Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR, HERUNDER STIFTELSE OG OPLØSNING AF AKTIE- OG ANPARTSSELSKABER

STV nr 20002 af 01/01/1989Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SB - Skattepligtens indtræden og ophør,

herunder stiftelse og opløsning af aktie- og anpartsselskaber

1. Skattepligtens indtræden

1.1.1. Skatteår

I henhold til SSL § 10, stk. 1, foretages skatteansættelsen for selskaber

og foreninger for et givet skatteår på grundlag af det indkomstår, der

udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår. Et

skatteår omfatter perioden fra d. 1.4 til d. 31.3 i det

efterfølgende kalenderår (svarende til det tidligere finansår), se

skd.76.752.

1.1.2. Skattetilsvar

Et selskab m.v. betaler ikke »samtidighedsskat«.

Skattetilsvaret for det enkelte skatteår kan sidestilles med en

slutskat uden erlæggelse af forskudsskat.

Beregningen af skattetilsvaret sker på grundlag af en skatteansættelse,

der ligesom en slutopgørelse hviler på indtjeningen i en forløbet

indtjeningsperiode: indkomståret.

1.1.3. Indkomstår

Indkomståret for selskaber og foreninger er den

indtjeningsperiode, der udløber i eller falder sammen med det foregående

skatteår. For skatteåret 1990/91 (1.4.1990-31.3.1991) udgør indkomståret for

et selskab med kalenderårsregnskab således kalenderåret 1989 (regnskabsårets

udløb d. 31.12.1989 falder i skatteåret 1989/90, der omfatter perioden

1.4.1989-31.3.1990). Selskaber med forskudt regnskabsår, der omfatter

perioden 1.4-31.3 har for skatteåret 1990/91 indkomståret 1.4.1989-31.3.1990,

da dette falder sammen med det foregående skatteår. På tilsvarende måde vil

selskaber med regnskabsåret 1.7-30.6 for skatteåret 1990/91 have indkomstår

1.7.1988-30.6.1989.

Hvor det i lovgivningen anføres, at regler skal have virkning

for eller fra og med et givet indkomstår, skal reglerne anvendes for

Læs alt

selskaber m.v. med forskudt regnskabsår for den regnskabsperiode, der træder

i stedet for det pågældende kalenderår. Således vil et indkomstår, der i

lovgivningen betegnes f.eks. som indkomståret 1989, for de i ovennævnte

eksempler anførte selskaber med forskudt regnskabsår omfatte

regnskabsperioden 1.4.1989-31.3.1990 resp. 1.7.1988-30.6.1989.

Normalt vil et indkomstår falde sammen med et regnskabsår og således

omfatte en 12-måneders periode. Men ved regnskabsomlægning, ved første

skatteansættelse eller ved en afsluttende skatteansættelse vil det hyppigt

forekomme, at indkomståret omfatter en periode, der er kortere eller

længere end 12 måneder. I enkelte tilfælde kan indkomståret omfatte mere

end en regnskabsperiode. Dette vil f.eks. kunne forekomme, hvis et selskab

med regnskabsåret 1.5-30.4 får tilladelse til regnskabsomlægning til

kalenderåret med en overgangsperiode fra d. 1.5 i det ene kalenderår til d.

31.12 i det efterfølgende kalenderår. Her kan indkomståret være opdelt på 2

regnskabsperioder f.eks. 1.5-30.4 og 1.5-31.12. Selv om indkomståret således

er opdelt i to regnskabsperioder, skal perioderne tilsammen i skattemæssig

henseende behandles som eet indkomstår.

Den en gang benyttede regnskabsperiode kan ikke ændres uden tilladelse fra

amtsskatteinspektoratet, direktoratet for Københavns skatte- og

registerforvaltning eller Frederiksberg skattedirektorat, SD-cirk.1981-8.

1.2. Danske selskaber og foreninger

Den første skatteansættelse for et nystiftet selskab

eller en nystiftet forening skal foretages for det skatteår, der følger

umiddelbart efter udløbet af den første regnskabsperiode, jfr. SSL § 4. Den

første skatteansættelse skal omfatte indkomsten i hele perioden uden hensyn

til dens længde.

Når et bestående selskab eller en bestående forening m.v., der

hidtil ikke har været skattepligtig, overgår til skattepligtig

virksomhed, foretages første skatteansættelse ligeledes for det

skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af den regnskabsperiode, hvori

skattepligten er indtrådt.

Ligningsrådet kan i særlige tilfælde bestemme, at den første

skatteansættelse skal foretages, når der er forløbet et år siden tidspunktet

for stiftelsen. For bogføringspligtige - og bogføringspligt påhviler praktisk

taget alle de i selskabsskatteloven omhandlede skattepligtige - kan den

første regnskabsperiode i henhold til Industriministeriets bestemmelse højst

udstrækkes til 14 mdr., for aktie- og anpartsselskaber dog til 18 mdr.

Den første regnskabsperiode vil normalt begynde ved selskabets eller

foreningens stiftelse. Stiftelsen har fundet sted, når de i dannelse

af selskabet eller foreningen interesserede parter har truffet aftale om

stiftelsen. For aktie- og anpartsselskaber og fonde er der ved lovgivning

fastsat særlige regler for stiftelsen, se herom nedenfor.

1.2.1. Hjemsted

Skatteansættelsen for selskaber og foreninger skal finde sted i den

kommune, som selskabet m.v. har vedtaget som hjemsted, jfr. SSL § 24. For

aktie- og anpartsselskaber skal der ved registreringen i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen (for forsikringsselskaber: i Forsikringsregisteret) være

truffet beslutning om hjemstedskommunen, og ansættelsen skal ske i

denne kommune, selv om selskabets postadresse ikke ligger i samme kommune.

Skatteansættelsen foretages i den kommune, der iflg. det af Erhvervs- og

selskabsstyrelsen pr.15.1. registrerede er hjemstedskommune for selskabet.

Normalt vil der også i vedtægter, fundatser e.lign. for andre selskaber og

foreninger være angivet hjemstedskommune, således at ansættelse foretages i

denne kommune. Men ellers må ansættelsen finde sted i den kommune, i hvilken

hovedkontoret findes, eller hvorfra bestyrelsen foregår.

Tvivlsspørgsmål om beskatningskommune afgøres af Skatteministeren, som

ligeledes i særlige tilfælde kan bestemme, at et selskab eller en forening

skal anses for at høre hjemme i en anden kommune end ovenfor angivet.

