Ekstern støj i byomdannelsesområder Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ekstern støj i byomdannelsesområder
Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2003
Indhold
Forord
Et
byomdannelsesområde er et område, som er udpeget i en kommuneplan, hvor
anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål,
havneformål
eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål,
centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med
anvendelse til boligformål. Byomdannelsesområdet skal afgrænses således, at
det
kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål,
havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området
er ophørt eller under afvikling.
Der
skal der fra de tidligste faser i planlægningen etableres en dialog mellem
kommunen og de berørte virksomheder i og i nærheden af byomdannelsesområdet.
Den nye og mere støjfølsomme anvendelse kan medføre, at virksomhederne bliver
udsat for et pres om at dæmpe støjen. Hvis man behandler støjkonflikterne
efter
retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 ”Ekstern støj fra
virksomheder” (støjvejledningen), vil det i nogle konkrete tilfælde
kunne
medføre urimelige krav til virksomhederne.
Miljøstyrelsen
giver med denne vejledning, som er et supplement til støjvejledningen fra
1984,
anvisninger på en hensigtsmæssig håndtering af problemer med støj fra
virksomheder i forbindelse med byomdannelse, som kan bidrage til at
Læs alt
virksomhederne får en rimelig mulighed for at tilpasse sig de nye
betingelser.
Formålet med denne vejledning er at give virksomhederne en reel mulighed for
at
fortsætte med deres nuværende beliggenhed, forudsat de over en begrænset
årrække kan reducere støjen tilstrækkeligt.
Her
ud over giver denne vejledning nogle supplerende bemærkninger til de
vejledende
støjgrænser for byområder i støjvejledningen. De supplerende bemærkninger
ligger i forlængelse af anvisningerne i Appendix til Miljøstyrelsens
vejledning
3/1996 ”Supplement til vejledning om ekstern støj fra
virksomheder”.
Vejledningen
beskriver de sammenhænge, der er mellem kommune- og lokalplanlægningen og
miljøbeskyttelseslovens regler om virksomhedsstøj, og er udarbejdet i
samarbejde mellem Miljøministeriets Landsplanafdeling og Miljøstyrelsen.
1
Indledning
Et
byomdannelsesområde er ifølge planloven et område, som er udpeget i en
kommuneplan, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til
erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til
boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller
erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål.
Byomdannelsesområdet skal afgrænses således, at det kun omfatter et område,
hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller
lignende
aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under
afvikling. Der er typisk tale om arealer, der har været brugt til industri-
transport- eller havneformål eller til offentlig anvendelse, fx kaserne.
Områderne er ofte centralt placeret og attraktive for byudviklingen.
Ændringen
af planloven vil give kommunerne nogle værktøjer, som kan være med til at
overvinde barriererne for byomdannelse. Et af værktøjerne er en
overgangsordning
for støj, som gør det muligt at begynde på omdannelsen på et tidspunkt, hvor
der er stadig er et støjniveau, der overstiger de vejledende støjgrænser i
vejledning 5/1984. Overgangsordningen går ud på, at der kan laves lokalplaner
der tillader støjfølsom anvendelse af støjbelastede arealer i
byomdannelsesområder, når det kan sikres, at støjbelastningen bringes til
ophør
inden for en begrænset overgangsperiode. Overgangsperioden må ikke væsentligt
overstige 8 år efter det tidspunkt, hvor den endelige lokalplan er
offentliggjort. Det skal fremgå af lokalplanens redegørelse, hvordan det
sikres, at støjbelastningen bringes til ophør.
Vejledningen
her giver anvisninger til brug for redegørelser om at nedbringe
støjbelastningen. Både ved udpegning af omdannelsesområdet i kommuneplanen og
ved lokalplaner for de konkrete anvendelser af området er der behov for, at
planmyndighederne forholder sig til de muligheder og begrænsninger, som de
eksisterende virksomheder udgør for planerne om omdannelse. Det er meget
vigtigt,
at der på et tidligt tidspunkt etableres en dialog med de berørte
virksomheder,
for at planerne om omdannelse kan afstemmes med virksomhedernes planer og
ønsker. Specielt er det af betydning for en fornuftig planlægning, at
virksomhederne får mulighed for at bidrage til vurderingerne af de
muligheder,
der er for at støjdæmpe. Oplysningerne i lokalplanredegørelsen om
mulighederne
for at dæmpe støjen fra virksomhederne skal så vidt muligt være tilvejebragt
i
dialog med de berørte virksomheder.
Vejledningen
har også anvisninger til brug for miljøsagsbehandlingen. Den beskriver,
hvordan
der kan meddeles ændrede støjvilkår til de virksomheder, der har en
miljøgodkendelse, eller påbud til de øvrige virksomheder. Vejledningen giver
anvisninger og eksempler på afgørelser, som i den afgrænsede
omdannelsesperiode
fastsætter støjvilkår, der er lempede i forhold til de vejledende
grænseværdier
i støjvejledningen, og som sikrer en trinvis støjdæmpning. Det begrundes at
acceptere højere støjniveauer i et stykke tid ud fra den betragtning, at der
ved omdannelsen opnås en væsentlig miljøforbedring i byen, og at der i
området
efter omdannelsesperioden bliver tilfredsstillende støjforhold. Ved at støjen
fra virksomhederne bliver dæmpet i omdannelsesområdet, sker der også en
reduktion af støjen i resten af byen.
Vejledningen,
som udgør et supplement til støjvejledningen, beskriver den nye
overgangsordning for støj, og retter sig mod virksomheder, som ligger i eller
nær et byomdannelsesområde, og som er årsag til støjbelastning af området.
Nogen
gange giver virksomheder i eller op til et byomdannelsesområde også anledning
til andre miljøgener end støj. Der kan være tale om lugt- eller støvgener,
eller om at de udsender vibrationer eller lavfrekvent støj. Det behandles
også
i vejledningen, hvordan disse forhold iagttages ved planlægningen og
håndteres
ved miljøsagsbehandlingen.
Miljøstyrelsen
har gennem årene besvaret mange spørgsmål om de vejledende støjgrænser for
blandet bolig- og erhvervsbebyggelse og for andre områdetyper i byer.
Vejledningens kapitel 5 giver en samlet fremstilling af de vejledende
grænseværdier og supplerende betragtninger om byområder, områder til
’offentlig
anvendelse’, boliger i erhvervsområder og lignende. Denne del af
vejledningen
er ikke begrænset til byomdannelsesområder, men et bredere sigte og er
beregnet
på at blive udnyttet generelt ved behandling af støjsager.
2
Planlægning i byomdannelsesområder
2.1
Byomdannelsesområder – muligheder og barrierer
Byerne står i disse år over for store udfordringer.
Der bliver stadig flere husstande, som efterspørger ”bymæssigt”
beliggende
boliger. Væksterhvervene inden for IT, medie og vidensøkonomi vokser og søger
i
vid udstrækning til de større byer. Der er derfor behov for attraktivt
beliggende arealer i byerne såvel til ikke-miljøbelastende serviceerhverv som
til boligformål.
Samtidig betyder strukturændringer inden for
erhvervslivet, at virksomheder i ældre erhvervs- og havneområder nedlægges
eller flyttes til andre lokaliteter. Mange af disse arealer forfalder, og
bygningerne fremstår mere eller mindre tomme. Efterspørgslen på attraktive
arealer i byerne betyder, at der er en enestående mulighed for at inddrage
disse ofte centralt beliggende arealer i byernes omdannelse.
De
ældre erhvervs- og havneområder indeholder ofte markante arkitektoniske og
kulturhistoriske værdier. Omdannelsen giver muligheder for at skabe varierede
og mangfoldige bydele med en blanding af funktioner – boliger,
virksomheder,
kulturfaciliteter, rekreative områder o.s.v. – samtidig med, at der kan
fastholdes en balance mellem nyt og gammelt.
Det
er ikke hensigten med byomdannelse, at alle virksomhederne i området skal
lukkes eller flyttes. Ikke mindst hensynet til områdets identitet og
historiske
særpræg vil medføre ønsker om at bevare nogle af de oprindelige funktioner og
virksomheder. Også hensynet til en naturlig byudvikling taler for, at der
fortsat er de virksomheder til stede i omdannelsesområdet, som ønsker at
blive
der, og som kan tilpasse sig den nye arealanvendelse.
En
anden udfordring for byerne er det voksende transportarbejde. Her kan en
fornyelse af de ældre centralt beliggende erhvervs- og havneområder være med
til at begrænse væksten i det samlede transportarbejde, fjerne den tunge
trafik
fra de centrale byområder og fremme cykling, gang og kollektiv transport.
