foreslås det, at den danske kildeskat
på udbytter fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber
afskaffes, når det danske selskab er omfattet af EU s
moder/datterselskabsdirektiv, uanset om moderselskabet er
hjemmehørende i et EU-land eller ikke.
2. Udvidelse af CFC-beskatningen.
Som modstykke til den skattefrihed, der foreslås for
udbytter, foreslås CFC-beskatningen ændret på
følgende måder:
For det første udvides den ejerkreds, der
undergives CFC-beskatning. Dette sker ved at sænke ejerkravet fra de
nuværende mere end 50 pct. af aktiekapitalen til mindst 25 pct. af
aktiekapitalen. Dette svarer til det almindelige hovedaktionærbegreb og
dermed til grænsen for, hvornår der kan modtages skattefri
udbytter. Ved at vælge en grænse for ejerandelen i CFC-selskaber
på 25 pct. sikres, at den finansielle indkomst vil have været
undergivet beskatning på dansk niveau, når udbytterne er
skattefri. I det omfang, beskatningen ikke har fundet sted i det udenlandske
selskab, sker det hos den danske aktionær via den danske
CFC-beskatning.
Samtidig foreslås det at gøre
andelsbeskattede selskaber CFC-skattepligtige efter samme regler som andre
selskaber. CFC-skatten for vil andelsselskaberne som for andre selskaber
udgøre 34 pct.
For det andet sænkes tærsklen for,
hvornår finansiel indkomst medregnes ved CFC-beskatningen. Efter de
gældende regler anses et selskab for at drive finansiel virksomhed,
hvis mere end 50 pct. af dets indkomst eller mere end 50 pct. af dets aktiver
er af finansiel karakter. Det foreslås at nedsætte begge disse
grænser til mindst 25 pct. Herved sikres en langt bedre neutralitet i
forhold til den situation, hvor en koncern spreder sine finansielle
indtægter ud på en række produktionsselskaber i
lavskattelande.
En tærskel på 25 pct. for, hvornår et
selskab anses for at drive finansiel virksomhed, findes allerede i
skattelovgivningen, nemlig i visse af Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Danmark har i
dobbeltbeskatningsoverenskomster med visse mindre udviklede lande accepteret
såkaldte »matching credit«-bestemmelser, som har til formål at sikre, at at
eventuelle skattebegunstigelser hos overenskomstpartneren kommer de danske
virksomheder til gode og ikke via de almindelige credit-regler havner i den
danske statskasse. Sådanne bestemmelser undtager altid den finansielle
sektor samt virksomheder, hvor mere end 25 pct. af indkomsten består af
renter, aktieavancer m.v.
Endelig for det tredje foreslås, at indkomst ved
forsikringsvirksomhed medtages i det beløb, der udgør
grundlaget for CFC-beskatning. Forsikringspræmier er efter de
gældende regler ikke omfattet, fordi de ikke kan karakteriseres som
finansielle indtægter. De udløser derfor ikke CFC-skat, selv om
selskabet typisk vil være undergivet CFC-beskatning af sine finansielle
indtægter. Med forslaget forhindres skattemotiveret flytning af
forsikringsvirksomhed her fra landet. Dette gælder også de
situationer, hvor en koncern opretter sit eget forsikringsselskab i et
lavskatteland og indbetaler præmierne med fuld fradragsret.
Indtægterne beskattes enten slet ikke eller meget lavt, og
lavskatteselskabets overskud kan herefter tages skattefrit hjem.
3. Skattemæssig ligestilling af aktionærer.
De foreslåede ændringer sikrer
skattemæssig ligestilling mellem afkast af aktier i finansielle
selskaber i lavskattelande og aktier i danske selskaber, når indkomsten
i lavskatteselskaberne har været undergivet beskatning på dansk
niveau enten uafbrudt siden erhvervelsen af aktierne eller i en
sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud
for udbytteudlodningen eller aktieavancen, d.v.s. at den danske
aktionær har været undergivet CFC-beskatning i den nævnte
periode. Der skal således som udgangspunkt have været tale om
beskatning på dansk niveau i hele ejerperioden, for at afkast af
sådanne aktier skattemæssigt skal kunne ligestilles med afkast af
danske aktier. Er dette ikke tilfældet, f. eks. fordi aktierne er
erhvervet i flere tempi, og ejerandelen ikke fra begyndelsen har været
mindst 25 pct., indføres en form for karensperiode, således at
lavskatteselskabets indkomst skal have været beskattet i Danmark efter
CFC-reglerne i en sammenhængende periode på mindst tre år
forud for udlodningen eller avancen.
Den skattemæssige ligestilling vil ikke alene
omfatte beskatningen af udbytter og avancer, men vil også være
gældende i forbindelse med succession m.v., jf. bemærkningerne
til de foreslåede ændringer af aktieavancebeskatningsloven
nedenfor (lovforslagets § 5). Der foreslås samtidig en
overgangsbestemmelse (lovforslagets § 10), hvorefter aktiebesiddelse i
perioden forud for indkomståret 1999 kan medregnes i den
treårsperiode, der foreslås indsat i aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a, stk. 6. Konsekvensen af dette er, at succession m.v. kan
finde sted, når en person eller et selskab i en sammenhængende
periode på tre år umiddelbart forud for den skatterelevante
begivenhed har ejet mindst 25 pct. af aktierne i et CFC-selskab, uanset om
vedkommende har været CFC-skattepligtig efter de hidtidige regeler.
Hvis en person eller et selskab på lovens anvendelsestidspunkt opfylder
disse betingelser, kan succession således umiddelbart finde sted.
Endelig foreslås at minoritetsaktionærer i
udenlandske selskaber - hvad enten aktionæren er et selskab eller en
person - behandles på samme måde, som hvis de havde ejet aktier i
et dansk selskab. Dette gælder dog ikke aktier i et finansielt
lavskatteselskab. Samlet set betyder dette, at der kun skal foretages en
vurdering af det udenlandske skattesystem, hvis der er tale om aktier i
finansielle selskaber.
4. Regler om tynd kapitalisering for faste driftssteder af udenlandske
selskaber og foreninger m.v.
Det foreslås at indføre regler om værn
mod tynd kapitalisering for herværende faste driftssteder, der svarer
til dem, der gælder for herværende datterselskaber af udenlandske
koncerner, således at der sikres neutralitet i relation til den
skattemæssige behandling af fradrag for renter og kurstab, der
opstår i forbindelse med tynd kapitalisering.
5. Lempelse af dobbeltbeskatning af lønindkomst ved arbejde i
udlandet.
Det foreslås et lempe kravet til den
tidsmæssige udstrækning af den fulde skattepligt som
forudsætning for at opnå adgang til lempelse af beskatning af
lønindkomst ved arbejde i udlandet.
Provenumæssige bemærkninger
M.h.t. skattefritagelsen af udbytter fra danske
datterselskaber til udenlandske moderselskaber og udbytter fra udenlandske
datterselskaber til danske moderselskaber vil ændringen ikke have
betydning for udbytte fra og til et andet EU-land, da disse i forvejen er
skattefri, men alene i forhold til lande uden for EU.
