MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT A INDLEDNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 1998
Afsnit A
Indledning
A.1 Historisk baggrund
Merværdiafgift er, set i
internationalt lys, ikke en ny beskatningsform.
En generel beskatning
af privat forbrug har tidligere været knyttet til kriser og krige. Både
efter 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig blev der i flere europæiske lande
indført generelle forbrugsskatter til brug for genopbygningen.
Efter
2. Verdenskrig er der globalt i de fleste lande indført en
forbrugsbeskatning. Formålet har været at skaffe de enkelte regeringer
provenu for at dække de offentlige udgifter.
A.2 Teori
Formålet med en generel
forbrugsbeskatning er at beskatte varer og tjenesteydelser ved personligt
forbrug. Mere præcist er en forbrugsbeskatning en beskatning af udgifter
til forbrug afholdt af private personer.
Private personer skal ikke
fortolkes snævert, men omfatter i de fleste landes skattelove også varer
og tjenesteydelser, som forbruges af offentlige myndigheder, kirker,
organisationer mv., dvs. alt andet forbrug end det, der sker
erhvervsmæssigt.
En generel forbrugsskat adskiller sig fra en specifik
skat, fx punktafgifter, ved at omfatte alle varer og tjenesteydelser. En
generel forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos den enkelte forbruger
eller indirekte.
At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke
pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos
Læs alt
den, der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger ved at
skatten overvæltes til den endelige forbruger gennem en forhøjelse af
prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter overvæltes således til
dem, der endeligt skal betale skatten.
A.2.1 Opkrævning af skatter
En generel indirekte forbrugsskat
kan opkræves enten som en enkeltledsafgift, eller som en flerledsafgift.
A.2.1.1 Enkeltledsafgift
Enkeltledsafgift kan opkræves som:
en afgift i producentleddet
en afgift i engrosleddet
en afgift i detailleddet.
A.2.1.2 Flerledsafgift
En generel indirekte
forbrugsskat kan også opkræves som en flerledsafgift. Afgiften omfatter
alle omsætningsled i det økonomiske kredsløb.
Flerledsafgiften kan være
af kumulativ art, dvs. at afgiften overvæltes fra hvert led til næste led,
så der bliver betalt afgift af afgiften. Dette benævnes også
kaskadeeffekt.
Følgende eksempel illustrerer dette princip.
Afgiftssatsen er sat til 10% og fortjenstmargin i de enkelte handelsled
til 1000.
Før afg.
Afgift
Efter afg.
Råvarerprod.
1000
100
1000
Færdigvarerprod.
2100
210
2310
Grossist
3310
331
3641
Detailhandler
4641
464
5105
Samlet afgift
1105
Den reelle afgiftsbelastning
i detailleddet bliver - således ikke 10% men ca. 24%.
1105
4641 x 100 % =
23,8 %
En flerledsafgift kan
også opkræves som en merværdiafgift.
Karakteristisk for sådanne
flerledsafgifter er den vertikale opbygning fra råvareproducent til
detailled. Afgørende er også, hvorledes investeringsgoder behandles og den
egentlige beregning af merværdiafgiften.
En afgift efter
merværdiprincippet indebærer, at det alene er det endelige forbrug, der
beskattes, idet der er fradragsret for alle komponenter, der indgår i
produktionen m.v., dvs. det, der ikke endeligt forbruges.
I
merværdiafgiften er der også fradragsret allerede på
anskaffelsestidspunktet for investeringsgoder.
Ved en generel
merværdiafgift, hvor der ikke er fritagelser, vil beskatningsgrundlaget
afspejle det faktiske private forbrug, da alle køb, der vedrører
produktionen mv., kan fratrækkes.
