Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT E - OPGØRELSE AF DEN MOMSPLIGTIGE OMSÆTNING OG ERHVERVELSE

STV nr 20006 af 01/01/1993Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit E - Opgørelse af den momspligtige

omsætning og erhvervelse

§§ 13 og 13 a

Her fastsættes bestemmelserne om opgørelse af den momspligtige omsætning

og opgørelse af den momspligtige erhvervelse

E.1 Opgørelse af den momspligtige omsætning

§ 13

Her findes bestemmelserne om opgørelse og regulering af virksomheders

momspligtige omsætning. Reglerne om, hvad den momspligtige omsætning

omfatter, fremgår af § 11, jf. afsnit D.

E.1.1 Leveringen mv.

Opgørelsen af den momspligtige omsætning foretages på grundlag af

foretagne leverancer (leveringsprincippet).

E.1.1.1 Leveringsprincippet

§ 13, stk. 1

Opgørelsen af den momspligtige omsætning for en momsperiode er således

knyttet til de leverancer af varer og momspligtige ydelser, der er foretaget

inden for perioden.

Tidspunktet for momspligtens indtræden er således kædet sammen med

leveringen og ikke betalingen.

E.1.1.2 Faktureringstidspunktet

§ 13, stk. 2

Da det i praksis ofte vil være vanskeligt at fastslå nøjagtigt, hvornår

leveringen har fundet sted, er det her bestemt, at i tilfælde, hvor der

udstedes en faktura, vil faktureringstidspunktet i denne forbindelse kunne

anses for leveringstidspunkt. Dette gælder dog kun, hvis faktureringen sker

inden leverancens afslutning eller snarest efter dette tidspunkt.

Det samme gælder, hvis modtageren udsteder afregningsbilag i forbindelse

med leverancen, og afregningsbilaget udstedes inden eller snarest efter

leverancens afslutning.

Læs alt

Det er ikke alle virksomheder, der skal udstede faktura. Fx behøver

detailhandlere og andre virksomheder, der overvejende sælger til private

forbrugere, ikke at udstede faktura.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer i øvrigt, at der er sammenfald mellem

tidspunktet for, hvornår leverandøren skal medregne fakturerede varer og

momspligtige ydelser til den momspligtige omsætning, og hvornår køberen kan

medregne momsen heraf til købsmomsen, jf. § 15, stk. 4, og § 16.

Begrebet "snarest efter leverancens afslutning" er ikke nærmere

defineret i loven, men det er generelt fastsat, at udstedelse af faktura og

afregningsbilag ikke må ske senere, end hvad der er almindeligt inden for den

pågældende branche.

Afgørelser

Der er truffet en række brancherelaterede afgørelser, hvoraf kan nævnes:

Dyrlæger

Dyrlæger, som udskriver fakturaer hver anden eller tredje måned omfattende

ydelser i den forløbne periode, kan medregne værdien af de momspligtige

ydelser til den momspligtige omsætning for det kvartal, i hvilket fakturaen

er dateret.

Fragtafviklingsgebyrer

Fragtafviklingsgebyrer, som statsbanerne opkræver hos kunder for førelse

af fragtkonti, medregnes til den momspligtige omsætning ved gebyrernes

fakturering, jf. Mn.149.

Kontogebyrer

Kontogebyrer, som fx stormagasiner afkræver kunder med løbende konto og

sæsonkonto, medregnes til den momspligtige omsætning ved debiteringen, jf.

Mn.148.

Postordresalg

Ved postordresalg til private forbrugere (forbrugerkøb), hvor der ikke er

udstedt faktura, anses levering først for sket, når genstanden er kommet i

køberens besiddelse, jf. §§ 4 a og 73 i lov om køb.

I sådanne tilfælde skal postordrevirksomheden medregne salget til den

momspligtige omsætning i den momsperiode, hvor varerne udleveres fra

postvæsenet.

Teaterforeninger

Teaterforeninger mv., der til abonnenten sammen med en bekræftelse på de

bestilte forestillinger samlet udsender et antal giroindbetalingskort til

ratevis betaling af forestillingerne, kan momsberigtige abonnementsindtægter

på forfaldstidspunktet for ydelserne.

Dette gælder, uanset om de udsendte bekræftelser med tilhørende bilag

betragtes som fakturaer.

Der er herved lagt til grund, at abonnementsydelserne ikke er præsteret på

tidspunktet for bekræftelsernes udsendelse til abonnenterne, og at momsen af

ydelserne må antages ikke at kunne medregnes til købsmomsen hos modtagerne.

Ejendomsmæglere mv.

Ejendomsmæglere/-handlere, der udsteder faktura, kan anse

faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, såfremt faktureringen sker

inden eller snarest efter leverancens afslutning (slutsedlens

underskrivelse). Se også Mn.546 og Mn.719.

Leasing

Visse leasingselskaber udfærdiger ved indgåelse af lejemål en

leasingkontrakt, og selskaberne er over for leverandøren af produktet

forpligtet til månedlig at udsende et advis, som er en påmindelse til

leasingkunden om betaling af ydelsen for den kommende måned. Adviset udsendes

typisk den 22. i måneden med forfaldsdato den 1. i den efterfølgende måned.

Leasingydelsen skal medregnes til selskabernes momspligtige omsætning på

tidspunktet for advisudsendelse til kunden.

Det nævnte advis har efter form og indhold karakter af en faktura i

relation til § 17, stk. 1. Se DfT.779 A/82.

Sommerhusformidling

Virksomheder, der dels mod provision formidler udlejning af feriehuse

(sommerhuse), som firmaet har i kommission, dels formidler udlejning af

"fastprissommerhuse", dvs. huse, som firmaet har lejet af

sommerhusejerne til en fast pris for en periode ad gangen, og som

virksomheden derefter genudlejer for egen regning, skal medregne

provisionsindtægterne mv. til den momspligtige omsætning i det kvartal, hvor

faktureringen/afregningen til feriehusejeren finder sted. Se Mn.573 A/79.

E.1.1.3 Betalingsstandsning mv.

I tilfælde hvor en registreret virksomhed standser sine betalinger, skal

leverancer indtil betalingsstandsningsdagen medregnes til den momspligtige

omsætning for tiden indtil betalingsstandsningsdagen (anmeldes i boet som

simpelt krav).

For igangværende byggearbejder o.l., som ikke fuldt ud er faktureret til

modtageren, skal der med betalingsstandsningsdagen som skæringstidspunkt ske

særskilt fakturering af værdien af den resterende del af det udførte arbejde.

Opgørelsen af denne værdi baseres på en faktisk opgørelse pr.

betalingsstandsningsdagen (dvs. stadeværdi med fradrag af allerede

fakturerede og/eller modtagne acontobeløb), eventuelt beregnet i forhold til

den entreprisesum, der er aftalt for de pågældende leverancer.

Det forekommer, at et bo selv forestår færdiggørelsen af et igangværende

arbejde, men undlader at foretage den nævnte opgørelse pr.

betalingsstandsningstidspunktet. Sådanne arbejder faktureres som svarende til

forskellen mellem de af den afmeldte virksomhed før betalingsstandsningen

fakturerede beløb (acontobetalinger) og den aftalte entreprisesum (inkl.

eventuelle reguleringer).

I sådanne tilfælde skal leverancerne i deres helhed (det af boet

fakturerede beløb) henføres til boets momsregnskab og medregnes til boets

momspligtige omsætning på faktureringstidspunktet (anmeldes i boet som

massekrav).

E.1.1.4 Løbende leverancer mv.

Virksomheder, som opkræver abonnementsafgift o.l. for leverancer af varer

og momspligtige ydelser eller opkræver lejebeløb for udlejning af varer,

lejligheder etc., foretager ofte samlet udsendelse af et antal girokort, der

kan være vedlagt en særlig opgørelse, der efter form og indhold er udformet

som en faktura.

Virksomhederne skal medregne hele det opkrævede beløb til den momspligtige

omsætning i den momsperiode, hvori den samlede udsendelse af

giroindbetalingskortene finder sted.

Det samme gælder private og kommunale el-, gas-, vand- og varmeværker samt

renovationsvirksomheder mv., der på tilsvarende måde samlet udsender

opkrævninger, evt. bilagt en særlig opgørelse.

Virksomheder kan dog få tilladelse til at fravige hovedreglen.

Det gælder de tilfælde, hvor giroblankettens kvitteringsdel eller

opgørelsen indeholder oplysning om, at momsen af den enkelte rate først kan

medregnes til modtagerens købsmoms ved forfaldstidspunktet, sidste rettidige

indbetalingsdag eller anden tilsvarende tidsangivelse.

