Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2001

STV nr 20015 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit A Indledning

A.1 Historisk baggrund

Merværdiafgift er, set i internationalt lys, ikke en ny

beskatningsform.

En generel beskatning af privat forbrug har

tidligere været knyttet til kriser og krige. Både efter 1. Verdenskrig og

2. Verdenskrig blev der i flere europæiske lande indført generelle

forbrugsskatter til brug for genopbygningen.

Efter 2.

Verdenskrig er der globalt i de fleste lande indført en

forbrugsbeskatning. Formålet har været at skaffe de enkelte regeringer

provenu for at dække de offentlige udgifter.

A.2 Teori

Formålet med en generel forbrugsbeskatning er at beskatte

varer og tjenesteydelser ved personligt forbrug. Mere præcist er en

forbrugsbeskatning en beskatning af udgifter til forbrug afholdt af

private personer.

Begrebet private personer skal ikke

fortolkes snævert. Efter de fleste landes skattelove beskattes også varer

og tjenesteydelser, som forbruges af offentlige myndigheder, kirker,

organisationer mv., dvs. alt andet forbrug end det, der sker

erhvervsmæssigt.

En generel forbrugsskat adskiller sig fra en

specifik skat, f.eks. punktafgifter, ved at omfatte alle varer og

tjenesteydelser. En generel forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos

den enkelte forbruger eller indirekte.

At en skat er

indirekte vil sige, at skatten ikke pålægges den person, som endeligt skal

betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer og ydelser til den

endelige forbruger ved at skatten overvæltes til den endelige forbruger

Læs alt

gennem en forhøjelse af prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter

overvæltes således til dem, der endeligt skal betale

skatten.

A.2.1 Opkrævning af skatter

En generel indirekte forbrugsskat kan opkræves enten som en

enkeltledsafgift, eller som en flerledsafgift.

A.2.1.1 Enkeltledsafgift

Enkeltledsafgift kan opkræves som:

en afgift i producentleddet

en afgift i engrosleddet

en afgift i detailleddet.

A.2.1.2 Flerledsafgift

En generel indirekte forbrugsskat kan også opkræves som en

flerledsafgift. Afgiften omfatter alle omsætningsled i det økonomiske

kredsløb.

Flerledsafgiften kan være af kumulativ art, dvs. at

afgiften overvæltes fra hvert led til næste led, så der bliver betalt

afgift af afgiften. Dette benævnes også

kaskadeeffekt.

Følgende eksempel illustrerer dette princip.

Afgiftssatsen er sat til 10 pct. og fortjenstmargin i de enkelte

handelsled til 1000.

Kumulativ afgift

Før afg.

Afgift

Efter afg.

Råvareprod.

1000

100

1100

Færdigvareprod.

2100

210

2310

Grossist

3310

331

3641

Detailhandler

4641

464

5105

Samlet afgift

1105

Den

reelle afgiftsbelastning i detailleddet bliver - således ikke

10 pct. men ca. 24 pct.

1105

4641 x 100 % = 23,8

%

Merværdiafgift

En flerledsafgift kan også opkræves som en

merværdiafgift.

Karakteristisk for sådanne flerledsafgifter

er den vertikale opbygning fra råvareproducent til detailled. Afgørende er

også, hvorledes investeringsgoder behandles og den egentlige beregning af

merværdiafgiften.

En afgift efter merværdiprincippet

indebærer, at det alene er det endelige forbrug, der beskattes, idet der

er fradragsret for alle komponenter, der indgår i produktionen mv., dvs.

det, der ikke endeligt forbruges.

I merværdiafgiften er der

også fradragsret allerede på anskaffelsestidspunktet for

investeringsgoder.

Ved en generel merværdiafgift, hvor der ikke er

fritagelser, vil beskatningsgrundlaget afspejle det faktiske private

forbrug, da alle køb, der vedrører produktionen mv., kan

fratrækkes.

A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift

En merværdiafgift kan beregnes på grundlæggende tre måder:

Addition

Subtraktion

Kreditmetoden

Følgende simplificerede eksempler viser

principperne i de tre metoder:

Forudsætninger:

Salg

100

Købspris for solgte varer

50

Generalomkostninger

20

Lønninger

15

Renter

5

Fortjeneste

10

Afgiftssats 10 pct.