A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift
En merværdiafgift kan
beregnes på grundlæggende tre måder:
Subtraktion
Addition
Kreditmetoden
Følgende simplificerede eksempler viser
principperne i de tre metoder:
Facts:
Salg
100
Købspris for solgte varer
50
Generalomkostninger
20
Lønninger
15
Renter
5
Fortjeneste
10
Afgiftssats
10%
Additionsmetoden:
Lønninger
15
Renter
5
Fortjeneste
10
Momsgrundlag (værditilvækst)
30
Afgift
3
Subtraktionsmetoden:
Salg
100
Vareomkostninger:
Køb
50
Generalomkostninger
20
Momsgrundlag
30
Afgift
3
Kreditmetoden:
Afgift på salg (100)
10
Minus afgift af køb (50+20=70)
7
Nettoafgift
3
Et væsentligt problem ved en
anvendelse af subtraktionsmetoden er, at beskatningen hos den endelige
forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes et flersats system, og hvis
der er en del undtagelser fra afgiftspligten. Den enkelte virksomheds
tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der er ikke som efter
kreditmetoden en umiddelbar sammenhæng mellem afgiftssatsen og
detailprisen.
Additionsmetoden er vanskelig at anvende i et system med
månedlige eller kvartalsmæssige angivelser, da generalomkostninger som
oftest opgøres årligt, ligesom det er vanskeligt at indpasse i
destinationsprincippet, jf. nedenfor. Det samme kan siges om
subtraktionsmetoden.
Anvendelse af
kreditmetoden
Kreditmetoden eller
merværdiafgiften anvendes i langt de fleste lande, der har
merværdibeskatning, herunder i alle EU-lande og de OECD-lande, der har
merværdiafgift.
Merværdiafgiften er illustreret i A.5.1.
Anvendelse
af kreditsystemet til beregning af afgiften har i forhold til de to andre
beregningsmetoder den fordel, at der ikke kræves en årlig angivelse, men
kan anvendes i et system med kvartals- eller månedsangivelser. Se
endvidere nedenfor om krav til merværdiafgiftssystemet.
Destinationsprincippet
Ved en
forbrugsbeskatning er det vigtigt, at det for den endelige forbruger er
uden betydning, om en vare er fremstillet i indlandet eller
indført.
Hvis der ikke opkræves en afgift ved indførslen, kan dette
føre til, at private forbrugere køber indførte varer med deraf følgende
konkurrenceforvridning for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet, der
betaler afgift.
For at undgå dobbeltbeskatning, når der opkræves afgift
i destinationslandet, er det nødvendigt, at der ikke sker en
afgiftsbelastning i oprindelseslandet. En vare skal således, når der sker
beskatning i destinationslandet (importlandet), være fuldstændig
afgiftsfritaget i oprindelseslandet (eksportlandet).
Anvendelsen af
dette princip med afgift ved indførsel og godtgørelse ved eksport er
anvendt i international sammenhæng i GATT, nu World Trade Organization.
A.3 Momsens indførelse
Lov om almindelig
omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev vedtaget af
Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med kildeskatteloven. Danmark fik
derved fra den 3. juli 1967 - som et af de første lande - en generel
merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på merværdien i alle led af den
erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet
engrosoms, der var en enkeltledsafgift pålagt i engrosleddet.
Momsloven
bygger på "Redegørelse vedrørende Merværdiafgift", som Finansministeriet
afgav i december 1964.
Ved en merværdiafgift opkræves som præciseret i
A.2.1.3 afgift i alle omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en
dobbeltbeskatning, da hvert omsætningsled kun betaler moms af den merværdi
(værditilvækst), der er tilført varen eller ydelsen i
virksomheden.
Hensynet bag loven var og er, at en generel
forbrugsbeskatning i mindst muligt omfang bør gribe ind i
erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes dispositioner, dvs. afgiften
skal være neutral, se A.5.2.
I perioden fra 1967 til 1978 omfattede
loven uden undtagelse alle varer, mens kun tjenesteydelser, som specifikt
var nævnt i loven, var omfattet af momspligten.
EF's 6.
momsdirektiv
Som følge af
vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv blev det momspligtige område udvidet i
1978 med en generel momspligt for tjenesteydelser (i det efterfølgende
blot kaldet ydelser). Herefter er kun ydelser, som udtrykkeligt er nævnt i
loven, undtaget fra momspligten.
