Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1984 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR

STV nr 20046 af 01/01/1984Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SB - Skattepligtens indtræden og ophør

1. Skattepligtens indtræden

Skatteår .

I henhold til SSL § 10, stk. 1 foretages skatteansættelsen for selskaber

og foreninger for et givet skatteår på grundlag af det indkomstår, der

udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår. Et skatteår

omfatter perioden fra d. 1.4. til d. 31.3. i det efterfølgende kalenderår

(svarende til det tidligere finansår).

Skattetilsvar .

Et selskab m.v. betaler ikke »samtidighedsskat«. Skattetilsvaret

for det enkelte skatteår kan sidestilles med en slutskat uden erlæggelse af

forskudsskat.

Beregningen af skattetilsvaret sker på grundlag af en skatteansættelse,

der ligesom en slutopgørelse hviler på indtjeningen i en forløbet

indtjeningsperiode: indkomståret.

Indkomstår .

Indkomståret for selskaber og foreninger er den indtjeningsperiode, der

udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår. For skatteåret

1985/86 (1.4.1985-31.3.1986) udgør indkomståret for et selskab med

kalenderårsregnskab således kalenderåret 1984 (regnskabsårets udløb d.

31.12.1984 falder i skatteåret 1984/85, der omfatter perioden

1.4.1984-31.3.1985). Selskaber med forskudt regnskabsår, der omfatter

perioden 1.4-31.3. har for skatteåret 1985/86 indkomståret

1.4.1984-31.3.1985, da dette falder sammen med det foregående skatteår. På

tilsvarende måde vil selskaber med regnskabsåret 1.7.-30.6. for skatteåret i

1985/86 have indkomstår 1.7.1983-30.6.1984.

Hvor det i lovgivningen anføres, at regler skal have virkning for eller

fra og med et givet indkomstår, skal reglerne anvendes for selskaber m.v. med

forskudt regnskabsår for den regnskabsåperiode, der træder i stedet for det

pågældende kalenderår. Således vil et indkomstår, der i lovgivningen betegnes

Læs alt

f.eks. som indkomståret 1984, for de i ovennævnte eksempler anførte selskaber

med forskudt regnskabsår omfatte regnskabsperioden 1.4.1984-31.3.1985 resp.

1.7.1983-30.6.1984.

Normalt vil et indkomstår falde sammen med et regnskabsår og således

omfatte en 12-måneders periode. Men ved regnskabsomlægning, ved første

skatteansættelse eller ved en afsluttende skatteansættelse vil det hyppigt

forekomme, at indkomståret omfatter en periode, der er kortere eller længere

end 12 måneder. I enkelte tilfælde kan indkomståret omfatte mere end en

regnskabsperiode. Dette vil f.eks. kunne forekomme hvis et selskab med

regnskabsåret 1.5.-30.4. får tilladelse til regnskabsomlægning til

kalenderåret med en overgangsperiode fra d. 1.5. i det ene kalender til d.

31.12. i det efterfølgende kalenderår. Her kan indkomståret være opdelt på 2

regnskabsperioder f.eks. 1.5.-30.4. og 1.5.-31.12. Selv om indkomståret

således er opelt i to regnskabsperioder, skal perioderne tilsammen i

skattemæssig henseende behandles sin et indkomsår.

Den en gang valgte regnskabsperiode kan ikke ændres uden tilladelse fra

amtsskatteinspektoratet, direktoratet for Københavns skatte-, og

registerforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat, SD-cirk. 1981-8.

1.1. Danske selskaber og foreninger .

Den første skatteansættelse for et nystiftet selskab eller en nystiftet

forening skal foretages for det skatteår, der følger umiddelbart efter

udløbet af den første regnskabsperiode, jfr. SSL § 4. Den første

skatteansættelse skal omfatte indkomsten i hele perioden uden hensyn til dens

længde.

Når et bestående selskab eller en bestående forening m.v., der hidtil ikke

har været skattepligtig, overgår til skattepligtig virksomhed, foretages

første skatteansættelse ligeledes for det skatteår, der følger umiddelbart

efter udløbet af den regnskabsperiode, hvori skattepligten er indtrådt.

