Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT A INDLEDNING

STV nr 20022 af 01/01/1999Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 1999

Afsnit A

Indledning

A.1 Historisk baggrund

Merværdiafgift er, set i

internationalt lys, ikke en ny beskatningsform.

En generel beskatning

af privat forbrug har tidligere været knyttet til kriser og krige. Både

efter 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig blev der i flere europæiske lande

indført generelle forbrugsskatter til brug for genopbygningen.

Efter 2.

Verdenskrig er der globalt i de fleste lande indført en

forbrugsbeskatning. Formålet har været at skaffe de enkelte regeringer

provenu for at dække de offentlige udgifter.

A.2 Teori

Formålet med en generel

forbrugsbeskatning er at beskatte varer og tjenesteydelser ved personligt

forbrug. Mere præcist er en forbrugsbeskatning en beskatning af udgifter

til forbrug afholdt af private personer.

Begrebet private personer skal

ikke fortolkes snævert. Efter de fleste landes skattelove beskattes også

varer og tjenesteydelser, som forbruges af offentlige myndigheder, kirker,

organisationer mv., dvs. alt andet forbrug end det, der sker

erhvervsmæssigt.

En generel forbrugsskat adskiller sig fra en specifik

skat, f.eks. punktafgifter, ved at omfatte alle varer og tjenesteydelser.

En generel forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos den enkelte

forbruger eller indirekte.

At en skat er indirekte vil sige, at skatten

ikke pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves

Læs alt

hos den, der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger ved at

skatten overvæltes til den endelige forbruger gennem en forhøjelse af

prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter overvæltes således til

dem, der endeligt skal betale

skatten.

A.2.1 Opkrævning af skatter

En generel indirekte forbrugsskat kan

opkræves enten som en enkeltledsafgift, eller som en flerledsafgift.

A.2.1.1 Enkeltledsafgift

Enkeltledsafgift kan opkræves som:

en afgift i producentleddet

en afgift i engrosleddet

en afgift i

detailleddet.

A.2.1.2 Flerledsafgift

En generel indirekte forbrugsskat kan

også opkræves som en flerledsafgift. Afgiften omfatter alle omsætningsled

i det økonomiske kredsløb.

Flerledsafgiften kan være af kumulativ art,

dvs. at afgiften overvæltes fra hvert led til næste led, så der bliver

betalt afgift af afgiften. Dette benævnes også kaskadeeffekt.

Følgende

eksempel illustrerer dette princip. Afgiftssatsen er sat til 10 pct. og

fortjenstmargin i de enkelte handelsled til 1000.

Kumulativ

afgift

Før afg.

Afgift

Efter afg.

Råvareprod.

1000

100

1100

Færdigvareprod.

2100

210

2310

Grossist

3310

331

3641

Detailhandler

4641

464

5105

Samlet afgift

1105

Den reelle afgiftsbelastning i

detailleddet bliver - således ikke 10 pct. men ca. 24

pct.

1105

4641 x 100 % = 23,8

%

Merværdiafgift

En flerledsafgift kan også opkræves

som en merværdiafgift.

Karakteristisk for sådanne flerledsafgifter er

den vertikale opbygning fra råvareproducent til detailled. Afgørende er

også, hvorledes investeringsgoder behandles og den egentlige beregning af

merværdiafgiften.

En afgift efter merværdiprincippet indebærer, at det

alene er det endelige forbrug, der beskattes, idet der er fradragsret for

alle komponenter, der indgår i produktionen mv., dvs. det, der ikke

endeligt forbruges.

I merværdiafgiften er der også fradragsret allerede

på anskaffelsestidspunktet for investeringsgoder.

Ved en generel

merværdiafgift, hvor der ikke er fritagelser, vil beskatningsgrundlaget

afspejle det faktiske private forbrug, da alle køb, der vedrører

produktionen mv., kan

fratrækkes.

A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift

En merværdiafgift kan beregnes på

grundlæggende tre måder:

Addition

Subtraktion

Kreditmetoden

Følgende simplificerede eksempler viser

principperne i de tre metoder:

Forudsætninger:

Salg

100

Købspris for solgte varer

50

Generalomkostninger

20

Lønninger

15

Renter

5

Fortjeneste

10

Afgiftssats 10 pct.