Baggrunden for gennemførelsen af EF's
6. momsdirektiv var en rådsafgørelse fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970),
efter hvilken medlemslandenes finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå
af en andel af det fælles beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms.
Der er fastlagt et loft for denne del på 1,4%, der nedsættes til 1,0% i
ensartede trin i perioden 1995 - 1999. For at opnå en retfærdig fordeling
af forpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget
herunder især bestemmelserne om momspligten og momsfritagelserne i alle
medlemsstaterne. 6. momsdirektiv tilvejebringer ikke den i rådsafgørelsen
af 21/4 1970 forudsatte fuldstændige harmonisering af momsgrundlaget, idet
medlemsstaterne for en række nærmere specificerede varer og
tjenesteydelser indtil videre kan beholde deres nuværende ordning, dvs.
momspligt henholdsvis momsfritagelse, som ikke er i overensstemmelse med
direktivets hovedbestemmelser.
Som eksempel på afvigelser fra det
fælles beregningsgrundlag, som Danmark er berettiget til at fortsætte med
i en overgangsperiode, kan nævnes, at man fortsat kan fritage
personbefordring og afsætning af jord og fast ejendom for moms, ligesom
man fortsat kan opkræve moms af radio- og fjernsynslicens og visse
offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom teaterforestillinger.
Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk gevinst eller tab for
den enkelte stat, idet der ved overførsel til EU af den fastlagte andel af
momsprovenuet skal kompenseres for
afvigelserne.
A.4 Lovændringer
A.4.1 Væsentlige lovændringer i perioden
1967-1977
Loven blev i 1970 ændret sådan, at
kommunale og amtskommunale institutioner, der blev drevet i fællesskab af
flere kommuner eller amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder,
ikke skulle betale moms af leverancer til de kommuner eller amtskommuner,
som var parthavere i institutionen.
På samme måde skulle andre
offentlige virksomheder, bortset fra offentlige forsyningsvirksomheder,
kun betale moms af deres leverancer mod betaling til andre og ikke af de
varer, som den offentlige virksomhed fremstillede til eget brug.
Ved
en ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle retningslinier
bl.a. indenfor kravene til virksomhederne.
Registrerede virksomheder
skal således efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale,
ligesom pengeinstitutter mv. efter anmodning skal oplyse om deres
økonomiske mellemværender med navngivne registrerede virksomheder. Endelig
blev der skabt hjemmel til at fastsætte retningslinier for udveksling af
oplysninger af betydning for kontroludøvelsen hos toldvæsenet, respektive
skattevæsenet. 1967-loven indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke
registrerede virksomheder kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af
såvel erhvervsmæssigt byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev
justeret i 1972 og 1973 og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt
at lade sig frivilligt registrere for udlejning mv. af fast ejendom til
erhvervsmæssigt brug.
I 1973 blev loven ændret, så der blev givet
tilskud til mælk og mejeriprodukter. Forbrugerpriserne på disse produkter
blev derved helt eller delvis friholdt for moms. Ordningen er ændret flere
gange i årenes løb, og der gives i dag alene delvis refusion af momsen på
modermælkserstatninger.
A.4.2 Væsentlige lovændringer i perioden
1978-1992
Ud over den tidligere nævnte
udvidelse af det momspligtige område i 1978 skete der i perioden fra 1978
til 1992 relativt få principielle ændringer af momsloven.
I 1982 blev
der indført moms på erhvervsmæssig turistkørsel, herunder turistkørsel med
udenlandske busser.
I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for
offentlige institutioner, der fremstillede varer og momspligtige ydelser
udelukkende til eget brug (byggearbejde, rengøring og vask samt
fremstilling af tryksager) og udvidede momspålægget for private
virksomheder mv. til også at omfatte ombygnings- og moderniseringsarbejder
samt visse reparationsydelser.
Samtidig indførte man en ordning,
hvorefter kommuner og amtskommuner får købsmomsen på indkøbte varer og
momspligtige ydelser fra private virksomheder refunderet via en
mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og amtskommuner selv
finansierer.
