INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT B INDKOMSTARTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2000
Afsnit B Indkomstarter
B.1 Diverse lønmodtagerindkomster
I dette afsnit behandles reglerne om
indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende personer, der
har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet for en dansk
arbejdsgiver.
B.1.1 Afgrænsning af personkredsen
B.1.1.1 A-indkomst -
Lønmodtagerbegrebet
Bestemmelsen i KSL 43, stk. 1, jf.
lovbek. nr. 639 af 3. aug. 1999, udgør det centrale område for A-indkomst,
hvor indeholdelsen skal foretages i enhver form for vederlag i penge samt
fri kost og logi, der ydes som betaling for personligt arbejde eller
tjenesteydelse i tjenesteforhold. Dette gælder uanset vederlagets
fremtrædelsesform, ligesom det er uden betydning, om der er tale om hoved-
eller bibeskæftigelse.
Lønmodtagergruppen omfatter ikke alene
tjenestemænd, arbejdere og funktionærer, men også alle andre personer, der
modtager vederlag for arbejde udført i et tjenesteforhold. Således anses
også løsarbejdere for at erhverve deres indtægt i et
tjenesteforhold.
AMFL § 7, stk. 1, litra a, jf. lovbek. nr. 720 af 14.
sep. 1999, definerer en lønmodtager som en person beskæftiget i et
ansættelsesforhold. Der sigtes med udtrykket beskæftigelse som
udgangspunkt til samme indhold som anvendes i fx ATP-loven og lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, der er love med
sikringslignende karakter.
Ifølge ATP-loven er en lønmodtager en
person, der udfører lønarbejde for en arbejdsgiver, til hvem der er et
Læs alt
tjenesteforhold, uanset aflønningsformen. Der er dog afgrænsninger i
personkredsen i ATP-loven, som ikke finder anvendelse i AMFL. Efter
ATP-loven er medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension kun lønmodtagere
i alderen 16 år til 66 år. I TfS 1994,153 præciserer skatteministeren, at
også lønmodtagere, som på grund af alder - fx unge under 16 år - ikke skal
betale ATP, er omfattet af bidragspligten.
Desuden fremgår det af
bemærkningerne til AMFL § 7, stk. 2, at afgrænsningen mellem lønmodtagere
og selvstændigt erhvervsdrivende kan afgøres med udgangspunkt i den
praksis, der anvendes på skatteområdet, jf. således nedenstående
gennemgang af cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om
personskatteloven.
Lønmodtagerindkomst kontra indkomst
fra selvstændig erhvervsvirksomhed
Selvstændig erhvervsvirksomhed er
kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af
økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.
Der er
imidlertid ikke i skattelovgivningen en definition på, hvad der skal
forstås ved henholdsvis lønmodtagervirksomhed (typisk modtagere af
A-indkomst) og selvstændig erhvervsvirksomhed (typisk modtagere af
B-indkomst).
Afgrænsningen må i tvivlstilfælde foretages ved en samlet
bedømmelse af det konkrete beskæftigelsesforhold.
Det er dog muligt at
opstille nogle generelle retningslinier for, hvorledes afgrænsningen skal
foretages. Skatteministeriet har fremhævet en række forhold, der er
angivet i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL pkt. 3.1.1. Det
understreges i cirkulæret, at kriterierne indgår i forskellige sammenhænge
og ikke har lige stor betydning i alle situationer.
Ved vurderingen af,
om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren, kan
følgende tillægges betydning:
Hvervgiveren har instruktions-, tilsyns- og kontrolbeføjelser over
for hvervtageren.
Indkomstmodtageren har udelukkende eller i overvejende grad samme
hvervgiver.
Vederlaget udgør i overvejende grad en nettoindkomst for
indkomstmodtageren.
Der er indgået en arbejdskontrakt om en løbende arbejdsydelse, der
fastlægger arbejdstid, opsigelsesvarsel, periodisk aflønning mv.
Indkomstmodtageren anses i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen
for lønmodtager, det være sig i forhold til ferielov, funktionærlov,
arbejdsløshedsforsikringslov, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om
arbejdsmiljø mv.
Indkomstmodtageren afholder ikke driftsudgifter, der efter deres art
og omfang ligger væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt for
tilsvarende lønmodtagerhverv.
I bedømmelsen indgår udgifter til
transport, egen bil, fortæring og overnatning eller andre lignende
udgifter kun med begrænset vægt.
Omvendt taler det for selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvis følgende forhold er til stede:
Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn
med arbejdet, uden særlig instruktion fra hvervgiveren.
Hvervgiveren har - ud over at betale den aftalte modydelse - ikke
videregående forpligtelser over for ordretager, og vederlaget betales
ofte først, når den aftalte ydelse er udført.
Indkomstmodtageren kan typisk frit bestemme, hvorledes kontrakten
opfyldes fx ved at antage medhjælp, erhverve råvarer, driftsmidler og
lokaler.
Indkomstmodtageren er ikke pga. ordren begrænset i sin ret til
samtidig at udføre hverv for andre.
Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for
arbejdets udførelse eller påtager sig i øvrigt en reel selvstændig
økonomisk risiko.
Indkomstmodtageren tilkendegiver over for omverdenen ved
annoncering, skiltning, optagelse i telefonbog osv. at udføre arbejde af
en nærmere bestemt art.
Indkomstmodtageren vil under udførelsen af sit erhverv kunne pådrage
sig erstatningsansvar såvel i som uden for kontraktsforhold, samt ofte
være registreret som momspligtig, lønsumsafgiftspligtig eller
indeholdelsespligtig, jf. endvidere LV
E.A.4.2 og
E.A.4.3 .
Det er forholdet mellem
indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Det
betyder, at indkomstmodtageren på samme tid i forhold til visse
hvervgivere kan anses som lønmodtager, og i forhold til andre kan anses
for selvstændigt erhvervsdrivende.
Endvidere skal afgrænsningen
foretages på samme måde, uanset i hvilken relation inden for
skattelovgivningens område spørgsmålet er relevant.
Det betyder, at
samme indkomstmodtager enten anses som lønmodtager eller som selvstændigt
erhvervsdrivende overfor samme hvervgiver i alle de situationer, hvor
sondringen har betydning. Men man kan naturligvis ikke i enhver henseende
slutte modsætningsvis. Det forhold, at hvervgiveren rent faktisk
indeholder A-skat, fører derfor ikke til, at indkomstmodtageren ikke kan
kvalificeres som selvstændigt erhvervsdrivende.
Sondringen
lønmodtagerforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed er afgørende for
sondringen mellem A-indkomst og B-indkomst og ikke omvendt. Det vil sige,
at en ligningsmæssig afgørelse kan medføre en ændring af
opkrævningsmåden.
Til belysning af afgrænsningen mellem selvstændigt
erhvervsdrivende og lønmodtagere kan følgende domme nævnes.
I TfS 1997,
473 fandt Højesteret modsat landsretten, at en skatteyder måtte anses som
lønmodtager. Skatteyderen, der tidligere havde været udlånt til Naturgas
Syd som lønmodtager hos et ingeniørfirma, fik mulighed for fortsat
tilknytning til Naturgas Syd efter ophør hos ingeniørfirmaet. Højesteret
lagde vægt på, at skatteyderen var engageret for en længere periode og
undergivet forflyttelsespligt, og at han ikke afholdt driftsudgifter af en
art og størrelse, som måtte forventes af en selvstændigt
erhvervsdrivende.
I TfS 1997, 3 fandt Østre Landsret, at en skatteyder,
der drev plejehjem i henhold til overenskomst med kommunen, ikke kunne
anses som selvstændigt erhvervsdrivende, men som lønmodtager. Ved
Landsrettens dom blev der bl.a. lagt vægt på, at driften af virksomheden
ikke skete for skatteyderens regning, ligesom der ikke påhvilede
skatteyderen nogen væsentlig økonomisk risiko.
Endelig fandt Højesteret
det i TfS 1996, 449 mest nærliggende at anse tupperwareforhandlere for
selvstændigt erhvervsdrivende, se også afsnit
B.2.8 .
Vedrørende afgrænsningen til honorarmodtagere,
se afsnit
B.2 .
Særligt opregnede A- eller B-
indkomster
Ud over vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold er de indkomstarter, der er nævnt i KSL § 43,
stk. 2, A-indkomst i det omfang, skatteministeren har truffet bestemmelse
herom. De indkomstarter, der er gjort til A-indkomst, fremgår af KSLbek.
nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, som ændret ved KSLbek. nr. 1142 af 20.
dec. 1999.
Der er således en række indkomstarter, der udbetales med
skattetræk efter en særlig hjemmel, uden at der af den grund er tale om
lønindkomst. Om honorarer, pensioner og overførselsindkomst se afsnit
B.2 ,
B.3 og
B.5 .
Endvidere kan skatteministeren bestemme, at en vis
indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af det almindelige
A-indkomstbegreb i KSL § 43, ikke skal anses som A-indkomst, jf. KSL § 45,
stk. 1. Det betyder, at visse særligt opregnede indkomstarter, som af
natur er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er gjort til
B-indkomst. Disse indkomster er opregnet i KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 21, jf. afsnit
B.1.2 .
Der forekommer således en række
B-indkomster, uden at indkomstmodtageren af den grund anses som
selvstændigt erhvervsdrivende.
AM-bidrag kontra
selskabsindkomst
Hvis en fysisk person vil drive sin
virksomhed i selskabsform, vil formodningen være, at indkomsten som
hovedregel også i skattemæssig henseende anses som
selskabsindkomst.
Det er dog gennem lovgivningen bestemt, at visse
særlige former for virksomhed ikke kan drives af et selskab, men kun af en
fysisk person. Det gælder virksomhed som landinspektør, skibs- og
varemægler, dispachør og bevillingshaver til hyrevognskørsel, jf. nærmere
LV
S.C.1.1.1 .
Endvidere kan indkomsterhvervelsen være så
nært knyttet til den pågældende - typisk selskabets
hovedaktionær/hovedanpartshaver - at man må anse indkomsten for erhvervet
af personen, uanset at den er indtægtsført i selskabet, jf. herunder TfS
1996, 604 (ØLD). Der kan ligeledes være situationer, hvor det er
vanskeligt at konstatere, hvem der rent faktisk har erhvervet indkomsten,
hvorfor der må en egentlig bevisvurdering til. Dette kan fx forekomme i
selskaber, hvor der er sket en sammenblanding af selskabets og
hovedaktionærens dispositioner.
Når kunstnere, forfattere, musikere,
professionelle sportsfolk m.fl. organiserer deres virksomhed i
selskabsform, må der foretages en egentlig vurdering af, om det er den
enkelte person eller selskabet, som er den forpligtede udadtil. Fælles for
disse persongruppers indkomsterhvervelse er ofte, at indkomsten udspringer
af en virksomhed, som er nært knyttet til den enkelte person, hvilket dog
ikke afskærer den pågældende fra at udøve virksomheden i selskabsform. Se
nærmere TfS 1998, 485 (HRD) tidligere TfS 1994, 830 (ØLD), hvor Højesteret
fandt, at en operasanger kunne drive sin kunstneriske virksomhed gennem et
anpartsselskab.
Reglerne om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag udelukker ikke, at et selskab eller en anden juridisk enhed kan
indgå aftale om levering af tjenesteydelser for hvilke selskabet, og ikke
de personer der udfører arbejdet, modtager vederlaget. Det kræver dog, at
selskabet er den forpligtende part, og at der består et reelt
tjenesteforhold mellem selskabet og de personer, der udfører arbejdet,
således at selskabet er indeholdelsespligtig af vederlag til disse
personer.
Fuld eller begrænset
skattepligt
Det er en almindelig forudsætning for
at anse en indkomst som A-indkomst, at indkomstmodtageren er fuldt eller
begrænset skattepligtig her til landet.
KSL §§ 1 og 2 indeholder
reglerne om fysiske personers subjektive skattepligt. Disse regler er
nærmere beskrevet i afsnit
C.1.1.1 og LV
D.A .
