Spring til indhold

Retsinformation

PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 O. OMGØRELSE OG SKATTEFORBEHOLD

STV nr 20044 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Processuelle regler på Told Skats område 2001

O. Omgørelse og skatteforbehold

O.1 Omgørelse

Generelt om

omgørelse

I

SSL § 37 C findes hjemmel til at tillade omgørelse af rent

privatretlige dispositioner i relation til skatteansættelser, jf. nærmere

nedenfor. En tilsvarende bestemmelse eksisterer ikke vedrørende told- og

afgiftsområdet.

Beskrivelsen nedenfor gælder for anmodninger om

omgørelser, der er indgivet fra og med 1. juli 1999, jf. § 7, stk. 4, i

lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven. For så

vidt angår anmodninger indgivet inden 1. juli 1999 henvises til

beskrivelsen i LV 1998 A.H.2.4 og S.F.1.2.6.

Reglerne om omgørelse i

SSL § 37 C vil i praksis ikke have betydning i det omfang koncernforbundne

parter omfattet af kredsen i ligningslovens § 2, stk. 1, vælger at

påberåbe sig og opfylder betingelserne i ligningslovens § 2, stk. 4, for

at foretage betalingskorrektion.

Formålet med omgørelse er at undgå

tilfælde, hvor en borger/virksomhed beskattes på grundlag af en

privatretlig disposition, der har uforudsete skattemæssige virkninger, der

er væsentlige og uhensigtsmæssige. Under hensyn til karakteren af hidtidig

omgørelsespraksis og de alternative muligheder, der eksisterer for at

sikre sig mod uforudsete skattemæssige virkninger af privatretlige

dispositioner, er adgangen til at tillade omgørelse begrænset, jf. nærmere

nedenfor om betingelserne for omgørelse.

Disse alternative muligheder

er bl.a. adgang til at få en bindende forhåndsbesked, adgangen efter

Læs alt

ligningslovens § 2 til at berigtige en prisaftale og anerkendelsen efter

SSL § 37 B af retten til at tage et skatteforbehold.

Det fremgår af SSL

§ 37 C, stk. 1, at »i det omfang en skatteansættelse hviler på en

privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en

efterfølgende ændring af dispositionen tilægges virkning for

skatteansættelsen (omgørelse)«, hvis nærmere angivne betingelser er

opfyldte. En tilladelse til omgørelse indebærer således en accept af, at

en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition tillægges virkning

for den oprindeligt foretagne skatteansættelse, således at

skatteansættelsen »bliver forkert « og må ændres.

Udgangspunktet er, at

parternes skatteansættelser skal foretages som om den privatretlige

disposition aldrig havde fundet sted, dvs. når en disposition fuldstændig

ophæves, eller som om dispositionen oprindeligt havde fundet sted på de nu

ændrede vilkår, dvs. når der alene ændres vilkår i den oprindelige

disposition. Dette er ensbetydende med, at hvis parterne ønsker

dispositionen helt ophævet, skal der foretages kompensation for

statusændringer i den mellemliggende periode, eksempelvis

forbedringer/forringelser på de tilbageførte aktiver. Parterne skal

skattemæssigt behandle sådanne kompensationsbeløb på samme måde, som det

der kompenseres for.

Som et led i retableringen af status på det

oprindelige overdragelsestidspunkt skal de foretagne skattemæssige

afskrivninger i den mellemliggende periode annulleres, således at den

oprindelige overdrager bevarer sit oprindelige afskrivningsgrundlag. Den

oprindelige overdragers adgang til at foretage afskrivning i den

mellemliggende periode beror på den almindelige praksis om tilladelse til

efterfølgende af- og nedskrivning. Da hensigten med en fuldstændig

ophævelse af den privatretlige disposition som nævnt er at retablere

status på det oprindelige aftaletidspunkt, skal der derimod normalt ikke

ske tilbageføring af indtægter og udgifter vedrørende løbende underaftaler

med tredjemand og personlig virksomhed i den mellemliggende periode. Hvad

angår forrentning af beløb, der betales mellem parterne som led i

gennemførelsen af omgørelsen gælder, at manglende forrentning ikke vil

have skattemæssige konsekvenser, medmindre der eksisterer særskilt hjemmel

til at kræve forrentning, jf ligningslovens § 2, stk. 1, eller den

manglende forrentning er udtryk for skattemæssig omgåelse, jf. TfS 1998,

199 HD.

Der skal i anmodningen om tilladelse til omgørelse være en

specificeret redegørelse for, hvorledes der reguleres mellem parterne i

den mellemliggende periode, jf. TSS-cirkulære 2000-28, hvor Ligningsrådet

har udnyttet bemyndigelsen i § 19, stk. 2, i sagsudlægningsbekendtgørelsen

til at fastsætte generelle retningslinjer. Af disse retningslinjer

fremgår, at der i anmodningen bl.a. skal oplyses om indbyrdes kompensation

for forbedringer, forringelser og afdrag på lån samt i hvilket omfang, der

skal ske forrentning af beløb, der betales som led i omgørelsen. Endvidere

skal parterne i anmodningen dokumentere, at der er enighed om omgørelsen

samt hvorledes omgørelsen skal gennemføres.

Afgrænsning af

omgørelsesbegrebet

De skattemæssige reguleringer som

følge af ændring af en oprindelig privatretlig disposition kræver ikke

altid tilladelse til skattemæssig omgørelse. I TSS-cirkulære 2000-28 er

der anført eksempler på tilfælde, hvor annullering af de skattemæssige

virkninger ikke er betinget af en tilladelse til omgørelse. Der er nævnt

tilfælde, hvor en privatretlig disposition viser sig at være ugyldig eller

uvirksom eller i øvrigt efterfølgende reguleres som følge af

omstændigheder, der var taget højde for allerede på det oprindelige

dispositionstidspunkt. De skattemæssige reguleringer vil i sådanne

tilfælde være en konsekvens af de privatretlige virkninger, således at der

kan anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen uden indhentelse af

tilladelse til omgørelse. Tilsvarende gælder, hvis parterne kan godtgøre,

at den privatretlige disposition er udtryk for en ren fejlekspedition, jf.

for eksempel TfS 2000, 798 LSR, hvor en fejlagtig indbetaling på en

kapitalpensionsordning blev skattemæssigt annulleret uden brug af

omgørelsesinstituttet. Se tilsvarende TfS 1998, 682 TSS og TfS 1999, 738

TSS, hvor fejlagtige dispositioner vedrørende pensionsordninger kunne

ændres uden anvendelse af omgørelsesinstituttet.

Endelig skal der ikke

ske behandling efter omgørelsesreglerne, hvis de skattemæssige virkninger

ved indgåelse og ændring af en privatretlig disposition er særskilt

reguleret i skattelovgivningen, eksempelvis skattebegunstigede

pensionsordninger eller etableringskonti. I sådanne tilfælde vil

muligheden for ændringer og udbetalinger uden den særlige efterbeskatning

afhænge af, om den oprindelige disposition som ovenfor anført kan anses

for ugyldig, uvirksom eller som en ren

fejlekspedition.

Betingelser for

omgørelse

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 1,

må dispositionen » . . ikke i overvejende grad have være båret af hensyn

til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.«

Omgørelse af

dispositioner i form af fx overdragelse af aktiver til en åbenbar over-

eller underkurs vil således normalt ikke kunne tillades På den anden side

vil omgørelse normalt kunne tillades af dispositioner, der indebærer

succession, selvom successionen indebærer en skatteudskydelse. Dette

skyldes, at en sådan dispositionen må antages i overvejende grad at være

båret af andre hensyn end at udskyde skatten.

Efter SSL § 37 C, stk. 1,

nr. 2, skal dispositionen ». . utvivlsomt have haft utilsigtede

skattemæssige virkninger, der er væsentlige.«

Dispositionen skal

således have haft væsentlige utilsigtede virkninger for den

skattepligtige. I kravet om væsentlighed ligger ikke et krav om

væsentlighed i relation til den pågældende disposition, men et generelt

krav om, at de uforudsete skattemæssige virkninger er væsentlige.

Efter

SSL § 37 C, stk. 1, nr. 3, skal dispositionen ». . have været lagt klart

frem for myndighederne.« Dispositionen skal således oprindeligt have været

lagt klart frem for den skatteansættende myndighed.

Efter SSL § 37 C,

stk. 1, nr. 4, er det en betingelse, at »de privatretlige virkninger af

den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning,

skal være enkle og overskuelige.«

En tilladelse til omgørelse kan

således afslås, hvis en imødekommelse af omgørelsesanmodningen vil

resultere i en sådan uklarhed om de privatretlige virkninger heraf, at det

vil være nødvendigt at foretage væsentlige skønsmæssige

skatteansættelser.

Bestemmelsen er parallel til SSL § 37 B, stk. 2, jf.

afsnit

O.2.

Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 5, er adgangen til

omgørelse betinget af, »at alle, der vil blive berørt af en tilladelse til

omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.« I det omfang en skattepligtig

bor i en anden kommune end den, hvor ansøgeren bor, må også denne anden

kommune have erklæret sig enig i omgørelsen, før en tilladelse kan gives.

Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for

omgørelse er opfyldt.

Kompetence

I henhold til SSL § 37 C, stk. 1,

er omgørelseskompetencen henlagt til skatteministeren, der i

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 8, litra 13, har delegeret kompetencen

til de kommunale skattemyndigheder for så vidt angår fysiske personer og

dødsboer, og efter samme bekendtgørelses § 10, litra 1, har delegeret

kompetencen til den skatteansættende myndighed for så vidt angår juridiske

personer, bortset fra dødsboer. Af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19,

stk. 1, litra 3, fremgår, at klage i alle tilfælde skal ske til

Ligningsrådet, der endvidere i bekendtgørelsens § 19, stk. 2 er tillagt

kompetence til at fastsætte generelle bestemmelser for administrationen af

omgørelse. Sådanne generelle bestemmelser er fastsat i TSS-cirkulære

2000-28.

Frister

Hvis anmodningen om omgørelse er

indgivet inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår, og

betingelserne i SSL § 37 C er opfyldt, gælder ingen yderligere betingelser

for at kunne tillade omgørelse og dermed genoptagelse efter SSL § 34, stk.

2, henholdsvis den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 1, for så vidt

angår indkomstår inden 1997. Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet

mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår og vedrører

indkomstår før 1997, er tilladelse til omgørelse og genoptagelse

yderligere betinget af, at de almindelige betingelser for genoptagelse

efter den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 2, er opfyldt, dvs. de

vejledende krav om en minimumsbeløbsgrænse på 3.000 kr. og en

reaktionsfrist på 3 måneder, jf. afsnit

G.3.2.2.1.

Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet

mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår og vedrører

indkomstår fra og med 1997, vil tilladelse til omgørelse og genoptagelse

yderligere være betinget af opfyldelse af kravene i SSL § 35, stk. 2 og 3,

om en minimumsbeløbsgrænse på 5.000 kr. og en reaktionsfrist på vejledende

6 måneder, jf. nærmere herom under

G.3.2.1.

Gebyr

Efter SSL § 37 C, stk. 2 er

omgørelse betinget af, at der betales et gebyr svarende til gebyret for at

få en bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret er i 2001 på 1.700

kr. med tillæg af 1.700 kr. for hver 5 timers tidsforbrug udover 45 timer

ved sagsbehandlingen. Tidsforbruget opgøres på grundlag af tidsforbruget

ved behandlingen af såvel omgørelsesanmodningen som de afledte

skatteansættelser. Der medregnes kun tidsforbrug hos den myndighed, som

afgør omgørelsesanmodningen i første instans. Beløbet reguleres efter § 20

i personskatteloven.Gebyret skal betales, før behandlingen af

omgørelsesanmodningen påbegyndes. Et eventuelt tillægsgebyr skal være

betalt, før anmodningen besvares. Gebyret tilfalder staten, medmindre

afgørelseskompetencen er henlagt til kommunerne, i hvilket tilfælde

gebyret tilfalder den pågældende kommune. Tilbagekaldes en anmodning om

omgørelse, tilbagebetales gebyrer, der er betalt. Gebyret tilbagebetales

ikke, hvis omgørelse nægtes.

Pligt til vejledning om

muligheden for omgørelse

I forbindelse med varsling af en

ansættelsesændring, der udspringer af en privatretlig disposition, skal

den skatteansættende myndighed give vejledning om muligheden for omgørelse

efter SSL § 37 C, såfremt omgørelse efter en konkret vurdering må anses

for et nærliggende og relevant alternativ for den skattepligtige, jf.

TSS-cirkulære 2000-28. Vejledningspligten gælder navnlig, hvor den

privatretlige disposition er indgået mellem interesseforbundne parter og

dette er myndigheden bekendt. Der skal dog ikke gives en sådan vejledning

i tilfælde, hvor det må anses for åbenbart, at betingelserne for at

tillade omgørelse ikke er opfyldt. I TSS-cirkulære 2000-28 har

Ligningsrådet foreslået følgende ordlyd til vejledning: "Som et alternativ

til at påklage den foreslåede ændring af skatteansættelsen henledes

opmærksomheden på muligheden for at anmode om tilladelse til skattemæssig

omgørelse, såfremt betingelserne i SSL § 37 C er opfyldt. Hvis der anmodes

om tilladelse til omgørelse, skal der ved anmodningen betales et gebyr i

henhold til SSL § 37 C, stk. 2. Nærmere oplysninger om reglerne for

omgørelse kan fås ved henvendelse hertil."

