Spring til indhold

Retsinformation

Ekstern støj i byomdannelsesområder Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2003

Gældende VEJ nr 20337 af 01/08/2003VejledningMinisteriet for Natur og Dyrevelfærd1. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ekstern støj i byomdannelsesområder

Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2003

Indhold

Forord

Et

byomdannelsesområde er et område, som er udpeget i en kommuneplan, hvor

anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål,

havneformål

eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål,

centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med

anvendelse til boligformål. Byomdannelsesområdet skal afgrænses således, at

det

kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål,

havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området

er ophørt eller under afvikling.

Der

skal der fra de tidligste faser i planlægningen etableres en dialog mellem

kommunen og de berørte virksomheder i og i nærheden af byomdannelsesområdet.

Den nye og mere støjfølsomme anvendelse kan medføre, at virksomhederne bliver

udsat for et pres om at dæmpe støjen. Hvis man behandler støjkonflikterne

efter

retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 ”Ekstern støj fra

virksomheder” (støjvejledningen), vil det i nogle konkrete tilfælde

kunne

medføre urimelige krav til virksomhederne.

Miljøstyrelsen

giver med denne vejledning, som er et supplement til støjvejledningen fra

1984,

anvisninger på en hensigtsmæssig håndtering af problemer med støj fra

virksomheder i forbindelse med byomdannelse, som kan bidrage til at

Læs alt

virksomhederne får en rimelig mulighed for at tilpasse sig de nye

betingelser.

Formålet med denne vejledning er at give virksomhederne en reel mulighed for

at

fortsætte med deres nuværende beliggenhed, forudsat de over en begrænset

årrække kan reducere støjen tilstrækkeligt.

Her

ud over giver denne vejledning nogle supplerende bemærkninger til de

vejledende

støjgrænser for byområder i støjvejledningen. De supplerende bemærkninger

ligger i forlængelse af anvisningerne i Appendix til Miljøstyrelsens

vejledning

3/1996 ”Supplement til vejledning om ekstern støj fra

virksomheder”.

Vejledningen

beskriver de sammenhænge, der er mellem kommune- og lokalplanlægningen og

miljøbeskyttelseslovens regler om virksomhedsstøj, og er udarbejdet i

samarbejde mellem Miljøministeriets Landsplanafdeling og Miljøstyrelsen.

1

Indledning

Et

byomdannelsesområde er ifølge planloven et område, som er udpeget i en

kommuneplan, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til

erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til

boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller

erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål.

Byomdannelsesområdet skal afgrænses således, at det kun omfatter et område,

hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller

lignende

aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under

afvikling. Der er typisk tale om arealer, der har været brugt til industri-

transport- eller havneformål eller til offentlig anvendelse, fx kaserne.

Områderne er ofte centralt placeret og attraktive for byudviklingen.

Ændringen

af planloven vil give kommunerne nogle værktøjer, som kan være med til at

overvinde barriererne for byomdannelse. Et af værktøjerne er en

overgangsordning

for støj, som gør det muligt at begynde på omdannelsen på et tidspunkt, hvor

der er stadig er et støjniveau, der overstiger de vejledende støjgrænser i

vejledning 5/1984. Overgangsordningen går ud på, at der kan laves lokalplaner

der tillader støjfølsom anvendelse af støjbelastede arealer i

byomdannelsesområder, når det kan sikres, at støjbelastningen bringes til

ophør

inden for en begrænset overgangsperiode. Overgangsperioden må ikke væsentligt

overstige 8 år efter det tidspunkt, hvor den endelige lokalplan er

offentliggjort. Det skal fremgå af lokalplanens redegørelse, hvordan det

sikres, at støjbelastningen bringes til ophør.

Vejledningen

her giver anvisninger til brug for redegørelser om at nedbringe

støjbelastningen. Både ved udpegning af omdannelsesområdet i kommuneplanen og

ved lokalplaner for de konkrete anvendelser af området er der behov for, at

planmyndighederne forholder sig til de muligheder og begrænsninger, som de

eksisterende virksomheder udgør for planerne om omdannelse. Det er meget

vigtigt,

at der på et tidligt tidspunkt etableres en dialog med de berørte

virksomheder,

for at planerne om omdannelse kan afstemmes med virksomhedernes planer og

ønsker. Specielt er det af betydning for en fornuftig planlægning, at

virksomhederne får mulighed for at bidrage til vurderingerne af de

muligheder,

der er for at støjdæmpe. Oplysningerne i lokalplanredegørelsen om

mulighederne

for at dæmpe støjen fra virksomhederne skal så vidt muligt være tilvejebragt

i

dialog med de berørte virksomheder.

Vejledningen

har også anvisninger til brug for miljøsagsbehandlingen. Den beskriver,

hvordan

der kan meddeles ændrede støjvilkår til de virksomheder, der har en

miljøgodkendelse, eller påbud til de øvrige virksomheder. Vejledningen giver

anvisninger og eksempler på afgørelser, som i den afgrænsede

omdannelsesperiode

fastsætter støjvilkår, der er lempede i forhold til de vejledende

grænseværdier

i støjvejledningen, og som sikrer en trinvis støjdæmpning. Det begrundes at

acceptere højere støjniveauer i et stykke tid ud fra den betragtning, at der

ved omdannelsen opnås en væsentlig miljøforbedring i byen, og at der i

området

efter omdannelsesperioden bliver tilfredsstillende støjforhold. Ved at støjen

fra virksomhederne bliver dæmpet i omdannelsesområdet, sker der også en

reduktion af støjen i resten af byen.

Vejledningen,

som udgør et supplement til støjvejledningen, beskriver den nye

overgangsordning for støj, og retter sig mod virksomheder, som ligger i eller

nær et byomdannelsesområde, og som er årsag til støjbelastning af området.

Nogen

gange giver virksomheder i eller op til et byomdannelsesområde også anledning

til andre miljøgener end støj. Der kan være tale om lugt- eller støvgener,

eller om at de udsender vibrationer eller lavfrekvent støj. Det behandles

også

i vejledningen, hvordan disse forhold iagttages ved planlægningen og

håndteres

ved miljøsagsbehandlingen.

Miljøstyrelsen

har gennem årene besvaret mange spørgsmål om de vejledende støjgrænser for

blandet bolig- og erhvervsbebyggelse og for andre områdetyper i byer.

Vejledningens kapitel 5 giver en samlet fremstilling af de vejledende

grænseværdier og supplerende betragtninger om byområder, områder til

’offentlig

anvendelse’, boliger i erhvervsområder og lignende. Denne del af

vejledningen

er ikke begrænset til byomdannelsesområder, men et bredere sigte og er

beregnet

på at blive udnyttet generelt ved behandling af støjsager.

2

Planlægning i byomdannelsesområder

2.1

Byomdannelsesområder – muligheder og barrierer

Byerne står i disse år over for store udfordringer.

Der bliver stadig flere husstande, som efterspørger ”bymæssigt”

beliggende

boliger. Væksterhvervene inden for IT, medie og vidensøkonomi vokser og søger

i

vid udstrækning til de større byer. Der er derfor behov for attraktivt

beliggende arealer i byerne såvel til ikke-miljøbelastende serviceerhverv som

til boligformål.

Samtidig betyder strukturændringer inden for

erhvervslivet, at virksomheder i ældre erhvervs- og havneområder nedlægges

eller flyttes til andre lokaliteter. Mange af disse arealer forfalder, og

bygningerne fremstår mere eller mindre tomme. Efterspørgslen på attraktive

arealer i byerne betyder, at der er en enestående mulighed for at inddrage

disse ofte centralt beliggende arealer i byernes omdannelse.

De

ældre erhvervs- og havneområder indeholder ofte markante arkitektoniske og

kulturhistoriske værdier. Omdannelsen giver muligheder for at skabe varierede

og mangfoldige bydele med en blanding af funktioner – boliger,

virksomheder,

kulturfaciliteter, rekreative områder o.s.v. – samtidig med, at der kan

fastholdes en balance mellem nyt og gammelt.

Det

er ikke hensigten med byomdannelse, at alle virksomhederne i området skal

lukkes eller flyttes. Ikke mindst hensynet til områdets identitet og

historiske

særpræg vil medføre ønsker om at bevare nogle af de oprindelige funktioner og

virksomheder. Også hensynet til en naturlig byudvikling taler for, at der

fortsat er de virksomheder til stede i omdannelsesområdet, som ønsker at

blive

der, og som kan tilpasse sig den nye arealanvendelse.