Afsendervirksomheden kan i disse tilfælde vente med at medregne

ratebeløbet til den momspligtige omsætning indtil dette tidspunkt.

Det er dog en forudsætning, at der sker en samlet udsendelse af et antal

girokort til brug for den senere ratevise indbetaling. Se også Dep.372.

E.1.2 Forudbetalinger mv.

§ 13, stk. 3

Betalingen for varer og momspligtige ydelser, der sker helt eller delvis

- før leverancen har fundet sted,

- inden leverancen er afsluttet, eller

- inden fakturaen er udstedt,

skal altid medregnes til den momspligtige omsætning på

modtagelsestidspunktet. Det gælder også acontobetalinger, der finder sted

inden leverancens afslutning.

Udstedes en acontobegæring, der er udformet som en faktura inden

betalingen sker, anses datoen på acontobegæringen dog for

leveringstidspunktet.

Bestemmelserne om forudbetaling mv. har til formål at undgå, at

faktureringen trækkes i langdrag.

Eksportleverancer mv.

Forudbetalinger for varer, der skal udføres til udlandet, kan holdes uden

for den momspligtige omsætning, hvis virksomheden kan fremlægge fornøden

dokumentation for, at indbetalingerne kan henføres til en eksportaftale,

indgået af virksomheden.

Forudbetalinger vedrørende andre momsfri leverancer i henhold til § 12 kan

på tilsvarende betingelser holdes uden for den momspligtige omsætning.

Licensydelser

Løbende licensydelser (royalties) medregnes til den momspligtige omsætning

i den momsperiode, hvori de modtages, jf. Mn.130.

Ejendomsmæglere/handlere

Beløb, som deponeres hos ejendomsmæglere mv. til sikkerhed for salær og

omkostninger, betragtes som en forudbetaling for momspligtige

ejendomsmæglerydelser, idet køberen betaler beløbet på sælgerens vegne.

Beløbet skal principielt fuldt ud medregnes i den momspligtige omsætning for

den momsperiode, hvori deponeringen har fundet sted. Se også Mn.719.

Frimærkehandlere

Frimærkehandlere skal medregne gebyrer vedrørende førstedagskuverter til

den momspligtige omsætning.

Modtagne forudbetalinger (acontobeløb) skal principielt medregnes til den

momspligtige omsætning, når betalingen modtages. Det kan dog tillades, at den

momspligtige andel af sådanne forudbetalinger medregnes til den momspligtige

omsætning i den momsperiode, hvori de enkelte leverancer finder sted.

Regulering

Har en ikke registreret køber forudbetalt en ydelse, der kun delvist er

leveret, fordi sælger er erklæret konkurs, og beløbet betales tilbage til

køber, kan konkursboet (sælger) fradrage 80% af den indbetalte dividende i

den momspligtige omsætning vedrørende tiden før konkursen. De 80% er fastsat

ud fra en momssats på 25%.

Det er forudsat, at forskudsbeløbet af virksomheden er medregnet i den

momspligtige omsætning, samt at købers krav, der inkluderer moms, vil blive

anmeldt i boet.

Lån/forudbetaling

For så vidt angår sondringen mellem lån og forudbetaling henvises til

E.1.2.2 vedrørende indskud.

E.1.2.1 Olieselskaber

Olieselskabers private kunder har mulighed for at indbetale et forud

aftalt månedligt beløb på en såkaldt oliekonto til dækning af olieleverancer.

Betalinger, som helt eller delvis modtages inden leverancens afslutning

skal medregnes til den momspligtige omsætning for den momsperiode, hvori

betalingen sker, jf. Mn.933.

§ 13, stk. 3

Bestemmelsen fortolkes sådan, at den også omfatter tilfælde, hvor betaling

for varer og momspligtige ydelser er modtaget inden leverancens påbegyndelse.

Denne fortolkning er i overensstemmelse med EF's 6. momsdirektiv, artikel 10,

stk. 2, 2. afsnit, hvorefter momsen - hvis der betales afdrag inden

leveringen eller tjenesteydelsen sker - forfalder på det tidspunkt, hvor

afdraget indgår. Se også Mn.858.

E.1.2.2 Indskud

Indskud, som en registreret virksomhed modtager fra virksomhedens kunder

forud for leveringen af varer, betragtes som forudbetaling for vareleverancer

og skal derfor medregnes til den momspligtige omsætning for den momsperiode,

hvori betalingerne sker.

Der er ikke i forbindelse med betalingen af indskuddene, som forrentes af

virksomheden, udstedt lånedokumenter, ligesom indskuddene kan udlignes ved

kontant tilbagebetaling eller ved varekøb.

Indbetaling af de omhandlede indskud medfører ikke, at virksomheden kan

anses for at drive finansieringsvirksomhed som nævnt i § 2, stk. 3, litra j.

Der er herved lagt vægt på, at indskudene ikke foretages i

opsparingsøjemed, men for at udjævne den årlige udgift for kundernes varekøb,

ligesom der er en snæver forbindelse mellem indskuddene og senere

vareleverancer. Der er endvidere lagt vægt på, at man skattemæssigt har anset

sådanne indskud for at være forudbetalinger for

varer, sådan at rentebeløbene ikke omfattes af skattekontrolloven.

Der vil kunne ske momsmæssig regulering, hvis indskuddene tilbagebetales

kunderne, fx hvis de alligevel ikke ønsker at købe varer fra virksomheden. Se

Mn.933 og Mn.934.

Indskud fra ansatte, hvor beløbet tilbagebetales, anses for lån

(finansieringsvirksomhed) og er således ikke omfattet af momspligten.

Se også Dep.1048, som vedrører en andelsfoderstofforretning, der for

kontante indskud fra nogle af forretningens kunder blev anset som

finansieringsvirksomhed. Der var i denne sag tale om et markant misforhold

mellem de pågældende kunders indestående og de faktiske varekøb. Indskuddene

blev derfor ikke anset som forudbetaling for momspligtige vareleverancer, men

som en form for opsparing (finansiering), hvoraf der ikke skal betales moms,

jf. § 2, stk. 3, litra j.

E.1.2.3 Veksler

I tilfælde, hvor køberen accepterer en veksel på en forudbetaling eller

acontobetaling, anses betalingen for at finde sted på det tidspunkt, hvor

vekseltilgodehavendet indfries kontant af køberen.

For så vidt angår diskonterede veksler kan man i almindelighed gå ud fra,

at vekslen er indfriet på forfaldsdagen, såfremt sælger ikke inden 6 dage

herefter fra vekselindehaveren (banken) har modtaget underretning om, at

vekslen er protesteret.

E.1.3 Kommissions- og konsignationsvarer

§ 13, stk. 4

Varer, som en virksomhed udleverer i kommission eller konsignation,

medregnes til den momspligtige omsætning i den momsperiode, i hvilken

udleveringen finder sted, eller til den momsperiode, hvori der foretages

afregning med modtageren (kommissionæren eller konsignataren).

Hvis virksomheden anvender afregningsmetoden, må der først udstedes

faktura ved afregningen. Hvis der ved udleveringen af varerne er udstedt

følgeseddel eller andet bilag, må det klart fremgå, at bilaget ikke er en

faktura.

Der er herved givet virksomheder inden for kommissions- og

konsignationshandel valgfrihed mellem leveringsmetoden og betalingsmetoden.

Varer på prøve

Varer, der leveres i udvalg eller på prøve, kan medregnes til den

momspligtige omsætning efter samme regler som fastsat for kommissions- og

konsignationsvarer.

Afsætning mv. af varer, som en virksomhed har modtaget i kommission eller

konsignation, medregnes til den momspligtige omsætning efter de almindeligt

gældende regler, jf. § 11, stk. 3.

E.1.4 Regulering af den momspligtige omsætning

§ 13, stk. 5-7

Ved opgørelsen af den momspligtige omsætning kan der på nærmere fastsatte

betingelser foretages fradrag for returvarer, prisafslag, deposita, tab på

uerholdelige fordringer og betingede rabatter mv.

Baggrunden for disse bestemmelser er, at den momspligtige omsætning

opgøres efter leveringsprincippet.

Regulering af den momspligtige omsætning skal ved returnering af varer og

ved prisafslag mv. foretages med det godtgjorte beløb (ekskl. moms) og ved

uerholdelige fordringer med det konstaterede tab (ekskl. moms).

For at beregne dette beløb må man kende leveringstidspunktet for at få

fastslået, hvilken momssats virksomheden har anvendt. Reguleringen skal altid

ske på grundlag af den momssats, der var gældende på leveringstidspunktet.

