Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT N - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER

STV nr 20108 af 01/01/1997Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit N - Fakturerings- og

regnskabsbestemmelser

N.1 Indledning

§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for registrerede virksomheders

fakturering, regnskabsførelse, førelse af lister og opbevaring af

regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige for at kunne opgøre

momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal indbetale til Told

Skat.

§ 52 angiver en lang række faktureringsbestemmelser, herunder kravet til

en faktura eller et afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i

forbindelse med returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og

byttehandel.

Der er dog mulighed for lempelser for fakturaer vedrørende

transportydelser, torvesalg m.v. samt for fritagelse for udstedelse af

faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke registrerede

virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører momsbeløb, samt

regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning hertil er der fastsat

bestemmelser for prisangivelser for varer og momspligtige ydelser.

Reglerne for virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres

for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et andet EU-land,

findes i § 53.

§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om, at

virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om handel med registrerede

virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er nærmere beskrevet

i N.4.

I § 55 fastsættes regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af

momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver

rigtigt opgjort og indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at virksomhederne

kan opfylde deres oplysningspligt overfor Told Skat, jf. § 75. Det er også

fastsat, hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne fremlægge med

Læs alt

henblik på deres fradragsret for købsmoms.

N.2 Faktureringsbestemmelser

N.2.1 Generelt

Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel

pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige

ydelser.

Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren

betragtes som anmodning om betaling af leverancen.Under N.2.2.1-5 gennemgås

undtagelserne til faktureringspligten. Fakturaen skal for det første danne

grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandørvirksomheden

og for det andet udgøre dokumentation for købsmomsen hos

modtagervirksomheden.

Som et generelt formkrav, kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer,

kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2 eksemplarer.

N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk. 1

Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance af

momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal udstedes

en faktura til modtageren.

Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales moms ved leverancer til

andre EU-lande, skal der alligevel udstedes en faktura. Se i øvrigt afsnit I.

Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis betaling inden

leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a.

momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 3 (byttehandel) og 42 (torvehandel m.v.)

modificeres faktureringskravet dog væsentligt.

N.2.2.1 Salg til private

Udstedelse af faktura kan undlades ved salg til private forbrugere. Denne

regel gælder for alle virksomheder, jf. § 42, i momsbekendtgørelsen.

Undtagelsen i § 42, finder dog ikke anvendelse ved salg af nye

transportmidler og fjernsalg til private i andre EU-lande, jf. § 42, sidste

pkt.

N.2.2.2 Detailhandlere m.fl.

Detailhandlere og andre virksomheder, hvis salg overvejende sker til

private forbrugere, kan også undlade at udstede faktura for salg til andre

end private forbrugere, jf. momsbekendtgørelsens § 42. Udstedelse af faktura

skal dog ske, hvis køberen anmoder virksomheden herom.

Hvis der ved salg til private forbrugere m.fl. alligevel udstedes faktura,

nota eller lignende, behøver disse bilag ikke at opfylde momslovens krav til

fakturaer.

N.2.2.3 Byttehandel

Byttehandel indebærer, at varer og momspligtige ydelser leveres helt eller

delvis mod betaling med varer eller ydelser, jf. § 40, stk. 3, i

momsbekendtgørelsen.

Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede, er det tilstrækkeligt,

at den ene part udsteder faktura, hvis fakturaen ud over de almindelige

regler for fakturaens indhold, også indeholder oplysninger om art, omfang og

pris for det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold.

Fakturaen virker altså her både som faktura og som afregningsbilag.

N.2.2.4 Kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer

Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller efterbetalingsfaktura.

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der

således udstedes en kreditnota.

Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota eller faktura for

efterbetaling (efterbetalingsfaktura).

Der skal dog ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der

ikke beregnes moms, f.eks kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse

sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og

slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt.

afregningsbilag - § 52, stk. 2).

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for fakturaer

for efterbetalinger, se N.2.3.

N.2.2.5 Afregningsbilag

Det er fastslået, at sælger kan undlade at udstede faktura, hvis køber

udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer, se

N.2.5. Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at

leverandøren er en registreret virksomhed.

N.2.3 Fakturaens indhold

I momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, fremgår kravene til fakturaer.

Kravene er de samme som gælder for afregningsbilag og kreditnotaer.

Undtagelserne til fakturakravene fremgår nedenfor under N.2.3.1-9.

En faktura skal som udgangspunkt indeholde et fortløbende nummer eller

anden tilsvarende identifikation. Det er tilstrækkeligt, at den fortløbende

nummerering el. lign. sker i forbindelse med udstedelsen.

Herudover skal fakturaen indeholde:

- udstedelsesdato

- sælgers navn og adresse

- købers navn og adresse

- leverancens art, omfang (mængde) og pris

- momsbeløbets størrelse.

Fra 1. januar 1998 skal fakturaen også indeholde sælgers

momsregistreringsnummer

Momsbeløbets størrelse

Momsbeløbets størrelse kan enten være angivet selvstændigt eller ved

angivelse af at momsen udgør 20% af det samlede beløb (når varen sælges inkl.

moms udgør momsen 25/125x100 = 20% af den samlede pris).

Hvis køber er en momsregistreret virksomhed, skal sælgeren angive

momsbeløbets størrelse på fakturaen, hvis køberen anmoder herom.

Endvidere skal sælgeren på købers anmodning angive prisen uden moms for de

enkelte poster på fakturaen. Disse regler tager hensyn til, at køberens

regnskabsførelse kan være indrettet således, at han er interesseret i at få

fakturaen specificeret på denne måde.

Nummerering

For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender

forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af

regningerne.

Udstedelsesdato

Udstedelsesdatoen skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller

afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen

til leveringstidspunktet.

Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugernes måler er

aflæst. Forsyningsselskaber m.v., der til brug for betaling af leverance

lader forbrugerne selv aflæse måler, vil som fakturadato kunne anse den dato,

hvor forbrugernes måler er aflæst.

Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan

medregnes til modtagerens købsmoms, jf. § 56, stk. 3, og ligeledes afgørende

for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens

salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, og lovens § 56. Se i øvrigt

O.1 og F.1.2.

Købekontrakter/ slutsedler

Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som

forskriftmæssige fakturaer, se i øvrigt N.5.2.1.2.

Omregning til danske kroner

Hvis fakturabeløbet ved et EU-køb er angivet i fremmed valuta, omregnes

beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes

valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes

en periodisk kurs, der gælder for en periode på højst 1 måned, jf.

momsbekendtgørelsens § 75.

Blandede leverancer

Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og

momsfri leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er

momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt

sammentælling, jf. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 2.

Der stilles derimod ikke krav om, at fakturaer vedrørende leverancer, der

omfatter både materialer og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse

af materialesum og arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden

oplysning om leverancens art og omfang.

Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser om

fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig

henseende nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.

N.2.3.1 Brugte varer mv.

Efter momsbekendtgørelsens § 86, skal der altid udstedes en særskilt

faktura over leverancer af brugte varer.

Foruden de almindelige regler for fakturakrav, se N.2.3, skal fakturaen

være forsynet med oplysninger om:

- at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v.,

- varens lagernummer,

- at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og

- at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som

købsmoms.

Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb eller anden angivelse af,

hvordan momsbeløbet kan udregnes.

Ved videresalg til private kan købers navn og adresse udelades.

Ved videresalg under samlerordningen, se R.4.2, skal lagernummeret ikke

anføres.

Køb fra private

Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke registrerede virksomheder og

private til videresalg efter §§ 70-71, skal i forbindelse med købet udstede

et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se N.2.3. Derudover

anføres ved videresalg, efter § 70, stk. 1, og § 71, varens lagernummer på

afregningsbilaget, jf. momsbekendtgørelsens § 86.

Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne.

Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i besiddelse af

tilsvarende dokumentation fra sælger om handelen.

Virksomheder, der indkøber brugte varer fra registrerede virksomheder,

skal for indkøbet være i besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne for

brugte varer.

Auktionssalg

For varer, der sælges på auktion efter §§ 70-71, skal auktionsholderen

udstede faktura i overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte

varer. Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel

registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb

fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl.

moms.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter

§§ 70-71.

N.2.3.2 Transportydelser

Reglerne om fakturaens indhold kan fraviges for transportydelser, jf.

momsbekendtgørelsens § 44.

I fakturaer over transport af varer (f.eks. fragtbreve, post- og

banekvitteringer) kan oplysninger om kundens navn og adresse undlades.

Endvidere behøver sælger ikke at efterkomme en momsregistreret modtagers

anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, jf. N.2.3.

N.2.3.3 Benzinregninger

Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie, m.v. til brug i vare- og

lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være tilstrækkeligt,

at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen, anføres det

pågældende køretøjs registreringsnummer.

N.2.3.4 Salg til registrerede varemodtagere i andre EU-lande

Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34, stk. 1,

nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen anføres såvel virksomhedens som

modtagerens momsregistreringsnummer.

Det samme gælder for virksomheder, der sælger ydelser i form af sagkyndig

vurdering af løsøregenstande, arbejde udført på løsøregenstande, transport af

varer og hertil knyttede ydelser, jf. lovens § 17, og §§ 19-21, samt

virksomheder, der formidler ydelser til momsregistrerede købere i andre

EU-lande.

Registreringsnummer momsbek. § 74

Af momsbekendtgørelsens § 74, fremgår det, at virksomheder ved EU-handel

skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af virksomhedens

SE-nummer som registreringsnummer.

Ved angivelse af registreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande skal

den alfanumeriske landekode ligeledes anføres.

For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4, skal

det fælles SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er

registreret

anvendes.

For virksomheder der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt,

er det den delregistrede virksomheds SE-nummer, navn og adresse, der skal

anvendes.

N.2.3.5 Herboende repræsentant

Efter momsbekendtgørelsens § 41, stk. 3, skal udenlandske virksomheder,

der er repræsenteret her i landet ved en herboende repræsentant, på fakturaen

anføre repræsentantens navn og adresse eller dennes momsregistreringsnummer.

N.2.3.6 Udenlandsk mønt

Hvis der faktureres i udenlandsk mønt, kræves det, at enten momsbeløbet

eller det beløb, hvoraf momsbeløbet skal beregnes, skal være angivet i dansk

mønt.

Kopier af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale m.v. skal opbevares på

den herværende adresse.

Installering og montering

Udenlandske virksomheder, der kan undlade at beregne moms, fordi momsen

påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen anføre

virksomhedens og varemodtagerens momsnummer. På fakturaen skal endvidere

anføres, at varemodtager betaler den moms, der påhviler varerne. Aftageren

skal på momsangivelsen angive fakturabeløbet og størrelsen af momsen, der

påhviler varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 79, stk. 2.

N.2.3.7 Byttehandel

Hvis begge parter har fuld fradragsret for momsen af de modtagne varer

eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Det vil

således være tilstrækkeligt, at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør 20%

af forskelsbeløbet, jf. lovens § 28, stk. 2. Se i øvrigt G.2.2.

N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende leverancer"

Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for faktura, hvis de

indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura.

Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved opkrævning af abonnementsafgift

o.lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et antal

indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling. Virksomhederne

skal i disse tilfælde medregne hele det for perioden opkrævede beløb til den

momspligtige omsætning i den momsperiode, hvori udsendelsen af

indbetalingskortene finder sted.

