Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER

STV nr 20011 af 01/01/2002Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2002

Afsnit V

Straffebestemmelser

§ 81

Momslovens straffebestemmelser findes i § 81.

V.1 Generelle bemærkninger

Der kan kun straffes efter momsloven, hvis straffelovens almindelige

betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er

opfyldt.

Forsæt og grov

uagtsomhed

Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige

straffebestemmelser i både skattelovgivningen og andre afgiftslove.

Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme

afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for

afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af

oplysninger.

Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme

handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er straffri.

V.2 Straffeområdet

V.2.1 Generel straffebestemmelse § 81, stk. 1,

nr. 1

Den centrale straffebestemmelse i momsstrafferetten findes i § 81, stk.

1, nr. 1.

Denne bestemmelse er formuleret som en generel

straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for lovens

område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller

vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen

falder bl.a. momsunddragelse som følge af urigtige momsangivelser.

V.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser § 81,

Læs alt

stk. 1, nr. 2

Der er bødestraf for at overtræde følgende forpligtelser, som er

omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2:

§ 8, stk. 1, 4. pkt.

Pligt til at oplyse navn og adresse på køber samt

salgspris ved overdragelse af en samlet virksomhed eller en del

heraf

§ 23, stk. 4, 2. pkt.

Pligt til udstede faktura på afregningstidspunktet

ved levering af varer i kommission eller konsignation

§ 30, stk. 2

Pligt til udfærdige særlig faktura uden moms ved

udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af brugte

køretøjer

§ 38, stk. 3, 3. pkt.

Pligt til at føre særskilt sektorregnskab, når der

foreligger delvis fradragsret for indgående moms, og fordelingen

fastsættes sektorvis

§ 43, stk. 3, nr. 1

Pligt til at foretage momsregulering ved ændret

anvendelse af investeringsgoder

§ 43, stk. 3, nr. 4

Pligt til at foretage momsregulering ved salg af fast

ejendom, når køberen ikke overtager reguleringsforpligtelsen

§ 43, stk. 3, nr. 5

Pligt til at foretage momsregulering ved overdragelse

af driftsmidler efter § 8, stk. 1, 3. pkt., når køberen ikke

overtager reguleringsforpligtelsen

§ 47, stk. 1, 1. pkt.

Pligt til anmelde momspligtig virksomhed til

momsregistrering

§ 47, stk. 2, 1. pkt.

Pligt for momspligtige personer, der ikke har

forretningssted her i landet, til at lade sig registrere ved en

herboende repræsentant

§ 47, stk. 2, 2. pkt.

Pligt for udenlandske virksomheder, der foretager

erhvervelser fra andre EU-lande, til at lade sig registrere ved en

herboende repræsentant

§ 47, stk. 3, 1. pkt.

Pligt til at anmelde flere virksomheder med samme

ejer til momsregistrering under ét

§ 47, stk. 5

Pligt til at anmelde til registrering senest 8 dage inden

påbegyndelse af momspligtig virksomhed (1. pkt.)

Pligt til ved anmeldelsen at oplyse, hvis de forventede

afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. (4. pkt.)

Pligt til at meddele om ændringer i en virksomheds

registreringsforhold senest 8 dage efter ændringen (5. pkt.)

Pligt til at underrette om virksomheders ophør senest 8 dage

efter ophøret (6. pkt.)

§ 48, 1. pkt.

Pligt til registrering ved erhvervelser fra andre

EU-lande efter § 46, stk. 2

§ 52, stk. 1, 1. pkt.

Pligt til at udstede faktura ved levering af

momspligtige varer og ydelser

§ 52, stk. 1, 2. pkt.

Pligt til at udstede faktura ved delbetaling af en

samlet leverance

§ 52, stk. 1, 4. pkt.

Pligt for udstedere af afregningsbilag til at sikre

sig, at leverandøren er momsregistreret

§ 52, stk. 2

Pligt til at udstede kreditnota ved returnering af

varer og efterfølgende prisafslag samt faktura ved

efterbetaling

§ 52, stk. 3

Forbud mod at påføre moms på faktura, hvis udstederen

ikke er registreret

§ 52, stk. 5

Pligt til tydeligt at oplyse på prisskilte mv., hvis

prisen ikke indeholder moms

§ 52, stk. 6

Pligt til at opbevare fakturabilag mv.

