MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 1999
Afsnit N
Fakturerings- og regnskabsbestemmelser
N.1 Indledning
§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler
for registrerede virksomheders fakturering, regnskabsførelse, førelse af
lister og opbevaring af regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige
for at kunne opgøre momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal
indbetale til Told Skat.
§ 52 angiver en lang række
faktureringsbestemmelser, herunder kravet til en faktura eller et
afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i forbindelse med
returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og byttehandel.
Der er
dog mulighed for lempelser for fakturaer vedrørende transportydelser,
torvesalg mv. samt for fritagelse for udstedelse af faktura. Der er
fastsat regler for det tilfælde, at ikke registrerede virksomheder - i
strid med reglerne - i en faktura anfører momsbeløb, samt regler for, hvad
modtageren skal gøre. I tilknytning hertil er der fastsat bestemmelser for
prisangivelser for varer og momspligtige ydelser.
Reglerne for
virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for
enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et andet EU-land,
findes i § 53.
§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte
bestemmelser om, at virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om
handel med registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er
nærmere beskrevet i N.4.
I § 55 fastsættes regnskabsbestemmelser med
henblik på opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for
Læs alt
kontrollen med, at momsen bliver rigtigt opgjort og indbetalt. Reglerne
skal tillige sikre, at virksomhederne kan opfylde deres oplysningspligt
overfor Told Skat, jf. § 75. Det er også fastsat, hvilken dokumentation
virksomhederne skal kunne fremlægge med henblik på deres fradragsret for
købsmoms.
N.2 Faktureringsbestemmelser
N.2.1 Generelt
Et af hovedprincipperne i momslovens
regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over
leverancer af varer og momspligtige ydelser.Ved en faktura forstås her det
dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om
betaling af leverancen. I afsnittene N.2.2.1-5 gennemgås undtagelserne til
faktureringspligten. Fakturaen skal for det første danne grundlag for
opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet
udgøre dokumentation for købsmomsen hos køberen.
Som et generelt
formkrav kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer, kreditnotaer og
afregningsbilag skal udstedes i 2
eksemplarer.
N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk.
1
Det bestemmes indledningsvis i § 52,
stk. 1, at der for hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra
en registreret virksomhed skal udstedes en faktura til
modtageren.
Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales moms ved
f.eks. leverancer til andre EU-lande, skal der alligevel udstedes en
faktura.
Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis
betaling inden leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i
bl.a. momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 3 (byttehandel) og 42 (salg til
private mv.) modificeres faktureringskravet dog
væsentligt.
N.2.2.1 Salg til private
Udstedelse af faktura kan undlades ved
salg til private forbrugere. Denne regel gælder for alle virksomheder, jf.
§ 42 i momsbekendtgørelsen.
Undtagelsen i § 42 finder dog ikke
anvendelse ved salg af nye transportmidler og fjernsalg til private i
andre EU-lande, jf. § 42, sidste
pkt.
N.2.2.2 Detailhandlere m.fl.
Detailhandlere og andre virksomheder,
hvis salg overvejende sker til private forbrugere, kan også undlade at
udstede faktura for salg til andre end private forbrugere, jf.
momsbekendtgørelsens § 42. Udstedelse af faktura skal dog ske, hvis
køberen anmoder virksomheden herom.
Hvis der ved salg til private
forbrugere m.fl. alligevel udstedes faktura, nota eller lignende, behøver
disse bilag ikke at opfylde momslovens krav til fakturaer.
N.2.2.3 Byttehandel
Byttehandel indebærer, at varer og
momspligtige ydelser leveres helt eller delvis mod betaling med varer
eller ydelser, jf. § 40, stk. 3, i momsbekendtgørelsen.
Hvis begge
parter i en byttehandel er registrerede, er det tilstrækkeligt, at den ene
part udsteder faktura, hvis fakturaen ud over de almindelige regler for
fakturaens indhold også indeholder oplysninger om art, omfang og pris for
det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold. Fakturaen
virker altså her både som faktura og som
afregningsbilag.
N.2.2.4 Kreditnotaer og
efterbetalingsfakturaer
Der skal i visse tilfælde udstedes
kreditnota eller efterbetalingsfaktura.
Hvis der efter fakturaens
udstedelse sker returnering af varer, skal der således udstedes en
kreditnota.
Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota
eller faktura for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).
Der skal dog
ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes
moms, f.eks. kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker
efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og
slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura -
evt. afregningsbilag - § 52, stk. 2.
De formkrav, der er foreskrevet
for fakturaer, gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se
N.2.3.
N.2.2.5 Afregningsbilag
Det er fastslået, at sælger kan
undlade at udstede faktura, hvis køber udsteder afregningsbilag, som
opfylder de krav, der stilles til fakturaer, se N.2.5. Udstederen af et
afregningsbilag skal desuden sikre sig, at leverandøren er en registreret
virksomhed.
N.2.3 Fakturaens indhold
Af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1,
fremgår kravene til fakturaer. Kravene er de samme, som gælder for
afregningsbilag og kreditnotaer. Undtagelserne til fakturakravene fremgår
nedenfor under N.2.3.1-9.
En faktura skal som udgangspunkt indeholde et
fortløbende nummer eller anden tilsvarende identifikation. Det er
tilstrækkeligt, at den fortløbende nummerering eller lign. sker i
forbindelse med udstedelsen.
Herudover skal fakturaen indeholde:
udstedelsesdato
sælgers navn, adresse og momsregistreringsnummer (SE-nummer)
købers navn og adresse
leverancens art, omfang (mængde) og pris
momsbeløbets størrelse.
Bestemmelsen om angivelse af sælgers
momsregistreringsnummer har virkning fra 1. januar
1998.
Momsbeløbets størrelse
Momsbeløbets størrelse kan enten være
angivet selvstændigt eller ved angivelse af at momsen udgør 20 pct. af,
det samlede beløb (når varen sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20
pct. af den samlede pris).
Hvis køber er en momsregistreret virksomhed,
skal sælgeren angive momsbeløbets størrelse på fakturaen, hvis køberen
anmoder herom. Endvidere skal sælgeren på købers anmodning angive prisen
uden moms for de enkelte poster på fakturaen. Disse regler tager hensyn
til, at køberens regnskabsførelse kan være indrettet således, at han er
interesseret i at få fakturaen specificeret på denne
måde.
