Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER

STV nr 20062 af 01/01/1999Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 1999

Afsnit N

Fakturerings- og regnskabsbestemmelser

N.1 Indledning

§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler

for registrerede virksomheders fakturering, regnskabsførelse, førelse af

lister og opbevaring af regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige

for at kunne opgøre momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal

indbetale til Told Skat.

§ 52 angiver en lang række

faktureringsbestemmelser, herunder kravet til en faktura eller et

afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i forbindelse med

returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og byttehandel.

Der er

dog mulighed for lempelser for fakturaer vedrørende transportydelser,

torvesalg mv. samt for fritagelse for udstedelse af faktura. Der er

fastsat regler for det tilfælde, at ikke registrerede virksomheder - i

strid med reglerne - i en faktura anfører momsbeløb, samt regler for, hvad

modtageren skal gøre. I tilknytning hertil er der fastsat bestemmelser for

prisangivelser for varer og momspligtige ydelser.

Reglerne for

virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for

enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et andet EU-land,

findes i § 53.

§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte

bestemmelser om, at virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om

handel med registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er

nærmere beskrevet i N.4.

I § 55 fastsættes regnskabsbestemmelser med

henblik på opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for

Læs alt

kontrollen med, at momsen bliver rigtigt opgjort og indbetalt. Reglerne

skal tillige sikre, at virksomhederne kan opfylde deres oplysningspligt

overfor Told Skat, jf. § 75. Det er også fastsat, hvilken dokumentation

virksomhederne skal kunne fremlægge med henblik på deres fradragsret for

købsmoms.

N.2 Faktureringsbestemmelser

N.2.1 Generelt

Et af hovedprincipperne i momslovens

regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over

leverancer af varer og momspligtige ydelser.Ved en faktura forstås her det

dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om

betaling af leverancen. I afsnittene N.2.2.1-5 gennemgås undtagelserne til

faktureringspligten. Fakturaen skal for det første danne grundlag for

opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet

udgøre dokumentation for købsmomsen hos køberen.

Som et generelt

formkrav kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer, kreditnotaer og

afregningsbilag skal udstedes i 2

eksemplarer.

N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk.

1

Det bestemmes indledningsvis i § 52,

stk. 1, at der for hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra

en registreret virksomhed skal udstedes en faktura til

modtageren.

Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales moms ved

f.eks. leverancer til andre EU-lande, skal der alligevel udstedes en

faktura.

Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis

betaling inden leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i

bl.a. momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 3 (byttehandel) og 42 (salg til

private mv.) modificeres faktureringskravet dog

væsentligt.

N.2.2.1 Salg til private

Udstedelse af faktura kan undlades ved

salg til private forbrugere. Denne regel gælder for alle virksomheder, jf.

§ 42 i momsbekendtgørelsen.

Undtagelsen i § 42 finder dog ikke

anvendelse ved salg af nye transportmidler og fjernsalg til private i

andre EU-lande, jf. § 42, sidste

pkt.

N.2.2.2 Detailhandlere m.fl.

Detailhandlere og andre virksomheder,

hvis salg overvejende sker til private forbrugere, kan også undlade at

udstede faktura for salg til andre end private forbrugere, jf.

momsbekendtgørelsens § 42. Udstedelse af faktura skal dog ske, hvis

køberen anmoder virksomheden herom.

Hvis der ved salg til private

forbrugere m.fl. alligevel udstedes faktura, nota eller lignende, behøver

disse bilag ikke at opfylde momslovens krav til fakturaer.

N.2.2.3 Byttehandel

Byttehandel indebærer, at varer og

momspligtige ydelser leveres helt eller delvis mod betaling med varer

eller ydelser, jf. § 40, stk. 3, i momsbekendtgørelsen.

Hvis begge

parter i en byttehandel er registrerede, er det tilstrækkeligt, at den ene

part udsteder faktura, hvis fakturaen ud over de almindelige regler for

fakturaens indhold også indeholder oplysninger om art, omfang og pris for

det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold. Fakturaen

virker altså her både som faktura og som

afregningsbilag.

N.2.2.4 Kreditnotaer og

efterbetalingsfakturaer

Der skal i visse tilfælde udstedes

kreditnota eller efterbetalingsfaktura.

Hvis der efter fakturaens

udstedelse sker returnering af varer, skal der således udstedes en

kreditnota.

Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota

eller faktura for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).

Der skal dog

ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes

moms, f.eks. kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker

efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og

slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura -

evt. afregningsbilag - § 52, stk. 2.

De formkrav, der er foreskrevet

for fakturaer, gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se

N.2.3.

N.2.2.5 Afregningsbilag

Det er fastslået, at sælger kan

undlade at udstede faktura, hvis køber udsteder afregningsbilag, som

opfylder de krav, der stilles til fakturaer, se N.2.5. Udstederen af et

afregningsbilag skal desuden sikre sig, at leverandøren er en registreret

virksomhed.

N.2.3 Fakturaens indhold

Af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1,

fremgår kravene til fakturaer. Kravene er de samme, som gælder for

afregningsbilag og kreditnotaer. Undtagelserne til fakturakravene fremgår

nedenfor under N.2.3.1-9.

En faktura skal som udgangspunkt indeholde et

fortløbende nummer eller anden tilsvarende identifikation. Det er

tilstrækkeligt, at den fortløbende nummerering eller lign. sker i

forbindelse med udstedelsen.

Herudover skal fakturaen indeholde:

udstedelsesdato

sælgers navn, adresse og momsregistreringsnummer (SE-nummer)

købers navn og adresse

leverancens art, omfang (mængde) og pris

momsbeløbets størrelse.

Bestemmelsen om angivelse af sælgers

momsregistreringsnummer har virkning fra 1. januar

1998.

Momsbeløbets størrelse

Momsbeløbets størrelse kan enten være

angivet selvstændigt eller ved angivelse af at momsen udgør 20 pct. af,

det samlede beløb (når varen sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20

pct. af den samlede pris).

