MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT A INDLEDNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 1999
Afsnit A
Indledning
A.1 Historisk baggrund
Merværdiafgift er, set i
internationalt lys, ikke en ny beskatningsform.
En generel beskatning
af privat forbrug har tidligere været knyttet til kriser og krige. Både
efter 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig blev der i flere europæiske lande
indført generelle forbrugsskatter til brug for genopbygningen.
Efter 2.
Verdenskrig er der globalt i de fleste lande indført en
forbrugsbeskatning. Formålet har været at skaffe de enkelte regeringer
provenu for at dække de offentlige udgifter.
A.2 Teori
Formålet med en generel
forbrugsbeskatning er at beskatte varer og tjenesteydelser ved personligt
forbrug. Mere præcist er en forbrugsbeskatning en beskatning af udgifter
til forbrug afholdt af private personer.
Begrebet private personer skal
ikke fortolkes snævert. Efter de fleste landes skattelove beskattes også
varer og tjenesteydelser, som forbruges af offentlige myndigheder, kirker,
organisationer mv., dvs. alt andet forbrug end det, der sker
erhvervsmæssigt.
En generel forbrugsskat adskiller sig fra en specifik
skat, f.eks. punktafgifter, ved at omfatte alle varer og tjenesteydelser.
En generel forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos den enkelte
forbruger eller indirekte.
At en skat er indirekte vil sige, at skatten
ikke pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves
Læs alt
hos den, der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger ved at
skatten overvæltes til den endelige forbruger gennem en forhøjelse af
prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter overvæltes således til
dem, der endeligt skal betale
skatten.
A.2.1 Opkrævning af skatter
En generel indirekte forbrugsskat kan
opkræves enten som en enkeltledsafgift, eller som en flerledsafgift.
A.2.1.1 Enkeltledsafgift
Enkeltledsafgift kan opkræves som:
en afgift i producentleddet
en afgift i engrosleddet
en afgift i
detailleddet.
A.2.1.2 Flerledsafgift
En generel indirekte forbrugsskat kan
også opkræves som en flerledsafgift. Afgiften omfatter alle omsætningsled
i det økonomiske kredsløb.
Flerledsafgiften kan være af kumulativ art,
dvs. at afgiften overvæltes fra hvert led til næste led, så der bliver
betalt afgift af afgiften. Dette benævnes også kaskadeeffekt.
Følgende
eksempel illustrerer dette princip. Afgiftssatsen er sat til 10 pct. og
fortjenstmargin i de enkelte handelsled til 1000.
Kumulativ
afgift
Før afg.
Afgift
Efter afg.
Råvareprod.
1000
100
1100
Færdigvareprod.
2100
210
2310
Grossist
3310
331
3641
Detailhandler
4641
464
5105
Samlet afgift
1105
Den reelle afgiftsbelastning i
detailleddet bliver - således ikke 10 pct. men ca. 24
pct.
1105
4641 x 100 % = 23,8
%
Merværdiafgift
En flerledsafgift kan også opkræves
som en merværdiafgift.
Karakteristisk for sådanne flerledsafgifter er
den vertikale opbygning fra råvareproducent til detailled. Afgørende er
også, hvorledes investeringsgoder behandles og den egentlige beregning af
merværdiafgiften.
En afgift efter merværdiprincippet indebærer, at det
alene er det endelige forbrug, der beskattes, idet der er fradragsret for
alle komponenter, der indgår i produktionen mv., dvs. det, der ikke
endeligt forbruges.
I merværdiafgiften er der også fradragsret allerede
på anskaffelsestidspunktet for investeringsgoder.
Ved en generel
merværdiafgift, hvor der ikke er fritagelser, vil beskatningsgrundlaget
afspejle det faktiske private forbrug, da alle køb, der vedrører
produktionen mv., kan
fratrækkes.
A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift
En merværdiafgift kan beregnes på
grundlæggende tre måder:
Addition
Subtraktion
Kreditmetoden
Følgende simplificerede eksempler viser
principperne i de tre metoder:
Forudsætninger:
Salg
100
Købspris for solgte varer
50
Generalomkostninger
20
Lønninger
15
Renter
5
Fortjeneste
10
Afgiftssats 10 pct.