Fakturering i
euro
Hvis der faktureres i euro med
moms, kræves det kun, at momsbeløbets størrelse angives i euro, jf.
momsbekendtgørelsens § 67. Euro er således ligestillet med danske kroner.
Sælger og køber omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler,
som der anvendes for omregning af andre eurobeløb i bogføringen
.
Fakturering i fremmed mønt undtagen
euro
Hvis der faktureres i fremmed
mønt - undtagen euro - med moms, kræves det, at momsbeløbet i danske
kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber skal således anvende samme
momsbeløb i danske kroner.
Nummerering
For el-, gas-, vand- og varmeværker
samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra
kravet om fortløbende nummerering af regningerne.
Det samme gælder for PBS, jf.
N.2.3.10
.
Udstedelsesdato
Udstedelsesdatoen skal være
identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives.
Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til
leveringstidspunktet.
Som fakturadato vil kunne antages den dato, da
forbrugernes måler er aflæst. Forsyningsselskaber mv., der til brug for
betaling af leverancer lader forbrugerne selv aflæse måler, vil som
fakturadato kunne anse den dato, hvor forbrugernes måler er
aflæst.
For
betalingsoversigter fra PBS gælder fra den 1. december 1999, at der for
hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato, jf.
TfS 1999, 834 og N.2.3.10
.
Udstedelsesdatoen er
afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens
købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og
ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til
leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1,
og lovens § 56, stk. 2.
Købekontrakter/slutsedler
Hverken købekontrakter eller
slutsedler kan anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer, se i øvrigt
N.5.2.1.2.
Omregning til danske kroner
Hvis fakturabeløbet ved et køb
(EU-køb) er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner
ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på
leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes toldkursen,
jf. momsbekendtgørelsens § 67, stk. 3.
Blandede
leverancer
Hvis en faktura eller et
afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfri leverancer, skal
det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige.
Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling, jf.
momsbekendtgørelsens § 40, stk. 2.
Der stilles derimod ikke krav om, at
fakturaer vedrørende leverancer, der omfatter både materialer og
arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse af materialesum og
arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden oplysning om
leverancens art og omfang.
Det bemærkes, at Konkurrencerådet har
udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige
håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at
momsbekendtgørelsen er opfyldt.
Leasing af
biler
Når en registreret virksomhed
udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder
for en periode på mere end 6 måneder, skal det månedlige fradragsbeløb
efter lovens § 42, stk. 4 og 5, fremgå af fakturaen, jf.
momsbekendtgørelsens § 40, stk. 4
.
N.2.3.1 Brugte varer mv.
Efter momsbekendtgørelsens § 86 skal
der altid udstedes en særskilt faktura over leverancer af brugte varer
mv.
Foruden de almindelige fakturakrav, se N.2.3, skal fakturaen være
forsynet med oplysninger om:
at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv.,
varens lagernummer,
at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og
at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som
købsmoms.
Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb eller
anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan udregnes.
Ved videresalg
til private kan købers navn og adresse udelades.
Ved videresalg under
samleordningen, se R.4.2, skal lagernummeret ikke
anføres.
Køb fra
private
Virksomheder, der køber brugte
varer fra ikke-registrerede virksomheder og private til videresalg efter
§§ 70-71, skal i forbindelse med købet udstede et afregningsbilag med de
almindelige oplysninger, se N.2.3. Derudover anføres ved videresalg efter
§ 70, stk. 1, og § 71 varens lagernummer på afregningsbilaget, jf.
momsbekendtgørelsens § 86, stk. 3.
Den ikke registrerede sælger skal
attestere rigtigheden af oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal
virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om
handelen.
Virksomheder, der indkøber varer under brugtmomsordningen fra
registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af
fakturaer udstedt efter reglerne herom.
Auktionssalg
For varer, der sælges på
auktion efter §§ 70-71, skal auktionsholderen udstede faktura i
overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte varer.
Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel
registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb
fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl.
moms.
Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på
auktion efter §§ 70-71.
N.2.3.2 Transportydelser
Reglerne om fakturaens indhold kan
fraviges for transportydelser, jf. momsbekendtgørelsens § 44.
I
fakturaer over transport af varer (f.eks. fragtbreve, post- og
banekvitteringer) kan oplysninger om kundens navn og adresse undlades.
Endvidere behøver sælger ikke at efterkomme en momsregistreret modtagers
anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, jf.
N.2.3.
N.2.3.3 Benzinregninger mv.
Ved benzinforhandleres salg af benzin,
olie mv. til brug i vare- og lastvogne, tilhørende registrerede
virksomheder, vil det være tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens
navn og adresse på fakturaen, anføres det pågældende køretøjs
registreringsnummer.
I TfS 1999, 431 er der meddelt
A/S Storebæltsforbindelsen dispensation fra fakturakravene. Herefter kan
momsregistrerede virksomheder anvende kvitteringerne som dokumentation for
købsmoms, selv om købers navn og adresse ikke er påført
.
N.2.3.4 Salg til registrerede købere i andre
EU-lande
Ved levering af varer til andre
EU-lande, som er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-2 og 4, skal der på
fakturaen anføres såvel virksomhedens som modtagerens
momsregistreringsnummer.
Det samme gælder for virksomheder, der sælger
ydelser i form af sagkyndig vurdering af løsøregenstande, arbejde udført
på løsøregenstande, transport af varer og hertil knyttede ydelser, jf.
lovens § 17 og §§ 19-21, samt virksomheder, der formidler ydelser til
momsregistrerede købere i andre EU-lande.
Registreringsnummer momsbek. §
75
Af momsbekendtgørelsens § 75
fremgår det, at virksomheder ved EU-handel skal anvende den alfanumeriske
kode (DK) efterfulgt af virksomhedens SE-nummer som
registreringsnummer.
Ved angivelse af registreringsnummer på
virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes
anføres.
For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47,
stk. 4, skal det fælles SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder
virksomheden er registreret, anvendes.
For virksomheder, der er
delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er det den delregistrede
virksomheds SE-nummer, navn og adresse, der skal
anvendes.
