SELSKABSBESKATNING 1987 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SB - Skattepligtens indtræden og ophør
1. Skattepligtens indtræden
Skatteår
I henhold til SSL § 10, stk. 1, foretages skatteansættelsen for selskaber
og foreninger for et givet skatteår på grundlag af det indkomstår, der
udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår. Et skatteår
omfatter perioden fra d. 1.4 til d. 31.3 i det efterfølgende kalenderår
(svarende til det tidligere finansår), se skd.76.752.
Skattetilsvar
Et selskab m.v. betaler ikke »samtidighedsskat«. Skattetilsvaret
for det enkelte skatteår kan sidestilles med en slutskat uden erlæggelse af
forskudsskat.
Beregningen af skattetilsvaret sker på grundlag af en skatteansættelse,
der ligesom en slutopgørelse hviler på indtjeningen i en forløbet
indtjeningsperiode: indkomståret.
Indkomstår
Indkomståret for selskaber og foreninger er den indtjeningsperiode, der
udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår. For skatteåret
1988/89 (1.4.1988-31.3.1989) udgør indkomståret for et selskab med
kalenderårsregnskab således kalenderåret 1987 (regnskabsårets udløb d.
31.12.1987 falder i skatteåret 1987/88, der omfatter perioden
1.4.1987-31.3.1988). Selskaber med forskudt regnskabsår, der omfatter
perioden 1.4-31.3 har for skatteåret 1988/89 indkomståret 1.4.1987-31.3.1988,
da dette falder sammen med det foregående skatteår. På tilsvarende måde vil
selskaber med regnskabsåret 1.7-30.6 for skatteåret 1988/89 have indkomstår
1.7.1986-30.6.1987.
Hvor det i lovgivningen anføres, at regler skal have virkning for eller
fra og med et givet indkomstår, skal reglerne anvendes for selskaber m.v. med
forskudt regnskabsår for den regnskabsperiode, der træder i stedet for det
pågældende kalenderår. Således vil et indkomstår, der i lovgivningen betegnes
Læs alt
f.eks. som indkomståret 1987, for de i ovennævnte eksempler anførte selskaber
med forskudt regnskabsår omfatte regnskabsperioden 1.4.1987-31.3.1988 resp.
1.7.1986-30.6.1987.
Normalt vil et indkomstår falde sammen med et regnskabsår og således
omfatte en 12-måneders periode. Men ved regnskabsomlægning, ved første
skatteansættelse eller ved en afsluttende skatteansættelse vil det hyppigt
forekomme, at indkomståret omfatter en periode, der er kortere eller længere
end 12 måneder. I enkelte tilfælde kan indkomståret omfatte mere end en
regnskabsperiode. Dette vil f.eks. kunne forekomme, hvis et selskab med
regnskabsåret 1.5-30.4 får tilladelse til regnskabsomlægning til kalenderåret
med en overgangsperiode fra d. 1.5 i det ene kalenderår til d. 31.12 i det
efterfølgende kalenderår. Her kan indkomståret være opdelt på 2
regnskabsperioder f.eks. 1.5-30.4 og 1.5-31.12. Selv om indkomståret således
er opdelt i to regnskabsperioder, skal perioderne tilsammen i skattemæssig
henseende behandles som et indkomstår.
Den en gang valgte regnskabsperiode kan ikke ændres uden tilladelse fra
amtsskatteinspektoratet, direktoratet for Københavns skatte- og
registerforvaltning eller Frederiksberg skattedirektorat, SD-cirk.1981-8.
1.1. Danske selskaber og foreninger
Den første skatteansættelse for et nystiftet selskab eller en nystiftet
forening skal foretages for det skatteår, der følger umiddelbart efter
udløbet af den første regnskabsperiode, jfr. SSL § 4. Den første
skatteansættelse skal omfatte indkomsten i hele perioden uden hensyn til dens
længde.
Når et bestående selskab eller en bestående forening m.v., der hidtil ikke
har været skattepligtig, overgår til skattepligtig virksomhed, foretages
første skatteansættelse ligeledes for det skatteår, der følger umiddelbart
efter udløbet af den regnskabsperiode, hvori skattepligten er indtrådt.
