Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 9/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet
Adm. direktør K, SAS, har klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Ingeniøren den 28. december
2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af artiklen med overskriften "SAS-chef i
stormvejr" fremgik bl.a.
-----
"Fasten your seatbelts it´s gonna be a rocky
ride!" Sådan burde det have lydt, da [klageren] indtog chefstolen
i SAS for godt et halvt år siden. Men det gjorde det ikke. Slet ikke.
Den lune, solrige forårsdag tegnede det skandinaviske flyselskabs
fremtid sig så lys og lykkelig, som tilværelsen kun kan se ud i
maj.
Selskabet var trimmet og strategien klar: K´s hovedopgaver
ville blive at sørge for, at SAS fik 50 pct. flere passagerer, 5.000
nye medarbejdere og en forrentning af kapitalen på mindst 12 pct. Og
det var ikke opgaver, han anså for specielt vanskelige.
Men så kom virkeligheden tordnende ind på
radaren i et hysterisk tempo. Fire begivenheder ændrede dagsordenen,
livet i SAS og K´s job dramatisk:
18. juli: SAS idømmes af EU en bøde på
219 mio. kr. for ulovlig karteldannelse med Maersk Air. Skandalen koster
først men efter manges mening for langsomt vicekoncernchef
Vagn Sørensen jobbet, siden går den samlede
SAS-bestyrelse af.
11. september: Terror-aktionerne i USA fratager folk
lysten til at flyve.
8. oktober : SK686 forulykker i Milanos Lufthavn og alle
118 om bord omkommer.
6. november: Regnskabstallene tegner så ildravende
Læs alt
røde, at koncernledelsen må lancere en sparepakke, der betyder
et farvel til i alt 3.600 ansatte og 21 fly. Underskuddet år 2001
ventes at blive et minus på 1,5-2 mia. svenske kroner.
Oveni kunne Ingeniøren så i december
fortælle, at en havarirapport har afsløret mangler i SAS
vedligeholdelsesprocedurer. Til trods for at man vidste, der var fejl
på begge motorer, blev et DC9-fly i april 2000 sendt i luften.
Umiddelbart efter starten eksploderede den ene motor. Det lykkedes dog
piloten at nødlande flyet.
.. "
Klageren har oplyst, at artiklen, der er et portræt
af klager, blev forelagt klager af journalisten, der medtog nogle enkelte
rettelser, som klager havde til teksten, hvorefter klager godkendte
artiklen.
Klageren har anført, at bladet efterfølgende
har føjet et afsnit til artiklen om en meget kontroversiel sag, hvor
den virksomhed, klager repræsenterer, er beskyldt for bevidst at
sætte passagerernes sikkerhed på spil. Det siger sig selv, at
klager aldrig ville deltage i et stort portrætinterview, hvis han havde
vidst, at man bag hans ryg, og uden han havde mulighed for at svare, ville
bringe noget sådant til torvs. At bladets påstande er positivt
forkerte, skal kun nævnes for fuldstændighedens skyld.
Klageren har i den forbindelse anført, at det er
betænkeligt, at et medie på den måde kan indgå
aftaler om medvirken i større artikler og derefter ændre
radikalt på forudsætningerne. Det springende punkt er, at bladet
da det modtog klagers rettelser var helt på det rene med, at man
ville bringe stærkt kontroversielle oplysninger om SAS. Det undlod man
at meddele klager, ligesom man undlod at meddele, at disse artikler nu var
omtalt i portrætinterviewet. Enhver ved, at det ikke er muligt at
udarbejde et sådant portræt uden klagers aktive medvirken. Det
kommer derfor til at fremstå, som om klager har godkendt artiklen og
dermed accepteret bladets påstande, hvilket klager ikke har gjort.
Alene af den grund, at de er fejlagtige. Det er korrekt, at klager har gjort
ophævelser over en ledende artikel, der yderligere strammede
konklusionerne fra artiklerne.
Klageren har endvidere anført, at det er hans
opfattelse, at bladet var i ond tro, da man bragte de kontroversielle
artikler, idet chefen for havarikommissionen i Danmark havde undsagt bladets
udlægning, allerede inden de blev bragt. Ved at bringe oplysningerne
fra artiklerne i portrætartiklen bruger man således klagers navn
til at sandsynliggøre artikler, som man ved er forkerte. Det sker uden
klagers vidende, selv om man havde alle muligheder for at drøfte sagen
med klager.
Klageren har endelig oplyst, at da bladet bragte de samme
ubegrundede artikler i det almindelige ugeblad, henvendte klager sig til
redaktøren og bad ham om at fjerne portrætartiklen fra det
kommende nummer. Klager fik at vide, at det ikke teknisk kunne lade sig
gøre. Klager fik ikke oplyst, at man havde valgt at lave en
sådan tilføjelse.
Bladet har oplyst, at man ikke har ændret på
forudsætningerne i forbindelse med portrætartiklen med klager.
Dette hænger sammen med, at der hverken før, under eller efter
interviewet er aftalt forudsætninger eller særlige betingelser
med klager. Der har alene eksisteret en aftale om, at klager skulle lade sig
interviewe til en portrætartikel i bladets årlige specialmagasin
"Året Rundt".
