PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 O. OMGØRELSE OG SKATTEFORBEHOLD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle regler på Told Skats område 2001
O. Omgørelse og skatteforbehold
O.1 Omgørelse
Generelt om
omgørelse
I
SSL § 37 C findes hjemmel til at tillade omgørelse af rent
privatretlige dispositioner i relation til skatteansættelser, jf. nærmere
nedenfor. En tilsvarende bestemmelse eksisterer ikke vedrørende told- og
afgiftsområdet.
Beskrivelsen nedenfor gælder for anmodninger om
omgørelser, der er indgivet fra og med 1. juli 1999, jf. § 7, stk. 4, i
lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven. For så
vidt angår anmodninger indgivet inden 1. juli 1999 henvises til
beskrivelsen i LV 1998 A.H.2.4 og S.F.1.2.6.
Reglerne om omgørelse i
SSL § 37 C vil i praksis ikke have betydning i det omfang koncernforbundne
parter omfattet af kredsen i ligningslovens § 2, stk. 1, vælger at
påberåbe sig og opfylder betingelserne i ligningslovens § 2, stk. 4, for
at foretage betalingskorrektion.
Formålet med omgørelse er at undgå
tilfælde, hvor en borger/virksomhed beskattes på grundlag af en
privatretlig disposition, der har uforudsete skattemæssige virkninger, der
er væsentlige og uhensigtsmæssige. Under hensyn til karakteren af hidtidig
omgørelsespraksis og de alternative muligheder, der eksisterer for at
sikre sig mod uforudsete skattemæssige virkninger af privatretlige
dispositioner, er adgangen til at tillade omgørelse begrænset, jf. nærmere
nedenfor om betingelserne for omgørelse.
Disse alternative muligheder
er bl.a. adgang til at få en bindende forhåndsbesked, adgangen efter
Læs alt
ligningslovens § 2 til at berigtige en prisaftale og anerkendelsen efter
SSL § 37 B af retten til at tage et skatteforbehold.
Det fremgår af SSL
§ 37 C, stk. 1, at »i det omfang en skatteansættelse hviler på en
privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en
efterfølgende ændring af dispositionen tilægges virkning for
skatteansættelsen (omgørelse)«, hvis nærmere angivne betingelser er
opfyldte. En tilladelse til omgørelse indebærer således en accept af, at
en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition tillægges virkning
for den oprindeligt foretagne skatteansættelse, således at
skatteansættelsen »bliver forkert « og må ændres.
Udgangspunktet er, at
parternes skatteansættelser skal foretages som om den privatretlige
disposition aldrig havde fundet sted, dvs. når en disposition fuldstændig
ophæves, eller som om dispositionen oprindeligt havde fundet sted på de nu
ændrede vilkår, dvs. når der alene ændres vilkår i den oprindelige
disposition. Dette er ensbetydende med, at hvis parterne ønsker
dispositionen helt ophævet, skal der foretages kompensation for
statusændringer i den mellemliggende periode, eksempelvis
forbedringer/forringelser på de tilbageførte aktiver. Parterne skal
skattemæssigt behandle sådanne kompensationsbeløb på samme måde, som det
der kompenseres for.
Som et led i retableringen af status på det
oprindelige overdragelsestidspunkt skal de foretagne skattemæssige
afskrivninger i den mellemliggende periode annulleres, således at den
oprindelige overdrager bevarer sit oprindelige afskrivningsgrundlag. Den
oprindelige overdragers adgang til at foretage afskrivning i den
mellemliggende periode beror på den almindelige praksis om tilladelse til
efterfølgende af- og nedskrivning. Da hensigten med en fuldstændig
ophævelse af den privatretlige disposition som nævnt er at retablere
status på det oprindelige aftaletidspunkt, skal der derimod normalt ikke
ske tilbageføring af indtægter og udgifter vedrørende løbende underaftaler
med tredjemand og personlig virksomhed i den mellemliggende periode. Hvad
angår forrentning af beløb, der betales mellem parterne som led i
gennemførelsen af omgørelsen gælder, at manglende forrentning ikke vil
have skattemæssige konsekvenser, medmindre der eksisterer særskilt hjemmel
til at kræve forrentning, jf ligningslovens § 2, stk. 1, eller den
manglende forrentning er udtryk for skattemæssig omgåelse, jf. TfS 1998,
199 HD.
Der skal i anmodningen om tilladelse til omgørelse være en
specificeret redegørelse for, hvorledes der reguleres mellem parterne i
den mellemliggende periode, jf. TSS-cirkulære 2000-28, hvor Ligningsrådet
har udnyttet bemyndigelsen i § 19, stk. 2, i sagsudlægningsbekendtgørelsen
til at fastsætte generelle retningslinjer. Af disse retningslinjer
fremgår, at der i anmodningen bl.a. skal oplyses om indbyrdes kompensation
for forbedringer, forringelser og afdrag på lån samt i hvilket omfang, der
skal ske forrentning af beløb, der betales som led i omgørelsen. Endvidere
skal parterne i anmodningen dokumentere, at der er enighed om omgørelsen
samt hvorledes omgørelsen skal gennemføres.
Afgrænsning af
omgørelsesbegrebet
De skattemæssige reguleringer som
følge af ændring af en oprindelig privatretlig disposition kræver ikke
altid tilladelse til skattemæssig omgørelse. I TSS-cirkulære 2000-28 er
der anført eksempler på tilfælde, hvor annullering af de skattemæssige
virkninger ikke er betinget af en tilladelse til omgørelse. Der er nævnt
tilfælde, hvor en privatretlig disposition viser sig at være ugyldig eller
uvirksom eller i øvrigt efterfølgende reguleres som følge af
omstændigheder, der var taget højde for allerede på det oprindelige
dispositionstidspunkt. De skattemæssige reguleringer vil i sådanne
tilfælde være en konsekvens af de privatretlige virkninger, således at der
kan anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen uden indhentelse af
tilladelse til omgørelse. Tilsvarende gælder, hvis parterne kan godtgøre,
at den privatretlige disposition er udtryk for en ren fejlekspedition, jf.
for eksempel TfS 2000, 798 LSR, hvor en fejlagtig indbetaling på en
kapitalpensionsordning blev skattemæssigt annulleret uden brug af
omgørelsesinstituttet. Se tilsvarende TfS 1998, 682 TSS og TfS 1999, 738
TSS, hvor fejlagtige dispositioner vedrørende pensionsordninger kunne
ændres uden anvendelse af omgørelsesinstituttet.
Endelig skal der ikke
ske behandling efter omgørelsesreglerne, hvis de skattemæssige virkninger
ved indgåelse og ændring af en privatretlig disposition er særskilt
reguleret i skattelovgivningen, eksempelvis skattebegunstigede
pensionsordninger eller etableringskonti. I sådanne tilfælde vil
muligheden for ændringer og udbetalinger uden den særlige efterbeskatning
afhænge af, om den oprindelige disposition som ovenfor anført kan anses
for ugyldig, uvirksom eller som en ren
fejlekspedition.
Betingelser for
omgørelse
Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 1,
må dispositionen » . . ikke i overvejende grad have være båret af hensyn
til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.«
Omgørelse af
dispositioner i form af fx overdragelse af aktiver til en åbenbar over-
eller underkurs vil således normalt ikke kunne tillades På den anden side
vil omgørelse normalt kunne tillades af dispositioner, der indebærer
succession, selvom successionen indebærer en skatteudskydelse. Dette
skyldes, at en sådan dispositionen må antages i overvejende grad at være
båret af andre hensyn end at udskyde skatten.
Efter SSL § 37 C, stk. 1,
nr. 2, skal dispositionen ». . utvivlsomt have haft utilsigtede
skattemæssige virkninger, der er væsentlige.«
Dispositionen skal
således have haft væsentlige utilsigtede virkninger for den
skattepligtige. I kravet om væsentlighed ligger ikke et krav om
væsentlighed i relation til den pågældende disposition, men et generelt
krav om, at de uforudsete skattemæssige virkninger er væsentlige.
Efter
SSL § 37 C, stk. 1, nr. 3, skal dispositionen ». . have været lagt klart
frem for myndighederne.« Dispositionen skal således oprindeligt have været
lagt klart frem for den skatteansættende myndighed.
Efter SSL § 37 C,
stk. 1, nr. 4, er det en betingelse, at »de privatretlige virkninger af
den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning,
skal være enkle og overskuelige.«
En tilladelse til omgørelse kan
således afslås, hvis en imødekommelse af omgørelsesanmodningen vil
resultere i en sådan uklarhed om de privatretlige virkninger heraf, at det
vil være nødvendigt at foretage væsentlige skønsmæssige
skatteansættelser.
Bestemmelsen er parallel til SSL § 37 B, stk. 2, jf.
afsnit
O.2.
Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 5, er adgangen til
omgørelse betinget af, »at alle, der vil blive berørt af en tilladelse til
omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.« I det omfang en skattepligtig
bor i en anden kommune end den, hvor ansøgeren bor, må også denne anden
kommune have erklæret sig enig i omgørelsen, før en tilladelse kan gives.
Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for
omgørelse er opfyldt.
Kompetence
I henhold til SSL § 37 C, stk. 1,
er omgørelseskompetencen henlagt til skatteministeren, der i
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 8, litra 13, har delegeret kompetencen
til de kommunale skattemyndigheder for så vidt angår fysiske personer og
dødsboer, og efter samme bekendtgørelses § 10, litra 1, har delegeret
kompetencen til den skatteansættende myndighed for så vidt angår juridiske
personer, bortset fra dødsboer. Af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19,
stk. 1, litra 3, fremgår, at klage i alle tilfælde skal ske til
Ligningsrådet, der endvidere i bekendtgørelsens § 19, stk. 2 er tillagt
kompetence til at fastsætte generelle bestemmelser for administrationen af
omgørelse. Sådanne generelle bestemmelser er fastsat i TSS-cirkulære
2000-28.
Frister
Hvis anmodningen om omgørelse er
indgivet inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår, og
betingelserne i SSL § 37 C er opfyldt, gælder ingen yderligere betingelser
for at kunne tillade omgørelse og dermed genoptagelse efter SSL § 34, stk.
2, henholdsvis den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 1, for så vidt
angår indkomstår inden 1997. Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet
mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår og vedrører
indkomstår før 1997, er tilladelse til omgørelse og genoptagelse
yderligere betinget af, at de almindelige betingelser for genoptagelse
efter den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 2, er opfyldt, dvs. de
vejledende krav om en minimumsbeløbsgrænse på 3.000 kr. og en
reaktionsfrist på 3 måneder, jf. afsnit
G.3.2.2.1.
Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet
mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår og vedrører
indkomstår fra og med 1997, vil tilladelse til omgørelse og genoptagelse
yderligere være betinget af opfyldelse af kravene i SSL § 35, stk. 2 og 3,
om en minimumsbeløbsgrænse på 5.000 kr. og en reaktionsfrist på vejledende
6 måneder, jf. nærmere herom under
G.3.2.1.
Gebyr
Efter SSL § 37 C, stk. 2 er
omgørelse betinget af, at der betales et gebyr svarende til gebyret for at
få en bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret er i 2001 på 1.700
kr. med tillæg af 1.700 kr. for hver 5 timers tidsforbrug udover 45 timer
ved sagsbehandlingen. Tidsforbruget opgøres på grundlag af tidsforbruget
ved behandlingen af såvel omgørelsesanmodningen som de afledte
skatteansættelser. Der medregnes kun tidsforbrug hos den myndighed, som
afgør omgørelsesanmodningen i første instans. Beløbet reguleres efter § 20
i personskatteloven.Gebyret skal betales, før behandlingen af
omgørelsesanmodningen påbegyndes. Et eventuelt tillægsgebyr skal være
betalt, før anmodningen besvares. Gebyret tilfalder staten, medmindre
afgørelseskompetencen er henlagt til kommunerne, i hvilket tilfælde
gebyret tilfalder den pågældende kommune. Tilbagekaldes en anmodning om
omgørelse, tilbagebetales gebyrer, der er betalt. Gebyret tilbagebetales
ikke, hvis omgørelse nægtes.
Pligt til vejledning om
muligheden for omgørelse
I forbindelse med varsling af en
ansættelsesændring, der udspringer af en privatretlig disposition, skal
den skatteansættende myndighed give vejledning om muligheden for omgørelse
efter SSL § 37 C, såfremt omgørelse efter en konkret vurdering må anses
for et nærliggende og relevant alternativ for den skattepligtige, jf.
TSS-cirkulære 2000-28. Vejledningspligten gælder navnlig, hvor den
privatretlige disposition er indgået mellem interesseforbundne parter og
dette er myndigheden bekendt. Der skal dog ikke gives en sådan vejledning
i tilfælde, hvor det må anses for åbenbart, at betingelserne for at
tillade omgørelse ikke er opfyldt. I TSS-cirkulære 2000-28 har
Ligningsrådet foreslået følgende ordlyd til vejledning: "Som et alternativ
til at påklage den foreslåede ændring af skatteansættelsen henledes
opmærksomheden på muligheden for at anmode om tilladelse til skattemæssig
omgørelse, såfremt betingelserne i SSL § 37 C er opfyldt. Hvis der anmodes
om tilladelse til omgørelse, skal der ved anmodningen betales et gebyr i
henhold til SSL § 37 C, stk. 2. Nærmere oplysninger om reglerne for
omgørelse kan fås ved henvendelse hertil."