1.3. Fonde, foreninger og institutter m.v. omfattet af FBL

De almindeligt gældende regler for selskaber og foreninger om

skattepligtens indtræden finder også anvendelse på fonde, foreninger og

institutter m.v. omfattet af FBL, jfr. lovens § 2, stk.1. Det følger heraf,

at den første skatteansættelse for nystiftede fonde m.v. finder sted for det

skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af første regnskabsperiode.

Ansættelsen omfatter indkomst i hele den første regnskabsperiode uden hensyn

til dens længde. Overgang fra skattefri virksomhed sidestilles i denne

henseende med nystiftelse.

Skattepligten for fonde og foreninger indtræder på tidspunktet for

registreringspligtens indtræden. Skattepligten omfatter enhver indkomst, der

erhverves fra stiftelsen. For at udstrække skattepligten til et tidspunkt,

der ligger forud for registreringstidspunktet kræves, at indtægten er

erhvervet efter FBL's ikrafttræden, se Skat 1987.2.147 og Skat 1987.4.294.

Har fonden m.v. kalenderårsregnskab, der afsluttes pr. 31.dec. 1986, skal

indtægten således være erhvervet 1.jan. 1987 eller senere.

Skattepligten for de i FBL § 1, nr.4, nævnte institutter indtræder på

oprettelsestidspunktet.

1.4. Udenlandske selskaber og foreninger

Sådanne virksomheder skal skatteansættes første gang for det

skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af den første regnskabsperiode

for den her i landet udøvede skattepligtige virksomhed (SSL § 6, stk. 1), se

dog under SA 2.1 om interessentskabskontrakt indgået mellem et dansk og et

udenlandsk selskab.

Udenlandske selskaber, foreninger m.v. skal, såfremt de oppebærer

indkomst, som er omfattet af SSL § 2, stk.1, litra a og b, ansættes i den

kommune, hvori virksomheden er beliggende. Modtager de udbytteindtægter, som

i øvrigt er omfattet af LL § 16 A, stk.1, eller afståelsessummer omfattet af

LL § 16 B, stk.2 eller 5, skal de ansættes i den kommune, i hvilken den

virksomhed, hvorfra udbyttet eller afståelsessummen hidrører, er beliggende.

Oppebærer de omhandlede selskaber, foreninger m.v. indkomst som rådgiver,

konsulent eller anden medhjælp for en virksomhed her i landet, skal

ansættelse foretages i den kommune, i hvilken den virksomhed, der udreder

vederlaget, er beliggende, jfr. SSL § 24, stk.2.

Danske filialer af udenlandske selskaber skal anmeldes til og

optages i Erhvervs- og selskabsstyrelsen, og i forbindelse hermed skal

hjemstedet for den danske filial angives. Skatteansættelsen af sådanne

filialer må foretages i den kommune, der er registreret som hjemsted.

1.5. Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber

1.5.1. Tilvejebringelse af kapitalgrundlaget

Ved stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab etableres en juridisk

person, som i henhold til SSL er et selvstændigt skattesubjekt, og som på

lige fod med fysiske personer er et selvstændigt retssubjekt, der kan optræde

som kontraktspart og som part i retssager.

Afgørende for opnåelsen af denne status som juridisk person er en

registrering af Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Det for selskabet fornødne kapitalgrundlag (aktie- eller

anpartskapitalen) tilvejebringes ved indskud fra de i stiftelsen deltagende

fysiske og/eller juridiske personer, der alene hæfter for selskabets

fremtidige forpligtelser med de foretagne indskud.

Kapitalindskuddet kan foretages enten ved kontante midler eller ved andre

formuegoder (apportindskud) som f.eks. aktier, obligationer eller en

bestående virksomhed med dennes aktiver og passiver.

1.5.1.1. Stifteren/ aktionæren

Som vederlag for sit indskud modtager stifteren aktier eller

anparter. Det kan dog i stiftelsesoverenskomsten være bestemt, at stifteren

udover aktier tillige skal have vederlag i gældsbreve udstedt af selskabet,

jfr. nedenfor under anden indbetaling.

Kontant indbetaling

Sker indbetalingen af selskabets kapitalgrundlag kontant, rejser dette

ingen skattemæssige problemer i relation til stifteren.

Indbetales et større beløb end aktiernes pålydende værdi, er aktiernes

anskaffelsessum det faktisk indbetalte beløb, jfr. SC 1.2.1 og 1.2.2 om

henholdsvis overkurs og tilskud.

Anden indbetaling

Indskud af andre værdier end kontante midler sidestilles med salg

af de pågældende formuegoder. Der skal derfor ske en opgørelse af stifterens

tab/avance ved afståelse af formuegodet i overensstemmelse med de derom

almindeligt gældende regler. Vederlaget beregnes som værdien af de modtagne

aktier plus et eventuelt yderligere vederlag. Er yderligere vederlag givet i

form af et gældsbrev, medregnes dette med kursværdien. Kursnedslaget på

gældsbrevet fordeles ved avanceopgørelsen forholdsmæssigt på overdragne

aktiver, bortset fra likvide midler.

De indskudte formuegoder skal som udgangspunkt ansættes til værdien i

handel og vandel. Stiftes selskabet af flere, således at aktionæren

gennem overdragelsen alene erhverver en mindre aktiepost i selskabet, er

udgangspunktet i skattemæssig henseende, at formuegoderne må anses for

indskudt til en værdi, der svarer til handelsværdien.

Hvor derimod et selskab stiftes af een person eller en kreds af personer

med nær indbyrdes tilknytning, f.eks. familiemæssig, savnes de modstående

interesser, der normalt sikrer, at aktiverne overdrages til handelsværdi. I

sådanne tilfælde kan der være grundlag for en kritik af den mellem selskab og

stiftere aftalte samlede overdragelsessum eller af fordelingen af vederlaget

på de enkelte aktiver.

Overdragelsen kan være sket til for lav værdi, f.eks. fordi

stifteren i videst muligt omfang søger at undgå avancebeskatning ved

stiftelsen. Overdragelsesværdien kan også være sat for højt, f.eks.

for at opnå den lempeligere beskatning med særlig indkomstskat ved

overdragelsen i stedet for almindelig indkomstbeskatning ved senere udtagning

af udbytte fra selskabet.

Det principielle udgangspunkt for værdiansættelsen er

formuegodets værdi i fri handel.

Stifternes anskaffelsessum for de erhvervede aktier vil i

tilfælde, hvor værdiansættelsen af indskudte aktiver ikke anfægtes, være lig

aktiernes pålydende værdi (pari).

Aktierne anses for erhvervet på stiftelsesdagen.

Om tidspunktet for aktiers erhvervelse iøvrigt henvises til SH 1.3.

For lav pris

Forkaster skattemyndighederne de af stifteren anvendte overdragelsespriser

under hensyn til, at de er for lave, forhøjes stifterens almindelige

og/eller særlige indkomst tilsvarende. Forhøjelsens beløb skal derefter

medregnes til aktiernes anskaffelsespris.

