Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder

Gældende VEJ nr 60283 af 31/10/1993VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet22. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om beregning af ekstern støj

fra virksomheder

Fælles nordisk beregningsmetode

Indhold

Forord

1. Generelt

1.1 Anvendelsesområde

1.2 Vejledningens indhold

2. Udformning af støjvilkår og

påbud

2.1 Generelt

2.2 Ny virksomhed

2.3 Eksisterende virksomhed

3. Kontrol af, at støjgrænser

overholdes

3.1 Generelt

3.2 Beregningspunkter

3.3 Støjkilder

3.4 Nøjagtigheden af beregningsresultater

3.5 Ubestemthed og støjgrænser

4. Beregning af støjbelastning

4.1 Generelt

4.2 Måling eller beregning?

5. Beregningsmetoden

5.1 Struktur

5.1.1 Støjkilde

5.1.2 Transmissionsvej

5.1.3 Beregningspunkt

5.2 Beskrivelse af støjkilder

5.2.1 Kildestyrke, Lw(F

Læs alt

)

5.2.2 Korrektion for driftstid

5.2.3 Gruppering og opdeling af støjkilder

5.3 Transmissionsvej

5.3.1 Korrektionsled

5.3.2 Afstand, D

Ld

5.3.3 Absorption i luft, D

La

5.3.4 Refleksion, D

Lr

5.3.5 Skærmning, D

Ls

5.3.6 Bevoksning, D

Lv

5.3.7 Terræn, D

Lg

6. Måling af kildestyrke

6.1 Oversigt og generelle forhold

6.1.1 Måleudstyr

6.1.2 Afgrænsning af støjkilde

6.1.3 Målebetingelser

6.1.4 Korrektion for baggrundsstøj

6.1.5 Ækvivalent punktkilde

6.1.6 Nøjagtighed på bestemmelse af

kildestyrke

6.2 Kuglemetoden

6.2.1 Måleflade

6.2.2 Vejrbetingelser

6.2.3 Primære målepunkter

6.2.4 Supplerende målepunkter

6.2.5 Måling af lydtrykniveau

6.2.6 Kontrol af omgivelsernes akustiske kvalitet

6.2.7 Beregning af kildestyrke

6.2.8 Eksempel, tagventilator

6.2.9 Eksempel, skorsten

6.3 Kassemetoden

6.3.1 Måleflade

6.3.2 Vejrbetingelser

6.3.3 Primære målepunkter

6.3.4 Supplerende målepunkter

6.3.5 Måling af lydtrykniveau

6.3.6 Kontrol af omgivelsernes akustiske kvalitet

6.3.7 Beregning af kildestyrke

6.3.8 Eksempel, køleaggregat

6.3.9 Eksempel, portåbning

6.4 Metode til procesanlæg

6.4.1 Afgrænsning af støjkilden

6.4.2 Målebetingelser

6.4.3 Målelinie og målepunkter

6.4.4 Måling af lydtrykniveau

6.4.5 Beregning af kildestyrke

6.4.6 Eksempel, asfaltblandeværk

6.5 Ekstrapolationsmetoden

6.5.1 Afgrænsning af støjkilden

6.5.2 Målebetingelser

6.5.3 Målepunkter

6.5.4 Måling af lydtrykniveau

6.5.5 Supplerende målepunkter

6.5.6 Beregning af kildestyrke

6.5.7 Eksempel, petrokemisk anlæg

7. Beregning af kildestyrke

7.1 Generelt

7.2 Kildestyrke af bygninger

7.2.1 Beregningsmetode

7.2.2 Lydtrykniveau i rummet

7.2.3 Reduktionstal

7.2.4 Retningskorrektion

7.3 Bevægelige støjkilder

8. Andre oplysninger

8.1 Generelt

8.2 Støjdatabogen

8.3 Støjdatabanken

9. Dokumentation og rapportering

10. Referencer

Appendices

1. Symbolliste

2. IEC-kurve A

3. Skærmning - flere skærme

4. Virkningen af terræn, der ikke er vandret og

plant, D

Lg og D

Ls

5. Intern spredning

6. Oversigt over fordelagtigste metode til bestemmelse af

støjniveau

Index

Registreringsblad

Forord

Miljøstyrelsen udsendte i 1984 vejledning nr.

5/1984: "Ekstern støj fra virksomheder" og vejledning nr. 6/1984:

"Måling af ekstern støj fra virksomheder". De nævnte

vejledninger indeholder retningslinier for behandlingen af sager om ekstern

støj fra virksomheder. Vejledningerne åbner mulighed for, at man

kan basere sagsbehandlingen på beregnede værdier af

støjniveauet.

Denne vejledning er et supplement til de ovenfor

nævnte vejledninger. Retningslinierne i denne vejledning skal lette

sagsbehandlingen i tilfælde, hvor støjmålinger ikke kan

gennemføres, eller hvor de i praksis er meget vanskelige at

gennemføre. Administrationsgrundlaget er det samme, hvadenten

støjbelastningen måles eller beregnes. Dette grundlag er

beskrevet i vejledning nr. 5/1984, hvortil der henvises. Vejledningen her

handler især om beregningsmetode og krav til dokumentation af

beregningsforudsætninger m.v.

Den beregningsmetode, som skal bruges, er udviklet som en

fælles nordisk beregningsmetode. I denne vejledning er givet en samlet

bearbejdet fremstilling af det system af metoder, der tilsammen udgør

den fælles nordiske metode. Det tekniske grundlag er det samme som i de

tilsvarende dele af det nordiske system af metoder. Fremstillingen er

forenklet, og udformningen er bearbejdet for at gøre metoderne

så overskuelige og let tilgængelige som muligt. Vejledningen er

udarbejdet med assistance fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

for Støjmålinger, Lydteknisk Institut. Det forudsættes, at

brugeren råder over det edb-program ILYD, Referencelaboratoriet har

udviklet for Miljøstyrelsen, eller tilsvarende, selv om beregninger

naturligvis godt kan udføres "manuelt". Det nævnte edb-program

forhandles af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, som er Lydteknisk

Institut i Lyngby. Nærmere oplysninger om edb-programmet ILYD og de

sidste nye udviklinger af Nordtestmetoden for kildestyrkemåling NT-ACOM

080 kan fås på telefon 45 93 12 11.

1. Generelt

1.1 Anvendelsesområde

Denne vejledning indeholder retningslinier for behandling

af sager om ekstern støj fra virksomheder svarende til

anvendelsesområdet for Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984.

Der henvises til afsnit 1.3 i den pågældende vejledning.

Beregnet støjbelastning

Vejledningen her handler om de særlige forhold, der

gør sig gældende, når sagsbehandlingen baseres på

beregnede værdier af støjbelastningen i stedet for på

målte værdier.

Udførende instans

Afhængigt af hvad resultatet af beregningerne skal

anvendes til, bør der skelnes mellem, hvem der udfører

arbejdet. Den tekniske forvaltning kan gennemføre både

orienterende målinger og beregninger til støtte for

tilsynsmyndighedens afgørelse af, om der foreligger væsentlige

støjulemper.

Drejer det sig om forhold, hvor der skal meddeles forbud,

i påbudssager med komplicerede støjforhold eller ved

førstegangskontrol af en godkendt virksomheds støjvilkår

anbefales det, at de støjmålinger, som lægges til grund

for beregningerne, udføres af et laboratorium, som er akkrediteret af

DANAK eller er godkendt til at udføre "Miljømålinger -

ekstern støj". Beregningerne kan udføres af såvel en

teknisk forvaltning som af et autoriseret eller godkendt laboratorium.

I forbindelse med godkendelse af en virksomhed vil

kildedata ofte være katalogværdier. Resultatet fra beregning af

støjniveauerne fra en projekteret virksomhed, der skal godkendes,

må derfor forventes at være behæftet med store

ubestemtheder.

Forudberegning

Ved fastlæggelse af vilkår for godkendelse af

en planlagt virksomhed er forudberegning af den forventede

støjbelastning omkring virksomheden særligt vigtig. Ved

behandling af sager om ekstern støj fra allerede eksisterende

virksomheder kan beregnede værdier af støjbelastningen

være et vigtigt grundlag i stedet for målte værdier. Det

gælder for eksempel i tilfælde, hvor det er vanskeligt - og

dermed kostbart - at gennemføre støjmålinger, fordi der

er kraftig baggrundsstøj fra andre støjkilder. I sådanne

tilfælde vil måleubestemtheden være stor.

Man kan ikke på en enkel måde angive, i hvilke

situationer det er mest hensigtsmæssigt at beregne

støjbelastningen fra en eksisterende virksomhed, og hvornår det

er mest hensigtsmæssigt at måle støjbelastningen. En

vurdering må gennemføres i hvert enkelt tilfælde.

Toner/impulser

Det er svært at håndtere problemer som indhold

af toner og impulser i støjen, jf. afsnit 4.2.

1.2 Vejledningens indhold

I afsnit 2 er det beskrevet, hvordan man bør

udforme vilkår for godkendelse af nye virksomheder og påbud til

eksisterende virksomheder om at formindske støjen i omgivelserne.

Afsnit 3 indeholder nogle synspunkter, der bør

lægges til grund for valg af beregningspunkter, og nogle vejledende

angivelser af usikkerheden på beregningsresultater til brug ved

vurdering af, om støjgrænsen er overholdt eller overskredet.

I afsnit 4 omtales beregningerne ganske kort som baggrund

for nogle synspunkter om, hvornår man bedst beregner

støjbelastningen, og hvornår det er mere hensigtsmæssigt

at måle den.

Afsnit 5-9 for teknikere

Afsnit 5, der indeholder selve beregningsmetoden, er

sammen med afsnittene 6-8 især skrevet for de teknikere, der skal

udføre beregninger i praksis.

Afsnit 9 beskriver, hvordan beregninger af ekstern

støj rapporteres, så resultaterne udgør et

tilstrækkeligt grundlag for den efterfølgende

sagsbehandling.

I en del afsnit findes vejledende angivelser af, hvordan

man enkelt kan gennemføre beregninger af virkningen af komplicerede

forhold. Hvis der i konkrete tilfælde er mere nøjagtige

oplysninger til rådighed, kan disse bruges, hvis det i rapporten om

beregningerne dokumenteres, at den brugte fremgangsmåde er mere korrekt

end de vejledende angivelser.

2. Udformning af støjvilkår og

påbud

2.1 Generelt

Ingen forskel

Bortset fra, at ordet "målt" erstattes med ordet

"beregnet", er der ingen forskel på udformningen af vilkår og

påbud, når godkendelsesvilkår og påbud baseres

på hhv. beregnede og målte værdier af

støjbelastningen. I afsnit 2.2 og 2.3 er givet konkrete eksempler

på udformningen af vilkår for godkendelse og af påbud om

nedbringelse af støjen fra en virksomhed, som er etableret efter og

før Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden.

Den lovmæssige baggrund og de forhold, der skal

tages i betragtning ved fastsættelse af støjgrænser m.v.

er omtalt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 afsnit 4 og 5. Der

henvises til disse afsnit.

Teknisk-økonomisk vurdering

Fastsættelsen af støjgrænser i et

konkret tilfælde skal ske på baggrund af en samlet

teknisk-økonomisk vurdering. Oplysningerne i denne vejlednings afsnit

6-8 skal bruges ved den afvejning, miljømyndigheden skal foretage af

miljøkonsekvenser over for omkostningerne til

støjdæmpning m.v.

Dokumentation

Den dokumentation, virksomheden efter ibrugtagning skal

levere for, at de fastsatte støjgrænser er overholdt, skal

baseres på resultater af målinger af støjudsendelsen

("kildestyrken") fra virksomhedens anlæg og komponenter.

Godkendt laboratorium

I lighed med, hvad der gælder for

støjmålinger, bør det kræves, at beregning af

støjbelastningen udføres af et laboratorium, som er

akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at

udføre "Miljømåling - ekstern støj".

I vilkårene for en godkendelse skal det

præciseres, at godkendelsens støjgrænser gælder for

situationer med virksomheden i fuld drift, dvs. med størst mulig

støjudsendelse under normale driftsforhold. Virksomheden eller dennes

konsulent skal ved dokumentationen af, at støjgrænserne

overholdes, redegøre for driftsbetingelser, herunder driftstidsrum

m.v., for hver støjkilde.

Højde over terræn

Støjgrænserne skal som hovedregel overholdes

i en højde af 1,5 m over terræn. Er lydudbredelsesforholdene

mellem støjkilde og beregningspunkt komplicerede, f.eks. på

grund af bygninger eller støjskærme, der giver væsentlig

skærmende virkning, bør der fastsættes andre højder

over terræn. Dette er særlig vigtigt, når en virksomhed

medfører støjulemper ved etageboliger i omliggende

områder. Når der fastsættes andre højder, skal disse

højder tydeligt angives i støjvilkår/påbud.

2.2 Ny virksomhed

Godkendelse

I det følgende er givet et eksempel på

udformningen af vilkår for godkendelse af en ny virksomhed af en type,

der er optaget på bilaget til Miljøbeskyttelsesloven. I

almindelighed bør virksomheden have valgfrihed mellem måling og

beregning af støjniveauet.

Omfang af vilkår

Vilkår om beregningsmæssig dokumentation af,

at støjgrænserne overholdes, er især aktuelle ved

udvidelse eller ændring af virksomheder. Det skal angives tydeligt, om

vilkårene omfatter hele virksomheden, den ændrede del af

virksomheden eller kun udvidelsen. Den godkendende myndighed er besluttende

myndighed. Beregning af støjbelastningen er især relevant,

når der kun fastsættes grænser for støjen fra

udvidelsen. Da er det nemlig svært at kontrollere, om

støjgrænserne overholdes, fordi der er baggrundsstøj fra

den eksisterende del af virksomheden.

Godkendelsesvilkår kan for eksempel udformes

sådan:

Eksempel

"Den planlagte virksomhed er beliggende i et blandet

bolig- og erhvervsområde. Virksomhedens bidrag til

støjbelastningen må i intet punkt i området - uden for

virksomhedens egen grund - overstige værdierne i Tabel 1.

Tabel 1

Ugedag

Tidsrum

Støjgrænse

Mandag-fredag

Lørdag

Lørdag

Søn- og helligdage

Alle dage

Alle dage

Dag

kl. 07.00-18.00

kl. 07.00-14.00

kl. 14.00-18.00

kl. 07.00-18.00

Aften

kl. 18.00-22.00

Nat

kl. 22.00-07.00

55 dB(A)

55 dB(A)

45 dB(A)

45 dB(A)

45 dB(A)

40 dB(A)

Støjbelastningen er det ækvivalente,

korrigerede støjniveau i dB(A) beregnet i punkter i 1,5 m højde

over det omgivende terræn.

Maksimalværdien af støjniveauet må om

natten ikke overstige 55 dB(A).

De omliggende områder er alle boligområder med

åben og lav boligbebyggelse1). Virksomhedens bidrag til

støjbelastningen må i intet punkt i disse områder

overstige værdierne i Tabel 2.

1) Områdernes faktiske anvendelse, jf.

vejledning nr. 5/1984.

Tabel 2

Ugedag

Tidsrum

Støjgrænse

Mandag-fredag

Lørdag

Lørdag

Søn- og helligdage

Alle dage

Alle dage

Dag

kl. 07.00-18.00

kl. 07.00-14.00

kl. 14.00-18.00

kl. 07.00-18.00

Aften

kl. 18.00-22.00

Nat

kl. 22.00-07.00

45 dB(A)

45 dB(A)

40 dB(A)

40 dB(A)

40 dB(A)

35 dB(A)

Støjbelastningen er det ækvivalente,

korrigerende støjniveau i dB(A) beregnet i punkter i 1,5 m

højde over det omgivende terræn.

Maksimalværdien af støjniveauet må om

natten ikke overstige 50 dB(A).

Virksomheden skal inden 3 måneder, efter at

virksomheden er taget i brug, dokumentere over for den godkendende myndighed,

at ovennævnte vilkår er overholdt, når virksomheden er i

fuld, normal drift.

Denne dokumentation kan ske i form af resultater af

beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern

støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993.

Dokumentationen skal indeholde de oplysninger om

beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for vurdering af

rigtigheden af beregningsresultaterne. Specielt skal støjkilderne

beskrives og deres kildestyrke angives.

Som alternativ til den nævnte beregning kan

dokumentationen ske ved måling af den støj, virksomheden

påfører omgivelserne. Målingerne skal i så fald

udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984

og nr. 6/1984.

Beregningerne eller målingerne skal udføres

af et laboratorium, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af

Miljøstyrelsen til "Miljømålinger - ekstern

støj".

Et eksemplar af rapporten med dokumentationen af

måle- eller beregningsresultaterne indsendes til tilsynsmyndigheden, og

ét eksemplar opbevares i mindst 3 år på virksomheden."

2.3 Eksisterende virksomhed

Godkendelse

Undertiden fastsættes vilkår for frivillig

godkendelse af virksomheder, som er etableret før

Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden. Vilkårene udformes

på samme måde som for nye virksomheder. I afsnit 5 i vejledning

nr. 5/1984 er angivet, hvordan de konkrete støjgrænser

fastsættes.

Påbud

Tilsynsmyndigheden kan give en eksisterende virksomhed

påbud om at formindske støjbelastningen i virksomhedens

omgivelser. Et påbud kan for eksempel udformes således:

Eksempel

"Kommunen/Amtet har som tidligere meddelt modtaget klager

over generende støj fra Deres virksomhed. For at få et grundlag

for bedømmelsen af sagen har kommunen/amtet ladet foretage beregninger

af støjen fra Deres virksomhed. Resultaterne af disse beregninger er

beskrevet i rapport nr. ... af (dato). Det fremgår bl.a. af rapporten,

at støjbelastningen overskrider Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdier væsentligt.

Kommunen/Amtet bad Dem ved skrivelse (journ.nr.) af (dato)

om at oplyse, hvilke omkostninger, fordele og ulemper et eventuelt

påbud om støjdæmpende foranstaltninger ville

indebære. Deres svar indgik til forvaltningen (dato).

Kommunalbestyrelsen/Amtsrådet behandlede sagen

på sit møde (dato) og besluttede herunder at meddele Dem

følgende påbud med hjemmel2) i

Miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 1:

... kommunalbestyrelse/amtsråd finder, at

virksomheden ... giver anledning til væsentlig støjforurening.

Derfor pålægger kommunalbestyrelsen/amtsrådet Deres

virksomhed at gennemføre støjdæmpende foranstaltninger

inden 4 måneder fra dato, så virksomhedens bidrag til

støjbelastningen overalt i områderne for åben og lav

boligbebyggelse nordvest og øst for virksomhedens areal ved fuld,

normal drift af virksomheden er mindre end eller lig med værdierne i

Tabel 3.

2) Ved virksomheder, som ikke er omfattet af

Miljøbeskyttelseslovens bilag, findes hjemmelen i

Miljøbeskyttelseslovens § 42.

Tabel 3

Ugedag

Tidsrum

Støjgrænse

Mandag-fredag

Lørdag

Lørdag

Søn- og helligdage

Aften

Nat

kl. 07.00-18.00

kl. 07.00-14.00

kl. 14.00-18.00

kl. 07.00-18.00

kl. 18.00-22.00

kl. 22.00-07.00

45 dB(A)

45 dB(A)

40 dB(A)

40 dB(A)

40 dB(A)

35 dB(A)

Disse værdier gælder det ækvivalente,

korrigerede støjniveau i dB(A) i frit felt, 1,5 m over

terrænoverfladen.

Støjens maksimalværdi må om natten ikke

overstige 50 dB(A).

Endvidere skal virksomhedens bidrag til

støjbelastningen ved etageboligområderne sydvest for

virksomhedens areal være mindre end eller lig med værdierne i

Tabel 4.

Tabel 4

Ugedag

Tidsrum

Støjgrænse

Mandag-fredag

Lørdag

Lørdag

Søn- og helligdage

Aften

Nat

kl. 07.00-18.00

kl. 07.00-14.00

kl. 14.00-18.00

kl. 07.00-18.00

kl. 18.00-22.00

kl. 22.00-07.00

50 dB(A)

50 dB(A)

45 dB(A)

45 dB(A)

45 dB(A)

40 dB(A)

Disse værdier gælder det ækvivalente,

korrigerede støjniveau i dB(A) i frit felt i samme højde over

terræn som midtpunktet af vinduerne i øverste boligetage.

Støjens maksimalværdi må om natten ikke

overstige 55 dB(A).

Det pålægges endvidere Deres virksomhed senest

6 måneder fra dato over for kommunalbestyrelsen/amtsrådet at

dokumentere, at de ovennævnte vilkår er overholdt. Denne

dokumentation skal ske i form af resultater af støjmålinger

udført efter Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5 og 6/1984 eller

af beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern

støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993.

Er dokumentationen udført som beregning, skal den indeholde de

oplysninger om beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for

kommunalbestyrelsens/amtsrådets vurdering af rigtigheden af

beregningsresultaterne. Specielt skal støjkilderne beskrives og deres

kildestyrke angives sammen med oplysning om den dæmpning af hver af

kildernes støjudsendelse, som er opnået ved de

gennemførte foranstaltninger.

Beregningerne eller målingerne skal

gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller

godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre

"Miljømålinger - ekstern støj".

Et eksemplar af rapporten med dokumentationen af

beregningsresultaterne indsendes til kommunalbestyrelsen/amtsrådet, og

ét eksemplar opbevares i mindst 3 år på virksomheden."

3. Kontrol af, at støjgrænser

overholdes

3.1 Generelt

Vilkår

Når der er fastsat støjgrænser i

vilkårene for godkendelse af en virksomhed, skal det kontrolleres, at

støjgrænserne overholdes, efter at virksomheden er sat i

drift.

Påbud

Det skal også kontrolleres, at påbud om

formindskelse af støjbelastningen faktisk efterkommes.

En støjgrænse betragtes som overholdt,

når den beregnede støjbelastning minus ubestemtheden på

beregningsresultatet er mindre end støjgrænsen (se også

afsnit 3.5).

Kontrol

Kontrollen kan baseres på beregningsresultater.

Man kan måle støjudsendelsen fra hver enkelt

støjkilde og derpå beregne dens bidrag til

støjbelastningen. Dette kan som regel lade sig gøre, men det er

undertiden for besværligt. I nogle tilfælde er det lettere at

måle støjudsendelsen fra hele virksomheden under ét og

bruge dette måleresultat ved beregning af støjbelastningen.

Tilsyn

Sommetider er det nok at vælge nogle af

støjkilderne ud, specielt hvis der er sket ændringer af de

støjmæssige forhold, og måle støjudsendelsen fra

dem ved kontrollen. Hvis en sådan stikprøve viser, at

støjudsendelsen er mindre, end det er forudsat ved beregningen af

støjbelastningen, er støjgrænsen sandsynligvis overholdt.

Denne måde at kontrollere på er især nyttig ved tilsyn med

virksomheder.

Kontrolpunkter

Det anbefales, at der ved målingen af

støjudsendelsen fra kilderne udpeges et veldefineret kontrolpunkt i

nærheden af hver kilde, og at støjniveauet i disse punkter

dokumenteres. Derved lettes den efterfølgende kontrol af, om

støjudsendelsen har ændret sig.

3.2 Beregningspunkter

De mest støjbelastende punkter

Støjniveauet skal beregnes i det mest

støjbelastede punkt i hver type af område omkring virksomheden.

Ved valget af det nødvendige antal beregningspunkter og placeringen af

dem skal tages de samme hensyn som ved fastlæggelse af

målepositioner for kontrolmåling af støjbelastningen.

Dette er omtalt i afsnit 7.1 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984,

hvortil der henvises.

Flere punkter i tvivlstilfælde

Når vilkår eller påbud er udformet som

angivet i afsnit 2, ligger ansvaret for udvælgelsen af

beregningspunkterne hos den, der udfører beregningerne. Er der tvivl

om, hvor den største støjbelastning forekommer i et

område, skal støjbelastningen beregnes i de punkter, hvor der er

mulighed for, at den største støjbelastning forekommer.

1,5 m over terræn i frit felt

Beregningspunkterne skal i almindelighed vælges 1,5

m over terrænoverfladen. Støjbelastningen skal beregnes i frit

felt, dvs. uden bidrag fra refleksioner fra bygninger uden for virksomheden

nær ved beregningspunktet, se også afsnit 2.2.2 og 7.2 i

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984.

Hvis der undtagelsesvis er foreskrevet konkrete

beregningspunkter i vilkår eller påbud, skal

støjbelastningen også beregnes i disse punkter. De kan for

eksempel være placeret mere end 1,5 m over terrænet, se afsnit

4.2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984.

Hos klagere

I sager om klager over støj fra en virksomhed skal

støjbelastningen hos klageren også beregnes.