Omvendt
vil en intensiv udnyttelse af disse arealer lokalt kunne øge transportens
miljøbelastning. Ud over støjbelastningen fra trafikken vil spørgsmål som
luftkvalitet, sikkerhed og utryghed for voksne og børn på gader og pladser
være
påvirket af, hvilket trafiksystem der vælges og planlægges. Planlægningen af
byomdannelsesområder forudsætter således både stor effektivitet og kvalitet
af
trafiksystemet.
Når
der etableres boliger som et led i omdannelsen, medfører det, at området
bliver
væsentligt mere støjfølsomt end det var tidligere. Der er en naturlig
forventning om, at der er ro til hvile og søvn i boligen udenfor sædvanlig
arbejdstid. Mange af de moderne virksomheder, som søger til et nyt integreret
byområde, har også en forventning om en beliggenhed, hvor der ikke er
væsentlige miljøbelastninger i form af støj, støv eller lugt.
Der
bliver derfor et øget pres på de virksomheder, der er tilbage i et ældre
erhvervs- og havneområde, når det omdannes til et byområde med blandet
anvendelse. Virksomhederne har hidtil ligget i områder uden særlige
restriktioner på støjen eller andre påvirkninger af det nære miljø. Men med
den
nye anvendelse vil miljøkravene til virksomhederne uvægerligt blive skærpet.
Det udgør en af de største barrierer for omdannelsen, at der skal findes
løsninger, som både tilgodeser de tilbageværende virksomheders interesser og
sikrer gode miljøforhold i det omdannede område. Løsningen forudsætter blandt
andet et fornuftigt samspil mellem de muligheder for planlægning med henblik
på
støjbeskyttelse, som findes i planloven, og mulighederne for regulering efter
miljøbeskyttelsesloven.
Ifølge
samlebekendtgørelsen
1)
har kommunerne ikke hidtil
kunnet planlægge for støjfølsom anvendelse i områder, der er støjbelastet,
med
mindre der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af
afskærmningsforanstaltninger m.v. Efter ændringen af planloven og
samlebekendtgørelsen pr. 1. juli 2003 kan kommunen nu udpege
byomdannelsesområder i kommuneplanen og udlægge dem til støjfølsom
anvendelse,
herunder udarbejde lokalplan, selv om støjen aktuelt er for høj. Det er en
forudsætning, at støjen i lokalplanområdet kan nedbringes til et acceptabelt
niveau i løbet af en kortere årrække.
Det
indebærer, at der bliver en overgangsperiode, hvor de nye støjfølsomme
anvendelser må tolerere et forhøjet støjniveau, mens de støjende virksomheder
nedbringer støjen eller evt. flytter til en anden adresse.
På
tilsvarende måde kan nogle typer af virksomheder belaste omgivelserne med
lugt
eller støv, som vil kunne udgøre en væsentlig belastning af den planlagte nye
anvendelse i et byomdannelsesområde. Her er det vigtigt at se på, hvilke
muligheder virksomhederne reelt har for at bringe emissionerne til ophør,
inden
det planlægges detaljeret, hvilke forureningsfølsomme funktioner, der skal
være
i nærheden af de pågældende virksomheder.
2.2
Udpegning af byomdannelsesområder i kommuneplanen
Ifølge
planloven kan kommunerne udpege særlige byomdannelsesområder i
kommuneplanerne.
Byomdannelsesområderne skal afgrænses således, at de kun omfatter områder,
hvor
anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende
aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under
afvikling. Det er således ikke til hinder for fastlæggelsen af et
byomdannelsesområde i kommuneplanen, at der stadig er nogle miljøbelastende
virksomheder i området. De udpegede byomdannelsesområder kan indeholde en vis
boligandel, men kan ikke omfatte områder, som er domineret af
boligbebyggelse.
Et
byomdannelsesområde skal afgrænses i kommuneplanen eller i et tillæg hertil,
og
der skal fastlægges rammer for området med bestemmelser om den ønskede
fremtidige anvendelse og bebyggelsestæthed. Kommunalbestyrelsen har herved i
forhold til såvel investorer og fremtidige brugere af området som til de
omgivende byområder givet til kende, hvilken karakter området forventes at
få.
Kommunen vil nu med hjemmel i planlovens § 12, stk. 3 kunne modsætte sig
etablering af nye forurenende virksomheder, som kan forøge barriererne for
omdannelsen.
I
en situation, hvor der foreligger en ældre lokalplan eller byplanvedtægt for
området, som tillader forurenende virksomheder, kan § 12, stk. 3 dog ikke
benyttes. Situationen er beskrevet i afsnit 2.2.3.
2.2.1
Dialog med de berørte virksomheder
Det
er af afgørende betydning for et godt resultat, at der på et tidligt
tidspunkt
etableres en dialog mellem kommunen og de eksisterende virksomheder i det
påtænkte byomdannelsesområde eller op til det. For de kategorier af
virksomheder, hvor amtskommunen er tilsynsmyndighed, bør amtet indgå i
drøftelserne mellem virksomhed og kommune. Herved kan kommunens planer og
ideer
med området afstemmes med de udviklingsplaner og ønsker, som virksomhederne
har. Virksomheder, som i forvejen føler deres udviklingsmuligheder begrænsede
af den omliggende bebyggelse, vil måske ønske at fremskynde en udflytning.
Naturligvis kan der ikke på dette tidspunkt gives en detaljeret beskrivelse
af,
hvordan støjbelastningen fra de enkelte virksomheder vil kunne bringes til
ophør, men der bør gennemføres en grundig vurdering af de aktuelle
støjforhold,
og der bør udarbejdes en generel vurdering som viser, om det er realistisk at
dæmpe eller fjerne støjen, og i hvilket tempo, det vil kunne ske. For
virksomheder, som giver anledning til luftforurening med støv eller lugt, bør
også disse forhold inddrages i vurderingerne.
Det
er ikke hensigten med byomdannelsen, at velfungerende virksomheder skal
fordrives af boliger.
2.2.2
Områder uegnet til byomdannelse
Det
må pointeres, at ikke alle områder er egnet til byomdannelse. Der findes
flere
typer af virksomheder, herunder fx mange havne- eller transportvirksomheder,
hvor det hverken er teknisk eller økonomisk overkommeligt at dæmpe støjen i
særlig grad. Som eksempler på sådanne virksomheder kan nævnes kemiske
virksomheder, kraftværker, sukkerfabrikker, skibs- og bådeværfter, stålværker
og risikovirksomheder.
Hvis
der ikke er udsigt til, at støjbelastningen kan fjernes indenfor en begrænset
overgangsperiode, kan den ny bestemmelse i planloven ikke anvendes. Ønsker
kommunen alligevel at gennemføre omdannelsen, er der alene mulighed for det
ved
at ekspropriere den pågældende virksomhed, eller ved at lokalplanen
fastsætter
bestemmelser om støjafskærmning eller om tilstrækkelig afstand til den
støjende
virksomhed.
Tilsvarende
overvejelser kan bruges ved virksomheder, som har en betydelig emission af
lugt
eller støv, og som ikke har tekniske muligheder for at reducere emissionerne.
Eksempelvis er der typisk væsentlige støvemissioner fra korn- og
foderstofvirksomheder.
2.2.3
Rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen
Med
ændringen af planloven i 2003 er det præciseret, at der i kommuneplanen kan
fastsættes rækkefølgebestemmelser for byomdannelsen. Kommunalbestyrelsen kan
med rækkefølgebestemmelser til en vis grad styre, at udviklingen af nye
områder
og omdannelsen af ældre byområder samt prioriteringen mellem nye og ældre
områder finder sted i en takt, der sikrer en hensigtsmæssig byplanlægning, og
som tager hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder.
Der
vil ofte være tale om større byområder, hvor dele af området fortsat
forudsættes anvendt til erhverv, mens andre dele udpeges til
byomdannelsesområde og forudsættes anvendt til integreret byområde med såvel
ikke miljøbelastende erhverv som boliger, institutioner og rekreative
funktioner.
Det
vil i disse tilfælde være nødvendigt at tage stilling til ændrede
anvendelsesbestemmelser i kommuneplanen for det samlede byområde, så
mulighederne for at etablere eller udvide miljøbelastende virksomheder
ændres,
herunder også i den del, som fortsat skal fungere som erhvervsområde.
