MOMSVEJLEDNINGEN 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit N Fakturerings- og
regnskabsbestemmelser
N.1 Indledning
§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for registrerede virksomheders
fakturering, regnskabsførelse, førelse af lister og opbevaring af
regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige for at kunne opgøre
momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal indbetale til
Told·Skat.
§ 52 angiver en lang række
faktureringsbestemmelser, herunder krav til en faktura eller et
afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i forbindelse med
returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og
byttehandel.
Der er mulighed for lempelser for fakturaer
vedrørende transportydelser, torvesalg mv. samt for fritagelse for
udstedelse af faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke
registrerede virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører
momsbeløb, samt regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning
hertil er der fastsat bestemmelser for prisangivelser for varer og
momspligtige ydelser.
Reglerne for virksomheder og
privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye
transportmidler til køber i et andet EU-land, findes i §
53.
§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte
bestemmelser om, at virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om
handel med registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er
nærmere beskrevet i N.4.
I § 55 fastsættes
regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af momstilsvaret for hver
Læs alt
momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver rigtigt opgjort og
indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at virksomhederne kan opfylde
deres oplysningspligt overfor Told·Skat, jf. § 75. Det er også fastsat,
hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne fremlægge med henblik på
deres fradragsret for købsmoms.
Ved lov
nr. 1299 af 20. december 2000er indsat en ny § 51 b i momsloven.
Det er herefter muligt for de statslige told- og skattemyndigheder at give
offentligheden adgang til elektronisk at slå virksomheders navne, adresser
eller momsnumre op. Samtidig fastholdes den nuværende adgang til at
udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig
forespørgsel.
Oplysningerne kan kun afgives, når der i
anmodningen er anført et navn, en adresse eller et momsnummer på én eller
flere bestemte virksomheder.
Virksomheder, der udsteder
afregningsbilag, skal inden udstedelsen kontrollere, om sælgerne er
momsregistrerede. I dag foregår kontrollen af momsregistreringen ved, at
virksomhederne retter mundtlig eller skriftlig henvendelse til de
statslige told- og skattemyndigheder, der så foretager de nødvendige
edb-forespørgsler.
Hensigten med en elektronisk
forespørgselsadgang er at minske besværet i de konkrete situationer. Det
er ikke hensigten at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende. De statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke være
berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller
delvist.
Ændringen trådte i kraft den 1.
juli 2001.
N.2 Faktureringsbestemmelser
N.2.1 Generelt
Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en
generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og
momspligtige ydelser.Ved en faktura forstås her det dokument, der af
leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af
leverancen. I afsnittene N.2.2.1-5 gennemgås undtagelserne til
faktureringspligten.
Fakturaen skal for det første danne grundlag
for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet
udgøre dokumentation for købsmomsen hos køberen.
Som et
generelt formkrav kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer,
kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2
eksemplarer.
N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk.
1
Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance
af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal
udstedes en faktura til modtageren.
Selvom der jf. § 34, stk.
1, ikke skal betales moms ved f.eks. leverancer til andre EU-lande, skal
der alligevel udstedes en faktura.
Der skal også udstedes en
faktura, hvis der skal ske delvis betaling inden leverancen er afsluttet.
Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a. momsbekendtgørelsens §§ 39, stk. 3
(byttehandel) og 41 (salg til private mv.) modificeres faktureringskravet
dog væsentligt.
N.2.2.1 Salg til private
Udstedelse af faktura kan undlades ved salg til private forbrugere.
Denne regel gælder for alle virksomheder, jf. § 41 i
momsbekendtgørelsen.
Undtagelsen i § 41 finder dog ikke
anvendelse ved salg af nye transportmidler og fjernsalg til private i
andre EU-lande, jf. § 41, stk. 1 sidste pkt.
Med virkning fra
den 1. juli 2000 stilles der nye krav til virksomheder, der sælger til
private forbrugere. Disse krav er forskellige, afhængig af, om
virksomheden sælger varer eller
tjenesteydelser.
Virksomheder, hvis salg af varer overvejende
sker til private forbrugere kan - som hidtil - undlade at udstede en
almindelig faktura ved salg af varer til private forbrugere, medmindre
forbrugeren anmoder herom.
Såfremt virksomheden undlader at
udstede en almindelig faktura, er virksomheden fremover i stedet
forpligtet til at anvende kasseapparat og udstede en kassebon. Såfremt
dette ikke er teknisk muligt, skal virksomheden ved salg af varer for over
1.000 kr. inkl. moms til den enkelte kunde udstede en forenklet
faktura.
Ved salg af tjenesteydelser til private forbrugere
skal virksomheden udstede en almindelig faktura, hvis den samlede
salgspris er på kr. 5.000 og derover. Hvis den samlede fakturapris er
under 5.000 kr. gælder tilsvarende regler som ved salg af
varer.
Teknisk muligt
Efter momsbekendtgørelsens §§ 41, stk. 3 kan virksomheder, som er
fritaget for at udstede faktura efter stk. 1, undlade at benytte
kasseapparat og udlevere en kassebon til køberen, hvor det ikke er teknisk
muligt.
Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen er det antaget,
at det i almindelighed ikke er teknisk muligt for handlende at udskrive en
kassebon, når der sælges varer fra en torvestand.
Reglerne
administreres således, at der ikke stilles krav om kasseapparat og
udstedelse af kassebon ved salg fra torvestande, kræmmermarkeder og
lignende, det vil sige virksomheder med kortvarige driftssteder, hvor
salgsstedet alene består i en stand eller vogn, og som normalt lukkes ned
og fjernes om aftenen.
N.2.2.2 Byttehandel
Byttehandel indebærer, at varer og momspligtige ydelser leveres helt
eller delvis mod betaling med varer eller ydelser, jf. § 39, stk. 3, i
momsbekendtgørelsen.
Hvis begge parter i en byttehandel er
registrerede, er det tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura,
hvis fakturaen ud over de almindelige regler for fakturaens indhold også
indeholder oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i
bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold. Fakturaen virker altså her både som
faktura og som afregningsbilag.
N.2.2.3 Kreditnotaer og
efterbetalingsfakturaer
Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller
efterbetalingsfaktura.
Hvis der efter fakturaens udstedelse
sker returnering af varer, skal der således udstedes en
kreditnota.