Det samme gælder private og kommunale el-, gas-, vand- og varmeværker samt

renovationsvirksomheder m.v., der ligeledes periodisk udsender opkrævninger

evt. bilagt en særlig opgørelse.

Såfremt det på disse indbetalingskorts kvitteringsdel og den eventuelle

opgørelse anføres, at momsen af den enkelte rate først kan medregnes til

modtagerens købsmoms ved forfaldstidspunktet, sidste rettidige

indbetalingsdag for raten eller anden tilsvarende tidsangivelse, kan

leverandørvirksomheden først medregne momsbeløbet til salgsmomsen på dette

tidspunkt i stedet for ved indbetalingskortenes eller opgørelsens udsendelse

til modtageren.

Ved lov nr. 445 af 10. juni 1997 om ændring af lov om afgift af

elektricitet er der givet mulighed for, at elselskaber, som hidtil (i 1996)

har opgjort den afgiftspligtige mængde el efter forfaldsdatoen, kan bruge

forfaldsdatoen i stedet for fakturadatoen frem til den 31. december 1997.

Det er hermed præciseret, at det er fakturadatoen, der skal lægges til

grund ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Dette gælder både i

relation til elafgift, CO2-afgift og særlig svovlafgift af el.

Baggrunden for den skete præcisering er, at der skal være sammenfald

mellem det tidspunkt, hvor elselskabet angiver og betaler afgifterne til Told

Skat, og det tidspunkt, hvor en momsregistreret elkunde kan opnå

afgiftsgodtgørelse.

Told- og Skattestyrelsen vil i efteråret 1997 udsende et nyhedsbrev om

reglerne for elselskabernes anvendelse af fakturadatoen ved opgørelse af den

afgiftspligtige mængde el og opgørelse af momsen.

N.2.3.9 Kreditkort

Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses for

at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved

vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede

tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd,

som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift

af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.

Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om

køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og

overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds

hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer

omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet.

Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted,

produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter.

Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af

køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne

er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at

der til brug for Told Skats kontrol på grundlag af de informationer, som er

registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister

indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter Told Skats

nærmere bestemmelser.

N.2.3.10 Betalingsoversigter

De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes

Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers

betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende

oplysninger, som kræves for en faktura.

Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne

dato godkendes som udstedelsesdato (fakturadato).

Det godkendes endvidere, at oplysninger i betalingsoversigten om

leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse erstattes af et betalingsnummer,

der identificerer leverandøren.

En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge

betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning

senest på faktureringstidspunktet (den 1. i betalingsmåneden). En registreret

kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance til købsmomsen

på dette tidspunkt.

N.2.3.11 Elektronisk overførsel

Der er i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21.

august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og

opbevaring af regnskabsmateriale åbnet mulighed for bogføring på grundlag af

elektronisk overførte data af virksomheder, som er bogføringspligtige efter

bogføringsloven.

Ved elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning

at udskrive købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i

klarskrift.

N.2.3.12 Ikke-registrerede virksomheder

Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre

momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf. §

52, stk. 3.

Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret f.eks. fordi

omsætningen ikke overstiger 20.000 kr. årligt efter § 49, eller kun leverer

ydelser, der er omfatter af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller anden

angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.

Hvis virksomheden overtræder denne bestemmelse, kan dette være strafbart

efter lovens § 81.

Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at

fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale momsbeløbet til Told Skat.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen,

jf. nedenfor N.2.3.13.

Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer

efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer efter

reglerne i lovens kapitel 17, se R, må heller ikke anføre momsbeløb i

salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der

muliggør en udregning af momsbeløbet.

N.2.3.13 Uretmæssig opkrævede momsbeløb

Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb skal

indbetale momsbeløbet til Told Skat jf. § 52, stk. 4. Det samme gælder for

virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betale

moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet

indeholder moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen.

Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes og

erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til

berigtigelse af fejlen.

Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er

momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført moms.

Kreditnota

Told Skat kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 4, pålægge en

leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms.

Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre

mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren indbetale

beløbet til Told Skat.

Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i

strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb

eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Overdragelse af varelagre

§ 52, stk. 4, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk.

1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner og andre

driftsmidler. I sådanne tilfælde, har køberen ikke adgang til at foretage

fradrag for købs-momsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal

derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til

køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det

beregnede momsbeløb.

Bestemmelserne i § 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt over for såvel

egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for

afsætning af varer og momspligtige ydelser.

N.2.4 Faktureringstidspunkt

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet

eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere end hvad der er

almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge- eller månedsvis).

Faktureringsstidspunktet anses for at være leveringstidspunktet, hvis

faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. §

23, stk. 2. Se F.1.1.

Ratebeløb/ acontobeløb

Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden leverancen er

afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del, jf. § 52, stk.

1.

N.2.5 Afregningsbilag

For at en registreret køber kan få fradrag for købsmoms på grundlag af et

afregningsbilag, skal afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger som en

faktura, jf. § 40, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Oplysningerne fremgår af

N.2.3.

Efter § 52, stk. 1, må køber kun udstede afregningsbilag inkl. moms, hvis

sælger er momsregistreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må køber

derfor sikre sig, at sælgeren er momsregistreret.

Inden for f.eks. brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast

forretningsforbindelse mellem køber og sælger, vil det være af særlig

betydning for køberen, at han sikrer sig sælgerens identitet og

registreringsforhold.

Ansvaret for fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er

fritaget for faktureringspligten, hvis køber udsteder et korrekt

afregningsbilag.

Hvis en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag,

hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen

indbefatter moms, skal sælger gøre køber opmærksom herpå og tilbagebetale

momsbeløbet til køber, jf. § 52, stk. 3.