Hvis
der i forvejen foreligger en lokalplan/byplanvedtægt med andre
anvendelsesbestemmelser end de, der fastlægges i kommuneplanen, og som fx
tillader lokalisering af miljøbelastende erhverv, kan kommunen ikke modsætte
sig etablering af en virksomhed med hjemmel i planlovens § 12, stk. 3. Det
kan
så blive nødvendigt at nedlægge forbud med hjemmel i planlovens § 14 og
tilvejebringe en lokalplan, som ophæver den gældende lokalplan/byplanvedtægt.
Hvis
der er tale om et større byomdannelsesområde, bør det overvejes at omdanne
området i etaper og at fastlægge en rækkefølge for de enkelte etaper i
kommuneplanen.
Opdeling
af et større byomdannelsesområde i etaper gennem en rækkefølgeangivelse i
kommuneplanen vil give kommunen mulighed for at forholde sig aktivt til, hvor
en omdannelse skal igangsættes først, og hvilke områder, der skal komme i
næste
række.
Udpegning
af et større omdannelsesområde suppleret med en inddeling i etaper vil også
give virksomhederne i området tidlige signaler om, at kommunen ønsker en
udvikling i området, som kan give konsekvenser for virksomhederne.
Virksomhederne i de senere etaper vil herved få længere tid til at omstille
sig
til de ændrede forhold. Det er således fordelagtigt at fastlægge rækkefølgen,
så de områder, hvor der er de største problemer med at nedbringe støjen,
omdannes i sidste etape.
2.2.4
Indgrebsmuligheder efter vedtagelse af kommuneplan
Det
forhold, at byomdannelsesområdet er udpeget i kommuneplanen, bevirker ikke en
ændring af vilkårene for virksomhederne i området. Der kan ikke på dette
tidspunkt ud fra miljøbeskyttelsesloven meddeles ændrede støjvilkår i
miljøgodkendelsen eller påbud om støjdæmpning til virksomheder, der ikke er
godkendelsespligtige med henvisning til, at den planlagte anvendelse af
området
nu er ændret.
Kommuneplanen
gør det alene muligt, at kommunalbestyrelsen kan modsætte sig etablering af
nye
miljøbelastende virksomheder eller ændret anvendelse, som er i strid med
kommuneplanens rammer. Desuden kan det afslås at meddele miljøgodkendelse til
en ny virksomhed.
Først
når kommuneplanen er fulgt op af en lokalplan, som fastlægger specifikke
bestemmelser for anvendelsen, kan den planlagte anvendelse lægges til grund,
når der gives ny miljøgodkendelse eller tillæg til miljøgodkendelse til
virksomheder i området eller umiddelbart op til det.
2.3
Lokalplanlægning i byomdannelsesområder
Ved ændringen af planloven i 2003 blev
samlebekendtgørelsens bestemmelse om støjbeskyttelse flyttet til planloven (§
15a, stk. 1). Bestemmelsen siger, at en lokalplan kun må udlægge
støjbelastede
områder til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om
afskærmningsforanstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod
støjgener.
Samtidig
fik planloven en undtagelsesbestemmelse (§ 15a, stk. 2), som kan anvendes
inden
for byomdannelsesområder, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at
støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode, som ikke væsentligt
overstiger 8 år efter, at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort.
Lokalplanens
redegørelse skal indeholde oplysninger om, hvordan det sikres, at
støjbelastningen bringes til ophør (§ 16, stk. 7). En redegørelse, som
forudsætter gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger på eksisterende
virksomheder, skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for
vurderingen
af de enkelte virksomheder.
Bestemmelsen
skal sikre kvaliteten af redegørelsen, og den skal gøre det lettere for
virksomhederne og Naturklagenævnet at vurdere, om betingelserne for at
tilvejebringe lokalplanen er opfyldt. Oplysningerne om virksomhederne skal så
vidt muligt tilvejebringes i dialog med virksomhederne. Hvis en virksomhed
ikke
ønsker at medvirke til en dialog, må kommunen søge at skaffe de nødvendige
oplysninger på anden måde.
2.3.1
Redegørelse om støjbelastningen
Lokalplanens redegørelse skal for hver af de
virksomheder, som bidrager til støjbelastningen af lokalplanområdet, beskrive
hvilke realistiske foranstaltninger, der skal til, for at støjen i løbet af
overgangsperioden kommer ned på Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
For hver af virksomhederne indledes med en
beskrivelse af den nuværende støjbelastning af omdannelsesområdet.
Oplysninger
om støjbelastningen kan normalt skaffes fra tilsynsmyndigheden, som for nogle
typer af virksomheder er amtskommunen. Desuden beskrives, hvordan det sikres
at
støjbelastningen fra hver af virksomhederne bringes til ophør.
Der kan for den enkelte virksomhed være tale om
følgende elementer, eventuelt i kombination:
Oplysninger om de
muligheder, der er for at dæmpe støjen tilstrækkeligt. Det kan være
nødvendigt
med konsulentbistand, når det skal skitseres og vurderes, hvilke muligheder
for
støjbekæmpelse, der i praksis er til stede for den konkrete virksomhed.
Undersøgelsen bør være så konkret, at det beskrives hvilke ændringer af
støjvilkår i virksomhedens miljøgodkendelse, der efterfølgende kommer på
tale,
eller hvilke påbud om støjdæmpning, der bliver nødvendige for at sikre, at
støjen dæmpes tilstrækkeligt. Der er ikke hjemmel i planloven eller
miljøbeskyttelsesloven til at pålægge virksomheden at undersøge mulighederne
for støjdæmpning, som bliver nødvendige som følge af ændret planlægning.
Arbejdet skal så vidt muligt udføres i samarbejde med virksomheden, ikke
mindst
for at virksomheden kan gøre rede for sine planer og ønsker om udviklingen.
Som
minimum skal virksomheden have lejlighed til at udtale sig om undersøgelsens
resultater og konklusion, herunder om de tekniske og økonomiske muligheder
for
at nedbringe støjen i løbet af overgangsperioden, samt i hvilket tempo, det
kan
ske.
Oplysninger om de
støjafskærmende foranstaltninger i lokalplanområdet, der er nødvendige for at
bringe støjbelastningen ned på de vejledende støjgrænser, eller om den
nødvendige afstand mellem den støjende virksomhed og de støjfølsomme
bygninger.
I den forbindelse kan det inddrages, hvordan bebyggelsens udformning og
placeringen af forskellige funktioner kan medvirke til at reducere støjen ved
de støjfølsomme funktioner. Det kan i redegørelsen beskrives i hvilken
rækkefølge bebyggelsen forventes opført, og hvorledes støjen forudsættes at
aftage gennem tiden.
Oplysning om, at
virksomheden har valgt at nedlægge sine nuværende aktiviteter i området til
en
bestemt tid.
Oplysninger om, hvorvidt
kommunen vil ekspropriere virksomheden for at sikre den ønskede udvikling.
Lokalplanen forudsætter således, at der gennemføres
en detaljeret analyse af støjforholdene for hver enkelt af de berørte
virksomheder og en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder, som
virksomheden har for at bekæmpe støjen.
Redegørelsen bør give en samlet beskrivelse af
miljøforholdene i omdannelsesområdet. Ud over en beskrivelse af hvordan
støjniveauet i løbet af overgangsperioden vil blive reduceret, således at
støjbidraget fra hver virksomhed efter periodens udløb er bragt ned på de
sædvanlige vejledende grænseværdier, bør den gøre rede for trafikforholdene,
herunder trafikstøjen, og for andre miljøforhold, herunder støv og lugt, som
kan have betydning for den fremtidige anvendelse.
2.3.2
Indgrebsmuligheder efter vedtagelse af lokalplan
Lokalplanens
anvendelsesbestemmelser kan og skal lægges til grund, når der gives ny
miljøgodkendelse eller tillæg til miljøgodkendelse til virksomheder i området
eller i dets nærhed.
Men
vedtagelse af lokalplanen giver ikke i sig selv mulighed for, at der med
henvisning til den planlagte anvendelse kan meddeles påbud til støjende
virksomheder. Først efter ibrugtagning af boliger eller anden støjfølsom
anvendelse kan kommunen (eller amtskommunen) meddele påbud efter
miljøbeskyttelsesloven til virksomhederne, herunder revision af vilkårene i
en
miljøgodkendelse, hvis retsbeskyttelsesperioden er udløbet.
Kommuneplanen
og lokalplanen samt dennes redegørelse giver virksomhederne i området
informationer om den fremtidige udvikling og om den rækkefølge, udbygningen
vil
ske i. Virksomhederne kan med fordel lægge disse oplysninger til grund, når
de
udskifter produktionsudstyr og planlægger ændringer af procedurer og
produktionsgange. Hvis støjbekæmpelse indgår som et af hensynene i den
almindelige udvikling af produktionen, kan udgifterne hertil holdes på et
minimum, og virksomhederne kan sikre sig at være på forkant med udviklingen.