Additionsmetoden:

Lønninger

15

Renter

5

Fortjeneste

10

Momsgrundlag (værditilvækst)

30

Afgift

3

Subtraktionsmetoden:

Salg

100

Vareomkostninger:

Køb

50

Generalomkostninger

20

Momsgrundlag

30

Afgift

3

Kreditmetoden:

Afgift på salg (100)

10

Minus afgift af køb (50+20=70)

7

Afgift

3

Et

væsentligt problem ved en anvendelse af subtraktionsmetoden er, at

beskatningen hos den endelige forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes

et flersats system, og hvis der er en del undtagelser fra afgiftspligten.

Den enkelte virksomheds tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der

er ikke som efter kreditmetoden en umiddelbar sammenhæng mellem

afgiftssatsen og detailprisen.

Additionsmetoden er vanskelig

at anvende i et system med månedlige eller kvartalsmæssige angivelser, da

generalomkostninger som oftest opgøres årligt, ligesom det er vanskeligt

at indpasse i destinationsprincippet, jf. nedenfor. Det samme kan siges om

subtraktionsmetoden.

Anvendelse af af

kreditmetoden

Kreditmetoden eller merværdiafgiften anvendes i langt de fleste lande,

der har merværdibeskatning, herunder i alle EU-lande og de OECD-lande, der

har merværdiafgift.

Merværdiafgiften er illustreret i

A.3.1.

Anvendelse af kreditsystemet til beregning af afgiften

har i forhold til de to andre beregningsmetoder den fordel, at der ikke

kræves en årlig angivelse, men kan anvendes i et system med kvartals-

eller månedsangivelser. Se endvidere nedenfor om krav til

merværdiafgiftssystemet.

Destinationsprincippet

Ved en forbrugsbeskatning er det væsentligt, at det for den endelige

forbruger er uden betydning, om en vare er fremstillet i indlandet eller

indført.

Hvis der ikke opkræves en afgift ved indførslen, kan

dette føre til, at private forbrugere køber indførte varer med deraf

følgende konkurrenceforvridning for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet,

der betaler afgift.

For at undgå dobbeltbeskatning, når der

opkræves afgift i destinationslandet, er det nødvendigt, at der ikke sker

en afgiftsbelastning i oprindelseslandet. En vare skal således, når der

sker beskatning i destinationslandet (importlandet), være fuldstændig

afgiftsfritaget i oprindelseslandet (eksportlandet).

Dette

princip med afgift ved indførsel og godtgørelse ved eksport, anvendes i

international sammenhæng af landene, der deltager i World Trade

Organization.

A.3 Momssystemet - generelt

A.3.1 Merværdiafgiftsprincippet

Merværdiafgiftssystemet medfører, at der ved ethvert salg af varer og

ydelser skal betales merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men at

virksomheden kan trække den moms fra, som den har betalt ved produktionen

af varen, dvs. råvarer og

produktionsomkostninger.

Virksomheden skal altså kun betale

moms af den værditilvækst, der sker i

virksomheden.

Eksempel:

Pris uden moms

Købsmoms

Salgsmoms

Momstilsvar

Råvareproducent

Indkøb

0

0

Salg

80

20

20

Færdigvareproducent

Indkøb

80

20

Salg

200

50

30

Grossist

Indkøb

200

50

Salg

240

60

10

Detailhandler

Indkøb

240

60

Salg

320

80

20

Samlet momsbeløb

80

A.3.2 Momsens neutralitet

En af de ting, man fra lovgivers side lagde vægt på ved overvejelserne

om indførelse af momssystemet, var neutralitet. Dvs. at momsen ikke på

nogen måde må påvirke erhvervets og forbrugerens

dispositioner.

Erhvervsstrukturen

For at kunne sige, at en afgift er neutral over for

erhvervsstrukturen, skal afgiftssystemet være indrettet sådan, at der

betales den samme afgift, uanset hvor mange handelsled en vare passerer,

afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget

hvor varen bliver købt, og

afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen

er fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.

Køber

må med andre ord ikke med fordel kunne placere sine indkøb hos en bestemt

leverandør, og systemet må ikke hindre rationaliseringer i

erhvervslivet.

Udenrigshandel

For så vidt angår import medfører kravet om neutralitet, at afgiften

på en importeret vare skal svare fuldstændig til afgiften på en

indenlandsk produceret vare, der sælges til samme pris, som man skal

betale for importvaren.

For eksporten betyder kravet om

neutralitet, at eksportvarer skal være fuldstændig fri for

afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder skal kunne

konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der eksporteres til,

er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form for direkte

eller indirekte afgiftsbelastning.

