Vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om beregning af ekstern støj
fra virksomheder
Fælles nordisk beregningsmetode
Indhold
Forord
1. Generelt
1.1 Anvendelsesområde
1.2 Vejledningens indhold
2. Udformning af støjvilkår og
påbud
2.1 Generelt
2.2 Ny virksomhed
2.3 Eksisterende virksomhed
3. Kontrol af, at støjgrænser
overholdes
3.1 Generelt
3.2 Beregningspunkter
3.3 Støjkilder
3.4 Nøjagtigheden af beregningsresultater
3.5 Ubestemthed og støjgrænser
4. Beregning af støjbelastning
4.1 Generelt
4.2 Måling eller beregning?
5. Beregningsmetoden
5.1 Struktur
5.1.1 Støjkilde
5.1.2 Transmissionsvej
5.1.3 Beregningspunkt
5.2 Beskrivelse af støjkilder
5.2.1 Kildestyrke, Lw(F
Læs alt
)
5.2.2 Korrektion for driftstid
5.2.3 Gruppering og opdeling af støjkilder
5.3 Transmissionsvej
5.3.1 Korrektionsled
5.3.2 Afstand, D
Ld
5.3.3 Absorption i luft, D
La
5.3.4 Refleksion, D
Lr
5.3.5 Skærmning, D
Ls
5.3.6 Bevoksning, D
Lv
5.3.7 Terræn, D
Lg
6. Måling af kildestyrke
6.1 Oversigt og generelle forhold
6.1.1 Måleudstyr
6.1.2 Afgrænsning af støjkilde
6.1.3 Målebetingelser
6.1.4 Korrektion for baggrundsstøj
6.1.5 Ækvivalent punktkilde
6.1.6 Nøjagtighed på bestemmelse af
kildestyrke
6.2 Kuglemetoden
6.2.1 Måleflade
6.2.2 Vejrbetingelser
6.2.3 Primære målepunkter
6.2.4 Supplerende målepunkter
6.2.5 Måling af lydtrykniveau
6.2.6 Kontrol af omgivelsernes akustiske kvalitet
6.2.7 Beregning af kildestyrke
6.2.8 Eksempel, tagventilator
6.2.9 Eksempel, skorsten
6.3 Kassemetoden
6.3.1 Måleflade
6.3.2 Vejrbetingelser
6.3.3 Primære målepunkter
6.3.4 Supplerende målepunkter
6.3.5 Måling af lydtrykniveau
6.3.6 Kontrol af omgivelsernes akustiske kvalitet
6.3.7 Beregning af kildestyrke
6.3.8 Eksempel, køleaggregat
6.3.9 Eksempel, portåbning
6.4 Metode til procesanlæg
6.4.1 Afgrænsning af støjkilden
6.4.2 Målebetingelser
6.4.3 Målelinie og målepunkter
6.4.4 Måling af lydtrykniveau
6.4.5 Beregning af kildestyrke
6.4.6 Eksempel, asfaltblandeværk
6.5 Ekstrapolationsmetoden
6.5.1 Afgrænsning af støjkilden
6.5.2 Målebetingelser
6.5.3 Målepunkter
6.5.4 Måling af lydtrykniveau
6.5.5 Supplerende målepunkter
6.5.6 Beregning af kildestyrke
6.5.7 Eksempel, petrokemisk anlæg
7. Beregning af kildestyrke
7.1 Generelt
7.2 Kildestyrke af bygninger
7.2.1 Beregningsmetode
7.2.2 Lydtrykniveau i rummet
7.2.3 Reduktionstal
7.2.4 Retningskorrektion
7.3 Bevægelige støjkilder
8. Andre oplysninger
8.1 Generelt
8.2 Støjdatabogen
8.3 Støjdatabanken
9. Dokumentation og rapportering
10. Referencer
Appendices
1. Symbolliste
2. IEC-kurve A
3. Skærmning - flere skærme
4. Virkningen af terræn, der ikke er vandret og
plant, D
Lg og D
Ls
5. Intern spredning
6. Oversigt over fordelagtigste metode til bestemmelse af
støjniveau
Index
Registreringsblad
Forord
Miljøstyrelsen udsendte i 1984 vejledning nr.
5/1984: "Ekstern støj fra virksomheder" og vejledning nr. 6/1984:
"Måling af ekstern støj fra virksomheder". De nævnte
vejledninger indeholder retningslinier for behandlingen af sager om ekstern
støj fra virksomheder. Vejledningerne åbner mulighed for, at man
kan basere sagsbehandlingen på beregnede værdier af
støjniveauet.
Denne vejledning er et supplement til de ovenfor
nævnte vejledninger. Retningslinierne i denne vejledning skal lette
sagsbehandlingen i tilfælde, hvor støjmålinger ikke kan
gennemføres, eller hvor de i praksis er meget vanskelige at
gennemføre. Administrationsgrundlaget er det samme, hvadenten
støjbelastningen måles eller beregnes. Dette grundlag er
beskrevet i vejledning nr. 5/1984, hvortil der henvises. Vejledningen her
handler især om beregningsmetode og krav til dokumentation af
beregningsforudsætninger m.v.
Den beregningsmetode, som skal bruges, er udviklet som en
fælles nordisk beregningsmetode. I denne vejledning er givet en samlet
bearbejdet fremstilling af det system af metoder, der tilsammen udgør
den fælles nordiske metode. Det tekniske grundlag er det samme som i de
tilsvarende dele af det nordiske system af metoder. Fremstillingen er
forenklet, og udformningen er bearbejdet for at gøre metoderne
så overskuelige og let tilgængelige som muligt. Vejledningen er
udarbejdet med assistance fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
for Støjmålinger, Lydteknisk Institut. Det forudsættes, at
brugeren råder over det edb-program ILYD, Referencelaboratoriet har
udviklet for Miljøstyrelsen, eller tilsvarende, selv om beregninger
naturligvis godt kan udføres "manuelt". Det nævnte edb-program
forhandles af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, som er Lydteknisk
Institut i Lyngby. Nærmere oplysninger om edb-programmet ILYD og de
sidste nye udviklinger af Nordtestmetoden for kildestyrkemåling NT-ACOM
080 kan fås på telefon 45 93 12 11.
1. Generelt
1.1 Anvendelsesområde
Denne vejledning indeholder retningslinier for behandling
af sager om ekstern støj fra virksomheder svarende til
anvendelsesområdet for Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984.
Der henvises til afsnit 1.3 i den pågældende vejledning.
Beregnet støjbelastning
Vejledningen her handler om de særlige forhold, der
gør sig gældende, når sagsbehandlingen baseres på
beregnede værdier af støjbelastningen i stedet for på
målte værdier.
Udførende instans
Afhængigt af hvad resultatet af beregningerne skal
anvendes til, bør der skelnes mellem, hvem der udfører
arbejdet. Den tekniske forvaltning kan gennemføre både
orienterende målinger og beregninger til støtte for
tilsynsmyndighedens afgørelse af, om der foreligger væsentlige
støjulemper.
Drejer det sig om forhold, hvor der skal meddeles forbud,
i påbudssager med komplicerede støjforhold eller ved
førstegangskontrol af en godkendt virksomheds støjvilkår
anbefales det, at de støjmålinger, som lægges til grund
for beregningerne, udføres af et laboratorium, som er akkrediteret af
DANAK eller er godkendt til at udføre "Miljømålinger -
ekstern støj". Beregningerne kan udføres af såvel en
teknisk forvaltning som af et autoriseret eller godkendt laboratorium.
I forbindelse med godkendelse af en virksomhed vil
kildedata ofte være katalogværdier. Resultatet fra beregning af
støjniveauerne fra en projekteret virksomhed, der skal godkendes,
må derfor forventes at være behæftet med store
ubestemtheder.
Forudberegning
Ved fastlæggelse af vilkår for godkendelse af
en planlagt virksomhed er forudberegning af den forventede
støjbelastning omkring virksomheden særligt vigtig. Ved
behandling af sager om ekstern støj fra allerede eksisterende
virksomheder kan beregnede værdier af støjbelastningen
være et vigtigt grundlag i stedet for målte værdier. Det
gælder for eksempel i tilfælde, hvor det er vanskeligt - og
dermed kostbart - at gennemføre støjmålinger, fordi der
er kraftig baggrundsstøj fra andre støjkilder. I sådanne
tilfælde vil måleubestemtheden være stor.
Man kan ikke på en enkel måde angive, i hvilke
situationer det er mest hensigtsmæssigt at beregne
støjbelastningen fra en eksisterende virksomhed, og hvornår det
er mest hensigtsmæssigt at måle støjbelastningen. En
vurdering må gennemføres i hvert enkelt tilfælde.
Toner/impulser
Det er svært at håndtere problemer som indhold
af toner og impulser i støjen, jf. afsnit 4.2.
1.2 Vejledningens indhold
I afsnit 2 er det beskrevet, hvordan man bør
udforme vilkår for godkendelse af nye virksomheder og påbud til
eksisterende virksomheder om at formindske støjen i omgivelserne.
Afsnit 3 indeholder nogle synspunkter, der bør
lægges til grund for valg af beregningspunkter, og nogle vejledende
angivelser af usikkerheden på beregningsresultater til brug ved
vurdering af, om støjgrænsen er overholdt eller overskredet.
I afsnit 4 omtales beregningerne ganske kort som baggrund
for nogle synspunkter om, hvornår man bedst beregner
støjbelastningen, og hvornår det er mere hensigtsmæssigt
at måle den.
Afsnit 5-9 for teknikere
Afsnit 5, der indeholder selve beregningsmetoden, er
sammen med afsnittene 6-8 især skrevet for de teknikere, der skal
udføre beregninger i praksis.
Afsnit 9 beskriver, hvordan beregninger af ekstern
støj rapporteres, så resultaterne udgør et
tilstrækkeligt grundlag for den efterfølgende
sagsbehandling.
I en del afsnit findes vejledende angivelser af, hvordan
man enkelt kan gennemføre beregninger af virkningen af komplicerede
forhold. Hvis der i konkrete tilfælde er mere nøjagtige
oplysninger til rådighed, kan disse bruges, hvis det i rapporten om
beregningerne dokumenteres, at den brugte fremgangsmåde er mere korrekt
end de vejledende angivelser.
2. Udformning af støjvilkår og
påbud
2.1 Generelt
Ingen forskel
Bortset fra, at ordet "målt" erstattes med ordet
"beregnet", er der ingen forskel på udformningen af vilkår og
påbud, når godkendelsesvilkår og påbud baseres
på hhv. beregnede og målte værdier af
støjbelastningen. I afsnit 2.2 og 2.3 er givet konkrete eksempler
på udformningen af vilkår for godkendelse og af påbud om
nedbringelse af støjen fra en virksomhed, som er etableret efter og
før Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden.
Den lovmæssige baggrund og de forhold, der skal
tages i betragtning ved fastsættelse af støjgrænser m.v.
er omtalt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 afsnit 4 og 5. Der
henvises til disse afsnit.
Teknisk-økonomisk vurdering
Fastsættelsen af støjgrænser i et
konkret tilfælde skal ske på baggrund af en samlet
teknisk-økonomisk vurdering. Oplysningerne i denne vejlednings afsnit
6-8 skal bruges ved den afvejning, miljømyndigheden skal foretage af
miljøkonsekvenser over for omkostningerne til
støjdæmpning m.v.
Dokumentation
Den dokumentation, virksomheden efter ibrugtagning skal
levere for, at de fastsatte støjgrænser er overholdt, skal
baseres på resultater af målinger af støjudsendelsen
("kildestyrken") fra virksomhedens anlæg og komponenter.
Godkendt laboratorium
I lighed med, hvad der gælder for
støjmålinger, bør det kræves, at beregning af
støjbelastningen udføres af et laboratorium, som er
akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at
udføre "Miljømåling - ekstern støj".
I vilkårene for en godkendelse skal det
præciseres, at godkendelsens støjgrænser gælder for
situationer med virksomheden i fuld drift, dvs. med størst mulig
støjudsendelse under normale driftsforhold. Virksomheden eller dennes
konsulent skal ved dokumentationen af, at støjgrænserne
overholdes, redegøre for driftsbetingelser, herunder driftstidsrum
m.v., for hver støjkilde.
Højde over terræn
Støjgrænserne skal som hovedregel overholdes
i en højde af 1,5 m over terræn. Er lydudbredelsesforholdene
mellem støjkilde og beregningspunkt komplicerede, f.eks. på
grund af bygninger eller støjskærme, der giver væsentlig
skærmende virkning, bør der fastsættes andre højder
over terræn. Dette er særlig vigtigt, når en virksomhed
medfører støjulemper ved etageboliger i omliggende
områder. Når der fastsættes andre højder, skal disse
højder tydeligt angives i støjvilkår/påbud.
2.2 Ny virksomhed
Godkendelse
I det følgende er givet et eksempel på
udformningen af vilkår for godkendelse af en ny virksomhed af en type,
der er optaget på bilaget til Miljøbeskyttelsesloven. I
almindelighed bør virksomheden have valgfrihed mellem måling og
beregning af støjniveauet.
Omfang af vilkår
Vilkår om beregningsmæssig dokumentation af,
at støjgrænserne overholdes, er især aktuelle ved
udvidelse eller ændring af virksomheder. Det skal angives tydeligt, om
vilkårene omfatter hele virksomheden, den ændrede del af
virksomheden eller kun udvidelsen. Den godkendende myndighed er besluttende
myndighed. Beregning af støjbelastningen er især relevant,
når der kun fastsættes grænser for støjen fra
udvidelsen. Da er det nemlig svært at kontrollere, om
støjgrænserne overholdes, fordi der er baggrundsstøj fra
den eksisterende del af virksomheden.
Godkendelsesvilkår kan for eksempel udformes
sådan:
Eksempel
"Den planlagte virksomhed er beliggende i et blandet
bolig- og erhvervsområde. Virksomhedens bidrag til
støjbelastningen må i intet punkt i området - uden for
virksomhedens egen grund - overstige værdierne i Tabel 1.
Tabel 1
Ugedag
Tidsrum
Støjgrænse
Mandag-fredag
Lørdag
Lørdag
Søn- og helligdage
Alle dage
Alle dage
Dag
kl. 07.00-18.00
kl. 07.00-14.00
kl. 14.00-18.00
kl. 07.00-18.00
Aften
kl. 18.00-22.00
Nat
kl. 22.00-07.00
55 dB(A)
55 dB(A)
45 dB(A)
45 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
Støjbelastningen er det ækvivalente,
korrigerede støjniveau i dB(A) beregnet i punkter i 1,5 m højde
over det omgivende terræn.
Maksimalværdien af støjniveauet må om
natten ikke overstige 55 dB(A).
De omliggende områder er alle boligområder med
åben og lav boligbebyggelse1). Virksomhedens bidrag til
støjbelastningen må i intet punkt i disse områder
overstige værdierne i Tabel 2.
1) Områdernes faktiske anvendelse, jf.
vejledning nr. 5/1984.
Tabel 2
Ugedag
Tidsrum
Støjgrænse
Mandag-fredag
Lørdag
Lørdag
Søn- og helligdage
Alle dage
Alle dage
Dag
kl. 07.00-18.00
kl. 07.00-14.00
kl. 14.00-18.00
kl. 07.00-18.00
Aften
kl. 18.00-22.00
Nat
kl. 22.00-07.00
45 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
40 dB(A)
40 dB(A)
35 dB(A)
Støjbelastningen er det ækvivalente,
korrigerende støjniveau i dB(A) beregnet i punkter i 1,5 m
højde over det omgivende terræn.
Maksimalværdien af støjniveauet må om
natten ikke overstige 50 dB(A).
Virksomheden skal inden 3 måneder, efter at
virksomheden er taget i brug, dokumentere over for den godkendende myndighed,
at ovennævnte vilkår er overholdt, når virksomheden er i
fuld, normal drift.
Denne dokumentation kan ske i form af resultater af
beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern
støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993.
Dokumentationen skal indeholde de oplysninger om
beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for vurdering af
rigtigheden af beregningsresultaterne. Specielt skal støjkilderne
beskrives og deres kildestyrke angives.
Som alternativ til den nævnte beregning kan
dokumentationen ske ved måling af den støj, virksomheden
påfører omgivelserne. Målingerne skal i så fald
udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984
og nr. 6/1984.
Beregningerne eller målingerne skal udføres
af et laboratorium, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af
Miljøstyrelsen til "Miljømålinger - ekstern
støj".
Et eksemplar af rapporten med dokumentationen af
måle- eller beregningsresultaterne indsendes til tilsynsmyndigheden, og
ét eksemplar opbevares i mindst 3 år på virksomheden."
2.3 Eksisterende virksomhed
Godkendelse
Undertiden fastsættes vilkår for frivillig
godkendelse af virksomheder, som er etableret før
Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden. Vilkårene udformes
på samme måde som for nye virksomheder. I afsnit 5 i vejledning
nr. 5/1984 er angivet, hvordan de konkrete støjgrænser
fastsættes.
Påbud
Tilsynsmyndigheden kan give en eksisterende virksomhed
påbud om at formindske støjbelastningen i virksomhedens
omgivelser. Et påbud kan for eksempel udformes således:
Eksempel
"Kommunen/Amtet har som tidligere meddelt modtaget klager
over generende støj fra Deres virksomhed. For at få et grundlag
for bedømmelsen af sagen har kommunen/amtet ladet foretage beregninger
af støjen fra Deres virksomhed. Resultaterne af disse beregninger er
beskrevet i rapport nr. ... af (dato). Det fremgår bl.a. af rapporten,
at støjbelastningen overskrider Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier væsentligt.
Kommunen/Amtet bad Dem ved skrivelse (journ.nr.) af (dato)
om at oplyse, hvilke omkostninger, fordele og ulemper et eventuelt
påbud om støjdæmpende foranstaltninger ville
indebære. Deres svar indgik til forvaltningen (dato).
Kommunalbestyrelsen/Amtsrådet behandlede sagen
på sit møde (dato) og besluttede herunder at meddele Dem
følgende påbud med hjemmel2) i
Miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 1:
... kommunalbestyrelse/amtsråd finder, at
virksomheden ... giver anledning til væsentlig støjforurening.
Derfor pålægger kommunalbestyrelsen/amtsrådet Deres
virksomhed at gennemføre støjdæmpende foranstaltninger
inden 4 måneder fra dato, så virksomhedens bidrag til
støjbelastningen overalt i områderne for åben og lav
boligbebyggelse nordvest og øst for virksomhedens areal ved fuld,
normal drift af virksomheden er mindre end eller lig med værdierne i
Tabel 3.
2) Ved virksomheder, som ikke er omfattet af
Miljøbeskyttelseslovens bilag, findes hjemmelen i
Miljøbeskyttelseslovens § 42.
Tabel 3
Ugedag
Tidsrum
Støjgrænse
Mandag-fredag
Lørdag
Lørdag
Søn- og helligdage
Aften
Nat
kl. 07.00-18.00
kl. 07.00-14.00
kl. 14.00-18.00
kl. 07.00-18.00
kl. 18.00-22.00
kl. 22.00-07.00
45 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
40 dB(A)
40 dB(A)
35 dB(A)
Disse værdier gælder det ækvivalente,
korrigerede støjniveau i dB(A) i frit felt, 1,5 m over
terrænoverfladen.
Støjens maksimalværdi må om natten ikke
overstige 50 dB(A).
Endvidere skal virksomhedens bidrag til
støjbelastningen ved etageboligområderne sydvest for
virksomhedens areal være mindre end eller lig med værdierne i
Tabel 4.
Tabel 4
Ugedag
Tidsrum
Støjgrænse
Mandag-fredag
Lørdag
Lørdag
Søn- og helligdage
Aften
Nat
kl. 07.00-18.00
kl. 07.00-14.00
kl. 14.00-18.00
kl. 07.00-18.00
kl. 18.00-22.00
kl. 22.00-07.00
50 dB(A)
50 dB(A)
45 dB(A)
45 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
Disse værdier gælder det ækvivalente,
korrigerede støjniveau i dB(A) i frit felt i samme højde over
terræn som midtpunktet af vinduerne i øverste boligetage.
Støjens maksimalværdi må om natten ikke
overstige 55 dB(A).
Det pålægges endvidere Deres virksomhed senest
6 måneder fra dato over for kommunalbestyrelsen/amtsrådet at
dokumentere, at de ovennævnte vilkår er overholdt. Denne
dokumentation skal ske i form af resultater af støjmålinger
udført efter Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5 og 6/1984 eller
af beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern
støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993.
Er dokumentationen udført som beregning, skal den indeholde de
oplysninger om beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for
kommunalbestyrelsens/amtsrådets vurdering af rigtigheden af
beregningsresultaterne. Specielt skal støjkilderne beskrives og deres
kildestyrke angives sammen med oplysning om den dæmpning af hver af
kildernes støjudsendelse, som er opnået ved de
gennemførte foranstaltninger.
Beregningerne eller målingerne skal
gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller
godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre
"Miljømålinger - ekstern støj".
Et eksemplar af rapporten med dokumentationen af
beregningsresultaterne indsendes til kommunalbestyrelsen/amtsrådet, og
ét eksemplar opbevares i mindst 3 år på virksomheden."
3. Kontrol af, at støjgrænser
overholdes
3.1 Generelt
Vilkår
Når der er fastsat støjgrænser i
vilkårene for godkendelse af en virksomhed, skal det kontrolleres, at
støjgrænserne overholdes, efter at virksomheden er sat i
drift.
Påbud
Det skal også kontrolleres, at påbud om
formindskelse af støjbelastningen faktisk efterkommes.
En støjgrænse betragtes som overholdt,
når den beregnede støjbelastning minus ubestemtheden på
beregningsresultatet er mindre end støjgrænsen (se også
afsnit 3.5).
Kontrol
Kontrollen kan baseres på beregningsresultater.
Man kan måle støjudsendelsen fra hver enkelt
støjkilde og derpå beregne dens bidrag til
støjbelastningen. Dette kan som regel lade sig gøre, men det er
undertiden for besværligt. I nogle tilfælde er det lettere at
måle støjudsendelsen fra hele virksomheden under ét og
bruge dette måleresultat ved beregning af støjbelastningen.
Tilsyn
Sommetider er det nok at vælge nogle af
støjkilderne ud, specielt hvis der er sket ændringer af de
støjmæssige forhold, og måle støjudsendelsen fra
dem ved kontrollen. Hvis en sådan stikprøve viser, at
støjudsendelsen er mindre, end det er forudsat ved beregningen af
støjbelastningen, er støjgrænsen sandsynligvis overholdt.
Denne måde at kontrollere på er især nyttig ved tilsyn med
virksomheder.
Kontrolpunkter
Det anbefales, at der ved målingen af
støjudsendelsen fra kilderne udpeges et veldefineret kontrolpunkt i
nærheden af hver kilde, og at støjniveauet i disse punkter
dokumenteres. Derved lettes den efterfølgende kontrol af, om
støjudsendelsen har ændret sig.
3.2 Beregningspunkter
De mest støjbelastende punkter
Støjniveauet skal beregnes i det mest
støjbelastede punkt i hver type af område omkring virksomheden.
Ved valget af det nødvendige antal beregningspunkter og placeringen af
dem skal tages de samme hensyn som ved fastlæggelse af
målepositioner for kontrolmåling af støjbelastningen.
Dette er omtalt i afsnit 7.1 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984,
hvortil der henvises.
Flere punkter i tvivlstilfælde
Når vilkår eller påbud er udformet som
angivet i afsnit 2, ligger ansvaret for udvælgelsen af
beregningspunkterne hos den, der udfører beregningerne. Er der tvivl
om, hvor den største støjbelastning forekommer i et
område, skal støjbelastningen beregnes i de punkter, hvor der er
mulighed for, at den største støjbelastning forekommer.
1,5 m over terræn i frit felt
Beregningspunkterne skal i almindelighed vælges 1,5
m over terrænoverfladen. Støjbelastningen skal beregnes i frit
felt, dvs. uden bidrag fra refleksioner fra bygninger uden for virksomheden
nær ved beregningspunktet, se også afsnit 2.2.2 og 7.2 i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984.
Hvis der undtagelsesvis er foreskrevet konkrete
beregningspunkter i vilkår eller påbud, skal
støjbelastningen også beregnes i disse punkter. De kan for
eksempel være placeret mere end 1,5 m over terrænet, se afsnit
4.2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984.
Hos klagere
I sager om klager over støj fra en virksomhed skal
støjbelastningen hos klageren også beregnes.
3.3 Støjkilder
Alle kilder bør medregnes men ofte er det
unødvendigt
Ved beregningen af støjniveauet skal man
principielt medtage alle de støjkilder, vilkårene eller
påbudet handler om. I praksis kan arbejdet ofte lettes ved, at man
nøjes med at medtage bidragene fra de mest betydende kilder. Der
må en vurdering til i hvert enkelt tilfælde, og i rapporten om
beregningerne skal det dokumenteres, at de støjkilder, der udelades af
beregningerne, kun ville give ubetydelige bidrag til støjbelastningen.
