Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT A - INDLEDNING

STV nr 20002 af 01/01/1993Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit A - Indledning

A.1 Historisk baggrund

Momsens indførelse

Lov om almindelig omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev

vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med kildeskatteloven.

Danmark fik derved fra den 3. juli 1967 - som et af de første lande - en

generel merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på merværdien i alle led af den

erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet

engrosoms.

Momsloven bygger på "Redegørelse vedrørende Merværdiafgift", som

Finansministeriet afgav i december 1964.

Ved en merværdiafgift opkræves der afgift i alle omsætningsled, hvilket

dog ikke fører til en dobbeltbeskatning, da hvert omsætningsled kun betaler

moms af den merværdi (værditilvækst), der er tilført varen eller ydelsen i

virksomheden.

Hensynet bag loven var og er, at en generel forbrugsbeskatning i mindst

muligt omfang bør gribe ind i erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes

dispositioner, dvs. afgiften skal være neutral. Om neutralitet henvises i

øvrigt til A.2.2.

I perioden fra 1967 til 1978 omfattede loven uden undtagelse alle varer,

mens kun tjensteydelser, som var specifikt nævnt i loven, var omfattet af

momspligten.

Baggrunden for, at ikke alle ydelser var momspligtige, var dels sociale og

sundhedsmæssige hensyn, dels en række rent praktiske hensyn.

EF's 6. momsdirektiv

Som følge af vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv blev det momspligtige

område udvidet i 1978 med en generel momspligt for tjenesteydelser (i det

efterfølgende blot kaldet ydelser). Herefter er kun ydelser, som udtrykkeligt

er nævnt i loven, undtaget fra momspligten.

Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6. momsdirektiv var en Rådsafgørelse

Læs alt

fra 1970, efter hvilken medlemslandenes finansielle bidrag til EF bl.a. skal

bestå af en andel af det fælles beregningsgrundlag for medlemslandenes moms.

Denne andel er i dag på 1,4%. For at opnå en retfærdig fordeling af

forpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget -

herunder især bestemmelserne om momspligten - i alle medlemslande.

A.1.1 Væsentlige lovændringer i perioden 1967-1977

Loven blev i 1970 ændret sådan, at kommunale og amtskommunale

institutioner, der blev drevet i fællesskab af flere kommuner eller

amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder, ikke skulle betale moms af

leverancer til de kommuner eller amtskommuner, som var parthavere i

institutionen.

På samme måde skulle andre offentlige virksomheder, bortset fra offentlige

forsyningsvirksomheder, kun betale moms af deres leverancer mod betaling til

andre og ikke af de varer, som den offentlige virksomhed fremstillede til

eget brug.

Ved en ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle

retningslinier på områder, hvor erfaringen havde vist, at der var behov for

at effektivisere kontrollen.

Registrerede virksomheder skal således efter anmodning udlevere eller

indsende regnskabsmateriale, ligesom pengeinstitutter mv. efter anmodning

skal oplyse om deres økonomiske mellemværende med navngivne registrerede

virksomheder. Endelig blev der skabt hjemmel til at fastsætte retningslinier

for udveksling af oplysninger af betydning for kontroludøvelsen hos

toldvæsenet, respektive skattevæsenet.

1967-loven indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke registrerede

virksomheder kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af såvel

erhvervsmæssigt byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev justeret i

1972 og 1973 og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt at lade sig

frivilligt registrere for udlejning mv. af fast ejendom til erhvervsmæssigt

brug.

I 1973 blev loven ændret, så der blev givet tilskud til mælk og

mejeriprodukter. Forbrugerpriserne på disse produkter blev derved helt eller

delvis friholdt for moms. Ordningen er ændret flere gange i årenes løb, og

der gives i dag alene delvis refusion af momsen på modermælkserstatninger.

A.1.2 Væsentlige lovændringer i perioden 1978-1992

Pålægsmoms

Ud over den tidligere nævnte udvidelse af det momspligtige område i 1978,

skete der i perioden fra 1978 til 1992 relativt få ændringer af momsloven.

Således blev der i 1982 indført moms på erhvervsmæssig turistkørsel,

herunder turistkørsel med udenlandske busser.

