MOMSVEJLEDNINGEN 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit V Straffebestemmelser
§ 81
Momslovens straffebestemmelser findes i § 81.
Med virkning
fra den 1. januar 2001 er lovens hidtidige § 82 ophævet
. Af
§ 81, stk. 7, fremgår det, at §§ 18 og 19 i opkrævningsloven finder
tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelser af
momsloven.
V.1 Generelle bemærkninger
Der kan kun straffes efter momsloven, hvis straffelovens almindelige
betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er
opfyldt.
Forsæt og grov
uagtsomhed
Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige
straffebestemmelser i både skattelovgivningen og andre afgiftslove.
Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for
afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af
oplysninger.
Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme
handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er
straffri.
V.2 Straffeområdet
V.2.1 Generel straffebestemmelse § 81, stk. 1,
nr. 1
Den centrale straffebestemmelse i momsstrafferetten findes i § 81,
stk. 1, nr. 1.
Denne bestemmelse er formuleret som en
Læs alt
generel straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for
lovens område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen
falder bl.a. momsunddragelse som følge af urigtige momsangivelser.
V.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser § 81,
stk. 1, nr. 2
Der er bødestraf for at overtræde følgende forpligtelser, som er
omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2:
§ 8, stk. 1, 4. pkt.
Pligt til at oplyse navn og adresse på
køber samt salgspris ved overdragelse af en samlet virksomhed eller
en del heraf
§ 23, stk. 4, 2. pkt.
Pligt til udstede faktura på
afregningstidspunktet ved levering af varer i kommission eller
konsignation
§ 30, stk. 2
Pligt til udfærdige særlig faktura uden
moms ved udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af brugte
køretøjer
§ 38, stk. 3, 3.
pkt.
Pligt til at føre særskilt
sektorregnskab, når der foreligger delvis fradragsret for indgående
moms, og fordelingen fastsættes sektorvis
§ 43, stk. 3, nr. 1
Pligt til at foretage momsregulering ved
ændret anvendelse af investeringsgoder
§ 43, stk. 3, nr. 4
Pligt til at foretage momsregulering ved
salg af fast ejendom, når køberen ikke overtager
reguleringsforpligtelsen
§ 43, stk. 3, nr. 5
Pligt til at foretage momsregulering ved
overdragelse af driftsmidler efter § 8, stk. 1, 3. pkt., når køberen
ikke overtager reguleringsforpligtelsen
§ 47, stk. 1, 1. pkt.
Pligt til anmelde momspligtig virksomhed
til momsregistrering
§ 47, stk. 2, 1. pkt.
Pligt for momspligtige personer, der ikke
har forretningssted her i landet, til at lade sig registrere ved en
herboende repræsentant
§ 47, stk. 2, 2. pkt.
Pligt for udenlandske virksomheder, der
foretager erhvervelser fra andre EU-lande, til at lade sig
registrere ved en herboende repræsentant
§ 47, stk. 3, 1. pkt.
Pligt til at anmelde flere virksomheder
med samme ejer til momsregistrering under ét
§ 47, stk. 5
Pligt til at anmelde til registrering
senest 8 dage inden påbegyndelse af momspligtig virksomhed (1.
pkt.)
Pligt til ved anmeldelsen at oplyse, hvis de forventede
afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. (4. pkt.)
Pligt
til at meddele om ændringer i en virksomheds registreringsforhold
senest 8 dage efter ændringen (5. pkt.)
Pligt til at underrette
om virksomheders ophør senest 8 dage efter ophøret (6. pkt.)
§ 48, 1. pkt.
Pligt til registrering ved erhvervelser
fra andre EU-lande efter § 46, stk. 2
§ 52, stk. 1, 1. pkt.
Pligt til at udstede faktura ved levering
af momspligtige varer og ydelser
§ 52, stk. 1, 2. pkt.
Pligt til at udstede faktura ved
delbetaling af en samlet leverance
§ 52, stk. 1, 4. pkt.
Pligt for udstedere af afregningsbilag
til at sikre sig, at leverandøren er momsregistreret
§ 52, stk. 2
Pligt til at udstede kreditnota ved
returnering af varer og efterfølgende prisafslag samt faktura ved
efterbetaling
§ 52, stk. 3
Forbud mod at påføre moms på faktura,
hvis udstederen ikke er registreret
§ 52, stk. 5
Pligt til tydeligt at oplyse på
prisskilte mv., hvis prisen ikke indeholder moms
§ 52, stk. 6
Pligt til at opbevare fakturabilag
mv.
