Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER

STV nr 20109 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2000

Afsnit V

Straffebestemmelser

§§ 81 -

82

Momslovens straffebestemmelser

findes i §§ 81 - 82.

Med virkning fra den 1. januar

2001 ophæves § 82. Af § 81, stk. 7 fremgår det, at §§ 18 og 19 i

opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelser

af momsloven.

V.1 Generelle bemærkninger

Der kan kun straffes efter momsloven, hvis

straffelovens almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er

opfyldt.

Forsæt og grov

uagtsomhed

Straffebestemmelserne er

tæt forbundet med de øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen

og andre afgiftslove. Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller

groft uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til

brug for afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme

fortielse af oplysninger.

Det er kun den forsætlige og groft

uagtsomme handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er

straffri.

V.2 Straffeområdet

V.2.1 Generel straffebestemmelse § 81, stk. 1,

nr. 1

Den centrale straffebestemmelse i

Læs alt

momsstrafferetten findes i § 81, stk. 1, nr. 1.

Denne

bestemmelse er formuleret som en generel straffebestemmelse og anvendes i

tilfælde, hvor der inden for lovens område forsætligt eller groft uagtsomt

er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller er fortiet

oplysninger. Under bestemmelsen falder bl.a. momsunddragelse som følge af

urigtige momsangivelser.

V.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser § 81,

stk. 1, nr. 2

Der er bødestraf for at overtræde følgende

forpligtelser, som er omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2:

§ 8, stk. 1, 4.

pkt.

Pligt til at oplyse navn og

adresse på køber samt salgspris ved overdragelse af en samlet

virksomhed eller en del heraf

§ 23, stk. 4, 2.

pkt.

Pligt til udstede faktura på

afregningstidspunktet ved levering af varer i kommission eller

konsignation

§ 30, stk.

2

Pligt til udfærdige særlig

faktura uden moms ved udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af

brugte køretøjer

§ 38, stk. 3, 3.

pkt.

Pligt til at føre særskilt

sektorregnskab, når der foreligger delvis fradragsret for indgående

moms, og fordelingen fastsættes sektorvis

§ 43, stk. 3, nr. 1

Pligt til at foretage

momsregulering ved ændret anvendelse af

investeringsgoder

§ 43, stk. 3, nr.

4

Pligt til at foretage

momsregulering ved salg af fast ejendom, når køberen ikke overtager

reguleringsforpligtelsen

§ 43, stk. 3, nr. 5

Pligt til at foretage

momsregulering ved overdragelse af driftsmidler efter § 8, stk. 1,

3. pkt., når køberen ikke overtager

reguleringsforpligtelsen

§ 47, stk. 1, 1.

pkt.

Pligt til anmelde

momspligtig virksomhed til momsregistrering

§ 47, stk. 2, 1.

pkt.

Pligt for momspligtige

personer, der ikke har forretningssted her i landet, til at lade sig

registrere ved en herboende repræsentant

§ 47, stk. 2, 2.

pkt.

Pligt for udenlandske

virksomheder, der foretager erhvervelser fra andre EU-lande, til at

lade sig registrere ved en herboende repræsentant

§ 47, stk. 3, 1.

pkt.

Pligt til at anmelde flere

virksomheder med samme ejer til momsregistrering under

ét

§ 47, stk. 5

Pligt til at anmelde til

registrering senest 8 dage inden påbegyndelse af momspligtig

virksomhed

(1. pkt.)

Pligt til

ved anmeldelsen at oplyse, hvis de forventede afgiftspligtige

leverancer overstiger 20 mio. kr. (4. pkt.)

Pligt til at meddele

om ændringer i en virksomheds registreringsforhold senest 8 dage

efter ændringen (5. pkt.)

Pligt til at underrette om

virksomheders ophør senest 8 dage efter ophøret (8. pkt.)

§ 48, 1. pkt.

Pligt til registrering ved

erhvervelser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 2

§ 52, stk. 1, 1.

pkt.

Pligt til at udstede faktura

ved levering af momspligtige varer og ydelser

§ 52, stk. 1, 2.

pkt.

Pligt til at udstede faktura

ved delbetaling af en samlet leverance

§ 52, stk. 1, 4.

pkt.

