MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT A - INDLEDNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit A - Indledning
A.1 Historisk baggrund
Momsens indførelse
Lov om almindelig omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev
vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med kildeskatteloven.
Danmark fik derved fra den 3. juli 1967 - som et af de første lande - en
generel merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på merværdien i alle led af den
erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet
engrosoms.
Momsloven bygger på "Redegørelse vedrørende Merværdiafgift", som
Finansministeriet afgav i december 1964.
Ved en merværdiafgift opkræves der afgift i alle omsætningsled, hvilket
dog ikke fører til en dobbeltbeskatning, da hvert omsætningsled kun betaler
moms af den merværdi (værditilvækst), der er tilført varen eller ydelsen i
virksomheden.
Hensynet bag loven var og er, at en generel forbrugsbeskatning i mindst
muligt omfang bør gribe ind i erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes
dispositioner, dvs. afgiften skal være neutral. Om neutralitet henvises i
øvrigt til A.2.2.
I perioden fra 1967 til 1978 omfattede loven uden undtagelse alle varer,
mens kun tjensteydelser, som var specifikt nævnt i loven, var omfattet af
momspligten.
Baggrunden for, at ikke alle ydelser var momspligtige, var dels sociale og
sundhedsmæssige hensyn, dels en række rent praktiske hensyn.
EF's 6. momsdirektiv
Som følge af vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv blev det momspligtige
område udvidet i 1978 med en generel momspligt for tjenesteydelser (i det
efterfølgende blot kaldet ydelser). Herefter er kun ydelser, som udtrykkeligt
er nævnt i loven, undtaget fra momspligten.
Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6. momsdirektiv var en Rådsafgørelse
Læs alt
fra 1970, efter hvilken medlemslandenes finansielle bidrag til EF bl.a. skal
bestå af en andel af det fælles beregningsgrundlag for medlemslandenes moms.
Denne andel er i dag på 1,4%. For at opnå en retfærdig fordeling af
forpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget -
herunder især bestemmelserne om momspligten - i alle medlemslande.
A.1.1 Væsentlige lovændringer i perioden 1967-1977
Loven blev i 1970 ændret sådan, at kommunale og amtskommunale
institutioner, der blev drevet i fællesskab af flere kommuner eller
amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder, ikke skulle betale moms af
leverancer til de kommuner eller amtskommuner, som var parthavere i
institutionen.
På samme måde skulle andre offentlige virksomheder, bortset fra offentlige
forsyningsvirksomheder, kun betale moms af deres leverancer mod betaling til
andre og ikke af de varer, som den offentlige virksomhed fremstillede til
eget brug.
Ved en ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle
retningslinier på områder, hvor erfaringen havde vist, at der var behov for
at effektivisere kontrollen.
Registrerede virksomheder skal således efter anmodning udlevere eller
indsende regnskabsmateriale, ligesom pengeinstitutter mv. efter anmodning
skal oplyse om deres økonomiske mellemværende med navngivne registrerede
virksomheder. Endelig blev der skabt hjemmel til at fastsætte retningslinier
for udveksling af oplysninger af betydning for kontroludøvelsen hos
toldvæsenet, respektive skattevæsenet.
1967-loven indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke registrerede
virksomheder kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af såvel
erhvervsmæssigt byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev justeret i
1972 og 1973 og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt at lade sig
frivilligt registrere for udlejning mv. af fast ejendom til erhvervsmæssigt
brug.
I 1973 blev loven ændret, så der blev givet tilskud til mælk og
mejeriprodukter. Forbrugerpriserne på disse produkter blev derved helt eller
delvis friholdt for moms. Ordningen er ændret flere gange i årenes løb, og
der gives i dag alene delvis refusion af momsen på modermælkserstatninger.
A.1.2 Væsentlige lovændringer i perioden 1978-1992
Pålægsmoms
Ud over den tidligere nævnte udvidelse af det momspligtige område i 1978,
skete der i perioden fra 1978 til 1992 relativt få ændringer af momsloven.
Således blev der i 1982 indført moms på erhvervsmæssig turistkørsel,
herunder turistkørsel med udenlandske busser.