Hvis moms af returvarer er beregnet med 25%, kan det beløb, der skal

anvendes til regulering af den momspligtige omsætning, beregnes som 80% af

det beløb, som godtgøres kunden.

E.1.4.1 Returvarer

§ 13, stk. 5

Ved opgørelsen af den momspligtige omsætning kan der fradrages 80% (ved en

momssats på 25%) af beløb, der er godtgjort kunder for varer, som er modtaget

retur.

Bestemmelsen tager sigte på varer, der tages tilbage under sådanne

omstændigheder, at der foreligger en annullering af handelen, dvs. tilfælde,

hvor den fulde salgspris godtgøres kunden.

Der er dog administrativt åbnet mulighed for momsmæssig regulering i de

tilfælde, hvor der ydes delvis godtgørelse for varer, som returneres inden

for en garantiperiode eller returneres/tilbagekøbes inden 1 år efter handlen.

Herudover er der åbnet mulighed for momsmæssig regulering for varer, der

er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold eller på en særlig kontokontrakt

(uden ejendomsforbehold), og som tages tilbage, fordi køberen ikke har

opfyldt sine forpligtelser (misligholdelse af kontrakten).

Lovens "returneringsbegreb" er søgt fastlagt, så det tilgodeser

dels gældende kutymer inden for erhvervslivet, dels administrative og

kontrolmæssige hensyn.

Der kan ske momsmæssig regulering i følgende situationer:

Ombytning

Når der er tale om returnering/ombytning mod godtgørelse til kunden af den

fulde salgspris eller af udbetalingen og alle indbetalte afdrag (uden

tidsbegrænsning), jf. Dep.351.

Hvis der i forbindelse med returnering/ombytning betales en højere pris

for varen, end den var solgt til, er der ikke adgang til regulering i

virksomhedens momspligtige omsætning.

Hvis den højere pris for den tilbagetagne vare betales på den måde, at der

betales en mindre pris end den ellers gældende for en samtidigt købt ny vare,

kan returvarereglen heller ikke anvendes.

Der er herved lagt til grund, at der i sådanne tilfælde ikke er tale om en

returnering af varerne, men om en helt ny handel (tilbagekøb) mellem

parterne, jf. Dep.818.

Se også DfT.742/81 A, hvorefter stk. 5 ikke kan finde anvendelse, i

tilfælde hvor der ved tilbagekøb godtgøres kunden et beløb, der overstiger

den oprindelige salgspris.

Tilbagekøb

Der kan ske regulering, når returneringen/tilbagekøbet finder sted inden 1

år efter handlens indgåelse med delvis godtgørelse af salgsprisen, jf.

Dep.457.

Ved afgørelsen af, om varen er returneret/tilbagekøbt inden 1 år efter den

stedfundne handel, er det tidspunktet for varens levering til kunden, som er

afgørende. Udstedes der faktura, herunder regning, nota m.m. over en

leverance, anses faktureringstidspunktet for leveringstidspunktet, for så

vidt faktureringen sker inden eller snarest

efter leverancens afslutning.

Hvis virksomheden ikke udsteder faktura mv. i forbindelse med salg af en

vare, skal der kunne fremlægges anden skriftlig dokumentation for tidspunktet

for leveringen.

Garantiperiode

Der kan ske regulering, når en vare tages retur inden for en

garantiperiode mod delvis godtgørelse af salgsprisen. Se Dep.351.

Der er alene adgang til regulering ved returtagning, i de tilfælde hvor

virksomheden i henhold til en skriftlig garantiaftale har forpligtet sig til

ubetinget at tage varen tilbage, hvis der inden for garantiperioden

konstateres væsentlige fejl og mangler ved det solgte. Er der derimod tale om

tilbagekøb, fx ibyttetagning i forbindelse med salg af en anden vare, kan der

ikke ske regulering efter dette punkt, jf. Dep.955.

Afbetaling

Endelig kan der ske regulering, når varer, der er solgt på afbetaling med

ejendomsforbehold eller på særlig kontokontrakt (uden ejendomsforbehold),

tages tilbage, fordi køberen ikke har opfyldt sine forpligtelser (misligholdt

kontrakten), jf. Dep.351 og Dep.457.

Personmotorkøretøjer samt vare- og lastvogne med tilladt totalvægt ikke

over 4 tons, der er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold, og som tages

tilbage, fordi køberen ikke har overholdt sine forpligtelser, kan dog ikke

anses for returvarer, såfremt de ved senere salg ønskes momsberigtiget efter

bestemmelserne i § 10, jf. Dep.351.

Der kan ikke foretages regulering for varer, der er solgt på afbetaling,

hvis alle rettigheder ifølge kontrakten er tiltransporteret en anden

virksomhed.

Et finansieringsselskab - eller enhver anden virksomhed end den

oprindelige sælger - der har overtaget (fået tiltransporteret) en kontrakt

med ejendomsforbehold, må således ikke i forbindelse med overtagelsen udstede

kreditnota med deklareret moms. Se også Dep.496 samt Dep.1002.

Med hensyn til tvangsmæssig tilbagetagelse af driftsmidler henvises til

H.6. Såfremt der sker tvangsmæssig tilbagetagelse i forbindelse med salg af

en anden vare til den pågældende kunde, kan der ikke foretages momsmæssig

regulering ved tilbagetagelsen.

Hvem kan regulere?

Det er kun den oprindelige sælger, der kan foretage momsmæssig regulering,

jf. Dep.1001. For så vidt angår varer, fx bøger og sølvtøj, der kutymemæssigt

ombyttes/tilbagekøbes af en anden virksomhed inden for den pågældende

branche, vil den modtagende virksomhed dog kunne foretage momsmæssig

regulering, jf. Dep.351. Ædelmetaller i barreform mv. er ikke omfattet af

denne bestemmelse, jf. Dep.741.

E.1.4.2 Prisafslag

Prisafslag, som ydes kunder på varer og momspligtige ydelser, der

tidligere er momsberigtiget, kan fradrages i den momspligtige omsætning med

det beløb (ekskl. moms), der godtgøres kunden, jf. Dep.570.

Momspligtige administrationsgebyrer, afbetalingstillæg,

finansieringstillæg, rentetillæg o.l., der beregnes ved afbetalingshandler,

kan fradrages (ekskl. moms) i det omfang, de godtgøres køberen, fx i

tilfælde, hvor en afbetalingskontrakt indfries tidligere end forudsat ved

oprettelsen.

Konkursboer mv.

Hvis et registreret betalingsstandsnings- eller konkursbo yder prisafslag

vedrørende fejl og mangler ved leverancer foretaget før

betalingsstandsningen/konkursen, henføres reguleringen til tidspunktet for

den oprindelige levering.

Der er truffet afgørelse i en sag om prisafslag ydet af et

betalingsstandsningsbo vedrørende leverancer i perioden før

betalingsstandsningen.

Sagen drejede sig om et byggefirma, som på betalingsstandsningstidspunktet

havde nogle igangværende og netop færdiggjorte entrepriser. I

betalingsstandsningsperioden blev der fremsat krav om prisafslag på grund af

fejl og mangler ved entrepriserne.

De udstedte kreditnotaer med moms skulle henføres til den momsperiode,

hvor leveringen var sket, da grundlaget for reguleringen allerede var til

stede ved leveringen og kunne konstateres før betalingsstandsningen.

Der kunne derfor i dette tilfælde modregnes i et eventuelt simpelt krav

mod den oprindelige virksomhed, jf. Dep.1050.

E.1.4.3 Tab på uerholdelige fordringer

§ 13, stk. 6

Ved opgørelse af den momspligtige omsætning kan der fradrages 80% af

konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og

momspligtige ydelser.

Hvis en kreditor meddeler saldokvittering til en debitor, kan der kun ske

fraskrivning for momsen af tabet, såfremt betingelserne om en frivillig

akkord, jf. punkt c., er opfyldt. Se også Dep.505.

Fradrag/konstaterede tab

Gældsfragåelsesboer

Tvangsakkord

Registrerede virksomheder kan ved konstaterede tab herefter foretage

fradrag i den momspligtige omsætning efter følgende retningslinier, jf.

Dep.738 og Dep.841:

a. Når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer)

dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.

b. Når et tilgodehavende ved gennemførelsen af en tvangsakkord (almindelig

tvangsakkord eller likvidationsakkord) er nedskrevet med en bestemt andel af

fordringen.