Lettelsen ligger først og fremmest i, at man ikke behøver at
måle og beskrive støjudsendelsen nøjagtigt for nogle
kilder, der ikke bidrager til beregningsresultatet. Hvis støjen fra de
mest støjende kilder senere dæmpes, kan det blive
nødvendigt at tage hensyn til bidragene fra de mindre støjende
kilder for at få et korrekt resultat.
Gruppering af kilder
Beregningsarbejdet - og især arbejdet med at
måle støjudsendelsen fra kilderne - kan også lettes ved,
at man behandler grupper af ensartede støjkilder, som for eksempel
tagventilatorer, under ét. Dette er nærmere omtalt i afsnit
5.2.3.
En af fordelene ved at beregne støjbelastningen i
stedet for at måle den er, at man får oplysning om bidragene fra
hver kilde eller gruppe af kilder. På dette grundlag kan man tage
beslutning om støjdæmpning, hvis en støjgrænse
overskrides. Det er praktisk at tage hensyn til dette ved gruppering af
støjkilderne, for eksempel ved også at se på mulighederne
for støjdæmpning ved vurdering af, om nogle støjkilder
kan betragtes som ensartede.
Dokumentation
For at resultatet af beregningen skal blive
nøjagtigt, må støjkilderne beskrives omhyggeligt, og
deres kildestyrke bør måles efter metoderne i afsnit 6 eller 7.
I rapporten om beregningerne skal findes dokumentation af
støjkildernes type m.v., deres driftsforhold og de tidsrum,
støjkilderne er i drift, jf. afsnit 9.
Driftstilstand
Hvis støjudsendelsen varierer, bør
støjbelastningen bestemmes for forskellige driftstilstande, der hver
for sig giver konstant støjudsendelse. Der henvises til afsnit 2 i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984.
3.4 Nøjagtigheden af beregningsresultater
Ubestemthed d
Begrebet ubestemthed bruges i denne vejledning på
samme måde som i afsnit 7.5 i vejledning nr. 5/1984 og afsnit 4 i
vejledning nr. 6/1984. Der henvises til disse vejledninger for detaljer.
Ubestemtheden skyldes både usikkerhed ved
bestemmelsen af kildestyrken og tilnærmelser gjort ved
beregningerne.
Den rigtige (sande) støjbelastning findes - med 90
% sandsynlighed - i et interval omkring beregningsresultatet. Intervallets
bredde er plus og minus ubestemtheden, "
d
[dB]. I afsnit 3.5 angives nogle vejledende størrelser af
værdien af d
.
Sand støjbelastning
Den sande støjbelastning er den
støjbelastning, man ville bestemme, hvis man målte
støjbelastningen mange gange - under godkendte vejrforhold (jf.
vejledning nr. 6/1984) - og beregnede middelværdien af
måleresultaterne.
3.5 Ubestemthed og støjgrænser
Overskridelse af de i et påbud eller vilkår
fastsatte støjgrænser
I forbindelse med forvaltningen af
Miljøbeskyttelsesloven er det et almindeligt princip, at der fra
miljømyndighedernes side kun foretages indgreb over for en virksomhed,
såfremt det med 95 % sandsynlighed kan dokumenteres, at der er tale om
en overskridelse af den fastlagte støjgrænse.
En støjgrænse betragtes som overskredet, hvis
måleværdien minus ubestemtheden er større end
støjgrænsen. Den sande værdi af virksomhedens bidrag til
støjbelastningen er da med 95 % sandsynlighed større end
støjgrænsen.
Hvis det konstateres, at fastsatte
støjgrænser med 95 % sandsynlighed er overskredet, bør
miljømyndighederne overveje, hvilke reaktioner der skal anvendes.
Nøjagtighed
Ved nøjagtigheden af et beregningsresultat,
ubestemtheden d
, forstås her den øvre grænse for forskellen mellem et
beregningsresultat og den sande værdi af støjbelastningen.
Vejledende værdier af d
Det er svært at angive detaljeret, hvor stor
ubestemtheden er. Ved sammenligninger af mange målte og beregnede
støjbelastninger har man fået et erfaringsgrundlag.
!
3 dB
Når kildestyrken er bestemt efter kuglemetoden
(afsnit 6.2) eller ekstrapolationsmetoden (afsnit 6.5), er ubestemtheden ca.
3 dB. Den samme nøjagtighed opnås med metoden for
procesanlæg (afsnit 6.4), når anlægget ikke har
udpræget retningsafhængig støjudsendelse, og når
kassemetoden (afsnit 6.3) bruges på virksomheder med mange
støjkilder uden udpræget retningsvirkning, og hvor
målebetingelserne i øvrigt er gode.
!
5 dB
Når kassemetoden (afsnit 6.3) bruges på
virksomheder med få støjkilder eller under ugunstige
målebetingelser eller ved kilder med udpræget retningsvirkning,
er ubestemtheden ca. 5 dB. Denne ubestemthed må også forventes,
når støjkilderne er bevægelige (afsnit 7.3) eller placeret
indendørs (afsnit 7.2).
!
5-10 dB
Hvis oplysningerne om kildestyrken hentes i
håndbøger og lignende (afsnit 8), må man regne med en
ubestemthed på 5-10 dB.
Mindst lige så god som en enkelt måling
Et beregningsresultat har i almindelighed mindst lige
så god nøjagtighed som resultatet af en enkelt måling af
støjbelastningen. Det skyldes, at måleresultatet påvirkes
af de meteorologiske forhold, som de er netop under målingen. En
måling på en anden dag ville give et lidt andet resultat.
Når man bruger gennemsnitsværdien af resultaterne af flere
målinger, får man et mere nøjagtigt måleresultat.
Beregningsmetoden er tilpasset, så man beregner for gennemsnitlige
forhold. Beregningsreglerne er baseret på et stort erfaringsmateriale
fra mange forskellige måleserier.
Skærme
I praksis domineres resultater af beregninger og
målinger i reglen af bidrag fra støjkilder, der er
uskærmede. Derfor er erfaringsmaterialet om virkningen af skærme
begrænset, og det består især af resultater af
eksperimenter udført med højttalere som støjkilde.
Eksempel
Hvis for eksempel ubestemtheden er 3 dB, betragtes
en støjgrænse på 45 dB(A) som overholdt, hvis
beregningsresultatet er mindre end 48 dB(A). Støjgrænsen er
overskredet, hvis beregningsresultatet er 48 dB(A) eller mere.
Acceptabel ubestemthed
I relation til ovennævnte eksempel skal
Miljøstyrelsen anføre, at i forbindelse med vurderingen af, om
resultatet af en støjberegning opfylder fastsatte
støjgrænser, anbefales det, at myndigheden accepterer
ubestemtheder på til og med 3 dB(A).
Ubestemtheder over 3 dB(A) men mindre end 5 dB(A)
bør ikke accepteres i miljøsager med overskridelse af fastsatte
støjgrænser, medmindre der foreligger en redegørelse, der
sandsynliggør, at ubestemtheden ikke kan nedbringes ved at vælge
en anden metode til bestemmelse af støjniveauet fra virksomheden.
Ubestemtheder over 5 dB(A) kan ikke accepteres i
miljøsager indeholdende påbud og forbud eller ved
kontrolberegning af en virksomheds overholdelse af støjvilkår,
hvis støjgrænsen overskrides.
Det skal i den forbindelse erindres, at efterhånden
som ubestemtheden øges, bliver sandsynligheden for at de omboende
bliver påført et støjniveau højere end den
fastsatte støjgrænse stadigt større.
4. Beregning af støjbelastning
4.1 Generelt
Ved beregning af støjbelastningen tages
udgangspunkt i den støj, der udsendes fra en virksomheds
støjkilder. Til kildestyrken lægges virkningen af, hvad der sker
under støjens udbredelse fra virksomheden. Derved bestemmes den
støj, der når frem til områder omkring virksomheden.
Beregningsmetoden og målemetoden i vejledning nr.
6/1984 er tilpasset hinanden. Man kommer derfor til den samme
støjbelastning, hvad enten man måler eller beregner den.
Systemet er illustreret i Figur 4.1.
Styrken af den udsendte støj fastlægges ved
forskellige frekvenser. For at få nøjagtige beregningsresultater
skal man måle kildestyrken efter målemetoderne omtalt i afsnit
6-7.
I specielle tilfælde kan man få fat i disse
oplysninger på anden måde, for eksempel fra producenter af
anlæg og komponenter, se afsnit 8.
Beregningerne af virkningerne af, hvad der sker under
støjens udbredelse, sker lettest ved brug af EDB.
+++ FIGUR +++
Figur 4.1 Systemet: Ved måling og beregning
opnås samme resultat.
Måling eller beregning?
Det må vurderes i hvert enkelt tilfælde, om
det er mest hensigtsmæssigt at beregne eller at måle
støjbelastningen fra en virksomhed. Som det fremgår af det
foregående, kan man forvente nogenlunde den samme nøjagtighed af
resultaterne. I det følgende er givet nogle retningslinier, se i
øvrigt appendix 6.
Måling hvis ukompliceret
Det anbefales at måle støjbelastningen
overalt, hvor det er muligt at gøre det på en ukompliceret
måde. Måleteknikken er kendt og indøvet.
Beregning hvis mange punkter
I tilfælde, hvor støjbelastningen fra de
samme støjkilder skal bestemmes i mange punkter omkring en virksomhed,
kan det være lønsomt at måle støjudsendelsen og
derpå bestemme støjbelastningerne ved beregning. Man
undgår da at skulle besøge virksomheden gentagne gange for at
opnå de rette kombinationer af vejrforhold, driftsbetingelser m.v.
Dette er naturligvis især vigtigt ved virksomheder, hvor fuld, normal
drift forekommer relativt sjældent, for eksempel ved visse
motorsportsbaner.
Beregning hvis kraftig baggrundsstøj
I nogle tilfælde er der så kraftig
baggrundsstøj - fra trafik eller fra andre virksomheder - at det er
vanskeligt eller umuligt at opnå et pålideligt resultat af en
måling af støjbelastningen fra en virksomhed. I sådanne
situationer er det naturligt at beregne støjbelastningen.
Beregning hvis afstanden stor
I andre tilfælde ligger de relevante
beregningspunkter så langt fra virksomheden, at
støjmålinger er behæftet med betydelig ubestemthed, jf.
vejledning nr. 6/1984. Dette gælder typisk for større
procesanlæg, kraftværker m.v. Også i disse situationer vil
sagsbehandlingen mest hensigtsmæssigt kunne baseres på den
beregnede støjbelastning.
Støjdæmpning
I overvejelserne om valg af metode bør indgå,
om resultaterne skal danne grundlag for projektering af afhjælpende
foranstaltninger. Er dette tilfældet, vil kildestyrkemåling og
brug af beregningsmetoden ofte være et økonomisk bedre
udgangspunkt end en måling i beregningspunktet.
Ikke toner
Beregningsmetoden er ikke egnet til vurdering af, om der i
et konkret tilfælde skal gives tillæg for tydeligt hørbare
toner i støjen. Dette skyldes, at metoderne til måling af
kildestyrken foreskriver målinger i 1/1-oktavbånd, og altså
ikke smalbåndsanalyser, som er nødvendige for en objektiv
afgørelse af, om støjen indeholder tydeligt hørbare
toner. En del af beregningsmetodens korrektionsled er ligeledes baseret
på erfaringsmateriale fra 1/1-oktavanalyser af bredbåndet
støj.
Man kan derfor overveje at indbygge en sikkerhedsmargin
på 5 dB ved forudberegning af støjbelastningen fra kilder, der
erfaringsmæssigt kan give anledning til tillæg for tydeligt
hørbare toner (ventilatorer, motorer, pumper).
Ved beregningen af støj fra eksisterende
virksomheder bør der i første omgang ved lytning i
beregningspunkterne foretages en (subjektiv) vurdering af, om der skal gives
tillæg for tydeligt hørbare toner. Hersker der tvivl, kan
målemetoden til bestemmelse af tydeligt hørbare toner
anvendes.
Ikke impulser
Tilsvarende forhold gør sig gældende for
vurderingen af, om der skal gives tillæg for indhold af tydeligt
hørbare impulser. Her er man henvist til en subjektiv vurdering eller
til indbygning af en sikkerhedsmargin ved beregning af
støjbelastningen fra virksomheder med støj, der
erfaringsmæssigt indeholder tydeligt hørbare impulser
(støj fra nitning, bankning, trykluftværktøj,
trykluftafblæsning, ventilåbning).
5. Beregningsmetoden
5.1 Struktur
Beregningsmetodens struktur er illustreret i Figur 5.1.1.
De virkelige støjkilder på virksomheden erstattes ved
beregningen af tænkte, punktformede støjkilder. Bidragene fra
hver støjkilde til støjen i beregningspunktet bestemmes, og
bidragene lægges til slut sammen.
+++ FIGUR +++
Figur 5.1.1
Beregningsmetodens struktur. I
eksemplet er der fire støjkilder med numrene j = 1 ... 4.
Beregningerne gennemføres for hvert af
1/1-oktavbåndene 63 Hz-8000 Hz.
Der kan være mere end én transmissionsvej fra
en støjkilde til beregningspunktet. Dette er vist i Figur 5.1.2, hvor
der er to transmissionsveje: den ene via kanten af en skærm og den
anden via refleksion fra en lodret flade, en bygningsfacade. Der beregnes et
bidrag til støjen i beregningspunktet fra hver transmissionsvej.
Terrænoverfladen er en særlig type
lydreflekterende overflade. Dens virkning medtages i beregningen af
terrænkorrektionen (afsnit 5.3.7).
Beregningsmetoden er oprindeligt beskrevet i [1].
+++ FIGUR +++
Figur 5.1.2
Eksempel. Der kan være mere
end én transmissionsvej fra en støjkilde til et
beregningspunkt. I dette eksempel beregnes et bidrag fra hver af
transmissionsvejene t = 1 og t = 2 til støjen i beregningspunktet.
Note:
I programmet ILYD arbejdes kun med
én transmissionsvej fra en støjkilde til et beregningspunkt.
Bidraget fra transmissionsvej nr. t = 2 behandles med ILYD som bidraget fra
en anden støjkilde med samme placering.
5.1.1 Støjkilde
Hver af de virkelige støjkilder repræsenteres
af en såkaldt ækvivalent punktkilde som vist i Figur 5.1.1.
Ækvivalent punktkilde
Hver af disse ækvivalente punktkilder karakteriseres
ved sin placering og sin kildestyrke.
Kildestyrken er omtalt i afsnit 5.2. Her skal blot
nævnes, at støjkildens styrke kan være forskellig i
forskellige retninger, som vist i Figur 5.1.3.
Støjkildens styrke kan være forskellig ved
forskellige driftsbetingelser.
Oplysninger om de ækvivalente punktkilders styrke
kan fremskaffes på forskellige måder. Dette er omtalt i afsnit
5.2 og afsnittene 6-8.
+++ FIGUR +++
Figur 5.1.3
Eksempel på støjkilde;
et lille køletårn. Den ækvivalente punktkildes styrke er
forskellig i forskellige retninger, karakteriseret ved vinklen F
i en vandret plan. Referenceretningen 0° kan vælges tilfældigt,
men den skal defineres i forhold til støjkilden.
5.1.2 Transmissionsvej
Overføringsfunktion
Der beregnes et bidrag til støjen i
beregningspunktet via hver transmissionsvej. Ved transmissionen sker der en
ændring af den udsendte støj. Ændringen beskrives ved
transmissionsvejens såkaldte overføringsfunktion, som beregnes.
Den er i almindelighed afhængig af frekvensen. Der beregnes derfor et
sæt af dB-værdier, én for hver oktavbånd, for hver
transmissionsvej. Disse dB-værdier bestemmes ved at addere korrektioner
for, hvad der sker med støjen langs transmissionsvejen.
5.1.3 Beregningspunkt
Bidrag til støj i beregningspunkt
Ved addition af overføringsfunktionens
dB-værdier til kildestyrken bestemmes bidraget til støjen i
beregningspunktet. Resultatet er et tal (dB re 20 m
Pa) for hvert oktavbånd.
- fra hver støjkilde og hver
transmissionsvej
I hvert oktavbånd "sammenlægges" bidragene fra
samtlige støjkilder og transmissionsveje som beskrevet i afsnit 10 i
vejledning nr. 6/1984. Derved bestemmes den totale støj i
beregningspunktet i hvert oktavbånd.
A-korrektion
LAeq
Til slut korrigeres disse værdier med
korrektionerne i IEC-vægtningskurve A, jf. appendix 2, og de
korrigerede værdier "lægges sammen". Derved er det totale
A-vægtede lydtrykniveau i beregningspunktet bestemt. Det er ofte mest
hensigtsmæssigt at udføre A-korrektionen i støjkildens
styrke.
5.2 Beskrivelse af støjkilder
Ækvivalent punktkilde
Ved beregninger erstattes de virkelige støjkilder
på virksomheden af ækvivalente punktkilder. En ækvivalent
punktkilde er en tænkt, punktformet støjkilde som - betragtet
fra beregningspunkterne - giver det samme lydtrykniveau som de virkelige
støjkilder. En ækvivalent punktkilde karakteriseres alene ved
sin placering og sin kildestyrke.
Kildestyrken måles efter den til formålet
bedst egnede af metoderne i afsnit 6. I nogle tilfælde er det
nødvendigt at supplere målingerne med beregninger. Bygningsdele
som støjkilder er beskrevet i afsnit 7.2 og bevægelige
støjkilder (intern transport, rangerterræner, motorsportsbaner)
i afsnit 7.3. Oplysninger om kildestyrke kan stamme fra en leverandørs
garanterede støjdata. Ved planlægning er kravene til
nøjagtigheden ofte begrænsede, og der kan derfor anvendes
støjdata fra håndbøger, kataloger m.v., afsnit 8.
5.2.1 Kildestyrke, LW(F
)
Kildestyrken skal kendes i hvert 1/1-oktavbånd
mellem 63 Hz og 8000 Hz, og den er i almindelighed forskellig i forskellige
retninger.
Lydeffektniveau
I akustisk litteratur angives en støjkildes styrke
ved dens lydeffektniveau. Lydeffektniveauet, der er et mål for den
samlede støjudsendelse i alle retninger fra kilden, måles for
eksempel efter ISO-standarder som ISO 3740-48.
Kildestyrke
Den støj, der udsendes opad fra en
støjkilde, er i reglen uden betydning for den eksterne støj fra
virksomheder. Støjen, der udsendes omkring vandret, er derimod
relevant. Derfor benyttes i praksis en størrelse, der minder om
lydeffektniveauet, men altså bestemmes af den støj, der udsendes
omkring vandret, som mål for kildestyrken. Den kaldes ofte det
immissionsrelevante lydeffektniveau, men dette udtryk accepteres ikke i
standardsammenhæng.
LW LW(F
)
I denne vejledning bruges ordet kildestyrke. For den
totale kildestyrke bruges symbolet LW, og for kildestyrken i
retningen F
bruges symbolet LW(F
).
Det må fastlægges i hvert enkelt
tilfælde, hvor overgangen fra støjkilde til transmissionsvej
ligger. Dette er især relevant, når det skal afgøres, om
virkningen af reflekterende eller afskærmende flader tæt ved
støjkilden skal tages med i kildebeskrivelsen eller i
transmissionsvejens overføringsfunktion. Det er sædvanligvis
mest hensigtsmæssigt at medregne indflydelsen fra reflekterende eller
afskærmende flader i støjkildens umiddelbare nærhed til
kildebeskrivelsen; dette udtrykkes i retningskorrektionen D
LF
.
D
LF
Retningskorrektionen er forskellen mellem det faktiske
lydtrykniveau målt i en bestemt retning og afstand og det
lydtrykniveau, en ideel punktkilde med samme lydeffektniveau (vandret) ville
have frembragt i den samme retning og afstand og i samme højde over
terrænet. Definitionen kan skrives:
LW(F
) = LW + D
LF
(5.2.1)
LW(F
) er kildestyrken i retningen F
[dB re 1 pW].
LW er støjkildens (totale)
lydeffektniveau i en vandret plan [dB re 1 pW].
D
LF
er retningskorrektionen [dB].
Retningskorrektionen indeholder i denne vejledning
både information om, hvordan støjkilden - isoleret set -
udsender støj i forskellige retninger, og om hvordan
støjkildens umiddelbare omgivelser påvirker dens
støjudsendelse3). Ved anvendelse af praktiske
målemetoder (jf. afsnit 6) kan disse informationer ikke adskilles. I
forbindelse med lydudstråling fra bygningsdele eller åbninger i
bygninger er det ikke relevant at adskille dem (jf. afsnit 7.2).
3) Definitionen af D
LF
afviger fra definitionen i [1].
Vurderingen af, om en støjkilde er så
tæt ved en reflekterende flade, at refleksionen skal regnes med i D
LF
, sker ved hjælp af referenceboksen, som er defineret i afsnit 6.1.
Hvis en støjkilde er så tæt på en (eller to)
reflekterende flader, at referenceboksen skal slutte til disse flader,
medregnes refleksionernes virkning i D
LF
. I modsat fald medtages refleksionernes virkning i korrektionsleddet D
Lr, jf. afsnit 5.3.4.
Skøn af D
LF
Støjkilder, hvis retningskorrektion ikke er kendt,
og som er anbragt fjernt fra reflekterende (eller skærmende) flader,
bortset fra terrænet, antages ved beregninger af have D
LF
= 0 dB. (Det giver naturligvis en unøjagtighed på
beregningsresultater for kilder med retningsvirkning.) Står en
sådan støjkilde umiddelbart foran en lodret reflekterende flade
(som er stor i forhold til lydens bølgelængde, for eksempel en
bygning), er D
LF
= 3 dB i alle retninger foran fladen. Fladen virker skærmende i
retning mod punkter bag fladen. D
LF
beregnes som angivet i udtrykket (7.2.3) i afsnit 7.2.4. Hvis en
støjkilde uden kendt retningskorrektion står umiddelbart foran
to lodrette reflekterende flader, for eksempel et indadgående
hjørne på en bygning, antages D
LF
= 6 dB ved beregninger i alle retninger foran fladerne. For retninger mod
punkter bag fladerne beregnes D
LF
efter (7.2.3).
Når virkningen af de lodrette flader nær
kilden er medtaget i D
LF
, ses der bort fra fladernes tilstedeværelse ved de videre
beregninger.
DI
Retningskorrektionen D
LF
er forskellig fra retningsindeks (Directivity Index), DI, der blandt andet
bruges i nogle ISO-målemetoder. Kendes DI for en støjkilde, for
eksempel fra garanterede data eller fra laboratoriemålinger efter [2],
og er støjkilden anbragt fjernt fra reflekterende flader (bortset fra
terrænet), er
D
LF
= DI - 3 dB (5.2.2)
5.2.2 Korrektion for driftstid
Det er i almindelighed fordelagtigt at bestemme
kildestyrken af intermitterende støjkilder i en veldefineret
stationær driftstilstand. Dette gælder eksempelvis
trykluftkompressorer og kølemaskiner.
LAeq
Resultatet af beregningerne skal ofte angives som
det energiækvivalente lydtrykniveau, LAeq,T, i
beregningspunktet over et referencetidsrum T (om aftenen for eksempel en
time). Intermitterende støjkilders kildestyrker skal derfor korrigeres
for driftstiden, inden de anvendes i beregningsmetoden.
Er en støjkilde i drift i tidsrummet ti
i løbet af referencetidsrummet T, er den driftstidskorrigerede
kildestyrke, L'W(F
):
L'W(F
) = LW(F
) + 10 log(ti/T) (5.2.3)
I afsnit 7.3 omtales en række eksempler på
driftstidskorrektion, blandt andet i forbindelse med bevægelige
støjkilder. For støjkilder, som er i uafbrudt drift i hele
referencetidsrummet er
L'W(F
) = LW(F
) (5.2.4)
Eksempel
En kompressor er i drift i 2 min. ad gangen hvert 10. min.
Figur 5.2.1 viser det A-vægtede lydtrykniveau, LpA(t), som
funktion af tiden t.
+++ FIGUR +++
Figur 5.2.1
Illustration af intermitterende
støj.
Kildestyrken bestemmes ved måling af lydtrykniveauet
i et antal målepunkter tæt ved kompressoren, mens den er i drift.
Der måles i driftstiden - 2 min. - i hvert punkt. Ud fra disse
målinger bestemmes kildestyrken, LW(F
), for kompressoren i kontinuert drift. Med den aktuelle driftsform er
kompressorens driftstidskorrigerende kildestyrke
L'W(F
) = LW(F
) + 10 log(2/10) LW(F
) - 7 dB.
5.2.3 Gruppering og opdeling af støjkilder
Bidraget fra hver enkelt af en virksomheds
støjkilder til lydtrykniveauet i beregningspunktet skal beregnes.