Ligningsrådet kan i særlige tilfælde bestemme, at den første
skatteansættelse skal foretages, når der er forløbet et år siden tidspunktet
for stiftelsen. For bogføringspligtige - og bogføringspligt påhviler praktisk
taget alle de i selskabsskatteloven omhandlede skattepligtige - kan den
første regnskabsperiode i henhold til industriministeriets bestemmelse højst
udstrækkes til 14 mdr., for aktie- og anpartsselskaber dog til 18 mdr.
Den første regnskabsperiode vil normalt begynde ved selskabets eller
foreningens stiftelse. Stiftelsen har fundet sted, når de i dannelse af
selskabet eller foreningen interesserede parter har truffet aftale om
stiftelsen. For aktie- og anpartsselskaber og fonde er der ved lovgivning
fastsat særlige regler for stiftelsen, se herom nedenfor.
1.2. Hjemsted
Skatteansættelsen for selskaber og foreninger skal finde sted i den
kommune, som selskabet m.v. har vedtaget som hjemsted, jfr. SSL § 24. For
aktie- og anpartsselskaber skal der ved optagelse i aktieselskabs-registeret
(for forsikringsselskaber: i forsikringsregisteret) være truffet beslutning
om hjemstedskommunen, og ansættelsen skal ske i denne kommune, selv om
selskabets postadresse ikke ligger i samme kommune.
Skatteansættelsen foretages i den kommune, der iflg. det i
Aktieselskabsregisteret pr.15.1. registrerede er hjemstedskommune for
selskabet.
Normalt vil der også i vedtægter, fundatser e.lign. for andre selskaber og
foreninger være angivet hjemstedskommune, således at ansættelse foretages i
denne kommune. Men ellers må ansættelsen finde sted i den kommune, i hvilken
hovedkontoret findes, eller hvorfra bestyrelsen foregår.
Tvivlsspørgsmål om beskatningskommune afgøres af ministeren for skatter og
afgifter (skattedepartementet), som ligeledes i særlige tilfælde kan
bestemme, at et selskab eller en forening skal anses for at høre hjemme i en
anden kommune end ovenfor angivet.
1.3. Udenlandske selskaber og foreninger
Sådanne virksomheder skal skatteansættes første gang for det skatteår, der
følger umiddelbart efter udløbet af den første regnskabsperiode for den her i
landet udøvede skattepligtige virksomhed (SSL § 6, stk. 1), se dog under SA
2.1 om interessentskabskontrakt indgået mellem et dansk og et udenlandsk
selskab.
Udenlandske selskaber, foreninger m.v. skal, såfremt de oppebærer
indkomst, som er omfattet af SSL § 2, stk.1, litra a og b, ansættes i den
kommune, hvori virksomheden er beliggende. Modtager de udbytteindtægter, som
i øvrigt er omfattet af LL § 16 A, stk.1, eller afståelsessummer omfattet af
LL § 16 B, stk.2 eller 5, skal de ansættes i den kommune, i hvilken den
virksomhed, hvorfra udbyttet eller afståelsessummen hidrører, er beliggende.
Oppebærer de omhandlede selskaber, foreninger m.v. indkomst som rådgiver,
konsulent eller anden medhjælp for en virksomhed her i landet, skal
ansættelse foretages i den kommune, i hvilken den virksomhed, der udreder
vederlaget, er beliggende, jfr. SSL § 24, stk.2.
Danske filialer af udenlandske selskaber skal anmeldes til og optages i
aktieselskabsregisteret, og i forbindelse hermed skal hjemstedet for den
danske filial angives. Skatteansættelsen af sådanne filialer må foretages i
den kommune, der er registreret som hjemsted.
1.4. Specielt om danske aktieselskaber
Et aktie- eller anpartsselskab kan ikke før registrering erhverve
rettigheder eller påtage sig forpligtelser. I skattemæssig henseende er et
sådant selskab skattepligtigt, når det er indregistreret, jfr. SSL § 1, stk.
1, nr. 1.