N.2.3.5 Herboende repræsentant
Efter momsbekendtgørelsens § 41, stk.
3, skal udenlandske virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en
herboende repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og
adresse eller dennes momsregistreringsnummer.
Kopi af fakturaerne samt
andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den herboende repræsentants
adresse.
N.2.3.6 Installering og montering
Udenlandske virksomheder, der kan
undlade at beregne moms, fordi momsen påhviler aftageren efter lovens §
46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen anføre virksomhedens og
varemodtagerens momsnummer. På fakturaen skal endvidere anføres, at
varemodtager betaler den moms, der påhviler varerne. Aftageren skal på
momsangivelsen angive fakturabeløbet og størrelsen af momsen, der påhviler
varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 79, stk.
2.
N.2.3.7 Byttehandel
Hvis begge parter har fuld fradragsret
for momsen af de modtagne varer eller ydelser, kan momsen beregnes på
grundlag af forskelsbeløbet. Det vil således være tilstrækkeligt, at det
af fakturaen fremgår, at momsen udgør 20 pct. af forskelsbeløbet, jf.
lovens § 28, stk. 2. Se i øvrigt
G.2.2.
N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende
leverancer"
Indbetalingskort kan i visse tilfælde
anses for fakturaer, hvis de indeholder de samme oplysninger, som kræves
for en faktura.
Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved opkrævning
af abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes
et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise
indbetaling.
Det er en betingelse, at
indbetalingskortene er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes
ved opgørelse af momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en
forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdato, se F.1.2
.
N.2.3.9 Kreditkort
Benzinselskabers
anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses for at opfylde
regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb
af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i
landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet
ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her
i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.
Ved de enkelte
køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af
ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og overføres
derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds
hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer
omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet. Fakturaerne
indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt,
kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre
afgifter.
Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling
af moms af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om
fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en
betingelse, at der til brug for Told Skats kontrol på grundlag af de
informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan
udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af
informationer efter Told Skats nærmere bestemmelser.
N.2.3.10 Betalingsoversigter
De betalingsoversigter, som udstedes
af Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med
banker/sparekassers betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de
indeholder tilsvarende oplysninger, som kræves for en faktura, herunder
fakturadato.
Med virkning fra den 1.
december 1999 er det en betingelse for at godkende betalingsoversigten som
faktura, at hver fakturering/transaktion i oversigten indeholder en
særskilt fakturadato, jf. TfS 1999, 834
.
Betalingsoversigterne
udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne dato godkendes med
virkning fra den 1. december 1999 ikke længere som udstedelsesdato
(fakturadato).
Oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens
(betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et betalingsnummer, der
identificerer leverandøren.
En registreret leverandør
(betalingsmodtager) skal medregne den ifølge betalingsoversigten
fakturerede leverance til den momspligtige omsætning senest på
faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i oversigten). En
registreret kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance
til købsmomsen på dette
tidspunkt.
N.2.3.11 Elektronisk overførsel
Der er i bogføringsloven med
tilhørende vejledning åbnet mulighed for bogføring på grundlag af
elektronisk overførte data for
bogføringspligtige virksomheder.
Ved elektronisk overførsel af
data skal der være mulighed for på anmodning at udskrive købs- eller
salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i
klarskrift.
N.2.3.12 Ikke-registrerede
virksomheder
Virksomheder, der ikke er
momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre momsbeløb eller anden
angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf. § 52, stk.
3.
Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, f.eks.
fordi omsætningen ikke overstiger 20.000 kr. årligt efter § 49, eller kun
leverer ydelser, der er omfattet af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller
anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.
Hvis
virksomheden overtræder denne bestemmelse, kan dette være strafbart efter
lovens § 81.
Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden
angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale
momsbeløbet til Told Skat.
Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen
berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor N.2.3.13.
Biludlejere og
køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer efter § 30, stk.
1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer efter reglerne i
lovens kapitel 17, må heller ikke anføre momsbeløb i salgsfakturaen, og
der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der muliggør en udregning
af momsbeløbet.
N.2.3.13 Uretmæssigt opkrævede
momsbeløb
Virksomheder, der på en faktura
anfører moms med et for stort beløb, skal indbetale momsbeløbet til
Told Skat, jf. § 52, stk. 4. Det samme gælder for virksomheder, der på en
faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører
momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder
moms.
Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for
køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes
og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota
til berigtigelse af fejlen.
Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor
en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag,
hvorpå der er anført moms.
Kreditnota
Told Skat kan ikke i medfør af
bestemmelsen i § 52, stk. 4, pålægge en leverandør at udstede kreditnota
vedrørende uberettiget opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en mulighed
for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke
sker, må leverandøren indbetale beløbet til Told Skat.
Bestemmelsen
anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i strid med
bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller
anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan
udregnes.
Overdragelse af
varelagre
§ 52, stk. 4, kan ikke anvendes
i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved
overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne
tilfælde har køberen ikke adgang til at foretage fradrag for købsmomsen.
Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal derfor berigtige
fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på
momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede
momsbeløb.
Bestemmelserne i § 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt over for
såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret
for afsætning af varer og momspligtige
ydelser.
N.2.4 Faktureringstidspunkt
Fakturaer og afregningsbilag skal
udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter.
Faktureringen må ikke ske senere, end hvad der er almindeligt inden for
branchen, (f.eks. uge- eller månedsvis).
Faktureringsstidspunktet anses
for at være leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller
snarest efter leverancens afslutning, jf. § 23, stk. 2, se
F.1.2.
Ratebeløb/acontobeløb
Hvis en del af en samlet
leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes
særskilt faktura for denne del, jf. § 52, stk. 1, se
F.1.3.
N.2.5 Afregningsbilag
For at en registreret køber kan få
fradrag for købsmoms på grundlag af et afregningsbilag, skal
afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger som en faktura, jf. § 40,
stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Oplysningerne fremgår af N.2.3.
Efter §
52, stk. 1, må køber kun udstede afregningsbilag inkl. moms, hvis sælger
er momsregistreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må køber derfor
sikre sig, at sælgeren er momsregistreret.