§ 53, stk. 1, 1. pkt.

Pligt for virksomheder og privatpersoner, der kun er

registreret for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber

i et andet EU-land, til at udstede faktura ved salg

§ 53, stk. 2, 1. pkt.

Pligt til at indsende kopi af faktura for

virksomheder/privatpersoner omfattet af § 53, stk. 1, 1. pkt.

§ 56, stk. 3, 2. pkt.

Pligt til udskudt medregning af indgående moms i

forbindelse med visse varers videresalg

§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., stk. 3,

2. pkt., og stk. 4, 2. pkt.

Pligt til rettidig momsangivelse

§ 62, stk. 9

Pligt for arvingerne eller bobestyreren til at

foretage angivelse efter § 57, stk. 1, for perioden fra

afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, i tilfælde af at

indehavere af en registreret virksomhed dør, og der udstedes

proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer

§ 64, stk. 2, 1. pkt.

Pligt til at angive værdien af momspligtige

erhvervelser og momsen heraf inden fastsat frist

§ 65, stk. 1

Pligt for betalingspligtige personer til at føre

forskriftsmæssigt regnskab og til at angive momstilsvar

§ 70, stk. 2

Pligt til at udforme faktura uden angivelse af moms

ved salg efter de særlige regler om salg af brugte varer mv.

§ 72, stk. 3

Pligt til at hjælpe Veterinærdirektoratet ved

eftersyn i virksomheder, der får kompensation for moms ved salg af

modermælkserstatning

§ 72, stk. 4

Pligt til at udlevere eller indsende materiale til

Veterinærdirektoratet i forbindelse med kompensation for moms ved

salg af modermælkserstatning

§ 74, stk. 2

Pligt til at være behjælpelig ved myndighedernes

kontroleftersyn

§ 74, stk. 4

Pligt til at udlevere forretningsbøger,

regnskabsmateriale og korrespondance mv. til kontrolbrug

§ 75, stk. 1

Pligt for leverandører til registreringspligtige

virksomheder til på begæring at give oplysninger om leverancer af

varer og ydelser

§ 75, stk. 2

Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give

oplysninger om indkøb af varer og ydelser til virksomheden

§ 75, stk. 3

Pligt for pengeinstitutter, advokater og andre, der

modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge,

til på begæring at give oplysninger om økonomiske mellemværender med

navngivne registreringspligtige virksomheder

§ 75, stk. 4

Pligt for forsikringsselskaber til på begæring at

give kontroloplysninger i forbindelse med erhvervelse af nye

lystfartøjer

§ 76, stk. 5, 2. pkt.

Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give de

kommunale skattemyndigheder oplysninger

V.2.3 Tilsidesættelse af vilkår § 81, stk. 1,

nr. 3

Efter § 81, stk. 1, nr. 3, kan der straffes med bøde for at overtræde

vilkår fastsat efter følgende bestemmelser:

§ 62, stk. 1

Pligt for virksomheder, der normalt

har afregning efter reglerne i § 57, til i visse situationer at

indsende momsangivelse og betale moms med forkortet frist

§ 62, stk. 2

Pligt til selv at starte med den forkortede frist for

angivelse og betaling på korrekt

tidspunkt

V.2.4 Undladt anmeldelse ved erhvervelse af nye

transportmidler fra andet EU-land § 81, stk. 1, nr. 4

Der er ifølge § 81, stk. 1, nr. 4, hjemlet bødeansvar ved overtrædelse

af følgende bestemmelse:

§ 65, stk. 3, 1. pkt.

Pligt for ikke-momsregistrerede til at anmelde

erhvervelse af nye transportmidler fra andet EU-land

§ 65, stk. 3, 2. pkt.

Pligt til senest 14 dage efter transportmidlets

ankomst hertil at foretage

anmeldelsen

V.2.5 Undladelse af at efterkomme påbud § 81,

stk. 1, nr. 5

Der kan, i medfør af § 81, stk. 1, nr. 5, pålægges bøde for at undlade

at efterkomme påbud, der er udstedt i medfør af følgende bestemmelse:

§ 29, stk. 1

Påbud om fastlæggelse af momsgrundlaget ved handel

mellem interesseforbundne parter

§ 38, stk. 3, 1. pkt.

