MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT N - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit N - Fakturerings- og
regnskabsbestemmelser
N.1 Indledning
§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for registrerede virksomheders
fakturering, regnskabsførelse, førelse af lister og opbevaring af
regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige for at kunne opgøre
momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal indbetale til Told
Skat.
§ 52 angiver en lang række faktureringsbestemmelser, herunder kravet til
en faktura eller et afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i
forbindelse med returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og
byttehandel.
Der er dog mulighed for lempelser for fakturaer vedrørende
transportydelser, torvesalg m.v. samt for fritagelse for udstedelse af
faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke registrerede
virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører momsbeløb, samt
regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning hertil er der fastsat
bestemmelser for prisangivelser for varer og momspligtige ydelser.
Reglerne for virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres
for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et andet EU-land,
findes i § 53.
§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om, at
virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om handel med registrerede
virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er nærmere beskrevet
i N.4.
I § 55 fastsættes regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af
momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver
rigtigt opgjort og indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at virksomhederne
kan opfylde deres oplysningspligt overfor Told Skat, jf. § 75. Det er også
fastsat, hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne fremlægge med
Læs alt
henblik på deres fradragsret for købsmoms.
N.2 Faktureringsbestemmelser
N.2.1 Generelt
Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel
pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige
ydelser.
Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren
betragtes som anmodning om betaling af leverancen.Under N.2.2.1-5 gennemgås
undtagelserne til faktureringspligten. Fakturaen skal for det første danne
grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandørvirksomheden
og for det andet udgøre dokumentation for købsmomsen hos
modtagervirksomheden.
Som et generelt formkrav, kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer,
kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2 eksemplarer.
N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk. 1
Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance af
momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal udstedes
en faktura til modtageren.
Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales moms ved leverancer til
andre EU-lande, skal der alligevel udstedes en faktura. Se i øvrigt afsnit I.
Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis betaling inden
leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a.
momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 3 (byttehandel) og 42 (torvehandel m.v.)
modificeres faktureringskravet dog væsentligt.
N.2.2.1 Salg til private
Udstedelse af faktura kan undlades ved salg til private forbrugere. Denne
regel gælder for alle virksomheder, jf. § 42, i momsbekendtgørelsen.
Undtagelsen i § 42, finder dog ikke anvendelse ved salg af nye
transportmidler og fjernsalg til private i andre EU-lande, jf. § 42, sidste
pkt.
N.2.2.2 Detailhandlere m.fl.
Detailhandlere og andre virksomheder, hvis salg overvejende sker til
private forbrugere, kan også undlade at udstede faktura for salg til andre
end private forbrugere, jf. momsbekendtgørelsens § 42. Udstedelse af faktura
skal dog ske, hvis køberen anmoder virksomheden herom.
Hvis der ved salg til private forbrugere m.fl. alligevel udstedes faktura,
nota eller lignende, behøver disse bilag ikke at opfylde momslovens krav til
fakturaer.
N.2.2.3 Byttehandel
Byttehandel indebærer, at varer og momspligtige ydelser leveres helt eller
delvis mod betaling med varer eller ydelser, jf. § 40, stk. 3, i
momsbekendtgørelsen.
Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede, er det tilstrækkeligt,
at den ene part udsteder faktura, hvis fakturaen ud over de almindelige
regler for fakturaens indhold, også indeholder oplysninger om art, omfang og
pris for det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold.
Fakturaen virker altså her både som faktura og som afregningsbilag.
N.2.2.4 Kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer
Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller efterbetalingsfaktura.
Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der
således udstedes en kreditnota.
Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota eller faktura for
efterbetaling (efterbetalingsfaktura).
Der skal dog ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der
ikke beregnes moms, f.eks kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse
sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og
slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt.
afregningsbilag - § 52, stk. 2).
De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for fakturaer
for efterbetalinger, se N.2.3.
N.2.2.5 Afregningsbilag
Det er fastslået, at sælger kan undlade at udstede faktura, hvis køber
udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer, se
N.2.5. Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at
leverandøren er en registreret virksomhed.
N.2.3 Fakturaens indhold
I momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, fremgår kravene til fakturaer.
Kravene er de samme som gælder for afregningsbilag og kreditnotaer.
Undtagelserne til fakturakravene fremgår nedenfor under N.2.3.1-9.
En faktura skal som udgangspunkt indeholde et fortløbende nummer eller
anden tilsvarende identifikation. Det er tilstrækkeligt, at den fortløbende
nummerering el. lign. sker i forbindelse med udstedelsen.
Herudover skal fakturaen indeholde:
- udstedelsesdato
- sælgers navn og adresse
- købers navn og adresse
- leverancens art, omfang (mængde) og pris
- momsbeløbets størrelse.
Fra 1. januar 1998 skal fakturaen også indeholde sælgers
momsregistreringsnummer
Momsbeløbets størrelse
Momsbeløbets størrelse kan enten være angivet selvstændigt eller ved
angivelse af at momsen udgør 20% af det samlede beløb (når varen sælges inkl.
moms udgør momsen 25/125x100 = 20% af den samlede pris).
Hvis køber er en momsregistreret virksomhed, skal sælgeren angive
momsbeløbets størrelse på fakturaen, hvis køberen anmoder herom.
Endvidere skal sælgeren på købers anmodning angive prisen uden moms for de
enkelte poster på fakturaen. Disse regler tager hensyn til, at køberens
regnskabsførelse kan være indrettet således, at han er interesseret i at få
fakturaen specificeret på denne måde.
Nummerering
For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender
forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af
regningerne.
Udstedelsesdato
Udstedelsesdatoen skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller
afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen
til leveringstidspunktet.
Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugernes måler er
aflæst. Forsyningsselskaber m.v., der til brug for betaling af leverance
lader forbrugerne selv aflæse måler, vil som fakturadato kunne anse den dato,
hvor forbrugernes måler er aflæst.
Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan
medregnes til modtagerens købsmoms, jf. § 56, stk. 3, og ligeledes afgørende
for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens
salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, og lovens § 56. Se i øvrigt
O.1 og F.1.2.
Købekontrakter/ slutsedler
Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som
forskriftmæssige fakturaer, se i øvrigt N.5.2.1.2.
Omregning til danske kroner
Hvis fakturabeløbet ved et EU-køb er angivet i fremmed valuta, omregnes
beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes
valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes
en periodisk kurs, der gælder for en periode på højst 1 måned, jf.
momsbekendtgørelsens § 75.
Blandede leverancer
Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og
momsfri leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er
momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt
sammentælling, jf. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 2.
Der stilles derimod ikke krav om, at fakturaer vedrørende leverancer, der
omfatter både materialer og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse
af materialesum og arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden
oplysning om leverancens art og omfang.
Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser om
fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig
henseende nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.
N.2.3.1 Brugte varer mv.
Efter momsbekendtgørelsens § 86, skal der altid udstedes en særskilt
faktura over leverancer af brugte varer.
Foruden de almindelige regler for fakturakrav, se N.2.3, skal fakturaen
være forsynet med oplysninger om:
- at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v.,
- varens lagernummer,
- at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og
- at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som
købsmoms.
Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb eller anden angivelse af,
hvordan momsbeløbet kan udregnes.
Ved videresalg til private kan købers navn og adresse udelades.
Ved videresalg under samlerordningen, se R.4.2, skal lagernummeret ikke
anføres.
Køb fra private
Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke registrerede virksomheder og
private til videresalg efter §§ 70-71, skal i forbindelse med købet udstede
et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se N.2.3. Derudover
anføres ved videresalg, efter § 70, stk. 1, og § 71, varens lagernummer på
afregningsbilaget, jf. momsbekendtgørelsens § 86.
Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne.
Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i besiddelse af
tilsvarende dokumentation fra sælger om handelen.
Virksomheder, der indkøber brugte varer fra registrerede virksomheder,
skal for indkøbet være i besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne for
brugte varer.
Auktionssalg
For varer, der sælges på auktion efter §§ 70-71, skal auktionsholderen
udstede faktura i overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte
varer. Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel
registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb
fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl.
moms.
Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter
§§ 70-71.
N.2.3.2 Transportydelser
Reglerne om fakturaens indhold kan fraviges for transportydelser, jf.
momsbekendtgørelsens § 44.
I fakturaer over transport af varer (f.eks. fragtbreve, post- og
banekvitteringer) kan oplysninger om kundens navn og adresse undlades.
Endvidere behøver sælger ikke at efterkomme en momsregistreret modtagers
anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, jf. N.2.3.
N.2.3.3 Benzinregninger
Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie, m.v. til brug i vare- og
lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være tilstrækkeligt,
at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen, anføres det
pågældende køretøjs registreringsnummer.
N.2.3.4 Salg til registrerede varemodtagere i andre EU-lande
Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen anføres såvel virksomhedens som
modtagerens momsregistreringsnummer.
Det samme gælder for virksomheder, der sælger ydelser i form af sagkyndig
vurdering af løsøregenstande, arbejde udført på løsøregenstande, transport af
varer og hertil knyttede ydelser, jf. lovens § 17, og §§ 19-21, samt
virksomheder, der formidler ydelser til momsregistrerede købere i andre
EU-lande.
Registreringsnummer momsbek. § 74
Af momsbekendtgørelsens § 74, fremgår det, at virksomheder ved EU-handel
skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af virksomhedens
SE-nummer som registreringsnummer.
Ved angivelse af registreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande skal
den alfanumeriske landekode ligeledes anføres.
For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4, skal
det fælles SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er
registreret
anvendes.
For virksomheder der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt,
er det den delregistrede virksomheds SE-nummer, navn og adresse, der skal
anvendes.
N.2.3.5 Herboende repræsentant
Efter momsbekendtgørelsens § 41, stk. 3, skal udenlandske virksomheder,
der er repræsenteret her i landet ved en herboende repræsentant, på fakturaen
anføre repræsentantens navn og adresse eller dennes momsregistreringsnummer.
N.2.3.6 Udenlandsk mønt
Hvis der faktureres i udenlandsk mønt, kræves det, at enten momsbeløbet
eller det beløb, hvoraf momsbeløbet skal beregnes, skal være angivet i dansk
mønt.
Kopier af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale m.v. skal opbevares på
den herværende adresse.
Installering og montering
Udenlandske virksomheder, der kan undlade at beregne moms, fordi momsen
påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen anføre
virksomhedens og varemodtagerens momsnummer. På fakturaen skal endvidere
anføres, at varemodtager betaler den moms, der påhviler varerne. Aftageren
skal på momsangivelsen angive fakturabeløbet og størrelsen af momsen, der
påhviler varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 79, stk. 2.
N.2.3.7 Byttehandel
Hvis begge parter har fuld fradragsret for momsen af de modtagne varer
eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Det vil
således være tilstrækkeligt, at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør 20%
af forskelsbeløbet, jf. lovens § 28, stk. 2. Se i øvrigt G.2.2.
N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende leverancer"
Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for faktura, hvis de
indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura.
Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved opkrævning af abonnementsafgift
o.lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et antal
indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling. Virksomhederne
skal i disse tilfælde medregne hele det for perioden opkrævede beløb til den
momspligtige omsætning i den momsperiode, hvori udsendelsen af
indbetalingskortene finder sted.
Det samme gælder private og kommunale el-, gas-, vand- og varmeværker samt
renovationsvirksomheder m.v., der ligeledes periodisk udsender opkrævninger
evt. bilagt en særlig opgørelse.
