MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 2003 - 2
Afsnit V
Straffebestemmelser
§ 81
Momslovens straffebestemmelser findes i § 81.
V.1 Generelle bemærkninger
Der kan kun straffes efter momsloven, hvis straffelovens almindelige
betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er
opfyldt.
Forsæt og grov
uagtsomhed
Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige
straffebestemmelser i både skattelovgivningen og andre afgiftslove.
Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for
afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af
oplysninger.
Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme
handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er straffri.
V.2 Straffeområdet
V.2.1 Generel straffebestemmelse § 81, stk. 1,
nr. 1
Den centrale straffebestemmelse i momsstrafferetten findes i § 81, stk.
1, nr. 1.
Denne bestemmelse er formuleret som en generel
straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for lovens
område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen
falder bl.a. momsunddragelse som følge af urigtige momsangivelser.
V.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser § 81,
Læs alt
stk. 1, nr. 2
Der er bødestraf for at overtræde følgende forpligtelser, som er
omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2:
§ 8, stk. 1, 4. pkt.
Pligt til at oplyse navn og adresse på køber samt
salgspris ved overdragelse af en samlet virksomhed eller en del
heraf
§ 23, stk. 4, 2. pkt.
Pligt til udstede faktura på afregningstidspunktet
ved levering af varer i kommission eller konsignation
§ 30, stk. 2
Pligt til udfærdige særlig faktura uden moms ved
udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af brugte
køretøjer
§ 38, stk. 3, 3. pkt.
Pligt til at føre særskilt sektorregnskab, når der
foreligger delvis fradragsret for indgående moms, og fordelingen
fastsættes sektorvis
§ 43, stk. 3, nr. 1
Pligt til at foretage momsregulering ved ændret
anvendelse af investeringsgoder
§ 43, stk. 3, nr. 4
Pligt til at foretage momsregulering ved salg af fast
ejendom, når køberen ikke overtager reguleringsforpligtelsen
§ 43, stk. 3, nr. 5
Pligt til at foretage momsregulering ved overdragelse
af driftsmidler efter § 8, stk. 1, 3. pkt., når køberen ikke
overtager reguleringsforpligtelsen
§ 47, stk. 1, 1. pkt.
Pligt til anmelde momspligtig virksomhed til
momsregistrering
§ 47, stk. 2, 1. pkt.
Pligt for momspligtige personer, der ikke har
forretningssted her i landet, til at lade sig registrere ved en
herboende repræsentant
§ 47, stk. 2, 2. pkt.
Pligt for udenlandske virksomheder, der foretager
erhvervelser fra andre EU-lande, til at lade sig registrere ved en
herboende repræsentant
§ 47, stk. 3, 1. pkt.
Pligt til at anmelde flere virksomheder med samme
ejer til momsregistrering under ét
§ 47, stk. 5
Pligt til at anmelde til registrering senest 8 dage inden
påbegyndelse af momspligtig virksomhed (1. pkt.)
Pligt til ved anmeldelsen at oplyse, hvis de forventede
afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. (4. pkt.)
Pligt til at meddele om ændringer i en virksomheds
registreringsforhold senest 8 dage efter ændringen (5. pkt.)
Pligt til at underrette om virksomheders ophør senest 8 dage
efter ophøret (6. pkt.)
§ 48, 1. pkt.
Pligt til registrering ved erhvervelser fra andre
EU-lande efter § 46, stk. 2
§ 52, stk. 1, 1. pkt.
Pligt til at udstede faktura ved levering af
momspligtige varer og ydelser
§ 52, stk. 1, 2. pkt.
Pligt til at udstede faktura ved delbetaling af en
samlet leverance
§ 52, stk. 1, 4. pkt.
Pligt for udstedere af afregningsbilag til at sikre
sig, at leverandøren er momsregistreret
§ 52, stk. 2
Pligt til at udstede kreditnota ved returnering af
varer og efterfølgende prisafslag samt faktura ved
efterbetaling
§ 52, stk. 3
Forbud mod at påføre moms på faktura, hvis udstederen
ikke er registreret
§ 52, stk. 5
Pligt til tydeligt at oplyse på prisskilte mv., hvis
prisen ikke indeholder moms
§ 52, stk. 6
Pligt til at opbevare fakturabilag mv.
