MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 1999
Afsnit V
Straffebestemmelser
§§ 81 - 82
Momslovens straffebestemmelser findes
i §§ 81 - 82.
V.1 Generelle bemærkninger
Der kan kun straffes efter momsloven,
hvis straffelovens almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.)
er opfyldt.
Forsæt og grov
uagtsomhed
Straffebestemmelserne er tæt
forbundet med de øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen og
andre afgiftslove. Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller
groft uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til
brug for afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme
fortielse af oplysninger.
Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme
handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er
straffri.
V.2 Straffeområdet
V.2.1 Generel straffebestemmelse § 81, stk. 1,
nr. 1
Den centrale straffebestemmelse i
momsstrafferetten findes i § 81, stk. 1, nr. 1.
Denne bestemmelse er
formuleret som en generel straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor
der inden for lovens område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet
urigtige eller vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under
Læs alt
bestemmelsen falder bl.a. momsunddragelse som følge af urigtige
momsangivelser.
V.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser § 81,
stk. 1, nr. 2
Der er bødestraf for at overtræde
følgende forpligtelser, som er omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2:
§ 8, stk. 1, 4. pkt.
Pligt til at oplyse navn og adresse på køber samt salgspris
ved overdragelse af en samlet virksomhed eller en del
heraf
§ 23, stk. 4, 2. pkt.
Pligt til udstede faktura på afregningstidspunktet ved
levering af varer i kommission eller konsignation
§ 30, stk. 2
Pligt til udfærdige særlig faktura uden moms ved
udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af brugte
køretøjer
§ 38, stk. 3, 3. pkt.
Pligt til at føre særskilt sektorregnskab, når der foreligger
delvis fradragsret for indgående moms, og fordelingen fastsættes
sektorvis
§ 43, stk. 3, nr. 1
Pligt til at foretage momsregulering ved ændret anvendelse af
investeringsgoder
§ 43, stk. 3, nr. 4
Pligt til at foretage momsregulering ved salg af fast
ejendom, når køberen ikke overtager
reguleringsforpligtelsen
§ 43, stk. 3, nr. 5
Pligt til at foretage momsregulering ved overdragelse af
driftsmidler efter § 8, stk. 1, 3. pkt., når køberen ikke overtager
reguleringsforpligtelsen
§ 47, stk. 1, 1. pkt.
Pligt til anmelde momspligtig virksomhed til
momsregistrering
§ 47, stk. 2, 1. pkt.
Pligt for momspligtige personer, der ikke har forretningssted
her i landet, til at lade sig registrere ved en herboende
repræsentant
§ 47, stk. 2, 2. pkt.
Pligt for udenlandske virksomheder, der foretager
erhvervelser fra andre EU-lande, til at lade sig registrere ved en
herboende repræsentant
§ 47, stk. 3, 1. pkt.
Pligt til at anmelde flere virksomheder med samme ejer til
momsregistrering under ét
§ 47, stk. 5
Pligt til at anmelde til registrering senest 8 dage inden
påbegyndelse af momspligtig virksomhed
§ 48, 1. pkt.
Pligt til registrering ved erhvervelser fra andre EU-lande
efter § 46, stk. 2
§ 52, stk. 1, 1. pkt.
Pligt til at udstede faktura ved levering af momspligtige
varer og ydelser
§ 52, stk. 1, 2. pkt.
Pligt til at udstede faktura ved delbetaling af en samlet
leverance
§ 52, stk. 1, 4. pkt.
Pligt for udstedere af afregningsbilag til at sikre sig, at
leverandøren er momsregistreret
§ 52, stk. 2
Pligt til at udstede kreditnota ved returnering af varer og
efterfølgende prisafslag samt faktura ved efterbetaling
§ 52, stk. 3
Forbud mod at påføre moms på faktura, hvis udstederen ikke er
registreret
§ 52, stk. 5
Pligt til tydeligt at oplyse på prisskilte mv., hvis prisen
ikke indeholder moms
§ 52, stk. 6
Pligt til at opbevare fakturabilag mv.
§ 53, stk. 1, 1. pkt.
