MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT E - OPGØRELSE AF DEN MOMSPLIGTIGE OMSÆTNING OG ERHVERVELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit E - Opgørelse af den momspligtige
omsætning og erhvervelse
§§ 13 og 13 a
Her fastsættes bestemmelserne om opgørelse af den momspligtige omsætning
og opgørelse af den momspligtige erhvervelse
E.1 Opgørelse af den momspligtige omsætning
§ 13
Her findes bestemmelserne om opgørelse og regulering af virksomheders
momspligtige omsætning. Reglerne om, hvad den momspligtige omsætning
omfatter, fremgår af § 11, jf. afsnit D.
E.1.1 Leveringen mv.
Opgørelsen af den momspligtige omsætning foretages på grundlag af
foretagne leverancer (leveringsprincippet).
E.1.1.1 Leveringsprincippet
§ 13, stk. 1
Opgørelsen af den momspligtige omsætning for en momsperiode er således
knyttet til de leverancer af varer og momspligtige ydelser, der er foretaget
inden for perioden.
Tidspunktet for momspligtens indtræden er således kædet sammen med
leveringen og ikke betalingen.
E.1.1.2 Faktureringstidspunktet
§ 13, stk. 2
Da det i praksis ofte vil være vanskeligt at fastslå nøjagtigt, hvornår
leveringen har fundet sted, er det her bestemt, at i tilfælde, hvor der
udstedes en faktura, vil faktureringstidspunktet i denne forbindelse kunne
anses for leveringstidspunkt. Dette gælder dog kun, hvis faktureringen sker
inden leverancens afslutning eller snarest efter dette tidspunkt.
Det samme gælder, hvis modtageren udsteder afregningsbilag i forbindelse
med leverancen, og afregningsbilaget udstedes inden eller snarest efter
leverancens afslutning.
Læs alt
Det er ikke alle virksomheder, der skal udstede faktura. Fx behøver
detailhandlere og andre virksomheder, der overvejende sælger til private
forbrugere, ikke at udstede faktura.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer i øvrigt, at der er sammenfald mellem
tidspunktet for, hvornår leverandøren skal medregne fakturerede varer og
momspligtige ydelser til den momspligtige omsætning, og hvornår køberen kan
medregne momsen heraf til købsmomsen, jf. § 15, stk. 4, og § 16.
Begrebet "snarest efter leverancens afslutning" er ikke nærmere
defineret i loven, men det er generelt fastsat, at udstedelse af faktura og
afregningsbilag ikke må ske senere, end hvad der er almindeligt inden for den
pågældende branche.
Afgørelser
Der er truffet en række brancherelaterede afgørelser, hvoraf kan nævnes:
Dyrlæger
Dyrlæger, som udskriver fakturaer hver anden eller tredje måned omfattende
ydelser i den forløbne periode, kan medregne værdien af de momspligtige
ydelser til den momspligtige omsætning for det kvartal, i hvilket fakturaen
er dateret.
Fragtafviklingsgebyrer
Fragtafviklingsgebyrer, som statsbanerne opkræver hos kunder for førelse
af fragtkonti, medregnes til den momspligtige omsætning ved gebyrernes
fakturering, jf. Mn.149.
Kontogebyrer
Kontogebyrer, som fx stormagasiner afkræver kunder med løbende konto og
sæsonkonto, medregnes til den momspligtige omsætning ved debiteringen, jf.
Mn.148.
Postordresalg
Ved postordresalg til private forbrugere (forbrugerkøb), hvor der ikke er
udstedt faktura, anses levering først for sket, når genstanden er kommet i
køberens besiddelse, jf. §§ 4 a og 73 i lov om køb.
I sådanne tilfælde skal postordrevirksomheden medregne salget til den
momspligtige omsætning i den momsperiode, hvor varerne udleveres fra
postvæsenet.
Teaterforeninger
Teaterforeninger mv., der til abonnenten sammen med en bekræftelse på de
bestilte forestillinger samlet udsender et antal giroindbetalingskort til
ratevis betaling af forestillingerne, kan momsberigtige abonnementsindtægter
på forfaldstidspunktet for ydelserne.
Dette gælder, uanset om de udsendte bekræftelser med tilhørende bilag
betragtes som fakturaer.
Der er herved lagt til grund, at abonnementsydelserne ikke er præsteret på
tidspunktet for bekræftelsernes udsendelse til abonnenterne, og at momsen af
ydelserne må antages ikke at kunne medregnes til købsmomsen hos modtagerne.
Ejendomsmæglere mv.
Ejendomsmæglere/-handlere, der udsteder faktura, kan anse
faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, såfremt faktureringen sker
inden eller snarest efter leverancens afslutning (slutsedlens
underskrivelse). Se også Mn.546 og Mn.719.
Leasing
Visse leasingselskaber udfærdiger ved indgåelse af lejemål en
leasingkontrakt, og selskaberne er over for leverandøren af produktet
forpligtet til månedlig at udsende et advis, som er en påmindelse til
leasingkunden om betaling af ydelsen for den kommende måned. Adviset udsendes
typisk den 22. i måneden med forfaldsdato den 1. i den efterfølgende måned.
Leasingydelsen skal medregnes til selskabernes momspligtige omsætning på
tidspunktet for advisudsendelse til kunden.
Det nævnte advis har efter form og indhold karakter af en faktura i
relation til § 17, stk. 1. Se DfT.779 A/82.
Sommerhusformidling
Virksomheder, der dels mod provision formidler udlejning af feriehuse
(sommerhuse), som firmaet har i kommission, dels formidler udlejning af
"fastprissommerhuse", dvs. huse, som firmaet har lejet af
sommerhusejerne til en fast pris for en periode ad gangen, og som
virksomheden derefter genudlejer for egen regning, skal medregne
provisionsindtægterne mv. til den momspligtige omsætning i det kvartal, hvor
faktureringen/afregningen til feriehusejeren finder sted. Se Mn.573 A/79.
E.1.1.3 Betalingsstandsning mv.
I tilfælde hvor en registreret virksomhed standser sine betalinger, skal
leverancer indtil betalingsstandsningsdagen medregnes til den momspligtige
omsætning for tiden indtil betalingsstandsningsdagen (anmeldes i boet som
simpelt krav).
For igangværende byggearbejder o.l., som ikke fuldt ud er faktureret til
modtageren, skal der med betalingsstandsningsdagen som skæringstidspunkt ske
særskilt fakturering af værdien af den resterende del af det udførte arbejde.
Opgørelsen af denne værdi baseres på en faktisk opgørelse pr.
betalingsstandsningsdagen (dvs. stadeværdi med fradrag af allerede
fakturerede og/eller modtagne acontobeløb), eventuelt beregnet i forhold til
den entreprisesum, der er aftalt for de pågældende leverancer.
Det forekommer, at et bo selv forestår færdiggørelsen af et igangværende
arbejde, men undlader at foretage den nævnte opgørelse pr.
betalingsstandsningstidspunktet. Sådanne arbejder faktureres som svarende til
forskellen mellem de af den afmeldte virksomhed før betalingsstandsningen
fakturerede beløb (acontobetalinger) og den aftalte entreprisesum (inkl.
eventuelle reguleringer).
I sådanne tilfælde skal leverancerne i deres helhed (det af boet
fakturerede beløb) henføres til boets momsregnskab og medregnes til boets
momspligtige omsætning på faktureringstidspunktet (anmeldes i boet som
massekrav).
E.1.1.4 Løbende leverancer mv.
Virksomheder, som opkræver abonnementsafgift o.l. for leverancer af varer
og momspligtige ydelser eller opkræver lejebeløb for udlejning af varer,
lejligheder etc., foretager ofte samlet udsendelse af et antal girokort, der
kan være vedlagt en særlig opgørelse, der efter form og indhold er udformet
som en faktura.
Virksomhederne skal medregne hele det opkrævede beløb til den momspligtige
omsætning i den momsperiode, hvori den samlede udsendelse af
giroindbetalingskortene finder sted.
Det samme gælder private og kommunale el-, gas-, vand- og varmeværker samt
renovationsvirksomheder mv., der på tilsvarende måde samlet udsender
opkrævninger, evt. bilagt en særlig opgørelse.
Virksomheder kan dog få tilladelse til at fravige hovedreglen.
Det gælder de tilfælde, hvor giroblankettens kvitteringsdel eller
opgørelsen indeholder oplysning om, at momsen af den enkelte rate først kan
medregnes til modtagerens købsmoms ved forfaldstidspunktet, sidste rettidige
indbetalingsdag eller anden tilsvarende tidsangivelse.
