Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2001

STV nr 20068 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit V Straffebestemmelser

§ 81

Momslovens straffebestemmelser findes i § 81.

Med virkning

fra den 1. januar 2001 er lovens hidtidige § 82 ophævet

. Af

§ 81, stk. 7, fremgår det, at §§ 18 og 19 i opkrævningsloven finder

tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelser af

momsloven.

V.1 Generelle bemærkninger

Der kan kun straffes efter momsloven, hvis straffelovens almindelige

betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er

opfyldt.

Forsæt og grov

uagtsomhed

Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige

straffebestemmelser i både skattelovgivningen og andre afgiftslove.

Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme

afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for

afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af

oplysninger.

Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme

handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er

straffri.

V.2 Straffeområdet

V.2.1 Generel straffebestemmelse § 81, stk. 1,

nr. 1

Den centrale straffebestemmelse i momsstrafferetten findes i § 81,

stk. 1, nr. 1.

Denne bestemmelse er formuleret som en

Læs alt

generel straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for

lovens område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller

vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen

falder bl.a. momsunddragelse som følge af urigtige momsangivelser.

V.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser § 81,

stk. 1, nr. 2

Der er bødestraf for at overtræde følgende forpligtelser, som er

omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2:

§ 8, stk. 1, 4. pkt.

Pligt til at oplyse navn og adresse på

køber samt salgspris ved overdragelse af en samlet virksomhed eller

en del heraf

§ 23, stk. 4, 2. pkt.

Pligt til udstede faktura på

afregningstidspunktet ved levering af varer i kommission eller

konsignation

§ 30, stk. 2

Pligt til udfærdige særlig faktura uden

moms ved udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af brugte

køretøjer

§ 38, stk. 3, 3.

pkt.

Pligt til at føre særskilt

sektorregnskab, når der foreligger delvis fradragsret for indgående

moms, og fordelingen fastsættes sektorvis

§ 43, stk. 3, nr. 1

Pligt til at foretage momsregulering ved

ændret anvendelse af investeringsgoder

§ 43, stk. 3, nr. 4

Pligt til at foretage momsregulering ved

salg af fast ejendom, når køberen ikke overtager

reguleringsforpligtelsen

§ 43, stk. 3, nr. 5

Pligt til at foretage momsregulering ved

overdragelse af driftsmidler efter § 8, stk. 1, 3. pkt., når køberen

ikke overtager reguleringsforpligtelsen

§ 47, stk. 1, 1. pkt.

Pligt til anmelde momspligtig virksomhed

til momsregistrering

§ 47, stk. 2, 1. pkt.

Pligt for momspligtige personer, der ikke

har forretningssted her i landet, til at lade sig registrere ved en

herboende repræsentant

§ 47, stk. 2, 2. pkt.

Pligt for udenlandske virksomheder, der

foretager erhvervelser fra andre EU-lande, til at lade sig

registrere ved en herboende repræsentant

§ 47, stk. 3, 1. pkt.

Pligt til at anmelde flere virksomheder

med samme ejer til momsregistrering under ét

§ 47, stk. 5

Pligt til at anmelde til registrering

senest 8 dage inden påbegyndelse af momspligtig virksomhed (1.

pkt.)

Pligt til ved anmeldelsen at oplyse, hvis de forventede

afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. (4. pkt.)

Pligt

til at meddele om ændringer i en virksomheds registreringsforhold

senest 8 dage efter ændringen (5. pkt.)

Pligt til at underrette

om virksomheders ophør senest 8 dage efter ophøret (6. pkt.)

§ 48, 1. pkt.

Pligt til registrering ved erhvervelser

fra andre EU-lande efter § 46, stk. 2

§ 52, stk. 1, 1. pkt.

Pligt til at udstede faktura ved levering

af momspligtige varer og ydelser

§ 52, stk. 1, 2. pkt.

Pligt til at udstede faktura ved

delbetaling af en samlet leverance

§ 52, stk. 1, 4. pkt.

Pligt for udstedere af afregningsbilag

til at sikre sig, at leverandøren er momsregistreret

§ 52, stk. 2

Pligt til at udstede kreditnota ved

returnering af varer og efterfølgende prisafslag samt faktura ved

efterbetaling

§ 52, stk. 3

Forbud mod at påføre moms på faktura,

hvis udstederen ikke er registreret

§ 52, stk. 5

Pligt til tydeligt at oplyse på

prisskilte mv., hvis prisen ikke indeholder moms

§ 52, stk. 6

Pligt til at opbevare fakturabilag

mv.