I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for offentlige institutioner,

der fremstillede varer og momspligtige ydelser udelukkende til eget brug

(byggearbejde, rengøring og vask samt fremstilling af tryksager) og udvidede

momspålægget for private virksomheder mv. til også at omfatte ombygnings- og

moderniseringsarbejder samt visse reparationsydelser. Samtidig indførte man

en ordning, hvorefter kommuner og amtskommuner får købsmomsen på indkøbte

varer og momspligtige ydelser fra private virksomheder refunderet via en

mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og amtskommuner selv

finansierer. For statsinstitutionernes vedkommende skete der en omlægning af

budgetreglerne, så institutionerne ikke mere skal kalkulere med købsmoms,

idet denne refunderes via en tillægsbevilling til finansloven.

Også på klageområdet er der gennemført ændrede regler i årenes løb. Frem

til 1987 kunne afgørelser, truffet af de tidligere toldkamre eller af det

daværende Direktoratet for Toldvæsenet, ankes til Skatteministeriet,

Departementet. I 1987 ændredes klageadgangen, sådan at Direktoratet for

Toldvæsenet traf endelig administrativ afgørelse i sager, som toldkamrene

havde afgjort i første instans, mens Skatteministeriet, Departementet kunne

træffe endelig administrativ afgørelse i sager, som Tolddirektoratet havde

truffet i første instans. Begrænsningen i klageadgangen omfattede dog ikke

spørgsmål henhørende under Momsnævnets kompetenceområde.

Told*Skat fusionen

Efter fusionen af toldvæsenet og det statslige skattevæsen i 1990 blev

klageadgangen ændret, sådan at told- og skatteregionerne nu træffer

førsteinstansafgørelse. Afgørelserne kan ankes til Told- og Skattestyrelsen,

som træffer endelig administrativ afgørelse. Spørgsmål, som hører under

Momsnævnets kompetenceområde, jf. afsnit M, kan dog fortsat ankes til

Momsnævnet.

1. januar 1990 blev spil om penge undtaget fra momspligten som følge af

den samtidig indførte lov om afgift af spillekasinoer.

Derudover ophævede man i 1991 den såkaldte afsmitningsmoms, dvs. det

forhold, at man skulle betale moms af ydelser til eget brug, hvis man afsatte

tilsvarende ydelser til 3. mand. Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for

byggeområdet.

1. januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som følge af

gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal betales moms af

deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse former for kreditter og

kreditgarantier.

De to seneste momsændringer vedrører en afkortning af kredittiden samt en

lang række ændringer og særordninger som følge af gennemførelsen af EF's

indre marked 1. januar 1993.

Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er, at der ikke

længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande og at salg til

private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk moms. For nye

transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev der indført nye

regler om moms på transport af varer inden for EF's område. De nye regler for

EF-samhandlen er overgangsregler, som gælder fra 1. januar 1993 til 31.

december 1996. Ordningen udløber imidlertid ikke automatisk, men ophører

først, når EF har vedtaget en ny ordning.

A.2 Momssystemet - generelt

A.2.1 Merværdiafgiftsprincippet

Merværdiafgiftssystemet medfører, at der ved ethvert salg af varer og

ydelser skal betales merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men at

virksomheden kan trække den moms fra, som de har betalt ved produktionen af

varen, dvs. råvare- og produktionsomkostninger.

Virksomheden skal altså kun betale moms af den værditilvækst, der sker i

virksomheden.

Eksempel

Pris uden moms Købsmoms Salgsmoms Momstilsvar

Råvareproducent

Indkøb 0 0

Salg 80 20 20

Færdigvareproducent

Indkøb 80 20

Salg 200 50 30

Grossist

Indkøb 200 50

Salg 240 60 10

Detailhandler

Indkøb 240 60

Salg 320 80 20

-----

Samlet momsbeløb 80

A.2.2 Momsens neutralitet

En af de ting, man fra lovgivers side lagde vægt på ved overvejelserne om

indførelse af momssystemet, var neutralitet. Dvs. at momsen ikke på nogen

måde må påvirke erhvervets og forbrugerens dispositioner.

For at kunne sige, at en afgift er neutral over for erhvervsstrukturen,

skal afgiftssystemet være indrettet sådan, at

- der betales den samme afgift, uanset hvor mange handelsled en vare

passerer,

- afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget hvor

varen bliver købt, og

- afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen er

fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.

Køber må med andre ord ikke med fordel kunne placere sine indkøb hos en

bestemt leverandør, og systemet må ikke hindre rationaliseringer i

erhvervslivet.