Omgørelse contra klage over
ansættelse (dobbelt sagsbehandling)
Hvis en anmodning om omgørelse
indgives sideløbende med en verserende klagesag vedrørende den
skatteansættelse, der ønskes omgjort, skal anmodningen om omgørelse som
udgangspunkt sættes i bero, jf. TSS-cirkulære 2000-28. Hvis den
skattepligtige ikke er enig i, at behandlingen af anmodningen om omgørelse
stilles i bero, således at der bliver truffet afgørelse om omgørelse inden
afslutningen af klagesagen vedrørende skatteansættelsen, skal en eventuel
tilladelse til omgørelse betinges af, at tilladelsen udnyttes inden 3
måneder. Ved udnyttelse af tilladelsen bortfalder grundlaget for den
verserende
klagesag.
O.2 Skatteforbehold
Generelt om
skatteforbehold
Beskrivelsen nedenfor gælder for
skatteforbehold, der er taget fra og med 1. juli 1999, jf. § 7, stk. 6, i
lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven. For så
vidt angår skatteforbehold, der er taget inden 1. juli 1999, henvises til
beskrivelsen af den tidligere administrative praksis i
Ligningsvejledningen 1998, A.H.2.4.1.
Et skatteforbehold er en
betingelse for en privatretlig disposition, der medfører at dispositionen
bortfalder eller får et andet indhold (eller kan bortfalde eller få et
andet indhold), hvis myndighederne tillægger dispositionen en anden
skatteretlig virkning end forudsat. Et skatteforbehold er i sagens natur
ikke kun rettet til den eller de borgere/virksomheder, der har disponeret,
men også til skattemyndighederne.
Et skatteforbehold kan udformes
således, at det automatisk bliver virksomt, hvis den udløsende
skatteretlige virkning indtræder, eller således at forbeholdet kun bliver
virksomt, hvis det gøres gældende.
Skatteforbehold vedrører til en vis
grad samme problemområde som omgørelse, jf.
SSL § 37 C, og skatteforbehold giver anledning til tilsvarende
administrative problemer som omgørelse.
Kravene til et
skatteforbeholds gyldighed
Efter SSL § 37 B, stk. 1
tillægges et skatteforbehold af bevismæssige grunde kun skatteretlig
virkning, »hvis det er klart, skriftligt og oplyst over for den
skatteansættende myndighed senest samtidig med at myndigheden oplyses om
dispositionens øvrige indhold.«
Den skatteansættende myndighed oplyses
normalt om dispositionens nærmere indhold ved at skattemyndigheden som led
i ligningsarbejdet rekvirerer dokumentation for dispositionens indhold.
Det er ikke et krav, at skatteforbehold oplyses i selvangivelsen.
Det
kan ikke kræves, at skattemyndighederne på forhånd tager stilling til et
skatteforbehold, før skatteforbeholdet er gjort gældende.
Af TfS 1998,
680 LR følger imidlertid, at der kan ske en fremrykket stillingtagen til
et skatteforbehold i forbindelse med en anmodning om bindende
forhåndsbesked, idet gyldigheden af skatteforbeholdet var en betingelse
for at kunne give bindende forhåndsbesked om en allerede foretaget
disposition. Det er forudsat i forarbejderne til SSL § 37 B, at et
skatteforbehold kun kan tillægges skatteretlig virkning, hvis det er taget
senest samtidig med den disposition, det er knyttet til. Vedrørende
spørgsmålet om bevisbyrden for, at der er taget et skatteforbehold, kan
henvises til TfS 1999, 778 VLD, der vedrører perioden inden 1. juli 1999,
men må antages at finde tilsvarende anvendelse for skatteforbehold taget
efter 1. juli 1999. I denne sag var bevisbyrden ikke løftet vedrørende et
skatteforbehold, der første gang blev omtalt overfor skattemyndighederne
10 år efter dispositionens foretagelse. Det er endvidere forudsat i
forarbejderne, at et skatteforbehold utvetydigt skal angive, hvilke
skatteretlige virkninger, der udløser forbeholdet.
Endelig er det
forudsat i forarbejderne, at det skal fremgå af skatteforbeholdet, hvilke
privatretlige virkninger det skal tillægges, hvis den skatteretlige
forudsætning brister. Det kan ikke skatteretligt tillægges betydning, hvis
fx et skatteforbehold angiver, at parterne i en aftale frit kan indgå en
ny aftale med oprindelig virkning, hvis skatteforbeholdet bliver aktuelt,
eller hvis der i skatteforbeholdet er indbygget skatteforbehold vedrørende
en alternativ aftale. Sidstnævnte forbud er ikke til hinder for, at et
skatteforbehold er udformet således, at de skattepligtige kan vælge mellem
helt at ophæve den privatretlige disposition eller foretage det mindre
skridt at ændre den privatretlige disposition i overensstemmelse med
eksempelvis skattemyndighedernes værdiansættelse.
Kompetence og frister
Afgørelsen af om et
skatteforbehold skal tillægges skatteretlig virkning træffes som led i den
almindelige ligning, og afgørelser herom påklages administrativt som andre
afgørelser om de skatteretlige virkninger af en privatretlig disposition.
Det vil normalt sige til skatteankenævnet og Landsskatteretten. Et
skatteforbehold, der fx først gøres gældende under Landsskatterettens
behandling af en klage, skal ikke behandles af Landsskatteretten i første
instans, men af den skatteansættende myndighed i form af en anmodning om
genoptagelse af skatteansættelsen.
Hvis anmodningen indgives inden 3 år
fra udløbet af det pågældende indkomstår ligger kompetencen hos den
skatteansættende myndighed med klageadgang til skatteankenævnet og/eller
Landsskatteretten. Hvis skatteforbeholdet opfylder betingelserne i SSL §
37 B, vil der kunne tillades genoptagelse efter SSL § 34, stk. 2,
henholdsvis efter den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 1, i det
omfang, der er tale om indkomstår inden 1997.
Hvis anmodningen indgives
mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, og vedrører
indkomstår inden 1997, ligger kompetencen hos told- og skatteregionerne,
der i henhold til den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 2, kan tillade
genoptagelse, når skatteforbeholdet opfylder betingelserne i SSL § 37 B.
For så vidt angår de yderligere betingelser om minimumsbeløbsgrænse
(vejledende 3.000 kr.) og reaktionsfrist (vejledende 3 måneder), der skal
være opfyldt for at tillade genoptagelse efter den tidligere regel i SSL §
4, stk. 2, henvises til
G.3.2.2.1. Klagemyndighed i disse tilfælde er
Told- og Skattestyrelsen.
Hvis anmodningen indgives mere end 3 år efter
udløbet af det pågældende indkomstår og vedrører indkomstår fra og med
1997, vil kompetencen i henhold til SSL § 35, stk. 1, nr. 1, ligge hos den
skatteansættende myndighed, uanset om skatteankenævnet, Landsskatteretten
eller Ligningsrådet tidligere har taget stilling til ansættelsen, jf SSL §
35, stk. 4. Klage sker i disse tilfælde til skatteankenævnet og/eller
Landsskatteretten. Tilladelse til genoptagelse er, bortset fra opfyldelse
af kravene i SSL § 37 B, betinget af, at kravene i SSL § 35, stk. 2 og 3,
om en minimumsbeløbsgrænse på 5.000 kr. og en reaktionsfrist på vejledende
6 måneder er opfyldt, jf. nærmere herom under
G.3.2.1.
Afvisning af gyldigt
skatteforbehold
Efter SSL § 37 B, stk. 2 kan en
skatteansættende myndighed »afvise at tillægge et skatteforbehold virkning
for en skatteansættelse, hvis de privatretlige virkninger af
skatteforbeholdet ikke er klare og overskuelige.«
Formålet hermed er at
imødegå, at skattemyndighederne bringes i en situation, hvor de på grund
af uklarhed om de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet bliver
nødt til at foretage væsentlige skønsmæssige ansættelser.
Anvendelsesområdet for SSL § 37 B, stk. 2, er derfor begrænset til
situationer, hvor det ikke vil være muligt at afklare det privatretlige
grundlag for en ny skatteansættelse i tilstrækkelig grad.
I
forarbejderne til bestemmelsen er som eksempel på bestemmelsens anvendelse
nævnt den situation, hvor dispositionen vedrører overdragelse af en
virksomhed, og skatteforbeholdet først bliver udløst adskillige år efter
overdragelsen og med den virkning, at virksomhedsoverdragelsen med den
efterfølgende drift skal tilbageføres.
Det vil således kunne have
betydning, hvor lang tid der går fra dispositionens foretagelse til
skatteforbeholdet bliver aktuelt.
En afvisning af at tillægge et
skatteforbehold skattemæssig virkning indebærer, at den privatretlige
disposition skatteretligt består, indtil skattemyndighederne modtager
meddelelse om, at dispositionen er ændret med fremtidig virkning.
Bilag
Bilag 1: Oversigt over bevillings- og
dispensationsbestemmelser
Nedenfor følger en oversigt over
lovbestemmelser, hvor beføjelsen til at træffe afgørelser af overordnede
skattemyndigheder (skatteministeren, Ligningsrådet eller Told- og
Skattestyrelsen) er tillagt de kommunale skattemyndigheder eller told- og
skatteregionerne.
Oversigten har tidligere været optrykt som
bilag til Ligningsvejledningen. Denne oversigt er revideret per december
2000 med henblik på at omfatte flere bestemmelser. Ligeledes er
kompetenceforholdene for juridiske personer bortset fra dødsboer efter
bekendtgørelse om
sagsudlægning nr. 1107 af 13. december 2000 § 10
og § 11, stk. 2 medtaget.
Oversigten angiver først
hovedreglen i bekendtgørelse om sagsudlægning i § 2, § 7 og § 18. Herefter
følger undtagelserne til hovedreglen samt en angivelse af bestemmelser i
samme lov, der følger hovedreglen. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen
kan, når særlige omstændigheder taler derfor, bemyndige en enkelt eller
enkelte told- og skatteregioner/toldcentre til at træffe afgørelse i
første instans i alle sager. Dette er gjort i Told- og Skattestyrelsens
cirkulære 2000-35 om dekoncentreret sagsudlægning, jf. bilag
3.
Hvor intet andet er anført, er bemyndigelsen givet af
skatteministeren ved bekendtgørelse om sagsudlægning. Er bemyndigelsen
givet med en anden hjemmel eller af en anden skattemyndighed end
ministeren, er dette anført med angivelsen af hjemlen. Enkelte steder i
oversigten er desuden medtaget bestemmelser, hvor kompetencen til at
træffe afgørelser fremgår af selve lovbestemmelsen.
Ved hver
lovbestemmelse er det anført, hvilken skattemyndighed der træffer
afgørelse i sagen i 1. instans. I kolonnen efter er klageinstansen anført.
I sidste kolonne angives hjemlen i bekendtgørelse om sagsudlægning eller
anden hjemmel. Fremgår hjemlen af hovedreglen i bekendtgørelse om
sagsudlægning § 2, § 7, og § 18 angives hjemlen som
hovedreglen.
KS står for den kommunale skattemyndighed.
R
står for regionen
TC står for toldcenter
T&S står for Told- og
Skattestyrelsen
LR står for Ligningsrådet
LSR står for
Landsskatteretten
MIN står for skatteministeren
SKAM står for
skatteansættende myndighed
Det skal bemærkes, at en afgørelse
skal påklages inden 3 måneder til klagemyndigheden, og at klageinstansens
afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed for så
vidt angår sagsområder omfattet af
sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Hovedreglen efter § 2, § 7 og § 18
Indhold
1.
instans
2.
instans
Told- og
skatteregioner
Alle konkrete sager, hvor
skatteministeren kan træffe afgørelse.
R, medmindre kompetence er
henlagt til TC.
København og Frederiksberg
kommuner
Alle afgørelser vedrørende
told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejds- markedsfond,
opkrævningsloven, ar- bejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse,
henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskat.
R, medmindre kompetence er
henlagt til TC
T&S
Alle afgørelser indenfor
Københavns Kommune bortset fra afgørelser ved- rørende told- og
afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkræv-
ningsloven, arbejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse, henstand
og efte- rgivelse af A-skatter og selskabsskat.
Skatteforvaltningen i
Københavns Kommune
T&S
Alle afgørelser indenfor
Frederiksberg Kommune bortset fra afgørelser ved- rørende told- og
afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkræv-
ningsloven, arbejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse, henstand
og eftergivelse af A-skatter og selskabs- skat.
Skatteforvaltningen i
Frederiksberg Kommune
T&S
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
Toldcentre
Afgiftslove, i det
omfang
stk. 4 og § 61.
TC
T&S
jf. § 21, nr.
3
Afgørelser om aktindsigt i
sager i TC.
TC
T&S
Offentlighedslovens § 15,
stk. 1 eller forvaltningslovens § 16 + sagsudlægningsbekendt-
gørelsens § 18, nr. 2, jf. § 21, nr.
3
Merværdiafgiftslovens
§
12, § 26, 32, stk. 1-3, § 45, stk. 6 samt § 32, stk. 4, bortset fra
afgørelser om afgiftsop- lag efter § 11 A, § 36, § 46, stk. 4 og §
61.
TC
T&S
§ 7, stk. 1, nr. 2 + § 18,
nr. 1, jf. § 21, nr.
3
Sagsudlægningsbe-
kendtgørelsens § 22
TC
T&S
§ 7, stk. 1, nr. 4 + § 18,
nr. 1, jf. § 21, nr. 3
Lov om varer, der krænker
visse former for intellektuel ejendomsret.
