Spring til indhold

Retsinformation

PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER

STV nr 20028 af 01/01/2006Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Punktafgiftsvejledning 2006-3

Del A Generelt om

punkt- og miljøafgifter

Definition

Ved punktafgifter forstås afgifter/gebyrer på specifikke varer eller

tjenesteydelser (punkter). Afgifterne er - i modsætning til moms -

udformet som enkeltledsafgifter, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves

ét sted under varens vej fra producent/importør til forbruger, dvs. i

producent-, engros- eller detailledet.

Punktafgifter benævnes - alt efter varearten - også miljøafgifter,

grønne afgifter, energiafgifter eller giftskatter. Gebyrer, der opkræves

efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af SKAT, anses her også

for en punktafgift.

Moms

Der betales også moms af de fleste punktafgifter og gebyrer, dog ikke

registreringsafgiften af motorkøretøjer, hvor momsen beregnes inden

punktafgiften.

Ensartet system

Det danske punktafgiftssystem er bygget op over et ensartet system. Det

er praktisk, når man skal læse lovene, men det indebærer samtidig en

risiko, idet den ensartede opbygning ikke altid følges op af ensartede

bestemmelser. Man kan altså ikke umiddelbart slutte, at når man kender en

detailbestemmelse i én lov, så gælder den også i andre love.

EUs indre marked

Ved etableringen af det indre marked pr. 1. januar 1993 gennemførte EU

fællesbestemmelser for en række punktafgifter. De harmoniserede

punktafgifter omfatter mineralolieprodukter, alkohol og alkoholholdige

produkter samt forarbejdede tobaksvarer. De harmoniserede punktafgifter

vil i vejledningen blive omtalt som: "EU-punktafgifter", og alle andre

afgifter vil blive omtalt som: "Nationale punktafgifter".

Læs alt

Fællesbestemmelser for EU-punktafgifterne er nærmere beskrevet i

A.15 .

Lovenes opbygning

Punktafgiftslovene indeholder som hovedregel oplysninger om

varer, der er omfattet af afgiften

afgiftssatsen pr. afgiftspligtig mængde/enhed eller procent af værdi

hvornår afgiftspligten indtræder

afgiftspligtig mængde eller værdi

hvem der skal, og hvem der kan registreres (pligtig og frivillig

registrering), herunder hvilke krav der stilles til virksomheden

for registrering

hvordan den afgiftspligtige mængde/værdi opgøres, herunder

afgiftsperiodens længde

hvornår en vare kan fritages for afgift, herunder reglerne for

afgiftsfri overførsel af varer fra en registreret virksomhed til en

anden

hvornår afgiften kan godtgøres

regler om indførsel af varer

regnskabsregler, herunder regler for fakturering

hvornår en virksomhed skal angive og betale afgiften

sanktioner for manglende angivelse og betaling

virksomhedernes oplysningspligt og kontrollens beføjelser, samt

straf for overtrædelse af loven.

Opkrævningsloven

Med virkning fra 1. januar 2001 er de enkelte punktafgiftsloves regler

om afregningsperioder, om frister for angivelse og indbetaling, om

sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse og betaling mv. samlet

i en fælles lov -

lovbek. nr. 289 af 28. april 2003

om opkrævning skatter og afgifter mv.

Anvendelsesområde

Det geografiske anvendelseområde for de danske punktafgiftslove svarer

til det danske momsområde, dvs. de danske landområder, søterritoriet samt

luftrummet over disse områder, se

Momsvejledningen B.1

.

Punktafgiftslovene

gælder ikke for Færøerne og Grønland, der i denne sammenhæng sidestilles

med lande uden for EU. Tilsvarende gælder for Københavns Frihavn i det

omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere

udførsel, se

SKM2001.655.ØLR .

For så vidt angår EUs punktafgiftsområde, se

A.15.3 .

A.1 Afgiftspligtens omfang

A.1.1 Afgiftspligtigt vareområde

De enkelte afgiftslove indeholder en angivelse af de varer,

vareområder eller

ydelser /aktiviteter, der skal

betales afgift/gebyr af. Det afgiftspligtige vareområde er som hovedregel

den færdigproducerede vare, hvorimod råvarer og halvfabrikata

almindeligvis ikke omfattes af afgiftspligten. Der kan dog også være

afgift på udledningen (emissionen) af forskellige stoffer, fx

svovldioxid (SO2) og

spildevand.

Dækningsafgift

Afgiftspligtige varer, der indgår som bestanddele af en i øvrigt

afgiftsfri vare, skal som hovedregel også beskattes efter særlige regler.

En sådan afgift kaldes "

Dækningsafgift ".

A.1.2 Undtagelser og fritagelser

Begrebet "undtaget fra afgiftspligten" betyder, at varen ikke er

omfattet af det afgiftspligtige vareområde i den enkelte lov, dvs. lovens

beskatningsområde.

"Fritaget for afgift" betyder, at varen omfattes af lovens

bestemmelser, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte

betingelser, fx varer leveret til udlandet, varer til diplomater, varer

der anvendes til særlige formål osv.

Lovene er dog ikke konsekvente i brugen af de to begreber.

A.2 Afgiftens størrelse

Ved afgiftens størrelse forstås det beløb, som afgiften skal opkræves

med pr. afgiftspligtig enhed, eller den procentsats, hvormed afgiften skal

beregnes af den afgiftspligtige værdi. Afgiften kan også være en

kombineret mængde- og værdiafgift. De enkelte love kan indeholde

forskellige satser for hver varegruppe omfattet af loven.

Mængdeafgift

Hvis afgiften er en

mængdeafgift , definerer loven den afgiftspligtige

mængde, som afgiften skal beregnes af. Det kan være antal stk., liter, kg,

kWh, m3, GJ eller en særlig enhed, som fx for spiritus, hvor

afgiften beregnes af det faktiske indhold af alkohol (pr. liter 100 pct.

alkoholstyrke).

Værdiafgift

Hvis afgiften er en

værdiafgift , definerer loven den afgiftspligtige

værdi. Det kan være varens engros- eller detailpris. For at skabe ensartet

beskatning er der i den enkelte lov en nøje angivelse af, hvilke rabatter

mv. der kan fratrækkes før beregning af afgift. I visse tilfælde

fastsætter loven en mindstebeskatningspris. I lov om registreringsafgift

af motorkøretøjer er der en særlig definition af, hvad der forstås ved et

køretøjs afgiftspligtige værdi.

A.3 Afgiftspligtens indtræden

Definitionen af, hvornår afgiftspligten indtræder, er nødvendig for at

fastslå, til hvilken afgiftsperiode afgiften skal henføres. Der er således

ingen direkte relation til angivelse eller betaling af afgiften.

Afgiftspligten indtræder almindeligvis, når varen overgår til forbrug,

dvs.

udleveres fra

eller

forbruges i en

registreret virksomhed, eller når der konstateres en manko ved opgørelse

af lageret af ubeskattede varer. Som hovedregel anses overførsel til

detailleddet som overgang til forbrug.

For de vareområder, hvor afgiften betales på baggrund af udledningen

(emissionen), fx spildevand, indtræder afgiftspligten på

udledningstidspunktet. Der kan være særlige regler for visse af

miljøafgifterne.

Afgiftspligten kan også indtræde ved køb af stempelmærker, fx for

cigaretter og pibetobak, og fx for motorkøretøjer, når køretøjet

registreres ved politiet, dvs. forsynes med danske nummerplader.

Ved modtagelse af varer fra udlandet indtræder afgiftspligten ved

varens indførsel til Danmark, og afgiften angives og betales af

varemodtageren, medmindre varerne tilføres en registreret oplagshaver, se

A.5.2 .

A.4 Afgiftsperiode

Som hovedregel skal den afgiftspligtige mængde eller værdi efter

afgiftsloven opgøres for en afgiftsperiode, der efter

opkrævningslovens § 2 er fastsat som

kalendermåneden (

afregningsperioden ). Der kan dog i visse

punktafgiftslove være bestemmelse om en anden periode end kalendermåneden.

Det gælder bl.a. for affaldsafgiften, afgiften af ledningsført vand og

spildevandsafgiften.

Opgørelsen foretages på grundlag af virksomhedens afgiftsregnskab. Om

afregning mv., se

A.11 .

A.5 Afgiftspligtige virksomheder og personer

(registrering)

A.5.1 Registrering

Der skelnes i de fleste punktafgiftslove mellem to former for

registrering

oplagshavere, dvs. virksomheder, der kan have afgiftspligtige varer

på lager, uden at afgiften er betalt, og hvor afgiften først betales ved

udlevering fra eller forbrug i virksomheden.

varemodtagere, dvs. virksomheder, der skal betale afgift af varerne

ved modtagelse af varer fra udlandet.

Dette gælder dog ikke bl.a. spiritusafgiftsloven,

registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer, forsikringsafgiftslovene og

lov om afgift af visse flyrejser. For flere af miljøafgifterne, fx affald,

råstoffer, ledningsført vand og spildevand, er der kun en form for

registrering, og bestemmelserne for denne registrering følger generelt

reglerne for oplagshavere. De nøjagtige bestemmelser for registrering

fremgår af kapitlet for den enkelte afgift.

Oplagshavere

For området registrering er der adskillige variationer fra lov til lov,

men hovedreglen er, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige

varer, samt virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede

varer, skal registreres som oplagshavere.

Se

SKM2006.204.VLR

om registrering som varemodtager i henhold til lov om forskellige

forbrugsafgifter.

Virksomheder, der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan

registreres som oplagshavere.

Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger eller udleveringslagre

kan registreres under et. Virksomhederne skal i registreringsanmeldelsen

oplyse alle afdelinger/forretningssteder, som ønskes omfattet af

registreringen. En sådan registrering er bl.a. betinget af, at det

almindelige forretningsregnskab føres samlet ved hovedvirksomheden, og at

de årlige lageropgørelser foretages samtidig for hovedvirksomheden og de

pågældende afdelinger/udleveringslagre.

Ansøgning om samlet registrering sendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen med detaljerede oplysninger om regnskabsforhold,

bilagsgang, faktureringsmåde mv. for hele virksomheden, se

http://www.webreg.dk/ .

Det er tilladt, at de enkelte afdelinger/udleveringslagre selv

fakturerer de udleverede varer.

Varemodtagere

En varemodtager er en erhvervsdrivende eller en privatperson, der

modtager (får tilsendt) varer fra udlandet, eller en erhvervsdrivende, som

selv henter varer i udlandet.

Erhvervsvirksomheder, der fra andre EU-lande ønsker at modtage varer,

der er omfattet af EU-punktafgifterne, kan få tilladelse til dette uden at

være registreret, men mod forhåndsanmeldelse og sikkerhedsstillelse, se

A.15.5.7 .

Der findes særlige regler for fjernsalg (postordreforretninger) inden

for EU, se

A.5.5 .

Der er en særlig vejledning for varemodtagere, se

Punktafgifter ved erhvervsmæssig køb af varer i udlandet (E.33).

Privatpersoner

For privatpersoner, der modtager eller får tilsendt varer fra udlandet,

se

A.9.2 .

Frivillig

registrering

I en række punktafgiftslove er der mulighed for, at virksomheden kan

blive registreret, hvis den ønsker det. Det gælder bl.a. i

registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer.

Tidspunkt

Anmeldelse til registrering skal ske, inden virksomheden påbegynder

afgiftspligtige aktiviteter. I forbindelse med indførelse af ny afgiftslov

skal registrerering som hovedregel ske inden den ny afgift træder i

kraft.

Registreringsanmeldelse

Anmeldelse til registrering sker på en blanket (

registreringsanmeldelse ), der fås elektronisk enten

via

http://www.webreg.dk/ eller

http://www.skat.dk/ Nummeret

på registreringsanmeldelsen fremgår af kapitlerne om de enkelte

afgifter.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Registreringsanmeldelsen skal sendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Postboks 600

0900 København

C.

telefon 72.20.00.32

e-mail

virksomhed@eogs.dk

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fra den 14. juni

2004 overtaget registreringsopgaven fra ToldSkat, jf. bek.

nr. 508 af 10. juni 2004 om

virksomhedsregistrering i en række skatte- og

afgiftslove og

414 af 3. juni 2004 om virksomhedsregistrering -

overførsel af opgaver fra

skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren.

Det betyder, at alle virksomheder uanset virksomhedstype skal give

oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hver gang, at virksomheden

er i forandring, dvs. ved start, ændring og ophør af fx

punktafgiftspligtige aktiviteter, se nærmere herom på

http://www.webreg.dk/ . SKAT tager sig

fortsat af alle spørgsmål om punktafgifter.

Registreringsbevis

Virksomhedens registrering for punktafgifter vil fremgå af

virksomhedens

registreringsbevis under punktet

Afgift.

A.5.2 Oplagshavere

Registrerede

oplagshavere er som hovedregel virksomheder, der kan fremstille,

forarbejde,

oplægge, herunder indføre, og afsende afgiftspligtige varer, uden at

afgiften er betalt. Afgiften betales først, når varen overgår til forbrug.

I vin- og spiritusafgiftsloven omfatter fremstilling også aftapning eller

anden behandling af varer i erhvervsmæssigt øjemed. I

emballageafgiftsloven (vægtafgiften) skal påfylder være registreret som

oplagshaver.

Virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal

registreres som oplagshaver, og virksomheder, der driver mellemhandel med

mængdebeskattede varer, kan registreres som oplagshaver.

Lokalekrav

For fx spiritus, vin, øl, tobak, chokolade og mineralolie skal

oplagshaveres

lokaler til

fremstilling og opbevaring samt anden behandling af varer godkendes af

SKAT. Dette vil fremgå af kapitlet om den pågældende afgift.

Lokalerne skal være af en sådan størrelse og indretning, at der kan

holdes en rimelig orden, og beskattede og ubeskattede varer skal kunne

holdes adskilt fra hinanden. I lokalerne må der kun opbevares

afgiftspligtige varer samt redskaber til behandling heraf.

Lokalerne må ikke benyttes til beboelse eller køkken o.l., ligesom der

ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet skal

være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en anden

virksomhed. Der kan dispenseres fra sidstnævnte bestemmelse, når den anden

virksomhed er en speditør e.l., der udlejer lokaler til opbevaring af

varer.

For mineralolieprodukter, der skal opbevares i tank, stilles der

særlige krav til anlægget, idet det skal være muligt at opgøre

tankbeholdningen.

Godkendelse af lokalerne og registreringen kan tilbagekaldes, hvis

lokalerne bruges eller ændres på en sådan måde, at SKATs kontrol ikke kan

udføres på rimelig og betryggende måde.

Hvis virksomheden vil foretage ændringer i de godkendte lokaler, skal

dette før ændringerne anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

A.5.3 Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere er virksomheder, der køber afgiftspligtige

varer i

udlandet, herunder i andre EU-lande, men som hverken kan oplægge, afsende

eller videresælge varer, uden at afgiften er betalt.

Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder

EU, skal registreres som varemodtagere, medmindre de er registrerede som

oplagshavere ifølge den pågældende afgiftslov. Registreringen som

varemodtager giver ret til at modtage afgiftspligtige varer fra udlandet

uden, at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen. Angivelse og indbetaling af punktafgiften skal i stedet

ske efter udløbet af hver afgiftsperiode efter reglerne i

opkrævningsloven.

