PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Punktafgiftsvejledning 2003 - 2
Del A Generelt om
punkt- og miljøafgifter
Definition
Ved punktafgifter forstås afgifter/gebyrer på specifikke varer eller
tjenesteydelser (punkter). Afgifterne er - i modsætning til moms -
udformet som enkeltledsafgifter, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves
ét sted under varens vej fra producent/importør til forbruger, dvs. i
producent-, engros- eller detailledet.
Punktafgifter benævnes - alt efter varearten - også miljøafgifter,
grønne afgifter, energiafgifter eller giftskatter. Gebyrer, der opkræves
efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af ToldSkat, anses her
også for en punktafgift.
Moms
Der betales også moms af de fleste punktafgifter og gebyrer, dog ikke
registreringsafgiften af motorkøretøjer, hvor momsen beregnes inden
punktafgiften.
Ensartet system
Det danske punktafgiftssystem er bygget op over et ensartet system.
Det er praktisk, når man skal læse lovene, men det indebærer samtidig en
risiko, idet den ensartede opbygning ikke altid følges op af ensartede
bestemmelser. Man kan altså ikke umiddelbart slutte, at når man kender en
detailbestemmelse i én lov, så gælder den også i andre love.
EUs indre marked
Ved etableringen af det indre marked pr. 1. januar 1993 gennemførte EU
fællesbestemmelser for en række punktafgifter. De harmoniserede
punktafgifter omfatter mineralolieprodukter, alkohol og alkoholholdige
produkter samt forarbejdede tobaksvarer. De harmoniserede punktafgifter
vil i vejledningen blive omtalt som: "EU-punktafgifter", og alle andre
afgifter vil blive omtalt som: "Nationale punktafgifter".
Læs alt
Fællesbestemmelser for EU-punktafgifterne er nærmere beskrevet i
A.15 .
Lovenes opbygning
Punktafgiftslovene indeholder som hovedregel oplysninger om
varer, der er omfattet af afgiften
afgiftssatsen pr. afgiftspligtig mængde/enhed eller procent af værdi
hvornår afgiftspligten indtræder
afgiftspligtig mængde eller værdi
hvem der skal, og hvem der kan registreres (pligtig og frivillig
registrering), herunder hvilke krav der stilles til virksomheden
for registrering
hvordan den afgiftspligtige mængde/værdi opgøres, herunder
afgiftsperiodens længde
hvornår en vare kan fritages for afgift, herunder reglerne for
afgiftsfri overførsel af varer fra en registreret virksomhed til en
anden
hvornår afgiften kan godtgøres
regler om indførsel af varer
regnskabsregler, herunder regler for fakturering
hvornår en virksomhed skal angive og betale afgiften
sanktioner for manglende angivelse og betaling
virksomhedernes oplysningspligt og kontrollens beføjelser, samt
straf for overtrædelse af loven.
Opkrævningsloven
Med virkning fra 1. januar 2001 er de enkelte punktafgiftsloves
regler om afregningsperioder, om frister
for angivelse og indbetaling, om sanktioner ved forsinket eller manglende
angivelse og betaling mv. samlet i en fælles lov -
lovbek. nr. 289 af 28. april 2003
om opkrævning skatter og afgifter mv.
Anvendelsesområde
Det geografiske anvendelseområde for de danske punktafgiftslove svarer
til det danske momsområde, dvs. de danske landområder, søterritoriet samt
luftrummet over disse områder, se
Momsvejledningen B.1 .
Punktafgiftslovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, der i
denne sammenhæng sidestilles med lande uden for EU. Tilsvarende gælder for
Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til
oplag med henblik på senere udførsel, se
SKM2001.655.ØLR .
For så vidt angår EUs punktafgiftsområde, se
A.15.3 .
A.1 Afgiftspligtens omfang
A.1.1 Afgiftspligtigt vareområde
De enkelte afgiftslove indeholder en angivelse af de varer,
vareområder eller
ydelser /aktiviteter, der skal
betales afgift/gebyr af. Det afgiftspligtige vareområde er som hovedregel
den færdigproducerede vare, hvorimod råvarer og halvfabrikata
almindeligvis ikke omfattes af afgiftspligten. Der kan dog også være
afgift på udledningen (emissionen) af forskellige stoffer, fx
svovldioxid (SO2) og
spildevand.
Dækningsafgift
Afgiftspligtige varer, der indgår som bestanddele af en i øvrigt
afgiftsfri vare, skal som hovedregel også beskattes efter særlige regler.
En sådan afgift kaldes "
Dækningsafgift ".
A.1.2 Undtagelser og fritagelser
Begrebet "undtaget fra afgiftspligten" betyder, at varen ikke er
omfattet af det afgiftspligtige vareområde i den enkelte lov, dvs. lovens
beskatningsområde.
"Fritaget for afgift" betyder, at varen omfattes af lovens
bestemmelser, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte
betingelser, fx varer leveret til udlandet, varer til diplomater, varer
der anvendes til særlige formål osv.
Lovene er dog ikke konsekvente i brugen af de to begreber.
A.2 Afgiftens størrelse
Ved afgiftens størrelse forstås det beløb, som afgiften skal opkræves
med pr. afgiftspligtig enhed, eller den procentsats, hvormed afgiften skal
beregnes af den afgiftspligtige værdi. Afgiften kan også være en
kombineret mængde- og værdiafgift. De enkelte love kan indeholde
forskellige satser for hver varegruppe omfattet af loven.
Mængdeafgift
Hvis afgiften er en
mængdeafgift , definerer loven den afgiftspligtige
mængde, som afgiften skal beregnes af. Det kan være antal stk., liter, kg,
kWh, m3, GJ eller en særlig enhed, som fx for spiritus, hvor
afgiften beregnes af det faktiske indhold af alkohol (pr. liter 100 pct.
alkoholstyrke).
Værdiafgift
Hvis afgiften er en
værdiafgift , definerer loven den afgiftspligtige
værdi. Det kan være varens engros- eller detailpris. For at skabe ensartet
beskatning er der i den enkelte lov en nøje angivelse af, hvilke rabatter
mv. der kan fratrækkes før beregning af afgift. I visse tilfælde
fastsætter loven en mindstebeskatningspris. I lov om registreringsafgift
af motorkøretøjer er der en særlig definition af, hvad der forstås ved et
køretøjs afgiftspligtige værdi.
A.3 Afgiftspligtens indtræden
Definitionen af, hvornår afgiftspligten indtræder, er nødvendig for at
fastslå, til hvilken afgiftsperiode afgiften skal henføres. Der er således
ingen direkte relation til angivelse eller betaling af afgiften.
Afgiftspligten indtræder almindeligvis, når varen overgår til forbrug,
dvs.
udleveres fra
eller
forbruges i en
registreret virksomhed, eller når der konstateres en manko ved opgørelse
af lageret af ubeskattede varer. Som hovedregel anses overførsel til
detailleddet som overgang til forbrug.
For de vareområder, hvor afgiften betales på baggrund af udledningen
(emissionen), fx spildevand, indtræder afgiftspligten på
udledningstidspunktet. Der kan være særlige regler for visse af
miljøafgifterne.
Afgiftspligten kan også indtræde ved køb af stempelmærker, fx for
cigaretter og pibetobak, og fx for motorkøretøjer, når køretøjet
registreres ved politiet, dvs. forsynes med danske nummerplader.
Ved modtagelse af varer fra udlandet indtræder afgiftspligten ved
varens indførsel til Danmark, og afgiften angives og betales af
varemodtageren, medmindre varerne tilføres en registreret oplagshaver, se
A.5.1.
A.4 Afgiftsperiode
Som hovedregel skal den afgiftspligtige mængde eller værdi efter
afgiftsloven opgøres for en afgiftsperiode, der efter
opkrævningslovens § 2 er fastsat som
kalendermåneden (
afregningsperioden ). Der kan dog i visse
punktafgiftslove være bestemmelse om en anden periode end kalendermåneden.
Det gælder bl.a. for affaldsafgiften, afgiften af ledningsført vand og
spildevandsafgiften.
Opgørelsen foretages på grundlag af virksomhedens afgiftsregnskab. Om
afregning mv., se
A.11 .
A.5 Afgiftspligtige virksomheder og personer
(registrering)
Der skelnes i de fleste punktafgiftslove mellem to former for
registrering :
Oplagshavere, dvs. virksomheder, der kan have afgiftspligtige varer
på lager, uden at afgiften er betalt, og hvor afgiften først betales ved
udlevering fra eller forbrug i virksomheden.
Varemodtagere, dvs. virksomheder, der skal betale afgift af varerne
ved modtagelse af varer fra udlandet.
Dette gælder dog ikke bl.a.
spiritusafgiftsloven, registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer,
forsikringsafgiftslovene og lov om afgift af visse flyrejser. For flere af
miljøafgifterne, fx affald, råstoffer, ledningsført vand og spildevand, er
der kun en form for registrering, og bestemmelserne for denne registrering
følger generelt reglerne for oplagshavere. De nøjagtige bestemmelser for
registrering fremgår af kapitlet for den enkelte afgift.
Oplagshavere
For området registrering er der adskillige variationer fra lov til
lov, men hovedreglen er, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige
varer, samt virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede
varer, skal registreres som oplagshavere.
Virksomheder, der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan
registreres som oplagshavere.
Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger eller udleveringslagre
kan registreres under et. Virksomhederne skal i registreringsanmeldelsen
oplyse alle afdelinger/forretningssteder, som ønskes omfattet af
registreringen. En sådan registrering er bl.a. betinget af, at det
almindelige forretningsregnskab føres samlet ved hovedvirksomheden, og at
de årlige lageropgørelser foretages samtidig for hovedvirksomheden og de
pågældende afdelinger/udleveringslagre.
Ansøgning om samlet registrering sendes til ToldSkat med detaljerede
oplysninger om regnskabsforhold, bilagsgang, faktureringsmåde mv. for hele
virksomheden.
Det er tilladt, at de enkelte afdelinger/udleveringslagre selv
fakturerer de udleverede varer.
Varemodtagere
En varemodtager er en erhvervsdrivende eller en privatperson, der
modtager (får tilsendt) varer fra udlandet, eller en erhvervsdrivende, som
selv henter varer i udlandet.
Erhvervsvirksomheder, der fra andre EU-lande ønsker at modtage varer,
der er omfattet af EU-punktafgifterne, kan få tilladelse til dette uden at
være registreret, men mod forhåndsanmeldelse og sikkerhedsstillelse, se
A.15.5.7 .
Der findes særlige regler for fjernsalg (postordreforretninger) inden
for EU, se
A.5.4 .
Der er en særlig vejledning for varemodtagere, se
Punktafgifter ved erhvervsmæssig køb af varer i udlandet (E.33).
Privatpersoner
For privatpersoner, der modtager eller får tilsendt varer fra
udlandet, se
A.9.2 .
Frivillig registrering
I en række punktafgiftslove er der mulighed for, at virksomheden kan
blive registreret, hvis den ønsker det. Det gælder bl.a. i
registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer.
Tidspunkt
Anmeldelse til registrering skal ske, inden virksomheden påbegynder
afgiftspligtige aktiviteter. I forbindelse med indførelse af ny afgiftslov
skal registrerering som hovedregel ske inden den ny afgift træder i kraft.
Registrerings-
anmeldelse
Anmeldelse til registrering sker på en særlig blanket (
registreringsanmeldelse ), der fås
elektronisk
eller hos ToldSkat. Nummeret på registreringsanmeldelsen fremgår af
kapitlerne om de enkelte afgifter.
Registreringsbevis
Virksomhedens registrering for den pågældende punktafgift vil fremgå
af virksomhedens ToldSkat-
registreringsbevis under punktet Afgift.
A.5.1 Oplagshavere
Registrerede
oplagshavere er som hovedregel virksomheder, der kan fremstille,
forarbejde,
oplægge, herunder indføre, og afsende afgiftspligtige varer, uden at
afgiften er betalt. Afgiften betales først, når varen overgår til forbrug.
I vin- og spiritusafgiftsloven omfatter fremstilling også aftapning eller
anden behandling af varer i erhvervsmæssigt øjemed. I
emballageafgiftsloven (vægtafgiften) skal påfylder være registreret som
oplagshaver.
Virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal
registreres som oplagshaver, og virksomheder, der driver mellemhandel med
mængdebeskattede varer, kan registreres som oplagshaver.
Lokalekrav
For fx spiritus, vin, øl, tobak, chokolade og mineralolie skal
oplagshaveres
lokaler til
fremstilling og opbevaring samt anden behandling af varer godkendes af
ToldSkat. Dette vil fremgå af kapitlet om den pågældende afgift.
Lokalerne skal være af en sådan størrelse og indretning, at der kan
holdes en rimelig orden, og beskattede og ubeskattede varer skal kunne
holdes adskilt fra hinanden. I lokalerne må der kun opbevares
afgiftspligtige varer samt redskaber til behandling heraf.
Lokalerne må ikke benyttes til beboelse eller køkken o.l., ligesom der
ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet skal
være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en anden
virksomhed. Der kan dispenseres fra sidstnævnte bestemmelse, når den anden
virksomhed er en speditør e.l., der udlejer lokaler til opbevaring af
varer.
For mineralolieprodukter, der skal opbevares i tank, stilles der
særlige krav til anlægget, idet det skal være muligt at opgøre
tankbeholdningen.
Godkendelse af lokalerne og registreringen kan tilbagekaldes, hvis
lokalerne bruges eller ændres på en sådan måde, at ToldSkats kontrol ikke
kan udføres på rimelig og betryggende måde.
Hvis virksomheden vil foretage ændringer i de godkendte lokaler, skal
dette før ændringerne anmeldes til ToldSkat.
A.5.2 Registrerede varemodtagere
Registrerede varemodtagere er virksomheder, der køber afgiftspligtige
varer i
udlandet, herunder i andre EU-lande, men som hverken kan oplægge, afsende
eller videresælge varer, uden at afgiften er betalt.
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder
EU, skal registreres som varemodtagere, medmindre de er registrerede som
oplagshavere ifølge den pågældende afgiftslov, og denne registrering giver
ret til at modtage afgiftspligtige varer fra udlandet til beskatning ved
udlevering.
Efter visse afgiftslove skal virksomheder, uanset at de er registreret
som oplagshavere, også registreres som varemodtagere, fx ved indførsel af
dækningsafgiftspligtige varer efter chokoladeafgiftsloven.
Der er ingen særlige krav for registrering som varemodtager.
A.5.3 Ikke-registrerede varemodtagere
Sikkerhedsstillelse
Ikke-registrerede varemodtagere er virksomheder, der ved køb af visse
varer i andre EU-lande, stiller
sikkerhed for punktafgiften ved hvert enkelt køb. Erhvervsdrivende, der
ønsker at modtage varer fra EU, kan få tilladelse til at indføre varer,
der er omfattet af de harmoniserede afgifter, uden at være registrerede.
Virksomhederne skal før varernes afsendelse anmelde købet til ToldSkat
på en særlig blanket. Der stilles sikkerhed for afgiften, og virksomheden
får udleveret en tilladelse til at modtage varerne, se nærmere i
A.15.5.7 .
Når varerne er modtaget, finder endelig afregning sted.
Adgangen til at stille sikkerhed ved hvert enkelt varekøb gælder kun
for køb af cigarer, mineralolieprodukter, vin og øl samt spiritus. For
spiritus er det kun køb til detailsalg.
Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer skal virksomheden
registreres som varemodtager eller evt. som oplagshaver.
A.5.4 Fjernsalg
Ved
fjernsalg forstås
salg af varer, hvor varen
direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på
dennes vegne til en privat køber i et andet land. Det vil typisk dreje sig
om postordresalg, herunder internethandel.
