Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT N FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER

STV nr 20023 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2000

Afsnit N

Fakturerings- og regnskabsbestemmelser

N.1 Indledning

§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for

registrerede virksomheders fakturering, regnskabsførelse, førelse af

lister og opbevaring af regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige

for at kunne opgøre momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal

indbetale til Told Skat.

§ 52 angiver en lang række

faktureringsbestemmelser, herunder kravet til en faktura eller et

afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i forbindelse med

returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og

byttehandel.

Der er dog mulighed for lempelser for fakturaer

vedrørende transportydelser, torvesalg mv. samt for fritagelse for

udstedelse af faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke

registrerede virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører

momsbeløb, samt regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning

hertil er der fastsat bestemmelser for prisangivelser for varer og

momspligtige ydelser.

Reglerne for virksomheder og

privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye

transportmidler til køber i et andet EU-land, findes i §

53.

§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte

bestemmelser om, at virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om

handel med registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er

nærmere beskrevet i N.4.

I § 55 fastsættes

Læs alt

regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af momstilsvaret for hver

momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver rigtigt opgjort og

indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at virksomhederne kan opfylde

deres oplysningspligt overfor Told Skat, jf. § 75. Det er også fastsat,

hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne fremlægge med henblik på

deres fradragsret for købsmoms.

Ved lovforslag L 96 som

vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er

indsat en ny § 51 b i momsloven. Det er herefter muligt for de statslige

told- og skattemyndigheder at give offentligheden adgang til elektronisk

at slå virksomheders navne, adresser eller momsnumre op. Samtidig

fastholdes den nuværende adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig

eller skriftlig forespørgsel.

Oplysningerne kan kun afgives,

når der i anmodningen er anført et navn, en adresse eller et momsnummer på

én eller flere bestemte virksomheder.

Virksomheder, der

udsteder afregningsbilag, skal inden udstedelsen kontrollere, om sælgerne

er momsregistrerede. I dag foregår kontrollen af momsregistreringen ved,

at virksomhederne retter mundtlig eller skriftlig henvendelse til de

statslige told- og skattemyndigheder, der så foretager de nødvendige

edb-forespørgsler.

Hensigten med en elektronisk

forespørgselsadgang er at minske besværet i de konkrete situationer. Det

er ikke hensigten at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller

lignende. De statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke være

berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller

delvist.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2001. Det

vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.

N.2 Faktureringsbestemmelser

N.2.1 Generelt

Et af hovedprincipperne i momslovens

regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over

leverancer af varer og momspligtige ydelser.Ved en faktura forstås her det

dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om

betaling af leverancen. I afsnittene N.2.2.1-5 gennemgås undtagelserne til

faktureringspligten.

Fakturaen skal for det første danne grundlag

for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet

udgøre dokumentation for købsmomsen hos køberen.

Som et

generelt formkrav kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer,

kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2

eksemplarer.

N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk.

1

Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1,

at der for hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra en

registreret virksomhed skal udstedes en faktura til

modtageren.

Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales

moms ved f.eks. leverancer til andre EU-lande, skal der alligevel udstedes

en faktura.

Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal

ske delvis betaling inden leverancen er afsluttet. Efter

undtagelsesbestemmelserne i bl.a. momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 3

(byttehandel) og 42 (salg til private mv.) modificeres faktureringskravet

dog væsentligt.

N.2.2.1 Salg til private

Udstedelse af faktura kan undlades ved salg

til private forbrugere. Denne regel gælder for alle virksomheder, jf. § 42

i momsbekendtgørelsen.

Undtagelsen i § 42 finder dog ikke

anvendelse ved salg af nye transportmidler og fjernsalg til private i

andre EU-lande, jf. § 42, stk. 1 sidste pkt.

Med virkning fra den 1. juli

2000 stilles der nye krav til virksomheder, der sælger til private

forbrugere. Disse krav er forskellige, afhængig af, om virksomheden sælger

varer eller tjenesteydelser.

Virksomheder, hvis salg af varer

overvejende sker til private forbrugere kan - som hidtil - undlade at

udstede en almindelig faktura ved salg af varer til private forbrugere,

medmindre forbrugeren anmoder herom.

Såfremt virksomheden

undlader at udstede en almindelig faktura, er virksomheden fremover i

stedet forpligtet til at anvende kasseapparat og udstede en kassebon.

Såfremt dette ikke er teknisk muligt, skal virksomheden ved salg af varer

for over 1.000 kr. inkl. moms til den enkelte kunde udstede en forenklet

faktura.

Ved salg af tjenesteydelser til private forbrugere

skal virksomheden udstede en almindelig faktura, hvis den samlede

salgspris er på kr. 5.000 og derover. Hvis den samlede fakturapris er

under 5.000 kr. gælder tilsvarende regler som ved salg af varer

.

Teknisk

muligt

Efter momsbekendtgørelsens §§

42, stk. 3 kan virksomheder, som er fritaget for at udstede faktura efter

stk. 1, undlade at benytte kasseapparat og udlevere en kassebon til

køberen, hvor det ikke er teknisk muligt.

Ved udarbejdelsen

af bekendtgørelsen er det antaget, at det i almindelighed ikke er teknisk

muligt for handlende at udskrive en kassebon, når der sælges varer fra en

torvestand.

Reglerne administreres således, at der ikke

stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra

torvestande, kræmmermarkeder og lignende, det vil sige virksomheder med

kortvarige driftssteder, hvor salgsstedet alene består i en stand eller

vogn, og som normalt lukkes ned og fjernes om aftenen

.

N.2.2.2 Byttehandel

Byttehandel indebærer, at varer og

momspligtige ydelser leveres helt eller delvis mod betaling med varer

eller ydelser, jf. § 40, stk. 3, i momsbekendtgørelsen.

Hvis

begge parter i en byttehandel er registrerede, er det tilstrækkeligt, at

den ene part udsteder faktura, hvis fakturaen ud over de almindelige

regler for fakturaens indhold også indeholder oplysninger om art, omfang

og pris for det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold.

Fakturaen virker altså her både som faktura og som

afregningsbilag.

N.2.2.3 Kreditnotaer og

efterbetalingsfakturaer

Der skal i visse tilfælde udstedes

kreditnota eller efterbetalingsfaktura.

Hvis der efter

fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der således udstedes

en kreditnota.

Ved ændring i prisen skal der udstedes enten

kreditnota eller faktura for efterbetaling

(efterbetalingsfaktura).