B.1.1.2 AM-bidrag - Fuld eller begrænset
skattepligt
Bidragspligten for en lønmodtager
forudsætter bl.a., at den pågældende er fuldt eller begrænset
skattepligtig her til landet efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a
(lønindtægt, herunder arbejde på fly), litra c (udlejning af arbejdskraft)
eller litra j (lønindtægt for arbejde på skibe), jf. AMFL § 7, stk. 1,
litra a.
Bidragspligtige er således lønmodtagere, der arbejder her i
landet, og lønmodtagere, der arbejder i udlandet for en dansk
arbejdsgiver, og som enten er fuldt eller begrænset skattepligtige her til
landet.
Danske og udenlandske statsborgere, der har lønindkomst fra
arbejde udført i Danmark, og som er fuldt eller begrænset skattepligtige
efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c eller j, er således som
udgangspunkt bidragspligtige, uanset om arbejdsgiveren er dansk eller
udenlandsk.
Personer, nævnt i AMFL § 7, stk. 1-2 er bidragsfritaget i
det omfang, det følger af EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring for
arbejdstagere mv. eller af mellemfolkelige aftaler om social sikring, at
de pågældende ikke er undergivet dansk sikringslovgivning, jf. AMFL § 7,
stk. 3-4.
De i KSL § 3 nævnte personer, som er undtaget fra
skattepligten, er heller ikke bidragspligtige. Tilsvarende gælder for
herværende diplomater omfattet af Wienerkonventionerne om rettigheder og
immuniteter for diplomatiske og konsulære forbindelser.
Selvom der
foreligger bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, skal der i nogle
tilfælde ikke betales bidrag, hvis lønindtægten ikke skal medtages ved
beregning af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8.
For så vidt angår
internationale forhold henvises i øvrigt til afsnit
C .
B.1.2 Løn og vederlag mv.
Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag af vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold,
jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17
f.
Vedrørende betingelsen om personligt arbejde i tjenesteforhold
henvises til afsnit
B.1.1 .
Som eksempler på vederlagstyper nævnes
løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og
drikkepenge.
Opregningen er ikke udtømmende, og som vederlag i penge
betragtes derfor den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den
benævnes løn, overarbejdsbetaling, rådighedstillæg, akkordfortjeneste,
produktionstillæg, bonus, honorar, provision eller andet.
Begrebet
dækker også det ferietillæg, der ydes lønmodtagere med ret til løn under
ferie.
Også søgnehelligdagsbetaling er omfattet af begrebet løn.
Udbetales søgnehelligdagsbetaling løbende eller som forskud i løbet af
indtjeningsåret, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i den
lønperiode, hvor udbetalingen sker, jf. KSL § 46, stk. 2 og AMFL § 11,
stk. 1. Hvis tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling hensættes på en kort-
eller mærkeordning, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
senest 31. dec. i optjeningsåret.
Godtgørelse for udgifter til rejse-
og befordring er omfattet, medmindre betingelserne for skattefrihed er
opfyldt, jf. afsnit
B.1.7 .
Om hævninger i selskaber mv., se
SD-cirk. 1979-12 og LV
S.F .
Naturalier
Der skal for visse naturalier
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. afsnit
B.1.6 .
Undtaget for
indeholdelse
Af visse særligt opregnede
indkomstarter, der er gjort til B-indkomst, skal der ikke indeholdes
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ved udbetaling. Det drejer sig om løn mv.
ved civil værnepligt, løn mv. til hushjælp o.l. i privat husholdning,
værdi af fri kost og logi, som ydes i forbindelse med løn, hvis værdien
ikke kan fastsættes efter Ligningsrådets normalsatser, diæter til
valgstyrere og tilforordnede vælgere samt årlige vederlag på maks. 1.500
kr. fra forening for arbejde udført for foreningen som led i dennes
skattefri virksomhed, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 21 og
AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9, stk. 1. Told Skat beregner i
forbindelse med årsopgørelsen AM-bidraget og SP-bidraget på grundlag af de
oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, jf. AMFL § 11,
stk. 4 og AM-bidraget og SP-bidraget opkræves i forbindelse med
udsendelsen af årsopgørelsen, jf. AMFL § 13, stk.
3.
B.1.2.1 Løn/dagpenge ved ledighed, sygdom og
barsel
Der skal indeholdes A-skat af
dagpenge, der udbetales ved ledighed, sygdom eller barsel efter
lovgivningen herom, jf. KSL § 43, stk. 2, litra d, jf. KSLbek. nr. 734 af
10. okt. 1998, § 20, nr. 5, 6 og 8 a.
Der skal derimod ikke indeholdes
AM-bidrag af dagpengene, idet der i AMFL's forstand er tale om offentlig
overførselsindkomst, der ikke har karakter af vederlag for personligt
arbejde. Dagpengene er derfor ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Der skal derimod betales SP-bidrag for personer omfattet af ATP-lovens § 2
a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, kursusgodtgørelse mv. jf.
ATP-lovens § 17 f, stk. 3.
Arbejdsgivere, der i den såkaldte
arbejdsgiverperiode udbetaler dagpenge efter lovgivningen herom, skal
således indeholde A-skat, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.
6 og 8 a, men ikke AM-bidrag. For så vidt angår SP-bidrag henvises til
afsnit
B.5 .
Der skal indeholdes A-skat og SP-bidrag af
feriedagpenge, sygeferiedagpenge, supplerende dagpenge, jf. KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 5, samt af kontanthjælp, jf. KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 3, der udbetales til ledige. Men der skal
ikke indeholdes AM-bidrag.
Der skal indeholdes A-skat af dagpenge, som
udbetales til personer, der er under uddannelse, på orlov eller sabbat,
jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 11, eller modtager
efterløn og overgangsydelse efter lovgivningen herom, jf. KSLbek. nr. 734
af 10. okt. 1998, § 20, nr. 5. Af de her nævnte dagpenge mv. skal der ikke
indeholdes AM-bidrag. For så vidt angår SP-bidrag henvises til afsnit
B.5.
Der skal ikke indeholdes A-skat af dagpenge, der
erstatter B-indkomst eller som ydes som frivillig sikring efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 20, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 20, nr. 8 a.
Udbetaler arbejdsgiveren i henhold til kollektiv
overenskomst, individuel aftale eller lov løn under sygdom og barsel mv.,
skal der indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1. Af lønnen skal der
videre indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og
ATP-lovens § 17 f.
Der skal således også indeholdes AM-bidrag af den
løn, der udbetales i den såkaldte arbejdsgiverperiode. Det gælder, uanset
om den løn, der udbetales ligger under, over eller svarer til de maksimale
dagpenge og uanset om beløbet kaldes dagpenge eller lignende, og uanset om
arbejdsgiveren modtager dagpengerefusion fra det offentlige.
Eventuel
dagpengerefusion må ikke modregnes, inden der indeholdes A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag.
Hvis en ansat, der får udbetalt dagpenge fra det
offentlige, af arbejdsgiveren får udbetalt forskellen mellem dagpengene og
den almindelige løn, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag af den supplerende løn.
Arbejdsgivere, der dels udbetaler
dagpenge, dels løn under sygdom, skal indeholde A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag af den samlede
udbetaling.
B.1.2.1.1 Selvstændigt
erhvervsdrivende
Syge- og barselsdagpenge, der
udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende behandles som
virksomhedsindkomst og skal dermed medregnes ved opgørelsen af overskuddet
fra selvstændig erhvervsvirksomhed. De nævnte ydelser er derfor omfattet
af bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, se TfS 1995, 201 (DEP). Det gælder
også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 20. Der skal ikke ved udbetalingen indeholdes
AM-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 7.
Der er ikke tale om A-indkomst i de
tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge
ved sygdom og fødsel § 20, dvs. for selvstændigt erhvervsdrivende. Det
følger af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998 , § 20, nr. 8 a.
Om
sygedagpenge mv. til en ægtefælle, der deltager i driften, se afsnit
B.7.2 og
B.7.3 .
B.1.2.2 Udbetalinger fra
medarbejderfonde
Medarbejderfonde kan principielt
opdeles i:
Pensionsfonde godkendt efter PBL § 52. Her forstås fonde, der alene
har til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har
været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne ansattes
efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller efterlevende
børn, herunder stedbørn, under 24 år, og hvor tilsagn om støtte ikke
gives for mere end ét år ad gangen. Arbejdsgiveren skal ved indbetaling
til sådanne fonde beregne AM-bidrag. Udbetalinger anses for B-indkomst.
Hjælpe- og understøttelsesfonde efter LL § 14 F. Disse fonde har til
formål at betrygge eller forbedre vilkårene for personer eller pårørende
til personer, der er eller har været ansat hos den arbejdsgiver, der
indskyder eller har indskudt beløb til fondens virke. Fonde godkendt
efter LL § 14 F må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter,
men kan yde hjælp til uddannelse, sygehjælp, ferieophold eller sport.
Tilsagn om støtte må ikke gives for mere end ét år ad gangen.
Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af
indbetalinger til sådanne fonde. For så vidt angår udbetalinger, se
umiddelbart nedenfor.
Andre fonde. Virksomheder, der indbetaler beløb til sådanne fonde,
skal ikke indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af indbetalingen.
For så vidt angår fonde nævnt under 2. og dette punkt, kan der i
forbindelse med uddelinger fra fonden blive tale om, at der skal
indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller SP-bidrag, hvis der udbetales
beløb til nuværende eller tidligere ansatte. Der vil således skulle
indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller SP-bidrag hvis;
midlerne i fonden hidrører fra den virksomhed, hvor modtageren af
ydelsen er eller har været ansat,
arbejdsgiveren/den tidligere arbejdsgiver eventuelt sammen med én
eller flere medarbejderrepræsentanter har afgørende indflydelse på
beslutningen om, hvilke ansatte/tidligere ansatte, der skal have
udbetalt ydelser fra fonden,
kriterierne for uddeling og tidspunktet for beslutningen om at
uddele beløb vidner om, at der er tale om løntillæg eller om en
pensionslignende ydelse til tidligere ansatte eller disses pårørende.
Spørgsmålet, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller
SP-bidrag, skal afgøres ved en samlet konkret
vurdering.
Om udbetalinger af pensionslignende ydelser
fra fonde til tidligere ansatte hos en bestemt arbejdsgiver, se afsnit
B.3.5.2 . Om ydelser fra PBL § 52-fonde, se afsnit
B.1.11 .
B.1.3 Feriegodtgørelse
Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag af feriegodtgørelse, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk.
1, litra a. De nærmere regler for indeholdelsestidspunktet fremgår, jf.
KSL § 46, stk. 2, af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 2 og
3, samt af AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 10, stk. 2, som
indsat ved bek. nr. 164 af 24. feb.
1997.
B.1.3.1 Ferie uden løn
Med mindre andet er aftalt ved
overenskomst udgør feriegodtgørelsen 12,5 pct. af lønnen for lønmodtagere
med timeløn, ugeløn eller lignende med løbende optjening af
feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 12.
For lønmodtagere uden ret til
ferie med løn beskattes feriegodtgørelsen i optjeningsåret. Indeholdelse
af A-skat skal foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den
feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned, jf. KSLbek. nr. 734
af 10. okt. 1998, § 22, stk. 2. Indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag
skal ske på samme tidspunkt, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 10,
stk. 2, indsat ved bek. nr. 164 af 24. feb. 1997.
En lønmodtager med
ret til ferie med løn kan i stedet vælge at få udbetalt 12 pct. i
feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 14, stk. 2. I dette tilfælde skal der
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag månedligt i optjeningsåret på
samme måde som ovenfor anført.
Se afsnit
G.4.3 om de særlige regler for beregning af fradrag ved
indeholdelse af A-skat. Se også TfS 1997, 218
(TSS).
B.1.3.2 Ferie med løn
For lønmodtagere med ret til ferie med
løn beskattes ferielønnen først i det år, hvori ferien holdes, selvom
udbetalingen støtter sig på en i det foregående indkomstår optjent
ferieret, idet der først erhverves endelig ret til ferielønnen i det år
ferien holdes, jf. lsr. 1973.106.
