Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER

STV nr 20004 af 01/01/1999Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 1999

Afsnit V

Straffebestemmelser

§§ 81 - 82

Momslovens straffebestemmelser findes

i §§ 81 - 82.

V.1 Generelle bemærkninger

Der kan kun straffes efter momsloven,

hvis straffelovens almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.)

er opfyldt.

Forsæt og grov

uagtsomhed

Straffebestemmelserne er tæt

forbundet med de øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen og

andre afgiftslove. Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller

groft uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til

brug for afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme

fortielse af oplysninger.

Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme

handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er

straffri.

V.2 Straffeområdet

V.2.1 Generel straffebestemmelse § 81, stk. 1,

nr. 1

Den centrale straffebestemmelse i

momsstrafferetten findes i § 81, stk. 1, nr. 1.

Denne bestemmelse er

formuleret som en generel straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor

der inden for lovens område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet

urigtige eller vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under

Læs alt

bestemmelsen falder bl.a. momsunddragelse som følge af urigtige

momsangivelser.

V.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser § 81,

stk. 1, nr. 2

Der er bødestraf for at overtræde

følgende forpligtelser, som er omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2:

§ 8, stk. 1, 4. pkt.

Pligt til at oplyse navn og adresse på køber samt salgspris

ved overdragelse af en samlet virksomhed eller en del

heraf

§ 23, stk. 4, 2. pkt.

Pligt til udstede faktura på afregningstidspunktet ved

levering af varer i kommission eller konsignation

§ 30, stk. 2

Pligt til udfærdige særlig faktura uden moms ved

udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af brugte

køretøjer

§ 38, stk. 3, 3. pkt.

Pligt til at føre særskilt sektorregnskab, når der foreligger

delvis fradragsret for indgående moms, og fordelingen fastsættes

sektorvis

§ 43, stk. 3, nr. 1

Pligt til at foretage momsregulering ved ændret anvendelse af

investeringsgoder

§ 43, stk. 3, nr. 4

Pligt til at foretage momsregulering ved salg af fast

ejendom, når køberen ikke overtager

reguleringsforpligtelsen

§ 43, stk. 3, nr. 5

Pligt til at foretage momsregulering ved overdragelse af

driftsmidler efter § 8, stk. 1, 3. pkt., når køberen ikke overtager

reguleringsforpligtelsen

§ 47, stk. 1, 1. pkt.

Pligt til anmelde momspligtig virksomhed til

momsregistrering

§ 47, stk. 2, 1. pkt.

Pligt for momspligtige personer, der ikke har forretningssted

her i landet, til at lade sig registrere ved en herboende

repræsentant

§ 47, stk. 2, 2. pkt.

Pligt for udenlandske virksomheder, der foretager

erhvervelser fra andre EU-lande, til at lade sig registrere ved en

herboende repræsentant

§ 47, stk. 3, 1. pkt.

Pligt til at anmelde flere virksomheder med samme ejer til

momsregistrering under ét

§ 47, stk. 5

Pligt til at anmelde til registrering senest 8 dage inden

påbegyndelse af momspligtig virksomhed

§ 48, 1. pkt.

Pligt til registrering ved erhvervelser fra andre EU-lande

efter § 46, stk. 2

§ 52, stk. 1, 1. pkt.

Pligt til at udstede faktura ved levering af momspligtige

varer og ydelser

§ 52, stk. 1, 2. pkt.

Pligt til at udstede faktura ved delbetaling af en samlet

leverance

§ 52, stk. 1, 4. pkt.

Pligt for udstedere af afregningsbilag til at sikre sig, at

leverandøren er momsregistreret

§ 52, stk. 2

Pligt til at udstede kreditnota ved returnering af varer og

efterfølgende prisafslag samt faktura ved efterbetaling

§ 52, stk. 3

Forbud mod at påføre moms på faktura, hvis udstederen ikke er

registreret

§ 52, stk. 5

Pligt til tydeligt at oplyse på prisskilte mv., hvis prisen

ikke indeholder moms

§ 52, stk. 6

Pligt til at opbevare fakturabilag mv.

§ 53, stk. 1, 1. pkt.