Omgørelse contra klage over

ansættelse (dobbelt sagsbehandling)

Hvis en anmodning om omgørelse

indgives sideløbende med en verserende klagesag vedrørende den

skatteansættelse, der ønskes omgjort, skal anmodningen om omgørelse som

udgangspunkt sættes i bero, jf. TSS-cirkulære 2000-28. Hvis den

skattepligtige ikke er enig i, at behandlingen af anmodningen om omgørelse

stilles i bero, således at der bliver truffet afgørelse om omgørelse inden

afslutningen af klagesagen vedrørende skatteansættelsen, skal en eventuel

tilladelse til omgørelse betinges af, at tilladelsen udnyttes inden 3

måneder. Ved udnyttelse af tilladelsen bortfalder grundlaget for den

verserende

klagesag.

O.2 Skatteforbehold

Generelt om

skatteforbehold

Beskrivelsen nedenfor gælder for

skatteforbehold, der er taget fra og med 1. juli 1999, jf. § 7, stk. 6, i

lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven. For så

vidt angår skatteforbehold, der er taget inden 1. juli 1999, henvises til

beskrivelsen af den tidligere administrative praksis i

Ligningsvejledningen 1998, A.H.2.4.1.

Et skatteforbehold er en

betingelse for en privatretlig disposition, der medfører at dispositionen

bortfalder eller får et andet indhold (eller kan bortfalde eller få et

andet indhold), hvis myndighederne tillægger dispositionen en anden

skatteretlig virkning end forudsat. Et skatteforbehold er i sagens natur

ikke kun rettet til den eller de borgere/virksomheder, der har disponeret,

men også til skattemyndighederne.

Et skatteforbehold kan udformes

således, at det automatisk bliver virksomt, hvis den udløsende

skatteretlige virkning indtræder, eller således at forbeholdet kun bliver

virksomt, hvis det gøres gældende.

Skatteforbehold vedrører til en vis

grad samme problemområde som omgørelse, jf.

SSL § 37 C, og skatteforbehold giver anledning til tilsvarende

administrative problemer som omgørelse.

Kravene til et

skatteforbeholds gyldighed

Efter SSL § 37 B, stk. 1

tillægges et skatteforbehold af bevismæssige grunde kun skatteretlig

virkning, »hvis det er klart, skriftligt og oplyst over for den

skatteansættende myndighed senest samtidig med at myndigheden oplyses om

dispositionens øvrige indhold.«

Den skatteansættende myndighed oplyses

normalt om dispositionens nærmere indhold ved at skattemyndigheden som led

i ligningsarbejdet rekvirerer dokumentation for dispositionens indhold.

Det er ikke et krav, at skatteforbehold oplyses i selvangivelsen.

Det

kan ikke kræves, at skattemyndighederne på forhånd tager stilling til et

skatteforbehold, før skatteforbeholdet er gjort gældende.

Af TfS 1998,

680 LR følger imidlertid, at der kan ske en fremrykket stillingtagen til

et skatteforbehold i forbindelse med en anmodning om bindende

forhåndsbesked, idet gyldigheden af skatteforbeholdet var en betingelse

for at kunne give bindende forhåndsbesked om en allerede foretaget

disposition. Det er forudsat i forarbejderne til SSL § 37 B, at et

skatteforbehold kun kan tillægges skatteretlig virkning, hvis det er taget

senest samtidig med den disposition, det er knyttet til. Vedrørende

spørgsmålet om bevisbyrden for, at der er taget et skatteforbehold, kan

henvises til TfS 1999, 778 VLD, der vedrører perioden inden 1. juli 1999,

men må antages at finde tilsvarende anvendelse for skatteforbehold taget

efter 1. juli 1999. I denne sag var bevisbyrden ikke løftet vedrørende et

skatteforbehold, der første gang blev omtalt overfor skattemyndighederne

10 år efter dispositionens foretagelse. Det er endvidere forudsat i

forarbejderne, at et skatteforbehold utvetydigt skal angive, hvilke

skatteretlige virkninger, der udløser forbeholdet.

Endelig er det

forudsat i forarbejderne, at det skal fremgå af skatteforbeholdet, hvilke

privatretlige virkninger det skal tillægges, hvis den skatteretlige

forudsætning brister. Det kan ikke skatteretligt tillægges betydning, hvis

fx et skatteforbehold angiver, at parterne i en aftale frit kan indgå en

ny aftale med oprindelig virkning, hvis skatteforbeholdet bliver aktuelt,

eller hvis der i skatteforbeholdet er indbygget skatteforbehold vedrørende

en alternativ aftale. Sidstnævnte forbud er ikke til hinder for, at et

skatteforbehold er udformet således, at de skattepligtige kan vælge mellem

helt at ophæve den privatretlige disposition eller foretage det mindre

skridt at ændre den privatretlige disposition i overensstemmelse med

eksempelvis skattemyndighedernes værdiansættelse.

Kompetence og frister

Afgørelsen af om et

skatteforbehold skal tillægges skatteretlig virkning træffes som led i den

almindelige ligning, og afgørelser herom påklages administrativt som andre

afgørelser om de skatteretlige virkninger af en privatretlig disposition.

Det vil normalt sige til skatteankenævnet og Landsskatteretten. Et

skatteforbehold, der fx først gøres gældende under Landsskatterettens

behandling af en klage, skal ikke behandles af Landsskatteretten i første

instans, men af den skatteansættende myndighed i form af en anmodning om

genoptagelse af skatteansættelsen.

Hvis anmodningen indgives inden 3 år

fra udløbet af det pågældende indkomstår ligger kompetencen hos den

skatteansættende myndighed med klageadgang til skatteankenævnet og/eller

Landsskatteretten. Hvis skatteforbeholdet opfylder betingelserne i SSL §

37 B, vil der kunne tillades genoptagelse efter SSL § 34, stk. 2,

henholdsvis efter den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 1, i det

omfang, der er tale om indkomstår inden 1997.

Hvis anmodningen indgives

mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, og vedrører

indkomstår inden 1997, ligger kompetencen hos told- og skatteregionerne,

der i henhold til den tidligere bestemmelse i SSL § 4, stk. 2, kan tillade

genoptagelse, når skatteforbeholdet opfylder betingelserne i SSL § 37 B.

For så vidt angår de yderligere betingelser om minimumsbeløbsgrænse

(vejledende 3.000 kr.) og reaktionsfrist (vejledende 3 måneder), der skal

være opfyldt for at tillade genoptagelse efter den tidligere regel i SSL §

4, stk. 2, henvises til

G.3.2.2.1. Klagemyndighed i disse tilfælde er

Told- og Skattestyrelsen.

Hvis anmodningen indgives mere end 3 år efter

udløbet af det pågældende indkomstår og vedrører indkomstår fra og med

1997, vil kompetencen i henhold til SSL § 35, stk. 1, nr. 1, ligge hos den

skatteansættende myndighed, uanset om skatteankenævnet, Landsskatteretten

eller Ligningsrådet tidligere har taget stilling til ansættelsen, jf SSL §

35, stk. 4. Klage sker i disse tilfælde til skatteankenævnet og/eller

Landsskatteretten. Tilladelse til genoptagelse er, bortset fra opfyldelse

af kravene i SSL § 37 B, betinget af, at kravene i SSL § 35, stk. 2 og 3,

om en minimumsbeløbsgrænse på 5.000 kr. og en reaktionsfrist på vejledende

6 måneder er opfyldt, jf. nærmere herom under

G.3.2.1.

Afvisning af gyldigt

skatteforbehold

Efter SSL § 37 B, stk. 2 kan en

skatteansættende myndighed »afvise at tillægge et skatteforbehold virkning

for en skatteansættelse, hvis de privatretlige virkninger af

skatteforbeholdet ikke er klare og overskuelige.«

Formålet hermed er at

imødegå, at skattemyndighederne bringes i en situation, hvor de på grund

af uklarhed om de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet bliver

nødt til at foretage væsentlige skønsmæssige ansættelser.

Anvendelsesområdet for SSL § 37 B, stk. 2, er derfor begrænset til

situationer, hvor det ikke vil være muligt at afklare det privatretlige

grundlag for en ny skatteansættelse i tilstrækkelig grad.

I

forarbejderne til bestemmelsen er som eksempel på bestemmelsens anvendelse

nævnt den situation, hvor dispositionen vedrører overdragelse af en

virksomhed, og skatteforbeholdet først bliver udløst adskillige år efter

overdragelsen og med den virkning, at virksomhedsoverdragelsen med den

efterfølgende drift skal tilbageføres.

Det vil således kunne have

betydning, hvor lang tid der går fra dispositionens foretagelse til

skatteforbeholdet bliver aktuelt.

En afvisning af at tillægge et

skatteforbehold skattemæssig virkning indebærer, at den privatretlige

disposition skatteretligt består, indtil skattemyndighederne modtager

meddelelse om, at dispositionen er ændret med fremtidig virkning.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over bevillings- og

dispensationsbestemmelser

Nedenfor følger en oversigt over

lovbestemmelser, hvor beføjelsen til at træffe afgørelser af overordnede

skattemyndigheder (skatteministeren, Ligningsrådet eller Told- og

Skattestyrelsen) er tillagt de kommunale skattemyndigheder eller told- og

skatteregionerne.

Oversigten har tidligere været optrykt som

bilag til Ligningsvejledningen. Denne oversigt er revideret per december

2000 med henblik på at omfatte flere bestemmelser. Ligeledes er

kompetenceforholdene for juridiske personer bortset fra dødsboer efter

bekendtgørelse om

sagsudlægning nr. 1107 af 13. december 2000 § 10

og § 11, stk. 2 medtaget.

Oversigten angiver først

hovedreglen i bekendtgørelse om sagsudlægning i § 2, § 7 og § 18. Herefter

følger undtagelserne til hovedreglen samt en angivelse af bestemmelser i

samme lov, der følger hovedreglen. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen

kan, når særlige omstændigheder taler derfor, bemyndige en enkelt eller

enkelte told- og skatteregioner/toldcentre til at træffe afgørelse i

første instans i alle sager. Dette er gjort i Told- og Skattestyrelsens

cirkulære 2000-35 om dekoncentreret sagsudlægning, jf. bilag

3.

Hvor intet andet er anført, er bemyndigelsen givet af

skatteministeren ved bekendtgørelse om sagsudlægning. Er bemyndigelsen

givet med en anden hjemmel eller af en anden skattemyndighed end

ministeren, er dette anført med angivelsen af hjemlen. Enkelte steder i

oversigten er desuden medtaget bestemmelser, hvor kompetencen til at

træffe afgørelser fremgår af selve lovbestemmelsen.

Ved hver

lovbestemmelse er det anført, hvilken skattemyndighed der træffer

afgørelse i sagen i 1. instans. I kolonnen efter er klageinstansen anført.

I sidste kolonne angives hjemlen i bekendtgørelse om sagsudlægning eller

anden hjemmel. Fremgår hjemlen af hovedreglen i bekendtgørelse om

sagsudlægning § 2, § 7, og § 18 angives hjemlen som

hovedreglen.

KS står for den kommunale skattemyndighed.

R

står for regionen

TC står for toldcenter

T&S står for Told- og

Skattestyrelsen

LR står for Ligningsrådet

LSR står for

Landsskatteretten

MIN står for skatteministeren

SKAM står for

skatteansættende myndighed

Det skal bemærkes, at en afgørelse

skal påklages inden 3 måneder til klagemyndigheden, og at klageinstansens

afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed for så

vidt angår sagsområder omfattet af

sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Hovedreglen efter § 2, § 7 og § 18

Indhold

1.

instans

2.

instans

Told- og

skatteregioner

Alle konkrete sager, hvor

skatteministeren kan træffe afgørelse.

R, medmindre kompetence er

henlagt til TC.

København og Frederiksberg

kommuner

Alle afgørelser vedrørende

told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejds- markedsfond,

opkrævningsloven, ar- bejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse,

henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskat.

R, medmindre kompetence er

henlagt til TC

T&S

Alle afgørelser indenfor

Københavns Kommune bortset fra afgørelser ved- rørende told- og

afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkræv-

ningsloven, arbejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse, henstand

og efte- rgivelse af A-skatter og selskabsskat.

Skatteforvaltningen i

Københavns Kommune

T&S

Alle afgørelser indenfor

Frederiksberg Kommune bortset fra afgørelser ved- rørende told- og

afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkræv-

ningsloven, arbejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse, henstand

og eftergivelse af A-skatter og selskabs- skat.

Skatteforvaltningen i

Frederiksberg Kommune

T&S

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

Toldcentre

Afgiftslove, i det

omfang

stk. 4 og § 61.

TC

T&S

jf. § 21, nr.

3

Afgørelser om aktindsigt i

sager i TC.

TC

T&S

Offentlighedslovens § 15,

stk. 1 eller forvaltningslovens § 16 + sagsudlægningsbekendt-

gørelsens § 18, nr. 2, jf. § 21, nr.

3

Merværdiafgiftslovens

§

12, § 26, 32, stk. 1-3, § 45, stk. 6 samt § 32, stk. 4, bortset fra

afgørelser om afgiftsop- lag efter § 11 A, § 36, § 46, stk. 4 og §

61.