TC
T&S
§ 7, stk. 1, nr. 5 + § 18,
nr. 1, jf. § 21, nr. 3
Spiritusafgiftslovens §
9
A, stk. 5, når der er tale om pakker mv. der ankommer til et
hovedposthus eller med kurervirsomhed.
TC
T&S
§ 7, stk. 1, nr. 6 + § 18,
nr. 1, jf. § 21, nr.
3
Tobaksafgiftslovens § 10,
stk. 9, når der er tale om pakker mv., der ankommer til et
hovedposthus eller med kurervirksomhed.
TC
T&S
§ 7, stk. 1, nr. 6 + § 18,
nr. 1, jf. § 21, nr.
3
Toldloven
TC
T&S
§ 7, stk. 1, nr. 1 + § 18,
nr. 1, jf. § 21, nr.
3
Undtagelser fra hovedreglen samt bestemmelser i
samme love, som følger hovedreglen
AFSKRIVNINGSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 5, stk.
6
Tilladelse til at lade
anskaffelsessum indgå i den samlede driftssaldo fra
anskaffelsesåret.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 6, stk.
3
Tilladelse til at fradrage
udgifter til anskaffelse af driftsmidler i
anskaffelsesåret
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 8, stk.
2
Forlængelse af frist for
udligning af negativ saldo.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 24, stk.
2
Forlængelse af fristen for
genopførelse eller genanskaffelse af skadelidt formue.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 30, stk.
1
Tilladelse til at
forskudsafskrive i bestillings- eller planlægningsåret.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 36
Forlængelse af 4-årsfristen
i § 34.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 40, stk.
7
Rentefri henstand med
betaling af skatten af fortjenste efter afskrivning- slovens § 40,
stk. 6.
R
T&S
Hovedregel
§ 51
Tilladelse til at
afskrivning på aktiver, der anvendes til forsøg og forskning,
påbegyndes, før igangsættelsen af erhvervsvirksomhed.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 52, stk.
2
Tilladelse til at ændre
afskrivningssatsen
efter 3 måneder fra udløbet af
selvangivelsesfristen.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
LR
LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +
§ 19, stk. 1, nr. 1 jf. § 21, nr.
4
AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 13, stk. 1 og
3
Tilladelse til
aktieombytning.
R
Sager, der vedrører
principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt en praksis
afgøres i 1. instans af T&S.
T&S
I sager, hvor
T&S er 1. instans: Ingen klageadgang
§ 4 + § 18, nr. 1, jf. § 21,
nr. 3
§ 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr.
3
§ 13 A, stk. 5, 1.
pkt.
Tilladelse til henstand med
betaling af skat på aktieindkomst på betingelse af betryggende
sikkerhedsstillelse.
R
T&S
Hovedregel
AKTINDSIGT
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
I sager i KS eller
skatteankenævn.
KS/skatteankenævn
R
Offentlighedslovens § 15,
stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. §
17, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., jf. 21, nr.
2.
I sager som nævnt i
sagsudlægningsbkg. § 2, stk. 2 i København eller Frederiksberg
kommune
København/
Frederiksberg
kommune
R
Offentlighedslovens § 15,
stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. §
17, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. 21, nr.
2.
I sager i vurderingsråd
eller skyldråd
Vurderingsråd eller
skyldråd
R, som nævnt i § 2, stk. 2 i
bkg. 2000/1072.
Offentlighedslovens § 15,
stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. §
17, stk. 3, nr. 1, jf. 21, nr.
2.
I sager i T&S
T&S
Ingen
Offentlighedslovens § 15,
stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. §
21, nr. 3, 2. pkt.
I sager i LR
T&S
Ingen
Sagsudlægningsbkg. § 11,
stk. 4 + § 21, nr. 3.
BOAFGIFTSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 3, stk.
2
Fritagelse for boafgift
efter § 15 i bkg. af 19. december 1999/1047
Skifteretten
Ingen
§
14
§ 33, stk.
3
Fremtvingelse af indgivelse
af oplysninger ved hjælp af
dagbøder.
R
T&S
Hovedregel
§ 36
Henstand med betaling af
boafgift, jf. bkg. 1999/1047 § 12, stk. 2.
Skifteretten
Ingen
§
14
§ 42, stk.
1
Afgøre sagen administrativt
ved bødeforlæg.
R
T&S
Hovedregel
BOGFØRINGSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 1, stk.
2
Fritagelse for
loven.
T&S
Ingen
Bogføringslovens § 1, stk. 2
+ sagsudlægningsbkg. § 21, nr.
3.
BØRNEFAMILIEYDELSESLOV
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 5, stk. 4 og
5
Afgøre om en person opfylder
betingelsen i lovens § 2, nr. 1 om fuld skattepligt til Danmark
efter KSL § 1.
R
T&S
Bekendtgørelse af lov om en
børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 5, stk. 4 og
5.
§ 6, stk.
1
Udbetaling af
ydelsen.
T&S
Ingen
Bekendtgørelse af lov om en
børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 6, stk.
1.
BKG. OM BØRNEOPSPARINGSKONTI
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 4, stk.
5
Tilladelse til at
indestående hæves ved sygdom.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 1 + § 21,
nr. 3
§ 5, stk.
1
Dispensation i forbindelse
med oprettelse af mere end én børneopsparingskonto.
R
T&S
Hovedregel
DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMSTER
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
Afgørelser efter
dobbeltbeskatnings- overenskomster som "den kompetente
myndighed."
T&S
Ingen
§ 11, stk. 3 + § 21, nr.
3
EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 8, stk. 1, nr.
3
Erklæring om at udstykning
vil betyde væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den
bestående bebyggelse.
R, som nævnt i § 2, stk. 2 i
bkg. 2000/1047
T&S
§ 6 + § 18, nr. 1, jf. § 21,
nr. 3
§ 10, stk.
2
Tilladelse til
forlængelse
af frist for genopførelse
ved erstatnings- og
forsikringssummer.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2
og § 21, nr. 2, 3 og 4
§ 12, stk.
1
Henstand med betaling af
skat af ejendomsavance.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2
og § 21, nr. 2, 3 og 4
§ 12, stk.
4
Tillade at fristen for
genanskaffelse forlænges.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2
og § 21, nr. 2, 3 og 4
EJENDOMSVURDERINGSLOVEN
Indhold
1.instans
2.
instans
Hjemmel
§ 42, stk.
4
Forlængelse af
klagefrist.
R
T&S
Hovedregel
§ 42, stk.
4
Træffe afgørelse om, at
skyldrådet skal påkende en klage efter udløbet af
klagefristen.
R som nævnt i § 2, stk. 2 i
bkg. nr. 1072/2000 om vurdering af landets faste
ejendomme.
T&S
§ 5, stk. 2 + § 18, nr. 1,
jf. § 21, nr. 3
§ 47, 3.
pkt.
Fremtvingelse af meddelese
af oplysninger ved hjælp af dagbøder.
R
T&S
Hovedregel
ETABLERINGSKONTOLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 8, stk.
2
Tilladelse til forlængelse
af etableringsfristen.
KS
R
§ 8, nr. 3 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
FONDSBESKATNINGSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 4, stk.
7
Tillade fonde eller
foreninger at hensættelser anvendes efter udløbet af
3-årsfristen.
SKAM (K/R/T&S)
R/T&S/LR
§ 10, nr. 2 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + §
19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4
§ 4, stk.
8
Tillade fonde at foretage
visse hensættelser til kulturelle, men ikke konkretiserede formål
uden krav om benyttelse inden for 5 år.
SKAM (K/R/T&S)
R/T&S/LR
§ 10, nr. 2 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + §
19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4
§ 4, stk.
9
Tilladelse til efterfølgende
ændring af hensættelser for fonde og foreninger.
SKAM (K/R/T&S)
LR
§ 10, nr. 2 + § 19, stk. 1,
nr. 5, jf. § 21, nr. 4
§ 15, stk. 3, nr.
3
Tillade fonde at indgive
erklæring i stedet for selvangivelse.
SKAM (K/R/T&S)
R/T&S/LR
§ 10, nr. 2 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + §
19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.
4
CIRK. 1987/157 OM FORRENTNING AF VISSE
TILBAGEBETALINGSBELØB
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
Forrentning af
tilbagebetalte skatter, afgifter, gebyrer mv. på skatteministeriets
område efter cirkulærets bestemmelser.
KS
R eller
TC
T&S
LR
R
T&S
Ingen
Ingen
§ 15 + § 17, stk. 1, nr. 1,
jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 21, nr.
3 og 4.
FORÆLDELSESLOVEN
(1908-loven)
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 1, stk. 1, nr.
4
Træffe afgørelse i sager om
forældelse af indkomst- og formueskatter.
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 9, stk. 3 + § 17, stk. 1,
nr. 2, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 10, nr. 1 og § 17, stk. 1, nr.
2, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr.
6
FRIGØRELSESAFGIFTSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 6, stk.
1
Henstand med betaling af
frigørelsesafgift.
KS
R
§ 8, nr. 4 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
§ 7, stk.
4
Henstand med betaling af
frigørelsesafgift ud over 12 år.
KS
R
§ 8, nr. 4 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
FUSIONSSKATTELOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 3, stk.
1
Tilladelse til skattefri
fusion selvom om kravet om ejertid og majoritet ikke er opfyldt.
R
Kan regionen ikke
imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på
vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.
T&S
Ingen
§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 +
§ 21, nr. 3
§ 4, stk.
1
Tilladelse til skattefri
fusion, hvor der udenfor normal samhandel er sket overdragelse af
aktiver.
R
Kan regionen ikke
imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på
vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.
T&S
Ingen
§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 +
§ 21, nr. 3
§ 4, stk.
2
Tilladelse for selskaber
stiftet inden for en år forud for fusionen til anvendelse af
reglerne i fusionsskatteloven.
R
Kan regionen ikke
imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på
vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.
T&S
Ingen
§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 +
§ 21, nr. 3
§ 6, stk.
6
Dispensation fra fristen for
indsendelse af fusionsdokumenter.
R
Kan regionen ikke
imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på
vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.
T&S
§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 +
§ 21, nr. 3
§ 8, stk. 6, 4.
pkt.
Tilladelse til at underskud
fra tidligere år i et selskab kan bringes til fradrag i det
modtagende selskab.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.
+ § 21, nr. 3
§ 13, stk.
4
Fritagelse for
1-månedersfristen for indsendelse af fusionsdokumenter.
R
Kan regionen ikke
imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på
vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.
T&S
Ingen
§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 +
§ 21, nr. 3
§ 15, stk.
1
Tilladelse til beskatning
efter § 15, stk. 2-4 ved fusion mellem selskab hjemmehørende i
Danmark og selskab hjemmehørende i udlandet samt fastsættelse af
særlige vilkår for tilladelsen.
T&S
LSR
§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
+ FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C,
stk. 1, 4. pkt.
§ 15, stk.
6
Tilladelse for selskaber
hjemmehørende i udlandet til at aktier anses for afhændet i det
omfang, de vederlægges med andet end aktier samt fastsættelse af
særlige vilkår for tilladelsen.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.
+ § 21, nr. 3
§ 15 A, stk.
1
Tilladelse til beskatning
efter § 15 B ved spaltning, når begge selskaber er omfattet af
begrebet selskab i en medlemstat samt fastsættelse af særlige vilkår
for tilladelsen.
T&S
LSR
§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
+ FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C,
stk. 1, 4. pkt.
§ 15 B, stk. 1, 7. pkt. og
stk. 2, 7. pkt.
Fastsættelse af
fordeling
af sikkerhedsfondshen- læggelser ved spaltning.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.
+ § 21, nr. 3
§15 B, stk.
6
Tilladelse til at § 15, stk.
4, 2.-14. pkt. finder anvendelse, når et selskab hjemme- hørende i
udlandet spaltes samt fastsættelse af vilkår for tilladelsen.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.
+ § 21, nr. 3
§ 15 C, stk.
1
Tilladelse til beskatning
efter § 15d ved tilførsel af aktiver, når begge selskaber er
omfattet af begrebet selskab i en medlemstat.
T&S
LSR
§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
+ FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C,
stk. 1, 4. pkt.
§ 15 D, stk. 2, 5. pkt og stk.
3, 5. pkt.
Fastsættelse af
fordeling
af sikkerhedsfondshen- læggelser ved tilførsel af
aktiver.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.
+ § 21, nr. 3
HENSTAND
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
Afgørelser om henstand i
forbindelse med klage.
KS
SKAM
KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
§ 9, stk. 2 + § 17, stk. 1,
nr. 2, jf. stk. 2, og ½ 21, nr. 2 +
§ 10, nr. 1 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + §
19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4
HUSDYRBESKATNINGSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 5, stk.
2
Tilladelse til at ændre den
selvangivne nedskrivningssats eller opgørelsesmetode i andre
tilfælde end nævnt i stk. 1
KS
SKAM
(KS/R/T&S)
LR
LR
§ 8, nr. 5 + § 19, stk. 1,
nr. 2, jf. § 21, nr. 4
INVESTERINGSFONDSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 5, stk.
1
Godkendelse af henlæggelse,
selvom indskud er foretaget for sent.
KS
R
§ 8, nr. 6 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
§ 6, stk.
2
Forlængelse af 6-årsfristen
for anvendelse af henlæggelser.