2.4 Resumé
vedr. planlægning for byomdannelsesområder
Skitsemæssig
rækkefølge for kommunernes planlægning og realisering af
byomdannelsesområder:
Tidligst muligt, inden der
er taget endelig beslutning i kommunalbestyrelsen om, at et område ønskes
omdannet, indledes kortlægning af problemer med bl.a. støj i området,
herunder
dialog med virksomhederne (og evt. amtet) om planerne og mulighederne for
støjdæmpning.
Byomdannelsesområder udpeges
i kommuneplanen. Den fremtidige anvendelse og bebyggelsestæthed fastlægges i
kommuneplanens rammedel, og det angives, hvilket/hvilke områder, der
forudsættes omdannet først. Det bør overvejes, om den ændrede anvendelse i
omdannelsesområdet skal have konsekvenser for anvendelsen af de
omkringliggende
områder, og i så fald ændres kommuneplanrammerne også her.
Kommunalbestyrelsen
kan herefter modsætte sig ny miljøbelastende bebyggelse eller ændret
anvendelse, som er i strid med kommuneplanen, hvis der ikke er en lokalplan
eller byplanvedtægt for området.
Hvis der i
byomdannelsesområdet findes ældre lokalplaner/byplanvedtægter, som muliggør
miljøbelastende virksomheder, er det nødvendigt at tilvejebringe en
lokalplan,
som ophæver den gældende plan, for at kunne modsætte sig en sådan ny,
miljøbelastende anvendelse.
Herefter udarbejdes oplæg
til detaljeret lokalplan for byomdannelsesområdet eller en del heraf. I takt
med at det bliver klart, hvordan området ønskes udformet, kan der udarbejdes
detaljeret redegørelse for, hvordan støjen fra de enkelte virksomheder vil
blive dæmpet eller fjernet. Bebyggelsens egen skærmvirkning kan indgå i
redegørelsen.
Forslag til lokalplan med
redegørelse udsendes til høring og vedtages. Lokalplanen vil herefter blive
lagt til grund, når der meddeles ny miljøgodkendelse eller tillæg til
miljøgodkendelse til virksomheder.
Bygge- og anlægsfase, hvor
planen realiseres.
Ibrugtagning af boliger
eller anden støjfølsom anvendelse. Kommunen / amtskommunen kan nu meddele
påbud
til virksomhederne, herunder revision af vilkårene i en miljøgodkendelse
(efter
at retsbeskyttelsesperioden er udløbet). Støjvilkårene i overgangsperioden
fastsættes efter anvisningerne i kapitel 3 i denne vejledning.
3
Støjproblemer i byomdannelsesområder
3.1 Grundlæggende betragtninger
Principielt
bør virksomheder overholde de vejledende støjgrænser i støjvejledningen
(Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 ”Ekstern støj fra
virksomheder”). Herved
sikres det, at støjbelastningen både sundhedsmæssigt og miljømæssigt er
acceptabel. Desuden gælder det generelt, at unødvendig støj skal undgås.
Virksomheder,
som står på listen over godkendelsespligtig virksomhed (listevirksomheder),
skal have miljøgodkendelse, inden de bliver anlagt eller påbegyndt, jf.
miljøbeskyttelsesloven § 33. Hvis en listevirksomhed ændres eller udvides, så
forureningen bliver forøget, kræves der også godkendelse af ændringen. Når
godkendelsesmyndigheden fastsætter støjvilkår i en miljøgodkendelse, lægger
den
vægt på den planlagte anvendelse af de tilstødende områder og af områder i
nærheden, som vil kunne udsættes for betydende støjbelastning. Støjgrænserne
i
godkendelsen fastsættes ud fra de vejledende grænseværdier i
støjvejledningen.
Det
kan dog forekomme, at den faktiske anvendelse af nogle af områderne er mere
støjfølsom, og i disse situationer er det den aktuelle anvendelse, der lægges
til grund. I de første 8 år efter, at der er meddelt miljøgodkendelse, kan
tilsynsmyndigheden som altovervejende hovedregel ikke gribe ind og skærpe
godkendelsens vilkår (retsbeskyttelse), jf. miljøbeskyttelsesloven § 41a.
Tilsynsmyndigheden
kan meddele påbud om støjdæmpning til virksomheder, der ikke er
godkendelsespligtige, hvis de forårsager væsentlige støjulemper, jf.
miljøbeskyttelsesloven § 42.
Kommunerne
må kun gennem en lokalplan udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom
anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af
afskærmningsforanstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod
støjgener.
Lokalplaner,
der tilvejebringes for arealer, som i kommuneplanen er fastlagt som et
byomdannelsesområde,
kan dog udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, når
kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør
i
løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år efter, at den
endeligt
vedtagne lokalplan er offentligt. Et støjbelastet areal er et område, hvor
støjbelastningen er højere end de relevante vejledende grænseværdier.
3.2 Støjforhold i byomdannelsesområder
Byomdannelsesområder
udpeges i kommuneplanen og er typisk ældre industriområder, havneområder
eller
tilsvarende, hvor den oprindelige funktion er mere eller mindre ophørt. Der
ligger ofte virksomheder i området, hvis udvikling er præget af beliggenheden
i
et industriområde eller en havn, og der kan være en støjbelastning på 60
– 70
dB døgnet rundt. I mange tilfælde er virksomhederne desuden årsag til tung
trafik igennem byen. Den giver dels i sig selv, dels ved den støj, som
kørslen
giver anledning til på virksomhedens areal, en væsentlig miljøbelastning.
Flere
traditionelle havnevirksomheder, fx både- og skibsværfter og
foderstofforretninger, og transportvirksomheder som vognmænd, speditører,
godscentraler og tilsvarende kan have støjende aktiviteter på alle tider af
døgnet. Der er tale om virksomheder, hvor det kan være ekstremt
omkostningskrævende
at dæmpe støjen, især hvis støjen kommer fra udendørs aktiviteter over et
stort
område. Det er vigtigt at være opmærksom på sådanne virksomheder ved
planlægningen, da de kan udgøre en væsentlig barriere for udviklingen. Som
regel må der sørges for enten at holde tilstrækkelig afstand til planlagte
støjfølsomme områder eller at indbygge tilstrækkelige afskærmende
foranstaltninger i den planlagte bebyggelse. Som udgangspunkt er området
omkring sådanne virksomheder ikke egnet til omdannelse.
Når
de oprindelige virksomheder i et industri- eller havneområde lukker, ligger
arealerne ofte ubenyttede hen. I nogle tilfælde flytter virksomheder ind, som
tiltrækkes af de lave lejeudgifter. I andre tilfælde påbegyndes en omdannelse
med indretning af ældre bygninger eller med nybyggeri til kontor- og
serviceerhverv. Nogle af disse virksomheder passer uden videre til den ny
anvendelse af omdannelsesområdet, da de ikke belaster med hverken støj eller
trafik.
3.2.1
Virksomheder i klemme
Når
planlægningen af et område i nærheden af en virksomhed ændres, så der kommer
mere støjfølsom anvendelse som fx boliger, vil der komme et øget pres på
virksomheden. Virksomheden har tidligere ligget i et erhvervsområde, hvor der
ikke har været væsentlige restriktioner af støjen, men konsekvensen af den ny
plan er, at der kommer kontorer, boliger eller anden støjfølsom anvendelse i
nærheden af virksomheden.
Kontorer
og andre bygninger til offentlig eller privat administration er mere
støjfølsomme end industri, fordi der skal foregå kommunikation og mentalt
arbejde, og det forstyrres eller forhindres af støjen. Boliger er væsentligt
mere støjfølsomme, især om aftenen og natten og i weekender, hvor beboerne
har
brug for hvile, rekreation og søvn.
Derfor
må det ud fra den hidtidige erfaring forventes, at hvis ikke der gøres noget
ved støjen, vil der opstå klager, når den ny anvendelse begynder eller kort
efter. Virksomheden må dels imødese at blive udsat for krav om støjdæmpning,
dels kunne forudse, at mulighederne for udvikling og vækst med den nuværende
placering bliver begrænset.