Der skal dog ikke udstedes

kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, f.eks.

kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som

led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og slagteribranchen),

skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag -

§ 52, stk. 2.

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer,

gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se

N.2.3.

N.2.2.4 Afregningsbilag

Det er fastslået, at sælger kan undlade at

udstede faktura, hvis køber udsteder afregningsbilag, som opfylder de

krav, der stilles til fakturaer, se N.2.5. Udstederen af et

afregningsbilag skal desuden sikre sig, at leverandøren er en registreret

virksomhed.

N.2.3 Fakturaens indhold

Af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1,

fremgår kravene til fakturaer. Kravene er de samme, som gælder for

afregningsbilag og kreditnotaer. Undtagelserne til fakturakravene fremgår

nedenfor under N.2.3.1-9.

En faktura skal som udgangspunkt

indeholde et fortløbende nummer eller anden tilsvarende identifikation.

Det er tilstrækkeligt, at den fortløbende nummerering eller lign. sker i

forbindelse med udstedelsen.

Herudover skal fakturaen

indeholde:

udstedelsesdato

sælgers navn, adresse og momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)

købers navn og adresse

leverancens art, omfang (mængde) og pris

momsbeløbets størrelse.

Bestemmelsen om angivelse

af sælgers momsregistreringsnummer har virkning fra 1. januar

1998.

Skatteministeriets departement

har i november 1999 præciseret, at der ikke er hjemmel til på fakturaen at

kræve oplyst navn og adresse på køberens fiskale repræsentant

.

Momsbeløbets størrelse

Momsbeløbets størrelse kan enten

være angivet selvstændigt eller ved angivelse af at momsen udgør 20 pct.

af, det samlede beløb (når varen sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 =

20 pct. af den samlede pris).

Hvis køber er en

momsregistreret virksomhed, skal sælgeren angive momsbeløbets størrelse på

fakturaen, hvis køberen anmoder herom. Endvidere skal sælgeren på købers

anmodning angive prisen uden moms for de enkelte poster på fakturaen.

Disse regler tager hensyn til, at køberens regnskabsførelse kan være

indrettet således, at han er interesseret i at få fakturaen specificeret

på denne måde.

Fakturering i

euro

Hvis der faktureres i euro med

moms, kræves det kun, at momsbeløbets størrelse angives i euro, jf.

momsbekendtgørelsens § 68. Euro er således ligestillet med danske kroner.

Sælger og køber omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler,

som der anvendes for omregning af andre eurobeløb i

bogføringen.

Fakturering i fremmed mønt

undtagen euro

Hvis der faktureres i fremmed

mønt - undtagen euro - med moms, kræves det, at momsbeløbet i danske

kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber skal således anvende samme

momsbeløb i danske kroner.

Nummerering

For el-, gas-, vand- og

varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der

ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne. Det samme

gælder for PBS, jf. N.2.3.10.

Udstedelsesdato

Udstedelsesdatoen skal

være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget

udskrives. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til

leveringstidspunktet.

Som fakturadato vil kunne antages den

dato, da forbrugernes måler er aflæst. Forsyningsselskaber mv., der til

brug for betaling af leverancer lader forbrugerne selv aflæse måler, vil

som fakturadato kunne anse den dato, hvor forbrugernes måler er aflæst.

Dette gælder også

i forbindelse med betalingsstandsning

.

For

betalingsoversigter fra PBS gælder fra den 1. december 1999, at der for

hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato, jf.

TfS 1999, 834 og N.2.3.10.

Udstedelsesdatoen er afgørende

for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms,

jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes

afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til

leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1,

og lovens § 56, stk. 2.

Købekontrakter/ slutsedler

Hverken købekontrakter eller

slutsedler kan anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer, se i øvrigt

N.5.2.1.2.

Omregning til danske kroner

Hvis fakturabeløbet ved et køb

(EU-køb) er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner

ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på

leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes toldkursen,

jf. momsbekendtgørelsens § 68, stk. 3.

Blandede

leverancer

Hvis en faktura eller et

afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfri leverancer, skal

det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige.

Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling, jf.

momsbekendtgørelsens § 40, stk. 2.

Der stilles derimod ikke

krav om, at fakturaer vedrørende leverancer, der omfatter både materialer

og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse af materialesum og

arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden oplysning om

leverancens art og omfang.

Det bemærkes, at Konkurrencerådet

har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige

håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at

momsbekendtgørelsen er opfyldt.

Leasing af

biler

Når en registreret virksomhed

udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder

for en periode på mere end 6 måneder, skal det månedlige fradragsbeløb

efter lovens § 42, stk. 4 og 5, fremgå af fakturaen, jf.

momsbekendtgørelsens § 40, stk. 4.

N.2.3.1 Brugte varer mv.

Efter momsbekendtgørelsens § 86 skal der

altid udstedes en særskilt faktura over leverancer af brugte varer

mv.

Foruden de almindelige fakturakrav, se N.2.3, skal

fakturaen være forsynet med oplysninger om:

at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv.,

varens lagernummer,

at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og

at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som

købsmoms.

Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb

eller anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan

udregnes.

Ved videresalg til private kan købers navn og

adresse udelades.

Ved videresalg under samleordningen, se

R.4.2, skal lagernummeret ikke anføres.

Køb fra

private

Virksomheder, der køber

brugte varer fra ikke-registrerede virksomheder og private til videresalg

efter §§ 70-71, skal i forbindelse med købet udstede et afregningsbilag

med de almindelige oplysninger, se N.2.3. Derudover anføres ved videresalg

efter § 70, stk. 1, og § 71 varens lagernummer på afregningsbilaget, jf.

momsbekendtgørelsens § 86, stk. 3.

Den ikke registrerede

sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne. Hvis dette ikke kan

ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra

sælger om handelen.

Virksomheder, der indkøber varer under

brugtmomsordningen fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i

besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne

herom.

Auktionssalg

For varer, der sælges på

auktion efter §§ 70-71, skal auktionsholderen udstede faktura i

overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte varer.

Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel

registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb

fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl.

moms.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan

sælges på auktion efter §§

70-71.

N.2.3.2 Transportydelser

Reglerne om fakturaens indhold kan fraviges

for transportydelser, jf. momsbekendtgørelsens § 44.

I

fakturaer over transport af varer (f.eks. fragtbreve, post- og

banekvitteringer) kan oplysninger om kundens navn og adresse undlades.

