Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om skydebaner

Gældende VEJ nr 14001 af 31/03/1995VejledningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om skydebaner

Indhold

1. Indledning

1.1 Baggrund for den ny skydebanevejledning

1.2 Definition af »skydebane«

1.3 Brugerne og deres anvendelse af skydebaner

2. Skydebaner i den fysiske planlægning

2.1 Planlægningssystemet

2.2 Principper for forebyggelse af støjulemper i den fysiske

planlægning

2.3 Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder

3. Skydebaner og miljøbeskyttelsesloven

3.1 Det lovmæssige grundlag

3.2 Generelle forhold ved ansøgning om miljøgodkendelse

3.3 Rammegodkendelse for skydebaner

3.4 Tilsyn med skydebaner

4. Vurdering og behandling af ansøgninger om godkendelse

4.1 Generelle retningslinier

4.2 Specielle forhold

Støjbelastning af enkeltliggende boliger

Skydecentre

Individuelle aftaler

Ejere, der bor ved skydebanen

Boliger for ansatte hos ejeren af skydebanearealet

Internationalt relaterede opgaver

4.3 Vurdering af nye skydebaner

4.4 Vurdering af eksisterende skydebaner

4.5 Ændringer eller udvidelser af eksisterende, godkendte

skydebaner

4.6 Tidsprioritering for gennemførelse af støjdæmpende

Læs alt

foranstaltninger

5. Vejledende retningslinier for støjniveau og tilladt skydetid

6. Øvrige miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold

6.1 Blyhagl

6.2 Lerduer

6.3 Sikkerhedsmæssige forhold

Bilag 1 Beregning og måling af støj fra skydebaner

B.1.1 Fordele og ulemper ved hhv. beregning og måling af støj fra

skydebaner

B.1.2 Hvor skal man beregne/måle?

Bilag 2 Skydebanetyper

B.2.1 Flugtskydningsbaner

Jagtskydning

Skeetskydning

Trapskydning

B.2.2 Skiveskydningsbaner

Pistolskydebane

Salonriffelskydebane

Kortdistanceskydebane

Langdistanceskydebane

Bilag 3 Støjbegrænsende foranstaltninger og indgreb

B.3.1 Skydehuse

B.3.2 Støjskærme, jordvolde m.m.

B.3.3 Skov og anden beplantning

B.3.4 Våben og ammunition

B.3.5 Bestemmelse af støjdæmpende foranstaltningers virkning

B.3.6 Simulatorstøttet undervisning

Bilag 4 Fordeling af Forsvarets og Hjemmeværnets skydebaner i henhold

til den i kapitel 4.6 anførte tidsprioritering for gennemførelse af

støjdæmpende foranstaltninger

Bilag 5 Fordeling af skydebaner efter type og amt

1. Indledning

1.1 Baggrund for den ny skydebanevejledning

Miljøstyrelsen udsendte i 1979 vejledning nr. 2/1979: »Støj fra

skydebaner«.

Tidligere målinger

Denne vejledning byggede på, at der i forbindelse med sagsbehandlingen ved

godkendelse af nye skydebaner eller klager over eksisterende skydebaner blev

foretaget målinger til bestemmelse af støjbelastningen omkring en

skydebane.

Det har vist sig at være en meget tids- og omkostningskrævende opgave at

gennemføre støjmålinger efter vejledningens retningslinjer, fordi vinden skal

blæse fra bestemte retninger og med bestemte hastigheder, alt afhængig af

hvor målepunktet er placeret i forhold til skydebanen. Det er nødvendigt at

operere med en ret snæver meteorologisk ramme, fordi de meteorologiske

forhold øver en væsentlig indflydelse på lydudbredelsen over de store

afstande, der ofte er inde i billedet i forbindelse med skydebaner. Det

tidsmæssige aspekt har bevirket, at man ofte kun har kunnet udføre en enkelt

måleserie i hvert målepunkt, hvorved måleresultatet, dvs. støjbelastningen,

er behæftet med stor ubestemthed.

Nu beregninger

Det norske konsulentfirma Kilde Akustikk A/S i Voss udviklede i

begyndelsen af 1980'erne med støtte fra Nordisk Støjgruppe under Nordisk

Ministerråd en metode til beregning af støj fra skydebaner, der bl.a.

også gør det muligt at forudberegne virkningen af støjdæmpende

foranstaltninger, så man herigennem kan få sikkerhed for virkningen af disse,

inden man påbegynder dyre og arbejdskrævende anlæg. Nordisk Ministerråds

Embedsmandskomite for Miljøspørgsmål besluttede i januar 1984, at metoden

skulle lægges til grund for beregning af støj fra skydebaner i de nordiske

lande.

Et hovedformål med revision af 1979-vejledningen er derfor formelt at

acceptere indførelsen af denne fælles nordiske beregningsmetode i Danmark.

Beregningsmetode

Den fælles nordiske beregningsmetode er optrykt i en særskilt vejledning:

Vejledning nr. 2/1995: »Beregning og måling af støj fra

skydebaner«, hvori der også er henvist til øvrige ækvivalerende,

godkendte beregningsmetoder, der giver samme resultat.

Støjbelastningen omkring skydebaner bør fremover som altovervejende

hovedregel bestemmes ved beregninger. I ganske særlige tilfælde kan det dog

være nødvendigt at vælge støjmålinger som middel til bestemmelse af

støjbelastningen (jf. bilag 1). Vejledning nr. 2/1995 omfatter derfor tillige

retningslinjer for foretagelse af støjmålinger med passende lille

ubestemthed.

Et andet formål med en revision af den tidligere skydebanevejledning, har

været generelt at ajourføre vurderingsgrundlaget for bedømmelsen af støj fra

skydebaner.

Genevirkning fra støj

Undersøgelser af folks følsomhed overfor støj har vist en sammenhæng

mellem støjbelastningens størrelse, skydetidens varighed, placering på døgnet

og i ugen samt viden om at skydning foregår.

Generelt er 35-55% af de, der er udsat for skudstøj på 75 dB(A),-Impulse(*

1) generet af støjen. Herfra falder andelen af generede, når støjniveauet

falder.(* 2)

I de perioder på døgnet og i ugen, hvor der er mulighed for udendørs

fritidsaktiviteter, opleves et givet støjniveau mere generende. I

vejledningen er der derfor opstillet klarere retningslinier for skydebanernes

anvendelsestid om aftenen og i week-ends.

Andre undersøgelser har vist, at der kan være en tendens til en mindre

tolerance overfor støj i tæt bebyggede områder.

Endeligt har viden om, hvornår skydning kan forventes, betydning for de

støjramtes accept af generne. Der er derfor nu fastsat retningslinier for,

hvordan og hvornår aktiviteter på skydebanen skal meddeles offentligheden.

Erfaring fra klagesager

Med henblik på at kunne medvirke til en klarere og mindre tidskrævende

sagsbehandling af skydebanesager, har Miljøstyrelsen endvidere ønsket at

indarbejde de erfaringer, der siden 1979 er blevet opsamlet ved

administrationen på dette område hos kommuner og amter samt i Miljøstyrelsen.

En gennemgang af de til Miljøstyrelsen indkomne skydebanesager fra

perioden 1988-1992 har vist, at der er behov for en præcisering af den

tidligere vejlednings angivelser af sammenhængen mellem tilladt

skydeaktivitet og støjniveau.

Forebyggelse af problemer ved nye skydebaner

Støjulemper fra skydebaner skal først og fremmest forebygges ved i den

fysiske planlægning at holde stor afstand mellem skydebaner (såvel nye som

eksisterende) og boliger, sommerhuse, sygehuse og anden, såkaldt støjfølsom

arealanvendelse. Det er således nødvendigt, at der tages hensyn til dette ved

placeringen af nye skydebaner og ved placeringen af nye boliger m.v. nær

eksisterende skydebaner. Der bør derfor tidligst muligt i planlægningen

foretages en konkret vurdering af støjbelastningen i skydebanens omgivelser

ved hjælp af den fælles nordiske beregningsmetode eller en godkendt

ækvivalerende beregningsmetode som angivet i vejledning nr. 2/1995, evt. i en

forenklet form. Vejledningen omtaler på denne baggrund også

planlægningssystemet og berører afvejningen af skydebaners placering mod

andre interesser, f.eks. rekreative og fredningsmæssige hensyn.

1.2 Definition af »skydebane«

Definition af skydebane

Ved en skydebane forstås(* 3) i denne vejledning et landareal, der

regelmæssigt benyttes til skydning med håndvåben med skarp ammunition.

Ved regelmæssigt forstås, at det samme areal benyttes mere end 5 dage om

året.

Beregningsmetoden og målemetoden, der er omtalt i vejledning nr.2/1995,

tager alene sigte på en vurdering af støjen fra faste baneanlæg ved brug af

forskellige håndvåben. I bilag 2 er angivet eksempler på, hvad der forstås

ved faste baneanlæg.

Sjældent benyttede skydepladser skal ikke miljøgodkendes

For at lette administrationen og sætte denne i rimelig relation til

skydeaktivitetens forureningsmæssige betydning fastsættes, at aktiviteter på

sjældent benyttede skydepladser , der

* kun anvendes i op til 5 dage om året inden for tidsrummet kl. 7 - 21 på

hverdage eller 9 - 16 på lørdage og,

* kun samtidigt benyttes af få personer (op til 20 personer pr. dag), og

som ligger i en rimelig afstand, hvilket i dette tilfælde vil sige 300 meter

fra den nærmeste bolig og dennes udendørs opholdsarealer i retning mod det

til skydningen benyttede areal, og

* hvor der ikke er faste baneanlæg,

ikke skal miljøgodkendes, men reguleres gennem påbud efter

miljøbeskyttelseslovens § 42.

Som et eksempel herpå kan nævnes træning til jagtprøver o.l.

Enkeltstående eller midlertidige arrangementer

Herudover kan der forekomme arrangementer, der må betegnes som

enkeltstående og af midlertidig karakter, hvilket er ensbetydende med, at der

ikke foreligger en godkendelsespligt i henhold til miljøbeskyttelseslovens §

33. De ovenfor angivne retningslinier (afstand, antal personer,

skydetidspunkt) kan i disse tilfælde fraviges efter forudgående aftale med

tilsynsmyndigheden.

Miljømæssig regulering af disse sjældent benyttede skydepladser eller

arrangementer sker i øvrigt efter miljøbeskyttelseslovens § 42. Af hensyn til

de omboende bør der foretages forudgående annoncering af de planlagte

aktiviteter.

Indendørs skydebaner

Indendørs skydebaner skal ikke godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens

bestemmelser, men skal forud for etablering anmeldes til kommunalbestyrelsen

efter bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

1992, kapitel 1.

Jagt

Jagt skal heller ikke godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens

bestemmelser.

Militære øvelsesterræner

Det er i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: »Godkendelse af

listevirksomheder« angivet, at der i forbindelse med udarbejdelsen af

Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner vil blive taget nærmere stilling til

retningslinier for godkendelse af de militære øvelsesterræner. Disse inddeles

efter Forsvarets terminologi i type 1-, type 2- og type 3-områder.

Vurdering af støj herunder fastlæggelse af vejledende støjgrænser for

øvelsespladser (type 1 - der typisk ligger i umiddelbart nærhed af en

kaserne) og skyde- og øvelsesterræner (type 2 og 3 henholdsvis mindre og

større terræner) skal således ikke ske på baggrund af nærværende vejledning,

men efter Miljøstyrelsens kommende vejledning om Miljøgodkendelese af

Forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner.

Skydebaner (defineret som anført ovenfor og eksemplificeret i bilag 2)

beliggende i skyde- og øvelses-terrænner (type 2 og 3) vil blive behandlet i

ovennævnte publikation om skyde- og øvelsesterrænner.

Det forudsættes dog, at disse skydebaner ikke må stille de omboende

ringere end ved en regulering af støjen fra skydebanen som en selvstændig

aktivitet.

1.3 Brugerne og deres anvendelse af skydebaner

Brugerne

Skydebaner anvendes af Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, civile

skytteforeninger og jægere samt politiet.

Forsvaret

For Forsvarets skydeaktiviteter, der fortrinsvis består i uddannelse af de

værnepligtige, gælder, at de hovedsageligt afvikles indenfor normal

arbejdstid, idet der dog periodevis i forbindelse med øvelser o.l. også

foregår skydning koncentreret i enkelte weekender.

Forsvaret har endvidere et behov for uddannelse i mørkeskydning, hvilket

især i sommerperioden, hvor det først sent bliver tilstrækkeligt mørkt, kan

skabe konflikter i forhold til de omboendes ønsker om at kunne sove

uforstyrret.

Hjemmeværnet

For Hjemmeværnets skydeaktiviteter, der fortrinsvis består i uddannelse af

frivilligt hjemmeværnspersonel, gælder, at de hovedsageligt afvikles udenfor

normal arbejdstid, idet dog de fleste aktiviteter foregår i weekenderne.

Hjemmeværnet har også behov for uddannelse i mørkeskydning, hvilket

fortrinsvis gennemføres på hverdagsaftener, men dog også kan forekomme i

weekender.

Skytteforeninger

Skytteforeningerne i Danmark har siden 1861 og jagtforeningerne siden 1884

en tradition for anvendelse af skydebaner som ramme for det frivillige

foreningsarbejde. Aktiviteten udøves gennem mere end 1.500 foreninger og med

tilslutning fra over 150.000 medlemmer.

Hjemmeværnet og de civile skytter benytter ofte de samme skydebaneanlæg

som forsvaret, dog primært udenfor normal arbejdstid, hvilket især i

sommerperioden kan skabe konflikter med de omboende.

