MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT A - INDLEDNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit A - Indledning
A.1 Historisk baggrund
Merværdiafgift, set i internationalt lys, er ikke en ny beskatningsform.
En generel beskatning af privat forbrug har tidligere været knyttet til
kriser og krige.
Både efter 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig blev der i flere europæiske
lande indført generelle forbrugsskatter til brug for genopbygningen.
Efter 2. Verdenskrig er der globalt i de fleste lande indført en
forbrugsbeskatning. Formålet har været at skaffe de enkelte regeringer
provenu for at dække de offentlige udgifter.
A.2 Teori
Formålet med en generel forbrugsbeskatning er at beskatte varer og
tjenesteydelser ved personligt forbrug.
Mere præcist er en forbrugsbeskatning en beskatning af udgifter til
forbrug afholdt af private personer.
Private personer skal ikke fortolkes snævert, men omfatter i de fleste
landes skattelove også varer og tjenesteydelser, som forbruges af offentlige
myndigheder, kirker, organisationer mv., dvs. alt andet forbrug end det der
sker erhvervsmæssigt.
En generel forbrugsskat adskiller sig fra en specifik skat f.eks.
punktafgifter, ved at omfatte alle varer og tjenesteydelser.
En generel forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos den enkelte
forbruger eller indirekte.
At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke pålægges den person, som
endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer og
ydelser til den endelige forbruger ved at skatten overvæltes til den endelige
forbruger gennem en forhøjelse af prisen på varer eller ydelser. Indirekte
skatter overvæltes således til dem, der endeligt skal betale skatten.
A.2.1 Opkrævning af skatter
En generel indirekte forbrugsskat kan opkræves enten som en
Læs alt
enkeltledsafgift, eller som en flerledsafgift.
A.2.1.1 Enkeltledsafgift
Enkeltledsafgift kan opkræves som:
- en afgift i producentleddet
- en afgift i engrosleddet
- en afgift i detailleddet.
A.2.1.2 Flerledsafgift
En generel indirekte forbrugsskat kan også opkræves som en flerledsafgift.
Afgiften omfatter alle omsætningsled i det økonomiske kredsløb.
Flerledsafgiften kan være af kumulativ art dvs., at afgiften overvæltes
fra hvert led til næste led, så der bliver betalt afgift af afgiften. Dette
benævnes også kaskadeeffekt.
Følgende eksempel illustrerer dette princip. Afgiftssatsen er sat til 10%
og fortjenstmargin i de enkelte handelsled til 1000.
Før afg. Afgift Efter afg.
Råvarerprod. 1000 100 1100
Færdigvarerprod. 2100 210 2310
Grossist 3310 331 3641
Detailhandler 4641 464 5105
Samlet afgift 1105
Den reelle afgiftsbelastning i detailleddet bliver - således ikke 10% men
ca. 24%.
1105
---- x 100 % = 23,8 %
464
En flerledsafgift kan også opkræves som en merværdiafgift.
Karakteristisk for sådanne flerledsafgifter er den vertikale opbygning fra
råvareproducent til detailled. Afgørende er også hvorledes investeringsgoder
behandles og den egentlige beregning af merværdiafgiften.
En afgift efter merværdiprincippet indebærer, at det alene er det endelige
forbrug, der beskattes, i det der er fradragsret for alle komponenter, der
indgår i produktionen m.v., dvs. det der ikke endeligt forbruges.
I merværdiafgiften er der også fradragsret allerede på
anskaffelsestidspunktet for investeringsgoder.
Ved en generel merværdiafgift, hvor der ikke er fritagelser, vil
beskatningsgrundlaget afspejle det faktiske private forbrug, da alle køb, der
vedrører produktionen m.v., kan fratrækkes.
