MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 2003 - 2
Afsnit N Fakturerings-
og regnskabsbestemmelser
N.1 Indledning
§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for registrerede virksomheders
fakturering, regnskabsførelse, førelse af lister og opbevaring af
regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige for at kunne opgøre
momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal indbetale til
ToldSkat.
§ 52 angiver en lang række faktureringsbestemmelser, herunder krav til
en faktura eller et afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i
forbindelse med returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og
byttehandel.
Der er mulighed for lempelser for fakturaer vedrørende
transportydelser, torvesalg mv. samt for fritagelse for udstedelse af
faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke registrerede
virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører momsbeløb, samt
regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning hertil er der fastsat
bestemmelser for prisangivelser for varer og momspligtige ydelser.
Reglerne for virksomheder og privatpersoner, der udelukkende
registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et
andet EU-land, findes i § 53.
§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om, at
virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om handel med
registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er nærmere
beskrevet i
N.4 .
I § 55 fastsættes regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af
momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver
rigtigt opgjort og indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at
Læs alt
virksomhederne kan opfylde deres oplysningspligt overfor ToldSkat, jf. §
75. Det er også fastsat, hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne
fremlægge med henblik på deres fradragsret for købsmoms.
Ved lov nr. 1299 af 20. december 2000 er indsat en ny § 51 b i
momsloven. Det er herefter muligt for de statslige told- og
skattemyndigheder at give offentligheden adgang til elektronisk at slå
virksomheders navne, adresser eller momsnumre op. Samtidig fastholdes den
nuværende adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig
forespørgsel.
Oplysningerne kan kun afgives, når der i anmodningen er anført et navn,
en adresse eller et momsnummer på én eller flere bestemte
virksomheder.
Virksomheder, der udsteder afregningsbilag, skal inden udstedelsen
kontrollere, om sælgerne er momsregistrerede. I dag foregår kontrollen af
momsregistreringen ved, at virksomhederne retter mundtlig eller skriftlig
henvendelse til de statslige told- og skattemyndigheder, der så foretager
de nødvendige edb-forespørgsler.
Hensigten med en elektronisk forespørgselsadgang er at mindske besværet
i de konkrete situationer. Det er ikke hensigten at dataene skal anvendes
i markedsføringsøjemed eller lignende. De statslige told- og
skattemyndigheder vil således ikke være berettiget til i kommercielt
øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at
sælge databasen helt eller delvist.
N.2 Faktureringsbestemmelser
N.2.1 Generelt
Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en
generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og
momspligtige ydelser.Ved en faktura forstås her det dokument, der af
leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af
leverancen. I afsnittene
N.2.2.1-5 gennemgås undtagelserne til faktureringspligten.
Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol
af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for
købsmomsen hos køberen.
Som et generelt formkrav kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer,
kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2
eksemplarer.
N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk.
1
Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance
af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal
udstedes en faktura til modtageren.
Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales moms ved f.eks.
leverancer til andre EU-lande, skal der alligevel udstedes en faktura.
Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis betaling
inden leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a.
momsbekendtgørelsens §§ 39, stk. 3 (byttehandel) og 41 (salg til private
mv.) modificeres faktureringskravet dog væsentligt.
N.2.2.1 Salg til private
Udstedelse af faktura kan undlades ved salg til private forbrugere.
Denne regel gælder for alle virksomheder, jf. § 41 i
momsbekendtgørelsen.
Undtagelsen i § 41 finder dog ikke anvendelse ved salg af nye
transportmidler og fjernsalg til private i andre EU-lande, jf. § 41, stk.
1 sidste pkt.
Virksomheder, hvis salg af varer overvejende sker til private
forbrugere kan undlade at udstede en almindelig faktura ved salg af varer
til private forbrugere, medmindre forbrugeren anmoder herom.
Virksomheden er i stedet forpligtet til at anvende kasseapparat og
udlevere en kassebon til køberen. Såfremt dette ikke er teknisk muligt,
skal virksomheden ved salg af varer for over 1.000 kr. inkl. moms til den
enkelte kunde udstede en forenklet faktura. Se
N.2.3 .
Virksomheder med under 100 ugentlige salgstransaktioner kan undlade at
benytte kasseapparat under forudsætning af, at der udstedes faktura i to
eksemplarer, hvoraf den ene udleveres til køber.
Ved salg af tjenesteydelser, f.eks. håndværkerydelser, til private
forbrugere skal virksomheden udstede en almindelig faktura, hvis den
samlede salgspris er på kr. 5.000, inkl. moms og derover. Hvis den samlede
fakturapris er under 5.000 kr. gælder tilsvarende regler som ved salg af
varer.
Teknisk muligt
Efter momsbekendtgørelsens § 41, stk. 3 kan virksomheder, som er
fritaget for at udstede faktura efter stk. 1, undlade at benytte
kasseapparat og udlevere en kassebon til køberen, hvor det ikke er teknisk
muligt.
Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen er det antaget, at det i
almindelighed ikke er teknisk muligt for handlende at udskrive en
kassebon, når der sælges varer fra en torvestand.
Reglerne administreres således, at der ikke stilles krav om
kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra torvestande,
kræmmermarkeder og lignende, det vil sige virksomheder med kortvarige
driftssteder, hvor salgsstedet alene består i en stand eller vogn, og som
normalt lukkes ned og fjernes om aftenen.
N.2.2.2 Byttehandel
Byttehandel indebærer, at varer og momspligtige ydelser leveres helt
eller delvis mod betaling med varer eller ydelser, jf. § 39, stk. 3, i
momsbekendtgørelsen.
Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede, er det
tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura, hvis fakturaen ud over
de almindelige regler for fakturaens indhold også indeholder oplysninger
om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Se
N.2.3 om
fakturaens indhold. Fakturaen virker altså her både som faktura og som
afregningsbilag.
N.2.2.3 Kreditnotaer og
efterbetalingsfakturaer
Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller
efterbetalingsfaktura.
Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal
der således udstedes en kreditnota.
Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota eller faktura
for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).
Der skal dog ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der
ikke beregnes moms, f.eks. kasserabatter. Hvis der efter fakturaens
udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som
f.eks. mejeri- og slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes
efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag - § 52, stk. 2.
De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for
fakturaer for efterbetalinger, se
N.2.3 .