Når registrering har fundet sted, vil selskabet blive skattepligtigt af
sin virksomhed fra stiftelsen.
Grundlaget for registreringen er et af stifterne underskrevet og dateret
stiftelsesdokument, der - både af hensyn til aktionærerne og registeret -
skal indeholde en række oplysninger, bl.a. om navn, hjemstedskommune,
regnskabsår, kapitalens størrelse og den form, hvorunder kapitalindbetalinger
skal ske.
Inden bestemte frister efter stiftelsesdatoen - for aktieselskaber 6 mdr.,
for anpartsselskaber 2 mdr. - skal selskabets bestyrelse have foretaget
anmeldelse til aktieselskabs-registeret. Overholdes denne frist ikke, vil
registrering blive nægtet, og selskabet er derfor ikke kommet til eksistens.
Et selskab, for hvilket der er indgivet anmeldelse til
aktieselskabs-registeret rettidigt, bliver skattepligtig fra stiftelsen, selv
om registreringen sker med stor forsinkelse, når blot registreringen sker på
det oprindelige grundlag.
Kommer selskabet på grund af manglende registrering ikke til eksistens,
henføres overskuddet/tabet af en virksomhed, der eventuelt har været drevet i
det under stiftelse værende selskabs navn, til stifternes skattepligtige
indkomst.
Når et selskab er registreret, er det blevet skattepligtigt, og
skattepligten vedvarer til selskabets ophør, jfr. ØLD af 7.3.1984, se
SD-cirk.1984.11.
Skattepligten er ikke afhængig af, om selskabet driver virksomhed efter
sit vedtægtsmæssige formål. Ligeledes består skattepligten fortsat, selv om
den hidtidige virksomhed er ophørt (uden at selskabet derfor opløses), og
selskabet hverken har indtægter eller udgifter.
Nogle selskaber bliver stiftet og indregistreret med et almindeligt holdt
formål, som stifterne ikke har til hensigt at realisere, idet meningen med
stiftelsen er ved lejlighed at afhænde aktierne til en køber, som hurtigt har
brug for et eksisterende selskab, hvortil han kan overdrage sin virksomhed.
Et sådant »hvilende« selskab (»skuffeselskab«) er også
omfattet af skattepligten. Se afsnit SD 1.3.
1.4.1. Stiftelse med tilbagevirkende kraft
Normalt kan et selskab ikke have skattepligtig indkomst hidrørende fra
tiden forud for stiftelsen, d.v.s. forud for underskriften af
stiftelsesdokumenterne.
Ved overtagelse efter stiftelsen af en virksomhed, for midler der er
indskudt kontant ved stiftelsen, bliver indtægterne i virksomheden
skattepligtige for selskabet fra overtagelsesdagen. Dette gælder også, selv
om den bestående virksomhed overdrages til selskabet fra dettes
hovedaktionær. En aktionær, der køber et såkaldt »skuffeselskab« og
til dette overdrager sin hidtidige private virksomhed, kan således ikke få
overført indtægter fra tiden forud for overdragelsen til beskatning i
selskabet, jfr. ØLD af 11.10.1979.
Når indehaveren af en personlig virksomhed eller et selskab indskyder sin
virksomhed ved stiftelsen af et aktieselskab, hvori han/selskabet bliver
hovedaktionær, godkendes det af skattemyndighederne, at virksomhedens
overskud for tiden indtil 6 mdr. forud for stiftelsen beskattes som indkomst
i selskabet og holdes uden for hans/selskabets indkomst. Dog må indkomsterne
ikke være opstået i tiden forud for udløbet af stifterens sidste normale
regnskabsår. Foreligger der i selskabet/datterselskabet indkomster forud for
de nævnte tidspunkter, skal de beskattes både hos stifteren og hos
selskabet/datterselskabet, jfr. SD-cirk. nr.408 af 5.2.1975. De stedlige
skattemyndigheder kan dog efter begæring nedsætte selskabets/datterselskabets
indkomst med et beløb svarende til det hos stifteren beskattede, under
forudsætning af at beløbet udbetales eller godskrives stifteren, jfr. også
SD-cirk. nr. 414 af 16.4.1975 og SD-cirk. nr.485 af 20.10.1976.