Efter visse afgiftslove skal virksomheder, uanset at de er registreret

som oplagshavere, også registreres som varemodtagere, fx ved indførsel af

dækningsafgiftspligtige varer efter chokoladeafgiftsloven.

Der er ingen særlige krav for registrering som varemodtager.

A.5.4 Ikke-registrerede varemodtagere

Sikkerhedsstillelse

Ikke-registrerede varemodtagere er virksomheder, der ved køb af visse

varer i andre EU-lande, stiller

sikkerhed for punktafgiften ved hvert enkelt køb. Erhvervsdrivende, der

ønsker at modtage varer fra EU, kan få tilladelse til at indføre varer,

der er omfattet af de harmoniserede afgifter, uden at være

registrerede.

Virksomhederne skal før varernes afsendelse anmelde købet til SKAT på

en særlig blanket. Der stilles sikkerhed for afgiften, og virksomheden får

udleveret en tilladelse til at modtage varerne, se nærmere i

A.15.5.7 . Når varerne er modtaget, finder endelig afregning

sted.

Adgangen til at stille sikkerhed ved hvert enkelt varekøb gælder kun

for køb af cigarer, mineralolieprodukter, vin og øl samt spiritus. For

spiritus er det kun køb til detailsalg.

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer skal virksomheden

registreres som varemodtager eller evt. som oplagshaver.

A.5.5 Fjernsalg

Ved

fjernsalg forstås

salg af varer, hvor varen

direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på

dennes vegne til en privat køber i et andet land. Det vil typisk dreje sig

om postordresalg, herunder internethandel.

Fjernsalg kan give anledning til afgrænsningsproblemer. Ved direkte

eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at sælgeren på en

eller anden måde er involveret i transporten eller forsendelsen af varen,

se

Momsvejledning, E.2.2.2

,

og EF-dom "The Man in Black Ltd"

C-296/95 (1998-04-02 ).

EU-punktafgifter

Virksomheder, der fra andre EU-lande sælger varer omfattet af

EU-punktafgifterne ved fjernsalg, skal registreres her i landet, uanset

omsætningens størrelse. Virksomheden skal stille fuld sikkerhed for

skyldige afgifter, se

A.6 .

Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg, kan SKAT

tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt, se

A.12.2.2.

Nationale

punktafgifter

Udenlandske virksomheder, der fra andre EU-lande har fjernsalg af

varer, skal momsregistreres i Danmark, hvis den samlede levering her til

landet overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 49, stk. 3.

I visse nationale punktafgiftslove er der en bestemmelse om, at

virksomheder, der er registreret efter momsloven for fjernsalg, og som

sælger punktafgiftspligtige varer, også skal registreres

efter punktafgiftsloven. Det gælder for fx bekæmpelsesmidler,

chokolade, emballage, kvælstof og klorerede opløsningsmidler.

Det betyder, at virksomheder, der er registreret efter momsloven for

fjernsalg, og som også har fjernsalg af punktafgiftspligtige varer,

skal registreres og betale afgift efter punktafgiftsloven - uanset

størrelsen af det punktafgiftspligtige varesalg.

Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg af

punktafgiftspligtige varer, kan SKAT tilbageholde sådanne varer, indtil

afgiften er betalt, se

A.12.2.2.

Privatpersoner

Til brug for privatpersoner, der ønsker at

købe varer og ydelser via internettet (postordre),

findes en vejledning

Internethandel for private , se i øvrigt

A.9.2.2 .

Repræsentant

Hvis en virksomhed, der skal registreres for fjernsalg, ikke har filial

e.l. her i landet, skal den registreres ved en

person , der er bosiddende her i landet, eller ved

en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Fjernsalg til andre

EU-lande

Danske virksomheder, der har fjernsalg af varer omfattet af

EU-punktafgifter, se

A.15 , til andre EU-lande, skal over for SKAT dokumentere, at

der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i

køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.

A.5.6 Sikkerhedsstillelse ved registrering

(efter opkrævningsloven)

Bestemmelserne om

sikkerhedsstillelse ved registrering efter

opkrævningsloven fremgår af

Momsvejledningens P.5.2 .

Bestemmelserne gennemgås derfor kun i korte træk i dette afsnit.

Der er i visse punktafgiftslove yderligere krav om sikkerhedstillelse,

se

A.6 .

Objektive krav

SKAT kan efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, pålægge en virksomhed,

der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed, hvis en fysisk eller

juridisk person, som er, eller inden for de seneste 5 år, har været ejer

af en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en

anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret

insolvent, hvorved SKAT har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller

staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. for skatter

og afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven,

er ejer af virksomheden,

reelt driver virksomheden, eller

er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion.

En nærmere beskrivelse af de objektive kriterier for

sikkerhedsstillelse fremgår af

Momsvejledningen P.5.1.3.1

.

Subjektive krav

Der skal dog kun

stilles sikkerhed, når det efter et

konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende

risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed,

kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

Sikkerhedens varighed og

størrelse

Pålæg om

sikkerhedsstillelse skal meddeles

virksomheden senest 14 hverdage efter, at virksomheden anmeldes til

registrering. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, at undladelse af at

stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan

registreres m.v., og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar.

Stilles sikkerheden ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering.

Meddelelse om, at

registreringen er nægtet, skal

tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at

en fortsættelse af virksomheden efter registreringsnægtelsen vil være

strafbar, og at ledelsen ved en fortsættelse af virksomheden hæfter for

skatter og afgifter m.v.

Ledelsen i en

virksomhed, der forsætligt eller groft

uagtsomt indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er

nægtet, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der

opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig,

ubegrænset og solidarisk.

Sikkerheden

frigives, når tidligere restancer er

betalt og virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt har indbetalt

skatter og afgifter m.v.

Sikkerheden stilles

for et beløb, der svarer til

virksomhedens restancer med skatter eller afgifter mv., der opkræves efter

opkrævningsloven, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en

3-måneders periode.

Hvis en virksomhed

har stillet sikkerhed som

betingelse for at blive punktafgiftsregistreret, skal denne indgå ved

opgørelse af sikkerhedsbeløbet, så det sikres, at der ikke stilles krav om

sikkerhed for et beløb både efter opkrævningslovens regler og efter en

særlov med den konsekvens, at der stilles dobbelt sikkerhed for et

punktafgiftsbeløb.

For en nærmere

beskrivelse af reglerne henvises til

Momsvejledningen

P.5.2 .

A.5.7 Inddragelse af registrering

Manglende afgiftsangivelse

og sikkerhedsstillelse

Hvis en

virksomhed i 4 på hinanden følgende

afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget

en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller

afgifter mv., kan SKAT efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, inddrage

virksomhedens registrering, for registreringsforholdet, medmindre

virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser.

Bestemmelsen gælder ikke for registrerede varemodtagere eller

erhvervsdrivende varemodtagere. Undlader en virksomhed at stille

sikkerhed, som krævet efter reglerne i afsnit

A.11.4 kan SKAT inddrage virksomhedens registrering, indtil der er

stillet

sikkerhed.

A.5.8 Ændringer i og ophør af

virksomheden

Enhver

ændring i

virksomhedens forhold skal straks meddeles skriftligt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, se

http://www.webreg.dk./ Det gælder fx

ændringer om ejerforhold, ansvarlig ledelse, navn og adresse. Ophører

virksomheden varigt med at fremstille eller fra udlandet at modtage

afgiftspligtige varer, skal virksomheden afmelde sig fra registrering som

oplagshaver eller som varemodtager.

Afgift af

varebeholdningen

Hvis en virksomhed ophører, skal der betales afgift af beholdningen af

ubeskattede varer. Varerne kan dog overføres ubeskattet til en anden

virksomhed, som har ret til modtage ubeskattede varer, eller overdrages

til en ny ejer af virksomheden, hvis denne registreres. En evt.

restbeholdning af SKAT-afgiftsmærker (banderoler, stempelmærker og

prismærker) skal afleveres til SKAT.

Ved betaling af afgift af varebeholdningen gælder de almindelige

frister for angivelse og indbetaling af afgift, se

A.11 .

A.6 Sikkerhedsstillelse efter

punktafgiftslovene

EU-punktafgifter

Ved salg af varer, der er omfattet af

EU-punktafgifterne , skal der stilles

sikkerhed for betaling af afgift,

hvis virksomheden

leverer ubeskattede varer til virksomheder her i landet eller i

andre EU-lande eller

udfører varer til tredjelande via et andet EU-land.

Sikkerhedsstillelsen er på mindst 10.000 kr. og skal være gyldig i alle

EU-lande. Der skal stilles sikkerhed, før forsendelsen af ubeskattede

varer påbegyndes.

Der stilles sikkerhed for hver enkelt lov. Virksomheder, der er

registreret for flere varearter inden for samme lov, skal derfor kun

stille én sikkerhed, dvs. én sikkerhed for henholdsvis

øl, vin og frugtvin

spiritus

tobak

olie, benzin og gas.

Der skal ikke stilles sikkerhed, hvis

virksomheden afgiver erklæring om, at den kun leverer

beskattede varer

ubeskattede varer til tredjelande ved direkte udførsel fra Danmark

ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling fra

SKAT.

Spiritus

Virksomheder, der registreres efter lov om afgift af spiritus, skal

stille en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter.

Sikkerhedens endelige størrelse fastsættes af SKAT efter særlige regler.

SKAT kan stille krav om fuld sikkerhed for afgiften ved manglende rettidig

betaling. Sikkerhedsstillelsen gælder desuden som sikkerhed ved transport

af ubeskattede varer inden for EU, hvis sikkerhedstillelsen er gyldig i

alle EU-lande.

Køb af varer

Virksomheder, institutioner mv., der ikke er registreret som

oplagshaver eller varemodtager vedr. EU-punktafgifter, og som ønsker at

købe en vare i et andet EU-land, skal inden varekøbet stille fuld

sikkerhed for punktafgiften, se

A.15.5.7

.

EU-fjernsalg

Virksomheder i andre EU-lande, der registreres her i landet for

fjernsalg af

EU-punktafgiftspligtige varer, skal stille fuld sikkerhed for skyldige

afgifter. Ved løbende fjernsalg kan sikkerheden stilles som en fast

sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders

leverancer. Sikkerheden fastsættes som den gennemsnitlige månedlige afgift

af varesalget.

Tilsvarende gælder danske virksomheder, der har fjernsalg til andre

EU-lande. Disse virksomheder skal over for SKAT dokumentere, at der er

stillet sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i køberens

hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.

Motorkøretøjer

Virksomheder, der registreres efter lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer , skal stille

en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter.

Sikkerhedsstillelse

Sikkerhedsstillelsen kan ske kontant eller i form af en bankgaranti.

Sikkerhed kan endvidere stilles i form af selvskyldnerkaution fra

forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger med

pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er

ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet

efter retningslinier fra SKAT.

A.7 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

eller værdi

A.7.1 Oplagshavere

For

oplagshavere skal den afgiftspligtige mængde eller værdi opgøres

for hver

afgiftsperiode (måned eller kvartal), dvs. den mængde eller værdi, som

virksomheden skal betale afgift af. Opgørelsen foretages i virksomhedens

almindelige forretningsregnskab, se

A.l0 .

A.7.1.1 Afgiftspligtig udlevering

Udlevering

Den

afgiftspligtige mængde/værdi for en

afgiftsperiode opgøres normalt som den mængde/værdi af varer, der er

udleveret fra virksomheden. Ved opgørelsen medregnes varer, der er

fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført

virksomheden fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder.

Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering af afgiftspligtige varer i

afgiftsperiodens løb. Det gælder også udlevering til egne

detailforretninger.

Det er uden betydning, om udleveringen sker for virksomhedens egen

regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt

eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres

uden betaling, skal også medregnes, fx vareprøver.

I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der er udleveret

ubeskattet efter bestemmelserne i

A.7.1.2.

For registrerede virksomheder, der af administrative grunde benævnes

oplagshavere, men hvor afgiftspligten ikke indtræder ved udlevering, fx

affald eller råstoffer, gælder der særlige regler for opgørelse af den

afgiftspligtige mængde.

Forbrug

Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Tab på debitorer

Der er ingen hjemmel i punktafgiftslovgivningen til

godtgørelse (fradrag) for registrerede

virksomheders afgiftstab ved uerholdelige fordringer (tab på

debitorer), jf. bl.a. skatteministerens svar til Folketinget på

S 471 af 27. november 1998 og på Skatteudvalgets

spørgsmål, alm. del, bilag 24 af 8. oktober 1996.

A.7.1.2 Afgiftsfri udlevering

Registrerede oplagshavere kan i nogle tilfælde levere afgiftspligtige

varer

uden afgift eller blive fritaget for at betale afgift i særlige

situationer.

Fritagelsen sker ved at fradrage varerne i regnskabet ved opgørelsen af

den afgiftspligtige mængde. Nogle fradrag kan virksomheden foretage

umiddelbart, mens den i andre tilfælde skal søge SKAT om tilladelse til at

foretage fradraget.

Bestemmelserne for varemodtagere findes i

A.7.2.

A.7.1.2.1 Til anden registreret virksomhed i

Danmark

Afgiftspligtige varer kan som hovedregel leveres uden afgift til andre

oplagshavere.

Virksomheden skal inden varernes afsendelse sikre sig, at modtageren er

registreret for afgiften af den pågældende vare og dermed berettiget

til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift. SKAT kan efter behov

bekræfte oplysning herom.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge kopi

af faktura, der tydeligt oplyser om, at der er tale om en ubeskattet

leverance, se

A.10 .

A.7.1.2.2 Til virksomheder i andre

EU-lande

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til virksomheder i andre

EU-lande.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge

fakturakopi med oplysning om aftagerens momsregistreringsnummer, og

skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l. samt

for EU-punktafgiftspligtige varer - ledsagedokumentets eksemplar 3 i

kvitteret stand, se

A.15.5 .

A.7.1.2.3 Til virksomheder i ikke-EU-lande

(tredjelande)

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til lande uden for EU,

herunder til Færøerne og Grønland. Endvidere kan afgiftspligtige varer

leveres til Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering

af varer til oplag med henblik på senere udførsel (men ikke forbrug), se

SKM2001.655.ØLR .

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne

fremlægge:

fakturakopi

skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l.

udførselsangivelse (enhedsdokumentets eksemplar 3 eller en

edb-udskrift), som er attesteret af den udførselskontrollerende

myndighed.

For at få udførselsangivelsen retur fra den myndighed,

der attesterer udførslen, skal der i enhedsdokumentets rubrik 44 eller

nederst på edb-udskriften anføres: RET-EXP.

Som dokumentation for udførslen kan udførselsangivelsen for

EU-punktafgifter i visse tilfælde erstattes af ledsagedokumentets

eksemplar 3, se

A.15.5.

A.7.1.2.4 Til bevillingsvirksomheder

For visse afgifters vedkommende kan SKAT meddele bevilling til

afgiftsfritagelse for varer, der leveres til virksomheden fra registrerede

oplagshavere. Det gælder fx for varer til provianteringsvirksomheder, jf.