Dette gælder særligt på lørdage samt søn- og helligdage, hvor skytterne

ønsker at udnytte fritiden til skydeaktiviteter, herunder specielt

konkurrencer og skydestævner, mens de omboende ønsker at kunne slappe af i

fred og ro. Derfor er der foretaget en særskilt vurdering af den tilladte

skydetid for disse dage, jf. kapitel 5.

Politiet

Politiets skydeaktiviteter består dels i nyuddannelse, dels i

vedligeholdelse af politipersonalets skydefærdighed. Skydningen vil

fortrinsvis finde sted på hverdage indenfor normal arbejdstid, men politiet

har også behov for uddannelse i mørkeskydning. Da politiets skydeaktiviteter

foregår hele året, og i enkelte tilfælde uden for normal arbejstid, herunder

i week-enderne, kan der opstå gener for omboende.

2 Skydebaner i den fysiske planlægning

Lokalisering af nye anlæg

Støjende anlæg i det åbne land, som skydebaner og motorbaner m.v.,

etableres i et samspil mellem den fysiske planlægning og

miljølovsadministrationen. Nye anlægs lokalisering fastlægges gennem den

fysiske planlægning ud fra en sammenfattende vurdering af areal- og

naturressourceinteresserne m.v. samt en hensyntagen til såvel de

omkringboende som anlæggenes brugere. Gennem miljøbeskyttelsesloven sikres

det, at støjen fra anlæggene ikke overstiger de grænser, der er indgået i

forudsætningerne for planlægningen. Nedenfor er dette samspil uddybet

nærmere.

Miljøstyrelsen har i øvrigt udsendt en vejledning om miljøhensyn i

planlægningen, (Håndbog om miljø og planlægning). Denne vejledning indeholder

en række anbefalinger vedrørende dels varetagelsen af miljøhensyn i den

fysiske planlægning, dels de planlægningsmæssige konsekvenser af

miljøafgørelser (udlægning af konsekvensområder).

2.1 Planlægningssystemet

Planlægningssystemet

Planlægningssystemet bygger på et rammestyringsprincip med tre niveauer -

landsplanlægning, region-planlægning samt kommune- og lokalplanlægning.

Planerne må ikke stride mod den overordnede planlægning. Såfremt denne

ændres, må den øvrige planlægning efterfølgende indrettes herefter.

Den nærmere placering af skydebaner fastsættes i kommuneplanen, men det må

anbefales, at antal og placering behandles generelt i regionplanen.

Spørgsmål om lokalplanpligt må i hvert enkelt tilfælde vurderes konkret ud

fra anlæggets størrelse, forhold og påvirkning af omgivelserne, jf.

planlovens § 13, stk.2.

Efter hidtidig praksis har anlæg af nye skydebaner som regel været

lokalplanpligtige.

2.2 Principper for forebyggelse af støjulemper i den fysiske

planlægning

Retningslinier om støj i planlægningen

Efter planlovens samlebekendtgørelse skal regionplaner indeholde

retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i landzone ikke

udlægges til støjfølsom anvendelse. Kommuneplaner skal indeholde

retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i byzone og

sommerhusområder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre der i

lokalplanen indsættes bestemmelser om etablering af

afskærmningsforanstaltninger.

Støjkonsekvensområde

Det betyder, at der i region- og kommuneplaner bør udlægges såkaldte

støjkonsekvensområder(* 4) omkring eksisterende og planlagte skydebaner til

sikring af, at områderne ikke udlægges til støjfølsomme formål.

Retningslinierne i regionplanerne skal sikre, at nye kommune- og

lokalplaner for støjfølsom arealanvendelse i landzone overholder et støj- og

vibrationsniveau svarende til de i vejledningen nævnte.

Sådanne retningslinier i den overordnede planlægning vil derefter udgøre

det planlægnings- og administrationsgrundlag, der lægges til grund ved

behandlingen af sager om etablering af støjfølsom anvendelse inden for de

udlagte støjkonsekvensområder.

Lokalplaner kan ikke vedtages endeligt, hvis de strider mod region- og

kommuneplanerne. Herved sikres det, at regionplanretningslinierne om

støjbeskyttelse bliver lagt til grund for arealudlæg til nye skydebaner

(inkl. støjkonsekvensområde) og til nye boligområder eller anden støjfølsom

bebyggelse grænsende op til en eksisterende skydebane og dennes

støjkonsekvensområde.

2.3 Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder

I beskyttede naturområder som Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder kan

anlæg af skydebaner medføre væsentlige forstyrrelser af sjældne og truede

fuglearter. For eksisterende skydebaner beliggende indenfor disse områder

skal der derfor tages særlige hensyn i forbindelse med ændringer af

tilladelser til skydeaktivitet og støjniveau.

3 Skydebaner og miljøbeskyttelsesloven

3.1 Det lovmæssige grundlag

Grundlaget for behandling af godkendelses-, tilsyns- og klagesager

vedrørende skydebaner er miljøbeskyttelsesloven, lov nr. 358, af 6. juni 1991

og senere lovbekendtgørelser. Der henvises især til lovens kapitel 5 om

forurenende virksomhed, kapitel 9 om tilsyn og kapitel 11 om klage og

søgsmål.

Godkendelsesproceduren

Specielt om godkendelsesproceduren findes der detaljerede regler i

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse

af listevirksomheder, og den tilhørende vejledning nr. 3/1993:

»Godkendelse af listevirksomheder«. Skydebaner er optaget i bilaget

(punkt J.5) til ovennævnte bekendtgørelse.

I følge miljøbeskyttelseslovens § 33 må skydebaner ikke anlægges eller

påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf fra kommunalbestyrelsen.

Skydebanen må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller

driftsmæssigt på en måde, der medfører forøget forurening (herunder støj),

før udvidelsen eller ændringen er godkendt af kommunalbestyrelsen.

Bygge- og anlægsarbejder

Kommunalbestyrelsen kan dog tillade (men på bygherrens ansvar), at bygge-

og anlægsarbejder i forbindelse med skydebanen påbegyndes, før der er givet

godkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en godkendt lokalplan

eller byplanvedtægt.

To typer af godkendelser

Opmærksomheden henledes på, at miljøbeskyttelsesloven sondrer mellem to

typer af godkendelser, efter hhv. § 33 og efter § 36 (rammegodkendelse).

Godkendelsespligten ved ændringer eller udvidelser af bestående skydebaner

kan i et vist omfang erstattes af et krav om anmeldelse, såfremt skydebanen

har en rammegodkendelse. De særlige retningslinier for en rammegodkendelse

efter § 36 er nærmere omtalt i kapitel 3.3.

Bestående skydebaner

Bestående skydebaner, der endnu ikke er godkendt, reguleres i øvrigt af

miljøbeskyttelseslovens § 41 gennem påbud eller forbud.

Bestående skydebaner skal søge godkendelse

I følge Miljøministeriets bekendtgørelse om indkaldelse af ansøgninger om

godkendelse fra bestående listevirksomheder (nr. 532 af 20. juni 1992) skal

bestående skydebaner, der ikke har en samlet godkendelse, inden 1. januar

1995 indsende ansøgning om godkendelse til kommunalbestyrelsen, ledsaget af

oplysninger med fornøden dokumentation (jf. kapitel 3.2).

Kommunalbestyrelsen foretager herefter på baggrund af ansøgningen og de

ledsagende oplysninger en samlet vurdering af skydebanens drifts- og

forureningsforhold. Med hensyn til de overordnede retningslinier for

godkendelsesproceduren henvises der til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993

om godkendelse af listevirksomheder. Den konkrete miljømæssige vurdering bør

ske efter denne vejlednings kapitel 4 og 5.

3.2 Generelle forhold ved ansøgning om godkendelse

I følge Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

(nr. 794 af 9. december 1991, § 6 og bilag 2) og Miljøstyrelsens vejledning

om godkendelser nr. 3/1993 skal ansøgningen indeholde en række nærmere

angivne oplysninger, herunder dokumentation for den miljømæssige påvirkning

af de ydre omgivelser.

Belysning af støjen gennem beregning

For skydebaner omfattet af nærværende vejlednings retningslinier om

godkendelse m.v. skal der som grundlag for den støjmæssige vurdering af

skydebanen af ansøgeren foretages en belysning af støjforholdene ved den

omkringliggende støjfølsomme bebyggelse i form af en beregning af

støjbelastningen, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995.

I ansøgningen skal ansøgeren endvidere redegøre for mulighederne for

anvendelse af den mindst forurenende teknologi, jf. bilag 3, hvor der er

angivet eksempler på anvendelse af de bedst mulige miljøbeskyttende

foranstaltninger.

Øvrige miljømæssige problemer

Selv om støjproblemerne ofte er de alvorligste ved en skydebane, skal

dokumentationen også belyse, hvorledes de øvrige miljømæssige problemer (som

f.eks. affald i form af patroner, lerduerester o.l.) tænkes løst.

Støjkonsekvensområde

Støjen skal ved godkendelse af nye hhv. af bestående skydebaner eller af

udvidelser af eksisterende skydebaner vurderes og synliggøres i form af

optegning af et støjkonsekvensområde, baseret på beregninger i mindst 8

retninger omkring skydebanen, hvis ydre grænse afspejler skudstøj på 60 dB(A)

for skydebaner med skydning før kl. 22 hhv. kl. 21, og på 55 dB(A) for

skydebaner med skydning efter kl. 22 hhv. kl. 21, og med angivelse af

konturerne for skudstøjen i 5 dB-intervaller over denne grænse op til

støjniveauet for den mest støjbelastede bolig.

Dette støjkonsekvensområde bør herefter indgå i kommune- og

regionplanlægningen for at modvirke fremtidige konflikter mellem skydebanen

og fremtidig støjfølsom bebyggelse omkring skydebanen.

3.3 Rammegodkendelse for skydebaner

Rammegodkendelse

Godkendelsen kan meddeles som en rammegodkendelse, såfremt skydebanen

ansøger herom, hvilket kan give skydebanen et større råderum end det, der

gives ved de traditionelle godkendelser.

De nærmere forhold omkring rammegodkendelser findes beskrevet i

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 (kapitel 7) og i

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: »Godkendelse af

listevirksomheder« (kapitel 9).

Særlige betingelser

De betingelser, der ud over de almindelige betingelser, der gælder ved

ansøgning om godkendelse mht. oplysninger og dokumentation, specielt gælder

for at få en rammegodkendelse, er bl.a. følgende:

* at skydebanen konkret ansøger om en rammegodkendelse,

* at skydebanen dokumenterer vilje og evne til en miljøansvarlig adfærd

evt. i form af et egenkontrolprogram og journaloptegnelser af drifts- og

vedligeholdelsesparametre eller et miljøstyringssystem, som f.eks. i EU's

forordning for miljøstyring og miljørevision, BS 7750 eller tilsvarende.

En rammegodkendelse skal indeholde en særlig beskrivelse af de

aktiviteter, som godkendelsens rammevilkår gælder for, herunder allerede

planlagte udvidelser eller ændringer, og skal for forureningen angive

operationelle grænser, som skydebanen kan bevæge sig inden for, eksempelvis i

forbindelse med gennemførelsen af senere udvidelser eller ændringer, samt til

en vis grad i forbindelse med den daglige drift.

Skydebanen kan på denne baggrund f.eks. ændre på de anvendte våbenklasser

eller sammensætningen af anvendte våbentyper under forudsætning af at

vilkårene for støjbelastningen i omgivelserne fortsat kan overholdes (jf.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995 om beregning og måling af støj fra

skydebaner).

Udvidelse eller ændring

Hvis en skydebane, der har ansøgt om og fået en rammegodkendelse, ønsker

at foretage en udvidelse eller en ændring af skydebanen eller dens

aktiviteter, skal der forinden fremsendes en anmeldelse til kommunen, hvori

det dokumenteres, at udvidelsen/ændringen vedrører en aktivitet, der er

omfattet af rammegodkendelsen, og at udvidelsen/ændringen kan holdes inden

for de grænser for forureningen, der er fastsat heri, samt er i

overensstemmelse med de nedenfor anførte retningslinier. Ved udformning af en

rammegodkendelse kan det således anbefales, at de i kapitel 4.5 anførte

retningslinier medtages blandt godkendelsens vilkår.

Kommunen skal inden 4 uger fra modtagelsen af en anmeldelse vurdere, om

det anmeldte kan udføres inden for de fastsatte rammer, eller om det kræver

særskilt godkendelse. Kommunen skal herudover skriftligt underrette

skydebanens ejere/brugere om, hvorvidt det anmeldte projekt kan gennemføres

indenfor godkendelsens rammer.

Projektet må dog ikke gennemføres, før kommunens svar foreligger.

Ud fra intentionerne i miljøbeskyttelsesloven om anvendelse af den mindst

forurenende teknologi bør rammegodkendelsen medtage et generelt vilkår om, at

det ved en anmeldelse af udvidelser eller ændringer skal dokumenteres, at

disse bygger på anvendelsen af den på det tidspunkt eksisterende, mindst

forurenende teknologi.

3.4 Tilsyn med skydebaner

Kommunen er tilsynsmyndighed

Det fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december

1991 om godkendelse af listevirksomheder, at kommunalbestyrelsen er

tilsynsmyndighed for bl.a. skydebaner og i den forbindelse fører tilsyn med

* at miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i

loven, herunder denne vejlednings bestemmelser, overholdes,

* at påbud og forbud efterkommes og

* at vilkår i godkendelser og tilladelser overholdes.