§ 53, stk. 1, 1. pkt.
Pligt for virksomheder og privatpersoner,
der kun er registreret for enkeltstående salg af nye transportmidler
til køber i et andet EU-land, til at udstede faktura ved salg
§ 53, stk. 2, 1. pkt.
Pligt til at indsende kopi af faktura for
virksomheder/privatpersoner omfattet af § 53, stk. 1, 1. pkt.
§ 56, stk. 3, 2. pkt.
Pligt til udskudt medregning af indgående
moms i forbindelse med visse varers videresalg
§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2.
pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt.
Pligt til rettidig momsangivelse
§ 62, stk. 9
Pligt for arvingerne eller bobestyreren
til at foretage angivelse efter § 57, stk. 1, for perioden fra
afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, i tilfælde af at
indehavere af en registreret virksomhed dør, og der udstedes
proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer
§ 64, stk. 2, 1. pkt.
Pligt til at angive værdien af
momspligtige erhvervelser og momsen heraf inden fastsat frist
§ 65, stk. 1
Pligt for betalingspligtige personer til
at føre forskriftsmæssigt regnskab og til at angive
momstilsvar
§ 70, stk. 2
Pligt til at udforme faktura uden
angivelse af moms ved salg efter de særlige regler om salg af brugte
varer mv.
§ 72, stk. 3
Pligt til at hjælpe Veterinærdirektoratet
ved eftersyn i virksomheder, der får kompensation for moms ved salg
af
modermælkserstatning
§ 72, stk. 4
Pligt til at udlevere eller indsende
materiale til Veterinærdirektoratet i forbindelse med kompensation
for moms ved salg af modermælkserstatning
§ 74, stk. 2
Pligt til at være behjælpelig ved
myndighedernes
kontroleftersyn
§ 74, stk. 4
Pligt til at udlevere forretningsbøger,
regnskabsmateriale og korrespondance mv. til kontrolbrug
§ 75, stk. 1
Pligt for leverandører til
registreringspligtige virksomheder til på begæring at give
oplysninger om leverancer af varer og ydelser
§ 75, stk. 2
Pligt for erhvervsdrivende til på
begæring at give oplysninger om indkøb af varer og ydelser til
virksomheden
§ 75, stk. 3
Pligt for pengeinstitutter, advokater og
andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt
udlåner penge, til på begæring at give oplysninger om økonomiske
mellemværender med navngivne registreringspligtige virksomheder
§ 75, stk. 4
Pligt for forsikringsselskaber til på
begæring at give kontroloplysninger i forbindelse med erhvervelse af
nye lystfartøjer
§ 76, stk. 5, 2. pkt.
Pligt for erhvervsdrivende til på
begæring at give de kommunale skattemyndigheder oplysninger
V.2.3 Tilsidesættelse af vilkår § 81, stk. 1,
nr. 3
Efter § 81, stk. 1, nr. 3, kan der straffes med bøde for at overtræde
vilkår fastsat efter følgende bestemmelser:
§ 62, stk. 1
Pligt for virksomheder, der normalt
har afregning efter reglerne i § 57, til i visse situationer at
indsende momsangivelse og betale moms med forkortet frist
§ 62, stk. 2
Pligt til selv at starte med den
forkortede frist for angivelse og betaling på korrekt
tidspunkt
V.2.4 Undladt anmeldelse ved erhvervelse af nye
transportmidler fra andet EU-land § 81, stk. 1, nr. 4
Der er ifølge § 81, stk. 1, nr. 4, hjemlet bødeansvar ved overtrædelse
af følgende bestemmelse:
§ 65, stk. 3, 1. pkt.
Pligt for ikke-momsregistrerede til at
anmelde erhvervelse af nye transportmidler fra andet EU-land
§ 65, stk. 3, 2. pkt.
Pligt til senest 14 dage efter
transportmidlets ankomst hertil at foretage
anmeldelsen
V.2.5 Undladelse af at efterkomme påbud § 81,
stk. 1, nr. 5
Der kan, i medfør af § 81, stk. 1, nr. 5, pålægges bøde for at undlade
at efterkomme påbud, der er udstedt i medfør af følgende bestemmelse:
§ 29, stk. 1
Påbud om fastlæggelse af momsgrundlaget
ved handel mellem interesseforbundne parter
§ 38, stk. 3, 1. pkt.