Gruppering
I praksis kan det ofte betale sig at slå grupper af
ensartede støjkilder sammen og gennemføre én beregning
for den resulterende støjkilde. Herved reduceres antallet af
beregninger. Det er desuden i mange tilfælde muligt at se bort fra
bidragene fra støjkilder, hvis kildestyrke og/eller placering
bevirker, at deres indflydelse på lydtrykniveauet i beregningspunktet
er uvæsentlig.
Ved vurderingen af, om det er muligt at slå en
gruppe af ensartede støjkilder sammen til én ækvivalent
punktkilde, uden at beregningsnøjagtigheden reduceres
væsentligt, skal der lægges vægt på:
at afstanden d fra midtpunktet (S) til
beregningspunktet (I) er større end gruppens største
udstrækning (R
), jf. Figur 5.2.2.
+++ FIGUR +++
Figur 5.2.2
Plan over en gruppe af ensartede
støjkilder, som kan grupperes til én ækvivalent
punktkilde i S, hvis d > R
.
at transmissionsvejene fra de forskellige kilder er
omtrent ens. Det gælder især, at de enkelte kilders højde
over terrænet og placering i forhold til en evt. skærm skal
være ens. Det sidste betyder for eksempel, at kilderne ikke
skærmer væsentligt for støjen fra andre kilder i
gruppen.
at kildestyrkerne af de forskellige kilder er omtrent
ens.
Under disse omstændigheder kan støjkilderne,
hver med kildestyrken LW(F
)j, slås sammen til én ækvivalent punktkilde
med kildestyrken LW(F
)res:
+++ +++ FORMEL +++ +++ (5.2.5)
hvor M er antallet af støjkilder i gruppen.
Den ækvivalente punktkilde placeres i midtpunktet af
gruppen, se Figur 5.2.2.
Opdeling
Det kan også komme på tale at opdele en
udstrakt støjkilde i to eller flere delstøjkilder med hver sin
ækvivalente punktkilde. Som eksempel på typer af
støjkilder, hvor dette ofte vil komme på tale, kan nævnes
bygningsfacader, rørledninger og transportbånd. Hvis den
største udstrækning af støjkilden (R
) ikke er mindre end afstanden til beregningspunktet (d), skal
støjkilden deles op i flere delkilder, som hver opfylder dette krav,
se Figur 5.2.3.
+++ FIGUR +++
Figur 5.2.3
Opdeling af en bygningsfacade i
delkilder, som hver overholder kriterietR
< d.
En anden situation, hvor det også er
nødvendigt at opdele en udstrakt støjkilde i flere delkilder,
foreligger ved delvis skærmning, se Figur 5.2.4. I dette tilfælde
skal støjkilden opdeles i en uskærmet og en skærmet
delkilde.
+++ FIGUR +++
Figur 5.2.4
Opdeling af en bygningsfacade i en
uskærmet og en skærmet del.
Afgrænsningen mellem den skærmede og den
uskærmede del fastlægges normalt ved at projicere skærmen
vinkelret ind på den udstrakte kilde.
Kildehøjden
Den ækvivalente punktkilde for en udstrakt
støjkilde med jævnt fordelt støjudsendelse placeres 2/3
oppe ad den lodrette linie, som deler fladen i to lige store dele, jf. Figur
5.2.3. I tilfælde, hvor støjudsendelsen fra en udstrakt
støjkilde ikke er jævnt fordelt, vælges den placering af
den ækvivalente punktkilde, som bedst repræsenterer
støjkilden (det "akustiske tyngdepunkt"). Det kan overvejes at opdele
støjkilden i delkilder, som hver for sig har jævnt fordelt
støjudsendelse.
5.3 Transmissionsvej
I dette afsnit beskrives det, hvordan man beregner
overføringsfunktionen for en transmissionsvej, dvs. det sæt af
dB-værdier for oktavbåndene 63 Hz-8 kHz, som man skal lægge
til en ækvivalent punktkildes styrke for at få bestemt denne
kildes bidrag til støjen i et beregningspunkt.
5.3.1 Korrektionsled
Man beregner en transmissionsvejs
overføringsfunktion ved at lægge en række korrektionsled
sammen. Korrektionsleddene er den beregnede virkning af, hvad der sker med
støjen under transmissionen fra kilde til beregningspunkt. I denne
vejledning er brugt symbolet D
L for korrektionsleddene. Årsagen til korrektionen angives ved et
indeks. For eksempel er D
Ls korrektionen for virkningen af skærme. I Tabel 5.3.1 er
vist de korrektionsled, der bruges i beregningsmetoden.
Overføringsfunktionen, der har symbolet 3
D
L, bestemmes som angivet i ligning 5.3.1.
E
D
L = D
Ld + D
La + D
Ls + D
Lr + D
Lv + D
Li + D
Lg (5.3.1)
Tabel 5.3.1
Oversigt over korrektionsled og symboler.
Symbol
Korrektion for virkningenaf
Beskrivelse i afsnit
D
Ld
D
La
D
Lr
D
Ls
D
Lv
D
Li
D
Lg
afstand (distance)
absorption i luft
reflekterende genstande
skærmning
bevoksning (vegetation)
intern spredning
terrænoverfladen (ground)
5.3.2
5.3.3
5.3.4
5.3.5
5.3.6
Appendix 5
5.3.7
Beregningsmetoden er indrettet sådan, at
korrektionsleddene er middelværdier (på energibasis), dvs. man
beregner den middelværdi af støjen i beregningspunktet, man
ville kunne bestemme efter at have målt støjen mange gange under
forskellige vejrforhold, der alle var inden for den ramme, som er angivet i
vejledning nr. 6/1984.
5.3.2 Afstand, D
Ld
D
Ld er korrektionen for, at lydenergien spredes over et stadigt
større areal på vej bort fra kilden. D
Ld er -6 dB pr. fordobling af afstanden mellem kilde og
beregningspunkt. D
Ld har samme værdi ved alle frekvenser, og den er altid
mindre end nul dB.
D
Ld beregnes ved hjælp af ligning (5.3.2). De
størrelser, der skal bruges, er vist i Figur 5.3.1. Den vandrette
referenceplan vælges i hvert konkret tilfælde. Det er lige meget,
hvor den anbringes. Det er tit lettest at bruge terrænoverfladen
på virksomheden som referenceplan, hvis denne er vandret.
Bemærk, at højderne Hs og
Hi måles fra referenceplanen. De kan være forskellige
fra de højder, der bruges i afsnit 5.3.7.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.1
Lodret snit gennem kilde og
beregningspunkt.
D
Ld = -10 log(4p
(R2/(R0)2) [dB] (5.3.2)
R2 = d2 + (Hs -
Hi)2 [dB]
D
Ld = korrektion for afstand, [dB]
R = afstand mellem kilden S og beregningspunktet I,
[m]
Ro = referenceafstand = 1 m
d = vandret projektion af R, [m]
Hs = kildens højde over den
vandrette referenceplan, [m]
Hi = beregningspunktets højde over
den vandrette referenceplan [m]
5.3.3 Absorption i luft, D
La
D
La er korrektionen for, at noget af lydenergien blandt andet
omdannes til varme ved transmissionen. D
La er forskellig ved forskellige frekvenser, og den afhænger
af luftfugtigheden, atmosfærens tryk og temperaturen. D
La er altid mindre end eller lig med nul dB.
I de situationer, denne vejledning handler om, beregnes
D
La ved hjælp af ligning (5.3.3).
D
La = -a
a @
R [dB] (5.3.3)
a
a = koefficient fra Tabel 5.3.2, [dB/m]
R = transmissionsvejens længde, Figur 5.3.1)
[m]
Tabel 5.3.2
Dæmpningskoefficienter for 1/1-oktavbånd
med centerfrekvens fc, for lufttemperatur 15 ?C og 70 % relativ
luftfugtighed.
1/1 oktav fc [Hz]
63
125
250
500
1000
2000
4000
8000
a
a
[dB/m]
0,000
0,000
0,001
0,002
0,004
0,007
0,017
0,056
5.3.4 Refleksion, D
Lr
Dette afsnit handler om, hvordan man ved beregning
tager hensyn til virkningen af, at støjen reflekteres fra lodrette
flader som for eksempel facader af bygninger, se Figur 5.1.2. Støjen
reflekteres også fra terrænet, men virkningen af dette tages med
i korrektionen for terrænvirkning.
Beregningsmetoden her behandler reflekterede
støjbidrag som bidrag fra selvstændige støjkilder, der er
spejlkilder af de rigtige kilder. Princippet er vist på planen i Figur
5.3.2. Bidraget, der kommer til punkt I efter at være blevet
reflekteret fra bygningens facade, ser ud, som om det kommer fra spejlkilden
Sm.
Spejlkilde
Man finder spejlkildens placering ved at gå
vinkelret fra kilden S til den reflekterende flade og derefter videre lige
så langt på den anden side af den reflekterede flade. I Figur
5.3.2 er forlængelsen af bygningens facade brugt ved
fastlæggelsen af spejlkildens placering.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.2
Plan der viser, at bidrag til
støjen i punkt I ankommer ad to veje. Man beregner
støjbelastningen i punkt I ved at lægge støjen fra
kilde n S sammen med støjen fra spejlkilden Sm.
Ofte er det meget enkelt at tage bidraget fra refleksion
med i beregningen, nemlig når transmissionsvejene nr. 1 og 2 i Figur
5.3.2 er nogenlunde ens, og når kildens retningskorrektion D
LF
er nul. Korrektionen D
Lr beregnes ved hjælp af ligning (5.3.4), og D
Lr lægges til overføringsfunktionen for
transmissionsvej nr. 1. Der skal så ikke medregnes et særligt
bidrag fra spejlkilden. D
Lr er altid større end eller lig med nul dB.
D
Lr = 10 log (1 + r
) [dB] (5.3.4)
r
er refleksionskoefficienten for den reflekterende flade, se Tabel 5.3.3.
Om transmissionsvejene nr. 1 og 2 er ens, må
bedømmes i hvert enkelt tilfælde. Der kan ikke gives
nøjagtige anvisninger, som er almengyldige. Skærmning, forskelle
i terrænoverfladen, retningsvirkning hos støjkilden osv. kan
give væsentlige forskelle mellem transmissionsvejene.
Når transmissionsvejene nr. 1 og 2 i Figur 5.3.2 er
væsentligt forskellige, må man beregne bidraget fra spejlkilden
Sm og lægge det sammen med de andre støjkilders
bidrag til støjen i punkt I.
Kildestyrken LW(F
)m af spejlkilden bestemmes ved hjælp af ligning
(5.3.5).
LW(F
)m = LW(F
') + 10 log r
[dB re 1 pW] (5.3.5)
LW(F
') er styrken af kilden S i retning F
', se Figur 5.3.2-3, [dB re 1 pW].
r
er refleksionskoefficienten for den reflekterende flade, se Tabel 5.3.3.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.3
Udsnit af Figur 5.3.2 med retning
F
' fra støjkilden S.
Refleksionskoefficient
I Tabel 5.3.3 er givet nogle værdier af
refleksionskoefficienten r
. Disse værdier bruges, medmindre det i helt specielle tilfælde
kan vises, at andre værdier er mere korrekte.
Tabel 5.3.3
Anbefalede værdier af refleksionskoefficienten r
.
Reflekterende flade
Reflektionskoefficient r
Plan og akustisk hård væg
1
Væg med vinduer og mindre uregelmæssigheder,
fremspring o.lign.
0,8
Væg med åbninger svarende til ca. 50 % af
væggens areal, "tætte" installationer som rørledninger
o.lign.
0,4
Akustisk hård cylinder (tank, silo)
(R
o · sin(Y
/2))
(2 · dsc)
+++ FIGUR +++
R
o = cylinderdiameter
dsc = afstand fra kilde S til centrum C af
cylinder
dsc << dic
Y
= vinkel mellem linien SC og linien IC
Krav til fladen
Den reflekterende flade skal opfylde alle de
følgende fem betingelser, før man skal medregne det
reflekterede støjbidrag. Hvis bare én af betingelserne ikke er
opfyldt, ses der bort fra den reflekterede støj ved beregningen.
1. Fladens udstrækning i vandret retning, målt
vinkelret på støjens udbredelsesretning, skal være
større end lydens bølgelængde ved den betragtede
frekvens, dvs.
Io cos Q
r > l
c (5.3.6)
Se også Figur 5.3.4.
Io = vandret udstrækning af den
reflekterende flade
Q
r = lydens indfaldsvinkel
Undertiden skal der derfor medregnes et reflekteret
støjbidrag ved høje frekvenser, mens der skal ses bort fra
bidraget fra den samme flade ved lave frekvenser.
Den vinkel, fladen ses under fra kilden og/eller fra
beregningspunktet, skal desuden være 5B
eller større.
2. Fladens højde Ho over referenceplanen
skal være større end angivet i (5.3.7) eller (5.3.8).
Ho > Hs + 1/16 dso
(5.3.7)
Ho > Hi + 1/16 dio
(5.3.8)
dso er den vandrette afstand fra kilden til den
reflekterende flade.
dio er den vandrette afstand fra
beregningspunktet til den reflekterende flade.
Hs er kildens højde over
referenceplanen, jf. Figur 5.3.1.
Hi er beregningspunktets højde over
referenceplanen, jf. Figur 5.3.1.
3. Indfaldsvinklen Q
r, Figur 5.3.4, skal være mindre end 85B
.
4. Refleksionen (punktet F i Figur 5.3.4) skal ske i en
vandret afstand, som er l
c eller mere, fra fladens kanter.
5. Fladen skal være "massiv", dvs. der ses for
eksempel bort fra åbne procesanlæg, bevoksninger o.lign.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.4
Plan, der viser nogle af de størrelser, der
indgår i betingelserne for, at der skal medregnes reflekteret
støjbidrag.
Gentagne refleksioner
Det er som regel nok at medregne støjbidrag, der
når hen til beregningspunktet efter en enkelt refleksion, ud over
eventuelle refleksioner fra flader tæt ved kilden.
Der foreligger ikke tilstrækkeligt nøjagtige
data om, hvad der sker, når støjen udbreder sig i områder
med spredt bebyggelse. Dette volder ikke problemer, når
beregningspunktet ligger ved "første husrække". I situationer,
hvor det er vigtigt at vurdere dæmpningen af støjen ved
udbredelse i åben bebyggelse, må der udføres
målinger for at få fastlagt korrektioner i stil med D
Lv og D
Li, afsnit 5.3.6 og appendix 5.
Refleksion ved beregningspunktet
Støjgrænser fastsættes som
"frit-felts-værdier". Derfor er refleksioner fra bygningsfacader
nær ved beregningspunktet uden interesse ved beregning af støj
fra virksomheder. Hvis man vil sammenligne beregnings- og
måleresultater, må man naturligvis korrigere for virkningen af
reflektioner, der sker tæt ved målepositionen. Der henvises til
vejledning nr. 5/1984 og 6/1984.
Refleksion ved kilden
Virkningen af refleksioner fra flader tæt ved kilden
kan være lidt vanskeligere at håndtere. Som hovedregel skal det
vælges, om en flade tæt ved kilden hører med til kilden,
eller om den hører med til det, der sker med støjen under
udbredelsen. Hvis de kildedata, man har til rådighed, indeholder
virkningen af en bygningsfacade tæt ved kilden, skal der selvsagt ikke
tages hensyn til facadens virkning en gang til ved beregningen. Der henvises
i øvrigt til afsnit 5.2.1.
5.3.5
Skærmning, D
Ls
Én eller flere skærme
Ved beregning af virkningen af skærme skelnes mellem
to hovedtilfælde:
a) Der er én skærm
b) Der er mere end én skærm
I det følgende beskrives den fremgangsmåde,
der skal bruges, når der er én skærm. Beregningen af den
kombinerede virkning af flere skærme er beskrevet i appendix 3.
Beregningen gennemføres ved, at man
fastlægger den omvej, støjen skal tilbagelægge mellem
kilde og beregningspunkt, fordi den direkte vej er afskåret af
skærmen. Ud fra omvejen fastlægges skærmens virkning.
Virkningen af en skærm afhænger af frekvensen.
Korrektionen D
Ls er altid mindre end eller lig med nul dB.
I Figur 5.3.5 er vist nogle af de størrelser, der
bruges ved beregningen.
Figur 5.3.5
Lodret snit gennem kilde og
beregningspunkt med nogle af de størrelser, der bruges ved beregning
af skærmkorrektionen D
Ls.
+++ FIGUR +++
D
Ls
Korrektionen D
Ls for virkningen af en skærm beregnes ved hjælp af
ligning (5.3.9). De indgående størrelser omtales i det
følgende.
+++ +++ FORMEL +++ +++
D
Ls er altid mindre end eller lig med 0 dB og må ikke
medregnes med mindre end -20 dB uanset resultatet af beregningen efter
(5.3.9).
Ch
I (5.3.9) er Ch en korrektion, der
forhindrer, at man beregner en for stor virkning af lave skærme.
Ch er altid større end nul. Hvis Ch beregnet ved
hjælp af (5.3.10) bliver større end 1, sættes
Ch lig med 1.
Ch = (fc/250) (Ht -
Hg) [-] (5.3.10)
fc = centerfrekvensen i det betragtede
oktavbånd, [Hz]
Ht = højden af skærmens overkant,
[m]
Hg = højden af den laveste del af
terrænet tæt ved skærmen, [m]
Ht og Hg måles over
referenceplanen, Figur 5.3.5.
Nv
Nv en er hjælpestørrelse,
der beskriver omvejen d
v i den lodrette plan vist i Figur 5.3.5.
Nv = 0,0047 · d
v · fc (5.3.11)
d
v = omvej, [m], se (5.3.12)
fc = 1/1-oktavbåndets centerfrekvens,
[Hz]
Den værdi af Nv, man beregner ved
indsættelse af 1/1-oktavbåndenes centerfrekvens i (5.3.11), er
værdien af Nv ved centerfrekvensen i det laveste
1/3-oktavbånd i hver 1/1-oktav.
d
v
d
v bestemmes ved hjælp af (5.3.12). De indgående
størrelser er vist i Figur 5.3.5.
+++ +++ FORMEL +++ +++
|ST| betyder afstanden mellem punkterne S og T i Figur
5.3.5 osv.
S og I
S er støjkilden, og I er beregningspunktet.
T
Punktet T er skæringspunktet mellem en lodret plan
gennem S og I og skærmens overkant, se Figur 5.3.5.
Q
Punktet Q er skæringspunktet mellem skærmens
plan og den bane, støjen ville have fulgt under udbredelsen, hvis
skærmen ikke havde været der. Banen er med tilnærmelse
cirkelformet.
P
Punktet P er skæringspunktet mellem den rette linie
SI fra kilden til beregningspunktet og skærmens plan.
D
h
Punktet Q ligger i højden D
h over punktet P.
D
h = (d1 · d2)/(16 · d) [m] (5.3.13)
d1 = vandret afstand fra kilde til skærm,
[m]
d2 = vandret afstand fra beregningspunkt til
skærm, [m]
d = d1 + d2 er den vandrette afstand
mellem kilde og beregningspunkt, [m]
d1, d2 og d måles alle i de
lodrette snit vist i Figur 5.3.5.
Nr og NR
Nr og NR
er hjælpestørrelser, der beskriver den omvej, støjen
må tilbagelægge for at komme rundt om skærmens ender i
stedet for at udbrede sig ad den direkte vej fra kilde til
beregningspunkt.
+++ +++ FORMEL +++ +++
d
r og d
R
er omvejene højre og venstre om skærmens ender, se Figur 5.3.6
og ligning (5.3.15), [m].
fc er centerfrekvensen i det betragtede
1/1-oktavbånd, [Hz].
d
r og d
R
+++ +++ FORMEL +++ +++
|SI| = R. |SPr| betyder afstanden fra punkt S
til punkt Pr, Figur 5.3.6, osv.
Punkterne Pr og P? er projektionerne
af punktet P på den højre og venstre kant af skærmen, set
fra kilden.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.6
Støjens udbredelsesveje rundt
om skærmens ender.
he
Afstanden fra punktet Q til punktet T i Figur 5.3.5
er skærmens såkaldte effektive højde, he, dvs.
afstanden fra skærmens overkant til den bane, støjen ville
følge, hvis skærmen ikke var til stede.
he bruges ved beregningen af
terrænkorrektionen, afsnit 5.3.7, og ved udvælgelsen af de mest
effektive af flere skærme, appendix 3.
Hvis punktet Q er under punktet T, er den effektive
højde større end nul. Hvis Q er over T, er he mindre
end nul.
+++ +++ FORMEL +++ +++
|PT| betyder afstanden fra punkt P til punkt T, Figur
5.3.5.
Krav til skærme
En skærm skal opfylde nogle krav, før den kan
regnes for virksom:
Skærmen skal veje mere end 10
kg/m2.
Der må ikke være revner eller
åbninger i den. En række træer eller rørledninger i
en procesindustri regnes for eksempel ikke for at være
skærme.
Skærmen skal være længere i vandret
retning - målt vinkelret på linien mellem kilden og
beregningspunktet - end lydens bølgelængde, se Figur
5.3.7.
|PrPR
| · sinQ
s > l
c = 340/fc (5.3.17)
Q
s er vinklen mellem skærmens plan og den lodrette plan
gennem kilde og beregningspunkt.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.7
Plan, der viser
skærmens vandrette udstrækning.
Bygninger og andre skærmende genstande har tit en
uregelmæssig form. Før man bestemmer de størrelser, der
skal bruges i beregningen af D
Ls, skal bygninger og genstande erstattes af tænkte, tynde
skærme med lige kanter som vist i Figur 5.3.8. Sidekanterne er
lodrette. Det ene hjørne kaldes L og det andet R. Overkanten LR af den
tynde skærm er ikke altid vandret. Den tænkte, tynde skærm
skal have samme højde som eller være lavere end den virkelige
skærmende genstand.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.8
Tænkt, tynd
skærm, der repræsenterer de virkelige skærm ved
beregningen.
Terræn som skærm
Når et bakkedrag virker som skærm, beregnes
virkningen som virkningen af en tynd skærm som angivet i appendix
4.
Almindeligvis repræsenteres en bygning af en enkelt
skærm som vist øverst i Figur 5.3.9. Omvejene d
r og d
R
bestemmes som vist i appendix 3. Når den vandrette udstrækning
d12 er større end (0,2-0,3 · d) hvor d er afstanden fra
kilden til beregningspunktet, repræsenteres bygningen ved to tynde
skærme som vist nederst i Figur 5.3.9. D
Ls beregnes da som beskrevet i appendix 3.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.9
Eksempler på, hvordan
en bygning repræsenteres ved tænkte, tynde skærme ved
beregningen af D
Ls.
5.3.6 Bevoksning, D
Lv
Virkningen af bevoksning beregnes ved hjælp af
(5.3.18). D
Lv afhænger af frekvensen og er altid mindre end eller lig
med nul dB.
D
Lv = -nv · a
v (5.3.18)
nv er antallet af grupper af bevoksning,
[-].
a
v er dæmpningskoefficienten pr. gruppe, [dB], Tabel
5.3.4.
Tabel 5.3.4
Værdier af a
v
1/1-oktav fc [Hz]
63
125
250
500
1000
2000
4000
8000
a
v pr. gruppe [dB/gruppe]
0
0
1
1
1
1
2
3
Korrektionen D
Lv medtages i beregningen, når støjen udbreder sig
gennem tæt bevoksning. Udbredelsen regnes at ske langs krumme baner som
vist i Figur 5.3.10. Højden D
h over den rette linie fra kilden S til beregningspunktet I er givet ved
(5.3.13).
En gruppe træer og buske betragtes som tæt,
når man ikke kan "se" gennem den, vel at mærke langs den krumme
bane i Figur 5.3.10.
Bevoksningen skal være mindst 1 m højere end
lydbanen.
Der må højst medregnes 4 grupper af
bevoksning ved bestemmelsen af D
Lv. En skovbevoksning betragtes som et antal grupper af
bevoksning. 50 m skovbevoksning medregnes som én gruppe. Antallet af
grupper af bevoksning svarende til en skovstrækning med vandret
udstrækning dv fastlægges som angivet i Figur
5.3.10.
Værdierne af a
v i Tabel 3.5.4 gælder for både sommer- og
vinterforhold, blot kravet om ugennemsigtighed er opfyldt. Er bevoksningen
ugennemsigtig om sommeren, men ikke om vinteren, sættes a
v for vinterforhold lig med det halve af værdierne i Tabel
5.3.4.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.10
Eksempler på antallet
nv af gruppen af bevoksning. a) nv = 2. b)
nv = dv/50
Når der samtidigt forekommer skærmning og
bevoksning, ændres Figur 5.3.10 som vist i Figur 5.3.11. Lydbanen fra
skærmtoppen T til beregningspunktet I fastlægges på samme
måde som i Figur 5.3.10, dvs. ved anvendelse af (5.3.13), idet punkt T
betragtes som støjkilden.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.11
Illustration af
ændringen af lydbanen og dermed af dv, når
skærmning optræder samtidigt med bevoksning.
