Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT A - INDLEDNING

STV nr 20045 af 01/01/1996Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit A - Indledning

A.1 Historisk baggrund

Merværdiafgift, set i internationalt lys, er ikke en ny beskatningsform.

En generel beskatning af privat forbrug har tidligere været knyttet til

kriser og krige.

Både efter 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig blev der i flere europæiske

lande indført generelle forbrugsskatter til brug for genopbygningen.

Efter 2. Verdenskrig er der globalt i de fleste lande indført en

forbrugsbeskatning. Formålet har været at skaffe de enkelte regeringer

provenu for at dække de offentlige udgifter.

A.2 Teori

Formålet med en generel forbrugsbeskatning er at beskatte varer og

tjenesteydelser ved personligt forbrug.

Mere præcist er en forbrugsbeskatning en beskatning af udgifter til

forbrug afholdt af private personer.

Private personer skal ikke fortolkes snævert, men omfatter i de fleste

landes skattelove også varer og tjenesteydelser, som forbruges af offentlige

myndigheder, kirker, organisationer mv., dvs. alt andet forbrug end det der

sker erhvervsmæssigt.

En generel forbrugsskat adskiller sig fra en specifik skat f.eks.

punktafgifter, ved at omfatte alle varer og tjenesteydelser.

En generel forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos den enkelte

forbruger eller indirekte.

At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke pålægges den person, som

endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer og

ydelser til den endelige forbruger ved at skatten overvæltes til den endelige

forbruger gennem en forhøjelse af prisen på varer eller ydelser. Indirekte

skatter overvæltes således til dem, der endeligt skal betale skatten.

A.2.1 Opkrævning af skatter

En generel indirekte forbrugsskat kan opkræves enten som en

Læs alt

enkeltledsafgift, eller som en flerledsafgift.

A.2.1.1 Enkeltledsafgift

Enkeltledsafgift kan opkræves som:

- en afgift i producentleddet

- en afgift i engrosleddet

- en afgift i detailleddet.

A.2.1.2 Flerledsafgift

En generel indirekte forbrugsskat kan også opkræves som en flerledsafgift.

Afgiften omfatter alle omsætningsled i det økonomiske kredsløb.

Flerledsafgiften kan være af kumulativ art dvs., at afgiften overvæltes

fra hvert led til næste led, så der bliver betalt afgift af afgiften. Dette

benævnes også kaskadeeffekt.

Følgende eksempel illustrerer dette princip. Afgiftssatsen er sat til 10%

og fortjenstmargin i de enkelte handelsled til 1000.

Før afg. Afgift Efter afg.

Råvarerprod. 1000 100 1100

Færdigvarerprod. 2100 210 2310

Grossist 3310 331 3641

Detailhandler 4641 464 5105

Samlet afgift 1105

Den reelle afgiftsbelastning i detailleddet bliver - således ikke 10% men

ca. 24%.

1105

---- x 100 % = 23,8 %

464

En flerledsafgift kan også opkræves som en merværdiafgift.

Karakteristisk for sådanne flerledsafgifter er den vertikale opbygning fra

råvareproducent til detailled. Afgørende er også hvorledes investeringsgoder

behandles og den egentlige beregning af merværdiafgiften.

En afgift efter merværdiprincippet indebærer, at det alene er det endelige

forbrug, der beskattes, i det der er fradragsret for alle komponenter, der

indgår i produktionen m.v., dvs. det der ikke endeligt forbruges.

I merværdiafgiften er der også fradragsret allerede på

anskaffelsestidspunktet for investeringsgoder.

Ved en generel merværdiafgift, hvor der ikke er fritagelser, vil

beskatningsgrundlaget afspejle det faktiske private forbrug, da alle køb, der

vedrører produktionen m.v., kan fratrækkes.