Godkendelse af, at selskabet er »stiftet med tilbagevirkende
kraft«, medfører dog ikke, at anskaffelsestidspunktet for selskabets
aktier kan regnes fra et tidligere tidspunkt end stiftelsesoverenskomstens
underskrift.
Vedrørende stiftelse med tilbagevirkende kraft, se tillige afsnit SD
1.3.1.
Se nærmere L 6.4.1.2 om skattefri virksomhedsomdannelse efter lbkg. nr.594
af 4.september 1986.
1.5. Fonde, foreninger og institutter m.v. omfattet af FBL
De almindeligt gældende regler for selskaber og foreninger om
skattepligtens indtræden finder også anvendelse på fonde, foreninger og
institutter m.v. omfattet af FBL, jfr. lovens § 2, stk.1. Det følger heraf,
at den første skatteansættelse for nystiftede fonde m.v. finder sted for det
skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af første regnskabsperiode.
Ansættelsen omfatter indkomst i hele den første regnskabsperiode uden hensyn
til dens længde. Overgang fra skattefri virksomhed sidestilles i denne
henseende med nystiftelse.
Skattepligten for fonde og foreninger indtræder på
registreringstidspunktet. Skattepligten omfatter enhver indkomst, der
erhverves fra stiftelsen. For at udstrække skattepligten til et tidspunkt,
der ligger forud for registreringstidspunktet kræves, at indtægten er
erhvervet efter FBL's ikrafttræden, se Skat 1987.2.147 og Skat 1987.4.294.
Har fonden m.v. kalenderårsregnskab, der afsluttes pr. 31.dec. 1986, skal
indtægten således være erhvervet 1.jan. 1987 eller senere.
Skattepligten for de i FBL § 1, nr.4, nævnte institutter indtræder på
oprettelsestidspunktet.
De nye fondsbeskatningsregler har virkning fra og med indkomståret 1987,
og indkomst, som en fond m.v. erhverver i en regnskabsperiode, der træder i
stedet for indkomståret 1987, f.eks. 1.5.1986-30.4.1987, skal beskattes i
skatteåret 1988/89, jfr. Skat 1986.6.421.
2. Skattepligtens ophør
2.1. Danske selskaber og foreninger
Skattepligten ophører med udgangen af det skatteår, hvori et selskab m.v.
enten opløses eller overgår til skattefri virksomhed.
Hvis et selskab eller en forening opløses eller ophører med at drive
skattepligtig virksomhed før begyndelsen af det skatteår, hvor der første
gang skal foretages skatteansættelse i henhold til SSL § 4, skal der kun
foretages en afsluttende ansættelse for selskabet eller foreningen.
Ansættelsen skal ske for det skatteår, hvori opløsningen eller overgangen til
skattefri virksomhed indtræffer, og ansættelsen skal omfatte indkomsten i den
periode, hvor den skattepligtige virksomhed er drevet, jfr. SSL § 5, stk.3.
2.1.1. Afsluttende ansættelse
Udover den ordinære ansættelse, som skal foretages for det skatteår,
hvormed skattepligten ophører, skal der for samme skatteår foretages en
ekstraordinær (afsluttende) ansættelse, jfr. SSL § 5, stk.1, idet selskaber
m.v. skal beskattes af alle indtægter indtil opløsning eller overgangen til
skattefri virksomhed.
Reglerne i SSL § 5 finder ligeledes anvendelse på fonde m.v. omfattet af
FBL, jfr. FBL § 2, stk.1.
Den ekstraordinære skatteansættelse skal således omfatte indkomster, som
er indtjent i tidsrummet fra udløbet af det regnskabsår, som ligger til grund
for sidste ordinære ansættelse indtil opløsningen m.v. Ansættelsen skal
omfatte hele denne periode uden hensyn til dens længde, som normalt kan
variere fra nogle få dage til næsten 2 år. Se nærmere SD 2.1 om den
afsluttende periode.