Der er ikke faste holdepunkter for en bedømmelse af
provenuvirkningen. Bl.a. er der ikke oplysninger om udenlandske
moderselskabers udbytter fra Danmark eller om danske moderselskabers
datterselskabsudbytte fra ikke-EU-lande. På den anden side må det
inddrages i vurderingen, at den gældende beskatning kan omgås ved
omdirigering af udbytterne til selskaber i 3. lande, således at
udbytterne ikke beskattes her i landet.
Udvidelsen af grundlaget for CFC-beskatningen til at
omfatte aktionærer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i
finansielle selskaber i lavskattelande (mod 50 pct. efter de gældende
regler) vil medføre, at beskatningen af indkomst fra disse selskaber
øges til det danske niveau på 34 pct.
På den anden side kan muligheden for at kunne
succedere i aktier i finansielle selskaber i lavskattelande samt
ligestillingen med danske aktier efter tre års CFC-beskatning
være forbundet med tab af skatteprovenu. Der er ikke holdepunkter for
et egentligt skøn over størrelsen af disse effekter.
Endelig vil forslaget om, at minoritetsaktionærer i
udenlandske selskaber bliver beskattet som hvis de havde ejet aktierne i et
dansk selskab - med undtagelse af aktier i et finansielt lavskatteland -
medføre provenutab. Efter de gældende regler skal udbytter, som
ikke beskattes nogenlunde som i Danmark, medregnes 100 pct. til den
skattepligtige indkomst med nedslag for den betalte udenlandske selskabsskat.
Forslaget medfører, at disse udbytter på lige fod med andre
udbytter medregnes med 66 pct. i indkomsten. Der foreligger ikke oplysninger
om størrelsen af disse udbytter, men de skønnes at være
beskedne.
Med stor usikkerhed skønnes den samlede virkning af
lovforslaget til et provenutab, der næppe vil overstige 100 mill. kr.
årligt. Den kommunale andel heraf skønnes til ca. 10 mill. kr.
Der skønnes stort set at være fuld finansårsvirkning i
1999.
Administrative bemærkninger
Lovforslaget skønnes at medføre en
administrativ lettelse.
Erhvervsøkonomiske bemærkninger
Afskaffelse af kildeskatten af udbyttebetalinger fra
datterselskaber til moderselskaber som foreslået vil indebære, at
overskud ved virksomhed i selskabsform kun vil blive beskattet ét
sted, nemlig i det selskab hvor virksomheden udøves.
Afskaffelsen af kildeskatten på udbytter fra danske
datterselskaber til udenlandske moderselskaber vil gøre det mere
attraktivt at placere datterselskaber i Danmark. Samtidig vil afskaffelsen af
skatten på udbytter fra udenlandske datterselskaber til danske
moderselskaber skabe et større incitament for moderselskabet til at
hjemtage sådanne udbytter i stedet for at lade dem blive stående
i det udenlandske datterselskab, hvor Danmark alligevel ikke kan beskatte
dem.
Et system med credit for underliggende selskabsskat, som
det i øjeblikket findes, er vanskeligt at håndtere i en koncern.
Det skal kunne dokumenteres, hvor i koncernen og med hvor meget den indkomst,
der ligger til grund for en given udbytteudlodning, er blevet beskattet. En
afskaffelse af skatten på udbytter fra datterselskaber til
moderselskaber vil således betyde en administrativ lettelse for danske
moderselskaber, idet man ikke længere vil skulle føre regnskab
over, hvad de enkelte udenlandske datterselskaber har betalt i skat af den
selskabsindkomst, der ligger til grund for de udbytter, der udloddes til
moderselskabet.
Ændringerne i CFC-beskatningen vil betyde, at flere
virksomheder end nu vil blive inddraget under denne beskatning. Dette vil
medføre en øget administrativ byrde for de virksomheder, der
bliver berørt.
Forholdet til EU-retten
Beskatning af udbytter fra datterselskaber til
moderselskaber i et andet EU-land er reguleret i
moder/datterselskabsdirektivet, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1-2. Kommissionen vil i medfør af direktivets artikel 8,
stk. 2, blive underrettet om de ændringer, der sker i
beskatningsreglerne som følge af vedtagelsen af dette lovforslag.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Indkomstårsvirkning:
Finansårsvirkning:
Med stor usikkerhed skønnes den samlede virkning af lovforslaget
til et provenutab, der næppe vil overstige 100 mill. kr.
årligt.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre en administrativ
lettelse.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Afskaffelsen af kildeskatten på udbytter fra danske datterselskaber
til udenlandske moderselskaber vil gøre det mere attraktivt at placere
datterselskaber i Danmark. Afskaffelsen af skatten på udbytter fra
udenlandske datterselskaber til danske moderselskaber vil skabe et
større incitament til at hjemtage udbytter.
Ændringerne af CFC-reglerne indebærer, at flere virksomheder
vil blive inddraget under denne beskatning.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Afskaffelsen af skatten på udbytter fra udenlandske datterselskaber
til danske moderselskaber indebærer en administrativ lettelse for
erhvervslivet. Dette vil især være tilfældet, hvor det
udenlandske datterselskab har været beskattet efter regler, der ikke
svarer til de danske, og hvor der efter de gældende regler
således skal gives credit for underliggende selskabsskat.
Ændringerne af CFC-reglerne indebærer en øget
administrativ byrde for de virksomheder, der nu inddrages under denne
beskatning.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ved afgørelsen af, om en given udbytteudlodning fra et
produktionsselskab er aktieindkomst eller kapitalindkomst, skal der ikke
længere skelnes mellem udbytte fra selskaber, der beskattes efter
regler svarende til de danske, og andre selskaber. Dette indebærer en
administrativ lettelse for borgerne.
Ændringerne af CFC-reglerne indebærer en øget
administrativ byrde for de borgere, der nu inddrages under denne
beskatning.
Forholdet til EU-retten
Beskatning af udbyttebetalinger fra datterselskaber til moderselskaber er
reguleret i EU s moder/datterselskabsdirektiv (direktiv
90/435/EØF).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1, nr. 1 og 2.
Udbytte, som betales fra et dansk datterselskab til et
udenlandsk moderselskab, er undergivet begrænset skattepligt til
Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Skattepligten opfyldes ved, at det udbyttebetalende danske selskab indeholder
en kildeskat på 25 pct. af det udbytte, der betales til den udenlandske
aktionær. Dette gælder, hvad enten den udenlandske aktionær
er en fysisk person eller et selskab, og uanset om der er tale om
moder/datterselskabsforhold eller ej.
Imidlertid findes der to meget vigtige undtagelser i
moder/datterselskabsforhold, nemlig de undtagelser, der følger af EU s
moder/datterselskabsdirektiv, jf. § 2, stk. 5, og af de
dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået.
