Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT A INDLEDNING

STV nr 20060 af 01/01/1998Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 1998

Afsnit A

Indledning

A.1 Historisk baggrund

Merværdiafgift er, set i

internationalt lys, ikke en ny beskatningsform.

En generel beskatning

af privat forbrug har tidligere været knyttet til kriser og krige. Både

efter 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig blev der i flere europæiske lande

indført generelle forbrugsskatter til brug for genopbygningen.

Efter

2. Verdenskrig er der globalt i de fleste lande indført en

forbrugsbeskatning. Formålet har været at skaffe de enkelte regeringer

provenu for at dække de offentlige udgifter.

A.2 Teori

Formålet med en generel

forbrugsbeskatning er at beskatte varer og tjenesteydelser ved personligt

forbrug. Mere præcist er en forbrugsbeskatning en beskatning af udgifter

til forbrug afholdt af private personer.

Private personer skal ikke

fortolkes snævert, men omfatter i de fleste landes skattelove også varer

og tjenesteydelser, som forbruges af offentlige myndigheder, kirker,

organisationer mv., dvs. alt andet forbrug end det, der sker

erhvervsmæssigt.

En generel forbrugsskat adskiller sig fra en specifik

skat, fx punktafgifter, ved at omfatte alle varer og tjenesteydelser. En

generel forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos den enkelte forbruger

eller indirekte.

At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke

pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos

Læs alt

den, der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger ved at

skatten overvæltes til den endelige forbruger gennem en forhøjelse af

prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter overvæltes således til

dem, der endeligt skal betale skatten.

A.2.1 Opkrævning af skatter

En generel indirekte forbrugsskat

kan opkræves enten som en enkeltledsafgift, eller som en flerledsafgift.

A.2.1.1 Enkeltledsafgift

Enkeltledsafgift kan opkræves som:

en afgift i producentleddet

en afgift i engrosleddet

en afgift i detailleddet.

A.2.1.2 Flerledsafgift

En generel indirekte

forbrugsskat kan også opkræves som en flerledsafgift. Afgiften omfatter

alle omsætningsled i det økonomiske kredsløb.

Flerledsafgiften kan være

af kumulativ art, dvs. at afgiften overvæltes fra hvert led til næste led,

så der bliver betalt afgift af afgiften. Dette benævnes også

kaskadeeffekt.

Følgende eksempel illustrerer dette princip.

Afgiftssatsen er sat til 10% og fortjenstmargin i de enkelte handelsled

til 1000.

Før afg.

Afgift

Efter afg.

Råvarerprod.

1000

100

1000

Færdigvarerprod.

2100

210

2310

Grossist

3310

331

3641

Detailhandler

4641

464

5105

Samlet afgift

1105

Den reelle afgiftsbelastning

i detailleddet bliver - således ikke 10% men ca. 24%.

1105

4641 x 100 % =

23,8 %

En flerledsafgift kan

også opkræves som en merværdiafgift.

Karakteristisk for sådanne

flerledsafgifter er den vertikale opbygning fra råvareproducent til

detailled. Afgørende er også, hvorledes investeringsgoder behandles og den

egentlige beregning af merværdiafgiften.

En afgift efter

merværdiprincippet indebærer, at det alene er det endelige forbrug, der

beskattes, idet der er fradragsret for alle komponenter, der indgår i

produktionen m.v., dvs. det, der ikke endeligt forbruges.

I

merværdiafgiften er der også fradragsret allerede på

anskaffelsestidspunktet for investeringsgoder.

Ved en generel

merværdiafgift, hvor der ikke er fritagelser, vil beskatningsgrundlaget

afspejle det faktiske private forbrug, da alle køb, der vedrører

produktionen mv., kan fratrækkes.