For så vidt angår import, medfører kravet om neutralitet, at afgiften på

en importeret vare skal svare fuldstændig til afgiften på en indenlandsk

produceret vare, der sælges til samme pris, som man skal betale for

importvaren.

For eksporten betyder kravet om neutralitet, at eksportvarer skal være

fuldstændig fri for afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder

skal kunne konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der

eksporteres til, er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form

for direkte eller indirekte afgiftsbelastning.

I relation til forbrugsvalget vil neutralitet sige, at afgiften ikke må

indebære nogen tendens til at vælge visse varer eller ydelser frem for andre.

Derfor bør så mange varer og ydelser som muligt være omfattet af

afgiftspligten.

Sådan som momsen er gennemført i Danmark, kan man konstatere, at den ikke

i sig selv har utilsigtede bivirkninger hverken på erhvervsstrukturen eller

forbrugsvalget.

Momsen opfylder således i højere grad end nogen anden afgift de

betingelser, der stilles for at kunne kalde afgiften neutral.

Endelig betyder den omstændighed, at langt de fleste erhvervsvirksomheder

er omfattet af registreringspligten, at virksomhederne i det store og hele er

stillet ens såvel arbejds- som likviditetsmæssigt.

A.2.3 Kortfattet gennemgang af momsloven

Efter momslovens § 1 skal der i alle led af den erhvervsmæssige omsætning

af varer og ydelser samt ved indførsel af varer fra steder uden for EF

betales en afgift (moms) til statskassen, ligesom der - som en

overgangsordning - i visse tilfælde skal betales moms ved erhvervelse af

varer fra EF.

Der er således 2 kriterier, som præciserer, hvad det er, der skal betales

moms af:

- erhvervsmæssig omsætning

- indførsel

Ved momspligtens omfang forstår man lovens beskrivelse af de varer og

ydelser, der skal betales moms af, når man sælger eller indfører dem.

Momspligten omfatter alle nye og brugte varer samt alle ydelser, bortset

fra en række ydelser, der direkte er undtaget i loven.

Der bruges i momsloven forskellige teknikker, som skal sikre, at bestemte

varer og ydelser ikke - eller kun delvis - bliver momsbelastet. Disse

teknikker kan beskrives således:

a) Ydelser, der er nævnt i lovens § 2, stk. 3, er undtaget fra

momspligten, og virksomheder, der udelukkende sælger sådanne ydelser, kan

derfor ikke registreres. På samme måde kan visse varer og ydelser, som sælges

ved velgørende eller på anden måde almennyttige arrangementer, sælges uden

moms.

b) Visse former for virksomhed - fx virksomheder med en omsætning under

10.000 kr. om året, kunstnere, tandteknikere mfl. - er ligeledes fritaget for

at betale moms.

Fritagelsen er i visse tilfælde begrænset til særlige varegrupper eller

der kan være særlige betingelser knyttet til fritagelsen.

Virkningen af såvel a) som b) er, at de virksomheder, der afsætter sådanne

varer og ydelser, ikke skal beregne moms og ikke skal registreres.

I og med virksomhederne ikke skal eller kan registreres, har de heller

ikke mulighed for at få godtgjort den moms, de har betalt af indkøbte

materialer, driftsmidler m.m. De varer og ydelser, som virksomhederne sælger,

er således kun delvist fritaget for momsbelastning.

c) Principielt momspligtige leverancer kan på visse betingelser sælges

uden moms.

Det gælder visse leverancer til steder uden for EF, varer og ydelser, der

sælges til registrerede virksomheder i andre EF-lande samt andre ydelser, der

præsteres under eksportlignende forhold.

Derudover er salg af skibe og aviser eksempler på varer, der, selv om de

principielt er momspligtige, kan sælges uden moms. Eller sagt med andre ord,

varerne og ydelserne er momsbelagte, men med en nulsats.

Ved at bruge denne fremgangsmåde får virksomhederne - som skal registreres

- fradrag for købsmomsen og undgår derved fuldstændig momsbelastning af de

varer, de leverer til eksport e.l.

d) Det er i visse tilfælde muligt at få godtgjort moms af de varer, en

virksomhed køber, også selv om virksomheden ikke er registreret.

Fx kan en udenlandsk virksomhed, der køber varer til erhvervsmæssig brug

her i landet, på visse betingelser få momsen tilbage.