Pligt for udstedere af

afregningsbilag til at sikre sig, at leverandøren er

momsregistreret

§ 52, stk. 2

Pligt til at udstede

kreditnota ved returnering af varer og efterfølgende prisafslag samt

faktura ved efterbetaling

§ 52, stk. 3

Forbud mod at påføre moms på

faktura, hvis udstederen ikke er registreret

§ 52, stk. 5

Pligt til tydeligt at oplyse

på prisskilte mv., hvis prisen ikke indeholder moms

§ 52, stk. 6

Pligt til at opbevare

fakturabilag mv.

§ 53, stk. 1, 1.

pkt.

Pligt for virksomheder og

privatpersoner, der kun er registreret for enkeltstående salg af nye

transportmidler til køber i et andet EU-land, til at udstede faktura

ved salg

§ 53, stk. 2, 1.

pkt.

Pligt til at indsende kopi

af faktura for virksomheder/privatpersoner omfattet af § 53, stk. 1,

1. pkt.

§ 56, stk. 3, 2.

pkt.

Pligt til udskudt medregning

af indgående moms i forbindelse med visse varers

videresalg

§ 57,

stk. 2, 2. pkt., stk. 3,

2. pkt., stk. 4, 2. pkt.

Pligt til rettidig

momsangivelse

§ 62, stk. 12

(efter 1.1.2001 § 62,

stk. 10)

Pligt for arvingerne eller

bobestyreren til at foretage angivelse efter § 57, stk. 1, for

perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, i

tilfælde af at indehavere af en registreret virksomhed dør, og der

udstedes proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer

§ 64, stk. 2, 1.

pkt.

Pligt til at angive værdien

af momspligtige erhvervelser og momsen heraf inden fastsat

frist

§ 65, stk. 1

Pligt for betalingspligtige

personer til at føre forskriftsmæssigt regnskab og til at angive

momstilsvar

§ 70, stk. 2

Pligt til at udforme faktura

uden angivelse af moms ved salg efter de særlige regler om salg af

brugte varer mv.

§ 72, stk. 3

Pligt til at hjælpe

Veterinærdirektoratet ved eftersyn i virksomheder, der får

kompensation for moms ved salg

af

modermælkserstatning

§ 72, stk. 4

Pligt til at udlevere eller

indsende materiale til Veterinærdirektoratet i forbindelse med

kompensation for moms ved salg af modermælkserstatning

§ 74, stk. 2

Pligt til at være

behjælpelig ved myndighedernes

kontroleftersyn

§ 74, stk. 4

Pligt til at udlevere

forretningsbøger, regnskabsmateriale og korrespondance mv. til

kontrolbrug

§ 75, stk. 1

Pligt for leverandører til

registreringspligtige virksomheder til på begæring at give

oplysninger om leverancer af varer og ydelser

§ 75, stk. 2

Pligt for erhvervsdrivende

til på begæring at give oplysninger om indkøb af varer og ydelser

til virksomheden

§ 75, stk. 3

Pligt for pengeinstitutter,

advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller

erhvervsmæssigt udlåner penge, til på begæring at give oplysninger

om økonomiske mellemværender med navngivne registreringspligtige

virksomheder

§ 75, stk. 4

Pligt for

forsikringsselskaber til på begæring at give kontroloplysninger i

forbindelse med erhvervelse af nye lystfartøjer

§ 76, stk. 5, 2.

pkt.

Pligt for erhvervsdrivende

til på begæring at give de kommunale skattemyndigheder oplysninger

V.2.3 Tilsidesættelse af vilkår § 81, stk. 1,

nr. 3

Efter § 81, stk. 1, nr. 3, kan der straffes

med bøde for at overtræde vilkår fastsat efter følgende bestemmelser:

§ 62, stk. 1

Pligt for virksomheder, der

normalt har kvartalsvis afregning, til i visse situationer at

indsende momsangivelse og betale moms med forkortet frist

§ 62, stk. 2

Pligt til selv at starte med

den forkortede frist for angivelse og betaling på korrekt

tidspunkt

V.2.4 Undladt anmeldelse ved erhvervelse af nye

transportmidler fra andet EU-land § 81, stk. 1, nr. 4

Der er ifølge § 81, stk. 1, nr. 4, hjemlet

bødeansvar ved overtrædelse af følgende bestemmelse:

§ 65, stk. 3, 1.

pkt.

