SELSKABSBESKATNING 1990 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR, HERUNDER STIFTELSE OG OPLØSNING AF AKTIE- OG ANPARTSSELSKABER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SB - Skattepligtens indtræden og ophør,
herunder stiftelse og opløsning af aktie- og anpartsselskaber
1. Skattepligtens indtræden
1.1.1. Skatteår
I henhold til SSL § 10, stk.1, foretages skatteansættelsen for selskaber
og foreninger for et givet skatteår på grundlag af det indkomstår, der
udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår. Et
skatteår omfatter perioden fra d. 1.4 til d. 31.3 i det
efterfølgende kalenderår (svarende til det tidligere finansår), se
skd.76.752.
1.1.2. Skattetilsvar
Et selskab m.v. betaler ikke »samtidighedsskat«.
Skattetilsvaret for det enkelte skatteår kan sidestilles med en
slutskat uden erlæggelse af forskudsskat.
Beregningen af skattetilsvaret sker på grundlag af en skatteansættelse,
der ligesom en årsopgørelse hviler på indtjeningen i en forløbet
indtjeningsperiode: indkomståret.
1.1.3. Indkomstår
Indkomståret for selskaber og foreninger er den
indtjeningsperiode, der udløber i eller falder sammen med det foregående
skatteår. For skatteåret 1991/92 (1.4.1991-31.3.1992) udgør indkomståret for
et selskab med kalenderårsregnskab således kalenderåret 1990 (regnskabsårets
udløb d. 31.12.1990 falder i skatteåret 1990/91, der omfatter perioden
1.4.1990-31.3.1991). Selskaber med forskudt regnskabsår, der omfatter
perioden 1.4-31.3 har for skatteåret 1991/92 indkomståret 1.4.1990-31.3.1991,
da dette falder sammen med det foregående skatteår. På tilsvarende måde vil
selskaber med regnskabsåret 1.7-30.6 for skatteåret 1991/92 have indkomstår
1.7.1989-30.6.1990.
Hvor det i lovgivningen anføres, at regler skal have virkning
for eller fra og med et givet indkomstår, skal reglerne anvendes for
Læs alt
selskaber m.v. med forskudt regnskabsår for den regnskabsperiode, der træder
i stedet for det pågældende kalenderår. Således vil et indkomstår, der i
lovgivningen betegnes f.eks. som indkomståret 1990, for de i ovennævnte
eksempler anførte selskaber med forskudt regnskabsår omfatte
regnskabsperioden 1.4.1990-31.3.1991 resp. 1.7.1989-30.6.1990.
Normalt vil et indkomstår falde sammen med et regnskabsår og således
omfatte en 12-måneders periode. Men ved regnskabsomlægning, ved første
skatteansættelse eller ved en afsluttende skatteansættelse vil det hyppigt
forekomme, at indkomståret omfatter en periode, der er kortere eller
længere end 12 måneder. I enkelte tilfælde kan indkomståret omfatte mere
end en regnskabsperiode. Dette vil f.eks. kunne forekomme, hvis et selskab
med regnskabsåret 1.5-30.4 får tilladelse til regnskabsomlægning til
kalenderåret med en overgangsperiode fra d. 1.5 i det ene kalenderår til d.
31.12 i det efterfølgende kalenderår. Her kan indkomståret være opdelt på 2
regnskabsperioder f.eks. 1.5-30.4 og 1.5-31.12. Selv om indkomståret således
er opdelt i to regnskabsperioder, skal perioderne tilsammen i skattemæssig
henseende behandles som eet indkomstår.
Den en gang benyttede regnskabsperiode kan ikke ændres uden tilladelse fra
told- og skatteregionen, direktoratet for Københavns skatte- og
registerforvaltning eller Frederiksberg skattedirektorat, SD-cirk.1981-8. Det
kræver ikke tilladelse at omlægge regnskabsåret for selskabets
1.regnskabsperiode, i det omfang der endnu ikke er/skulle have været
selvangivet herfor.
1.2. Danske selskaber og foreninger
Den første skatteansættelse for et nystiftet selskab
eller en nystiftet forening skal foretages for det skatteår, der følger
umiddelbart efter udløbet af den første regnskabsperiode, jf. SSL § 4. Den
første skatteansættelse skal omfatte indkomsten i hele perioden uden hensyn
til dens længde.
Når et bestående selskab eller en bestående forening m.v., der
hidtil ikke har været skattepligtig, overgår til skattepligtig
virksomhed, foretages første skatteansættelse ligeledes for det
skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af den regnskabsperiode, hvori
skattepligten er indtrådt.
Ligningsrådet kan i særlige tilfælde bestemme, at den første
skatteansættelse skal foretages, når der er forløbet et år siden tidspunktet
for stiftelsen. For bogføringspligtige - og bogføringspligt påhviler praktisk
taget alle de i selskabsskatteloven omhandlede skattepligtige - kan den
første regnskabsperiode i henhold til Industriministeriets bestemmelse højst
udstrækkes til 14 mdr., for aktie- og anpartsselskaber dog til 18 mdr.
Den første regnskabsperiode vil normalt begynde ved selskabets eller
foreningens stiftelse. Stiftelsen har fundet sted, når de i dannelse
af selskabet eller foreningen interesserede parter har truffet aftale om
stiftelsen. For aktie- og anpartsselskaber og fonde er der ved lovgivning
fastsat særlige regler for stiftelsen, se herom nedenfor.
1.2.1. Hjemsted
Skatteansættelsen for selskaber og foreninger skal finde sted i den
kommune, som selskabet m.v. har vedtaget som hjemsted, jf. SSL § 24. For
aktie- og anpartsselskaber skal der ved registreringen i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen (for forsikringsselskaber: i Forsikringsregisteret) være
truffet beslutning om hjemstedskommunen, og ansættelsen skal ske i
denne kommune, selv om selskabets postadresse ikke ligger i samme kommune.
Skatteansættelsen foretages i den kommune, hvor selskabet i følge
anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hjemsted pr. 15.jan. forud
for skatteårets begyndelse.
Normalt vil der også i vedtægter, fundatser e.lign. for andre selskaber og
foreninger være angivet hjemstedskommune, således at ansættelse foretages i
denne kommune. Men ellers må ansættelsen finde sted i den kommune, i hvilken
hovedkontoret findes, eller hvorfra bestyrelsen foregår.
Tvivlsspørgsmål om beskatningskommune afgøres af Skatteministeren, som
ligeledes i særlige tilfælde kan bestemme, at et selskab eller en forening
skal anses for at høre hjemme i en anden kommune end ovenfor angivet.
1.3. Fonde, foreninger og institutter m.v. omfattet af FBL
De almindeligt gældende regler for selskaber og foreninger om
skattepligtens indtræden finder også anvendelse på fonde, foreninger og
institutter m.v. omfattet af FBL, jf. lovens § 2, stk.1. Det følger heraf, at
den første skatteansættelse for nystiftede fonde m.v. finder sted for det
skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af første regnskabsperiode.