Oplysninger

I henhold til lovens § 72 skal den ansvarlige for skydebanen efter

anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, herunder om

økonomiske og regnskabsmæssige forhold, der har betydning for vurderingen af

forureningen fra skydebanen og for eventuelle afhjælpende og forebyggende

foranstaltninger.

I forbindelse hermed kan kommunalbestyrelsen bl.a. påbyde den ansvarlige

for egen regning

* at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden

forurening eksempelvis fastlæggelse af støjbelastningen ved anvendelse af en

ny våbentype jf. bilag 1

* at klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.

4 Vurdering og behandling af ansøgninger om godkendelse

4.1 Generelle retningslinier

Støjberegning som udgangspunkt

Med udgangspunkt i den i afsnit 3.2. omtalte beregning (i helt specielle

tilfælde en måling) af støjen ved den mest støjbelastede bolig (eller anden

støjfølsom bebyggelse) fra den eller de våbenklasser, der ønskes benyttet,

eller som faktisk benyttes på banen, skal miljømyndigheden vurdere, om den

ansøgte eller faktiske anvendelsestid for skydebanen er i overensstemmelse

med den tilladte skydetid for henholdsvis eksisterende og nye skydebaneanlæg,

jf. kapitel 5.

Afgørelser om godkendelse udformes i overensstemmelse med

godkendelsesbekendtgørelsens regler herom. Dette indebærer bl.a., at

afgørelsen skal indeholde en vurdering af lokaliseringen af skydebanen (jf.

Miljøbeskyttelsesloven § 4), en redegørelse for og en vurdering af de i

bekendtgørelsen krævede oplysninger samt angivelse af de omstændigheder, der

er lagt til grund ved godkendelsen, herunder en vurdering af skydebanens

muligheder for at anvende den mindst forurenende teknologi.

Som vilkår i godkendelsen fastsætter kommunen en tilladt støjbelastning og

skydetid i overensstemmelse med retningslinierne angivet i kapitel 5, samt en

bestemmelse om, at brugeren af skydebanen sæsonvis skal meddele kommunen, på

hvilke dage og tidspunkter, der påregnes skydning i den kommende sæson

(halvår eller sommer/vintersæson).

Ændringer i sæsonplan

Ændringer i sæsonplanen kan ske forudsat, at ændringen og begrundelsen

herfor meddeles til tilsynsmyndigheden senest 4 uger forud for ændringen og

ved at ændringen senest 14 dage før offentliggøres for de omboende, f.eks.

ved opslag, dog for større anlæg ved annoncering i den lokale presse.

Skydeafstande og våbentyper med forskelligt støjniveau

Såfremt der på en skydebane skydes fra flere afstande (standpladslinier),

vurderes hver skydeafstand for sig (f.eks. 200 m bane med 100 m

standpladslinie). Hvis behovet for anvendelse af de forskellige skydeafstande

er forskelligt, kan der meddeles forskellig anvendelsestid for de enkelte

afstande afhængig af deres støjbelastning. Tidspunktet for skydning fra den

afstand, der giver anledning til den største støjbelastning, og dermed den

korteste acceptable skydetid skal da lægges indenfor det (større) tidsrum,

der fastlægges for skydning fra de mindst støjende afstande. Et tilsvarende

princip anvendes ved skydning med våbentyper, der giver anledning til et så

forskelligt støjniveau, at de må tildeles forskellig skydetid.

Såfremt en skydebane eksempelvis ønskes benyttet fra afstandene 100 m og

200 m, og støjbelastningen ved skydning fra 200 m er 77 dB og fra 100 m 70

dB, kan der meddeles skydetid for de enkelte afstande, jf. eksemplerne i

kapitel 5, for henholdsvis 77 dB og 70 dB. 100 m banen kan f.eks. benyttes 4

aftener (mandag til fredag) pr. uge, mens 200 m banen kan benyttes 1 aften

pr. uge. Denne ene aften skal falde på en af de samme aftener, som der skydes

på 100 m banen. Der skal med andre ord være 1 af de 5 hverdagsaftener, hvor

der slet ikke skydes.

Blændere

For skydebaner med blændere må der tillige foretages en vurdering af den i

forhold til skyderetningen bagudrettede reflekterede støj og behovet for

reduktion af denne støj f.eks. ved beklædning af blænderne med

lydabsorberende materiale. Denne støj kan ikke beregnes tilstrækkelig

nøjagtigt med den i vejledning nr. 2/1995 angivne beregningsmetode, men

Forsvaret gennemfører inden udgangen af 1994 en række forsøg med blænderes

dæmpningsvirkning, som forventes at kunne danne grundlag for en nærmere

vurdering. Det er dog væsentligt for virkningen af det lydabsorberende

materiale, at dette er friholdt for støv og andre belægninger.

Støjvolde eller støjskærme

Højden af de støjvolde eller støjskærme, der indgår i miljømyndighedernes

vurdering af støjbelastningen hos de omboende, bør i vilkårene fastlægges ved

topkoteangivelse for at undgå senere diskussioner om grundlaget (jordvolde

kan med tiden »sætte sig« betydeligt).

Blyhagl

Da brugen af blyhagl er forbudt (bortset fra anvendelse i skovområder,

hvor forbudet træder i kraft 1. april 1996 og bortset fra 18 baner, der pga.

internationale konkurrenceregler har fået dispensation frem til 1. september

1995 jf. kapitel 6.1), skal vurderingen af skudstøjen baseres på anvendelse

af andre hagltyper.

4.2 Specielle forhold

Støjbelastning af enkeltliggende boliger

Af hensyn til proportionalitetsprincippet mellem på den ene side den

investerede og/eller planlagte investerede kapital i et skydebaneanlæg,

herunder specielt til støjdæmpende eller andre miljømæssigt betingede

foranstaltninger, og på den anden side mulighederne for på rimelig måde at

kunne benytte det pågældende anlæg, er der mulighed for i specielle tilfælde

for eksisterende skydebaner (dog ikke for skydecentre jf. fig. 2), at

støjbelaste maksimalt op til 5 enkeltliggende boliger med mere end de i denne

vejledning fastsatte vejledende støjgrænser. Retningsgivende bør dog være, at

de i kapitel 5 anførte grænseværdier ikke overskrides med mere end 5 dB(A).

Herudover kan der være forhold af planlægningsmæssige,

naturfredningsmæssige eller af anden offentlig interesse, der bevirker, at

støjdæmpende foranstaltninger, der sikrer enkeltliggende boliger mod en

støjbelastning over de fastlagte vejledende støjgrænser, ikke kan etableres.

Brugerne skal i påkommende tilfælde gøre rede for, hvad der er gjort,

eller hvad der planlægges gennemført for at støjdæmpe i videst muligt omfang,

og hvorfor yderligere støjdæmpning i givet fald ikke kan gennemføres i

retsbeskyttelsesperioden (jf. bilag 3).

Skydecentre

Ovenstående betragtninger har bl.a. ført til, at Forsvaret, De Danske

Skytteforeninger og Dansk Skytte Union anbefaler, at der for nedenstående

skydecentre accepteres en udvidet skydetid svarende til de i fig. 2 i kapitel

5 angivne retningslinier. Forudsætningen for at kunne få status som

skydecenter er, at der allerede er foretaget og/eller er planlagt

omkostningskrævende støjdæmpende foranstaltninger ud over det normale.

Benævnelse Kommune

a. Civile langdistanceskydebaner

Vingsted Egtved

Hanebjerg Hillerød

Musse Nysted

Skallebølle Odense/Vissenbjeg

Tubæk Præstø

Søskoven Sorø

Dalgas Viborg

Kimbrerne Aalborg

Skibby Århus

b. Civile flugtskydningsbaner

Esbjerg Skyttecenter Esbjerg

Fredericia Skyttecenter Fredericia

Herning Skyttecenter Herning

Holstebro Skyttecenter Holstebro

Roskilde Skyttecenter Roskilde

c. Forsvarets skydebaneanlæg

Aborg Assens

Nymindegablejren Blåbjerg

Kulsbjerg Langebæk

Klosterheden Lemvig

Gyllingskov Odder

Dejbjerg Skjern

Antvorskov Slagelse

Tolstrup/ Års

Vurderingen af om de enkelte af de anførte skydebaneanlæg kan få status

som skydecenter foretages af miljømyndighederne på grundlag af en vurdering ,

der bl.a. omfatter, om støjen ved de omboende kan nedbringes til lavere

værdier end de i figur 2 forudsatte, og tager hensyn til de eventuelle

tidligere miljøafgørelser for den pågældende skydebane.

Såfremt et af de anbefalede skydecentre ved denne konkrete vurdering viser

sig ikke at kunne accepteres som skydecenter, kan det overvejes i stedet at

acceptere en anden skydebane som skydecenter, idet det forudsættes at

antallet af skydecentre på landsplan ikke øges.

Individuelle aftaler

Såfremt der for skydebaneaktiviteter kan indgås en frivillig skriftlig

aftale om accept af aktiviteten med den eller de boliger i nærheden af

skydebanen, hvor støjbelastningen overstiger de i kapitel 5 angivne grænser,

kan tilsynsmyndigheden give en godkendelse, der gennem et vilkår herom er

betinget af, at der til enhver tid ved en aftale består enighed mellem

skydebanens brugere og ejeren (lejeren) af hver enkelt af disse boliger, men

at vejledningens vilkår for støjgrænser og skydetid gælder, hvis enigheden

bortfalder.

En sådan aftale kan ikke udarbejdes, så den binder boligejeren (lejeren) i

en tidsperiode. Boligejeren (lejeren) kan med andre ord til enhver tid opsige

aftalen ved en meddelelse til miljømyndigheden. I så fald bortfalder den del

af skydebanens godkendelse, der er afhængig af aftalen med den eller de

særligt støjramte boliger, hvilket miljømyndigheden umiddelbart skal meddele

skydebanen.

Ejere, der bor ved skydebanen

Såfremt en bolig ved skydebanearealet alene bebos af ejeren af arealet og

dennes nærmeste familie, og såfremt det skønnes, at der ikke er tale om en

direkte sundhedsskadelig virkning af skudstøjen for beboerne, kan der ikke af

hensyn til denne bolig stilles krav fra miljømyndighederne til skydebanen.

Baggrunden herfor er, at ejeren kan bringe eventuelle gener for boligens

beboere til ophør ved at stoppe beboernes egen brug af banen eller opsige et

eventuelt lejemål for skydebanen.

Det er dog en forudsætning, at de i kapitel 5 omtalte støjgrænser

sammenholdt med den tilladte skydetid er respekteret ved de øvrige omliggende

boliger eller anden støjfølsom bebyggelse.

Boliger for ansatte hos ejeren af skydebanearealet

Lignende betragtninger kan lægges til grund i de tilfælde, hvor en ansat

hos ejeren af skydebanearealet i kraft af ansættelsesforholdet - og efter

ansøgning - bebor en bolig ved skydebanearealet. Dette forudsætter dog, at

lejeren i lejeaftalen er gjort opmærksom på støjforholdene, og at 80 dBA i

disse tilfælde er den maskimalt acceptable støjbelastning.

Internationalt relaterede opgaver

Der kan undtagelsesvis være behov for, at skydetiden ændres i en kortere

periode. Sådanne aktiviteter, der følger af Danmarks forsvarsmæssige

internationale forpligtelser og lignende, og som ikke kunne forudses ved

skydesæsonens start, er undtaget for støjregulering, der er hindrende for

opgavens gennemførelse. Nævnte aktivitetstyper samt ændringer af skydetiden,

der relateres hertil, skal dog på det tidligst mulige tidspunkt meddeles til

tilsynsmyndigheden, ligesom de omboende hurtigst muligt og senest en uge før

ændringen træder i kraft skal orienteres ved annoncering i den lokale presse.

4.3 Vurdering af nye skydebaner

For nye skydebaner gælder, at man ved lokaliseringen må tage hensyn til

omgivelserne som det er beskrevet i kapitel 2.

Ved vurderingen af ansøgningen skal der tages udgangpunkt i de i kapitel 5

angivne støjgrænser for nye skydebaner.

4.4 Vurdering af eksisterende skydebaner

I forbindelse med bestående skydebaneanlæg er det ikke muligt at anvende

de under kapitel 2 anførte lokaliseringsprincipper ved hjælp af den fysiske

planlægning. På denne baggrund samt på baggrund af den nedenfor omtalte

konsekvensberegning har Miljøstyrelsen fundet det nødvendigt, at der ved

vurderingen af støjgrænser/tilladt anvendelsestid skal gælde særlige forhold

for eksisterende skydebaneanlæg.

Krav til dokumentation

Forudsætningen er, at der for skydebanen er fremlagt veldokumenterede

teknisk/økonomiske grunde for, at det ikke med den på godkendelsestidspunktet

kendte teknologi og ved anvendelse af de mulige støjdæmpende foranstaltninger

er muligt at overholde de for nye skydebaner fastsatte retningslinier.

Regler for nye skydebaner er udgangspunktet

Udgangspunktet for behandlingen af en ansøgning fra en bestående skydebane

er i øvrigt, at der skal lægges vægt på de samme hensyn som ved godkendelse

af nye skydebaner. Det betyder, at der skal lægges vægt på, hvad der er

opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, samt de bedst

mulige forureningsbegrænsende foranstaltninger, således at forureningen og

affaldsfrembringelsen begrænses mest muligt.