Herved bliver også disse varer helt fritaget for momsbelastning.

Momsen skal opkræves og indbetales af den, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed med salg af varer og momspligtige ydelser, herunder

foreninger, visse offentlige virksomheder samt auktioner.

Ikke registrerede virksomheder, foreninger og offentlige institutioner

skal desuden betale moms, hvis de erhverver varer fra andre EF-lande for over

80.000 kr. om året.

Endelig er der i loven indsat regler, som gør det muligt for virksomheder,

der afsætter momsfri ydelser vedrørende fast ejendom, at lade sig frivilligt

registrere, fx virksomheder, der udlejer eller bortforpagter fast ejendom til

andet end boligformål, samt virksomheder, der sælger fast ejendom til

registrerede virksomheder. Ved en sådan registrering får virksomheden

mulighed for at videreføre den moms, den betaler af sit køb, hvilket især har

betydning, hvis køberen af ydelsen er en registreret virksomhed, som har

fradragsret for købsmomsen.

Virksomheder, der skal betale moms, skal anmelde sig til registrering,

inden virksomheden påbegyndes.

Den gældende momssats er på 25%. Det momsbeløb, der skal indbetales til

Told*Skat, er dog kun afgiftstilsvaret - dvs. forskellen mellem virksomhedens

udgående moms og købsmoms med fradrag af energiafgifter.

Salgsmomsen beregnes på grundlag af virksomhedens momspligtige omsætning,

som er den samlede værdi af de momspligtige leverancer, virksomheden har

foretaget i løbet af en momsperiode samt på grundlag af værdien af varer og

momspligtige ydelser, som virksomheden bruger til ikke momspligtige formål.

Hertil skal lægges det momsbeløb, som virksomheden skal beregne ved

erhvervelse hos registrerede virksomheder i andre EF-lande. Dette momsbeløb

kan tillige medregnes til købsmomsen efter samme regler, som gælder for køb i

Danmark.

Købsmomsen er momsen på virksomhedens indkøb af varer og momspligtige

ydelser til brug for virksomheden. Købsmomsen er med andre ord den moms,

virksomhedens leverandører har tilfaktureret virksomheden i perioden samt den

moms, som hviler på de varer, virksomheden har indført fra steder uden for EF

i den pågældende periode. Bruges varer eller momspligtige ydelser kun delvis

i den momspligtige virksomhed, kan virksomheden kun medregne en del af

købsmomsen.

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over køb og salg af varer

og momspligtige ydelser, som kan danne grundlag for opgørelsen af

momstilsvaret og for Told*Skats kontrol med, at det er det korrekte

momsbeløb, der er blevet indbetalt. Momsregnskabet kan føres som en del af

det almindelige forretningsregnskab.

Virksomhederne skal efter udløbet af hver momsperiode - som for de fleste

virksomheder er kvartalet (for landbrug og fiskeri dog halvåret) - angive

henholdsvis salgs- erhvervelses- og købsmoms samt godtgørelsesberettigede

energiafgifter for perioden. Angivelsen sker på en momsangivelse, som

Told*Skat sender til virksomheden.

Virksomheder, der har kvartalet som momsperiode, skal betale momsen

samtidig med indsendelsen af angivelsen, dvs. 1 måned og 10 dage efter

kvartalets udløb. For landbrug og fiskeri er der dog længere angivelses- og

betalingsfrister, jf. også afsnit K.

Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal betale moms

heraf i forbindelse med indførslen.

Momsloven indeholder kontrolbestemmelser, som giver Told*Skat mulighed for

at kontrollere, at momsen bliver korrekt opkrævet og indbetalt til

statskassen. Der er også indsat straffebestemmelser for forsætlig eller grov

overtrædelse af momsloven og de forskrifter, der er udstedt efter loven.

Førsteinstansafgørelser træffes af de lokale told- og skatteregioner.

Afgørelsen kan ankes til Told- og Skattestyrelsen, som har den endelige

administrative afgørelse, medmindre det drejer sig om spørgsmål, som kan

indbringes for Momsnævnet. Momsnævnet er direkte i loven tillagt kompetence i

de mest vitale spørgsmål, fx afgrænsning af momspligten, og repræsenterer et

alsidigt kendskab til administrations- og erhvervsforhold.

Lignende dokumenter