Pligt for

ikke-momsregistrerede til at anmelde erhvervelse af nye

transportmidler fra andet EU-land

§ 65, stk. 3, 2.

pkt.

Pligt til

senest 14 dage efter

transportmidlets ankomst hertil at foretage anmeldelsen

V.2.5 Undladelse af at efterkomme påbud § 81,

stk. 1, nr. 5

Der kan, i medfør af § 81, stk. 1, nr. 5,

pålægges bøde for at undlade at efterkomme påbud, der er udstedt i medfør

af følgende bestemmelse:

§ 29, stk. 1

Påbud om fastlæggelse af

momsgrundlaget ved handel mellem interesseforbundne

parter

§ 38, stk. 3, 1.

pkt.

Påbud om opgørelse af

momsgrundlaget ved hjælp af

sektoropdeling

V.2.6 "Momshæleri" § 81, stk. 1, nr.

6

§ 81, stk. 1, nr. 6, hjemler bødestraf, hvis

en vare eller ydelse forsætligt eller groft uagtsomt overdrages,

erhverves, tilegnes eller anvendes uden at være momsberigtiget. Forsøg er

også strafbart.

V.2.7 Overtrædelse af fastsatte forskrifter §

81, stk. 2

I de forskrifter, der er udstedt i medfør af

momsloven, kan der fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved

grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i forskrifterne, jf. § 81, stk.

2.

Der er fastsat straffebestemmelser i følgende

bekendtgørelser:

Bekendtgørelse nr. 515 af 16. juni 1994 om fremgangsmåden ved

indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb,

afgiftsforhøjelser samt gebyrer (§ 6)

Bekendtgørelse nr. 159 af 3. marts 2000 om momsloven (§ 94)

V.2.8 Forsætlig overtrædelse § 81, stk.

3

§ 81, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at hvis

en af de i V.2.1 - V.2.7 nævnte overtrædelser er begået med forsæt til at

unddrage statskassen moms eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter

§ 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72, er straffen bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver

registreringspligtig virksomhed, selv om virksomheden er nægtet

registrering efter § 62, stk. 9,

§ 62 a, stk. 1 eller § 62 b,

stk. 2

(dvs. på

grund af manglende sikkerhedsstillelse)

eller virksomheden er afmeldt

fra registrering efter § 62 a, stk. 5

, kan også straffes med bøde,

hæfte eller fængsel indtil 2 år. Dette følger af § 81, stk. 3, 2. pkt.

Denne bestemmelse er ændret ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om

ændring af forskellige skattelove

og ved lov nr. 461 af 31. maj

2000 om sikkerhedsstillelse ved registrering

.

Ved grove

overtrædelser af § 81, stk. 3, kan der ved dom ske frakendelse af retten

til at udøve erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2.

Frakendelsen kan ikke ske

administrativt.

V.2.9 Grov momssvig. Straffelovens § 289, jf.

momslovens § 81, stk. 3

Ved lov nr. 228 af 4. april

2000 om ændring af straffeloven er det siden den 1. maj 2000 muligt at

straffe den, der gør sig skyldig i momssvig af særlig grov karakter efter

straffelovens § 289, hvor der kan straffes med fængsel i indtil 4

år.

Der skete samtidig en ændring af forældelsesfristen for

momsunddragelsessager i straffelovens § 93, stk. 3, hvorefter den

hidtidige forældelsesfrist på 5 år er forhøjet til 10 år (i lighed med

forældelsesfristen i skattesager).

Told- og Skattestyrelsen

har udsendt cirkulære nr. 21 af 27. juli 2000 om de nye

regler.

Sager vedrørende momssvig af særlig grov karakter

begået efter den 1. maj 2000 henføres til straffelovens §

289.

Momssvig af særlig grov karakter er forhold, hvor der

med forsæt til afgiftsunddragelse eller uberettiget udbetaling er sket

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, for så vidt angår beløb, der

overstiger 500.000 kr. På samme måde som i sager om skattesvig er denne

beløbsgrænse et udgangspunkt, der kan fraviges i opadgående eller

nedadgående retning, hvis sagens konkrete omstændigheder giver grundlag

herfor. I denne vurdering kan f.eks. indgå, om momssvigen er gennemført

systematisk eller på en måde, der gør opdagelsen særlig

vanskelig.