Ansættelsen omfatter indkomst i hele den første regnskabsperiode uden hensyn
til dens længde. Overgang fra skattefri virksomhed sidestilles i denne
henseende med nystiftelse.
Skattepligten for fonde og foreninger indtræder på tidspunktet for
registreringspligtens indtræden. Skattepligten omfatter enhver indkomst, der
erhverves fra stiftelsen. For at udstrække skattepligten til et tidspunkt,
der ligger forud for registreringstidspunktet kræves, at indtægten er
erhvervet efter FBL's ikrafttræden, se Skat 1987.2.147 og Skat 1987.4.294.
Har fonden m.v. kalenderårsregnskab, der afsluttes pr. 31.dec. 1986, skal
indtægten således være erhvervet 1.jan. 1987 eller senere.
Skattepligten for de i FBL § 1, nr.4, nævnte institutter indtræder på
oprettelsestidspunktet.
1.4. Udenlandske selskaber og foreninger
Sådanne virksomheder skal skatteansættes første gang for det
skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af den første regnskabsperiode
for den her i landet udøvede skattepligtige virksomhed (SSL § 6, stk.1), se
dog under SA 2.1 om interessentskabskontrakt indgået mellem et dansk og et
udenlandsk selskab.
Udenlandske selskaber, foreninger m.v. skal, såfremt de oppebærer
indkomst, som er omfattet af SSL § 2, stk.1, litra a og b, ansættes i den
kommune, hvori virksomheden er beliggende. Modtager de udbytteindtægter, som
i øvrigt er omfattet af LL § 16 A, stk.1, eller afståelsessummer omfattet af
LL § 16 B, stk.2 eller 5, skal de ansættes i den kommune, i hvilken den
virksomhed, hvorfra udbyttet eller afståelsessummen hidrører, er beliggende.
Oppebærer de omhandlede selskaber, foreninger m.v. indkomst som rådgiver,
konsulent eller anden medhjælp for en virksomhed her i landet, skal
ansættelse foretages i den kommune, i hvilken den virksomhed, der udreder
vederlaget, er beliggende, jf. SSL § 24, stk.2.
Danske filialer af udenlandske selskaber skal anmeldes til og
optages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og i forbindelse hermed skal
hjemstedet for den danske filial angives. Skatteansættelsen af sådanne
filialer må foretages i den kommune, der er registreret som hjemsted.
1.5. Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber 1.5.1.
Tilvejebringelse af kapitalgrundlaget
Ved stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab etableres en juridisk
person, som i henhold til SSL er et selvstændigt skattesubjekt, og som på
lige fod med fysiske personer er et selvstændigt retssubjekt, der kan optræde
som kontraktspart og som part i retssager.
Afgørende for opnåelsen af denne status som juridisk person er en
registrering af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Det for selskabet fornødne kapitalgrundlag (aktie- eller
anpartskapitalen) tilvejebringes ved indskud fra de i stiftelsen deltagende
fysiske og/eller juridiske personer, der alene hæfter for selskabets
fremtidige forpligtelser med de foretagne indskud.
Kapitalindskuddet kan foretages enten ved kontante midler eller ved andre
formuegoder (apportindskud) som f.eks. aktier, obligationer eller en
bestående virksomhed med dennes aktiver og passiver.
1.5.1.1. Stifteren/ aktionæren
Som vederlag for sit indskud modtager stifteren aktier eller
anparter. Det kan dog i stiftelsesoverenskomsten være bestemt, at stifteren
udover aktier tillige skal have vederlag i gældsbreve udstedt af selskabet,
jf. nedenfor under anden indbetaling.
Kontant indbetaling
Sker indbetalingen af selskabets kapitalgrundlag kontant, rejser dette
ingen skattemæssige problemer i relation til stifteren.
Indbetales et større beløb end aktiernes pålydende værdi, er aktiernes
anskaffelsessum det faktisk indbetalte beløb, jf. SC 1.2.1 og 1.2.2 om
henholdsvis overkurs og tilskud.
Anden indbetaling
Indskud af andre værdier end kontante midler sidestilles med salg
af de pågældende formuegoder. Der skal derfor ske en opgørelse af stifterens
tab/avance ved afståelse af formuegodet i overensstemmelse med de derom
almindeligt gældende regler. Vederlaget beregnes som værdien af de modtagne
aktier plus et eventuelt yderligere vederlag. Er yderligere vederlag givet i
form af et gældsbrev, medregnes dette med kursværdien. Kursnedslaget på
gældsbrevet fordeles ved avanceopgørelsen forholdsmæssigt på overdragne
aktiver, bortset fra likvide midler.
De indskudte formuegoder skal som udgangspunkt ansættes til værdien i
handel og vandel. Stiftes selskabet af flere, således at aktionæren
gennem overdragelsen alene erhverver en mindre aktiepost i selskabet, er
udgangspunktet i skattemæssig henseende, at formuegoderne må anses for
indskudt til en værdi, der svarer til handelsværdien.
Hvor derimod et selskab stiftes af een person eller en kreds af personer
med nær indbyrdes tilknytning, f.eks. familiemæssig, savnes de modstående
interesser, der normalt sikrer, at aktiverne overdrages til handelsværdi. I
sådanne tilfælde kan der være grundlag for en kritik af den mellem selskab og
stiftere aftalte samlede overdragelsessum eller af fordelingen af vederlaget
på de enkelte aktiver.
Overdragelsen kan være sket til for lav værdi, f.eks. fordi
stifteren i videst muligt omfang søger at undgå avancebeskatning ved
stiftelsen. Overdragelsesværdien kan også være sat for højt, f.eks.
for at opnå den lempeligere beskatning med særlig indkomstskat ved
overdragelsen i stedet for almindelig indkomstbeskatning ved senere udtagning
af udbytte fra selskabet.
Det principielle udgangspunkt for værdiansættelsen er
formuegodets værdi i fri handel.
Stifternes anskaffelsessum for de erhvervede aktier vil i
tilfælde, hvor værdiansættelsen af indskudte aktiver ikke anfægtes, være lig
aktiernes pålydende værdi (pari).
Aktierne anses for erhvervet på stiftelsesdagen.
Om tidspunktet for aktiers erhvervelse iøvrigt henvises til SH 1.3.
For lav pris
Forkaster skattemyndighederne de af stifteren anvendte overdragelsespriser
under hensyn til, at de er for lave, forhøjes stifterens almindelige
og/eller særlige indkomst tilsvarende. Forhøjelsens beløb skal derefter
medregnes til aktiernes anskaffelsespris.