En

anden udfordring for byerne er det voksende transportarbejde. Her kan en

fornyelse af de ældre centralt beliggende erhvervs- og havneområder være med

til at begrænse væksten i det samlede transportarbejde, fjerne den tunge

trafik

fra de centrale byområder og fremme cykling, gang og kollektiv transport.

Omvendt

vil en intensiv udnyttelse af disse arealer lokalt kunne øge transportens

miljøbelastning. Ud over støjbelastningen fra trafikken vil spørgsmål som

luftkvalitet, sikkerhed og utryghed for voksne og børn på gader og pladser

være

påvirket af, hvilket trafiksystem der vælges og planlægges. Planlægningen af

byomdannelsesområder forudsætter således både stor effektivitet og kvalitet

af

trafiksystemet.

Når

der etableres boliger som et led i omdannelsen, medfører det, at området

bliver

væsentligt mere støjfølsomt end det var tidligere. Der er en naturlig

forventning om, at der er ro til hvile og søvn i boligen udenfor sædvanlig

arbejdstid. Mange af de moderne virksomheder, som søger til et nyt integreret

byområde, har også en forventning om en beliggenhed, hvor der ikke er

væsentlige miljøbelastninger i form af støj, støv eller lugt.

Der

bliver derfor et øget pres på de virksomheder, der er tilbage i et ældre

erhvervs- og havneområde, når det omdannes til et byområde med blandet

anvendelse. Virksomhederne har hidtil ligget i områder uden særlige

restriktioner på støjen eller andre påvirkninger af det nære miljø. Men med

den

nye anvendelse vil miljøkravene til virksomhederne uvægerligt blive skærpet.

Det udgør en af de største barrierer for omdannelsen, at der skal findes

løsninger, som både tilgodeser de tilbageværende virksomheders interesser og

sikrer gode miljøforhold i det omdannede område. Løsningen forudsætter blandt

andet et fornuftigt samspil mellem de muligheder for planlægning med henblik

på

støjbeskyttelse, som findes i planloven, og mulighederne for regulering efter

miljøbeskyttelsesloven.

Ifølge

samlebekendtgørelsen

1)

har kommunerne ikke hidtil

kunnet planlægge for støjfølsom anvendelse i områder, der er støjbelastet,

med

mindre der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af

afskærmningsforanstaltninger m.v. Efter ændringen af planloven og

samlebekendtgørelsen pr. 1. juli 2003 kan kommunen nu udpege

byomdannelsesområder i kommuneplanen og udlægge dem til støjfølsom

anvendelse,

herunder udarbejde lokalplan, selv om støjen aktuelt er for høj. Det er en

forudsætning, at støjen i lokalplanområdet kan nedbringes til et acceptabelt

niveau i løbet af en kortere årrække.

Det

indebærer, at der bliver en overgangsperiode, hvor de nye støjfølsomme

anvendelser må tolerere et forhøjet støjniveau, mens de støjende virksomheder

nedbringer støjen eller evt. flytter til en anden adresse.

På

tilsvarende måde kan nogle typer af virksomheder belaste omgivelserne med

lugt

eller støv, som vil kunne udgøre en væsentlig belastning af den planlagte nye

anvendelse i et byomdannelsesområde. Her er det vigtigt at se på, hvilke

muligheder virksomhederne reelt har for at bringe emissionerne til ophør,

inden

det planlægges detaljeret, hvilke forureningsfølsomme funktioner, der skal

være

i nærheden af de pågældende virksomheder.

2.2

Udpegning af byomdannelsesområder i kommuneplanen

Ifølge

planloven kan kommunerne udpege særlige byomdannelsesområder i

kommuneplanerne.

Byomdannelsesområderne skal afgrænses således, at de kun omfatter områder,

hvor

anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende

aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under

afvikling. Det er således ikke til hinder for fastlæggelsen af et

byomdannelsesområde i kommuneplanen, at der stadig er nogle miljøbelastende

virksomheder i området. De udpegede byomdannelsesområder kan indeholde en vis

boligandel, men kan ikke omfatte områder, som er domineret af

boligbebyggelse.

Et

byomdannelsesområde skal afgrænses i kommuneplanen eller i et tillæg hertil,

og

der skal fastlægges rammer for området med bestemmelser om den ønskede

fremtidige anvendelse og bebyggelsestæthed. Kommunalbestyrelsen har herved i

forhold til såvel investorer og fremtidige brugere af området som til de

omgivende byområder givet til kende, hvilken karakter området forventes at

få.

Kommunen vil nu med hjemmel i planlovens § 12, stk. 3 kunne modsætte sig

etablering af nye forurenende virksomheder, som kan forøge barriererne for

omdannelsen.

I

en situation, hvor der foreligger en ældre lokalplan eller byplanvedtægt for

området, som tillader forurenende virksomheder, kan § 12, stk. 3 dog ikke

benyttes. Situationen er beskrevet i afsnit 2.2.3.

2.2.1

Dialog med de berørte virksomheder

Det

er af afgørende betydning for et godt resultat, at der på et tidligt

tidspunkt

etableres en dialog mellem kommunen og de eksisterende virksomheder i det

påtænkte byomdannelsesområde eller op til det. For de kategorier af

virksomheder, hvor amtskommunen er tilsynsmyndighed, bør amtet indgå i

drøftelserne mellem virksomhed og kommune. Herved kan kommunens planer og

ideer

med området afstemmes med de udviklingsplaner og ønsker, som virksomhederne

har. Virksomheder, som i forvejen føler deres udviklingsmuligheder begrænsede

af den omliggende bebyggelse, vil måske ønske at fremskynde en udflytning.

Naturligvis kan der ikke på dette tidspunkt gives en detaljeret beskrivelse

af,

hvordan støjbelastningen fra de enkelte virksomheder vil kunne bringes til

ophør, men der bør gennemføres en grundig vurdering af de aktuelle

støjforhold,

og der bør udarbejdes en generel vurdering som viser, om det er realistisk at

dæmpe eller fjerne støjen, og i hvilket tempo, det vil kunne ske. For

virksomheder, som giver anledning til luftforurening med støv eller lugt, bør

også disse forhold inddrages i vurderingerne.

Det

er ikke hensigten med byomdannelsen, at velfungerende virksomheder skal

fordrives af boliger.

2.2.2

Områder uegnet til byomdannelse

Det

må pointeres, at ikke alle områder er egnet til byomdannelse. Der findes

flere

typer af virksomheder, herunder fx mange havne- eller transportvirksomheder,

hvor det hverken er teknisk eller økonomisk overkommeligt at dæmpe støjen i

særlig grad. Som eksempler på sådanne virksomheder kan nævnes kemiske

virksomheder, kraftværker, sukkerfabrikker, skibs- og bådeværfter, stålværker

og risikovirksomheder.

Hvis

der ikke er udsigt til, at støjbelastningen kan fjernes indenfor en begrænset

overgangsperiode, kan den ny bestemmelse i planloven ikke anvendes. Ønsker

kommunen alligevel at gennemføre omdannelsen, er der alene mulighed for det

ved

at ekspropriere den pågældende virksomhed, eller ved at lokalplanen

fastsætter

bestemmelser om støjafskærmning eller om tilstrækkelig afstand til den

støjende

virksomhed.

Tilsvarende

overvejelser kan bruges ved virksomheder, som har en betydelig emission af

lugt

eller støv, og som ikke har tekniske muligheder for at reducere emissionerne.

Eksempelvis er der typisk væsentlige støvemissioner fra korn- og

foderstofvirksomheder.

2.2.3

Rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen

Med

ændringen af planloven i 2003 er det præciseret, at der i kommuneplanen kan

fastsættes rækkefølgebestemmelser for byomdannelsen. Kommunalbestyrelsen kan

med rækkefølgebestemmelser til en vis grad styre, at udviklingen af nye

områder

og omdannelsen af ældre byområder samt prioriteringen mellem nye og ældre

områder finder sted i en takt, der sikrer en hensigtsmæssig byplanlægning, og

som tager hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder.

Der

vil ofte være tale om større byområder, hvor dele af området fortsat

forudsættes anvendt til erhverv, mens andre dele udpeges til

byomdannelsesområde og forudsættes anvendt til integreret byområde med såvel

ikke miljøbelastende erhverv som boliger, institutioner og rekreative

funktioner.

Det

vil i disse tilfælde være nødvendigt at tage stilling til ændrede

anvendelsesbestemmelser i kommuneplanen for det samlede byområde, så

mulighederne for at etablere eller udvide miljøbelastende virksomheder

ændres,

herunder også i den del, som fortsat skal fungere som erhvervsområde.