Toldvejledningen A.13.5

,

vin og spiritus til levnedsmiddelfremstilling og kvælstofholdige varer til

industriel brug.

Afgiftsfritagelsen kan være betinget af, at virksomhedens årlige

forbrug af afgiftspligtige varer er af en vis mængde eller værdi. De

nærmere regler for fritagelsen fremgår af bevillingen.

Registrerede oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift

til disse bevillingsvirksomheder.

Leverandøren må inden leveringen sikre sig, at modtageren har den

nævnte bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret

bevillingsforholdet ved, at bevillingen fremlægges, kan oplysning herom

fås hos SKAT.

A.7.1.2.5 Til diplomater

Afgiftspligtige varer kan i mange tilfælde leveres afgiftsfrit til

diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner o.l. og

til de personer, der er knyttet til dem.

Virksomheden skal sikre sig, at de pågældende er berettiget til at opnå

told- og afgiftsfrihed. Oplysninger herom kan efter behov fås

hos SKAT.

Tolddeklaration

Diplomater o.l. afleverer en tolddeklaration (

blanket nr. 13.004 )

til virksomheden, der herefter kan levere varerne uden afgift. For

hvert kvartal og senest den 15. i måneden efter skal virksomheden sende

kontroldelen til SKAT. Ekspeditørdelen forsynet med kundens

kvittering skal opbevares i virksomheden.

For visse afgifters vedkommende, fx nogle energiafgifter, vandafgift

og afgift af flyrejser, sker leveringen inkl. afgift, hvorefter

diplomaten kan søge om godtgørelse af den betalte afgift. Dette vil

fremgå af kapitlet om den enkelte afgift.

A.7.1.2.6 Brand, indbrud e.l.

Brand

Oplagshavere kan søge om afgiftsfritagelse hos SKAT, hvis

afgiftspligtige varer er gået tabt ved brand e.l. hos oplagshaveren eller

under transport til og fra virksomheden.

Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er

gået tabt eller er ødelagt ved brand, fx ved at fremlægge politirapport.

Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af den ødelagte

mængde, fx i form af lageroptællinger.

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens

art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om tabet er eller

vil blive meldt til politiet.

Indbrud

Der kan normalt ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der er gået

tabt ved tyveri eller indbrud hos oplagshaveren. For visse varer, fx

chokolade, kan oplagshaveren dog søge om afgiftsfritagelse hos SKAT,

hvis varer er gået tabt ved indbrud. Dette vil fremgå af kapitlet om den

enkelte afgift.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at virksomheden kan

dokumentere, at varerne er blevet stjålet, fx ved at fremlægge

politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af

den stjålne mængde, fx i form af lageroptællinger.

Der gives kun afgiftsfritagelse for stjålne varer, hvis det drejer sig

om indbrud i lokaler, der er forsvarligt aflåste, eller om tyveri under

transport til eller fra virksomheden. Som tyveri under transport regnes i

den forbindelse indbrud i forsvarligt aflåste lokaler, køretøjer,

containere o.l. hos fx fragtmænd, hvor varerne i kortere tid opbevares som

led i transporten. Køretøjer m.m., der alene er forsynet med plombe e.l.

forsegling, regnes i denne forbindelse ikke for at være forsvarligt

aflåste.

Der kan derfor ikke gives afgiftsfritagelse for varer, som er

bortkommet ved hustyveri eller fjernet fra uaflåste lokaler, køretøjer,

containere o.l.

Der kan heller ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der går tabt i

en registreret virksomheds detailforretning.

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens

art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om indbrudet er

eller vil blive meldt til politiet.

A.7.1.2.7 Returvarer

Registrerede oplagshavere kan i almindelighed få godtgjort

afgiften af varer, der tages retur. Det er en betingelse for godtgørelse,

at virksomheden selv har leveret de pågældende varer i beskattet stand og

godtgør kunden varens fulde pris, indbefattet afgift.

Kreditnota

Virksomheden skal kunne fremlægge kreditnotaer e.l., der indeholder

tilsvarende oplysninger som foreskrevet for fakturaer.

Afgiftgodtgørelsen sker ved modpostering i virksomhedens

regnskab. Hvis returvarer efterfølgende ønskes destrueret e.l.,

se

A.7.1.2.8 .

Der gives ikke afgiftsgodtgørelse for varer, som returneres fra

virksomhedens egen detailforretning.

A.7.1.2.8 Beskadigede varer mv.

For varer, der efter deres art kan beskadiges, fordærves, eller som

virksomheden af andre grunde anser for uanvendelige, kan registrerede

oplagshavere søge om afgiftsfritagelse hos SKAT for varerne - herunder

også varer, der mod godtgørelse er returneret til virksomheden, jf.

A.7.1.2.7 . Det er en betingelse, at varerne tilintetgøres

eller ved denaturering gøres uanvendelige til menneskeføde, se

nedenstående nærmere betingelser.

Der kan i almindelighed ikke

indrømmes afgiftsfritagelse for varer, som er eller har været udleveret

til detailudsalg, der ejes af virksomheden.

Virksomheden skal

forud ansøge om afgiftsfritagelse, og i ansøgningen skal varerne

specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for

destruktion/denaturering af varerne. Sidstnævnte af hensyn til SKATs

mulighed for at kontrollere destruktionen/denatureringen af varerne.

Virksomheden skal afgive erklæring om, at varerne ikke har været

fraført virksomheden, eller - hvis varerne har været fraført virksomheden

- at der ved returneringen er ydet køberen fuld godtgørelse for varens

pris inkl. afgiften.

Hvis varerne denatureres, er fritagelsen

endvidere betinget af, at der fremlægges en erklæring fra køberen om

varernes anvendelse, fx til foderbrug.

A.7.2 Varemodtagere

Registrerede

varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi som

den

mængde/værdi af varer, som virksomheden har modtaget fra udlandet i

afgiftsperioden (kalendermåneden). Opgørelsen foretages i virksomhedens

almindelige forretningsregnskab, se

A.10 .

Varemodtagere kan ikke i den afgiftspligtige mængde fradrage varer

efter bestemmelserne i

A.7.1.2. For evt. godtgørelse af afgift ved udførsel af varer

til udlandet o.l., se

A.8.2.

A.7.3 Virksomheder registreret for

fjernsalg

Virksomheder, der er registreret efter bestemmelserne for

fjernsalg her i landet, skal

opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde varer, der af

virksomheden er solgt ved fjernsalg i afgiftsperioden.

Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab,

se

A.10 .

Det er ikke muligt for sådanne virksomheder at foretage fradrag i den

afgiftspligtige mængde, jf.

A.7.1.2 .

A.8 Afgiftsfritagelse og

afgiftsgodtgørelse

Bestemmelserne om

afgiftsfritagelse og

afgiftsgodtgørelse varierer meget fra afgiftslov til afgiftslov. De

nærmere regler fremgår af kapitlet om den enkelte afgift.

For energiafgifter, CO2-afgift og vandafgift gælder der

særlige godtgørelsesregler, se

F.6 og

G.5 .

A.8.1 Varer til industrielt brug eller teknisk

anvendelse

Ikke-registrerede virksomheder, der anvender afgiftspligtige varer til

industrielt brug eller teknisk anvendelse eller anden anvendelse, kan i

visse tilfælde få afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for de

anvendte varer. Reglerne herfor fremgår af kapitlerne om de enkelte

afgifter.

Det kan være en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et

minimumsbeløb.

Godtgørelse eller fritagelse fås efter ansøgning til

SKAT.

A.8.2 Godtgørelse ved videresalg af

varer

For visse afgifters vedkommende kan SKAT meddele virksomheder

godtgørelse af afgiften for varer, der er betalt afgift af, og som

leveres:

til udlandet, herunder andre EU-lande

til forbrug om bord på skibe og fly i udenrigsfart

til virksomheder, der er registreret som oplagshavere for den

pågældende afgift

til bevillingsvirksomheder, herunder provianteringsvirksomheder

til evt. andre virksomheder, der er fritaget for at betale afgift

til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv.

samt de hertil knyttede personer.

Muligheden for afgiftsgodtgørelse i disse tilfælde vil fremgå af

kapitlet om den enkelte afgift. Det kan bl.a. være en betingelse for

godtgørelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.

Nærmere oplysninger om betingelserne for godtgørelse kan fås ved

henvendelse til SKAT.

A.9 Afgift af varer, der modtages fra

udlandet

A.9.1 Virksomheder

Ved virksomheders indførsel af varer fra ikke-EU-lande (tredjelande)

eller modtagelse af varer fra EU-lande skal der betales afgift på

tilførselstidspunktet, medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er

registreret som oplagshaver for den pågældende punktafgift, og denne

afgiftslov giver oplagshaveren ret til at modtage varer uden afgift til

beskatning ved udleveringen, se

A.5 .

Varer fra

EU-lande

Ved modtagelse af varer fra andre EU-lande skal der altid foreligge en

af sælgeren udstedt faktura med oplysning om sælgers momsnummer og købers

8-cifrede SE-nummer samt følgeseddel, fragtbrev e.l.

For varer omfattet af EU-punktafgifter skal der endvidere altid

foreligge et punktafgiftsledsagedokument, se

A.15 . Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter

reglerne i

A.11 .

Varer

fra

ikke-EU-lande

Ved indførsel af varer fra tredjelande skal oplagshavere og

varemodtagere afgive sædvanlig fortoldningsangivelse (enhedsdokument). I

rubrik 47 anføres linieart 3 med den punktafgiftskode, der gælder for den

pågældende vare, og som virksomheden er registreret for (tilførsel til

punktafgiftsvirksomhed), se

Toldvejledningen .

Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter reglerne i

A.11 .

Afgiftsfritagelse

Afgiftsfritagelse for varer, der indføres eller modtages fra udlandet

vil som hovedregel kunne gives i samme omfang og under tilsvarende

betingelser som fastsat efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se

Momsvejledningen. Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder

punktafgiftsmæssigt både for varer fra tredjelande og for varer fra

EU-lande.

Ikke-bestilllings-

svarende varer e.l.

Varemodtagere kan få godtgjort afgiften af varer, der

genudføres eller evt. tilintetgøres på grund af fejl eller af andre

grunde ikke svarer til bestillingen, eller fordi de er leveret ved en

åbenbar fejltagelse.

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at der

er betalt afgift af varerne, og at den udenlandske leverandør har

erkendt fejlleverance e.l. i form af kreditnota eller faktura

vedr. erstatningsleverance e.l.

Hvis varerne genudføres, skal virksomheden kunne

fremlægge dokumentation som ved udførsel af varer fra

momsregistrerede virksomheder, se

A.8.2

Hvis varerne i stedet ønskes tilintetgjort, fx på grund af

transportomkostningerne ved returnering, skal virksomheden forud

ansøge SKAT om afgiftsgodtgørelse, og i ansøgningen skal varerne

specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for

destruktion/denaturering af varerne. Sidstnævnte af hensyn til SKATs

mulighed for at kontrollere destruktionen/denatureringen af

varerne.

A.9.2 Privatpersoner

Ved

privatpersoners

indførsel af varer gælder

nedenstående regler.

A.9.2.1 Privatpersoner, der selv medbringer

varer fra udlandet

Fra ikke-EU-lande

Ved indrejse fra ikke-EU-lande (tredjelande)

kan punktafgiftspligtige varer medbringes told- og afgiftsfrit efter

reglerne i toldloven, se

Toldvejledningen D.3.3 ,

og

Rejsegodsfolderen.

Fra EU-lande

Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige

varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

at den rejsende selv medbringer varerne, fx i bagagen

at varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende

personlig eller dennes husstand eller er beregnet til

gaver.

Motorbrændstof og

brændsel

Der gælder dog en mængdemæssig begrænsning for motorbrændstof

og flydende brændsel, dvs. for mineralolieprodukter, biobrændstof

o.l., se

F.1.1 ,

Toldvejledningen D.3.3

og

Rejsegodsfolderen .

Eget brug

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget

brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig

karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold

bl.a.

den forretningsmæssige status hos den rejsende

årsagerne til købet af varerne

stedet, hvor varerne befinder sig

den anvendte transportform

ethvert dokument om varerne

varernes art

varernes mængde.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg

e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver

dermed afgiftspligtige. Det også gælder også for varer, som

rejsende skal benytte i egen virksomhed, fx

bekæmpelsesmidler eller gødningstoffer (kvælstof) til brug

i landbrugsvirksomhed

øl og vin til brug i restaurationsvirksomhed.

Vejledende mængder for

drikkevarer og tobaksvarer

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må

anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor

mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en

almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre

nærmere om formålet med varekøbet, se

Toldvejledningen D.3.3

.

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for

vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig

karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 9, stk. 2,

i

RDIR 92/12 (cirkulationsdirektivet) .

De vejledende mængder er for

Alkoholholdige drikkevarer

Øl

100 liter

dvs. 333 fl. á 33 cl

Bordvin

90 liter

dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf højst 60

liter mousserende vin, dvs. 80 fl.)

Hedvin

20 liter

dvs. 28 fl. á 75 cl (portvin, sherry

o.l.)

Spiritus

10 liter

dvs. 14 fl. á 70 cl

Tobaksvarer

Cigaretter

800 stk.

dvs. 40 pk. á 20 stk.

Cerutter/cigarillos

400 stk.

dog maks. 3 gram pr. stk.

Cigarer

200 stk.

Røgbotak

1,0 kg

Transportform

Endvidere kan transportformen evt. medføre, at indførslen ikke kan

anses for "egen medbringelse", fx hvor den rejsende og varen ikke

transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for

rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

Flyttegods

For vin og øl, der indføres til eget brug af personer,

som tager bopæl her i landet, og som i mindst 1 år har haft bopæl i

et andet EU-land, og dér har ejet den pågældende vin og øl, tillades det

dog, at varerne kan medbringes afgiftsfrit som flyttegods i en

erhvervsmæssig transport.

Afgørelser

Der er truffet flere afgørelser om mængden mv. af

rejsendes indførsel, se bl.a.

SKM2002.247.LSR om

øl og vin og

SKM2003.237.LSR om

fyringsolie og flaskegas.

Kontrol

Om SKATs kontrolbeføjelser, se

A.12.2.2.

A.9.2.2 Privatpersoner, der bestiller varer i

udlandet

Ved privatpersoners indførsel/modtagelse af varer fra udlandet,

herunder andre EU-lande, som de pågældende ikke selv medbringer, skal der

betales punktafgift, medmindre varerne er berettiget til

afgiftsfritagelse.

Der gives som hovedregel afgiftsfrihed for varer, der indføres eller

modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som

fastsat efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se

Momsvejledningen . Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder

punktafgiftsmæssigt for varer både fra ikke-EU-lande (tredjelande) og fra

EU-lande.

Varer fra

ikke-EU-lande

Ved indførsel af varer fra ikke-EU-lande betales punktafgiften

ved varens fortoldning, se

Toldvejledningen.

Varer fra

EU-lande

Ved modtagelse (indførsel) af varer fra EU-lande, hvoraf der skal

betales punktafgift, skal varemodtageren straks give anmeldelse herom til

SKAT. Varemodtageren vil efterfølgende få tilsendt et indbetalingskort på

afgiftsbeløbet.