§ 53, stk. 1, 1. pkt.

Pligt for virksomheder og privatpersoner,

der kun er registreret for enkeltstående salg af nye transportmidler

til køber i et andet EU-land, til at udstede faktura ved salg

§ 53, stk. 2, 1. pkt.

Pligt til at indsende kopi af faktura for

virksomheder/privatpersoner omfattet af § 53, stk. 1, 1. pkt.

§ 56, stk. 3, 2. pkt.

Pligt til udskudt medregning af indgående

moms i forbindelse med visse varers videresalg

§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2.

pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt.

Pligt til rettidig momsangivelse

§ 62, stk. 9

Pligt for arvingerne eller bobestyreren

til at foretage angivelse efter § 57, stk. 1, for perioden fra

afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, i tilfælde af at

indehavere af en registreret virksomhed dør, og der udstedes

proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer

§ 64, stk. 2, 1. pkt.

Pligt til at angive værdien af

momspligtige erhvervelser og momsen heraf inden fastsat frist

§ 65, stk. 1

Pligt for betalingspligtige personer til

at føre forskriftsmæssigt regnskab og til at angive

momstilsvar

§ 70, stk. 2

Pligt til at udforme faktura uden

angivelse af moms ved salg efter de særlige regler om salg af brugte

varer mv.

§ 72, stk. 3

Pligt til at hjælpe Veterinærdirektoratet

ved eftersyn i virksomheder, der får kompensation for moms ved salg

af

modermælkserstatning

§ 72, stk. 4

Pligt til at udlevere eller indsende

materiale til Veterinærdirektoratet i forbindelse med kompensation

for moms ved salg af modermælkserstatning

§ 74, stk. 2

Pligt til at være behjælpelig ved

myndighedernes

kontroleftersyn

§ 74, stk. 4

Pligt til at udlevere forretningsbøger,

regnskabsmateriale og korrespondance mv. til kontrolbrug

§ 75, stk. 1

Pligt for leverandører til

registreringspligtige virksomheder til på begæring at give

oplysninger om leverancer af varer og ydelser

§ 75, stk. 2

Pligt for erhvervsdrivende til på

begæring at give oplysninger om indkøb af varer og ydelser til

virksomheden

§ 75, stk. 3

Pligt for pengeinstitutter, advokater og

andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt

udlåner penge, til på begæring at give oplysninger om økonomiske

mellemværender med navngivne registreringspligtige virksomheder

§ 75, stk. 4

Pligt for forsikringsselskaber til på

begæring at give kontroloplysninger i forbindelse med erhvervelse af

nye lystfartøjer

§ 76, stk. 5, 2. pkt.

Pligt for erhvervsdrivende til på

begæring at give de kommunale skattemyndigheder oplysninger

V.2.3 Tilsidesættelse af vilkår § 81, stk. 1,

nr. 3

Efter § 81, stk. 1, nr. 3, kan der straffes med bøde for at overtræde

vilkår fastsat efter følgende bestemmelser:

§ 62, stk. 1

Pligt for virksomheder, der normalt

har afregning efter reglerne i § 57, til i visse situationer at

indsende momsangivelse og betale moms med forkortet frist

§ 62, stk. 2

Pligt til selv at starte med den

forkortede frist for angivelse og betaling på korrekt

tidspunkt

V.2.4 Undladt anmeldelse ved erhvervelse af nye

transportmidler fra andet EU-land § 81, stk. 1, nr. 4

Der er ifølge § 81, stk. 1, nr. 4, hjemlet bødeansvar ved overtrædelse

af følgende bestemmelse:

§ 65, stk. 3, 1. pkt.

Pligt for ikke-momsregistrerede til at

anmelde erhvervelse af nye transportmidler fra andet EU-land

§ 65, stk. 3, 2. pkt.

Pligt til senest 14 dage efter

transportmidlets ankomst hertil at foretage

anmeldelsen

V.2.5 Undladelse af at efterkomme påbud § 81,

stk. 1, nr. 5

Der kan, i medfør af § 81, stk. 1, nr. 5, pålægges bøde for at undlade

at efterkomme påbud, der er udstedt i medfør af følgende bestemmelse:

§ 29, stk. 1

Påbud om fastlæggelse af momsgrundlaget

ved handel mellem interesseforbundne parter

§ 38, stk. 3, 1. pkt.