For
de typiske virksomheder, der ligger tilbage i et ældre industri- eller
havneområde, er der kun sjældent ofret større opmærksomhed på støjen. Hvis
støjen skal nedbringes indenfor en kort frist, vil det ofte være så
omkostningskrævende, at det i praksis er udelukket for de pågældende
virksomheder. Kan støjdæmpningen derimod indgå som et naturligt led i de
ændringer, udskiftninger og ombygninger, som virksomhederne alligevel
foretager, kan støjen ofte reduceres betydeligt over en årrække, uden at
virksomheden påføres væsentlige merudgifter.
Derfor
skal man være opmærksom på at inddrage virksomhederne i planerne for
byomdannelsen på det tidligst mulige tidspunkt. Så får de en efter forholdene
rimelig frist til at indrette sig på de ændrede forhold. Samtidig får
virksomhederne en reel mulighed for at bidrage til planerne, så omdannelsen
kan
holde den nødvendige afstand til de virksomheder, der ikke har realistiske
muligheder for at dæmpe støjen, eller der kan findes en anden løsning på
støjproblemerne. Det er ikke hensigten med byomdannelse, at velfungerende
virksomheder skal presses ud.
3.3
Regulering af virksomhedernes støj i overgangsperioden
Det må forventes, at
støjen det første stykke tid er noget højere end Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier (i vejledning 5/1984) i mange omdannelsesområder. Det er
imidlertid en forudsætning for planlægningen af området, at støjbelastningen
kan blive bragt ned på de vejledende grænseværdier indenfor en periode, som
ikke er væsentligt længere end 8 år, regnet fra det tidspunkt, hvor den
endeligt vedtagne lokalplan offentliggøres.
I denne periode er det
derfor en opgave for miljømyndighederne i samarbejde med virksomhederne i
området at sørge for, at støjen bliver dæmpet som forudsat. Overgangsperioden
løber fra det tidspunkt, hvor lokalplanen offentliggøres, men der er ikke
grundlag for at benytte miljøbeskyttelseslovens regler om indgreb (i § 41,
41a
eller 42), før der forekommer en væsentlig forurening, hvilket vil sige, at
der
er beboere eller brugere i området, der udsættes for en væsentlig
støjbelastning. Normalt vil der gå et par år eller mere fra offentliggørelse
af
lokalplan til ibrugtagning af byggeriet, således at overgangsperioden i
praksis
vil løbe i ca. 5 år efter, at de første boliger er taget i brug.
Når
lokalplanen om byomdannelse er vedtaget, er det de nye
anvendelsesbestemmelser,
der lægges til grund når der gives ny miljøgodkendelse eller tillæg til
miljøgodkendelse til virksomheder i området eller i nærheden af det. For
godkendelsespligtige virksomheder med en miljøgodkendelse, som er ældre end
lokalplanen, kan der være en større eller mindre del af
retsbeskyttelsesperioden på 8 år tilbage. Hvis fx en virksomhed har fået
miljøgodkendelse samtidig med, at lokalplanen blev vedtaget, vil
retsbeskyttelsen netop svare til længden på overgangsperioden på 8 år.
Efter
at den ny støjfølsomme anvendelse er begyndt, kan myndighederne efter lovens
§
41b stk. 1 meddele nye, skærpede støjgrænser i miljøgodkendelsen til
listevirksomheder, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet. Myndighederne
kan
tilsvarende meddele påbud om støjdæmpning til de virksomheder, der ikke er
godkendelsespligtige, efter lovens § 42 stk. 1. Indgrebene er nødvendige for
at
sikre, at støjbelastningen bringes til ophør, og myndighederne kan foretage
disse indgreb, selv om der ikke aktuelt er beboerklager over støj.
I
indgrebet fastsættes der støjgrænser for hver enkelt virksomhed ud fra de
anvisninger, der gives i næste afsnit, og på grundlag af en konkret vurdering
i
den enkelte sag. Målsætningen er, at støjbelastningen skal bringes til ophør
så
hurtigt, som det er praktisk muligt, så der kan sikres acceptable
miljøforhold.
Det er ofte hensigtsmæssigt at udforme støjgrænserne, så de kan understøtte
en
handlingsplan om trinvis reduktion af støjen.
3.4
Vejledende støjgrænser i overgangsperioden
Når
myndighederne foretager indgreb overfor virksomheder, der i overgangsperioden
bidrager til støjbelastningen af et byomdannelsesområde, vil Miljøstyrelsen
anbefale, at der ved vurderingen af støjniveauet generelt tages udgangspunkt
i
vejledende støjgrænser, som er lempet i forhold til de sædvanlige vejledende
støjgrænser i støjvejledningen.
Miljøstyrelsen
anbefaler i denne sammenhæng, at de vejledende grænseværdier lempes med 5 dB
i
overgangsperioden. Ofte vil den nye anvendelse af omdannelsesområder være en
blanding af boliger og erhverv (områdetype 3 i støjvejledningen). For den
type
områder vil de vejledende støjgrænser i overgangsperioden altså være:
·
60 dB i dagperioden,
·
50 dB i aftenperioden og i weekends, og
·
45 dB i natperioden.
Det
kan efter Miljøstyrelsens opfattelse forsvares at benytte de lempede
vejledende
grænseværdier, fordi der er tale om en begrænset periode, og fordi målet med
omdannelsen er, at der sker en væsentlig reduktion af støjen ikke kun i
omdannelsesområdet men i byen som helhed. Der vil typisk være tale om, at
overgangsperioden er omkring 5 år efter, at den ny, støjfølsomme anvendelse
er
begyndt.
3.5
Fastsættelse af støjvilkår i overgangsperioden
Når
miljømyndighederne fastsætter støjvilkår i en afgørelse til en virksomhed,
skal
de foretage en konkret vurdering af virksomhedens tekniske og økonomiske
muligheder for at føre afgørelsen ud i livet. Myndighederne må i den
forbindelse vurdere både, hvor alvorlig støjgenen er for virksomhedens
naboer,
hvor omfattende de nødvendige tekniske tiltag er samt hvor omkostningstunge
disse tiltag er, både i sig selv og vurderet i forhold til virksomheden.
Disse
vurderinger indgår både, når der meddeles påbud til en
ikke-godkendelsespligtig
virksomhed om at nedbringe støjen, og når der ved påbud meddeles nye
støjvilkår
i en miljøgodkendelse.
Ud
fra de konkrete vurderinger kan der således fastsættes støjvilkår, som i den
aktuelle afgørelse er lempet i forhold til de vejledende grænseværdier. Det
kan
undertiden - især i forbindelse med omdannelse af havneområder - være
påkrævet
at fastsætte støjvilkår, som i den første periode efter konkret vurdering er
lempet med mere end 5 dB i forhold til de vejledende støjgrænser. Der kan ud
fra tilsvarende betragtninger undertiden fastsættes en tidsfrist for de
sidste
trin af støjdæmpningen af en konkret virksomhed, som er kortere eller længere
end den generelle overgangsperiode på 8 år (regnet fra offentliggørelse af
lokalplanen). Det er også i denne sammenhæng, de særlige vejledende
grænseværdier for omdannelsesområder i overgangsperioden indgår.
I
særlige situationer, fx for virksomheder, der ikke er særlig støjende eller
hvor det er enkelt at nedbringe støjen, kan det forekomme, at der ikke er
tekniske eller økonomiske grunde til at fravige støjvejledningens sædvanlige
grænseværdier, således at støjbelastningen kan bringes til ophør umiddelbart
eller efter en kort frist.
Generelt
bør myndighedens indgreb have som sit endemål, at virksomhedens
støjbelastning
bliver reduceret til de vejledende grænseværdier (i støjvejledningen)
indenfor
overgangsperioden, og bør desuden sikre, at støjniveauet så hurtigt som
praktisk muligt bringes ned på forsvarlige værdier.
Opmærksomheden
skal særlig rettes imod støjbelastningen af boliger i aften- og natperioden,
hvor beboerne har behov for hvile og søvn. Det kan efter Miljøstyrelsens
opfattelse kun undtagelsesvis forsvares at meddele afgørelser, hvor
støjgrænserne
for aften- og natperioden er højere end anført i afsnittet ovenfor.
Afgørelsen
kan desuden med fordel have en række af støjgrænser, som træder i kraft
successivt. Dette svarer til, at virksomheden udarbejder en handlingsplan for
støjbekæmpelse. Ved at støjdæmpningen kan udføres trinvis, får virksomheden
mulighed for at lade støjbekæmpelsen indgå som en del af virksomhedens
almindelige fornyelse af produktionsudstyret og øvrige tilpasning af
produktionen, hvorved udgifterne til støjdæmpning reduceres. Ved en trinvis
støjdæmpning afkortes desuden den periode, hvor støjniveauet er højt.