Ved ændring i prisen skal der udstedes enten
kreditnota eller faktura for efterbetaling
(efterbetalingsfaktura).
Der skal dog ikke udstedes
kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, f.eks.
kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som
led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og slagteribranchen),
skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag -
§ 52, stk. 2.
De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer,
gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se
N.2.3.
N.2.2.4 Afregningsbilag
Det er fastslået, at sælger kan undlade at udstede faktura, hvis køber
udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer,
se N.2.5. Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at
leverandøren er en registreret virksomhed.
N.2.3 Fakturaens indhold
Af momsbekendtgørelsens § 39, stk. 1, fremgår kravene til fakturaer.
Kravene er de samme, som gælder for afregningsbilag og kreditnotaer.
Undtagelserne til fakturakravene fremgår nedenfor under
N.2.3.1-9.
En faktura skal som udgangspunkt indeholde et
fortløbende nummer eller anden tilsvarende identifikation. Det er
tilstrækkeligt, at den fortløbende nummerering eller lign. sker i
forbindelse med udstedelsen.
Herudover skal fakturaen
indeholde:
udstedelsesdato
sælgers navn, adresse og momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)
købers navn og adresse
leverancens art, omfang (mængde) og pris
momsbeløbets størrelse.
Bestemmelsen om angivelse
af sælgers momsregistreringsnummer har virkning fra 1. januar
1998.
Skatteministeriets departement har i november 1999
præciseret, at der ikke er hjemmel til på fakturaen at kræve oplyst navn
og adresse på køberens fiskale
repræsentant.
Momsbeløbets størrelse
Momsbeløbets størrelse kan enten være angivet selvstændigt eller ved
angivelse af at momsen udgør 20 pct. af, det samlede beløb (når varen
sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20 pct. af den samlede pris).
Hvis køber er en momsregistreret virksomhed, skal sælgeren
angive momsbeløbets størrelse på fakturaen, hvis køberen anmoder herom.
Endvidere skal sælgeren på købers anmodning angive prisen uden moms for de
enkelte poster på fakturaen. Disse regler tager hensyn til, at køberens
regnskabsførelse kan være indrettet således, at han er interesseret i at
få fakturaen specificeret på denne
måde.
Fakturering i euro
Hvis der faktureres i euro med moms, kræves det kun, at momsbeløbets
størrelse angives i euro, jf. momsbekendtgørelsens §
67. Euro er således ligestillet med danske kroner. Sælger og køber
omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler, som der
anvendes for omregning af andre eurobeløb i
bogføringen.
Fakturering i fremmed mønt
undtagen euro
Hvis der faktureres i fremmed mønt - undtagen euro - med moms, kræves
det, at momsbeløbet i danske kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber
skal således anvende samme momsbeløb i danske
kroner.
Nummerering
For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der
anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende
nummerering af regningerne. Det samme gælder for PBS, jf. N.2.3.8 og
10.
Udstedelsesdato
Udstedelsesdatoen skal være identisk med den dato, hvor
fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at
tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet.
Som
fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugernes måler er aflæst.
Forsyningsselskaber mv., der til brug for betaling af leverancer lader
forbrugerne selv aflæse måler, vil som fakturadato kunne anse den dato,
hvor forbrugernes måler er aflæst. Dette gælder også i forbindelse med
betalingsstandsning.
For betalingsoversigter fra PBS gælder
fra den 1. december 1999, at der for hver fakturering/transaktion i
oversigten skal angives en fakturadato, jf. TfS 1999, 834 og
N.2.3.10.
Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket
tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms, jf.
momsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes
afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til
leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1,
og lovens § 56, stk. 2.
Købekontrakter/ slutsedler
Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som
forskriftsmæssige fakturaer. Se
N.5.2.1.2.
Omregning til danske kroner
Hvis fakturabeløbet ved et køb (EU-køb) er angivet i fremmed valuta,
omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs
anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs
kan anvendes toldkursen, jf. momsbekendtgørelsens § 67, stk.
3.
Blandede leverancer
Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både
momspligtige og momsfrie leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke
leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med
særskilt sammentælling, jf. momsbekendtgørelsens § 39, stk. 2.
Der stilles derimod ikke
krav om, at fakturaer vedrørende leverancer, der omfatter både materialer
og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse af materialesum og
arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden oplysning om
leverancens art og omfang.
Det bemærkes, at Konkurrencerådet
har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige
håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at
momsbekendtgørelsen er opfyldt.
Leasing af biler
Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser
personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på
mere end 6 måneder, skal det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42,
stk. 4 og 5, fremgå af fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 39, stk.
4.
N.2.3.1 Brugte varer mv.
Efter momsbekendtgørelsens § 81 skal der altid udstedes en særskilt
faktura over leverancer af brugte varer mv.
Foruden de
almindelige fakturakrav, se N.2.3, skal fakturaen være forsynet med
oplysninger om:
at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv.,
varens lagernummer,
at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og
at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som
købsmoms.
Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb
eller anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan
udregnes.
Ved videresalg til private kan købers navn og
adresse udelades.
Ved videresalg under samleordningen, se
R.4.2, skal lagernummeret ikke
anføres.
Køb fra private
Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke-registrerede
virksomheder og private til videresalg efter §§ 70-71, skal i forbindelse
med købet udstede et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se
N.2.3. Derudover anføres ved videresalg efter § 70, stk. 1, og § 71 varens
lagernummer på afregningsbilaget, jf. momsbekendtgørelsens § 81, stk.
3.
Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af
oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i
besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om
handelen.
Virksomheder, der indkøber varer under
brugtmomsordningen fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i
besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne
herom.
Auktionssalg
For varer, der sælges på auktion efter §§ 70-71, skal
auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med
faktureringsbestemmelserne for brugte varer. Derudover skal
auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel registrerede som
ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb fra private, se
ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl.
moms.
Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan
sælges på auktion efter §§ 70-71.
N.2.3.2 Transportydelser
Reglerne om fakturaens indhold kan fraviges for transportydelser, jf.
momsbekendtgørelsens § 43.
I fakturaer over transport af
varer (f.eks. fragtbreve, post- og banekvitteringer) kan oplysninger om
kundens navn og adresse undlades. Endvidere behøver sælger ikke at
efterkomme en momsregistreret modtagers anmodning om angivelse af
momsbeløbets størrelse, jf. N.2.3.