Pligt for virksomheder og privatpersoner, der kun er
registreret for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber
i et andet EU-land, til at udstede faktura ved salg
§ 53, stk. 2, 1. pkt.
Pligt til at indsende kopi af faktura for
virksomheder/privatpersoner omfattet af § 53, stk. 1, 1.
pkt.
§ 56, stk. 3, 2. pkt.
Pligt til udskudt medregning af indgående moms i forbindelse
med visse varers videresalg
§ 57, stk. 1, 1. pkt.
Pligt til rettidig momsangivelse
§ 62, stk. 12
Pligt for arvingerne eller bobestyreren til at foretage
angivelse efter § 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1, for perioden fra
afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, i tilfælde af at
indehavere af en registreret virksomhed dør, og der udstedes
proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer
§ 64, stk. 2, 1. pkt.
Pligt til at angive værdien af momspligtige erhvervelser og
momsen heraf inden fastsat frist
§ 65, stk. 1
Pligt for betalingspligtige personer til at føre
forskriftsmæssigt regnskab og til at angive momstilsvar
§ 70, stk. 2
Pligt til at udforme faktura uden angivelse af moms ved salg
efter de særlige regler om salg af brugte varer mv.
§ 72, stk. 3
Pligt til at hjælpe Veterinærdirektoratet ved eftersyn i
virksomheder, der får kompensation for moms ved salg
af
modermælkserstatning
§ 72, stk. 4
Pligt til at udlevere eller indsende materiale til
Veterinærdirektoratet i forbindelse med kompensation for moms ved
salg af modermælkserstatning
§ 74, stk. 2
Pligt til at være behjælpelig ved
myndighedernes
kontroleftersyn
§ 74, stk. 4
Pligt til at udlevere forretningsbøger, regnskabsmateriale og
korrespondance mv. til kontrolbrug
§ 75, stk. 1
Pligt for leverandører til registreringspligtige virksomheder
til på begæring at give oplysninger om leverancer af varer og
ydelser
§ 75, stk. 2
Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give
oplysninger om indkøb af varer og ydelser til
virksomheden
§ 75, stk. 3
Pligt for pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager
midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, til på
begæring at give oplysninger om økonomiske mellemværender med
navngivne registreringspligtige virksomheder
§ 75, stk. 4
Pligt for forsikringsselskaber til på begæring at give
kontroloplysninger i forbindelse med erhvervelse af nye
lystfartøjer
§ 76, stk. 5, 2. pkt.
Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give de
kommunale skattemyndigheder oplysninger
V.2.3 Tilsidesættelse af vilkår § 81, stk. 1,
nr. 3
Efter § 81, stk. 1, nr. 3, kan der
straffes med bøde for at overtræde vilkår fastsat efter følgende
bestemmelser:
§ 62, stk. 1
Pligt for virksomheder, der normalt har kvartalsvis
afregning, til i visse situationer at indsende momsangivelse og
betale moms med forkortet frist
§ 62, stk. 2
Pligt til selv at starte med den forkortede frist for
angivelse og betaling på korrekt tidspunkt
V.2.4 Undladt anmeldelse ved erhvervelse af nye
transportmidler fra andet EU-land § 81, stk. 1, nr. 4
Der er ifølge § 81, stk. 1, nr. 4,
hjemlet bødeansvar ved overtrædelse af følgende bestemmelse:
§ 65, stk. 3, 1. pkt.
Pligt for ikke-momsregistrerede til at anmelde erhvervelse af
nye transportmidler fra andet EU-land
§ 65, stk. 3, 2. pkt.
Pligt til at indbetale moms, jf. § 65, stk. 3, 1. pkt. Pligt
til at indbetale moms, jf. § 65, stk. 3, 1.
pkt.
V.2.5 Undladelse af at efterkomme påbud § 81,
stk. 1, nr. 5
Der kan, i medfør af § 81, stk. 1, nr.
5, pålægges bøde for at undlade at efterkomme påbud, der er udstedt i
medfør af følgende bestemmelse:
§ 29, stk. 1
Påbud om fastlæggelse af momsgrundlaget ved handel mellem
interesseforbundne parter
§ 38, stk. 3, 1. pkt.