Afsendervirksomheden kan i disse tilfælde vente med at medregne
ratebeløbet til den momspligtige omsætning indtil dette tidspunkt.
Det er dog en forudsætning, at der sker en samlet udsendelse af et antal
girokort til brug for den senere ratevise indbetaling. Se også Dep.372.
E.1.2 Forudbetalinger mv.
§ 13, stk. 3
Betalingen for varer og momspligtige ydelser, der sker helt eller delvis
- før leverancen har fundet sted,
- inden leverancen er afsluttet, eller
- inden fakturaen er udstedt,
skal altid medregnes til den momspligtige omsætning på
modtagelsestidspunktet. Det gælder også acontobetalinger, der finder sted
inden leverancens afslutning.
Udstedes en acontobegæring, der er udformet som en faktura inden
betalingen sker, anses datoen på acontobegæringen dog for
leveringstidspunktet.
Bestemmelserne om forudbetaling mv. har til formål at undgå, at
faktureringen trækkes i langdrag.
Eksportleverancer mv.
Forudbetalinger for varer, der skal udføres til udlandet, kan holdes uden
for den momspligtige omsætning, hvis virksomheden kan fremlægge fornøden
dokumentation for, at indbetalingerne kan henføres til en eksportaftale,
indgået af virksomheden.
Forudbetalinger vedrørende andre momsfri leverancer i henhold til § 12 kan
på tilsvarende betingelser holdes uden for den momspligtige omsætning.
Licensydelser
Løbende licensydelser (royalties) medregnes til den momspligtige omsætning
i den momsperiode, hvori de modtages, jf. Mn.130.
Ejendomsmæglere/handlere
Beløb, som deponeres hos ejendomsmæglere mv. til sikkerhed for salær og
omkostninger, betragtes som en forudbetaling for momspligtige
ejendomsmæglerydelser, idet køberen betaler beløbet på sælgerens vegne.
Beløbet skal principielt fuldt ud medregnes i den momspligtige omsætning for
den momsperiode, hvori deponeringen har fundet sted. Se også Mn.719.
Frimærkehandlere
Frimærkehandlere skal medregne gebyrer vedrørende førstedagskuverter til
den momspligtige omsætning.
Modtagne forudbetalinger (acontobeløb) skal principielt medregnes til den
momspligtige omsætning, når betalingen modtages. Det kan dog tillades, at den
momspligtige andel af sådanne forudbetalinger medregnes til den momspligtige
omsætning i den momsperiode, hvori de enkelte leverancer finder sted.
Regulering
Har en ikke registreret køber forudbetalt en ydelse, der kun delvist er
leveret, fordi sælger er erklæret konkurs, og beløbet betales tilbage til
køber, kan konkursboet (sælger) fradrage 80% af den indbetalte dividende i
den momspligtige omsætning vedrørende tiden før konkursen. De 80% er fastsat
ud fra en momssats på 25%.
Det er forudsat, at forskudsbeløbet af virksomheden er medregnet i den
momspligtige omsætning, samt at købers krav, der inkluderer moms, vil blive
anmeldt i boet.
Lån/forudbetaling
For så vidt angår sondringen mellem lån og forudbetaling henvises til
E.1.2.2 vedrørende indskud.
E.1.2.1 Olieselskaber
Olieselskabers private kunder har mulighed for at indbetale et forud
aftalt månedligt beløb på en såkaldt oliekonto til dækning af olieleverancer.
Betalinger, som helt eller delvis modtages inden leverancens afslutning
skal medregnes til den momspligtige omsætning for den momsperiode, hvori
betalingen sker, jf. Mn.933.
§ 13, stk. 3
Bestemmelsen fortolkes sådan, at den også omfatter tilfælde, hvor betaling
for varer og momspligtige ydelser er modtaget inden leverancens påbegyndelse.
Denne fortolkning er i overensstemmelse med EF's 6. momsdirektiv, artikel 10,
stk. 2, 2. afsnit, hvorefter momsen - hvis der betales afdrag inden
leveringen eller tjenesteydelsen sker - forfalder på det tidspunkt, hvor
afdraget indgår. Se også Mn.858.
E.1.2.2 Indskud
Indskud, som en registreret virksomhed modtager fra virksomhedens kunder
forud for leveringen af varer, betragtes som forudbetaling for vareleverancer
og skal derfor medregnes til den momspligtige omsætning for den momsperiode,
hvori betalingerne sker.
Der er ikke i forbindelse med betalingen af indskuddene, som forrentes af
virksomheden, udstedt lånedokumenter, ligesom indskuddene kan udlignes ved
kontant tilbagebetaling eller ved varekøb.
Indbetaling af de omhandlede indskud medfører ikke, at virksomheden kan
anses for at drive finansieringsvirksomhed som nævnt i § 2, stk. 3, litra j.
Der er herved lagt vægt på, at indskudene ikke foretages i
opsparingsøjemed, men for at udjævne den årlige udgift for kundernes varekøb,
ligesom der er en snæver forbindelse mellem indskuddene og senere
vareleverancer. Der er endvidere lagt vægt på, at man skattemæssigt har anset
sådanne indskud for at være forudbetalinger for
varer, sådan at rentebeløbene ikke omfattes af skattekontrolloven.
Der vil kunne ske momsmæssig regulering, hvis indskuddene tilbagebetales
kunderne, fx hvis de alligevel ikke ønsker at købe varer fra virksomheden. Se
Mn.933 og Mn.934.
Indskud fra ansatte, hvor beløbet tilbagebetales, anses for lån
(finansieringsvirksomhed) og er således ikke omfattet af momspligten.
Se også Dep.1048, som vedrører en andelsfoderstofforretning, der for
kontante indskud fra nogle af forretningens kunder blev anset som
finansieringsvirksomhed. Der var i denne sag tale om et markant misforhold
mellem de pågældende kunders indestående og de faktiske varekøb. Indskuddene
blev derfor ikke anset som forudbetaling for momspligtige vareleverancer, men
som en form for opsparing (finansiering), hvoraf der ikke skal betales moms,
jf. § 2, stk. 3, litra j.
E.1.2.3 Veksler
I tilfælde, hvor køberen accepterer en veksel på en forudbetaling eller
acontobetaling, anses betalingen for at finde sted på det tidspunkt, hvor
vekseltilgodehavendet indfries kontant af køberen.
For så vidt angår diskonterede veksler kan man i almindelighed gå ud fra,
at vekslen er indfriet på forfaldsdagen, såfremt sælger ikke inden 6 dage
herefter fra vekselindehaveren (banken) har modtaget underretning om, at
vekslen er protesteret.
E.1.3 Kommissions- og konsignationsvarer
§ 13, stk. 4
Varer, som en virksomhed udleverer i kommission eller konsignation,
medregnes til den momspligtige omsætning i den momsperiode, i hvilken
udleveringen finder sted, eller til den momsperiode, hvori der foretages
afregning med modtageren (kommissionæren eller konsignataren).
Hvis virksomheden anvender afregningsmetoden, må der først udstedes
faktura ved afregningen. Hvis der ved udleveringen af varerne er udstedt
følgeseddel eller andet bilag, må det klart fremgå, at bilaget ikke er en
faktura.
Der er herved givet virksomheder inden for kommissions- og
konsignationshandel valgfrihed mellem leveringsmetoden og betalingsmetoden.
Varer på prøve
Varer, der leveres i udvalg eller på prøve, kan medregnes til den
momspligtige omsætning efter samme regler som fastsat for kommissions- og
konsignationsvarer.
Afsætning mv. af varer, som en virksomhed har modtaget i kommission eller
konsignation, medregnes til den momspligtige omsætning efter de almindeligt
gældende regler, jf. § 11, stk. 3.
E.1.4 Regulering af den momspligtige omsætning
§ 13, stk. 5-7
Ved opgørelsen af den momspligtige omsætning kan der på nærmere fastsatte
betingelser foretages fradrag for returvarer, prisafslag, deposita, tab på
uerholdelige fordringer og betingede rabatter mv.
Baggrunden for disse bestemmelser er, at den momspligtige omsætning
opgøres efter leveringsprincippet.
Regulering af den momspligtige omsætning skal ved returnering af varer og
ved prisafslag mv. foretages med det godtgjorte beløb (ekskl. moms) og ved
uerholdelige fordringer med det konstaterede tab (ekskl. moms).
For at beregne dette beløb må man kende leveringstidspunktet for at få
fastslået, hvilken momssats virksomheden har anvendt. Reguleringen skal altid
ske på grundlag af den momssats, der var gældende på leveringstidspunktet.