N.2.3.3 Benzinregninger mv.
Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie mv. til brug i vare- og
lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være
tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen,
anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.
I TfS
1999, 431 er der meddelt A/S Storebæltsforbindelsen dispensation fra
fakturakravene. Herefter kan momsregistrerede virksomheder anvende
kvitteringerne som dokumentation for købsmoms, selv om købers navn og
adresse ikke er påført.
I TfS 2000, 540 er der meddelt
Øresundskonsortiet en tilsvarende dispensation. Endvidere fastlægges
reglerne for fradrag af såvel dansk som svensk moms.
Told·Skat har i januar 2000 udsendt et nyhedsbrev til
rederier med bil- og personfærger i indenrigsfart. I nyhedsbrevet er
reglerne for momsfradrag på færgebilletter præciseret. Det understreges i
nyhedsbrevet, at fradraget er betinget af, at faktureringskravene er
opfyldt, herunder særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget
overvejende sker til private kunder, kan købers navn dog
udelades.
N.2.3.4 Salg til registrerede købere i andre
EU-lande
Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34,
stk. 1, nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen anføres såvel virksomhedens
som modtagerens momsregistreringsnummer.
Det samme gælder for
virksomheder, der sælger ydelser i form af sagkyndig vurdering af
løsøregenstande, arbejde udført på løsøregenstande, transport af varer og
hertil knyttede ydelser, jf. lovens § 17 og §§ 19-21, samt virksomheder,
der formidler ydelser til momsregistrerede købere i andre
EU-lande.
Registrerings- nummer momsbek.
§ 70
Af momsbekendtgørelsens § 70 fremgår det, at virksomheder ved
EU-handel skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af
virksomhedens SE-nummer som registreringsnummer.
Ved
angivelse af registreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande skal den
alfanumeriske landekode ligeledes anføres.
For virksomheder,
der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4, skal det fælles
SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er registreret,
anvendes.
For virksomheder, der er delregistreret efter
lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er det den delregistrede virksomheds
SE-nummer, navn og adresse, der skal anvendes.
N.2.3.5 Herboende repræsentant
Efter momsbekendtgørelsens § 40, stk. 3, skal udenlandske
virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en herboende
repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og adresse eller
dennes momsregistreringsnummer.
Kopi af fakturaerne samt
andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den herboende repræsentants
adresse.
N.2.3.6 Installering og montering
Udenlandske virksomheder, der kan undlade at beregne moms, fordi
momsen påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på
fakturaen anføre virksomhedens og varemodtagerens momsnummer. På fakturaen
skal endvidere anføres, at varemodtager betaler den moms, der påhviler
varerne. Aftageren skal på momsangivelsen angive fakturabeløbet og
størrelsen af momsen, der påhviler varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 74,
stk. 2.
N.2.3.7 Byttehandel
Hvis begge parter har fuld fradragsret for momsen af de modtagne varer
eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Det vil
således være tilstrækkeligt, at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør
20 pct. af forskelsbeløbet, jf. lovens § 28, stk. 2. Se
G.2.2.
N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende
leverancer"
Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for fakturaer, hvis de
indeholder de samme oplysninger, som kræves for en
faktura.
Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved
opkrævning af abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje
samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise
indbetaling.
Det er en betingelse, at indbetalingskortene er
forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af
momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og
sidste rettidige indbetalingsdato, se F.1.2.
Styrelsen har
i SKM 2001.5.TSS givet en dispensation fra fakturakravene i
momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, vedrørende ejendomsskattebilletten.
Dispensationen er givet under forudsætning af at de enkelte girokort eller
transaktionerne i PBS-oversigten påføres en fakturadato og et momsbeløb.
Herefter vil ejendomsskattebilletten ikke blive anset som en faktura, men
som en samlet specifikation af de enkelte rater. Af tekniske årsager har
det ikke været muligt at placere momsbeløb og fakturadato på de enkelte
girokort og disse er i stedet indsat på selve ejendomsskattebilletten,
hvilket styrelsen har godtaget. Girokort og transaktionerne i
PBS-oversigten ændres ikke. Kommunerne skal som hovedregel momsberigtige
hele det opkrævede beløb i den momsperiode, hvori den samlede udsendelse
af giroindbetalingskortene finder sted. En fravigelse fra denne hovedregel
er tilladt, da indbetalingerne er forsynet med hver sin fakturadato, som
kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret, jf. momslovens § 23, stk. 2.
Se afsnit F.1.2.
N.2.3.9 Kreditkort
Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses
for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved
vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede
tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske
vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og
eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer
udstedt i udlandet.
Ved de enkelte køb vil der ikke blive
udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af ordningen registreres
centralt i hvert købsland for sig og overføres derefter til selskabets
centrale registre i de pågældende vognmænds hjemlande. I vognmændenes
hjemlande udskrives der periodevis fakturaer omfattende køb foretaget
såvel i hjemlandet som i udlandet. Fakturaerne indeholder i øvrigt
oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt, kvantitet, pris i
købslandets valuta, moms og andre afgifter.
Selskabets
standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af køb her i
landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne er
udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at
der til brug for Told·Skats kontrol på grundlag af de informationer, som
er registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister
indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter
Told·Skats nærmere bestemmelser.
N.2.3.10 Betalingsoversigter
De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes
Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers
betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende
oplysninger, som kræves for en faktura, herunder
fakturadato.
Med virkning fra den 1. december 1999 er det en
betingelse for at godkende betalingsoversigten som faktura, at hver
fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato,
jf. TfS 1999, 834.
Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1.
i betalingsmåneden, og denne dato godkendes med virkning fra den 1.
december 1999 ikke længere som udstedelsesdato
(fakturadato).
Oplysninger i betalingsoversigten om
leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et
betalingsnummer, der identificerer leverandøren.
En
registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge
betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning
senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i
oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den
fakturerede leverance til købsmomsen på dette
tidspunkt.
N.2.3.11 Elektronisk overførsel
Der er i bogføringsloven med tilhørende vejledning åbnet mulighed for
bogføring på grundlag af elektronisk overførte data for
bogføringspligtige virksomheder.
Ved elektronisk
overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning at udskrive
købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i
klarskrift.
