MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 2000
Afsnit N
Fakturerings- og regnskabsbestemmelser
N.1 Indledning
§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for
registrerede virksomheders fakturering, regnskabsførelse, førelse af
lister og opbevaring af regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige
for at kunne opgøre momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal
indbetale til Told Skat.
§ 52 angiver en lang række
faktureringsbestemmelser, herunder kravet til en faktura eller et
afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i forbindelse med
returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og
byttehandel.
Der er dog mulighed for lempelser for fakturaer
vedrørende transportydelser, torvesalg mv. samt for fritagelse for
udstedelse af faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke
registrerede virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører
momsbeløb, samt regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning
hertil er der fastsat bestemmelser for prisangivelser for varer og
momspligtige ydelser.
Reglerne for virksomheder og
privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye
transportmidler til køber i et andet EU-land, findes i §
53.
§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte
bestemmelser om, at virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om
handel med registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er
nærmere beskrevet i N.4.
I § 55 fastsættes
Læs alt
regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af momstilsvaret for hver
momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver rigtigt opgjort og
indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at virksomhederne kan opfylde
deres oplysningspligt overfor Told Skat, jf. § 75. Det er også fastsat,
hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne fremlægge med henblik på
deres fradragsret for købsmoms.
Ved lovforslag L 96 som
vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er
indsat en ny § 51 b i momsloven. Det er herefter muligt for de statslige
told- og skattemyndigheder at give offentligheden adgang til elektronisk
at slå virksomheders navne, adresser eller momsnumre op. Samtidig
fastholdes den nuværende adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig
eller skriftlig forespørgsel.
Oplysningerne kan kun afgives,
når der i anmodningen er anført et navn, en adresse eller et momsnummer på
én eller flere bestemte virksomheder.
Virksomheder, der
udsteder afregningsbilag, skal inden udstedelsen kontrollere, om sælgerne
er momsregistrerede. I dag foregår kontrollen af momsregistreringen ved,
at virksomhederne retter mundtlig eller skriftlig henvendelse til de
statslige told- og skattemyndigheder, der så foretager de nødvendige
edb-forespørgsler.
Hensigten med en elektronisk
forespørgselsadgang er at minske besværet i de konkrete situationer. Det
er ikke hensigten at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller
lignende. De statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke være
berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller
delvist.
Ændringen træder i kraft den 1. juli 2001. Det
vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.
N.2 Faktureringsbestemmelser
N.2.1 Generelt
Et af hovedprincipperne i momslovens
regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over
leverancer af varer og momspligtige ydelser.Ved en faktura forstås her det
dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om
betaling af leverancen. I afsnittene N.2.2.1-5 gennemgås undtagelserne til
faktureringspligten.
Fakturaen skal for det første danne grundlag
for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet
udgøre dokumentation for købsmomsen hos køberen.
Som et
generelt formkrav kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer,
kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2
eksemplarer.
N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk.
1
Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1,
at der for hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra en
registreret virksomhed skal udstedes en faktura til
modtageren.
Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales
moms ved f.eks. leverancer til andre EU-lande, skal der alligevel udstedes
en faktura.
Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal
ske delvis betaling inden leverancen er afsluttet. Efter
undtagelsesbestemmelserne i bl.a. momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 3
(byttehandel) og 42 (salg til private mv.) modificeres faktureringskravet
dog væsentligt.
N.2.2.1 Salg til private
Udstedelse af faktura kan undlades ved salg
til private forbrugere. Denne regel gælder for alle virksomheder, jf. § 42
i momsbekendtgørelsen.
Undtagelsen i § 42 finder dog ikke
anvendelse ved salg af nye transportmidler og fjernsalg til private i
andre EU-lande, jf. § 42, stk. 1 sidste pkt.
Med virkning fra den 1. juli
2000 stilles der nye krav til virksomheder, der sælger til private
forbrugere. Disse krav er forskellige, afhængig af, om virksomheden sælger
varer eller tjenesteydelser.
Virksomheder, hvis salg af varer
overvejende sker til private forbrugere kan - som hidtil - undlade at
udstede en almindelig faktura ved salg af varer til private forbrugere,
medmindre forbrugeren anmoder herom.
Såfremt virksomheden
undlader at udstede en almindelig faktura, er virksomheden fremover i
stedet forpligtet til at anvende kasseapparat og udstede en kassebon.
Såfremt dette ikke er teknisk muligt, skal virksomheden ved salg af varer
for over 1.000 kr. inkl. moms til den enkelte kunde udstede en forenklet
faktura.
Ved salg af tjenesteydelser til private forbrugere
skal virksomheden udstede en almindelig faktura, hvis den samlede
salgspris er på kr. 5.000 og derover. Hvis den samlede fakturapris er
under 5.000 kr. gælder tilsvarende regler som ved salg af varer
.
Teknisk
muligt
Efter momsbekendtgørelsens §§
42, stk. 3 kan virksomheder, som er fritaget for at udstede faktura efter
stk. 1, undlade at benytte kasseapparat og udlevere en kassebon til
køberen, hvor det ikke er teknisk muligt.
Ved udarbejdelsen
af bekendtgørelsen er det antaget, at det i almindelighed ikke er teknisk
muligt for handlende at udskrive en kassebon, når der sælges varer fra en
torvestand.
Reglerne administreres således, at der ikke
stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra
torvestande, kræmmermarkeder og lignende, det vil sige virksomheder med
kortvarige driftssteder, hvor salgsstedet alene består i en stand eller
vogn, og som normalt lukkes ned og fjernes om aftenen
.
N.2.2.2 Byttehandel
Byttehandel indebærer, at varer og
momspligtige ydelser leveres helt eller delvis mod betaling med varer
eller ydelser, jf. § 40, stk. 3, i momsbekendtgørelsen.
Hvis
begge parter i en byttehandel er registrerede, er det tilstrækkeligt, at
den ene part udsteder faktura, hvis fakturaen ud over de almindelige
regler for fakturaens indhold også indeholder oplysninger om art, omfang
og pris for det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold.
Fakturaen virker altså her både som faktura og som
afregningsbilag.
N.2.2.3 Kreditnotaer og
efterbetalingsfakturaer
Der skal i visse tilfælde udstedes
kreditnota eller efterbetalingsfaktura.
Hvis der efter
fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der således udstedes
en kreditnota.
Ved ændring i prisen skal der udstedes enten
kreditnota eller faktura for efterbetaling
(efterbetalingsfaktura).