Bladet har oplyst, at interviewet blev gennemført i
Stockholm den 26. november 2001. Klager havde forud for interviewet givet
udtryk for, at han var bekendt med bladet og særnummeret
"Året Rundt". Da interviewet var overstået, blev klager
spurgt, om han havde lyst til at se artiklen, så han eventuelt kunne
reagere. Det takkede klager ja til, og et udkast blev sendt til klager den
28. november 2001. Dagen efter vendte klager tilbage og sagde, at artiklen
var god, men at han havde et par smårettelser, som han ville vende
tilbage med efter en rejse i USA. Den 4. december 2001 ringede klager med
sine rettelser, der blev accepteret af journalisten og indføjet
direkte på ombrydningsskærmen i portrætartiklen, der i
mellemtiden var blevet redigeret og layoutet.
Bladet har anført, at der intet er i
forløbet, der kunne give klager anledning til at tro, at han havde
hånds- og halsret over den færdige artikel i bladet. Journalisten
har opbygget sin artikel som en blanding af elementer fra interviewet, anden
research og egne iagttagelser. Journalist og redaktionssekretær har
efterfølgende redigeret artiklen, idet der er rettet op på
sproglige uklarheder, føjet til og trukket fra, sådan som det
rutinemæssigt sker med en hvilken som helst artikel under redigering og
layout. Under redigeringen føjede journalisten et ekstra afsnit ind i
sin egen indledning, hvor hun i forvejen opremser de negative
hændelser, der har præget klagers første år som
koncernchef i SAS. Journalisten vurderede, at det i denne opremsning ville
være naturligt også at nævne den allerseneste sag, hvor der
i bladets ordinære ugeavis blev rettet kritik af selskabets
sikkerhedssystemer i forbindelse med et konkret motorhavari. Der var tale om
en opremsning af hændelser, der ikke havde klager som kilde, men som
var alment kendte hændelser.
Bladet har videre oplyst, at den 5. december 2001 blev de
færdige sider sendt til ekstern repro-behandling. Den 7. december 2001
ringede klager til bladet. Klager var vred over nogle artikler og en leder,
som bladet samme dag bragte i den ordinære avis, idet klager mente, at
bladet på et urigtigt og urimeligt grundlag stillede
spørgsmålstegn ved SAS sikkerhed. Klager krævede en
skriftlig og uforbeholden undskyldning over tonen i lederen og to
artikeloverskrifter, og samtidig forlangte han at få
portrætartiklen trukket tilbage. Bladet opfordrede i den forbindelse
klager til at påpege konkrete fejl eller mangler i behandlingen af
sikkerhedsproblemerne, idet bladet som princip altid tydeligt og
ufortrødent retter og beklager, når man har taget fejl, hvorimod
man naturligvis ikke bringer undskyldninger, blot fordi en part i en sag ikke
kan lide f.eks. "tonen i en leder". Klager vendte ikke tilbage
derefter. Bladet har i øvrigt gennem december 2001 og januar 2002
fortsat sin artikelserie om sikkerhedsforholdene i SAS.
Bladet har i den forbindelse anført, at man ikke
kunne nå at trække portrætartiklen tilbage, men at det
under alle omstændigheder ville være betænkeligt, hvis en
professionel og medievant person som klager kunne trække sin medvirken
i en artikel tilbage især når artiklens indhold ikke havde
meget med den opståede konflikt at gøre, og når han i
øvrigt havde godkendt samtlige de dele af artiklen, der byggede
på ham selv som kilde.
Bladet har til klagers anførsel om, at han ikke
"fik et ord at vide om, at man havde valgt at lave en sådan
tilføjelse", anført, at baggrunden for, at bladet valgte
at tilføje et afsnit om de seneste artikler om SAS motorhavari, var,
at læserne ellers kunne undre sig over, at denne sag ikke var
nævnt i rækken af hændelser, når "Året
Rundt", der som magasin har en lang produktionstid, kom læserne i
hænde mellem jul og nytår. Det, der for bladet var ét
blandt flere rutinemæssige redigeringstiltag, fremstår
åbenbart for klager som noget, bladet bevidst har sat ind for at genere
ham og SAS. Sådan tænker man simpelthen ikke hos indklagede.
Bladet kan på den baggrund ikke anerkende, at bladet
skulle have handlet i strid med god presseskik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om
redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte,
hvad man vil bringe i mediet, og at det kan lægges til grund, at der
med klageren ikke var indgået aftale, der indebar en fravigelse af
dette princip.
Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i
anledning af, at bladet valgte at lave en tilføjelse til rækken
af negative hændelser, der har ramt SAS, mens klager har været
administrerende direktør. Nævnet bemærker samtidig, at SAS
i den ordinære udgave af bladet den 7. december 2001 har kommenteret
det spørgsmål, som bladets tilføjelse i
portrætartiklen vedrører.
Nævnet finder samtidig anledning til at
bemærke, at det efter nævnets opfattelse ikke på nogen
måde i artiklen fremstår, som om at klager har accepteret de
påstande, der er bragt i den ordinære udgave af bladet om
flysikkerheden hos SAS.
Afsagt den 10. april 2002.
Lignende dokumenter
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Digital registrering: ANPR — sag 14454 Parkeringsklagenævnet · 6. oktober 2026
- Arbejdsrettens dom af 11. april 2019 i sag AR2018.0122 Arbejdsretten m.fl. · 11. april 2019
- Dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) den 12. december 2000. - Alitalia - Linee aeree italiane SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Statsstøtte - De italienske myndigheders rekapitalisering af Alitalia - Retlig kvalificering af foranstaltningen - Kriteriet vedrørende den private investor - Kommissionens undersøgelse. - Sag T-296/97 EU-domme · 12. december 2000
- Arbejdsrettens dom af 1. juli 2015 i sag AR2015.0083 Arbejdsretten m.fl. · 1. juli 2015