Såfremt det på disse indbetalingskorts kvitteringsdel og den eventuelle
opgørelse anføres, at momsen af den enkelte rate først kan medregnes til
modtagerens købsmoms ved forfaldstidspunktet, sidste rettidige
indbetalingsdag for raten eller anden tilsvarende tidsangivelse, kan
leverandørvirksomheden først medregne momsbeløbet til salgsmomsen på dette
tidspunkt i stedet for ved indbetalingskortenes eller opgørelsens udsendelse
til modtageren.
Ved lov nr. 445 af 10. juni 1997 om ændring af lov om afgift af
elektricitet er der givet mulighed for, at elselskaber, som hidtil (i 1996)
har opgjort den afgiftspligtige mængde el efter forfaldsdatoen, kan bruge
forfaldsdatoen i stedet for fakturadatoen frem til den 31. december 1997.
Det er hermed præciseret, at det er fakturadatoen, der skal lægges til
grund ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Dette gælder både i
relation til elafgift, CO2-afgift og særlig svovlafgift af el.
Baggrunden for den skete præcisering er, at der skal være sammenfald
mellem det tidspunkt, hvor elselskabet angiver og betaler afgifterne til Told
Skat, og det tidspunkt, hvor en momsregistreret elkunde kan opnå
afgiftsgodtgørelse.
Told- og Skattestyrelsen vil i efteråret 1997 udsende et nyhedsbrev om
reglerne for elselskabernes anvendelse af fakturadatoen ved opgørelse af den
afgiftspligtige mængde el og opgørelse af momsen.
N.2.3.9 Kreditkort
Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses for
at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved
vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede
tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd,
som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift
af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.
Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om
køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og
overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds
hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer
omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet.
Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted,
produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter.
Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af
køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne
er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at
der til brug for Told Skats kontrol på grundlag af de informationer, som er
registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister
indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter Told Skats
nærmere bestemmelser.
N.2.3.10 Betalingsoversigter
De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes
Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers
betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende
oplysninger, som kræves for en faktura.
Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne
dato godkendes som udstedelsesdato (fakturadato).
Det godkendes endvidere, at oplysninger i betalingsoversigten om
leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse erstattes af et betalingsnummer,
der identificerer leverandøren.
En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge
betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning
senest på faktureringstidspunktet (den 1. i betalingsmåneden). En registreret
kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance til købsmomsen
på dette tidspunkt.
N.2.3.11 Elektronisk overførsel
Der er i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21.
august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og
opbevaring af regnskabsmateriale åbnet mulighed for bogføring på grundlag af
elektronisk overførte data af virksomheder, som er bogføringspligtige efter
bogføringsloven.
Ved elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning
at udskrive købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i
klarskrift.
N.2.3.12 Ikke-registrerede virksomheder
Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre
momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf. §
52, stk. 3.
Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret f.eks. fordi
omsætningen ikke overstiger 20.000 kr. årligt efter § 49, eller kun leverer
ydelser, der er omfatter af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller anden
angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.
Hvis virksomheden overtræder denne bestemmelse, kan dette være strafbart
efter lovens § 81.
Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at
fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale momsbeløbet til Told Skat.
Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen,
jf. nedenfor N.2.3.13.
Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer
efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer efter
reglerne i lovens kapitel 17, se R, må heller ikke anføre momsbeløb i
salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der
muliggør en udregning af momsbeløbet.
N.2.3.13 Uretmæssig opkrævede momsbeløb
Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb skal
indbetale momsbeløbet til Told Skat jf. § 52, stk. 4. Det samme gælder for
virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betale
moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet
indeholder moms.
Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen.
Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes og
erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til
berigtigelse af fejlen.
Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er
momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført moms.
Kreditnota
Told Skat kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 4, pålægge en
leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms.
Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre
mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren indbetale
beløbet til Told Skat.
Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i
strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb
eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.
Overdragelse af varelagre
§ 52, stk. 4, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk.
1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner og andre
driftsmidler. I sådanne tilfælde, har køberen ikke adgang til at foretage
fradrag for købs-momsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal
derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til
køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det
beregnede momsbeløb.
Bestemmelserne i § 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt over for såvel
egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for
afsætning af varer og momspligtige ydelser.
N.2.4 Faktureringstidspunkt
Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet
eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere end hvad der er
almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge- eller månedsvis).
Faktureringsstidspunktet anses for at være leveringstidspunktet, hvis
faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. §
23, stk. 2. Se F.1.1.
Ratebeløb/ acontobeløb
Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden leverancen er
afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del, jf. § 52, stk.
1.
N.2.5 Afregningsbilag
For at en registreret køber kan få fradrag for købsmoms på grundlag af et
afregningsbilag, skal afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger som en
faktura, jf. § 40, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Oplysningerne fremgår af
N.2.3.
Efter § 52, stk. 1, må køber kun udstede afregningsbilag inkl. moms, hvis
sælger er momsregistreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må køber
derfor sikre sig, at sælgeren er momsregistreret.
Inden for f.eks. brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast
forretningsforbindelse mellem køber og sælger, vil det være af særlig
betydning for køberen, at han sikrer sig sælgerens identitet og
registreringsforhold.
Ansvaret for fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er
fritaget for faktureringspligten, hvis køber udsteder et korrekt
afregningsbilag.
Hvis en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag,
hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen
indbefatter moms, skal sælger gøre køber opmærksom herpå og tilbagebetale
momsbeløbet til køber, jf. § 52, stk. 3.
Ved udstedelse af et afregningsbilag har køber altid pligt til at sikre
sig, at sælger på tidspunktet for udstedelsen af afregningsbilaget er
momsregistreret. For at kunne overholde faktureringskravene i § 40, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen skal køber have oplyst sælgers momsnummer, der skal
anføres på afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes
underskrift som kvittering for beløbets modtagelse.