3.3 Støjkilder

Alle kilder bør medregnes men ofte er det

unødvendigt

Ved beregningen af støjniveauet skal man

principielt medtage alle de støjkilder, vilkårene eller

påbudet handler om. I praksis kan arbejdet ofte lettes ved, at man

nøjes med at medtage bidragene fra de mest betydende kilder. Der

må en vurdering til i hvert enkelt tilfælde, og i rapporten om

beregningerne skal det dokumenteres, at de støjkilder, der udelades af

beregningerne, kun ville give ubetydelige bidrag til støjbelastningen.

Lettelsen ligger først og fremmest i, at man ikke behøver at

måle og beskrive støjudsendelsen nøjagtigt for nogle

kilder, der ikke bidrager til beregningsresultatet. Hvis støjen fra de

mest støjende kilder senere dæmpes, kan det blive

nødvendigt at tage hensyn til bidragene fra de mindre støjende

kilder for at få et korrekt resultat.

Gruppering af kilder

Beregningsarbejdet - og især arbejdet med at

måle støjudsendelsen fra kilderne - kan også lettes ved,

at man behandler grupper af ensartede støjkilder, som for eksempel

tagventilatorer, under ét. Dette er nærmere omtalt i afsnit

5.2.3.

En af fordelene ved at beregne støjbelastningen i

stedet for at måle den er, at man får oplysning om bidragene fra

hver kilde eller gruppe af kilder. På dette grundlag kan man tage

beslutning om støjdæmpning, hvis en støjgrænse

overskrides. Det er praktisk at tage hensyn til dette ved gruppering af

støjkilderne, for eksempel ved også at se på mulighederne

for støjdæmpning ved vurdering af, om nogle støjkilder

kan betragtes som ensartede.

Dokumentation

For at resultatet af beregningen skal blive

nøjagtigt, må støjkilderne beskrives omhyggeligt, og

deres kildestyrke bør måles efter metoderne i afsnit 6 eller 7.

I rapporten om beregningerne skal findes dokumentation af

støjkildernes type m.v., deres driftsforhold og de tidsrum,

støjkilderne er i drift, jf. afsnit 9.

Driftstilstand

Hvis støjudsendelsen varierer, bør

støjbelastningen bestemmes for forskellige driftstilstande, der hver

for sig giver konstant støjudsendelse. Der henvises til afsnit 2 i

Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984.

3.4 Nøjagtigheden af beregningsresultater

Ubestemthed d

Begrebet ubestemthed bruges i denne vejledning på

samme måde som i afsnit 7.5 i vejledning nr. 5/1984 og afsnit 4 i

vejledning nr. 6/1984. Der henvises til disse vejledninger for detaljer.

Ubestemtheden skyldes både usikkerhed ved

bestemmelsen af kildestyrken og tilnærmelser gjort ved

beregningerne.

Den rigtige (sande) støjbelastning findes - med 90

% sandsynlighed - i et interval omkring beregningsresultatet. Intervallets

bredde er plus og minus ubestemtheden, "

d

[dB]. I afsnit 3.5 angives nogle vejledende størrelser af

værdien af d

.

Sand støjbelastning

Den sande støjbelastning er den

støjbelastning, man ville bestemme, hvis man målte

støjbelastningen mange gange - under godkendte vejrforhold (jf.

vejledning nr. 6/1984) - og beregnede middelværdien af

måleresultaterne.

3.5 Ubestemthed og støjgrænser

Overskridelse af de i et påbud eller vilkår

fastsatte støjgrænser

I forbindelse med forvaltningen af

Miljøbeskyttelsesloven er det et almindeligt princip, at der fra

miljømyndighedernes side kun foretages indgreb over for en virksomhed,

såfremt det med 95 % sandsynlighed kan dokumenteres, at der er tale om

en overskridelse af den fastlagte støjgrænse.

En støjgrænse betragtes som overskredet, hvis

måleværdien minus ubestemtheden er større end

støjgrænsen. Den sande værdi af virksomhedens bidrag til

støjbelastningen er da med 95 % sandsynlighed større end

støjgrænsen.

Hvis det konstateres, at fastsatte

støjgrænser med 95 % sandsynlighed er overskredet, bør

miljømyndighederne overveje, hvilke reaktioner der skal anvendes.

Nøjagtighed

Ved nøjagtigheden af et beregningsresultat,

ubestemtheden d

, forstås her den øvre grænse for forskellen mellem et

beregningsresultat og den sande værdi af støjbelastningen.

Vejledende værdier af d

Det er svært at angive detaljeret, hvor stor

ubestemtheden er. Ved sammenligninger af mange målte og beregnede

støjbelastninger har man fået et erfaringsgrundlag.

!

3 dB

Når kildestyrken er bestemt efter kuglemetoden

(afsnit 6.2) eller ekstrapolationsmetoden (afsnit 6.5), er ubestemtheden ca.

3 dB. Den samme nøjagtighed opnås med metoden for

procesanlæg (afsnit 6.4), når anlægget ikke har

udpræget retningsafhængig støjudsendelse, og når

kassemetoden (afsnit 6.3) bruges på virksomheder med mange

støjkilder uden udpræget retningsvirkning, og hvor

målebetingelserne i øvrigt er gode.

!

5 dB

Når kassemetoden (afsnit 6.3) bruges på

virksomheder med få støjkilder eller under ugunstige

målebetingelser eller ved kilder med udpræget retningsvirkning,

er ubestemtheden ca. 5 dB. Denne ubestemthed må også forventes,

når støjkilderne er bevægelige (afsnit 7.3) eller placeret

indendørs (afsnit 7.2).

!

5-10 dB

Hvis oplysningerne om kildestyrken hentes i

håndbøger og lignende (afsnit 8), må man regne med en

ubestemthed på 5-10 dB.

Mindst lige så god som en enkelt måling

Et beregningsresultat har i almindelighed mindst lige

så god nøjagtighed som resultatet af en enkelt måling af

støjbelastningen. Det skyldes, at måleresultatet påvirkes

af de meteorologiske forhold, som de er netop under målingen. En

måling på en anden dag ville give et lidt andet resultat.

Når man bruger gennemsnitsværdien af resultaterne af flere

målinger, får man et mere nøjagtigt måleresultat.

Beregningsmetoden er tilpasset, så man beregner for gennemsnitlige

forhold. Beregningsreglerne er baseret på et stort erfaringsmateriale

fra mange forskellige måleserier.

Skærme

I praksis domineres resultater af beregninger og

målinger i reglen af bidrag fra støjkilder, der er

uskærmede. Derfor er erfaringsmaterialet om virkningen af skærme

begrænset, og det består især af resultater af

eksperimenter udført med højttalere som støjkilde.

Eksempel

Hvis for eksempel ubestemtheden er 3 dB, betragtes

en støjgrænse på 45 dB(A) som overholdt, hvis

beregningsresultatet er mindre end 48 dB(A). Støjgrænsen er

overskredet, hvis beregningsresultatet er 48 dB(A) eller mere.

Acceptabel ubestemthed

I relation til ovennævnte eksempel skal

Miljøstyrelsen anføre, at i forbindelse med vurderingen af, om

resultatet af en støjberegning opfylder fastsatte

støjgrænser, anbefales det, at myndigheden accepterer

ubestemtheder på til og med 3 dB(A).

Ubestemtheder over 3 dB(A) men mindre end 5 dB(A)

bør ikke accepteres i miljøsager med overskridelse af fastsatte

støjgrænser, medmindre der foreligger en redegørelse, der

sandsynliggør, at ubestemtheden ikke kan nedbringes ved at vælge

en anden metode til bestemmelse af støjniveauet fra virksomheden.

Ubestemtheder over 5 dB(A) kan ikke accepteres i

miljøsager indeholdende påbud og forbud eller ved

kontrolberegning af en virksomheds overholdelse af støjvilkår,

hvis støjgrænsen overskrides.

Det skal i den forbindelse erindres, at efterhånden

som ubestemtheden øges, bliver sandsynligheden for at de omboende

bliver påført et støjniveau højere end den

fastsatte støjgrænse stadigt større.

4. Beregning af støjbelastning

4.1 Generelt

Ved beregning af støjbelastningen tages

udgangspunkt i den støj, der udsendes fra en virksomheds

støjkilder. Til kildestyrken lægges virkningen af, hvad der sker

under støjens udbredelse fra virksomheden. Derved bestemmes den

støj, der når frem til områder omkring virksomheden.

Beregningsmetoden og målemetoden i vejledning nr.

6/1984 er tilpasset hinanden. Man kommer derfor til den samme

støjbelastning, hvad enten man måler eller beregner den.

Systemet er illustreret i Figur 4.1.

Styrken af den udsendte støj fastlægges ved

forskellige frekvenser. For at få nøjagtige beregningsresultater

skal man måle kildestyrken efter målemetoderne omtalt i afsnit

6-7.

I specielle tilfælde kan man få fat i disse

oplysninger på anden måde, for eksempel fra producenter af

anlæg og komponenter, se afsnit 8.

Beregningerne af virkningerne af, hvad der sker under

støjens udbredelse, sker lettest ved brug af EDB.

+++ FIGUR +++

Figur 4.1 Systemet: Ved måling og beregning

opnås samme resultat.

Måling eller beregning?

Det må vurderes i hvert enkelt tilfælde, om

det er mest hensigtsmæssigt at beregne eller at måle

støjbelastningen fra en virksomhed. Som det fremgår af det

foregående, kan man forvente nogenlunde den samme nøjagtighed af

resultaterne. I det følgende er givet nogle retningslinier, se i

øvrigt appendix 6.

Måling hvis ukompliceret

Det anbefales at måle støjbelastningen

overalt, hvor det er muligt at gøre det på en ukompliceret

måde. Måleteknikken er kendt og indøvet.

Beregning hvis mange punkter

I tilfælde, hvor støjbelastningen fra de

samme støjkilder skal bestemmes i mange punkter omkring en virksomhed,

kan det være lønsomt at måle støjudsendelsen og

derpå bestemme støjbelastningerne ved beregning. Man

undgår da at skulle besøge virksomheden gentagne gange for at

opnå de rette kombinationer af vejrforhold, driftsbetingelser m.v.

Dette er naturligvis især vigtigt ved virksomheder, hvor fuld, normal

drift forekommer relativt sjældent, for eksempel ved visse

motorsportsbaner.

Beregning hvis kraftig baggrundsstøj

I nogle tilfælde er der så kraftig

baggrundsstøj - fra trafik eller fra andre virksomheder - at det er

vanskeligt eller umuligt at opnå et pålideligt resultat af en

måling af støjbelastningen fra en virksomhed. I sådanne

situationer er det naturligt at beregne støjbelastningen.

Beregning hvis afstanden stor

I andre tilfælde ligger de relevante

beregningspunkter så langt fra virksomheden, at

støjmålinger er behæftet med betydelig ubestemthed, jf.

vejledning nr. 6/1984. Dette gælder typisk for større

procesanlæg, kraftværker m.v. Også i disse situationer vil

sagsbehandlingen mest hensigtsmæssigt kunne baseres på den

beregnede støjbelastning.

Støjdæmpning

I overvejelserne om valg af metode bør indgå,

om resultaterne skal danne grundlag for projektering af afhjælpende

foranstaltninger. Er dette tilfældet, vil kildestyrkemåling og

brug af beregningsmetoden ofte være et økonomisk bedre

udgangspunkt end en måling i beregningspunktet.

Ikke toner

Beregningsmetoden er ikke egnet til vurdering af, om der i

et konkret tilfælde skal gives tillæg for tydeligt hørbare

toner i støjen. Dette skyldes, at metoderne til måling af

kildestyrken foreskriver målinger i 1/1-oktavbånd, og altså

ikke smalbåndsanalyser, som er nødvendige for en objektiv

afgørelse af, om støjen indeholder tydeligt hørbare

toner. En del af beregningsmetodens korrektionsled er ligeledes baseret

på erfaringsmateriale fra 1/1-oktavanalyser af bredbåndet

støj.

Man kan derfor overveje at indbygge en sikkerhedsmargin

på 5 dB ved forudberegning af støjbelastningen fra kilder, der

erfaringsmæssigt kan give anledning til tillæg for tydeligt

hørbare toner (ventilatorer, motorer, pumper).

Ved beregningen af støj fra eksisterende

virksomheder bør der i første omgang ved lytning i

beregningspunkterne foretages en (subjektiv) vurdering af, om der skal gives

tillæg for tydeligt hørbare toner. Hersker der tvivl, kan

målemetoden til bestemmelse af tydeligt hørbare toner

anvendes.

Ikke impulser

Tilsvarende forhold gør sig gældende for

vurderingen af, om der skal gives tillæg for indhold af tydeligt

hørbare impulser. Her er man henvist til en subjektiv vurdering eller

til indbygning af en sikkerhedsmargin ved beregning af

støjbelastningen fra virksomheder med støj, der

erfaringsmæssigt indeholder tydeligt hørbare impulser

(støj fra nitning, bankning, trykluftværktøj,

trykluftafblæsning, ventilåbning).

5. Beregningsmetoden

5.1 Struktur

Beregningsmetodens struktur er illustreret i Figur 5.1.1.

De virkelige støjkilder på virksomheden erstattes ved

beregningen af tænkte, punktformede støjkilder. Bidragene fra

hver støjkilde til støjen i beregningspunktet bestemmes, og

bidragene lægges til slut sammen.

+++ FIGUR +++

Figur 5.1.1

Beregningsmetodens struktur. I

eksemplet er der fire støjkilder med numrene j = 1 ... 4.

Beregningerne gennemføres for hvert af

1/1-oktavbåndene 63 Hz-8000 Hz.

Der kan være mere end én transmissionsvej fra

en støjkilde til beregningspunktet. Dette er vist i Figur 5.1.2, hvor

der er to transmissionsveje: den ene via kanten af en skærm og den

anden via refleksion fra en lodret flade, en bygningsfacade. Der beregnes et

bidrag til støjen i beregningspunktet fra hver transmissionsvej.

Terrænoverfladen er en særlig type

lydreflekterende overflade. Dens virkning medtages i beregningen af

terrænkorrektionen (afsnit 5.3.7).

Beregningsmetoden er oprindeligt beskrevet i [1].

+++ FIGUR +++

Figur 5.1.2

Eksempel. Der kan være mere

end én transmissionsvej fra en støjkilde til et

beregningspunkt. I dette eksempel beregnes et bidrag fra hver af

transmissionsvejene t = 1 og t = 2 til støjen i beregningspunktet.

Note:

I programmet ILYD arbejdes kun med

én transmissionsvej fra en støjkilde til et beregningspunkt.

Bidraget fra transmissionsvej nr. t = 2 behandles med ILYD som bidraget fra

en anden støjkilde med samme placering.

5.1.1 Støjkilde

Hver af de virkelige støjkilder repræsenteres

af en såkaldt ækvivalent punktkilde som vist i Figur 5.1.1.

Ækvivalent punktkilde

Hver af disse ækvivalente punktkilder karakteriseres

ved sin placering og sin kildestyrke.

Kildestyrken er omtalt i afsnit 5.2. Her skal blot

nævnes, at støjkildens styrke kan være forskellig i

forskellige retninger, som vist i Figur 5.1.3.

Støjkildens styrke kan være forskellig ved

forskellige driftsbetingelser.

Oplysninger om de ækvivalente punktkilders styrke

kan fremskaffes på forskellige måder. Dette er omtalt i afsnit

5.2 og afsnittene 6-8.

+++ FIGUR +++

Figur 5.1.3

Eksempel på støjkilde;

et lille køletårn. Den ækvivalente punktkildes styrke er

forskellig i forskellige retninger, karakteriseret ved vinklen F

i en vandret plan. Referenceretningen 0° kan vælges tilfældigt,

men den skal defineres i forhold til støjkilden.

5.1.2 Transmissionsvej

Overføringsfunktion

Der beregnes et bidrag til støjen i

beregningspunktet via hver transmissionsvej. Ved transmissionen sker der en

ændring af den udsendte støj. Ændringen beskrives ved

transmissionsvejens såkaldte overføringsfunktion, som beregnes.

Den er i almindelighed afhængig af frekvensen. Der beregnes derfor et

sæt af dB-værdier, én for hver oktavbånd, for hver

transmissionsvej. Disse dB-værdier bestemmes ved at addere korrektioner

for, hvad der sker med støjen langs transmissionsvejen.

5.1.3 Beregningspunkt

Bidrag til støj i beregningspunkt

Ved addition af overføringsfunktionens

dB-værdier til kildestyrken bestemmes bidraget til støjen i

beregningspunktet. Resultatet er et tal (dB re 20 m

Pa) for hvert oktavbånd.

- fra hver støjkilde og hver

transmissionsvej

I hvert oktavbånd "sammenlægges" bidragene fra

samtlige støjkilder og transmissionsveje som beskrevet i afsnit 10 i

vejledning nr. 6/1984. Derved bestemmes den totale støj i

beregningspunktet i hvert oktavbånd.

A-korrektion

LAeq

Til slut korrigeres disse værdier med

korrektionerne i IEC-vægtningskurve A, jf. appendix 2, og de

korrigerede værdier "lægges sammen". Derved er det totale

A-vægtede lydtrykniveau i beregningspunktet bestemt. Det er ofte mest

hensigtsmæssigt at udføre A-korrektionen i støjkildens

styrke.

5.2 Beskrivelse af støjkilder

Ækvivalent punktkilde

Ved beregninger erstattes de virkelige støjkilder

på virksomheden af ækvivalente punktkilder. En ækvivalent

punktkilde er en tænkt, punktformet støjkilde som - betragtet

fra beregningspunkterne - giver det samme lydtrykniveau som de virkelige

støjkilder. En ækvivalent punktkilde karakteriseres alene ved

sin placering og sin kildestyrke.

Kildestyrken måles efter den til formålet

bedst egnede af metoderne i afsnit 6. I nogle tilfælde er det

nødvendigt at supplere målingerne med beregninger. Bygningsdele

som støjkilder er beskrevet i afsnit 7.2 og bevægelige

støjkilder (intern transport, rangerterræner, motorsportsbaner)

i afsnit 7.3. Oplysninger om kildestyrke kan stamme fra en leverandørs

garanterede støjdata. Ved planlægning er kravene til

nøjagtigheden ofte begrænsede, og der kan derfor anvendes

støjdata fra håndbøger, kataloger m.v., afsnit 8.

5.2.1 Kildestyrke, LW(F

)

Kildestyrken skal kendes i hvert 1/1-oktavbånd

mellem 63 Hz og 8000 Hz, og den er i almindelighed forskellig i forskellige

retninger.

Lydeffektniveau

I akustisk litteratur angives en støjkildes styrke

ved dens lydeffektniveau. Lydeffektniveauet, der er et mål for den

samlede støjudsendelse i alle retninger fra kilden, måles for

eksempel efter ISO-standarder som ISO 3740-48.

Kildestyrke

Den støj, der udsendes opad fra en

støjkilde, er i reglen uden betydning for den eksterne støj fra

virksomheder. Støjen, der udsendes omkring vandret, er derimod

relevant. Derfor benyttes i praksis en størrelse, der minder om

lydeffektniveauet, men altså bestemmes af den støj, der udsendes

omkring vandret, som mål for kildestyrken. Den kaldes ofte det

immissionsrelevante lydeffektniveau, men dette udtryk accepteres ikke i

standardsammenhæng.

LW LW(F

)

I denne vejledning bruges ordet kildestyrke. For den

totale kildestyrke bruges symbolet LW, og for kildestyrken i

retningen F

bruges symbolet LW(F

).

Det må fastlægges i hvert enkelt

tilfælde, hvor overgangen fra støjkilde til transmissionsvej

ligger. Dette er især relevant, når det skal afgøres, om

virkningen af reflekterende eller afskærmende flader tæt ved

støjkilden skal tages med i kildebeskrivelsen eller i

transmissionsvejens overføringsfunktion. Det er sædvanligvis

mest hensigtsmæssigt at medregne indflydelsen fra reflekterende eller

afskærmende flader i støjkildens umiddelbare nærhed til

kildebeskrivelsen; dette udtrykkes i retningskorrektionen D

LF

.

D

LF

Retningskorrektionen er forskellen mellem det faktiske

lydtrykniveau målt i en bestemt retning og afstand og det

lydtrykniveau, en ideel punktkilde med samme lydeffektniveau (vandret) ville

have frembragt i den samme retning og afstand og i samme højde over

terrænet. Definitionen kan skrives:

LW(F

) = LW + D

LF

(5.2.1)

LW(F

) er kildestyrken i retningen F

[dB re 1 pW].

LW er støjkildens (totale)

lydeffektniveau i en vandret plan [dB re 1 pW].

D

LF

er retningskorrektionen [dB].

Retningskorrektionen indeholder i denne vejledning

både information om, hvordan støjkilden - isoleret set -

udsender støj i forskellige retninger, og om hvordan

støjkildens umiddelbare omgivelser påvirker dens

støjudsendelse3). Ved anvendelse af praktiske

målemetoder (jf. afsnit 6) kan disse informationer ikke adskilles. I

forbindelse med lydudstråling fra bygningsdele eller åbninger i

bygninger er det ikke relevant at adskille dem (jf. afsnit 7.2).

3) Definitionen af D

LF

afviger fra definitionen i [1].

Vurderingen af, om en støjkilde er så

tæt ved en reflekterende flade, at refleksionen skal regnes med i D

LF

, sker ved hjælp af referenceboksen, som er defineret i afsnit 6.1.

Hvis en støjkilde er så tæt på en (eller to)

reflekterende flader, at referenceboksen skal slutte til disse flader,

medregnes refleksionernes virkning i D

LF

. I modsat fald medtages refleksionernes virkning i korrektionsleddet D

Lr, jf. afsnit 5.3.4.

Skøn af D

LF

Støjkilder, hvis retningskorrektion ikke er kendt,

og som er anbragt fjernt fra reflekterende (eller skærmende) flader,

bortset fra terrænet, antages ved beregninger af have D

LF

= 0 dB. (Det giver naturligvis en unøjagtighed på

beregningsresultater for kilder med retningsvirkning.) Står en

sådan støjkilde umiddelbart foran en lodret reflekterende flade

(som er stor i forhold til lydens bølgelængde, for eksempel en

bygning), er D

LF

= 3 dB i alle retninger foran fladen. Fladen virker skærmende i

retning mod punkter bag fladen. D

LF

beregnes som angivet i udtrykket (7.2.3) i afsnit 7.2.4. Hvis en

støjkilde uden kendt retningskorrektion står umiddelbart foran

to lodrette reflekterende flader, for eksempel et indadgående

hjørne på en bygning, antages D

LF

= 6 dB ved beregninger i alle retninger foran fladerne. For retninger mod

punkter bag fladerne beregnes D

LF

efter (7.2.3).

Når virkningen af de lodrette flader nær

kilden er medtaget i D

LF

, ses der bort fra fladernes tilstedeværelse ved de videre

beregninger.

DI

Retningskorrektionen D

LF

er forskellig fra retningsindeks (Directivity Index), DI, der blandt andet

bruges i nogle ISO-målemetoder. Kendes DI for en støjkilde, for

eksempel fra garanterede data eller fra laboratoriemålinger efter [2],

og er støjkilden anbragt fjernt fra reflekterende flader (bortset fra

terrænet), er

D

LF

= DI - 3 dB (5.2.2)

5.2.2 Korrektion for driftstid

Det er i almindelighed fordelagtigt at bestemme

kildestyrken af intermitterende støjkilder i en veldefineret

stationær driftstilstand. Dette gælder eksempelvis

trykluftkompressorer og kølemaskiner.

LAeq

Resultatet af beregningerne skal ofte angives som

det energiækvivalente lydtrykniveau, LAeq,T, i

beregningspunktet over et referencetidsrum T (om aftenen for eksempel en

time). Intermitterende støjkilders kildestyrker skal derfor korrigeres

for driftstiden, inden de anvendes i beregningsmetoden.

Er en støjkilde i drift i tidsrummet ti

i løbet af referencetidsrummet T, er den driftstidskorrigerede

kildestyrke, L'W(F

):

L'W(F

) = LW(F

) + 10 log(ti/T) (5.2.3)

I afsnit 7.3 omtales en række eksempler på

driftstidskorrektion, blandt andet i forbindelse med bevægelige

støjkilder. For støjkilder, som er i uafbrudt drift i hele

referencetidsrummet er

L'W(F

) = LW(F

) (5.2.4)

Eksempel

En kompressor er i drift i 2 min. ad gangen hvert 10. min.

Figur 5.2.1 viser det A-vægtede lydtrykniveau, LpA(t), som

funktion af tiden t.

+++ FIGUR +++

Figur 5.2.1

Illustration af intermitterende

støj.

Kildestyrken bestemmes ved måling af lydtrykniveauet

i et antal målepunkter tæt ved kompressoren, mens den er i drift.

Der måles i driftstiden - 2 min. - i hvert punkt. Ud fra disse

målinger bestemmes kildestyrken, LW(F

), for kompressoren i kontinuert drift. Med den aktuelle driftsform er

kompressorens driftstidskorrigerende kildestyrke

L'W(F

) = LW(F

) + 10 log(2/10) LW(F

) - 7 dB.