Hvis køber er en momsregistreret virksomhed,

skal sælgeren angive momsbeløbets størrelse på fakturaen, hvis køberen

anmoder herom. Endvidere skal sælgeren på købers anmodning angive prisen

uden moms for de enkelte poster på fakturaen. Disse regler tager hensyn

til, at køberens regnskabsførelse kan være indrettet således, at han er

interesseret i at få fakturaen specificeret på denne

måde.

Fakturering i

euro

Hvis der faktureres i euro med

moms, kræves det kun, at momsbeløbets størrelse angives i euro, jf.

momsbekendtgørelsens § 67. Euro er således ligestillet med danske kroner.

Sælger og køber omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler,

som der anvendes for omregning af andre eurobeløb i bogføringen

.

Fakturering i fremmed mønt undtagen

euro

Hvis der faktureres i fremmed

mønt - undtagen euro - med moms, kræves det, at momsbeløbet i danske

kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber skal således anvende samme

momsbeløb i danske kroner.

Nummerering

For el-, gas-, vand- og varmeværker

samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra

kravet om fortløbende nummerering af regningerne.

Det samme gælder for PBS, jf.

N.2.3.10

.

Udstedelsesdato

Udstedelsesdatoen skal være

identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives.

Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til

leveringstidspunktet.

Som fakturadato vil kunne antages den dato, da

forbrugernes måler er aflæst. Forsyningsselskaber mv., der til brug for

betaling af leverancer lader forbrugerne selv aflæse måler, vil som

fakturadato kunne anse den dato, hvor forbrugernes måler er

aflæst.

For

betalingsoversigter fra PBS gælder fra den 1. december 1999, at der for

hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato, jf.

TfS 1999, 834 og N.2.3.10

.

Udstedelsesdatoen er

afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens

købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og

ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til

leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1,

og lovens § 56, stk. 2.

Købekontrakter/slutsedler

Hverken købekontrakter eller

slutsedler kan anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer, se i øvrigt

N.5.2.1.2.

Omregning til danske kroner

Hvis fakturabeløbet ved et køb

(EU-køb) er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner

ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på

leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes toldkursen,

jf. momsbekendtgørelsens § 67, stk. 3.

Blandede

leverancer

Hvis en faktura eller et

afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfri leverancer, skal

det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige.

Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling, jf.

momsbekendtgørelsens § 40, stk. 2.

Der stilles derimod ikke krav om, at

fakturaer vedrørende leverancer, der omfatter både materialer og

arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse af materialesum og

arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden oplysning om

leverancens art og omfang.

Det bemærkes, at Konkurrencerådet har

udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige

håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at

momsbekendtgørelsen er opfyldt.

Leasing af

biler

Når en registreret virksomhed

udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder

for en periode på mere end 6 måneder, skal det månedlige fradragsbeløb

efter lovens § 42, stk. 4 og 5, fremgå af fakturaen, jf.

momsbekendtgørelsens § 40, stk. 4

.

N.2.3.1 Brugte varer mv.

Efter momsbekendtgørelsens § 86 skal

der altid udstedes en særskilt faktura over leverancer af brugte varer

mv.

Foruden de almindelige fakturakrav, se N.2.3, skal fakturaen være

forsynet med oplysninger om:

at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv.,

varens lagernummer,

at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og

at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som

købsmoms.

Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb eller

anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan udregnes.

Ved videresalg

til private kan købers navn og adresse udelades.

Ved videresalg under

samleordningen, se R.4.2, skal lagernummeret ikke

anføres.

Køb fra

private

Virksomheder, der køber brugte

varer fra ikke-registrerede virksomheder og private til videresalg efter

§§ 70-71, skal i forbindelse med købet udstede et afregningsbilag med de

almindelige oplysninger, se N.2.3. Derudover anføres ved videresalg efter

§ 70, stk. 1, og § 71 varens lagernummer på afregningsbilaget, jf.

momsbekendtgørelsens § 86, stk. 3.

Den ikke registrerede sælger skal

attestere rigtigheden af oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal

virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om

handelen.

Virksomheder, der indkøber varer under brugtmomsordningen fra

registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af

fakturaer udstedt efter reglerne herom.

Auktionssalg

For varer, der sælges på

auktion efter §§ 70-71, skal auktionsholderen udstede faktura i

overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte varer.

Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel

registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb

fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl.

moms.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på

auktion efter §§ 70-71.

N.2.3.2 Transportydelser

Reglerne om fakturaens indhold kan

fraviges for transportydelser, jf. momsbekendtgørelsens § 44.

I

fakturaer over transport af varer (f.eks. fragtbreve, post- og

banekvitteringer) kan oplysninger om kundens navn og adresse undlades.

Endvidere behøver sælger ikke at efterkomme en momsregistreret modtagers

anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, jf.

N.2.3.

N.2.3.3 Benzinregninger mv.

Ved benzinforhandleres salg af benzin,

olie mv. til brug i vare- og lastvogne, tilhørende registrerede

virksomheder, vil det være tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens

navn og adresse på fakturaen, anføres det pågældende køretøjs

registreringsnummer.

I TfS 1999, 431 er der meddelt

A/S Storebæltsforbindelsen dispensation fra fakturakravene. Herefter kan

momsregistrerede virksomheder anvende kvitteringerne som dokumentation for

købsmoms, selv om købers navn og adresse ikke er påført

.

N.2.3.4 Salg til registrerede købere i andre

EU-lande

Ved levering af varer til andre

EU-lande, som er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-2 og 4, skal der på

fakturaen anføres såvel virksomhedens som modtagerens

momsregistreringsnummer.

Det samme gælder for virksomheder, der sælger

ydelser i form af sagkyndig vurdering af løsøregenstande, arbejde udført

på løsøregenstande, transport af varer og hertil knyttede ydelser, jf.

lovens § 17 og §§ 19-21, samt virksomheder, der formidler ydelser til

momsregistrerede købere i andre EU-lande.

Registreringsnummer momsbek. §

75

Af momsbekendtgørelsens § 75

fremgår det, at virksomheder ved EU-handel skal anvende den alfanumeriske

kode (DK) efterfulgt af virksomhedens SE-nummer som

registreringsnummer.

Ved angivelse af registreringsnummer på

virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes

anføres.

For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47,

stk. 4, skal det fælles SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder

virksomheden er registreret, anvendes.