N.2.2.4 Afregningsbilag
Det er fastslået, at sælger kan undlade at udstede faktura, hvis køber
udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer,
se
N.2.5 .
Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at leverandøren
er en registreret virksomhed.
N.2.3 Fakturaens indhold
Af momsbekendtgørelsens § 39, stk. 1, fremgår kravene til fakturaer.
Kravene er de samme, som gælder for afregningsbilag og kreditnotaer.
Undtagelserne til fakturakravene fremgår nedenfor under
N.2.3.1-9 .
En faktura skal som udgangspunkt indeholde et fortløbende nummer eller
anden tilsvarende identifikation. Det er tilstrækkeligt, at den
fortløbende nummerering eller lign. sker i forbindelse med udstedelsen.
Herudover skal fakturaen indeholde:
udstedelsesdato
sælgers navn, adresse og momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)
købers navn og adresse
leverancens art, omfang (mængde) og pris
momsbeløbets størrelse.
Bestemmelsen om angivelse af sælgers momsregistreringsnummer har
virkning fra 1. januar 1998.
Skatteministeriets departement har i november 1999 præciseret, at der
ikke er hjemmel til på fakturaen at kræve oplyst navn og adresse på
køberens fiskale repræsentant.
Momsbeløbets størrelse
Momsbeløbets størrelse kan enten være angivet selvstændigt eller ved
angivelse af at momsen udgør 20 pct. af, det samlede beløb (når varen
sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20 pct. af den samlede pris).
Hvis køber er en momsregistreret virksomhed, skal sælgeren angive
momsbeløbets størrelse på fakturaen, hvis køberen anmoder herom. Endvidere
skal sælgeren på købers anmodning angive prisen uden moms for de enkelte
poster på fakturaen. Disse regler tager hensyn til, at køberens
regnskabsførelse kan være indrettet således, at han er interesseret i at
få fakturaen specificeret på denne måde.
Fakturering i euro
Hvis der faktureres i euro med moms, kræves det kun, at momsbeløbets
størrelse angives i euro, jf. momsbekendtgørelsens § 67. Euro er således
ligestillet med danske kroner. Sælger og køber omregner momsbeløbet til
danske kroner efter samme regler, som der anvendes for omregning af andre
eurobeløb i bogføringen.
Fakturering i fremmed mønt
undtagen euro
Hvis der faktureres i fremmed mønt - undtagen euro - med moms, kræves
det, at momsbeløbet i danske kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber
skal således anvende samme momsbeløb i danske kroner.
Nummerering
For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der
anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende
nummerering af regningerne. Det samme gælder for PBS, jf.
N.2.3.8 og
N.2.3.10 .
Udstedelsesdato
Udstedelsesdatoen skal være identisk med den dato, hvor
fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at
tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet.
Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugernes måler er
aflæst. Forsyningsselskaber mv., der til brug for betaling af leverancer
lader forbrugerne selv aflæse måler, vil som fakturadato kunne anse den
dato, hvor forbrugernes måler er aflæst. Dette gælder også i forbindelse
med betalingsstandsning.
For betalingsoversigter fra PBS gælder fra den 1. december 1999, at der
for hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato,
jf. TfS 1999, 834 og
N.2.3.10 .
Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan
medregnes til modtagerens købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 52, stk. 1
og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt
momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf.
momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, og lovens § 56, stk. 2.
Købekontrakter/slutsedler
Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som
forskriftsmæssige fakturaer. Se
N.5.2.1.2 .
Omregning til danske kroner
Hvis fakturabeløbet ved et køb (EU-køb) er angivet i fremmed valuta,
omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs
anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs
kan anvendes toldkursen, jf. momsbekendtgørelsens § 67, stk. 3.
Blandede leverancer
Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både
momspligtige og momsfrie leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke
leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med
særskilt sammentælling, jf. momsbekendtgørelsens § 39, stk. 2.
Der stilles derimod ikke krav om, at fakturaer vedrørende leverancer,
der omfatter både materialer og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt
angivelse af materialesum og arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder
fornøden oplysning om leverancens art og omfang.
Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser
om fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. Det er dog i
momsmæssig henseende nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.
Leasing af biler
Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser
personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på
mere end 6 måneder, skal det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42,
stk. 4 og 5, fremgå af fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 39, stk. 4.
Forenklet faktura
Virksomheder, der ikke kan benytte kasseapparet som følge af, at det
ikke er teknisk muligt, skal ved hvert salg på over 1.000 kr. inkl. moms
udstede en forenklet faktura, der er fortløbende nummereret, og som
indeholder sælgers navn og salgsbeløbets størrelse, jf.
momsbekendtgørelsens § 41, stk. 3.
N.2.3.1 Brugte varer mv.
Efter momsbekendtgørelsens § 81 skal der altid udstedes en særskilt
faktura over leverancer af brugte varer mv.
Foruden de almindelige fakturakrav, se
N.2.3 ,
skal fakturaen være forsynet med oplysninger om:
at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv.,
varens lagernummer,
at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og
at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som
købsmoms.
Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb eller anden angivelse af,
hvordan momsbeløbet kan udregnes.
Ved videresalg til private kan købers navn og adresse udelades.
Ved videresalg under samleordningen, se
R.4.2 ,
skal lagernummeret ikke anføres.
Køb fra private
Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke-registrerede
virksomheder og private til videresalg efter §§ 70-71, skal i forbindelse
med købet udstede et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se
N.2.3 .
Derudover anføres ved videresalg efter § 70, stk. 1, og § 71 varens
lagernummer på afregningsbilaget, jf. momsbekendtgørelsens § 81, stk. 3.
Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af
oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i
besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om handelen.
Virksomheder, der indkøber varer under brugtmomsordningen fra
registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af
fakturaer udstedt efter reglerne herom.
Auktionssalg
For varer, der sælges på auktion efter §§ 70-71, skal
auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med
faktureringsbestemmelserne for brugte varer. Derudover skal
auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel registrerede som
ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb fra private, se
ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl. moms.
Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion
efter §§ 70-71.
N.2.3.2 Transportydelser
Reglerne om fakturaens indhold kan fraviges for transportydelser, jf.
momsbekendtgørelsens § 43.
I fakturaer over transport af varer (f.eks. fragtbreve, post- og
banekvitteringer) kan oplysninger om kundens navn og adresse undlades.
Endvidere behøver sælger ikke at efterkomme en momsregistreret modtagers
anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, jf.