A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift

En merværdiafgift kan beregnes på grundlæggende tre måder:

- Subtraktion

- Addition

- Kreditmetoden

Følgende simplificerede eksempler viser principperne i de tre metoder:

Facts:

Salg 100

Købspris for solgte varer 50

General omkostninger 20

Lønninger 15

Renter 5

Fortjeneste 10

Afgiftssats 10%

Additionsmetoden

Lønninger 15

Renter 5

Fortjeneste 10

Momsgrundlag (værditilvækst) 30

Afgift 3

Subtraktionsmetoden

Salg 100

Vareomkostninger:

Køb 50

General omkostninger 20

Momsgrundlag 30

Afgift 3

Kreditmetoden

Afgift på salg (100) 10

Minus afgift af køb (50+20=70) 7

Nettoafgift 3

Et væsentligt problem ved en anvendelse af subtraktionsmetoden er, at

beskatningen

hos den endelige forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes et flersats

system og hvis der er en del undtagelser fra afgiftspligten. Den enkelte

virksomheds tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der er ikke som

efter kreditmetoden en umiddelbar sammenhæng mellem afgiftssatsen og

detailprisen.

Additionsmetoden er vanskelig at anvende i et system med månedlige eller

kvartalsmæssige angivelser, da general omkostninger som oftest opgøres

årligt, ligesom det er vanskeligt at indpasse i destinationsprincippet, jf.

nedenfor. Det samme kan siges om subtraktionsmetoden.

Anvendelse af kreditmetoden

Kreditmetoden eller merværdiafgiften, anvendes i langt de fleste lande,

der har merværdibeskatning, herunder i alle EU-lande og de OECD-lande, der

har merværdiafgift.

Merværdiafgiften er illustreret i A.5.1.

Anvendelse af kreditsystemet til beregning af afgiften har i forhold til

de to andre beregningsmetoder den fordel, at der ikke kræves en årlig

angivelse, men kan anvendes i et system med kvartal- eller månedsangivelser.

Se endvidere nedenfor om krav til merværdiafgiftssystemet.

Destinationsprincippet

Ved en forbrugsbeskatning er det vigtigt, at det for den endelige

forbruger er uden betydning, om en vare er fremstillet i indlandet eller

indført.

Hvis der ikke opkræves en afgift ved indførslen, kan dette føre til, at

private forbrugere køber indførte varer, med deraf følgende

konkurrenceforvridning for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet, der betaler

afgift.

For at undgå dobbeltbeskatning, når der opkræves afgift i

destinationslandet, er det nødvendigt at der ikke sker en afgiftsbelastning i

oprindelseslandet.

En vare skal således, når der sker beskatning i destinationslandet

(importlandet) være fuldstændig afgiftsfritaget i oprindelseslandet

(eksportlandet).

Anvendelsen af dette princip med afgift ved indførsel og godtgørelse ved

eksport er anvendt i international sammenhæng i GATT, nu World Trade

Organization.

A.3 Momsens indførelse

Lov om almindelig omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev

vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med kildeskatteloven.

Danmark fik derved fra den 3. juli 1967 - som et af de første lande - en

generel merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på merværdien i alle led af den

erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet

engrosoms, der var enkeltledsafgift pålagt i engrosleddet.

Momsloven bygger på "Redegørelse vedrørende Merværdiafgift", som

Finansministeriet afgav i december 1964.

Ved en merværdiafgift opkræves som præciseret i A.2.1.3 afgift i alle

omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en dobbeltbeskatning, da hvert

omsætningsled kun betaler moms af den merværdi (værditilvækst), der er

tilført varen eller ydelsen i virksomheden.

Hensynet bag loven var og er, at en generel forbrugsbeskatning i mindst

muligt omfang bør gribe ind i erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes

dispositioner, dvs. afgiften skal være neutral, se A.5.2.

I perioden fra 1967 til 1978 omfattede loven uden undtagelse alle varer,

mens kun tjenesteydelser, som var specifikt nævnt i loven, var omfattet af

momspligten.

EF's 6. momsdirektiv

Som følge af vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv blev det momspligtige

område udvidet i 1978 med en generel momspligt for tjenesteydelser (i det

efterfølgende blot kaldet ydelser). Herefter er kun ydelser, som udtrykkeligt

er nævnt i loven, undtaget fra momspligten.

Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6. momsdirektiv var en rådsafgørelse

fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970), efter hvilken medlemslandenes

finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå af en andel af det fælles

beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms. Der er fastlagt et loft for

denne del på 1,4 %, der nedsættes til 1,0 % i ensartede trin i perioden 1995

- 1999. For at opnå en retfærdig fordeling af forpligtelsen var det

nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget herunder især bestemmelserne

om momspligten og momsfritagelserne i alle medlemsstaterne.

6. momsdirektiv tilvejebringer ikke den i rådsafgørelsen af 21/4 1970

forudsatte fuldstændige harmonisering af momsgrundlaget, idet medlemsstaterne

for en række nærmere specificerede varer og tjenesteydelser indtil videre kan

beholde deres nuværende ordning, dvs. momspligt, henholdsvis momsfritagelse,

som ikke er i overensstemmelse med direktivets hovedbestemmelser.

Som eksempel på afvigelser fra det fælles beregningsgrundlag, som Danmark

er berettiget til at fortsætte med i en overgangsperiode, kan nævnes, at man

fortsat kan fritage personbefordring og afsætning af jord og fast ejendom for

moms, ligesom man fortsat kan opkræve moms af radio- og fjernsynslicens og

offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom teaterforestillinger.

Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk gevinst eller tab for den

enkelte stat, idet der ved overførsel til EU af den fastlagte andel af

momsprovenuet skal kompenseres for afvigelserne.

A.4 Lovændringer

A.4.1 Væsentlige lovændringer i perioden 1967-1977

Loven blev i 1970 ændret sådan, at kommunale og amtskommunale

institutioner, der blev drevet i fællesskab af flere kommuner eller

amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder, ikke skulle betale moms af

leverancer til de kommuner eller amtskommuner, som var parthavere i

institutionen.

På samme måde skulle andre offentlige virksomheder, bortset fra offentlige

forsyningsvirksomheder, kun betale moms af deres leverancer mod betaling til

andre og ikke af de varer, som den offentlige virksomhed fremstillede til

eget brug.

Ved en ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle

retningslinier bl.a. indenfor kravene til virksomhederne.

Registrerede virksomheder skal således efter anmodning udlevere eller

indsende regnskabsmateriale, ligesom pengeinstitutter m.v. efter anmodning

skal oplyse om deres økonomiske mellemværender med navngivne registrerede

virksomheder. Endelig blev der skabt hjemmel til at fastsætte retningslinier

for udveksling af oplysninger af betydning for kontroludøvelsen hos

toldvæsenet, respektive skattevæsenet.

1967-loven indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke registrerede

virksomheder kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af såvel

erhvervsmæssigt

byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev justeret i 1972 og 1973

og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt at lade sig frivilligt

registrere for udlejning mv. af fast ejendom til erhvervsmæssigt brug.

I 1973 blev loven ændret, så der blev givet tilskud til mælk og

mejeriprodukter.

Forbrugerpriserne på disse produkter blev derved helt eller delvis

friholdt for moms. Ordningen er ændret flere gange i årenes løb, og der gives

i dag alene delvis refusion af momsen på modermælkserstatninger.

A.4.2 Væsentlige lovændringer i perioden 1978-1992

Ud over den tidligere nævnte udvidelse af det momspligtige område i 1978,

skete der i perioden fra 1978 til 1992 relativt få principielle ændringer af

momsloven.

I 1982 blev indført moms på erhvervsmæssig turistkørsel, herunder

turistkørsel med udenlandske busser.

I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for offentlige institutioner,

der fremstillede varer og momspligtige ydelser udelukkende til eget brug

(byggearbejde, rengøring og vask samt fremstilling af tryksager) og udvidede

momspålægget for private virksomheder m.v. til også at omfatte ombygnings- og

moderniseringsarbejder samt visse reparationsydelser.