For virksomheder, der er

delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er det den delregistrede

virksomheds SE-nummer, navn og adresse, der skal

anvendes.

N.2.3.5 Herboende repræsentant

Efter momsbekendtgørelsens § 41, stk.

3, skal udenlandske virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en

herboende repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og

adresse eller dennes momsregistreringsnummer.

Kopi af fakturaerne samt

andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den herboende repræsentants

adresse.

N.2.3.6 Installering og montering

Udenlandske virksomheder, der kan

undlade at beregne moms, fordi momsen påhviler aftageren efter lovens §

46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen anføre virksomhedens og

varemodtagerens momsnummer. På fakturaen skal endvidere anføres, at

varemodtager betaler den moms, der påhviler varerne. Aftageren skal på

momsangivelsen angive fakturabeløbet og størrelsen af momsen, der påhviler

varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 79, stk.

2.

N.2.3.7 Byttehandel

Hvis begge parter har fuld fradragsret

for momsen af de modtagne varer eller ydelser, kan momsen beregnes på

grundlag af forskelsbeløbet. Det vil således være tilstrækkeligt, at det

af fakturaen fremgår, at momsen udgør 20 pct. af forskelsbeløbet, jf.

lovens § 28, stk. 2. Se i øvrigt

G.2.2.

N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende

leverancer"

Indbetalingskort kan i visse tilfælde

anses for fakturaer, hvis de indeholder de samme oplysninger, som kræves

for en faktura.

Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved opkrævning

af abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes

et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise

indbetaling.

Det er en betingelse, at

indbetalingskortene er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes

ved opgørelse af momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en

forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdato, se F.1.2

.

N.2.3.9 Kreditkort

Benzinselskabers

anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses for at opfylde

regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb

af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i

landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet

ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her

i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.

Ved de enkelte

køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af

ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og overføres

derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds

hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer

omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet. Fakturaerne

indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt,

kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre

afgifter.

Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling

af moms af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om

fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en

betingelse, at der til brug for Told Skats kontrol på grundlag af de

informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan

udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af

informationer efter Told Skats nærmere bestemmelser.

N.2.3.10 Betalingsoversigter

De betalingsoversigter, som udstedes

af Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med

banker/sparekassers betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de

indeholder tilsvarende oplysninger, som kræves for en faktura, herunder

fakturadato.

Med virkning fra den 1.

december 1999 er det en betingelse for at godkende betalingsoversigten som

faktura, at hver fakturering/transaktion i oversigten indeholder en

særskilt fakturadato, jf. TfS 1999, 834

.

Betalingsoversigterne

udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne dato godkendes med

virkning fra den 1. december 1999 ikke længere som udstedelsesdato

(fakturadato).

Oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens

(betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et betalingsnummer, der

identificerer leverandøren.

En registreret leverandør

(betalingsmodtager) skal medregne den ifølge betalingsoversigten

fakturerede leverance til den momspligtige omsætning senest på

faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i oversigten). En

registreret kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance

til købsmomsen på dette

tidspunkt.

N.2.3.11 Elektronisk overførsel

Der er i bogføringsloven med

tilhørende vejledning åbnet mulighed for bogføring på grundlag af

elektronisk overførte data for

bogføringspligtige virksomheder.

Ved elektronisk overførsel af

data skal der være mulighed for på anmodning at udskrive købs- eller

salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i

klarskrift.

N.2.3.12 Ikke-registrerede

virksomheder

Virksomheder, der ikke er

momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre momsbeløb eller anden

angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf. § 52, stk.

3.

Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, f.eks.

fordi omsætningen ikke overstiger 20.000 kr. årligt efter § 49, eller kun

leverer ydelser, der er omfattet af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller

anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.

Hvis

virksomheden overtræder denne bestemmelse, kan dette være strafbart efter

lovens § 81.

Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden

angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale

momsbeløbet til Told Skat.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen

berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor N.2.3.13.

Biludlejere og

køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer efter § 30, stk.

1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer efter reglerne i

lovens kapitel 17, må heller ikke anføre momsbeløb i salgsfakturaen, og

der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der muliggør en udregning

af momsbeløbet.

N.2.3.13 Uretmæssigt opkrævede

momsbeløb

Virksomheder, der på en faktura

anfører moms med et for stort beløb, skal indbetale momsbeløbet til

Told Skat, jf. § 52, stk. 4. Det samme gælder for virksomheder, der på en

faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører

momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder

moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for

køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes

og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota

til berigtigelse af fejlen.

Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor

en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag,

hvorpå der er anført moms.

Kreditnota

Told Skat kan ikke i medfør af

bestemmelsen i § 52, stk. 4, pålægge en leverandør at udstede kreditnota

vedrørende uberettiget opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en mulighed

for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke

sker, må leverandøren indbetale beløbet til Told Skat.

Bestemmelsen

anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i strid med

bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller

anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan

udregnes.

Overdragelse af

varelagre

§ 52, stk. 4, kan ikke anvendes

i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved

overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne

tilfælde har køberen ikke adgang til at foretage fradrag for købsmomsen.

Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal derfor berigtige

fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på

momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede

momsbeløb.

Bestemmelserne i § 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt over for

såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret

for afsætning af varer og momspligtige

ydelser.

N.2.4 Faktureringstidspunkt

Fakturaer og afregningsbilag skal

udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter.

Faktureringen må ikke ske senere, end hvad der er almindeligt inden for

branchen, (f.eks. uge- eller månedsvis).

Faktureringsstidspunktet anses

for at være leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller

snarest efter leverancens afslutning, jf. § 23, stk. 2, se

F.1.2.

Ratebeløb/acontobeløb

Hvis en del af en samlet

leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes

særskilt faktura for denne del, jf. § 52, stk. 1, se

F.1.3.

N.2.5 Afregningsbilag

For at en registreret køber kan få

fradrag for købsmoms på grundlag af et afregningsbilag, skal

afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger som en faktura, jf. § 40,

stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Oplysningerne fremgår af N.2.3.

Efter §

52, stk. 1, må køber kun udstede afregningsbilag inkl. moms, hvis sælger

er momsregistreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må køber derfor

sikre sig, at sælgeren er momsregistreret.