N.2.3.12 Ikke-registrerede
virksomheder
Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre
momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf.
§ 52, stk. 3.
Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er
momsregistreret, f.eks. fordi omsætningen ikke overstiger 20.000 kr.
årligt efter § 49, eller kun leverer ydelser, der er omfattet af § 13,
ikke kan anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet
indbefatter moms.
Hvis virksomheden overtræder denne
bestemmelse, kan dette være strafbart efter lovens §
81.
Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden
angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale
momsbeløbet til Told·Skat.
Indbetalingen kan dog undlades,
hvis fejlen berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor
N.2.3.13.
Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af
brugte motorkøretøjer efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler
med brugte varer efter reglerne i lovens kapitel 17, må heller ikke anføre
momsbeløb i salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være
oplysninger, der muliggør en udregning af
momsbeløbet.
N.2.3.13 Uretmæssigt opkrævede
momsbeløb
Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb,
skal indbetale momsbeløbet til Told·Skat, jf. § 52, stk. 4. Det samme
gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der
ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at
fakturabeløbet indeholder moms.
Indbetalingen kan dog
undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen. Dette kan bl.a. ske
ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes og erstattes af en korrekt
faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til berigtigelse af
fejlen.
Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor en sælger,
der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er
anført moms.
Kreditnota
Told·Skat kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 4,
pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget
opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan
afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren
indbetale beløbet til Told·Skat.
Bestemmelsen anvendes bl.a.
i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i strid med bestemmelsen i §
30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse,
hvoraf momsbeløbets størrelse kan
udregnes.
Overdragelse af
varelagre
§ 52, stk. 4, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid
med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner
og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde har køberen ikke adgang til at
foretage fradrag for købsmomsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget
sker - skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes
kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker
tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.
Bestemmelserne i
§ 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt over for såvel egentlige virksomheder
som enkeltpersoner, der ikke er registreret for afsætning af varer og
momspligtige ydelser.
N.2.4 Faktureringstidspunkt
Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er
afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere, end
hvad der er almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge- eller
månedsvis).
Faktureringsstidspunktet anses for at være
leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter
leverancens afslutning, jf. § 23, stk. 2, se
F.1.2.
Ratebeløb/ acontobeløb
Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden
leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del,
jf. § 52, stk. 1, se F.1.3.
N.2.5 Afregningsbilag
For at en registreret køber kan få fradrag for købsmoms på grundlag af
et afregningsbilag, skal afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger
som en faktura, jf. § 39, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Oplysningerne
fremgår af N.2.3.
Efter § 52, stk. 1, må køber kun udstede
afregningsbilag inkl. moms, hvis sælger er momsregistreret. Ved udstedelse
af et afregningsbilag må køber derfor sikre sig, at sælgeren er
momsregistreret.
Inden for f.eks. brugtvarehandlen, hvor der
ofte ikke er fast forretningsforbindelse mellem køber og sælger, vil det
være af særlig betydning for køberen, at han sikrer sig sælgerens
identitet og registreringsforhold.
Ansvaret for
fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er fritaget for
faktureringspligten, hvis køber udsteder et korrekt afregningsbilag. Ved
udstedelse skal forstås, at sælgeren modtager afregningsbilaget, jf. TfS
2000, 141 og 419. Hvis en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et
afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse
af, at afregningen indbefatter moms, skal sælger gøre køber opmærksom
herpå og tilbagebetale momsbeløbet til køber, jf. § 52, stk.
3.
Ved udstedelse af et afregningsbilag har køber altid pligt
til at sikre sig, at sælger på tidspunktet for udstedelsen af
afregningsbilaget er momsregistreret. For at kunne overholde fakturakravene i § 39, stk. 1, i momsbekendtgørelsen
skal køber have oplyst sælgers momsnummer, der skal anføres på
afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes underskrift som
kvittering for beløbets modtagelse.
Køber skal altid rette
henvendelse til Told·Skat og få bekræftet oplysninger om sælgers
momsmæssige status, medmindre der er tale om faste handelspartnere, hvor
henvendelsen kan ske med passende mellemrum, jf. TfS 1999, 355.
Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers
momsfradragsret betinget af, at der foreligger forskriftsmæssig
købsdokumentation. Et afregningsbilag, der er udstedt, uden at sælger er
momsregistreret, er således som udgangspunkt ikke korrekt dokumentation
for købers momsfradragsret.
Hvis en køber udsteder et
afregningsbilag til en registreret sælger over varer og momspligtige
ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber opmærksom herpå og
anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må sælger udstede en
forskriftsmæssig faktura.
N.2.6 Opbevaring af fakturakopier mv.
En leverandør har pligt til at opbevare kopi af fakturaer og
kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag, jf. § 52, stk.
6.
Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens § 62,
stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under
registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs.
regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder
bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister
mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende
regnskabsår. Se også N.6.1.
N.2.6.1 Elektronisk medie
Virksomhederne kan opbevare fakturakopier på mikrofilm, elektronisk
medie eller på anden lignende måde. Der behøver således ikke at foreligge
en udskrift, blot der kan foretages en sådan. Den pågældende virksomheds
arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres
Told·Skat mulighed for at udøve en betryggende kontrol.
I
virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med
oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for
kopifakturaer.
Bestemmelserne om virksomhedens
regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af edb og mikrofilm findes i
bogføringsloven med tilhørende vejledning.
N.2.7 Prisangivelser
Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt
tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for
prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter og lign. Bestemmelsen
omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52, stk.
5.
Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et
momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede
pris.
N.3 Nye transportmidler
N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk.
1
Virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for
enkeltstående salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land,
skal udstede faktura over salget.
Skatteministeren har i
momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere regler for indholdet af fakturaen.
I momsbekendtgørelsens § 42, er det fastsat, at registrerede virksomheder,
der leverer nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og
privatpersoner i et andet EU-land, og ikke registrerede virksomheder og
privatpersoner, der leverer nye transportmidler til et andet EU-land, skal
udstede en faktura, der indeholder følgende oplysninger:
Udstedelsesdato.
Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.
Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.
Værdi af transportmidlet.
Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for
landkøretøjer.
Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af
transportmidlet.
Bestemmelsen skal sammenholdes med §
3, stk. 2, nr. 1, hvor det er angivet, at enhver person, der lejlighedsvis
leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, anses som en
afgiftspligtig person, se C.2.1.