5.2.3 Gruppering og opdeling af støjkilder

Bidraget fra hver enkelt af en virksomheds

støjkilder til lydtrykniveauet i beregningspunktet skal beregnes.

Gruppering

I praksis kan det ofte betale sig at slå grupper af

ensartede støjkilder sammen og gennemføre én beregning

for den resulterende støjkilde. Herved reduceres antallet af

beregninger. Det er desuden i mange tilfælde muligt at se bort fra

bidragene fra støjkilder, hvis kildestyrke og/eller placering

bevirker, at deres indflydelse på lydtrykniveauet i beregningspunktet

er uvæsentlig.

Ved vurderingen af, om det er muligt at slå en

gruppe af ensartede støjkilder sammen til én ækvivalent

punktkilde, uden at beregningsnøjagtigheden reduceres

væsentligt, skal der lægges vægt på:

at afstanden d fra midtpunktet (S) til

beregningspunktet (I) er større end gruppens største

udstrækning (R

), jf. Figur 5.2.2.

+++ FIGUR +++

Figur 5.2.2

Plan over en gruppe af ensartede

støjkilder, som kan grupperes til én ækvivalent

punktkilde i S, hvis d > R

.

at transmissionsvejene fra de forskellige kilder er

omtrent ens. Det gælder især, at de enkelte kilders højde

over terrænet og placering i forhold til en evt. skærm skal

være ens. Det sidste betyder for eksempel, at kilderne ikke

skærmer væsentligt for støjen fra andre kilder i

gruppen.

at kildestyrkerne af de forskellige kilder er omtrent

ens.

Under disse omstændigheder kan støjkilderne,

hver med kildestyrken LW(F

)j, slås sammen til én ækvivalent punktkilde

med kildestyrken LW(F

)res:

+++ +++ FORMEL +++ +++ (5.2.5)

hvor M er antallet af støjkilder i gruppen.

Den ækvivalente punktkilde placeres i midtpunktet af

gruppen, se Figur 5.2.2.

Opdeling

Det kan også komme på tale at opdele en

udstrakt støjkilde i to eller flere delstøjkilder med hver sin

ækvivalente punktkilde. Som eksempel på typer af

støjkilder, hvor dette ofte vil komme på tale, kan nævnes

bygningsfacader, rørledninger og transportbånd. Hvis den

største udstrækning af støjkilden (R

) ikke er mindre end afstanden til beregningspunktet (d), skal

støjkilden deles op i flere delkilder, som hver opfylder dette krav,

se Figur 5.2.3.

+++ FIGUR +++

Figur 5.2.3

Opdeling af en bygningsfacade i

delkilder, som hver overholder kriterietR

< d.

En anden situation, hvor det også er

nødvendigt at opdele en udstrakt støjkilde i flere delkilder,

foreligger ved delvis skærmning, se Figur 5.2.4. I dette tilfælde

skal støjkilden opdeles i en uskærmet og en skærmet

delkilde.

+++ FIGUR +++

Figur 5.2.4

Opdeling af en bygningsfacade i en

uskærmet og en skærmet del.

Afgrænsningen mellem den skærmede og den

uskærmede del fastlægges normalt ved at projicere skærmen

vinkelret ind på den udstrakte kilde.

Kildehøjden

Den ækvivalente punktkilde for en udstrakt

støjkilde med jævnt fordelt støjudsendelse placeres 2/3

oppe ad den lodrette linie, som deler fladen i to lige store dele, jf. Figur

5.2.3. I tilfælde, hvor støjudsendelsen fra en udstrakt

støjkilde ikke er jævnt fordelt, vælges den placering af

den ækvivalente punktkilde, som bedst repræsenterer

støjkilden (det "akustiske tyngdepunkt"). Det kan overvejes at opdele

støjkilden i delkilder, som hver for sig har jævnt fordelt

støjudsendelse.

5.3 Transmissionsvej

I dette afsnit beskrives det, hvordan man beregner

overføringsfunktionen for en transmissionsvej, dvs. det sæt af

dB-værdier for oktavbåndene 63 Hz-8 kHz, som man skal lægge

til en ækvivalent punktkildes styrke for at få bestemt denne

kildes bidrag til støjen i et beregningspunkt.

5.3.1 Korrektionsled

Man beregner en transmissionsvejs

overføringsfunktion ved at lægge en række korrektionsled

sammen. Korrektionsleddene er den beregnede virkning af, hvad der sker med

støjen under transmissionen fra kilde til beregningspunkt. I denne

vejledning er brugt symbolet D

L for korrektionsleddene. Årsagen til korrektionen angives ved et

indeks. For eksempel er D

Ls korrektionen for virkningen af skærme. I Tabel 5.3.1 er

vist de korrektionsled, der bruges i beregningsmetoden.

Overføringsfunktionen, der har symbolet 3

D

L, bestemmes som angivet i ligning 5.3.1.

E

D

L = D

Ld + D

La + D

Ls + D

Lr + D

Lv + D

Li + D

Lg (5.3.1)

Tabel 5.3.1

Oversigt over korrektionsled og symboler.

Symbol

Korrektion for virkningenaf

Beskrivelse i afsnit

D

Ld

D

La

D

Lr

D

Ls

D

Lv

D

Li

D

Lg

afstand (distance)

absorption i luft

reflekterende genstande

skærmning

bevoksning (vegetation)

intern spredning

terrænoverfladen (ground)

5.3.2

5.3.3

5.3.4

5.3.5

5.3.6

Appendix 5

5.3.7

Beregningsmetoden er indrettet sådan, at

korrektionsleddene er middelværdier (på energibasis), dvs. man

beregner den middelværdi af støjen i beregningspunktet, man

ville kunne bestemme efter at have målt støjen mange gange under

forskellige vejrforhold, der alle var inden for den ramme, som er angivet i

vejledning nr. 6/1984.

5.3.2 Afstand, D

Ld

D

Ld er korrektionen for, at lydenergien spredes over et stadigt

større areal på vej bort fra kilden. D

Ld er -6 dB pr. fordobling af afstanden mellem kilde og

beregningspunkt. D

Ld har samme værdi ved alle frekvenser, og den er altid

mindre end nul dB.

D

Ld beregnes ved hjælp af ligning (5.3.2). De

størrelser, der skal bruges, er vist i Figur 5.3.1. Den vandrette

referenceplan vælges i hvert konkret tilfælde. Det er lige meget,

hvor den anbringes. Det er tit lettest at bruge terrænoverfladen

på virksomheden som referenceplan, hvis denne er vandret.

Bemærk, at højderne Hs og

Hi måles fra referenceplanen. De kan være forskellige

fra de højder, der bruges i afsnit 5.3.7.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.1

Lodret snit gennem kilde og

beregningspunkt.

D

Ld = -10 log(4p

(R2/(R0)2) [dB] (5.3.2)

R2 = d2 + (Hs -

Hi)2 [dB]

D

Ld = korrektion for afstand, [dB]

R = afstand mellem kilden S og beregningspunktet I,

[m]

Ro = referenceafstand = 1 m

d = vandret projektion af R, [m]

Hs = kildens højde over den

vandrette referenceplan, [m]

Hi = beregningspunktets højde over

den vandrette referenceplan [m]

5.3.3 Absorption i luft, D

La

D

La er korrektionen for, at noget af lydenergien blandt andet

omdannes til varme ved transmissionen. D

La er forskellig ved forskellige frekvenser, og den afhænger

af luftfugtigheden, atmosfærens tryk og temperaturen. D

La er altid mindre end eller lig med nul dB.

I de situationer, denne vejledning handler om, beregnes

D

La ved hjælp af ligning (5.3.3).

D

La = -a

a @

R [dB] (5.3.3)

a

a = koefficient fra Tabel 5.3.2, [dB/m]

R = transmissionsvejens længde, Figur 5.3.1)

[m]

Tabel 5.3.2

Dæmpningskoefficienter for 1/1-oktavbånd

med centerfrekvens fc, for lufttemperatur 15 ?C og 70 % relativ

luftfugtighed.

1/1 oktav fc [Hz]

63

125

250

500

1000

2000

4000

8000

a

a

[dB/m]

0,000

0,000

0,001

0,002

0,004

0,007

0,017

0,056

5.3.4 Refleksion, D

Lr

Dette afsnit handler om, hvordan man ved beregning

tager hensyn til virkningen af, at støjen reflekteres fra lodrette

flader som for eksempel facader af bygninger, se Figur 5.1.2. Støjen

reflekteres også fra terrænet, men virkningen af dette tages med

i korrektionen for terrænvirkning.

Beregningsmetoden her behandler reflekterede

støjbidrag som bidrag fra selvstændige støjkilder, der er

spejlkilder af de rigtige kilder. Princippet er vist på planen i Figur

5.3.2. Bidraget, der kommer til punkt I efter at være blevet

reflekteret fra bygningens facade, ser ud, som om det kommer fra spejlkilden

Sm.

Spejlkilde

Man finder spejlkildens placering ved at gå

vinkelret fra kilden S til den reflekterende flade og derefter videre lige

så langt på den anden side af den reflekterede flade. I Figur

5.3.2 er forlængelsen af bygningens facade brugt ved

fastlæggelsen af spejlkildens placering.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.2

Plan der viser, at bidrag til

støjen i punkt I ankommer ad to veje. Man beregner

støjbelastningen i punkt I ved at lægge støjen fra

kilde n S sammen med støjen fra spejlkilden Sm.

Ofte er det meget enkelt at tage bidraget fra refleksion

med i beregningen, nemlig når transmissionsvejene nr. 1 og 2 i Figur

5.3.2 er nogenlunde ens, og når kildens retningskorrektion D

LF

er nul. Korrektionen D

Lr beregnes ved hjælp af ligning (5.3.4), og D

Lr lægges til overføringsfunktionen for

transmissionsvej nr. 1. Der skal så ikke medregnes et særligt

bidrag fra spejlkilden. D

Lr er altid større end eller lig med nul dB.

D

Lr = 10 log (1 + r

) [dB] (5.3.4)

r

er refleksionskoefficienten for den reflekterende flade, se Tabel 5.3.3.

Om transmissionsvejene nr. 1 og 2 er ens, må

bedømmes i hvert enkelt tilfælde. Der kan ikke gives

nøjagtige anvisninger, som er almengyldige. Skærmning, forskelle

i terrænoverfladen, retningsvirkning hos støjkilden osv. kan

give væsentlige forskelle mellem transmissionsvejene.

Når transmissionsvejene nr. 1 og 2 i Figur 5.3.2 er

væsentligt forskellige, må man beregne bidraget fra spejlkilden

Sm og lægge det sammen med de andre støjkilders

bidrag til støjen i punkt I.

Kildestyrken LW(F

)m af spejlkilden bestemmes ved hjælp af ligning

(5.3.5).

LW(F

)m = LW(F

') + 10 log r

[dB re 1 pW] (5.3.5)

LW(F

') er styrken af kilden S i retning F

', se Figur 5.3.2-3, [dB re 1 pW].

r

er refleksionskoefficienten for den reflekterende flade, se Tabel 5.3.3.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.3

Udsnit af Figur 5.3.2 med retning

F

' fra støjkilden S.

Refleksionskoefficient

I Tabel 5.3.3 er givet nogle værdier af

refleksionskoefficienten r

. Disse værdier bruges, medmindre det i helt specielle tilfælde

kan vises, at andre værdier er mere korrekte.

Tabel 5.3.3

Anbefalede værdier af refleksionskoefficienten r

.

Reflekterende flade

Reflektionskoefficient r

Plan og akustisk hård væg

1

Væg med vinduer og mindre uregelmæssigheder,

fremspring o.lign.

0,8

Væg med åbninger svarende til ca. 50 % af

væggens areal, "tætte" installationer som rørledninger

o.lign.

0,4

Akustisk hård cylinder (tank, silo)

(R

o · sin(Y

/2))

(2 · dsc)

+++ FIGUR +++

R

o = cylinderdiameter

dsc = afstand fra kilde S til centrum C af

cylinder

dsc << dic

Y

= vinkel mellem linien SC og linien IC

Krav til fladen

Den reflekterende flade skal opfylde alle de

følgende fem betingelser, før man skal medregne det

reflekterede støjbidrag. Hvis bare én af betingelserne ikke er

opfyldt, ses der bort fra den reflekterede støj ved beregningen.

1. Fladens udstrækning i vandret retning, målt

vinkelret på støjens udbredelsesretning, skal være

større end lydens bølgelængde ved den betragtede

frekvens, dvs.

Io cos Q

r > l

c (5.3.6)

Se også Figur 5.3.4.

Io = vandret udstrækning af den

reflekterende flade

Q

r = lydens indfaldsvinkel

Undertiden skal der derfor medregnes et reflekteret

støjbidrag ved høje frekvenser, mens der skal ses bort fra

bidraget fra den samme flade ved lave frekvenser.

Den vinkel, fladen ses under fra kilden og/eller fra

beregningspunktet, skal desuden være 5B

eller større.

2. Fladens højde Ho over referenceplanen

skal være større end angivet i (5.3.7) eller (5.3.8).

Ho > Hs + 1/16 dso

(5.3.7)

Ho > Hi + 1/16 dio

(5.3.8)

dso er den vandrette afstand fra kilden til den

reflekterende flade.

dio er den vandrette afstand fra

beregningspunktet til den reflekterende flade.

Hs er kildens højde over

referenceplanen, jf. Figur 5.3.1.

Hi er beregningspunktets højde over

referenceplanen, jf. Figur 5.3.1.

3. Indfaldsvinklen Q

r, Figur 5.3.4, skal være mindre end 85B

.

4. Refleksionen (punktet F i Figur 5.3.4) skal ske i en

vandret afstand, som er l

c eller mere, fra fladens kanter.

5. Fladen skal være "massiv", dvs. der ses for

eksempel bort fra åbne procesanlæg, bevoksninger o.lign.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.4

Plan, der viser nogle af de størrelser, der

indgår i betingelserne for, at der skal medregnes reflekteret

støjbidrag.

Gentagne refleksioner

Det er som regel nok at medregne støjbidrag, der

når hen til beregningspunktet efter en enkelt refleksion, ud over

eventuelle refleksioner fra flader tæt ved kilden.

Der foreligger ikke tilstrækkeligt nøjagtige

data om, hvad der sker, når støjen udbreder sig i områder

med spredt bebyggelse. Dette volder ikke problemer, når

beregningspunktet ligger ved "første husrække". I situationer,

hvor det er vigtigt at vurdere dæmpningen af støjen ved

udbredelse i åben bebyggelse, må der udføres

målinger for at få fastlagt korrektioner i stil med D

Lv og D

Li, afsnit 5.3.6 og appendix 5.

Refleksion ved beregningspunktet

Støjgrænser fastsættes som

"frit-felts-værdier". Derfor er refleksioner fra bygningsfacader

nær ved beregningspunktet uden interesse ved beregning af støj

fra virksomheder. Hvis man vil sammenligne beregnings- og

måleresultater, må man naturligvis korrigere for virkningen af

reflektioner, der sker tæt ved målepositionen. Der henvises til

vejledning nr. 5/1984 og 6/1984.

Refleksion ved kilden

Virkningen af refleksioner fra flader tæt ved kilden

kan være lidt vanskeligere at håndtere. Som hovedregel skal det

vælges, om en flade tæt ved kilden hører med til kilden,

eller om den hører med til det, der sker med støjen under

udbredelsen. Hvis de kildedata, man har til rådighed, indeholder

virkningen af en bygningsfacade tæt ved kilden, skal der selvsagt ikke

tages hensyn til facadens virkning en gang til ved beregningen. Der henvises

i øvrigt til afsnit 5.2.1.

5.3.5

Skærmning, D

Ls

Én eller flere skærme

Ved beregning af virkningen af skærme skelnes mellem

to hovedtilfælde:

a) Der er én skærm

b) Der er mere end én skærm

I det følgende beskrives den fremgangsmåde,

der skal bruges, når der er én skærm. Beregningen af den

kombinerede virkning af flere skærme er beskrevet i appendix 3.

Beregningen gennemføres ved, at man

fastlægger den omvej, støjen skal tilbagelægge mellem

kilde og beregningspunkt, fordi den direkte vej er afskåret af

skærmen. Ud fra omvejen fastlægges skærmens virkning.

Virkningen af en skærm afhænger af frekvensen.

Korrektionen D

Ls er altid mindre end eller lig med nul dB.

I Figur 5.3.5 er vist nogle af de størrelser, der

bruges ved beregningen.

Figur 5.3.5

Lodret snit gennem kilde og

beregningspunkt med nogle af de størrelser, der bruges ved beregning

af skærmkorrektionen D

Ls.

+++ FIGUR +++

D

Ls

Korrektionen D

Ls for virkningen af en skærm beregnes ved hjælp af

ligning (5.3.9). De indgående størrelser omtales i det

følgende.

+++ +++ FORMEL +++ +++

D

Ls er altid mindre end eller lig med 0 dB og må ikke

medregnes med mindre end -20 dB uanset resultatet af beregningen efter

(5.3.9).

Ch

I (5.3.9) er Ch en korrektion, der

forhindrer, at man beregner en for stor virkning af lave skærme.

Ch er altid større end nul. Hvis Ch beregnet ved

hjælp af (5.3.10) bliver større end 1, sættes

Ch lig med 1.

Ch = (fc/250) (Ht -

Hg) [-] (5.3.10)

fc = centerfrekvensen i det betragtede

oktavbånd, [Hz]

Ht = højden af skærmens overkant,

[m]

Hg = højden af den laveste del af

terrænet tæt ved skærmen, [m]

Ht og Hg måles over

referenceplanen, Figur 5.3.5.

Nv

Nv en er hjælpestørrelse,

der beskriver omvejen d

v i den lodrette plan vist i Figur 5.3.5.

Nv = 0,0047 · d

v · fc (5.3.11)

d

v = omvej, [m], se (5.3.12)

fc = 1/1-oktavbåndets centerfrekvens,

[Hz]

Den værdi af Nv, man beregner ved

indsættelse af 1/1-oktavbåndenes centerfrekvens i (5.3.11), er

værdien af Nv ved centerfrekvensen i det laveste

1/3-oktavbånd i hver 1/1-oktav.

d

v

d

v bestemmes ved hjælp af (5.3.12). De indgående

størrelser er vist i Figur 5.3.5.

+++ +++ FORMEL +++ +++

|ST| betyder afstanden mellem punkterne S og T i Figur

5.3.5 osv.

S og I

S er støjkilden, og I er beregningspunktet.

T

Punktet T er skæringspunktet mellem en lodret plan

gennem S og I og skærmens overkant, se Figur 5.3.5.

Q

Punktet Q er skæringspunktet mellem skærmens

plan og den bane, støjen ville have fulgt under udbredelsen, hvis

skærmen ikke havde været der. Banen er med tilnærmelse

cirkelformet.

P

Punktet P er skæringspunktet mellem den rette linie

SI fra kilden til beregningspunktet og skærmens plan.

D

h

Punktet Q ligger i højden D

h over punktet P.

D

h = (d1 · d2)/(16 · d) [m] (5.3.13)

d1 = vandret afstand fra kilde til skærm,

[m]

d2 = vandret afstand fra beregningspunkt til

skærm, [m]

d = d1 + d2 er den vandrette afstand

mellem kilde og beregningspunkt, [m]

d1, d2 og d måles alle i de

lodrette snit vist i Figur 5.3.5.

Nr og NR

Nr og NR

er hjælpestørrelser, der beskriver den omvej, støjen

må tilbagelægge for at komme rundt om skærmens ender i

stedet for at udbrede sig ad den direkte vej fra kilde til

beregningspunkt.

+++ +++ FORMEL +++ +++

d

r og d

R

er omvejene højre og venstre om skærmens ender, se Figur 5.3.6

og ligning (5.3.15), [m].

fc er centerfrekvensen i det betragtede

1/1-oktavbånd, [Hz].

d

r og d

R

+++ +++ FORMEL +++ +++

|SI| = R. |SPr| betyder afstanden fra punkt S

til punkt Pr, Figur 5.3.6, osv.

Punkterne Pr og P? er projektionerne

af punktet P på den højre og venstre kant af skærmen, set

fra kilden.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.6

Støjens udbredelsesveje rundt

om skærmens ender.

he

Afstanden fra punktet Q til punktet T i Figur 5.3.5

er skærmens såkaldte effektive højde, he, dvs.

afstanden fra skærmens overkant til den bane, støjen ville

følge, hvis skærmen ikke var til stede.

he bruges ved beregningen af

terrænkorrektionen, afsnit 5.3.7, og ved udvælgelsen af de mest

effektive af flere skærme, appendix 3.

Hvis punktet Q er under punktet T, er den effektive

højde større end nul. Hvis Q er over T, er he mindre

end nul.

+++ +++ FORMEL +++ +++

|PT| betyder afstanden fra punkt P til punkt T, Figur

5.3.5.

Krav til skærme

En skærm skal opfylde nogle krav, før den kan

regnes for virksom:

Skærmen skal veje mere end 10

kg/m2.

Der må ikke være revner eller

åbninger i den. En række træer eller rørledninger i

en procesindustri regnes for eksempel ikke for at være

skærme.

Skærmen skal være længere i vandret

retning - målt vinkelret på linien mellem kilden og

beregningspunktet - end lydens bølgelængde, se Figur

5.3.7.

|PrPR

| · sinQ

s > l

c = 340/fc (5.3.17)

Q

s er vinklen mellem skærmens plan og den lodrette plan

gennem kilde og beregningspunkt.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.7

Plan, der viser

skærmens vandrette udstrækning.

Bygninger og andre skærmende genstande har tit en

uregelmæssig form. Før man bestemmer de størrelser, der

skal bruges i beregningen af D

Ls, skal bygninger og genstande erstattes af tænkte, tynde

skærme med lige kanter som vist i Figur 5.3.8. Sidekanterne er

lodrette. Det ene hjørne kaldes L og det andet R. Overkanten LR af den

tynde skærm er ikke altid vandret. Den tænkte, tynde skærm

skal have samme højde som eller være lavere end den virkelige

skærmende genstand.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.8

Tænkt, tynd

skærm, der repræsenterer de virkelige skærm ved

beregningen.

Terræn som skærm

Når et bakkedrag virker som skærm, beregnes

virkningen som virkningen af en tynd skærm som angivet i appendix

4.

Almindeligvis repræsenteres en bygning af en enkelt

skærm som vist øverst i Figur 5.3.9. Omvejene d

r og d

R

bestemmes som vist i appendix 3. Når den vandrette udstrækning

d12 er større end (0,2-0,3 · d) hvor d er afstanden fra

kilden til beregningspunktet, repræsenteres bygningen ved to tynde

skærme som vist nederst i Figur 5.3.9. D

Ls beregnes da som beskrevet i appendix 3.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.9

Eksempler på, hvordan

en bygning repræsenteres ved tænkte, tynde skærme ved

beregningen af D

Ls.

5.3.6 Bevoksning, D

Lv

Virkningen af bevoksning beregnes ved hjælp af

(5.3.18). D

Lv afhænger af frekvensen og er altid mindre end eller lig

med nul dB.

D

Lv = -nv · a

v (5.3.18)

nv er antallet af grupper af bevoksning,

[-].

a

v er dæmpningskoefficienten pr. gruppe, [dB], Tabel

5.3.4.

Tabel 5.3.4

Værdier af a

v

1/1-oktav fc [Hz]

63

125

250

500

1000

2000

4000

8000

a

v pr. gruppe [dB/gruppe]

0

0

1

1

1

1

2

3

Korrektionen D

Lv medtages i beregningen, når støjen udbreder sig

gennem tæt bevoksning. Udbredelsen regnes at ske langs krumme baner som

vist i Figur 5.3.10. Højden D

h over den rette linie fra kilden S til beregningspunktet I er givet ved

(5.3.13).

En gruppe træer og buske betragtes som tæt,

når man ikke kan "se" gennem den, vel at mærke langs den krumme

bane i Figur 5.3.10.

Bevoksningen skal være mindst 1 m højere end

lydbanen.

Der må højst medregnes 4 grupper af

bevoksning ved bestemmelsen af D

Lv. En skovbevoksning betragtes som et antal grupper af

bevoksning. 50 m skovbevoksning medregnes som én gruppe. Antallet af

grupper af bevoksning svarende til en skovstrækning med vandret

udstrækning dv fastlægges som angivet i Figur

5.3.10.

Værdierne af a

v i Tabel 3.5.4 gælder for både sommer- og

vinterforhold, blot kravet om ugennemsigtighed er opfyldt. Er bevoksningen

ugennemsigtig om sommeren, men ikke om vinteren, sættes a

v for vinterforhold lig med det halve af værdierne i Tabel

5.3.4.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.10

Eksempler på antallet

nv af gruppen af bevoksning. a) nv = 2. b)

nv = dv/50

Når der samtidigt forekommer skærmning og

bevoksning, ændres Figur 5.3.10 som vist i Figur 5.3.11. Lydbanen fra

skærmtoppen T til beregningspunktet I fastlægges på samme

måde som i Figur 5.3.10, dvs. ved anvendelse af (5.3.13), idet punkt T

betragtes som støjkilden.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.11

Illustration af

ændringen af lydbanen og dermed af dv, når

skærmning optræder samtidigt med bevoksning.