Påbud om opgørelse af momsgrundlaget ved hjælp af
sektoropdeling
V.2.6 "Momshæleri" § 81, stk. 1, nr.
6
§ 81, stk. 1, nr. 6, hjemler
bødestraf, hvis en vare eller ydelse forsætligt eller groft uagtsomt
overdrages, erhverves, tilegnes eller anvendes uden at være
momsberigtiget. Forsøg er også
strafbart.
V.2.7 Overtrædelse af fastsatte forskrifter §
81, stk. 2
I de forskrifter, der er udstedt i
medfør af momsloven, kan der fastsættes bødestraf for den, der med forsæt
eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i forskrifterne, jf. §
81, stk. 2.
Der er fastsat straffebestemmelser i følgende
bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 515 af 16. juni 1994 om fremgangsmåden ved
indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb,
afgiftsforhøjelser samt gebyrer (§ 6)
Bekendtgørelse nr. 1090 af 23. december 1998 om momsloven (§ 92)
V.2.8 Forsætlig overtrædelse § 81, stk.
3
§ 81, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at
hvis en af de i V.2.1 - V.2.7 nævnte overtrædelser er begået med forsæt
til at unddrage statskassen moms eller til uberettiget at opnå
udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72, er straffen bøde,
hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Den, der forsætligt eller groft
uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, selv om virksomheden er
nægtet registrering efter § 62, stk. 9, (dvs. på grund af manglende
sikkerhedsstillelse), kan også straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år. Dette følger af § 81, stk. 3, 2. pkt. Denne bestemmelse
er ændret ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om ændring af forskellige
skattelove. Ændringen medfører, at bestemmelsen tillige omfatter
virksomheder, der er nægtet registrering efter § 62 a, stk. 1, eller
virksomheder, der er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5. Det
bemærkes i denne forbindelse, at de to sidstnævnte bestemmelser er
indføjet i loven ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om ændring af
forskellige skattelove.
Ved grove overtrædelser af § 81, stk. 3, kan
der ved dom ske frakendelse af retten til at udøve erhvervsvirksomhed, jf.
straffelovens § 79, stk. 2. Frakendelsen kan ikke ske
administrativt.
V.2.9 Omfakturering § 81, stk. 4
Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999
om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om
kommunal indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er
der i momslovens § 81, stk. 4, indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det
siden 1. juli 1999 er muligt at straffe med bøde, hæfte eller fængsel i
indtil 2 år for omfakturering og lignende.
Efter § 81, stk. 4, straffes
den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder fakturaer med urigtigt
indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller
aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at
blive anvendt som grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar.
Begås
handlingen i § 81, stk. 4, af grov uagtsomhed, straffes der med
bøde.
Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i
skattekontrollovens § 13 B med strafansvar for virksomhedens udstedelse af
urigtige fakturaer og lignende dokumentation
.
V.2.10 Medvirken til momssvig ved aftagelse af
varer og ydelser § 81, stk. 5
Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999
om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om
kommunal indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er
der i momslovens § 81, stk. 5, indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det
siden 1. juli 1999 er muligt at straffe med bøde, hæfte eller fængsel i
indtil 2 år for aftagelse af varer og ydelser under specielle forhold, når
det sker som led i virksomhed.
Efter § 81, stk. 5, straffes den, der
som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige
vilkår, at den pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil
opfylde sin forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret
eller rettidigt at afregne afgiftstilsvaret.
Begås handlingen i § 81,
stk. 5, af grov uagtsomhed, straffes der med bøde.
Bestemmelsen er
parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i skattekontrollovens § 13
C, og gør det således muligt at straffe for medvirken til
afgiftsudddragelse under specielle forhold. Bestemmelsen kan omfatte
virksomheders aftagelse af såkaldte sorte varer eller ydelser, f.eks.
sådan noget som piratrengøring. Derimod omfatter bestemmelsen ikke
privates aftagelse af sorte varer eller ydelser.
