Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER

STV nr 20062 af 01/01/2003Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2003 - 2

Afsnit N Fakturerings-

og regnskabsbestemmelser

N.1 Indledning

§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for registrerede virksomheders

fakturering, regnskabsførelse, førelse af lister og opbevaring af

regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige for at kunne opgøre

momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal indbetale til

ToldSkat.

§ 52 angiver en lang række faktureringsbestemmelser, herunder krav til

en faktura eller et afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i

forbindelse med returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og

byttehandel.

Der er mulighed for lempelser for fakturaer vedrørende

transportydelser, torvesalg mv. samt for fritagelse for udstedelse af

faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke registrerede

virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører momsbeløb, samt

regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning hertil er der fastsat

bestemmelser for prisangivelser for varer og momspligtige ydelser.

Reglerne for virksomheder og privatpersoner, der udelukkende

registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et

andet EU-land, findes i § 53.

§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om, at

virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om handel med

registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er nærmere

beskrevet i

N.4 .

I § 55 fastsættes regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af

momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver

rigtigt opgjort og indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at

Læs alt

virksomhederne kan opfylde deres oplysningspligt overfor ToldSkat, jf. §

75. Det er også fastsat, hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne

fremlægge med henblik på deres fradragsret for købsmoms.

Ved lov nr. 1299 af 20. december 2000 er indsat en ny § 51 b i

momsloven. Det er herefter muligt for de statslige told- og

skattemyndigheder at give offentligheden adgang til elektronisk at slå

virksomheders navne, adresser eller momsnumre op. Samtidig fastholdes den

nuværende adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig

forespørgsel.

Oplysningerne kan kun afgives, når der i anmodningen er anført et navn,

en adresse eller et momsnummer på én eller flere bestemte

virksomheder.

Virksomheder, der udsteder afregningsbilag, skal inden udstedelsen

kontrollere, om sælgerne er momsregistrerede. I dag foregår kontrollen af

momsregistreringen ved, at virksomhederne retter mundtlig eller skriftlig

henvendelse til de statslige told- og skattemyndigheder, der så foretager

de nødvendige edb-forespørgsler.

Hensigten med en elektronisk forespørgselsadgang er at mindske besværet

i de konkrete situationer. Det er ikke hensigten at dataene skal anvendes

i markedsføringsøjemed eller lignende. De statslige told- og

skattemyndigheder vil således ikke være berettiget til i kommercielt

øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at

sælge databasen helt eller delvist.

N.2 Faktureringsbestemmelser

N.2.1 Generelt

Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en

generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og

momspligtige ydelser.Ved en faktura forstås her det dokument, der af

leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af

leverancen. I afsnittene

N.2.2.1-5 gennemgås undtagelserne til faktureringspligten.

Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol

af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for

købsmomsen hos køberen.

Som et generelt formkrav kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer,

kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2

eksemplarer.

N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk.

1

Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance

af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal

udstedes en faktura til modtageren.

Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales moms ved f.eks.

leverancer til andre EU-lande, skal der alligevel udstedes en faktura.

Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis betaling

inden leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a.

momsbekendtgørelsens §§ 39, stk. 3 (byttehandel) og 41 (salg til private

mv.) modificeres faktureringskravet dog væsentligt.

N.2.2.1 Salg til private

Udstedelse af faktura kan undlades ved salg til private forbrugere.

Denne regel gælder for alle virksomheder, jf. § 41 i

momsbekendtgørelsen.

Undtagelsen i § 41 finder dog ikke anvendelse ved salg af nye

transportmidler og fjernsalg til private i andre EU-lande, jf. § 41, stk.

1 sidste pkt.

Virksomheder, hvis salg af varer overvejende sker til private

forbrugere kan undlade at udstede en almindelig faktura ved salg af varer

til private forbrugere, medmindre forbrugeren anmoder herom.

Virksomheden er i stedet forpligtet til at anvende kasseapparat og

udlevere en kassebon til køberen. Såfremt dette ikke er teknisk muligt,

skal virksomheden ved salg af varer for over 1.000 kr. inkl. moms til den

enkelte kunde udstede en forenklet faktura. Se

N.2.3 .

Virksomheder med under 100 ugentlige salgstransaktioner kan undlade at

benytte kasseapparat under forudsætning af, at der udstedes faktura i to

eksemplarer, hvoraf den ene udleveres til køber.

Ved salg af tjenesteydelser, f.eks. håndværkerydelser, til private

forbrugere skal virksomheden udstede en almindelig faktura, hvis den

samlede salgspris er på kr. 5.000, inkl. moms og derover. Hvis den samlede

fakturapris er under 5.000 kr. gælder tilsvarende regler som ved salg af

varer.

Teknisk muligt

Efter momsbekendtgørelsens § 41, stk. 3 kan virksomheder, som er

fritaget for at udstede faktura efter stk. 1, undlade at benytte

kasseapparat og udlevere en kassebon til køberen, hvor det ikke er teknisk

muligt.

Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen er det antaget, at det i

almindelighed ikke er teknisk muligt for handlende at udskrive en

kassebon, når der sælges varer fra en torvestand.

Reglerne administreres således, at der ikke stilles krav om

kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra torvestande,

kræmmermarkeder og lignende, det vil sige virksomheder med kortvarige

driftssteder, hvor salgsstedet alene består i en stand eller vogn, og som

normalt lukkes ned og fjernes om aftenen.

N.2.2.2 Byttehandel

Byttehandel indebærer, at varer og momspligtige ydelser leveres helt

eller delvis mod betaling med varer eller ydelser, jf. § 39, stk. 3, i

momsbekendtgørelsen.

Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede, er det

tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura, hvis fakturaen ud over

de almindelige regler for fakturaens indhold også indeholder oplysninger

om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Se

N.2.3 om

fakturaens indhold. Fakturaen virker altså her både som faktura og som

afregningsbilag.

N.2.2.3 Kreditnotaer og

efterbetalingsfakturaer

Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller

efterbetalingsfaktura.

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal

der således udstedes en kreditnota.

Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota eller faktura

for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).

Der skal dog ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der

ikke beregnes moms, f.eks. kasserabatter. Hvis der efter fakturaens

udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som

f.eks. mejeri- og slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes

efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag - § 52, stk. 2.

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for

fakturaer for efterbetalinger, se

N.2.3 .