Omgørelse

Ifølge SD-cirk. nr. 414 af 16. april 1975 og nr. 485 af 20. oktober 1976

kan det dog godkendes, at hovedaktionæren uden yderligere skattemæssige

konsekvenser kan få godskrevet den ansatte merværdi som et tilgodehavende

i selskabets regnskab, når andragende fremsendes til den lokale

ligningsmyndighed i forbindelse med eller i kontinuitet af den rejste sag om

indkomstforhøjelse af hovedaktionæren. Der indrømmes ikke kursnedslag

på således godskrevne beløb, jfr. SD-cirk.1978-7. Hvis omgørelse tillades,

er anskaffelseskursen på aktierne lig tegningskursen.

For høj pris

Anerkender myndighederne ikke de aftalte overdragelsessummer, fordi disse

antages at overstige aktivernes værdi, er konsekvensen, at overprisen

beskattes som almindelig indkomst, idet beløbet betragtes som

udlodning fra selskabet. Se om beskatning af sådanne udlodninger SC

1.2.5.3. og om omgørelse SC 1.2.5.6. Der vil ikke blive tilladt

omgørelse i det omfang aktivernes værdi derved bringer aktiekapitalen ned

under lovens minimumskrav, jfr. R.R. 1980.199 SM. Aktiernes

anskaffelsessum vil i sådanne tilfælde svare til tegningskursen.

1.5.1.2. Selskabet. Kontant indbetaling

Heller ikke i relation til selskabet opstår der skattemæssige problemer,

når kapitalen indbetales kontant. Indbetales et beløb, der overstiger de

udleverede aktiers pålydende værdi, er det overskydende beløb i medfør af SSL

§ 13, stk. 1, nr. 1, skattefrit for selskabet som overkurs, se SC 1.2.1.

Anden indbetaling For lav pris

Statuerer myndighederne en merværdi i forhold til de aftalte

overdragelsessummer, skal selskabet ikke indkomstbeskattes af denne merværdi,

idet den anses for vederlagt gennem aktierne, hvis værdi således overstiger

den oprindelige tegningskurs. Selskabet kan ved indkomstopgørelsen

afskrive på grundlag af den forhøjede værdi, selv om

stiftelsesoverenskomsten ikke omgøres og selv om merværdien ikke er opført i

selskabets officielle regnskab.

For høj pris

Overstiger de aftalte overdragelsessummer aktivernes værdi, kan selskabet

ikke afskrive på den overpris, det har betalt, idet overprisen som

anført ovenfor betragtes som en udlodning. Dette gælder, selv om selskabet

ikke er i besiddelse af reserver, da beløbet anses som en udbetaling af

fremtidige reserver i selskabet.

1.5.2. Skattepligtens indtræden

Et aktie- eller anpartsselskab kan ikke før registrering erhverve

rettigheder eller påtage sig forpligtelser. I skattemæssig henseende er et

sådant selskab skattepligtigt, når det er indregistreret, jfr. SSL § 1, stk.

1, nr. 1.

Når registrering har fundet sted, vil selskabet blive skattepligtigt af

sin virksomhed fra stiftelsen d.v.s. på tidspunktet for den stiftende

generalforsamling.

Grundlaget for registreringen er et af stifterne underskrevet og dateret

stiftelsesdokument, der - både af hensyn til aktionærerne og registeret -

skal indeholde en række oplysninger, bl.a. om navn, hjemstedskommune,

regnskabsår, kapitalens størrelse og den form, hvorunder kapitalindbetalinger

skal ske.

Inden bestemte frister efter stiftelsesdatoen - for aktieselskaber 6 mdr.,

for anpartsselskaber 2 mdr. - skal selskabets bestyrelse have foretaget

anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Overholdes denne

frist ikke, vil registrering blive nægtet, og selskabet er derfor ikke kommet

til eksistens.

Et selskab, for hvilket der er indgivet anmeldelse til Erhvervs- og

selskabsstyrelsen rettidigt, bliver skattepligtig fra stiftelsen, selv om

registreringen sker med stor forsinkelse, når blot registreringen sker på det

oprindelige grundlag. Selskabet skatteansættes efter praksis, selv om

registrering ikke har fundet sted, når blot der er foretaget sædvanlig

anmeldelse til registeret. Opnår selskabet ikke registrering, enten

fordi stiftelsesoverenskomsten må omgøres eller fordi selskabsdannelsen af

andre årsager opgives, skal den foretagne skatteansættelse af selskabet under

stiftelse ophæves. Stifterne må samtidig beskattes personligt af et eventuelt

overskud i selskabets virksomhedsperiode, ligesom de kan fratrække et

eventuelt underskud.

Østre Landsret har ved dom af 26.marts 1984 (skd. 70.514) fastslået, at

selskabskapital skal registreres for, at indskyder kan opnå fradrag for tab

på aktierne.

Når et selskab er registreret, er det blevet skattepligtigt, og

skattepligten vedvarer til selskabets ophør, jfr. ØLD af 7.3.1984, se

SD-cirk.1984.11.

Skattepligten er ikke afhængig af, om selskabet driver virksomhed

efter sit vedtægtsmæssige formål. Ligeledes består skattepligten fortsat,

selv om den hidtidige virksomhed er ophørt (uden at selskabet derfor

opløses), og selskabet hverken har indtægter eller udgifter.

Nogle selskaber bliver stiftet og indregistreret med et almindeligt holdt

formål, som stifterne ikke har til hensigt at realisere, idet meningen med

stiftelsen er ved lejlighed at afhænde aktierne til en køber, som hurtigt har

brug for et eksisterende selskab, hvortil han kan overdrage sin virksomhed.

Et sådant »hvilende« selskab (»skuffeselskab«) er også

omfattet af skattepligten.

1.5.2.1. Stiftelse med tilbagevirkende kraft

Normalt kan et selskab ikke have skattepligtig indkomst hidrørende fra

tiden forud for stiftelsen, d.v.s. forud for underskriften af

stiftelsesdokumenterne.

Virksomhedens indtægt beskattes som selskabsindkomst fra tidspunktet for

selskabets åbningsstatus.

Når indehaveren af en personlig virksomhed eller et selskab indskyder

sin virksomhed ved stiftelsen af et aktieselskab, hvori han/selskabet

bliver hovedaktionær, godkendes det af skattemyndighederne, at virksomhedens

overskud for tiden indtil 6 mdr. forud for stiftelsen beskattes som indkomst

i selskabet og holdes uden for hans/selskabets indkomst.

