Vejledning om skydebaner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om skydebaner
Indhold
1. Indledning
1.1 Baggrund for den ny skydebanevejledning
1.2 Definition af »skydebane«
1.3 Brugerne og deres anvendelse af skydebaner
2. Skydebaner i den fysiske planlægning
2.1 Planlægningssystemet
2.2 Principper for forebyggelse af støjulemper i den fysiske
planlægning
2.3 Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder
3. Skydebaner og miljøbeskyttelsesloven
3.1 Det lovmæssige grundlag
3.2 Generelle forhold ved ansøgning om miljøgodkendelse
3.3 Rammegodkendelse for skydebaner
3.4 Tilsyn med skydebaner
4. Vurdering og behandling af ansøgninger om godkendelse
4.1 Generelle retningslinier
4.2 Specielle forhold
Støjbelastning af enkeltliggende boliger
Skydecentre
Individuelle aftaler
Ejere, der bor ved skydebanen
Boliger for ansatte hos ejeren af skydebanearealet
Internationalt relaterede opgaver
4.3 Vurdering af nye skydebaner
4.4 Vurdering af eksisterende skydebaner
4.5 Ændringer eller udvidelser af eksisterende, godkendte
skydebaner
4.6 Tidsprioritering for gennemførelse af støjdæmpende
Læs alt
foranstaltninger
5. Vejledende retningslinier for støjniveau og tilladt skydetid
6. Øvrige miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold
6.1 Blyhagl
6.2 Lerduer
6.3 Sikkerhedsmæssige forhold
Bilag 1 Beregning og måling af støj fra skydebaner
B.1.1 Fordele og ulemper ved hhv. beregning og måling af støj fra
skydebaner
B.1.2 Hvor skal man beregne/måle?
Bilag 2 Skydebanetyper
B.2.1 Flugtskydningsbaner
Jagtskydning
Skeetskydning
Trapskydning
B.2.2 Skiveskydningsbaner
Pistolskydebane
Salonriffelskydebane
Kortdistanceskydebane
Langdistanceskydebane
Bilag 3 Støjbegrænsende foranstaltninger og indgreb
B.3.1 Skydehuse
B.3.2 Støjskærme, jordvolde m.m.
B.3.3 Skov og anden beplantning
B.3.4 Våben og ammunition
B.3.5 Bestemmelse af støjdæmpende foranstaltningers virkning
B.3.6 Simulatorstøttet undervisning
Bilag 4 Fordeling af Forsvarets og Hjemmeværnets skydebaner i henhold
til den i kapitel 4.6 anførte tidsprioritering for gennemførelse af
støjdæmpende foranstaltninger
Bilag 5 Fordeling af skydebaner efter type og amt
1. Indledning
1.1 Baggrund for den ny skydebanevejledning
Miljøstyrelsen udsendte i 1979 vejledning nr. 2/1979: »Støj fra
skydebaner«.
Tidligere målinger
Denne vejledning byggede på, at der i forbindelse med sagsbehandlingen ved
godkendelse af nye skydebaner eller klager over eksisterende skydebaner blev
foretaget målinger til bestemmelse af støjbelastningen omkring en
skydebane.
Det har vist sig at være en meget tids- og omkostningskrævende opgave at
gennemføre støjmålinger efter vejledningens retningslinjer, fordi vinden skal
blæse fra bestemte retninger og med bestemte hastigheder, alt afhængig af
hvor målepunktet er placeret i forhold til skydebanen. Det er nødvendigt at
operere med en ret snæver meteorologisk ramme, fordi de meteorologiske
forhold øver en væsentlig indflydelse på lydudbredelsen over de store
afstande, der ofte er inde i billedet i forbindelse med skydebaner. Det
tidsmæssige aspekt har bevirket, at man ofte kun har kunnet udføre en enkelt
måleserie i hvert målepunkt, hvorved måleresultatet, dvs. støjbelastningen,
er behæftet med stor ubestemthed.
Nu beregninger
Det norske konsulentfirma Kilde Akustikk A/S i Voss udviklede i
begyndelsen af 1980'erne med støtte fra Nordisk Støjgruppe under Nordisk
Ministerråd en metode til beregning af støj fra skydebaner, der bl.a.
også gør det muligt at forudberegne virkningen af støjdæmpende
foranstaltninger, så man herigennem kan få sikkerhed for virkningen af disse,
inden man påbegynder dyre og arbejdskrævende anlæg. Nordisk Ministerråds
Embedsmandskomite for Miljøspørgsmål besluttede i januar 1984, at metoden
skulle lægges til grund for beregning af støj fra skydebaner i de nordiske
lande.
Et hovedformål med revision af 1979-vejledningen er derfor formelt at
acceptere indførelsen af denne fælles nordiske beregningsmetode i Danmark.
Beregningsmetode
Den fælles nordiske beregningsmetode er optrykt i en særskilt vejledning:
Vejledning nr. 2/1995: »Beregning og måling af støj fra
skydebaner«, hvori der også er henvist til øvrige ækvivalerende,
godkendte beregningsmetoder, der giver samme resultat.
Støjbelastningen omkring skydebaner bør fremover som altovervejende
hovedregel bestemmes ved beregninger. I ganske særlige tilfælde kan det dog
være nødvendigt at vælge støjmålinger som middel til bestemmelse af
støjbelastningen (jf. bilag 1). Vejledning nr. 2/1995 omfatter derfor tillige
retningslinjer for foretagelse af støjmålinger med passende lille
ubestemthed.
Et andet formål med en revision af den tidligere skydebanevejledning, har
været generelt at ajourføre vurderingsgrundlaget for bedømmelsen af støj fra
skydebaner.
Genevirkning fra støj
Undersøgelser af folks følsomhed overfor støj har vist en sammenhæng
mellem støjbelastningens størrelse, skydetidens varighed, placering på døgnet
og i ugen samt viden om at skydning foregår.
Generelt er 35-55% af de, der er udsat for skudstøj på 75 dB(A),-Impulse(*
1) generet af støjen. Herfra falder andelen af generede, når støjniveauet
falder.(* 2)
I de perioder på døgnet og i ugen, hvor der er mulighed for udendørs
fritidsaktiviteter, opleves et givet støjniveau mere generende. I
vejledningen er der derfor opstillet klarere retningslinier for skydebanernes
anvendelsestid om aftenen og i week-ends.
Andre undersøgelser har vist, at der kan være en tendens til en mindre
tolerance overfor støj i tæt bebyggede områder.
Endeligt har viden om, hvornår skydning kan forventes, betydning for de
støjramtes accept af generne. Der er derfor nu fastsat retningslinier for,
hvordan og hvornår aktiviteter på skydebanen skal meddeles offentligheden.
Erfaring fra klagesager
Med henblik på at kunne medvirke til en klarere og mindre tidskrævende
sagsbehandling af skydebanesager, har Miljøstyrelsen endvidere ønsket at
indarbejde de erfaringer, der siden 1979 er blevet opsamlet ved
administrationen på dette område hos kommuner og amter samt i Miljøstyrelsen.
En gennemgang af de til Miljøstyrelsen indkomne skydebanesager fra
perioden 1988-1992 har vist, at der er behov for en præcisering af den
tidligere vejlednings angivelser af sammenhængen mellem tilladt
skydeaktivitet og støjniveau.
Forebyggelse af problemer ved nye skydebaner
Støjulemper fra skydebaner skal først og fremmest forebygges ved i den
fysiske planlægning at holde stor afstand mellem skydebaner (såvel nye som
eksisterende) og boliger, sommerhuse, sygehuse og anden, såkaldt støjfølsom
arealanvendelse. Det er således nødvendigt, at der tages hensyn til dette ved
placeringen af nye skydebaner og ved placeringen af nye boliger m.v. nær
eksisterende skydebaner. Der bør derfor tidligst muligt i planlægningen
foretages en konkret vurdering af støjbelastningen i skydebanens omgivelser
ved hjælp af den fælles nordiske beregningsmetode eller en godkendt
ækvivalerende beregningsmetode som angivet i vejledning nr. 2/1995, evt. i en
forenklet form. Vejledningen omtaler på denne baggrund også
planlægningssystemet og berører afvejningen af skydebaners placering mod
andre interesser, f.eks. rekreative og fredningsmæssige hensyn.
1.2 Definition af »skydebane«
Definition af skydebane
Ved en skydebane forstås(* 3) i denne vejledning et landareal, der
regelmæssigt benyttes til skydning med håndvåben med skarp ammunition.
Ved regelmæssigt forstås, at det samme areal benyttes mere end 5 dage om
året.
Beregningsmetoden og målemetoden, der er omtalt i vejledning nr.2/1995,
tager alene sigte på en vurdering af støjen fra faste baneanlæg ved brug af
forskellige håndvåben. I bilag 2 er angivet eksempler på, hvad der forstås
ved faste baneanlæg.
Sjældent benyttede skydepladser skal ikke miljøgodkendes
For at lette administrationen og sætte denne i rimelig relation til
skydeaktivitetens forureningsmæssige betydning fastsættes, at aktiviteter på
sjældent benyttede skydepladser , der
* kun anvendes i op til 5 dage om året inden for tidsrummet kl. 7 - 21 på
hverdage eller 9 - 16 på lørdage og,
* kun samtidigt benyttes af få personer (op til 20 personer pr. dag), og
som ligger i en rimelig afstand, hvilket i dette tilfælde vil sige 300 meter
fra den nærmeste bolig og dennes udendørs opholdsarealer i retning mod det
til skydningen benyttede areal, og
* hvor der ikke er faste baneanlæg,
ikke skal miljøgodkendes, men reguleres gennem påbud efter
miljøbeskyttelseslovens § 42.
Som et eksempel herpå kan nævnes træning til jagtprøver o.l.
Enkeltstående eller midlertidige arrangementer
Herudover kan der forekomme arrangementer, der må betegnes som
enkeltstående og af midlertidig karakter, hvilket er ensbetydende med, at der
ikke foreligger en godkendelsespligt i henhold til miljøbeskyttelseslovens §
33. De ovenfor angivne retningslinier (afstand, antal personer,
skydetidspunkt) kan i disse tilfælde fraviges efter forudgående aftale med
tilsynsmyndigheden.
Miljømæssig regulering af disse sjældent benyttede skydepladser eller
arrangementer sker i øvrigt efter miljøbeskyttelseslovens § 42. Af hensyn til
de omboende bør der foretages forudgående annoncering af de planlagte
aktiviteter.
Indendørs skydebaner
Indendørs skydebaner skal ikke godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens
bestemmelser, men skal forud for etablering anmeldes til kommunalbestyrelsen
efter bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj
1992, kapitel 1.
Jagt
Jagt skal heller ikke godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens
bestemmelser.
Militære øvelsesterræner
Det er i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: »Godkendelse af
listevirksomheder« angivet, at der i forbindelse med udarbejdelsen af
Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner vil blive taget nærmere stilling til
retningslinier for godkendelse af de militære øvelsesterræner. Disse inddeles
efter Forsvarets terminologi i type 1-, type 2- og type 3-områder.
Vurdering af støj herunder fastlæggelse af vejledende støjgrænser for
øvelsespladser (type 1 - der typisk ligger i umiddelbart nærhed af en
kaserne) og skyde- og øvelsesterræner (type 2 og 3 henholdsvis mindre og
større terræner) skal således ikke ske på baggrund af nærværende vejledning,
men efter Miljøstyrelsens kommende vejledning om Miljøgodkendelese af
Forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner.
Skydebaner (defineret som anført ovenfor og eksemplificeret i bilag 2)
beliggende i skyde- og øvelses-terrænner (type 2 og 3) vil blive behandlet i
ovennævnte publikation om skyde- og øvelsesterrænner.
Det forudsættes dog, at disse skydebaner ikke må stille de omboende
ringere end ved en regulering af støjen fra skydebanen som en selvstændig
aktivitet.
1.3 Brugerne og deres anvendelse af skydebaner
Brugerne
Skydebaner anvendes af Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, civile
skytteforeninger og jægere samt politiet.
Forsvaret
For Forsvarets skydeaktiviteter, der fortrinsvis består i uddannelse af de
værnepligtige, gælder, at de hovedsageligt afvikles indenfor normal
arbejdstid, idet der dog periodevis i forbindelse med øvelser o.l. også
foregår skydning koncentreret i enkelte weekender.
Forsvaret har endvidere et behov for uddannelse i mørkeskydning, hvilket
især i sommerperioden, hvor det først sent bliver tilstrækkeligt mørkt, kan
skabe konflikter i forhold til de omboendes ønsker om at kunne sove
uforstyrret.
Hjemmeværnet
For Hjemmeværnets skydeaktiviteter, der fortrinsvis består i uddannelse af
frivilligt hjemmeværnspersonel, gælder, at de hovedsageligt afvikles udenfor
normal arbejdstid, idet dog de fleste aktiviteter foregår i weekenderne.
Hjemmeværnet har også behov for uddannelse i mørkeskydning, hvilket
fortrinsvis gennemføres på hverdagsaftener, men dog også kan forekomme i
weekender.
Skytteforeninger
Skytteforeningerne i Danmark har siden 1861 og jagtforeningerne siden 1884
en tradition for anvendelse af skydebaner som ramme for det frivillige
foreningsarbejde. Aktiviteten udøves gennem mere end 1.500 foreninger og med
tilslutning fra over 150.000 medlemmer.
Hjemmeværnet og de civile skytter benytter ofte de samme skydebaneanlæg
som forsvaret, dog primært udenfor normal arbejdstid, hvilket især i
sommerperioden kan skabe konflikter med de omboende.
