Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2001

STV nr 20028 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit N Fakturerings- og

regnskabsbestemmelser

N.1 Indledning

§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for registrerede virksomheders

fakturering, regnskabsførelse, førelse af lister og opbevaring af

regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige for at kunne opgøre

momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal indbetale til

Told·Skat.

§ 52 angiver en lang række

faktureringsbestemmelser, herunder krav til en faktura eller et

afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i forbindelse med

returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og

byttehandel.

Der er mulighed for lempelser for fakturaer

vedrørende transportydelser, torvesalg mv. samt for fritagelse for

udstedelse af faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke

registrerede virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører

momsbeløb, samt regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning

hertil er der fastsat bestemmelser for prisangivelser for varer og

momspligtige ydelser.

Reglerne for virksomheder og

privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye

transportmidler til køber i et andet EU-land, findes i §

53.

§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte

bestemmelser om, at virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om

handel med registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er

nærmere beskrevet i N.4.

I § 55 fastsættes

regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af momstilsvaret for hver

Læs alt

momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver rigtigt opgjort og

indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at virksomhederne kan opfylde

deres oplysningspligt overfor Told·Skat, jf. § 75. Det er også fastsat,

hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne fremlægge med henblik på

deres fradragsret for købsmoms.

Ved lov

nr. 1299 af 20. december 2000er indsat en ny § 51 b i momsloven.

Det er herefter muligt for de statslige told- og skattemyndigheder at give

offentligheden adgang til elektronisk at slå virksomheders navne, adresser

eller momsnumre op. Samtidig fastholdes den nuværende adgang til at

udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig

forespørgsel.

Oplysningerne kan kun afgives, når der i

anmodningen er anført et navn, en adresse eller et momsnummer på én eller

flere bestemte virksomheder.

Virksomheder, der udsteder

afregningsbilag, skal inden udstedelsen kontrollere, om sælgerne er

momsregistrerede. I dag foregår kontrollen af momsregistreringen ved, at

virksomhederne retter mundtlig eller skriftlig henvendelse til de

statslige told- og skattemyndigheder, der så foretager de nødvendige

edb-forespørgsler.

Hensigten med en elektronisk

forespørgselsadgang er at minske besværet i de konkrete situationer. Det

er ikke hensigten at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller

lignende. De statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke være

berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller

delvist.

Ændringen trådte i kraft den 1.

juli 2001.

N.2 Faktureringsbestemmelser

N.2.1 Generelt

Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en

generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og

momspligtige ydelser.Ved en faktura forstås her det dokument, der af

leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af

leverancen. I afsnittene N.2.2.1-5 gennemgås undtagelserne til

faktureringspligten.

Fakturaen skal for det første danne grundlag

for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet

udgøre dokumentation for købsmomsen hos køberen.

Som et

generelt formkrav kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer,

kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2

eksemplarer.

N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk.

1

Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance

af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal

udstedes en faktura til modtageren.

Selvom der jf. § 34, stk.

1, ikke skal betales moms ved f.eks. leverancer til andre EU-lande, skal

der alligevel udstedes en faktura.

Der skal også udstedes en

faktura, hvis der skal ske delvis betaling inden leverancen er afsluttet.

Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a. momsbekendtgørelsens §§ 39, stk. 3

(byttehandel) og 41 (salg til private mv.) modificeres faktureringskravet

dog væsentligt.

N.2.2.1 Salg til private

Udstedelse af faktura kan undlades ved salg til private forbrugere.

Denne regel gælder for alle virksomheder, jf. § 41 i

momsbekendtgørelsen.

Undtagelsen i § 41 finder dog ikke

anvendelse ved salg af nye transportmidler og fjernsalg til private i

andre EU-lande, jf. § 41, stk. 1 sidste pkt.

Med virkning fra

den 1. juli 2000 stilles der nye krav til virksomheder, der sælger til

private forbrugere. Disse krav er forskellige, afhængig af, om

virksomheden sælger varer eller

tjenesteydelser.

Virksomheder, hvis salg af varer overvejende

sker til private forbrugere kan - som hidtil - undlade at udstede en

almindelig faktura ved salg af varer til private forbrugere, medmindre

forbrugeren anmoder herom.

Såfremt virksomheden undlader at

udstede en almindelig faktura, er virksomheden fremover i stedet

forpligtet til at anvende kasseapparat og udstede en kassebon. Såfremt

dette ikke er teknisk muligt, skal virksomheden ved salg af varer for over

1.000 kr. inkl. moms til den enkelte kunde udstede en forenklet

faktura.

Ved salg af tjenesteydelser til private forbrugere

skal virksomheden udstede en almindelig faktura, hvis den samlede

salgspris er på kr. 5.000 og derover. Hvis den samlede fakturapris er

under 5.000 kr. gælder tilsvarende regler som ved salg af

varer.

Teknisk muligt

Efter momsbekendtgørelsens §§ 41, stk. 3 kan virksomheder, som er

fritaget for at udstede faktura efter stk. 1, undlade at benytte

kasseapparat og udlevere en kassebon til køberen, hvor det ikke er teknisk

muligt.

Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen er det antaget,

at det i almindelighed ikke er teknisk muligt for handlende at udskrive en

kassebon, når der sælges varer fra en torvestand.

Reglerne

administreres således, at der ikke stilles krav om kasseapparat og

udstedelse af kassebon ved salg fra torvestande, kræmmermarkeder og

lignende, det vil sige virksomheder med kortvarige driftssteder, hvor

salgsstedet alene består i en stand eller vogn, og som normalt lukkes ned

og fjernes om aftenen.

N.2.2.2 Byttehandel

Byttehandel indebærer, at varer og momspligtige ydelser leveres helt

eller delvis mod betaling med varer eller ydelser, jf. § 39, stk. 3, i

momsbekendtgørelsen.

Hvis begge parter i en byttehandel er

registrerede, er det tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura,

hvis fakturaen ud over de almindelige regler for fakturaens indhold også

indeholder oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i

bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold. Fakturaen virker altså her både som

faktura og som afregningsbilag.

N.2.2.3 Kreditnotaer og

efterbetalingsfakturaer

Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller

efterbetalingsfaktura.

Hvis der efter fakturaens udstedelse

sker returnering af varer, skal der således udstedes en

kreditnota.