Samtidig indførte man en ordning, hvorefter kommuner og amtskommuner får

købsmomsen på indkøbte varer og momspligtige ydelser fra private virksomheder

refunderet via en mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og

amtskommuner selv finansierer.

Momsmæssigt spiller det for kommunerne mv. ikke nogen rolle for valget

mellem at producere selv og købe hos private. For statsinstitutionernes

vedkommende skete der en omlægning af budgetreglerne, så institutionerne ikke

mere skal kalkulere med købsmoms, idet denne refunderes via en

tillægsbevilling til finansloven.

Også på klageområdet er der gennemført ændrede regler i årenes løb. Frem

til 1987 kunne afgørelser, truffet af de tidligere toldkamre eller af det

daværende Direktoratet for Toldvæsenet, ankes til Skatteministeriet,

Departementet. I 1987 ændredes klageadgangen, sådan at Direktoratet for

Toldvæsenet traf endelig administrativ afgørelse i sager, som toldkamrene

havde afgjort i første instans, mens Skatteministeriet, Departementet kunne

træffe endelig administrativ afgørelse i sager, som Tolddirektoratet havde

truffet i første instans. Begrænsningen i klageadgangen omfattede dog ikke

spørgsmål henhørende under Momsnævnets kompetenceområde.

1. januar 1990 blev spil om penge undtaget fra momspligten som følge af

den samtidig indførte lov om afgift af spillekasinoer.

Derudover ophævede man i 1991 den såkaldte afsmitningsmoms, dvs. det forhold,

at man skulle betale moms af ydelser til eget brug, hvis man afsatte

tilsvarende ydelser til 3. mand. Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for

byggeområdet.

1. januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som følge af

gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal betales moms af

deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse former for kreditter og

kreditgarantier

De to seneste momsændringer vedrører en afkortning af kredittiden samt en

lang række ændringer og særordninger som følge af gennemførelsen af EF's

indre marked 1. januar 1993.

Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er, at der ikke

længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande og at salg til

private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk moms. For nye

transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev der indført nye

regler om moms på transport af varer inden for EF's område. De nye regler for

EF-samhandlen er overgangsregler, som gælder fra 1. januar 1993 til 31.

december 1996. Ordningen udløber imidlertid ikke automatisk, men ophører

først, når EU har vedtaget en ny ordning.

Told Skat fusionen 1990

Efter fusionen af toldvæsenet og det statslige skattevæsen i 1990 blev

klageadgangen ændret, sådan at told- og skatteregionerne nu træffer

førsteinstansafgørelse. Afgørelserne kan ankes til Told- og Skattestyrelsen,

som træffer endelig administrativ afgørelse. Spørgsmål, som hører under

Momsnævnets kompetenceområde, se U.2.4, kan dog fortsat ankes til Momsnævnet.

Momsnævnet er direkte i loven tillagt kompetence i de mest vitale spørgsmål,

fx afgrænsning af momspligten, og repræsenterer et alsidigt kendskab til

administrations- og erhvervsforhold.

A.4.3 Momsloven 1994

Ved revision af momsloven i 1994 var formålet i højere grad at opnå

sammenhæng med EU's momsdirektiver, primært 6. momsdirektiv, således at der

nu anvendes samme systematik og terminologi som i EU-retten.

Endvidere blev der gennemført nogle få strukturændringer. Ved lovændringen

skete der en anden vægtning mellem lov og bekendtgørelsesstof.

En lang række af de bestemmelser, der tidligere var at finde i

bekendtgørelserne er nu optaget i selve momsloven.

Hermed er opnået, at de momsmæssige bestemmelser nu fremtræder mere

sammenhængende, og dermed mere brugervenlige.

Det drejer sig om:

- regulering af fradrag

- undervisningsvirksomhed

- ydelser

- brugte varer

- momspligtens indtræden

- godtgørelser til museer

- fritagelser for visse selvstændige grupper

Herudover er der sket ændringer vedrørende:

- registreringsgrænsen

- turistsalg

- betingede rabatter

- fællesregistrering

Endelig er Momsnævnets kompetence ændret i en udvidende retning.