5.3.7 Terræn, D
Lg
Virkningen af terrænoverfladen mellem kilden S og
beregningspunktet I bestemmes som summen af tre korrektionsled:
D
Lg = D
Lg,s + D
Lg,i + D
Lg,c (5.3.19)
Korrektionsleddene beregnes ved hjælp af udtrykkene
i Tabel 5.3.5. Korrektionsleddene afhænger af frekvensen og af
terrænoverfladens karakter. Når terrænet er akustisk
hårdt, er korrektionsleddene altid større end eller lig med nul
dB. Når terrænoverfladen er porøs, er korrektionsleddene
mindre end eller lig med nul dB, undtagen i 63 Hz-oktaven.
Eksempler
I Figur 5.3.12 er vist nogle eksempler på beregnede
værdier af D
Lg som funktion af frekvensen. Beregningerne er vist for den
skitserede situation med 200 m afstand fra kilde til beregningspunkt.
Kildehøjden var 2 m og beregningspunktets højde 1,5 m over
terræn. Terrænets overflade blev varieret.
Eksemplerne viser, at terrænkorrektionen er meget
forskellig for hårdt og for porøst terræn, især ved
250 Hz og 500 Hz. I de valgte eksempler er forskellen op til godt 11 dB ved
500 Hz og godt 17 dB ved 250 Hz.
Energimiddelværdi
Beregningsmetoden er opbygget, så den giver
middelværdien af de terrænkorrektioner, man kan bestemme ved
målinger på forskellige dage, hvor lyden udbreder sig med vinden
over typiske terrænoverflader. Terrænoverfladens karakter
varierer, blandt andet afhængigt af årstid, nedbør
osv.
Man kan derfor ikke forvente at måle lige netop de
beregnede terrænkorrektioner ved en enkelt eller nogle ganske få
målinger. Udfører man mange målinger, kan man derimod
forvente at måle middelværdier (på energibasis) svarende
til de beregnede.
D
Lg,s
I korrektionsleddet D
Lg,s tages der hensyn til virkningen af terrænet nær
ved kilden S. D
Lg,s beregnes ved hjælp af udtrykkene i den midterste
søjle i Tabel 5.3.5. Kildens højde hs over
terrænoverfladen indsættes, hvor der står h i
udtrykkene.
D
Lg,i
Tilsvarende tages der i leddet D
Lg,i hensyn til virkningen af terrænet nær ved
beregningspunktet I. D
Lg,i beregnes ved hjælp af udtrykkene i den midterste
søjle i Tabel 5.3.5. Hvor der står h, indsættes
beregningspunktets højde hi over
terrænoverfladen.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.12
Eksempel på beregnede
værdier af terrænkorrektionen.
D
Lg,c
I leddet D
Lg,c tages der hensyn til virkningen af den "centrale" del af
terrænoverfladen, dvs. et område midt mellem kilden og
beregningspunktet. D
Lg,c beregnes ved hjælp af udtrykkene i den højre
søjle i Tabel 5.3.5.
Tabel 5.3.5
Udtryk til beregning af korrektionsleddene D
Lg,s, D
Lg,i og D
Lg,c i forskellige oktavbånd.
1/1 oktav fc [Hz]
D
Lg,s eller D
Lg,i [dB]
D
Lg,c [dB]
63
1,5
3 m 5)
125
1,5 - G @
a(h) 1)
3 m(1-Gc) 5)
250
1,5 - G · b(h) 2)
500
1,5 - G · c(h) 3)
1000
1,5 - G · d(h) 4)
2000
1,5 (1 - G)
4000
1,5 (1 - G)
8000
1,5 (1 - G)
+++ +++ FORMEL +++ +++
G
Størrelsen G i udtrykkene for D
Lg i Tabel 5.3.5 afhænger af, om terrænoverfladen er
porøs eller akustisk hård.
Når terrænoverfladen er porøs,
sættes G lig med 1. Når terrænoverfladen er hård,
sættes G lig med 0. Når en del af terrænoverfladen er
hård, og en del er porøs, sættes G lig med andelen af
porøs terrænoverflade.
Opdeling af terrænet
Når værdien af G skal fastlægges,
opdeles terrænoverfladen mellem kilde og beregningspunkt i
delområder som vist i Figur 5.3.13. Der fastlægges en værdi
af G for hvert delområde. Dette sker let for plant terræn.
Fremgangsmåden i andre situationer er omtalt i Appendix 4.
Gs
Kildedelen, dvs. delområdet nærmest
kilden, har en udstrækning ds målt vandret fra kilden.
ds er lig med 30 @
hs, hvor hs er kildens højde over
terrænet. Hvis afstanden d mellem kilde og beregningspunkt er mindre
end 30 @
hs, sættes ds lig med d.
Gs fastsættes som den porøse andel
af terrænoverfladen inden for kildedelen.
Gi
Delområdet nær beregningspunktet har en
udstrækning di målt vandret fra beregningspunktet.
di er lig med 30 @
hi, hvor hi er beregningspunktets højde over
terrænet. Hvis afstanden d mellem kilde og beregningspunkt er mindre
end 30 @
hi, sættes di lig med d.
Gi fastsættes som den porøse andel
af terrænoverfladen inden for delområdet nær
beregningspunktet.
Gc
Den centrale del af terrænoverfladen er
delområdet mellem kildedelen og delområdet nær
beregningspunktet. Hvis afstanden mellem kilde og beregningspunkt er mindre
end eller lig med 30 gange summen af kildehøjde og beregningspunktets
længde, d #
30 (hs + hi), eksisterer der ingen central del. Dette
er vist nederst i Figur 5.3.13, hvor kildedel og beregningspunktdel
overlapper hinanden mere eller mindre.
Figur 5.3.13
Lodret snit gennem kilde og
beregningspunkt med opdeling af terrænoverfladen i
delområder.
+++ FIGUR +++
Gc fastsættes som den porøse andel
af den centrale del af terrænoverfladen.
Hårdt terræn
Asfalt, beton, brolægning, vand og
terrænoverflader med mange genstande, der spreder lydenergien, er
akustisk hårde. I reglen er terrænoverfladen på
virksomheders areal akustisk hårdt. Dette gælder også for
tage på industribygninger.
Porøst terræn
Alle terrænoverflader, hvor en bevoksning vil kunne
gro, og hvor der samtidig kun findes få genstande, der spreder
lydenergien, regnes for porøse. Det gælder for eksempel
græsbevoksede flader, landbrugsjord med eller uden bevoksning, skove,
hedestrækninger og haver.
Delvis porøst terræn
Der kan ikke regnes på virkningen af overflader som
for eksempel gruspladser og -veje, der akustisk set er en mellemting mellem
de hårde og de porøse flader. Alle delområder skal
karakteriseres som enten hårde eller porøse. Grusbelagte
kørearealer og lignende skal regnes som hårde. Virkningen af
områder med både hårde og porøse delområder
beregnes ved interpolation ved hjælp af faktoren G.
Højde over terræn
Højderne hs og hi af kilden
og beregningspunktet er højderne over terrænoverfladen, i
modsætning til højderne Hs og Hi (afsnit
5.3.5), der er højderne over en referenceplan.
Funktionerne a(h) b(h) c(h) d(h)
Funktionerne a(h), b(h), c(h) og d(h) i Tabel 5.3.5 bruges
ved beregningen af korrektionerne for terrænets virkning i
oktavbåndene 125-1000 Hz. Deres værdier er vist i Figur 5.3.14-15
som funktion af afstanden d og med højden h eller hi +
hs som parameter.
Figur 5.3.14
Funktionerne a(h), b(h),
c(h) og d(h) fra Tabel 5.3.5 beregnet for forskellige værdier af h som
funktion af afstanden d.
+++ FIGUR +++
Figur 5.3.15
Funktionen m fra Tabel 5.3.5
beregnet for forskellige værdier af hs + hi som
funktion af afstanden d.
+++ FIGUR +++
Skærmning og terræn
Hvis kildehøjden hs er mindre end 5 m,
og der samtidigt forekommer skærmning med positiv effektiv højde
he af skærmen, indsættes en korrigeret
kildehøjde
Korrigeret højde
hs + he (1 - dss/d)
(5.3.20)
i funktionerne i Tabel 5.3.5.
dss er afstanden fra kilde til skærm.
d er afstanden fra kilde til beregningspunkt.
Korrektionen af kildehøjden bevirker en
formindskelse af virkningen af terrænet. Hvis der indgår mere end
én skærm i beregningen af D
Ls, indsættes den effektive højde af den skærm,
som er nærmest kilden i (5.3.20)
På samme måde korrigeres beregningspunktets
højde i funktionerne i Tabel 5.3.5 til
hi + he (1 - dis/d)
(5.3.21)
dis er afstanden fra beregningspunktet til den
nærmeste skærm.
I Figur 5.3.16 er vist et eksempel på, hvad det kan
betyde at korrigere højderne hs og hi. Figuren
viser betydningen for D
Lg af, at der bygges en 5 m høj skærm 10 m fra en
støjkilde, der er 2 m over terræn. Afstanden d fra kilde til
beregningspunkt er 50 m, og beregningspunktets højde er 1,5 m.
Skærmen ændrer terrænkorrektionen med ca. 3 dB ved 250 Hz
og 500 Hz.
Figur 5.3.16
Eksempel på D
Lg med og uden skærm.
+++ FIGUR +++
6. Måling af kildestyrke
6.1 Oversigt og generelle forhold
Beregning af støjbelastningen i en virksomheds
omgivelser foretages på grundlag af styrken af virksomhedens
støjkilder. Kildestyrken af virksomhedens støjende anlæg
skal måles under normal drift. Der forudsættes at være
stationære støjforhold under kildestyrkemålingerne. I
almindelighed skal kildestyrken måles ved anvendelse af en af de her
omtalte metoder. I nogle tilfælde skal målingerne suppleres med
beregninger, jf. afsnit 7, og i andre tilfælde - især i
forbindelse med planlægning o.lign., hvor en mindre nøjagtighed
kan accepteres - kan oplysninger fra håndbøger, kataloger m.v.
anvendes.
Det må fremhæves, at nøjagtigheden af
den beregnede støjbelastning ikke er bedre end nøjagtigheden af
de anvendte forudsætninger, herunder kildestyrken. Hvis kildestyrken er
behæftet med en stor usikkerhed, vil den beregnede
støjbelastning også være det.
Til måling af kildestyrke skal en af de
nedennævnte metoder benyttes. Metoderne har forskellige
begrænsninger og benyttes til forskellige typer af støjkilder
eller i forskellige situationer.
Oversigt over målemetoder
Kuglemetode
. Kuglemetoden er en generel metode,
hvilket vil sige, at den er egnet til alle typer støjkilder.
Lydtrykniveauet måles i punkter på en fiktiv kugleflade i stor
afstand fra støjkilden. Det er derfor en betingelse, at de akustiske
forhold på målestedet er gode. Man opnår information om
retningskorrektionen. Metoden er beskrevet i afsnit 6.2.
Kassemetode
. Kassemetoden er også en
generel metode. Lydtrykniveauet måles i et antal punkter på en
fiktiv, kasseformet måleflade, som kan være i lille afstand fra
støjkilden. Metoden er egnet til brug i vanskelige akustiske
omgivelser. Man får ikke oplysninger om retningskorrektionen. Metoden
er beskrevet i afsnit 6.3
Metode til procesanlæg
. Denne metode er
specielt egnet ved udstrakte anlæg med mange støjkilder.
Lydtrykniveauet måles i et stort antal punkter. Hele anlægget
betragtes som én støjkilde, og man opnår ikke oplysninger
om retningskorrektionen. Metoden er beskrevet i afsnit 6.4. Metoden er
udsendt som layout til international standard ISO 8294 [4].
Ekstrapolationsmetode
. Denne metode er specielt
egnet ved store støjkilder og i tilfælde, hvor støjen fra
virksomheder skal beregnes i enkelte givne retninger. Hele virksomheden
betragtes som én støjkilde. Lydtrykniveauet måles i
ét punkt højt over terrænoverfladen og i stor afstand fra
virksomheden og giver mulighed for at beregne støjbelastningen i andre
punkter i denne retning. Metoden er beskrevet i afsnit 6.5.
En række definitioner og generelle forhold, som er
fælles for flere af de beskrevne metoder, er samlet i dette afsnit. Det
drejer sig om:
Specifikation og kontrol af måleudsyr
Afgrænsning af støjkilde
Målebetingelser, akustisk kvalitet af
omgivelser
Korrektion for baggrundsstøj
Placering af ækvivalent punktkilde
Nøjagtighed
6.1.1 Måleudstyr
Måleresultaterne er energiækvivalente
lydtrykniveauer i 1/1-oktavbåndene med centerfrekvenser mellem 63 Hz og
8000 Hz, samt totalt A-vægtet. De anvendte måleinstrumenter skal
være i stand til at registrere disse størrelser under de i
praksis forekommende målebetingelser. Under gunstige
omstændigheder kan måleresultaterne aflæses på
stedet, for eksempel ved anvendelse af en integrerende lydtrykmåler
tilkoblet et oktavbåndsfilter, men ofte benyttes der med fordel en
målekæde, som mindst omfatter: mikrofon - båndoptager -
frekvensanalysator (måleforstærker med oktavbåndsfilter,
parallelanalysator eller lignende). Det må forventes, at
intensitetsanalysator med probe og printer kan blive et nyttigt
hjælpemiddel.
Det skal altid angives i målerapporten, hvilke
instrumenter der har været i brug ved dataindsamling og databehandling.
Instrumenterne beskrives ved fabrikat, typenr. og identifikationsnr. Det
angives, hvornår instrumentet senest er kontrolleret og/eller
rekalibreret.
Instrumentindstillinger, som har særlig betydning
for måleresultaterne, skal beskrives i målerapporten, for
eksempel tidsvægtning, samplingprocedure og programmering af digitalt
udstyr etc.
Alle instrumenter skal betjenes efter de retningslinier,
som er givet af fabrikanten.
Specifikationer
Den samlede målekæde skal opfylde IEC
publikation 804 for integrerende lydtrykmålere, type 1 instrument. I
tilfælde, hvor der måles stationær støj, kan i
stedet henvises til IEC publikation 651, type 1. Oktavbåndsfiltre,
parallelanalysator eller frekvensanalysator skal opfylde IEC publikation
225.
Mikrofonen bør under måling altid være
forsynet med vindskærm. I tilfælde, hvor det er
påkrævet at måle vindhastigheden (ekstrapolationsmetoden,
kuglemetoden), anbefales det at anvende vindretnings- og
vindhastighedsfølere koblet til en registrerende enhed, der
muliggør bestemmelse af såvel middelvindretning som
middelvindhastighed over 10 min. perioder.
Kalibrering
Måleopstillingen skal kalibreres af brugeren i
overensstemmelse med fabrikantens anvisninger i betjeningsvejledningen for
hvert enkelt instrument.
Hele det akustiske målesystem skal kalibreres ved
mindst én frekvens med passende mellemrum; som minimum ved begyndelse
og afslutning af en måling.
Instrumentkontrol
Instrumenterne skal kontrolleres jævnligt efter de
til enhver tid gældende retningslinier, sædvanligvis én
gang om året. Kontrollen skal give sporbar dokumentation for
instrumenternes tilstand på tidspunktet for kontrollens
udførelse. Nærmere oplysninger kan fås hos
Miljøstyrelsen eller Referencelaboratoriet.
Lydtrykmålere, mikrofoner, båndoptagere og
oktavbåndsfiltre bør kontrolleres mindst én gang hvert
andet år. Akustiske kalibratorer bør kontrolleres mindst
én gang årligt.
Overvågning
Under målingerne bør det sikres, at
signalernes vej gennem måleopstillingen er stabil samt fri for
forvrængning og elektrisk støj.
I tilfælde, hvor ikke alle instrumenter i en
måleopstilling er udstyret med overstyringsindikatorer, er det
hensigtsmæssigt at anvende spidsværdivisende instrumenter eller
en anden form for indikation af overstyring af instrumenterne. Medhør
- eventuelt ved hjælp af hovedtelefoner - vil på enkel vis kunne
afsløre ustabile forbindelser, forvrængning samt elektrisk
støj i måleopstillingen. Medhøret medvirker desuden til
at sikre, at støj fra uvedkommende støjkilder ikke får
indflydelse på måleresultaterne.
6.1.2 Afgrænsning af støjkilde
Støjkilden skal i almindelighed afgrænses,
så den er så lille som muligt. Der opnås en bedre
nøjagtighed ved at måle hver enkelt kilde i en gruppe og
eventuelt efterfølgende slå kilderne sammen end ved at betragte
flere støjkilder eller en udstrakt installation som én
støjkilde. Praktiske forhold gør det imidlertid ofte
nødvendigt at anvende den sidste fremgangsmåde.
Referenceboks
I flere af målemetoderne anvendes begrebet
referenceboks til at afgrænse en støjkilde.
Referenceboksen er en tænkt flade, som netop
omslutter støjkilden, og som ender på den eller de
nærliggende reflekterende flade(r). Der ses bort fra dele af
støjkilden, som ikke bidrager til støjudsendelsen.
Referenceboksen har i almindelighed 3-6 frie sider, men den kan udarte til en
enkelt flade, se Figur 6.1.1.
Karakteristik dimension
Referenceboksen karakteriseres ved størrelsen
do (den karakteristiske dimension) vist i Figur 6.1.2.
do beregnes efter (6.1.1).
For en "flad" referenceboks:
+++ FORMEL +++
for en referenceboks på én reflekterende
flade:
+++ FORMEL +++
for en referenceboks på to flader i en
kant):
+++ FORMEL +++
for en referenceboks på tre flader i et
hjørne):
+++ FORMEL +++
Referenceboksen skal vælges så lille, at den
netop indeholder de støjudstrålende dele. Den skal føres
ind på nærliggende reflekterende flader, når det ikke med
rimelighed er muligt at anbringe målepunkter mellem den reflekterende
flade og støjkilden.
+++ FIGUR +++
Figur 6.1.1
Eksempel på referenceboks, angivet som prikket
linie.
Fri åbning flad reference"boks"
Åbning i plan med reflekterende flade: flad
reference"boks"
Støjkilde i nærheden af reflekterende
flade: referenceboks, som ender på fladen (5 frie sider)
Støjkilde på terræn: referenceboks
(med 5 sider) ender på terrænet
Støjkilde i nærheden af kant (eller
hjørne): referenceboks med 4 (3) sider, som ender på 2 (3)
reflekterende flader
+++ FIGUR +++
Figur 6.1.2
Eksempler på
referencebokse og angivelse af karakteristisk dimension, do.
6.1.3 Målebetingelser
For at der kan foretages en gyldig omregning fra de
målte lydtrykniveauer rundt om en støjkilde til en kildestyrke,
skal en række målebetingelser være opfyldt.
Omgivelser
Kuglemetoden (afsnit 6.2) og kassemetoden (afsnit 6.3) har
som generelle forudsætninger, at lyden kan udbrede sig frit i de
retninger, hvor lydudbredelsen ikke er hindret af reflekterende flader i
nærheden af støjkilden. Der må altså ikke forekomme
andre reflekterende flader end de flader, som referenceboksen ender
på.
Omgivelseskorrektion
Svarer omgivelserne ikke hertil, skal
måleresultaterne korrigeres for omgivelsernes indflydelse. Denne
korrektion benævnes omgivelseskorrektionen, K, og angives i dB.
Omgivelseskorrektionen kan måles som omtalt i det
følgende, der er en videre bearbejdning af en metode specificeret i
[2]. Der benyttes en referencelydkilde, hvis kildestyrke kendes fra en
måling (kalibrering) udført i et frit felt over en reflekterende
plan.
Referencelydkilden placeres på støjkildens
plads, og dens kildestyrke bestemmes ved måling i de samme
målepositioner og i øvrigt på samme måde som ved
målingen af støjkildens kildestyrke. Omgivelseskorrektionen
bestemmes derpå som forskellen (pr. 1/1-oktav og pr. målepunkt)
mellem den målte kildestyrke af referencelydkilden og kildestyrken
bestemt ved kalibreringen korrigeret med 0 dB, +3 dB eller +6 dB
afhængigt af, om støjkilden er placeret på en flade, ved
en kant eller i et hjørne.
Hvis der er tvivl om, hvor det er bedst at placere
referencelydkilden "på støjkildens plads", anbefales det at
bruge flere placeringer og bestemme middelværdien af
omgivelseskorrektionerne.
Måling af omgivelseskorrektionen er i bedste fald
meget omstændelig. Sædvanligvis skønnes dens
størrelse på grundlag af teoretiske betragtninger. Som
støtte for disse skal her anføres:
Hvor terrænet mellem kilden og målepunktet
er akustisk porøst, men omgivelserne i øvrigt ideelle,
er
K (63 Hz) = 0 dB
K (125 Hz-8 kHzj
- 3 dB (6.1.2)
Hvor målepunktet er beliggende mellem
støjkilden og en reflekterende flade, er 0 #
K #
3 dB. Når afstanden fra målepunkt til kilden er R, og afstanden
mellem fladen og målepunktet er mindre end R/10, men større end
2 m, gælder at K j
3 dB.
Hvor støjkilden befinder sig indendørs i
et rum med volumen V [m3] og efterklangstiden te [s]
(sædvanligvis frekvensafhængig), og målefladens frie
overflade er S [m2 ] (se afsnit 6.2 og 6.3), er K for alle
målepunkter:
K = 10 log [1 + (25 @
te @
S)/V] dB (6.1.3)
Jo større værdi K antager, desto mindre er
målenøjagtigheden. I kugle- og kassemetoden (afsnit 6.2 og 6.3)
tillades ikke resultater opnået, hvor K har været 7 dB eller
større.
6.1.4 Korrektion for baggrundsstøj
I forbindelse med måling af lydtrykniveauet i
punkter rundt om en støjkilde skal baggrundsstøjniveauet i
mindst ét af punkterne også måles.
Baggrundsstøjniveauet kan måles ved at
afbryde støjkilden. I tilfælde hvor dette ikke kan lade sig
gøre, skal baggrundsstøjniveauet skønnes, og det skal
anføres i rapporten.
Korrektion for baggrundsstøjen foretages som
angivet i vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/84 "Måling af
ekstern støj fra virksomheder", afsnit 3.3.
I kuglemetoden, kassemetoden og ekstrapolationsmetoden
kræves det, at baggrundsstøjniveauet skal være mindst 3 dB
lavere end totalstøjniveauet (lydtrykniveauet fra støjkilden og
baggrundsstøjen tilsammen). I procesanlægsmetoden er
foreskrevet, at baggrundsstøjniveauet skal være mindst 6 dB
lavere end totalstøjniveauet.
Er disse betingelser ikke overholdt, kan korrektionen for
baggrundsstøjens indflydelse ikke udføres med
tilstrækkelig nøjagtighed. Målingerne må gentages
på et tidspunkt eller i en afstand fra støjkilden, hvor
baggrundsstøjens indflydelse er mindre. Hvis det ikke er muligt at
gentage målingerne, anføres de ukorrigerede resultater tillige
med en bemærkning om, at lydtrykniveauet er stærkt påvirket
af baggrundsstøj.
6.1.5 Ækvivalent punktkilde
Ved beregning af ekstern støj fra virksomheder
erstattes alle virkelige støjkilder på virksomheden med
ækvivalente punktkilder. Hver ækvivalent punktkilde er
karakteriseret ved sin kildestyrke og sin placering.
Placering af ækvivalent punktkilde
Sædvanligvis placeres den ækvivalente
punktkilde noget højere end midtpunktet af referenceboksen.
Punktkildens projektion på terrænoverfladen er punkt "O" i Figur
6.1.2, og højden er R
3 H
2/3. Hvis R
3 er vinkelret på en lodret flade, anvendes i stedet
afstanden R
3/2 fra denne flade.
Hvis støjkilden indeholder en identificerbar
dominerende delstøjkilde, vælges dennes placering som den
ækvivalente punktkildes placering. Valget og begrundelsen herfor
rapporteres.
6.1.6 Nøjagtighed på bestemmelse af
kildestyrke
En lang række faktorer har afgørende
indflydelse på, hvor nøjagtig en måling af kildestyrken
kan forventes at være.
Forhold som:
lavt baggrundsstøjniveau
gunstige akustiske omgivelser (K = 0)
passende stor måleafstand
medfører generelt en god nøjagtighed
på bestemmelsen af kildestyrken. Under mindre gunstige
omstændigheder er kildestyrken behæftet med en større
ubestemthed. I mange tilfælde bevirker dårlige akustiske forhold,
at kildestyrken bliver overestimeret.
For støjkilder, som ikke sender lige meget lyd ud i
alle retninger, opnås den bedste nøjagtighed ved brug af en
målemetode, som gør det muligt at bestemme en retningskorrektion
(kuglemetoden, afsnit 6.2, eller ekstrapolationsmetoden, afsnit 6.5). Den
fejl, der begås ved ikke at tage hensyn til en støjkildes
retningsegenskaber, kan være både positiv og negativ. Især
kan positive fejl (overestimering af kildestyrken i nogle retninger)
forekomme ved delvist afskærmede støjkilder, mens store negative
fejl er mindre sandsynlige.