KS
R
§ 8, nr. 6 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
KILDESKATTEBEKENDTGØRELSEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 10
Afgørelse i tvivlstilfælde
af i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres eller
ændring af forskudsregistrering skal ske.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 4 + § 21,
nr. 3.
§ 15
Afgørelse i tvivlstilfælde
af i hvilken kommune en person skal slutlignes.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 4 + § 21,
nr. 3.
§ 17 B, stk.
3
Afgørelse i tvivlstilfælde
af i hvilken kommune et dødsbo skal skatteansættes.
R
T&S
Hovedregel
§ 55, stk.
2
Afgøre sagen ved
administrativt bødeforlæg.
R
Ingen
Kildeskattebekendtgørelsens
§ 55, stk. 2
KILDESKATTELOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 22, stk.
2
Tilladelse til ændring af
indkomstår
KS
R
§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 45, stk.
3
Afgørelse af om en indkomst
skal anses for A- eller B-indkomst i forbindelse med indeholdelse af
foreløbig skat.
R
T&S
Hovedreglen
§ 52, stk.
2
Fremtvingelse af indgivelse
af forskudsskema ved hjælp af dagbøder.
KS
R
§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
§ 53, stk.
4
Fremtvingelse af indgivelse
af forskudsskema ved hjælp af dagbøder i forbindelse med ændring af
forskudsskema.
KS
R
§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
§ 56, stk. 3, 1.
pkt
Fritagelse for forkortet
afregningsperiode efter stk. 2.
R
T&S
Hovedreglen
2. pkt.
Fastsættelse af kortere
frist end efter stk. 2 samt ændre betalingssted.
R
T&S
Hovedreglen
3. pkt.
Pålæg om indsendelse af
specificerede oplysninger.
R
T&S
Hovedreglen
§ 56, stk.
4
Pålæg om forkortet
afregningsperiode efter stk. 2 for virksomheder, der anmeldes til
registrering.
R
T&S
Hovedreglen
§ 57, stk.
3
Fritagelse for afgift efter
stk. 2.
R
T&S
Hovedreglen
§ 66, stk.
2
Henstand med betaling af
udbytteskat.
R
T&S
Hovedreglen
§ 67, stk. 2, sidste
pkt.
Kontant udbetaling af
udbytte.
R
T&S
Hovedreglen
§ 73, stk. 1, og stk.
6
Pålægge arbejdsgiver
lønindeholdelse.
KS
R
§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2.
§ 73 B-D
Eftergivelse eller henstand
med betaling af skatter, bøder, erstatning mv.
R
T&S
Hovedreglen
§ 79, stk.
1
Afgøre sagen administrativt
ved bødeforlæg.
R
T&S
Hovedreglen
§ 84, stk.
2
Fremtvingelse af
underretning om indeholdelser af A-skat ved hjælp af dagbøder.
R
T&S
Hovedreglen
§ 85, stk.
3
Pålæg af dagbøder for at
fremskaffe oplysninger om indholdelsespligtige.
R
T&S
Hovedreglen
§ 86, stk.
3
Pålægge dagbøder for at
fremtvinge adgang til eftersyn, indsendelse af regnskabsmateriale
mv.
R
T&S
Hovedreglen
§ 89
Midlertidig fritagelse for
betaling af A-skat eller B-skat.
KS
R
§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 89 A, stk.
1
Henstand med betaling af den
del af formueskatten, der vedrører ejerboligen for særlige
persongrupper.
KS
R
§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
KONKURSSKATTELOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 14
Træffe afgørelse om
skattepligt af konkursindkomsten.
KS
SKAM
KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 8 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 15, stk.
3
Skattepligt af
konkursindkomsten ved usikkerhed mv. om aktivets tilhørsforhold.
KS
SKAM
KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 8 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.
2
§ 20, stk.
1
Afgøre sagen administrativt
ved bødeforlæg.
R
Når SKAM er T&S
træffer T&S afgørelse.
T&S
Når SKAM
erT&S er LR klageinstans.
Hovedreglen + § 11, stk. 2,
nr. 1 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.
4.
KULBRINTEOPKRÆVNINGSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 2, stk.
1
Skatteansættelse af
skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kap. 2 og
3.
TSS
LR
§ 11, stk. 1, nr. 5 +
kulbrinteopkrævningslovens § 2, stk. 1, 2.
pkt.
KULBRINTESKATTELOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 17, stk.
4
Helt eller delvis
indrømmelse af kulbrintefradrag.
MIN
Ingen
§ 13 + § 21, nr.
6
KURSGEVINSTLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 25, stk. 2, 3
pkt
Tilladelse til principskifte
ved opgørelse af gevinst/tab på børsnoterede obligationer og ikke
børsnoterede fordringer og gæld (fra lagerprincip til
realisationsprincip),jf. LL § 29.
KS
Hvis der er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S
R
Hvis der er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen
§ 8, nr. 9 og § 11, stk. 1,
nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 og nr.
3
§ 25, stk. 3, 3
pkt
Tilladelse til at anvende
den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelsen af gevinst/tab ved
afståelse af obligationer, jf. LL § 29.
KS
Hvis der er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S
R
Hvis der er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen
§ 8, nr. 9 og § 11, stk. 1,
nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 og nr.
3
§ 25, stk.
5
Tilladelse til anden
opgørelsesmetode samt tilladelse til senere ændring af denne.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 6 + § 21,
nr. 3
§ 33, stk.
2
Tilladelse til at gevinst og
tab på kontrakter medregnes efter realisationsprincippet.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 6 + § 21,
nr. 3
LIGNINGSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 8 B, stk. 1, 4.
pkt.
Tilladelse til
at
udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages eller
afskrives før påbegyndelse af erhverv.
LR
Ingen
§ 12 + § 21, nr.
4
§ 16 A, stk.
2
Fritagelse for
beskatning
som almindelig indkomst for beløb udloddet i
forbindelse med nedsættelse af aktie- eller andelskapitalen i et
selskab.
KS
SKAM
KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr.
6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.
§ 16 A, stk.
3
Fritagelse for beskatning
som almindelig indkomst for beløb udbetalt ved udlodning af
likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvor i selskabet
opløses
KS
SKAM
KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr.
6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.
§ 16 B, stk.
2
Fritagelse for beskatning
som almindelig indkomst ved en aktionær, andelshavers eller
lignendes afståelse af aktier, andelsbeviser eller lignende til det
udstedende selskab.
KS
SKAM KS/R/T&S
I
tilfælde, hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut,
pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir, og anmodningen
omfatter en gruppe af skatteydere: T&S
R
R/T&S/LR
tilfælde, hvor anmodning fremsættes af
et pengeinstitut, pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir,
og anmodningen omfatter en gruppe af skatteydere: Ingen
§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr.
6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.
§ 17 E, stk.
6
Genoptagelse af
afgiftsberegning.
R
T&S
Hovedreglen
§ 33 E, stk.
10
Fritagelse for anvendelse af
stk. 1-6 om udtrædelse af sambeskatning.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 7 + § 21,
nr. 3
§ 33 E, stk.
11
Fritagelse for anvendelse af
stk. 2, 1. pkt. om, at afhændelse af aktier eller anparter behandles
som udtrædelse af sambeskatning.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 7 + § 21,
nr. 3
§ 33 G, stk. 1
Eftergivelse af skat, når
der indgår aktieudbytte efter LL § 16 A.
R
T&S
Hovedreglen
OPKRÆVNING OG INDDRIVELSE AF BØDER, DER ER
PÅLAGT EFTER SKATTEKONTROLLOVENS § 20
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
Afgørelser om opkrævning og
inddrivelse af bøder, der pålagt efter skattekontrollovens § 20,
bortset fra tilfælde, hvor bøden opkræves sammen med en bøde for
overtrædelse af merværdiafgiftsloven, arbejdsmarkedsfondsloven eller
kildeskatteloven, bortset fra kildeskattelovens § 75.
KS
R
§ 9, stk. 1 + § 17, stk. 1,
nr. 2, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 27, stk.
1
Ændring af opgørelsen og
beregningen af beskatningsgrundlaget.
T&S, hvis T&S og den
skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle
sager.
Andre sager: LR
LR, hvis T&S og den
skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle
sager.
Andre sager: LSR
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,
jf. § 21, nr. 5
§ 27, stk.
7
Genoptagelse af egen
tidligere ansættelse.
T&S, hvis T&S
og
den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen
principielle sager.
Andre sager: LR
LR, hvis T&S og den
skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle
sager.
Andre sager: LSR
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,
jf. § 21, nr. 5
§ 29, stk.
1
Skønsmæssig opgørelse af
beskatningsgrundlaget ved for sen indsendelse af
opgørelse.
T&S, hvis T&S
og
den skattepligtige er enige om ansættelsen undtagen
principielle sager.
Andre sager: LR
LR, hvis T&S og
den
skattepligtige er enige om ansættelsen undtagen principielle
sager.
Andre sager: LSR
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,
jf. § 21, nr. 5
§ 29, stk.
4
Pålæggelse af dagsbøder til
fremtvingelse af indgivelse af opgørelse over
beskatningsgrundlaget.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 8 + § 21,
nr. 3
§ 33, stk.
1
Afgøre sagen administrativt
ved bødeforlæg.
R
T&S
Hovedreglen
PENSIONSBESKATNINGSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 6
Tilladelse til at reglerne
for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på visse
særlige institutioner.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 9 + § 21,
nr. 3
§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt.
Godkendelse af anbringelse
af rateopsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank
eller sparekasse.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 9 + § 21,
nr. 3
§ 12, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt.
Godkendelse af anbringelse
af opsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller
sparekasse.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 9 + § 21,
nr. 3
§ 19 E
Fritage helt eller delvist
for indkomstskattepligt efter §§ 19 A-19 D.
KS
R
§ 8, nr. 11 + § 17, stk. 1,
nr, 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
§ 21 A, stk.
2
Tilladelse til
tilbagebetaling af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk.
1.
KS
R
§ 8, nr. 11 + § 17, stk. 1,
nr, 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
§ 26, stk.
5
Fritagelse for afgifts-
berigtigelse efter stk. 4, 3. pkt.
R
T&S
Hovedreglen
§ 61, stk.
1
Afgøre sagen administrativt
ved bødeforlæg.
R
T&S
Hovedreglen
REALRENTEAFGIFTSLOVEN
Realrenteafgiftsloven
erstattes efter en overgangsperiode af
pensionsafkastbeskatningsloven.
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 18, stk.
1
Ændring af opgørelsen og
afgiftsberegningen.
T&S, når T&S og den
skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset
fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager:
LR
LSR, når T&S og den
skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset
fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager:
LSR
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,
jf. § 21, nr. 5
§ 18, stk.
7
Genoptagelse af egen
tidligere foretagen ansættelse.
T&S, når T&S og den
skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset
fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager:
LR
LSR, når T&S og den
skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset
fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager:
LSR
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,
jf. § 21, nr. 5
§ 20, stk.
1
Skønsmæssig opgørelse af
afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved manglende
indgivelse af opgørelsen.
T&S, når T&S og den
skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset
fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager:
LR
LSR, når T&S og den
skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset
fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager:
LSR
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,
jf. § 21, nr. 5 og realrenteaf- giftslovens § 18 og §
20.
§ 20, stk.
4
Fremtvingelse af indgivelse
af opgørelse ved dagbøder.
T&S
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 10 + § 21,
nr. 3
§ 22
Afgøre sagen administrativt
ved bødeforlæg.
R
T&S
Hovedreglen
REGISTRERINGSAFGIFTSLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 2
Afgiftsfritagelse for afgift
af motorkøretøjer.
R
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr.
2
§ 3, stk.
1-3
Fritagelse for afgift af
motorkøretøjer efter stk. 1-3.
R
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr.
2
§ 3 A, stk.
1
Tilladelse til betaling af
afgift efter stk. 2 for biler, der registreres mhp. tidsbegrænset
anvendelse her i landet.
R
T&S
Hovedreglen
§§ 4-6
Afgiftens beregning efter
satser.
R
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr.
2
§ 7
Afgift af reparerede
og
ombyggede køretøjer.
R
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr.
2
§ 7 A
Fritagelse for afgift
af
reparerede og ombyggede køretøjer.
R
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr.
2
§ 8
Afgiftspligtig værdi for nyt
køretøj.
R
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftslovens § 29 A, stk. 1, nr.
4
§ 13, stk. 1, 1.
pkt.
Vurdering af køretøj til
afgiftsberigtigelse.
Vurderingsmænd-
ene
Vurderingsmyndig-
heden
Registreringsafgiftslovens §
13, stk. 1, 1. pkt. + cirk. nr. 139 af 19. juni 1999 § 4, stk.
2
§ 13, stk. 1, 3.
pkt.
F.s.v.a. spørgsmål om
overholdelse af de af skatteministeren fastsatte bestemmelser om
vurderingsmændenes virke.
Vurderingsmænd-
ene
T&S
Registreringsafgiftslovens §
13, stk. 1, 1. pkt. og cirk. nr. 139 af 19. juni 1991 § 4, stk. 2 +
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, nr. 3, jf. § 21, nr.
3
§ 18, stk.
1
Påbud om at indgive
angivelse for en kortere periode end 1 måned samt kræve fuld
sikkerhedsstillelse.
R
T&S
Hovedreglen
§ 18, stk.
2
Inddragelse af
registreringen.