TC

T&S

§ 7, stk. 1, nr. 2 + § 18,

nr. 1, jf. § 21, nr.

3

Sagsudlægningsbe-

kendtgørelsens § 22

TC

T&S

§ 7, stk. 1, nr. 4 + § 18,

nr. 1, jf. § 21, nr. 3

Lov om varer, der krænker

visse former for intellektuel ejendomsret.

TC

T&S

§ 7, stk. 1, nr. 5 + § 18,

nr. 1, jf. § 21, nr. 3

Spiritusafgiftslovens §

9

A, stk. 5, når der er tale om pakker mv. der ankommer til et

hovedposthus eller med kurervirsomhed.

TC

T&S

§ 7, stk. 1, nr. 6 + § 18,

nr. 1, jf. § 21, nr.

3

Tobaksafgiftslovens § 10,

stk. 9, når der er tale om pakker mv., der ankommer til et

hovedposthus eller med kurervirksomhed.

TC

T&S

§ 7, stk. 1, nr. 6 + § 18,

nr. 1, jf. § 21, nr.

3

Toldloven

TC

T&S

§ 7, stk. 1, nr. 1 + § 18,

nr. 1, jf. § 21, nr.

3

Undtagelser fra hovedreglen samt bestemmelser i

samme love, som følger hovedreglen

AFSKRIVNINGSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 5, stk.

6

Tilladelse til at lade

anskaffelsessum indgå i den samlede driftssaldo fra

anskaffelsesåret.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 6, stk.

3

Tilladelse til at fradrage

udgifter til anskaffelse af driftsmidler i

anskaffelsesåret

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 8, stk.

2

Forlængelse af frist for

udligning af negativ saldo.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 24, stk.

2

Forlængelse af fristen for

genopførelse eller genanskaffelse af skadelidt formue.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 30, stk.

1

Tilladelse til at

forskudsafskrive i bestillings- eller planlægningsåret.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 36

Forlængelse af 4-årsfristen

i § 34.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 40, stk.

7

Rentefri henstand med

betaling af skatten af fortjenste efter afskrivning- slovens § 40,

stk. 6.

R

T&S

Hovedregel

§ 51

Tilladelse til at

afskrivning på aktiver, der anvendes til forsøg og forskning,

påbegyndes, før igangsættelsen af erhvervsvirksomhed.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 52, stk.

2

Tilladelse til at ændre

afskrivningssatsen

efter 3 måneder fra udløbet af

selvangivelsesfristen.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

LR

LR

§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 +

§ 19, stk. 1, nr. 1 jf. § 21, nr.

4

AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 13, stk. 1 og

3

Tilladelse til

aktieombytning.

R

Sager, der vedrører

principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt en praksis

afgøres i 1. instans af T&S.

T&S

I sager, hvor

T&S er 1. instans: Ingen klageadgang

§ 4 + § 18, nr. 1, jf. § 21,

nr. 3

§ 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr.

3

§ 13 A, stk. 5, 1.

pkt.

Tilladelse til henstand med

betaling af skat på aktieindkomst på betingelse af betryggende

sikkerhedsstillelse.

R

T&S

Hovedregel

AKTINDSIGT

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

I sager i KS eller

skatteankenævn.

KS/skatteankenævn

R

Offentlighedslovens § 15,

stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. §

17, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., jf. 21, nr.

2.

I sager som nævnt i

sagsudlægningsbkg. § 2, stk. 2 i København eller Frederiksberg

kommune

København/

Frederiksberg

kommune

R

Offentlighedslovens § 15,

stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. §

17, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. 21, nr.

2.

I sager i vurderingsråd

eller skyldråd

Vurderingsråd eller

skyldråd

R, som nævnt i § 2, stk. 2 i

bkg. 2000/1072.

Offentlighedslovens § 15,

stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. §

17, stk. 3, nr. 1, jf. 21, nr.

2.

I sager i T&S

T&S

Ingen

Offentlighedslovens § 15,

stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. §

21, nr. 3, 2. pkt.

I sager i LR

T&S

Ingen

Sagsudlægningsbkg. § 11,

stk. 4 + § 21, nr. 3.

BOAFGIFTSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 3, stk.

2

Fritagelse for boafgift

efter § 15 i bkg. af 19. december 1999/1047

Skifteretten

Ingen

§

14

§ 33, stk.

3

Fremtvingelse af indgivelse

af oplysninger ved hjælp af

dagbøder.

R

T&S

Hovedregel

§ 36

Henstand med betaling af

boafgift, jf. bkg. 1999/1047 § 12, stk. 2.

Skifteretten

Ingen

§

14

§ 42, stk.

1

Afgøre sagen administrativt

ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedregel

BOGFØRINGSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 1, stk.

2

Fritagelse for

loven.

T&S

Ingen

Bogføringslovens § 1, stk. 2

+ sagsudlægningsbkg. § 21, nr.

3.

BØRNEFAMILIEYDELSESLOV

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 5, stk. 4 og

5

Afgøre om en person opfylder

betingelsen i lovens § 2, nr. 1 om fuld skattepligt til Danmark

efter KSL § 1.

R

T&S

Bekendtgørelse af lov om en

børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 5, stk. 4 og

5.

§ 6, stk.

1

Udbetaling af

ydelsen.

T&S

Ingen

Bekendtgørelse af lov om en

børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 6, stk.

1.

BKG. OM BØRNEOPSPARINGSKONTI

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 4, stk.

5

Tilladelse til at

indestående hæves ved sygdom.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 1 + § 21,

nr. 3

§ 5, stk.

1

Dispensation i forbindelse

med oprettelse af mere end én børneopsparingskonto.

R

T&S

Hovedregel

DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMSTER

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

Afgørelser efter

dobbeltbeskatnings- overenskomster som "den kompetente

myndighed."

T&S

Ingen

§ 11, stk. 3 + § 21, nr.

3

EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 8, stk. 1, nr.

3

Erklæring om at udstykning

vil betyde væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den

bestående bebyggelse.

R, som nævnt i § 2, stk. 2 i

bkg. 2000/1047

T&S

§ 6 + § 18, nr. 1, jf. § 21,

nr. 3

§ 10, stk.

2

Tilladelse til

forlængelse

af frist for genopførelse

ved erstatnings- og

forsikringssummer.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2

og § 21, nr. 2, 3 og 4

§ 12, stk.

1

Henstand med betaling af

skat af ejendomsavance.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2

og § 21, nr. 2, 3 og 4

§ 12, stk.

4

Tillade at fristen for

genanskaffelse forlænges.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2

og § 21, nr. 2, 3 og 4

EJENDOMSVURDERINGSLOVEN

Indhold

1.instans

2.

instans

Hjemmel

§ 42, stk.

4

Forlængelse af

klagefrist.

R

T&S

Hovedregel

§ 42, stk.

4

Træffe afgørelse om, at

skyldrådet skal påkende en klage efter udløbet af

klagefristen.

R som nævnt i § 2, stk. 2 i

bkg. nr. 1072/2000 om vurdering af landets faste

ejendomme.

T&S

§ 5, stk. 2 + § 18, nr. 1,

jf. § 21, nr. 3

§ 47, 3.

pkt.

Fremtvingelse af meddelese

af oplysninger ved hjælp af dagbøder.

R

T&S

Hovedregel

ETABLERINGSKONTOLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 8, stk.

2

Tilladelse til forlængelse

af etableringsfristen.

KS

R

§ 8, nr. 3 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

FONDSBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 4, stk.

7

Tillade fonde eller

foreninger at hensættelser anvendes efter udløbet af

3-årsfristen.

SKAM (K/R/T&S)

R/T&S/LR

§ 10, nr. 2 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + §

19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

§ 4, stk.

8

Tillade fonde at foretage

visse hensættelser til kulturelle, men ikke konkretiserede formål

uden krav om benyttelse inden for 5 år.

SKAM (K/R/T&S)

R/T&S/LR

§ 10, nr. 2 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + §

19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

§ 4, stk.

9

Tilladelse til efterfølgende

ændring af hensættelser for fonde og foreninger.

SKAM (K/R/T&S)

LR

§ 10, nr. 2 + § 19, stk. 1,

nr. 5, jf. § 21, nr. 4

§ 15, stk. 3, nr.

3

Tillade fonde at indgive

erklæring i stedet for selvangivelse.

SKAM (K/R/T&S)

R/T&S/LR

§ 10, nr. 2 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + §

19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.

4

CIRK. 1987/157 OM FORRENTNING AF VISSE

TILBAGEBETALINGSBELØB

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

Forrentning af

tilbagebetalte skatter, afgifter, gebyrer mv. på skatteministeriets

område efter cirkulærets bestemmelser.

KS

R eller

TC

T&S

LR

R

T&S

Ingen

Ingen

§ 15 + § 17, stk. 1, nr. 1,

jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 21, nr.

3 og 4.

FORÆLDELSESLOVEN

(1908-loven)

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 1, stk. 1, nr.

4

Træffe afgørelse i sager om

forældelse af indkomst- og formueskatter.

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

R

R/T&S/LR

§ 9, stk. 3 + § 17, stk. 1,

nr. 2, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 10, nr. 1 og § 17, stk. 1, nr.

2, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr.

6

FRIGØRELSESAFGIFTSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 6, stk.

1

Henstand med betaling af

frigørelsesafgift.

KS

R

§ 8, nr. 4 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 7, stk.

4

Henstand med betaling af

frigørelsesafgift ud over 12 år.

KS

R

§ 8, nr. 4 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

FUSIONSSKATTELOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 3, stk.

1

Tilladelse til skattefri

fusion selvom om kravet om ejertid og majoritet ikke er opfyldt.

R

Kan regionen ikke

imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på

vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 +

§ 21, nr. 3

§ 4, stk.

1

Tilladelse til skattefri

fusion, hvor der udenfor normal samhandel er sket overdragelse af

aktiver.

R

Kan regionen ikke

imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på

vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 +

§ 21, nr. 3

§ 4, stk.

2

Tilladelse for selskaber

stiftet inden for en år forud for fusionen til anvendelse af

reglerne i fusionsskatteloven.

R

Kan regionen ikke

imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på

vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 +

§ 21, nr. 3

§ 6, stk.

6

Dispensation fra fristen for

indsendelse af fusionsdokumenter.

R

Kan regionen ikke

imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på

vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 +

§ 21, nr. 3

§ 8, stk. 6, 4.

pkt.

Tilladelse til at underskud

fra tidligere år i et selskab kan bringes til fradrag i det

modtagende selskab.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

+ § 21, nr. 3

§ 13, stk.

4

Fritagelse for

1-månedersfristen for indsendelse af fusionsdokumenter.

R

Kan regionen ikke

imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på

vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.

T&S

Ingen

§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 +

§ 21, nr. 3

§ 15, stk.

1

Tilladelse til beskatning

efter § 15, stk. 2-4 ved fusion mellem selskab hjemmehørende i

Danmark og selskab hjemmehørende i udlandet samt fastsættelse af

særlige vilkår for tilladelsen.

T&S

LSR

§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

+ FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C,

stk. 1, 4. pkt.

§ 15, stk.

6

Tilladelse for selskaber

hjemmehørende i udlandet til at aktier anses for afhændet i det

omfang, de vederlægges med andet end aktier samt fastsættelse af

særlige vilkår for tilladelsen.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

+ § 21, nr. 3

§ 15 A, stk.

1

Tilladelse til beskatning

efter § 15 B ved spaltning, når begge selskaber er omfattet af

begrebet selskab i en medlemstat samt fastsættelse af særlige vilkår

for tilladelsen.

T&S

LSR

§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

+ FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C,

stk. 1, 4. pkt.

§ 15 B, stk. 1, 7. pkt. og

stk. 2, 7. pkt.

Fastsættelse af

fordeling

af sikkerhedsfondshen- læggelser ved spaltning.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

+ § 21, nr. 3

§15 B, stk.

6

Tilladelse til at § 15, stk.

4, 2.-14. pkt. finder anvendelse, når et selskab hjemme- hørende i

udlandet spaltes samt fastsættelse af vilkår for tilladelsen.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

+ § 21, nr. 3

§ 15 C, stk.

1

Tilladelse til beskatning

efter § 15d ved tilførsel af aktiver, når begge selskaber er

omfattet af begrebet selskab i en medlemstat.

T&S

LSR

§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

+ FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C,

stk. 1, 4. pkt.

§ 15 D, stk. 2, 5. pkt og stk.

3, 5. pkt.

Fastsættelse af

fordeling

af sikkerhedsfondshen- læggelser ved tilførsel af

aktiver.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

+ § 21, nr. 3

HENSTAND

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

Afgørelser om henstand i

forbindelse med klage.

KS

SKAM

KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 9, stk. 2 + § 17, stk. 1,

nr. 2, jf. stk. 2, og ½ 21, nr. 2 +

§ 10, nr. 1 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + §

19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

HUSDYRBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 5, stk.

2

Tilladelse til at ændre den

selvangivne nedskrivningssats eller opgørelsesmetode i andre

tilfælde end nævnt i stk. 1

KS

SKAM

(KS/R/T&S)

LR

LR

§ 8, nr. 5 + § 19, stk. 1,

nr. 2, jf. § 21, nr. 4

INVESTERINGSFONDSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 5, stk.