5.3.7 Terræn, D

Lg

Virkningen af terrænoverfladen mellem kilden S og

beregningspunktet I bestemmes som summen af tre korrektionsled:

D

Lg = D

Lg,s + D

Lg,i + D

Lg,c (5.3.19)

Korrektionsleddene beregnes ved hjælp af udtrykkene

i Tabel 5.3.5. Korrektionsleddene afhænger af frekvensen og af

terrænoverfladens karakter. Når terrænet er akustisk

hårdt, er korrektionsleddene altid større end eller lig med nul

dB. Når terrænoverfladen er porøs, er korrektionsleddene

mindre end eller lig med nul dB, undtagen i 63 Hz-oktaven.

Eksempler

I Figur 5.3.12 er vist nogle eksempler på beregnede

værdier af D

Lg som funktion af frekvensen. Beregningerne er vist for den

skitserede situation med 200 m afstand fra kilde til beregningspunkt.

Kildehøjden var 2 m og beregningspunktets højde 1,5 m over

terræn. Terrænets overflade blev varieret.

Eksemplerne viser, at terrænkorrektionen er meget

forskellig for hårdt og for porøst terræn, især ved

250 Hz og 500 Hz. I de valgte eksempler er forskellen op til godt 11 dB ved

500 Hz og godt 17 dB ved 250 Hz.

Energimiddelværdi

Beregningsmetoden er opbygget, så den giver

middelværdien af de terrænkorrektioner, man kan bestemme ved

målinger på forskellige dage, hvor lyden udbreder sig med vinden

over typiske terrænoverflader. Terrænoverfladens karakter

varierer, blandt andet afhængigt af årstid, nedbør

osv.

Man kan derfor ikke forvente at måle lige netop de

beregnede terrænkorrektioner ved en enkelt eller nogle ganske få

målinger. Udfører man mange målinger, kan man derimod

forvente at måle middelværdier (på energibasis) svarende

til de beregnede.

D

Lg,s

I korrektionsleddet D

Lg,s tages der hensyn til virkningen af terrænet nær

ved kilden S. D

Lg,s beregnes ved hjælp af udtrykkene i den midterste

søjle i Tabel 5.3.5. Kildens højde hs over

terrænoverfladen indsættes, hvor der står h i

udtrykkene.

D

Lg,i

Tilsvarende tages der i leddet D

Lg,i hensyn til virkningen af terrænet nær ved

beregningspunktet I. D

Lg,i beregnes ved hjælp af udtrykkene i den midterste

søjle i Tabel 5.3.5. Hvor der står h, indsættes

beregningspunktets højde hi over

terrænoverfladen.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.12

Eksempel på beregnede

værdier af terrænkorrektionen.

D

Lg,c

I leddet D

Lg,c tages der hensyn til virkningen af den "centrale" del af

terrænoverfladen, dvs. et område midt mellem kilden og

beregningspunktet. D

Lg,c beregnes ved hjælp af udtrykkene i den højre

søjle i Tabel 5.3.5.

Tabel 5.3.5

Udtryk til beregning af korrektionsleddene D

Lg,s, D

Lg,i og D

Lg,c i forskellige oktavbånd.

1/1 oktav fc [Hz]

D

Lg,s eller D

Lg,i [dB]

D

Lg,c [dB]

63

1,5

3 m 5)

125

1,5 - G @

a(h) 1)

3 m(1-Gc) 5)

250

1,5 - G · b(h) 2)

500

1,5 - G · c(h) 3)

1000

1,5 - G · d(h) 4)

2000

1,5 (1 - G)

4000

1,5 (1 - G)

8000

1,5 (1 - G)

+++ +++ FORMEL +++ +++

G

Størrelsen G i udtrykkene for D

Lg i Tabel 5.3.5 afhænger af, om terrænoverfladen er

porøs eller akustisk hård.

Når terrænoverfladen er porøs,

sættes G lig med 1. Når terrænoverfladen er hård,

sættes G lig med 0. Når en del af terrænoverfladen er

hård, og en del er porøs, sættes G lig med andelen af

porøs terrænoverflade.

Opdeling af terrænet

Når værdien af G skal fastlægges,

opdeles terrænoverfladen mellem kilde og beregningspunkt i

delområder som vist i Figur 5.3.13. Der fastlægges en værdi

af G for hvert delområde. Dette sker let for plant terræn.

Fremgangsmåden i andre situationer er omtalt i Appendix 4.

Gs

Kildedelen, dvs. delområdet nærmest

kilden, har en udstrækning ds målt vandret fra kilden.

ds er lig med 30 @

hs, hvor hs er kildens højde over

terrænet. Hvis afstanden d mellem kilde og beregningspunkt er mindre

end 30 @

hs, sættes ds lig med d.

Gs fastsættes som den porøse andel

af terrænoverfladen inden for kildedelen.

Gi

Delområdet nær beregningspunktet har en

udstrækning di målt vandret fra beregningspunktet.

di er lig med 30 @

hi, hvor hi er beregningspunktets højde over

terrænet. Hvis afstanden d mellem kilde og beregningspunkt er mindre

end 30 @

hi, sættes di lig med d.

Gi fastsættes som den porøse andel

af terrænoverfladen inden for delområdet nær

beregningspunktet.

Gc

Den centrale del af terrænoverfladen er

delområdet mellem kildedelen og delområdet nær

beregningspunktet. Hvis afstanden mellem kilde og beregningspunkt er mindre

end eller lig med 30 gange summen af kildehøjde og beregningspunktets

længde, d #

30 (hs + hi), eksisterer der ingen central del. Dette

er vist nederst i Figur 5.3.13, hvor kildedel og beregningspunktdel

overlapper hinanden mere eller mindre.

Figur 5.3.13

Lodret snit gennem kilde og

beregningspunkt med opdeling af terrænoverfladen i

delområder.

+++ FIGUR +++

Gc fastsættes som den porøse andel

af den centrale del af terrænoverfladen.

Hårdt terræn

Asfalt, beton, brolægning, vand og

terrænoverflader med mange genstande, der spreder lydenergien, er

akustisk hårde. I reglen er terrænoverfladen på

virksomheders areal akustisk hårdt. Dette gælder også for

tage på industribygninger.

Porøst terræn

Alle terrænoverflader, hvor en bevoksning vil kunne

gro, og hvor der samtidig kun findes få genstande, der spreder

lydenergien, regnes for porøse. Det gælder for eksempel

græsbevoksede flader, landbrugsjord med eller uden bevoksning, skove,

hedestrækninger og haver.

Delvis porøst terræn

Der kan ikke regnes på virkningen af overflader som

for eksempel gruspladser og -veje, der akustisk set er en mellemting mellem

de hårde og de porøse flader. Alle delområder skal

karakteriseres som enten hårde eller porøse. Grusbelagte

kørearealer og lignende skal regnes som hårde. Virkningen af

områder med både hårde og porøse delområder

beregnes ved interpolation ved hjælp af faktoren G.

Højde over terræn

Højderne hs og hi af kilden

og beregningspunktet er højderne over terrænoverfladen, i

modsætning til højderne Hs og Hi (afsnit

5.3.5), der er højderne over en referenceplan.

Funktionerne a(h) b(h) c(h) d(h)

Funktionerne a(h), b(h), c(h) og d(h) i Tabel 5.3.5 bruges

ved beregningen af korrektionerne for terrænets virkning i

oktavbåndene 125-1000 Hz. Deres værdier er vist i Figur 5.3.14-15

som funktion af afstanden d og med højden h eller hi +

hs som parameter.

Figur 5.3.14

Funktionerne a(h), b(h),

c(h) og d(h) fra Tabel 5.3.5 beregnet for forskellige værdier af h som

funktion af afstanden d.

+++ FIGUR +++

Figur 5.3.15

Funktionen m fra Tabel 5.3.5

beregnet for forskellige værdier af hs + hi som

funktion af afstanden d.

+++ FIGUR +++

Skærmning og terræn

Hvis kildehøjden hs er mindre end 5 m,

og der samtidigt forekommer skærmning med positiv effektiv højde

he af skærmen, indsættes en korrigeret

kildehøjde

Korrigeret højde

hs + he (1 - dss/d)

(5.3.20)

i funktionerne i Tabel 5.3.5.

dss er afstanden fra kilde til skærm.

d er afstanden fra kilde til beregningspunkt.

Korrektionen af kildehøjden bevirker en

formindskelse af virkningen af terrænet. Hvis der indgår mere end

én skærm i beregningen af D

Ls, indsættes den effektive højde af den skærm,

som er nærmest kilden i (5.3.20)

På samme måde korrigeres beregningspunktets

højde i funktionerne i Tabel 5.3.5 til

hi + he (1 - dis/d)

(5.3.21)

dis er afstanden fra beregningspunktet til den

nærmeste skærm.

I Figur 5.3.16 er vist et eksempel på, hvad det kan

betyde at korrigere højderne hs og hi. Figuren

viser betydningen for D

Lg af, at der bygges en 5 m høj skærm 10 m fra en

støjkilde, der er 2 m over terræn. Afstanden d fra kilde til

beregningspunkt er 50 m, og beregningspunktets højde er 1,5 m.

Skærmen ændrer terrænkorrektionen med ca. 3 dB ved 250 Hz

og 500 Hz.

Figur 5.3.16

Eksempel på D

Lg med og uden skærm.

+++ FIGUR +++

6. Måling af kildestyrke

6.1 Oversigt og generelle forhold

Beregning af støjbelastningen i en virksomheds

omgivelser foretages på grundlag af styrken af virksomhedens

støjkilder. Kildestyrken af virksomhedens støjende anlæg

skal måles under normal drift. Der forudsættes at være

stationære støjforhold under kildestyrkemålingerne. I

almindelighed skal kildestyrken måles ved anvendelse af en af de her

omtalte metoder. I nogle tilfælde skal målingerne suppleres med

beregninger, jf. afsnit 7, og i andre tilfælde - især i

forbindelse med planlægning o.lign., hvor en mindre nøjagtighed

kan accepteres - kan oplysninger fra håndbøger, kataloger m.v.

anvendes.

Det må fremhæves, at nøjagtigheden af

den beregnede støjbelastning ikke er bedre end nøjagtigheden af

de anvendte forudsætninger, herunder kildestyrken. Hvis kildestyrken er

behæftet med en stor usikkerhed, vil den beregnede

støjbelastning også være det.

Til måling af kildestyrke skal en af de

nedennævnte metoder benyttes. Metoderne har forskellige

begrænsninger og benyttes til forskellige typer af støjkilder

eller i forskellige situationer.

Oversigt over målemetoder

Kuglemetode

. Kuglemetoden er en generel metode,

hvilket vil sige, at den er egnet til alle typer støjkilder.

Lydtrykniveauet måles i punkter på en fiktiv kugleflade i stor

afstand fra støjkilden. Det er derfor en betingelse, at de akustiske

forhold på målestedet er gode. Man opnår information om

retningskorrektionen. Metoden er beskrevet i afsnit 6.2.

Kassemetode

. Kassemetoden er også en

generel metode. Lydtrykniveauet måles i et antal punkter på en

fiktiv, kasseformet måleflade, som kan være i lille afstand fra

støjkilden. Metoden er egnet til brug i vanskelige akustiske

omgivelser. Man får ikke oplysninger om retningskorrektionen. Metoden

er beskrevet i afsnit 6.3

Metode til procesanlæg

. Denne metode er

specielt egnet ved udstrakte anlæg med mange støjkilder.

Lydtrykniveauet måles i et stort antal punkter. Hele anlægget

betragtes som én støjkilde, og man opnår ikke oplysninger

om retningskorrektionen. Metoden er beskrevet i afsnit 6.4. Metoden er

udsendt som layout til international standard ISO 8294 [4].

Ekstrapolationsmetode

. Denne metode er specielt

egnet ved store støjkilder og i tilfælde, hvor støjen fra

virksomheder skal beregnes i enkelte givne retninger. Hele virksomheden

betragtes som én støjkilde. Lydtrykniveauet måles i

ét punkt højt over terrænoverfladen og i stor afstand fra

virksomheden og giver mulighed for at beregne støjbelastningen i andre

punkter i denne retning. Metoden er beskrevet i afsnit 6.5.

En række definitioner og generelle forhold, som er

fælles for flere af de beskrevne metoder, er samlet i dette afsnit. Det

drejer sig om:

Specifikation og kontrol af måleudsyr

Afgrænsning af støjkilde

Målebetingelser, akustisk kvalitet af

omgivelser

Korrektion for baggrundsstøj

Placering af ækvivalent punktkilde

Nøjagtighed

6.1.1 Måleudstyr

Måleresultaterne er energiækvivalente

lydtrykniveauer i 1/1-oktavbåndene med centerfrekvenser mellem 63 Hz og

8000 Hz, samt totalt A-vægtet. De anvendte måleinstrumenter skal

være i stand til at registrere disse størrelser under de i

praksis forekommende målebetingelser. Under gunstige

omstændigheder kan måleresultaterne aflæses på

stedet, for eksempel ved anvendelse af en integrerende lydtrykmåler

tilkoblet et oktavbåndsfilter, men ofte benyttes der med fordel en

målekæde, som mindst omfatter: mikrofon - båndoptager -

frekvensanalysator (måleforstærker med oktavbåndsfilter,

parallelanalysator eller lignende). Det må forventes, at

intensitetsanalysator med probe og printer kan blive et nyttigt

hjælpemiddel.

Det skal altid angives i målerapporten, hvilke

instrumenter der har været i brug ved dataindsamling og databehandling.

Instrumenterne beskrives ved fabrikat, typenr. og identifikationsnr. Det

angives, hvornår instrumentet senest er kontrolleret og/eller

rekalibreret.

Instrumentindstillinger, som har særlig betydning

for måleresultaterne, skal beskrives i målerapporten, for

eksempel tidsvægtning, samplingprocedure og programmering af digitalt

udstyr etc.

Alle instrumenter skal betjenes efter de retningslinier,

som er givet af fabrikanten.

Specifikationer

Den samlede målekæde skal opfylde IEC

publikation 804 for integrerende lydtrykmålere, type 1 instrument. I

tilfælde, hvor der måles stationær støj, kan i

stedet henvises til IEC publikation 651, type 1. Oktavbåndsfiltre,

parallelanalysator eller frekvensanalysator skal opfylde IEC publikation

225.

Mikrofonen bør under måling altid være

forsynet med vindskærm. I tilfælde, hvor det er

påkrævet at måle vindhastigheden (ekstrapolationsmetoden,

kuglemetoden), anbefales det at anvende vindretnings- og

vindhastighedsfølere koblet til en registrerende enhed, der

muliggør bestemmelse af såvel middelvindretning som

middelvindhastighed over 10 min. perioder.

Kalibrering

Måleopstillingen skal kalibreres af brugeren i

overensstemmelse med fabrikantens anvisninger i betjeningsvejledningen for

hvert enkelt instrument.

Hele det akustiske målesystem skal kalibreres ved

mindst én frekvens med passende mellemrum; som minimum ved begyndelse

og afslutning af en måling.

Instrumentkontrol

Instrumenterne skal kontrolleres jævnligt efter de

til enhver tid gældende retningslinier, sædvanligvis én

gang om året. Kontrollen skal give sporbar dokumentation for

instrumenternes tilstand på tidspunktet for kontrollens

udførelse. Nærmere oplysninger kan fås hos

Miljøstyrelsen eller Referencelaboratoriet.

Lydtrykmålere, mikrofoner, båndoptagere og

oktavbåndsfiltre bør kontrolleres mindst én gang hvert

andet år. Akustiske kalibratorer bør kontrolleres mindst

én gang årligt.

Overvågning

Under målingerne bør det sikres, at

signalernes vej gennem måleopstillingen er stabil samt fri for

forvrængning og elektrisk støj.

I tilfælde, hvor ikke alle instrumenter i en

måleopstilling er udstyret med overstyringsindikatorer, er det

hensigtsmæssigt at anvende spidsværdivisende instrumenter eller

en anden form for indikation af overstyring af instrumenterne. Medhør

- eventuelt ved hjælp af hovedtelefoner - vil på enkel vis kunne

afsløre ustabile forbindelser, forvrængning samt elektrisk

støj i måleopstillingen. Medhøret medvirker desuden til

at sikre, at støj fra uvedkommende støjkilder ikke får

indflydelse på måleresultaterne.

6.1.2 Afgrænsning af støjkilde

Støjkilden skal i almindelighed afgrænses,

så den er så lille som muligt. Der opnås en bedre

nøjagtighed ved at måle hver enkelt kilde i en gruppe og

eventuelt efterfølgende slå kilderne sammen end ved at betragte

flere støjkilder eller en udstrakt installation som én

støjkilde. Praktiske forhold gør det imidlertid ofte

nødvendigt at anvende den sidste fremgangsmåde.

Referenceboks

I flere af målemetoderne anvendes begrebet

referenceboks til at afgrænse en støjkilde.

Referenceboksen er en tænkt flade, som netop

omslutter støjkilden, og som ender på den eller de

nærliggende reflekterende flade(r). Der ses bort fra dele af

støjkilden, som ikke bidrager til støjudsendelsen.

Referenceboksen har i almindelighed 3-6 frie sider, men den kan udarte til en

enkelt flade, se Figur 6.1.1.

Karakteristik dimension

Referenceboksen karakteriseres ved størrelsen

do (den karakteristiske dimension) vist i Figur 6.1.2.

do beregnes efter (6.1.1).

For en "flad" referenceboks:

+++ FORMEL +++

for en referenceboks på én reflekterende

flade:

+++ FORMEL +++

for en referenceboks på to flader i en

kant):

+++ FORMEL +++

for en referenceboks på tre flader i et

hjørne):

+++ FORMEL +++

Referenceboksen skal vælges så lille, at den

netop indeholder de støjudstrålende dele. Den skal føres

ind på nærliggende reflekterende flader, når det ikke med

rimelighed er muligt at anbringe målepunkter mellem den reflekterende

flade og støjkilden.

+++ FIGUR +++

Figur 6.1.1

Eksempel på referenceboks, angivet som prikket

linie.

Fri åbning flad reference"boks"

Åbning i plan med reflekterende flade: flad

reference"boks"

Støjkilde i nærheden af reflekterende

flade: referenceboks, som ender på fladen (5 frie sider)

Støjkilde på terræn: referenceboks

(med 5 sider) ender på terrænet

Støjkilde i nærheden af kant (eller

hjørne): referenceboks med 4 (3) sider, som ender på 2 (3)

reflekterende flader

+++ FIGUR +++

Figur 6.1.2

Eksempler på

referencebokse og angivelse af karakteristisk dimension, do.

6.1.3 Målebetingelser

For at der kan foretages en gyldig omregning fra de

målte lydtrykniveauer rundt om en støjkilde til en kildestyrke,

skal en række målebetingelser være opfyldt.

Omgivelser

Kuglemetoden (afsnit 6.2) og kassemetoden (afsnit 6.3) har

som generelle forudsætninger, at lyden kan udbrede sig frit i de

retninger, hvor lydudbredelsen ikke er hindret af reflekterende flader i

nærheden af støjkilden. Der må altså ikke forekomme

andre reflekterende flader end de flader, som referenceboksen ender

på.

Omgivelseskorrektion

Svarer omgivelserne ikke hertil, skal

måleresultaterne korrigeres for omgivelsernes indflydelse. Denne

korrektion benævnes omgivelseskorrektionen, K, og angives i dB.

Omgivelseskorrektionen kan måles som omtalt i det

følgende, der er en videre bearbejdning af en metode specificeret i

[2]. Der benyttes en referencelydkilde, hvis kildestyrke kendes fra en

måling (kalibrering) udført i et frit felt over en reflekterende

plan.

Referencelydkilden placeres på støjkildens

plads, og dens kildestyrke bestemmes ved måling i de samme

målepositioner og i øvrigt på samme måde som ved

målingen af støjkildens kildestyrke. Omgivelseskorrektionen

bestemmes derpå som forskellen (pr. 1/1-oktav og pr. målepunkt)

mellem den målte kildestyrke af referencelydkilden og kildestyrken

bestemt ved kalibreringen korrigeret med 0 dB, +3 dB eller +6 dB

afhængigt af, om støjkilden er placeret på en flade, ved

en kant eller i et hjørne.

Hvis der er tvivl om, hvor det er bedst at placere

referencelydkilden "på støjkildens plads", anbefales det at

bruge flere placeringer og bestemme middelværdien af

omgivelseskorrektionerne.

Måling af omgivelseskorrektionen er i bedste fald

meget omstændelig. Sædvanligvis skønnes dens

størrelse på grundlag af teoretiske betragtninger. Som

støtte for disse skal her anføres:

Hvor terrænet mellem kilden og målepunktet

er akustisk porøst, men omgivelserne i øvrigt ideelle,

er

K (63 Hz) = 0 dB

K (125 Hz-8 kHzj

- 3 dB (6.1.2)

Hvor målepunktet er beliggende mellem

støjkilden og en reflekterende flade, er 0 #

K #

3 dB. Når afstanden fra målepunkt til kilden er R, og afstanden

mellem fladen og målepunktet er mindre end R/10, men større end

2 m, gælder at K j

3 dB.

Hvor støjkilden befinder sig indendørs i

et rum med volumen V [m3] og efterklangstiden te [s]

(sædvanligvis frekvensafhængig), og målefladens frie

overflade er S [m2 ] (se afsnit 6.2 og 6.3), er K for alle

målepunkter:

K = 10 log [1 + (25 @

te @

S)/V] dB (6.1.3)

Jo større værdi K antager, desto mindre er

målenøjagtigheden. I kugle- og kassemetoden (afsnit 6.2 og 6.3)

tillades ikke resultater opnået, hvor K har været 7 dB eller

større.

6.1.4 Korrektion for baggrundsstøj

I forbindelse med måling af lydtrykniveauet i

punkter rundt om en støjkilde skal baggrundsstøjniveauet i

mindst ét af punkterne også måles.

Baggrundsstøjniveauet kan måles ved at

afbryde støjkilden. I tilfælde hvor dette ikke kan lade sig

gøre, skal baggrundsstøjniveauet skønnes, og det skal

anføres i rapporten.

Korrektion for baggrundsstøjen foretages som

angivet i vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/84 "Måling af

ekstern støj fra virksomheder", afsnit 3.3.

I kuglemetoden, kassemetoden og ekstrapolationsmetoden

kræves det, at baggrundsstøjniveauet skal være mindst 3 dB

lavere end totalstøjniveauet (lydtrykniveauet fra støjkilden og

baggrundsstøjen tilsammen). I procesanlægsmetoden er

foreskrevet, at baggrundsstøjniveauet skal være mindst 6 dB

lavere end totalstøjniveauet.

Er disse betingelser ikke overholdt, kan korrektionen for

baggrundsstøjens indflydelse ikke udføres med

tilstrækkelig nøjagtighed. Målingerne må gentages

på et tidspunkt eller i en afstand fra støjkilden, hvor

baggrundsstøjens indflydelse er mindre. Hvis det ikke er muligt at

gentage målingerne, anføres de ukorrigerede resultater tillige

med en bemærkning om, at lydtrykniveauet er stærkt påvirket

af baggrundsstøj.

6.1.5 Ækvivalent punktkilde

Ved beregning af ekstern støj fra virksomheder

erstattes alle virkelige støjkilder på virksomheden med

ækvivalente punktkilder. Hver ækvivalent punktkilde er

karakteriseret ved sin kildestyrke og sin placering.

Placering af ækvivalent punktkilde

Sædvanligvis placeres den ækvivalente

punktkilde noget højere end midtpunktet af referenceboksen.

Punktkildens projektion på terrænoverfladen er punkt "O" i Figur

6.1.2, og højden er R

3 H

2/3. Hvis R

3 er vinkelret på en lodret flade, anvendes i stedet

afstanden R

3/2 fra denne flade.

Hvis støjkilden indeholder en identificerbar

dominerende delstøjkilde, vælges dennes placering som den

ækvivalente punktkildes placering. Valget og begrundelsen herfor

rapporteres.

6.1.6 Nøjagtighed på bestemmelse af

kildestyrke

En lang række faktorer har afgørende

indflydelse på, hvor nøjagtig en måling af kildestyrken

kan forventes at være.

Forhold som:

lavt baggrundsstøjniveau

gunstige akustiske omgivelser (K = 0)

passende stor måleafstand

medfører generelt en god nøjagtighed

på bestemmelsen af kildestyrken. Under mindre gunstige

omstændigheder er kildestyrken behæftet med en større

ubestemthed. I mange tilfælde bevirker dårlige akustiske forhold,

at kildestyrken bliver overestimeret.