Fjernsalg kan give anledning til afgrænsningsproblemer. Ved direkte
eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at sælgeren på en
eller anden måde er involveret i transporten eller forsendelsen af varen,
se
Momsvejledning, E.2.2.2 ,
og EF-dom "The Man in Black Ltd"
C-296/95 (1998-04-02 ).
EU-punktafgifter
Virksomheder, der fra andre EU-lande sælger varer omfattet af
EU-punktafgifterne ved fjernsalg, skal registreres her i landet, uanset
omsætningens størrelse. Virksomheden skal stille fuld sikkerhed for
skyldige afgifter, se
A.6 .
Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg, kan ToldSkat for
så vidt angår spiritus og tobaksvarer tilbageholde sådanne varer, indtil
afgiften er betalt, jf. spiritusafgiftslovens § 9a, stk. 5, og
tobaksafgiftslovens § 10, stk. 9.
Nationale
punktafgifter
Udenlandske virksomheder, der fra andre EU-lande har fjernsalg af
varer, skal momsregistreres i Danmark, hvis den samlede levering her til
landet overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 49, stk. 3.
I visse nationale punktafgiftslove er der en bestemmelse om, at
virksomheder, der er registreret efter momsloven for fjernsalg, og som
sælger punktafgiftspligtige varer, også skal registreres
efter punktafgiftsloven. Det gælder for fx bekæmpelsesmidler,
chokolade, emballage, kvælstof og klorerede opløsningsmidler.
Det betyder, at virksomheder, der er registreret efter momsloven for
fjernsalg, og som også har fjernsalg af punktafgiftspligtige varer,
skal registreres og betale afgift efter punktafgiftsloven - uanset
størrelsen af det punktafgiftspligtige varesalg.
Privatpersoner
Til brug for privatpersoner, der ønsker at
købe varer og ydelser via internettet (postordre),
findes en vejledning
Internethandel for private , se i øvrigt
A.9.2.2 .
Repræsentant
Hvis en virksomhed, der skal registreres for fjernsalg, ikke har
filial e.l. her i landet, skal den registreres ved en
person , der er bosiddende her i landet,
eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.
Fjernsalg til
andre
EU-lande
Danske virksomheder, der har fjernsalg af varer omfattet af
EU-punktafgifter, se
A.15 , til
andre EU-lande, skal over for ToldSkat dokumentere, at der er stillet
sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i køberens
hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.
A.5.5 Sikkerhedsstillelse ved registrering
(efter opkrævningsloven)
Bestemmelserne om
sikkerhedsstillelse ved registrering efter
opkrævningsloven fremgår af
Momsvejledningens P.5.2 .
Bestemmelserne gennemgås derfor kun i korte træk i dette afsnit.
Der er i visse punktafgiftslove yderligere krav om sikkerhedstillelse,
se
A.6 .
Objektive krav
ToldSkat kan efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, pålægge en
virksomhed, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed, hvis en
fysisk eller juridisk person, som er, eller inden for de seneste 5 år, har
været ejer af en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet
konstateret insolvent, hvorved ToldSkat har et ikke fuldt sikret
tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end
50.000 kr. for skatter og afgifter mv., der opkræves efter
opkrævningsloven,
er ejer af virksomheden,
reelt driver virksomheden og er knyttet til ejeren på samme måde som
fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller
er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion.
En nærmere beskrivelse af de objektive kriterier for
sikkerhedsstillelse fremgår af
Momsvejledningen P.5.1.3.1 .
Subjektive krav
Sikkerhed stilles dog kun, når det efter et konkret skøn vurderes, at
virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten.
Virksomheden kan ikke registreres, før dette pålæg om sikkerhed er
opfyldt.
Sikkerhedens varighed og
størrelse
Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved rekommanderet
brev, og skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter anmeldelsen
til registrering. Sikkerheden skal stilles senest 8 dage efter, at
virksomheden har modtaget meddelelse herom. Fristen kan dog i særlige
tilfælde forlænges efter anmodning herom. Stilles sikkerheden ikke
rettidigt, meddeles det virksomheden ved rekommanderet brev, at en
fortsættelse af virksomheden vil være strafbar.
Sikkerheden frigives, når tidligere restancer er betalt og virksomheden
i den seneste 12-måneders-periode har indbetalt skatter og afgifter
mv.
Sikkerheden stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens
restancer med skatter eller afgifter mv., der opkræves efter
opkrævningsloven, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en
3-måneders-periode.
Hvis en virksomhed har stillet sikkerhed som betingelse for at blive
punktafgiftsregistreret, skal denne indgå ved opgørelse af
sikkerhedsstillelsesbeløbet, så det sikres, at der ikke stilles krav
om sikkerhed for et beløb både efter opkrævningslovens regler og efter en
særlov med den konsekvens, at der stilles dobbelt sikkerhed for et
punktafgiftsbeløb.
For en nærmere beskrivelse af reglerne henvises til
Momsvejledningen P.5.2 .
A.5.6 Inddragelse af registrering
Manglende afgiftsangivelse og
sikkerhedsstillelse
Hvis en
virksomhed i 4 på hinanden følgende
afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget
en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller
afgifter mv., kan ToldSkat efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, inddrage
virksomhedens registrering hos ToldSkat, for så vidt angår det pågældende
registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver
de manglende angivelser.
Den første periode skal være en periode, der er påbegyndt 1. januar
2001 eller senere.
Bestemmelsen gælder ikke for registrerede varemodtagere eller
erhvervsdrivende varemodtagere. Undlader en virksomhed at stille
sikkerhed, som krævet efter reglerne i afsnit
A.11.4 kan ToldSkat inddrage virksomhedens registrering, indtil der er
stillet sikkerhed.
A.5.7 Ændringer i og ophør af
virksomheden
Enhver
ændring i
virksomhedens forhold skal straks meddeles skriftligt til ToldSkat. Det
gælder fx ændringer om ejerforhold, ansvarlig ledelse, navn og adresse.
Ophører virksomheden varigt med at fremstille eller fra udlandet at
modtage afgiftspligtige varer, skal virksomheden afmelde sig fra
registrering som oplagshaver eller som varemodtager.
Afgift af
vare-
beholdningen
Hvis en virksomhed ophører, skal der betales afgift af beholdningen af
ubeskattede varer. Varerne kan dog overføres ubeskattet til en anden
virksomhed, som har ret til modtage ubeskattede varer, eller overdrages
til en ny ejer af virksomheden, hvis denne registreres. En evt.
restbeholdning af ToldSkat-afgiftsmærker (banderoler, stempelmærker og
prismærker) skal afleveres til ToldSkat.
Ved betaling af afgift af varebeholdningen gælder de almindelige
frister for angivelse og indbetaling af afgift, se
A.11 .
A.6 Sikkerhedsstillelse efter
punktafgiftslovene
EU-punktafgifter
Ved salg af varer, der er omfattet af
EU-punktafgifterne , skal der stilles
sikkerhed for betaling af afgift,
hvis virksomheden
leverer ubeskattede varer til virksomheder her i landet eller i
andre EU-lande eller
udfører varer til tredjelande via et andet EU-land.
Sikkerhedsstillelsen er på mindst 10.000 kr. og skal være gyldig i alle
EU-lande. Der skal stilles sikkerhed, før forsendelsen af ubeskattede
varer påbegyndes.
Der stilles sikkerhed for hver enkelt lov. Virksomheder, der er
registreret for flere varearter inden for samme lov, skal derfor kun
stille én sikkerhed, dvs. én sikkerhed for henholdsvis
øl, vin og frugtvin
spiritus
tobak
olie, benzin og gas.
Der skal ikke stilles sikkerhed, hvis
virksomheden afgiver erklæring om, at den kun leverer
beskattede varer
ubeskattede varer til tredjelande ved direkte udførsel fra Danmark
ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling fra
ToldSkat.
Spiritus
Virksomheder, der registreres efter lov om afgift af spiritus, skal
stille en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter.
Sikkerhedens endelige størrelse fastsættes af ToldSkat efter særlige
regler. ToldSkat kan stille krav om fuld sikkerhed for afgiften ved
manglende rettidig betaling. Sikkerhedsstillelsen gælder desuden som
sikkerhed ved transport af ubeskattede varer inden for EU, hvis
sikkerhedstillelsen er gyldig i alle EU-lande.
Køb af varer
Virksomheder, institutioner mv., der ikke er registreret som
oplagshaver eller varemodtager vedr. EU-punktafgifter, og som ønsker at
købe en vare i et andet EU-land, skal inden varekøbet stille fuld
sikkerhed for punktafgiften, se
A.15.5.7 .
EU-fjernsalg
Virksomheder i andre EU-lande, der registreres her i landet for
fjernsalg af
EU-punktafgiftspligtige varer, skal stille fuld sikkerhed for skyldige
afgifter. Ved løbende fjernsalg kan sikkerheden stilles som en fast
sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders
leverancer. Sikkerheden fastsættes som den gennemsnitlige månedlige afgift
af varesalget.
Tilsvarende gælder danske virksomheder, der har fjernsalg til andre
EU-lande. Disse virksomheder skal over for ToldSkat dokumentere, at der er
stillet sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i køberens
hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.
Motorkøretøjer
Virksomheder, der registreres efter lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer , skal stille
en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter.
Sikkerhedsstillelse
Sikkerhedsstillelsen kan ske kontant eller i form af en bankgaranti.
Sikkerhed kan endvidere stilles i form af selvskyldnerkaution fra
forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger med
pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er
ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet
efter retningslinier fra ToldSkat.
A.7 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
eller værdi
A.7.1 Oplagshavere
For
oplagshavere skal den afgiftspligtige mængde eller værdi opgøres
for hver
afgiftsperiode (måned eller kvartal), dvs. den mængde eller værdi, som
virksomheden skal betale afgift af. Opgørelsen foretages i virksomhedens
almindelige forretningsregnskab, se
A.l0 .
A.7.1.1 Afgiftspligtig udlevering
Udlevering
Den
afgiftspligtige mængde/værdi for en
afgiftsperiode opgøres normalt som den mængde/værdi af varer, der er
udleveret fra virksomheden. Ved opgørelsen medregnes varer, der er
fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført
virksomheden fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder.
Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering af afgiftspligtige varer i
afgiftsperiodens løb. Det gælder også udlevering til egne
detailforretninger.
Det er uden betydning, om udleveringen sker for virksomhedens egen
regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt
eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres
uden betaling, skal også medregnes, fx vareprøver.
I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der er udleveret
ubeskattet efter bestemmelserne i
A.7.1.2.
For registrerede virksomheder, der af administrative grunde benævnes
oplagshavere, men hvor afgiftspligten ikke indtræder ved udlevering, fx
affald eller råstoffer, gælder der særlige regler for opgørelse af den
afgiftspligtige mængde.
Forbrug
Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.
Tab på debitorer
Der er ingen hjemmel i punktafgiftslovgivningen til
godtgørelse (fradrag) for registrerede
virksomheders afgiftstab ved uerholdelige fordringer (tab på
debitorer), jf. bl.a. skatteministerens svar til Folketinget på
S 471
af 27. november 1998 og på Skatteudvalgets spørgsmål, alm. del, bilag 24
af 8. oktober 1996.
A.7.1.2 Afgiftsfri udlevering
Registrerede oplagshavere kan i nogle tilfælde levere afgiftspligtige
varer
uden afgift eller blive fritaget for at betale afgift i særlige
situationer.
Fritagelsen sker ved at fradrage varerne i regnskabet ved opgørelsen af
den afgiftspligtige mængde. Nogle fradrag kan virksomheden foretage
umiddelbart, mens den i andre tilfælde skal søge ToldSkat om tilladelse
til at foretage fradraget.
Bestemmelserne for varemodtagere findes i
A.7.2.
A.7.1.2.1 Til anden registreret virksomhed i
Danmark
Afgiftspligtige varer kan som hovedregel leveres uden afgift til andre
oplagshavere.
Virksomheden skal inden varernes afsendelse sikre sig, at modtageren er
registreret hos ToldSkat for afgiften af den pågældende vare og dermed
berettiget til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift. ToldSkat kan
efter behov bekræfte oplysning herom.
Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge kopi
af faktura, der tydeligt oplyser om, at der er tale om en ubeskattet
leverance, se
A.10 .
A.7.1.2.2 Til virksomheder i andre
EU-lande
Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til virksomheder i andre
EU-lande.
Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge
fakturakopi med oplysning om aftagerens momsregistreringsnummer, og
skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l. samt
for EU-punktafgiftspligtige varer - ledsagedokumentets eksemplar 3 i
kvitteret stand, se
A.15.5 .
A.7.1.2.3 Til virksomheder i ikke-EU-lande
(tredjelande)
Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til lande uden for EU,
til Færøerne og Grønland samt til Københavns Frihavn i det omfang,
der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel
(men ikke forbrug), se
SKM2001.655.ØLR .
Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge
fakturakopi og
skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l.,
samt
udførselsangivelse (enhedsdokumentets eksemplar 3 eller en
edb-udskrift), som er attesteret af den udførselskontrollerende
myndighed.
For at få udførselsangivelsen retur fra den myndighed,
der attesterer udførslen, skal der i enhedsdokumentets rubrik 44 eller
nederst på edb-udskriften anføres: RET-EXP.
Som dokumentation for udførselen kan udførselsangivelsen for
EU-punktgifter i visse tilfælde erstattes af ledsagedokumentets eksemplar
3, se
A.15.5.
A.7.1.2.4 Til bevillingsvirksomheder
For visse afgifters vedkommende kan ToldSkat meddele bevilling til
afgiftsfritagelse for varer, der leveres til virksomheden fra registrerede
oplagshavere. Det gælder fx for varer til provianteringsvirksomheder, jf.
Toldvejledningen A.13.5 ,
vin og spiritus til levnedsmiddelfremstilling og kvælstofholdige varer til
industriel brug.
Afgiftsfritagelsen kan være betinget af, at virksomhedens årlige
forbrug af afgiftspligtige varer er af en vis mængde eller værdi. De
nærmere regler for fritagelsen fremgår af bevillingen.
Registrerede oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift
til disse bevillingsvirksomheder.
Leverandøren må inden leveringen sikre sig, at modtageren har den
nævnte bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret
bevillingsforholdet ved, at bevillingen fremlægges, kan oplysning herom
fås hos bevillingshaverens ToldSkat.
A.7.1.2.5 Til diplomater
Afgiftspligtige varer kan i mange tilfælde leveres afgiftsfrit til
diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner o.l. og
til de personer, der er knyttet til dem.
Virksomheden skal sikre sig, at de pågældende er berettiget til at opnå
told- og afgiftsfrihed. Oplysninger herom kan efter behov fås hos ToldSkat
København (telefon 3288.7300).
Tolddeklaration
Diplomater o.l. afleverer en tolddeklaration (
blanket nr. 13.004 ) til
virksomheden, der herefter kan levere varerne uden afgift. For hvert
kvartal og senest den 15. i måneden efter skal virksomheden sende
kontroldelen til sit eget ToldSkat-område. Ekspeditørdelen forsynet med
kundens kvittering skal opbevares i virksomheden.
For visse afgifters vedkommende, fx nogle energiafgifter, vandafgift
og afgift af flyrejser, sker leveringen inkl. afgift, hvorefter
diplomaten kan søge om godtgørelse af den betalte afgift. Dette vil
fremgå af kapitlet om den enkelte afgift.
A.7.1.2.6 Brand, indbrud e.l.
Brand
Oplagshavere kan søge om afgiftsfritagelse hos ToldSkat, hvis
afgiftspligtige varer er gået tabt ved brand e.l. hos oplagshaveren eller
under transport til og fra virksomheden.
Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er
gået tabt eller er ødelagt ved brand, fx ved at fremlægge politirapport.
Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af den ødelagte
mængde, fx i form af lageroptællinger.
Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens
art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om tabet er eller
vil blive meldt til politiet.
Indbrud
Der kan normalt ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der er gået
tabt ved tyveri eller indbrud hos oplagshaveren. For visse varer, fx
chokolade, kan oplagshaveren dog søge om afgiftsfritagelse hos
ToldSkat, hvis varer er gået tabt ved indbrud. Dette vil fremgå af
kapitlet om den enkelte afgift.
Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at virksomheden kan
dokumentere, at varerne er blevet stjålet, fx ved at fremlægge
politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af
den stjålne mængde, fx i form af lageroptællinger.
Der gives kun afgiftsfritagelse for stjålne varer, hvis det drejer sig
om indbrud i lokaler, der er forsvarligt aflåste, eller om tyveri under
transport til eller fra virksomheden. Som tyveri under transport regnes i
den forbindelse indbrud i forsvarligt aflåste lokaler, køretøjer,
containere o.l. hos fx fragtmænd, hvor varerne i kortere tid opbevares som
led i transporten. Køretøjer m.m., der alene er forsynet med plombe e.l.
forsegling, regnes i denne forbindelse ikke for at være forsvarligt
aflåste.
Der kan derfor ikke gives afgiftsfritagelse for varer, som er
bortkommet ved hustyveri eller fjernet fra uaflåste lokaler, køretøjer,
containere o.l.
Der kan heller ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der går tabt i
en registreret virksomheds detailforretning.
Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens
art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om indbrudet er
eller vil blive meldt til politiet.
A.7.1.2.7 Returvarer
Registrerede oplagshavere kan i almindelighed få godtgjort
afgiften af varer, der tages retur. Det er en betingelse for godtgørelse,
at virksomheden selv har leveret de pågældende varer i beskattet stand og
godtgør kunden varens fulde pris, indbefattet afgift.
Kreditnota
Virksomheden skal kunne fremlægge kreditnotaer e.l., der indeholder
tilsvarende oplysninger som foreskrevet for fakturaer.
Afgiftgodtgørelsen sker ved modpostering i virksomhedens
regnskab. Hvis returvarer efterfølgende ønskes destrueret e.l.,
se
A.7.1.2.8 .
Der gives ikke afgiftsgodtgørelse for varer, som returneres fra
virksomhedens egen detailforretning.
A.7.1.2.8 Beskadigede varer mv.
For varer, der efter deres art kan beskadiges, fordærves, eller som
virksomheden af andre grunde anser for uanvendelige, kan registrerede
oplagshavere søge om afgiftsfritagelse hos ToldSkat for varerne - herunder
også varer, der mod godtgørelse er returneret til virksomheden, jf.
A.7.1.2.7 .
Det er en betingelse, at varerne tilintetgøres eller ved denaturering
gøres uanvendelige til menneskeføde, se nedenstående nærmere betingelser.
Der kan i almindelighed ikke indrømmes afgiftsfritagelse for
varer, som er eller har været udleveret til detailudsalg, der ejes af
virksomheden.
Virksomheden skal forud ansøge
om afgiftsfritagelse, og i ansøgningen skal varerne specificeres med
oplysning om årsag til og om tidspunkt for destruktion/denaturering af
varerne. Sidstnævnte af hensyn til ToldSkats mulighed for at
kontrollere destruktionen/denatureringen af varerne.
Virksomheden skal afgive erklæring om, at varerne ikke har været
fraført virksomheden, eller - hvis varerne har været fraført virksomheden
- at der ved returneringen er ydet køberen fuld godtgørelse for varens
pris inkl. afgiften.
Hvis varerne denatureres, er fritagelsen
endvidere betinget af, at der fremlægges en erklæring fra køberen om
varernes anvendelse, fx til foderbrug.
A.7.2 Varemodtagere
Registrerede
varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi som
den
mængde/værdi af varer, som virksomheden har modtaget fra udlandet i
afgiftsperioden (kalendermåneden). Opgørelsen foretages i virksomhedens
almindelige forretningsregnskab, se
A.10 .
Varemodtagere kan ikke i den afgiftspligtige mængde fradrage varer
efter bestemmelserne i
A.7.1.2.
For evt. godtgørelse af afgift ved udførsel af varer til udlandet o.l., se
A.8.2.
A.7.3 Virksomheder registreret for
fjernsalg
Virksomheder, der er registreret efter bestemmelserne for
fjernsalg her i landet, skal
opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde varer, der af
virksomheden er solgt ved fjernsalg i afgiftsperioden.
Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab,
se
A.10 .
Det er ikke muligt for sådanne virksomheder at foretage fradrag i den
afgiftspligtige mængde, jf.
A.7.1.2 .
A.8 Afgiftsfritagelse og
afgiftsgodtgørelse
Bestemmelserne om
afgiftsfritagelse og
afgiftsgodtgørelse varierer meget fra afgiftslov til afgiftslov. De
nærmere regler fremgår af kapitlet om den enkelte afgift.
For energiafgifter, CO2-afgift og vandafgift gælder der
særlige godtgørelsesregler, se
F.6 og
G.5 .
A.8.1 Varer til industrielt brug eller teknisk
anvendelse
Ikke-registrerede virksomheder, der anvender afgiftspligtige varer til
industrielt brug eller teknisk anvendelse eller anden anvendelse, kan i
visse tilfælde få afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for de
anvendte varer. Reglerne herfor fremgår af kapitlerne om de enkelte
afgifter.
Det kan være en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et
minimumsbeløb.
Godtgørelse eller fritagelse fås efter ansøgning til
ToldSkat.
A.8.2 Godtgørelse ved videresalg af
varer
For visse afgifters vedkommende kan ToldSkat meddele virksomheder
godtgørelse af afgiften for varer, der er betalt afgift af, og som
leveres:
til udlandet, herunder andre EU-lande
til forbrug om bord på skibe og fly i udenrigsfart
til virksomheder, der er registreret som oplagshavere for den
pågældende afgift
til bevillingsvirksomheder, herunder provianteringsvirksomheder
til evt. andre virksomheder, der er fritaget for at betale afgift
til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv.
samt de hertil knyttede personer.
Muligheden for afgiftsgodtgørelse i disse tilfælde vil fremgå af
kapitlet om den enkelte afgift. Det kan bl.a. være en betingelse for
godtgørelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.
Nærmere oplysninger om betingelserne for godtgørelse kan fås ved
henvendelse til ToldSkat.
A.9 Afgift af varer, der modtages fra
udlandet
A.9.1 Virksomheder
Ved
virksomheders indførsel af varer fra ikke-EU-lande (tredjelande) eller
modtagelse af
varer fra EU-lande skal der betales afgift på tilførselstidspunktet,
medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret som
oplagshaver for den pågældende punktafgift, og denne afgiftslov giver
oplagshaveren ret til at modtage varer uden afgift til beskatning ved
udleveringen, se
A.5 .
Varer fra EU-lande
Ved modtagelse af varer fra andre EU-lande skal der altid foreligge en
af sælgeren udstedt faktura med oplysning om sælgers momsnummer og købers
8-cifrede SE-nummer samt følgeseddel, fragtbrev e.l.
For varer omfattet af EU-punktafgifter skal der endvidere altid
foreligge et punktafgiftsledsagedokument, se
A.15 .
Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter reglerne i
A.11 .
Varer
fra
ikke-EU-lande
Ved indførsel af varer fra tredjelande skal oplagshavere og
varemodtagere afgive sædvanlig fortoldningsangivelse (enhedsdokument). I
rubrik 47 anføres linieart 3 med den punktafgiftskode, der gælder for den
pågældende vare, og som virksomheden er registreret for (tilførsel til
punktafgiftsvirksomhed), se
Toldvejledningen .
Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter reglerne i
A.11 .
Afgiftsfritagelse
Afgiftsfritagelse for varer, der indføres eller modtages fra udlandet
vil som hovedregel kunne gives i samme omfang og under tilsvarende
betingelser som fastsat efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se
Momsvejledningen.
Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder punktafgiftsmæssigt både for
varer fra tredjelande og for varer fra EU-lande.
Ikke-bestilllings-
svarende
varer e.l.
Varemodtagere kan få godtgjort afgiften af varer, der
genudføres eller evt. tilintetgøres på grund af fejl eller af andre
grunde ikke svarer til bestillingen, eller fordi de er leveret ved en
åbenbar fejltagelse.
Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at der
er betalt afgift af varerne, og at den udenlandske leverandør har
erkendt fejlleverance e.l. i form af kreditnota eller faktura
vedr. erstatningsleverance e.l.
Hvis varerne genudføres, skal virksomheden kunne
fremlægge dokumentation som ved udførsel af varer fra
momsregistrerede virksomheder, se
A.8.2
Hvis varerne i stedet ønskes tilintetgjort, fx på grund af
transportomkostningerne ved returnering, skal virksomheden forud
ansøge ToldSkat om afgiftsgodtgørelse, og i ansøgningen skal
varerne specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for
destruktion/denaturering af varerne. Sidstnævnte af hensyn til ToldSkats
mulighed for at kontrollere destruktionen/denatureringen af
varerne.
A.9.2 Privatpersoner
Ved
privatpersoners
indførsel af varer gælder
nedenstående regler.
A.9.2.1 Privatpersoner, der selv medbringer
varer fra udlandet
Indrejse fra
ikke-EU-lande
Ved indrejse fra ikke-EU-lande (tredjelande)
kan punktafgiftspligtige varer medbringes told- og afgiftsfrit efter
reglerne i toldloven, se
Toldvejledningen, D.3.3 ,
og
Rejsegodsfolderen.
Indrejse fra
EU-lande
Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige
varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af
at den rejsende selv medbringer varerne, fx i bagagen
at varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende
personlig eller dennes husstand eller er beregnet til
gaver.
Der gælder dog mængdemæssige begrænsninger for spiritus og
tobaksvarer (indtil 1. januar 2004) og for mineralolieprodukter (også
efter 1. januar 2004), se nærmere herom i
Toldvejledningen, D.3.3 ,
og
Rejsegodsfolderen .
Ved ToldSkats bedømmelse af, om varer, fx øl, vin, chokolade
eller energikoks, er til eget brug og dermed er fritaget for
afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig,
vil indgå en række forhold bl.a.
den forretningsmæssige status hos den rejsende
årsagerne til købet af varerne
stedet, hvor varerne befinder sig
den anvendte transportform
ethvert dokument om varerne
varernes art
varernes mængde.
Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg
e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og
bliver dermed afgiftspligtige. Tilsvarende gælder for
varer, som rejsende skal benytte i egen
virksomhed, fx
bekæmpelsesmidler eller gødningstoffer (kvælstof) til brug
i landbrugsvirksomhed
øl og vin til brug i restaurationsvirksomhed.
Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må
anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor
mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en
almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre
nærmere om formålet med varekøbet.
For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for
vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig
karakter, fastsat nogle vejledende mængder i art. 9, stk. 2,
i
RDIR 92/12 (cirkulationsdirektivet) . De vejledende mængder
er for
Alkoholholdige drikkevarer
øl: 110 liter, dvs. 333 fl. á 33 cl
bordvin: 90 liter, dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf højst 60 liter
mousserende vin, dvs. 80 fl.)
hedvin: 20 liter, dvs. 28 fl. á 75 cl (portvin, sherry o.l.)
spiritus: 10 liter, dvs. 14 fl. á 70 cl (gælder først fra 1.
januar 2004).
Tobaksvarer (gælder først fra 1. januar
2004)
cigaretter: 800 stk., dvs. 40 pk. á 20 stk.
cerutter/cigarilos: 400 stk. (maks. 3 g/stk.)
cigarer: 200 stk.
røgtobak: 1,0 kg.
Endvidere kan transportformen evt. medføre, at indførslen ikke kan
anses for "egen medbringelse", fx hvor den rejsende og varen ikke
transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for
rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.
For vin og øl, der indføres til eget brug af personer,
som tager bopæl her i landet, og som i mindst 1 år har haft bopæl i
et andet EU-land, og dér har ejet den pågældende vin og øl, tillades det
dog, at varerne kan medbringes afgiftsfrit som flyttegods i en
erhvervsmæssig transport.
Der er truffet flere afgørelser om mængden mv. af
rejsendes indførsel, jf. bl.a.
SKM2002.247.LSR og
SKM2003.237.LSR.
A.9.2.2 Privatpersoner, der bestiller varer i
udlandet
Ved privatpersoners indførsel/modtagelse af varer fra udlandet,
herunder andre EU-lande, som de pågældende ikke selv medbringer, skal der
betales punktafgift, medmindre varerne er berettiget til
afgiftsfritagelse.
Der gives som hovedregel afgiftsfrihed for varer, der indføres eller
modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som
fastsat efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se
Momsvejledningen .
Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder punktafgiftsmæssigt for varer
både fra ikke-EU-lande (tredjelande) og fra EU-lande.
Varer
fra
ikke-EU-lande
Ved indførsel af varer fra ikke-EU-lande betales punktafgiften
ved varens fortoldning, se
Toldvejledningen.
Varer fra EU-lande
Ved modtagelse (indførsel) af varer fra EU-lande, hvoraf der skal
betales punktafgift, skal varemodtageren straks give anmeldelse herom til
ToldSkat. Varemodtageren vil efterfølgende få tilsendt et indbetalingskort
på afgiftsbeløbet.
Reglerne for modtagelse (indførsel) af varer fra andre EU-lande er i
øvrigt følgende:
Køb af spiritus,
vin,
tobaksvarer mv.
Ved køb af varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, dvs.
spiritus, vin, øl, tobaksvarer og mineralolieprodukter, i andre EU-lande
til levering her i landet, betales afgifter således:
Hvis køberen selv forestår varens forsendelse fra
udlandet, skal køberen forud anmelde købet til ToldSkat
og stille sikkerhed, se i øvrigt vejledningen om
Internethandel for private .
Hvis sælgeren forsender varen (internethandel/postordresalg), skal
sælgeren betale punktafgiften og dansk moms. Fremgår det af varens pris
eller på anden måde, at varen sælges uden dansk afgift, skal
køberen forud anmelde købet til ToldSkat og stille sikkerhed, se i
øvrigt vejledningen om
Internethandel for private .
Hvis der er tale om spiritus, tobaksvarer eller mineralolier, og
varerne ved køberens foranstaltning afhentes af, fx en bekendt eller en
vognmand, skal køberen også forud anmelde købet til ToldSkat
og stille sikkerhed, men transportøren skal desuden angive
varerne straks ved indrejsen efter reglerne i
Toldvejledningen og
Rejsegodsfolderen .
Køb af andre varer
Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade, sodavand
eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden
punktafgift er over 80 kr.
Gaver e.l.
Der skal betales afgift af spiritus og tobaksvarer, der sendes fra
privatpersoner i et andet EU-land til en privatperson her i landet, fx som
gave.
For andre punktafgiftspligtige varer end spiritus og tobaksvarer skal
der kun betales afgift, hvis varens værdi uden afgift overstiger 360
kr.
Betingelserne for afgiftsfritagelse er de samme som for told- og
momsfritagelse ved indførsel fra ikke-EU-lande, se
Toldvejledningen .
A.10 Regnskabsbestemmelser
A.10.1 Regnskabsførelsen
A.10.1.1 Oplagshavere
Virksomheden skal føre
regnskab over fremstillingen af varer og
tilgangen af ubeskattede varer, herunder svind, samt udleveringen af
beskattede og ubeskattede varer.
Virksomheden skal holde et evt. lager af beskattede varer adskilt fra
lageret af ubeskattede varer.
