PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2000 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Punktafgiftsvejledning 2000
Del
A Generelt om punkt- og miljøafgifter
Definition
Ved punktafgifter forstås
afgifter/gebyrer på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter).
Afgifterne er - i modsætning til moms - udformet som enkeltledsafgifter,
hvilket betyder, at afgiften kun opkræves ét sted under varens vej fra
producent/importør til forbruger, dvs. i producent-, engros- eller
detailledet.
Punktafgifter benævnes - alt efter varearten -
også miljøafgifter, grønne afgifter, energiafgifter eller giftskatter.
Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres
af Told Skat, anses her også for en
punktafgift.
Moms
Der betales også moms af de fleste
punktafgifter og gebyrer, dog ikke registreringsafgiften af
motorkøretøjer, hvor momsen beregnes inden
punktafgiften.
Ensartet
system
Det danske punktafgiftssystem er
bygget op over et ensartet system. Det er praktisk, når man skal læse
lovene, men det indebærer samtidig en risiko, idet den ensartede opbygning
ikke altid følges op af ensartede bestemmelser. Man kan altså ikke
umiddelbart slutte, at når man kender en detailbestemmelse i én lov, så
gælder den også i andre love.
EUs indre
marked
Læs alt
Ved etableringen af det indre marked
pr. 1. januar 1993 gennemførte EU fællesbestemmelser for en række
punktafgifter. Det harmoniserede punktafgifter omfatter
mineralolieprodukter, alkohol og alkoholholdige produkter samt
forarbejdede tobaksvarer. De harmoniserede punktafgifter vil i
vejledningen blive omtalt som: "EU-punktafgifter", og alle andre afgifter
vil blive omtalt som: "Nationale
punktafgifter".
Fællesbestemmelser for EU-punktafgifterne er
nærmere beskrevet i
A.15 .
Lovenes
opbygning
Samtlige punktafgiftslove er bygget op
over et ensartet system. Lovene indeholder som hovedregel følgende punkter
og i almindelighed i den nævnte rækkefølge:
Oplysning om
varer, der er omfattet af afgiften
afgiftssatsen pr. afgiftspligtig mængde eller værdi
hvornår afgiftspligten indtræder
afgiftspligtig mængde eller værdi
hvem der skal, og hvem der kan registreres (pligtig og frivillig
registrering), herunder hvilke krav, der stilles til virksomheden, for
at den kan opnå en registrering
hvorledes den afgiftspligtige mængde/værdi opgøres, herunder
afgiftsperiodens længde
hvornår en vare kan fritages for afgift, herunder reglerne for
afgiftsfri overførsel af varer fra en registreret virksomhed til en
anden
hvornår afgiften kan godtgøres
regler om import
regnskabsregler, herunder regler for fakturering
hvornår en virksomhed skal angive og betale afgiften
sanktioner for manglende angivelse og betaling
virksomhedernes oplysningspligt og kontrollens beføjelser, samt
straf for overtrædelse af
loven.
Anvendelsesområde
Punktafgiftslovene gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Derimod sidestilles Færøerne og Grønland med lande
uden for EU, hvilket også gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der
er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere
udførsel.
A.1 Afgiftspligtens omfang
A.1.1 Afgiftspligtigt vareområde
De enkelte afgiftslove indeholder en
angivelse af de varer, vareområder eller ydelser/aktiviteter, der skal
betales afgift/gebyr af. Det afgiftspligtige vareområde er som hovedregel
den færdigproducerede vare, hvorimod råvarer og halvfabrikata
almindeligvis ikke omfattes af afgiftspligten. Der kan dog også være
afgift på udledningen (emissionen) af forskellige stoffer (fx
SO2 eller spildevand).
Dækningsafgift
Afgiftspligtige varer, der indgår som
bestanddele af en i øvrigt afgiftsfri vare, skal som hovedregel også
beskattes efter særlige regler. En sådan afgift kaldes
"Dækningsafgift".
A.1.2 Undtagelser og fritagelser
Begrebet "undtaget fra afgiftspligten"
betyder, at varen ikke er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i den
enkelte lov, dvs. lovens beskatningsområde.
"Fritaget for
afgift" betyder, at varen omfattes af lovens bestemmelser, men at
den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser, fx varer
leveret til udlandet, varer til diplomater, varer der anvendes til særlige
formål osv.
Lovene er dog ikke konsekvente i brugen af de to
begreber.
A.2 Afgiftens størrelse
Ved afgiftens størrelse forstås det
beløb, som afgiften skal opkræves med pr. afgiftspligtig enhed, eller den
procentsats, hvormed afgiften skal beregnes af den afgiftspligtige værdi.
Afgiften kan også være en kombineret mængde- og værdiafgift.
De enkelte love kan indeholde forskellige satser for hver varegruppe
omfattet af loven.
Mængdeafgift
Hvis afgiften er en mængdeafgift,
definerer loven den afgiftspligtige mængde, som afgiften skal beregnes af.
Det kan være antal stk, liter, kg, kWh, m3, GJ eller en særlig
enhed, som fx for spiritus, hvor afgiften beregnes af det faktiske indhold
af alkohol (pr. liter 100 pct.
alkoholstyrke).
Værdiafgift
Hvis afgiften er en værdiafgift,
definerer loven den afgiftspligtige værdi. Det kan være varens engros-
eller detailpris. For at skabe ensartet beskatning er der i den enkelte
lov en nøje angivelse af, hvilke rabatter mv., der kan fratrækkes før
beregning af afgift. I visse tilfælde fastsætter loven en
mindstebeskatningspris. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer er
der en særlig definition af, hvad der forstås ved et køretøjs
afgiftspligtige værdi.
A.3 Afgiftspligtens indtræden
Definitionen af, hvornår
afgiftspligten indtræder, er nødvendig for at fastslå, til hvilken
afgiftsperiode afgiften skal henføres. Der er således ingen direkte
relation til angivelse eller betaling af
afgiften.
Afgiftspligten indtræder almindeligvis, når varen
overgår til forbrug, dvs. udleveres fra eller forbruges i en registreret
virksomhed, eller når der konstateres en manko ved opgørelse af lageret af
ubeskattede varer. Som hovedregel anses overførsel til detailleddet som
overgang til forbrug.
For de vareområder, hvor afgiften
betales på baggrund af udledningen (emissionen), fx spildevand, indtræder
afgiftspligten på udledningstidspunktet. Der kan være særlige regler for
visse af miljøafgifterne.
Afgiftspligten kan også indtræde
ved køb af stempelmærker (fx cigaretter og pibetobak), og fx for
motorkøretøjer, når køretøjet registreres ved politiet, dvs. forsynes med
danske nummerplader.
Ved modtagelse af varer fra udlandet
indtræder afgiftspligten ved varens indførsel til Danmark, og afgiften
angives og betales af varemodtageren, medmindre varerne tilføres en
registreret oplagshaver, se
A.5.1.
A.4 Afgiftsperiode
Som hovedregel skal virksomheden
opgøre den afgiftspligtige mængde for hver kalendermåned. For nogle
miljøafgifter er afgiftsperioden kvartalet. For varemodtagere er
afgiftsperioden altid måneden. Den præcise opgørelsesperiode fremgår af
hver enkelt afgiftslov.
Opgørelsen foretages på grundlag af
virksomhedens afgiftsregnskab.
A.5 Afgiftspligtige virksomheder og personer
(registrering)
Der skelnes i de fleste
punktafgiftslove mellem to former for registrering:
Oplagshavere, dvs. virksomheder, der kan have afgiftspligtige varer
på lager, uden at afgiften er betalt, og hvor afgiften først betales ved
udlevering fra eller forbrug i virksomheden.
Varemodtagere, dvs. virksomheder, der skal betale afgift af varerne
ved modtagelse af varer fra udlandet.
Dette gælder dog
ikke bl.a. spiritusafgiftsloven, registreringsafgiftsloven for
motorkøretøjer, forsikringsafgiftslovene, lov om afgift af visse
flyrejser. For flere af miljøafgifterne, fx affald, råstoffer,
ledningsført vand og spildevand, er der kun en form for registrering, og
bestemmelserne for denne registrering følger generelt reglerne for
oplagshavere. De nøjagtige bestemmelser for registrering fremgår af i
kapitlet for den enkelte afgift.
Oplagshavere
For området registrering er der
adskillige variationer fra lov til lov, men hovedreglen er, at
virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, samt virksomheder,
der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal registreres som
oplagshavere.
Virksomheder, der driver mellemhandel med
mængdebeskattede varer, kan registreres som
oplagshavere
Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger
eller udleveringslagre kan registreres under et. Virksomhederne skal i
registreringsanmeldelsen oplyse alle afdelinger/forretningssteder, som
ønskes omfattet af registreringen. En sådan registrering er bl.a. betinget
af, at det almindelige forretningsregnskab føres samlet ved
hovedvirksomheden, og at de årlige lageropgørelser foretages samtidig for
hovedvirksomheden og de pågældende
afdelinger/udleveringslagre.
Ansøgning om samlet registrering
sendes til den lokale told- og skatteregion med detaljerede oplysninger om
regnskabsforhold, bilagsgang, faktureringsmåde mv. for hele
virksomheden.
Det er tilladt, at de enkelte
afdelinger/udleveringslagre selv fakturerer de udleverede
varer.
Varemodtagere
En varemodtager er en erhvervsdrivende
eller en privatperson, der modtager (får tilsendt) varer fra udlandet,
eller en erhvervsdrivende, som selv henter varer i
udlandet.
Erhvervsvirksomheder, der fra andre EU-lande ønsker
at modtage varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, kan få tilladelse
til dette uden at være registreret, men mod forhåndsanmeldelse og
sikkerhedsstillelse, se
A.15.5.7 .
Der findes særlige regler for
fjernsalg (postordreforretninger) inden for EU, se
A.5.4 .
Der er en særlig vejledning for
varemodtagere, se
Punktafgifter ved erhvervsmæssig køb af varer i udlandet (E. 33).
Frivillig
registrering
I en række punktafgiftslove er der
mulighed for, at virksomheden kan blive registreret, såfremt den ønsker
det. Det gælder bl.a. i registreringsafgiftsloven for
motorkøretøjer.
Tidspunkt
Anmeldelse til registrering skal ske,
inden virksomheden påbegynder afgiftspligtige aktiviteter. I forbindelse
med indførelse af ny afgiftslov skal registrerering som hovedregel ske
inden den ny afgift træder i kraft.
Registreringsanmeldelse og
-bevis
Anmeldelse til registrering sker på en
særlig blanket (registreringsanmeldelse), der fås hos den lokale told- og
skatteregion. Nummeret på registreringsanmeldelsen fremgår af kapitlerne
om de enkelte afgifter. Virksomhedens registrering vedr. den pågældende
punktafgift vil fremgå af punktet Registreringsforhold på virksomhedens
Bevis for registrering hos
Told Skat.
A.5.1 Oplagshavere
Registrerede oplagshavere er som
hovedregel virksomheder, der kan fremstille, forarbejde, oplægge, herunder
indføre, og afsende afgiftspligtige varer, uden at afgiften er betalt.
Afgiften betales først, når varen overgår til forbrug. I vin- og
spiritusafgiftsloven omfatter fremstilling også aftapning eller anden
behandling af varer i erhvervsmæssigt øjemed. I emballageafgiftsloven
(vægtbaseret) skal påfylder være registreret som oplagshaver. Ligeledes
efter emballageafgiftsloven skal en oplagshaver, som indfører
afgiftspligtige varer fra udlandet, tillige være registreret som
varemodtager.
Virksomheder, der driver mellemhandel med
værdibeskattede varer, skal registreres som oplagshaver, og virksomheder,
der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan registreres som
oplagshaver..
Lokalekrav
For fx spiritus, vin, øl, tobak,
chokolade og mineralolie skal oplagshaveres lokaler til fremstilling og
opbevaring samt anden behandling af varer godkendes af told- og
skatteregionen. Dette vil fremgå af kapitlet om den pågældende
afgift.