Hvis moms af returvarer er beregnet med 25%, kan det beløb, der skal
anvendes til regulering af den momspligtige omsætning, beregnes som 80% af
det beløb, som godtgøres kunden.
E.1.4.1 Returvarer
§ 13, stk. 5
Ved opgørelsen af den momspligtige omsætning kan der fradrages 80% (ved en
momssats på 25%) af beløb, der er godtgjort kunder for varer, som er modtaget
retur.
Bestemmelsen tager sigte på varer, der tages tilbage under sådanne
omstændigheder, at der foreligger en annullering af handelen, dvs. tilfælde,
hvor den fulde salgspris godtgøres kunden.
Der er dog administrativt åbnet mulighed for momsmæssig regulering i de
tilfælde, hvor der ydes delvis godtgørelse for varer, som returneres inden
for en garantiperiode eller returneres/tilbagekøbes inden 1 år efter handlen.
Herudover er der åbnet mulighed for momsmæssig regulering for varer, der
er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold eller på en særlig kontokontrakt
(uden ejendomsforbehold), og som tages tilbage, fordi køberen ikke har
opfyldt sine forpligtelser (misligholdelse af kontrakten).
Lovens "returneringsbegreb" er søgt fastlagt, så det tilgodeser
dels gældende kutymer inden for erhvervslivet, dels administrative og
kontrolmæssige hensyn.
Der kan ske momsmæssig regulering i følgende situationer:
Ombytning
Når der er tale om returnering/ombytning mod godtgørelse til kunden af den
fulde salgspris eller af udbetalingen og alle indbetalte afdrag (uden
tidsbegrænsning), jf. Dep.351.
Hvis der i forbindelse med returnering/ombytning betales en højere pris
for varen, end den var solgt til, er der ikke adgang til regulering i
virksomhedens momspligtige omsætning.
Hvis den højere pris for den tilbagetagne vare betales på den måde, at der
betales en mindre pris end den ellers gældende for en samtidigt købt ny vare,
kan returvarereglen heller ikke anvendes.
Der er herved lagt til grund, at der i sådanne tilfælde ikke er tale om en
returnering af varerne, men om en helt ny handel (tilbagekøb) mellem
parterne, jf. Dep.818.
Se også DfT.742/81 A, hvorefter stk. 5 ikke kan finde anvendelse, i
tilfælde hvor der ved tilbagekøb godtgøres kunden et beløb, der overstiger
den oprindelige salgspris.
Tilbagekøb
Der kan ske regulering, når returneringen/tilbagekøbet finder sted inden 1
år efter handlens indgåelse med delvis godtgørelse af salgsprisen, jf.
Dep.457.
Ved afgørelsen af, om varen er returneret/tilbagekøbt inden 1 år efter den
stedfundne handel, er det tidspunktet for varens levering til kunden, som er
afgørende. Udstedes der faktura, herunder regning, nota m.m. over en
leverance, anses faktureringstidspunktet for leveringstidspunktet, for så
vidt faktureringen sker inden eller snarest
efter leverancens afslutning.
Hvis virksomheden ikke udsteder faktura mv. i forbindelse med salg af en
vare, skal der kunne fremlægges anden skriftlig dokumentation for tidspunktet
for leveringen.
Garantiperiode
Der kan ske regulering, når en vare tages retur inden for en
garantiperiode mod delvis godtgørelse af salgsprisen. Se Dep.351.
Der er alene adgang til regulering ved returtagning, i de tilfælde hvor
virksomheden i henhold til en skriftlig garantiaftale har forpligtet sig til
ubetinget at tage varen tilbage, hvis der inden for garantiperioden
konstateres væsentlige fejl og mangler ved det solgte. Er der derimod tale om
tilbagekøb, fx ibyttetagning i forbindelse med salg af en anden vare, kan der
ikke ske regulering efter dette punkt, jf. Dep.955.
Afbetaling
Endelig kan der ske regulering, når varer, der er solgt på afbetaling med
ejendomsforbehold eller på særlig kontokontrakt (uden ejendomsforbehold),
tages tilbage, fordi køberen ikke har opfyldt sine forpligtelser (misligholdt
kontrakten), jf. Dep.351 og Dep.457.
Personmotorkøretøjer samt vare- og lastvogne med tilladt totalvægt ikke
over 4 tons, der er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold, og som tages
tilbage, fordi køberen ikke har overholdt sine forpligtelser, kan dog ikke
anses for returvarer, såfremt de ved senere salg ønskes momsberigtiget efter
bestemmelserne i § 10, jf. Dep.351.
Der kan ikke foretages regulering for varer, der er solgt på afbetaling,
hvis alle rettigheder ifølge kontrakten er tiltransporteret en anden
virksomhed.
Et finansieringsselskab - eller enhver anden virksomhed end den
oprindelige sælger - der har overtaget (fået tiltransporteret) en kontrakt
med ejendomsforbehold, må således ikke i forbindelse med overtagelsen udstede
kreditnota med deklareret moms. Se også Dep.496 samt Dep.1002.
Med hensyn til tvangsmæssig tilbagetagelse af driftsmidler henvises til
H.6. Såfremt der sker tvangsmæssig tilbagetagelse i forbindelse med salg af
en anden vare til den pågældende kunde, kan der ikke foretages momsmæssig
regulering ved tilbagetagelsen.
Hvem kan regulere?
Det er kun den oprindelige sælger, der kan foretage momsmæssig regulering,
jf. Dep.1001. For så vidt angår varer, fx bøger og sølvtøj, der kutymemæssigt
ombyttes/tilbagekøbes af en anden virksomhed inden for den pågældende
branche, vil den modtagende virksomhed dog kunne foretage momsmæssig
regulering, jf. Dep.351. Ædelmetaller i barreform mv. er ikke omfattet af
denne bestemmelse, jf. Dep.741.
E.1.4.2 Prisafslag
Prisafslag, som ydes kunder på varer og momspligtige ydelser, der
tidligere er momsberigtiget, kan fradrages i den momspligtige omsætning med
det beløb (ekskl. moms), der godtgøres kunden, jf. Dep.570.
Momspligtige administrationsgebyrer, afbetalingstillæg,
finansieringstillæg, rentetillæg o.l., der beregnes ved afbetalingshandler,
kan fradrages (ekskl. moms) i det omfang, de godtgøres køberen, fx i
tilfælde, hvor en afbetalingskontrakt indfries tidligere end forudsat ved
oprettelsen.
Konkursboer mv.
Hvis et registreret betalingsstandsnings- eller konkursbo yder prisafslag
vedrørende fejl og mangler ved leverancer foretaget før
betalingsstandsningen/konkursen, henføres reguleringen til tidspunktet for
den oprindelige levering.
Der er truffet afgørelse i en sag om prisafslag ydet af et
betalingsstandsningsbo vedrørende leverancer i perioden før
betalingsstandsningen.
Sagen drejede sig om et byggefirma, som på betalingsstandsningstidspunktet
havde nogle igangværende og netop færdiggjorte entrepriser. I
betalingsstandsningsperioden blev der fremsat krav om prisafslag på grund af
fejl og mangler ved entrepriserne.
De udstedte kreditnotaer med moms skulle henføres til den momsperiode,
hvor leveringen var sket, da grundlaget for reguleringen allerede var til
stede ved leveringen og kunne konstateres før betalingsstandsningen.
Der kunne derfor i dette tilfælde modregnes i et eventuelt simpelt krav
mod den oprindelige virksomhed, jf. Dep.1050.
E.1.4.3 Tab på uerholdelige fordringer
§ 13, stk. 6
Ved opgørelse af den momspligtige omsætning kan der fradrages 80% af
konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og
momspligtige ydelser.
Hvis en kreditor meddeler saldokvittering til en debitor, kan der kun ske
fraskrivning for momsen af tabet, såfremt betingelserne om en frivillig
akkord, jf. punkt c., er opfyldt. Se også Dep.505.
Fradrag/konstaterede tab
Gældsfragåelsesboer
Tvangsakkord
Registrerede virksomheder kan ved konstaterede tab herefter foretage
fradrag i den momspligtige omsætning efter følgende retningslinier, jf.
Dep.738 og Dep.841:
a. Når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer)
dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.
b. Når et tilgodehavende ved gennemførelsen af en tvangsakkord (almindelig
tvangsakkord eller likvidationsakkord) er nedskrevet med en bestemt andel af
fordringen.
Det er præciseret, at bestemmelsen omfatter almindelig tvangsakkord og
likvidationsakkord. Disse akkordformer er nærmere beskrevet i konkurslovens §
157, punkterne 1 og 2. Der vil således kunne foretages momsmæssig regulering,
når den pågældende akkordordning er stadfæstet af skifteretten.