Dette gælder særligt på lørdage samt søn- og helligdage, hvor skytterne
ønsker at udnytte fritiden til skydeaktiviteter, herunder specielt
konkurrencer og skydestævner, mens de omboende ønsker at kunne slappe af i
fred og ro. Derfor er der foretaget en særskilt vurdering af den tilladte
skydetid for disse dage, jf. kapitel 5.
Politiet
Politiets skydeaktiviteter består dels i nyuddannelse, dels i
vedligeholdelse af politipersonalets skydefærdighed. Skydningen vil
fortrinsvis finde sted på hverdage indenfor normal arbejdstid, men politiet
har også behov for uddannelse i mørkeskydning. Da politiets skydeaktiviteter
foregår hele året, og i enkelte tilfælde uden for normal arbejstid, herunder
i week-enderne, kan der opstå gener for omboende.
2 Skydebaner i den fysiske planlægning
Lokalisering af nye anlæg
Støjende anlæg i det åbne land, som skydebaner og motorbaner m.v.,
etableres i et samspil mellem den fysiske planlægning og
miljølovsadministrationen. Nye anlægs lokalisering fastlægges gennem den
fysiske planlægning ud fra en sammenfattende vurdering af areal- og
naturressourceinteresserne m.v. samt en hensyntagen til såvel de
omkringboende som anlæggenes brugere. Gennem miljøbeskyttelsesloven sikres
det, at støjen fra anlæggene ikke overstiger de grænser, der er indgået i
forudsætningerne for planlægningen. Nedenfor er dette samspil uddybet
nærmere.
Miljøstyrelsen har i øvrigt udsendt en vejledning om miljøhensyn i
planlægningen, (Håndbog om miljø og planlægning). Denne vejledning indeholder
en række anbefalinger vedrørende dels varetagelsen af miljøhensyn i den
fysiske planlægning, dels de planlægningsmæssige konsekvenser af
miljøafgørelser (udlægning af konsekvensområder).
2.1 Planlægningssystemet
Planlægningssystemet
Planlægningssystemet bygger på et rammestyringsprincip med tre niveauer -
landsplanlægning, region-planlægning samt kommune- og lokalplanlægning.
Planerne må ikke stride mod den overordnede planlægning. Såfremt denne
ændres, må den øvrige planlægning efterfølgende indrettes herefter.
Den nærmere placering af skydebaner fastsættes i kommuneplanen, men det må
anbefales, at antal og placering behandles generelt i regionplanen.
Spørgsmål om lokalplanpligt må i hvert enkelt tilfælde vurderes konkret ud
fra anlæggets størrelse, forhold og påvirkning af omgivelserne, jf.
planlovens § 13, stk.2.
Efter hidtidig praksis har anlæg af nye skydebaner som regel været
lokalplanpligtige.
2.2 Principper for forebyggelse af støjulemper i den fysiske
planlægning
Retningslinier om støj i planlægningen
Efter planlovens samlebekendtgørelse skal regionplaner indeholde
retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i landzone ikke
udlægges til støjfølsom anvendelse. Kommuneplaner skal indeholde
retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i byzone og
sommerhusområder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre der i
lokalplanen indsættes bestemmelser om etablering af
afskærmningsforanstaltninger.
Støjkonsekvensområde
Det betyder, at der i region- og kommuneplaner bør udlægges såkaldte
støjkonsekvensområder(* 4) omkring eksisterende og planlagte skydebaner til
sikring af, at områderne ikke udlægges til støjfølsomme formål.
Retningslinierne i regionplanerne skal sikre, at nye kommune- og
lokalplaner for støjfølsom arealanvendelse i landzone overholder et støj- og
vibrationsniveau svarende til de i vejledningen nævnte.
Sådanne retningslinier i den overordnede planlægning vil derefter udgøre
det planlægnings- og administrationsgrundlag, der lægges til grund ved
behandlingen af sager om etablering af støjfølsom anvendelse inden for de
udlagte støjkonsekvensområder.
Lokalplaner kan ikke vedtages endeligt, hvis de strider mod region- og
kommuneplanerne. Herved sikres det, at regionplanretningslinierne om
støjbeskyttelse bliver lagt til grund for arealudlæg til nye skydebaner
(inkl. støjkonsekvensområde) og til nye boligområder eller anden støjfølsom
bebyggelse grænsende op til en eksisterende skydebane og dennes
støjkonsekvensområde.
2.3 Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder
I beskyttede naturområder som Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder kan
anlæg af skydebaner medføre væsentlige forstyrrelser af sjældne og truede
fuglearter. For eksisterende skydebaner beliggende indenfor disse områder
skal der derfor tages særlige hensyn i forbindelse med ændringer af
tilladelser til skydeaktivitet og støjniveau.
3 Skydebaner og miljøbeskyttelsesloven
3.1 Det lovmæssige grundlag
Grundlaget for behandling af godkendelses-, tilsyns- og klagesager
vedrørende skydebaner er miljøbeskyttelsesloven, lov nr. 358, af 6. juni 1991
og senere lovbekendtgørelser. Der henvises især til lovens kapitel 5 om
forurenende virksomhed, kapitel 9 om tilsyn og kapitel 11 om klage og
søgsmål.
Godkendelsesproceduren
Specielt om godkendelsesproceduren findes der detaljerede regler i
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse
af listevirksomheder, og den tilhørende vejledning nr. 3/1993:
»Godkendelse af listevirksomheder«. Skydebaner er optaget i bilaget
(punkt J.5) til ovennævnte bekendtgørelse.
I følge miljøbeskyttelseslovens § 33 må skydebaner ikke anlægges eller
påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf fra kommunalbestyrelsen.
Skydebanen må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller
driftsmæssigt på en måde, der medfører forøget forurening (herunder støj),
før udvidelsen eller ændringen er godkendt af kommunalbestyrelsen.
Bygge- og anlægsarbejder
Kommunalbestyrelsen kan dog tillade (men på bygherrens ansvar), at bygge-
og anlægsarbejder i forbindelse med skydebanen påbegyndes, før der er givet
godkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en godkendt lokalplan
eller byplanvedtægt.
To typer af godkendelser
Opmærksomheden henledes på, at miljøbeskyttelsesloven sondrer mellem to
typer af godkendelser, efter hhv. § 33 og efter § 36 (rammegodkendelse).
Godkendelsespligten ved ændringer eller udvidelser af bestående skydebaner
kan i et vist omfang erstattes af et krav om anmeldelse, såfremt skydebanen
har en rammegodkendelse. De særlige retningslinier for en rammegodkendelse
efter § 36 er nærmere omtalt i kapitel 3.3.
Bestående skydebaner
Bestående skydebaner, der endnu ikke er godkendt, reguleres i øvrigt af
miljøbeskyttelseslovens § 41 gennem påbud eller forbud.
Bestående skydebaner skal søge godkendelse
I følge Miljøministeriets bekendtgørelse om indkaldelse af ansøgninger om
godkendelse fra bestående listevirksomheder (nr. 532 af 20. juni 1992) skal
bestående skydebaner, der ikke har en samlet godkendelse, inden 1. januar
1995 indsende ansøgning om godkendelse til kommunalbestyrelsen, ledsaget af
oplysninger med fornøden dokumentation (jf. kapitel 3.2).
Kommunalbestyrelsen foretager herefter på baggrund af ansøgningen og de
ledsagende oplysninger en samlet vurdering af skydebanens drifts- og
forureningsforhold. Med hensyn til de overordnede retningslinier for
godkendelsesproceduren henvises der til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993
om godkendelse af listevirksomheder. Den konkrete miljømæssige vurdering bør
ske efter denne vejlednings kapitel 4 og 5.
3.2 Generelle forhold ved ansøgning om godkendelse
I følge Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed
(nr. 794 af 9. december 1991, § 6 og bilag 2) og Miljøstyrelsens vejledning
om godkendelser nr. 3/1993 skal ansøgningen indeholde en række nærmere
angivne oplysninger, herunder dokumentation for den miljømæssige påvirkning
af de ydre omgivelser.
Belysning af støjen gennem beregning
For skydebaner omfattet af nærværende vejlednings retningslinier om
godkendelse m.v. skal der som grundlag for den støjmæssige vurdering af
skydebanen af ansøgeren foretages en belysning af støjforholdene ved den
omkringliggende støjfølsomme bebyggelse i form af en beregning af
støjbelastningen, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995.
I ansøgningen skal ansøgeren endvidere redegøre for mulighederne for
anvendelse af den mindst forurenende teknologi, jf. bilag 3, hvor der er
angivet eksempler på anvendelse af de bedst mulige miljøbeskyttende
foranstaltninger.
Øvrige miljømæssige problemer
Selv om støjproblemerne ofte er de alvorligste ved en skydebane, skal
dokumentationen også belyse, hvorledes de øvrige miljømæssige problemer (som
f.eks. affald i form af patroner, lerduerester o.l.) tænkes løst.
Støjkonsekvensområde
Støjen skal ved godkendelse af nye hhv. af bestående skydebaner eller af
udvidelser af eksisterende skydebaner vurderes og synliggøres i form af
optegning af et støjkonsekvensområde, baseret på beregninger i mindst 8
retninger omkring skydebanen, hvis ydre grænse afspejler skudstøj på 60 dB(A)
for skydebaner med skydning før kl. 22 hhv. kl. 21, og på 55 dB(A) for
skydebaner med skydning efter kl. 22 hhv. kl. 21, og med angivelse af
konturerne for skudstøjen i 5 dB-intervaller over denne grænse op til
støjniveauet for den mest støjbelastede bolig.
Dette støjkonsekvensområde bør herefter indgå i kommune- og
regionplanlægningen for at modvirke fremtidige konflikter mellem skydebanen
og fremtidig støjfølsom bebyggelse omkring skydebanen.
3.3 Rammegodkendelse for skydebaner
Rammegodkendelse
Godkendelsen kan meddeles som en rammegodkendelse, såfremt skydebanen
ansøger herom, hvilket kan give skydebanen et større råderum end det, der
gives ved de traditionelle godkendelser.
De nærmere forhold omkring rammegodkendelser findes beskrevet i
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 (kapitel 7) og i
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: »Godkendelse af
listevirksomheder« (kapitel 9).
Særlige betingelser
De betingelser, der ud over de almindelige betingelser, der gælder ved
ansøgning om godkendelse mht. oplysninger og dokumentation, specielt gælder
for at få en rammegodkendelse, er bl.a. følgende:
* at skydebanen konkret ansøger om en rammegodkendelse,
* at skydebanen dokumenterer vilje og evne til en miljøansvarlig adfærd
evt. i form af et egenkontrolprogram og journaloptegnelser af drifts- og
vedligeholdelsesparametre eller et miljøstyringssystem, som f.eks. i EU's
forordning for miljøstyring og miljørevision, BS 7750 eller tilsvarende.
En rammegodkendelse skal indeholde en særlig beskrivelse af de
aktiviteter, som godkendelsens rammevilkår gælder for, herunder allerede
planlagte udvidelser eller ændringer, og skal for forureningen angive
operationelle grænser, som skydebanen kan bevæge sig inden for, eksempelvis i
forbindelse med gennemførelsen af senere udvidelser eller ændringer, samt til
en vis grad i forbindelse med den daglige drift.
Skydebanen kan på denne baggrund f.eks. ændre på de anvendte våbenklasser
eller sammensætningen af anvendte våbentyper under forudsætning af at
vilkårene for støjbelastningen i omgivelserne fortsat kan overholdes (jf.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995 om beregning og måling af støj fra
skydebaner).
Udvidelse eller ændring
Hvis en skydebane, der har ansøgt om og fået en rammegodkendelse, ønsker
at foretage en udvidelse eller en ændring af skydebanen eller dens
aktiviteter, skal der forinden fremsendes en anmeldelse til kommunen, hvori
det dokumenteres, at udvidelsen/ændringen vedrører en aktivitet, der er
omfattet af rammegodkendelsen, og at udvidelsen/ændringen kan holdes inden
for de grænser for forureningen, der er fastsat heri, samt er i
overensstemmelse med de nedenfor anførte retningslinier. Ved udformning af en
rammegodkendelse kan det således anbefales, at de i kapitel 4.5 anførte
retningslinier medtages blandt godkendelsens vilkår.
Kommunen skal inden 4 uger fra modtagelsen af en anmeldelse vurdere, om
det anmeldte kan udføres inden for de fastsatte rammer, eller om det kræver
særskilt godkendelse. Kommunen skal herudover skriftligt underrette
skydebanens ejere/brugere om, hvorvidt det anmeldte projekt kan gennemføres
indenfor godkendelsens rammer.
Projektet må dog ikke gennemføres, før kommunens svar foreligger.
Ud fra intentionerne i miljøbeskyttelsesloven om anvendelse af den mindst
forurenende teknologi bør rammegodkendelsen medtage et generelt vilkår om, at
det ved en anmeldelse af udvidelser eller ændringer skal dokumenteres, at
disse bygger på anvendelsen af den på det tidspunkt eksisterende, mindst
forurenende teknologi.
3.4 Tilsyn med skydebaner
Kommunen er tilsynsmyndighed
Det fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december
1991 om godkendelse af listevirksomheder, at kommunalbestyrelsen er
tilsynsmyndighed for bl.a. skydebaner og i den forbindelse fører tilsyn med
* at miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i
loven, herunder denne vejlednings bestemmelser, overholdes,
* at påbud og forbud efterkommes og
* at vilkår i godkendelser og tilladelser overholdes.
Oplysninger
I henhold til lovens § 72 skal den ansvarlige for skydebanen efter
anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, der har betydning for vurderingen af
forureningen fra skydebanen og for eventuelle afhjælpende og forebyggende
foranstaltninger.