Inden for f.eks.
brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast forretningsforbindelse mellem
køber og sælger, vil det være af særlig betydning for køberen, at han
sikrer sig sælgerens identitet og registreringsforhold.
Ansvaret for
fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er fritaget for
faktureringspligten, hvis køber udsteder et korrekt
afregningsbilag.
Hvis en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager
et afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden
angivelse af, at afregningen indbefatter moms, skal sælger gøre køber
opmærksom herpå og tilbagebetale momsbeløbet til køber, jf. § 52, stk.
3.
Ved udstedelse af et afregningsbilag har køber altid pligt til at
sikre sig, at sælger på tidspunktet for udstedelsen af afregningsbilaget
er momsregistreret. For at kunne overholde faktureringskravene i § 40,
stk. 1, i momsbekendtgørelsen skal køber have oplyst sælgers momsnummer,
der skal anføres på afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger
dennes underskrift som kvittering for beløbets modtagelse.
Køber skal altid rette
henvendelse til Told Skat og få bekræftet oplysninger om sælgers
momsmæssige status, medmindre der er tale om faste handelspartnere, hvor
henvendelsen kan ske med passende mellemrum, jf. TfS 1999, 355.
Som ved
almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget af, at der
foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation. Et afregningsbilag, der er
udstedt, uden at sælger er momsregistreret, er således som udgangspunkt
ikke korrekt dokumentation for købers momsfradragsret.
Hvis en køber
udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger over varer og
momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber
opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må
sælger udstede en forskriftsmæssig
faktura.
N.2.6 Opbevaring af fakturakopier mv.
En leverandør har pligt til at
opbevare kopi af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag,
jf. § 52, stk. 6.
Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens §
62, stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under
registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs.
regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder
bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister
mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende
regnskabsår. Se også N.6.1.
N.2.6.1 Elektronisk medie
Virksomhederne kan opbevare
fakturakopier på mikrofilm, elektronisk medie eller på anden lignende
måde. Der behøver således ikke at foreligge en udskrift, blot der kan
foretages en sådan. Den pågældende virksomheds arkivsystem skal være
tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres Told Skat mulighed for at
udøve en betryggende kontrol.
I virksomheder, der anvender edb ved
faktureringen, kan samlelister med oplysning om indholdet af hver enkelt
faktura træde i stedet for kopifakturaer.
Bestemmelserne om
virksomhedens regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af edb og mikrofilm
findes i bogføringsloven med tilhørende
vejledning.
N.2.7 Prisangivelser
Ved prisangivelser for varer og
momspligtige ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke
indbefatter moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer,
kontrakter og lign. Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52,
stk. 5.
Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et
momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede
pris.
N.3 Nye transportmidler
N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk.
1
Virksomheder og privatpersoner, der
udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til
en køber i et andet EU-land, skal udstede faktura over
salget.
Skatteministeren har i momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere
regler for indholdet af fakturaen. I momsbekendtgørelsens § 43, er det
fastsat, at registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til
ikke registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land, og
ikke registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye
transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der
indeholder følgende oplysninger:
Udstedelsesdato.
Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.
Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.
Værdi af transportmidlet.
Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for
landkøretøjer.
Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af
transportmidlet.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3, stk. 2,
nr. 1, hvor det er angivet, at enhver person, der lejlighedsvis leverer et
nyt transportmiddel til et andet EU-land, anses som en afgiftspligtig
person, se C.2.1.
Nye transportmidler er defineret i § 11, stk 4, se
D.9.1.
N.3.2 Fakturakopi til Told*Skat § 53, stk.
2
En kopi af fakturaen skal af sælgeren
indsendes til Told Skat senest 1 måned efter udløbet af den kalendermåned,
i hvilken leverancen har fundet sted.
Registrerede virksomheder behøver
dog først at indsende faktura til Told Skat senest 1 måned og 10 dage
efter det kvartal, hvori leveringen har fundet sted, jf.
momsbekendtgørelsens § 43, stk. 2.
Tilbagebetaling af
moms
Hvis der samtidig med
indsendelsen af fakturakopi indsendes dokumentation for den moms, der er
betalt ved købet af det pågældende transportmiddel, kan sælger få
tilbagebetalt den moms, der tidligere er betalt. Det kan dreje sig om den
moms, der er indeholdt i den oprindelige købspris, eller den moms, der er
betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel
fra steder uden for EU.
Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden
anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingsbeløbet med en andel svarende til
forholdet mellem den oprindelige anskaffelsespris uden moms og
videresalgsprisen.
N.4 Listesystemet
N.4.1 Generelt § 54, stk. 1
Ved gennemførelsen af det indre marked
blev det administrative samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er
fastsat regler om administrativt samarbejde inden for området indirekte
skatter, hvorefter der skal udveksles momsoplysninger vedrørende
vareleverancer inden for EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at
medlemslandene skal indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder
i det pågældende land om salg til registrerede virksomheder i andre
EU-lande.
For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er
Listesystemet (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne indhentes
hos virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene.
Listesystemet
har følgende to hovedformål:
virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet,
og
medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen
betales i forbrugslandet.
De nærmere regler om de oplysninger,
der skal afgives til listesystemet, findes i momsbekendtgørelsens §§
73-74.
Registrerede virksomheder, der efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og
4, leverer varer uden moms til registrerede virksomheder i andre EU-lande,
skal udarbejde en liste over de i perioden foretagne leverancer. Listen
skal indeholde følgende oplysninger:
Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).
Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver
enkelt køber i andre EU-lande.
Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre
EU-lande.
Oplysningerne skal som hovedregel afgives hvert kvartal
og afgives til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter listeperiodens
udløb. Hvordan disse oplysninger skal angives, se
N.4.3.
N.4.2 Undtagelser
Der er i 6. momsdirektiv åbnet
mulighed for at lempe kravene for oplysningspligt for små virksomheder.
Ministeren har benyttet sig af denne mulighed i momsbekendtgørelsens §
73.