Hvis

der i forvejen foreligger en lokalplan/byplanvedtægt med andre

anvendelsesbestemmelser end de, der fastlægges i kommuneplanen, og som fx

tillader lokalisering af miljøbelastende erhverv, kan kommunen ikke modsætte

sig etablering af en virksomhed med hjemmel i planlovens § 12, stk. 3. Det

kan

så blive nødvendigt at nedlægge forbud med hjemmel i planlovens § 14 og

tilvejebringe en lokalplan, som ophæver den gældende lokalplan/byplanvedtægt.

Hvis

der er tale om et større byomdannelsesområde, bør det overvejes at omdanne

området i etaper og at fastlægge en rækkefølge for de enkelte etaper i

kommuneplanen.

Opdeling

af et større byomdannelsesområde i etaper gennem en rækkefølgeangivelse i

kommuneplanen vil give kommunen mulighed for at forholde sig aktivt til, hvor

en omdannelse skal igangsættes først, og hvilke områder, der skal komme i

næste

række.

Udpegning

af et større omdannelsesområde suppleret med en inddeling i etaper vil også

give virksomhederne i området tidlige signaler om, at kommunen ønsker en

udvikling i området, som kan give konsekvenser for virksomhederne.

Virksomhederne i de senere etaper vil herved få længere tid til at omstille

sig

til de ændrede forhold. Det er således fordelagtigt at fastlægge rækkefølgen,

så de områder, hvor der er de største problemer med at nedbringe støjen,

omdannes i sidste etape.

2.2.4

Indgrebsmuligheder efter vedtagelse af kommuneplan

Det

forhold, at byomdannelsesområdet er udpeget i kommuneplanen, bevirker ikke en

ændring af vilkårene for virksomhederne i området. Der kan ikke på dette

tidspunkt ud fra miljøbeskyttelsesloven meddeles ændrede støjvilkår i

miljøgodkendelsen eller påbud om støjdæmpning til virksomheder, der ikke er

godkendelsespligtige med henvisning til, at den planlagte anvendelse af

området

nu er ændret.

Kommuneplanen

gør det alene muligt, at kommunalbestyrelsen kan modsætte sig etablering af

nye

miljøbelastende virksomheder eller ændret anvendelse, som er i strid med

kommuneplanens rammer. Desuden kan det afslås at meddele miljøgodkendelse til

en ny virksomhed.

Først

når kommuneplanen er fulgt op af en lokalplan, som fastlægger specifikke

bestemmelser for anvendelsen, kan den planlagte anvendelse lægges til grund,

når der gives ny miljøgodkendelse eller tillæg til miljøgodkendelse til

virksomheder i området eller umiddelbart op til det.

2.3

Lokalplanlægning i byomdannelsesområder

Ved ændringen af planloven i 2003 blev

samlebekendtgørelsens bestemmelse om støjbeskyttelse flyttet til planloven (§

15a, stk. 1). Bestemmelsen siger, at en lokalplan kun må udlægge

støjbelastede

områder til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om

afskærmningsforanstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod

støjgener.

Samtidig

fik planloven en undtagelsesbestemmelse (§ 15a, stk. 2), som kan anvendes

inden

for byomdannelsesområder, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at

støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode, som ikke væsentligt

overstiger 8 år efter, at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort.

Lokalplanens

redegørelse skal indeholde oplysninger om, hvordan det sikres, at

støjbelastningen bringes til ophør (§ 16, stk. 7). En redegørelse, som

forudsætter gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger på eksisterende

virksomheder, skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for

vurderingen

af de enkelte virksomheder.

Bestemmelsen

skal sikre kvaliteten af redegørelsen, og den skal gøre det lettere for

virksomhederne og Naturklagenævnet at vurdere, om betingelserne for at

tilvejebringe lokalplanen er opfyldt. Oplysningerne om virksomhederne skal så

vidt muligt tilvejebringes i dialog med virksomhederne. Hvis en virksomhed

ikke

ønsker at medvirke til en dialog, må kommunen søge at skaffe de nødvendige

oplysninger på anden måde.

2.3.1

Redegørelse om støjbelastningen

Lokalplanens redegørelse skal for hver af de

virksomheder, som bidrager til støjbelastningen af lokalplanområdet, beskrive

hvilke realistiske foranstaltninger, der skal til, for at støjen i løbet af

overgangsperioden kommer ned på Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

For hver af virksomhederne indledes med en

beskrivelse af den nuværende støjbelastning af omdannelsesområdet.

Oplysninger

om støjbelastningen kan normalt skaffes fra tilsynsmyndigheden, som for nogle

typer af virksomheder er amtskommunen. Desuden beskrives, hvordan det sikres

at

støjbelastningen fra hver af virksomhederne bringes til ophør.

Der kan for den enkelte virksomhed være tale om

følgende elementer, eventuelt i kombination:

Oplysninger om de

muligheder, der er for at dæmpe støjen tilstrækkeligt. Det kan være

nødvendigt

med konsulentbistand, når det skal skitseres og vurderes, hvilke muligheder

for

støjbekæmpelse, der i praksis er til stede for den konkrete virksomhed.

Undersøgelsen bør være så konkret, at det beskrives hvilke ændringer af

støjvilkår i virksomhedens miljøgodkendelse, der efterfølgende kommer på

tale,

eller hvilke påbud om støjdæmpning, der bliver nødvendige for at sikre, at

støjen dæmpes tilstrækkeligt. Der er ikke hjemmel i planloven eller

miljøbeskyttelsesloven til at pålægge virksomheden at undersøge mulighederne

for støjdæmpning, som bliver nødvendige som følge af ændret planlægning.

Arbejdet skal så vidt muligt udføres i samarbejde med virksomheden, ikke

mindst

for at virksomheden kan gøre rede for sine planer og ønsker om udviklingen.

Som

minimum skal virksomheden have lejlighed til at udtale sig om undersøgelsens

resultater og konklusion, herunder om de tekniske og økonomiske muligheder

for

at nedbringe støjen i løbet af overgangsperioden, samt i hvilket tempo, det

kan

ske.

Oplysninger om de

støjafskærmende foranstaltninger i lokalplanområdet, der er nødvendige for at

bringe støjbelastningen ned på de vejledende støjgrænser, eller om den

nødvendige afstand mellem den støjende virksomhed og de støjfølsomme

bygninger.

I den forbindelse kan det inddrages, hvordan bebyggelsens udformning og

placeringen af forskellige funktioner kan medvirke til at reducere støjen ved

de støjfølsomme funktioner. Det kan i redegørelsen beskrives i hvilken

rækkefølge bebyggelsen forventes opført, og hvorledes støjen forudsættes at

aftage gennem tiden.

Oplysning om, at

virksomheden har valgt at nedlægge sine nuværende aktiviteter i området til

en

bestemt tid.

Oplysninger om, hvorvidt

kommunen vil ekspropriere virksomheden for at sikre den ønskede udvikling.

Lokalplanen forudsætter således, at der gennemføres

en detaljeret analyse af støjforholdene for hver enkelt af de berørte

virksomheder og en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder, som

virksomheden har for at bekæmpe støjen.

Redegørelsen bør give en samlet beskrivelse af

miljøforholdene i omdannelsesområdet. Ud over en beskrivelse af hvordan

støjniveauet i løbet af overgangsperioden vil blive reduceret, således at

støjbidraget fra hver virksomhed efter periodens udløb er bragt ned på de

sædvanlige vejledende grænseværdier, bør den gøre rede for trafikforholdene,

herunder trafikstøjen, og for andre miljøforhold, herunder støv og lugt, som

kan have betydning for den fremtidige anvendelse.

2.3.2

Indgrebsmuligheder efter vedtagelse af lokalplan

Lokalplanens

anvendelsesbestemmelser kan og skal lægges til grund, når der gives ny

miljøgodkendelse eller tillæg til miljøgodkendelse til virksomheder i området

eller i dets nærhed.

Men

vedtagelse af lokalplanen giver ikke i sig selv mulighed for, at der med

henvisning til den planlagte anvendelse kan meddeles påbud til støjende

virksomheder. Først efter ibrugtagning af boliger eller anden støjfølsom

anvendelse kan kommunen (eller amtskommunen) meddele påbud efter

miljøbeskyttelsesloven til virksomhederne, herunder revision af vilkårene i

en

miljøgodkendelse, hvis retsbeskyttelsesperioden er udløbet.