Additionsmetoden:
Lønninger
15
Renter
5
Fortjeneste
10
Momsgrundlag (værditilvækst)
30
Afgift
3
Subtraktionsmetoden:
Salg
100
Vareomkostninger:
Køb
50
Generalomkostninger
20
Momsgrundlag
30
Afgift
3
Kreditmetoden:
Afgift på salg (100)
10
Minus afgift af køb (50+20=70)
7
Afgift
3
Et
væsentligt problem ved en anvendelse af subtraktionsmetoden er, at
beskatningen hos den endelige forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes
et flersats system, og hvis der er en del undtagelser fra afgiftspligten.
Den enkelte virksomheds tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der
er ikke som efter kreditmetoden en umiddelbar sammenhæng mellem
afgiftssatsen og detailprisen.
Additionsmetoden er vanskelig at
anvende i et system med månedlige eller kvartalsmæssige angivelser, da
generalomkostninger som oftest opgøres årligt, ligesom det er vanskeligt
at indpasse i destinationsprincippet, jf. nedenfor. Det samme kan siges om
subtraktionsmetoden.
Anvendelse af af
kreditmetoden
Kreditmetoden eller merværdiafgiften
anvendes i langt de fleste lande, der har merværdibeskatning, herunder i
alle EU-lande og de OECD-lande, der har
merværdiafgift.
Merværdiafgiften er illustreret i A.3.1.
Anvendelse af kreditsystemet til beregning af afgiften har i
forhold til de to andre beregningsmetoder den fordel, at der ikke kræves
en årlig angivelse, men kan anvendes i et system med kvartals- eller
månedsangivelser. Se endvidere nedenfor om krav til
merværdiafgiftssystemet.
Destinationsprincippet
Ved en forbrugsbeskatning er det
væsentligt, at det for den endelige forbruger er uden betydning, om en
vare er fremstillet i indlandet eller indført.
Hvis der ikke
opkræves en afgift ved indførslen, kan dette føre til, at private
forbrugere køber indførte varer med deraf følgende konkurrenceforvridning
for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet, der betaler afgift.
For
at undgå dobbeltbeskatning, når der opkræves afgift i destinationslandet,
er det nødvendigt, at der ikke sker en afgiftsbelastning i
oprindelseslandet. En vare skal således, når der sker beskatning i
destinationslandet (importlandet), være fuldstændig afgiftsfritaget i
oprindelseslandet (eksportlandet).
Dette princip med afgift ved
indførsel og godtgørelse ved eksport, anvendes i international sammenhæng
af landene, der deltager i World Trade Organization.
A.3 Momssystemet - generelt
A.3.1 Merværdiafgiftsprincippet
Merværdiafgiftssystemet medfører, at
der ved ethvert salg af varer og ydelser skal betales merværdiafgift
(moms) af salgsprisen, men at virksomheden kan trække den moms fra, som
den har betalt ved produktionen af varen, dvs. råvarer og
produktionsomkostninger.
Virksomheden skal altså kun betale moms af den
værditilvækst, der sker i virksomheden.
Eksempel:
Pris uden moms
Købsmoms
Salgsmoms
Momstilsvar
Råvareproducent
Indkøb
0
0
Salg
80
0
20
20
Færdigvareproducent
Indkøb
80
20
Salg
200
50
30
Grossist
Indkøb
200
50
Salg
240
60
10
Detailhandler
Indkøb
240
60
Salg
320
80
20
Samlet momsbeløb
80
A.3.2 Momsens neutralitet
En af de ting, man fra lovgivers side
lagde vægt på ved overvejelserne om indførelse af momssystemet, var
neutralitet. Dvs. at momsen ikke på nogen måde må påvirke erhvervets og
forbrugerens dispositioner.
Erhvervsstrukturen
For at kunne sige, at en afgift er
neutral over for erhvervsstrukturen, skal afgiftssystemet være indrettet
sådan, at der betales den samme afgift, uanset hvor mange handelsled en
vare passerer,
afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget
hvor varen bliver købt, og
afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen
er fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.
Køber må
med andre ord ikke med fordel kunne placere sine indkøb hos en bestemt
leverandør, og systemet må ikke hindre rationaliseringer i
erhvervslivet.