§ 53, stk. 1, 1. pkt.
Pligt for virksomheder og privatpersoner, der kun er
registreret for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber
i et andet EU-land, til at udstede faktura ved salg
§ 53, stk. 2, 1. pkt.
Pligt til at indsende kopi af faktura for
virksomheder/privatpersoner omfattet af § 53, stk. 1, 1. pkt.
§ 56, stk. 3, 2. pkt.
Pligt til udskudt medregning af indgående moms i
forbindelse med visse varers videresalg
§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., stk. 3,
2. pkt., og stk. 4, 2. pkt.
Pligt til rettidig momsangivelse
§ 62, stk. 9
Pligt for arvingerne eller bobestyreren til at
foretage angivelse efter § 57, stk. 1, for perioden fra
afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, i tilfælde af at
indehavere af en registreret virksomhed dør, og der udstedes
proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer
§ 64, stk. 2, 1. pkt.
Pligt til at angive værdien af momspligtige
erhvervelser og momsen heraf inden fastsat frist
§ 65, stk. 1
Pligt for betalingspligtige personer til at føre
forskriftsmæssigt regnskab og til at angive momstilsvar
§ 70, stk. 2
Pligt til at udforme faktura uden angivelse af moms
ved salg efter de særlige regler om salg af brugte varer mv.
§ 72, stk. 3
Pligt til at hjælpe Veterinærdirektoratet ved
eftersyn i virksomheder, der får kompensation for moms ved salg af
modermælkserstatning
§ 72, stk. 4
Pligt til at udlevere eller indsende materiale til
Veterinærdirektoratet i forbindelse med kompensation for moms ved
salg af modermælkserstatning
§ 74, stk. 2
Pligt til at være behjælpelig ved myndighedernes
kontroleftersyn
§ 74, stk. 4
Pligt til at udlevere forretningsbøger,
regnskabsmateriale og korrespondance mv. til kontrolbrug
§ 75, stk. 1
Pligt for leverandører til registreringspligtige
virksomheder til på begæring at give oplysninger om leverancer af
varer og ydelser
§ 75, stk. 2
Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give
oplysninger om indkøb af varer og ydelser til virksomheden
§ 75, stk. 3
Pligt for pengeinstitutter, advokater og andre, der
modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge,
til på begæring at give oplysninger om økonomiske mellemværender med
navngivne registreringspligtige virksomheder
§ 75, stk. 4
Pligt for forsikringsselskaber til på begæring at
give kontroloplysninger i forbindelse med erhvervelse af nye
lystfartøjer
§ 76, stk. 5, 2. pkt.
Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give de
kommunale skattemyndigheder oplysninger
V.2.3 Tilsidesættelse af vilkår § 81, stk. 1,
nr. 3
Efter § 81, stk. 1, nr. 3, kan der straffes med bøde for at overtræde
vilkår fastsat efter følgende bestemmelser:
§ 62, stk. 1
Pligt for virksomheder, der normalt
har afregning efter reglerne i § 57, til i visse situationer at
indsende momsangivelse og betale moms med forkortet frist
§ 62, stk. 2
Pligt til selv at starte med den forkortede frist for
angivelse og betaling på korrekt
tidspunkt
V.2.4 Undladt anmeldelse ved erhvervelse af nye
transportmidler fra andet EU-land § 81, stk. 1, nr. 4
Der er ifølge § 81, stk. 1, nr. 4, hjemlet bødeansvar ved overtrædelse
af følgende bestemmelse:
§ 65, stk. 3, 1. pkt.
Pligt for ikke-momsregistrerede til at anmelde
erhvervelse af nye transportmidler fra andet EU-land
§ 65, stk. 3, 2. pkt.
Pligt til senest 14 dage efter transportmidlets
ankomst hertil at foretage
anmeldelsen
V.2.5 Undladelse af at efterkomme påbud § 81,
stk. 1, nr. 5
Der kan, i medfør af § 81, stk. 1, nr. 5, pålægges bøde for at undlade
at efterkomme påbud, der er udstedt i medfør af følgende bestemmelse:
§ 29, stk. 1
Påbud om fastlæggelse af momsgrundlaget ved handel
mellem interesseforbundne parter
§ 38, stk. 3, 1. pkt.