I forbindelse hermed kan kommunalbestyrelsen bl.a. påbyde den ansvarlige
for egen regning
* at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden
forurening eksempelvis fastlæggelse af støjbelastningen ved anvendelse af en
ny våbentype jf. bilag 1
* at klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.
4 Vurdering og behandling af ansøgninger om godkendelse
4.1 Generelle retningslinier
Støjberegning som udgangspunkt
Med udgangspunkt i den i afsnit 3.2. omtalte beregning (i helt specielle
tilfælde en måling) af støjen ved den mest støjbelastede bolig (eller anden
støjfølsom bebyggelse) fra den eller de våbenklasser, der ønskes benyttet,
eller som faktisk benyttes på banen, skal miljømyndigheden vurdere, om den
ansøgte eller faktiske anvendelsestid for skydebanen er i overensstemmelse
med den tilladte skydetid for henholdsvis eksisterende og nye skydebaneanlæg,
jf. kapitel 5.
Afgørelser om godkendelse udformes i overensstemmelse med
godkendelsesbekendtgørelsens regler herom. Dette indebærer bl.a., at
afgørelsen skal indeholde en vurdering af lokaliseringen af skydebanen (jf.
Miljøbeskyttelsesloven § 4), en redegørelse for og en vurdering af de i
bekendtgørelsen krævede oplysninger samt angivelse af de omstændigheder, der
er lagt til grund ved godkendelsen, herunder en vurdering af skydebanens
muligheder for at anvende den mindst forurenende teknologi.
Som vilkår i godkendelsen fastsætter kommunen en tilladt støjbelastning og
skydetid i overensstemmelse med retningslinierne angivet i kapitel 5, samt en
bestemmelse om, at brugeren af skydebanen sæsonvis skal meddele kommunen, på
hvilke dage og tidspunkter, der påregnes skydning i den kommende sæson
(halvår eller sommer/vintersæson).
Ændringer i sæsonplan
Ændringer i sæsonplanen kan ske forudsat, at ændringen og begrundelsen
herfor meddeles til tilsynsmyndigheden senest 4 uger forud for ændringen og
ved at ændringen senest 14 dage før offentliggøres for de omboende, f.eks.
ved opslag, dog for større anlæg ved annoncering i den lokale presse.
Skydeafstande og våbentyper med forskelligt støjniveau
Såfremt der på en skydebane skydes fra flere afstande (standpladslinier),
vurderes hver skydeafstand for sig (f.eks. 200 m bane med 100 m
standpladslinie). Hvis behovet for anvendelse af de forskellige skydeafstande
er forskelligt, kan der meddeles forskellig anvendelsestid for de enkelte
afstande afhængig af deres støjbelastning. Tidspunktet for skydning fra den
afstand, der giver anledning til den største støjbelastning, og dermed den
korteste acceptable skydetid skal da lægges indenfor det (større) tidsrum,
der fastlægges for skydning fra de mindst støjende afstande. Et tilsvarende
princip anvendes ved skydning med våbentyper, der giver anledning til et så
forskelligt støjniveau, at de må tildeles forskellig skydetid.
Såfremt en skydebane eksempelvis ønskes benyttet fra afstandene 100 m og
200 m, og støjbelastningen ved skydning fra 200 m er 77 dB og fra 100 m 70
dB, kan der meddeles skydetid for de enkelte afstande, jf. eksemplerne i
kapitel 5, for henholdsvis 77 dB og 70 dB. 100 m banen kan f.eks. benyttes 4
aftener (mandag til fredag) pr. uge, mens 200 m banen kan benyttes 1 aften
pr. uge. Denne ene aften skal falde på en af de samme aftener, som der skydes
på 100 m banen. Der skal med andre ord være 1 af de 5 hverdagsaftener, hvor
der slet ikke skydes.
Blændere
For skydebaner med blændere må der tillige foretages en vurdering af den i
forhold til skyderetningen bagudrettede reflekterede støj og behovet for
reduktion af denne støj f.eks. ved beklædning af blænderne med
lydabsorberende materiale. Denne støj kan ikke beregnes tilstrækkelig
nøjagtigt med den i vejledning nr. 2/1995 angivne beregningsmetode, men
Forsvaret gennemfører inden udgangen af 1994 en række forsøg med blænderes
dæmpningsvirkning, som forventes at kunne danne grundlag for en nærmere
vurdering. Det er dog væsentligt for virkningen af det lydabsorberende
materiale, at dette er friholdt for støv og andre belægninger.
Støjvolde eller støjskærme
Højden af de støjvolde eller støjskærme, der indgår i miljømyndighedernes
vurdering af støjbelastningen hos de omboende, bør i vilkårene fastlægges ved
topkoteangivelse for at undgå senere diskussioner om grundlaget (jordvolde
kan med tiden »sætte sig« betydeligt).
Blyhagl
Da brugen af blyhagl er forbudt (bortset fra anvendelse i skovområder,
hvor forbudet træder i kraft 1. april 1996 og bortset fra 18 baner, der pga.
internationale konkurrenceregler har fået dispensation frem til 1. september
1995 jf. kapitel 6.1), skal vurderingen af skudstøjen baseres på anvendelse
af andre hagltyper.
4.2 Specielle forhold
Støjbelastning af enkeltliggende boliger
Af hensyn til proportionalitetsprincippet mellem på den ene side den
investerede og/eller planlagte investerede kapital i et skydebaneanlæg,
herunder specielt til støjdæmpende eller andre miljømæssigt betingede
foranstaltninger, og på den anden side mulighederne for på rimelig måde at
kunne benytte det pågældende anlæg, er der mulighed for i specielle tilfælde
for eksisterende skydebaner (dog ikke for skydecentre jf. fig. 2), at
støjbelaste maksimalt op til 5 enkeltliggende boliger med mere end de i denne
vejledning fastsatte vejledende støjgrænser. Retningsgivende bør dog være, at
de i kapitel 5 anførte grænseværdier ikke overskrides med mere end 5 dB(A).
Herudover kan der være forhold af planlægningsmæssige,
naturfredningsmæssige eller af anden offentlig interesse, der bevirker, at
støjdæmpende foranstaltninger, der sikrer enkeltliggende boliger mod en
støjbelastning over de fastlagte vejledende støjgrænser, ikke kan etableres.
Brugerne skal i påkommende tilfælde gøre rede for, hvad der er gjort,
eller hvad der planlægges gennemført for at støjdæmpe i videst muligt omfang,
og hvorfor yderligere støjdæmpning i givet fald ikke kan gennemføres i
retsbeskyttelsesperioden (jf. bilag 3).
Skydecentre
Ovenstående betragtninger har bl.a. ført til, at Forsvaret, De Danske
Skytteforeninger og Dansk Skytte Union anbefaler, at der for nedenstående
skydecentre accepteres en udvidet skydetid svarende til de i fig. 2 i kapitel
5 angivne retningslinier. Forudsætningen for at kunne få status som
skydecenter er, at der allerede er foretaget og/eller er planlagt
omkostningskrævende støjdæmpende foranstaltninger ud over det normale.
Benævnelse Kommune
a. Civile langdistanceskydebaner
Vingsted Egtved
Hanebjerg Hillerød
Musse Nysted
Skallebølle Odense/Vissenbjeg
Tubæk Præstø
Søskoven Sorø
Dalgas Viborg
Kimbrerne Aalborg
Skibby Århus
b. Civile flugtskydningsbaner
Esbjerg Skyttecenter Esbjerg
Fredericia Skyttecenter Fredericia
Herning Skyttecenter Herning
Holstebro Skyttecenter Holstebro
Roskilde Skyttecenter Roskilde
c. Forsvarets skydebaneanlæg
Aborg Assens
Nymindegablejren Blåbjerg
Kulsbjerg Langebæk
Klosterheden Lemvig
Gyllingskov Odder
Dejbjerg Skjern
Antvorskov Slagelse
Tolstrup/ Års
Vurderingen af om de enkelte af de anførte skydebaneanlæg kan få status
som skydecenter foretages af miljømyndighederne på grundlag af en vurdering ,
der bl.a. omfatter, om støjen ved de omboende kan nedbringes til lavere
værdier end de i figur 2 forudsatte, og tager hensyn til de eventuelle
tidligere miljøafgørelser for den pågældende skydebane.
Såfremt et af de anbefalede skydecentre ved denne konkrete vurdering viser
sig ikke at kunne accepteres som skydecenter, kan det overvejes i stedet at
acceptere en anden skydebane som skydecenter, idet det forudsættes at
antallet af skydecentre på landsplan ikke øges.
Individuelle aftaler
Såfremt der for skydebaneaktiviteter kan indgås en frivillig skriftlig
aftale om accept af aktiviteten med den eller de boliger i nærheden af
skydebanen, hvor støjbelastningen overstiger de i kapitel 5 angivne grænser,
kan tilsynsmyndigheden give en godkendelse, der gennem et vilkår herom er
betinget af, at der til enhver tid ved en aftale består enighed mellem
skydebanens brugere og ejeren (lejeren) af hver enkelt af disse boliger, men
at vejledningens vilkår for støjgrænser og skydetid gælder, hvis enigheden
bortfalder.
En sådan aftale kan ikke udarbejdes, så den binder boligejeren (lejeren) i
en tidsperiode. Boligejeren (lejeren) kan med andre ord til enhver tid opsige
aftalen ved en meddelelse til miljømyndigheden. I så fald bortfalder den del
af skydebanens godkendelse, der er afhængig af aftalen med den eller de
særligt støjramte boliger, hvilket miljømyndigheden umiddelbart skal meddele
skydebanen.
Ejere, der bor ved skydebanen
Såfremt en bolig ved skydebanearealet alene bebos af ejeren af arealet og
dennes nærmeste familie, og såfremt det skønnes, at der ikke er tale om en
direkte sundhedsskadelig virkning af skudstøjen for beboerne, kan der ikke af
hensyn til denne bolig stilles krav fra miljømyndighederne til skydebanen.
Baggrunden herfor er, at ejeren kan bringe eventuelle gener for boligens
beboere til ophør ved at stoppe beboernes egen brug af banen eller opsige et
eventuelt lejemål for skydebanen.
Det er dog en forudsætning, at de i kapitel 5 omtalte støjgrænser
sammenholdt med den tilladte skydetid er respekteret ved de øvrige omliggende
boliger eller anden støjfølsom bebyggelse.
Boliger for ansatte hos ejeren af skydebanearealet
Lignende betragtninger kan lægges til grund i de tilfælde, hvor en ansat
hos ejeren af skydebanearealet i kraft af ansættelsesforholdet - og efter
ansøgning - bebor en bolig ved skydebanearealet. Dette forudsætter dog, at
lejeren i lejeaftalen er gjort opmærksom på støjforholdene, og at 80 dBA i
disse tilfælde er den maskimalt acceptable støjbelastning.
Internationalt relaterede opgaver
Der kan undtagelsesvis være behov for, at skydetiden ændres i en kortere
periode. Sådanne aktiviteter, der følger af Danmarks forsvarsmæssige
internationale forpligtelser og lignende, og som ikke kunne forudses ved
skydesæsonens start, er undtaget for støjregulering, der er hindrende for
opgavens gennemførelse. Nævnte aktivitetstyper samt ændringer af skydetiden,
der relateres hertil, skal dog på det tidligst mulige tidspunkt meddeles til
tilsynsmyndigheden, ligesom de omboende hurtigst muligt og senest en uge før
ændringen træder i kraft skal orienteres ved annoncering i den lokale presse.
4.3 Vurdering af nye skydebaner
For nye skydebaner gælder, at man ved lokaliseringen må tage hensyn til
omgivelserne som det er beskrevet i kapitel 2.
Ved vurderingen af ansøgningen skal der tages udgangpunkt i de i kapitel 5
angivne støjgrænser for nye skydebaner.
4.4 Vurdering af eksisterende skydebaner
I forbindelse med bestående skydebaneanlæg er det ikke muligt at anvende
de under kapitel 2 anførte lokaliseringsprincipper ved hjælp af den fysiske
planlægning. På denne baggrund samt på baggrund af den nedenfor omtalte
konsekvensberegning har Miljøstyrelsen fundet det nødvendigt, at der ved
vurderingen af støjgrænser/tilladt anvendelsestid skal gælde særlige forhold
for eksisterende skydebaneanlæg.
Krav til dokumentation
Forudsætningen er, at der for skydebanen er fremlagt veldokumenterede
teknisk/økonomiske grunde for, at det ikke med den på godkendelsestidspunktet
kendte teknologi og ved anvendelse af de mulige støjdæmpende foranstaltninger
er muligt at overholde de for nye skydebaner fastsatte retningslinier.
Regler for nye skydebaner er udgangspunktet
Udgangspunktet for behandlingen af en ansøgning fra en bestående skydebane
er i øvrigt, at der skal lægges vægt på de samme hensyn som ved godkendelse
af nye skydebaner. Det betyder, at der skal lægges vægt på, hvad der er
opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, samt de bedst
mulige forureningsbegrænsende foranstaltninger, således at forureningen og
affaldsfrembringelsen begrænses mest muligt.
Pistol- og salonriffelbaner
I denne forbindelse bør man på et større samlet baneanlæg især udnytte de
bedre muligheder, der pga. anlæggets mindre fysiske udstrækning er for at
dæmpe støjen fra pistol- og salonriffelskydebaner i forhold til at dæmpe
støjen fra langdistanceskydebaner.