Ved afgørelsen af, om en samtidig overtrædelse af

skattekontrolloven og momsloven skal henføres til straffelovens § 289,

skal der foretages en isoleret beløbsopgørelse og ikke en

sammenlægning.

Også forhold, der hidtil i et vist omfang har

været henført under straffelovens § 279, bedrageri - typisk (forsøg på)

udbetaling af negativ moms - skal for forhold begået efter den 1. maj 2000

henføres til straffelovens § 289. I særlig grove tilfælde kan anvendelse

af straffeforhøjelsesreglerne i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., komme

på tale.

For så vidt angår verserende forhold begået før den

1. maj 2000 gælder straffelovens § 3.

V.2.10 Omfakturering § 81, stk. 4

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring

af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal

indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i

momslovens § 81, stk. 4, indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden

1. juli 1999 er muligt at straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2

år for omfakturering og lignende.

Efter § 81, stk. 4,

straffes den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder fakturaer med

urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering

eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til

at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af et

afgiftstilsvar.

Begås handlingen i § 81, stk. 4, af grov

uagtsomhed, straffes der med bøde.

Bestemmelsen er parallel

med den samtidig vedtagne bestemmelse i skattekontrollovens § 13 B med

strafansvar for virksomhedens udstedelse af urigtige fakturaer og lignende

dokumentation.

V.2.11 Medvirken til momssvig ved aftagelse af

varer og ydelser § 81, stk. 5

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring

af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal

indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i

momslovens § 81, stk. 5, indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden

1. juli 1999 er muligt at straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2

år for aftagelse af varer og ydelser under specielle forhold, når det sker

som led i virksomhed.

Efter § 81, stk. 5, straffes den, der

som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige

vilkår, at den pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil

opfylde sin forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret

eller rettidigt at afregne afgiftstilsvaret.

Begås handlingen

i § 81, stk. 5, af grov uagtsomhed, straffes der med

bøde.

Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne

bestemmelse i skattekontrollovens § 13 C, og gør det således muligt at

straffe for medvirken til afgiftsudddragelse under specielle forhold.

Bestemmelsen kan omfatte virksomheders aftagelse af såkaldte sorte varer

eller ydelser, f.eks. sådan noget som piratrengøring. Derimod omfatter

bestemmelsen ikke privates aftagelse af sorte varer eller

ydelser.

Skatteministeriet har udsendt cirkulære nr. 123 af

28. juli 1999 om de nye regler, hvor det i cirkulærets afsnit 4.5

Ansvarsfriholdelse er beskrevet, at en virksomhed, der aftager varer eller

ydelse på fordelagtige vilkår, kan frigøre sig fra et eventuelt

strafansvar efter momslovens § 81, stk. 5 og skattekontrollovens § 13 C

ved at indsende en meddelelse til den told- og skatteregion, hvor

leverandøren er hjemmehørende. Meddelelsen skal identificere afsenderen og

indeholde en kopi af faktura eller lignende dokumentation for leverancen

og i øvrigt fremstå som en meddelelse vedrørende ansvarsfritagelse efter

momslovens § 81, stk. 5 og skattekontrollovens § 13 C. Told- og

skatteregionen skal kvittere for meddelelsen.

I de tilfælde,

hvor der er indsendt en sådan meddelelse, må de statslige told- og

skattemyndigheder ikke indlede en straffesag mod den aftagende virksomhed

for det forhold, der er omfattet af

meddelelsen.

V.2.12 Bødeansvar for juridiske personer § 81,

stk. 6

Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 blev den

nuværende § 81, stk. 6, ændret således, at der kan pålægges juridiske

personer (selskaber mv.) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel. Bestemmelsen er ændret som følge af en ændring af straffeloven,

jf. lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven. Ændringen i

straffeloven medførte, at der blev indsat almindelige regler for juridiske

personers strafansvar. Det fremgår af forarbejderne til

straffelovsændringerne, at det er straffelovens kapitel 5, der finder

anvendelse, for så vidt angår bestemmelser om ansvarssubjekt og

ansvarsbetingelser.

Begrundelsen for bødeansvar for

juridiske personer (selskaber mv.) er i almindelighed, dels behovet for at

kunne ramme skjult skyld hos virksomhedens medarbejdere, dels behovet for

at lægge bøden dér, hvor den ulovlige fortjeneste er

opstået.