Påbud om opgørelse af momsgrundlaget ved hjælp af

sektoropdeling

V.2.6 "Momshæleri" § 81, stk. 1, nr.

6

§ 81, stk. 1, nr. 6, hjemler bødestraf, hvis en vare eller ydelse

forsætligt eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller

anvendes uden at være momsberigtiget. Forsøg er også

strafbart.

V.2.7 Overtrædelse af fastsatte forskrifter §

81, stk. 2

I de forskrifter, der er udstedt i medfør af momsloven, kan der

fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed

overtræder bestemmelserne i forskrifterne, jf. § 81, stk. 2.

Der er fastsat straffebestemmelser i bekendtgørelse nr. 192 af 20.

marts 2001 om momsloven (§ 89) .

V.2.8 Forsætlig overtrædelse § 81, stk.

3

§ 81, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at hvis en af de i V.2.1 - V.2.7

nævnte overtrædelser er begået med forsæt til at unddrage statskassen moms

eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, og §

72 samt § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., er straffen

bøde eller fængsel indtil 2 år.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig

virksomhed, selv om virksomheden er nægtet registrering efter § 62 a, stk.

1, (dvs. på grund af manglende sikkerhedsstillelse) eller virksomheden er

afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5, kan også straffes med bøde

eller fængsel indtil 2 år. Dette følger af § 81, stk. 3, 2. pkt.

Ved grove overtrædelser af § 81, stk. 3, kan der ved dom ske

frakendelse af retten til at udøve erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens §

79, stk. 2. Frakendelsen kan ikke ske administrativt.

V.2.9 Grov momssvig. Straffelovens § 289, jf.

momslovens § 81, stk. 3

Ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven er det

siden den 1. maj 2000 muligt at straffe den, der gør sig skyldig i

momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, hvor der kan

straffes med fængsel i indtil 4 år.

Der skete samtidig en ændring af forældelsesfristen for

momsunddragelsessager i straffelovens § 93, stk. 3, hvorefter den

hidtidige forældelsesfrist på 5 år er forhøjet til 10 år (i lighed med

forældelsesfristen i skattesager).

Told- og Skattestyrelsen har udsendt cirkulære nr. 21 af 27. juli 2000

om disse regler.

Sager vedrørende momssvig af særlig grov karakter begået efter den 1.

maj 2000 henføres til straffelovens § 289.

Momssvig af særlig grov karakter er forhold, hvor der med forsæt til

afgiftsunddragelse eller uberettiget udbetaling er sket overtrædelse af

momslovens § 81, stk. 3, for så vidt angår beløb, der overstiger 500.000

kr. På samme måde som i sager om skattesvig er denne beløbsgrænse et

udgangspunkt, der kan fraviges i opadgående eller nedadgående retning,

hvis sagens konkrete omstændigheder giver grundlag herfor. I denne

vurdering kan f.eks. indgå, om momssvigen er gennemført systematisk eller

på en måde, der gør opdagelsen særlig vanskelig.

Ved afgørelsen af, om en samtidig overtrædelse af skattekontrolloven og

momsloven skal henføres til straffelovens § 289, skal der foretages en

isoleret beløbsopgørelse og ikke en sammenlægning.

Også forhold, der hidtil i et vist omfang har været henført under

straffelovens § 279, bedrageri - typisk (forsøg på) udbetaling af negativ

moms - skal for forhold begået efter den 1. maj 2000 henføres til

straffelovens § 289. I særlig grove tilfælde kan anvendelse af

straffeforhøjelsesreglerne i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., komme på

tale.

For så vidt angår verserende forhold begået før den 1. maj 2000 gælder

straffelovens § 3.

V.2.10 Omfakturering § 81, stk. 4

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven,

kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod

sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 4,

indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden 1. juli 1999 er muligt at

straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for omfakturering og

lignende.