Ved ændring i prisen skal der udstedes enten

kreditnota eller faktura for efterbetaling

(efterbetalingsfaktura).

Der skal dog ikke udstedes

kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, f.eks.

kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som

led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og slagteribranchen),

skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag -

§ 52, stk. 2.

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer,

gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se

N.2.3.

N.2.2.4 Afregningsbilag

Det er fastslået, at sælger kan undlade at udstede faktura, hvis køber

udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer,

se N.2.5. Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at

leverandøren er en registreret virksomhed.

N.2.3 Fakturaens indhold

Af momsbekendtgørelsens § 39, stk. 1, fremgår kravene til fakturaer.

Kravene er de samme, som gælder for afregningsbilag og kreditnotaer.

Undtagelserne til fakturakravene fremgår nedenfor under

N.2.3.1-9.

En faktura skal som udgangspunkt indeholde et

fortløbende nummer eller anden tilsvarende identifikation. Det er

tilstrækkeligt, at den fortløbende nummerering eller lign. sker i

forbindelse med udstedelsen.

Herudover skal fakturaen

indeholde:

udstedelsesdato

sælgers navn, adresse og momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)

købers navn og adresse

leverancens art, omfang (mængde) og pris

momsbeløbets størrelse.

Bestemmelsen om angivelse

af sælgers momsregistreringsnummer har virkning fra 1. januar

1998.

Skatteministeriets departement har i november 1999

præciseret, at der ikke er hjemmel til på fakturaen at kræve oplyst navn

og adresse på køberens fiskale

repræsentant.

Momsbeløbets størrelse

Momsbeløbets størrelse kan enten være angivet selvstændigt eller ved

angivelse af at momsen udgør 20 pct. af, det samlede beløb (når varen

sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20 pct. af den samlede pris).

Hvis køber er en momsregistreret virksomhed, skal sælgeren

angive momsbeløbets størrelse på fakturaen, hvis køberen anmoder herom.

Endvidere skal sælgeren på købers anmodning angive prisen uden moms for de

enkelte poster på fakturaen. Disse regler tager hensyn til, at køberens

regnskabsførelse kan være indrettet således, at han er interesseret i at

få fakturaen specificeret på denne

måde.

Fakturering i euro

Hvis der faktureres i euro med moms, kræves det kun, at momsbeløbets

størrelse angives i euro, jf. momsbekendtgørelsens §

67. Euro er således ligestillet med danske kroner. Sælger og køber

omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler, som der

anvendes for omregning af andre eurobeløb i

bogføringen.

Fakturering i fremmed mønt

undtagen euro

Hvis der faktureres i fremmed mønt - undtagen euro - med moms, kræves

det, at momsbeløbet i danske kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber

skal således anvende samme momsbeløb i danske

kroner.

Nummerering

For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der

anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende

nummerering af regningerne. Det samme gælder for PBS, jf. N.2.3.8 og

10.

Udstedelsesdato

Udstedelsesdatoen skal være identisk med den dato, hvor

fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at

tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet.

Som

fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugernes måler er aflæst.

Forsyningsselskaber mv., der til brug for betaling af leverancer lader

forbrugerne selv aflæse måler, vil som fakturadato kunne anse den dato,

hvor forbrugernes måler er aflæst. Dette gælder også i forbindelse med

betalingsstandsning.

For betalingsoversigter fra PBS gælder

fra den 1. december 1999, at der for hver fakturering/transaktion i

oversigten skal angives en fakturadato, jf. TfS 1999, 834 og

N.2.3.10.

Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket

tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms, jf.

momsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes

afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til

leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1,

og lovens § 56, stk. 2.

Købekontrakter/ slutsedler

Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som

forskriftsmæssige fakturaer. Se

N.5.2.1.2.

Omregning til danske kroner

Hvis fakturabeløbet ved et køb (EU-køb) er angivet i fremmed valuta,

omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs

anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs

kan anvendes toldkursen, jf. momsbekendtgørelsens § 67, stk.

3.

Blandede leverancer

Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både

momspligtige og momsfrie leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke

leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med

særskilt sammentælling, jf. momsbekendtgørelsens § 39, stk. 2.

Der stilles derimod ikke

krav om, at fakturaer vedrørende leverancer, der omfatter både materialer

og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse af materialesum og

arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden oplysning om

leverancens art og omfang.

Det bemærkes, at Konkurrencerådet

har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige

håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at

momsbekendtgørelsen er opfyldt.

Leasing af biler

Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser

personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på

mere end 6 måneder, skal det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42,

stk. 4 og 5, fremgå af fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 39, stk.

4.

N.2.3.1 Brugte varer mv.

Efter momsbekendtgørelsens § 81 skal der altid udstedes en særskilt

faktura over leverancer af brugte varer mv.

Foruden de

almindelige fakturakrav, se N.2.3, skal fakturaen være forsynet med

oplysninger om:

at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv.,

varens lagernummer,

at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og

at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som

købsmoms.

Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb

eller anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan

udregnes.

Ved videresalg til private kan købers navn og

adresse udelades.

Ved videresalg under samleordningen, se

R.4.2, skal lagernummeret ikke

anføres.

Køb fra private

Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke-registrerede

virksomheder og private til videresalg efter §§ 70-71, skal i forbindelse

med købet udstede et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se

N.2.3. Derudover anføres ved videresalg efter § 70, stk. 1, og § 71 varens

lagernummer på afregningsbilaget, jf. momsbekendtgørelsens § 81, stk.

3.

Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af

oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i

besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om

handelen.

Virksomheder, der indkøber varer under

brugtmomsordningen fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i

besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne

herom.

Auktionssalg

For varer, der sælges på auktion efter §§ 70-71, skal

auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med

faktureringsbestemmelserne for brugte varer. Derudover skal

auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel registrerede som

ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb fra private, se

ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl.

moms.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan

sælges på auktion efter §§ 70-71.

N.2.3.2 Transportydelser

Reglerne om fakturaens indhold kan fraviges for transportydelser, jf.

momsbekendtgørelsens § 43.

I fakturaer over transport af

varer (f.eks. fragtbreve, post- og banekvitteringer) kan oplysninger om

kundens navn og adresse undlades. Endvidere behøver sælger ikke at

efterkomme en momsregistreret modtagers anmodning om angivelse af

momsbeløbets størrelse, jf. N.2.3.