Omgørelse
Ifølge SD-cirk. nr.414 af 16.april 1975 og nr.485 af 20.okt. 1976 kan det
dog godkendes, at hovedaktionæren uden yderligere skattemæssige konsekvenser
kan få godskrevet den ansatte merværdi som et tilgodehavende i selskabets
regnskab, når andragende fremsendes til den lokale ligningsmyndighed i
forbindelse med eller i kontinuitet af den rejste sag om indkomstforhøjelse
af hovedaktionæren. Der indrømmes ikke kursnedslag på således
godskrevne beløb, jf. SD-cirk.1978-7. Hvis omgørelse tillades, er
anskaffelseskursen på aktierne lig tegningskursen.
For høj pris
Anerkender myndighederne ikke de aftalte overdragelsessummer, fordi disse
antages at overstige aktivernes værdi, er konsekvensen, at overprisen
beskattes som almindelig indkomst, idet beløbet betragtes som
udlodning fra selskabet. Se om beskatning af sådanne udlodninger SC
1.2.3. og om omgørelse SF 1.2.5.6. Der vil ikke blive tilladt
omgørelse i det omfang aktivernes værdi derved bringer aktiekapitalen ned
under lovens minimumskrav, jf. R.R. 1980.199 SM. Aktiernes
anskaffelsessum vil i sådanne tilfælde svare til tegningskursen.
1.5.1.2. Selskabet. Kontant indbetaling
Heller ikke i relation til selskabet opstår der skattemæssige problemer,
når kapitalen indbetales kontant. Indbetales et beløb, der overstiger de
udleverede aktiers pålydende værdi, er det overskydende beløb i medfør af SSL
§ 13, stk.1, nr.1, skattefrit for selskabet som overkurs, se SC 1.2.1.
Anden indbetaling For lav pris
Statuerer myndighederne en merværdi i forhold til de aftalte
overdragelsessummer, skal selskabet ikke indkomstbeskattes af denne merværdi,
idet den anses for vederlagt gennem aktierne, hvis værdi således overstiger
den oprindelige tegningskurs. Selskabet kan ved indkomstopgørelsen
afskrive på grundlag af den forhøjede værdi, selv om
stiftelsesoverenskomsten ikke omgøres og selv om merværdien ikke er opført i
selskabets officielle regnskab.
For høj pris
Overstiger de aftalte overdragelsessummer aktivernes værdi, kan selskabet
ikke afskrive på den overpris, det har betalt, idet overprisen som
anført ovenfor betragtes som en udlodning. Dette gælder, selv om selskabet
ikke er i besiddelse af reserver, da beløbet anses som en udbetaling af
fremtidige reserver i selskabet.
1.5.2. Skattepligtens indtræden
Et aktie- eller anpartsselskab kan ikke før registrering erhverve
rettigheder eller påtage sig forpligtelser. I skattemæssig henseende er et
sådant selskab skattepligtigt, når det er indregistreret, jf. SSL § 1, stk.1,
nr.1.
Når registrering har fundet sted, vil selskabet blive skattepligtigt af
sin virksomhed fra stiftelsen d.v.s. på tidspunktet for den stiftende
generalforsamling.
Grundlaget for registreringen er et af stifterne underskrevet og dateret
stiftelsesdokument, der - både af hensyn til aktionærerne og registeret -
skal indeholde en række oplysninger, bl.a. om navn, hjemstedskommune,
regnskabsår, kapitalens størrelse og den form, hvorunder kapitalindbetalinger
skal ske.
Inden bestemte frister efter stiftelsesdatoen - for aktieselskaber 6 mdr.,
for anpartsselskaber 2 mdr. - skal selskabets bestyrelse have foretaget
anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Overholdes denne
frist ikke, vil registrering blive nægtet, og selskabet er derfor ikke kommet
til eksistens.
Et selskab, for hvilket der er indgivet anmeldelse til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen rettidigt, bliver skattepligtig fra stiftelsen, selv om
registreringen sker med stor forsinkelse, når blot registreringen sker på det
oprindelige grundlag. Opnår selskabet ikke registrering, enten fordi
stiftelsesoverenskomsten må omgøres eller fordi selskabsdannelsen af andre
årsager opgives, skal den foretagne skatteansættelse af selskabet under
stiftelse ophæves. Stifterne må samtidig beskattes personligt af et eventuelt
overskud i selskabets virksomhedsperiode, ligesom de kan fratrække et
eventuelt underskud.
Østre Landsret har ved dom af 26.marts 1984 (skd. 70.514) fastslået, at
selskabskapital skal registreres, for at indskyder kan opnå fradrag for tab
på aktierne.
Når et selskab er registreret, er det blevet skattepligtigt, og
skattepligten vedvarer til selskabets ophør, jf. ØLD af 7.3.1984, se
SD-cirk.1984.11.
Skattepligten er ikke afhængig af, om selskabet driver virksomhed
efter sit vedtægtsmæssige formål. Ligeledes består skattepligten fortsat,
selv om den hidtidige virksomhed er ophørt (uden at selskabet derfor
opløses), og selskabet hverken har indtægter eller udgifter.
Nogle selskaber bliver stiftet og indregistreret med et almindeligt holdt
formål, som stifterne ikke har til hensigt at realisere, idet meningen med
stiftelsen er ved lejlighed at afhænde aktierne til en køber, som hurtigt har
brug for et eksisterende selskab, hvortil han kan overdrage sin virksomhed.
Et sådant »hvilende« selskab (»skuffeselskab«) er også
omfattet af skattepligten.
1.5.2.1. Stiftelse med tilbagevirkende kraft
Normalt kan et selskab ikke have skattepligtig indkomst hidrørende fra
tiden forud for stiftelsen, d.v.s. forud for underskriften af
stiftelsesdokumenterne.
Virksomhedens indtægt beskattes som selskabsindkomst fra tidspunktet for
selskabets åbningsstatus.
Når indehaveren af en personlig virksomhed eller et selskab indskyder
sin virksomhed ved stiftelsen af et aktieselskab, hvori han/selskabet
bliver hovedaktionær, godkendes det af skattemyndighederne, at virksomhedens
overskud for tiden indtil 6 mdr. forud for stiftelsen beskattes som indkomst
i selskabet og holdes uden for hans/selskabets indkomst.
En selskabsstiftelse med tilbagevirkende kraft kan dog aldrig række
længere tilbage i tiden end til udgangen af virksomhedsindehaverens sidst
forløbne, normale regnskabsår, jf. SD-cirk. nr.408 af 5.feb. 1975. Ved ØLD af
25.okt. 1985 (Skat 1986.3.189) fandtes det ikke godtgjort, at et selskab var
stiftet med tilbagevirkende kraft.
Overdragelse af en virksomhed til et allerede bestående selskab
anerkendes ikke med tilbagevirkende kraft, jf. ØLD af 11.okt. 1979 (8. afd.
174/1976).
Ved overtagelse efter stiftelsen af en virksomhed, for midler der
er indskudt kontant ved stiftelsen, bliver indtægterne i virksomheden
skattepligtige for selskabet fra overtagelsesdagen. Dette gælder også, selv
om den bestående virksomhed overdrages til selskabet fra dets hovedaktionær.