Ligningsrådet kan i særlige tilfælde bestemme, at den første

skatteansættelse skal foretages, når der er forløbet et år siden tidspunktet

for stiftelsen. For bogføringspligtige - og bogføringspligt påhviler praktisk

taget alle de i selskabsskatteloven omhandlede skattepligtige - kan den

første regnskabsperiode i henhold til handelsministeriets bestemmelse højst

udstrækkes til 14 mdr., for aktie- og anpartsselskaber dog til 18 mdr.

Den første regnskabsperiode vil normalt begynde ved selskabets eller

foreningens stiftelse. Stiftelsen har fundet sted, når de i dannelse af

selskabet eller foreningen interesserede parter har truffet aftale om

stiftelsen. For aktie- og anpartsselskaber er der ved lovgivning fastsat

særlige regler for stiftelsen, se herom nedenfor.

1.2. Hjemsted .

Skatteansættelsen for selskaber og foreninger skal finde sted i den

kommune, som selskabet m.v. har vedtaget som hjemsted, jfr. SSL § 24. For

aktie- og anpartsselskaber skal der ved optagelse i aktieselskabs-registeret

(for forsikringsselskaber: i forsikringsregisteret) være truffet beslutning

om hjemstedskommunen, og ansættelsen skal ske i denne kommune, selv om

selskabets postadresse ikke ligger i samme kommune.

Normalt vil der også i vedtægter, fundatser e.lign. for andre selskaber og

foreninger være angivet hjemstedskommune, således at ansættelse foretages i

denne kommune. Men ellers må ansættelsen finde sted i den kommune, i hvilken

hovedkontoret findes, eller hvorfra bestyrelsen foregår.

Tvivlsspørgsmål om beskatningskommune afgøres af ministeren for skatter og

afgifter (skattedepartementet), som ligeledes i særlige tilfælde kan

bestemme, at et selskab eller en forening skal anses for at høre hjemme i en

anden kommune end ovenfor angivet.

1.3. Udenlandske selskaber og foreninger .

Sådanne virksomheder skal skatteansættes første gang for det skatteår, der

følger umiddelbart efter udløbet af den første regnskabsperiode for den her i

landet udøvede skattepligtige virksomhed. (SSL § 6, stk. 1), se dog SA 2.1 om

interessentskabskontrakt indgået mellem et dansk og et udenlandsk selskab.

Ansættelsen skal finde sted i den kommune, i hvilken den skattepligtige

virksomhed er beliggende. (SSL § 24, stk. 2).

Danske filialer af udenlandske selskaber skal anmeldes til og optages i

aktieselskabsregisteret, og i forbindelse hermed skal hjemstedet for den

danske filial angives. Skatteansættelsen af sådanne filialer må foretages i

den kommune, der er registereret som hjemsted.

1.4. Specielt om danske aktieselskaber .

Et aktie- eller anpartsselskab kan ikke før registrering erhverve

rettigheder eller påtage sig forpligtelser. I skattemæssig henseende er et

sådant selskab skattepligtigt, når det er indregisteret, jfr. SSL § 1, stk.

1, nr. 1. Som nævnt ovenfor under SA 1.1. omfatter denne bestemmelse også

anpartsselskaber.

Når registrering har fundet sted, vil selskabet blive skattepligtigt af

sin virksomhed fra stiftelsen.

Grundlaget for registreringen er et af stifterne underskrevet og dateret

stiftelsesdokument, der - både af hensyn til aktionærerne og registeret -

skal indeholde en række oplysninger, bl.a. om navn, hjemstedskommune,

regnskabsår, kapitalens størrelse og den form, hvorunder kapitalindbetalinger

skal ske.

Inden bestemte frister efter stiftelsesdatoen - for aktieselskaber 6 mdr.,

for anpartsselskaber 2 mdr. - skal selskabets bestyrelse have foretaget

anmeldelse til aktieselskabs-registeret. Overholdes denne frist ikke, vil

registerering blive nægtet, og selskabet er derfor ikke kommet til eksistens.