N.2.2.4 Afregningsbilag

Det er fastslået, at sælger kan undlade at udstede faktura, hvis køber

udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer,

se

N.2.5 .

Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at leverandøren

er en registreret virksomhed.

N.2.3 Fakturaens indhold

Af momsbekendtgørelsens § 39, stk. 1, fremgår kravene til fakturaer.

Kravene er de samme, som gælder for afregningsbilag og kreditnotaer.

Undtagelserne til fakturakravene fremgår nedenfor under

N.2.3.1-9 .

En faktura skal som udgangspunkt indeholde et fortløbende nummer eller

anden tilsvarende identifikation. Det er tilstrækkeligt, at den

fortløbende nummerering eller lign. sker i forbindelse med udstedelsen.

Herudover skal fakturaen indeholde:

udstedelsesdato

sælgers navn, adresse og momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)

købers navn og adresse

leverancens art, omfang (mængde) og pris

momsbeløbets størrelse.

Bestemmelsen om angivelse af sælgers momsregistreringsnummer har

virkning fra 1. januar 1998.

Skatteministeriets departement har i november 1999 præciseret, at der

ikke er hjemmel til på fakturaen at kræve oplyst navn og adresse på

køberens fiskale repræsentant.

Momsbeløbets størrelse

Momsbeløbets størrelse kan enten være angivet selvstændigt eller ved

angivelse af at momsen udgør 20 pct. af, det samlede beløb (når varen

sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20 pct. af den samlede pris).

Hvis køber er en momsregistreret virksomhed, skal sælgeren angive

momsbeløbets størrelse på fakturaen, hvis køberen anmoder herom. Endvidere

skal sælgeren på købers anmodning angive prisen uden moms for de enkelte

poster på fakturaen. Disse regler tager hensyn til, at køberens

regnskabsførelse kan være indrettet således, at han er interesseret i at

få fakturaen specificeret på denne måde.

Fakturering i euro

Hvis der faktureres i euro med moms, kræves det kun, at momsbeløbets

størrelse angives i euro, jf. momsbekendtgørelsens § 67. Euro er således

ligestillet med danske kroner. Sælger og køber omregner momsbeløbet til

danske kroner efter samme regler, som der anvendes for omregning af andre

eurobeløb i bogføringen.

Fakturering i fremmed mønt

undtagen euro

Hvis der faktureres i fremmed mønt - undtagen euro - med moms, kræves

det, at momsbeløbet i danske kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber

skal således anvende samme momsbeløb i danske kroner.

Nummerering

For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der

anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende

nummerering af regningerne. Det samme gælder for PBS, jf.

N.2.3.8 og

N.2.3.10 .

Udstedelsesdato

Udstedelsesdatoen skal være identisk med den dato, hvor

fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at

tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet.

Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugernes måler er

aflæst. Forsyningsselskaber mv., der til brug for betaling af leverancer

lader forbrugerne selv aflæse måler, vil som fakturadato kunne anse den

dato, hvor forbrugernes måler er aflæst. Dette gælder også i forbindelse

med betalingsstandsning.

For betalingsoversigter fra PBS gælder fra den 1. december 1999, at der

for hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato,

jf. TfS 1999, 834 og

N.2.3.10 .

Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan

medregnes til modtagerens købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 52, stk. 1

og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt

momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf.

momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, og lovens § 56, stk. 2.

Købekontrakter/slutsedler

Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som

forskriftsmæssige fakturaer. Se

N.5.2.1.2 .

Omregning til danske kroner

Hvis fakturabeløbet ved et køb (EU-køb) er angivet i fremmed valuta,

omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs

anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs

kan anvendes toldkursen, jf. momsbekendtgørelsens § 67, stk. 3.

Blandede leverancer

Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både

momspligtige og momsfrie leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke

leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med

særskilt sammentælling, jf. momsbekendtgørelsens § 39, stk. 2.

Der stilles derimod ikke krav om, at fakturaer vedrørende leverancer,

der omfatter både materialer og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt

angivelse af materialesum og arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder

fornøden oplysning om leverancens art og omfang.

Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser

om fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. Det er dog i

momsmæssig henseende nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.

Leasing af biler

Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser

personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på

mere end 6 måneder, skal det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42,

stk. 4 og 5, fremgå af fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 39, stk. 4.

Forenklet faktura

Virksomheder, der ikke kan benytte kasseapparet som følge af, at det

ikke er teknisk muligt, skal ved hvert salg på over 1.000 kr. inkl. moms

udstede en forenklet faktura, der er fortløbende nummereret, og som

indeholder sælgers navn og salgsbeløbets størrelse, jf.

momsbekendtgørelsens § 41, stk. 3.

N.2.3.1 Brugte varer mv.

Efter momsbekendtgørelsens § 81 skal der altid udstedes en særskilt

faktura over leverancer af brugte varer mv.

Foruden de almindelige fakturakrav, se

N.2.3 ,

skal fakturaen være forsynet med oplysninger om:

at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv.,

varens lagernummer,

at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og

at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som

købsmoms.

Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb eller anden angivelse af,

hvordan momsbeløbet kan udregnes.

Ved videresalg til private kan købers navn og adresse udelades.

Ved videresalg under samleordningen, se

R.4.2 ,

skal lagernummeret ikke anføres.

Køb fra private

Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke-registrerede

virksomheder og private til videresalg efter §§ 70-71, skal i forbindelse

med købet udstede et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se

N.2.3 .

Derudover anføres ved videresalg efter § 70, stk. 1, og § 71 varens

lagernummer på afregningsbilaget, jf. momsbekendtgørelsens § 81, stk. 3.

Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af

oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i

besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om handelen.

Virksomheder, der indkøber varer under brugtmomsordningen fra

registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af

fakturaer udstedt efter reglerne herom.

Auktionssalg

For varer, der sælges på auktion efter §§ 70-71, skal

auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med

faktureringsbestemmelserne for brugte varer. Derudover skal

auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel registrerede som

ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb fra private, se

ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl. moms.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion

efter §§ 70-71.

N.2.3.2 Transportydelser

Reglerne om fakturaens indhold kan fraviges for transportydelser, jf.

momsbekendtgørelsens § 43.

I fakturaer over transport af varer (f.eks. fragtbreve, post- og

banekvitteringer) kan oplysninger om kundens navn og adresse undlades.