N.2.3.3 Benzinregninger mv.

Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie mv. til brug i vare- og

lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være

tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen,

anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.

I TfS

1999, 431 er der meddelt A/S Storebæltsforbindelsen dispensation fra

fakturakravene. Herefter kan momsregistrerede virksomheder anvende

kvitteringerne som dokumentation for købsmoms, selv om købers navn og

adresse ikke er påført.

I TfS 2000, 540 er der meddelt

Øresundskonsortiet en tilsvarende dispensation. Endvidere fastlægges

reglerne for fradrag af såvel dansk som svensk moms.

Told·Skat har i januar 2000 udsendt et nyhedsbrev til

rederier med bil- og personfærger i indenrigsfart. I nyhedsbrevet er

reglerne for momsfradrag på færgebilletter præciseret. Det understreges i

nyhedsbrevet, at fradraget er betinget af, at faktureringskravene er

opfyldt, herunder særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget

overvejende sker til private kunder, kan købers navn dog

udelades.

N.2.3.4 Salg til registrerede købere i andre

EU-lande

Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34,

stk. 1, nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen anføres såvel virksomhedens

som modtagerens momsregistreringsnummer.

Det samme gælder for

virksomheder, der sælger ydelser i form af sagkyndig vurdering af

løsøregenstande, arbejde udført på løsøregenstande, transport af varer og

hertil knyttede ydelser, jf. lovens § 17 og §§ 19-21, samt virksomheder,

der formidler ydelser til momsregistrerede købere i andre

EU-lande.

Registrerings- nummer momsbek.

§ 70

Af momsbekendtgørelsens § 70 fremgår det, at virksomheder ved

EU-handel skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af

virksomhedens SE-nummer som registreringsnummer.

Ved

angivelse af registreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande skal den

alfanumeriske landekode ligeledes anføres.

For virksomheder,

der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4, skal det fælles

SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er registreret,

anvendes.

For virksomheder, der er delregistreret efter

lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er det den delregistrede virksomheds

SE-nummer, navn og adresse, der skal anvendes.

N.2.3.5 Herboende repræsentant

Efter momsbekendtgørelsens § 40, stk. 3, skal udenlandske

virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en herboende

repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og adresse eller

dennes momsregistreringsnummer.

Kopi af fakturaerne samt

andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den herboende repræsentants

adresse.

N.2.3.6 Installering og montering

Udenlandske virksomheder, der kan undlade at beregne moms, fordi

momsen påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på

fakturaen anføre virksomhedens og varemodtagerens momsnummer. På fakturaen

skal endvidere anføres, at varemodtager betaler den moms, der påhviler

varerne. Aftageren skal på momsangivelsen angive fakturabeløbet og

størrelsen af momsen, der påhviler varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 74,

stk. 2.

N.2.3.7 Byttehandel

Hvis begge parter har fuld fradragsret for momsen af de modtagne varer

eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Det vil

således være tilstrækkeligt, at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør

20 pct. af forskelsbeløbet, jf. lovens § 28, stk. 2. Se

G.2.2.

N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende

leverancer"

Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for fakturaer, hvis de

indeholder de samme oplysninger, som kræves for en

faktura.

Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved

opkrævning af abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje

samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise

indbetaling.

Det er en betingelse, at indbetalingskortene er

forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af

momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og

sidste rettidige indbetalingsdato, se F.1.2.

Styrelsen har

i SKM 2001.5.TSS givet en dispensation fra fakturakravene i

momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, vedrørende ejendomsskattebilletten.

Dispensationen er givet under forudsætning af at de enkelte girokort eller

transaktionerne i PBS-oversigten påføres en fakturadato og et momsbeløb.

Herefter vil ejendomsskattebilletten ikke blive anset som en faktura, men

som en samlet specifikation af de enkelte rater. Af tekniske årsager har

det ikke været muligt at placere momsbeløb og fakturadato på de enkelte

girokort og disse er i stedet indsat på selve ejendomsskattebilletten,

hvilket styrelsen har godtaget. Girokort og transaktionerne i

PBS-oversigten ændres ikke. Kommunerne skal som hovedregel momsberigtige

hele det opkrævede beløb i den momsperiode, hvori den samlede udsendelse

af giroindbetalingskortene finder sted. En fravigelse fra denne hovedregel

er tilladt, da indbetalingerne er forsynet med hver sin fakturadato, som

kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Se afsnit F.1.2.

N.2.3.9 Kreditkort

Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses

for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved

vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede

tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske

vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og

eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer

udstedt i udlandet.

Ved de enkelte køb vil der ikke blive

udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af ordningen registreres

centralt i hvert købsland for sig og overføres derefter til selskabets

centrale registre i de pågældende vognmænds hjemlande. I vognmændenes

hjemlande udskrives der periodevis fakturaer omfattende køb foretaget

såvel i hjemlandet som i udlandet. Fakturaerne indeholder i øvrigt

oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt, kvantitet, pris i

købslandets valuta, moms og andre afgifter.

Selskabets

standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af køb her i

landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne er

udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at

der til brug for Told·Skats kontrol på grundlag af de informationer, som

er registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister

indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter

Told·Skats nærmere bestemmelser.

N.2.3.10 Betalingsoversigter

De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes

Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers

betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende

oplysninger, som kræves for en faktura, herunder

fakturadato.

Med virkning fra den 1. december 1999 er det en

betingelse for at godkende betalingsoversigten som faktura, at hver

fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato,

jf. TfS 1999, 834.

Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1.

i betalingsmåneden, og denne dato godkendes med virkning fra den 1.

december 1999 ikke længere som udstedelsesdato

(fakturadato).

Oplysninger i betalingsoversigten om

leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et

betalingsnummer, der identificerer leverandøren.

En

registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge

betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning

senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i

oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den

fakturerede leverance til købsmomsen på dette

tidspunkt.

N.2.3.11 Elektronisk overførsel

Der er i bogføringsloven med tilhørende vejledning åbnet mulighed for

bogføring på grundlag af elektronisk overførte data for

bogføringspligtige virksomheder.

Ved elektronisk

overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning at udskrive

købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i

klarskrift.