Forbrugsvalg

I relation til forbrugsvalget vil neutralitet sige, at afgiften ikke

må indebære nogen tendens til at vælge visse varer eller ydelser frem for

andre. Derfor bør så mange varer og ydelser som muligt være omfattet af

afgiftspligten.

Sådan som momsen er gennemført i Danmark, kan

man konstatere, at den ikke i sig selv har utilsigtede bivirkninger

hverken på erhvervsstrukturen eller forbrugsvalget.

Momsen opfylder

således i højere grad end nogen anden afgift de betingelser, der stilles

for at kunne kalde afgiften neutral.

Endelig betyder den

omstændighed, at langt de fleste erhvervsvirksomheder er omfattet af

registreringspligten, at virksomhederne i det store og hele er stillet ens

såvel arbejds- som likviditetsmæssigt.

A.4 Momsens indførelse

Lov om almindelig omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967,

blev vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med

kildeskatteloven. Danmark fik derved fra den 3. juli 1967 - som et af de

første lande - en generel merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på

merværdien i alle led af den erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den

tidligere oms, også kaldet engrosoms, der var en enkeltledsafgift pålagt i

engrosleddet.

Momsloven bygger på Redegørelse vedrørende

Merværdiafgift, som Finansministeriet afgav i december

1964.

Ved en merværdiafgift opkræves som præciseret i A.3.1

afgift i alle omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en

dobbeltbeskatning, da hvert omsætningsled kun betaler moms af den merværdi

(værditilvækst), der er tilført varen eller ydelsen i

virksomheden.

Hensynet bag loven var og er, at en generel

forbrugsbeskatning i mindst muligt omfang bør gribe ind i

erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes dispositioner, dvs. afgiften

skal være neutral, se A.3.2.

I perioden fra 1967 til 1978

omfattede loven uden undtagelse alle varer, mens kun tjenesteydelser, som

specifikt var nævnt i loven, var omfattet af momspligten.

EF's 6. momsdirektiv

Som følge af vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv blev det momspligtige

område udvidet i 1978 med en generel momspligt for tjenesteydelser (i det

efterfølgende blot kaldet ydelser). Herefter er kun ydelser, som

udtrykkeligt er nævnt i loven, undtaget fra

momspligten.

Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6.

momsdirektiv var en rådsafgørelse fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970),

efter hvilken medlemslandenes finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå

af en andel af det fælles beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms.

Der er fastlagt et loft for denne del på 1,4 pct., der nedsættes til 1,0

pct. i ensartede trin i perioden 1995 - 1999. For at opnå en retfærdig

fordeling af forpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere

beregningsgrundlaget herunder især bestemmelserne om momspligten og

momsfritagelserne i alle medlemsstaterne. 6. momsdirektiv tilvejebringer

ikke den i rådsafgørelsen af 21/4 1970 forudsatte fuldstændige

harmonisering af momsgrundlaget, idet medlemsstaterne for en række nærmere

specificerede varer og tjenesteydelser indtil videre kan beholde deres

nuværende ordning, dvs. momspligt henholdsvis momsfritagelse, som ikke er

i overensstemmelse med direktivets hovedbestemmelser.

Som

eksempel på afvigelser fra det fælles beregningsgrundlag, som Danmark er

berettiget til at fortsætte med i en overgangsperiode, kan nævnes, at man

fortsat kan fritage personbefordring og afsætning af jord og fast ejendom

for moms, ligesom man fortsat kan opkræve moms af radio- og

fjernsynslicens og visse offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom

teaterforestillinger. Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk

gevinst eller tab for den enkelte stat, idet der ved overførsel til EU af

den fastlagte andel af momsprovenuet skal kompenseres for

afvigelserne.

A.5 Lovændringer

A.5.1 Væsentlige lovændringer i perioden

1967-1977

Loven blev i 1970 ændret sådan, at kommunale og amtskommunale

institutioner, der blev drevet i fællesskab af flere kommuner eller

amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder, ikke skulle betale moms

af leverancer til de kommuner eller amtskommuner, som var parthavere i

institutionen.

På samme måde skulle andre offentlige

virksomheder, bortset fra offentlige forsyningsvirksomheder, kun betale

moms af deres leverancer mod betaling til andre og ikke af de varer, som

den offentlige virksomhed fremstillede til eget brug.

