Vejledning om Støj og vibrationer fra jernbaner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om Støj og vibrationer fra
jernbaner
Anvisninger til brug ved planlægning af ny bebyggelse langs
jernbaner og ved indgreb over for støj fra jernbaner
2. udgave
Indhold
1
Indledning
2
Bestemmelser med relation til jernbaner i miljøbeskyttelsesloven
og planloven
a. Planlægning af nye jernbaner og ny bebyggelse
b. Gener fra eksisterende jernbaner
3
Vejledende støjgrænser
a. Grænser for støj fra forbikørende tog til
planlægningsbrug
b. Grænser for støj fra andre aktiviteter
4
Beregning og måling af støj og vibrationer fra
jernbaner
5
Støjbelastningen langs danske jernbaner
6
Den fremtidige udvikling i støjen langs de danske
jernbaner
7
Støjhensyn i region-, kommune- og
lokalplanlægning
8
Læs alt
Muligheder for dæmpning af støj fra jernbaner
Støjdæmpning ved kilden
Støjdæmpning ved udbredelsen
Støjdæmpning hos modtageren
Bilag
Bilag 1
Oplysninger om trafikken på de danske jernbaner
Bilag 2
Støjbelastningen langs de danske jernbaner samt byggeafstande
for boligbebyggelse
Bilag 3
Gennemregnede typetilfælde
Registreringsblad
1. Indledning
Denne vejledning omfatter primært en vurdering af, i
hvilken afstand fra jernbaner ny bebyggelse bør opføres, for at
undgå, at støj og vibrationer fra togtrafikken medfører
ulemper for beboerne.
Vejledningens anvisninger kan desuden finde anvendelse i
de tilfælde, hvor myndighederne med hjemmel i
miljøbeskyttelsesloven griber ind over for ulemper fra
jernbaneaktiviteter.
I kapitel 2 er omtalt de bestemmelser i
miljøbeskyttelsesloven og planloven, der har relation til jernbaner og
bebyggelser langs jernbaner.
I kapitel 3 er angivet de vejledende
støjgrænser, der bør anvendes ved planlægning af ny
bebyggelse eller ved indgriben over for aktiviteter på jernbaner. Disse
støjgrænser er fastsat på baggrund af erfaringer fra
interviewundersøgelser.
I kapitel 4 er omtalt, hvilke måle- og
beregningsmetoder, der skal anvendes ved vurdering af støj fra
jernbaner. Ved beregninger skal anvendes den fælles nordiske
beregningsmetode for støj fra jernbaner, som er gengivet i
Miljøstyrelsens vejledning: »Beregning af støj fra jernbaner«,
1985. Til planlægningsformål kan man dog ofte nøjes med at
anvende de i bilag 3 gennemregnede typetilfælde.
I kapitel 5 er omtalt, hvorledes man kan finde
støjbelastningen langs de danske jernbaner med den forventede
trafik.
I kapitel 6 er omtalt nogle af de udviklingstendenser, der
på længere sigt kan ændre den i kapitel 5 beskrevne og i
bilag 2 gennemregnede situation.
I kapitel 7 er angivet, hvorledes man i region-, kommune-
og lokalplanlægningen bør tage hensyn til støjen fra
jernbanerne.
Endelig er der i kapitel 8 angivet, hvilke aktiviteter
på jernbanerne, der især fremkalder støj i omgivelserne,
samt angivet, hvilke muligheder man har for at dæmpe støjen fra
disse aktiviteter.
2. Bestemmelser med relation til jernbaner i
miljøbeskyttelsesloven og planloven
a. Planlægning af nye jernbaner og ny bebyggelse
Projekter for nye jernbaner
Ifølge planlovens § 6, stk. 3, nr. 4, jf.
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30.
september 1994 er anlæg af nye jernbaner til fjerntrafik samt
sporvogne, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner af
særlig bygningstype, der udelukkende tjener til personbefordring
omfattet af plan lovens VVM-bestemmelser. Dette indebærer, at der inden
anlægget påbegyndes skal være tilvejebragt
regionplanretningslinier for anlægget på grundlag af den
regionplanlægning, som er foreskrevet i kapitel 2 i ovennævnte
bekendtgørelse - et såkaldt VVM-tillæg. VVM-bestemmelserne
skal sikre, at der foretages en samlet vurdering af anlæggets
miljøkonsekvenser og mulige alternativer samt at denne vurdering
gøres til genstand for en offentlig høring forud for beslutning
om at realisere anlægget.
Ny bebyggelse ved jernbaner
Udlæg af områder til bebyggelse reguleres via
region- og kommuneplanlægningen. Regionplanen indeholder retningslinier
til sikring af, at støjbelastede arealer i landzone ikke
udlægges til støjfølsom anvendelse. Retningslinierne er
bindende for kommunernes planlægning. Kommuneplanerne skal indeholde
retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i byzone og i
sommerhusområder ikke udlægges til støjfølsom
anvendelse uden afskærmningsforanstaltninger. Reglerne findes i
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30.
september 1994, §7.
Denne vejledning angiver de støjgrænser for
jernbaner, der bør tilgodeses i planlægningen.
I bygningsreglementets kap. 9.2.4 stilles der
særlige isoleringskrav ved bygning af nye boliger, hoteller og
plejehjem i områder belastet af støj fra jernbaner.
b. Gener fra eksisterende jernbaner
Ikke miljøgodkendelse af jernbanevirksomhed
Jernbanevirksomhed er ikke omfattet af
miljøbeskyttelseslovens § 33, efter hvilken forurenende
anlæg ikke må påbegyndes eller udvides
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, før godkendelse
hertil er meddelt af miljømyndighederne, og ej heller af § 41,
efter hvilken kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om foretagelse af
afhjælpende foranstaltninger over for virksomheder, der medfører
forurening.1)
Jernbanevirksomhed er omfattet af
miljøbeskyttelseslovens § 42, men indgreb skal afvejes
Derimod er jernbanevirksomhed omfattet af
indgrebsmulighederne i miljøbeskyttelseslovens § 42. Ved
bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til
imødegåelse af forureningen (oftest støjen) skal man
på den ene side lægge vægt på omgivelserne og
forureningens virkning på disse, og på den anden side den
samfundsmæssige nytte af virksomheden og omkostningerne til
beskyttelsesforanstaltninger.
Ifølge den praksis, der har dannet sig på
dette område, fører denne afvejning til, at der ikke kan gribes
ind over for støj fra passerende tog og støj fra lokomotiver
under normalt ret kortvarige stationsophold.
Hvad angår de øvrige jernbaneaktiviteter vil
indgrebsmulighederne afhænge af en afvejning, som angivet ovenfor,
mellem de forureningsmæssige konsekvenser, mulighederne for en rimelig
trafikafvikling og de økonomiske konsekvenser af indgrebet.
Den hidtidige praksis har hovedsagelig været
begrænset til tilfælde, hvor der er foretaget indgreb i form af
en begrænsning af tomgangskørsel med holdende lokomotiver i
længere tid, og hvor dette har været til væsentlig ulempe
for omgivelserne.
Det anbefales at kontakte DSB og
Miljøstyrelsen
Under hensyn til, at det ofte vil være vanskeligt
for kommunerne at vurdere de driftstekniske og driftsøkonomiske
konsekvenser for banedriften, der skal vurderes på en landsomfattende
baggrund, tilrådes det kommunerne, inden en afgørelse
træffes, at anmode DSB (eller privatbanen) om en redegørelse for
mulighederne for at dæmpe støjen, samt at tage kontakt med
Miljøstyrelsen, der løbende har generelle drøftelser med
DSB om mulighederne for at dæmpe støjen.
Klagemulighed
Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen kan
påklages til Miljøstyrelsen.
Til hvem skal man indsende sin klage?
En anke over en afgørelse skal indgives til
kommunalbestyrelsen, der har truffet afgørelsen. Kommunalbestyrelsen
sender så klagen videre til Miljøstyrelsen ledsaget af det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Klagefrist
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er
meddelt den pågældende.
Opsættende virkning
En klage over en af kommunalbestyrelsen truffet
afgørelse har opsættende virkning for et påbud eller
forbud, indtil Miljøstyrelsens afgørelse foreligger eller
indtil Miljøstyrelsen har bestemt andet.
3. Vejledende støjgrænser
a. Grænser for støj fra forbikørende tog til
planlægningsbrug
På baggrund af en interviewundersøgelse, som
DSB og Miljøstyrelsen har gennemført langs danske jernbaner, er
opstillet de i tabel 1 anførte vejledende støjgrænser for
forskellige typer arealanvendelse langs jernbaner. Støjgrænserne
gælder for støjen fra forbikørende tog. Støjen
skal i dette tilfælde måles eller beregnes som det
energiækvivalente lydtryk over 24 timer, LAeq, 24 h.
Svarer til, at mindre end 10% er stærkt
generet
Grundlaget for fastsættelsen af netop disse
grænser har været, at man kun vil acceptere, at mindre end 10 %
af de beboere langs banen, der er udsat for en støjbelastning svarende
til grænseværdien, må føle sig stærkt generet
af støjen. En lignende forudsætning har også været
benyttet ved fastsættelse af grænser for støj fra
vejtrafik.
Mindsteafstand
For at undgå vibrationer i husene og for at
opnå et passende (vurderet som omtalt ovenfor) lavt maksimalt
støjniveau fra forbikørende tog, skal der dog i alle
tilfælde overholdes en mindsteafstand mellem nærmeste spormidte
og de nævnte arealanvendelser (bortset fra nyttehaver). Denne
mindsteafstand er 50 m for strækninger med fjerntog, hvor der
forekommer mere end 10 tog pr. døgn med togtyperne A, B, C, D, H, I, J
eller K, jf. bilag 1, og 25 m for de øvrige
jernbanestrækninger.