Pligt for virksomheder og privatpersoner, der kun er

registreret for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber

i et andet EU-land, til at udstede faktura ved salg

§ 53, stk. 2, 1. pkt.

Pligt til at indsende kopi af faktura for

virksomheder/privatpersoner omfattet af § 53, stk. 1, 1.

pkt.

§ 56, stk. 3, 2. pkt.

Pligt til udskudt medregning af indgående moms i forbindelse

med visse varers videresalg

§ 57, stk. 1, 1. pkt.

Pligt til rettidig momsangivelse

§ 62, stk. 12

Pligt for arvingerne eller bobestyreren til at foretage

angivelse efter § 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1, for perioden fra

afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, i tilfælde af at

indehavere af en registreret virksomhed dør, og der udstedes

proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer

§ 64, stk. 2, 1. pkt.

Pligt til at angive værdien af momspligtige erhvervelser og

momsen heraf inden fastsat frist

§ 65, stk. 1

Pligt for betalingspligtige personer til at føre

forskriftsmæssigt regnskab og til at angive momstilsvar

§ 70, stk. 2

Pligt til at udforme faktura uden angivelse af moms ved salg

efter de særlige regler om salg af brugte varer mv.

§ 72, stk. 3

Pligt til at hjælpe Veterinærdirektoratet ved eftersyn i

virksomheder, der får kompensation for moms ved salg

af

modermælkserstatning

§ 72, stk. 4

Pligt til at udlevere eller indsende materiale til

Veterinærdirektoratet i forbindelse med kompensation for moms ved

salg af modermælkserstatning

§ 74, stk. 2

Pligt til at være behjælpelig ved

myndighedernes

kontroleftersyn

§ 74, stk. 4

Pligt til at udlevere forretningsbøger, regnskabsmateriale og

korrespondance mv. til kontrolbrug

§ 75, stk. 1

Pligt for leverandører til registreringspligtige virksomheder

til på begæring at give oplysninger om leverancer af varer og

ydelser

§ 75, stk. 2

Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give

oplysninger om indkøb af varer og ydelser til

virksomheden

§ 75, stk. 3

Pligt for pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager

midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, til på

begæring at give oplysninger om økonomiske mellemværender med

navngivne registreringspligtige virksomheder

§ 75, stk. 4

Pligt for forsikringsselskaber til på begæring at give

kontroloplysninger i forbindelse med erhvervelse af nye

lystfartøjer

§ 76, stk. 5, 2. pkt.

Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give de

kommunale skattemyndigheder oplysninger

V.2.3 Tilsidesættelse af vilkår § 81, stk. 1,

nr. 3

Efter § 81, stk. 1, nr. 3, kan der

straffes med bøde for at overtræde vilkår fastsat efter følgende

bestemmelser:

§ 62, stk. 1

Pligt for virksomheder, der normalt har kvartalsvis

afregning, til i visse situationer at indsende momsangivelse og

betale moms med forkortet frist

§ 62, stk. 2

Pligt til selv at starte med den forkortede frist for

angivelse og betaling på korrekt tidspunkt

V.2.4 Undladt anmeldelse ved erhvervelse af nye

transportmidler fra andet EU-land § 81, stk. 1, nr. 4

Der er ifølge § 81, stk. 1, nr. 4,

hjemlet bødeansvar ved overtrædelse af følgende bestemmelse:

§ 65, stk. 3, 1. pkt.

Pligt for ikke-momsregistrerede til at anmelde erhvervelse af

nye transportmidler fra andet EU-land

§ 65, stk. 3, 2. pkt.

Pligt til at indbetale moms, jf. § 65, stk. 3, 1. pkt. Pligt

til at indbetale moms, jf. § 65, stk. 3, 1.

pkt.

V.2.5 Undladelse af at efterkomme påbud § 81,

stk. 1, nr. 5

Der kan, i medfør af § 81, stk. 1, nr.

5, pålægges bøde for at undlade at efterkomme påbud, der er udstedt i

medfør af følgende bestemmelse:

§ 29, stk. 1

Påbud om fastlæggelse af momsgrundlaget ved handel mellem

interesseforbundne parter

§ 38, stk. 3, 1. pkt.