N.2.3.12 Ikke-registrerede

virksomheder

Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre

momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf.

§ 52, stk. 3.

Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er

momsregistreret, f.eks. fordi omsætningen ikke overstiger 20.000 kr.

årligt efter § 49, eller kun leverer ydelser, der er omfattet af § 13,

ikke kan anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet

indbefatter moms.

Hvis virksomheden overtræder denne

bestemmelse, kan dette være strafbart efter lovens §

81.

Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden

angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale

momsbeløbet til Told·Skat.

Indbetalingen kan dog undlades,

hvis fejlen berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor

N.2.3.13.

Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af

brugte motorkøretøjer efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler

med brugte varer efter reglerne i lovens kapitel 17, må heller ikke anføre

momsbeløb i salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være

oplysninger, der muliggør en udregning af

momsbeløbet.

N.2.3.13 Uretmæssigt opkrævede

momsbeløb

Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb,

skal indbetale momsbeløbet til Told·Skat, jf. § 52, stk. 4. Det samme

gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der

ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at

fakturabeløbet indeholder moms.

Indbetalingen kan dog

undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen. Dette kan bl.a. ske

ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes og erstattes af en korrekt

faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til berigtigelse af

fejlen.

Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor en sælger,

der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er

anført moms.

Kreditnota

Told·Skat kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 4,

pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget

opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan

afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren

indbetale beløbet til Told·Skat.

Bestemmelsen anvendes bl.a.

i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i strid med bestemmelsen i §

30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse,

hvoraf momsbeløbets størrelse kan

udregnes.

Overdragelse af

varelagre

§ 52, stk. 4, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid

med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner

og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde har køberen ikke adgang til at

foretage fradrag for købsmomsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget

sker - skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes

kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker

tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.

Bestemmelserne i

§ 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt over for såvel egentlige virksomheder

som enkeltpersoner, der ikke er registreret for afsætning af varer og

momspligtige ydelser.

N.2.4 Faktureringstidspunkt

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er

afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere, end

hvad der er almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge- eller

månedsvis).

Faktureringsstidspunktet anses for at være

leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter

leverancens afslutning, jf. § 23, stk. 2, se

F.1.2.

Ratebeløb/ acontobeløb

Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden

leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del,

jf. § 52, stk. 1, se F.1.3.

N.2.5 Afregningsbilag

For at en registreret køber kan få fradrag for købsmoms på grundlag af

et afregningsbilag, skal afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger

som en faktura, jf. § 39, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Oplysningerne

fremgår af N.2.3.

Efter § 52, stk. 1, må køber kun udstede

afregningsbilag inkl. moms, hvis sælger er momsregistreret. Ved udstedelse

af et afregningsbilag må køber derfor sikre sig, at sælgeren er

momsregistreret.

Inden for f.eks. brugtvarehandlen, hvor der

ofte ikke er fast forretningsforbindelse mellem køber og sælger, vil det

være af særlig betydning for køberen, at han sikrer sig sælgerens

identitet og registreringsforhold.

Ansvaret for

fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er fritaget for

faktureringspligten, hvis køber udsteder et korrekt afregningsbilag. Ved

udstedelse skal forstås, at sælgeren modtager afregningsbilaget, jf. TfS

2000, 141 og 419. Hvis en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et

afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse

af, at afregningen indbefatter moms, skal sælger gøre køber opmærksom

herpå og tilbagebetale momsbeløbet til køber, jf. § 52, stk.

3.

Ved udstedelse af et afregningsbilag har køber altid pligt

til at sikre sig, at sælger på tidspunktet for udstedelsen af

afregningsbilaget er momsregistreret. For at kunne overholde fakturakravene i § 39, stk. 1, i momsbekendtgørelsen

skal køber have oplyst sælgers momsnummer, der skal anføres på

afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes underskrift som

kvittering for beløbets modtagelse.

Køber skal altid rette

henvendelse til Told·Skat og få bekræftet oplysninger om sælgers

momsmæssige status, medmindre der er tale om faste handelspartnere, hvor

henvendelsen kan ske med passende mellemrum, jf. TfS 1999, 355.

Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers

momsfradragsret betinget af, at der foreligger forskriftsmæssig

købsdokumentation. Et afregningsbilag, der er udstedt, uden at sælger er

momsregistreret, er således som udgangspunkt ikke korrekt dokumentation

for købers momsfradragsret.

Hvis en køber udsteder et

afregningsbilag til en registreret sælger over varer og momspligtige

ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber opmærksom herpå og

anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må sælger udstede en

forskriftsmæssig faktura.

N.2.6 Opbevaring af fakturakopier mv.

En leverandør har pligt til at opbevare kopi af fakturaer og

kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag, jf. § 52, stk.

6.

Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens § 62,

stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under

registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs.

regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder

bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister

mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende

regnskabsår. Se også N.6.1.

N.2.6.1 Elektronisk medie

Virksomhederne kan opbevare fakturakopier på mikrofilm, elektronisk

medie eller på anden lignende måde. Der behøver således ikke at foreligge

en udskrift, blot der kan foretages en sådan. Den pågældende virksomheds

arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres

Told·Skat mulighed for at udøve en betryggende kontrol.

I

virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med

oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for

kopifakturaer.

Bestemmelserne om virksomhedens

regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af edb og mikrofilm findes i

bogføringsloven med tilhørende vejledning.

N.2.7 Prisangivelser

Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt

tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for

prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter og lign. Bestemmelsen

omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52, stk.

5.

Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et

momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede

pris.

N.3 Nye transportmidler

N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk.

1

Virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for

enkeltstående salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land,

skal udstede faktura over salget.

Skatteministeren har i

momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere regler for indholdet af fakturaen.

I momsbekendtgørelsens § 42, er det fastsat, at registrerede virksomheder,

der leverer nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og

privatpersoner i et andet EU-land, og ikke registrerede virksomheder og

privatpersoner, der leverer nye transportmidler til et andet EU-land, skal

udstede en faktura, der indeholder følgende oplysninger:

Udstedelsesdato.

Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

Værdi af transportmidlet.

Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for

landkøretøjer.

Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af

transportmidlet.

Bestemmelsen skal sammenholdes med §

3, stk. 2, nr. 1, hvor det er angivet, at enhver person, der lejlighedsvis

leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, anses som en

afgiftspligtig person, se C.2.1.