Efter § 81, stk. 4, straffes den, der som led i virksomhed forsætligt

udsteder fakturaer med urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig

dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis

dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen

af et afgiftstilsvar.

Begås handlingen i § 81, stk. 4, af grov uagtsomhed, straffes der med

bøde.

Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i

skattekontrollovens § 13 B med strafansvar for virksomhedens udstedelse af

urigtige fakturaer og lignende dokumentation.

V.2.11 Medvirken til momssvig ved aftagelse af

varer og ydelser § 81, stk. 5

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven,

kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod

sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 5,

indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden 1. juli 1999 er muligt at

straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for aftagelse af varer

og ydelser under specielle forhold, når det sker som led i virksomhed.

Efter § 81, stk. 5, straffes den, der som led i virksomhed aftager

varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den pågældende

indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin forpligtelse til

at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller rettidigt at afregne

afgiftstilsvaret.

Begås handlingen i § 81, stk. 5, af grov uagtsomhed, straffes der med

bøde.

Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i

skattekontrollovens § 13 C, og gør det således muligt at straffe for

medvirken til afgiftsudddragelse under specielle forhold. Bestemmelsen kan

omfatte virksomheders aftagelse af såkaldte sorte varer eller ydelser,

f.eks. sådan noget som piratrengøring. Derimod omfatter bestemmelsen ikke

privates aftagelse af sorte varer eller ydelser.

Skatteministeriet har udsendt cirkulære nr. 123 af 28. juli 1999 om

disse regler, hvor det i cirkulærets afsnit 4.5 Ansvarsfriholdelse er

beskrevet, at en virksomhed, der aftager varer eller ydelse på

fordelagtige vilkår, kan frigøre sig fra et eventuelt strafansvar efter

momslovens § 81, stk. 5, og skattekontrollovens § 13 C ved at indsende en

meddelelse til den told- og skatteregion, hvor leverandøren er

hjemmehørende. Meddelelsen skal identificere afsenderen og indeholde en

kopi af faktura eller lignende dokumentation for leverancen og i øvrigt

fremstå som en meddelelse vedrørende ansvarsfritagelse efter momslovens §

81, stk. 5, og skattekontrollovens § 13 C. Told- og skatteregionen skal

kvittere for meddelelsen.

I de tilfælde, hvor der er indsendt en sådan meddelelse, må de

statslige told- og skattemyndigheder ikke indlede en straffesag mod den

aftagende virksomhed for det forhold, der er omfattet af meddelelsen.

V.2.12 Bødeansvar for juridiske personer § 81,

stk. 6

Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 blev den nuværende § 81, stk. 6,

ændret således, at der kan pålægges juridiske personer (selskaber mv.)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen er

ændret som følge af en ændring af straffeloven, jf. lov nr. 474 af 12.

juni 1996 om ændring af straffeloven. Ændringen i straffeloven medførte,

at der blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovsændringerne, at det er

straffelovens kapitel 5, der finder anvendelse, for så vidt angår

bestemmelser om ansvarssubjekt og ansvarsbetingelser.

Begrundelsen for bødeansvar for juridiske personer kan primært findes i

behovet for at lægge bøde dér, hvor den ulovlige fortjeneste er

opstået.

For at en juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden

for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan

tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer, eller

den juridiske person som sådan. Der er således ikke tale om et objektivt

ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person,

som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er

dog ikke et krav, at den person, der rent faktisk har begået forholdet,

altid skal identificeres.

Bestemmelsen om bødeansvar for juridiske personer udelukker ikke, at

der samtidig gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige

fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling.

Juridiske personer kan alene ifalde bødestraf og forvandlingsstraf kan

ikke anvendes.

V.3 Sanktioner

V.3.1 Generelt

Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en

straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter:

alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed

sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og

toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke

overstiger 100.000 kr.

I sager om forsætlig afgifts-

og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det

samlede unddragne beløb er under 5.000 kr., og der er tale om en

førstegangsovertrædelse.

I sager om grov uagtsom afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der

ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 10.000

kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

Hvis forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart

forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb

ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om

uagtsomhed, dvs. at forholdene enten er sket af simpel uagtsomhed og

dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed.

Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden

for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til

anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene. Der

nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens §

50, stk. 2, i moms- og/eller skattesager svarende til én gang den samlede

forsætlige unddragelse, herunder også i sager om momssvig af særlig grov

karakter, jf. straffelovens § 289 og momslovens § 81, stk. 3.

Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og selskabets ledelse

(f.eks. direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig afgiftsunddragelse,

og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet afgørelse i

straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personligt

erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige

erstatningsregler.

V.3.2 Normalbøder

Forsæt til

afgiftsunddragelse

Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse,

beregnes bøden således:

Til og med 30.000 kr.:

1 gang det unddragne afgiftsbeløb

Over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr.:

30.000 kr. + 2 gange den

del af det unddragne afgiftsbeløb, som overstiger 30.000 kr.

Grov uagtsomhed

Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed,

fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte satser.

Uberettiget kredit

Der tænkes her på tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at

regulering senere ville have fundet sted, f.eks. hvis det af regnskabet

fremgår, at virksomheden ved opgørelsen af udgående afgift konsekvent har

anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller hvis

virksomheden i dårlige perioder og perioder med forbedret likviditet har

angivet henholdsvis mindre og større beløb end regnskabet udviser.

Hvis overtrædelsen er sket af grov uagtsomhed, fastsættes bøden til

1/10 af det på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb.

Er overtrædelsen forsætlig, fastsættes bøden i almindelighed til 1/5 af

de på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb. Hvis bødeberegningen på

grundlag af saldobeløbet vil føre til en urimelig lav bøde, kan en

ordensbøde - eventuelt en større ordensbøde - komme på tale.

Medfører en forsætlig kredittagning afgiftstab for statskassen (f.eks.

hvis virksomheden må ophøre), og har virksomhedens indehaver måttet indse

dette, afgøres sagen som en egentlig unddragelsessag.

Overtrædelse af

ordensforskrifter

For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs., at de

ikke vedrører et unddraget afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave

bødesatser af størrelser mellem 500 kr. og 5.000 kr.

Flere indehavere

Såfremt der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i

almindelighed ligeligt mellem dem, uanset hvilken overtrædelsestype der

foreligger. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever

medvirker ved overtrædelsen.

Forsøg

Ved forsøg, som forudsætter et forsætligt forhold, fastsættes

normalbøden til halvdelen af bøden for fuldbyrdet overtrædelse.

Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af momsloven, idet der

normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse, men eksempelvis foreligger der

forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor der konstateres forsætlige

fejl i et momsregnskab (udeholdelse af salgsbeløb), hvor fristen for

angivelsen af momstilsvaret ikke er overskredet, og hvor angivelsen endnu

ikke er indsendt til de statslige told- og skattemyndigheder.

Gentagelse

Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25 pct.

Medvirken

For medvirken, der kan forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt

forhold, fastsættes bøden til halvdelen af normalbøden ved en forsætlig

eller grov uagtsom afgiftsunddragelse.

For medvirken vedrørende rådgivere (revisorer, advokater og lign.)

fastsættes bøderne ikke som multiplarbøder (bøder beregnet med

udgangspunkt i afgiftsunddragelsen), men der tages et vist hensyn til

unddragelsens størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke til under 5.000

kr.

V.3.3 Strafnedsættelsesgrunde

Generelt

Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under

iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens §

80 og § 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om

selvanmeldelse. Der er endvidere visse andre formildende

omstændigheder, der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved

momsunddragelser.

Selvanmeldelse

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den

pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.

Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der

har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages.

Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes

selvanmelderstatus. Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en virksomhed

henvender sig til ToldSkat forårsaget af kendskab til, at myndighederne

vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den

pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning -

men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som

selvanmelder.

ToldSkat har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket

frivillig.

Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller dens

revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til ToldSkat med

anmodning om at efterberigtige fejl, eller hvor virksomheden selv har

berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere afgiftsangivelse.

Foreligger der selvanmeldelse, forholdes som følger:

Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden

hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres

strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes

afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar

gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på

indbringelse for domstolene.

Rådgiverfejl/revisorfejl

I alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der

foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, om

det er virksomheden eller dens rådgiver, eventuelt både virksomheden og

rådgiveren, der har svigtet.