N.2.3 .
N.2.3.3 Benzinregninger mv.
Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie mv. til brug i vare- og
lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være
tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen,
anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.
I TfS 1999, 431 er der meddelt A/S Storebæltsforbindelsen dispensation
fra fakturakravene. Herefter kan momsregistrerede virksomheder anvende
kvitteringerne som dokumentation for købsmoms, selv om købers navn og
adresse ikke er påført.
I TfS 2000, 540 er der meddelt Øresundskonsortiet en tilsvarende
dispensation. Endvidere fastlægges reglerne for fradrag af såvel dansk som
svensk moms.
ToldSkat har i januar 2000 udsendt et nyhedsbrev til rederier med bil-
og personfærger i indenrigsfart. I nyhedsbrevet er reglerne for
momsfradrag på færgebilletter præciseret. Det understreges i nyhedsbrevet,
at fradraget er betinget af, at faktureringskravene er opfyldt, herunder
særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget overvejende sker til
private kunder, kan købers navn dog udelades.
N.2.3.4 Salg til registrerede købere i andre
EU-lande
Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34, stk.
1, nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen anføres såvel virksomhedens som
modtagerens momsregistreringsnummer.
Det samme gælder for virksomheder, der sælger ydelser i form af
sagkyndig vurdering af løsøregenstande, arbejde udført på løsøregenstande,
transport af varer og hertil knyttede ydelser, jf. lovens § 17 og §§
19-21, samt virksomheder, der formidler ydelser til momsregistrerede
købere i andre EU-lande.
Registreringsnummer momsbek. §
70
Af momsbekendtgørelsens § 70 fremgår det, at virksomheder ved
EU-handel skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af
virksomhedens SE-nummer som registreringsnummer.
Ved angivelse af registreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande
skal den alfanumeriske landekode ligeledes anføres.
For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4,
skal det fælles SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er
registreret, anvendes.
For virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2.
pkt, er det den delregistrede virksomheds SE-nummer, navn og adresse, der
skal anvendes.
N.2.3.5 Herboende repræsentant
Efter momsbekendtgørelsens § 40, stk. 3, skal udenlandske virksomheder,
der er repræsenteret her i landet ved en herboende repræsentant, på
fakturaen anføre repræsentantens navn og adresse eller dennes
momsregistreringsnummer.
Kopi af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på
den herboende repræsentants adresse.
N.2.3.6 Installering og montering
Udenlandske virksomheder, der kan undlade at beregne moms, fordi momsen
påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen
anføre virksomhedens og varemodtagerens momsnummer. På fakturaen skal
endvidere anføres, at varemodtager betaler den moms, der påhviler varerne.
Aftageren skal på momsangivelsen angive fakturabeløbet og størrelsen af
momsen, der påhviler varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 74, stk. 2.
N.2.3.7 Byttehandel
Hvis begge parter har fuld fradragsret for momsen af de modtagne varer
eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Det vil
således være tilstrækkeligt, at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør
20 pct. af forskelsbeløbet, jf. lovens § 28, stk. 2. Se
G.2.2 .
N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende
leverancer"
Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for fakturaer, hvis de
indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura.
Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved opkrævning af
abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et
antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling.
Det er en betingelse, at indbetalingskortene er forsynet med hver sin
fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret.
Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige
indbetalingsdato, se
F.1.2 .
Styrelsen har i
SKM2001.5.TSS
givet en dispensation fra fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 40, stk.
1, vedrørende ejendomsskattebilletten. Dispensationen er givet under
forudsætning af at de enkelte girokort eller transaktionerne i
PBS-oversigten påføres en fakturadato og et momsbeløb. Herefter vil
ejendomsskattebilletten ikke blive anset som en faktura, men som en samlet
specifikation af de enkelte rater. Af tekniske årsager har det ikke været
muligt at placere momsbeløb og fakturadato på de enkelte girokort og disse
er i stedet indsat på selve ejendomsskattebilletten, hvilket styrelsen har
godtaget. Girokort og transaktionerne i PBS-oversigten ændres ikke.
Kommunerne skal som hovedregel momsberigtige hele det opkrævede beløb i
den momsperiode, hvori den samlede udsendelse af giroindbetalingskortene
finder sted. En fravigelse fra denne hovedregel er tilladt, da
indbetalingerne er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved
opgørelse af momstilsvaret, jf. momslovens § 23, stk. 2. Se afsnit
F.1.2
N.2.3.9 Kreditkort
Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses
for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved
vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede
tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske
vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og
eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer
udstedt i udlandet.
Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger
om køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig
og overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende
vognmænds hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis
fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet.
Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted,
produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter.
Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms
af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om
fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en
betingelse, at der til brug for ToldSkats kontrol på grundlag af de
informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan
udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af
informationer efter ToldSkats nærmere
bestemmelser.
N.2.3.10 Betalingsoversigter
De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes
Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers
betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende
oplysninger, som kræves for en faktura, herunder fakturadato.
Med virkning fra den 1. december 1999 er det en betingelse for at
godkende betalingsoversigten som faktura, at hver fakturering/transaktion
i oversigten indeholder en særskilt fakturadato, jf. TfS 1999, 834.
Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne
dato godkendes med virkning fra den 1. december 1999 ikke længere som
udstedelsesdato (fakturadato).
Oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens
(betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et betalingsnummer, der
identificerer leverandøren.
En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge
betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning
senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i
oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den
fakturerede leverance til købsmomsen på dette
tidspunkt.
N.2.3.11 Elektronisk overførsel
Der er i bogføringsloven med tilhørende vejledning åbnet mulighed for
bogføring på grundlag af elektronisk overførte data for
bogføringspligtige virksomheder.
Ved elektronisk
overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning at udskrive
købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i
klarskrift.
N.2.3.12 Ikke-registrerede
virksomheder
Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre
momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf.
§ 52, stk. 3.
Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, f.eks.
fordi omsætningen ikke overstiger 50.000 kr. årligt efter § 49, eller kun
leverer ydelser, der er omfattet af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller
anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.
Hvis virksomheden overtræder denne bestemmelse, kan dette være
strafbart efter lovens § 81.
Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden angivelse af,
at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale momsbeløbet til
ToldSkat.
Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen,
jf. nedenfor
N.2.3.13 .
Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer
efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer
efter reglerne i lovens kapitel 17, må heller ikke anføre momsbeløb i
salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der
muliggør en udregning af momsbeløbet.
N.2.3.13 Uretmæssigt opkrævede
momsbeløb
Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb,
skal indbetale momsbeløbet til ToldSkat, jf. § 52, stk. 4. Det samme
gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der
ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at
fakturabeløbet indeholder moms.
Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for
køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes
og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota
til berigtigelse af fejlen.
Under
N.2.5
gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er momsregistreret,
modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført moms.
Kreditnota
ToldSkat kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 4,
pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget
opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan
afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren
indbetale beløbet til ToldSkat.
Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl.
i strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører
momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan
udregnes.
Overdragelse af
varelagre
§ 52, stk. 4, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid
med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner
og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde har køberen ikke adgang til at
foretage fradrag for købsmomsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget
sker - skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes
kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker
tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.
Bestemmelserne i § 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt over for såvel
egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for
afsætning af varer og momspligtige ydelser.
N.2.3.14 Sponsorydelser
Told- og Skattestyrelsen har i
SKM2002.363.TSS ,
afgivet en udtalelse om fakturaers indhold ved sponsorater inden for
forskellige professionelle sportsgrene. Selvom købet af sponsorydelser er
reklame, indeholder købet ofte andre ydelsesarter, som ikke kan betegnes
som reklame for sponsor. Sådanne sekundære ydelser skal individuelt
prisfastsættes og fremgå af fakturaen.
N.2.4 Faktureringstidspunkt
Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet
eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere, end hvad der er
almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge- eller månedsvis).
Faktureringsstidspunktet anses for at være leveringstidspunktet, hvis
faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. §
23, stk. 2, se
F.1.2 .
Ratebeløb/acontobeløb
Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden
leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del,
jf. § 52, stk. 1, se
F.1.3 .
N.2.5 Afregningsbilag
For at en registreret køber kan få fradrag for købsmoms på grundlag af
et afregningsbilag, skal afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger
som en faktura, jf. § 39, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Oplysningerne
fremgår af
N.2.3 .
Efter § 52, stk. 1, må køber kun udstede afregningsbilag inkl. moms,
hvis sælger er momsregistreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må
køber derfor sikre sig, at sælgeren er momsregistreret.
Inden for f.eks. brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast
forretningsforbindelse mellem køber og sælger, vil det være af særlig
betydning for køberen, at han sikrer sig sælgerens identitet og
registreringsforhold.
Ansvaret for fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er
fritaget for faktureringspligten, hvis køber udsteder et korrekt
afregningsbilag. Ved udstedelse skal forstås, at sælgeren modtager
afregningsbilaget, jf. TfS 2000, 141 og 419. Hvis en sælger, der ikke er
momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført
afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms,
skal sælger gøre køber opmærksom herpå og tilbagebetale momsbeløbet til
køber, jf. § 52, stk. 3.
Ved udstedelse af et afregningsbilag har køber altid pligt til at sikre
sig, at sælger på tidspunktet for udstedelsen af afregningsbilaget er
momsregistreret. For at kunne overholde fakturakravene i § 39, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen skal køber have oplyst sælgers momsnummer, der skal
anføres på afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes
underskrift som kvittering for beløbets modtagelse.
Køber skal altid rette henvendelse til ToldSkat og få bekræftet
oplysninger om sælgers momsmæssige status, medmindre der er tale om faste
handelspartnere, hvor henvendelsen kan ske med passende mellemrum, jf. TfS
1999, 355. Bekræftelse af oplysninger kan ske elektronisk på ToldSkat´s
hjemmeside, hvor der er mulighed for at slå virksomheders navne, adresser
og momsnumre op. Se
N.1 .
Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget
af, at der foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation. Et
afregningsbilag, der er udstedt, uden at sælger er momsregistreret, er
således som udgangspunkt ikke korrekt dokumentation for købers
momsfradragsret.
Hvis en køber udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger
over varer og momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger
gøre køber opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres. I modsat
fald må sælger udstede en forskriftsmæssig faktura.
N.2.6 Opbevaring af fakturakopier mv.
En leverandør har pligt til at opbevare kopi af fakturaer og
kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag, jf. § 52, stk.
6.
Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens § 62,
stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under
registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs.
regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder
bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister
mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende
regnskabsår. Se også
N.6.1 .
N.2.6.1 Elektronisk medie
Virksomhederne kan opbevare fakturakopier på mikrofilm, elektronisk
medie eller på anden lignende måde. Der behøver således ikke at foreligge
en udskrift, blot der kan foretages en sådan. Den pågældende virksomheds
arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres
ToldSkat mulighed for at udøve en betryggende kontrol.
I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med
oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for
kopifakturaer.
Bestemmelserne om virksomhedens regnskabsførelse og bogføring ved hjælp
af edb og mikrofilm findes i bogføringsloven med tilhørende
vejledning.
N.2.7 Prisangivelser
Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt
tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for
prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter og lign. Bestemmelsen
omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52, stk.
5.
Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et
momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede
pris.
N.3 Nye transportmidler
N.3.1 Enkeltstående salg af nye transportmidler
§ 53, stk. 1
Virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for
enkeltstående salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land,
skal udstede faktura over salget.
Skatteministeren har i momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere regler
for indholdet af fakturaen. I momsbekendtgørelsens § 42, er det fastsat,
at registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke
registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land, og ikke
registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye
transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der
indeholder følgende oplysninger:
Udstedelsesdato.
Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.
Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.
Værdi af transportmidlet.
Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for
landkøretøjer.
Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af
transportmidlet.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3, stk. 2, nr. 1, hvor det er
angivet, at enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt
transportmiddel til et andet EU-land, anses som en afgiftspligtig person,
se
C.2.1 .
Nye transportmidler er defineret i § 11, stk 4, se
D.9.1 .
N.3.2 Fakturakopi til ToldSkat § 53, stk.
2
En kopi af fakturaen skal af sælgeren indsendes til ToldSkat senest 1
måned efter udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet
sted.
Registrerede virksomheder behøver dog først at indsende faktura til
ToldSkat senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leveringen har
fundet sted, jf. momsbekendtgørelsens § 42, stk. 2.