Påbud om opgørelse af momsgrundlaget ved

hjælp af sektoropdeling

V.2.6 "Momshæleri" § 81, stk. 1, nr.

6

§ 81, stk. 1, nr. 6, hjemler bødestraf, hvis en vare eller ydelse

forsætligt eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller

anvendes uden at være momsberigtiget. Forsøg er også

strafbart.

V.2.7 Overtrædelse af fastsatte forskrifter §

81, stk. 2

I de forskrifter, der er udstedt i medfør af momsloven, kan der

fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed

overtræder bestemmelserne i forskrifterne, jf. § 81, stk.

2.

Der er fastsat

straffebestemmelser i bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2001 om

momsloven (§ 89)

.

V.2.8 Forsætlig overtrædelse § 81, stk.

3

§ 81, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at hvis en af de i V.2.1 - V.2.7

nævnte overtrædelser er begået med forsæt til at unddrage statskassen moms

eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, og §

72 samt § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., er straffen

bøde eller fængsel indtil 2 år.

Den, der forsætligt eller

groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, selv om

virksomheden er nægtet registrering efter § 62 a, stk. 1, (dvs. på grund

af manglende sikkerhedsstillelse) eller virksomheden er afmeldt fra

registrering efter § 62 a, stk. 5, kan også straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år. Dette følger af § 81, stk. 3, 2. pkt. Denne

bestemmelse er ændret ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om ændring af

forskellige skattelove og ved lov nr. 461 af 31. maj 2000 om

sikkerhedsstillelse ved registrering.

Ved grove

overtrædelser af § 81, stk. 3, kan der ved dom ske frakendelse af retten

til at udøve erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2.

Frakendelsen kan ikke ske administrativt.

V.2.9 Grov momssvig. Straffelovens § 289, jf.

momslovens § 81, stk. 3

Ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven er det

siden den 1. maj 2000 muligt at straffe den, der gør sig skyldig i

momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, hvor der kan

straffes med fængsel i indtil 4 år.

Der skete samtidig en

ændring af forældelsesfristen for momsunddragelsessager i straffelovens §

93, stk. 3, hvorefter den hidtidige forældelsesfrist på 5 år er forhøjet

til 10 år (i lighed med forældelsesfristen i

skattesager).

Told- og Skattestyrelsen har udsendt cirkulære

nr. 21 af 27. juli 2000 om de nye regler.

Sager vedrørende

momssvig af særlig grov karakter begået efter den 1. maj 2000 henføres til

straffelovens § 289.

Momssvig af særlig grov karakter er

forhold, hvor der med forsæt til afgiftsunddragelse eller uberettiget

udbetaling er sket overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, for så vidt

angår beløb, der overstiger 500.000 kr. På samme måde som i sager om

skattesvig er denne beløbsgrænse et udgangspunkt, der kan fraviges i

opadgående eller nedadgående retning, hvis sagens konkrete omstændigheder

giver grundlag herfor. I denne vurdering kan f.eks. indgå, om momssvigen

er gennemført systematisk eller på en måde, der gør opdagelsen særlig

vanskelig.

Ved afgørelsen af, om en samtidig overtrædelse af

skattekontrolloven og momsloven skal henføres til straffelovens § 289,

skal der foretages en isoleret beløbsopgørelse og ikke en

sammenlægning.

Også forhold, der hidtil i et vist omfang har

været henført under straffelovens § 279, bedrageri - typisk (forsøg på)

udbetaling af negativ moms - skal for forhold begået efter den 1. maj 2000

henføres til straffelovens § 289. I særlig grove tilfælde kan anvendelse

af straffeforhøjelsesreglerne i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., komme

på tale.

For så vidt angår verserende forhold begået før den

1. maj 2000 gælder straffelovens § 3.

V.2.10 Omfakturering § 81, stk. 4

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven,

kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod

sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 4,

indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden 1. juli 1999 er muligt at

straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for omfakturering og

lignende.

Efter § 81, stk. 4, straffes den, der som led i

virksomhed forsætligt udsteder fakturaer med urigtigt indhold eller

udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer

eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som

grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar.

Begås

handlingen i § 81, stk. 4, af grov uagtsomhed, straffes der med

bøde.

Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne

bestemmelse i skattekontrollovens § 13 B med strafansvar for virksomhedens

udstedelse af urigtige fakturaer og lignende

dokumentation.