Additionsmetoden:

Lønninger

15

Renter

5

Fortjeneste

10

Momsgrundlag (værditilvækst)

30

Afgift

3

Subtraktionsmetoden:

Salg

100

Vareomkostninger:

Køb

50

Generalomkostninger

20

Momsgrundlag

30

Afgift

3

Kreditmetoden:

Afgift på salg (100)

10

Minus afgift af køb (50+20=70)

7

Afgift

3

Et

væsentligt problem ved en anvendelse af subtraktionsmetoden er, at

beskatningen hos den endelige forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes

et flersats system, og hvis der er en del undtagelser fra afgiftspligten.

Den enkelte virksomheds tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der

er ikke som efter kreditmetoden en umiddelbar sammenhæng mellem

afgiftssatsen og detailprisen.

Additionsmetoden er vanskelig at

anvende i et system med månedlige eller kvartalsmæssige angivelser, da

generalomkostninger som oftest opgøres årligt, ligesom det er vanskeligt

at indpasse i destinationsprincippet, jf. nedenfor. Det samme kan siges om

subtraktionsmetoden.

Anvendelse af af

kreditmetoden

Kreditmetoden eller merværdiafgiften

anvendes i langt de fleste lande, der har merværdibeskatning, herunder i

alle EU-lande og de OECD-lande, der har

merværdiafgift.

Merværdiafgiften er illustreret i A.3.1.

Anvendelse af kreditsystemet til beregning af afgiften har i

forhold til de to andre beregningsmetoder den fordel, at der ikke kræves

en årlig angivelse, men kan anvendes i et system med kvartals- eller

månedsangivelser. Se endvidere nedenfor om krav til

merværdiafgiftssystemet.

Destinationsprincippet

Ved en forbrugsbeskatning er det

væsentligt, at det for den endelige forbruger er uden betydning, om en

vare er fremstillet i indlandet eller indført.

Hvis der ikke

opkræves en afgift ved indførslen, kan dette føre til, at private

forbrugere køber indførte varer med deraf følgende konkurrenceforvridning

for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet, der betaler afgift.

For

at undgå dobbeltbeskatning, når der opkræves afgift i destinationslandet,

er det nødvendigt, at der ikke sker en afgiftsbelastning i

oprindelseslandet. En vare skal således, når der sker beskatning i

destinationslandet (importlandet), være fuldstændig afgiftsfritaget i

oprindelseslandet (eksportlandet).

Dette princip med afgift ved

indførsel og godtgørelse ved eksport, anvendes i international sammenhæng

af landene, der deltager i World Trade Organization.

A.3 Momssystemet - generelt

A.3.1 Merværdiafgiftsprincippet

Merværdiafgiftssystemet medfører, at

der ved ethvert salg af varer og ydelser skal betales merværdiafgift

(moms) af salgsprisen, men at virksomheden kan trække den moms fra, som

den har betalt ved produktionen af varen, dvs. råvarer og

produktionsomkostninger.

Virksomheden skal altså kun betale moms af den

værditilvækst, der sker i virksomheden.

Eksempel:

Pris uden moms

Købsmoms

Salgsmoms

Momstilsvar

Råvareproducent

Indkøb

0

0

Salg

80

0

20

20

Færdigvareproducent

Indkøb

80

20

Salg

200

50

30

Grossist

Indkøb

200

50

Salg

240

60

10

Detailhandler

Indkøb

240

60

Salg

320

80

20

Samlet momsbeløb

80

A.3.2 Momsens neutralitet

En af de ting, man fra lovgivers side

lagde vægt på ved overvejelserne om indførelse af momssystemet, var

neutralitet. Dvs. at momsen ikke på nogen måde må påvirke erhvervets og

forbrugerens dispositioner.

Erhvervsstrukturen

For at kunne sige, at en afgift er

neutral over for erhvervsstrukturen, skal afgiftssystemet være indrettet

sådan, at der betales den samme afgift, uanset hvor mange handelsled en

vare passerer,

afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget

hvor varen bliver købt, og

afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen

er fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.

Køber må

med andre ord ikke med fordel kunne placere sine indkøb hos en bestemt

leverandør, og systemet må ikke hindre rationaliseringer i

erhvervslivet.