R
T&S
Hovedreglen
§ 28, stk.
1
Afgøre sagen ved
administrativt bødeforlæg.
R
T&S
Hovedreglen
KLAGER OVER
SAGSBEHANDLINGEN
Klager med påstand om helt
eller delvis ugyldighed pga. sagsbehandlingsfejl.
Behandles som klage over den
materielle afgørelse.
Andre klager over
sagsbehandlingsfejl.
Kompetencen følger af det
almindelige over-/underordnelsesforhold. Der er således ikke tale om en
egentlig ret for borgeren til at få behandlet sin klage over
sagsbehandlingen, men om et valg for den overordnede myndighed, om den vil
underkaste sig den konkrete sagsbehandling prøvelse som led i den
almindelige tilsynspligt. Der henvises til Vejledning om de processuelle
regler på Told Skats område, afsnit H.6.
SELSKABSSKATTELOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 3, stk.
4
Tilladelse til at reglerne i
SEL § 3, stk. 2 og 3 benyttes på selskaber omfattet af SEL § 1, stk.
1, nr. 1 og 2 når en del af aktiekapitalen mv. ejes af en forening
med almenvelgørende formål.
R
For selskaber, hvor
SKAM er T&S: T&S
T&S
For selskaber,
hvor SKAM er T&S: LR
Hovedreglen
§ 11, stk. 2,
nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.
4
§ 5, stk.
3
Forlængelse af frist
for
indsendelse af anmeldelse i forbindelse med opløsning eller overgang
til skattefri virksomhed, samt pålæggelse af dagbøder for at
fremtvinge indsendelsen af anmeldelsen.
SKAM
KS/RT&S
R/T&S/LR
§ 10, nr. 3 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21,
nr.2, 3 og 4
§ 5 A, stk. 2, sidste
pkt.
Forlængelse af frist
for
indsendelse af anmeldelse ved ændring af selskab til beskatning
efter § 1, stk. 1, nr. 3 samt fastsættelse af bøde ved undladelse
heraf.
R
For selskaber, hvor
SKAM er T&S: T&S
T&S
For selskaber,
hvor SKAM er T&S: LR
Hovedreglen
§ 11, stk. 2,
nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.
4
§ 7, sidste
pkt
Fastsættelse af bøde ved
undladelse af indsendelse af anmeldelse mv., når udenlandske
selskaber, der er undergivet begrænset skattepligt her i landet,
opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i
landet.
R
For selskaber, hvor
SKAM er T&S: T&S
T&S
For selskaber,
hvor SKAM er T&S: LR
Hovedreglen
§ 11, stk. 2,
nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.
4
§ 10, stk.
2
Tilladelse til omlægning af
regnskabsår.
SKAM
KS/RT&S
R/T&S/LR
§ 10, nr. 3 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21,
nr.2, 3 og 4
§ 10, stk.
3
Påklage af tvangsmæssig
omlægning af indkomstår.
R
Når T&S er SKAM:
T&S
T&S
Når T&S
er SKAM: Ingen
Hovedreglen
§ 12
Tilladelse til anden
opgørelsesmåde.
T&S efter indstilling
fra LR
Ingen
§ 11, stk. 1, nr. 11 + § 21,
nr. 3
§ 17, stk. 2, 1.
pkt.
Datterselskabs-
lempelse.
SKAM
KS/R/T&S
R/T&S/LR
§ 10, nr. 3 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21,
nr.2, 3 og 4
§ 29 A, stk.
2
Opkrævning af
ordinær
acontoskat.
T&S
Selskabsskattelovens § 29 A,
stk. 2
§ 29 C
Nedssættelse af a-contoskat.
R
Når T&S er SKAM:
T&S
T&S
Når T&S
er SKAM: Ingen
Hovedreglen
§ 29 D
Tilbagebetaling af over-
skydende skat
før skatte- ansættelsen af indkomståret er
foretaget.
R
Når T&S er SKAM:
T&S
T&S
Når T&S er
SKAM: Ingen
Hovedreglen
§ 29 E, stk.
2
Tilbagebetaling af
overskydende skat før skatte- ansættelsen
R
Når T&S er
SKAM: T&S
T&S
Når T&S
er SKAM: Ingen
Hovedreglen
§ 31, stk.
1
Tilladelse til
sambeskatning. Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. T&S-cirk.
1997-39, senest ændret ved TSS-cirkulære 1999-46.
SKAM
KS/R/T&S
LR
TSS-cirkulære
1999-46
SKATTEKONTROLLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 3, stk.
5
Fritagelse for opbevaring af
regnskabsmateriale i Danmark.
R
T&S
Hovedreglen
§ 4, stk.
4
Henstand med
selvangivelsesfristen.
KS
SKAM
KS/R/T&S
Ingen
§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 +
§ 21, nr. 1
§ 5, stk. 1, sidste
pkt.
Fritagelse for
skattetillæg.
KS
SKAM
KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6,
jf. § 21, nr. 2,3 og 4
§ 5, stk. 2, 1.
pkt.
Fremtvinge indgivelse af
selvangivelse ved hjælp af dagbøder.
SKAM
KS/R/T&SKS
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 +
§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6,
jf. § 21, nr. 2,3 og 4
§ 9, stk.
1
Pålæggelse af
dagbøder.
R
Når SKAM er T&S:
T&S
T&S
Når SKAM er
T&S: LR
Hovedreglen
§ 11, stk. 2,
nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.
4
§ 10 F, stk.
2
Afgørelse af, om der
foreligger et skattearragement.
R
T&S
Hovedreglen
§ 20, stk.
1
Kompetence til at afgøre
visse skattestraffesager ved bødeforlæg, jf. T&S-cirk. 2000-23.
Ligningsrådet træffer
afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit A, Told- og
Skattestyrelsen træffer afgørelse i sager nævnt
ii cirkulærets
afsnit B og told- og skatteregionerne træffer afgørelse i sager
nævnt i cirkulærets afsnit C.
Ved udarbejdelsen af
bødeforlæg er der tale om et tilbud, der ikke kan påklages.
Accepteres tilbuddet ikke, skal spørgsmålet om overtrædelsen af
skattekontrollovens afsnit III afgøres ved domstolene som en
straffesag efter retsplejelovens regler.
T&S-cirkulære
2000-23
SKATTESTYRELSESLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 1, stk.
3
Godkendelse af aftale om
fælleskommunal administration.
MIN
Ingen
Skattestyrelseslovens § 1,
stk. 3
§ 1, stk.
3
Tilbagekaldelse af
godkendelse af aftale om fælleskommunal administration.
MIN
Ingen
Skattestyrelseslovens § 1,
stk. 3
Den tidligere § 4, stk.
2
Ekstraordinær genoptagelse
af mere end 3 år gamle skatteansættelser for indkomstår før
1997.
R
Når SKAM er T&S:
T&S
T&S
Når SKAM er
T&S: LR
§ 11, stk. 2, nr. 4 + § 19,
stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4
§ 6, stk.
2
Godkendelse af aftale om
fælleskommunal skatteankenævn.
MIN
Ingen
Skattestyrelseslovens § 6,
stk. 2
§ 17, stk 3, 2.
pkt.
Visse afgørelser om bindende
forhåndsbesked efter skattestyrelseslovens § 20 A, jf. T&S cirk.
1996-12
R
LSR
Skattestyrelseslovens § 17,
stk. 3, 2. pkt. + sagsudlægningsbekendtgørelsens § 20, nr. 2, jf. §
21, nr. 5
§ 19, stk. 1, 1.
pkt.
Revision af
ejendomsvurderinger
R
Sager, der af T&S i
samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR:
LR
LSR
Sager, der af
T&S i samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR:
LSR
§ 5, stk. 1 + § 20, nr. 1,
jf. § 21, nr. 5 og skattestyrelseslovens § 19 + §
23
§ 20 A
Anmodning om bindende
forhåndsbesked
LR
Visse sagstyper er
udlagt i 1. instans til told- og skatteregionerne, se ovenfor under
skattestyrelselovens § 17, stk. 3, 2. pkt.
LSR
Skattestyrelselovens § 20 A
+ § 23, stk. 1, nr. 6
§ 33 A
Afgørelse om
omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i skatte-,
afgifts- og toldsager.
R
T&S
Hovedreglen
§ 33 H
Afgøre sagen administrativt
ved bødeforlæg.
R
T&S
Hovedreglen
§ 35, stk. 1, nr. 1-7 og
10
Tilladelse til, at
skatteansættelsen foretages eller ændres for indkomstår 1997 og frem
efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i
skattestyrelseslovens § 34.
Ligningsmyndigheden
Som almindelig klage over en
skatteansættelse
Den almindelige
ligningskompetence
§ 35, stk. 1, nr.
8
Ændre en skatteansættelse
efter udløbet af ansættelses- fristerne i skattestyrelseslovens § 34
som følge af revisionskompetencen efter skattestyrelselovens § 14 og
§15.
R/T&S/LR
LSR
Skattestyrelseslovens § 35,
stk. 1, nr 8, jf. § 14 og § 15 + § 23, stk. 1, nr.
1-3
§ 35, stk. 1, nr.
9
Tilladelse til, at
skatteansættelsen for indkomstår 1997 og frem ændres som følge af
fejl begået af en skatteansættende myndighed.
R
Er den skatteansættende
myndighed T&S eller Ligningsrådet: T&S
T&S
Er den
skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet:
Ingen
Hovedreglen
og §
11, stk. 1, nr. 12 + § 21, nr. 3
§ 37 C
Tilladelse til omgørelse.
KS
SKAM
KS/R/T&S
LR
LR
§ 8, nr. 13 og § 10, nr. 1,
jf. + § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 21, nr.
4
VARELAGERLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 7, stk.
2
Tilladelse til ændring af
opgørelsesmåde for varelagre.
KS
SKAM
KS/R/T&S
LR
LR
§ 10, nr. 1 + § 19, stk. 1,
nr. 4, jf. § 21, nr. 4
VIRKSOMHEDSGODTGØRELSESLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 1, stk.
1-3
Ydelse af årlig godtgørelse.
KS
R
§ 8, nr. 15 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
§ 3, stk.
1
Afgøre sagen administrativt
ved bødeforlæg.
R
T&S
Hovedreglen
VIRKSOMHEDSOMDANNELSESLOVEN
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 3, stk.
3
Tilladelse til ændret
regnskabsperiode.
SKAM KS/R/T&S
R/T&S/LR
§ 10, nr. 4 + § 17, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2, og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr.
6, jf. § 21, nr. 3 og 4
Bilag 2: Skrivelse af 28. marts 1990 om
bemyndigelse til amtsskatteinspektoraterne (senere Told- og Skatteregionerne)
i en række spørgsmål
SKATTEMINISTERIET
Told- og
Skattestyrelsen
Til
amtsskatteinspektørerne
HJM/pt/27
007/001-51 28. marts 1990
Told- og Skattestyrelsen
bemyndiger hermed i medfør af § 16, stk. 1 i lov nr. 824 af 19. december
1989 (skattestyrelsesloven) amtsskatteinspektoraterne til at varetage
følgende opgaver:
Føre det direkte tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og
formue, værdiansættelse mv. i dødsboer og vurdering af fast ejendom sker
på behørig og ensartet måde, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1.
Afholde instruktionsmøder mv. med henblik på at forsyne de kommunale
skattemyndigheder med oplysninger til brug ved ligningen og vurderingen
mv., jf. § 13, stk. 2.
Undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser,
jf. §14, stk. I.
Undersøge de lokale skattemyndigheders konkrete arbejde, herunder
deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og skyldrådenes møder,
jf. § 14, stk. 2.
Foretage ansættelser, hvor disse ikke tidligere er foretaget, jf. §
14, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.
Ændre ansættelser, der er foretaget af den kommunale
ligningsmyndighed, hvis de anses for urigtige jf. § 14, stk. 4, 2. pkt.
Forelægge kendelser, afsagt af et skatteankenævn, for Ligningsrådet,
hvis de anses for urigtige, jf. § 14, stk. 5.
Pålægge de kommunale skattemyndigheder at foretage ansættelser, hvor
disse med urette ikke er foretaget, jf. § 16, stk. 6.
Opgøre afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregne gaveafgift,
jf. § 12, stk. 2. Klage over værdiansættelser indsendes fortsat til
Landsskatteretten, og klage over gaveafgiftsberegningen i øvrigt
indsendes til Told- og Skattestyrelsen.
Det bemærkes, at der skal
gives underretning til de kommunale skattemyndigheder, når der indledes en
revisionsmæssig undersøgelse af en påklaget ansættelse, ligesom der skal
gives underretning om resultatet af
undersøgelsen.
Amtsskatteinspektoraterne bemyndiges endvidere til
fortsat at varetage de opgaver, der i henhold til lovgivning,
bekendtgørelser og cirkulærer er tillagt amtsskatteinspektoraterne.
De
omhandlede opgaver varetages i perioden fra 1. april 1990 til 30. april
1990 af amtsskatteinspektoraterne inden for de hidtidige geografiske
områder, jf. § 2, stk. 3 i Skatteministeriet bekendtgørelse af 22. marts
1990 om landets inddeling i told- og skatteregioner.
Den 1. maj 1990
overgår bemyndigelsen til told- og skatteregionerne.