I sin vurdering af
virksomhedens tekniske og økonomiske muligheder for at nedbringe støjen samt
af, i hvilken takt det skal ske, kan
myndighederne tage udgangspunkt i lokalplanens redegørelse. Det er dog
de aktuelle forhold, der er afgørende i miljøsagen, og derfor er det
afgørende,
at virksomhedens vurdering af mulighederne for støjdæmpning indhentes.
3.5.1
Eksempler på støjvilkår
Et
typisk eksempel på støjvilkår er, at virksomheden indenfor en kort frist skal
reducere støjen til et niveau, der svarer til de vejledende grænseværdier + 5
dB, jf. afsnit 3.4. Indenfor en periode på op til 5 år skal støjen reduceres
yderligere til et niveau, som svarer til de vejledende støjgrænser i
støjvejledningen. Overgangsperioden på 8 år regnet fra offentliggørelse af
lokalplanen betyder i praksis, at der går omkring 5 år fra naboerne er
flyttet
ind til overgangsperioden er udløbet.
Der
gives her en række supplerende eksempler, som viser hvordan
tilsynsmyndigheden
i konkrete afgørelser kan inddrage lokale hensyn eller forhold for den
aktuelle
virksomhed i sin afgørelse. Eksemplerne bortset fra eksempel 6 beskriver
indgreb overfor en ikke-listevirksomhed, men kunne lige så godt have handlet
om revision af støjvilkårene for en godkendelsespligtig virksomhed.
Eksempel 1.
En
virksomhed har et produktionsudstyr, som støjer mere end 5 dB over de
vejledende grænseværdier for den nye arealanvendelse. Udstyret kan ikke
dæmpes,
men virksomheden har planer om at udskifte det med et moderne, støjsvagt
anlæg
indenfor 5 år. Den får et påbud om at nedbringe støjen til de vejledende
grænseværdier indenfor 5 år. Kommunen bør tilstræbe, at udskiftningen sker så
hurtigt, som det er teknisk og økonomisk muligt for virksomheden, især hvis
der
sker en væsentlig støjbelastning af boliger om aftenen og natten.
Eksempel 2.
En
virksomhed har ventilatorer og andet udstyr på taget, og det støjer i
døgndrift. Den får et påbud om indenfor et halvt år at bringe
støjbelastningen
ned til højest 6 dB over de vejledende grænseværdier (46 dB om natten),
hvilket
kan opnås for begrænsede midler ved at der stilles en midlertidig støjskærm
op
på taget. Yderligere anfører påbuddet, at støjen indenfor 4 år skal bringes
helt
ned på de vejledende støjgrænser (40 dB om natten). Det er kun muligt ved en
større ombygning af ventilationsanlægget, som virksomheden har oplyst at
kunne
gennemføre indenfor denne frist.
Eksempel 3.
For
en virksomhed betyder kørslen med råvarer i de tidlige morgentimer, at støjen
i
natperioden er væsentligt højere end de vejledende grænser. Bortset herfra er
der ikke væsentlig støj. Virksomheden har ikke mulighed for at dæmpe eller
afskærme støjen. Derimod er det muligt at ændre driftstiderne, så det undgås
at
køre inden kl 07. Kommunen meddeler påbud om, at kørsel udenfor dagperioden
skal indstilles indenfor et år.
Eksempel 4.
En
stor og oprindeligt meget støjende virksomhed har gennemført omfattende
støjdæmpning, og har herved fået bragt støjen ned til et par dB over de
vejledende grænseværdier. Der er ikke realistiske muligheder for, at støjen
kan
dæmpes yderligere, og kommunen meddeler et påbud, som holder virksomheden
fast
på det opnåede støjniveau fremover. På den måde accepterer kommunen en
overskridelse
af de vejledende støjgrænser på 1 – 2 dB.
Eksempel 5.
En
virksomhed, som er i vækst, og som støjer mere end 5 dB over de vejledende
grænseværdier, har valgt at flytte til en bedre egnet lokalitet i et
nærliggende industriområde indenfor 3 år efter at det nye område er taget i
brug. Kommunen meddeler påbud om at overholde de vejledende støjgrænser
indenfor en periode på 3 år, hvilket i realiteten er et påbud om at flytte
til
den anførte tid. Kun hvis der sker en uforsvarlig støjbelastning af boliger i
aften- og natperioden bør det overvejes at stille yderligere krav om
støjdæmpning indtil virksomheden flytter, fx om støjafskærmning eller forbud
mod støjende aktiviteter om aftenen og natten.
Eksempel 6.
En
virksomhed, som støjer meget, men ikke kan støjdæmpe, ligger tæt ved
omdannelsesområdet. Støjbeskyttelsen sikres i form af en randbebyggelse, som
udnyttes til kontor- og serviceerhverv, der er mindre støjfølsomme end
boliger,
og som udgør en støjskærm i forhold til boligblokkene. Hvis der er tale om en
listevirksomhed, kan den få meddelt nye støjvilkår med de sædvanlige
vejledende
grænseværdier ved boligerne. Dette er reelt ikke et indgreb overfor
virksomhedens nuværende støjbelastning, men det holder virksomheden fast på
de
aktuelle støjforhold. For en ikke-listevirksomhed kan der først gribes ind,
når
den begynder at støje endnu mere, og derved bliver årsag til, at de
vejledende
støjgrænser ikke længere kan overholdes ved boligerne.
4 Andre
miljøforhold i byomdannelsesområder
Oftest
er det støjen, der er anledning til de væsentligste begrænsninger af
arealudnyttelsen af områder, der grænser op til virksomheder. Derfor er
hovedvægten lagt på at beskrive støjforholdene i byomdannelsesområder,
ligesom
planlovens regler alene gælder for støjbelastningen.
For
nogle virksomheder giver også andre miljøforhold anledning til væsentlige
gener
eller ulemper for naboerne, eksempelvis støv eller lugt. Også disse forhold
bør
inddrages såvel ved planlægningen af byomdannelsesområder som ved den
efterfølgende regulering af virksomhedernes forurening.
Det
omtales i dette kapitel, hvordan betragtninger svarende til
overgangsordningen
for støj kan benyttes til at løse problemer med støv eller lugt. Desuden
beskrives hvilke overvejelser, der bør lægges til grund for problemer med
lavfrekvent støj og vibrationer, ligesom der gives retningslinier for
trafikstøj i byomdannelsesområder.
4.1 Støv og
lugt
Nogle
typer af virksomheder kan give anledning til luftforurening med støv eller
med
lugtende stoffer. Der kan forekomme støv fra fx korn- og
foderstofvirksomheder
og fra beton- og cementindustri. Lugtgener kan opstå på flere typer af
virksomheder, blandt andet fødevareindustri, herunder fiskeindustri.
Generelt
skal luftforureningen fra virksomheder nedbringes, så B-værdierne overholdes
alle steder udenfor virksomhedens areal (se Luftvejledningen, Miljøstyrelsens
vejledning nr. 2/2001 og B-værdivejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr.
2/2002). B-værdien er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til
luftforureningen i omgivelserne. Den er uafhængig af områdets type, og ændres
således ikke ved omdannelse af området op til virksomheden.
I
praksis fastsættes der undertiden lempeligere lugtgrænser i industriområder,
som det er beskrevet i lugtvejledningen (Miljøstyrelsens vejledning nr.
4/1985
”Begrænsning af lugtgener fra virksomheder”). I disse tilfælde kan
det have
betydning for virksomheden, hvis der ved omdannelse kommer boliger i
nærheden.
For
virksomheder, der udsender ikke sundhedsfarligt støv fra diffuse kilder, kan
luftvejledningens retningslinier ikke benyttes. Her fastsættes der ofte
vilkår
til begrænsning af støvforureningen som eksempelvis: ”Der må ikke
udenfor
virksomhedens areal forekomme støvgener, som tilsynsmyndigheden vurderer er
væsentlige.” Erfaringsmæssigt er industriområder mindre følsomme overfor
støvgener end boliger, og derfor vil en omdannelse, der giver mulighed for
boliger, også for disse virksomheder kunne medføre behov for yderligere
forureningsbegrænsende foranstaltninger.
Miljøstyrelsen
anbefaler, at der i sådanne situationer benyttes en fremgangsmåde tilsvarende
den, som er beskrevet om støjforholdene i kapitel 2 og 3 i denne vejledning.