Det er præciseret, at bestemmelsen omfatter almindelig tvangsakkord og

likvidationsakkord. Disse akkordformer er nærmere beskrevet i konkurslovens §

157, punkterne 1 og 2. Der vil således kunne foretages momsmæssig regulering,

når den pågældende akkordordning er stadfæstet af skifteretten.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke den i lovens § 157, punkt 3, omhandlede

betalingsudsættelse (moratorium).

Frivillig akkord

c. Når der ved tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af

kreditorernes krav mod en skyldner, og kreditors tiltrædelse af akkorden har

haft til formål at opnå den størst mulige dækning af fordringen.

Ved vurderingen heraf vil det være af betydning, at:

- akkordforslaget er fremsat af en advokat/brancheforening,

- det til brug ved akkorden fremlagte regnskabsmateriale - aktuel

statusopgørelse mv. - er udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret

revisor,

- mindst halvdelen af skyldnerens kreditorer (beregnet efter beløb) har

tiltrådt akkorden,

- akkorddividenden er mindst lige så stor som den beregnede dividende ved

gennemførelse af konkurs,

- akkorden stort set udtømmer skyldnerens midler, og

- kreditor ikke er skyldneren nærtstående, jf. konkurslovens § 2.

Der skal kunne fremlægges rimelig dokumentation for de nævnte forhold og

for akkorddividendens størrelse, fx i form af en særlig erklæring fra en

advokat/brancheforening.

En frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og hans kreditorer,

hvorefter disse eftergiver en del af deres tilgodehavende.

En frivillig likvidation anses ikke for at være omfattet af benævnelsen

frivillig akkord, idet skyldneren ved en frivillig likvidation ikke frigøres

for den del af skylden, som ikke dækkes af likvidationsprovenuet. Tab, der er

opstået ved en frivillig likvidation, omfattes af bestemmelsen i punkt f.

Ved afgørelse af, om forudsætningerne for momsmæssig regulering er

opfyldt, må der foretages en helhedsvurdering af, om kreditors tiltrædelse af

akkorden har haft til formål at opnå den bedst mulige dækning af fordringen.

Ved denne helhedsvurdering lægges der vægt på de beskrevne forhold (fx at

akkordforslaget er fremsat af en advokat/brancheforening), men der stilles

ikke krav om, at den frivillige akkord er tiltrådt under sådanne

omstændigheder, at den er i nøje overensstemmelse med de beskrevne forhold.

Ved helhedsvurderingen kan der endvidere lægges vægt på, om det

skattemæssigt kan accepteres, at tabet fratrækkes i indkomstopgørelsen.

For kreditorer, hvis fordring vedrører både lån mv. og momspligtige

leverancer, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af det konstaterede tab.

Forgæves fogedforretning

d. Når det af udskrift af fogedprotokollen fremgår, at fogedforretning for

den pågældende fordring har været forgæves, eller når det ved udskrift af

fogedprotokollen kan dokumenteres, at en anden kreditor inden for et tidsrum

af højst 6 måneder har foretaget udlægsforretning hos den pågældende debitor

uden at kunne opnå fuld dækning for sit tilgodehavende.

Der er ved fastsættelsen af fristen på 6 måneder sket en tilpasning til

bestemmelserne i retsplejelovens § 490, hvorefter en fordringshaver, som ikke

har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin fordring, først når der er

forløbet 6 måneder siden sidste udlægsforretning, på ny kan begære afholdt

forretning til foretagelse af udlæg.

Fogedretten kan i øvrigt afvise at foretage udlægsforretning hos

skyldneren, såfremt fogedretten er bekendt med, at der inden for den nævnte

frist har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå

dækning.

En insolvenserklæring, som afgives af skyldneren under en fogedforretning,

vil kunne danne grundlag for momsmæssig regulering. Tilsvarende vil en

erklæring fra fogedretten om, at debitor inden for 6 måneder har afgivet

insolvenserklæring, og begæringen om udlægsforretning efter reglerne i

retsplejelovens § 490 derfor afvises, kunne sidestilles med dokumentation for

forgæves udlægsforretning.

Tvangsauktion

e. Når en personligt drevet virksomheds faste ejendomme, dvs. såvel

beboelses- som erhvervsejendomme, er bortsolgt ved tvangsauktion, uden at

kreditor derved har fået dækning for sit tilgodehavende. Det er en

forudsætning, at kreditor ved regnskabsmateriale mv. vedrørende debitor kan

dokumentere, at fordringen er endelig tabt.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal foretages udlæg med henblik på at

dokumentere, at fordringen er uerholdelig i disse tilfælde.

Det er herved lagt til grund, at kreditor i tvangsauktionssager er i

besiddelse af regnskabsmateriale mv. vedrørende debitor, som kan dokumentere,

at fordringen er endelig tabt, og at debitor efter en afholdt tvangsauktion

normalt intet ejer, der vil kunne gøres til genstand for udlæg, når henses

til tinglysningslovens § 37 og § 38 om tilbehørspant og trangsbeneficiet, jf.

retsplejelovens § 509.

En kreditor, der overtager debitors ejendom på tvangsauktion med henblik

på fyldestgørelse for sit tilgodehavende ved videresalg af ejendommen, vil

ikke kunne foretage momsmæssig regulering for den del af fordringen, som ikke

blev dækket af det afgivne bud, idet der i sådanne tilfælde må tages hensyn

til et evt. provenu ved videresalget af ejendommen.

Den pågældende kreditor vil derfor først kunne foretage regulering, når

det ved videresalget af ejendommen er konstateret, at salgsprovenuet ikke

giver dækning for resttilgodehavendet.

Andre tilfælde

f. Når der i øvrigt kan anses at være foretaget tilstrækkeligt til

fordringens inddrivelse. Ved vurderingen heraf må der bl.a. tages hensyn til

fordringens størrelse. Det vil normalt være en forudsætning for at foretage

fradrag, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt mindst 1

år, før fradraget foretages.

Bestemmelsen er fortrinsvis tænkt anvendt på mindre fordringer, hvor de

omkostninger, der måtte være forbundet med en eventuel inddrivelse, ikke står

i rimeligt forhold til fordringens værdi.

Fordringer under 3.000 kr. kan afskrives, når inddrivelse af beløbet

opgives, efter at kreditors advokat forgæves har rykket debitor for betaling

af beløbet. Se også Dep.1076, Dep.1106 og Dep.1128.

Hvis forholdene taler herfor, kan der ske fravigelse af reglen om, at

godkendelse af fradrag forudsætter, at handelsforbindelsen med den pågældende

debitor er ophørt mindst 1 år, før fradraget foretages.

Bestemmelsen i punkt f. kan også anvendes i tilfælde, hvor et tab er

opstået ved en frivillig likvidation.

E.1.4.3.1 Forventet tab

Der kan som hovedregel ikke foretages fradrag for forventet tab på

debitorer.

For så vidt angår forventet tab på fordringer i konkurs- og dødsboer

(gældsfragåelsesboer) kan der dog foretages et foreløbigt fradrag, før

bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at virksomheden

er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator om, at dividenden ikke

forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen, jf. Dep.738.

Se også Dep.841, hvorefter foreløbigt fradrag for forventet tab endvidere

kan foretages, når skyldneren har anmeldt betalingsstandsning. Det er en

betingelse, at der foreligger en erklæring fra et af skifteretten beskikket

tilsyn om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer ikke vil

kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres

tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger, der arbejdes med.

Det er endvidere en betingelse, at beregningen af dækningsprocenten bygger på

en ajourført status for skyldneren, der på forlangende vil blive tilstillet

Told*Skat.

Virksomheden må herefter foretage fornøden regulering i momsregnskabet,

når tabet er endeligt opgjort ved boets afslutning.

Om fradrag for et moderselskabs forventede tab på uerholdelige fordringer

på dets konkursramte datterselskab, se Dep.956.

E.1.4.3.2 Opgørelse af tab

Det er i alle tilfælde en forudsætning for at foretage fradrag, at det af

det foreliggende regnskabsmateriale mv. fremgår, hvorledes der er forholdt

med de udestående fordringer, og at regnskabet i øvrigt føres således, at det

sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte

indgå.

Der skal dog ikke ske momsberigtigelse af den del af eventuelle

punktafgifter, fx afgift af vin, spiritus og øl, der indbetales i henhold til

konkurslovens § 96, jf. også E.1.4.3.3.

Der kan kun foretages fradrag for tab, som vedrører momsberigtigede

leverancer af varer og ydelser. Renter skal således ikke medregnes ved

opgørelsen af tabet, medmindre der er betalt moms af renterne, jf. Dep.887.

Ved opgørelsen må der derfor foretages en opdeling af fordringen på

momsberigtigede leverancer og renter samt andre beløb, som ikke er

momsberigtiget.