Et selskab, for hvilket der er indgivet anmeldelse til

aktieselskabs-registeret rettidigt, bliver skattepligtig fra stiftelsen, selv

om registreringen sker med stor forsinkelse, når blot registreringen sker på

det oprindelige grundlag.

Kommer selskabet på grund af manglende registrering ikke til eksistens,

henføres overskuddet/tabet af en virksomhed, der eventuelt har været drevet i

det under stiftelse værende selskabs navn, til stifternes skattepligtige

indkomst.

Når et selskab er registreret, er det blevet skattepligtigt, og

skattepligten vedvarer til selskabets ophør, jfr. ØLD af 7.3.1984, se

SD-cirk.1984.11.

Skattepligten er ikke afhængig af, om selskabet driver virksomhed efter

sit vedtægtsmæssige formål. Ligeledes består skattepligten fortsat, selv om

den hidtidige virksomhed er ophørt (uden at selskabet derfor opløses), og

selskabet hverken har indtægter eller udgifter.

Nogle selskaber bliver stiftet og indregistreret med et almindeligt holdt

formål, som stifterne ikke har til hensigt at realisere, idet meningen med

stiftelsen er ved lejlighed at afhænde aktierne til en køber, som hurtigt har

brug for et eksisterende selskab, hvortil han kan overdrage sin virksomhed.

Et sådant »hvilende« selskab (»skuffeselskab«) er også

omfattet af skattepligten.

1.5. Stiftelse med tilbagevirkende kraft .

Normalt kan et selskab ikke have skattepligtig indkomst hidrørende fra

tiden forud for stiftelsen, d.v.s. forud for underskriften af

stiftelsesdokumenterne.

Ved overtagelse efter stiftelsen af en virksomhed, for midler der er

indskudt kontant ved stiftelsen, bliver indtægterne i virksomheden

skattepligtige for selskabet fra overtagelsesdagen. Dette gælder også, selv

om den bestående virksomhed overdrages til selskabet fra dettes

hovedaktionær. En aktionær, der køber et såkaldt »skuffeselskab« og

til dette overdrager sin hidtidige private virksomhed, kan således ikke få

overført indtægter fra tiden forud for overdragelsen til beskatning i

selskabet, jfr. lsr. 1976.102, der er stadfæstet ved ØLD af 11.10.1979.

Når indehaveren af en personlig virksomhed eller et selskab indskyder sin

virksomhed ved stiftelsen af et aktieselskab, hvori han/selskabet bliver

hovedaktionær, godkendes det af skattemyndighederne, at virksomhedens

overskud for tiden indtil 6 mdr. forud for stiftelsen beskattes som indkomst

i selskabet og holdes uden for hans/selskabets indkomst. Dog må indkomsterne

ikke være opstået i tiden forud for udløbet af stifterens sidste normale

regnskabsår. Foreligger der i selskabet/datterselskabet, indkomster forud for

de nævnte tidspunkter, skal de beskattes både hos stifteren og hos

selskabet/datterselskabet, jfr. SD-cirk. 408 af 5.2.1975. De stedlige

skattemyndigheder kan dog efter begæring nedsætte selskabets/datterselskabets

indkomst med et beløb svarende til det hos stifteren beskattede, under

forudsætning af at beløbet udbetales eller godskrives stifteren, jfr. også

SD-cirk. nr. 414 af 16.4.1975 og SD-cirk. nr. 485 af 20.10.1976.

Godkendelse af, at selskabet er »stiftet med tilbagevirkende

kraft«, medfører dog ikke, at anskaffelsestidspunktet for selskabets

aktier kan regnes fra et tidligere tidspunkt end stiftelsesoverenskomstens

underskrift.

Se nærmere L 6.4. om virksomhedsomdannelse efter lov nr. 264 af 8.juni

1983.

2. Skattepligtens ophør

2.1. Danske selskaber og foreninger .

Skattepligten ophører med udgangen af det skatteår, hvori et selskab m.v.

enten opløses eller overgår til skattefri virksomhed.

Hvis et selskab eller en forening opløses eller ophører med at drive

skattepligtig virksomhed før begyndelsen af det skatteår, hvor der første

gang skal foretages skatteansættelse i henhold til SSL § 4, skal der kun

foretages en afsluttende ansættelse for selskabet eller foreningen.