Det betyder bl.a.:
·
at kommunen meget tidligt i
planlægningsforløbet tager kontakt med de berørte virksomheder og drøfter,
hvordan kommunens planer og ideer om byomdannelse kan samordnes med
virksomhedens fremtidsplaner og ønsker. På samme måde som for
støjbelastningen
bør kommunen kunne sandsynliggøre, at det er realistisk at bringe lugt- og
støvgener til ophør indenfor en begrænset overgangsperiode.
·
at det fremgår af lokalplanens redegørelse,
hvilke problemer med lugt og støv, der aktuelt er i området, og hvilke
konkrete
og realistiske foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at der ikke
er
væsentlige gener med lugt og støv efter en begrænset årrække.
·
at der efter, at den ny anvendelse af
omdannelsesområdet er begyndt, tages initiativer til påbud om begrænsning af
lugt- eller støvgenerne til de aktuelle virksomheder (eller ændring af
miljøgodkendelsens vilkår).
Det
må afgøres i den enkelte sag efter vurdering af de konkrete forhold, hvor
lang
en overgangsperiode, der skal gælde for de enkelte virksomheder. Især for
lugt
bør overgangsperioden være så kort som muligt, da beboere erfaringsmæssigt
har
ringe tolerance overfor lugtgener.
Hvis
der er tale om virksomheder, der er årsag til kraftigt støvnedfald eller
store
lugtemissioner, som kun vanskeligt kan nedbringes, er det ikke forsvarligt at
planlægge forureningsfølsom anvendelse, herunder boliger, i nærheden af disse
virksomheder.
4.2
Vibrationer og lavfrekvent støj
Det
ses sjældent, at der er problemer med lavfrekvent støj eller vibrationer i et
industriområde. Derimod er der undertiden klager over generende lavfrekvent
støj eller vibrationer i boliger. Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier
(Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd
og
vibrationer i eksternt miljø”) er lavere for boliger end for
virksomheder, især
i aften- og natperioden.
Derfor
må der forventes problemer med virksomheder, som er årsag til lavfrekvent
støj
eller vibrationer, når området omkring virksomheden omdannes, så der kommer
nye
boliger til.
Miljøstyrelsen
kan imidlertid ikke anbefale, at der i forbindelse med overgangsordningen for
støj benyttes en overgangsperiode for lavfrekvent støj og vibrationer, som er
lige så lang som anført i kapitel 2 og 3 i denne vejledning for den
almindelige
støj. Erfaringerne viser, at der kan der opstå væsentlige gener hos
mennesker,
som er udsat for lavfrekvent støj eller vibrationer, som er kun få dB højere
end de anbefalede grænseværdier, og den oplevede gene forøges stærkt, når
niveauet bliver endnu højere.
Efter
Miljøstyrelsens opfattelse bør
lavfrekvent støj og vibrationer inddrages sammen med virksomhedernes
øvrige støjforhold (og eventuelt også støv og lugt), såvel under
planlægningen
som når der efterfølgende meddeles påbud. Imidlertid bør overgangsperioden
for
lavfrekvent støj og vibrationer være betydeligt kortere, end det omtales i
denne vejledning for den almindelige støj. Miljøstyrelsen finder det ikke
forsvarligt at belaste boliger med lavfrekvent støj eller vibrationer, som i
en
periode på flere år er højere end de anbefalede grænseværdier i Orientering
nr.
9/1997, fordi der herved må forventes meget væsentlige gener hos de omboende.
4.3
Trafikstøj
Ud
over støj fra virksomheder belastes boliger og kontorer m.v. i de omdannede
områder også med trafikstøj. Den beskrevne overgangsordning for støj er
imidlertid alene rettet mod de virksomheder, som kan komme i klemme i
forbindelse med byomdannelse. For trafikstøjen gælder planlovens almindelige
regler fortsat. Således skal det i forbindelse med kommune- og
lokalplanlægningen beskrives, hvordan det ved afskærmning eller på anden måde
sikres,
at de vejledende grænseværdier for trafikstøj kan overholdes ved de ny
boliger.
Her kan foranstaltninger som afskærmning, eventuelt ved brug af bygninger,
støjsvag asfalt eller omlægning af trafikken, komme på tale.
Det
skal i den forbindelse bemærkes, at persontrafikken i et omdannelsesområde må
forventes at tiltage, når der opføres et større antal boliger og virksomheder
i
disse områder. Udsigten til stigende trafik vil øge kravene om en godt
planlagt
og miljøvenlig transportstruktur i disse områder. Ud over støjbelastningen
fra
trafikken, er spørgsmål som luftkvalitet i kvarteret og sikkerhed og utryghed
for voksne og børn på gader og pladser påvirket af, hvordan trafikken
planlægges og af hvilket trafiksystem, der vælges.
Det
må således være målet at sikre stor effektivitet og kvalitet i trafiksystemet
i
omdannelsesområderne, som mindst er på niveau med standarden i eksisterende
tætbyområder andre steder i landet. Da målet med omdannelsesområderne ofte er
at skabe særligt attraktive lokaliteter med høj kvalitet, kan der i mange
tilfælde blive tale om at gøre en ekstra indsats for at planlægge transporten
af personer og gods på en måde, der tager vide hensyn til et godt miljø.
Det
er ikke hensigten med dette afsnit i vejledningen at give præcise anvisninger
eller bud på, hvordan trafikplanlægningen kan gribes an i et
byomdannelsesområde. Det er kommunerne, der besidder denne ekspertise, og som
ved kommuneplanlægningen, lokalplaner, lokale trafik- og miljøhandlingsplaner
med videre, kan planlægge et trafiksystem, som tilgodeser
byomdannelsesområderne.
Der
skal dog peges på enkelte generelle forhold. Det er af stor betydning, at den
kollektive trafik har en høj kvalitet i de intensive omdannelsesområder.
Dette
kan især sikres, hvis området i forvejen er bundet op til et kollektivt
knudepunkt, fx tæt ved en station.
For
de omdannelsesområder, hvor der planlægges for en høj rekreativ værdi, bør
pladser og gader gøres mere trygge og attraktive for voksne og børn, ved at
de
i et vist omfang friholdes for motoriseret trafik. Det kan forudsætte et
højklasset kollektivt trafiksystem, samt at der gives optimale forhold for
cyklister og gående, hvilket kan fremme beboernes brug af disse
transportmidler. Anlæg af parkeringspladser i periferien af
byomdannelsesområdet
er også en mulighed der bør undersøges. For alle disse løsninger gælder, at
de
skal indgå i byens samlede trafiksystem. Det er ikke muligt at skabe optimale
løsninger ved at anskue byomdannelsesområdets trafik som løsrevet fra resten
af
byens trafik.
Virksomhederne
i omdannelsesområdet kan have en særlig rolle og interesse i et robust
trafiksystem, da dette alt andet lige vil gøre det muligt og nemt for et
større
udsnit af befolkningen at kunne arbejde på disse virksomheder, uden
nødvendigvis at skulle have adgang til bil i pendlingen til og fra arbejde.
Muligheden for at spare penge til anlæg af parkeringspladser og udnytte dette
areal til andre formål er også et potentiale for virksomheder. Virksomhederne
kan samtidig spille en aktiv rolle for at mindske trafikpresset ved at indgå
i
samarbejde med de planlæggende myndigheder om at finde frem til løsninger,
der
kan gøre det nemmere for de ansatte at vælge transportformer, der øger
mobiliteten og mindsker miljøbelastningen. Dette kan ske ved at stille cykler
til rådighed for de ansatte, eller ved at virksomheden formidler de
muligheder,
der ligger i samkørsel ved at koordinere folks transport til og fra arbejde
via
baser på internettet.
5.
Supplerende bemærkninger til de vejledende støjgrænser
Miljøstyrelsen
har gennem tiden fået mange forespørgsler om hvilke støjgrænser, der gælder i
byområder, i områder til ”offentlig anvendelse” og tilsvarende.
Støjvejledningen fra 1984 giver ikke i alle situationer tilstrækkelige
anvisninger til at fastsætte rimelige støjvilkår i konkrete afgørelser. I
Appendix til Miljøstyrelsens vejledning 3/1996 (Supplement til vejledning om
ekstern støj fra virksomheder) er der givet nogle generelle eksempler på,
hvordan man kan finde de relevante grænseværdier, når der er uklare grænser
mellem forskellige områdetyper.
Dette
afsnit giver en række betragtninger, der bør lægges til grund, når man
fastsætter støjvilkår for virksomheder i byområder. Det udgør et supplement
til
anvisningerne i støjvejledningen, og det drejer sig
generelt om virksomheder i byer og ikke kun
om byomdannelsesområder.