Der skal dog ikke udstedes
kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, f.eks.
kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som
led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og slagteribranchen),
skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag -
§ 52, stk. 2.
De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer,
gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se
N.2.3.
N.2.2.4 Afregningsbilag
Det er fastslået, at sælger kan undlade at
udstede faktura, hvis køber udsteder afregningsbilag, som opfylder de
krav, der stilles til fakturaer, se N.2.5. Udstederen af et
afregningsbilag skal desuden sikre sig, at leverandøren er en registreret
virksomhed.
N.2.3 Fakturaens indhold
Af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1,
fremgår kravene til fakturaer. Kravene er de samme, som gælder for
afregningsbilag og kreditnotaer. Undtagelserne til fakturakravene fremgår
nedenfor under N.2.3.1-9.
En faktura skal som udgangspunkt
indeholde et fortløbende nummer eller anden tilsvarende identifikation.
Det er tilstrækkeligt, at den fortløbende nummerering eller lign. sker i
forbindelse med udstedelsen.
Herudover skal fakturaen
indeholde:
udstedelsesdato
sælgers navn, adresse og momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)
købers navn og adresse
leverancens art, omfang (mængde) og pris
momsbeløbets størrelse.
Bestemmelsen om angivelse
af sælgers momsregistreringsnummer har virkning fra 1. januar
1998.
Skatteministeriets departement
har i november 1999 præciseret, at der ikke er hjemmel til på fakturaen at
kræve oplyst navn og adresse på køberens fiskale repræsentant
.
Momsbeløbets størrelse
Momsbeløbets størrelse kan enten
være angivet selvstændigt eller ved angivelse af at momsen udgør 20 pct.
af, det samlede beløb (når varen sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 =
20 pct. af den samlede pris).
Hvis køber er en
momsregistreret virksomhed, skal sælgeren angive momsbeløbets størrelse på
fakturaen, hvis køberen anmoder herom. Endvidere skal sælgeren på købers
anmodning angive prisen uden moms for de enkelte poster på fakturaen.
Disse regler tager hensyn til, at køberens regnskabsførelse kan være
indrettet således, at han er interesseret i at få fakturaen specificeret
på denne måde.
Fakturering i
euro
Hvis der faktureres i euro med
moms, kræves det kun, at momsbeløbets størrelse angives i euro, jf.
momsbekendtgørelsens § 68. Euro er således ligestillet med danske kroner.
Sælger og køber omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler,
som der anvendes for omregning af andre eurobeløb i
bogføringen.
Fakturering i fremmed mønt
undtagen euro
Hvis der faktureres i fremmed
mønt - undtagen euro - med moms, kræves det, at momsbeløbet i danske
kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber skal således anvende samme
momsbeløb i danske kroner.
Nummerering
For el-, gas-, vand- og
varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der
ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne. Det samme
gælder for PBS, jf. N.2.3.10.
Udstedelsesdato
Udstedelsesdatoen skal
være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget
udskrives. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til
leveringstidspunktet.
Som fakturadato vil kunne antages den
dato, da forbrugernes måler er aflæst. Forsyningsselskaber mv., der til
brug for betaling af leverancer lader forbrugerne selv aflæse måler, vil
som fakturadato kunne anse den dato, hvor forbrugernes måler er aflæst.
Dette gælder også
i forbindelse med betalingsstandsning
.
For
betalingsoversigter fra PBS gælder fra den 1. december 1999, at der for
hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato, jf.
TfS 1999, 834 og N.2.3.10.
Udstedelsesdatoen er afgørende
for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms,
jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes
afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til
leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1,
og lovens § 56, stk. 2.
Købekontrakter/ slutsedler
Hverken købekontrakter eller
slutsedler kan anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer, se i øvrigt
N.5.2.1.2.
Omregning til danske kroner
Hvis fakturabeløbet ved et køb
(EU-køb) er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner
ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på
leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes toldkursen,
jf. momsbekendtgørelsens § 68, stk. 3.
Blandede
leverancer
Hvis en faktura eller et
afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfri leverancer, skal
det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige.
Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling, jf.
momsbekendtgørelsens § 40, stk. 2.
Der stilles derimod ikke
krav om, at fakturaer vedrørende leverancer, der omfatter både materialer
og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse af materialesum og
arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden oplysning om
leverancens art og omfang.
Det bemærkes, at Konkurrencerådet
har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige
håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at
momsbekendtgørelsen er opfyldt.
Leasing af
biler
Når en registreret virksomhed
udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder
for en periode på mere end 6 måneder, skal det månedlige fradragsbeløb
efter lovens § 42, stk. 4 og 5, fremgå af fakturaen, jf.
momsbekendtgørelsens § 40, stk. 4.
N.2.3.1 Brugte varer mv.
Efter momsbekendtgørelsens § 86 skal der
altid udstedes en særskilt faktura over leverancer af brugte varer
mv.
Foruden de almindelige fakturakrav, se N.2.3, skal
fakturaen være forsynet med oplysninger om:
at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv.,
varens lagernummer,
at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og
at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som
købsmoms.
Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb
eller anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan
udregnes.
Ved videresalg til private kan købers navn og
adresse udelades.
Ved videresalg under samleordningen, se
R.4.2, skal lagernummeret ikke anføres.
Køb fra
private
Virksomheder, der køber
brugte varer fra ikke-registrerede virksomheder og private til videresalg
efter §§ 70-71, skal i forbindelse med købet udstede et afregningsbilag
med de almindelige oplysninger, se N.2.3. Derudover anføres ved videresalg
efter § 70, stk. 1, og § 71 varens lagernummer på afregningsbilaget, jf.
momsbekendtgørelsens § 86, stk. 3.
Den ikke registrerede
sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne. Hvis dette ikke kan
ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra
sælger om handelen.
Virksomheder, der indkøber varer under
brugtmomsordningen fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i
besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne
herom.
Auktionssalg
For varer, der sælges på
auktion efter §§ 70-71, skal auktionsholderen udstede faktura i
overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte varer.
Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel
registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb
fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl.
moms.
Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan
sælges på auktion efter §§
70-71.
N.2.3.2 Transportydelser
Reglerne om fakturaens indhold kan fraviges
for transportydelser, jf. momsbekendtgørelsens § 44.
I
fakturaer over transport af varer (f.eks. fragtbreve, post- og
banekvitteringer) kan oplysninger om kundens navn og adresse undlades.