I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for offentlige institutioner,
der fremstillede varer og momspligtige ydelser udelukkende til eget brug
(byggearbejde, rengøring og vask samt fremstilling af tryksager) og udvidede
momspålægget for private virksomheder mv. til også at omfatte ombygnings- og
moderniseringsarbejder samt visse reparationsydelser. Samtidig indførte man
en ordning, hvorefter kommuner og amtskommuner får købsmomsen på indkøbte
varer og momspligtige ydelser fra private virksomheder refunderet via en
mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og amtskommuner selv
finansierer. For statsinstitutionernes vedkommende skete der en omlægning af
budgetreglerne, så institutionerne ikke mere skal kalkulere med købsmoms,
idet denne refunderes via en tillægsbevilling til finansloven.
Også på klageområdet er der gennemført ændrede regler i årenes løb. Frem
til 1987 kunne afgørelser, truffet af de tidligere toldkamre eller af det
daværende Direktoratet for Toldvæsenet, ankes til Skatteministeriet,
Departementet. I 1987 ændredes klageadgangen, sådan at Direktoratet for
Toldvæsenet traf endelig administrativ afgørelse i sager, som toldkamrene
havde afgjort i første instans, mens Skatteministeriet, Departementet kunne
træffe endelig administrativ afgørelse i sager, som Tolddirektoratet havde
truffet i første instans. Begrænsningen i klageadgangen omfattede dog ikke
spørgsmål henhørende under Momsnævnets kompetenceområde.
Told*Skat fusionen
Efter fusionen af toldvæsenet og det statslige skattevæsen i 1990 blev
klageadgangen ændret, sådan at told- og skatteregionerne nu træffer
førsteinstansafgørelse. Afgørelserne kan ankes til Told- og Skattestyrelsen,
som træffer endelig administrativ afgørelse. Spørgsmål, som hører under
Momsnævnets kompetenceområde, jf. afsnit M, kan dog fortsat ankes til
Momsnævnet.
1. januar 1990 blev spil om penge undtaget fra momspligten som følge af
den samtidig indførte lov om afgift af spillekasinoer.
Derudover ophævede man i 1991 den såkaldte afsmitningsmoms, dvs. det
forhold, at man skulle betale moms af ydelser til eget brug, hvis man afsatte
tilsvarende ydelser til 3. mand. Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for
byggeområdet.
1. januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som følge af
gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal betales moms af
deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse former for kreditter og
kreditgarantier.
De to seneste momsændringer vedrører en afkortning af kredittiden samt en
lang række ændringer og særordninger som følge af gennemførelsen af EF's
indre marked 1. januar 1993.
Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er, at der ikke
længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande og at salg til
private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk moms. For nye
transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev der indført nye
regler om moms på transport af varer inden for EF's område. De nye regler for
EF-samhandlen er overgangsregler, som gælder fra 1. januar 1993 til 31.
december 1996. Ordningen udløber imidlertid ikke automatisk, men ophører
først, når EF har vedtaget en ny ordning.
A.2 Momssystemet - generelt
A.2.1 Merværdiafgiftsprincippet
Merværdiafgiftssystemet medfører, at der ved ethvert salg af varer og
ydelser skal betales merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men at
virksomheden kan trække den moms fra, som de har betalt ved produktionen af
varen, dvs. råvare- og produktionsomkostninger.
Virksomheden skal altså kun betale moms af den værditilvækst, der sker i
virksomheden.
Eksempel
Pris uden moms Købsmoms Salgsmoms Momstilsvar
Råvareproducent
Indkøb 0 0
Salg 80 20 20
Færdigvareproducent
Indkøb 80 20
Salg 200 50 30
Grossist
Indkøb 200 50
Salg 240 60 10
Detailhandler
Indkøb 240 60
Salg 320 80 20
-----
Samlet momsbeløb 80
A.2.2 Momsens neutralitet
En af de ting, man fra lovgivers side lagde vægt på ved overvejelserne om
indførelse af momssystemet, var neutralitet. Dvs. at momsen ikke på nogen
måde må påvirke erhvervets og forbrugerens dispositioner.
For at kunne sige, at en afgift er neutral over for erhvervsstrukturen,
skal afgiftssystemet være indrettet sådan, at
- der betales den samme afgift, uanset hvor mange handelsled en vare
passerer,
- afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget hvor
varen bliver købt, og
- afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen er
fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.
Køber må med andre ord ikke med fordel kunne placere sine indkøb hos en
bestemt leverandør, og systemet må ikke hindre rationaliseringer i
erhvervslivet.