Påbud om opgørelse af momsgrundlaget ved hjælp af
sektoropdeling
V.2.6 "Momshæleri" § 81, stk. 1, nr.
6
§ 81, stk. 1, nr. 6, hjemler bødestraf, hvis en vare eller ydelse
forsætligt eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller
anvendes uden at være momsberigtiget. Forsøg er også
strafbart.
V.2.7 Overtrædelse af fastsatte forskrifter §
81, stk. 2
I de forskrifter, der er udstedt i medfør af momsloven, kan der
fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed
overtræder bestemmelserne i forskrifterne, jf. § 81, stk. 2.
Der er fastsat straffebestemmelser i bekendtgørelse nr. 192 af 20.
marts 2001 om momsloven (§ 89) .
V.2.8 Forsætlig overtrædelse § 81, stk.
3
§ 81, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at hvis en af de i V.2.1 - V.2.7
nævnte overtrædelser er begået med forsæt til at unddrage statskassen moms
eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, og §
72 samt § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., er straffen
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig
virksomhed, selv om virksomheden er nægtet registrering efter § 62 a, stk.
1, (dvs. på grund af manglende sikkerhedsstillelse) eller virksomheden er
afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5, kan også straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år. Dette følger af § 81, stk. 3, 2. pkt.
Ved grove overtrædelser af § 81, stk. 3, kan der ved dom ske
frakendelse af retten til at udøve erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens §
79, stk. 2. Frakendelsen kan ikke ske administrativt.
V.2.9 Grov momssvig. Straffelovens § 289, jf.
momslovens § 81, stk. 3
Ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven er det
siden den 1. maj 2000 muligt at straffe den, der gør sig skyldig i
momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, hvor der kan
straffes med fængsel i indtil 4 år.
Der skete samtidig en ændring af forældelsesfristen for
momsunddragelsessager i straffelovens § 93, stk. 3, hvorefter den
hidtidige forældelsesfrist på 5 år er forhøjet til 10 år (i lighed med
forældelsesfristen i skattesager).
Told- og Skattestyrelsen har udsendt cirkulære nr. 21 af 27. juli 2000
om disse regler.
Sager vedrørende momssvig af særlig grov karakter begået efter den 1.
maj 2000 henføres til straffelovens § 289.
Momssvig af særlig grov karakter er forhold, hvor der med forsæt til
afgiftsunddragelse eller uberettiget udbetaling er sket overtrædelse af
momslovens § 81, stk. 3, for så vidt angår beløb, der overstiger 500.000
kr. På samme måde som i sager om skattesvig er denne beløbsgrænse et
udgangspunkt, der kan fraviges i opadgående eller nedadgående retning,
hvis sagens konkrete omstændigheder giver grundlag herfor. I denne
vurdering kan f.eks. indgå, om momssvigen er gennemført systematisk eller
på en måde, der gør opdagelsen særlig vanskelig.
Ved afgørelsen af, om en samtidig overtrædelse af skattekontrolloven og
momsloven skal henføres til straffelovens § 289, skal der foretages en
isoleret beløbsopgørelse og ikke en sammenlægning.
Også forhold, der hidtil i et vist omfang har været henført under
straffelovens § 279, bedrageri - typisk (forsøg på) udbetaling af negativ
moms - skal for forhold begået efter den 1. maj 2000 henføres til
straffelovens § 289. I særlig grove tilfælde kan anvendelse af
straffeforhøjelsesreglerne i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., komme på
tale.
For så vidt angår verserende forhold begået før den 1. maj 2000 gælder
straffelovens § 3.
V.2.10 Omfakturering § 81, stk. 4
Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven,
kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod
sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 4,
indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden 1. juli 1999 er muligt at
straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for omfakturering og
lignende.
Efter § 81, stk. 4, straffes den, der som led i virksomhed forsætligt
udsteder fakturaer med urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig
dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis
dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen
af et afgiftstilsvar.
