Spring til indhold

Retsinformation

PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2000 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER

STV nr 20031 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Punktafgiftsvejledning 2000

Del

A Generelt om punkt- og miljøafgifter

Definition

Ved punktafgifter forstås

afgifter/gebyrer på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter).

Afgifterne er - i modsætning til moms - udformet som enkeltledsafgifter,

hvilket betyder, at afgiften kun opkræves ét sted under varens vej fra

producent/importør til forbruger, dvs. i producent-, engros- eller

detailledet.

Punktafgifter benævnes - alt efter varearten -

også miljøafgifter, grønne afgifter, energiafgifter eller giftskatter.

Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres

af Told Skat, anses her også for en

punktafgift.

Moms

Der betales også moms af de fleste

punktafgifter og gebyrer, dog ikke registreringsafgiften af

motorkøretøjer, hvor momsen beregnes inden

punktafgiften.

Ensartet

system

Det danske punktafgiftssystem er

bygget op over et ensartet system. Det er praktisk, når man skal læse

lovene, men det indebærer samtidig en risiko, idet den ensartede opbygning

ikke altid følges op af ensartede bestemmelser. Man kan altså ikke

umiddelbart slutte, at når man kender en detailbestemmelse i én lov, så

gælder den også i andre love.

EUs indre

marked

Læs alt

Ved etableringen af det indre marked

pr. 1. januar 1993 gennemførte EU fællesbestemmelser for en række

punktafgifter. Det harmoniserede punktafgifter omfatter

mineralolieprodukter, alkohol og alkoholholdige produkter samt

forarbejdede tobaksvarer. De harmoniserede punktafgifter vil i

vejledningen blive omtalt som: "EU-punktafgifter", og alle andre afgifter

vil blive omtalt som: "Nationale

punktafgifter".

Fællesbestemmelser for EU-punktafgifterne er

nærmere beskrevet i

A.15 .

Lovenes

opbygning

Samtlige punktafgiftslove er bygget op

over et ensartet system. Lovene indeholder som hovedregel følgende punkter

og i almindelighed i den nævnte rækkefølge:

Oplysning om

varer, der er omfattet af afgiften

afgiftssatsen pr. afgiftspligtig mængde eller værdi

hvornår afgiftspligten indtræder

afgiftspligtig mængde eller værdi

hvem der skal, og hvem der kan registreres (pligtig og frivillig

registrering), herunder hvilke krav, der stilles til virksomheden, for

at den kan opnå en registrering

hvorledes den afgiftspligtige mængde/værdi opgøres, herunder

afgiftsperiodens længde

hvornår en vare kan fritages for afgift, herunder reglerne for

afgiftsfri overførsel af varer fra en registreret virksomhed til en

anden

hvornår afgiften kan godtgøres

regler om import

regnskabsregler, herunder regler for fakturering

hvornår en virksomhed skal angive og betale afgiften

sanktioner for manglende angivelse og betaling

virksomhedernes oplysningspligt og kontrollens beføjelser, samt

straf for overtrædelse af

loven.

Anvendelsesområde

Punktafgiftslovene gælder ikke for

Færøerne og Grønland. Derimod sidestilles Færøerne og Grønland med lande

uden for EU, hvilket også gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der

er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere

udførsel.

A.1 Afgiftspligtens omfang

A.1.1 Afgiftspligtigt vareområde

De enkelte afgiftslove indeholder en

angivelse af de varer, vareområder eller ydelser/aktiviteter, der skal

betales afgift/gebyr af. Det afgiftspligtige vareområde er som hovedregel

den færdigproducerede vare, hvorimod råvarer og halvfabrikata

almindeligvis ikke omfattes af afgiftspligten. Der kan dog også være

afgift på udledningen (emissionen) af forskellige stoffer (fx

SO2 eller spildevand).

Dækningsafgift

Afgiftspligtige varer, der indgår som

bestanddele af en i øvrigt afgiftsfri vare, skal som hovedregel også

beskattes efter særlige regler. En sådan afgift kaldes

"Dækningsafgift".

A.1.2 Undtagelser og fritagelser

Begrebet "undtaget fra afgiftspligten"

betyder, at varen ikke er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i den

enkelte lov, dvs. lovens beskatningsområde.

"Fritaget for

afgift" betyder, at varen omfattes af lovens bestemmelser, men at

den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser, fx varer

leveret til udlandet, varer til diplomater, varer der anvendes til særlige

formål osv.

Lovene er dog ikke konsekvente i brugen af de to

begreber.

A.2 Afgiftens størrelse

Ved afgiftens størrelse forstås det

beløb, som afgiften skal opkræves med pr. afgiftspligtig enhed, eller den

procentsats, hvormed afgiften skal beregnes af den afgiftspligtige værdi.

Afgiften kan også være en kombineret mængde- og værdiafgift.

De enkelte love kan indeholde forskellige satser for hver varegruppe

omfattet af loven.

Mængdeafgift

Hvis afgiften er en mængdeafgift,

definerer loven den afgiftspligtige mængde, som afgiften skal beregnes af.

Det kan være antal stk, liter, kg, kWh, m3, GJ eller en særlig

enhed, som fx for spiritus, hvor afgiften beregnes af det faktiske indhold

af alkohol (pr. liter 100 pct.

alkoholstyrke).

Værdiafgift

Hvis afgiften er en værdiafgift,

definerer loven den afgiftspligtige værdi. Det kan være varens engros-

eller detailpris. For at skabe ensartet beskatning er der i den enkelte

lov en nøje angivelse af, hvilke rabatter mv., der kan fratrækkes før

beregning af afgift. I visse tilfælde fastsætter loven en

mindstebeskatningspris. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer er

der en særlig definition af, hvad der forstås ved et køretøjs

afgiftspligtige værdi.

A.3 Afgiftspligtens indtræden

Definitionen af, hvornår

afgiftspligten indtræder, er nødvendig for at fastslå, til hvilken

afgiftsperiode afgiften skal henføres. Der er således ingen direkte

relation til angivelse eller betaling af

afgiften.

Afgiftspligten indtræder almindeligvis, når varen

overgår til forbrug, dvs. udleveres fra eller forbruges i en registreret

virksomhed, eller når der konstateres en manko ved opgørelse af lageret af

ubeskattede varer. Som hovedregel anses overførsel til detailleddet som

overgang til forbrug.

For de vareområder, hvor afgiften

betales på baggrund af udledningen (emissionen), fx spildevand, indtræder

afgiftspligten på udledningstidspunktet. Der kan være særlige regler for

visse af miljøafgifterne.

Afgiftspligten kan også indtræde

ved køb af stempelmærker (fx cigaretter og pibetobak), og fx for

motorkøretøjer, når køretøjet registreres ved politiet, dvs. forsynes med

danske nummerplader.

Ved modtagelse af varer fra udlandet

indtræder afgiftspligten ved varens indførsel til Danmark, og afgiften

angives og betales af varemodtageren, medmindre varerne tilføres en

registreret oplagshaver, se

A.5.1.

A.4 Afgiftsperiode

Som hovedregel skal virksomheden

opgøre den afgiftspligtige mængde for hver kalendermåned. For nogle

miljøafgifter er afgiftsperioden kvartalet. For varemodtagere er

afgiftsperioden altid måneden. Den præcise opgørelsesperiode fremgår af

hver enkelt afgiftslov.

Opgørelsen foretages på grundlag af

virksomhedens afgiftsregnskab.

A.5 Afgiftspligtige virksomheder og personer

(registrering)

Der skelnes i de fleste

punktafgiftslove mellem to former for registrering:

Oplagshavere, dvs. virksomheder, der kan have afgiftspligtige varer

på lager, uden at afgiften er betalt, og hvor afgiften først betales ved

udlevering fra eller forbrug i virksomheden.

Varemodtagere, dvs. virksomheder, der skal betale afgift af varerne

ved modtagelse af varer fra udlandet.

Dette gælder dog

ikke bl.a. spiritusafgiftsloven, registreringsafgiftsloven for

motorkøretøjer, forsikringsafgiftslovene, lov om afgift af visse

flyrejser. For flere af miljøafgifterne, fx affald, råstoffer,

ledningsført vand og spildevand, er der kun en form for registrering, og

bestemmelserne for denne registrering følger generelt reglerne for

oplagshavere. De nøjagtige bestemmelser for registrering fremgår af i

kapitlet for den enkelte afgift.

Oplagshavere

For området registrering er der

adskillige variationer fra lov til lov, men hovedreglen er, at

virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, samt virksomheder,

der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal registreres som

oplagshavere.

Virksomheder, der driver mellemhandel med

mængdebeskattede varer, kan registreres som

oplagshavere

Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger

eller udleveringslagre kan registreres under et. Virksomhederne skal i

registreringsanmeldelsen oplyse alle afdelinger/forretningssteder, som

ønskes omfattet af registreringen. En sådan registrering er bl.a. betinget

af, at det almindelige forretningsregnskab føres samlet ved

hovedvirksomheden, og at de årlige lageropgørelser foretages samtidig for

hovedvirksomheden og de pågældende

afdelinger/udleveringslagre.

Ansøgning om samlet registrering

sendes til den lokale told- og skatteregion med detaljerede oplysninger om

regnskabsforhold, bilagsgang, faktureringsmåde mv. for hele

virksomheden.

Det er tilladt, at de enkelte

afdelinger/udleveringslagre selv fakturerer de udleverede

varer.

Varemodtagere

En varemodtager er en erhvervsdrivende

eller en privatperson, der modtager (får tilsendt) varer fra udlandet,

eller en erhvervsdrivende, som selv henter varer i

udlandet.

Erhvervsvirksomheder, der fra andre EU-lande ønsker

at modtage varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, kan få tilladelse

til dette uden at være registreret, men mod forhåndsanmeldelse og

sikkerhedsstillelse, se

A.15.5.7 .

Der findes særlige regler for

fjernsalg (postordreforretninger) inden for EU, se

A.5.4 .

Der er en særlig vejledning for

varemodtagere, se

Punktafgifter ved erhvervsmæssig køb af varer i udlandet (E. 33).

Frivillig

registrering

I en række punktafgiftslove er der

mulighed for, at virksomheden kan blive registreret, såfremt den ønsker

det. Det gælder bl.a. i registreringsafgiftsloven for

motorkøretøjer.

Tidspunkt

Anmeldelse til registrering skal ske,

inden virksomheden påbegynder afgiftspligtige aktiviteter. I forbindelse

med indførelse af ny afgiftslov skal registrerering som hovedregel ske

inden den ny afgift træder i kraft.

Registreringsanmeldelse og

-bevis

Anmeldelse til registrering sker på en

særlig blanket (registreringsanmeldelse), der fås hos den lokale told- og

skatteregion. Nummeret på registreringsanmeldelsen fremgår af kapitlerne

om de enkelte afgifter. Virksomhedens registrering vedr. den pågældende

punktafgift vil fremgå af punktet Registreringsforhold på virksomhedens

Bevis for registrering hos

Told Skat.

A.5.1 Oplagshavere

Registrerede oplagshavere er som

hovedregel virksomheder, der kan fremstille, forarbejde, oplægge, herunder

indføre, og afsende afgiftspligtige varer, uden at afgiften er betalt.

Afgiften betales først, når varen overgår til forbrug. I vin- og

spiritusafgiftsloven omfatter fremstilling også aftapning eller anden

behandling af varer i erhvervsmæssigt øjemed. I emballageafgiftsloven

(vægtbaseret) skal påfylder være registreret som oplagshaver. Ligeledes

efter emballageafgiftsloven skal en oplagshaver, som indfører

afgiftspligtige varer fra udlandet, tillige være registreret som

varemodtager.

Virksomheder, der driver mellemhandel med

værdibeskattede varer, skal registreres som oplagshaver, og virksomheder,

der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan registreres som

oplagshaver..