Efter bestemmelsen i SSL § 5, stk.2, påhviler det likvidator - eller
bestyrelsen, hvis der ikke er valgt likvidator - at foretage anmeldelse om
opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed inden 4 uger.
Anmeldelsen skal være ledsaget af opgørelse af den skattepligtige indkomst
for den afsluttende periode. Der er ikke udarbejdet specielle blanketter til
selvangivelse af denne indkomst, men i øvrigt er skattereglerne om
selvangivelse anvendelige.
Efter den nævnte lovbestemmelse skal dokumenterne indsendes til
statsskattedirektoratet, men ved SD-cirk. nr.527 af 1.6.1977 er
amtsskatteinspektoraterne og Frederiksberg skattedirektorat bemyndiget til at
iværksætte den ekstraordinære ansættelse for selskaber og foreninger
hjemmehørende inden for deres distrikt. Direktoratet for Københavns Skatte-
og Registerforvaltning har allerede i en årrække foretaget disse ansættelser
for selskaber m.v. hjemmehørende i København. Opgørelsen indsendes til det
inspektorat eller direktorat, som skal drage omsorg for ansættelsens
foretagelse.
Indsendes der ikke anmeldelse om selskabets opløsning m.v., kan den eller
de forsømmelige ifalde bødeansvar, der afgøres administrativt, medmindre
administrationen eller den eller de forsømmelige ønsker spørgsmålet afgjort
ved domstolene. Desuden kan såvel anmeldelse som indkomstopgørelse
fremtvinges ved pålæg af dagbøder.
Efter SSL § 33 er aktionærer og medlemmer samt tillige en eventuel
likvidator solidarisk ansvarlige for betaling af resterende selskabsskatter,
såfremt der ikke ved opløsningen er afsat tilstrækkelige midler til dækning
af skattekravene. Ansvaret for betaling af skatter kan gøres gældende for
skattekrav, som er anmeldt i boet eller som likvidator og/eller aktionærer
kendte eller burde kende. Ansvaret kan dog ikke gøres gældende for et større
beløb end den til aktionærer eller medlemmer i alt foretagne udlodning.
Opløsning
Loven giver ikke regler for, hvornår et selskab m.v. anses for opløst. I
almindelighed må selskabet betragtes som opløst, når beslutning herom er
truffet af den kompetente forsamling, for aktieselskaber vil dette sige
generalforsamlingen.
For selskaber, der er taget under konkursbehandling ved skifteretten,
fortsætter skattepligten, indtil de er opløst ved konkursbehandlingens
afslutning med fordeling af midlerne til kreditorerne, jfr. lsr. 1980.201 og
Skd.57.145.
Ved ØLD af 7.marts 1984 udtalte retten, at skattepligten for et selskab,
der undergives konkursbehandling, først ophører når selskabet i forbindelse
med konkursens ophør endeligt opløses, se SD-cirk.1984.11.
Normalt vil der til brug ved beslutning om opløsningen foreligge et
udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af selskabets midler. Datoen
for dette regnskabs sluttidspunkt kan i almindelighed anses for
opløsningsdatoen, se nærmere SD 2.1. For aktie- og anpartsselskaber er den
juridiske opløsning først sket, når selskabet er hævet i
aktieselskabs-registeret, men denne dato kan ikke tillægges betydning i
relation til perioden for den afsluttende ansættelse. Et under likvidation
værende aktieselskab, for hvilket der var foretaget ekstraordinær ansættelse
efter SSL § 5 for skatteåret 1978/79, blev dog ikke anset endeligt opløst,
idet det (endnu i 1984) fortsat var registreret i aktieselskabsregisteret, og
idet det fortsat oppebar skattepligtige renteindtægter samt var part i en
verserende højesteretssag mod skatte- og afgiftsministeriet. Den
ekstraordinære ansættelse måtte derfor ophæves og erstattes af ordinære
ansættelser for den forløbne periode. Om tidspunktet for selskabets opløsning
i relation til aktionærernes beskatning, se K 2.1.
Skattedepartementet har i cirkulære af 3.nov. 1987 om beskatning af visse
andelsbeviser m.v. udtalt, at et anvendelsesselskab eller en forening
tidligst kan anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er
godkendt.