Der kan under gunstige omstændigheder regnes med en
ubestemthed på omkring 3 dB på den totale A-vægtede
kildestyrke og i de midterste 1/1-oktavbånd (250 Hz-2 kHz), mens
ubestemtheden ved lave og høje frekvenser må forventes at
være større, f.eks. 5 dB.
Ved anvendelse af kuglemetoden eller
ekstrapolationsmetoden kan det i de fleste tilfælde forventes, at
ubestemtheden vil være omkring 3 dB. Metoden til procesanlæg
(afsnit 6.4) kan i tilfælde, hvor den gennemsnitlige måleafstand
er tilstrækkelig stor +++ FORMEL +++, forventes at give resultater med
en tilsvarende ubestemthed. Kassemetoden (afsnit 6.3) må derimod i
almindelighed forventes at give resultater med en ubestemthed på
omkring 5 dB, fordi metoden især finder anvendelse i situationer med
dårlige akustiske forhold.
6.2 Kuglemetoden
Kuglemetoden til måling af kildestyrke for
industrielle støjkilder er oprindeligt beskrevet i [3] som "Long
Distance Method". Den finder anvendelse på støjkilder, som er
anbragt under så gode akustiske forhold, at målingerne kan
gennemføres i en afstand fra støjkilden, som er større
end 2 gange den karakteristiske dimension, do. Dette stiller dels
krav til baggrundsstøjniveauet i omgivelserne, dels krav om
uforstyrrede lydudbredelsesforhold.
Under sådanne forhold giver metoden de mest
nøjagtige resultater af de her anførte målemetoder.
Metoden giver desuden oplysninger om støjkildens
retningsegenskaber.
6.2.1 Måleflade
Målefladen er en kugle, når der ikke er
reflekterende flader i nærheden af referenceboksen. Dette
tilfælde optræder sædvanligvis ved skorstene og frit
placerede, høje luftafkast, jf. eksemplet i afsnit 6.2.9. Når
referenceboksen ender på én reflekterende flade (f.eks.
terrænet), er målefladen en halvkugle (Figur 6.2.1 a). For en
referenceboks i en kant eller et hjørne er målefladen 1/4-kugle
(Figur 6.2.1 b) henholdsvis 1/8-kugle (Figur 6.2.1 c).
Centrum for kuglefladen er midtpunktet af referenceboksen
og dens spejlbilleder i de tilstødende reflekterende flader, punktet
"O" i Figur 6.1.2.
Kuglefladens radius R vælges så stor, som de
praktiske forhold (baggrundsstøj, akustisk kvalitet af omgivelserne
m.m.) tillader. Følgende krav skal opfyldes:
R $
2 · do (6.2.1)
Desuden skal ethvert punkt på kuglefladen være
mindst 1 m fra referenceboksen.
+++ FIGUR +++
Figur 6.2.1
Kugleformede måleflader
for referenceboks på en plan, i en kant og et hjørne.
Primære målepunkter er vist med åbne boller (lukkede boller
angiver supplerende målepunkter).
6.2.2 Vejrbetingelser
Vejret under målingernes udførelse har
også indflydelse på, hvor stor målefladens radius R kan
vælges. Denne sammenhæng er angivet i Tabel 6.2.1.
Tabel 6.2.1
Krav til vejret under målingen efter kuglemetoden
og dertil hørende største værdi af R.
Vindhastighed [m/s]
Retning
Temperaturgradient
Største R [m]
2-6
Medvind (!
90)
)
Uden betydning
Ubegrænset
2-6
Modvind (!
90)
)
Uden betydning
50 m
0-2
Uden betydning
Positiv
Ubegrænset
0-2
Uden betydning
Negativ
50 m
Vindhastigheden måles i et frit beliggende punkt, 2
m over terrænoverfladen. Temperaturgradienten skønnes med
tilstrækkelig nøjagtighed ud fra tidspunktet på
døgnet: Om dagen er den negativ og om natten positiv. I denne
forbindelse er dagtidsrummet mellem solopgang og solnedgang.
6.2.3 Primære målepunkter
For skorstenene og tilsvarende støjkilder, hvor
målefladen er en helkugle, anvendes fremgangsmåden, der er
beskrevet i eksemplet i afsnit 6.2.9.
Hvor målefladen er en halvkugle, lokaliseres
først det punkt i højden 0,6 x R (og den vandrette afstand til
centrum 0,8 x R), hvor det A-vægtede lydtrykniveau er højest.
Højden skal dog være mindst 1 m og kan begrænses til
højst 10 m. Med basis i dette punkt vælges i alt 4 jævnt
fordelte punkter i samme højde, se Figur 6.2.1 a, hvor punkterne er
vist med åbne boller.
Hvor målefladen er 1/4-kugle, vælges 4
målepunkter i højden 0,6 x R (dog mindst 1 m; kan
begrænses til 10 m). Det ene punkt vælges, hvor det
højeste A-vægtede lydtrykniveau er lokaliseret. Det andet punkt
er midt på halvcirklen, og de resterende punkter i afstanden 1 m fra
den lodrette reflekterende plan, se Figur 6.2.1 b.
Hvis målefladen er 1/8-kugle, vælges
på tilsvarende måde 4 målepunkter, se Figur 6.2.1
c.
Det kan være nødvendigt at ændre
målepunkter eller helt at udelade enkelte punkter på grund af
lokale forstyrrende forhold. Sådanne ændringer skal altid
anføres i rapporten. Ved tilrettelæggelse af målingerne
skal der lægges vægt på at undgå udeladelse af
målepunkter i retninger mod særligt kritiske
beregningspunkter.
6.2.4 Supplerende målepunkter
På en kugle- eller halvkugleformet måleflade
skal der, hvis forskellen mellem det A-vægtede lydtrykniveau i to
vilkårlige primære målepunkter overstiger 6 dB,
vælges 4 supplerende målepunkter i samme højde som de
primære og anbragt jævnt fordelt imellem dem. Jf. Figur 6.2.1
a.
På tilsvarende vis skal der for 1/4- og
1/8-kugleformede måleflader vælges to supplerende
målepunkter. Disse placeres som vist med lukkede boller i Figur 6.2.1 b
og c.
6.2.5 Måling af lydtrykniveau
I hvert af de valgte målepunkter måles det
energiækvivalente lydtrykniveau i hvert 1/1-oktavbånd mellem 63
Hz og 8 kHz samt totalt A-vægtet. For støjkilder, som udsender
stationær støj, er det i reglen tilstrækkeligt at
integrere over 1 minut. For intermitterende støjkilder skal der
integreres over et helt antal perioder. Det er ofte fordelagtigt at foretage
en båndoptagelse af støjen og gennemføre frekvensanalysen
senere.
Desuden skal baggrundsstøjniveauet måles i
mindst ét målepunkt.
Måleresultaterne korrigeres for baggrundsstøj
(jf. afsnit 6.1.4), og energimiddelværdien beregnes:
+++ FORMEL +++
hvor N er antallet af målepunkter, og Lpi
er det korrigerende lydtrykniveau pr. 1/1-oktav i målepunkt nr. i.
6.2.6 Kontrol af omgivelsernes akustiske kvalitet
Hvis der er tvivl om, hvorvidt de akustiske omgivelser er
tilstrækkeligt ideelle, skal samtlige målinger gentages med en
måleflade, hvis frie overfladeareal er omkring det dobbelte af den
først valgte måleflades.
Hvis energimiddelværdien af de nye
måleresultater (korrigeret for baggrundsstøj) er mindst 1 dB
lavere end den tilsvarende middelværdi af de oprindelige resultater, er
omgivelserne i orden.
Hvis dette ikke er tilfældet, skal der bestemmes en
korrektion, K, for omgivelsernes indflydelse efter anvisningerne i afsnit
6.1.3. Ofte er korrektionen forskellig i de forskellige målepunkter. I
tilfælde, hvor der skal bestemmes en sådan korrektion, skal der
beregnes en ny, korrigeret energimiddelværdi efter (6.2.3), der bruges
i stedet for energimiddelværdien i (6.2.2).
+++ FORMEL +++
hvor N er antallet af målepunkter, Lpi er
lydtrykniveauet korrigeret for baggrundsstøj i målepunkt nr. i,
og Ki er den tilhørende omgivelseskorrektion.
6.2.7 Beregning af kildestyrke
Overfladearealet af den frie del af målefladen (S)
bestemmes:
+++ FORMEL +++
Den totale kildestyrke er da:
LW = p + 10 log S [dB re 1 pW]
(6.2.5)
Retningskorrektionen D
LF
kan beregnes for retningerne fra støjkilden gennem
målepunkterne. I tilfælde, hvor forskellen mellem det
A-vægtede lydtrykniveau i to målepunkter overstiger 6 dB, skal
D
LF
beregnes.
+++ FORMEL +++
6.2.8 Eksempel, tagventilator
Kildestyrken af en tagventilator, som er anbragt nær
kanten af et tag, skal bestemmes. Ventilatorens ydre mål og anbringelse
er vist i Figur 6.2.2. Der er ikke forstyrrende reflekterende flader eller
støjkilder umiddelbart i nærheden.
På grund af de gunstige akustiske omgivelser er det
muligt at bruge kuglemetoden til målingen.
Tagfladen betragtes som reflekterende, og referenceboksen
får dimensionerne R
1 x R
2 x R
3 = 1,8 m x 1,8 m x 0,79 m og den karakteristiske dimension
do = 1,5 m.
Den mindste måleafstand er R = 2 ·do = 3
m og den hertil svarende højde (over taget) 1,8 m.
+++ FIGUR +++
Figur 6.2.2
Opstalt af tagventilator,
mål i meter.
På grund af ventilatorens symmetri er det ikke
nødvendigt at måle i 4 punkter rundt om ventilatoren; der
måles i 1-2 punkter, hvor omgivelserne er gunstigst. I Figur 6.2.3 er
vist, hvilke reflekterende flader der kan have indflydelse.
+++ FIGUR +++
Figur 6.2.3
Plan over tagflade med
ventilator og reflekterende flader.
I den øverste og højre del af
målefladen (se på Figur 6.2.3) vil der i større eller
mindre grad forekomme lydrefleksion fra den runde beholder (kl. 11 - kl. 4),
mens taghuset ikke bidrager med refleksion. Det meste af den venstre del af
målefladen kan ikke benyttes, fordi den reflekterende flade mangler,
hvilket giver anledning til målefejl (kl. 7 - kl. 11). Heraf ses, at
det vil være fordelagtigt at udføre målinger i 1-2 punkter
nederst på målefladen (mellem kl. 4 og kl. 7).
6.2.9 Eksempel, skorsten
Måling af kildestyrken af skorstensmundinger og
tilsvarende støjkilder er et vanskeligt arbejde, hvilket ikke mindst
skyldes problemerne med at anbringe og overvåge en målemikrofon i
nærheden af skorstenstoppen. Den foreliggende viden tillader imidlertid
ikke, at kildestyrken estimeres på grundlag af målinger af
lydtrykniveauet inde i røgrøret.
Skorstensåbninger har en betydelig lodret
retningsvirkning; lydudstrålingen er forskellig målt i
forskellige vinkler med lodret. Parametre som røggassens hastighed og
temperatur og skorstenenes dimensioner har stor indflydelse på
retningsvirkningen.
På det foreliggende grundlag anbefales
følgende fremgangsmåde ved måling af
skorstensåbningers kildestyrke:
Lydtrykniveauet måles i 1-2 punkter i afstanden
R fra skorstensåbningens centrum. R skal være mindst 1,5 x
skorstensåbningens diameter og samtidig mindre end 0,5 x
åbningens højde over reflekterende flader, f.eks. et tag. Hvis R
af praktiske årsager vælges mindre end 1,5 x diameteren, må
det forventes, at kildestyrken overestimeres.
For skorstenene med høj afkasttemperatur
(højere end 200B
C) skal det ene målepunkt vælges i medvindsretningen. Vindens
indflydelse er mindre kritisk for lavere gastemperaturer.
Kildestyrken, som skal anvendes ved beregningspunkter
i større afstand end ca. 3 x skorstenshøjden, findes ved
målinger i retninger mellem 5B
og 20B
over åbningens plan. For beregningspunkter beliggende tættere
ved skorstenen vælges målepunkter i tilsvarende mindre vinkler,
evt. målepunkter under åbningens plan. Det kan forventes, at
kildestyrken herved bliver omkring 5-10 dB lavere, end hvad der måles
5B
-20B
over åbningen.
Kildestyrken beregnes efter udtrykket:
LW = p + 10 log (4p
R2) (6.2.7)
+++ FIGUR +++
Figur 6.2.4
Målepunkter ved
måling af kildestyrken af skorsten.
6.3. Kassemetoden
Kassemetoden er især velegnet til støjkilder
anbragt under mindre ideelle akustiske forhold, f.eks. på steder med
højt baggrundsstøjniveau, eller hvor der er mange reflekterende
flader. Ved store støjkilder og/eller tæt ved en
støjkilde kræver den, at der måles i mange punkter.
Målemetoden giver ikke oplysninger om støjkildens
retningsegenskaber.
Under mindre ideelle akustiske forhold med reflekterende
flader o.lign. kan intensitetsmålinger evt. benyttes, især
når der foreligger en standardiseret målemetode.
Kassemetoden er oprindeligt beskrevet i [3] som "Short
Distance Method".
6.3.1 Måleflade
Målefladen er kasseformet (måleboks). Den har
på alle leder afstanden a ind til referenceboksen (jf. Figur 6.3.2).
Måleboksen og referenceboksen er geometrisk ligedannede og slutter til
de samme reflekterende flader. For en helt frit anbragt kilde, f.eks. en frit
anbragt vibrationssigte, jf. Figur 6.3.1, anbringes måleboksen
symmetrisk herom.
Måleafstanden a kan vælges forholdsvis frit.
Den skal være større end 0,15 m, den bør være
større end 1 m og i øvrigt så stor som muligt. Anvendelse
af en lille måleafstand medfører en forringelse af
målenøjagtigheden, især ved lave frekvenser, samt at der
skal måles i mange målepunkter (jf. afsnit 6.3.4).
+++ FIGUR +++
Figur 6.3.1
Måleboks med 6 frie
sider og målepunkter. o: 4 primære målepunkter midt
på hver lodret flade. D
: 8 målepunkter i hjørnerne.
6.3.2 Vejrbetingelser
Principielt gælder samme vejrbetingelser for denne
målemetode som for kuglemetoden, jf. afsnit 6.2.2. Imidlertid vil det
kun undtagelsesvis forekomme, at der udføres målinger efter
denne metode i større afstande end 50 m. Derfor er vejrbetingelserne i
almindelighed uden betydning.
+++ FIGUR +++
Figur 6.3.2
Målebokse med 5, 4 og 3
frie sider.
l
: Primære målepunkter.
D
: Yderligere målepunkter, som skal bruges, hvis måleboksen er
tæt ved referenceboksen.
6.3.3 Primære målepunkter
For en helt frit anbragt støjkilde vælges
4 målepunkter, ét midt på hver lodret flade af
måleboksen. Hvis måleboksen er tæt ved referenceboksen.
Hvis måleboksen er tæt ved referenceboksen (a < R
1/2, a < R
2/2 eller a < R
3/2), skal der yderligere vælges 8 målepunkter,
ét i hvert hjørne, jf. Figur 6.3.1.
Hvor måleboksen slutter til én
reflekterende plan (har 5 frie sider), vælges 8 målepunkter,
ét midt på hver fri side, der er vinkelret på planen, og
ét i hvert frit hjørne. Målepunkternes højder
over den reflekterende plan er h1 = (R
3 + a)/2, og h2 = R
3 + a. Højderne h1 og h2 skal
være større end 1 m og kan begrænses til ikke at overstige
10 m. For små støjkilder, hvor (R
3+ a)/2 < 1 m, vælges h1 til at være
mellem h2 og 1 m. For store støjkilder, hvor R
3 + a > 10 m, kan målepunkterne i højden R
3 + a erstattes af punkter i en højde h2 (1 m
< h2 < 10 m), hvor det højeste lydtrykniveau
forventes. For meget store støjkilder, hvor også (R
3 + a)/2 > 10 m, kan h1 begrænses tilsvarende.
Det kan forekomme, at de to højder h1 og h2
bliver ens. Valg af andre højder h1 og h2 end
( R
3 + a)/2 og R
3 + a skal anføres i målerapporten. Hvis
måleboksen er tæt ved referenceboksen (a < R
1/2, a < R
2/2 eller a < R
3/2), skal der vælges yderligere 4 målepunkter i hver
højde, midt på hver af de frie kanter.
Hvor måleboksen slutter til to reflekterende
planer (har 4 frie sider), vælges 5 målepunkter, ét midt
på hver lodret side og ét i hvert frit hjørne. Som
ovenfor vælges yderligere 5 målepunkter (ét midt på
hver kant), når måleboksen er tæt ved referenceboksen.
Også i dette tilfælde begrænses højderne
h1 og h2 til at være mellem 1 og 10 m.
Hvor måleboksen slutter til tre reflekterende
planer (har 3 frie sider), vælges 3 målepunkter, ét
på hver lodret side og ét i det frie hjørne. Der
vælges yderligere 3 målepunkter, når måleboksen er
tæt ved referenceboksen, og også i dette tilfælde
begrænses højderne h1 og h2.
Det kan være nødvendigt at ændre
målepunkter eller helt at udelade enkelte punkter på grund af
lokale forstyrrende forhold. Sådanne ændringer eller udeladelser
skal anføres i rapporten.
6.3.4 Supplerende målepunkter
Supplerende målepunkter vælges, hvis det under
målingernes udførelse viser sig nødvendigt. Det er
tilfældet, når forskellen mellem det A-vægtede
lydtrykniveau LpA i to vilkårlige målepunkter
(primære og evt. yderligere målepunkter) overskrider 6 dB, og den
vandrette afstand langs måleboksens overflade mellem
målepunkterne samtidigt er større end 2 a.
De supplerende målepunkter ligger jævnt
fordelt i samme højde som de oprindelige og med den vandrette afstand
langs måleboksens overflade mindre end 2 a. Hvis der er valgt en lille
måleafstand, er det altså nødvendigt at måle i mange
målepunkter.
6.3.5 Måling af lydtrykniveau
I hvert af de valgte målepunkter måles det
energiækvivalente lydtrykniveau i hvert 1/1-oktavbånd mellem 63
Hz og 8 kHz samt totalt A-vægtet. For støjkilder, som udsender
stationær støj, er det i reglen tilstrækkeligt at
integrere over 1 minut. For intermitterende støjkilder skal der
integreres over et helt antal perioder. Det er ofte fordelagtigt at foretage
en båndoptagelse af støjen og gennemføre frekvensanalysen
senere.
Desuden skal baggrundsstøjniveauet måles i
mindst ét målepunkt.
Måleresultaterne korrigeres for baggrundsstøj
(jf. afsnit 6.1.4), og energimiddelværdien beregnes:
+++ FORMEL +++
hvor N er antallet af målepunkter, og Lpi
er det korrigerede lydtrykniveau pr. 1/1-oktav i målepunkt nr. i.
6.3.6 Kontrol af omgivelsernes akustiske kvalitet
Hvis der er tvivl om, hvorvidt de akustiske omgivelser er
tilstrækkeligt ideelle, skal samtlige målinger gentages med en
måleflade, hvis frie overfladeareal er omkring fire gange så
stort som den først valgte måleflades.
Hvis energimiddelværdien af de nye
måleresultater, korrigeret for baggrundsstøj, er mindst 4 dB
lavere end den tilsvarende middelværdi af de oprindelige resultater, er
omgivelserne i orden.
Hvis dette ikke er tilfældet, skal der bestemmes en
korrektion, K, for omgivelsernes indflydelse efter anvisningerne i afsnit
6.1.3. Ofte er korrektionen forskellig i de forskellige målepunkter. I
tilfælde, hvor der skal bestemmes en sådan korrektion, skal der
beregnes en ny, korrigeret middelværdi efter (6.3.2), der bruges i
stedet for energimiddelværdien efter (6.3.1):
+++ FORMEL +++
hvor N er antallet af målepunkter, og Lpi
er lydtrykniveau korrigeret for baggrundsstøj i målepunkt nr. i,
og Ki er den tilhørende omgivelseskorrektion.
6.3.7 Beregning af kildestyrke
Overfladearealet af den frie del af måleboksen (S)
bestemmes:
+++ FORMEL +++
Overfladearealet af den frie del af referenceboksen
(Sref) bestemmes tilsvarende. Ud fra forholdet mellem
Sref og S fastlægges en korrektion, E, for
nærfeltfejl.
Tabel 6.3.1
Korrektion for nærfeltfejl, gyldig for
ikke-retningsfølsomme mikrofoner.
Sref/S
E
0-0,4
0 dB
0,4-0,7
1 dB
0,7-0,9
2 dB
0,9-1,0
3 dB
Den totale kildestyrke er:
LW = p + 10 log S - E [dB re 1 pW]
(6.3.4)
I retninger foran eventuelle reflekterende flader er
retningskorrektionen D
LF
= 3 dB, når måleboksen slutter til én lodret
reflekterende flade, og D
LF
= 6 dB, når måleboksen slutter til to lodrette reflekterende
flader.
6.3.8 Eksempel, køleaggregat
Kildestyrken af et køleaggregat opstillet tæt
uden for en fabriksbygning skal bestemmes. Støjen fra anlægget
er dels kompressorstøj, som udstråles fra hele aggregatets
overflade, og dels ventilatorstøj fra de to ventilatorer i toppen af
aggregatet. Aggregatet står på en 2,4 m bred asfalteret vej, som
grænser op til et bevokset areal. I Figur 6.3.3 er vist opstalt og plan
af aggregatet og dets omgivelser.
+++ FIGUR +++
Figur 6.3.3
Opstalt og plan af
køleaggregat og opstillet uden for fabriksbygning. Alle mål i
meter.
Da det ikke er muligt at måle imellem aggregatet og
væggen, vælges en referenceboks, som slutter til to reflekterende
flader, nemlig væggen og den asfalterede vej. Referenceboksens
dimensioner bliver så: R
1 x R
2 x R
3 = 2,0 m x 1,0 m x 1,4 m, og den karakteristiske dimension
do = 2,0 m.
Måleafstanden a kan vælges frit; den skal
være større end 15 cm og i øvrigt så stor som
muligt. Et godt valg i dette tilfælde er a = 1,4 m. Det er den
største afstand, der kan vælges, uden at målepunkterne
bliver beliggende over akustisk porøst terræn, hvilket
medfører, at nøjagtigheden bliver begrænset, selv om der
korrigeres (jf. afsnit 6.1.3).
Lydtrykniveauet skal måles i 5 punkter, ét
på hvert frit hjørne af måleboksen og ét midt
på hver frie side, jf. Figur 6.3.4.
+++ FIGUR +++
Figur 6.3.4
Skitse af køleaggregat
med angivelse af måleboks og målepunkter.
6.3.9 Eksempel, portåbning
Kildestyrken af en åben port i en virksomhed skal
måles. Portens dimensioner er h x b = 4 x 6 m, og såvel gulvet
inde i hallen som forpladsen er akustisk hårde, jf. Figur 6.3.5.
Referenceboksen er en flade med samme mål som
portåbningen. I sådanne tilfælde, hvor kildestyrken af en
åbning skal bestemmes, er det fordelagtigt at anvende
måleafstanden a = 0, selv om dette i princippet ikke er tilladt i
metoden. Måleboksen er da sammenfaldende med den flade
referenceboks.
+++ FIGUR +++
Figur 6.3.5
Opstalt og lodret snit i
portåbning med angivelse af målepunkter.
Lydtrykniveauet måles i et antal punkter fordelt
tilfældigt over den øverste halvdel af åbningen. Som
retningslinie for valg af antal målepunkter kan anføres +++
FORMEL +++, hvor R
1 og R
2 er åbningens dimensioner i meter. I dette tilfælde
anvendes 5 målepunkter som vist i Figur 6.3.5.
Da måleboksen og referenceboksen har samme
overfladeareal, er korrektionsstørrelsen E = 3 dB, jf. Tabel
6.3.1.
6.4 Metode til procesanlæg
I dette afsnit beskrives en metode beregnet til brug ved
måling af kildestyrken af store industrianlæg med mange
delstøjkilder, hvis væsentligste udstrækning er i den
vandrette plan, og hvor lydudsendelsen forventes at være ligelig i alle
retninger. Typiske eksempler på sådanne anlæg er åbne
procesanlæg.
Metoden indebærer, at lydtrykniveauet måles i
et stort antal punkter på en lukket linie rundt om anlægget.
Procesanlægmetoden kan beskrives som en version af kassemetoden (afsnit
6.3), som er særligt tilpasset store støjkilder. Metoden er
under standardisering i ISO [4].