1

Godkendelse af henlæggelse,

selvom indskud er foretaget for sent.

KS

R

§ 8, nr. 6 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 6, stk.

2

Forlængelse af 6-årsfristen

for anvendelse af henlæggelser.

KS

R

§ 8, nr. 6 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

KILDESKATTEBEKENDTGØRELSEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 10

Afgørelse i tvivlstilfælde

af i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres eller

ændring af forskudsregistrering skal ske.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 4 + § 21,

nr. 3.

§ 15

Afgørelse i tvivlstilfælde

af i hvilken kommune en person skal slutlignes.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 4 + § 21,

nr. 3.

§ 17 B, stk.

3

Afgørelse i tvivlstilfælde

af i hvilken kommune et dødsbo skal skatteansættes.

R

T&S

Hovedregel

§ 55, stk.

2

Afgøre sagen ved

administrativt bødeforlæg.

R

Ingen

Kildeskattebekendtgørelsens

§ 55, stk. 2

KILDESKATTELOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 22, stk.

2

Tilladelse til ændring af

indkomstår

KS

R

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 45, stk.

3

Afgørelse af om en indkomst

skal anses for A- eller B-indkomst i forbindelse med indeholdelse af

foreløbig skat.

R

T&S

Hovedreglen

§ 52, stk.

2

Fremtvingelse af indgivelse

af forskudsskema ved hjælp af dagbøder.

KS

R

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 53, stk.

4

Fremtvingelse af indgivelse

af forskudsskema ved hjælp af dagbøder i forbindelse med ændring af

forskudsskema.

KS

R

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 56, stk. 3, 1.

pkt

Fritagelse for forkortet

afregningsperiode efter stk. 2.

R

T&S

Hovedreglen

2. pkt.

Fastsættelse af kortere

frist end efter stk. 2 samt ændre betalingssted.

R

T&S

Hovedreglen

3. pkt.

Pålæg om indsendelse af

specificerede oplysninger.

R

T&S

Hovedreglen

§ 56, stk.

4

Pålæg om forkortet

afregningsperiode efter stk. 2 for virksomheder, der anmeldes til

registrering.

R

T&S

Hovedreglen

§ 57, stk.

3

Fritagelse for afgift efter

stk. 2.

R

T&S

Hovedreglen

§ 66, stk.

2

Henstand med betaling af

udbytteskat.

R

T&S

Hovedreglen

§ 67, stk. 2, sidste

pkt.

Kontant udbetaling af

udbytte.

R

T&S

Hovedreglen

§ 73, stk. 1, og stk.

6

Pålægge arbejdsgiver

lønindeholdelse.

KS

R

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2.

§ 73 B-D

Eftergivelse eller henstand

med betaling af skatter, bøder, erstatning mv.

R

T&S

Hovedreglen

§ 79, stk.

1

Afgøre sagen administrativt

ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

§ 84, stk.

2

Fremtvingelse af

underretning om indeholdelser af A-skat ved hjælp af dagbøder.

R

T&S

Hovedreglen

§ 85, stk.

3

Pålæg af dagbøder for at

fremskaffe oplysninger om indholdelsespligtige.

R

T&S

Hovedreglen

§ 86, stk.

3

Pålægge dagbøder for at

fremtvinge adgang til eftersyn, indsendelse af regnskabsmateriale

mv.

R

T&S

Hovedreglen

§ 89

Midlertidig fritagelse for

betaling af A-skat eller B-skat.

KS

R

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 89 A, stk.

1

Henstand med betaling af den

del af formueskatten, der vedrører ejerboligen for særlige

persongrupper.

KS

R

§ 8, nr. 7 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

KONKURSSKATTELOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 14

Træffe afgørelse om

skattepligt af konkursindkomsten.

KS

SKAM

KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 8 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 15, stk.

3

Skattepligt af

konkursindkomsten ved usikkerhed mv. om aktivets tilhørsforhold.

KS

SKAM

KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 8 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr.

2

§ 20, stk.

1

Afgøre sagen administrativt

ved bødeforlæg.

R

Når SKAM er T&S

træffer T&S afgørelse.

T&S

Når SKAM

erT&S er LR klageinstans.

Hovedreglen + § 11, stk. 2,

nr. 1 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.

4.

KULBRINTEOPKRÆVNINGSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 2, stk.

1

Skatteansættelse af

skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kap. 2 og

3.

TSS

LR

§ 11, stk. 1, nr. 5 +

kulbrinteopkrævningslovens § 2, stk. 1, 2.

pkt.

KULBRINTESKATTELOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 17, stk.

4

Helt eller delvis

indrømmelse af kulbrintefradrag.

MIN

Ingen

§ 13 + § 21, nr.

6

KURSGEVINSTLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 25, stk. 2, 3

pkt

Tilladelse til principskifte

ved opgørelse af gevinst/tab på børsnoterede obligationer og ikke

børsnoterede fordringer og gæld (fra lagerprincip til

realisationsprincip),jf. LL § 29.

KS

Hvis der er tale om

selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S

R

Hvis der er tale om

selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen

§ 8, nr. 9 og § 11, stk. 1,

nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 og nr.

3

§ 25, stk. 3, 3

pkt

Tilladelse til at anvende

den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelsen af gevinst/tab ved

afståelse af obligationer, jf. LL § 29.

KS

Hvis der er tale om

selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S

R

Hvis der er tale om

selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen

§ 8, nr. 9 og § 11, stk. 1,

nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 og nr.

3

§ 25, stk.

5

Tilladelse til anden

opgørelsesmetode samt tilladelse til senere ændring af denne.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 6 + § 21,

nr. 3

§ 33, stk.

2

Tilladelse til at gevinst og

tab på kontrakter medregnes efter realisationsprincippet.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 6 + § 21,

nr. 3

LIGNINGSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 8 B, stk. 1, 4.

pkt.

Tilladelse til

at

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages eller

afskrives før påbegyndelse af erhverv.

LR

Ingen

§ 12 + § 21, nr.

4

§ 16 A, stk.

2

Fritagelse for

beskatning

som almindelig indkomst for beløb udloddet i

forbindelse med nedsættelse af aktie- eller andelskapitalen i et

selskab.

KS

SKAM

KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr.

6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.

§ 16 A, stk.

3

Fritagelse for beskatning

som almindelig indkomst for beløb udbetalt ved udlodning af

likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvor i selskabet

opløses

KS

SKAM

KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr.

6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.

§ 16 B, stk.

2

Fritagelse for beskatning

som almindelig indkomst ved en aktionær, andelshavers eller

lignendes afståelse af aktier, andelsbeviser eller lignende til det

udstedende selskab.

KS

SKAM KS/R/T&S

I

tilfælde, hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut,

pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir, og anmodningen

omfatter en gruppe af skatteydere: T&S

R

R/T&S/LR

tilfælde, hvor anmodning fremsættes af

et pengeinstitut, pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir,

og anmodningen omfatter en gruppe af skatteydere: Ingen

§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr.

6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.

§ 17 E, stk.

6

Genoptagelse af

afgiftsberegning.

R

T&S

Hovedreglen

§ 33 E, stk.

10

Fritagelse for anvendelse af

stk. 1-6 om udtrædelse af sambeskatning.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 7 + § 21,

nr. 3

§ 33 E, stk.

11

Fritagelse for anvendelse af

stk. 2, 1. pkt. om, at afhændelse af aktier eller anparter behandles

som udtrædelse af sambeskatning.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 7 + § 21,

nr. 3

§ 33 G, stk. 1

Eftergivelse af skat, når

der indgår aktieudbytte efter LL § 16 A.

R

T&S

Hovedreglen

OPKRÆVNING OG INDDRIVELSE AF BØDER, DER ER

PÅLAGT EFTER SKATTEKONTROLLOVENS § 20

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

Afgørelser om opkrævning og

inddrivelse af bøder, der pålagt efter skattekontrollovens § 20,

bortset fra tilfælde, hvor bøden opkræves sammen med en bøde for

overtrædelse af merværdiafgiftsloven, arbejdsmarkedsfondsloven eller

kildeskatteloven, bortset fra kildeskattelovens § 75.

KS

R

§ 9, stk. 1 + § 17, stk. 1,

nr. 2, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 27, stk.

1

Ændring af opgørelsen og

beregningen af beskatningsgrundlaget.

T&S, hvis T&S og den

skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle

sager.

Andre sager: LR

LR, hvis T&S og den

skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle

sager.

Andre sager: LSR

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,

jf. § 21, nr. 5

§ 27, stk.

7

Genoptagelse af egen

tidligere ansættelse.

T&S, hvis T&S

og

den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen

principielle sager.

Andre sager: LR

LR, hvis T&S og den

skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle

sager.

Andre sager: LSR

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,

jf. § 21, nr. 5

§ 29, stk.

1

Skønsmæssig opgørelse af

beskatningsgrundlaget ved for sen indsendelse af

opgørelse.

T&S, hvis T&S

og

den skattepligtige er enige om ansættelsen undtagen

principielle sager.

Andre sager: LR

LR, hvis T&S og

den

skattepligtige er enige om ansættelsen undtagen principielle

sager.

Andre sager: LSR

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,

jf. § 21, nr. 5

§ 29, stk.

4

Pålæggelse af dagsbøder til

fremtvingelse af indgivelse af opgørelse over

beskatningsgrundlaget.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 8 + § 21,

nr. 3

§ 33, stk.

1

Afgøre sagen administrativt

ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

PENSIONSBESKATNINGSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 6

Tilladelse til at reglerne

for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på visse

særlige institutioner.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 9 + § 21,

nr. 3

§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1.

pkt.

Godkendelse af anbringelse

af rateopsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank

eller sparekasse.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 9 + § 21,

nr. 3

§ 12, stk. 1, nr. 1, 1.

pkt.

Godkendelse af anbringelse

af opsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller

sparekasse.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 9 + § 21,

nr. 3

§ 19 E

Fritage helt eller delvist

for indkomstskattepligt efter §§ 19 A-19 D.

KS

R

§ 8, nr. 11 + § 17, stk. 1,

nr, 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 21 A, stk.

2

Tilladelse til

tilbagebetaling af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk.

1.

KS

R

§ 8, nr. 11 + § 17, stk. 1,

nr, 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 26, stk.

5

Fritagelse for afgifts-

berigtigelse efter stk. 4, 3. pkt.

R

T&S

Hovedreglen

§ 61, stk.

1

Afgøre sagen administrativt

ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

REALRENTEAFGIFTSLOVEN

Realrenteafgiftsloven

erstattes efter en overgangsperiode af

pensionsafkastbeskatningsloven.

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 18, stk.

1

Ændring af opgørelsen og

afgiftsberegningen.

T&S, når T&S og den

skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset

fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager:

LR

LSR, når T&S og den

skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset

fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager:

LSR

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,

jf. § 21, nr. 5

§ 18, stk.

7

Genoptagelse af egen

tidligere foretagen ansættelse.

T&S, når T&S og den

skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset

fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager:

LR

LSR, når T&S og den

skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset

fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager:

LSR

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,

jf. § 21, nr. 5

§ 20, stk.

1

Skønsmæssig opgørelse af

afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved manglende

indgivelse af opgørelsen.

T&S, når T&S og den

skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset

fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager:

LR

LSR, når T&S og den

skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset

fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager:

LSR

§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3,

jf. § 21, nr. 5 og realrenteaf- giftslovens § 18 og §

20.

§ 20, stk.

4

Fremtvingelse af indgivelse

af opgørelse ved dagbøder.

T&S

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 10 + § 21,

nr. 3

§ 22

Afgøre sagen administrativt

ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

REGISTRERINGSAFGIFTSLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 2

Afgiftsfritagelse for afgift

af motorkøretøjer.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr.

2

§ 3, stk.

1-3

Fritagelse for afgift af

motorkøretøjer efter stk. 1-3.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr.

2

§ 3 A, stk.

1

Tilladelse til betaling af

afgift efter stk. 2 for biler, der registreres mhp. tidsbegrænset

anvendelse her i landet.

R

T&S

Hovedreglen

§§ 4-6

Afgiftens beregning efter

satser.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr.

2

§ 7

Afgift af reparerede

og

ombyggede køretøjer.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr.

2

§ 7 A

Fritagelse for afgift

af

reparerede og ombyggede køretøjer.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr.

2

§ 8

Afgiftspligtig værdi for nyt

køretøj.

R

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftslovens § 29 A, stk. 1, nr.

4

§ 13, stk. 1, 1.

pkt.

Vurdering af køretøj til

afgiftsberigtigelse.

Vurderingsmænd-

ene

Vurderingsmyndig-

heden

Registreringsafgiftslovens §

13, stk. 1, 1. pkt. + cirk. nr. 139 af 19. juni 1999 § 4, stk.

2

§ 13, stk. 1, 3.

pkt.

F.s.v.a. spørgsmål om

overholdelse af de af skatteministeren fastsatte bestemmelser om

vurderingsmændenes virke.

Vurderingsmænd-

ene

T&S

Registreringsafgiftslovens §

13, stk. 1, 1. pkt. og cirk. nr. 139 af 19. juni 1991 § 4, stk. 2 +

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, nr. 3, jf. § 21, nr.