Grænsen for LAmax
Det maksimale støjniveau, LAmax
kan dæmpes ved at opføre en støjafskærmning mellem
jernbanen og bebyggelsen. Den nævnte mindsteafstand kan derfor
fraviges, såfremt det ved måling eller beregning kan eftervises,
at LAmax for det mest støjende tog, der regelmæssigt
anvendes på banestrækningen, ikke overstiger 85 dB(A), samtidig
med at nedennævnte grænse for vibrationer fra jernbanetrafikken
er overholdt.
Grænsen for vibrationer
Grænsen for vibrationer fra togtrafik er 75 dB
(KB-vægtet accellerationsniveau) som angivet i Miljøstyrelsens
»Retningslinier for måling og vurdering af vibrationer i det eksterne
miljø«, 1983.
Vibrationer, der fra jernbanen forplanter sig gennem
undergrunden til bebyggelsen, kan ikke dæmpes ved anvendelse af en
støjafskærmning. Udbredelsen af vibrationer er meget
afhængig af jordbundens beskaffenhed. De ovenfor anførte
mindsteafstande er fastsat på grundlag af erfaringer fra enkelte danske
målinger af vibrationer sammenholdt med befolkningens reaktioner.
Ved ønske om byggeri tættere på en
jernbane end de anførte minimumsafstande bør det ved
målinger på stedet eftervises, om den ovennævnte
grænseværdi for vibrationsniveauet kan forventes overholdt.
Tabel 1
Vejledende grænseværdier for støj fra
forbikørende tog til planregningsbrug
b. Grænser for støj fra andre aktiviteter
Støjgrænser udendørs for andet end
forbikørende tog
Ved vurdering af udendørs støj fra andre
jernbaneaktiviteter end forbikørende tog gælder de vejledende
støjgrænser, som er anført i tabel 2.
Støjgrænser indendørs
For nybyggeri gælder, at støjniveauet
indendørs LAeq,24 h, inde, ikke må overstige 30 dB(A)
i boliger, hoteller og plejehjem, jf. bygningsreglement af 1995 kap. 9.2.4.
For de øvrige arealanvendelsestyper fremgår den vejledende
grænse for det indendørs støjniveau af tabel 1.
Tabel 2
Vejledende grænseværdier for støj fra øvrige
jernbaneaktiviteter målt udendørs
Områdetype
(faktisk anvendelse)
Mandag Fredag
kl. 07.00-18.00
Lørdag
kl. 07.00-14.00
Mandag Fredag
kl. 18.00-22.00
Lørdag
kl. 14.00-22.00
Søn- og Helligd.
kl. 07.00-22.00
Alle dage kl. 22.00-07.00
1. Erhvervs- og industriområder
70
70
70
2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod
generende virksomhed
60
60
60
3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse,
centerområder (bykerne)
55
45
40
4. Etageboligområder
50
45
40
5. Boligområder for åben og lav
boligbebyggelse
45
40
35
6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige
rekreative områder. Særlige naturområder
40
35
35
7. Kolonihaver
Konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde
8. Det åbne land (inkl. landsbyer og
landbrugsarealer)
Konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde
Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede
støjniveau i dB(A) som funktion af tidsrum og områdetyper.
Tabellen bør kun anvendes i forbindelse med teksten i denne
vejledning og i vejledningen nr. 5/1984: »Ekstern støj fra
virksomheder«, som også omtaler måletidsrum o.l.
Maksimalværdien af støjniveauet i områdetyperne 3-6
bør om natten ikke overstige de i tabel 2 angivne natværdier med
mere end 15 dB.
4. Beregning og måling af støj og vibrationer
fra jernbaner
Beregning af støj fra forbikørende tog
Beregning af støj fra forbikørende tog skal
ske ved anvendelse af den fælles nordiske beregningsmodel for
støj fra jernbaner, som er gengivet i Miljøstyrelsens
vejledning: »Beregning af støj fra jernbaner«, 1985.
Beregning af støj fra rangerterræn
Beregning af støj fra et rangerterræn kan
foretages efter en beregningsmetode udført for Nordisk
Støjgruppe af Lydteknisk Institut. Beregningsmetoden findes beskrevet
i rapporten »Støj fra rangering. Beregningsanvisninger«, Lydteknisk
Institut, 1983. Anvisningerne kan rekvireres hos DELTA Akustik og Vibration
eller hos Miljøstyrelsen.
Måling af støj fra forbikørende og
holdende tog
Måling af støj fra forbikørende og
holdende tog skal foretages efter de retningslinier, der er angivet i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 »Måling af ekstern
støj fra virksomheder«, idet måleperioden dog altid skal
være så lang, at den omfatter mindst 20 togpassager pr. togtype,
medmindre helt specielle forhold umuliggør dette.
Målingerne skal for at være
repræsentative foretages på et tidspunkt, hvor der er
forløbet mindst 1 år siden sidste skinneslibning.
Måling af støj fra rangerterræner
Ovennævnte vejledning kan også anvendes som
grundlag for måling af støj af rangerterræner.
Måling af vibrationer
Måling af vibrationer fra jernbanetrafikken skal
foretages som angivet i Miljøstyrelsens »Retningslinier for
måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø«,
1983.
5. Støjbelastningen langs danske jernbaner
Oplysninger om jernbanetrafikken i bilag 1
For at lette arbejdet med beregning af støj langs
danske jernbaner har Miljøstyrelsen hos DSB for hver enkelt
jernbanestrækning indsamlet oplysninger om de parametre, der
indgår i støjberegningen. Disse oplysninger er samlet i bilag 1
og svarer til den viden, man i øjeblikket har om trafikforholdene
efter etablering af den faste forbindelse over Storebælt. Selvom der
til stadighed sker ændringer i trafikmønstret, er disse
ændringer normalt ikke så store, at de medfører
væsentlige ændringer i støjbelastninger. Efter 1999 vil
det dog være klogt i en konkret planlægningssituation, at
få kontrolleret de anførte oplysninger ved henvendelse til DSB`s
lokale driftsområde, hvis adresse/telefonnummer kan oplyses på
den nærmeste station.
Støjbelastningen langs danske jernbaner i bilag
2
På baggrund af trafikoplysningerne i bilag 1 er der
i bilag 2 angivet den beregnede støjbelastning langs de enkelte danske
jernbanestrækninger. Støjbelastningen er opgivet som LAeq,
24 h, og L pAmax i en afstand på 10 meter fra
spormidte. Der er desuden beregnet afstanden til det punkt, hvor LAeg,
24 h er 60 dB(A). Sammenligning med målinger har vist, at de
målte værdier højst afviger +/- 2 dB(A) fra de beregnede
værdier.
Beregnede typetilfælde for støjens
udbredelse i bilag 3
I bilag 3 er angivet nomogrammer for støjens
udbredelse i form af korrektioner til det i bilag 2 angivne støjniveau
i 10 meters afstand (dog kun for LAeq, 24 h). Nomogrammerne er
optegnet for typiske situationer med banen enten i niveau med det omgivende
terræn, på dæmning eller i afgravning. Nomogrammerne kan
dog kun anvendes for områder, hvor den skitserede situation kan antages
at gælde for en uendelig lang, lige banestrækning. På
delstrækninger hvor terrænet skifter form, kan der foretages en
»addition« af de enkelte terrænformers bidrag eller der kan foretages
en egentlig støjberegning efter metoden angivet i
Miljøstyrelsens vejledning: »Beregning af støj fra jernbaner«,
1985.
Støjbelastningerne i bilag 2 gælder for
maksimalhastigheden
De i bilag 2 beregnede støjbelastninger
gælder for de i bilag 1 angivne maksimalhastigheder. Disse hastigheder
anvendes på strækningerne mellem 2 stationer og ofte tillige ved
passage af mindre stationer, hvor toget ikke gør ophold.
S-togstrækninger
For S-togstrækninger med kort afstand mellem
stationerne vil togene ikke nå op på maksimalhastigheden. I disse
tilfælde bør man søge oplysning om den aktuelle hastighed
hos DSB`s driftsområde, Københavns Hovedbanegård.
Hvis togene holder ved stationen
Ved mange stationer vil kun en del af de passerende tog
gøre ophold. Oplysninger om dette må indhentes hos DSB`s lokale
driftsområde.
Såfremt støjen skal beregnes i nærheden
af en station, hvor en væsentlig del af togene gør ophold, vil
støjbelastningen være mindre end angivet i bilag 2, fordi en del
af togene kører med en lavere hastighed end den i bilag 1 angivne
maksimalhastighed. I figur 1 kan det ses, hvilke hastigheder de forskellige
togtyper har i forskellige afstande fra henholdsvis startpunktet og
stoppunktet, dvs. stationen.
Støj fra trækkende diesellokomotiver den
samme ved hastigheder under 80 km/
For accellererende tog eller tog på vej op ad en
stigning trukket af et diesellokomotiv gælder det, at støjen ved
hastigheder under 80 km/t er den samme som ved 80 km/t. For tog trukket af
el-lokomotiver aftager støjen derimod med lavere hastighed helt ned
til 30 km/t. Dette forhold får bl.a. betydning for den
støjdæmpning, der kan opnås ved overgang fra diesel-trukne
til el-trukne tog, som det er nærmere omtalt i afsnit 6.