Bestemmelsen omfatter derimod ikke den i lovens § 157, punkt 3, omhandlede
betalingsudsættelse (moratorium).
Frivillig akkord
c. Når der ved tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af
kreditorernes krav mod en skyldner, og kreditors tiltrædelse af akkorden har
haft til formål at opnå den størst mulige dækning af fordringen.
Ved vurderingen heraf vil det være af betydning, at:
- akkordforslaget er fremsat af en advokat/brancheforening,
- det til brug ved akkorden fremlagte regnskabsmateriale - aktuel
statusopgørelse mv. - er udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret
revisor,
- mindst halvdelen af skyldnerens kreditorer (beregnet efter beløb) har
tiltrådt akkorden,
- akkorddividenden er mindst lige så stor som den beregnede dividende ved
gennemførelse af konkurs,
- akkorden stort set udtømmer skyldnerens midler, og
- kreditor ikke er skyldneren nærtstående, jf. konkurslovens § 2.
Der skal kunne fremlægges rimelig dokumentation for de nævnte forhold og
for akkorddividendens størrelse, fx i form af en særlig erklæring fra en
advokat/brancheforening.
En frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og hans kreditorer,
hvorefter disse eftergiver en del af deres tilgodehavende.
En frivillig likvidation anses ikke for at være omfattet af benævnelsen
frivillig akkord, idet skyldneren ved en frivillig likvidation ikke frigøres
for den del af skylden, som ikke dækkes af likvidationsprovenuet. Tab, der er
opstået ved en frivillig likvidation, omfattes af bestemmelsen i punkt f.
Ved afgørelse af, om forudsætningerne for momsmæssig regulering er
opfyldt, må der foretages en helhedsvurdering af, om kreditors tiltrædelse af
akkorden har haft til formål at opnå den bedst mulige dækning af fordringen.
Ved denne helhedsvurdering lægges der vægt på de beskrevne forhold (fx at
akkordforslaget er fremsat af en advokat/brancheforening), men der stilles
ikke krav om, at den frivillige akkord er tiltrådt under sådanne
omstændigheder, at den er i nøje overensstemmelse med de beskrevne forhold.
Ved helhedsvurderingen kan der endvidere lægges vægt på, om det
skattemæssigt kan accepteres, at tabet fratrækkes i indkomstopgørelsen.
For kreditorer, hvis fordring vedrører både lån mv. og momspligtige
leverancer, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af det konstaterede tab.
Forgæves fogedforretning
d. Når det af udskrift af fogedprotokollen fremgår, at fogedforretning for
den pågældende fordring har været forgæves, eller når det ved udskrift af
fogedprotokollen kan dokumenteres, at en anden kreditor inden for et tidsrum
af højst 6 måneder har foretaget udlægsforretning hos den pågældende debitor
uden at kunne opnå fuld dækning for sit tilgodehavende.
Der er ved fastsættelsen af fristen på 6 måneder sket en tilpasning til
bestemmelserne i retsplejelovens § 490, hvorefter en fordringshaver, som ikke
har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin fordring, først når der er
forløbet 6 måneder siden sidste udlægsforretning, på ny kan begære afholdt
forretning til foretagelse af udlæg.
Fogedretten kan i øvrigt afvise at foretage udlægsforretning hos
skyldneren, såfremt fogedretten er bekendt med, at der inden for den nævnte
frist har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå
dækning.
En insolvenserklæring, som afgives af skyldneren under en fogedforretning,
vil kunne danne grundlag for momsmæssig regulering. Tilsvarende vil en
erklæring fra fogedretten om, at debitor inden for 6 måneder har afgivet
insolvenserklæring, og begæringen om udlægsforretning efter reglerne i
retsplejelovens § 490 derfor afvises, kunne sidestilles med dokumentation for
forgæves udlægsforretning.
Tvangsauktion
e. Når en personligt drevet virksomheds faste ejendomme, dvs. såvel
beboelses- som erhvervsejendomme, er bortsolgt ved tvangsauktion, uden at
kreditor derved har fået dækning for sit tilgodehavende. Det er en
forudsætning, at kreditor ved regnskabsmateriale mv. vedrørende debitor kan
dokumentere, at fordringen er endelig tabt.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal foretages udlæg med henblik på at
dokumentere, at fordringen er uerholdelig i disse tilfælde.
Det er herved lagt til grund, at kreditor i tvangsauktionssager er i
besiddelse af regnskabsmateriale mv. vedrørende debitor, som kan dokumentere,
at fordringen er endelig tabt, og at debitor efter en afholdt tvangsauktion
normalt intet ejer, der vil kunne gøres til genstand for udlæg, når henses
til tinglysningslovens § 37 og § 38 om tilbehørspant og trangsbeneficiet, jf.
retsplejelovens § 509.
En kreditor, der overtager debitors ejendom på tvangsauktion med henblik
på fyldestgørelse for sit tilgodehavende ved videresalg af ejendommen, vil
ikke kunne foretage momsmæssig regulering for den del af fordringen, som ikke
blev dækket af det afgivne bud, idet der i sådanne tilfælde må tages hensyn
til et evt. provenu ved videresalget af ejendommen.
Den pågældende kreditor vil derfor først kunne foretage regulering, når
det ved videresalget af ejendommen er konstateret, at salgsprovenuet ikke
giver dækning for resttilgodehavendet.
Andre tilfælde
f. Når der i øvrigt kan anses at være foretaget tilstrækkeligt til
fordringens inddrivelse. Ved vurderingen heraf må der bl.a. tages hensyn til
fordringens størrelse. Det vil normalt være en forudsætning for at foretage
fradrag, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt mindst 1
år, før fradraget foretages.
Bestemmelsen er fortrinsvis tænkt anvendt på mindre fordringer, hvor de
omkostninger, der måtte være forbundet med en eventuel inddrivelse, ikke står
i rimeligt forhold til fordringens værdi.
Fordringer under 3.000 kr. kan afskrives, når inddrivelse af beløbet
opgives, efter at kreditors advokat forgæves har rykket debitor for betaling
af beløbet. Se også Dep.1076, Dep.1106 og Dep.1128.
Hvis forholdene taler herfor, kan der ske fravigelse af reglen om, at
godkendelse af fradrag forudsætter, at handelsforbindelsen med den pågældende
debitor er ophørt mindst 1 år, før fradraget foretages.
Bestemmelsen i punkt f. kan også anvendes i tilfælde, hvor et tab er
opstået ved en frivillig likvidation.
E.1.4.3.1 Forventet tab
Der kan som hovedregel ikke foretages fradrag for forventet tab på
debitorer.
For så vidt angår forventet tab på fordringer i konkurs- og dødsboer
(gældsfragåelsesboer) kan der dog foretages et foreløbigt fradrag, før
bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at virksomheden
er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator om, at dividenden ikke
forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen, jf. Dep.738.
Se også Dep.841, hvorefter foreløbigt fradrag for forventet tab endvidere
kan foretages, når skyldneren har anmeldt betalingsstandsning. Det er en
betingelse, at der foreligger en erklæring fra et af skifteretten beskikket
tilsyn om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer ikke vil
kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres
tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger, der arbejdes med.
Det er endvidere en betingelse, at beregningen af dækningsprocenten bygger på
en ajourført status for skyldneren, der på forlangende vil blive tilstillet
Told*Skat.
Virksomheden må herefter foretage fornøden regulering i momsregnskabet,
når tabet er endeligt opgjort ved boets afslutning.
Om fradrag for et moderselskabs forventede tab på uerholdelige fordringer
på dets konkursramte datterselskab, se Dep.956.
E.1.4.3.2 Opgørelse af tab
Det er i alle tilfælde en forudsætning for at foretage fradrag, at det af
det foreliggende regnskabsmateriale mv. fremgår, hvorledes der er forholdt
med de udestående fordringer, og at regnskabet i øvrigt føres således, at det
sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte
indgå.
Der skal dog ikke ske momsberigtigelse af den del af eventuelle
punktafgifter, fx afgift af vin, spiritus og øl, der indbetales i henhold til
konkurslovens § 96, jf. også E.1.4.3.3.
Der kan kun foretages fradrag for tab, som vedrører momsberigtigede
leverancer af varer og ydelser. Renter skal således ikke medregnes ved
opgørelsen af tabet, medmindre der er betalt moms af renterne, jf. Dep.887.
Ved opgørelsen må der derfor foretages en opdeling af fordringen på
momsberigtigede leverancer og renter samt andre beløb, som ikke er
momsberigtiget.