Inden for f.eks.

brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast forretningsforbindelse mellem

køber og sælger, vil det være af særlig betydning for køberen, at han

sikrer sig sælgerens identitet og registreringsforhold.

Ansvaret for

fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er fritaget for

faktureringspligten, hvis køber udsteder et korrekt

afregningsbilag.

Hvis en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager

et afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden

angivelse af, at afregningen indbefatter moms, skal sælger gøre køber

opmærksom herpå og tilbagebetale momsbeløbet til køber, jf. § 52, stk.

3.

Ved udstedelse af et afregningsbilag har køber altid pligt til at

sikre sig, at sælger på tidspunktet for udstedelsen af afregningsbilaget

er momsregistreret. For at kunne overholde faktureringskravene i § 40,

stk. 1, i momsbekendtgørelsen skal køber have oplyst sælgers momsnummer,

der skal anføres på afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger

dennes underskrift som kvittering for beløbets modtagelse.

Køber skal altid rette

henvendelse til Told Skat og få bekræftet oplysninger om sælgers

momsmæssige status, medmindre der er tale om faste handelspartnere, hvor

henvendelsen kan ske med passende mellemrum, jf. TfS 1999, 355.

Som ved

almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget af, at der

foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation. Et afregningsbilag, der er

udstedt, uden at sælger er momsregistreret, er således som udgangspunkt

ikke korrekt dokumentation for købers momsfradragsret.

Hvis en køber

udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger over varer og

momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber

opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må

sælger udstede en forskriftsmæssig

faktura.

N.2.6 Opbevaring af fakturakopier mv.

En leverandør har pligt til at

opbevare kopi af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag,

jf. § 52, stk. 6.

Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens §

62, stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under

registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs.

regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder

bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister

mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende

regnskabsår. Se også N.6.1.

N.2.6.1 Elektronisk medie

Virksomhederne kan opbevare

fakturakopier på mikrofilm, elektronisk medie eller på anden lignende

måde. Der behøver således ikke at foreligge en udskrift, blot der kan

foretages en sådan. Den pågældende virksomheds arkivsystem skal være

tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres Told Skat mulighed for at

udøve en betryggende kontrol.

I virksomheder, der anvender edb ved

faktureringen, kan samlelister med oplysning om indholdet af hver enkelt

faktura træde i stedet for kopifakturaer.

Bestemmelserne om

virksomhedens regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af edb og mikrofilm

findes i bogføringsloven med tilhørende

vejledning.

N.2.7 Prisangivelser

Ved prisangivelser for varer og

momspligtige ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke

indbefatter moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer,

kontrakter og lign. Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52,

stk. 5.

Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et

momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede

pris.

N.3 Nye transportmidler

N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk.

1

Virksomheder og privatpersoner, der

udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til

en køber i et andet EU-land, skal udstede faktura over

salget.

Skatteministeren har i momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere

regler for indholdet af fakturaen. I momsbekendtgørelsens § 43, er det

fastsat, at registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til

ikke registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land, og

ikke registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye

transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der

indeholder følgende oplysninger:

Udstedelsesdato.

Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

Værdi af transportmidlet.

Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for

landkøretøjer.

Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af

transportmidlet.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3, stk. 2,

nr. 1, hvor det er angivet, at enhver person, der lejlighedsvis leverer et

nyt transportmiddel til et andet EU-land, anses som en afgiftspligtig

person, se C.2.1.

Nye transportmidler er defineret i § 11, stk 4, se

D.9.1.

N.3.2 Fakturakopi til Told*Skat § 53, stk.

2

En kopi af fakturaen skal af sælgeren

indsendes til Told Skat senest 1 måned efter udløbet af den kalendermåned,

i hvilken leverancen har fundet sted.

Registrerede virksomheder behøver

dog først at indsende faktura til Told Skat senest 1 måned og 10 dage

efter det kvartal, hvori leveringen har fundet sted, jf.

momsbekendtgørelsens § 43, stk. 2.

Tilbagebetaling af

moms

Hvis der samtidig med

indsendelsen af fakturakopi indsendes dokumentation for den moms, der er

betalt ved købet af det pågældende transportmiddel, kan sælger få

tilbagebetalt den moms, der tidligere er betalt. Det kan dreje sig om den

moms, der er indeholdt i den oprindelige købspris, eller den moms, der er

betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel

fra steder uden for EU.

Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden

anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingsbeløbet med en andel svarende til

forholdet mellem den oprindelige anskaffelsespris uden moms og

videresalgsprisen.

N.4 Listesystemet

N.4.1 Generelt § 54, stk. 1

Ved gennemførelsen af det indre marked

blev det administrative samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er

fastsat regler om administrativt samarbejde inden for området indirekte

skatter, hvorefter der skal udveksles momsoplysninger vedrørende

vareleverancer inden for EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at

medlemslandene skal indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder

i det pågældende land om salg til registrerede virksomheder i andre

EU-lande.

For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er

Listesystemet (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne indhentes

hos virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene.

Listesystemet

har følgende to hovedformål:

virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet,

og

medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen

betales i forbrugslandet.

De nærmere regler om de oplysninger,

der skal afgives til listesystemet, findes i momsbekendtgørelsens §§

73-74.

Registrerede virksomheder, der efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og

4, leverer varer uden moms til registrerede virksomheder i andre EU-lande,

skal udarbejde en liste over de i perioden foretagne leverancer. Listen

skal indeholde følgende oplysninger:

Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).

Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver

enkelt køber i andre EU-lande.

Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre

EU-lande.

Oplysningerne skal som hovedregel afgives hvert kvartal

og afgives til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter listeperiodens

udløb. Hvordan disse oplysninger skal angives, se

N.4.3.

N.4.2 Undtagelser

Der er i 6. momsdirektiv åbnet

mulighed for at lempe kravene for oplysningspligt for små virksomheder.

Ministeren har benyttet sig af denne mulighed i momsbekendtgørelsens §

73.