Ansættelsen skal ske for det skatteår, hvori opløsningen eller overgangen til

skattefri virksomhed indtræffer, og ansættelsen skal omfatte indkomsten i den

periode, hvor den skattepligtige virksomhed er drevet, jfr. SSL § 5, stk.3.

2.1.1. Afsluttende ansættelse .

Udover den ordinære ansættelse, som skal foretages for det skatteår,

hvormed skattepligten ophører, skal der for samme skatteår foretages en

ekstraordinær (afsluttende) ansættelse, jfr. SSL § 5, stk.1, idet selskaber

m.v. skal beskattes af alle indtægter indtil opløsning eller overgangen til

skattefri virksomhed.

Den ekstraordinære skatteansættelse skal således omfatte indkomster, som

er indtjent i tidsrummet fra udløbet af det regnskabsår, som ligger til grund

for sidste ordinære ansættelse indtil opløsningen m.v. Ansættelsen skal

omfatte hele denne periode uden hensyn til dens længde, som normalt kan

variere fra nogle få dage til næsten 2 år. Se nærmere SD 2.1 om den

afsluttende periode.

Efter bestemmelsen i SSL § 5, stk.2 påhviler det likvidator - eller

bestyrelsen, hvis der ikke er valgt likvidator - at foretage anmeldelse om

opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed inden 4 uger.

Anmeldelsen skal være ledsaget af opgørelse af den skattepligtige indkomst

for den afsluttende periode. Der er ikke udarbejdet specielle blanketter til

selvangivelse af denne indkomst, men i øvrigt er skattereglerne om

selvangivelse anvendelige.

Efter den nævnte lovbestemmelse skal dokumenterne indsendes til

statsskattedirektoratet, men ved SD-cirk. nr.527 af 1.6.1977 er

amtsskatteinspektoraterne og Frederiksberg skattedirektorat bemyndiget til at

iværksætte den ekstraordinære ansættelse for selskaber og foreninger

hjemmehørende inden for deres distrikt. Direktoratet for Københavns Skatte-

og Registerforvaltning har allerede i en årrække foretaget disse ansættelser

for selskaber m.v. hjemmehørende i København. Opgørelsen indsendes til det

inspektorat eller direktorat, som skal drage omsorg for ansættelsens

foretagelse.

Indsendes der ikke anmeldelse om selskabets opløsning m.v., kan den eller

de forsømmelige ifalde bødeansvar, der afgøres administrativt, medmindre

administrationen eller den eller de forsømmelige ønsker spørgsmålet afgjort

ved domstolene. Desuden kan såvel anmeldelse som indkomstopgørelse

fremtvinges ved pålæg af dagbøder.

Efter SSL § 33 er aktionærer og medlemmer samt tillige en eventuel

likvidator solidarisk ansvarlige for betaling af resterende selskabsskatter,

såfremt der ikke ved opløsningen er afsat tilstrækkelige midler til dækning

af skattekravene. Ansvaret for betaling af skatter kan gøres gældende for

skattekrav, som er anmeldt i boet eller som likvidator og/eller aktionærer

kendte eller burde kende. Ansvaret kan dog ikke gøres gældende for et større

beløb end den til aktionærer eller medlemmer i alt foretagne udlodning.

Opløsning .

Loven giver ikke regler for, hvornår et selskab m.v. anses for opløst. I

almindelighed må selskabet betragtes som opløst, når beslutning herom er

truffet af den kompetente forsamling, for aktieselskaber vil dette sige

generalforsamlingen.

For selskaber, der er taget under konkursbehandling ved skifteretten,

fortsætter skattepligten, indtil de er opløst ved konkursbehandlingens

afslutning med fordeling af midlerne til kreditorerne, jfr. lsr.1980.201 og

Skd.57.145.

Ved ØLD af 7.marts 1984 udtalte retten, at skattepligten for et selskab,

der undergives konkursbehandling, først ophører når selskabet i forbindelse

med konkursens ophør endeligt opløses, se SD-cirk.1984.11.