Bestemmelsen i § 81, stk. 6, er en atypisk

bestemmelse, fordi den fraviger dansk strafferets almindelige regler om

subjektiv tilregnelse (forsæt/grov uagtsomhed) hos en enkeltperson.

Bestemmelsen hjemler således et objektivt bødeansvar. Det er dog en

betingelse for at pålægge et selskab mv. bødeansvar efter bestemmelsen, at

det kan påvises, at de urigtige momsangivelser mv. skyldes fejl, som kan

karakteriseres som forsætlige eller groft uagtsomme. Forvandlingsstraf kan

ikke anvendes.

Bestemmelsen i § 81, stk. 6, udelukker ikke,

at der i stedet eller samtidig gøres et personligt ansvar gældende mod den

reelt ansvarlige person.

V.3 Sanktioner

V.3.1 Generelt

Den administrative bødekompetence - dvs.

kompetencen til at afslutte en straffesag uden at politi og domstole

involveres - omfatter:

alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed

sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og

toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke

overstiger 100.000 kr..

I sager om forsætlig

afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende,

når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr., og der er tale om en

førstegangsovertrædelse.

I sager om grov uagtsom afgifts-

og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det

samlede unddragne beløb er under 10.000 kr., og der er tale om en

førstegangsovertrædelse.

Hvis forholdene taler for, at der

ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor det samlede

unddragne skatte- og afgiftsbeløb ikke overstiger 10.000 kr., kan det

formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdene enten

er sket af simpel uagtsomhed og dermed straffrit, eller af grov

uagtsomhed.

Sager med forsætlige unddragelser af beløb over

100.000 kr. ligger uden for den administrative kompetence. Disse sager

skal sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for

domstolene. Der nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter

straffelovens § 50, stk. 2, i moms- og/eller skattesager svarende til én

gang den samlede forsætlige unddragelse,

herunder også i sager om

momssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289 og momslovens §

81, stk. 3.

Hvis unddragelsen

er begået i et selskab mv., og selskabets ledelse (f.eks. direktøren) har

gjort sig skyldig i forsætlig afgiftsunddragelse, og afgiftsbeløbet ikke

er betalt, inden der er truffet afgørelse i straffesagen, kan ledelsen

(direktøren) gøres personligt erstatningsansvarlig for unddragelsen efter

dansk rets almindelige

erstatningsregler.

V.3.2 Normalbøder

Forsæt til

afgiftsunddragelse

Hvis der ved overtrædelsen

foreligger forsæt til afgiftsunddragelse, beregnes bøden

således:

Til og med 30.000 kr.:

1 gang det unddragne

afgiftsbeløb

Over 30.000 kr.og til og med 100.000

kr.:

30.000 kr. + 2 gange den del af det unddragne afgiftsbeløb som

overstiger 30.000 kr..

Grov

uagtsomhed

Hvis afgiftsunddragelsen anses

for sket ved grov uagtsomhed, fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor

under forsæt nævnte satser.

Uberettiget

kredit

Der tænkes her på tilfælde, hvor

det må anses for utvivlsomt, at regulering senere ville have fundet sted,

f.eks. hvis det af regnskabet fremgår, at virksomheden ved opgørelsen af

udgående afgift konsekvent har anvendt betalingsprincippet i stedet for

leveringsprincippet, eller hvis virksomheden i dårlige perioder og

perioder med forbedret likviditet har angivet henholdsvis mindre og større

beløb end regnskabet udviser.

Hvis overtrædelsen er sket af

grov uagtsomhed, fastsættes bøden til 1/10 af det på kontroltidspunktet

ikke berigtigede beløb.

Er overtrædelsen forsætlig,

fastsættes bøden i almindelighed til 1/5 af de på kontroltidspunktet ikke

berigtigede beløb. Hvis bødeberegningen på grundlag af saldobeløbet vil

føre til en urimelig lav bøde, kan en ordensbøde - eventuelt en større

ordensbøde - komme på tale.

Medfører en forsætlig

kredittagning afgiftstab for statskassen (f.eks. hvis virksomheden må

ophøre), og har virksomhedens indehaver måttet indse dette, afgøres sagen

som en egentlig unddragelsessag.