Fig. 1. Forskellige togtypers hastighed ved stationer.
6. Den fremtidige udvikling i støjen langs de danske
jernbaner
Forandringer, der vil medføre mere/mindre
støj
De forandringer, der i væsentligt omfang vil kunne
ændre støjen langs de danske jernbaner i forhold til de
nuværende forudsætninger nævnt i kapitel 5, er ombygningen
af stødspor til langskinnespor, gennemførelsen af
elektrificeringen, øgede maksimalhastigheder og udviklingen af mindre
støjende togtyper. Ved vurdering af de fremtidige støjforhold
bør man være opmærksom på, om den aktuelle
gennemførelse af disse forandringer følger de i denne
vejledning anførte planer eller om der på grund af
økonomiske/politiske forhold er sket ændringer/forsinkelser af
planerne.
Virkningen af elektrificering og øget
maksimalhastighed
Som tidligere omtalt medfører anvendelsen af de nye
el-drevne lokomotiver, at støjen i nærheden af stationerne
bliver mindre for de tog, der stopper ved stationen. Virkningen er
afhængig af togets hastighed det pågældende sted, og dermed
af stedets afstand fra stationen, samt af hvor stor en del af togene, der
standser ved stationen.
På strækninger med maksimalhastighed 140 km/t
vil elektrificeringen medføre, at støjbelastningen i en afstand
på 200-500 m fra stationen reduceres med 0-1 dB(A), mere desto
tættere ved stationen man befinder sig og desto større en andel
af togene, der standser ved stationen.
På strækninger, hvor maksimalhastigheden
fortsat er 120 km/t, vil den tilsvarende reduktion i støjbelastningen
kun kunne opnås i området ud til ca. 300 m fra stationen.
7. Støjhensyn i region-, kommune- og
lokalplanlægning
Støj skal forebygges ved bedst mulig adskillelse
mellem støjkilde og beboelse
Planlægningen i region-, kommune- og lokalplaner
skal sikre, at støjbelastede arealer ikke udlægges til
støjfølsomme formål, jf. kap. 2.
Miljøstyrelsen anbefaler i den forbindelse, at det
ved afgrænsning af nye boligområder sikres, at
støjbelastningen fra jernbaner ikke overstiger 60 dB(A)
udendørs (jf. kapitel 3).
Til brug for kortlægningen af støjforholdene
har Miljøstyrelsen beregnet de afstande, der skal respekteres langs de
enkelte jernbanestrækninger i Danmark, hvis den vejledende
støjgrænse skal sikres ved afstandsdæmpning. Beregningerne
er baseret på, at banen er i niveau med det omgivende terræn (se
bilag 2).
Hensyn til vibrationer
I bilag 2 er endvidere angivet de byggeafstande, der skal
overholdes af hensyn til vibrationer. Der vil være strækninger,
hvor denne afstand er større end den, der skal overholdes af hensyn
til støjen.
Kommuneplanen
Ved kommuneplanlægningen er en nærmere
vurdering af støjforholdene nødvendig. En mere detaljeret
støjberegning vil være nødvendig, hvis banen ikke
løber i niveau med det omgivende terræn, eller hvis togene
kører med lavere hastighed end maksimalhastigheden (se bilag 2 og 3
samt Miljøstyrelsens vejledning: »Beregning af støj fra
jernbaner«, 1985). Der bør i rammedelen tages stilling til, om det
tilfredsstillende støjniveau skal sikres ved tilbagerykning eller ved
afskærmning. Endvidere bør den minimumsafstand mellem banen og
bebyggelsen, som betinges af vibrationer, fastlægges som en byggelinie.
Angående etablering af støjskærme og -volde henvises til
kap. 8.
Eksisterende, tætte byområder
I de eksisterende tætte byområder kan det i
nogle situationer være vanskeligt at sikre overholdelsen af den
vejledende støjgrænse ved støjafskærmning og
afstandsdæmpning. Dette vil typisk være tilfældet, hvor der
som led i byfornyelse skal opføres boligbebyggelse på tidligere
udnyttede arealer.
I disse tilfælde kan bebyggelsen under visse
omstændigheder fungere som skærm, jf. de principper for
projektering af bebyggelsen, som er omtalt i Miljøstyrelsens
vejledning nr. 3/1984: »Trafikstøj i boligområder«. Dette vil
dog kun være muligt i meget få situationer, idet hensynet til
vibrationerne betinger, at bebyggelsen ikke kan placeres tættere
på banen end 50 m (for visse strækninger, dog 25 m jf. kap.
3).
Vejtrafikstøj kan være et problem sammen
med tøjstøj
Man skal endvidere være opmærksom på, at
der kan forekomme situationer, hvor en bebyggelse er belastet af støj
fra en vej på den ene side og støj fra en jernbane på den
anden side. I sådanne situationer kan man sjældent benytte
ovennævnte princip om at udnytte selve bebyggelsen som skærm.
Om varetagelse af støjhensynet i kommune- og
lokalplanlægning henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens
vejledning nr. 3/1984: »Trafikstøj i boligområder«.
8. Muligheder for dæmpning af støj fra
jernbaner
I det følgende skal gennemgås de muligheder
der er for at dæmpe støjen fra aktiviteter på
jernbanenettet.
Disse muligheder er opdelt i:
1. muligheder for at dæmpe støjen ved kilden,
2. muligheder for at dæmpe støjen under udbredelsen fra
jernbanen til bebyggelsen,
3. muligheder for dæmpning af støjen hos
modtageren.
Primært dæmpe støjen ved stationerne
Det er vigtigst at gøre en indsats for at
dæmpe støjen i nærheden af stationerne, da det er i disse
områder, befolkningskoncentrationen er størst (ca. 650 km af det
danske jernbanenet på ca. 2500 km ligger i egentlig bymæssig
bebyggelse).
Støjdæmpning ved kilden
Støj fra holdende lokomotiver
En væsentlig del af de klager, der afgives over
støj fra trafikken på jernbanenettet, er klager over støj
fra holdende lokomotiver.
Selvom der i almindelighed kun er tale om, at
dieselmotoren kører i tomgang, og altså afgiver mindre
støj end ved kørsel, kan dette dog visse steder (navnlig i
aften/nattetimerne) være generende for de nærmeste naboer.
Regler for hensætning af lokomotiver
For hensætningen af diesellokomotiver har DSB
udsendt et cirkulære, der bl.a. anfører, at hvor det er muligt
skal lokomotiverne hensættes i remise.
I øvrigt er hovedregelen, at dieselmotoren skal
standses, såfremt lokomotivet hensættes 15 minutter eller
derover.
Problemer ved frostvejr og deres løsning
Når det er eller det påregnes at blive
frostvejr, skal motoren dog holdes i gang. Dette skyldes risikoen for
frostskader på kølevandssystemet. Ud over dette driver
lokomotivets motor også opvarmningssystemet for passagervognene i den
kolde del af året. Disse hensyn er imidlertid ikke relevante i perioden
1. maj - 15. oktober. DSB påregner at etablere fremmednetstik i form af
opstandere ved siden af henstillingssporene de steder, hvor
tomgangskørende ME- og MZ-lokomotiver øst for Storebælt
kan være til gene. En elektrisk kølevandsopvarmning, som inden
udgangen af 1985 vil være installeret i disse lokomotiver, kan da
tilsluttes disse fremmednetstik. Ved elektrificering af banerne vil problemet
i øvrigt ophøre.
Ventende tog ved endestationer
I tilfælde hvor togstammer ved en endestation enten
på selve stationsområdet eller i en venteposition i
nærheden skal afvente afgangssignal for returkørsel, kan der
opstå alvorlige støjgener, såfremt toget holder i
længere tid med motoren i gang.
Rangering ved endestationer
I forbindelse med ankommende tog til en endestation vil
lokomotivet være forspændt togstammen, indtil denne er
tømt for passagerer, hvorefter bortrangering kan finde sted. I visse
tilfælde bliver togstammen stående i ankomstsporet, og
lokomotiver bliver straks efter ankomsten afkoblet for at køre i
»hus«. Nogle gange foretager lokomotivet rangerbevægelser med dele af
togstammen, og rangerarbejdet kan derfor variere fra 10-30 minutter efter
ankomst, inden lokomotivet kører i »hus«.
Afprøvning af trykluftsystemet for tog på
udgangsstationer
For afgående tog på udgangsstationer
kører lokomotivet fra driftsdepotet og kobles normalt til togstammen i
afgangssporet. Inden afgang skal togets trykluftbremsesystem pumpes op, og
der skal foretages bremseprøve.
Trykluftbremsesystemet består af en
gennemgående rørledning, hvortil de enkelte vognes
trykluftkomponenter (herunder luftbeholdere) er tilsluttet. Systemet bliver
normalt fyldt op med trykluft fra lokomotivets kompressor, idet anvendelse af
stationært kompressoranlæg ikke altid er muligt på grund af
togenes sene oprangering. Oppumpningstiden er bl.a. afhængig af togets
længde.
Bremseprøver
Efter oppumpningen skal der foretages bremseprøver,
hvorunder det kontrolleres, at samtlige vognes bremsesystem kan virke
forskriftsmæssigt. Denne kontrol foretages ved at gå stammen
igennem to gange, én gang, hvor det kontrolleres, at alle
bremseklodser ligger an mod hjulet (bremsestilling), og én gang, hvor
det kontrolleres, at alle bremseklodser har sluppet hjulringene
(løsestilling).