N.4.2.1 Virksomheder med
halvårsafregning
Virksomheder, der efter
momsbekendtgørelsens § 73, stk. 2, anvender første og anden halvdel af
kalenderåret som afgiftsperioder, kan efter anmodning til Told Skat få
tilladelse til at afgive listeoplysninger for hver 6 måneder, når
:
virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,
virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke
overstiger 120.000 kr. årligt, og
virksomhedens leverancer ikke omfatter nye
transportmidler.
Listen skal afleveres senest
den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens
§ 73, stk. 5
.
Hvis virksomheden ikke
længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som
beskrevet i det generelle afsnit, se
N.4.1.
N.4.2.2 Små virksomheder
Små virksomheder kan ifølge
momsbekendtgørelsen § 73, stk. 3, efter anmodning til Told Skat få
tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr., navn og adresse samt
køberernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift for hvert kalenderår
(listeperioden), når
:
virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,
virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke
overstiger 120.000 kr. årligt, og
virksomhedens leverancer ikke omfatter nye
transportmidler.
Oplysningerne skal afgives til
Told Skat senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf.
momsbekendtgørelsens § 73, stk. 5
.
Hvis virksomheden ikke
længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som
beskrevet i det generelle afsnit, se
N.4.1.
N.4.2.3 Trekantshandler
Ved trekantshandler skal
mellemhandlere særskilt angive følgende oplysninger, jf.
momsbekendtgørelsens § 80, stk. 2:
Virksomhedens SE.-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land)
registreringsnummer.
Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den
pågældende
varemodtager.
N.4.3 Angivelsesmåde
Oplysningerne skal afgives, jf.
momsbekendtgørelsens § 74, på en af følgende måder:
Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told Skat.
Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told Skats
nærmere anvisning.
Ved at indberette elektronisk til
Told Skat.
N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2
Der skal betales et gebyr på 65 kr.
for erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af
lister.
N.5 Regnskabsbestemmelser
N.5.1 Generelt § 55
Registrerede virksomheders regnskab
skal kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver
momsperiode og for kontrollen med momsens rigtige opkrævning og
indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler herfor fremgår af
momsbekendtgørelsen.
De generelle krav til regnskabet fremgår af §§
46-47 i momsbekendtgørelsen.
Virksomheden skal føre et regnskab over
leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således at de
beløb, som virksomheden ved udgangen af hver momsperiode skal angive i
momsangivelsen og på listen over EU-leverancer til Told Skat, fremgår af
regnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 1.
For virksomheder,
der i forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab, vil det normalt
ikke være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 46, stk. 2.
Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige
oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige
konti, se N.5.2.
Virksomheder, der ikke fører et almindeligt
forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der
udleveres af Told Skat, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 2. Hvis
regnskabshæftet anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med
rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.
I momsbekendtgørelsens
§ 46, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke er bogføringspligtige,
skal opfylde de krav, der fremgår af bogføringsloven med tilhørende
vejledning.
De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af
momsbekendtgørelsens § 47. I stk. 1 bestemmes, at regnskabet
skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne
specifikationer, at det kan danne grundlag for Told Skat's kontrol med
momsens rigtige beregning.
Bogføring i fremmed
mønt/euro
Tilladelsen, jf.
momsbekendtgørelsens § 67, til at bogføre i fremmed mønt/euro ændrer ikke
på afregning og betaling, som fortsat skal ske i danske kroner.
Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra bogføringsvaluta
til danske kroner er dokumenteret, så det kan kontrolleres, at reglerne
for omregning er overholdt. Det skal fremgå hvilken kurs (dagskurs eller
toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver transaktion skal fremgå. Se
også N.2.3
.
Summariske eller periodiske
posteringer
Ved summariske posteringer skal
der i regnskabet foreligge specifikationer i form af journaler, kladder,
kassestrimler og lign.. Af disse specifikationer skal det fremgå, hvordan
de summariske posteringer er sammensat af enkeltposter.
Alle
virksomhedens regnskabsregistreringer skal kunne afstemmes med
oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer.
De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over
EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er
sammensat, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk.
2.
Øvrige krav
Regnskabet skal også indeholde
sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på
begæring at meddele Told Skat oplysninger om virksomhedens indkøb hos og
leverancer til enkelte virksomheder, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk.
3.
N.5.1.1 Generelle regler for
bogføring
Momsbeløbene føres på momskontiene i
forretningsregnskabet i forbindelse med posteringen af det pågældende køb
eller salg. Momskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når
momsen kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så
fald føres disse konti med værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun
omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg,
hvoraf der skal betales moms, jf. § 49 i momsbekendtgørelsen.
Momsen
ved import af varer skal altid føres direkte på kontoen for
købsmoms.
N.5.2 Særlige konti
Føres momsregnskabet i det almindelige
forretningsregnskab, skal dette indeholde særlige konti for henholdsvis
købs- og salgsmomsen samt konto for eventuel eksportomsætning mv., jf.
momsbekendtgørelsens § 48.
Bestemmelsens enkelte konti er
følgende:
Købsmomskonto (indgående
afgift)
På købsmomskontoen føres momsen
på indkøb, herunder import af varer og ydelser til brug for virksomheden,
i det omfang momsen på indkøbene kan medregnes til købsmomsen.
For
investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtelsen efter §§
43-44, skal der føres en særlig konto eller
opgørelse.
Salgsmomskonto (udgående afgift)
På salgsmomskontoen føres momsen af
virksomhedens leverancer, der sælges af virksomheden, herunder varer, der
udtages til brug for virksomhedens indehaver, personale, repræsentation
mv., samt ved fraførsel af varer fra et
afgiftsoplag.
Konto for moms af EU-erhvervelser
(konto for moms af EU-varekøb mv.)
På kontoen for moms af EU-varekøb
føres momsen af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke
virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr.
1-3.
Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb fra andre EU-lande, men
også moms af køb af visse ydelser.
Konto for EU-erhvervelser
(momsangivelsens rubrik A)
På denne konto anføres
købsprisen for varer, som virksomheden modtager fra andre
EU-lande.
Konto for EU-leverancer
(momsangivelsens rubrik B)
Her anføres salgsprisen for
varer, der leveres til andre EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales
moms efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.
Konto for eksport mv.