Endvidere behøver sælger ikke at efterkomme en momsregistreret modtagers

anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, jf.

N.2.3 .

N.2.3.3 Benzinregninger mv.

Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie mv. til brug i vare- og

lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være

tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen,

anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.

I TfS 1999, 431 er der meddelt A/S Storebæltsforbindelsen dispensation

fra fakturakravene. Herefter kan momsregistrerede virksomheder anvende

kvitteringerne som dokumentation for købsmoms, selv om købers navn og

adresse ikke er påført.

I TfS 2000, 540 er der meddelt Øresundskonsortiet en tilsvarende

dispensation. Endvidere fastlægges reglerne for fradrag af såvel dansk som

svensk moms.

ToldSkat har i januar 2000 udsendt et nyhedsbrev til rederier med bil-

og personfærger i indenrigsfart. I nyhedsbrevet er reglerne for

momsfradrag på færgebilletter præciseret. Det understreges i nyhedsbrevet,

at fradraget er betinget af, at faktureringskravene er opfyldt, herunder

særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget overvejende sker til

private kunder, kan købers navn dog udelades.

N.2.3.4 Salg til registrerede købere i andre

EU-lande

Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34, stk.

1, nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen anføres såvel virksomhedens som

modtagerens momsregistreringsnummer.

Det samme gælder for virksomheder, der sælger ydelser i form af

sagkyndig vurdering af løsøregenstande, arbejde udført på løsøregenstande,

transport af varer og hertil knyttede ydelser, jf. lovens § 17 og §§

19-21, samt virksomheder, der formidler ydelser til momsregistrerede

købere i andre EU-lande.

Registreringsnummer momsbek. §

70

Af momsbekendtgørelsens § 70 fremgår det, at virksomheder ved

EU-handel skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af

virksomhedens SE-nummer som registreringsnummer.

Ved angivelse af registreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande

skal den alfanumeriske landekode ligeledes anføres.

For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4,

skal det fælles SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er

registreret, anvendes.

For virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2.

pkt, er det den delregistrede virksomheds SE-nummer, navn og adresse, der

skal anvendes.

N.2.3.5 Herboende repræsentant

Efter momsbekendtgørelsens § 40, stk. 3, skal udenlandske virksomheder,

der er repræsenteret her i landet ved en herboende repræsentant, på

fakturaen anføre repræsentantens navn og adresse eller dennes

momsregistreringsnummer.

Kopi af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på

den herboende repræsentants adresse.

N.2.3.6 Installering og montering

Udenlandske virksomheder, der kan undlade at beregne moms, fordi momsen

påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen

anføre virksomhedens og varemodtagerens momsnummer. På fakturaen skal

endvidere anføres, at varemodtager betaler den moms, der påhviler varerne.

Aftageren skal på momsangivelsen angive fakturabeløbet og størrelsen af

momsen, der påhviler varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 74, stk. 2.

N.2.3.7 Byttehandel

Hvis begge parter har fuld fradragsret for momsen af de modtagne varer

eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Det vil

således være tilstrækkeligt, at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør

20 pct. af forskelsbeløbet, jf. lovens § 28, stk. 2. Se

G.2.2 .

N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende

leverancer"

Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for fakturaer, hvis de

indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura.

Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved opkrævning af

abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et

antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling.

Det er en betingelse, at indbetalingskortene er forsynet med hver sin

fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret.

Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige

indbetalingsdato, se

F.1.2 .

Styrelsen har i

SKM2001.5.TSS

givet en dispensation fra fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 40, stk.

1, vedrørende ejendomsskattebilletten. Dispensationen er givet under

forudsætning af at de enkelte girokort eller transaktionerne i

PBS-oversigten påføres en fakturadato og et momsbeløb. Herefter vil

ejendomsskattebilletten ikke blive anset som en faktura, men som en samlet

specifikation af de enkelte rater. Af tekniske årsager har det ikke været

muligt at placere momsbeløb og fakturadato på de enkelte girokort og disse

er i stedet indsat på selve ejendomsskattebilletten, hvilket styrelsen har

godtaget. Girokort og transaktionerne i PBS-oversigten ændres ikke.

Kommunerne skal som hovedregel momsberigtige hele det opkrævede beløb i

den momsperiode, hvori den samlede udsendelse af giroindbetalingskortene

finder sted. En fravigelse fra denne hovedregel er tilladt, da

indbetalingerne er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved

opgørelse af momstilsvaret, jf. momslovens § 23, stk. 2. Se afsnit

F.1.2

N.2.3.9 Kreditkort

Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses

for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved

vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede

tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske

vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og

eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer

udstedt i udlandet.

Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger

om køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig

og overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende

vognmænds hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis

fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet.

Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted,

produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter.

Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms

af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om

fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en

betingelse, at der til brug for ToldSkats kontrol på grundlag af de

informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan

udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af

informationer efter ToldSkats nærmere

bestemmelser.

N.2.3.10 Betalingsoversigter

De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes

Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers

betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende

oplysninger, som kræves for en faktura, herunder fakturadato.

Med virkning fra den 1. december 1999 er det en betingelse for at

godkende betalingsoversigten som faktura, at hver fakturering/transaktion

i oversigten indeholder en særskilt fakturadato, jf. TfS 1999, 834.

Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne

dato godkendes med virkning fra den 1. december 1999 ikke længere som

udstedelsesdato (fakturadato).

Oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens

(betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et betalingsnummer, der

identificerer leverandøren.

En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge

betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning

senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i

oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den

fakturerede leverance til købsmomsen på dette

tidspunkt.

N.2.3.11 Elektronisk overførsel

Der er i bogføringsloven med tilhørende vejledning åbnet mulighed for

bogføring på grundlag af elektronisk overførte data for

bogføringspligtige virksomheder.

Ved elektronisk

overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning at udskrive

købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i

klarskrift.

N.2.3.12 Ikke-registrerede

virksomheder

Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre

momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf.

§ 52, stk. 3.

Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, f.eks.

fordi omsætningen ikke overstiger 50.000 kr. årligt efter § 49, eller kun

leverer ydelser, der er omfattet af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller

anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.

Hvis virksomheden overtræder denne bestemmelse, kan dette være

strafbart efter lovens § 81.

Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden angivelse af,

at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale momsbeløbet til

ToldSkat.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen,

jf. nedenfor

N.2.3.13 .

Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer

efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer

efter reglerne i lovens kapitel 17, må heller ikke anføre momsbeløb i

salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der

muliggør en udregning af momsbeløbet.

N.2.3.13 Uretmæssigt opkrævede

momsbeløb

Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb,

skal indbetale momsbeløbet til ToldSkat, jf. § 52, stk. 4. Det samme

gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der

ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at

fakturabeløbet indeholder moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for

køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes

og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota

til berigtigelse af fejlen.

Under

N.2.5

gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er momsregistreret,

modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført moms.

Kreditnota

ToldSkat kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 4,

pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget

opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan

afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren

indbetale beløbet til ToldSkat.

Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl.

i strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører

momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan

udregnes.

Overdragelse af

varelagre

§ 52, stk. 4, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid

med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner

og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde har køberen ikke adgang til at

foretage fradrag for købsmomsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget

sker - skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes

kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker

tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.

Bestemmelserne i § 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt over for såvel

egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for

afsætning af varer og momspligtige ydelser.

N.2.3.14 Sponsorydelser

Told- og Skattestyrelsen har i

SKM2002.363.TSS ,

afgivet en udtalelse om fakturaers indhold ved sponsorater inden for

forskellige professionelle sportsgrene. Selvom købet af sponsorydelser er

reklame, indeholder købet ofte andre ydelsesarter, som ikke kan betegnes

som reklame for sponsor. Sådanne sekundære ydelser skal individuelt

prisfastsættes og fremgå af fakturaen.

N.2.4 Faktureringstidspunkt

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet

eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere, end hvad der er

almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge- eller månedsvis).

Faktureringsstidspunktet anses for at være leveringstidspunktet, hvis

faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. §

23, stk. 2, se

F.1.2 .

Ratebeløb/acontobeløb

Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden

leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del,

jf. § 52, stk. 1, se

F.1.3 .

N.2.5 Afregningsbilag

For at en registreret køber kan få fradrag for købsmoms på grundlag af

et afregningsbilag, skal afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger

som en faktura, jf. § 39, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Oplysningerne

fremgår af

N.2.3 .

Efter § 52, stk. 1, må køber kun udstede afregningsbilag inkl. moms,

hvis sælger er momsregistreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må

køber derfor sikre sig, at sælgeren er momsregistreret.

Inden for f.eks. brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast

forretningsforbindelse mellem køber og sælger, vil det være af særlig

betydning for køberen, at han sikrer sig sælgerens identitet og

registreringsforhold.

Ansvaret for fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er

fritaget for faktureringspligten, hvis køber udsteder et korrekt

afregningsbilag. Ved udstedelse skal forstås, at sælgeren modtager

afregningsbilaget, jf. TfS 2000, 141 og 419. Hvis en sælger, der ikke er

momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført

afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms,

skal sælger gøre køber opmærksom herpå og tilbagebetale momsbeløbet til

køber, jf. § 52, stk. 3.

Ved udstedelse af et afregningsbilag har køber altid pligt til at sikre

sig, at sælger på tidspunktet for udstedelsen af afregningsbilaget er

momsregistreret. For at kunne overholde fakturakravene i § 39, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen skal køber have oplyst sælgers momsnummer, der skal

anføres på afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes

underskrift som kvittering for beløbets modtagelse.

Køber skal altid rette henvendelse til ToldSkat og få bekræftet

oplysninger om sælgers momsmæssige status, medmindre der er tale om faste

handelspartnere, hvor henvendelsen kan ske med passende mellemrum, jf. TfS

1999, 355. Bekræftelse af oplysninger kan ske elektronisk på ToldSkat´s

hjemmeside, hvor der er mulighed for at slå virksomheders navne, adresser

og momsnumre op. Se

N.1 .

Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget

af, at der foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation. Et

afregningsbilag, der er udstedt, uden at sælger er momsregistreret, er

således som udgangspunkt ikke korrekt dokumentation for købers

momsfradragsret.

Hvis en køber udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger

over varer og momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger

gøre køber opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres. I modsat

fald må sælger udstede en forskriftsmæssig faktura.

N.2.6 Opbevaring af fakturakopier mv.

En leverandør har pligt til at opbevare kopi af fakturaer og

kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag, jf. § 52, stk.

6.

Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens § 62,

stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under

registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs.

regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder

bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister

mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende

regnskabsår. Se også

N.6.1 .

N.2.6.1 Elektronisk medie

Virksomhederne kan opbevare fakturakopier på mikrofilm, elektronisk

medie eller på anden lignende måde. Der behøver således ikke at foreligge

en udskrift, blot der kan foretages en sådan. Den pågældende virksomheds

arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres

ToldSkat mulighed for at udøve en betryggende kontrol.

I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med

oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for

kopifakturaer.

Bestemmelserne om virksomhedens regnskabsførelse og bogføring ved hjælp

af edb og mikrofilm findes i bogføringsloven med tilhørende

vejledning.

N.2.7 Prisangivelser

Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt

tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for

prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter og lign. Bestemmelsen

omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52, stk.

5.

Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et

momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede

pris.

N.3 Nye transportmidler

N.3.1 Enkeltstående salg af nye transportmidler

§ 53, stk. 1

Virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for

enkeltstående salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land,

skal udstede faktura over salget.

Skatteministeren har i momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere regler

for indholdet af fakturaen. I momsbekendtgørelsens § 42, er det fastsat,

at registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke

registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land, og ikke

registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye

transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der

indeholder følgende oplysninger:

Udstedelsesdato.

Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

Værdi af transportmidlet.

Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for

landkøretøjer.

Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af

transportmidlet.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3, stk. 2, nr. 1, hvor det er

angivet, at enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt

transportmiddel til et andet EU-land, anses som en afgiftspligtig person,

se

C.2.1 .

Nye transportmidler er defineret i § 11, stk 4, se

D.9.1 .

N.3.2 Fakturakopi til ToldSkat § 53, stk.

2

En kopi af fakturaen skal af sælgeren indsendes til ToldSkat senest 1

måned efter udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet

sted.

Registrerede virksomheder behøver dog først at indsende faktura til

ToldSkat senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leveringen har

fundet sted, jf. momsbekendtgørelsens § 42, stk. 2.