Udenrigshandel

For så vidt angår import medfører

kravet om neutralitet, at afgiften på en importeret vare skal svare

fuldstændig til afgiften på en indenlandsk produceret vare, der sælges til

samme pris, som man skal betale for importvaren.

For eksporten betyder

kravet om neutralitet, at eksportvarer skal være fuldstændig fri for

afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder skal kunne

konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der eksporteres til,

er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form for direkte

eller indirekte afgiftsbelastning.

Forbrugsvalg

I relation til forbrugsvalget vil

neutralitet sige, at afgiften ikke må indebære nogen tendens til at vælge

visse varer eller ydelser frem for andre. Derfor bør så mange varer og

ydelser som muligt være omfattet af afgiftspligten.

Sådan som momsen er

gennemført i Danmark, kan man konstatere, at den ikke i sig selv har

utilsigtede bivirkninger hverken på erhvervsstrukturen eller

forbrugsvalget.

Momsen opfylder således i højere grad end nogen anden

afgift de betingelser, der stilles for at kunne kalde afgiften

neutral.

Endelig betyder den omstændighed, at langt de fleste

erhvervsvirksomheder er omfattet af registreringspligten, at

virksomhederne i det store og hele er stillet ens såvel arbejds- som

likviditetsmæssigt.

A.4 Momsens indførelse

Lov om almindelig omsætningsafgift,

lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev vedtaget af Folketinget den 29. marts

1967 samtidig med kildeskatteloven. Danmark fik derved fra den 3. juli

1967 - som et af de første lande - en generel merværdiafgift (moms), dvs.

en afgift på merværdien i alle led af den erhvervsmæssige omsætning.

Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet engrosoms, der var en

enkeltledsafgift pålagt i engrosleddet.

Momsloven bygger på Redegørelse

vedrørende Merværdiafgift, som Finansministeriet afgav i december

1964.

Ved en merværdiafgift opkræves som præciseret i A.3.1 afgift i

alle omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en dobbeltbeskatning, da

hvert omsætningsled kun betaler moms af den merværdi (værditilvækst), der

er tilført varen eller ydelsen i virksomheden.

Hensynet bag loven var

og er, at en generel forbrugsbeskatning i mindst muligt omfang bør gribe

ind i erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes dispositioner, dvs.

afgiften skal være neutral, se A.3.2.

I perioden fra 1967 til 1978

omfattede loven uden undtagelse alle varer, mens kun tjenesteydelser, som

specifikt var nævnt i loven, var omfattet af momspligten.

EF's 6.

momsdirektiv

Som følge af vedtagelsen af EF's 6.

momsdirektiv blev det momspligtige område udvidet i 1978 med en generel

momspligt for tjenesteydelser (i det efterfølgende blot kaldet ydelser).

Herefter er kun ydelser, som udtrykkeligt er nævnt i loven, undtaget fra

momspligten.

Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6. momsdirektiv var

en rådsafgørelse fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970), efter hvilken

medlemslandenes finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå af en andel af

det fælles beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms. Der er fastlagt

et loft for denne del på 1,4 pct., der nedsættes til 1,0 pct. i ensartede

trin i perioden 1995 - 1999. For at opnå en retfærdig fordeling af

forpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget

herunder især bestemmelserne om momspligten og momsfritagelserne i

alle medlemsstaterne. 6. momsdirektiv tilvejebringer ikke den i

rådsafgørelsen af 21/4 1970 forudsatte fuldstændige harmonisering af

momsgrundlaget, idet medlemsstaterne for en række nærmere specificerede

varer og tjenesteydelser indtil videre kan beholde deres nuværende

ordning, dvs. momspligt henholdsvis momsfritagelse, som ikke er i

overensstemmelse med direktivets hovedbestemmelser.

Som eksempel på

afvigelser fra det fælles beregningsgrundlag, som Danmark er berettiget

til at fortsætte med i en overgangsperiode, kan nævnes, at man fortsat kan

fritage personbefordring og afsætning af jord og fast ejendom for moms,

ligesom man fortsat kan opkræve moms af radio- og fjernsynslicens og visse

offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom teaterforestillinger.

Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk gevinst eller tab for

den enkelte stat, idet der ved overførsel til EU af den fastlagte andel af

momsprovenuet skal kompenseres for

afvigelserne.