3

§ 18, stk.

1

Påbud om at indgive

angivelse for en kortere periode end 1 måned samt kræve fuld

sikkerhedsstillelse.

R

T&S

Hovedreglen

§ 18, stk.

2

Inddragelse af

registreringen.

R

T&S

Hovedreglen

§ 28, stk.

1

Afgøre sagen ved

administrativt bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

KLAGER OVER

SAGSBEHANDLINGEN

Klager med påstand om helt

eller delvis ugyldighed pga. sagsbehandlingsfejl.

Behandles som klage over den

materielle afgørelse.

Andre klager over

sagsbehandlingsfejl.

Kompetencen følger af det

almindelige over-/underordnelsesforhold. Der er således ikke tale om en

egentlig ret for borgeren til at få behandlet sin klage over

sagsbehandlingen, men om et valg for den overordnede myndighed, om den vil

underkaste sig den konkrete sagsbehandling prøvelse som led i den

almindelige tilsynspligt. Der henvises til Vejledning om de processuelle

regler på Told Skats område, afsnit H.6.

SELSKABSSKATTELOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 3, stk.

4

Tilladelse til at reglerne i

SEL § 3, stk. 2 og 3 benyttes på selskaber omfattet af SEL § 1, stk.

1, nr. 1 og 2 når en del af aktiekapitalen mv. ejes af en forening

med almenvelgørende formål.

R

For selskaber, hvor

SKAM er T&S: T&S

T&S

For selskaber,

hvor SKAM er T&S: LR

Hovedreglen

§ 11, stk. 2,

nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.

4

§ 5, stk.

3

Forlængelse af frist

for

indsendelse af anmeldelse i forbindelse med opløsning eller overgang

til skattefri virksomhed, samt pålæggelse af dagbøder for at

fremtvinge indsendelsen af anmeldelsen.

SKAM

KS/RT&S

R/T&S/LR

§ 10, nr. 3 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21,

nr.2, 3 og 4

§ 5 A, stk. 2, sidste

pkt.

Forlængelse af frist

for

indsendelse af anmeldelse ved ændring af selskab til beskatning

efter § 1, stk. 1, nr. 3 samt fastsættelse af bøde ved undladelse

heraf.

R

For selskaber, hvor

SKAM er T&S: T&S

T&S

For selskaber,

hvor SKAM er T&S: LR

Hovedreglen

§ 11, stk. 2,

nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.

4

§ 7, sidste

pkt

Fastsættelse af bøde ved

undladelse af indsendelse af anmeldelse mv., når udenlandske

selskaber, der er undergivet begrænset skattepligt her i landet,

opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i

landet.

R

For selskaber, hvor

SKAM er T&S: T&S

T&S

For selskaber,

hvor SKAM er T&S: LR

Hovedreglen

§ 11, stk. 2,

nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.

4

§ 10, stk.

2

Tilladelse til omlægning af

regnskabsår.

SKAM

KS/RT&S

R/T&S/LR

§ 10, nr. 3 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21,

nr.2, 3 og 4

§ 10, stk.

3

Påklage af tvangsmæssig

omlægning af indkomstår.

R

Når T&S er SKAM:

T&S

T&S

Når T&S

er SKAM: Ingen

Hovedreglen

§ 12

Tilladelse til anden

opgørelsesmåde.

T&S efter indstilling

fra LR

Ingen

§ 11, stk. 1, nr. 11 + § 21,

nr. 3

§ 17, stk. 2, 1.

pkt.

Datterselskabs-

lempelse.

SKAM

KS/R/T&S

R/T&S/LR

§ 10, nr. 3 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21,

nr.2, 3 og 4

§ 29 A, stk.

2

Opkrævning af

ordinær

acontoskat.

T&S

Selskabsskattelovens § 29 A,

stk. 2

§ 29 C

Nedssættelse af a-contoskat.

R

Når T&S er SKAM:

T&S

T&S

Når T&S

er SKAM: Ingen

Hovedreglen

§ 29 D

Tilbagebetaling af over-

skydende skat

før skatte- ansættelsen af indkomståret er

foretaget.

R

Når T&S er SKAM:

T&S

T&S

Når T&S er

SKAM: Ingen

Hovedreglen

§ 29 E, stk.

2

Tilbagebetaling af

overskydende skat før skatte- ansættelsen

R

Når T&S er

SKAM: T&S

T&S

Når T&S

er SKAM: Ingen

Hovedreglen

§ 31, stk.

1

Tilladelse til

sambeskatning. Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. T&S-cirk.

1997-39, senest ændret ved TSS-cirkulære 1999-46.

SKAM

KS/R/T&S

LR

TSS-cirkulære

1999-46

SKATTEKONTROLLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 3, stk.

5

Fritagelse for opbevaring af

regnskabsmateriale i Danmark.

R

T&S

Hovedreglen

§ 4, stk.

4

Henstand med

selvangivelsesfristen.

KS

SKAM

KS/R/T&S

Ingen

§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 +

§ 21, nr. 1

§ 5, stk. 1, sidste

pkt.

Fritagelse for

skattetillæg.

KS

SKAM

KS/R/T&S

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6,

jf. § 21, nr. 2,3 og 4

§ 5, stk. 2, 1.

pkt.

Fremtvinge indgivelse af

selvangivelse ved hjælp af dagbøder.

SKAM

KS/R/T&SKS

R

R/T&S/LR

§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 +

§ 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6,

jf. § 21, nr. 2,3 og 4

§ 9, stk.

1

Pålæggelse af

dagbøder.

R

Når SKAM er T&S:

T&S

T&S

Når SKAM er

T&S: LR

Hovedreglen

§ 11, stk. 2,

nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.

4

§ 10 F, stk.

2

Afgørelse af, om der

foreligger et skattearragement.

R

T&S

Hovedreglen

§ 20, stk.

1

Kompetence til at afgøre

visse skattestraffesager ved bødeforlæg, jf. T&S-cirk. 2000-23.

Ligningsrådet træffer

afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit A, Told- og

Skattestyrelsen træffer afgørelse i sager nævnt

ii cirkulærets

afsnit B og told- og skatteregionerne træffer afgørelse i sager

nævnt i cirkulærets afsnit C.

Ved udarbejdelsen af

bødeforlæg er der tale om et tilbud, der ikke kan påklages.

Accepteres tilbuddet ikke, skal spørgsmålet om overtrædelsen af

skattekontrollovens afsnit III afgøres ved domstolene som en

straffesag efter retsplejelovens regler.

T&S-cirkulære

2000-23

SKATTESTYRELSESLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 1, stk.

3

Godkendelse af aftale om

fælleskommunal administration.

MIN

Ingen

Skattestyrelseslovens § 1,

stk. 3

§ 1, stk.

3

Tilbagekaldelse af

godkendelse af aftale om fælleskommunal administration.

MIN

Ingen

Skattestyrelseslovens § 1,

stk. 3

Den tidligere § 4, stk.

2

Ekstraordinær genoptagelse

af mere end 3 år gamle skatteansættelser for indkomstår før

1997.

R

Når SKAM er T&S:

T&S

T&S

Når SKAM er

T&S: LR

§ 11, stk. 2, nr. 4 + § 19,

stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4

§ 6, stk.

2

Godkendelse af aftale om

fælleskommunal skatteankenævn.

MIN

Ingen

Skattestyrelseslovens § 6,

stk. 2

§ 17, stk 3, 2.

pkt.

Visse afgørelser om bindende

forhåndsbesked efter skattestyrelseslovens § 20 A, jf. T&S cirk.

1996-12

R

LSR

Skattestyrelseslovens § 17,

stk. 3, 2. pkt. + sagsudlægningsbekendtgørelsens § 20, nr. 2, jf. §

21, nr. 5

§ 19, stk. 1, 1.

pkt.

Revision af

ejendomsvurderinger

R

Sager, der af T&S i

samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR:

LR

LSR

Sager, der af

T&S i samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR:

LSR

§ 5, stk. 1 + § 20, nr. 1,

jf. § 21, nr. 5 og skattestyrelseslovens § 19 + §

23

§ 20 A

Anmodning om bindende

forhåndsbesked

LR

Visse sagstyper er

udlagt i 1. instans til told- og skatteregionerne, se ovenfor under

skattestyrelselovens § 17, stk. 3, 2. pkt.

LSR

Skattestyrelselovens § 20 A

+ § 23, stk. 1, nr. 6

§ 33 A

Afgørelse om

omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i skatte-,

afgifts- og toldsager.

R

T&S

Hovedreglen

§ 33 H

Afgøre sagen administrativt

ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

§ 35, stk. 1, nr. 1-7 og

10

Tilladelse til, at

skatteansættelsen foretages eller ændres for indkomstår 1997 og frem

efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i

skattestyrelseslovens § 34.

Ligningsmyndigheden

Som almindelig klage over en

skatteansættelse

Den almindelige

ligningskompetence

§ 35, stk. 1, nr.

8

Ændre en skatteansættelse

efter udløbet af ansættelses- fristerne i skattestyrelseslovens § 34

som følge af revisionskompetencen efter skattestyrelselovens § 14 og

§15.

R/T&S/LR

LSR

Skattestyrelseslovens § 35,

stk. 1, nr 8, jf. § 14 og § 15 + § 23, stk. 1, nr.

1-3

§ 35, stk. 1, nr.

9

Tilladelse til, at

skatteansættelsen for indkomstår 1997 og frem ændres som følge af

fejl begået af en skatteansættende myndighed.

R

Er den skatteansættende

myndighed T&S eller Ligningsrådet: T&S

T&S

Er den

skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet:

Ingen

Hovedreglen

og §

11, stk. 1, nr. 12 + § 21, nr. 3

§ 37 C

Tilladelse til omgørelse.

KS

SKAM

KS/R/T&S

LR

LR

§ 8, nr. 13 og § 10, nr. 1,

jf. + § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 21, nr.

4

VARELAGERLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 7, stk.

2

Tilladelse til ændring af

opgørelsesmåde for varelagre.

KS

SKAM

KS/R/T&S

LR

LR

§ 10, nr. 1 + § 19, stk. 1,

nr. 4, jf. § 21, nr. 4

VIRKSOMHEDSGODTGØRELSESLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 1, stk.

1-3

Ydelse af årlig godtgørelse.

KS

R

§ 8, nr. 15 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

§ 3, stk.

1

Afgøre sagen administrativt

ved bødeforlæg.

R

T&S

Hovedreglen

VIRKSOMHEDSOMDANNELSESLOVEN

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 3, stk.

3

Tilladelse til ændret

regnskabsperiode.

SKAM KS/R/T&S

R/T&S/LR

§ 10, nr. 4 + § 17, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2, og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr.

6, jf. § 21, nr. 3 og 4

Bilag 2: Skrivelse af 28. marts 1990 om

bemyndigelse til amtsskatteinspektoraterne (senere Told- og Skatteregionerne)

i en række spørgsmål

SKATTEMINISTERIET

Told- og

Skattestyrelsen

Til

amtsskatteinspektørerne

HJM/pt/27

007/001-51 28. marts 1990

Told- og Skattestyrelsen

bemyndiger hermed i medfør af § 16, stk. 1 i lov nr. 824 af 19. december

1989 (skattestyrelsesloven) amtsskatteinspektoraterne til at varetage

følgende opgaver:

Føre det direkte tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og

formue, værdiansættelse mv. i dødsboer og vurdering af fast ejendom sker

på behørig og ensartet måde, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1.

Afholde instruktionsmøder mv. med henblik på at forsyne de kommunale

skattemyndigheder med oplysninger til brug ved ligningen og vurderingen

mv., jf. § 13, stk. 2.

Undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser,

jf. §14, stk. I.

Undersøge de lokale skattemyndigheders konkrete arbejde, herunder

deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og skyldrådenes møder,

jf. § 14, stk. 2.

Foretage ansættelser, hvor disse ikke tidligere er foretaget, jf. §

14, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.

Ændre ansættelser, der er foretaget af den kommunale

ligningsmyndighed, hvis de anses for urigtige jf. § 14, stk. 4, 2. pkt.

Forelægge kendelser, afsagt af et skatteankenævn, for Ligningsrådet,

hvis de anses for urigtige, jf. § 14, stk. 5.

Pålægge de kommunale skattemyndigheder at foretage ansættelser, hvor

disse med urette ikke er foretaget, jf. § 16, stk. 6.

Opgøre afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregne gaveafgift,

jf. § 12, stk. 2. Klage over værdiansættelser indsendes fortsat til

Landsskatteretten, og klage over gaveafgiftsberegningen i øvrigt

indsendes til Told- og Skattestyrelsen.

Det bemærkes, at der skal

gives underretning til de kommunale skattemyndigheder, når der indledes en

revisionsmæssig undersøgelse af en påklaget ansættelse, ligesom der skal

gives underretning om resultatet af

undersøgelsen.

Amtsskatteinspektoraterne bemyndiges endvidere til

fortsat at varetage de opgaver, der i henhold til lovgivning,

bekendtgørelser og cirkulærer er tillagt amtsskatteinspektoraterne.

De

omhandlede opgaver varetages i perioden fra 1. april 1990 til 30. april

1990 af amtsskatteinspektoraterne inden for de hidtidige geografiske

områder, jf. § 2, stk. 3 i Skatteministeriet bekendtgørelse af 22. marts

1990 om landets inddeling i told- og skatteregioner.