Lokalekrav

For fx spiritus, vin, øl, tobak,

chokolade og mineralolie skal oplagshaveres lokaler til fremstilling og

opbevaring samt anden behandling af varer godkendes af told- og

skatteregionen. Dette vil fremgå af kapitlet om den pågældende

afgift.

Lokalerne skal være af en sådan størrelse og

indretning, at der kan holdes en rimelig orden, og beskattede og

ubeskattede varer skal kunne holdes adskilt fra hinanden. I lokalerne må

der kun opbevares afgiftspligtige varer samt redskaber til behandling

heraf. Lokalerne må ikke benyttes til beboelse eller køkken o.l., ligesom

der ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet

skal være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en

anden virksomhed. Der kan dispenseres fra sidstnævnte bestemmelse, når den

anden virksomhed er en speditør e.l., der udlejer lokaler til opbevaring

af varer.

For mineralolieprodukter, der skal opbevares i

tank, stilles der særlige krav til anlægget, idet det skal være muligt at

opgøre tankbeholdningen.

Godkendelse af lokalerne og

registreringen kan tilbagekaldes, hvis lokalerne bruges eller ændres på en

sådan måde, at regionens kontrol ikke kan udføres på rimelig og

betryggende måde.

Hvis virksomheden vil foretage ændringer i

de godkendte lokaler, skal dette forinden anmeldes til

regionen.

A.5.2 Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere er

virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder i andre

EU-lande, men som hverken kan oplægge, afsende eller videresælge varer,

uden at afgiften er betalt.

Virksomheder, der modtager

afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder EU, skal registreres som

varemodtagere, medmindre de er registrerede som oplagshavere ifølge den

pågældende afgiftslov, og denne registrering giver ret til at modtage

afgiftspligtige varer fra udlandet til beskatning ved udlevering. Der

er ingen særlige krav for registrering af

varemodtagere.

A.5.3 Ikke-registrerede varemodtagere

Sikkerhed

Ikke-registrerede varemodtagere er

virksomheder, der ved køb af visse varer i andre EU-lande, stiller

sikkerhed for punktafgiften ved hvert enkelt køb. Erhvervsdrivende, der

ønsker at modtage varer fra EU, kan få tilladelse til at indføre varer,

der er omfattet af de harmoniserede afgifter, uden at være

registrerede.

Virksomhederne skal forinden varernes

afsendelse anmelde købet til told- og skatteregionen på en særlig blanket.

Der stilles sikkerhed for afgiften, og virksomheden får udleveret en

tilladelse til at modtage varerne, se nærmere i

A.15.5.7 .

Når varerne er modtaget, finder

endelig afregning sted.

Adgangen til at stille sikkerhed ved

hvert enkelt varekøb gælder kun for køb af cigarer, mineralolieprodukter,

vin og øl samt spiritus. For spiritus er det kun køb til

detailsalg.

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer skal

virksomheden registreres som varemodtager eller evt. som

oplagshaver.

A.5.4 Fjernsalg

Ved fjernsalg forstås salg af varer,

hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af

sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i et andet land. Det

vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder

internethandel.

EU-punktafgifter

Virksomheder, der fra andre EU-lande

sælger varer omfattet af EU-punktafgifterne ved fjernsalg, skal

registreres her i landet, uanset omsætningens størrelse. Virksomheden skal

stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter, se

A.6 . Såfremt virksomheden ikke er registreret for

fjernsalg, kan Told Skat for så vidt angår spiritus og tobaksvarer

tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt, jf. lov nr. 947 af

20. december 1999.

Nationale

punktafgifter

Efter momslovens § 47, stk. 2, jf. §

49, stk. 3, skal udenlandske virksomheder, der fra andre EU-lande har

fjernsalg af varer, momsregistreres i Danmark, hvis den samlede levering

her til landet overstiger 280.000 kr.

I visse nationale

punktafgiftslove er der en bestemmelse om, at virksomheder, der er

registreret efter momsloven for fjernsalg, og som sælger

punktafgiftspligtige varer, også skal registreres efter den pågældende

punktafgiftslov. Det gælder fx for bekæmpelsesmidler, chokolade,

emballage, kvælstof, engangsservice og klorerede

opløsningsmidler.

Det betyder, at virksomheder, der er

registreret efter momsloven for fjernsalg og herunder også har fjernsalg

af punktafgiftspligtige varer, skal registreres og betale afgift efter

punktafgiftsloven - uanset størrelsen af det pågældende

punktafgiftspligtige varesalg.

Privatpersoner

Til brug for privatpersoner, der

ønsker at købe varer og ydelser via internettet (postordre), findes i

øvrigt en vejledning

Internethandel for private .

Repræsentant

Hvis en virksomhed, der skal

registreres for fjernsalg, ikke har filial e.l. her i landet, skal den

registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en

virksomhed, der har forretningssted her i

landet.

Fjernsalg til andre

EU-lande

Danske virksomheder, der har fjernsalg

af varer omfattet af EU-punktafgifter, se

A.15 , til andre EU-lande, skal over for Told Skat

dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos

afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises,

inden varerne afsendes.

A.5.5 Ændringer i og ophør af

virksomheden

Enhver ændring i virksomhedens forhold

skal straks meddeles skriftligt til regionen. Det gælder fx ændringer

vedrørende ejerforhold, ansvarlig ledelse, navn og adresse. Ophører

virksomheden varigt med at fremstille eller fra udlandet at modtage

afgiftspligtige varer, skal virksomheden afmelde sig fra registrering som

oplagshaver eller som varemodtager.

Afgift af

beholdningen

Hvis en virksomhed ophører, skal der

betales afgift af beholdningen af ubeskattede varer. Varerne kan dog

overføres ubeskattet til en anden virksomhed, som har ret til modtage

ubeskattede varer, eller overdrages til en ny ejer af virksomheden,

såfremt denne registreres. Evt. restbeholdning af Told Skat-afgiftsmærker

(banderoler, stempelmærker og prismærker) skal afleveres til told- og

skatteregionen.

A.6 Sikkerhedsstillelse

EU-punktafgifter

Ved salg af varer, der er omfattet af

EU-punktafgifterne, skal der stilles sikkerhed for betaling af afgift,

hvis virksomheden

leverer ubeskattede varer til virksomheder her i landet eller i

andre EU-lande eller

udfører varer til tredjelande via et andet

EU-land.

Sikkerhedsstillelsen er på mindst 10.000 kr.

og skal være gyldig i alle EU-lande. Der skal stilles sikkerhed, før

forsendelsen af ubeskattede varer påbegyndes.

Der stilles

sikkerhed for hver enkelt lov. Virksomheder, der er registreret for flere

varearter inden for samme lov, skal derfor kun stille én sikkerhed, dvs.

én sikkerhed for henholdsvis

øl, vin og frugtvin,

spiritus,

tobak og

olie, benzin og gas.

Der skal ikke stilles

sikkerhed, hvis virksomheden afgiver erklæring om, at den kun leverer

beskattede varer,

ubeskattede varer til tredjelande ved direkte udførsel her fra

landet eller

ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling fra

Told Skat.

Spiritus

Virksomheder, der registreres i

henhold til lov om afgift af spiritus, skal stille en sikkerhed på mindst

200.000 kr. for skyldige afgifter. Sikkerhedens endelige størrelse

fastsættes af told- og skatteregionen efter særlige regler. Regionen kan

stille krav om fuld sikkerhed for afgiften ved manglende rettidig

betaling. Sikkerhedsstillelsen gælder desuden som sikkerhed ved transport

af ubeskattede varer inden for EU, såfremt sikkerhedstillelsen er gyldig i

alle EU-lande.

Køb af

varer

Virksomheder, institutioner mv., der

ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager vedr.

EU-punktafgifter, og som ønsker at købe vare i et andet EU-land, skal

inden varekøbet stille fuld sikkerhed for punktafgiften, se

A.15.5.7.

EU-fjernsalg

Virksomheder i andre EU-lande, der

registreres her i landet for fjernsalg af EU-punktafgiftspligtige varer,

skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Ved løbende fjernsalg

kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes

på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer. Sikkerheden fastsættes

som den gennemsnitlige månedlige afgift af

varesalget.

Tilsvarende gælder danske virksomheder, der har

fjernsalg til andre EU-lande. Disse virksomheder skal over for Told Skat

dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos

afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises,

inden varerne afsendes.

Motorkøretøjer

Virksomheder, der registreres efter

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, skal stille en sikkerhed på

mindst 200.000 kr. for skyldige

afgifter.

Sikkerhedsstillelsesformer

Sikkerhedsstillelsen kan ske kontant

eller i form af en bankgaranti. Sikkerhed kan endvidere stilles i form af

selvskyldnerkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter,

indlånsbøger med pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er

ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet i

overensstemmelse med retningslinier fra told- og

skatteregionen.

A.7 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

eller værdi

A.7.1 Oplagshavere

Oplagshavere skal opgøre den

afgiftspligtige mængde eller værdi for hver afgiftsperiode (måned eller

kvartal), dvs. den mængde/værdi, som virksomheden skal betale afgift af.

Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se

A.l0 .

A.7.1.1 Afgiftspligtig udlevering

Udlevering

Den afgiftspligtige mængde/værdi for

en afgiftsperiode opgøres normalt som den mængde/værdi af varer, der er

udleveret fra virksomheden. Ved opgørelsen medregnes varer, der er

fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført

virksomheden fra udlandet og fra andre registrerede

virksomheder.

Opgørelsen skal omfatte enhver

udlevering af afgiftspligtige varer i afgiftsperiodens løb. Det gælder

også udlevering til egne detailforretninger.

Det

er uden betydning, om udleveringen sker for virksomhedens egen regning

eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller

leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden

betaling, skal også medregnes, fx vareprøver.

I den

afgiftspligtige mængde fradrages varer, der er udleveret ubeskattet efter

bestemmelserne i

A.7.1.2.

For registrerede

virksomheder, der af administrative grunde benævnes oplagshavere, men hvor

afgiftspligten ikke indtræder ved udlevering, fx affald eller råstoffer,

gælder der særlige regler for opgørelse af den afgiftspligtige

mængde.

Forbrug

Virksomhedens forbrug af egne varer

sidestilles med udlevering.

A.7.1.2 Afgiftsfri udlevering

Registrerede oplagshavere kan i nogle

tilfælde levere afgiftspligtige varer uden afgift eller blive fritaget for

at betale afgift i særlige situationer. Fritagelsen sker ved at fradrage

varerne i regnskabet ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde. Nogle

fradrag kan virksomheden foretage umiddelbart, mens den i andre tilfælde

skal søge told- og skatteregionen om tilladelse til at foretage

fradraget.

Bestemmelserne for varemodtagere findes i

A.7.2.

A.7.1.2.1 Til anden registreret virksomhed i

Danmark

Afgiftspligtige varer kan som

hovedregel leveres uden afgift til andre

oplagshavere.

Virksomheden skal inden varernes

afsendelse sikre sig, at modtageren er registreret hos Told Skat for

afgiften af den pågældende vare og dermed berettiget til at modtage

afgiftspligtige varer uden afgift. Regionen kan efter behov bekræfte

oplysning herom.

Som dokumentation for leverancen skal

virksomheden kunne fremlægge kopi af faktura, der tydeligt oplyser om, at

der er tale om en ubeskattet leverance, se

A.10 .

A.7.1.2.2 Til virksomheder i andre

EU-lande

Afgiftspligtige varer kan leveres uden

afgift til virksomheder i andre EU-lande.

Som dokumentation

for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge

fakturakopi med oplysning om aftagerens momsregistreringsnummer, og

skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l. samt

for EU-punktafgifter - ledsagedokumentets eksemplar 3 i kvitteret

stand, se

A.15.5 .

A.7.1.2.3 Til virksomheder i ikke-EU-lande

(tredjelande)

Afgiftspligtige varer kan leveres uden

afgift til lande uden for EU, til Færøerne og Grønland og til oplag (men

ikke forbrug) i Københavns Frihavn.

