MOMSVEJLEDNINGEN 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit A Indledning
A.1 Historisk baggrund
Merværdiafgift er, set i internationalt lys, ikke en ny
beskatningsform.
En generel beskatning af privat forbrug har
tidligere været knyttet til kriser og krige. Både efter 1. Verdenskrig og
2. Verdenskrig blev der i flere europæiske lande indført generelle
forbrugsskatter til brug for genopbygningen.
Efter 2.
Verdenskrig er der globalt i de fleste lande indført en
forbrugsbeskatning. Formålet har været at skaffe de enkelte regeringer
provenu for at dække de offentlige udgifter.
A.2 Teori
Formålet med en generel forbrugsbeskatning er at beskatte
varer og tjenesteydelser ved personligt forbrug. Mere præcist er en
forbrugsbeskatning en beskatning af udgifter til forbrug afholdt af
private personer.
Begrebet private personer skal ikke
fortolkes snævert. Efter de fleste landes skattelove beskattes også varer
og tjenesteydelser, som forbruges af offentlige myndigheder, kirker,
organisationer mv., dvs. alt andet forbrug end det, der sker
erhvervsmæssigt.
En generel forbrugsskat adskiller sig fra en
specifik skat, f.eks. punktafgifter, ved at omfatte alle varer og
tjenesteydelser. En generel forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos
den enkelte forbruger eller indirekte.
At en skat er
indirekte vil sige, at skatten ikke pålægges den person, som endeligt skal
betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer og ydelser til den
endelige forbruger ved at skatten overvæltes til den endelige forbruger
Læs alt
gennem en forhøjelse af prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter
overvæltes således til dem, der endeligt skal betale
skatten.
A.2.1 Opkrævning af skatter
En generel indirekte forbrugsskat kan opkræves enten som en
enkeltledsafgift, eller som en flerledsafgift.
A.2.1.1 Enkeltledsafgift
Enkeltledsafgift kan opkræves som:
en afgift i producentleddet
en afgift i engrosleddet
en afgift i detailleddet.
A.2.1.2 Flerledsafgift
En generel indirekte forbrugsskat kan også opkræves som en
flerledsafgift. Afgiften omfatter alle omsætningsled i det økonomiske
kredsløb.
Flerledsafgiften kan være af kumulativ art, dvs. at
afgiften overvæltes fra hvert led til næste led, så der bliver betalt
afgift af afgiften. Dette benævnes også
kaskadeeffekt.
Følgende eksempel illustrerer dette princip.
Afgiftssatsen er sat til 10 pct. og fortjenstmargin i de enkelte
handelsled til 1000.
Kumulativ afgift
Før afg.
Afgift
Efter afg.
Råvareprod.
1000
100
1100
Færdigvareprod.
2100
210
2310
Grossist
3310
331
3641
Detailhandler
4641
464
5105
Samlet afgift
1105
Den
reelle afgiftsbelastning i detailleddet bliver - således ikke
10 pct. men ca. 24 pct.
1105
4641 x 100 % = 23,8
%
Merværdiafgift
En flerledsafgift kan også opkræves som en
merværdiafgift.
Karakteristisk for sådanne flerledsafgifter
er den vertikale opbygning fra råvareproducent til detailled. Afgørende er
også, hvorledes investeringsgoder behandles og den egentlige beregning af
merværdiafgiften.
En afgift efter merværdiprincippet
indebærer, at det alene er det endelige forbrug, der beskattes, idet der
er fradragsret for alle komponenter, der indgår i produktionen mv., dvs.
det, der ikke endeligt forbruges.
I merværdiafgiften er der
også fradragsret allerede på anskaffelsestidspunktet for
investeringsgoder.
Ved en generel merværdiafgift, hvor der ikke er
fritagelser, vil beskatningsgrundlaget afspejle det faktiske private
forbrug, da alle køb, der vedrører produktionen mv., kan
fratrækkes.
A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift
En merværdiafgift kan beregnes på grundlæggende tre måder:
Addition
Subtraktion
Kreditmetoden
Følgende simplificerede eksempler viser
principperne i de tre metoder:
Forudsætninger:
Salg
100
Købspris for solgte varer
50
Generalomkostninger
20
Lønninger
15
Renter
5
Fortjeneste
10
Afgiftssats 10 pct.