Begås handlingen i § 81, stk. 4, af grov uagtsomhed, straffes der med
bøde.
Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i
skattekontrollovens § 13 B med strafansvar for virksomhedens udstedelse af
urigtige fakturaer og lignende dokumentation.
V.2.11 Medvirken til momssvig ved aftagelse af
varer og ydelser § 81, stk. 5
Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven,
kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod
sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 5,
indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden 1. juli 1999 er muligt at
straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for aftagelse af varer
og ydelser under specielle forhold, når det sker som led i virksomhed.
Efter § 81, stk. 5, straffes den, der som led i virksomhed aftager
varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den pågældende
indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin forpligtelse til
at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller rettidigt at afregne
afgiftstilsvaret.
Begås handlingen i § 81, stk. 5, af grov uagtsomhed, straffes der med
bøde.
Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne bestemmelse i
skattekontrollovens § 13 C, og gør det således muligt at straffe for
medvirken til afgiftsudddragelse under specielle forhold. Bestemmelsen kan
omfatte virksomheders aftagelse af såkaldte sorte varer eller ydelser,
f.eks. sådan noget som piratrengøring. Derimod omfatter bestemmelsen ikke
privates aftagelse af sorte varer eller ydelser.
Skatteministeriet har udsendt cirkulære nr. 123 af 28. juli 1999 om
disse regler, hvor det i cirkulærets afsnit 4.5 Ansvarsfriholdelse er
beskrevet, at en virksomhed, der aftager varer eller ydelse på
fordelagtige vilkår, kan frigøre sig fra et eventuelt strafansvar efter
momslovens § 81, stk. 5, og skattekontrollovens § 13 C ved at indsende en
meddelelse til den told- og skatteregion, hvor leverandøren er
hjemmehørende. Meddelelsen skal identificere afsenderen og indeholde en
kopi af faktura eller lignende dokumentation for leverancen og i øvrigt
fremstå som en meddelelse vedrørende ansvarsfritagelse efter momslovens §
81, stk. 5, og skattekontrollovens § 13 C. Told- og skatteregionen skal
kvittere for meddelelsen.
I de tilfælde, hvor der er indsendt en sådan meddelelse, må de
statslige told- og skattemyndigheder ikke indlede en straffesag mod den
aftagende virksomhed for det forhold, der er omfattet af meddelelsen.
V.2.12 Bødeansvar for juridiske personer § 81,
stk. 6
Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 blev den nuværende § 81, stk. 6,
ændret således, at der kan pålægges juridiske personer (selskaber mv.)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen er
ændret som følge af en ændring af straffeloven, jf. lov nr. 474 af 12.
juni 1996 om ændring af straffeloven. Ændringen i straffeloven medførte,
at der blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovsændringerne, at det er
straffelovens kapitel 5, der finder anvendelse, for så vidt angår
bestemmelser om ansvarssubjekt og ansvarsbetingelser.
Begrundelsen for bødeansvar for juridiske personer kan primært findes i
behovet for at lægge bøde dér, hvor den ulovlige fortjeneste er
opstået.
For at en juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden
for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan
tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer, eller
den juridiske person som sådan. Der er således ikke tale om et objektivt
ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person,
som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er
dog ikke et krav, at den person, der rent faktisk har begået forholdet,
altid skal identificeres.
Bestemmelsen om bødeansvar for juridiske personer udelukker ikke, at
der samtidig gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige
fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling.
Juridiske personer kan alene ifalde bødestraf og forvandlingsstraf kan
ikke anvendes.
V.3 Sanktioner
V.3.1 Generelt
Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en
straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter:
alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed
sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og
toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke
overstiger 100.000 kr.
I sager om forsætlig afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke
bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr.,
og der er tale om en førstegangsovertrædelse.
I sager om grov uagtsom afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der
ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 10.000
kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.
Hvis forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart
forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb
ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om
uagtsomhed, dvs. at forholdene enten er sket af simpel uagtsomhed og
dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed.
Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden
for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til
anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene. Der
nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens §
50, stk. 2, i moms- og/eller skattesager svarende til én gang den samlede
forsætlige unddragelse, herunder også i sager om momssvig af særlig grov
karakter, jf. straffelovens § 289 og momslovens § 81, stk. 3.
Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og selskabets ledelse
(f.eks. direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig afgiftsunddragelse,
og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet afgørelse i
straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personligt
erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige
erstatningsregler.
V.3.2 Normalbøder
Forsæt til
afgiftsunddragelse
Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse,
beregnes bøden således:
Til og med 30.000 kr.:
1 gang det unddragne afgiftsbeløb
Over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr.:
30.000 kr. + 2 gange den
del af det unddragne afgiftsbeløb, som overstiger 30.000 kr.
Grov uagtsomhed
Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed,
fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte satser.
Uberettiget kredit
Der tænkes her på tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at
regulering senere ville have fundet sted, f.eks. hvis det af regnskabet
fremgår, at virksomheden ved opgørelsen af udgående afgift konsekvent har
anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller hvis
virksomheden i dårlige perioder og perioder med forbedret likviditet har
angivet henholdsvis mindre og større beløb end regnskabet udviser.
Hvis overtrædelsen er sket af grov uagtsomhed, fastsættes bøden til
1/10 af det på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb.
Er overtrædelsen forsætlig, fastsættes bøden i almindelighed til 1/5 af
de på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb. Hvis bødeberegningen på
grundlag af saldobeløbet vil føre til en urimelig lav bøde, kan en
ordensbøde - eventuelt en større ordensbøde - komme på tale.
Medfører en forsætlig kredittagning afgiftstab for statskassen (f.eks.
hvis virksomheden må ophøre), og har virksomhedens indehaver måttet indse
dette, afgøres sagen som en egentlig unddragelsessag.
Overtrædelse af
ordensforskrifter
For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs., at de
ikke vedrører et unddraget afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave
bødesatser af størrelser mellem 500 kr. og 5.000 kr.
Flere indehavere
Såfremt der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i
almindelighed ligeligt mellem dem, uanset hvilken overtrædelsestype der
foreligger. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever
medvirker ved overtrædelsen.
Forsøg
Ved forsøg, som forudsætter et forsætligt forhold, fastsættes
normalbøden til halvdelen af bøden for fuldbyrdet overtrædelse.
Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af momsloven, idet der
normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse, men eksempelvis foreligger der
forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor der konstateres forsætlige
fejl i et momsregnskab (udeholdelse af salgsbeløb), hvor fristen for
angivelsen af momstilsvaret ikke er overskredet, og hvor angivelsen endnu
ikke er indsendt til de statslige told- og skattemyndigheder.
Gentagelse
Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25 pct.
Medvirken
For medvirken, der kan forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt
forhold, fastsættes bøden til halvdelen af normalbøden ved en forsætlig
eller grov uagtsom afgiftsunddragelse.
For medvirken vedrørende rådgivere (revisorer, advokater og lign.)
fastsættes bøderne ikke som multiplarbøder (bøder beregnet med
udgangspunkt i afgiftsunddragelsen), men der tages et vist hensyn til
unddragelsens størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke til under 5.000
kr.
V.3.3 Strafnedsættelsesgrunde
Generelt
Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under
iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens §
80 og § 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om
selvanmeldelse. Der er endvidere visse andre formildende
omstændigheder, der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved
momsunddragelser.
Selvanmeldelse
Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den
pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.
Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der
har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages.
Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes
selvanmelderstatus. Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en virksomhed
henvender sig til ToldSkat forårsaget af kendskab til, at myndighederne
vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den
pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.
Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning -
men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som
selvanmelder.
ToldSkat har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket
frivillig.
Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller dens
revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til ToldSkat med
anmodning om at efterberigtige fejl, eller hvor virksomheden selv har
berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere afgiftsangivelse.
Foreligger der selvanmeldelse, forholdes som følger:
Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden
hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres
strafansvar gældende.
Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes
afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.
Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar
gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på
indbringelse for domstolene.
Rådgiverfejl/revisorfejl
I alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der
foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, om
det er virksomheden eller dens rådgiver, eventuelt både virksomheden og
rådgiveren, der har svigtet.