Afskrivning af acontobeløb
Alle løbende indbetalinger (acontobeløb), der er modtaget fra debitorer
forud for betalingsstandsningen eller forud for gennemførelsen af en
kreditorordning, skal som udgangspunkt afskrives på den ældste del af
fordringen.
Foreligger der tilkendegivelser fra debitorerne eller en konkret aftale
mellem parterne om anden anvendelse af sådanne indbetalinger, fx til forlods
nedbringelse af skyldige renter, vil denne fremgangsmåde kunne godkendes.
Foreligger der ikke sådanne tilkendegivelser eller aftale, vil kreditor
dog kunne bestemme over beløbets anvendelse på betingelse af, at der tages
behørig hensyntagen til debitorernes interesser.
Vestre Landsret har ved dom af 3. oktober 1991 stadfæstet en
fogedretskendelse om, at i forbindelse med opgørelse af tab på debitorer kan
indbetalinger fra debitor i visse tilfælde forlods afskrives på renter.
Retten fastslår, at ingen af momslovens bestemmelser angiver, hvorledes
tabet for kreditor skal opgøres, og at den pågældende sag - om tilskrevne
renter forlods anses for betalt ved indbetalinger fra debitorer - derfor må
afgøres efter almindelige obligationsretlige regler.
Retten lagde ved sagens afgørelse til grund, at der ved indbetalingerne
fra de tabsgivende debitorer ikke forelå tilkendegivelser fra disse om,
hvorledes beløbene skal afskrives, ligesom der ikke forelå en aftale mellem
kreditor og debitorerne herom. Bestemmelsesretten for så vidt angår beløbets
anvendelse tilkommer herefter fordringshaveren, dvs. kreditor, under behørig
hensyntagen til debitorernes interesser.
Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at det er branchekutyme, at
kreditrenter forfalder og betales forud for anden gæld, og at dette også var
i debitors interesse, jf. ligningslovens § 7, stk. 5.
Anvendelse af indbetalingerne skal således være i debitorernes interesse.
Told*Skat vil kunne acceptere en på fakturaer/kontoudtog anført påtegning,
såfremt debitor ikke har indvendinger herimod.
Det vil udover nævnte påtegning være en forudsætning, at en sådan
fremgangsmåde er i overensstemmelse med den branchemæssige sædvane på dette
område - jf. omtalte dom - og at kreditors regnskabssystem er tilrettelagt
således, at den anvendte fremgangsmåde kan dokumenteres.
Hver enkelt indbetaling til en virksomhed skal afskrives løbende på
indbetalingstidspunkterne på de saldi, der på dette tidspunkt foreligger.
Indbetalinger vil således kun kunne afskrives forlods på de renter, der var
tilskrevet på de enkelte indbetalingstidspunkter og ikke på senere tilskrevne
renter.
Pantebreve
Pantebreve, som udstedes til hel eller delvis dækning af en fordring, skal
ved opgørelsen af tabet medregnes efter den pålydende værdi (nominel værdi),
uanset om pantebrevets markedspris (kursværdi) er lavere.
Et skønnet/beregnet kurstab på pantebreve, der er modtaget i forbindelse
med fx en frivillig akkord eller gældssanering, giver således ikke mulighed
for momsmæssig regulering, jf. Dep.957.
Hvis en kreditor køber eller overtager pantebreve fra en skyldner, kan
disse medregnes til markedsværdien i stedet for den nominelle værdi, når det
konstaterede tab opgøres.
I disse tilfælde må pantebrevene ikke være udstedt af skyldner til
betaling af kreditors fordring. Der kan derimod være tale om pantebreve, som
skyldneren er i besiddelse af som følge af salg af fast ejendom, hvor en
huskøber (tredjemand) har udstedt pantebrevene som led i køb af skyldnerens
faste ejendom. Se også Dep.1127.
E.1.4.3.3 Punktafgiftspligtige varer
Leverandører af punktafgiftspligtige varer kan ved opgørelsen af den
momspligtige omsætning se bort fra den del af dividenden på anmeldte
fordringer i et konkursbo, som opnås efter konkurslovens § 96, dvs. det som
privilegeret krav anmeldte punktafgiftsbeløb, jf. § 13, stk. 6, 2. punktum.
En punktafgiftsregistreret vareleverandør, der anmelder den del af et
varetilgodehavende, der udgør punktafgiften, som privilegeret krav i
skyldnerens bo i henhold til konkurslovens § 96, kan undlade at anmelde den
hertil svarende moms som simpelt krav i boet.
Leverandøren vil herefter kunne reducere den momspligtige omsætning med
det anmeldte punktafgiftskrav i den momsperiode, i hvilken punktafgiftskravet
er anerkendt af boet (og uden hensyn til størrelsen af den senere modtagne
dividende på det privilegerede krav), respektive foretage fradrag i
salgsmomsen, hvis momsen ved leveringen er beregnet med en anden momssats end
den på reguleringstidspunktet gældende.
Med hensyn til den øvrige del af varetilgodehavendet (varepris, ekskl.
punktafgift og den hertil svarende moms), der anmeldes i boet som simpelt
krav, forholdes efter de almindeligt gældende regler for regulering
vedrørende tab på udestående fordringer.
I tilfælde af, at momsen af det som privilegeret krav anmeldte
punktafgiftsbeløb alligevel af leverandøren anmeldes i boet som simpelt krav,
kan tabet i henhold til § 13, stk. 6, opgøres efter samme regler som anført
ovenfor, men den opnåede dividende på denne del af fordringen skal så fuldt
ud afregnes til statskassen (tillægges salgsmoms i den periode, i hvilken
dividende modtages).
Det bemærkes, at sidstnævnte skal ses i lyset af, at virksomheden ellers
ville opnå en bedre dækning af sit simple krav på selve varetilgodehavendet
(varepris, ekskl. punktafgift) end de øvrige kreditorer.
E.1.4.3.4 Overdragelse af fordringer til eje
Der kan ikke foretages fradrag i den momspligtige omsætning for den
kursdifference, der opstår ved transport (salg eller overdragelse) til
tredjemand af et tilgodehavende for leverancer af varer og momspligtige
ydelser til en lavere værdi end fordringens nominelle værdi, jf. Dep.738.
Eventuel momsmæssig regulering for tab, som måtte være foretaget af
virksomheden forud for overdragelsen af fordringerne, fx foreløbig regulering
på grundlag af en erklæring fra kurator i et konkursbo eller regulering i
forbindelse med nedskrivning af fordringerne på grundlag af en konkret
vurdering, må derfor fuldt ud tilbageføres i forbindelse med afhændelse af
fordringerne til tredjemand.
Der kan heller ikke foretages fradrag i den momspligtige omsætning i
tilfælde, hvor der opstår kursdifference som følge af, at der i forbindelse
med overdragelse af en virksomhed til ny indehaver foretages en generel
(lineær) nedskrivning af den samlede debitormasse, eller der foretages
nedskrivning af nogle nærmere angivne debitorer på grundlag af en vurdering
af disse, således at fordringen overdrages til den ny indehaver til en lavere
værdi end den nominelle.
Køberen af overdragne fordringer kan ikke foretage fradrag i den
momspligtige omsætning i det omfang, der senere konstateres eventuelle tab på
fordringer, som er nedskrevet i forbindelse med overdragelsen. Det er ved
højesteretsdom fastslået, at der ikke i medfør af § 13, stk. 6, kan kræves
fradrag i moms for tab på fordringer, der er erhvervet til underkurs, jf.
Østre Landsrets dom af 31. oktober 1984. Der skal på den anden side heller
ikke betales moms af eventuelle gevinster på de overtagne fordringer.
Hvis den ny indehaver i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse
overtager virksomhedens debitorer på overdragelsestidspunktet til pari, vil
der i momsregnskabet for den nye virksomhed kunne foretages fradrag i den
momspligtige omsætning efter de almindelige regler i tilfælde af, at der
efter overdragelsestidspunktet konstateres tab på de overtagne fordringer.
Vedrørende salg af overtagne fordringer til underkurs henvises i øvrigt
til Dep.503 og Dep.504.
E.1.4.3.5 Overdragelse af fordringer til sikkerhed
Registrerede virksomheder (produktions- og salgsselskaber) overdrager ofte
fakturakrav på kunder til tredjemand, fx et factoringselskab eller et af
virksomheden oprettet finansieringsselskab med henblik på at opnå en
likviditetsforbedring. Fordringerne overdrages (transporteres) enten til
sikkerhed for ydede lån eller til eje.