For så vidt angår import, medfører kravet om neutralitet, at afgiften på
en importeret vare skal svare fuldstændig til afgiften på en indenlandsk
produceret vare, der sælges til samme pris, som man skal betale for
importvaren.
For eksporten betyder kravet om neutralitet, at eksportvarer skal være
fuldstændig fri for afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder
skal kunne konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der
eksporteres til, er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form
for direkte eller indirekte afgiftsbelastning.
I relation til forbrugsvalget vil neutralitet sige, at afgiften ikke må
indebære nogen tendens til at vælge visse varer eller ydelser frem for andre.
Derfor bør så mange varer og ydelser som muligt være omfattet af
afgiftspligten.
Sådan som momsen er gennemført i Danmark, kan man konstatere, at den ikke
i sig selv har utilsigtede bivirkninger hverken på erhvervsstrukturen eller
forbrugsvalget.
Momsen opfylder således i højere grad end nogen anden afgift de
betingelser, der stilles for at kunne kalde afgiften neutral.
Endelig betyder den omstændighed, at langt de fleste erhvervsvirksomheder
er omfattet af registreringspligten, at virksomhederne i det store og hele er
stillet ens såvel arbejds- som likviditetsmæssigt.
A.2.3 Kortfattet gennemgang af momsloven
Efter momslovens § 1 skal der i alle led af den erhvervsmæssige omsætning
af varer og ydelser samt ved indførsel af varer fra steder uden for EF
betales en afgift (moms) til statskassen, ligesom der - som en
overgangsordning - i visse tilfælde skal betales moms ved erhvervelse af
varer fra EF.
Der er således 2 kriterier, som præciserer, hvad det er, der skal betales
moms af:
- erhvervsmæssig omsætning
- indførsel
Ved momspligtens omfang forstår man lovens beskrivelse af de varer og
ydelser, der skal betales moms af, når man sælger eller indfører dem.
Momspligten omfatter alle nye og brugte varer samt alle ydelser, bortset
fra en række ydelser, der direkte er undtaget i loven.
Der bruges i momsloven forskellige teknikker, som skal sikre, at bestemte
varer og ydelser ikke - eller kun delvis - bliver momsbelastet. Disse
teknikker kan beskrives således:
a) Ydelser, der er nævnt i lovens § 2, stk. 3, er undtaget fra
momspligten, og virksomheder, der udelukkende sælger sådanne ydelser, kan
derfor ikke registreres. På samme måde kan visse varer og ydelser, som sælges
ved velgørende eller på anden måde almennyttige arrangementer, sælges uden
moms.
b) Visse former for virksomhed - fx virksomheder med en omsætning under
10.000 kr. om året, kunstnere, tandteknikere mfl. - er ligeledes fritaget for
at betale moms.
Fritagelsen er i visse tilfælde begrænset til særlige varegrupper eller
der kan være særlige betingelser knyttet til fritagelsen.
Virkningen af såvel a) som b) er, at de virksomheder, der afsætter sådanne
varer og ydelser, ikke skal beregne moms og ikke skal registreres.
I og med virksomhederne ikke skal eller kan registreres, har de heller
ikke mulighed for at få godtgjort den moms, de har betalt af indkøbte
materialer, driftsmidler m.m. De varer og ydelser, som virksomhederne sælger,
er således kun delvist fritaget for momsbelastning.
c) Principielt momspligtige leverancer kan på visse betingelser sælges
uden moms.
Det gælder visse leverancer til steder uden for EF, varer og ydelser, der
sælges til registrerede virksomheder i andre EF-lande samt andre ydelser, der
præsteres under eksportlignende forhold.
Derudover er salg af skibe og aviser eksempler på varer, der, selv om de
principielt er momspligtige, kan sælges uden moms. Eller sagt med andre ord,
varerne og ydelserne er momsbelagte, men med en nulsats.
Ved at bruge denne fremgangsmåde får virksomhederne - som skal registreres
- fradrag for købsmomsen og undgår derved fuldstændig momsbelastning af de
varer, de leverer til eksport e.l.
d) Det er i visse tilfælde muligt at få godtgjort moms af de varer, en
virksomhed køber, også selv om virksomheden ikke er registreret.
Fx kan en udenlandsk virksomhed, der køber varer til erhvervsmæssig brug
her i landet, på visse betingelser få momsen tilbage.