Vurdering
Vurderingen bør ske efter denne vejlednings retningslinier og kan
resultere i en godkendelse, evt. med en frist for opfyldelse af visse vilkår,
et påbud om at nedbringe forureningen eller aktiviteterne, eller i helt
ekstreme tilfælde et forbud mod fortsat drift, jf.
indkaldelsesbekendtsgørelsens § 7 samt miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 1 -
3.
Skydebaner, der umiddelbart opfylder de retningslinier, der er opstillet i
denne vejledning, kan uden videre godkendes.
Frist for opfyldelse af vilkår
I forbindelse med fastsættelsen af vilkår skal der fastsættes en frist for
opfyldelse af de meddelte vilkår. Miljøstyrelsen anbefaler, at fristerne for
opfyldelse af godkendelsens vilkår fastsættes i overensstemmelse med den
under kapitel 4.6 angivne prioriteringsliste af eksisterende skydebaneanlæg.
Forbud
Efter bemærkningerne til miljøbeskyttelsesloven bør
godkendelsesbehandlingen kun i ekstreme tilfælde resultere i, at der
nedlægges forbud mod den videre drift af en skydebane eller dele heraf, og
kun hvis det skønnes umuligt at nedbringe forureningen fra skydebanen til et
acceptabelt niveau. Overvejelser om forbud bør derfor i praksis først komme
på tale, når mulighederne for at nedbringe forureningen er grundigt undersøgt
og ikke har ført til et acceptabelt resultat. Forbudet meddeles i givet fald
med hjemmel i lovens § 41.
Kun i de tilfælde, hvor skydebanen hverken har vist vilje eller evne til
at søge forureningen nedbragt, bør et forbud meddeles som et umiddelbart
resultat af godkendelsesbehandlingen. Samtidig meddeles en frist for
skydebanens afvikling og endelige ophør.
Skydebaner ved Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder
For skydebaner beliggende indenfor Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder
gælder, at aktiviteter kan opretholdes på samme niveau som hidtil, men der må
ikke planlægges for udvidelse af aktiviteten og/eller baneanlæg, hvis dette
indebærer forstyrrelser, der har betydelig konsekvens for de beskyttede
arter.
Ligeledes må der heller ikke foretages ændringer i tilstanden af søer,
heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev samt lignende
naturtyper, der er omfattet af § 3 i Lov om naturbeskyttelse (Lov nr. 9 af 3.
januar 1992).
4.5 Ændringer eller udvidelser af eksisterende godkendte
skydebaner
Følgende retningslinier er gældende i forbindelse med en afgørelse af,
hvorvidt en udvidelse eller ændring af en eksisterende godkendt skydebane
(eller et skydecenter)og dens aktiviteter er godkendelses- eller
anmeldelsespligtig, og hvorvidt ændringen skal vurderes efter
retningslinierne for henholdsvis eksisterende eller nye skydebaner. Sådanne
ændringer/udvidelser kan bl.a. være relevante som følge af, at miljømæssigt
godt beliggende skydebaner ønsker at »optage« aktiviteter fra
miljømæssigt dårligt beliggende skydebaner, hvis aktivitet må indskrænkes
eller ophøre det pågældende sted.
Højst 25 % udvidelse, uden øget støjbelastning
1. Ændringer inden for retsbeskyttelsesperioden af
skydebanen eller dens aktiviteter, herunder udvidelse af antallet af
standpladser(* 5), med 25% eller derunder i forhold til den foreliggende
godkendelse, der ikke medfører øget støjbelastning ved den mest støjbelastede
bolig udover godkendelsens ramme, skal som hovedregel kun anmeldes ,
jf. Miljøbeskyttelseslovens § 36, såfremt skydebanen har en rammegodkendelse.
For eksisterende, godkendte baner, der ikke har en rammegodkendelse, kan
brugerne aftale med tilsynsmyndigheden, om der kan gælde tilsvarende regler
for ændringer.
Højst 25 % udvidelse, med øget støjbelastning
2. Ændringer inden for retsbekyttelsesperioden af
skydebanen eller dens aktiviteter, herunder udvidelse af antallet af
standpladser(* 6), med 25% eller derunder i forhold til den foreliggende
godkendelse, og hvor der sker en øget støjbelastning ved den mest
støjbelastede bolig, medfører, at der skal ansøges om miljøgodkendelse, hvor
fornyet godkendelse skal gives efter retningslinierne for
eksisterende baner .
Mere end 25% udvidelse, med øget støjbelastning
3. Ændringer inden for retsbeskyttelsesperioden af
skydebanen eller dens aktiviteter, herunder udvidelse af antallet af
standpladser(* 7), med mere end 25% i forhold til den foreliggende
godkendelse, og hvor støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig
forøges, medfører, at der skal ansøges om miljøgodkendelse, hvor godkendelsen
skal vurderes efter retningslinierne for nye skydebaner .
Mere end 25% udvidelse, med reduceret støjbelastning
4. Ændringer inden for retsbeskyttelsesperioden af
skydebanen eller dens aktiviteter, herunder udvidelse af antallet af
standpladser(* 8), med mere end 25% i forhold til den foreliggende
godkendelse, og hvor støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig
mindskes, medfører, at der skal ansøges om miljøgodkendelse, hvor
godkendelsen skal vurderes efter retningslinierne for eksisterende
skydebane forudsat at støjbelastningen mindst reduceres som angivet
nedenfor:
Udvidelse af antal Mindste reduktion
standpladser af støjbelastningen
eller aktivitet
26 - 50 % 3 dB
51 - 100 % 5 dB
Mere end 100% udvidelse, med reduceret støjbelastning
Såfremt udvidelsen af antallet af standpladser eller aktiviteter er større
end 100%, eller såfremt de anførte mindste reduktioner af støjbelastningen
ikke kan opnås og eftervises gennem en beregning (eller en måling)
skal udvidelsen vurderes efter retningslinierne for nye skydebaner.
Yderligere ændringer
De anførte ændringer kan kun foretages en gang inden for
retsbeskyttelsesperioden. Ved yderligere ændringer inden for
retsbeskyttelsesperioden skal ændringerne vurderes efter retningslinierne for
nye skydebaner.
Ny anlæg efter 01.01.1995.
Skydebaner, der nyanlægges efter 1. januar 1995, vurderes altid efter
retningslinierne for nye skydebaner
4.6 Tidsprioritering for indkaldelse og behandling af ansøgninger om
godkendelse af skydebaner
Konsekvensberegning
I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende vejledning er der for
Miljøstyrelsen blevet gennemført et betydeligt antal konsekvensberegninger
omfattende Forsvarets, Hjemmeværnets og skytteforeningernes eksisterende
skydebaneanlæg med henblik på at få belyst og vurderet konsekvenserne af
forskellige støjgrænser/anvendelsestider i relation til eksisterende anlæg
sammenholdt med nye skydebaner.
På baggrund af en analyse af 130 af Forsvarets150 skydebaner og 220 af de
ca. 900 godkendelsespligtige skydebaner under De Danske Skytteforeninger,
Dansk Skytte Union og Danmarks Jægerforbund fremgår det, at der sjældent er
de store støjmæssige problemer med støj fra pistolskydebaner eller meget
korte skydebaner (50 m og derunder). Problemerne er primært koncentreret
omkring langdistanceskydebaner og flugtskydningsbaner.
For langdistanceskydebanerne viser analysen, at for de undersøgte 75
civile skydebaner og de undersøgte 130 militære skydebaner er
støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig som vist nedenfor.
Støjbelastning før støjdæmpning
Støjbelastning før Andel af de undersøgte
støjdæmpning i dB(A),I skydebaner
(civile) (militære)
=> 100 4 % 1 %
=> 95 6 % 4 %
=> 90 12 % 12 %
=> 85 42 % 30 %
=> 80 68 % 55 %
=> 75 84 % 77 %
=> 70 91 % 90 %
=> 65 96 % 98 %
=> 60 96 % 100 %
Det er meget forskelligt i hvilket omfang det er muligt at støjdæmpe den
enkelte skydebane. Dette afhænger bl.a. af hvor meget banen i forvejen er
søgt støjdæmpet, af de omliggende boligers placering i forhold til
skydebanen, af terrænforholdene omkring skydebanen o.l.
For de fleste skydebaner er det kun muligt at dæmpe støjen 5-10 dB, for
enkelte dog op til 15 dB.
En foreløbig analyse af mulighederne for at støjdæmpe 76 militære
skydebaner har vist, at fordelingen efter støjinterval ved støjdæmpning kan
forbedres som angivet neden for.
Støjbelastning efter støjdæmpning
Støjbelastning før Andel af de undersøgte
støjdæmpning i dB(A),I skydebaner
militære, militære,
før efter
=> 95 4 % 0 %
=> 90 13 % 1 %
=> 85 43 % 5 %
=> 80 72 % 14 %
=> 75 96 % 39 %
=> 70 97 % 92 %
=> 65 100 % 100 %
Der er ikke udarbejdet en tilsvarende analyse for flugtskydningsbaner
eller andre typer af skydebaner.
Omkostninger til støjdæmpning
Vurderet på denne baggrund vil eksisterende skydebaneanlæg i mange
tilfælde kun blive i stand til at opnå en for brugerne rimelig
anvendelsestid, henset til de støjgrænser, der i kapitel 5 fastsættes for
eksisterende anlæg, såfremt der for det enkelte anlæg anvendes betydelige
midler til støjdæmpende foranstaltninger.
Handlingsplan for støjdæmpning
I mange tilfælde vil bestående skydebaner således først på længere sigt
kunne overholde disse retningslinier. Også i disse tilfælde bør der meddeles
godkendelse, men under den forudsætning, at skydebanen i forbindelse med
fremlæggelsen af en handlingsplan for nedbringelse af forureningen viser evne
og vilje til at nedbringe forureningen til et acceptabelt niveau
(vejledningens grænser for eksisterende skydebaneanlæg) inden for rimelig
tidsfrist. Dette skal da indgå som et vilkår i godkendelsen.
Intentionen er, at det skal være muligt på længere sigt at foretage
yderligere støjdæmpning i takt med den teknologiske udvikling og øgede
økonomiske muligheder. Skydebaner er anlæg med lang levetid, hvorfor
tilpasning til ny teknik ved reinvestering sker over en lang tidsperiode. Der
er således ikke tidsmæssig kobling mellem eksisterende baner og
retningslinier for nye baner.
Tidsforskudt gennemførelse
Med henblik på en tidsforskudt gennemførelse af støjdæmpningen af
skydebanerne og under hensyntagen til den opnåede miljøeffekt i relation til
den investerede kapital, og således at de mest støjbelastende skydebaner
støjdæmpes først, inddeles skydebanerne i 4 grupper:
1. Skydebaner, der støjdæmpes inden 1998
Forsvaret
Omfatter baner, hvor der med den nuværende teknologi og moderate
støjdæmpende foranstaltninger kan opnås en dæmpning af støjniveauet ved et
større antal boliger. De i kapitel 4.2 anførte skydecentre henregnes
ligeledes i denne gruppe.
Civile skytter
Omfatter de i kapitel 4.2 anførte skydecentre, samt baner, hvor
støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig ved skydebanen overstiger
85 dB(A), eller hvor støjbelastningen ved mere end 5 boliger overstiger 80
dB(A).
2. Skydebaner, der støjdæmpes i perioden 1998 - 2001
Forsvaret
Omfatter baner, hvor der ved mere omfattende støjdæmpende foranstaltninger
opnås en sænkning af støjniveauet ved færre boliger end i kategori 1.
Civile skytter
Omfatter baner, hvor støjbelastningen ved den mest støjbelastede bolig ved
skydebanen overstiger 80 dB(A), eller hvor støjbelastningen ved mere end 5
boliger overstiger 75 dB(A).
3. Skydebaner, der støjdæmpes i perioden 2002 - 2006
Forsvaret
Omfatter baner, hvor der kræves meget kostbare støjdæmpende
foranstaltninger, hvor det er muligt at løse støjdæmpningen ved udviklingen
af ny og renere teknologi, og hvor der kun kan opnås en lille støjdæmpende
effekt ved få boliger.
Civile skytter
Omfatter baner, der kan godkendes, og hvor dette skønnes at være
rentabelt, samt hvor støjbelastningen er mindre end de niveauer, der er nævnt
under kategori 2.
4. Skydebaner der nedlægges
Skydebaner, der ikke kan støjdæmpes tilstrækkeligt eller hvor dette ikke
er økonomisk rentabelt, må nedlægges efter maksimalt 3 års afviklingsperiode
regnet fra godkendelsesmyndighedens endelige afgørelse.
Administration
For skydebanerne i gruppe 1 og 4 træffes der afgørelse som beskrevet i § 7
i Miljøministeriet bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992.
For skydebaner i gruppe 3 bør der i de tilfælde, hvor kommunen finder, at
skydebanen kan godkendes, gives en tidsbegrænset godkendelse med en
gyldighedsperiode på maksimalt 8 år, og med vilkår der i denne periode
fastlægger en rimelig anvendelsestid med udgangspunkt i den hidtidige
anvendelsestid for skydebanen, men som ikke indenfor perioden sætter vilkår
om gennemførelse af omkostningskrævende støjdæmpende foranstaltninger.
Inden godkendelses udløb skal der indsendes ansøgning om fornyet
godkendelse, hvori de endelige vilkår, herunder en frist for disses
gennemførelse, fastsættes.
For skydebaner i gruppe 2 kan der efter omstændighederne vælges mellem
straks at give en endelig godkendelse, dog således, at gennemførelse af
omkostningskrævende støjdæmpende foranstaltninger først bør ske i perioden
1998 - 2001, eller at give en tidsbegrænset godkendelse som beskrevet for
gruppe 3.
