Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 108/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
108/2001
SAS har ved informationschef Troels Rasmussen klaget
til Pressenævnet over en udsendelse i udsendelsesrækken
"Rapporten" med undertitlen "SAS´ Sorte Box" bragt
på DR den 13. september 2001, idet man mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Udsendelsen handler om flysikkerheden hos SAS. I
udsendelsen rejses der kritik af SAS, som hævdes ikke at leve op til de
krav, der stilles til flysikkerhed. Det beskrives endvidere, hvorledes SAS´
samarbejde med offentlige myndigheder, herunder især Havarikommisionen,
har været i forbindelse med havarier og alvorlige hændelser,
ligesom det beskrives, hvorledes SAS har valgt at beskrive havarier og
alvorlige hændelser i et børsprospekt. I udsendelsen medvirker
den tidligere overhavariinspektør Jørn Madsen, tidligere
luftkaptajn Stefan Rasmussen, formanden for OPS-udvalget Sven Erik
Andresen, direktør Ole Asmussen, Statens Luftfartsvæsen,
forhenværende flychef Johan Juhlin samt administrerende
vicedirektør i SAS Marie Ehrling.
Programmet indledes med en speak af Jens Oluf Jersild,
der står med en sort boks:
Jens Oluf Jersild:
"Hvad gemmer sig der i
SAS´ sorte boks. Er vores skandinaviske luftfartsselskab ærlige over
for os og over for myndighederne, når det drejer sig om flysikkerhed.
Og når det drejer sig om sådan en, som denne her. Det her det er
nemlig det, der er kendt som en sort boks. I virkeligheden så er den
altså orange orange så man kan finde den og de vigtige
oplysninger i vragdelene efter et havari. Boksen her indeholder oplysninger
om, hvad det er, der foregår ombord. Oplysninger, der bliver meget
Læs alt
vigtige, hvis flyvningen ender med et havari, eller situationer, hvor det er
tæt på et havari det, der i flysproget hedder alvorlige
hændelser. Havarier og alvorlige hændelser skal efterforskes,
så man kan lære af fejlene og forbedre flysikkerheden. Samtidig
så er antallet af havarier og alvorlige hændelser
afgørende for, om man kan sige, at et flyselskab har en sikkerhed, der
er god eller dårlig. Hvordan er det så med sikkerheden hos SAS,
og hvis der er problemer, hvad fortæller SAS så til passagerer og
myndigheder. Her i aften da skal vi se, at SAS i mange år har haft
alvorlige sikkerhedsproblemer problemer, hvor sandheden ofte har ligget
gemt i den sorte boks. Vi starter her med et eksempel fra Københavns
Lufthavn i Kastrup. Det drejer sig om en alvorlig hændelse, men hvad
skete der med oplysningerne i den sorte boks. De blev slettet."
-----
En af de sager, der omtales i udsendelsen, er et havari,
der skete i 1991, hvor Stefan Rasmussen var luftkaptajn. Han forklarer i
et længere interview, at piloterne på grund af den øgede
fokus på indtjening på et tidspunkt begyndte at slække
på hensynet til sikkerheden. Det fremgår af Stefan Rasmussens
forklaring og af den ledsagende speak, at havariet skyldtes is på
vingerne i samspil med et automatisk motorreguleringssystem, ATR, der ved en
fejl begået af SAS, ikke var blevet beskrevet i den instruktionsbog,
som piloterne fik udleveret. Det fremgår samtidig af speaken, at efter
ulykken er der ingen i SAS, der ved, hvad der er gået galt med
teknikken, så derfor aftaler Stefan Rasmussen og Jan Carlzon at
forsøge at dreje opmærksomheden væk fra, hvad der
egentligt gik galt med flyet. I interviewet udtaler Stefan Rasmussen
blandt andet følgende:
Stefan Rasmussen:
"Der er da ting, som
får mig til at tro, at man nok har haft det godt, hvis ikke jeg havde
overlevet. Så havde man måske det kunne jo være, at man
aldrig nogensinde var kommet frem til det her ATR-system. Det var jo i hvert
fald fortalt mig, at det vidnesbyrd, jeg gav, det havde man sådan lige
i dagene efter en opfattelse af, at det kan ikke lade sig gøre; man
kan ikke huske så mange ting og den kaotiske sammenhæng der, det
er sig uladsiggørligt. Og der var man måske tilbøjelig
til at tænke, at den havde slået klik for ham, kaptajn
Rasmussen. Nu var der jo så det, at de elektroniske vidnesbyrd, nemlig
vores båndoptagere, de havde fungeret, lige fra vi startede, til vi
stod stille. Og jeg husker tydeligt, hvor lettet jeg blev, da jeg blev
konfronteret med, at der var 100% overensstemmelse imellem det, jeg havde
fortalt dem, og så det, der stod på disse elektroniske. Så
kommer man jo i en dilemma-situation, fordi nu er man nødt til at
få puslespillet til at hænge sammen."