Inden et godstogs afgang er der derfor afsat ca. 45
minutter til oppumpning og afholdelse af bremseprøve.
Oppumpning og bremseprøve af godstog kan i visse
tilfælde foretages ved hjælp af stationære anlæg,
hvorved støjen fra lokomotivets dieselmotor undgås i det
pågældende tidsrum.
Støj fra S-tog
Fra S-togstrækningerne kan der visse steder blive
tale om et særligt støjproblem i form af et ret kraftigt »knald«
fra hurtig-afbrydere, når strømmen til banemotorerne afbrydes.
Dette vil ofte ske på nogenlunde det samme sted. DSB arbejder
imidlertid på en løsning af dette problem.
S-togenes fløjtesignal
For S-togene virker advarselssignalet umiddelbart
før i gangsætningen særlig irriterende på de
omkringboende. Signalet kommer fra nogle trykluftfløjter, der er
anbragt under vognene. For de ventende på perronen har signalet en
styrke på ca. 70 dB(A). For naboer, der ikke har perronen som
afskærmning, har signalet en styrke (i 30 m's afstand fra banen)
på ca. 78 dB(A).
DSB undersøger i øjeblikket mulighederne for
at installere en mindre støjende fløjtetype.
I de nye S-tog, der blev leveret i 1979, er indført
en elektronisk lydgiver suppleret med et lyssignal ved hver indgang placeret
i vognene indenfor døren. Denne løsning har den fordel, at
lyden på grund af vognens afskærmende effekt ikke unødigt
generer de omkringboende.
Støj fra hensatte S-tog
Ved endestationer på S-togsnettet vil støjen
fra de hensatte togs motorgeneratorer og kompressorer kunne elimineres ved
forsyning udefra med trykluft og 65 V strøm. Denne løsning er
anvendt ved den ny station i Køge og vil formentlig, såfremt
resultatet viser sig at være så godt, som man forventer, kunne
indføres også ved andre stationer.
Rifler på skinnerne
Ved den almindelige togtrafik udvikler der sig på
skinneoverfladen de såkaldte rifler, som er bølgedannelser med
en længde på 5-10 cm og højder på 0,35 mm.
Såfremt riflerne får lov til at udvikle sig til denne
størrelsesorden, giver dette i sig selv anledning til en meget
mærkbar stigning i støjniveauet på op til 15 dB.
Slibning af skinnerne
For at undgå dette slibes skinneoverfladen ved
anvendelse af særlige slibetog. Dette har fundet sted siden begyndelsen
af 1960'erne. DSBs erfaringer på dette område viser, at man med
en omløbstid for skinneslibning på 5-7 år er i stand til
at holde riflerne nede på et acceptabelt niveau.
Slibning om natten meget generende
Af hensyn til trafikkens afvikling foregår denne
skinneslibning ofte om natten, hvilket ofte medfører klager fra de
omboende. Når der ses bort fra støjen fra de forbikørende
tog, var støj fra vedligeholdelsesarbejder om natten det forhold, der
oftest blev nævnt (af 11 % af beboerne) i den tidligere omtalte
interviewundersøgelse.
- men vanskeligt at dæmpe
Det er vanskeligt at reducere støjen fra dette
arbejde, og en mindskning af generne herfra kan formentlig kun ske ved, at
DSB på forhånd pr. brev eller gennem den lokale presse advarer
beboerne om støjen og supplerer denne advarsel med en forklaring om,
at de forholdsvis sjældne sporarbejder er nødvendige for at
opnå, at støjen fra den daglige trafik holdes på et
minimum.
Skinneskrig i kurver
Et særligt problem kan opstå i form af de
såkaldte skinneskrig, hvor jernbanen drejer i en skarp kurve. Problemet
opstår især i tørt vejr. Den simpleste form for
imødegåelse er påsprøjtning af vand, og billigst
vil det formentlig være på de udsatte steder at etablere
stationære installationer, der aktiveres, når togets forreste
hjulsæt når begyndelsen af kurven. Det er dog kompliceret og
dyrt, hvis installationerne også skal kunne bruges i frostvejr.
Støjdæmpning under udbredelsen
Støjafskærmning
En skærms evne til at dæmpe støjen
afhænger af, hvor stor en del af skærmen, der rager op over
sigtelinien mellem støjkilden (et punkt på toget, der ligger 0,5
m over skinneoverkant) og støjmodtageren (øverste vindue i
opholdsrum).
Når sporene derfor ligger i samme niveau som
omgivelserne, vil en støjskærm eller -vold i banegrænsen
kunne dæmpe støjgenerne for de tilgrænsende opholdsarealer
og en lav bebyggelse eller de nederste etager i en etagebebyggelse. De samme
forhold gør sig gældende, når sporet ligger lavere end det
omgivende terræn, idet afgravningen dog også i sig selv giver en
støddæmpning.
Ikke mulig ved bane på dæmning
Når sporet derimod ligger højere end det
omgivende terræn, vil støjafskærmninger placeret i
banegrænsen, selv med anseelig højde, ikke kunne dæmpe
støjen, hverken for lav bebyggelse eller for etageboliger.
En støjskærm kan normalt ikke placeres
tættere på sporet end 4 m
Mulighederne for at placere en
støjafskærmning indenfor banegrænsen er begrænset,
dels af krav om fritrumsprofil, mulighed for afvanding, sporvedligeholdelse
og arbejdssikkerhed. Disse begrænsninger indebærer, at
støjafskærmningen normalt ikke kan anbringes tættere
på nærmeste spormidte end 4 meter.
Støjskærme, hvor banen drejer
Et særligt problem opstår, hvor banen drejer,
og hvor man af hensyn til lokoførerens mulighed for at kunne se
signalerne i jernbanernes sikringsanlæg, må afpasse opstillingen
af en støjafskærmning, så denne ikke skygger for direkte
signalsigt.
Risiko for snedriver
Af hensyn til risikoen for drivedannelse i snevintre
bør man endvidere ved opførelsen af
støjafskærmninger iagttage de forholdsregler imod dette, bl.a.
gennem beplantning, der er nærmere omtalt i rapporten »Vejregler for
støjskærme og -volde«, Vejdirektoratet, 1983.
Støjdæmpning hos modtageren
I tilfælde hvor en eksisterende bebyggelse bliver
udsat for generende støj, der væsentligt overskrider de
vejledende støjgrænser i kapitel 3, kan støjniveauet
indendørs ofte forbedres ved udskiftning af de eksisterende vinduer
med mere lydisolerende vinduer.
De almindeligt anvendte termoruder giver normalt en
facadedæmpning (forskel mellem LAeq-værdierne beregnet
udendørs og indendørs) på 26-29 dB(A) (på grund af
støjens frekvensmæssige sammensætning en noget bedre
dæmpning end for vejstøj).
Forsøg gennemført af Miljøstyrelsen
og DSB har vist, at man ved udskiftning til en forseglet to-lags termorude
(8-12-4) monteret i en plastramme kan opnå at facadedæmpningen
øges til 38-40 dB(A).
Bilag 1
Oplysninger om trafikken på de danske jernbaner
I den efterfølgende tabel er trafikoplysninger fra
alle landets banestrækninger vist. Som grundlag er anvendt oplysninger
fra DSB (fra 1993) samt følgende forudsætninger:
De trafikale forhold svarer til forholdene efter etablering af den
faste forbindelse over Storebælt.
Max. længden pr. tog er lig med længden af det
længste tog, som regelmæssigt anvendes på
banestrækningen, af hensyn til beregning af LpAmax.
De opgivne summerede antal togmeter og antal tog svarer til et
almindeligt hverdagsdøgn. De angivne antal gælder for begge
retninger tilsammen. Hvor der er væsentlige variationer mellem
forskellige perioder af året, er den periode, hvor de fleste,
største og mest støjende tog forekommer, lagt til grund. Der er
dog ikke taget hensyn til de særligt stærkt trafikerede perioder
ved f.eks. højtiderne.
Maksimal hastighed er op til 180 km/t på
højhastighedsdelen af hovedstrækningerne 4, 5, 6, 15, 17, 20,
21, 22, 25, 36, 41, 42, 47, 48, 53, 61, 71, 72 og 75. Den ved beregning
anvendte hastighedskorrektion kan findes ved lineær ekstrapolation af
kurven figur 2 og figur 13 i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1985
»Beregning af støj fra jernbaner«.
Eltraktion ved overførsel over Storebælt (ekskl.
passagertog med IC3-materiel).
Persontog har eltraktion øst for Fredericia og dieseltraktion
vest for Fredericia.
Enkelte indenlandske godstog har eltraktion øst for Nyborg og
dieseltraktion vest for Nyborg.
DanLink (transitgods Københavns
Frihavn-Storebælt-Padborg) tog kører udelukkende med eltraktion
og er gennemgående, hvis ikke andet er nævnt.
Lokomotivtrukne persontog, Ringsted-Rødby, har
ME/MZ-traktion.
Godstog på ikke elektrificerede strækninger anvender
ME/MZ-traktion øst for Storebælt, og MZ/MY-traktion vest for
Storebælt.
Hinnerup station genåbnes til K94.
På følgende strækninger standser regionaltogene
ved alle stationer:
Ringsted - Nykøbing F
Esbjerg - Fredericia
Vejle - Skanderborg
Århus - Langå
Odense - Fredericia
For indenlandske godstog type H (dieseltrukne fjerngodstog) og K
(hurtige godstog) anvendes eksisterende standsningsmønstre.