Lokalerne skal være af en sådan størrelse og
indretning, at der kan holdes en rimelig orden, og beskattede og
ubeskattede varer skal kunne holdes adskilt fra hinanden. I lokalerne må
der kun opbevares afgiftspligtige varer samt redskaber til behandling
heraf. Lokalerne må ikke benyttes til beboelse eller køkken o.l., ligesom
der ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet
skal være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en
anden virksomhed. Der kan dispenseres fra sidstnævnte bestemmelse, når den
anden virksomhed er en speditør e.l., der udlejer lokaler til opbevaring
af varer.
For mineralolieprodukter, der skal opbevares i
tank, stilles der særlige krav til anlægget, idet det skal være muligt at
opgøre tankbeholdningen.
Godkendelse af lokalerne og
registreringen kan tilbagekaldes, hvis lokalerne bruges eller ændres på en
sådan måde, at regionens kontrol ikke kan udføres på rimelig og
betryggende måde.
Hvis virksomheden vil foretage ændringer i
de godkendte lokaler, skal dette forinden anmeldes til
regionen.
A.5.2 Registrerede varemodtagere
Registrerede varemodtagere er
virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder i andre
EU-lande, men som hverken kan oplægge, afsende eller videresælge varer,
uden at afgiften er betalt.
Virksomheder, der modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder EU, skal registreres som
varemodtagere, medmindre de er registrerede som oplagshavere ifølge den
pågældende afgiftslov, og denne registrering giver ret til at modtage
afgiftspligtige varer fra udlandet til beskatning ved udlevering. Der
er ingen særlige krav for registrering af
varemodtagere.
A.5.3 Ikke-registrerede varemodtagere
Sikkerhed
Ikke-registrerede varemodtagere er
virksomheder, der ved køb af visse varer i andre EU-lande, stiller
sikkerhed for punktafgiften ved hvert enkelt køb. Erhvervsdrivende, der
ønsker at modtage varer fra EU, kan få tilladelse til at indføre varer,
der er omfattet af de harmoniserede afgifter, uden at være
registrerede.
Virksomhederne skal forinden varernes
afsendelse anmelde købet til told- og skatteregionen på en særlig blanket.
Der stilles sikkerhed for afgiften, og virksomheden får udleveret en
tilladelse til at modtage varerne, se nærmere i
A.15.5.7 .
Når varerne er modtaget, finder
endelig afregning sted.
Adgangen til at stille sikkerhed ved
hvert enkelt varekøb gælder kun for køb af cigarer, mineralolieprodukter,
vin og øl samt spiritus. For spiritus er det kun køb til
detailsalg.
Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer skal
virksomheden registreres som varemodtager eller evt. som
oplagshaver.
A.5.4 Fjernsalg
Ved fjernsalg forstås salg af varer,
hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af
sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i et andet land. Det
vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder
internethandel.
EU-punktafgifter
Virksomheder, der fra andre EU-lande
sælger varer omfattet af EU-punktafgifterne ved fjernsalg, skal
registreres her i landet, uanset omsætningens størrelse. Virksomheden skal
stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter, se
A.6 . Såfremt virksomheden ikke er registreret for
fjernsalg, kan Told Skat for så vidt angår spiritus og tobaksvarer
tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt, jf. lov nr. 947 af
20. december 1999.
Nationale
punktafgifter
Efter momslovens § 47, stk. 2, jf. §
49, stk. 3, skal udenlandske virksomheder, der fra andre EU-lande har
fjernsalg af varer, momsregistreres i Danmark, hvis den samlede levering
her til landet overstiger 280.000 kr.
I visse nationale
punktafgiftslove er der en bestemmelse om, at virksomheder, der er
registreret efter momsloven for fjernsalg, og som sælger
punktafgiftspligtige varer, også skal registreres efter den pågældende
punktafgiftslov. Det gælder fx for bekæmpelsesmidler, chokolade,
emballage, kvælstof, engangsservice og klorerede
opløsningsmidler.
Det betyder, at virksomheder, der er
registreret efter momsloven for fjernsalg og herunder også har fjernsalg
af punktafgiftspligtige varer, skal registreres og betale afgift efter
punktafgiftsloven - uanset størrelsen af det pågældende
punktafgiftspligtige varesalg.
Privatpersoner
Til brug for privatpersoner, der
ønsker at købe varer og ydelser via internettet (postordre), findes i
øvrigt en vejledning
Internethandel for private .
Repræsentant
Hvis en virksomhed, der skal
registreres for fjernsalg, ikke har filial e.l. her i landet, skal den
registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en
virksomhed, der har forretningssted her i
landet.
Fjernsalg til andre
EU-lande
Danske virksomheder, der har fjernsalg
af varer omfattet af EU-punktafgifter, se
A.15 , til andre EU-lande, skal over for Told Skat
dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos
afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises,
inden varerne afsendes.
A.5.5 Ændringer i og ophør af
virksomheden
Enhver ændring i virksomhedens forhold
skal straks meddeles skriftligt til regionen. Det gælder fx ændringer
vedrørende ejerforhold, ansvarlig ledelse, navn og adresse. Ophører
virksomheden varigt med at fremstille eller fra udlandet at modtage
afgiftspligtige varer, skal virksomheden afmelde sig fra registrering som
oplagshaver eller som varemodtager.
Afgift af
beholdningen
Hvis en virksomhed ophører, skal der
betales afgift af beholdningen af ubeskattede varer. Varerne kan dog
overføres ubeskattet til en anden virksomhed, som har ret til modtage
ubeskattede varer, eller overdrages til en ny ejer af virksomheden,
såfremt denne registreres. Evt. restbeholdning af Told Skat-afgiftsmærker
(banderoler, stempelmærker og prismærker) skal afleveres til told- og
skatteregionen.
A.6 Sikkerhedsstillelse
EU-punktafgifter
Ved salg af varer, der er omfattet af
EU-punktafgifterne, skal der stilles sikkerhed for betaling af afgift,
hvis virksomheden
leverer ubeskattede varer til virksomheder her i landet eller i
andre EU-lande eller
udfører varer til tredjelande via et andet
EU-land.
Sikkerhedsstillelsen er på mindst 10.000 kr.
og skal være gyldig i alle EU-lande. Der skal stilles sikkerhed, før
forsendelsen af ubeskattede varer påbegyndes.
Der stilles
sikkerhed for hver enkelt lov. Virksomheder, der er registreret for flere
varearter inden for samme lov, skal derfor kun stille én sikkerhed, dvs.
én sikkerhed for henholdsvis
øl, vin og frugtvin,
spiritus,
tobak og
olie, benzin og gas.
Der skal ikke stilles
sikkerhed, hvis virksomheden afgiver erklæring om, at den kun leverer
beskattede varer,
ubeskattede varer til tredjelande ved direkte udførsel her fra
landet eller
ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling fra
Told Skat.
Spiritus
Virksomheder, der registreres i
henhold til lov om afgift af spiritus, skal stille en sikkerhed på mindst
200.000 kr. for skyldige afgifter. Sikkerhedens endelige størrelse
fastsættes af told- og skatteregionen efter særlige regler. Regionen kan
stille krav om fuld sikkerhed for afgiften ved manglende rettidig
betaling. Sikkerhedsstillelsen gælder desuden som sikkerhed ved transport
af ubeskattede varer inden for EU, såfremt sikkerhedstillelsen er gyldig i
alle EU-lande.
Køb af
varer
Virksomheder, institutioner mv., der
ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager vedr.
EU-punktafgifter, og som ønsker at købe vare i et andet EU-land, skal
inden varekøbet stille fuld sikkerhed for punktafgiften, se
A.15.5.7.
EU-fjernsalg
Virksomheder i andre EU-lande, der
registreres her i landet for fjernsalg af EU-punktafgiftspligtige varer,
skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Ved løbende fjernsalg
kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes
på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer. Sikkerheden fastsættes
som den gennemsnitlige månedlige afgift af
varesalget.
Tilsvarende gælder danske virksomheder, der har
fjernsalg til andre EU-lande. Disse virksomheder skal over for Told Skat
dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos
afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises,
inden varerne afsendes.
Motorkøretøjer
Virksomheder, der registreres efter
lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, skal stille en sikkerhed på
mindst 200.000 kr. for skyldige
afgifter.
Sikkerhedsstillelsesformer
Sikkerhedsstillelsen kan ske kontant
eller i form af en bankgaranti. Sikkerhed kan endvidere stilles i form af
selvskyldnerkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter,
indlånsbøger med pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er
ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet i
overensstemmelse med retningslinier fra told- og
skatteregionen.
A.7 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
eller værdi
A.7.1 Oplagshavere
Oplagshavere skal opgøre den
afgiftspligtige mængde eller værdi for hver afgiftsperiode (måned eller
kvartal), dvs. den mængde/værdi, som virksomheden skal betale afgift af.
Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se
A.l0 .
A.7.1.1 Afgiftspligtig udlevering
Udlevering
Den afgiftspligtige mængde/værdi for
en afgiftsperiode opgøres normalt som den mængde/værdi af varer, der er
udleveret fra virksomheden. Ved opgørelsen medregnes varer, der er
fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført
virksomheden fra udlandet og fra andre registrerede
virksomheder.
Opgørelsen skal omfatte enhver
udlevering af afgiftspligtige varer i afgiftsperiodens løb. Det gælder
også udlevering til egne detailforretninger.
Det
er uden betydning, om udleveringen sker for virksomhedens egen regning
eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller
leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden
betaling, skal også medregnes, fx vareprøver.
I den
afgiftspligtige mængde fradrages varer, der er udleveret ubeskattet efter
bestemmelserne i
A.7.1.2.
For registrerede
virksomheder, der af administrative grunde benævnes oplagshavere, men hvor
afgiftspligten ikke indtræder ved udlevering, fx affald eller råstoffer,
gælder der særlige regler for opgørelse af den afgiftspligtige
mængde.
Forbrug
Virksomhedens forbrug af egne varer
sidestilles med udlevering.
A.7.1.2 Afgiftsfri udlevering
Registrerede oplagshavere kan i nogle
tilfælde levere afgiftspligtige varer uden afgift eller blive fritaget for
at betale afgift i særlige situationer. Fritagelsen sker ved at fradrage
varerne i regnskabet ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde. Nogle
fradrag kan virksomheden foretage umiddelbart, mens den i andre tilfælde
skal søge told- og skatteregionen om tilladelse til at foretage
fradraget.
Bestemmelserne for varemodtagere findes i
A.7.2.
A.7.1.2.1 Til anden registreret virksomhed i
Danmark
Afgiftspligtige varer kan som
hovedregel leveres uden afgift til andre
oplagshavere.
Virksomheden skal inden varernes
afsendelse sikre sig, at modtageren er registreret hos Told Skat for
afgiften af den pågældende vare og dermed berettiget til at modtage
afgiftspligtige varer uden afgift. Regionen kan efter behov bekræfte
oplysning herom.
Som dokumentation for leverancen skal
virksomheden kunne fremlægge kopi af faktura, der tydeligt oplyser om, at
der er tale om en ubeskattet leverance, se
A.10 .
A.7.1.2.2 Til virksomheder i andre
EU-lande
Afgiftspligtige varer kan leveres uden
afgift til virksomheder i andre EU-lande.
Som dokumentation
for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge
fakturakopi med oplysning om aftagerens momsregistreringsnummer, og
skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l. samt
for EU-punktafgifter - ledsagedokumentets eksemplar 3 i kvitteret
stand, se
A.15.5 .
A.7.1.2.3 Til virksomheder i ikke-EU-lande
(tredjelande)
Afgiftspligtige varer kan leveres uden
afgift til lande uden for EU, til Færøerne og Grønland og til oplag (men
ikke forbrug) i Københavns Frihavn.
Som dokumentation for
leverancen skal virksomheden kunne fremlægge
fakturakopi og
skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l.,
samt
udførselsangivelse (enhedsdokumentets eksemplar 3 eller en
edb-udskrift), som er attesteret af den udførselskontrollerende
myndighed.