Endvidere behøver sælger ikke at efterkomme en momsregistreret modtagers

anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, jf.

N.2.3.

N.2.3.3 Benzinregninger mv.

Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie

mv. til brug i vare- og lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder,

vil det være tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse

på fakturaen, anføres det pågældende køretøjs

registreringsnummer.

I TfS 1999, 431 er der meddelt A/S

Storebæltsforbindelsen dispensation fra fakturakravene. Herefter kan

momsregistrerede virksomheder anvende kvitteringerne som dokumentation for

købsmoms, selv om købers navn og adresse ikke er påført.

I TfS 2000, 540 er der

meddelt Øresundskonsortiet en tilsvarende dispensation. Endvidere

fastlægges reglerne for fradrag af såvel dansk som svensk

moms.

I januar 2000 udsendte Told*Skat et nyhedsbrev, hvor

reglerne for momsfradrag på færgebilletter blev præciseret. Det blev

understreget at fradraget var betinget af, at faktureringskravene blev

opfyldt, herunder særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget

overvejende sker til private kunder, kan købers navn dog udelades.

N.2.3.4 Salg til registrerede købere i andre

EU-lande

Ved levering af varer til andre EU-lande,

som er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen

anføres såvel virksomhedens som modtagerens

momsregistreringsnummer.

Det samme gælder for virksomheder,

der sælger ydelser i form af sagkyndig vurdering af løsøregenstande,

arbejde udført på løsøregenstande, transport af varer og hertil knyttede

ydelser, jf. lovens § 17 og §§ 19-21, samt virksomheder, der formidler

ydelser til momsregistrerede købere i andre

EU-lande.

Registrerings- nummer momsbek.

§ 75

Af momsbekendtgørelsens §

75 fremgår det, at virksomheder ved EU-handel skal anvende den

alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af virksomhedens SE-nummer som

registreringsnummer.

Ved angivelse af registreringsnummer på

virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes

anføres.

For virksomheder, der er fællesregistreret efter

lovens § 47, stk. 4, skal det fælles SE-nummer samt navn og adresse,

hvorunder virksomheden er registreret, anvendes.

For

virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er

det den delregistrede virksomheds SE-nummer, navn og adresse, der skal

anvendes.

N.2.3.5 Herboende repræsentant

Efter momsbekendtgørelsens § 41, stk. 3,

skal udenlandske virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en

herboende repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og

adresse eller dennes momsregistreringsnummer.

Kopi af

fakturaerne samt andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den

herboende repræsentants adresse.

N.2.3.6 Installering og montering

Udenlandske virksomheder, der kan undlade at

beregne moms, fordi momsen påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1,

nr. 2, skal på fakturaen anføre virksomhedens og varemodtagerens

momsnummer. På fakturaen skal endvidere anføres, at varemodtager betaler

den moms, der påhviler varerne. Aftageren skal på momsangivelsen angive

fakturabeløbet og størrelsen af momsen, der påhviler varerne, jf.

momsbekendtgørelsens § 79, stk.

2.

N.2.3.7 Byttehandel

Hvis begge parter har fuld fradragsret for

momsen af de modtagne varer eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag

af forskelsbeløbet. Det vil således være tilstrækkeligt, at det af

fakturaen fremgår, at momsen udgør 20 pct. af forskelsbeløbet, jf. lovens

§ 28, stk. 2. Se i øvrigt G.2.2.

N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende

leverancer"

Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses

for fakturaer, hvis de indeholder de samme oplysninger, som kræves for en

faktura.

Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved

opkrævning af abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje

samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise

indbetaling.

Det er en betingelse, at indbetalingskortene er

forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af

momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og

sidste rettidige indbetalingsdato, se

F.1.2.

N.2.3.9 Kreditkort

Benzinselskabers anvendelse af

internationale kreditkortsystemer anses for at opfylde

regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb

af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i

landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet

ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her

i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.

Ved de

enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb

omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og

overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende

vognmænds hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis

fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet.

Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted,

produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre

afgifter.

Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved

tilbagebetaling af moms af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i

udlandet, selv om fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds

hjemlande. Det er en betingelse, at der til brug for Told Skats kontrol på

grundlag af de informationer, som er registreret i selskabets danske

register, kan udskrives kontrollister indeholdende informationer og

kombinationer af informationer efter Told Skats nærmere

bestemmelser.

N.2.3.10 Betalingsoversigter

De betalingsoversigter, som udstedes af

Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med

banker/sparekassers betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de

indeholder tilsvarende oplysninger, som kræves for en faktura, herunder

fakturadato.

Med virkning fra den 1. december 1999 er det en

betingelse for at godkende betalingsoversigten som faktura, at hver

fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato,

jf. TfS 1999, 834.

Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1.

i betalingsmåneden, og denne dato godkendes med virkning fra den 1.

december 1999 ikke længere som udstedelsesdato

(fakturadato).

Oplysninger i betalingsoversigten om

leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et

betalingsnummer, der identificerer leverandøren.

En

registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge

betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning

senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i

oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den

fakturerede leverance til købsmomsen på dette

tidspunkt.

N.2.3.11 Elektronisk overførsel

Der er i bogføringsloven med tilhørende

vejledning åbnet mulighed for bogføring på grundlag af elektronisk

overførte data for bogføringspligtige virksomheder.

Ved

elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning at

udskrive købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i

klarskrift.

N.2.3.12 Ikke-registrerede

virksomheder

Virksomheder, der ikke er momsregistreret,

må ikke på fakturaer anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at

fakturabeløbet indeholder moms, jf. § 52, stk. 3.

Reglen

sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, f.eks. fordi

omsætningen ikke overstiger 20.000 kr. årligt efter § 49, eller kun

leverer ydelser, der er omfattet af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller

anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.

Hvis

virksomheden overtræder denne bestemmelse, kan dette være strafbart efter

lovens § 81.

Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb

eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal

indbetale momsbeløbet til Told Skat.

Indbetalingen kan dog

undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor

N.2.3.13.

Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af

brugte motorkøretøjer efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler

med brugte varer efter reglerne i lovens kapitel 17, må heller ikke anføre

momsbeløb i salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være

oplysninger, der muliggør en udregning af

momsbeløbet.