6.4.1 Afgrænsning af støjkilden
Støjkildens udstrækning beskrives ved
grundfladen, Sp, og den gennemsnitlige højde, . Grundfladen
er det mindste areal, som netop indeholder alle delstøjkilderne, se
Figur 6.4.1. Den gennemsnitlige højde, , findes af udtrykket:
+++ FORMEL +++
hvor hj er højden til midtpunktet af
delstøjkilde nr. j, og M er antallet af delstøjkilder.
Hvis anlægget indeholder mere end 10
delstøjkilder, hvis højde er mindre end 2 m, kan deres
gennemsnitlige højde sættes til 1 m og deres antal
skønnes inden for "
10 %.
For at metoden skal kunne anvendes, kræves det, at
anlæggets største lineære dimension, R
, skal være:
16 m #
R
< ca. 320 m (6.4.2)
Hvis anlægget er større end angivet, må
det deles op i delkildeområder. Er anlægget mindre, vil det i
almindelighed være muligt at bruge andre metoder, f.eks. kassemetoden
(afsnit 6.3).
+++ FIGUR +++
Figur 6.4.1
Illustration af begreberne
grundflade, Sp, og måleliniens fladeindhold,
Sm.
+++ FIGUR +++
Figur 6.4.2
Illustration af gennemsnitlig
højde, , og målehøjde, hm.
6.4.2 Målebetingelser
Følgende målebetingelser skal være
opfyldt i videst muligt omfang under målingerne:
Uden for anlæggets grundflade må der ikke
findes reflekterende genstande (f.eks. større bygninger), som kan have
væsentlig indflydelse på lydtrykniveauet i
målepunkterne.
Støjen fra anlægget skal være
rimeligt stationær.
Baggrundsstøjen skal være mindst 6 dB
lavere end totalstøjen i alle målepunkter og i alle
1/1-oktavbånd.
Vindhastigheden og -retningen må ikke ændre
sig signifikant under målingerne. Det er fordelagtigt at udføre
målingerne om natten i stille vejr.
6.4.3 Målelinie og målepunkter
Rundt om anlægget fastlægges den enklest
mulige målelinie, og på målelinien bestemmes et antal
målepunkter med samme indbyrdes afstand, jf. Figur 6.4.1.
Målelinien behøver ikke at være rektangulær, men
følgende krav skal overholdes:
Den gennemsnitlige vandrette afstand fra
målepunkterne til anlæggets grænse skal
være
+++ FORMEL +++
Målelinien må ikke have indadgående
hjørner. Fra ethvert målepunkt skal anlægget ses under en
vinkel, som er mindre end 180B
.
Den indbyrdes afstand mellem målepunkterne skal
være mindre end 1,8 .
Målelinien vælges, så afstanden til
anlæggets grænse bliver så stor, som
baggrundsstøjforholdene tillader. Målelinien skal desuden
vælges, så lydtrykniveauet i målepunkterne er omtrent af
samme størrelse, se afsnit 6.4.5. Op til 10 % af målepunkterne
kan udelades, hvis lokale forhold umuliggør måling; er der behov
for yderligere udeladelser, må der vælges en anden
målelinie.
Måleliniens samlede længde, R
m, og fladeindhold, Sm, bestemmes med en
nøjagtighed på "
5 %.
Målepunkternes højde over terrænet,
hm, findes af:
+++ FORMEL +++
hm skal dog være mindst 5 m. Hvis
praktiske forhold umuliggør måling i den herved fundne
højde, skal målingerne udføres i den størst mulige
højde, dog mindst 5 m.
6.4.4 Måling af lydtrykniveau
I hvert af de valgte målepunkter måles det
energiækvivalente lydtrykniveau i hvert 1/1-oktavbånd mellem 63
Hz og 8 kHz. For støjkilder, som udsender stationær støj,
er det i reglen tilstrækkeligt at integrere over 1 minut. For
intermitterende støjkilder skal der integreres over et helt antal
perioder.
Desuden skal baggrundsstøjniveauet måles i
hvert målepunkt i den udstrækning, det er praktisk
gennemførligt.
Under målingerne skal mikrofonens symmetriakse
være vandret og vinkelret på målelinien. Hvis der anvendes
en retningsfølsom mikrofon for at undertrykke baggrundsstøjens
indflydelse, skal den vinkel, Q
m, hvor følsomheden i forhold til symmetriaksen er aftaget
med 3 dB, være større end !
30°.
6.4.5 Beregning af kildestyrke
Måleresultaterne for hvert målepunkt
korrigeres for baggrundsstøj (jf. afsnit 6.1.4), og
energimiddelværdien beregnes:
+++ FORMEL +++
hvor N er antallet af målepunkter, og Lpi
er det korrigerede lydtrykniveau pr. 1/1-oktav i målepunkt nr. i.
Hvis et eller flere korrigerede lydtrykniveauer
overskrider middelværdien p med mere end 10 dB, skal
målingerne kasseres og en ny række målinger
gennemføres på en ny målelinie med større afstand
til anlæggets grænse. Er dette ikke praktisk
gennemførligt, erstattes i stedet alle korrigerede lydtrykniveauer,
som er højere end Lp + 5 dB med L?pi
= Lp + 5 dB. Herefter beregnes en ny, korrigeret
energimiddelværdi:
+++ FORMEL +++
hvor N er antallet af målepunkter og
L*pi er lig med Lpi, hvor denne værdi
ikke overskrider p + 5 dB, og ellers p + 5 dB.
Den totale kildestyrke findes af:
+++ FORMEL +++
Hvis middelværdien L*p er
beregnet, skal denne anvendes i stedet for L p.
D
Lm er et mikrofonkorrektionsled, som beregnes af:
D
Lm = 3 (1 - Q
/90°) dB (6.4.8)
hvor Q
er den vinkel, hvor mikrofonens følsomhed i forhold til
følsomheden på symmetriaksen er aftaget med 3 dB.
For ikke-retningsfølsomme mikrofoner er D
Lm = 0.
a
a er dæmningskoefficienten for lydens absorption i luft, som
er angivet i Tabel 5.3.2.
6.4.6 Eksempel, asfaltblandeværk
Støjen fra et asfaltblandeværk skulle
bestemmes i et antal punkter i forskellige retninger omkring
værket.
+++ FIGUR +++
Figur 6.4.3
Opstalt og plan af
asfaltblandeværk.
Ved et besøg på værket blev de
dominerende støjkilder lokaliseret til: skorstenen, den skrå,
roterende tørretromle og en åben oliebrænder for enden af
tørretromlen. Mindre støjbidrag kom fra to
sugetræksblæsere ved foden af skorstenen, et sigtetårn og
en fødeluftblæser.
Det blev besluttet bl.a. at anvende
procesanlægsmetoden til at bestemme kildestyrken af
asfaltblandeværket, selv om antallet af kilder ikke er meget stort, og
den væsentligste udstrækning ikke er i vandret plan.
Grundfladen af værket blev på en tegning
opmålt til 12,3 m x 22,5 m, hvilket giver Sp = 276,8
m2.
Den gennemsnitlige afstand til målelinien, , skal
derfor være imellem 0,8 m og 8,3 m. I første omgang blev
målelinien med punkterne 1-14 på Figur 6.4.3 valgt.
Målelinien ligger "skævt" i forhold til værkets grundflade,
men nogenlunde ligeligt omkring brænderen og tromlen, som var de mest
betydende støjkilder. Derfor kunne det forventes, at lydtrykniveauet
skulle være omtrent lige stort på hele målelinien. For
målelinien blev det beregnet, at = 8,3 m, den totale længde
R
m = 136 m og målehøjden hm = 8,7 m.
Der blev gennemført målinger i de 14 ligeligt
fordelte punkter. Afvigelserne i lydtrykniveau pr. 1/1-oktav i forhold til
middelværdien var inden for +5 dB og -8 dB. Dette er inden for det
tilladte variationsområde, jf. afsnit 6.4.5, men på det
pågældende tidspunkt havde målemetoden en anden udformning,
hvori der blev krævet mindre afvigelser. Derfor blev målingerne
fra punkterne 1-4, hvor de store negative afvigelser forekom, forkastet og
erstattet af nye målinger i punkterne 1A-3A, hvor lydtrykniveauet kunne
forventes at være højere. Den beregnede kildestyrke
ændredes ikke væsentligt ved ændringen af
målelinien.
For sammenligningens skyld blev kildestyrken for
asfaltblandeværket desuden bestemt efter kuglemetoden, hvor
lydtrykniveauet blev målt i 8 punkter i 50 m's afstand. Der blev ikke
fundet signifikant forskel mellem kildestyrken bestemt på denne
måde og efter procesanlægsmetoden.
Eksemplet er hentet fra [5], hvor flere detaljer kan
findes.
6.5 Ekstrapolationsmetoden
Ekstrapolationsmetoden til måling af kildestyrken
for store industrielle støjkilder er oprindeligt beskrevet i [6].
Metoden forudsætter - i lighed med metoden til procesanlæg
(afsnit 6.4) - at hele virksomheden eller anlægget betragtes som
én ækvivalent punktkilde. Metoden giver imidlertid mulighed for
en mere nøjagtig beskrivelse af støjkilder med forskellig
kildestyrke i forskellige retninger end procesanlægsmetoden, og den
indebærer målinger i betydeligt færre punkter. De til
metoden knyttede målebetingelser er mere restriktive, især fordi
målepunkterne er langt fra støjkilden.
Metoden er særligt velegnet til brug i
tilfælde, hvor det er nødvendigt at beregne støjen i
enkelte punkter eller i enkelte retninger ud fra virksomheden.
6.5.1 Afgrænsning af støjkilden
I lighed med kuglemetoden (afsnit 6.2) og kassemetoden
(afsnit 6.3) afgrænses anlægget eller virksomheden af en
referenceboks.
6.5.2 Målebetingelser
Følgende målebetingelser skal være
opfyldt under målingerne:
Uden for referenceboksen må der ikke findes
skærmende eller reflekterende genstande, som kan have væsentlig
indflydelse på lydtrykniveauet i målepunkterne. Terrænet
mellem virksomheden og målepunkterne skal være rimeligt
plant.
Baggrundsstøjen skal være mindst 3 dB
lavere end totalstøjen i alle målepunkter og i alle
1/1-oktavbånd.
For vindhastighedens komposant i retningen fra
referenceboksens midtpunkt til målepunktet stilles kravene i Tabel
6.5.1 afhængigt af temperaturgradienten.
Tabel 6.5.1
Krav til vindhastigheden ved måling efter
ekstrapolationsmetoden.
Temperaturgradient
Vindhastighedskomposant, 2 m højde
Negativ
Større end 3 m/s
Neutral
Større end 1 m/s
Positiv
Mellem -1 m/s og +2 m/s
Temperaturgradienten kan skønnes ud fra tidspunktet
på døgnet: mellem solopgang og solnedgang (dag) er den normalt
negativ og om natten positiv. Når det er overskyet, er
temperaturgradienten neutral (lille); især om sommeren kræves
det, at skydækket er meget tæt.
6.5.3 Målepunkter
Der vælges et antal målepunkter, som
overholder kravene til afstand fra støjkilden:
+++ FORMEL +++
hvor do er den karakteristiske dimension
(afsnit 6.1.2), Ri er afstanden fra målepunkt nr. i til
midtpunktet af referenceboksen, og ai er den korteste afstand fra
målepunkt nr. i til kanten af referenceboksen, jf. Figur 6.5.1.
Målepunkterne behøver ikke at have samme
afstand til midten af referenceboksen; placeringen kan indrettes efter lokale
forhold.
Hvis støjen skal beregnes i nogle få
retninger ud fra virksomheden, vælges ét målepunkt i hver
relevant retning. Skal den totale kildestyrke for virksomheden bestemmes,
vælges der 4 målepunkter i retninger med 90º indbyrdes vinkel.
Det kan være nødvendigt at vælge 4 supplerende
målepunkter fordelt herimellem, jf. afsnit 6.5. Er kun
lydudstrålingen i et begrænset vinkelområde af interesse,
vælges et antal målepunkter inden for dette område.
Målepunkterne skal have samme højde over
terrænet; højden skal være mellem 5 og 10 m.
+++ FIGUR +++
Figur 6.5.1
Illustration af referenceboks
samt 4 jævnt fordelte målepunkter.
6.5.4 Måling af lydtrykniveau
I hvert af de valgte målepunkter måles det
energiækvivalente lydtrykniveau i hvert 1/1-oktavbånd mellem 63
Hz og 8 kHz samt totalt A-vægtet. Der skal i reglen integreres over
4-10 min. Det er i reglen nødvendigt at foretage en
båndoptagelse af støjen og gennemføre frekvensanalysen
senere.
Desuden skal baggrundsstøjen måles i hvert
målepunkt i den udstrækning, det er praktisk muligt.
6.5.5 Supplerende målepunkter
Hvis kildestyrken af virksomheden skal bestemmes for et
vinkelområde, og forskellen mellem de normaliserede A-vægtede
lydtrykniveauer, LpAi(1 m), fra to målepunkter inden for
vinkelområdet afviger mere end 6 dB fra hinanden, skal der
udføres målinger i supplerende målepunkter.
Det normaliserede A-vægtede lydtrykniveau,
LpAi(1 m), for målepunkt nr. i beregnes efter udtrykket:
LpAi(1 m) = LpAi + 20 log
Ri (6.5.2)
hvori
LpAi er det A-vægtede lydtrykniveau i
målepunkt nr. i,
Ri er afstanden fra midtpunktet af
referenceboksen til målepunkt nr. i [m].
Supplerende målepunkter vælges på
vinkelhalveringslinierne mellem retningerne til de oprindelige
målepunkter, jf. Figur 6.5.1. Afstandskravene i afsnit 6.5.3 skal
overholdes.
6.5.6 Beregning af kildestyrke
Kildestyrken i retningen F
i gennem målepunkt nr. i bestemmes af:
LW(F
i) = Lpi + 10 log 4p
Ri2 - D
La - D
Lg [dB re 1 pW] (6.5.3)
hvor Lpi er lydtrykniveauet i målepunkt
nr. i, eventuelt korrigeret for baggrundsstøj, Ri er
afstanden mellem midten af referenceboksen og målepunkt nr. i, D
La er korrektionen for luftabsorption (afsnit 5.3.3), og D
Lg er korrektionen for terrænvirkning (afsnit 5.3.7).
Er LW(F
i) bestemt i N = 4 (eller 8) jævnt fordelte retninger
omkring virksomheden, kan den samlede kildestyrke, LW,
bestemmes:
+++ FORMEL +++
I dette tilfælde kan retningskorrektionen D
LF
for hver retning F
i bestemmes som:
D
LF
= LW(F
i) - LW (6.5.5)
Hvis LW(F
i) er bestemt i et antal uregelmæssigt fordelte retninger
fra virksomheden, kan LW(S
D
F
) for det undersøgte vinkelområde S
D
F
bestemmes af:
+++ FORMEL +++
hvor D
F
i er det vinkelområde, som her repræsenteres af
målepunkt nr. i.
6.5.7 Eksempel, petrokemisk anlæg
Støjen fra et petrokemisk anlæg skulle
bestemmes i to punkter henholdsvis 600 m nord og 1080 m sydøst for
anlægget, jf. Figur 6.5.2. Ved besøg på stedet kunne det
bestemmes, at den helt dominerende støjkilde var selve
procesanlægget (vist skraveret i Figur 6.5.2), som omfattede et
fladeareal på 145 m x 350 m. Andre mindre anlægsdele
støjede ubetydeligt i forhold hertil.
Den overvejende del af installationerne var anbragt mindre
end 10 m over terrænet; enkelte destillationskolonner var 35 m og tre
skorstene 90 m høje.
Referenceboksen, som omfatter hele procesanlægget
inkl. skorstenene, har udstrækningen R
1 x R
2 x R
3 = 145 m x 350 m x 90 m og den karakteristiske dimension
do = 209 m.
En aften udførtes støjmålinger i
punkterne A og E, som ligger imellem det subjektivt bedømte
"støjmæssige tyngdepunkt", So, af
procesanlægget og de to beregningspunkter 1 og 2. Punkterne ligger
henholdsvis 250 m og 540 m fra So og overholder afstandskravene i
afsnit 6.5.3. De blev valgt dels ud fra dette kriterium, dels ud fra hensyn
til lokale kilder til baggrundsstøj og til tilgængelighed.
Således kunne punktet E have været valgt noget tættere ved
procesanlægget. Fra begge punkter var der frit sigt til hele
procesanlægget, på nær en mulig skærmning fra lave
(2-4 m) tankvolde. For at undgå en eventuel indflydelse herfra blev
støjmålingerne udført i 10 m højde.
Vejret var klart og stille under målingerne, hvilket
om natten sædvanligvis indebærer, at temperaturgradienten er
positiv. De meteorologiske krav (afsnit 6.5.2) skønnedes at være
overholdt. Det var ikke muligt at måle baggrundsstøjen i de to
målepunkter.
I hvert af de to målepunkter blev støjen
optaget på bånd i 5-10 minutter. I laboratoriet blev
båndene analyseret med en parallelanalysator, hvor perioder, som var
forstyrret af baggrundsstøj (f.eks. trafikstøj) blev
udeladt.
På grundlag af de herved opnåede værdier
af lydtrykniveau pr. 1/1-oktav blev procesanlæggets kildestyrke i de to
retninger bestemt ud fra udtrykket (6.5.3) i afsnit 6.5.6. Ved beregningen af
D
Lg blev en skønnet "middelkildehøjde" hs
på 10 m anvendt.
Ved den efterfølgende beregning af støjen i
punkterne 1 og 2 blev den samme kildehøjde anvendt. Der blev ikke
regnet med, at tankene eller tankvoldene mellem punkt 1 og
procesanlægget virkede som skærme. For tankvoldenes vedkommende
var årsagen deres ringe højde i forhold til afstanden (jf.
udtrykket (5.3.13), og for tankenes vedkommende, at de ikke udgør en
ubrudt række.
+++ FIGUR +++
Figur 6.5.2
Plan over petrokemisk anlæg med målepunkter
og "støjmæssigt tyngdepunkt" angivet.
I punkterne 1 og 2 blev det A-vægtede lydtrykniveau
i 1,5 m højde beregnet til LAeq = 54,5 dB re 20 m
Pa henholdsvis LAeq = 45,1 dB re 20 m
Pa. Ved direkte målinger af lydtrykniveauet i punkterne (om natten og
under medvindsforhold) fandtes i punkt 1 LAeq = 51 dB re 20 m
Pa og i punkt 2 LAeq = 47 dB re 20 m
Pa.
Eksemplet og måleresultaterne er hentet fra [5],
hvor flere detaljer kan findes.
7. Beregning af kildestyrke
7.1. Generelt
I tilfælde, hvor det ikke er muligt direkte at
bestemme styrken af industrielle støjkilder, kan kildestyrken
undertiden bestemmes ved supplerende beregninger.
Den simpleste korrektion anvendes for støjkilder
med intermitterende drift, f.eks. et kompressoranlæg, som kun er i
drift en del af tiden. Hvis anlæggets kildestyrke under konstant drift
er Lw, beregnes den driftstidskorrigerede kildestyrke ved
hjælp af (5.2.3).
Tilsvarende beregninger anvendes for støjkilder,
der bevæger sig, jf. afsnit 7.3 "Intern transport".
Kildestyrken af bygningsfacader kan enten bestemmes ved en
direkte måling (sædvanligvis kassemetoden) eller ved en
beregning, som er beskrevet i afsnit 7.2. Beregningen baseres på det
lydtrykniveau, som måles inde i bygningen, og de lydisolerende
egenskaber af facadekonstruktionen.
7.2 Kildestyrke af bygninger
Lydudstrålingen fra vægge og tag eller fra
åbninger i industribygninger kan være af væsentlig
betydning for støjbelastningen omkring en virksomhed. Kildestyrken af
bygningsdele (vægge, vinduer, tag, porte osv.) og af åbninger kan
måles direkte efter én af metoderne i afsnit 6. En række
forhold betyder, at det ofte er mere fordelagtigt at beregne bygningsdelenes
kildestyrke efter anvisningerne i dette afsnit.
Dette kan f.eks. være tilfældet, når de
akustiske forhold (baggrundsstøj, reflekterende flader) omkring
bygningen gør en måling umulig eller i hvert fald meget
unøjagtig. En anden årsag til at foretrække en beregnet
kildestyrke frem for en målt kan være, at den målemetode
(kassemetoden, afsnit 6.3), som hyppigst vil blive anvendt i disse
tilfælde, ikke giver oplysninger om retningsvirkningen, men
forudsætter, at støjkilden udsender lige meget støj i
alle retninger. Ved beregning af kildestyrken kan anvisningerne i afsnit
7.2.4 om retningskorrektion udnyttes.
7.2.1 Beregningsmetode
Kildestyrken for bygningsdel (eller åbning) nr. n i
retningen F
, LW(F
,n), beregnes efter udtrykket:
LW(F
,n) = Lp,i - Rn + 10 log Sn - 6 + D
LF
[dB re 1 pW] (7.2.1)
hvor
Lp,i, er middellydtrykniveauet (pr. 1/1-oktav)
målt i rummet bagved bygningsdelen (eller åbningen), jf. afsnit
7.2.2 [db re 20 m
Pa],
Rn er reduktionstallet for bygningsdelen (eller
åbningen) (pr. 1/1-oktav), jf. afsnit 7.2.3 [dB],
Sn er bygningsdelens (eller åbningens)
areal [m2],
D
LF
er retningskorrektionen for bygningsdelen (eller åbningen), jf. afsnit
7.2.4 [dB].
Principielt skal bidraget til lydtrykniveauet i
beregningspunktet bestemmes for hver enkelt bygningsdel (eller åbning),
jf. Figur 7.2.1. I praksis er det ofte fordelagtigt at gruppere de
ækvivalente punktkilder, som repræsenterer de enkelte
bygningsdele (eller åbninger), jf. afsnit 5.2.3.
+++ FIGUR +++
Figur 7.2.1
Illustration af ækvivalente
punktkilder, som erstatter bygningsdele og åbninger.
7.2.2 Lydtrykniveau i rummet
Middellydtrykniveauet i rummet, Lp,i, er
middelværdien af mindst 3 målinger. Målepunkterne skal
vælges i nogen afstand fra støjkilderne i rummet (f.eks. mindst
2 m) og mindst 1 m fra vægge og andre reflekterende flader.
Målepunkterne skal desuden være i forskellig afstand fra
reflekterende flader, herunder gulvet.
I store rum vælges målepunkterne i den del af
rummet, som er i nærheden af den pågældende
bygningsdel.
Der kan ikke påregnes en tilstrækkelig
nøjagtighed på LW, hvis lydtrykniveauet i rummet
beregnes.
7.2.3 Reduktionstal
Det reduktionstal, som skal indsættes i udtrykket
(7.2.1), skal karakterisere den aktuelle bygningsdel. I almindelighed er
reduktionstallet for bygningsdele, når de måles under
feltforhold, forskellige fra de laboratoriemålte reduktionstal, som kan
findes i opslagsværker og håndbøger [7, 8].
Årsagerne hertil er dels, at bygningsdelene i
praksis monteres anderledes (ofte mindre omhyggeligt) end i laboratoriet, og
dels at bygningsdelenes dimensioner er anderledes. Især for lette
facadedele og for vinduer kan disse forhold bevirke, at reduktionstallet i
praksis er betydeligt lavere end de laboratoriemålte. For massive
bygningsdeles vedkommende gælder, at de er meget effektive til at
omsætte strukturlyd til støj. En massiv væg vil derfor i
praksis, hvor den påvirkes af såvel støj som af
strukturlyd (vibrationer fra maskiner m.v.), udsende mere støj end
forventet ud fra dens reduktionstal, som sædvanligvis er meget
højt 4).
4) Et mere nøjagtigt mål for
kildestyrken af massive bygningsdele påvirket af såvel
støj som vibrationer kan opnås ved at måle
middelsvingningshastigheden på de pågældende bygningsdele.
Er Lv middelsvingningshastighedsniveauet [dB re 10-9
m/s] pr. 1/1-oktav over mindst 5 accelerometerpositioner, findes kildestyrken
som:
LW = Lv + 10 log Sn - 34
[dB re 1 pW] (7.2.2).
Det er naturligvis væsentligt at anvende realistiske
værdier for reduktionstallet. I Tabel 7.2.1 er anført en
række reduktionstal for almindelige bygningsdele. De er fastlagt efter
anvisninger i [9] på grundlag af oplysninger om reduktionstal i [7, 8,
10]. Andre reduktionstal bør kun anvendes, hvis det kan vises, at de
udtrykker den pågældende bygningsdels lydisolationsevne i
praksis.
Tabel 7.2.1
Reduktionstal for almindelige bygningsdele.
Værdierne er fastlagt under hensyn til den forringelse af
reduktionstallet, som ofte forekommer i praksis, jf. [9].