Hvis ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos

rådgiveren og virksomheden , fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af

normalbøden i takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der

samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens side.

Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiver/revisorsvigt, dvs.

andre tilfælde hvor rådgiver/revisor overfor virksomheden klart har

tilsidesat sine pligter som rådgiver/revisor.

Særligt komplicerede

lovområder

Hvis overtrædelsen vedrører særligt komplicerede områder vedrørende

momsloven, kan normalbøden efter omstændighederne ved groft uagtsomme

overtrædelser nedsættes til 2/3 eventuelt 1/2 , jfr. i øvrigt

straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3.

Enkeltstående tilfælde af

urigtig negativ angivelse

Hvis en virksomhed for en afgiftsperiode har afgivet en urigtig

negativ angivelse og fejlene må karakteriseres som groft uagtsomme,

fastsættes bøden normalt til halvdelen af normalbøden.

Enkeltstående

unddragelser

Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af såvel

regnskabsmæssig som forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter

unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb,

fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Fejl til virksomhedens fordel

(negative beløb)

Hvis der i sager med afgiftsunddragelser også konstateres fejl til

virkomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der forekommer negative beløb,

der skal modregnes ved opgørelsen af nettounddragelsen, herunder manglende

godtgørelse af energiafgifter, skal der ved beregningen af en normalbøde

tages hensyn dertil.

Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme unddragelser

efter saldoprincippet, dvs. at de negative beløb modregnes i de unddragne

beløb, førend bøden beregnes. Ved forsætlige eventuelt kombineret med

groft uagtsomme forhold, beregnes bøden for det enkelte forhold, og der

foretages på grundlag af forholdet mellem det negative beløb og det

unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det beregnede

bødebeløb.

Eventuelle simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i

beregningen.

Virksomhedens ophør mv.

Hvis den registrerede virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med

konkurs el.lign. og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager,

kan bøden i groft uagtsomme sager eventuelt nedsættes til halvdelen af

normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation

efter virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.

Personlige forhold

Personlige forhold bortset fra de overfor under afsnittet

virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden

er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig

rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter normalbødesystemet.

Andre personlige forhold, såsom høj alder, hvor der er en sammenhæng

mellem den høje alder og unddragelsen, eller sygdom, hvor overtræderen på

grund af alvorlig sygdom med sengeleje, hospitalsindlæggelse mv. har været

forhindret i at føre tilsyn med virksomhedens regnskaber, vil kunne

medføre, at bøden i groft uagtsomme sager nedsættes til halvdelen af

normalbøden. Der tages i den forbindelse bl. a. hensyn til, om pågældende

har søgt at få andre til at varetage regnskabet. I særlige tilfælde vil

også alvorlig sygdom i den nærmeste familie kunne medføre nedsættelse af

bøden.

V.4 Straffeprocessuelle regler

V.4.1 Administrative bødeforelæg § 81, stk. 7,

jf. § 18 i opkrævningsloven

Hvis en overtrædelse af momslovgivningen ikke vil medføre højere straf

end bøde, kan skatteministeren (eller den, han bemyndiger dertil)

tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen. Den

pågældende skal være villig til inden for en nærmere angivet frist at

betale den bøde, som fremgår af bødeforelægget. Fristen kan efter begæring

forlænges.

Bestemmelsen åbner således mulighed for, at visse

overtrædelser af momsloven kan afgøres administrativt.

Told- og Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at

afgøre sager om overtrædelse af loven og de bekendtgørelser, der er

udstedt i medfør af loven.

Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende delegeret

bemyndigelsen til told- og skatteregionerne eller toldcentrene.

Der er efter vedtagelsen af et bødeforlæg en mulighed for fortrydelse.

Såfremt den pågældende senest 6 måneder efter at have vedtaget

bødeforlægget meddeler, at han fortryder, annulleres bødeforlægget, og

sagen tillades indbragt for domstolene.

Siden den 1. januar 2001 følger reglerne om administrative bødeforlæg

af opkrævningslovens § 18.