For støjkilder, som ikke sender lige meget lyd ud i

alle retninger, opnås den bedste nøjagtighed ved brug af en

målemetode, som gør det muligt at bestemme en retningskorrektion

(kuglemetoden, afsnit 6.2, eller ekstrapolationsmetoden, afsnit 6.5). Den

fejl, der begås ved ikke at tage hensyn til en støjkildes

retningsegenskaber, kan være både positiv og negativ. Især

kan positive fejl (overestimering af kildestyrken i nogle retninger)

forekomme ved delvist afskærmede støjkilder, mens store negative

fejl er mindre sandsynlige.

Der kan under gunstige omstændigheder regnes med en

ubestemthed på omkring 3 dB på den totale A-vægtede

kildestyrke og i de midterste 1/1-oktavbånd (250 Hz-2 kHz), mens

ubestemtheden ved lave og høje frekvenser må forventes at

være større, f.eks. 5 dB.

Ved anvendelse af kuglemetoden eller

ekstrapolationsmetoden kan det i de fleste tilfælde forventes, at

ubestemtheden vil være omkring 3 dB. Metoden til procesanlæg

(afsnit 6.4) kan i tilfælde, hvor den gennemsnitlige måleafstand

er tilstrækkelig stor +++ FORMEL +++, forventes at give resultater med

en tilsvarende ubestemthed. Kassemetoden (afsnit 6.3) må derimod i

almindelighed forventes at give resultater med en ubestemthed på

omkring 5 dB, fordi metoden især finder anvendelse i situationer med

dårlige akustiske forhold.

6.2 Kuglemetoden

Kuglemetoden til måling af kildestyrke for

industrielle støjkilder er oprindeligt beskrevet i [3] som "Long

Distance Method". Den finder anvendelse på støjkilder, som er

anbragt under så gode akustiske forhold, at målingerne kan

gennemføres i en afstand fra støjkilden, som er større

end 2 gange den karakteristiske dimension, do. Dette stiller dels

krav til baggrundsstøjniveauet i omgivelserne, dels krav om

uforstyrrede lydudbredelsesforhold.

Under sådanne forhold giver metoden de mest

nøjagtige resultater af de her anførte målemetoder.

Metoden giver desuden oplysninger om støjkildens

retningsegenskaber.

6.2.1 Måleflade

Målefladen er en kugle, når der ikke er

reflekterende flader i nærheden af referenceboksen. Dette

tilfælde optræder sædvanligvis ved skorstene og frit

placerede, høje luftafkast, jf. eksemplet i afsnit 6.2.9. Når

referenceboksen ender på én reflekterende flade (f.eks.

terrænet), er målefladen en halvkugle (Figur 6.2.1 a). For en

referenceboks i en kant eller et hjørne er målefladen 1/4-kugle

(Figur 6.2.1 b) henholdsvis 1/8-kugle (Figur 6.2.1 c).

Centrum for kuglefladen er midtpunktet af referenceboksen

og dens spejlbilleder i de tilstødende reflekterende flader, punktet

"O" i Figur 6.1.2.

Kuglefladens radius R vælges så stor, som de

praktiske forhold (baggrundsstøj, akustisk kvalitet af omgivelserne

m.m.) tillader. Følgende krav skal opfyldes:

R $

2 · do (6.2.1)

Desuden skal ethvert punkt på kuglefladen være

mindst 1 m fra referenceboksen.

+++ FIGUR +++

Figur 6.2.1

Kugleformede måleflader

for referenceboks på en plan, i en kant og et hjørne.

Primære målepunkter er vist med åbne boller (lukkede boller

angiver supplerende målepunkter).

6.2.2 Vejrbetingelser

Vejret under målingernes udførelse har

også indflydelse på, hvor stor målefladens radius R kan

vælges. Denne sammenhæng er angivet i Tabel 6.2.1.

Tabel 6.2.1

Krav til vejret under målingen efter kuglemetoden

og dertil hørende største værdi af R.

Vindhastighed [m/s]

Retning

Temperaturgradient

Største R [m]

2-6

Medvind (!

90)

)

Uden betydning

Ubegrænset

2-6

Modvind (!

90)

)

Uden betydning

50 m

0-2

Uden betydning

Positiv

Ubegrænset

0-2

Uden betydning

Negativ

50 m

Vindhastigheden måles i et frit beliggende punkt, 2

m over terrænoverfladen. Temperaturgradienten skønnes med

tilstrækkelig nøjagtighed ud fra tidspunktet på

døgnet: Om dagen er den negativ og om natten positiv. I denne

forbindelse er dagtidsrummet mellem solopgang og solnedgang.

6.2.3 Primære målepunkter

For skorstenene og tilsvarende støjkilder, hvor

målefladen er en helkugle, anvendes fremgangsmåden, der er

beskrevet i eksemplet i afsnit 6.2.9.

Hvor målefladen er en halvkugle, lokaliseres

først det punkt i højden 0,6 x R (og den vandrette afstand til

centrum 0,8 x R), hvor det A-vægtede lydtrykniveau er højest.

Højden skal dog være mindst 1 m og kan begrænses til

højst 10 m. Med basis i dette punkt vælges i alt 4 jævnt

fordelte punkter i samme højde, se Figur 6.2.1 a, hvor punkterne er

vist med åbne boller.

Hvor målefladen er 1/4-kugle, vælges 4

målepunkter i højden 0,6 x R (dog mindst 1 m; kan

begrænses til 10 m). Det ene punkt vælges, hvor det

højeste A-vægtede lydtrykniveau er lokaliseret. Det andet punkt

er midt på halvcirklen, og de resterende punkter i afstanden 1 m fra

den lodrette reflekterende plan, se Figur 6.2.1 b.

Hvis målefladen er 1/8-kugle, vælges

på tilsvarende måde 4 målepunkter, se Figur 6.2.1

c.

Det kan være nødvendigt at ændre

målepunkter eller helt at udelade enkelte punkter på grund af

lokale forstyrrende forhold. Sådanne ændringer skal altid

anføres i rapporten. Ved tilrettelæggelse af målingerne

skal der lægges vægt på at undgå udeladelse af

målepunkter i retninger mod særligt kritiske

beregningspunkter.

6.2.4 Supplerende målepunkter

På en kugle- eller halvkugleformet måleflade

skal der, hvis forskellen mellem det A-vægtede lydtrykniveau i to

vilkårlige primære målepunkter overstiger 6 dB,

vælges 4 supplerende målepunkter i samme højde som de

primære og anbragt jævnt fordelt imellem dem. Jf. Figur 6.2.1

a.

På tilsvarende vis skal der for 1/4- og

1/8-kugleformede måleflader vælges to supplerende

målepunkter. Disse placeres som vist med lukkede boller i Figur 6.2.1 b

og c.

6.2.5 Måling af lydtrykniveau

I hvert af de valgte målepunkter måles det

energiækvivalente lydtrykniveau i hvert 1/1-oktavbånd mellem 63

Hz og 8 kHz samt totalt A-vægtet. For støjkilder, som udsender

stationær støj, er det i reglen tilstrækkeligt at

integrere over 1 minut. For intermitterende støjkilder skal der

integreres over et helt antal perioder. Det er ofte fordelagtigt at foretage

en båndoptagelse af støjen og gennemføre frekvensanalysen

senere.

Desuden skal baggrundsstøjniveauet måles i

mindst ét målepunkt.

Måleresultaterne korrigeres for baggrundsstøj

(jf. afsnit 6.1.4), og energimiddelværdien beregnes:

+++ FORMEL +++

hvor N er antallet af målepunkter, og Lpi

er det korrigerende lydtrykniveau pr. 1/1-oktav i målepunkt nr. i.

6.2.6 Kontrol af omgivelsernes akustiske kvalitet

Hvis der er tvivl om, hvorvidt de akustiske omgivelser er

tilstrækkeligt ideelle, skal samtlige målinger gentages med en

måleflade, hvis frie overfladeareal er omkring det dobbelte af den

først valgte måleflades.

Hvis energimiddelværdien af de nye

måleresultater (korrigeret for baggrundsstøj) er mindst 1 dB

lavere end den tilsvarende middelværdi af de oprindelige resultater, er

omgivelserne i orden.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal der bestemmes en

korrektion, K, for omgivelsernes indflydelse efter anvisningerne i afsnit

6.1.3. Ofte er korrektionen forskellig i de forskellige målepunkter. I

tilfælde, hvor der skal bestemmes en sådan korrektion, skal der

beregnes en ny, korrigeret energimiddelværdi efter (6.2.3), der bruges

i stedet for energimiddelværdien i (6.2.2).

+++ FORMEL +++

hvor N er antallet af målepunkter, Lpi er

lydtrykniveauet korrigeret for baggrundsstøj i målepunkt nr. i,

og Ki er den tilhørende omgivelseskorrektion.

6.2.7 Beregning af kildestyrke

Overfladearealet af den frie del af målefladen (S)

bestemmes:

+++ FORMEL +++

Den totale kildestyrke er da:

LW = p + 10 log S [dB re 1 pW]

(6.2.5)

Retningskorrektionen D

LF

kan beregnes for retningerne fra støjkilden gennem

målepunkterne. I tilfælde, hvor forskellen mellem det

A-vægtede lydtrykniveau i to målepunkter overstiger 6 dB, skal

D

LF

beregnes.

+++ FORMEL +++

6.2.8 Eksempel, tagventilator

Kildestyrken af en tagventilator, som er anbragt nær

kanten af et tag, skal bestemmes. Ventilatorens ydre mål og anbringelse

er vist i Figur 6.2.2. Der er ikke forstyrrende reflekterende flader eller

støjkilder umiddelbart i nærheden.

På grund af de gunstige akustiske omgivelser er det

muligt at bruge kuglemetoden til målingen.

Tagfladen betragtes som reflekterende, og referenceboksen

får dimensionerne R

1 x R

2 x R

3 = 1,8 m x 1,8 m x 0,79 m og den karakteristiske dimension

do = 1,5 m.

Den mindste måleafstand er R = 2 ·do = 3

m og den hertil svarende højde (over taget) 1,8 m.

+++ FIGUR +++

Figur 6.2.2

Opstalt af tagventilator,

mål i meter.

På grund af ventilatorens symmetri er det ikke

nødvendigt at måle i 4 punkter rundt om ventilatoren; der

måles i 1-2 punkter, hvor omgivelserne er gunstigst. I Figur 6.2.3 er

vist, hvilke reflekterende flader der kan have indflydelse.

+++ FIGUR +++

Figur 6.2.3

Plan over tagflade med

ventilator og reflekterende flader.

I den øverste og højre del af

målefladen (se på Figur 6.2.3) vil der i større eller

mindre grad forekomme lydrefleksion fra den runde beholder (kl. 11 - kl. 4),

mens taghuset ikke bidrager med refleksion. Det meste af den venstre del af

målefladen kan ikke benyttes, fordi den reflekterende flade mangler,

hvilket giver anledning til målefejl (kl. 7 - kl. 11). Heraf ses, at

det vil være fordelagtigt at udføre målinger i 1-2 punkter

nederst på målefladen (mellem kl. 4 og kl. 7).

6.2.9 Eksempel, skorsten

Måling af kildestyrken af skorstensmundinger og

tilsvarende støjkilder er et vanskeligt arbejde, hvilket ikke mindst

skyldes problemerne med at anbringe og overvåge en målemikrofon i

nærheden af skorstenstoppen. Den foreliggende viden tillader imidlertid

ikke, at kildestyrken estimeres på grundlag af målinger af

lydtrykniveauet inde i røgrøret.

Skorstensåbninger har en betydelig lodret

retningsvirkning; lydudstrålingen er forskellig målt i

forskellige vinkler med lodret. Parametre som røggassens hastighed og

temperatur og skorstenenes dimensioner har stor indflydelse på

retningsvirkningen.

På det foreliggende grundlag anbefales

følgende fremgangsmåde ved måling af

skorstensåbningers kildestyrke:

Lydtrykniveauet måles i 1-2 punkter i afstanden

R fra skorstensåbningens centrum. R skal være mindst 1,5 x

skorstensåbningens diameter og samtidig mindre end 0,5 x

åbningens højde over reflekterende flader, f.eks. et tag. Hvis R

af praktiske årsager vælges mindre end 1,5 x diameteren, må

det forventes, at kildestyrken overestimeres.

For skorstenene med høj afkasttemperatur

(højere end 200B

C) skal det ene målepunkt vælges i medvindsretningen. Vindens

indflydelse er mindre kritisk for lavere gastemperaturer.

Kildestyrken, som skal anvendes ved beregningspunkter

i større afstand end ca. 3 x skorstenshøjden, findes ved

målinger i retninger mellem 5B

og 20B

over åbningens plan. For beregningspunkter beliggende tættere

ved skorstenen vælges målepunkter i tilsvarende mindre vinkler,

evt. målepunkter under åbningens plan. Det kan forventes, at

kildestyrken herved bliver omkring 5-10 dB lavere, end hvad der måles

5B

-20B

over åbningen.

Kildestyrken beregnes efter udtrykket:

LW = p + 10 log (4p

R2) (6.2.7)

+++ FIGUR +++

Figur 6.2.4

Målepunkter ved

måling af kildestyrken af skorsten.

6.3. Kassemetoden

Kassemetoden er især velegnet til støjkilder

anbragt under mindre ideelle akustiske forhold, f.eks. på steder med

højt baggrundsstøjniveau, eller hvor der er mange reflekterende

flader. Ved store støjkilder og/eller tæt ved en

støjkilde kræver den, at der måles i mange punkter.

Målemetoden giver ikke oplysninger om støjkildens

retningsegenskaber.

Under mindre ideelle akustiske forhold med reflekterende

flader o.lign. kan intensitetsmålinger evt. benyttes, især

når der foreligger en standardiseret målemetode.

Kassemetoden er oprindeligt beskrevet i [3] som "Short

Distance Method".

6.3.1 Måleflade

Målefladen er kasseformet (måleboks). Den har

på alle leder afstanden a ind til referenceboksen (jf. Figur 6.3.2).

Måleboksen og referenceboksen er geometrisk ligedannede og slutter til

de samme reflekterende flader. For en helt frit anbragt kilde, f.eks. en frit

anbragt vibrationssigte, jf. Figur 6.3.1, anbringes måleboksen

symmetrisk herom.

Måleafstanden a kan vælges forholdsvis frit.

Den skal være større end 0,15 m, den bør være

større end 1 m og i øvrigt så stor som muligt. Anvendelse

af en lille måleafstand medfører en forringelse af

målenøjagtigheden, især ved lave frekvenser, samt at der

skal måles i mange målepunkter (jf. afsnit 6.3.4).

+++ FIGUR +++

Figur 6.3.1

Måleboks med 6 frie

sider og målepunkter. o: 4 primære målepunkter midt

på hver lodret flade. D

: 8 målepunkter i hjørnerne.

6.3.2 Vejrbetingelser

Principielt gælder samme vejrbetingelser for denne

målemetode som for kuglemetoden, jf. afsnit 6.2.2. Imidlertid vil det

kun undtagelsesvis forekomme, at der udføres målinger efter

denne metode i større afstande end 50 m. Derfor er vejrbetingelserne i

almindelighed uden betydning.

+++ FIGUR +++

Figur 6.3.2

Målebokse med 5, 4 og 3

frie sider.

l

: Primære målepunkter.

D

: Yderligere målepunkter, som skal bruges, hvis måleboksen er

tæt ved referenceboksen.

6.3.3 Primære målepunkter

For en helt frit anbragt støjkilde vælges

4 målepunkter, ét midt på hver lodret flade af

måleboksen. Hvis måleboksen er tæt ved referenceboksen.

Hvis måleboksen er tæt ved referenceboksen (a < R

1/2, a < R

2/2 eller a < R

3/2), skal der yderligere vælges 8 målepunkter,

ét i hvert hjørne, jf. Figur 6.3.1.

Hvor måleboksen slutter til én

reflekterende plan (har 5 frie sider), vælges 8 målepunkter,

ét midt på hver fri side, der er vinkelret på planen, og

ét i hvert frit hjørne. Målepunkternes højder

over den reflekterende plan er h1 = (R

3 + a)/2, og h2 = R

3 + a. Højderne h1 og h2 skal

være større end 1 m og kan begrænses til ikke at overstige

10 m. For små støjkilder, hvor (R

3+ a)/2 < 1 m, vælges h1 til at være

mellem h2 og 1 m. For store støjkilder, hvor R

3 + a > 10 m, kan målepunkterne i højden R

3 + a erstattes af punkter i en højde h2 (1 m

< h2 < 10 m), hvor det højeste lydtrykniveau

forventes. For meget store støjkilder, hvor også (R

3 + a)/2 > 10 m, kan h1 begrænses tilsvarende.

Det kan forekomme, at de to højder h1 og h2

bliver ens. Valg af andre højder h1 og h2 end

( R

3 + a)/2 og R

3 + a skal anføres i målerapporten. Hvis

måleboksen er tæt ved referenceboksen (a < R

1/2, a < R

2/2 eller a < R

3/2), skal der vælges yderligere 4 målepunkter i hver

højde, midt på hver af de frie kanter.

Hvor måleboksen slutter til to reflekterende

planer (har 4 frie sider), vælges 5 målepunkter, ét midt

på hver lodret side og ét i hvert frit hjørne. Som

ovenfor vælges yderligere 5 målepunkter (ét midt på

hver kant), når måleboksen er tæt ved referenceboksen.

Også i dette tilfælde begrænses højderne

h1 og h2 til at være mellem 1 og 10 m.

Hvor måleboksen slutter til tre reflekterende

planer (har 3 frie sider), vælges 3 målepunkter, ét

på hver lodret side og ét i det frie hjørne. Der

vælges yderligere 3 målepunkter, når måleboksen er

tæt ved referenceboksen, og også i dette tilfælde

begrænses højderne h1 og h2.

Det kan være nødvendigt at ændre

målepunkter eller helt at udelade enkelte punkter på grund af

lokale forstyrrende forhold. Sådanne ændringer eller udeladelser

skal anføres i rapporten.

6.3.4 Supplerende målepunkter

Supplerende målepunkter vælges, hvis det under

målingernes udførelse viser sig nødvendigt. Det er

tilfældet, når forskellen mellem det A-vægtede

lydtrykniveau LpA i to vilkårlige målepunkter

(primære og evt. yderligere målepunkter) overskrider 6 dB, og den

vandrette afstand langs måleboksens overflade mellem

målepunkterne samtidigt er større end 2 a.

De supplerende målepunkter ligger jævnt

fordelt i samme højde som de oprindelige og med den vandrette afstand

langs måleboksens overflade mindre end 2 a. Hvis der er valgt en lille

måleafstand, er det altså nødvendigt at måle i mange

målepunkter.

6.3.5 Måling af lydtrykniveau

I hvert af de valgte målepunkter måles det

energiækvivalente lydtrykniveau i hvert 1/1-oktavbånd mellem 63

Hz og 8 kHz samt totalt A-vægtet. For støjkilder, som udsender

stationær støj, er det i reglen tilstrækkeligt at

integrere over 1 minut. For intermitterende støjkilder skal der

integreres over et helt antal perioder. Det er ofte fordelagtigt at foretage

en båndoptagelse af støjen og gennemføre frekvensanalysen

senere.

Desuden skal baggrundsstøjniveauet måles i

mindst ét målepunkt.

Måleresultaterne korrigeres for baggrundsstøj

(jf. afsnit 6.1.4), og energimiddelværdien beregnes:

+++ FORMEL +++

hvor N er antallet af målepunkter, og Lpi

er det korrigerede lydtrykniveau pr. 1/1-oktav i målepunkt nr. i.

6.3.6 Kontrol af omgivelsernes akustiske kvalitet

Hvis der er tvivl om, hvorvidt de akustiske omgivelser er

tilstrækkeligt ideelle, skal samtlige målinger gentages med en

måleflade, hvis frie overfladeareal er omkring fire gange så

stort som den først valgte måleflades.

Hvis energimiddelværdien af de nye

måleresultater, korrigeret for baggrundsstøj, er mindst 4 dB

lavere end den tilsvarende middelværdi af de oprindelige resultater, er

omgivelserne i orden.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal der bestemmes en

korrektion, K, for omgivelsernes indflydelse efter anvisningerne i afsnit

6.1.3. Ofte er korrektionen forskellig i de forskellige målepunkter. I

tilfælde, hvor der skal bestemmes en sådan korrektion, skal der

beregnes en ny, korrigeret middelværdi efter (6.3.2), der bruges i

stedet for energimiddelværdien efter (6.3.1):

+++ FORMEL +++

hvor N er antallet af målepunkter, og Lpi

er lydtrykniveau korrigeret for baggrundsstøj i målepunkt nr. i,

og Ki er den tilhørende omgivelseskorrektion.

6.3.7 Beregning af kildestyrke

Overfladearealet af den frie del af måleboksen (S)

bestemmes:

+++ FORMEL +++

Overfladearealet af den frie del af referenceboksen

(Sref) bestemmes tilsvarende. Ud fra forholdet mellem

Sref og S fastlægges en korrektion, E, for

nærfeltfejl.

Tabel 6.3.1

Korrektion for nærfeltfejl, gyldig for

ikke-retningsfølsomme mikrofoner.

Sref/S

E

0-0,4

0 dB

0,4-0,7

1 dB

0,7-0,9

2 dB

0,9-1,0

3 dB

Den totale kildestyrke er:

LW = p + 10 log S - E [dB re 1 pW]

(6.3.4)

I retninger foran eventuelle reflekterende flader er

retningskorrektionen D

LF

= 3 dB, når måleboksen slutter til én lodret

reflekterende flade, og D

LF

= 6 dB, når måleboksen slutter til to lodrette reflekterende

flader.

6.3.8 Eksempel, køleaggregat

Kildestyrken af et køleaggregat opstillet tæt

uden for en fabriksbygning skal bestemmes. Støjen fra anlægget

er dels kompressorstøj, som udstråles fra hele aggregatets

overflade, og dels ventilatorstøj fra de to ventilatorer i toppen af

aggregatet. Aggregatet står på en 2,4 m bred asfalteret vej, som

grænser op til et bevokset areal. I Figur 6.3.3 er vist opstalt og plan

af aggregatet og dets omgivelser.

+++ FIGUR +++

Figur 6.3.3

Opstalt og plan af

køleaggregat og opstillet uden for fabriksbygning. Alle mål i

meter.

Da det ikke er muligt at måle imellem aggregatet og

væggen, vælges en referenceboks, som slutter til to reflekterende

flader, nemlig væggen og den asfalterede vej. Referenceboksens

dimensioner bliver så: R

1 x R

2 x R

3 = 2,0 m x 1,0 m x 1,4 m, og den karakteristiske dimension

do = 2,0 m.

Måleafstanden a kan vælges frit; den skal

være større end 15 cm og i øvrigt så stor som

muligt. Et godt valg i dette tilfælde er a = 1,4 m. Det er den

største afstand, der kan vælges, uden at målepunkterne

bliver beliggende over akustisk porøst terræn, hvilket

medfører, at nøjagtigheden bliver begrænset, selv om der

korrigeres (jf. afsnit 6.1.3).

Lydtrykniveauet skal måles i 5 punkter, ét

på hvert frit hjørne af måleboksen og ét midt

på hver frie side, jf. Figur 6.3.4.

+++ FIGUR +++

Figur 6.3.4

Skitse af køleaggregat

med angivelse af måleboks og målepunkter.

6.3.9 Eksempel, portåbning

Kildestyrken af en åben port i en virksomhed skal

måles. Portens dimensioner er h x b = 4 x 6 m, og såvel gulvet

inde i hallen som forpladsen er akustisk hårde, jf. Figur 6.3.5.

Referenceboksen er en flade med samme mål som

portåbningen. I sådanne tilfælde, hvor kildestyrken af en

åbning skal bestemmes, er det fordelagtigt at anvende

måleafstanden a = 0, selv om dette i princippet ikke er tilladt i

metoden. Måleboksen er da sammenfaldende med den flade

referenceboks.

+++ FIGUR +++

Figur 6.3.5

Opstalt og lodret snit i

portåbning med angivelse af målepunkter.

Lydtrykniveauet måles i et antal punkter fordelt

tilfældigt over den øverste halvdel af åbningen. Som

retningslinie for valg af antal målepunkter kan anføres +++

FORMEL +++, hvor R

1 og R

2 er åbningens dimensioner i meter. I dette tilfælde

anvendes 5 målepunkter som vist i Figur 6.3.5.

Da måleboksen og referenceboksen har samme

overfladeareal, er korrektionsstørrelsen E = 3 dB, jf. Tabel

6.3.1.

6.4 Metode til procesanlæg

I dette afsnit beskrives en metode beregnet til brug ved

måling af kildestyrken af store industrianlæg med mange

delstøjkilder, hvis væsentligste udstrækning er i den

vandrette plan, og hvor lydudsendelsen forventes at være ligelig i alle

retninger. Typiske eksempler på sådanne anlæg er åbne

procesanlæg.

Metoden indebærer, at lydtrykniveauet måles i

et stort antal punkter på en lukket linie rundt om anlægget.