Er køber usikker på, om sælger på udstedelsestidspunktet er
momsregistreret, kan køber få bekræftet oplysningerne om sælgers
momsregistrering ved henvendelse til Told Skat.
Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget
af, at der foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation. Et afregningsbilag,
der er udstedt uden at sælger er momsregistreret, er således som udgangspunkt
ikke korrekt dokumentation for købers momsfradragsret.
Hvis en køber udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger over
varer og momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber
opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må sælger
udstede en forskriftsmæssig faktura.
N.2.6 Opbevaring af fakturakopier m.v.
En leverandør har pligt til at opbevare kopi af fakturaer og kreditnotaer
samt modtagne afregningsbilag, jf. § 52, stk. 6.
Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, fastsat,
at virksomheder, herunder virksomheder, der er under registreringsgrænsen i
§§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs. regnskaber, regnskabsbilag)
og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler,
kassestrimler, lageroptællingslister m.v., samt den årlige lageropgørelse
i 5 år efter det pågældende regnskabsår. Se endvidere N.6.1.
N.2.6.1 Elektronisk medie
Virksomhederne kan opbevare fakturakopier på mikrofilm, elektronisk medie
eller på anden lignende måde. Der behøver således ikke at foreligge en
udskrift, blot der kan foretages en sådan. Den pågældende virksomheds
arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres Told Skat
mulighed for at udøve en betryggende kontrol.
I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med
oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for
kopifakturaer.
Bestemmelserne om virksomhedens regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af
edb og mikrofilm findes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr.
598 af 21. august 1990.
N.2.7 Prisangivelser
Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt
tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for prisskilte,
pristilbud, annoncer, kontrakter o.lign. Bestemmelsen omfatter også mundtlige
tilbud, jf. § 52, stk. 5.
Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et momsbeløb, som
man regnede med var indbefattet i den annoncerede pris.
N.3 Nye transportmidler
N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk. 1
Virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for
enkeltstående salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land,
skal udstede faktura over salget.
Skatteministeren har i momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere regler for
indholdet af fakturaen. I momsbekendtgørelsens § 43, er det fastsat, at
registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke
registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land, og ikke
registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye transportmidler
til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der indeholder følgende
oplysninger:
- Udstedelsesdato.
- Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.
- Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.
- Værdi af transportmidlet.
- Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for
landkøretøjer.
- Oplysninger om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af transportmidlet.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3, stk. 2, nr. 1, hvor det er
angivet, at enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel
til et andet EU-land, anses som en afgiftspligtig person, se C.2.1.
Nye transportmidler er defineret i § 11, stk 4, se D.9.1.
N.3.2 Fakturakopi til Told Skat § 53, stk. 2
En kopi af fakturaen skal af sælgeren indsendes til Told Skat senest 1
måned efter udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet
sted.
Registrerede virksomheder behøver først at indsende faktura til Told Skat
senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leveringen har fundet sted
jf. momsbekendtgørelsens § 43, stk. 2.
Tilbagebetaling af moms
Hvis der samtidig med indsendelsen af fakturakopi indsendes dokumentation
for den moms, der er betalt ved købet af det pågældende transportmiddel, kan
sælger få tilbagebetalt den moms, der tidligere er betalt. Det kan dreje sig
om den moms, der er indeholdt i den oprindelige købspris eller den moms, der
er betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel
fra steder uden for EU.
Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden anskaffelsen, nedsættes
tilbagebetalingsbeløbet forholdsvis mellem den oprindelige anskaffelsespris
uden moms og videresalgsprisen.
N.4 Listesystemet
N.4.1 Generelt § 54, stk. 1
Ved gennemførelsen af det indre marked, blev det administrative samarbejde
mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat regler om administrativt
samarbejde inden for området indirekte skatter, hvorefter der skal udveksles
momsoplysninger vedrørende vareleverancer inden for EU-landene. Til brug
herfor er det besluttet, at medlemslandene skal indsamle oplysninger hos de
registrerede virksomheder i det pågældende land om salg til registrerede
virksomheder i andre EU-lande.
For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er
"Listesystemet" (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne
indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene via edb.
Listesystemet har følgende to hovedformål:
- virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet, og
- medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen betales i
forbrugslandet.
De nærmere regler om de oplysninger, der skal afgives til listesystemet,
findes i momsbekendtgørelsens §§ 72-73.
Registrerede virksomheder, der efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, leverer
varer uden moms til registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal
udarbejde
en liste over de i perioden foretagne leverancer. Listen skal indeholde
følgende oplysninger:
- Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
- Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).
- Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver enkelt
køber i andre EU-lande.
- Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre
EU-lande.
Oplysningerne skal som hovedregel afgives hvert kvartal og afgives til
Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter listeperiodens udløb. Hvordan disse
oplysninger skal angives, se N.4.3.
N.4.2 Undtagelser
Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for at lempe kravene for
oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har benyttet sig af denne
mulighed i momsbekendtgørelsens § 72. Der er forskellige regler alt efter, om
virksomheden er registreret som by- eller landbrugsvirksomhed.
N.4.2.1 Landbrug og fiskeri
Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v. efter § 66,
kan efter anmodning til Told Skat få tilladelse til at afgive
listeoplysninger for hver 6 måneder, når:
- virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,
- virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke overstiger
120.000 kr. årligt, og
- virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.
Listen skal afleveres senest 2 måneder og 20 dage efter listeperiodens
udløb.
Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal
oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.
N.4.2.2 Byerhverv
Virksomheder, der er registreret som byerhverv, kan efter anmodning til
Told Skat få tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr., navn og adresse
samt køberernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift for hvert
kalenderår (listeperioden) når:
- virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,
- virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger
120.000 kr. årligt, og
- virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.