Afskrivning af acontobeløb

Alle løbende indbetalinger (acontobeløb), der er modtaget fra debitorer

forud for betalingsstandsningen eller forud for gennemførelsen af en

kreditorordning, skal som udgangspunkt afskrives på den ældste del af

fordringen.

Foreligger der tilkendegivelser fra debitorerne eller en konkret aftale

mellem parterne om anden anvendelse af sådanne indbetalinger, fx til forlods

nedbringelse af skyldige renter, vil denne fremgangsmåde kunne godkendes.

Foreligger der ikke sådanne tilkendegivelser eller aftale, vil kreditor

dog kunne bestemme over beløbets anvendelse på betingelse af, at der tages

behørig hensyntagen til debitorernes interesser.

Vestre Landsret har ved dom af 3. oktober 1991 stadfæstet en

fogedretskendelse om, at i forbindelse med opgørelse af tab på debitorer kan

indbetalinger fra debitor i visse tilfælde forlods afskrives på renter.

Retten fastslår, at ingen af momslovens bestemmelser angiver, hvorledes

tabet for kreditor skal opgøres, og at den pågældende sag - om tilskrevne

renter forlods anses for betalt ved indbetalinger fra debitorer - derfor må

afgøres efter almindelige obligationsretlige regler.

Retten lagde ved sagens afgørelse til grund, at der ved indbetalingerne

fra de tabsgivende debitorer ikke forelå tilkendegivelser fra disse om,

hvorledes beløbene skal afskrives, ligesom der ikke forelå en aftale mellem

kreditor og debitorerne herom. Bestemmelsesretten for så vidt angår beløbets

anvendelse tilkommer herefter fordringshaveren, dvs. kreditor, under behørig

hensyntagen til debitorernes interesser.

Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at det er branchekutyme, at

kreditrenter forfalder og betales forud for anden gæld, og at dette også var

i debitors interesse, jf. ligningslovens § 7, stk. 5.

Anvendelse af indbetalingerne skal således være i debitorernes interesse.

Told*Skat vil kunne acceptere en på fakturaer/kontoudtog anført påtegning,

såfremt debitor ikke har indvendinger herimod.

Det vil udover nævnte påtegning være en forudsætning, at en sådan

fremgangsmåde er i overensstemmelse med den branchemæssige sædvane på dette

område - jf. omtalte dom - og at kreditors regnskabssystem er tilrettelagt

således, at den anvendte fremgangsmåde kan dokumenteres.

Hver enkelt indbetaling til en virksomhed skal afskrives løbende på

indbetalingstidspunkterne på de saldi, der på dette tidspunkt foreligger.

Indbetalinger vil således kun kunne afskrives forlods på de renter, der var

tilskrevet på de enkelte indbetalingstidspunkter og ikke på senere tilskrevne

renter.

Pantebreve

Pantebreve, som udstedes til hel eller delvis dækning af en fordring, skal

ved opgørelsen af tabet medregnes efter den pålydende værdi (nominel værdi),

uanset om pantebrevets markedspris (kursværdi) er lavere.

Et skønnet/beregnet kurstab på pantebreve, der er modtaget i forbindelse

med fx en frivillig akkord eller gældssanering, giver således ikke mulighed

for momsmæssig regulering, jf. Dep.957.

Hvis en kreditor køber eller overtager pantebreve fra en skyldner, kan

disse medregnes til markedsværdien i stedet for den nominelle værdi, når det

konstaterede tab opgøres.

I disse tilfælde må pantebrevene ikke være udstedt af skyldner til

betaling af kreditors fordring. Der kan derimod være tale om pantebreve, som

skyldneren er i besiddelse af som følge af salg af fast ejendom, hvor en

huskøber (tredjemand) har udstedt pantebrevene som led i køb af skyldnerens

faste ejendom. Se også Dep.1127.

E.1.4.3.3 Punktafgiftspligtige varer

Leverandører af punktafgiftspligtige varer kan ved opgørelsen af den

momspligtige omsætning se bort fra den del af dividenden på anmeldte

fordringer i et konkursbo, som opnås efter konkurslovens § 96, dvs. det som

privilegeret krav anmeldte punktafgiftsbeløb, jf. § 13, stk. 6, 2. punktum.

En punktafgiftsregistreret vareleverandør, der anmelder den del af et

varetilgodehavende, der udgør punktafgiften, som privilegeret krav i

skyldnerens bo i henhold til konkurslovens § 96, kan undlade at anmelde den

hertil svarende moms som simpelt krav i boet.

Leverandøren vil herefter kunne reducere den momspligtige omsætning med

det anmeldte punktafgiftskrav i den momsperiode, i hvilken punktafgiftskravet

er anerkendt af boet (og uden hensyn til størrelsen af den senere modtagne

dividende på det privilegerede krav), respektive foretage fradrag i

salgsmomsen, hvis momsen ved leveringen er beregnet med en anden momssats end

den på reguleringstidspunktet gældende.

Med hensyn til den øvrige del af varetilgodehavendet (varepris, ekskl.

punktafgift og den hertil svarende moms), der anmeldes i boet som simpelt

krav, forholdes efter de almindeligt gældende regler for regulering

vedrørende tab på udestående fordringer.

I tilfælde af, at momsen af det som privilegeret krav anmeldte

punktafgiftsbeløb alligevel af leverandøren anmeldes i boet som simpelt krav,

kan tabet i henhold til § 13, stk. 6, opgøres efter samme regler som anført

ovenfor, men den opnåede dividende på denne del af fordringen skal så fuldt

ud afregnes til statskassen (tillægges salgsmoms i den periode, i hvilken

dividende modtages).

Det bemærkes, at sidstnævnte skal ses i lyset af, at virksomheden ellers

ville opnå en bedre dækning af sit simple krav på selve varetilgodehavendet

(varepris, ekskl. punktafgift) end de øvrige kreditorer.

E.1.4.3.4 Overdragelse af fordringer til eje

Der kan ikke foretages fradrag i den momspligtige omsætning for den

kursdifference, der opstår ved transport (salg eller overdragelse) til

tredjemand af et tilgodehavende for leverancer af varer og momspligtige

ydelser til en lavere værdi end fordringens nominelle værdi, jf. Dep.738.

Eventuel momsmæssig regulering for tab, som måtte være foretaget af

virksomheden forud for overdragelsen af fordringerne, fx foreløbig regulering

på grundlag af en erklæring fra kurator i et konkursbo eller regulering i

forbindelse med nedskrivning af fordringerne på grundlag af en konkret

vurdering, må derfor fuldt ud tilbageføres i forbindelse med afhændelse af

fordringerne til tredjemand.

Der kan heller ikke foretages fradrag i den momspligtige omsætning i

tilfælde, hvor der opstår kursdifference som følge af, at der i forbindelse

med overdragelse af en virksomhed til ny indehaver foretages en generel

(lineær) nedskrivning af den samlede debitormasse, eller der foretages

nedskrivning af nogle nærmere angivne debitorer på grundlag af en vurdering

af disse, således at fordringen overdrages til den ny indehaver til en lavere

værdi end den nominelle.

Køberen af overdragne fordringer kan ikke foretage fradrag i den

momspligtige omsætning i det omfang, der senere konstateres eventuelle tab på

fordringer, som er nedskrevet i forbindelse med overdragelsen. Det er ved

højesteretsdom fastslået, at der ikke i medfør af § 13, stk. 6, kan kræves

fradrag i moms for tab på fordringer, der er erhvervet til underkurs, jf.

Østre Landsrets dom af 31. oktober 1984. Der skal på den anden side heller

ikke betales moms af eventuelle gevinster på de overtagne fordringer.

Hvis den ny indehaver i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse

overtager virksomhedens debitorer på overdragelsestidspunktet til pari, vil

der i momsregnskabet for den nye virksomhed kunne foretages fradrag i den

momspligtige omsætning efter de almindelige regler i tilfælde af, at der

efter overdragelsestidspunktet konstateres tab på de overtagne fordringer.

Vedrørende salg af overtagne fordringer til underkurs henvises i øvrigt

til Dep.503 og Dep.504.

E.1.4.3.5 Overdragelse af fordringer til sikkerhed

Registrerede virksomheder (produktions- og salgsselskaber) overdrager ofte

fakturakrav på kunder til tredjemand, fx et factoringselskab eller et af

virksomheden oprettet finansieringsselskab med henblik på at opnå en

likviditetsforbedring. Fordringerne overdrages (transporteres) enten til

sikkerhed for ydede lån eller til eje.