Med
venlig hilsen
Bilag 3: Oversigt over dekoncentreret
virksomhed
1. Skatte-, told- og afgiftslovgivningen
indeholder bestemmelser om, at skatteministeren i forskelligt omfang kan
bestemme, hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse efter loven, og om
adgangen til at klage administrativt over disse afgørelser, herunder om at
en sådan afgørelse ikke kan påklages.
Bestemmelserne er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 om sagsudlægning i
sagsudlægningsbekendtgørelsen).
Der er sket ændring af nærværende
cirkulære. Ændringerne vedrører hovedsageligt, at
pensionsafkastbeskatningsloven efter en overgangsperiode erstatter
realrenteafgiftsloven og at tinglysningsafgiftsloven erstatter
stempelafgiftsloven.
2. Efter sagsudlægningsbekendtgørelsens
§ 2, stk. 3 og § 7 stk. 2 kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i de
i § 2, stk. 1 og 2 samt § 7 stk. 1 nævnte tilfælde, dvs. tilfælde, hvor
kompetencen i 1. instans ligger hos told- og skatteregionerne eller
toldcentrene, respektive Københavns eller Frederiksberg kommuner,
bemyndige en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner samt et enkelt
eller enkelte toldcentre til at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende
alle sager på et bestemt område (dekoncentreret
opgavevaretagelse).
3. Direktøren for Told- og
Skattestyrelsen har efter § 2, stk. 3 og § 7 stk. 2 i
sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt afgørelsen i følgende sagstyper til
følgende told- og skatteregioner og toldcentre:
Afgørelser om fritagelse for boafgift for almenvelgørende
institutioner mv. efter boafgiftsloven, § 3, stk. 2, træffes af Told- og
Skatteregion Nærum. Region Nærum træffer endvidere afgørelse i sager om
optagelse i kommende cirkulærer om almengørende eller på anden måde
almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt
religiøse samfund som er godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3,
stk. 2, ligesom regionen foretager den løbende kontrol med, at
betingelserne for optagelse på listen fortsat er til stede.
Afgørelser i forbindelse med administrationen af
kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion
Esbjerg. Bemyndigelsen omfatter registrering af de skattepligtige,
information og vejledning, arbejdsgiverkontrolfunktioner samt
forberedelse af Ligningsrådssager. Endvidere opkrævning af indeholdt
skat i henhold til kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 og stk. 4. For så
vidt angår indkomstansættelse bemyndiges region Esbjerg til at træffe
afgørelse i 1. instans. Denne bemyndigelse gælder ikke sager, der
vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt fast
praksis.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af udbyttedeling
(medarbejderobligationer), jf. ligningsloven, § 7 A, stk. 1 nr. 3 og og
stk. 5, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.
Afgørelser om godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser,
institutioner mv. efter ligningsloven, § 8 A, stk. 2, 1. pkt. og § 12,
stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion Nærum. Region Nærum forestår
ligeledes kontrollen med de godkendte foreninger mv.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af frigivne
lejeforhøjelsesbeløb fra Grundejernes Investeringsfond, jf.
ligningsloven, § 14 C, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.
Afgørelser om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13.
momsdirektiv efter momsloven, § 45, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af Told-
og Skatteregion Sønderborg.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter reglerne i
pen sionsbeskatningslovens afsnit I og II, jf. lovens § 38
(afgiftsafregningen)* træffes af Told- og Skatteregion Maribo. Region
Maribo træffer endvidere afgørelser efter pensionsbeskatningslovens § 40
A og § 41, stk. 5-6, jf. bek. nr. 827 af 31. august 2000, §§ 37-42.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter
realrenteafgiftsloven træffes af Told- og Skatteregion Maribo.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovens § 30, træffes af Told- og
Skatteregion Maribo.
Afgørelser i forbindelse med administrationen af skattekontrolloven,
§ 11 A, stk. 6-7, § 11 B, stk. 6-7 og § 11 C, stk. 5-6, træffes af Told-
og Skatteregion Sønderborg.
Afgørelser om afgiftsgodtgørelser efter tinglysningsafgiftslovens §
24, træffes af Told- og Skatteregion Høje Taastrup.
Afgørelser om dispensation efter sømandsfradragsloven, § 5, stk. 1,
træffes af Told- og Skatteregion Frederiksberg.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale
organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf.
toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983
om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete
aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner
og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og
miljøafgiftslovgivningen, træffes af Toldcenter København. Undtaget
herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til
NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på
øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel
ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIR-BRIG), der
træffes af Toldcenter Østjylland.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til
internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede
personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af
28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold
til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og
institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og
miljøafgiftslovgivningen, træffes af Told- og Skatteregion
Høje-Taastrup. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed
for motorkøretøjer til NATO-hovedkvarterer og -personel samt til
udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det
multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af
Toldcenter Østjylland.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til
diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede
personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af
28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, lov om
diplomatiske forbindelser, lov om konsulære forbindelser, og toldloven,
§ 4, nr 1. og 2., samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen,
træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.
Afgørelser om depositum for registreringsafgift af udenlandske
køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, jf. cirkulære nr. 139 af 19.
juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer mv., hvor henvendelsen fra
udlandet ikke kan henføres til én bestemt region, træffes af Told- og
Skatteregion Høje-Taastrup.
Afgørelser i forbindelse med administration af standardpriser for
fabriksnye køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af told- og
skatteregion Høje-Taastrup.
Afgørelser om optagelse af køretøjer på last- og
varevognsfortegnelsen, herunder fortegnelsen over autocampere, jf.
registreringsafgiftsloven, træffes af told- og skatteregion
Høje-Taastrup.
Afgørelser i forbindelse med administrationen af lov nr. 956 af 25.
november 1994 om vejbenyttelsesafgift træffes af Told- og Skatteregion
Frederikshavn.
*Afgørelser i første instans efter
pensionsbeskatningslovens § 14 A, § 18 A, stk. 3, § 25, § 28, § 29, § 29
A, § 29 B, § 29 C, § 30, § 31, § 42, stk. 2, § 49 A, stk. 2 og 5 som led i
tilsynet med pensionsinstitutternes afgiftsberegning efter
pensionsbeskatningslovens § 38 træffes af den lokale told- og
skatteregion, jf. bilag til cir. nr. 42 af 25/3 1998 (ændret
klagestruktur). Afgørelsen træffes af den region, hvor den afgiftspligtige
har bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden eller, hvis bopælen
her i landet var opgivet på dette tidspunkt, af den told- og skatteregion,
hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted. Samme told- og
skatteregion påkender ligeledes klager over pensionsinstituttets
afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 38, jf. lovens § 39,
stk. 2. Såfremt told- og skatteregion Maribo finder, at der i forbindelse
med pensionsinstitutternes m.v. afregning af afgift efter
pensionsbeskatningslovens § 38 til regionen skal foretages korrektioner,
der kræver en egentlig ændring af afgiftsgrundlaget eller den anvendte
afgiftssats, orienteres den kompetente Told- og skatteregion (jf. ovenfor)
herom. Told- og skatteregion Maribo orienterer endvidere den kompetente
told- og skatteregion, (jf. ovenfor) om indbetaling af afgift, efter
pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 3, der skal bruges til dækning af
ældre års skatter, jf. bek. nr. 827 af 31. august 2000, §§ 17 og
18.
4. Cirkulæret træder i kraft den 15. januar 2001.
Samtidig bortfalder TSS-cirkulære nr. 2000-25 (ikke optrykt i
Ministerialtidende) og cirkulære nr. 104 af 6. juli 1999 (TSS-cirkulære
1999-27) om dekoncentreret sagsudlægning.
5. Regionernes og
toldcentrenes afgørelse kan, for så vidt der ikke er klageadgang til
Landsskatteretten, påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 18 i
sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Fristen for klage er, for så
vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf. § 16 i
sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Frantz Howitz
/ Lone
Folmer Berthelsen
Bilag 4: Oversigt over afgørelser, som kan
påklages til Landsskatteretten
Lov om afgift af affald og råstoffer:
Spørgsmål om afgiftspligt efter kapitel 1 og 2.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter § 1, stk.
2, § 2, stk. 2, og § 5.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 6 og 7.
Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 10 og 12.
Spørgsmål om virksomheders registreringspligt efter kapitel 2.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter §
21.
Lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.
(aktieafgiftsloven):
Spørgsmål om opgørelse, anmeldelse eller afgiftsberegning efter § 8,
stk. 1 og 2.
Lov om afgift af ansvarsforsikringer
for motorkøretøjer m.v.:
Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.
Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 9, stk.
2.
Lov om arbejdsmarkedsfonde:
Spørgsmål om bidragspligt efter § 7.
Spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8-10.
Spørgsmål om indeholdelsespligt.
Lov om afgift
af bekæmpelsesmidler:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi, herunder den af de statslige
told- og skattemyndigheder fastsatte værdi efter § 8, stk. 1.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige omsætning.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 14-16.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 22, stk.
2.
Lov om afgift af dødsboer og gaver
(boafgiftsloven):
Spørgsmål om ændret gaveafgiftsberegning efter §
35.
Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og
haloner (CFC-afgift):
Spørgsmål om afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige vægt.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse efter § 7.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 13, stk.
2.
Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer
m.m.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt, jf. § 2, stk. 2, og §§ 6-8.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser
efter § 9, § 11, § 20, § 21 og § 22, stk. 8.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 18.
Spørgsmål om fastsættelse af vægten af en vares
dækningsafgiftspligtige bestanddele efter § 22.
Lov
om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller
plast m.v.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser
efter §§ 6 og 8.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter §
14.
Lov om afgift af elektricitet:
Spørgsmål om afgiftspligtens omfang, jf. §§ 1 og 2.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter §§ 5 og
6.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser
efter § § 11 og 11b.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 14, stk.
2.
Lov om afgift af visse flyrejser:
Spørgsmål om, hvilket antal passagerer afgiften skal svares af.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelsen efter § 2, stk. 3.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 8, stk.
2.
Lov om forskellige forbrugsafgifter:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 11 og 11 a.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser
efter § 24.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter §
18.
Lov om afgift af naturgas og bygas:
Spørgsmål om afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 10 og § 13,
stk. 2.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 18, stk.
2.
Lov om opkrævning af indkomstskat for personer
m.v. (kildeskat):
Spørgsmål om indeholdelsespligt efter
kildeskatteloven.
Lov om afgift af konsum-is:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter § 1, stk. 5 og 6.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter §
8.
Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 7 og 8.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk. 6, og § 16,
stk. 2.
Lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter:
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser
efter §§ 7-9.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 13, stk. 3, og § 19,
stk. 2.
Lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven):
Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 14 D.
Lov
om afgift af lystfartøjsforsikringer:
Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.
Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk.
2.
Lov om afgift af lønsum m.v.:
Spørgsmål om afgrænsningen af afgiftspligtige virksomheder efter §
1, § 2, stk. 3, og § 2 a.
Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter § 4.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 11, stk.
2.
Lov om visse miljøafgifter:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om, hvad der skal medregnes i den afgiftspligtige
omsætning efter § 5.
Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter § 2, § 6, 3. og 4. pkt., § 9 og § 14, stk. 1.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 16, stk.
1.
Lov om afgift af mineralvand:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 8, 9 og 11.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 17, stk.
2.
Momsloven:
Spørgsmål om afgrænsning af afgiftspligtige personer efter kapitel
2.
Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige transaktioner
efter kapitel 3.
Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er
her i landet efter kapitel 4.
Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.
Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.
Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for at anvende de
særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og
antikviteter efter kapitel 17.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 77, stk.
2.
Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel
cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkelcadmium-batterier):
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om det afgiftspligtige antal.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og
afgiftsgodtgørelserefter §§ 8, 9, 10 og 19, stk. 6.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 16, stk.
2.
Lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter § 9, § 1 0, stk. 1, § 11 og § 13, stk. 4.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 20, stk. 2 og 3, og §
29, stk. 1.
Lov om afgift af visse klorerede
opløsningsmidler:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om, hvilken vægt afgiften skal beregnes af.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 7, 8, 9 og 18, stk. 6.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk.
2.
Lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven):
Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 39, stk. 1 og
2.
Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer
m.v.:
Spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk.
2.
Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter §§ 2 og 3, stk.
1-5.
Spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6.
Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter §
8.
Skattestyrelsesloven:
Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 12 A, jf. § 3 8,
stk. 2, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 14, stk. 4, og §
19, stk. 1.
Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 14, stk. 4, og § 19,
stk. 1.
Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 19, stk. 1, jf. § 17,
stk. 3, 1. pkt.
Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3,
2. pkt., og § 20 C, stk. 1.
Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til
Landsskatteretten.
Lov om afgift af spildevand:
Spørgsmål om afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om, hvilken type renseanlæg der foreligger efter § 8, stk.
2.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 9, 10 og 11.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 16, stk.
2.
Lov om afgift af spillekasinoer:
Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 6, stk.
2.
Lov om afgift af spiritus m.m.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter §§ 10-14.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 15 og 16.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 24, stk. 2, og § 36,
stk. 2.
Lov om afgift af svovl:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 8 og 9.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk. 2 og 3, § 18,
stk. 7, og § 24, stk. 2.
Lov om tobaksafgifter:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om, hvilken afgiftsgruppe en vare henhører under.
Spørgsmål om en vares afgiftspligtige værdi.
Spørgsmål om antallet af stykker, der skal lægges til grund ved en
vares afgiftsberigtigelse.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter § 29.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 17, stk. 2 og 3, § 30,
stk. 2, og § 32, stk. 1.