Additionsmetoden:
Lønninger
15
Renter
5
Fortjeneste
10
Momsgrundlag (værditilvækst)
30
Afgift
3
Subtraktionsmetoden:
Salg
100
Vareomkostninger:
Køb
50
Generalomkostninger
20
Momsgrundlag
30
Afgift
3
Kreditmetoden:
Afgift på salg (100)
10
Minus afgift af køb (50+20=70)
7
Afgift
3
Et
væsentligt problem ved en anvendelse af subtraktionsmetoden er, at
beskatningen hos den endelige forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes
et flersats system, og hvis der er en del undtagelser fra afgiftspligten.
Den enkelte virksomheds tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der
er ikke som efter kreditmetoden en umiddelbar sammenhæng mellem
afgiftssatsen og detailprisen.
Additionsmetoden er vanskelig
at anvende i et system med månedlige eller kvartalsmæssige angivelser, da
generalomkostninger som oftest opgøres årligt, ligesom det er vanskeligt
at indpasse i destinationsprincippet, jf. nedenfor. Det samme kan siges om
subtraktionsmetoden.
Anvendelse af af
kreditmetoden
Kreditmetoden eller merværdiafgiften anvendes i langt de fleste lande,
der har merværdibeskatning, herunder i alle EU-lande og de OECD-lande, der
har merværdiafgift.
Merværdiafgiften er illustreret i
A.3.1.
Anvendelse af kreditsystemet til beregning af afgiften
har i forhold til de to andre beregningsmetoder den fordel, at der ikke
kræves en årlig angivelse, men kan anvendes i et system med kvartals-
eller månedsangivelser. Se endvidere nedenfor om krav til
merværdiafgiftssystemet.
Destinationsprincippet
Ved en forbrugsbeskatning er det væsentligt, at det for den endelige
forbruger er uden betydning, om en vare er fremstillet i indlandet eller
indført.
Hvis der ikke opkræves en afgift ved indførslen, kan
dette føre til, at private forbrugere køber indførte varer med deraf
følgende konkurrenceforvridning for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet,
der betaler afgift.
For at undgå dobbeltbeskatning, når der
opkræves afgift i destinationslandet, er det nødvendigt, at der ikke sker
en afgiftsbelastning i oprindelseslandet. En vare skal således, når der
sker beskatning i destinationslandet (importlandet), være fuldstændig
afgiftsfritaget i oprindelseslandet (eksportlandet).
Dette
princip med afgift ved indførsel og godtgørelse ved eksport, anvendes i
international sammenhæng af landene, der deltager i World Trade
Organization.
A.3 Momssystemet - generelt
A.3.1 Merværdiafgiftsprincippet
Merværdiafgiftssystemet medfører, at der ved ethvert salg af varer og
ydelser skal betales merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men at
virksomheden kan trække den moms fra, som den har betalt ved produktionen
af varen, dvs. råvarer og
produktionsomkostninger.
Virksomheden skal altså kun betale
moms af den værditilvækst, der sker i
virksomheden.
Eksempel:
Pris uden moms
Købsmoms
Salgsmoms
Momstilsvar
Råvareproducent
Indkøb
0
0
Salg
80
20
20
Færdigvareproducent
Indkøb
80
20
Salg
200
50
30
Grossist
Indkøb
200
50
Salg
240
60
10
Detailhandler
Indkøb
240
60
Salg
320
80
20
Samlet momsbeløb
80
A.3.2 Momsens neutralitet
En af de ting, man fra lovgivers side lagde vægt på ved overvejelserne
om indførelse af momssystemet, var neutralitet. Dvs. at momsen ikke på
nogen måde må påvirke erhvervets og forbrugerens
dispositioner.
Erhvervsstrukturen
For at kunne sige, at en afgift er neutral over for
erhvervsstrukturen, skal afgiftssystemet være indrettet sådan, at der
betales den samme afgift, uanset hvor mange handelsled en vare passerer,
afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget
hvor varen bliver købt, og
afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen
er fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.
Køber
må med andre ord ikke med fordel kunne placere sine indkøb hos en bestemt
leverandør, og systemet må ikke hindre rationaliseringer i
erhvervslivet.
Udenrigshandel
For så vidt angår import medfører kravet om neutralitet, at afgiften
på en importeret vare skal svare fuldstændig til afgiften på en
indenlandsk produceret vare, der sælges til samme pris, som man skal
betale for importvaren.
For eksporten betyder kravet om
neutralitet, at eksportvarer skal være fuldstændig fri for
afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder skal kunne
konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der eksporteres til,
er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form for direkte
eller indirekte afgiftsbelastning.