I nogle af de tilfælde, hvor transporten er formuleret som en overdragelse
til eje, er der samtidig truffet aftale om, at fordringer, som ikke måtte
indgå, tilbageføres til produktions- eller salgsselskabet. I disse tilfælde
bæres kreditrisikoen således fortsat af sidstnævnte selskab.
Produktions- eller salgsselskabet kan foretage fraskrivning i
momsregnskabet i forbindelse med konstaterede tab på fordringer, som er
overdraget til sikkerhed for tredjemand.
Der vil derimod ikke kunne foretages regulering vedrørende fordringer, som
er overdraget til eje, jf. E.1.4.3.4.
Såfremt factoring- eller finansieringsselskabet alene yder långivning,
kombineret med en kreditrisikoforsikring, vil produktions- eller
salgsselskabet kunne foretage fraskrivning i momsregnskabet, hvis selskabet
forbliver ejer af fordringen mod kunden. Det skal videre sikres, at alle
beløb, der indgår fra kunden, efter at fraskrivning er foretaget, medregnes
til produktions- eller salgsselskabets momspligtige omsætning.
Der vil også være fradragsret i forbindelse med transporter, der vel er
formuleret som en overdragelse til eje men med samtidig aftale om, at der ved
debitors misligholdelse skal ske tilbagetransport, og det med en sådan
tilbagetransport meddeles kunden, at betaling med frigørende virkning
herefter alene vil kunne ske til produktions- eller salgsselskabet. Selskabet
vil således efter de almindelige regler i disse tilfælde komme til at bære
tabet på samme måde, som hvis transporten var formuleret som en overdragelse
til sikkerhed. Se også Dep.924.
Tilsvarende vil der kunne foretages regulering for konstaterede tab i
tilfælde hvor en købekontrakt med forhandleren som selvskyldnerkautionist
bliver tiltransporteret et finansieringsselskab, og forhandleren som følge af
køberens misligholdelse af kontrakten må indfri restgælden. Regulering vil
kunne foretages i den momsperiode, hvor tabet kan opgøres og dokumenteres i
overensstemmelse med de almindeligt gældende regler. Se også Dep.877
vedrørende administrationsydelserne i forbindelse med sådanne fordringer.
E.1.4.3.6 Garantifonde
Der er med henblik på konvertering af visse landmænds grovvaregæld til
banklån oprettet 2 garantifonde. Fondenes kapitalindskud er tilvejebragt ved
indskud på 2 gange 75 mio. kr. fra henholdsvis staten og grovvarehandlen.
Fondene vil som kautionister med indskuds-/lånekapitalen som sikkerhed kunne
garantere over for pengeinstitutter ved visse landmænds optagelse af banklån
til finansiering af overforfalden grovvaregæld, dvs. gæld, der ikke er
indfriet inden udgangen af stiftelsesmåneden med tillæg af 90 dage. Det er
herved forudsat, at staten og grovvarehandelen hver bærer halvdelen af de
tab, garantierne måtte medføre.
Fondene kan kun give garantier for sådanne banklån i forhold til den
enkelte grovvarevirksomheds indskud i fondene. Regnskabsmæssigt vil der hos
begge fonde blive oprettet en konto for hver af de indskydende
grovvarevirksomheder, hvor indskud og halvdelen af eventuelle konstaterede
tab vil blive påført. Fondene ophører den 30. juni 1988. De kan dog tidligst
ophøre, når alle forpligtelser er indfriet.
Hvis landmanden i løbet af garantiperioden ikke overholder sine
forpligtelser over for banken, vil denne gøre kautionsforpligtelsen gældende
over for fonden. Såfremt det er fonden, der herefter søger at inddrive
fordringen hos landmanden, vil det også være fonden, der - efter at have
konstateret fordringens uerholdelighed hos landmanden - giver meddelelse til
det pågældende grovvareselskab om, at dette må bære halvdelen af det opståede
tab. Dette medfører at grovvareselskabet kan modtage den fornødne
regnskabsmæssige dokumentation for fordringens uerholdelighed.
Grovvarevirksomhederne vil på grund af den nære tilknytning mellem de
indgåede kautionsforpligtelser og de foretagne leverancer kunne foretage
momsmæssig regulering for konstaterede tab efter de almindelige regler.
Der skal således kunne fremlægges regnskabsmateriale mv. som dokumentation
for, hvorledes der er forholdt med udestående fordringer, der er omfattet af
garantiordningen. Regnskabet må føres således, at det sikres, at fradragne
beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte indgå. Endvidere må
regnskabsmateriale mv. opbevares, indtil kautionsforpligtelserne udløber.
Dette gælder, selv om det i givet fald må opbevares i mere end 5 år efter
regnskabsårets udgang.
E.1.4.3.7 Andre tilfælde af uerholdelige fordringer
Kontoringe
En kontoring kan ikke fradrage konstaterede tab vedrørende leverancer af
varer og momspligtige ydelser fra kontoringens enkelte medlemmer til
kontokunderne. Tabet må fradrages i den momspligtige omsætning for den
virksomhed, der har solgt og momsberigtiget de pågældende leverancer. Det er
dog en forudsætning, at virksomheden ikke har overdraget fordringen til
kontoringen til eje, jf. Dep.410.
En række kontoringe er dog registreret for salg af varer. I disse tilfælde
gælder de almindelige regler om tab på uerholdelige fordringer.
Falske checks
Registrerede virksomheder vil kunne fradrage tab, der opstår som følge af,
at momspligtige leverancer er betalt med falske checks. Fradraget er betinget
af, at bedrageriet er anmeldt til politiet, og det ikke har været muligt at
inddrive beløbet.
Underslæb
Tab, som en virksomhed lider som følge af, at en medarbejder i
virksomheden har modtaget og på firmaets vegne kvitteret for nogle
fakturerede beløb - uden at afregne betalingen med virksomheden (underslæb) -
kan ikke fradrages i den momspligtige omsætning.
Det samme gælder hvis medarbejderen har modtaget betaling på firmaets
vegne for udførte, men ikke fakturerede arbejder, uden at afregne den fra
køberen modtagne betaling med virksomheden.
Afmeldte virksomheder
Ikke registrerede/afmeldte virksomheder kan efter ansøgning få godtgjort
momsen vedrørende tab på udestående fordringer. Ansøgningen skal være
indsendt 5 år efter virksomhedens afmeldelse.
Tabet skal opgøres og dokumenteres i overensstemmelse med de gældende
regler. Virksomheden har pligt til, såfremt den/de pågældende fordring(er)
senere betales helt eller delvis, at indbetale momsen af det modtagne beløb
til Told*Skat.
Økonomisk interessefællesskab
I de tilfælde, hvor der består økonomisk interessefællesskab mellem
fordringshaveren og den pågældende skyldner, vil der kunne ske fraskrivning
for momsen af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede
varer og momspligtige ydelser efter de almindeligt gældende regler, jf.
E.1.4.3, punkterne a-f.
Tab ved fusion
Tab, som er opstået i forbindelse med en lodret fusion mellem et moder- og
et datterselskab, kan ikke sidestilles med en frivillig akkord.
Moderselskabet kan derfor ikke foretage fradrag i den momspligtige omsætning
for den del af tilgodehavendet, der ikke er dækket.
Der er lagt vægt på, at der ikke ved gennemførelsen af fusionen er
konstateret tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og
momspligtige ydelser. Se også DfT.1109.
Konkursboer
I tilfælde, hvor der afsiges konkursdekret over en registreret virksomhed,
og boet bliver registreret for videreførelse eller afvikling af virksomheden,
skal de indtil konkursen skete leverancer af varer og momspligtige ydelser
henføres til virksomhedens momsregnskab og medregnes til den momspligtige
omsætning for tiden indtil konkursen.
Fradrag i den momspligtige omsætning for konstaterede tab på uerholdelige
fordringer vedrørende sådanne leverancer, som har fundet sted indtil
konkursen, skal henføres til den momsperiode, hvor tabet er konstateret.
Det betyder, at et konkursbo er berettiget til at foretage momsmæssig
regulering, hvis tabet på forretningsdebitorer først har kunnet konstateres
og gøres gældende efter konkursens indtræden. Se Østre Landsrets dom af 28.
april 1986.
Konsortiebyggeri
Konstaterede tab på udestående fordringer vedrørende leverede varer og
momspligtige ydelser til et konsortium kan fradrages i de konsortiedeltagende
leverandørers momspligtige omsætning i overensstemmelse med de i stk. 6,
fastsatte retningslinier.
Tabet anses for konstateret, når de pågældende bygninger er afhændet af
konsortiet i tilslutning til færdiggørelsen, og når konsortiet er afviklet
(likvideret), jf. Dep.334.