Lokale godstog har et meget varieret standsningsmønster; men
idet togmængden er meget lille i forhold til den resterende
trafikmængde, anses de lokale godstog, rent støjmæssigt,
at være uden betydning, hvorfor standsningsmønstret ikke er
registreret. Lokale godstog er derfor forudsat ikke at standse, hvilket
medfører at støjniveauet beregnes på den sikre
side.
På strækningerne, hvor tidspunktet for
elektrificering ikke kendes, er forudsat dieseltraktion.
De øvrige strækningers
elektrificeringstidspunkt afhænger af udrangeringstakten af materiel i
DSB. Der kan derfor peges på, at de 2 sjællandske
strækninger Roskilde-Kalundborg og Ringsted-Nykøbing
elektrificeres først, og derefter strækningen fra Fredericia til
Ålborg. Alternativt kan man forestille sig, at strækningen i
Østjylland fra Fredericia til Ålborg elektriciferes
først, og dernæst de 2 føromtalte sjællandske
strækninger.
Strækningerne 21 og 42 er opdelt i
delstrækningerne A, B og C som følge af etablering af shunten
Snoghøj-Taulov.
Strækning 84 er opdelt på grund af
væsentlige forskelle i trafikmængden.
Anvendte togtyper og traktion
Togtype
Typebetegnelse
Lokomotiv eller Motorvogn
Persontog
A
Lyn og ICtog
IC3 (Diesel togsæt)
B
Diesellok trukne persontog
1 Diesellokomotiv af type MZ eller ME
C
Ellok trukne persontog
1 Ellokomotiv af type EA
D
Elektrisk Regionaltog
IR4 (Elektrisk togsæt)
E
Lette regionaltog, lokaltog
1 eller 2 dieselmotorvogne af type MR eller Y
F
S-tog
Eksist. S-togmotorvogne
Godstog
H
Dieseltrukne fjerngodstog
1 Diesellokomotiv af type MZ, ME eller MY
I
Eltrukne fjerngodstog
1 Ellokomotiv af type EA
J
Lokalgodstog
1 Diesellokomotiv af type MY, MH, MT, MJ, MX eller MZ
K
Hurtige godstog
1 Diesellokomotiv af type ME, MZ eller MY
Kort over de danske jernbaner
Nr.
Strækning
Tog-type
Max. længde
pr. tog
(m)
Antal
tog
pr. døgn
Toglængde
pr. døgn
(m)
Maksimal
hastighed
(km/t)
Standsemønster
Bemærkninger
1
Skagen-Frederikshavn
E
0
21
800
75
standser efter behov
ikke langskinnespor
K
300
2
400
75
standser efter behov
2
Frederikshavn-Ålborg
A
120
18
1080
120
Ab, Bl, Hj, Sa, Fh
B
250
4
600
120
Ab, Bl, Vr, Hj, Sa, Fh
J
700
4
2000
90
Ab, Fh
J*
200
2
200
90
Ab, Hj
* kun på strk. Ab-Hj
3
Hjørring-Hirtshals
E
53
25
900
75
togene standser ca. 50 gange pr. standsningssted
ikke langskinnespor
J
130
2
100
75
togene standser ca. 50 gange pr. standsningssted
4
Ålborg-Randers
A
180
72
6500
180
Rd, Hb, Sø, Og, Ad, Ab
B
320
2
400
140
Rd, Hb, Ab
H
600
14
5600
100
Ab
H*
700
2
1200
100
Ab
* Internationale godstog
J
250
2
400
100
-
5
Randers-Langå
A
180
72
6500
180
Lg, Rd
B
320
2
400
140
Lg, Rd
H
600
14
5600
100
-
H*
700
2
1200
100
-
* Internationale godstog
J
250
2
400
100
Rd, Lg
6
Langå-Århus
A
180
72
6500
180
Ar, Lg
B
320
2
400
140
Ar, Lg
E
140
36
2300
120
Ar, Åby, Br, Hn, Ha, Lg
H
600
14
5600
100
Ar
H*
700
2
1200
100
Ar
* Internationale godstog
J
250
2
400
100
Ar
7
Fårup-Mariager
veteranbane
8
Randers-Ryomgård
nedlagt
9
Langå-Struer
A
120
6
360
120
Lg,, Bj, Vg, Sm, Hø, Sk, Vp, Str
E
90
30
1350
120
Lg, Up, Bj, Rk, Vg, Sm, Hø, Sk, Vp, Str
J*
400
2
500
90
Vg
* kun på strk. Lg-Vg
J*
400
2
500
90
Sk, Str
* kun på strk. Sk-Str
10
Viborg-Løgstør
J
100
2
50
45
Vg, Ør
11
Skive-Glyngøre
nedlagt
12
Århus-Hornslet
E
90
56
2520
75
Ar, Eu, Bak, Øs, Vsa, Tov, Lp, Lpt, Hj, Øds,
Lt, Os
Ar-Øs: 30 km/t
J*
180
6
900
65
Ar, Tov
Ar-Øs: 30 km/t, * kun Ar-Tov
J
400
2
600
65
Ar, Rå, Gr
Ar-Øs: 30 km/t
13
Hornslet-Grenå
E
90
22
990
75
Os, Mr, Rå, Ko, Tu, Gr
J
400
2
600
65
Rå, Gr
14
Århus-Odder
E
37
72
2630
75
14 toget standser efter behov
Langskinnespor
km 10-14 og km 18-29
15
Århus-Skanderborg
A
300
72
10800
180
Sd, Ar
B
320
4
900
140
Sd, Ar
E
140
72
4600
120
Sd, Hx, Il, Ar
H
600
30
12000
100
Ar
H*
700
6
3600
100
Ar
* Internationale godstog
J
250
2
400
100
Ar
16
Skanderborg-Herning
E
90
36
1620
100
Sd, Ak, Ry, La, Sv, Sl, Ev, Bg, Ik, Hu, Hr
E*
90
12
540
100
Sd, Ak, Ry, La, Sv, Sl
* kun på strk. Sl-Hr
J
500
2
800
90
Sl, Hr
17
Skanderborg-Vejle
A
300
72
10800
180
Vj, Sd, Hs
B
320
4
900
140
Vj, Sd, Hs
E
140
36
2300
120
Vj, Hs, Hd, Sd
H
600
30
12000
100
Vj
H*
700
6
3600
100
Vj
* Internationale godstog
J
250
2
400
100
Vj, Hs, Sd
18
Vejle-Herning
A
120
14
840
120
Vj, Il, Gw, Tü, Bb, Hr
E
90
22
990
120
Vj, Vjs, Il, Gw, Tü, Bb, Hr
K
600
4
1600
120
Hr
K
600
4
1600
100
Hr
J
750
2
1000
90
Vj, Il, Tü, Hr
19
Brande-Hjøllund
nedlagt
20
Vejle-Fredericia
A
300
88
11900
180
Fa, Vj
B
320
4
900
140
Fa, Vj
E
140
72
4600
120
Fa, Be, Bk, Vj
H
600
40
16000
100
Fa, Vj
H*
700
6
3600
100
Fa, Vj
* Internationale godstog
J
250
2
400
100
Fa, Vj
21A
Fredericia-Taulov
B
320
6
1300
140
Fa
E
140
54
3500
120
Fa, Tl
H*
700
6
3600
100
Fa
* Internationale godstog
H
600
30
12000
100
Fa
J
250
2
400
100
Fa, Tl
21B
Taulov-Kolding
A
300
30
3700
180
Kd
B
320
8
1700
140
Kd
E
140
54
3500
120
Kd, Tl
H*
700
6
3600
100
Kd
* Internationale godstog
H
600
46
18400
100
Kd
I
700
30
18000
100
Tl
J
250
2
400
100
Kd, Tl
21C
Kolding-Lunderskov
A
180
46
3700
180
Kd
B
320
8
1700
140
Kd
E
140
54
3500
120
Kd, Lk
H*
700
6
3600
100
Kd
* Internationale godstog
H
600
46
18400
100
Kd
I
700
30
18000
100
-
J
250
2
400
100
Kd, Lk
22
Lunderskov-Bramming
A
180
30
1800
180
Vn, Bm
B
320
2
400
140
Bm
E
140
36
2300
120
Lk, Vn, Bp, Hq, Gø, Bm
H
600
10
4000
100
-
J
250
2
400
100
Bm, Vn
23
Bramming-Grindsted
J
150
2
300
45
Bm, Gi
24
Bramming-Tønder
E
90
30
1350
100
Bm, Sej, Gs, Rbn, Rb, Vd, Ré, Brr, Æk, Ds, Bw,
Vis, Trn, Tdr
Bm-Rb: 75 km/t
E*
90
12
540
75
Bm, Sej, Gs, Rbn, Rb
* kun på strk. Bm-Rb
J*
150
2
200
65
Bm, Rb
* kun på strk. Bm-Rb
25
Bramming-Esbjerg
A
180
30
1800
180
Bm, Es
elektrificeres 1998
B
320
2
400
140
Bm, Es
E
140
72
4600
120
Bm, Tb, Es
H
600
10
4000
100
Es
J
250
2
400
100
Es
26
Esbjerg-Varde
A
120
6
360
120
Es, Va
E
90
38
1710
120
Es, Esn, Gu, Va
J
600
4
2000
90
Es, Va
27
Varde-Nørre Nebel
E
36
24
860
75
Va, Vv, Ox, Nbl, Bo, Ja, Bi, He, Ou, Lu, Fr, El, Hy, Hs, Vr,
Je, Sø, Dy, L
J
100
2
200
60
standser efter behov
28
Varde-Skjern
A
120
4
240
100
Va, Tr, Øg, Ta, Sj
E
90
30
1350
100
Va, Vno, Is, Tr, Gå, Øg, Ta, Sj
J
600
2
1000
80
Va, Øg, Sj
29
Skjern-Holstebro
A
120
4
240
100
Sj, Lm, Rj, He, Tm, Uf, Vem, Bu, Ho