Procesanlægmetoden kan beskrives som en version af kassemetoden (afsnit

6.3), som er særligt tilpasset store støjkilder. Metoden er

under standardisering i ISO [4].

6.4.1 Afgrænsning af støjkilden

Støjkildens udstrækning beskrives ved

grundfladen, Sp, og den gennemsnitlige højde, . Grundfladen

er det mindste areal, som netop indeholder alle delstøjkilderne, se

Figur 6.4.1. Den gennemsnitlige højde, , findes af udtrykket:

+++ FORMEL +++

hvor hj er højden til midtpunktet af

delstøjkilde nr. j, og M er antallet af delstøjkilder.

Hvis anlægget indeholder mere end 10

delstøjkilder, hvis højde er mindre end 2 m, kan deres

gennemsnitlige højde sættes til 1 m og deres antal

skønnes inden for "

10 %.

For at metoden skal kunne anvendes, kræves det, at

anlæggets største lineære dimension, R

, skal være:

16 m #

R

< ca. 320 m (6.4.2)

Hvis anlægget er større end angivet, må

det deles op i delkildeområder. Er anlægget mindre, vil det i

almindelighed være muligt at bruge andre metoder, f.eks. kassemetoden

(afsnit 6.3).

+++ FIGUR +++

Figur 6.4.1

Illustration af begreberne

grundflade, Sp, og måleliniens fladeindhold,

Sm.

+++ FIGUR +++

Figur 6.4.2

Illustration af gennemsnitlig

højde, , og målehøjde, hm.

6.4.2 Målebetingelser

Følgende målebetingelser skal være

opfyldt i videst muligt omfang under målingerne:

Uden for anlæggets grundflade må der ikke

findes reflekterende genstande (f.eks. større bygninger), som kan have

væsentlig indflydelse på lydtrykniveauet i

målepunkterne.

Støjen fra anlægget skal være

rimeligt stationær.

Baggrundsstøjen skal være mindst 6 dB

lavere end totalstøjen i alle målepunkter og i alle

1/1-oktavbånd.

Vindhastigheden og -retningen må ikke ændre

sig signifikant under målingerne. Det er fordelagtigt at udføre

målingerne om natten i stille vejr.

6.4.3 Målelinie og målepunkter

Rundt om anlægget fastlægges den enklest

mulige målelinie, og på målelinien bestemmes et antal

målepunkter med samme indbyrdes afstand, jf. Figur 6.4.1.

Målelinien behøver ikke at være rektangulær, men

følgende krav skal overholdes:

Den gennemsnitlige vandrette afstand fra

målepunkterne til anlæggets grænse skal

være

+++ FORMEL +++

Målelinien må ikke have indadgående

hjørner. Fra ethvert målepunkt skal anlægget ses under en

vinkel, som er mindre end 180B

.

Den indbyrdes afstand mellem målepunkterne skal

være mindre end 1,8 .

Målelinien vælges, så afstanden til

anlæggets grænse bliver så stor, som

baggrundsstøjforholdene tillader. Målelinien skal desuden

vælges, så lydtrykniveauet i målepunkterne er omtrent af

samme størrelse, se afsnit 6.4.5. Op til 10 % af målepunkterne

kan udelades, hvis lokale forhold umuliggør måling; er der behov

for yderligere udeladelser, må der vælges en anden

målelinie.

Måleliniens samlede længde, R

m, og fladeindhold, Sm, bestemmes med en

nøjagtighed på "

5 %.

Målepunkternes højde over terrænet,

hm, findes af:

+++ FORMEL +++

hm skal dog være mindst 5 m. Hvis

praktiske forhold umuliggør måling i den herved fundne

højde, skal målingerne udføres i den størst mulige

højde, dog mindst 5 m.

6.4.4 Måling af lydtrykniveau

I hvert af de valgte målepunkter måles det

energiækvivalente lydtrykniveau i hvert 1/1-oktavbånd mellem 63

Hz og 8 kHz. For støjkilder, som udsender stationær støj,

er det i reglen tilstrækkeligt at integrere over 1 minut. For

intermitterende støjkilder skal der integreres over et helt antal

perioder.

Desuden skal baggrundsstøjniveauet måles i

hvert målepunkt i den udstrækning, det er praktisk

gennemførligt.

Under målingerne skal mikrofonens symmetriakse

være vandret og vinkelret på målelinien. Hvis der anvendes

en retningsfølsom mikrofon for at undertrykke baggrundsstøjens

indflydelse, skal den vinkel, Q

m, hvor følsomheden i forhold til symmetriaksen er aftaget

med 3 dB, være større end !

30°.

6.4.5 Beregning af kildestyrke

Måleresultaterne for hvert målepunkt

korrigeres for baggrundsstøj (jf. afsnit 6.1.4), og

energimiddelværdien beregnes:

+++ FORMEL +++

hvor N er antallet af målepunkter, og Lpi

er det korrigerede lydtrykniveau pr. 1/1-oktav i målepunkt nr. i.

Hvis et eller flere korrigerede lydtrykniveauer

overskrider middelværdien p med mere end 10 dB, skal

målingerne kasseres og en ny række målinger

gennemføres på en ny målelinie med større afstand

til anlæggets grænse. Er dette ikke praktisk

gennemførligt, erstattes i stedet alle korrigerede lydtrykniveauer,

som er højere end Lp + 5 dB med L?pi

= Lp + 5 dB. Herefter beregnes en ny, korrigeret

energimiddelværdi:

+++ FORMEL +++

hvor N er antallet af målepunkter og

L*pi er lig med Lpi, hvor denne værdi

ikke overskrider p + 5 dB, og ellers p + 5 dB.

Den totale kildestyrke findes af:

+++ FORMEL +++

Hvis middelværdien L*p er

beregnet, skal denne anvendes i stedet for L p.

D

Lm er et mikrofonkorrektionsled, som beregnes af:

D

Lm = 3 (1 - Q

/90°) dB (6.4.8)

hvor Q

er den vinkel, hvor mikrofonens følsomhed i forhold til

følsomheden på symmetriaksen er aftaget med 3 dB.

For ikke-retningsfølsomme mikrofoner er D

Lm = 0.

a

a er dæmningskoefficienten for lydens absorption i luft, som

er angivet i Tabel 5.3.2.

6.4.6 Eksempel, asfaltblandeværk

Støjen fra et asfaltblandeværk skulle

bestemmes i et antal punkter i forskellige retninger omkring

værket.

+++ FIGUR +++

Figur 6.4.3

Opstalt og plan af

asfaltblandeværk.

Ved et besøg på værket blev de

dominerende støjkilder lokaliseret til: skorstenen, den skrå,

roterende tørretromle og en åben oliebrænder for enden af

tørretromlen. Mindre støjbidrag kom fra to

sugetræksblæsere ved foden af skorstenen, et sigtetårn og

en fødeluftblæser.

Det blev besluttet bl.a. at anvende

procesanlægsmetoden til at bestemme kildestyrken af

asfaltblandeværket, selv om antallet af kilder ikke er meget stort, og

den væsentligste udstrækning ikke er i vandret plan.

Grundfladen af værket blev på en tegning

opmålt til 12,3 m x 22,5 m, hvilket giver Sp = 276,8

m2.

Den gennemsnitlige afstand til målelinien, , skal

derfor være imellem 0,8 m og 8,3 m. I første omgang blev

målelinien med punkterne 1-14 på Figur 6.4.3 valgt.

Målelinien ligger "skævt" i forhold til værkets grundflade,

men nogenlunde ligeligt omkring brænderen og tromlen, som var de mest

betydende støjkilder. Derfor kunne det forventes, at lydtrykniveauet

skulle være omtrent lige stort på hele målelinien. For

målelinien blev det beregnet, at = 8,3 m, den totale længde

R

m = 136 m og målehøjden hm = 8,7 m.

Der blev gennemført målinger i de 14 ligeligt

fordelte punkter. Afvigelserne i lydtrykniveau pr. 1/1-oktav i forhold til

middelværdien var inden for +5 dB og -8 dB. Dette er inden for det

tilladte variationsområde, jf. afsnit 6.4.5, men på det

pågældende tidspunkt havde målemetoden en anden udformning,

hvori der blev krævet mindre afvigelser. Derfor blev målingerne

fra punkterne 1-4, hvor de store negative afvigelser forekom, forkastet og

erstattet af nye målinger i punkterne 1A-3A, hvor lydtrykniveauet kunne

forventes at være højere. Den beregnede kildestyrke

ændredes ikke væsentligt ved ændringen af

målelinien.

For sammenligningens skyld blev kildestyrken for

asfaltblandeværket desuden bestemt efter kuglemetoden, hvor

lydtrykniveauet blev målt i 8 punkter i 50 m's afstand. Der blev ikke

fundet signifikant forskel mellem kildestyrken bestemt på denne

måde og efter procesanlægsmetoden.

Eksemplet er hentet fra [5], hvor flere detaljer kan

findes.

6.5 Ekstrapolationsmetoden

Ekstrapolationsmetoden til måling af kildestyrken

for store industrielle støjkilder er oprindeligt beskrevet i [6].

Metoden forudsætter - i lighed med metoden til procesanlæg

(afsnit 6.4) - at hele virksomheden eller anlægget betragtes som

én ækvivalent punktkilde. Metoden giver imidlertid mulighed for

en mere nøjagtig beskrivelse af støjkilder med forskellig

kildestyrke i forskellige retninger end procesanlægsmetoden, og den

indebærer målinger i betydeligt færre punkter. De til

metoden knyttede målebetingelser er mere restriktive, især fordi

målepunkterne er langt fra støjkilden.

Metoden er særligt velegnet til brug i

tilfælde, hvor det er nødvendigt at beregne støjen i

enkelte punkter eller i enkelte retninger ud fra virksomheden.

6.5.1 Afgrænsning af støjkilden

I lighed med kuglemetoden (afsnit 6.2) og kassemetoden

(afsnit 6.3) afgrænses anlægget eller virksomheden af en

referenceboks.

6.5.2 Målebetingelser

Følgende målebetingelser skal være

opfyldt under målingerne:

Uden for referenceboksen må der ikke findes

skærmende eller reflekterende genstande, som kan have væsentlig

indflydelse på lydtrykniveauet i målepunkterne. Terrænet

mellem virksomheden og målepunkterne skal være rimeligt

plant.

Baggrundsstøjen skal være mindst 3 dB

lavere end totalstøjen i alle målepunkter og i alle

1/1-oktavbånd.

For vindhastighedens komposant i retningen fra

referenceboksens midtpunkt til målepunktet stilles kravene i Tabel

6.5.1 afhængigt af temperaturgradienten.

Tabel 6.5.1

Krav til vindhastigheden ved måling efter

ekstrapolationsmetoden.

Temperaturgradient

Vindhastighedskomposant, 2 m højde

Negativ

Større end 3 m/s

Neutral

Større end 1 m/s

Positiv

Mellem -1 m/s og +2 m/s

Temperaturgradienten kan skønnes ud fra tidspunktet

på døgnet: mellem solopgang og solnedgang (dag) er den normalt

negativ og om natten positiv. Når det er overskyet, er

temperaturgradienten neutral (lille); især om sommeren kræves

det, at skydækket er meget tæt.

6.5.3 Målepunkter

Der vælges et antal målepunkter, som

overholder kravene til afstand fra støjkilden:

+++ FORMEL +++

hvor do er den karakteristiske dimension

(afsnit 6.1.2), Ri er afstanden fra målepunkt nr. i til

midtpunktet af referenceboksen, og ai er den korteste afstand fra

målepunkt nr. i til kanten af referenceboksen, jf. Figur 6.5.1.

Målepunkterne behøver ikke at have samme

afstand til midten af referenceboksen; placeringen kan indrettes efter lokale

forhold.

Hvis støjen skal beregnes i nogle få

retninger ud fra virksomheden, vælges ét målepunkt i hver

relevant retning. Skal den totale kildestyrke for virksomheden bestemmes,

vælges der 4 målepunkter i retninger med 90º indbyrdes vinkel.

Det kan være nødvendigt at vælge 4 supplerende

målepunkter fordelt herimellem, jf. afsnit 6.5. Er kun

lydudstrålingen i et begrænset vinkelområde af interesse,

vælges et antal målepunkter inden for dette område.

Målepunkterne skal have samme højde over

terrænet; højden skal være mellem 5 og 10 m.

+++ FIGUR +++

Figur 6.5.1

Illustration af referenceboks

samt 4 jævnt fordelte målepunkter.

6.5.4 Måling af lydtrykniveau

I hvert af de valgte målepunkter måles det

energiækvivalente lydtrykniveau i hvert 1/1-oktavbånd mellem 63

Hz og 8 kHz samt totalt A-vægtet. Der skal i reglen integreres over

4-10 min. Det er i reglen nødvendigt at foretage en

båndoptagelse af støjen og gennemføre frekvensanalysen

senere.

Desuden skal baggrundsstøjen måles i hvert

målepunkt i den udstrækning, det er praktisk muligt.

6.5.5 Supplerende målepunkter

Hvis kildestyrken af virksomheden skal bestemmes for et

vinkelområde, og forskellen mellem de normaliserede A-vægtede

lydtrykniveauer, LpAi(1 m), fra to målepunkter inden for

vinkelområdet afviger mere end 6 dB fra hinanden, skal der

udføres målinger i supplerende målepunkter.

Det normaliserede A-vægtede lydtrykniveau,

LpAi(1 m), for målepunkt nr. i beregnes efter udtrykket:

LpAi(1 m) = LpAi + 20 log

Ri (6.5.2)

hvori

LpAi er det A-vægtede lydtrykniveau i

målepunkt nr. i,

Ri er afstanden fra midtpunktet af

referenceboksen til målepunkt nr. i [m].

Supplerende målepunkter vælges på

vinkelhalveringslinierne mellem retningerne til de oprindelige

målepunkter, jf. Figur 6.5.1. Afstandskravene i afsnit 6.5.3 skal

overholdes.

6.5.6 Beregning af kildestyrke

Kildestyrken i retningen F

i gennem målepunkt nr. i bestemmes af:

LW(F

i) = Lpi + 10 log 4p

Ri2 - D

La - D

Lg [dB re 1 pW] (6.5.3)

hvor Lpi er lydtrykniveauet i målepunkt

nr. i, eventuelt korrigeret for baggrundsstøj, Ri er

afstanden mellem midten af referenceboksen og målepunkt nr. i, D

La er korrektionen for luftabsorption (afsnit 5.3.3), og D

Lg er korrektionen for terrænvirkning (afsnit 5.3.7).

Er LW(F

i) bestemt i N = 4 (eller 8) jævnt fordelte retninger

omkring virksomheden, kan den samlede kildestyrke, LW,

bestemmes:

+++ FORMEL +++

I dette tilfælde kan retningskorrektionen D

LF

for hver retning F

i bestemmes som:

D

LF

= LW(F

i) - LW (6.5.5)

Hvis LW(F

i) er bestemt i et antal uregelmæssigt fordelte retninger

fra virksomheden, kan LW(S

D

F

) for det undersøgte vinkelområde S

D

F

bestemmes af:

+++ FORMEL +++

hvor D

F

i er det vinkelområde, som her repræsenteres af

målepunkt nr. i.

6.5.7 Eksempel, petrokemisk anlæg

Støjen fra et petrokemisk anlæg skulle

bestemmes i to punkter henholdsvis 600 m nord og 1080 m sydøst for

anlægget, jf. Figur 6.5.2. Ved besøg på stedet kunne det

bestemmes, at den helt dominerende støjkilde var selve

procesanlægget (vist skraveret i Figur 6.5.2), som omfattede et

fladeareal på 145 m x 350 m. Andre mindre anlægsdele

støjede ubetydeligt i forhold hertil.

Den overvejende del af installationerne var anbragt mindre

end 10 m over terrænet; enkelte destillationskolonner var 35 m og tre

skorstene 90 m høje.

Referenceboksen, som omfatter hele procesanlægget

inkl. skorstenene, har udstrækningen R

1 x R

2 x R

3 = 145 m x 350 m x 90 m og den karakteristiske dimension

do = 209 m.

En aften udførtes støjmålinger i

punkterne A og E, som ligger imellem det subjektivt bedømte

"støjmæssige tyngdepunkt", So, af

procesanlægget og de to beregningspunkter 1 og 2. Punkterne ligger

henholdsvis 250 m og 540 m fra So og overholder afstandskravene i

afsnit 6.5.3. De blev valgt dels ud fra dette kriterium, dels ud fra hensyn

til lokale kilder til baggrundsstøj og til tilgængelighed.

Således kunne punktet E have været valgt noget tættere ved

procesanlægget. Fra begge punkter var der frit sigt til hele

procesanlægget, på nær en mulig skærmning fra lave

(2-4 m) tankvolde. For at undgå en eventuel indflydelse herfra blev

støjmålingerne udført i 10 m højde.

Vejret var klart og stille under målingerne, hvilket

om natten sædvanligvis indebærer, at temperaturgradienten er

positiv. De meteorologiske krav (afsnit 6.5.2) skønnedes at være

overholdt. Det var ikke muligt at måle baggrundsstøjen i de to

målepunkter.

I hvert af de to målepunkter blev støjen

optaget på bånd i 5-10 minutter. I laboratoriet blev

båndene analyseret med en parallelanalysator, hvor perioder, som var

forstyrret af baggrundsstøj (f.eks. trafikstøj) blev

udeladt.

På grundlag af de herved opnåede værdier

af lydtrykniveau pr. 1/1-oktav blev procesanlæggets kildestyrke i de to

retninger bestemt ud fra udtrykket (6.5.3) i afsnit 6.5.6. Ved beregningen af

D

Lg blev en skønnet "middelkildehøjde" hs

på 10 m anvendt.

Ved den efterfølgende beregning af støjen i

punkterne 1 og 2 blev den samme kildehøjde anvendt. Der blev ikke

regnet med, at tankene eller tankvoldene mellem punkt 1 og

procesanlægget virkede som skærme. For tankvoldenes vedkommende

var årsagen deres ringe højde i forhold til afstanden (jf.

udtrykket (5.3.13), og for tankenes vedkommende, at de ikke udgør en

ubrudt række.

+++ FIGUR +++

Figur 6.5.2

Plan over petrokemisk anlæg med målepunkter

og "støjmæssigt tyngdepunkt" angivet.

I punkterne 1 og 2 blev det A-vægtede lydtrykniveau

i 1,5 m højde beregnet til LAeq = 54,5 dB re 20 m

Pa henholdsvis LAeq = 45,1 dB re 20 m

Pa. Ved direkte målinger af lydtrykniveauet i punkterne (om natten og

under medvindsforhold) fandtes i punkt 1 LAeq = 51 dB re 20 m

Pa og i punkt 2 LAeq = 47 dB re 20 m

Pa.

Eksemplet og måleresultaterne er hentet fra [5],

hvor flere detaljer kan findes.

7. Beregning af kildestyrke

7.1. Generelt

I tilfælde, hvor det ikke er muligt direkte at

bestemme styrken af industrielle støjkilder, kan kildestyrken

undertiden bestemmes ved supplerende beregninger.

Den simpleste korrektion anvendes for støjkilder

med intermitterende drift, f.eks. et kompressoranlæg, som kun er i

drift en del af tiden. Hvis anlæggets kildestyrke under konstant drift

er Lw, beregnes den driftstidskorrigerede kildestyrke ved

hjælp af (5.2.3).

Tilsvarende beregninger anvendes for støjkilder,

der bevæger sig, jf. afsnit 7.3 "Intern transport".

Kildestyrken af bygningsfacader kan enten bestemmes ved en

direkte måling (sædvanligvis kassemetoden) eller ved en

beregning, som er beskrevet i afsnit 7.2. Beregningen baseres på det

lydtrykniveau, som måles inde i bygningen, og de lydisolerende

egenskaber af facadekonstruktionen.

7.2 Kildestyrke af bygninger

Lydudstrålingen fra vægge og tag eller fra

åbninger i industribygninger kan være af væsentlig

betydning for støjbelastningen omkring en virksomhed. Kildestyrken af

bygningsdele (vægge, vinduer, tag, porte osv.) og af åbninger kan

måles direkte efter én af metoderne i afsnit 6. En række

forhold betyder, at det ofte er mere fordelagtigt at beregne bygningsdelenes

kildestyrke efter anvisningerne i dette afsnit.

Dette kan f.eks. være tilfældet, når de

akustiske forhold (baggrundsstøj, reflekterende flader) omkring

bygningen gør en måling umulig eller i hvert fald meget

unøjagtig. En anden årsag til at foretrække en beregnet

kildestyrke frem for en målt kan være, at den målemetode

(kassemetoden, afsnit 6.3), som hyppigst vil blive anvendt i disse

tilfælde, ikke giver oplysninger om retningsvirkningen, men

forudsætter, at støjkilden udsender lige meget støj i

alle retninger. Ved beregning af kildestyrken kan anvisningerne i afsnit

7.2.4 om retningskorrektion udnyttes.

7.2.1 Beregningsmetode

Kildestyrken for bygningsdel (eller åbning) nr. n i

retningen F

, LW(F

,n), beregnes efter udtrykket:

LW(F

,n) = Lp,i - Rn + 10 log Sn - 6 + D

LF

[dB re 1 pW] (7.2.1)

hvor

Lp,i, er middellydtrykniveauet (pr. 1/1-oktav)

målt i rummet bagved bygningsdelen (eller åbningen), jf. afsnit

7.2.2 [db re 20 m

Pa],

Rn er reduktionstallet for bygningsdelen (eller

åbningen) (pr. 1/1-oktav), jf. afsnit 7.2.3 [dB],

Sn er bygningsdelens (eller åbningens)

areal [m2],

D

LF

er retningskorrektionen for bygningsdelen (eller åbningen), jf. afsnit

7.2.4 [dB].

Principielt skal bidraget til lydtrykniveauet i

beregningspunktet bestemmes for hver enkelt bygningsdel (eller åbning),

jf. Figur 7.2.1. I praksis er det ofte fordelagtigt at gruppere de

ækvivalente punktkilder, som repræsenterer de enkelte

bygningsdele (eller åbninger), jf. afsnit 5.2.3.

+++ FIGUR +++

Figur 7.2.1

Illustration af ækvivalente

punktkilder, som erstatter bygningsdele og åbninger.

7.2.2 Lydtrykniveau i rummet

Middellydtrykniveauet i rummet, Lp,i, er

middelværdien af mindst 3 målinger. Målepunkterne skal

vælges i nogen afstand fra støjkilderne i rummet (f.eks. mindst

2 m) og mindst 1 m fra vægge og andre reflekterende flader.

Målepunkterne skal desuden være i forskellig afstand fra

reflekterende flader, herunder gulvet.

I store rum vælges målepunkterne i den del af

rummet, som er i nærheden af den pågældende

bygningsdel.

Der kan ikke påregnes en tilstrækkelig

nøjagtighed på LW, hvis lydtrykniveauet i rummet

beregnes.

7.2.3 Reduktionstal

Det reduktionstal, som skal indsættes i udtrykket

(7.2.1), skal karakterisere den aktuelle bygningsdel. I almindelighed er

reduktionstallet for bygningsdele, når de måles under

feltforhold, forskellige fra de laboratoriemålte reduktionstal, som kan

findes i opslagsværker og håndbøger [7, 8].

Årsagerne hertil er dels, at bygningsdelene i

praksis monteres anderledes (ofte mindre omhyggeligt) end i laboratoriet, og

dels at bygningsdelenes dimensioner er anderledes. Især for lette

facadedele og for vinduer kan disse forhold bevirke, at reduktionstallet i

praksis er betydeligt lavere end de laboratoriemålte. For massive

bygningsdeles vedkommende gælder, at de er meget effektive til at

omsætte strukturlyd til støj. En massiv væg vil derfor i

praksis, hvor den påvirkes af såvel støj som af

strukturlyd (vibrationer fra maskiner m.v.), udsende mere støj end

forventet ud fra dens reduktionstal, som sædvanligvis er meget

højt 4).

4) Et mere nøjagtigt mål for

kildestyrken af massive bygningsdele påvirket af såvel

støj som vibrationer kan opnås ved at måle

middelsvingningshastigheden på de pågældende bygningsdele.

Er Lv middelsvingningshastighedsniveauet [dB re 10-9

m/s] pr. 1/1-oktav over mindst 5 accelerometerpositioner, findes kildestyrken

som:

LW = Lv + 10 log Sn - 34

[dB re 1 pW] (7.2.2).

Det er naturligvis væsentligt at anvende realistiske

værdier for reduktionstallet. I Tabel 7.2.1 er anført en

række reduktionstal for almindelige bygningsdele. De er fastlagt efter

anvisninger i [9] på grundlag af oplysninger om reduktionstal i [7, 8,

10]. Andre reduktionstal bør kun anvendes, hvis det kan vises, at de

udtrykker den pågældende bygningsdels lydisolationsevne i

praksis.