Påbud om opgørelse af momsgrundlaget ved
hjælp af sektoropdeling
V.2.6 "Momshæleri" § 81, stk. 1, nr.
6
§ 81, stk. 1, nr. 6, hjemler bødestraf, hvis en vare eller ydelse
forsætligt eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller
anvendes uden at være momsberigtiget. Forsøg er også
strafbart.
V.2.7 Overtrædelse af fastsatte forskrifter §
81, stk. 2
I de forskrifter, der er udstedt i medfør af momsloven, kan der
fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed
overtræder bestemmelserne i forskrifterne, jf. § 81, stk.
2.
Der er fastsat
straffebestemmelser i bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2001 om
momsloven (§ 89)
.
V.2.8 Forsætlig overtrædelse § 81, stk.
3
§ 81, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at hvis en af de i V.2.1 - V.2.7
nævnte overtrædelser er begået med forsæt til at unddrage statskassen moms
eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, og §
72 samt § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., er straffen
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Den, der forsætligt eller
groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, selv om
virksomheden er nægtet registrering efter § 62 a, stk. 1, (dvs. på grund
af manglende sikkerhedsstillelse) eller virksomheden er afmeldt fra
registrering efter § 62 a, stk. 5, kan også straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år. Dette følger af § 81, stk. 3, 2. pkt. Denne
bestemmelse er ændret ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om ændring af
forskellige skattelove og ved lov nr. 461 af 31. maj 2000 om
sikkerhedsstillelse ved registrering.
Ved grove
overtrædelser af § 81, stk. 3, kan der ved dom ske frakendelse af retten
til at udøve erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2.
Frakendelsen kan ikke ske administrativt.
V.2.9 Grov momssvig. Straffelovens § 289, jf.
momslovens § 81, stk. 3
Ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven er det
siden den 1. maj 2000 muligt at straffe den, der gør sig skyldig i
momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, hvor der kan
straffes med fængsel i indtil 4 år.
Der skete samtidig en
ændring af forældelsesfristen for momsunddragelsessager i straffelovens §
93, stk. 3, hvorefter den hidtidige forældelsesfrist på 5 år er forhøjet
til 10 år (i lighed med forældelsesfristen i
skattesager).
Told- og Skattestyrelsen har udsendt cirkulære
nr. 21 af 27. juli 2000 om de nye regler.
Sager vedrørende
momssvig af særlig grov karakter begået efter den 1. maj 2000 henføres til
straffelovens § 289.
Momssvig af særlig grov karakter er
forhold, hvor der med forsæt til afgiftsunddragelse eller uberettiget
udbetaling er sket overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, for så vidt
angår beløb, der overstiger 500.000 kr. På samme måde som i sager om
skattesvig er denne beløbsgrænse et udgangspunkt, der kan fraviges i
opadgående eller nedadgående retning, hvis sagens konkrete omstændigheder
giver grundlag herfor. I denne vurdering kan f.eks. indgå, om momssvigen
er gennemført systematisk eller på en måde, der gør opdagelsen særlig
vanskelig.
Ved afgørelsen af, om en samtidig overtrædelse af
skattekontrolloven og momsloven skal henføres til straffelovens § 289,
skal der foretages en isoleret beløbsopgørelse og ikke en
sammenlægning.
Også forhold, der hidtil i et vist omfang har
været henført under straffelovens § 279, bedrageri - typisk (forsøg på)
udbetaling af negativ moms - skal for forhold begået efter den 1. maj 2000
henføres til straffelovens § 289. I særlig grove tilfælde kan anvendelse
af straffeforhøjelsesreglerne i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., komme
på tale.
For så vidt angår verserende forhold begået før den
1. maj 2000 gælder straffelovens § 3.
V.2.10 Omfakturering § 81, stk. 4
Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven,
kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod
sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 4,
indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden 1. juli 1999 er muligt at
straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for omfakturering og
lignende.
Efter § 81, stk. 4, straffes den, der som led i
virksomhed forsætligt udsteder fakturaer med urigtigt indhold eller
udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer
eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som
grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar.
Begås
handlingen i § 81, stk. 4, af grov uagtsomhed, straffes der med
bøde.
Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne
bestemmelse i skattekontrollovens § 13 B med strafansvar for virksomhedens
udstedelse af urigtige fakturaer og lignende
dokumentation.