E
90
20
800
100
Sj, Lm, Rj, He, Tm, Uf, Vem, Bu, Ho
30
Skjern-Herning
E
90
20
900
100
Sj, Bs, Td, Kæ, Stu, Hr
J
500
4
1200
80
Sj, Hr
31
Herning-Holstebro
A
120
14
840
120
Hr, Id, Uu, Ho
E
90
24
1080
120
Hr, Id, Uu, Ho
K
600
4
1600
120
Ho
J
600
4
1600
90
Ho
32
Skjern-Videbæk
nedlagt
33
Vemb-Lemvig-Tyborøn
E
36
22
506
75
Vemb, Lemvig, Tyborøn, ellers efter behov
J
300
2
400
50
Vemb, Lemvig, Tyborøn, ellers efter behov
34
Holstebro-Struer
A
120
18
1080
120
Ho, Str
E
90
40
1800
120
Ho, Hm, Str
K
600
2
800
120
Ho, Str
J
600
4
1600
90
Ho, Str
35
Struer-Thisted
A
120
4
240
75
Str, Hw, Ur, Sne, Ti
E
90
20
900
75
Str, Um, No, Ul, Hw, Ln, Yd, Ur, Bn, Hæ, Sne, Ri,
Ti
J
300
2
400
65
Str, Sne, Ti
36
Lunderskov-Tinglev
A
180
16
1900
180
Lk, Vm, Oj, Rq, Tl
B
320
6
1300
140
Lk, Vm, Oj, Rq, Tl
E
140
18
1200
120
Lk, Vm, Oj, Rq, Tl
H*
700
6
3600
100
Oj, Vm, Rq, Tl
* Internationale godstog
H
600
20
8000
100
Oj, Vm, Rq, Tl
I
700
30
18000
100
Oj, Vm, Rq, Tl
J
250
2
400
100
Lk, Vm, Oj, Rq, Tl
37
Vojens-Haderslev
J
200
2
200
45
Oj, Had
38
Rødekro-Åbenra
J
200
2
200
60
Rq, Åa
39
Tinglev-Tønder
J
200
2
200
45
Te, Td
40
Tinglev-Sønderborg
A
120
12
720
75
Te, Kw, Gst, Sdb
E
135
6
270
75
Te, Kw, Gst, Sdb
41
Tinglev-Padborg
B
320
6
1300
140
Pa
E
140
18
1200
120
Te, Pa
H*
700
6
3600
100
Pa
* Internationale godstog
H
600
20
8000
100
Pa
I
700
30
18000
100
Pa
J
250
2
400
100
Pa, Tl
42A
Fredericia-Snoghøj
A
300
88
11900
180
Fa
C
320
4
900
140
Fa
E
140
36
2300
120
Fa
H
600
32
12800
100
Fa
J
250
2
400
100
Fa
42B
Snoghøj-Odense
A
300
118
15600
180
Od, Md
C
320
6
1300
140
Od, Md
E
140
36
2300
120
Od, Hp, Tp, Sc, Bd, Ap, Gd, Eb, Na, Ka, Md
H
600
48
19200
100
Od
I
700
30
18000
100
-
J
250
2
400
100
Od, Tp, Md
42C
Snoghøj-Taulov
A
300
30
3700
180
-
C
320
2
400
140
-
H
600
16
6400
100
-
I
700
30
18000
100
-
43
Tommerup-Assens
J
200
2
200
45
Tp, Ac
trafik 3-dobl okt-dec, roer
44
Odense-Ringe
E
90
40
1800
75
Od, Oss, Frs, Hjs, Høs, Ås, Pds, Re
J
400
2
700
65
Od, Ås, Re
J
300
2
500
60
Od, Re
45
Ringe-Svendborg
E
90
40
1800
75
Re, Rus, Kvs, Sts, Sis, Svv, Svg
J
400
2
700
65
Re, Svg
46
Ringe-Korinth
J
100
2
50
45
Re, Krs
Korinth-Fåborg - veteranbane
47
Odense-Nyborg
A
300
72
11900
180
Od
C
320
6
1300
140
Ng, Od
D
215
72
13000
180
Ng, Od
H
600
48
19200
100
Ng, Od
I
700
30
18000
100
Ng
J
250
2
400
100
Ng
48
Korsør-Slagelse
A
300
72
11900
180
Sg, Kø
C
320
6
1300
140
Sg, Kø
D
215
72
13000
180
Sg, Kø
H
600
48
19200
100
-
I
700
30
18000
100
-
J
250
2
400
100
Sg, Kø
49
Slagelse-Sandved
nedlagt
50
Slagelse-Høng
E
53
36
1300
75
standser ved alle stationer
ikke langskinnespor
51
Høng-Gørløv driften
driften indstillet
52
Høng-Tølløse
E
53
36
1300
75
standser ved alle stationer
Dia-Tø:40 tog/døgn
53
Slagelse-Ringsted
A
300
72
11900
180
Rg, Sg
C
320
6
1300
140
Rg, Sg, So
D
215
72
13000
180
Rg, Sg, So
H
600
48
19200
100
Rg
I
700
30
18000
100
-
J
250
2
400
100
Rg, Sg, So
54
Ringsted-Næstved
B
320
102
18400
140
Næ, Rg, Gz
H
600
10
4000
100
Rg, Næ
J
250
2
400
100
Rg, Næ
55
Næstved-Nykøbing F
B
320
98
17700
140
Næ, Lu, Vo, Nf, Nv
H
600
4
1600
100
Næ, Nf
J
250
2
400
100
Næ, Vo, Nf
56
Nykøbing F-Nakskov
B
143
3
430
100
standser ved alle stationer
C
53
38
2010
100
standser ved alle stationer
J
300
2
400
90
standser ved alle stationer
57
Maribo-Bandholm
veteranbane
kun sjældent lidt godstog
58
Maribo-Rødby
nedlagt
59
Nykøbing F-Rødby Færge
B
320
22
4800
140
Nf, Rf
J
250
2
400
100
Rf
60
Nykøbing F-Gedser
B
280
12
2100
100
Nf, Ge
E
53
2
70
100
Nf, Ge
61
Ringsted-Roskilde
A
300
72
11900
180
Rg, Ro
B
320
108
19400
140
Rg, Ro
D
215
72
13000
180
Rg, Bo, Vy, Ro
H
600
48
19200
100
Ri
I
700
30
18000
100
-
62
Roskilde-Tølløse
B
280
48
8400
120
Ro, Lj, Hv, Tø
K
700
2
1000
100
-
63
Tølløse-Holbæk
B
280
48
8400
120
Tø, Pe, Hk
E
53
8
280
80
Tø, Hk
K
700
2
1000
100
Hk
64
Holbæk-Kalundborg
B
280
42
7350
120
Kb, Se, Jy, Mø, Ks, Rt, Hk
K
700
2
1000
100
Kb, Hk
65
Holbæk-Nykøbing Sj.
B
120
8
740
70
standser ved alle stationer
E
53
36
1300
70
standser ved alle stationer
gælder for strk. Hk-Asnæs
J
100
2
120
70
standser ved alle stationer
66
Roskilde-Køge
B
170
46
5520
120
Ro, Gt, Hd, Lw, Ølb, Kj
K
600
6
3000
100
Ro, Kj
J*
200
2
200
60
Lw, Kj
* kun på strk. Lw-Kj
67
Køge-Næstved
B
170
46
5520
120
Kj, Hf, Th, Hz, Ol, Næn, Næ
68
Køge-Hårlev
E
36
72
2600
75
standser ved alle stationer
J
100
2
80
60
standser ved alle stationer
69
Hårlev-Fakse Ladeplads
E
36
36
1300
75
standser ved alle stationer
J
100
2
80
60
standser ved alle stationer
70
Hårlev-Rødvig
E
36
36
1300
75
standser ved alle stationer
J
100
2
80
60
standser ved alle stationer
71
Roskilde-Høje Tåstrup
A
300
72
11900
180
Ro, Htå
B
320
188
33300
140
Ro, Htå
D
215
72
13000
180
Ro, Hh, Htå
H
600
54
21600
100
-
I
700
30
18000
100
-
J
400
2
800
100
-
72
Høje Tåstrup-Vigerslev
A
300
72
11900
180
Htå
B
320
188
33300
140
Htå
D
215
72
13000
180
Htå
F
160
218
23840
100
H
600
54
21600
100
-
I
700
30
18000
100
-
J
400
2
800
100
-
73
Vigerslev-Vanløse
H*
400
20
8000
40
-
* DanLink godstog
J
400
2
800
40
-
K*
400
20
8000
40
-
* DanLink godstog
74
Vigerslev-Trekroner
H*
800
32
17600
60
-
* DanLink godstog
I 1)
700
20
14000
60
-
1) DanLink godstog
I 2)
260
10
2600
60
-
2) Indenlandske godstog
K 1)
400
20
8000
60
-
1) DanLink godstog
K 2)
260
14
3640
60
-
2) Indenlandske godstog
75
Vigerslev-Valby
A
300
72
11900
180
-
B
320
188
33300
140
Val
D
215
72
13000
180
Val
F
160
218
23840
100
76
Valby-Vanløse
F
160
316
33440
90
77
Vanløse-Ballerup
F
160
316
33400
90
J
300
2
400
60
-
78
Ballerup-Veksø
F
160
122
11920
100
J
300
2
400
60
-
79
Veksø-Frederikssund
F
160
122
11920
100
J
300
2
400
60
Fs
80
Valby-Enghave
A
300
72
11900
100
-
B
320
188
33300
120
Val
D
215
72
13000
100
Val
F
160
534
57280
90
81
Enghave-Trekroner
F
160
325
36120
100
H*
800
32
17600
60
Gb
* DanLink godstog
I 1)
700
20
14000
60
Gb
1) DanLink godstog
I 2)
260
10
2600
60
Gb
2) Indenlandske godstog
K 1)
400
20
8000
60
Gb
1) DanLink godstog
K 2)
260
14
3640
60
Gb
2) Indenlandske godstog
82
Trekroner-Vallensbæk
F
160
325
36120
90
83
Vallensbæk-Hundige
F
160
325
36120
90
84A
Hundige-Solrød
F
160
208
27840
100
84B
Solrød-Køge
F
160
128
13440
100
85
Enghave-København H.