Tilbagebetaling af moms

Hvis der samtidig med indsendelsen af fakturakopi indsendes

dokumentation for den moms, der er betalt ved købet af det pågældende

transportmiddel, kan sælger få tilbagebetalt den moms, der tidligere er

betalt.

Det kan dreje sig om den moms, der er indeholdt i den

oprindelige købspris, eller den moms, der er betalt ved en tidligere

erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel fra steder uden for EU.

Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden anskaffelsen, nedsættes

tilbagebetalingsbeløbet med en andel svarende til forholdet mellem den

oprindelige anskaffelsespris uden moms og videresalgsprisen.

N.4 Listesystemet

N.4.1 Generelt § 54, stk. 1

Ved gennemførelsen af det indre marked blev det administrative

samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat regler om

administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter, hvorefter

der skal udveksles momsoplysninger vedrørende vareleverancer inden for

EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at medlemslandene skal

indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder i det pågældende

land om salg til registrerede virksomheder i andre EU-lande.

For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er Listesystemet

(VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne indhentes hos

virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene.

Listesystemet har følgende to hovedformål:

virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet,

og

medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen

betales i forbrugslandet.

De nærmere regler om de oplysninger, der skal afgives til

listesystemet, findes i momsbekendtgørelsens §§ 68-69.

Registrerede virksomheder, der efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4,

leverer varer uden moms til registrerede virksomheder i andre EU-lande,

skal udarbejde en liste over de i perioden foretagne leverancer. Listen

skal indeholde følgende oplysninger:

Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).

Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver

enkelt køber i andre EU-lande.

Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre

EU-lande.

Oplysningerne skal som hovedregel afgives hvert

kvartal. Fristen for afgivelse af lister svarer til angivelses- og

betalingsfristerne for moms. Hvordan disse oplysninger skal angives, se

N.4.3 .

N.4.2 Undtagelser

Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for at lempe kravene for

oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har benyttet sig af denne

mulighed i momsbekendtgørelsens § 68.

N.4.2.1 Virksomheder med

halvårsafregning

Virksomheder, der efter momsbekendtgørelsens § 68, stk. 2, anvender

første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperiode, kan efter

anmodning til ToldSkat få tilladelse til at afgive listeoplysninger for

hver 6 måneder, når:

virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,

virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke

overstiger 120.000 kr. årligt, og

virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Listen skal afleveres senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens

udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 68, stk. 5.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal

oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se

N.4.1 .

N.4.2.2 Små virksomheder

Små virksomheder kan ifølge momsbekendtgørelsen § 68, stk. 3, efter

anmodning til ToldSkat få tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr.,

navn og adresse samt købernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift

for hvert kalenderår (listeperioden), når:

virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,

virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke

overstiger 120.000 kr. årligt, og

virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Oplysningerne skal afgives til ToldSkat senest den 1. i tredje måned

efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 68, stk. 5.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal

oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se

N.4.1 .

N.4.2.3 Trekantshandler

Ved trekantshandler skal mellemhandlere særskilt angive følgende

oplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 75, stk. 2:

Virksomhedens SE.-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land)

registreringsnummer.

Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den

pågældende varemodtager.

N.4.3 Angivelsesmåde

Oplysningerne skal afgives, jf. momsbekendtgørelsens § 69, på en af

følgende måder:

Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af ToldSkat.

Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter ToldSkats

nærmere anvisning.

Ved at indberette elektronisk til

ToldSkat.

N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende

virksomhedernes indsendelse af lister.

N.5 Regnskabsbestemmelser

N.5.1 Generelt § 55

Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for

opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med

momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler

herfor fremgår af momsbekendtgørelsen.

De generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 46-47 i

momsbekendtgørelsen.

Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser

til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved

udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen

over EU-leverancer til ToldSkat, fremgår af regnskabet, jf.

momsbekendtgørelsens § 46, stk. 1.

For virksomheder, der i forvejen fører et almindeligt

forretningsregnskab, vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et

særligt momsregnskab, jf. § 46, stk. 2. Regnskabet skal dog være indrettet

på en sådan måde, at de nødvendige oplysninger om momstilsvaret fremgår af

regnskabet ved hjælp af særlige konti, se

N.5.2 .

Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal

føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af ToldSkat, jf.

momsbekendtgørelsens § 46, stk. 2. Hvis regnskabshæftet anvendes, føres

regnskabet i overensstemmelse med rubriceringen og den i hæftet trykte

vejledning.

I momsbekendtgørelsens § 46, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der

ikke er bogføringspligtige, skal opfylde de krav, der fremgår af

bogføringsloven med tilhørende vejledning.

De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af momsbekendtgørelsens

§ 47. I stk. 1 bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar

og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne

grundlag for ToldSkat's kontrol med momsens rigtige beregning.

Bogføring i fremmed

mønt/euro

Tilladelsen, jf. momsbekendtgørelsens § 67, til at bogføre i fremmed

mønt/euro ændrer ikke på afregning og betaling, som fortsat skal ske i

danske kroner. Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra

bogføringsvaluta til danske kroner er dokumenteret, så det kan

kontrolleres, at reglerne for omregning er overholdt. Det skal fremgå

hvilken kurs (dagskurs eller toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver

transaktion skal fremgå. Se også

N.2.3 .

Summariske eller periodiske

posteringer

Ved summariske posteringer skal der i regnskabet foreligge

specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lign. Af

disse specifikationer skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer

er sammensat af enkeltposter.

Alle virksomhedens regnskabsregistreringer skal kunne afstemmes med

oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer.

De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over

EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er

sammensat, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Øvrige krav

Regnskabet skal også indeholde sådanne oplysninger, at

virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele

ToldSkat oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte

virksomheder, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 3.

N.5.1.1 Generelle regler for

bogføring

Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i

forbindelse med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene

kan dog føres med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte

på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med

værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf

momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales

moms, jf. § 49 i momsbekendtgørelsen.

Momsen ved import af varer skal altid føres direkte på kontoen for

købsmoms.

N.5.2 Særlige konti

Føres momsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette

indeholde særlige konti for henholdsvis købs- og salgsmomsen samt konto

for eventuel eksportomsætning mv., jf. momsbekendtgørelsens § 48.