Den skattemæssige virkning af, at et aktie- eller anpartsselskab stiftes
med tilbagevirkende kraft udover 6 måneder er, at indkomsten i
perioden fra åbningsstatus indtil 6 måneder forud for stiftelsesdatoen
beskattes både hos selskabet og stifteren. Tilsvarende gælder, hvor et
selskab stiftes med tilbagevirkende kraft udover udgangen af stifterens
sidst forløbne, normale regnskabsår.
De stedlige skattemyndigheder kan dog efter begæring nedsætte
selskabets/datterselskabets indkomst med et beløb svarende til det hos
stifteren beskattede, under forudsætning af at beløbet udbetales eller
godskrives stifteren, jf. også SD-cirk. nr.414 af 16.4.1975.
Dette gælder ifølge SD-cirk. nr.485 af 20.okt. 1976, uanset om
indkomstforhøjelsen for stifteren er påklaget til Landsskatteretten.
Godkendelse af, at selskabet er »stiftet med tilbagevirkende
kraft«, medfører dog ikke, at anskaffelsestidspunktet for selskabets
aktier kan regnes fra et tidligere tidspunkt end
stiftelsesoverenskomstens underskrift.
Vedrørende omdannelse af virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse henvises til afsnit SI.
1.6. Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse
Selskaber m.v. skal ifølge SSL § 27, stk.1, indsende selvangivelse senest
den 30.april. Tilsvarende frist gælder for fonde, foreninger m.v. omfattet af
FBL § 1, jf. FBL § 15. Anmodning om udsættelse er dog ufornøden, hvis
selvangivelsen for skatteåret 1991/92 (indkomståret 1990) indsendes senest
mandag den 1.juli 1991, jf. T&S-cirk. 1990-43.
Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan den kommunale
skattemyndighed (i København og Frederiksberg kommuner skattedirektoratet)
dog efter skriftlig, begrundet ansøgning indrømme yderligere udsættelse med
indgivelse af selvangivelse, hvor sådan udsættelse er forenelig med
ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige tilendebringelse, jf. SSL §
27, stk.4. Henstand gives dog som hovedregel ikke ud over onsdag den 31.juli
1991, jf. T&S-cirk.1990-43.
Såfremt det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, ikke på
indsendelsestidspunktet er godkendt af generalforsamlingen, skal selskabet
senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse give vedkommende
ligningsmyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning med hensyn
til det pågældnde regnskab, jf. SSL § 29, stk.1.
1.7. Selskabsskatter
Reglerne for selskabsskatters opkrævning findes i SSL § 30.
Indkomstskatten for selskaber og foreninger forfalder den 1.nov. i det
skatteår, for hvilket ansættelsen er sket. Skat, som pålignes på grundlag af
en afsluttende eller anden ekstraordinær ansættelse, forfalder til betaling
den 1. i den måned der følger efter meddelelsen om ansættelsen, dog tidligst
samtidig med den indkomstskat, der pålignes på grundlag af den sidste
ordinære skatteansættelse, SSL § 30, stk.2. Forældelsesfristen løber som
illustreret ved følgende eksempler:
Indkomstår Forfalds- Forældelsens
(-periode) Skatteår tidspunkt indtræden
1.1.1984-
31.12.1984 1985/86 1.11.1985 1.11.1990
1.5.1984
30.4.1985 1986/87 1.11.1986 1.11.1991
1.5.1985-
20.7.1986(ophør) 1986/87 tidl. 1.11.1986 tidl. 1.11.1991
2.1. Danske selskaber og foreninger
Skattepligten ophører med udgangen af det skatteår, hvori et selskab m.v.
enten opløses eller overgår til skattefri virksomhed.
Hvis et selskab eller en forening opløses eller ophører med at drive
skattepligtig virksomhed før begyndelsen af det skatteår, hvor der første
gang skal foretages skatteansættelse i henhold til SSL § 4, skal der kun
foretages en afsluttende ansættelse for selskabet eller foreningen.
Ansættelsen skal ske for det skatteår, hvori opløsningen eller overgangen til
skattefri virksomhed indtræffer, og ansættelsen skal omfatte indkomsten i den
periode, hvor den skattepligtige virksomhed er drevet, jf. SSL § 5, stk.3.
Om ophør af skattepligt se også skd.cirk. af 7.nov. 1988 pkt.31-42.
2.1.1. Afsluttende ansættelse
Udover den ordinære ansættelse, som skal foretages for det
skatteår, hvormed skattepligten ophører, skal der for samme skatteår
foretages en ekstraordinær (afsluttende) ansættelse, jf. SSL § 5,
stk.1, idet selskaber m.v. skal beskattes af alle indtægter indtil opløsning
eller overgangen til skattefri virksomhed.
Reglerne i SSL § 5 finder ligeledes anvendelse på fonde m.v. omfattet af
FBL, jf. FBL § 2, stk.1.
Den ekstraordinære skatteansættelse skal således omfatte indkomster, som
er indtjent i tidsrummet fra udløbet af det regnskabsår, som ligger til grund
for sidste ordinære ansættelse indtil opløsningen m.v. Ansættelsen skal
omfatte hele denne periode uden hensyn til dens længde, som normalt kan
variere fra nogle få dage til næsten 2 år. Se nærmere SB 2.1.2.1.1 om den
afsluttende periode.
Efter bestemmelsen i SSL § 5, stk.2, påhviler det likvidator - eller
bestyrelsen, hvis der ikke er valgt likvidator - at foretage
anmeldelse om opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed
inden 1 måned. Anmeldelsen skal være ledsaget af opgørelse af den
skattepligtige indkomst for den afsluttende periode. Der er ikke udarbejdet
specielle blanketter til selvangivelse af denne indkomst, men i øvrigt er
skattereglerne om selvangivelse anvendelige.
Den nævnte anmeldelse og indkomstopgørelse skal indsendes til den
kommunale skattemyndighed, som herefter foretager den ekstraordinære
ansættelse, jf. T&S-cirk. 1990-35.
Indsendes der ikke anmeldelse om selskabets opløsning
m.v., kan den eller de forsømmelige ifalde bødeansvar, der afgøres
administrativt, medmindre administrationen eller den eller de forsømmelige
ønsker spørgsmålet afgjort ved domstolene. Desuden kan såvel anmeldelse som
indkomstopgørelse fremtvinges ved pålæg af dagbøder. Spørgsmål herom
afgøres af den kommunale skattemyndighed, jf. skm.bek. nr.654 af 18.september
1990.