Påbud om opgørelse af momsgrundlaget ved hjælp af

sektoropdeling

V.2.6 "Momshæleri" § 81, stk. 1, nr.

6

§ 81, stk. 1, nr. 6, hjemler

bødestraf, hvis en vare eller ydelse forsætligt eller groft uagtsomt

overdrages, erhverves, tilegnes eller anvendes uden at være

momsberigtiget. Forsøg er også

strafbart.

V.2.7 Overtrædelse af fastsatte forskrifter §

81, stk. 2

I de forskrifter, der er udstedt i

medfør af momsloven, kan der fastsættes bødestraf for den, der med forsæt

eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i forskrifterne, jf. §

81, stk. 2.

Der er fastsat straffebestemmelser i følgende

bekendtgørelser:

Bekendtgørelse nr. 515 af 16. juni 1994 om fremgangsmåden ved

indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb,

afgiftsforhøjelser samt gebyrer (§ 6)

Bekendtgørelse nr. 1090 af 23. december 1998 om momsloven (§ 92)

V.2.8 Forsætlig overtrædelse § 81, stk.

3

§ 81, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at

hvis en af de i V.2.1 - V.2.7 nævnte overtrædelser er begået med forsæt

til at unddrage statskassen moms eller til uberettiget at opnå

udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72, er straffen bøde,

hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Den, der forsætligt eller groft

uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, selv om virksomheden er

nægtet registrering efter § 62, stk. 9, (dvs. på grund af manglende

sikkerhedsstillelse), kan også straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år. Dette følger af § 81, stk. 3, 2. pkt. Denne bestemmelse

er ændret ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om ændring af forskellige

skattelove. Ændringen medfører, at bestemmelsen tillige omfatter

virksomheder, der er nægtet registrering efter § 62 a, stk. 1, eller

virksomheder, der er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5. Det

bemærkes i denne forbindelse, at de to sidstnævnte bestemmelser er

indføjet i loven ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om ændring af

forskellige skattelove.

Ved grove overtrædelser af § 81, stk. 3, kan

der ved dom ske frakendelse af retten til at udøve erhvervsvirksomhed, jf.

straffelovens § 79, stk. 2. Frakendelsen kan ikke ske

administrativt.

V.2.9 Omfakturering § 81, stk. 4

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999

om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om

kommunal indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er

der i momslovens § 81, stk. 4, indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det

siden 1. juli 1999 er muligt at straffe med bøde, hæfte eller fængsel i

indtil 2 år for omfakturering og lignende.

Efter § 81, stk. 4, straffes

den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder fakturaer med urigtigt

indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller

aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at

blive anvendt som grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar.

Begås

handlingen i § 81, stk. 4, af grov uagtsomhed, straffes der med

bøde.

Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i

skattekontrollovens § 13 B med strafansvar for virksomhedens udstedelse af

urigtige fakturaer og lignende dokumentation

.

V.2.10 Medvirken til momssvig ved aftagelse af

varer og ydelser § 81, stk. 5

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999

om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om

kommunal indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er

der i momslovens § 81, stk. 5, indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det

siden 1. juli 1999 er muligt at straffe med bøde, hæfte eller fængsel i

indtil 2 år for aftagelse af varer og ydelser under specielle forhold, når

det sker som led i virksomhed.

Efter § 81, stk. 5, straffes den, der

som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige

vilkår, at den pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil

opfylde sin forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret

eller rettidigt at afregne afgiftstilsvaret.

Begås handlingen i § 81,

stk. 5, af grov uagtsomhed, straffes der med bøde.

Bestemmelsen er

parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i skattekontrollovens § 13

C, og gør det således muligt at straffe for medvirken til

afgiftsudddragelse under specielle forhold. Bestemmelsen kan omfatte

virksomheders aftagelse af såkaldte sorte varer eller ydelser, f.eks.

sådan noget som piratrengøring. Derimod omfatter bestemmelsen ikke

privates aftagelse af sorte varer eller ydelser.