Pistol- og salonriffelbaner

I denne forbindelse bør man på et større samlet baneanlæg især udnytte de

bedre muligheder, der pga. anlæggets mindre fysiske udstrækning er for at

dæmpe støjen fra pistol- og salonriffelskydebaner i forhold til at dæmpe

støjen fra langdistanceskydebaner.

Vurdering

Vurderingen bør ske efter denne vejlednings retningslinier og kan

resultere i en godkendelse, evt. med en frist for opfyldelse af visse vilkår,

et påbud om at nedbringe forureningen eller aktiviteterne, eller i helt

ekstreme tilfælde et forbud mod fortsat drift, jf.

indkaldelsesbekendtsgørelsens § 7 samt miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 1 -

3.

Skydebaner, der umiddelbart opfylder de retningslinier, der er opstillet i

denne vejledning, kan uden videre godkendes.

Frist for opfyldelse af vilkår

I forbindelse med fastsættelsen af vilkår skal der fastsættes en frist for

opfyldelse af de meddelte vilkår. Miljøstyrelsen anbefaler, at fristerne for

opfyldelse af godkendelsens vilkår fastsættes i overensstemmelse med den

under kapitel 4.6 angivne prioriteringsliste af eksisterende skydebaneanlæg.

Forbud

Efter bemærkningerne til miljøbeskyttelsesloven bør

godkendelsesbehandlingen kun i ekstreme tilfælde resultere i, at der

nedlægges forbud mod den videre drift af en skydebane eller dele heraf, og

kun hvis det skønnes umuligt at nedbringe forureningen fra skydebanen til et

acceptabelt niveau. Overvejelser om forbud bør derfor i praksis først komme

på tale, når mulighederne for at nedbringe forureningen er grundigt undersøgt

og ikke har ført til et acceptabelt resultat. Forbudet meddeles i givet fald

med hjemmel i lovens § 41.

Kun i de tilfælde, hvor skydebanen hverken har vist vilje eller evne til

at søge forureningen nedbragt, bør et forbud meddeles som et umiddelbart

resultat af godkendelsesbehandlingen. Samtidig meddeles en frist for

skydebanens afvikling og endelige ophør.

Skydebaner ved Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder

For skydebaner beliggende indenfor Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder

gælder, at aktiviteter kan opretholdes på samme niveau som hidtil, men der må

ikke planlægges for udvidelse af aktiviteten og/eller baneanlæg, hvis dette

indebærer forstyrrelser, der har betydelig konsekvens for de beskyttede

arter.

Ligeledes må der heller ikke foretages ændringer i tilstanden af søer,

heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev samt lignende

naturtyper, der er omfattet af § 3 i Lov om naturbeskyttelse (Lov nr. 9 af 3.

januar 1992).

4.5 Ændringer eller udvidelser af eksisterende godkendte

skydebaner

Følgende retningslinier er gældende i forbindelse med en afgørelse af,

hvorvidt en udvidelse eller ændring af en eksisterende godkendt skydebane

(eller et skydecenter)og dens aktiviteter er godkendelses- eller

anmeldelsespligtig, og hvorvidt ændringen skal vurderes efter

retningslinierne for henholdsvis eksisterende eller nye skydebaner. Sådanne

ændringer/udvidelser kan bl.a. være relevante som følge af, at miljømæssigt

godt beliggende skydebaner ønsker at »optage« aktiviteter fra

miljømæssigt dårligt beliggende skydebaner, hvis aktivitet må indskrænkes

eller ophøre det pågældende sted.

Højst 25 % udvidelse, uden øget støjbelastning

1. Ændringer inden for retsbeskyttelsesperioden af

skydebanen eller dens aktiviteter, herunder udvidelse af antallet af

standpladser(* 5), med 25% eller derunder i forhold til den foreliggende

godkendelse, der ikke medfører øget støjbelastning ved den mest støjbelastede

bolig udover godkendelsens ramme, skal som hovedregel kun anmeldes ,

jf. Miljøbeskyttelseslovens § 36, såfremt skydebanen har en rammegodkendelse.

For eksisterende, godkendte baner, der ikke har en rammegodkendelse, kan

brugerne aftale med tilsynsmyndigheden, om der kan gælde tilsvarende regler

for ændringer.

Højst 25 % udvidelse, med øget støjbelastning

2. Ændringer inden for retsbekyttelsesperioden af

skydebanen eller dens aktiviteter, herunder udvidelse af antallet af

standpladser(* 6), med 25% eller derunder i forhold til den foreliggende

godkendelse, og hvor der sker en øget støjbelastning ved den mest

støjbelastede bolig, medfører, at der skal ansøges om miljøgodkendelse, hvor

fornyet godkendelse skal gives efter retningslinierne for

eksisterende baner .

Mere end 25% udvidelse, med øget støjbelastning

3. Ændringer inden for retsbeskyttelsesperioden af

skydebanen eller dens aktiviteter, herunder udvidelse af antallet af

standpladser(* 7), med mere end 25% i forhold til den foreliggende

godkendelse, og hvor støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig

forøges, medfører, at der skal ansøges om miljøgodkendelse, hvor godkendelsen

skal vurderes efter retningslinierne for nye skydebaner .

Mere end 25% udvidelse, med reduceret støjbelastning

4. Ændringer inden for retsbeskyttelsesperioden af

skydebanen eller dens aktiviteter, herunder udvidelse af antallet af

standpladser(* 8), med mere end 25% i forhold til den foreliggende

godkendelse, og hvor støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig

mindskes, medfører, at der skal ansøges om miljøgodkendelse, hvor

godkendelsen skal vurderes efter retningslinierne for eksisterende

skydebane forudsat at støjbelastningen mindst reduceres som angivet

nedenfor:

Udvidelse af antal Mindste reduktion

standpladser af støjbelastningen

eller aktivitet

26 - 50 % 3 dB

51 - 100 % 5 dB

Mere end 100% udvidelse, med reduceret støjbelastning

Såfremt udvidelsen af antallet af standpladser eller aktiviteter er større

end 100%, eller såfremt de anførte mindste reduktioner af støjbelastningen

ikke kan opnås og eftervises gennem en beregning (eller en måling)

skal udvidelsen vurderes efter retningslinierne for nye skydebaner.

Yderligere ændringer

De anførte ændringer kan kun foretages en gang inden for

retsbeskyttelsesperioden. Ved yderligere ændringer inden for

retsbeskyttelsesperioden skal ændringerne vurderes efter retningslinierne for

nye skydebaner.

Ny anlæg efter 01.01.1995.

Skydebaner, der nyanlægges efter 1. januar 1995, vurderes altid efter

retningslinierne for nye skydebaner

4.6 Tidsprioritering for indkaldelse og behandling af ansøgninger om

godkendelse af skydebaner

Konsekvensberegning

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende vejledning er der for

Miljøstyrelsen blevet gennemført et betydeligt antal konsekvensberegninger

omfattende Forsvarets, Hjemmeværnets og skytteforeningernes eksisterende

skydebaneanlæg med henblik på at få belyst og vurderet konsekvenserne af

forskellige støjgrænser/anvendelsestider i relation til eksisterende anlæg

sammenholdt med nye skydebaner.

På baggrund af en analyse af 130 af Forsvarets150 skydebaner og 220 af de

ca. 900 godkendelsespligtige skydebaner under De Danske Skytteforeninger,

Dansk Skytte Union og Danmarks Jægerforbund fremgår det, at der sjældent er

de store støjmæssige problemer med støj fra pistolskydebaner eller meget

korte skydebaner (50 m og derunder). Problemerne er primært koncentreret

omkring langdistanceskydebaner og flugtskydningsbaner.

For langdistanceskydebanerne viser analysen, at for de undersøgte 75

civile skydebaner og de undersøgte 130 militære skydebaner er

støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig som vist nedenfor.

Støjbelastning før støjdæmpning

Støjbelastning før Andel af de undersøgte

støjdæmpning i dB(A),I skydebaner

(civile) (militære)

=> 100 4 % 1 %

=> 95 6 % 4 %

=> 90 12 % 12 %

=> 85 42 % 30 %

=> 80 68 % 55 %

=> 75 84 % 77 %

=> 70 91 % 90 %

=> 65 96 % 98 %

=> 60 96 % 100 %

Det er meget forskelligt i hvilket omfang det er muligt at støjdæmpe den

enkelte skydebane. Dette afhænger bl.a. af hvor meget banen i forvejen er

søgt støjdæmpet, af de omliggende boligers placering i forhold til

skydebanen, af terrænforholdene omkring skydebanen o.l.

For de fleste skydebaner er det kun muligt at dæmpe støjen 5-10 dB, for

enkelte dog op til 15 dB.

En foreløbig analyse af mulighederne for at støjdæmpe 76 militære

skydebaner har vist, at fordelingen efter støjinterval ved støjdæmpning kan

forbedres som angivet neden for.

Støjbelastning efter støjdæmpning

Støjbelastning før Andel af de undersøgte

støjdæmpning i dB(A),I skydebaner

militære, militære,

før efter

=> 95 4 % 0 %

=> 90 13 % 1 %

=> 85 43 % 5 %

=> 80 72 % 14 %

=> 75 96 % 39 %

=> 70 97 % 92 %

=> 65 100 % 100 %

Der er ikke udarbejdet en tilsvarende analyse for flugtskydningsbaner

eller andre typer af skydebaner.

Omkostninger til støjdæmpning

Vurderet på denne baggrund vil eksisterende skydebaneanlæg i mange

tilfælde kun blive i stand til at opnå en for brugerne rimelig

anvendelsestid, henset til de støjgrænser, der i kapitel 5 fastsættes for

eksisterende anlæg, såfremt der for det enkelte anlæg anvendes betydelige

midler til støjdæmpende foranstaltninger.

Handlingsplan for støjdæmpning

I mange tilfælde vil bestående skydebaner således først på længere sigt

kunne overholde disse retningslinier. Også i disse tilfælde bør der meddeles

godkendelse, men under den forudsætning, at skydebanen i forbindelse med

fremlæggelsen af en handlingsplan for nedbringelse af forureningen viser evne

og vilje til at nedbringe forureningen til et acceptabelt niveau

(vejledningens grænser for eksisterende skydebaneanlæg) inden for rimelig

tidsfrist. Dette skal da indgå som et vilkår i godkendelsen.

Intentionen er, at det skal være muligt på længere sigt at foretage

yderligere støjdæmpning i takt med den teknologiske udvikling og øgede

økonomiske muligheder. Skydebaner er anlæg med lang levetid, hvorfor

tilpasning til ny teknik ved reinvestering sker over en lang tidsperiode. Der

er således ikke tidsmæssig kobling mellem eksisterende baner og

retningslinier for nye baner.

Tidsforskudt gennemførelse

Med henblik på en tidsforskudt gennemførelse af støjdæmpningen af

skydebanerne og under hensyntagen til den opnåede miljøeffekt i relation til

den investerede kapital, og således at de mest støjbelastende skydebaner

støjdæmpes først, inddeles skydebanerne i 4 grupper:

1. Skydebaner, der støjdæmpes inden 1998

Forsvaret

Omfatter baner, hvor der med den nuværende teknologi og moderate

støjdæmpende foranstaltninger kan opnås en dæmpning af støjniveauet ved et

større antal boliger. De i kapitel 4.2 anførte skydecentre henregnes

ligeledes i denne gruppe.

Civile skytter

Omfatter de i kapitel 4.2 anførte skydecentre, samt baner, hvor

støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig ved skydebanen overstiger

85 dB(A), eller hvor støjbelastningen ved mere end 5 boliger overstiger 80

dB(A).

2. Skydebaner, der støjdæmpes i perioden 1998 - 2001

Forsvaret

Omfatter baner, hvor der ved mere omfattende støjdæmpende foranstaltninger

opnås en sænkning af støjniveauet ved færre boliger end i kategori 1.

Civile skytter

Omfatter baner, hvor støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig ved

skydebanen overstiger 80 dB(A), eller hvor støjbelastningen ved mere end 5

boliger overstiger 75 dB(A).

3. Skydebaner, der støjdæmpes i perioden 2002 - 2006

Forsvaret

Omfatter baner, hvor der kræves meget kostbare støjdæmpende

foranstaltninger, hvor det er muligt at løse støjdæmpningen ved udviklingen

af ny og renere teknologi, og hvor der kun kan opnås en lille støjdæmpende

effekt ved få boliger.

Civile skytter

Omfatter baner, der kan godkendes, og hvor dette skønnes at være

rentabelt, samt hvor støjbelastningen er mindre end de niveauer, der er nævnt

under kategori 2.

4. Skydebaner der nedlægges

Skydebaner, der ikke kan støjdæmpes tilstrækkeligt eller hvor dette ikke

er økonomisk rentabelt, må nedlægges efter maksimalt 3 års afviklingsperiode

regnet fra godkendelsesmyndighedens endelige afgørelse.

Administration

For skydebanerne i gruppe 1 og 4 træffes der afgørelse som beskrevet i § 7

i Miljøministeriet bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992.

For skydebaner i gruppe 3 bør der i de tilfælde, hvor kommunen finder, at

skydebanen kan godkendes, gives en tidsbegrænset godkendelse med en

gyldighedsperiode på maksimalt 8 år, og med vilkår der i denne periode

fastlægger en rimelig anvendelsestid med udgangspunkt i den hidtidige

anvendelsestid for skydebanen, men som ikke indenfor perioden sætter vilkår

om gennemførelse af omkostningskrævende støjdæmpende foranstaltninger.

Inden godkendelses udløb skal der indsendes ansøgning om fornyet

godkendelse, hvori de endelige vilkår, herunder en frist for disses

gennemførelse, fastsættes.