Efter SSL § 33 er aktionærer og medlemmer samt tillige en
eventuel likvidator solidarisk ansvarlige for betaling af resterende
selskabsskatter, såfremt der ikke ved opløsningen er afsat tilstrækkelige
midler til dækning af skattekravene. Ansvaret for betaling af skatter
kan gøres gældende for skattekrav, som er anmeldt i boet eller som
likvidator og/eller aktionærer kendte eller burde kende. Ansvaret kan dog
ikke gøres gældende for et større beløb end den til aktionærer eller
medlemmer i alt foretagne udlodning.
Se hertil også nedenfor under SB 2.1.2.1.2.
2.1.2. Opløsning
Loven giver ikke regler for, hvornår et selskab m.v. anses for opløst. I
almindelighed må selskabet betragtes som opløst, når beslutning
herom er truffet af den kompetente forsamling, for aktieselskaber vil dette
sige den afsluttende generalforsamling.
For selskaber, der er taget under konkursbehandling ved skifteretten,
fortsætter skattepligten, indtil de er opløst ved konkursbehandlingens
afslutning med fordeling af midlerne til kreditorerne, jf. lsr. 1980.201 og
skd.57.145.
Ved ØLD af 7.marts 1984 udtalte retten, at skattepligten for et selskab,
der undergives konkursbehandling, først ophører når selskabet i forbindelse
med konkursens ophør endeligt opløses, se SD-cirk.1984.11.
Normalt vil der til brug ved beslutning om opløsningen foreligge et
udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af selskabets midler. Datoen
for dette regnskabs sluttidspunkt kan i almindelighed anses for
opløsningsdatoen. For aktie- og anpartsselskaber er den juridiske
opløsning først sket, når selskabet er hævet i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, men denne dato kan ikke tillægges betydning i relation til
perioden for den afsluttende ansættelse. Et under likvidation værende
aktieselskab, for hvilket der var foretaget ekstraordinær ansættelse efter
SSL § 5 for skatteåret 1978/79, blev dog ikke anset endeligt opløst, idet det
(endnu i 1984) fortsat var registreret i aktieselskabsregisteret, og idet det
fortsat oppebar skattepligtige renteindtægter samt var part i en verserende
højesteretssag mod skatte- og afgiftsministeriet. Den ekstraordinære
ansættelse måtte derfor ophæves og erstattes af ordinære ansættelser for den
forløbne periode. Om tidspunktet for selskabets opløsning i relation til
aktionærernes beskatning, se SH 3.1.
Skattedepartementet har i cirkulære af 3.nov. 1987 om beskatning af visse
andelsbeviser m.v. udtalt, at et andelsselskab eller en forening tidligst kan
anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt. Se også
Skat 1989.12.955 (LSR).
For selskaber og foreninger, som ikke er bundet af lovmæssige forskrifter
for formen for opløsningen, sker denne undertiden meget formløst, ofte på den
måde, at der blot udarbejdes et afsluttende regnskab. I sådanne tilfælde må
opløsningen også betragtes som sket på den dag, regnskabet angiver som
slutdato.
Ved opløsningen af en del selskaber, fortrinsvis dem der likvideres som
solvente, vil likvidator eller evt. revisor være interesseret i at kende et
muligt resterende skattekrav, inden det endelige likvidationsregnskab
udarbejdes til forelæggelse for den afsluttende generalforsamling. Teoretisk
set kan det endelige skattekrav først opgøres, når det vedtagne
regnskab foreligger. Der må dog fra skattemyndighedernes side kunne vises
likvidator eller revisor den imødekommenhed, at der udregnes et eventuelt
skattekrav på grundlag af et regnskabsudkast omfattende perioden frem til den
planlagte afsluttende generalforsamling. Det således udregnede skattekrav kan
anses for det endelige krav, med mindre de resterende skatter opgjort på
grundlag af det endelige vedtagne regnskab afviger væsentligt fra den
beregning, som er foretaget på grundlag af regnskabsudkastet, se skd.70.433.
Skatteophørsdatoen vil, såfremt den afsluttende generalforsamling afholdes
i naturlig kontinuitet af datoen for den afsluttende status, være identisk
med denne dato. Se ØLD af 16.okt. 1985. Skat 1986.12.326.
Hvis der efter selskabets opløsning tilgår det midler, der ikke var taget
hensyn til ved opløsningen, vil boet blive reassumeret (genoptaget).
Hvorvidt reassumptionsboet bliver skattepligtigt af de yderligere indtægter,
afgøres efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. I tilfælde af
skattepligt omfatter skattepligtsperioden tidsrummet fra reassumptionen til
den derefter følgende opløsning. Uudnyttede underskud fra før reassumptionen
kan fradrages i reassumptionsboets indtægt i overensstemmelse med reglen i LL
§ 15.
2.1.2.1. Særligt om aktie- og anpartsselskaber
Opløsning af et selskab kan finde sted:
1) ved likvidation
2) ved fusion
3) ved skifterettens foranstaltning efter begæring af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
4) ved konkurs.
2.1.2.1.1. Likvidation
Beslutning om likvidation træffes af generalforsamlingen og meddelelse
herom skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er ikke pligt
til at underrette skattemyndighederne om likvidationens indtræden. Om
anmeldelsespligt ved selskabets ophør, se derimod SB 2.1.1.
Såfremt selskabet opløses ved solvent likvidation, sker dette med
en af generalforsamlingen udpeget person som likvidator.
Opløsning af insolvente aktie- og anpartsselskaber sker efter
reglerne i konkursloven, lovbek. nr.588 af 1.sept. 1986. Om konkurs, se
nedenfor SB 2.1.2.4.
Likvidationens indtræden medfører ikke nogen ændring i selskabets
skattepligt og pligt til på normal måde at opgøre og selvangive sin
skattepligtige indkomst, herunder ved salg af aktiver. Selskabets virksomhed
vil ofte fortsætte efter beslutningen om likvidationen, idet en realisation
af en virksomhed i drift erfaringsmæssigt er mere indbringende end en
realisation af de enkelte aktiver.
Et selskab, der er trådt i likvidation, kan beslutte at træde i virksomhed
påny.
Herved afbrydes den påbegyndte likvidationsbehandling, men beslutningen
får ingen skattemæssige konsekvenser.
Likvidationstidspunkt, likvidationsstatus
Ved likvidationens indtræden, der regnes fra generalforsamlingens
beslutning herom, skal der i henhold til aktieselskabslovens § 122 og
anpartsselskabslovens § 91 udarbejdes et regnskab med tilhørende
statusopgørelse for perioden fra udløbet af selskabets seneste regnskabsår
til likvidationens indtræden. Selskabets aktiver optages i likvidationsboets
status til forventede realisationsværdier. Reguleringer mellem bogførte
værdier og realisationsværdier bogføres på likvidationskontoen. Disse
reguleringer har normalt ingen umiddelbar skattemæssig betydning, men der må
tages hensyn hertil, når den skattepligtige indkomst ved salg af aktiverne
skal opgøres, idet udgangspunktet her er den skattemæssig bogførte værdi.