For den særlige feriegodtgørelse, der
kommer til udbetaling i forbindelse med overgang til det nye ferieår, skal
indeholdelse foretages på udbetalingstidspunktet. Med mindre andet er
aftalt ved overenskomst, udgør tillægget til ferielønnen 1 pct., jf.
ferielovens § 14, stk. 1.
Fratrædelse
Når en lønmodtager fratræder en
stilling med ret til ferie med løn, skal der beregnes feriegodtgørelse,
jf. ferielovens § 14, stk. 3.
Feriegodtgørelsen beskattes i
fratrædelsesåret. Indeholdelse af A-skat skal foretages i
fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 3.
Indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag skal ske på samme tidspunkt, jf.
AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 10, stk. 2, sidste pkt., som indsat
ved bek. nr. 164 af 24. feb.
1997.
B.1.3.3 Overgang til anden stilling
Ved overgang fra en stilling uden ret
til ferie med løn til en stilling med ret til ferie med løn skal der
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den indtil overgangen
optjente feriegodtgørelse. Desuden skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag af modtaget ferieløn og tillæg til ferieløn.
Hvis det i
forbindelse med overgangen aftales mellem lønmodtager og arbejdsgiver, at
lønmodtageren får ferie med løn mod at afgive sin tidligere
indkomstbeskattede feriegodtgørelse til arbejdsgiveren, skal alene
forskelsbeløbet medregnes som indkomst fra arbejdsgiveren i
tiltrædelsesåret. Forskelsbeløbet, jf. nedenfor, udgør grundlaget for
indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Forskelsbeløbet opgøres
som forskellen mellem den nye bruttoferieløn - reduceret med den i
feriegodtgørelsen fra tidligere ansættelse indeholdte A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag og den fra tidligere ansættelse til arbejdsgiveren afleverede
nettoferiegodtgørelse.
Se eksempel i afsnit
G.4.3 .
B.1.3.4 Særlige forhold
Erstatning til tjenestemænd for
bortfaldet ferie ydes ved udløbet af det ferieår, i hvilket den bortfaldne
ferie skulle være holdt som tillægsferie, og beløbet beskattes i dette år.
Ved udbetalingen skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf.
KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f.
Gives der tjenestemænd tjenestefrihed af en sådan varighed, at der
ikke optjenes ferieret i tjenestefrihedsperioden, ydes der ved
tjenestefrihedens begyndelse den pågældende feriegodtgørelse, som om han
var fratrådt tjenesten. Denne feriegodtgørelse beskattes i det år, hvor
tjenestefriheden påbegyndes og feriegodtgørelsen godskrives den
pågældende. Der skal indeholdes A-skat i fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek.
nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 3. Indeholdelse af AM-bidrag og
SP-bidrag skal ske på samme tidspunkt, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec.
1996, § 10, stk. 2, sidste pkt., som indsat ved bek. nr. 164 af 24. feb.
1997.
Fornyelse af visse kollektive
overenskomster mv.
Virksomhedernes betaling for ferie- og
fridage, som udbetales i henhold til lov nr. 264 af 7. maj 1998 om
fornyelse af visse kollektive overenskomster mv., er løn omfattet af
kildeskattelovens § 43, stk. 1, og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal
således indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløbene.
Indeholdelse skal ske efter de almindelige regler, dvs. på
udbetalingstidspunktet eller senest 6 måneder efter, der er erhvervet ret
til beløbet.
Ansatte, der er omfattet af de pågældende overenskomster,
har på visse betingelser ret til øget frihed.
Fridag iht. den
nævnte lovs § 1, jf. mæglingsforslagets afsnit VI:
Der ydes
fuld løn, dog maksimalt 95 kr. pr. time. Der skal derfor indeholdes både
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Feriedag iht. lovens §
2:
På overenskomstområder, hvor der ydes løn under sygdom,
ydes der også løn på feriedagen. Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag skal ske på udbetalingstidspunktet, når feriedagen holdes.
På
overenskomstområder, hvor der ikke ydes løn under sygdom, ydes der
betaling på feriedagen med et beløb svarende til den ansattes
sygedagpenge. Selvom det er satsen for sygedagpenge, der benyttes, er der
tale om løn. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på
udbetalingstidspunktet, når feriedagen holdes.
Hvis feriedagen ikke er
afholdt inden kalenderårets udløb, betales der kompensation herfor med et
beløb svarende til den betaling, der ville være udbetalt, hvis feriedagen
havde været afholdt. Beløb, der ikke er udbetalt ved kalenderårets udløb,
skal på udbetalingstidspunktet eller senest 30. juni i det følgende
kalenderår have indeholdt A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Omsorgsdage iht. lovens §§ 3 og
4:
Ansatte med børn kan på visse betingelser opnå ret til et
antal fridage. Ansatte med ret til at holde barns første sygedag får en
tilsvarende betaling for omsorgsdagene. Ansatte uden ret til at holde
barns første sygedag får et beløb svarende til den ansattes
sygedagpenge.
I begge tilfælde er der tale om løn, og der skal følgelig
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på
udbetalingstidspunktet.
Hvis omsorgsdagene ikke er afholdt inden
kalenderårets udløb, betales der kompensation herfor med et beløb svarende
til den betaling, der ville være udbetalt, hvis omsorgsdagene havde været
afholdt. Beløb, der ikke er udbetalt ved kalenderårets udløb, skal på
udbetalingstidspunktet eller senest 30. juni i det følgende kalenderår
have indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Dødsfald
Se afsnit
B.1.11.6 om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
i forbindelse med lønmodtagerens
dødsfald.
B.1.4 Jubilæumsgratialer
Reglerne
for beskatning af jubilæumsgratiale og gaver i den anledning er ændret med
indsættelse af ligningslovens § 7 U, jf. lov nr. 955 af 20. dec. 1999, med
virkning for beløb, der udbetales 1. jan. 2000 og fremover.
Hidtil har
der været et samlet bundfradrag for disse og andre ydelser omfattet af
ligningslovens § 7 O på 10.800 kr. i 1999, og kun 85 pct. af resten blev
herefter beskattet.
Efter de nye regler er bundfradraget for bl.a.
jubilæumsgratialer og gaver i den anledning 8.000 kr., beløbet reguleres
ikke. Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløb
derudover, jf. KSL § 46, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a,
og ATP-lovens § 17 f. Gaverne/gratialerne i form af naturalier er
A-indkomst som følge af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 24,
som ændret ved bek. nr. 1142 af 20. dec. 1999, jf. KSL § 43, stk. 2,
hvorimod der som hidtil ikke skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af
tingsgaver.
Ved virksomhedens jubilæer er det nu en betingelse for at
opnå ret til bundfradraget, at der ydes samme gratiale til alle
fuldtidsansatte medarbejdere og et forholdsmæssigt gratiale til
deltidsansatte.
Reglen finder anvendelse på personlige jubilæer ved
ansættelse i virksomheden i 25 år og 35 år samt ved jubilæer derefter, der
er delelige med 5 år. Reglen finder også anvendelse, når virksomheden har
jubilæum i anledning af sin beståen i et med 25 år deleligt antal
år.
Der er kun ét bundfradrag pr. indkomstår, dvs. ét bundfradrag for
de samlede jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den
anledning. Man opnår som hidtil ikke to bundfradrag ved at dele en
udbetaling i anledning af et jubilæum over to indkomstår. Se dog afsnit
B.1.11.2 , hvis der som følge af overgangsreglerne i lov
nr. 955 af 20. dec. 1999 udbetales beløb efter LL §§ 7 O og 7 U samme
år.
Der skal som hidtil indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af
beløbene på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter endelig
retserhvervelse, jf. KSL § 46, stk. 2.
Reglerne gælder kun personer,
der står i tjenesteforhold til den udbetalende. Det er ikke længere nok,
at der er tale om lønnet beskæftigelse. Det betyder også, at ægtefæller,
som ikke er ansat i virksomheden, er afskåret fra at opnå den lempelige
beskatning.
Jubilæumsgratialer og gaver kan som hidtil indbetales på en
pensionsordning efter de herom gældende regler. Man skal dog være
opmærksom på, at det skal ske i forbindelse med udbetalingen og senest på
indeholdelsestidspunktet efter KSL § 46, stk. 2. Der gælder særlige regler
ved konkurs og betalingsstandsning, se TSS-cirk. 1999-29.
B.1.5 Tillæg/tilskud og diverse godtgørelser fra
arbejdsgiveren
B.1.5.1 Flyttegodtgørelse
Der skal som udgangspunkt indeholdes
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af flyttegodtgørelse, jf. KSL § 43, stk. 1
og AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Ved TSS-cirk. 1992-13 er der fastsat
regler for den skattemæssige behandling af flyttegodtgørelse.
Skatteministeren har orienteret om beskatning af flyttegodtgørelse i et
svar til Folketinget, jf. TfS 1994, 204.
Reglerne gælder for såvel
privat som offentligt ansatte.
Ved forflyttelse under samme
arbejdsgiver gælder, at hvis arbejdsgiveren godtgør ellers
fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne
udgiftsbilag, skal godtgørelsen holdes uden for den ansattes indkomst. Der
skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i
skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil
således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke
indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag. Der er tale om følgende udgifter:
Flytning af bohave.
Rejseudgifter for husstanden.
Udgifter til nødvendige installationer.
Huslejetab.
Udgifter til fast ejendom, herunder
renteudgifter, anses ikke for huslejetab. Disse udgifter kan derfor ikke
godtgøres uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Udgifter
til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom
kan efter praksis ikke fradrages. Denne praksis er stadfæstet af Vestre
Landsret, se TfS 1993, 345. Disse udgifter kan derfor ikke godtgøres uden
indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Dommen fastslår, at en
supplerende flyttegodtgørelse, hvis størrelse er uden sammenhæng med
hvilke udgifter, der rent faktisk afholdes, ikke kan betegnes som udlæg
for arbejdsgiveren.
Tjenesteskift fra én statslig institution til en
anden anses for flytning under samme arbejdsgiver. Tilsvarende gælder
tjenesteskift fra statsligt til kommunalt civilforsvar. Flytteudgifter
afholdt i forbindelse hermed er derfor fradragsberettiget, se fx TfS 1988,
611 (LSR). Arbejdsgiveren kan derfor i stedet godtgøre flytteudgifterne
efter bilag uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Se i
øvrigt LV
A.F.1.6 .
B.1.5.2 Erstatningsbeløb for opgivelse af
tjenestebolig
Erstatningsbeløb, som ydes
tjenestemænd for opgivelse af tjenesteboliger, anses for erstatning for
indtægtstab og derfor A-indkomst, jf. skd. 26.205. Der skal indeholdes
A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1, samt indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf.
AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17
f.
B.1.5.3 Erstatningsbeløb for tabt
arbejdsfortjeneste
Begrebet tabt arbejdsfortjeneste
dækker i praksis over en række forskellige ydelser. Der kan være tale om
løn eller løntillæg, betaling for personligt arbejde udført uden for et
ansættelsesforhold eller beløbet kan være udbetalt uden krav om en
egentlig arbejdsydelse.
Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, der
reelt har karakter af en lønudbetaling, dvs. har en nær tilknytning til
lønmodtagerens tjenesteforhold, er omfattet af KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8,
stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f. Eksempelvis kan nævnes erstatning
for bortvisning og fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2,
litra a og b, jf. afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til
Arbejdsmarkedsfondene, TfS 1995,756.
Udbetaler en forening erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med, at en frivillig ulønnet
medhjælper repræsenterer foreningen - fx ved deltagelse på udvalgt hold
e.l. - anses beløbet ikke for vederlag. En sådan udbetaling ydes for at
friholde medhjælperen for udgifter som følge af indsatsen for foreningen.
Der vil derfor være tale om en bidragsfri B-indkomst.