Moder/datterselskabsdirektivet (direktiv
90/435/EØF) bestemmer bl.a., at en medlemsstat ikke må
opkræve kildeskat, når udbytte betales fra et datterselskab i en
medlemsstat til et moderselskab i en anden. Grænsen for ejerandelen i
moder/datterselskabsforhold er i direktivet fastsat til 25 pct., og et
selskab skal være omfattet af en af de selskabstyper, der er opregnet i
et bilag til direktivet, før direktivet finder anvendelse. Direktivet
hindrer dog ikke en medlemsstat i at fastsætte en grænse for
ejerandel, som er lavere end 25 pct., eller i at undlade at opkræve
kildeskat ved udbetaling af udbytte fra andre selskaber end de, der er
opregnet i direktivets bilag. I sådanne tilfælde er der selvsagt
ikke noget, der forpligter moderselskabsstaten til at anvende direktivets
bestemmelser.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne fastsætter hver
især en overgrænse for, hvor høj en kildeskat de to stater
kan lægge på udbyttebetalinger. I moder/datterselskabsforhold vil
der typisk være tale om en maximal kildestatsbeskatning på 5-10
pct., men der er intet, der forhindrer en af staterne i at beskatte med en
lavere sats eller helt undlade at beskatte. Grænsen for ejerandelen i
moder/datterselskabsforhold sættes oftest til 25 pct., men 10 pct.
anvendes dog i visse overenskomster.
Det foreslås generelt at afskaffe kildeskatten
på udbytter betalt til udenlandske moderselskaber, når det danske
datterselskab er omfattet af EU s moder/datterselskabsdirektiv, således
at EU-selskaber og ikke-EU-selskaber ligestilles. Dette vil betyde, at
indkomst i et dansk datterselskab i Danmark alene vil blive pålagt
dansk selskabsskat. Herved vil et udenlandsk moderselskab skattemæssigt
i Danmark blive ligestillet med et dansk moderselskab, som efter de allerede
gældende regler ikke beskattes af udbytte fra et dansk datterselskab.
Endvidere vil datterselskabet skattemæssigt blive ligestillet med en
filial af et udenlandsk selskab i Danmark - et fast driftssted - idet et
sådant i Danmark ikke pålægges nogen udbytteskat, men alene
pålægges dansk selskabsskat af sit overskud.
Det foreslås, at reglerne redaktionelt samles i
§ 2, stk. 1, litra c, hvorefter § 2, stk. 5, kan
ophæves.
Til § 1, nr. 3:
Ved lov nr. 432 af 26. juni 1998, lov om ændring af
ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Lovfæstelse
af armslængde princippet og værn mod tynd kapitalisering) blev
der blandt andet gennemført regler om værn mod tynd
kapitalisering. Derved modvirkes en vilkårlig flytning af skattetilsvar
fra Danmark til udlandet ved, at herværende datterselskaber af
udenlandske koncerner finansieres på en sådan måde, at der
som følge af et åbenbart misforhold mellem gæld og
egenkapital fremkommer uforholdsmæssigt store rentefradrag i
Danmark.
Ved det foreliggende forslag foreslås en udbygning
af dette regelsæt, således at dette også kommer til at
gælde for faste driftssteder af udenlandske selskaber og foreninger
m.v. Derved opnås der neutralitet i relation til den
skattemæssige behandling af fradrag for renter og kurstab, der
opstår i forbindelse med tynd kapitalisering, uanset om en aktivitet i
Danmark drives via et dansk selskab eller via et fast driftssted.
Indføres der ikke samme regler for faste driftssteder som allerede
gælder for datterselskaber, vil det kunne føre til
omgåelse af reglerne om værn mod tynd kapitalisering ved, at
udenlandske koncerner i stigende grad organiserer deres aktiviteter inden for
rammerne af faste driftssteder, eventuelt således at aktiviteterne i
Danmark alene organiseres gennem udenlandske selskaber, hvis eneste
formål er at have et fast driftssted her i landet.
Ved opgørelsen af det faste driftssteds egenkapital
og gæld indgår alene værdien af aktiver og gæld, som
har tilknytning til det faste driftssted.
Til § 1, nr. 4.
De gældende danske regler tager - i lighed med mange
andre landes regler - allerede på sin vis højde for den
kædebeskatning, der finder sted, når selskabsindkomst og
måske også udbytteudlodning beskattes i land A, mens
udbytteindtægten samtidig beskattes hos moderselskabet i land B.
Således er udbytte, som et dansk moderselskab modtager fra et
udenlandsk datterselskab, skattefrit for moderselskabet efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, hvis den
indkomst, der ligger til grund for udbyttebetalingen er blevet beskattet i
udlandet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de danske.
Er dette ikke tilfældet, gives der ved beskatningen i Danmark lempelse
for den selskabsskat, der er betalt af den pågældende indkomst af
det udenlandske datterselskab, jf. § 17, stk. 2.
Et system med credit for underliggende selskabsskat i
forbindelse med udlodning af udbytte er vanskeligt at håndtere i en
større koncern. En konsekvent anvendelse af disse regler
forudsætter, at der løbende føres regnskab med alle
skatter og udbytter betalt i alle udenlandske koncernselskaber, således
at det kan dokumenteres, hvordan den indkomst, der ligger til grund for en
given udbyttebetaling, er blevet beskattet. Denne beskatning kan meget vel
have fundet sted år tilbage. Der kan tilmed være tale om, at et
udbyttemodtagende selskab ikke alene skal kunne redegøre for disse
forhold i et datterselskab, men også i et datterdatterselskab osv. ned
gennem en kæde af selskaber.
Samtidig er en sådan form for beskatning af udbytter
ude af trit med reglerne for aktieavancebeskatning, idet et moderselskab ikke
er skattepligtigt af avance ved salg af aktier i et datterselskab efter tre
års ejertid, med mindre der er tale om aktier i finansielle selskaber i
lavskattelande, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Ved generelt at
gøre udbytter fra udenlandske datterselskaber skattefri for det danske
moderselskab skabes der bedre sammenhæng i skattesystemet, ligesom der
opnås en administrativ lettelse.
For så vidt angår udbytter modtaget fra
finansielle selskaber i lavskattelande indebærer den foreslåede
ændring af aktieavancebeskatningsloven - jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 5 - at sådanne udbytter kun kan modtages
skattefrit, hvis det danske moderselskab enten uafbrudt siden
aktieerhvervelsestidspunktet eller i en sammenhængende periode på
mindst tre år forud for tidspunktet for udbytteudlodningen har
været sambeskattet med det udenlandske datterselskab efter reglerne i
selskabsskattelovens § 32 (CFC-reglerne). Er en af disse betingelser
ikke opfyldt, vil moderselskabet kunne søge om lempelse efter reglerne
i selskabsskattelovens § 17, stk. 3.
Hvis et dansk moderselskab erhverver en aktiepost, der
giver grundlag for CFC-beskatning, og det danske selskab ikke i forvejen ejer
aktier i det udenlandske selskab, vil udbytte således kunne modtages
skattefrit. Den tvungne sambeskatning vil allerede fra tidspunktet for
erhvervelsen af aktierne sikre, at indkomsten i det finansielle datterselskab
vil blive beskattet på dansk niveau.
Hvis det danske selskab derimod ejer aktier i det
udenlandske selskab, uden at være moderselskab, og efterfølgende
erhverver yderligere aktier, således at det bliver moderselskab for det
udenlandske selskab og dermed omfattet af den tvungne sambeskatning, vil
udbytter først kunne modtages skattefrit, når det danske
moderselskab har været omfattet af den tvungne sambeskatning i en
sammenhængende periode på mindst tre år. Der kan
således ikke »opspares« udbytte i et finansielt selskab i et lavskatteland med
henblik på skattefri udlodning umiddelbart efter erhvervelsen af en
måske ganske beskeden aktiepost, der gør det danske selskab til
moderselskab.