Endvidere behøver sælger ikke at efterkomme en momsregistreret modtagers
anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, jf.
N.2.3.
N.2.3.3 Benzinregninger mv.
Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie
mv. til brug i vare- og lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder,
vil det være tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse
på fakturaen, anføres det pågældende køretøjs
registreringsnummer.
I TfS 1999, 431 er der meddelt A/S
Storebæltsforbindelsen dispensation fra fakturakravene. Herefter kan
momsregistrerede virksomheder anvende kvitteringerne som dokumentation for
købsmoms, selv om købers navn og adresse ikke er påført.
I TfS 2000, 540 er der
meddelt Øresundskonsortiet en tilsvarende dispensation. Endvidere
fastlægges reglerne for fradrag af såvel dansk som svensk
moms.
I januar 2000 udsendte Told*Skat et nyhedsbrev, hvor
reglerne for momsfradrag på færgebilletter blev præciseret. Det blev
understreget at fradraget var betinget af, at faktureringskravene blev
opfyldt, herunder særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget
overvejende sker til private kunder, kan købers navn dog udelades.
N.2.3.4 Salg til registrerede købere i andre
EU-lande
Ved levering af varer til andre EU-lande,
som er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen
anføres såvel virksomhedens som modtagerens
momsregistreringsnummer.
Det samme gælder for virksomheder,
der sælger ydelser i form af sagkyndig vurdering af løsøregenstande,
arbejde udført på løsøregenstande, transport af varer og hertil knyttede
ydelser, jf. lovens § 17 og §§ 19-21, samt virksomheder, der formidler
ydelser til momsregistrerede købere i andre
EU-lande.
Registrerings- nummer momsbek.
§ 75
Af momsbekendtgørelsens §
75 fremgår det, at virksomheder ved EU-handel skal anvende den
alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af virksomhedens SE-nummer som
registreringsnummer.
Ved angivelse af registreringsnummer på
virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes
anføres.
For virksomheder, der er fællesregistreret efter
lovens § 47, stk. 4, skal det fælles SE-nummer samt navn og adresse,
hvorunder virksomheden er registreret, anvendes.
For
virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er
det den delregistrede virksomheds SE-nummer, navn og adresse, der skal
anvendes.
N.2.3.5 Herboende repræsentant
Efter momsbekendtgørelsens § 41, stk. 3,
skal udenlandske virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en
herboende repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og
adresse eller dennes momsregistreringsnummer.
Kopi af
fakturaerne samt andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den
herboende repræsentants adresse.
N.2.3.6 Installering og montering
Udenlandske virksomheder, der kan undlade at
beregne moms, fordi momsen påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1,
nr. 2, skal på fakturaen anføre virksomhedens og varemodtagerens
momsnummer. På fakturaen skal endvidere anføres, at varemodtager betaler
den moms, der påhviler varerne. Aftageren skal på momsangivelsen angive
fakturabeløbet og størrelsen af momsen, der påhviler varerne, jf.
momsbekendtgørelsens § 79, stk.
2.
N.2.3.7 Byttehandel
Hvis begge parter har fuld fradragsret for
momsen af de modtagne varer eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag
af forskelsbeløbet. Det vil således være tilstrækkeligt, at det af
fakturaen fremgår, at momsen udgør 20 pct. af forskelsbeløbet, jf. lovens
§ 28, stk. 2. Se i øvrigt G.2.2.
N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende
leverancer"
Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses
for fakturaer, hvis de indeholder de samme oplysninger, som kræves for en
faktura.
Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved
opkrævning af abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje
samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise
indbetaling.
Det er en betingelse, at indbetalingskortene er
forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af
momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og
sidste rettidige indbetalingsdato, se
F.1.2.
N.2.3.9 Kreditkort
Benzinselskabers anvendelse af
internationale kreditkortsystemer anses for at opfylde
regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb
af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i
landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet
ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her
i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.
Ved de
enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb
omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og
overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende
vognmænds hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis
fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet.
Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted,
produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre
afgifter.
Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved
tilbagebetaling af moms af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i
udlandet, selv om fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds
hjemlande. Det er en betingelse, at der til brug for Told Skats kontrol på
grundlag af de informationer, som er registreret i selskabets danske
register, kan udskrives kontrollister indeholdende informationer og
kombinationer af informationer efter Told Skats nærmere
bestemmelser.
N.2.3.10 Betalingsoversigter
De betalingsoversigter, som udstedes af
Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med
banker/sparekassers betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de
indeholder tilsvarende oplysninger, som kræves for en faktura, herunder
fakturadato.
Med virkning fra den 1. december 1999 er det en
betingelse for at godkende betalingsoversigten som faktura, at hver
fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato,
jf. TfS 1999, 834.
Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1.
i betalingsmåneden, og denne dato godkendes med virkning fra den 1.
december 1999 ikke længere som udstedelsesdato
(fakturadato).
Oplysninger i betalingsoversigten om
leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et
betalingsnummer, der identificerer leverandøren.
En
registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge
betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning
senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i
oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den
fakturerede leverance til købsmomsen på dette
tidspunkt.
N.2.3.11 Elektronisk overførsel
Der er i bogføringsloven med tilhørende
vejledning åbnet mulighed for bogføring på grundlag af elektronisk
overførte data for bogføringspligtige virksomheder.
Ved
elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning at
udskrive købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i
klarskrift.
N.2.3.12 Ikke-registrerede
virksomheder
Virksomheder, der ikke er momsregistreret,
må ikke på fakturaer anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at
fakturabeløbet indeholder moms, jf. § 52, stk. 3.
Reglen
sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, f.eks. fordi
omsætningen ikke overstiger 20.000 kr. årligt efter § 49, eller kun
leverer ydelser, der er omfattet af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller
anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.
Hvis
virksomheden overtræder denne bestemmelse, kan dette være strafbart efter
lovens § 81.
Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb
eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal
indbetale momsbeløbet til Told Skat.
Indbetalingen kan dog
undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor
N.2.3.13.
Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af
brugte motorkøretøjer efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler
med brugte varer efter reglerne i lovens kapitel 17, må heller ikke anføre
momsbeløb i salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være
oplysninger, der muliggør en udregning af
momsbeløbet.
N.2.3.13 Uretmæssigt opkrævede
momsbeløb
Virksomheder, der på en faktura anfører moms
med et for stort beløb, skal indbetale momsbeløbet til Told Skat, jf. §
52, stk. 4. Det samme gælder for virksomheder, der på en faktura over
leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller
anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder
moms.
Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges
over for køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura
tilbagekaldes og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der
udstedes kreditnota til berigtigelse af fejlen.
Under N.2.5
gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er momsregistreret,
modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført
moms.
Kreditnota
Told Skat kan ikke i
medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 4, pålægge en leverandør at udstede
kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en
mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt
dette ikke sker, må leverandøren indbetale beløbet til
Told Skat.
Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor
automobilforhandlere m.fl. i strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i
salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf
momsbeløbets størrelse kan udregnes.
Overdragelse af
varelagre
§ 52, stk. 4, kan ikke
anvendes i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk. 1, er beregnet moms
ved overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne
tilfælde har køberen ikke adgang til at foretage fradrag for købsmomsen.
Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal derfor berigtige
fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på
momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede
momsbeløb.
Bestemmelserne i § 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt
over for såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er
registreret for afsætning af varer og momspligtige
ydelser.
N.2.4 Faktureringstidspunkt
Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes,
når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke
ske senere, end hvad der er almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge-
eller månedsvis).
Faktureringsstidspunktet anses for at være
leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter
leverancens afslutning, jf. § 23, stk. 2, se
F.1.2.
Ratebeløb/
acontobeløb
Hvis en del af en samlet
leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes
særskilt faktura for denne del, jf. § 52, stk. 1, se
F.1.3.
N.2.5 Afregningsbilag
For at en registreret køber kan få fradrag
for købsmoms på grundlag af et afregningsbilag, skal afregningsbilaget
indeholde de samme oplysninger som en faktura, jf. § 40, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen. Oplysningerne fremgår af N.2.3.
Efter §
52, stk. 1, må køber kun udstede afregningsbilag inkl. moms, hvis sælger
er momsregistreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må køber derfor
sikre sig, at sælgeren er momsregistreret.
Inden for f.eks.
brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast forretningsforbindelse mellem
køber og sælger, vil det være af særlig betydning for køberen, at han
sikrer sig sælgerens identitet og
registreringsforhold.
Ansvaret for fakturaudstedelse ligger
hos sælger, der således kun er fritaget for faktureringspligten, hvis
køber udsteder et korrekt afregningsbilag.
Ved udstedelse skal forstås, at
sælgeren modtager afregningsbilaget, jf. TfS 2000, 141 og 419.
Hvis en sælger, der
ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført
afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms,
skal sælger gøre køber opmærksom herpå og tilbagebetale momsbeløbet til
køber, jf. § 52, stk. 3.
Ved udstedelse af et afregningsbilag
har køber altid pligt til at sikre sig, at sælger på tidspunktet for
udstedelsen af afregningsbilaget er momsregistreret. For at kunne
overholde faktureringskravene i § 40, stk. 1, i momsbekendtgørelsen skal
køber have oplyst sælgers momsnummer, der skal anføres på
afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes underskrift som
kvittering for beløbets modtagelse.
Køber skal altid rette
henvendelse til Told Skat og få bekræftet oplysninger om sælgers
momsmæssige status, medmindre der er tale om faste handelspartnere, hvor
henvendelsen kan ske med passende mellemrum, jf. TfS 1999,
355.
Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers
momsfradragsret betinget af, at der foreligger forskriftsmæssig
købsdokumentation. Et afregningsbilag, der er udstedt, uden at sælger er
momsregistreret, er således som udgangspunkt ikke korrekt dokumentation
for købers momsfradragsret.
Hvis en køber udsteder et
afregningsbilag til en registreret sælger over varer og momspligtige
ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber opmærksom herpå og
anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må sælger udstede en
forskriftsmæssig faktura.
N.2.6 Opbevaring af fakturakopier mv.
En leverandør har pligt til at opbevare kopi
af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag, jf. § 52, stk.
6.
Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens § 62,
stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under
registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs.
regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder
bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister
mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende
regnskabsår. Se også N.6.1.
N.2.6.1 Elektronisk medie
Virksomhederne kan opbevare fakturakopier på
mikrofilm, elektronisk medie eller på anden lignende måde. Der behøver
således ikke at foreligge en udskrift, blot der kan foretages en sådan.
Den pågældende virksomheds arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan
måde, at der sikres Told Skat mulighed for at udøve en betryggende
kontrol.
I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen,
kan samlelister med oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i
stedet for kopifakturaer.
Bestemmelserne om virksomhedens
regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af edb og mikrofilm findes i
bogføringsloven med tilhørende
vejledning.
N.2.7 Prisangivelser
Ved prisangivelser for varer og momspligtige
ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter
moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter og lign.
Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52, stk.
5.
Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et
momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede
pris.
N.3 Nye transportmidler
N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk.
1
Virksomheder og privatpersoner, der
udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til
en køber i et andet EU-land, skal udstede faktura over
salget.
Skatteministeren har i momsbekendtgørelsen fastsat de
nærmere regler for indholdet af fakturaen. I momsbekendtgørelsens § 43, er
det fastsat, at registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler
til ikke registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land,
og ikke registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye
transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der
indeholder følgende oplysninger:
Udstedelsesdato.
Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.
Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.
Værdi af transportmidlet.
Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for
landkøretøjer.
Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af
transportmidlet.
Bestemmelsen skal sammenholdes med §
3, stk. 2, nr. 1, hvor det er angivet, at enhver person, der lejlighedsvis
leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, anses som en
afgiftspligtig person, se C.2.1.
Nye transportmidler er
defineret i § 11, stk 4, se
D.9.1.
N.3.2 Fakturakopi til Told*Skat § 53, stk.
2
En kopi af fakturaen skal af sælgeren
indsendes til Told Skat senest 1 måned efter udløbet af den kalendermåned,
i hvilken leverancen har fundet sted.
Registrerede
virksomheder behøver dog først at indsende faktura til Told Skat senest 1
måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leveringen har fundet sted, jf.
momsbekendtgørelsens § 43, stk. 2.
Tilbagebetaling af
moms
Hvis der samtidig med
indsendelsen af fakturakopi indsendes dokumentation for den moms, der er
betalt ved købet af det pågældende transportmiddel, kan sælger få
tilbagebetalt den moms, der tidligere er betalt.
Det kan dreje sig om
den moms, der er indeholdt i den oprindelige købspris, eller den moms, der
er betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller
indførsel fra steder uden for EU.