N.2.3.13 Uretmæssigt opkrævede

momsbeløb

Virksomheder, der på en faktura anfører moms

med et for stort beløb, skal indbetale momsbeløbet til Told Skat, jf. §

52, stk. 4. Det samme gælder for virksomheder, der på en faktura over

leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller

anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder

moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges

over for køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura

tilbagekaldes og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der

udstedes kreditnota til berigtigelse af fejlen.

Under N.2.5

gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er momsregistreret,

modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført

moms.

Kreditnota

Told Skat kan ikke i

medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 4, pålægge en leverandør at udstede

kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en

mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt

dette ikke sker, må leverandøren indbetale beløbet til

Told Skat.

Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor

automobilforhandlere m.fl. i strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i

salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf

momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Overdragelse af

varelagre

§ 52, stk. 4, kan ikke

anvendes i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk. 1, er beregnet moms

ved overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne

tilfælde har køberen ikke adgang til at foretage fradrag for købsmomsen.

Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal derfor berigtige

fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på

momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede

momsbeløb.

Bestemmelserne i § 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt

over for såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er

registreret for afsætning af varer og momspligtige

ydelser.

N.2.4 Faktureringstidspunkt

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes,

når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke

ske senere, end hvad der er almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge-

eller månedsvis).

Faktureringsstidspunktet anses for at være

leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter

leverancens afslutning, jf. § 23, stk. 2, se

F.1.2.

Ratebeløb/

acontobeløb

Hvis en del af en samlet

leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes

særskilt faktura for denne del, jf. § 52, stk. 1, se

F.1.3.

N.2.5 Afregningsbilag

For at en registreret køber kan få fradrag

for købsmoms på grundlag af et afregningsbilag, skal afregningsbilaget

indeholde de samme oplysninger som en faktura, jf. § 40, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen. Oplysningerne fremgår af N.2.3.

Efter §

52, stk. 1, må køber kun udstede afregningsbilag inkl. moms, hvis sælger

er momsregistreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må køber derfor

sikre sig, at sælgeren er momsregistreret.

Inden for f.eks.

brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast forretningsforbindelse mellem

køber og sælger, vil det være af særlig betydning for køberen, at han

sikrer sig sælgerens identitet og

registreringsforhold.

Ansvaret for fakturaudstedelse ligger

hos sælger, der således kun er fritaget for faktureringspligten, hvis

køber udsteder et korrekt afregningsbilag.

Ved udstedelse skal forstås, at

sælgeren modtager afregningsbilaget, jf. TfS 2000, 141 og 419.

Hvis en sælger, der

ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført

afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms,

skal sælger gøre køber opmærksom herpå og tilbagebetale momsbeløbet til

køber, jf. § 52, stk. 3.

Ved udstedelse af et afregningsbilag

har køber altid pligt til at sikre sig, at sælger på tidspunktet for

udstedelsen af afregningsbilaget er momsregistreret. For at kunne

overholde faktureringskravene i § 40, stk. 1, i momsbekendtgørelsen skal

køber have oplyst sælgers momsnummer, der skal anføres på

afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes underskrift som

kvittering for beløbets modtagelse.

Køber skal altid rette

henvendelse til Told Skat og få bekræftet oplysninger om sælgers

momsmæssige status, medmindre der er tale om faste handelspartnere, hvor

henvendelsen kan ske med passende mellemrum, jf. TfS 1999,

355.

Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers

momsfradragsret betinget af, at der foreligger forskriftsmæssig

købsdokumentation. Et afregningsbilag, der er udstedt, uden at sælger er

momsregistreret, er således som udgangspunkt ikke korrekt dokumentation

for købers momsfradragsret.

Hvis en køber udsteder et

afregningsbilag til en registreret sælger over varer og momspligtige

ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber opmærksom herpå og

anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må sælger udstede en

forskriftsmæssig faktura.

N.2.6 Opbevaring af fakturakopier mv.

En leverandør har pligt til at opbevare kopi

af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag, jf. § 52, stk.

6.

Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens § 62,

stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under

registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs.

regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder

bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister

mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende

regnskabsår. Se også N.6.1.

N.2.6.1 Elektronisk medie

Virksomhederne kan opbevare fakturakopier på

mikrofilm, elektronisk medie eller på anden lignende måde. Der behøver

således ikke at foreligge en udskrift, blot der kan foretages en sådan.

Den pågældende virksomheds arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan

måde, at der sikres Told Skat mulighed for at udøve en betryggende

kontrol.

I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen,

kan samlelister med oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i

stedet for kopifakturaer.

Bestemmelserne om virksomhedens

regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af edb og mikrofilm findes i

bogføringsloven med tilhørende

vejledning.

N.2.7 Prisangivelser

Ved prisangivelser for varer og momspligtige

ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter

moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter og lign.

Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52, stk.

5.

Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et

momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede

pris.

N.3 Nye transportmidler

N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk.

1

Virksomheder og privatpersoner, der

udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til

en køber i et andet EU-land, skal udstede faktura over

salget.

Skatteministeren har i momsbekendtgørelsen fastsat de

nærmere regler for indholdet af fakturaen. I momsbekendtgørelsens § 43, er

det fastsat, at registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler

til ikke registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land,

og ikke registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye

transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der

indeholder følgende oplysninger:

Udstedelsesdato.

Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

Værdi af transportmidlet.

Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for

landkøretøjer.

Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af

transportmidlet.

Bestemmelsen skal sammenholdes med §

3, stk. 2, nr. 1, hvor det er angivet, at enhver person, der lejlighedsvis

leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, anses som en

afgiftspligtig person, se C.2.1.

Nye transportmidler er

defineret i § 11, stk 4, se

D.9.1.

N.3.2 Fakturakopi til Told*Skat § 53, stk.

2

En kopi af fakturaen skal af sælgeren

indsendes til Told Skat senest 1 måned efter udløbet af den kalendermåned,

i hvilken leverancen har fundet sted.

Registrerede

virksomheder behøver dog først at indsende faktura til Told Skat senest 1

måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leveringen har fundet sted, jf.

momsbekendtgørelsens § 43, stk. 2.

Tilbagebetaling af

moms

Hvis der samtidig med

indsendelsen af fakturakopi indsendes dokumentation for den moms, der er

betalt ved købet af det pågældende transportmiddel, kan sælger få

tilbagebetalt den moms, der tidligere er betalt.

Det kan dreje sig om

den moms, der er indeholdt i den oprindelige købspris, eller den moms, der

er betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller

indførsel fra steder uden for EU.