Regnskabet skal føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab
og på en sådan måde,
at den skyldige afgift til ToldSkat kan opgøres ved udløbet af
hver afgiftsperiode
at det for hver afgiftssats inden for de forskellige afgiftsgrupper
viser fremstilling, tilgang og udlevering
at det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i
regnskabet med købs- og salgsbilag samt evt. produktionsbilag og andre
interne bilag
at udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer
fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra ToldSkat kan
give oplysninger herom.
Hvis regnskabet ikke kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab,
skal virksomheden føre et specielt regnskab efter ToldSkats nærmere
anvisning. ToldSkat kan fastsætte regler for den regnskabsmæssige opdeling
(specifikation) af råvarerne og de fremstillede varer.
Virksomheden skal foretage optælling af lageret af afgiftspligtige
varer mindst én gang årligt og afstemme den faktiske mængde med
afgiftsregnskabet. Optællingen kan foretages i forbindelse med
virksomhedens almindelige statusopgørelse. En evt. manko i beholdningen
skal medregnes til den afgiftspligtige udlevering.
Faktura
Virksomheden skal udstede en
faktura i mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering
af varer. Fakturaerne skal være nummereret fortløbende og skal oplyse om
udskrivningsdato
leverandørens navn, adresse og SE-nr.
modtagerens navn og adresse
varernes art, størrelse og mængde (nettovægt/antal).
Varer med afgift
Varerne skal faktureres til priser inkl. afgift. Det er dog tilladt at
anføre afgiften som en særskilt post på fakturaen. Det er i så fald en
betingelse, at det af fakturaen tydeligt fremgår, hvilken afgift der er
tale om med angivelse af den aktuelle afgiftssats.
Varer uden afgift
På fakturaer over varer, der leveres ubeskattet, skal der tydeligt
skrives, at der er tale om varer, der leveres ubeskattet. Hvis en faktura
omfatter både afgiftspligtige varer og andre varer, skal det tydeligt
fremgå, hvilke varer der er afgiftspligtige.
Ved levering af varer til afgiftsfri formål skal der endvidere anføres,
at varerne ikke må anvendes til formål, der medfører afgiftspligt for
varerne. Denne påtegning er dog ikke nødvendig for varer, der efter deres
form (type mv.) eller påtryk mv. på selve pakningen klart karakteriserer
sig som bestemt til afgiftsfri formål.
Ved levering af ubeskattede varer til virksomheder, der har bevilling
fra ToldSkat til afgiftsfritagelse, skal fakturaen endvidere
indeholde oplysning om den pågældende bevillings nr. og dato.
Kreditnota
Hvis der sker returnering af varer, som tidligere er beskattet, skal
der udstedes en kreditnota med tilsvarende oplysninger, som er krævet for
fakturaer.
Følgeseddel
Virksomheden kan undlade at udstede faktura samtidig med
afsendelsen, hvis varerne er ledsaget af en fortløbende nummereret
følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som fakturaen.
Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges af en faktura,
der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af højst 7
kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger og skal
henvise til de følgesedler, der er omfattet af fakturaen.
Opbevaring
Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares i virksomheden og være
tilgængelige for ToldSkat. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år
efter regnskabsårets udløb.
A.10.1.2 Varemodtagere
Registrerede
varemodtagere skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for
opgørelsen af den
afgiftspligtige mængde/værdi, dvs. tilgangen af ubeskattede varer.
Regnskabet føres i det almindelige forretningsregnskab og på en sådan
måde, at
afgiftsskylden til ToldSkat kan gøres op ved udløbet af hver måned,
og
det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringerne i
regnskabet med købsbilag, dvs. fakturaer, ledsagedokumenter og
fortoldningsangivelser.
Om salg af bl.a. mineralvand og chokolade, se
A.10.1.3 .
Opbevaring
Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares hos varemodtageren og
være tilgængelige for ToldSkat. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst
5 år efter regnskabsårets udløb.
A.10.1.3 Detailhandlere mfl.
Regnskabsførelse
Ved lov
nr. 1059 af 17.
december 2002 (L66) er der fra 1. januar 2003 indført øgede
krav til regnskaber og fakturaer i chokoladeafgiftsloven,
emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven,
tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
Lovændringerne medfører, at der stilles øgede regnskabs- og
dokumentationskrav til virksomheder, specielt detailhandlere o.l.,
der sælger varer, som er omfattet af de ovenanførte afgifter.
Virksomheden skal således kunne dokumentere, at der er
betalt afgift af de varer, som virksomheden sælger.
Ved enhver leverance til en detailhandler o.l. skal leverandøren,
herunder grossisten (mellemhandleren), udstede en følgeseddel. Sker
der kontant betaling ved leverancen, skal leverandøren i stedet for
følgeseddel udstede en kvittering. Følgesedler og kvitteringer skal
indeholde samme oplysninger som en faktura, se
A.10.1.1 og
Momsvejledningen .
Hvis varerne fordeles til flere forretningslokaler, skal der udarbejdes
interne følgesedler for hvert vareparti, der henviser til den oprindelige
faktura, følgeseddel eller kvittering.
Opbevaring
Fakturaer, følgesedler og kvitteringer eller kopier heraf for
varer, der er tilstede i virksomhedens forretningslokale, lager e.l. skal
opbevares i forretningslokalet i mindst 3 måneder.
Det
øvrige regnskabsmateriale skal enten opbevares i forretningslokalet eller
være tilgængelig for myndighederne inden 5 hverdage.
Virksomheden kan
ansøge om tilladelse til, at fakturaer, følgesedler
og kvitteringer eller kopier heraf opbevares et andet sted end i
forretningslokalet, og til, at der ikke skal udarbejdes
interne følgesedler. Ved vurdering af ansøgningen vil ToldSkat lægge
vægt på, at det på anden måde er muligt at følge
varerne.
A.10.2 Opgørelse over EU-handel
For
varer , der er omfattet
af
EU-punktafgifter ,
skal oplagshaveren/varemodtageren udarbejde lister over køb af ubeskattede
varer i andre EU-lande. Listerne skal - på grundlag af
ledsagedokumenterne - udarbejdes kvartalsvis med følgende oplysninger for
hver enkelt leverandør
landekode
punktafgiftsnummer (evt. momsnummer)
varekode
den samlede mængde i perioden.
Listerne skal opbevares
i virksomheden sammen med ledsagedokumenterne. Efter anmodning skal
listerne indsendes til ToldSkat.
A.11 Angivelse og afregning af
afgifter
Reglerne for angivelse og betaling af afgift samt følgerne af, at disse
regler ikke overholdes, fx beregning af renter ved for sen betaling,
findes dels i punktafgiftslovene, dels i lov om opkrævning af skatter og
afgifter mv. (
opkrævningsloven ) (
lovbek. nr. 289 af 28. april
2003).
Opkrævningsloven indeholder de regler, der er generelle for opkrævning
af skatter og afgifter, og har til formål dels at gøre reglerne om
opkrævning af skatter mv. mere overskuelige, dels at forenkle
reglerne.
Der er i medfør af opkrævningsloven udstedt bekendtgørelse
nr. 503 af 15. juni 2003 om
opkrævning af skatter og afgifter mv.
Nedenstående paragrafhenvisninger er til opkrævningsloven og
bekendtgørelsen udstedt i medfør af denne.
A.11.1 Afgiftsangivelse
§ 2
Virksomheden skal opgøre den
afgiftspligtige mængde/værdi for hver
afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden eller kvartalet. For afgift af
ledningsført vand kan afgiftsperioden være måneden, kvartalet eller
halvåret.
Efter udløbet af hver afgiftsperiode og normalt senest den 15. i den
efterfølgende måned skal virksomheden angive den afgiftspligtige
mængde/værdi samt indbetale afgiften heraf. For nogle afgifter er
angivelses- og betalingsfristen udgangen af den efterfølgende måned.
For registreringsafgift af motorkøretøjer gælder der særlige regler.
Indbetalingskort
bek. §
1
Angivelsen skal ske på et indbetalingskort, som ToldSkat sender
til virksomheden. Hvis virksomheden ikke modtager angivelsen, skal den
henvende sig til ToldSkat. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens
ansvarlige ledelse.
Angivelsen skal også afgives, selv om den afgiftspligtige mængde/værdi
er 0.
Foreløbig fastsættelse
§
4
Modtages angivelsen fra oplagshaverregistrerede virksomheder ikke, kan
ToldSkat foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar til
et skønsmæssigt beløb, jf. opkrævningslovens § 4. Der betales en afgift på
800 kr. for en foreløbig fastsættelse.
Om inddragelse af registreringen ved manglende angivelse, se
A.5.6 .
A.11.2 Indbetaling af afgift
§ 2
Afgiften skal normalt
indbetales senest den 15. i måneden efter
afgiftsperiodens udløb, dvs. samtidig med angivelsen af den
afgiftspligtige mængde/værdi.
Hvis afgiftsbeløbet er under 50 kr., skal beløbet ikke betales, men
angivelsen skal alligevel sendes til ToldSkat.
Rettidig betaling
Betalingen anses for rettidig, når
beløbet er indbetalt til et posthus, et pengeinstitut eller hos
ToldSkat senest sidste rettidige betalingsdag,
anmodning om overførsel er virksomhedens pengeinstitut i hænde, så
overførsel fra virksomhedens konto til ToldSkats konto kan ske senest på
sidste rettidige betalingsdag, eller
ToldSkat modtager virksomhedens check med posten senest sidste
rettidige betalingsdag.
Hvis sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er en lørdag, søndag
eller helligdag, udskydes fristen til den første hverdag derefter.
Ved betaling bruges det indbetalingskort, som ToldSkat har sendt til
virksomheden, også når der overføres fra egen konto.
Ved betaling med check til ToldSkat skal indbetalingskortet
vedlægges.
Ikke rettidig betaling
§
7
Betales afgiften ikke rettidigt, skal virksomheden betale en månedlig
rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet
skal betales af virksomheden. Renten er variabel og er for 2002 fastsat
til 1,0 pct., jf.
TSS-cirkulære 2001-42 .
Renten har indtil 1. september 2001 været fastsat til 1,3 pct. pr.
påbegyndt måned og fra 1. september 2001 til 1. januar 2002 til 1,1
pct.
Rykkergebyr
§ 6
ToldSkat opkræver et gebyr på 65 kr. for hver erindringsskrivelse
(rykker) om betaling af afgift.
Straks betaling
Hvis en registreret varemodtager gentagne gange ikke betaler afgiften
rettidigt, kan ToldSkat med hjemmel i den enkelte punktafgiftslov pålægge
en virksomhed at betale afgiften allerede ved varemodtagelsen. For
registrerede oplagshavere er der ingen hjemmel til forkortelse af
angivelsesperioden og betalingsfristen, se dog
A.11.1 om
foreløbig fastsættelse og
A.11.4 om
sikkerhedsstillelse.
A.11.3 Restancer
Beløb , som ToldSkat ikke
har modtaget inden betalingsfristens udløb, samt renter heraf vil blive
inddrevet ved udlæg. Virksomheden skal også betale omkostningerne ved
udlæg (retsafgift og andre
incassoomkostninger).
Lønindeholdelse
§ 14
Efter opkrævningslovens § 14 kan ubetalte beløb inddrives ved
lønindeholdelse i henhold til reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren har i §§ 5-7 i bekendtgørelse
til opkrævningsloven fastsat nærmere bestemmelser for lønindeholdelse.
For en nærmere beskrivelse af reglerne henvises til
Momsvejledningen P.2.2 .
A.11.4 Sikkerhedsstillelse
§ 11, stk. 1
Efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, kan ToldSkat pålægge en
registreret virksomhed at stille
sikkerhed , når
virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange ikke
rettidigt har indbetalt skatter og afgifter mv., der er omfattet af
opkrævningsloven, og
virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for
hvilke den er registreret, samt evt. selskabsskatter, med et beløb,
der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne
restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en
erindringsskrivelse fra ToldSkat, hvorved virksomheden underrettes om,
at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed,
eller
virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse
eller
virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i
selskaber, er trukket ud af virksomheden.
Ved beregning af de 25.000 kr. medregnes moms, A-skatte- og
arbejdsmarkedsbidragsrestance for perioder både før og efter 1. januar
2001, men da opkrævningsloven trådte i kraft den 1. januar 2001
medregnes punktafgifts- og selskabsskatterestancer mv. alene for
perioder efter 1. januar 2001.
Sikkerhedens størrelse
Beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse samt meddelelse af pålæg
om sikkerhedsstillelse og frigivelse, se
A.5.5 .
Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille
sikkerhed, kan ToldSkat inddrage registreringen af virksomheden,
indtil der er stillet sikkerhed.
A.11.5 Hæftelse for afgift
§ 10
Den, der som ejer, forpagter e.l. driver virksomheden for egen
regning,
hæfter for betaling af
afgiften. Det samme gælder varemodtagere og de, der er i besiddelse af
afgiftspligtige varer.
Afgiftslovene
For EU-punktafgifter gælder endvidere, at hvis en virksomhed i et
andet EU-land er registreret ved en herboende repræsentant, hæfter denne
og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften.
For nationale punktafgifter kan udenlandske virksomheder ligeledes
registreres ved en herboende repræsentant, men repræsentanten hæfter ikke
solidarisk med den udenlandske virksomhed for betaling af afgiften.
Der henvises i øvrigt til
A.15.5.6 for så vidt angår de nærmere hæftelsesregler ved forsendelse
af varer
omfattet af EU-punktafgifterne.
For visse afgifter hæfter også den, der overdrager, erhverver eller
tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, der
skulle være betalt efter den pågældende afgiftslov, for afgift af
varerne.
A.11.6 Eftergivelse og henstand
§ 15
De fleste afgiftslove indeholder en bestemmelse om, at reglerne om
eftergivelse og henstand i
opkrævningslovens § 15 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter,
gebyrer og administrative bøder efter loven. Reglerne finder ligeledes
anvendelse på beløb, som personer er pligtige til at betale som erstatning
for selskabers manglende betaling af afgift.
Der henvises til
Momsvejledningen X , hvor reglerne er nærmere
beskrevet.
A.12 Kontrolbestemmelser, efterbetalinger
mv.
A.12.1 Kontrolbestemmelser
Generelt er virksomheder, der er registreret for punktafgifter,
omfattet af de samme kontrolbestemmelser mv., som er gældende i henhold
til momsloven. Disse kontrolbestemmelser er beskrevet i
Momsvejledningen .
I de enkelte punktafgiftslove er der derudover fastsat forskellige
regler for ToldSkats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og
andre om at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed
samt regler om efteropkrævning af afgiftsbeløb mv.
I det følgende er alene beskrevet de generelle kontrolbestemmelser. Der
kan være fastsat særlige kontrolbestemmelser vedrørende de enkelte
afgiftslove. Sådanne særregler er omtalt i kapitlet for den enkelte
afgiftslov.
A.12.1.1 Kontrolbeføjelser
Omfang
ToldSkat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage
eftersyn i lokaler,
der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig
legitimation. I den forbindelse er ToldSkat endvidere berettiget til at
efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger
opbevares på papir eller på edb-medier.
Privatboligen
Der kan fx være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller
lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at
ToldSkat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan
dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med
drift af afgiftspligtig virksomhed.
Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket ikke kun vil sige
registrerede virksomheder i henhold til de enkelte afgiftslove, men også
virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om,
driver afgiftspligtig virksomhed, uden at være registrerede.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger
og regnskaber mv. hos ikke-registrerede virksomheder, der har
handelsforbindelse med registrerede virksomheder, samt til at gennemse
kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede
virksomheder.
Regnskabsmateriale
Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber,
råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med
tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger,
lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og
andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvad
enten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.
Korrespondance
Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for
forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte
breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne
anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf.