Overtrædelse af

ordensforskrifter

For visse overtrædelser af mere

ordensmæssig karakter, dvs., at de ikke vedrører et unddraget

afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave bødesatser af størrelser mellem

500 kr. og 5.000 kr..

Flere

indehavere

Såfremt der er flere indehavere

af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed ligeligt mellem dem,

uanset hvilken overtrædelsestype der foreligger. Det samme gælder

tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker ved

overtrædelsen.

Forsøg

Ved forsøg, som forudsætter et

forsætligt forhold, fastsættes normalbøden til halvdelen af bøden for

fuldbyrdet overtrædelse.

Forsøg forekommer sjældent ved

overtrædelse af momsloven, idet der normalt foreligger fuldbyrdet

overtrædelse, men eksempelvis foreligger der forsøg på urigtig angivelse i

tilfælde, hvor der konstateres forsætlige fejl i et momsregnskab

(udeholdelse af salgsbeløb), hvor fristen for angivelsen af momstilsvaret

ikke er overskredet, og hvor angivelsen endnu ikke er indsendt til de

statslige told- og skattemyndigheder.

Gentagelse

Ved gentagelse i

unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25

pct.

Medvirken

For medvirken, der kan forekomme

både ved forsætligt og groft uagtsomt forhold, fastsættes bøden til

halvdelen af normalbøden ved en forsætlig eller grov uagtsom

afgiftsunddragelse.

For medvirken vedrørende rådgivere

(revisorer, advokater og lign.) fastsættes bøderne ikke som

multiplarbøder (bøder beregnet med udgangspunkt i afgiftsunddragelsen),

men der tages et vist hensyn til unddragelsens størrelse. Bøden fastsættes

dog normalt ikke til under 5.000

kr.

V.3.3 Strafnedsættelsesgrunde

Generelt

Ved fastsættelsen af de

administrative bøder skal dette ske under iagttagelse af reglerne om

straffens fastsættelse i straffelovens § 80 og § 84. Specielt fremhæves

straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om selvanmeldelse. Der er endvidere

visse andre formildende omstændigheder, der kan påvirke

fastsættelsen af normalbøden ved

momsunddragelser.

Selvanmeldelse

Det er en forudsætning for at

opnå status som selvanmelder, at den pågældende frivilligt har anmeldt sig

selv.

Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af

lovgivning, der har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen

opdages.

Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker

ligeledes selvanmelderstatus. Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en

virksomhed henvender sig til Told Skat forårsaget af kendskab til, at

myndighederne vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro

hos den pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.

Den

omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men

altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som

selvanmelder.

Told Skat har bevisbyrden for, at henvendelsen

ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse omfatter tilfælde,

hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens

vegne henvender sig til Told Skat med anmodning om at efterberigtige fejl,

eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i

en senere afgiftsangivelse.

Foreligger der selvanmeldelse,

forholdes som følger:

Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden

hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres

strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes

afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar

gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på

indbringelse for domstolene.

Rådgiverfejl/revisorfejl

I alle sager om overtrædelse af

afgiftslovgivningen, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages

en konkret vurdering af, om det er virksomheden eller dens rådgiver,

eventuelt både virksomheden og rådgiveren, der har

svigtet.

Hvis ansvaret for den urigtige angivelse kan

placeres både hos rådgiveren og virksomheden , fastsættes bøden til 1/2,

1/3 eller 1/4 af normalbøden i takt med ansvarets placering hos

rådgiveren, når der samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens

side.

Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er

rådgiver/revisorsvigt, dvs. andre tilfælde hvor rådgiver/revisor overfor

virksomheden klart har tilsidesat sine pligter som

rådgiver/revisor.

Særligt komplicerede

lovområder

Hvis overtrædelsen vedrører

særligt komplicerede områder vedrørende momsloven, kan normalbøden efter

omstændighederne ved groft uagtsomme overtrædelser nedsættes til 2/3

eventuelt 1/2 , jfr. i øvrigt straffelovens § 84, stk. 1, nr.

3.

Enkeltstående tilfælde af

urigtig negativ angivelse

Hvis en virksomhed for en

afgiftsperiode har afgivet en urigtig negativ angivelse og fejlene må

karakteriseres som groft uagtsomme, fastsættes bøden normalt til halvdelen

af normalbøden.