Nye transportmidler er

defineret i § 11, stk 4, se D.9.1.

N.3.2 Fakturakopi til Told*Skat § 53, stk.

2

En kopi af fakturaen skal af sælgeren indsendes til Told·Skat senest 1

måned efter udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet

sted.

Registrerede virksomheder behøver dog først at indsende

faktura til Told·Skat senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori

leveringen har fundet sted, jf. momsbekendtgørelsens § 42, stk.

2.

Tilbagebetaling af moms

Hvis der samtidig med indsendelsen af fakturakopi indsendes

dokumentation for den moms, der er betalt ved købet af det pågældende

transportmiddel, kan sælger få tilbagebetalt den moms, der tidligere er

betalt.

Det kan dreje sig om den moms, der er indeholdt i den

oprindelige købspris, eller den moms, der er betalt ved en tidligere

erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel fra steder uden for

EU.

Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden anskaffelsen,

nedsættes tilbagebetalingsbeløbet med en andel svarende til forholdet

mellem den oprindelige anskaffelsespris uden moms og

videresalgsprisen.

N.4 Listesystemet

N.4.1 Generelt § 54, stk. 1

Ved gennemførelsen af det indre marked blev det administrative

samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat regler om

administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter, hvorefter

der skal udveksles momsoplysninger vedrørende vareleverancer inden for

EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at medlemslandene skal

indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder i det pågældende

land om salg til registrerede virksomheder i andre

EU-lande.

For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger

er Listesystemet (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne

indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem

medlemslandene.

Listesystemet har følgende to hovedformål:

virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet,

og

medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen

betales i forbrugslandet.

De nærmere regler om de

oplysninger, der skal afgives til listesystemet, findes i

momsbekendtgørelsens §§ 68-69.

Registrerede virksomheder, der

efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, leverer varer uden moms til

registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal udarbejde en liste over

de i perioden foretagne leverancer. Listen skal indeholde følgende

oplysninger:

Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).

Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver

enkelt køber i andre EU-lande.

Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre

EU-lande.

Oplysningerne skal som hovedregel afgives

hvert kvartal og afgives til Told·Skat senest 1 måned og 10 dage efter

listeperiodens udløb. Hvordan disse oplysninger skal angives, se

N.4.3.

N.4.2 Undtagelser

Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for at lempe kravene for

oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har benyttet sig af denne

mulighed i momsbekendtgørelsens § 68.

N.4.2.1 Virksomheder med

halvårsafregning

Virksomheder, der efter momsbekendtgørelsens § 68, stk. 2, anvender

første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder, kan efter

anmodning til Told·Skat få tilladelse til at afgive listeoplysninger for

hver 6 måneder, når:

virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,

virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke

overstiger 120.000 kr. årligt, og

virksomhedens leverancer ikke omfatter nye

transportmidler.

Listen skal afleveres senest den 1. i

tredje måned efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 68,

stk. 5.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte

betingelser, skal oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle

afsnit, se N.4.1.

N.4.2.2 Små virksomheder

Små virksomheder kan ifølge momsbekendtgørelsen § 68, stk. 3, efter

anmodning til Told·Skat få tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr.,

navn og adresse samt køberernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift

for hvert kalenderår (listeperioden), når:

virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,

virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke

overstiger 120.000 kr. årligt, og

virksomhedens leverancer ikke omfatter nye

transportmidler.

Oplysningerne skal afgives til

Told·Skat senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf.

momsbekendtgørelsens § 68, stk. 5.

Hvis virksomheden ikke

længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som

beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.

N.4.2.3 Trekantshandler

Ved trekantshandler skal mellemhandlere særskilt angive følgende

oplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 75, stk. 2:

Virksomhedens SE.-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land)

registreringsnummer.

Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den

pågældende varemodtager.

N.4.3 Angivelsesmåde

Oplysningerne skal afgives, jf. momsbekendtgørelsens § 69, på en af

følgende måder:

Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told·Skat.

Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told·Skats

nærmere anvisning.

Ved at indberette elektronisk til

Told·Skat.

N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser

vedrørende virksomhedernes indsendelse af lister.

N.5 Regnskabsbestemmelser

N.5.1 Generelt § 55

Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for

opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med

momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler

herfor fremgår af momsbekendtgørelsen.

De generelle krav til

regnskabet fremgår af §§ 46-47 i momsbekendtgørelsen.

Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer

og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden

ved udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen

over EU-leverancer til Told·Skat, fremgår af regnskabet, jf.

momsbekendtgørelsens § 46, stk. 1.

For virksomheder, der i

forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab, vil det normalt ikke

være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 46, stk. 2.

Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige

oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige

konti, se N.5.2.

Virksomheder, der ikke fører et almindeligt

forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der

udleveres af Told·Skat, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 2. Hvis

regnskabshæftet anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med

rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.

I

momsbekendtgørelsens § 46, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke er

bogføringspligtige, skal opfylde de krav, der fremgår af bogføringsloven

med tilhørende vejledning.

De generelle krav til

regnskabsføringen fremgår af momsbekendtgørelsens § 47. I stk.

1 bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og

indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for

Told·Skat's kontrol med momsens rigtige

beregning.

Bogføring i fremmed

mønt/euro

Tilladelsen, jf. momsbekendtgørelsens § 67, til at bogføre i fremmed

mønt/euro ændrer ikke på afregning og betaling, som fortsat skal ske i

danske kroner. Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra

bogføringsvaluta til danske kroner er dokumenteret, så det kan

kontrolleres, at reglerne for omregning er overholdt. Det skal fremgå

hvilken kurs (dagskurs eller toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver

transaktion skal fremgå. Se også

N.2.3.

Summariske eller periodiske

posteringer

Ved summariske posteringer skal der i regnskabet foreligge

specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lign. Af

disse specifikationer skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer

er sammensat af enkeltposter.

Alle virksomhedens

regnskabsregistreringer skal kunne afstemmes med oplysningerne på

virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer. De oplysninger,

der er angivet på momsangivelsen og listen over EU-leverancer, skal kunne

opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf.

momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Øvrige krav

Regnskabet skal også indeholde sådanne oplysninger, at

virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele

Told·Skat oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til

enkelte virksomheder, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk.