Toldloven:
Spørgsmål om fastlæggelse af told og afgifter.
Spørgsmål om varers tarifering og bindende tariferingsoplysninger.
Spørgsmål om varers oprindelse og bindende oprindelsesoplysninger.
Spørgsmål om varers toldværdi.
Spørgsmål om toldskylds opståen.
Spørgsmål om godtgørelse af og fritagelse for told og
afgifter.
Lov om afgift af ledningsført vand:
Spørgsmål om afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse
efter §§ 9 og 10.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk.
2.
Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om afgiftslettelse for øl efter § 2.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 11 og 12.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 20, stk. 2 og 3, og § 3
1, stk. 1.
Spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer og lign. er
i overensstemmelse med bestemmelseme i § 33,
stk.
3.
Bilag 5: Uddrag af Retssikkerhedsudvalgets
redegørelse 1996, side 88-93
Vejledningspligt og
forhåndsbesked.
Bortset fra områder, hvor der findes regler, der
forpligter myndighederne til at afgive en egentlig bindende
forhåndsbesked, f.eks. lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål,
er udgangspunktet, at myndighederne ikke er bundet af en forhåndsbesked,
der er et led i almindelig responderende virksomhed, hvilket navnlig har
praktisk betydning i de tilfælde, hvor forhåndsbeskeden ville stille
modtageren gunstigere end lovgivningen eller gældende praksis.
Som det
fremgår af de nedenfor omtalte domme vil en sådan forhåndsbesked dog efter
omstændighederne blive anset for bindende, efter synspunkter svarende til,
hvornår en forvaltningsakt ikke kan ændres i bebyrdende retning, hvilket
bl.a. beror på, om borgeren har indrettet sig i tillid til den oprindelige
afgørelse.
Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne overhovedet er
forpligtede til at afgive en forhåndsbesked, bortset fra de tilfælde, hvor
der findes særskilt hjemmel for bindende forhåndsbesked. Den eventuelle
forpligtelse afhænger af den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i
forvaltningslovens § 7 om myndighedens vejledningspligt, der er en
kodifikation af gældende ret inden forvaltningsloven, og som har følgende
ordlyd: "En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning
og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for
myndighedens sagsområde".
Denne vejledningspligt er først og fremmest
afhængig af, at der ligger en konkret henvendelse fra en borger i relation
til en afgørelsessag. Dernæst indebærer bestemmelsen, at en myndighed er
forpligtet til at gøre borgeren opmærksom på de eventuelle bestemmelser,
der måtte have betydning for borgerens særlige retstilling i det konkrete
tilfælde, herunder dispensationsmuligheder. Endvidere indebærer
vejledningspligten, at myndigheden skal oplyse borgeren om hvilke
oplysninger, det vil være relevant at fremlægge under en sags behandling,
herunder ved anvendelse af blanketter m.v., ligesom myndigheden skal
vejlede om kompetencespørgsmål og klagemuligheder. Hvad angår vejledning
om egentlig lovfortolkning antages pligten hertil kun at gælde i det
omfang den pågældende myndighed har afgørelseskompetence i forhold til det
af borgeren rejste spørgsmål, jf. Hans Gammeltoft Hansen m.fl.:
Forvaltningsret, s. 259 og Jon Andersen i Juridisk Grundbog, Bind 4, s.
101. Dette indebærer, at en myndig med afgørelseskompetence vedrørende den
rejste forespørgsel i realiteten er forpligtet til at afgive en vejledende
forhåndsudtalelse om sagens materielle resultat, i det omfang resultatet
beror på lovfortolkning.
Er der derimod tale om en myndighed uden
afgørelseskompetence vedrørende det rejste spørgsmål, vil der ikke være
pligt til at vejlede om sagens materielle udfald.
Domspraksis viser
dog, at uanset, om der er tale om tilfælde, hvor myndigheden har været
forpligtet eller ej, vil en klar forhåndsbesked uden tilknyttet forbehold
om, at den har vejledende karakter, efter omstændighederne, blive tillagt
en bindende virkning for myndigheden, hvis borgeren ville lide tab ved en
senere afgørelse, der ikke er i overensstemmelse med forhåndsbeskeden.
Hvis den vejledende forhåndsbesked ikke kan tillægges bindende virkning,
kan der i stedet for eventuelt blive tale om erstatningsansvar for
myndigheden for forkert vejledning. En forkert vejledning i form af
urigtig fortolkning vil dog alene kunne medføre erstatningsansvar i
åbenbare særlige kvalificerede tilfælde, idet fortolkningstvivl som
udgangspunkt ikke antages at kunne være en erstatningspådragende årsag jf.
Poul Andersen: Offentligretligt erstatningsansvar s. 96 og Claus Haagen
Jensen og Orla Friis Jensen i Juristen 1976, s. 78.
Er der tale om en
sådan åbenbar fejl, at erstatningsansvar kan komme på tale, vil ansvaret
endvidere afhænge af, hvorvidt forhåndsbeskeden er givet uden forbehold
eller fremtræder som vejledende, jf. f.eks. UfR 1985.1061 (H). I denne dom
fik en kommune i en 4-3 afgørelse medhold i, at den ikke var
erstatningsansvarlig for en erklæring om, at nogle bygninger, så vidt det
kunne konstateres, var opført i overensstemmelse med gældende lovgivning,
idet der ikke efterfølgende kunne opnås den ønskede dispensation. Egen
skyld vil ligeledes kunne forhindre et erstatningsansvar, jf. f.eks.
dommen UfR 1957.516 (H), refereret nedenfor, hvor en udtalelse fra et
vurderingsråd ikke var bindende ved den senere vurdering, og hvor der
heller ikke var grundlag for erstatningsansvar, bl.a. fordi det kunne
bebrejdes borgeren, at han havde undladt at oplyse om nogle
salgsforhandlinger.
Fra domspraksis kan anføres følgende afgørelser om
eventuelle bindende virkninger af forhåndsbesked som led i responderende
virksomhed:
UfR 1937.591 (Ø). En overassistent i Nationalbankens valutakontor
havde telefonisk meddelt en importør, at denne kunne forvente en
indførselstilladelse for tørret frugt fra Grækenland. Importøren
disponerede herefter i tillid hertil, hvorefter valutakontoret senere
afslog at give nævnte tilladelse. Retten gav valutakontoret medhold i,
at forhåndsudtalelsen ikke var bindende, fordi den under hensyn til
overassistentens stilling ikke kunne anses for et forpligtende tilsagn
fra valutakontoret, idet importøren havde måttet forstå, at udtalelsen
ikke indeholdt mere end en oplysning, som overassistenten mente at kunne
give til besvarelse af det til ham stillede spørgsmål.
UfR 1939.1150 (Ø). En borger fik i 1935 et tilsagn fra
Statsministeriet om, at der på nærmere bestemte vilkår kunne gives
tilladelse til efterforskning af olie, gas, salt og andre råstoffer i
undergrunden. Et af vilkårene gik ud på, at såfremt der indenfor en
fastsat frist blev fundet et af de pågældende råstoffer, ville
ministeriet meddele eneretsbevilling til at efterforske alle de nævnte
råstoffer i 50 år. Dette blev efterfølgende bekræftet af
statsministeriet efter anmodning. Efter at have påbegyndt boringer, der
alene resulterede i saltfund, bad borgeren påny Statsministeriet
bekræfte det tidligere tilsagn om, at eneretsbevilling i 50 år alene var
betinget af fund af et råstof. Ministeriet svarede i 1937, at en sådan
eneretsbevilling kun ville omfatte det eller de råstoffer, der rent
faktisk var fundet, jf. § 4, nr. 7 i lov nr. 27 af 19. februar 1932 om
efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmarks undergrund. Uanset
at borgeren gjorde gældende, at omfanget af hans investeringer var
bestemt af tilsagnet fra 1935, fik han ikke medhold i, at han havde krav
på eneretsbevilling til andet end saltindvinding, idet retten under
henvisning til ovennævnte § 4, nr. 7 fastslog, at ministeriet ikke ved
dom kunne tvinges til at opfylde, hvad der ikke havde hjemmel i den om
forholdet gældende lovgivning.
UfR 1948.1237 (H). Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt et skib, der
blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt og senere sank, kunne anses
for omfattet af den dagældende lov om krigsforsikring om løsøre. Ved
landsretsdommen fik Finansministeriet og Forvaltningsnævnet for
Krigsforsikringen af løsøre medhold i, at nævnte lov ikke omfattede det
pågældende skib. Højesteret kom til det modsatte resultat, og begrundede
det med henvisning til nogle afgivne udtalelser fra de pågældende
myndigheder, hvilke udtalelser værftet havde indrettet sig efter. Under
disse omstændigheder blev det endvidere ikke tillagt betydning, at en
lovpligtig anmeldelse om skibet til forvaltningsnævnet var undladt.
UfR 1957.516 (H). En udtalelse fra et vurderingsråd om en
grundværdi, der var foranlediget af en anmodning om en uforbindende
udtalelse fra en borger, blev ikke anset for bindende ved den senere
vurdering, selv om der var disponeret i tillid til udtalelsen. Borgeren
fik heller ikke medhold i et erstatningskrav mod Finansministeriet, selv
om retten lagde til grund, at vurderingsrådet havde begået en fejl ved
ikke at forhøre sig om eventuelle salgsforhandlinger, idet det i lige så
høj grad kunne bebrejdes borgeren, at han ikke af egen drift havde
oplyst vurderingsrådet herom.
UfR 1968.375 (Ø). I forbindelse med påklage af et lejevurderingsråds
afgørelse rettede borgeren telefonisk henvendelse til ankeinstansen,
vurderingsankenævnet, for at få oplyst, hvornår klagen senest skulle
være modtaget. Som følge af fejlinformation fra vurderingsankenævnet
blev klagen modtaget for sent og derfor afvist. Ved dommen blev
vurderingsankenævnet tilpligtet at realitetsbehandle klagen med
henvisning til, at klageren havde disponeret på grundlag af det
telefoniske svar.
UfR 1972.28 (H). En eksportør rettede telefonisk henvendelse til
forstanderen for Statens Plantetilsyn og anmodede om tilladelse til at
genindføre et parti kartofler, der som følge af mistanke om angreb af
ringbakteriose var blevet afvist i England. Forstanderen svarede, at
partiet ved indførsel til Danmark ville blive forlangt destrueret,
hvorfor han rådede til at hælde partiet i havet, hvilket eksportøren
gjorde. Da en forudsætning for statslig dækning af et sådant tab var, at
der var udstedt et lovligt påbud om destruktion, afviste
Landbrugsministeriet at dække tabet, idet betingelserne for udstedelse
af påbud ikke fandtes opfyldt. Ved dommen fik eksportøren med henvisning
til forstanderens tilkendegivelse medhold i, at han skulle stilles på
samme måde, som hvis der var givet et lovligt påbud om destruktion.
UfR 1975.369 (H). En borger købte i 1965 en ubebygget grund, hvor
der var givet tilladelse til helårsbyggeri. I 1969 anmodede borgeren om
en foreløbig byggetilladelse, hvilket kommunen besvarede ved at henholde
sig til den tidligere tilladelse til helårsbyggeri. I februar 1970 søgte
borgeren egentlig byggetilladelse, hvilket blev afslået som følge af en
byudviklingsplan samt bestemmelserne i den fra 1. januar 1970 gældende
by- og landzonelov. Højesteret gav ikke borgeren medhold i, at der
skulle gives tilladelse til byggeriet, fordi den foreløbige
byggetilladelse givet i 1969 ikke kunne sidestilles med en egentlig
byggetilladelse, ligesom borgeren ikke havde foretaget konkrete
dispositioner i henhold til den foreløbige tilladelse i tiden inden
byudviklingsplanen og by- og landzoneloven kunne gøres
gældende.
Som antaget ovenfor bekræfter dommene, at en
minimumsbetingelse for en forhåndsbeskeds bindende virkning vil være, at
modtageren har disponeret i tillid til forhåndsbeskeden, ligesom
forhåndsbesked må fremtræde uden forbehold og være entydig. Endvidere vil
det være en betingelse, at modtageren har fremlagt alle tilgængelige
relevante oplysninger. Uanset om disse betingelser er opfyldt, vil en
forhåndsbesked, der direkte strider mod lovregler, normalt ikke kunne
tillægges bindende virkning, jf. UfR 1939.1150 (Ø), hvilket er i
overensstemmelse med, hvad der gælder om tilbagekaldelse af
forvaltningsakter, jf. ovenfor under 2, litra a. Som tidligere omtalt kan
der i stedet for blive tale om erstatningsansvar. Endelig må det, ud over
det allerede anførte, antages at være en betingelse for en forhåndsbeskeds
bindende virkning, at den har en vis autoritativ karakter, jf. herved
dommen UfR 1937.591 (Ø), hvor der ikke var tale om bindende virkning,
bl.a. under hensyn til, at svaret var afgivet af en overassistent. Dommen
UfR 1972.28 (H), hvor svaret var givet af forstanderen for Statens
Plantetilsyn, fik det modsatte udfald.
Dette krav om en vis autoritativ
karakter betyder formentlig også, at bortset fra tilfælde, hvor en
underordnet myndighed har endelig afgørelseskompetence, vil en
forhåndsbesked fortrinsvis kunne have en bindende virkning, hvis den
hidrører fra en overordnet myndighed. Dette synes i hvert fald at være
gældende på skatteområdet, hvor der i en række domme har været tale om, at
en forhåndsudtalelse fra en central myndighed blev anset for bindende.