For at få udførselsangivelsen retur fra den
myndighed, der attesterer udførslen, skal der i enhedsdokumentets rubrik
44 eller nederst på edb-udskriften anføres: RET-EXP.
Som
dokumentation for udførselen kan udførselsangivelsen for EU-punkgifter i
visse tilfælde erstattes af ledsagedokumentets eksemplar 3, se
A.15.5.
A.7.1.2.4 Til bevillingsvirksomheder
For visse afgifters vedkommende kan
Told Skat meddele bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige
varer, der leveres til virksomheden fra registrerede oplagshavere. Det
gælder fx for provianteringsvirksomheder, vin og spiritus til
levnedsmiddelfremstilling og kvælstofholdige varer til industriel
brug.
Afgiftsfritagelsen kan være betinget af, at
virksomhedens årlige forbrug af afgiftspligtige varer er af en vis mængde
eller værdi. De nærmere regler for fritagelsen fremgår af
bevillingen.
Registrerede oplagshavere kan levere
afgiftspligtige varer uden afgift til disse
bevillingsvirksomheder.
Leverandøren må inden
leveringen sikre sig, at modtageren har den nævnte bevilling. Hvis
leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet ved, at
bevillingen fremlægges, kan oplysning herom fås hos bevillingshaverens
told- og skatteregion.
A.7.1.2.5 Til diplomater
Afgiftspligtige varer kan i mange
tilfælde leveres afgiftsfrit til diplomatiske repræsentationer,
internationale institutioner mv. og til de personer, der er knyttet til
dem.
Virksomheden skal sikre sig, at de pågældende er
berettiget til at opnå told- og afgiftsfrihed. Oplysninger herom kan efter
behov fås hos Toldcenter København (telefon
3288.7300).
Tolddeklaration
Diplomater mfl. afleverer
tolddeklaration (blanket nr. 13.004) til virksomheden, der herefter kan
levere afgiftspligtige varer afgiftsfrit. For hvert kvartal og senest den
15. i måneden efter skal virksomheden sende kontroldelen til sin egen
told- og skatteregion. Ekspeditørdelen forsynet med kundens kvittering
skal opbevares i virksomheden.
For visse afgifters
vedkommende (fx nogle energiafgifter, vandafgift samt afgift af visse
flyrejser) sker leveringen til diplomater mv. inklusive afgift, hvorefter
diplomaten mv. kan søge om godtgørelse af den betalte afgift. Dette vil
fremgå af kapitlet om den enkelte
afgift.
A.7.1.2.6 Brand, indbrud e.l.
Brand
Oplagshavere kan søge om
afgiftsfritagelse hos told- og skatteregionen, hvis afgiftspligtige varer
er gået tabt ved brand e.l. hos oplagshaveren eller under transport til og
fra virksomheden.
Det er en betingelse, at virksomheden
kan dokumentere, at varerne er gået tabt eller er ødelagt ved brand, fx
ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne
dokumentere størrelsen af den ødelagte mængde, fx i form af
lageroptællinger.
Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal
oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal
desuden oplyse, om tabet er eller vil blive meldt til
politiet.
Indbrud
Der kan normalt ikke gives
afgiftsfritagelse for varer, der er gået tabt ved tyveri eller indbrud hos
oplagshaveren. For visse varer, fx chokolade, kan den registrerede
oplagshaver dog søge om afgiftsfritagelse hos told- og skatteregionen,
hvis varer er gået tabt ved indbrud. Dette vil fremgå af kapitlet om den
enkelte afgift.
Det er en betingelse, at virksomheden
kan dokumentere, at varerne er blevet stjålet, fx ved at fremlægge
politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af
den stjålne mængde, fx i form af lageroptællinger.
Der
gives kun afgiftsfritagelse for stjålne varer, hvis det drejer sig om
indbrud i lokaler, der er forsvarligt aflåste, eller om tyveri under
transport til eller fra virksomheden. Som tyveri under transport regnes i
den forbindelse indbrud i forsvarligt aflåste lokaler, køretøjer,
containere o.l. hos fx fragtmænd, hvor varerne i kortere tid opbevares som
led i transporten. Køretøjer m.m., der alene er forsynet med plombe e.l.
forsegling, regnes i denne forbindelse ikke for at være forsvarligt
aflåste.
Der kan derfor ikke gives afgiftsfritagelse for
varer, som er bortkommet ved hustyveri eller fjernet fra uaflåste lokaler,
køretøjer, containere o.l.
Der kan heller ikke gives
afgiftsfritagelse for varer, der går tabt i en registreret virksomheds
detailforretning.
Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal
oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal
desuden oplyse, om indbrudet er eller vil blive meldt til
politiet.
A.7.1.2.7 Returvarer
Registrerede oplagshavere kan generelt
få afgiftsfritagelse for afgiften af varer, der tages retur. Det er en
betingelse, at virksomheden godtgør kunden varens fulde pris, indbefattet
afgift.
Kreditnota
Virksomheden skal kunne fremlægge
kreditnotaer e.l., der indeholder tilsvarende oplysninger som foreskrevet
for fakturaer.
Fritagelsen sker ved modpostering i
virksomhedens regnskab.
Der gives ikke
afgiftsfritagelse for varer, som returneres fra virksomhedens egen
detailforretning.
A.7.1.2.8 Beskadigede eller fordærvede
varer
For varer, der efter deres art kan
beskadiges eller fordærves, fx chokolade og konsum-is, kan registrerede
oplagshavere søge om afgiftsfritagelse hos told- og skatteregionen for
varerne - herunder også varer, der mod godtgørelse er returneret til
virksomheden, jf.
A.7.1.2.7 . Det er en betingelse, at varerne
tilintetgøres eller ved denaturering gøres uanvendelige til
menneskeføde.
Der kan i almindelighed ikke indrømmes
afgiftsfritagelse for varer, som er eller har været udleveret til
detailudsalg, der ejes af virksomheden.
I ansøgningen
skal varerne specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for
destruktion/denaturering af varerne.
Virksomheden skal
afgive erklæring om, at varerne ikke har været fraført virksomheden, eller
- hvis varerne har været fraført virksomheden - at der ved returneringen
er ydet køberen fuld godtgørelse for varens pris inkl.
afgiften.
Hvis varerne denatureres, er fritagelsen
endvidere betinget af, at der fremlægges en erklæring fra køberen om
varernes anvendelse, fx til
foderbrug.
A.7.2 Registrerede varemodtagere
Registrerede varemodtagere skal opgøre
den afgiftspligtige mængde eller værdi som den mængde/værdi af varer, som
virksomheden har modtaget fra udlandet i en måned. Opgørelsen foretages i
virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se
A.10 .
Det er ikke muligt for varemodtagere at
fradrage varer efter bestemmelserne i
A.7.1.2.
A.7.3 Virksomheder registreret for
fjernsalg
Virksomheder, der er registreret efter
bestemmelserne for fjernsalg her i landet, skal opgøre den afgiftspligtige
mængde som den mængde afgiftspligtige varer, der af virksomheden er solgt
ved fjernsalg i afgiftsperioden.
Opgørelsen foretages i
virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se
A.10 .
Det er ikke muligt for sådanne
registrerede virksomheder at foretage fradrag i den afgiftspligtige
mængde, jf.
A.7.1.2 .
A.8 Afgiftsfritagelse og
afgiftsgodtgørelse
Bestemmelserne om afgiftsfritagelse og
afgiftsgodtgørelse varierer meget fra afgiftslov til afgiftslov. De
nærmere regler fremgår af kapitlet om den enkelte afgift.
For
energiafgifter, CO2-afgift og vandafgift gælder der særlige
godtgørelsesregler, se
F.6 og
G.5 .
A.8.1 Varer til industrielt brug eller teknisk
anvendelse
Ikke-registrerede virksomheder, der
anvender afgiftspligtige varer til industrielt brug eller teknisk
anvendelse eller anden anvendelse, kan i visse tilfælde få
afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for de anvendte varer. Reglerne
herfor fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter.
Det kan
være en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et
minimumsbeløb.
Godtgørelsen/fritagelsen fås ved ansøgning til
regionen.
A.8.2 Godtgørelse ved videresalg
Virksomheder, der her i landet har
indkøbt eller modtaget fra udlandet varer, hvoraf der er betalt afgift,
kan i en række tilfælde efter ansøgning til Told Skat få godtgjort
afgiften, hvis varerne leveres:
til udlandet
til virksomheder, der er registreret som oplagshavere for den samme
afgift
til bevillingsvirksomheder
til evt. andre virksomheder, der er fritaget for at betale afgift.
til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv.
samt de hertil knyttede personer.
Det kan være en
betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et
minimumsbeløb.
Nærmere oplysninger om betingelserne for at få
godtgørelse fås ved den lokale told- og
skatteregion.
A.9 Afgift af varer, der modtages fra
udlandet
A.9.1 Virksomheder
Ved virksomheders indførsel af varer
fra ikke-EU-lande (tredjelande) eller modtagelse af varer fra EU-lande
skal der betales afgift på tilførselstidspunktet, medmindre varerne
tilføres en virksomhed, der er registreret som oplagshaver for den
pågældende punktafgift, og denne afgiftslov giver oplagshaveren ret til at
modtage varer uden afgift til beskatning ved udleveringen, se
A.5 .
Varer fra
EU-lande
Ved modtagelse af varer fra andre
EU-lande skal der altid foreligge en af sælgeren udstedt faktura med
oplysning om sælgers momsnummer og købers 8-cifrede SE-nummer samt
følgeseddel, fragtbrev e.l.
For varer omfattet af
EU-punktafgifter skal der endvidere altid foreligge et
punktafgiftsledsagedokument, se
A.15 . Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter
reglerne i
A.11 .
Varer fra
ikke-EU-lande
Ved indførsel af varer fra
ikke-EU-lande (tredjelande) skal oplagshavere og varemodtagere afgive
sædvanlig fortoldningsangivelse (enhedsdokument). I rubrik 47 anføres
linieart 3 med den punktafgiftafgiftskode, der gælder for de pågældende
vare, og som virksomheden er registreret for (tilførsel til
punktafgiftsvirksomhed), se
Toldvejledningen . Angivelse og afregning af punktafgiften
sker efter reglerne i
A.11 .
Afgiftsfritagelse
Afgiftsfritagelse for varer, der
indføres eller modtages fra udlandet vil som hovedregel kunne gives i
samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovens
§ 36, stk. 1, nr. 1-3, se
Momsvejledningen. Momslovens fritagelsesbestemmelser
gælder punktafgiftsmæssigt både for varer fra ikke-EU-lande (tredjelande)
og for varer fra EU-lande.
A.9.2 Privatpersoner
A.9.2.1 Privatpersoner, der selv medbringer
varer fra udlandet
Der er afgiftsfritagelse for varer til
privat forbrug, der fra udlandet medbringes her til landet. Der kan dog
for indførselen gælde værdigrænser og mængdemæssige
begrænsninger
Det er en betingelse for at opnå
afgiftsfritagelse ved indrejsen,
at privatpersonen selv medbringer varerne, og
at vareindførselen ikke har erhvervsmæssig
karakter.
Indrejse fra
ikke-EU-lande
Ved indrejse fra ikke-EU-lande
(tredjelande) kan varer, herunder punktafgiftspligtige varer, medbringes
told- og afgiftsfrit efter reglerne i toldloven, se
Toldvejledningen, D.3.3, og
Rejsegodsfolderen.
Indrejse fra
EU-lande
Ved indrejse fra EU-lande kan varer
medbringes afgiftsfrit. Der gælder dog kvantitative begrænsninger for
afgiftsfri indførsel af spiritus og tobaksvarer samt mineralolier, se
Toldvejledningen, D.3.3, og
Rejsegodsfolderen .
Ved bedømmelsen af,
hvorvidt andre varer, fx øl, vin, chokolade og energikoks, er til privat
eller erhvervsmæssig forbrug, vil indgå følgende
den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af
varerne, og årsagerne til dette,
stedet, hvor varerne befinder sig,
den anvendte transportform,
ethvert dokument vedr. varerne,
varernes art og
varernes mængde.