V.2.11 Medvirken til momssvig ved aftagelse af

varer og ydelser § 81, stk. 5

Ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven,

kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod

sort arbejde, socialt bedrageri mv.) er der i momslovens § 81, stk. 5,

indføjet en ny bestemmelse, hvorefter det siden 1. juli 1999 er muligt at

straffe med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for aftagelse af varer

og ydelser under specielle forhold, når det sker som led i

virksomhed.

Efter § 81, stk. 5, straffes den, der som led i

virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at

den pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin

forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller

rettidigt at afregne afgiftstilsvaret.

Begås handlingen i §

81, stk. 5, af grov uagtsomhed, straffes der med

bøde.

Bestemmelsen er parallel med den samtidig vedtagne

bestemmelse i skattekontrollovens § 13 C, og gør det således muligt at

straffe for medvirken til afgiftsudddragelse under specielle forhold.

Bestemmelsen kan omfatte virksomheders aftagelse af såkaldte sorte varer

eller ydelser, f.eks. sådan noget som piratrengøring. Derimod omfatter

bestemmelsen ikke privates aftagelse af sorte varer eller

ydelser.

Skatteministeriet har udsendt cirkulære nr. 123 af

28. juli 1999 om de nye regler, hvor det i cirkulærets afsnit 4.5

Ansvarsfriholdelse er beskrevet, at en virksomhed, der aftager varer eller

ydelse på fordelagtige vilkår, kan frigøre sig fra et eventuelt

strafansvar efter momslovens § 81, stk. 5, og skattekontrollovens § 13 C

ved at indsende en meddelelse til den told- og skatteregion, hvor

leverandøren er hjemmehørende. Meddelelsen skal identificere afsenderen og

indeholde en kopi af faktura eller lignende dokumentation for leverancen

og i øvrigt fremstå som en meddelelse vedrørende ansvarsfritagelse efter

momslovens § 81, stk. 5, og skattekontrollovens § 13 C. Told- og

skatteregionen skal kvittere for meddelelsen.

I de tilfælde,

hvor der er indsendt en sådan meddelelse, må de statslige told- og

skattemyndigheder ikke indlede en straffesag mod den aftagende virksomhed

for det forhold, der er omfattet af meddelelsen.

V.2.12 Bødeansvar for juridiske personer § 81,

stk. 6

Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 blev den nuværende § 81, stk. 6,

ændret således, at der kan pålægges juridiske personer (selskaber mv.)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen er

ændret som følge af en ændring af straffeloven, jf. lov nr. 474 af 12.

juni 1996 om ændring af straffeloven. Ændringen i straffeloven medførte,

at der blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovsændringerne, at det er

straffelovens kapitel 5, der finder anvendelse, for så vidt angår

bestemmelser om ansvarssubjekt og ansvarsbetingelser.

Begrundelsen

for bødeansvar for juridiske personer kan primært findes i behovet for at

lægge bøde dér, hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.

For at en

juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden for den

juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes

en eller flere til den juridiske person knyttede personer, eller den

juridiske person som sådan. Der er således ikke tale om et objektivt

ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person,

som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er

dog ikke et krav, at den person, der rent faktisk har begået forholdet,

altid skal identificeres.

Bestemmelsen

om bødeansvar for juridiske personer udelukker ikke, at der samtidig gøres

et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt

hvis denne indtager en overordnet stilling. Juridiske personer kan alene

ifalde bødestraf og forvandlingsstraf kan ikke anvendes.

V.3 Sanktioner

V.3.1 Generelt

Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte

en straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter:

alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed

sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og

toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke

overstiger 100.000 kr.

I sager om forsætlig afgifts-

og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det

samlede unddragne beløb er under 5.000 kr., og der er tale om en

førstegangsovertrædelse.

I sager om grov uagtsom afgifts-

og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det

samlede unddragne beløb er under 10.000 kr., og der er tale om en

førstegangsovertrædelse.

Hvis forholdene taler for, at der

ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor det samlede

unddragne skatte- og afgiftsbeløb ikke overstiger 10.000 kr., kan det

formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdene enten

er sket af simpel uagtsomhed og dermed straffrit, eller af grov

uagtsomhed.