Forsvarets forslag til fordelingen af forsvarets baner i de 4 kategorier
anført i bilag 4.
5 Vejledende retningslinier for støjniveau og tilladt skydetid
Miljøkapacitet
Det er i denne vejledning et hovedprincip, at den enkelte skydebane kan
tildeles en slags miljøkapacitet sådan at forstå, at for de skydebaner, hvor
støjen ved den eller de nærmeste, mest støjbelastede boliger er stor, vil man
kun acceptere en beskeden skydeaktivitet målt i antallet af tilladte
skydedage, mens man for de skydebaner, hvor støjen er mindre, accepterer en
noget større skydeaktivitet.
Fred og ro hos de omboende
Ideen er i øvrigt, at skabe så store perioder med fred og ro som muligt
hos skydebanernes omgivelser, og især på de tidspunkter af året, ugen og
døgnet, hvor de omboende erfaringsmæssigt føler sig mest generet af støjen.
Skydning med løs ammunition
Selv om denne vejledning specielt er rettet mod skydebaner for håndvåben
med skarp ammunition (jf. kapitel 1.2) skal skydetiden for skydning med evt.
løs ammunition på skydebanen indregnes i den tilladte skydetid, da det for de
omboende er skydningens støjafgivelse, der er af betydning for den oplevede
gene fra skydeaktiviteterne.
Tilladt anvendelsestid
Retningslinier for tildeling af tilladt anvendelsestid for
skydebanetyperne:
* Eksisterende skydebaner,
* Eksisterende skydebaner, »Skydecentre« og
* Nye skydebaner
fremgår af figur 1, 2 og 3 med tilhørende kommentarer, samt af de anførte
eksempler.
Den enkelte figur indeholder henholdsvis en x- og en y-akse, der dels
repræsenterer skydetiden i dage og støjbelastningen ved den mest
støjbelastede bolig ved skydebanen i dB(A)I. Figurerne indeholder endvidere
tre kurver, der hver for sig oplyser den tilladte anvendelsestid (antal dage)
ved en given støjbelastning. De tre kurver er, hver især gældende for
henholdsvis dagskydning, aftenskydning før kl. 2100 / 2200 og
aftenskydning efter kl. 2100 / 2200.
Kommentarer til Figur 1
1. Anvendelsestid for eksisterende skydebaner
---------------------------------------------------------------------
UGEDAG PERIODE PERIODE
MAJ-AUGUST SEPTEMBER-APRIL
---------------------------------------------------------------------
DAG AFTEN AFTEN DAG AFTEN AFTEN
før 2100 efter 2100 før 2100 efter 2100
---------------------------------------------------------------------
Mandag-
fredag 0700-1800 1800-2100 2100-2400 0700-2000 2000-2100 2100-2400
Lørdag 0900-1600 0900-1600
Søndag 0900-1300 0900-1500
Lørdag
(ØDW) 1600-2000 2000-2100 2100-2400 1600-2000 2000-2100 2100-2400
Søndag
(ØDW) 1300-2000 2000-2100 2100-2400 1500-2000 2000-2100 2100-2400
---------------------------------------------------------------------
ØDW = Øvrig del weekend
Bemærkninger til figur 1
* Dagskydning een hverdag (mandag-fredag) eller en lørdag.
Afvikles samme dag som dagskydning.
* Afhængig af omliggende bebyggelses omfang og karakter kan skydningen
tillige udstrækkes til at omfatte hverdage kl. 2400-0700.
Stævner / kurser / øvelser
Ved støjniveau indtil 80 dB kan der ud over de viste tidsmæssige
begrænsninge i perioden maj-august afvikles 2 stævner/kursus/øvelser
(skydning i 2 dage i samme weekend). Der kan ligeledes afvikles 2
stævner/kursus/øvelser i perioden september-april.
Stævner/kursus/øvelser i weekenden skal afvikles inden for tidsrummet
lørdag kl. 0900-2000 og søndag kl. 0900-1800.
Ved støjniveau indtil 75 dB kan der ud over de viste tidsmæssige
begrænsninger i perioden maj-august afvikles 4 stævner/kursus/øvelser. Der
kan ligeledes afvikles 4 stævner/kursus/øvelser i perioden september-april.
Stævner/kursus/øvelser i weekenden skal afvikles inden for tidsrummet
lørdag kl. 0900-2000 og søndag kl. 0900-1800.
Stævner/kursus/øvelser er inkluderet i de anførte skydedage på søndage.
+++ FIGUR 1+++
Eksisterende skydebaner Kommentarer til Figur 2
1. Anvendelsestid for eksisterende skydebaner,
»skydecentre«
---------------------------------------------------------------------
UGEDAG PERIODE PERIODE
MAJ-AUGUST SEPTEMBER-APRIL
---------------------------------------------------------------------
DAG AFTEN AFTEN DAG AFTEN AFTEN
før 2100 efter 2100 før 2100 efter 2100
---------------------------------------------------------------------
Mandag-
fredag 0700-1800 1800-2100 2100-2400 0700-2000 2000-2100 2100-2400
Lørdag 0900-1800 1800-2000 0900-2000
Søndag 0900-1800 0900-1800
Lørdag
(ØDW) 2000-2100 2100-2400 2000-2100 2100-2400
Søndag
(ØDW) 1800-2100 2100-2400 1800-2100 2100-2400
---------------------------------------------------------------------
ØDW = Øvrig del weekend
2. Bemærkninger til figur 2
* Afhængig af omliggende bebyggelses omfang og karakter kan skydningen
tillige udstrækkes til at omfatte hverdage kl. 2400-0700.
+++ FIGUR 2 +++
Eksisterende skydebaner »skydecentre«
Kommentarer til Figur 3
1. Anvendelsestid for nye skydebaner
---------------------------------------------------------------------
UGEDAG PERIODE PERIODE
MAJ-AUGUST SEPTEMBER-APRIL
---------------------------------------------------------------------
DAG AFTEN AFTEN DAG AFTEN AFTEN
før 2200 efter 2200 før 2200 efter 2200
---------------------------------------------------------------------
Mandag-
fredag 0700-1800 1800-2200 2200-2400 0700-2000 2000-2200 2200-2400
Lørdag 0900-1600 0900-1600
Lørdag
(ØDW) 1600-2000 2000-2200 2200-2400 1600-2000 2000-2200 2200-2400
Søndag
(ØDW) 0900-2000 2000-2200 2200-2400 0900-2000 2000-2200 2200-2400
---------------------------------------------------------------------
ØDW = Øvrig del weekend
Bemærkninger til figur 3
* Afhængig af omliggende bebyggelses omfang og karakter kan skydningen
tillige udstrækkes til at omfatte hverdage kl. 2400-0700.
Stævner / kursus / øvelser
Ud over de viste tidsmæssige begrænsninger kan der i perioden maj-august
afvikles 4 stævner/kursus/øvelser (skydning i 2 dage i samme weekend) og i
perioden september-april 4 stævner/kursus/øvelser.
Stævner/kursus/øvelser i weekenden skal afvikles inden for tidsrummet
lørdag kl. 0900-2000 og søndag kl. 0900-1800.
+++ FIGUR 3 +++
Nye skydebaner
Eksempel 1
Miljøgodkendelsen omfatter en eksisterende skydebane.
Det beregnede støjniveau ved den mest støjbelastede bolig ved skydebanen
er 70 dB(A) I.
Det fremgår af figur 1, at der på baneanlægget kan skyde således:
Rød kurve, dagskydning viser, at baneanlægget kan benyttes til
skydning hele året alle uger mandag til lørdag samt 12 søndage i
sommerperioden og 25 søndage i vinterperioden.
Af kommentarer til figuren fremgår skydetiden. Det ses heraf, at skydning
kan finde sted i følgende tidsrum:
I sommerperioden:
* Mandag til fredag mellem kl. 0700 og 1800,
* Lørdage mellem kl. 0900 og 1600, og
* Søndage mellem kl. 0900 og 1300.
I vinterperioden:
* Mandag til fredag mellem kl. 0700 og 2000,
* Lørdage mellem kl. 0900 og 1600, og
* Søndag mellem kl. 0900 og 1500.
Grøn kurve, aftenskydning før kl. 2100 viser, at baneanlægget
endvidere kan benyttes hele året til skydning 4 aftener (mandag til fredag)
pr. uge.
Af kommentarer til figuren fremgår, at skydetiden er:
I sommerperioden:
* Mandag til fredag mellem kl. 1800 og 2100.
I vinterperioden:
* Mandag til fredag mellem kl. 2000 og 2100.
Blå kurve, aftenskydning efter kl. 2100 viser, at der yderligere
kan skydes på baneanlæget 2 aftener (mandag - fredag) pr. uge.
Af kommentarer til figuren fremgår, at skydetiden såvel sommer som vinter
er mandag til fredag mellem kl. 2100 og 2400. Der kan ud over de viste
tidsmæssige begrænsninger i perioden maj-august afvikles 4
stævner/kursus/øvelser. Der kan ligeledes afvikles 4 stævner/kursus/øvelser i
perioden september-april.
Stævner/kursus/øvelser i weekenden skal afvikles inden for tidsrummet
lørdag kl. 0900-2000 og søndag kl. 0900-1800 og er inkluderet i de anførte
skydedage på søndage.
Eksempel 2
Miljøgodkendelsen omfatter en eksisterende skydebane.
Det beregnede støjniveau ved den mest støjbelastede bolig ved skydebanen
er 77 dB(A) I.
Det fremgår af figur 1, at der på baneanlægget kan skydes således:
Rød kurve, dagskydning viser sammen med kommentarer, at
baneanlægget kan benyttes hele året til skydning en hverdag (mandag-fredag)
eller en lørdag pr. uge.
Af kommentarer til figuren fremgår det endvidere, at skydetiden er:
I sommerperioden:
* Mandag til fredag mellem kl. 0700 og 1800
* Lørdage mellem kl. 0900 og 1600.
I vinterperioden:
* Mandag til fredag mellem kl. 0700 og 2000
* Lørdage mellem kl. 0900 og 1600.
Grøn kurve, aftenskydning før kl. 2100 viser sammen med
kommentarer, at baneanlægget endvidere kan benyttes til skydning hele året en
aften (mandag-fredag). Skydningen skal afvikles samme dag som dagskydningen
finder sted.
I sommerperioden:
* Mandag til fredag mellem kl. 1800 og 2100.
I vinterperioden:
* Mandag til fredag mellem kl. 2000 og 2100.
Blå kurve, aftenskydning efter kl. 2100 viser, at skydning ikke kan
finde sted efter kl. 2100.
Der kan ud over de viste tidsmæssige begrænsninge i perioden maj-august
afvikles 2 stævner/kursus/øvelser. Der kan ligeledes afvikles 2
stævner/kursus/øvelser i perioden september-april.
Stævner/kursus/øvelser i weekenden skal afvikles inden for tidsrummet
lørdag kl. 0900-2000 og søndag kl. 0900-1800.
6 Øvrige miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold
6.1 Blyhagl
Anvendelse af blyhagl er reguleret gennem Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 65 af 14. februar 1993 udstedt med hjemmel i lov om kemiske stoffer og
produkter. Brugen af blyhagl er forbudt, dog ikke ved jagt i skove, hvor
forbuddet først træder i kraft 1. april 1996. Bekendtgørelsen administreres
af Skov- og Naturstyrelsen.
Baner med dispensation til 1. september 1995
Endvidere har de nedennævnte 18 baner med henvisning til internationale
konkurrenceregler med en udmelding af 31. august 1993 på en række nærmere
angivne vilkår fået dispensation fra forbuddet mod anvendelse af blyhagl frem
til 1. september 1995.
De 18 baner, der er omfattet af dispensationen, er Dansk Flugtskydnings
Forbunds baner ved:
Bornholm skeet + trap
Esbjerg skeet + trap
Fredericia skeet + trap
Gilleleje trap
Greve skeet
Grindsted skeet + trap
Havndal skeet + trap
Herfølge skeet
Himmerland skeet + trap
Holstebro trap
Jetsmark skeet
København skeet + trap
Nakskov skeet
Næstved skeet
Sorø skeet
Vejen skeet
Vordingborg skeet + trap
Aalborg skeet + trap
Stålhagl
Som erstatning for blyhagl kan bl.a. anvendes stålhagl, der miljømæssigt
anses for at være et acceptabelt alternativ.
Reglerne om anvendelse af blyhagl til jagt og flugtskydning i den
ovennævnte bekendtgørelse er med virkning fra 1. april 1994 indarbejdet i lov
om jagt og vildtforvaltning .
Regler for dyrkning og græsning
Arealer, der tidligere har været anvendt til flugtskydning med blyhagl og
hvorpå der er sket haglnedfald, må ikke anvendes til dyrkning af konsum- og
foderafgrøder eller udnyttes til græsning.
Der må på disse arealer ikke indrettes kolonihaver, påbegyndes
boligbyggeri el.lign. inden for haglnedfaldsområdet, førend det er godtgjort,
at en sådan arealanvendelse er miljø- og sundhedsmæssigt acceptabel. Dette
betyder, at der skal foretages undersøgelser af blyforureningen og eventuelt
gennemføres afhjælpende foranstaltninger.
Bestemmelser, der sigter mod forebyggelse af miljø- og sundhedsmæssige
problemer nu og siden hen, bør tinglyses servitutstiftende på ejendommen.
6.2 Lerduer
Det årlige forbrug af lerduer er i størrelsesorden 10-12 millioner.
Lerduer fremstilles af en blanding af kalk og bindemiddel. Som bindemiddel
anvendtes tidligere enten stenkulstjærebeg eller petroleumharpiks, der dog
som anført nedenfor medfører miljømæssige problemer.