V.2.11 Medvirken til momssvig ved aftagelse af
varer og ydelser § 81, stk. 5
Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven,
kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod
sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 5,
indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden 1. juli 1999 er muligt at
straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for aftagelse af varer
og ydelser under specielle forhold, når det sker som led i
virksomhed.
Efter § 81, stk. 5, straffes den, der som led i
virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at
den pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin
forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller
rettidigt at afregne afgiftstilsvaret.
Begås handlingen i §
81, stk. 5, af grov uagtsomhed, straffes der med
bøde.
Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne
bestemmelse i skattekontrollovens § 13 C, og gør det således muligt at
straffe for medvirken til afgiftsudddragelse under specielle forhold.
Bestemmelsen kan omfatte virksomheders aftagelse af såkaldte sorte varer
eller ydelser, f.eks. sådan noget som piratrengøring. Derimod omfatter
bestemmelsen ikke privates aftagelse af sorte varer eller
ydelser.
Skatteministeriet har udsendt cirkulære nr. 123 af
28. juli 1999 om de nye regler, hvor det i cirkulærets afsnit 4.5
Ansvarsfriholdelse er beskrevet, at en virksomhed, der aftager varer eller
ydelse på fordelagtige vilkår, kan frigøre sig fra et eventuelt
strafansvar efter momslovens § 81, stk. 5, og skattekontrollovens § 13 C
ved at indsende en meddelelse til den told- og skatteregion, hvor
leverandøren er hjemmehørende. Meddelelsen skal identificere afsenderen og
indeholde en kopi af faktura eller lignende dokumentation for leverancen
og i øvrigt fremstå som en meddelelse vedrørende ansvarsfritagelse efter
momslovens § 81, stk. 5, og skattekontrollovens § 13 C. Told- og
skatteregionen skal kvittere for meddelelsen.
I de tilfælde,
hvor der er indsendt en sådan meddelelse, må de statslige told- og
skattemyndigheder ikke indlede en straffesag mod den aftagende virksomhed
for det forhold, der er omfattet af meddelelsen.
V.2.12 Bødeansvar for juridiske personer § 81,
stk. 6
Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 blev den nuværende § 81, stk. 6,
ændret således, at der kan pålægges juridiske personer (selskaber mv.)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen er
ændret som følge af en ændring af straffeloven, jf. lov nr. 474 af 12.
juni 1996 om ændring af straffeloven. Ændringen i straffeloven medførte,
at der blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovsændringerne, at det er
straffelovens kapitel 5, der finder anvendelse, for så vidt angår
bestemmelser om ansvarssubjekt og ansvarsbetingelser.
Begrundelsen
for bødeansvar for juridiske personer kan primært findes i behovet for at
lægge bøde dér, hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.
For at en
juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden for den
juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes
en eller flere til den juridiske person knyttede personer, eller den
juridiske person som sådan. Der er således ikke tale om et objektivt
ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person,
som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er
dog ikke et krav, at den person, der rent faktisk har begået forholdet,
altid skal identificeres.
Bestemmelsen
om bødeansvar for juridiske personer udelukker ikke, at der samtidig gøres
et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt
hvis denne indtager en overordnet stilling. Juridiske personer kan alene
ifalde bødestraf og forvandlingsstraf kan ikke anvendes.
V.3 Sanktioner
V.3.1 Generelt
Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte
en straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter:
alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed
sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og
toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke
overstiger 100.000 kr.
I sager om forsætlig afgifts-
og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det
samlede unddragne beløb er under 5.000 kr., og der er tale om en
førstegangsovertrædelse.
I sager om grov uagtsom afgifts-
og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det
samlede unddragne beløb er under 10.000 kr., og der er tale om en
førstegangsovertrædelse.
Hvis forholdene taler for, at der
ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor det samlede
unddragne skatte- og afgiftsbeløb ikke overstiger 10.000 kr., kan det
formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdene enten
er sket af simpel uagtsomhed og dermed straffrit, eller af grov
uagtsomhed.
Sager med forsætlige unddragelser af beløb over
100.000 kr. ligger uden for den administrative kompetence. Disse sager
skal sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for
domstolene. Der nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter
straffelovens § 50, stk. 2, i moms- og/eller skattesager svarende til én
gang den samlede forsætlige unddragelse, herunder også i sager om momssvig
af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289 og momslovens § 81, stk.