De foreslåede ændringer indebærer
endvidere, at også selskaber, der har minoritetsaktieposter i
udenlandske selskaber, behandles på samme måde som aktier i
danske selskaber, d.v.s. at 66 pct. af udbyttet medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke
aktier i finansielle lavskatteselskaber omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
Til § 1, nr. 5-8.
Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17,
stk. 2, omhandler den credit, der efter de gældende regler skal
gives for underliggende selskabsskat i de tilfælde, hvor et udenlandsk
selskab beskattes efter regler, der afviger fra de danske. Ophævelsen
af disse regler er en konsekvens af ændringerne under nr. 4. I de
tilfælde, hvor udbytter efter de foreslåede regler ikke fritages
for beskatning i det danske moderselskab - d.v.s. når betingelserne i
§ 13, stk. 1, nr. 2, som foreslået ikke er opfyldt - kan der
gives lempelse efter den allerede eksisterende § 17, stk. 3.
Den foreslåede ændring af § 17,
stk. 3, som herefter bliver stk. 2, er en konsekvens af
ophævelsen af det eksisterende stk. 2. Den foreslåede
ophævelse af § 17, stk. 5 er en konsekvens af disse
ændringer.
Til § 1, nr. 9.
Det foreslås, at andelsbeskattede selskaber
gøres CFC-skattepligtige efter samme regler som andre selskaber.
Til § 1, nr. 10-11.
Efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1, anses
et moderselskab for at kontrollere et finansielt datterselskab i et
lavskatteland, hvis moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte
råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Er en af
disse betingelser opfyldt, udløser dette tvungen sambeskatning af de
to selskaber (CFC-beskatning). Efter § 32, stk. 2, anses et
datterselskab for overvejende at drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50
pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis
handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50
pct. af selskabets samlede aktiver.
Det foreslås at udvide grundlaget for
CFC-beskatning, således at CFC-beskatning udløses, hvis det
danske selskab direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen
eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne
i datterselskabet. Samtidig foreslås det at ændre definitionen af
begrebet »overvejende finansiel virksomhed«, således at datterselskabet fremover vil
være omfattet af bestemmelserne, hvis mindst 25 pct. af dets
indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra
forsikringsvirksomhed, eller eller hvis handelsværdien af dets
finansielle aktiver udgør mindst 25 pct. af selskabets samlede
aktiver. Samtidig foreslås det redaktionelt at ændre »overvejende« til »i væsentlig grad «.
Indkomst fra forsikringsvirksomhed opgøres efter danske regler.
Disse ændringer er nødvendige for at
undgå skatteplanlægning ved investering i finansielle
lavskatteselskaber, hvorfra udbytte kan hjemtages skattefrit.
Det foreslås desuden at gøre andelsbeskattede
selskaber CFC-skattepligtige efter samme regler som andre selskaber.
Til § 1, nr. 12.
Reglerne for opgørelse af moderselskabets indkomst
foreslås udvidet med en bestemmelse om, at der ved overdragelse af
aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den
ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på
datterselskabet, ved opgørelsen af moderselskabets indkomst skal
medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis
samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven var afstået
af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt - dog
højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den
overdragne del af aktierne.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
jf. lovforslagets § 5, og er nødvendig for at
imødegå den situation, at et CFC-selskab f.eks. anbringer sine
aktiver i uforrentede obligationer, der først indfries efter
udløbet af den treårsperiode, der er omhandlet heri (jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 2). Efter de tre
år, men før indfrielsen af obligationerne, sælges aktierne
i CFC-selskabet. Der bliver ikke blive tale om CFC-beskatning i de tre
år, da der ikke vil være nogen indkomst, men betingelserne for
skattefrihed for aktieavancen ville alligevel være opfyldt, uanset at
der slet ikke har fundet nogen beskatning sted, og der heller ikke senere vil
gøre det.
Det foreslås endvidere, at samme regler kommer til
at gælde for foretagne skattemæssige hensættelser i
datterselskabet til imødegåelse af tab på debitorer eller
til imødegåelse af forsikringsforpligtelser.
Til § 1, nr. 13.
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede
ændring af aktieavancebeskatningsloven, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 5.
Til § 2, nr. 1.
Den foreslåede ændring af
fondsbeskatningsloven er af redaktionel karakter. Det er hensigten, at danske
fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven, skattemæssigt
skal behandles som danske moderselskaber, når de modtager udbytter fra
datterselskaber. De eksisterende udbyttebeskatningsregler i
fondsbeskatningslovens § 10 svarer indholdsmæssigt til de
tilsvarende regler i selskabsskatteloven. Det foreslås, at der i
fondsbeskatningsloven indsættes en bestemmelse om, at
selskabsskattelovens udbyttebeskatningsregler som her foreslået
udformet finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet
af fondsbeskatningsloven.
Til § 2, nr. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af ophævelsen af selskabsskattelovens § 17, stk. 2.
Til § 3, nr. 1
Der er tale om en teknisk ændring, der opretholder
det eksisterende indhold af ligningslovens § 2. Kontrolbegrebet i
ligningslovens § 2 er defineret med henvisning til selskabsskattelovens
§ 32 og ligningslovens § 16 H. Det er ikke hensigten, at de
foreslåede ændringer i disse bestemmelser skal have betydning for
ligningslovens § 2.
Til § 3, nr. 2-4.
De foreslåede ændringer af ligningslovens
§ 16 H er en parallel til den foreslåede ændring af
selskabsskattelovens § 32, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 9-10. Der foreslås indført samme grænse for
CFC-beskatning af personaktionærer, som der foreslås for
moderselskaber.
Til § 3, nr. 5.
I henhold til ligningslovens § 33 A kan der
opnås lempelse af indkomstskatten af lønindkomst, der erhverves
under ophold uden for Danmark, Færøerne og Grønland af
mindst 6 måneders varighed. En af forudsætningerne for at
få lempelse efter gældende regler er, at der under opholdet i
udlandet består fuld skattepligt til Danmark ligeledes i mindst 6
måneder.
Fuld skattepligt til Danmark foreligger principielt,
så længe den udstationerede har bopæl i Danmark.
Bopæl her anses bevaret for en udstationeret, der efter afrejsen
fortsat har rådighed over sin bolig, selv om denne er fraflyttet, eller
hvis familie opretholder bopælen i Danmark efter den udstationeredes
afrejse. Opretholdes bopælen i mindst 6 måneder, er kravet til
den tidsmæssige udstrækning af skattepligten opfyldt,
således at der kan opnås lempelse efter § 33 A. Opretholdes
boligen i blot 3 måneder, f.eks. ved at den udstationeredes familie
fortsat har bopæl her i denne periode, er kravet efter gældende
regler derimod ikke opfyldt.
Forslaget går ud på at give adgang til
lempelse også i tilfælde, hvor den fulde skattepligt efter den
udstationeredes afrejse omfatter en kortere periode end 6 måneder,
således at også personer, der er skattepligtige til Danmark i
mindre end 6 måneder efter afrejse fra Danmark, får adgang til
lempelse.
Til § 3, nr. 6-7.
De foreslåede ændringer af ligningslovens
§ 33 G, hvorefter personaktionærer i udenlandske selskaber kan
opnå credit for underliggende selskabsskat, er konsekvens af de
foreslåede ændringer af ligningsloven og af
aktieavancebeskatningsloven, jf. bemærkningerne til nr. 2-4 ovenfor
samt til lovforslagets § 5.