Svovl-lerdue
Som et miljømæssigt bedre alternativ er der derfor udviklet den såkaldte
svovl-lerdue bestående af svovl, kalk, kvartssand og halmaske, der yderligere
kan fremstilles til samme pris som de tidligere mest anvendte
tjærebeg-lerduer.
Lerduer af tjærebeg
Tjærebeg er bl.a. sammensat af forskellige polycykliske aromatiske
hydrocarboner (PAH'er), f.eks. det kræftfremkaldende stof benzo-a-pyren.
Phenol og andre aromatiske kulbrinter med lavt smeltepunkt og kogepunkt
destilleres af under opvarmning af stenkulstjæren, hvorved selve begen næppe
vil indeholde disse stoffer. Lerduer af tjærebeg kan visuelt skelnes fra
andre typer ved at brække en due over og betragte brudfladen.
Stenkulstjærebeg giver en sort brudflade.
Grundvand og plantevækst
Stofferne i tjærebeg er typisk uopløselige i vand. Lerduer fremstillet af
stenkulstjærebeg, herunder stumper fra ituskudte duer, udgør derfor ikke en
trussel mod grundvandet under en flugtskydningsbane. Plantevæksten vil heller
ikke lide skade, fordi de problematiske stoffer ikke vil kunne optages gennem
rodnettet.
Svin og kvæg
Svin og kvæg kan blive forgiftet og eventuelt dø ved indtagelse af
lerduestumper eller støvpartikler indeholdende stenkulstjærebeg, eftersom
visse af de farlige stoffer heri er fedtopløselige. Faren opstår i
forbindelse med afgræsning af nedfaldsområdet for lerduer eller ved
indtagelse af foder, hvori der er havnet lerduestumper o.l. Det kan tilføjes,
at græssende dyr indtager betydelige jordmængder (ca. 10% af
tørstofindtagelsen).
De miljø- og sundhedsmæssige problemer, der kan være forbundet med brugen
af lerduer fremstillet ved hjælp af stenkulstjærebeg, bør forebygges.
Regler for dyrkning og græsning
For skydebaner, der stadig anvendes til skydning efter lerduer af
tjærebeg, må nedfaldsområdet for lerduer og rester heraf således ikke
afgræsses eller udlægges til dyrkning af konsum- og foderafgrøder.
For nedlagte skydebaner, hvor der tidligere har været skydning efter
lerduer af tjærebeg, må nedfaldsområdet selvfølgelig heller ikke anvendes til
de nævnte formål - ligesom anlæggelse af kolonihaver og boligbyggeri ikke må
påbegyndes - før det er godtgjort, at den påtænkte arealanvendelse er miljø-
og sundhedsmæssigt acceptabel. Dette betyder, at der skal foretages
undersøgelser og eventuelt gennemføres afhjælpende foranstaltninger.
Bestemmelser, der sigter mod forebyggelse af miljø- og sundhedsmæssige
problemer nu og siden hen, bør tinglyses servitutstiftende på ejendommen.
Lerduer af petroleumharpiks
Som alternativ til lerduer af tjærebeg har der i en periode været forsøgt
en produktion af lerduer af petroleumharpiks, der dog også indeholder
sundhedsskadelige stoffer, om end mindre problematiske. Lerduer af
petroleumsharpiks kan visuelt skelnes fra andre typer ved at brække en due
over og betragte brudfladen. Petroleumharpiks giver en brunlig brudflade.
6.3 Sikkerhedsmæssige forhold
For skiveskydningsbaner har Justitsministeriet(* 9) og Forsvarsministeriet
udarbejdet regler for hhv. civile og militære skydebaners sikkerhedsmæssige
indretning. Justitsministeriet har udpeget et antal skydebanesagkyndige, som
gennem en særlig uddannelse bliver i stand til at vurdere og godkende en
civil skydebanes sikkerhedsmæssige forhold. Forsvarsministeriets skydebaner
samt øvrige baner, som Forsvarsministeriets personel benytter, godkendes alle
sikkerhedsmæssigt af Skydebaneinspektøren på Hærens Kampskole.
Flugtskydningsbaner
For flugtskydningsbaner gælder, at disse ikke skal sikkerhedsgodkendes,
men sikkerhedskravene er udformet som et afstandskrav i de anvendte
skyderetninger. Dette kan normalt sættes til minimum 180 meter. Af hensyn til
sikker færdsel i nærheden af skydebanen må denne sikkerhedszone ikke strække
sig ud over veje og stier, der benyttes af skydebanens brugere eller af de
omboende med mindre der etableres afspærring i forbindelse med skydningen.
Miljømyndighederne skal således ikke godkende de sikkerhedsmæssige forhold
på og omkring en skydebane, og påtager sig ved den miljømæssige godkendelse
derfor heller ikke noget ansvar for, at disse hensyn tilgodeses. Henset til
at de sikkerhedsmæssige forhold er af afgørende betydning, skal
miljømyndigheder dog sikre sig, at der ikke er konflikter mellem evt. vilkår
eller krav om støjdæmpende foranstaltninger og de sikkerhedsmæssige
bestemmelser.
Bilag 1 Beregning og måling af støj fra skydebaner
B.1.1. Fordele og ulemper ved hhv. beregning og måling af støj fra
skydebaner
Beregninger fremfor målinger
Støjbelastningen omkring skydebaner bør som altovervejende hovedregel
bestemmes ved beregninger. Beregninger vil oftest være den hurtigste og
billigste måde til vurdering af støjen fra en skydebane, hvis man er i
besiddelse af et ajourført kortmateriale inklusive angivelser af
højdeforholdene ved skydebanen og dens omgivelser. I så fald kan beregningen
på betryggende vis foretages »ved skrivebordet«. Ofte vil det dog
være nyttigt med en besigtigelse på stedet af f.eks. bevoksninger og
bygninger.
Beregninger må klart foretrækkes ved anlæg af nye baner eller ændringer
ved eksisterende baner, hvor der vil ske ændringer i terræn eller
konstruktioner, f.eks. i form af anlæg af støjvolde, støjskærme e.l.
Den fælles nordiske beregningsmetode er optrykt i en særskilt vejledning:
Vejledning nr. 2/1995: Beregning og måling af støj fra skydebaner', hvori der
også er henvist til godkendte ækvivalerende beregningsmetoder. Det skal
understreges, at støjmålinger ikke er mere nøjagtige end beregninger.
Særtilfælde hvor måling kan være nødvendig
I ganske særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt at vælge
støjmålinger som middel til bestemmelse af støjbelastningen. Vejledning nr.
2/1995 omfatter derfor tillige retningslinjer for foretagelse af støjmålinger
med passende lille ubestemthed.
Støjmålinger kan f.eks. være hensigtsmæssige ved tilfælde, hvor der er
væsentlig tvivl om virkningen af en bevoksning, ved forekomsten af en
betydende refleksion (dvs. at reflekteret lyd er kraftigere end direkte lyd)
i visse områder, hvor der forekommer overlydsknald fra projektiler og ved
komplicerede topografiske forhold.
B.1.2 Hvor skal man beregne/måle?
Beregningseller målepunkt
Som beregningspunkt eller støjmåleposition vælges den mest støjbelastede
bolig (eller anden støjfølsom bebyggelse) i nærheden af skydebanen.
Klager
Er målingerne foranlediget af en klage, foretages beregning eller måling
tillige ved klagerens bolig.
Særlige støjudbredelsesforhold
Selv om lyden dæmpes med afstanden, er det i mange tilfælde ikke
tilstrækkeligt blot at beregne eller måle ved den nærmest beliggende bolig.
Dette skyldes bl.a., at støjudsendelsen fra de benyttede våben er udpræget
retningsafhængig. Andre forhold spiller også ind, f.eks. kan en høj og tæt
bevoksning give en ekstra lyddæmpning i visse retninger, og ikke i andre.
Højde af beregningseller målepunkt
Målingerne bør almindeligvis udføres i 2 meters højde.
Beregninger bør tilsvarende foretages for et modtagepunkt i 2 meters
højde.
For bebyggelse i flere etager kan det dog være relevant at anvende en
anden højde for modtagepunktet.
Forudsætningen for at anvende den i Vejledning nr. 2/1995 anførte
nomogrammetode er dog at beregningspunktet er i 2 meters højde, så ved
beregning for andre højder må man anvende den anførte edb-baserede metode.
Placering af beregnings- eller målepunkt
Den enkelte beregnings- eller måleposition skal placeres på udendørs
opholdsarealer i retningen mod skydebanen i en afstand på ca. 10 m fra den
bolig, der skal beregnes eller måles ved.
For støjmålinger gælder, at målepositionen anbringes således, at der ikke
kommer reflekteret lyd fra lodrette flader nær målepositionen
(»fritfeltsmåling«).
Beregningen eller målingen foretages for den normalt anvendte standplads,
der i beregningen/målepunktet giver den højeste støjbelastning.
Bilag 2
Skydebanetyper
Vedr. definition af skydebaner se kapitel 1.2.
Skydebaner kan opdeles i flugtskydningsbaner og skiveskydningsbaner.
B.2.1. Flugtskydningsbaner
Ved flugtskydning forstås skydning med glatløbet haglgevær efter lerduer,
der udslynges maskinelt og på denne vis fungerer som et bevægeligt mål.
Indretning
En flugtskydningsbane består af et eller flere kastetårne/maskinhuse og et
antal standpladser. I kastetårnene/maskinhusene er opstillet automatiske
eller manuelt betjente kastemaskiner. Standpladserne er betegnelsen for de
faste positioner, hvorfra der skydes (ofte fliser lagt på jorden).
Standpladserne placeres efter et helt bestemt mønster, se figur 4, 5 og 6.
Våben og ammunition
Til flugtskydning benyttes haglgevær kaliber 12 - nogle gange også kalibre
16 og 20. Ammunitionen er en haglpatron af dansk eller udenlandsk fabrikat.
Haglene i en patron har en diameter på 2-3 mm.
Støj fra en flugtskydningsbane stammer udelukkende fra mundingsknaldet,
hvis styrke kan variere mellem patroner og våben af forskellig type og
fabrikat.
Lerduer og kastemaskine
Lerduen minder i udseende om en lille tallerken og vejer ca. 100 g.
Kastemaskinernes rækkevidde er 40-80 m.
Hovedgrupper og baner
Inden for flugtskydning findes 3 forskellige hovedgrupper af discipliner:
jagt-, skeet- og trap-skydning, med hver sin karakteristiske baneindretning.
Trap- og skeetskydning er olympiske grene, mens jagtskydning og jægertrap
begge er danske træningsformer.
Ofte er flere af disse discipliner repræsenteret på det samme sted - man
kan så tale om et egentligt flugtskydningsanlæg.
Jagtskydning
Den principielle udformning af en jagtskydebane fremgår af Figur 4. Da
jagtskydning som nævnt ikke er en international sportsgren, kan den
detaljerede indretning svinge fra sted til sted. Ofte placeres standpladserne
f.eks. således, at alle 4 pladser kan benyttes samtidig uden risiko for, at
skytterne rammer hinanden.
+++ FIGUR 4 +++
Indretning af en jagtskydebane.
Det karakteristiske træk ved en jagtskydebane er, at skytten successivt
skal forsøge at ramme lerduer, som bevæger sig på 4 forskellige måder i
forhold til skytten:
* bagduer, som udkastes væk fra skytten i skyderetningen
* spidsduer, som udkastes i retning direkte mod skytten
* venstre sideduer, som kommer på tværs et stykke foran skytten flyvende
mod venstre set fra standpladsen
* højre sideduer, som ligeledes kommer flyvende på tværs, men her mod
højre
En runde omfatter normalt 16, 24 eller 40 lerduer. Der må maksimalt
affyres 2 skud mod hver due.
Til jagtskydning anvendes patroner med hagl af størrelse på 2,5-3 mm og
haglenes maksimale rækkevidde er 180 meter, hvilket er sikkerhedsafstanden.
Skeetskydning
En skeetskydebane er indrettet med 2 kastetårne, henholdsvis et højt og et
lavt tårn, samt 8 standpladser, se Figur 5.
+++ FIGUR 5 +++
Indretning af en skeetskydebane.
De 7 standpladser ligger på en halvcirkel udspændt mellem de to tårne,
mens den sidste standplads er beliggende i halvcirklens centrum midt imellem
tårnene.
En runde omfatter 25 lerduer, hvor der kun må affyres 1 skud mod hver due.
Til skeetskydning anvendes udelukkende patroner med hagl af en størrelse
på 2-2,5 mm. Dette medfører at sikkerhedsafstanden ofte vil være mindre end
180 m. Skuddene affyres inden for en vinkel på ca. 170 grader.
Trapskydning
Indretningen af en trapskydebane er vist i Figur 6.
+++ FIGUR 6 +++
Indretning af en trapskydebane
Kastemaskinerne er placeret i en maskingrav foran de 5 standpladser.
Lerduerne udkastes i en tilfældig og for skytten ukendt retning inden for en
vinkel på ca. 90 grader.
En runde omfatter 25 lerduer. Det er tilladt at affyre maksimalt 2 skud (i
visse tilfælde dog kun 1 skud) mod hver lerdue.
Til trapskydning anvendes patroner med hagl af størrelse på 2,5-3 mm.
Dette giver samme sikkerhedsafstand som ved jagtskydning, 180 m.
B.2.2 Skiveskydningsbaner
Ved skiveskydning forstås skydning mod faste eller bevægelige skiver fra
liggende, knælende eller stående stilling. I modsætning til
flugtskydningsbaner skydes kun i en bestemt retning.