Bestemmelsens enkelte konti er følgende:

Købsmomskonto (indgående

afgift)

På købsmomskontoen føres momsen på indkøb, herunder import af

varer og ydelser til brug for virksomheden, i det omfang momsen på

indkøbene kan medregnes til købsmomsen.

For investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtelsen

efter §§ 43-44, skal der føres en særlig konto eller opgørelse.

Salgsmomskonto (udgående

afgift)

På salgsmomskontoen føres momsen af virksomhedens leverancer, der

sælges af virksomheden, herunder varer, der udtages til brug for

virksomhedens indehaver, personale, repræsentation mv., samt ved fraførsel

af varer fra et afgiftsoplag.

Konto for moms af varekøb

mv. i udlandet

På kontoen for moms af varekøb mv. i udlandet føres momsen af 1)

erhvervelser fra andre EU-lande, 2) varer, der indføres hertil landet fra

steder uden for EU, jf. lovens § 12 (importmoms), og 3) køb, for hvilke

virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.

Importmoms beregnes på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 af

varernes afgiftsværdi, som er toldværdien tillagt told, importafgifter mv.

samt forsendelses- og forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil

varernes bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt,

hvor afgiftspligten indtræder.

Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb i udlandet, men også

moms af køb af visse ydelser.

Konto for EU-erhvervelser

(momsangivelsens rubrik A)

På denne konto anføres købsprisen for varer, som virksomheden

modtager fra andre EU-lande.

Konto for EU-leverancer

(momsangivelsens rubrik B)

Her anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre

EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1,

nr. 1-4.

Konto for eksport mv.

(momsangivelsens rubrik C)

Konto for eksport mv. oprettes af virksomheder, der har eksport

til lande uden for EU eller andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales

moms, jf. §§ 14-21, og § 34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen

føres salgsprisen på de foretagne leverancer.

N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)

Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den indgående afgift) føres på

grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og

modtagne kreditnotaer mv., jf. momsbekendtgørelsens § 51.

For virksomheder, der er registreret efter toldloven, skal regnskabet

for importerede varer føres på grundlag af månedlige

importspecifikationer, som virksomheden har modtaget fra ToldSkat.

Regnskabet for disse varer kan også føres på grundlag af enhedsdokumentets

eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra ToldSkat. I så fald

skal bogføringen afstemmes med importspecifikationen.

Adgangen til at benytte enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for

regnskabsføringen har bl.a. betydning for virksomheder, der har negativt

momstilsvar, og som ønsker at afgive momsangivelsen uden at afvente

importspecifikationen, der først foreligger i måneden efter momsperiodens

udløb.

For så vidt angår virksomheder, der ikke er registreret efter

toldloven, føres regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på

grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle

rettelsesmeddelelser fra ToldSkat. Bogføringen skal afstemmes med

indbetalingskort eller kassebilag fra ToldSkat.

N.5.2.1.1 Bogføring

Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede

køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret eller fortoldet

til virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen § 52, stk. 1.

Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved

fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af de i

afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 52, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden

berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til

leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage

regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne

i perioden fakturerede leverancer.

Købsmomskontoen skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der

modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for

tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med

angivelse af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede

rabatter, der er blevet effektive, efter at leverancen er foretaget, jf. §

53, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Specielt for betalingsstandsninger henvises der til afsnit

N.2.3 .

Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds

købsmoms, f.eks. fordi virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan

virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere

hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af

momsen, der ikke kan medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved

momsperiodens slutning, jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 2.

N.5.2.1.2 Dokumentation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 54 skal virksomheder til

dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer eller

afregningsbilag, der opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 39. Ved en

faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren

betragtes som anmodning om betaling af leverancen.

For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen

bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra ToldSkat om

størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder,

der ikke er registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for

momsen på importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle

rettelsesmeddelelser fra ToldSkat. Denne dokumentation kan også anvendes

af virksomheder, der er registreret efter toldloven.

Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal

der fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende såvel køberens som

sælgerens momsnumre.

Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som

forskriftsmæssige fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation

for købsmomsen. Dette begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at

godkendelse af en købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i

relation til momslovens bestemmelser ville få den for erhvervslivet

uønskede virkning, at den pågældende leverance skulle medregnes til

leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet for udstedelsen af

købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23, stk. 2.

Ved indkøb her i landet kan fakturaer på højst 500 kr., der er udstedt

af virksomheder, der overvejende sælger til private forbrugere (f.eks.

detailhandlere), fremlægges som dokumentation, selv om fakturaerne ikke

indeholder oplysning om modtagerens navn og adresse.

Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det fastsat,

at automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en faktura

på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning om et

eventuelt modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af

forsikringstageren kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på

betingelse af, at det af fakturaen fremgår, at reparationen er udført med

den skadelidtes virksomhed som modtager.

N.5.2.1.3 Investeringsgoder

Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for

investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i

overensstemmelse med §§ 43-44.

Regnskabet i disse virksomheder skal derfor indeholde sådanne

oplysninger, at det kan danne grundlag for ToldSkats kontrol med, at

regulering af købsmomsen finder sted, jf. momsbekendtgørelsens § 55.

Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke

registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til

formål, der ikke er fradragsret for, skal føre en særlig konto, der

benævnes investeringsgoder, eller føre en særlig opgørelse over disse, jf

§ 56, stk. 3-4 , i momsbekendtgørelsen.

På kontoen eller opgørelsen føres for hvert investeringsgode

anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen betalte momsbeløb samt

det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen kan medregne til

købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen eller opgørelsen

føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter reglerne i §§

43-44.

Virksomheder, der i henhold til momsbekendtgørelsens § 18, stk. 1,

overtager en reguleringsforpligtelse for momsen på et investeringsgode,

skal på den nævnte konto eller opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket

virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer,

som virksomheden skal foretage. Momsbekendtgørelsens § 18, stk. 1,

omhandler salg af fast ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter §

43, stk. 3, nr. 4 og 5.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at ToldSkat kan sammenholde

posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med virksomhedens

øvrige regnskabsmateriale, jf. § 55, stk. 6, i momsbekendtgørelsen.

Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelse af virksomhedens

købsmoms for den momsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan

konstateres, jf. momsbekendtgørelsens § 55, stk. 2.

N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)

Bogføringen over salget skal foretages på grundlag af kopier af

udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring

kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens

§ 57, stk. 1.