Nye transportmidler er
defineret i § 11, stk 4, se D.9.1.
N.3.2 Fakturakopi til Told*Skat § 53, stk.
2
En kopi af fakturaen skal af sælgeren indsendes til Told·Skat senest 1
måned efter udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet
sted.
Registrerede virksomheder behøver dog først at indsende
faktura til Told·Skat senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori
leveringen har fundet sted, jf. momsbekendtgørelsens § 42, stk.
2.
Tilbagebetaling af moms
Hvis der samtidig med indsendelsen af fakturakopi indsendes
dokumentation for den moms, der er betalt ved købet af det pågældende
transportmiddel, kan sælger få tilbagebetalt den moms, der tidligere er
betalt.
Det kan dreje sig om den moms, der er indeholdt i den
oprindelige købspris, eller den moms, der er betalt ved en tidligere
erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel fra steder uden for
EU.
Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden anskaffelsen,
nedsættes tilbagebetalingsbeløbet med en andel svarende til forholdet
mellem den oprindelige anskaffelsespris uden moms og
videresalgsprisen.
N.4 Listesystemet
N.4.1 Generelt § 54, stk. 1
Ved gennemførelsen af det indre marked blev det administrative
samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat regler om
administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter, hvorefter
der skal udveksles momsoplysninger vedrørende vareleverancer inden for
EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at medlemslandene skal
indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder i det pågældende
land om salg til registrerede virksomheder i andre
EU-lande.
For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger
er Listesystemet (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne
indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem
medlemslandene.
Listesystemet har følgende to hovedformål:
virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet,
og
medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen
betales i forbrugslandet.
De nærmere regler om de
oplysninger, der skal afgives til listesystemet, findes i
momsbekendtgørelsens §§ 68-69.
Registrerede virksomheder, der
efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, leverer varer uden moms til
registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal udarbejde en liste over
de i perioden foretagne leverancer. Listen skal indeholde følgende
oplysninger:
Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).
Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver
enkelt køber i andre EU-lande.
Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre
EU-lande.
Oplysningerne skal som hovedregel afgives
hvert kvartal og afgives til Told·Skat senest 1 måned og 10 dage efter
listeperiodens udløb. Hvordan disse oplysninger skal angives, se
N.4.3.
N.4.2 Undtagelser
Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for at lempe kravene for
oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har benyttet sig af denne
mulighed i momsbekendtgørelsens § 68.
N.4.2.1 Virksomheder med
halvårsafregning
Virksomheder, der efter momsbekendtgørelsens § 68, stk. 2, anvender
første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder, kan efter
anmodning til Told·Skat få tilladelse til at afgive listeoplysninger for
hver 6 måneder, når:
virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,
virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke
overstiger 120.000 kr. årligt, og
virksomhedens leverancer ikke omfatter nye
transportmidler.
Listen skal afleveres senest den 1. i
tredje måned efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 68,
stk. 5.
Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte
betingelser, skal oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle
afsnit, se N.4.1.
N.4.2.2 Små virksomheder
Små virksomheder kan ifølge momsbekendtgørelsen § 68, stk. 3, efter
anmodning til Told·Skat få tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr.,
navn og adresse samt køberernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift
for hvert kalenderår (listeperioden), når:
virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,
virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke
overstiger 120.000 kr. årligt, og
virksomhedens leverancer ikke omfatter nye
transportmidler.
Oplysningerne skal afgives til
Told·Skat senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf.
momsbekendtgørelsens § 68, stk. 5.
Hvis virksomheden ikke
længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som
beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.
N.4.2.3 Trekantshandler
Ved trekantshandler skal mellemhandlere særskilt angive følgende
oplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 75, stk. 2:
Virksomhedens SE.-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land)
registreringsnummer.
Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den
pågældende varemodtager.
N.4.3 Angivelsesmåde
Oplysningerne skal afgives, jf. momsbekendtgørelsens § 69, på en af
følgende måder:
Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told·Skat.
Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told·Skats
nærmere anvisning.
Ved at indberette elektronisk til
Told·Skat.
N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende virksomhedernes indsendelse af lister.
N.5 Regnskabsbestemmelser
N.5.1 Generelt § 55
Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for
opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med
momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler
herfor fremgår af momsbekendtgørelsen.
De generelle krav til
regnskabet fremgår af §§ 46-47 i momsbekendtgørelsen.
Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer
og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden
ved udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen
over EU-leverancer til Told·Skat, fremgår af regnskabet, jf.
momsbekendtgørelsens § 46, stk. 1.
For virksomheder, der i
forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab, vil det normalt ikke
være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 46, stk. 2.
Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige
oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige
konti, se N.5.2.
Virksomheder, der ikke fører et almindeligt
forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der
udleveres af Told·Skat, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 2. Hvis
regnskabshæftet anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med
rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.
I
momsbekendtgørelsens § 46, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke er
bogføringspligtige, skal opfylde de krav, der fremgår af bogføringsloven
med tilhørende vejledning.
De generelle krav til
regnskabsføringen fremgår af momsbekendtgørelsens § 47. I stk.
1 bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og
indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for
Told·Skat's kontrol med momsens rigtige
beregning.
Bogføring i fremmed
mønt/euro
Tilladelsen, jf. momsbekendtgørelsens § 67, til at bogføre i fremmed
mønt/euro ændrer ikke på afregning og betaling, som fortsat skal ske i
danske kroner. Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra
bogføringsvaluta til danske kroner er dokumenteret, så det kan
kontrolleres, at reglerne for omregning er overholdt. Det skal fremgå
hvilken kurs (dagskurs eller toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver
transaktion skal fremgå. Se også
N.2.3.
Summariske eller periodiske
posteringer
Ved summariske posteringer skal der i regnskabet foreligge
specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lign. Af
disse specifikationer skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer
er sammensat af enkeltposter.
Alle virksomhedens
regnskabsregistreringer skal kunne afstemmes med oplysningerne på
virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer. De oplysninger,
der er angivet på momsangivelsen og listen over EU-leverancer, skal kunne
opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf.
momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.
Øvrige krav
Regnskabet skal også indeholde sådanne oplysninger, at
virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele
Told·Skat oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til
enkelte virksomheder, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk.