Ved udstedelse af et afregningsbilag har køber altid pligt til at sikre

sig, at sælger på tidspunktet for udstedelsen af afregningsbilaget er

momsregistreret. For at kunne overholde faktureringskravene i § 40, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen skal køber have oplyst sælgers momsnummer, der skal

anføres på afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes

underskrift som kvittering for beløbets modtagelse.

Er køber usikker på, om sælger på udstedelsestidspunktet er

momsregistreret, kan køber få bekræftet oplysningerne om sælgers

momsregistrering ved henvendelse til Told Skat.

Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget

af, at der foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation. Et afregningsbilag,

der er udstedt uden at sælger er momsregistreret, er således som udgangspunkt

ikke korrekt dokumentation for købers momsfradragsret.

Hvis en køber udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger over

varer og momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber

opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må sælger

udstede en forskriftsmæssig faktura.

N.2.6 Opbevaring af fakturakopier m.v.

En leverandør har pligt til at opbevare kopi af fakturaer og kreditnotaer

samt modtagne afregningsbilag, jf. § 52, stk. 6.

Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, fastsat,

at virksomheder, herunder virksomheder, der er under registreringsgrænsen i

§§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs. regnskaber, regnskabsbilag)

og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler,

kassestrimler, lageroptællingslister m.v., samt den årlige lageropgørelse

i 5 år efter det pågældende regnskabsår. Se endvidere N.6.1.

N.2.6.1 Elektronisk medie

Virksomhederne kan opbevare fakturakopier på mikrofilm, elektronisk medie

eller på anden lignende måde. Der behøver således ikke at foreligge en

udskrift, blot der kan foretages en sådan. Den pågældende virksomheds

arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres Told Skat

mulighed for at udøve en betryggende kontrol.

I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med

oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for

kopifakturaer.

Bestemmelserne om virksomhedens regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af

edb og mikrofilm findes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr.

598 af 21. august 1990.

N.2.7 Prisangivelser

Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt

tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for prisskilte,

pristilbud, annoncer, kontrakter o.lign. Bestemmelsen omfatter også mundtlige

tilbud, jf. § 52, stk. 5.

Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et momsbeløb, som

man regnede med var indbefattet i den annoncerede pris.

N.3 Nye transportmidler

N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk. 1

Virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for

enkeltstående salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land,

skal udstede faktura over salget.

Skatteministeren har i momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere regler for

indholdet af fakturaen. I momsbekendtgørelsens § 43, er det fastsat, at

registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke

registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land, og ikke

registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye transportmidler

til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der indeholder følgende

oplysninger:

- Udstedelsesdato.

- Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

- Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

- Værdi af transportmidlet.

- Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for

landkøretøjer.

- Oplysninger om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af transportmidlet.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3, stk. 2, nr. 1, hvor det er

angivet, at enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel

til et andet EU-land, anses som en afgiftspligtig person, se C.2.1.

Nye transportmidler er defineret i § 11, stk 4, se D.9.1.

N.3.2 Fakturakopi til Told Skat § 53, stk. 2

En kopi af fakturaen skal af sælgeren indsendes til Told Skat senest 1

måned efter udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet

sted.

Registrerede virksomheder behøver først at indsende faktura til Told Skat

senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leveringen har fundet sted

jf. momsbekendtgørelsens § 43, stk. 2.

Tilbagebetaling af moms

Hvis der samtidig med indsendelsen af fakturakopi indsendes dokumentation

for den moms, der er betalt ved købet af det pågældende transportmiddel, kan

sælger få tilbagebetalt den moms, der tidligere er betalt. Det kan dreje sig

om den moms, der er indeholdt i den oprindelige købspris eller den moms, der

er betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel

fra steder uden for EU.

Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden anskaffelsen, nedsættes

tilbagebetalingsbeløbet forholdsvis mellem den oprindelige anskaffelsespris

uden moms og videresalgsprisen.

N.4 Listesystemet

N.4.1 Generelt § 54, stk. 1

Ved gennemførelsen af det indre marked, blev det administrative samarbejde

mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat regler om administrativt

samarbejde inden for området indirekte skatter, hvorefter der skal udveksles

momsoplysninger vedrørende vareleverancer inden for EU-landene. Til brug

herfor er det besluttet, at medlemslandene skal indsamle oplysninger hos de

registrerede virksomheder i det pågældende land om salg til registrerede

virksomheder i andre EU-lande.

For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er

"Listesystemet" (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne

indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene via edb.

Listesystemet har følgende to hovedformål:

- virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet, og

- medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen betales i

forbrugslandet.

De nærmere regler om de oplysninger, der skal afgives til listesystemet,

findes i momsbekendtgørelsens §§ 72-73.

Registrerede virksomheder, der efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, leverer

varer uden moms til registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal

udarbejde

en liste over de i perioden foretagne leverancer. Listen skal indeholde

følgende oplysninger:

- Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

- Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).

- Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver enkelt

køber i andre EU-lande.

- Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre

EU-lande.

Oplysningerne skal som hovedregel afgives hvert kvartal og afgives til

Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter listeperiodens udløb. Hvordan disse

oplysninger skal angives, se N.4.3.

N.4.2 Undtagelser

Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for at lempe kravene for

oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har benyttet sig af denne

mulighed i momsbekendtgørelsens § 72. Der er forskellige regler alt efter, om

virksomheden er registreret som by- eller landbrugsvirksomhed.

N.4.2.1 Landbrug og fiskeri

Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v. efter § 66,

kan efter anmodning til Told Skat få tilladelse til at afgive

listeoplysninger for hver 6 måneder, når:

- virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,

- virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke overstiger

120.000 kr. årligt, og

- virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Listen skal afleveres senest 2 måneder og 20 dage efter listeperiodens

udløb.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal

oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.