Ved en

ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle retningslinier bl.a.

indenfor kravene til virksomhederne.

Registrerede virksomheder skal

således efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale,

ligesom pengeinstitutter mv. efter anmodning skal oplyse om deres

økonomiske mellemværender med navngivne registreringspligtige

virksomheder. Endelig blev der skabt hjemmel til at fastsætte

retningslinier for udveksling af oplysninger af betydning for

kontroludøvelsen hos toldvæsenet, respektive skattevæsenet. 1967-loven

indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke registrerede virksomheder

kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af såvel erhvervsmæssigt

byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev justeret i 1972 og 1973

og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt at lade sig frivilligt

registrere for udlejning mv. af fast ejendom til erhvervsmæssigt

brug.

I 1973 blev loven ændret, så der blev givet tilskud til

mælk og mejeriprodukter. Forbrugerpriserne på disse produkter blev derved

helt eller delvis friholdt for moms. Ordningen er ændret flere gange i

årenes løb, og der gives i dag alene delvis refusion af momsen på

modermælkserstatninger.

A.5.2 Væsentlige lovændringer i perioden

1978-1992

Ud over den tidligere nævnte udvidelse af det momspligtige område i

1978 skete der i perioden fra 1978 til 1992 relativt få principielle

ændringer af momsloven.

I 1982 blev der indført moms på

erhvervsmæssig turistkørsel, herunder turistkørsel med udenlandske

busser.

I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for

offentlige institutioner, der fremstillede varer og momspligtige ydelser

udelukkende til eget brug (byggearbejde, rengøring og vask samt

fremstilling af tryksager) og udvidede momspålægget for private

virksomheder mv. til også at omfatte ombygnings- og moderniseringsarbejder

samt visse reparationsydelser.

Samtidig indførte man en ordning,

hvorefter kommuner og amtskommuner får købsmomsen på indkøbte varer og

momspligtige ydelser fra private virksomheder refunderet via en

mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og amtskommuner selv

finansierer.

Momsmæssigt spiller det for kommunerne mv. ikke nogen

rolle for valget mellem at producere selv og købe hos private. For

statsinstitutionernes vedkommende skete der en omlægning af

budgetreglerne, så institutionerne ikke mere skal kalkulere med købsmoms,

idet denne refunderes via en tillægsbevilling til

finansloven.

1. januar 1990 blev spil om penge undtaget fra

momspligten som følge af den samtidig indførte lov om afgift af

spillekasinoer.

Derudover ophævede man i 1991 den såkaldte

afsmitningsmoms, dvs. det forhold, at man skulle betale moms af ydelser

til eget brug, hvis man afsatte tilsvarende ydelser til 3. mand.

Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for byggeområdet.

1.

januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som følge af

gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal betales moms

af deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse former for

kreditter og kreditgarantier.

Der skete en række ændringer og

særordninger som følge af gennemførelsen af EF's indre marked 1. januar

1993.

Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er,

at der ikke længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande,

og at salg til private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk

moms. For nye transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev

der indført nye regler om moms på transport af varer inden for EF's

område. De nye regler for EF- samhandlen er overgangsregler, som gælder

fra 1. januar 1993 til 31. december 1996. Ordningen udløber imidlertid

ikke automatisk, men ophører først, når EU har vedtaget en ny ordning,

hvilket endnu ikke er sket.

Efter fusionen af toldvæsenet og

det statslige skattevæsen i 1990 er det told- og skatteregionerne, der

træffer førsteinstansafgørelser om moms.

Frem til den 1.

april 1998 kunne regionernes afgørelser ankes til Told- og

Skattestyrelsen, der traf den endelige administrative afgørelse. En

række spørgsmål henhørte dog under det særlige Momsnævns

kompetence.

Fra og med den 1. april 1998 skal anke over

regionernes førsteinstansafgørelser inden for bestemte områder ske til

Landsskatteretten, medens anke over andre afgørelser skal ske til Told- og

Skattestyrelsen. Momsnævnet blev nedlagt med udgangen af september 1998.

Der henvises til afsnit U.

A.5.3 Momsloven 1994

Ved lov nr. 375 af 18. maj 1994 blev der gennemført en revision af

momsloven. Formålet med revisionen var i højere grad at opnå en sammenhæng

med EU's momsdirektiver, primært 6. momsdirektiv, således at der nu

anvendes samme systematik og terminologi i loven som i Fællesskabsretten.