Kommuneplanen

og lokalplanen samt dennes redegørelse giver virksomhederne i området

informationer om den fremtidige udvikling og om den rækkefølge, udbygningen

vil

ske i. Virksomhederne kan med fordel lægge disse oplysninger til grund, når

de

udskifter produktionsudstyr og planlægger ændringer af procedurer og

produktionsgange. Hvis støjbekæmpelse indgår som et af hensynene i den

almindelige udvikling af produktionen, kan udgifterne hertil holdes på et

minimum, og virksomhederne kan sikre sig at være på forkant med udviklingen.

2.4 Resumé

vedr. planlægning for byomdannelsesområder

Skitsemæssig

rækkefølge for kommunernes planlægning og realisering af

byomdannelsesområder:

Tidligst muligt, inden der

er taget endelig beslutning i kommunalbestyrelsen om, at et område ønskes

omdannet, indledes kortlægning af problemer med bl.a. støj i området,

herunder

dialog med virksomhederne (og evt. amtet) om planerne og mulighederne for

støjdæmpning.

Byomdannelsesområder udpeges

i kommuneplanen. Den fremtidige anvendelse og bebyggelsestæthed fastlægges i

kommuneplanens rammedel, og det angives, hvilket/hvilke områder, der

forudsættes omdannet først. Det bør overvejes, om den ændrede anvendelse i

omdannelsesområdet skal have konsekvenser for anvendelsen af de

omkringliggende

områder, og i så fald ændres kommuneplanrammerne også her.

Kommunalbestyrelsen

kan herefter modsætte sig ny miljøbelastende bebyggelse eller ændret

anvendelse, som er i strid med kommuneplanen, hvis der ikke er en lokalplan

eller byplanvedtægt for området.

Hvis der i

byomdannelsesområdet findes ældre lokalplaner/byplanvedtægter, som muliggør

miljøbelastende virksomheder, er det nødvendigt at tilvejebringe en

lokalplan,

som ophæver den gældende plan, for at kunne modsætte sig en sådan ny,

miljøbelastende anvendelse.

Herefter udarbejdes oplæg

til detaljeret lokalplan for byomdannelsesområdet eller en del heraf. I takt

med at det bliver klart, hvordan området ønskes udformet, kan der udarbejdes

detaljeret redegørelse for, hvordan støjen fra de enkelte virksomheder vil

blive dæmpet eller fjernet. Bebyggelsens egen skærmvirkning kan indgå i

redegørelsen.

Forslag til lokalplan med

redegørelse udsendes til høring og vedtages. Lokalplanen vil herefter blive

lagt til grund, når der meddeles ny miljøgodkendelse eller tillæg til

miljøgodkendelse til virksomheder.

Bygge- og anlægsfase, hvor

planen realiseres.

Ibrugtagning af boliger

eller anden støjfølsom anvendelse. Kommunen / amtskommunen kan nu meddele

påbud

til virksomhederne, herunder revision af vilkårene i en miljøgodkendelse

(efter

at retsbeskyttelsesperioden er udløbet). Støjvilkårene i overgangsperioden

fastsættes efter anvisningerne i kapitel 3 i denne vejledning.

3

Støjproblemer i byomdannelsesområder

3.1 Grundlæggende betragtninger

Principielt

bør virksomheder overholde de vejledende støjgrænser i støjvejledningen

(Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 ”Ekstern støj fra

virksomheder”). Herved

sikres det, at støjbelastningen både sundhedsmæssigt og miljømæssigt er

acceptabel. Desuden gælder det generelt, at unødvendig støj skal undgås.

Virksomheder,

som står på listen over godkendelsespligtig virksomhed (listevirksomheder),

skal have miljøgodkendelse, inden de bliver anlagt eller påbegyndt, jf.

miljøbeskyttelsesloven § 33. Hvis en listevirksomhed ændres eller udvides, så

forureningen bliver forøget, kræves der også godkendelse af ændringen. Når

godkendelsesmyndigheden fastsætter støjvilkår i en miljøgodkendelse, lægger

den

vægt på den planlagte anvendelse af de tilstødende områder og af områder i

nærheden, som vil kunne udsættes for betydende støjbelastning. Støjgrænserne

i

godkendelsen fastsættes ud fra de vejledende grænseværdier i

støjvejledningen.

Det

kan dog forekomme, at den faktiske anvendelse af nogle af områderne er mere

støjfølsom, og i disse situationer er det den aktuelle anvendelse, der lægges

til grund. I de første 8 år efter, at der er meddelt miljøgodkendelse, kan

tilsynsmyndigheden som altovervejende hovedregel ikke gribe ind og skærpe

godkendelsens vilkår (retsbeskyttelse), jf. miljøbeskyttelsesloven § 41a.

Tilsynsmyndigheden

kan meddele påbud om støjdæmpning til virksomheder, der ikke er

godkendelsespligtige, hvis de forårsager væsentlige støjulemper, jf.

miljøbeskyttelsesloven § 42.

Kommunerne

må kun gennem en lokalplan udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom

anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af

afskærmningsforanstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod

støjgener.

Lokalplaner,

der tilvejebringes for arealer, som i kommuneplanen er fastlagt som et

byomdannelsesområde,

kan dog udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, når

kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør

i

løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år efter, at den

endeligt

vedtagne lokalplan er offentligt. Et støjbelastet areal er et område, hvor

støjbelastningen er højere end de relevante vejledende grænseværdier.

3.2 Støjforhold i byomdannelsesområder

Byomdannelsesområder

udpeges i kommuneplanen og er typisk ældre industriområder, havneområder

eller

tilsvarende, hvor den oprindelige funktion er mere eller mindre ophørt. Der

ligger ofte virksomheder i området, hvis udvikling er præget af beliggenheden

i

et industriområde eller en havn, og der kan være en støjbelastning på 60

– 70

dB døgnet rundt. I mange tilfælde er virksomhederne desuden årsag til tung

trafik igennem byen. Den giver dels i sig selv, dels ved den støj, som

kørslen

giver anledning til på virksomhedens areal, en væsentlig miljøbelastning.

Flere

traditionelle havnevirksomheder, fx både- og skibsværfter og

foderstofforretninger, og transportvirksomheder som vognmænd, speditører,

godscentraler og tilsvarende kan have støjende aktiviteter på alle tider af

døgnet. Der er tale om virksomheder, hvor det kan være ekstremt

omkostningskrævende

at dæmpe støjen, især hvis støjen kommer fra udendørs aktiviteter over et

stort

område. Det er vigtigt at være opmærksom på sådanne virksomheder ved

planlægningen, da de kan udgøre en væsentlig barriere for udviklingen. Som

regel må der sørges for enten at holde tilstrækkelig afstand til planlagte

støjfølsomme områder eller at indbygge tilstrækkelige afskærmende

foranstaltninger i den planlagte bebyggelse. Som udgangspunkt er området

omkring sådanne virksomheder ikke egnet til omdannelse.

Når

de oprindelige virksomheder i et industri- eller havneområde lukker, ligger

arealerne ofte ubenyttede hen. I nogle tilfælde flytter virksomheder ind, som

tiltrækkes af de lave lejeudgifter. I andre tilfælde påbegyndes en omdannelse

med indretning af ældre bygninger eller med nybyggeri til kontor- og

serviceerhverv. Nogle af disse virksomheder passer uden videre til den ny

anvendelse af omdannelsesområdet, da de ikke belaster med hverken støj eller

trafik.

3.2.1

Virksomheder i klemme

Når

planlægningen af et område i nærheden af en virksomhed ændres, så der kommer

mere støjfølsom anvendelse som fx boliger, vil der komme et øget pres på

virksomheden. Virksomheden har tidligere ligget i et erhvervsområde, hvor der

ikke har været væsentlige restriktioner af støjen, men konsekvensen af den ny

plan er, at der kommer kontorer, boliger eller anden støjfølsom anvendelse i

nærheden af virksomheden.

Kontorer

og andre bygninger til offentlig eller privat administration er mere

støjfølsomme end industri, fordi der skal foregå kommunikation og mentalt

arbejde, og det forstyrres eller forhindres af støjen. Boliger er væsentligt

mere støjfølsomme, især om aftenen og natten og i weekender, hvor beboerne

har

brug for hvile, rekreation og søvn.

Derfor

må det ud fra den hidtidige erfaring forventes, at hvis ikke der gøres noget

ved støjen, vil der opstå klager, når den ny anvendelse begynder eller kort

efter. Virksomheden må dels imødese at blive udsat for krav om støjdæmpning,

dels kunne forudse, at mulighederne for udvikling og vækst med den nuværende

placering bliver begrænset.