N.4.2.2 Byerhverv

Virksomheder, der er registreret som byerhverv, kan efter anmodning til

Told Skat få tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr., navn og adresse

samt køberernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift for hvert

kalenderår (listeperioden) når:

- virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,

- virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger

120.000 kr. årligt, og

- virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Oplysningerne skal afgives til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter

angivelsesperiodens udløb.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal

oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.

N.4.2.3 Trekantshandler

Ved trekantshandler skal mellemhandlere særskilt angive følgende

oplysninger jf. momsbekendtgørelsens § 80, stk. 2:

- Virksomhedens SE. nr., navn og adresse samt listeperiode.

- Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land) registreringsnummer.

- Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den pågældende

varemodtager.

N.4.2.4 Lønforarbejdning

Ved lov nr. 1097 af 20. december 1995 bortfaldt bestemmelserne vedrørende

lønforarbejdning med virkning fra 1. januar 1996.

De tidligere regler er omtalt i momsvejledning 95.

N.4.3 Angivelsesmåde

Oplysningerne skal afgives jf. momsbekendtgørelsens § 73 , på en af

følgende måder:

- Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told Skat.

- Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told Skats nærmere

anvisning.

- Ved at indberette elektronisk til Told Skats edb-system.

N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2

Det bemærkes, at der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af lister.

N.5 Regnskabsbestemmelser

N.5.1 Generelt § 55

Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for

opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med

momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler herfor

fremgår af momsbekendtgørelsen.

De generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 46-47, i

momsbekendtgørelsen.

Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til

og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af

hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen over EU-leverancer

til Told Skat, fremgår af regnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 1

For virksomheder, der i forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab,

vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. §

46, stk. 2. Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de

nødvendige oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af

særlige konti, se N.5.2.

Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre

regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af Told Skat, jf.

momsbekendtgørelsens § 46, stk. 2. Hvis Told Skats regnskabshæfte anvendes,

føres regnskabet i overensstemmelse med rubriceringen og den i hæftet trykte

vejledning.

I momsbekendtgørelsens § 46, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke

er bogføringspligtige efter bogføringsloven, skal opfylde de krav, der

fremgår af Industriministeriets bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om

erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af

regnskabsmateriale.

De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af momsbekendtgørelsens §

47. I stk. 1, bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig

måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Told

Skat's kontrol med momsens rigtige beregning.

Summariske eller periodiske posteringer

Ved summariske posteringer, skal der i regnskabet foreligge

specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler o.lign.. Af disse

specifikationer, skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer er

sammensat af enkeltposter.

Alle virksomhedens regnskabsregiststreringer skal kunne afstemmes med

oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer. De

oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over EU-leverancer,

skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf.

momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Øvrige krav

Regnskabet skal også indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan

opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele Told Skat oplysninger om

virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder, jf.

momsbekendtgørelsens § 47, stk. 3.

N.5.1.1 Generelle regler for bogføring

Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i forbindelse

med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene kan dog føres

med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte på grundlag af

saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med værdien indbefattet

momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til

købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales moms, jf. § 49, i

momsbekendtgørelsen.

Momsen ved import af varer skal altid føres direkte på kontoen for

købsmoms.

N.5.2 Særlige konti

Føres momsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette

indeholde særlige konti for henholdsvis købs- og salgsmomsen samt konto for

eventuel eksportomsætning m.v, jf. momsbekendtgørelsens § 48.

Bestemmelsens enkelte konti er følgende:

Købsmomskonto (indgående afgift)

På købsmomskontoen føres momsen på indkøb herunder import af varer og

ydelser til brug for virksomheden, i det omfang momsen på indkøbene kan

medregnes til købsmomsen.

For investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtigelsen efter

§§ 43-44, skal der føres en særlig konto eller opgørelse, se N.5.2.1.3.

Salgsmomskonto (udgående afgift)

På salgsmomskontoen føres momsen af virksomhedens leverancer, der sælges

af virksomheden herunder varer, der udtages til brug for virksomhedens

indehaver, personale, repræsentation m.v., samt ved fraførsel af varer fra et

afgiftsoplag.

Konto for moms af EU-erhvervelser (konto for moms af EU-varekøb m.v.)

På kontoen for moms af EU-varekøb føres momsen af erhvervelser fra andre

EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens §

46, stk. 1, nr. 1-3. Se L.1.

Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb fra andre EU-lande, men også køb

af visse ydelser.

Konto for EU- erhvervelser (momsangivelsens rubrik A)

På denne konto anføres købsprisen for varer, som virksomheden modtager fra

andre EU-lande.

Konto for EU- leverancer (momsangivelsens rubrik B)

Her anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre EU-lande, og

hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, se

I.1.1.1-4.

Konto for eksport mv. (momsangivelsens rubrik C)

Konto for eksport m.v. oprettes af virksomheder, der har eksport til lande

uden for EU eller andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, jf. §§

15-21, og § 34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen føres salgsprisen

på de foretagne leverancer.

N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)

Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den indgående afgift) føres på

grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og

modtagne kreditnotaer m.v, jf. momsbekendtgørelsens § 51.

For virksomheder, der er registreret efter toldloven, skal regnskabet for

importerede varer føres på grundlag af månedlige importspecifikationer, som

virksomheden har modtaget fra Told Skat. Regnskabet for disse varer kan også

føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle

rettelsesmeddelelser fra Told Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes med

importspecifikationen.

Adgangen til at benytte enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for

regnskabsføringen har bl.a. betydning for virksomheder, der har negativt

momstilsvar, og som ønsker at afgive momsangivelsen uden at afvente

importspecifikationen, der først foreligger i måneden efter momsperiodens

udløb.

For så vidt angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven,

føres regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af

enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told

Skat. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort (41.042) eller

kassebilag 41010 (R 99 0) fra Told Skat.