Endvidere blev der gennemført nogle få strukturændringer. Ved lovændringen

skete der en anden vægtning mellem lov og bekendtgørelsesstof. En lang

række af de bestemmelser, der tidligere var at finde i bekendtgørelserne,

er nu optaget i selve momsloven. Hermed blev det opnået, at de momsmæssige

bestemmelser nu fremtræder mere sammenhængende, og dermed mere

brugervenlige.

Som følge af tilpasningen til 6. momsdirektivs

regler skete der ændringer i nogle af de hidtidige regler i

momsloven.

Det drejer sig om:

regulering af fradrag

undervisningsvirksomhed

ydelser

momspligtens indtræden

godtgørelser til museer

fritagelser for visse selvstændige grupper

Herudover skete

der ændringer vedrørende:

brugte varer

turistsalg

betingede rabatter

fællesregistrering

Senere lovændringer

Siden momslovens ikrafttrædelse er der sket følgende

lovændringer.

Lov nr. 1093 af 21. december 1994. Ændringer vedrørende:

forkortet afregningsperiode

Lov nr. 1114 af 21.

december 1994. Ændringer vedrørende:

EU´s udvidelse med Finland, Norge, Sverige og Østrig

forhøjelse af bundgrænsen for registrering

Lov nr. 428

af 14 juni 1995. Ændringer vedrørende:

begrænset fradragsret for hotel- og restaurationsudgifter

Lov

nr. 1097 af 20. december 1995. Ændringer vedrørende:

indførelse af afgiftsoplag for råvarer

bortfald af bestemmelsen om lønarbejde

ændrede bestemmelser for forsendelsesomkostninger mv. ved indførsel

forhøjet beløbsgrænse for regulering af

investeringsgoder.

Lov nr. 1204 af 27. december 1996. Ændringer

vedrørende:

inddrivelse af gæld til det offentlige

Lov nr. 1223 af

27. december 1996. Ændringer vedrørende:

momsangivelse ved udstedelse af proklama

Lov nr. 237 af 2.

april 1997. Ændringer vedrørende:

fast driftssted og fiskale repræsentanter

Lov nr. 442 af 10.

juni 1997. Ændringer vedrørende:

telekommunikationsydelser mv.

Lov nr. 890 af 3. december

1997. Ændringer vedrørende:

kredittiden for landbrug og fiskeri mv.

Lov nr. 1098 af 29.

december 1997. Ændringer vedrørende:

klagestrukturen på momsområdet. Momsnævnet blev nedlagt, og der blev

klageadgang til Landsskatteretten

Lov nr. 419 af 26. juni 1998.

Ændringer vedrørende:

delvis momsfradragsret for billeasing mv.

Lov nr. 435 af 26.

juni 1998. Ændringer vedrørende:

kredittider mv.

Lov nr. 1056 af 23. december 1998. Ændringer

som følge af:

euro'ens indførelse i en række andre EU-lande.

Lov nr. 166 af

24. marts 1999. Ændringer vedrørende:

det danske momsområde

virksomheders pligt til at underrette om virksomhedens ophør

begrænsninger for anvendelse af afregningsbilag.

Lov nr. 388

af 2. juni 1999. Ændringer vedrørende:

strafansvar for visse forhold i forbindelse med et indgreb imod sort

arbejde, socialt bedrageri mv.

Lov nr. 943 af 20. december 1999.

Ændringer vedrørende:

investeringsguld

teleydelser

den faste forbindelse over Øresund

Lov nr. 947 af 20.

december 1999. Ændringer vedrørende:

svigsbekæmpende foranstaltninger

Lov nr. 952 af 20. december

1999. Ændringer vedrørende:

afkortning af kredittiden for store virksomheder

Lov nr. 165

af 15. marts 2000. Ændringer vedrørende:

opkrævningsloven

Lov nr. 189 af 22. marts 2000. Ændringer

vedrørende:

momsfritagelse for sport

Lov nr. 461 af 31. maj 2000. Ændring

vedrørende:

sikkerhedsstillelse ved registrering

Lov nr. 1029

af 22. november 2000. Ændring vedrørende:

straffebestemmelserne

Lov nr. 1299

af 20. december 2000. Ændring vedrørende:

afkortning

af kredittider (for store virksomheder)

afregning af

importmoms

udlevering

af oplysninger om momsregistrerede virksomheder

Ændringerne er beskrevet i de enkelte afsnit i

Momsvejledningen.

Lignende dokumenter