Skatteministeriet, Departementets afgørelse 777/81.
Edb
I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb,
omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og
andre databærende medier.
Tidspunkt for eftersyn
I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn mv.
inden for normal åbningstid, påhviler det ToldSkat at få eftersynet
gennemført på et tidspunkt, der passer virksomheden, jf. skatteministerens
svar til Folketinget på S 244 af 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.
Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i virksomheder mv. efter
afgiftslovgivningens bestemmelse af bl.a. praktiske grunde aftales med den
pågældende virksomhed mv.
Lovgivningen stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn
mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor ToldSkat er berettiget
til efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt
virksomhedseftersyn.
Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises
til
A.10.1 .
A.12.1.2 Bistand fra indehaveren mv.
Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være ToldSkat behjælpelige
ved de nævnte eftersyn. Det vil sige, at indehaveren og personalet har
pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt
til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger
der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes
osv.
Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor
samt til - på ToldSkats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre
og pengebeholdninger.
ToldSkat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve
oplyst navnene på samtlige interessenter.
A.12.1.3 Udlevering af regnskabsmateriale
mv.
Regnskabsmateriale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til
ToldSkat. Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af den
enkelte afgiftslovs bestemmelser, herunder revisionsprotokollen, og
pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos
tredjemand, fx revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning
for udleveringspligten, at tredjemanden fx har tilbageholdsret over
materialet. Hvis materialet modtages af tredjemand, skal det leveres til
denne igen efter benyttelsen.
Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv.
Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke
har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af
udleveringspligten.
A.12.2 Eftersyn mv. hos andre
I de enkelte afgiftslove er der fastsat regler om bl.a. leverandørers
og kunders
oplysningspligt overfor ToldSkat samt om ToldSkats adgang til at
foretage eftersyn mv.
hos disse.
Formålet med disse bestemmelser er at give myndighederne mulighed for
gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få
indblik i en virksomheds afgiftspligtige
aktiviteter.
A.12.2.1 Leverandører og kunder
Leverandører
Efter visse afgiftslove skal leverandører til registreringspligtige
virksomheder på begæring give ToldSkat oplysninger om deres leverancer af
varer og ydelser til disse virksomheder.
Kunder
Efter de enkelte afgiftslove skal erhvervsdrivende på begæring give
ToldSkat oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.
Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil sige
registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog
hovedsageligt blive anvendt overfor momsregistrerede virksomheder.
Eftersyn
ToldSkat er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til
at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og
leverandører mv. samt til at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder,
der finansierer registrerede virksomheder.
A.12.2.2 Eftersyn af varer under
transport
ToldSkat er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til
at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres
til andre end registrerede virksomheder.
A.12.3 Samarbejde med andre offentlige
myndigheder
A.12.3.1 Oplysningspligt
Andre
offentlige myndigheder skal efter bestemmelserne i den enkelte
afgiftslov på
begæring give ToldSkat enhver oplysning til brug ved registrering af
virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller evt.
tilbagebetaling.
A.12.3.2 Samarbejde med politiet
Bistand
Efter den enkelte afgiftslovs bestemmelser yder
politiet de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren. Der foreligger ikke sådanne regler,
men bestemmelsen giver umiddelbart ToldSkat adgang til at anmode
politiet om bistand ved virksomhedseftersyn mv.
Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til
overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det
er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal
bistå ToldSkat ved eftersynet.
Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der
er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at
politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med
politiets bistand kan derfor foretages uden, at der foreligger mistanke om
et strafbart forhold.
Ransagning
Ransagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet
efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.
Det er en forudsætning herfor, at den registreringspligtige mistænkes
for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov, og at
overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.
Anmodning om ransagning fremsættes af ToldSkat med henvisning til
bestemmelserne i den konkrete afgiftslov.
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det
virksomhedseftersyn mv., som ToldSkat med assistance fra politiet kan
foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i afgiftslovgivningen:
politiet leder ransagningen
politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig
assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske
hindringer for eftersynet
ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private
bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det
samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges
advokats/revisors kontorlokaler
ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af
straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.
Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der
foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville
forspildes, hvis kendelse skulle afventes.
A.12.4 Efterbetaling af afgift
A.12.4.1 På grundlag af regnskabet
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig
afgiftsangivelse, så virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået
udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb
til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Det korrekte afgiftstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som
opgørelsesgrundlag.
A.12.4.2 Skønsmæssig ansættelse
Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag
for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, kan ToldSkat foretage en
skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5,
stk. 2.
Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb
som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal
tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber.
De regionale told- og skattemyndigheder er bemyndiget til at
foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens
samlede afgiftstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt
angivne afgiftstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som
forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar og det allerede
angivne.
Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde hos ToldSkat om den
skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om
virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens
ansvarlige ledelse i anbefalet brev.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til
Landsskatteretten.
A.12.4.3 Forældelse
Efterbetaling efter ovenstående regler forudsætter naturligvis, at
kravet endnu ikke er
forældet .
Efter
skattestyrelseslovens (SSL) § 35 B er udgangspunktet, at varsel om
fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar ikke kan afsendes senere end
3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af
godtgørelse af afgift normalt ikke afsendes senere end 3 år efter, at
kravet om ændring af godtgørelse tidligst kan gøres gældende. Endvidere
skal fastsættelsen af afgiftstilsvaret, henholdsvis godtgørelsen,
foretages senest 3 måneder efter udløbet af ovennævnte 3 års frist. Der
henvises nærmere herom til Vejledningen Processuelle regler på ToldSkats
område (Procesvejledningen), afsnit
G.1.2.
Efter
udløbet af ovennævnte 3 års frist kan fastsættelse eller ændring af
afgiftstilsvar og godtgørelse alene ske i nærmere bestemte tilfælde, jf.
SSL § 35 C og Procesvejledningen,
G.1.2.4-1.2.11 .
For ændringer, der er iværksat inden den 12. marts 2003, gælder særlige
overgangsregler, se Procesvejledningen,
G.1.2.12.
Reglerne om afregning af afgift fremgår af Punktafgiftsvejledningen,
A.11 .
A.12.4.4 Renter og gebyrer
Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig
rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor
beløbet skal betales af virksomheden, se
A.11.2 .
Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende
betaling af afgift mv. Gebyret udgør 65 kr. pr.
erindringsskrivelse.
A.13 Straffebestemmelser
A.13.1 Indledende bemærkninger
I det omfang reglerne om straf afviger fra de generelle bestemmelser i
dette afsnit, vil de specielle bestemmelser om straf fremgå af afsnittet
vedrørende den specifikke del (afsnittene B-I). Der er i øvrigt vedrørende
den enkelte afgift i den specifikke del henvisning til reglerne om straf i
dette afsnit. Det kan således være en fordel for brugerne af vejledningen
først at læse straffebestemmelserne i dette afsnit.
Der kan kun straffes efter punktafgiftslovgivningen, hvis straffelovens
almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er opfyldt.
Punktafgiftsvejledningen omfatter også bestemmelser om ordninger,
som ToldSkat tager del i vedrørende tilskud, gebyr og
godtgørelse m.m. fastsat på grundlag af lovgivning på miljø- og
energiområdet.
De specielle bestemmelser om straf for overtrædelse af disse
ordninger fremgår af det enkelte afsnit derom i den specifikke
del.
Forsæt og grov
uagtsomhed
Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige
straffebestemmelser i både skattelovgivningen og momslovgivningen.
Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for
afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af
oplysninger.
Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme handlemåde, der er
strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er straffri.
A.13.2 Straffeområdet
A.13.2.1 Generelle
straffebestemmelser
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
Denne centrale straffebestemmelse i afgiftsstrafferetten findes i
samtlige punktafgiftslove.
Bestemmelsen er formuleret som en generel straffebestemmelse og
anvendes i tilfælde, hvor der inden for den pågældende punktafgiftslovs
område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen
falder bl.a. afgiftsunddragelse som følge af urigtige
afgiftsangivelser.
A.13.2.2 Overtrædelse af almene
forpligtelser
Der er bødestraf for at overtræde en række forpligtelser, som er nævnt
i de enkelte afgiftslove. Disse forpligtelser hænger nøje sammen med den
pågældende afgiftslov, alt efter hvilket område punktafgiftsloven
omfatter.
Som eksempler på disse forpligtelser kan nævnes:
pligt til at anmelde sin virksomhed til registrering hos ToldSkat,
hvis der erhvervsmæssigt fremstilles eller fra udlandet modtages
afgiftspligtige varer eller drives mellemhandel med afgiftspligtige
varer.
pligt til at føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i
virksomheden af afgiftspligtige varer
pligt til at indsende rettidig angivelse (her er der dog tale
om en bestemmelse, der nu er fastsat i
opkrævningsloven).
A.13.2.3 Tilsidesættelse af vilkår
Der er bødestraf for at overtræde vilkår fastsat i de enkelte
afgiftslove, fx vilkår for indrømmelse af
afgiftsfritagelse.
A.13.2.4 Undladelse af at efterkomme
påbud
Der er hjemlet bødeansvar ved undladelse af at efterkomme påbud, der er
udstedt i medfør af bestemmelser i punktafgiftslovene, fx kan ToldSkat
pålægge en registreret varemodtager, der gentagne gange ikke betaler
afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes
modtagelse.
A.13.2.5 "Afgiftshæleri"
I punktafgiftslovene er der hjemlet bødeansvar, hvis der forsætligt
eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller anvendes varer,
hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt efter loven,
eller forsøges herpå.
A.13.2.6 Overtrædelse af fastsatte
forskrifter
I bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af punktafgiftslovene, er
der straffebestemmelser, der fastsætter bødestraf for den, der med forsæt
eller grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i
forskrifterne.
A.13.2.7 Forsætlig unddragelse af
punktafgift
I punktafgiftslovene er det fastsat, at såfremt en af de i A.13.2.1 -
A.13.2.6 nævnte overtrædelser eller en anden i den enkelte punktafgiftslov
nævnt speciel overtrædelse er begået med forsæt til at unddrage
statskassen afgift, er straffen bøde eller fængsel i indtil 2 år.
Ved grove overtrædelser af bestemmelsen om forsætlig unddragelse af
punktafgift, kan der ved dom ske frakendelse af retten til at udøve
erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2. Frakendelsen kan ikke
ske administrativt.
A.13.2.8 Bødeansvar for juridiske
personer
Der er i de enkelte punktafgiftslove i en særlig bestemmelse hjemlet
mulighed for at gøre bødeansvar gældende over for juridiske personer
(selskaber mv.) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Begrundelsen for bødeansvar for juridiske personer kan primært findes i
behovet for at lægge bøden dér, hvor den ulovlige fortjeneste er
opstået.
For at en juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden
for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan
tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller
den juridiske person som sådan. Der er således ikke tale om et objektivt
ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person,
som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er
dog ikke et krav, at den person, der rent faktisk har begået forholdet,
altid skal identificeres.
Bestemmelsen om bødeansvar for juridiske personer udelukker ikke, at
der samtidig gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige
fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling.
Juridiske personer kan alene ifalde bødestraf og forvandlingsstraf kan
ikke anvendes.
A.13.3 Sanktioner
A.13.3.1 Generelt
Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en
straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter:
alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed
sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og
toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke
overstiger 100.000 kr.
I sager om forsætlig afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke
bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr.,
og der er tale om en førstegangsovertrædelse.
I sager om grov uagtsom afgifts- og eller skatteunddragelse gøres der
ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 10.000
kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.
Hvis forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart
forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb
ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om
uagtsomhed, dvs. at forholdet enten er sket af simpel uagtsomhed og dermed
straffrit, eller af grov uagtsomhed.
Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden
for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til
anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene. Der
nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens §
50, stk. 2, i punktafgiftssagerne svarende til 1/2 x den samlede
forsætligt unddragne punktafgift, ved forsøg dog kun 1/4 x det forsætlige
forhold.
Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og selskabets ledelse (fx
direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig afgiftsunddragelse, og
afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet afgørelse i
straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personlig
erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige
erstatningsregler.
A.13.3.2 Normalbøder
Forsæt til
afgifts-
unddragelse
Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse,
beregnes
bøden således:
til og med 30.000 kr.: 1/2 gang det unddragne afgiftsbeløb
over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr.: 15.000 kr. + 1 gang den
del af det unddragne afgiftsbeløb, som overstiger 30.000 kr.
Grov uagtsomhed
Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed,
fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte satser.
Uberettiget kredit
Der tænkes her på tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at
regulering senere ville have fundet sted, fx hvis det af regnskabet
fremgår, at virksomheden ved opgørelsen af afgiften til afgiftsangivelsen
konsekvent har anvendt betalingsprincippet i stedet for
leveringsprincippet, eller hvis virksomheden i "dårlige perioder" har
angivet mindre beløb og i perioder med forbedret likviditet har angivet
større beløb end afgiftsregnskabet for de enkelte kontrollerede perioder
udviser.
Hvis overtrædelsen er sket af grov uagtsomhed, fastsættes bøden til
1/10 af det på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb.
Er overtrædelsen forsætlig, fastsættes bøden i almindelighed til 1/5 af
det på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb. Hvis bødeberegningen på
grundlag af saldobeløbet vil føre til en urimelig lav bøde, kan en
ordensbøde - eventuelt en større ordensbøde - komme på tale.
Medfører en forsætlig kredittagning afgiftstab for statskassen (fx hvis
virksomheden må ophøre), og har virksomhedens indehaver måttet indse
dette, afgøres sagen som en egentlig unddragelsessag.
Overtrædelse
af
ordensforskrifter
For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs. at de ikke
vedrører et unddraget afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave bødesatser
af størrelser mellem 500 kr. og 5.000 kr.
Flere indehavere
Hvis der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i
almindelighed mellem dem, uanset hvilken overtrædelsestype der foreligger.
Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker ved
overtrædelsen.
Forsøg
Ved forsøg, som forudsætter et forsætligt forhold, fastsættes
normalbøden til halvdelen af bøden for en fuldbyrdet overtrædelse.
Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af
punktafgiftslovgivningen, idet der normalt foreligger fuldbyrdet
overtrædelse. Der kan eksempelvis foreligge forsøg på urigtig
angivelse i tilfælde, hvor der konstateres forsætlige fejl i
afgiftsregnskabet (udeholdelse af afgiftsbeløb), hvor fristen for
angivelsen af afgiftstilsvaret ikke er overskredet, og hvor angivelsen
endnu ikke er indsendt til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Gentagelse
Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25 pct.
Medvirken
For medvirken, der kan forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt
forhold, fastsættes bøden til halvdelen af normalbøden ved forsætlig eller
grov uagtsom afgiftsunddragelse.
For medvirken vedrørende rådgivere (revisorer, advokater o.l.)
fastsættes bødene ikke som multiplarbøder (bøder beregnet med udgangspunkt
i afgiftsunddragelsen), men der tages et vist hensyn til unddragelsens
størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke til under 5.000
kr.
A.13.3.3 Strafnedsættelsesgrunde
Generelt
Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under
iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens § 80 og
§ 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1, nr. 9, om
selvanmeldelse. Der er endvidere visse andre formildende omstændigheder,
der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved afgiftsunddragelser.
Selvanmeldelse
Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den
pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.
Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der
har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages. Viden eller sikker
formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmelderstatus. Dette vil
fx være tilfældet, hvor en virksomhed henvender sig til ToldSkat
forårsaget af kendskab til, at myndighederne vil indlede kontrol af den
pågældende branche. Fejlagtig tro hos den pågældende udelukker dog ikke
selvanmelderstatus.
Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning -
men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som
selvanmelder.
ToldSkat har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket
frivilligt.
Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller dens
revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig
til ToldSkat med anmodning om at efterberigtige fejl, eller hvor
virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere
efterangivelse.