Til § 4.
Efter de gældende bestemmelser i personskattelovens
§ 4 a, stk. 1, nr. 7, er udbytte modtaget fra finansielle selskaber
i lavskattelande aktieindkomst, hvis den pågældende person i tre
år forud har været undergivet CFC-beskatning af det udloddende
selskabs indkomst efter ligningslovens § 16 H. Hvis denne betingelse
ikke er opfyldt, vil den pågældende indkomst eller en del af
denne være kapitalindkomst, som beskattes med en højere sats end
aktieindkomst.
Det foreslås, at udenlandske udbytter og
afståelsessummer altid betragtes som aktieindkomst, med mindre aktierne
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a som foreslået
affattet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5. Konsekvensen
af dette er, at sådan indkomst fremover altid vil være
aktieindkomst, hvis der enten ikke er tale om finansielle lavskatteselskaber
eller en person uafbrudt har været omfattet af CFC-beskatningsreglerne
siden aktieerhvervelsen i det udenlandske selskab, eller hvis den
pågældende i mindst tre år forud for udbytteudlodningen har
været beskattet efter disse regler. I andre tilfælde er
indkomsten fortsat kapitalindkomst for den pågældende bortset fra
udbytte, der udloddes af den CFC-beskattede indkomst inden
3-årsbetingelsen er opfyldt.
Til § 5, nr. 1.
Den foreslåede ændring præciserer, hvad
der forstås ved virksomhed af finansiel karakter, idet der nu henvises
udtrykkeligt til definitionen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2.
Dette indebærer, at man ved bedømmelse af om datterselskabet er
af finansiel karakter, også ser på aktiviteterne i
datterdatterselskaber i samme land.
Til § 5, nr. 2.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a medregnes
fortjeneste ved afståelse af aktier i lavtbeskattede finansielle
selskaber altid i den skattepligtige indkomst. Fortjenesten opgøres
efter § 6, stk. 2, som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen og forhøjes efter bestemmelserne i lovens § 6,
stk. 5, med 1 pct. for hvert års ejertid, dog mindst 10 pct. For
selskaber beregnes dette tillæg dog ikke for perioder, hvor selskabet
har været tvungen sambeskattet med det udenlandske finansielle selskab.
Har der været tale om tvungen sambeskatning i hele ejerperioden,
beregnes intet tillæg. For personer beregnes der ikke tillæg,
hvis personen har været undergivet CFC-beskatning i hele ejerperioden
eller i mindst tre år.
Det foreslås, at disse regler ikke skal finde
anvendelse, når den skattepligtige enten uafbrudt siden erhvervelsen af
aktierne eller i en sammenhængende periode på mindst tre år
har været CFC-beskattet ved tvungen sambeskatning med det
pågældende selskab efter selskabsskattelovens § 32 eller
fondsbeskatningslovens § 12 eller ved beskatning af det
pågældende selskabs indkomst efter ligningslovens § 16 H,
eller det pågældende selskab har været fuldt skattepligtigt
til Danmark efter selskabsskattelovens § 1 eller har været
undergivet en udenlandsk beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger
fra de danske regler.
Er en af disse betingelser opfyldt, finder
aktieavancebeskatningslovens § 2 a ikke anvendelse. I stedet vil avance
ved afståelse af de pågældende aktier blive beskattet efter
aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.
Det følger af de nye stk. 6-8, der
foreslås indsat i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, at aktier i
finansielle selskaber i lavskattelande ikke alene ligestilles med andre
aktier i forbindelse med beskatning af aktieavancer ved afhændelse,
når de nævnte krav om CFC-beskatning er opfyldt. Bestemmelsen
indebærer, at denne ligestilling bliver generel. Når der
således andre steder i skattelovgivningen henvises til eller
gøres undtagelser for aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a, vil disse henvisninger/undtagelser herefter kun have virkning for
aktier, hvor den danske aktionær ikke har været undergivet
CFC-beskatning uafbrudt i hele ejerperioden eller i en periode på
mindst tre år op til det tidspunkt, hvor den skattemæssigt
relevante begivenhed finder sted.
Dette vil først og fremmest gælde ved
udbytter (selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2). Det betyder,
at for et moderselskab, der har kontrolleret eller haft væsentlig
indflydelse på et datterselskab i tre år eller mere, vil udbyttet
altid være skattefrit. Endvidere vil ligestillingen gælde i
forbindelse med succession (dødsboskattelovens § 29,
stk. 5), spaltning af selskaber (fusionsskattelovens § 15 b,
stk. 4), opgørelse af indkomst for medlemmer af
investeringsforeninger (investeringsforeningslovens § 2, stk. 1,
nr. 4), selskabers, fondes og foreningers mulighed for at fradrage tab
på kontrakter vedr. køb og salg af aktier (kursgevinstlovens
§ 31, stk. 1), definitionen af kapitalindkomst (personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 5) og beregning af credit for underliggende
selskabsskat når der modtages skattepligtigt udbytte fra et udenlandsk
selskab (selskabsskattelovens § 17, stk. 2, og ligningslovens
§ 33 G, stk. 1, som foreslået affattet i dette
lovforslag).
Som eksempel på virkningerne af den foreslåede
ændring kan nævnes reglerne i dødsboskattelovens
§ 29, hvor det efter stk. 5 ikke er muligt skattemæssigt at
succedere i aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Med
den foreslåede ændring vil succession være mulig, hvis
afdøde (og/eller dødsboet, jf. dødsboskattelovens
§ 20) har været undergivet CFC-beskatning uafbrudt siden
aktieerhvervelsen hhv. i mindst tre år. I så fald ligestilles
aktierne med aktier i danske selskaber. Der kan dog ikke ske
skattemæssig succession, hvis selskabets virksomhed i væsentligt
omfang består i at besidde værdipapirer eller udleje fast
ejendom, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 1. pkt. Der
kan dog ske succession, hvis selskabet udøver næring ved
køb og salg af værdipapirer eller driver
finansieringsvirksomhed, men der skal være tale om
finansieringsvirksomhed af et væsentligt omfang, før denne regel
vil give adgang til succession. Ved vurderingen af, om f. eks.
finansieringsvirksomheden har været væsentlig, kan der tages
udgangspunkt i, om kursværdien af de direkte udlån - det
være sig til eksterne eller koncerninterne parter - udgør 25
pct. eller mere af selskabets regnskabsmæssigt opgjorte egenkapital.
Herved anvendes samme principper som i aktieavancebeskatningslovens § 2
a, stk. 2, jf. pkt. 7.1 i cirkulære nr. 137 af 19/7 1994 om
aktieavancebeskatningsloven.
Til § 5, nr. 3-5.
Der er tale om konsekvensændringer.
Til § 6, nr. 1.
Bestemmelsen er en konsekvensændring, der er
parallel med den tilsvarende bestemmelse, der foreslås indsat i
ligningslovens § 2, jf. lovforslagets § 3.
Til § 6, nr. 2.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 9.
Til § 7.
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af ændringerne af selskabsskatteloven.
Til § 8.
Pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 3, som
affattet ved § 1, nr. 5 i lov nr. 429 af 26. juni 1998 indeholder en
uklarhed, som hermed foreslås rettet. Bestemmelsen omhandler
pensionsindbetalinger foretaget i udlandet på et tidspunkt, hvor
den pensionsberettigede ikke var hjemmehørende i Danmark. Sidste
punktum fastsætter, at pensionsudbetalingen skal kunne beskattes
i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der vil i sagens natur
ikke blive tale om beskatning i Danmark, hvis dette vil stride mod
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og det
pågældende punktum kan således ophæves.
Til § 9.
Kildeskattelovens § 43 opregner en række
indkomstarter, der anses for A-indkomst. Henvisningen til
pensionsbeskatningslovens § 53 B indebærer, at betalinger af
pensioner fra en udenlandsk pensionskasse m.v. vil være A-indkomst i
Danmark. Den udenlandske pensionskasse kan ikke i praksis gøres
indeholdelsespligtig for danske A-skatter, og de pågældende
pensionsbetalinger bør derfor ikke være A-indkomst.
Til § 10, stk. 1-4.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven finder anvendelse fra
og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller
senere. Det foreslås dog, at § 6, nr. 2, § 8 og § 9
får virkning fra det tidspunkt, hvor de herved ophævede
bestemmelser fik virkning.
Til § 10, stk. 5.
Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse,
hvorefter perioden forud for indkomståret 1999 medregnes ved
anvendelsen af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
stk. 6, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5.
Bestemmelsen har betydning for aktionærer, der på det tidspunkt,
hvor loven får virkning, ejer mindst 25 pct. af aktierne i et
CFC-selskab, og som allerede er eller som følge af lovforslaget bliver
omfattet af CFC-beskatningen. En sådan aktionær kan medregne
aktiebesiddelse i perioden forud for indkomståret 1999 i den
treårsperiode, der er omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2
A, stk. 6.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 420
af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved lov
nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:
§ 2.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler
endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1,
stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
- - -
1.
§ 2, stk. 1, litra c, affattes
således:
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B,
»c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et
selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i
det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende
periode på mindst et år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at
datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2
i direktiv 90/435/EØF,«
- - -
§ 2.
- - -
2.
§ 2, stk. 5. ophæves.
Stk. 5.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c,
omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat,
der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte
fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en
betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25
pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er endvidere en
betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af
begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv
90/435/EØF.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 11.
Hvis et selskab eller en forening
3.
I § 11 indsættes som stk. 5:
1) er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b,
»Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder tilsvarende for
skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a. Ved
opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2-3
indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har
tilknytning til det faste driftssted.«
2) har gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer som
nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 (kontrolleret
gæld) og
3) selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i
forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret
overstiger forholdet 4:1,
kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den
kontrollerede gæld, ikke fradrages. Kurstab kan dog fradrages i
kursgevinst på samme lån i efterfølgende
indkomstår. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende
ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har
stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld.
Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen
godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem
uafhængige parter.
Stk. 2.
Som gæld anses gæld i henhold til
fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.
Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets
udløb.
Stk. 3.
Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets
udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med
fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af den
udenlandske ejerkreds medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i
mindst 2 år.
Stk. 4.
Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet
anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra
danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede
opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse.
4.
§ 13 affattes således:
§ 13.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
»§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller
ved udvidelse af sin aktiekapital.
1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller
ved udvidelse af sin aktiekapital.
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,
nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i
selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt
disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis
det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie-
eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt.
omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,
nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i
selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber
hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det
udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie-
eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt.
omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte
selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så
vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det
udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og
faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet
ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for
indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår
at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte
selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så
vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det
udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og
faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet
ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for
indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår
at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier
eller andele.
4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier
eller andele.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 11-13 fradrage
beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over
for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser,
udjævningshensættelser og
bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag
for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne
vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B,
stk. 2.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-10 fradrage
beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over
for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser,
udjævningshensættelser og
bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag
for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne
vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B,
stk. 2.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 nr. 2, 1. og 2. pkt., anvendes
også på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i
udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. - moderselskabet -
godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber,
hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst
beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne
her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om
betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en
del af udbyttet til moderselskabet fra et selskab, hvor beskatningen ikke
opfylder det nævnte krav, kan der ikke indrømmes
skattefritagelse for denne del.
Stk. 3.
Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i
udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med
66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende
selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller
§ 3.
Stk. 4.
Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når
aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 4.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det
omfang, det fremgår af stk. 5 og 6. Skattefriheden gælder
dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 3.
Stk. 5.
Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på
udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,
og som ikke er omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun,
såfremt det udbyttemodtagende selskab godtgør, at udbyttet
hidhører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det
modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i
væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3, 2. og 3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,
stk. 2-6.
Stk. 6.
Reglerne i stk. 1, nr. 2 og stk. 4 anvendes
kun for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i
udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at
udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund
for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler,
der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.
Stk. 6.
Uanset stk. 5 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige foreningens positive
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de
pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede
nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt
stk. 6.
Stk. 7.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det
omfang, det fremgår af stk. 8 og 9. Skattefriheden gælder
dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 3.
Stk. 7.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på den
del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen
mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra
foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.
stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan
dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra
foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.
2. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i
investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 8.
Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 7
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,
stk. 2-6.
Stk. 8.
Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal
medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet
datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for
medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.
pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før
disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og
avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede
datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets,
opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det
indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres
summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den
skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et forsikringsselskab er
sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en
samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem
forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte
forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer.
Stk. 9.
Uanset stk. 8 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 7 dog ikke overstige foreningens positive
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de
pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede
nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt
stk. 6.
Stk. 9.
Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter
stk. 8 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af
de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende
indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og
realrenteafgift som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det
overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.
Stk. 10.
Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen
mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra
foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf.
stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan
dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra
foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.
2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i
investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 10.
Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til
udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1.
pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 8 nævnte avancer
opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets
udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af
indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og
afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som
nævnt i 1. pkt.«
Stk. 11.
Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal
medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet
datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af
§ 17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i
størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de
forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og
til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den
skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af
sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved
forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt.
nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier
eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som
opgjort efter 1. og 2. pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget.
Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre
forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og
beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af
det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede
udbytter og avancer.
Stk. 12.
Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter
stk. 11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af
de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende
indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og
realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det
overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.
Stk. 13.
Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til
udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1.
pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer
opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets
udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af
indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og
afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som
nævnt i 1. pkt.
§ 17.
- - -
Stk. 2.
Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et
af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a -5 og 5 b, nævnte
selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, der er eller
har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af
skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3,
nedsættes det udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med
den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den
skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et
større beløb end det, som det udbyttegivende selskab -
datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til
grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det
udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
5.
§ 17, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
6.
I § 17, stk. 3, som bliver stk. 2,
affattes 1. pkt. således:
Stk. 3.
Såfremt der i den skattepligtige indkomst
indgår udbytte fra selskaber, der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13,
stk. 4 eller 5, eller af stk. 2, kan skatteministeren eller den,
der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende
selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større
beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det
udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der
ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende
selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,
overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i
skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab,
såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet
her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.