Udbetaler en
forening derimod erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til medhjælpere
osv. for at udføre en personlig arbejdsydelse for foreningen, anses
erstatningen for løn, og der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag. For årlige vederlag på højst 1.500 kr. anses beløbet dog for
B-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 21, nr. 5, og der skal
ikke indeholdes AM-bidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9,
stk. 1, litra c, eller SP-bidrag. Den ansatte skal i så fald angive
beløbet på selvangivelsen og vil i forbindelse med årsopgørelsen blive
afkrævet skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Se ligeledes afsnit
B.1.11.5 vedrørende erstatningsbeløb fra tidligere
arbejdsgiver.
Arbejdsskade
En arbejdsgiver kan som
erstatningsansvarlig for personskade bl.a. skulle betale erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2. I erstatningen
fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller
kommunalbestyrelse og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig
skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte
lønmodtager.
Der skal hverken indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, herunder eventuel erstatning i
form af indbetalinger til en arbejdsmarkedspensionsordning, der udbetales
i henhold til erstatningsansvarslovens § 2. Dette gælder for erstatning
udbetalt til en skadelidt lønmodtager, der hverken overenskomstmæssigt,
efter individuel kontrakt eller på anden vis har krav på hel eller delvis
løn mv. fra arbejdsgiveren i uarbejdsdygtighedsperioden, idet erstatningen
ikke har karakter af vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold og
dermed ikke er omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra
a. Dette gælder selv om den skadelidtes ansættelsesforhold er opretholdt i
sygeperioden, og den pågældende derfor principielt er omfattet af
bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a.
Erstatningen vil af
samme grund ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Erstatningen er
endvidere ikke gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek.
nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20 modsætningsvis. Beløbet vil således være
B-indkomst.
Vedrørende sygedagpenge udbetalt fra det offentlige, som
skadelidte modtager i sygeperioden, henvises der til afsnit
B.1.2.1 .
B.1.5.4 Løntillæg - Udgiftsdækning
Tillæg til løn, som gives til dækning
af lønmodtagerens udgifter i forbindelse med arbejdet, fx skur- og
tærepenge, smudstillæg, skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse,
kilometerpenge, natpenge, uniformsgodtgørelse, kontorholdsgodtgørelse,
fejltællingspenge, svindgodtgørelse, værktøjspenge og hundeførertillæg
skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. LL § 9, stk. 5, 1. pkt.
Der
er tale om vederlag i penge i et tjenesteforhold, hvorfor der skal
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af disse tillæg, jf. KSL § 43,
stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Dette gælder uanset om beløbet
eventuelt kan fratrækkes på selvangivelsen.
Skatteministeren har
redegjort for beskatning og indeholdelse af A-skat af hundeførertillæg i
et svar til Folketinget, jf. TfS 1995, 254. Der er tale om beskatning af
et løntillæg, der udbetales til den ansatte for at denne i forbindelse med
sit arbejde anvender et arbejdsredskab, der således stilles til rådighed
for arbejdsgiveren. I lighed med andre løntillæg er hundeførertillæg
skattepligtigt, og arbejdsgiveren skal i lighed med anden pengeløn
indeholde A-skat i løntillægget.
Der skal ikke indeholdes A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag, hvis arbejdsgiveren afholder alle udgifter til
arbejdsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med arbejdet eller
refunderer udgifterne efter reglerne om udlæg efter regning. Se afsnit
B.1.7.3 om udlæg for arbejdsgiveren. Er arbejdsredskabet
mv. også til rådighed for privat brug, eller bruges det privat, foreligger
der principielt et skattepligtigt gode. Se nærmere afsnit
B.1.6 om
personalegoder.
B.1.5.5 Konkurrenceklausuler
Vederlag for påtagelse af
indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse kan ydes under
tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets
ophør. I begge tilfælde kan vederlaget erlægges som en éngangsydelse eller
i løbende ydelser.
Èngangsvederlag
Der skal indeholdes A-skat af vederlag
for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der
ydes som et éngangsvederlag under tjenesteforholdets beståen eller i
forbindelse med tjenesteforholdets ophør, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 20, nr. 27, som ændret ved KSLbek. nr. 769 af 12. okt. 1999. Der
skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, idet vederlaget ikke er
omfattet af bidragsgrundlaget i AMFL § 8, stk. 1, litra a, da vederlaget
ikke er ydet for personligt arbejde, men derimod for, at modtageren ikke
skal påtage sig andet personligt arbejde, eller for en anden form for
rådighedsindskrænkelse.
Et éngangsvederlag, der ydes under
tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets
ophør, kan erlægges i rater, uden at det betyder, at vederlaget bliver
bidragspligtigt.
Løbende
ydelser
Vederlag for påtagelse af
indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der betales i form af
tidsubestemte løbende ydelser, er kendetegnet ved, at der er usikkerhed om
det samlede beløb, der udbetales.
Ydes vederlaget under
tjenesteforholdets beståen, er der tale om et løntillæg, og der skal
indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1. Der skal tillige indeholdes
AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og SP-bidrag, jf. ATP-lovens §
17 f.
Ydes vederlaget i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, er
der tale om A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 2,
og der skal derfor indeholdes A-skat. Der skal ligeledes indeholdes
AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17
f.
B.1.6 Personalegoder
Indledning
Efter LL § 16 skal personalegoder som
udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen
gjort en række undtagelser herfra. Det gælder rådighed over bil,
sommerbolig, lystbåde og pc til privat brug, samt køb af virksomhedens
produkter.
A- eller
B-indkomst
Visse personalegoder skal medregnes
til den indkomst, der skal indeholdes A-skat af. Det drejer sig om fri
kost og logi omfattet af Ligningsrådets satser, fri bil, fri telefon og
telefongodtgørelse, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20. Øvrige
skattepligtige personalegoder, der hverken er omfattet af KSL § 43, stk.
1, eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20 er
B-indkomst. Der skal desuden indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af de
A-skattepligtige personalegoder med de værdier, som indgår i grundlaget
for A-skattetræk, jf. AMFL § 11, stk. 1 og
stk.
9
,
og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Derimod skal der ikke indeholdes AM-, og
SP-bidrag i personalegoder, der ikke er
A-skattepligtige.
Afgrænsning
Et skattepligtigt personalegode er et
gode, som den ansatte som led i ansættelsesforholdet får overdraget til
privat brug uden at betale fuldt vederlag herfor. Det gælder både varer og
tjenesteydelser, som forbruges umiddelbart, goder, som overdrages til den
ansattes ejendom, og goder, som alene overdrages til
låns.
Personalegoder sidestilles med løn, og værdien af godet skal
medtages ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.
De
arbejdsredskaber/hjælpemidler, der stilles til rådighed for udførelsen af
arbejdet på arbejdspladsen, er ikke personalegoder. Andre arbejdsredskaber
og lignende skal som udgangspunkt alene beskattes, i det omfang de er til
rådighed for privat brug.
Reglerne finder kun anvendelse på
personalegoder, der er ydet af en arbejdsgiver eller som led i en aftale
om ydelse af personligt arbejde. Det er ikke en betingelse, at
arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den
ansatte.
Bagatelgrænsen
Personalegoder, som arbejdsgiveren i
overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes
arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger
en satsreguleret bagatelgrænse,
4.300
kr. i 2000
.
Hvis
godernes samlede værdi overstiger bagatelgrænsen, sker der beskatning af
den fulde værdi, når grænsen overskrides. Der skal således også betales
skat af alle de goder, der ellers er omfattet af bagatelgrænsen, hvis de
sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har
en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.
Ved bedømmelsen af, om grænsen
overskrides, skal der kun medregnes de goder, der hovedsageligt er stillet
til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte
sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs. at goderne kun falder
ind under bagatelgrænsen, når det hovedsageligt er af hensyn til det
konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.
Det
typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er, at den
ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have
mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes
arbejdet.
Der vil som hidtil alene ske beskatning af et personalegode,
når det er muligt at henføre en værdi til den enkelte
medarbejder.
Goder omfattet af bagatelgrænsen værdiansættes til
markedsprisen, jf. LL § 16, stk. 3, 1. pkt.
Grænsen gælder ikke for en
række goder, hvor værdien i forvejen fremgår af loven eller er kendt, fx
fordi der er indberetningspligt, eller fordi man kan benytte de
normalværdier, der fastsættes af Ligningsrådet. Arbejdsgiveren har også
indberetningspligt for disse goder.
Det er den ansattes opgave at holde
øje med, dels om godet er af en karakter, der er omfattet af
bagatelgrænsen, og dels om den skattefri beløbsgrænse er overskredet.
Derimod har arbejdsgiveren ingen skattemæssige forpligtelser i relation
til bagatelgrænsen og skal derfor ikke administrere eller føre kontrol med
den.
Bagatelgrænsen samt de omfattede goder er nærmere beskrevet i LV
A.B.1.9.1 .
Betaling af private
udgifter
Betaler arbejdsgiveren den ansattes
private udgifter, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det
samme gælder, hvis løn konverteres til naturalieydelser.
Er der tale om
naturalieydelser, der ikke er enten konverteret løn, fri kost og logi i
tjenesteforhold, fri bil eller fri telefon, skal der som udgangspunkt ikke
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Der kan dog være tilfælde,
hvor grænsen mellem naturalieydelser og betaling af private udgifter er
flydende. Hvorvidt der er tale om det ene eller det andet, må afgøres i
hvert enkelt tilfælde. I den sammenhæng vil det være vejledende, men ikke
afgørende, hvem regningen er stilet
til.
Maskeret
udbytte
I særlige tilfælde kan ydelsen ikke
betragtes som et personalegode. Ydelsen skal derimod betragtes som
maskeret udbytte, og beskatning foretages efter reglerne herom. Se herom
LV
S.F.1.2 .
Vedrørende værdiansættelsen af personalegoder
og personkredsen, der er omfattet af LL § 16, henvises til LV
A.B.1.9.1 .
B.1.6.1 Firmabil
A-indkomst
Efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 20, nr. 22, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af værdien af hel
eller delvis vederlagsfri bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for
den ansatte, jf. LL § 16, stk. 4.
For særlige køretøjer, hvor
beskatning sker efter LL § 9 C, stk. 6, eller LL § 16, stk. 3, skal der
ikke indeholdes A-skat, idet disse køretøjer ikke er omfattet af den
omtalte bestemmelse i KSLbek. Se LV
A.B.1.9.2 om afgrænsning i forhold til
firmabil.
Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af firmabil er den
skattepligtige værdi af personalegodet, og A-indkomsten beregnes i forhold
til længden af den lønperiode, hvori formuegodet er til rådighed, jf.
KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 23, stk. 2.
Ifølge denne
bestemmelse skal indeholdelse ske på samme tidspunkt som indeholdelse i
anden A-indkomst for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske
i udbetalt eller godskrevet A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt
muligt indeholdes i A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den
følgende lønperiode inden for samme kalenderår.
Beløb, som ikke kan
indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil
blive opkrævet i forbindelse med lønmodtagerens
årsopgørelse.
AM-bidrag
og
SP-bidrag
Ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra b, og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1, skal der betales AM-bidrag og SP-bidrag af
værdien af privat anvendelse af bil, der helt eller delvis vederlagsfrit
stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en
aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Grundlaget for
indeholdelsen af AM-bidraget og SP-bidraget udgøres af de værdier, der
danner grundlag for indkomstbeskatningen, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16.
dec. 1996, § 10, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Når der ikke kan ske
indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag i udbetalt eller godskrevet løn for
samme lønperiode, skal den bidragspligtige indbetale de resterende beløb
til de statslige told- og skattemyndigheder. Resterende beløb forfalder
til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og
skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelse om bidraget med
sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden, jf. AMFLbek. nr.
1250 af 16. dec. 1996, § 19, stk. 2, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, sidste
pkt.
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal
indeholdes for mindst en hel måned (eller to 14 dages perioder), selvom
bilen kun har været til rådighed for en del af en måned.
Hvis perioden,
hvor der har været fri bil til rådighed, har været afbrudt i en
sammenhængende periode på mindst 30 dage, kan arbejdsgiveren ved den
førstkommende lønberegning efter denne periode undlade at beregne værdi af
fri bil for én måned og dermed undlade at indeholde AM-bidrag, SP-bidrag
og A-skat.