Foreligger der selvanmeldelse, forholdes som følger:
Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden
hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres
strafansvar gældende.
Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes
afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.
Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar
gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på
indbringelse for domstolene.
Rådgiverfejl,
revisorfejl
I alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der
foreligger
rådgiverfejl ,
skal der foretages en konkret vurdering af, om det er virksomheden eller
dens rådgiver, evt. både virksomheden og rådgiveren, der har svigtet.
Hvis ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos
rådgiveren og virksomheden, fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af
normalbøde i takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der samtidig
er handlet uagtsomt fra virksomhedens side.
Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiversvigt/revisorsvigt,
dvs. andre tilfælde hvor rådgiver/revisor over for virksomheden klart har
tilsidesat sine pligter som rådgiver/revisor.
Enkeltstående
unddragelser
Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af både
regnskabsmæssig og forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter
unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb,
fastsættes til halvdelen af normalbøden.
Fejl til
virksomhedens
fordel (neg. beløb)
Hvis der i sager med afgiftsunddragelser også konstateres fejl til
virksomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der forekommer negative beløb,
der skal modregnes ved opgørelsen af nettounddragelse, skal der ved
beregningen af en normalbøde tages hensyn dertil.
Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme unddragelser efter
saldoprincippet, dvs. at de negative beløb modregnes i de unddragne beløb,
førend bøde beregnes. Ved forsætlige evt. kombineret med groft uagtsomme
forhold, beregnes bøden for det enkelte forhold, og der foretages på
grundlag af forholdet mellem det negative beløb og det unddragne beløb en
forholdsmæssig reduktion af det beregnede bødebeløb.
Simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i beregningen.
Virksomhedens ophør
Hvis den registrerede virksomhed er ophørt fx i forbindelse med
konkurs o.l. og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan
bøden i groft uagtsomme sager evt. nedsættes til halvdelen af normalbøden
efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter
virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.
Personlige forhold
Personlige forhold bortset fra de ovenfor under afsnittet
virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden
er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig
rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter normalbødesystemet.
Andre personlige forhold, såsom høj alder, hvor der er en sammenhæng
mellem den høje alder og unddragelsen, eller sygdom, hvor overtræderen på
grund af alvorlig sygdom med sengeleje, hospitalsindlæggelse mv. har været
forhindret i at føre tilsyn med virksomhedens regnskaber, vil kunne
medføre, at bøden i groft uagtsomme sager nedsættes til halvdelen af
normalbøden. Der tages i den forbindelse bl. a. hensyn til, om den
pågældende har søgt at få andre til at varetage regnskabet. I særlige
tilfælde vil også alvorlig sygdom i den nærmeste familie kunne medføre
nedsættelse af bøden.
A.13.4 Processuelle regler
A.13.4.1 Administrative bødeforelæg
Hvis en
overtrædelse af punktafgiftslovgivningen ikke vil medføre højere straf
end bøde,
kan skatteministeren tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i
overtrædelsen. Den pågældende skal være villig til inden en nærmere
angivet frist at betale den bøde, som fremgår af bødeforelægget. Fristen
kan efter begæring forlænges. Bestemmelsen åbner således mulighed for, at
visse overtrædelser af punktafgiftsloven kan afgøres administrativt.
Bestemmelsen fremgår af opkrævningslovens § 18, og der henvises til
bestemmelsen i de enkelte punktafgiftslove.
Told- og Skattestyrelsen er
af skatteministeren bemyndiget til at afgøre sager om overtrædelse af
punktafgiftslovene og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af
lovene.
Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende delegeret
bemyndigelsen til de regionale told- og skattemyndigheder.
Der er efter
vedtagelsen af et bødeforelæg en mulighed for fortrydelse. Hvis
overtræderen senest 6 måneder efter at have vedtaget bødeforelægget
meddeler, at den pågældende fortryder, annulleres bødeforelægget, og sagen
tillades indbragt for domstolene.
A.13.4.2 Retsplejelovens regler
I punktafgiftslovene er der henvisning til opkrævningslovens § 18, stk.
2, hvor det er fastsat, at bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. §
926, om tiltalerejsning finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
bødeforelæggene.
Bødeforelægget skal således indeholde de angivelser, som i
retsplejeloven kræves ved udfærdigelse af
anklageskrifter.
A.13.4.3 Afgørelsen er endelig
I punktafgiftslovene er der henvisning til opkrævningslovens § 18, stk.
3, hvor det er fastsat, at afgørelsen er endelig, såfremt bøden betales i
rette tid, eller efter vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet.
Herefter har den administrative afgørelse samme virkning som en
afgørelse truffet af domstolene, idet den har
gentagelsesvirkning.
A.13.4.4 Ransagning
Punktafgiftslovene indeholder henvisning til bestemmelsen om ransagning
i opkrævningslovens § 19, hvor det er fastsat, at ransagning skal ske i
overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, der
kan medføre frihedsstraf.
Til en ransagning kræves der således som udgangspunkt dommerkendelse.
Der henvises nærmere til retsplejelovens kapitel 73 om
ransagning.
A.13.4.5 Forsvarerbistand
Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om
adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller
afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse
nr. 489 af 19. september 1984.
I sager om overtrædelse af skatte- eller forbrugsafgiftslovgivningen
kan der således beskikkes en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed,
den pågældende person eller omstændighederne i øvrigt må anses for
ønskeligt, og den pågældende endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp af
en forsvarer.
Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal
ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af
en forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af
den pågældende selv og af ToldSkat.
Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,
som ToldSkat har fremskaffet til brug for behandlingen af spørgsmålet
om strafansvar. Forsvareren må ikke uden ToldSkat´s samtykke udlevere
materialet til den pågældende eller andre. Hvis hensynet til sagens
opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan disse
regler om aktindsigt fraviges.
Retsplejelovens regler om vederlag til
offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse, dvs. at
vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har
foretaget beskikkelsen, og betales forlods af statskassen (ToldSkat).
Den pågældende skal erstatte det offentlige udgifterne til sagens
behandling i samme omfang, som en sigtet skal erstatte sådanne udgifter
efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den pågældende findes skyldig,
skal han betale.
Ved bekendtgørelse
nr. 976 af 2. december 1994 har
skatteministeren fastsat regler om vejledning om
forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- og
afgiftsstraffesag.
Det fremgår heraf, at vejledning om adgangen til at
begære en forsvarer beskikket skal gives i forbindelse med, at myndigheden
begynder forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar.
Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den
beskikkede forsvarers beføjelser.
A.13.5 Forældelse af strafansvar
Reglerne om
forældelse af
strafansvar findes i straffelovens kapitel 11.
Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en overtrædelse ikke, når
der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.
Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år,
når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen,
eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde.
Dette betyder vedrørende overtrædelse af punktafgiftslovenes
ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for disse er 2 år.
Vedrørende sager om unddragelse af punktafgifter er forældelsesfristen
i intet tilfælde mindre end 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2. pkt.,
der omhandler strafansvar for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig
betaling af told og afgifter til det offentlige, eller som er egnede til
at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne
beløb.
Straffelovens § 93. stk. 3, blev ændret pr. 1. maj 2000, hvorefter
forældelsesfristen for så vidt angår sager om unddragen merværdiafgift ved
overtrædelse af momslovgivningen herefter i lighed med sager om
overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 er omfattet af en
10 årig forældelsesfrist.
I straffelovens § 93, stk 3, er indsat som 2. pkt.:
"Det samme gælder strafansvar for overtrædelser af momsloven, hvorved
nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen
uberettiget opnår udbetaling af afgift."
Den ændrede forældelsesfrist har virkning for så vidt angår
overtrædelser, der begås den 1. maj 2000 eller senere. For overtrædelser
af momsloven med unddragelse af afgift begået før den 1. maj 2000 gælder
den hidtidige forældelsesfrist på 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2.
pkt.
Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved samme handling
har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1 - 3 gælder
forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes
med hensyn til samtlige overtrædelser.
Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den
dag, da den strafbare handling foretages.
For undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den
strafbare undladelse ophører. Hvis den strafbare handling aldrig ophører,
er en undladelsesforbrydelse i princippet uforældelig.
Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen ved
ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for
overtrædelsen.
I de tilfælde, hvor ToldSkat har kompetencen til at afslutte en sag,
afbryder ToldSkats sigtelse af den pågældende forældelsesfristen, jf.
straffelovens § 94, stk. 5, 3. pkt.
A.14 Klagevejledning
Klage
ToldSkats afgørelser efter punkt- og miljøafgiftslovgivningen kan
påklages til Told- og
Skattestyrelsen, som træffer endelig administrativ afgørelse, medmindre
det drejer sig om en sag, der kan påklages til Landsskatteretten.
Der vil i afgørelserne blive givet nærmere klagevejledning.
Landsskatteretten
Landsskatteretten
træffer normalt endelig administrativ afgørelse i sager om
spørgsmål om varers afgiftspligt
spørgsmål om den afgiftspligtige vægt eller værdi
spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde
spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
spørgsmål om skønsmæssige ansættelser.
Der kan i de enkelte love være afvigelser fra ovenstående. Reglerne i
skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder anvendelse ved klager til
Landsskatteretten.
Klagefrist
Der kan klages over en afgørelse inden 3 måneder fra modtagelsen af
ToldSkats afgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1.
Domstolene
Sager, hvor der er truffet endelig administrativ afgørelse af enten
Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten, kan indbringes for
domstolene. Dette skal ske ved Vestre eller Østre Landsret alt efter,
hvor virksomheden er registreret. Indbringelse for domstolene skal ske
inden 3 måneder fra afgørelsens dato.
Processuelle regler
De nærmere regler for klager mv. fremgår af
vejledningen
Processuelle regler på ToldSkats område .
A.15 EU-punktafgifter
A.15.1 Det indre marked og
punktafgifterne
Harmonisering
af
afgifter
Ved gennemførelsen af EUs indre marked skete der en
harmonisering af visse told-
og afgiftsregler. For punktafgifter blev harmoniseringen gennemført ved,
at Rådet i løbet af 1992 vedtog en række direktiver, der trådte i kraft
den 1. januar 1993, og som omfatter afgifterne på
mineralolieprodukter
alkohol og alkoholholdige drikkevarer
forarbejdede tobaksvarer.
Det betyder, at danske punktafgiftslove for disse afgifters vedkommende
er undergivet bestemmelserne i EUs direktiver samt de med hjemmel i disse
direktiver udstedte forordninger.
Der skelnes derfor mellem ovennævnte EU-harmoniserede punktafgifter
(EU-punktafgifter) og ikke-harmoniserede punktafgifter (nationale
afgifter).
Det er således kun varer omfattet af EU-punktafgifterne, der er fastsat
fællesskabsregler for. For alle andre varer kan EU-landene med respekt for
traktatens øvrige regler opretholde eller indføre nationale afgifter i den
udstrækning, som de måtte ønske.
Gennemførelse
EU-direktiverne er gennemført i dansk lovgivning ved de respektive
danske punktafgiftslove for afgifter af mineralolier, spiritus, vin, øl og
tobaksvarer samt toldloven.
I vejledningen indgår direktiverne derfor som en integreret del af
beskrivelsen af punktafgiftslovgivningen, dels i del A, dels i kapitlerne
for de enkelte punktafgifter, medens reglerne for handel med og transport
af varer inden for EU efter direktiv 92/12 (cirkulationsdirektivet ) og
kommissionsforordningerne er beskrevet i dette
kapitel.
A.15.2 Rammedirektiverne
EU-reglerne om det afgiftspligtige vareområde, de enkelte afgifters
struktur, afgiftssatser og afgiftsfritagelser er fastsat i de såkaldte
rammedirektiver. Disse direktiver er delt op, så bestemmelserne for hver
af de tre hovedvaregrupper findes dels i
strukturdirektiverne , dels i
satsdirektiverne .
Strukturdirektiverne fastsætter reglerne for afgiftsstrukturen, dvs.
afgrænsning af vareområde, definitioner og fritagelser, medens
satsdirektiverne fastlægger, dels hvorledes selve afgiften skal opbygges,
dels efter hvilke satser afgiften skal opkræves.
Afgiftssatserne er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det
betyder, at medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig
med den af EU fastsatte minimumssats. Minimumssatserne kan være meget lave
og endog nul.
I direktiverne er der endvidere fastsat bestemmelser om
afgiftsfritagelser og afgiftslempelser, hvoraf nogle er frivillige.
EU-landene kan desuden opretholde visse nationale særregler.
A.15.3 Cirkulationsdirektivet
A.15.3.1 Fælles regler
De fælles regler for forsendelse og kontrol af varer, der er pålagt
harmoniserede afgifter er fastlagt i Rådets direktiv 92/12 (RDIR 92/12) om
den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og
omsætning heraf samt kontrol hermed, også kaldet "
cirkulationsdirektivet ".
Overordnet følger det af direktivet, at virksomheder inden for EU, der
fremstiller eller indbyrdes handler med punktafgiftspligtige varer, kan
gøre dette, uden at afgiften skal betales (afgiftssuspension). Afgiften af
varerne betales først i forbindelse med forbrug. Fremstilling af og handel
med varer under afgiftssuspension forudsætter, at virksomhederne er
godkendt og registreret hos landenes punktafgiftsmyndigheder.
Hovedprincipperne i cirkulationsdirektivet omfatter
bl.a.:
Suspensionsordningen
Suspensionsordningen er en afgiftsordning, hvor punktafgifterne i
forbindelse med fremstilling, forarbejdning, opbevaring og forsendelse af
de punktafgiftspligtige varer er suspenderet.
Afgiftens forfald
Det fælles system bygger på, at punktafgifterne først forfalder ved
varernes overgang til forbrug, dvs. i det land, hvor varerne overgår til
forbrug. Ifølge cirkulationsdirektivet overgår varerne til forbrug ved
import fra lande uden for EU og/eller ved at forlade det, der i direktivet
bliver kaldt en suspensionsordning.
Oplagshavere
Registrerede oplagshavere kan som led i udøvelsen af deres erhverv få
bevilling til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage og afsende
afgiftspligtige varer under suspensionsordningen.
Det betyder for eksempel, at når en godkendt oplagshaver sælger
afgiftspligtige varer til en anden godkendt oplagshaver, skal denne ikke
betale afgiften ved modtagelsen, idet denne virksomhed - som godkendt
oplagshaver - er berettiget til at modtage varer uden, at det medfører, at
der skal betales afgift.
Varemodtagere
Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, kan få
bevilling, så de som registrerede varemodtagere kan modtage varer, der er
undergivet suspensionsordningen under forsendelsen fra det andet EU-land.
Disse virksomheder må imidlertid hverken opbevare eller afsende varer
under suspension. Det betyder, at varerne, i modsætning til hvis de var
tilgået en registreret oplagshaver, forlader suspensionsordningen, når de
modtages af den registrerede varemodtager, som derfor skal betale
punktafgiften ved varemodtagelsen.
Ikke-registrerede
virksomheder
Virksomheder, der ikke er registreret som varemodtager, kan mod at
stille fuld garanti for afgiftens betaling ligeledes modtage varer fra
andre EU-lande under suspension af afgiften. Virksomhederne kan ikke
opbevare eller afsende varer under suspension.
Godtgørelse af afgift
I situationer, hvor varerne allerede er overgået til forbrug i et
medlemsland og dermed afgiftsbelagt med dette lands afgifter, vil disse
varer, hvis de oplægges til erhvervsmæssige formål i et andet medlemsland,
skulle afgiftsbelægges med dette lands afgifter. De oprindelig betalte
punktafgifter kan efter anmodning godtgøres af det land, hvortil de er
betalt, se
A.15.6 .