Momsmæssigt spiller det for kommunerne mv. ikke nogen
rolle for valget mellem at producere selv og købe hos private. For
statsinstitutionernes vedkommende skete der en omlægning af
budgetreglerne, så institutionerne ikke mere skal kalkulere med købsmoms,
idet denne refunderes via en tillægsbevilling til finansloven.
1.
januar 1990 blev spil om penge undtaget fra momspligten som følge af den
samtidig indførte lov om afgift af spillekasinoer.
Derudover ophævede
man i 1991 den såkaldte afsmitningsmoms, dvs. det forhold, at man skulle
betale moms af ydelser til eget brug, hvis man afsatte tilsvarende ydelser
til 3. mand. Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for
byggeområdet.
1. januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som
følge af gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal
betales moms af deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse
former for kreditter og kreditgarantier.
De to seneste momsændringer
vedrører en afkortning af kredittiden samt en lang række ændringer og
særordninger som følge af gennemførelsen af EF's indre marked 1. januar
1993.
Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er, at
der ikke længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande, og
at salg til private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk moms.
For nye transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev der
indført nye regler om moms på transport af varer inden for EF's område. De
nye regler for EF- samhandlen er overgangsregler, som gælder fra 1. januar
1993 til 31. december 1996. Ordningen udløber imidlertid ikke automatisk,
men ophører først, når EU har vedtaget en ny ordning, hvilket endnu ikke
er sket.
Told*Skat fusionen
1990
Efter fusionen af toldvæsenet og
det statslige skattevæsen i 1990 er det told- og skatteregionerne, der
træffer førsteinstansafgørelser om moms.
Frem til den 1. april 1998
kunne regionernes afgørelser ankes til Told- og Skattestyrelsen, der traf
den endelige administrative afgørelse. En række spørgsmål henhørte dog
under det særlige Momsnævns kompetence.
Fra og med den 1. april 1998
kan regionernes førsteinstansafgørelser inden for bestemte områder ankes
til Landsskatteretten, medens andre afgørelser kan ankes til Told- og
Skattestyrelsen. Momsnævnet nedlægges med udgangen af september 1998. Der
henvises til afsnit U.
A.4.3 Momsloven 1994
Ved
lov nr. 375 af 18. maj 1994 blev der
gennemført en revision af momsloven, formålet var i højere grad at opnå en
sammenhæng med EU's momsdirekter, primært 6. momsdirektiv, således at der
nu anvendes samme systematik og terminologi i loven som i
EU-retten.
Endvidere blev der gennemført nogle få strukturændringer.
Ved lovændringen skete der en anden vægtning mellem lov og
bekendtgørelsesstof.
En lang række af de bestemmelser, der tidligere
var at finde i bekendtgørelserne, er nu optaget i selve momsloven.
Hermed blev det opnået, at de
momsmæssige bestemmelser nu fremtræder mere sammenhængende, og dermed mere
brugervenlige.
Det drejer sig om:
regulering af fradrag
udervisningsvirksomhed
ydelser
brugte varer
momspligtens indtræden
godtgørelser til museer
fritagelser for visse selvstændige grupper
Herudover er der
sket ændringer vedrørende:
registreringsgrænsen
turistsalg
betingede rabatter
fællesregistrering
Senere
lovændringer
Siden momslovens
ikrafttrædelse er der sket følgende lovændringer.
Ved lov nr. 1093 af
21. december 1994 skete der ændringer vedrørende
forkortet afregningsperiode
Ved lov nr. 1114 af 21. december
1994 skete der ændringer vedrørende
EU´s udvidelse med Findland, Norge, Sverige og Østrig
forhøjelse af bundgrænsen for registrering
Lov nr. 428 af 14 juni 1995 indførte
en begrænset fradragsret for
hotel og restaurationsudgifter
Lov nr. 1097 af 20. december
1995 gennemførte bl.a EU's 2. forenklingsdirektiv ved
indførelse af afgiftsoplag for råvarer
bortfald af bestemmelsen om lønarbejde
ændrede bestemmelser for forsendelsesomkostninger m.v. ved
indførsel
Samtidig forhøjedes beløbsgrænsen for regulering af
investeringsgoder.