N.5.2.1.1 Bogføring

Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede køb

m.v. efter § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret eller fortoldet til

virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen § 52, stk. 1.

Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved

fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af de i

afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 52, stk. 2, i

momsbekendtgodtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden

berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til leverandører

ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage regulering af

købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne i perioden

fakturerede leverancer.

Købsmomskontoen skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der

modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for

tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse

af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der

er blevet effektive, efter at leverancer er foretaget, jf. § 53 ,stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds

købsmoms, f.eks. fordi virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan

virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere

hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen,

der ikke kan medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens

slutning, jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 2.

N.5.2.1.2 Dokumentation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 54 skal virksomheder til dokumentation for

købsmomsen kunne fremlægge fakturaer eller afregningsbilag, der opfylder

kravene i momsbekendtgørelsens § 40. Ved en faktura forstås her det dokument,

der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af

leverancen.

For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen bestå

af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra Told Skat om størrelsen

af den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder, der ikke er

registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på

importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle

rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Denne dokumentation kan også anvendes af

virksomheder, der er registreret efter toldloven.

Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal der

fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende såvel køberens som

sælgerens momsnumre.

Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som

forskriftsmæssig fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for

købsmomsen.

Dette begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en

købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens

bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den

pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige

omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen,

jf. § 23, stk. 2.

Ved indkøb her i landet, kan fakturaer på højst 200 kr., der er udstedt af

virksomheder, der overvejende sælger til private forbrugere (f.eks.

detailhandlere), fremlægges som dokumentation, selv om fakturaerne ikke

indeholder oplysning om modtagerens navn og adresse.

Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det fastsat, at

automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det

fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt

modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren

kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af

fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes virksomhed

som modtager.

N.5.2.1.3 Investeringsgoder

Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for investeringsgoder,

skal der ske regulering af købsmomsen i overensstemmelse med §§ 43-44.

Regnskabet i disse virksomheder, skal derfor indeholde sådanne

oplysninger, at det kan danne grundlag for Told Skats kontrol med, at

regulering af købsmomsen finder sted, jf. momsbekendtgørelsens § 55.

Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke

registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til

formål, der ikke er fradragsret for, skal føre en særlig konto, der benævnes

"investeringsgoder", eller føre en særlig opgørelse over disse, jf

§ 55, stk. 3-4 , i momsbekendtgørelsen.

På kontoen eller opgørelsen indføres for hvert investeringsgode

anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen betalte momsbeløb samt

det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen kan medregne til købsmomsen

efter reglerne i lovens kapitel 9, se J. På kontoen eller opgørelsen føres

endvidere de reguleringer, som skal foretages efter reglerne i §§ 43-44.

Virksomheder, der i henhold til momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1,

overtager en reguleringsforpligtelse for momsen på et investeringsgode, skal

på den nævnte konto eller opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket

virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som

virksomheden skal foretage. Momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, omhandler salg

af fast ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4

og 5.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told Skat kan sammenholde

posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med virksomhedens øvrige

regnskabsmateriale, jf. § 55, stk. 6, i momsbekendtgørelsen.

Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelse af virksomhedens købsmoms

for den momsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres, jf.

momsbekendtgørelsens § 55, stk. 2.

N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)

Bogføringen over salget skal foretages på grundlag af kopier af udstedte

salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring kan dog også

ske på grundlag af kasseregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1.

Regnskabet over salg og momsen heraf skal for hver afgiftsperiode omfatte

samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra Københavns

Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser, jf. § 56,

stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Momsberigtigelse af varer og ydelser til eget brug m.v. kan dog også

foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette skyldes, at den momspligtige

værdi for sådanne varer er indkøbs- eller fremstillingsprisen og ikke

salgsprisen.

I medfør af momsbekendtgørelsens § 58, kan virksomheder, der efter deres

karakter som f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige

forbrugsvarer, ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af

indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i

momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.

Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget man har

forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag af

et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets årligt fastsatte mindstesatser

vedrørende forbrug af egne varer m.m. kan normalt anvendes som vejledende

udgangspunkt ved en sådan momsberegning, se G.4.

N.5.2.2.1 Betalings- og kasseregnskabet

Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven

eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal føre et

betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages samtlige

ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte

specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.

Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager kontante

udbetalinger skal føre et kasseregnskab. Der skal foretages effektive

kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller art tilsiger

andet.

Føres der særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der indeholder

oplysninger om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en

samlet sum for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om

erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af

regnskabsmateriale.

Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af

hensyn til momsregnskabet foretage regulering af udestående fordringer ved

momsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der afregner

med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering for udestående

fordringer vedrørende sådant salg, jf. momsbekendtgørelsens § 59.

N.5.2.2.2 Aviser/frimærker

Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af frimærker og

aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan

virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og

fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på

grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra

postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 59, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

Efter momsbekendtgørelsens § 59, stk. 3, skal de periodiske reguleringer

vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og aviser fremgå af

regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med

regnskabet.

N.5.2.3 Køb hos registrere- de virksomheder i andre EU-lande

Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande og indkøb, for hvilke

virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal

føres på kontoen for EU-erhvervelser m.v., jf. N.5.2.

Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag af de modtagne

fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden er

betalingspligtig

for efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, se L.1.

På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 % moms.

På kontoen for moms af EU-erhvervelser, jf. § 48, stk. 4 ,i

momsbekendtgørelsen, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser fra andre

EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens §

46, stk. 1, nr. 1-3. Beløbet overføres til momsangivelsen og sammenlægges med

virksomhedens salgsmoms.

Derudover skal der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes

værdi ekskl. moms i rubrik "A - værdien uden moms af varer købt i andre

EU-lande". Regnskabet med køb af varer og ydelser i andre EU-lande,

hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en sådan måde, at det

kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af varer og ydelser i

andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der skal angives på

momsangivelsen.