-----
Speak
: "Havarikommisionen betegner det som en
alvorlig brist i flysikkerheden, at SAS ikke informerede piloterne om
motorsystemet. Stefan Rasmussen får aldrig at vide af SAS, at det
er selskabet, der har begået en livsfarlig fejl. Det er først,
da kan får nærlæst havarirapporten, at det går op for
ham, at det er SAS, der ved at overse oplysningerne om ATR-systemet har bragt
hans og 128 andre menneskers liv på spil. Men den farlige forglemmelse
er ikke sidste gang, SAS har problemer med flysikkerheden. Som vi skal se,
har SAS i årevis haft problemer med at følge reglerne om
flysikkerhed.
-----
Til sidst i udsendelsen omtales et af SAS udarbejdet
børsprospekt, hvoraf det fremgår, at antallet af ulykker og
alvorlige hændelser i 1999 og 2000 var 0, og det oplyses, at dette ikke
stemmer med de tal, som myndighederne har. I den forbindelse interviewes
Marie Ehrling, der er administrerende vicedirektør i SAS.
Jens Olaf Jersild:
"Så hvad siger
SAS selv. For at få en kommentar til programmet her, er SAS igennem
flere måneder blevet spurgt om baggrunden for, at der står nul
for ulykker og alvorlige hændelser i det vigtige børsprospekt,
men det eneste svar vi kan få fra den øverste ansvarlige for
flysikkerheden i SAS, Marie Ehrling, er en indrømmelse af, at
prospektet måske er utydeligt.
Interviewer
: Man har jo haft havarier.
Marie Ehrling
: Ja men som jeg sagde, så
kan jeg holde med dig om, at der er utydelighed i terminologien, men det er
kanske noget, vi får titte på, så det bliver tydeligere i
den terminologien."
Derefter opregnes en række af de hændelser,
som myndighederne har registreret i samme periode, hvor SAS opgiver, at der
ingen har været.
Udsendelsen afsluttes med følgende kommentar fra
Jens Olaf Jersild:
Jens Ole Jersild:
"Her i aften der har vi
åbnet SAS sorte boks, og det har rejst alvorlige
spørgsmål. Spørgsmål om SAS troværdighed,
spørgsmål om SAS evne eller vilje til at gøre det bedst
mulige for flysikkerheden. Disse alvorlige spørgsmål ville vi
gerne have stillet til den øverst ansvarlige for flysikkerhed i
Danmark, trafikminister Jakob Buksti, men han har sagt nej til at
være med i et længere tv-interview med den begrundelse, at det
ville berøre en personsag - sagen om fyringen af Havarikommissionens
kritiske chef, Jørn Madsen. Ministeriet har dog skrevet til Danmarks
Radio, at fyringen intet har at gøre med forholdene i SAS. Her i
udsendelsen ville vi også godt have interviewet bestyrelsesformanden i
SAS og den danske stats repræsentant, Anders Eldrup. Men de har begge
valgt at gøre som den ansvarlige minister. De har valgt at
tie."
SAS har anført, at man ønsker
Pressenævnets vurdering af, om det er i overensstemmelse med god
presseskik, at SAS fik ganske få sekunder til at svare på
anklagerne i den timelange udsendelse. SAS er af den opfattelse, at en
diskussion er en samtale med mindst to parter og ikke en enetale, hvor den
angrebne part får lov at sige to sætninger, hvor intervieweren
oven i købet falder "offeret" i ryggen.
SAS har videre anført, at Marie Ehrling ikke
på forhånd fik tilsendt spørgsmål om ulykken i
Gottröra, der fyldte 16 minutter af udsendelsen. I den forbindelse fik
forhenværende luftkaptajn Stefan Rasmussen lejlighed til at sige,
at SAS hellere havde set ham død eller levende. Det må i sandhed
siges at være en alvorlig anklage.
SAS har samtidig gjort opmærksom på, at der i
udsendelsen ikke blev fokuseret på langt hovedparten af de
spørgsmål, der var stillet skriftligt til Marie Ehrling.
Samtidig er SAS forbløffet over, at DR anser en times interview for at
være utilstrækkeligt, når man angiveligt kun anvender
få sekunder.
SAS har endelig anført, at studieværten i
slutningen af udsendelsen beklagede, at den ansvarlige minister ikke ville
stille op til "et længere interview". DR anerkender hermed,
at der en sammenhæng mellem længden af interviews og muligheden
for at komme til orde.
