Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 108/2001

KEN nr 9077 af 28/02/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

108/2001

SAS har ved informationschef Troels Rasmussen klaget

til Pressenævnet over en udsendelse i udsendelsesrækken

"Rapporten" med undertitlen "SAS´ Sorte Box" bragt

på DR den 13. september 2001, idet man mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Udsendelsen handler om flysikkerheden hos SAS. I

udsendelsen rejses der kritik af SAS, som hævdes ikke at leve op til de

krav, der stilles til flysikkerhed. Det beskrives endvidere, hvorledes SAS´

samarbejde med offentlige myndigheder, herunder især Havarikommisionen,

har været i forbindelse med havarier og alvorlige hændelser,

ligesom det beskrives, hvorledes SAS har valgt at beskrive havarier og

alvorlige hændelser i et børsprospekt. I udsendelsen medvirker

den tidligere overhavariinspektør Jørn Madsen, tidligere

luftkaptajn Stefan Rasmussen, formanden for OPS-udvalget Sven Erik

Andresen, direktør Ole Asmussen, Statens Luftfartsvæsen,

forhenværende flychef Johan Juhlin samt administrerende

vicedirektør i SAS Marie Ehrling.

Programmet indledes med en speak af Jens Oluf Jersild,

der står med en sort boks:

Jens Oluf Jersild:

"Hvad gemmer sig der i

SAS´ sorte boks. Er vores skandinaviske luftfartsselskab ærlige over

for os og over for myndighederne, når det drejer sig om flysikkerhed.

Og når det drejer sig om sådan en, som denne her. Det her det er

nemlig det, der er kendt som en sort boks. I virkeligheden så er den

altså orange orange så man kan finde den og de vigtige

oplysninger i vragdelene efter et havari. Boksen her indeholder oplysninger

om, hvad det er, der foregår ombord. Oplysninger, der bliver meget

Læs alt

vigtige, hvis flyvningen ender med et havari, eller situationer, hvor det er

tæt på et havari det, der i flysproget hedder alvorlige

hændelser. Havarier og alvorlige hændelser skal efterforskes,

så man kan lære af fejlene og forbedre flysikkerheden. Samtidig

så er antallet af havarier og alvorlige hændelser

afgørende for, om man kan sige, at et flyselskab har en sikkerhed, der

er god eller dårlig. Hvordan er det så med sikkerheden hos SAS,

og hvis der er problemer, hvad fortæller SAS så til passagerer og

myndigheder. Her i aften da skal vi se, at SAS i mange år har haft

alvorlige sikkerhedsproblemer problemer, hvor sandheden ofte har ligget

gemt i den sorte boks. Vi starter her med et eksempel fra Københavns

Lufthavn i Kastrup. Det drejer sig om en alvorlig hændelse, men hvad

skete der med oplysningerne i den sorte boks. De blev slettet."

-----

En af de sager, der omtales i udsendelsen, er et havari,

der skete i 1991, hvor Stefan Rasmussen var luftkaptajn. Han forklarer i

et længere interview, at piloterne på grund af den øgede

fokus på indtjening på et tidspunkt begyndte at slække

på hensynet til sikkerheden. Det fremgår af Stefan Rasmussens

forklaring og af den ledsagende speak, at havariet skyldtes is på

vingerne i samspil med et automatisk motorreguleringssystem, ATR, der ved en

fejl begået af SAS, ikke var blevet beskrevet i den instruktionsbog,

som piloterne fik udleveret. Det fremgår samtidig af speaken, at efter

ulykken er der ingen i SAS, der ved, hvad der er gået galt med

teknikken, så derfor aftaler Stefan Rasmussen og Jan Carlzon at

forsøge at dreje opmærksomheden væk fra, hvad der

egentligt gik galt med flyet. I interviewet udtaler Stefan Rasmussen

blandt andet følgende:

Stefan Rasmussen:

"Der er da ting, som

får mig til at tro, at man nok har haft det godt, hvis ikke jeg havde

overlevet. Så havde man måske det kunne jo være, at man

aldrig nogensinde var kommet frem til det her ATR-system. Det var jo i hvert

fald fortalt mig, at det vidnesbyrd, jeg gav, det havde man sådan lige

i dagene efter en opfattelse af, at det kan ikke lade sig gøre; man

kan ikke huske så mange ting og den kaotiske sammenhæng der, det

er sig uladsiggørligt. Og der var man måske tilbøjelig

til at tænke, at den havde slået klik for ham, kaptajn

Rasmussen. Nu var der jo så det, at de elektroniske vidnesbyrd, nemlig

vores båndoptagere, de havde fungeret, lige fra vi startede, til vi

stod stille. Og jeg husker tydeligt, hvor lettet jeg blev, da jeg blev

konfronteret med, at der var 100% overensstemmelse imellem det, jeg havde

fortalt dem, og så det, der stod på disse elektroniske. Så

kommer man jo i en dilemma-situation, fordi nu er man nødt til at

få puslespillet til at hænge sammen."