Virksomheden kan samtidig anvende de almindelige fradragsregler i lovens

kapitel 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af

EU-varekøb behandles således på samme måde, som momsen af varekøb foretaget

her i landet. Se i øvrigt afsnit J.

Virksomheder m.v., der er registreret efter lovens § 48 (dvs., ikke

afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der ikke er

registreringspligtige for moms), har ikke fradragsret for det beregnede

momsbeløb, se M.2.

Disse virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra

andre EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne

grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare

regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år,

hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. momsbekendtgørelsens §

66.

Overførsel af varer

Hvis en virksomhed til eget brug har overført varer uden afgift til et

andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse, skal det fremgå af

regnskabet,

hvilke varer, der er overført, datoen for overførslen og hvortil

overførsel er sket, jf. § 77, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

N.5.2.4 Afslutning af konti

Momsbekendtgørelsens § 50, fastsætter reglerne for, hvordan de enkelte

konti skal afsluttes.

Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for

købsmoms og saldoen på kontoen for moms af EU-erhvervelser m.v., jf.

momsbekendtgørelsens § 48, stk. 4, overføres til salgsmomskontoen.

Salgs- og købsmomskontiene viser henholdsvis det momsbeløb, som

virksomheden skal indbetale til Told Skat og det momsbeløb, som virksomheden

skal have godtgjort.

Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra Told Skat føres det betalte

eller godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed udlignes.

I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af EU-erhvervelser m.v. til

kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette en konto for afregning med

Told Skat og overføre momsen hertil.

Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden momsangivelsens

indsendelse. Told Skat kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en frist

på mindst 14 dage skal være ajourført for momsperioder, for hvilke fristen

for indsendelse af angivelsen er udløbet, jf. § 63, i momsbekendtgørelsen.

N.5.3 Særregler for visse virksomheder

Visse virksomheder er efter deres art og handleform, f.eks. detailhandel

fra vogn eller torvestade, afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre

lister m.v. over de enkelte indbetalinger.

Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på grundlag af daglige

kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på bilag eller i

virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal opbevares som en del

af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 4.

Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr. og

derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

Den daglige kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens

begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne

indbetalinger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning.

Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være

nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, f.eks.

varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank eller

sparekasse, og beløb udtaget til privat brug.

Brugte varer

Virksomheder, der leverer brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller §

71, se R.1, skal føre særskilte regnskaber for leverancerne.

Brugte varer efter § 70, stk. 1

Virksomheden skal i regnskabet for hver enkelt vare angive:

- lagernummer

- købs- og salgsdato

- købspris og salgspris inkl. moms og

- forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris

Momsgrundlaget for varen udgør 80 % af forskelsbeløbet. Det positive

momsbeløb anføres i regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms.

Hvis købsprisen er større end salgsprisen, tilbagebetales momsen ikke.

Brugte varer efter § 70, stk. 5

Der skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for

det samlede salg inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.

Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres

20 % af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den pågældende

periode.

Overstiger beløbet på købskontoen salgskontoen, overføres forskelsbeløbet

til kontoen for købsmoms for den følgende periode. Det er altså her muligt at

få det negative momstilsvar overført til næste periode.

Brugte person motorkøretøjer

I virksomhedens regnskab skal der for hvert enkelt køretøj angives:

- Lagernummer,

- Købsdato,

- Afregningsbilagsnummer,

- Sælgers (tidligere ejers) navn,

- Afregningspris til sælger,

- Beskrivelse af bilen (type, årgang m.v.),

- Salgsdato,

- Fakturanummer,

- Købers navn,

- Salgspris til køber

Hvis momsen efter fradrag er positivt, overføres beløbet til kontoen for

salgsmoms.

Auktionsholdere

Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal føre et

særskilt regnskab for de pågældende varer.

Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt beregningen af

momsbeløbet skal fremgå direkte af regnskabet.

Reglerne for regnskabskrav for brugte varer findes i momsbekendtgørelsens

§ 87.

Landbrug/fiskeri

Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v. kan føre

momsregnskabet på grundlag af periodiske opgørelser, f.eks. uge-, måneds-

eller halvårsopgørelser fra leverandører og aftagere. Det er dog en

forudsætning, at opgørelserne ikke omfatter køb eller salg vedrørende to

forskellige momsperioder. Opgørelserne skal indeholde samme oplysninger som

foreskrevet for fakturaer, jf. momsbekendtgørelsens § 60.

Installering og montering

Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land,

skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af varer

på virksomhedens momsangivelse, jf. § 78, i momsbekendtgørelsen.

Hvis det i stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller

monterer varer her i landet og som er registreringspligtig herfor, skal

virksomheden på momsangivelsen for hver momsperiode angive den samlede værdi

uden moms af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden

installerer eller monterer her i landet, jf. § 79, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Fjernsalg

I momsbekendtgørelsens § 83, fremgår de regnskabsmæssige regler for

virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre EU-lande. I

disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert

enkelt EU-land.

Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre

EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der er

leveret som fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.

Virksomhedens momsnummer i de andre EU-lande skal meddeles til told- og

skatteregionen, jf. § 83 i momsbekendtgørelsen.

Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her i landet, skal

på momsangivelsen angive den samlede værdi uden moms af de varer, der er

leveret som fjernsalg her til landet i den pågældende momsperiode, jf. § 84 i

momsbekendtgørelsen.

N.5.4 Specifikation

I følge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 2, finder bestemmelserne om

bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes regnskabsføring

mv. efter momsloven.