A.5 Lovændringer

A.5.1 Væsentlige lovændringer i perioden

1967-1977

Loven blev i 1970 ændret sådan, at

kommunale og amtskommunale institutioner, der blev drevet i fællesskab af

flere kommuner eller amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder,

ikke skulle betale moms af leverancer til de kommuner eller amtskommuner,

som var parthavere i institutionen.

På samme måde skulle andre

offentlige virksomheder, bortset fra offentlige forsyningsvirksomheder,

kun betale moms af deres leverancer mod betaling til andre og ikke af de

varer, som den offentlige virksomhed fremstillede til eget brug.

Ved

en ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle retningslinier

bl.a. indenfor kravene til virksomhederne.

Registrerede virksomheder

skal således efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale,

ligesom pengeinstitutter mv. efter anmodning skal oplyse om deres

økonomiske mellemværender med navngivne registrerede virksomheder. Endelig

blev der skabt hjemmel til at fastsætte retningslinier for udveksling af

oplysninger af betydning for kontroludøvelsen hos toldvæsenet, respektive

skattevæsenet.1967-loven indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke

registrerede virksomheder kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af

såvel erhvervsmæssigt byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev

justeret i 1972 og 1973 og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt

at lade sig frivilligt registrere for udlejning mv. af fast ejendom til

erhvervsmæssigt brug.

I 1973 blev loven ændret, så der blev givet

tilskud til mælk og mejeriprodukter. Forbrugerpriserne på disse produkter

blev derved helt eller delvis friholdt for moms. Ordningen er ændret flere

gange i årenes løb, og der gives i dag alene delvis refusion af momsen på

modermælkserstatninger.

A.5.2 Væsentlige lovændringer i perioden

1978-1992

Ud over den tidligere nævnte udvidelse

af det momspligtige område i 1978 skete der i perioden fra 1978 til 1992

relativt få principielle ændringer af momsloven.

I 1982 blev der

indført moms på erhvervsmæssig turistkørsel, herunder turistkørsel med

udenlandske busser.

I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for

offentlige institutioner, der fremstillede varer og momspligtige ydelser

udelukkende til eget brug (byggearbejde, rengøring og vask samt

fremstilling af tryksager) og udvidede momspålægget for private

virksomheder mv. til også at omfatte ombygnings- og moderniseringsarbejder

samt visse reparationsydelser.

Samtidig indførte man en ordning,

hvorefter kommuner og amtskommuner får købsmomsen på indkøbte varer og

momspligtige ydelser fra private virksomheder refunderet via en

mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og amtskommuner selv

finansierer.

Momsmæssigt spiller det for kommunerne mv. ikke nogen

rolle for valget mellem at producere selv og købe hos private. For

statsinstitutionernes vedkommende skete der en omlægning af

budgetreglerne, så institutionerne ikke mere skal kalkulere med købsmoms,

idet denne refunderes via en tillægsbevilling til finansloven.

1.

januar 1990 blev spil om penge undtaget fra momspligten som følge af den

samtidig indførte lov om afgift af spillekasinoer.

Derudover ophævede

man i 1991 den såkaldte afsmitningsmoms, dvs. det forhold, at man skulle

betale moms af ydelser til eget brug, hvis man afsatte tilsvarende ydelser

til 3. mand. Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for

byggeområdet.

1. januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som

følge af gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal

betales moms af deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse

former for kreditter og kreditgarantier.

Der skete en række ændringer

og særordninger som følge af gennemførelsen af EF's indre marked 1. januar

1993.

Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er, at

der ikke længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande, og

at salg til private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk moms.

For nye transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev der

indført nye regler om moms på transport af varer inden for EF's område. De

nye regler for EF- samhandlen er overgangsregler, som gælder fra 1. januar

1993 til 31. december 1996. Ordningen udløber imidlertid ikke automatisk,

men ophører først, når EU har vedtaget en ny ordning, hvilket endnu ikke

er sket.

Efter fusionen af toldvæsenet og det statslige skattevæsen i

1990 er det told- og skatteregionerne, der træffer førsteinstansafgørelser

om moms.

Frem til den 1. april 1998 kunne regionernes afgørelser ankes

til Told- og Skattestyrelsen, der traf den endelige administrative

afgørelse. En række spørgsmål henhørte dog under det særlige

Momsnævns kompetence.