Tilbagebetaling af moms
Hvis der samtidig med indsendelsen af fakturakopi indsendes
dokumentation for den moms, der er betalt ved købet af det pågældende
transportmiddel, kan sælger få tilbagebetalt den moms, der tidligere er
betalt.
Det kan dreje sig om den moms, der er indeholdt i den
oprindelige købspris, eller den moms, der er betalt ved en tidligere
erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel fra steder uden for EU.
Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden anskaffelsen, nedsættes
tilbagebetalingsbeløbet med en andel svarende til forholdet mellem den
oprindelige anskaffelsespris uden moms og videresalgsprisen.
N.4 Listesystemet
N.4.1 Generelt § 54, stk. 1
Ved gennemførelsen af det indre marked blev det administrative
samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat regler om
administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter, hvorefter
der skal udveksles momsoplysninger vedrørende vareleverancer inden for
EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at medlemslandene skal
indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder i det pågældende
land om salg til registrerede virksomheder i andre EU-lande.
For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er Listesystemet
(VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne indhentes hos
virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene.
Listesystemet har følgende to hovedformål:
virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet,
og
medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen
betales i forbrugslandet.
De nærmere regler om de oplysninger, der skal afgives til
listesystemet, findes i momsbekendtgørelsens §§ 68-69.
Registrerede virksomheder, der efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4,
leverer varer uden moms til registrerede virksomheder i andre EU-lande,
skal udarbejde en liste over de i perioden foretagne leverancer. Listen
skal indeholde følgende oplysninger:
Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).
Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver
enkelt køber i andre EU-lande.
Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre
EU-lande.
Oplysningerne skal som hovedregel afgives hvert
kvartal. Fristen for afgivelse af lister svarer til angivelses- og
betalingsfristerne for moms. Hvordan disse oplysninger skal angives, se
N.4.3 .
N.4.2 Undtagelser
Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for at lempe kravene for
oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har benyttet sig af denne
mulighed i momsbekendtgørelsens § 68.
N.4.2.1 Virksomheder med
halvårsafregning
Virksomheder, der efter momsbekendtgørelsens § 68, stk. 2, anvender
første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperiode, kan efter
anmodning til ToldSkat få tilladelse til at afgive listeoplysninger for
hver 6 måneder, når:
virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,
virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke
overstiger 120.000 kr. årligt, og
virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.
Listen skal afleveres senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens
udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 68, stk. 5.
Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal
oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se
N.4.1 .
N.4.2.2 Små virksomheder
Små virksomheder kan ifølge momsbekendtgørelsen § 68, stk. 3, efter
anmodning til ToldSkat få tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr.,
navn og adresse samt købernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift
for hvert kalenderår (listeperioden), når:
virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,
virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke
overstiger 120.000 kr. årligt, og
virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.
Oplysningerne skal afgives til ToldSkat senest den 1. i tredje måned
efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 68, stk. 5.
Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal
oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se
N.4.1 .
N.4.2.3 Trekantshandler
Ved trekantshandler skal mellemhandlere særskilt angive følgende
oplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 75, stk. 2:
Virksomhedens SE.-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land)
registreringsnummer.
Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den
pågældende varemodtager.
N.4.3 Angivelsesmåde
Oplysningerne skal afgives, jf. momsbekendtgørelsens § 69, på en af
følgende måder:
Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af ToldSkat.
Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter ToldSkats
nærmere anvisning.
Ved at indberette elektronisk til
ToldSkat.
N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
virksomhedernes indsendelse af lister.
N.5 Regnskabsbestemmelser
N.5.1 Generelt § 55
Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for
opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med
momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler
herfor fremgår af momsbekendtgørelsen.
De generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 46-47 i
momsbekendtgørelsen.
Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser
til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved
udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen
over EU-leverancer til ToldSkat, fremgår af regnskabet, jf.
momsbekendtgørelsens § 46, stk. 1.
For virksomheder, der i forvejen fører et almindeligt
forretningsregnskab, vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et
særligt momsregnskab, jf. § 46, stk. 2. Regnskabet skal dog være indrettet
på en sådan måde, at de nødvendige oplysninger om momstilsvaret fremgår af
regnskabet ved hjælp af særlige konti, se
N.5.2 .
Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal
føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af ToldSkat, jf.
momsbekendtgørelsens § 46, stk. 2. Hvis regnskabshæftet anvendes, føres
regnskabet i overensstemmelse med rubriceringen og den i hæftet trykte
vejledning.
I momsbekendtgørelsens § 46, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der
ikke er bogføringspligtige, skal opfylde de krav, der fremgår af
bogføringsloven med tilhørende vejledning.
De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af momsbekendtgørelsens
§ 47. I stk. 1 bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar
og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne
grundlag for ToldSkat's kontrol med momsens rigtige beregning.
Bogføring i fremmed
mønt/euro
Tilladelsen, jf. momsbekendtgørelsens § 67, til at bogføre i fremmed
mønt/euro ændrer ikke på afregning og betaling, som fortsat skal ske i
danske kroner. Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra
bogføringsvaluta til danske kroner er dokumenteret, så det kan
kontrolleres, at reglerne for omregning er overholdt. Det skal fremgå
hvilken kurs (dagskurs eller toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver
transaktion skal fremgå. Se også
N.2.3 .
Summariske eller periodiske
posteringer
Ved summariske posteringer skal der i regnskabet foreligge
specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lign. Af
disse specifikationer skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer
er sammensat af enkeltposter.
Alle virksomhedens regnskabsregistreringer skal kunne afstemmes med
oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer.
De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over
EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er
sammensat, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.
Øvrige krav
Regnskabet skal også indeholde sådanne oplysninger, at
virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele
ToldSkat oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte
virksomheder, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 3.
N.5.1.1 Generelle regler for
bogføring
Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i
forbindelse med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene
kan dog føres med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte
på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med
værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf
momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales
moms, jf. § 49 i momsbekendtgørelsen.
Momsen ved import af varer skal altid føres direkte på kontoen for
købsmoms.
N.5.2 Særlige konti
Føres momsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette
indeholde særlige konti for henholdsvis købs- og salgsmomsen samt konto
for eventuel eksportomsætning mv., jf. momsbekendtgørelsens § 48.