Skatteministeriet har
udsendt cirkulære nr. 123 af 28. juli 1999 om de nye regler, hvor det i
cirkulærets afsnit 4.5 Ansvarsfriholdelse er beskrevet, at en virksomhed,
der aftager varer eller ydelse på fordelagtige vilkår, kan frigøre sig fra
et eventuelt strafansvar efter momslovens § 81, stk. 5 og
skattekontrollovens § 13 C ved at indsende en meddelelse til den told- og
skatteregion, hvor leverandøren er hjemmehørende. Meddelelsen skal
identificere afsenderen og indeholde en kopi af faktura eller lignende
dokumentation for leverancen og i øvrigt fremstå som en meddelelse
vedrørende ansvarsfritagelse efter momslovens § 81, stk. 5 og
skattekontrollovens § 13 C. Told- og skatteregionen skal kvittere for
meddelelsen.
I de tilfælde, hvor der er indsendt en sådan meddelelse,
må de statslige told- og skattemyndigheder ikke indlede en straffesag mod
den aftagende virksomhed for det forhold, der er omfattet af
meddelelsen
.
V.2.11 Bødeansvar for juridiske personer § 81,
stk. 6
Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 blev
den nuværende § 81, stk. 6, ændret således, at der kan pålægges juridiske
personer (selskaber mv.) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel. Bestemmelsen er ændret som følge af en ændring af straffeloven,
jf. lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven. Ændringen i
straffeloven medførte, at der blev indsat almindelige regler for juridiske
personers strafansvar. Det fremgår af forarbejderne til
straffelovsændringerne, at det er straffelovens kapitel 5, der finder
anvendelse, for så vidt angår bestemmelser om ansvarssubjekt og
ansvarsbetingelser.
Begrundelsen for bødeansvar for juridiske personer
(selskaber mv.) er i almindelighed, dels behovet for at kunne ramme skjult
skyld hos virksomhedens medarbejdere, dels behovet for at lægge bøden dér,
hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.
Bestemmelsen i § 81, stk. 6,
er en atypisk bestemmelse, fordi den fraviger dansk strafferets
almindelige regler om subjektiv tilregnelse (forsæt/grov uagtsomhed) hos
en enkeltperson. Bestemmelsen hjemler således et objektivt bødeansvar. Det
er dog en betingelse for at pålægge et selskab mv. bødeansvar efter
bestemmelsen, at det kan påvises, at de urigtige momsangivelser mv.
skyldes fejl, som kan karakteriseres som forsætlige eller groft uagtsomme.
Forvandlingsstraf kan ikke anvendes.
Bestemmelsen i § 81, stk. 6,
udelukker ikke, at der i stedet eller samtidig gøres et personligt ansvar
gældende mod den reelt ansvarlige
person.
V.3 Sanktioner
V.3.1 Generelt
Den administrative
bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en straffesag uden at
politi og domstole involveres - omfatter
:
alle sager,
hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed
sager, hvor
der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og toldunddragelse, hvis det
samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 100.000 kr.
.
I sager om forsætlig
afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende,
når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr., og der er tale om en
førstegangsovertrædelse.
I sager om grov uagtsom afgifts- og/eller
skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det samlede
unddragne beløb er under 10.000 kr., og der er tale om en
førstegangsovertrædelse.
Hvis forholdene taler for, at der ikke
foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne
skatte- og afgiftsbeløb ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at
der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdene enten er sket af
simpel uagtsomhed og dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed.
Sager
med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden for den
administrative kompetence. Disse sager skal sendes til anklagemyndigheden
med henblik på indbringelse for domstolene. Der nedlægges påstand om
frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i moms-
og/eller skattesager svarende til én gang den samlede forsætlige
unddragelse.
Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og
selskabets ledelse (f.eks. direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig
afgiftsunddragelse, og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet
afgørelse i straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personligt
erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige
erstatningsregler
.
V.3.2 Normalbøder
Forsæt til
afgiftsunddragelse
Hvis der ved overtrædelsen
foreligger forsæt til afgiftsunddragelse, beregnes bøden
således:
Til og med 30.000 kr.:
1 gang det unddragne
afgiftsbeløb
Over 30.000 kr.og til og med 100.000 kr.:
30.000
kr. + 2 gange den del af det unddragne afgiftsbeløb som overstiger 30.000
kr.
.
Grov
uagtsomhed
Hvis afgiftsunddragelsen anses
for sket ved grov uagtsomhed, fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor
under forsæt nævnte satser
.