-----

Speak

: "Havarikommisionen betegner det som en

alvorlig brist i flysikkerheden, at SAS ikke informerede piloterne om

motorsystemet. Stefan Rasmussen får aldrig at vide af SAS, at det

er selskabet, der har begået en livsfarlig fejl. Det er først,

da kan får nærlæst havarirapporten, at det går op for

ham, at det er SAS, der ved at overse oplysningerne om ATR-systemet har bragt

hans og 128 andre menneskers liv på spil. Men den farlige forglemmelse

er ikke sidste gang, SAS har problemer med flysikkerheden. Som vi skal se,

har SAS i årevis haft problemer med at følge reglerne om

flysikkerhed.

-----

Til sidst i udsendelsen omtales et af SAS udarbejdet

børsprospekt, hvoraf det fremgår, at antallet af ulykker og

alvorlige hændelser i 1999 og 2000 var 0, og det oplyses, at dette ikke

stemmer med de tal, som myndighederne har. I den forbindelse interviewes

Marie Ehrling, der er administrerende vicedirektør i SAS.

Jens Olaf Jersild:

"Så hvad siger

SAS selv. For at få en kommentar til programmet her, er SAS igennem

flere måneder blevet spurgt om baggrunden for, at der står nul

for ulykker og alvorlige hændelser i det vigtige børsprospekt,

men det eneste svar vi kan få fra den øverste ansvarlige for

flysikkerheden i SAS, Marie Ehrling, er en indrømmelse af, at

prospektet måske er utydeligt.

Interviewer

: Man har jo haft havarier.

Marie Ehrling

: Ja men som jeg sagde, så

kan jeg holde med dig om, at der er utydelighed i terminologien, men det er

kanske noget, vi får titte på, så det bliver tydeligere i

den terminologien."

Derefter opregnes en række af de hændelser,

som myndighederne har registreret i samme periode, hvor SAS opgiver, at der

ingen har været.

Udsendelsen afsluttes med følgende kommentar fra

Jens Olaf Jersild:

Jens Ole Jersild:

"Her i aften der har vi

åbnet SAS sorte boks, og det har rejst alvorlige

spørgsmål. Spørgsmål om SAS troværdighed,

spørgsmål om SAS evne eller vilje til at gøre det bedst

mulige for flysikkerheden. Disse alvorlige spørgsmål ville vi

gerne have stillet til den øverst ansvarlige for flysikkerhed i

Danmark, trafikminister Jakob Buksti, men han har sagt nej til at

være med i et længere tv-interview med den begrundelse, at det

ville berøre en personsag - sagen om fyringen af Havarikommissionens

kritiske chef, Jørn Madsen. Ministeriet har dog skrevet til Danmarks

Radio, at fyringen intet har at gøre med forholdene i SAS. Her i

udsendelsen ville vi også godt have interviewet bestyrelsesformanden i

SAS og den danske stats repræsentant, Anders Eldrup. Men de har begge

valgt at gøre som den ansvarlige minister. De har valgt at

tie."

SAS har anført, at man ønsker

Pressenævnets vurdering af, om det er i overensstemmelse med god

presseskik, at SAS fik ganske få sekunder til at svare på

anklagerne i den timelange udsendelse. SAS er af den opfattelse, at en

diskussion er en samtale med mindst to parter og ikke en enetale, hvor den

angrebne part får lov at sige to sætninger, hvor intervieweren

oven i købet falder "offeret" i ryggen.

SAS har videre anført, at Marie Ehrling ikke

på forhånd fik tilsendt spørgsmål om ulykken i

Gottröra, der fyldte 16 minutter af udsendelsen. I den forbindelse fik

forhenværende luftkaptajn Stefan Rasmussen lejlighed til at sige,

at SAS hellere havde set ham død eller levende. Det må i sandhed

siges at være en alvorlig anklage.

SAS har samtidig gjort opmærksom på, at der i

udsendelsen ikke blev fokuseret på langt hovedparten af de

spørgsmål, der var stillet skriftligt til Marie Ehrling.