Bygningsdel
Reduktionstal, dB pr. 1/1-oktav
Centerfrekvens, Hz
63
125
250
500
1000
2000
4000
8000
Åbning (åben port, ventilationsåbning)
0
0
0
0
0
0
0
0
Vindue med enkeltglas, utæt
Vindue med enkeltglas, tæt
Vindue med dobbeltglas, tæt
6
8
15
8
15
23
12
18
18
16
21
25
16
24
30
16
25
35
16
25
35
16
27
35
Ovenlysvindue, plast
8
8
12
17
22
25
25
25
Dør ell. port, uisoleret, utæt
Dør ell. port, uisoleret eller isoleret med hårdt skum,
tæt
Dør ell. port, isoleret med porøst materiale, tæt
7
12
15
9
18
15
12
20
25
16
22
30
16
22
30
16
20
30
16
25
30
16
30
30
Væg/tag med pladebeklædning, enkelt (plan metalplade,
eternit)
Væg/tag med korrugeret plade, enkelt
Væg/tag med pladebeklædning, isoleret
9
9
15
15
15
22
20
15
25
23
15
28
27
20
35
30
25
42
30
30
50
30
30
50
Væg af tegl ell. beton (ell. dobbelt letbeton)
Væg af letbeton, enkelt
Enkelt væg af tegl*) eller beton, påvirket af
maskinvibrationer
30
25
20
35
30
22
37
33
25
42
30
30
50
35
35
55
40
40
60
48
45
60
52
45
*) Se fodnote 4 på foregående
side.
7.2.4 Retningskorrektion
Retningsafhængigheden af lydudstrålingen fra
bygningsdele og åbninger er afhængig af bl.a. lydens frekvens, af
bygningsdelens eller åbningens dimensioner og af bygningsdelens
akustiske egenskaber. Sammenhængen mellem disse parametre og
retningskorrektionen er omtalt i [9, 11]. Det er imidlertid ikke muligt
på dette grundlag at give enkle og entydige retningslinier for en
beregning af retningskorrektionen.
Derfor er det i denne sammenhæng valgt at
tilnærme de virkelige forhold med en retningskorrektion, som er
uafhængig af de omtalte parametre. Disse anvisninger baserer sig
på sammenfatningerne i [9, 12].
Retningskorrektionen D
LF
beregnes tilnærmet efter følgende udtryk:
Bygningsdele
For bygningsdele (7.2.3):
0° [
F
< 85°: D
LF
= -3 + (3 x F
/42,5°) [dB]
85° [
F
[
135°: D
LF
= 3 - 10 log [0,4(F
- 90°) + 3] [dB]
135° < F
[
180°: D
LF
= -10 dB
Åbninger
For åbninger (7.2.4):
0° [
F
< 45°: D
LF
= 4 dB
45° [
F
< 85°: D
LF
= 6 log [ (90° - F
)/10 ] [dB]
85° [
F
[
135°: D
LF
= -2 - 6 log [0,4(F
- 90°) + 3] [dB]
135° < F
[
180°: D
LF
= -10 dB
F
er vinklen (i grader) mellem retningen til beregningspunktet I og
bygningsdelens normal, jf. Figur 7.2.2
+++ FIGUR +++
Figur 7.2.2
Illustration af vinklen F
, her vist for en åbning.
I nogle situationer giver udtrykkene (7.2.3) og (7.2.4)
for høje værdier af D
LF
bagved bygningen (F
> 135º). Det kan eksempelvis være tilfældet for enkelte
bygningsdele med særlig høj kildestyrke (for eksempel vinduer),
og støjkilder monteret på en facade. Hvis det er
væsentligt at beregne D
LF
præcist for sådanne støjkilder (for eksempel hvis der
ikke forekommer andre, uskærmede støjkilder set fra det
pågældende beregningspunkt), kan et mere nøjagtigt
mål for D
LF
fås ved at benytte beregningsmetoden for skærmning i afsnit
5.3.5 og beregne D
LF
= D
Ls pr. 1/1-oktavbånd.
Facaden betragtes da som en skærm. Det er en
forudsætning for denne fremgangsmåde, at afstanden fra
støjkilden til facadens kanter er større end lydens
bølgelængde. Det skal desuden sikres, at der ikke forekommer
transmissionsveje rundt om bygningen via refleksion.
D
LF
for bygningsdele og åbninger er vist grafisk i Figur 7.2.3 og
7.2.4.
+++ FIGUR +++
Figur 7.2.3
Retningskorrektion for
bygningsdele.
+++ FIGUR +++
Figur 7.2.4
Retningskorrektion for
åbninger.
7.3 Bevægelige støjkilder
Støjen fra transport med lastbiler, trucks,
hjullastere etc. inden for virksomhedens grundgrænser er somme tider
afgørende for den samlede støjbelastning. Tilsvarende kommer
meget af støjen fra rangerbanegårde og stationsområder fra
støjkilder, der bevæger sig. Næsten hele
støjbelastningen omkring motorsportsbaner stammer fra
støjkilder i bevægelse.
Ved beregning af støjbelastningen fra kilder i
bevægelse bruges en særlig fremgangsmåde, der beskrives i
det følgende. Anvisningerne, der især bygger på [13], er
ikke så gennemprøvede i praksis som metoderne i afsnit 6 til
bestemmelse af kildestyrken. Der foreligger for eksempel ikke en egentlig
standardiseret metode til måling af kildestyrken. Derfor er der i det
følgende givet en samlet beskrivelse af, hvordan man kan måle
støjen nær ved kilden og derpå beregne en kildestyrke til
brug ved beregningen af støjbelastningen.
Specielt hvad angår støj fra rangering og fra
motorsport henvises til [13] og [14]. I det følgende er i eksempelform
givet nogle anvisninger, som er særligt betydningsfulde ved vurdering
af støjen fra transport af materialer og produkter på
virksomheder.
Ved beregningen af støjbelastningen fra en kilde i
bevægelse erstattes den virkelige kilde af en eller flere
stillestående punktkilder. Derefter beregnes som beskrevet i afsnit 5.
Hver af de stillestående punktkilder repræsenterer en del af den
strækning eller det område, den virkelige kilde bevæger sig
i.
Styrken af disse stillestående punktkilder
karakteriseres ved den varighedskorrigerede kildestyrke, L'W af
den bevægelige støjkilde.
Eksempel
I Figur 7.3.1 er vist et eksempel. På en virksomhed
kører lastbiler ad den viste rute (stiplet linie).
Støjbelastningen i punkt I skal beregnes fra den del af
kørslen, der sker fra skellet mod den offentlige vej, til lastbilernes
støj bliver skærmet af lagerhallen. I figurens nederste del er
vist 5 delstrækninger. Bidragene til støjbelastningen i punkt I
fra hver af punktkilderne S1 ... S5 beregnes og
lægges sammen. Fra kilderne S2 ... S4 er der
bidrag fra refleksion fra lagerhallens facade.
Opdelingen af køreveje i delstrækninger
foretages efter disse retningslinier:
Lydudbredelsesforholdene (for eksempel
skærmning, refleksion) skal være ensartede for hele
delstrækningen.
Længden af delstrækningen skal være
mindre end 1,5 gange afstanden fra beregningspunktet til
delstrækningens midtpunkt (punktkildens placering).
Afstanden fra beregningspunktet til
delstrækningens fjerneste punkt skal være mindre end dobbelt
så stor som afstanden til dens nærmeste punkt.
Retningslinierne kan også bruges, hvor man for
eksempel for at reducere beregningernes omfang ønsker at behandle
flere nærliggende delstrækninger som én punktkilde.
Kildestyrken
Hvis de lastbiler, der kører langs lagerhallen, har
kildestyrken LW, bestemmes styrken af kilderne S1 ...
S5 i figur 7.3.1 svarende til delstrækningerne 1-5 som:
L'Wi = LW + 10 log ti/T =
LW + 10 log R
i/(v · T) (7.3.1)
L'W = kildestyrke af delstrækning nr. i =
varighedskorrigeret styrke af kilden [dB re 1 pW]
tj = den tid, kilden er om at gennemkøre
delstrækning nr. i [sek.]
T = referencetidsrummets længde [sek.]
R
i = længden af delstrækningen nr. i [m]
v = kildens (konstante) fart [m/s]
+++ FIGUR +++
Figur 7.3.1
Eksempel på opdeling i
delstrækninger, hver repræsenteret ved en punktkilde
S1 ... S5.
Referencetidsrummet er i reglen 8 timer, 1 time (aften)
eller 1/2 time (nat), men det kan vælges vilkårligt.
Hvis kildens fart varierer på en delstrækning,
bruges gennemsnitsfarten.
Kildestyrken LW for en kørende kilde kan
bestemmes som vist i Figur 7.3.2. Støjen måles ved
forbikørsel i (kort) afstand a [m] fra mikrofonen med farten v [m/s].
Afstanden a til kørevejens midterlinie skal være omkring 5-10 m
og mikrofonens højde 1,5-4 m. Der måles Leq,t for
tidsrummet t [sek.] omkring forbikørslen pr. 1/1-oktav i området
63 Hz til 8 kHz. LW [dB re 1 pW] bestemmes af (7.3.2):
LW = Leq,t + 10 log t + 10 log 4va -
D
Lg (7.3.2)
I nogle tilfælde, for eksempel når man kun er
interesseret i at bestemme den totale A-vægtede kildestyrke
LWA til brug ved overslagsberegninger, kan man i stedet måle
det maksimale lydtrykniveau, Lpmax, under forbikørslen og
beregne kildestyrken efter udtrykket (7.3.3):
LW = Lpmax + 10 log 4 p
a2 - D
Lg (7.3.3)
Resultaterne opnået ved brug af denne metode er i
det væsentligste i overensstemmelse med de resultater, der beregnes med
udtrykket (7.3.2), men det må forventes, at ubestemtheden er
større, især på kildestyrken pr. 1/1-oktav.
D
Lg er terrænvirkningen. Hvis terrænoverfladen mellem
støjkilden og mikrofonen er hård, er D
Lg = 3 dB. Dette bør foretrækkes. Hvis terrænet
er delvist porøst, beregnes D
Lg som angivet i afsnit 5.3.7.
+++ FIGUR +++
Figur 7.3.2
Måling af styrken af en
bevægelig støjkilde.
Målingen bør udføres på begge
sider af kilden, og den største værdi af LW
bør bruges ved beregningen. Som regel ved man nemlig ikke helt
nøjagtigt, hvordan bevægelige kilder "færdes" på en
virksomhed. Derfor bør man ikke tage hensyn til kildernes
retningsvirkning, men i stedet regne med det værst tænkelige.
Driftsbetingelserne for kilden (gearvalg, fart,
acceleration m.v.) bør være "typiske". Der er som regel stor
forskel på støjudsendelsen fra for eksempel lastbiler.
Både bilens type osv. og førerens måde at køre
på har betydning. Støjen bør måles ved mindst tre
typiske passager af hver af tre forskellige køretøjer.
Beregningen af LAeq baseres på middelværdien af alle
LW-værdierne.
Eksempel
Et andet eksempel er vist i Figur 7.3.3. Støjkilden
kører ikke langs en bestemt strækning, men bevæger sig
inden for et afgrænset område, hvis største
udstrækning er R
. Det kan for eksempel være en hjullaster, der læsser grus
på lastbiler i en grusgrav eller en dozer, der flytter kul på en
kulplads ved et kraftværk.
Styrken af en sådan kilde kan somme tider bestemmes
ved måling af støjen i afstand d fra områdets midte (d
> R
). Lydtrykniveauet Lp varierer med tiden, både fordi
afstanden mellem kilde og måleposition varierer, og fordi kildens
støjudsendelse afhænger af, hvilken deloperation af sin
arbejdsproces den udfører.
Leq,t bestemmes for tidsrummet t, som skal
være langt nok til at indeholde præcist én eller flere end
tre gentagelser af arbejdsprocessen.
+++ FIGUR +++
Figur 7.3.3
Måling af styrken af
støjkilde, der arbejder inden for et område.
Kildestyrken bestemmes af (7.3.4):
LW = Leq,t + 10 log (4 p
R2) - D
Lg (7.3.4)
R er afstanden mellem arbejdsområdets midte og
måleposition. R kan være lidt større end den vandrette
afstand d, men i reglen er R ? d.
D
Lg er terrænkorrektionen beregnet som angivet i afsnit
5.3.7.
Hvis målingerne udføres i så stor
afstand fra støjkilden, at luftabsorptionen skønnes at influere
væsentligt på måleresultatet, bør der korrigeres for
dette ved beregningen af LW.
Den beskrevne fremgangsmåde svarer til at bruge
ekstrapolationsmetoden fra afsnit 6.5. De krav til vejrforhold m.v., som er
specificeret der, bør derfor overholdes ved målingerne.
8. Andre oplysninger
8.1 Generelt
I en række tilfælde er det ikke muligt eller
ikke nødvendigt at måle eller beregne kildestyrken.
Kildestyrke
Når der fra en producent foreligger garanterede
støjdata om en komponent, kan disse uden videre anvendes til
beregningerne. For de mest almindelige typer af støjkilder er der i
Støjdatabogen [15] anvisninger på, hvordan støjdata kan
omregnes til kildestyrken, benævnt immissionsrelevant lydeffektniveau
[15]. I disse tilfælde er det nødvendigt at måle eller
beregne kildestyrken.
I en planlægnings- eller projekteringssituation
er støjkildernes nøjagtige type og art sjældent fastlagt.
Det er derfor i disse tilfælde ikke muligt at skaffe præcise
oplysninger om kildestyrken. Ofte er det heller ikke nødvendigt, da
skitseagtige beregninger af støjbelastningen (overslagsberegninger)
med fordel kan gennemføres på grundlag af mere generelle
oplysninger som for eksempel leverandørens katalogdata, oplysninger
fra Støjdatabogen eller fra Støjdatabanken.
8.2 Støjdatabogen
Støjdatabogen, som indeholder afsnit om
ventilatorer, trykluftkompressorer, kølekompressorer og
kølekondensatorer, giver oplysninger om typiske støjdata for
markedsførte støjkilder.
Ud over typiske støjdata findes også en
simpel metode til overslagsmæssig beregning af kildestyrke i [15] kaldt
immissionsrelevant lydeffektniveau.
I 1989 blev Støjdatabogen suppleret med et afsnit
om støj fra køretøjer m.v., der anvendes til intern
kørsel og transport på virksomheder.
Støjdatabogens oplysninger er af generel art og
må i almindelighed ikke benyttes som aktuelle data i konkrete
beregninger. De vil dog kunne finde anvendelse til overslagsberegninger i
forbindelse med planlægning m.v. Den primære anvendelse er til
kontrol af beregningsforudsætninger.
Ved virksomheder, hvor der forekommer kørsel af
mange forskellige lastbiler tilhørende forskellige vognmænd, er
det ofte mere hensigtsmæssigt at bruge Støjdatabogens
kildestyrker ved beregningerne end at gennemføre de omfattende
målinger af kildestyrken, der vil være nødvendige for at
få mere nøjagtige data end Støjdatabogens.
8.3 Støjdatabanken
Ved ELAB, Elektroniklaboratoriet ved Norges Tekniske
Højskole, er der oprettet en databank for støjkilder. Ved
opdateringen i 1980-81 indeholdt den veldokumenterede måleresultater
for ca. 900 støjkilder.
For en stor del af støjkilderne mangler der
1/1-oktavspektrum eller lydeffektniveau, og oplysningerne om disse kilder kan
derfor ikke anvendes til beregning af støjbelastning. I
tilfælde, hvor lydeffektniveauet for en relevant driftstilstand er
angivet pr. 1/1-oktav i området 63 Hz-4 kHz (eller 8 kHz), kan dette
anvendes til beregninger på samme betingelser som leverandørers
katalogdata m.v.
Støjdatabanken er fælles nordisk.
Det er planen, at Støjdatabanken i Danmark skal
administreres af Lydteknisk Institut, hvor enten enkelte oplysninger eller en
komplet kopi af alle bankens data vil kunne rekvireres.
+++ FIGUR +++
Figur 8.3.1
Eksempel på udskrift
fra støjdatabanken. Støjkilden er en stor råoliepumpe.
"Other Level" er det A-vægtede middellydtrykniveau på
målefladen, og "Frequency Spectrum" er det tilsvarende lineære
1/1-oktavspektrum.
9. Dokumentation og rapportering
Forudsætninger dokumenteres
Resultater af beregning af ekstern støj fra
virksomheder skal dokumenteres og rapporteres på tilsvarende måde
som resultater af støjmålinger, jf. Miljøstyrelsens
vejledning nr. 5/1984 og 6/1984. Det er i almindelighed ikke relevant at
specificere, hvordan beregningerne er udført. Derimod skal
beregningsforudsætningerne dokumenteres, dvs. de inddata, som er
brugt.
Måleresultater
Iagttagelser
Antagelser
Alle de forhold, der har betydning for den eksterne
støj fra virksomheden, skal dokumenteres. Det gælder såvel
måleresultater (for eksempel kildestyrke), iagttagelser og oplysninger
(for eksempel om virksomhedens driftsforhold) som skøn og antagelser.
De mest betydende forhold skal beskrives i rapporten.
Huskeliste
Nedenfor anføres en huskeliste til hjælp for
indsamling af oplysninger. Den omfatter en række forhold, som i
konkrete tilfælde har haft væsentlig støjmæssig
betydning. Dog er huskelisten ikke dækkende for enhver situation, og i
meget enkle tilfælde vil den være for omfattende.
Virksomheden
Generel beskrivelse af virksomhedens art/produktion og
indretning. Målsat tegning eller kort med nordpil.
Virksomhedens betydende støjkilder og de
støjkilder, der er udeladt af beregningerne.
Note: I tilfælde, hvor der gennemføres
støjdæmpning af de mest betydende kilder, bliver andre kilder
bestemmende for støjbelastningen.
De(n) af virksomhedens driftstilstand(e), der er
belyst ved beregningerne.
Støjkilder
Identifikation af hver støjkilde, herunder
placering, art/type, fabr.nr. og betragtet driftstilstand. Desuden
dokumenteres kildens generelle tilstand (alder, slitage) og eventuelle
støjdæmpende foranstaltninger.
Ved måling af kildestyrke
Anvendte måleinstrumenter, særligt
væsentlige instrumentindstillinger, kalibrering og kontrol.
Afgrænsning af støjkilden (i forhold til andre støjkilder
og til reflekterende flader), beskrivelse af støjkildens omgivelser og
evt. omgivelseskorrektion. Desuden specificeres:
Måleafstand og -højde
Baggrundsstøj
Målemetode eller -princip
Evt. afvigelse fra godkendte
målemetoder
Forekomst af impulser eller toner, som kan være
tydeligt hørbare i beregningspunktet
Forudsætninger for beregning af kildestyrken
(herunder angivelse af terrænforhold, omgivelseskorrektioner
m.v.)
For bygninger: Reduktionstal af facader, tage m.v.
For bevægelige støjkilder:
Kørselsforhold under målingen.
Kontrolmulighed
For at lette senere kontrol bør lydtrykniveauet i
et relevant og velspecificeret punkt i nærheden af hver
støjkilde rapporteres.
Andre oplysninger om kildestyrke
Stammer oplysningerne om kildestyrken ikke fra
veldokumenterede målinger af støjen fra de aktuelle kilder under
relevante driftsforhold, skal det specificeres, hvorledes oplysningerne er
fremkommet. Ubestemtheden ved anvendelse af oplysningerne i den
pågældende situation vurderes.
Beregningspunkter
Punkternes beliggenhed og højde over lokalt
terræn samt afstande fra virksomheden. Kort med målestok og
nordpil. Punkternes omgivelser: Hvilke områder er repræsenteret
af punkterne? Hvordan/hvorfor er netop disse punkter valgt?
Lydudbredelsesforhold
Terrænets art (akustisk
hårdt/porøst) samt eventuelle forenklinger ved
fastsættelse af beliggenhed og højde af kildedel og
beregningspunktdel af terrænoverfladen.
Bevoksning
(udstrækning/art/løvfældning).
Skærme; beliggenhed og art af skærme,
eventuelle forenklinger ved komplekse skærme. Afstand
kilde-skærm, skærmhøjde, -længde og skærmens
vinkel med lydens udbredelsesretning.
Reflekterende genstande, beliggenhed og art. Afstand
kildereflekterende genstand, kontrol af, om genstanden er stor nok til at
fremkalde refleksion. Er transmissionsvejen for den reflekterede lyd omtrent
som for den direkte lyd?
Forventede ændringer af lydudbredelsesforhold;
nedrivning af eksisterende bebyggelse, opførelse af nybebyggelse,
anlæg af vej eller parkeringsplads, fældning af vegetation,
anlæg af støjskærme m.m.
Beregningsresultat
Som resultat af beregningerne fremkommer LAeq
pr. støjkilde og ved summation LAeq for hele virksomheden.
På grundlag af en subjektiv vurdering (eller måling efter
anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984) afgøres
det, om der skal gives tillæg for tydeligt hørbare impulser
eller toner.
Desuden skal ubestemtheden på resultaterne vurderes
og anføres. Baggrundsstøjen i områderne omkring
virksomheden beskrives på grundlag af måling, beregning eller
vurdering.
Rapport
Dokumentationen af beregningerne skal anføres i
rapporten i den udstrækning, det skønnes hensigtsmæssigt,
evt. i et bilag. Hvis den fuldstændige dokumentation ikke er
rapporteret, skal det anføres, at supplerende oplysninger kan
indhentes hos den institution, der har udført beregningerne.
10. Referencer
[1] J. Kragh, J. Jakobsen, Bent Andersen: "Environmental
Noise from Industrial Plants. General Prediction Method". Lydteknisk
Institut, rapport nr. 32, Lyngby 1982.
[2] ISO 3744: "Acoustics - Determination of sound power
levels of noise sources - Engineering method for freefield conditions over a
reflecting plane". 1981.
[3] H. Jonasson, L. Eslon: "Determination of Sound Power
Levels of External Noise Sources". Statens Provningsanstalt SP-RAPP 1981:45,
Borås 1981.
[4] Layout for International Standard ISO 8297: "Acoustics
- Determination of Sound Power Levels of Multi-Source Industrial Plants for
the Evaluation of the Sound Pressure Levels in the Environment - Engineering
Method". 1990.
[5] J. Jakobsen, B. Andersen: "Noise Immission from
Industry. Measurement and Prediction of Environmental Noise from Industrial
Plants". Lydteknisk Institut, rapport nr. 105, Lyngby 1983.
[6] T. Lahti, H.T. Tuominen: "Second Draft Proposal for
Measurement Procedure for the Emission of External Noise from Large
Industrial Sources". Technical Research Centre of Finland, LVI/BK1, Espoo
1982.
[7] "Bygningsakustiske Laboratoriemålinger".
Abonnementserie fra Lydteknisk Institut, ajourføres
jævnligt.
[8] A. Homb, S. Hveem, S. Strøm: "Lydisolerende
konstruksjoner. Dataindsamling og beregningsmetode". Norges
Byggforskningsinstitut, anvisning 28, Oslo 1983.
[9] J. Jakobsen: "Prediction of Noise Emission from
Facades of Industrial Buildings". Lydteknisk Institut, rapport nr. 25, Lyngby
1981.
[10] VDI 2571: "Schallausbreitung von Industriebauten".
Düsseldorf, 1976.
[11] D.J. Oldham, Y. Shen: "A Scale Model Investigation of
Sound Radiation from Bulding Elements". Journal of Sound and Vibration (1983)
91 (3), p. 331-350.
[12] E. Gerretsen, W.C. Verboom: "Geluidafstraling van
wanden en gebouwen". Technisch Physische Dienst TNO-TH, rapport IL-HR-13-02,
Delft 1982.
[13] J. Jakobsen, J. Kragh: "Beregningsanvisninger for
støj fra rangering". Lydteknisk Institut, Teknisk Rapport LI 922/83,
Lyngby 1983.
[14] "Støj fra motorsportsbaner". Vejledning fra
Miljøstyrelsen nr. 7/1984. København 1984.
[15] "Støjdatabogen. Beskrivelse af industrielle
støjkilder". Lydteknisk Institut, Lyngby 1986-89.
Appendix 1
Symbolliste
C [-] Centrum af cylinders grundflade
Ch [-] Faktor afhængig af
skærmhøjde
DI [dB] Retningsindeks (Directivity Index)
E [dB] Korrektion for nærfeltfejl
F [-] Punkt, hvorfra støjen reflekteres.