Senere

lovændringer

Siden momslovens ikrafttrædelse er der sket fire lovændringer.

Ved lov nr. 1093 af 21. december 1994 skete der ændringer vedrørende

- forkortet afregningsperiode

Ved lov nr. 1114 af 21. december 1994 skete der ændringer som følge af

- EU's udvidelse

- forhøjelse af bundgrænse for registrering

Lov nr. 428 af 14 juni 1995 indførte en delvis fradragsret for

- hotel og restaurationsudgifter såfremt udgifterne hertil er strengt

erhvervsmæssige

Lov nr. 1097 af 20. december 1995 gennemførte bl.a EU's 2.

forenklingsdirektiv.

- indførelse af afgiftsoplag for råvarer

- bortfald af bestemmelsen om lønarbejde

- ændrede bestemmelser for forsendelsesomkostninger mv. ved indførsel

samt forhøjelse af beløbsgrænse for regulering af investeringsgoder.

Ændringerne er beskrevet i de enkelte afsnit i momsvejledningen.

A.5 Momssystemet - generelt

A.5.1 Merværdiafgiftsprincippet

Merværdiafgiftssystemet medfører, at der ved ethvert salg af varer og

ydelser skal betales merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men at

virksomheden kan trække den moms fra, som de har betalt ved produktionen af

varen, dvs. råvarer og produktionsomkostninger.

Virksomheden skal altså kun betale moms af den værditilvækst, der sker i

virksomheden.

Eksempel Pris uden moms Købsmoms Salgsmoms Momstilsvar

Råvare-

producent

Indkøb 0 0

Salg 80 20 20

Færdigvare-

producent

Indkøb 80 20

Salg 200 50 30

Grossist

Indkøb 200 50

Salg 240 60 10

Detailhandler

Indkøb 240 60

Salg 320 80 20

Samlet momsbeløb 80

A.5.2 Momsens neutralitet

En af de ting, man fra lovgivers side lagde vægt på ved overvejelserne om

indførelse af momssystemet, var neutralitet. Dvs. at momsen ikke på nogen

måde må påvirke erhvervets og forbrugerens dispositioner.

For at kunne sige, at en afgift er neutral over for erhvervsstrukturen,

skal afgiftssystemet være indrettet sådan, at der betales den samme afgift,

uanset hvor mange handelsled en vare passerer,

- afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget hvor

varen bliver købt, og

- afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen er

fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.

Køber må med andre ord ikke med fordel kunne placere sine indkøb hos en

bestemt leverandør, og systemet må ikke hindre rationaliseringer i

erhvervslivet.

For så vidt angår import, medfører kravet om neutralitet, at afgiften på

en importeret vare skal svare fuldstændig til afgiften på en indenlandsk

produceret vare, der sælges til samme pris, som man skal betale for

importvaren.

For eksporten betyder kravet om neutralitet, at eksportvarer skal være

fuldsstændig fri for afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder

skal kunne konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der

eksporteres til, er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form

for direkte eller indirekte afgiftsbelastning.

I relation til forbrugsvalget vil neutralitet sige, at afgiften ikke må

indebære nogen tendens til at vælge visse varer eller ydelser frem for andre.

Derfor bør

så mange varer og ydelser som muligt være omfattet af afgiftspligten.

Sådan som momsen er gennemført i Danmark, kan man konstatere, at den ikke

i sig selv har utilsigtede bivirkninger hverken på erhvervsstrukturen eller

forbrugsvalget.

Momsen opfylder således i højere grad end nogen anden afgift de

betingelser, der stilles for at kunne kalde afgiften neutral.

Endelig betyder den omstændighed, at langt de fleste erhvervsvirksomheder

er omfattet af registreringspligten, at virksomhederne i det store og hele er

stillet ens såvel arbejds- som likviditetsmæssigt.

Lignende dokumenter