For

de typiske virksomheder, der ligger tilbage i et ældre industri- eller

havneområde, er der kun sjældent ofret større opmærksomhed på støjen. Hvis

støjen skal nedbringes indenfor en kort frist, vil det ofte være så

omkostningskrævende, at det i praksis er udelukket for de pågældende

virksomheder. Kan støjdæmpningen derimod indgå som et naturligt led i de

ændringer, udskiftninger og ombygninger, som virksomhederne alligevel

foretager, kan støjen ofte reduceres betydeligt over en årrække, uden at

virksomheden påføres væsentlige merudgifter.

Derfor

skal man være opmærksom på at inddrage virksomhederne i planerne for

byomdannelsen på det tidligst mulige tidspunkt. Så får de en efter forholdene

rimelig frist til at indrette sig på de ændrede forhold. Samtidig får

virksomhederne en reel mulighed for at bidrage til planerne, så omdannelsen

kan

holde den nødvendige afstand til de virksomheder, der ikke har realistiske

muligheder for at dæmpe støjen, eller der kan findes en anden løsning på

støjproblemerne. Det er ikke hensigten med byomdannelse, at velfungerende

virksomheder skal presses ud.

3.3

Regulering af virksomhedernes støj i overgangsperioden

Det må forventes, at

støjen det første stykke tid er noget højere end Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdier (i vejledning 5/1984) i mange omdannelsesområder. Det er

imidlertid en forudsætning for planlægningen af området, at støjbelastningen

kan blive bragt ned på de vejledende grænseværdier indenfor en periode, som

ikke er væsentligt længere end 8 år, regnet fra det tidspunkt, hvor den

endeligt vedtagne lokalplan offentliggøres.

I denne periode er det

derfor en opgave for miljømyndighederne i samarbejde med virksomhederne i

området at sørge for, at støjen bliver dæmpet som forudsat. Overgangsperioden

løber fra det tidspunkt, hvor lokalplanen offentliggøres, men der er ikke

grundlag for at benytte miljøbeskyttelseslovens regler om indgreb (i § 41,

41a

eller 42), før der forekommer en væsentlig forurening, hvilket vil sige, at

der

er beboere eller brugere i området, der udsættes for en væsentlig

støjbelastning. Normalt vil der gå et par år eller mere fra offentliggørelse

af

lokalplan til ibrugtagning af byggeriet, således at overgangsperioden i

praksis

vil løbe i ca. 5 år efter, at de første boliger er taget i brug.

Når

lokalplanen om byomdannelse er vedtaget, er det de nye

anvendelsesbestemmelser,

der lægges til grund når der gives ny miljøgodkendelse eller tillæg til

miljøgodkendelse til virksomheder i området eller i nærheden af det. For

godkendelsespligtige virksomheder med en miljøgodkendelse, som er ældre end

lokalplanen, kan der være en større eller mindre del af

retsbeskyttelsesperioden på 8 år tilbage. Hvis fx en virksomhed har fået

miljøgodkendelse samtidig med, at lokalplanen blev vedtaget, vil

retsbeskyttelsen netop svare til længden på overgangsperioden på 8 år.

Efter

at den ny støjfølsomme anvendelse er begyndt, kan myndighederne efter lovens

§

41b stk. 1 meddele nye, skærpede støjgrænser i miljøgodkendelsen til

listevirksomheder, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet. Myndighederne

kan

tilsvarende meddele påbud om støjdæmpning til de virksomheder, der ikke er

godkendelsespligtige, efter lovens § 42 stk. 1. Indgrebene er nødvendige for

at

sikre, at støjbelastningen bringes til ophør, og myndighederne kan foretage

disse indgreb, selv om der ikke aktuelt er beboerklager over støj.

I

indgrebet fastsættes der støjgrænser for hver enkelt virksomhed ud fra de

anvisninger, der gives i næste afsnit, og på grundlag af en konkret vurdering

i

den enkelte sag. Målsætningen er, at støjbelastningen skal bringes til ophør

så

hurtigt, som det er praktisk muligt, så der kan sikres acceptable

miljøforhold.

Det er ofte hensigtsmæssigt at udforme støjgrænserne, så de kan understøtte

en

handlingsplan om trinvis reduktion af støjen.

3.4

Vejledende støjgrænser i overgangsperioden

Når

myndighederne foretager indgreb overfor virksomheder, der i overgangsperioden

bidrager til støjbelastningen af et byomdannelsesområde, vil Miljøstyrelsen

anbefale, at der ved vurderingen af støjniveauet generelt tages udgangspunkt

i

vejledende støjgrænser, som er lempet i forhold til de sædvanlige vejledende

støjgrænser i støjvejledningen.

Miljøstyrelsen

anbefaler i denne sammenhæng, at de vejledende grænseværdier lempes med 5 dB

i

overgangsperioden. Ofte vil den nye anvendelse af omdannelsesområder være en

blanding af boliger og erhverv (områdetype 3 i støjvejledningen). For den

type

områder vil de vejledende støjgrænser i overgangsperioden altså være:

·

60 dB i dagperioden,

·

50 dB i aftenperioden og i weekends, og

·

45 dB i natperioden.

Det

kan efter Miljøstyrelsens opfattelse forsvares at benytte de lempede

vejledende

grænseværdier, fordi der er tale om en begrænset periode, og fordi målet med

omdannelsen er, at der sker en væsentlig reduktion af støjen ikke kun i

omdannelsesområdet men i byen som helhed. Der vil typisk være tale om, at

overgangsperioden er omkring 5 år efter, at den ny, støjfølsomme anvendelse

er

begyndt.

3.5

Fastsættelse af støjvilkår i overgangsperioden

Når

miljømyndighederne fastsætter støjvilkår i en afgørelse til en virksomhed,

skal

de foretage en konkret vurdering af virksomhedens tekniske og økonomiske

muligheder for at føre afgørelsen ud i livet. Myndighederne må i den

forbindelse vurdere både, hvor alvorlig støjgenen er for virksomhedens

naboer,

hvor omfattende de nødvendige tekniske tiltag er samt hvor omkostningstunge

disse tiltag er, både i sig selv og vurderet i forhold til virksomheden.

Disse

vurderinger indgår både, når der meddeles påbud til en

ikke-godkendelsespligtig

virksomhed om at nedbringe støjen, og når der ved påbud meddeles nye

støjvilkår

i en miljøgodkendelse.

Ud

fra de konkrete vurderinger kan der således fastsættes støjvilkår, som i den

aktuelle afgørelse er lempet i forhold til de vejledende grænseværdier. Det

kan

undertiden - især i forbindelse med omdannelse af havneområder - være

påkrævet

at fastsætte støjvilkår, som i den første periode efter konkret vurdering er

lempet med mere end 5 dB i forhold til de vejledende støjgrænser. Der kan ud

fra tilsvarende betragtninger undertiden fastsættes en tidsfrist for de

sidste

trin af støjdæmpningen af en konkret virksomhed, som er kortere eller længere

end den generelle overgangsperiode på 8 år (regnet fra offentliggørelse af

lokalplanen). Det er også i denne sammenhæng, de særlige vejledende

grænseværdier for omdannelsesområder i overgangsperioden indgår.

I

særlige situationer, fx for virksomheder, der ikke er særlig støjende eller

hvor det er enkelt at nedbringe støjen, kan det forekomme, at der ikke er

tekniske eller økonomiske grunde til at fravige støjvejledningens sædvanlige

grænseværdier, således at støjbelastningen kan bringes til ophør umiddelbart

eller efter en kort frist.

Generelt

bør myndighedens indgreb have som sit endemål, at virksomhedens

støjbelastning

bliver reduceret til de vejledende grænseværdier (i støjvejledningen)

indenfor

overgangsperioden, og bør desuden sikre, at støjniveauet så hurtigt som

praktisk muligt bringes ned på forsvarlige værdier.

Opmærksomheden

skal særlig rettes imod støjbelastningen af boliger i aften- og natperioden,

hvor beboerne har behov for hvile og søvn. Det kan efter Miljøstyrelsens

opfattelse kun undtagelsesvis forsvares at meddele afgørelser, hvor

støjgrænserne

for aften- og natperioden er højere end anført i afsnittet ovenfor.

Afgørelsen

kan desuden med fordel have en række af støjgrænser, som træder i kraft

successivt. Dette svarer til, at virksomheden udarbejder en handlingsplan for

støjbekæmpelse. Ved at støjdæmpningen kan udføres trinvis, får virksomheden

mulighed for at lade støjbekæmpelsen indgå som en del af virksomhedens

almindelige fornyelse af produktionsudstyret og øvrige tilpasning af

produktionen, hvorved udgifterne til støjdæmpning reduceres. Ved en trinvis

støjdæmpning afkortes desuden den periode, hvor støjniveauet er højt.