Ledsagedokument
For at sikre at vareforsendelser under suspension kan identificeres og
den skyldige afgift, som forsendelsen giver anledning til, kan fastslås,
skal handel med varer undergivet harmoniserede afgifter foregå med et
ledsagedokument for varerne, se
A.15.5 .
Fjernsalg
Cirkulationsdirektivet indeholder endvidere regler for fjernsalg. De
virksomheder, der fra et EU-land sælger varer for eksempel ved postordre
til modtagere i et andet EU-land, skal betale afgifterne i
bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i
det land, hvor varerne forbruges. For at sikre, at den udenlandske sælger
betaler afgifterne i bestemmelseslandet, kan medlemslandene træffe
bestemmelser om, at virksomheden skal være registreret i
bestemmelseslandet ved en repræsentant, se
A.5.4 .
Rejsende
Som det fremgår af ovenstående, skal der som hovedregel betales afgift
i det land, hvor varerne forbruges og med de satser, der er fastsat i
dette land.
Dette gælder dog ikke for varer, som rejsende selv medbringer, og som
er til den rejsendes personlige forbrug. I dette tilfælde skal der som
hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne er anskaffet. For
rejsende med bopæl i Danmark eller i et andet EU-land er tobak og spiritus
dog undtaget fra denne regel. Danmarks særordning fra EUs
rejsegodsbestemmelser (indtil 1. januar 2004) betyder, at der for disse
varer stadig er begrænsninger for, hvad der afgiftsfrit kan medbringes af
tobaksvarer og spiritus fra andre EU-lande, se
Toldvejledningen .
A.15.3.2 EUs afgiftsområde
EU-punktafgiftsområdet
Cirkulationsdirektivet finder anvendelse på EUs
punktafgiftsområde , der er EU-landenes
samlede punktafgiftsområder, som fastsat i direktivets art. 2, herunder
det danske punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af
EU-landenes punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for EU.
EU-punktafgiftsområdet omfatter
Belgien
Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland
Finland, ekskl. Ålandsøerne
Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. De oversøiske Departementer,
herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion
Grækenland, ekskl. bjerget Athos
Holland
Irland
Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno, Campione d'Italia og
Luganosøens nationale farvande
Luxembourg
Portugal, inkl. Azorerne og Madeira
Spanien, ekskl. Ceuta, Melilla og De kanariske Øer
Storbritannien, inkl. Isle of Man, men ekskl. Kanaløerne (Jersey,
Guernsey, Alderney og Sark)
Sverige
Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland
Østrig.
Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke omfattet af EUs
punktafgiftsområde.
A.15.4 Oversigt over EU-direktiver og
-forordninger mv.
EU-tidende mv.
Direktiver og
forordninger mv. offentliggøres i EU-tidende og kan ses på
EU-Kommissionens
database (http://europa.eu.int/eur-lex
(emne 09. Skattespørgsmål)).
Information om afgifter og oversigter over afgiftssatser kan ligeledes
ses på
EU-databasen (Information
documents).
Direktiver,
forordninger
mv.
Direktiver og
forordninger mv. om de harmoniserede punktafgifter er nedenfor
oplistet
emnevis og med anførsel af evt. ændringsdirektiver og -forordninger.
Der bruges følgende forkortelser: RDIR for Rådets direktiver
samt KFO, KBE, KHE og KME for henholdsvis Kommissionens forordninger,
beslutninger, henstillinger og meddelelser.
Cirkulationsdirektivet
RDIR 92/12 af 25.02.92
om den generelle ordning for
punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om
kontrol hermed (ændret ved RDIR 92/108 af 14.12.92, RDIR 94/74 af
22.12.94, RDIR 96/99 af 30.12.96, RDIR 2000/44 af 30.6.2000 og RDIR
2000/47 af 20.7.2000).
KFO 2719/92 af 11.09.92
om det administrative
ledsagedokument ved omsætning af punktafgiftspligtige varer under
afgiftssuspensionsordninger (ændret ved KFO 2225/93 af 27.07.93).
KFO 3649/92 af 17.12.92
om et forenklet ledsagedokument
med henblik på omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige
varer, der er overgået til forbrug i afgangsmedlemsstaten.
KFO 31/96 af 10.01.96
om attest for
punktafgiftsfritagelse.
KME 1999/C99/08 af 10.4.99
om de moms- og
punktafgiftsregler, der fra den 1. juli 1999 skal anvendes ved salg af
varer til rejsende om bord på færger og fly eller i lufthavne inden for
Den Europæiske Union.
KHE 2000/789 af 29.11.00
om retningslinier for godkendelse
af oplagshavere henhørende under RDIR 92/12 med hensyn til
punktafgiftspligtige varer.
EP/RBE 1152/03 af 16.6.03
om edb-mæssig registrering og
kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (EMCS-systemet)
Alkohol og alkoholholdige
drikkevarer
RDIR 92/83 af 19.10.92
om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
RDIR 92/84 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af
punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
KFO 3199/93 af 22.11.93
om gensidig anerkendelse af
fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på
fritagelse for punktafgift (ændret ved KFO 2546/95 af 30.10.95 og KFO
2559/98 af 27.11.98).
Mineralolieprodukter
RDIR 92/81 af 19.10.92
om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for mineralolier (ændret ved RDIR 92/108 af
14.12.92 og 94/74 af 22.12.94). Rådets beslutninger om
punktafgiftsfritagelser efter art. 8, stk. 4 (nationale fritagelser), er
udeladt.
RDIR 92/82 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af
punktafgiftssatserne for mineralolier (ændret ved RDIR 94/74 af
22.12.94).
RDIR 95/60 af 27.11.95
om afgiftsmærkning af gasolier og
petroleum.
KBE 2001/574 af 13.07.01
om et fælles stof til
afgiftsmærkning af gasolier og petroleum (ændret ved KBE 2002/269 af
8.4.2002).
Tobaksvarer
RDIR 95/59 af 27.11.95
om forbrugsbeskatning af
forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (ændret ved RDIR 99/81 af
29.7.99 og RDIR 2002/10 af 12.2.02).
RDIR 92/79 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af
cigaretafgifterne (ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99 og RDIR 2002/10
af 12.2.02).
RDIR 92/80 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af
afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end
cigaretter (ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99 og RDIR 2002/10 af
12.2.02).
A.15.5 Forsendelse af ubeskattede varer (under
afgiftssuspension)
A.15.5.1 Administrativt
ledsagedokument
RDIR 92/12,
art. 18-19,
og
KFO 2719/92
Ved
forsendelse af
ubeskattede EU-punktafgiftspligtige varer, herunder også vareprøver,
mellem EU-lande eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande (tredjelande), fx
til Norge via Sverige, skal afsenderen udstede et ledsagedokument.
Ledsagedokumentet har til formål under transporten dels at kunne
identificere varerne, dels at give grundlag for beregning af punktafgiften
af varerne (afgiftsskylden).
Ledsagedokumentet er dog ikke påkrævet ved forsendelse af varer:
mellem danske virksomheder (oplagshavere)
direkte fra Danmark til et tredjeland, fx med skib til Norge eller
Polen
til EFTA-lande og Visegrad-lande (Polen, Slovakiet, Tjekkiet og
Ungarn) via et en andet EU-land, hvis varerne (T2-varer) allerede i
Danmark underlægges en toldforsendelsesordning, se Toldvejledningen,
afsnit
B.1
eller
B.2 ,
afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller forsendelse efter
TIR-konventionen
der toldmæssigt ikke er i fri omsætning, dvs. ufortoldede varer
(T1-varer), og som derfor er underlagt en toldforsendelsesordning, se
Toldvejledningen, afsnit
B.1
eller
B.2 ,
afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller forsendelse efter
TIR-konventionen.
Små vinproducenter
RDIR
92/12, art. 29
Vinproducenter, der i gennemsnit producerer under 1.000 hl vin om
året, kan af egen myndighed fritages for at bruge det administrative
ledsagedokument mv. ved salg af vin. I stedet bruges
EU-vinmarkedsordningens ledsagedokument, jf. Kommissionens
forordning
nr. 884/01 om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager
vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren, se i
øvrigt
B.2.6 .
Den pågældende vinproducent skal selv forestå salget af vin, men
transporten kan udføres af vinproducenten selv, køberen eller evt. en
tredje part på vegne af producenten.
Sælgerens brug af markedsordningens ledsagedokument ændrer ikke på
betingelserne om, at den danske varemodtager skal været registreret mv.
før varernes afsendelse.
Det ændrer heller ikke på betingelsen om, at der altid skal foreligge
et "afgiftsledsagedokument". Det betyder, at art. 4 i KFO 884/01,
hvorefter brug af vinmarkedsledsagedokument kan undlades i visse tilfælde,
fx for forsendelser på højst 100 liter vin, ikke kan udnyttes af
vinproducenten, når dokumentet også skal bruges som
afgiftsdokument.
Følgende EU-lande har fritaget mindre vinproducenter for brug af det
administrative ledsagedokument:
Belgien
Grækenland
Italien
Luxembourg
Portugal
Storbritannien
Tyskland
Østrig.
A.15.5.2 Bornholm
Reglerne om ledsagedokument gælder også for varer, der sendes
mellem
Bornholm og det øvrige
Danmark via Sverige.
For varer, der sendes ubeskattet, dvs. mellem registrerede virksomheder
(oplagshavere), skal afsender bruge ledsagedokument (blanket 22.068/A
125), se
A.15.5.3 .
Hvis der er tale om beskattede varer, fx levering til detailhandlere,
skal afsenderen bruge et forenklet ledsagedokument (blanket 22.069/A 129),
se
A.15.6.2.
A.15.5.3 Blanket
Ledsagedokumentet kan udfærdiges på en ToldSkat-blanket (EU-blanket)
eller være et
handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder
mindst samme oplysninger med tilhørende rubrikker (numre og overskrifter)
som ToldSkat-blanketten.
Hvis der benyttes et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes
med følgende meddelelse: "Erhvervsmæssigt ledsagedokument for omsætning af
punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger".
Underskrift
I tilfælde, hvor ledsagedokumentet udarbejdes elektronisk, kan
ToldSkat give tilladelse til, at afsenderen ikke underskriver dokumentet,
men erstatter underskriften med et særlig stempel.
Køb af blanket
ToldSkat-blanketten (22.068/A 125) kan fås
elektronisk
eller købes i boghandlen.
Antal eksemplarer
Blanketten er i 4 eksemplarer, hvor
eksemplar 1 - opbevares af afsenderen
eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og
opbevares af denne
eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som
returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse
(samt i visse EU-lande, men ikke i Danmark, med et myndighedsstempel
eksemplar 4 - sendes sammen med varerne til modtageren og er
til evt. brug for afgiftsmyndigheden i
bestemmelseslandet.
A.15.5.4 Punktafgiftsnummer
Vareafsenderen skal, inden varerne sendes, sikre sig, at modtageren er
berettiget til at få
tilsendt varerne. Varemodtageren skal således være en
punktafgiftsregistreret virksomhed eller have stillet sikkerhed for
afgiften hos egen myndighed.
Varemodtageren skal derfor over for afsenderen oplyse sit
punktafgiftsnummer eller fremlægge dokumentation for sikkerhedsstillelse
for afgiften af varerne.
Kontrol af
varemodtager
Det er vareafsenderens ansvar, at modtageren opfylder betingelserne om
punktafgiftsregistrering.
Hvis vareafsenderen er usikker med hensyn til rigtigheden af
varemodtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering eller fortsatte
registrering, fx hvor der er tale om en ny kunde eller om en fast kunde,
der pludselig foretager et usædvanligt indkøb (mængde/vareart), bør
afsenderen derfor sikre sig skriftlig oplysning om registreringsforholdet
fra varemodtageren og evt. kræve, at varemodtageren fremlægger en
skriftlig bekræftelse herom fra varemodtagerens afgiftsmyndighed, se
A.15.5.6 .
CVR/SE-nr.
En dansk virksomhed skal som punktafgiftsnummer anføre/oplyse det
8-cifrede CVR/SE-nr. (uden regionskode) med landekode DK foran og cifret
for virksomhedens hovedadresse (0) eller lageradresse (2-5) bagefter og
uden nogen mellemrum, eksempelvis for en virksomhed med angivelse af
hovedadresse: DK452367890.
CVR/SE-nr. fremgår af virksomhedens ToldSkat-registreringsbevis.
Hvis virksomheden har flere registreringsnumre, skal virksomheden
bruge det CVR/SE-nummer, der omfatter registrering efter den pågældende
punktafgiftslov.
Virksomheden kan hos ToldSkat efter behov få en erklæring (blanket
nr. 22.071 ), der
bekræfter virksomhedens punktafgiftsregistrering i Danmark.
Fælles database
Alle EU-punktafgiftsvirksomheder er registreret i en fælles database,
som de respektive EU-landes myndigheder har adgang til. I Danmark benævnes
databasen HARPUN-sys (Harmoniseret punktafgiftssystem), medens basen på
engelsk benævnes SEED (System for Exchange of Excise Data).
Databasens oplysninger opdateres normalt én gang om måneden, hvilket i
få tilfælde kan resultere i, at en virksomhed, der står som registreret,
kan være afmeldt fra registrering, og at en virksomhed, der ikke står som
registreret, rent faktisk er registreret. Oplysningerne i databasen kan
derfor kun betragtes som vejledende.
ToldSkat-hjælp
ToldSkat kan med forbehold for den tidsmæssige opdatering af databasen
være behjælpelig med efter behov at be- eller afkræfte modtagerens
oplysning om punktafgiftsregistrering, herunder om registreringen omfatter
den aktuelle vareart: Mineralolier, øl, vin, mellemprodukter (hedvin
o.l.), spiritus eller tobaksvarer. Oplysningen kan gives telefonisk eller
skriftligt (blanket
nr. 22.072 ).
On-line tilslutning
Virksomheder har mulighed for selv at kontrollere en varemodtagers
registreringsforhold ved at blive koblet op til ToldSkats on-line
systemer. Nærmere oplysning herom kan fås hos ToldSkat.
A.15.5.5 Afsendelse af varer
Udfyldning af blanket
Ledsagedokumentblanketten skal udfyldes i overensstemmelse med
rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der optrykt en
vejledning om udfyldningen af de enkelte rubrikker, dvs. de oplysninger,
som vareafsenderen skal anføre om vareforsendelsen.
Vareafsenderen skal ved udfyldningen bl.a. være opmærksom på, at
oplysningerne i dokumentet ikke blot omfatter oplysninger om
vareafsenderen, varemodtageren og selve varerne, men også oplysninger om
transportøren, jf. rubrik 9 og 11, herunder fx oplysning om
transportmidlets registreringsnummer.
Ledsagedokumentets eksemplar 2, 3 og 4 skal fysisk følge varerne, så
dokumentet under transporten på forlangende kan forevises
myndighederne. Hvis varemodtageren ikke er punktafgiftsregistreret,
men i stedet har fremlagt dokumentation for sikkerhedsstillelse, skal en
kopi af sikkerhedsstillelsesdokumentet følge varen sammen med
ledsagedokumentet.
Ledsagedokumenter, som virksomheden udsteder, skal indtil videre ikke
indsendes til eller forevises for ToldSkat, medmindre denne anmoder om
det.
Kvittering for
afsendte
varer
Varemodtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er
modtaget, tilbagesende eksemplar 3 af ledsagedokumentet. Hvis der ikke
kommer nogen
kvittering fra
varemodtageren, skal afsenderen rykke for kvitteringen.
Har vareafsenderen ikke fået kvitteringen senest 2 måneder efter
udgangen af den måned, hvor varen er afsendt, skal ToldSkat underrettes.