Oplysningerne skal afgives til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter
angivelsesperiodens udløb.
Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal
oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.
N.4.2.3 Trekantshandler
Ved trekantshandler skal mellemhandlere særskilt angive følgende
oplysninger jf. momsbekendtgørelsens § 80, stk. 2:
- Virksomhedens SE. nr., navn og adresse samt listeperiode.
- Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land) registreringsnummer.
- Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den pågældende
varemodtager.
N.4.2.4 Lønforarbejdning
Ved lov nr. 1097 af 20. december 1995 bortfaldt bestemmelserne vedrørende
lønforarbejdning med virkning fra 1. januar 1996.
De tidligere regler er omtalt i momsvejledning 95.
N.4.3 Angivelsesmåde
Oplysningerne skal afgives jf. momsbekendtgørelsens § 73 , på en af
følgende måder:
- Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told Skat.
- Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told Skats nærmere
anvisning.
- Ved at indberette elektronisk til Told Skats edb-system.
N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2
Det bemærkes, at der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af lister.
N.5 Regnskabsbestemmelser
N.5.1 Generelt § 55
Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for
opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med
momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler herfor
fremgår af momsbekendtgørelsen.
De generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 46-47, i
momsbekendtgørelsen.
Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til
og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af
hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen over EU-leverancer
til Told Skat, fremgår af regnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 1
For virksomheder, der i forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab,
vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. §
46, stk. 2. Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de
nødvendige oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af
særlige konti, se N.5.2.
Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre
regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af Told Skat, jf.
momsbekendtgørelsens § 46, stk. 2. Hvis Told Skats regnskabshæfte anvendes,
føres regnskabet i overensstemmelse med rubriceringen og den i hæftet trykte
vejledning.
I momsbekendtgørelsens § 46, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke
er bogføringspligtige efter bogføringsloven, skal opfylde de krav, der
fremgår af Industriministeriets bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om
erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af
regnskabsmateriale.
De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af momsbekendtgørelsens §
47. I stk. 1, bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig
måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Told
Skat's kontrol med momsens rigtige beregning.
Summariske eller periodiske posteringer
Ved summariske posteringer, skal der i regnskabet foreligge
specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler o.lign.. Af disse
specifikationer, skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer er
sammensat af enkeltposter.
Alle virksomhedens regnskabsregiststreringer skal kunne afstemmes med
oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer. De
oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over EU-leverancer,
skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf.
momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.
Øvrige krav
Regnskabet skal også indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan
opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele Told Skat oplysninger om
virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder, jf.
momsbekendtgørelsens § 47, stk. 3.
N.5.1.1 Generelle regler for bogføring
Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i forbindelse
med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene kan dog føres
med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte på grundlag af
saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med værdien indbefattet
momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til
købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales moms, jf. § 49, i
momsbekendtgørelsen.
Momsen ved import af varer skal altid føres direkte på kontoen for
købsmoms.
N.5.2 Særlige konti
Føres momsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette
indeholde særlige konti for henholdsvis købs- og salgsmomsen samt konto for
eventuel eksportomsætning m.v, jf. momsbekendtgørelsens § 48.
Bestemmelsens enkelte konti er følgende:
Købsmomskonto (indgående afgift)
På købsmomskontoen føres momsen på indkøb herunder import af varer og
ydelser til brug for virksomheden, i det omfang momsen på indkøbene kan
medregnes til købsmomsen.
For investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtigelsen efter
§§ 43-44, skal der føres en særlig konto eller opgørelse, se N.5.2.1.3.
Salgsmomskonto (udgående afgift)
På salgsmomskontoen føres momsen af virksomhedens leverancer, der sælges
af virksomheden herunder varer, der udtages til brug for virksomhedens
indehaver, personale, repræsentation m.v., samt ved fraførsel af varer fra et
afgiftsoplag.
Konto for moms af EU-erhvervelser (konto for moms af EU-varekøb m.v.)
På kontoen for moms af EU-varekøb føres momsen af erhvervelser fra andre
EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens §
46, stk. 1, nr. 1-3. Se L.1.
Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb fra andre EU-lande, men også køb
af visse ydelser.
Konto for EU- erhvervelser (momsangivelsens rubrik A)
På denne konto anføres købsprisen for varer, som virksomheden modtager fra
andre EU-lande.
Konto for EU- leverancer (momsangivelsens rubrik B)
Her anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre EU-lande, og
hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, se
I.1.1.1-4.
Konto for eksport mv. (momsangivelsens rubrik C)
Konto for eksport m.v. oprettes af virksomheder, der har eksport til lande
uden for EU eller andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, jf. §§
15-21, og § 34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen føres salgsprisen
på de foretagne leverancer.
N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)
Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den indgående afgift) føres på
grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og
modtagne kreditnotaer m.v, jf. momsbekendtgørelsens § 51.
For virksomheder, der er registreret efter toldloven, skal regnskabet for
importerede varer føres på grundlag af månedlige importspecifikationer, som
virksomheden har modtaget fra Told Skat. Regnskabet for disse varer kan også
føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle
rettelsesmeddelelser fra Told Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes med
importspecifikationen.
Adgangen til at benytte enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for
regnskabsføringen har bl.a. betydning for virksomheder, der har negativt
momstilsvar, og som ønsker at afgive momsangivelsen uden at afvente
importspecifikationen, der først foreligger i måneden efter momsperiodens
udløb.
For så vidt angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven,
føres regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af
enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told
Skat. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort (41.042) eller
kassebilag 41010 (R 99 0) fra Told Skat.
N.5.2.1.1 Bogføring
Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede køb
m.v. efter § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret eller fortoldet til
virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen § 52, stk. 1.
Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved
fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af de i
afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 52, stk. 2, i
momsbekendtgodtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden
berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til leverandører
ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage regulering af
købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne i perioden
fakturerede leverancer.
Købsmomskontoen skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der
modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for
tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse
af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der
er blevet effektive, efter at leverancer er foretaget, jf. § 53 ,stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds
købsmoms, f.eks. fordi virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan
virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere
hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen,
der ikke kan medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens
slutning, jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 2.
N.5.2.1.2 Dokumentation
Ifølge momsbekendtgørelsens § 54 skal virksomheder til dokumentation for
købsmomsen kunne fremlægge fakturaer eller afregningsbilag, der opfylder
kravene i momsbekendtgørelsens § 40. Ved en faktura forstås her det dokument,
der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af
leverancen.
For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen bestå
af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra Told Skat om størrelsen
af den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder, der ikke er
registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på
importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle
rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Denne dokumentation kan også anvendes af
virksomheder, der er registreret efter toldloven.
Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal der
fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende såvel køberens som
sælgerens momsnumre.
Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som
forskriftsmæssig fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for
købsmomsen.
Dette begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en
købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens
bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den
pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige
omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen,
jf. § 23, stk. 2.
Ved indkøb her i landet, kan fakturaer på højst 200 kr., der er udstedt af
virksomheder, der overvejende sælger til private forbrugere (f.eks.
detailhandlere), fremlægges som dokumentation, selv om fakturaerne ikke
indeholder oplysning om modtagerens navn og adresse.
Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det fastsat, at
automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det
fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt
modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren
kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af
fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes virksomhed
som modtager.
N.5.2.1.3 Investeringsgoder
Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for investeringsgoder,
skal der ske regulering af købsmomsen i overensstemmelse med §§ 43-44.
Regnskabet i disse virksomheder, skal derfor indeholde sådanne
oplysninger, at det kan danne grundlag for Told Skats kontrol med, at
regulering af købsmomsen finder sted, jf. momsbekendtgørelsens § 55.
Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke
registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til
formål, der ikke er fradragsret for, skal føre en særlig konto, der benævnes
"investeringsgoder", eller føre en særlig opgørelse over disse, jf
§ 55, stk. 3-4 , i momsbekendtgørelsen.
På kontoen eller opgørelsen indføres for hvert investeringsgode
anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen betalte momsbeløb samt
det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen kan medregne til købsmomsen
efter reglerne i lovens kapitel 9, se J. På kontoen eller opgørelsen føres
endvidere de reguleringer, som skal foretages efter reglerne i §§ 43-44.
Virksomheder, der i henhold til momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1,
overtager en reguleringsforpligtelse for momsen på et investeringsgode, skal
på den nævnte konto eller opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket
virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som
virksomheden skal foretage. Momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, omhandler salg
af fast ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4
og 5.
Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told Skat kan sammenholde
posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med virksomhedens øvrige
regnskabsmateriale, jf. § 55, stk. 6, i momsbekendtgørelsen.
Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelse af virksomhedens købsmoms
for den momsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres, jf.
momsbekendtgørelsens § 55, stk. 2.
N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)
Bogføringen over salget skal foretages på grundlag af kopier af udstedte
salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring kan dog også
ske på grundlag af kasseregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1.
Regnskabet over salg og momsen heraf skal for hver afgiftsperiode omfatte
samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra Københavns
Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser, jf. § 56,
stk. 1, i momsbekendtgørelsen.
Momsberigtigelse af varer og ydelser til eget brug m.v. kan dog også
foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette skyldes, at den momspligtige
værdi for sådanne varer er indkøbs- eller fremstillingsprisen og ikke
salgsprisen.
I medfør af momsbekendtgørelsens § 58, kan virksomheder, der efter deres
karakter som f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige
forbrugsvarer, ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af
indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i
momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.
Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget man har
forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag af
et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets årligt fastsatte mindstesatser
vedrørende forbrug af egne varer m.m. kan normalt anvendes som vejledende
udgangspunkt ved en sådan momsberegning, se G.4.
N.5.2.2.1 Betalings- og kasseregnskabet
Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven
eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal føre et
betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages samtlige
ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte
specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.
Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager kontante
udbetalinger skal føre et kasseregnskab. Der skal foretages effektive
kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller art tilsiger
andet.
Føres der særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der indeholder
oplysninger om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en
samlet sum for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om
erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af
regnskabsmateriale.
Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af
hensyn til momsregnskabet foretage regulering af udestående fordringer ved
momsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der afregner
med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering for udestående
fordringer vedrørende sådant salg, jf. momsbekendtgørelsens § 59.
N.5.2.2.2 Aviser/frimærker
Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af frimærker og
aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan
virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og
fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på
grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra
postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 59, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
Efter momsbekendtgørelsens § 59, stk. 3, skal de periodiske reguleringer
vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og aviser fremgå af
regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med
regnskabet.
N.5.2.3 Køb hos registrere- de virksomheder i andre EU-lande
Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande og indkøb, for hvilke
virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal
føres på kontoen for EU-erhvervelser m.v., jf. N.5.2.
Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag af de modtagne
fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden er
betalingspligtig
for efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, se L.1.
På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 % moms.
På kontoen for moms af EU-erhvervelser, jf. § 48, stk. 4 ,i
momsbekendtgørelsen, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser fra andre
EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens §
46, stk. 1, nr. 1-3. Beløbet overføres til momsangivelsen og sammenlægges med
virksomhedens salgsmoms.
Derudover skal der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes
værdi ekskl. moms i rubrik "A - værdien uden moms af varer købt i andre
EU-lande". Regnskabet med køb af varer og ydelser i andre EU-lande,
hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en sådan måde, at det
kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af varer og ydelser i
andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der skal angives på
momsangivelsen.