Hvis transportmidlet har
tabt i værdi siden anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingsbeløbet med en
andel svarende til forholdet mellem den oprindelige anskaffelsespris uden
moms og videresalgsprisen.
N.4 Listesystemet
N.4.1 Generelt § 54, stk. 1
Ved gennemførelsen af det indre marked blev
det administrative samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat
regler om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter,
hvorefter der skal udveksles momsoplysninger vedrørende vareleverancer
inden for EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at medlemslandene
skal indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder i det
pågældende land om salg til registrerede virksomheder i andre
EU-lande.
For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger
er Listesystemet (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne
indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem
medlemslandene.
Listesystemet har følgende to
hovedformål:
virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet,
og
medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen
betales i forbrugslandet.
De nærmere regler om de
oplysninger, der skal afgives til listesystemet, findes i
momsbekendtgørelsens §§ 73-74.
Registrerede virksomheder, der
efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, leverer varer uden moms til
registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal udarbejde en liste over
de i perioden foretagne leverancer. Listen skal indeholde følgende
oplysninger:
Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).
Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver
enkelt køber i andre EU-lande.
Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre
EU-lande.
Oplysningerne skal som hovedregel afgives
hvert kvartal og afgives til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter
listeperiodens udløb. Hvordan disse oplysninger skal angives, se
N.4.3.
N.4.2 Undtagelser
Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for
at lempe kravene for oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har
benyttet sig af denne mulighed i momsbekendtgørelsens §
73.
N.4.2.1 Virksomheder med
halvårsafregning
Virksomheder, der efter momsbekendtgørelsens
§ 73, stk. 2, anvender første og anden halvdel af kalenderåret som
afgiftsperioder, kan efter anmodning til Told Skat få tilladelse til at
afgive listeoplysninger for hver 6 måneder, når:
virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,
virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke
overstiger 120.000 kr. årligt, og
virksomhedens leverancer ikke omfatter nye
transportmidler.
Listen skal afleveres senest den 1. i
tredje måned efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 73,
stk. 5.
Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte
betingelser, skal oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle
afsnit, se N.4.1.
N.4.2.2 Små virksomheder
Små virksomheder kan ifølge
momsbekendtgørelsen § 73, stk. 3, efter anmodning til Told Skat få
tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr., navn og adresse samt
køberernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift for hvert kalenderår
(listeperioden), når:
virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,
virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke
overstiger 120.000 kr. årligt, og
virksomhedens leverancer ikke omfatter nye
transportmidler.
Oplysningerne skal afgives til
Told Skat senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf.
momsbekendtgørelsens § 73, stk. 5.
Hvis virksomheden ikke
længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som
beskrevet i det generelle afsnit, se
N.4.1.
N.4.2.3 Trekantshandler
Ved trekantshandler skal mellemhandlere
særskilt angive følgende oplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 80, stk.
2:
Virksomhedens SE.-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land)
registreringsnummer.
Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den
pågældende
varemodtager.
N.4.3 Angivelsesmåde
Oplysningerne skal afgives, jf.
momsbekendtgørelsens § 74, på en af følgende måder:
Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told Skat.
Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told Skats
nærmere anvisning.
Ved at indberette elektronisk til
Told Skat.
N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af
lister.
N.5 Regnskabsbestemmelser
N.5.1 Generelt § 55
Registrerede virksomheders regnskab skal
kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode
og for kontrollen med momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55.
De nærmere regler herfor fremgår af momsbekendtgørelsen.
De
generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 47-48 i momsbekendtgørelsen.
Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer
og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden
ved udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen
over EU-leverancer til Told Skat, fremgår af regnskabet, jf.
momsbekendtgørelsens § 47, stk. 1.
For virksomheder, der i
forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab, vil det normalt ikke
være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 47, stk. 2.
Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige
oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige
konti, se N.5.2.
Virksomheder, der ikke fører et almindeligt
forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der
udleveres af Told Skat, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2. Hvis
regnskabshæftet anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med
rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.
I
momsbekendtgørelsens § 47, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke er
bogføringspligtige, skal opfylde de krav, der fremgår af bogføringsloven
med tilhørende vejledning.
De generelle krav til
regnskabsføringen fremgår af momsbekendtgørelsens § 48. I stk.
1 bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og
indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for
Told Skat's kontrol med momsens rigtige
beregning.
Bogføring i fremmed
mønt/euro
Tilladelsen, jf.
momsbekendtgørelsens § 68, til at bogføre i fremmed mønt/euro ændrer ikke
på afregning og betaling, som fortsat skal ske i danske kroner.
Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra bogføringsvaluta
til danske kroner er dokumenteret, så det kan kontrolleres, at reglerne
for omregning er overholdt. Det skal fremgå hvilken kurs (dagskurs eller
toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver transaktion skal fremgå. Se
også N.2.3.
Summariske eller periodiske
posteringer
Ved summariske posteringer
skal der i regnskabet foreligge specifikationer i form af journaler,
kladder, kassestrimler og lign.. Af disse specifikationer skal det fremgå,
hvordan de summariske posteringer er sammensat af
enkeltposter.
Alle virksomhedens regnskabsregistreringer skal
kunne afstemmes med oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen
over EU-leverancer. De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og
listen over EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf
de er sammensat, jf. momsbekendtgørelsens § 48, stk.
2.
Øvrige
krav
Regnskabet skal også
indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtigelsen
til på begæring at meddele Told Skat oplysninger om virksomhedens indkøb
hos og leverancer til enkelte virksomheder, jf. momsbekendtgørelsens § 48,
stk. 3.
N.5.1.1 Generelle regler for
bogføring
Momsbeløbene føres på momskontiene i
forretningsregnskabet i forbindelse med posteringen af det pågældende køb
eller salg. Momskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når
momsen kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så
fald føres disse konti med værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun
omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg,
hvoraf der skal betales moms, jf. § 50 i
momsbekendtgørelsen.
Momsen ved import af varer skal altid
føres direkte på kontoen for
købsmoms.
N.5.2 Særlige konti
Føres momsregnskabet i det almindelige
forretningsregnskab, skal dette indeholde særlige konti for henholdsvis
købs- og salgsmomsen samt konto for eventuel eksportomsætning mv., jf.
momsbekendtgørelsens § 49.
Bestemmelsens enkelte konti er
følgende:
Købsmomskonto (indgående
afgift)
På købsmomskontoen føres
momsen på indkøb, herunder import af varer og ydelser til brug for
virksomheden, i det omfang momsen på indkøbene kan medregnes til
købsmomsen.