Bestemmelsens enkelte konti er følgende:
Købsmomskonto (indgående
afgift)
På købsmomskontoen føres momsen på indkøb, herunder import af
varer og ydelser til brug for virksomheden, i det omfang momsen på
indkøbene kan medregnes til købsmomsen.
For investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtelsen
efter §§ 43-44, skal der føres en særlig konto eller opgørelse.
Salgsmomskonto (udgående
afgift)
På salgsmomskontoen føres momsen af virksomhedens leverancer, der
sælges af virksomheden, herunder varer, der udtages til brug for
virksomhedens indehaver, personale, repræsentation mv., samt ved fraførsel
af varer fra et afgiftsoplag.
Konto for moms af varekøb
mv. i udlandet
På kontoen for moms af varekøb mv. i udlandet føres momsen af 1)
erhvervelser fra andre EU-lande, 2) varer, der indføres hertil landet fra
steder uden for EU, jf. lovens § 12 (importmoms), og 3) køb, for hvilke
virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.
Importmoms beregnes på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 af
varernes afgiftsværdi, som er toldværdien tillagt told, importafgifter mv.
samt forsendelses- og forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil
varernes bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt,
hvor afgiftspligten indtræder.
Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb i udlandet, men også
moms af køb af visse ydelser.
Konto for EU-erhvervelser
(momsangivelsens rubrik A)
På denne konto anføres købsprisen for varer, som virksomheden
modtager fra andre EU-lande.
Konto for EU-leverancer
(momsangivelsens rubrik B)
Her anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre
EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1,
nr. 1-4.
Konto for eksport mv.
(momsangivelsens rubrik C)
Konto for eksport mv. oprettes af virksomheder, der har eksport
til lande uden for EU eller andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales
moms, jf. §§ 14-21, og § 34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen
føres salgsprisen på de foretagne leverancer.
N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)
Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den indgående afgift) føres på
grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og
modtagne kreditnotaer mv., jf. momsbekendtgørelsens § 51.
For virksomheder, der er registreret efter toldloven, skal regnskabet
for importerede varer føres på grundlag af månedlige
importspecifikationer, som virksomheden har modtaget fra ToldSkat.
Regnskabet for disse varer kan også føres på grundlag af enhedsdokumentets
eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra ToldSkat. I så fald
skal bogføringen afstemmes med importspecifikationen.
Adgangen til at benytte enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for
regnskabsføringen har bl.a. betydning for virksomheder, der har negativt
momstilsvar, og som ønsker at afgive momsangivelsen uden at afvente
importspecifikationen, der først foreligger i måneden efter momsperiodens
udløb.
For så vidt angår virksomheder, der ikke er registreret efter
toldloven, føres regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på
grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle
rettelsesmeddelelser fra ToldSkat. Bogføringen skal afstemmes med
indbetalingskort eller kassebilag fra ToldSkat.
N.5.2.1.1 Bogføring
Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede
køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret eller fortoldet
til virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen § 52, stk. 1.
Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved
fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af de i
afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 52, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden
berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til
leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage
regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne
i perioden fakturerede leverancer.
Købsmomskontoen skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der
modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for
tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med
angivelse af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede
rabatter, der er blevet effektive, efter at leverancen er foretaget, jf. §
53, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.
Specielt for betalingsstandsninger henvises der til afsnit
N.2.3 .
Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds
købsmoms, f.eks. fordi virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan
virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere
hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af
momsen, der ikke kan medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved
momsperiodens slutning, jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 2.
N.5.2.1.2 Dokumentation
Ifølge momsbekendtgørelsens § 54 skal virksomheder til
dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer eller
afregningsbilag, der opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 39. Ved en
faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren
betragtes som anmodning om betaling af leverancen.
For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen
bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra ToldSkat om
størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder,
der ikke er registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for
momsen på importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle
rettelsesmeddelelser fra ToldSkat. Denne dokumentation kan også anvendes
af virksomheder, der er registreret efter toldloven.
Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal
der fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende såvel køberens som
sælgerens momsnumre.
Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som
forskriftsmæssige fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation
for købsmomsen. Dette begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at
godkendelse af en købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i
relation til momslovens bestemmelser ville få den for erhvervslivet
uønskede virkning, at den pågældende leverance skulle medregnes til
leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet for udstedelsen af
købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23, stk. 2.
Ved indkøb her i landet kan fakturaer på højst 500 kr., der er udstedt
af virksomheder, der overvejende sælger til private forbrugere (f.eks.
detailhandlere), fremlægges som dokumentation, selv om fakturaerne ikke
indeholder oplysning om modtagerens navn og adresse.
Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det fastsat,
at automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en faktura
på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning om et
eventuelt modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af
forsikringstageren kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på
betingelse af, at det af fakturaen fremgår, at reparationen er udført med
den skadelidtes virksomhed som modtager.
N.5.2.1.3 Investeringsgoder
Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for
investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i
overensstemmelse med §§ 43-44.
Regnskabet i disse virksomheder skal derfor indeholde sådanne
oplysninger, at det kan danne grundlag for ToldSkats kontrol med, at
regulering af købsmomsen finder sted, jf. momsbekendtgørelsens § 55.
Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke
registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til
formål, der ikke er fradragsret for, skal føre en særlig konto, der
benævnes investeringsgoder, eller føre en særlig opgørelse over disse, jf
§ 56, stk. 3-4 , i momsbekendtgørelsen.
På kontoen eller opgørelsen føres for hvert investeringsgode
anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen betalte momsbeløb samt
det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen kan medregne til
købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen eller opgørelsen
føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter reglerne i §§
43-44.
Virksomheder, der i henhold til momsbekendtgørelsens § 18, stk. 1,
overtager en reguleringsforpligtelse for momsen på et investeringsgode,
skal på den nævnte konto eller opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket
virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer,
som virksomheden skal foretage. Momsbekendtgørelsens § 18, stk. 1,
omhandler salg af fast ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter §
43, stk. 3, nr. 4 og 5.
Regnskabet skal være tilrettelagt således, at ToldSkat kan sammenholde
posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med virksomhedens
øvrige regnskabsmateriale, jf. § 55, stk. 6, i momsbekendtgørelsen.
Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelse af virksomhedens
købsmoms for den momsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan
konstateres, jf. momsbekendtgørelsens § 55, stk. 2.
N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)
Bogføringen over salget skal foretages på grundlag af kopier af
udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring
kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens
§ 57, stk. 1.