Indkøbsforeninger
Indkøbsforeninger, der formidler salg af varer og momspligtige ydelser
mellem leverandører og medlemmer af indkøbsforeningen, kan ikke fradrage
konstaterede tab vedrørende disse leverancer.
Hvis indkøbsforeningen derimod selv køber og sælger varerne for egen
regning og risiko, kan de almindelige regler om konstaterede tab på
uerholdelige fordringer anvendes.
Debitors stilling
Debitor skal ikke foretage regulering af købsmomsen, selv om kreditor får
tilladelse til at foretage regulering i sin momspligtige omsætning for tab på
den pågældende debitor.
Der er herved lagt vægt på, at der ikke er tale om en ændring af det
oprindelige fakturabeløb, jf. § 17, stk. 3.
E.1.4.4 Gældssanering
Der er åbnet mulighed for momsmæssig regulering i tilfælde, hvor en
registreret virksomhed som led i en gældssaneringsordning for en
landbrugsvirksomhed enten eftergiver en fordring eller yder rente- og
afdragsfri henstand med en fordring eller en del deraf, jf. § 10, stk. 1 og
2, i lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd
(gældssaneringsloven).
Ansøgninger om statsgaranti indsendes fra pengeinstitutterne til central
behandling i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som i de
enkelte sager tager stilling til, om ansøgeren vil kunne bevilges
statsgaranti.
E.1.4.4.1 Eftergivelse
Pengeinstituttet vil samtidig med lånesagens effektuering (udbetaling af
låneprovenuet mv.) skriftligt over for de pågældende leverandører bekræfte,
at udbetalingen er sket som led i en gældssanering af den pågældende
landbrugsvirksomhed efter nævnte lov.
Såfremt det af hypotekbankens garantiskrivelse fremgår, at statsgarantien
er betinget af delvis eftergivelse af en eller flere leverandørfordringer,
orienterer pengeinstituttet ved udbetalingen til den pågældende leverandør
denne om størrelsen af det eftergivne beløb som anført i garantiskrivelsen.
Leverandørvirksomheder, som indrømmer ansøgeren (hel eller delvis)
eftergivelse af en fordring som led i gældssaneringen, kan først foretage
fradrag i den momspligtige omsætning, når tilsagn om statsgaranti foreligger
fra hypotekbanken.
Pengeinstituttets meddelelse vil - sammen med leverandørvirksomhedens
øvrige regnskabsmateriale - kunne tjene som dokumentation for at foretage
fradrag i den momspligtige omsætning vedrørende den pågældende fordring.
E.1.4.4.2 Henstand
Det er en betingelse for, at momsen af en fordring kan fradrages efter
gældssaneringslovens § 10, stk. 2, at fordringen er omfattet af en aftale om
rente- og afdragsfri henstand. Denne aftale skal være skriftlig og skal
indeholde bestemmelse om, at der ikke beregnes renter af fordringen fra et i
aftalen angivet tidspunkt, og indtil fordringen er fuldt indbetalt.
Aftalen skal endvidere indeholde oplysning om størrelsen af de indefrosne
beløb, fordelt på varegæld og renter, samt om i hvilket tidsrum de
leverancer, der ligger til grund for de indefrosne fordringer, har fundet
sted.
Momsen af en fordring, der er omfattet af en aftale om rente- og
afdragsfri henstand, kan fradrages, når gældssaneringsordningen er endeligt
godkendt af hypotekbanken, og skal berigtiges over for Told*Skat ved
tilbagebetalingen af fordringen. Såfremt fordringen betales afdragsvis,
berigtiges momsen ved betalingen af de enkelte afdrag.
Afdrag på den indefrosne fordring forfalder til betaling i de regnskabsår,
hvor debitors driftsregnskab, opgjort efter sædvanlige principper - også med
hensyn til driftsmæssige afskrivninger - udviser positiv konsolidering.
Snarest efter afslutningen af hvert regnskabsår fremsender landbrugerens
regnskabsfører driftsregnskabet til landbrugeren og de kreditorer, der har
ydet henstand. Såfremt driftsregnskabet udviser positiv konsolidering,
fremsendes tillige forslag til fordeling af beløbet. Godkendes forslaget af
samtlige kreditorer, der har ydet henstand, indgås en aftale mellem disse og
landbrugeren om betaling af afdrag på de indefrosne fordringer.
I tilfælde af at indefrysningsaftalen opsiges eller ophører (debitor
erklæres konkurs, og boet tages under offentlig skifteretsbehandling som
gældsfragåelsesbo), skal den til restskylden eller dividenden svarende moms
berigtiges over for Told*Skat.
Leverandøren skal som dokumentation for de foretagne fradrag fremlægge en
aftale om rente- og afdragsfri henstand samt hypotekbankens godkendelse af
denne aftale. Ved senere berigtigelse af momsen skal aftale om afdragsordning
samt genpart af kvitteringer for indbetaling af hovedstol eller afdrag
vedlægges momsregnskabet.
Der er udarbejdet en standardoverenskomst til brug ved indgåelse af
aftaler om rente- og afdragsfri henstand, således at det sikres, at de
krævede oplysninger bliver anført i aftalen.
Der skal i standardoverenskomsten beregnes en såkaldt
momsrefusionsprocent, der er udtryk for den andel, som den fradragne moms
udgør af det samlede indefrosne beløb inkl. moms og renter. Denne
momsrefusionsprocent skal ved modtagelse af afdrag på den indefrosne fordring
anvendes til beregning af den moms, der skal indbetales. Det vil således ikke
kunne anerkendes, at modtagne beløb anvendes til forlods nedbringelse af
skyldige renter.
E.1.4.5 Kasserabatter mv.
§ 13, stk. 7
Ved opgørelsen af den momspligtige omsætning kan der på visse betingelser
fradrages kasserabatter, bonus, dividende o.l., der er betinget af vilkår,
som ikke er opfyldt ved leveringen (faktureringen), men som senere bliver
effektive.
§ 15, stk. 3
Bestemmelsen, der modificerer reglerne i § 7, stk. 2, litra e, om
betingede rabatter er indsat for at forenkle regnskabsføringen hos
virksomheder, der fører regnskabet på edb. Da bestemmelsen kun gælder for
salg til virksomheder, der har fradragsret for momsen, har den ingen
betydning for den samlede momsbelastning.
Registrerede virksomheder kan herefter foretage regulering af den
momspligtige omsætning, hvis:
- den betingede rabat vedrører leverancer til en registreret virksomhed,
der kan medregne momsen af den pågældende leverance ved opgørelsen af sin
købsmoms, og
- der er udstedt kreditnota over den ydede rabat med angivelse af momsen.
§ 17, stk. 1 og 3
Ved salg til ikke registrerede virksomheder, herunder private forbrugere,
kan der ikke ske tilsvarende fradrag ved opgørelsen af den momspligtige
omsætning, selv om en betinget rabat senere bliver effektiv.
E.1.4.5.1 Deposita mv.
Virksomheder, der i forbindelse med indgåelse af kontrakter om
leasing/leje af varer mv., opkræver et depositum - som skal medregnes til den
momspligtige værdi - kan ved lejekontraktens ophør foretage fradrag i den
momspligtige omsætning, i det omfang depositabeløbene godtgøres lejeren, jf.
Mn.549, Mn.718, Mn.758 og Mn.759. Se også Dep.886.
Ved udlejning af bådepladser i lystbådehavne, hvor der i forbindelse med
indgåelse af lejekontrakter opkræves et depositum (indskudsbeløb), der ved
lejemålets ophør tilbagebetales lejeren med tillæg af en pristalsregulering,
kan der ske regulering i den momspligtige omsætning med det beløb, der
oprindeligt er indbetalt og med den dagældende momssats, dvs. at der ikke kan
foretages momsregulering med et beløb, der overstiger det oprindelige
momsbeløb, jf. Mn.606.
E.1.4.5.2 Rabatkuponer og rabatmærker
En virksomhed (fx en sæbefabrik) udsender som et led i sin reklame
rabatkuponer til husstandene. Rabatkuponerne, der lyder på et bestemt beløb,
kan bruges ved køb af et nærmere angivet produkt hos detailhandlerne, som får
varerne leveret gennem de sædvanlige handelsled til sædvanlige priser.
Detailhandlerne får kuponerne godtgjort direkte fra den pågældende fabrik.