I sin vurdering af

virksomhedens tekniske og økonomiske muligheder for at nedbringe støjen samt

af, i hvilken takt det skal ske, kan

myndighederne tage udgangspunkt i lokalplanens redegørelse. Det er dog

de aktuelle forhold, der er afgørende i miljøsagen, og derfor er det

afgørende,

at virksomhedens vurdering af mulighederne for støjdæmpning indhentes.

3.5.1

Eksempler på støjvilkår

Et

typisk eksempel på støjvilkår er, at virksomheden indenfor en kort frist skal

reducere støjen til et niveau, der svarer til de vejledende grænseværdier + 5

dB, jf. afsnit 3.4. Indenfor en periode på op til 5 år skal støjen reduceres

yderligere til et niveau, som svarer til de vejledende støjgrænser i

støjvejledningen. Overgangsperioden på 8 år regnet fra offentliggørelse af

lokalplanen betyder i praksis, at der går omkring 5 år fra naboerne er

flyttet

ind til overgangsperioden er udløbet.

Der

gives her en række supplerende eksempler, som viser hvordan

tilsynsmyndigheden

i konkrete afgørelser kan inddrage lokale hensyn eller forhold for den

aktuelle

virksomhed i sin afgørelse. Eksemplerne bortset fra eksempel 6 beskriver

indgreb overfor en ikke-listevirksomhed, men kunne lige så godt have handlet

om revision af støjvilkårene for en godkendelsespligtig virksomhed.

Eksempel 1.

En

virksomhed har et produktionsudstyr, som støjer mere end 5 dB over de

vejledende grænseværdier for den nye arealanvendelse. Udstyret kan ikke

dæmpes,

men virksomheden har planer om at udskifte det med et moderne, støjsvagt

anlæg

indenfor 5 år. Den får et påbud om at nedbringe støjen til de vejledende

grænseværdier indenfor 5 år. Kommunen bør tilstræbe, at udskiftningen sker så

hurtigt, som det er teknisk og økonomisk muligt for virksomheden, især hvis

der

sker en væsentlig støjbelastning af boliger om aftenen og natten.

Eksempel 2.

En

virksomhed har ventilatorer og andet udstyr på taget, og det støjer i

døgndrift. Den får et påbud om indenfor et halvt år at bringe

støjbelastningen

ned til højest 6 dB over de vejledende grænseværdier (46 dB om natten),

hvilket

kan opnås for begrænsede midler ved at der stilles en midlertidig støjskærm

op

på taget. Yderligere anfører påbuddet, at støjen indenfor 4 år skal bringes

helt

ned på de vejledende støjgrænser (40 dB om natten). Det er kun muligt ved en

større ombygning af ventilationsanlægget, som virksomheden har oplyst at

kunne

gennemføre indenfor denne frist.

Eksempel 3.

For

en virksomhed betyder kørslen med råvarer i de tidlige morgentimer, at støjen

i

natperioden er væsentligt højere end de vejledende grænser. Bortset herfra er

der ikke væsentlig støj. Virksomheden har ikke mulighed for at dæmpe eller

afskærme støjen. Derimod er det muligt at ændre driftstiderne, så det undgås

at

køre inden kl 07. Kommunen meddeler påbud om, at kørsel udenfor dagperioden

skal indstilles indenfor et år.

Eksempel 4.

En

stor og oprindeligt meget støjende virksomhed har gennemført omfattende

støjdæmpning, og har herved fået bragt støjen ned til et par dB over de

vejledende grænseværdier. Der er ikke realistiske muligheder for, at støjen

kan

dæmpes yderligere, og kommunen meddeler et påbud, som holder virksomheden

fast

på det opnåede støjniveau fremover. På den måde accepterer kommunen en

overskridelse

af de vejledende støjgrænser på 1 – 2 dB.

Eksempel 5.

En

virksomhed, som er i vækst, og som støjer mere end 5 dB over de vejledende

grænseværdier, har valgt at flytte til en bedre egnet lokalitet i et

nærliggende industriområde indenfor 3 år efter at det nye område er taget i

brug. Kommunen meddeler påbud om at overholde de vejledende støjgrænser

indenfor en periode på 3 år, hvilket i realiteten er et påbud om at flytte

til

den anførte tid. Kun hvis der sker en uforsvarlig støjbelastning af boliger i

aften- og natperioden bør det overvejes at stille yderligere krav om

støjdæmpning indtil virksomheden flytter, fx om støjafskærmning eller forbud

mod støjende aktiviteter om aftenen og natten.

Eksempel 6.

En

virksomhed, som støjer meget, men ikke kan støjdæmpe, ligger tæt ved

omdannelsesområdet. Støjbeskyttelsen sikres i form af en randbebyggelse, som

udnyttes til kontor- og serviceerhverv, der er mindre støjfølsomme end

boliger,

og som udgør en støjskærm i forhold til boligblokkene. Hvis der er tale om en

listevirksomhed, kan den få meddelt nye støjvilkår med de sædvanlige

vejledende

grænseværdier ved boligerne. Dette er reelt ikke et indgreb overfor

virksomhedens nuværende støjbelastning, men det holder virksomheden fast på

de

aktuelle støjforhold. For en ikke-listevirksomhed kan der først gribes ind,

når

den begynder at støje endnu mere, og derved bliver årsag til, at de

vejledende

støjgrænser ikke længere kan overholdes ved boligerne.

4 Andre

miljøforhold i byomdannelsesområder

Oftest

er det støjen, der er anledning til de væsentligste begrænsninger af

arealudnyttelsen af områder, der grænser op til virksomheder. Derfor er

hovedvægten lagt på at beskrive støjforholdene i byomdannelsesområder,

ligesom

planlovens regler alene gælder for støjbelastningen.

For

nogle virksomheder giver også andre miljøforhold anledning til væsentlige

gener

eller ulemper for naboerne, eksempelvis støv eller lugt. Også disse forhold

bør

inddrages såvel ved planlægningen af byomdannelsesområder som ved den

efterfølgende regulering af virksomhedernes forurening.

Det

omtales i dette kapitel, hvordan betragtninger svarende til

overgangsordningen

for støj kan benyttes til at løse problemer med støv eller lugt. Desuden

beskrives hvilke overvejelser, der bør lægges til grund for problemer med

lavfrekvent støj og vibrationer, ligesom der gives retningslinier for

trafikstøj i byomdannelsesområder.

4.1 Støv og

lugt

Nogle

typer af virksomheder kan give anledning til luftforurening med støv eller

med

lugtende stoffer. Der kan forekomme støv fra fx korn- og

foderstofvirksomheder

og fra beton- og cementindustri. Lugtgener kan opstå på flere typer af

virksomheder, blandt andet fødevareindustri, herunder fiskeindustri.

Generelt

skal luftforureningen fra virksomheder nedbringes, så B-værdierne overholdes

alle steder udenfor virksomhedens areal (se Luftvejledningen, Miljøstyrelsens

vejledning nr. 2/2001 og B-værdivejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr.

2/2002). B-værdien er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til

luftforureningen i omgivelserne. Den er uafhængig af områdets type, og ændres

således ikke ved omdannelse af området op til virksomheden.

I

praksis fastsættes der undertiden lempeligere lugtgrænser i industriområder,

som det er beskrevet i lugtvejledningen (Miljøstyrelsens vejledning nr.

4/1985

”Begrænsning af lugtgener fra virksomheder”). I disse tilfælde kan

det have

betydning for virksomheden, hvis der ved omdannelse kommer boliger i

nærheden.

For

virksomheder, der udsender ikke sundhedsfarligt støv fra diffuse kilder, kan

luftvejledningens retningslinier ikke benyttes. Her fastsættes der ofte

vilkår

til begrænsning af støvforureningen som eksempelvis: ”Der må ikke

udenfor

virksomhedens areal forekomme støvgener, som tilsynsmyndigheden vurderer er

væsentlige.” Erfaringsmæssigt er industriområder mindre følsomme overfor

støvgener end boliger, og derfor vil en omdannelse, der giver mulighed for

boliger, også for disse virksomheder kunne medføre behov for yderligere

forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Miljøstyrelsen

anbefaler, at der i sådanne situationer benyttes en fremgangsmåde tilsvarende

den, som er beskrevet om støjforholdene i kapitel 2 og 3 i denne vejledning.