For selskaber og foreninger, som ikke er bundet af lovmæssige forskrifter
for formen for opløsningen, sker denne undertiden meget formløst, ofte på den
måde, at der blot udarbejdes et afsluttende regnskab. I sådanne tilfælde må
opløsningen også betragtes som sket på den dag, regnskabet angiver som
slutdato.
Ved opløsningen af en del selskaber, fortrinsvis dem der likvideres som
solvente, vil likvidator eller evt. revisor være interesseret i at kende et
muligt resterende skattekrav, inden det endelige likvidationsregnskab
udarbejdes til forelæggelse for den afsluttende generalforsamling. Teoretisk
set kan det endelige skattekrav først opgøres, når det vedtagne regnskab
foreligger. Der må dog fra skattemyndighedernes side kunne vises likvidator
eller revisor den imødekommenhed, at der udregnes et eventuelt skattekrav på
grundlag af et regnskabsudkast omfattende perioden frem til den planlagte
afsluttende generalforsamling. Det således udregnede skattekrav kan anses for
det endelige krav, med mindre de resterende skatter opgjort på grundlag af
det endelige vedtagne regnskab afviger væsentligt fra den beregning, som er
foretaget på grundlag af regnskabsudkastet, se Skd.70.433.
Skatteophørsdatoen vil, såfremt den afsluttende generalforsamling afholdes
i naturlig kontinuitet af datoen for den afsluttende status, være identisk
med denne dato. Se ØLD af 16.oktober 1985.
Hvis der efter selskabets opløsning tilgår det midler, der ikke var taget
hensyn til ved opløsningen, vil boet blive reassumeret (genoptaget). Hvorvidt
reassumptionsboet bliver skattepligtigt af de yderligere indtægter, afgøres
efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. I tilfælde af skattepligt
omfatter skattepligtsperioden tidsrummet fra reassumptionen til den derefter
følgende opløsning. Uudnyttede underskud fra før reassumptionen kan fradrages
i reassumptionsboets indtægt i overensstemmelse med reglen i LL § 15.
Vedrørende opløsning, se tillige nedenfor under afsnit SD 2.
Overgang til skattefri virksomhed
Foruden opløsning ophører skattepligten, når et selskab eller en forening
opgiver sin hidtidige skattepligtige virksomhed, og for fremtiden bliver
skattefri.
Som ved opløsning vedvarer skattepligten til udgangen af det skatteår,
hvori overgangen finder sted. Om ekstraordinær ansættelse m.v. gælder samme
regler som ved opløsning, hvorfor der henvises til det ovenfor anførte.
Uanset at der ikke ved overgangen til den skattefri virksomhed sker
afhændelse af driftsaktiver og lign., skal der ske beskatning som ved salg,
jfr. SSL § 5, stk.4.
Således måtte et andelselektricitetsselskab, der efter vedtægtsændring
opfyldte betingelserne for at blive undtaget fra skattepligten ifølge SSL §
3, stk.1, nr.4, beskattes ved en afsluttende ekstraordinær ansættelse i
henhold til SSL § 5, stk.1.
Også for et selskab, der flytter til Grønland, skal der foretages
afsluttende ansættelse, se SSL § 5, stk.5.
2.2. Udenlandske selskaber og foreninger
Efter SSL § 7 vedvarer skattepligten for udenlandske selskaber og
foreninger, der er undergivet begrænset skattepligt efter SSL § 2, stk.1a, b
og f, ligeledes til udløbet af det skatteår, hvori opløsningen eller ophøret
af den skattepligtige virksomhed finder sted.
De ovenfor beskrevne regler om ekstraordinær ansættelse m.v. finder også
anvendelse på de her omhandlede skattepligtige selskaber og foreninger.
3. Overgang fra en beskatningsform til en anden
De af selskabsskatteloven omhandlede selskaber og foreninger kan, hvad
grundlaget for indkomstopgørelsen angår, deles i to principielt forskellige
grupper, nemlig kooperative virksomheder, SSL § 1, nr. 3a og nr. 4, og de
andre selskaber og foreninger.