Skatteministeriet har

udsendt cirkulære nr. 123 af 28. juli 1999 om de nye regler, hvor det i

cirkulærets afsnit 4.5 Ansvarsfriholdelse er beskrevet, at en virksomhed,

der aftager varer eller ydelse på fordelagtige vilkår, kan frigøre sig fra

et eventuelt strafansvar efter momslovens § 81, stk. 5 og

skattekontrollovens § 13 C ved at indsende en meddelelse til den told- og

skatteregion, hvor leverandøren er hjemmehørende. Meddelelsen skal

identificere afsenderen og indeholde en kopi af faktura eller lignende

dokumentation for leverancen og i øvrigt fremstå som en meddelelse

vedrørende ansvarsfritagelse efter momslovens § 81, stk. 5 og

skattekontrollovens § 13 C. Told- og skatteregionen skal kvittere for

meddelelsen.

I de tilfælde, hvor der er indsendt en sådan meddelelse,

må de statslige told- og skattemyndigheder ikke indlede en straffesag mod

den aftagende virksomhed for det forhold, der er omfattet af

meddelelsen

.

V.2.11 Bødeansvar for juridiske personer § 81,

stk. 6

Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 blev

den nuværende § 81, stk. 6, ændret således, at der kan pålægges juridiske

personer (selskaber mv.) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel. Bestemmelsen er ændret som følge af en ændring af straffeloven,

jf. lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven. Ændringen i

straffeloven medførte, at der blev indsat almindelige regler for juridiske

personers strafansvar. Det fremgår af forarbejderne til

straffelovsændringerne, at det er straffelovens kapitel 5, der finder

anvendelse, for så vidt angår bestemmelser om ansvarssubjekt og

ansvarsbetingelser.

Begrundelsen for bødeansvar for juridiske personer

(selskaber mv.) er i almindelighed, dels behovet for at kunne ramme skjult

skyld hos virksomhedens medarbejdere, dels behovet for at lægge bøden dér,

hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.

Bestemmelsen i § 81, stk. 6,

er en atypisk bestemmelse, fordi den fraviger dansk strafferets

almindelige regler om subjektiv tilregnelse (forsæt/grov uagtsomhed) hos

en enkeltperson. Bestemmelsen hjemler således et objektivt bødeansvar. Det

er dog en betingelse for at pålægge et selskab mv. bødeansvar efter

bestemmelsen, at det kan påvises, at de urigtige momsangivelser mv.

skyldes fejl, som kan karakteriseres som forsætlige eller groft uagtsomme.

Forvandlingsstraf kan ikke anvendes.

Bestemmelsen i § 81, stk. 6,

udelukker ikke, at der i stedet eller samtidig gøres et personligt ansvar

gældende mod den reelt ansvarlige

person.

V.3 Sanktioner

V.3.1 Generelt

Den administrative

bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en straffesag uden at

politi og domstole involveres - omfatter

:

alle sager,

hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed

sager, hvor

der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og toldunddragelse, hvis det

samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 100.000 kr.

.

I sager om forsætlig

afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende,

når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr., og der er tale om en

førstegangsovertrædelse.

I sager om grov uagtsom afgifts- og/eller

skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det samlede

unddragne beløb er under 10.000 kr., og der er tale om en

førstegangsovertrædelse.

Hvis forholdene taler for, at der ikke

foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne

skatte- og afgiftsbeløb ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at

der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdene enten er sket af

simpel uagtsomhed og dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed.

Sager

med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden for den

administrative kompetence. Disse sager skal sendes til anklagemyndigheden

med henblik på indbringelse for domstolene. Der nedlægges påstand om

frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i moms-

og/eller skattesager svarende til én gang den samlede forsætlige

unddragelse.

Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og

selskabets ledelse (f.eks. direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig

afgiftsunddragelse, og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet

afgørelse i straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personligt

erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige

erstatningsregler

.

V.3.2 Normalbøder

Forsæt til

afgiftsunddragelse

Hvis der ved overtrædelsen

foreligger forsæt til afgiftsunddragelse, beregnes bøden

således:

Til og med 30.000 kr.:

1 gang det unddragne

afgiftsbeløb

Over 30.000 kr.og til og med 100.000 kr.:

30.000

kr. + 2 gange den del af det unddragne afgiftsbeløb som overstiger 30.000

kr.