Skifter en ansat med fri bil til rådighed arbejdsgiver midt
i en måned og får han ligeledes fri bil til rådighed hos den nye
arbejdsgiver, skal den første arbejdsgiver beregne fri bil til rådighed
for hele måneden. Den nye arbejdsgiver skal som udgangspunkt også beregne
værdi af fri bil for hele tiltrædelsesmåneden, men kan tage hensyn til, om
den tidligere arbejdsgiver har indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat
for fri bil for den pågældende periode mod dokumentation fra den tidligere
arbejdsgiver.
Stiller den nye arbejdsgiver en dyrere bil til rådighed,
skal der kun indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af forskelsbeløbet
i tiltrædelsesmåneden. Hvis den nye arbejdsgiver stiller en billigere bil
til rådighed, skal der ikke indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af
den fri bil i tiltrædelsesmåneden.
Rådighed for privat
kørsel
Det er rådigheden over den fri bil,
der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af
privatkørslens omfang. Værdien af fri bil til rådighed for privat kørsel
udgør for indkomståret 2000 og følgende indkomstår 25 pct. af bilens
værdi.
For biler, der kun er til rådighed en del af året, medregnes et
forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal
måneder, hvor bilen helt eller delvis har været til rådighed.
Se
nærmere LV
A.B.1.9.2 .
Firmabil på gule
plader
Se LV
A.B.1.9.2 .
Tilkaldevagt
Se LV
A.B.1.9.2 .
Opgørelse af bilens
værdi
Bilens værdi sættes til mindst 160.000
kr. og højst 450.000 kr. Værdien, der lægges til grund ved beregningen af
den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om
arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt.
For nye biler og biler,
som på anskaffelsestidspunktet er 3 år og derunder, anvendes nyvognsprisen
som beregningsgrundlag. Dette gælder kun i det indkomstår, hvor bilen er
indregistreret første gang samt de 2 følgende indkomstår. I det 4. og de
efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen
dog ikke til et beløb under 160.000 kr.
Der er mulighed for at
fastsætte priserne på nye biler individuelt.
Den pris, som forhandleren
faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, udgør beregningsgrundlaget
inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt
tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt.,
jf. TfS 1996, 724 (TSS).
Den værdi, som forhandleren skal benytte ved
registreringsafgiftsberigtigelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets
almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og
9.
Registreringsafgiften beregnes nu som hovedregel af salgsprisen. Der
er fastsat en mindstebeskatningspris, idet den afgiftspligtige værdi skal
indeholde en mindsteavance for forhandleren, og importøravancen må ikke
være negativ.
I
den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 7,5 pct.
i forhandleravance, jf. lovbek. nr. 222 af 14. april 1999, § 8, stk.
1.
Beregningsgrundlaget
for fri firmabil følger de gamle regler uden krav om mindsteavance i det
omfang, de stadig kan anvendes, jf. TfS 1997, 738 (TSS).
Hvis bilen på
anskaffelsestidspunktet er over 3 år, regnet fra datoen for 1.
indregistrering, anvendes købsprisen inkl. moms som grundlag for
beregningen af den skattemæssige værdi, og der foretages ingen
efterfølgende regulering. Se også TfS 1998, 713, hvor den bil der skulle
værdiansættes tidligere var udført til England og indregistreret på
grænseplader uden moms og registreringsafgift. Da bilen blev hjemtaget her
til landet anerkendte LSR, at værdiansættelsen af fri bil blev ansat
skønsmæssigt med udgangspunkt i bilprisen for en tilsvarende
bil.
Anskaffelsessummen tillægges de istandsættelsesudgifter, som
virksomheden afholder, eventuelle leveringsomkostninger samt udgifter til
normalt tilbehør. Se endvidere TfS 1996, 487 (TSS).
Udgifter
til reparation af en bil udført 1½ år efter arbejdsgiverens erhvervelse af
bilen skulle ikke medregnes ved opgørelsen af grundlaget for beregning af
fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren og LSR anså ikke
reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen, jf.
TfS 1999, 32.
Betaler
den ansatte arbejdsgiveren for at have bil til rådighed, reduceres den
skattepligtige værdi af firmabilen med det betalte beløb. Betalingen skal
være foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og
betalingen skal være foretaget af beskattede midler direkte til firmaet,
jf. kendelse gengivet i TfS 1997, 658, hvor LSR udtalte, at udgangspunktet
for beskatning af fri firmabil er, at arbejdsgiveren afholder alle
omkostninger vedrørende firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb,
som den ansatte selv anvender til fx køb af benzin til firmabilen, kan
således ikke anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi. En
reduktion i den skattepligtige værdi forudsætter derfor en kontant
indbetaling til arbejdsgiveren. Se ligeledes Told- og Skattestyrelsens
udtalelse gengivet i TfS 1996, 488.
Vedrørende normalt tilbehør se LV
A.B.1.9.2 .
Lejet/leaset
bil
Har arbejdsgiveren lejet/leaset den
bil, der stilles til rådighed, beskattes den ansatte, som om bilen var
købt af arbejdsgiveren, og bilens værdi sættes til
nyvognsprisen/anskaffelsessummen på leasingtidspunktet. LSR har i en
kendelse fastslået, at den skattemæssige værdi for en tidligere leaset
firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet
anskaffer bilen mere end 3 år efter 1. indregistrering. Der var tale om et
salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var
firmabilen til rådighed for den samme person. LSR lagde til grund, at den
aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var således
ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til
rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet, jf. TfS 1997,
183.
Bil med
chauffør
Privat kørsel i en firmabil, der føres
af en af arbejdsgiveren betalt chauffør, er ikke omfattet af bestemmelsen
i LL § 16, stk. 4. Kørslen skal derimod værdiansættes til markedsværdien
efter hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. at der sker beskatning af et
beløb svarende til, hvad det koster den pågældende at leje en bil med
chauffør. Personalegodet er B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag
og SP-bidrag, idet fri bil med chauffør hverken er omfattet af KSL § 43,
stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, eller AMFL § 8, stk.
1, litra a eller b, og ATP-lovens § 17 f. Er der tale om kørsel mellem
hjem og arbejdsplads, beskattes kørslen ved bortfald af fradragsretten for
kørsel mellem hjem og arbejde, jf. LL § 9 C, stk.
6.
B.1.6.2 Fri telefon
A-indkomst
Efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 20, nr. 21, skal værdien af hel eller delvis vederlagsfri telefon
til rådighed uden for arbejdsstedet henregnes til
A-indkomst.
Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af fri telefon til
rådighed er den skattepligtige værdi af personalegodet, jf. KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 23, stk. 2. Indeholdelse skal foretages på samme
tidspunkt som indeholdelse i anden A-indkomst for den pågældende
lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i udbetalt eller godskrevet
A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt muligt indeholdes i
A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode
inden for samme kalenderår.
Beløb, som ikke kan indeholdes inden for
samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil blive opkrævet i
forbindelse med lønmodtagerens
årsopgørelse.
AM-bidrag
SP-bidrag
Efter AMFL § 8, stk. 1, litra b, og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1, skal der betales AM-bidrag og SP-bidrag af den
skattepligtige værdi af privat anvendelse af telefon, der helt eller
delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold
eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Kan
der ikke ske indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag i udbetalt eller
godskrevet løn for samme lønperiode, skal den bidragspligtige indbetale de
resterende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Resterende
beløb forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de
statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige
meddelse om bidraget med sidste rettidige betalingsdag den 20. i
forfaldsmåneden, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 19, stk. 2 og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1, sidste pkt.
Ved indeholdelsen af AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat skal der for månedslønnede medregnes 1/12 af
årsværdien og for 14-dageslønnede medregnes 1/26 af
årsværdien.
Værdi
Værdien af fri telefon udgør for
2000
3.000 kr. (250 kr. pr. måned), jf. TSS-cirk.
1999-48
,
hvis arbejdsgiveren har betalt telefonregningen hele året, og ellers den
forholdsmæssige værdi, dog højst arbejdsgiverens faktiske
udgift.
Beløbet dækker abonnementsudgiften og den private del af
samtaleudgifterne, uanset om der er stillet én eller flere telefoner til
rådighed. Der skal således ikke ske yderligere beskatning, hvis en
lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere
telefoner til rådighed, fx biltelefon, mobiltelefon eller telefon i
sommerhus.
Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at
betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det
beløb, der skal beskattes og dermed også i det beløb, der skal indeholdes
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af.
Den ansatte skal beskattes uanset,
om den ansatte i øvrigt har en privat telefon, men værdien af den telefon,
der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de
faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private
telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.
Virksomheden må derfor ikke foretage en sådan reduktion ved opgørelsen af
grundlaget for indeholdelsen af A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Reglerne om beskatning af telefon er nærmere beskrevet i LV
A.B.1.9.4 .
B.1.6.3 Godtgørelse af
telefonudgifter
Arbejdsgiverens godtgørelse eller
tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes fuldt ud, jf. LL §
16, stk. 1. Den ansatte kan få fradrag for erhvervsmæssige samtaler, i det
omfang udgifterne sammen med øvrige lønmodtagerudgifter overstiger
4.300
kr. (2000)
,
jf. LL § 9, stk. 1. Abonnementsudgiften betragtes som en privat udgift,
uanset hvilken brug der gøres af telefonen, og er derfor ikke
fradragsberettiget.
Bestemmelsen omfatter også tilskud til telefon i
sommerhus, telefon i bilen eller mobiltelefon.
LL § 16, stk. 1,
forudsætter normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er oprettet i
et andet navn end firmaets, typisk i den ansattes navn. Se cirk. nr. 72 af
17. april 1996, pkt. 12.4.5, om afgrænsning i forhold til fri telefon. Det
fremgår heraf bl.a., at der også er tale om skattepligtigt telefontilskud
i de situationer, hvor arbejdsgiveren betaler den ansattes telefonregning
op til et vist maksimum.
Betaler arbejdsgiveren kun for telefonsamtaler
fra hjemmet, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan
dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet, foreligger
der ikke et skattepligtigt telefontilskud, men en situation hvor firmaet
betaler sine udgifter efter regning.
Der skal indeholdes AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat af telefongodtgørelse/tilskud, jf. KSL § 43, stk. 1,
AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
B.1.6.4 Helårsbolig
Den ansatte beskattes af værdien af
hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed. Dette personalegode
værdiansættes ud fra boligens markedsleje, jf. LL § 16, stk. 3, dog
således at der ved værdiansættelsen tages hensyn til en evt. bopæls-
og/eller fraflytningspligt, jf. LL § 16, stk. 7-9.
Ligningsrådet har
vedtaget nærmere anvisninger om, hvad ligningsmyndighederne skal forstå
ved markedslejen, jf. TSS-cirk.
1999-48
vedrørende værdiansættelse af visse personalegoder for
2000
.
Der kan i øvrigt henvises til LV
A.B.1.9.5 .
Værdien af hel eller delvis fri helårsbolig
er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 20. Der er derfor tale om B-indkomst, men
arbejdsgiveren har pligt til at indberette, at der stilles helårsbolig til
rådighed for privat brug, hvis den leje, boligens bruger betaler, ligger
under Ligningsrådets sats/markedslejen.
For direktørboliger eller
lignende skal der dog alene ske indberetning om, at den pågældende bolig
har været til rådighed, hvis den aftalte leje ligger under markedslejen.
Den skattemæssige værdi er her boligens markedsværdi efter en konkret
vurdering.
Værdi af hel eller delvis fri helårsbolig er ikke omfattet
af AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, hvorfor
der ikke skal indeholdes AM-bidrag og
SP-bidrag.
B.1.6.5 Sommerbolig
En ansat, der af arbejdsgiveren får
stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb
svarende til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For
årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge, jf. LL § 16, stk.
5.
Værdien af en sommerbolig til rådighed er ikke omfattet af KSL § 43,
stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,
hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes
AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis
og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis.
Se endvidere LV
A.B.1.9.6 .