DR har anført, at det grundlæggende ikke er
et presseetisk krav kvantitativt at være repræsenteret i et vist
tidsrum proportionalt med indslagets samlede længde. De vejledende
regler for god presseskik tager alene stilling til, at de oplysninger, der
gives, så langt det er muligt, skal være kontrolleret, og at
oplysninger, der kan være agtelsesforringende, skadelige eller
krænkende skal efterprøves først og fremmest ved
forelæggelse for den pågældende. God presseskik fordrer
ikke, at den adspurgte citeres direkte. Gengivelse af synspunkter fra den
adspurgte som speak er fuldt ud lige gyldig. Svarene fra Marie Ehrling
blev i øvrigt i overensstemmelse med sædvanlig praksis bl.a.
brugt til at verificere de oplysninger om SAS og selskabets procedurer, som
DR allerede havde indsamlet gennem researchen. Et interview kan således
ikke alene vurderes ud fra, hvor meget af interviewet der viderebringes som
direkte citater. Både i den skrevne presse og i de elektroniske medier
bruges en lang række af de svar, der gives under et givet interview,
til at verificere oplysninger eller indgår i programmet som faktuelle
oplysninger eller speakertekst.
DR har til klagers anførsel om, at man ikke har
haft lejlighed til at svare på anklagerne, udtalt, at de oplysninger,
der er relevante, er blevet forelagt klager dels ved skriftlig henvendelse
den 11. juni 2001 og skriftligt i det interviewoplæg, der blev tilsendt
SAS, dels mundtligt over telefonen med informationschef Troels Rasmussen.
Herudover blev spørgsmålene gentaget over for Marie Ehrling
under selve interviewet. Alle kritiske punkter er således blevet
forelagt forud for udsendelsen og de svar, der er givet, anvendes i
programmets speak.
DR har desuden anført, at et overordnet tema i
interviewet - og de skriftlige spørgsmål er havarier. Ulykken
i Gottröra er et af de mest omtalte havarier, der implicerer SAS i nyere
tid. Det kan derfor ikke være overraskende, at der kunne stilles
spørgsmål desangående. DR har ikke tidligere
tilkendegivet, at alle relevante forhold skulle være forelagt klager i
skriftlig form forud for interviewet, hvilket klager heller ikke har krav
på. DR har i den forbindelse henvist til Pressenævnets
årsberetning for 1996 side 6.
DR har yderligere anført, at DR hverken eksplicit
eller implicit har oplyst, at alle elementer i udsendelsen ville blive
berørt i det ønskede interview endsige i selve udsendelsen.
Udsendelsens hovedtema, flysikkerhed og SAS, har været klart fra
starten.
DR har endelig anført, at længden af et
interview ikke altid er afgørende. Konkret viste det sig imidlertid,
at den afsatte time ikke efterlod tid til at gennemgå alle
ønskede temaer. Det er muligt, at længere tid i den konkrete
situation ikke havde ændret herpå. DR har samtidig
bemærket, at det, der i udsendelsen beklages, er, at ministeren ikke
udover et ganske kort interview om helt generelle forhold vedrørende
Trafikministeriet og SAS har ønsket at medvirke i specifikt
interview om SAS og flysikkerheden.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
som følge af princippet om mediernes redigeringsfrihed tilkommer et
medie at redigere interviews og undlade at anvende indhentet materiale.
Klagen går på, om et par sekunders medvirken
i en timelang udsendelse er i overensstemmelse med god presseskik. Klager har
i klagen ikke angivet, på hvilke punkter Danmarks Radio har undladt
men burde have bragt SAS´ bemærkninger. Nævnet har ikke
kendskab til det resterende indhold af det interview med Marie Ehrling,
hvortil der er henvist i klagen.
Nævnet finder ikke at kunne fastsætte
generelle retningslinier for, hvor stor en del af et interview det
pågældende medie bør benytte.
Som sagen foreligger for nævnet, har nævnet
ikke mulighed for at tage stilling til, om SAS på bestemte punkter
burde være kommet til orde. Nævnet finder derfor ikke grundlag
for at udtale kritik af Danmarks Radio.
Afsagt den 28. februar 2002
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-81 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 9/2002 Retsinformation · 22. april 2002
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat A.M. Collins fremsat den 15. juni 2023. — RTL Nederland BV og RTL Nieuws BV mod Minister van Infrastructuur en Waterstaat. EU-domme · 15. juni 2023
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 47/2001 Retsinformation · 24. januar 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00827 Retsinformation · 31. oktober 2015
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk. 1, jf. medieansvarslovens § 21, stk. 1, nr. 1-3, straffelovens § 264 d, stk. 1, jf. medieansvarslovens § 17, stk. 1. Påstand om at optagelserne slettes med henblik på at forhindre tilgængeligheden og den videre udbredelse heraf, jf. straffelovens § 271 Domsdatabasen · 30. april 2025