(momsangivelsens rubrik C)
Konto for eksport mv. oprettes
af virksomheder, der har eksport til lande uden for EU eller andre
leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, jf. §§ 14-21, og § 34, stk.
1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen føres salgsprisen på de foretagne
leverancer.
N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)
Regnskabet over indkøb og momsen heraf
(den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer,
notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer mv., jf.
momsbekendtgørelsens § 51.
For virksomheder, der er registreret efter
toldloven, skal regnskabet for importerede varer føres på grundlag af
månedlige importspecifikationer, som virksomheden har modtaget fra
Told Skat. Regnskabet for disse varer kan også føres på grundlag af
enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra
Told Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes med
importspecifikationen.
Adgangen til at benytte enhedsdokumentets
eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a. betydning for
virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at afgive
momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først foreligger
i måneden efter momsperiodens udløb.
For så vidt angår virksomheder,
der ikke er registreret efter toldloven, føres regnskabet over varer, der
importeres af virksomheden, på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8
med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Bogføringen skal
afstemmes med indbetalingskort eller kassebilag fra
Told Skat.
N.5.2.1.1 Bogføring
Bogføringen for en afgiftsperiode skal
omfatte de fradragsberettigede køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden
er faktureret eller fortoldet til virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen §
52, stk. 1.
Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet
for ved fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af de i
afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 52, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden
berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til
leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage
regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne
i perioden fakturerede leverancer.
Købsmomskontoen skal reduceres med
momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for
returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer eller ydelser,
herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende, bonus,
kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive, efter
at leverancen er foretaget, jf. § 53, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes
til en virksomheds købsmoms, f.eks. fordi virksomheden har afsætning af
momsfri ydelser, kan virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved
bogføringen eller notere hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte
tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan medregnes til købsmomsen,
fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning, jf. momsbekendtgørelsens §
53, stk. 2.
N.5.2.1.2 Dokumentation
Ifølge momsbekendtgørelsens § 54 skal
virksomheder til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge
fakturaer eller afregningsbilag, der opfylder kravene i
momsbekendtgørelsens § 40. Ved en faktura forstås her det dokument, der af
leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af
leverancen.
For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal
dokumentationen bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra
Told Skat om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførsel.
Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender som
dokumentation for momsen på importerede varer enhedsdokumentets eksemplar
8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Denne dokumentation
kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter
toldloven.
Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre
EU-lande skal der fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende
såvel køberens som sælgerens momsnumre.
Købekontrakter, slutsedler
eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer,
og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen. Dette
begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en
købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens
bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den
pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige
omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller
slutsedlen, jf. § 23, stk. 2.
Ved indkøb her i landet kan fakturaer på
højst 500 kr., der er udstedt af virksomheder, der overvejende sælger til
private forbrugere (f.eks. detailhandlere), fremlægges som dokumentation,
selv om fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og
adresse.
Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det
fastsat, at automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en
faktura på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning
om et eventuelt modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af
forsikringstageren kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på
betingelse af, at det af fakturaen fremgår, at reparationen er udført med
den skadelidtes virksomhed som
modtager.
N.5.2.1.3 Investeringsgoder
Hvis der sker ændring af virksomhedens
fradragsret for investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i
overensstemmelse med §§ 43-44.
Regnskabet i disse virksomheder skal
derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne grundlag for
Told Skats kontrol med, at regulering af købsmomsen finder sted, jf.
momsbekendtgørelsens § 55.
Virksomheder, der driver såvel
registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller som
anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for, skal
føre en særlig konto, der benævnes "investeringsgoder", eller føre en
særlig opgørelse over disse, jf § 55, stk. 3-4 , i
momsbekendtgørelsen.
På kontoen eller opgørelsen føres for hvert
investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen
betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen
kan medregne til købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen
eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter
reglerne i §§ 43-44.
Virksomheder, der i henhold til
momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, overtager en reguleringsforpligtelse
for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller
opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget
reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal
foretage. Momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, omhandler salg af fast
ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4 og
5.
Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told Skat kan
sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med
virksomhedens øvrige regnskabsmateriale, jf. § 55, stk. 6, i
momsbekendtgørelsen.
Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelse af
virksomhedens købsmoms for den momsperiode, i hvilken omfanget af
reguleringen kan konstateres, jf. momsbekendtgørelsens § 55, stk.
2.
N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)
Bogføringen over salget skal foretages
på grundlag af kopier af udstedte salgsbilag evt. modtagne
afregningsbilag. Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af
kasseregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1.
Regnskabet over
salg og momsen heraf skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige
leverancer af varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra Københavns
Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser, jf. §
56, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.
Momsberigtigelse af varer og ydelser
til eget brug mv. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen.
Dette skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs-
eller fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.
I medfør af
momsbekendtgørelsens § 58 kan virksomheder, der efter deres karakter som
f.eks. detailhandlende med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvare,
ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af
indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i
momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.
Beløbet
kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget man har forbrugt i
den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag af et skøn
over årsforbruget. Ligningsrådets årligt fastsatte mindstesatser
vedrørende forbrug af egne varer mm. kan normalt anvendes som vejledende
udgangspunkt ved en sådan
momsberegning.
N.5.2.2.1 Betalings- og
kasseregnskabet
Registrerede virksomheder, der er
bogføringspligtige efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter
skattekontrolloven, skal føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt
muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt
post, eller hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver
af disse.
Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller
foretager kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der skal
foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens
omfang eller art tilsiger andet.
Føres der særskilte specifikationer
f.eks. kassestrimler, der indeholder oplysninger om de enkelte beløb, kan
disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum for hver specifikation.
Der kan i øvrigt henvises til bogføringsloven med tilhørende
vejledning.
Virksomheder, der opgør salget på grundlag af
kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage regulering af
udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og slutning.
Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt, kan dog
undlade at foretage regulering for udestående fordringer vedrørende sådant
salg, jf. momsbekendtgørelsens §
59.
N.5.2.2.2 Aviser/frimærker
Hvis der i den daglige opgørelse af
salget indgår salg af frimærker og aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr.