B.1.6.6 Lystbåd
Benyttelse af en lystbåd, der stilles
til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes med 2 pct. pr. uge af bådens
anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. LL § 16, stk. 6. De nærmere
regler er beskrevet i LV
A.B.1.9.7 .
Værdien af lystbåd til rådighed er ikke
omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af
10. okt. 1998, § 20, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal
heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra
a og b, modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f, stk. 1,
modsætningsvis.
B.1.6.7 Radio- og tv-licens og lign.
Arbejdsgiverens betaling af den
ansattes radio- og tv-licens er skattepligtig, idet udgiften hertil uanset
den ansattes erhverv anses for privat. Betalte abonnementsudgifter til
betalingskanaler er også skattepligtige.
Værdiansættelsen sker med
udgangspunkt i LL § 16, stk. 3, således at den ansatte beskattes af den
faktisk dækkede udgift.
Værdien af en opnået fordel er ikke omfattet af
KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 20, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke
indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b,
modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f, stk. 1,
modsætningsvis.
B.1.6.8 Personalelån
Ansatte
i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren,
skal i henhold til LL § 16, stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er
ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens
omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med
lånet.
For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem
arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal
den herved opnåede fordel beskattes.
Den ansatte vil som udgangspunkt
være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og
mindsterenten, jf. KGL § 38. Låntageren kan imidlertid fratrække et
tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).
Hvis
den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. KGL § 38, men svarer
til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger
eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke
ske beskatning. Vedrørende indberetning se TSS-cirk. 1999-48 og bek. nr.
1069 af 17. dec. 1999.
Værdien
af en sådan opnået fordel er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller §
43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, hvorfor der
ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag og
SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis. Ved evt. eftergivelse af et
personalelån skal det eftergivne beløb tillægges den indkomst,
arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat
af.
B.1.6.9 Avis
Arbejdsgiverens betaling af avis, der
erstatter almindeligt avishold i husstanden, er skattepligtig. Aviser, der
leveres på arbejdspladsen til anvendelse der, skal således ikke
beskattes.
Værdien af arbejdsgiverbetalt avis er ikke omfattet af KSL §
43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, §
20, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke
indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b,
modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f, stk. 1,
modsætningsvis.
B.1.6.10 Kost og logi
I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren
betaler den ansattes private udgifter såsom kost og logi, vil der være
tale om et gode, som den ansatte skal beskattes af.
Værdiansættelsen
skal ske med udgangspunkt i markedsværdien af godet, jf. LL § 16, stk. 3.
Ved TSS-cirk.
1999-48
har Ligningsrådet for
2000
vedtaget anvisning for nogle lønmodtagergrupper om normalværdien af kost
og logi. Det gælder de lønmodtagergrupper, hvor kost og logi er en
naturlig del af lønnen, eksempelvis medhjælpere ved landbruget,
sygehuspersonale mv. Se nærmere om praksis i LV
A.B.1.9.11 .
I de tilfælde, hvor fri kost og logi er
ydet i forbindelse med kontant løn til de lønmodtagergrupper, der er
omfattet af Ligningsrådets anvisning, anses værdien som A-indkomst, jf.
KSL § 43, stk. 1, og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 21, nr. 3,
modsætningsvis.
Værdien skal ligeledes medregnes til AM- og
SP-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f,
stk. 1.
Ydes der fri kost og logi til andre lønmodtagergrupper, skal
værdifastsættelsen heraf ske med udgangspunkt i markedsværdien - det vil
sige det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde
udgiften til privatforbrug, jf. LL § 16, stk. 3. Værdien beskattes som
B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag
heraf.
Ansatte, der benytter sig af adgangen til at købe mad i
arbejdsgiverens kantine til en pris, der er lavere end virksomhedens
indkøbs-/fremstillingspris ekskl. faste omkostninger, beskattes som
udgangspunkt ikke af det sparede privatforbrug, medmindre godet indebærer
en væsentlig økonomisk værdi for den pågældende. Værdien beskattes som
B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag
heraf.
B.1.6.11 Pc
Efter LL § 16, stk. 10, skal der ikke
ske beskatning af en pc med dertil hørende tilbehør, der vederlagsfrit er
stillet til rådighed til brug for arbejdet. Selv en beskeden
erhvervsmæssig anvendelse er tilstrækkelig til, at pc'en er omfattet af
bestemmelsen. Er der slet ingen arbejdsmæssig begrundelse for at stille
pc'en til rådighed, skal den ansatte beskattes af værdien af den private
anvendelse som B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag eller
SP-bidrag.
Software, scanner, modem mv. betragtes som tilbehør til
pc'en, hvorimod fx en telefonforbindelse, der kan anvendes til
datatransmission, behandles efter reglerne om fri telefon.
Se
herom
B.1.6.2 . og
A.B.1.9.4 .
Ordninger,
hvor de ansatte får stillet en pc til rådighed i hjemmet mod - direkte
eller indirekte - at deltage i finansieringen, kan i visse tilfælde stride
mod modregningsforbudet i KSL § 46, stk. 3. Hvor arbejdsgiveren fratrækker
et bidrag fra medarbejderen til ordningen førend der er indeholdes A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag, vil ordningen være i strid med KSL § 46, stk. 3,
se TfS 1998, 154. Omvendt har Ligningsrådet godkendt en ordning, der
indebar løntilbageholdenhed TfS 1998, 185. Ligningsrådet har tilsvarende
godkendt ordninger, hvor rådet fandt, at der forelå reel lønnedgang, se
TfS 1999, 323 og TfS 1999, 786.
Ligningsrådet har afslået at godkende
ordninger, hvor medarbejderne bærer alle omkostninger således, at
arbejdsgiveren reelt ikke har udgifter ved ordningen, se TfS 1999,
809.
Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet et notat om Ligningsrådets
praksis. Notatet er den 1. december 1999 offentliggjort på Told- og
Skattestyrelsens hjemmeside på internettet -
http://intra06/produktion/admin/obj/www.toldskat.dk - og
vil i 2000 blive offentliggjort i TfS.
Hvor medarbejderen fx ved en
ordnings ophør, får pc-udstyret til eje uden at skulle betale herfor, skal
medarbejderen selvangive værdien af det modtagne, jf. LL § 16, stk. 3,
dvs. et beløb svarende til markedsprisen for et tilsvarende brugt udstyr.
Beløbet er B-indkomst og der skal ikke betales AM- eller SP-bidrag.
B.1.6.12 Parkeringsplads
Efter LL § 16, stk. 10, skal værdien
af at benytte en parkeringsplads, som arbejdsgiveren af hensyn til
arbejdet har stillet til rådighed ved arbejdsstedet, ikke beskattes. Det
er i denne forbindelse uden betydning, om pladsen er beliggende på et
areal, der ejes elles lejes af arbejdsgiveren, eller om udgiften til
parkering afholdes af arbejdsgiveren på anden måde, fx ved betaling af
parkometerafgift.
Bestemmelsen omfatter udelukkende parkeringsplads i
forbindelse med arbejdets udførelse, i modsætning til parkeringsplads ved
den ansattes bopæl, som kun rent undtagelsesvis kan antages at være
stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Hvis parkeringen i øvrigt
pga. arbejdet foretages ved et andet arbejdssted end ved den sædvanlige
arbejdsplads, kan arbejdsgiveren uden skattemæssig virkning for den
ansatte betale eller refundere udgiften ligesom andre erhvervsmæssige
udgifter, som arbejdet påfører den ansatte. Bestemmelsen medfører således,
at parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der
evt. samtidig ydes en skattefri
befordringsgodtgørelse.
B.1.6.13 Kreditkort
Hvis en ansat får stillet et
kreditkort til rådighed til brug for dækning af erhvervsmæssige udgifter,
sker der ikke beskatning af dette, og der skal ikke betales AM-bidrag og
SP-bidrag.
Udstedes der privatkort til medarbejdere, er gebyret for
udstedelsen/årsfornyelsen en ydelse, der er skattepligtig, medmindre den
kan rummes i bagatelgrænsen. I det omfang den ansatte er
skattepligtig af værdien af kreditkortet, beskattes værdien som
B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43,
stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,
AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f, stk.
1, modsætningsvis.
B.1.6.14 Arbejdsdragt/uniform
Hvis en ansat får stillet fri uniform
eller arbejdsdragt til rådighed, skal den pågældende ikke beskattes af
dette. Det forudsættes, at der er tale om arbejdstøj, der er passende for
det pågældende arbejde. Der kan fx være tale om kitler mv. til
sygehuspersonale og til butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til
arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.
Den
ansatte skal beskattes af værdien af almindeligt tøj, som arbejdsgiveren
stiller til rådighed, medmindre værdien kan rummes i bagatelgrænsen. Se
TfS 1997, 160, hvor en hoteldirektør som led i sin ansættelse havde krav
på, at arbejdsgiveren skulle finansiere tøj til brug for arbejdet. ØL
fandt, at det af arbejdsgiveren betalte tøj, måtte anses som almindeligt
tøj, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og
ødelæggelse.
Værdifastsættelsen sker med udgangspunkt i godets
markedsværdi, hvilket vil sige arbejdsgiverens købspris for det pågældende
tøj, jf. LL § 16, stk. 3.
Værdien er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1,
eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, hvorfor
der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag
og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis.
Er der derimod tale om, at
den ansatte får udbetalt en uniformsgodtgørelse, eller modtages der
tilskud til uniform, er godtgørelsen/tilskuddet omfattet af KSL § 43, stk.
1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, og der skal
indeholdes A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
B.1.6.15 Fri befordring, herunder frikort til
DSB, HT mv.
Ansatte, der har adgang til befordring
mellem hjem og arbejdsplads, som arbejdsgiveren har betalt, fx i firmabus
eller mandskabsvogn, bliver beskattet heraf, hvis der foretages
befordringsfradrag, jf. LL § 9 C, stk. 6. Hvis der ikke foretages fradrag,
sker der ingen beskatning.
Ansatte, der har frikort til offentlige
transportmidler, der kan benyttes til befordring mellem hjem og
arbejdsplads, skal beskattes med et beløb, der svarer til
befordringsfradraget for denne strækning, hvis den ansatte ønsker at
foretage dette fradrag. Hvis der ikke foretages befordringsfradrag, sker
der heller ikke beskatning.
Det er adgangen til fri transport og ikke
benyttelsen heraf, der beskattes. Det er derfor nødvendigt at fraskrive
sig adgangen til den fri transport, hvis man ikke ønsker at blive
beskattet heraf. Se endvidere LV
A.B.1.9.17 .
I det omfang den ansatte beskattes af
værdien af frikort, beskattes værdien som B-indkomst. Der skal ikke
indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af
værdien.
B.1.6.16 Rabat
Har den ansatte mulighed for at få
rabat på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, er der
tale om et skattepligtigt personalegode, hvis rabatten overstiger
arbejdsgiverens avance, jf. LL § 16, stk. 3, 2. pkt.
Skal den ansatte
beskattes af en evt. rabat, beskattes værdien som B-indkomst, da værdien
ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 20. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og
SP-bidrag af værdien, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis
og ATP-lovens § 17 f, stk. 1,
modsætningsvis.
B.1.6.17 Frirejser og rejser betalt af
arbejdsgiveren
Lønmodtagere, der foretager en af
arbejdsgiveren betalt rejse, er ikke skattepligtig heraf, hvis der er tale
om en egentlig forretningsrejse. Det samme gælder, hvis der er tale om en
studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser
arbejdsgiverens interesser. Har studierejsen derimod karakter af en hel
eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt,
skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen. Se
endvidere LV
A.B.1.9.19 .
Værdifastsættelsen af en evt. privat del
sker med udgangspunkt i godets markedsværdi, jf. LL § 16, stk.
3.
Værdien er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2,
jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, hvorfor der ikke skal
indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag,
jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f,
stk 1, modsætningsvis.
Visse flyselskaber har indført et bonussystem,
hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og
hotelovernatninger. Hvis arbejdsgiveren har betalt den rejse, som har
givet point til en frirejse/overnatning, som den ansatte bruger privat,
skal den ansatte betale skat af værdien af frirejsen/overnatningen. Der er
tale om B-indkomst, hvor arbejdsgiveren ikke skal indeholde AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat af værdien af
frirejsen.