Normalt vil der til brug ved beslutning om opløsningen foreligge et

udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af selskabets midler. Datoen

for dette regnskabs sluttidspunkt kan anses for opløsningsdatoen. For aktie-

og anpartsselskaber er den juridiske opløsning først sket, når selskabet er

hævet i aktieselskabs-registeret, men denne dato kan ikke tillægges betydning

i relation til perioden for den afsluttende ansættelse. Et under likvidation

værende aktieselskab, for hvilket der var foretaget ekstraordinær ansættelse

efter SSL § 5 for skatteåret 1978/79, blev dog ikke anset endeligt opløst,

idet det (endnu i 1984) fortsat var registreret i aktieselskabsregisteret, og

idet det fortsat oppebar skattepligtige renteindtægter samt var part i en

verserende højesteretssag mod skatte- og afgiftsministeriet. Den

ekstraordinære ansættelse måtte derfor ophæves og erstattes af ordinære

ansættelser for den forløbne periode. Om tidspunktet for selskabets opløsning

i relation til aktionærernes beskatning, se K 2.1.

For selskaber og foreninger, som ikke er bundet af lovmæssige forskrifter

for formen for opløsningen, sker denne undertiden meget formløst, ofte på den

måde, at der blot udarbejdes et afsluttende regnskab. I sådanne tilfælde må

opløsningen også betragtes som sket på den dag, regnskabet angiver som

slutdato.

Ved opløsningen af en del selskaber, fortrinsvis dem der likvideres som

solvente, vil likvidator eller evt. revisor være interesseret i at kende et

muligt resterende skattekrav, inden det endelige likvidationsregnskab

udarbejdes til forelæggelse for den afsluttende generalforsamling. Teoretisk

set kan det endelige skattekrav først opgøres, når det vedtagne regnskab

foreligger. Der må dog fra skattemyndighedernes side kunne vises likvidator

eller revisor den imødekommenhed, at der udregnes et eventuelt skattekrav på

grundlag af et regnskabsudkast omfattende perioden frem til den planlagte

afsluttende generalforsamling. Det således udregnede skattekrav kan anses for

det endelige krav, med mindre de resterende skatter opgjort på grundlag af

det endelige vedtagne regnskab afviger væsentligt fra den beregning, som er

foretaget på grundlag af regnskabsudkastet, se Skd.70.433.

Hvis der efter selskabets opløsning tilgår det midler, der ikke var taget

hensyn til ved opløsningen, vil boet blive reassumeret (genoptaget). Hvorvidt

reassumptionsboet bliver skattepligtigt af de yderligere indtægter, afgøres

efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. I tilfælde af skattepligt

omfatter skattepligtsperioden tidsrummet fra reassumptionen til den derefter

følgende opløsning. Uudnyttede underskud fra før reassumptionen kan fradrages

i reassumptionsboets indtægt i overensstemmelse med reglen i LL § 15.

Overgang til skattefri virksomhed .

Foruden opløsning ophører skattepligten, når et selskab eller en forening

opgiver sin hidtidige skattepligtige virksomhed, og for fremtiden bliver

skattefri.

Som ved opløsning vedvarer skattepligten til udgangen af det skatteår,

hvori overgangen finder sted. Om ekstraordinær ansættelse m.v. gælder samme

regler som ved opløsning, hvorfor der henvises til det ovenfor anførte.

Uanset at der ikke ved overgangen til den skattefri virksomhed sker

afhændelse af driftsaktiver og lign. skal der ske beskatning som ved salg,

jfr. SSL § 5, stk.4.

Således måtte et andelselektricitetsselskab, der efter vedtægtsændring

opfyldte betingelserne for at blive undtaget fra skattepligten ifølge SSL §

3, stk.1, nr.4, beskattes ved en afsluttende ekstraordinær ansættelse i

henhold til SSL § 5, stk.1.

Hvis en forening derimod bliver fritaget for skatteansættelse i henhold

til SSL § 3, stk.2 som almenvelgørende eller almennyttig forening, medfører

dette ikke, at der skal foretages en afsluttende ansættelse, da foreningen

ikke dermed overgår til »skattefri virksomhed«, jfr. Skd.cirk.

nr.206 af 3/10 1967, pkt.5.