I nogle af de tilfælde, hvor transporten er formuleret som en overdragelse

til eje, er der samtidig truffet aftale om, at fordringer, som ikke måtte

indgå, tilbageføres til produktions- eller salgsselskabet. I disse tilfælde

bæres kreditrisikoen således fortsat af sidstnævnte selskab.

Produktions- eller salgsselskabet kan foretage fraskrivning i

momsregnskabet i forbindelse med konstaterede tab på fordringer, som er

overdraget til sikkerhed for tredjemand.

Der vil derimod ikke kunne foretages regulering vedrørende fordringer, som

er overdraget til eje, jf. E.1.4.3.4.

Såfremt factoring- eller finansieringsselskabet alene yder långivning,

kombineret med en kreditrisikoforsikring, vil produktions- eller

salgsselskabet kunne foretage fraskrivning i momsregnskabet, hvis selskabet

forbliver ejer af fordringen mod kunden. Det skal videre sikres, at alle

beløb, der indgår fra kunden, efter at fraskrivning er foretaget, medregnes

til produktions- eller salgsselskabets momspligtige omsætning.

Der vil også være fradragsret i forbindelse med transporter, der vel er

formuleret som en overdragelse til eje men med samtidig aftale om, at der ved

debitors misligholdelse skal ske tilbagetransport, og det med en sådan

tilbagetransport meddeles kunden, at betaling med frigørende virkning

herefter alene vil kunne ske til produktions- eller salgsselskabet. Selskabet

vil således efter de almindelige regler i disse tilfælde komme til at bære

tabet på samme måde, som hvis transporten var formuleret som en overdragelse

til sikkerhed. Se også Dep.924.

Tilsvarende vil der kunne foretages regulering for konstaterede tab i

tilfælde hvor en købekontrakt med forhandleren som selvskyldnerkautionist

bliver tiltransporteret et finansieringsselskab, og forhandleren som følge af

køberens misligholdelse af kontrakten må indfri restgælden. Regulering vil

kunne foretages i den momsperiode, hvor tabet kan opgøres og dokumenteres i

overensstemmelse med de almindeligt gældende regler. Se også Dep.877

vedrørende administrationsydelserne i forbindelse med sådanne fordringer.

E.1.4.3.6 Garantifonde

Der er med henblik på konvertering af visse landmænds grovvaregæld til

banklån oprettet 2 garantifonde. Fondenes kapitalindskud er tilvejebragt ved

indskud på 2 gange 75 mio. kr. fra henholdsvis staten og grovvarehandlen.

Fondene vil som kautionister med indskuds-/lånekapitalen som sikkerhed kunne

garantere over for pengeinstitutter ved visse landmænds optagelse af banklån

til finansiering af overforfalden grovvaregæld, dvs. gæld, der ikke er

indfriet inden udgangen af stiftelsesmåneden med tillæg af 90 dage. Det er

herved forudsat, at staten og grovvarehandelen hver bærer halvdelen af de

tab, garantierne måtte medføre.

Fondene kan kun give garantier for sådanne banklån i forhold til den

enkelte grovvarevirksomheds indskud i fondene. Regnskabsmæssigt vil der hos

begge fonde blive oprettet en konto for hver af de indskydende

grovvarevirksomheder, hvor indskud og halvdelen af eventuelle konstaterede

tab vil blive påført. Fondene ophører den 30. juni 1988. De kan dog tidligst

ophøre, når alle forpligtelser er indfriet.

Hvis landmanden i løbet af garantiperioden ikke overholder sine

forpligtelser over for banken, vil denne gøre kautionsforpligtelsen gældende

over for fonden. Såfremt det er fonden, der herefter søger at inddrive

fordringen hos landmanden, vil det også være fonden, der - efter at have

konstateret fordringens uerholdelighed hos landmanden - giver meddelelse til

det pågældende grovvareselskab om, at dette må bære halvdelen af det opståede

tab. Dette medfører at grovvareselskabet kan modtage den fornødne

regnskabsmæssige dokumentation for fordringens uerholdelighed.

Grovvarevirksomhederne vil på grund af den nære tilknytning mellem de

indgåede kautionsforpligtelser og de foretagne leverancer kunne foretage

momsmæssig regulering for konstaterede tab efter de almindelige regler.

Der skal således kunne fremlægges regnskabsmateriale mv. som dokumentation

for, hvorledes der er forholdt med udestående fordringer, der er omfattet af

garantiordningen. Regnskabet må føres således, at det sikres, at fradragne

beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte indgå. Endvidere må

regnskabsmateriale mv. opbevares, indtil kautionsforpligtelserne udløber.

Dette gælder, selv om det i givet fald må opbevares i mere end 5 år efter

regnskabsårets udgang.

E.1.4.3.7 Andre tilfælde af uerholdelige fordringer

Kontoringe

En kontoring kan ikke fradrage konstaterede tab vedrørende leverancer af

varer og momspligtige ydelser fra kontoringens enkelte medlemmer til

kontokunderne. Tabet må fradrages i den momspligtige omsætning for den

virksomhed, der har solgt og momsberigtiget de pågældende leverancer. Det er

dog en forudsætning, at virksomheden ikke har overdraget fordringen til

kontoringen til eje, jf. Dep.410.

En række kontoringe er dog registreret for salg af varer. I disse tilfælde

gælder de almindelige regler om tab på uerholdelige fordringer.

Falske checks

Registrerede virksomheder vil kunne fradrage tab, der opstår som følge af,

at momspligtige leverancer er betalt med falske checks. Fradraget er betinget

af, at bedrageriet er anmeldt til politiet, og det ikke har været muligt at

inddrive beløbet.

Underslæb

Tab, som en virksomhed lider som følge af, at en medarbejder i

virksomheden har modtaget og på firmaets vegne kvitteret for nogle

fakturerede beløb - uden at afregne betalingen med virksomheden (underslæb) -

kan ikke fradrages i den momspligtige omsætning.

Det samme gælder hvis medarbejderen har modtaget betaling på firmaets

vegne for udførte, men ikke fakturerede arbejder, uden at afregne den fra

køberen modtagne betaling med virksomheden.

Afmeldte virksomheder

Ikke registrerede/afmeldte virksomheder kan efter ansøgning få godtgjort

momsen vedrørende tab på udestående fordringer. Ansøgningen skal være

indsendt 5 år efter virksomhedens afmeldelse.

Tabet skal opgøres og dokumenteres i overensstemmelse med de gældende

regler. Virksomheden har pligt til, såfremt den/de pågældende fordring(er)

senere betales helt eller delvis, at indbetale momsen af det modtagne beløb

til Told*Skat.

Økonomisk interessefællesskab

I de tilfælde, hvor der består økonomisk interessefællesskab mellem

fordringshaveren og den pågældende skyldner, vil der kunne ske fraskrivning

for momsen af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede

varer og momspligtige ydelser efter de almindeligt gældende regler, jf.

E.1.4.3, punkterne a-f.

Tab ved fusion

Tab, som er opstået i forbindelse med en lodret fusion mellem et moder- og

et datterselskab, kan ikke sidestilles med en frivillig akkord.

Moderselskabet kan derfor ikke foretage fradrag i den momspligtige omsætning

for den del af tilgodehavendet, der ikke er dækket.

Der er lagt vægt på, at der ikke ved gennemførelsen af fusionen er

konstateret tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og

momspligtige ydelser. Se også DfT.1109.

Konkursboer

I tilfælde, hvor der afsiges konkursdekret over en registreret virksomhed,

og boet bliver registreret for videreførelse eller afvikling af virksomheden,

skal de indtil konkursen skete leverancer af varer og momspligtige ydelser

henføres til virksomhedens momsregnskab og medregnes til den momspligtige

omsætning for tiden indtil konkursen.

Fradrag i den momspligtige omsætning for konstaterede tab på uerholdelige

fordringer vedrørende sådanne leverancer, som har fundet sted indtil

konkursen, skal henføres til den momsperiode, hvor tabet er konstateret.

Det betyder, at et konkursbo er berettiget til at foretage momsmæssig

regulering, hvis tabet på forretningsdebitorer først har kunnet konstateres

og gøres gældende efter konkursens indtræden. Se Østre Landsrets dom af 28.

april 1986.

Konsortiebyggeri

Konstaterede tab på udestående fordringer vedrørende leverede varer og

momspligtige ydelser til et konsortium kan fradrages i de konsortiedeltagende

leverandørers momspligtige omsætning i overensstemmelse med de i stk. 6,

fastsatte retningslinier.

Tabet anses for konstateret, når de pågældende bygninger er afhændet af

konsortiet i tilslutning til færdiggørelsen, og når konsortiet er afviklet

(likvideret), jf. Dep.334.