En selskabsstiftelse med tilbagevirkende kraft kan dog aldrig række

længere tilbage i tiden end til udgangen af virksomhedsindehaverens sidst

forløbne, normale regnskabsår, jfr. SD-cirk. nr. 408 af 5. februar 1975. Ved

ØLD af 25.oktober 1985 (Skat 1986.3.189) fandtes det ikke godtgjort, at et

selskab var stiftet med tilbagevirkende kraft.

Overdragelse af en virksomhed til et allerede bestående selskab

anerkendes ikke med tilbagevirkende kraft, jfr. ØLD af 11. oktober 1979 (8.

afd. 174/1976).

Ved overtagelse efter stiftelsen af en virksomhed, for midler der

er indskudt kontant ved stiftelsen, bliver indtægterne i virksomheden

skattepligtige for selskabet fra overtagelsesdagen. Dette gælder også, selv

om den bestående virksomhed overdrages til selskabet fra dets hovedaktionær.

Den skattemæssige virkning af, at et aktie- eller anpartsselskab stiftes

med tilbagevirkende kraft udover 6 måneder er, at indkomsten i

perioden fra åbningsstatus indtil 6 måneder forud for stiftelsesdatoen

beskattes både hos selskabet og stifteren. Tilsvarende gælder, hvor et

selskab stiftes med tilbagevirkende kraft udover udgangen af stifterens

sidst forløbne, normale regnskabsår.

De stedlige skattemyndigheder kan dog efter begæring nedsætte

selskabets/datterselskabets indkomst med et beløb svarende til det hos

stifteren beskattede, under forudsætning af at beløbet udbetales eller

godskrives stifteren, jfr. også SD-cirk. nr.414 af 16.4.1975.

Dette gælder ifølge SD-cirk. nr. 485 af 20. oktober 1976, uanset om

indkomstforhøjelsen for stifteren er påklaget til Landsskatteretten.

Godkendelse af, at selskabet er »stiftet med tilbagevirkende

kraft«, medfører dog ikke, at anskaffelsestidspunktet for selskabets

aktier kan regnes fra et tidligere tidspunkt end

stiftelsesoverenskomstens underskrift.

Vedrørende omdannelse af virksomhed efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse henvises til afsnit SI.

2. Skattepligtens ophør

2.1. Danske selskaber og foreninger

Skattepligten ophører med udgangen af det skatteår, hvori et selskab m.v.

enten opløses eller overgår til skattefri virksomhed.

Hvis et selskab eller en forening opløses eller ophører med at drive

skattepligtig virksomhed før begyndelsen af det skatteår, hvor der første

gang skal foretages skatteansættelse i henhold til SSL § 4, skal der kun

foretages en afsluttende ansættelse for selskabet eller foreningen.

Ansættelsen skal ske for det skatteår, hvori opløsningen eller overgangen til

skattefri virksomhed indtræffer, og ansættelsen skal omfatte indkomsten i den

periode, hvor den skattepligtige virksomhed er drevet, jfr. SSL § 5, stk.3.

Om ophør af skattepligt se også Skd.cirk. af 7.november 1988 pkt.31-42.

2.1.1. Afsluttende ansættelse

Udover den ordinære ansættelse, som skal foretages for det

skatteår, hvormed skattepligten ophører, skal der for samme skatteår

foretages en ekstraordinær (afsluttende) ansættelse, jfr. SSL § 5,

stk.1, idet selskaber m.v. skal beskattes af alle indtægter indtil opløsning

eller overgangen til skattefri virksomhed.

Reglerne i SSL § 5 finder ligeledes anvendelse på fonde m.v. omfattet af

FBL, jfr. FBL § 2, stk.1.

Den ekstraordinære skatteansættelse skal således omfatte indkomster, som

er indtjent i tidsrummet fra udløbet af det regnskabsår, som ligger til grund

for sidste ordinære ansættelse indtil opløsningen m.v. Ansættelsen skal

omfatte hele denne periode uden hensyn til dens længde, som normalt kan

variere fra nogle få dage til næsten 2 år.

Efter bestemmelsen i SSL § 5, stk.2, påhviler det likvidator - eller

bestyrelsen, hvis der ikke er valgt likvidator - at foretage

anmeldelse om opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed

inden 4 uger. Anmeldelsen skal være ledsaget af opgørelse af den

skattepligtige indkomst for den afsluttende periode. Der er ikke udarbejdet

specielle blanketter til selvangivelse af denne indkomst, men i øvrigt er

skattereglerne om selvangivelse anvendelige.

Efter den nævnte lovbestemmelse skal dokumenterne indsendes til

Statsskattedirektoratet, men ved SD-cirk. nr.527 af 1.6.1977 er

amtsskatteinspektoraterne og Frederiksberg skattedirektorat bemyndiget til at

iværksætte den ekstraordinære ansættelse for selskaber og foreninger

hjemmehørende inden for deres distrikt. Direktoratet for Københavns skatte-

og registerforvaltning har allerede i en årrække foretaget disse ansættelser

for selskaber m.v. hjemmehørende i København. Opgørelsen indsendes til det

inspektorat eller direktorat, som skal drage omsorg for ansættelsens

foretagelse.

Indsendes der ikke anmeldelse om selskabets opløsning

m.v., kan den eller de forsømmelige ifalde bødeansvar, der afgøres

administrativt, medmindre administrationen eller den eller de forsømmelige

ønsker spørgsmålet afgjort ved domstolene. Desuden kan såvel anmeldelse som

indkomstopgørelse fremtvinges ved pålæg af dagbøder.

Efter SSL § 33 er aktionærer og medlemmer samt tillige en

eventuel likvidator solidarisk ansvarlige for betaling af resterende

selskabsskatter, såfremt der ikke ved opløsningen er afsat tilstrækkelige

midler til dækning af skattekravene. Ansvaret for betaling af skatter

kan gøres gældende for skattekrav, som er anmeldt i boet eller som

likvidator og/eller aktionærer kendte eller burde kende. Ansvaret kan dog

ikke gøres gældende for et større beløb end den til aktionærer eller

medlemmer i alt foretagne udlodning.

Se hertil også nedenfor under SB 2.1.2.1.2.

2.1.2. Opløsning

Loven giver ikke regler for, hvornår et selskab m.v. anses for opløst. I

almindelighed må selskabet betragtes som opløst, når beslutning

herom er truffet af den kompetente forsamling, for aktieselskaber vil dette

sige generalforsamlingen.

For selskaber, der er taget under konkursbehandling ved skifteretten,

fortsætter skattepligten, indtil de er opløst ved konkursbehandlingens

afslutning med fordeling af midlerne til kreditorerne, jfr. lsr. 1980.201 og

Skd.57.145.