A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift

En merværdiafgift kan

beregnes på grundlæggende tre måder:

Subtraktion

Addition

Kreditmetoden

Følgende simplificerede eksempler viser

principperne i de tre metoder:

Facts:

Salg

100

Købspris for solgte varer

50

Generalomkostninger

20

Lønninger

15

Renter

5

Fortjeneste

10

Afgiftssats

10%

Additionsmetoden:

Lønninger

15

Renter

5

Fortjeneste

10

Momsgrundlag (værditilvækst)

30

Afgift

3

Subtraktionsmetoden:

Salg

100

Vareomkostninger:

Køb

50

Generalomkostninger

20

Momsgrundlag

30

Afgift

3

Kreditmetoden:

Afgift på salg (100)

10

Minus afgift af køb (50+20=70)

7

Nettoafgift

3

Et væsentligt problem ved en

anvendelse af subtraktionsmetoden er, at beskatningen hos den endelige

forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes et flersats system, og hvis

der er en del undtagelser fra afgiftspligten. Den enkelte virksomheds

tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der er ikke som efter

kreditmetoden en umiddelbar sammenhæng mellem afgiftssatsen og

detailprisen.

Additionsmetoden er vanskelig at anvende i et system med

månedlige eller kvartalsmæssige angivelser, da generalomkostninger som

oftest opgøres årligt, ligesom det er vanskeligt at indpasse i

destinationsprincippet, jf. nedenfor. Det samme kan siges om

subtraktionsmetoden.

Anvendelse af

kreditmetoden

Kreditmetoden eller

merværdiafgiften anvendes i langt de fleste lande, der har

merværdibeskatning, herunder i alle EU-lande og de OECD-lande, der har

merværdiafgift.

Merværdiafgiften er illustreret i A.5.1.

Anvendelse

af kreditsystemet til beregning af afgiften har i forhold til de to andre

beregningsmetoder den fordel, at der ikke kræves en årlig angivelse, men

kan anvendes i et system med kvartals- eller månedsangivelser. Se

endvidere nedenfor om krav til merværdiafgiftssystemet.

Destinationsprincippet

Ved en

forbrugsbeskatning er det vigtigt, at det for den endelige forbruger er

uden betydning, om en vare er fremstillet i indlandet eller

indført.

Hvis der ikke opkræves en afgift ved indførslen, kan dette

føre til, at private forbrugere køber indførte varer med deraf følgende

konkurrenceforvridning for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet, der

betaler afgift.

For at undgå dobbeltbeskatning, når der opkræves afgift

i destinationslandet, er det nødvendigt, at der ikke sker en

afgiftsbelastning i oprindelseslandet. En vare skal således, når der sker

beskatning i destinationslandet (importlandet), være fuldstændig

afgiftsfritaget i oprindelseslandet (eksportlandet).

Anvendelsen af

dette princip med afgift ved indførsel og godtgørelse ved eksport er

anvendt i international sammenhæng i GATT, nu World Trade Organization.

A.3 Momsens indførelse

Lov om almindelig

omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev vedtaget af

Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med kildeskatteloven. Danmark fik

derved fra den 3. juli 1967 - som et af de første lande - en generel

merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på merværdien i alle led af den

erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet

engrosoms, der var en enkeltledsafgift pålagt i engrosleddet.

Momsloven

bygger på "Redegørelse vedrørende Merværdiafgift", som Finansministeriet

afgav i december 1964.

Ved en merværdiafgift opkræves som præciseret i

A.2.1.3 afgift i alle omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en

dobbeltbeskatning, da hvert omsætningsled kun betaler moms af den merværdi

(værditilvækst), der er tilført varen eller ydelsen i

virksomheden.

Hensynet bag loven var og er, at en generel

forbrugsbeskatning i mindst muligt omfang bør gribe ind i

erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes dispositioner, dvs. afgiften

skal være neutral, se A.5.2.

I perioden fra 1967 til 1978 omfattede

loven uden undtagelse alle varer, mens kun tjenesteydelser, som specifikt

var nævnt i loven, var omfattet af momspligten.

EF's 6.

momsdirektiv

Som følge af

vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv blev det momspligtige område udvidet i

1978 med en generel momspligt for tjenesteydelser (i det efterfølgende

blot kaldet ydelser). Herefter er kun ydelser, som udtrykkeligt er nævnt i

loven, undtaget fra momspligten.