Fra og med den 1. april 1998 kan regionernes

førsteinstansafgørelser inden for bestemte områder ankes til

Landsskatteretten, medens andre afgørelser kan ankes til Told- og

Skattestyrelsen. Momsnævnet blev nedlagt med udgangen af september 1998.

Der henvises til afsnit

U.

A.5.3 Momsloven 1994

Ved lov nr. 375 af 18. maj 1994

blev der gennemført en revision af momsloven. Formålet med

revisionen var i højere grad at opnå en sammenhæng med EU's

momsdirektiver, primært 6. momsdirektiv, således at der nu anvendes samme

systematik og terminologi i loven som i Fællesskabsretten.

Endvidere

blev der gennemført nogle få strukturændringer. Ved lovændringen skete der

en anden vægtning mellem lov og bekendtgørelsesstof. En lang række af de

bestemmelser, der tidligere var at finde i bekendtgørelserne, er nu

optaget i selve momsloven.

Hermed blev det opnået, at de momsmæssige

bestemmelser nu fremtræder mere sammenhængende, og dermed mere

brugervenlige.

Som følge af tilpasningen til 6. momsdirektivs regler

skete der ændringer i nogle af de hidtidige regler i momsloven.

Det

drejer sig om:

regulering af fradrag

undervisningsvirksomhed

ydelser

momspligtens indtræden

godtgørelser til museer

fritagelser for visse selvstændige grupper

Herudover skete

der ændringer vedrørende:

brugte varer

turistsalg

betingede rabatter

fællesregistrering

Senere

lovændringer

Siden momslovens ikrafttrædelse er der

sket følgende lovændringer.

Lov nr. 1093 af 21. december 1994.

Ændringer vedrørende:

forkortet afregningsperiode

Lov nr. 1114 af 21.

december 1994. Ændringer vedrørende:

EU´s udvidelse med Finland, Norge, Sverige og Østrig

forhøjelse af bundgrænsen for registrering

Lov

nr. 428 af 14 juni 1995. Ændringer vedrørende:

begrænset fradragsret for hotel- og restaurationsudgifter

Lov

nr. 1097 af 20. december 1995. Ændringer vedrørende:

indførelse af afgiftsoplag for råvarer

bortfald af bestemmelsen om lønarbejde

ændrede bestemmelser for forsendelsesomkostninger mv. ved indførsel

forhøjet beløbsgrænse for regulering af

investeringsgoder.

Lov nr. 1204 af 27. december 1996.

Ændringer vedrørende:

inddrivelse af gæld til det offentlige

Lov nr. 1223 af

27. december 1996. Ændringer vedrørende:

momsangivelse ved udstedelse af proklama

Lov nr. 237 af 2.

april 1997. Ændringer vedrørende:

fast driftssted og fiskale repræsentanter

Lov nr. 442 af 10.

juni 1997. Ændringer vedrørende:

telekommunikationsydelser mv.

Lov nr. 890 af 3. december

1997. Ændringer vedrørende:

kredittiden for landbrug og fiskeri mv.

Lov nr. 1098 af 29.

december 1997. Ændringer vedrørende:

klagestrukturen på momsområdet. Momsnævnet blev nedlagt, og der blev

klageadgang til Landsskatteretten

Lov nr. 419 af 26. juni 1998.

Ændringer vedrørende:

delvis momsfradragsret for billeasing mv.

Lov nr. 435 af 26.

juni 1998. Ændringer vedrørende:

kredittider mv.

Lov nr. 1056 af 23. december

1998. Ændringer som følge af:

euro'ens

indførsel i en række andre EU-lande

.

Lov nr. 166 af 24. marts 1999.

Ændringer vedrørende:

det danske

momsområde

virksomheders pligt til at

underrette om virksomhedens ophør

begrænsninger for anvendelse

af afregningsbilag

.

Lov nr. 388 af 2. juni 1999.

Ændringer vedrørende:

strafansvar

for visse forhold i forbindelse med et indgreb imod sort arbejde,

socialt bedrageri mv.

.

.

Ændringerne er

beskrevet i de enkelte afsnit i

Momsvejledningen.

Lignende dokumenter