3.
Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og
selskabets ledelse (f.eks. direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig
afgiftsunddragelse, og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet
afgørelse i straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personligt
erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige
erstatningsregler.
V.3.2 Normalbøder
Forsæt til
afgiftsunddragelse
Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse,
beregnes bøden således:
Til og med 30.000 kr.:
1 gang det
unddragne afgiftsbeløb
Over 30.000 kr. og til og med 100.000
kr.:
30.000 kr. + 2 gange den del af det unddragne afgiftsbeløb, som
overstiger 30.000 kr.
Grov uagtsomhed
Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed,
fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte
satser.
Uberettiget kredit
Der tænkes her på tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at
regulering senere ville have fundet sted, f.eks. hvis det af regnskabet
fremgår, at virksomheden ved opgørelsen af udgående afgift konsekvent har
anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller hvis
virksomheden i dårlige perioder og perioder med forbedret likviditet har
angivet henholdsvis mindre og større beløb end regnskabet
udviser.
Hvis overtrædelsen er sket af grov uagtsomhed,
fastsættes bøden til 1/10 af det på kontroltidspunktet ikke berigtigede
beløb.
Er overtrædelsen forsætlig, fastsættes bøden i
almindelighed til 1/5 af de på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb.
Hvis bødeberegningen på grundlag af saldobeløbet vil føre til en urimelig
lav bøde, kan en ordensbøde - eventuelt en større ordensbøde - komme på
tale.
Medfører en forsætlig kredittagning afgiftstab for
statskassen (f.eks. hvis virksomheden må ophøre), og har virksomhedens
indehaver måttet indse dette, afgøres sagen som en egentlig
unddragelsessag.
Overtrædelse af
ordensforskrifter
For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs., at de
ikke vedrører et unddraget afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave
bødesatser af størrelser mellem 500 kr. og 5.000
kr.
Flere indehavere
Såfremt der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i
almindelighed ligeligt mellem dem, uanset hvilken overtrædelsestype der
foreligger. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever
medvirker ved overtrædelsen.
Forsøg
Ved forsøg, som forudsætter et forsætligt forhold, fastsættes
normalbøden til halvdelen af bøden for fuldbyrdet
overtrædelse.
Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af
momsloven, idet der normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse, men
eksempelvis foreligger der forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor
der konstateres forsætlige fejl i et momsregnskab (udeholdelse af
salgsbeløb), hvor fristen for angivelsen af momstilsvaret ikke er
overskredet, og hvor angivelsen endnu ikke er indsendt til de statslige
told- og skattemyndigheder.
Gentagelse
Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25
pct.
Medvirken
For medvirken, der kan forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt
forhold, fastsættes bøden til halvdelen af normalbøden ved en forsætlig
eller grov uagtsom afgiftsunddragelse.
For medvirken
vedrørende rådgivere (revisorer, advokater og lign.) fastsættes bøderne
ikke som multiplarbøder (bøder beregnet med udgangspunkt i
afgiftsunddragelsen), men der tages et vist hensyn til unddragelsens
størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke til under 5.000
kr.
V.3.3 Strafnedsættelsesgrunde
Generelt
Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under
iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens §
80 og § 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om
selvanmeldelse. Der er endvidere visse andre formildende
omstændigheder, der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved
momsunddragelser.
Selvanmeldelse
Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den
pågældende frivilligt har anmeldt sig
selv.
Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af
lovgivning, der har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen
opdages.
Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker
ligeledes selvanmelderstatus. Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en
virksomhed henvender sig til Told·Skat forårsaget af kendskab til, at
myndighederne vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro
hos den pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.
Den
omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men
altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som
selvanmelder.
Told·Skat har bevisbyrden for, at henvendelsen
ikke er sket frivillig.
Selvanmeldelse omfatter tilfælde,
hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens
vegne henvender sig til Told·Skat med anmodning om at efterberigtige fejl,
eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i
en senere afgiftsangivelse.
Foreligger der selvanmeldelse,
forholdes som følger:
Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden
hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres
strafansvar gældende.
Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes
afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.
Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar
gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på
indbringelse for domstolene.
Rådgiverfejl/revisorfejl
I alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der
foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, om
det er virksomheden eller dens rådgiver, eventuelt både virksomheden og
rådgiveren, der har svigtet.