For investeringsgoder, der er omfattet af
reguleringsforpligtelsen efter §§ 43-44, skal der føres en særlig konto
eller opgørelse.
Salgsmomskonto (udgående
afgift)
På salgsmomskontoen føres momsen
af virksomhedens leverancer, der sælges af virksomheden, herunder varer,
der udtages til brug for virksomhedens indehaver, personale,
repræsentation mv., samt ved fraførsel af varer fra et
afgiftsoplag.
Konto for moms af
EU-erhvervelser (konto for moms af EU-varekøb mv.)
På kontoen for moms af EU-varekøb
føres momsen af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke
virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr.
1-3.
Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb fra andre
EU-lande, men også moms af køb af visse
ydelser.
Konto for EU-erhvervelser
(momsangivelsens rubrik A)
På denne konto anføres
købsprisen for varer, som virksomheden modtager fra andre
EU-lande.
Konto for EU-leverancer
(momsangivelsens rubrik B)
Her anføres salgsprisen
for varer, der leveres til andre EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales
moms efter lovens § 34, stk. 1, nr.
1-4.
Konto for eksport mv.
(momsangivelsens rubrik C)
Konto for eksport mv.
oprettes af virksomheder, der har eksport til lande uden for EU eller
andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, jf. §§ 14-21, og §
34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen føres salgsprisen på de
foretagne leverancer.
N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)
Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den
indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer,
notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer mv., jf.
momsbekendtgørelsens § 51.
For virksomheder, der er
registreret efter toldloven, skal regnskabet for importerede varer føres
på grundlag af månedlige importspecifikationer, som virksomheden har
modtaget fra Told Skat. Regnskabet for disse varer kan også føres på
grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle
rettelsesmeddelelser fra Told Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes
med importspecifikationen.
Adgangen til at benytte
enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a.
betydning for virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at
afgive momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først
foreligger i måneden efter momsperiodens udløb.
For så vidt
angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, føres
regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af
enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra
Told Skat. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort eller
kassebilag fra Told Skat.
N.5.2.1.1 Bogføring
Bogføringen for en afgiftsperiode skal
omfatte de fradragsberettigede køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden
er faktureret eller fortoldet til virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen §
53, stk. 1.
Bogføringen af indkøb kan foretages ved
betalingen i stedet for ved fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da
på grundlag af de i afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 53, stk.
2, i momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden
berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til
leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage
regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne
i perioden fakturerede leverancer.
Købsmomskontoen skal
reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske
leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer
eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende,
bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive,
efter at leverancen er foretaget, jf. § 54, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Specielt for
betalingsstandsninger henvises der til afsnit N.2.3
.
Hvis momsen af
indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds købsmoms, f.eks. fordi
virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan virksomheden enten
opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele momsbeløbet
som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan
medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning,
jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk.
2.
N.5.2.1.2 Dokumentation
Ifølge momsbekendtgørelsens § 55 skal
virksomheder til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge
fakturaer eller afregningsbilag, der opfylder kravene i
momsbekendtgørelsens § 40. Ved en faktura forstås her det dokument, der af
leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af
leverancen.
For varer, der indføres fra steder uden for EU,
skal dokumentationen bestå af de meddelelser, som virksomheden har
modtaget fra Told Skat om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved
indførsel. Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender
som dokumentation for momsen på importerede varer enhedsdokumentets
eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Denne
dokumentation kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter
toldloven.
Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i
andre EU-lande skal der fremlægges fakturaer for erhvervelser,
indeholdende såvel køberens som sælgerens
momsnumre.
Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser
anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer, og kan derfor ikke
anvendes til dokumentation for købsmomsen. Dette begrundes dels i
kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en købekontrakt eller
slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser ville
få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende leverance
skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet
for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23, stk.
2.
Ved indkøb her i landet kan fakturaer på højst 500 kr.,
der er udstedt af virksomheder, der overvejende sælger til private
forbrugere (f.eks. detailhandlere), fremlægges som dokumentation, selv om
fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og
adresse.
Vedrørende fakturaer for udbedring af
forsikringsskader er det fastsat, at automobilreparatører til
forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det fulde reparationsbeløb
med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt modtaget
selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren kunne
fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af
fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes
virksomhed som modtager.
N.5.2.1.3 Investeringsgoder
Hvis der sker ændring af virksomhedens
fradragsret for investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i
overensstemmelse med §§ 43-44.
Regnskabet i disse
virksomheder skal derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne
grundlag for Told Skats kontrol med, at regulering af købsmomsen finder
sted, jf. momsbekendtgørelsens § 56.
Virksomheder, der driver
såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller
som anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for,
skal føre en særlig konto, der benævnes investeringsgoder, eller føre en
særlig opgørelse over disse, jf § 56, stk. 3-4 , i
momsbekendtgørelsen.
På kontoen eller opgørelsen føres for
hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen
betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen
kan medregne til købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen
eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter
reglerne i §§ 43-44.
Virksomheder, der i henhold til
momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, overtager en reguleringsforpligtelse
for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller
opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget
reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal
foretage. Momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, omhandler salg af fast
ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4 og
5.
Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told Skat
kan sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med
virksomhedens øvrige regnskabsmateriale, jf. § 56, stk. 6, i
momsbekendtgørelsen.
Reguleringsbeløbet skal medtages ved
opgørelse af virksomhedens købsmoms for den momsperiode, i hvilken
omfanget af reguleringen kan konstateres, jf. momsbekendtgørelsens § 56,
stk. 2.
N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)
Bogføringen over salget skal foretages på
grundlag af kopier af udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag.
Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet, jf.
momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.
Regnskabet over salg og
momsen heraf skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af
varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et
afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser, jf. § 57, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Momsberigtigelse af varer og ydelser til
eget brug mv. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette
skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller
fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.
I medfør af
momsbekendtgørelsens § 59 kan virksomheder, der efter deres karakter som
f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvare,
ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af
indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i
momsregnskabet med en samlet postering for hver
momsperiode.
Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn
over, hvor meget man har forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan
også regnes ud på grundlag af et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets
årligt fastsatte mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer mm. kan
normalt anvendes som vejledende udgangspunkt ved en sådan
momsberegning.
N.5.2.2.1 Betalings- og
kasseregnskabet
Registrerede virksomheder, der er
bogføringspligtige efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter
skattekontrolloven, skal føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt
muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt
post, eller hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver
af disse.
Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger
eller foretager kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der
skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke
virksomhedens omfang eller art tilsiger andet.
Føres der
særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der indeholder oplysninger
om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum
for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til bogføringsloven med
tilhørende vejledning.
Virksomheder, der opgør salget på
grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage
regulering af udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og
slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt,
kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer
vedrørende sådant salg, jf. momsbekendtgørelsens §
60.
N.5.2.2.2 Aviser/frimærker
Hvis der i den daglige opgørelse af salget
indgår salg af frimærker og aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og §
34, stk. 1, nr. 14, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække dette
salg og i stedet opgøre og fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal.
Salget kan da opgøres på grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne
og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 60, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
Efter momsbekendtgørelsens § 60, stk. 3,
skal de periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg
af frimærker og aviser fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger,
der opbevares sammen med regnskabet.
N.5.2.3 Køb hos registrerede virksomheder i
andre EU-lande
Regnskabet over erhvervelser fra andre
EU-lande og indkøb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter
lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal føres på kontoen for EU-erhvervelser
mv., jf. N.5.2.
Bogføringen af erhvervelser skal foretages på
grundlag af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som
virksomheden er betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr.
1-3.
På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 pct.
moms.
På kontoen for moms af EU-erhvervelser, jf. § 49, stk.
4, i momsbekendtgørelsen, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser
fra andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig
efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3. Beløbet overføres til momsangivelsen
og sammenlægges med virksomhedens salgsmoms.
Derudover skal
der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes værdi ekskl. moms
i rubrik A. Regnskabet med køb af varer og ydelser i andre EU-lande,
hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en sådan måde, at
det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af varer og ydelser
i andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der skal angives på
momsangivelsen.
Virksomheden kan anvende de almindelige
fradragsregler i lovens kapitel 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det
beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles således på samme måde som
momsen af varekøb foretaget her i landet. Se i øvrigt afsnit
J.
Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 48
(dvs., ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige
personer, der ikke er registreringspligtige for moms), har ikke
fradragsret for det beregnede momsbeløb, se M.2.
Disse
virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre
EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne
grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare
regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år,
hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. momsbekendtgørelsens §
67, stk. 2.
Overførsel af
varer
Hvis en virksomhed til
eget brug har overført varer uden afgift til et andet EU-land med henblik
på midlertidig anvendelse, skal det fremgå af regnskabet, hvilke varer,
der er overført, datoen for overførslen og hvortil overførsel er sket, jf.
§ 77, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
N.5.2.4 Afslutning af konti
Momsbekendtgørelsens § 51 fastsætter
reglerne for, hvordan de enkelte konti skal
afsluttes.
Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes
udløb. Saldoen på kontoen for købsmoms og saldoen på kontoen for moms af
EU-erhvervelser mv., jf. momsbekendtgørelsens § 49, stk. 4, overføres til
salgsmomskontoen. Salgs- og købsmomskontiene viser henholdsvis det
momsbeløb, som virksomheden skal indbetale til Told Skat, og det
momsbeløb, som virksomheden skal have godtgjort.
Ved
indbetalingen til eller udbetalingen fra Told Skat føres det betalte eller
godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed
udlignes.
I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af
EU-erhvervelser mv. til kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette
en konto for afregning med Told Skat og overføre momsen
hertil.
Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført
inden momsangivelsens indsendelse. Told Skat kan kræve, at virksomhedens
bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for
momsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er udløbet,
jf. § 64, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
N.5.3 Særregler for visse
virksomheder
Torvesalg
mv.
Visse virksomheder er efter deres
art og handelsform, f.eks. detailhandel fra vogn eller torvestade,
afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over de
enkelte indbetalinger.
Sådanne virksomheder må i stedet
opgøre salget på grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser
skal foretages på bilag eller i virksomhedens kassekladde, og
bilagene/kassekladden skal opbevares som en del af momsregnskabet, jf.
momsbekendtgørelsens § 47, stk. 4.
Virksomhederne skal dog
dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for
tidligere kreditsalg.
Den daglige kasseopgørelse skal udvise
kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for
samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den
momspligtige omsætning.
Opgøres salget på grundlag af
kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være nødvendigt at korrigere for
særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, f.eks. varekøb, omkostninger,
beløb, der er indsat eller hævet i bank eller sparekasse, og beløb udtaget
til privat brug.
Brugte varer (brugtmoms-
ordningen)
Virksomheder, der leverer
brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte
regnskaber for leverancerne, jf. momsbekendtgørelsens §
87.
Se om brugtmomsordningen afsnit
R.
Brugte varer efter § 70, stk.
1 (individuel ordning)
Virksomheden skal i
regnskabet for hver enkelt vare angive:
lagernummer
købs- og salgsdato
købspris og salgspris inkl. moms og
forskelsbeløbet mellem salgs- og
købspris
Momsgrundlaget for varen udgør 80 pct. af
forskelsbeløbet. Det positive momsbeløb anføres i regnskabet og overføres
til kontoen for salgsmoms. Hvis købsprisen er større end salgsprisen,
tilbagebetales momsen ikke.
Brugte varer efter § 70, stk.
5 (samleordning)
Der skal føres en konto for
virksomhedens samlede indkøb samt en konto for det samlede salg inkl.
moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.
Hvis
beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres 20
pct. af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den
pågældende periode.
Overstiger beløbet på købskontoen beløbet
på salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for
den følgende periode. Det er altså her muligt at få det negative
momstilsvar overført til næste periode.
Brugte personmotor- køretøjer
efter § 71
I virksomhedens regnskab skal der
for hvert enkelt køretøj angives:
Lagernummer,
Købsdato,
Afregningsbilagsnummer,
Sælgers (tidligere ejers) navn,
Afregningspris til sælger,
Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),
Salgsdato,
Fakturanummer,
Købers navn,
Salgspris til køber
Der skal endvidere for hver
enkelt køretøj angives beregnet momsbeløb, fradrag og momsbeløb efter
fradrag, jf. § 71.
Hvis momsbeløbet efter fradrag er
positivt, overføres beløbet til kontoen for
salgsmoms.
Auktionsholdere
Auktionsholdere, der
leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal føre et særskilt regnskab for de
pågældende varer.
Salgsprisen til køber, afregningsprisen
til sælger samt beregningen af momsbeløbet skal fremgå direkte af
regnskabet.