Som dokumentation for

leverancen skal virksomheden kunne fremlægge

fakturakopi og

skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l.,

samt

udførselsangivelse (enhedsdokumentets eksemplar 3 eller en

edb-udskrift), som er attesteret af den udførselskontrollerende

myndighed.

For at få udførselsangivelsen retur fra den

myndighed, der attesterer udførslen, skal der i enhedsdokumentets rubrik

44 eller nederst på edb-udskriften anføres: RET-EXP.

Som

dokumentation for udførselen kan udførselsangivelsen for EU-punkgifter i

visse tilfælde erstattes af ledsagedokumentets eksemplar 3, se

A.15.5.

A.7.1.2.4 Til bevillingsvirksomheder

For visse afgifters vedkommende kan

Told Skat meddele bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige

varer, der leveres til virksomheden fra registrerede oplagshavere. Det

gælder fx for provianteringsvirksomheder, vin og spiritus til

levnedsmiddelfremstilling og kvælstofholdige varer til industriel

brug.

Afgiftsfritagelsen kan være betinget af, at

virksomhedens årlige forbrug af afgiftspligtige varer er af en vis mængde

eller værdi. De nærmere regler for fritagelsen fremgår af

bevillingen.

Registrerede oplagshavere kan levere

afgiftspligtige varer uden afgift til disse

bevillingsvirksomheder.

Leverandøren må inden

leveringen sikre sig, at modtageren har den nævnte bevilling. Hvis

leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet ved, at

bevillingen fremlægges, kan oplysning herom fås hos bevillingshaverens

told- og skatteregion.

A.7.1.2.5 Til diplomater

Afgiftspligtige varer kan i mange

tilfælde leveres afgiftsfrit til diplomatiske repræsentationer,

internationale institutioner mv. og til de personer, der er knyttet til

dem.

Virksomheden skal sikre sig, at de pågældende er

berettiget til at opnå told- og afgiftsfrihed. Oplysninger herom kan efter

behov fås hos Toldcenter København (telefon

3288.7300).

Tolddeklaration

Diplomater mfl. afleverer

tolddeklaration (blanket nr. 13.004) til virksomheden, der herefter kan

levere afgiftspligtige varer afgiftsfrit. For hvert kvartal og senest den

15. i måneden efter skal virksomheden sende kontroldelen til sin egen

told- og skatteregion. Ekspeditørdelen forsynet med kundens kvittering

skal opbevares i virksomheden.

For visse afgifters

vedkommende (fx nogle energiafgifter, vandafgift samt afgift af visse

flyrejser) sker leveringen til diplomater mv. inklusive afgift, hvorefter

diplomaten mv. kan søge om godtgørelse af den betalte afgift. Dette vil

fremgå af kapitlet om den enkelte

afgift.

A.7.1.2.6 Brand, indbrud e.l.

Brand

Oplagshavere kan søge om

afgiftsfritagelse hos told- og skatteregionen, hvis afgiftspligtige varer

er gået tabt ved brand e.l. hos oplagshaveren eller under transport til og

fra virksomheden.

Det er en betingelse, at virksomheden

kan dokumentere, at varerne er gået tabt eller er ødelagt ved brand, fx

ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne

dokumentere størrelsen af den ødelagte mængde, fx i form af

lageroptællinger.

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal

oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal

desuden oplyse, om tabet er eller vil blive meldt til

politiet.

Indbrud

Der kan normalt ikke gives

afgiftsfritagelse for varer, der er gået tabt ved tyveri eller indbrud hos

oplagshaveren. For visse varer, fx chokolade, kan den registrerede

oplagshaver dog søge om afgiftsfritagelse hos told- og skatteregionen,

hvis varer er gået tabt ved indbrud. Dette vil fremgå af kapitlet om den

enkelte afgift.

Det er en betingelse, at virksomheden

kan dokumentere, at varerne er blevet stjålet, fx ved at fremlægge

politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af

den stjålne mængde, fx i form af lageroptællinger.

Der

gives kun afgiftsfritagelse for stjålne varer, hvis det drejer sig om

indbrud i lokaler, der er forsvarligt aflåste, eller om tyveri under

transport til eller fra virksomheden. Som tyveri under transport regnes i

den forbindelse indbrud i forsvarligt aflåste lokaler, køretøjer,

containere o.l. hos fx fragtmænd, hvor varerne i kortere tid opbevares som

led i transporten. Køretøjer m.m., der alene er forsynet med plombe e.l.

forsegling, regnes i denne forbindelse ikke for at være forsvarligt

aflåste.

Der kan derfor ikke gives afgiftsfritagelse for

varer, som er bortkommet ved hustyveri eller fjernet fra uaflåste lokaler,

køretøjer, containere o.l.

Der kan heller ikke gives

afgiftsfritagelse for varer, der går tabt i en registreret virksomheds

detailforretning.

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal

oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal

desuden oplyse, om indbrudet er eller vil blive meldt til

politiet.

A.7.1.2.7 Returvarer

Registrerede oplagshavere kan generelt

få afgiftsfritagelse for afgiften af varer, der tages retur. Det er en

betingelse, at virksomheden godtgør kunden varens fulde pris, indbefattet

afgift.

Kreditnota

Virksomheden skal kunne fremlægge

kreditnotaer e.l., der indeholder tilsvarende oplysninger som foreskrevet

for fakturaer.

Fritagelsen sker ved modpostering i

virksomhedens regnskab.

Der gives ikke

afgiftsfritagelse for varer, som returneres fra virksomhedens egen

detailforretning.

A.7.1.2.8 Beskadigede eller fordærvede

varer

For varer, der efter deres art kan

beskadiges eller fordærves, fx chokolade og konsum-is, kan registrerede

oplagshavere søge om afgiftsfritagelse hos told- og skatteregionen for

varerne - herunder også varer, der mod godtgørelse er returneret til

virksomheden, jf.

A.7.1.2.7 . Det er en betingelse, at varerne

tilintetgøres eller ved denaturering gøres uanvendelige til

menneskeføde.

Der kan i almindelighed ikke indrømmes

afgiftsfritagelse for varer, som er eller har været udleveret til

detailudsalg, der ejes af virksomheden.

I ansøgningen

skal varerne specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for

destruktion/denaturering af varerne.

Virksomheden skal

afgive erklæring om, at varerne ikke har været fraført virksomheden, eller

- hvis varerne har været fraført virksomheden - at der ved returneringen

er ydet køberen fuld godtgørelse for varens pris inkl.

afgiften.

Hvis varerne denatureres, er fritagelsen

endvidere betinget af, at der fremlægges en erklæring fra køberen om

varernes anvendelse, fx til

foderbrug.

A.7.2 Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere skal opgøre

den afgiftspligtige mængde eller værdi som den mængde/værdi af varer, som

virksomheden har modtaget fra udlandet i en måned. Opgørelsen foretages i

virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se

A.10 .

Det er ikke muligt for varemodtagere at

fradrage varer efter bestemmelserne i

A.7.1.2.

A.7.3 Virksomheder registreret for

fjernsalg

Virksomheder, der er registreret efter

bestemmelserne for fjernsalg her i landet, skal opgøre den afgiftspligtige

mængde som den mængde afgiftspligtige varer, der af virksomheden er solgt

ved fjernsalg i afgiftsperioden.

Opgørelsen foretages i

virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se

A.10 .

Det er ikke muligt for sådanne

registrerede virksomheder at foretage fradrag i den afgiftspligtige

mængde, jf.

A.7.1.2 .

A.8 Afgiftsfritagelse og

afgiftsgodtgørelse

Bestemmelserne om afgiftsfritagelse og

afgiftsgodtgørelse varierer meget fra afgiftslov til afgiftslov. De

nærmere regler fremgår af kapitlet om den enkelte afgift.

For

energiafgifter, CO2-afgift og vandafgift gælder der særlige

godtgørelsesregler, se

F.6 og

G.5 .

A.8.1 Varer til industrielt brug eller teknisk

anvendelse

Ikke-registrerede virksomheder, der

anvender afgiftspligtige varer til industrielt brug eller teknisk

anvendelse eller anden anvendelse, kan i visse tilfælde få

afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for de anvendte varer. Reglerne

herfor fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter.

Det kan

være en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et

minimumsbeløb.

Godtgørelsen/fritagelsen fås ved ansøgning til

regionen.

A.8.2 Godtgørelse ved videresalg

Virksomheder, der her i landet har

indkøbt eller modtaget fra udlandet varer, hvoraf der er betalt afgift,

kan i en række tilfælde efter ansøgning til Told Skat få godtgjort

afgiften, hvis varerne leveres:

til udlandet

til virksomheder, der er registreret som oplagshavere for den samme

afgift

til bevillingsvirksomheder

til evt. andre virksomheder, der er fritaget for at betale afgift.

til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv.

samt de hertil knyttede personer.

Det kan være en

betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et

minimumsbeløb.

Nærmere oplysninger om betingelserne for at få

godtgørelse fås ved den lokale told- og

skatteregion.

A.9 Afgift af varer, der modtages fra

udlandet

A.9.1 Virksomheder

Ved virksomheders indførsel af varer

fra ikke-EU-lande (tredjelande) eller modtagelse af varer fra EU-lande

skal der betales afgift på tilførselstidspunktet, medmindre varerne

tilføres en virksomhed, der er registreret som oplagshaver for den

pågældende punktafgift, og denne afgiftslov giver oplagshaveren ret til at

modtage varer uden afgift til beskatning ved udleveringen, se

A.5 .

Varer fra

EU-lande

Ved modtagelse af varer fra andre

EU-lande skal der altid foreligge en af sælgeren udstedt faktura med

oplysning om sælgers momsnummer og købers 8-cifrede SE-nummer samt

følgeseddel, fragtbrev e.l.

For varer omfattet af

EU-punktafgifter skal der endvidere altid foreligge et

punktafgiftsledsagedokument, se

A.15 . Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter

reglerne i

A.11 .

Varer fra

ikke-EU-lande

Ved indførsel af varer fra

ikke-EU-lande (tredjelande) skal oplagshavere og varemodtagere afgive

sædvanlig fortoldningsangivelse (enhedsdokument). I rubrik 47 anføres

linieart 3 med den punktafgiftafgiftskode, der gælder for de pågældende

vare, og som virksomheden er registreret for (tilførsel til

punktafgiftsvirksomhed), se

Toldvejledningen . Angivelse og afregning af punktafgiften

sker efter reglerne i

A.11 .

Afgiftsfritagelse

Afgiftsfritagelse for varer, der

indføres eller modtages fra udlandet vil som hovedregel kunne gives i

samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovens

§ 36, stk. 1, nr. 1-3, se

Momsvejledningen. Momslovens fritagelsesbestemmelser

gælder punktafgiftsmæssigt både for varer fra ikke-EU-lande (tredjelande)

og for varer fra EU-lande.

A.9.2 Privatpersoner

A.9.2.1 Privatpersoner, der selv medbringer

varer fra udlandet

Der er afgiftsfritagelse for varer til

privat forbrug, der fra udlandet medbringes her til landet. Der kan dog

for indførselen gælde værdigrænser og mængdemæssige

begrænsninger

Det er en betingelse for at opnå

afgiftsfritagelse ved indrejsen,

at privatpersonen selv medbringer varerne, og

at vareindførselen ikke har erhvervsmæssig

karakter.

Indrejse fra

ikke-EU-lande

Ved indrejse fra ikke-EU-lande

(tredjelande) kan varer, herunder punktafgiftspligtige varer, medbringes

told- og afgiftsfrit efter reglerne i toldloven, se

Toldvejledningen, D.3.3, og

Rejsegodsfolderen.

Indrejse fra

EU-lande

Ved indrejse fra EU-lande kan varer

medbringes afgiftsfrit. Der gælder dog kvantitative begrænsninger for

afgiftsfri indførsel af spiritus og tobaksvarer samt mineralolier, se

Toldvejledningen, D.3.3, og

Rejsegodsfolderen .