Tabel 7.2.1

Reduktionstal for almindelige bygningsdele.

Værdierne er fastlagt under hensyn til den forringelse af

reduktionstallet, som ofte forekommer i praksis, jf. [9].

Bygningsdel

Reduktionstal, dB pr. 1/1-oktav

Centerfrekvens, Hz

63

125

250

500

1000

2000

4000

8000

Åbning (åben port, ventilationsåbning)

0

0

0

0

0

0

0

0

Vindue med enkeltglas, utæt

Vindue med enkeltglas, tæt

Vindue med dobbeltglas, tæt

6

8

15

8

15

23

12

18

18

16

21

25

16

24

30

16

25

35

16

25

35

16

27

35

Ovenlysvindue, plast

8

8

12

17

22

25

25

25

Dør ell. port, uisoleret, utæt

Dør ell. port, uisoleret eller isoleret med hårdt skum,

tæt

Dør ell. port, isoleret med porøst materiale, tæt

7

12

15

9

18

15

12

20

25

16

22

30

16

22

30

16

20

30

16

25

30

16

30

30

Væg/tag med pladebeklædning, enkelt (plan metalplade,

eternit)

Væg/tag med korrugeret plade, enkelt

Væg/tag med pladebeklædning, isoleret

9

9

15

15

15

22

20

15

25

23

15

28

27

20

35

30

25

42

30

30

50

30

30

50

Væg af tegl ell. beton (ell. dobbelt letbeton)

Væg af letbeton, enkelt

Enkelt væg af tegl*) eller beton, påvirket af

maskinvibrationer

30

25

20

35

30

22

37

33

25

42

30

30

50

35

35

55

40

40

60

48

45

60

52

45

*) Se fodnote 4 på foregående

side.

7.2.4 Retningskorrektion

Retningsafhængigheden af lydudstrålingen fra

bygningsdele og åbninger er afhængig af bl.a. lydens frekvens, af

bygningsdelens eller åbningens dimensioner og af bygningsdelens

akustiske egenskaber. Sammenhængen mellem disse parametre og

retningskorrektionen er omtalt i [9, 11]. Det er imidlertid ikke muligt

på dette grundlag at give enkle og entydige retningslinier for en

beregning af retningskorrektionen.

Derfor er det i denne sammenhæng valgt at

tilnærme de virkelige forhold med en retningskorrektion, som er

uafhængig af de omtalte parametre. Disse anvisninger baserer sig

på sammenfatningerne i [9, 12].

Retningskorrektionen D

LF

beregnes tilnærmet efter følgende udtryk:

Bygningsdele

For bygningsdele (7.2.3):

0° [

F

< 85°: D

LF

= -3 + (3 x F

/42,5°) [dB]

85° [

F

[

135°: D

LF

= 3 - 10 log [0,4(F

- 90°) + 3] [dB]

135° < F

[

180°: D

LF

= -10 dB

Åbninger

For åbninger (7.2.4):

0° [

F

< 45°: D

LF

= 4 dB

45° [

F

< 85°: D

LF

= 6 log [ (90° - F

)/10 ] [dB]

85° [

F

[

135°: D

LF

= -2 - 6 log [0,4(F

- 90°) + 3] [dB]

135° < F

[

180°: D

LF

= -10 dB

F

er vinklen (i grader) mellem retningen til beregningspunktet I og

bygningsdelens normal, jf. Figur 7.2.2

+++ FIGUR +++

Figur 7.2.2

Illustration af vinklen F

, her vist for en åbning.

I nogle situationer giver udtrykkene (7.2.3) og (7.2.4)

for høje værdier af D

LF

bagved bygningen (F

> 135º). Det kan eksempelvis være tilfældet for enkelte

bygningsdele med særlig høj kildestyrke (for eksempel vinduer),

og støjkilder monteret på en facade. Hvis det er

væsentligt at beregne D

LF

præcist for sådanne støjkilder (for eksempel hvis der

ikke forekommer andre, uskærmede støjkilder set fra det

pågældende beregningspunkt), kan et mere nøjagtigt

mål for D

LF

fås ved at benytte beregningsmetoden for skærmning i afsnit

5.3.5 og beregne D

LF

= D

Ls pr. 1/1-oktavbånd.

Facaden betragtes da som en skærm. Det er en

forudsætning for denne fremgangsmåde, at afstanden fra

støjkilden til facadens kanter er større end lydens

bølgelængde. Det skal desuden sikres, at der ikke forekommer

transmissionsveje rundt om bygningen via refleksion.

D

LF

for bygningsdele og åbninger er vist grafisk i Figur 7.2.3 og

7.2.4.

+++ FIGUR +++

Figur 7.2.3

Retningskorrektion for

bygningsdele.

+++ FIGUR +++

Figur 7.2.4

Retningskorrektion for

åbninger.

7.3 Bevægelige støjkilder

Støjen fra transport med lastbiler, trucks,

hjullastere etc. inden for virksomhedens grundgrænser er somme tider

afgørende for den samlede støjbelastning. Tilsvarende kommer

meget af støjen fra rangerbanegårde og stationsområder fra

støjkilder, der bevæger sig. Næsten hele

støjbelastningen omkring motorsportsbaner stammer fra

støjkilder i bevægelse.

Ved beregning af støjbelastningen fra kilder i

bevægelse bruges en særlig fremgangsmåde, der beskrives i

det følgende. Anvisningerne, der især bygger på [13], er

ikke så gennemprøvede i praksis som metoderne i afsnit 6 til

bestemmelse af kildestyrken. Der foreligger for eksempel ikke en egentlig

standardiseret metode til måling af kildestyrken. Derfor er der i det

følgende givet en samlet beskrivelse af, hvordan man kan måle

støjen nær ved kilden og derpå beregne en kildestyrke til

brug ved beregningen af støjbelastningen.

Specielt hvad angår støj fra rangering og fra

motorsport henvises til [13] og [14]. I det følgende er i eksempelform

givet nogle anvisninger, som er særligt betydningsfulde ved vurdering

af støjen fra transport af materialer og produkter på

virksomheder.

Ved beregningen af støjbelastningen fra en kilde i

bevægelse erstattes den virkelige kilde af en eller flere

stillestående punktkilder. Derefter beregnes som beskrevet i afsnit 5.

Hver af de stillestående punktkilder repræsenterer en del af den

strækning eller det område, den virkelige kilde bevæger sig

i.

Styrken af disse stillestående punktkilder

karakteriseres ved den varighedskorrigerede kildestyrke, L'W af

den bevægelige støjkilde.

Eksempel

I Figur 7.3.1 er vist et eksempel. På en virksomhed

kører lastbiler ad den viste rute (stiplet linie).

Støjbelastningen i punkt I skal beregnes fra den del af

kørslen, der sker fra skellet mod den offentlige vej, til lastbilernes

støj bliver skærmet af lagerhallen. I figurens nederste del er

vist 5 delstrækninger. Bidragene til støjbelastningen i punkt I

fra hver af punktkilderne S1 ... S5 beregnes og

lægges sammen. Fra kilderne S2 ... S4 er der

bidrag fra refleksion fra lagerhallens facade.

Opdelingen af køreveje i delstrækninger

foretages efter disse retningslinier:

Lydudbredelsesforholdene (for eksempel

skærmning, refleksion) skal være ensartede for hele

delstrækningen.

Længden af delstrækningen skal være

mindre end 1,5 gange afstanden fra beregningspunktet til

delstrækningens midtpunkt (punktkildens placering).

Afstanden fra beregningspunktet til

delstrækningens fjerneste punkt skal være mindre end dobbelt

så stor som afstanden til dens nærmeste punkt.

Retningslinierne kan også bruges, hvor man for

eksempel for at reducere beregningernes omfang ønsker at behandle

flere nærliggende delstrækninger som én punktkilde.

Kildestyrken

Hvis de lastbiler, der kører langs lagerhallen, har

kildestyrken LW, bestemmes styrken af kilderne S1 ...

S5 i figur 7.3.1 svarende til delstrækningerne 1-5 som:

L'Wi = LW + 10 log ti/T =

LW + 10 log R

i/(v · T) (7.3.1)

L'W = kildestyrke af delstrækning nr. i =

varighedskorrigeret styrke af kilden [dB re 1 pW]

tj = den tid, kilden er om at gennemkøre

delstrækning nr. i [sek.]

T = referencetidsrummets længde [sek.]

R

i = længden af delstrækningen nr. i [m]

v = kildens (konstante) fart [m/s]

+++ FIGUR +++

Figur 7.3.1

Eksempel på opdeling i

delstrækninger, hver repræsenteret ved en punktkilde

S1 ... S5.

Referencetidsrummet er i reglen 8 timer, 1 time (aften)

eller 1/2 time (nat), men det kan vælges vilkårligt.

Hvis kildens fart varierer på en delstrækning,

bruges gennemsnitsfarten.

Kildestyrken LW for en kørende kilde kan

bestemmes som vist i Figur 7.3.2. Støjen måles ved

forbikørsel i (kort) afstand a [m] fra mikrofonen med farten v [m/s].

Afstanden a til kørevejens midterlinie skal være omkring 5-10 m

og mikrofonens højde 1,5-4 m. Der måles Leq,t for

tidsrummet t [sek.] omkring forbikørslen pr. 1/1-oktav i området

63 Hz til 8 kHz. LW [dB re 1 pW] bestemmes af (7.3.2):

LW = Leq,t + 10 log t + 10 log 4va -

D

Lg (7.3.2)

I nogle tilfælde, for eksempel når man kun er

interesseret i at bestemme den totale A-vægtede kildestyrke

LWA til brug ved overslagsberegninger, kan man i stedet måle

det maksimale lydtrykniveau, Lpmax, under forbikørslen og

beregne kildestyrken efter udtrykket (7.3.3):

LW = Lpmax + 10 log 4 p

a2 - D

Lg (7.3.3)

Resultaterne opnået ved brug af denne metode er i

det væsentligste i overensstemmelse med de resultater, der beregnes med

udtrykket (7.3.2), men det må forventes, at ubestemtheden er

større, især på kildestyrken pr. 1/1-oktav.

D

Lg er terrænvirkningen. Hvis terrænoverfladen mellem

støjkilden og mikrofonen er hård, er D

Lg = 3 dB. Dette bør foretrækkes. Hvis terrænet

er delvist porøst, beregnes D

Lg som angivet i afsnit 5.3.7.

+++ FIGUR +++

Figur 7.3.2

Måling af styrken af en

bevægelig støjkilde.

Målingen bør udføres på begge

sider af kilden, og den største værdi af LW

bør bruges ved beregningen. Som regel ved man nemlig ikke helt

nøjagtigt, hvordan bevægelige kilder "færdes" på en

virksomhed. Derfor bør man ikke tage hensyn til kildernes

retningsvirkning, men i stedet regne med det værst tænkelige.

Driftsbetingelserne for kilden (gearvalg, fart,

acceleration m.v.) bør være "typiske". Der er som regel stor

forskel på støjudsendelsen fra for eksempel lastbiler.

Både bilens type osv. og førerens måde at køre

på har betydning. Støjen bør måles ved mindst tre

typiske passager af hver af tre forskellige køretøjer.

Beregningen af LAeq baseres på middelværdien af alle

LW-værdierne.

Eksempel

Et andet eksempel er vist i Figur 7.3.3. Støjkilden

kører ikke langs en bestemt strækning, men bevæger sig

inden for et afgrænset område, hvis største

udstrækning er R

. Det kan for eksempel være en hjullaster, der læsser grus

på lastbiler i en grusgrav eller en dozer, der flytter kul på en

kulplads ved et kraftværk.

Styrken af en sådan kilde kan somme tider bestemmes

ved måling af støjen i afstand d fra områdets midte (d

> R

). Lydtrykniveauet Lp varierer med tiden, både fordi

afstanden mellem kilde og måleposition varierer, og fordi kildens

støjudsendelse afhænger af, hvilken deloperation af sin

arbejdsproces den udfører.

Leq,t bestemmes for tidsrummet t, som skal

være langt nok til at indeholde præcist én eller flere end

tre gentagelser af arbejdsprocessen.

+++ FIGUR +++

Figur 7.3.3

Måling af styrken af

støjkilde, der arbejder inden for et område.

Kildestyrken bestemmes af (7.3.4):

LW = Leq,t + 10 log (4 p

R2) - D

Lg (7.3.4)

R er afstanden mellem arbejdsområdets midte og

måleposition. R kan være lidt større end den vandrette

afstand d, men i reglen er R ? d.

D

Lg er terrænkorrektionen beregnet som angivet i afsnit

5.3.7.

Hvis målingerne udføres i så stor

afstand fra støjkilden, at luftabsorptionen skønnes at influere

væsentligt på måleresultatet, bør der korrigeres for

dette ved beregningen af LW.

Den beskrevne fremgangsmåde svarer til at bruge

ekstrapolationsmetoden fra afsnit 6.5. De krav til vejrforhold m.v., som er

specificeret der, bør derfor overholdes ved målingerne.

8. Andre oplysninger

8.1 Generelt

I en række tilfælde er det ikke muligt eller

ikke nødvendigt at måle eller beregne kildestyrken.

Kildestyrke

Når der fra en producent foreligger garanterede

støjdata om en komponent, kan disse uden videre anvendes til

beregningerne. For de mest almindelige typer af støjkilder er der i

Støjdatabogen [15] anvisninger på, hvordan støjdata kan

omregnes til kildestyrken, benævnt immissionsrelevant lydeffektniveau

[15]. I disse tilfælde er det nødvendigt at måle eller

beregne kildestyrken.

I en planlægnings- eller projekteringssituation

er støjkildernes nøjagtige type og art sjældent fastlagt.

Det er derfor i disse tilfælde ikke muligt at skaffe præcise

oplysninger om kildestyrken. Ofte er det heller ikke nødvendigt, da

skitseagtige beregninger af støjbelastningen (overslagsberegninger)

med fordel kan gennemføres på grundlag af mere generelle

oplysninger som for eksempel leverandørens katalogdata, oplysninger

fra Støjdatabogen eller fra Støjdatabanken.

8.2 Støjdatabogen

Støjdatabogen, som indeholder afsnit om

ventilatorer, trykluftkompressorer, kølekompressorer og

kølekondensatorer, giver oplysninger om typiske støjdata for

markedsførte støjkilder.

Ud over typiske støjdata findes også en

simpel metode til overslagsmæssig beregning af kildestyrke i [15] kaldt

immissionsrelevant lydeffektniveau.

I 1989 blev Støjdatabogen suppleret med et afsnit

om støj fra køretøjer m.v., der anvendes til intern

kørsel og transport på virksomheder.

Støjdatabogens oplysninger er af generel art og

må i almindelighed ikke benyttes som aktuelle data i konkrete

beregninger. De vil dog kunne finde anvendelse til overslagsberegninger i

forbindelse med planlægning m.v. Den primære anvendelse er til

kontrol af beregningsforudsætninger.

Ved virksomheder, hvor der forekommer kørsel af

mange forskellige lastbiler tilhørende forskellige vognmænd, er

det ofte mere hensigtsmæssigt at bruge Støjdatabogens

kildestyrker ved beregningerne end at gennemføre de omfattende

målinger af kildestyrken, der vil være nødvendige for at

få mere nøjagtige data end Støjdatabogens.

8.3 Støjdatabanken

Ved ELAB, Elektroniklaboratoriet ved Norges Tekniske

Højskole, er der oprettet en databank for støjkilder. Ved

opdateringen i 1980-81 indeholdt den veldokumenterede måleresultater

for ca. 900 støjkilder.

For en stor del af støjkilderne mangler der

1/1-oktavspektrum eller lydeffektniveau, og oplysningerne om disse kilder kan

derfor ikke anvendes til beregning af støjbelastning. I

tilfælde, hvor lydeffektniveauet for en relevant driftstilstand er

angivet pr. 1/1-oktav i området 63 Hz-4 kHz (eller 8 kHz), kan dette

anvendes til beregninger på samme betingelser som leverandørers

katalogdata m.v.

Støjdatabanken er fælles nordisk.

Det er planen, at Støjdatabanken i Danmark skal

administreres af Lydteknisk Institut, hvor enten enkelte oplysninger eller en

komplet kopi af alle bankens data vil kunne rekvireres.

+++ FIGUR +++

Figur 8.3.1

Eksempel på udskrift

fra støjdatabanken. Støjkilden er en stor råoliepumpe.

"Other Level" er det A-vægtede middellydtrykniveau på

målefladen, og "Frequency Spectrum" er det tilsvarende lineære

1/1-oktavspektrum.

9. Dokumentation og rapportering

Forudsætninger dokumenteres

Resultater af beregning af ekstern støj fra

virksomheder skal dokumenteres og rapporteres på tilsvarende måde

som resultater af støjmålinger, jf. Miljøstyrelsens

vejledning nr. 5/1984 og 6/1984. Det er i almindelighed ikke relevant at

specificere, hvordan beregningerne er udført. Derimod skal

beregningsforudsætningerne dokumenteres, dvs. de inddata, som er

brugt.

Måleresultater

Iagttagelser

Antagelser

Alle de forhold, der har betydning for den eksterne

støj fra virksomheden, skal dokumenteres. Det gælder såvel

måleresultater (for eksempel kildestyrke), iagttagelser og oplysninger

(for eksempel om virksomhedens driftsforhold) som skøn og antagelser.

De mest betydende forhold skal beskrives i rapporten.

Huskeliste

Nedenfor anføres en huskeliste til hjælp for

indsamling af oplysninger. Den omfatter en række forhold, som i

konkrete tilfælde har haft væsentlig støjmæssig

betydning. Dog er huskelisten ikke dækkende for enhver situation, og i

meget enkle tilfælde vil den være for omfattende.

Virksomheden

Generel beskrivelse af virksomhedens art/produktion og

indretning. Målsat tegning eller kort med nordpil.

Virksomhedens betydende støjkilder og de

støjkilder, der er udeladt af beregningerne.

Note: I tilfælde, hvor der gennemføres

støjdæmpning af de mest betydende kilder, bliver andre kilder

bestemmende for støjbelastningen.

De(n) af virksomhedens driftstilstand(e), der er

belyst ved beregningerne.

Støjkilder

Identifikation af hver støjkilde, herunder

placering, art/type, fabr.nr. og betragtet driftstilstand. Desuden

dokumenteres kildens generelle tilstand (alder, slitage) og eventuelle

støjdæmpende foranstaltninger.

Ved måling af kildestyrke

Anvendte måleinstrumenter, særligt

væsentlige instrumentindstillinger, kalibrering og kontrol.

Afgrænsning af støjkilden (i forhold til andre støjkilder

og til reflekterende flader), beskrivelse af støjkildens omgivelser og

evt. omgivelseskorrektion. Desuden specificeres:

Måleafstand og -højde

Baggrundsstøj

Målemetode eller -princip

Evt. afvigelse fra godkendte

målemetoder

Forekomst af impulser eller toner, som kan være

tydeligt hørbare i beregningspunktet

Forudsætninger for beregning af kildestyrken

(herunder angivelse af terrænforhold, omgivelseskorrektioner

m.v.)

For bygninger: Reduktionstal af facader, tage m.v.

For bevægelige støjkilder:

Kørselsforhold under målingen.

Kontrolmulighed

For at lette senere kontrol bør lydtrykniveauet i

et relevant og velspecificeret punkt i nærheden af hver

støjkilde rapporteres.

Andre oplysninger om kildestyrke

Stammer oplysningerne om kildestyrken ikke fra

veldokumenterede målinger af støjen fra de aktuelle kilder under

relevante driftsforhold, skal det specificeres, hvorledes oplysningerne er

fremkommet. Ubestemtheden ved anvendelse af oplysningerne i den

pågældende situation vurderes.

Beregningspunkter

Punkternes beliggenhed og højde over lokalt

terræn samt afstande fra virksomheden. Kort med målestok og

nordpil. Punkternes omgivelser: Hvilke områder er repræsenteret

af punkterne? Hvordan/hvorfor er netop disse punkter valgt?

Lydudbredelsesforhold

Terrænets art (akustisk

hårdt/porøst) samt eventuelle forenklinger ved

fastsættelse af beliggenhed og højde af kildedel og

beregningspunktdel af terrænoverfladen.

Bevoksning

(udstrækning/art/løvfældning).

Skærme; beliggenhed og art af skærme,

eventuelle forenklinger ved komplekse skærme. Afstand

kilde-skærm, skærmhøjde, -længde og skærmens

vinkel med lydens udbredelsesretning.

Reflekterende genstande, beliggenhed og art. Afstand

kildereflekterende genstand, kontrol af, om genstanden er stor nok til at

fremkalde refleksion. Er transmissionsvejen for den reflekterede lyd omtrent

som for den direkte lyd?

Forventede ændringer af lydudbredelsesforhold;

nedrivning af eksisterende bebyggelse, opførelse af nybebyggelse,

anlæg af vej eller parkeringsplads, fældning af vegetation,

anlæg af støjskærme m.m.

Beregningsresultat

Som resultat af beregningerne fremkommer LAeq

pr. støjkilde og ved summation LAeq for hele virksomheden.

På grundlag af en subjektiv vurdering (eller måling efter

anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984) afgøres

det, om der skal gives tillæg for tydeligt hørbare impulser

eller toner.

Desuden skal ubestemtheden på resultaterne vurderes

og anføres. Baggrundsstøjen i områderne omkring

virksomheden beskrives på grundlag af måling, beregning eller

vurdering.

Rapport

Dokumentationen af beregningerne skal anføres i

rapporten i den udstrækning, det skønnes hensigtsmæssigt,

evt. i et bilag. Hvis den fuldstændige dokumentation ikke er

rapporteret, skal det anføres, at supplerende oplysninger kan

indhentes hos den institution, der har udført beregningerne.

10. Referencer

[1] J. Kragh, J. Jakobsen, Bent Andersen: "Environmental

Noise from Industrial Plants. General Prediction Method". Lydteknisk

Institut, rapport nr. 32, Lyngby 1982.

[2] ISO 3744: "Acoustics - Determination of sound power

levels of noise sources - Engineering method for freefield conditions over a

reflecting plane". 1981.

[3] H. Jonasson, L. Eslon: "Determination of Sound Power

Levels of External Noise Sources". Statens Provningsanstalt SP-RAPP 1981:45,

Borås 1981.

[4] Layout for International Standard ISO 8297: "Acoustics

- Determination of Sound Power Levels of Multi-Source Industrial Plants for

the Evaluation of the Sound Pressure Levels in the Environment - Engineering

Method". 1990.

[5] J. Jakobsen, B. Andersen: "Noise Immission from

Industry. Measurement and Prediction of Environmental Noise from Industrial

Plants". Lydteknisk Institut, rapport nr. 105, Lyngby 1983.

[6] T. Lahti, H.T. Tuominen: "Second Draft Proposal for

Measurement Procedure for the Emission of External Noise from Large

Industrial Sources". Technical Research Centre of Finland, LVI/BK1, Espoo

1982.

[7] "Bygningsakustiske Laboratoriemålinger".

Abonnementserie fra Lydteknisk Institut, ajourføres

jævnligt.

[8] A. Homb, S. Hveem, S. Strøm: "Lydisolerende

konstruksjoner. Dataindsamling og beregningsmetode". Norges

Byggforskningsinstitut, anvisning 28, Oslo 1983.

[9] J. Jakobsen: "Prediction of Noise Emission from

Facades of Industrial Buildings". Lydteknisk Institut, rapport nr. 25, Lyngby

1981.

[10] VDI 2571: "Schallausbreitung von Industriebauten".

Düsseldorf, 1976.

[11] D.J. Oldham, Y. Shen: "A Scale Model Investigation of

Sound Radiation from Bulding Elements". Journal of Sound and Vibration (1983)

91 (3), p. 331-350.

[12] E. Gerretsen, W.C. Verboom: "Geluidafstraling van

wanden en gebouwen". Technisch Physische Dienst TNO-TH, rapport IL-HR-13-02,

Delft 1982.

[13] J. Jakobsen, J. Kragh: "Beregningsanvisninger for

støj fra rangering". Lydteknisk Institut, Teknisk Rapport LI 922/83,

Lyngby 1983.

[14] "Støj fra motorsportsbaner". Vejledning fra

Miljøstyrelsen nr. 7/1984. København 1984.

[15] "Støjdatabogen. Beskrivelse af industrielle

støjkilder". Lydteknisk Institut, Lyngby 1986-89.

Appendix 1

Symbolliste

C [-] Centrum af cylinders grundflade

Ch [-] Faktor afhængig af

skærmhøjde

DI [dB] Retningsindeks (Directivity Index)

E [dB] Korrektion for nærfeltfejl

F [-] Punkt, hvorfra støjen reflekteres.