Baggrunden for gennemførelsen af EF's

6. momsdirektiv var en rådsafgørelse fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970),

efter hvilken medlemslandenes finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå

af en andel af det fælles beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms.

Der er fastlagt et loft for denne del på 1,4%, der nedsættes til 1,0% i

ensartede trin i perioden 1995 - 1999. For at opnå en retfærdig fordeling

af forpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget

herunder især bestemmelserne om momspligten og momsfritagelserne i alle

medlemsstaterne. 6. momsdirektiv tilvejebringer ikke den i rådsafgørelsen

af 21/4 1970 forudsatte fuldstændige harmonisering af momsgrundlaget, idet

medlemsstaterne for en række nærmere specificerede varer og

tjenesteydelser indtil videre kan beholde deres nuværende ordning, dvs.

momspligt henholdsvis momsfritagelse, som ikke er i overensstemmelse med

direktivets hovedbestemmelser.

Som eksempel på afvigelser fra det

fælles beregningsgrundlag, som Danmark er berettiget til at fortsætte med

i en overgangsperiode, kan nævnes, at man fortsat kan fritage

personbefordring og afsætning af jord og fast ejendom for moms, ligesom

man fortsat kan opkræve moms af radio- og fjernsynslicens og visse

offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom teaterforestillinger.

Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk gevinst eller tab for

den enkelte stat, idet der ved overførsel til EU af den fastlagte andel af

momsprovenuet skal kompenseres for

afvigelserne.

A.4 Lovændringer

A.4.1 Væsentlige lovændringer i perioden

1967-1977

Loven blev i 1970 ændret sådan, at

kommunale og amtskommunale institutioner, der blev drevet i fællesskab af

flere kommuner eller amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder,

ikke skulle betale moms af leverancer til de kommuner eller amtskommuner,

som var parthavere i institutionen.

På samme måde skulle andre

offentlige virksomheder, bortset fra offentlige forsyningsvirksomheder,

kun betale moms af deres leverancer mod betaling til andre og ikke af de

varer, som den offentlige virksomhed fremstillede til eget brug.

Ved

en ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle retningslinier

bl.a. indenfor kravene til virksomhederne.

Registrerede virksomheder

skal således efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale,

ligesom pengeinstitutter mv. efter anmodning skal oplyse om deres

økonomiske mellemværender med navngivne registrerede virksomheder. Endelig

blev der skabt hjemmel til at fastsætte retningslinier for udveksling af

oplysninger af betydning for kontroludøvelsen hos toldvæsenet, respektive

skattevæsenet. 1967-loven indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke

registrerede virksomheder kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af

såvel erhvervsmæssigt byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev

justeret i 1972 og 1973 og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt

at lade sig frivilligt registrere for udlejning mv. af fast ejendom til

erhvervsmæssigt brug.

I 1973 blev loven ændret, så der blev givet

tilskud til mælk og mejeriprodukter. Forbrugerpriserne på disse produkter

blev derved helt eller delvis friholdt for moms. Ordningen er ændret flere

gange i årenes løb, og der gives i dag alene delvis refusion af momsen på

modermælkserstatninger.

A.4.2 Væsentlige lovændringer i perioden

1978-1992

Ud over den tidligere nævnte

udvidelse af det momspligtige område i 1978 skete der i perioden fra 1978

til 1992 relativt få principielle ændringer af momsloven.

I 1982 blev

der indført moms på erhvervsmæssig turistkørsel, herunder turistkørsel med

udenlandske busser.

I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for

offentlige institutioner, der fremstillede varer og momspligtige ydelser

udelukkende til eget brug (byggearbejde, rengøring og vask samt

fremstilling af tryksager) og udvidede momspålægget for private

virksomheder mv. til også at omfatte ombygnings- og moderniseringsarbejder

samt visse reparationsydelser.

Samtidig indførte man en ordning,

hvorefter kommuner og amtskommuner får købsmomsen på indkøbte varer og

momspligtige ydelser fra private virksomheder refunderet via en

mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og amtskommuner selv

finansierer.