Hvis ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos
rådgiveren og virksomheden , fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af
normalbøden i takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der
samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens side.
Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiver/revisorsvigt, dvs.
andre tilfælde hvor rådgiver/revisor overfor virksomheden klart har
tilsidesat sine pligter som rådgiver/revisor.
Særligt komplicerede
lovområder
Hvis overtrædelsen vedrører særligt komplicerede områder vedrørende
momsloven, kan normalbøden efter omstændighederne ved groft uagtsomme
overtrædelser nedsættes til 2/3 eventuelt 1/2 , jfr. i øvrigt
straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3.
Enkeltstående tilfælde af
urigtig negativ angivelse
Hvis en virksomhed for en afgiftsperiode har afgivet en urigtig
negativ angivelse og fejlene må karakteriseres som groft uagtsomme,
fastsættes bøden normalt til halvdelen af normalbøden.
Enkeltstående
unddragelser
Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af såvel
regnskabsmæssig som forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter
unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb,
fastsættes til halvdelen af normalbøden.
Fejl til virksomhedens fordel
(negative beløb)
Hvis der i sager med afgiftsunddragelser også konstateres fejl til
virkomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der forekommer negative beløb,
der skal modregnes ved opgørelsen af nettounddragelsen, herunder manglende
godtgørelse af energiafgifter, skal der ved beregningen af en normalbøde
tages hensyn dertil.
Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme unddragelser
efter saldoprincippet, dvs. at de negative beløb modregnes i de unddragne
beløb, førend bøden beregnes. Ved forsætlige eventuelt kombineret med
groft uagtsomme forhold, beregnes bøden for det enkelte forhold, og der
foretages på grundlag af forholdet mellem det negative beløb og det
unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det beregnede
bødebeløb.
Eventuelle simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i
beregningen.
Virksomhedens ophør mv.
Hvis den registrerede virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med
konkurs el.lign. og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager,
kan bøden i groft uagtsomme sager eventuelt nedsættes til halvdelen af
normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation
efter virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.
Personlige forhold
Personlige forhold bortset fra de overfor under afsnittet
virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden
er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig
rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter normalbødesystemet.
Andre personlige forhold, såsom høj alder, hvor der er en sammenhæng
mellem den høje alder og unddragelsen, eller sygdom, hvor overtræderen på
grund af alvorlig sygdom med sengeleje, hospitalsindlæggelse mv. har været
forhindret i at føre tilsyn med virksomhedens regnskaber, vil kunne
medføre, at bøden i groft uagtsomme sager nedsættes til halvdelen af
normalbøden. Der tages i den forbindelse bl. a. hensyn til, om pågældende
har søgt at få andre til at varetage regnskabet. I særlige tilfælde vil
også alvorlig sygdom i den nærmeste familie kunne medføre nedsættelse af
bøden.
V.4 Straffeprocessuelle regler
V.4.1 Administrative bødeforelæg § 81, stk. 7,
jf. § 18 i opkrævningsloven
Hvis en overtrædelse af momslovgivningen ikke vil medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren (eller den, han bemyndiger dertil)
tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen. Den
pågældende skal være villig til inden for en nærmere angivet frist at
betale den bøde, som fremgår af bødeforelægget. Fristen kan efter begæring
forlænges.
Bestemmelsen åbner således mulighed for, at visse
overtrædelser af momsloven kan afgøres administrativt.
Told- og Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at
afgøre sager om overtrædelse af loven og de bekendtgørelser, der er
udstedt i medfør af loven.
Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende delegeret
bemyndigelsen til told- og skatteregionerne eller toldcentrene.
Der er efter vedtagelsen af et bødeforlæg en mulighed for fortrydelse.
Såfremt den pågældende senest 6 måneder efter at have vedtaget
bødeforlægget meddeler, at han fortryder, annulleres bødeforlægget, og
sagen tillades indbragt for domstolene.
Siden den 1. januar 2001 følger reglerne om administrative bødeforlæg
af opkrævningslovens § 18.