»Såfremt der i den skattepligtige indkomst
indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været
hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13,
kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning
eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten.«
Stk. 4.
Såfremt der med den fremmede stat, med
Grønland eller med Færøerne er indgået en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved
opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 3,
kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat,
Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et
ubetinget krav på at oppebære.
7.
I § 17, stk. 4, som bliver stk. 3,
ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 2«.
Stk. 5.
Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse
på udbytter vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
8.
§ 17, stk. 5, som bliver stk. 4,
ophæves.
- - -
Stk. 6
, som ved § 1, nr. 5 er blevet stk. 5, bliver
herefter stk. 4.
9.
I § 19, stk. 1, affattes således:
§ 19.
Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3,
nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige
indkomst.
»Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte
andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For
indkomst omhandlet i § 32 udgør skatten 34 pct. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1.
pkt., medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består af
aktier i selskaber omfattet af § 32.«
- - -
10.
§ 32, stk. 1, affattes således:
§ 32.
Såfremt et selskab eller en forening m.v. som
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 2 c, 3 a, 4, 5 og 5
b, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v.
(datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og
hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler,
medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab
(tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere
datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder
over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen
af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes
aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og
deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1,
eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de
nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller
af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v.
anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
»Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i
§ 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et
udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed
i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler, medregnes datterselskabets
indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning).
Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig
indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer
mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
datterselskabet.Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at
kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet,
medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne
selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige
aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens
§ 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af
moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,
nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.
Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis
det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.«
11.
§ 32, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Datterselskabet anses for overvejende at drive
finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. at dets indtægter stammer
fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle
aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets
samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte,
aktieavancer og aktier hidhørende fra selskaber kontrolleret af
datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som
datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de kontrollerede
selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller
indirekte ejerandel.
»Stk. 2.
Datterselskabets virksomhed anses for i
væsentlig grad at være af finansiel karakter, hvis mindst 25 pct.
af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra
forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle
aktiver udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets
samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte,
aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af
datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig indflydelse
på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som
datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de
pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets
direkte eller indirekte ejerandele.«
- - -
§ 32.
- - -
12.
§ 32, stk. 4, affattes således:
Stk. 4.
Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst
medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den
største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede
aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun
indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets
indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes
desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der
vedrører finansiel virksomhed. Hvis datterselskabet driver anden
virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de
samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af
handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens
begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9.
»Stk. 4.
Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst
medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den
største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede
aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun
indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets
indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes
desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der
vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Ved
overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden
for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse
på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af
moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have
oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til
handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af
aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige
hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden
virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de
samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af
handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens
begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter
virksomhedsskattelovens § 9.«
- - -
§ 32.
- - -
13.
§ 32, stk. 9, 1. pkt., affattes
således:
Stk. 9.
Moderselskabet fører en fradragskonto. På
fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der
medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af
udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter
eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen
herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige
udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et
tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo
overføres til det efterfølgende indkomstår.
»Moderselskabet fører en fradragskonto, såfremt aktierne i
datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.«
§ 2
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret
bl.a. ved § 3 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og senest ved lov nr.
434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:
1.
§ 10 affattes således:
§ 10.
Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov
omfattede fonde og foreninger medregnes ikke udbytte af aktier eller andele i
selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette
gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen ejer mindst 25 pct. af
aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
»§ 10. Reglerne i selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2, og stk. 3-7 finder tilsvarende anvendelse på
fonde og foreninger omfattet af denne lov.«
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,
såfremt fonden eller foreningen godtgør, at udbyttet
hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det
modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i
væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
Stk. 3.
Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet,
når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 4.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på
udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,
og som ikke er omfattet af stk. 2. Dette gælder dog kun,
såfremt den udbyttemodtagende fond eller forening godtgør, at
udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund
for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler,
der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne
for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet
til den udbyttemodtagende fond eller forening fra et selskab, hvor
beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, finder stk. 3 ikke
anvendelse på denne del af udbyttet.
Stk. 5.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det
omfang, der fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder
dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 3.
Stk. 6.
Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 2-6.
Stk. 7.
Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de
pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede
nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt
§ 6.
Stk. 8.
Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse
på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen
mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens
§ 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og
stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af
udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som
hidrører fra investeringsforeningens indtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder dog ikke anvendelse,
hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne
hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 3.
§ 11.
- - -
2.
I § 11, stk. 2, ændres
»selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4« til:
»selskabsskattelovens § 17, stk. 2-3«.
Stk. 2.
Reglerne i selskabsskattelovens
§ 17, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på de af
denne lov omfattede fonde og foreninger.
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved § 30 i lov nr.
485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:
§ 2.
- - -
1.
§ 2, stk. 2, 1. pkt., affattes
således:
Stk. 2.
Ved kontrol forstås ejerskab eller
rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 1, 2.-3. pkt., og ligningslovens § 16 H,
stk. 1, 2.-5. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås
juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.
»Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed
over stemmerettigheder som nævnt i § 32, stk. 1, 2.-3. pkt. i
selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt., dog
således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.«
§ 16 H.
Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v.
(selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis
afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes
selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i
fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en
fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes
nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse
kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den
skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte
eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer
mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere
end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
2.
I § 16 H, stk. 1, 1. pkt., ændres
»overvejende« til: »i væsentlig grad«, og efter »kontrollerer«
indsættes: »eller har væsentlig indflydelse på«.
3.
I § 16 H, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »kontrollerer«: »eller har væsentlig indflydelse på«.
4.
§ 16 H, stk. 1, 3. pkt., affattes
således:
»Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have
væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte
eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer
mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end
50 pct. af stemmerne i selskabet.«
- - -
5.
I § 33 A, stk. 1, indsættes som 4.
pkt.:
§ 33 A.
Har en person, der er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6
måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt
arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller
lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet
lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes
den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt
falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke
den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i
landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-måneders-periode
anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, jf. § 33 C, for at være ophold uden
for riget.
»Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden
udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne
bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i
den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt.
i øvrigt er opfyldt.
- - -
6.
§ 33 G, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
§ 33 G.
Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en
skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte
efter § 16 A fra selskaber, der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af
personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 5, kan skatteministeren eller
den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den
skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et
større beløb end det beløb, hvormed summen af det
beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af
indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den
skattepligtige har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af
indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været
udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den
skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have
været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende
indkomst.
»Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig
omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra
selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2
a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan
skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning
eftergive den skattepligtige en del af skatten.«
- - -
§ 33 G.
- - -
7.
§ 33 G, stk. 3-4, ophæves.
Stk. 3.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
afståelsessummer efter § 16 B, som modtages fra selskaber, der er
hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af
personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
på udbytter vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som senest
ændret ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages
følgende ændring:
§ 4 a.
Aktieindkomst omfatter det samlede beløb
af:
1.
§ 4 a, stk. 1, nr. 5-7, affattes
således:
5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4
eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf.
nr. 5,
»5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra
selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet,
medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2
a,
6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der
modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været
hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,
6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som
modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i
udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a, og
7) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del
af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene
side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den
del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens
nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.