Indkøbsforeninger

Indkøbsforeninger, der formidler salg af varer og momspligtige ydelser

mellem leverandører og medlemmer af indkøbsforeningen, kan ikke fradrage

konstaterede tab vedrørende disse leverancer.

Hvis indkøbsforeningen derimod selv køber og sælger varerne for egen

regning og risiko, kan de almindelige regler om konstaterede tab på

uerholdelige fordringer anvendes.

Debitors stilling

Debitor skal ikke foretage regulering af købsmomsen, selv om kreditor får

tilladelse til at foretage regulering i sin momspligtige omsætning for tab på

den pågældende debitor.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke er tale om en ændring af det

oprindelige fakturabeløb, jf. § 17, stk. 3.

E.1.4.4 Gældssanering

Der er åbnet mulighed for momsmæssig regulering i tilfælde, hvor en

registreret virksomhed som led i en gældssaneringsordning for en

landbrugsvirksomhed enten eftergiver en fordring eller yder rente- og

afdragsfri henstand med en fordring eller en del deraf, jf. § 10, stk. 1 og

2, i lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd

(gældssaneringsloven).

Ansøgninger om statsgaranti indsendes fra pengeinstitutterne til central

behandling i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som i de

enkelte sager tager stilling til, om ansøgeren vil kunne bevilges

statsgaranti.

E.1.4.4.1 Eftergivelse

Pengeinstituttet vil samtidig med lånesagens effektuering (udbetaling af

låneprovenuet mv.) skriftligt over for de pågældende leverandører bekræfte,

at udbetalingen er sket som led i en gældssanering af den pågældende

landbrugsvirksomhed efter nævnte lov.

Såfremt det af hypotekbankens garantiskrivelse fremgår, at statsgarantien

er betinget af delvis eftergivelse af en eller flere leverandørfordringer,

orienterer pengeinstituttet ved udbetalingen til den pågældende leverandør

denne om størrelsen af det eftergivne beløb som anført i garantiskrivelsen.

Leverandørvirksomheder, som indrømmer ansøgeren (hel eller delvis)

eftergivelse af en fordring som led i gældssaneringen, kan først foretage

fradrag i den momspligtige omsætning, når tilsagn om statsgaranti foreligger

fra hypotekbanken.

Pengeinstituttets meddelelse vil - sammen med leverandørvirksomhedens

øvrige regnskabsmateriale - kunne tjene som dokumentation for at foretage

fradrag i den momspligtige omsætning vedrørende den pågældende fordring.

E.1.4.4.2 Henstand

Det er en betingelse for, at momsen af en fordring kan fradrages efter

gældssaneringslovens § 10, stk. 2, at fordringen er omfattet af en aftale om

rente- og afdragsfri henstand. Denne aftale skal være skriftlig og skal

indeholde bestemmelse om, at der ikke beregnes renter af fordringen fra et i

aftalen angivet tidspunkt, og indtil fordringen er fuldt indbetalt.

Aftalen skal endvidere indeholde oplysning om størrelsen af de indefrosne

beløb, fordelt på varegæld og renter, samt om i hvilket tidsrum de

leverancer, der ligger til grund for de indefrosne fordringer, har fundet

sted.

Momsen af en fordring, der er omfattet af en aftale om rente- og

afdragsfri henstand, kan fradrages, når gældssaneringsordningen er endeligt

godkendt af hypotekbanken, og skal berigtiges over for Told*Skat ved

tilbagebetalingen af fordringen. Såfremt fordringen betales afdragsvis,

berigtiges momsen ved betalingen af de enkelte afdrag.

Afdrag på den indefrosne fordring forfalder til betaling i de regnskabsår,

hvor debitors driftsregnskab, opgjort efter sædvanlige principper - også med

hensyn til driftsmæssige afskrivninger - udviser positiv konsolidering.

Snarest efter afslutningen af hvert regnskabsår fremsender landbrugerens

regnskabsfører driftsregnskabet til landbrugeren og de kreditorer, der har

ydet henstand. Såfremt driftsregnskabet udviser positiv konsolidering,

fremsendes tillige forslag til fordeling af beløbet. Godkendes forslaget af

samtlige kreditorer, der har ydet henstand, indgås en aftale mellem disse og

landbrugeren om betaling af afdrag på de indefrosne fordringer.

I tilfælde af at indefrysningsaftalen opsiges eller ophører (debitor

erklæres konkurs, og boet tages under offentlig skifteretsbehandling som

gældsfragåelsesbo), skal den til restskylden eller dividenden svarende moms

berigtiges over for Told*Skat.

Leverandøren skal som dokumentation for de foretagne fradrag fremlægge en

aftale om rente- og afdragsfri henstand samt hypotekbankens godkendelse af

denne aftale. Ved senere berigtigelse af momsen skal aftale om afdragsordning

samt genpart af kvitteringer for indbetaling af hovedstol eller afdrag

vedlægges momsregnskabet.

Der er udarbejdet en standardoverenskomst til brug ved indgåelse af

aftaler om rente- og afdragsfri henstand, således at det sikres, at de

krævede oplysninger bliver anført i aftalen.

Der skal i standardoverenskomsten beregnes en såkaldt

momsrefusionsprocent, der er udtryk for den andel, som den fradragne moms

udgør af det samlede indefrosne beløb inkl. moms og renter. Denne

momsrefusionsprocent skal ved modtagelse af afdrag på den indefrosne fordring

anvendes til beregning af den moms, der skal indbetales. Det vil således ikke

kunne anerkendes, at modtagne beløb anvendes til forlods nedbringelse af

skyldige renter.

E.1.4.5 Kasserabatter mv.

§ 13, stk. 7

Ved opgørelsen af den momspligtige omsætning kan der på visse betingelser

fradrages kasserabatter, bonus, dividende o.l., der er betinget af vilkår,

som ikke er opfyldt ved leveringen (faktureringen), men som senere bliver

effektive.

§ 15, stk. 3

Bestemmelsen, der modificerer reglerne i § 7, stk. 2, litra e, om

betingede rabatter er indsat for at forenkle regnskabsføringen hos

virksomheder, der fører regnskabet på edb. Da bestemmelsen kun gælder for

salg til virksomheder, der har fradragsret for momsen, har den ingen

betydning for den samlede momsbelastning.

Registrerede virksomheder kan herefter foretage regulering af den

momspligtige omsætning, hvis:

- den betingede rabat vedrører leverancer til en registreret virksomhed,

der kan medregne momsen af den pågældende leverance ved opgørelsen af sin

købsmoms, og

- der er udstedt kreditnota over den ydede rabat med angivelse af momsen.

§ 17, stk. 1 og 3

Ved salg til ikke registrerede virksomheder, herunder private forbrugere,

kan der ikke ske tilsvarende fradrag ved opgørelsen af den momspligtige

omsætning, selv om en betinget rabat senere bliver effektiv.

E.1.4.5.1 Deposita mv.

Virksomheder, der i forbindelse med indgåelse af kontrakter om

leasing/leje af varer mv., opkræver et depositum - som skal medregnes til den

momspligtige værdi - kan ved lejekontraktens ophør foretage fradrag i den

momspligtige omsætning, i det omfang depositabeløbene godtgøres lejeren, jf.

Mn.549, Mn.718, Mn.758 og Mn.759. Se også Dep.886.

Ved udlejning af bådepladser i lystbådehavne, hvor der i forbindelse med

indgåelse af lejekontrakter opkræves et depositum (indskudsbeløb), der ved

lejemålets ophør tilbagebetales lejeren med tillæg af en pristalsregulering,

kan der ske regulering i den momspligtige omsætning med det beløb, der

oprindeligt er indbetalt og med den dagældende momssats, dvs. at der ikke kan

foretages momsregulering med et beløb, der overstiger det oprindelige

momsbeløb, jf. Mn.606.

E.1.4.5.2 Rabatkuponer og rabatmærker

En virksomhed (fx en sæbefabrik) udsender som et led i sin reklame

rabatkuponer til husstandene. Rabatkuponerne, der lyder på et bestemt beløb,

kan bruges ved køb af et nærmere angivet produkt hos detailhandlerne, som får

varerne leveret gennem de sædvanlige handelsled til sædvanlige priser.

Detailhandlerne får kuponerne godtgjort direkte fra den pågældende fabrik.