Heller ikke for et selskab, der flytter til Grønland, er der hjemmel til

at foretage afsluttende ansættelse, idet fraflytning til Grønland ikke kan

betragtes som overgang til skattefri virksomhed, se SA 2.1.

2.2 Udenlandske selskaber og foreninger .

Efter SSL § 7 vedvarer skattepligten for udenlandske selskaber og

foreninger, der er undergivet begrænset skattepligt efter SSL § 2, stk.1a og

b, ligeledes til udløbet af det skatteår, hvori opløsningen eller ophøret af

den skattepligtige virksomhed finder sted.

De ovenfor beskrevne regler om ekstraordinær ansættelse m.v. finder også

anvendelse på de her omhandlede skattepligtige selskaber og foreninger.

3. Overgang fra en beskatningsform til en anden

De af selskabsskatteloven omhandlede selskaber og foreninger kan, hvad

grundlaget for indkomstopgørelsen angår, deles i to principielt forskellige

grupper, nemlig kooperative virksomheder, SSL § 1, nr. 3a og nr. 4, og de

andre selskaber og foreninger.

Men også inden for de sidstnævnte er der visse forskelligheder, hvoraf

navnlig kan fremhæves, at de af SSL § 1, stk.1, nr.6, omhandlede foreninger

m.v. kun er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed.

Ændringer af vedtægter e.lign. kan bevirke, at et selskab eller en

forening må henføres til beskatning efter andre regler end hidtil. SSL § 5A-C

giver regler om beskatning ved sådan overgang til anden beskatningsform.

3.1. Overgang til kooperativ virksomhed .

SSL § 5A indeholder regler om overgang fra skattepligt i medfør af § 1,

stk.1, nr.1,2,3,5, eller 6 eller i medfør af § 1, stk.2, 1. pkt., til

skattepligt i medfør af § 1, stk.1, nr.3a eller nr.4, eller i medfør af § 1,

stk.2, 2.pkt.

Det karakteristiske ved en sådan overgang er, at selskabet eller

foreningen m.v. forinden overgangen beskattes af en indkomst opgjort efter de

almindelige regler om indkomstopgørelse, medens den efter overgangen

beskattes af en indkomst opgjort som en procentdel af formuen.

Selskabet har før overgangen kunnet foretage skattemæssige afskrivninger i

overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, herunder

begyndelsesafskrivninger på bygninger og installationer, forlods afskrivning

med investeringsfondsmidler samt henlæggelser til investeringsfonds.

Efter overgangen vil selskabets skattemæssige afskrivninger på maskiner,

inventar og lign. driftsmidler samt nedskrivning på varelagre kun påvirke den

formuemæssige værdi af disse aktiver, og vil således indirekte medføre

reduktion af den skattepligtige indkomst. Selskabet vil ikke i fremtiden

kunne foretage henlæggelse til investeringsfond, jfr. investeringsfondslovens

§ 2, stk. 2, og det er ikke omfattet af reglerne i lov om særlig indkomstskat

m.v., jfr. LOSI § 13, 4.pkt.

Beskatningen af selskabet efter de hidtidige regler fortsætter til

udgangen af det skatteår, i hvilket overgangen er sket, og selskabet skal for

samme skatteår ansættes ekstraordinært af indtægten fra udløbet af det

regnskabsår, som er lagt til grund for den ordinære ansættelse for nævnte

skatteår og indtil tidspunktet for overgangen.

Ifølge SSL § 5A, stk. 3 medfører overgangen, at selskabets henlæggelser

til investeringsfonds, som henstår ubenyttet på tidspunktet for overgangen,

skal efterbeskattes.

Endvidere skal selskabet ved opgørelsen af sin indkomst ved den

ekstraordinære ansættelse medregne fortjeneste eller tab på de formuegoder,

som selskabet er i besiddelse af ved ophøret af sin hidtidige skattepligtige

virksomhed, idet formuegoderne skal betragtes som solgt til handelsværdien

ved overgangen.