Det betyder bl.a.:

·

at kommunen meget tidligt i

planlægningsforløbet tager kontakt med de berørte virksomheder og drøfter,

hvordan kommunens planer og ideer om byomdannelse kan samordnes med

virksomhedens fremtidsplaner og ønsker. På samme måde som for

støjbelastningen

bør kommunen kunne sandsynliggøre, at det er realistisk at bringe lugt- og

støvgener til ophør indenfor en begrænset overgangsperiode.

·

at det fremgår af lokalplanens redegørelse,

hvilke problemer med lugt og støv, der aktuelt er i området, og hvilke

konkrete

og realistiske foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at der ikke

er

væsentlige gener med lugt og støv efter en begrænset årrække.

·

at der efter, at den ny anvendelse af

omdannelsesområdet er begyndt, tages initiativer til påbud om begrænsning af

lugt- eller støvgenerne til de aktuelle virksomheder (eller ændring af

miljøgodkendelsens vilkår).

Det

må afgøres i den enkelte sag efter vurdering af de konkrete forhold, hvor

lang

en overgangsperiode, der skal gælde for de enkelte virksomheder. Især for

lugt

bør overgangsperioden være så kort som muligt, da beboere erfaringsmæssigt

har

ringe tolerance overfor lugtgener.

Hvis

der er tale om virksomheder, der er årsag til kraftigt støvnedfald eller

store

lugtemissioner, som kun vanskeligt kan nedbringes, er det ikke forsvarligt at

planlægge forureningsfølsom anvendelse, herunder boliger, i nærheden af disse

virksomheder.

4.2

Vibrationer og lavfrekvent støj

Det

ses sjældent, at der er problemer med lavfrekvent støj eller vibrationer i et

industriområde. Derimod er der undertiden klager over generende lavfrekvent

støj eller vibrationer i boliger. Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier

(Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd

og

vibrationer i eksternt miljø”) er lavere for boliger end for

virksomheder, især

i aften- og natperioden.

Derfor

må der forventes problemer med virksomheder, som er årsag til lavfrekvent

støj

eller vibrationer, når området omkring virksomheden omdannes, så der kommer

nye

boliger til.

Miljøstyrelsen

kan imidlertid ikke anbefale, at der i forbindelse med overgangsordningen for

støj benyttes en overgangsperiode for lavfrekvent støj og vibrationer, som er

lige så lang som anført i kapitel 2 og 3 i denne vejledning for den

almindelige

støj. Erfaringerne viser, at der kan der opstå væsentlige gener hos

mennesker,

som er udsat for lavfrekvent støj eller vibrationer, som er kun få dB højere

end de anbefalede grænseværdier, og den oplevede gene forøges stærkt, når

niveauet bliver endnu højere.

Efter

Miljøstyrelsens opfattelse bør

lavfrekvent støj og vibrationer inddrages sammen med virksomhedernes

øvrige støjforhold (og eventuelt også støv og lugt), såvel under

planlægningen

som når der efterfølgende meddeles påbud. Imidlertid bør overgangsperioden

for

lavfrekvent støj og vibrationer være betydeligt kortere, end det omtales i

denne vejledning for den almindelige støj. Miljøstyrelsen finder det ikke

forsvarligt at belaste boliger med lavfrekvent støj eller vibrationer, som i

en

periode på flere år er højere end de anbefalede grænseværdier i Orientering

nr.

9/1997, fordi der herved må forventes meget væsentlige gener hos de omboende.

4.3

Trafikstøj

Ud

over støj fra virksomheder belastes boliger og kontorer m.v. i de omdannede

områder også med trafikstøj. Den beskrevne overgangsordning for støj er

imidlertid alene rettet mod de virksomheder, som kan komme i klemme i

forbindelse med byomdannelse. For trafikstøjen gælder planlovens almindelige

regler fortsat. Således skal det i forbindelse med kommune- og

lokalplanlægningen beskrives, hvordan det ved afskærmning eller på anden måde

sikres,

at de vejledende grænseværdier for trafikstøj kan overholdes ved de ny

boliger.

Her kan foranstaltninger som afskærmning, eventuelt ved brug af bygninger,

støjsvag asfalt eller omlægning af trafikken, komme på tale.

Det

skal i den forbindelse bemærkes, at persontrafikken i et omdannelsesområde må

forventes at tiltage, når der opføres et større antal boliger og virksomheder

i

disse områder. Udsigten til stigende trafik vil øge kravene om en godt

planlagt

og miljøvenlig transportstruktur i disse områder. Ud over støjbelastningen

fra

trafikken, er spørgsmål som luftkvalitet i kvarteret og sikkerhed og utryghed

for voksne og børn på gader og pladser påvirket af, hvordan trafikken

planlægges og af hvilket trafiksystem, der vælges.

Det

må således være målet at sikre stor effektivitet og kvalitet i trafiksystemet

i

omdannelsesområderne, som mindst er på niveau med standarden i eksisterende

tætbyområder andre steder i landet. Da målet med omdannelsesområderne ofte er

at skabe særligt attraktive lokaliteter med høj kvalitet, kan der i mange

tilfælde blive tale om at gøre en ekstra indsats for at planlægge transporten

af personer og gods på en måde, der tager vide hensyn til et godt miljø.

Det

er ikke hensigten med dette afsnit i vejledningen at give præcise anvisninger

eller bud på, hvordan trafikplanlægningen kan gribes an i et

byomdannelsesområde. Det er kommunerne, der besidder denne ekspertise, og som

ved kommuneplanlægningen, lokalplaner, lokale trafik- og miljøhandlingsplaner

med videre, kan planlægge et trafiksystem, som tilgodeser

byomdannelsesområderne.

Der

skal dog peges på enkelte generelle forhold. Det er af stor betydning, at den

kollektive trafik har en høj kvalitet i de intensive omdannelsesområder.

Dette

kan især sikres, hvis området i forvejen er bundet op til et kollektivt

knudepunkt, fx tæt ved en station.

For

de omdannelsesområder, hvor der planlægges for en høj rekreativ værdi, bør

pladser og gader gøres mere trygge og attraktive for voksne og børn, ved at

de

i et vist omfang friholdes for motoriseret trafik. Det kan forudsætte et

højklasset kollektivt trafiksystem, samt at der gives optimale forhold for

cyklister og gående, hvilket kan fremme beboernes brug af disse

transportmidler. Anlæg af parkeringspladser i periferien af

byomdannelsesområdet

er også en mulighed der bør undersøges. For alle disse løsninger gælder, at

de

skal indgå i byens samlede trafiksystem. Det er ikke muligt at skabe optimale

løsninger ved at anskue byomdannelsesområdets trafik som løsrevet fra resten

af

byens trafik.

Virksomhederne

i omdannelsesområdet kan have en særlig rolle og interesse i et robust

trafiksystem, da dette alt andet lige vil gøre det muligt og nemt for et

større

udsnit af befolkningen at kunne arbejde på disse virksomheder, uden

nødvendigvis at skulle have adgang til bil i pendlingen til og fra arbejde.

Muligheden for at spare penge til anlæg af parkeringspladser og udnytte dette

areal til andre formål er også et potentiale for virksomheder. Virksomhederne

kan samtidig spille en aktiv rolle for at mindske trafikpresset ved at indgå

i

samarbejde med de planlæggende myndigheder om at finde frem til løsninger,

der

kan gøre det nemmere for de ansatte at vælge transportformer, der øger

mobiliteten og mindsker miljøbelastningen. Dette kan ske ved at stille cykler

til rådighed for de ansatte, eller ved at virksomheden formidler de

muligheder,

der ligger i samkørsel ved at koordinere folks transport til og fra arbejde

via

baser på internettet.

5.

Supplerende bemærkninger til de vejledende støjgrænser

Miljøstyrelsen

har gennem tiden fået mange forespørgsler om hvilke støjgrænser, der gælder i

byområder, i områder til ”offentlig anvendelse” og tilsvarende.

Støjvejledningen fra 1984 giver ikke i alle situationer tilstrækkelige

anvisninger til at fastsætte rimelige støjvilkår i konkrete afgørelser. I

Appendix til Miljøstyrelsens vejledning 3/1996 (Supplement til vejledning om

ekstern støj fra virksomheder) er der givet nogle generelle eksempler på,

hvordan man kan finde de relevante grænseværdier, når der er uklare grænser

mellem forskellige områdetyper.