14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække
dette salg og i stedet opgøre og fratrække salget ved udgangen af hvert
kvartal. Salget kan da opgøres på grundlag af afregningerne fra
avisleverandørerne og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker,
jf. § 59, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
Efter momsbekendtgørelsens §
59, stk. 3, skal de periodiske reguleringer vedrørende udestående
fordringer og salg af frimærker og aviser fremgå af regnskabet eller af
særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.
N.5.2.3 Køb hos registrerede virksomheder i
andre EU-lande
Regnskabet over erhvervelser fra andre
EU-lande og indkøb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter
lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal føres på kontoen for EU-erhvervelser
mv., jf. N.5.2.
Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag
af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden
er betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.
På grundlag
heraf skal virksomheden beregne 25 pct. moms.
På kontoen for moms af
EU-erhvervelser, jf. § 48, stk. 4, i momsbekendtgørelsen, anføres det
samlede momsbeløb af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke
virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.
Beløbet overføres til momsangivelsen og sammenlægges med virksomhedens
salgsmoms.
Derudover skal der for hver periode på momsangivelsen
anføres varernes værdi ekskl. moms i rubrik A. Regnskabet med køb af varer
og ydelser i andre EU-lande, hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal
føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen
af køb af varer og ydelser i andre EU-lande samt kontrollen med de
oplysninger, der skal angives på momsangivelsen.
Virksomheden kan
anvende de almindelige fradragsregler i lovens kapitel 9 for det
tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles
således på samme måde som momsen af varekøb foretaget her i landet. Se i
øvrigt afsnit J.
Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 48
(dvs., ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige
personer, der ikke er registreringspligtige for moms), har ikke
fradragsret for det beregnede momsbeløb, se M.2.
Disse virksomheder
skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre EU-lande, idet
regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for
opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare
regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år,
hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. momsbekendtgørelsens §
66.
Overførsel af
varer
Hvis en virksomhed til eget
brug har overført varer uden afgift til et andet EU-land med henblik på
midlertidig anvendelse, skal det fremgå af regnskabet, hvilke varer, der
er overført, datoen for overførslen og hvortil overførsel er sket, jf. §
77, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
N.5.2.4 Afslutning af konti
Momsbekendtgørelsens § 50 fastsætter
reglerne for, hvordan de enkelte konti skal afsluttes.
Momskontiene
afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for købsmoms og
saldoen på kontoen for moms af EU-erhvervelser mv., jf.
momsbekendtgørelsens § 48, stk. 4, overføres til salgsmomskontoen. Salgs-
og købsmomskontiene viser henholdsvis det momsbeløb, som virksomheden skal
indbetale til Told Skat, og det momsbeløb, som virksomheden skal have
godtgjort.
Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra Told Skat føres
det betalte eller godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed
udlignes.
I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af
EU-erhvervelser mv. til kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette
en konto for afregning med Told Skat og overføre momsen
hertil.
Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden
momsangivelsens indsendelse. Told Skat kan kræve, at virksomhedens
bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for
momsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er udløbet,
jf. § 63 i momsbekendtgørelsen.
N.5.3 Særregler for visse
virksomheder
Torvesalg mv.
Visse virksomheder er efter deres art
og handelsform, f.eks. detailhandel fra vogn eller torvestade, afskåret
fra at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte
indbetalinger.
Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på
grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på
bilag eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal
opbevares som en del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46,
stk. 4.
Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på
100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.
Den daglige
kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og
slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne
indbetalinger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning.
Opgøres
salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være
nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb,
f.eks. varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank
eller sparekasse, og beløb udtaget til privat
brug.
Brugte varer
(brugtmomsordningen)
Virksomheder, der leverer
brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte
regnskaber for leverancerne, jf. momsbekendtgørelsens § 87.
Se om
brugtmomsordningen afsnit R.
Brugte varer efter § 70, stk. 1
(individuel ordning)
Virksomheden skal i regnskabet
for hver enkelt vare angive:
lagernummer
købs- og salgsdato
købspris og salgspris inkl. moms og
forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris
Momsgrundlaget for
varen udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. Det positive momsbeløb anføres i
regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms. Hvis købsprisen er
større end salgsprisen, tilbagebetales momsen
ikke.
Brugte varer efter § 70, stk. 5
(samleordning)
Der skal føres en konto for
virksomhedens samlede indkøb samt en konto for det samlede salg inkl.
moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.
Hvis beløbet på
salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres 20 pct. af
det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den pågældende
periode.
Overstiger beløbet på købskontoen beløbet på salgskontoen,
overføres forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for den følgende
periode. Det er altså her muligt at få det negative momstilsvar overført
til næste periode.
Brugte personmotorkøretøjer efter §
71
I virksomhedens regnskab skal der for
hvert enkelt køretøj angives:
Lagernummer,
Købsdato,
Afregningsbilagsnummer,
Sælgers (tidligere ejers) navn,
Afregningspris til sælger,
Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),
Salgsdato,
Fakturanummer,
Købers navn,
Salgspris til køber
Der skal endvidere for hver enkelt
køretøj angives beregnet momsbeløb, fradrag og momsbeløb efter fradrag,
jf. § 71.
Hvis momsbeløbet efter fradrag er positivt, overføres beløbet
til kontoen for salgsmoms.
Auktionsholdere
Auktionsholdere, der leverer
brugte varer efter §§ 70-71, skal føre et særskilt regnskab for de
pågældende varer.
Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger
samt beregningen af momsbeløbet skal fremgå direkte af
regnskabet.
Installering og montering
Virksomheder, der installerer eller
monterer varer i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi af
varerne til værdien af leverancer af varer på virksomhedens momsangivelse,
jf. § 78 i momsbekendtgørelsen.
Hvis det i stedet er en udenlandsk
virksomhed, der installerer eller monterer varer her i landet, og som er
registreringspligtig herfor, skal virksomheden på momsangivelsen for hver
momsperiode angive den samlede værdi uden moms af de varer, som kommer fra
et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i
landet, jf. § 79, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Fjernsalg
Af momsbekendtgørelsens § 83 fremgår
de regnskabsmæssige regler for virksomheder, der ved fjernsalg leverer
varer med moms til andre EU-lande. I disse tilfælde skal virksomheden
regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert enkelt
EU-land.
Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller
flere andre EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi af
de varer, der er leveret som fjernsalg uden moms her fra landet til andre
EU-lande.
Virksomhedens momsnumre i de andre EU-lande skal meddeles til
told- og skatteregionen.
Udenlandske virksomheder, der registreres for
fjernsalg her til landet, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi
uden moms af de varer, der er leveret som fjernsalg her til landet i den
pågældende momsperiode, jf. § 84 i
momsbekendtgørelsen.
Punktafgiftspligtige
varer
Virksomheder mv., der køber
punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter) i et andet
EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som skal betale
erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf. lovens §
§ 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse med
afregningen af selve punktafgtiften, jf. momsbekendtgørelsens § 85
.
N.5.4 Specifikation
Ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk.
2, finder bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på
virksomhedernes regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om
edb-bogføring findes i bogføringsloven med vejledning.
Bogføringen skal
under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i overensstemmelse
med god bogføringsskik. Generalklausulen i god bogføringsskik udgør den
overordnede ramme for bogføringens tilrettelæggelse.
Enhver
registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse
herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks. automatisk
momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne
foretages, kontrolleres og opbevares, er tilstrækkelig.
Endvidere skal
registreringen tilrettelægges således, at der er et fyldestgørende
revisionsspor, i vejledningen til bogføringsloven betegnet som
kontrolspor.
Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er
nødvendige til dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger mv.
Kontrolsporet er derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet,
som viser sammenhængen mellem de enkelte registreringer og
årsregnskabet.
Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der
udarbejdes en efter virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af
opbygningen af bogføringen, herunder konteringsinstruks.
Ved anvendelse
af edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de
benyttede systemer, hjælpemidler og lign. Hvis registreringsbilagene,
bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der
endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er
udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og
dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne
udskrive materialet i klarskrift.
Registreringer i bogføringen kan ske
på grundlag af elektronisk overførte data mellem virksomhederne. Der
stilles således ikke krav om, at der udstedes et bilag i klarskrift.
De
nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af
regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses for værende i overensstemmelse
med momslovgivningen, hvis bogføringslovens betingelser herfor i øvrigt
opfyldes.
Det er således ikke længere et krav, at hele
regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk
overførsel af data skal der være mulighed for at udskrive de købs- eller
salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i
klarskrift.
N.6 Opbevaringspligt og
lageropgørelse
N.6.1 Opbevaringspligt
Efter momsbekendtgørelsens § 62 er
opbevaringspligtens periode for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af
de pågældende regnskabsår. Dette svarer til det krav om opbevaring af
regnskabsmaterialet, der stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf.
bogføringslovens § 10, stk. 1. I enkelte tilfælde vil opbevaringspligtens
periode være længere, jf. nedenfor.
Opbevaringspligten, der også gælder
for virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49 (dvs.
virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 20.000 kr. årligt, samt
virksomheder, hvis erhvervelse i andre EU-lande ikke overstiger 80.000
kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag (herunder også varekøbs- og
varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler) og andet
regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler,
kassestrimler, lageroptællingslister mv.
Selv om virksomhederne ikke
har pligt til at anvende f.eks. følgesedler, arbejdskort og lign. skal
sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen med det øvrige
regnskabsmateriale i 5 år.
Virksomhederne kan dog efter ansøgning til
told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i
1 år efter regnskabsårets udløb.
Det er en betingelse herfor, at der er
tale om virksomheder med en intern arbejdsdeling, og at virksomhedens
interne kontrolforanstaltninger skønnes at sikre en betryggende
registrering af kontantsalget, således at en egentlig kontrol af
kassestrimler skønnes at være unødvendig for at kontrollere
virksomhedernes omsætning.
Opbevaringspligten består, selv om
virksomheden afmeldes fra registrering.
Virksomheder, der anskaffer
fast ejendom eller foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller
delvist anvendes i forbindelse med en momsregistreret virksomhed, jf. §§
43-44, skal opbevare regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den
faste ejendom eller til- og ombygningsarbejdet, jf. momsbekendtgørelsens §
62, stk 3.
Opbevaringsstedet
Regnskabsmaterialet skal som
hovedregel opbevares på det forretningssted her i landet, hvor
virksomheden er registreret.
Hvis regnskabsmaterialet efter regionens
anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på
registreringsadressen, og de dermed forbundne udgifter afholdes af
virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end
på registreringsadressen.
Der stilles heller ikke krav om, at
regnskabsmaterialet mv. fra samtlige under en fællesregistrering hørende
virksomheder opbevares på fællesafregningsadressen. Det vil være
tilstrækkeligt, at materialet på told- og skatteregionens begæring med
kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på
fællesafregningsadressen.
Den herboende repræsentant for en virksomhed
uden for EU, bortset fra virksomheder i Grønland, på Færøerne, i Island og
i Norge, skal ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, opbevare
virksomhedens
regnskabsmateriale.
N.6.1.1 Andre særregler
Regnskabsmateriale kan opbevares på
mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde, hvis der
foreligger en beskrivelse af opbevaringsmetoden, så materialet kan
fremfindes og udskrives i klarskrift. I forhold til den generelle 5-årige
opbevaringsregel og mulighed for opbevaring på edb-medier mv. gælder
følgende undtagelser:
De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares
i ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af
automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af
regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet
ikke opbevares i klarskrift.
Eksterne grundbilag, der mikrofilmes mv. Her er opbevaringspligten
for de originale bilag ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet.
Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra
bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, jf.
N.6.1.
N.6.2 Lageropgørelse
Registrerede virksomheder skal én gang
hvert år foretage en opgørelse af lagerets værdi på grundlag af en
optælling af det foreliggende lager, jf. momsbekendtgørelsens § 61.
Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt, virksomheden selv vælger. Det
vil dog normalt foregå på tidspunktet for virksomhedens almindelige
statusopgørelse.
Den opgørelse, der anvendes til skattemæssige formål,
kan også anvendes ved nævnte lageropgørelse.
Varelageropgørelsen skal
ikke indsendes til Told Skat, men skal ligesom virksomhedens øvrige
regnskabsmateriale opbevares i 5 år
.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT I - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT N - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008