3.
N.5.1.1 Generelle regler for
bogføring
Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i
forbindelse med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene
kan dog føres med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte
på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med
værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf
momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales
moms, jf. § 49 i momsbekendtgørelsen.
Momsen ved import af
varer skal altid føres direkte på kontoen for
købsmoms.
N.5.2 Særlige konti
Føres momsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette
indeholde særlige konti for henholdsvis købs- og salgsmomsen samt konto
for eventuel eksportomsætning mv., jf. momsbekendtgørelsens § 48.
Bestemmelsens enkelte konti er
følgende:
Købsmomskonto (indgående
afgift)
På købsmomskontoen føres momsen på indkøb, herunder import af
varer og ydelser til brug for virksomheden, i det omfang momsen på
indkøbene kan medregnes til købsmomsen.
For
investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtelsen efter §§
43-44, skal der føres en særlig konto eller
opgørelse.
Salgsmomskonto (udgående
afgift)
På salgsmomskontoen føres momsen af virksomhedens leverancer, der
sælges af virksomheden, herunder varer, der udtages til brug for
virksomhedens indehaver, personale, repræsentation mv., samt ved fraførsel
af varer fra et afgiftsoplag.
Konto for moms af
EU-erhvervelser (konto for moms af EU-varekøb mv.)
På kontoen for moms af EU-varekøb føres momsen af erhvervelser fra
andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter
lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.
Kontoen omfatter ikke kun moms
af varekøb fra andre EU-lande, men også moms af køb af visse
ydelser.
Konto for EU-erhvervelser
(momsangivelsens rubrik A)
På denne konto anføres købsprisen for varer, som virksomheden
modtager fra andre EU-lande.
Konto for EU-leverancer
(momsangivelsens rubrik B)
Her anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre
EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1,
nr. 1-4.
Konto for eksport mv.
(momsangivelsens rubrik C)
Konto for eksport mv. oprettes af virksomheder, der har eksport
til lande uden for EU eller andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales
moms, jf. §§ 14-21, og § 34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen
føres salgsprisen på de foretagne leverancer.
N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)
Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den indgående afgift) føres på
grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og
modtagne kreditnotaer mv., jf. momsbekendtgørelsens § 50.
For
virksomheder, der er registreret efter toldloven, skal regnskabet for
importerede varer føres på grundlag af månedlige importspecifikationer,
som virksomheden har modtaget fra Told·Skat. Regnskabet for disse varer
kan også føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle
rettelsesmeddelelser fra Told·Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes
med importspecifikationen.
Adgangen til at benytte
enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a.
betydning for virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at
afgive momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først
foreligger i måneden efter momsperiodens udløb.
For så vidt
angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, føres
regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af
enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra
Told·Skat. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort eller
kassebilag fra Told·Skat.
N.5.2.1.1 Bogføring
Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede
køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret eller fortoldet
til virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen § 52, stk.
1.
Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i
stedet for ved fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af
de i afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 52, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden
berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til
leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage
regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne
i perioden fakturerede leverancer.
Købsmomskontoen skal
reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske
leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer
eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende,
bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive,
efter at leverancen er foretaget, jf. § 53, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Specielt for betalingsstandsninger
henvises der til afsnit N.2.3.
Hvis momsen af indkøb kun
delvist kan medregnes til en virksomheds købsmoms, f.eks. fordi
virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan virksomheden enten
opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele momsbeløbet
som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan
medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning,
jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 2.
N.5.2.1.2 Dokumentation
Ifølge momsbekendtgørelsens § 54 skal virksomheder til
dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer eller
afregningsbilag, der opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 39. Ved en
faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren
betragtes som anmodning om betaling af leverancen.
For varer,
der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen bestå af de
meddelelser, som virksomheden har modtaget fra Told·Skat om størrelsen af
den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder, der ikke er
registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på
importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle
rettelsesmeddelelser fra Told·Skat. Denne dokumentation kan også anvendes
af virksomheder, der er registreret efter toldloven.
Ved køb
af varer hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal der
fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende såvel køberens som
sælgerens momsnumre.
Købekontrakter, slutsedler eller
ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer, og kan
derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen. Dette begrundes
dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en købekontrakt
eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser
ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende
leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på
tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23,
stk. 2.
Ved indkøb her i landet kan fakturaer på højst 500
kr., der er udstedt af virksomheder, der overvejende sælger til private
forbrugere (f.eks. detailhandlere), fremlægges som dokumentation, selv om
fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og
adresse.
Vedrørende fakturaer for udbedring af
forsikringsskader er det fastsat, at automobilreparatører til
forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det fulde reparationsbeløb
med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt modtaget
selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren kunne
fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af
fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes
virksomhed som modtager.
N.5.2.1.3 Investeringsgoder
Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for
investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i
overensstemmelse med §§ 43-44.
Regnskabet i disse
virksomheder skal derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne
grundlag for Told·Skats kontrol med, at regulering af købsmomsen finder
sted, jf. momsbekendtgørelsens § 55.
Virksomheder, der driver
såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller
som anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for,
skal føre en særlig konto, der benævnes investeringsgoder, eller føre en
særlig opgørelse over disse, jf § 56, stk. 3-4 , i
momsbekendtgørelsen.
På kontoen eller opgørelsen føres for
hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen
betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen
kan medregne til købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen
eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter
reglerne i §§ 43-44.
Virksomheder, der i henhold til
momsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, overtager en reguleringsforpligtelse
for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller
opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget
reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal
foretage. Momsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, omhandler salg af fast
ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4 og
5.
Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told·Skat
kan sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med
virksomhedens øvrige regnskabsmateriale, jf. § 55, stk. 6, i
momsbekendtgørelsen.
Reguleringsbeløbet skal medtages ved
opgørelse af virksomhedens købsmoms for den momsperiode, i hvilken
omfanget af reguleringen kan konstateres, jf. momsbekendtgørelsens § 55,
stk. 2.
N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)
Bogføringen over salget skal foretages på grundlag af kopier af
udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring
kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens
§ 57, stk. 1.
Regnskabet over salg og momsen heraf skal for
hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser,
fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt
udtagning af varer og ydelser, jf. § 56, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Momsberigtigelse af varer og ydelser til
eget brug mv. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette
skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller
fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.