Udenrigshandel
For så vidt angår import medfører
kravet om neutralitet, at afgiften på en importeret vare skal svare
fuldstændig til afgiften på en indenlandsk produceret vare, der sælges til
samme pris, som man skal betale for importvaren.
For eksporten betyder
kravet om neutralitet, at eksportvarer skal være fuldstændig fri for
afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder skal kunne
konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der eksporteres til,
er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form for direkte
eller indirekte afgiftsbelastning.
Forbrugsvalg
I relation til forbrugsvalget vil
neutralitet sige, at afgiften ikke må indebære nogen tendens til at vælge
visse varer eller ydelser frem for andre. Derfor bør så mange varer og
ydelser som muligt være omfattet af afgiftspligten.
Sådan som momsen er
gennemført i Danmark, kan man konstatere, at den ikke i sig selv har
utilsigtede bivirkninger hverken på erhvervsstrukturen eller
forbrugsvalget.
Momsen opfylder således i højere grad end nogen anden
afgift de betingelser, der stilles for at kunne kalde afgiften
neutral.
Endelig betyder den omstændighed, at langt de fleste
erhvervsvirksomheder er omfattet af registreringspligten, at
virksomhederne i det store og hele er stillet ens såvel arbejds- som
likviditetsmæssigt.
A.4 Momsens indførelse
Lov om almindelig omsætningsafgift,
lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev vedtaget af Folketinget den 29. marts
1967 samtidig med kildeskatteloven. Danmark fik derved fra den 3. juli
1967 - som et af de første lande - en generel merværdiafgift (moms), dvs.
en afgift på merværdien i alle led af den erhvervsmæssige omsætning.
Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet engrosoms, der var en
enkeltledsafgift pålagt i engrosleddet.
Momsloven bygger på Redegørelse
vedrørende Merværdiafgift, som Finansministeriet afgav i december
1964.
Ved en merværdiafgift opkræves som præciseret i A.3.1 afgift i
alle omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en dobbeltbeskatning, da
hvert omsætningsled kun betaler moms af den merværdi (værditilvækst), der
er tilført varen eller ydelsen i virksomheden.
Hensynet bag loven var
og er, at en generel forbrugsbeskatning i mindst muligt omfang bør gribe
ind i erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes dispositioner, dvs.
afgiften skal være neutral, se A.3.2.
I perioden fra 1967 til 1978
omfattede loven uden undtagelse alle varer, mens kun tjenesteydelser, som
specifikt var nævnt i loven, var omfattet af momspligten.
EF's 6.
momsdirektiv
Som følge af vedtagelsen af EF's 6.
momsdirektiv blev det momspligtige område udvidet i 1978 med en generel
momspligt for tjenesteydelser (i det efterfølgende blot kaldet ydelser).
Herefter er kun ydelser, som udtrykkeligt er nævnt i loven, undtaget fra
momspligten.
Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6. momsdirektiv var
en rådsafgørelse fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970), efter hvilken
medlemslandenes finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå af en andel af
det fælles beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms. Der er fastlagt
et loft for denne del på 1,4 pct., der nedsættes til 1,0 pct. i ensartede
trin i perioden 1995 - 1999. For at opnå en retfærdig fordeling af
forpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget
herunder især bestemmelserne om momspligten og momsfritagelserne i
alle medlemsstaterne. 6. momsdirektiv tilvejebringer ikke den i
rådsafgørelsen af 21/4 1970 forudsatte fuldstændige harmonisering af
momsgrundlaget, idet medlemsstaterne for en række nærmere specificerede
varer og tjenesteydelser indtil videre kan beholde deres nuværende
ordning, dvs. momspligt henholdsvis momsfritagelse, som ikke er i
overensstemmelse med direktivets hovedbestemmelser.
Som eksempel på
afvigelser fra det fælles beregningsgrundlag, som Danmark er berettiget
til at fortsætte med i en overgangsperiode, kan nævnes, at man fortsat kan
fritage personbefordring og afsætning af jord og fast ejendom for moms,
ligesom man fortsat kan opkræve moms af radio- og fjernsynslicens og visse
offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom teaterforestillinger.
Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk gevinst eller tab for
den enkelte stat, idet der ved overførsel til EU af den fastlagte andel af
momsprovenuet skal kompenseres for
afvigelserne.