N.4.2.1 Virksomheder med

halvårsafregning

Virksomheder, der efter

momsbekendtgørelsens § 73, stk. 2, anvender første og anden halvdel af

kalenderåret som afgiftsperioder, kan efter anmodning til Told Skat få

tilladelse til at afgive listeoplysninger for hver 6 måneder, når

:

virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,

virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke

overstiger 120.000 kr. årligt, og

virksomhedens leverancer ikke omfatter nye

transportmidler.

Listen skal afleveres senest

den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens

§ 73, stk. 5

.

Hvis virksomheden ikke

længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som

beskrevet i det generelle afsnit, se

N.4.1.

N.4.2.2 Små virksomheder

Små virksomheder kan ifølge

momsbekendtgørelsen § 73, stk. 3, efter anmodning til Told Skat få

tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr., navn og adresse samt

køberernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift for hvert kalenderår

(listeperioden), når

:

virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,

virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke

overstiger 120.000 kr. årligt, og

virksomhedens leverancer ikke omfatter nye

transportmidler.

Oplysningerne skal afgives til

Told Skat senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf.

momsbekendtgørelsens § 73, stk. 5

.

Hvis virksomheden ikke

længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som

beskrevet i det generelle afsnit, se

N.4.1.

N.4.2.3 Trekantshandler

Ved trekantshandler skal

mellemhandlere særskilt angive følgende oplysninger, jf.

momsbekendtgørelsens § 80, stk. 2:

Virksomhedens SE.-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land)

registreringsnummer.

Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den

pågældende

varemodtager.

N.4.3 Angivelsesmåde

Oplysningerne skal afgives, jf.

momsbekendtgørelsens § 74, på en af følgende måder:

Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told Skat.

Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told Skats

nærmere anvisning.

Ved at indberette elektronisk til

Told Skat.

N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2

Der skal betales et gebyr på 65 kr.

for erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af

lister.

N.5 Regnskabsbestemmelser

N.5.1 Generelt § 55

Registrerede virksomheders regnskab

skal kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver

momsperiode og for kontrollen med momsens rigtige opkrævning og

indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler herfor fremgår af

momsbekendtgørelsen.

De generelle krav til regnskabet fremgår af §§

46-47 i momsbekendtgørelsen.

Virksomheden skal føre et regnskab over

leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således at de

beløb, som virksomheden ved udgangen af hver momsperiode skal angive i

momsangivelsen og på listen over EU-leverancer til Told Skat, fremgår af

regnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 1.

For virksomheder,

der i forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab, vil det normalt

ikke være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 46, stk. 2.

Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige

oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige

konti, se N.5.2.

Virksomheder, der ikke fører et almindeligt

forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der

udleveres af Told Skat, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 2. Hvis

regnskabshæftet anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med

rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.

I momsbekendtgørelsens

§ 46, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke er bogføringspligtige,

skal opfylde de krav, der fremgår af bogføringsloven med tilhørende

vejledning.

De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af

momsbekendtgørelsens § 47. I stk. 1 bestemmes, at regnskabet

skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne

specifikationer, at det kan danne grundlag for Told Skat's kontrol med

momsens rigtige beregning.

Bogføring i fremmed

mønt/euro

Tilladelsen, jf.

momsbekendtgørelsens § 67, til at bogføre i fremmed mønt/euro ændrer ikke

på afregning og betaling, som fortsat skal ske i danske kroner.

Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra bogføringsvaluta

til danske kroner er dokumenteret, så det kan kontrolleres, at reglerne

for omregning er overholdt. Det skal fremgå hvilken kurs (dagskurs eller

toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver transaktion skal fremgå. Se

også N.2.3

.

Summariske eller periodiske

posteringer

Ved summariske posteringer skal

der i regnskabet foreligge specifikationer i form af journaler, kladder,

kassestrimler og lign.. Af disse specifikationer skal det fremgå, hvordan

de summariske posteringer er sammensat af enkeltposter.

Alle

virksomhedens regnskabsregistreringer skal kunne afstemmes med

oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer.

De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over

EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er

sammensat, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk.

2.

Øvrige krav

Regnskabet skal også indeholde

sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på

begæring at meddele Told Skat oplysninger om virksomhedens indkøb hos og

leverancer til enkelte virksomheder, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk.

3.

N.5.1.1 Generelle regler for

bogføring

Momsbeløbene føres på momskontiene i

forretningsregnskabet i forbindelse med posteringen af det pågældende køb

eller salg. Momskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når

momsen kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så

fald føres disse konti med værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun

omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg,

hvoraf der skal betales moms, jf. § 49 i momsbekendtgørelsen.

Momsen

ved import af varer skal altid føres direkte på kontoen for

købsmoms.

N.5.2 Særlige konti

Føres momsregnskabet i det almindelige

forretningsregnskab, skal dette indeholde særlige konti for henholdsvis

købs- og salgsmomsen samt konto for eventuel eksportomsætning mv., jf.

momsbekendtgørelsens § 48.

Bestemmelsens enkelte konti er

følgende:

Købsmomskonto (indgående

afgift)

På købsmomskontoen føres momsen

på indkøb, herunder import af varer og ydelser til brug for virksomheden,

i det omfang momsen på indkøbene kan medregnes til købsmomsen.

For

investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtelsen efter §§

43-44, skal der føres en særlig konto eller

opgørelse.

Salgsmomskonto (udgående afgift)

På salgsmomskontoen føres momsen af

virksomhedens leverancer, der sælges af virksomheden, herunder varer, der

udtages til brug for virksomhedens indehaver, personale, repræsentation

mv., samt ved fraførsel af varer fra et

afgiftsoplag.

Konto for moms af EU-erhvervelser

(konto for moms af EU-varekøb mv.)

På kontoen for moms af EU-varekøb

føres momsen af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke

virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr.

1-3.

Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb fra andre EU-lande, men

også moms af køb af visse ydelser.

Konto for EU-erhvervelser

(momsangivelsens rubrik A)

På denne konto anføres

købsprisen for varer, som virksomheden modtager fra andre

EU-lande.

Konto for EU-leverancer

(momsangivelsens rubrik B)

Her anføres salgsprisen for

varer, der leveres til andre EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales

moms efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.

Konto for eksport mv.