B.1.6.18 Fri undervisning
Beløb, som arbejdsgiveren betaler for
de ansattes skolegang, og værdien af lærebøger, som arbejdsgiveren køber
og stiller til rådighed for ansatte under uddannelse, beskattes ikke, hvis
der er tale om ajourføring af viden og almindelig efteruddannelse, der har
en umiddelbar forbindelse til den ansattes bestående arbejdsopgaver. Se
endvidere LV
A.B.1.9.20 .
Se
TfS 1999, 693, hvor Ligningsrådet fandt, at en arbejdsgiver ikke
skattefrit kunne udbetale en skatteyders udgifter til tuition,
studiebolig, studiebøger, transport, sygesikring samt mad i forbindelse
med et MBA-kursus i Frankrig. Ligningsrådet fandt, at der var tale om en
kompetencegivende uddannelse og lagde endvidere vægt på, at arbejdsgiveren
ikke udbetalte fuld løn under uddannelsen.
Fra 1. jan. 2000 skal
ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser,
når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold
eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt under
visse betingelser ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. lov nr. 955 af 20. dec. 1999 om ændring af ligningsloven,
pensionsbeskatningsloven og
skattekontrolloven.
Hvilken
personkreds
Reglerne gælder først og fremmest for
lønmodtagere, men følgende er også omfattet:
Tidligere, men nu afskedigede medarbejdere.
Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i
øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv.
Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller
andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
Personer, der modtager uddannelsesydelser af den ovennævnte type fra
et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse eller fagforening, herunder
ledige.
Elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra
Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Hvilke uddannelser og
kurser
Skattefriheden
omfatter bl.a:
Ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi
(lærlinge- og elevuddannelser).
Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og
sundhedshjælperuddannelsen.
Mellemlange videregående uddannelser, fx lærer- og
sygeplejeuddannelsen.
Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og
andre højere uddannelsesinstitutioner.
Alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning
hertil, fx diplom- og masteruddannelser.
Alle typer af kurser og uddannelser, som udbydes i
AMU-regi.
Hvilke ydelser
Følgende
ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:
Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til
erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit,
medmindre arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, har pligt til at afholde
ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante
for uddannelsen eller kurset.
Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og
småfornødenheder, jf. LL § 31, stk. 4.
Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen
i LL § 31, stk. 5.
B.1.6.19 Løsøre til hjemmet
Udgangspunktet for beskatning af
løsøre til rådighed i hjemmet er LL § 16, stk. 3. Hvis personalegodet
således overdrages til låns, skal den pågældende beskattes af et beløb
svarende til, hvad godet kan lejes til på det fri marked. Overdrages
genstanden til eje, skal der tilsvarende ske beskatning af et beløb
svarende til salgsprisen på det fri marked. Lejlighedsgaver beskattes dog
ikke i praksis, hvis der er tale om gaver af mindre omfang, jf. LV
A.B.7.3.1 .
Værdien er ikke omfattet af KSL § 43, stk.
1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, hvorfor
der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag
og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og
ATP-loven § 17 f, stk. 1,
modsætningsvis.
B.1.6.20 Andre personalegoder
Medarbejderaktier,
medarbejderobligationer samt aktieoptioner mv., der gives som led i et
ansættelsesforhold, anses ikke som løn, men som et
B-indkomstskattepligtigt personalegode, og der skal ikke trækkes
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af værdien. Værdien af medarbejderaktier
mv. skal ikke indberettes på oplysningssedlen.
Når
en virksomhed ønsker at begunstige sine medarbejdere på anden vis end ved
direkte kontant lønudbetaling, kan det ske ved at give medarbejderne ret
til på fordelagtige vilkår at erhverve aktier i det selskab, hvori de er
ansat eller ret til at erhverve andre typer af
aktiver.
Køberet
En køberet - til aktier eller andre
aktiver - indebærer, at køberettens indehaver får en ret, men ikke en
pligt, til at erhverve et aktiv til en på forhånd aftalt pris eller inden
en bestemt dato.
Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere,
anses for at udgøre et formuegode, der er skattepligtigt efter LL § 16,
jf. SL § 4 som løntillæg, såfremt køberetten kan eller forventes at give
mulighed for at erhverve aktier til favørkurs og dermed må anses for at
have en værdi for modtageren.
Beskatningstidspunktet
Hovedreglen er, at
personalegodebeskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen
erhverver endelig ret til formuegodet. Det vil som udgangspunkt sige på
tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af
suspensiv karakter, anses retserhvervelsen og dermed
beskatningstidspunktet for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne
er opfyldt.
Hvor køberetten til aktier er omfattet af reglerne i LL §
28, er beskatningstidspunktet udskudt til udnyttelsestidspunktet eller
afståelsestidspunktet. LL § 28 gælder kun for køberetter til aktier og
dermed kun for en ret til at erhverve aktier, der eksisterer på
leveringstidspunktet. Tegningsretter, dvs. retten til som aktietegner at
deltage i en kapitaludvidelse, er således ikke omfattet af
bestemmelsen.
Vurderingen af, om den tildelte køberet repræsenterer en
økonomisk fordel for medarbejderen, er ligeledes udskudt til udnyttelses-
henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvor situationen i øvrigt er omfattet
af reglerne i LL § 28, er det afgørende for, om der indtræder en
personalegodebeskatning af tildelte køberetter, således udelukkende
forholdene på udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. Hvorvidt
den tildelte køberet allerede på tildelingstidspunktet
(retserhvervelsestidspunktet) måtte repræsentere en økonomisk værdi for
medarbejderen eller ej, er dermed uden betydning i forhold til indtræden
af en eventuel personalegodebeskatning.
Beskatningsgrundlaget
Beskatningsgrundlaget er køberettens
værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Ved
udnyttelse opgøres køberettens værdi som forskellen mellem de omhandlede
aktiershandelsværdi på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi, som
modtageren har erhvervet aktierne til.
Ved afståelse udgør køberettens
værdi et beløb svarende til afståelsessummen.
I de situationer, hvor
modtageren har betalt for køberetten, udgør beskatningsgrundlaget uændret
køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet, idet værdien dog i disse tilfælde opgøres med
fradrag af det betalte beløb. Udnyttes køberetten ved erhvervelse af
aktien, anses aktien for anskaffet til summen af:
Det beløb, der er
betalt for køberetten, den værdi, der er lagt til grund ved
personalegodebeskatningen, og det beløb, der er betalt for aktien på
udnyttelsestidspunktet.
Betingelser for LL §
28
LL § 28 omfatter kun de situationer,
hvor køberetten tildeles af et selskab. Endvidere er kun køberetter
tildelt af det selskab, som modtageren er ansat i, omfattet af reglerne i
LL § 28. Selv om en køberet er tildelt af et andet selskab end
arbejdsgiverselskabet, anses køberetten dog for tildelt af
arbejdsgiverselskabet, såfremt arbejdsgiverselskabet kan anses for at have
haft bestemmende indflydelse på, hvem der skulle modtage køberetterne og
har afholdt udgifterne hertil. Det er derimod ikke et krav, at de tildelte
køberetter skal vedrøre aktier i det selskab, hvor modtageren er ansat.
Reglerne i LL § 28 omfatter således også køberetter til aktier i andre
selskaber end arbejdsgiverselskabet - det være sig aktier i andre
selskaber inden for samme koncern eller aktier i helt udenforstående
selskaber.
Personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier
som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt er skattepligtige af værdien heraf,
jf. LL § 28. Tilsvarende gælder for køberetter til aktier, som personer,
der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse,
modtager som vederlag, jf. LL § 28. Beskatningen sker på grundlag af
køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet, se endvidere
B.1.9.5 . Der er tale om B-indkomst, og der skal ikke
indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 8, jf. § 8, stk. 1,
litra b, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis. De statslige told-
og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til
grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8. Udnyttelsen af
en køberet samt afståelse af sådanne rettigheder skal indberettes på
oplysningssedlen, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 10 og 11.
Ikke omfattet af LL §
28
Er der tale om et allerede indtjent
pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til
aktier, vil aktiernes værdi være A-indkomst, og der skal indeholdes
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk.
1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
For så vidt angår aktier og
lign., der modtages som led i et ansættelsesforhold, se nærmere afsnit
B.1.9 .
Der skal som udgangspunkt indeholdes AM-bidrag,
SP-bidrag og A-skat af gaver i form af gavekort og lign., jf. KSL § 43,
stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Derimod
skal der som udgangspunkt ikke indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat
af tingsgaver, som arbejdsgiveren giver til ansatte. Den ansatte skal selv
angive værdien af tingsgaven på selvangivelsen og vil i forbindelse med
udsendelsen af årsopgørelsen blive afkrævet skat af gaven.
Årlige gaver
i form af naturalier i anledning af jul eller nytår beskattes efter
praksis normalt kun, hvis markedsværdien overstiger 500 kr. Kontanter og
gavekort beskattes fuldt ud.
Praksis for beskatning af såkaldte
lejlighedsgaver finder efter omstændighederne også anvendelse på
tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. Se endvidere LV
A.B.7.3.1 og TfS 1995, 176 (svar fra skatteministeren) om
beskatning af lejlighedsgaver.
B.1.6.21 Sundhedsudgifter og
alkoholafvænning
Sundhedsudgifter
Arbejdsgiverens
betaling af den ansattes private sundhedsudgifter mv. vil som udgangspunkt
være skattepligtig for den ansatte. Den skattepligtige værdi skal efter LL
§ 16, stk. 3, sættes til den værdi, som det må antages at koste den
skattepligtige at erhverve godet for i almindelig fri handel, se TfS 1995,
496.
Den økonomiske værdi påvirkes ikke af, at den ansatte også ville
kunne få ydelsen fra det offentlige, jf. HRD (TfS 1998, 98) om en
arbejdsgivers betaling af udgifterne til en ansats hofteoperation på et
privathospital.
I en bindende forhåndsbesked om arbejdsgiverbetalt
helbredsundersøgelse svarede Ligningsrådet dog, at en til samtlige
medarbejdere tilbudt helbredsundersøgelse ikke ville medføre beskatning af
de medarbejdere i virksomheden, der gjorde brug af tilbuddet, se TfS 1995,
529 om de konkrete omstændigheder.
Alkoholafvænning
Ved lov nr. 218 af 14. april 1999 er
der skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til
alkoholafvænning. Skattefriheden omfatter dels tilfælde, hvor
arbejdsgiveren afholder selve behandlingsudgiften, dels de tilfælde, hvor
arbejdsgiveren mere indirekte betaler for behandlingen gennem en
forsikringspræmie eller ved at yde et helt eller delvist rentefrit lån,
jf. cirk. nr. 99 af 28. juni 1999.
Der er alene skattefrihed for
arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænningsbehandling, dvs. ydelser,
som har til formål at hjælpe den pågældende alkoholmisbruger ud af sit
misbrug. Skattefrihedsbestemmelsen i LL § 30 omfatter derimod ikke
arbejdsgiverbetalte ydelser til operationer eller behandlinger for
følgesygdomme af alkoholmisbrug.
Der stilles ikke krav til
behandlingsform eller -art. Skattefriheden omfatter en hvilken som helst
behandling, som parterne finder egnet. Efter bestemmelsen kan der opnås
skattefrihed for fx samtaleterapi hos psykologer eller andre samt for
behandling på egentlige behandlingshjem. Det er parterne selv, der træffer
beslutning om behandlingsmetoden, eventuelt i samarbejde med den
praktiserende læge. Det er ikke en betingelse for skattefrihed, at den
praktiserende læge har henvist til en konkret behandlingsform, når der
blot er henvist til behandling. Da arbejdsgiveren skal betale, må der på
forhånd være en vis formodning om, at der vælges den rigtige behandling i
lyset af de hensyn, der gør sig gældende på dette område: personlige,
økonomiske og rationelle hensyn. Det er dog en betingelse, at der
foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for
alkoholafvænningsbehandling.
A.