Dette gælder dommene UfR 1976.658 (H), Medd. fra SKD 1982, s. 53 og TfS
1994.477 (Ø), medens det i dommene TfS 1985.160 (V) og TfS 1994.232 (V) er
fastslået, at der ikke kan støttes ret på en forhåndsbesked fra en
kommunal ligningsmyndighed, i begge domme bl.a. med henvisning til de
overordnede tilsynsmyndigheders revisionsbeføjelser. Dommene refereres
nærmere i afsnit 3.
Som et særligt tilfælde kan nævnes dommen TfS
1986.161 (Ø), hvor "forhåndsbeskeden" bestod i den fortrykte
lejeværdiberegning på selvangivelsen, og blev anset for bindende, da
skatteyderen havde indrettet sig i tillid hertil.
I de tilfælde, hvor
en forhåndsudtalelse må anses for bindende, kan der ligesom i tilfælde,
hvor en forvaltningsakt ellers ikke kan ændres i bebyrdende retning,
indtræde sådanne bristende forudsætninger at den bindende virkning bringes
til ophør. Det gælder for det første, hvis det faktiske grundlag ændrer
sig væsentligt, ligesom generelle retlige ændringer, f.eks. lovændringer,
og praksisændringer, vil føre til samme resultat, jf. f.eks. UfR 1973.18
(H), hvor en praksisændring vedrørende selskabers fradrag for ydelser til
stifterne kunne gøres gældende med fremtidig virkning. Det må dog anses
for usikkert, om den tidligere tilkendegivelse om fradrag overhovedet
kunne anses for bindende, jf. P. Spleths kommentar i UfR 1973 B, s. 174.
Dommen omtales nærmere i afsnit 3 og 4. Spørgsmålet er imidlertid, om den
bristende forudsætning simpelthen kan bestå i, at myndigheden eliminerer
den bindende virkning for fremtiden efter varsel herom. Dette vil
fortrinsvis kunne ske i tilfælde, hvor varslet giver borgeren mulighed for
på en rimelig måde at kunne indrette sig efter den ændrede opfattelse, jf.
UfR 1980.73 (H) omtalt under 2, litra a, hvorimod det samme næppe vil være
tilfældet, hvis der på grundlag af den tidligere forhåndsbesked er truffet
afgørende dispositioner der ikke uden væsentligt tab kan ændres, jf. Claus
Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i Juristen 1976, s.
76.
Stikord
A
Afbrydelse af forældelse
N.2.1.4
Afgifter
- Efterangivelser B.4
- Efterbetaling G.6
-
Klage H.3
- Kompetence A.3
- Told- og skatteforvaltningens opgaver
A.2.2.1.4
Afgørelse B.1
Agterskrivelser E.3.5.2,
G.3.1.1.1.
Aktindsigt M.1
- Forvaltningsloven eller
offentlighedsloven M.1.2
- Kompetence og sagsbehandling M.1.3
-
Klage H.6
- Krav til anmodningen M.1.1
Annulation af forvaltningsakt
D
Ansvarspådragende myndighedsfejl
G.3.2.2.1
Arbejdsgiverkontrol
- Told- og skatteforvaltningens
opgaver A.2.2.1.3
- Kompetence A.3
- Efterangivelser B.4
- Høring
E.3.5.3
- Klage H.2
Arbejdsmarkedsbidrag A.2.2.1.3,
G.5
B
Begrundelse E.3.7
- Sagsfremstilling
E.3.6.3.4
Beløbsgrænse
- Ekstraordinær skatteansættelse G.3.2.1
-
Regulerings- og godtgørelsesbeløb G.7
Bevillinger og dispensationer
H.1.1
- omkostningsgodtgørelse K.4.2
Bindende forhåndsbesked
C.1
Bindende oprindelsesoplysninger C.2
Bindende
tariferingsoplysninger
C.2
C
D
Dekoncentrerede opgaver
A.2.2.1.7
Departementet A.2.1
Domstolsprøvelse
I
E
Efterangivelser B.4
Ekstraordinær
genoptagelse
- Indkomstår inden 1997 G.3.2.2, G.3.2.3
Ekstraordinær
skatteansættelse G.3.2
- Indkomstår fra og med 1997 G.3.2.1
-
Indkomstår fra og med 1990 til 1996 G.3.2.2
- Indkomstår før 1990
G.3.2.3
F
Faktumbeskrivelse E.3.6.3.3
Fejl ved
sagsbehandlingen F
Forhåndsbesked C.1, C.2
- Bindende forhåndsbesked
C.1
- Bindende tariferings og oprindelsesoplysninger C.2
-
Uformaliseret forhåndstilkendegivelse C.3
Forhåndstilkendegivelser
C.3
Formelle mangler F
Formueretlig forældelse, se
forældelse
Fornyet høring E.3.5.4
Forrentning af
tilbagebetalingsbeløb H.6, J
Forventningsprincippet C.3.1
-
Tilkendegivelse fra en kommune C.3.1.6
- Bindende og urigtige
forudsætninger C.3.1.5
- Forbehold C.3.1.3
Forældelse N
-
Afbrydelse N.2.1.4
- Beregning af forældelsesfrist N.2.1.2
-
Borgerens tilbagesøgningskrav N.3
- Kompetence og klage N.4, H.6
-
Myndighedernes krav N.2
- Suspension N.2.1.3
Forældelse, 20-årige
N.2.2
Forældelse, told N.2.3
Forskudt regnskabsår
G.3.1.1.1
Fristregler
- Arbejdsmarkedsbidrag G.5
-
Ligningsfristen G.2.1
- Omgørelse O.1
- Skatteansættelse
G.2.6.3
- Skatteforbehold O.2
- Toldområdet G.7, N.2.3
-
Vurdering af fast ejendom G.4
Fælleskommunal skatteadministration
A.1.3
Fælleskommunal skatteankenævn
A.1.4
G
Genoptagelse af skatteansættelser G.3
-
Ekstraordinær G.3.2.2, G.3.2.3
- Ordinær
G.3.1.2
Genoptagelsescirkulærer G.3.2.1
Gevinstgivende
spilleautomater
- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.6
-
Klage H.5
Glemt fradrag G.3.2.2.1
H
Henstand ved
klage J
- Klage H.6
Høring E.3.5
- Andre myndigheder E.3.5.1
-
Arbejdsgiverkontrol E.3.5.3
- Moms E.3.5.3
- Skat E.3.5.2
- Told
E.3.5.3
Høringsfrist E.3.5.2, E.3.5.3,
G.3.1.1.1
I
Inhabilitet E.2
- Forvaltningslovens
regler om habilitet E.2.1
- Skattestyrelseslovens regler om habilitet
E.2.2
Indsigtsret M.2
- Forholdet til forvaltningsloven M.2.2
-
Forholdet til offentlighedsloven
M.2.3
J
K
Klagebehandling
H.7
Klageberettiget H.7
Klagestruktur H
- Arbejdsgiverkontrol
H.2
- Formelle områder H.6
- Moms og afgifter H.3
- Skat H.1
-
Skyldråd H.7
- Spillemyndighed H.5
- Told H.4
Klagevejledning
E.3.9
Kommunalbestyrelsen A.1.1
Kommunal skattemyndighed A.1.2,
A.3
Kompetence A.3
- afgørelseskompetence H
- afgrænsning
A.3
- Den skatteansættende myndighed G.3.1.1.2
- Ekstraordinær
genoptagelse G.3.2.2.1
- Omgørelse O.1
- Skatteforbehold
O.2
Konsekvensændringer
- Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag G.5
-
Ekstraordinær genoptagelse G.3.2.2.1
Kontrollerede transaktioner
G.3.1.1.1
L
Landsskatteretten
- Opgaver
A.2.4
- Klagebehandling H.7.3
- Påkendelseskompetence A.2.4
-
Genoptagelseskompetence A.2.4
- Syn og skøn
H.7.3.1
Lighedsgrundsætningen E.1
Ligningsfristen
G.2.1
Ligningsplanen
- Kommunalbestyrelsen A.1.1
- Told- og
skatteforvaltningen A.2.2.1.1
Ligningsrådet
- opgaver A.2.3
-
klagebehandling H.7.5
Ligningsrådskompetence
H.1.1.2
Ligningsvejledningen E.1
Lovmæssig forvaltning
E.1
M
Ministerkompetencer H.1.1.1
Moms
-
Efterangivelser B.4
- Efterbetaling G.6
- Klage H.3
- Kompetence
A.3
- Told- og skatteforvaltningens opgaver
A.2.2.1.4
Momsgodtgørelse G.7
Myndighedsfejl af formel art
G.3.2.2.1
N
Notatpligt
E.3.4
O
Officialprincippet
E.3.3
Ombudsmandskontrol L
Omgørelse O.1
Omkostningsdækning
K
Omkostningsgodtgørelse K
- den almindelige godtgørelse K.1
-
den forhøjede godtgørelse K.1
- fuld godtgørelse K.1
-
godtgørelsesberettigede personer K.2
- godtgørelsesberettigede
sagstyper K.4
Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag G.5
Ordinær
genoptagelse G.3.1.2
Ordinær skatteansættelse G.3.1
- Indkomstår fra
og med 1997 G.3.1.1
- Indkomstår før 1997
G.3.1.2
P
Parter
- Skattestyrelsesloven
E.3.5.1
- Forvaltningsloven E.3.5.1
Partshøring
E.3.5
Persondataloven, indsigtsret M.2
- Forholdet til
forvaltningsloven M.2.2
- Forholdet til offentlighedsloven
M.2.3
Personligning A.1.2
Praksisændring E.1
Processuelle
beslutninger B.3
Proportionalitetsprincippet
E.1
R
Reaktionsfrist G.3.2.1
Repræsentation
E.3.2
Responderende virksomhed B.2
Revision
A.2.2.1.1
S
Sagens oplysning E.3.3
Saglig
kompetence A.3
Sagsbehandlingsreglerne E.3
Sagsfremstilling
E.3.6
Sagsudlægningsbekendtgørelsen H
Selskabsligning
- Den
kommunale skattemyndighed A.1.2
- Told- og skatteforvaltningen
A.2.2.1.1
Selvangivelse B.4
Skat
- selvangivelse B.4
- klage
H.1
- kompetence A.3
- Told- og skatteforvaltningens opgaver
A.2.2.1.1
- tilsyn A.2.2.1.2, A.2.2.1.1
- selskabsligning A.1.2,
A.2.2.1.1
- personligning A.1.2
- ansættelsesfrister
G.2
Skatteankenævn
- Genoptagelseskompetence A.1.4
-
Klagebehandling H.7.1
- Opgaver A.1.4
- Påkendelseskompetence
A.1.4
Skatteansættelse, definition G.2.2
Skatteforbehold
O.2
Skattemæssig omgørelse O.1
Skattestyrelsesloven, ikrafttræden
G.3.1
Skyldråd H.7.2
Spillemyndighed
- Told- og
skatteforvaltningen A.2.2.1.6
- Klagestruktur H.5
Statslige told- og
skattemyndigheder A.2
- Opgaver A.2.2.1.1
- Kompetence A.3
-
Klagebehandling H.7.4
Stedlig kompetence A.3
Suspension af
forældelsesfrist N.2.1.3
Syn og skøn H.7.3.1
Syn og skøn, bindende
forhåndsbesked C.1
T
Tavshedspligt, almindelig
M.3.1
Tavshedspligt, særlig M.3.2
- Skattestyrelsesloven § 37
M.2.2
- Skattekontrolloven § 6 F M.2.3
- Vurderingsloven § 29 A
M.3.4
- International ret M.3.5
Tilbagebetaling I
Tilbagekaldelse
af forvaltningsakt D
Tilbagesøgningskrav, forældelse N.3
Tilsyn
-
Ejendomsvurdering A.2.2.1.2
- Skat A.2.2.1.1
- Skyldråd
A.2.2.1.2
Toldgodtgørelse, særlig G.7
Toldkodeks, 3-årsfrist G.7,
N.2.3
Told- og skatteregionerne A.2.2
Told- og Skattestyrelsen
A.2.2
- klagebehandling H.7.4
Toldcentre
A.2.2
U
Udgifter til sagkyndig bistand
K
Uformaliserede forhåndstilkendegivelser C.3
- skat
C.3.1
Ugyldighed F
- konsekvenser heraf F.2
Underkendelse af
praksis, genoptagelse G.3.2.2.1
Underretning om afgørelsen
E.3.8
V
Varslingsfristen G.3.1.1.1,
E.3.5.2
Vejledning B.2
Vejledningspligt E.3.1
- Omgørelse
O.1
Videregivelse af fortrolige oplysninger M.3.2
- Til andre
myndigheder M.3.2.2
Vurdering af fast ejendom G.4
Virkningen af
formelle mangler F
Vurderingsråd
- Sekretariatsbistand A.1.3
-
klage H.1
Y
Æ
Ændring af
skatteansættelser G.3
- Efter anmodning G.3.1.1.2
- På
myndighedernes initiativ
G.3.1.1.1
Ø
Å
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 O. OMGØRELSE OG SKATTEFORBEHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 O. OMGØRELSE, SKATTEFORBEHOLD OG ÆNDRING AF VALG I SELVANGIVELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 O. OMGØRELSE, SKATTEFORBEHOLD OG ÆNDRING AF VALG I SELVANGIVELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT K ARBEJDSGIVERKONTROL Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008