Momsmæssigt spiller det for kommunerne mv. ikke nogen

rolle for valget mellem at producere selv og købe hos private. For

statsinstitutionernes vedkommende skete der en omlægning af

budgetreglerne, så institutionerne ikke mere skal kalkulere med købsmoms,

idet denne refunderes via en tillægsbevilling til finansloven.

1.

januar 1990 blev spil om penge undtaget fra momspligten som følge af den

samtidig indførte lov om afgift af spillekasinoer.

Derudover ophævede

man i 1991 den såkaldte afsmitningsmoms, dvs. det forhold, at man skulle

betale moms af ydelser til eget brug, hvis man afsatte tilsvarende ydelser

til 3. mand. Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for

byggeområdet.

1. januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som

følge af gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal

betales moms af deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse

former for kreditter og kreditgarantier.

De to seneste momsændringer

vedrører en afkortning af kredittiden samt en lang række ændringer og

særordninger som følge af gennemførelsen af EF's indre marked 1. januar

1993.

Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er, at

der ikke længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande, og

at salg til private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk moms.

For nye transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev der

indført nye regler om moms på transport af varer inden for EF's område. De

nye regler for EF- samhandlen er overgangsregler, som gælder fra 1. januar

1993 til 31. december 1996. Ordningen udløber imidlertid ikke automatisk,

men ophører først, når EU har vedtaget en ny ordning, hvilket endnu ikke

er sket.

Told*Skat fusionen

1990

Efter fusionen af toldvæsenet og

det statslige skattevæsen i 1990 er det told- og skatteregionerne, der

træffer førsteinstansafgørelser om moms.

Frem til den 1. april 1998

kunne regionernes afgørelser ankes til Told- og Skattestyrelsen, der traf

den endelige administrative afgørelse. En række spørgsmål henhørte dog

under det særlige Momsnævns kompetence.

Fra og med den 1. april 1998

kan regionernes førsteinstansafgørelser inden for bestemte områder ankes

til Landsskatteretten, medens andre afgørelser kan ankes til Told- og

Skattestyrelsen. Momsnævnet nedlægges med udgangen af september 1998. Der

henvises til afsnit U.

A.4.3 Momsloven 1994

Ved

lov nr. 375 af 18. maj 1994 blev der

gennemført en revision af momsloven, formålet var i højere grad at opnå en

sammenhæng med EU's momsdirekter, primært 6. momsdirektiv, således at der

nu anvendes samme systematik og terminologi i loven som i

EU-retten.

Endvidere blev der gennemført nogle få strukturændringer.

Ved lovændringen skete der en anden vægtning mellem lov og

bekendtgørelsesstof.

En lang række af de bestemmelser, der tidligere

var at finde i bekendtgørelserne, er nu optaget i selve momsloven.

Hermed blev det opnået, at de

momsmæssige bestemmelser nu fremtræder mere sammenhængende, og dermed mere

brugervenlige.

Det drejer sig om:

regulering af fradrag

udervisningsvirksomhed

ydelser

brugte varer

momspligtens indtræden

godtgørelser til museer

fritagelser for visse selvstændige grupper

Herudover er der

sket ændringer vedrørende:

registreringsgrænsen

turistsalg

betingede rabatter

fællesregistrering

Senere

lovændringer

Siden momslovens

ikrafttrædelse er der sket følgende lovændringer.

Ved lov nr. 1093 af

21. december 1994 skete der ændringer vedrørende

forkortet afregningsperiode

Ved lov nr. 1114 af 21. december

1994 skete der ændringer vedrørende

EU´s udvidelse med Findland, Norge, Sverige og Østrig

forhøjelse af bundgrænsen for registrering

Lov nr. 428 af 14 juni 1995 indførte

en begrænset fradragsret for

hotel og restaurationsudgifter

Lov nr. 1097 af 20. december

1995 gennemførte bl.a EU's 2. forenklingsdirektiv ved

indførelse af afgiftsoplag for råvarer

bortfald af bestemmelsen om lønarbejde

ændrede bestemmelser for forsendelsesomkostninger m.v. ved

indførsel

Samtidig forhøjedes beløbsgrænsen for regulering af

investeringsgoder.