Uberettiget
kredit
Der tænkes her på tilfælde,
hvor det må anses for utvivlsomt, at regulering senere ville have fundet
sted, f.eks. hvis det af regnskabet fremgår, at virksomheden ved
opgørelsen af udgående afgift konsekvent har anvendt betalingsprincippet i
stedet for leveringsprincippet, eller hvis virksomheden i dårlige perioder
og perioder med forbedret likviditet har angivet henholdsvis mindre og
større beløb end regnskabet udviser.
Hvis overtrædelsen er sket af grov
uagtsomhed, fastsættes bøden til 1/10 af det på kontroltidspunktet ikke
berigtigede beløb.
Er overtrædelsen forsætlig, fastsættes bøden i
almindelighed til 1/5 af de på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb.
Hvis bødeberegningen på grundlag af saldobeløbet vil føre til en urimelig
lav bøde, kan en ordensbøde - eventuelt en større ordensbøde - komme på
tale.
Medfører en forsætlig kredittagning afgiftstab for statskassen
(f.eks. hvis virksomheden må ophøre), og har virksomhedens indehaver
måttet indse dette, afgøres sagen som en egentlig unddragelsessag
.
Overtrædelse af
ordensforskrifter
For visse overtrædelser af mere
ordensmæssig karakter, dvs., at de ikke vedrører et unddraget
afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave bødesatser af størrelser mellem
500 kr. og 5.000 kr.
.
Flere
indehavere
Såfremt der er flere indehavere
af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed ligeligt mellem dem,
uanset hvilken overtrædelsestype der foreligger. Det samme gælder
tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker ved overtrædelsen
.
Forsøg
Ved forsøg, som forudsætter et
forsætligt forhold, fastsættes normalbøden til halvdelen af bøden for
fuldbyrdet overtrædelse.
Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af
momsloven, idet der normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse, men
eksempelvis foreligger der forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor
der konstateres forsætlige fejl i et momsregnskab (udeholdelse af
salgsbeløb), hvor fristen for angivelsen af momstilsvaret ikke er
overskredet, og hvor angivelsen endnu ikke er indsendt til de statslige
told- og skattemyndigheder
.
Gentagelse
Ved gentagelse i
unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25 pct
.
Medvirken
For medvirken, der kan
forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt forhold, fastsættes bøden
til halvdelen af normalbøden ved en forsætlig eller grov uagtsom
afgiftsunddragelse.
For medvirken vedrørende rådgivere (revisorer,
advokater og lign.) fastsættes bøderne ikke som multiplarbøder
(bøder beregnet med udgangspunkt i afgiftsunddragelsen), men der tages et
vist hensyn til unddragelsens størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke
til under 5.000 kr
.
V.3.3 Strafnedsættelsesgrunde
Generelt
Ved fastsættelsen af de
administrative bøder skal dette ske under iagttagelse af reglerne om
straffens fastsættelse i straffelovens § 80 og § 84. Specielt fremhæves
straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om selvanmeldelse. Der er endvidere
visse andre formildende omstændigheder, der kan påvirke
fastsættelsen af normalbøden ved momsunddragelser
.
Selvanmeldelse
Det er en forudsætning for at
opnå status som selvanmelder, at den pågældende frivilligt har anmeldt sig
selv.
Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning,
der har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages.
Viden eller
sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmelderstatus.
Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en virksomhed henvender sig til
Told Skat forårsaget af kendskab til, at myndighederne vil indlede kontrol
af den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den pågældende udelukker dog
ikke selvanmelderstatus.
Den omstændighed, at den pågældende burde have
en sikker formodning - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at
blive anset som selvanmelder.
Told Skat har bevisbyrden for, at
henvendelsen ikke er sket frivillig.
Selvanmeldelse omfatter tilfælde,
hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens
vegne henvender sig til Told Skat med anmodning om at efterberigtige fejl,
eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i
en senere afgiftsangivelse.
Foreligger der selvanmeldelse, forholdes
som følger:
Ved
selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden hensyn til
unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres strafansvar
gældende.
Ved
selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes
afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.