A
300
72
11900
80
Kh
B
320
188
33300
80
Kh
D
215
72
13000
80
Kh
F
160
859
93400
70
86
København H.-Østerport
B
220
14
1680
80
Kh
B
280
104
17680
80
Kh, Kn, Kk
C
240
30
5100
80
Kh, Kn, Kk
D
160
124
9920
80
Kh, Kn, Kk
D
320
96
15360
80
Kh, Kn, Kk
F
160
843
92120
80
87
Østerport-Svanemøllen
B
220
14
1680
80
B
280
58
9860
80
C
240
30
5100
80
D
160
124
9920
80
D
320
56
8960
80
F
160
726
80040
90
H*
400
20
8000
40
* DanLink godstog
J
400
2
800
40
K*
400
20
8000
40
* DanLink godstog
88
Svanemøllen-Ryparken
F
160
196
21280
100
H*
400
20
8000
40
* DanLink godstog
J
400
2
800
40
K*
400
20
8000
40
* DanLink godstog
89
Ryparken-Vanløse
F
160
240
9600
80
H*
400
20
8000
40
Ler
* DanLink godstog
J
400
2
800
40
Ler
K*
400
20
8000
40
Ler
* DanLink godstog
90
Vanløse-Frederiksberg
F
160
240
9600
80
J
300
2
400
60
Fb
91
Ryparken-Buddinge
F
160
196
21280
100
92
Buddinge-Farum
F
160
196
21280
100
93
Svanemøllen-Hellerup
B
220
14
1680
90
-
C
240
25
4250
90
-
D
160
116
9280
90
Hl
D
320
53
8480
90
-
F
160
530
58760
90
94
Hellerup-Ryparken
J
500
2
800
80
-
F
160
240
9600
80
95
Hellerup-Holte
J
500
2
800
80
-
F
160
402
45640
90
96
Jægersborg-Nærum
E
36
154
3850
70
standser ved alle stationer
97
Holte-Hillerød
F
160
200
23080
100
J
500
2
800
80
Hi
98
Hillerød-Hundested
B
90
6
400
75
standser ved alle stationer
E
90
52
2760
75
standser ved alle stationer
H
500
2
800
75
standser ved alle stationer
99
Hillerød-Kagerup
E
70
108
5720
75
standser ved alle stationer
100
Kagerup-Tidsvildeleje
E
70
54
2860
75
standser ved alle stationer
101
Kagerup-Gilleleje
E
70
54
2860
75
standser ved alle stationer
102
Hillerød-Snekkersten
E
70
58
2900
80
Hi, Grt, Fd, Kå, Sq
103
Hellerup-Klampenborg
B
220
14
1680
120
-
C
240
25
4250
120
Ok, Ni
D
160
116
9280
120
Hl, Kl, Så, Vb, Ru, Ok, Ni
D
320
53
8480
120
Ok, Ni
F
160
128
13120
90
104
Klampenborg-Nivå
B
220
14
1680
120
-
C
240
25
4250
120
Ok, Ni
D
160
116
9280
120
Hl, Kl, Så, Vb, Ru, Ok, Ni
D
320
53
8480
120
Ok, Ni
105
Nivå-Snekkersten
B
220
14
1680
120
-
C
240
25
4250
120
Ni, Hum, Gæ, Sq
D
160
50
4000
120
Ni, Hum, Gæ, Sq
D
320
53
8480
120
Ni, Hum, Gæ, Sq
106
Snekkersten-Helsingør
B
220
14
1680
120
Hg
C
240
25
4250
120
Sq, Hg
D
160
50
4000
120
Sq, Hg
D
320
53
8480
120
Sq, Hg
E
70
58
2900
80
Sq, Hg
107
Helsingør-Gilleleje
E
36
62
2230
75
Hg, Ha, Gr, Ma, He, Ål, Sa, Ho, Dr, Hø, Sk, Ka,
Gi, Hy, Ki, Fi, St, Sø
Bilag 2
Støjbelastning langs de danske jernbaner samt
byggeafstande for boligbebyggelse
I den efterfølgende tabel vises resultaterne af
beregninger af jernbanestøjen fra alle landets banestrækninger.
Som beregningsgrundlag er anvendt de i bilag 1 angivne trafikdata.
For hver strækning, hvor der jævnligt
forekommer trafik, er LpAmax og LAeq, 24 h beregnet i
et punkt 10 m fra spormidte under forudsætning af, at terrænet er
porøst (udgangsværdi). Der er desuden beregnet afstanden til det
punkt, hvor LAeg, 24 h er 60 dB re 20 µPa, under
forudsætning af, at terrænet er porøst. Antagelsen om at
terrænet er porøst helt fra sporet til beregningspunktet er en
tilnærmelse til de virkelige forhold, hvor de nærmeste 4 m ofte
udgøres af ballast o.l., som ofte vil være en hård
overflade. Denne tilnærmelse vil dog påvirke resultatet med
mindre end 1 dB.
Det er desuden forudsat, at sporet er uendeligt langt og
lige, at det består af helsvejste skinner - langskinnespor - (på
nær delstrækningerne nr. 1, 3, 14 og 50) som ligger i niveau med
terrænet, og at beregningspunktet ligger 2 m over terrænet.
Ved en del knudepunkter ligger sporene fra forskellige
strækninger ved siden af hinanden. Dette er f.eks. tilfældet vest
for Roskilde, syd for Århus, Lunderskov og Hillerød, samt
adskillige steder i Københavnsområdet. I disse tilfælde er
de beregnede afstande usikre, men de er medtaget for fuldstændighedens
skyld. Afstandene bør også her regnes fra nærmeste
spormidte.
På strækningerne 72, 75, 80, 85, 86, 87, 93 og
103 ligger sporene fra S-tog- og fjerntogstrækninger ved siden af
hinanden. LpAmax og LAeq, 24 h er her beregnet på
begge sider af strækningen, 10 m fra henholdsvis nærmeste S-togs-
og fjerntogsspormidte.
De beregnede afstande til LAeq = 60 dB re 20
µPa er oprundet på følgende måde:
I intervallet:
10 m -
50 m
oprundes til nærmeste 5 m
50 m -
150 m
oprundes til nærmeste 10 m
150 m -
1000 m
oprundes til nærmeste 50 m
Det er dog usikkert, om beregningsmetoden er
tilstrækkeligt nøjagtig for afstande større end ca. 300
m.
Som togtypekorrektion er for IC3-tog (dieseldrevet
togsæt) anvendt -7 dB og for IR4-tog (elektrisk togsæt) -5 dB ved
beregning af LAeq og LpAmax.
Togtypekorrektionen for IC3-tog er baseret på
målinger udført af DSB og beskrevet i rapport nr. MO38/92,
»Hjulskinnestøjprojektet«, november 1992. Togtypekorrektionen for
IR4-tog er en estimeret værdi, da der endnu ikke foreligger
måleresultater for IR4-tog.
Der skal endelig gøres opmærksom på, at
beregningsforudsætningerne begrænser anvendeligheden af
beregningsresultaterne til f.eks. overordnet planlægning. Ved
afgørelser om anvendelsen af konkrete arealer eller om
støjbegrænsende foranstaltninger bør der
gennemføres en beregning, hvor der tages hensyn til de aktuelle
topografiske og trafikale forhold. Sidstnævnte fås ved
henvendelse til DSBs planlægningskontor, Sølvgade 40,
København.
Kolonnen, Afstand til nærmeste bolig, angiver
mindsteafstanden mellem jernbane og nye boliger af hensyn til vibrationer.
Denne afstand er større end eller lig med afstanden, der skal
overholdes på grund af støj og vibrationer fra jernbaner.
Kommentar:
Eventuelle forskelle mellem beregningsresultaterne i denne
og den tidligere udgave af bilag 2 kan skyldes forskel i de anvendte
togtypekorrektioner, den maksimale hastighed eller de oplyste
trafikmængder.
Kort over de danske jernbaner
10 m fra spor
Afstand til
Nr.