Forbrugsvalg
I relation til forbrugsvalget vil neutralitet sige, at afgiften ikke
må indebære nogen tendens til at vælge visse varer eller ydelser frem for
andre. Derfor bør så mange varer og ydelser som muligt være omfattet af
afgiftspligten.
Sådan som momsen er gennemført i Danmark, kan
man konstatere, at den ikke i sig selv har utilsigtede bivirkninger
hverken på erhvervsstrukturen eller forbrugsvalget.
Momsen opfylder
således i højere grad end nogen anden afgift de betingelser, der stilles
for at kunne kalde afgiften neutral.
Endelig betyder den
omstændighed, at langt de fleste erhvervsvirksomheder er omfattet af
registreringspligten, at virksomhederne i det store og hele er stillet ens
såvel arbejds- som likviditetsmæssigt.
A.4 Momsens indførelse
Lov om almindelig omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967,
blev vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med
kildeskatteloven. Danmark fik derved fra den 3. juli 1967 - som et af de
første lande - en generel merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på
merværdien i alle led af den erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den
tidligere oms, også kaldet engrosoms, der var en enkeltledsafgift pålagt i
engrosleddet.
Momsloven bygger på Redegørelse vedrørende
Merværdiafgift, som Finansministeriet afgav i december
1964.
Ved en merværdiafgift opkræves som præciseret i A.3.1
afgift i alle omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en
dobbeltbeskatning, da hvert omsætningsled kun betaler moms af den merværdi
(værditilvækst), der er tilført varen eller ydelsen i
virksomheden.
Hensynet bag loven var og er, at en generel
forbrugsbeskatning i mindst muligt omfang bør gribe ind i
erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes dispositioner, dvs. afgiften
skal være neutral, se A.3.2.
I perioden fra 1967 til 1978
omfattede loven uden undtagelse alle varer, mens kun tjenesteydelser, som
specifikt var nævnt i loven, var omfattet af momspligten.
EF's 6. momsdirektiv
Som følge af vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv blev det momspligtige
område udvidet i 1978 med en generel momspligt for tjenesteydelser (i det
efterfølgende blot kaldet ydelser). Herefter er kun ydelser, som
udtrykkeligt er nævnt i loven, undtaget fra
momspligten.
Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6.
momsdirektiv var en rådsafgørelse fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970),
efter hvilken medlemslandenes finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå
af en andel af det fælles beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms.
Der er fastlagt et loft for denne del på 1,4 pct., der nedsættes til 1,0
pct. i ensartede trin i perioden 1995 - 1999. For at opnå en retfærdig
fordeling af forpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere
beregningsgrundlaget herunder især bestemmelserne om momspligten og
momsfritagelserne i alle medlemsstaterne. 6. momsdirektiv tilvejebringer
ikke den i rådsafgørelsen af 21/4 1970 forudsatte fuldstændige
harmonisering af momsgrundlaget, idet medlemsstaterne for en række nærmere
specificerede varer og tjenesteydelser indtil videre kan beholde deres
nuværende ordning, dvs. momspligt henholdsvis momsfritagelse, som ikke er
i overensstemmelse med direktivets hovedbestemmelser.
Som
eksempel på afvigelser fra det fælles beregningsgrundlag, som Danmark er
berettiget til at fortsætte med i en overgangsperiode, kan nævnes, at man
fortsat kan fritage personbefordring og afsætning af jord og fast ejendom
for moms, ligesom man fortsat kan opkræve moms af radio- og
fjernsynslicens og visse offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom
teaterforestillinger. Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk
gevinst eller tab for den enkelte stat, idet der ved overførsel til EU af
den fastlagte andel af momsprovenuet skal kompenseres for
afvigelserne.
A.5 Lovændringer
A.5.1 Væsentlige lovændringer i perioden
1967-1977
Loven blev i 1970 ændret sådan, at kommunale og amtskommunale
institutioner, der blev drevet i fællesskab af flere kommuner eller
amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder, ikke skulle betale moms
af leverancer til de kommuner eller amtskommuner, som var parthavere i
institutionen.
På samme måde skulle andre offentlige
virksomheder, bortset fra offentlige forsyningsvirksomheder, kun betale
moms af deres leverancer mod betaling til andre og ikke af de varer, som
den offentlige virksomhed fremstillede til eget brug.
Ved en
ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle retningslinier bl.a.
indenfor kravene til virksomhederne.