For skydebaner i gruppe 2 kan der efter omstændighederne vælges mellem

straks at give en endelig godkendelse, dog således, at gennemførelse af

omkostningskrævende støjdæmpende foranstaltninger først bør ske i perioden

1998 - 2001, eller at give en tidsbegrænset godkendelse som beskrevet for

gruppe 3.

Forsvarets forslag til fordelingen af forsvarets baner i de 4 kategorier

anført i bilag 4.

5 Vejledende retningslinier for støjniveau og tilladt skydetid

Miljøkapacitet

Det er i denne vejledning et hovedprincip, at den enkelte skydebane kan

tildeles en slags miljøkapacitet sådan at forstå, at for de skydebaner, hvor

støjen ved den eller de nærmeste, mest støjbelastede boliger er stor, vil man

kun acceptere en beskeden skydeaktivitet målt i antallet af tilladte

skydedage, mens man for de skydebaner, hvor støjen er mindre, accepterer en

noget større skydeaktivitet.

Fred og ro hos de omboende

Ideen er i øvrigt, at skabe så store perioder med fred og ro som muligt

hos skydebanernes omgivelser, og især på de tidspunkter af året, ugen og

døgnet, hvor de omboende erfaringsmæssigt føler sig mest generet af støjen.

Skydning med løs ammunition

Selv om denne vejledning specielt er rettet mod skydebaner for håndvåben

med skarp ammunition (jf. kapitel 1.2) skal skydetiden for skydning med evt.

løs ammunition på skydebanen indregnes i den tilladte skydetid, da det for de

omboende er skydningens støjafgivelse, der er af betydning for den oplevede

gene fra skydeaktiviteterne.

Tilladt anvendelsestid

Retningslinier for tildeling af tilladt anvendelsestid for

skydebanetyperne:

* Eksisterende skydebaner,

* Eksisterende skydebaner, »Skydecentre« og

* Nye skydebaner

fremgår af figur 1, 2 og 3 med tilhørende kommentarer, samt af de anførte

eksempler.

Den enkelte figur indeholder henholdsvis en x- og en y-akse, der dels

repræsenterer skydetiden i dage og støjbelastningen ved den mest

støjbelastede bolig ved skydebanen i dB(A)I. Figurerne indeholder endvidere

tre kurver, der hver for sig oplyser den tilladte anvendelsestid (antal dage)

ved en given støjbelastning. De tre kurver er, hver især gældende for

henholdsvis dagskydning, aftenskydning før kl. 2100 / 2200 og

aftenskydning efter kl. 2100 / 2200.

Kommentarer til Figur 1

1. Anvendelsestid for eksisterende skydebaner

---------------------------------------------------------------------

UGEDAG PERIODE PERIODE

MAJ-AUGUST SEPTEMBER-APRIL

---------------------------------------------------------------------

DAG AFTEN AFTEN DAG AFTEN AFTEN

før 2100 efter 2100 før 2100 efter 2100

---------------------------------------------------------------------

Mandag-

fredag 0700-1800 1800-2100 2100-2400 0700-2000 2000-2100 2100-2400

Lørdag 0900-1600 0900-1600

Søndag 0900-1300 0900-1500

Lørdag

(ØDW) 1600-2000 2000-2100 2100-2400 1600-2000 2000-2100 2100-2400

Søndag

(ØDW) 1300-2000 2000-2100 2100-2400 1500-2000 2000-2100 2100-2400

---------------------------------------------------------------------

ØDW = Øvrig del weekend

Bemærkninger til figur 1

* Dagskydning een hverdag (mandag-fredag) eller en lørdag.

Afvikles samme dag som dagskydning.

* Afhængig af omliggende bebyggelses omfang og karakter kan skydningen

tillige udstrækkes til at omfatte hverdage kl. 2400-0700.

Stævner / kurser / øvelser

Ved støjniveau indtil 80 dB kan der ud over de viste tidsmæssige

begrænsninge i perioden maj-august afvikles 2 stævner/kursus/øvelser

(skydning i 2 dage i samme weekend). Der kan ligeledes afvikles 2

stævner/kursus/øvelser i perioden september-april.

Stævner/kursus/øvelser i weekenden skal afvikles inden for tidsrummet

lørdag kl. 0900-2000 og søndag kl. 0900-1800.

Ved støjniveau indtil 75 dB kan der ud over de viste tidsmæssige

begrænsninger i perioden maj-august afvikles 4 stævner/kursus/øvelser. Der

kan ligeledes afvikles 4 stævner/kursus/øvelser i perioden september-april.

Stævner/kursus/øvelser i weekenden skal afvikles inden for tidsrummet

lørdag kl. 0900-2000 og søndag kl. 0900-1800.

Stævner/kursus/øvelser er inkluderet i de anførte skydedage på søndage.

+++ FIGUR 1+++

Eksisterende skydebaner Kommentarer til Figur 2

1. Anvendelsestid for eksisterende skydebaner,

»skydecentre«

---------------------------------------------------------------------

UGEDAG PERIODE PERIODE

MAJ-AUGUST SEPTEMBER-APRIL

---------------------------------------------------------------------

DAG AFTEN AFTEN DAG AFTEN AFTEN

før 2100 efter 2100 før 2100 efter 2100

---------------------------------------------------------------------

Mandag-

fredag 0700-1800 1800-2100 2100-2400 0700-2000 2000-2100 2100-2400

Lørdag 0900-1800 1800-2000 0900-2000

Søndag 0900-1800 0900-1800

Lørdag

(ØDW) 2000-2100 2100-2400 2000-2100 2100-2400

Søndag

(ØDW) 1800-2100 2100-2400 1800-2100 2100-2400

---------------------------------------------------------------------

ØDW = Øvrig del weekend

2. Bemærkninger til figur 2

* Afhængig af omliggende bebyggelses omfang og karakter kan skydningen

tillige udstrækkes til at omfatte hverdage kl. 2400-0700.

+++ FIGUR 2 +++

Eksisterende skydebaner »skydecentre«

Kommentarer til Figur 3

1. Anvendelsestid for nye skydebaner

---------------------------------------------------------------------

UGEDAG PERIODE PERIODE

MAJ-AUGUST SEPTEMBER-APRIL

---------------------------------------------------------------------

DAG AFTEN AFTEN DAG AFTEN AFTEN

før 2200 efter 2200 før 2200 efter 2200

---------------------------------------------------------------------

Mandag-

fredag 0700-1800 1800-2200 2200-2400 0700-2000 2000-2200 2200-2400

Lørdag 0900-1600 0900-1600

Lørdag

(ØDW) 1600-2000 2000-2200 2200-2400 1600-2000 2000-2200 2200-2400

Søndag

(ØDW) 0900-2000 2000-2200 2200-2400 0900-2000 2000-2200 2200-2400

---------------------------------------------------------------------

ØDW = Øvrig del weekend

Bemærkninger til figur 3

* Afhængig af omliggende bebyggelses omfang og karakter kan skydningen

tillige udstrækkes til at omfatte hverdage kl. 2400-0700.

Stævner / kursus / øvelser

Ud over de viste tidsmæssige begrænsninger kan der i perioden maj-august

afvikles 4 stævner/kursus/øvelser (skydning i 2 dage i samme weekend) og i

perioden september-april 4 stævner/kursus/øvelser.

Stævner/kursus/øvelser i weekenden skal afvikles inden for tidsrummet

lørdag kl. 0900-2000 og søndag kl. 0900-1800.

+++ FIGUR 3 +++

Nye skydebaner

Eksempel 1

Miljøgodkendelsen omfatter en eksisterende skydebane.

Det beregnede støjniveau ved den mest støjbelastede bolig ved skydebanen

er 70 dB(A) I.

Det fremgår af figur 1, at der på baneanlægget kan skyde således:

Rød kurve, dagskydning viser, at baneanlægget kan benyttes til

skydning hele året alle uger mandag til lørdag samt 12 søndage i

sommerperioden og 25 søndage i vinterperioden.

Af kommentarer til figuren fremgår skydetiden. Det ses heraf, at skydning

kan finde sted i følgende tidsrum:

I sommerperioden:

* Mandag til fredag mellem kl. 0700 og 1800,

* Lørdage mellem kl. 0900 og 1600, og

* Søndage mellem kl. 0900 og 1300.

I vinterperioden:

* Mandag til fredag mellem kl. 0700 og 2000,

* Lørdage mellem kl. 0900 og 1600, og

* Søndag mellem kl. 0900 og 1500.

Grøn kurve, aftenskydning før kl. 2100 viser, at baneanlægget

endvidere kan benyttes hele året til skydning 4 aftener (mandag til fredag)

pr. uge.

Af kommentarer til figuren fremgår, at skydetiden er:

I sommerperioden:

* Mandag til fredag mellem kl. 1800 og 2100.

I vinterperioden:

* Mandag til fredag mellem kl. 2000 og 2100.

Blå kurve, aftenskydning efter kl. 2100 viser, at der yderligere

kan skydes på baneanlæget 2 aftener (mandag - fredag) pr. uge.

Af kommentarer til figuren fremgår, at skydetiden såvel sommer som vinter

er mandag til fredag mellem kl. 2100 og 2400. Der kan ud over de viste

tidsmæssige begrænsninger i perioden maj-august afvikles 4

stævner/kursus/øvelser. Der kan ligeledes afvikles 4 stævner/kursus/øvelser i

perioden september-april.

Stævner/kursus/øvelser i weekenden skal afvikles inden for tidsrummet

lørdag kl. 0900-2000 og søndag kl. 0900-1800 og er inkluderet i de anførte

skydedage på søndage.

Eksempel 2

Miljøgodkendelsen omfatter en eksisterende skydebane.

Det beregnede støjniveau ved den mest støjbelastede bolig ved skydebanen

er 77 dB(A) I.

Det fremgår af figur 1, at der på baneanlægget kan skydes således:

Rød kurve, dagskydning viser sammen med kommentarer, at

baneanlægget kan benyttes hele året til skydning en hverdag (mandag-fredag)

eller en lørdag pr. uge.

Af kommentarer til figuren fremgår det endvidere, at skydetiden er:

I sommerperioden:

* Mandag til fredag mellem kl. 0700 og 1800

* Lørdage mellem kl. 0900 og 1600.

I vinterperioden:

* Mandag til fredag mellem kl. 0700 og 2000

* Lørdage mellem kl. 0900 og 1600.

Grøn kurve, aftenskydning før kl. 2100 viser sammen med

kommentarer, at baneanlægget endvidere kan benyttes til skydning hele året en

aften (mandag-fredag). Skydningen skal afvikles samme dag som dagskydningen

finder sted.

I sommerperioden:

* Mandag til fredag mellem kl. 1800 og 2100.

I vinterperioden:

* Mandag til fredag mellem kl. 2000 og 2100.

Blå kurve, aftenskydning efter kl. 2100 viser, at skydning ikke kan

finde sted efter kl. 2100.

Der kan ud over de viste tidsmæssige begrænsninge i perioden maj-august

afvikles 2 stævner/kursus/øvelser. Der kan ligeledes afvikles 2

stævner/kursus/øvelser i perioden september-april.

Stævner/kursus/øvelser i weekenden skal afvikles inden for tidsrummet

lørdag kl. 0900-2000 og søndag kl. 0900-1800.

6 Øvrige miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold

6.1 Blyhagl

Anvendelse af blyhagl er reguleret gennem Miljøministeriets bekendtgørelse

nr. 65 af 14. februar 1993 udstedt med hjemmel i lov om kemiske stoffer og

produkter. Brugen af blyhagl er forbudt, dog ikke ved jagt i skove, hvor

forbuddet først træder i kraft 1. april 1996. Bekendtgørelsen administreres

af Skov- og Naturstyrelsen.

Baner med dispensation til 1. september 1995

Endvidere har de nedennævnte 18 baner med henvisning til internationale

konkurrenceregler med en udmelding af 31. august 1993 på en række nærmere

angivne vilkår fået dispensation fra forbuddet mod anvendelse af blyhagl frem

til 1. september 1995.

De 18 baner, der er omfattet af dispensationen, er Dansk Flugtskydnings

Forbunds baner ved:

Bornholm skeet + trap

Esbjerg skeet + trap

Fredericia skeet + trap

Gilleleje trap

Greve skeet

Grindsted skeet + trap

Havndal skeet + trap

Herfølge skeet

Himmerland skeet + trap

Holstebro trap

Jetsmark skeet

København skeet + trap

Nakskov skeet

Næstved skeet

Sorø skeet

Vejen skeet

Vordingborg skeet + trap

Aalborg skeet + trap

Stålhagl

Som erstatning for blyhagl kan bl.a. anvendes stålhagl, der miljømæssigt

anses for at være et acceptabelt alternativ.

Reglerne om anvendelse af blyhagl til jagt og flugtskydning i den

ovennævnte bekendtgørelse er med virkning fra 1. april 1994 indarbejdet i lov

om jagt og vildtforvaltning .

Regler for dyrkning og græsning

Arealer, der tidligere har været anvendt til flugtskydning med blyhagl og

hvorpå der er sket haglnedfald, må ikke anvendes til dyrkning af konsum- og

foderafgrøder eller udnyttes til græsning.

Der må på disse arealer ikke indrettes kolonihaver, påbegyndes

boligbyggeri el.lign. inden for haglnedfaldsområdet, førend det er godtgjort,

at en sådan arealanvendelse er miljø- og sundhedsmæssigt acceptabel. Dette

betyder, at der skal foretages undersøgelser af blyforureningen og eventuelt

gennemføres afhjælpende foranstaltninger.