Virksomheden kan samtidig anvende de almindelige fradragsregler i lovens
kapitel 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af
EU-varekøb behandles således på samme måde, som momsen af varekøb foretaget
her i landet. Se i øvrigt afsnit J.
Virksomheder m.v., der er registreret efter lovens § 48 (dvs., ikke
afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der ikke er
registreringspligtige for moms), har ikke fradragsret for det beregnede
momsbeløb, se M.2.
Disse virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra
andre EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne
grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare
regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år,
hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. momsbekendtgørelsens §
66.
Overførsel af varer
Hvis en virksomhed til eget brug har overført varer uden afgift til et
andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse, skal det fremgå af
regnskabet,
hvilke varer, der er overført, datoen for overførslen og hvortil
overførsel er sket, jf. § 77, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.
N.5.2.4 Afslutning af konti
Momsbekendtgørelsens § 50, fastsætter reglerne for, hvordan de enkelte
konti skal afsluttes.
Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for
købsmoms og saldoen på kontoen for moms af EU-erhvervelser m.v., jf.
momsbekendtgørelsens § 48, stk. 4, overføres til salgsmomskontoen.
Salgs- og købsmomskontiene viser henholdsvis det momsbeløb, som
virksomheden skal indbetale til Told Skat og det momsbeløb, som virksomheden
skal have godtgjort.
Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra Told Skat føres det betalte
eller godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed udlignes.
I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af EU-erhvervelser m.v. til
kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette en konto for afregning med
Told Skat og overføre momsen hertil.
Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden momsangivelsens
indsendelse. Told Skat kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en frist
på mindst 14 dage skal være ajourført for momsperioder, for hvilke fristen
for indsendelse af angivelsen er udløbet, jf. § 63, i momsbekendtgørelsen.
N.5.3 Særregler for visse virksomheder
Visse virksomheder er efter deres art og handleform, f.eks. detailhandel
fra vogn eller torvestade, afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre
lister m.v. over de enkelte indbetalinger.
Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på grundlag af daglige
kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på bilag eller i
virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal opbevares som en del
af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 4.
Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr. og
derover fra kunder for tidligere kreditsalg.
Den daglige kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens
begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne
indbetalinger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning.
Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være
nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, f.eks.
varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank eller
sparekasse, og beløb udtaget til privat brug.
Brugte varer
Virksomheder, der leverer brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller §
71, se R.1, skal føre særskilte regnskaber for leverancerne.
Brugte varer efter § 70, stk. 1
Virksomheden skal i regnskabet for hver enkelt vare angive:
- lagernummer
- købs- og salgsdato
- købspris og salgspris inkl. moms og
- forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris
Momsgrundlaget for varen udgør 80 % af forskelsbeløbet. Det positive
momsbeløb anføres i regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms.
Hvis købsprisen er større end salgsprisen, tilbagebetales momsen ikke.
Brugte varer efter § 70, stk. 5
Der skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for
det samlede salg inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.
Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres
20 % af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den pågældende
periode.
Overstiger beløbet på købskontoen salgskontoen, overføres forskelsbeløbet
til kontoen for købsmoms for den følgende periode. Det er altså her muligt at
få det negative momstilsvar overført til næste periode.
Brugte person motorkøretøjer
I virksomhedens regnskab skal der for hvert enkelt køretøj angives:
- Lagernummer,
- Købsdato,
- Afregningsbilagsnummer,
- Sælgers (tidligere ejers) navn,
- Afregningspris til sælger,
- Beskrivelse af bilen (type, årgang m.v.),
- Salgsdato,
- Fakturanummer,
- Købers navn,
- Salgspris til køber
Hvis momsen efter fradrag er positivt, overføres beløbet til kontoen for
salgsmoms.
Auktionsholdere
Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal føre et
særskilt regnskab for de pågældende varer.
Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt beregningen af
momsbeløbet skal fremgå direkte af regnskabet.
Reglerne for regnskabskrav for brugte varer findes i momsbekendtgørelsens
§ 87.
Landbrug/fiskeri
Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v. kan føre
momsregnskabet på grundlag af periodiske opgørelser, f.eks. uge-, måneds-
eller halvårsopgørelser fra leverandører og aftagere. Det er dog en
forudsætning, at opgørelserne ikke omfatter køb eller salg vedrørende to
forskellige momsperioder. Opgørelserne skal indeholde samme oplysninger som
foreskrevet for fakturaer, jf. momsbekendtgørelsens § 60.
Installering og montering
Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land,
skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af varer
på virksomhedens momsangivelse, jf. § 78, i momsbekendtgørelsen.
Hvis det i stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller
monterer varer her i landet og som er registreringspligtig herfor, skal
virksomheden på momsangivelsen for hver momsperiode angive den samlede værdi
uden moms af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden
installerer eller monterer her i landet, jf. § 79, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Fjernsalg
I momsbekendtgørelsens § 83, fremgår de regnskabsmæssige regler for
virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre EU-lande. I
disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert
enkelt EU-land.
Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre
EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der er
leveret som fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.
Virksomhedens momsnummer i de andre EU-lande skal meddeles til told- og
skatteregionen, jf. § 83 i momsbekendtgørelsen.
Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her i landet, skal
på momsangivelsen angive den samlede værdi uden moms af de varer, der er
leveret som fjernsalg her til landet i den pågældende momsperiode, jf. § 84 i
momsbekendtgørelsen.
N.5.4 Specifikation
I følge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 2, finder bestemmelserne om
bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes regnskabsføring
mv. efter momsloven.