A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift
En merværdiafgift kan beregnes på grundlæggende tre måder:
- Subtraktion
- Addition
- Kreditmetoden
Følgende simplificerede eksempler viser principperne i de tre metoder:
Facts:
Salg 100
Købspris for solgte varer 50
General omkostninger 20
Lønninger 15
Renter 5
Fortjeneste 10
Afgiftssats 10%
Additionsmetoden
Lønninger 15
Renter 5
Fortjeneste 10
Momsgrundlag (værditilvækst) 30
Afgift 3
Subtraktionsmetoden
Salg 100
Vareomkostninger:
Køb 50
General omkostninger 20
Momsgrundlag 30
Afgift 3
Kreditmetoden
Afgift på salg (100) 10
Minus afgift af køb (50+20=70) 7
Nettoafgift 3
Et væsentligt problem ved en anvendelse af subtraktionsmetoden er, at
beskatningen
hos den endelige forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes et flersats
system og hvis der er en del undtagelser fra afgiftspligten. Den enkelte
virksomheds tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der er ikke som
efter kreditmetoden en umiddelbar sammenhæng mellem afgiftssatsen og
detailprisen.
Additionsmetoden er vanskelig at anvende i et system med månedlige eller
kvartalsmæssige angivelser, da general omkostninger som oftest opgøres
årligt, ligesom det er vanskeligt at indpasse i destinationsprincippet, jf.
nedenfor. Det samme kan siges om subtraktionsmetoden.
Anvendelse af kreditmetoden
Kreditmetoden eller merværdiafgiften, anvendes i langt de fleste lande,
der har merværdibeskatning, herunder i alle EU-lande og de OECD-lande, der
har merværdiafgift.
Merværdiafgiften er illustreret i A.5.1.
Anvendelse af kreditsystemet til beregning af afgiften har i forhold til
de to andre beregningsmetoder den fordel, at der ikke kræves en årlig
angivelse, men kan anvendes i et system med kvartal- eller månedsangivelser.
Se endvidere nedenfor om krav til merværdiafgiftssystemet.
Destinationsprincippet
Ved en forbrugsbeskatning er det vigtigt, at det for den endelige
forbruger er uden betydning, om en vare er fremstillet i indlandet eller
indført.
Hvis der ikke opkræves en afgift ved indførslen, kan dette føre til, at
private forbrugere køber indførte varer, med deraf følgende
konkurrenceforvridning for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet, der betaler
afgift.
For at undgå dobbeltbeskatning, når der opkræves afgift i
destinationslandet, er det nødvendigt at der ikke sker en afgiftsbelastning i
oprindelseslandet.
En vare skal således, når der sker beskatning i destinationslandet
(importlandet) være fuldstændig afgiftsfritaget i oprindelseslandet
(eksportlandet).
Anvendelsen af dette princip med afgift ved indførsel og godtgørelse ved
eksport er anvendt i international sammenhæng i GATT, nu World Trade
Organization.
A.3 Momsens indførelse
Lov om almindelig omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev
vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med kildeskatteloven.
Danmark fik derved fra den 3. juli 1967 - som et af de første lande - en
generel merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på merværdien i alle led af den
erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet
engrosoms, der var enkeltledsafgift pålagt i engrosleddet.
Momsloven bygger på "Redegørelse vedrørende Merværdiafgift", som
Finansministeriet afgav i december 1964.
Ved en merværdiafgift opkræves som præciseret i A.2.1.3 afgift i alle
omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en dobbeltbeskatning, da hvert
omsætningsled kun betaler moms af den merværdi (værditilvækst), der er
tilført varen eller ydelsen i virksomheden.
Hensynet bag loven var og er, at en generel forbrugsbeskatning i mindst
muligt omfang bør gribe ind i erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes
dispositioner, dvs. afgiften skal være neutral, se A.5.2.
I perioden fra 1967 til 1978 omfattede loven uden undtagelse alle varer,
mens kun tjenesteydelser, som var specifikt nævnt i loven, var omfattet af
momspligten.
EF's 6. momsdirektiv
Som følge af vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv blev det momspligtige
område udvidet i 1978 med en generel momspligt for tjenesteydelser (i det
efterfølgende blot kaldet ydelser). Herefter er kun ydelser, som udtrykkeligt
er nævnt i loven, undtaget fra momspligten.
Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6. momsdirektiv var en rådsafgørelse
fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970), efter hvilken medlemslandenes
finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå af en andel af det fælles
beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms. Der er fastlagt et loft for
denne del på 1,4 %, der nedsættes til 1,0 % i ensartede trin i perioden 1995
- 1999. For at opnå en retfærdig fordeling af forpligtelsen var det
nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget herunder især bestemmelserne
om momspligten og momsfritagelserne i alle medlemsstaterne.
6. momsdirektiv tilvejebringer ikke den i rådsafgørelsen af 21/4 1970
forudsatte fuldstændige harmonisering af momsgrundlaget, idet medlemsstaterne
for en række nærmere specificerede varer og tjenesteydelser indtil videre kan
beholde deres nuværende ordning, dvs. momspligt, henholdsvis momsfritagelse,
som ikke er i overensstemmelse med direktivets hovedbestemmelser.
Som eksempel på afvigelser fra det fælles beregningsgrundlag, som Danmark
er berettiget til at fortsætte med i en overgangsperiode, kan nævnes, at man
fortsat kan fritage personbefordring og afsætning af jord og fast ejendom for
moms, ligesom man fortsat kan opkræve moms af radio- og fjernsynslicens og
offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom teaterforestillinger.
Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk gevinst eller tab for den
enkelte stat, idet der ved overførsel til EU af den fastlagte andel af
momsprovenuet skal kompenseres for afvigelserne.
A.4 Lovændringer
A.4.1 Væsentlige lovændringer i perioden 1967-1977
Loven blev i 1970 ændret sådan, at kommunale og amtskommunale
institutioner, der blev drevet i fællesskab af flere kommuner eller
amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder, ikke skulle betale moms af
leverancer til de kommuner eller amtskommuner, som var parthavere i
institutionen.
På samme måde skulle andre offentlige virksomheder, bortset fra offentlige
forsyningsvirksomheder, kun betale moms af deres leverancer mod betaling til
andre og ikke af de varer, som den offentlige virksomhed fremstillede til
eget brug.
Ved en ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle
retningslinier bl.a. indenfor kravene til virksomhederne.
Registrerede virksomheder skal således efter anmodning udlevere eller
indsende regnskabsmateriale, ligesom pengeinstitutter m.v. efter anmodning
skal oplyse om deres økonomiske mellemværender med navngivne registrerede
virksomheder. Endelig blev der skabt hjemmel til at fastsætte retningslinier
for udveksling af oplysninger af betydning for kontroludøvelsen hos
toldvæsenet, respektive skattevæsenet.
1967-loven indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke registrerede
virksomheder kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af såvel
erhvervsmæssigt
byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev justeret i 1972 og 1973
og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt at lade sig frivilligt
registrere for udlejning mv. af fast ejendom til erhvervsmæssigt brug.
I 1973 blev loven ændret, så der blev givet tilskud til mælk og
mejeriprodukter.
Forbrugerpriserne på disse produkter blev derved helt eller delvis
friholdt for moms. Ordningen er ændret flere gange i årenes løb, og der gives
i dag alene delvis refusion af momsen på modermælkserstatninger.
A.4.2 Væsentlige lovændringer i perioden 1978-1992
Ud over den tidligere nævnte udvidelse af det momspligtige område i 1978,
skete der i perioden fra 1978 til 1992 relativt få principielle ændringer af
momsloven.
I 1982 blev indført moms på erhvervsmæssig turistkørsel, herunder
turistkørsel med udenlandske busser.
I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for offentlige institutioner,
der fremstillede varer og momspligtige ydelser udelukkende til eget brug
(byggearbejde, rengøring og vask samt fremstilling af tryksager) og udvidede
momspålægget for private virksomheder m.v. til også at omfatte ombygnings- og
moderniseringsarbejder samt visse reparationsydelser.