Ved bedømmelsen af,

hvorvidt andre varer, fx øl, vin, chokolade og energikoks, er til privat

eller erhvervsmæssig forbrug, vil indgå følgende

den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af

varerne, og årsagerne til dette,

stedet, hvor varerne befinder sig,

den anvendte transportform,

ethvert dokument vedr. varerne,

varernes art og

varernes mængde.

Indførsel af varer anses ikke for

at være til privat forbrug, hvis den rejsende skal benytte varerne i egen

virksomhed, fx

bekæmpelsesmidler til brug i landbrugsvirksomhed,

gødningstoffer med indhold af kvælstof til brug i

landbrugsvirksomhed, eller

øl og vin til brug i

restaurationsvirksomhed.

Mængden af varer vil kunne

have et sådant omfang, at indførslen ikke kan anses for at være til privat

forbrug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed

kan bruges i en normal husholdning. For øl og vin er der til brug for

vurderingen heraf fastsat nogle vejledende mængder, jf.

EU-cirkulationsdirektivet , for

hedvin 10 liter, dvs. 14 fl. á 75 cl (portvin, sherry o.l.)

vin 90 liter, dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf mousserende vin 60 liter)

øl 110 liter, dvs. 334 fl. á 33 cl.

Endvidere kan

transportformen evt. medføre, at indførslen ikke kan anses for "egen

medbringelse", fx hvor privatpersonen og varen ikke transporteres med

samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for privatpersoner,

eksempelvis ved benyttelse af

lastbiler.

A.9.2.2 Privatpersoner, der bestiller varer i

udlandet

Ved privatpersoners

indførsel/modtagelse af varer fra udlandet, herunder andre EU-lande, som

de pågældende ikke selv medbringer, skal der betales punktafgift,

medmindre varerne er berettiget til afgiftsfritagelse.

Der

gives som hovedregel afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages

fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat

efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se

Momsvejledningen . Momslovens fritagelsesbestemmelser

gælder punktafgiftsmæssigt for varer både fra ikke-EU-lande (tredjelande)

og fra EU-lande.

Varer fra

ikke-EU-lande

Ved indførsel af varer fra

ikke-EU-lande betales punktafgiften i forbindelse med varens fortoldning,

se

Toldvejledningen.

Varer fra

EU-lande

Ved modtagelse (indførsel) af varer

fra EU-lande, hvoraf der skal betales punktafgift, skal varemodtageren

straks give anmeldelse herom til den lokale told- og skatteregion.

Varemodtageren vil efterfølgende få tilsendt et indbetalingskort på

afgiftsbeløbet.

Reglerne for modtagelse (indførsel) af varer

fra andre EU-lande er i øvrigt

følgende:

Gaver e.l.

Der skal betales afgift af spiritus og

tobaksvarer, der sendes fra privatpersoner i et andet EU-land til en

privatperson her i landet, fx som gave.

For andre

punktafgiftspligtige varer end spiritus og tobaksvarer skal der kun

betales afgift, hvis varens værdi uden afgift overstiger 360

kr.

Betingelserne for afgiftsfritagelse er de samme som for

told- og momsfritagelse ved indførsel fra ikke-EU-lande, se

Toldvejledningen .

Køb af spiritus, vin

mv.

Ved køb af varer, der er omfattet af

EU-punktafgifter (spiritus, vin, øl, tobaksvarer og mineralolie) i andre

EU-lande til levering her i landet, betales afgifter således:

Hvis sælgeren forsender varen (internethandel/postordresalg), skal

sælgeren betale punktafgiften og dansk moms. Hvis det fremgår af varens

pris eller på anden måde, at dette ikke er sket, skal varemodtageren

straks anmelde købet til told- og skatteregionen, se i øvrigt

A.5.4 og vejledningen om

Internethandel for private .

Hvis der er tale om spiritus, tobaksvarer eller mineralolie, og

varerne ved køberens foranstaltning afhentes af, fx en vognmand, skal

den pågældende transportør angive varerne straks ved indrejsen efter

reglerne i

Toldvejledningen og

Rejsegodsfolderen .

Hvis der er tale om vin og øl, og varerne ved køberens

foranstaltning afhentes af fx en vognmand, skal køberen straks ved

varemodtagelsen anmelde købet til told- og skatteregionen.

Privatpersoner, der i et andet EU-land, ønsker at købe

varer omfattet af EU-punktafgifterne, fx vin, kan forud anmelde købet og

stille sikkerhed for afgiften, se

A.15.5.7.

Køb af andre

varer

Ved køb af andre punktafgiftspligtige

varer, fx chokolade eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens

værdi uden punktafgift er over 80

kr.

A.10 Regnskabsbestemmelser

A.10.1 Regnskabsførelsen

A.10.1.1 Oplagshavere

Virksomheden skal føre regnskab over

fremstillingen af varer og tilgangen af ubeskattede varer, herunder svind,

samt udleveringen af beskattede og ubeskattede varer.

Virksomheden

skal holde et evt. lager af beskattede varer adskilt fra lageret af

ubeskattede varer.

Regnskabet skal føres i virksomhedens

almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde,

at den skyldige afgift til Told Skat kan opgøres ved udløbet af hver

måned/kvartal,

at det for hver afgiftssats inden for de forskellige afgiftsgrupper

viser fremstilling, tilgang og udlevering,

at det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i

regnskabet med købs- og salgsbilag samt evt. produktionsbilag og andre

interne bilag, og

at udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer

fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra told- og

skatteregionen kan give oplysninger herom.

Hvis regnskabet ikke

kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab, skal virksomheden føre

et specielt regnskab efter told- og skatteregionens nærmere anvisning.

Regionen kan fastsætte regler for den regnskabsmæssige opdeling

(specifikation) af råvarerne og de fremstillede varer.

Virksomheden

skal foretage optælling af lageret af afgiftspligtige varer mindst én gang

årligt og afstemme den faktiske mængde med afgiftsregnskabet. Optællingen

kan foretages i forbindelse med virksomhedens almindelige statusopgørelse.

En evt. manko i beholdningen skal medregnes til den afgiftspligtige

udlevering.

Faktura

Virksomheden skal udstede en faktura i

mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering af varer. Fakturaerne skal være

nummeret fortløbende og skal oplyse om

udskrivningsdato

leverandørens navn, adresse og SE-nr.

modtagerens navn og adresse

varernes art, størrelse og mængde

(nettovægt/antal).

Varer med

afgift

Varerne skal faktureres til priser

inkl. afgift. Det er dog tilladt at anføre afgiften som en særskilt post

på fakturaen. Det er i så fald en betingelse, at det af fakturaen tydeligt

fremgår, hvilken afgift der er tale om med angivelse af den aktuelle

afgiftssats.

Varer uden

afgift

På fakturaer over varer, der leveres

ubeskattet, skal der tydeligt skrives, at der er tale om varer, der

leveres ubeskattet. Hvis en faktura omfatter både afgiftspligtige varer og

andre varer, skal det tydeligt fremgå, hvilke varer der er

afgiftspligtige.

Ved levering af varer til afgiftsfri formål skal

der endvidere anføres, at varerne ikke må anvendes til formål, der

medfører afgiftspligt for varerne. Denne påtegning er dog ikke nødvendig

for varer, der efter deres form (type mv.) eller påtryk mv. på selve

pakningen klart karakteriserer sig som bestemt til afgiftsfri

formål.

Ved levering af ubeskattede varer til virksomheder, der har

bevilling fra Told Skat til afgiftsfritagelse, skal fakturaen endvidere

indeholde oplysning om den pågældende bevillings nr. og

dato.

Kreditnota

Hvis der sker returnering af varer,

som tidligere er beskattet, skal der udstedes kreditnota med tilsvarende

oplysninger, som er krævet for fakturaer.

Følgeseddel

Virksomheden kan undlade at udstede

faktura samtidig med afsendelsen, hvis varerne er ledsaget af en

fortløbende nummereret følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som

fakturaen. Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges

af en faktura, der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af

højst 7 kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger

og skal henvise til de følgesedler, der er omfattet af

fakturaen.

Opbevaring

Regnskab med tilhørende bilag skal

opbevares i virksomheden og være tilgængelige for told- og skatteregionen.

Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets

udløb.

A.10.1.2 Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere skal føre

et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige

mængde/værdi, dvs. tilgangen af ubeskattede varer. Regnskabet føres i det

almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde, at

afgiftsskylden til Told Skat kan gøres op ved udløbet af hver måned,

og

det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringerne i

regnskabet med købsbilag, dvs. fakturaer, ledsagedokumenter og

fortoldningsangivelser.

Opbevaring

Regnskab med tilhørende bilag skal

opbevares hos varemodtageren og være tilgængelige for told- og

skatteregionen. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter

regnskabsårets udløb.

A.10.2 Opgørelse over EU-handel

For varer, der er omfattet af de

EU-harmoniserede afgifter, skal oplagshaveren/varemodtageren udarbejde

lister over køb af ubeskattede varer i andre EU-lande. Listerne skal

- på grundlag af ledsagedokumenterne - udarbejdes kvartalsvis med følgende

oplysninger for hver enkelt leverandør

landekode

punktafgiftsnummer (evt. momsnummer)

varekode

den samlede mængde i perioden.

Listerne skal opbevares

i virksomheden sammen med ledsagedokumenterne. Efter anmodning skal

listerne indsendes til told- og

skatteregionen.

A.11 Angivelse og afregning af

afgifter

A.11.1 Afgiftsangivelse

Virksomheden skal opgøre den

afgiftspligtige mængde/værdi for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden

eller kvartalet. For afgift af ledningsført vand kan afgiftsperioden være

måneden, kvartalet eller halvåret.

Efter udløbet af hver

afgiftsperiode og normalt senest den 15. i den efterfølgende måned skal

virksomheden angive den afgiftspligtige mængde/værdi samt indbetale

afgiften heraf. For nogle afgifter er angivelses- og betalingsfristen

udgangen af den efterfølgende måned.

For registreringsafgift

af motorkøretøjer gælder der særlige

regler.

Indbetalingskort

Angivelsen skal ske på et

indbetalingskort, som Told Skat sender til virksomheden. Hvis virksomheden

ikke modtager angivelsen, skal den henvende sig til regionen. Angivelsen

skal underskrives af virksomhedens ansvarlige

ledelse.

Angivelsen skal også afgives, selv om den

afgiftspligtige mængde/værdi er 0. Hvis der ikke afgives angivelse inden

den nævnte frist, kan regionen inddrage virksomhedens registrering, indtil

angivelsen er modtaget.

A.11.2 Indbetaling af afgift

Afgiften skal normalt indbetales

senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, dvs. samtidig med

angivelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi.

Hvis

afgiftsbeløbet er under 50 kr., skal beløbet ikke betales, men angivelsen

skal alligevel sendes til regionen.

Rettidig

betaling

Betalingen anses for rettidig, når

beløbet er indbetalt til et posthus, et pengeinstitut eller på told-

og skatteregionen senest sidste rettidige betalingsdag,

anmodning om overførsel er virksomhedens pengeinstitut i hænde, så

overførsel fra virksomhedens konto til Told Skats konto kan ske senest

på sidste rettidige betalingsdag, eller

regionen modtager virksomhedens check med posten senest sidste

rettidige betalingsdag.

Hvis sidste rettidige angivelses- og

betalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til

den første hverdag derefter.

Ved betaling bruges det

indbetalingskort, som regionen har sendt til virksomheden, også når der

overføres fra egen konto.

Ved betaling med check til regionen

skal indbetalingskortet vedlægges.

Ikke rettidig

betaling

Betales afgiften ikke rettidigt, skal

virksomheden normalt betale 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

virksomheden, dog mindst 50 kr.

Rykkergebyr

Regionen opkræver et gebyr på 65 kr.

for hver erindringsskrivelse (rykker) om betaling af

afgift.

Manglende betaling kan medføre, at regionen afkorter

virksomhedens angivelses- og betalingsfrist samt kræver, at der stilles

sikkerhed for afgiftens betaling. Regionen kan også inddrage virksomhedens

registrering, indtil afgiften er

betalt.