Ved lov nr. 1204 af 27. december

1996 skete der ændringer vedrørende

inddrivelse af gæld til det offentlige

Ved lov nr. 1223 af

27. december 1996 blev der foretaget ændringer som følge af

ændringer af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.

Lov

nr. 237 af 2. april 1997 skete der ændringer vedrørende

fast driftssted og fiskale repræsentanter

Ved lov nr. 442 af

10. juni 1997 skete der ændringer vedrørende

telekommunikationsydelser mv

Ved lov nr. 890 af 3. december 1997

blev der gennemført ændringer vedrørende kredittiden for landbrug og

fiskeri m.v.

Ved lov nr. 1098 af 29. december 1997 blev

klagestrukturen på momsområdet ændret gennemgribende. Momsnævnet blev

nedlagt, og der blev klageadgang til Landsskatteretten.

Ved lov nr.

419 af 26. juni 1998 blev der gennemført en delvis momsfradragsret for

billeasing m.v.

Ved lov nr. 435 af 26. juni 1998 skete der

ændringer vedrørende kredittider m.v.

Ændringerne er beskrevet i de

enkelte afsnit i Momsvejledningen.

A.5 Momssystemet - generelt

A.5.1 Merværdiafgiftsprincippet

Merværdiafgiftssystemet

medfører, at der ved ethvert salg af varer og ydelser skal betales

merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men at virksomheden kan trække den

moms fra, som den har betalt ved produktionen af varen, dvs. råvarer og

produktionsomkostninger.

Virksomheden skal altså kun betale moms af den

værditilvækst, der sker i virksomheden.

Eksempel:

Pris uden moms

Købsmoms

Salgsmoms

Momstilsvar

Råvareproducent

Indkøb

0

0

Salg

80

20

20

Færdigvareproducent

Indkøb

80

20

Salg

200

50

30

Grossist

Indkøb

200

50

Salg

240

60

10

Detailhandler

Indkøb

240

60

Salg

320

80

20

Samlet momsbeløb

80

A.5.2 Momsens neutralitet

En af de ting, man fra lovgivers

side lagde vægt på ved overvejelserne om indførelse af momssystemet, var

neutralitet. Dvs. at momsen ikke på nogen måde må påvirke erhvervets og

forbrugerens dispositioner.

For at kunne sige, at en afgift er neutral

over for erhvervsstrukturen, skal afgiftssystemet være indrettet sådan, at

der betales den samme afgift, uanset hvor mange handelsled en vare

passerer,

afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget

hvor varen bliver købt, og

afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen

er fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.

Køber må med andre ord ikke med fordel kunne placere sine

indkøb hos en bestemt leverandør, og systemet må ikke hindre

rationaliseringer i erhvervslivet.

For så vidt angår import medfører

kravet om neutralitet, at afgiften på en importeret vare skal svare

fuldstændig til afgiften på en indenlandsk produceret vare, der sælges til

samme pris, som man skal betale for importvaren.

For eksporten betyder

kravet om neutralitet, at eksportvarer skal være fuldstændig fri for

afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder skal kunne

konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der eksporteres til,

er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form for direkte

eller indirekte afgiftsbelastning.

I relation til forbrugsvalget vil

neutralitet sige, at afgiften ikke må indebære nogen tendens til at vælge

visse varer eller ydelser frem for andre. Derfor bør så mange varer og

ydelser som muligt være omfattet af afgiftspligten.

Sådan som momsen

er gennemført i Danmark, kan man konstatere, at den ikke i sig selv har

utilsigtede bivirkninger hverken på erhvervsstrukturen eller

forbrugsvalget.

Momsen opfylder således i højere grad end nogen anden

afgift de betingelser, der stilles for at kunne kalde afgiften neutral.

Endelig betyder den omstændighed, at langt de fleste

erhvervsvirksomheder er omfattet af registreringspligten, at

virksomhederne i det store og hele er stillet ens såvel arbejds- som

likviditetsmæssigt.

Lignende dokumenter