Retningslinierne findes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse
nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring,
årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale. Bekendtgørelsen er udstedt
på baggrund af udviklingen på edb-området, som har medført et behov for
modernisering af bogføringslovgivningen. Bekendtgørelsen søger således at
tilgodese de teknologiske udviklingsmuligheder samtidig med, at der skabes
grundlag for en effektiv og lønsom kontrol ved hjælp af såvel traditionelle
som nyudviklede edb-baserede metoder.
Bogføringsbekendtgørelsen omfatter de virksomheder, der er
bogføringspligtige efter bogføringsloven. Det vil i praksis sige stort set
alle virksomheder.
Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i
overensstemmelse med god bogføringsskik. Generalklausulen i "god
bogføringsskik" udgør den overordnede ramme for bogføringens
tilrettelæggelse.
Enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En
undtagelse herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks.
automatisk momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne
foretages, kontrolleres og opbevares, er tilstrækkelig.
Endvidere skal registreringen tilrettelægges således, at der er et
fyldestgørende revisionsspor, i bekendtgørelsen betegnet som kontrolspor.
Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til
dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger m.v. Kontrolsporet er
derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet, som viser
sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet.
Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en efter
virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af
bogføringen, herunder konteringsinstruks.
Ved anvendelse af edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse,
som beskriver de benyttede systemer, hjælpemidler o.lign. Hvis
registreringsbilagene, bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i
klarskrift, skal der endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes
transaktionssporet er udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og
dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne
udskrive materialet i klarskrift.
Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk overførte
data mellem virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at der udstedes
et bilag i klarskrift.
De nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af
regnskabsmaterialet på edb-medier m.v. anses for værende i overensstemmelse
med momslovgivningen, hvis bogføringsbekendtgørelsens betingelser herfor i
øvrigt opfyldes.
Det er således ikke længere et krav, at hele regnskabsmaterialet opbevares
i klarskrift. I tilfælde af elektronisk overførsel af data skal der være
mulighed for at udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter
momsloven, i klarskrift.
N.6 Opbevaringspligt og lageropgørelse
N.6.1 Opbevaringspligt
Efter momsbekendtgørelsens § 62, er opbevaringspligten for
regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af de pågældende regnskabsår. Dette
svarer til det krav om opbevaring af regnskabsmaterialet, der stilles til
bogføringspligtige virksomheder, jf. bogføringslovens § 2, stk. 2.
(Lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. februar 1986, samt bekendtgørelse nr. 598 af
21. august 1990). I enkelte tilfælde vil opbevaringspligten være længere, jf.
nedenfor.
Opbevaringspligten, der også gælder for virksomheder, der er under
registreringsgrænsen i §§ 48-49 (dvs., virksomheder med en omsætning, som
ikke overstiger 20.000 kr. årligt samt virksomheder, hvis erhvervelse i andre
EU-lande ikke overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag
(herunder også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort,
journaler) og andet regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger,
fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister mv.
Selv om virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks. følgesedler,
arbejdskort o.lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen med
det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.
Virksomhederne kan dog efter ansøgning til told- og skatteregionen få
tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets
udløb.
Det er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en intern
arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger skønnes at
sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at en egentlig
kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at kontrollere
virksomhedernes omsætning.
Opbevaringspligten består, selv om virksomheden afmeldes fra registrering.
Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller
ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en
momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare regnskabsmaterialet i
10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller til- og
ombygningsarbejdet, jf. § 62, stk 3.
Opbevaringsstedet
Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares på det forretningssted
her i landet, hvor virksomheden er registreret.
Hvis regnskabsmaterialet efter regionens anmodning med kort varsel kan
være tilgængeligt for kontrollen på registreringsadressen, og de dermed
forbundne udgifter afholdes af virksomheden, kan materialet dog opbevares
andre steder her i landet end på registreringsadressen.
Der stilles heller ikke krav om, at regnskabsmaterialet m.v. fra samtlige
under en fællesregistrering hørende virksomheder opbevares på
fællesafregningsadressen. Det vil være tilstrækkeligt, at materialet på told-
og skatteregionens begæring med kort varsel kan være tilgængeligt for
kontrollen på fællesafregningsadressen.
Den herboende repræsentant for en virksomhed uden for EU, bortset fra
virksomheder i Grønland, på Færøerne, i Island og i Norge , skal ifølge
momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, opbevare regnskabsmaterialet.
N.6.1.1 Edb-opbevaring og andre særregler
Regnskabsmateriale fra 1. september 1990 kan opbevares på mikrofilm,
elektronisk medie eller anden lignende måde, hvis der foreligger en
beskrivelse af opbevaringsmetoden, så materialet kan fremfindes og udskrives
i klar-skrift. I forhold til den generelle 5-årige opbevaringsregel og
mulighed for opbevaring på edb-medier m.v. gælder følgende undtagelser:
- De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares i
ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af
automatisk genererede registreringer og opbevaring m.v. af
regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet ikke
opbevares i klarskrift.
- Eksterne grundbilag, der mikrofilmes m.v. Her er opbevaringspligten for
de originale bilag ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet.
- Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra bestemmelserne om 5
års opbevaringspligt for kassestrimler, jf. N.6.1.
N.6.2 Lageropgørelse
Registrerede virksomheder skal én gang hvert år foretage en
opgørelse af lagerets værdi på grundlag af en optælling af det foreliggende
lager, jf. § 61. Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt, virksomheden selv
vælger.
Det vil dog normalt forgå på tidspunktet for virksomhedens almindelige
statusopgørelse.
Den opgørelse, der anvendes til skattemæssige formål, kan også anvendes
ved nævnte lageropgørelse. Der kan i denne forbindelse henvises til
lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993 om skattemæssig opgørelse af
varelagre mv.
Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til Told Skat, men opbevares i 5
år ligesom virksomhedens øvrige regnskabsmateriale.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT I - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT N - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008