Enkeltstående

unddragelser

Ved overtrædelser, der vedrører

enkeltstående forhold af såvel regnskabsmæssig som forståelsesmæssig

karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der

er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af

normalbøden.

Fejl til virksomhedens fordel

(negative beløb)

Hvis der i sager med

afgiftsunddragelser også konstateres fejl til virkomhedens fordel, dvs.

tilfælde, hvor der forekommer negative beløb, der skal modregnes ved

opgørelsen af nettounddragelsen, herunder manglende godtgørelse af

energiafgifter, skal der ved beregningen af en normalbøde tages hensyn

dertil.

Bøden beregnes i tilfælde med alene groft

uagtsomme unddragelser efter saldoprincippet, dvs. at de negative beløb

modregnes i de unddragne beløb, førend bøden beregnes. Ved forsætlige

eventuelt kombineret med groft uagtsomme forhold, beregnes bøden for det

enkelte forhold, og der foretages på grundlag af forholdet mellem det

negative beløb og det unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det

beregnede bødebeløb.

Eventuelle simpelt uagtsomme

unddragelser indgår ikke i beregningen.

Virksomhedens ophør

mv.

Hvis den registrerede virksomhed

er ophørt f.eks. i forbindelse med konkurs el.lign. og indehaveren nu er

folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft uagtsomme sager

eventuelt nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den

pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans

udsigter for fremtiden.

Personlige

forhold

Personlige forhold bortset fra de

overfor under afsnittet virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er

tale om, at virksomheden er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold

ikke spille nogen særlig rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter

normalbødesystemet.

Andre personlige forhold, såsom høj

alder, hvor der er en sammenhæng mellem den høje alder og unddragelsen,

eller sygdom, hvor overtræderen på grund af alvorlig sygdom med sengeleje,

hospitalsindlæggelse mv. har været forhindret i at føre tilsyn med

virksomhedens regnskaber, vil kunne medføre, at bøden i groft uagtsomme

sager nedsættes til halvdelen af normalbøden. Der tages i den forbindelse

bl. a. hensyn til, om pågældende har søgt at få andre til at varetage

regnskabet. I særlige tilfælde vil også alvorlig sygdom i den nærmeste

familie kunne medføre nedsættelse af

bøden.

V.4 Processuelle regler

V.4.1 Administrative bødeforelæg § 82, stk. 1

(efter 1.1.2001 § 81, stk. 7, jf. § 18 i opkrævningsloven)

Hvis en overtrædelse af momslovgivningen

ikke vil medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren (eller den,

han bemyndiger dertil) i medfør af § 82, stk. 1, tilkendegive over for den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han

erkender sig skyldig i overtrædelsen. Den pågældende skal være villig til

inden for en nærmere angivet frist at betale den bøde, som fremgår af

bødeforelægget. Fristen kan efter begæring forlænges.

Bestemmelsen

åbner således mulighed for, at visse overtrædelser af momsloven kan

afgøres administrativt.

Told- og Skattestyrelsen er af

skatteministeren bemyndiget til at afgøre sager om overtrædelse af loven

og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af

loven.

Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende

delegeret bemyndigelsen til told- og skatteregionerne eller

toldcentrene.

Der er efter vedtagelsen af et bødeforlæg en

mulighed for fortrydelse. Såfremt den pågældende senest 6 måneder efter at

have vedtaget bødeforlægget meddeler, at han fortryder, annulleres

bødeforlægget, og sagen tillades indbragt for

domstolene.

Fra den 1. januar 2001 følger

reglerne om administrative bødeforlæg af opkrævningslovens § 18, stk.

1.

V.4.2 Retsplejelovens regler § 82, stk.

2

I § 82, stk. 2, er fastsat, at bestemmelsen

i retsplejelovens § 930, jf. § 926, om tiltalerejsning finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til bødeforelæggene.

Bødeforlægget

skal således indeholde de angivelser, som i retsplejeloven kræves ved

udfærdigelse af anklageskrifter.

Fra den 1. januar 2001 følger

reglerne om tiltalerejsning af opkrævningslovens § 18, stk. 2.

V.4.3 Afgørelsen er endelig § 82, stk.

3

§ 82, stk. 3, indeholder regler om, at

afgørelsen er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter

vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet.

Herefter har den

administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af

domstolene, idet den har gentagelsesvirkning.