1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt.,
stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede
del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som
hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af
indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9,
nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte
beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster
eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningenslovens § 4 i det indkomstår, de
pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller
-tabene ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt
§ 6,
7) aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag
af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for
så vidt aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2
a.«
8) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e og
4,
9) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra
selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet.
Dette gælder dog kun, såfremt den skattepligtige godtgør,
at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund
for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler,
der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne
for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet
til den skattepligtige fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det
nævnte krav, anses denne del af udbyttet ikke som aktieindkomst.
10) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som
modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i
udlandet. Nr. 5, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse,
11) aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i
selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som
CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i
mindst tre år har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H.
Hvis personen ikke har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i
tre år, gælder det tilsvarende for udbytte svarende til den
CFC-skattepligtige indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat,
der falder på CFC-indkomsten.
- - -
§ 5
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 18.
august 1998, foretages følgende ændringer:
§ 2 a.
Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet,
på Færøerne eller i Grønland, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må
antages,
1.
§ 2 a, stk. 1, nr. 1, affattes
således:
1. at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af
finansiel karakter, og
»1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har
været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32,
stk. 2, og«.
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end
efter danske beskatningsregler.
Stk. 2.
Endvidere medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i
selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller
har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1. at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har
været af finansiel karakter,
2. at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end
efter danske regler, og
3. at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3.
Fortjeneste ved afståelse af aktier som
nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 4.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2,
finder §§ 2, 2 e og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.
Stk. 5.
Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats
eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er
hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den
pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele
i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr.
2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldt.
2.
I § 2 a indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1-2 finder ikke
anvendelse, når indkomsten i det selskab, der har udstedt aktierne,
uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en sammenhængende periode
på mindst tre år umiddelbart forud for afståelsen har
været
1) undergivet beskatning efter selskabsskattelovens § 32 ,
fondsbeskatningslovens § 12, eller ligningslovens § 16 H,
eller
2) beskattet her i landet i medfør af selskabsskattelovens
§ 1, eller
3) undergivet en beskatning i udlandet, der ikke i væsentlig grad
afviger fra reglerne her i landet, eller
4) undergivet beskatning i en hvilken som helst kombination af
1-3.
Stk. 7.
Stk. 6, nr. 2-4 finder kun anvendelse,
såfremt den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft
væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens
§ 32, stk. 1, eller ligningslovens § 16 H.
Stk. 8.
Såfremt de i stk. 6-7 nævnte
betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle henseender som aktier, der
er ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1-2.«
§ 6.
- - -
Stk. 5.
Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst
efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års
besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af aktier er
undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf.
selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af
tillægget efter 1. pkt. Er besidderen af aktierne undergivet tvungen
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 32, i hele ejerperioden,
finder 1. pkt. ikke anvendelse. Er besidderen af aktierne undergivet
beskatning efter ligningslovens § 16 H i hele ejerperioden eller i
mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke anvendelse.
3.
I § 6, stk. 5, 3.-4. pkt., ophæves.
Stk. 6.
For selskaber m.v. kan tab ved afståelse af
aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de
pågældende aktier, som selskabet m.v. har været fritaget
for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt
fondsbeskatningslovens § 10. Tab ved afståelse af aktier, hvor
selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved
indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4
eller 5, eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4, kan kun
fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af
udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.
- - -
4.
I § 6, stk. 6, 1. pkt. ændres
»selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13,
stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10« til»:
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3,«.
5.
I § 6, stk. 6, 2. pkt. ændres
»selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5, eller
fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4,« til:
»selskabsskattelovens § 13, stk. 3«.
§ 6
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august
1998, foretages følgende ændring:
§ 3 B.
- - -
1.
§ 3 B, stk. 2, 1. pkt., affattes
således:
Stk. 2.
Ved kontrol forstås ejerskab eller
rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H,
stk. 1, 2.-5. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås
juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.
»Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32,
stk. 1, 2-3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2-5 pkt.,
dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct.
af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.«
- - -
§ 8 B.
Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler,
der fastsættes af skatteministeren, til brug ved skatteligningen hvert
år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder
oplysninger til identifikation af forsikringstager samt oplysning om:
2.
I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres
»§§ 2, 5, 7, 8, 9 og 53 B, stk. 6,« til: »§§ 2, 5, 7, 8 og
9«.
- - -
4) udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i
§§ 2, 5, 7, 8, 9 og 53 B, stk. 6, i nævnte lov, herunder om
påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,
- - -
§ 7
I lov nr. 428 af 26. juni 1998 om beskatning af visse pensionskapitaler
m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) foretages følgende
ændringer:
§ 14.
For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige
efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne
lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov. For det
skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til
forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter
kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede
formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter
kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side
det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side
livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I
opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er
skattepligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog
således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens
§ 13, stk. 11-13, anses for medgået til udbetalinger til de
forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår
ved beregningen af det samlede afkast.
1.
I § 14, stk. 1, 4. pkt. ændres
»selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til: »selskabsskattelovens
§ 13, stk. 8-10.«
Stk. 2.
I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal
medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig
er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31,
gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede
beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes
sambeskatningsindkomsten, dog således at skattefrie udbytter og aktie-
og ejendomsavancer i de sambeskattede selskaber, som efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til
udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter
denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.
2.
I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres
»selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til: »selskabsskattelovens
§ 13, stk. 8-10.«
- - -
§ 8
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest
ændret ved § 8 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 5 i lov nr.
424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 3 i lov
nr. 430 af 26. juni 1998 og § 11 i lov nr. 468 af 1. juli 1998,
foretages følgende ændring:
§ 53 B
- - -
Stk. 3.
Samtlige indbetalinger til pensionsordningen m.v. som
nævnt i stk. 1, som er foretaget i den periode, hvor
forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke var skattepligtig til
respektive hjemmehørende i Danmark, skal være fradraget i
positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i
den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var
skattepligtig respektive hjemmehørende på
indbetalingstidspunktet eller skal være foretaget af en arbejdsgiver,
således at indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i
den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var
skattepligtig respektive hjemmehørende på
indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet ved opgørelsen af den
pågældendes skattepligtige indkomst. Endvidere skal udbetalingen
være omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der tillægger
Danmark retten til at beskatte udbetalingen.
1.
§ 53 B, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
- - -
§ 9
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 655 af 2. september 1998, foretages
følgende ændring:
§ 43.
- - -
Stk. 2.
Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens
nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:
- - -
1.
§ 43, stk. 2, litra f, affattes
således:
f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20,
stk. 1-2, § 46, stk. 1, og § 53 B, stk. 6, i lov om
beskatningen af pensionsordninger m.v.
»f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20,
stk. 1-2 og § 46, stk. 1, i lov om beskatning af
pensionsordninger m.v.«
- - -
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond Retsinformation · 12. oktober 1998
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 21. februar 2018. — NN A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. februar 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Mengozzi fremsat den 20. december 2017. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 20. december 2017
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. december 2016. — Masco Denmark ApS og Damixa ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. december 2016
- 2001/180/EF: Kommissionens beslutning af 16. maj 2000 om Tysklands påtænkte støtteordning til fordel for iværksættere (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2000) 1402) EU-lovgivning · 16. maj 2000