Likvidationens afslutning
Likvidationens afslutning og selskabets endelige opløsning finder normalt
sted ved den afsluttende generalforsamling, jf. SB 2.1.1.
Skatteophørsdatoen vil, såfremt den afsluttende generalforsamling afholdes
i naturlig kontinuitet af datoen for den afsluttende status, være identisk
med denne dato. Se ØLD af 16.okt. 1985. (Skat 1986.12.326).
Kvittance
Efter anmodning, i forbindelse med likvidationens afslutning, vil den
stedlige ligningsmyndighed kunne udfærdige en kvittancemeddelelse, hvorved
der på det foreliggende grundlag gives meddelelse om, at der ikke bliver
rejst yderligere krav om indkomstskat mod boet.
Afsluttende periode
I forbindelse med afslutningen skal der i henhold til SSL § 5 for det
skatteår, hvori opløsningen finder sted, foretages en ekstraordinær
ansættelse omfattende indtægten fra udløbet af regnskabsåret ved den
sidste ordinære ansættelse og indtil opløsningsdagen, uanset denne periodes
længde.
Der skal i denne forbindelse henvises til SB 2.1.1.
Eksempelvis kan nævnes, at der for et selskab med
kalenderårsregnskab, der opløses ved generalforsamlingsbeslutning
efter den 1.april 1991 (og senest den 31.marts 1992), for skatteåret 1991/92
skal foretages to selvstændige ansættelser. Den ene - den ordinære - omfatter
den normale regnskabsperiode (året 1990), og den anden - den ekstraordinære -
omfatter perioden fra 1.jan. 1991 til opløsningsdagen.
Er opløsningen derimod vedtaget inden 1.april 1991, f.eks. den 20.marts
1991, er selskabet ikke skattepligtigt for skatteåret 1991/92 (det eksisterer
ikke ved skatteårets begyndelse, den 1.april 1991). Den sidste ordinære
ansættelse har derfor fundet sted for skatteåret 1990/91 af indkomsten i
kalenderåret 1989, og den ekstraordinære ansættelse skal derfor ligeledes ske
for skatteåret 1990/91, og den skal omfatte indkomsten i perioden 1.jan. 1990
til 20.marts 1991.
Det samme gælder selskaber med forskudt regnskabsår. Således vil
et selskab med f.eks. regnskabsperioden 1.maj - 30.april blive ansat
ordinært for skatteåret 1991/92 af indkomsten i regnskabsåret 1.maj 1989 -
30.april 1990. Opløses dette selskab den 15.april 1991, skal der foruden den
ordinære ansættelse for skatteåret 1991/92 foretages en ekstraordinær
ansættelse for samme skatteår omfattende perioden 1.maj 1990 - 15.april 1991.
Et selskab, som har regnskabsåret 1.april - 31.marts, skal ansættes
ordinært for skatteåret 1991/92 af indkomsten i perioden 1. april 1990 -
31.marts 1991. Hvis dette selskab ophører ligeledes den 15. april 1991,
omfatter den ekstraordinære ansættelse for skatteåret 1991/92 kun perioden
1.april 1991 - 15.april 1991.
Hvis der i et tilfælde som det sidstnævnte er opgjort en indkomst for den
ordinære selvangivelse for skatteåret 1991/92 omfattende perioden 1. april
1990 - 15.april 1991, kan der være anledning til af praktiske grunde at
godkende denne opgørelsesmåde, under forudsætning af at den sammenlagte
indkomst har en størrelse, som svarer til summen af indkomsterne for den
ordinære og den ekstraordinære periode ansat hver for sig, samt at
sammenlægningen ikke i øvrigt får indflydelse ved skatteberegningen.
Ansættelsen af den samlede indkomst må i dette tilfælde ske som en ordinær
ansættelse af indkomsten i hele perioden.
2.1.2.1.2. Indkomstopgørelsen
Opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et selskab i likvidation
foretages såvel ved de ordinære som ved den ekstraordinære ansættelse efter
de sædvanlige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst.
Der er dog visse omkostninger forbundet med likvidationen, som
ikke kan fradrages, da de må betragtes som kapitaludgifter.
Til disse henregnes udgifter, som direkte er affødt af likvidationen, dvs.
honorar til likvidator og revisor for udfærdigelsen af likvidationsregnskab
m.v. samt gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, o.lign. Hvis selskabet
fortsætter sin virksomhed under likvidationen med likvidator som leder, kan
der godkendes fradrag for den del af likvidators honorar, der svarer til
normalt ledelseshonorar. Ligeledes vil der kunne accepteres fradrag af en
skønsmæssig del af revisionsomkostningerne svarende til, hvad et selskab i
drift normalt skulle udrede.
Afhændelse af aktiver under likvidationen må ske til
handelsværdier. Dette volder ingen vanskeligheder, hvis afhændelsen
sker til fremmede, idet overdragelsesværdierne da normalt må anerkendes som
handelsværdier. Sker afhændelsen derimod til aktionærer eller til personer
eller selskaber m.v., som er nært knyttet til aktionærerne, må myndighederne
påse, at overdragelsesværdierne svarer til aktivernes værdi i handel og
vandel. Er dette ikke tilfældet, må værdien korrigeres, således at
handelsværdien danner grundlag for opgørelsen af salgsavancen. Hvis et
selskab afstår aktier, vil en sådan afståelse eventuelt være omfattet af
bestemmelsen i LL § 16 B, stk.5. Se herom SH 3.4.
Ved likvidation af en tandlægevirksomhed drevet i selskabsform fandtes der
ved beregningen af likvidationsprovenu i forbindelse med opløsning af
selskabet at skulle medregnes værdi af goodwill (R. R. 1985.289 SM).
Under likvidationen finder underskudsfremførsel i medfør af LL §
15 sted på normal vis. Det bemærkes i denne forbindelse, at den afsluttende
periode anses som et selvstændigt indkomstår.
Hvis et sambeskattet datterselskab ophører ved likvidation, skal
der ikke foretages en afsluttende ansættelse for datterselskabet, da
sambeskatningen fortsætter til datterselskabets ophør. Har datterselskabet
ved likvidationens slutning ubenyttede underskud fra sambeskatningsperioden,
kan disse fradrages efter de almindelige regler herom, se SD 4.2.
Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser
Har selskabet henstående, ubenyttede henlæggelser til
investeringsfond, må disse efterbeskattes i overensstemmelse med
reglerne i lov om investeringsfonds § 10. Den periode, som den ekstraordinære
ansættelse omfatter, anses i den forbindelse som et år.
Eksempel
Et selskab med forskudt regnskabsår 1.okt.-30.sept. har i skatteårene
1984/85 (regnskabsperiode 1.okt. 1982-30. sept. 1983) og 1985/86
(regnskabsperiode 1.okt. 1983-30.sept. 1984) henlagt til investeringsfond.