Regnskabet over salg og momsen heraf skal for hver afgiftsperiode

omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra

Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og

ydelser, jf. § 56, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Momsberigtigelse af varer og ydelser til eget brug mv. kan dog også

foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette skyldes, at den

momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller fremstillingsprisen

og ikke salgsprisen.

I medfør af momsbekendtgørelsens § 58 kan virksomheder, der efter deres

karakter som f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige

forbrugsvare, ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering

af indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i

momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.

Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget man har

forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag

af et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets årligt fastsatte

mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer mm. kan normalt anvendes

som vejledende udgangspunkt ved en sådan momsberegning.

N.5.2.2.1 Betalings- og

kasseregnskabet

Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter

bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal

føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages

samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte

specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.

Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager

kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der skal foretages

effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller

art tilsiger andet.

Føres der særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der

indeholder oplysninger om de enkelte beløb, kan disse optages i

kasseregnskabet med en samlet sum for hver specifikation. Der kan i øvrigt

henvises til bogføringsloven med tilhørende vejledning.

Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af

hensyn til momsregnskabet foretage regulering af udestående fordringer ved

momsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der

afregner med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering

for udestående fordringer vedrørende sådant salg, jf. momsbekendtgørelsens

§ 59.

N.5.2.2.2 Aviser/frimærker

Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af frimærker og

aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan

virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og

fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på

grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra

postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 59, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

Efter momsbekendtgørelsens § 59, stk. 3, skal de periodiske

reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og

aviser fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares

sammen med regnskabet.

N.5.2.3 Køb hos registrerede virksomheder i

andre EU-lande

Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande og indkøb, for hvilke

virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal

føres på kontoen for EU-erhvervelser mv., jf.

N.5.2 .

Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag af de modtagne

fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden er

betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.

På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 pct. moms.

På kontoen for moms af EU-erhvervelser, jf. § 48, stk. 4, i

momsbekendtgørelsen, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser fra

andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter

lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3. Beløbet overføres til momsangivelsen og

sammenlægges med virksomhedens salgsmoms.

Derudover skal der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes

værdi ekskl. moms i rubrik A. Regnskabet med køb af varer og ydelser i

andre EU-lande, hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en

sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af

varer og ydelser i andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der

skal angives på momsangivelsen.

Virksomheden kan anvende de almindelige fradragsregler i lovens kapitel

9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af EU-varekøb

behandles således på samme måde som momsen af varekøb foretaget her i

landet. Se i øvrigt afsnit J.

Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 48 (dvs., ikke

afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der ikke

er registreringspligtige for moms), har ikke fradragsret for det beregnede

momsbeløb, se

M.2 .

Disse virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra

andre EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan

danne grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal

opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af

det år, hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf.

momsbekendtgørelsens § 66, stk. 2.

Overførsel af varer

Hvis en virksomhed til eget brug har overført varer uden afgift

til et andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse, skal det

fremgå af regnskabet, hvilke varer, der er overført, datoen for

overførslen og hvortil overførsel er sket, jf. § 72, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

N.5.2.4 Afslutning af konti

Momsbekendtgørelsens § 50 fastsætter reglerne for, hvordan de enkelte

konti skal afsluttes.

Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen

for købsmoms og saldoen på kontoen for moms af EU-erhvervelser mv., jf.

momsbekendtgørelsens § 48, stk. 5, overføres til salgsmomskontoen. Salgs-

og købsmomskontiene viser henholdsvis det momsbeløb, som virksomheden skal

indbetale til ToldSkat, og det momsbeløb, som virksomheden skal have

godtgjort.

Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra ToldSkat føres det betalte

eller godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed

udlignes.

I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af EU-erhvervelser mv.

til kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette en konto for

afregning med ToldSkat og overføre momsen hertil.

Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden momsangivelsens

indsendelse. ToldSkat kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en frist

på mindst 14 dage skal være ajourført for momsperioder, for hvilke fristen

for indsendelse af angivelsen er udløbet, jf. § 63, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

N.5.3 Særregler for visse

virksomheder

Torvesalg mv.

Visse virksomheder er efter deres art og handelsform, f.eks.

detailhandel fra vogn eller torvestade, afskåret fra at benytte

kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte indbetalinger.

Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på grundlag af daglige

kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på bilag eller i

virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal opbevares som en

del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 4.

Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr.

og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

Den daglige kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens

begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og

sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning.

Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis

være nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens

løb, f.eks. varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank

eller sparekasse, og beløb udtaget til privat brug.

Brugte varer (brugtmoms-

ordningen)

Virksomheder, der leverer brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5,

eller § 71, skal føre særskilte regnskaber for leverancerne, jf.

momsbekendtgørelsens § 82

Se om brugtmomsordningen afsnit

R .

Brugte varer efter § 70, stk.

1 (individuel ordning)

Virksomheden skal i regnskabet for hver enkelt vare angive:

lagernummer

købs- og salgsdato

købspris og salgspris inkl. moms og

forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris

Momsgrundlaget for varen udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. Det positive

momsbeløb anføres i regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms.

Hvis købsprisen er større end salgsprisen, tilbagebetales momsen

ikke.

Brugte varer efter § 70, stk.

5 (samleordning)

Der skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto

for det samlede salg inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes

udløb.

Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen,

overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms

for den pågældende periode.

Overstiger beløbet på købskontoen beløbet på salgskontoen, overføres

forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for den følgende periode. Det er

altså her muligt at få det negative momstilsvar overført til næste

periode.

Brugte personmotor- køretøjer

efter § 71

I virksomhedens regnskab skal der for hvert enkelt køretøj angives:

Lagernummer,

Købsdato,

Afregningsbilagsnummer,

Sælgers (tidligere ejers) navn,

Afregningspris til sælger,

Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),

Salgsdato,

Fakturanummer,

Købers navn,

Salgspris til køber

Der skal endvidere for hver enkelt køretøj angives beregnet momsbeløb,

fradrag og momsbeløb efter fradrag, jf. § 71.

Hvis momsbeløbet efter fradrag er positivt, overføres beløbet til

kontoen for salgsmoms.

Auktionsholdere

Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal

føre et særskilt regnskab for de pågældende varer.

Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt beregningen af

momsbeløbet skal fremgå direkte af regnskabet.