Registrerede virksomheder skal
således efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale,
ligesom pengeinstitutter mv. efter anmodning skal oplyse om deres
økonomiske mellemværender med navngivne registreringspligtige
virksomheder. Endelig blev der skabt hjemmel til at fastsætte
retningslinier for udveksling af oplysninger af betydning for
kontroludøvelsen hos toldvæsenet, respektive skattevæsenet. 1967-loven
indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke registrerede virksomheder
kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af såvel erhvervsmæssigt
byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev justeret i 1972 og 1973
og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt at lade sig frivilligt
registrere for udlejning mv. af fast ejendom til erhvervsmæssigt
brug.
I 1973 blev loven ændret, så der blev givet tilskud til
mælk og mejeriprodukter. Forbrugerpriserne på disse produkter blev derved
helt eller delvis friholdt for moms. Ordningen er ændret flere gange i
årenes løb, og der gives i dag alene delvis refusion af momsen på
modermælkserstatninger.
A.5.2 Væsentlige lovændringer i perioden
1978-1992
Ud over den tidligere nævnte udvidelse af det momspligtige område i
1978 skete der i perioden fra 1978 til 1992 relativt få principielle
ændringer af momsloven.
I 1982 blev der indført moms på
erhvervsmæssig turistkørsel, herunder turistkørsel med udenlandske
busser.
I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for
offentlige institutioner, der fremstillede varer og momspligtige ydelser
udelukkende til eget brug (byggearbejde, rengøring og vask samt
fremstilling af tryksager) og udvidede momspålægget for private
virksomheder mv. til også at omfatte ombygnings- og moderniseringsarbejder
samt visse reparationsydelser.
Samtidig indførte man en ordning,
hvorefter kommuner og amtskommuner får købsmomsen på indkøbte varer og
momspligtige ydelser fra private virksomheder refunderet via en
mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og amtskommuner selv
finansierer.
Momsmæssigt spiller det for kommunerne mv. ikke nogen
rolle for valget mellem at producere selv og købe hos private. For
statsinstitutionernes vedkommende skete der en omlægning af
budgetreglerne, så institutionerne ikke mere skal kalkulere med købsmoms,
idet denne refunderes via en tillægsbevilling til
finansloven.
1. januar 1990 blev spil om penge undtaget fra
momspligten som følge af den samtidig indførte lov om afgift af
spillekasinoer.
Derudover ophævede man i 1991 den såkaldte
afsmitningsmoms, dvs. det forhold, at man skulle betale moms af ydelser
til eget brug, hvis man afsatte tilsvarende ydelser til 3. mand.
Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for byggeområdet.
1.
januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som følge af
gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal betales moms
af deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse former for
kreditter og kreditgarantier.
Der skete en række ændringer og
særordninger som følge af gennemførelsen af EF's indre marked 1. januar
1993.
Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er,
at der ikke længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande,
og at salg til private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk
moms. For nye transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev
der indført nye regler om moms på transport af varer inden for EF's
område. De nye regler for EF- samhandlen er overgangsregler, som gælder
fra 1. januar 1993 til 31. december 1996. Ordningen udløber imidlertid
ikke automatisk, men ophører først, når EU har vedtaget en ny ordning,
hvilket endnu ikke er sket.
Efter fusionen af toldvæsenet og
det statslige skattevæsen i 1990 er det told- og skatteregionerne, der
træffer førsteinstansafgørelser om moms.
Frem til den 1.
april 1998 kunne regionernes afgørelser ankes til Told- og
Skattestyrelsen, der traf den endelige administrative afgørelse. En
række spørgsmål henhørte dog under det særlige Momsnævns
kompetence.
Fra og med den 1. april 1998 skal anke over
regionernes førsteinstansafgørelser inden for bestemte områder ske til
Landsskatteretten, medens anke over andre afgørelser skal ske til Told- og
Skattestyrelsen. Momsnævnet blev nedlagt med udgangen af september 1998.
Der henvises til afsnit U.
A.5.3 Momsloven 1994
Ved lov nr. 375 af 18. maj 1994 blev der gennemført en revision af
momsloven. Formålet med revisionen var i højere grad at opnå en sammenhæng
med EU's momsdirektiver, primært 6. momsdirektiv, således at der nu
anvendes samme systematik og terminologi i loven som i Fællesskabsretten.