Fabrikken kan ikke ved opgørelsen af sin momspligtige omsætning fradrage de

beløb, som udbetales til detailhandlerne for indløste kuponer, og

detailhandlerne skal i deres momspligtige omsætning medregne den fulde pris

af de solgte varer uden fradrag af værdien af modtagne kuponer, jf. Mn.162

Værdien af rabatmærker, der ikke konverteres til kontant indløsning straks

ved købet, men indklæbes i et rabathæfte med senere indløsning for øje, vil

ikke ved den senere indløsning kunne fratrækkes i den momspligtige omsætning,

jf. Mn.103.

E.1.5 Udtagelse af varer og momspligtige ydelser

§ 13, stk. 8

Varer og momspligtige ydelser, hvoraf der skal betales moms ved udtagelse

- til brug for virksomhedens indehaver,

- til formål, der ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og

momspligtige ydelser, eller

- til de i § 16, stk. 3, omhandlede formål (fx gaver, kost eller anden

naturalaflønning af personale) skal medregnes til den momspligtige omsætning

i den momsperiode, i hvilken de er taget i anvendelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 8, stk. 1, samt § 8, stk. 3, jf.

stk. 2, om opgørelsen af den momspligtige værdi og § 11, stk. 1, om

momspligtig omsætning.

E.1.6 Byggevirksomhed mv.

E.1.6.1 Byggearbejder for fremmed regning

Registrerede byggevirksomheder mv. skal betale moms af varer og

momspligtige ydelser ved leveringen efter lovens almindelige regler.

Udsteder virksomheden faktura eller regning over en leverance, skal der

dog betales moms ved udstedelsen, såfremt denne foretages inden eller snarest

efter leverancens afslutning (i branchen kutymemæssigt 4-6 uger).

Hvis betaling helt eller delvis finder sted inden leverancens afslutning

eller inden fakturaens udstedelse, skal det modtagne beløb medregnes til den

momspligtige omsætning i det kvartal, hvor betalingen har fundet sted.

Leverancer af varer og momspligtige ydelser i forbindelse med udførelse af

arbejder (herunder reparations- og vedligeholdelsesarbejder) på bygninger og

anden fast ejendom, hvorom der er indgået entreprisekontrakt, anses for

afsluttet, når det arbejde, der skal udføres i henhold til den enkelte

kontrakt, er tilendebragt. Dette gælder også i tilfælde, hvor en

entreprisekontrakt omfatter udførelse af sådanne arbejder på flere

bygningsmæssige enheder, fx et bestemt antal parcelhuse, rækkehuse,

etagehusblokke eller -afsnit.

Omfatter entreprisekontrakten udførelse af arbejder i forbindelse med

opførelse af en bygning eller flere bygningsmæssige enheder, anses leverancen

dog for afsluttet senest på det tidspunkt, hvor byggeriet (den sidste enhed)

er klar til indflytning.

I tilfælde, hvor enkelte arbejdsydelser, herunder efterreparationer, der

er omfattet af en kontrakt, endnu ikke er udført, når byggeriet (den sidste

enhed) er klar til indflytning, anses leverancen således for afsluttet på

dette tidspunkt. Dette gælder såvel entrepriser vedrørende enkelte

håndværksfag som hovedentrepriser og underentrepriser.

Forudbetaling og acontobetaling

Betales en leverance helt eller delvis, inden leverancen har fundet sted,

inden leverancens afslutning eller inden fakturaens udstedelse, skal det

modtagne beløb medregnes til den momspligtige omsætning for det kvartal, i

hvilket betalingen modtages. Dette gælder også i de tilfælde, hvor betalingen

finder sted direkte til byggevirksomhedens pengeinstitut eller til en

underleverandør.

Ratebeløb, der betales til virksomheden i henhold til kontrakt,

fordelingsplan eller anden aftale, skal således momsberigtiges på

betalingstidspunktet.

Hvis en begæring om udbetaling af ratebeløb, acontobeløb eller lignende

udformes som en faktura, skal beløbet momsberigtiges ved udstedelsen.

Hvis en begæring om udbetaling af ratebeløb eller lignende ikke udformes

som en faktura, og bygherren er en registreret virksomhed, skal der normalt

udstedes særskilt faktura på beløbet i forbindelse med betalingen.

Arkitektydelser

Arkitektydelser, der udføres som regningsarbejde, omfatter i visse

tilfælde opgaver, som først kan afsluttes, efter at byggeriet er klar til

indflytning, Det gælder fx større byggerier for boligselskaber. Som eksempler

på sådanne opgaver kan nævnes arkitekters udarbejdelse af reviderede

hovedtegninger, udarbejdelse af byggeregnskab mv. samt foretagelse af

endeligt eftersyn af byggeriet. Arkitektvirksomhedens opgørelse af og

retserhvervelse på den del af arkitekthonoraet, som vedrører disse opgaver,

sker således efter, at byggeriet er klar til indflytning.

Arkitekters regningsarbejde (slutafregningen) skal i disse tilfælde

momsberigtiges senest i det kvartal, hvori arkitektvirksomheden har

udarbejdet byggeregnskabet, og arkitekthonoraret således endeligt kan

opgøres. Acontobetalinger, der modtages under byggeriet, momsberigtiges efter

de almindelige regler.

I de tilfælde, hvor arkitekthonoraret beregnes på grundlag af

slutopstillinger mv. fra de enkelte entreprenører og opgørelsen af øvrige

byggeomkostninger (byggeregnskabet), skal slutraten momsberigtiges senest på

det tidspunkt, hvor arkitektvirksomheden har mulighed for at udfærdige den

endelige honoraropgørelse. Dette gælder fx ved arkitektydelser præsteret for

boligselskaber, som selv udarbejder byggeregnskabet. Arkitektvirksomheden kan

således ikke vente med at momsberigtige slutraten, indtil byggeregnskabet er

godkendt af Boligministeriet.

Arkitektarbejder skal i andre tilfælde, fx hvor beregningen sker på

grundlag af tilbudssummen for byggeriet, momsberigtiges efter de almindelige

regler, dvs. senest i det kvartal, hvori byggeriet er klar til indflytning.

Garantirater o.l.

Garantirater, prioriteringsrater o.l., der tilbageholdes af en

entreprisesum, fx som sikkerhedsstillelse for, at fejl eller mangler ved

leverancen eller bygningen kan blive afhjulpet, skal medregnes til den

momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor leverancen anses for afsluttet,

jf. det tidligere anførte.

E.1.6.2 Byggearbejder for egen regning

De arbejdsydelser, der er præsteret af virksomheden, og de materialer, der

er anvendt i forbindelse hermed, skal medregnes til den momspligtige

omsætning for det kvartal, i hvilket de er udført (præsteret).

Momsberigtigelsen kan således ikke udskydes, indtil bygningerne tages i

anvendelse, men skal foretages kvartal for kvartal med endelig regulering ved

arbejdets færdiggørelse.

Opførelse af huse på egne grunde betragtes som udførelse af arbejde for

egen regning. Der skal derfor foretages løbende kvartalsvis momsberigtigelse,

jf. Dep.308.

Se endvidere N.4.2 og N.4.3.

E.2 Opgørelse af den momspligtige erhvervelse

Som følge af iværksættelsen af det indre marked pr. 1. januar 1993 er der

efter § 13 indføjet et nyt afsnit V A. "Opgørelse af den momspligtige

erhvervelse".

E.2.1 Leveringsprincippet

§ 13 a

§ 13 a, stk. 1

I lighed med opgørelsen af den momspligtige omsætning, jf. § 13, er der

her fastsat regler vedrørende opgørelse af den momspligtige erhvervelse af

varer fra andre EF-lande.

En virksomheds momspligtige erhvervelse i en momsperiode opgøres som den

samlede momspligtige værdi for de i perioden omfattede leverancer.

Erhvervelse af varer fra andre EF-lande er momspligtig, når varen kommer

her til landet. Tilsvarende indtræder der momspligt, hvis køberen har anvendt

dansk momsnummer. Momsberigtigelsen skal dog ikke ske her i landet, hvis

køber kan godtgøre, at varen er indført og momsberigtiget i et andet EF-land.

Virksomheden skal således gøre købet af varer i andre EF-lande op for hver

momsperiode. Ved opgørelsen er det tidspunktet for leveringen af varerne, der

bestemmer, om købet skal regnes med i den pågældende momsperiode.

E.2.2 Faktureringstidspunktet

§ 13 a, stk. 2

Faktureringstidspunktet anses for leveringstidspunkt, for så vidt

faktureringen sker inden den 15. i måneden efter leveringen.

Reglen er fastsat med henblik på at lette udvekslingen af oplysninger

mellem medlemslandene om EF-leverancer, idet der herved i højere grad kan

etableres ensartede referenceperioder.

Lignende dokumenter