Ved ØLD af 7.marts 1984 udtalte retten, at skattepligten for et selskab,

der undergives konkursbehandling, først ophører når selskabet i forbindelse

med konkursens ophør endeligt opløses, se SD-cirk.1984.11.

Normalt vil der til brug ved beslutning om opløsningen foreligge et

udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af selskabets midler. Datoen

for dette regnskabs sluttidspunkt kan i almindelighed anses for

opløsningsdatoen. For aktie- og anpartsselskaber er den juridiske

opløsning først sket, når selskabet er hævet i Erhvervs- og

selskabsstyrelsen, men denne dato kan ikke tillægges betydning i relation til

perioden for den afsluttende ansættelse. Et under likvidation værende

aktieselskab, for hvilket der var foretaget ekstraordinær ansættelse efter

SSL § 5 for skatteåret 1978/79, blev dog ikke anset endeligt opløst, idet det

(endnu i 1984) fortsat var registreret i aktieselskabsregisteret, og idet det

fortsat oppebar skattepligtige renteindtægter samt var part i en verserende

højesteretssag mod skatte- og afgiftsministeriet. Den ekstraordinære

ansættelse måtte derfor ophæves og erstattes af ordinære ansættelser for den

forløbne periode. Om tidspunktet for selskabets opløsning i relation til

aktionærernes beskatning, se SH 3.1.

Skattedepartementet har i cirkulære af 3.nov. 1987 om beskatning af visse

andelsbeviser m.v. udtalt, at et andelsselskab eller en forening tidligst kan

anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt.

For selskaber og foreninger, som ikke er bundet af lovmæssige forskrifter

for formen for opløsningen, sker denne undertiden meget formløst, ofte på den

måde, at der blot udarbejdes et afsluttende regnskab. I sådanne tilfælde må

opløsningen også betragtes som sket på den dag, regnskabet angiver som

slutdato.

Ved opløsningen af en del selskaber, fortrinsvis dem der likvideres som

solvente, vil likvidator eller evt. revisor være interesseret i at kende et

muligt resterende skattekrav, inden det endelige likvidationsregnskab

udarbejdes til forelæggelse for den afsluttende generalforsamling. Teoretisk

set kan det endelige skattekrav først opgøres, når det vedtagne

regnskab foreligger. Der må dog fra skattemyndighedernes side kunne vises

likvidator eller revisor den imødekommenhed, at der udregnes et eventuelt

skattekrav på grundlag af et regnskabsudkast omfattende perioden frem til den

planlagte afsluttende generalforsamling. Det således udregnede skattekrav kan

anses for det endelige krav, med mindre de resterende skatter opgjort på

grundlag af det endelige vedtagne regnskab afviger væsentligt fra den

beregning, som er foretaget på grundlag af regnskabsudkastet, se Skd.70.433.

Skatteophørsdatoen vil, såfremt den afsluttende generalforsamling afholdes

i naturlig kontinuitet af datoen for den afsluttende status, være identisk

med denne dato. Se ØLD af 16.oktober 1985. Skat 1986.12.326.

Hvis der efter selskabets opløsning tilgår det midler, der ikke var taget

hensyn til ved opløsningen, vil boet blive reassumeret (genoptaget).

Hvorvidt reassumptionsboet bliver skattepligtigt af de yderligere indtægter,

afgøres efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. I tilfælde af

skattepligt omfatter skattepligtsperioden tidsrummet fra reassumptionen til

den derefter følgende opløsning. Uudnyttede underskud fra før reassumptionen

kan fradrages i reassumptionsboets indtægt i overensstemmelse med reglen i LL

§ 15.

2.1.2.1. Særligt om aktie- og anpartsselskaber

Opløsning af et selskab kan finde sted:

1) ved likvidation

2) ved fusion

3) ved skifterettens foranstaltning efter begæring af Erhvervs- og

selskabsstyrelsen.

4) ved konkurs.

2.1.2.1.1. Likvidation

Beslutning om likvidation træffes af generalforsamlingen og meddelelse

herom skal indsendes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Der er ikke pligt

til at underrette skattemyndighederne om likvidationens indtræden. Om

anmeldelsespligt ved selskabets ophør, se derimod SB 2.1.1.

Såfremt selskabet opløses ved solvent likvidation, sker dette med

en af generalforsamlingen udpeget person som likvidator.

Opløsning af insolvente aktie- og anpartsselskaber sker efter

reglerne i konkursloven, lovbekendtgørelse nr.588 af 1.september 1986. Om

konkurs, se nedenfor SB 2.1.2.4.

Likvidationens indtræden medfører ikke nogen ændring i selskabets

skattepligt og pligt til på normal måde at opgøre og selvangive sin

skattepligtige indkomst, herunder ved salg af aktiver. Selskabets virksomhed

vil ofte fortsætte efter beslutningen om likvidationen, idet en realisation

af en virksomhed i drift erfaringsmæssigt er mere indbringende end en

realisation af de enkelte aktiver.

Et selskab, der er trådt i likvidation, kan beslutte at træde i virksomhed

påny.

Herved afbrydes den påbegyndte likvidationsbehandling, men beslutningen

får ingen skattemæssige konsekvenser.

Likvidationstidspunkt, likvidationsstatus

Ved likvidationens indtræden, der regnes fra generalforsamlingens

beslutning herom, skal der i henhold til aktieselskabslovens § 122 og

anpartsselskabslovens § 91 udarbejdes et regnskab med tilhørende

statusopgørelse for perioden fra udløbet af selskabets seneste regnskabsår

til likvidationens indtræden. Selskabets aktiver optages i likvidationsboets

status til forventede realisationsværdier. Reguleringer mellem bogførte

værdier og realisationsværdier bogføres på likvidationskontoen. Disse

reguleringerhar normalt ingen umiddelbar skattemæssig betydning, men der må

tages hensyn hertil, når den skattepligtige indkomst ved salg af aktiverne

skal opgøres, idet udgangspunktet her er den skattemæssig bogførte værdi.

Likvidationens afslutning

Likvidationens afslutning og selskabets endelige opløsning finder normalt

sted ved den afsluttende generalforsamling, jfr. SB 2.1.1.

Skatteophørsdatoen vil, såfremt den afsluttende generalforsamling afholdes

i naturlig kontinuitet af datoen for den afsluttende status, være identisk

med denne dato. Se ØLD af 16.oktober 1985. (Skat 1986.12.326).

Afsluttende periode

I forbindelse med afslutningen skal der i henhold til SSL § 5 for det

skatteår, hvori opløsningen finder sted, foretages en ekstraordinær

ansættelse omfattende indtægten fra udløbet af regnskabsåret ved den

sidste ordinære ansættelse og indtil opløsningsdagen, uanset denne periodes

længde.