Herved bliver også disse varer helt fritaget for momsbelastning.
Momsen skal opkræves og indbetales af den, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed med salg af varer og momspligtige ydelser, herunder
foreninger, visse offentlige virksomheder samt auktioner.
Ikke registrerede virksomheder, foreninger og offentlige institutioner
skal desuden betale moms, hvis de erhverver varer fra andre EF-lande for over
80.000 kr. om året.
Endelig er der i loven indsat regler, som gør det muligt for virksomheder,
der afsætter momsfri ydelser vedrørende fast ejendom, at lade sig frivilligt
registrere, fx virksomheder, der udlejer eller bortforpagter fast ejendom til
andet end boligformål, samt virksomheder, der sælger fast ejendom til
registrerede virksomheder. Ved en sådan registrering får virksomheden
mulighed for at videreføre den moms, den betaler af sit køb, hvilket især har
betydning, hvis køberen af ydelsen er en registreret virksomhed, som har
fradragsret for købsmomsen.
Virksomheder, der skal betale moms, skal anmelde sig til registrering,
inden virksomheden påbegyndes.
Den gældende momssats er på 25%. Det momsbeløb, der skal indbetales til
Told*Skat, er dog kun afgiftstilsvaret - dvs. forskellen mellem virksomhedens
udgående moms og købsmoms med fradrag af energiafgifter.
Salgsmomsen beregnes på grundlag af virksomhedens momspligtige omsætning,
som er den samlede værdi af de momspligtige leverancer, virksomheden har
foretaget i løbet af en momsperiode samt på grundlag af værdien af varer og
momspligtige ydelser, som virksomheden bruger til ikke momspligtige formål.
Hertil skal lægges det momsbeløb, som virksomheden skal beregne ved
erhvervelse hos registrerede virksomheder i andre EF-lande. Dette momsbeløb
kan tillige medregnes til købsmomsen efter samme regler, som gælder for køb i
Danmark.
Købsmomsen er momsen på virksomhedens indkøb af varer og momspligtige
ydelser til brug for virksomheden. Købsmomsen er med andre ord den moms,
virksomhedens leverandører har tilfaktureret virksomheden i perioden samt den
moms, som hviler på de varer, virksomheden har indført fra steder uden for EF
i den pågældende periode. Bruges varer eller momspligtige ydelser kun delvis
i den momspligtige virksomhed, kan virksomheden kun medregne en del af
købsmomsen.
Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over køb og salg af varer
og momspligtige ydelser, som kan danne grundlag for opgørelsen af
momstilsvaret og for Told*Skats kontrol med, at det er det korrekte
momsbeløb, der er blevet indbetalt. Momsregnskabet kan føres som en del af
det almindelige forretningsregnskab.
Virksomhederne skal efter udløbet af hver momsperiode - som for de fleste
virksomheder er kvartalet (for landbrug og fiskeri dog halvåret) - angive
henholdsvis salgs- erhvervelses- og købsmoms samt godtgørelsesberettigede
energiafgifter for perioden. Angivelsen sker på en momsangivelse, som
Told*Skat sender til virksomheden.
Virksomheder, der har kvartalet som momsperiode, skal betale momsen
samtidig med indsendelsen af angivelsen, dvs. 1 måned og 10 dage efter
kvartalets udløb. For landbrug og fiskeri er der dog længere angivelses- og
betalingsfrister, jf. også afsnit K.
Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal betale moms
heraf i forbindelse med indførslen.
Momsloven indeholder kontrolbestemmelser, som giver Told*Skat mulighed for
at kontrollere, at momsen bliver korrekt opkrævet og indbetalt til
statskassen. Der er også indsat straffebestemmelser for forsætlig eller grov
overtrædelse af momsloven og de forskrifter, der er udstedt efter loven.
Førsteinstansafgørelser træffes af de lokale told- og skatteregioner.
Afgørelsen kan ankes til Told- og Skattestyrelsen, som har den endelige
administrative afgørelse, medmindre det drejer sig om spørgsmål, som kan
indbringes for Momsnævnet. Momsnævnet er direkte i loven tillagt kompetence i
de mest vitale spørgsmål, fx afgrænsning af momspligten, og repræsenterer et
alsidigt kendskab til administrations- og erhvervsforhold.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT A - INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008