3.

N.5.1.1 Generelle regler for

bogføring

Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i

forbindelse med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene

kan dog føres med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte

på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med

værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf

momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales

moms, jf. § 49 i momsbekendtgørelsen.

Momsen ved import af

varer skal altid føres direkte på kontoen for

købsmoms.

N.5.2 Særlige konti

Føres momsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette

indeholde særlige konti for henholdsvis købs- og salgsmomsen samt konto

for eventuel eksportomsætning mv., jf. momsbekendtgørelsens § 48.

Bestemmelsens enkelte konti er

følgende:

Købsmomskonto (indgående

afgift)

På købsmomskontoen føres momsen på indkøb, herunder import af

varer og ydelser til brug for virksomheden, i det omfang momsen på

indkøbene kan medregnes til købsmomsen.

For

investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtelsen efter §§

43-44, skal der føres en særlig konto eller

opgørelse.

Salgsmomskonto (udgående

afgift)

På salgsmomskontoen føres momsen af virksomhedens leverancer, der

sælges af virksomheden, herunder varer, der udtages til brug for

virksomhedens indehaver, personale, repræsentation mv., samt ved fraførsel

af varer fra et afgiftsoplag.

Konto for moms af

EU-erhvervelser (konto for moms af EU-varekøb mv.)

På kontoen for moms af EU-varekøb føres momsen af erhvervelser fra

andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter

lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.

Kontoen omfatter ikke kun moms

af varekøb fra andre EU-lande, men også moms af køb af visse

ydelser.

Konto for EU-erhvervelser

(momsangivelsens rubrik A)

På denne konto anføres købsprisen for varer, som virksomheden

modtager fra andre EU-lande.

Konto for EU-leverancer

(momsangivelsens rubrik B)

Her anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre

EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1,

nr. 1-4.

Konto for eksport mv.

(momsangivelsens rubrik C)

Konto for eksport mv. oprettes af virksomheder, der har eksport

til lande uden for EU eller andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales

moms, jf. §§ 14-21, og § 34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen

føres salgsprisen på de foretagne leverancer.

N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)

Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den indgående afgift) føres på

grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og

modtagne kreditnotaer mv., jf. momsbekendtgørelsens § 50.

For

virksomheder, der er registreret efter toldloven, skal regnskabet for

importerede varer føres på grundlag af månedlige importspecifikationer,

som virksomheden har modtaget fra Told·Skat. Regnskabet for disse varer

kan også føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle

rettelsesmeddelelser fra Told·Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes

med importspecifikationen.

Adgangen til at benytte

enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a.

betydning for virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at

afgive momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først

foreligger i måneden efter momsperiodens udløb.

For så vidt

angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, føres

regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af

enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra

Told·Skat. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort eller

kassebilag fra Told·Skat.

N.5.2.1.1 Bogføring

Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede

køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret eller fortoldet

til virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen § 52, stk.

1.

Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i

stedet for ved fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af

de i afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 52, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden

berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til

leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage

regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne

i perioden fakturerede leverancer.

Købsmomskontoen skal

reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske

leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer

eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende,

bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive,

efter at leverancen er foretaget, jf. § 53, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Specielt for betalingsstandsninger

henvises der til afsnit N.2.3.

Hvis momsen af indkøb kun

delvist kan medregnes til en virksomheds købsmoms, f.eks. fordi

virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan virksomheden enten

opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele momsbeløbet

som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan

medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning,

jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 2.

N.5.2.1.2 Dokumentation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 54 skal virksomheder til

dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer eller

afregningsbilag, der opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 39. Ved en

faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren

betragtes som anmodning om betaling af leverancen.

For varer,

der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen bestå af de

meddelelser, som virksomheden har modtaget fra Told·Skat om størrelsen af

den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder, der ikke er

registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på

importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle

rettelsesmeddelelser fra Told·Skat. Denne dokumentation kan også anvendes

af virksomheder, der er registreret efter toldloven.

Ved køb

af varer hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal der

fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende såvel køberens som

sælgerens momsnumre.

Købekontrakter, slutsedler eller

ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer, og kan

derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen. Dette begrundes

dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en købekontrakt

eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser

ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende

leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på

tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23,

stk. 2.

Ved indkøb her i landet kan fakturaer på højst 500

kr., der er udstedt af virksomheder, der overvejende sælger til private

forbrugere (f.eks. detailhandlere), fremlægges som dokumentation, selv om

fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og

adresse.

Vedrørende fakturaer for udbedring af

forsikringsskader er det fastsat, at automobilreparatører til

forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det fulde reparationsbeløb

med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt modtaget

selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren kunne

fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af

fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes

virksomhed som modtager.

N.5.2.1.3 Investeringsgoder

Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for

investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i

overensstemmelse med §§ 43-44.

Regnskabet i disse

virksomheder skal derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne

grundlag for Told·Skats kontrol med, at regulering af købsmomsen finder

sted, jf. momsbekendtgørelsens § 55.

Virksomheder, der driver

såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller

som anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for,

skal føre en særlig konto, der benævnes investeringsgoder, eller føre en

særlig opgørelse over disse, jf § 56, stk. 3-4 , i

momsbekendtgørelsen.

På kontoen eller opgørelsen føres for

hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen

betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen

kan medregne til købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen

eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter

reglerne i §§ 43-44.

Virksomheder, der i henhold til

momsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, overtager en reguleringsforpligtelse

for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller

opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget

reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal

foretage. Momsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, omhandler salg af fast

ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4 og

5.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told·Skat

kan sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med

virksomhedens øvrige regnskabsmateriale, jf. § 55, stk. 6, i

momsbekendtgørelsen.

Reguleringsbeløbet skal medtages ved

opgørelse af virksomhedens købsmoms for den momsperiode, i hvilken

omfanget af reguleringen kan konstateres, jf. momsbekendtgørelsens § 55,

stk. 2.

N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)

Bogføringen over salget skal foretages på grundlag af kopier af

udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring

kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens

§ 57, stk. 1.

Regnskabet over salg og momsen heraf skal for

hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser,

fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt

udtagning af varer og ydelser, jf. § 56, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Momsberigtigelse af varer og ydelser til

eget brug mv. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette

skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller

fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.