G [-] Andelen af porøst terræn i:

index s kildedelen

i beregningspunktdelen

c den centrale del af terrænet mellem kilde og

beregningspunkt

H [m] Højde over vandret referenceplan af:

index g laveste terræn nær

skærm

i beregningspunkt

o reflekterende genstand

s støjkilde

t overkant af skærm

I [-] Beregningspunkt

K [dB] Omgivelseskorrektion

index i omgivelseskorrektion i målepunkt nr.

i

L [-] Venstre hjørne af skærm

LAeq,T [dB] Energiækvivalent,

A-vægtet lydtrykniveau for referencetidsrummet T, reference 20 m

Pa

Leq,t [dB] Energiækvivalent

lydtrykniveau for tidsrummet t, reference 20 m

Pa

Lp [dB] Lydtrykniveau, reference 20 m

Pa

LpA [dB] A-vægtet lydtrykniveau,

reference 20 m

Pa

LpAi(1 m) [dB] Normaliseret A-vægtet

lydtrykniveau i retningen gennem målepunkt nr. i, reference 20 m

Pa

LpAmax [dB] Maksimalt A-vægtet

lydtrykniveau, reference 20 m

Pa

Lpi [dB] Lydtrykniveau i målepunkt nr.

i, reference 20 m

Pa

Lp,i [dB] Lydtrykniveau indendørs

(ved en bygningsdel eller åbning), reference 20 m

Pa

L*pi [dB] Korrigeret

lydtrykniveau i målepunkt nr. i, reference 20 m

Pa

L pi [dB]

Energimiddelværdi af lydtrykniveau, reference 20 m

Pa

L*pi [dB] Korrigeret

energimiddelværdi af lydtrykniveau, reference 20 m

Pa

(Lp)i [dB] Lydtrykniveau i

oktavbånd nr. i, reference 20 m

Pa

Lv [dB] Hastighedsniveau på

bygningsdel, reference 10-9 m/s

LW [dB] Kildestyrke, lydeffektniveau i en

vandret plan, reference 1 pW

LW(F

) [dB] Kildestyrke i retning F

, reference 1 pW

index j for støjkilde nr. j

m for spejlkilde

res for resulterende kildestyrke

LW(F

,n) [dB] Kildestyrke i retningen F

af bygningsdel eller åbning nr. n, reference i pW

LW(S

D

F

) [dB] Kildestyrke i vinkelområdet S

D

F

, reference 1 pW

L'W [dB] Varighedskorrigeret kildestyrke,

reference 1 pW

Index i for delstrækning nr. i

L'W(F

) [dB] Driftstidskorrigeret kildestyrke i retningen F

, reference 1 pW

LR [-] Skærmkant

M [-] Antal støjkilder i gruppe

Antal delkilder

N [-] Antal målepunkter

N [-] Hjælpestørrelse (Fresneltal)

svarende til omvejene:

index R

venstre om skærm

r højre om skærm

v i en lodret plan

P [-] Skæringspunkt mellem skærm og ret

linie mellem S og I

index R

projektion af P på venstre skærmkant

r projektion af P på højre

skærmkant

R

1 projektion af P på venstre kant af skærm nr. 1

r2 projektion af P på højre

kant af skærm nr. 2

x

PTx

[m] Afstand mellem P og T

x

PrPR

x

[m] Afstand mellem Pr og P?

Q [-] Skæringspunkt mellem skærm og

krum lydbane mellem S og I

x

QIx

[m] Afstand fra Q til I

R [-] Punkt, højre hjørne af

skærm

R [m] Afstand mellem støjkilde og

beregningspunkt

R [m] Afstand mellem midtpunkt af referenceboks og

målepunkter

index i til målepunkt nr. i

o referenceafstand = 1 m

R [dB] Reduktionstal

index n for flade nr. n

S [-] Støjkilde

index m spejlkilde

1 støjkilde, som repræsenterer

delstrækning nr. 1

S [m2] Areal

index - af måleflades fri overflade

m af målelinies fladeindhold

n af bygningsdel eller åbning nr. n

p af grundflade af procesanlæg

ref af referenceboksens frie overflade

x

SIx

[m] Afstand fra S til I = R

x

STx

[m] Afstand fra S til T

x

SQx

[m] Afstand fra S til Q

T [-] Skæringspunkt mellem overkant af

skærm og lodret plan gennem S og I

T [sek] Referencetidsrum

x

TIx

[m] Afstand fra T til I

V [m3] Rumvolumen

a [m] Afstand mellem referenceboks og kasseformet

måleflade, vinkelret fra målepunkt til kørevej

index vandret afstand mellem referenceboks og

målepunkt nr. i

vandret afstand mellem procesanlæg og

målepunkt nr. i

a [m] Gennemsnitlig afstand mellem

procesanlæg og målelinie

a(h) [-] Funktion, som indgår i beregning af

terrænvirkning, D

Lg, i 125 Hz oktavbåndet

b(h) [-] Funktion, som indgår i beregning af

terrænvirkning, D

Lg, i 250 Hz oktavbåndet

c(h) [-] Funktion, som indgår i beregning af

terrænvirkning, D

Lg, i 500 Hz oktavbåndet

d [m] Vandret afstand mellem støjkilde og

beregningspunkt, vandret projektion af R

index i vandret udstrækning af

delområde nær beregningspunktet

s vandret udstrækning af delområde

nær støjkilden

v vandret projektion af transmissionsvej gennem

bevoksning

o karakteristisk dimension af referenceboks

1 vandret afstand mellem støjkilde og

skærm

2 vandret afstand mellem beregningspunkt og

skærm

ic vandret afstand mellem beregningspunkt og centrum

af cylinder

io vandret afstand mellem beregningspunkt og

reflekterende flade

is vandret afstand mellem beregningspunkt og den

nærmeste skærm

sc vandret afstand mellem støjkilde og centrum

af cylinder

so vandret afstand mellem støjkilde og

reflekterende flade

ss vandret afstand mellem støjkilde og den

nærmeste skærm

1 2 vandret afstand mellem skærm nr. 1 og nr.

2

d(h) [-] Funktion, som indgår i beregning af

terrænvirkning, D

Lg, i 1000 Hz oktavbåndet

fc [Hz] Centerfrekvens i

oktavbånd

h [m] Højde af målepunkter

index e effektiv skærmhøjde

i højde af beregningspunkt over terræn

j højde af delstøjkilde nr. j i

procesanlæg

m højde af mikrofon/beregningspunkt

s højde af støjkilde over terræn

w højde af udstrakt (flade-) støjkilde

1 højde af målepunkter

2 højde af målepunkter

h's [m] Højde af støjkilde

over lokalt terræn

h [m] Gennemsnitlig kildehøjde i procesanlæg

R

[m] Udstrækning af gruppe af støjkilder eller af udstrakt

(flade-) støjkilde

Største lineære dimension af

procesanlæg

index i længde af delstrækning nr.

i

m længde af målelinie omkring

procesanlæg

o vandret udstrækning af reflekterende flade,

diameter af cylinder

1 udstrækning af referenceboks, "længde"

2 udstrækning af referenceboks, "bredde"

3 udstrækning af referenceboks, "højde"

m [-] Funktion, der indgår i beskrivelse af

D

Lg,c

nv [-] Antal grupper af vegetation

t [s] Tid, tidsrum

index e efterklangstid

i driftstidsrum for intermitterende støjkilde

v [m/s] Fart af bevægelig støjkilde

D

L [dB] Korrektion for:

index Ai A-kurven (IEC) i

oktavbånd nr. i

a absorption i luft (overføringsfunktion)

d afstand (overføringsfunktion)

g terrænvirkning

(overføringsfunktion)

i intern spredning (overføringsfunktion)

m retningsvirkning af mikrofon (måling,

procesanlæg)

r refleksion (overføringsfunktion)

s skærmning (overføringsfunktion)

v bevoksning (overføringsfunktion)

g,s terræn nær kilden

g,i terræn nær beregningspunkt

g,c den centrale del af terrænet imellem kilde

og beregningspunkt

s1 skærmvirkning af skærm

nærmest kilde

s2,h skærmvirkning af skærm

nærmest beregningspunkt, for hypotetisk kilde

F

retningsvirkning

F

i retningsvirkning i retningen gennem målepunkt nr. i

D

di [m] Vandret projektion af transmissionsvej gennem

installationer

D

h [m] Højde af krum lydbane over den rette linie mellem kilde og

beregningspunkt

D

F

i [?] Vinkelområde omkring retningen gennem

målepunkt nr. i

Q

[?] Vinkel, retning

index m vinkel, hvor en mikrofons følsomhed

i forhold til følsomheden i symmetriaksen er aftaget med 3

dB

r indfaldsvinkel på en reflekterende flade

s vinkel mellem en skærm og linien SI

S

D

L [dB] Overføringsfunktion (sum af korrektioner)

S

D

F

[?] Vinkelområde

F

[?] Vinkel mellem referenceretningen og transmissionsvejens

retning

F

i [?] Vinkel mellem referenceretningen og retningen gennem

målepunkt nr. i

F

' [?] Vinkel mellem referenceretningen og transmissionsvejen via en

refleksion

Y

[?] Vinkel mellem linierne SC og IC

a

a [dB/m] Koefficient for lydens absorption i luft

a

i [dB/m] Koefficient for lydens dæmpning ved udbredelse

gennem installationer

a

v [dB/gruppe] Koefficient for lydens dæmpning ved

udbredelse gennem vegetation

d

[m] Omvej ved transmission:

index ? venstre om en skærm

r højre om en skærm

v over en skærm

l

c [m] Lydens bølgelængde i luft ved frekvensen

fc

r

[-] Refleksionskoefficient

Appendix 2

IEC-kurve A

Hvis 1/1-oktavbånds lydtrykniveauer eller

kildestyrker skal omregnes til A-vægtede niveauer, adderes IEC kurve A

korrektionerne fra Tabel A.2.

Tabel A.2

IEC kurve A korrektioner

Oktavbånd nr. i

1

2

3

4

5

6

7

8

Centerfrekvens fc [Hz]

65

125

250

500

1 k

2 k

4 k

8 k

A-korrektion D

LAi [dB]

-26

-16

-9

-3

0

+1

+1

-1

Det totale A-vægtede lydtrykniveau LpA

beregnes på grundlag af 1/1-oktavbåndsværdierne

(Lp)i ved hjælp af udtrykket (A.2.1).

+++ FORMEL +++

Appendix 3

Skærmning - Flere skærme

Når mere end én skærm påvirker

støjens udbredelse fra kilde til beregningspunkt, beregnes deres

samlede virkning som beskrevet i det følgende.

Hvis alle skærmene har negativ effektiv

skærmhøjde, jf. (5.3.16), eller hvis kun én af

skærmene har positiv effektiv højde, sættes den

kombinerede virkning af alle skærmene lig med virkningen, jf. (5.3.9),

af den ene skærm, der har den største omvej, d

v, jf. (5.3.12). Dette er ofte, men ikke altid, den skærm,

der har den største effektive højde.

Metode

Hvis to eller flere af skærmene har en positiv

effektiv højde, udvælges de to, som er mest effektive, og den

samlede virkning af disse to skærme beregnes som vist i Figur

A.3.1.

D

Ls

D

Ls beregnes da som summen af to led. Det første led, D

Ls1, beregnes som D

Ls for skærm nr. 1 uden hensyntagen til, at skærm nr.

2 findes. Det andet led, beregnes som D

Ls for skærm nr. 2 med en hypotetisk kilde placeret på

toppen af skærm nr. 1.

D

Ls = D

Ls1 + D

Ls2,h (A.3.1)

D

Ls1 og D

Ls2,h beregnes ved hjælp af udtrykket (5.3.9).

+++ FIGUR +++

Figur A.3.1

Lodret snit, der viser,

hvordan den kombinerede virkning af to skærme beregnes.

I nogle tilfælde giver en beregning som vist i Figur

A.3.2 en større skærmvirkning end beregningen vist i Figur

A.3.1. Derfor skal begge beregninger udføres, og den mindste

værdi af D

Ls svarende til den største virkning af skærmene,

skal bruges.

+++ FIGUR +++

Figur A.3.2

Alternativ beregning af den samlede

virkning af skærm nr. 1 og 2. Virkningen D

L2 af skærm nr. 2 beregnes uden hensyntagen til skærm

nr. 1. Derefter beregnes virkningen D

Ls1,h af skærm nr. 1 i et hypotetisk beregningspunkt

på toppen af skærm nr. 2. Den samlede virkning er D

L's. Den mindste værdi af D

Ls og D

L's i Figur A.3.1-2 bruges.

Valg af to skærme

For at kunne vælge de to mest effektive skærme

anbefales5) det at beregne skærmkorrektionen for hver af

skærmene alene. Beregningen sker ved hjælp af udtrykket (5.3.9).

De to af skærmene, der har de mindste D

Ls-værdier, vælges som skærm nr. 1 og 2 i Figur

A.3.1-2.

5) Denne fremgangsmåde afviger fra

udvælgelsesmetoden i [1]. Teoretisk kan udvælgelsen give

forskellige resultater, men dette vurderes at være af mindre betydning

i praksis. Fremgangsmåden, som er anbefalet her, er lettere at bruge

end metoden i [1].

En bred bygning repræsenteres ved netop to

skærme, jf. Figur A.3.3. Virkningen beregnes ved hjælp af

(A.3.1).

+++ FIGUR +++

Figur A.3.3

En bred bygning,

repræsenteret ved to skærme.

Når en bygning repræsenteres ved kun én

tynd skærm, beregnes omvejene d

r og d

? som de længste omkring bygningen, se Figur A.3.4.

+++ FIGUR +++

Figur A.3.4

Bygning repræsenteret

ved én skærm.

Omvejene dr og dl bestemmes ved

d

r = *

SPr2*

+ *

Pr2I*

- *

SI*

(A.3.2)

d

R

= *

SpR

1*

+ *

PR

1I*

- *

SI*

Appendix 4

Virkningen af terræn, der ikke er vandret og

plant, D

Lg og D

Ls

Beregningen af terrænkorrektionen D

Lger beskrevet i afsnit 5.3.7. Beregningsmetoden er udviklet for

plant, vandret terræn ved tilpasning af beregningsudtrykkene i Tabel

5.3.5 til et stort antal måleresultater.

Når terrænet ikke er plant og vandret, kan det

undertiden være svært at fastsætte værdierne af

højderne hs og hi. Forudsætningen om, at

udstrækningen d s og di af delområderne

nær kilde og beregningspunkt skal måles vandret, er ikke altid

relevant. Udstrækningen ds og di af

delområderne bruges ved fastlæggelse af værdien af faktoren

G i Tabel 5.3.5, og ds og di bruges også ved

fastlæggelse af højderne hs og hi.

I Figur A.4.1 er for forskellige situationer vist, hvordan

hs og hi fastsættes. Samtidigt er

udstrækningen af delområderne af terrænoverfladen nær

ved kilde og beregningspunkt vist. Den centrale del er området mellem

disse.

Det understreges, at gyldigheden af beregningerne ikke er

blevet verificeret i ekstreme tilfælde som for eksempel i del f) af

Figur A.4.1. I tilfælde som i del f) anbefales det at se bort fra

bidraget til D

Lg fra det centrale delområde.

I figurens del b) er h's kildens højde

over den "lokale" terrænoverflade. 30 . h's strækker

sig ud over den lavere terrænoverflade længere fra kilden. Derfor

defineres en ny kildehøjde hs og et nyt kildenært

delområde 30 . hs.

+++ FIGUR +++

Figur A.4.1

Snit, der viser højderne

hs og hi og den tilhørende udstrækning af

delområderne af terrænoverfladen.

Når et bakkedrag virker som skærm, beregnes

D

Ls for en tynd skærm placeret som vist i Figur A.4.2 a-b.

Højdeforskellen Ht - Hg, jf. Figur 5.3.5,

bestemmes som vist i figurens del b), idet der tænkes at eksistere en

terrænoverflade som vist.

Ved beregning af terrænkorrektionen, se afsnit

5.3.7, fastlægges højderne hs og hi og

delområderne af terrænoverfladen som vist i Figur A.4.2 c.

+++ FIGUR +++

Figur A.4.2

Parametre ved beregning af

skærmvirkningen af et bakkedrag.

Appendix 5

Intern spredning, DLi

Der findes kun ganske få resultater af

undersøgelser af spredningen af støjen under transmissionen

gennem installationer på virksomheder. Det anbefales derfor i

tilfælde, hvor denne virkning er af stor betydning for den samlede

støjbelastning, at udføre målinger (ved hjælp af

for eksempel højttalere som lydkilde) af lydtrykniveauets aftagen ved

udbredelse mellem de konkrete installationer. Lydens udbredelse

påvirkes af typen af installationer, deres tæthed, dimensioner og

højde.

Hvis der medregnes en korrektion D

Li for spredningen, skal der ikke medregnes korrektion for

skærmning, D

Ls eller refleksion, D

Lr, fra installationerne.

De vejledende værdier, som er gengivet i Tabel

A.5.1, kan bruges ved planlægning af åbne procesanlæg.

Korrektionen D

Li beregnes ved hjælp af (A.5.1).

D

Li = a

i . D

di (A.5.1)

Hvis D

Li < -10 dB, sættes D

Li lig med -10 dB.

a

i er en dæmningskoefficient [dB/m].

D

Li er længden af transmissionsvejen gennem installationen

[m].

D

Li fastlægges på samme måde som dv

for bevoksning, se Figur 5.3.12-13 og Figur A.5.

+++ FIGUR +++

Figur A.5

Længden DLi af

transmissionsvej gennem installationer.

Tabel A.5

Vejledende værdier af a

i.

1/1-oktav fc [Hz]D

L

63

125

250

500

1000

2000

4000

8000

a

i [dB/M]

0,00

0,02

0,05

0,05

0,05

0,05

0,05

0,05

Appendix 6

Oversigt over fordelagtigste metode til bestemmelse af

støjniveau

Selv om den nordiske beregningsmetode til bestemmelse af

støj fra virksomheder har været kendt og brugt gennem nogle

år, kan det ikke entydigt fastlås, hvornår beregning eller

måling er mest fordelagtigt.

Ud over indflydelsen af rent tekniske faktorer som

tilstedeværelse af en veludbygget samling støjmåleudstyr

eller af dataprogram og datamaskine vil også den enkelte persons rutine

i forbindelse med anvendelse af måleudstyr eller anvendelse af

dataudstyr spille ind ved valget mellem måling og beregning. Der er

således også rent psykologiske faktorer, der vil spille ind i

valget mellem måling og beregning.

Efter Miljøstyrelsens opfattelse skal

beregningsmetoden betragtes som et tilbud og ikke som et krav om

anvendelse.

Det er fordelagtigst at måle:

ved ukomplicerede støjforhold som f.eks.

få støjkilder,

ved korte afstande og få

målepunkter,

ved komplicerede terrænforhold, evt. også

komplicerede skærmforhold

Det er fordelagtigst at beregne:

ved projektering af ny virksomhed,

ved projektering af afhjælpende

foranstaltninger, når der er mange støjkilder,

ved bestemmelse af støjniveauet i mange

retninger omkring en virksomhed, og hvor medvindskravet kan gøre

støjmålingsopgaven vejrmæssigt og dermed tidsmæssigt

uoverkommelig på grund af krav til vindretning "fra alle

verdenshjørner",

hvor vindretningskravene er sjældent

forekommende og derfor vanskelige at opfylde,

ved bestemmelse af støjbelastningen i stor

afstand fra virksomheden,

ved vedvarende kraftig

baggrundsstøj.

Index

A

A-korrektion

Absorption i luft

Afstand, korrektion for

Akustisk kvalitet, kontrol

Arbejdsområde for bevægelig kilde

Asfaltblandeværk

B

Baggrundsstøj

Baggrundsstøj, korrektion for

Bebyggelse

Beregningspunkt, højde

Beregningspunkt, højde, korrigeret

Beregningspunkter, antal

Bevoksning

Bevægelige støjkilder

Bygning som skærm

Bygningsdel, kildestyrke

C

Cylinder, refleksion i

D

Delstrækning

Directivity Index

Dokumentation

Dozer

Driftstid, korrektion for

Driftstidskorrigeret kildestyrke

Driftstilstand

Dæmpningskoefficient, bevoksning

Dæmpningskoefficient, intern spredning

Dæmpningskoefficient, luft

E

Effektiv højde

Ekstrapolationsmetode

Energimiddelværdi

Energimiddelværdi, korrigeret

F

Facade

Forudsætninger

Frit-felts-værdi

G

Garanterede støjdata

Gennemsnitlig højde af procesanlæg

Gentagne refleksioner

Godkendelse, eksisterende virksomhed

Godkendelse, ny virksomhed

Godkendt eller autoriseret laboratorium

Grundflade af procesanlæg

Gruppering af støjkilder

H

Hjullaster

Hypotetisk beregningspunkt

Hypotetisk kilde

Højde af beregningspunkt

Højde af lydbane

Højde, effektiv,

Hårdt terræn

I

IEC kurve A

ILYD

Immissionsrelevant

Impulser

Indfaldsvinkel

Instrumentkontrol

Intermitterende

Intern spredning

K

Kallibrering af måleudstyr

Karakteristisk dimension

Kassemetode

Kildehøjde

Kildehøjde, korrigeret

Kildestyrke

Kildestyrke, af bygning

Kildestyrke, af delstrækning

Kildestyrke, af spejlkilde

Kildestyrke, beregning

Kildestyrke, ekstrapolationsmetode

Kildestyrke, kassemetode

Kildestyrke, kuglemetode

Kildestyrke, procesanlæg

Kildestyrke, driftstidskorrigeret

Kildestyrke, måling

Kildestyrke, nøjagtighed

Klager

Kompressor

Kontrol

Kontrol af akustisk kvalitet

Kontrol af instrumenter

Kontrolpunkter

Korrektion for absorption i luft

Korrektion for afstand

Korrektion for baggrundsstøj

Korrektion for bevoksning

Korrektion for driftstid

Korrektion for nærfeltfejl

Korrektion for refleksion

Korrektion for retningsfølsom mikrofon

Korrektion for skærmning

Korrektion for terræn

Korrigeret højde af beregningspunkt

Korrigeret kildehøjde

Krav til skærme

Kuglemetode

Køleaggregat

Kølemaskiner

L

Lastbiler

Long Distance Method

Lydeffektniveau

M

Mikrofon, retningsfølsom

Mikrofonkorrektionsled

Miljøbeskyttelsesloven

Motorsportsbane

Måleboks

Måleflade, kassemetode

Måleflade, kuglemetode

Målelinie

Målepunkter i rum

Måleudstyr

N

Nordtestmetoden NT-ACOM 080

Nærfeltfejl

Nøjagtighed

Nøjagtighed af kildestyrke

O

Omgivelseskorrektion

Omvej

Opdeling af udstrakt kilde

Overføringsfunktion

Overholdelse

Overskridelse

Overvågning af måleudstyr

P

Petrokemisk anlæg

Portåbning, kildestyrke

Porøst terræn

Primære målepunkter, ekstrapolationsmetode

Primære målepunkter, kassemetode

Primære målepunkter, kuglemetode

Procesanlæg

Procesanlæg, metode til

Påbud

R

Rangerbanegård

Rapportering

Reduktionstal

Referenceboks

Referencelydkilde

Referenceplan, vandret

Referenceretning

Referencetidsrum

Refleksion fra bygning

Refleksion ved kilden

Refleksioner, gentagne

Refleksionskoefficient

Retningsfølsom mikrofon

Retningsindeks

Retningskorrektion, bygningsdel

Retningskorrektion, ekstrapolationsmetode

Retningskorrektion, kassemetode

Retningskorrektion, kuglemetode

Retningskorrektion, åbninger

Retningsvirkning, skorsten

Rørledning

Råoliepumpe

S

Sand støjbelastning

Short Distance Method

Skorsten

Skærmning

Skærmning, bygninger

Specifikationer, måleudstyr

Spejlkilde, kildestyrke

Spejlkilde, placering

Spredning, intern

Stationsområde

Stikprøve

Stillestående punktkilder, ækvivalente

Strukturlyd

Støjbelastning

Støjdata, garanterede

Støjdatabanken

Støjdatabogen

Støjgrænse

Støjmæssigt tyngdepunkt

Supplerende målepunkter, ekstrapolationsmetode

Supplerende målepunkter, kassemetode

Supplerende målepunkter, kuglemetode

Svingningshastighed

T

Tagventilator

Temperaturgradient

Terræn som skærm

Terræn, hårdt

Terræn, porøst

Terrænkorrektion

Tilsyn

Toner

Transmissionsvej

Transportbånd

Trucks

Tyngdepunkt, støjmæssigt

U

Ubestemthed

Ubestemthed på kildestyrke

V

Vandret referenceplan

Vejrbetingelser, ekstrapolationsmetode

Vejrbetingelser, kassemetode

Vejrbetingelser, kuglemetode

Vejrbetingelser, metode til procesanlæg

Vilkår

Vindhastighed

Vinkelområde

Y

Yderligere målepunkter (kassemetoden)

Æ

Ækvivalent punktkilde

Å

Åbning, beregning af kildestyrke

Åbning, måling af kildestyrke

Miljøstyrelsen, den 31. oktober 1993

x

/x

Lignende dokumenter