V.4.2 Retsplejelovens regler § 18, stk. 2, i
opkrævningsloven
I § 18, stk. 2, i opkrævningsloven er det fastsat, at bestemmelsen
i retsplejelovens § 930, jf. § 926, om tiltalerejsning finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til bødeforelæggene.
Bødeforelægget skal således indeholde de angivelser, som i
retsplejeloven kræves ved udfærdigelse af anklageskrifter.
V.4.3 Afgørelsen er endelig § 18, stk. 3, i
opkrævningsloven
§ 18, stk. 3, i opkrævningsloven indeholder regler om, at afgørelsen er
endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter vedtagelsen bliver
inddrevet eller afsonet.
Herefter har den administrative afgørelse samme virkning som en
afgørelse truffet af domstolene, idet den har gentagelsesvirkning.
V.4.4 Ransagning § 81, stk. 7, jf. § 19 i
opkrævningsloven
Ransagning i sager om overtrædelse af momslovgivningen skal ske i
overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, der
kan medføre frihedsstraf.
Dette følger siden 1. januar 2001 af opkrævningslovens § 19.
Der kræves således som udgangspunkt dommerkendelse. Der henvises
nærmere til retsplejelovens kapitel 73 om ransagning. Se også
T.3.2 .
V.4.5 Forsvarerbistand
Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om
adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller
afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september
1984.
I sager om overtrædelse af skatte- eller forbrugsafgiftslovgivningen
kan der således beskikkes en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed,
den pågældende person eller omstændighederne i øvrigt må anses for
ønskeligt, og den pågældende endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp fra
en forsvarer.
Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal
ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af
en forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af
den pågældende selv og af ToldSkat.
Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,
ToldSkat har fremskaffet til brug for behandlingen af spørgsmålet om
strafansvar. Forsvareren må ikke uden ToldSkat''s samtykke udlevere
materialet til den pågældende eller andre. Hvis hensynet til sagens
opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan disse
regler om aktindsigt fraviges.
Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere
finder tilsvarende anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter
straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og
betales forlods af statskassen (ToldSkat).
Den pågældende skal erstatte det offentlige udgifterne til sagens
behandling i samme omfang, som en sigtet skal erstatte sådanne udgifter
efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den pågældende findes skyldig,
skal han betale.
Ved bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren
fastsat regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en
administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.
Det fremgår heraf, at vejledning om adgangen til at begære en forsvarer
beskikket skal gives i forbindelse med, at myndigheden begynder
forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar.
Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den
beskikkede forsvarers beføjelser.
V.5 Forældelse af strafansvar
Reglerne om forældelse af strafansvar findes i straffelovens kapitel
11.
Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke,
når der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.
Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år,
når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen,
eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde.
Dette betyder vedrørende overtrædelse af momslovens ordensbestemmelser,
at forældelsesfristen for disse er 2 år.
Med ændringen af straffelovens § 93, stk. 3, pr. 1. maj 2000 er der i
lighed med sager om overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16
en 10 årig forældelsesfrist for så vidt angår overtrædelser af momsloven,
der vedrører unddragelser.
I straffelovens § 93, stk. 3, er indsat som 2. pkt.:
"Det samme gælder strafansvar for overtrædelser af momsloven, hvorved
nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen
uberettiget opnår udbetaling af afgift."
Den ændrede forældelsesfrist har virkning for så vidt angår
overtrædelser, der begås den 1. maj 2000 eller senere. For overtrædelser
begået før den 1. maj 2000 gælder den hidtidige forældelsesfrist på 5 år,
jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2. pkt.
Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved samme handling
har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder
forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes
med hensyn til samtlige overtrædelser.
Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den
dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Dette betyder, at for handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen
den dag, da den strafbare handling foretages.
For undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den
strafbare undladelse ophører. Hvis den strafbare undladelse aldrig
ophører, er en undladelsesforbrydelse i princippet uforældelig.
Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen ved
ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for
overtrædelsen.
I de tilfælde, hvor told- og skattemyndighederne har kompetencen til at
afslutte en sag, afbryder told- og skattemyndighedernes sigtelse af den
pågældende forældelsesfristen, jfr. straffelovens § 94, stk. 4, 3 pkt.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT V - STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT V - STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT V - STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008