Sager med forsætlige unddragelser af beløb over

100.000 kr. ligger uden for den administrative kompetence. Disse sager

skal sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for

domstolene. Der nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter

straffelovens § 50, stk. 2, i moms- og/eller skattesager svarende til én

gang den samlede forsætlige unddragelse, herunder også i sager om momssvig

af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289 og momslovens § 81, stk.

3.

Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og

selskabets ledelse (f.eks. direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig

afgiftsunddragelse, og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet

afgørelse i straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personligt

erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige

erstatningsregler.

V.3.2 Normalbøder

Forsæt til

afgiftsunddragelse

Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse,

beregnes bøden således:

Til og med 30.000 kr.:

1 gang det

unddragne afgiftsbeløb

Over 30.000 kr. og til og med 100.000

kr.:

30.000 kr. + 2 gange den del af det unddragne afgiftsbeløb, som

overstiger 30.000 kr.

Grov uagtsomhed

Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed,

fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte

satser.

Uberettiget kredit

Der tænkes her på tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at

regulering senere ville have fundet sted, f.eks. hvis det af regnskabet

fremgår, at virksomheden ved opgørelsen af udgående afgift konsekvent har

anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller hvis

virksomheden i dårlige perioder og perioder med forbedret likviditet har

angivet henholdsvis mindre og større beløb end regnskabet

udviser.

Hvis overtrædelsen er sket af grov uagtsomhed,

fastsættes bøden til 1/10 af det på kontroltidspunktet ikke berigtigede

beløb.

Er overtrædelsen forsætlig, fastsættes bøden i

almindelighed til 1/5 af de på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb.

Hvis bødeberegningen på grundlag af saldobeløbet vil føre til en urimelig

lav bøde, kan en ordensbøde - eventuelt en større ordensbøde - komme på

tale.

Medfører en forsætlig kredittagning afgiftstab for

statskassen (f.eks. hvis virksomheden må ophøre), og har virksomhedens

indehaver måttet indse dette, afgøres sagen som en egentlig

unddragelsessag.

Overtrædelse af

ordensforskrifter

For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs., at de

ikke vedrører et unddraget afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave

bødesatser af størrelser mellem 500 kr. og 5.000

kr.

Flere indehavere

Såfremt der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i

almindelighed ligeligt mellem dem, uanset hvilken overtrædelsestype der

foreligger. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever

medvirker ved overtrædelsen.

Forsøg

Ved forsøg, som forudsætter et forsætligt forhold, fastsættes

normalbøden til halvdelen af bøden for fuldbyrdet

overtrædelse.

Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af

momsloven, idet der normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse, men

eksempelvis foreligger der forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor

der konstateres forsætlige fejl i et momsregnskab (udeholdelse af

salgsbeløb), hvor fristen for angivelsen af momstilsvaret ikke er

overskredet, og hvor angivelsen endnu ikke er indsendt til de statslige

told- og skattemyndigheder.

Gentagelse

Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25

pct.

Medvirken

For medvirken, der kan forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt

forhold, fastsættes bøden til halvdelen af normalbøden ved en forsætlig

eller grov uagtsom afgiftsunddragelse.

For medvirken

vedrørende rådgivere (revisorer, advokater og lign.) fastsættes bøderne

ikke som multiplarbøder (bøder beregnet med udgangspunkt i

afgiftsunddragelsen), men der tages et vist hensyn til unddragelsens

størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke til under 5.000

kr.

V.3.3 Strafnedsættelsesgrunde

Generelt

Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under

iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens §

80 og § 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om

selvanmeldelse. Der er endvidere visse andre formildende

omstændigheder, der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved

momsunddragelser.

Selvanmeldelse

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den

pågældende frivilligt har anmeldt sig

selv.

Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af

lovgivning, der har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen

opdages.

Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker

ligeledes selvanmelderstatus. Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en

virksomhed henvender sig til Told·Skat forårsaget af kendskab til, at

myndighederne vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro

hos den pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.

Den

omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men

altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som

selvanmelder.

Told·Skat har bevisbyrden for, at henvendelsen

ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse omfatter tilfælde,

hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens

vegne henvender sig til Told·Skat med anmodning om at efterberigtige fejl,

eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i

en senere afgiftsangivelse.

Foreligger der selvanmeldelse,

forholdes som følger:

Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden

hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres

strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes

afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar

gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på

indbringelse for domstolene.

Rådgiverfejl/revisorfejl

I alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der

foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, om

det er virksomheden eller dens rådgiver, eventuelt både virksomheden og

rådgiveren, der har svigtet.