A.11.3 Restancer

Beløb, som told- og skatteregionen

ikke har modtaget inden betalingsfristens udløb, samt renter heraf vil

blive inddrevet ved udlæg. Virksomheden skal også betale omkostningerne

ved udlæg (retsafgift og andre

incassoomkostninger).

A.11.4 Hæftelse for afgift

Den, der som ejer, forpagter e.l.

driver virksomheden for egen regning, hæfter for betaling af afgiften. Det

samme gælder varemodtagere og de, der er i besiddelse af afgiftspligtige

varer.

For EU-punktafgifter gælder endvidere, at hvis en

virksomhed i et andet EU-land er registreret ved en herboende

repræsentant, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af

afgiften.

For nationale punktafgifter kan udenlandske

virksomheder ligeledes registreres ved en herboende repræsentant, men

repræsentanten hæfter ikke solidarisk med den udenlandske virksomhed for

betaling af afgiften.

Der henvises i øvrigt til

A.15.5.6 for så vidt angår de nærmere hæftelsesregler ved

forsendelse af varer omfattet af de EU-harmoniserede

punktafgifter.

For visse afgifter hæfter også den, der

overdrager, erhverver eller tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der

ikke er betalt afgift, der skulle være betalt efter den pågældende

afgiftslov, for afgift af

varerne.

A.11.5 Eftergivelse og henstand

De fleste afgiftslove indeholder en

bestemmelse om, at reglerne om eftergivelse og henstand i momslovens § 83

finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative

bøder efter loven. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som

personer er pligtige til at betale som erstatning for selskabers manglende

betaling af afgift.

Der henvises til

Momsvejledningen , hvor reglerne er nærmere

beskrevet.

A.12 Kontrolbestemmelser, efterbetalinger

mv.

A.12.1 Kontrolbestemmelser

Generelt er virksomheder, der er

registreret for punktafgifter, omfattet af de samme kontrolbestemmelser

mv., som er gældende i henhold til momsloven. Disse kontrolbestemmelser er

beskrevet i

Momsvejledningen .

I de enkelte

punktafgiftslove er der derudover fastsat forskellige regler for de

statslige told- og skattemyndigheders, herefter benævnt Told Skat,

kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne

den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om efteropkrævning

af afgiftsbeløb mv.

I det følgende er alene beskrevet de

generelle kontrolbestemmelser. Der kan være fastsat særlige

kontrolbestemmelser vedrørende de enkelte i afgiftslove. Sådanne særregler

er omtalt i kapitlet for den enkelte

afgiftslov.

A.12.1.1 Kontrolbeføjelser

Omfang

Told Skat er - hvis det skønnes

nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes

af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation.

I den forbindelse er Told Skat endvidere berettiget til at efterse

virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger

opbevares på papir eller på edb-medier.

Privatboligen

Der kan fx være tale om butiks-,

fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af

grundlovens § 72, således at Told Skat ikke uden retskendelse kan

tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor

privatboligen benyttes i forbindelse med drift af afgiftspligtig

virksomhed.

Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket

ikke kun vil sige registrerede virksomheder i henhold til de enkelte

afgiftslove, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller

begrundet mistanke om, driver afgiftspligtig virksomhed, uden at være

registrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for

eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke-registrerede

virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder,

samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer

registrerede virksomheder.

Regnskabsmateriale

Eftersynsretten omfatter alt

regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark),

regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger

og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler

og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt

korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvad enten oplysningerne opbevares

på papir eller på edb-medier.

Korrespondance

Begrebet korrespondance mv. omfatter

enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier

af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis

virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af

eftersynsretten, jf. Skatteministeriet, Departementets afgørelse

777/81.

Edb

I virksomheder, der i forbindelse med

regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten også

systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende

medier.

Tidspunkt for

eftersyn

I tilfælde, hvor der ikke er mulighed

for at gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det

Told Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer

virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244 af 5. august 1988, spørgsmål

1412-1414.

Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i

virksomheder mv. efter afgiftslovgivningens bestemmelse af bl.a. praktiske

grunde aftales med den pågældende virksomhed mv.

Lovgivningen

stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn mv. skal aftales

på forhånd eller varsles, hvorfor Told Skat er berettiget til efter en

konkret vurdering at foretage uanmeldt

virksomhedseftersyn.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare

regnskabsmateriale henvises til

A.10.1 .

A.12.1.2 Bistand fra indehaveren mv.

Virksomhedernes indehavere og ansatte

skal være Told Skat behjælpelige ved de nævnte eftersyn. Det vil sige, at

indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-,

produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes

regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne

kontrolforanstaltninger der findes osv.

Der er ligeledes

pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på

Told Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og

pengebeholdninger.

Told Skat kan i forbindelse med et

eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige

interessenter.

A.12.1.3 Udlevering af regnskabsmateriale

mv.

Regnskabsmateriale skal efter

anmodning udleveres eller indsendes til Told Skat. Udleveringspligten

gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs

bestemmelser, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også

regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos tredjemand, fx revisor eller

en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at

tredjemanden fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet

modtages af tredjemand, skal det leveres til denne igen efter

benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens

regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af

tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor

ikke omfattet af

udleveringspligten.

A.12.2 Eftersyn mv. hos andre

I de enkelte afgiftslove er der

fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt overfor

Told Skat samt om Told Skats adgang til at foretage eftersyn mv. hos

disse.

Formålet med disse bestemmelser er at give

myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens

regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige

aktiviteter.

A.12.2.1 Leverandører og kunder

Leverandører

Efter visse afgiftslove skal

leverandører til registreringspligtige virksomheder på begæring give

Told Skat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse

virksomheder.

Kunder

Efter de enkelte afgiftslove skal

erhvervsdrivende på begæring give Told Skat oplysninger om deres indkøb af

varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter

"erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige

virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt

overfor momsregistrerede virksomheder.

Eftersyn

Told Skat er efter bestemmelser i de

enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af

varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører mv. samt til

at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder, der finansierer registrerede

virksomheder.

A.12.2.2 Eftersyn af varer under

transport

Told Skat er efter bestemmelser i de

enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varer under

transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller

erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede

virksomheder.

A.12.3 Samarbejde med andre offentlige

myndigheder

A.12.3.1 Oplysningspligt

Andre offentlige myndigheder skal

efter bestemmelserne i den enkelte afgiftslov på begæring give Told Skat

enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen

med afgiftens betaling eller evt.

tilbagebetaling.

A.12.3.2 Samarbejde med politiet

Bistand

Efter den enkelte afgiftslovs

bestemmelser yder politiet de statslige told- og skattemyndigheder bistand

efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og

justitsministeren. Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen

giver umiddelbart de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at

anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn

mv.

Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene

bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets

gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet

skal bistå told- og skattemyndighederne ved eftersynet.

Det

må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er

tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at

politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med

politiets bistand kan derfor foretages uden, at der foreligger mistanke om

et strafbart forhold.

Ransagning

Ransagning hos den

registreringspligtige kan foretages af politiet i henhold til

bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.

Det er en

forudsætning herfor, at den registreringspligtige mistænkes for

overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov, og at

overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Anmodning om

ransagning fremsættes af de statslige told- og skattemyndigheder med

henvisning til bestemmelserne i den konkrete

afgiftslov.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter

fra det virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med

assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i

afgiftslovgivningen:

Politiet leder ransagningen.

Politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig

assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske

hindringer for eftersynet.

Ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private

bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det

samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges

advokats/revisors kontorlokaler.

Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af

straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagning kan

kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige

forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis

kendelse skulle afventes.

A.12.4 Efterbetaling af afgift

A.12.4.1 På grundlag af regnskabet

Hvis det konstateres, at en virksomhed

har afgivet urigtig afgiftsangivelse, således at virksomheden har betalt

for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves

virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter

påkrav.

Det korrekte afgiftstilsvar opgøres på grundlag af

virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som

opgørelsesgrundlag.

A.12.4.2 Skønsmæssig ansættelse

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan

anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af

afgiftstilsvaret, kan Told Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af

afgiftstilsvaret.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har

modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb,

som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag

af virksomhedens regnskaber. Told- og skatteregionerne er bemyndiget til

at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter

virksomhedens samlede afgiftstilsvar for den pågældende periode og ikke

kun det for lidt angivne afgiftstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive

opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar og

det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt

til et møde på regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog

ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles

virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål

om skønsmæssig ansættelse kan påklages til

Landsskatteretten.

A.12.4.3 Forældelse

Efterbetaling efter de ovenstående

regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet. Efter

lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder

der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og

afgiftskrav.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter

1908-lovens § 1 er regnet fra det tidspunkt, hvor fordringen af

fordringshaveren kan kræves betalt. Dette tidspunkt betegnes som

forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber altså fra forfaldsdagen og 5

år frem.

Reglerne om afregning af afgift fremgår af

A.11 .

Suspensionsreglen

Ifølge 1908-lovens § 3 kan forældelsen

suspenderes. Denne regel kan bringes i anvendelse i sager, hvor de

statslige told- og skattemyndigheder efter en konkret vurdering har været

i undskyldelig uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i disse

tilfælde først fra det tidspunkt, hvor forholdet er

konstateret.

Suspensionsreglen kan således fx bringes i

anvendelse i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed, som

skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke kan have kendskab til, jf.

Momsnævnets afgørelse 989/87.

Den tid, der herefter medgår

til sagens behandling, medfører dog ikke yderligere suspension af

forældelsesfristen.

Udskillelse af forældede

beløb

I de tilfælde, hvor der konstateres

afgiftsunddragelser, som er forældede, vil der ske udskillelse af de

forældede beløb. For de forældede beløbs vedkommende bortfalder også

kravet på renter.

Afbrydelse af

forældelsesfristen

I sager, hvor den konstaterede

afgiftsunddragelse delvis er forældet, eller hvor forældelse vil indtræde

under sagen, vil told- og skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver

afbrudt. Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en

efterangivelse, eller ved at der foretages udlæg.

I Østre

Landsrets dom af 7. september 1994 (TfS 1994, 682) kunne virksomheden ikke

gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde foranlediget, at

inddrivelsen af et momsbeløb ved udlæg blev stillet i

bero.

Særligt

retsgrundlag

Hvis en virksomhed gør indsigelse mod

told- og skatteregionens afgørelse om afgiftspligtens omfang,

afgiftspligtig værdi mv. og begærer afgørelsen indbragt for højere

administrativ myndighed, har anken ikke i almindelighed opsættende

virkning med hensyn til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning

af det unddragne afgiftsbeløb.

Der kan dog forekomme sager,

hvor det ikke skønnes rimeligt at gennemføre udlægsforretning, før

ankeinstansens afgørelse foreligger. Sagens indbringelse for højere

instans afbryder imidlertid ikke forældelsesfristen.

I

sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive efterangivelse, og hvor

det må forudses, at afgiftskravet helt eller delvis vil være forældet,

inden ankeinstansens afgørelse foreligger, kan virksomheden undgå

udlægsforretning ved for fordringen at udstede et gældsbrev eller

tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens tilblivelse og

størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde skriftligt fastslås

af skyldneren.

At der er udstedt et gældsbrev eller et andet

særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende renter selvstændigt

forældes efter 1908-loven.

Privates krav på tilbagebetaling af

afgift

I retspraksis er det antaget, at § 1,

stk. 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven) også

omfatter den privates krav på tilbagebetaling af moms, således at dette

krav forældes på 5 år. Til støtte herfor henvises til afgørelserne i UfR

1936.763 og UfR 1934.432. Herudover gælder de øvrige bestemmelser i

forældelsesloven, herunder reglerne om suspension og afbrydelse af

forældelsen, som er nævnt

ovenfor.