Hvis ansvaret for den urigtige
angivelse kan placeres både hos rådgiveren og virksomheden , fastsættes
bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af normalbøden i takt med ansvarets placering
hos rådgiveren, når der samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens
side.
Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er
rådgiver/revisorsvigt, dvs. andre tilfælde hvor rådgiver/revisor overfor
virksomheden klart har tilsidesat sine pligter som
rådgiver/revisor.
Særligt komplicerede
lovområder
Hvis overtrædelsen vedrører særligt komplicerede områder vedrørende
momsloven, kan normalbøden efter omstændighederne ved groft uagtsomme
overtrædelser nedsættes til 2/3 eventuelt 1/2 , jfr. i øvrigt
straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3.
Enkeltstående tilfælde af
urigtig negativ angivelse
Hvis en virksomhed for en afgiftsperiode har afgivet en urigtig
negativ angivelse og fejlene må karakteriseres som groft uagtsomme,
fastsættes bøden normalt til halvdelen af
normalbøden.
Enkeltstående
unddragelser
Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af såvel
regnskabsmæssig som forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter
unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb,
fastsættes til halvdelen af
normalbøden.
Fejl til virksomhedens fordel
(negative beløb)
Hvis der i sager med afgiftsunddragelser også konstateres fejl til
virkomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der forekommer negative beløb,
der skal modregnes ved opgørelsen af nettounddragelsen, herunder manglende
godtgørelse af energiafgifter, skal der ved beregningen af en normalbøde
tages hensyn dertil.
Bøden beregnes i tilfælde med
alene groft uagtsomme unddragelser efter saldoprincippet, dvs. at de
negative beløb modregnes i de unddragne beløb, førend bøden beregnes. Ved
forsætlige eventuelt kombineret med groft uagtsomme forhold, beregnes
bøden for det enkelte forhold, og der foretages på grundlag af forholdet
mellem det negative beløb og det unddragne beløb en forholdsmæssig
reduktion af det beregnede bødebeløb.
Eventuelle simpelt
uagtsomme unddragelser indgår ikke i
beregningen.
Virksomhedens ophør mv.
Hvis den registrerede virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med
konkurs el.lign. og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager,
kan bøden i groft uagtsomme sager eventuelt nedsættes til halvdelen af
normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation
efter virksomhedens ophør og hans udsigter for
fremtiden.
Personlige forhold
Personlige forhold bortset fra de overfor under afsnittet
virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden
er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig
rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter
normalbødesystemet.
Andre personlige forhold, såsom høj
alder, hvor der er en sammenhæng mellem den høje alder og unddragelsen,
eller sygdom, hvor overtræderen på grund af alvorlig sygdom med sengeleje,
hospitalsindlæggelse mv. har været forhindret i at føre tilsyn med
virksomhedens regnskaber, vil kunne medføre, at bøden i groft uagtsomme
sager nedsættes til halvdelen af normalbøden. Der tages i den forbindelse
bl. a. hensyn til, om pågældende har søgt at få andre til at varetage
regnskabet. I særlige tilfælde vil også alvorlig sygdom i den nærmeste
familie kunne medføre nedsættelse af
bøden.
V.4 Straffeprocessuelle regler
V.4.1 Administrative bødeforelæg § 81, stk. 7,
jf. § 18 i opkrævningsloven
Hvis en overtrædelse af momslovgivningen ikke vil medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren (eller den, han bemyndiger dertil)
tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen. Den
pågældende skal være villig til inden for en nærmere angivet frist at
betale den bøde, som fremgår af bødeforelægget. Fristen kan efter begæring
forlænges.
Bestemmelsen åbner således mulighed for, at visse
overtrædelser af momsloven kan afgøres administrativt.
Told-
og Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at afgøre sager
om overtrædelse af loven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af
loven.
Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende
delegeret bemyndigelsen til told- og skatteregionerne eller
toldcentrene.
Der er efter vedtagelsen af et bødeforlæg en
mulighed for fortrydelse. Såfremt den pågældende senest 6 måneder efter at
have vedtaget bødeforlægget meddeler, at han fortryder, annulleres
bødeforlægget, og sagen tillades indbragt for
domstolene.
Siden den 1. januar 2001 følger reglerne om
administrative bødeforlæg af opkrævningslovens §
18.