Reglerne for modtagelse (indførsel) af varer fra andre EU-lande er i

øvrigt følgende:

Køb af spiritus, vin,

tobaksvarer mv.

Ved køb af varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, dvs. spiritus,

vin, øl, tobaksvarer og mineralolieprodukter, i andre EU-lande til

levering her i landet, betales afgifter således:

Hvis køberen selv forestår varens forsendelse fra

udlandet, skal køberen forud anmelde købet til SKAT og

stille sikkerhed, se i øvrigt vejledningen om

Internethandel for private .

Hvis sælgeren forsender varen (internethandel/postordresalg), skal

sælgeren betale punktafgiften og dansk moms. Fremgår det af varens pris

eller på anden måde, at varen sælges uden dansk afgift, skal

køberen forud anmelde købet til SKAT og stille sikkerhed, se i

øvrigt vejledningen om

Internethandel for private .

Køb af andre

varer

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade, sodavand

eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden

punktafgift er over 80 kr.

Gaver e.l.

Der skal betales afgift af spiritus og tobaksvarer, der sendes fra

privatpersoner i et andet EU-land til en privatperson her i landet, fx som

gave.

For andre punktafgiftspligtige varer end spiritus og tobaksvarer skal

der kun betales afgift, hvis varens værdi uden afgift overstiger 360

kr.

Betingelserne for afgiftsfritagelse er de samme som for told- og

momsfritagelse ved indførsel fra ikke-EU-lande, se

Toldvejledningen .

Kontrol

Om SKATs kontrolbeføjelser, se

A.12.2.2.

A.10 Regnskabsbestemmelser

A.10.1 Regnskabsførelsen

A.10.1.1 Oplagshavere

Virksomheden skal føre

regnskab over fremstillingen af varer og

tilgangen af ubeskattede varer, herunder svind, samt udleveringen af

beskattede og ubeskattede varer.

Virksomheden skal holde et evt. lager af beskattede varer adskilt fra

lageret af ubeskattede varer.

Regnskabet skal føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab

og på en sådan måde,

at den skyldige afgift til SKAT kan opgøres ved udløbet af hver

afgiftsperiode

at det for hver afgiftssats inden for de forskellige afgiftsgrupper

viser fremstilling, tilgang og udlevering

at det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i

regnskabet med købs- og salgsbilag samt evt. produktionsbilag og andre

interne bilag

at udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer

fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra SKAT kan give

oplysninger herom.

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab,

skal virksomheden føre et specielt regnskab efter SKATs nærmere anvisning.

SKAT kan fastsætte regler for den regnskabsmæssige opdeling

(specifikation) af råvarerne og de fremstillede varer.

Virksomheden skal foretage optælling af lageret af afgiftspligtige

varer mindst én gang årligt og afstemme den faktiske mængde med

afgiftsregnskabet. Optællingen kan foretages i forbindelse med

virksomhedens almindelige statusopgørelse. En evt. manko i beholdningen

skal medregnes til den afgiftspligtige udlevering.

Faktura

Virksomheden skal udstede en

faktura i mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering

af varer. Fakturaerne skal være nummereret fortløbende og skal oplyse om

udskrivningsdato

leverandørens navn, adresse og SE-nr.

modtagerens navn og adresse

varernes art, størrelse og mængde (nettovægt/antal).

Varer med afgift

Varerne skal faktureres til priser inkl. afgift. Det er dog tilladt at

anføre afgiften som en særskilt post på fakturaen. Det er i så fald en

betingelse, at det af fakturaen tydeligt fremgår, hvilken afgift der er

tale om med angivelse af den aktuelle afgiftssats.

Varer uden afgift

På fakturaer over varer, der leveres ubeskattet, skal der tydeligt

skrives, at der er tale om varer, der leveres ubeskattet. Hvis en faktura

omfatter både afgiftspligtige varer og andre varer, skal det tydeligt

fremgå, hvilke varer der er afgiftspligtige.

Landsskatteretten

har den 11. april 2006 afsagt

kendelse i en sag om levering af glødelamper uden afgift. Kendelsen er

offentliggjort i

SKM2006.349.LSR .

En engrosvirksomhed var berettiget til at foretage leverancer af

glødelamper uden at berigtige afgift ved udlevering, idet de modtagende

selskaber på tidspunktet for leverancerne var registreret som oplagshavere

for den pågældende vareart. Manglende overholdelse af krav til

fakturaudstedelse kunne ikke føre til et andet resultat. Det var ubestridt

at de i sagen ophandlede leverancer af lamper inkl. glødelamper var sket

til de nævnte selskaber, der på tidspunktet for leverancerne var

registreret som oplagshavere efter forbrugsafgiftslovens § 14 a.

Ved levering af varer til afgiftsfri formål skal der endvidere anføres,

at varerne ikke må anvendes til formål, der medfører afgiftspligt for

varerne. Denne påtegning er dog ikke nødvendig for varer, der efter deres

form (type mv.) eller påtryk mv. på selve pakningen klart karakteriserer

sig som bestemt til afgiftsfri formål.

Ved levering af ubeskattede varer til virksomheder, der har bevilling

fra SKAT til afgiftsfritagelse, skal fakturaen endvidere indeholde

oplysning om den pågældende bevillings nr. og dato.

Kreditnota

Hvis der sker returnering af varer, som tidligere er beskattet, skal

der udstedes en kreditnota med tilsvarende oplysninger, som er krævet for

fakturaer.

Følgeseddel

Virksomheden kan undlade at udstede faktura samtidig med

afsendelsen, hvis varerne er ledsaget af en fortløbende nummereret

følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som fakturaen.

Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges af en faktura,

der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af højst 7

kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger og skal

henvise til de følgesedler, der er omfattet af fakturaen.

Opbevaring

Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares i virksomheden og være

tilgængelige for SKAT. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år

efter regnskabsårets udløb.

A.10.1.2 Varemodtagere

Registrerede

varemodtagere skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for

opgørelsen af den

afgiftspligtige mængde/værdi, dvs. tilgangen af ubeskattede varer.

Regnskabet føres i det almindelige forretningsregnskab og på en sådan

måde, at

afgiftsskylden til SKAT kan gøres op ved udløbet af hver måned, og

det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringerne i

regnskabet med købsbilag, dvs. fakturaer, ledsagedokumenter og

fortoldningsangivelser.

Om salg af bl.a. mineralvand og chokolade, se

A.10.1.3 .

Opbevaring

Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares hos varemodtageren og være

tilgængelige for SKAT. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år

efter regnskabsårets udløb.

A.10.1.3 Detailhandlere mfl.

Regnskabsførelse

Ved lov

nr. 1059 af 17.

december 2002 (L66) er der fra 1. januar 2003 indført øgede

krav til regnskaber og fakturaer i chokoladeafgiftsloven,

emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven,

tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.

Lovændringerne medfører, at der stilles øgede regnskabs- og

dokumentationskrav til virksomheder, specielt detailhandlere o.l.,

der sælger varer, som er omfattet af de ovenanførte afgifter.

Virksomheden skal således kunne dokumentere, at der er

betalt afgift af de varer, som virksomheden sælger.

Ved enhver leverance til en detailhandler o.l. skal leverandøren,

herunder grossisten (mellemhandleren), udstede en følgeseddel. Sker

der kontant betaling ved leverancen, skal leverandøren i stedet for

følgeseddel udstede en kvittering. Følgesedler og kvitteringer skal

indeholde samme oplysninger som en faktura, se

A.10.1.1 og

Momsvejledningen .

Hvis varerne fordeles til flere forretningslokaler, skal der udarbejdes

interne følgesedler for hvert vareparti, der henviser til den oprindelige

faktura, følgeseddel eller kvittering.

Opbevaring

Fakturaer, følgesedler og kvitteringer eller kopier heraf for

varer, der er tilstede i virksomhedens forretningslokale, lager e.l. skal

opbevares i forretningslokalet i mindst 3 måneder.

Det

øvrige regnskabsmateriale skal enten opbevares i forretningslokalet eller

være tilgængelig for myndighederne inden 5 hverdage.

Virksomheden kan

ansøge om tilladelse til, at fakturaer, følgesedler

og kvitteringer eller kopier heraf opbevares et andet sted end i

forretningslokalet, og til, at der ikke skal udarbejdes

interne følgesedler. Ved vurdering af ansøgningen vil SKAT lægge vægt

på, at det på anden måde er muligt at følge varerne.

Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier,

følgesedler og opgørelser, skal opbevares 5 år efter regnskabsårets

afslutning. I en række afgiftslove (mineralvandsafgiftsloven,

chokoladeafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, emballageafgiftsloven,

spiritusafgiftsloven og tobaksafgiftsloven) er det ved lov nr. 509 af 7.

juni 2006 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. - lettelse

af administrative byrder - vedtaget, at detailhandelsvirksomheders interne

bilag kun skal opbevares i et år fra tidspunktet for underskrivelsen af

årsregnskabet.

A.10.2 Opgørelse over EU-handel

For

varer , der er omfattet

af

EU-punktafgifter ,

skal oplagshaveren/varemodtageren udarbejde lister over køb af ubeskattede

varer i andre EU-lande. Listerne skal - på grundlag af

ledsagedokumenterne - udarbejdes kvartalsvis med følgende oplysninger for

hver enkelt leverandør

landekode

punktafgiftsnummer (evt. momsnummer)

varekode

den samlede mængde i perioden.

Listerne skal opbevares

i virksomheden sammen med ledsagedokumenterne. Efter anmodning skal

listerne indsendes til SKAT.

A.11 Angivelse og afregning af

afgifter

Reglerne for angivelse og betaling af afgift samt følgerne af, at disse

regler ikke overholdes, fx beregning af renter ved for sen betaling,

findes dels i punktafgiftslovene, dels i lov om opkrævning af skatter og

afgifter mv. (

opkrævningsloven ) (

lovbek. nr. 289 af 28. april

2003).

Opkrævningsloven indeholder de regler, der er generelle for opkrævning

af skatter og afgifter, og har til formål dels at gøre reglerne om

opkrævning af skatter mv. mere overskuelige, dels at forenkle

reglerne.

Der er i medfør af opkrævningsloven udstedt bekendtgørelse

nr. 503 af 15. juni 2003 om

opkrævning af skatter og afgifter mv.

Nedenstående paragrafhenvisninger er til opkrævningsloven og

bekendtgørelsen udstedt i medfør af denne.

A.11.1 Afgiftsangivelse

§ 2

Virksomheden skal opgøre den

for hver afgiftsperiode, dvs.

kalendermåneden eller kvartalet. For afgift af ledningsført vand og

fosfor kan afgiftsperioden være måneden, kvartalet eller

halvåret.

Efter udløbet af hver afgiftsperiode og normalt senest den 15. i den

efterfølgende måned skal virksomheden angive den afgiftspligtige

mængde/værdi samt indbetale afgiften heraf. For nogle afgifter er

angivelses- og betalingsfristen udgangen af den efterfølgende måned.

For registreringsafgift af motorkøretøjer gælder der særlige regler.

Indbetalingskort

bek. §

1

Angivelsen skal ske på et indbetalingskort, som SKAT sender til

virksomheden. Hvis virksomheden ikke modtager angivelsen, skal den

henvende sig til SKAT. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens

ansvarlige ledelse.

Angivelsen skal også afgives, selv om den afgiftspligtige mængde/værdi

er 0.

Der er mulighed for at indberette angivelsen og betalingen elektronisk

til SKAT, se

TastSelv Erhverv .

Foreløbig fastsættelse

§

4

Modtages angivelsen fra oplagshaverregistrerede virksomheder ikke, kan

SKAT foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar til et

skønsmæssigt beløb, jf. opkrævningslovens § 4. Der betales en afgift på

800 kr. for en foreløbig fastsættelse.

Om inddragelse af registreringen ved manglende angivelse, se

A.5.7 .

A.11.2 Indbetaling af afgift

§ 2

Afgiften skal normalt

indbetales senest den 15. i måneden efter

afgiftsperiodens udløb, dvs. samtidig med angivelsen af den

afgiftspligtige mængde/værdi.

Hvis afgiftsbeløbet er under 50 kr., skal beløbet ikke betales, men

angivelsen skal alligevel sendes til SKAT.

Bestemmelsen

om, at afgiftsbeløb under 50 kr. ikke skal

indbetales, er ophævet ved lov nr. 513 af 7. juni 2006, der endnu ikke er

trådt i kraft. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Rettidig betaling

Betalingen anses for rettidig, når

beløbet er indbetalt til et posthus, et pengeinstitut eller hos

SKAT senest sidste rettidige betalingsdag,

anmodning om overførsel er virksomhedens pengeinstitut i hænde, så

overførsel fra virksomhedens konto til SKATs konto kan ske senest på

sidste rettidige betalingsdag, eller

SKAT modtager virksomhedens check med posten senest sidste rettidige

betalingsdag.

Hvis sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er en lørdag, søndag

eller helligdag, udskydes fristen til den første hverdag derefter.

Ved betaling bruges det indbetalingskort, som SKAT har sendt til

virksomheden, også når der overføres fra egen konto.

Ved betaling med check til SKAT skal indbetalingskortet vedlægges.

Er angivelsen indsendt elektronisk via

TastSelv Erhverv , skal betaling ske enten via PBS LeverandørService

eller via

HomeBanking / officeBanking. Ved HB / OB vælges betaling af

indbetalingskort - kortartkode 04, og betalingsidentifikationen fremgår af

den elektroniske kvittering, virksomheden modtager efter indsendelsen af

angivelsen.

Ikke rettidig betaling

§

7

Betales afgiften ikke rettidigt, skal virksomheden betale en månedlig

rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet

skal betales af virksomheden. Renten er variabel og har for

2002, 2003 og 2004 udgjort 1,0 pct. For 2005 er renten 0,9

pct.

Renten var indtil 1. september 2001 fastsat til 1,3 pct. pr.

påbegyndt måned og fra 1. september 2001 til 1. januar 2002 til 1,1

pct. En samlet oversigt over gældende rentesatser kan i øvrigt ses på

Skatteministeriets hjemmeside, se

her .

Ved lov nr. 513 af

7. juni 2006 er følgende

bestemmelser vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft, idet skatteministeren

fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden: Betales et beløb ikke

rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en

månedlig rente, som fastsat efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 med tillæg

af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for

beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt. Renten kan

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb,

der opkræves efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, finder

bestemmelsen om saldoforrentning i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1,

anvendelse.

Rykkergebyr

§

6

SKAT opkræver et gebyr på 65 kr. for hver erindringsskrivelse (rykker)

om betaling af afgift.

Straks betaling

Hvis en registreret varemodtager gentagne gange ikke betaler afgiften

rettidigt, kan SKAT med hjemmel i den enkelte punktafgiftslov pålægge en

virksomhed at betale afgiften allerede ved varemodtagelsen. For

registrerede oplagshavere er der ingen hjemmel til forkortelse af

angivelsesperioden og betalingsfristen, se dog

A.11.1 om

foreløbig fastsættelse og

A.11.4 om

sikkerhedsstillelse.

A.11.3 Restancer

Beløb , som SKAT ikke har

modtaget inden betalingsfristens udløb, samt renter heraf vil blive

inddrevet ved udlæg. Virksomheden skal også betale omkostningerne ved

udlæg (retsafgift og andre

incassoomkostninger).