Hvis transportmidlet har

tabt i værdi siden anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingsbeløbet med en

andel svarende til forholdet mellem den oprindelige anskaffelsespris uden

moms og videresalgsprisen.

N.4 Listesystemet

N.4.1 Generelt § 54, stk. 1

Ved gennemførelsen af det indre marked blev

det administrative samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat

regler om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter,

hvorefter der skal udveksles momsoplysninger vedrørende vareleverancer

inden for EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at medlemslandene

skal indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder i det

pågældende land om salg til registrerede virksomheder i andre

EU-lande.

For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger

er Listesystemet (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne

indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem

medlemslandene.

Listesystemet har følgende to

hovedformål:

virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet,

og

medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen

betales i forbrugslandet.

De nærmere regler om de

oplysninger, der skal afgives til listesystemet, findes i

momsbekendtgørelsens §§ 73-74.

Registrerede virksomheder, der

efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, leverer varer uden moms til

registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal udarbejde en liste over

de i perioden foretagne leverancer. Listen skal indeholde følgende

oplysninger:

Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).

Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver

enkelt køber i andre EU-lande.

Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre

EU-lande.

Oplysningerne skal som hovedregel afgives

hvert kvartal og afgives til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter

listeperiodens udløb. Hvordan disse oplysninger skal angives, se

N.4.3.

N.4.2 Undtagelser

Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for

at lempe kravene for oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har

benyttet sig af denne mulighed i momsbekendtgørelsens §

73.

N.4.2.1 Virksomheder med

halvårsafregning

Virksomheder, der efter momsbekendtgørelsens

§ 73, stk. 2, anvender første og anden halvdel af kalenderåret som

afgiftsperioder, kan efter anmodning til Told Skat få tilladelse til at

afgive listeoplysninger for hver 6 måneder, når:

virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,

virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke

overstiger 120.000 kr. årligt, og

virksomhedens leverancer ikke omfatter nye

transportmidler.

Listen skal afleveres senest den 1. i

tredje måned efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 73,

stk. 5.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte

betingelser, skal oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle

afsnit, se N.4.1.

N.4.2.2 Små virksomheder

Små virksomheder kan ifølge

momsbekendtgørelsen § 73, stk. 3, efter anmodning til Told Skat få

tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr., navn og adresse samt

køberernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift for hvert kalenderår

(listeperioden), når:

virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,

virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke

overstiger 120.000 kr. årligt, og

virksomhedens leverancer ikke omfatter nye

transportmidler.

Oplysningerne skal afgives til

Told Skat senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf.

momsbekendtgørelsens § 73, stk. 5.

Hvis virksomheden ikke

længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som

beskrevet i det generelle afsnit, se

N.4.1.

N.4.2.3 Trekantshandler

Ved trekantshandler skal mellemhandlere

særskilt angive følgende oplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 80, stk.

2:

Virksomhedens SE.-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land)

registreringsnummer.

Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den

pågældende

varemodtager.

N.4.3 Angivelsesmåde

Oplysningerne skal afgives, jf.

momsbekendtgørelsens § 74, på en af følgende måder:

Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told Skat.

Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told Skats

nærmere anvisning.

Ved at indberette elektronisk til

Told Skat.

N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af

lister.

N.5 Regnskabsbestemmelser

N.5.1 Generelt § 55

Registrerede virksomheders regnskab skal

kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode

og for kontrollen med momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55.

De nærmere regler herfor fremgår af momsbekendtgørelsen.

De

generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 47-48 i momsbekendtgørelsen.

Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer

og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden

ved udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen

over EU-leverancer til Told Skat, fremgår af regnskabet, jf.

momsbekendtgørelsens § 47, stk. 1.

For virksomheder, der i

forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab, vil det normalt ikke

være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 47, stk. 2.

Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige

oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige

konti, se N.5.2.

Virksomheder, der ikke fører et almindeligt

forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der

udleveres af Told Skat, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2. Hvis

regnskabshæftet anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med

rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.

I

momsbekendtgørelsens § 47, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke er

bogføringspligtige, skal opfylde de krav, der fremgår af bogføringsloven

med tilhørende vejledning.

De generelle krav til

regnskabsføringen fremgår af momsbekendtgørelsens § 48. I stk.

1 bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og

indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for

Told Skat's kontrol med momsens rigtige

beregning.

Bogføring i fremmed

mønt/euro

Tilladelsen, jf.

momsbekendtgørelsens § 68, til at bogføre i fremmed mønt/euro ændrer ikke

på afregning og betaling, som fortsat skal ske i danske kroner.

Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra bogføringsvaluta

til danske kroner er dokumenteret, så det kan kontrolleres, at reglerne

for omregning er overholdt. Det skal fremgå hvilken kurs (dagskurs eller

toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver transaktion skal fremgå. Se

også N.2.3.

Summariske eller periodiske

posteringer

Ved summariske posteringer

skal der i regnskabet foreligge specifikationer i form af journaler,

kladder, kassestrimler og lign.. Af disse specifikationer skal det fremgå,

hvordan de summariske posteringer er sammensat af

enkeltposter.

Alle virksomhedens regnskabsregistreringer skal

kunne afstemmes med oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen

over EU-leverancer. De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og

listen over EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf

de er sammensat, jf. momsbekendtgørelsens § 48, stk.

2.

Øvrige

krav

Regnskabet skal også

indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtigelsen

til på begæring at meddele Told Skat oplysninger om virksomhedens indkøb

hos og leverancer til enkelte virksomheder, jf. momsbekendtgørelsens § 48,

stk. 3.

N.5.1.1 Generelle regler for

bogføring

Momsbeløbene føres på momskontiene i

forretningsregnskabet i forbindelse med posteringen af det pågældende køb

eller salg. Momskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når

momsen kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så

fald føres disse konti med værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun

omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg,

hvoraf der skal betales moms, jf. § 50 i

momsbekendtgørelsen.

Momsen ved import af varer skal altid

føres direkte på kontoen for

købsmoms.

N.5.2 Særlige konti

Føres momsregnskabet i det almindelige

forretningsregnskab, skal dette indeholde særlige konti for henholdsvis

købs- og salgsmomsen samt konto for eventuel eksportomsætning mv., jf.

momsbekendtgørelsens § 49.

Bestemmelsens enkelte konti er

følgende:

Købsmomskonto (indgående

afgift)

På købsmomskontoen føres

momsen på indkøb, herunder import af varer og ydelser til brug for

virksomheden, i det omfang momsen på indkøbene kan medregnes til

købsmomsen.