A.12.4.4 Renter og gebyrer

Hvis afgiften ikke betales rettidigt,

skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned,

regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden,

dog mindst 50 kr.

Der skal endvidere betales et gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr.

pr. erindringsskrivelse.

A.13 Straffebestemmelser

Forsætlige eller groft uagtsomme

overtrædelser af afgiftslovene eller de forskrifter, som er udstedt i

henhold til lovene, kan normalt straffes med bøde. I tilfælde af forsætlig

afgiftsunddragelse kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2

år.

For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde e.l., kan der pålægges den juridiske

person som sådan et bødeansvar.

A.14 Klagevejledning

Told- og

Skattestyrelsen

Told- og skatteregionens afgørelser

kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, som træffer endelig

administrativ afgørelse, medmindre det drejer sig om en sag, der kan

påklages til Landsskatteretten.

Landsskatteretten

Landsskatteretten træffer normalt

endelig administrativ afgørelse i sager, der vedrører:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt eller værdi.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser.

Spørgsmål om skønsmæssige ansættelser.

Der kan være

afvigelser fra ovenstående. Der vil i den enkelte afgørelse blive givet

nærmere klagevejledning. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A

finder anvendelse ved klager til

Landsskatteretten.

Klagefrist mv.

Der kan klages over en afgørelse inden

3 måneder fra afgørelsens dato. Klagen skal sendes til Landsskatteretten,

Vester Farimagsgade 7, 1606 København V.

Klagen til

Landsskatteretten skal være vedlagt afgørelsen (i original eller kopi)

samt evt. dokumenter, som skal anvendes som bevis. I klagen skal det

angives, på hvilke punkter afgørelsen findes urigtig og en begrundelse

herfor.

Samtidig med klagen til Landsskatteretten skal der

indbetales en afgift på 600 kr. Afgiften kan vedlægges i check eller

indbetales på postgiro nr. 9 48 94 01. Afgiften tilbagebetales, såfremt

der af Landsskatteretten, eller ved en eventuel efterfølgende

domstolsprøvelse, gives helt eller delvis medhold i

klagen.

Domstolene

Sager, hvor der er truffet endelig

administrativ afgørelse af enten Told- og Skattestyrelsen eller

Landsskatteretten, kan indbringes for domstolene. Dette skal ske ved

henholdsvis Vestre Landsret eller Østre Landsret alt efter, hvor

virksomheden er registreret. Indbringelse for domstolene skal ske inden 3

måneder fra afgørelsens dato.

A.15 EU-punktafgifter

A.15.1 Det indre marked og

punktafgifterne

Harmonisering af

afgifter

I forbindelse med gennemførelsen af

det indre marked skete der en harmonisering af told- og skatteregler. For

punktafgifter blev harmoniseringen gennemført ved, at Rådet i løbet af

1992 vedtog en række direktiver, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og

som omfatter afgifter, der pålægges

mineralolier,

alkohol og alkoholholdige drikkevarer og

forarbejdede tobaksvarer.

Det betyder, at danske

punktafgiftslove for disse afgifter er undergivet bestemmelser i EUs

direktiver samt de med hjemmel i disse direktiver udstedte

forordninger.

Der skelnes derfor på EU-plan mellem ovennævnte

EU-harmoniserede punktafgifter (EU-punktafgifter) og ikke-harmoniserede

punktafgifter (nationale afgifter).

Det er således kun for de

harmoniserede punktafgifter, at der er fastsat fællesskabsregler. For alle

andre varer kan EU-landene med respekt for traktatens øvrige regler

opretholde eller indføre nationale afgifter i den udstrækning, som de

måtte ønske.

Gennemførelse

EU-direktiverne er gennemført i dansk

lovgivning ved de respektive danske punktafgiftslove for afgifter af

mineralolier, spiritus, vin, øl og tobaksvarer samt

toldloven.

I vejledningen indgår direktiverne derfor som en

integreret del af beskrivelsen af punktafgiftslovgivningen, dels i del A,

dels i kapitlerne for de enkelte punktafgifter, medens reglerne for handel

med og transport af varer inden for EU efter cirkulationsdirektivet og

kommisionsforordningerne er beskrevet i dette

kapitel.

A.15.2 Rammedirektiverne

EU-reglerne om det afgiftspligtige

vareområde, de enkelte afgifters struktur, afgiftssatser og

afgiftsfritagelser er fastsat i de såkaldte rammedirektiver. Disse

direktiver er delt op således, at bestemmelserne for hver af de tre

varegrupper findes dels i strukturdirektiverne, dels i

satsdirektiverne.

Strukturdirektiverne fastsætter reglerne

for afgiftsstrukturen, dvs. afgrænsning af vareområde, definitioner og

fritagelser, medens satsdirektiverne fastlægger, dels hvorledes selve

afgiften skal opbygges, dels hvilke afgiftssatser der skal opkræves. Disse

satser er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det betyder, at

medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig med den af

EU fastsatte minimumssats. Minimumssatserne kan være meget lave og endog

nul.

I direktiverne er der endvidere fastsat fritagelser og

afgiftslempelser, hvoraf nogle er frivillige. EU-landene kan desuden

opretholde visse nationale

særregler.

A.15.3 Cirkulationsdirektivet

De fælles regler for forsendelse og

kontrol af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter er fastlagt i

Rådets direktiv 92/12 (RDIR 92/12) om den generelle ordning for

punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol

hermed, også kaldet cirkulationsdirektivet.

Overordnet følger

det af direktivet, at virksomheder indenfor EU, der fremstiller eller

indbyrdes handler med punktafgiftspligtige varer, kan gøre dette, uden at

afgiften skal betales (afgiftssuspension). Afgiften af varerne betales

først i forbindelse med forbrug. Fremstilling af og handel med varer under

afgiftssuspension forudsætter, at virksomhederne er godkendt og

registreret hos landenes

punktafgiftsmyndigheder.

Hovedprincipperne i

cirkulationsdirektivet omfatter bl.a.:

Suspensionsordningen

Suspensionsordningen er en

afgiftsordning, hvor punktafgifterne i forbindelse med fremstilling,

forarbejdning, opbevaring og forsendelse af de punktafgiftspligtige varer

er suspenderet.

Afgiftens

forfald

Det fælles system bygger på, at

punktafgifterne først forfalder ved varernes overgang til forbrug, dvs. i

det land, hvor varerne overgår til forbrug. Ifølge cirkulationsdirektivet

overgår varerne til forbrug ved import fra lande uden for EU og/eller ved

at forlade det, der i direktivet bliver kaldt en

suspensionsordning.

Oplagshavere

Registrerede oplagshavere kan som led

i udøvelsen af deres erhverv få bevilling til at fremstille, forarbejde,

oplægge, modtage og afsende afgiftspligtige varer under

suspensionsordningen.

Det betyder for eksempel, at når en

godkendt oplagshaver sælger afgiftspligtige varer til en anden godkendt

oplagshavere, skal denne ikke betale afgiften ved modtagelsen, idet denne

virksomhed - som godkendt oplagshaver - er berettiget til at modtage varer

uden, at det medfører, at der skal betales

afgift.

Varemodtagere

Virksomheder, der ikke er registrerede

som oplagshavere, kan få bevilling, så de som registrerede varemodtagere

kan modtage varer, der er undergivet suspensionsordningen under

forsendelsen fra det andet EU-land. Disse virksomheder må imidlertid

hverken opbevare eller afsende varer under suspension. Det betyder, at

varerne, i modsætning til hvis de var tilgået en registreret oplagshaver,

forlader suspensionsordningen, når de modtages af den registrerede

varemodtager, som derfor skal betale punktafgiften ved

varemodtagelsen.

Ikke-registrerede

virksomheder

Virksomheder, der ikke er registreret

som varemodtager, kan mod at stille fuld garanti for afgiftens betaling

ligeledes modtage varer fra andre EU-lande under suspension af afgiften.

Virksomhederne kan ikke opbevare eller afsende varer under

suspension.

Godtgørelse af

afgift

I situationer, hvor varerne allerede

er overgået til forbrug i et medlemsland og dermed afgiftsbelagt med dette

lands afgifter, vil disse varer, såfremt de oplægges til erhvervsmæssige

formål i et andet medlemsland, skulle afgiftsbelægges med dette lands

afgifter. De oprindelig betalte punktafgifter kan efter anmodning

godtgøres af det land, hvortil de er betalt, se

A.15.6 .

Ledsagedokument

For at sikre at vareforsendelser under

suspension kan identificeres og den skyldige afgift, som forsendelsen

giver anledning til, kan fastslås, skal handel med varer undergivet

harmoniserede afgifter foregå med et ledsagedokument for varerne, se

A.15.5 .

Fjernsalg

Cirkulationsdirektivet indeholder

endvidere regler for fjernsalg. De virksomheder, der fra et EU-land sælger

varer for eksempel ved postordre til modtagere i et andet EU-land, skal

betale afgifterne i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at

afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. For at sikre, at

den udenlandske sælger betaler afgifterne i bestemmelseslandet, kan

medlemslandene træffe bestemmelser om, at virksomheden skal være

registreret i bestemmelseslandet ved en repræsentant, se

A.5.4 .

Rejsende

Som det fremgår af ovenstående skal

der som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne forbruges og

med de satser, der er fastsat i dette land.

Dette gælder dog

ikke for varer, som rejsende selv medbringer, og som er til den rejsendes

personlige forbrug. I dette tilfælde skal der som hovedregel betales

afgift i det land, hvor varerne er anskaffet. For rejsende med bopæl i

Danmark eller i et andet EU-land er tobak og spiritus dog undtaget fra

denne regel. Danmarks særordning fra EUs rejsegodsbestemmelser (indtil 1.

januar 2004) betyder, at der for disse varer stadig er begrænsninger for,

hvad der afgiftsfrit kan medbringes af tobaksvarer og spiritus fra andre

EU-lande, se Toldvejledningen,

D3 .

EUs

punktafgiftsområde

Cirkulationsdirektivet finder

anvendelse på EUs punktafgiftsområde, der er EU-landenes samlede

punktafgiftsområder, som fastsat i direktivets art. 2, herunder det danske

punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af EU-landenes

punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for

EU.

EU-punktafgiftsområdet omfatter

Belgien

Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.

Finland, ekskl. Ålandsøerne.

Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. De oversøiske Departementer,

herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion.

Grækenland, ekskl. bjerget Athos.

Holland

Irland

Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno, Campione d'Italia og

Luganosøens nationale farvande.

Luxembourg

Portugal, inkl. Azorerne og Madeira.

Spanien, ekskl. Ceuta og Melilla samt De kanariske Øer.

Storbritannien, inkl. Isle of Man, men ekskl. Kanaløerne (Jersey,

Guernsey, Alderney og Sark).

Sverige

Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland.

Østrig

Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke

omfattet af EUs

punktafgiftsområde.

A.15.4 Oversigt over EU-direktiver og

-forordninger

EF-tidende

Direktiver og forordninger

offentliggøres i EF-tidende og kan ses på EU-Kommissionens database:

http://europa.eu.int/eur-lex/da/index.html (emne 09.

Skattespørgsmål).

RDIR og

KFO

Nedenfor er direktiver og forordninger

vedr. de harmoniserede punktafgifter oplistet emnevis og med anførsel af

evt. ændringsdirektiver og -forordninger (Rådets direktiver er anført som

RDIR og Kommissionens forordninger som

KFO).

Alkohol

RDIR 92/83 af 19.10.92

om

harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer.

RDIR 92/84 af 19.10.92

om indbyrdes

tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer.

KFO 3199/93 af 22.11.93

om gensidig

anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol

med henblik på fritagelse for punktafgift. (Ændret ved KFO 2546/95 af

30.10.95 og KFO 2559/98 af 27.11.98)

Mineralolier

RDIR 92/81 af 19.10.92

om

harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier. (Ændret ved RDIR

92/108 af 14.12.92 og 94/74 af 22.12.94. Rådets beslutninger om

punktafgiftsfritagelser efter art. 8, stk. 4 (nationale fritagelser), er

udeladt)

RDIR 92/82 af 19.10.92

om indbyrdes

tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier. (Ændret ved RDIR

94/74 af 22.12.94)

RDIR 95/60 af 27.11.95

om

afgiftsmærkning af gasolier og

petroleum.