Der skal i denne forbindelse henvises til SB 2.1.1.

Eksempelvis kan nævnes, at der for et selskab med

kalenderårsregnskab, der opløses ved generalforsamlingsbeslutning

efter den 1. april 1990 (og senest den 31. marts 1991), for skatteåret

1990/91 skal foretages to selvstændige ansættelser. Den ene - den ordinære -

omfatter den normale regnskabsperiode (året 1989), og den anden - den

ekstraordinære - omfatter perioden fra 1. januar 1990 til opløsningsdagen.

Er opløsningen derimod vedtaget inden 1. april 1990, f.eks. den 20. marts

1990, er selskabet ikke skattepligtigt for skatteåret 1990/91 (det eksisterer

ikke ved skatteårets begyndelse, den 1. april 1990). Den sidste ordinære

ansættelse har derfor fundet sted for skatteåret 1989/90 af indkomsten i

kalenderåret 1988, og den ekstraordinære ansættelse skal derfor ligeledes ske

for skatteåret 1989/90, og den skal omfatte indkomsten i perioden 1. januar

1989 til 20. marts 1990.

Det samme gælder selskaber med forskudt regnskabsår. Således vil

et selskab med f.eks. regnskabsperioden 1. maj - 30. april blive

ansat ordinært for skatteåret 1990/91 af indkomsten i regnskabsåret 1. maj

1988 - 30. april 1989. Opløses dette selskab den 15. april 1990, skal der

foruden den ordinære ansættelse for skatteåret 1990/91 foretages en

ekstraordinær ansættelse for samme skatteår omfattende perioden 1. maj 1989 -

15. april 1990. Et selskab, som har regnskabsåret 1. april - 31.

marts, skal ansættes ordinært for skatteåret 1990/91 af indkomsten i

perioden 1. april 1989 - 31. marts 1990. Hvis dette selskab ophører ligeledes

den 15. april 1990, omfatter den ekstraordinære ansættelse for skatteåret

1990/91 kun perioden 1. april 1990 - 15. april 1990.

Hvis der i et tilfælde som det sidstnævnte er opgjort en indkomst for den

ordinære selvangivelse for skatteåret 1990/91 omfattende perioden 1. april

1990 - 15. april 1990, kan der være anledning til af praktiske grunde at

godkende denne opgørelsesmåde, under forudsætning af at den sammenlagte

indkomst har en størrelse, som svarer til summen af indkomsterne for den

ordinære og den ekstraordinære periode ansat hver for sig, samt at

sammenlægningen ikke i øvrigt får indflydelse ved skatteberegningen.

Ansættelsen af den samlede indkomst må i dette tilfælde ske som en ordinær

ansættelse af indkomsten i hele perioden.

2.1.2.1.2. Indkomstopgørelsen

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et selskab i likvidation

foretages såvel ved de ordinære som ved den ekstraordinære ansættelse efter

de sædvanlige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst.

Der er dog visse omkostninger forbundet med likvidationen, som

ikke kan fradrages, da de må betragtes som kapitaludgifter.

Til disse henregnes udgifter, som direkte er affødt af likvidationen, dvs.

honorar til likvidator og revisor for udfærdigelsen af likvidationsregnskab

m.v. samt gebyrer til Erhvervs- og selskabsstyrelsen, o.lign. Hvis selskabet

fortsætter sin virksomhed under likvidationen med likvidator som leder, kan

der godkendes fradrag for den del af likvidators honorar, der svarer til

normalt ledelseshonorar. Ligeledes vil der kunne accepteres fradrag af en

skønsmæssig del af revisionsomkostningerne svarende til, hvad et selskab i

drift normalt skulle udrede.

Afhændelse af aktiver under likvidationen må ske til

handelsværdier. Dette volder ingen vanskeligheder, hvis afhændelsen

sker til fremmede, idet overdragelsesværdierne da normalt må anerkendes som

handelsværdier. Sker afhændelsen derimod til aktionærer eller til personer

eller selskaber m.v., som er nært knyttet til aktionærerne, må myndighederne

påse, at overdragelsesværdierne svarer til aktivernes værdi i handel og

vandel. Er dette ikke tilfældet, må værdien korrigeres, således at

handelsværdien danner grundlag for opgørelsen af salgsavancen. Hvis et

selskab afstår aktier, vil en sådan afståelse eventuelt være omfattet af

bestemmelsen i LL § 16 B, stk.5. Se herom SH 3.4.

Ved likvidation af en tandlægevirksomhed drevet i selskabsform fandtes der

ved beregningen af likvidationsprovenu i forbindelse med opløsning af

selskabet at skulle medregnes værdi af goodwill (R. R. 1985.289 SM).

Har selskabet henstående, ubenyttede henlæggelser til

investeringsfond, må disse efterbeskattes i overensstemmelse med

reglerne i lov om investeringsfonds § 10. Den periode, som den ekstraordinære

ansættelse omfatter, anses i den forbindelse som et år.

Eksempel

Et selskab med forskudt regnskabsår 1.okt.-30.sept. har i skatteårene

1984/85 (regnskabsperiode 1.okt. 1982-30. sept. 1983) og 1985/86

(regnskabsperiode 1.okt. 1983-30.sept. 1984) henlagt til investeringsfond.

Selskabet likvideres pr. 28.febr. 1986. For skatteåret 1985/86 skal der efter

SSL § 5 foretages en ekstraordinær ansættelse, der omfatter perioden 1.okt.

1984-28.febr. 1986. Efter investeringsfondslovens § 10, stk.1, medregnes de

ubenyttede investeringsfondshenlæggelser med tillæg af 5 pct. af

henlæggelsesbeløbet for hvert år regnet fra henlæggelsesårets udløb og indtil

likvidationsårets udløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som

følge af at perioden for den ekstraordinære ansættelse anses som et år, skal

der for skatteåret 1984/85 alene beregnes et tillæg på 2x5 pct. og for

skatteåret 1985/86 et tillæg på 5 pct.

Under likvidationen finder underskudsfremførsel i medfør af LL §

15 sted på normal vis. Det bemærkes i denne forbindelse, at den afsluttende

periode anses som et selvstændigt indkomstår.

Hvis et sambeskattet datterselskab ophører ved likvidation, skal

der ikke foretages en afsluttende ansættelse for datterselskabet, da

sambeskatningen fortsætter til datterselskabets ophør. Har datterselskabet

ved likvidationens slutning ubenyttede underskud fra sambeskatningsperioden,

kan disse fradrages efter de almindelige regler herom, se SD 4.2.