(momsangivelsens rubrik C)

Konto for eksport mv. oprettes

af virksomheder, der har eksport til lande uden for EU eller andre

leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, jf. §§ 14-21, og § 34, stk.

1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen føres salgsprisen på de foretagne

leverancer.

N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)

Regnskabet over indkøb og momsen heraf

(den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer,

notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer mv., jf.

momsbekendtgørelsens § 51.

For virksomheder, der er registreret efter

toldloven, skal regnskabet for importerede varer føres på grundlag af

månedlige importspecifikationer, som virksomheden har modtaget fra

Told Skat. Regnskabet for disse varer kan også føres på grundlag af

enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra

Told Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes med

importspecifikationen.

Adgangen til at benytte enhedsdokumentets

eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a. betydning for

virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at afgive

momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først foreligger

i måneden efter momsperiodens udløb.

For så vidt angår virksomheder,

der ikke er registreret efter toldloven, føres regnskabet over varer, der

importeres af virksomheden, på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8

med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Bogføringen skal

afstemmes med indbetalingskort eller kassebilag fra

Told Skat.

N.5.2.1.1 Bogføring

Bogføringen for en afgiftsperiode skal

omfatte de fradragsberettigede køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden

er faktureret eller fortoldet til virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen §

52, stk. 1.

Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet

for ved fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af de i

afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 52, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden

berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til

leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage

regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne

i perioden fakturerede leverancer.

Købsmomskontoen skal reduceres med

momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for

returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer eller ydelser,

herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende, bonus,

kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive, efter

at leverancen er foretaget, jf. § 53, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes

til en virksomheds købsmoms, f.eks. fordi virksomheden har afsætning af

momsfri ydelser, kan virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved

bogføringen eller notere hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte

tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan medregnes til købsmomsen,

fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning, jf. momsbekendtgørelsens §

53, stk. 2.

N.5.2.1.2 Dokumentation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 54 skal

virksomheder til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge

fakturaer eller afregningsbilag, der opfylder kravene i

momsbekendtgørelsens § 40. Ved en faktura forstås her det dokument, der af

leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af

leverancen.

For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal

dokumentationen bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra

Told Skat om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførsel.

Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender som

dokumentation for momsen på importerede varer enhedsdokumentets eksemplar

8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Denne dokumentation

kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter

toldloven.

Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre

EU-lande skal der fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende

såvel køberens som sælgerens momsnumre.

Købekontrakter, slutsedler

eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer,

og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen. Dette

begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en

købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens

bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den

pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige

omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller

slutsedlen, jf. § 23, stk. 2.

Ved indkøb her i landet kan fakturaer på

højst 500 kr., der er udstedt af virksomheder, der overvejende sælger til

private forbrugere (f.eks. detailhandlere), fremlægges som dokumentation,

selv om fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og

adresse.

Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det

fastsat, at automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en

faktura på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning

om et eventuelt modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af

forsikringstageren kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på

betingelse af, at det af fakturaen fremgår, at reparationen er udført med

den skadelidtes virksomhed som

modtager.

N.5.2.1.3 Investeringsgoder

Hvis der sker ændring af virksomhedens

fradragsret for investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i

overensstemmelse med §§ 43-44.

Regnskabet i disse virksomheder skal

derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne grundlag for

Told Skats kontrol med, at regulering af købsmomsen finder sted, jf.

momsbekendtgørelsens § 55.

Virksomheder, der driver såvel

registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller som

anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for, skal

føre en særlig konto, der benævnes "investeringsgoder", eller føre en

særlig opgørelse over disse, jf § 55, stk. 3-4 , i

momsbekendtgørelsen.

På kontoen eller opgørelsen føres for hvert

investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen

betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen

kan medregne til købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen

eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter

reglerne i §§ 43-44.

Virksomheder, der i henhold til

momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, overtager en reguleringsforpligtelse

for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller

opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget

reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal

foretage. Momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, omhandler salg af fast

ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4 og

5.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told Skat kan

sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med

virksomhedens øvrige regnskabsmateriale, jf. § 55, stk. 6, i

momsbekendtgørelsen.

Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelse af

virksomhedens købsmoms for den momsperiode, i hvilken omfanget af

reguleringen kan konstateres, jf. momsbekendtgørelsens § 55, stk.

2.

N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)

Bogføringen over salget skal foretages

på grundlag af kopier af udstedte salgsbilag evt. modtagne

afregningsbilag. Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af

kasseregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1.

Regnskabet over

salg og momsen heraf skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige

leverancer af varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra Københavns

Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser, jf. §

56, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Momsberigtigelse af varer og ydelser

til eget brug mv. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen.

Dette skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs-

eller fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.

I medfør af

momsbekendtgørelsens § 58 kan virksomheder, der efter deres karakter som

f.eks. detailhandlende med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvare,

ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af

indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i

momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.

Beløbet

kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget man har forbrugt i

den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag af et skøn

over årsforbruget. Ligningsrådets årligt fastsatte mindstesatser

vedrørende forbrug af egne varer mm. kan normalt anvendes som vejledende

udgangspunkt ved en sådan

momsberegning.

N.5.2.2.1 Betalings- og

kasseregnskabet

Registrerede virksomheder, der er

bogføringspligtige efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter

skattekontrolloven, skal føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt

muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt

post, eller hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver

af disse.

Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller

foretager kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der skal

foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens

omfang eller art tilsiger andet.

Føres der særskilte specifikationer

f.eks. kassestrimler, der indeholder oplysninger om de enkelte beløb, kan

disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum for hver specifikation.

Der kan i øvrigt henvises til bogføringsloven med tilhørende

vejledning.

Virksomheder, der opgør salget på grundlag af

kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage regulering af

udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og slutning.

Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt, kan dog

undlade at foretage regulering for udestående fordringer vedrørende sådant

salg, jf. momsbekendtgørelsens §

59.

N.5.2.2.2 Aviser/frimærker

Hvis der i den daglige opgørelse af

salget indgår salg af frimærker og aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr.