I medfør af

momsbekendtgørelsens § 58 kan virksomheder, der efter deres karakter som

f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvare,

ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af

indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i

momsregnskabet med en samlet postering for hver

momsperiode.

Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn

over, hvor meget man har forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan

også regnes ud på grundlag af et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets

årligt fastsatte mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer mm. kan

normalt anvendes som vejledende udgangspunkt ved en sådan

momsberegning.

N.5.2.2.1 Betalings- og

kasseregnskabet

Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter

bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal

føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages

samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte

specifikationer føres, en samlet sum for hver af

disse.

Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger

eller foretager kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der

skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke

virksomhedens omfang eller art tilsiger andet.

Føres der

særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der indeholder oplysninger

om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum

for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til bogføringsloven med

tilhørende vejledning.

Virksomheder, der opgør salget på

grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage

regulering af udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og

slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt,

kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer

vedrørende sådant salg, jf. momsbekendtgørelsens §

59.

N.5.2.2.2 Aviser/frimærker

Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af frimærker og

aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan

virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og

fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på

grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra

postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 59, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

Efter momsbekendtgørelsens § 59, stk. 3,

skal de periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg

af frimærker og aviser fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger,

der opbevares sammen med regnskabet.

N.5.2.3 Køb hos registrerede virksomheder i

andre EU-lande

Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande og indkøb, for hvilke

virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal

føres på kontoen for EU-erhvervelser mv., jf.

N.5.2.

Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag

af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden

er betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr.

1-3.

På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 pct.

moms.

På kontoen for moms af EU-erhvervelser, jf. § 48, stk.

4, i momsbekendtgørelsen, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser

fra andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig

efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3. Beløbet overføres til momsangivelsen

og sammenlægges med virksomhedens salgsmoms.

Derudover skal

der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes værdi ekskl. moms

i rubrik A. Regnskabet med køb af varer og ydelser i andre EU-lande,

hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en sådan måde, at

det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af varer og ydelser

i andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der skal angives på

momsangivelsen.

Virksomheden kan anvende de almindelige

fradragsregler i lovens kapitel 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det

beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles således på samme måde som

momsen af varekøb foretaget her i landet. Se i øvrigt afsnit J.

Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 48

(dvs., ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige

personer, der ikke er registreringspligtige for moms), har ikke

fradragsret for det beregnede momsbeløb, se M.2.

Disse

virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre

EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne

grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare

regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år,

hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. momsbekendtgørelsens §

66, stk. 2.

Overførsel af varer

Hvis en virksomhed til eget brug har overført varer uden afgift

til et andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse, skal det

fremgå af regnskabet, hvilke varer, der er overført, datoen for

overførslen og hvortil overførsel er sket, jf. § 72, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

N.5.2.4 Afslutning af konti

Momsbekendtgørelsens § 50 fastsætter reglerne for, hvordan de enkelte

konti skal afsluttes.

Momskontiene afsluttes ved hver

momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for købsmoms og saldoen på kontoen

for moms af EU-erhvervelser mv., jf. momsbekendtgørelsens § 48, stk. 5,

overføres til salgsmomskontoen. Salgs- og købsmomskontiene viser

henholdsvis det momsbeløb, som virksomheden skal indbetale til Told·Skat,

og det momsbeløb, som virksomheden skal have godtgjort.

Ved

indbetalingen til eller udbetalingen fra Told·Skat føres det betalte eller

godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed

udlignes.

I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af

EU-erhvervelser mv. til kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette

en konto for afregning med Told·Skat og overføre momsen

hertil.

Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført

inden momsangivelsens indsendelse. Told·Skat kan kræve, at virksomhedens

bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for

momsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er udløbet,

jf. § 63, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

N.5.3 Særregler for visse

virksomheder

Torvesalg mv.

Visse virksomheder er efter deres art og handelsform, f.eks.

detailhandel fra vogn eller torvestade, afskåret fra at benytte

kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte

indbetalinger.

Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget

på grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på

bilag eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal

opbevares som en del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46,

stk. 4.

Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for

indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere

kreditsalg.

Den daglige kasseopgørelse skal udvise

kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for

samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den

momspligtige omsætning.

Opgøres salget på grundlag af

kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være nødvendigt at korrigere for

særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, f.eks. varekøb, omkostninger,

beløb, der er indsat eller hævet i bank eller sparekasse, og beløb udtaget

til privat brug.

Brugte varer (brugtmoms-

ordningen)

Virksomheder, der leverer brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5,

eller § 71, skal føre særskilte regnskaber for leverancerne, jf.

momsbekendtgørelsens § 82.

Se om brugtmomsordningen afsnit

R.

Brugte varer efter § 70, stk.

1 (individuel ordning)

Virksomheden skal i regnskabet for hver enkelt vare angive:

lagernummer

købs- og salgsdato

købspris og salgspris inkl. moms og

forskelsbeløbet mellem salgs- og

købspris

Momsgrundlaget for varen udgør 80 pct. af

forskelsbeløbet. Det positive momsbeløb anføres i regnskabet og overføres

til kontoen for salgsmoms. Hvis købsprisen er større end salgsprisen,

tilbagebetales momsen ikke.

Brugte varer efter § 70, stk.

5 (samleordning)

Der skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto

for det samlede salg inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes

udløb.

Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på

købskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen

for salgsmoms for den pågældende periode.

Overstiger beløbet

på købskontoen beløbet på salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til

kontoen for købsmoms for den følgende periode. Det er altså her muligt at

få det negative momstilsvar overført til næste

periode.

Brugte personmotor- køretøjer

efter § 71

I virksomhedens regnskab skal der for hvert enkelt køretøj angives:

Lagernummer,

Købsdato,

Afregningsbilagsnummer,

Sælgers (tidligere ejers) navn,

Afregningspris til sælger,

Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),

Salgsdato,

Fakturanummer,

Købers navn,

Salgspris til køber

Der skal endvidere for hver

enkelt køretøj angives beregnet momsbeløb, fradrag og momsbeløb efter

fradrag, jf. § 71.

Hvis momsbeløbet efter fradrag er

positivt, overføres beløbet til kontoen for

salgsmoms.

Auktionsholdere

Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal

føre et særskilt regnskab for de pågældende varer.

Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt

beregningen af momsbeløbet skal fremgå direkte af

regnskabet.

Installering og montering

Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land,

skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af

varer på virksomhedens momsangivelse, jf. § 73 i

momsbekendtgørelsen.

Hvis det i stedet er en udenlandsk

virksomhed, der installerer eller monterer varer her i landet, og som er

registreringspligtig herfor, skal virksomheden på momsangivelsen for hver

momsperiode angive den samlede værdi uden moms af de varer, som kommer fra

et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i

landet, jf. § 74, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Fjernsalg

Af momsbekendtgørelsens § 78 fremgår de regnskabsmæssige regler

for virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre

EU-lande. I disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget

fordelt på hvert enkelt EU-land.

Virksomheder, der er

registreret for fjernsalg i et eller flere andre EU-lande, skal på

momsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der er leveret som

fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.

Virksomhedens momsnumre i de andre EU-lande skal meddeles

til told- og skatteregionen.

Udenlandske virksomheder, der

registreres for fjernsalg her til landet, skal på momsangivelsen angive

den samlede værdi uden moms af de varer, der er leveret som fjernsalg her

til landet i den pågældende momsperiode, jf. § 79 i

momsbekendtgørelsen.

Punkt- afgiftspligtige

varer

Virksomheder mv., der køber punktafgiftspligtige varer (harmoniserede

punktafgifter) i et andet EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som

skal betale erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf.

lovens § § 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse

med afregningen af selve punktafgtiften, jf. momsbekendtgørelsens §

80.

N.5.4 Specifikation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 2, finder bestemmelserne om

bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes

regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om edb-bogføring

findes i bogføringsloven med vejledning.

Bogføringen skal

under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i overensstemmelse

med god bogføringsskik. Generalklausulen i god bogføringsskik udgør den

overordnede ramme for bogføringens tilrettelæggelse.

Enhver

registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse

herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks. automatisk

momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne

foretages, kontrolleres og opbevares, er

tilstrækkelig.

Endvidere skal registreringen tilrettelægges

således, at der er et fyldestgørende revisionsspor, i vejledningen til

bogføringsloven betegnet som kontrolspor.

Kontrolsporet skal

indeholde de oplysninger, der er nødvendige til dokumentation af

registreringen, dvs. påtegninger mv. Kontrolsporet er derfor et mere

omfattende begreb end transaktionssporet, som viser sammenhængen mellem de

enkelte registreringer og årsregnskabet.

Som led i

dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en efter

virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af

bogføringen, herunder konteringsinstruks.

Ved anvendelse af

edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de

benyttede systemer, hjælpemidler og lign. Hvis registreringsbilagene,

bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der

endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er

udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og

dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne

udskrive materialet i klarskrift.

Registreringer i

bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk overførte data mellem

virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at der udstedes et bilag

i klarskrift.

De nye regler om anvendelse af edb i

bogføringen og opbevaring af regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses

for værende i overensstemmelse med momslovgivningen, hvis bogføringslovens

betingelser herfor i øvrigt opfyldes.

Det er således ikke

længere et krav, at hele regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I

tilfælde af elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for at

udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i

klarskrift.

N.6 Opbevaringspligt og

lageropgørelse

N.6.1 Opbevaringspligt

Efter momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, er opbevaringspligtens

periode for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af de pågældende

regnskabsår. Dette svarer til det krav om opbevaring af

regnskabsmaterialet, der stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf.

bogføringslovens § 10, stk. 1. I enkelte tilfælde vil opbevaringspligtens

periode være længere, jf. nedenfor.

Opbevaringspligten, der

også gælder for virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49

(dvs. virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 20.000 kr.

årligt, samt virksomheder, hvis erhvervelse i andre EU-lande ikke

overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag (herunder

også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler) og

andet regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler,

kassestrimler, lageroptællingslister mv.

Selv om

virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks. følgesedler,

arbejdskort og lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen

med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.

Virksomhederne kan

dog efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at

opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.

Det

er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en intern

arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger skønnes

at sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at en

egentlig kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at

kontrollere virksomhedernes omsætning.

Opbevaringspligten

består, selv om virksomheden afmeldes fra

registrering.

Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller

foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i

forbindelse med en momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare

regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller

til- og ombygningsarbejdet, jf. momsbekendtgørelsens § 63, stk

3.

Opbevarings- stedet

Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares på det

forretningssted her i landet, hvor virksomheden er

registreret.

Hvis regnskabsmaterialet efter regionens

anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på

registreringsadressen, og de dermed forbundne udgifter afholdes af

virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end

på registreringsadressen.

Der stilles heller ikke krav om, at

regnskabsmaterialet mv. fra samtlige under en fællesregistrering hørende

virksomheder opbevares på fællesafregningsadressen. Det vil være

tilstrækkeligt, at materialet på told- og skatteregionens begæring med

kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på

fællesafregningsadressen.

Den herboende repræsentant for en

virksomhed uden for EU, bortset fra virksomheder i Grønland, på Færøerne,

i Island og i Norge, skal ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1,

opbevare virksomhedens regnskabsmateriale.

N.6.1.1 Andre særregler

Regnskabsmateriale kan opbevares på mikrofilm, elektronisk medie eller

anden lignende måde, hvis der foreligger en beskrivelse af

opbevaringsmetoden, så materialet kan fremfindes og udskrives i

klarskrift. I forhold til den generelle 5-årige opbevaringsregel og

mulighed for opbevaring på edb-medier mv. gælder følgende undtagelser:

De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares

i ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af

automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af

regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet

ikke opbevares i klarskrift.

Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra

bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, jf. N.6.1.

N.6.2 Lageropgørelse

Registrerede virksomheder skal én gang hvert år foretage en opgørelse

af lagerets værdi på grundlag af en optælling af det foreliggende lager,

jf. momsbekendtgørelsens § 61. Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt,

virksomheden selv vælger. Det vil dog normalt foregå på tidspunktet for

virksomhedens almindelige statusopgørelse.

Den opgørelse, der

anvendes til skattemæssige formål, kan også anvendes ved nævnte

lageropgørelse.

Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til

Told·Skat, men skal ligesom virksomhedens øvrige regnskabsmateriale

opbevares i 5 år .

Lignende dokumenter