2.1.2.1.3. Udlodninger til aktionærerne

Udlodninger ved likvidationens afslutning af andre aktiver end kontante

midler, må ske til aktivernes værdi i handel og vandel.

Dette gælder også udlodninger, der sker ved modregning af aktionærens gæld

til selskabet. Bedømmelsen af værdien må ske efter karakteren af den

pågældende gæld, således at pantegæld eller gæld i henhold til gældsbrev uden

pantesikkerhed ansættes til kursværdi, medens f.eks. anfordringsgæld normalt

ansættes til pålydende værdi, jfr. SD-cirk. 1980-44.

Udlodninger af likvidationsprovenu til aktionærerne, som finder sted

forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses

som udbytte fra selskabet, og hele beløbet beskattes som almindelig indkomst,

jfr. LL § 16 A, stk.1. Om det endelige opløsningstidspunkt i forhold til

aktionærerne, se SH 3.1.

Når særlige forhold taler derfor, kan amtsskatteinspektoratet, i København

og Frederiksberg kommuner vedkommende skattedirektorat (jfr. Skd.s

bekendtgørelse nr.394 af 22. juli 1981) tillade, at det udloddede beløb ikke

anses som almindelig indkomst, men at beløbet overføres til beskatning efter

de almindelige aktionærbeskatningsregler, se LOSI § 17, stk.3.

2.1.2.2. Fusion

Såfremt et selskab ophører ved fusion med et andet selskab, ligestilles

dette med en likvidation, og de foran anførte regler finder

tilsvarende anvendelse.

Dette gælder dog ikke, såfremt fusionen i medfør af lovbekendtgørelse

nr.653 af 8. oktober 1987 gennemføres som en skattefri fusion, idet

beskatningen i dette tilfælde udskydes. Der henvises herom til SD 1.

2.1.2.3. Opløsning på Erhvervs og selskabsstyrelsens foranledning

Selskaber kan efter begæring fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen opløses

ved skifterettens foranstaltning, når selskaberne ikke opfylder de i

aktieselskabsloven stillede krav til selskaberne.

I forbindelse med disse opløsninger vil det ofte forekomme, at der ikke

findes midler i selskabet til at dække omkostningerne ved

likvidationsbehandlingen, og selskabet vil da straks blive opløst i medfør af

konkurslovens § 143.

Den periode, som den ekstraordinære ansættelse omfatter, anses i den

forbindelse som et år.

2.1.2.4. Konkurs

De skattemæssige regler for et selskabs opløsning ved konkurs afviger ikke

i princippet fra reglerne om likvidation. Således vedvarer skattepligten til

konkursens afslutning, jfr. ØLD af 7.marts 1984 (SO 1984 s. 165). Dette vil

normalt være datoen for skifterettens godkendelse af boopgørelsen. Om

efterbeskatning af ubenyttede investeringsfondshenlæggelser se dog

investeringsfondslovens § 10.

Da konkurssituationen imidlertid kan medføre, at selskabet ikke har midler

til at udarbejde de i SSL § 5, stk.2, anførte skattemæssige opgørelser, vil

skattemyndighederne ofte alene modtage de ved konkursbehandlingen udarbejdede

boregnskaber.

Da sandsynligheden for en positiv skattepligtig indkomst er ringe, vil det

i almindelighed være forsvarligt at undlade indkrævning af yderligere

opgørelser, når blot det indsendte materiale er tilstrækkeligt til at

fastslå, at der ikke foreligger nogen indkomst til beskatning.

2.2. Overgang til skattefri virksomhed

Foruden opløsning ophører skattepligten, når et selskab eller en forening

opgiver sin hidtidige skattepligtige virksomhed, og for fremtiden bliver

skattefri.

Som ved opløsning vedvarer skattepligten til udgangen af det skatteår,

hvori overgangen finder sted. Om ekstraordinær ansættelse m.v.

gælder samme regler som ved opløsning, hvorfor der henvises til det ovenfor

anførte. Uanset at der ikke ved overgangen til den skattefri virksomhed sker

afhændelse af driftsaktiver og lign., skal der ske beskatning som ved

salg, jfr. SSL § 5, stk.4.

Således måtte et andelselektricitetsselskab, der efter vedtægtsændring

opfyldte betingelserne for at blive undtaget fra skattepligten ifølge SSL §

3, stk.1, nr.4, beskattes ved en afsluttende ekstraordinær ansættelse i

henhold til SSL § 5, stk.1, se Skat 1988.12.798 om den afsluttende

ansættelse ved overgang fra akkumulerende til udloddende

investeringsforening.

Også for et selskab, der flytter til Grønland, skal der foretages

afsluttende ansættelse, se SSL § 5, stk.5.

2.3. Udenlandske selskaber og foreninger

Efter SSL § 7 vedvarer skattepligten for udenlandske selskaber og

foreninger, der er undergivet begrænset skattepligt efter SSL § 2, stk.1a, b

og f, ligeledes til udløbet af det skatteår, hvori opløsningen eller ophøret

af den skattepligtige virksomhed finder sted.

De ovenfor beskrevne regler om ekstraordinær ansættelse m.v. finder også

anvendelse på de her omhandlede skattepligtige selskaber og foreninger.

3. Overgang fra en beskatningsform til en anden

De af selskabsskatteloven omhandlede selskaber og foreninger kan, hvad

grundlaget for indkomstopgørelsen angår, deles i to principielt forskellige

grupper, nemlig kooperative virksomheder, SSL § 1, nr. 3a og nr. 4, og de

andre selskaber og foreninger.

Men også inden for de sidstnævnte er der visse forskelligheder, hvoraf

navnlig kan fremhæves, at de af SSL § 1, stk.1, nr.6, omhandlede foreninger

m.v. kun er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed.

Ændringer af vedtægter o.lign. kan bevirke, at et selskab eller en

forening må henføres til beskatning efter andre regler end hidtil. SSL § 5

A-C giver regler om beskatning ved sådan overgang til anden beskatningsform.

Reglerne finder tillige anvendelse på fonde m.v. omfattet af FBL, jfr. FBL §

2, stk.2 og 3.

Se om overgang af beskatningsform også Skd.cirk. af 7.november 1988

pkt.34-41.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i SSL § 5 A-C,

at ændringerne i den skattemæssige stilling ikke medfører, at der i retlig

forstand foreligger en opløsning af det hidtidige selskab m.v. med

efterfølgende stiftelse af et nyt.

Navnlig hvor selskabet hidtil har været et indregistreret aktie- eller

anpartsselsselskab, vil ændringerne kunne medføre, at selskabet må

likvideres, og i så fald kommer de i afsnit SB 2 beskrevne regler i SSL § 5

til anvendelse.