Lønindeholdelse

§

14

Efter opkrævningslovens § 14 kan ubetalte beløb inddrives ved

lønindeholdelse i henhold til reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren har i §§ 5-7 i bekendtgørelse

til opkrævningsloven fastsat nærmere bestemmelser for lønindeholdelse.

For en nærmere beskrivelse af reglerne henvises til

Momsvejledningen P.2.2 .

A.11.4 Sikkerhedsstillelse

§ 11, stk. 1

Efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, kan SKAT pålægge en registreret

virksomhed at stille

sikkerhed , når

virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange ikke

rettidigt har indbetalt skatter og afgifter mv., der er omfattet af

opkrævningsloven, og

virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for

hvilke den er registreret, samt evt. selskabsskatter, med et beløb,

der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne

restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en

erindringsskrivelse fra SKAT, hvorved virksomheden underrettes om, at

den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller

virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse

eller

virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i

selskaber, er trukket ud af virksomheden

, eller

en person som omtalt i § 11, stk. 2, jf. stk. 4, efter virksomhedens

registrering konstateres at være til stede i virksomheden på den måde,

der er beskrevet i § 11, stk. 2, nr. 1-3, eller

virksomheden leverer varer med leveringssted her i landet, jf.

momslovens kapital 4, som den har erhvervet fra udlandet eller af en

virksomhed, som selv har erhvervet varerne fra udlandet, jf. momslovens

kapitel 3, eller af enhver anden virksomhed i senere indenlandske

transaktionsled, når den merværdiafgift, der opstår i forbindelse med

virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller groft uagtsomt ikke

vil blive afregnet til SKAT, jf. momslovens kapitel 15.

Ved beregning af de 25.000 kr. medregnes moms, A-skatte- og

arbejdsmarkedsbidragsrestance for perioder både før og efter 1. januar

2001, men da opkrævningsloven trådte i kraft den 1. januar 2001

medregnes punktafgifts- og selskabsskatterestancer mv. alene for

perioder efter 1. januar 2001.

Sikkerhedens

størrelse

Beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse samt meddelelse af pålæg

om sikkerhedsstillelse og frigivelse, se

A.5.6 .

Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille

sikkerhed, kan SKAT inddrage registreringen af virksomheden, indtil

der er stillet sikkerhed.

A.11.5 Hæftelse for afgift

§ 10

Den, der som ejer, forpagter e.l. driver virksomheden for egen regning,

hæfter for betaling af

afgiften. Det samme gælder varemodtagere og de, der er i besiddelse af

afgiftspligtige varer.

Afgiftslovene

For EU-punktafgifter gælder endvidere, at hvis en virksomhed i et andet

EU-land er registreret ved en herboende repræsentant, hæfter denne og

virksomheden solidarisk for betaling af afgiften.

For nationale punktafgifter kan udenlandske virksomheder ligeledes

registreres ved en herboende repræsentant, men repræsentanten hæfter som

hovedregel ikke solidarisk med den udenlandske virksomhed for betaling af

afgiften.

Der henvises i øvrigt til

A.15.5.6 for så vidt angår de nærmere

hæftelsesregler ved forsendelse af varer omfattet af

EU-punktafgifterne.

Efter de fleste afgiftslove hæfter også den, der

overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der

ikke er betalt afgift, der skulle være betalt efter den pågældende

afgiftslov, for afgift af varerne, jf. bl.a.

SKM2004.475.ØLR (Københavns

Frihavn).

A.11.6 Eftergivelse og henstand

§ 15

De fleste afgiftslove indeholder en bestemmelse om, at reglerne om

eftergivelse og henstand i

opkrævningslovens § 15 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter,

gebyrer og administrative bøder efter loven. Reglerne finder ligeledes

anvendelse på beløb, som personer er pligtige til at betale som erstatning

for selskabers manglende betaling af afgift.

Der henvises til

Momsvejledningen X , hvor reglerne er nærmere beskrevet.

A.12 Kontrolbestemmelser, efterbetalinger

mv.

A.12.1 Kontrolbestemmelser

Generelt er virksomheder, der er registreret for punktafgifter,

omfattet af de samme kontrolbestemmelser mv., som er gældende i henhold

til momsloven. Disse kontrolbestemmelser er beskrevet i

Momsvejledningen .

I de enkelte punktafgiftslove er der derudover fastsat forskellige

regler for SKATs kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om

at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed samt regler

om efteropkrævning af afgiftsbeløb mv.

Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter (

lov nr. 442 af 9. juni 2004), der

er trådt i kraft

den 1. januar 2005, omfatter al offentlig forvaltning.

For SKATs vedkommende har loven konsekvenser for kontrolarbejdet, idet

den væsentligste del af SKATs udgående kontrol er omfattet af lovens

kapitel 1, § 1, stk. 1, hvorefter der som hovedregel skal ske skriftlig

underretning af den part, som tvangsindgrebet er rettet mod. Loven

indebærer endvidere, at parten har ret til at fremkomme med indsigelser

mod beslutningen om tvangsindgrebet, og at SKAT har pligt til at

realitetsbehandle evt. indsigelser og - i givet fald - skriftligt at

begrunde, hvorfor indsigelsen ikke har ændret SKATs beslutning.

Loven betyder hverken en indskrænkning i eller en udvidelse af de

berørte myndigheders beføjelser til at foretage udgående kontrol

(tvangsindgreb), men fastsætter alene nogle regler for myndighedernes

adfærd ved beslutningen om og gennemførelsen af et tvangsindgreb mv.,

herunder hvordan en myndighed skal forholde sig, når den før eller under

et tvangsindgreb bliver opmærksom på strafbare forhold og ved myndighedens

anvendelse af oplysningspligter ved mistanke om strafbare forhold (forbud

mod selvinkriminering).

I det følgende er alene beskrevet de generelle kontrolbestemmelser. Der

kan være fastsat særlige kontrolbestemmelser vedrørende de enkelte

afgiftslove. Sådanne særregler er omtalt i kapitlet for den enkelte

afgiftslov.

A.12.1.1 Kontrolbeføjelser

Omfang

SKAT er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage

eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke

retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er SKAT

endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger,

forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv.,

uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.

Privatboligen

Der kan fx være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller

lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at

SKAT ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog

være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift

af afgiftspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket ikke kun vil sige

registrerede virksomheder i henhold til de enkelte afgiftslove, men også

virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om,

driver afgiftspligtig virksomhed, uden at være registrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger

og regnskaber mv. hos ikke-registrerede virksomheder, der har

handelsforbindelse med registrerede virksomheder, og til at gennemse

kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede

virksomheder.

Regnskabsmateriale

Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber,

råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med

tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger,

lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og

andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvad

enten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.

Korrespondance

Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for

forretningskorrespondance fx modtagne breve, kopier af afsendte

breve, kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne

anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf.

Skatteministeriet, Departementets afgørelse 777/81.

Edb

I virksomheder, der bruger edb ved regnskabsførelsen, omfatter

eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre

databærende medier.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises

til

A.10.1 .

Varsling

Lov om retssikkerhed foreskriver som hovedregel, at der forud for

tvangsindgreb efter § 1, stk. 1, skal ske skriftlig underretning af den

part, som beslutningen om tvangsindgrebet vedrører, med mindst 14 dages

varsel, jf. lovens § 5, stk. 2.

Underretningen skal indeholde oplysninger om

tid, herunder ca. klokkeslæt, og sted for indgrebet (normalt

virksomhedens adresse)

retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, jf. FVL §

8

hovedformålet med indgrebet

det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. FVL §

24.

Indsigelse

Parten har endvidere inden en af myndigheden fastsat frist, der som

udgangspunkt ikke må være kortere end 7 dage, ret til at fremsætte

indsigelser mod beslutningen om tvangsindgrebet.

Hvis forvaltningsmyndigheden fastholder tvangsindgrebet, skal dette

skriftligt begrundes over for parten senest ved indgrebets gennemførelse,

jf. lovens § 5, stk. 3.

Undtagelse fra

varsling

Hovedreglen om underretning om tvangsindgreb kan fraviges

efter lovens § 5, stk. 4, hvis

øjemedet med tvangsindgrebet ville forspildes ved forudgående

underretning

hensynet til parten eller partens rettigheder bør vige for afgørende

hensyn til andre private eller offentlige interesser

hvis det er nødvendigt af hensyn til udenrigspolitiske eller

udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (i tilfælde af

en konflikt mellem national ret og EU-retten viger den nationale ret)

øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets

særlige karakter er påkrævet

forudgående underretning viser sig umulig eller uforholdsvis

vanskelig.

Hvis en ikke uvæsentlig del af tvangsindgrebet kan gennemføres uden

forudgående underretning, kan det samlede tvangsindgreb gennemføres uden

underretning, jf. lovens § 5, stk. 5.

I det omfang et tvangsindgreb gennemføres uden forudgående

underretning, skal parten senest ved tvangsindgrebets gennemførelse have

skriftlig meddelelse om tvangsindgrebet med oplysninger som de

i lovens § 5, stk. 2, nr. 1- 4 nævnte, samt en begrundelse for, at

tvangsindgrebet gennemføres uden forudgående underretning.

Meddelelsen kan dog efter omstændighederne gives mundtligt, men parten

har i så fald krav på efterfølgende at få en skriftlig meddelelse om

tvangsindgrebet. Begæring herom skal fremsættes senest 14 dage efter

tvangsindgrebets gennemførelse og besvares snarest muligt.

Kontrol af negative angivelser er undtaget fra den forudgående

underretningspligt på de 14 dage som følge af,

at udbetaling normalt skal inden for 21 dage. I stedet skal den

skriftlige underretning om tvangsindgrebet senest ske på

stedet.

A.12.1.2 Bistand fra indehaveren mv.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være SKAT behjælpelige ved

de nævnte eftersyn. Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt

til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til

at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der

føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes osv.

Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor

samt til - på SKATs forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og

pengebeholdninger.

SKAT kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve

oplyst navnene på samtlige interessenter.

A.12.1.3 Udlevering af regnskabsmateriale

mv.

Regnskabsmateriale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til

SKAT. Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af den

enkelte afgiftslovs bestemmelser, herunder revisionsprotokollen, og

pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos

tredjemand, fx revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning

for udleveringspligten, at tredjemanden fx har tilbageholdsret over

materialet. Hvis materialet modtages af tredjemand, skal det leveres til

denne igen efter benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv.

Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke

har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af

udleveringspligten.

A.12.2 Eftersyn mv. hos andre

I de enkelte afgiftslove er der fastsat regler om bl.a. leverandørers

og kunders

oplysningspligt overfor SKAT samt om SKATs adgang til at foretage

eftersyn mv. hos

disse.

Formålet med disse bestemmelser er at give myndighederne mulighed for

gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få

indblik i en virksomheds afgiftspligtige

aktiviteter.

A.12.2.1 Leverandører og kunder

Leverandører

Efter visse afgiftslove skal leverandører til registreringspligtige

virksomheder på begæring give SKAT oplysninger om deres leverancer af

varer og ydelser til disse virksomheder.

Kunder

Efter de enkelte afgiftslove skal erhvervsdrivende på begæring give

SKAT oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil sige

registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog

hovedsageligt blive anvendt overfor momsregistrerede virksomheder.

Eftersyn

SKAT er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at

foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og

leverandører mv. samt til at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder,

der finansierer registrerede virksomheder.

A.12.2.2 Eftersyn af varer under

transport

SKAT er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at

foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres

til andre end registrerede virksomheder.

SKAT er endvidere efter toldlovens § 11, stk. 1-2, berettiget til at

føre kontrol med mængden af punktafgiftspligtige varer, som rejsende

medfører ved indrejse fra et andet EU-land, eller som privatpersoner får

tilsendt fra et andet EU-land.

Hvis der i forbindelse med indrejsen er unddraget eller søgt

unddraget betaling af punktafgifter, er SKAT berettiget til at

tage varerne i bevaring, indtil afgiften mv. er betalt, jf. toldlovens §

83, stk. 1. Tilsvarende gælder for punktafgiftspligtige varer, der sendes

fra et andet EU-land til privatpersoner her i landet.

Efter toldlovens § 84, stk. 1, kan SKAT også tilbageholde et evt.

befordringsmiddel, der har været benyttet til indførsel af varer,

hvor der er unddraget eller søgt unddraget betaling af

punktafgifter.

A.12.3 Samarbejde med andre offentlige

myndigheder

A.12.3.1 Oplysningspligt

Andre

offentlige myndigheder skal efter bestemmelserne i den enkelte

afgiftslov på

begæring give SKAT enhver oplysning til brug ved registrering af

virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller evt.

tilbagebetaling.

A.12.3.2 Samarbejde med politiet

Bistand

Efter den enkelte afgiftslovs bestemmelser yder

politiet SKAT bistand efter de regler, der

fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver

umiddelbart SKAT adgang til at anmode politiet om bistand ved

virksomhedseftersyn mv.

Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til

overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det

er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå SKAT

ved eftersynet.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der

er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at

politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med

politiets bistand kan derfor foretages uden, at der foreligger mistanke om

et strafbart forhold.

Ransagning

Ransagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet

efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.

Det er en forudsætning herfor, at den registreringspligtige mistænkes

for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov, og at

overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Anmodning om ransagning fremsættes af SKAT med henvisning til

bestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det

virksomhedseftersyn mv., som SKAT med assistance fra politiet kan

foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i afgiftslovgivningen:

politiet leder ransagningen

politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig

assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske

hindringer for eftersynet

ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private

bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det

samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges

advokats/revisors kontorlokaler

ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af

straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der

foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville

forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

A.12.4 Efterbetaling af afgift

A.12.4.1 På grundlag af regnskabet

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig

afgiftsangivelse, så virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået

udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb

til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det korrekte afgiftstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som

opgørelsesgrundlag.

A.12.4.2 Skønsmæssig ansættelse

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag

for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, kan SKAT foretage en

skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5,

stk. 2.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb

som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal

tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskaber.

SKAT er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse.

Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede afgiftstilsvar for den

pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne afgiftstilsvar.

Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det

skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde hos SKAT om den

skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om

virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens

ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til

Landsskatteretten.

A.12.4.3 Forældelse

Efterbetaling efter ovenstående regler forudsætter naturligvis, at

kravet endnu ikke er

forældet . Efter

skatteforvaltningslovens § 31 er udgangspunktet, at varsel om fastsættelse

eller ændring af afgiftstilsvar ikke kan afsendes senere end 3 år efter

angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse

af afgift normalt ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om

ændring af godtgørelse tidligst kan gøres gældende. Endvidere skal

fastsættelsen af afgiftstilsvaret, henholdsvis godtgørelsen, foretages

senest 3 måneder efter udløbet af ovennævnte 3 års frist. Der henvises

nærmere herom til vejledningen Processuelle regler på SKAT`s område,

afsnit

G.1.2.