Indretning
En skiveskydningsbane består af et varierende antal skiver på en række og
et varierende antal standpladser anbragt i forskellige afstande fra skiverne.
Standpladserne kan være forsænket eller hævet i forhold til baneplanet.
Undertiden er standpladserne indbygget i et særligt skydehus - dette
forekommer specielt på de baner, som drives af de civile skytteforeninger.
Volde og blændere
Skiveskydningsbaner kan af sikkerhedsmæssige årsager være omgivet af side-
og/eller endevolde (volden kan i visse tilfælde erstattes af en naturlig
bakke, en grusgrav, fremkomme ved nedgravning af skydebanen eller være en del
af søterritoriet). For at opfange opspringere fra baneplanet og eventuelt
ukontrolleret afgivne skud kan en skiveskydningsbane være forsynet med
blændere (i form af højde-, side- og endeblændere).
Våben og ammunition
Til skiveskydning benyttes mange forskellige typer våben og ammunition.
Ammunitionen er en patron indeholdende enten et blødt projektil eller et
kappeklædt projektil. Projektilets kerne består af en blylegering.
Støj fra en skiveskydningsbane opstår især fra mundingsknaldet, men kan
også være forbundet med projektilets anslag mod skive eller kuglefang samt
med overlydssmæld fra projektiler.
Hovedgrupper og baner
Man skelner mellem 4 slags skiveskydningsbaner: en pistolskydebane, en
salonriffelskydebane, en kortdistanceskydebane og en langdistanceskydebane.
I Figur 7 er vist et eksempel på sammenbygning af alle slags baner til,
hvad der kan kaldes et typisk skiveskydningsanlæg.
+++ FIGUR 7 +++
Eksempel på indretning af et skiveskydningsanlæg.
Pistolskydebane
På en pistolskydebane er skydeafstandene 10-25 m.
En typisk pistolskydebane har 4 x 5 skiveopstillinger.
En mindre pistolskydebane har 2 x 5 skiveopstillinger og en større
pistolskydebane har 8 x 5 skiveopstillinger.
På en pistolskydebane anvendes normalt våbenklasse 6 (jf. Miljøstyrelsens
vejledning nr. 2/1995, tabel 1) og på civile pistolskydebaner desuden
våbenklasse 7 og 8.
Salonriffelskydebane
På en salonriffelskydebane er skydeafstanden typisk 50 m.
En typisk salonriffelskydebane har 10-20 skiveopstillinger.
En mindre salonriffelskydebane har 6-10 skiveopstillinger og en større
salonriffelskydebane har 20-40 skiveopstillinger.
På en salonriffelskydebane anvendes normalt våbenklasse 9 og 10 (jf.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995, tabel 1).
Kortdistanceskydebane
På en kortdistanceskydebane kan der skydes på afstande indtil 50 meter.
En typisk kortdistanceskydebane har 8-10 skiveopstillinger.
På en kortdistanceskydebane anvendes normalt våbenklasse 1, 2, 3 og 5 (jf.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995, tabel 1).
Langdistanceskydebane
På en langdistanceskydebane er skydeafstanden(e) sædvanligvis indtil 100
m, 200 m og/eller 300 m, men større skydeafstande kan dog undtagelsesvist
forekomme.
En typisk langdistanceskydebane har 8-15 skiveopstillinger.
En mindre langdistanceskydebane har 2-8 skiveopstillinger og en større
langdistanceskydebane har 15-40 skiveopstillinger.
På en langdistanceskydebane anvendes normalt våbenklasse 1, 2, 3 og 5 (jf.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995, tabel 1).
Bilag 3 Støjbegrænsende foranstaltninger og indgreb
Lokalisering
Støjulemper fra nye skydebaner skal primært forebygges ved en
hensigtsmæssig lokalisering. Skydebanen må således placeres så langt bort fra
støjfølsom arealanvendelse som overhovedet muligt, ligesom naturligt
forekommende muligheder for støjdæmpning bør udnyttes (f.eks. grusgrave,
slugter o.l.).
I det følgende beskrives forskellige foranstaltninger og indgreb, der kan
tages i anvendelse for at nedbringe støjbelastningen og støjgenerne, dels fra
en eksisterende skydebane, og dels fra en ny skydebane, hvor lokaliseringen
ikke i sig selv giver et tilfredsstillende, lavt støjniveau i omgivelserne.
Afskærmning
De muligheder, der i praksis foreligger, består dels af forskellige former
for afskærmninger, og dels af indgreb eller metoder, der kan reducere
støjgenen for de omboende. For yderligere at udvikle disse muligheder har
Forsvaret igangsat en række forsøg med afprøvning af forskellige muligheder
for dæmpning af støj fra skydebaner.
Retningsafhængighed
Støjudsendelsen fra håndvåben er som tidligere nævnt stærkt
retningsafhængig. Derfor er en anden mulighed for støjdæmpning, som især er
relevant ved planlægning af nye skydebaner, er at vælge skyderetningen, så
støjbelastningen af de omgivende, støjfølsomme områder bliver så lille som
mulig.
Refleksion
I denne forbindelse skal man dog være særligt opmærksom på, om der er
reflekterende flader (bygninger, skovbryn, støjskærme eller blændere), som
kan kaste lyden tilbage i retning mod de støjfølsomme områder.
Eksempler på støjudbredelsesskurver
Flad mark
Ende- og sidevolde
Ende- og sidevolde samt skydehus type z
Skydehus type z
B.3.1 Skydehuse
Sædvanligt skydehus
Et sædvanligt skydehus, hvor taget og væggene ikke er ført frem forbi de
luger, der skydes igennem, virker kun støjdæmpende i retninger bag skytten.
Der kan regnes med en støjdæmpende virkning på omkring 5 dB for retninger
omkring vinkelret på skudretningen, mens virkningen i retningen modsat
skudretningen er op til 15-20 dB for et lukket skydehus med absorberende
beklædning på alle indvendige overflader.
Frembygget skydehus
Et frembygget skydehus, hvor sidevæggene og eventuelt også taget er ført
frem foran skydelugerne, virker tillige støjdæmpende i retninger foran
skytten. Virkningen afhænger af længden af frembygningen og af, hvor effektiv
den lydabsorberende beklædning på frembygningen er.
I Figur 8 er vist eksempler på et frembygget- og et ikke-frembygget
skydehus.
+++ FIGUR 8 +++
Eksempler på skydehuse.
a: frembygget
b: sædvanligt, ikke-frembygget.
B.3.2 Støjskærme, jordvolde m.m.
Støjdæmpende virkning
Den støjdæmpende virkning af skærme afhænger stærkt af deres højde over
sigtelinien mellem støjkilde og støjmodtager og af afstanden til
standpladsen. Virkningen er større, jo højere skærmen er i forhold til den
nævnte sigtelinie, og desto tættere den er anbragt ved standpladsen.
Som eksempel kan en dæmpning af støjbelastningen på omkring 10 dB i
200-300 meters afstand fra en skydebane opnås med følgende skærme (eller
volde):
Enten: skærmhøjde 2,5 m 2 m fra skytten
eller: skærmhøjde 2,7 m 4-5 m fra skytten
eller: skærmhøjde 3,0 m 10 m fra skytten
eller: skærmhøjde 4,0 m 25 m fra skytten
eller: skærmhøjde 6,0 m 50 m fra skytten
Der kan altså opnås en kraftig støjdæmpning ved brug af en for-holdsvis
lav skærm, blot den placeres tilstrækkeligt tæt ved standpladsen.
I Figur 9 er vist et eksempel på en standplads afskærmet til sider og
bagud i forhold til skyderetningen.
+++ FIGUR 9 +++
Eksempel på en åben standplads afskærmet til siderne og bagud i forhold
til skyderetningen.
Refleksioner
For at undgå problemer med refleksioner mod områder i retninger modsat
skyderetningen er det nødvendigt at forsyne støjskærmen med kraftig
lydabsorberende beklædning på den side, der vender ind mod skytten.
Lydabsorptionen kan eksempelvis tilvejebringes ved en åben bræddebeklædning
med 50-100 mm mineraluld bagved, som illustreret i Figur 10.
+++ FIGUR 10 +++
Eksempel på en støjskærm. Den åbne bræddebeklædning skal vende ind mod
skytten.
Jordvolde
De jordvolde, som af sikkerhedshensyn kan være opført omkring skydebaner,
fungerer undertiden som støj-afskærmning. I nogle tilfælde er voldene
imidlertid ikke tilstrækkeligt høje til at give den nødvendige støjdæmpning.
Man kan så vælge enten at forøge højden eller at bygge en støjskærm ovenpå
jordvoldene.
På grund af jordvoldes hældning behøver man som regel ikke at være
bekymret for refleksioner fra volde.
Blændere
På nogle skiveskydningsbaner er der anbragt højdeblændere på tværs af
skudretningen. Højdeblændere virker i nogen grad som støjskærme i retninger
foran skytten. Blænderne kaster imidlertid også lyden tilbage og bevirker
herved en betydelig forøgelse af støjbelastningen bagud i forhold til
skyderetningen. Refleksionerne kan undgås eller dæmpes ved at beklæde
blændernes forside, dvs. den side der vender mod skytten, med stærkt
lydabsorberende materiale (se Figur 11). På grund af den reflekterede
lydbanes store højde over terræn skal støjskærme være urealistisk høje for at
kunne påvirke den reflekterede lyd. Den reflekterede lyd vil endvidere
passere over et eventuelt skydehus.
+++ FIGUR 11 +++
Principtegning af højdeblændere med lydabsorberende beklædning.
B.3.3 Skov og anden beplantning
Bevoksningsbælter er ikke særligt effektive som støjdæmpende
foranstaltninger omkring skydebaner. Ved beplantning af jordvolde kan det
endog risikeres, at deres støjdæmpende virkning reduceres, fordi vegetationen
spreder lyden til områder, der ellers ville være skærmet af voldene.
En høj og tæt (uigennemsigtig) bevoksning på 100 meters dybde kan
forventes at nedbringe støjbelastningen med omkring 5 dB.
B.3.4. Våben og ammunition
Lyddæmpere
Det har i nogle sammenhænge været diskuteret at anvende lyddæmpere på
våbnene, hvis der var støjproblemer omkring skydebaner. Andre diskussioner
har drejet sig om at nedbringe støjbelastningen ved konsekvent anvendelse af
særlig støjsvag ammunition.
Lyddæmpere kan kun anvendes på et mindretal af de våben, der sædvanligvis
benyttes på skydebaner. Lyddæmpere forstyrrer ikke projektilballistikken, men
som følge af den ekstra vægt på ca. 1 kg. placeret ved mundingen ændres
våbnets karakteristik så meget, at lyddæmpere ikke kan anvendes i forbindelse
med skydeuddannelsen.
Forsvaret har afprøvet en lyddæmper-prototype til gevær M/75. Lyddæmperen
blev efter ca. 100 skud fundet i slidt samt brugs- og sikkerhedsmæssig dårlig
stand.
Til let maskingevær, der også anvendes meget på Forsvarets skydebaner,
findes ingen lyddæmpere.
Flere undersøgelser har dokumenteret, at støjniveauet fra de samme
håndvåben kan variere med 2-6 dB ved brug af forskellige fabrikater eller
typer af ammunition. Støjniveauet afhænger bl.a. af krudtladningens størrelse
og forbrændingshastighed samt af projektilets (eller haglladningens)
udgangshastighed. En ammunition med en lille og langsomt forbrændende
krudtladning, der bevirker en lav udgangshastighed, støjer mindst. Imidlertid
har de samme faktorer stor indflydelse på skydeegenskaberne. Det må derfor
ved trænings- og konkurrenceskydning forventes, at skytterne udelukkende
anvender »egen« ammunition og er utilbøjelige til at ville ændre
valget heraf.
Mulighederne for støjdæmpning begrænser sig formodentlig til at udelukke
eller begrænse eller udelukke anvendelsen af eventuelle klart mere støjende
våbentyper.
B.3.5. Bestemmelse af støjdæmpende foranstaltningers virkning
Beregning af dæmpningsvirkning
Med beregningsmetoden angivet i Vejledning nr. 2/1995: »Beregning og
måling af støj fra skydebaner« er det muligt at forudberegne virkningen
af støjskærme, jordvolde m.v. på støjbelastningen fra en skydebane. Metoden
kan også anvendes til på forhånd at vurdere henholdsvis den støjdæmpende
virkning af skydehuse og den reflekterede lyd fra blændere.
Ved støjmålinger kan virkningen derimod kun vurderes, når de støjdæmpende
foranstaltninger rent faktisk er udført, evt. i form af skærme, halmballer
o.l., der er opstillet interimistisk.
B.3.6. Simulatorstøttet undervisning
Simulatorstøttet undervisning (lasergeværer med trykluftrekyl), er i de
seneste år med træningsmæssig succes blevet afprøvet af Forsvaret.
Forsvaret påregner at fortsætte anskaffelsen af simulatorer, og at
uddannelsen på alle håndvåben med tiden forudses simulatorstøttet.
Anvendelse af simulator kan således til en vis grad reducere antallet af
skydetimer på en given traditionel skydebane, men vil aldrig kunne erstatte
den traditionelle skydeuddannelse.
Anlægsinvesteringerne i forbindelse med etablering af de omtalte anlæg er
imidlertid betydelige. Etablering af yderligere anlæg må derfor nødvendigvis
skulle vurderes over en årrække, hvor den teknologiske udvikling på området
sammenholdt med de økonomiske omkostninger vil blive tillagt betydelig vægt.