Men også inden for de sidstnævnte er der visse forskelligheder, hvoraf
navnlig kan fremhæves, at de af SSL § 1, stk.1, nr.6, omhandlede foreninger
m.v. kun er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed.
Ændringer af vedtægter o.lign. kan bevirke, at et selskab eller en
forening må henføres til beskatning efter andre regler end hidtil. SSL § 5
A-C giver regler om beskatning ved sådan overgang til anden beskatningsform.
Reglerne finder tillige anvendelse på fonde m.v. omfattet af FBL, jfr. FBL §
2, stk.2 og 3.
Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i SSL § 5 A-C, at
ændringerne i den skattemæssige stilling ikke medfører, at der i retlig
forstand foreligger en opløsning af det hidtidige selskab m.v. med
efterfølgende stiftelse af et nyt.
Navnlig hvor selskabet hidtil har været et indregistreret aktie- eller
anpartsselsselskab, vil ændringerne kunne medføre, at selskabet må
likvideres, og i så fald kommer de i afsnit SB 2 beskrevne regler i SSL § 5
til anvendelse.
3.1. Overgang til kooperationsbeskatning
SSL § 5 A indeholder regler om overgang fra skattepligt i medfør af § 1,
stk.1, nr.1,2,3,5, eller 6 eller i medfør af § 1, stk.2, 1. pkt., til
skattepligt i medfør af § 1, stk.1, nr.3a eller nr.4, eller i medfør af § 1,
stk.2, 2.pkt.
SSL § 5 A finder også anvendelse på overgang fra skattepligt i medfør af
FBL § 1 til skattepligt i medfør af SSL § 1, stk.1, nr.3 a eller nr.4 eller i
medfør af SSL §1, stk.2, 2.pkt., jfr. FBL § 2, stk.2.
Det karakteristiske ved en sådan overgang er, at selskabet eller
foreningen m.v. forinden overgangen beskattes af en indkomst opgjort efter de
almindelige regler om indkomstopgørelse, medens det efter overgangen
beskattes af en indkomst opgjort som en procentdel af formuen.
Selskabet har før overgangen kunnet foretage skattemæssige afskrivninger i
overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, herunder
begyndelsesafskrivninger på bygninger og installationer, forlods afskrivning
med investeringsfondsmidler samt henlæggelser til investeringsfonds.
Efter overgangen vil selskabets skattemæssige afskrivninger på maskiner,
inventar og lign. driftsmidler samt nedskrivning på varelagre kun påvirke den
formuemæssige værdi af disse aktiver, og vil således indirekte medføre
reduktion af den skattepligtige indkomst. Selskabet vil ikke i fremtiden
kunne foretage henlæggelse til investeringsfond, jfr. investeringsfondslovens
§ 2, stk.2, og det er ikke omfattet af reglerne i lov om særlig indkomstskat
m.v., jfr. LOSI § 13, 4.pkt.
Beskatningen af selskabet efter de hidtidige regler fortsætter til
udgangen af det skatteår, i hvilket overgangen er sket, og selskabet skal for
samme skatteår ansættes ekstraordinært af indtægten fra udløbet af det
regnskabsår, som er lagt til grund for den ordinære ansættelse for nævnte
skatteår og indtil tidspunktet for overgangen.
Ifølge SSL § 5 A, stk.3, medfører overgangen, at selskabets henlæggelser
til investeringsfonds, som henstår ubenyttet på tidspunktet for overgangen,
skal efterbeskattes.
Endvidere skal selskabet ved opgørelsen af sin indkomst ved den
ekstraordinære ansættelse medregne fortjeneste eller tab på de formuegoder,
som selskabet er i besiddelse af ved ophøret af sin hidtidige skattepligtige
virksomhed, idet formuegoderne skal betragtes som solgt til handelsværdien
ved overgangen.
Det bestemmes i stk. 2, at selskabets bestyrelse inden 4 uger efter den
ændring, der medfører overgangen til anden skattepligtsform, skal indsende
anmeldelse herom i lighed med anmeldelse om selskabets likvidation, (jfr.
foran SB 2.1.1.).