Selskabet likvideres pr. 28.feb. 1986. For skatteåret 1985/86 skal der efter
SSL § 5 foretages en ekstraordinær ansættelse, der omfatter perioden 1.okt.
1984-28.feb. 1986. Efter investeringsfondslovens § 10, stk.1, medregnes de
ubenyttede investeringsfondshenlæggelser med tillæg af 5 pct. af
henlæggelsesbeløbet for hvert år regnet fra henlæggelsesårets udløb og indtil
likvidationsårets udløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som
følge af at perioden for den ekstraordinære ansættelse anses som et år, skal
der for skatteåret 1984/85 alene beregnes et tillæg på 2x5 pct. og for
skatteåret 1985/86 et tillæg på 5 pct.
2.1.2.1.3. Udlodninger til aktionærerne
Udlodninger ved likvidationens afslutning af andre aktiver end kontante
midler, må ske til aktivernes værdi i handel og vandel.
Dette gælder også udlodninger, der sker ved modregning af aktionærens gæld
til selskabet. Bedømmelsen af værdien må ske efter karakteren af den
pågældende gæld, således at pantegæld eller gæld i henhold til gældsbrev uden
pantesikkerhed ansættes til kursværdi, medens f.eks. anfordringsgæld normalt
ansættes til pålydende værdi.
Udlodninger af likvidationsprovenu til aktionærerne, som finder sted
forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses
som udbytte fra selskabet, og hele beløbet beskattes som almindelig indkomst,
jf. LL § 16 A, stk.1. Om det endelige opløsningstidspunkt i forhold til
aktionærerne, se SH 3.1.
Når særlige forhold taler derfor, kan den kommunale skattemyndighed
(jf. skm.bek. nr.654 af 18.sept. 1990) tillade, at det udloddede beløb
ikke anses som almindelig indkomst, men at beløbet overføres til beskatning
efter de almindelige aktionærbeskatningsregler, se LL § 16 A, stk.3.
2.1.2.2. Fusion
Såfremt et selskab ophører ved fusion med et andet selskab, ligestilles
dette med en likvidation, og de foran anførte regler finder
tilsvarende anvendelse.
Dette gælder dog ikke, såfremt fusionen i medfør af lovbek. nr.569 af
7.aug. 1990 gennemføres som en skattefri fusion, idet beskatningen i
dette tilfælde udskydes. Der henvises herom til SD 1.
2.1.2.3. Opløsning på Erhvervs og selskabsstyrelsens foranledning
Selskaber kan efter begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opløses
ved skifterettens foranstaltning, når selskaberne ikke opfylder de i
aktieselskabsloven stillede krav til selskaberne.
I forbindelse med disse opløsninger vil det ofte forekomme, at der ikke
findes midler i selskabet til at dække omkostningerne ved
likvidationsbehandlingen, og selskabet vil da straks blive opløst i medfør af
konkurslovens § 143.
2.1.2.4. Konkurs
De skattemæssige regler for et selskabs opløsning ved konkurs afviger ikke
i princippet fra reglerne om likvidation. Således vedvarer skattepligten til
konkursens afslutning, jf. ØLD af 7.marts 1984 (SO 1984 s. 165). Dette vil
normalt være datoen for skifterettens godkendelse af boopgørelsen. Om
efterbeskatning af ubenyttede investeringsfondshenlæggelser se dog
investeringsfondslovens § 10.
Da konkurssituationen imidlertid kan medføre, at selskabet ikke har midler
til at udarbejde de i SSL § 5, stk.2, anførte skattemæssige opgørelser, vil
skattemyndighederne ofte alene modtage de ved konkursbehandlingen udarbejdede
boregnskaber.
Da sandsynligheden for en positiv skattepligtig indkomst er ringe, vil det
i almindelighed være forsvarligt at undlade indkrævning af yderligere
opgørelser, når blot det indsendte materiale er tilstrækkeligt til at
fastslå, at der ikke foreligger nogen indkomst til beskatning.
2.2. Overgang til skattefri virksomhed
Foruden opløsning ophører skattepligten, når et selskab eller en forening
opgiver sin hidtidige skattepligtige virksomhed, og for fremtiden bliver
skattefri.
Som ved opløsning vedvarer skattepligten til udgangen af det skatteår,
hvori overgangen finder sted. Om ekstraordinær ansættelse m.v.
gælder samme regler som ved opløsning, hvorfor der henvises til det ovenfor
anførte. Uanset at der ikke ved overgangen til den skattefri virksomhed sker
afhændelse af driftsaktiver og lign., skal der ske beskatning som ved
salg, jf. SSL § 5, stk.4.
Således måtte et andelselektricitetsselskab, der efter vedtægtsændring
opfyldte betingelserne for at blive undtaget fra skattepligten ifølge SSL §
3, stk.1, nr.4, beskattes ved en afsluttende ekstraordinær ansættelse i
henhold til SSL § 5, stk.1, se Skat 1988.12.798 om den afsluttende ansættelse
ved overgang fra akkumulerende til udloddende investeringsforening.
Også for et selskab, der flytter til Grønland, skal der foretages
afsluttende ansættelse, se SSL § 5, stk.5.
2.3. Udenlandske selskaber og foreninger
Efter SSL § 7 vedvarer skattepligten for udenlandske selskaber og
foreninger, der er undergivet begrænset skattepligt efter SSL § 2, stk.1a, b
og f, ligeledes til udløbet af det skatteår, hvori opløsningen eller ophøret
af den skattepligtige virksomhed finder sted.
De ovenfor beskrevne regler om ekstraordinær ansættelse m.v. finder også
anvendelse på de her omhandlede skattepligtige selskaber og foreninger.
3. Overgang fra en beskatningsform til en anden
De af SSL omhandlede selskaber og foreninger kan, hvad grundlaget for
indkomstopgørelsen angår, deles i to principielt forskellige grupper, nemlig
kooperative virksomheder, SSL § 1, nr.3a og nr.4, og de andre selskaber og
foreninger.
Men også inden for de sidstnævnte er der visse forskelligheder, hvoraf
navnlig kan fremhæves, at de af SSL § 1, stk.1, nr.6, omhandlede foreninger
m.v. kun er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed.
Ændringer af vedtægter o.lign. kan bevirke, at et selskab eller en
forening må henføres til beskatning efter andre regler end hidtil. SSL § 5
A-C giver regler om beskatning ved sådan overgang til anden beskatningsform.
Reglerne finder tillige anvendelse på fonde m.v. omfattet af FBL, jf. FBL §
2, stk.2 og 3.
Se om overgang af beskatningsform også skd.cirk. af 7.nov. 1988 pkt.34-41.
Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i SSL § 5 A-C,
at ændringerne i den skattemæssige stilling ikke medfører, at der i retlig
forstand foreligger en opløsning af det hidtidige selskab m.v. med
efterfølgende stiftelse af et nyt.