Virksomheden skal samtidig fremlægge dokumentation for den foretagne
rykkerprocedure. Afgiften beregnes og opkræves af ToldSkat. Beløbet kan
tilbagebetales, hvis virksomheden senere fremlægger modtagelsesbevis
for de pågældende varer, se i øvrigt
A.15.5.6 .
Udførsel
Ved forsendelse af varer gennem EU-lande til ikke EU-lande (udførsel)
skal vareafsenderen fremlægge ledsagedokumentet for toldmyndigheden på
udpassagetoldstedet, dvs. sidste toldsted inden varerne forlader EU.
Toldmyndigheden skal på eksemplar 3 i rubrik C attestere, at varerne har
forladt EU. Toldmyndigheden tilbagesender herefter eksemplar 3 til
afsenderen (anført i rubrik 1) eller evt. efter ønske udleverer dette til
afsenderens repræsentant på udgangstoldstedet.
Om manglende kvittering, se ovenfor.
Myndighedsstempel
Afgiftsmyndighederne i EU-landene kan
kræve, at
eksemplar 3 ikke blot, hvor
der foreligger uregelmæssigheder ved forsendelsen, men altid
(rutinemæssigt) skal påtegnes (stemples) af myndigheden, inden
varemodtageren sender eksemplaret tilbage til vareafsenderen, dvs. at
kravet kun gælder for varer, der modtages i de pågældende lande.
Eksempel
Danmark (ToldSkat) kræver ikke nogen rutinemæssig
afstempling, men det gør afgiftsmyndigheden i Italien. En dansk
virksomhed, der sender fx øl til Italien, skal på eksemplar 3 foruden
modtagerens kvittering også have en italiensk
myndighedsafstempling. En dansk virksomhed, som køber fx spiritus i
Italien, skal på eksemplar 3 kvitterer for modtagelsen, men der skal
ikke være nogen ToldSkat-afstempling.
Følgende EU-lande kræver for tiden (juli 2003), at eksemplar 3 skal
afstemples inden tilbagesendelsen:
EU-land
(landekode)
;
Altid afstempling
Belgien (BE)
ja
Danmark (DK)
nej
Finland (FI)
nej
Frankrig (FR)
ja *)
Grækenland (EL)
ja
Holland (NL)
ja
Irland (IRL)
ja
Italien (IT)
ja
Luxembourg (LUX)
ja
Protugal (PT)
ja
Spanien (ES)
ja
Storbritannien (UK)
nej
Sverige (SE)
nej
Tyskland (DE)
ja
Østrig (AT)
ja
*) Fortløbende nummerering af en
nummermaskine godkendt af myndighederne og brugt af virksomheden
eller et myndighedsstempel. For mineralolieprodukter afstemples dog
ikke, når modtageren er en registreret
oplagshaver.
Hvis eksemplar 3 i strid med ovenanførte ikke indeholder
myndighedsstempel mv., skal virksomheden anmelde dette til ToldSkat.
A.15.5.6 Hæftelse for afgift
RDIR 92/12,
art. 6 og
20
Vareafsenderen
hæfter for punktafgiften ved overtrædelser
eller uregelmæssigheder i forbindelse med varernes forsendelse. Afgiften
opkræves i sådanne tilfælde
af det EU-land, på hvis område overtrædelsen eller uregelmæssigheden
er begået, eller
af det EU-land, hvor de er blevet konstateret, eller
af afgangslandet i tilfælde af, at varen ikke er frembudt i
bestemmelseslandet.
Varer, der forsvinder
Vareafsenderen hæfter således for punktafgiften af varer, der fx
forsvinder undervejs til varemodtageren. Afgiften vil blive opkrævet af
det EU-land, hvor mankoen er opstået eller konstateret og med dette lands
afgiftssats.
Eksempler
Et parti varer på 1.000 flasker spiritus sendes med lastbil fra
Danmark til Frankrig via Tyskland.
Eksempel 1
200 flasker stjæles fra lastbilen under et
rasteophold i Tyskland. Inden transporten fortsætter mod Frankrig optages
der politirapport. Vareafsenderen skal betale tysk spiritusafgift af de
200 flasker til den tyske afgiftsmyndighed.
Eksempel 2
Ved lastbilens ankomst til den franske
varemodtager konstateres en manko på 300 fl. Flaskerne er blevet stjålet
under et eller flere rasteophold undervejs, men stedet for tyveriet kan
ikke fastslås. Da mankoen er konstateret i Frankrig, og eftersom stedet
for tyveriet ikke kan fastslås, skal vareafsenderen betale fransk
spiritusafgift af de 300 flasker til den franske afgiftsmyndighed.
Eksempel 3
Lastbilen med de 1.000 flasker forsvinder sporløst
under transporten til Frankrig, og stedet for varesendingens forsvinden
kan ikke fastslås. Vareafsenderen skal betale dansk afgift, medmindre det
kan dokumenteres, enten at forsendelsen er foregået forskriftsmæssigt,
eller at stedet for varesendingens forsvinden påvises (et andet EU-land,
fx Tyskland eller Frankrig). Dokumentationen skal fremlægges inden for en
frist på fire måneder fra enten datoen for varernes afsendelse eller
datoen for ToldSkats underretning af vareafsenderen om mangelfuld
kvittering på ledsagedokumentet, se EF-dom
C-395/00 .
3 års-frist
Hvis det senest tre år efter datoen for ledsagedokumentets
udarbejdelse påvises, i hvilket EU-land varerne rent faktisk er
forsvundet, opkræver dette EU-land punktafgiften til den sats, der gjaldt
på datoen for varernes afsendelse. Ved fremlæggelse af dokumentation for,
at afgiften er betalt, godtgøres den oprindeligt betalte punktafgift.
Salg til
ikke-registre-
rede varemodtager
Vareafsenderens hæftelse betyder endvidere, at afsenderen skal betale
afgift af varer, der er sendt eller udleveret til en modtager, som ikke er
punktafgiftsregistreret eller ikke har stillet sikkerhed for afgiften
inden afsendelsen, og hvor modtageren ikke kan eller ikke vil betale
punktafgiften.
Sikkerhedsstillelse
Punktafgiftsregistrerede virksomheder skal for ubeskattede varer, der
leveres til andre EU-lande, stille en generel sikkerhed for afgiften, se
A.6 .
A.15.5.7 Modtagelse af varer
Ved køb af varer i andre EU-lande får varemodtageren sammen med varerne
eksemplar 2, 3 og 4 af ledsagedokumentet.
Sikkerhedsstillelse
Virksomheder, der ikke er registreret som
oplagshaver eller
varemodtager , og som ønsker at købe varer hos en
oplagshaver i et andet EU-land, skal til ToldSkat forudanmelde hvert
enkelt køb og stille fuld sikkerhed for punktafgiften. ToldSkat vil
herefter give virksomheden en attest om den stillede sikkerhed (blanket D
104 - Dokumentation for sikkerhedsstillelse for harmoniserede
punktafgifter), som virksomheden i forbindelse med varekøbet skal
fremlægge over for EU-oplagshaveren (vareafsenderen).
Tilsvarende gælder også for privatpersoner, medmindre den udenlandske
virksomhed (sælger) er registreret i Danmark for betaling af dansk afgift
af de pågældende varer (fjernsalg).
Moms
Privatpersoner, der køber varer i andre EU-lande, skal normalt ikke
betale dansk moms af købet, se nærmere herom i Momsvejledningen
F.1.5 og
N.5.3 .
Kvittering for
modtagne
varer
Modtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er
modtaget, tilbagesende eksemplar 3 med kvittering for varernes modtagelse.
Kvittering skal ske i overensstemmelse med rubrik C (bevis for
modtagelse/udførsel) på ledsagedokumentet, dvs. at eksemplar 3 og 4 skal
forsynes med modtagelsesbevis om
dato og sted for varernes modtagelse
evt. uoverensstemmelse mellem afsendte og modtagne varer
varemodtagerens underskrift.
Eksemplar 3 og 4 med virksomhedens kvittering skal indtil videre ikke
indsendes til eller forevises for ToldSkat, medmindre denne anmoder om
det.
Manko e.l.
En evt.
manko i varesendingen
eller anden uregelmæssighed af afgiftsmæssig betydning skal straks
anmeldes til ToldSkat, og eksemplar 3 af ledsagedokumentet skal påtegnes
af ToldSkat inden tilbagesendelsen til vareafsenderen. Om hæftelse for
afgift, se
A.15.5.6 .
Ingen ledsagedokument
Ankommer en varesending uden ledsagedokument, skal
varemodtageren straks anmode afsenderen om at fremsende en kopi (pr.
telefax e.l.). Samtidig skal varemodtageren underrette ToldSkat om det
manglende dokument.
Ingen varer
Hvis en forventet forsendelse af varer ikke ankommer, skal
varemodtageren straks underrette vareafsenderen og ToldSkat. Om hæftelse
for afgift, se
A.15.5.6.
A.15.5.8 Ikke-bestillingssvarende varer
mv.
Hvis varerne ved modtagelsen viser sig at være
fejlbehæftede , ikke at svare til de
bestilte eller er leveret ved en fejltagelse, kan modtageren nægte at
modtage varerne og returnere dem til afsenderen.
Hele forsendelsen
Ved returnering af hele forsendelsen skal modtageren ikke kvittere i
rubrik C, men i stedet
i rubrik A (på forsiden) anføre: "TILBAGESENDELSE AF VARER"
i rubrik B (på bagsiden) anføre: navn og adresse på afsenderen, der
således bliver den nye modtager af varerne, samt
i rubrik 9 og 11 ajourføre transportoplysningerne.
Oplysningerne skal anføres i eksemplar 2, 3 og 4, der alle skal følge
varerne tilbage til afsenderen.
Del af forsendelsen
Ved returnering af en del af varerne skal modtageren
i rubrik C kvittere for de varer, som modtages (accepteres), samt
udfylde dokumentet i øvrigt som anført ved returnering af hele
forsendelsen.
Eksemplar 2, 3 og 4 af dokumentet (originalen)
følger varerne tilbage til afsenderen, men virksomheden skal kopiere
dokumentet (eksemplar 2, 3 og 4) inden tilbagesendelsen. Kopi-dokumentet
skal virksomheden bruge til at opfylde procedurereglerne for de varer,
hvis modtagelse er godkendt.
A.15.5.9 Opgørelse over EU-handel
Virksomheden skal på grundlag af ledsagedokumenterne udarbejde lister
over køb i og salg til andre EU-lande, se
A.10.2.
A.15.6 Forsendelse af beskattede
varer
A.15.6.1 Forenklet ledsagedokument
RDIR 92/12,
art. 7, og KFO
3649/92
Der skal ligeledes ved forsendelse af beskattede
EU-punktafgiftspligtige varer til et andet EU-land udfærdiges et
ledsagedokument. Beskattede varer er varer, der er overgået til frit
forbrug i et EU-land, men som efterfølgende med henblik på erhvervsmæssig
brug sendes til et andet EU-land.
Ledsagedokumentet for beskattede varer indeholder færre oplysninger end
det administrative ledsagedokument.
Det forenklede ledsagedokument skal endvidere bruges ved forsendelse
mellem EU-landene af fuldstændig denatureret alkohol, dvs.
husholdningssprit og tilsvarende sprit i de øvrige
EU-lande.
A.15.6.2 Blanket
Det
forenklede ledsagedokument kan udfærdiges på en ToldSkat-blanket
(EU-blanket)
eller være et handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at
fakturaen indeholder mindst samme oplysninger tilhørende rubrikker (numre
og overskrifter) som ToldSkat-blanketten.
Hvis der benyttes et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes
med følgende meddelelse: "Forenklet ledsagedokument (punktafgiftspligtige
varer) til afgiftskontrol."
Køb af blanket
ToldSkat-blanketten (22.069/A 129) kan fås
elektronisk
eller hos ToldSkat.
Antal eksemplarer
Blanketten er i 3 eksemplarer, hvor
eksemplar 1 - opbevares af afsenderen
eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og
opbevares af denne
eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som
returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse.
Ledsagedokumentets eksemplar 2 og 3 skal fysisk følge varerne, så
dokumentet under transporten på forlangende kan forevises
myndighederne.
A.15.6.3 Afsendelse af varer
Udfyldning af blanket
Blanketten til forsendelse af beskattede varer skal udfyldes i
overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1
er der optrykte en vejledning om udfyldningen af de enkelte rubrikker.
Forud for afsendelsen af varerne skal der være indgivet angivelse til
afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet og stillet sikkerhed for
punktafgiften.
Kvittering
Hvis vareafsenderen skal bruge en kvittering til at få
afgiftsgodtgørelse hos egne myndigheder, skal varemodtageren tilbagesende
eksemplar 3 af ledsagedokumentet med kvittering for varens modtagelse.
Der skal
samtidig foreligge en påtegning eller attestation fra afgiftsmyndigheden i
modtagerlandet på ledsagedokumentet, evt. i et særskilt dokument, at
afgiften i modtagerlandet er eller vil blive betalt.
A.15.7 Afgiftsfritagelse til diplomater,
organisationer mfl.
Virksomheder kan levere punktafgiftspligtige varer til
diplomater , internationale organisationer
o.l. her i landet uden afgift, hvis disse er berettiget til told- og
afgiftsfrihed, se
A.7.1.2.5 .
RDIR 92/12,
art. 23, nr. 1a
Virksomheder kan endvidere levere EU-punktafgiftpligtige varer uden
afgift til diplomater, internationale organisationer o.l. i andre
EU-lande, ligesom diplomater o.l. i Danmark kan få varer leveret uden
afgift fra punktafgiftsregistrerede virksomheder i andre EU-lande.
Fritagelsesattest
KFO
31/96
Til dokumentation for varemodtagerens status som diplomat o.l.
skal der over for virksomheden fremlægges en
fritagelsesattest i to eksemplarer.
Fritagelsesattesten er en kombineret attest for moms- og
punktafgiftsfritagelse. Om momsfritagelse, se
Momsvejledningen .
Leverancer til andre
EU-lande
Fritagelsesattesten skal være attesteret af den kompetente myndighed i
værtsmedlemslandet. Hvis virksomheden er i tvivl om rigtigheden af
den fremlagte attest, herunder attesteringen af den kompetente myndighed,
skal virksomheden rette henvendelse til ToldSkat.
Ved varernes levering skal det ene eksemplar af fritagelsesattesten
følge det administrative ledsagedokument, se
A.15.5 .
Til dokumentation for vareleverancen skal virksomheden i regnskabet
opbevare det andet eksemplar af fritagelsesattesten og eksemplar 3 af
ledsagedokumentet med modtagerens kvittering, se
A.15.5.5 .
For øvrige punktafgiftspligtige varer (nationale afgifter) gælder de
almindelige regler for dokumentation ved ubeskattet salg af varerne, se
A.7.1.2.5 .
Leverancer fra andre
EU-lande
Diplomater o.l. i Danmark, der ønsker at købe EU-punktafgiftspligtige
varer hos leverandører i andre EU-lande, skal inden købet have
fritagelsesblanketten attesteret af Udenrigsministeriet (Protokollen)
eller af Forsvarskommandoen. Efter attestation udleveres
fritagelsesblanketten til diplomaten o.l., der herefter sender den til
leverandøren i udlandet.
Leverandøren af varerne skal udstede sædvanlig ledsagedokument, der
sammen med fritagelsesattesten følger varerne til modtageren.
Varemodtageren skal kvittere for modtagelse på ledsagedokumentets
eksemplar 3 og straks tilbagesende dette til leverandøren, se
A.15.5.5 .
Lignende dokumenter
- A.C.3.2.1.10.1 Generelt om straffebestemmelser i afgiftslovgivningen Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2000 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Sag om forrentning af krav på tilbagebetaling af energi- og miljøafgifter til universitet Domsdatabasen · 30. juni 2011
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT A - INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008