Bestemmelser, der sigter mod forebyggelse af miljø- og sundhedsmæssige

problemer nu og siden hen, bør tinglyses servitutstiftende på ejendommen.

6.2 Lerduer

Det årlige forbrug af lerduer er i størrelsesorden 10-12 millioner.

Lerduer fremstilles af en blanding af kalk og bindemiddel. Som bindemiddel

anvendtes tidligere enten stenkulstjærebeg eller petroleumharpiks, der dog

som anført nedenfor medfører miljømæssige problemer.

Svovl-lerdue

Som et miljømæssigt bedre alternativ er der derfor udviklet den såkaldte

svovl-lerdue bestående af svovl, kalk, kvartssand og halmaske, der yderligere

kan fremstilles til samme pris som de tidligere mest anvendte

tjærebeg-lerduer.

Lerduer af tjærebeg

Tjærebeg er bl.a. sammensat af forskellige polycykliske aromatiske

hydrocarboner (PAH'er), f.eks. det kræftfremkaldende stof benzo-a-pyren.

Phenol og andre aromatiske kulbrinter med lavt smeltepunkt og kogepunkt

destilleres af under opvarmning af stenkulstjæren, hvorved selve begen næppe

vil indeholde disse stoffer. Lerduer af tjærebeg kan visuelt skelnes fra

andre typer ved at brække en due over og betragte brudfladen.

Stenkulstjærebeg giver en sort brudflade.

Grundvand og plantevækst

Stofferne i tjærebeg er typisk uopløselige i vand. Lerduer fremstillet af

stenkulstjærebeg, herunder stumper fra ituskudte duer, udgør derfor ikke en

trussel mod grundvandet under en flugtskydningsbane. Plantevæksten vil heller

ikke lide skade, fordi de problematiske stoffer ikke vil kunne optages gennem

rodnettet.

Svin og kvæg

Svin og kvæg kan blive forgiftet og eventuelt dø ved indtagelse af

lerduestumper eller støvpartikler indeholdende stenkulstjærebeg, eftersom

visse af de farlige stoffer heri er fedtopløselige. Faren opstår i

forbindelse med afgræsning af nedfaldsområdet for lerduer eller ved

indtagelse af foder, hvori der er havnet lerduestumper o.l. Det kan tilføjes,

at græssende dyr indtager betydelige jordmængder (ca. 10% af

tørstofindtagelsen).

De miljø- og sundhedsmæssige problemer, der kan være forbundet med brugen

af lerduer fremstillet ved hjælp af stenkulstjærebeg, bør forebygges.

Regler for dyrkning og græsning

For skydebaner, der stadig anvendes til skydning efter lerduer af

tjærebeg, må nedfaldsområdet for lerduer og rester heraf således ikke

afgræsses eller udlægges til dyrkning af konsum- og foderafgrøder.

For nedlagte skydebaner, hvor der tidligere har været skydning efter

lerduer af tjærebeg, må nedfaldsområdet selvfølgelig heller ikke anvendes til

de nævnte formål - ligesom anlæggelse af kolonihaver og boligbyggeri ikke må

påbegyndes - før det er godtgjort, at den påtænkte arealanvendelse er miljø-

og sundhedsmæssigt acceptabel. Dette betyder, at der skal foretages

undersøgelser og eventuelt gennemføres afhjælpende foranstaltninger.

Bestemmelser, der sigter mod forebyggelse af miljø- og sundhedsmæssige

problemer nu og siden hen, bør tinglyses servitutstiftende på ejendommen.

Lerduer af petroleumharpiks

Som alternativ til lerduer af tjærebeg har der i en periode været forsøgt

en produktion af lerduer af petroleumharpiks, der dog også indeholder

sundhedsskadelige stoffer, om end mindre problematiske. Lerduer af

petroleumsharpiks kan visuelt skelnes fra andre typer ved at brække en due

over og betragte brudfladen. Petroleumharpiks giver en brunlig brudflade.

6.3 Sikkerhedsmæssige forhold

For skiveskydningsbaner har Justitsministeriet(* 9) og Forsvarsministeriet

udarbejdet regler for hhv. civile og militære skydebaners sikkerhedsmæssige

indretning. Justitsministeriet har udpeget et antal skydebanesagkyndige, som

gennem en særlig uddannelse bliver i stand til at vurdere og godkende en

civil skydebanes sikkerhedsmæssige forhold. Forsvarsministeriets skydebaner

samt øvrige baner, som Forsvarsministeriets personel benytter, godkendes alle

sikkerhedsmæssigt af Skydebaneinspektøren på Hærens Kampskole.

Flugtskydningsbaner

For flugtskydningsbaner gælder, at disse ikke skal sikkerhedsgodkendes,

men sikkerhedskravene er udformet som et afstandskrav i de anvendte

skyderetninger. Dette kan normalt sættes til minimum 180 meter. Af hensyn til

sikker færdsel i nærheden af skydebanen må denne sikkerhedszone ikke strække

sig ud over veje og stier, der benyttes af skydebanens brugere eller af de

omboende med mindre der etableres afspærring i forbindelse med skydningen.

Miljømyndighederne skal således ikke godkende de sikkerhedsmæssige forhold

på og omkring en skydebane, og påtager sig ved den miljømæssige godkendelse

derfor heller ikke noget ansvar for, at disse hensyn tilgodeses. Henset til

at de sikkerhedsmæssige forhold er af afgørende betydning, skal

miljømyndigheder dog sikre sig, at der ikke er konflikter mellem evt. vilkår

eller krav om støjdæmpende foranstaltninger og de sikkerhedsmæssige

bestemmelser.

Bilag 1 Beregning og måling af støj fra skydebaner

B.1.1. Fordele og ulemper ved hhv. beregning og måling af støj fra

skydebaner

Beregninger fremfor målinger

Støjbelastningen omkring skydebaner bør som altovervejende hovedregel

bestemmes ved beregninger. Beregninger vil oftest være den hurtigste og

billigste måde til vurdering af støjen fra en skydebane, hvis man er i

besiddelse af et ajourført kortmateriale inklusive angivelser af

højdeforholdene ved skydebanen og dens omgivelser. I så fald kan beregningen

på betryggende vis foretages »ved skrivebordet«. Ofte vil det dog

være nyttigt med en besigtigelse på stedet af f.eks. bevoksninger og

bygninger.

Beregninger må klart foretrækkes ved anlæg af nye baner eller ændringer

ved eksisterende baner, hvor der vil ske ændringer i terræn eller

konstruktioner, f.eks. i form af anlæg af støjvolde, støjskærme e.l.

Den fælles nordiske beregningsmetode er optrykt i en særskilt vejledning:

Vejledning nr. 2/1995: Beregning og måling af støj fra skydebaner', hvori der

også er henvist til godkendte ækvivalerende beregningsmetoder. Det skal

understreges, at støjmålinger ikke er mere nøjagtige end beregninger.

Særtilfælde hvor måling kan være nødvendig

I ganske særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt at vælge

støjmålinger som middel til bestemmelse af støjbelastningen. Vejledning nr.

2/1995 omfatter derfor tillige retningslinjer for foretagelse af støjmålinger

med passende lille ubestemthed.

Støjmålinger kan f.eks. være hensigtsmæssige ved tilfælde, hvor der er

væsentlig tvivl om virkningen af en bevoksning, ved forekomsten af en

betydende refleksion (dvs. at reflekteret lyd er kraftigere end direkte lyd)

i visse områder, hvor der forekommer overlydsknald fra projektiler og ved

komplicerede topografiske forhold.

B.1.2 Hvor skal man beregne/måle?

Beregningseller målepunkt

Som beregningspunkt eller støjmåleposition vælges den mest støjbelastede

bolig (eller anden støjfølsom bebyggelse) i nærheden af skydebanen.

Klager

Er målingerne foranlediget af en klage, foretages beregning eller måling

tillige ved klagerens bolig.

Særlige støjudbredelsesforhold

Selv om lyden dæmpes med afstanden, er det i mange tilfælde ikke

tilstrækkeligt blot at beregne eller måle ved den nærmest beliggende bolig.

Dette skyldes bl.a., at støjudsendelsen fra de benyttede våben er udpræget

retningsafhængig. Andre forhold spiller også ind, f.eks. kan en høj og tæt

bevoksning give en ekstra lyddæmpning i visse retninger, og ikke i andre.

Højde af beregningseller målepunkt

Målingerne bør almindeligvis udføres i 2 meters højde.

Beregninger bør tilsvarende foretages for et modtagepunkt i 2 meters

højde.

For bebyggelse i flere etager kan det dog være relevant at anvende en

anden højde for modtagepunktet.

Forudsætningen for at anvende den i Vejledning nr. 2/1995 anførte

nomogrammetode er dog at beregningspunktet er i 2 meters højde, så ved

beregning for andre højder må man anvende den anførte edb-baserede metode.

Placering af beregnings- eller målepunkt

Den enkelte beregnings- eller måleposition skal placeres på udendørs

opholdsarealer i retningen mod skydebanen i en afstand på ca. 10 m fra den

bolig, der skal beregnes eller måles ved.

For støjmålinger gælder, at målepositionen anbringes således, at der ikke

kommer reflekteret lyd fra lodrette flader nær målepositionen

(»fritfeltsmåling«).

Beregningen eller målingen foretages for den normalt anvendte standplads,

der i beregningen/målepunktet giver den højeste støjbelastning.

Bilag 2

Skydebanetyper

Vedr. definition af skydebaner se kapitel 1.2.

Skydebaner kan opdeles i flugtskydningsbaner og skiveskydningsbaner.

B.2.1. Flugtskydningsbaner

Ved flugtskydning forstås skydning med glatløbet haglgevær efter lerduer,

der udslynges maskinelt og på denne vis fungerer som et bevægeligt mål.

Indretning

En flugtskydningsbane består af et eller flere kastetårne/maskinhuse og et

antal standpladser. I kastetårnene/maskinhusene er opstillet automatiske

eller manuelt betjente kastemaskiner. Standpladserne er betegnelsen for de

faste positioner, hvorfra der skydes (ofte fliser lagt på jorden).

Standpladserne placeres efter et helt bestemt mønster, se figur 4, 5 og 6.

Våben og ammunition

Til flugtskydning benyttes haglgevær kaliber 12 - nogle gange også kalibre

16 og 20. Ammunitionen er en haglpatron af dansk eller udenlandsk fabrikat.

Haglene i en patron har en diameter på 2-3 mm.

Støj fra en flugtskydningsbane stammer udelukkende fra mundingsknaldet,

hvis styrke kan variere mellem patroner og våben af forskellig type og

fabrikat.

Lerduer og kastemaskine

Lerduen minder i udseende om en lille tallerken og vejer ca. 100 g.

Kastemaskinernes rækkevidde er 40-80 m.

Hovedgrupper og baner

Inden for flugtskydning findes 3 forskellige hovedgrupper af discipliner:

jagt-, skeet- og trap-skydning, med hver sin karakteristiske baneindretning.

Trap- og skeetskydning er olympiske grene, mens jagtskydning og jægertrap

begge er danske træningsformer.

Ofte er flere af disse discipliner repræsenteret på det samme sted - man

kan så tale om et egentligt flugtskydningsanlæg.

Jagtskydning

Den principielle udformning af en jagtskydebane fremgår af Figur 4. Da

jagtskydning som nævnt ikke er en international sportsgren, kan den

detaljerede indretning svinge fra sted til sted. Ofte placeres standpladserne

f.eks. således, at alle 4 pladser kan benyttes samtidig uden risiko for, at

skytterne rammer hinanden.

+++ FIGUR 4 +++

Indretning af en jagtskydebane.

Det karakteristiske træk ved en jagtskydebane er, at skytten successivt

skal forsøge at ramme lerduer, som bevæger sig på 4 forskellige måder i

forhold til skytten:

* bagduer, som udkastes væk fra skytten i skyderetningen

* spidsduer, som udkastes i retning direkte mod skytten

* venstre sideduer, som kommer på tværs et stykke foran skytten flyvende

mod venstre set fra standpladsen

* højre sideduer, som ligeledes kommer flyvende på tværs, men her mod

højre

En runde omfatter normalt 16, 24 eller 40 lerduer. Der må maksimalt

affyres 2 skud mod hver due.

Til jagtskydning anvendes patroner med hagl af størrelse på 2,5-3 mm og

haglenes maksimale rækkevidde er 180 meter, hvilket er sikkerhedsafstanden.

Skeetskydning

En skeetskydebane er indrettet med 2 kastetårne, henholdsvis et højt og et

lavt tårn, samt 8 standpladser, se Figur 5.

+++ FIGUR 5 +++

Indretning af en skeetskydebane.

De 7 standpladser ligger på en halvcirkel udspændt mellem de to tårne,

mens den sidste standplads er beliggende i halvcirklens centrum midt imellem

tårnene.

En runde omfatter 25 lerduer, hvor der kun må affyres 1 skud mod hver due.

Til skeetskydning anvendes udelukkende patroner med hagl af en størrelse

på 2-2,5 mm. Dette medfører at sikkerhedsafstanden ofte vil være mindre end

180 m. Skuddene affyres inden for en vinkel på ca. 170 grader.

Trapskydning

Indretningen af en trapskydebane er vist i Figur 6.

+++ FIGUR 6 +++

Indretning af en trapskydebane

Kastemaskinerne er placeret i en maskingrav foran de 5 standpladser.

Lerduerne udkastes i en tilfældig og for skytten ukendt retning inden for en

vinkel på ca. 90 grader.