.

Grov

uagtsomhed

Hvis afgiftsunddragelsen anses

for sket ved grov uagtsomhed, fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor

under forsæt nævnte satser

.

Uberettiget

kredit

Der tænkes her på tilfælde,

hvor det må anses for utvivlsomt, at regulering senere ville have fundet

sted, f.eks. hvis det af regnskabet fremgår, at virksomheden ved

opgørelsen af udgående afgift konsekvent har anvendt betalingsprincippet i

stedet for leveringsprincippet, eller hvis virksomheden i dårlige perioder

og perioder med forbedret likviditet har angivet henholdsvis mindre og

større beløb end regnskabet udviser.

Hvis overtrædelsen er sket af grov

uagtsomhed, fastsættes bøden til 1/10 af det på kontroltidspunktet ikke

berigtigede beløb.

Er overtrædelsen forsætlig, fastsættes bøden i

almindelighed til 1/5 af de på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb.

Hvis bødeberegningen på grundlag af saldobeløbet vil føre til en urimelig

lav bøde, kan en ordensbøde - eventuelt en større ordensbøde - komme på

tale.

Medfører en forsætlig kredittagning afgiftstab for statskassen

(f.eks. hvis virksomheden må ophøre), og har virksomhedens indehaver

måttet indse dette, afgøres sagen som en egentlig unddragelsessag

.

Overtrædelse af

ordensforskrifter

For visse overtrædelser af mere

ordensmæssig karakter, dvs., at de ikke vedrører et unddraget

afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave bødesatser af størrelser mellem

500 kr. og 5.000 kr.

.

Flere

indehavere

Såfremt der er flere indehavere

af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed ligeligt mellem dem,

uanset hvilken overtrædelsestype der foreligger. Det samme gælder

tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker ved overtrædelsen

.

Forsøg

Ved forsøg, som forudsætter et

forsætligt forhold, fastsættes normalbøden til halvdelen af bøden for

fuldbyrdet overtrædelse.

Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af

momsloven, idet der normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse, men

eksempelvis foreligger der forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor

der konstateres forsætlige fejl i et momsregnskab (udeholdelse af

salgsbeløb), hvor fristen for angivelsen af momstilsvaret ikke er

overskredet, og hvor angivelsen endnu ikke er indsendt til de statslige

told- og skattemyndigheder

.

Gentagelse

Ved gentagelse i

unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25 pct

.

Medvirken

For medvirken, der kan

forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt forhold, fastsættes bøden

til halvdelen af normalbøden ved en forsætlig eller grov uagtsom

afgiftsunddragelse.

For medvirken vedrørende rådgivere (revisorer,

advokater og lign.) fastsættes bøderne ikke som multiplarbøder

(bøder beregnet med udgangspunkt i afgiftsunddragelsen), men der tages et

vist hensyn til unddragelsens størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke

til under 5.000 kr

.

V.3.3 Strafnedsættelsesgrunde

Generelt

Ved fastsættelsen af de

administrative bøder skal dette ske under iagttagelse af reglerne om

straffens fastsættelse i straffelovens § 80 og § 84. Specielt fremhæves

straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om selvanmeldelse. Der er endvidere

visse andre formildende omstændigheder, der kan påvirke

fastsættelsen af normalbøden ved momsunddragelser

.

Selvanmeldelse

Det er en forudsætning for at

opnå status som selvanmelder, at den pågældende frivilligt har anmeldt sig

selv.

Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning,

der har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages.

Viden eller

sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmelderstatus.

Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en virksomhed henvender sig til

Told Skat forårsaget af kendskab til, at myndighederne vil indlede kontrol

af den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den pågældende udelukker dog

ikke selvanmelderstatus.

Den omstændighed, at den pågældende burde have

en sikker formodning - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at

blive anset som selvanmelder.

Told Skat har bevisbyrden for, at

henvendelsen ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse omfatter tilfælde,

hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens

vegne henvender sig til Told Skat med anmodning om at efterberigtige fejl,

eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i

en senere afgiftsangivelse.

Foreligger der selvanmeldelse, forholdes

som følger:

Ved

selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden hensyn til

unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres strafansvar

gældende.