Fabrikken kan ikke ved opgørelsen af sin momspligtige omsætning fradrage de
beløb, som udbetales til detailhandlerne for indløste kuponer, og
detailhandlerne skal i deres momspligtige omsætning medregne den fulde pris
af de solgte varer uden fradrag af værdien af modtagne kuponer, jf. Mn.162
Værdien af rabatmærker, der ikke konverteres til kontant indløsning straks
ved købet, men indklæbes i et rabathæfte med senere indløsning for øje, vil
ikke ved den senere indløsning kunne fratrækkes i den momspligtige omsætning,
jf. Mn.103.
E.1.5 Udtagelse af varer og momspligtige ydelser
§ 13, stk. 8
Varer og momspligtige ydelser, hvoraf der skal betales moms ved udtagelse
- til brug for virksomhedens indehaver,
- til formål, der ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og
momspligtige ydelser, eller
- til de i § 16, stk. 3, omhandlede formål (fx gaver, kost eller anden
naturalaflønning af personale) skal medregnes til den momspligtige omsætning
i den momsperiode, i hvilken de er taget i anvendelse.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 8, stk. 1, samt § 8, stk. 3, jf.
stk. 2, om opgørelsen af den momspligtige værdi og § 11, stk. 1, om
momspligtig omsætning.
E.1.6 Byggevirksomhed mv.
E.1.6.1 Byggearbejder for fremmed regning
Registrerede byggevirksomheder mv. skal betale moms af varer og
momspligtige ydelser ved leveringen efter lovens almindelige regler.
Udsteder virksomheden faktura eller regning over en leverance, skal der
dog betales moms ved udstedelsen, såfremt denne foretages inden eller snarest
efter leverancens afslutning (i branchen kutymemæssigt 4-6 uger).
Hvis betaling helt eller delvis finder sted inden leverancens afslutning
eller inden fakturaens udstedelse, skal det modtagne beløb medregnes til den
momspligtige omsætning i det kvartal, hvor betalingen har fundet sted.
Leverancer af varer og momspligtige ydelser i forbindelse med udførelse af
arbejder (herunder reparations- og vedligeholdelsesarbejder) på bygninger og
anden fast ejendom, hvorom der er indgået entreprisekontrakt, anses for
afsluttet, når det arbejde, der skal udføres i henhold til den enkelte
kontrakt, er tilendebragt. Dette gælder også i tilfælde, hvor en
entreprisekontrakt omfatter udførelse af sådanne arbejder på flere
bygningsmæssige enheder, fx et bestemt antal parcelhuse, rækkehuse,
etagehusblokke eller -afsnit.
Omfatter entreprisekontrakten udførelse af arbejder i forbindelse med
opførelse af en bygning eller flere bygningsmæssige enheder, anses leverancen
dog for afsluttet senest på det tidspunkt, hvor byggeriet (den sidste enhed)
er klar til indflytning.
I tilfælde, hvor enkelte arbejdsydelser, herunder efterreparationer, der
er omfattet af en kontrakt, endnu ikke er udført, når byggeriet (den sidste
enhed) er klar til indflytning, anses leverancen således for afsluttet på
dette tidspunkt. Dette gælder såvel entrepriser vedrørende enkelte
håndværksfag som hovedentrepriser og underentrepriser.
Forudbetaling og acontobetaling
Betales en leverance helt eller delvis, inden leverancen har fundet sted,
inden leverancens afslutning eller inden fakturaens udstedelse, skal det
modtagne beløb medregnes til den momspligtige omsætning for det kvartal, i
hvilket betalingen modtages. Dette gælder også i de tilfælde, hvor betalingen
finder sted direkte til byggevirksomhedens pengeinstitut eller til en
underleverandør.
Ratebeløb, der betales til virksomheden i henhold til kontrakt,
fordelingsplan eller anden aftale, skal således momsberigtiges på
betalingstidspunktet.
Hvis en begæring om udbetaling af ratebeløb, acontobeløb eller lignende
udformes som en faktura, skal beløbet momsberigtiges ved udstedelsen.
Hvis en begæring om udbetaling af ratebeløb eller lignende ikke udformes
som en faktura, og bygherren er en registreret virksomhed, skal der normalt
udstedes særskilt faktura på beløbet i forbindelse med betalingen.
Arkitektydelser
Arkitektydelser, der udføres som regningsarbejde, omfatter i visse
tilfælde opgaver, som først kan afsluttes, efter at byggeriet er klar til
indflytning, Det gælder fx større byggerier for boligselskaber. Som eksempler
på sådanne opgaver kan nævnes arkitekters udarbejdelse af reviderede
hovedtegninger, udarbejdelse af byggeregnskab mv. samt foretagelse af
endeligt eftersyn af byggeriet. Arkitektvirksomhedens opgørelse af og
retserhvervelse på den del af arkitekthonoraet, som vedrører disse opgaver,
sker således efter, at byggeriet er klar til indflytning.
Arkitekters regningsarbejde (slutafregningen) skal i disse tilfælde
momsberigtiges senest i det kvartal, hvori arkitektvirksomheden har
udarbejdet byggeregnskabet, og arkitekthonoraret således endeligt kan
opgøres. Acontobetalinger, der modtages under byggeriet, momsberigtiges efter
de almindelige regler.
I de tilfælde, hvor arkitekthonoraret beregnes på grundlag af
slutopstillinger mv. fra de enkelte entreprenører og opgørelsen af øvrige
byggeomkostninger (byggeregnskabet), skal slutraten momsberigtiges senest på
det tidspunkt, hvor arkitektvirksomheden har mulighed for at udfærdige den
endelige honoraropgørelse. Dette gælder fx ved arkitektydelser præsteret for
boligselskaber, som selv udarbejder byggeregnskabet. Arkitektvirksomheden kan
således ikke vente med at momsberigtige slutraten, indtil byggeregnskabet er
godkendt af Boligministeriet.
Arkitektarbejder skal i andre tilfælde, fx hvor beregningen sker på
grundlag af tilbudssummen for byggeriet, momsberigtiges efter de almindelige
regler, dvs. senest i det kvartal, hvori byggeriet er klar til indflytning.
Garantirater o.l.
Garantirater, prioriteringsrater o.l., der tilbageholdes af en
entreprisesum, fx som sikkerhedsstillelse for, at fejl eller mangler ved
leverancen eller bygningen kan blive afhjulpet, skal medregnes til den
momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor leverancen anses for afsluttet,
jf. det tidligere anførte.
E.1.6.2 Byggearbejder for egen regning
De arbejdsydelser, der er præsteret af virksomheden, og de materialer, der
er anvendt i forbindelse hermed, skal medregnes til den momspligtige
omsætning for det kvartal, i hvilket de er udført (præsteret).
Momsberigtigelsen kan således ikke udskydes, indtil bygningerne tages i
anvendelse, men skal foretages kvartal for kvartal med endelig regulering ved
arbejdets færdiggørelse.
Opførelse af huse på egne grunde betragtes som udførelse af arbejde for
egen regning. Der skal derfor foretages løbende kvartalsvis momsberigtigelse,
jf. Dep.308.
Se endvidere N.4.2 og N.4.3.
E.2 Opgørelse af den momspligtige erhvervelse
Som følge af iværksættelsen af det indre marked pr. 1. januar 1993 er der
efter § 13 indføjet et nyt afsnit V A. "Opgørelse af den momspligtige
erhvervelse".
E.2.1 Leveringsprincippet
§ 13 a
§ 13 a, stk. 1
I lighed med opgørelsen af den momspligtige omsætning, jf. § 13, er der
her fastsat regler vedrørende opgørelse af den momspligtige erhvervelse af
varer fra andre EF-lande.
En virksomheds momspligtige erhvervelse i en momsperiode opgøres som den
samlede momspligtige værdi for de i perioden omfattede leverancer.
Erhvervelse af varer fra andre EF-lande er momspligtig, når varen kommer
her til landet. Tilsvarende indtræder der momspligt, hvis køberen har anvendt
dansk momsnummer. Momsberigtigelsen skal dog ikke ske her i landet, hvis
køber kan godtgøre, at varen er indført og momsberigtiget i et andet EF-land.
Virksomheden skal således gøre købet af varer i andre EF-lande op for hver
momsperiode. Ved opgørelsen er det tidspunktet for leveringen af varerne, der
bestemmer, om købet skal regnes med i den pågældende momsperiode.
E.2.2 Faktureringstidspunktet
§ 13 a, stk. 2
Faktureringstidspunktet anses for leveringstidspunkt, for så vidt
faktureringen sker inden den 15. i måneden efter leveringen.
Reglen er fastsat med henblik på at lette udvekslingen af oplysninger
mellem medlemslandene om EF-leverancer, idet der herved i højere grad kan
etableres ensartede referenceperioder.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 1998 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT N - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT N - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008