Den 1. maj 1990

overgår bemyndigelsen til told- og skatteregionerne.

Med

venlig hilsen

Bilag 3: Oversigt over dekoncentreret

virksomhed

1. Skatte-, told- og afgiftslovgivningen

indeholder bestemmelser om, at skatteministeren i forskelligt omfang kan

bestemme, hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse efter loven, og om

adgangen til at klage administrativt over disse afgørelser, herunder om at

en sådan afgørelse ikke kan påklages.

Bestemmelserne er udmøntet ved

bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 om sagsudlægning i

sagsudlægningsbekendtgørelsen).

Der er sket ændring af nærværende

cirkulære. Ændringerne vedrører hovedsageligt, at

pensionsafkastbeskatningsloven efter en overgangsperiode erstatter

realrenteafgiftsloven og at tinglysningsafgiftsloven erstatter

stempelafgiftsloven.

2. Efter sagsudlægningsbekendtgørelsens

§ 2, stk. 3 og § 7 stk. 2 kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i de

i § 2, stk. 1 og 2 samt § 7 stk. 1 nævnte tilfælde, dvs. tilfælde, hvor

kompetencen i 1. instans ligger hos told- og skatteregionerne eller

toldcentrene, respektive Københavns eller Frederiksberg kommuner,

bemyndige en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner samt et enkelt

eller enkelte toldcentre til at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende

alle sager på et bestemt område (dekoncentreret

opgavevaretagelse).

3. Direktøren for Told- og

Skattestyrelsen har efter § 2, stk. 3 og § 7 stk. 2 i

sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt afgørelsen i følgende sagstyper til

følgende told- og skatteregioner og toldcentre:

Afgørelser om fritagelse for boafgift for almenvelgørende

institutioner mv. efter boafgiftsloven, § 3, stk. 2, træffes af Told- og

Skatteregion Nærum. Region Nærum træffer endvidere afgørelse i sager om

optagelse i kommende cirkulærer om almengørende eller på anden måde

almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt

religiøse samfund som er godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3,

stk. 2, ligesom regionen foretager den løbende kontrol med, at

betingelserne for optagelse på listen fortsat er til stede.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af

kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion

Esbjerg. Bemyndigelsen omfatter registrering af de skattepligtige,

information og vejledning, arbejdsgiverkontrolfunktioner samt

forberedelse af Ligningsrådssager. Endvidere opkrævning af indeholdt

skat i henhold til kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 og stk. 4. For så

vidt angår indkomstansættelse bemyndiges region Esbjerg til at træffe

afgørelse i 1. instans. Denne bemyndigelse gælder ikke sager, der

vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt fast

praksis.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af udbyttedeling

(medarbejderobligationer), jf. ligningsloven, § 7 A, stk. 1 nr. 3 og og

stk. 5, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

Afgørelser om godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser,

institutioner mv. efter ligningsloven, § 8 A, stk. 2, 1. pkt. og § 12,

stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion Nærum. Region Nærum forestår

ligeledes kontrollen med de godkendte foreninger mv.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af frigivne

lejeforhøjelsesbeløb fra Grundejernes Investeringsfond, jf.

ligningsloven, § 14 C, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

Afgørelser om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13.

momsdirektiv efter momsloven, § 45, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af Told-

og Skatteregion Sønderborg.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter reglerne i

pen sionsbeskatningslovens afsnit I og II, jf. lovens § 38

(afgiftsafregningen)* træffes af Told- og Skatteregion Maribo. Region

Maribo træffer endvidere afgørelser efter pensionsbeskatningslovens § 40

A og § 41, stk. 5-6, jf. bek. nr. 827 af 31. august 2000, §§ 37-42.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter

realrenteafgiftsloven træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovens § 30, træffes af Told- og

Skatteregion Maribo.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af skattekontrolloven,

§ 11 A, stk. 6-7, § 11 B, stk. 6-7 og § 11 C, stk. 5-6, træffes af Told-

og Skatteregion Sønderborg.

Afgørelser om afgiftsgodtgørelser efter tinglysningsafgiftslovens §

24, træffes af Told- og Skatteregion Høje Taastrup.

Afgørelser om dispensation efter sømandsfradragsloven, § 5, stk. 1,

træffes af Told- og Skatteregion Frederiksberg.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale

organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf.

toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983

om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete

aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner

og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og

miljøafgiftslovgivningen, træffes af Toldcenter København. Undtaget

herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til

NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på

øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel

ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIR-BRIG), der

træffes af Toldcenter Østjylland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til

internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede

personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af

28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold

til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og

institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og

miljøafgiftslovgivningen, træffes af Told- og Skatteregion

Høje-Taastrup. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed

for motorkøretøjer til NATO-hovedkvarterer og -personel samt til

udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det

multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af

Toldcenter Østjylland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til

diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede

personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af

28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, lov om

diplomatiske forbindelser, lov om konsulære forbindelser, og toldloven,

§ 4, nr 1. og 2., samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen,

træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

Afgørelser om depositum for registreringsafgift af udenlandske

køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, jf. cirkulære nr. 139 af 19.

juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer mv., hvor henvendelsen fra

udlandet ikke kan henføres til én bestemt region, træffes af Told- og

Skatteregion Høje-Taastrup.

Afgørelser i forbindelse med administration af standardpriser for

fabriksnye køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af told- og

skatteregion Høje-Taastrup.

Afgørelser om optagelse af køretøjer på last- og

varevognsfortegnelsen, herunder fortegnelsen over autocampere, jf.

registreringsafgiftsloven, træffes af told- og skatteregion

Høje-Taastrup.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af lov nr. 956 af 25.

november 1994 om vejbenyttelsesafgift træffes af Told- og Skatteregion

Frederikshavn.

*Afgørelser i første instans efter

pensionsbeskatningslovens § 14 A, § 18 A, stk. 3, § 25, § 28, § 29, § 29

A, § 29 B, § 29 C, § 30, § 31, § 42, stk. 2, § 49 A, stk. 2 og 5 som led i

tilsynet med pensionsinstitutternes afgiftsberegning efter

pensionsbeskatningslovens § 38 træffes af den lokale told- og

skatteregion, jf. bilag til cir. nr. 42 af 25/3 1998 (ændret

klagestruktur). Afgørelsen træffes af den region, hvor den afgiftspligtige

har bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden eller, hvis bopælen

her i landet var opgivet på dette tidspunkt, af den told- og skatteregion,

hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted. Samme told- og

skatteregion påkender ligeledes klager over pensionsinstituttets

afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 38, jf. lovens § 39,

stk. 2. Såfremt told- og skatteregion Maribo finder, at der i forbindelse

med pensionsinstitutternes m.v. afregning af afgift efter

pensionsbeskatningslovens § 38 til regionen skal foretages korrektioner,

der kræver en egentlig ændring af afgiftsgrundlaget eller den anvendte

afgiftssats, orienteres den kompetente Told- og skatteregion (jf. ovenfor)

herom. Told- og skatteregion Maribo orienterer endvidere den kompetente

told- og skatteregion, (jf. ovenfor) om indbetaling af afgift, efter

pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 3, der skal bruges til dækning af

ældre års skatter, jf. bek. nr. 827 af 31. august 2000, §§ 17 og

18.

4. Cirkulæret træder i kraft den 15. januar 2001.

Samtidig bortfalder TSS-cirkulære nr. 2000-25 (ikke optrykt i

Ministerialtidende) og cirkulære nr. 104 af 6. juli 1999 (TSS-cirkulære

1999-27) om dekoncentreret sagsudlægning.

5. Regionernes og

toldcentrenes afgørelse kan, for så vidt der ikke er klageadgang til

Landsskatteretten, påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 18 i

sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Fristen for klage er, for så

vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf. § 16 i

sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Frantz Howitz

/ Lone

Folmer Berthelsen

Bilag 4: Oversigt over afgørelser, som kan

påklages til Landsskatteretten

Lov om afgift af affald og råstoffer:

Spørgsmål om afgiftspligt efter kapitel 1 og 2.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter § 1, stk.

2, § 2, stk. 2, og § 5.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 6 og 7.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 10 og 12.

Spørgsmål om virksomheders registreringspligt efter kapitel 2.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter §

21.

Lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.

(aktieafgiftsloven):

Spørgsmål om opgørelse, anmeldelse eller afgiftsberegning efter § 8,

stk. 1 og 2.

Lov om afgift af ansvarsforsikringer

for motorkøretøjer m.v.:

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 9, stk.

2.

Lov om arbejdsmarkedsfonde:

Spørgsmål om bidragspligt efter § 7.

Spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8-10.

Spørgsmål om indeholdelsespligt.

Lov om afgift

af bekæmpelsesmidler:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi, herunder den af de statslige

told- og skattemyndigheder fastsatte værdi efter § 8, stk. 1.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige omsætning.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 14-16.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 22, stk.

2.

Lov om afgift af dødsboer og gaver

(boafgiftsloven):

Spørgsmål om ændret gaveafgiftsberegning efter §

35.

Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og

haloner (CFC-afgift):

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige vægt.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse efter § 7.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 13, stk.

2.

Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer

m.m.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt, jf. § 2, stk. 2, og §§ 6-8.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser

efter § 9, § 11, § 20, § 21 og § 22, stk. 8.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 18.

Spørgsmål om fastsættelse af vægten af en vares

dækningsafgiftspligtige bestanddele efter § 22.

Lov

om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller

plast m.v.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser

efter §§ 6 og 8.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter §

14.

Lov om afgift af elektricitet:

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang, jf. §§ 1 og 2.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter §§ 5 og

6.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser

efter § § 11 og 11b.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 14, stk.

2.

Lov om afgift af visse flyrejser:

Spørgsmål om, hvilket antal passagerer afgiften skal svares af.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelsen efter § 2, stk. 3.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 8, stk.

2.

Lov om forskellige forbrugsafgifter:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 11 og 11 a.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser

efter § 24.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter §

18.

Lov om afgift af naturgas og bygas:

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 10 og § 13,

stk. 2.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 18, stk.

2.

Lov om opkrævning af indkomstskat for personer

m.v. (kildeskat):

Spørgsmål om indeholdelsespligt efter

kildeskatteloven.

Lov om afgift af konsum-is:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter § 1, stk. 5 og 6.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter §

8.

Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 7 og 8.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk. 6, og § 16,

stk. 2.

Lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter:

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser

efter §§ 7-9.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 13, stk. 3, og § 19,

stk. 2.

Lov om påligningen af indkomstskat til

staten (ligningsloven):

Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 14 D.

Lov

om afgift af lystfartøjsforsikringer:

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk.

2.

Lov om afgift af lønsum m.v.:

Spørgsmål om afgrænsningen af afgiftspligtige virksomheder efter §

1, § 2, stk. 3, og § 2 a.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter § 4.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 11, stk.

2.

Lov om visse miljøafgifter:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvad der skal medregnes i den afgiftspligtige

omsætning efter § 5.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter § 2, § 6, 3. og 4. pkt., § 9 og § 14, stk. 1.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 16, stk.

1.

Lov om afgift af mineralvand:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 8, 9 og 11.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 17, stk.

2.

Momsloven:

Spørgsmål om afgrænsning af afgiftspligtige personer efter kapitel

2.

Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige transaktioner

efter kapitel 3.

Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er

her i landet efter kapitel 4.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.

Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.

Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for at anvende de

særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og

antikviteter efter kapitel 17.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 77, stk.

2.

Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel

cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkelcadmium-batterier):

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om det afgiftspligtige antal.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og

afgiftsgodtgørelserefter §§ 8, 9, 10 og 19, stk. 6.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 16, stk.

2.

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter § 9, § 1 0, stk. 1, § 11 og § 13, stk. 4.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 20, stk. 2 og 3, og §

29, stk. 1.

Lov om afgift af visse klorerede

opløsningsmidler:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvilken vægt afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 7, 8, 9 og 18, stk. 6.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk.

2.

Lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven):

Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 39, stk. 1 og

2.

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer

m.v.:

Spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk.

2.

Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter §§ 2 og 3, stk.

1-5.

Spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter §

8.

Skattestyrelsesloven:

Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 12 A, jf. § 3 8,

stk. 2, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 14, stk. 4, og §

19, stk. 1.

Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 14, stk. 4, og § 19,

stk. 1.

Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 19, stk. 1, jf. § 17,

stk. 3, 1. pkt.

Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3,

2. pkt., og § 20 C, stk. 1.

Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til

Landsskatteretten.

Lov om afgift af spildevand:

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om, hvilken type renseanlæg der foreligger efter § 8, stk.

2.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 9, 10 og 11.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 16, stk.

2.

Lov om afgift af spillekasinoer:

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 6, stk.

2.

Lov om afgift af spiritus m.m.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter §§ 10-14.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 15 og 16.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 24, stk. 2, og § 36,

stk. 2.

Lov om afgift af svovl:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 8 og 9.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk. 2 og 3, § 18,

stk. 7, og § 24, stk. 2.

Lov om tobaksafgifter:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvilken afgiftsgruppe en vare henhører under.

Spørgsmål om en vares afgiftspligtige værdi.