Efter udløbet af ovennævnte 3 års frist kan fastsættelse eller ændring

af afgiftstilsvar og godtgørelse alene ske i nærmere bestemte tilfælde,

jf. skatteforvaltningslovens § 32 og Processuelle regler på

SKAT`s område,

G.1.2.4-1.2.11 .

For ændringer, der er iværksat inden den 12. marts 2003, gælder særlige

overgangsregler, se Processuelle regler på SKAT`s område,

G.1.2.12.

Reglerne om afregning af afgift fremgår af Punktafgiftsvejledningen,

A.11 .

A.12.4.4 Renter og gebyrer

Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig

rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor

beløbet skal betales af virksomheden, se

A.11.2 .

Ved lov nr. 513 af

7. juni 2006 er reglerne om

forrentning ændret. Se

A.11.2 .

Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende

betaling af afgift mv. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.

A.13 Straffebestemmelser

A.13.1 Indledende bemærkninger

I det omfang reglerne om straf afviger fra de generelle bestemmelser i

dette afsnit, vil de specielle bestemmelser om straf fremgå af afsnittet

vedrørende den specifikke del (afsnittene B-I). Der er i øvrigt vedrørende

den enkelte afgift i den specifikke del henvisning til reglerne om straf i

dette afsnit. Det kan således være en fordel for brugerne af vejledningen

først at læse straffebestemmelserne i dette afsnit.

Der kan kun straffes efter punktafgiftslovgivningen, hvis straffelovens

almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er opfyldt. De

processuelle regler for gennemførelse af en straffesag, og reglerne om

fastsættelse af straf, gennemgås i Processuelle regler på SKAT`s område,

afsnit R, hvortil der henvises.

Punktafgiftsvejledningen omfatter også bestemmelser om ordninger,

som SKAT tager del i vedrørende tilskud, gebyr og

godtgørelse m.m. fastsat på grundlag af lovgivning på miljø- og

energiområdet.

De specielle bestemmelser om straf for overtrædelse af disse

ordninger fremgår af det enkelte afsnit derom i den specifikke

del.

Forsæt og

grov

uagtsomhed

Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige

straffebestemmelser i både skattelovgivningen og momslovgivningen.

Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme

afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for

afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af

oplysninger.

Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme handlemåde,

der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er straffri.

A.13.2 Straffeområdet

A.13.2.1 Generelle

straffebestemmelser

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Denne centrale straffebestemmelse i afgiftsstrafferetten findes i

samtlige punktafgiftslove.

Bestemmelsen er formuleret som en generel straffebestemmelse og

anvendes i tilfælde, hvor der inden for den pågældende punktafgiftslovs

område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller

vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen

falder bl.a. afgiftsunddragelse som følge af urigtige

afgiftsangivelser.

A.13.2.2 Overtrædelse af almene

forpligtelser

Der er bødestraf for at overtræde en række forpligtelser, som er nævnt

i de enkelte afgiftslove. Disse forpligtelser hænger nøje sammen med den

pågældende afgiftslov, alt efter hvilket område punktafgiftsloven

omfatter.

Som eksempler på disse forpligtelser kan nævnes:

pligt til at anmelde sin virksomhed til registrering hos SKAT, hvis

der erhvervsmæssigt fremstilles eller fra udlandet modtages

afgiftspligtige varer eller drives mellemhandel med afgiftspligtige

varer

pligt til at føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i

virksomheden af afgiftspligtige varer

pligt til at indsende rettidig angivelse (her er der dog tale

om en bestemmelse, der nu er fastsat i opkrævningsloven).

Der er efter den

såkaldte colalovgivning en skærpet

bødestraf med ordensbøde for overtrædelse af visse ensartede

bestemmelser i en række punktafgiftslove (chokoladeafgift,

emballageafgift, mineralvandsafgift, øl- og vinafgift, spiritusafgift og

tobaksafgift). Det drejer sig om overtrædelser i virksomheder, der

afsætter de pågældende punktafgiftspligtige varer, bl.a.

kiosker, hvor det ikke kan dokumenteres, at der er betalt

punktafgifter for de ved kontrolbesøg i virksomheden konstaterede

varer.

SKAT har i

disse virksomheder alene

kunnet konstatere en så beskeden beholdning af

punktafgiftspligtige varer, at der efter sædvanling praksis for

gennemførelse af en sag om unddragelse af afgifter ikke er grundlag for at

straffe med en takstbøde på grundlag af den skete afgiftsunddragelse.

De typiske tilfælde,

som falder ind under reglerne i

de enkelte puntafgiftslove om en skærpet ordensbøde er følgende:

der foreligger intet regnskab i det hele taget

der mangler fakturaer for tilstedeværende eller solgte varer

der foreligger fakturaer, men det er ikke muligt at identificere

leverandøren

der foretages ikke kontinuert kasseregistreringer

der udleveres ikke boner ved kontantkøb

der foretages ikke daglige kasseafstemninger

kontant betaling af leverandørfakturaer er ikke medtaget i

kasseregnskabet.

Der henvises i

øvrigt til Procesvejledningen,

R.5.3 Ordensbøder

A.13.2.3 Tilsidesættelse af vilkår

Der er bødestraf for at overtræde vilkår fastsat i de enkelte

afgiftslove, fx vilkår for indrømmelse af

afgiftsfritagelse.

A.13.2.4 Undladelse af at efterkomme

påbud

Der er hjemlet bødeansvar ved undladelse af at efterkomme påbud, der er

udstedt i medfør af bestemmelser i punktafgiftslovene, fx kan SKAT pålægge

en registreret varemodtager, der gentagne gange ikke betaler afgiften

rettidigt, at afgive angivelse ved varernes

modtagelse.

A.13.2.5 "Afgiftshæleri"

I punktafgiftslovene er der hjemlet bødeansvar, hvis der forsætligt

eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller anvendes varer,

hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt efter loven,

eller forsøges herpå.

A.13.2.6 Overtrædelse af fastsatte

forskrifter

I bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af punktafgiftslovene, er

der straffebestemmelser, der fastsætter bødestraf for den, der med forsæt

eller grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i

forskrifterne.

A.13.2.7 Forsætlig unddragelse af

punktafgift

I punktafgiftslovene er det fastsat, at såfremt en af de i A.13.2.1 -

A.13.2.6 nævnte overtrædelser eller en anden i den enkelte punktafgiftslov

nævnt speciel overtrædelse er begået med forsæt til at unddrage

statskassen afgift, er straffen bøde eller fængsel i indtil 1½ år.

Ved grove overtrædelser af bestemmelsen om forsætlig unddragelse af

punktafgift, kan der ved dom ske frakendelse af retten til at udøve

erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2. Frakendelsen kan ikke

ske administrativt.

A.14 Klagevejledning

Klage

SKAT`s afgørelser efter punktafgiftslovgivningen kan

påklages til Landsskatteretten, som

træffer endelig administrativ afgørelse.

Der vil i afgørelserne blive givet nærmere klagevejledning.

Landsskatteretten

Landsskatteretten

afgør klager over

SKAT`s afgørelser

Skatterådets afgørelser.

Reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 16 finder anvendelse

ved klager til Landsskatteretten.

Klagefrist

Der kan klages over en afgørelse inden 3 måneder fra modtagelsen af

SKAT`s afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1.

Domstolene

Sager, hvor der er truffet endelig administrativ afgørelse

af Landsskatteretten, kan indbringes for domstolene. Dette skal ske

ved Vestre eller Østre Landsret alt efter, hvor virksomheden er

registreret. Indbringelse for domstolene skal ske inden 3 måneder fra

afgørelsens dato.

Hvis der er forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses

indbringelse for den endelige administrative instans, kan afgørelsen dog

indbringes for domstolene, selv om den endelige administrative instans

endnu ikke har truffet en afgørelse.

Processuelle

regler

De nærmere regler for klager mv. fremgår af

vejledningen

Processuelle regler på told- og skatteforvaltningens område .

A.15 EU-punktafgifter

A.15.1 Det indre marked og

punktafgifterne

Harmonisering af

afgifter

Ved gennemførelsen af EUs indre marked skete der en harmonisering

af visse told- og afgiftsregler. For punktafgifter blev harmoniseringen

gennemført ved, at Rådet i løbet af 1992 vedtog en række direktiver, der

trådte i kraft den 1. januar 1993, og som omfatter afgifterne på

mineralolieprodukter (fra 1. januar 2004 udvidet til energiprodukter

og elektricitet)

alkohol og alkoholholdige drikkevarer

forarbejdede tobaksvarer.

Det betyder, at danske punktafgiftslove for disse afgifters vedkommende

er undergivet bestemmelserne i EUs direktiver samt de med hjemmel i disse

direktiver udstedte forordninger.

Der skelnes derfor mellem ovennævnte EU-harmoniserede punktafgifter

(EU-punktafgifter) og ikke-harmoniserede punktafgifter (nationale

afgifter).

Det er således kun varer omfattet af EU-punktafgifterne, der er fastsat

fællesskabsregler for. For alle andre varer kan EU-landene med respekt for

traktatens øvrige regler opretholde eller indføre nationale afgifter i den

udstrækning, som de måtte ønske.

Gennemførelse

EU-direktiverne er gennemført i dansk lovgivning ved de respektive

danske punktafgiftslove for afgifter af mineralolieprodukter, kul,

naturgas, elektricitet, spiritus, vin, øl og tobaksvarer samt

toldloven.

I vejledningen indgår direktiverne derfor som en integreret del af

beskrivelsen af punktafgiftslovgivningen, dels i del A, dels i kapitlerne

for de enkelte punktafgifter, medens reglerne for handel med og transport

af varer inden for EU efter direktiv 92/12 (cirkulationsdirektivet ) og

kommissionsforordningerne er beskrevet i dette kapitel.

Links

Links til EU-Kommissionens hjemmeside med oplysning om de

EU-harmoniserede afgifter, se

A.15.4 .

A.15.2 Rammedirektiverne

EU-reglerne om det afgiftspligtige vareområde, de enkelte afgifters

struktur, afgiftssatser og afgiftsfritagelser er fastsat i de såkaldte

rammedirektiver. Disse direktiver er delt op, så bestemmelserne for hver

af de tre hovedvaregrupper findes dels i

strukturdirektiverne , dels i

satsdirektiverne .

Strukturdirektiverne fastsætter reglerne for afgiftsstrukturen, dvs.

afgrænsning af vareområde, definitioner og fritagelser, medens

satsdirektiverne fastlægger, dels hvorledes selve afgiften skal opbygges,

dels efter hvilke satser afgiften skal opkræves.

Afgiftssatserne er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det

betyder, at medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig

med den af EU fastsatte minimumssats. Minimumssatserne kan være meget lave

og endog nul.

I direktiverne er der endvidere fastsat bestemmelser om

afgiftsfritagelser og afgiftslempelser, hvoraf nogle er frivillige.

EU-landene kan desuden opretholde visse nationale særregler.

A.15.3 Cirkulationsdirektivet

A.15.3.1 Fælles regler

De fælles regler for forsendelse og kontrol af varer, der er pålagt

harmoniserede afgifter er fastlagt i Rådets direktiv 92/12 (

RDIR 92/12 ) om den generelle ordning for

punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol

hermed, også kaldet "

cirkulationsdirektivet ".

Overordnet følger det af direktivet, at virksomheder inden for EU, der

fremstiller eller indbyrdes handler med punktafgiftspligtige varer, kan

gøre dette, uden at afgiften skal betales (afgiftssuspension). Afgiften af

varerne betales først i forbindelse med forbrug. Fremstilling af og handel

med varer under afgiftssuspension forudsætter, at virksomhederne er

godkendt og registreret hos landenes punktafgiftsmyndigheder.

Hovedprincipperne i cirkulationsdirektivet omfatter bl.a.:

Suspensionsordningen

Suspensionsordningen er en afgiftsordning, hvor punktafgifterne i

forbindelse med fremstilling, forarbejdning, opbevaring og forsendelse af

de punktafgiftspligtige varer er suspenderet.

Afgiftens forfald

Det fælles system bygger på, at punktafgifterne først forfalder ved

varernes overgang til forbrug, dvs. i det land, hvor varerne overgår til

forbrug. Ifølge cirkulationsdirektivet overgår varerne til forbrug ved

import fra lande uden for EU og/eller ved at forlade det, der i direktivet

bliver kaldt en suspensionsordning.

Oplagshavere

Registrerede oplagshavere kan som led i udøvelsen af deres erhverv få

bevilling til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage og afsende

afgiftspligtige varer under suspensionsordningen.

Det betyder for eksempel, at når en godkendt oplagshaver sælger

afgiftspligtige varer til en anden godkendt oplagshaver, skal denne ikke

betale afgiften ved modtagelsen, idet denne virksomhed - som godkendt

oplagshaver - er berettiget til at modtage varer uden, at det medfører, at

der skal betales afgift.

Varemodtagere

Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, kan få

bevilling, så de som registrerede varemodtagere kan modtage varer, der er

undergivet suspensionsordningen under forsendelsen fra det andet EU-land.

Disse virksomheder må imidlertid hverken opbevare eller afsende varer

under suspension. Det betyder, at varerne, i modsætning til hvis de var

tilgået en registreret oplagshaver, forlader suspensionsordningen, når de

modtages af den registrerede varemodtager, som derfor skal betale

punktafgiften ved varemodtagelsen.

Ikke-registrerede

virksomheder

Virksomheder, der ikke er registreret som varemodtager, kan mod at

stille fuld garanti for afgiftens betaling ligeledes modtage varer fra

andre EU-lande under suspension af afgiften. Virksomhederne kan ikke

opbevare eller afsende varer under suspension.

Godtgørelse af

afgift

I situationer, hvor varerne allerede er overgået til forbrug i et

medlemsland og dermed afgiftsbelagt med dette lands afgifter, vil disse

varer, hvis de oplægges til erhvervsmæssige formål i et andet medlemsland,

skulle afgiftsbelægges med dette lands afgifter. De oprindelig betalte

punktafgifter kan efter anmodning godtgøres af det land, hvortil de er

betalt, se

A.15.6 .

Ledsagedokument

For at sikre at vareforsendelser under suspension kan identificeres og

den skyldige afgift, som forsendelsen giver anledning til, kan fastslås,

skal handel med varer undergivet harmoniserede afgifter foregå med et

ledsagedokument for varerne, se

A.15.5 .

Fjernsalg

Cirkulationsdirektivet indeholder endvidere regler for fjernsalg. De

virksomheder, der fra et EU-land sælger varer for eksempel ved postordre

til modtagere i et andet EU-land, skal betale afgifterne i

bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i

det land, hvor varerne forbruges. For at sikre, at den udenlandske sælger

betaler afgifterne i bestemmelseslandet, kan medlemslandene træffe

bestemmelser om, at virksomheden skal være registreret i

bestemmelseslandet ved en repræsentant, se

A.5.4 .

Rejsende

Som det fremgår af ovenstående, skal der som hovedregel betales afgift

i det land, hvor varerne forbruges og med de satser, der er fastsat i

dette land.

Dette gælder dog ikke for varer, som rejsende selv medbringer, og som

er til den rejsendes personlige forbrug. I sådanne tilfælde skal der

som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne er anskaffet, se

A.9.2 .