A.5 Lovændringer
A.5.1 Væsentlige lovændringer i perioden
1967-1977
Loven blev i 1970 ændret sådan, at
kommunale og amtskommunale institutioner, der blev drevet i fællesskab af
flere kommuner eller amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder,
ikke skulle betale moms af leverancer til de kommuner eller amtskommuner,
som var parthavere i institutionen.
På samme måde skulle andre
offentlige virksomheder, bortset fra offentlige forsyningsvirksomheder,
kun betale moms af deres leverancer mod betaling til andre og ikke af de
varer, som den offentlige virksomhed fremstillede til eget brug.
Ved
en ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle retningslinier
bl.a. indenfor kravene til virksomhederne.
Registrerede virksomheder
skal således efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale,
ligesom pengeinstitutter mv. efter anmodning skal oplyse om deres
økonomiske mellemværender med navngivne registrerede virksomheder. Endelig
blev der skabt hjemmel til at fastsætte retningslinier for udveksling af
oplysninger af betydning for kontroludøvelsen hos toldvæsenet, respektive
skattevæsenet.1967-loven indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke
registrerede virksomheder kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af
såvel erhvervsmæssigt byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev
justeret i 1972 og 1973 og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt
at lade sig frivilligt registrere for udlejning mv. af fast ejendom til
erhvervsmæssigt brug.
I 1973 blev loven ændret, så der blev givet
tilskud til mælk og mejeriprodukter. Forbrugerpriserne på disse produkter
blev derved helt eller delvis friholdt for moms. Ordningen er ændret flere
gange i årenes løb, og der gives i dag alene delvis refusion af momsen på
modermælkserstatninger.
A.5.2 Væsentlige lovændringer i perioden
1978-1992
Ud over den tidligere nævnte udvidelse
af det momspligtige område i 1978 skete der i perioden fra 1978 til 1992
relativt få principielle ændringer af momsloven.
I 1982 blev der
indført moms på erhvervsmæssig turistkørsel, herunder turistkørsel med
udenlandske busser.
I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for
offentlige institutioner, der fremstillede varer og momspligtige ydelser
udelukkende til eget brug (byggearbejde, rengøring og vask samt
fremstilling af tryksager) og udvidede momspålægget for private
virksomheder mv. til også at omfatte ombygnings- og moderniseringsarbejder
samt visse reparationsydelser.
Samtidig indførte man en ordning,
hvorefter kommuner og amtskommuner får købsmomsen på indkøbte varer og
momspligtige ydelser fra private virksomheder refunderet via en
mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og amtskommuner selv
finansierer.
Momsmæssigt spiller det for kommunerne mv. ikke nogen
rolle for valget mellem at producere selv og købe hos private. For
statsinstitutionernes vedkommende skete der en omlægning af
budgetreglerne, så institutionerne ikke mere skal kalkulere med købsmoms,
idet denne refunderes via en tillægsbevilling til finansloven.
1.
januar 1990 blev spil om penge undtaget fra momspligten som følge af den
samtidig indførte lov om afgift af spillekasinoer.
Derudover ophævede
man i 1991 den såkaldte afsmitningsmoms, dvs. det forhold, at man skulle
betale moms af ydelser til eget brug, hvis man afsatte tilsvarende ydelser
til 3. mand. Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for
byggeområdet.
1. januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som
følge af gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal
betales moms af deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse
former for kreditter og kreditgarantier.
Der skete en række ændringer
og særordninger som følge af gennemførelsen af EF's indre marked 1. januar
1993.
Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er, at
der ikke længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande, og
at salg til private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk moms.
For nye transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev der
indført nye regler om moms på transport af varer inden for EF's område. De
nye regler for EF- samhandlen er overgangsregler, som gælder fra 1. januar
1993 til 31. december 1996. Ordningen udløber imidlertid ikke automatisk,
men ophører først, når EU har vedtaget en ny ordning, hvilket endnu ikke
er sket.
Efter fusionen af toldvæsenet og det statslige skattevæsen i
1990 er det told- og skatteregionerne, der træffer førsteinstansafgørelser
om moms.
Frem til den 1. april 1998 kunne regionernes afgørelser ankes
til Told- og Skattestyrelsen, der traf den endelige administrative
afgørelse. En række spørgsmål henhørte dog under det særlige
Momsnævns kompetence.