Spørgsmål om antallet af stykker, der skal lægges til grund ved en

vares afgiftsberigtigelse.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter § 29.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 17, stk. 2 og 3, § 30,

stk. 2, og § 32, stk. 1.

Toldloven:

Spørgsmål om fastlæggelse af told og afgifter.

Spørgsmål om varers tarifering og bindende tariferingsoplysninger.

Spørgsmål om varers oprindelse og bindende oprindelsesoplysninger.

Spørgsmål om varers toldværdi.

Spørgsmål om toldskylds opståen.

Spørgsmål om godtgørelse af og fritagelse for told og

afgifter.

Lov om afgift af ledningsført vand:

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse

efter §§ 9 og 10.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk.

2.

Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om afgiftslettelse for øl efter § 2.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 11 og 12.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 20, stk. 2 og 3, og § 3

1, stk. 1.

Spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer og lign. er

i overensstemmelse med bestemmelseme i § 33,

stk.

3.

Bilag 5: Uddrag af Retssikkerhedsudvalgets

redegørelse 1996, side 88-93

Vejledningspligt og

forhåndsbesked.

Bortset fra områder, hvor der findes regler, der

forpligter myndighederne til at afgive en egentlig bindende

forhåndsbesked, f.eks. lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål,

er udgangspunktet, at myndighederne ikke er bundet af en forhåndsbesked,

der er et led i almindelig responderende virksomhed, hvilket navnlig har

praktisk betydning i de tilfælde, hvor forhåndsbeskeden ville stille

modtageren gunstigere end lovgivningen eller gældende praksis.

Som det

fremgår af de nedenfor omtalte domme vil en sådan forhåndsbesked dog efter

omstændighederne blive anset for bindende, efter synspunkter svarende til,

hvornår en forvaltningsakt ikke kan ændres i bebyrdende retning, hvilket

bl.a. beror på, om borgeren har indrettet sig i tillid til den oprindelige

afgørelse.

Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne overhovedet er

forpligtede til at afgive en forhåndsbesked, bortset fra de tilfælde, hvor

der findes særskilt hjemmel for bindende forhåndsbesked. Den eventuelle

forpligtelse afhænger af den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i

forvaltningslovens § 7 om myndighedens vejledningspligt, der er en

kodifikation af gældende ret inden forvaltningsloven, og som har følgende

ordlyd: "En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning

og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for

myndighedens sagsområde".

Denne vejledningspligt er først og fremmest

afhængig af, at der ligger en konkret henvendelse fra en borger i relation

til en afgørelsessag. Dernæst indebærer bestemmelsen, at en myndighed er

forpligtet til at gøre borgeren opmærksom på de eventuelle bestemmelser,

der måtte have betydning for borgerens særlige retstilling i det konkrete

tilfælde, herunder dispensationsmuligheder. Endvidere indebærer

vejledningspligten, at myndigheden skal oplyse borgeren om hvilke

oplysninger, det vil være relevant at fremlægge under en sags behandling,

herunder ved anvendelse af blanketter m.v., ligesom myndigheden skal

vejlede om kompetencespørgsmål og klagemuligheder. Hvad angår vejledning

om egentlig lovfortolkning antages pligten hertil kun at gælde i det

omfang den pågældende myndighed har afgørelseskompetence i forhold til det

af borgeren rejste spørgsmål, jf. Hans Gammeltoft Hansen m.fl.:

Forvaltningsret, s. 259 og Jon Andersen i Juridisk Grundbog, Bind 4, s.

101. Dette indebærer, at en myndig med afgørelseskompetence vedrørende den

rejste forespørgsel i realiteten er forpligtet til at afgive en vejledende

forhåndsudtalelse om sagens materielle resultat, i det omfang resultatet

beror på lovfortolkning.

Er der derimod tale om en myndighed uden

afgørelseskompetence vedrørende det rejste spørgsmål, vil der ikke være

pligt til at vejlede om sagens materielle udfald.

Domspraksis viser

dog, at uanset, om der er tale om tilfælde, hvor myndigheden har været

forpligtet eller ej, vil en klar forhåndsbesked uden tilknyttet forbehold

om, at den har vejledende karakter, efter omstændighederne, blive tillagt

en bindende virkning for myndigheden, hvis borgeren ville lide tab ved en

senere afgørelse, der ikke er i overensstemmelse med forhåndsbeskeden.

Hvis den vejledende forhåndsbesked ikke kan tillægges bindende virkning,

kan der i stedet for eventuelt blive tale om erstatningsansvar for

myndigheden for forkert vejledning. En forkert vejledning i form af

urigtig fortolkning vil dog alene kunne medføre erstatningsansvar i

åbenbare særlige kvalificerede tilfælde, idet fortolkningstvivl som

udgangspunkt ikke antages at kunne være en erstatningspådragende årsag jf.

Poul Andersen: Offentligretligt erstatningsansvar s. 96 og Claus Haagen

Jensen og Orla Friis Jensen i Juristen 1976, s. 78.

Er der tale om en

sådan åbenbar fejl, at erstatningsansvar kan komme på tale, vil ansvaret

endvidere afhænge af, hvorvidt forhåndsbeskeden er givet uden forbehold

eller fremtræder som vejledende, jf. f.eks. UfR 1985.1061 (H). I denne dom

fik en kommune i en 4-3 afgørelse medhold i, at den ikke var

erstatningsansvarlig for en erklæring om, at nogle bygninger, så vidt det

kunne konstateres, var opført i overensstemmelse med gældende lovgivning,

idet der ikke efterfølgende kunne opnås den ønskede dispensation. Egen

skyld vil ligeledes kunne forhindre et erstatningsansvar, jf. f.eks.

dommen UfR 1957.516 (H), refereret nedenfor, hvor en udtalelse fra et

vurderingsråd ikke var bindende ved den senere vurdering, og hvor der

heller ikke var grundlag for erstatningsansvar, bl.a. fordi det kunne

bebrejdes borgeren, at han havde undladt at oplyse om nogle

salgsforhandlinger.

Fra domspraksis kan anføres følgende afgørelser om

eventuelle bindende virkninger af forhåndsbesked som led i responderende

virksomhed:

UfR 1937.591 (Ø). En overassistent i Nationalbankens valutakontor

havde telefonisk meddelt en importør, at denne kunne forvente en

indførselstilladelse for tørret frugt fra Grækenland. Importøren

disponerede herefter i tillid hertil, hvorefter valutakontoret senere

afslog at give nævnte tilladelse. Retten gav valutakontoret medhold i,

at forhåndsudtalelsen ikke var bindende, fordi den under hensyn til

overassistentens stilling ikke kunne anses for et forpligtende tilsagn

fra valutakontoret, idet importøren havde måttet forstå, at udtalelsen

ikke indeholdt mere end en oplysning, som overassistenten mente at kunne

give til besvarelse af det til ham stillede spørgsmål.

UfR 1939.1150 (Ø). En borger fik i 1935 et tilsagn fra

Statsministeriet om, at der på nærmere bestemte vilkår kunne gives

tilladelse til efterforskning af olie, gas, salt og andre råstoffer i

undergrunden. Et af vilkårene gik ud på, at såfremt der indenfor en

fastsat frist blev fundet et af de pågældende råstoffer, ville

ministeriet meddele eneretsbevilling til at efterforske alle de nævnte

råstoffer i 50 år. Dette blev efterfølgende bekræftet af

statsministeriet efter anmodning. Efter at have påbegyndt boringer, der

alene resulterede i saltfund, bad borgeren påny Statsministeriet

bekræfte det tidligere tilsagn om, at eneretsbevilling i 50 år alene var

betinget af fund af et råstof. Ministeriet svarede i 1937, at en sådan

eneretsbevilling kun ville omfatte det eller de råstoffer, der rent

faktisk var fundet, jf. § 4, nr. 7 i lov nr. 27 af 19. februar 1932 om

efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmarks undergrund. Uanset

at borgeren gjorde gældende, at omfanget af hans investeringer var

bestemt af tilsagnet fra 1935, fik han ikke medhold i, at han havde krav

på eneretsbevilling til andet end saltindvinding, idet retten under

henvisning til ovennævnte § 4, nr. 7 fastslog, at ministeriet ikke ved

dom kunne tvinges til at opfylde, hvad der ikke havde hjemmel i den om

forholdet gældende lovgivning.

UfR 1948.1237 (H). Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt et skib, der

blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt og senere sank, kunne anses

for omfattet af den dagældende lov om krigsforsikring om løsøre. Ved

landsretsdommen fik Finansministeriet og Forvaltningsnævnet for

Krigsforsikringen af løsøre medhold i, at nævnte lov ikke omfattede det

pågældende skib. Højesteret kom til det modsatte resultat, og begrundede

det med henvisning til nogle afgivne udtalelser fra de pågældende

myndigheder, hvilke udtalelser værftet havde indrettet sig efter. Under

disse omstændigheder blev det endvidere ikke tillagt betydning, at en

lovpligtig anmeldelse om skibet til forvaltningsnævnet var undladt.

UfR 1957.516 (H). En udtalelse fra et vurderingsråd om en

grundværdi, der var foranlediget af en anmodning om en uforbindende

udtalelse fra en borger, blev ikke anset for bindende ved den senere

vurdering, selv om der var disponeret i tillid til udtalelsen. Borgeren

fik heller ikke medhold i et erstatningskrav mod Finansministeriet, selv

om retten lagde til grund, at vurderingsrådet havde begået en fejl ved

ikke at forhøre sig om eventuelle salgsforhandlinger, idet det i lige så

høj grad kunne bebrejdes borgeren, at han ikke af egen drift havde

oplyst vurderingsrådet herom.

UfR 1968.375 (Ø). I forbindelse med påklage af et lejevurderingsråds

afgørelse rettede borgeren telefonisk henvendelse til ankeinstansen,

vurderingsankenævnet, for at få oplyst, hvornår klagen senest skulle

være modtaget. Som følge af fejlinformation fra vurderingsankenævnet

blev klagen modtaget for sent og derfor afvist. Ved dommen blev

vurderingsankenævnet tilpligtet at realitetsbehandle klagen med

henvisning til, at klageren havde disponeret på grundlag af det

telefoniske svar.

UfR 1972.28 (H). En eksportør rettede telefonisk henvendelse til

forstanderen for Statens Plantetilsyn og anmodede om tilladelse til at

genindføre et parti kartofler, der som følge af mistanke om angreb af

ringbakteriose var blevet afvist i England. Forstanderen svarede, at

partiet ved indførsel til Danmark ville blive forlangt destrueret,

hvorfor han rådede til at hælde partiet i havet, hvilket eksportøren

gjorde. Da en forudsætning for statslig dækning af et sådant tab var, at

der var udstedt et lovligt påbud om destruktion, afviste

Landbrugsministeriet at dække tabet, idet betingelserne for udstedelse

af påbud ikke fandtes opfyldt. Ved dommen fik eksportøren med henvisning

til forstanderens tilkendegivelse medhold i, at han skulle stilles på

samme måde, som hvis der var givet et lovligt påbud om destruktion.

UfR 1975.369 (H). En borger købte i 1965 en ubebygget grund, hvor

der var givet tilladelse til helårsbyggeri. I 1969 anmodede borgeren om

en foreløbig byggetilladelse, hvilket kommunen besvarede ved at henholde

sig til den tidligere tilladelse til helårsbyggeri. I februar 1970 søgte

borgeren egentlig byggetilladelse, hvilket blev afslået som følge af en

byudviklingsplan samt bestemmelserne i den fra 1. januar 1970 gældende

by- og landzonelov. Højesteret gav ikke borgeren medhold i, at der

skulle gives tilladelse til byggeriet, fordi den foreløbige

byggetilladelse givet i 1969 ikke kunne sidestilles med en egentlig

byggetilladelse, ligesom borgeren ikke havde foretaget konkrete

dispositioner i henhold til den foreløbige tilladelse i tiden inden

byudviklingsplanen og by- og landzoneloven kunne gøres

gældende.

Som antaget ovenfor bekræfter dommene, at en

minimumsbetingelse for en forhåndsbeskeds bindende virkning vil være, at

modtageren har disponeret i tillid til forhåndsbeskeden, ligesom

forhåndsbesked må fremtræde uden forbehold og være entydig. Endvidere vil

det være en betingelse, at modtageren har fremlagt alle tilgængelige

relevante oplysninger. Uanset om disse betingelser er opfyldt, vil en

forhåndsbesked, der direkte strider mod lovregler, normalt ikke kunne

tillægges bindende virkning, jf. UfR 1939.1150 (Ø), hvilket er i

overensstemmelse med, hvad der gælder om tilbagekaldelse af

forvaltningsakter, jf. ovenfor under 2, litra a. Som tidligere omtalt kan

der i stedet for blive tale om erstatningsansvar. Endelig må det, ud over

det allerede anførte, antages at være en betingelse for en forhåndsbeskeds

bindende virkning, at den har en vis autoritativ karakter, jf. herved

dommen UfR 1937.591 (Ø), hvor der ikke var tale om bindende virkning,

bl.a. under hensyn til, at svaret var afgivet af en overassistent. Dommen

UfR 1972.28 (H), hvor svaret var givet af forstanderen for Statens

Plantetilsyn, fik det modsatte udfald.