Tobaksvarer

RDIR 95/59 af 27.11.95

om

forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift.

(Ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99)

RDIR 92/79 af

19.10.92

om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne. (Ændret ved

RDIR 99/81 af 29.7.99)

RDIR 92/80 af 19.10.92

om indbyrdes

tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end

cigaretter. (Ændret ved RDIR 99/81 af

29.7.99)

Cirkulationsdirektivet

RDIR 92/12 af 25.02.92

om den

generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og

omsætning heraf samt om kontrol hermed. (Ændret ved RDIR 92/108 af

14.12.92, RDIR 94/74 af 22.12.94 og RDIR 96/99 af

30.12.96)

KFO 2719/92 af 11.09.92

om det administrative

ledsagedokument ved omsætning af punktafgiftspligtige varer under

afgiftssuspensionsordninger. (Ændret ved KFO 2225/93 af

27.07.93)

KFO 3649/92 af 17.12.92

om et forenklet

ledsagedokument med henblik på omsætning inden for Fællesskabet af

punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i

afgangsmedlemsstaten.

KFO 31/96 af 10.01.96

om attest for

punktafgiftsfritagelse.

A.15.5 Forsendelse af ubeskattede varer (under

afgiftssuspension)

A.15.5.1 Administrativt

ledsagedokument

RDIR 92/12, art. 18-19, og KFO

2719/92

Ved forsendelse af ubeskattede

EU-punktafgiftspligtige varer, herunder også vareprøver, mellem EU-lande

eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande (tredjelande), fx til Norge via

Sverige, skal afsenderen udstede et

ledsagedokument.

Ledsagedokumentet har til formål under

transporten dels at kunne identificere varerne, dels at give grundlag for

beregning af punktafgiften af varerne

(afgiftsskylden).

Ledsagedokumentet er dog ikke påkrævet ved

forsendelse af varer:

mellem danske virksomheder (oplagshavere).

direkte fra Danmark til et tredjeland, fx med skib til Norge eller

Polen.

til EFTA-lande og Visegrad-lande (Polen, Slovakiet, Tjekkiet og

Ungarn) via et en andet EU-land, såfremt varerne allerede i Danmark

underlægges en toldforsendelsesordning, se Toldvejledningen, afsnit

B.1 eller

B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller

forsendelse efter TIR-konventionen.

der toldmæssigt ikke er i fri omsætning, dvs. ufortoldede varer

(T1-varer), og som derfor er underlagt en toldforsendelsesordning, se

Toldvejledningen, afsnit

B.1 eller

B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller

forsendelse efter

TIR-konventionen.

A.15.5.2 Bornholm

Reglerne om ledsagedokument gælder

også for EU-punktafgiftspligtige varer, der sendes mellem Bornholm og det

øvrige Danmark via Sverige.

For varer, der sendes ubeskattet,

dvs. mellem punktafgiftsregistrerede virksomheder (oplagshavere), skal

afsender bruge ledsagedokument (blanket 22.068/A 125), se

A.15.5.3 . Såfremt der er tale om beskattede varer, fx

levering til detailhandlere, skal afsenderen bruger et forenklet

ledsagedokument (blanket 22.069/A 129), se

A.15.6.2.

A.15.5.3 Blanket

Ledsagedokumentet kan udfærdiges på en

Told Skat-blanket (EU-blanket) eller være et handelsdokument, fx faktura,

men det forudsætter, at fakturaen indeholder mindst samme oplysninger med

tilhørende rubrikker (numre og overskrifter) som

Told Skat-blanketten.

Såfremt der benyttes et

handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse:

"Erhvervsmæssigt ledsagedokument for omsætning af punktafgiftspligtige

varer under

afgiftssuspensionsordninger".

Underskrift

I tilfælde, hvor ledsagedokumentet

udarbejdes elektronisk, kan told- og skatteregionen give tilladelse til,

at afsenderen ikke underskriver dokumentet, men erstatter underskriften

med et særlig stempel.

Køb af

blanket

Told Skat-blanketten

(22.068/A 125) kan købes i boghandlen og skal anskaffes af

virksomheden.

Antal

eksemplarer

Blanketten er i 4 eksemplarer,

hvor

eksemplar 1 - opbevares af afsenderen

eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og

opbevares af denne

eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som

returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse

(samt i visse EU-lande, men ikke i Danmark, med et myndighedsstempel

eksemplar 4 - sendes sammen med varerne til modtageren og er

til evt. brug for afgiftsmyndigheden i

bestemmelseslandet.

A.15.5.4 Punktafgiftsnummer

Vareafsenderen skal, inden varerne

sendes, sikre sig, at modtageren er berettiget til at få tilsendt varerne.

Varemodtageren skal således være en punktafgiftsregistreret virksomhed

eller have stillet sikkerhed for afgiften hos egen

myndighed.

Varemodtageren skal derfor over for afsenderen

oplyse sit punktafgiftsnummer eller fremlægge dokumentation for

sikkerhedsstillelse for afgiften af

varerne.

Kontrol af

varemodtager

Det er vareafsenderens ansvar, at

modtageren opfylder betingelserne om punktafgiftsregistrering. Såfremt

vareafsenderen er usikker med hensyn til rigtigheden af varemodtagerens

oplysning om punktafgiftsregistrering eller fortsatte registrering, fx

hvor der er tale om en ny kunde eller om en fast kunde, der pludselig

foretager et usædvanligt indkøb (mængde/vareart), bør afsenderen derfor

sikre sig skriftlig oplysning om registreringsforholdet fra varemodtageren

og evt. kræve, at varemodtageren fremlægger en skriftlig bekræftelse herom

fra varemodtagerens afgiftsmyndighed, se

A.15.5.6 .

CVR/SE-nr.

En dansk virksomhed skal som

punktafgiftsnummer anføre/oplyse det 8-cifrede CVR/SE-nr. (uden

regionskode) med landekode DK foran og cifret for virksomhedens

hovedadresse (0) eller lageradresse (2-5) bagefter og uden nogen

mellemrum, eksempelvis for en virksomhed med angivelse af hovedadresse:

DK452367890.

CVR/SE-nr. fremgår af virksomhedens "Bevis for

registrering hos Told Skat". Såfremt virksomheden har flere

registreringsnumre, skal virksomheden bruge det CVR/SE-nummer, der

omfatter registrering efter den pågældende punktafgiftslov.

Virksomheden kan hos told- og skatteregionen efter behov få

en erklæring (Y62), der bekræfter virksomhedens punktafgiftsregistrering i

Danmark.

Fælles

database

Alle EU-punktafgiftsvirksomheder er

registreret i en fælles database, som de respektive EU-landes myndigheder

har adgang til. I Danmark benævnes databasen HARPUN-sys (Harmoniseret

punktafgiftssystem), medens basen på engelsk benævnes SEED (System for

Exchange of Excise Data).

Databasens oplysninger opdateres

normalt én gang om måneden, hvilket i få tilfælde kan resultere i, at en

virksomhed, der står som registreret, kan være afmeldt fra registrering,

og at en virksomhed, der ikke står som registreret, rent faktisk er

registreret. Oplysningerne i databasen kan derfor kun betragtes som

vejledende.

Told Skat-hjælp

Told- og skatteregionen kan med

forbehold for den tidsmæssige opdatering af databasen være behjælpelig med

efter behov at be- eller afkræfte modtagerens oplysning om

punktafgiftsregistrering, herunder om registreringen omfatter den aktuelle

vareart: Mineralolier, øl, vin, mellemprodukter (hedvin o.l.), spiritus

eller tobaksvarer. Oplysningen kan gives telefonisk eller skriftligt

(Y62).

On-line

tilslutning

Virksomheder har mulighed for selv at

kontrollere en varemodtagers registreringsforhold ved at blive koblet op

til Told Skats on-line systemer. Nærmere oplysning herom kan fås hos told-

og skatteregionen.

A.15.5.5 Afsendelse af varer

Udfyldning af

blanket

Ledsagedokumentblanketten skal

udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens

eksemplar 1 er der optrykt en vejledning om udfyldningen af de enkelte

rubrikker.

Ledsagedokumentets eksemplar 2, 3 og 4 skal fysisk

følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende kan

forevises myndighederne. Såfremt varemodtageren ikke er

punktafgiftsregistreret, men i stedet har fremlagt dokumentation for

sikkerhedsstillelse, skal en kopi af sikkerhedsstillelsesdokumentet følge

varen sammen med ledsagedokumentet.

Ledsagedokumenter, som

virksomheden udsteder, skal indtil videre ikke indsendes til eller

forevises for told- og skatteregionen, medmindre denne anmoder om

det.

Kvittering for afsendte

varer

Varemodtageren skal senest den 15. i

måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 af

ledsagedokumentet. Hvis der ikke kommer nogen kvittering fra

varemodtageren, skal afsenderen rykke for kvitteringen.

Har

vareafsenderen ikke fået kvitteringen senest 2 måneder efter udgangen af

den måned, hvor varen er afsendt, skal told- og skatteregionen

underrettes. Virksomheden skal samtidig fremlægge dokumentation for den

foretagne rykkerprocedure. Afgiften beregnes og opkræves af told- og

skatteregionen. Beløbet kan tilbagebetales, såfremt virksomheden senere

fremlægger modtagelsesbevis for de pågældende

varer.

Kvittering ved

udførsel

Ved forsendelse af varer gennem

EU-lande til ikke EU-lande (udførsel) skal vareafsenderen fremlægge

ledsagedokumentet for toldmyndigheden på udpassagetoldstedet, dvs. sidste

toldsted inden varerne forlader EU. Toldmyndigheden skal på eksemplar 3 i

rubrik C attestere, at varerne har forladt EU. Toldmyndigheden

tilbagesender herefter eksemplar 3 til afsenderen (anført i rubrik 1)

eller udleverer dette til afsenderens repræsentant på

udgangstoldstedet.

Myndighedsstempel

Afgiftsmyndighederne i EU-landene kan

kræve, at eksemplar 3 ikke blot, hvor der foreligger uregelmæssigheder ved

forsendelsen, men altid (rutinemæssigt) skal påtegnes (stemples) af

myndigheden, inden varemodtageren sender dette tilbage til

vareafsenderen.

Følgende EU-lande kræver for tiden (januar

2000), at eksemplar 3 skal afstemples inden tilbagesendelsen:

EU-land (landekode)

Rutinemæssig afstempling af eksemplar 3

(kvittering)

Belgien (BE)

ja

Danmark (DK)

nej

Finland (FI)

nej

Frankrig (FR)

ja

Fortløbende nummerering af en nummermaskine godkendt af

myndighederne og brugt af virksomheden eller et myndighedsstempel.

For mineralolieprodukter afstemples dog ikke, når modtageren er en

registreret oplagshaver.

Grækenland (EL)

ja

Holland (NL)

ja

Irland (IRL)

ja

Italien (IT)

ja

Luxembourg (LUX)

ja

Portugal (PT)

ja

Spanien (ES)

ja

Storbritannien (UK)

nej

Sverige (SE)

nej

Tyskland (DE)

ja

Østrig (AT)

ja

Såfremt eksemplar 3 i strid

med ovenanførte ikke indeholder myndighedsstempel mv., skal virksomheden

anmelde dette til told- og

skatteregionen.

A.15.5.6 Hæftelse for afgift

RDIR 92/12, art. 6 og

20

Vareafsenderen hæfter for

punktafgiften ved overtrædelser eller uregelmæssigheder i forbindelse med

varernes forsendelse. Afgiften opkræves i sådanne tilfælde

af det EU-land, på hvis område overtrædelsen eller uregelmæssigheden

er begået, eller

af det EU-land, hvor de er blevet konstateret, eller

af afgangslandet i tilfælde af, at varen ikke er frembudt i

bestemmelseslandet.