Indførsel af varer anses ikke for
at være til privat forbrug, hvis den rejsende skal benytte varerne i egen
virksomhed, fx
bekæmpelsesmidler til brug i landbrugsvirksomhed,
gødningstoffer med indhold af kvælstof til brug i
landbrugsvirksomhed, eller
øl og vin til brug i
restaurationsvirksomhed.
Mængden af varer vil kunne
have et sådant omfang, at indførslen ikke kan anses for at være til privat
forbrug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed
kan bruges i en normal husholdning. For øl og vin er der til brug for
vurderingen heraf fastsat nogle vejledende mængder, jf.
EU-cirkulationsdirektivet , for
hedvin 10 liter, dvs. 14 fl. á 75 cl (portvin, sherry o.l.)
vin 90 liter, dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf mousserende vin 60 liter)
øl 110 liter, dvs. 334 fl. á 33 cl.
Endvidere kan
transportformen evt. medføre, at indførslen ikke kan anses for "egen
medbringelse", fx hvor privatpersonen og varen ikke transporteres med
samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for privatpersoner,
eksempelvis ved benyttelse af
lastbiler.
A.9.2.2 Privatpersoner, der bestiller varer i
udlandet
Ved privatpersoners
indførsel/modtagelse af varer fra udlandet, herunder andre EU-lande, som
de pågældende ikke selv medbringer, skal der betales punktafgift,
medmindre varerne er berettiget til afgiftsfritagelse.
Der
gives som hovedregel afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages
fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat
efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se
Momsvejledningen . Momslovens fritagelsesbestemmelser
gælder punktafgiftsmæssigt for varer både fra ikke-EU-lande (tredjelande)
og fra EU-lande.
Varer fra
ikke-EU-lande
Ved indførsel af varer fra
ikke-EU-lande betales punktafgiften i forbindelse med varens fortoldning,
se
Toldvejledningen.
Varer fra
EU-lande
Ved modtagelse (indførsel) af varer
fra EU-lande, hvoraf der skal betales punktafgift, skal varemodtageren
straks give anmeldelse herom til den lokale told- og skatteregion.
Varemodtageren vil efterfølgende få tilsendt et indbetalingskort på
afgiftsbeløbet.
Reglerne for modtagelse (indførsel) af varer
fra andre EU-lande er i øvrigt
følgende:
Gaver e.l.
Der skal betales afgift af spiritus og
tobaksvarer, der sendes fra privatpersoner i et andet EU-land til en
privatperson her i landet, fx som gave.
For andre
punktafgiftspligtige varer end spiritus og tobaksvarer skal der kun
betales afgift, hvis varens værdi uden afgift overstiger 360
kr.
Betingelserne for afgiftsfritagelse er de samme som for
told- og momsfritagelse ved indførsel fra ikke-EU-lande, se
Toldvejledningen .
Køb af spiritus, vin
mv.
Ved køb af varer, der er omfattet af
EU-punktafgifter (spiritus, vin, øl, tobaksvarer og mineralolie) i andre
EU-lande til levering her i landet, betales afgifter således:
Hvis sælgeren forsender varen (internethandel/postordresalg), skal
sælgeren betale punktafgiften og dansk moms. Hvis det fremgår af varens
pris eller på anden måde, at dette ikke er sket, skal varemodtageren
straks anmelde købet til told- og skatteregionen, se i øvrigt
A.5.4 og vejledningen om
Internethandel for private .
Hvis der er tale om spiritus, tobaksvarer eller mineralolie, og
varerne ved køberens foranstaltning afhentes af, fx en vognmand, skal
den pågældende transportør angive varerne straks ved indrejsen efter
reglerne i
Toldvejledningen og
Rejsegodsfolderen .
Hvis der er tale om vin og øl, og varerne ved køberens
foranstaltning afhentes af fx en vognmand, skal køberen straks ved
varemodtagelsen anmelde købet til told- og skatteregionen.
Privatpersoner, der i et andet EU-land, ønsker at købe
varer omfattet af EU-punktafgifterne, fx vin, kan forud anmelde købet og
stille sikkerhed for afgiften, se
A.15.5.7.
Køb af andre
varer
Ved køb af andre punktafgiftspligtige
varer, fx chokolade eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens
værdi uden punktafgift er over 80
kr.
A.10 Regnskabsbestemmelser
A.10.1 Regnskabsførelsen
A.10.1.1 Oplagshavere
Virksomheden skal føre regnskab over
fremstillingen af varer og tilgangen af ubeskattede varer, herunder svind,
samt udleveringen af beskattede og ubeskattede varer.
Virksomheden
skal holde et evt. lager af beskattede varer adskilt fra lageret af
ubeskattede varer.
Regnskabet skal føres i virksomhedens
almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde,
at den skyldige afgift til Told Skat kan opgøres ved udløbet af hver
måned/kvartal,
at det for hver afgiftssats inden for de forskellige afgiftsgrupper
viser fremstilling, tilgang og udlevering,
at det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i
regnskabet med købs- og salgsbilag samt evt. produktionsbilag og andre
interne bilag, og
at udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer
fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra told- og
skatteregionen kan give oplysninger herom.
Hvis regnskabet ikke
kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab, skal virksomheden føre
et specielt regnskab efter told- og skatteregionens nærmere anvisning.
Regionen kan fastsætte regler for den regnskabsmæssige opdeling
(specifikation) af råvarerne og de fremstillede varer.
Virksomheden
skal foretage optælling af lageret af afgiftspligtige varer mindst én gang
årligt og afstemme den faktiske mængde med afgiftsregnskabet. Optællingen
kan foretages i forbindelse med virksomhedens almindelige statusopgørelse.
En evt. manko i beholdningen skal medregnes til den afgiftspligtige
udlevering.
Faktura
Virksomheden skal udstede en faktura i
mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering af varer. Fakturaerne skal være
nummeret fortløbende og skal oplyse om
udskrivningsdato
leverandørens navn, adresse og SE-nr.
modtagerens navn og adresse
varernes art, størrelse og mængde
(nettovægt/antal).
Varer med
afgift
Varerne skal faktureres til priser
inkl. afgift. Det er dog tilladt at anføre afgiften som en særskilt post
på fakturaen. Det er i så fald en betingelse, at det af fakturaen tydeligt
fremgår, hvilken afgift der er tale om med angivelse af den aktuelle
afgiftssats.
Varer uden
afgift
På fakturaer over varer, der leveres
ubeskattet, skal der tydeligt skrives, at der er tale om varer, der
leveres ubeskattet. Hvis en faktura omfatter både afgiftspligtige varer og
andre varer, skal det tydeligt fremgå, hvilke varer der er
afgiftspligtige.
Ved levering af varer til afgiftsfri formål skal
der endvidere anføres, at varerne ikke må anvendes til formål, der
medfører afgiftspligt for varerne. Denne påtegning er dog ikke nødvendig
for varer, der efter deres form (type mv.) eller påtryk mv. på selve
pakningen klart karakteriserer sig som bestemt til afgiftsfri
formål.
Ved levering af ubeskattede varer til virksomheder, der har
bevilling fra Told Skat til afgiftsfritagelse, skal fakturaen endvidere
indeholde oplysning om den pågældende bevillings nr. og
dato.
Kreditnota
Hvis der sker returnering af varer,
som tidligere er beskattet, skal der udstedes kreditnota med tilsvarende
oplysninger, som er krævet for fakturaer.
Følgeseddel
Virksomheden kan undlade at udstede
faktura samtidig med afsendelsen, hvis varerne er ledsaget af en
fortløbende nummereret følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som
fakturaen. Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges
af en faktura, der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af
højst 7 kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger
og skal henvise til de følgesedler, der er omfattet af
fakturaen.
Opbevaring
Regnskab med tilhørende bilag skal
opbevares i virksomheden og være tilgængelige for told- og skatteregionen.
Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets
udløb.
A.10.1.2 Registrerede varemodtagere
Registrerede varemodtagere skal føre
et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige
mængde/værdi, dvs. tilgangen af ubeskattede varer. Regnskabet føres i det
almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde, at
afgiftsskylden til Told Skat kan gøres op ved udløbet af hver måned,
og
det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringerne i
regnskabet med købsbilag, dvs. fakturaer, ledsagedokumenter og
fortoldningsangivelser.
Opbevaring
Regnskab med tilhørende bilag skal
opbevares hos varemodtageren og være tilgængelige for told- og
skatteregionen. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter
regnskabsårets udløb.
A.10.2 Opgørelse over EU-handel
For varer, der er omfattet af de
EU-harmoniserede afgifter, skal oplagshaveren/varemodtageren udarbejde
lister over køb af ubeskattede varer i andre EU-lande. Listerne skal
- på grundlag af ledsagedokumenterne - udarbejdes kvartalsvis med følgende
oplysninger for hver enkelt leverandør
landekode
punktafgiftsnummer (evt. momsnummer)
varekode
den samlede mængde i perioden.
Listerne skal opbevares
i virksomheden sammen med ledsagedokumenterne. Efter anmodning skal
listerne indsendes til told- og
skatteregionen.
A.11 Angivelse og afregning af
afgifter
A.11.1 Afgiftsangivelse
Virksomheden skal opgøre den
afgiftspligtige mængde/værdi for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden
eller kvartalet. For afgift af ledningsført vand kan afgiftsperioden være
måneden, kvartalet eller halvåret.
Efter udløbet af hver
afgiftsperiode og normalt senest den 15. i den efterfølgende måned skal
virksomheden angive den afgiftspligtige mængde/værdi samt indbetale
afgiften heraf. For nogle afgifter er angivelses- og betalingsfristen
udgangen af den efterfølgende måned.
For registreringsafgift
af motorkøretøjer gælder der særlige
regler.
Indbetalingskort
Angivelsen skal ske på et
indbetalingskort, som Told Skat sender til virksomheden. Hvis virksomheden
ikke modtager angivelsen, skal den henvende sig til regionen. Angivelsen
skal underskrives af virksomhedens ansvarlige
ledelse.
Angivelsen skal også afgives, selv om den
afgiftspligtige mængde/værdi er 0. Hvis der ikke afgives angivelse inden
den nævnte frist, kan regionen inddrage virksomhedens registrering, indtil
angivelsen er modtaget.
A.11.2 Indbetaling af afgift
Afgiften skal normalt indbetales
senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, dvs. samtidig med
angivelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi.
Hvis
afgiftsbeløbet er under 50 kr., skal beløbet ikke betales, men angivelsen
skal alligevel sendes til regionen.
Rettidig
betaling
Betalingen anses for rettidig, når
beløbet er indbetalt til et posthus, et pengeinstitut eller på told-
og skatteregionen senest sidste rettidige betalingsdag,
anmodning om overførsel er virksomhedens pengeinstitut i hænde, så
overførsel fra virksomhedens konto til Told Skats konto kan ske senest
på sidste rettidige betalingsdag, eller
regionen modtager virksomhedens check med posten senest sidste
rettidige betalingsdag.
Hvis sidste rettidige angivelses- og
betalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til
den første hverdag derefter.
Ved betaling bruges det
indbetalingskort, som regionen har sendt til virksomheden, også når der
overføres fra egen konto.
Ved betaling med check til regionen
skal indbetalingskortet vedlægges.
Ikke rettidig
betaling
Betales afgiften ikke rettidigt, skal
virksomheden normalt betale 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af
virksomheden, dog mindst 50 kr.
Rykkergebyr
Regionen opkræver et gebyr på 65 kr.
for hver erindringsskrivelse (rykker) om betaling af
afgift.
Manglende betaling kan medføre, at regionen afkorter
virksomhedens angivelses- og betalingsfrist samt kræver, at der stilles
sikkerhed for afgiftens betaling. Regionen kan også inddrage virksomhedens
registrering, indtil afgiften er
betalt.