Samtidig er SAS forbløffet over, at DR anser en times interview for at

være utilstrækkeligt, når man angiveligt kun anvender

få sekunder.

SAS har endelig anført, at studieværten i

slutningen af udsendelsen beklagede, at den ansvarlige minister ikke ville

stille op til "et længere interview". DR anerkender hermed,

at der en sammenhæng mellem længden af interviews og muligheden

for at komme til orde.

DR har anført, at det grundlæggende ikke er

et presseetisk krav kvantitativt at være repræsenteret i et vist

tidsrum proportionalt med indslagets samlede længde. De vejledende

regler for god presseskik tager alene stilling til, at de oplysninger, der

gives, så langt det er muligt, skal være kontrolleret, og at

oplysninger, der kan være agtelsesforringende, skadelige eller

krænkende skal efterprøves først og fremmest ved

forelæggelse for den pågældende. God presseskik fordrer

ikke, at den adspurgte citeres direkte. Gengivelse af synspunkter fra den

adspurgte som speak er fuldt ud lige gyldig. Svarene fra Marie Ehrling

blev i øvrigt i overensstemmelse med sædvanlig praksis bl.a.

brugt til at verificere de oplysninger om SAS og selskabets procedurer, som

DR allerede havde indsamlet gennem researchen. Et interview kan således

ikke alene vurderes ud fra, hvor meget af interviewet der viderebringes som

direkte citater. Både i den skrevne presse og i de elektroniske medier

bruges en lang række af de svar, der gives under et givet interview,

til at verificere oplysninger eller indgår i programmet som faktuelle

oplysninger eller speakertekst.

DR har til klagers anførsel om, at man ikke har

haft lejlighed til at svare på anklagerne, udtalt, at de oplysninger,

der er relevante, er blevet forelagt klager dels ved skriftlig henvendelse

den 11. juni 2001 og skriftligt i det interviewoplæg, der blev tilsendt

SAS, dels mundtligt over telefonen med informationschef Troels Rasmussen.

Herudover blev spørgsmålene gentaget over for Marie Ehrling

under selve interviewet. Alle kritiske punkter er således blevet

forelagt forud for udsendelsen og de svar, der er givet, anvendes i

programmets speak.

DR har desuden anført, at et overordnet tema i

interviewet - og de skriftlige spørgsmål er havarier. Ulykken

i Gottröra er et af de mest omtalte havarier, der implicerer SAS i nyere

tid. Det kan derfor ikke være overraskende, at der kunne stilles

spørgsmål desangående. DR har ikke tidligere

tilkendegivet, at alle relevante forhold skulle være forelagt klager i

skriftlig form forud for interviewet, hvilket klager heller ikke har krav

på. DR har i den forbindelse henvist til Pressenævnets

årsberetning for 1996 side 6.

DR har yderligere anført, at DR hverken eksplicit

eller implicit har oplyst, at alle elementer i udsendelsen ville blive

berørt i det ønskede interview endsige i selve udsendelsen.

Udsendelsens hovedtema, flysikkerhed og SAS, har været klart fra

starten.

DR har endelig anført, at længden af et

interview ikke altid er afgørende. Konkret viste det sig imidlertid,

at den afsatte time ikke efterlod tid til at gennemgå alle

ønskede temaer. Det er muligt, at længere tid i den konkrete

situation ikke havde ændret herpå. DR har samtidig

bemærket, at det, der i udsendelsen beklages, er, at ministeren ikke

udover et ganske kort interview om helt generelle forhold vedrørende

Trafikministeriet og SAS har ønsket at medvirke i specifikt

interview om SAS og flysikkerheden.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det

som følge af princippet om mediernes redigeringsfrihed tilkommer et

medie at redigere interviews og undlade at anvende indhentet materiale.

Klagen går på, om et par sekunders medvirken

i en timelang udsendelse er i overensstemmelse med god presseskik. Klager har

i klagen ikke angivet, på hvilke punkter Danmarks Radio har undladt

men burde have bragt SAS´ bemærkninger. Nævnet har ikke

kendskab til det resterende indhold af det interview med Marie Ehrling,

hvortil der er henvist i klagen.

Nævnet finder ikke at kunne fastsætte

generelle retningslinier for, hvor stor en del af et interview det

pågældende medie bør benytte.

Som sagen foreligger for nævnet, har nævnet

ikke mulighed for at tage stilling til, om SAS på bestemte punkter

burde være kommet til orde. Nævnet finder derfor ikke grundlag

for at udtale kritik af Danmarks Radio.

Afsagt den 28. februar 2002

Lignende dokumenter