G [-] Andelen af porøst terræn i:
index s kildedelen
i beregningspunktdelen
c den centrale del af terrænet mellem kilde og
beregningspunkt
H [m] Højde over vandret referenceplan af:
index g laveste terræn nær
skærm
i beregningspunkt
o reflekterende genstand
s støjkilde
t overkant af skærm
I [-] Beregningspunkt
K [dB] Omgivelseskorrektion
index i omgivelseskorrektion i målepunkt nr.
i
L [-] Venstre hjørne af skærm
LAeq,T [dB] Energiækvivalent,
A-vægtet lydtrykniveau for referencetidsrummet T, reference 20 m
Pa
Leq,t [dB] Energiækvivalent
lydtrykniveau for tidsrummet t, reference 20 m
Pa
Lp [dB] Lydtrykniveau, reference 20 m
Pa
LpA [dB] A-vægtet lydtrykniveau,
reference 20 m
Pa
LpAi(1 m) [dB] Normaliseret A-vægtet
lydtrykniveau i retningen gennem målepunkt nr. i, reference 20 m
Pa
LpAmax [dB] Maksimalt A-vægtet
lydtrykniveau, reference 20 m
Pa
Lpi [dB] Lydtrykniveau i målepunkt nr.
i, reference 20 m
Pa
Lp,i [dB] Lydtrykniveau indendørs
(ved en bygningsdel eller åbning), reference 20 m
Pa
L*pi [dB] Korrigeret
lydtrykniveau i målepunkt nr. i, reference 20 m
Pa
L pi [dB]
Energimiddelværdi af lydtrykniveau, reference 20 m
Pa
L*pi [dB] Korrigeret
energimiddelværdi af lydtrykniveau, reference 20 m
Pa
(Lp)i [dB] Lydtrykniveau i
oktavbånd nr. i, reference 20 m
Pa
Lv [dB] Hastighedsniveau på
bygningsdel, reference 10-9 m/s
LW [dB] Kildestyrke, lydeffektniveau i en
vandret plan, reference 1 pW
LW(F
) [dB] Kildestyrke i retning F
, reference 1 pW
index j for støjkilde nr. j
m for spejlkilde
res for resulterende kildestyrke
LW(F
,n) [dB] Kildestyrke i retningen F
af bygningsdel eller åbning nr. n, reference i pW
LW(S
D
F
) [dB] Kildestyrke i vinkelområdet S
D
F
, reference 1 pW
L'W [dB] Varighedskorrigeret kildestyrke,
reference 1 pW
Index i for delstrækning nr. i
L'W(F
) [dB] Driftstidskorrigeret kildestyrke i retningen F
, reference 1 pW
LR [-] Skærmkant
M [-] Antal støjkilder i gruppe
Antal delkilder
N [-] Antal målepunkter
N [-] Hjælpestørrelse (Fresneltal)
svarende til omvejene:
index R
venstre om skærm
r højre om skærm
v i en lodret plan
P [-] Skæringspunkt mellem skærm og ret
linie mellem S og I
index R
projektion af P på venstre skærmkant
r projektion af P på højre
skærmkant
R
1 projektion af P på venstre kant af skærm nr. 1
r2 projektion af P på højre
kant af skærm nr. 2
x
PTx
[m] Afstand mellem P og T
x
PrPR
x
[m] Afstand mellem Pr og P?
Q [-] Skæringspunkt mellem skærm og
krum lydbane mellem S og I
x
QIx
[m] Afstand fra Q til I
R [-] Punkt, højre hjørne af
skærm
R [m] Afstand mellem støjkilde og
beregningspunkt
R [m] Afstand mellem midtpunkt af referenceboks og
målepunkter
index i til målepunkt nr. i
o referenceafstand = 1 m
R [dB] Reduktionstal
index n for flade nr. n
S [-] Støjkilde
index m spejlkilde
1 støjkilde, som repræsenterer
delstrækning nr. 1
S [m2] Areal
index - af måleflades fri overflade
m af målelinies fladeindhold
n af bygningsdel eller åbning nr. n
p af grundflade af procesanlæg
ref af referenceboksens frie overflade
x
SIx
[m] Afstand fra S til I = R
x
STx
[m] Afstand fra S til T
x
SQx
[m] Afstand fra S til Q
T [-] Skæringspunkt mellem overkant af
skærm og lodret plan gennem S og I
T [sek] Referencetidsrum
x
TIx
[m] Afstand fra T til I
V [m3] Rumvolumen
a [m] Afstand mellem referenceboks og kasseformet
måleflade, vinkelret fra målepunkt til kørevej
index vandret afstand mellem referenceboks og
målepunkt nr. i
vandret afstand mellem procesanlæg og
målepunkt nr. i
a [m] Gennemsnitlig afstand mellem
procesanlæg og målelinie
a(h) [-] Funktion, som indgår i beregning af
terrænvirkning, D
Lg, i 125 Hz oktavbåndet
b(h) [-] Funktion, som indgår i beregning af
terrænvirkning, D
Lg, i 250 Hz oktavbåndet
c(h) [-] Funktion, som indgår i beregning af
terrænvirkning, D
Lg, i 500 Hz oktavbåndet
d [m] Vandret afstand mellem støjkilde og
beregningspunkt, vandret projektion af R
index i vandret udstrækning af
delområde nær beregningspunktet
s vandret udstrækning af delområde
nær støjkilden
v vandret projektion af transmissionsvej gennem
bevoksning
o karakteristisk dimension af referenceboks
1 vandret afstand mellem støjkilde og
skærm
2 vandret afstand mellem beregningspunkt og
skærm
ic vandret afstand mellem beregningspunkt og centrum
af cylinder
io vandret afstand mellem beregningspunkt og
reflekterende flade
is vandret afstand mellem beregningspunkt og den
nærmeste skærm
sc vandret afstand mellem støjkilde og centrum
af cylinder
so vandret afstand mellem støjkilde og
reflekterende flade
ss vandret afstand mellem støjkilde og den
nærmeste skærm
1 2 vandret afstand mellem skærm nr. 1 og nr.
2
d(h) [-] Funktion, som indgår i beregning af
terrænvirkning, D
Lg, i 1000 Hz oktavbåndet
fc [Hz] Centerfrekvens i
oktavbånd
h [m] Højde af målepunkter
index e effektiv skærmhøjde
i højde af beregningspunkt over terræn
j højde af delstøjkilde nr. j i
procesanlæg
m højde af mikrofon/beregningspunkt
s højde af støjkilde over terræn
w højde af udstrakt (flade-) støjkilde
1 højde af målepunkter
2 højde af målepunkter
h's [m] Højde af støjkilde
over lokalt terræn
h [m] Gennemsnitlig kildehøjde i procesanlæg
R
[m] Udstrækning af gruppe af støjkilder eller af udstrakt
(flade-) støjkilde
Største lineære dimension af
procesanlæg
index i længde af delstrækning nr.
i
m længde af målelinie omkring
procesanlæg
o vandret udstrækning af reflekterende flade,
diameter af cylinder
1 udstrækning af referenceboks, "længde"
2 udstrækning af referenceboks, "bredde"
3 udstrækning af referenceboks, "højde"
m [-] Funktion, der indgår i beskrivelse af
D
Lg,c
nv [-] Antal grupper af vegetation
t [s] Tid, tidsrum
index e efterklangstid
i driftstidsrum for intermitterende støjkilde
v [m/s] Fart af bevægelig støjkilde
D
L [dB] Korrektion for:
index Ai A-kurven (IEC) i
oktavbånd nr. i
a absorption i luft (overføringsfunktion)
d afstand (overføringsfunktion)
g terrænvirkning
(overføringsfunktion)
i intern spredning (overføringsfunktion)
m retningsvirkning af mikrofon (måling,
procesanlæg)
r refleksion (overføringsfunktion)
s skærmning (overføringsfunktion)
v bevoksning (overføringsfunktion)
g,s terræn nær kilden
g,i terræn nær beregningspunkt
g,c den centrale del af terrænet imellem kilde
og beregningspunkt
s1 skærmvirkning af skærm
nærmest kilde
s2,h skærmvirkning af skærm
nærmest beregningspunkt, for hypotetisk kilde
F
retningsvirkning
F
i retningsvirkning i retningen gennem målepunkt nr. i
D
di [m] Vandret projektion af transmissionsvej gennem
installationer
D
h [m] Højde af krum lydbane over den rette linie mellem kilde og
beregningspunkt
D
F
i [?] Vinkelområde omkring retningen gennem
målepunkt nr. i
Q
[?] Vinkel, retning
index m vinkel, hvor en mikrofons følsomhed
i forhold til følsomheden i symmetriaksen er aftaget med 3
dB
r indfaldsvinkel på en reflekterende flade
s vinkel mellem en skærm og linien SI
S
D
L [dB] Overføringsfunktion (sum af korrektioner)
S
D
F
[?] Vinkelområde
F
[?] Vinkel mellem referenceretningen og transmissionsvejens
retning
F
i [?] Vinkel mellem referenceretningen og retningen gennem
målepunkt nr. i
F
' [?] Vinkel mellem referenceretningen og transmissionsvejen via en
refleksion
Y
[?] Vinkel mellem linierne SC og IC
a
a [dB/m] Koefficient for lydens absorption i luft
a
i [dB/m] Koefficient for lydens dæmpning ved udbredelse
gennem installationer
a
v [dB/gruppe] Koefficient for lydens dæmpning ved
udbredelse gennem vegetation
d
[m] Omvej ved transmission:
index ? venstre om en skærm
r højre om en skærm
v over en skærm
l
c [m] Lydens bølgelængde i luft ved frekvensen
fc
r
[-] Refleksionskoefficient
Appendix 2
IEC-kurve A
Hvis 1/1-oktavbånds lydtrykniveauer eller
kildestyrker skal omregnes til A-vægtede niveauer, adderes IEC kurve A
korrektionerne fra Tabel A.2.
Tabel A.2
IEC kurve A korrektioner
Oktavbånd nr. i
1
2
3
4
5
6
7
8
Centerfrekvens fc [Hz]
65
125
250
500
1 k
2 k
4 k
8 k
A-korrektion D
LAi [dB]
-26
-16
-9
-3
0
+1
+1
-1
Det totale A-vægtede lydtrykniveau LpA
beregnes på grundlag af 1/1-oktavbåndsværdierne
(Lp)i ved hjælp af udtrykket (A.2.1).
+++ FORMEL +++
Appendix 3
Skærmning - Flere skærme
Når mere end én skærm påvirker
støjens udbredelse fra kilde til beregningspunkt, beregnes deres
samlede virkning som beskrevet i det følgende.
Hvis alle skærmene har negativ effektiv
skærmhøjde, jf. (5.3.16), eller hvis kun én af
skærmene har positiv effektiv højde, sættes den
kombinerede virkning af alle skærmene lig med virkningen, jf. (5.3.9),
af den ene skærm, der har den største omvej, d
v, jf. (5.3.12). Dette er ofte, men ikke altid, den skærm,
der har den største effektive højde.
Metode
Hvis to eller flere af skærmene har en positiv
effektiv højde, udvælges de to, som er mest effektive, og den
samlede virkning af disse to skærme beregnes som vist i Figur
A.3.1.
D
Ls
D
Ls beregnes da som summen af to led. Det første led, D
Ls1, beregnes som D
Ls for skærm nr. 1 uden hensyntagen til, at skærm nr.
2 findes. Det andet led, beregnes som D
Ls for skærm nr. 2 med en hypotetisk kilde placeret på
toppen af skærm nr. 1.
D
Ls = D
Ls1 + D
Ls2,h (A.3.1)
D
Ls1 og D
Ls2,h beregnes ved hjælp af udtrykket (5.3.9).
+++ FIGUR +++
Figur A.3.1
Lodret snit, der viser,
hvordan den kombinerede virkning af to skærme beregnes.
I nogle tilfælde giver en beregning som vist i Figur
A.3.2 en større skærmvirkning end beregningen vist i Figur
A.3.1. Derfor skal begge beregninger udføres, og den mindste
værdi af D
Ls svarende til den største virkning af skærmene,
skal bruges.
+++ FIGUR +++
Figur A.3.2
Alternativ beregning af den samlede
virkning af skærm nr. 1 og 2. Virkningen D
L2 af skærm nr. 2 beregnes uden hensyntagen til skærm
nr. 1. Derefter beregnes virkningen D
Ls1,h af skærm nr. 1 i et hypotetisk beregningspunkt
på toppen af skærm nr. 2. Den samlede virkning er D
L's. Den mindste værdi af D
Ls og D
L's i Figur A.3.1-2 bruges.
Valg af to skærme
For at kunne vælge de to mest effektive skærme
anbefales5) det at beregne skærmkorrektionen for hver af
skærmene alene. Beregningen sker ved hjælp af udtrykket (5.3.9).
De to af skærmene, der har de mindste D
Ls-værdier, vælges som skærm nr. 1 og 2 i Figur
A.3.1-2.
5) Denne fremgangsmåde afviger fra
udvælgelsesmetoden i [1]. Teoretisk kan udvælgelsen give
forskellige resultater, men dette vurderes at være af mindre betydning
i praksis. Fremgangsmåden, som er anbefalet her, er lettere at bruge
end metoden i [1].
En bred bygning repræsenteres ved netop to
skærme, jf. Figur A.3.3. Virkningen beregnes ved hjælp af
(A.3.1).
+++ FIGUR +++
Figur A.3.3
En bred bygning,
repræsenteret ved to skærme.
Når en bygning repræsenteres ved kun én
tynd skærm, beregnes omvejene d
r og d
? som de længste omkring bygningen, se Figur A.3.4.
+++ FIGUR +++
Figur A.3.4
Bygning repræsenteret
ved én skærm.
Omvejene dr og dl bestemmes ved
d
r = *
SPr2*
+ *
Pr2I*
- *
SI*
(A.3.2)
d
R
= *
SpR
1*
+ *
PR
1I*
- *
SI*
Appendix 4
Virkningen af terræn, der ikke er vandret og
plant, D
Lg og D
Ls
Beregningen af terrænkorrektionen D
Lger beskrevet i afsnit 5.3.7. Beregningsmetoden er udviklet for
plant, vandret terræn ved tilpasning af beregningsudtrykkene i Tabel
5.3.5 til et stort antal måleresultater.
Når terrænet ikke er plant og vandret, kan det
undertiden være svært at fastsætte værdierne af
højderne hs og hi. Forudsætningen om, at
udstrækningen d s og di af delområderne
nær kilde og beregningspunkt skal måles vandret, er ikke altid
relevant. Udstrækningen ds og di af
delområderne bruges ved fastlæggelse af værdien af faktoren
G i Tabel 5.3.5, og ds og di bruges også ved
fastlæggelse af højderne hs og hi.
I Figur A.4.1 er for forskellige situationer vist, hvordan
hs og hi fastsættes. Samtidigt er
udstrækningen af delområderne af terrænoverfladen nær
ved kilde og beregningspunkt vist. Den centrale del er området mellem
disse.
Det understreges, at gyldigheden af beregningerne ikke er
blevet verificeret i ekstreme tilfælde som for eksempel i del f) af
Figur A.4.1. I tilfælde som i del f) anbefales det at se bort fra
bidraget til D
Lg fra det centrale delområde.
I figurens del b) er h's kildens højde
over den "lokale" terrænoverflade. 30 . h's strækker
sig ud over den lavere terrænoverflade længere fra kilden. Derfor
defineres en ny kildehøjde hs og et nyt kildenært
delområde 30 . hs.
+++ FIGUR +++
Figur A.4.1
Snit, der viser højderne
hs og hi og den tilhørende udstrækning af
delområderne af terrænoverfladen.
Når et bakkedrag virker som skærm, beregnes
D
Ls for en tynd skærm placeret som vist i Figur A.4.2 a-b.
Højdeforskellen Ht - Hg, jf. Figur 5.3.5,
bestemmes som vist i figurens del b), idet der tænkes at eksistere en
terrænoverflade som vist.
Ved beregning af terrænkorrektionen, se afsnit
5.3.7, fastlægges højderne hs og hi og
delområderne af terrænoverfladen som vist i Figur A.4.2 c.
+++ FIGUR +++
Figur A.4.2
Parametre ved beregning af
skærmvirkningen af et bakkedrag.
Appendix 5
Intern spredning, DLi
Der findes kun ganske få resultater af
undersøgelser af spredningen af støjen under transmissionen
gennem installationer på virksomheder. Det anbefales derfor i
tilfælde, hvor denne virkning er af stor betydning for den samlede
støjbelastning, at udføre målinger (ved hjælp af
for eksempel højttalere som lydkilde) af lydtrykniveauets aftagen ved
udbredelse mellem de konkrete installationer. Lydens udbredelse
påvirkes af typen af installationer, deres tæthed, dimensioner og
højde.
Hvis der medregnes en korrektion D
Li for spredningen, skal der ikke medregnes korrektion for
skærmning, D
Ls eller refleksion, D
Lr, fra installationerne.
De vejledende værdier, som er gengivet i Tabel
A.5.1, kan bruges ved planlægning af åbne procesanlæg.
Korrektionen D
Li beregnes ved hjælp af (A.5.1).
D
Li = a
i . D
di (A.5.1)
Hvis D
Li < -10 dB, sættes D
Li lig med -10 dB.
a
i er en dæmningskoefficient [dB/m].
D
Li er længden af transmissionsvejen gennem installationen
[m].
D
Li fastlægges på samme måde som dv
for bevoksning, se Figur 5.3.12-13 og Figur A.5.
+++ FIGUR +++
Figur A.5
Længden DLi af
transmissionsvej gennem installationer.
Tabel A.5
Vejledende værdier af a
i.
1/1-oktav fc [Hz]D
L
63
125
250
500
1000
2000
4000
8000
a
i [dB/M]
0,00
0,02
0,05
0,05
0,05
0,05
0,05
0,05
Appendix 6
Oversigt over fordelagtigste metode til bestemmelse af
støjniveau
Selv om den nordiske beregningsmetode til bestemmelse af
støj fra virksomheder har været kendt og brugt gennem nogle
år, kan det ikke entydigt fastlås, hvornår beregning eller
måling er mest fordelagtigt.
Ud over indflydelsen af rent tekniske faktorer som
tilstedeværelse af en veludbygget samling støjmåleudstyr
eller af dataprogram og datamaskine vil også den enkelte persons rutine
i forbindelse med anvendelse af måleudstyr eller anvendelse af
dataudstyr spille ind ved valget mellem måling og beregning. Der er
således også rent psykologiske faktorer, der vil spille ind i
valget mellem måling og beregning.
Efter Miljøstyrelsens opfattelse skal
beregningsmetoden betragtes som et tilbud og ikke som et krav om
anvendelse.
Det er fordelagtigst at måle:
ved ukomplicerede støjforhold som f.eks.
få støjkilder,
ved korte afstande og få
målepunkter,
ved komplicerede terrænforhold, evt. også
komplicerede skærmforhold
Det er fordelagtigst at beregne:
ved projektering af ny virksomhed,
ved projektering af afhjælpende
foranstaltninger, når der er mange støjkilder,
ved bestemmelse af støjniveauet i mange
retninger omkring en virksomhed, og hvor medvindskravet kan gøre
støjmålingsopgaven vejrmæssigt og dermed tidsmæssigt
uoverkommelig på grund af krav til vindretning "fra alle
verdenshjørner",
hvor vindretningskravene er sjældent
forekommende og derfor vanskelige at opfylde,
ved bestemmelse af støjbelastningen i stor
afstand fra virksomheden,
ved vedvarende kraftig
baggrundsstøj.
Index
A
A-korrektion
Absorption i luft
Afstand, korrektion for
Akustisk kvalitet, kontrol
Arbejdsområde for bevægelig kilde
Asfaltblandeværk
B
Baggrundsstøj
Baggrundsstøj, korrektion for
Bebyggelse
Beregningspunkt, højde
Beregningspunkt, højde, korrigeret
Beregningspunkter, antal
Bevoksning
Bevægelige støjkilder
Bygning som skærm
Bygningsdel, kildestyrke
C
Cylinder, refleksion i
D
Delstrækning
Directivity Index
Dokumentation
Dozer
Driftstid, korrektion for
Driftstidskorrigeret kildestyrke
Driftstilstand
Dæmpningskoefficient, bevoksning
Dæmpningskoefficient, intern spredning
Dæmpningskoefficient, luft
E
Effektiv højde
Ekstrapolationsmetode
Energimiddelværdi
Energimiddelværdi, korrigeret
F
Facade
Forudsætninger
Frit-felts-værdi
G
Garanterede støjdata
Gennemsnitlig højde af procesanlæg
Gentagne refleksioner
Godkendelse, eksisterende virksomhed
Godkendelse, ny virksomhed
Godkendt eller autoriseret laboratorium
Grundflade af procesanlæg
Gruppering af støjkilder
H
Hjullaster
Hypotetisk beregningspunkt
Hypotetisk kilde
Højde af beregningspunkt
Højde af lydbane
Højde, effektiv,
Hårdt terræn
I
IEC kurve A
ILYD
Immissionsrelevant
Impulser
Indfaldsvinkel
Instrumentkontrol
Intermitterende
Intern spredning
K
Kallibrering af måleudstyr
Karakteristisk dimension
Kassemetode
Kildehøjde
Kildehøjde, korrigeret
Kildestyrke
Kildestyrke, af bygning
Kildestyrke, af delstrækning
Kildestyrke, af spejlkilde
Kildestyrke, beregning
Kildestyrke, ekstrapolationsmetode
Kildestyrke, kassemetode
Kildestyrke, kuglemetode
Kildestyrke, procesanlæg
Kildestyrke, driftstidskorrigeret
Kildestyrke, måling
Kildestyrke, nøjagtighed
Klager
Kompressor
Kontrol
Kontrol af akustisk kvalitet
Kontrol af instrumenter
Kontrolpunkter
Korrektion for absorption i luft
Korrektion for afstand
Korrektion for baggrundsstøj
Korrektion for bevoksning
Korrektion for driftstid
Korrektion for nærfeltfejl
Korrektion for refleksion
Korrektion for retningsfølsom mikrofon
Korrektion for skærmning
Korrektion for terræn
Korrigeret højde af beregningspunkt
Korrigeret kildehøjde
Krav til skærme
Kuglemetode
Køleaggregat
Kølemaskiner
L
Lastbiler
Long Distance Method
Lydeffektniveau
M
Mikrofon, retningsfølsom
Mikrofonkorrektionsled
Miljøbeskyttelsesloven
Motorsportsbane
Måleboks
Måleflade, kassemetode
Måleflade, kuglemetode
Målelinie
Målepunkter i rum
Måleudstyr
N
Nordtestmetoden NT-ACOM 080
Nærfeltfejl
Nøjagtighed
Nøjagtighed af kildestyrke
O
Omgivelseskorrektion
Omvej
Opdeling af udstrakt kilde
Overføringsfunktion
Overholdelse
Overskridelse
Overvågning af måleudstyr
P
Petrokemisk anlæg
Portåbning, kildestyrke
Porøst terræn
Primære målepunkter, ekstrapolationsmetode
Primære målepunkter, kassemetode
Primære målepunkter, kuglemetode
Procesanlæg
Procesanlæg, metode til
Påbud
R
Rangerbanegård
Rapportering
Reduktionstal
Referenceboks
Referencelydkilde
Referenceplan, vandret
Referenceretning
Referencetidsrum
Refleksion fra bygning
Refleksion ved kilden
Refleksioner, gentagne
Refleksionskoefficient
Retningsfølsom mikrofon
Retningsindeks
Retningskorrektion, bygningsdel
Retningskorrektion, ekstrapolationsmetode
Retningskorrektion, kassemetode
Retningskorrektion, kuglemetode
Retningskorrektion, åbninger
Retningsvirkning, skorsten
Rørledning
Råoliepumpe
S
Sand støjbelastning
Short Distance Method
Skorsten
Skærmning
Skærmning, bygninger
Specifikationer, måleudstyr
Spejlkilde, kildestyrke
Spejlkilde, placering
Spredning, intern
Stationsområde
Stikprøve
Stillestående punktkilder, ækvivalente
Strukturlyd
Støjbelastning
Støjdata, garanterede
Støjdatabanken
Støjdatabogen
Støjgrænse
Støjmæssigt tyngdepunkt
Supplerende målepunkter, ekstrapolationsmetode
Supplerende målepunkter, kassemetode
Supplerende målepunkter, kuglemetode
Svingningshastighed
T
Tagventilator
Temperaturgradient
Terræn som skærm
Terræn, hårdt
Terræn, porøst
Terrænkorrektion
Tilsyn
Toner
Transmissionsvej
Transportbånd
Trucks
Tyngdepunkt, støjmæssigt
U
Ubestemthed
Ubestemthed på kildestyrke
V
Vandret referenceplan
Vejrbetingelser, ekstrapolationsmetode
Vejrbetingelser, kassemetode
Vejrbetingelser, kuglemetode
Vejrbetingelser, metode til procesanlæg
Vilkår
Vindhastighed
Vinkelområde
Y
Yderligere målepunkter (kassemetoden)
Æ
Ækvivalent punktkilde
Å
Åbning, beregning af kildestyrke
Åbning, måling af kildestyrke
Miljøstyrelsen, den 31. oktober 1993
x
/x
Lignende dokumenter
- Støj fra motorsportsbaner Retsinformation · 9. november 1998
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj - Kommissionens erklæring i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj EU-lovgivning · 25. juni 2002
- Vejledning om støj fra vindmøller Retsinformation · 24. januar 2026
- Vejledning om beregning og måling af støj fra skydebaner Retsinformation · 25. september 1997
- Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder Retsinformation · 25. september 1997
- Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter Retsinformation · 22. december 2015