5.1 Områder
til offentlige formål
Betegnelsen
”område til offentlige formål” bruges om flere forskellige formål,
som ikke
uden videre kan betragtes som lige støjfølsomme.
·
Institutioner, hvor der foregår
overnatning, som for eksempel plejehjem, døgninstitutioner og hospitaler,
svarer i støjmæssig henseende til boliger. Efter de faktiske omstændigheder
bør
der fastsættes støjvilkår i overensstemmelse med støjvejledningens områdetype
4
eller 5.
·
Skoler og andre institutioner til
undervisning af børn er støjfølsomme. Børns indlæring bliver forringet, når
der
er støj, og støjen forstyrrer kommunikation og koncentration. Skoler er dog
ikke mere følsomme om aftenen og natten end om dagen, sådan som det er
tilfældet for boliger. Efter Miljøstyrelsens opfattelse kan det være rimeligt
at fastsætte støjgrænser ved skoler på 45 – 50 dB. Tilsvarende
betragtninger
kan anvendes ved børnehaver og lignende institutioner.
Ved planlægningen skal
man desuden være opmærksom på, at disse institutioner også er støjende, så
der
sikres tilstrækkelig afstand til boliger o.l..
De vejledende
grænseværdier er imidlertid ikke umiddelbart egnede til at vurdere de
ulemper,
der kan opstå, når legende børn støjer. I stedet bør der foretages en
selvstændig vurdering af, om der forekommer væsentlige eller uacceptable
støjgener fra legende børn, og af hvilke foranstaltninger, der eventuelt vil
kunne afhjælpe generne.
·
Værkstedsskoler, tekniske skoler og
produktionsskoler vil efter Miljøstyrelsens vurdering kunne være mindre
støjfølsomme end børneskoler. Afhængigt af hvilke støjende aktiviteter, der
eventuelt foregår på skolen, kan institutioner af denne type med fordel
placeres i et erhvervsområde, men af hensyn til undervisningens gennemførelse
bør de normalt ikke udsættes for en støjbelastning på mere end 55 dB.
·
Bydelsparker, grønne områder og lignende
kan efter omstændighederne
være
støjfølsomme rekreative områder, og det vil så være rimeligt at fastsætte
støjgrænser på mellem 40 og 50 dB. Især for kirkegårde og områder omkring
mindesmærker vil der ofte være naturlige forventninger om, at der er et lavt
støjniveau.
·
Undertiden benyttes et grønt område som
”ingenmandsland” mellem et industriområde og et boligområde, og det
er i denne
situation ikke meningsfuldt at fastsætte særlige støjgrænser for det
pågældende
grønne område. Ligeledes er vejarealer, parkeringspladser og tilsvarende
områder ikke støjfølsomme.
·
Campingpladser bør som udgangspunkt
vurderes efter samme vejledende støjgrænser som boligområder for åben og lav
boligbebyggelse, områdetype 5. For campingpladser i naturområder eller
rekreative områder kan der benyttes de skærpede vejledende støjgrænser for
områdetype 6.
Ved den konkrete vurdering kan man også
lægge vægt på, at pladserne benyttes til rekreation, at de kun benyttes i
kortere tid, og at telte og campingvogne har betydeligt lavere lydisolation
end
sædvanlige boliger.
For bynære campingpladser kan der tages
hensyn til, at der i betragtning af beliggenheden nær transportmidler og
byens
øvrige faciliteter ofte vil kunne accepteres et højere støjniveau.
5.2 Boliger
i erhvervs- og industriområder
I
Appendix til Miljøstyrelsens vejledning
nr. 3/1996 (Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder)
er det beskrevet, hvorledes en veldefineret randbebyggelse langs en vej kan
betragtes som hørende til et område af samme karakter på den anden side af
vejen. Det er også anført, at man ved enkelt liggende boliger i et
erhvervsområde (60-dB område) normalt vil fastsætte grænseværdier svarende
til
blandet bolig- og erhvervsområde (områdetype 3).
Miljøstyrelsen
har modtaget mange forespørgsler om boliger i erhvervsområder (benævnt for
eksempel portnerboliger, bolig for virksomhedens indehaver, eller
”boliger der
er nødvendige for virksomhedens drift”). Det er Miljøstyrelsens
erfaring, at
mange af disse boliger - uanset de oprindelige formål - efter nogen tid
overgår
til en anvendelse, som er fremmed for erhvervsområdet, og at der herefter
opstår klager både over støj og over andre miljøforhold. Herved kommer de
pågældende boliger til at udgøre en væsentligt begrænsende faktor for
virksomhederne i det pågældende erhvervsområde. Især betegnelsen
portnerboliger
har gennem tiden skabt mange problemer.
Det
er samtidig styrelsens opfattelse, at der i dag kun i helt specielle tilfælde
er produktionsmæssige begrundelser for at opretholde eller oprette en vægter-
eller portnerbolig. Med dagens teknik er der næppe tekniske årsager til, at
der
skal være en bolig umiddelbart knyttet til en virksomhed.
Derfor
finder Miljøstyrelsen, at det i videst muligt omfang ved planlægningen skal
undgås, at der etableres eller opstår boliger i miljøbelastede
erhvervsområder,
og at eksisterende boliger i sådanne områder så vidt muligt bliver ændret til
erhvervsformål.
5.3 Andre
områder i byer
I
fortsættelse af anvisningerne i afsnit 5.1 om ”offentlige formål”,
gives der
her supplerende bemærkninger vejledende støjgrænser for andre former for
arealanvendelse i byer.
·
Kontorer, offentlig og privat
administration og serviceerhverv er støjfølsomme. Støjen nedsætter evnen til
kommunikation og mentalt arbejde og forøger på den måde det arbejdsbetingede
stress på denne type arbejdspladser. Der er dog ikke en forøget støjfølsomhed
om aftenen og natten. Efter Miljøstyrelsens opfattelse kan det være rimeligt
at
fastsætte støjgrænser for områder af denne type på 50 – 55 dB. Nogle
former for
kontorbyggeri, fx domiciler, vil have et ønske om særlig støjsvag og
repræsentativ beliggenhed.
Andre kontorer kan ligge på en
produktionsvirksomhed eller være etableret i tilknytning til andre former for
erhverv. Sådanne kontorer er typisk indrettet på en beliggenhed i støjende
omgivelser, og kan fx være særligt støjisolerede. Her kan der efter
forholdene
fastsættes højere støjgrænser. Det skal bemærkes, at kontor- og
serviceerhverv
i almindelighed hverken er forurenende eller støjende, og at de derfor med
fordel kan integreres i områder med boliger eller lægges i en overgangszone,
hvor støjniveauet er for højt til boligformål.
·
Hoteller betragtes som udgangspunkt som
boliger, og der benyttes de vejledende støjgrænser for områdetype 3, 4 eller
5.
Nogle hoteller eller moteller er anlagt tæt ved transportmidler, hvor der er
en
høj belastning af trafikstøj, og hvor hotellet derfor har særlig høj
isolering
mod støj. I sådanne tilfælde kan det derfor overvejes at benytte et mere
lempeligt grundlag, når man skal vurdere ulemperne for hotellet i form af
støj
fra virksomheder.
·
Byområder med butikker er påvirket af
butikkernes åbningstider. I mange byområder holder butikkerne åbent længere
end
til kl. 13 på lørdage. Derfor kan det efter de aktuelle omstændigheder være
rimeligt at vælge en anden afgrænsning mellem dagperioden og ’lørdag
eftermiddag’ end kl. 14, som det er anført i støjvejledningen. Der bør
dog ikke
benyttes en afgrænsning senere end kl. 18.
Derimod er der erfaringsmæssigt ofte
støjproblemer i forbindelse med levering af varer til butikker, hvis det
foregår i de tidlige morgentimer (natperioden). Ønsket om uforstyrret
nattesøvn
hos beboerne i området kan således komme i konflikt med butikkernes ønske om
varelevering inden myldretiden. Disse konflikter må løses ud fra de konkrete
muligheder og betingelser i den enkelte situation. Miljøstyrelsen har udsendt
Miljøprojekt nr. 596/2001 ”Støj fra varelevering til butikker”, som
bl.a.
indeholder en enkel metode til beregning af støjen fra varelevering.
Officielle noter
1)
Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (nr. 428
af
2. juni 1999)
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Byomdannelse) Retsinformation · 27. maj 2003
- Vejledning om lokalplanlægning Retsinformation · 26. november 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 17. juni 2005
- Lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 25. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Byomdannelse) Retsinformation · 11. april 2003
- Vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse Retsinformation · 4. oktober 2005