Hvis ansvaret for den urigtige

angivelse kan placeres både hos rådgiveren og virksomheden , fastsættes

bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af normalbøden i takt med ansvarets placering

hos rådgiveren, når der samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens

side.

Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er

rådgiver/revisorsvigt, dvs. andre tilfælde hvor rådgiver/revisor overfor

virksomheden klart har tilsidesat sine pligter som

rådgiver/revisor.

Særligt komplicerede

lovområder

Hvis overtrædelsen vedrører særligt komplicerede områder vedrørende

momsloven, kan normalbøden efter omstændighederne ved groft uagtsomme

overtrædelser nedsættes til 2/3 eventuelt 1/2 , jfr. i øvrigt

straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3.

Enkeltstående tilfælde af

urigtig negativ angivelse

Hvis en virksomhed for en afgiftsperiode har afgivet en urigtig

negativ angivelse og fejlene må karakteriseres som groft uagtsomme,

fastsættes bøden normalt til halvdelen af

normalbøden.

Enkeltstående

unddragelser

Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af såvel

regnskabsmæssig som forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter

unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb,

fastsættes til halvdelen af

normalbøden.

Fejl til virksomhedens fordel

(negative beløb)

Hvis der i sager med afgiftsunddragelser også konstateres fejl til

virkomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der forekommer negative beløb,

der skal modregnes ved opgørelsen af nettounddragelsen, herunder manglende

godtgørelse af energiafgifter, skal der ved beregningen af en normalbøde

tages hensyn dertil.

Bøden beregnes i tilfælde med

alene groft uagtsomme unddragelser efter saldoprincippet, dvs. at de

negative beløb modregnes i de unddragne beløb, førend bøden beregnes. Ved

forsætlige eventuelt kombineret med groft uagtsomme forhold, beregnes

bøden for det enkelte forhold, og der foretages på grundlag af forholdet

mellem det negative beløb og det unddragne beløb en forholdsmæssig

reduktion af det beregnede bødebeløb.

Eventuelle simpelt

uagtsomme unddragelser indgår ikke i

beregningen.

Virksomhedens ophør mv.

Hvis den registrerede virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med

konkurs el.lign. og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager,

kan bøden i groft uagtsomme sager eventuelt nedsættes til halvdelen af

normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation

efter virksomhedens ophør og hans udsigter for

fremtiden.

Personlige forhold

Personlige forhold bortset fra de overfor under afsnittet

virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden

er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig

rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter

normalbødesystemet.

Andre personlige forhold, såsom høj

alder, hvor der er en sammenhæng mellem den høje alder og unddragelsen,

eller sygdom, hvor overtræderen på grund af alvorlig sygdom med sengeleje,

hospitalsindlæggelse mv. har været forhindret i at føre tilsyn med

virksomhedens regnskaber, vil kunne medføre, at bøden i groft uagtsomme

sager nedsættes til halvdelen af normalbøden. Der tages i den forbindelse

bl. a. hensyn til, om pågældende har søgt at få andre til at varetage

regnskabet. I særlige tilfælde vil også alvorlig sygdom i den nærmeste

familie kunne medføre nedsættelse af

bøden.

V.4 Straffeprocessuelle regler

V.4.1 Administrative bødeforelæg § 81, stk. 7,

jf. § 18 i opkrævningsloven

Hvis en overtrædelse af momslovgivningen ikke vil medføre højere straf

end bøde, kan skatteministeren (eller den, han bemyndiger dertil)

tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen. Den

pågældende skal være villig til inden for en nærmere angivet frist at

betale den bøde, som fremgår af bødeforelægget. Fristen kan efter begæring

forlænges.

Bestemmelsen åbner således mulighed for, at visse

overtrædelser af momsloven kan afgøres administrativt.

Told-

og Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at afgøre sager

om overtrædelse af loven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af

loven.

Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende

delegeret bemyndigelsen til told- og skatteregionerne eller

toldcentrene.

Der er efter vedtagelsen af et bødeforlæg en

mulighed for fortrydelse. Såfremt den pågældende senest 6 måneder efter at

have vedtaget bødeforlægget meddeler, at han fortryder, annulleres

bødeforlægget, og sagen tillades indbragt for

domstolene.

Siden den 1. januar 2001 følger reglerne om

administrative bødeforlæg af opkrævningslovens §

18.