A.11.3 Restancer
Beløb, som told- og skatteregionen
ikke har modtaget inden betalingsfristens udløb, samt renter heraf vil
blive inddrevet ved udlæg. Virksomheden skal også betale omkostningerne
ved udlæg (retsafgift og andre
incassoomkostninger).
A.11.4 Hæftelse for afgift
Den, der som ejer, forpagter e.l.
driver virksomheden for egen regning, hæfter for betaling af afgiften. Det
samme gælder varemodtagere og de, der er i besiddelse af afgiftspligtige
varer.
For EU-punktafgifter gælder endvidere, at hvis en
virksomhed i et andet EU-land er registreret ved en herboende
repræsentant, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af
afgiften.
For nationale punktafgifter kan udenlandske
virksomheder ligeledes registreres ved en herboende repræsentant, men
repræsentanten hæfter ikke solidarisk med den udenlandske virksomhed for
betaling af afgiften.
Der henvises i øvrigt til
A.15.5.6 for så vidt angår de nærmere hæftelsesregler ved
forsendelse af varer omfattet af de EU-harmoniserede
punktafgifter.
For visse afgifter hæfter også den, der
overdrager, erhverver eller tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, der skulle være betalt efter den pågældende
afgiftslov, for afgift af
varerne.
A.11.5 Eftergivelse og henstand
De fleste afgiftslove indeholder en
bestemmelse om, at reglerne om eftergivelse og henstand i momslovens § 83
finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative
bøder efter loven. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som
personer er pligtige til at betale som erstatning for selskabers manglende
betaling af afgift.
Der henvises til
Momsvejledningen , hvor reglerne er nærmere
beskrevet.
A.12 Kontrolbestemmelser, efterbetalinger
mv.
A.12.1 Kontrolbestemmelser
Generelt er virksomheder, der er
registreret for punktafgifter, omfattet af de samme kontrolbestemmelser
mv., som er gældende i henhold til momsloven. Disse kontrolbestemmelser er
beskrevet i
Momsvejledningen .
I de enkelte
punktafgiftslove er der derudover fastsat forskellige regler for de
statslige told- og skattemyndigheders, herefter benævnt Told Skat,
kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne
den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om efteropkrævning
af afgiftsbeløb mv.
I det følgende er alene beskrevet de
generelle kontrolbestemmelser. Der kan være fastsat særlige
kontrolbestemmelser vedrørende de enkelte i afgiftslove. Sådanne særregler
er omtalt i kapitlet for den enkelte
afgiftslov.
A.12.1.1 Kontrolbeføjelser
Omfang
Told Skat er - hvis det skønnes
nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes
af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation.
I den forbindelse er Told Skat endvidere berettiget til at efterse
virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger
opbevares på papir eller på edb-medier.
Privatboligen
Der kan fx være tale om butiks-,
fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af
grundlovens § 72, således at Told Skat ikke uden retskendelse kan
tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor
privatboligen benyttes i forbindelse med drift af afgiftspligtig
virksomhed.
Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket
ikke kun vil sige registrerede virksomheder i henhold til de enkelte
afgiftslove, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller
begrundet mistanke om, driver afgiftspligtig virksomhed, uden at være
registrerede.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for
eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke-registrerede
virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder,
samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer
registrerede virksomheder.
Regnskabsmateriale
Eftersynsretten omfatter alt
regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark),
regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger
og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler
og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt
korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvad enten oplysningerne opbevares
på papir eller på edb-medier.
Korrespondance
Begrebet korrespondance mv. omfatter
enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier
af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis
virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af
eftersynsretten, jf. Skatteministeriet, Departementets afgørelse
777/81.
Edb
I virksomheder, der i forbindelse med
regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten også
systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende
medier.
Tidspunkt for
eftersyn
I tilfælde, hvor der ikke er mulighed
for at gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det
Told Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer
virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244 af 5. august 1988, spørgsmål
1412-1414.
Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i
virksomheder mv. efter afgiftslovgivningens bestemmelse af bl.a. praktiske
grunde aftales med den pågældende virksomhed mv.
Lovgivningen
stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn mv. skal aftales
på forhånd eller varsles, hvorfor Told Skat er berettiget til efter en
konkret vurdering at foretage uanmeldt
virksomhedseftersyn.
Om virksomhedernes pligt til at opbevare
regnskabsmateriale henvises til
A.10.1 .
A.12.1.2 Bistand fra indehaveren mv.
Virksomhedernes indehavere og ansatte
skal være Told Skat behjælpelige ved de nævnte eftersyn. Det vil sige, at
indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-,
produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes
regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne
kontrolforanstaltninger der findes osv.
Der er ligeledes
pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på
Told Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og
pengebeholdninger.
Told Skat kan i forbindelse med et
eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige
interessenter.
A.12.1.3 Udlevering af regnskabsmateriale
mv.
Regnskabsmateriale skal efter
anmodning udleveres eller indsendes til Told Skat. Udleveringspligten
gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs
bestemmelser, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også
regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos tredjemand, fx revisor eller
en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at
tredjemanden fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet
modtages af tredjemand, skal det leveres til denne igen efter
benyttelsen.
Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens
regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af
tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor
ikke omfattet af
udleveringspligten.
A.12.2 Eftersyn mv. hos andre
I de enkelte afgiftslove er der
fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt overfor
Told Skat samt om Told Skats adgang til at foretage eftersyn mv. hos
disse.
Formålet med disse bestemmelser er at give
myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens
regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige
aktiviteter.
A.12.2.1 Leverandører og kunder
Leverandører
Efter visse afgiftslove skal
leverandører til registreringspligtige virksomheder på begæring give
Told Skat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse
virksomheder.
Kunder
Efter de enkelte afgiftslove skal
erhvervsdrivende på begæring give Told Skat oplysninger om deres indkøb af
varer og ydelser til virksomheden.
Bestemmelsen omfatter
"erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige
virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt
overfor momsregistrerede virksomheder.
Eftersyn
Told Skat er efter bestemmelser i de
enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af
varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører mv. samt til
at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder, der finansierer registrerede
virksomheder.
A.12.2.2 Eftersyn af varer under
transport
Told Skat er efter bestemmelser i de
enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varer under
transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller
erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede
virksomheder.
A.12.3 Samarbejde med andre offentlige
myndigheder
A.12.3.1 Oplysningspligt
Andre offentlige myndigheder skal
efter bestemmelserne i den enkelte afgiftslov på begæring give Told Skat
enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen
med afgiftens betaling eller evt.
tilbagebetaling.
A.12.3.2 Samarbejde med politiet
Bistand
Efter den enkelte afgiftslovs
bestemmelser yder politiet de statslige told- og skattemyndigheder bistand
efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og
justitsministeren. Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen
giver umiddelbart de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at
anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn
mv.
Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene
bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets
gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet
skal bistå told- og skattemyndighederne ved eftersynet.
Det
må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er
tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at
politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med
politiets bistand kan derfor foretages uden, at der foreligger mistanke om
et strafbart forhold.
Ransagning
Ransagning hos den
registreringspligtige kan foretages af politiet i henhold til
bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.
Det er en
forudsætning herfor, at den registreringspligtige mistænkes for
overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov, og at
overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.
Anmodning om
ransagning fremsættes af de statslige told- og skattemyndigheder med
henvisning til bestemmelserne i den konkrete
afgiftslov.
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter
fra det virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med
assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i
afgiftslovgivningen:
Politiet leder ransagningen.
Politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig
assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske
hindringer for eftersynet.
Ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private
bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det
samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges
advokats/revisors kontorlokaler.
Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af
straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.
Ransagning kan
kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige
forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis
kendelse skulle afventes.
A.12.4 Efterbetaling af afgift
A.12.4.1 På grundlag af regnskabet
Hvis det konstateres, at en virksomhed
har afgivet urigtig afgiftsangivelse, således at virksomheden har betalt
for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves
virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
Det korrekte afgiftstilsvar opgøres på grundlag af
virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som
opgørelsesgrundlag.
A.12.4.2 Skønsmæssig ansættelse
Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan
anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af
afgiftstilsvaret, kan Told Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af
afgiftstilsvaret.
Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har
modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb,
som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag
af virksomhedens regnskaber. Told- og skatteregionerne er bemyndiget til
at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter
virksomhedens samlede afgiftstilsvar for den pågældende periode og ikke
kun det for lidt angivne afgiftstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive
opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar og
det allerede angivne.
Virksomheden bliver skriftligt indkaldt
til et møde på regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog
ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles
virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.
Spørgsmål
om skønsmæssig ansættelse kan påklages til
Landsskatteretten.
A.12.4.3 Forældelse
Efterbetaling efter de ovenstående
regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet. Efter
lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder
der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og
afgiftskrav.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter
1908-lovens § 1 er regnet fra det tidspunkt, hvor fordringen af
fordringshaveren kan kræves betalt. Dette tidspunkt betegnes som
forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber altså fra forfaldsdagen og 5
år frem.
Reglerne om afregning af afgift fremgår af
A.11 .
Suspensionsreglen
Ifølge 1908-lovens § 3 kan forældelsen
suspenderes. Denne regel kan bringes i anvendelse i sager, hvor de
statslige told- og skattemyndigheder efter en konkret vurdering har været
i undskyldelig uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i disse
tilfælde først fra det tidspunkt, hvor forholdet er
konstateret.
Suspensionsreglen kan således fx bringes i
anvendelse i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed, som
skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke kan have kendskab til, jf.
Momsnævnets afgørelse 989/87.
Den tid, der herefter medgår
til sagens behandling, medfører dog ikke yderligere suspension af
forældelsesfristen.
Udskillelse af forældede
beløb
I de tilfælde, hvor der konstateres
afgiftsunddragelser, som er forældede, vil der ske udskillelse af de
forældede beløb. For de forældede beløbs vedkommende bortfalder også
kravet på renter.
Afbrydelse af
forældelsesfristen
I sager, hvor den konstaterede
afgiftsunddragelse delvis er forældet, eller hvor forældelse vil indtræde
under sagen, vil told- og skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver
afbrudt. Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en
efterangivelse, eller ved at der foretages udlæg.
I Østre
Landsrets dom af 7. september 1994 (TfS 1994, 682) kunne virksomheden ikke
gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde foranlediget, at
inddrivelsen af et momsbeløb ved udlæg blev stillet i
bero.
Særligt
retsgrundlag
Hvis en virksomhed gør indsigelse mod
told- og skatteregionens afgørelse om afgiftspligtens omfang,
afgiftspligtig værdi mv. og begærer afgørelsen indbragt for højere
administrativ myndighed, har anken ikke i almindelighed opsættende
virkning med hensyn til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning
af det unddragne afgiftsbeløb.
Der kan dog forekomme sager,
hvor det ikke skønnes rimeligt at gennemføre udlægsforretning, før
ankeinstansens afgørelse foreligger. Sagens indbringelse for højere
instans afbryder imidlertid ikke forældelsesfristen.
I
sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive efterangivelse, og hvor
det må forudses, at afgiftskravet helt eller delvis vil være forældet,
inden ankeinstansens afgørelse foreligger, kan virksomheden undgå
udlægsforretning ved for fordringen at udstede et gældsbrev eller
tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens tilblivelse og
størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde skriftligt fastslås
af skyldneren.
At der er udstedt et gældsbrev eller et andet
særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende renter selvstændigt
forældes efter 1908-loven.
Privates krav på tilbagebetaling af
afgift
I retspraksis er det antaget, at § 1,
stk. 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven) også
omfatter den privates krav på tilbagebetaling af moms, således at dette
krav forældes på 5 år. Til støtte herfor henvises til afgørelserne i UfR
1936.763 og UfR 1934.432. Herudover gælder de øvrige bestemmelser i
forældelsesloven, herunder reglerne om suspension og afbrydelse af
forældelsen, som er nævnt
ovenfor.
A.12.4.4 Renter og gebyrer
Hvis afgiften ikke betales rettidigt,
skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned,
regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden,
dog mindst 50 kr.