Varer, der

forsvinder

Vareafsenderen hæfter således for

punktafgiften af varer, der fx forsvinder undervejs til varemodtageren.

Afgiften vil blive opkrævet af det EU-land, hvor mankoen er opstået eller

konstateret og med dette lands

afgiftssats.

Eksempler

Et parti varer på 1.000 flasker

spiritus sendes med lastbil fra Danmark til Frankrig via

Tyskland.

Eksempel 1

200 flasker stjæles fra

lastbilen under et rasteophold i Tyskland. Inden transporten fortsætter

mod Frankrig optages der politirapport. Vareafsenderen skal betale tysk

spiritusafgift af de 200 flasker til den tyske

afgiftsmyndighed.

Eksempel 2

Ved lastbilens ankomst

til den franske varemodtager konstateres en manko på 300 fl. Flaskerne er

blevet stjålet under et eller flere rasteophold undervejs, men stedet for

tyveriet kan ikke fastslås. Da mankoen er konstateret i Frankrig, og

eftersom stedet for tyveriet ikke kan fastslås, skal vareafsenderen betale

fransk spiritusafgift af de 300 flasker til den franske

afgiftsmyndighed.

Eksempel 3

Lastbilen med de 1.000

flasker forsvinder sporløst under transporten til Frankrig, og stedet for

varesendingens forsvinden kan ikke fastslås. Vareafsenderen skal betale

dansk afgift, medmindre det inden for en frist på fire måneder fra datoen

for varernes afsendelse kan dokumenteres, enten at forsendelsen er

foregået forskriftsmæssigt, eller at stedet for varesendingens forsvinden

påvises (et andet EU-land, fx Tyskland eller

Frankrig).

3

års-frist

Hvis det senest tre år efter datoen

for ledsagedokumentets udarbejdelse påvises, i hvilket EU-land varerne

rent faktisk er forsvundet, opkræver dette EU-land punktafgiften til den

sats, der gjaldt på datoen for varernes afsendelse. Ved fremlæggelse af

dokumentation for, at afgiften er betalt, godtgøres den oprindeligt

betalte punktafgift.

Salg til ikke-registrerede

varemodtager o.l.

Vareafsenderens hæftelse betyder

endvidere, at afsenderen skal betale afgift af varer, der er sendt eller

udleveret til en modtager, som ikke er punktafgiftsregistreret eller ikke

har stillet sikkerhed for afgift inden afsendelsen, og hvor modtageren

ikke kan eller ikke vil betale

punktafgiften.

Sikkerhedsstillelse

Punktafgiftsregistrerede virksomheder

skal for ubeskattede varer, der leveres til andre EU-lande, stille en

generel sikkerhed for afgiften, se

A.6 .

A.15.5.7 Modtagelse af varer

Ved køb af varer i andre EU-lande får

varemodtageren sammen med varerne eksemplar 2, 3 og 4 af

ledsagedokumentet.

Sikkerhedsstillelse

Virksomheder, der ikke er registreret

som oplagshaver eller varemodtager, og som ønsker at købe varer hos en

oplagshaver i et andet EU-land, skal til Told Skat forudanmelde hvert

enkelt køb og stille fuld sikkerhed for punktafgiften. Told- og

skatteregionen vil herefter give virksomheden en attest om den stillede

sikkerhed (blanket D 104 - "Dokumentation for sikkerhedsstillelse for

harmoniserede punktafgifter"), som virksomheden i forbindelse med

varekøbet skal fremlægge over for EU-oplagshaveren

(vareafsenderen).

Ovenanførte mulighed for

sikkerhedsstillelse tillades også benyttet af privatpersoner, der fx køber

vin direkte fra producent e.l. i andet

EU-land.

Kvittering for modtagne

varer

Modtageren skal senest den 15. i

måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 med

kvittering for varernes modtagelse. Kvittering skal ske i overensstemmelse

med rubrik C (bevis for modtagelse/udførsel) på ledsagedokumentet, dvs. at

eksemplar 3 og 4 skal forsynes med modtagelsesbevis om

dato og sted for varernes modtagelse

evt. uoverensstemmelse mellem afsendte og modtagne varer

varemodtagerens underskrift.

Eksemplar 3 og 4 med

virksomhedens kvittering skal indtil videre ikke indsendes til eller

forevises for told- og skatteregionen, medmindre denne anmoder om

det.

Manko e.l.

En evt. manko i varesendingen eller

anden uregelmæssighed af afgiftsmæssig betydning skal straks anmeldes til

told- og skatteregionen, og eksemplar 3 af ledsagedokumentet skal påtegnes

af regionen inden tilbagesendelsen til vareafsenderen. Om hæftelse for

afgift, se

A.15.5.6 .

Manglende

ledsagedokument

Såfremt en varesending ankommer uden

ledsagedokument, skal varemodtageren straks anmode afsenderen om at

fremsende en kopi (pr. telefax e.l.). Samtidig skal varemodtageren

underrette told- og skatteregionen om det manglende

dokument.

Ingen

varer

Såfremt en forventet forsendelse af

varer ikke ankommer, skal varemodtageren straks underrette vareafsenderen

og told- og skatteregionen. Om hæftelse for afgift, se

A.15.5.6.

A.15.5.8 Ikke-bestillingssvarende varer

mv.

Hvis varerne ved modtagelsen viser sig

at være fejlbehæftede, ikke at svare til de bestilte eller er leveret ved

en fejltagelse, kan modtageren nægte at modtage varerne og returnere dem

til afsenderen.

Hele

forsendelsen

Ved returnering af hele forsendelsen

skal modtageren ikke kvittere i rubrik C, men i stedet

i rubrik A (på forsiden) anføre: TILBAGESENDELSE AF VARER

i rubrik B (på bagsiden) anføre navn og adresse på modtageren, der

således bliver den nye modtager af varerne, samt

i rubrik 9 og 11 ajourførte

transportoplysningerne.

Oplysningerne skal anføres i eksemplar 2,

3 og 4, der alle skal følge varerne tilbage til

afsenderen.

Del af

forsendelsen

Ved returnering af en del af varerne

skal modtageren

i rubrik C kvittere for de varer, som modtages (accepteres), samt

udfylde dokumentet i øvrigt som anført ved returnering af hele

forsendelsen.

Eksemplar 2, 3 og 4 af dokumentet (originalen)

følger varerne tilbage til afsenderen, men virksomheden skal kopiere

dokumentet (eksemplar 2, 3 og 4) inden tilbagesendelsen. Kopi-dokumentet

skal virksomheden bruge til at opfylde procedurereglerne for de varer,

hvis modtagelse er godkendt.

A.15.5.9 Opgørelse over EU-handel

Virksomheden skal på grundlag af

ledsagedokumenterne udarbejde lister over køb i og salg til andre

EU-lande, se

A.10.2.

A.15.6 Forsendelse af beskattede

varer

A.15.6.1 Forenklet ledsagedokument

RDIR 92/12,

art. 7, og KFO

3649/92

Der skal ligeledes ved forsendelse af

beskattede EU-punktafgiftspligtige varer til et andet EU-land udfærdiges

et ledsagedokument. Beskattede varer er varer, der er overgået til frit

forbrug i et EU-land, men som efterfølgende med henblik på erhvervsmæssig

brug sendes til et andet EU-land. Ledsagedokumentet for beskattede varer

indeholder færre oplysninger end i det administrative

ledsagedokument.

Det forenklede ledsagedokument skal

endvidere bruges ved forsendelse mellem EU-landene af fuldstændig

denatureret alkohol, dvs. husholdningssprit og tilsvarende sprit i de

øvrige EU-lande.

A.15.6.2 Blanket

Det forenklede ledsagedokument kan

udfærdiges på en Told Skat-blanket (EU-blanket) eller være et

handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder

mindst samme oplysninger tilhørende rubrikker (numre og overskrifter) som

Told Skat-blanketten.

Såfremt, der benyttes et

handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse:

"Forenklet ledsagedokument (punktafgiftspligtige varer) til

afgiftskontrol."

Køb af

blanket

Told Skat-blanketten

(22.069/A 129) kan indtil videre fås gratis på told- og

skatteregionen.

Antal

eksemplarer

Blanketten er i 3 eksemplarer,

hvor

eksemplar 1 - opbevares af

afsenderen

eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til

modtageren og opbevares af denne

eksemplar 3 - sendes sammen med

varerne til modtageren, som returnerer det til afsenderen med kvittering

for varernes modtagelse.

Ledsagedokumentets eksemplar 2 og 3

skal fysisk følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende

kan forevises myndighederne.

A.15.6.3 Afsendelse af varer

Udfyldning af

blanket

Blanketten til forsendelse af

beskattede varer skal udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På

bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der optrykte en vejledning om

udfyldningen af de enkelte rubrikker.

Forud for afsendelsen

af varerne skal der være indgivet angivelse til afgiftsmyndigheden i

bestemmelseslandet og stillet sikkerhed for

punktafgiften.

Kvittering

Såfremt vareafsenderen skal bruge en

kvittering til at få afgiftsgodtgørelse hos egne myndigheder, skal

varemodtageren tilbagesende eksemplar 3 af ledsagedokumentet med

kvittering for varens

modtagelse.

A.15.7 Afgiftsfritagelse til diplomater,

organisationer m.fl.

Virksomheder kan levere

punktafgiftspligtige varer til diplomater, internationale organisationer

o.l. her i landet uden afgift, såfremt disse er berettiget til told- og

afgiftsfrihed, se

A. 7.1.2.5.

RDIR 92/12,

art. 23, nr.

1a

Virksomheder kan endvidere levere

EU-punktafgiftpligtige varer uden afgift til diplomater, internationale

organisationer o.l. i andre EU-lande, ligesom diplomater, internationale

organisationer o.l. i Danmark kan få varer leveret uden afgift fra

punktafgiftsregistrerede virksomheder i andre

EU-lande.

Fritagelsesattest

KFO

31/96

Til dokumentation for varemodtagerens

status som diplomat, international organisation e.l. skal der over for

virksomheden fremlægges en fritagelsesattest i to

eksemplarer.

Fritagelsesattesten er en kombineret attest for

moms- og punktafgiftsfritagelse. Om momsfritagelse, se

Momsvejledningen .

Leverancer til andre

EU-lande

Fritagelsesattesten skal være

attesteret af den kompetente myndighed i værtsmedlemslandet. Såfremt

virksomheden er i tvivl om rigtigheden af den fremlagte attest, herunder

attesteringen af den kompetente myndighed, skal virksomheden rette

henvendelse til told- og skatteregionen.

Ved varernes

levering skal det ene eksemplar af fritagelsesattesten følge det

administrative ledsagedokument, se

A.15.5 .

Til dokumentation for vareleverancen

skal virksomheden i regnskabet opbevare det andet eksemplar af

fritagelsesattesten samt et modtagerkvitteret ledsagedokument (eksemplar

3), se

A.15.5.5 .

For øvrige punktafgiftspligtige

varer (nationale afgifter) gælder de almindelige regler for dokumentation

ved ubeskattet salg af varerne, se

A.7.1.2.5 .

Leverancer fra andre

EU-lande

Diplomater, internationale

organisationer m.fl. i Danmark, der ønsker at købe EU-punktafgiftspligtige

varer hos leverandører i andre EU-lande, skal forinden have

fritagelsesblanketten attesteret af Udenrigsministeriet (Protokollen)

eller af Forsvarskommandoen. Efter attestation udleveres

fritagelsesblanketten til diplomaten mv., der herefter sender den til

leverandøren i udlandet.

Leverandøren af varerne skal udstede

sædvanlig ledsagedokument, der sammen med fritagelsesattesten følger

varerne til modtageren. Varemodtageren skal kvittere for modtagelse på

ledsagedokumentets eksemplar 3 og straks tilbagesende dette til

leverandøren, se

A.15.5.5 .

Lignende dokumenter