Samtidig indførte man en ordning, hvorefter kommuner og amtskommuner får
købsmomsen på indkøbte varer og momspligtige ydelser fra private virksomheder
refunderet via en mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og
amtskommuner selv finansierer.
Momsmæssigt spiller det for kommunerne mv. ikke nogen rolle for valget
mellem at producere selv og købe hos private. For statsinstitutionernes
vedkommende skete der en omlægning af budgetreglerne, så institutionerne ikke
mere skal kalkulere med købsmoms, idet denne refunderes via en
tillægsbevilling til finansloven.
Også på klageområdet er der gennemført ændrede regler i årenes løb. Frem
til 1987 kunne afgørelser, truffet af de tidligere toldkamre eller af det
daværende Direktoratet for Toldvæsenet, ankes til Skatteministeriet,
Departementet. I 1987 ændredes klageadgangen, sådan at Direktoratet for
Toldvæsenet traf endelig administrativ afgørelse i sager, som toldkamrene
havde afgjort i første instans, mens Skatteministeriet, Departementet kunne
træffe endelig administrativ afgørelse i sager, som Tolddirektoratet havde
truffet i første instans. Begrænsningen i klageadgangen omfattede dog ikke
spørgsmål henhørende under Momsnævnets kompetenceområde.
1. januar 1990 blev spil om penge undtaget fra momspligten som følge af
den samtidig indførte lov om afgift af spillekasinoer.
Derudover ophævede man i 1991 den såkaldte afsmitningsmoms, dvs. det forhold,
at man skulle betale moms af ydelser til eget brug, hvis man afsatte
tilsvarende ydelser til 3. mand. Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for
byggeområdet.
1. januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som følge af
gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal betales moms af
deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse former for kreditter og
kreditgarantier
De to seneste momsændringer vedrører en afkortning af kredittiden samt en
lang række ændringer og særordninger som følge af gennemførelsen af EF's
indre marked 1. januar 1993.
Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er, at der ikke
længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande og at salg til
private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk moms. For nye
transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev der indført nye
regler om moms på transport af varer inden for EF's område. De nye regler for
EF-samhandlen er overgangsregler, som gælder fra 1. januar 1993 til 31.
december 1996. Ordningen udløber imidlertid ikke automatisk, men ophører
først, når EU har vedtaget en ny ordning.
Told Skat fusionen 1990
Efter fusionen af toldvæsenet og det statslige skattevæsen i 1990 blev
klageadgangen ændret, sådan at told- og skatteregionerne nu træffer
førsteinstansafgørelse. Afgørelserne kan ankes til Told- og Skattestyrelsen,
som træffer endelig administrativ afgørelse. Spørgsmål, som hører under
Momsnævnets kompetenceområde, se U.2.4, kan dog fortsat ankes til Momsnævnet.
Momsnævnet er direkte i loven tillagt kompetence i de mest vitale spørgsmål,
fx afgrænsning af momspligten, og repræsenterer et alsidigt kendskab til
administrations- og erhvervsforhold.
A.4.3 Momsloven 1994
Ved revision af momsloven i 1994 var formålet i højere grad at opnå
sammenhæng med EU's momsdirektiver, primært 6. momsdirektiv, således at der
nu anvendes samme systematik og terminologi som i EU-retten.
Endvidere blev der gennemført nogle få strukturændringer. Ved lovændringen
skete der en anden vægtning mellem lov og bekendtgørelsesstof.
En lang række af de bestemmelser, der tidligere var at finde i
bekendtgørelserne er nu optaget i selve momsloven.
Hermed er opnået, at de momsmæssige bestemmelser nu fremtræder mere
sammenhængende, og dermed mere brugervenlige.
Det drejer sig om:
- regulering af fradrag
- undervisningsvirksomhed
- ydelser
- brugte varer
- momspligtens indtræden
- godtgørelser til museer
- fritagelser for visse selvstændige grupper
Herudover er der sket ændringer vedrørende:
- registreringsgrænsen
- turistsalg
- betingede rabatter
- fællesregistrering
Endelig er Momsnævnets kompetence ændret i en udvidende retning.