Der skal endvidere betales et gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr.
pr. erindringsskrivelse.
A.13 Straffebestemmelser
Forsætlige eller groft uagtsomme
overtrædelser af afgiftslovene eller de forskrifter, som er udstedt i
henhold til lovene, kan normalt straffes med bøde. I tilfælde af forsætlig
afgiftsunddragelse kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2
år.
For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde e.l., kan der pålægges den juridiske
person som sådan et bødeansvar.
A.14 Klagevejledning
Told- og
Skattestyrelsen
Told- og skatteregionens afgørelser
kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, som træffer endelig
administrativ afgørelse, medmindre det drejer sig om en sag, der kan
påklages til Landsskatteretten.
Landsskatteretten
Landsskatteretten træffer normalt
endelig administrativ afgørelse i sager, der vedrører:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt eller værdi.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser.
Spørgsmål om skønsmæssige ansættelser.
Der kan være
afvigelser fra ovenstående. Der vil i den enkelte afgørelse blive givet
nærmere klagevejledning. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A
finder anvendelse ved klager til
Landsskatteretten.
Klagefrist mv.
Der kan klages over en afgørelse inden
3 måneder fra afgørelsens dato. Klagen skal sendes til Landsskatteretten,
Vester Farimagsgade 7, 1606 København V.
Klagen til
Landsskatteretten skal være vedlagt afgørelsen (i original eller kopi)
samt evt. dokumenter, som skal anvendes som bevis. I klagen skal det
angives, på hvilke punkter afgørelsen findes urigtig og en begrundelse
herfor.
Samtidig med klagen til Landsskatteretten skal der
indbetales en afgift på 600 kr. Afgiften kan vedlægges i check eller
indbetales på postgiro nr. 9 48 94 01. Afgiften tilbagebetales, såfremt
der af Landsskatteretten, eller ved en eventuel efterfølgende
domstolsprøvelse, gives helt eller delvis medhold i
klagen.
Domstolene
Sager, hvor der er truffet endelig
administrativ afgørelse af enten Told- og Skattestyrelsen eller
Landsskatteretten, kan indbringes for domstolene. Dette skal ske ved
henholdsvis Vestre Landsret eller Østre Landsret alt efter, hvor
virksomheden er registreret. Indbringelse for domstolene skal ske inden 3
måneder fra afgørelsens dato.
A.15 EU-punktafgifter
A.15.1 Det indre marked og
punktafgifterne
Harmonisering af
afgifter
I forbindelse med gennemførelsen af
det indre marked skete der en harmonisering af told- og skatteregler. For
punktafgifter blev harmoniseringen gennemført ved, at Rådet i løbet af
1992 vedtog en række direktiver, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og
som omfatter afgifter, der pålægges
mineralolier,
alkohol og alkoholholdige drikkevarer og
forarbejdede tobaksvarer.
Det betyder, at danske
punktafgiftslove for disse afgifter er undergivet bestemmelser i EUs
direktiver samt de med hjemmel i disse direktiver udstedte
forordninger.
Der skelnes derfor på EU-plan mellem ovennævnte
EU-harmoniserede punktafgifter (EU-punktafgifter) og ikke-harmoniserede
punktafgifter (nationale afgifter).
Det er således kun for de
harmoniserede punktafgifter, at der er fastsat fællesskabsregler. For alle
andre varer kan EU-landene med respekt for traktatens øvrige regler
opretholde eller indføre nationale afgifter i den udstrækning, som de
måtte ønske.
Gennemførelse
EU-direktiverne er gennemført i dansk
lovgivning ved de respektive danske punktafgiftslove for afgifter af
mineralolier, spiritus, vin, øl og tobaksvarer samt
toldloven.
I vejledningen indgår direktiverne derfor som en
integreret del af beskrivelsen af punktafgiftslovgivningen, dels i del A,
dels i kapitlerne for de enkelte punktafgifter, medens reglerne for handel
med og transport af varer inden for EU efter cirkulationsdirektivet og
kommisionsforordningerne er beskrevet i dette
kapitel.
A.15.2 Rammedirektiverne
EU-reglerne om det afgiftspligtige
vareområde, de enkelte afgifters struktur, afgiftssatser og
afgiftsfritagelser er fastsat i de såkaldte rammedirektiver. Disse
direktiver er delt op således, at bestemmelserne for hver af de tre
varegrupper findes dels i strukturdirektiverne, dels i
satsdirektiverne.
Strukturdirektiverne fastsætter reglerne
for afgiftsstrukturen, dvs. afgrænsning af vareområde, definitioner og
fritagelser, medens satsdirektiverne fastlægger, dels hvorledes selve
afgiften skal opbygges, dels hvilke afgiftssatser der skal opkræves. Disse
satser er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det betyder, at
medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig med den af
EU fastsatte minimumssats. Minimumssatserne kan være meget lave og endog
nul.
I direktiverne er der endvidere fastsat fritagelser og
afgiftslempelser, hvoraf nogle er frivillige. EU-landene kan desuden
opretholde visse nationale
særregler.
A.15.3 Cirkulationsdirektivet
De fælles regler for forsendelse og
kontrol af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter er fastlagt i
Rådets direktiv 92/12 (RDIR 92/12) om den generelle ordning for
punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol
hermed, også kaldet cirkulationsdirektivet.
Overordnet følger
det af direktivet, at virksomheder indenfor EU, der fremstiller eller
indbyrdes handler med punktafgiftspligtige varer, kan gøre dette, uden at
afgiften skal betales (afgiftssuspension). Afgiften af varerne betales
først i forbindelse med forbrug. Fremstilling af og handel med varer under
afgiftssuspension forudsætter, at virksomhederne er godkendt og
registreret hos landenes
punktafgiftsmyndigheder.
Hovedprincipperne i
cirkulationsdirektivet omfatter bl.a.:
Suspensionsordningen
Suspensionsordningen er en
afgiftsordning, hvor punktafgifterne i forbindelse med fremstilling,
forarbejdning, opbevaring og forsendelse af de punktafgiftspligtige varer
er suspenderet.
Afgiftens
forfald
Det fælles system bygger på, at
punktafgifterne først forfalder ved varernes overgang til forbrug, dvs. i
det land, hvor varerne overgår til forbrug. Ifølge cirkulationsdirektivet
overgår varerne til forbrug ved import fra lande uden for EU og/eller ved
at forlade det, der i direktivet bliver kaldt en
suspensionsordning.
Oplagshavere
Registrerede oplagshavere kan som led
i udøvelsen af deres erhverv få bevilling til at fremstille, forarbejde,
oplægge, modtage og afsende afgiftspligtige varer under
suspensionsordningen.
Det betyder for eksempel, at når en
godkendt oplagshaver sælger afgiftspligtige varer til en anden godkendt
oplagshavere, skal denne ikke betale afgiften ved modtagelsen, idet denne
virksomhed - som godkendt oplagshaver - er berettiget til at modtage varer
uden, at det medfører, at der skal betales
afgift.
Varemodtagere
Virksomheder, der ikke er registrerede
som oplagshavere, kan få bevilling, så de som registrerede varemodtagere
kan modtage varer, der er undergivet suspensionsordningen under
forsendelsen fra det andet EU-land. Disse virksomheder må imidlertid
hverken opbevare eller afsende varer under suspension. Det betyder, at
varerne, i modsætning til hvis de var tilgået en registreret oplagshaver,
forlader suspensionsordningen, når de modtages af den registrerede
varemodtager, som derfor skal betale punktafgiften ved
varemodtagelsen.
Ikke-registrerede
virksomheder
Virksomheder, der ikke er registreret
som varemodtager, kan mod at stille fuld garanti for afgiftens betaling
ligeledes modtage varer fra andre EU-lande under suspension af afgiften.
Virksomhederne kan ikke opbevare eller afsende varer under
suspension.
Godtgørelse af
afgift
I situationer, hvor varerne allerede
er overgået til forbrug i et medlemsland og dermed afgiftsbelagt med dette
lands afgifter, vil disse varer, såfremt de oplægges til erhvervsmæssige
formål i et andet medlemsland, skulle afgiftsbelægges med dette lands
afgifter. De oprindelig betalte punktafgifter kan efter anmodning
godtgøres af det land, hvortil de er betalt, se
A.15.6 .
Ledsagedokument
For at sikre at vareforsendelser under
suspension kan identificeres og den skyldige afgift, som forsendelsen
giver anledning til, kan fastslås, skal handel med varer undergivet
harmoniserede afgifter foregå med et ledsagedokument for varerne, se
A.15.5 .
Fjernsalg
Cirkulationsdirektivet indeholder
endvidere regler for fjernsalg. De virksomheder, der fra et EU-land sælger
varer for eksempel ved postordre til modtagere i et andet EU-land, skal
betale afgifterne i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at
afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. For at sikre, at
den udenlandske sælger betaler afgifterne i bestemmelseslandet, kan
medlemslandene træffe bestemmelser om, at virksomheden skal være
registreret i bestemmelseslandet ved en repræsentant, se
A.5.4 .
Rejsende
Som det fremgår af ovenstående skal
der som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne forbruges og
med de satser, der er fastsat i dette land.
Dette gælder dog
ikke for varer, som rejsende selv medbringer, og som er til den rejsendes
personlige forbrug. I dette tilfælde skal der som hovedregel betales
afgift i det land, hvor varerne er anskaffet. For rejsende med bopæl i
Danmark eller i et andet EU-land er tobak og spiritus dog undtaget fra
denne regel. Danmarks særordning fra EUs rejsegodsbestemmelser (indtil 1.
januar 2004) betyder, at der for disse varer stadig er begrænsninger for,
hvad der afgiftsfrit kan medbringes af tobaksvarer og spiritus fra andre
EU-lande, se Toldvejledningen,
D3 .
EUs
punktafgiftsområde
Cirkulationsdirektivet finder
anvendelse på EUs punktafgiftsområde, der er EU-landenes samlede
punktafgiftsområder, som fastsat i direktivets art. 2, herunder det danske
punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af EU-landenes
punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for
EU.
EU-punktafgiftsområdet omfatter
Belgien
Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.
Finland, ekskl. Ålandsøerne.
Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. De oversøiske Departementer,
herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion.
Grækenland, ekskl. bjerget Athos.
Holland
Irland
Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno, Campione d'Italia og
Luganosøens nationale farvande.
Luxembourg
Portugal, inkl. Azorerne og Madeira.
Spanien, ekskl. Ceuta og Melilla samt De kanariske Øer.
Storbritannien, inkl. Isle of Man, men ekskl. Kanaløerne (Jersey,
Guernsey, Alderney og Sark).
Sverige
Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland.
Østrig
Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke
omfattet af EUs
punktafgiftsområde.
A.15.4 Oversigt over EU-direktiver og
-forordninger
EF-tidende
Direktiver og forordninger
offentliggøres i EF-tidende og kan ses på EU-Kommissionens database:
http://europa.eu.int/eur-lex/da/index.html (emne 09.
Skattespørgsmål).
RDIR og
KFO
Nedenfor er direktiver og forordninger
vedr. de harmoniserede punktafgifter oplistet emnevis og med anførsel af
evt. ændringsdirektiver og -forordninger (Rådets direktiver er anført som
RDIR og Kommissionens forordninger som
KFO).
Alkohol
RDIR 92/83 af 19.10.92
om
harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer.
RDIR 92/84 af 19.10.92
om indbyrdes
tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer.
KFO 3199/93 af 22.11.93
om gensidig
anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol
med henblik på fritagelse for punktafgift. (Ændret ved KFO 2546/95 af
30.10.95 og KFO 2559/98 af 27.11.98)
Mineralolier
RDIR 92/81 af 19.10.92
om
harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier. (Ændret ved RDIR
92/108 af 14.12.92 og 94/74 af 22.12.94. Rådets beslutninger om
punktafgiftsfritagelser efter art. 8, stk. 4 (nationale fritagelser), er
udeladt)
RDIR 92/82 af 19.10.92
om indbyrdes
tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier. (Ændret ved RDIR
94/74 af 22.12.94)
RDIR 95/60 af 27.11.95
om
afgiftsmærkning af gasolier og
petroleum.