Installering og montering
Virksomheder, der installerer
eller monterer varer i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi
af varerne til værdien af leverancer af varer på virksomhedens
momsangivelse, jf. § 78 i momsbekendtgørelsen.
Hvis det i
stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller monterer varer
her i landet, og som er registreringspligtig herfor, skal virksomheden på
momsangivelsen for hver momsperiode angive den samlede værdi uden moms af
de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden installerer
eller monterer her i landet, jf. § 79, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Fjernsalg
Af momsbekendtgørelsens § 83
fremgår de regnskabsmæssige regler for virksomheder, der ved fjernsalg
leverer varer med moms til andre EU-lande. I disse tilfælde skal
virksomheden regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert enkelt
EU-land.
Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et
eller flere andre EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede
værdi af de varer, der er leveret som fjernsalg uden moms her fra landet
til andre EU-lande.
Virksomhedens momsnumre i de andre
EU-lande skal meddeles til told- og
skatteregionen.
Udenlandske virksomheder, der registreres for
fjernsalg her til landet, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi
uden moms af de varer, der er leveret som fjernsalg her til landet i den
pågældende momsperiode, jf. § 84 i
momsbekendtgørelsen.
Punkt- afgiftspligtige
varer
Virksomheder mv., der køber
punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter) i et andet
EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som skal betale
erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf. lovens §
§ 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse med
afregningen af selve punktafgtiften, jf. momsbekendtgørelsens §
85.
N.5.4 Specifikation
Ifølge momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2,
finder bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på
virksomhedernes regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om
edb-bogføring findes i bogføringsloven med
vejledning.
Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens
art og omfang foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.
Generalklausulen i god bogføringsskik udgør den overordnede ramme for
bogføringens tilrettelæggelse.
Enhver registrering skal være
dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse herfra er dog automatisk
genererede registreringer, f.eks. automatisk momsberegning, idet en
beskrivelse af, hvorledes registreringerne foretages, kontrolleres og
opbevares, er tilstrækkelig.
Endvidere skal registreringen
tilrettelægges således, at der er et fyldestgørende revisionsspor, i
vejledningen til bogføringsloven betegnet som
kontrolspor.
Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der
er nødvendige til dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger mv.
Kontrolsporet er derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet,
som viser sammenhængen mellem de enkelte registreringer og
årsregnskabet.
Som led i dokumentationen stilles der krav om,
at der udarbejdes en efter virksomhedens art og omfang afpasset
beskrivelse af opbygningen af bogføringen, herunder
konteringsinstruks.
Ved anvendelse af edb skal der herudover
foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de benyttede systemer,
hjælpemidler og lign. Hvis registreringsbilagene, bilags- og
dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der endvidere
foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er udformet og
opbevaret, samt i hvilken form bilags- og dokumentationsmaterialet er
opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne udskrive materialet i
klarskrift.
Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag
af elektronisk overførte data mellem virksomhederne. Der stilles således
ikke krav om, at der udstedes et bilag i klarskrift.
De nye
regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af
regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses for værende i overensstemmelse
med momslovgivningen, hvis bogføringslovens betingelser herfor i øvrigt
opfyldes.
Det er således ikke længere et krav, at hele
regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk
overførsel af data skal der være mulighed for at udskrive de købs- eller
salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i
klarskrift.
N.6 Opbevaringspligt og
lageropgørelse
N.6.1 Opbevaringspligt
Efter momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1, er
opbevaringspligtens periode for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af
de pågældende regnskabsår. Dette svarer til det krav om opbevaring af
regnskabsmaterialet, der stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf.
bogføringslovens § 10, stk. 1. I enkelte tilfælde vil opbevaringspligtens
periode være længere, jf. nedenfor.
Opbevaringspligten, der
også gælder for virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49
(dvs. virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 20.000 kr.
årligt, samt virksomheder, hvis erhvervelse i andre EU-lande ikke
overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag (herunder
også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler) og
andet regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler,
kassestrimler, lageroptællingslister mv.
Selv om
virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks. følgesedler,
arbejdskort og lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen
med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.
Virksomhederne kan
dog efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at
opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.
Det
er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en intern
arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger skønnes
at sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at en
egentlig kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at
kontrollere virksomhedernes omsætning.
Opbevaringspligten
består, selv om virksomheden afmeldes fra
registrering.
Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller
foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i
forbindelse med en momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare
regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller
til- og ombygningsarbejdet, jf. momsbekendtgørelsens § 63, stk
3.
Opbevarings-
stedet
Regnskabsmaterialet skal
som hovedregel opbevares på det forretningssted her i landet, hvor
virksomheden er registreret.
Hvis regnskabsmaterialet efter
regionens anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen
på registreringsadressen, og de dermed forbundne udgifter afholdes af
virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end
på registreringsadressen.
Der stilles heller ikke krav om, at
regnskabsmaterialet mv. fra samtlige under en fællesregistrering hørende
virksomheder opbevares på fællesafregningsadressen. Det vil være
tilstrækkeligt, at materialet på told- og skatteregionens begæring med
kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på
fællesafregningsadressen.
Den herboende repræsentant for en
virksomhed uden for EU, bortset fra virksomheder i Grønland, på Færøerne,
i Island og i Norge, skal ifølge momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1,
opbevare virksomhedens
regnskabsmateriale.
N.6.1.1 Andre særregler
Regnskabsmateriale kan opbevares på
mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde, hvis der
foreligger en beskrivelse af opbevaringsmetoden, så materialet kan
fremfindes og udskrives i klarskrift. I forhold til den generelle 5-årige
opbevaringsregel og mulighed for opbevaring på edb-medier mv. gælder
følgende undtagelser:
De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares
i ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af
automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af
regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet
ikke opbevares i klarskrift.
Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra
bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, jf.
N.6.1.
N.6.2 Lageropgørelse
Registrerede virksomheder skal én gang hvert
år foretage en opgørelse af lagerets værdi på grundlag af en optælling af
det foreliggende lager, jf. momsbekendtgørelsens § 62. Opgørelsen kan
foretages på et tidspunkt, virksomheden selv vælger. Det vil dog normalt
foregå på tidspunktet for virksomhedens almindelige
statusopgørelse.
Den opgørelse, der anvendes til
skattemæssige formål, kan også anvendes ved nævnte
lageropgørelse.
Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til
Told Skat, men skal ligesom virksomhedens øvrige regnskabsmateriale
opbevares i 5 år .
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT I - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT N - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008