For investeringsgoder, der er omfattet af

reguleringsforpligtelsen efter §§ 43-44, skal der føres en særlig konto

eller opgørelse.

Salgsmomskonto (udgående

afgift)

På salgsmomskontoen føres momsen

af virksomhedens leverancer, der sælges af virksomheden, herunder varer,

der udtages til brug for virksomhedens indehaver, personale,

repræsentation mv., samt ved fraførsel af varer fra et

afgiftsoplag.

Konto for moms af

EU-erhvervelser (konto for moms af EU-varekøb mv.)

På kontoen for moms af EU-varekøb

føres momsen af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke

virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr.

1-3.

Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb fra andre

EU-lande, men også moms af køb af visse

ydelser.

Konto for EU-erhvervelser

(momsangivelsens rubrik A)

På denne konto anføres

købsprisen for varer, som virksomheden modtager fra andre

EU-lande.

Konto for EU-leverancer

(momsangivelsens rubrik B)

Her anføres salgsprisen

for varer, der leveres til andre EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales

moms efter lovens § 34, stk. 1, nr.

1-4.

Konto for eksport mv.

(momsangivelsens rubrik C)

Konto for eksport mv.

oprettes af virksomheder, der har eksport til lande uden for EU eller

andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, jf. §§ 14-21, og §

34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen føres salgsprisen på de

foretagne leverancer.

N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)

Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den

indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer,

notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer mv., jf.

momsbekendtgørelsens § 51.

For virksomheder, der er

registreret efter toldloven, skal regnskabet for importerede varer føres

på grundlag af månedlige importspecifikationer, som virksomheden har

modtaget fra Told Skat. Regnskabet for disse varer kan også føres på

grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle

rettelsesmeddelelser fra Told Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes

med importspecifikationen.

Adgangen til at benytte

enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a.

betydning for virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at

afgive momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først

foreligger i måneden efter momsperiodens udløb.

For så vidt

angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, føres

regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af

enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra

Told Skat. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort eller

kassebilag fra Told Skat.

N.5.2.1.1 Bogføring

Bogføringen for en afgiftsperiode skal

omfatte de fradragsberettigede køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden

er faktureret eller fortoldet til virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen §

53, stk. 1.

Bogføringen af indkøb kan foretages ved

betalingen i stedet for ved fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da

på grundlag af de i afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 53, stk.

2, i momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden

berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til

leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage

regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne

i perioden fakturerede leverancer.

Købsmomskontoen skal

reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske

leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer

eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende,

bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive,

efter at leverancen er foretaget, jf. § 54, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Specielt for

betalingsstandsninger henvises der til afsnit N.2.3

.

Hvis momsen af

indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds købsmoms, f.eks. fordi

virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan virksomheden enten

opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele momsbeløbet

som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan

medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning,

jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk.

2.

N.5.2.1.2 Dokumentation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 55 skal

virksomheder til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge

fakturaer eller afregningsbilag, der opfylder kravene i

momsbekendtgørelsens § 40. Ved en faktura forstås her det dokument, der af

leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af

leverancen.

For varer, der indføres fra steder uden for EU,

skal dokumentationen bestå af de meddelelser, som virksomheden har

modtaget fra Told Skat om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved

indførsel. Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender

som dokumentation for momsen på importerede varer enhedsdokumentets

eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Denne

dokumentation kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter

toldloven.

Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i

andre EU-lande skal der fremlægges fakturaer for erhvervelser,

indeholdende såvel køberens som sælgerens

momsnumre.

Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser

anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer, og kan derfor ikke

anvendes til dokumentation for købsmomsen. Dette begrundes dels i

kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en købekontrakt eller

slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser ville

få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende leverance

skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet

for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23, stk.

2.

Ved indkøb her i landet kan fakturaer på højst 500 kr.,

der er udstedt af virksomheder, der overvejende sælger til private

forbrugere (f.eks. detailhandlere), fremlægges som dokumentation, selv om

fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og

adresse.

Vedrørende fakturaer for udbedring af

forsikringsskader er det fastsat, at automobilreparatører til

forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det fulde reparationsbeløb

med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt modtaget

selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren kunne

fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af

fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes

virksomhed som modtager.

N.5.2.1.3 Investeringsgoder

Hvis der sker ændring af virksomhedens

fradragsret for investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i

overensstemmelse med §§ 43-44.

Regnskabet i disse

virksomheder skal derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne

grundlag for Told Skats kontrol med, at regulering af købsmomsen finder

sted, jf. momsbekendtgørelsens § 56.

Virksomheder, der driver

såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller

som anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for,

skal føre en særlig konto, der benævnes investeringsgoder, eller føre en

særlig opgørelse over disse, jf § 56, stk. 3-4 , i

momsbekendtgørelsen.

På kontoen eller opgørelsen føres for

hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen

betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen

kan medregne til købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen

eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter

reglerne i §§ 43-44.

Virksomheder, der i henhold til

momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, overtager en reguleringsforpligtelse

for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller

opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget

reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal

foretage. Momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, omhandler salg af fast

ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4 og

5.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told Skat

kan sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med

virksomhedens øvrige regnskabsmateriale, jf. § 56, stk. 6, i

momsbekendtgørelsen.

Reguleringsbeløbet skal medtages ved

opgørelse af virksomhedens købsmoms for den momsperiode, i hvilken

omfanget af reguleringen kan konstateres, jf. momsbekendtgørelsens § 56,

stk. 2.

N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)

Bogføringen over salget skal foretages på

grundlag af kopier af udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag.

Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet, jf.

momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Regnskabet over salg og

momsen heraf skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af

varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et

afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser, jf. § 57, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Momsberigtigelse af varer og ydelser til

eget brug mv. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette

skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller

fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.

I medfør af

momsbekendtgørelsens § 59 kan virksomheder, der efter deres karakter som

f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvare,

ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af

indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i

momsregnskabet med en samlet postering for hver

momsperiode.

Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn

over, hvor meget man har forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan

også regnes ud på grundlag af et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets

årligt fastsatte mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer mm. kan

normalt anvendes som vejledende udgangspunkt ved en sådan

momsberegning.

N.5.2.2.1 Betalings- og

kasseregnskabet

Registrerede virksomheder, der er

bogføringspligtige efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter

skattekontrolloven, skal føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt

muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt

post, eller hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver

af disse.

Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger

eller foretager kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der

skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke

virksomhedens omfang eller art tilsiger andet.

Føres der

særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der indeholder oplysninger

om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum

for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til bogføringsloven med

tilhørende vejledning.

Virksomheder, der opgør salget på

grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage

regulering af udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og

slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt,

kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer

vedrørende sådant salg, jf. momsbekendtgørelsens §

60.

N.5.2.2.2 Aviser/frimærker

Hvis der i den daglige opgørelse af salget

indgår salg af frimærker og aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og §

34, stk. 1, nr. 14, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække dette

salg og i stedet opgøre og fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal.

Salget kan da opgøres på grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne

og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 60, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

Efter momsbekendtgørelsens § 60, stk. 3,

skal de periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg

af frimærker og aviser fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger,

der opbevares sammen med regnskabet.

N.5.2.3 Køb hos registrerede virksomheder i

andre EU-lande

Regnskabet over erhvervelser fra andre

EU-lande og indkøb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter

lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal føres på kontoen for EU-erhvervelser

mv., jf. N.5.2.

Bogføringen af erhvervelser skal foretages på

grundlag af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som

virksomheden er betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr.

1-3.

På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 pct.

moms.

På kontoen for moms af EU-erhvervelser, jf. § 49, stk.

4, i momsbekendtgørelsen, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser

fra andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig

efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3. Beløbet overføres til momsangivelsen

og sammenlægges med virksomhedens salgsmoms.

Derudover skal

der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes værdi ekskl. moms

i rubrik A. Regnskabet med køb af varer og ydelser i andre EU-lande,

hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en sådan måde, at

det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af varer og ydelser

i andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der skal angives på

momsangivelsen.

Virksomheden kan anvende de almindelige

fradragsregler i lovens kapitel 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det

beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles således på samme måde som

momsen af varekøb foretaget her i landet. Se i øvrigt afsnit

J.

Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 48

(dvs., ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige

personer, der ikke er registreringspligtige for moms), har ikke

fradragsret for det beregnede momsbeløb, se M.2.

Disse

virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre

EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne

grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare

regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år,

hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. momsbekendtgørelsens §

67, stk. 2.

Overførsel af

varer

Hvis en virksomhed til

eget brug har overført varer uden afgift til et andet EU-land med henblik

på midlertidig anvendelse, skal det fremgå af regnskabet, hvilke varer,

der er overført, datoen for overførslen og hvortil overførsel er sket, jf.

§ 77, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

N.5.2.4 Afslutning af konti

Momsbekendtgørelsens § 51 fastsætter

reglerne for, hvordan de enkelte konti skal

afsluttes.

Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes

udløb. Saldoen på kontoen for købsmoms og saldoen på kontoen for moms af

EU-erhvervelser mv., jf. momsbekendtgørelsens § 49, stk. 4, overføres til

salgsmomskontoen. Salgs- og købsmomskontiene viser henholdsvis det

momsbeløb, som virksomheden skal indbetale til Told Skat, og det

momsbeløb, som virksomheden skal have godtgjort.

Ved

indbetalingen til eller udbetalingen fra Told Skat føres det betalte eller

godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed

udlignes.

I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af

EU-erhvervelser mv. til kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette

en konto for afregning med Told Skat og overføre momsen

hertil.

Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført

inden momsangivelsens indsendelse. Told Skat kan kræve, at virksomhedens

bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for

momsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er udløbet,

jf. § 64, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

N.5.3 Særregler for visse

virksomheder

Torvesalg

mv.

Visse virksomheder er efter deres

art og handelsform, f.eks. detailhandel fra vogn eller torvestade,

afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over de

enkelte indbetalinger.

Sådanne virksomheder må i stedet

opgøre salget på grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser

skal foretages på bilag eller i virksomhedens kassekladde, og

bilagene/kassekladden skal opbevares som en del af momsregnskabet, jf.

momsbekendtgørelsens § 47, stk. 4.

Virksomhederne skal dog

dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for

tidligere kreditsalg.

Den daglige kasseopgørelse skal udvise

kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for

samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den

momspligtige omsætning.

Opgøres salget på grundlag af

kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være nødvendigt at korrigere for

særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, f.eks. varekøb, omkostninger,

beløb, der er indsat eller hævet i bank eller sparekasse, og beløb udtaget

til privat brug.

Brugte varer (brugtmoms-

ordningen)

Virksomheder, der leverer

brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte

regnskaber for leverancerne, jf. momsbekendtgørelsens §

87.

Se om brugtmomsordningen afsnit

R.

Brugte varer efter § 70, stk.

1 (individuel ordning)

Virksomheden skal i

regnskabet for hver enkelt vare angive:

lagernummer

købs- og salgsdato

købspris og salgspris inkl. moms og

forskelsbeløbet mellem salgs- og

købspris

Momsgrundlaget for varen udgør 80 pct. af

forskelsbeløbet. Det positive momsbeløb anføres i regnskabet og overføres

til kontoen for salgsmoms. Hvis købsprisen er større end salgsprisen,

tilbagebetales momsen ikke.

Brugte varer efter § 70, stk.

5 (samleordning)

Der skal føres en konto for

virksomhedens samlede indkøb samt en konto for det samlede salg inkl.

moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.

Hvis

beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres 20

pct. af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den

pågældende periode.

Overstiger beløbet på købskontoen beløbet

på salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for

den følgende periode. Det er altså her muligt at få det negative

momstilsvar overført til næste periode.

Brugte personmotor- køretøjer

efter § 71

I virksomhedens regnskab skal der

for hvert enkelt køretøj angives:

Lagernummer,

Købsdato,

Afregningsbilagsnummer,

Sælgers (tidligere ejers) navn,

Afregningspris til sælger,

Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),

Salgsdato,

Fakturanummer,

Købers navn,

Salgspris til køber

Der skal endvidere for hver

enkelt køretøj angives beregnet momsbeløb, fradrag og momsbeløb efter

fradrag, jf. § 71.

Hvis momsbeløbet efter fradrag er

positivt, overføres beløbet til kontoen for

salgsmoms.

Auktionsholdere

Auktionsholdere, der

leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal føre et særskilt regnskab for de

pågældende varer.

Salgsprisen til køber, afregningsprisen

til sælger samt beregningen af momsbeløbet skal fremgå direkte af

regnskabet.