I medfør af
momsbekendtgørelsens § 58 kan virksomheder, der efter deres karakter som
f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvare,
ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af
indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i
momsregnskabet med en samlet postering for hver
momsperiode.
Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn
over, hvor meget man har forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan
også regnes ud på grundlag af et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets
årligt fastsatte mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer mm. kan
normalt anvendes som vejledende udgangspunkt ved en sådan
momsberegning.
N.5.2.2.1 Betalings- og
kasseregnskabet
Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter
bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal
føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages
samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte
specifikationer føres, en samlet sum for hver af
disse.
Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger
eller foretager kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der
skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke
virksomhedens omfang eller art tilsiger andet.
Føres der
særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der indeholder oplysninger
om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum
for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til bogføringsloven med
tilhørende vejledning.
Virksomheder, der opgør salget på
grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage
regulering af udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og
slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt,
kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer
vedrørende sådant salg, jf. momsbekendtgørelsens §
59.
N.5.2.2.2 Aviser/frimærker
Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af frimærker og
aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan
virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og
fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på
grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra
postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 59, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
Efter momsbekendtgørelsens § 59, stk. 3,
skal de periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg
af frimærker og aviser fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger,
der opbevares sammen med regnskabet.
N.5.2.3 Køb hos registrerede virksomheder i
andre EU-lande
Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande og indkøb, for hvilke
virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal
føres på kontoen for EU-erhvervelser mv., jf.
N.5.2.
Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag
af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden
er betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr.
1-3.
På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 pct.
moms.
På kontoen for moms af EU-erhvervelser, jf. § 48, stk.
4, i momsbekendtgørelsen, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser
fra andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig
efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3. Beløbet overføres til momsangivelsen
og sammenlægges med virksomhedens salgsmoms.
Derudover skal
der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes værdi ekskl. moms
i rubrik A. Regnskabet med køb af varer og ydelser i andre EU-lande,
hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en sådan måde, at
det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af varer og ydelser
i andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der skal angives på
momsangivelsen.
Virksomheden kan anvende de almindelige
fradragsregler i lovens kapitel 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det
beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles således på samme måde som
momsen af varekøb foretaget her i landet. Se i øvrigt afsnit J.
Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 48
(dvs., ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige
personer, der ikke er registreringspligtige for moms), har ikke
fradragsret for det beregnede momsbeløb, se M.2.
Disse
virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre
EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne
grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare
regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år,
hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. momsbekendtgørelsens §
66, stk. 2.
Overførsel af varer
Hvis en virksomhed til eget brug har overført varer uden afgift
til et andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse, skal det
fremgå af regnskabet, hvilke varer, der er overført, datoen for
overførslen og hvortil overførsel er sket, jf. § 72, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
N.5.2.4 Afslutning af konti
Momsbekendtgørelsens § 50 fastsætter reglerne for, hvordan de enkelte
konti skal afsluttes.
Momskontiene afsluttes ved hver
momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for købsmoms og saldoen på kontoen
for moms af EU-erhvervelser mv., jf. momsbekendtgørelsens § 48, stk. 5,
overføres til salgsmomskontoen. Salgs- og købsmomskontiene viser
henholdsvis det momsbeløb, som virksomheden skal indbetale til Told·Skat,
og det momsbeløb, som virksomheden skal have godtgjort.
Ved
indbetalingen til eller udbetalingen fra Told·Skat føres det betalte eller
godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed
udlignes.
I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af
EU-erhvervelser mv. til kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette
en konto for afregning med Told·Skat og overføre momsen
hertil.
Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført
inden momsangivelsens indsendelse. Told·Skat kan kræve, at virksomhedens
bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for
momsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er udløbet,
jf. § 63, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
N.5.3 Særregler for visse
virksomheder
Torvesalg mv.
Visse virksomheder er efter deres art og handelsform, f.eks.
detailhandel fra vogn eller torvestade, afskåret fra at benytte
kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte
indbetalinger.
Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget
på grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på
bilag eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal
opbevares som en del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46,
stk. 4.
Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for
indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere
kreditsalg.
Den daglige kasseopgørelse skal udvise
kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for
samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den
momspligtige omsætning.
Opgøres salget på grundlag af
kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være nødvendigt at korrigere for
særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, f.eks. varekøb, omkostninger,
beløb, der er indsat eller hævet i bank eller sparekasse, og beløb udtaget
til privat brug.
Brugte varer (brugtmoms-
ordningen)
Virksomheder, der leverer brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5,
eller § 71, skal føre særskilte regnskaber for leverancerne, jf.
momsbekendtgørelsens § 82.
Se om brugtmomsordningen afsnit
R.
Brugte varer efter § 70, stk.
1 (individuel ordning)
Virksomheden skal i regnskabet for hver enkelt vare angive:
lagernummer
købs- og salgsdato
købspris og salgspris inkl. moms og
forskelsbeløbet mellem salgs- og
købspris
Momsgrundlaget for varen udgør 80 pct. af
forskelsbeløbet. Det positive momsbeløb anføres i regnskabet og overføres
til kontoen for salgsmoms. Hvis købsprisen er større end salgsprisen,
tilbagebetales momsen ikke.
Brugte varer efter § 70, stk.
5 (samleordning)
Der skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto
for det samlede salg inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes
udløb.
Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på
købskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen
for salgsmoms for den pågældende periode.
Overstiger beløbet
på købskontoen beløbet på salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til
kontoen for købsmoms for den følgende periode. Det er altså her muligt at
få det negative momstilsvar overført til næste
periode.
Brugte personmotor- køretøjer
efter § 71
I virksomhedens regnskab skal der for hvert enkelt køretøj angives:
Lagernummer,
Købsdato,
Afregningsbilagsnummer,
Sælgers (tidligere ejers) navn,
Afregningspris til sælger,
Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),
Salgsdato,
Fakturanummer,
Købers navn,
Salgspris til køber
Der skal endvidere for hver
enkelt køretøj angives beregnet momsbeløb, fradrag og momsbeløb efter
fradrag, jf. § 71.
Hvis momsbeløbet efter fradrag er
positivt, overføres beløbet til kontoen for
salgsmoms.
Auktionsholdere
Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal
føre et særskilt regnskab for de pågældende varer.
Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt
beregningen af momsbeløbet skal fremgå direkte af
regnskabet.
Installering og montering
Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land,
skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af
varer på virksomhedens momsangivelse, jf. § 73 i
momsbekendtgørelsen.
Hvis det i stedet er en udenlandsk
virksomhed, der installerer eller monterer varer her i landet, og som er
registreringspligtig herfor, skal virksomheden på momsangivelsen for hver
momsperiode angive den samlede værdi uden moms af de varer, som kommer fra
et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i
landet, jf. § 74, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Fjernsalg
Af momsbekendtgørelsens § 78 fremgår de regnskabsmæssige regler
for virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre
EU-lande. I disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget
fordelt på hvert enkelt EU-land.
Virksomheder, der er
registreret for fjernsalg i et eller flere andre EU-lande, skal på
momsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der er leveret som
fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.
Virksomhedens momsnumre i de andre EU-lande skal meddeles
til told- og skatteregionen.
Udenlandske virksomheder, der
registreres for fjernsalg her til landet, skal på momsangivelsen angive
den samlede værdi uden moms af de varer, der er leveret som fjernsalg her
til landet i den pågældende momsperiode, jf. § 79 i
momsbekendtgørelsen.
Punkt- afgiftspligtige
varer
Virksomheder mv., der køber punktafgiftspligtige varer (harmoniserede
punktafgifter) i et andet EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som
skal betale erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf.
lovens § § 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse
med afregningen af selve punktafgtiften, jf. momsbekendtgørelsens §
80.
N.5.4 Specifikation
Ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 2, finder bestemmelserne om
bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes
regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om edb-bogføring
findes i bogføringsloven med vejledning.
Bogføringen skal
under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i overensstemmelse
med god bogføringsskik. Generalklausulen i god bogføringsskik udgør den
overordnede ramme for bogføringens tilrettelæggelse.
Enhver
registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse
herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks. automatisk
momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne
foretages, kontrolleres og opbevares, er
tilstrækkelig.
Endvidere skal registreringen tilrettelægges
således, at der er et fyldestgørende revisionsspor, i vejledningen til
bogføringsloven betegnet som kontrolspor.
Kontrolsporet skal
indeholde de oplysninger, der er nødvendige til dokumentation af
registreringen, dvs. påtegninger mv. Kontrolsporet er derfor et mere
omfattende begreb end transaktionssporet, som viser sammenhængen mellem de
enkelte registreringer og årsregnskabet.
Som led i
dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en efter
virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af
bogføringen, herunder konteringsinstruks.
Ved anvendelse af
edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de
benyttede systemer, hjælpemidler og lign. Hvis registreringsbilagene,
bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der
endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er
udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og
dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne
udskrive materialet i klarskrift.
Registreringer i
bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk overførte data mellem
virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at der udstedes et bilag
i klarskrift.
De nye regler om anvendelse af edb i
bogføringen og opbevaring af regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses
for værende i overensstemmelse med momslovgivningen, hvis bogføringslovens
betingelser herfor i øvrigt opfyldes.
Det er således ikke
længere et krav, at hele regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I
tilfælde af elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for at
udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i
klarskrift.
N.6 Opbevaringspligt og
lageropgørelse
N.6.1 Opbevaringspligt
Efter momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, er opbevaringspligtens
periode for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af de pågældende
regnskabsår. Dette svarer til det krav om opbevaring af
regnskabsmaterialet, der stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf.
bogføringslovens § 10, stk. 1. I enkelte tilfælde vil opbevaringspligtens
periode være længere, jf. nedenfor.
Opbevaringspligten, der
også gælder for virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49
(dvs. virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 20.000 kr.
årligt, samt virksomheder, hvis erhvervelse i andre EU-lande ikke
overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag (herunder
også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler) og
andet regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler,
kassestrimler, lageroptællingslister mv.
Selv om
virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks. følgesedler,
arbejdskort og lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen
med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.
Virksomhederne kan
dog efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at
opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.
Det
er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en intern
arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger skønnes
at sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at en
egentlig kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at
kontrollere virksomhedernes omsætning.
Opbevaringspligten
består, selv om virksomheden afmeldes fra
registrering.
Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller
foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i
forbindelse med en momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare
regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller
til- og ombygningsarbejdet, jf. momsbekendtgørelsens § 63, stk
3.
Opbevarings- stedet
Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares på det
forretningssted her i landet, hvor virksomheden er
registreret.
Hvis regnskabsmaterialet efter regionens
anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på
registreringsadressen, og de dermed forbundne udgifter afholdes af
virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end
på registreringsadressen.
Der stilles heller ikke krav om, at
regnskabsmaterialet mv. fra samtlige under en fællesregistrering hørende
virksomheder opbevares på fællesafregningsadressen. Det vil være
tilstrækkeligt, at materialet på told- og skatteregionens begæring med
kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på
fællesafregningsadressen.
Den herboende repræsentant for en
virksomhed uden for EU, bortset fra virksomheder i Grønland, på Færøerne,
i Island og i Norge, skal ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1,
opbevare virksomhedens regnskabsmateriale.
N.6.1.1 Andre særregler
Regnskabsmateriale kan opbevares på mikrofilm, elektronisk medie eller
anden lignende måde, hvis der foreligger en beskrivelse af
opbevaringsmetoden, så materialet kan fremfindes og udskrives i
klarskrift. I forhold til den generelle 5-årige opbevaringsregel og
mulighed for opbevaring på edb-medier mv. gælder følgende undtagelser:
De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares
i ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af
automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af
regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet
ikke opbevares i klarskrift.
Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra
bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, jf. N.6.1.
N.6.2 Lageropgørelse
Registrerede virksomheder skal én gang hvert år foretage en opgørelse
af lagerets værdi på grundlag af en optælling af det foreliggende lager,
jf. momsbekendtgørelsens § 61. Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt,
virksomheden selv vælger. Det vil dog normalt foregå på tidspunktet for
virksomhedens almindelige statusopgørelse.
Den opgørelse, der
anvendes til skattemæssige formål, kan også anvendes ved nævnte
lageropgørelse.
Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til
Told·Skat, men skal ligesom virksomhedens øvrige regnskabsmateriale
opbevares i 5 år .
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT I - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT N - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008