En runde omfatter 25 lerduer. Det er tilladt at affyre maksimalt 2 skud (i

visse tilfælde dog kun 1 skud) mod hver lerdue.

Til trapskydning anvendes patroner med hagl af størrelse på 2,5-3 mm.

Dette giver samme sikkerhedsafstand som ved jagtskydning, 180 m.

B.2.2 Skiveskydningsbaner

Ved skiveskydning forstås skydning mod faste eller bevægelige skiver fra

liggende, knælende eller stående stilling. I modsætning til

flugtskydningsbaner skydes kun i en bestemt retning.

Indretning

En skiveskydningsbane består af et varierende antal skiver på en række og

et varierende antal standpladser anbragt i forskellige afstande fra skiverne.

Standpladserne kan være forsænket eller hævet i forhold til baneplanet.

Undertiden er standpladserne indbygget i et særligt skydehus - dette

forekommer specielt på de baner, som drives af de civile skytteforeninger.

Volde og blændere

Skiveskydningsbaner kan af sikkerhedsmæssige årsager være omgivet af side-

og/eller endevolde (volden kan i visse tilfælde erstattes af en naturlig

bakke, en grusgrav, fremkomme ved nedgravning af skydebanen eller være en del

af søterritoriet). For at opfange opspringere fra baneplanet og eventuelt

ukontrolleret afgivne skud kan en skiveskydningsbane være forsynet med

blændere (i form af højde-, side- og endeblændere).

Våben og ammunition

Til skiveskydning benyttes mange forskellige typer våben og ammunition.

Ammunitionen er en patron indeholdende enten et blødt projektil eller et

kappeklædt projektil. Projektilets kerne består af en blylegering.

Støj fra en skiveskydningsbane opstår især fra mundingsknaldet, men kan

også være forbundet med projektilets anslag mod skive eller kuglefang samt

med overlydssmæld fra projektiler.

Hovedgrupper og baner

Man skelner mellem 4 slags skiveskydningsbaner: en pistolskydebane, en

salonriffelskydebane, en kortdistanceskydebane og en langdistanceskydebane.

I Figur 7 er vist et eksempel på sammenbygning af alle slags baner til,

hvad der kan kaldes et typisk skiveskydningsanlæg.

+++ FIGUR 7 +++

Eksempel på indretning af et skiveskydningsanlæg.

Pistolskydebane

På en pistolskydebane er skydeafstandene 10-25 m.

En typisk pistolskydebane har 4 x 5 skiveopstillinger.

En mindre pistolskydebane har 2 x 5 skiveopstillinger og en større

pistolskydebane har 8 x 5 skiveopstillinger.

På en pistolskydebane anvendes normalt våbenklasse 6 (jf. Miljøstyrelsens

vejledning nr. 2/1995, tabel 1) og på civile pistolskydebaner desuden

våbenklasse 7 og 8.

Salonriffelskydebane

På en salonriffelskydebane er skydeafstanden typisk 50 m.

En typisk salonriffelskydebane har 10-20 skiveopstillinger.

En mindre salonriffelskydebane har 6-10 skiveopstillinger og en større

salonriffelskydebane har 20-40 skiveopstillinger.

På en salonriffelskydebane anvendes normalt våbenklasse 9 og 10 (jf.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995, tabel 1).

Kortdistanceskydebane

På en kortdistanceskydebane kan der skydes på afstande indtil 50 meter.

En typisk kortdistanceskydebane har 8-10 skiveopstillinger.

På en kortdistanceskydebane anvendes normalt våbenklasse 1, 2, 3 og 5 (jf.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995, tabel 1).

Langdistanceskydebane

På en langdistanceskydebane er skydeafstanden(e) sædvanligvis indtil 100

m, 200 m og/eller 300 m, men større skydeafstande kan dog undtagelsesvist

forekomme.

En typisk langdistanceskydebane har 8-15 skiveopstillinger.

En mindre langdistanceskydebane har 2-8 skiveopstillinger og en større

langdistanceskydebane har 15-40 skiveopstillinger.

På en langdistanceskydebane anvendes normalt våbenklasse 1, 2, 3 og 5 (jf.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995, tabel 1).

Bilag 3 Støjbegrænsende foranstaltninger og indgreb

Lokalisering

Støjulemper fra nye skydebaner skal primært forebygges ved en

hensigtsmæssig lokalisering. Skydebanen må således placeres så langt bort fra

støjfølsom arealanvendelse som overhovedet muligt, ligesom naturligt

forekommende muligheder for støjdæmpning bør udnyttes (f.eks. grusgrave,

slugter o.l.).

I det følgende beskrives forskellige foranstaltninger og indgreb, der kan

tages i anvendelse for at nedbringe støjbelastningen og støjgenerne, dels fra

en eksisterende skydebane, og dels fra en ny skydebane, hvor lokaliseringen

ikke i sig selv giver et tilfredsstillende, lavt støjniveau i omgivelserne.

Afskærmning

De muligheder, der i praksis foreligger, består dels af forskellige former

for afskærmninger, og dels af indgreb eller metoder, der kan reducere

støjgenen for de omboende. For yderligere at udvikle disse muligheder har

Forsvaret igangsat en række forsøg med afprøvning af forskellige muligheder

for dæmpning af støj fra skydebaner.

Retningsafhængighed

Støjudsendelsen fra håndvåben er som tidligere nævnt stærkt

retningsafhængig. Derfor er en anden mulighed for støjdæmpning, som især er

relevant ved planlægning af nye skydebaner, er at vælge skyderetningen, så

støjbelastningen af de omgivende, støjfølsomme områder bliver så lille som

mulig.

Refleksion

I denne forbindelse skal man dog være særligt opmærksom på, om der er

reflekterende flader (bygninger, skovbryn, støjskærme eller blændere), som

kan kaste lyden tilbage i retning mod de støjfølsomme områder.

Eksempler på støjudbredelsesskurver

Flad mark

Ende- og sidevolde

Ende- og sidevolde samt skydehus type z

Skydehus type z

B.3.1 Skydehuse

Sædvanligt skydehus

Et sædvanligt skydehus, hvor taget og væggene ikke er ført frem forbi de

luger, der skydes igennem, virker kun støjdæmpende i retninger bag skytten.

Der kan regnes med en støjdæmpende virkning på omkring 5 dB for retninger

omkring vinkelret på skudretningen, mens virkningen i retningen modsat

skudretningen er op til 15-20 dB for et lukket skydehus med absorberende

beklædning på alle indvendige overflader.

Frembygget skydehus

Et frembygget skydehus, hvor sidevæggene og eventuelt også taget er ført

frem foran skydelugerne, virker tillige støjdæmpende i retninger foran

skytten. Virkningen afhænger af længden af frembygningen og af, hvor effektiv

den lydabsorberende beklædning på frembygningen er.

I Figur 8 er vist eksempler på et frembygget- og et ikke-frembygget

skydehus.

+++ FIGUR 8 +++

Eksempler på skydehuse.

a: frembygget

b: sædvanligt, ikke-frembygget.

B.3.2 Støjskærme, jordvolde m.m.

Støjdæmpende virkning

Den støjdæmpende virkning af skærme afhænger stærkt af deres højde over

sigtelinien mellem støjkilde og støjmodtager og af afstanden til

standpladsen. Virkningen er større, jo højere skærmen er i forhold til den

nævnte sigtelinie, og desto tættere den er anbragt ved standpladsen.

Som eksempel kan en dæmpning af støjbelastningen på omkring 10 dB i

200-300 meters afstand fra en skydebane opnås med følgende skærme (eller

volde):

Enten: skærmhøjde 2,5 m 2 m fra skytten

eller: skærmhøjde 2,7 m 4-5 m fra skytten

eller: skærmhøjde 3,0 m 10 m fra skytten

eller: skærmhøjde 4,0 m 25 m fra skytten

eller: skærmhøjde 6,0 m 50 m fra skytten

Der kan altså opnås en kraftig støjdæmpning ved brug af en for-holdsvis

lav skærm, blot den placeres tilstrækkeligt tæt ved standpladsen.

I Figur 9 er vist et eksempel på en standplads afskærmet til sider og

bagud i forhold til skyderetningen.

+++ FIGUR 9 +++

Eksempel på en åben standplads afskærmet til siderne og bagud i forhold

til skyderetningen.

Refleksioner

For at undgå problemer med refleksioner mod områder i retninger modsat

skyderetningen er det nødvendigt at forsyne støjskærmen med kraftig

lydabsorberende beklædning på den side, der vender ind mod skytten.

Lydabsorptionen kan eksempelvis tilvejebringes ved en åben bræddebeklædning

med 50-100 mm mineraluld bagved, som illustreret i Figur 10.

+++ FIGUR 10 +++

Eksempel på en støjskærm. Den åbne bræddebeklædning skal vende ind mod

skytten.

Jordvolde

De jordvolde, som af sikkerhedshensyn kan være opført omkring skydebaner,

fungerer undertiden som støj-afskærmning. I nogle tilfælde er voldene

imidlertid ikke tilstrækkeligt høje til at give den nødvendige støjdæmpning.

Man kan så vælge enten at forøge højden eller at bygge en støjskærm ovenpå

jordvoldene.

På grund af jordvoldes hældning behøver man som regel ikke at være

bekymret for refleksioner fra volde.

Blændere

På nogle skiveskydningsbaner er der anbragt højdeblændere på tværs af

skudretningen. Højdeblændere virker i nogen grad som støjskærme i retninger

foran skytten. Blænderne kaster imidlertid også lyden tilbage og bevirker

herved en betydelig forøgelse af støjbelastningen bagud i forhold til

skyderetningen. Refleksionerne kan undgås eller dæmpes ved at beklæde

blændernes forside, dvs. den side der vender mod skytten, med stærkt

lydabsorberende materiale (se Figur 11). På grund af den reflekterede

lydbanes store højde over terræn skal støjskærme være urealistisk høje for at

kunne påvirke den reflekterede lyd. Den reflekterede lyd vil endvidere

passere over et eventuelt skydehus.

+++ FIGUR 11 +++

Principtegning af højdeblændere med lydabsorberende beklædning.

B.3.3 Skov og anden beplantning

Bevoksningsbælter er ikke særligt effektive som støjdæmpende

foranstaltninger omkring skydebaner. Ved beplantning af jordvolde kan det

endog risikeres, at deres støjdæmpende virkning reduceres, fordi vegetationen

spreder lyden til områder, der ellers ville være skærmet af voldene.

En høj og tæt (uigennemsigtig) bevoksning på 100 meters dybde kan

forventes at nedbringe støjbelastningen med omkring 5 dB.

B.3.4. Våben og ammunition

Lyddæmpere

Det har i nogle sammenhænge været diskuteret at anvende lyddæmpere på

våbnene, hvis der var støjproblemer omkring skydebaner. Andre diskussioner

har drejet sig om at nedbringe støjbelastningen ved konsekvent anvendelse af

særlig støjsvag ammunition.

Lyddæmpere kan kun anvendes på et mindretal af de våben, der sædvanligvis

benyttes på skydebaner. Lyddæmpere forstyrrer ikke projektilballistikken, men

som følge af den ekstra vægt på ca. 1 kg. placeret ved mundingen ændres

våbnets karakteristik så meget, at lyddæmpere ikke kan anvendes i forbindelse

med skydeuddannelsen.

Forsvaret har afprøvet en lyddæmper-prototype til gevær M/75. Lyddæmperen

blev efter ca. 100 skud fundet i slidt samt brugs- og sikkerhedsmæssig dårlig

stand.

Til let maskingevær, der også anvendes meget på Forsvarets skydebaner,

findes ingen lyddæmpere.

Flere undersøgelser har dokumenteret, at støjniveauet fra de samme

håndvåben kan variere med 2-6 dB ved brug af forskellige fabrikater eller

typer af ammunition. Støjniveauet afhænger bl.a. af krudtladningens størrelse

og forbrændingshastighed samt af projektilets (eller haglladningens)

udgangshastighed. En ammunition med en lille og langsomt forbrændende

krudtladning, der bevirker en lav udgangshastighed, støjer mindst. Imidlertid

har de samme faktorer stor indflydelse på skydeegenskaberne. Det må derfor

ved trænings- og konkurrenceskydning forventes, at skytterne udelukkende

anvender »egen« ammunition og er utilbøjelige til at ville ændre

valget heraf.

Mulighederne for støjdæmpning begrænser sig formodentlig til at udelukke

eller begrænse eller udelukke anvendelsen af eventuelle klart mere støjende

våbentyper.

B.3.5. Bestemmelse af støjdæmpende foranstaltningers virkning

Beregning af dæmpningsvirkning

Med beregningsmetoden angivet i Vejledning nr. 2/1995: »Beregning og

måling af støj fra skydebaner« er det muligt at forudberegne virkningen

af støjskærme, jordvolde m.v. på støjbelastningen fra en skydebane. Metoden

kan også anvendes til på forhånd at vurdere henholdsvis den støjdæmpende

virkning af skydehuse og den reflekterede lyd fra blændere.

Ved støjmålinger kan virkningen derimod kun vurderes, når de støjdæmpende

foranstaltninger rent faktisk er udført, evt. i form af skærme, halmballer

o.l., der er opstillet interimistisk.

B.3.6. Simulatorstøttet undervisning

Simulatorstøttet undervisning (lasergeværer med trykluftrekyl), er i de

seneste år med træningsmæssig succes blevet afprøvet af Forsvaret.

Forsvaret påregner at fortsætte anskaffelsen af simulatorer, og at

uddannelsen på alle håndvåben med tiden forudses simulatorstøttet.