Tobaksvarer
RDIR 95/59 af 27.11.95
om
forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift.
(Ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99)
RDIR 92/79 af
19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne. (Ændret ved
RDIR 99/81 af 29.7.99)
RDIR 92/80 af 19.10.92
om indbyrdes
tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end
cigaretter. (Ændret ved RDIR 99/81 af
29.7.99)
Cirkulationsdirektivet
RDIR 92/12 af 25.02.92
om den
generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og
omsætning heraf samt om kontrol hermed. (Ændret ved RDIR 92/108 af
14.12.92, RDIR 94/74 af 22.12.94 og RDIR 96/99 af
30.12.96)
KFO 2719/92 af 11.09.92
om det administrative
ledsagedokument ved omsætning af punktafgiftspligtige varer under
afgiftssuspensionsordninger. (Ændret ved KFO 2225/93 af
27.07.93)
KFO 3649/92 af 17.12.92
om et forenklet
ledsagedokument med henblik på omsætning inden for Fællesskabet af
punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i
afgangsmedlemsstaten.
KFO 31/96 af 10.01.96
om attest for
punktafgiftsfritagelse.
A.15.5 Forsendelse af ubeskattede varer (under
afgiftssuspension)
A.15.5.1 Administrativt
ledsagedokument
RDIR 92/12, art. 18-19, og KFO
2719/92
Ved forsendelse af ubeskattede
EU-punktafgiftspligtige varer, herunder også vareprøver, mellem EU-lande
eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande (tredjelande), fx til Norge via
Sverige, skal afsenderen udstede et
ledsagedokument.
Ledsagedokumentet har til formål under
transporten dels at kunne identificere varerne, dels at give grundlag for
beregning af punktafgiften af varerne
(afgiftsskylden).
Ledsagedokumentet er dog ikke påkrævet ved
forsendelse af varer:
mellem danske virksomheder (oplagshavere).
direkte fra Danmark til et tredjeland, fx med skib til Norge eller
Polen.
til EFTA-lande og Visegrad-lande (Polen, Slovakiet, Tjekkiet og
Ungarn) via et en andet EU-land, såfremt varerne allerede i Danmark
underlægges en toldforsendelsesordning, se Toldvejledningen, afsnit
B.1 eller
B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller
forsendelse efter TIR-konventionen.
der toldmæssigt ikke er i fri omsætning, dvs. ufortoldede varer
(T1-varer), og som derfor er underlagt en toldforsendelsesordning, se
Toldvejledningen, afsnit
B.1 eller
B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller
forsendelse efter
TIR-konventionen.
A.15.5.2 Bornholm
Reglerne om ledsagedokument gælder
også for EU-punktafgiftspligtige varer, der sendes mellem Bornholm og det
øvrige Danmark via Sverige.
For varer, der sendes ubeskattet,
dvs. mellem punktafgiftsregistrerede virksomheder (oplagshavere), skal
afsender bruge ledsagedokument (blanket 22.068/A 125), se
A.15.5.3 . Såfremt der er tale om beskattede varer, fx
levering til detailhandlere, skal afsenderen bruger et forenklet
ledsagedokument (blanket 22.069/A 129), se
A.15.6.2.
A.15.5.3 Blanket
Ledsagedokumentet kan udfærdiges på en
Told Skat-blanket (EU-blanket) eller være et handelsdokument, fx faktura,
men det forudsætter, at fakturaen indeholder mindst samme oplysninger med
tilhørende rubrikker (numre og overskrifter) som
Told Skat-blanketten.
Såfremt der benyttes et
handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse:
"Erhvervsmæssigt ledsagedokument for omsætning af punktafgiftspligtige
varer under
afgiftssuspensionsordninger".
Underskrift
I tilfælde, hvor ledsagedokumentet
udarbejdes elektronisk, kan told- og skatteregionen give tilladelse til,
at afsenderen ikke underskriver dokumentet, men erstatter underskriften
med et særlig stempel.
Køb af
blanket
Told Skat-blanketten
(22.068/A 125) kan købes i boghandlen og skal anskaffes af
virksomheden.
Antal
eksemplarer
Blanketten er i 4 eksemplarer,
hvor
eksemplar 1 - opbevares af afsenderen
eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og
opbevares af denne
eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som
returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse
(samt i visse EU-lande, men ikke i Danmark, med et myndighedsstempel
eksemplar 4 - sendes sammen med varerne til modtageren og er
til evt. brug for afgiftsmyndigheden i
bestemmelseslandet.
A.15.5.4 Punktafgiftsnummer
Vareafsenderen skal, inden varerne
sendes, sikre sig, at modtageren er berettiget til at få tilsendt varerne.
Varemodtageren skal således være en punktafgiftsregistreret virksomhed
eller have stillet sikkerhed for afgiften hos egen
myndighed.
Varemodtageren skal derfor over for afsenderen
oplyse sit punktafgiftsnummer eller fremlægge dokumentation for
sikkerhedsstillelse for afgiften af
varerne.
Kontrol af
varemodtager
Det er vareafsenderens ansvar, at
modtageren opfylder betingelserne om punktafgiftsregistrering. Såfremt
vareafsenderen er usikker med hensyn til rigtigheden af varemodtagerens
oplysning om punktafgiftsregistrering eller fortsatte registrering, fx
hvor der er tale om en ny kunde eller om en fast kunde, der pludselig
foretager et usædvanligt indkøb (mængde/vareart), bør afsenderen derfor
sikre sig skriftlig oplysning om registreringsforholdet fra varemodtageren
og evt. kræve, at varemodtageren fremlægger en skriftlig bekræftelse herom
fra varemodtagerens afgiftsmyndighed, se
A.15.5.6 .
CVR/SE-nr.
En dansk virksomhed skal som
punktafgiftsnummer anføre/oplyse det 8-cifrede CVR/SE-nr. (uden
regionskode) med landekode DK foran og cifret for virksomhedens
hovedadresse (0) eller lageradresse (2-5) bagefter og uden nogen
mellemrum, eksempelvis for en virksomhed med angivelse af hovedadresse:
DK452367890.
CVR/SE-nr. fremgår af virksomhedens "Bevis for
registrering hos Told Skat". Såfremt virksomheden har flere
registreringsnumre, skal virksomheden bruge det CVR/SE-nummer, der
omfatter registrering efter den pågældende punktafgiftslov.
Virksomheden kan hos told- og skatteregionen efter behov få
en erklæring (Y62), der bekræfter virksomhedens punktafgiftsregistrering i
Danmark.
Fælles
database
Alle EU-punktafgiftsvirksomheder er
registreret i en fælles database, som de respektive EU-landes myndigheder
har adgang til. I Danmark benævnes databasen HARPUN-sys (Harmoniseret
punktafgiftssystem), medens basen på engelsk benævnes SEED (System for
Exchange of Excise Data).
Databasens oplysninger opdateres
normalt én gang om måneden, hvilket i få tilfælde kan resultere i, at en
virksomhed, der står som registreret, kan være afmeldt fra registrering,
og at en virksomhed, der ikke står som registreret, rent faktisk er
registreret. Oplysningerne i databasen kan derfor kun betragtes som
vejledende.
Told Skat-hjælp
Told- og skatteregionen kan med
forbehold for den tidsmæssige opdatering af databasen være behjælpelig med
efter behov at be- eller afkræfte modtagerens oplysning om
punktafgiftsregistrering, herunder om registreringen omfatter den aktuelle
vareart: Mineralolier, øl, vin, mellemprodukter (hedvin o.l.), spiritus
eller tobaksvarer. Oplysningen kan gives telefonisk eller skriftligt
(Y62).
On-line
tilslutning
Virksomheder har mulighed for selv at
kontrollere en varemodtagers registreringsforhold ved at blive koblet op
til Told Skats on-line systemer. Nærmere oplysning herom kan fås hos told-
og skatteregionen.
A.15.5.5 Afsendelse af varer
Udfyldning af
blanket
Ledsagedokumentblanketten skal
udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens
eksemplar 1 er der optrykt en vejledning om udfyldningen af de enkelte
rubrikker.
Ledsagedokumentets eksemplar 2, 3 og 4 skal fysisk
følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende kan
forevises myndighederne. Såfremt varemodtageren ikke er
punktafgiftsregistreret, men i stedet har fremlagt dokumentation for
sikkerhedsstillelse, skal en kopi af sikkerhedsstillelsesdokumentet følge
varen sammen med ledsagedokumentet.
Ledsagedokumenter, som
virksomheden udsteder, skal indtil videre ikke indsendes til eller
forevises for told- og skatteregionen, medmindre denne anmoder om
det.
Kvittering for afsendte
varer
Varemodtageren skal senest den 15. i
måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 af
ledsagedokumentet. Hvis der ikke kommer nogen kvittering fra
varemodtageren, skal afsenderen rykke for kvitteringen.
Har
vareafsenderen ikke fået kvitteringen senest 2 måneder efter udgangen af
den måned, hvor varen er afsendt, skal told- og skatteregionen
underrettes. Virksomheden skal samtidig fremlægge dokumentation for den
foretagne rykkerprocedure. Afgiften beregnes og opkræves af told- og
skatteregionen. Beløbet kan tilbagebetales, såfremt virksomheden senere
fremlægger modtagelsesbevis for de pågældende
varer.
Kvittering ved
udførsel
Ved forsendelse af varer gennem
EU-lande til ikke EU-lande (udførsel) skal vareafsenderen fremlægge
ledsagedokumentet for toldmyndigheden på udpassagetoldstedet, dvs. sidste
toldsted inden varerne forlader EU. Toldmyndigheden skal på eksemplar 3 i
rubrik C attestere, at varerne har forladt EU. Toldmyndigheden
tilbagesender herefter eksemplar 3 til afsenderen (anført i rubrik 1)
eller udleverer dette til afsenderens repræsentant på
udgangstoldstedet.
Myndighedsstempel
Afgiftsmyndighederne i EU-landene kan
kræve, at eksemplar 3 ikke blot, hvor der foreligger uregelmæssigheder ved
forsendelsen, men altid (rutinemæssigt) skal påtegnes (stemples) af
myndigheden, inden varemodtageren sender dette tilbage til
vareafsenderen.
Følgende EU-lande kræver for tiden (januar
2000), at eksemplar 3 skal afstemples inden tilbagesendelsen:
EU-land (landekode)
Rutinemæssig afstempling af eksemplar 3
(kvittering)
Belgien (BE)
ja
Danmark (DK)
nej
Finland (FI)
nej
Frankrig (FR)
ja
Fortløbende nummerering af en nummermaskine godkendt af
myndighederne og brugt af virksomheden eller et myndighedsstempel.
For mineralolieprodukter afstemples dog ikke, når modtageren er en
registreret oplagshaver.
Grækenland (EL)
ja
Holland (NL)
ja
Irland (IRL)
ja
Italien (IT)
ja
Luxembourg (LUX)
ja
Portugal (PT)
ja
Spanien (ES)
ja
Storbritannien (UK)
nej
Sverige (SE)
nej
Tyskland (DE)
ja
Østrig (AT)
ja
Såfremt eksemplar 3 i strid
med ovenanførte ikke indeholder myndighedsstempel mv., skal virksomheden
anmelde dette til told- og
skatteregionen.
A.15.5.6 Hæftelse for afgift
RDIR 92/12, art. 6 og
20
Vareafsenderen hæfter for
punktafgiften ved overtrædelser eller uregelmæssigheder i forbindelse med
varernes forsendelse. Afgiften opkræves i sådanne tilfælde
af det EU-land, på hvis område overtrædelsen eller uregelmæssigheden
er begået, eller
af det EU-land, hvor de er blevet konstateret, eller
af afgangslandet i tilfælde af, at varen ikke er frembudt i
bestemmelseslandet.