V.4.2 Retsplejelovens regler § 18, stk. 2, i
opkrævningsloven
I § 18, stk. 2, i opkrævningsloven er det fastsat, at
bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, om tiltalerejsning finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til bødeforelæggene.
Bødeforelægget skal således indeholde de angivelser, som i
retsplejeloven kræves ved udfærdigelse af
anklageskrifter.
V.4.3 Afgørelsen er endelig § 18, stk. 3, i
opkrævningsloven
§ 18, stk. 3, i opkrævningsloven indeholder regler om, at afgørelsen
er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter vedtagelsen
bliver inddrevet eller afsonet.
Herefter har den
administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af
domstolene, idet den har
gentagelsesvirkning.
V.4.4 Ransagning § 81, stk. 7, jf. § 19 i
opkrævningsloven
Ransagning i sager om overtrædelse af momslovgivningen skal ske i
overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, der
kan medføre frihedsstraf.
Dette følger siden 1. januar
2001 af opkrævningslovens § 19.
Der kræves således som
udgangspunkt dommerkendelse. Der henvises nærmere til retsplejelovens
kapitel 73 om ransagning. Se også T.3.2.
V.4.5 Forsvarerbistand
Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov
om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller
afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september
1984.
I sager om overtrædelse af skatte- eller
forbrugsafgiftslovgivningen kan der således beskikkes en forsvarer, når
det efter sagens beskaffenhed, den pågældende person eller
omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og den pågældende
endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp fra en
forsvarer.
Det afhænger således af et konkret skøn, om der i
den enkelte sag skal ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten.
Begæring om beskikkelse af en forsvarer i en skatte- eller
afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den pågældende selv og af
Told·Skat.
Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med
det materiale, Told·Skat har fremskaffet til brug for behandlingen af
spørgsmålet om strafansvar. Forsvareren må ikke uden Told·Skat's samtykke
udlevere materialet til den pågældende eller andre. Hvis hensynet til
sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan
disse regler om aktindsigt fraviges.
Retsplejelovens regler
om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende
anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning
af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af
statskassen (Told·Skat).
Den pågældende skal erstatte det
offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet
skal erstatte sådanne udgifter efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis
den pågældende findes skyldig, skal han betale.
Ved
bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren fastsat
regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ
skatte- eller afgiftsstraffesag.
Det fremgår heraf, at
vejledning om adgangen til at begære en forsvarer beskikket skal gives i
forbindelse med, at myndigheden begynder forhandlingen med den pågældende
om spørgsmålet om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal
indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers
beføjelser.
V.5 Forældelse af strafansvar
Reglerne om forældelse af strafansvar findes i straffelovens kapitel
11.
Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en
lovovertrædelse ikke, når der er indtrådt forældelse efter straffelovens
§§ 93 og 94.
Forældelsesfristen efter straffelovens § 93,
stk. 1, nr. 1, er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i
1 år for overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke vil
overstige bøde.
Dette betyder vedrørende overtrædelse af
momslovens ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for disse er 2
år.
Med ændringen af straffelovens § 93, stk. 3, pr. 1. maj
2000 er der i lighed med sager om overtrædelse af skattekontrollovens §§
13, 15 eller 16 en 10 årig forældelsesfrist for så vidt angår
overtrædelser af momsloven, der vedrører unddragelser.
I
straffelovens § 93, stk. 3, er indsat som 2. pkt.:
"Det samme
gælder strafansvar for overtrædelser af momsloven, hvorved nogen unddrager
sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget opnår
udbetaling af afgift."
Den ændrede forældelsesfrist har
virkning for så vidt angår overtrædelser, der begås den 1. maj 2000 eller
senere. For overtrædelser begået før den 1. maj 2000 gælder den hidtidige
forældelsesfrist på 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2.
pkt.
Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved
samme handling har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter
stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse
frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.
Efter
straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den dag, da den
strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Dette
betyder, at for handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag,
da den strafbare handling foretages.
For
undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den
strafbare undladelse ophører. Hvis den strafbare undladelse aldrig
ophører, er en undladelsesforbrydelse i princippet
uforældelig.
Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes
forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende
sigtes for overtrædelsen.
I de tilfælde, hvor told- og
skattemyndighederne har kompetencen til at afslutte en sag, afbryder told-
og skattemyndighedernes sigtelse af den pågældende forældelsesfristen,
jfr. straffelovens § 94, stk. 4, 3 pkt.
Lignende dokumenter
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT V STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008