Retningslinierne findes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse

nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring,

årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale. Bekendtgørelsen er udstedt

på baggrund af udviklingen på edb-området, som har medført et behov for

modernisering af bogføringslovgivningen. Bekendtgørelsen søger således at

tilgodese de teknologiske udviklingsmuligheder samtidig med, at der skabes

grundlag for en effektiv og lønsom kontrol ved hjælp af såvel traditionelle

som nyudviklede edb-baserede metoder.

Bogføringsbekendtgørelsen omfatter de virksomheder, der er

bogføringspligtige efter bogføringsloven. Det vil i praksis sige stort set

alle virksomheder.

Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i

overensstemmelse med god bogføringsskik. Generalklausulen i "god

bogføringsskik" udgør den overordnede ramme for bogføringens

tilrettelæggelse.

Enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En

undtagelse herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks.

automatisk momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne

foretages, kontrolleres og opbevares, er tilstrækkelig.

Endvidere skal registreringen tilrettelægges således, at der er et

fyldestgørende revisionsspor, i bekendtgørelsen betegnet som kontrolspor.

Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til

dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger m.v. Kontrolsporet er

derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet, som viser

sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet.

Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en efter

virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af

bogføringen, herunder konteringsinstruks.

Ved anvendelse af edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse,

som beskriver de benyttede systemer, hjælpemidler o.lign. Hvis

registreringsbilagene, bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i

klarskrift, skal der endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes

transaktionssporet er udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og

dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne

udskrive materialet i klarskrift.

Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk overførte

data mellem virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at der udstedes

et bilag i klarskrift.

De nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af

regnskabsmaterialet på edb-medier m.v. anses for værende i overensstemmelse

med momslovgivningen, hvis bogføringsbekendtgørelsens betingelser herfor i

øvrigt opfyldes.

Det er således ikke længere et krav, at hele regnskabsmaterialet opbevares

i klarskrift. I tilfælde af elektronisk overførsel af data skal der være

mulighed for at udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter

momsloven, i klarskrift.

N.6 Opbevaringspligt og lageropgørelse

N.6.1 Opbevaringspligt

Efter momsbekendtgørelsens § 62, er opbevaringspligten for

regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af de pågældende regnskabsår. Dette

svarer til det krav om opbevaring af regnskabsmaterialet, der stilles til

bogføringspligtige virksomheder, jf. bogføringslovens § 2, stk. 2.

(Lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. februar 1986, samt bekendtgørelse nr. 598 af

21. august 1990). I enkelte tilfælde vil opbevaringspligten være længere, jf.

nedenfor.

Opbevaringspligten, der også gælder for virksomheder, der er under

registreringsgrænsen i §§ 48-49 (dvs., virksomheder med en omsætning, som

ikke overstiger 20.000 kr. årligt samt virksomheder, hvis erhvervelse i andre

EU-lande ikke overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag

(herunder også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort,

journaler) og andet regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger,

fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister mv.

Selv om virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks. følgesedler,

arbejdskort o.lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen med

det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.

Virksomhederne kan dog efter ansøgning til told- og skatteregionen få

tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets

udløb.

Det er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en intern

arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger skønnes at

sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at en egentlig

kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at kontrollere

virksomhedernes omsætning.

Opbevaringspligten består, selv om virksomheden afmeldes fra registrering.

Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller

ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en

momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare regnskabsmaterialet i

10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller til- og

ombygningsarbejdet, jf. § 62, stk 3.

Opbevaringsstedet

Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares på det forretningssted

her i landet, hvor virksomheden er registreret.

Hvis regnskabsmaterialet efter regionens anmodning med kort varsel kan

være tilgængeligt for kontrollen på registreringsadressen, og de dermed

forbundne udgifter afholdes af virksomheden, kan materialet dog opbevares

andre steder her i landet end på registreringsadressen.

Der stilles heller ikke krav om, at regnskabsmaterialet m.v. fra samtlige

under en fællesregistrering hørende virksomheder opbevares på

fællesafregningsadressen. Det vil være tilstrækkeligt, at materialet på told-

og skatteregionens begæring med kort varsel kan være tilgængeligt for

kontrollen på fællesafregningsadressen.

Den herboende repræsentant for en virksomhed uden for EU, bortset fra

virksomheder i Grønland, på Færøerne, i Island og i Norge , skal ifølge

momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, opbevare regnskabsmaterialet.

N.6.1.1 Edb-opbevaring og andre særregler

Regnskabsmateriale fra 1. september 1990 kan opbevares på mikrofilm,

elektronisk medie eller anden lignende måde, hvis der foreligger en

beskrivelse af opbevaringsmetoden, så materialet kan fremfindes og udskrives

i klar-skrift. I forhold til den generelle 5-årige opbevaringsregel og

mulighed for opbevaring på edb-medier m.v. gælder følgende undtagelser:

- De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares i

ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af

automatisk genererede registreringer og opbevaring m.v. af

regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet ikke

opbevares i klarskrift.

- Eksterne grundbilag, der mikrofilmes m.v. Her er opbevaringspligten for

de originale bilag ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet.

- Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra bestemmelserne om 5

års opbevaringspligt for kassestrimler, jf. N.6.1.

N.6.2 Lageropgørelse

Registrerede virksomheder skal én gang hvert år foretage en

opgørelse af lagerets værdi på grundlag af en optælling af det foreliggende

lager, jf. § 61. Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt, virksomheden selv

vælger.

Det vil dog normalt forgå på tidspunktet for virksomhedens almindelige

statusopgørelse.

Den opgørelse, der anvendes til skattemæssige formål, kan også anvendes

ved nævnte lageropgørelse. Der kan i denne forbindelse henvises til

lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993 om skattemæssig opgørelse af

varelagre mv.

Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til Told Skat, men opbevares i 5

år ligesom virksomhedens øvrige regnskabsmateriale.

Lignende dokumenter