Installering og montering

Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land,

skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af

varer på virksomhedens momsangivelse, jf. § 73 i momsbekendtgørelsen.

Hvis det i stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller

monterer varer her i landet, og som er registreringspligtig herfor, skal

virksomheden på momsangivelsen for hver momsperiode angive den samlede

værdi uden moms af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som

virksomheden installerer eller monterer her i landet, jf. § 74, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Fjernsalg

Af momsbekendtgørelsens § 78 fremgår de regnskabsmæssige regler

for virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre

EU-lande. I disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget

fordelt på hvert enkelt EU-land.

Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre

EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der

er leveret som fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.

Virksomhedens momsnumre i de andre EU-lande skal meddeles til told- og

skatteregionen.

Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her til landet,

skal på momsangivelsen angive den samlede værdi uden moms af de varer, der

er leveret som fjernsalg her til landet i den pågældende momsperiode, jf.

§ 79 i momsbekendtgørelsen.

Punktafgiftspligtige

varer

Virksomheder mv., der køber punktafgiftspligtige varer (harmoniserede

punktafgifter) i et andet EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som

skal betale erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf.

lovens § § 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse

med afregningen af selve punktafgiften, jf. momsbekendtgørelsens § 80.

N.5.4 Specifikation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 2, finder bestemmelserne om

bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes

regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om edb-bogføring

findes i bogføringsloven med vejledning.

Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages

i overensstemmelse med god bogføringsskik. Generalklausulen i god

bogføringsskik udgør den overordnede ramme for bogføringens

tilrettelæggelse.

Enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En

undtagelse herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks.

automatisk momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes

registreringerne foretages, kontrolleres og opbevares, er

tilstrækkelig.

Endvidere skal registreringen tilrettelægges således, at der er et

fyldestgørende revisionsspor, i vejledningen til bogføringsloven betegnet

som kontrolspor.

Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til

dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger mv. Kontrolsporet er

derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet, som viser

sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet.

Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en

efter virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af

bogføringen, herunder konteringsinstruks.

Ved anvendelse af edb skal der herudover foreligge en

systembeskrivelse, som beskriver de benyttede systemer, hjælpemidler og

lign. Hvis registreringsbilagene, bilags- og dokumentationsmaterialet ikke

opbevares i klarskrift, skal der endvidere foreligge en beskrivelse af,

hvorledes transaktionssporet er udformet og opbevaret, samt i hvilken form

bilags- og dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a.

at kunne udskrive materialet i klarskrift.

Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk

overførte data mellem virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at

der udstedes et bilag i klarskrift.

De nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af

regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses for værende i overensstemmelse

med momslovgivningen, hvis bogføringslovens betingelser herfor i øvrigt

opfyldes.

Det er således ikke længere et krav, at hele regnskabsmaterialet

opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk overførsel af data skal

der være mulighed for at udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som

kræves efter momsloven, i klarskrift.

N.6 Opbevaringspligt og

lageropgørelse

N.6.1 Opbevaringspligt

Efter momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, er opbevaringspligtens periode

for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af de pågældende regnskabsår.

Dette svarer til det krav om opbevaring af regnskabsmaterialet, der

stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf. bogføringslovens § 10,

stk. 1. I enkelte tilfælde vil opbevaringspligtens periode være længere,

jf. nedenfor.

Opbevaringspligten, der også gælder for virksomheder, der er under

registreringsgrænsen i §§ 48-49 (dvs. virksomheder med en omsætning, som

ikke overstiger 50.000 kr. årligt, samt virksomheder, hvis erhvervelse i

andre EU-lande ikke overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og

regnskabsbilag (herunder også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder,

kontokort, journaler) og andet regnskabsmateriale herunder

bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister

mv.

Selv om virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks.

følgesedler, arbejdskort og lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes,

opbevares sammen med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.

Virksomhederne kan dog efter ansøgning til told- og skatteregionen få

tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets

udløb.

Det er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en

intern arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger

skønnes at sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at

en egentlig kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at

kontrollere virksomhedernes omsætning.

Opbevaringspligten består, selv om virksomheden afmeldes fra

registrering.

Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller

ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en

momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare

regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller

til- og ombygningsarbejdet, jf. momsbekendtgørelsens § 62, stk 3.

Opbevarings- stedet

Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares på det

forretningssted her i landet, hvor virksomheden er registreret.

Hvis regnskabsmaterialet efter regionens anmodning med kort varsel kan

være tilgængeligt for kontrollen på registreringsadressen, og de dermed

forbundne udgifter afholdes af virksomheden, kan materialet dog opbevares

andre steder her i landet end på registreringsadressen.

Der stilles heller ikke krav om, at regnskabsmaterialet mv. fra

samtlige under en fællesregistrering hørende virksomheder opbevares på

fællesafregningsadressen. Det vil være tilstrækkeligt, at materialet på

told- og skatteregionens begæring med kort varsel kan være tilgængeligt

for kontrollen på fællesafregningsadressen.

Den herboende repræsentant for en virksomhed uden for EU, bortset fra

virksomheder i Grønland, på Færøerne, i Island og i Norge, skal ifølge

momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, opbevare virksomhedens

regnskabsmateriale.

N.6.1.1 Andre særregler

Regnskabsmateriale kan opbevares på mikrofilm, elektronisk medie eller

anden lignende måde, hvis der foreligger en beskrivelse af

opbevaringsmetoden, så materialet kan fremfindes og udskrives i

klarskrift. I forhold til den generelle 5-årige opbevaringsregel og

mulighed for opbevaring på edb-medier mv. gælder følgende undtagelser:

De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares

i ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af

automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af

regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet

ikke opbevares i klarskrift.

Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra

bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, jf.

N.6.1 .

N.6.2 Lageropgørelse

Registrerede virksomheder skal én gang hvert år foretage en opgørelse

af lagerets værdi på grundlag af en optælling af det foreliggende lager,

jf. momsbekendtgørelsens § 61. Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt,

virksomheden selv vælger. Det vil dog normalt foregå på tidspunktet for

virksomhedens almindelige statusopgørelse.

Den opgørelse, der anvendes til skattemæssige formål, kan også anvendes

ved nævnte lageropgørelse.

Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til ToldSkat, men skal ligesom

virksomhedens øvrige regnskabsmateriale opbevares i 5 år .

Lignende dokumenter