Dette krav om en vis autoritativ

karakter betyder formentlig også, at bortset fra tilfælde, hvor en

underordnet myndighed har endelig afgørelseskompetence, vil en

forhåndsbesked fortrinsvis kunne have en bindende virkning, hvis den

hidrører fra en overordnet myndighed. Dette synes i hvert fald at være

gældende på skatteområdet, hvor der i en række domme har været tale om, at

en forhåndsudtalelse fra en central myndighed blev anset for bindende.

Dette gælder dommene UfR 1976.658 (H), Medd. fra SKD 1982, s. 53 og TfS

1994.477 (Ø), medens det i dommene TfS 1985.160 (V) og TfS 1994.232 (V) er

fastslået, at der ikke kan støttes ret på en forhåndsbesked fra en

kommunal ligningsmyndighed, i begge domme bl.a. med henvisning til de

overordnede tilsynsmyndigheders revisionsbeføjelser. Dommene refereres

nærmere i afsnit 3.

Som et særligt tilfælde kan nævnes dommen TfS

1986.161 (Ø), hvor "forhåndsbeskeden" bestod i den fortrykte

lejeværdiberegning på selvangivelsen, og blev anset for bindende, da

skatteyderen havde indrettet sig i tillid hertil.

I de tilfælde, hvor

en forhåndsudtalelse må anses for bindende, kan der ligesom i tilfælde,

hvor en forvaltningsakt ellers ikke kan ændres i bebyrdende retning,

indtræde sådanne bristende forudsætninger at den bindende virkning bringes

til ophør. Det gælder for det første, hvis det faktiske grundlag ændrer

sig væsentligt, ligesom generelle retlige ændringer, f.eks. lovændringer,

og praksisændringer, vil føre til samme resultat, jf. f.eks. UfR 1973.18

(H), hvor en praksisændring vedrørende selskabers fradrag for ydelser til

stifterne kunne gøres gældende med fremtidig virkning. Det må dog anses

for usikkert, om den tidligere tilkendegivelse om fradrag overhovedet

kunne anses for bindende, jf. P. Spleths kommentar i UfR 1973 B, s. 174.

Dommen omtales nærmere i afsnit 3 og 4. Spørgsmålet er imidlertid, om den

bristende forudsætning simpelthen kan bestå i, at myndigheden eliminerer

den bindende virkning for fremtiden efter varsel herom. Dette vil

fortrinsvis kunne ske i tilfælde, hvor varslet giver borgeren mulighed for

på en rimelig måde at kunne indrette sig efter den ændrede opfattelse, jf.

UfR 1980.73 (H) omtalt under 2, litra a, hvorimod det samme næppe vil være

tilfældet, hvis der på grundlag af den tidligere forhåndsbesked er truffet

afgørende dispositioner der ikke uden væsentligt tab kan ændres, jf. Claus

Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i Juristen 1976, s.

76.

Stikord

A

Afbrydelse af forældelse

N.2.1.4

Afgifter

- Efterangivelser B.4

- Efterbetaling G.6

-

Klage H.3

- Kompetence A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver

A.2.2.1.4

Afgørelse B.1

Agterskrivelser E.3.5.2,

G.3.1.1.1.

Aktindsigt M.1

- Forvaltningsloven eller

offentlighedsloven M.1.2

- Kompetence og sagsbehandling M.1.3

-

Klage H.6

- Krav til anmodningen M.1.1

Annulation af forvaltningsakt

D

Ansvarspådragende myndighedsfejl

G.3.2.2.1

Arbejdsgiverkontrol

- Told- og skatteforvaltningens

opgaver A.2.2.1.3

- Kompetence A.3

- Efterangivelser B.4

- Høring

E.3.5.3

- Klage H.2

Arbejdsmarkedsbidrag A.2.2.1.3,

G.5

B

Begrundelse E.3.7

- Sagsfremstilling

E.3.6.3.4

Beløbsgrænse

- Ekstraordinær skatteansættelse G.3.2.1

-

Regulerings- og godtgørelsesbeløb G.7

Bevillinger og dispensationer

H.1.1

- omkostningsgodtgørelse K.4.2

Bindende forhåndsbesked

C.1

Bindende oprindelsesoplysninger C.2

Bindende

tariferingsoplysninger

C.2

C

D

Dekoncentrerede opgaver

A.2.2.1.7

Departementet A.2.1

Domstolsprøvelse

I

E

Efterangivelser B.4

Ekstraordinær

genoptagelse

- Indkomstår inden 1997 G.3.2.2, G.3.2.3

Ekstraordinær

skatteansættelse G.3.2

- Indkomstår fra og med 1997 G.3.2.1

-

Indkomstår fra og med 1990 til 1996 G.3.2.2

- Indkomstår før 1990

G.3.2.3

F

Faktumbeskrivelse E.3.6.3.3

Fejl ved

sagsbehandlingen F

Forhåndsbesked C.1, C.2

- Bindende forhåndsbesked

C.1

- Bindende tariferings og oprindelsesoplysninger C.2

-

Uformaliseret forhåndstilkendegivelse C.3

Forhåndstilkendegivelser

C.3

Formelle mangler F

Formueretlig forældelse, se

forældelse

Fornyet høring E.3.5.4

Forrentning af

tilbagebetalingsbeløb H.6, J

Forventningsprincippet C.3.1

-

Tilkendegivelse fra en kommune C.3.1.6

- Bindende og urigtige

forudsætninger C.3.1.5

- Forbehold C.3.1.3

Forældelse N

-

Afbrydelse N.2.1.4

- Beregning af forældelsesfrist N.2.1.2

-

Borgerens tilbagesøgningskrav N.3

- Kompetence og klage N.4, H.6

-

Myndighedernes krav N.2

- Suspension N.2.1.3

Forældelse, 20-årige

N.2.2

Forældelse, told N.2.3

Forskudt regnskabsår

G.3.1.1.1

Fristregler

- Arbejdsmarkedsbidrag G.5

-

Ligningsfristen G.2.1

- Omgørelse O.1

- Skatteansættelse

G.2.6.3

- Skatteforbehold O.2

- Toldområdet G.7, N.2.3

-

Vurdering af fast ejendom G.4

Fælleskommunal skatteadministration

A.1.3

Fælleskommunal skatteankenævn

A.1.4

G

Genoptagelse af skatteansættelser G.3

-

Ekstraordinær G.3.2.2, G.3.2.3

- Ordinær

G.3.1.2

Genoptagelsescirkulærer G.3.2.1

Gevinstgivende

spilleautomater

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.6

-

Klage H.5

Glemt fradrag G.3.2.2.1

H

Henstand ved

klage J

- Klage H.6

Høring E.3.5

- Andre myndigheder E.3.5.1

-

Arbejdsgiverkontrol E.3.5.3

- Moms E.3.5.3

- Skat E.3.5.2

- Told

E.3.5.3

Høringsfrist E.3.5.2, E.3.5.3,

G.3.1.1.1

I

Inhabilitet E.2

- Forvaltningslovens

regler om habilitet E.2.1

- Skattestyrelseslovens regler om habilitet

E.2.2

Indsigtsret M.2

- Forholdet til forvaltningsloven M.2.2

-

Forholdet til offentlighedsloven

M.2.3

J

K

Klagebehandling

H.7

Klageberettiget H.7

Klagestruktur H

- Arbejdsgiverkontrol

H.2

- Formelle områder H.6

- Moms og afgifter H.3

- Skat H.1

-

Skyldråd H.7

- Spillemyndighed H.5

- Told H.4

Klagevejledning

E.3.9

Kommunalbestyrelsen A.1.1

Kommunal skattemyndighed A.1.2,

A.3

Kompetence A.3

- afgørelseskompetence H

- afgrænsning

A.3

- Den skatteansættende myndighed G.3.1.1.2

- Ekstraordinær

genoptagelse G.3.2.2.1

- Omgørelse O.1

- Skatteforbehold

O.2

Konsekvensændringer

- Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag G.5

-

Ekstraordinær genoptagelse G.3.2.2.1

Kontrollerede transaktioner

G.3.1.1.1

L

Landsskatteretten

- Opgaver

A.2.4

- Klagebehandling H.7.3

- Påkendelseskompetence A.2.4

-

Genoptagelseskompetence A.2.4

- Syn og skøn

H.7.3.1

Lighedsgrundsætningen E.1

Ligningsfristen

G.2.1

Ligningsplanen

- Kommunalbestyrelsen A.1.1

- Told- og

skatteforvaltningen A.2.2.1.1

Ligningsrådet

- opgaver A.2.3

-

klagebehandling H.7.5

Ligningsrådskompetence

H.1.1.2

Ligningsvejledningen E.1

Lovmæssig forvaltning

E.1

M

Ministerkompetencer H.1.1.1

Moms

-

Efterangivelser B.4

- Efterbetaling G.6

- Klage H.3

- Kompetence

A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver

A.2.2.1.4

Momsgodtgørelse G.7

Myndighedsfejl af formel art

G.3.2.2.1

N

Notatpligt

E.3.4

O

Officialprincippet

E.3.3

Ombudsmandskontrol L

Omgørelse O.1

Omkostningsdækning

K

Omkostningsgodtgørelse K

- den almindelige godtgørelse K.1

-

den forhøjede godtgørelse K.1

- fuld godtgørelse K.1

-

godtgørelsesberettigede personer K.2

- godtgørelsesberettigede

sagstyper K.4

Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag G.5

Ordinær

genoptagelse G.3.1.2

Ordinær skatteansættelse G.3.1

- Indkomstår fra

og med 1997 G.3.1.1

- Indkomstår før 1997

G.3.1.2

P

Parter

- Skattestyrelsesloven

E.3.5.1

- Forvaltningsloven E.3.5.1

Partshøring

E.3.5

Persondataloven, indsigtsret M.2

- Forholdet til

forvaltningsloven M.2.2

- Forholdet til offentlighedsloven

M.2.3

Personligning A.1.2

Praksisændring E.1

Processuelle

beslutninger B.3

Proportionalitetsprincippet

E.1

R

Reaktionsfrist G.3.2.1

Repræsentation

E.3.2

Responderende virksomhed B.2

Revision

A.2.2.1.1

S

Sagens oplysning E.3.3

Saglig

kompetence A.3

Sagsbehandlingsreglerne E.3

Sagsfremstilling

E.3.6

Sagsudlægningsbekendtgørelsen H

Selskabsligning

- Den

kommunale skattemyndighed A.1.2

- Told- og skatteforvaltningen

A.2.2.1.1

Selvangivelse B.4

Skat

- selvangivelse B.4

- klage

H.1

- kompetence A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver

A.2.2.1.1

- tilsyn A.2.2.1.2, A.2.2.1.1

- selskabsligning A.1.2,

A.2.2.1.1

- personligning A.1.2

- ansættelsesfrister

G.2

Skatteankenævn

- Genoptagelseskompetence A.1.4

-

Klagebehandling H.7.1

- Opgaver A.1.4

- Påkendelseskompetence

A.1.4

Skatteansættelse, definition G.2.2

Skatteforbehold

O.2

Skattemæssig omgørelse O.1

Skattestyrelsesloven, ikrafttræden

G.3.1

Skyldråd H.7.2

Spillemyndighed

- Told- og

skatteforvaltningen A.2.2.1.6

- Klagestruktur H.5

Statslige told- og

skattemyndigheder A.2

- Opgaver A.2.2.1.1

- Kompetence A.3

-

Klagebehandling H.7.4

Stedlig kompetence A.3

Suspension af

forældelsesfrist N.2.1.3

Syn og skøn H.7.3.1

Syn og skøn, bindende

forhåndsbesked C.1

T

Tavshedspligt, almindelig

M.3.1

Tavshedspligt, særlig M.3.2

- Skattestyrelsesloven § 37

M.2.2

- Skattekontrolloven § 6 F M.2.3

- Vurderingsloven § 29 A

M.3.4

- International ret M.3.5

Tilbagebetaling I

Tilbagekaldelse

af forvaltningsakt D

Tilbagesøgningskrav, forældelse N.3

Tilsyn

-

Ejendomsvurdering A.2.2.1.2

- Skat A.2.2.1.1

- Skyldråd

A.2.2.1.2

Toldgodtgørelse, særlig G.7

Toldkodeks, 3-årsfrist G.7,

N.2.3

Told- og skatteregionerne A.2.2

Told- og Skattestyrelsen

A.2.2

- klagebehandling H.7.4

Toldcentre

A.2.2

U

Udgifter til sagkyndig bistand

K

Uformaliserede forhåndstilkendegivelser C.3

- skat

C.3.1

Ugyldighed F

- konsekvenser heraf F.2

Underkendelse af

praksis, genoptagelse G.3.2.2.1

Underretning om afgørelsen

E.3.8

V

Varslingsfristen G.3.1.1.1,

E.3.5.2

Vejledning B.2

Vejledningspligt E.3.1

- Omgørelse

O.1

Videregivelse af fortrolige oplysninger M.3.2

- Til andre

myndigheder M.3.2.2

Vurdering af fast ejendom G.4

Virkningen af

formelle mangler F

Vurderingsråd

- Sekretariatsbistand A.1.3

-

klage H.1

Y

Æ

Ændring af

skatteansættelser G.3

- Efter anmodning G.3.1.1.2

- På

myndighedernes initiativ

G.3.1.1.1

Ø

Å

Lignende dokumenter