Endvidere blev der gennemført nogle få strukturændringer. Ved lovændringen
skete der en anden vægtning mellem lov og bekendtgørelsesstof. En lang
række af de bestemmelser, der tidligere var at finde i bekendtgørelserne,
er nu optaget i selve momsloven. Hermed blev det opnået, at de momsmæssige
bestemmelser nu fremtræder mere sammenhængende, og dermed mere
brugervenlige.
Som følge af tilpasningen til 6. momsdirektivs
regler skete der ændringer i nogle af de hidtidige regler i
momsloven.
Det drejer sig om:
regulering af fradrag
undervisningsvirksomhed
ydelser
momspligtens indtræden
godtgørelser til museer
fritagelser for visse selvstændige grupper
Herudover skete
der ændringer vedrørende:
brugte varer
turistsalg
betingede rabatter
fællesregistrering
Senere lovændringer
Siden momslovens ikrafttrædelse er der sket følgende
lovændringer.
Lov nr. 1093 af 21. december 1994. Ændringer vedrørende:
forkortet afregningsperiode
Lov nr. 1114 af 21.
december 1994. Ændringer vedrørende:
EU´s udvidelse med Finland, Norge, Sverige og Østrig
forhøjelse af bundgrænsen for registrering
Lov nr. 428
af 14 juni 1995. Ændringer vedrørende:
begrænset fradragsret for hotel- og restaurationsudgifter
Lov
nr. 1097 af 20. december 1995. Ændringer vedrørende:
indførelse af afgiftsoplag for råvarer
bortfald af bestemmelsen om lønarbejde
ændrede bestemmelser for forsendelsesomkostninger mv. ved indførsel
forhøjet beløbsgrænse for regulering af
investeringsgoder.
Lov nr. 1204 af 27. december 1996. Ændringer
vedrørende:
inddrivelse af gæld til det offentlige
Lov nr. 1223 af
27. december 1996. Ændringer vedrørende:
momsangivelse ved udstedelse af proklama
Lov nr. 237 af 2.
april 1997. Ændringer vedrørende:
fast driftssted og fiskale repræsentanter
Lov nr. 442 af 10.
juni 1997. Ændringer vedrørende:
telekommunikationsydelser mv.
Lov nr. 890 af 3. december
1997. Ændringer vedrørende:
kredittiden for landbrug og fiskeri mv.
Lov nr. 1098 af 29.
december 1997. Ændringer vedrørende:
klagestrukturen på momsområdet. Momsnævnet blev nedlagt, og der blev
klageadgang til Landsskatteretten
Lov nr. 419 af 26. juni 1998.
Ændringer vedrørende:
delvis momsfradragsret for billeasing mv.
Lov nr. 435 af 26.
juni 1998. Ændringer vedrørende:
kredittider mv.
Lov nr. 1056 af 23. december 1998. Ændringer
som følge af:
euro'ens indførelse i en række andre EU-lande.
Lov nr. 166 af
24. marts 1999. Ændringer vedrørende:
det danske momsområde
virksomheders pligt til at underrette om virksomhedens ophør
begrænsninger for anvendelse af afregningsbilag.
Lov nr. 388
af 2. juni 1999. Ændringer vedrørende:
strafansvar for visse forhold i forbindelse med et indgreb imod sort
arbejde, socialt bedrageri mv.
Lov nr. 943 af 20. december 1999.
Ændringer vedrørende:
investeringsguld
teleydelser
den faste forbindelse over Øresund
Lov nr. 947 af 20.
december 1999. Ændringer vedrørende:
svigsbekæmpende foranstaltninger
Lov nr. 952 af 20. december
1999. Ændringer vedrørende:
afkortning af kredittiden for store virksomheder
Lov nr. 165
af 15. marts 2000. Ændringer vedrørende:
opkrævningsloven
Lov nr. 189 af 22. marts 2000. Ændringer
vedrørende:
momsfritagelse for sport
Lov nr. 461 af 31. maj 2000. Ændring
vedrørende:
sikkerhedsstillelse ved registrering
Lov nr. 1029
af 22. november 2000. Ændring vedrørende:
straffebestemmelserne
Lov nr. 1299
af 20. december 2000. Ændring vedrørende:
afkortning
af kredittider (for store virksomheder)
afregning af
importmoms
udlevering
af oplysninger om momsregistrerede virksomheder
Ændringerne er beskrevet i de enkelte afsnit i
Momsvejledningen.
Lignende dokumenter
- D.A.1.1 Historisk baggrund Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT A - INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008