Varer, der
forsvinder
Vareafsenderen hæfter således for
punktafgiften af varer, der fx forsvinder undervejs til varemodtageren.
Afgiften vil blive opkrævet af det EU-land, hvor mankoen er opstået eller
konstateret og med dette lands
afgiftssats.
Eksempler
Et parti varer på 1.000 flasker
spiritus sendes med lastbil fra Danmark til Frankrig via
Tyskland.
Eksempel 1
200 flasker stjæles fra
lastbilen under et rasteophold i Tyskland. Inden transporten fortsætter
mod Frankrig optages der politirapport. Vareafsenderen skal betale tysk
spiritusafgift af de 200 flasker til den tyske
afgiftsmyndighed.
Eksempel 2
Ved lastbilens ankomst
til den franske varemodtager konstateres en manko på 300 fl. Flaskerne er
blevet stjålet under et eller flere rasteophold undervejs, men stedet for
tyveriet kan ikke fastslås. Da mankoen er konstateret i Frankrig, og
eftersom stedet for tyveriet ikke kan fastslås, skal vareafsenderen betale
fransk spiritusafgift af de 300 flasker til den franske
afgiftsmyndighed.
Eksempel 3
Lastbilen med de 1.000
flasker forsvinder sporløst under transporten til Frankrig, og stedet for
varesendingens forsvinden kan ikke fastslås. Vareafsenderen skal betale
dansk afgift, medmindre det inden for en frist på fire måneder fra datoen
for varernes afsendelse kan dokumenteres, enten at forsendelsen er
foregået forskriftsmæssigt, eller at stedet for varesendingens forsvinden
påvises (et andet EU-land, fx Tyskland eller
Frankrig).
3
års-frist
Hvis det senest tre år efter datoen
for ledsagedokumentets udarbejdelse påvises, i hvilket EU-land varerne
rent faktisk er forsvundet, opkræver dette EU-land punktafgiften til den
sats, der gjaldt på datoen for varernes afsendelse. Ved fremlæggelse af
dokumentation for, at afgiften er betalt, godtgøres den oprindeligt
betalte punktafgift.
Salg til ikke-registrerede
varemodtager o.l.
Vareafsenderens hæftelse betyder
endvidere, at afsenderen skal betale afgift af varer, der er sendt eller
udleveret til en modtager, som ikke er punktafgiftsregistreret eller ikke
har stillet sikkerhed for afgift inden afsendelsen, og hvor modtageren
ikke kan eller ikke vil betale
punktafgiften.
Sikkerhedsstillelse
Punktafgiftsregistrerede virksomheder
skal for ubeskattede varer, der leveres til andre EU-lande, stille en
generel sikkerhed for afgiften, se
A.6 .
A.15.5.7 Modtagelse af varer
Ved køb af varer i andre EU-lande får
varemodtageren sammen med varerne eksemplar 2, 3 og 4 af
ledsagedokumentet.
Sikkerhedsstillelse
Virksomheder, der ikke er registreret
som oplagshaver eller varemodtager, og som ønsker at købe varer hos en
oplagshaver i et andet EU-land, skal til Told Skat forudanmelde hvert
enkelt køb og stille fuld sikkerhed for punktafgiften. Told- og
skatteregionen vil herefter give virksomheden en attest om den stillede
sikkerhed (blanket D 104 - "Dokumentation for sikkerhedsstillelse for
harmoniserede punktafgifter"), som virksomheden i forbindelse med
varekøbet skal fremlægge over for EU-oplagshaveren
(vareafsenderen).
Ovenanførte mulighed for
sikkerhedsstillelse tillades også benyttet af privatpersoner, der fx køber
vin direkte fra producent e.l. i andet
EU-land.
Kvittering for modtagne
varer
Modtageren skal senest den 15. i
måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 med
kvittering for varernes modtagelse. Kvittering skal ske i overensstemmelse
med rubrik C (bevis for modtagelse/udførsel) på ledsagedokumentet, dvs. at
eksemplar 3 og 4 skal forsynes med modtagelsesbevis om
dato og sted for varernes modtagelse
evt. uoverensstemmelse mellem afsendte og modtagne varer
varemodtagerens underskrift.
Eksemplar 3 og 4 med
virksomhedens kvittering skal indtil videre ikke indsendes til eller
forevises for told- og skatteregionen, medmindre denne anmoder om
det.
Manko e.l.
En evt. manko i varesendingen eller
anden uregelmæssighed af afgiftsmæssig betydning skal straks anmeldes til
told- og skatteregionen, og eksemplar 3 af ledsagedokumentet skal påtegnes
af regionen inden tilbagesendelsen til vareafsenderen. Om hæftelse for
afgift, se
A.15.5.6 .
Manglende
ledsagedokument
Såfremt en varesending ankommer uden
ledsagedokument, skal varemodtageren straks anmode afsenderen om at
fremsende en kopi (pr. telefax e.l.). Samtidig skal varemodtageren
underrette told- og skatteregionen om det manglende
dokument.
Ingen
varer
Såfremt en forventet forsendelse af
varer ikke ankommer, skal varemodtageren straks underrette vareafsenderen
og told- og skatteregionen. Om hæftelse for afgift, se
A.15.5.6.
A.15.5.8 Ikke-bestillingssvarende varer
mv.
Hvis varerne ved modtagelsen viser sig
at være fejlbehæftede, ikke at svare til de bestilte eller er leveret ved
en fejltagelse, kan modtageren nægte at modtage varerne og returnere dem
til afsenderen.
Hele
forsendelsen
Ved returnering af hele forsendelsen
skal modtageren ikke kvittere i rubrik C, men i stedet
i rubrik A (på forsiden) anføre: TILBAGESENDELSE AF VARER
i rubrik B (på bagsiden) anføre navn og adresse på modtageren, der
således bliver den nye modtager af varerne, samt
i rubrik 9 og 11 ajourførte
transportoplysningerne.
Oplysningerne skal anføres i eksemplar 2,
3 og 4, der alle skal følge varerne tilbage til
afsenderen.
Del af
forsendelsen
Ved returnering af en del af varerne
skal modtageren
i rubrik C kvittere for de varer, som modtages (accepteres), samt
udfylde dokumentet i øvrigt som anført ved returnering af hele
forsendelsen.
Eksemplar 2, 3 og 4 af dokumentet (originalen)
følger varerne tilbage til afsenderen, men virksomheden skal kopiere
dokumentet (eksemplar 2, 3 og 4) inden tilbagesendelsen. Kopi-dokumentet
skal virksomheden bruge til at opfylde procedurereglerne for de varer,
hvis modtagelse er godkendt.
A.15.5.9 Opgørelse over EU-handel
Virksomheden skal på grundlag af
ledsagedokumenterne udarbejde lister over køb i og salg til andre
EU-lande, se
A.10.2.
A.15.6 Forsendelse af beskattede
varer
A.15.6.1 Forenklet ledsagedokument
RDIR 92/12,
art. 7, og KFO
3649/92
Der skal ligeledes ved forsendelse af
beskattede EU-punktafgiftspligtige varer til et andet EU-land udfærdiges
et ledsagedokument. Beskattede varer er varer, der er overgået til frit
forbrug i et EU-land, men som efterfølgende med henblik på erhvervsmæssig
brug sendes til et andet EU-land. Ledsagedokumentet for beskattede varer
indeholder færre oplysninger end i det administrative
ledsagedokument.
Det forenklede ledsagedokument skal
endvidere bruges ved forsendelse mellem EU-landene af fuldstændig
denatureret alkohol, dvs. husholdningssprit og tilsvarende sprit i de
øvrige EU-lande.
A.15.6.2 Blanket
Det forenklede ledsagedokument kan
udfærdiges på en Told Skat-blanket (EU-blanket) eller være et
handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder
mindst samme oplysninger tilhørende rubrikker (numre og overskrifter) som
Told Skat-blanketten.
Såfremt, der benyttes et
handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse:
"Forenklet ledsagedokument (punktafgiftspligtige varer) til
afgiftskontrol."
Køb af
blanket
Told Skat-blanketten
(22.069/A 129) kan indtil videre fås gratis på told- og
skatteregionen.
Antal
eksemplarer
Blanketten er i 3 eksemplarer,
hvor
eksemplar 1 - opbevares af
afsenderen
eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til
modtageren og opbevares af denne
eksemplar 3 - sendes sammen med
varerne til modtageren, som returnerer det til afsenderen med kvittering
for varernes modtagelse.
Ledsagedokumentets eksemplar 2 og 3
skal fysisk følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende
kan forevises myndighederne.
A.15.6.3 Afsendelse af varer
Udfyldning af
blanket
Blanketten til forsendelse af
beskattede varer skal udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På
bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der optrykte en vejledning om
udfyldningen af de enkelte rubrikker.
Forud for afsendelsen
af varerne skal der være indgivet angivelse til afgiftsmyndigheden i
bestemmelseslandet og stillet sikkerhed for
punktafgiften.
Kvittering
Såfremt vareafsenderen skal bruge en
kvittering til at få afgiftsgodtgørelse hos egne myndigheder, skal
varemodtageren tilbagesende eksemplar 3 af ledsagedokumentet med
kvittering for varens
modtagelse.
A.15.7 Afgiftsfritagelse til diplomater,
organisationer m.fl.
Virksomheder kan levere
punktafgiftspligtige varer til diplomater, internationale organisationer
o.l. her i landet uden afgift, såfremt disse er berettiget til told- og
afgiftsfrihed, se
A. 7.1.2.5.
RDIR 92/12,
art. 23, nr.
1a
Virksomheder kan endvidere levere
EU-punktafgiftpligtige varer uden afgift til diplomater, internationale
organisationer o.l. i andre EU-lande, ligesom diplomater, internationale
organisationer o.l. i Danmark kan få varer leveret uden afgift fra
punktafgiftsregistrerede virksomheder i andre
EU-lande.
Fritagelsesattest
KFO
31/96
Til dokumentation for varemodtagerens
status som diplomat, international organisation e.l. skal der over for
virksomheden fremlægges en fritagelsesattest i to
eksemplarer.
Fritagelsesattesten er en kombineret attest for
moms- og punktafgiftsfritagelse. Om momsfritagelse, se
Momsvejledningen .
Leverancer til andre
EU-lande
Fritagelsesattesten skal være
attesteret af den kompetente myndighed i værtsmedlemslandet. Såfremt
virksomheden er i tvivl om rigtigheden af den fremlagte attest, herunder
attesteringen af den kompetente myndighed, skal virksomheden rette
henvendelse til told- og skatteregionen.
Ved varernes
levering skal det ene eksemplar af fritagelsesattesten følge det
administrative ledsagedokument, se
A.15.5 .
Til dokumentation for vareleverancen
skal virksomheden i regnskabet opbevare det andet eksemplar af
fritagelsesattesten samt et modtagerkvitteret ledsagedokument (eksemplar
3), se
A.15.5.5 .
For øvrige punktafgiftspligtige
varer (nationale afgifter) gælder de almindelige regler for dokumentation
ved ubeskattet salg af varerne, se
A.7.1.2.5 .
Leverancer fra andre
EU-lande
Diplomater, internationale
organisationer m.fl. i Danmark, der ønsker at købe EU-punktafgiftspligtige
varer hos leverandører i andre EU-lande, skal forinden have
fritagelsesblanketten attesteret af Udenrigsministeriet (Protokollen)
eller af Forsvarskommandoen. Efter attestation udleveres
fritagelsesblanketten til diplomaten mv., der herefter sender den til
leverandøren i udlandet.
Leverandøren af varerne skal udstede
sædvanlig ledsagedokument, der sammen med fritagelsesattesten følger
varerne til modtageren. Varemodtageren skal kvittere for modtagelse på
ledsagedokumentets eksemplar 3 og straks tilbagesende dette til
leverandøren, se
A.15.5.5 .
Lignende dokumenter
- A.C.3.2.1.10.1 Generelt om straffebestemmelser i afgiftslovgivningen Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT A - INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- Anmodning om genoptagelse – ikke imødekommet Landsskatteretten · 1. november 2011