Senere
lovændringer
Siden momslovens ikrafttrædelse er der sket fire lovændringer.
Ved lov nr. 1093 af 21. december 1994 skete der ændringer vedrørende
- forkortet afregningsperiode
Ved lov nr. 1114 af 21. december 1994 skete der ændringer som følge af
- EU's udvidelse
- forhøjelse af bundgrænse for registrering
Lov nr. 428 af 14 juni 1995 indførte en delvis fradragsret for
- hotel og restaurationsudgifter såfremt udgifterne hertil er strengt
erhvervsmæssige
Lov nr. 1097 af 20. december 1995 gennemførte bl.a EU's 2.
forenklingsdirektiv.
- indførelse af afgiftsoplag for råvarer
- bortfald af bestemmelsen om lønarbejde
- ændrede bestemmelser for forsendelsesomkostninger mv. ved indførsel
samt forhøjelse af beløbsgrænse for regulering af investeringsgoder.
Ændringerne er beskrevet i de enkelte afsnit i momsvejledningen.
A.5 Momssystemet - generelt
A.5.1 Merværdiafgiftsprincippet
Merværdiafgiftssystemet medfører, at der ved ethvert salg af varer og
ydelser skal betales merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men at
virksomheden kan trække den moms fra, som de har betalt ved produktionen af
varen, dvs. råvarer og produktionsomkostninger.
Virksomheden skal altså kun betale moms af den værditilvækst, der sker i
virksomheden.
Eksempel Pris uden moms Købsmoms Salgsmoms Momstilsvar
Råvare-
producent
Indkøb 0 0
Salg 80 20 20
Færdigvare-
producent
Indkøb 80 20
Salg 200 50 30
Grossist
Indkøb 200 50
Salg 240 60 10
Detailhandler
Indkøb 240 60
Salg 320 80 20
Samlet momsbeløb 80
A.5.2 Momsens neutralitet
En af de ting, man fra lovgivers side lagde vægt på ved overvejelserne om
indførelse af momssystemet, var neutralitet. Dvs. at momsen ikke på nogen
måde må påvirke erhvervets og forbrugerens dispositioner.
For at kunne sige, at en afgift er neutral over for erhvervsstrukturen,
skal afgiftssystemet være indrettet sådan, at der betales den samme afgift,
uanset hvor mange handelsled en vare passerer,
- afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget hvor
varen bliver købt, og
- afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen er
fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.
Køber må med andre ord ikke med fordel kunne placere sine indkøb hos en
bestemt leverandør, og systemet må ikke hindre rationaliseringer i
erhvervslivet.
For så vidt angår import, medfører kravet om neutralitet, at afgiften på
en importeret vare skal svare fuldstændig til afgiften på en indenlandsk
produceret vare, der sælges til samme pris, som man skal betale for
importvaren.
For eksporten betyder kravet om neutralitet, at eksportvarer skal være
fuldsstændig fri for afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder
skal kunne konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der
eksporteres til, er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form
for direkte eller indirekte afgiftsbelastning.
I relation til forbrugsvalget vil neutralitet sige, at afgiften ikke må
indebære nogen tendens til at vælge visse varer eller ydelser frem for andre.
Derfor bør
så mange varer og ydelser som muligt være omfattet af afgiftspligten.
Sådan som momsen er gennemført i Danmark, kan man konstatere, at den ikke
i sig selv har utilsigtede bivirkninger hverken på erhvervsstrukturen eller
forbrugsvalget.
Momsen opfylder således i højere grad end nogen anden afgift de
betingelser, der stilles for at kunne kalde afgiften neutral.
Endelig betyder den omstændighed, at langt de fleste erhvervsvirksomheder
er omfattet af registreringspligten, at virksomhederne i det store og hele er
stillet ens såvel arbejds- som likviditetsmæssigt.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- D.A.1.1 Historisk baggrund Den juridiske vejledning · 1. juli 2026