14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække

dette salg og i stedet opgøre og fratrække salget ved udgangen af hvert

kvartal. Salget kan da opgøres på grundlag af afregningerne fra

avisleverandørerne og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker,

jf. § 59, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

Efter momsbekendtgørelsens §

59, stk. 3, skal de periodiske reguleringer vedrørende udestående

fordringer og salg af frimærker og aviser fremgå af regnskabet eller af

særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.

N.5.2.3 Køb hos registrerede virksomheder i

andre EU-lande

Regnskabet over erhvervelser fra andre

EU-lande og indkøb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter

lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal føres på kontoen for EU-erhvervelser

mv., jf. N.5.2.

Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag

af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden

er betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.

På grundlag

heraf skal virksomheden beregne 25 pct. moms.

På kontoen for moms af

EU-erhvervelser, jf. § 48, stk. 4, i momsbekendtgørelsen, anføres det

samlede momsbeløb af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke

virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.

Beløbet overføres til momsangivelsen og sammenlægges med virksomhedens

salgsmoms.

Derudover skal der for hver periode på momsangivelsen

anføres varernes værdi ekskl. moms i rubrik A. Regnskabet med køb af varer

og ydelser i andre EU-lande, hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal

føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen

af køb af varer og ydelser i andre EU-lande samt kontrollen med de

oplysninger, der skal angives på momsangivelsen.

Virksomheden kan

anvende de almindelige fradragsregler i lovens kapitel 9 for det

tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles

således på samme måde som momsen af varekøb foretaget her i landet. Se i

øvrigt afsnit J.

Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 48

(dvs., ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige

personer, der ikke er registreringspligtige for moms), har ikke

fradragsret for det beregnede momsbeløb, se M.2.

Disse virksomheder

skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre EU-lande, idet

regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for

opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare

regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år,

hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. momsbekendtgørelsens §

66.

Overførsel af

varer

Hvis en virksomhed til eget

brug har overført varer uden afgift til et andet EU-land med henblik på

midlertidig anvendelse, skal det fremgå af regnskabet, hvilke varer, der

er overført, datoen for overførslen og hvortil overførsel er sket, jf. §

77, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

N.5.2.4 Afslutning af konti

Momsbekendtgørelsens § 50 fastsætter

reglerne for, hvordan de enkelte konti skal afsluttes.

Momskontiene

afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for købsmoms og

saldoen på kontoen for moms af EU-erhvervelser mv., jf.

momsbekendtgørelsens § 48, stk. 4, overføres til salgsmomskontoen. Salgs-

og købsmomskontiene viser henholdsvis det momsbeløb, som virksomheden skal

indbetale til Told Skat, og det momsbeløb, som virksomheden skal have

godtgjort.

Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra Told Skat føres

det betalte eller godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed

udlignes.

I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af

EU-erhvervelser mv. til kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette

en konto for afregning med Told Skat og overføre momsen

hertil.

Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden

momsangivelsens indsendelse. Told Skat kan kræve, at virksomhedens

bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for

momsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er udløbet,

jf. § 63 i momsbekendtgørelsen.

N.5.3 Særregler for visse

virksomheder

Torvesalg mv.

Visse virksomheder er efter deres art

og handelsform, f.eks. detailhandel fra vogn eller torvestade, afskåret

fra at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte

indbetalinger.

Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på

grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på

bilag eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal

opbevares som en del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46,

stk. 4.

Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på

100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

Den daglige

kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og

slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne

indbetalinger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning.

Opgøres

salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være

nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb,

f.eks. varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank

eller sparekasse, og beløb udtaget til privat

brug.

Brugte varer

(brugtmomsordningen)

Virksomheder, der leverer

brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte

regnskaber for leverancerne, jf. momsbekendtgørelsens § 87.

Se om

brugtmomsordningen afsnit R.

Brugte varer efter § 70, stk. 1

(individuel ordning)

Virksomheden skal i regnskabet

for hver enkelt vare angive:

lagernummer

købs- og salgsdato

købspris og salgspris inkl. moms og

forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris

Momsgrundlaget for

varen udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. Det positive momsbeløb anføres i

regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms. Hvis købsprisen er

større end salgsprisen, tilbagebetales momsen

ikke.

Brugte varer efter § 70, stk. 5

(samleordning)

Der skal føres en konto for

virksomhedens samlede indkøb samt en konto for det samlede salg inkl.

moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.

Hvis beløbet på

salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres 20 pct. af

det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den pågældende

periode.

Overstiger beløbet på købskontoen beløbet på salgskontoen,

overføres forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for den følgende

periode. Det er altså her muligt at få det negative momstilsvar overført

til næste periode.

Brugte personmotorkøretøjer efter §

71

I virksomhedens regnskab skal der for

hvert enkelt køretøj angives:

Lagernummer,

Købsdato,

Afregningsbilagsnummer,

Sælgers (tidligere ejers) navn,

Afregningspris til sælger,

Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),

Salgsdato,

Fakturanummer,

Købers navn,

Salgspris til køber

Der skal endvidere for hver enkelt

køretøj angives beregnet momsbeløb, fradrag og momsbeløb efter fradrag,

jf. § 71.

Hvis momsbeløbet efter fradrag er positivt, overføres beløbet

til kontoen for salgsmoms.

Auktionsholdere

Auktionsholdere, der leverer

brugte varer efter §§ 70-71, skal føre et særskilt regnskab for de

pågældende varer.

Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger

samt beregningen af momsbeløbet skal fremgå direkte af

regnskabet.

Installering og montering

Virksomheder, der installerer eller

monterer varer i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi af

varerne til værdien af leverancer af varer på virksomhedens momsangivelse,

jf. § 78 i momsbekendtgørelsen.

Hvis det i stedet er en udenlandsk

virksomhed, der installerer eller monterer varer her i landet, og som er

registreringspligtig herfor, skal virksomheden på momsangivelsen for hver

momsperiode angive den samlede værdi uden moms af de varer, som kommer fra

et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i

landet, jf. § 79, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Fjernsalg

Af momsbekendtgørelsens § 83 fremgår

de regnskabsmæssige regler for virksomheder, der ved fjernsalg leverer

varer med moms til andre EU-lande. I disse tilfælde skal virksomheden

regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert enkelt

EU-land.

Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller

flere andre EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi af

de varer, der er leveret som fjernsalg uden moms her fra landet til andre

EU-lande.

Virksomhedens momsnumre i de andre EU-lande skal meddeles til

told- og skatteregionen.

Udenlandske virksomheder, der registreres for

fjernsalg her til landet, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi

uden moms af de varer, der er leveret som fjernsalg her til landet i den

pågældende momsperiode, jf. § 84 i

momsbekendtgørelsen.

Punktafgiftspligtige

varer

Virksomheder mv., der køber

punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter) i et andet

EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som skal betale

erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf. lovens §

§ 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse med

afregningen af selve punktafgtiften, jf. momsbekendtgørelsens § 85

.

N.5.4 Specifikation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk.

2, finder bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på

virksomhedernes regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om

edb-bogføring findes i bogføringsloven med vejledning.

Bogføringen skal

under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i overensstemmelse

med god bogføringsskik. Generalklausulen i god bogføringsskik udgør den

overordnede ramme for bogføringens tilrettelæggelse.

Enhver

registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse

herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks. automatisk

momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne

foretages, kontrolleres og opbevares, er tilstrækkelig.

Endvidere skal

registreringen tilrettelægges således, at der er et fyldestgørende

revisionsspor, i vejledningen til bogføringsloven betegnet som

kontrolspor.

Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er

nødvendige til dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger mv.

Kontrolsporet er derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet,

som viser sammenhængen mellem de enkelte registreringer og

årsregnskabet.

Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der

udarbejdes en efter virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af

opbygningen af bogføringen, herunder konteringsinstruks.

Ved anvendelse

af edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de

benyttede systemer, hjælpemidler og lign. Hvis registreringsbilagene,

bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der

endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er

udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og

dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne

udskrive materialet i klarskrift.

Registreringer i bogføringen kan ske

på grundlag af elektronisk overførte data mellem virksomhederne. Der

stilles således ikke krav om, at der udstedes et bilag i klarskrift.

De

nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af

regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses for værende i overensstemmelse

med momslovgivningen, hvis bogføringslovens betingelser herfor i øvrigt

opfyldes.

Det er således ikke længere et krav, at hele

regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk

overførsel af data skal der være mulighed for at udskrive de købs- eller

salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i

klarskrift.

N.6 Opbevaringspligt og

lageropgørelse

N.6.1 Opbevaringspligt

Efter momsbekendtgørelsens § 62 er

opbevaringspligtens periode for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af

de pågældende regnskabsår. Dette svarer til det krav om opbevaring af

regnskabsmaterialet, der stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf.

bogføringslovens § 10, stk. 1. I enkelte tilfælde vil opbevaringspligtens

periode være længere, jf. nedenfor.

Opbevaringspligten, der også gælder

for virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49 (dvs.

virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 20.000 kr. årligt, samt

virksomheder, hvis erhvervelse i andre EU-lande ikke overstiger 80.000

kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag (herunder også varekøbs- og

varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler) og andet

regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler,

kassestrimler, lageroptællingslister mv.

Selv om virksomhederne ikke

har pligt til at anvende f.eks. følgesedler, arbejdskort og lign. skal

sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen med det øvrige

regnskabsmateriale i 5 år.

Virksomhederne kan dog efter ansøgning til

told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i

1 år efter regnskabsårets udløb.

Det er en betingelse herfor, at der er

tale om virksomheder med en intern arbejdsdeling, og at virksomhedens

interne kontrolforanstaltninger skønnes at sikre en betryggende

registrering af kontantsalget, således at en egentlig kontrol af

kassestrimler skønnes at være unødvendig for at kontrollere

virksomhedernes omsætning.

Opbevaringspligten består, selv om

virksomheden afmeldes fra registrering.

Virksomheder, der anskaffer

fast ejendom eller foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller

delvist anvendes i forbindelse med en momsregistreret virksomhed, jf. §§

43-44, skal opbevare regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den

faste ejendom eller til- og ombygningsarbejdet, jf. momsbekendtgørelsens §

62, stk 3.

Opbevaringsstedet

Regnskabsmaterialet skal som

hovedregel opbevares på det forretningssted her i landet, hvor

virksomheden er registreret.

Hvis regnskabsmaterialet efter regionens

anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på

registreringsadressen, og de dermed forbundne udgifter afholdes af

virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end

på registreringsadressen.

Der stilles heller ikke krav om, at

regnskabsmaterialet mv. fra samtlige under en fællesregistrering hørende

virksomheder opbevares på fællesafregningsadressen. Det vil være

tilstrækkeligt, at materialet på told- og skatteregionens begæring med

kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på

fællesafregningsadressen.

Den herboende repræsentant for en virksomhed

uden for EU, bortset fra virksomheder i Grønland, på Færøerne, i Island og

i Norge, skal ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, opbevare

virksomhedens

regnskabsmateriale.

N.6.1.1 Andre særregler

Regnskabsmateriale kan opbevares på

mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde, hvis der

foreligger en beskrivelse af opbevaringsmetoden, så materialet kan

fremfindes og udskrives i klarskrift. I forhold til den generelle 5-årige

opbevaringsregel og mulighed for opbevaring på edb-medier mv. gælder

følgende undtagelser:

De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares

i ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af

automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af

regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet

ikke opbevares i klarskrift.

Eksterne grundbilag, der mikrofilmes mv. Her er opbevaringspligten

for de originale bilag ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet.

Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra

bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, jf.

N.6.1.

N.6.2 Lageropgørelse

Registrerede virksomheder skal én gang

hvert år foretage en opgørelse af lagerets værdi på grundlag af en

optælling af det foreliggende lager, jf. momsbekendtgørelsens § 61.

Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt, virksomheden selv vælger. Det

vil dog normalt foregå på tidspunktet for virksomhedens almindelige

statusopgørelse.

Den opgørelse, der anvendes til skattemæssige formål,

kan også anvendes ved nævnte lageropgørelse.

Varelageropgørelsen skal

ikke indsendes til Told Skat, men skal ligesom virksomhedens øvrige

regnskabsmateriale opbevares i 5 år

.

Lignende dokumenter