Dette

afsnit giver en række betragtninger, der bør lægges til grund, når man

fastsætter støjvilkår for virksomheder i byområder. Det udgør et supplement

til

anvisningerne i støjvejledningen, og det drejer sig

generelt om virksomheder i byer og ikke kun

om byomdannelsesområder.

5.1 Områder

til offentlige formål

Betegnelsen

”område til offentlige formål” bruges om flere forskellige formål,

som ikke

uden videre kan betragtes som lige støjfølsomme.

·

Institutioner, hvor der foregår

overnatning, som for eksempel plejehjem, døgninstitutioner og hospitaler,

svarer i støjmæssig henseende til boliger. Efter de faktiske omstændigheder

bør

der fastsættes støjvilkår i overensstemmelse med støjvejledningens områdetype

4

eller 5.

·

Skoler og andre institutioner til

undervisning af børn er støjfølsomme. Børns indlæring bliver forringet, når

der

er støj, og støjen forstyrrer kommunikation og koncentration. Skoler er dog

ikke mere følsomme om aftenen og natten end om dagen, sådan som det er

tilfældet for boliger. Efter Miljøstyrelsens opfattelse kan det være rimeligt

at fastsætte støjgrænser ved skoler på 45 – 50 dB. Tilsvarende

betragtninger

kan anvendes ved børnehaver og lignende institutioner.

Ved planlægningen skal

man desuden være opmærksom på, at disse institutioner også er støjende, så

der

sikres tilstrækkelig afstand til boliger o.l..

De vejledende

grænseværdier er imidlertid ikke umiddelbart egnede til at vurdere de

ulemper,

der kan opstå, når legende børn støjer. I stedet bør der foretages en

selvstændig vurdering af, om der forekommer væsentlige eller uacceptable

støjgener fra legende børn, og af hvilke foranstaltninger, der eventuelt vil

kunne afhjælpe generne.

·

Værkstedsskoler, tekniske skoler og

produktionsskoler vil efter Miljøstyrelsens vurdering kunne være mindre

støjfølsomme end børneskoler. Afhængigt af hvilke støjende aktiviteter, der

eventuelt foregår på skolen, kan institutioner af denne type med fordel

placeres i et erhvervsområde, men af hensyn til undervisningens gennemførelse

bør de normalt ikke udsættes for en støjbelastning på mere end 55 dB.

·

Bydelsparker, grønne områder og lignende

kan efter omstændighederne

være

støjfølsomme rekreative områder, og det vil så være rimeligt at fastsætte

støjgrænser på mellem 40 og 50 dB. Især for kirkegårde og områder omkring

mindesmærker vil der ofte være naturlige forventninger om, at der er et lavt

støjniveau.

·

Undertiden benyttes et grønt område som

”ingenmandsland” mellem et industriområde og et boligområde, og det

er i denne

situation ikke meningsfuldt at fastsætte særlige støjgrænser for det

pågældende

grønne område. Ligeledes er vejarealer, parkeringspladser og tilsvarende

områder ikke støjfølsomme.

·

Campingpladser bør som udgangspunkt

vurderes efter samme vejledende støjgrænser som boligområder for åben og lav

boligbebyggelse, områdetype 5. For campingpladser i naturområder eller

rekreative områder kan der benyttes de skærpede vejledende støjgrænser for

områdetype 6.

Ved den konkrete vurdering kan man også

lægge vægt på, at pladserne benyttes til rekreation, at de kun benyttes i

kortere tid, og at telte og campingvogne har betydeligt lavere lydisolation

end

sædvanlige boliger.

For bynære campingpladser kan der tages

hensyn til, at der i betragtning af beliggenheden nær transportmidler og

byens

øvrige faciliteter ofte vil kunne accepteres et højere støjniveau.

5.2 Boliger

i erhvervs- og industriområder

I

Appendix til Miljøstyrelsens vejledning

nr. 3/1996 (Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder)

er det beskrevet, hvorledes en veldefineret randbebyggelse langs en vej kan

betragtes som hørende til et område af samme karakter på den anden side af

vejen. Det er også anført, at man ved enkelt liggende boliger i et

erhvervsområde (60-dB område) normalt vil fastsætte grænseværdier svarende

til

blandet bolig- og erhvervsområde (områdetype 3).

Miljøstyrelsen

har modtaget mange forespørgsler om boliger i erhvervsområder (benævnt for

eksempel portnerboliger, bolig for virksomhedens indehaver, eller

”boliger der

er nødvendige for virksomhedens drift”). Det er Miljøstyrelsens

erfaring, at

mange af disse boliger - uanset de oprindelige formål - efter nogen tid

overgår

til en anvendelse, som er fremmed for erhvervsområdet, og at der herefter

opstår klager både over støj og over andre miljøforhold. Herved kommer de

pågældende boliger til at udgøre en væsentligt begrænsende faktor for

virksomhederne i det pågældende erhvervsområde. Især betegnelsen

portnerboliger

har gennem tiden skabt mange problemer.

Det

er samtidig styrelsens opfattelse, at der i dag kun i helt specielle tilfælde

er produktionsmæssige begrundelser for at opretholde eller oprette en vægter-

eller portnerbolig. Med dagens teknik er der næppe tekniske årsager til, at

der

skal være en bolig umiddelbart knyttet til en virksomhed.

Derfor

finder Miljøstyrelsen, at det i videst muligt omfang ved planlægningen skal

undgås, at der etableres eller opstår boliger i miljøbelastede

erhvervsområder,

og at eksisterende boliger i sådanne områder så vidt muligt bliver ændret til

erhvervsformål.

5.3 Andre

områder i byer

I

fortsættelse af anvisningerne i afsnit 5.1 om ”offentlige formål”,

gives der

her supplerende bemærkninger vejledende støjgrænser for andre former for

arealanvendelse i byer.

·

Kontorer, offentlig og privat

administration og serviceerhverv er støjfølsomme. Støjen nedsætter evnen til

kommunikation og mentalt arbejde og forøger på den måde det arbejdsbetingede

stress på denne type arbejdspladser. Der er dog ikke en forøget støjfølsomhed

om aftenen og natten. Efter Miljøstyrelsens opfattelse kan det være rimeligt

at

fastsætte støjgrænser for områder af denne type på 50 – 55 dB. Nogle

former for

kontorbyggeri, fx domiciler, vil have et ønske om særlig støjsvag og

repræsentativ beliggenhed.

Andre kontorer kan ligge på en

produktionsvirksomhed eller være etableret i tilknytning til andre former for

erhverv. Sådanne kontorer er typisk indrettet på en beliggenhed i støjende

omgivelser, og kan fx være særligt støjisolerede. Her kan der efter

forholdene

fastsættes højere støjgrænser. Det skal bemærkes, at kontor- og

serviceerhverv

i almindelighed hverken er forurenende eller støjende, og at de derfor med

fordel kan integreres i områder med boliger eller lægges i en overgangszone,

hvor støjniveauet er for højt til boligformål.

·

Hoteller betragtes som udgangspunkt som

boliger, og der benyttes de vejledende støjgrænser for områdetype 3, 4 eller

5.

Nogle hoteller eller moteller er anlagt tæt ved transportmidler, hvor der er

en

høj belastning af trafikstøj, og hvor hotellet derfor har særlig høj

isolering

mod støj. I sådanne tilfælde kan det derfor overvejes at benytte et mere

lempeligt grundlag, når man skal vurdere ulemperne for hotellet i form af

støj

fra virksomheder.

·

Byområder med butikker er påvirket af

butikkernes åbningstider. I mange byområder holder butikkerne åbent længere

end

til kl. 13 på lørdage. Derfor kan det efter de aktuelle omstændigheder være

rimeligt at vælge en anden afgrænsning mellem dagperioden og ’lørdag

eftermiddag’ end kl. 14, som det er anført i støjvejledningen. Der bør

dog ikke

benyttes en afgrænsning senere end kl. 18.

Derimod er der erfaringsmæssigt ofte

støjproblemer i forbindelse med levering af varer til butikker, hvis det

foregår i de tidlige morgentimer (natperioden). Ønsket om uforstyrret

nattesøvn

hos beboerne i området kan således komme i konflikt med butikkernes ønske om

varelevering inden myldretiden. Disse konflikter må løses ud fra de konkrete

muligheder og betingelser i den enkelte situation. Miljøstyrelsen har udsendt

Miljøprojekt nr. 596/2001 ”Støj fra varelevering til butikker”, som

bl.a.

indeholder en enkel metode til beregning af støjen fra varelevering.

Officielle noter

1)

Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (nr. 428

af

2. juni 1999)

Lignende dokumenter