A.15.3.2 EUs afgiftsområde

Punktafgiftsområdet

Cirkulationsdirektivet finder anvendelse på EUs

punktafgiftsområde , der er EU-landenes

samlede punktafgiftsområder, som fastsat i direktivets art. 2, herunder

det danske punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af

EU-landenes punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for EU.

EU-punktafgiftsområdet omfatter

Belgien

Cypern

Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland

Estland

Finland, ekskl. Ålandsøerne

Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. De oversøiske

Departementer, herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og

Réunion

Grækenland, ekskl. bjerget Athos

Holland

Irland

Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno, Campione

d'Italia og Luganosøens nationale farvande

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Polen

Portugal, inkl. Azorerne og Madeira

Slovakiet

Slovenien

Spanien, ekskl. Ceuta, Melilla og De kanariske Øer

Storbritannien, inkl. Isle of Man, men ekskl. Kanaløerne

(Jersey, Guernsey, Alderney og Sark)

Sverige

Tjekkiet

Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland

Ungarn

Østrig.

Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke omfattet af EUs

punktafgiftsområde.

A.15.4 Oversigt over EU-direktiver og

-forordninger mv.

EU-Tidende

mv.

Links

Direktiver og forordninger mv. offentliggøres i EU-Tidende og kan ses

på

EU-Kommissionens hjemmeside

(http://europa.eu.int/eur-lex/lex/da/index.htm), se i

øvrigt link til

Afgifter og Told (på engelsk)

Lovgivning, emne

09. Skattespørgsmål (på dansk)

Lovgivning, emne

Punktafgifter

(på dansk)

Alkoholholdige drikkevarer og

afgiftssatser

(på engelsk)

Energiprodukter og

afgiftssatser

(på engelsk)

Tobaksvarer

og

afgiftssatser

(på engelsk).

Direktiver, forordninger

mv.

Direktiver og forordninger mv. om de harmoniserede punktafgifter

er nedenfor oplistet emnevis og med anførsel af evt. ændringsdirektiver og

-forordninger.

Der bruges følgende forkortelser:

RDIR, RFO og RBE for henholdsvis Rådets direktiver,

forordninger og beslutninger.

KFO, KBE, KHE og KME for henholdsvis Kommissionens forordninger,

beslutninger, henstillinger og meddelelser

EP for Europa-Parlamentet.

Cirkulationsdirektivet

(generelle ordning)

RDIR 92/12 af 25.02.92 om den generelle ordning for

punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om

kontrol hermed (senest ændret ved RDIR 2004/106 af

16.11.04).

KFO 2719/92 af 11.09.92 om det administrative

ledsagedokument ved omsætning af punktafgiftspligtige varer under

afgiftssuspensionsordninger (ændret ved KFO 2225/93 af 27.07.93).

KFO 3649/92 af 17.12.92 om et forenklet

ledsagedokument med henblik på omsætning inden for Fællesskabet af

punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i

afgangsmedlemsstaten.

KFO 31/96 af 10.01.96 om attest for

punktafgiftsfritagelse.

KME 1999/C99/08 af 10.4.99 om de moms- og

punktafgiftsregler, der fra den 1. juli 1999 skal anvendes ved salg af

varer til rejsende om bord på færger og fly eller i lufthavne inden for

Den Europæiske Union.

KHE 2000/789 af 29.11.00 om retningslinier for

godkendelse af oplagshavere henhørende under RDIR 92/12 med hensyn til

punktafgiftspligtige varer.

EP/RBE 1152/03 af 16.06.03 om edb-mæssig registrering

og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (EMCS-systemet).

Alkohol og alkoholholdige

drikkevarer

RDIR 92/83 af 19.10.92 om harmonisering af

punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

RDIR 92/84 af 19.10.92 om indbyrdes tilnærmelse af

punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

KFO 3199/93 af 22.11.93 om gensidig anerkendelse af

fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på

fritagelse for punktafgift (senest ændret ved KFO 2205/04 af

21.12.04).

Energiprodukter

RDIR 2003/96 af 27.10.03 om omstrukturering af

EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

(ændret ved RDIR 2004/74 og 2004/75 af 29.04.04).

RDIR 95/60 af 27.11.95 om afgiftsmærkning af gasolier

og petroleum.

KBE 2001/574 af 13.07.01 om et fælles stof til

afgiftsmærkning af gasolier og petroleum (ændret ved KBE 2002/269 af

08.04.02).

Tobaksvarer

RDIR 95/59 af 27.11.95 om forbrugsbeskatning af

forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (ændret ved RDIR 99/81 af

29.07.99 og RDIR 2002/10 af 12.02.02).

RDIR 92/79 af 19.10.92 om indbyrdes tilnærmelse af

cigaretafgifterne (ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99, RDIR 2002/10 af

12.2.02 og RDIR 2003/117 af 05.12.03)).

RDIR 92/80 af 19.10.92 om indbyrdes tilnærmelse af

afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end

cigaretter (ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99, RDIR 2002/10 af

12.02.02 og RDIR 2003/117 af 05.12.03).

Administrativt

samarbejde

RFO 2073/2004 af 16.11.04 om administrativt samarbejde

på punktafgiftsområdet.

Inddrivelse af

afgifter

RDIR 76/308 af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved

inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter,

skatter og andre foranstaltninger (senest ændret ved tiltrædelsesakten af

2003).

A.15.5 Forsendelse af ubeskattede varer (under

afgiftssuspension)

A.15.5.1 Administrativt

ledsagedokument

RDIR 92/12,

art. 18-19,

og

KFO 2719/92

Ved

forsendelse af

ubeskattede EU-punktafgiftspligtige varer, herunder også vareprøver,

mellem EU-lande eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande (tredjelande), fx

til Norge via Sverige, skal afsenderen udstede et ledsagedokument.

Ledsagedokumentet har til formål under transporten dels at kunne

identificere varerne, dels at give grundlag for beregning af punktafgiften

af varerne (afgiftsskylden).

Ledsagedokumentet er dog ikke påkrævet ved forsendelse af varer:

mellem danske virksomheder (oplagshavere)

direkte fra Danmark til et tredjeland, fx med skib til Norge eller

Rusland

til EFTA-lande via et en andet EU-land, hvis varerne (T2-varer)

allerede i Danmark underlægges en toldforsendelsesordning, se

Toldvejledningen, afsnit

B.1 eller

B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller

forsendelse efter TIR-konventionen

der toldmæssigt ikke er i fri omsætning, dvs. ufortoldede varer

(T1-varer), og som derfor er underlagt en toldforsendelsesordning, se

Toldvejledningen, afsnit

B.1 eller

B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller

forsendelse efter TIR-konventionen.

Små vinproducenter

RDIR

92/12, art. 29

Vinproducenter, der i gennemsnit producerer under 1.000 hl vin om året,

kan af egen myndighed fritages for at bruge det administrative

ledsagedokument mv. ved salg af vin. I stedet bruges

EU-vinmarkedsordningens ledsagedokument, jf. Kommissionens

forordning

nr. 884/01 om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager

vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren, se i

øvrigt

B.2.6 .

Vinproducenten skal selv forestå salget af vin, men transporten

kan udføres af vinproducenten selv, køberen eller evt. en tredje part

på vegne af producenten.

Sælgerens brug af markedsordningens ledsagedokument ændrer ikke på

betingelserne om, at den danske varemodtager skal været registreret mv.

før varernes afsendelse.

Det ændrer heller ikke på betingelsen om, at der altid skal foreligge

et "afgiftsledsagedokument". Det betyder, at art. 4 i

KFO 884/01 , hvorefter brug af vinmarkedsledsagedokument

kan undlades i visse tilfælde, fx for forsendelser på højst 100 liter vin,

ikke kan udnyttes af vinproducenten, når dokumentet også skal

bruges som afgiftsdokument.

Følgende EU-lande har fritaget mindre vinproducenter for brug af det

administrative ledsagedokument:

Belgien

Cypern

Grækenland

Italien

Luxembourg

Malta

Portugal

Slovakiet

Storbritannien

Ungarn

Tyskland

Østrig.

A.15.5.2 Bornholm

Reglerne om ledsagedokument gælder også for varer, der sendes

mellem

Bornholm og det øvrige

Danmark via Sverige.

For varer, der sendes ubeskattet, dvs. mellem registrerede virksomheder

(oplagshavere), skal afsender bruge ledsagedokument (blanket 22.068/A

125), se

A.15.5.3 .

Hvis der er tale om beskattede varer, fx levering til detailhandlere,

skal afsenderen bruge et forenklet ledsagedokument (blanket 22.069/A 129),

se

A.15.6.2.

A.15.5.3 Blanket

Ledsagedokumentet kan udfærdiges på en SKAT-blanket (EU-blanket) eller

være et

handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder

mindst samme oplysninger med tilhørende rubrikker (numre og overskrifter)

som SKAT-blanketten.

Hvis der benyttes et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes

med følgende meddelelse: "Erhvervsmæssigt ledsagedokument for omsætning af

punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger".

Underskrift

I tilfælde, hvor ledsagedokumentet udarbejdes elektronisk, kan SKAT

give tilladelse til, at afsenderen ikke underskriver dokumentet, men

erstatter underskriften med et særlig stempel.

Køb af blanket

SKAT-blanketten (22.068/A 125) kan fås

elektronisk eller købes i boghandlen.

Antal eksemplarer

Blanketten er i 4 eksemplarer, hvor

eksemplar 1 - opbevares af afsenderen

eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og

opbevares af denne

eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som

returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse

(samt i visse EU-lande, men ikke i Danmark, med et myndighedsstempel

eksemplar 4 - sendes sammen med varerne til modtageren og er

til evt. brug for afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet.

A.15.5.4 Punktafgiftsnummer

Punktafgiftsnummer

Sikkerhedsstillelse

Vareafsenderen skal, inden varerne sendes, sikre sig, at modtageren er

berettiget til at få

varerne tilsendt uden afgift, dvs. at varemodtageren

enten er en punktafgiftsregistreret virksomhed

for varekategorien

eller har stillet sikkerhed for afgiften af varerne hos

egen myndighed.

Varemodtageren skal derfor over for afsenderen oplyse sit

punktafgiftsnummer eller fremlægge dokumentation for sikkerhedsstillelse

for afgiften af varerne.

Kontrol af

varemodtager

Det er vareafsenderens ansvar, at modtageren opfylder betingelserne om

punktafgiftsregistrering/sikkerhedsstillelse.

Hvis vareafsenderen er usikker med hensyn til rigtigheden af

varemodtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering eller fortsatte

registrering, bør afsenderen sikre sig skriftlig oplysning om

registreringsforholdet fra varemodtageren og evt. kræve, at varemodtageren

fremlægger en skriftlig bekræftelse herom fra varemodtagerens

afgiftsmyndighed, se

A.15.5.6 .

Vareafsenderen bør specielt være opmærksom på rigtigheden af

oplysninger, hvor der er tale om en ny kunde eller om en fast kunde,

der pludselig foretager et usædvanligt indkøb (mængde/vareart).

CVR-nr.

En dansk virksomhed skal som punktafgiftsnummer anføre/oplyse det

8-cifrede CVR-nr. med landekode DK foran og 3-cifre for lageradresse

(løbenr.) bagefter, dvs. i alt 13 karakterer. Hvis virksomhedens løbenr.

for lageradresse er 1 angives eksempelvis: DK45236789001, og hvis

løbenumret er 10: DK45236789010.

CVR-numret og løbenr. for lageradresse fremgår af virksomhedens

registreringsbevis. Hvis virksomheden har flere

registreringsnumre, skal virksomheden bruge det CVR-nummer, der omfatter

registreringen for punktafgiftsloven.

Virksomheden kan hos SKAT efter behov få en erklæring (blanket

nr. 22.071 ), der

bekræfter virksomhedens punktafgiftsregistrering i Danmark.

Fælles database

HARPUN

Alle EU-punktafgiftsvirksomheder er registreret i en fælles database,

som de respektive EU-landes myndigheder har adgang til. I Danmark benævnes

databasen HARPUN-sys (Harmoniseret punktafgiftssystem), medens basen på

engelsk benævnes SEED (System for Exchange of Excise Data).

Databasens oplysninger opdateres normalt én gang om måneden, hvilket i

få tilfælde kan resultere i, at en virksomhed, der står som registreret,

kan være afmeldt fra registrering, og at en virksomhed, der ikke står som

registreret, rent faktisk er registreret. Oplysningerne i databasen kan

derfor kun betragtes som vejledende.

SKAT-hjælp

SKAT kan med forbehold for den tidsmæssige opdatering af databasen være

behjælpelig med efter behov at be- eller afkræfte modtagerens oplysning om

punktafgiftsregistrering, herunder om registreringen omfatter den aktuelle

vareart, dvs. mineralolier, øl, vin, mellemprodukter (hedvin o.l.),

spiritus eller tobaksvarer. Oplysningen kan gives telefonisk eller

skriftligt (blanket

nr. 22.072 ).

On-line

tilslutning

Virksomheder har mulighed for selv at kontrollere en varemodtagers

registreringsforhold ved at blive koblet op til SKATs on-line systemer.

Nærmere oplysning herom kan fås hos SKAT.

A.15.5.5 Afsendelse af varer

Udfyldning af

blanket

Ledsagedokumentblanketten skal udfyldes i overensstemmelse med

rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der optrykt en

vejledning om udfyldningen af de enkelte rubrikker, dvs. de oplysninger,

som vareafsenderen skal anføre om vareforsendelsen.

Vareafsenderen skal ved udfyldningen bl.a. være opmærksom på, at

oplysningerne i dokumentet ikke blot omfatter oplysninger om

vareafsenderen, varemodtageren og selve varerne, men også oplysninger om

transportøren, jf. rubrik 9 og 11, herunder fx oplysning om

transportmidlets registreringsnummer.

Ledsagedokumentets eksemplar 2, 3 og 4 skal fysisk følge varerne, så

dokumentet under transporten på forlangende kan forevises

myndighederne. Hvis varemodtageren ikke er punktafgiftsregistreret,

men i stedet har fremlagt dokumentation for sikkerhedsstillelse, skal en

kopi af sikkerhedsstillelsesdokumentet følge varen sammen med

ledsagedokumentet.

Ledsagedokumenter, som virksomheden udsteder, skal indtil videre ikke

indsendes til eller forevises for SKAT, medmindre denne anmoder om

det.

Kvittering for afsendte

varer

Varemodtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er

modtaget, tilbagesende eksemplar 3 af ledsagedokumentet. Hvis der ikke

kommer nogen

kvittering fra

varemodtageren, skal afsenderen rykke for kvitteringen.

Har vareafsenderen ikke fået kvitteringen senest 2 måneder efter

udgangen af den måned, hvor varen er afsendt, skal SKAT underrettes.

Virksomheden skal samtidig fremlægge dokumentation for den foretagne

rykkerprocedure. Afgiften beregnes og opkræves af SKAT. Beløbet kan

tilbagebetales, hvis virksomheden senere fremlægger modtagelsesbevis

for de pågældende varer, se i øvrigt

A.15.5.6 .

Udførsel

Ved forsendelse af varer gennem EU-lande til ikke EU-lande (udførsel)

skal vareafsenderen fremlægge ledsagedokumentet for toldmyndigheden på

udpassagetoldstedet, dvs. sidste toldsted inden varerne forlader EU.