Bilag 4 Fordeling af Forsvarets skydebaner i henhold til den i kapitel
4.6 anførte tidsprioritering for gennemførelse af støjdæmpende
foranstaltninger
Det skal bemærkes, at tallene i kursiv angiver Forsvarskommandoens
etablissementnummer, mens tallene i ordinær skrifttype er
Hjemmeværnskommandoens angivelse af kompagnimæssigt tilhørsforhold.
1. Skydebaner, der støjdæmpes inden 1998
Omfatter baner, hvor der med den nuværende teknologi og moderate
støjdæmpende foranstaltninger kan opnås en dæmpning af støjniveauet ved et
større antal boliger.
Bane Kommune Bemærk:
771 Vedbæk
Pistolskydebane Søllerød
135 Sjælsø Skydebane Allerød
132 Sjælsmark Kaserne Allerød MK-bane
257 Antvorskov
Skydebaner Slagelse Skydecenter
265 Kulsbjerg Skydebaner Langebæk
240 Næstved Skydebaner Næstved
288 Raghammer Skydebaner Åkirkeby
286 Almegård Kaserne Rønne MK-bane
3604 Avderød Skydebaner Frederiksværk
702 Flyvestation Skagen's
Pistolskydebane Skagen
1206 Øster Aslund Hals
1320 Vebbestrup Arden
1328 Tolstrup Års Skydecenter
2105 Klosterheden Lemvig Skydecenter
2307 Helgenæs Ebeltoft
2308 Glatved Ebeltoft
2309 Ommestrup Rosenholm
2417 Malling Århus
2419 Gyllingskov Odder Skydecenter
2601 Dejbjerg Skjern
2708 Saphøj Avlum-Haderup
2806 Egebaksande Thisted
2811 Karby Odde Morsø Beliggende i
type 2 område
3115 Hulvad Brørup
3401 Bredebro Bredebro
3514 Tolstrup Gedved
3518 Ale Tørring/Uldum
4113 Aborg Assens Skydecenter
5100 Bredetved Holbæk Beliggende i
type 2 område
5110 Kallerup Kalundborg
5120 Orø Holbæk
8301 Nakskov Nakskov
L/S Nymindegablejren Blåbjerg Skydecenter
2. Skydebaner, der støjdæmpes i perioden 1998 - 2001
Omfatter baner, hvor der ved mere omfattende støjdæmpende foranstaltninger
opnås en sænkning af støjniveauet ved færre boliger end i kategori 1.
Bane Kommune Bemærk:
234D Hellebæk Skydebaner Helsingør
432 Haderslev Vesterskov
Skydebaner Haderslev
431 Haderslev Kaserne Haderslev MC-bane
446 Tønder Skydebaner Tønder
453 Vrøgum Skydebaner Blåvandshuk
451 Oksbøllejren Blåvandshuk MK-bane
408 Hyby Fælles Skydebaner
Fredericia Syd Fredericia
546 Randers Skydebaner Randers
582 Nr. Uttrup Skydebaner Aalborg
576 Holstebro Skydebaner Holstebro
557 Viborg Skydebaner Viborg
526 Finderup Øvelsesplads Fjends MK-bane
1601 Stevnsfort Skydebaner Stevns
3505 Sjællands Odde
Skydebaner Trundholm
1115 Ørsø Dronninglund
1202 Nørre Miller Fjerritslev
1310 Sdr. Onsild Hobro
1317 Ravnkilde Nørager
2106 Aal Vinderup
2109 Vind Trehøje
2115 Brøstinggård Sundøre
2116 Bøvling Lemvig
2502 Hjøllund Them
2602 Omme Bakke Videbæk
2605 Hulmose Egvad Beliggende i
type 3 område
2614 Timring Herning
2803 Langvad Hanstholm
2809 Jeghøj Sydthy
3120 Sdr. Omme Grindsted
3310 Gram Gram
3504 Grejs Tørring/Uldum
4117 Nårup Tommerup
4213 Oure Gudme
4222 Ulveholm Ærøskøbing
4234 Bøjden Faaborg
8113 Kraneled Møn
8201 Vester Kippinge Nr. Alslev
8302 Nøjsomheden Ravnsborg
8310 Rommes Nakke Sakskøbing
3. Skydebaner, der støjdæmpes i perioden 2002 - 2006
Omfatter baner, hvor der kræves meget kostbare støjdæmpende
foranstaltninger, hvor det er muligt at løse støjdæmpningen ved udviklingen
af ny og renere teknologi, og hvor der kun kan opnås en lille støjdæmpende
effekt ved få boliger.
Bane Kommune Bemærk:
237 Vester Egesborg Fladså Terrænskydebanen
overføres til
type
2 område
278 Ringsted Skydebaner Ringsted *) Uafklaret
413 Seden Skydebaner Odense
493 Varde Skydebaner Varde
6425 Grønholt Skydebaner Frederikshavn
1121 Vandstedgård Hjørring
1126 Nols Sø Pandrup
1318 Svanfolk Skørping
1325 Gatten Års
1329 Tandrup Farsø
2108 Thyholm Thyholm
2114 Oppeby Spøttrup
2202 Romlund Viborg
2223 Bjerringbro Bjerringbro
2304 Constantia Nørre Djurs
2305 Ramten Nørre Djurs
2710 Yllebjerg Aulum
2813 Solbjerg Morsø
3107 Måde Esbjerg
3223 Skamling Christiansfeld
3226 Gesten Vejen
3416 Pøl Nordborg
3509 Urlev Hedensted
4106 Langesø Søndersø
4210 Brahetrolleborg Faaborg
4234 Sundet Faaborg
4319 Tungebjerg Kerteminde
6313 Mandehoved Stevns
8304 Sølbjerghøj Rudbjerg
4. Skydebaner, der afvikles
Omfatter skydebaner, der ikke kan støjdæmpes tilstrækkeligt eller hvor
dette ikke er økonomisk rentabelt, må nedlægges efter maksimalt 3 års
afviklingsperiode regnet fra godkendelsesmyndighedens endelige afgørelse.
Bane Kommune Bemærk:
218 Aflandshage Skydebaner Dragør
701 Øster Halne Skydebaner Aalborg
2306 Anholt Grenå
3220 Børkop Børkop
3221 Hjarup Vamdrup
5. Skydebaner, der er støjdæmpede.
Omfatter skydebaner, der alle er støjdæmpede i et sådant omfang, at
yderligere støjdæmpning ikke er påkrævet for at tilgodese forsvarets behov
for anvendelse i relation til vejledningens grænseværdier.
Bane Kommune Bemærk:
133D Høvelte Pistolskydebane Allerød
286A Blykobbel Ådal
Skydebane Hasle
464 Bjærgskoven Skydebaner Lundtoft
421A Sønderborg Kær
Vestmark Skydebaner Sønderborg
443 Ålbæk Terrænskydebane Højer Overføres
til
type 2
område
408 Hyby Fælled Skydebaner Fredericia
Fredericia Nord
Fredericia MP-bane
536 Skive Skydebaner Fjends
2502 Kongsøre Pistolskydebane Trundholm
761 Flyvestation Værløse's
Pistolskydebane Værløse
253 Flyvestation Skalstrup's
Skydebaner Ramsø
731 Flyvestation Skrydstrup's
Skydebaner Vojens
721 Flyvestation Karup's
Skydebaner Karup
701 Flyvestation Aalborg's
CQB-skydebane Aalborg
751 Flyvestation Vandel's
Skydebane Egtved
1107 Læsø Læsø
1317 Skørping Skørping
2205 Tjele Tjele
2219 Sødringkjær Mariager
2220 True Mariager
2301 Fløjstrup Sønderhald
2425 Østerhede Samsø
2603 Tim Ringkøbing
2801 Hillerslev Thisted
3113 Darum Bramminge
3116 St. Råbjerg Billund
3221 Andst Bro Vejen
3301 Ribe Ribe
3509 Endelave Horsens
4219 Monnet Svendborg
4226 Lejbølle Tranekær
4228 Nordenbrogård Syd Langeland Beliggende
i
type 2
område
5319 Feddet Fakse
8116 Marienborg Møn
8213 Nøsgård Stubbekøbing
8313 Hyldtofte Holeby
6. Skydebaner, der er miljøgodkendte.
Bane Kommune Bemærk:
2610 Vorgod Videbæk
2703 Risbjerg Brande
2718 Tjørring Herning
2720 Munklinde Ikast
3106 Fanø Fanø
3227 Almstok Billund
5107 Stold Bjergsted
7106 Simplegård Hasle
Under bemærk anvendes følgende forkortelser:
MC-bane: Miniaturebane, »Carl Gustaf«.
MK-bane: Miniaturebane, Kampvogn
MP-bane: Maskinpistolbane.
CQB-bane: Close Quarter Battle bane.
Bilag 5 Fordeling af skydebaner efter type og amt
Tallene er baseret på foreløbige opgørelser i forbindelse med
udarbejdelsen af Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner i 1993-94.
Tal i parantes er antallet af skydebaner opgjort i 1977-78 i forbindelse
med udarbejdelsen af Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner fra 1979.
Forkortelser: DDS: De Danske Skytteforeninger; DSU: Dansk Skytte Union;
DJ: Danmarks Jægerforbund
---------------------------------------------------
Skydebanetype Langdistanceskydebaner
------------------------------------
Forsvaret Civile I alt
---------------------------------------------------
Hele landet 177 183 360 (487)
---------------------------------------------------
Amt
---------------------------------------------------
Bornholm 3 7 10 ( 14)
---------------------------------------------------
Frederiksborg 5 17 22 ( 29)
---------------------------------------------------
Fyn 19 26 45 ( 55)
---------------------------------------------------
København 3 3 6 ( 10)
---------------------------------------------------
Nordjylland 24 12 36 ( 54)
---------------------------------------------------
Ribe 15 13 18 ( 23)
---------------------------------------------------
Ringkøbing 24 19 43 ( 54)
---------------------------------------------------
Roskilde 2 4 6 ( 9)
---------------------------------------------------
Storstrøm 16 10 26 ( 44)
---------------------------------------------------
Sønderjylland 11 9 20 ( 29)
---------------------------------------------------
Vejle 13 16 29 ( 40)
---------------------------------------------------
Vestsjælland 12 18 30 ( 39)
---------------------------------------------------
Viborg 15 21 36 ( 54)
---------------------------------------------------
Århus 13 8 21 ( 33)
---------------------------------------------------
------------------------------------------------------------------
Skydebanetype Kortdist. og Flugtskydningsbaner
pistol-skydebaner ----------------------------
DDS DSU DJ i alt
------------------------------------------------------------------
Hele landet 339 (376) 50 62 271 383 (465)
------------------------------------------------------------------
Amt
------------------------------------------------------------------
Bornholm 11 ( 15) 1 1 4 6 ( 7)
------------------------------------------------------------------
Frederiksborg 23 ( 29) 1 2 12 15 ( 18)
------------------------------------------------------------------
Fyn 52 ( 63) 3 3 35 41 ( 73)
------------------------------------------------------------------
København 4 ( 13) 1 1 1 3 ( 8)
------------------------------------------------------------------
Nordjylland 30 ( 20) 4 6 29 39 ( 38)
------------------------------------------------------------------
Ribe 22 ( 29) 5 7 21 33 ( 31)
------------------------------------------------------------------
Ringkøbing 34 ( 22) 7 6 38 51 ( 44)
------------------------------------------------------------------
Roskilde 14 ( 15) 2 2 5 9 ( 9)
------------------------------------------------------------------
Storstrøm 22 ( 44) 4 6 11 21 ( 41)
------------------------------------------------------------------
Sønderjylland 14 ( 14) 3 5 20 28 ( 31)
------------------------------------------------------------------
Vejle 22 ( 19) 3 5 21 29 ( 47)
------------------------------------------------------------------
Vestsjælland 37 ( 29) 6 7 18 31 ( 35)
------------------------------------------------------------------
Viborg 24 ( 37) 3 3 27 33 ( 32)
------------------------------------------------------------------
Århus 30 ( 27) 7 8 29 44 ( 52)
------------------------------------------------------------------
Officielle noter
(* 1) dB(A),Impulse er den enhed der anvendes til måling og beregning af
skudstøj.
(* 2) Jf. rapporten: »Annoyance caused by shooting noise«,
Eystein Amtzen, Oslo 1984.
(* 3) Mht. den generelle definition af skydebaner som listepunkt henvises
der til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: »Godkendelse af
listevirksomheder«.
(* 4) Et støjkonsekvensområde er et område udsat for en støjbelastning af
en nærmere bestemt størrelse.
(* 5) Standpladsbegrebet for flugtskydningsbaner er anderledes end for
skiveskydningsbaner, jf. bilag 2.
(* 6) Jf. fodnote 5.
(* 7) Jf. fodnote 5.
(* 8) Jf. fodnote 5.
(* 9) Justitsministeriets bekendtgørelse af 20. maj 1950 om indretning og
anlæggelse af skydebaner og feltskydningsterrænner med ændringer af hhv. 12.
maj 1960 og 24. august 1972.
Lignende dokumenter
- Vingsted Skydebaner, miljøgodkendelse. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. juni 2005
- Ekstern støj fra virksomheder Retsinformation · 15. marts 1998
- Støj fra motorsportsbaner Retsinformation · 9. november 1998
- Vejledning om ekstern støj ved midlertidige opholdssteder til flygtninge - Regulering af støj fra virksomheder m.v. og støjafskærmning i forbindelse med etablering af midlertidige opholdssteder Retsinformation · 4. maj 2016
- Tubæk Skyttecenter, miljøgodkendelse. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. juni 2004
- Afgørelse i sag om skydebane, [adresse1], Svenstrup J Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. december 2015