Strækning
LpAmax
(dB(A))
LAeq, 24 h
(dB(A))
LAeq, 24 h = 60
(m)
Nærmeste bolig
(m)
1
Skagen-Frederikshavn
96
56
< 10
25
2
Frederikshavn-Ålborg
99
64
25
50
3
Hjørring-Hirtshals
95
53
< 10
25
4
Ålborg-Randers
101
71
90
90
5
Randers-Langå
101
71
90
90
6
Langå-Århus
101
71
90
90
7
Fårup-Mariager
veteranbane
8
Randers-Ryomgard
nedlagt
9
Langå-Struer
96
60
10
25
(Viborg-Skive)
91
56
< 10
25
10
Viborg-Løgstør
85
38
< 10
25
11
Skive-Glyngøre
nedlagt
12
Århus-Hornslet
(Århus-Århus Ø)
81
50
< 10
25
(Århus Ø-Torsøvej)
91
58
< 10
25
(Torsøvej-Hornslet)
91
55
< 10
25
13
Hornslet-Grenå
91
54
< 10
25
14
Århus-Odder
84
55
< 10
25
15
Århus-Skanderborg
101
74
200
200
16
Skanderborg-Herning
96
59
< 10
25
17
Skanderborg-Vejle
101
74
200
200
18
Vejle-Herning
100
66
35
50
19
Brande-Hjøllund
nedlagt
20
Vejle-Fredericia
101
75
250
250
21
Fredericia-Lunderskov
(Fredericia-Taulov)
101
72
120
120
(Taulov-Kolding)
101
76
300
300
(Kolding-Lunderskov)
101
76
300
300
22
Lunderskov-Bramming
101
68
50
50
23
Bramming-Grindsted
86
46
< 10
25
24
Bramming-Tønder
(Bramming-Ribe)
91
50
< 10
25
(Ribe-Tønder)
86
52
< 10
25
25
Bramming-Esbjerg
101
68
50
50
26
Esbjerg-Varde
96
62
15
50
27
Varde-Nørre Nebel
89
50
< 10
25
28
Varde-Skjern
94
59
< 10
25
29
Skjern-Holstebro
88
52
< 10
25
30
Skjern-Herning
94
58
< 10
25
31
Herning-Holstebro
100
65
30
50
32
Skjern-Videbæk
nedlagt
33
Vemb-Lemvig-Tyborøn
88
50
< 10
25
34
Holstebro-Struer
100
64
25
50
35
Struer-Thisted
91
53
< 10
25
36
Lunderskov-Tinglev
101
75
250
250
37
Vojens-Haderslev
86
44
< 10
25
38
Rødekro-Åbenrå
90
47
< 10
25
39
Tinglev-Tønder
86
44
< 10
25
40
Tinglev-Sønderborg
84
50
< 10
50
41
Tinglev-Padborg
101
74
200
200
42
Fredericia-Odense
(Fredericia-Snoghøj)
101
74
200
200
(Snoghøj-Odense)
101
77
350
350
(Snoghøj-Taulov)
101
74
200
200
43
Tommerup-Assens
87
44
< 10
25
44
Odense-Ringe
91
57
< 10
25
45
Ringe-Svendborg
91
55
< 10
25
46
Ringe-Korinth
85
38
< 10
25
47
Odense-Nyborg
101
78
450
450
48
Korsør-Slagelse
101
78
450
450
49
Slagelse-Sandved
nedlagt
50
Slagelse-Høng
84
52
< 10
25
51
Høng-Gørløv
driften indstillet
52
Høng-Tølløse
81
49
< 10
25
53
Slagelse-Ringsted
101
78
450
450
54
Ringsted-Næstved
101
76
300
300
55
Næstved-Nykøbing F
101
75
250
250
56
Nykøbing F-Nakskov
96
64
25
25
57
Maribo-Bandholm
veteranbane
58
Maribo-Rødby
nedlagt
59
Nykøbing F-Rødby Færge
101
70
80
80
60
Nykøbing F-Gedser
97
62
15
50
61
Ringsted-Roskilde
101
80
700
700
62
Roskilde-Tølløse
99
71
90
90
63
Tølløse-Holbæk
99
71
90
90
64
Holbæk-Kalundborg
99
70
80
80
65
Holbæk-Nykøbing Sj.
(Holbæk-Asnæs)
91
56
< 10
50
(Asnæs-Nykøbing Sj.)
91
55
< 10
50
66
Roskilde-Køge
99
70
80
80
67
Køge-Næstved
99
68
50
50
68
Køge-Hårlev
89
53
< 10
25
69
Hårlev-Fakse Ladeplads
89
50
< 10
25
70
Hårlev-Rødvig
89
50
< 10
25
71
Roskilde-Høje Tåstrup
99
79
550
550
72
Høje Tåstrup-Vigerslev
101
81
900
9001)
101
78
450
4502)
73
Vigerslev-Vanløse
85
62
15
50
74
Vigerslev-Trekroner
91
71
90
90
75
Vigerslev-Valby
101
80
700
7001)
101
77
350
350
1)
76
Valby-Vanløse
92
69
60
60
77
Vanløse-Ballerup
92
69
60
60
78
Ballerup-Veksø
93
66
35
35
79
Veksø-Frederikssund
93
66
35
35
80
Valby-Enghave
99
77
350
3501)
99
76
300
3002)
81
Enghave-Trekroner
93
74
200
200
82
Trekroner-Vallensbæk
92
70
80
80
83
Vallensbæk-Hundige
92
70
80
80
84
Hundige-Køge
(Hundige-Solrød)
93
70
80
80
(Solrød-Køge)
93
66
35
35
85
Enghave-København H.
94
74
200
2001)
94
73
140
1402)
86
København H.-Østerport
94
74
200
2001)
94
74
200
2002)
87
Østerport-Svanemøllen
94
74
200
2001)
94
74
200
2002)
88
Svanemøllen-Ryparken
93
69
60
60
89
Ryparken-Vanløse
90
65
30
50
90
Vanløse-Frederiksberg
90
63
20
25
91
Ryparken-Buddinge
93
68
50
50
92
Buddinge-Farum
93
68
50
50
93
Svanemøllen-Hellerup
95
72
120
1201)
95
73
140
1402)
94
Hellerup-Ryparken
94
63
20
25
95
Hellerup-Holte
94
71
90
90
96
Jægersborg-Nærum
80
53
< 10
25
97
Holte-Hillerød
94
69
60
60
98
Hillerød-Hundested
93
58
< 10
25
99
Hillerød-Kagerup
82
56
< 10
25
100
Kagerup-Tidsvildeleje
82
53
< 10
25
101
Kagerup-Gilleleje
82
53
< 10
25
102
Hillerød-Snekkersten
83
53
< 10
25
103
Hellerup-Klampenborg
99
73
140
1401)
99
70
80
802)
104
Klampenborg-Nivå
99
72
120
120
105
Nivå-Snekkersten
99
71
90
90
106
Snekkersten-Helsingør
99
71
90
90
107
Helsingør-Gilleleje
81
52
< 10
25
1) beregning ved spor for fjerntog
2) beregning ved spor for S-tog
Bilag 3
Gennemregnede typetilfælde
Separat beregning af lydudbredelse for LAeq for
porøst terræn.
Nomogrammerne angiver dæmpningen i dB i forhold til
udgangsværdien 10 m fra jernbanen i højden 2 m over
terræn. Denne kan findes af bilag 2.
Indhold.
1. Jernbane i niveau med terræn.
2. Jernbane på dæmning 0,5-1,5 m over terræn.
3. Jernbane på dæmning 2,0-4,0 m over terræn.
4. Jernbane på dæmning 4,5-6,5 m over terræn.
5. Jernbane i afgravning 0,5 m under terræn.
6. Jernbane i afgravning 1,0 m under terræn.
7. Jernbane i afgravning 1,5 m under terræn.
8. Jernbane i afgravning 2,0 m under terræn.
9. Jernbane i afgravning 2,5 m under terræn.
10. Jernbane i afgravning 3,0 m under terræn.
11. Jernbane i afgravning 3,5 m under terræn.
12. Jernbane i afgravning 4,0 m under terræn.
13. Jernbane i afgravning 5,0 m under terræn.
14. Jernbane i afgravning 6,0 m under terræn.
Regneeksempel
Det ønskes bestemt i hvilken afstand fra jernbanen
Odense-Nyborg en boligbebyggelse i 2 etager kan opføres uden at
overskride støjgrænsen for LAeq, 24 h på 60
dB.
Bebyggelsen skal opføres i et område, hvor
jernbanen over en længere strækning ligger i en afgravning 2,5 m
under det omgivende terræn.
I bilag 2 (jf. Kortet med det danske jernbanenet) findes
under strækning nr. 47, at LAeq, 24 h i 10 meters afstand
fra nærmeste spormidte er 78 dB.
Det er således nødvendigt med en
dæmpning af støjen på 78-60 dB = 18 dB.
Af figuren for typetilfælde 9 ses det, at dette
opnås (også for den øverste etage 5 m over terræn),
i en afstand på 75 m fra nærmeste spormidte.
Officielle noter
1) Det skal dog
bemærkes, at hvor der i forbindelse med jernbanedrift - som en afledt
aktivitet - drives virksomhed, som er optaget i bilagt kap. 5 (f.eks.
værksteder), kan miljømyndighederne gribe ind efter
miljølovgivningens almindelige regler.
Lignende dokumenter
- Ekstern støj i byomdannelsesområder Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2003 Retsinformation · 1. november 2004
- Støj fra motorsportsbaner Retsinformation · 9. november 1998
- Vejledning om skydebaner Retsinformation · 25. september 1997
- Afgørelse i klagesag om Aarhus Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1070 Boligområde ved [A1] i Viby Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. august 2022
- Vejledning om støj fra virksomheder i transformationsområder - Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder Retsinformation · 21. oktober 2025
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 8. september 2011 EU-domme · 8. september 2011