Ved

selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes

afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.

Ved

selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar

gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på

indbringelse for domstolene

.

Rådgiverfejl/revisorfejl

I alle sager om overtrædelse af

afgiftslovgivningen, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages

en konkret vurdering af, om det er virksomheden eller dens rådgiver,

eventuelt både virksomheden og rådgiveren, der har svigtet.

Hvis

ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos rådgiveren og

virksomheden , fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af normalbøden i

takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der samtidig er handlet

uagtsomt fra virksomhedens side.

Sidestillet med

rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiver/revisorsvigt, dvs. andre tilfælde

hvor rådgiver/revisor overfor virksomheden klart har tilsidesat sine

pligter som rådgiver/revisor

.

Særligt komplicerede

lovområder

Hvis overtrædelsen vedrører

særligt komplicerede områder vedrørende momsloven, kan normalbøden efter

omstændighederne ved groft uagtsomme overtrædelser nedsættes til 2/3

eventuelt 1/2 , jfr. i øvrigt straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3

.

Enkeltstående tilfælde af urigtig

negativ angivelse

Hvis en virksomhed for en

afgiftsperiode har afgivet en urigtig negativ angivelse og fejlene må

karakteriseres som groft uagtsomme, fastsættes bøden normalt til halvdelen

af normalbøden

.

Enkeltstående

unddragelser

Ved overtrædelser, der vedrører

enkeltstående forhold af såvel regnskabsmæssig som forståelsesmæssig

karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der

er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden

.

Fejl til virksomhedens fordel

(negative beløb)

Hvis der i sager med

afgiftsunddragelser også konstateres fejl til virkomhedens fordel, dvs.

tilfælde, hvor der forekommer negative beløb, der skal modregnes ved

opgørelsen af nettounddragelsen, herunder manglende godtgørelse af

energiafgifter, skal der ved beregningen af en normalbøde tages hensyn

dertil.

Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme

unddragelser efter saldoprincippet, dvs. at de negative beløb modregnes i

de unddragne beløb, førend bøden beregnes. Ved forsætlige eventuelt

kombineret med groft uagtsomme forhold, beregnes bøden for det enkelte

forhold, og der foretages på grundlag af forholdet mellem det negative

beløb og det unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det beregnede

bødebeløb.

Eventuelle simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i

beregningen

.

Virksomhedens ophør

mv.

Hvis den registrerede

virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med konkurs el.lign. og

indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft

uagtsomme sager eventuelt nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en

vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens

ophør og hans udsigter for fremtiden

.

Personlige

forhold

Personlige forhold bortset fra

de overfor under afsnittet virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der

er tale om, at virksomheden er ophørt, vil overtræderens økonomiske

forhold ikke spille nogen særlig rolle ved bødefastsættelsen, da denne

sker efter normalbødesystemet.

Andre personlige forhold, såsom høj

alder, hvor der er en sammenhæng mellem den høje alder og unddragelsen,

eller sygdom, hvor overtræderen på grund af alvorlig sygdom med sengeleje,

hospitalsindlæggelse mv. har været forhindret i at føre tilsyn med

virksomhedens regnskaber, vil kunne medføre, at bøden i groft uagtsomme

sager nedsættes til halvdelen af normalbøden. Der tages i den forbindelse

bl. a. hensyn til, om pågældende har søgt at få andre til at varetage

regnskabet. I særlige tilfælde vil også alvorlig sygdom i den nærmeste

familie kunne medføre nedsættelse af bøden

.

V.4 Processuelle regler

V.4.1 Administrative bødeforelæg § 82, stk.

1

Hvis en overtrædelse af

momslovgivningen ikke vil medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren (eller den, han bemyndiger dertil) i medfør af § 82, stk.

1, tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen. Den

pågældende skal være villig til inden for en nærmere angivet frist at

betale den bøde, som fremgår af bødeforelægget. Fristen kan efter begæring

forlænges.

Bestemmelsen åbner således mulighed for, at visse

overtrædelser af momsloven kan afgøres administrativt.

Told- og

Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at afgøre sager om

overtrædelse af loven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af

loven.

Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende delegeret

bemyndigelsen til told- og skatteregionerne eller toldcentrene.

Der er efter

vedtagelsen af et bødeforlæg en mulighed for fortrydelse. Såfremt den

pågældende senest 6 måneder efter at have vedtaget bødeforlægget meddeler,

at han fortryder, annulleres bødeforlægget, og sagen tillades indbragt for

domstolene.

V.4.2 Retsplejelovens regler § 82, stk.

2

I § 82, stk. 2, er fastsat, at

bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, om tiltalerejsning finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til bødeforelæggene.

Bødeforlægget

skal således indeholde de angivelser, som i retsplejeloven kræves ved

udfærdigelse af anklageskrifter.

V.4.3 Afgørelsen er endelig § 82, stk.

3

§ 82, stk. 3, indeholder regler om, at

afgørelsen er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter

vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet.

Herefter har den

administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af

domstolene, idet den har

gentagelsesvirkning.

V.4.4 Ransagning § 82, stk. 4

Ransagning i sager om overtrædelse af

momslovgivningen skal ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven

om ransagning i sager, der kan medføre frihedsstraf.

Der kræves

således som udgangspunkt dommerkendelse. Der henvises nærmere til

retsplejelovens kapitel 73 om ransagning. Se også

T.3.2.

V.4.5 Forsvarerbistand

Reglerne om forsvarerbistand i

administrative bødesager findes i lov om adgang til forsvarerbistand under

en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse

nr. 489 af 19. september 1984.

I sager om overtrædelse af skatte- eller

forbrugsafgiftslovgivningen kan der således beskikkes en forsvarer, når

det efter sagens beskaffenhed, den pågældende person eller

omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og den pågældende

endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp fra en forsvarer.

Det

afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes

bistand. Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af en

forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den

pågældende selv og af Told Skat.

Forsvareren har adgang til at gøre sig

bekendt med det materiale, Told Skat har fremskaffet til brug for

behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Forsvareren må ikke uden

Told Skat's samtykke udlevere materialet til den pågældende eller andre.

Hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det

påkrævet, kan disse regler om aktindsigt fraviges.

Retsplejelovens

regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende

anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning

af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af

statskassen (Told Skat).

Den pågældende skal erstatte det offentlige

udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet skal

erstatte sådanne udgifter efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den

pågældende findes skyldig, skal han betale.

Ved bekendtgørelse nr. 976

af 2. december 1994 har skatteministeren fastsat regler om vejledning om

forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller

afgiftsstraffesag.

Det fremgår heraf, at vejledning om adgangen til at

begære en forsvarer beskikket skal gives i forbindelse med, at myndigheden

begynder forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar.

Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den

beskikkede forsvarers

beføjelser.

V.5 Forældelse af strafansvar

Reglerne om forældelse af

strafansvar findes i straffelovens kapitel 11.

Efter reglerne i

straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke, når der er indtrådt

forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.

Forældelsesfristen efter

straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år, når der ikke er hjemlet højere

straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen for

overtrædelsen ikke vil overstige bøde.

Dette betyder vedrørende

overtrædelse af momslovens ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for

disse er 2 år.

Vedrørende sager om unddragelse af moms er

forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5 år, jfr. straffelovens §

93, stk. 2, 2. pkt., der omhandler strafansvar for overtrædelser, hvorved

nogen unddrager sig betaling af told og afgifter til det offentlige, eller

som er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling

af sådanne beløb.

Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen

ved samme handling har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter

stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse

frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.

Efter

straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den dag, da den

strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Dette betyder, at for

handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den

strafbare handling foretages.

For undladelsesforbrydelser begynder

forældelsesfristen den dag, da den strafbare undladelse ophører. Hvis den

strafbare undladelse aldrig ophører, er en undladelsesforbrydelse i

princippet uforældelig.

Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes

forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende

sigtes for overtrædelsen.

I de tilfælde, hvor told- og

skattemyndighederne har kompetencen til at afslutte en sag, afbryder told-

og skattemyndighedernes sigtelse af den pågældende forældelsesfristen,

jfr. straffelovens § 94, stk. 4, 3 pkt.

Lignende dokumenter