Ved
selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar
gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på
indbringelse for domstolene
.
Rådgiverfejl/revisorfejl
I alle sager om overtrædelse af
afgiftslovgivningen, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages
en konkret vurdering af, om det er virksomheden eller dens rådgiver,
eventuelt både virksomheden og rådgiveren, der har svigtet.
Hvis
ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos rådgiveren og
virksomheden , fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af normalbøden i
takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der samtidig er handlet
uagtsomt fra virksomhedens side.
Sidestillet med
rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiver/revisorsvigt, dvs. andre tilfælde
hvor rådgiver/revisor overfor virksomheden klart har tilsidesat sine
pligter som rådgiver/revisor
.
Særligt komplicerede
lovområder
Hvis overtrædelsen vedrører
særligt komplicerede områder vedrørende momsloven, kan normalbøden efter
omstændighederne ved groft uagtsomme overtrædelser nedsættes til 2/3
eventuelt 1/2 , jfr. i øvrigt straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3
.
Enkeltstående tilfælde af urigtig
negativ angivelse
Hvis en virksomhed for en
afgiftsperiode har afgivet en urigtig negativ angivelse og fejlene må
karakteriseres som groft uagtsomme, fastsættes bøden normalt til halvdelen
af normalbøden
.
Enkeltstående
unddragelser
Ved overtrædelser, der vedrører
enkeltstående forhold af såvel regnskabsmæssig som forståelsesmæssig
karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der
er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden
.
Fejl til virksomhedens fordel
(negative beløb)
Hvis der i sager med
afgiftsunddragelser også konstateres fejl til virkomhedens fordel, dvs.
tilfælde, hvor der forekommer negative beløb, der skal modregnes ved
opgørelsen af nettounddragelsen, herunder manglende godtgørelse af
energiafgifter, skal der ved beregningen af en normalbøde tages hensyn
dertil.
Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme
unddragelser efter saldoprincippet, dvs. at de negative beløb modregnes i
de unddragne beløb, førend bøden beregnes. Ved forsætlige eventuelt
kombineret med groft uagtsomme forhold, beregnes bøden for det enkelte
forhold, og der foretages på grundlag af forholdet mellem det negative
beløb og det unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det beregnede
bødebeløb.
Eventuelle simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i
beregningen
.
Virksomhedens ophør
mv.
Hvis den registrerede
virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med konkurs el.lign. og
indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft
uagtsomme sager eventuelt nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en
vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens
ophør og hans udsigter for fremtiden
.
Personlige
forhold
Personlige forhold bortset fra
de overfor under afsnittet virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der
er tale om, at virksomheden er ophørt, vil overtræderens økonomiske
forhold ikke spille nogen særlig rolle ved bødefastsættelsen, da denne
sker efter normalbødesystemet.
Andre personlige forhold, såsom høj
alder, hvor der er en sammenhæng mellem den høje alder og unddragelsen,
eller sygdom, hvor overtræderen på grund af alvorlig sygdom med sengeleje,
hospitalsindlæggelse mv. har været forhindret i at føre tilsyn med
virksomhedens regnskaber, vil kunne medføre, at bøden i groft uagtsomme
sager nedsættes til halvdelen af normalbøden. Der tages i den forbindelse
bl. a. hensyn til, om pågældende har søgt at få andre til at varetage
regnskabet. I særlige tilfælde vil også alvorlig sygdom i den nærmeste
familie kunne medføre nedsættelse af bøden
.
V.4 Processuelle regler
V.4.1 Administrative bødeforelæg § 82, stk.
1
Hvis en overtrædelse af
momslovgivningen ikke vil medføre højere straf end bøde, kan
skatteministeren (eller den, han bemyndiger dertil) i medfør af § 82, stk.
1, tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen. Den
pågældende skal være villig til inden for en nærmere angivet frist at
betale den bøde, som fremgår af bødeforelægget. Fristen kan efter begæring
forlænges.
Bestemmelsen åbner således mulighed for, at visse
overtrædelser af momsloven kan afgøres administrativt.
Told- og
Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at afgøre sager om
overtrædelse af loven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af
loven.
Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende delegeret
bemyndigelsen til told- og skatteregionerne eller toldcentrene.