Toldmyndigheden skal på eksemplar 3 i rubrik C attestere, at varerne har

forladt EU. Toldmyndigheden tilbagesender herefter eksemplar 3 til

afsenderen (anført i rubrik 1) eller evt. efter ønske udleverer dette til

afsenderens repræsentant på udgangstoldstedet.

Om manglende kvittering, se ovenfor.

Myndighedsstempel

Afgiftsmyndighederne i EU-landene kan

kræve, at

eksemplar 3 ikke blot, hvor der

foreligger uregelmæssigheder ved forsendelsen, men altid (rutinemæssigt)

skal påtegnes (stemples) af myndigheden, inden varemodtageren

sender eksemplaret tilbage til vareafsenderen, dvs. at kravet kun

gælder for varer, der modtages i de pågældende lande.

Eksempel

Danmark (SKAT) kræver ikke nogen rutinemæssig

afstempling, men det gør afgiftsmyndigheden i Italien. En dansk

virksomhed, der sender fx øl til Italien, skal på eksemplar 3 foruden

modtagerens kvittering også have en italiensk

myndighedsafstempling. En dansk virksomhed, som køber fx spiritus i

Italien, skal på eksemplar 3 kvitterer for modtagelsen, men der skal

ikke være nogen SKAT-afstempling.

Følgende EU-lande kræver for tiden, at eksemplar 3 skal afstemples

inden tilbagesendelsen:

EU-land

Landekode

Altid afstempling

Belgien

BE

ja

Cypern

CY

ja

Danmark

DK

nej

Estland

EE

nej

Finland

FI

nej

Frankrig

FR

ja *)

Grækenland

EL

ja

Holland

NL

ja

Irland

IE

ja

Italien

IT

ja

Letland

LV

ja

Litauen

LT

ja

Luxembourg

LU

ja

Malta

MT

ja

Polen

PL

ja

Portugal

PT

ja

Slovakiet

SK

ja

Slovenien

SI

ja

Spanien

ES

ja

Storbritannien

GB

nej

Sverige

SE

nej

Tjekkiet

CZ

ja

Tyskland

DE

ja

Ungarn

HU

ja

Østrig

AT

ja

*) (FR) Fortløbende

nummerering af en nummermaskine godkendt af myndighederne og brugt

af virksomheden eller et myndighedsstempel. For mineralolieprodukter

afstemples dog ikke, når modtageren er en registreret

oplagshaver.

Hvis virksomheden får et eksemplar 3 retur uden myndighedsstempel

mv., jf. ovenfor, skal virksomheden anmelde dette til SKAT.

A.15.5.6 Hæftelse for afgift

RDIR 92/12,art. 6 og

20

Vareafsenderen

hæfter for punktafgiften ved overtrædelser eller uregelmæssigheder i

forbindelse med varernes forsendelse. Afgiften opkræves i sådanne tilfælde

af det EU-land, på hvis område overtrædelsen eller uregelmæssigheden

er begået, eller

af det EU-land, hvor de er blevet konstateret, eller

af afgangslandet i tilfælde af, at varen ikke er frembudt i

bestemmelseslandet.

Varer, der

forsvinder

Vareafsenderen hæfter således for punktafgiften af varer, der fx

forsvinder undervejs til varemodtageren. Afgiften vil blive opkrævet af

det EU-land, hvor mankoen er opstået eller konstateret og med dette lands

afgiftssats.

Eksempler

Et parti varer på 1.000 flasker spiritus sendes med lastbil fra Danmark

til Frankrig via Tyskland.

Eksempel 1200 flasker stjæles fra lastbilen under et rasteophold

i Tyskland. Inden transporten fortsætter mod Frankrig optages der

politirapport. Vareafsenderen skal betale tysk spiritusafgift af de 200

flasker til den tyske afgiftsmyndighed.

Eksempel 2Ved lastbilens ankomst til den franske varemodtager

konstateres en manko på 300 fl. Flaskerne er blevet stjålet under et eller

flere rasteophold undervejs, men stedet for tyveriet kan ikke fastslås. Da

mankoen er konstateret i Frankrig, og eftersom stedet for tyveriet ikke

kan fastslås, skal vareafsenderen betale fransk spiritusafgift af de 300

flasker til den franske afgiftsmyndighed.

Eksempel 3Lastbilen med de 1.000 flasker forsvinder sporløst

under transporten til Frankrig, og stedet for varesendingens forsvinden

kan ikke fastslås. Vareafsenderen skal betale dansk afgift, medmindre det

kan dokumenteres, enten at forsendelsen er foregået forskriftsmæssigt,

eller at stedet for varesendingens forsvinden påvises (et andet EU-land,

fx Tyskland eller Frankrig). Dokumentationen skal fremlægges inden for en

frist på fire måneder fra enten datoen for varernes afsendelse eller

datoen for SKATs underretning af vareafsenderen om mangelfuld

kvittering på ledsagedokumentet, se EF-dom

C-395/00

(2002-12-12).

3 års-frist

Hvis det senest tre år efter datoen for ledsagedokumentets udarbejdelse

påvises, i hvilket EU-land varerne rent faktisk er forsvundet, opkræver

dette EU-land punktafgiften til den sats, der gjaldt på datoen for

varernes afsendelse. Ved fremlæggelse af dokumentation for, at afgiften er

betalt, godtgøres den oprindeligt betalte punktafgift.

Salg til ikke-registre-rede

varemodtager

Vareafsenderens hæftelse betyder endvidere, at afsenderen skal betale

afgift af varer, der er sendt eller udleveret til en modtager, som ikke er

punktafgiftsregistreret eller ikke har stillet sikkerhed for afgiften

inden afsendelsen, og hvor modtageren ikke kan eller ikke vil betale

punktafgiften.

Sikkerhedsstillelse

Punktafgiftsregistrerede virksomheder skal for ubeskattede varer, der

leveres til andre EU-lande, stille en generel sikkerhed for afgiften, se

A.6 .

A.15.5.7 Modtagelse af varer

Ved køb af varer i andre EU-lande får varemodtageren sammen med varerne

eksemplar 2, 3 og 4 af ledsagedokumentet.

Sikkerhedsstillelse

Virksomheder, der ikke er registreret som

oplagshaver eller

varemodtager , og som ønsker at købe varer hos en

oplagshaver i et andet EU-land, skal til SKAT forudanmelde hvert

enkelt køb og stille fuld sikkerhed for punktafgiften. SKAT vil herefter

give virksomheden en attest om den stillede sikkerhed (blanket D 104 -

Dokumentation for sikkerhedsstillelse for harmoniserede punktafgifter),

som virksomheden i forbindelse med varekøbet skal fremlægge over for

EU-oplagshaveren (vareafsenderen).

Tilsvarende gælder også for privatpersoner, medmindre den udenlandske

virksomhed (sælger) er registreret i Danmark for betaling af dansk afgift

af de pågældende varer (fjernsalg).

Moms

Privatpersoner, der køber varer i andre EU-lande, skal normalt ikke

betale dansk moms af købet, se nærmere herom i Momsvejledningen

F.1.5 og

N.5.3 .

Kvittering for

modtagne

varer

Modtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er modtaget,

tilbagesende eksemplar 3 med kvittering for varernes modtagelse.

Kvittering skal ske i overensstemmelse med rubrik C (bevis for

modtagelse/udførsel) på ledsagedokumentet, dvs. at eksemplar 3 og 4 skal

forsynes med modtagelsesbevis om

dato og sted for varernes modtagelse

evt. uoverensstemmelse mellem afsendte og modtagne varer

varemodtagerens underskrift.

Eksemplar 3 og 4 med virksomhedens kvittering skal indtil videre ikke

indsendes til eller forevises for SKAT, medmindre denne anmoder om

det.

Manko e.l.

En evt.

manko i varesendingen

eller anden uregelmæssighed af afgiftsmæssig betydning skal straks

anmeldes til SKAT, og eksemplar 3 af ledsagedokumentet skal påtegnes af

SKAT inden tilbagesendelsen til vareafsenderen. Om hæftelse for afgift, se

A.15.5.6 .

Ingen

ledsagedokument

Ankommer en varesending uden ledsagedokument, skal

varemodtageren straks anmode afsenderen om at fremsende en kopi (pr.

telefax e.l.). Samtidig skal varemodtageren underrette SKAT om det

manglende dokument.

Ingen varer

Hvis en forventet forsendelse af varer ikke ankommer, skal

varemodtageren straks underrette vareafsenderen og SKAT. Om hæftelse for

afgift, se

A.15.5.6.

A.15.5.8 Ikke-bestillingssvarende varer

mv.

Hvis varerne ved modtagelsen viser sig at være

fejlbehæftede , ikke at svare til de

bestilte eller er leveret ved en fejltagelse, kan modtageren nægte at

modtage varerne og returnere dem til afsenderen.

Hele forsendelsen

Ved returnering af hele forsendelsen skal modtageren ikke kvittere i

rubrik C, men i stedet

i rubrik A (på forsiden) anføre: "TILBAGESENDELSE AF VARER"

i rubrik B (på bagsiden) anføre: navn og adresse på afsenderen, der

således bliver den nye modtager af varerne, samt

i rubrik 9 og 11 ajourføre transportoplysningerne.

Oplysningerne skal anføres i eksemplar 2, 3 og 4, der alle skal følge

varerne tilbage til afsenderen.

Del af

forsendelsen

Ved returnering af en del af varerne skal modtageren

i rubrik C kvittere for de varer, som modtages (accepteres), samt

udfylde dokumentet i øvrigt som anført ved returnering af hele

forsendelsen.

Eksemplar 2, 3 og 4 af dokumentet (originalen)

følger varerne tilbage til afsenderen, men virksomheden skal kopiere

dokumentet (eksemplar 2, 3 og 4) inden tilbagesendelsen. Kopi-dokumentet

skal virksomheden bruge til at opfylde procedurereglerne for de varer,

hvis modtagelse er godkendt.

A.15.5.9 Opgørelse over EU-handel

Virksomheden skal på grundlag af ledsagedokumenterne udarbejde lister

over køb i og salg til andre EU-lande, se

A.10.2.

A.15.6 Forsendelse af beskattede

varer

A.15.6.1 Forenklet ledsagedokument

RDIR 92/12,

art. 7, og

KFO 3649/92

Der skal ligeledes ved forsendelse af beskattede

EU-punktafgiftspligtige varer til et andet EU-land udfærdiges et

ledsagedokument. Beskattede varer er varer, der er overgået til frit

forbrug i et EU-land, men som efterfølgende med henblik på erhvervsmæssig

brug sendes til et andet EU-land.

Ledsagedokumentet for beskattede varer indeholder færre oplysninger end

det administrative ledsagedokument.

Det forenklede ledsagedokument skal endvidere bruges ved forsendelse

mellem EU-landene af fuldstændig denatureret alkohol, dvs.

husholdningssprit og tilsvarende sprit i de øvrige EU-lande.

A.15.6.2 Blanket

Det

forenklede ledsagedokument kan udfærdiges på en SKAT-blanket

(EU-blanket) eller

være et handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen

indeholder mindst samme oplysninger tilhørende rubrikker (numre og

overskrifter) som SKAT-blanketten.

Hvis der benyttes et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes

med følgende meddelelse: "Forenklet ledsagedokument (punktafgiftspligtige

varer) til afgiftskontrol."

Køb af blanket

SKAT-blanketten (22.069/A 129) kan fås

elektronisk

eller hos SKAT.

Antal eksemplarer

Blanketten er i 3 eksemplarer, hvor

eksemplar 1 - opbevares af afsenderen

eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og

opbevares af denne

eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som

returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse.

Ledsagedokumentets eksemplar 2 og 3 skal fysisk følge varerne, så

dokumentet under transporten på forlangende kan forevises

myndighederne.

A.15.6.3 Afsendelse af varer

Udfyldning af

blanket

Blanketten til forsendelse af beskattede varer skal udfyldes i

overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1

er der optrykte en vejledning om udfyldningen af de enkelte rubrikker.

Forud for afsendelsen af varerne skal der være indgivet angivelse til

afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet og stillet sikkerhed for

punktafgiften.

Kvittering

Hvis vareafsenderen skal bruge en kvittering til at få

afgiftsgodtgørelse hos egne myndigheder, skal varemodtageren tilbagesende

eksemplar 3 af ledsagedokumentet med kvittering for varens modtagelse. Der

skal samtidig foreligge en påtegning eller attestation fra

afgiftsmyndigheden i modtagerlandet på ledsagedokumentet, evt. i et

særskilt dokument, at afgiften i modtagerlandet er eller vil blive

betalt.

A.15.7 Afgiftsfritagelse til diplomater,

organisationer mfl.

Virksomheder kan levere punktafgiftspligtige varer til diplomater,

internationale organisationer o.l. her i landet uden afgift, hvis disse er

berettiget til told- og afgiftsfrihed, se

A.7.1.2.5 .

RDIR 92/12,

art. 23, nr.

1a

Virksomheder kan endvidere levere EU-punktafgiftpligtige varer uden

afgift til diplomater, internationale organisationer o.l. i andre

EU-lande, ligesom diplomater o.l. i Danmark kan få varer leveret uden

afgift fra punktafgiftsregistrerede virksomheder i andre EU-lande.

Fritagelsesattest

KFO

31/96

Til dokumentation for varemodtagerens status som diplomat o.l.

skal der over for virksomheden fremlægges en

fritagelsesattest i to eksemplarer.

Fritagelsesattesten er en kombineret attest for moms- og

punktafgiftsfritagelse, se nærmere om blanket og momsfritagelse i

Momsvejledningen I.1.1.5

.

Leverancer til andre

EU-lande

Fritagelsesattesten skal være attesteret af den kompetente myndighed i

værtsmedlemslandet. Hvis virksomheden er i tvivl om rigtigheden af

den fremlagte attest, herunder attesteringen af den kompetente myndighed,

skal virksomheden rette henvendelse til SKAT.

Ved varernes levering skal det ene eksemplar af fritagelsesattesten

følge det administrative ledsagedokument, se

A.15.5 .

Til dokumentation for vareleverancen skal virksomheden i regnskabet

opbevare det andet eksemplar af fritagelsesattesten og eksemplar 3 af

ledsagedokumentet med modtagerens kvittering, se

A.15.5.5 .

For øvrige punktafgiftspligtige varer (nationale afgifter) gælder de

almindelige regler for dokumentation ved ubeskattet salg af varerne, se

A.7.1.2.5 .

Leverancer fra andre

EU-lande

Diplomater o.l. i Danmark, der ønsker at købe EU-punktafgiftspligtige

varer hos leverandører i andre EU-lande, skal inden købet have

fritagelsesblanketten attesteret af Udenrigsministeriet (Protokollen)

eller af Forsvarskommandoen. Efter attestation udleveres

fritagelsesblanketten til diplomaten o.l., der herefter sender den til

leverandøren i udlandet.

Leverandøren af varerne skal udstede sædvanlig ledsagedokument, der

sammen med fritagelsesattesten følger varerne til modtageren.

Varemodtageren skal kvittere for modtagelse på ledsagedokumentets

eksemplar 3 og straks tilbagesende dette til leverandøren, se

A.15.5.5 .

Lignende dokumenter