V.4.2 Retsplejelovens regler § 18, stk. 2, i

opkrævningsloven

I § 18, stk. 2, i opkrævningsloven er det fastsat, at bestemmelsen

i retsplejelovens § 930, jf. § 926, om tiltalerejsning finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til bødeforelæggene.

Bødeforelægget skal således indeholde de angivelser, som i

retsplejeloven kræves ved udfærdigelse af anklageskrifter.

V.4.3 Afgørelsen er endelig § 18, stk. 3, i

opkrævningsloven

§ 18, stk. 3, i opkrævningsloven indeholder regler om, at afgørelsen er

endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter vedtagelsen bliver

inddrevet eller afsonet.

Herefter har den administrative afgørelse samme virkning som en

afgørelse truffet af domstolene, idet den har gentagelsesvirkning.

V.4.4 Ransagning § 81, stk. 7, jf. § 19 i

opkrævningsloven

Ransagning i sager om overtrædelse af momslovgivningen skal ske i

overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, der

kan medføre frihedsstraf.

Dette følger siden 1. januar 2001 af opkrævningslovens § 19.

Der kræves således som udgangspunkt dommerkendelse. Der henvises

nærmere til retsplejelovens kapitel 73 om ransagning. Se også T.3.2.

V.4.5 Forsvarerbistand

Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om

adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller

afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september

1984.

I sager om overtrædelse af skatte- eller forbrugsafgiftslovgivningen

kan der således beskikkes en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed,

den pågældende person eller omstændighederne i øvrigt må anses for

ønskeligt, og den pågældende endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp fra

en forsvarer.

Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal

ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af

en forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af

den pågældende selv og af ToldSkat.

Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,

ToldSkat har fremskaffet til brug for behandlingen af spørgsmålet om

strafansvar. Forsvareren må ikke uden ToldSkat''s samtykke udlevere

materialet til den pågældende eller andre. Hvis hensynet til sagens

opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan disse

regler om aktindsigt fraviges.

Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere

finder tilsvarende anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter

straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og

betales forlods af statskassen (ToldSkat).

Den pågældende skal erstatte det offentlige udgifterne til sagens

behandling i samme omfang, som en sigtet skal erstatte sådanne udgifter

efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den pågældende findes skyldig,

skal han betale.

Ved bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren

fastsat regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en

administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.

Det fremgår heraf, at vejledning om adgangen til at begære en forsvarer

beskikket skal gives i forbindelse med, at myndigheden begynder

forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar.

Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den

beskikkede forsvarers beføjelser.

V.5 Forældelse af strafansvar

Reglerne om forældelse af strafansvar findes i straffelovens kapitel

11.

Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke,

når der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år,

når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen,

eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde.

Dette betyder vedrørende overtrædelse af momslovens ordensbestemmelser,

at forældelsesfristen for disse er 2 år.

Med ændringen af straffelovens § 93, stk. 3, pr. 1. maj 2000 er der i

lighed med sager om overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16

en 10 årig forældelsesfrist for så vidt angår overtrædelser af momsloven,

der vedrører unddragelser.

I straffelovens § 93, stk. 3, er indsat som 2. pkt.:

"Det samme gælder strafansvar for overtrædelser af momsloven, hvorved

nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen

uberettiget opnår udbetaling af afgift."

Den ændrede forældelsesfrist har virkning for så vidt angår

overtrædelser, der begås den 1. maj 2000 eller senere. For overtrædelser

begået før den 1. maj 2000 gælder den hidtidige forældelsesfrist på 5 år,

jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2. pkt.

Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved samme handling

har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder

forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes

med hensyn til samtlige overtrædelser.

Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den

dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Dette betyder, at for handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen

den dag, da den strafbare handling foretages.

For undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den

strafbare undladelse ophører. Hvis den strafbare undladelse aldrig

ophører, er en undladelsesforbrydelse i princippet uforældelig.

Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen ved

ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for

overtrædelsen.

I de tilfælde, hvor told- og skattemyndighederne har kompetencen til at

afslutte en sag, afbryder told- og skattemyndighedernes sigtelse af den

pågældende forældelsesfristen, jfr. straffelovens § 94, stk. 4, 3 pkt.

Lignende dokumenter