Regnskabet over salg og momsen heraf skal for hver afgiftsperiode
omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra
Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og
ydelser, jf. § 56, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.
Momsberigtigelse af varer og ydelser til eget brug mv. kan dog også
foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette skyldes, at den
momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller fremstillingsprisen
og ikke salgsprisen.
I medfør af momsbekendtgørelsens § 58 kan virksomheder, der efter deres
karakter som f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige
forbrugsvare, ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering
af indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i
momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.
Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget man har
forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag
af et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets årligt fastsatte
mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer mm. kan normalt anvendes
som vejledende udgangspunkt ved en sådan momsberegning.
N.5.2.2.1 Betalings- og
kasseregnskabet
Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter
bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal
føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages
samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte
specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.
Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager
kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der skal foretages
effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller
art tilsiger andet.
Føres der særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der
indeholder oplysninger om de enkelte beløb, kan disse optages i
kasseregnskabet med en samlet sum for hver specifikation. Der kan i øvrigt
henvises til bogføringsloven med tilhørende vejledning.
Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af
hensyn til momsregnskabet foretage regulering af udestående fordringer ved
momsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der
afregner med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering
for udestående fordringer vedrørende sådant salg, jf. momsbekendtgørelsens
§ 59.
N.5.2.2.2 Aviser/frimærker
Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af frimærker og
aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan
virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og
fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på
grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra
postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 59, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
Efter momsbekendtgørelsens § 59, stk. 3, skal de periodiske
reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og
aviser fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares
sammen med regnskabet.
N.5.2.3 Køb hos registrerede virksomheder i
andre EU-lande
Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande og indkøb, for hvilke
virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal
føres på kontoen for EU-erhvervelser mv., jf.
N.5.2 .
Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag af de modtagne
fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden er
betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.
På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 pct. moms.
På kontoen for moms af EU-erhvervelser, jf. § 48, stk. 4, i
momsbekendtgørelsen, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser fra
andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter
lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3. Beløbet overføres til momsangivelsen og
sammenlægges med virksomhedens salgsmoms.
Derudover skal der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes
værdi ekskl. moms i rubrik A. Regnskabet med køb af varer og ydelser i
andre EU-lande, hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en
sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af
varer og ydelser i andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der
skal angives på momsangivelsen.
Virksomheden kan anvende de almindelige fradragsregler i lovens kapitel
9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af EU-varekøb
behandles således på samme måde som momsen af varekøb foretaget her i
landet. Se i øvrigt afsnit J.
Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 48 (dvs., ikke
afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der ikke
er registreringspligtige for moms), har ikke fradragsret for det beregnede
momsbeløb, se
M.2 .
Disse virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra
andre EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan
danne grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal
opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af
det år, hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf.
momsbekendtgørelsens § 66, stk. 2.
Overførsel af varer
Hvis en virksomhed til eget brug har overført varer uden afgift
til et andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse, skal det
fremgå af regnskabet, hvilke varer, der er overført, datoen for
overførslen og hvortil overførsel er sket, jf. § 72, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
N.5.2.4 Afslutning af konti
Momsbekendtgørelsens § 50 fastsætter reglerne for, hvordan de enkelte
konti skal afsluttes.
Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen
for købsmoms og saldoen på kontoen for moms af EU-erhvervelser mv., jf.
momsbekendtgørelsens § 48, stk. 5, overføres til salgsmomskontoen. Salgs-
og købsmomskontiene viser henholdsvis det momsbeløb, som virksomheden skal
indbetale til ToldSkat, og det momsbeløb, som virksomheden skal have
godtgjort.
Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra ToldSkat føres det betalte
eller godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed
udlignes.
I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af EU-erhvervelser mv.
til kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette en konto for
afregning med ToldSkat og overføre momsen hertil.
Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden momsangivelsens
indsendelse. ToldSkat kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en frist
på mindst 14 dage skal være ajourført for momsperioder, for hvilke fristen
for indsendelse af angivelsen er udløbet, jf. § 63, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
N.5.3 Særregler for visse
virksomheder
Torvesalg mv.
Visse virksomheder er efter deres art og handelsform, f.eks.
detailhandel fra vogn eller torvestade, afskåret fra at benytte
kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte indbetalinger.
Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på grundlag af daglige
kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på bilag eller i
virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal opbevares som en
del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 4.
Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr.
og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.
Den daglige kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens
begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og
sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning.
Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis
være nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens
løb, f.eks. varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank
eller sparekasse, og beløb udtaget til privat brug.
Brugte varer (brugtmoms-
ordningen)
Virksomheder, der leverer brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5,
eller § 71, skal føre særskilte regnskaber for leverancerne, jf.
momsbekendtgørelsens § 82
Se om brugtmomsordningen afsnit
R .
Brugte varer efter § 70, stk.
1 (individuel ordning)
Virksomheden skal i regnskabet for hver enkelt vare angive:
lagernummer
købs- og salgsdato
købspris og salgspris inkl. moms og
forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris
Momsgrundlaget for varen udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. Det positive
momsbeløb anføres i regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms.
Hvis købsprisen er større end salgsprisen, tilbagebetales momsen
ikke.
Brugte varer efter § 70, stk.
5 (samleordning)
Der skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto
for det samlede salg inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes
udløb.
Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen,
overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms
for den pågældende periode.
Overstiger beløbet på købskontoen beløbet på salgskontoen, overføres
forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for den følgende periode. Det er
altså her muligt at få det negative momstilsvar overført til næste
periode.
Brugte personmotor- køretøjer
efter § 71
I virksomhedens regnskab skal der for hvert enkelt køretøj angives:
Lagernummer,
Købsdato,
Afregningsbilagsnummer,
Sælgers (tidligere ejers) navn,
Afregningspris til sælger,
Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),
Salgsdato,
Fakturanummer,
Købers navn,
Salgspris til køber
Der skal endvidere for hver enkelt køretøj angives beregnet momsbeløb,
fradrag og momsbeløb efter fradrag, jf. § 71.
Hvis momsbeløbet efter fradrag er positivt, overføres beløbet til
kontoen for salgsmoms.
Auktionsholdere
Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal
føre et særskilt regnskab for de pågældende varer.
Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt beregningen af
momsbeløbet skal fremgå direkte af regnskabet.