Anvendelse af simulator kan således til en vis grad reducere antallet af

skydetimer på en given traditionel skydebane, men vil aldrig kunne erstatte

den traditionelle skydeuddannelse.

Anlægsinvesteringerne i forbindelse med etablering af de omtalte anlæg er

imidlertid betydelige. Etablering af yderligere anlæg må derfor nødvendigvis

skulle vurderes over en årrække, hvor den teknologiske udvikling på området

sammenholdt med de økonomiske omkostninger vil blive tillagt betydelig vægt.

Bilag 4 Fordeling af Forsvarets skydebaner i henhold til den i kapitel

4.6 anførte tidsprioritering for gennemførelse af støjdæmpende

foranstaltninger

Det skal bemærkes, at tallene i kursiv angiver Forsvarskommandoens

etablissementnummer, mens tallene i ordinær skrifttype er

Hjemmeværnskommandoens angivelse af kompagnimæssigt tilhørsforhold.

1. Skydebaner, der støjdæmpes inden 1998

Omfatter baner, hvor der med den nuværende teknologi og moderate

støjdæmpende foranstaltninger kan opnås en dæmpning af støjniveauet ved et

større antal boliger.

Bane Kommune Bemærk:

771 Vedbæk

Pistolskydebane Søllerød

135 Sjælsø Skydebane Allerød

132 Sjælsmark Kaserne Allerød MK-bane

257 Antvorskov

Skydebaner Slagelse Skydecenter

265 Kulsbjerg Skydebaner Langebæk

240 Næstved Skydebaner Næstved

288 Raghammer Skydebaner Åkirkeby

286 Almegård Kaserne Rønne MK-bane

3604 Avderød Skydebaner Frederiksværk

702 Flyvestation Skagen's

Pistolskydebane Skagen

1206 Øster Aslund Hals

1320 Vebbestrup Arden

1328 Tolstrup Års Skydecenter

2105 Klosterheden Lemvig Skydecenter

2307 Helgenæs Ebeltoft

2308 Glatved Ebeltoft

2309 Ommestrup Rosenholm

2417 Malling Århus

2419 Gyllingskov Odder Skydecenter

2601 Dejbjerg Skjern

2708 Saphøj Avlum-Haderup

2806 Egebaksande Thisted

2811 Karby Odde Morsø Beliggende i

type 2 område

3115 Hulvad Brørup

3401 Bredebro Bredebro

3514 Tolstrup Gedved

3518 Ale Tørring/Uldum

4113 Aborg Assens Skydecenter

5100 Bredetved Holbæk Beliggende i

type 2 område

5110 Kallerup Kalundborg

5120 Orø Holbæk

8301 Nakskov Nakskov

L/S Nymindegablejren Blåbjerg Skydecenter

2. Skydebaner, der støjdæmpes i perioden 1998 - 2001

Omfatter baner, hvor der ved mere omfattende støjdæmpende foranstaltninger

opnås en sænkning af støjniveauet ved færre boliger end i kategori 1.

Bane Kommune Bemærk:

234D Hellebæk Skydebaner Helsingør

432 Haderslev Vesterskov

Skydebaner Haderslev

431 Haderslev Kaserne Haderslev MC-bane

446 Tønder Skydebaner Tønder

453 Vrøgum Skydebaner Blåvandshuk

451 Oksbøllejren Blåvandshuk MK-bane

408 Hyby Fælles Skydebaner

Fredericia Syd Fredericia

546 Randers Skydebaner Randers

582 Nr. Uttrup Skydebaner Aalborg

576 Holstebro Skydebaner Holstebro

557 Viborg Skydebaner Viborg

526 Finderup Øvelsesplads Fjends MK-bane

1601 Stevnsfort Skydebaner Stevns

3505 Sjællands Odde

Skydebaner Trundholm

1115 Ørsø Dronninglund

1202 Nørre Miller Fjerritslev

1310 Sdr. Onsild Hobro

1317 Ravnkilde Nørager

2106 Aal Vinderup

2109 Vind Trehøje

2115 Brøstinggård Sundøre

2116 Bøvling Lemvig

2502 Hjøllund Them

2602 Omme Bakke Videbæk

2605 Hulmose Egvad Beliggende i

type 3 område

2614 Timring Herning

2803 Langvad Hanstholm

2809 Jeghøj Sydthy

3120 Sdr. Omme Grindsted

3310 Gram Gram

3504 Grejs Tørring/Uldum

4117 Nårup Tommerup

4213 Oure Gudme

4222 Ulveholm Ærøskøbing

4234 Bøjden Faaborg

8113 Kraneled Møn

8201 Vester Kippinge Nr. Alslev

8302 Nøjsomheden Ravnsborg

8310 Rommes Nakke Sakskøbing

3. Skydebaner, der støjdæmpes i perioden 2002 - 2006

Omfatter baner, hvor der kræves meget kostbare støjdæmpende

foranstaltninger, hvor det er muligt at løse støjdæmpningen ved udviklingen

af ny og renere teknologi, og hvor der kun kan opnås en lille støjdæmpende

effekt ved få boliger.

Bane Kommune Bemærk:

237 Vester Egesborg Fladså Terrænskydebanen

overføres til

type

2 område

278 Ringsted Skydebaner Ringsted *) Uafklaret

413 Seden Skydebaner Odense

493 Varde Skydebaner Varde

6425 Grønholt Skydebaner Frederikshavn

1121 Vandstedgård Hjørring

1126 Nols Sø Pandrup

1318 Svanfolk Skørping

1325 Gatten Års

1329 Tandrup Farsø

2108 Thyholm Thyholm

2114 Oppeby Spøttrup

2202 Romlund Viborg

2223 Bjerringbro Bjerringbro

2304 Constantia Nørre Djurs

2305 Ramten Nørre Djurs

2710 Yllebjerg Aulum

2813 Solbjerg Morsø

3107 Måde Esbjerg

3223 Skamling Christiansfeld

3226 Gesten Vejen

3416 Pøl Nordborg

3509 Urlev Hedensted

4106 Langesø Søndersø

4210 Brahetrolleborg Faaborg

4234 Sundet Faaborg

4319 Tungebjerg Kerteminde

6313 Mandehoved Stevns

8304 Sølbjerghøj Rudbjerg

4. Skydebaner, der afvikles

Omfatter skydebaner, der ikke kan støjdæmpes tilstrækkeligt eller hvor

dette ikke er økonomisk rentabelt, må nedlægges efter maksimalt 3 års

afviklingsperiode regnet fra godkendelsesmyndighedens endelige afgørelse.

Bane Kommune Bemærk:

218 Aflandshage Skydebaner Dragør

701 Øster Halne Skydebaner Aalborg

2306 Anholt Grenå

3220 Børkop Børkop

3221 Hjarup Vamdrup

5. Skydebaner, der er støjdæmpede.

Omfatter skydebaner, der alle er støjdæmpede i et sådant omfang, at

yderligere støjdæmpning ikke er påkrævet for at tilgodese forsvarets behov

for anvendelse i relation til vejledningens grænseværdier.

Bane Kommune Bemærk:

133D Høvelte Pistolskydebane Allerød

286A Blykobbel Ådal

Skydebane Hasle

464 Bjærgskoven Skydebaner Lundtoft

421A Sønderborg Kær

Vestmark Skydebaner Sønderborg

443 Ålbæk Terrænskydebane Højer Overføres

til

type 2

område

408 Hyby Fælled Skydebaner Fredericia

Fredericia Nord

Fredericia MP-bane

536 Skive Skydebaner Fjends

2502 Kongsøre Pistolskydebane Trundholm

761 Flyvestation Værløse's

Pistolskydebane Værløse

253 Flyvestation Skalstrup's

Skydebaner Ramsø

731 Flyvestation Skrydstrup's

Skydebaner Vojens

721 Flyvestation Karup's

Skydebaner Karup

701 Flyvestation Aalborg's

CQB-skydebane Aalborg

751 Flyvestation Vandel's

Skydebane Egtved

1107 Læsø Læsø

1317 Skørping Skørping

2205 Tjele Tjele

2219 Sødringkjær Mariager

2220 True Mariager

2301 Fløjstrup Sønderhald

2425 Østerhede Samsø

2603 Tim Ringkøbing

2801 Hillerslev Thisted

3113 Darum Bramminge

3116 St. Råbjerg Billund

3221 Andst Bro Vejen

3301 Ribe Ribe

3509 Endelave Horsens

4219 Monnet Svendborg

4226 Lejbølle Tranekær

4228 Nordenbrogård Syd Langeland Beliggende

i

type 2

område

5319 Feddet Fakse

8116 Marienborg Møn

8213 Nøsgård Stubbekøbing

8313 Hyldtofte Holeby

6. Skydebaner, der er miljøgodkendte.

Bane Kommune Bemærk:

2610 Vorgod Videbæk

2703 Risbjerg Brande

2718 Tjørring Herning

2720 Munklinde Ikast

3106 Fanø Fanø

3227 Almstok Billund

5107 Stold Bjergsted

7106 Simplegård Hasle

Under bemærk anvendes følgende forkortelser:

MC-bane: Miniaturebane, »Carl Gustaf«.

MK-bane: Miniaturebane, Kampvogn

MP-bane: Maskinpistolbane.

CQB-bane: Close Quarter Battle bane.

Bilag 5 Fordeling af skydebaner efter type og amt

Tallene er baseret på foreløbige opgørelser i forbindelse med

udarbejdelsen af Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner i 1993-94.

Tal i parantes er antallet af skydebaner opgjort i 1977-78 i forbindelse

med udarbejdelsen af Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner fra 1979.

Forkortelser: DDS: De Danske Skytteforeninger; DSU: Dansk Skytte Union;

DJ: Danmarks Jægerforbund

---------------------------------------------------

Skydebanetype Langdistanceskydebaner

------------------------------------

Forsvaret Civile I alt

---------------------------------------------------

Hele landet 177 183 360 (487)

---------------------------------------------------

Amt

---------------------------------------------------

Bornholm 3 7 10 ( 14)

---------------------------------------------------

Frederiksborg 5 17 22 ( 29)

---------------------------------------------------

Fyn 19 26 45 ( 55)

---------------------------------------------------

København 3 3 6 ( 10)

---------------------------------------------------

Nordjylland 24 12 36 ( 54)

---------------------------------------------------

Ribe 15 13 18 ( 23)

---------------------------------------------------

Ringkøbing 24 19 43 ( 54)

---------------------------------------------------

Roskilde 2 4 6 ( 9)

---------------------------------------------------

Storstrøm 16 10 26 ( 44)

---------------------------------------------------

Sønderjylland 11 9 20 ( 29)

---------------------------------------------------

Vejle 13 16 29 ( 40)

---------------------------------------------------

Vestsjælland 12 18 30 ( 39)

---------------------------------------------------

Viborg 15 21 36 ( 54)

---------------------------------------------------

Århus 13 8 21 ( 33)

---------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------

Skydebanetype Kortdist. og Flugtskydningsbaner

pistol-skydebaner ----------------------------

DDS DSU DJ i alt

------------------------------------------------------------------

Hele landet 339 (376) 50 62 271 383 (465)

------------------------------------------------------------------

Amt

------------------------------------------------------------------

Bornholm 11 ( 15) 1 1 4 6 ( 7)

------------------------------------------------------------------

Frederiksborg 23 ( 29) 1 2 12 15 ( 18)

------------------------------------------------------------------

Fyn 52 ( 63) 3 3 35 41 ( 73)

------------------------------------------------------------------

København 4 ( 13) 1 1 1 3 ( 8)

------------------------------------------------------------------

Nordjylland 30 ( 20) 4 6 29 39 ( 38)

------------------------------------------------------------------

Ribe 22 ( 29) 5 7 21 33 ( 31)

------------------------------------------------------------------

Ringkøbing 34 ( 22) 7 6 38 51 ( 44)

------------------------------------------------------------------

Roskilde 14 ( 15) 2 2 5 9 ( 9)

------------------------------------------------------------------

Storstrøm 22 ( 44) 4 6 11 21 ( 41)

------------------------------------------------------------------

Sønderjylland 14 ( 14) 3 5 20 28 ( 31)

------------------------------------------------------------------

Vejle 22 ( 19) 3 5 21 29 ( 47)

------------------------------------------------------------------

Vestsjælland 37 ( 29) 6 7 18 31 ( 35)

------------------------------------------------------------------

Viborg 24 ( 37) 3 3 27 33 ( 32)

------------------------------------------------------------------

Århus 30 ( 27) 7 8 29 44 ( 52)

------------------------------------------------------------------

Officielle noter

(* 1) dB(A),Impulse er den enhed der anvendes til måling og beregning af

skudstøj.

(* 2) Jf. rapporten: »Annoyance caused by shooting noise«,

Eystein Amtzen, Oslo 1984.

(* 3) Mht. den generelle definition af skydebaner som listepunkt henvises

der til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: »Godkendelse af

listevirksomheder«.

(* 4) Et støjkonsekvensområde er et område udsat for en støjbelastning af

en nærmere bestemt størrelse.

(* 5) Standpladsbegrebet for flugtskydningsbaner er anderledes end for

skiveskydningsbaner, jf. bilag 2.

(* 6) Jf. fodnote 5.

(* 7) Jf. fodnote 5.

(* 8) Jf. fodnote 5.

(* 9) Justitsministeriets bekendtgørelse af 20. maj 1950 om indretning og

anlæggelse af skydebaner og feltskydningsterrænner med ændringer af hhv. 12.

maj 1960 og 24. august 1972.

Lignende dokumenter