Installering og montering

Virksomheder, der installerer

eller monterer varer i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi

af varerne til værdien af leverancer af varer på virksomhedens

momsangivelse, jf. § 78 i momsbekendtgørelsen.

Hvis det i

stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller monterer varer

her i landet, og som er registreringspligtig herfor, skal virksomheden på

momsangivelsen for hver momsperiode angive den samlede værdi uden moms af

de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden installerer

eller monterer her i landet, jf. § 79, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Fjernsalg

Af momsbekendtgørelsens § 83

fremgår de regnskabsmæssige regler for virksomheder, der ved fjernsalg

leverer varer med moms til andre EU-lande. I disse tilfælde skal

virksomheden regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert enkelt

EU-land.

Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et

eller flere andre EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede

værdi af de varer, der er leveret som fjernsalg uden moms her fra landet

til andre EU-lande.

Virksomhedens momsnumre i de andre

EU-lande skal meddeles til told- og

skatteregionen.

Udenlandske virksomheder, der registreres for

fjernsalg her til landet, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi

uden moms af de varer, der er leveret som fjernsalg her til landet i den

pågældende momsperiode, jf. § 84 i

momsbekendtgørelsen.

Punkt- afgiftspligtige

varer

Virksomheder mv., der køber

punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter) i et andet

EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som skal betale

erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf. lovens §

§ 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse med

afregningen af selve punktafgtiften, jf. momsbekendtgørelsens §

85.

N.5.4 Specifikation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2,

finder bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på

virksomhedernes regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om

edb-bogføring findes i bogføringsloven med

vejledning.

Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens

art og omfang foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Generalklausulen i god bogføringsskik udgør den overordnede ramme for

bogføringens tilrettelæggelse.

Enhver registrering skal være

dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse herfra er dog automatisk

genererede registreringer, f.eks. automatisk momsberegning, idet en

beskrivelse af, hvorledes registreringerne foretages, kontrolleres og

opbevares, er tilstrækkelig.

Endvidere skal registreringen

tilrettelægges således, at der er et fyldestgørende revisionsspor, i

vejledningen til bogføringsloven betegnet som

kontrolspor.

Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der

er nødvendige til dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger mv.

Kontrolsporet er derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet,

som viser sammenhængen mellem de enkelte registreringer og

årsregnskabet.

Som led i dokumentationen stilles der krav om,

at der udarbejdes en efter virksomhedens art og omfang afpasset

beskrivelse af opbygningen af bogføringen, herunder

konteringsinstruks.

Ved anvendelse af edb skal der herudover

foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de benyttede systemer,

hjælpemidler og lign. Hvis registreringsbilagene, bilags- og

dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der endvidere

foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er udformet og

opbevaret, samt i hvilken form bilags- og dokumentationsmaterialet er

opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne udskrive materialet i

klarskrift.

Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag

af elektronisk overførte data mellem virksomhederne. Der stilles således

ikke krav om, at der udstedes et bilag i klarskrift.

De nye

regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af

regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses for værende i overensstemmelse

med momslovgivningen, hvis bogføringslovens betingelser herfor i øvrigt

opfyldes.

Det er således ikke længere et krav, at hele

regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk

overførsel af data skal der være mulighed for at udskrive de købs- eller

salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i

klarskrift.

N.6 Opbevaringspligt og

lageropgørelse

N.6.1 Opbevaringspligt

Efter momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1, er

opbevaringspligtens periode for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af

de pågældende regnskabsår. Dette svarer til det krav om opbevaring af

regnskabsmaterialet, der stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf.

bogføringslovens § 10, stk. 1. I enkelte tilfælde vil opbevaringspligtens

periode være længere, jf. nedenfor.

Opbevaringspligten, der

også gælder for virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49

(dvs. virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 20.000 kr.

årligt, samt virksomheder, hvis erhvervelse i andre EU-lande ikke

overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag (herunder

også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler) og

andet regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler,

kassestrimler, lageroptællingslister mv.

Selv om

virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks. følgesedler,

arbejdskort og lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen

med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.

Virksomhederne kan

dog efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at

opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.

Det

er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en intern

arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger skønnes

at sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at en

egentlig kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at

kontrollere virksomhedernes omsætning.

Opbevaringspligten

består, selv om virksomheden afmeldes fra

registrering.

Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller

foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i

forbindelse med en momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare

regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller

til- og ombygningsarbejdet, jf. momsbekendtgørelsens § 63, stk

3.

Opbevarings-

stedet

Regnskabsmaterialet skal

som hovedregel opbevares på det forretningssted her i landet, hvor

virksomheden er registreret.

Hvis regnskabsmaterialet efter

regionens anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen

på registreringsadressen, og de dermed forbundne udgifter afholdes af

virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end

på registreringsadressen.

Der stilles heller ikke krav om, at

regnskabsmaterialet mv. fra samtlige under en fællesregistrering hørende

virksomheder opbevares på fællesafregningsadressen. Det vil være

tilstrækkeligt, at materialet på told- og skatteregionens begæring med

kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på

fællesafregningsadressen.

Den herboende repræsentant for en

virksomhed uden for EU, bortset fra virksomheder i Grønland, på Færøerne,

i Island og i Norge, skal ifølge momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1,

opbevare virksomhedens

regnskabsmateriale.

N.6.1.1 Andre særregler

Regnskabsmateriale kan opbevares på

mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde, hvis der

foreligger en beskrivelse af opbevaringsmetoden, så materialet kan

fremfindes og udskrives i klarskrift. I forhold til den generelle 5-årige

opbevaringsregel og mulighed for opbevaring på edb-medier mv. gælder

følgende undtagelser:

De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares

i ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af

automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af

regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet

ikke opbevares i klarskrift.

Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra

bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, jf.

N.6.1.

N.6.2 Lageropgørelse

Registrerede virksomheder skal én gang hvert

år foretage en opgørelse af lagerets værdi på grundlag af en optælling af

det foreliggende lager, jf. momsbekendtgørelsens § 62. Opgørelsen kan

foretages på et tidspunkt, virksomheden selv vælger. Det vil dog normalt

foregå på tidspunktet for virksomhedens almindelige

statusopgørelse.

Den opgørelse, der anvendes til

skattemæssige formål, kan også anvendes ved nævnte

lageropgørelse.

Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til

Told Skat, men skal ligesom virksomhedens øvrige regnskabsmateriale

opbevares i 5 år .

Lignende dokumenter