Installering og montering
Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land,
skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af
varer på virksomhedens momsangivelse, jf. § 73 i momsbekendtgørelsen.
Hvis det i stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller
monterer varer her i landet, og som er registreringspligtig herfor, skal
virksomheden på momsangivelsen for hver momsperiode angive den samlede
værdi uden moms af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som
virksomheden installerer eller monterer her i landet, jf. § 74, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Fjernsalg
Af momsbekendtgørelsens § 78 fremgår de regnskabsmæssige regler
for virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre
EU-lande. I disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget
fordelt på hvert enkelt EU-land.
Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre
EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der
er leveret som fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.
Virksomhedens momsnumre i de andre EU-lande skal meddeles til told- og
skatteregionen.
Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her til landet,
skal på momsangivelsen angive den samlede værdi uden moms af de varer, der
er leveret som fjernsalg her til landet i den pågældende momsperiode, jf.
§ 79 i momsbekendtgørelsen.
Punktafgiftspligtige
varer
Virksomheder mv., der køber punktafgiftspligtige varer (harmoniserede
punktafgifter) i et andet EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som
skal betale erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf.
lovens § § 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse
med afregningen af selve punktafgiften, jf. momsbekendtgørelsens § 80.
N.5.4 Specifikation
Ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 2, finder bestemmelserne om
bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes
regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om edb-bogføring
findes i bogføringsloven med vejledning.
Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages
i overensstemmelse med god bogføringsskik. Generalklausulen i god
bogføringsskik udgør den overordnede ramme for bogføringens
tilrettelæggelse.
Enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En
undtagelse herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks.
automatisk momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes
registreringerne foretages, kontrolleres og opbevares, er
tilstrækkelig.
Endvidere skal registreringen tilrettelægges således, at der er et
fyldestgørende revisionsspor, i vejledningen til bogføringsloven betegnet
som kontrolspor.
Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til
dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger mv. Kontrolsporet er
derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet, som viser
sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet.
Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en
efter virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af
bogføringen, herunder konteringsinstruks.
Ved anvendelse af edb skal der herudover foreligge en
systembeskrivelse, som beskriver de benyttede systemer, hjælpemidler og
lign. Hvis registreringsbilagene, bilags- og dokumentationsmaterialet ikke
opbevares i klarskrift, skal der endvidere foreligge en beskrivelse af,
hvorledes transaktionssporet er udformet og opbevaret, samt i hvilken form
bilags- og dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a.
at kunne udskrive materialet i klarskrift.
Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk
overførte data mellem virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at
der udstedes et bilag i klarskrift.
De nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af
regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses for værende i overensstemmelse
med momslovgivningen, hvis bogføringslovens betingelser herfor i øvrigt
opfyldes.
Det er således ikke længere et krav, at hele regnskabsmaterialet
opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk overførsel af data skal
der være mulighed for at udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som
kræves efter momsloven, i klarskrift.
N.6 Opbevaringspligt og
lageropgørelse
N.6.1 Opbevaringspligt
Efter momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, er opbevaringspligtens periode
for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af de pågældende regnskabsår.
Dette svarer til det krav om opbevaring af regnskabsmaterialet, der
stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf. bogføringslovens § 10,
stk. 1. I enkelte tilfælde vil opbevaringspligtens periode være længere,
jf. nedenfor.
Opbevaringspligten, der også gælder for virksomheder, der er under
registreringsgrænsen i §§ 48-49 (dvs. virksomheder med en omsætning, som
ikke overstiger 50.000 kr. årligt, samt virksomheder, hvis erhvervelse i
andre EU-lande ikke overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og
regnskabsbilag (herunder også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder,
kontokort, journaler) og andet regnskabsmateriale herunder
bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister
mv.
Selv om virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks.
følgesedler, arbejdskort og lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes,
opbevares sammen med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.
Virksomhederne kan dog efter ansøgning til told- og skatteregionen få
tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets
udløb.
Det er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en
intern arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger
skønnes at sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at
en egentlig kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at
kontrollere virksomhedernes omsætning.
Opbevaringspligten består, selv om virksomheden afmeldes fra
registrering.
Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller
ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en
momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare
regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller
til- og ombygningsarbejdet, jf. momsbekendtgørelsens § 62, stk 3.
Opbevarings- stedet
Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares på det
forretningssted her i landet, hvor virksomheden er registreret.
Hvis regnskabsmaterialet efter regionens anmodning med kort varsel kan
være tilgængeligt for kontrollen på registreringsadressen, og de dermed
forbundne udgifter afholdes af virksomheden, kan materialet dog opbevares
andre steder her i landet end på registreringsadressen.
Der stilles heller ikke krav om, at regnskabsmaterialet mv. fra
samtlige under en fællesregistrering hørende virksomheder opbevares på
fællesafregningsadressen. Det vil være tilstrækkeligt, at materialet på
told- og skatteregionens begæring med kort varsel kan være tilgængeligt
for kontrollen på fællesafregningsadressen.
Den herboende repræsentant for en virksomhed uden for EU, bortset fra
virksomheder i Grønland, på Færøerne, i Island og i Norge, skal ifølge
momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, opbevare virksomhedens
regnskabsmateriale.
N.6.1.1 Andre særregler
Regnskabsmateriale kan opbevares på mikrofilm, elektronisk medie eller
anden lignende måde, hvis der foreligger en beskrivelse af
opbevaringsmetoden, så materialet kan fremfindes og udskrives i
klarskrift. I forhold til den generelle 5-årige opbevaringsregel og
mulighed for opbevaring på edb-medier mv. gælder følgende undtagelser:
De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares
i ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af
automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af
regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet
ikke opbevares i klarskrift.
Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra
bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, jf.
N.6.1 .
N.6.2 Lageropgørelse
Registrerede virksomheder skal én gang hvert år foretage en opgørelse
af lagerets værdi på grundlag af en optælling af det foreliggende lager,
jf. momsbekendtgørelsens § 61. Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt,
virksomheden selv vælger. Det vil dog normalt foregå på tidspunktet for
virksomhedens almindelige statusopgørelse.
Den opgørelse, der anvendes til skattemæssige formål, kan også anvendes
ved nævnte lageropgørelse.
Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til ToldSkat, men skal ligesom
virksomhedens øvrige regnskabsmateriale opbevares i 5 år .
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT I - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT N - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008