Fra den 1. januar 2001 følger

dette af opkrævningslovens § 18, stk. 3.

V.4.4 Ransagning § 82, stk. 4 (efter 1.1.2001 §

81, stk. 7, jf. § 19 i opkrævningsloven)

Ransagning i sager om overtrædelse af

momslovgivningen skal ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven

om ransagning i sager, der kan medføre frihedsstraf.

Fra den 1. januar 2001

følger dette af opkrævningslovens § 19.

Der kræves

således som udgangspunkt dommerkendelse. Der henvises nærmere til

retsplejelovens kapitel 73 om ransagning. Se også

T.3.2.

V.4.5 Forsvarerbistand

Reglerne om forsvarerbistand i

administrative bødesager findes i lov om adgang til forsvarerbistand under

en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse

nr. 489 af 19. september 1984.

I sager om overtrædelse af

skatte- eller forbrugsafgiftslovgivningen kan der således beskikkes en

forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den pågældende person eller

omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og den pågældende

endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp fra en

forsvarer.

Det afhænger således af et konkret skøn, om der i

den enkelte sag skal ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten.

Begæring om beskikkelse af en forsvarer i en skatte- eller

afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den pågældende selv og af

Told Skat.

Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med

det materiale, Told Skat har fremskaffet til brug for behandlingen af

spørgsmålet om strafansvar. Forsvareren må ikke uden Told Skat's samtykke

udlevere materialet til den pågældende eller andre. Hvis hensynet til

sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan

disse regler om aktindsigt fraviges.

Retsplejelovens regler

om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende

anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning

af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af

statskassen (Told Skat).

Den pågældende skal erstatte det

offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet

skal erstatte sådanne udgifter efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis

den pågældende findes skyldig, skal han betale.

Ved

bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren fastsat

regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ

skatte- eller afgiftsstraffesag.

Det fremgår heraf, at

vejledning om adgangen til at begære en forsvarer beskikket skal gives i

forbindelse med, at myndigheden begynder forhandlingen med den pågældende

om spørgsmålet om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal

indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers

beføjelser.

V.5 Forældelse af strafansvar

Reglerne om forældelse af strafansvar findes

i straffelovens kapitel 11.

Efter reglerne i straffelovens §

92 straffes en lovovertrædelse ikke, når der er indtrådt forældelse efter

straffelovens §§ 93 og 94.

Forældelsesfristen efter

straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år, når der ikke er hjemlet højere

straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen for

overtrædelsen ikke vil overstige bøde.

Dette betyder

vedrørende overtrædelse af momslovens ordensbestemmelser, at

forældelsesfristen for disse er 2 år.

Med ændringen af straffelovens

§ 93, stk. 3, pr. 1. maj 2000 er der i lighed med sager om overtrædelse af

skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 en 10 årig forældelsesfrist for så

vidt angår overtrædelser af momsloven, der vedrører

unddragelser.

I straffelovens § 93, stk. 3, er indsat som 2.

pkt.:

"Det samme gælder strafansvar for overtrædelser af

momsloven, hvorved nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som

medfører, at nogen uberettiget opnår udbetaling af

afgift."

Den ændrede forældelsesfrist har virkning for så

vidt angår overtrædelser, der begås den 1. maj 2000 eller senere. For

overtrædelser begået før den 1. maj 2000 gælder den hidtidige

forældelsesfrist på 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2. pkt.

Straffelovens

§ 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved samme handling har begået flere

lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige

forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn

til samtlige overtrædelser.

Efter straffelovens § 94, stk. 1,

regnes forældelsesfristen fra den dag, da den strafbare virksomhed eller

undladelse er ophørt.

Dette betyder, at for

handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den

strafbare handling foretages.

For undladelsesforbrydelser

begynder forældelsesfristen den dag, da den strafbare undladelse ophører.

Hvis den strafbare undladelse aldrig ophører, er en undladelsesforbrydelse

i princippet uforældelig.

Efter straffelovens § 94, stk. 5,

afbrydes forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den

pågældende sigtes for overtrædelsen.

I de tilfælde, hvor

told- og skattemyndighederne har kompetencen til at afslutte en sag,

afbryder told- og skattemyndighedernes sigtelse af den pågældende

forældelsesfristen, jfr. straffelovens § 94, stk. 4, 3

pkt.

Lignende dokumenter