Der er efter
vedtagelsen af et bødeforlæg en mulighed for fortrydelse. Såfremt den
pågældende senest 6 måneder efter at have vedtaget bødeforlægget meddeler,
at han fortryder, annulleres bødeforlægget, og sagen tillades indbragt for
domstolene.
V.4.2 Retsplejelovens regler § 82, stk.
2
I § 82, stk. 2, er fastsat, at
bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, om tiltalerejsning finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til bødeforelæggene.
Bødeforlægget
skal således indeholde de angivelser, som i retsplejeloven kræves ved
udfærdigelse af anklageskrifter.
V.4.3 Afgørelsen er endelig § 82, stk.
3
§ 82, stk. 3, indeholder regler om, at
afgørelsen er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter
vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet.
Herefter har den
administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af
domstolene, idet den har
gentagelsesvirkning.
V.4.4 Ransagning § 82, stk. 4
Ransagning i sager om overtrædelse af
momslovgivningen skal ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven
om ransagning i sager, der kan medføre frihedsstraf.
Der kræves
således som udgangspunkt dommerkendelse. Der henvises nærmere til
retsplejelovens kapitel 73 om ransagning. Se også
T.3.2.
V.4.5 Forsvarerbistand
Reglerne om forsvarerbistand i
administrative bødesager findes i lov om adgang til forsvarerbistand under
en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse
nr. 489 af 19. september 1984.
I sager om overtrædelse af skatte- eller
forbrugsafgiftslovgivningen kan der således beskikkes en forsvarer, når
det efter sagens beskaffenhed, den pågældende person eller
omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og den pågældende
endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp fra en forsvarer.
Det
afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes
bistand. Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af en
forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den
pågældende selv og af Told Skat.
Forsvareren har adgang til at gøre sig
bekendt med det materiale, Told Skat har fremskaffet til brug for
behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Forsvareren må ikke uden
Told Skat's samtykke udlevere materialet til den pågældende eller andre.
Hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det
påkrævet, kan disse regler om aktindsigt fraviges.
Retsplejelovens
regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende
anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning
af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af
statskassen (Told Skat).
Den pågældende skal erstatte det offentlige
udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet skal
erstatte sådanne udgifter efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den
pågældende findes skyldig, skal han betale.
Ved bekendtgørelse nr. 976
af 2. december 1994 har skatteministeren fastsat regler om vejledning om
forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller
afgiftsstraffesag.
Det fremgår heraf, at vejledning om adgangen til at
begære en forsvarer beskikket skal gives i forbindelse med, at myndigheden
begynder forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar.
Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den
beskikkede forsvarers
beføjelser.
V.5 Forældelse af strafansvar
Reglerne om forældelse af
strafansvar findes i straffelovens kapitel 11.
Efter reglerne i
straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke, når der er indtrådt
forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.
Forældelsesfristen efter
straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år, når der ikke er hjemlet højere
straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen for
overtrædelsen ikke vil overstige bøde.
Dette betyder vedrørende
overtrædelse af momslovens ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for
disse er 2 år.
Vedrørende sager om unddragelse af moms er
forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5 år, jfr. straffelovens §
93, stk. 2, 2. pkt., der omhandler strafansvar for overtrædelser, hvorved
nogen unddrager sig betaling af told og afgifter til det offentlige, eller
som er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling
af sådanne beløb.
Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen
ved samme handling har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter
stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse
frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.
Efter
straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den dag, da den
strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Dette betyder, at for
handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den
strafbare handling foretages.
For undladelsesforbrydelser begynder
forældelsesfristen den dag, da den strafbare undladelse ophører. Hvis den
strafbare undladelse aldrig ophører, er en undladelsesforbrydelse i
princippet uforældelig.
Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes
forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende
sigtes for overtrædelsen.
I de tilfælde, hvor told- og
skattemyndighederne har kompetencen til at afslutte en sag, afbryder told-
og skattemyndighedernes sigtelse af den pågældende forældelsesfristen,
jfr. straffelovens § 94, stk. 4, 3 pkt.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT V - STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT V - STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT V - STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008