Fra og med den 1. april 1998 kan regionernes
førsteinstansafgørelser inden for bestemte områder ankes til
Landsskatteretten, medens andre afgørelser kan ankes til Told- og
Skattestyrelsen. Momsnævnet blev nedlagt med udgangen af september 1998.
Der henvises til afsnit
U.
A.5.3 Momsloven 1994
Ved lov nr. 375 af 18. maj 1994
blev der gennemført en revision af momsloven. Formålet med
revisionen var i højere grad at opnå en sammenhæng med EU's
momsdirektiver, primært 6. momsdirektiv, således at der nu anvendes samme
systematik og terminologi i loven som i Fællesskabsretten.
Endvidere
blev der gennemført nogle få strukturændringer. Ved lovændringen skete der
en anden vægtning mellem lov og bekendtgørelsesstof. En lang række af de
bestemmelser, der tidligere var at finde i bekendtgørelserne, er nu
optaget i selve momsloven.
Hermed blev det opnået, at de momsmæssige
bestemmelser nu fremtræder mere sammenhængende, og dermed mere
brugervenlige.
Som følge af tilpasningen til 6. momsdirektivs regler
skete der ændringer i nogle af de hidtidige regler i momsloven.
Det
drejer sig om:
regulering af fradrag
undervisningsvirksomhed
ydelser
momspligtens indtræden
godtgørelser til museer
fritagelser for visse selvstændige grupper
Herudover skete
der ændringer vedrørende:
brugte varer
turistsalg
betingede rabatter
fællesregistrering
Senere
lovændringer
Siden momslovens ikrafttrædelse er der
sket følgende lovændringer.
Lov nr. 1093 af 21. december 1994.
Ændringer vedrørende:
forkortet afregningsperiode
Lov nr. 1114 af 21.
december 1994. Ændringer vedrørende:
EU´s udvidelse med Finland, Norge, Sverige og Østrig
forhøjelse af bundgrænsen for registrering
Lov
nr. 428 af 14 juni 1995. Ændringer vedrørende:
begrænset fradragsret for hotel- og restaurationsudgifter
Lov
nr. 1097 af 20. december 1995. Ændringer vedrørende:
indførelse af afgiftsoplag for råvarer
bortfald af bestemmelsen om lønarbejde
ændrede bestemmelser for forsendelsesomkostninger mv. ved indførsel
forhøjet beløbsgrænse for regulering af
investeringsgoder.
Lov nr. 1204 af 27. december 1996.
Ændringer vedrørende:
inddrivelse af gæld til det offentlige
Lov nr. 1223 af
27. december 1996. Ændringer vedrørende:
momsangivelse ved udstedelse af proklama
Lov nr. 237 af 2.
april 1997. Ændringer vedrørende:
fast driftssted og fiskale repræsentanter
Lov nr. 442 af 10.
juni 1997. Ændringer vedrørende:
telekommunikationsydelser mv.
Lov nr. 890 af 3. december
1997. Ændringer vedrørende:
kredittiden for landbrug og fiskeri mv.
Lov nr. 1098 af 29.
december 1997. Ændringer vedrørende:
klagestrukturen på momsområdet. Momsnævnet blev nedlagt, og der blev
klageadgang til Landsskatteretten
Lov nr. 419 af 26. juni 1998.
Ændringer vedrørende:
delvis momsfradragsret for billeasing mv.
Lov nr. 435 af 26.
juni 1998. Ændringer vedrørende:
kredittider mv.
Lov nr. 1056 af 23. december
1998. Ændringer som følge af:
euro'ens
indførsel i en række andre EU-lande
.
Lov nr. 166 af 24. marts 1999.
Ændringer vedrørende:
det danske
momsområde
virksomheders pligt til at
underrette om virksomhedens ophør
begrænsninger for anvendelse
af afregningsbilag
.
Lov nr. 388 af 2. juni 1999.
Ændringer vedrørende:
strafansvar
for visse forhold i forbindelse med et indgreb imod sort arbejde,
socialt bedrageri mv.
.
.
Ændringerne er
beskrevet i de enkelte afsnit i
Momsvejledningen.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT A - INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008