Navnlig hvor selskabet hidtil har været et indregistreret aktie- eller
anpartsselsselskab, vil ændringerne kunne medføre, at selskabet må
likvideres, og i så fald kommer de i afsnit SB 2 beskrevne regler i SSL § 5
til anvendelse.
3.1. Overgang til kooperationsbeskatning
SSL § 5 A indeholder regler om overgang fra skattepligt i medfør af § 1,
stk.1, nr.1,2,3,5, eller 6 eller i medfør af § 1, stk.2, 1. pkt., til
skattepligt i medfør af § 1, stk.1, nr.3a eller nr.4, eller i medfør af § 1,
stk.2, 2.pkt.
SSL § 5 A finder også anvendelse på overgang fra skattepligt i medfør af
FBL § 1 til skattepligt i medfør af SSL § 1, stk.1, nr.3 a eller nr.4 eller i
medfør af SSL §1, stk.2, 2.pkt., jf. FBL § 2, stk.2.
Det karakteristiske ved en sådan overgang er, at selskabet eller
foreningen m.v. forinden overgangen beskattes af en indkomst opgjort
efter de almindelige regler om indkomstopgørelse, medens det efter
overgangen beskattes af en indkomst opgjort som en procentdel af
formuen.
Selskabet har før overgangen kunnet foretage skattemæssige
afskrivninger i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, herunder
begyndelsesafskrivninger på bygninger og installationer samt forlods
afskrivning med investeringsfondsmidler.
Efter overgangen vil selskabets skattemæssige afskrivninger på
maskiner, inventar og lign. driftsmidler samt nedskrivning på varelagre kun
påvirke den formuemæssige værdi af disse aktiver, og vil således indirekte
medføre reduktion af den skattepligtige indkomst. Selskabet vil ikke i
fremtiden være omfattet af reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v., jf.
LOSI § 13, 4.pkt.
Beskatningen af selskabet efter de hidtidige regler fortsætter til
udgangen af det skatteår, i hvilket overgangen er sket, og selskabet skal for
samme skatteår ansættes ekstraordinært af indtægten fra udløbet af
det regnskabsår, som er lagt til grund for den ordinære ansættelse for nævnte
skatteår og indtil tidspunktet for overgangen.
Ifølge SSL § 5 A, stk.3, medfører overgangen, at selskabets henlæggelser
til investeringsfonds, som henstår ubenyttet på tidspunktet for overgangen,
skal efterbeskattes.
Endvidere skal selskabet ved opgørelsen af sin indkomst ved den
ekstraordinære ansættelse medregne fortjeneste eller tab på de formuegoder,
som selskabet er i besiddelse af ved ophøret af sin hidtidige skattepligtige
virksomhed, idet formuegoderne skal betragtes som solgt til handelsværdien
ved overgangen.
Det bestemmes i stk.2, at selskabets bestyrelse inden 4 uger efter den
ændring, der medfører overgangen til anden skattepligtsform, skal indsende
anmeldelse herom i lighed med anmeldelse om selskabets likvidation,
(jf. foran SB 2.1.2.1.1.).
Beskatningen som kooperativ virksomhed finder første gang sted for det
skatteår, der begynder efter udløbet af den første regnskabsperiode som
kooperativ virksomhed.
Som følge af den ekstraordinære ansættelse, bliver der ofte tale om, at
der »springes et skatteår over«.
3.2. Overgang fra kooperationsbeskatning
I SSL § 5B gives overgangsregler for beskatning af foreninger, der hidtil
har været kooperative virksomheder, jf. SSL § 1, stk.1, nr.3a og 4, samt § 1,
stk.2, 2.pkt., og som følge af ændringer i de organisatoriske forhold for
fremtiden er omfattet af andre af selskabsskattelovens
skattepligtsbestemmelser. SSL § 5 B finder tilsvarende anvendelse ved
overgang af skattepligt i medfør af SSL § 1, stk.1, nr.3a og 4 samt § 1,
stk.2, 2.pkt., til skattepligt i medfør af FBL § 1, jf. FBL § 2, stk.2.
Her foreligger den omvendte situation af den, som er omtalt under SB 3.1.
Foreningen har hidtil baseret sin skattepligtige indkomst på en
formueopgørelse, men skal i fremtiden beskattes af en indkomst, der
opgøres med grundlag i et driftsregnskab.
Efter lovbestemmelsen får ændringer først virkning fra
udløbet af det regnskabsår, hvori ændringen er sket. En kooperativ forening
med regnskabsår 1/7-30/6 vedtager på en generalforsamling f.eks. d.
20.10.1988 sådanne vedtægtsændringer, at den ikke længere er kooperativ i
skattemæssig forstand. Selv om foreningen ved begyndelsen af skatteåret
1989/90 rent organisatorisk ikke længere er kooperativ, skal den ansættes for
dette skatteår efter samme regler som hidtil. For regnskabsåret 1/7 1988-30/6
1989, svarende til skatteåret 1990/91, beskattes foreningen fortsat som
kooperativ forening. Først for skatteåret 1991/92 (regnskabsåret 1/7
1989-30/6 1990) skal beskatning ske efter reglerne for foreningens fremtidige
skattepligtsstatus.
Ved beskatningsændringen i disse tilfælde, skal der således ikke
foretages en ekstraordinær ansættelse.
Fra og med det første skatteår, hvor de ændrede skattepligtsforhold har
virkning (overgangsåret), kan foreningen med virkning for indkomstopgørelsen
anvende de almindelige gældende regler om afskrivninger,
varelagernedskrivning m.v.
3.3. Overgang mellem andre beskatningsformer
SSL § 5 C, jf. FBL § 2, stk.3, indeholder overgangsregler ved
skattepligtsændringer i andre tilfælde end dem, der er omtalt under SB 3.1.
og SB 3.2. I disse andre tilfælde foretages indkomstopgørelsen også i
fremtiden efter samme hovedprincip som hidtil, altså enten på
grundlag af et sædvanligt driftsregnskab eller på grundlag af en
formueopgørelse, som det vil være tilfældet, når en indkøbsforening bliver
produktions- og salgsforening eller omvendt.
Ændringen har skattemæssig virkning fra udløbet af det
regnskabsår, hvori de forhold, som begrunder ændringen, er opstået. Der skal
således ikke foretages ekstraordinær ansættelse.
Med hensyn til afskrivninger, varelagernedskrivninger m.v., skal der ikke
ske beskatning som følge af skattepligtsændringen, jf. bestemmelsens stk.2,
hvor der er foreskrevet succession med hensyn til nedskrivninger,
anskaffelsessummer m.v.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1985 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1986 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1987 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR, HERUNDER STIFTELSE OG OPLØSNING AF AKTIE- OG ANPARTSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1988 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR, HERUNDER STIFTELSE OG OPLØSNING AF AKTIE- OG ANPARTSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1984 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR Retsinformation · 5. februar 2008