3.1. Overgang til kooperationsbeskatning

SSL § 5 A indeholder regler om overgang fra skattepligt i medfør af § 1,

stk.1, nr.1,2,3,5, eller 6 eller i medfør af § 1, stk.2, 1. pkt., til

skattepligt i medfør af § 1, stk.1, nr.3a eller nr.4, eller i medfør af § 1,

stk.2, 2.pkt.

SSL § 5 A finder også anvendelse på overgang fra skattepligt i medfør af

FBL § 1 til skattepligt i medfør af SSL § 1, stk.1, nr.3 a eller nr.4 eller i

medfør af SSL §1, stk.2, 2.pkt., jfr. FBL § 2, stk.2.

Det karakteristiske ved en sådan overgang er, at selskabet eller

foreningen m.v. forinden overgangen beskattes af en indkomst opgjort

efter de almindelige regler om indkomstopgørelse, medens det efter

overgangen beskattes af en indkomst opgjort som en procentdel af

formuen.

Selskabet har før overgangen kunnet foretage skattemæssige

afskrivninger i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, herunder

begyndelsesafskrivninger på bygninger og installationer, forlods afskrivning

med investeringsfondsmidler samt henlæggelser til investeringsfonds.

Efter overgangen vil selskabets skattemæssige afskrivninger på

maskiner, inventar og lign. driftsmidler samt nedskrivning på varelagre kun

påvirke den formuemæssige værdi af disse aktiver, og vil således indirekte

medføre reduktion af den skattepligtige indkomst. Selskabet vil ikke i

fremtiden kunne foretage henlæggelse til investeringsfond, jfr.

investeringsfondslovens § 2, stk.2, og det er ikke omfattet af reglerne i lov

om særlig indkomstskat m.v., jfr. LOSI § 13, 4.pkt.

Beskatningen af selskabet efter de hidtidige regler fortsætter til

udgangen af det skatteår, i hvilket overgangen er sket, og selskabet skal for

samme skatteår ansættes ekstraordinært af indtægten fra udløbet af

det regnskabsår, som er lagt til grund for den ordinære ansættelse for nævnte

skatteår og indtil tidspunktet for overgangen.

Ifølge SSL § 5 A, stk.3, medfører overgangen, at selskabets henlæggelser

til investeringsfonds, som henstår ubenyttet på tidspunktet for overgangen,

skal efterbeskattes.

Endvidere skal selskabet ved opgørelsen af sin indkomst ved den

ekstraordinære ansættelse medregne fortjeneste eller tab på de formuegoder,

som selskabet er i besiddelse af ved ophøret af sin hidtidige skattepligtige

virksomhed, idet formuegoderne skal betragtes som solgt til handelsværdien

ved overgangen.

Det bestemmes i stk. 2, at selskabets bestyrelse inden 4 uger efter den

ændring, der medfører overgangen til anden skattepligtsform, skal indsende

anmeldelse herom i lighed med anmeldelse om selskabets likvidation,

(jfr. foran SB 2.1.2.1.1.).

Beskatningen som kooperativ virksomhed finder første gang sted for det

skatteår, der begynder efter udløbet af den første regnskabsperiode som

kooperativ virksomhed.

Som følge af den ekstraordinære ansættelse, bliver der ofte tale om, at

der »springes et skatteår over«.

3.2. Overgang fra kooperationsbeskatning

I SSL § 5B gives overgangsregler for beskatning af foreninger, der hidtil

har været kooperative virksomheder, jfr. SSL § 1, stk.1, nr.3a og 4, samt §

1, stk.2, 2.pkt., og som følge af ændringer i de organisatoriske forhold for

fremtiden er omfattet af andre af selskabsskattelovens

skattepligtsbestemmelser. SSL § 5 B finder tilsvarende anvendelse ved

overgang af skattepligt i medfør af SSL § 1, stk.1, nr.3a og 4 samt § 1,

stk.2, 2.pkt., til skattepligt i medfør af FBL § 1, jfr. FBL § 2, stk.2.

Her foreligger den omvendte situation af den, som er omtalt under SB 3.1.

Foreningen har hidtil baseret sin skattepligtige indkomst på en

formueopgørelse, men skal i fremtiden beskattes af en indkomst, der

opgøres med grundlag i et driftsregnskab.

Efter lovbestemmelsen får ændringer først virkning fra

udløbet af det regnskabsår, hvori ændringen er sket. En kooperativ forening

med regnskabsår 1/7-30/6 vedtager på en generalforsamling f.eks. d.

20.10.1988 sådanne vedtægtsændringer, at den ikke længere er kooperativ i

skattemæssig forstand. Selv om foreningen ved begyndelsen af skatteåret

1989/90 rent organisatorisk ikke længere er kooperativ, skal den ansættes for

dette skatteår efter samme regler som hidtil. For regnskabsåret 1/7 1988-30/6

1989, svarende til skatteåret 1990/91, beskattes foreningen fortsat som

kooperativ forening. Først for skatteåret 1991/92 (regnskabsåret 1/7

1989-30/6 1990) skal beskatning ske efter reglerne for foreningens fremtidige

skattepligtsstatus.

Ved beskatningsændringen i disse tilfælde, skal der således ikke

foretages en ekstraordinær ansættelse.

Fra og med det første skatteår, hvor de ændrede skattepligtsforhold har

virkning (overgangsåret), kan foreningen med virkning for indkomstopgørelsen

anvende de almindelige gældende regler om afskrivninger,

varelagernedskrivning, investeringsfondshenlæggelse m.v.

3.3. Overgang mellem andre beskatningsformer

SSL § 5 C, jfr. FBL § 2, stk.3, indeholder overgangsregler ved

skattepligtsændringer i andre tilfælde end dem, der er omtalt under SB 3.1.

og SB 3.2. I disse andre tilfælde foretages indkomstopgørelsen også i

fremtiden efter samme hovedprincip som hidtil, altså enten på

grundlag af et sædvanligt driftsregnskab eller på grundlag af en

formueopgørelse, som det vil være tilfældet, når en indkøbsforening bliver

produktions- og salgsforening eller omvendt.

Ændringen har skattemæssig virkning fra udløbet af det

regnskabsår, hvori de forhold, som begrunder ændringen, er opstået. Der skal

således ikke foretages ekstraordinær ansættelse.

Med hensyn til afskrivninger, varelagernedskrivninger,

investeringsfondshenlæggelser m.v., skal der ikke ske beskatning som følge af

skattepligtsændringen, jfr. bestemmelsens stk. 2, hvor der er foreskrevet

succession med hensyn til nedskrivninger, anskaffelsessummer m.v.

Lignende dokumenter