V.4.2 Retsplejelovens regler § 18, stk. 2, i

opkrævningsloven

I § 18, stk. 2, i opkrævningsloven er det fastsat, at

bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, om tiltalerejsning finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til bødeforelæggene.

Bødeforelægget skal således indeholde de angivelser, som i

retsplejeloven kræves ved udfærdigelse af

anklageskrifter.

V.4.3 Afgørelsen er endelig § 18, stk. 3, i

opkrævningsloven

§ 18, stk. 3, i opkrævningsloven indeholder regler om, at afgørelsen

er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter vedtagelsen

bliver inddrevet eller afsonet.

Herefter har den

administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af

domstolene, idet den har

gentagelsesvirkning.

V.4.4 Ransagning § 81, stk. 7, jf. § 19 i

opkrævningsloven

Ransagning i sager om overtrædelse af momslovgivningen skal ske i

overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, der

kan medføre frihedsstraf.

Dette følger siden 1. januar

2001 af opkrævningslovens § 19.

Der kræves således som

udgangspunkt dommerkendelse. Der henvises nærmere til retsplejelovens

kapitel 73 om ransagning. Se også T.3.2.

V.4.5 Forsvarerbistand

Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov

om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller

afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september

1984.

I sager om overtrædelse af skatte- eller

forbrugsafgiftslovgivningen kan der således beskikkes en forsvarer, når

det efter sagens beskaffenhed, den pågældende person eller

omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og den pågældende

endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp fra en

forsvarer.

Det afhænger således af et konkret skøn, om der i

den enkelte sag skal ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten.

Begæring om beskikkelse af en forsvarer i en skatte- eller

afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den pågældende selv og af

Told·Skat.

Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med

det materiale, Told·Skat har fremskaffet til brug for behandlingen af

spørgsmålet om strafansvar. Forsvareren må ikke uden Told·Skat's samtykke

udlevere materialet til den pågældende eller andre. Hvis hensynet til

sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan

disse regler om aktindsigt fraviges.

Retsplejelovens regler

om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende

anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning

af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af

statskassen (Told·Skat).

Den pågældende skal erstatte det

offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet

skal erstatte sådanne udgifter efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis

den pågældende findes skyldig, skal han betale.

Ved

bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren fastsat

regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ

skatte- eller afgiftsstraffesag.

Det fremgår heraf, at

vejledning om adgangen til at begære en forsvarer beskikket skal gives i

forbindelse med, at myndigheden begynder forhandlingen med den pågældende

om spørgsmålet om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal

indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers

beføjelser.

V.5 Forældelse af strafansvar

Reglerne om forældelse af strafansvar findes i straffelovens kapitel

11.

Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en

lovovertrædelse ikke, når der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93 og 94.

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93,

stk. 1, nr. 1, er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i

1 år for overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke vil

overstige bøde.

Dette betyder vedrørende overtrædelse af

momslovens ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for disse er 2

år.

Med ændringen af straffelovens § 93, stk. 3, pr. 1. maj

2000 er der i lighed med sager om overtrædelse af skattekontrollovens §§

13, 15 eller 16 en 10 årig forældelsesfrist for så vidt angår

overtrædelser af momsloven, der vedrører unddragelser.

I

straffelovens § 93, stk. 3, er indsat som 2. pkt.:

"Det samme

gælder strafansvar for overtrædelser af momsloven, hvorved nogen unddrager

sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget opnår

udbetaling af afgift."

Den ændrede forældelsesfrist har

virkning for så vidt angår overtrædelser, der begås den 1. maj 2000 eller

senere. For overtrædelser begået før den 1. maj 2000 gælder den hidtidige

forældelsesfrist på 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2.

pkt.

Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved

samme handling har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter

stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse

frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.

Efter

straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den dag, da den

strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Dette

betyder, at for handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag,

da den strafbare handling foretages.

For

undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den

strafbare undladelse ophører. Hvis den strafbare undladelse aldrig

ophører, er en undladelsesforbrydelse i princippet

uforældelig.

Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes

forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende

sigtes for overtrædelsen.

I de tilfælde, hvor told- og

skattemyndighederne har kompetencen til at afslutte en sag, afbryder told-

og skattemyndighedernes sigtelse af den pågældende forældelsesfristen,

jfr. straffelovens § 94, stk. 4, 3 pkt.

Lignende dokumenter