Ved lov nr. 1204 af 27. december
1996 skete der ændringer vedrørende
inddrivelse af gæld til det offentlige
Ved lov nr. 1223 af
27. december 1996 blev der foretaget ændringer som følge af
ændringer af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.
Lov
nr. 237 af 2. april 1997 skete der ændringer vedrørende
fast driftssted og fiskale repræsentanter
Ved lov nr. 442 af
10. juni 1997 skete der ændringer vedrørende
telekommunikationsydelser mv
Ved lov nr. 890 af 3. december 1997
blev der gennemført ændringer vedrørende kredittiden for landbrug og
fiskeri m.v.
Ved lov nr. 1098 af 29. december 1997 blev
klagestrukturen på momsområdet ændret gennemgribende. Momsnævnet blev
nedlagt, og der blev klageadgang til Landsskatteretten.
Ved lov nr.
419 af 26. juni 1998 blev der gennemført en delvis momsfradragsret for
billeasing m.v.
Ved lov nr. 435 af 26. juni 1998 skete der
ændringer vedrørende kredittider m.v.
Ændringerne er beskrevet i de
enkelte afsnit i Momsvejledningen.
A.5 Momssystemet - generelt
A.5.1 Merværdiafgiftsprincippet
Merværdiafgiftssystemet
medfører, at der ved ethvert salg af varer og ydelser skal betales
merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men at virksomheden kan trække den
moms fra, som den har betalt ved produktionen af varen, dvs. råvarer og
produktionsomkostninger.
Virksomheden skal altså kun betale moms af den
værditilvækst, der sker i virksomheden.
Eksempel:
Pris uden moms
Købsmoms
Salgsmoms
Momstilsvar
Råvareproducent
Indkøb
0
0
Salg
80
20
20
Færdigvareproducent
Indkøb
80
20
Salg
200
50
30
Grossist
Indkøb
200
50
Salg
240
60
10
Detailhandler
Indkøb
240
60
Salg
320
80
20
Samlet momsbeløb
80
A.5.2 Momsens neutralitet
En af de ting, man fra lovgivers
side lagde vægt på ved overvejelserne om indførelse af momssystemet, var
neutralitet. Dvs. at momsen ikke på nogen måde må påvirke erhvervets og
forbrugerens dispositioner.
For at kunne sige, at en afgift er neutral
over for erhvervsstrukturen, skal afgiftssystemet være indrettet sådan, at
der betales den samme afgift, uanset hvor mange handelsled en vare
passerer,
afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget
hvor varen bliver købt, og
afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen
er fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.
Køber må med andre ord ikke med fordel kunne placere sine
indkøb hos en bestemt leverandør, og systemet må ikke hindre
rationaliseringer i erhvervslivet.
For så vidt angår import medfører
kravet om neutralitet, at afgiften på en importeret vare skal svare
fuldstændig til afgiften på en indenlandsk produceret vare, der sælges til
samme pris, som man skal betale for importvaren.
For eksporten betyder
kravet om neutralitet, at eksportvarer skal være fuldstændig fri for
afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder skal kunne
konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der eksporteres til,
er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form for direkte
eller indirekte afgiftsbelastning.
I relation til forbrugsvalget vil
neutralitet sige, at afgiften ikke må indebære nogen tendens til at vælge
visse varer eller ydelser frem for andre. Derfor bør så mange varer og
ydelser som muligt være omfattet af afgiftspligten.
Sådan som momsen
er gennemført i Danmark, kan man konstatere, at den ikke i sig selv har
utilsigtede bivirkninger hverken på erhvervsstrukturen eller
forbrugsvalget.
Momsen opfylder således i højere grad end nogen anden
afgift de betingelser, der stilles for at kunne kalde afgiften neutral.
Endelig betyder den omstændighed, at langt de fleste
erhvervsvirksomheder er omfattet af registreringspligten, at
virksomhederne i det store og hele er stillet ens såvel arbejds- som
likviditetsmæssigt.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT A - INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008