Det bestemmes i stk. 2, at selskabets bestyrelse inden 4 uger efter den

ændring, der medfører overgangen til anden skattepligtsform, skal indsende

anmeldelse herom i lighed med anmeldelse om selskabets likvidation, (jfr.

foran SB 2.1.1.).

Beskatningen som kooperativ virksomhed finder første gang sted for det

skatteår, der begynder efter udløbet af den første regnskabsperiode som

kooperativ virksomhed.

Som følge af den ekstraordinære ansættelse, bliver der ofte tale om, at

der »springes et skatteår over«.

3.2. Overgang fra kooperativ beskatning .

I SSL § 5B gives overgangsregler for beskatning af foreninger, der hidtil

har været kooperative virksomheder, jfr. SSL § 1, stk.1, nr.3a og 4, samt §

1, stk.2, 2.pkt., og som følge af ændringer i de organisatoriske forhold for

fremtiden er omfattet af andre af selskabsskattelovens

skattepligtsbestemmelser.

Her foreligger den omvendte situation af den som er omtalt under SB 3.1.

Foreningen har hidtil baseret sin skattepligtige indkomst på en

formueopgørelse, men skal i fremtiden beskattes af en indkomst, der opgøres

med grundlag i et driftsregnskab.

Efter lovbestemmelsen får ændringer først virkning fra udløbet af det

regnskabsår, hvori ændringen er sket. En kooperativ forening med regnskabsår

1/7-30/6 vedtager på en generalforsamling f.eks. d. 20.10.1984 sådanne

vedtægtsændringer, at den ikke længere er kooperativ i skattemæssig forstand.

Selv om foreningen ved begyndelsen af skatteåret 1985/86 rent organisatorisk

ikke længere er kooperativ, skal den ansættes for dette skatteår efter samme

regler som hidtil. For regnskabsåret 1/7 1984-30/6 1985, svarende til

skatteåret 1986/87, beskattes foreningen fortsat som kooperativ forening.

Først for skatteåret 1987/88 (regnskabsåret 1/7 1985-30/6 1986) skal

beskatning ske efter reglerne for foreningens fremtidige skattepligtsstatus.

Ved beskatningsændringen i disse tilfælde, skal der således ikke foretages

en ekstraordinær ansættelse.

Fra og med det første skatteår, hvor de ændrede skattepligtsforhold har

virkning (overgangsåret), kan foreningen med virkning for indkomstopgørelsen

anvende de almindelige gældende regler om afskrivninger,

varelagernedskrivning, investeringsfondshenlæggelse m.v.

3.3. Overgang mellem andre beskatningsformer .

SSL § 5C indeholder overgangsregler ved skattepligtsændringer i andre

tilfælde end dem der er omtalt under SB 3.1. og SB 3.2. I disse andre

tilfælde foretages indkomstopgørelsen også i fremtiden efter samme

hovedprincip som hidtil, altså enten på grundlag af et sædvanligt

driftsregnskab eller på grundlag af en formueopgørelse, som det vil være

tilfældet, når en indkøbsforening bliver produktions- og salgsforening eller

omvendt.

Ændringen har skattemæssig virkning fra udløbet af det regnskabsår, hvori

de forhold, som begrunder ændringen, er opstået. Der skal således ikke

foretages ekstraordinær ansættelse.

Med hensyn til afskrivninger, varelagernedskrivninger,

investeringsfondshenlæggelser m.v., skal der ikke ske beskatning som følge af

skattepligtsændringen, jfr. bestemmelsens stk. 2, hvor der er foreskrevet

succession med hensyn til nedskrivninger, anskaffelsessummer m.v.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i SSL § 5A-C, at

ændringerne i den skattemæssige stilling ikke medfører, at der i retlig

forstand foreligger en opløsning af det hidtidige selskab m.v. med

efterfølgende stiftelse af et nyt.

Navnlig hvor selskabet hidtil har været et indregistreret aktie- eller

anpartsselsselskab, vil ændringerne kunne medføre, at selskabet må

likvideres, og i så fald kommer de foran beskrevne regler i SSL § 5 til

anvendelse.

Lignende dokumenter