Beskatningen som kooperativ virksomhed finder første gang sted for det
skatteår, der begynder efter udløbet af den første regnskabsperiode som
kooperativ virksomhed.
Som følge af den ekstraordinære ansættelse, bliver der ofte tale om, at
der »springes et skatteår over«.
3.2. Overgang fra kooperationsbeskatning
I SSL § 5B gives overgangsregler for beskatning af foreninger, der hidtil
har været kooperative virksomheder, jfr. SSL § 1, stk.1, nr.3a og 4, samt §
1, stk.2, 2.pkt., og som følge af ændringer i de organisatoriske forhold for
fremtiden er omfattet af andre af selskabsskattelovens
skattepligtsbestemmelser. SSL § 5 B finder tilsavrende anvendelse ved
overgang af skattepligt i medfør af SSL § 1, stk.1, nr.3a og 4 samt § 1,
stk.2, 2.pkt., til skattepligt i medfør af FBL § 1, jfr. FBL § 2, stk.2.
Her foreligger den omvendte situation af den, som er omtalt under SB 3.1.
Foreningen har hidtil baseret sin skattepligtige indkomst på en
formueopgørelse, men skal i fremtiden beskattes af en indkomst, der opgøres
med grundlag i et driftsregnskab.
Efter lovbestemmelsen får ændringer først virkning fra udløbet af det
regnskabsår, hvori ændringen er sket. En kooperativ forening med regnskabsår
1/7-30/6 vedtager på en generalforsamling f.eks. d. 20.10.1987 sådanne
vedtægtsændringer, at den ikke længere er kooperativ i skattemæssig forstand.
Selv om foreningen ved begyndelsen af skatteåret 1988/89 rent organisatorisk
ikke længere er kooperativ, skal den ansættes for dette skatteår efter samme
regler som hidtil. For regnskabsåret 1/7 1987-30/6 1988, svarende til
skatteåret 1989/90, beskattes foreningen fortsat som kooperativ forening.
Først for skatteåret 1990/91 (regnskabsåret 1/7 1988-30/6 1989) skal
beskatning ske efter reglerne for foreningens fremtidige skattepligtsstatus.
Ved beskatningsændringen i disse tilfælde, skal der således ikke foretages
en ekstraordinær ansættelse.
Fra og med det første skatteår, hvor de ændrede skattepligtsforhold har
virkning (overgangsåret), kan foreningen med virkning for indkomstopgørelsen
anvende de almindelige gældende regler om afskrivninger,
varelagernedskrivning, investeringsfondshenlæggelse m.v.
3.3. Overgang mellem andre beskatningsformer
SSL § 5 C, jfr. FBL § 2, stk.3, indeholder overgangsregler ved
skattepligtsændringer i andre tilfælde end dem, der er omtalt under SB 3.1.
og SB 3.2. I disse andre tilfælde foretages indkomstopgørelsen også i
fremtiden efter samme hovedprincip som hidtil, altså enten på grundlag af et
sædvanligt driftsregnskab eller på grundlag af en formueopgørelse, som det
vil være tilfældet, når en indkøbsforening bliver produktions- og
salgsforening eller omvendt.
Ændringen har skattemæssig virkning fra udløbet af det regnskabsår, hvori
de forhold, som begrunder ændringen, er opstået. Der skal således ikke
foretages ekstraordinær ansættelse.
Med hensyn til afskrivninger, varelagernedskrivninger,
investeringsfondshenlæggelser m.v., skal der ikke ske beskatning som følge af
skattepligtsændringen, jfr. bestemmelsens stk. 2, hvor der er foreskrevet
succession med hensyn til nedskrivninger, anskaffelsessummer m.v.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1985 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1986 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1984 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR, HERUNDER STIFTELSE OG OPLØSNING AF AKTIE- OG ANPARTSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1988 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR, HERUNDER STIFTELSE OG OPLØSNING AF AKTIE- OG ANPARTSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1990 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR, HERUNDER STIFTELSE OG OPLØSNING AF AKTIE- OG ANPARTSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008