Betalingsform:
LL § 30, stk. 1, omfatter udtømmende de
tilfælde, hvor arbejdsgiveren skattefrit kan finansiere eller
medfinansiere en alkoholafvænningsbehandling for den ansatte, hvad enten
dette sker ved at arbejdsgiveren direkte betaler for behandlingen, betaler
gennem tegning af en forsikring eller yder et rentefrit lån:
Betalt
behandling. Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til
alkoholafvænning, uanset om arbejdsgiveren betaler for behandlingen
direkte til et hospital, en læge, en klinik eller lignende, eller om
arbejdsgiveren efterfølgende refunderer den ansatte udgifter, som denne
selv har afholdt til alkoholafvænning. Parterne træffer selv beslutning
om behandlingsmetode og -art.
Betaler
arbejdsgiveren mere indirekte for ydelser til alkoholafvænning gennem
tegning af en forsikring, der omfatter alkoholafvænning for
medarbejderne, er der ligeledes skattefrihed for arbejdsgiverens
præmiebetaling til en sådan forsikring. Skattefriheden gælder alene en
præmiebetaling i forbindelse med en forsikringsordning for
alkoholafvænning. Har arbejdsgiveren tegnet en forsikring, som dækker
behandlinger for sundhedsydelser generelt, herunder også ydelser til
alkoholafvænning, er der efter bestemmelsen kun skattefrihed for den del
af præmiebetalingen, som kan henføres til den enkelte medarbejder som
betaling for dækning af ydelser til alkoholafvænning. Uanset om
arbejdsgiveren betaler forsikringspræmien direkte, eller om
arbejdsgiveren i stedet refunderer et af den ansatte betalt præmiebeløb,
er præmien skattefri i henhold til bestemmelsen, såfremt betingelserne
for skattefrihed i øvrigt er opfyldt. Det er parterne selv, der træffer
beslutning om behandlingsmetode og -art. Det overlades derfor til
forsikringstager og forsikringsgiver at vurdere, hvilken
behandlingsydelse, der vil være bedst egnet i det enkelte tilfælde.
Rentefri
lån. LL § 30 omfatter også tilfælde, hvor arbejdsgiveren mere indirekte
finansierer den ansattes alkoholafvænningsbehandling ved at yde et helt
eller delvist rentefrit lån, hvor lånet anvendes af medarbejderen til
køb af en alkoholafvænningsbehandling. I disse tilfælde er der
skattefrihed for den rentefordel, som medarbejderen måtte have ved, at
arbejdsgiveren yder et fordelagtigt lån. Lånet skal dog være klausuleret
til dækning af den ansattes udgifter i forbindelse med en
alkoholafvænningsbehandling. Er dette ikke tilfældet, skal
skattefordelen ved rentebesparelsen bedømmes efter reglerne om
beskatning af personalelån, jf. LL § 16, samt Ligningsrådets anvisning
om personalelån, jf. senest TSS-cirk. 1998-36, der henviser til
retningslinierne i SD-cirk. 1989-27. Hvorvidt den ansatte har opnået en
rentefordel ved et af arbejdsgiveren ydet lån, skal vurderes i forhold
til mindsterenten.
B.
Betingelser for skattefrihed:
I LL § 30, stk. 2, er der
opstillet nogle betingelser, som skal være opfyldt for, at de under punkt
A. nævnte ydelser er skattefrie for medarbejderen:
Skriftlig
lægeerklæring. Det er en betingelse for skattefritagelse, at der
foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for
en alkoholafvænningsbehandling. Det er ikke en betingelse for
skattefrihed, at den praktiserende læge har henvist til en bestemt
behandling.
Led
i generel personalepolitik. Det er en betingelse for skattefrihed, at
udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik
for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke
kan ske en forskelsbehandling af de ansatte eller af medlemmerne, hvis
der er tale om en pensionskasse- eller en fagforeningsordning. Det
indebærer, at arbejdsgiveren ikke må stille betingelse om, at
medarbejden opfylder et vis anciennitetskrav, fx mindst 1 års
ansættelse, eller et vist ugentligt arbejdstimekrav, fx minimum 15
timers arbejde om ugen. LL § 30, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at alle
virksomhedens medarbejdere uanset personalegruppe og uanset fuldtid
eller deltid skal være omfattet af tilbuddet om
alkoholafvænningsbehandling. Bestemmelsen indebærer endvidere, at alle
medarbejdergrupper skal tilbydes samme ydelse. Virksomheden kan således
ikke betale den fulde behandlingsudgift til én medarbejdergruppe, men
kun yde et rentefrit lån til en anden medarbejdergruppe. For så vidt
angår en af arbejdsgiveren betalt forsikringsordning, er præmien kun
skattefri, såfremt alle ansatte er omfattet af ordningen. Det er derimod
ikke et krav, at alle ansatte tager imod et tilbud om behandling. Det
vil heller ikke være i strid med bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren
begrænser tilbuddet til fx én betalt behandling pr. medarbejder.
Hvorvidt der er tale om udgifter, som afholdes som led i virksomhedens
generelle personalepolitik for alle medarbejdere, beror på en konkret,
ligningsmæssig vurdering. Er der tale om en personalepolitik, der
omfatter alle medarbejdere på lige vilkår, som fremgår af
personalehåndbøger mv., vil denne betingelse normalt være opfyldt.
Betingelsen om, at udgiften skal afholdes som et led i arbejdsgiverens
generelle personalepolitik, er uafhængig af, hvilke personalegoder
arbejdsgiveren i øvrigt stiller til rådighed for medarbejderne. I
tilfælde, hvor arbejdsgiveren har tegnet en forsikring, der omfatter
ydelser til alkoholafvænning, vil det fremgå af
forsikringspolicen/forsikringsaftalen, om alle ansatte er omfattet.
Derudover må der være en stærk formodning for, at medarbejderne selv,
herunder i særdeleshed tillidsmænd og samarbejdsudvalg på den enkelte
arbejdsplads, som netop har til opgave at påse, at såvel medarbejdernes
som virksomhedens rettigheder og forpligtelser efterleves, løbende vil
have indsigt i og føre kontrol med, at alle virksomhedens medarbejdere
bliver behandlet ensartet også på dette område.
Personkreds.
Skattefriheden i LL § 30, stk. 1, for arbejdsgiverbetalt
alkoholafvænning omfatter personer, der har tilknytning til
arbejdsmarkedet. Bestemmelsen omfatter derfor først og fremmest
lønmodtagere dvs. personer, der har en arbejdsgiver, men også andre
personer med tilknytning enten til en virksomhed eller til
arbejdsmarkedet er omfattet af bestemmelsen. Ifølge § 30, stk. 3, kan
også personer som fx konsulenter, revisorer, bestyrelsesmedlemmer, der
som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde fra hvervgiveren
modtager en ydelse til alkoholafvænning, få fordel af skattefriheden.
Også personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for
bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive
organer, er omfattet af skattefriheden. Det er ikke et krav, at en
virksomhed, der har besluttet sig for at stille tilbud om
alkoholbehandling til rådighed for medarbejderne, også skal stille
tilbuddet til rådighed for fx virksomhedens bestyrelsesmedlemmer. Vælger
en virksomhed at stille et alkoholafvænningstilbud til rådighed for et
bestyrelsesmedlem, er det dog en betingelse for skattefriheden, at
tilbuddet gives til alle bestyrelsesmedlemmer uanset disses post og
anciennitet i bestyrelsen, samt til andre til virksomheden løsere
knyttede personer som fx revisorer eller konsulenter, der af
virksomheden er engageret til at udføre enkeltstående, konkrete hverv
for virksomheden. Det er dog ikke en betingelse for skattefrihed, at
tilbuddet skal svare til dét tilbud, som arbejdsgiveren stiller til
rådighed for virksomhedens ansatte. Virksomheden kan således godt have
en forsikringsordning, der dækker alle ansatte, og samtidig en ordning
med fx helt eller delvist rentefrit lån til personkredsen i § 30, stk.
3, dvs. bestyrelsesmedlemmer og andre løsere tilknyttede personer.
Skattefritagelsen omfatter desuden ydelser til alkoholafvænning, som
fagforeninger, pensionskasser eller lign. stiller til rådighed for deres
medlemmer. Som medlem af en fagforening eller en pensionskasse vil også
den selvstændigt erhvervsdrivende være berettiget til skattefrihed for
en alkoholafvænningsbehandling, som en fagforening eller pensionskasse
måtte stille til rådighed for den pågældende. Såfremt fagforeningens
eller pensionskassens tilbud består i en forsikringsordning, vil
fagforeningens eller pensionskassens præmieindbetaling for det
pågældende medlem også være uden skattemæssige konsekvenser for
medlemmet, såfremt betingelserne for skattefrihed i øvrigt er opfyldt.
Der skelnes ikke mellem kontingentbetalende og ikke-kontingentbetalende
medlemmer. En alkoholafvænningsordning, der tilbydes medlemmerne, skal
derfor tilbydes alle medlemmer. I de tilfælde, hvor en person er
omfattet af et alkoholafvænningstilbud gennem såvel arbejdspladsen som
gennem en pensionskasse/forsikringsselskab, vil der også være
skattefrihed efter LL § 30, såfremt arbejdsgiveren og
pensionskassen/forsikringsselskabet vælger at dele præmien eller
behandlingsudgifterne imellem sig.
Fradrag. LL
§ 30 ændrer ikke reglerne om lønmodtageres fradrag. Hvor lønmodtageren
selv betaler for sin afvænningsbehandling, har den pågældende ikke ret
til fradrag for den afholdte behandlingsudgift, jf HD af 13. jan. 1998
(TfS 1998, 100), hvorefter en lønmodtager blev nægtet fradrag for de
udgifter til en alkoholafvænningsbehandling.
B.1.7 Skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse
Reglerne
om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er ændret med virkning fra
1. jan. 2000, men en del af ændringerne har virkning allerede fra og med
den 1. april 1999, jf. lov nr. 955 af 20. dec. 1999 samt TSS-cirk. 1999-44
og 1999-45. Der er udsendt nyhedsbrev i januar 2000, der fortæller om de
ændrede regler.
B.1.7.1 Rejse- og
befordringsgodtgørelse
Skattepligtige
godtgørelser
Godtgørelser, der udbetales af
arbejdsgiveren, for udgifter lønmodtageren påføres som følge af arbejdet,
skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst,
jf. LL § 9, stk. 5. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens
§ 17 f.
Om lønmodtagerens fradragsmuligheder, se LV
A.F.3 .
Skattefrie
godtgørelser
Godtgørelser for rejseudgifter, der
opfylder de betingelser, som er fastsat i LL § 9 A - eller for så vidt
angår befordringsudgifter fremgår af LL § 9 B - er dog skattefri, jf. LL §
9, stk. 5, 2. pkt. De af Ligningsrådet fastsatte satser for
erhvervsmæssige befordringsudgifter fremgår af
TSS-cirk.
1999-44
,
mens satserne for rejseudgifter er fastsat i LL § 9 A, stk. 2,
jf.
TSS-cirk. 1999-45
.
Der skal ikke indeholdes A-skat af skattefri godtgørelsesbeløb, da der kun
skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2.
pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der
skal heller ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af skattefri
godtgørelsesbeløb, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, modsætningsvis.
B.1.7.1.1 Betingelser, generelt
Af
TSS-cirk. 1999-45 fremgår de fra 1. jan. 2000 gældende satser for
skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, ligesom lovens
betingelser for udbetaling heraf er omtalt. Som ovenfor nævnt fremgår
satserne for skattefri befordringsgodtgørelse for 2000 samt betingelserne
for udbetaling heraf af TSS-cirk. 1999-44.
Se
også cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.3.3. samt LV
A.B.1.7 .
Om krav til dokumentation for udbetalte
skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, se afsnit
I.3 .
Arbejdsgiver/hvervgiver
Skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse kan kun udbetales af en arbejdsgiver eller
hvervgiver (én, der udbetaler vederlag for personligt arbejde, der ikke er
ydet i et egentligt ansættelsesforhold), jf. LL § 9, stk. 5 og § 9 A, stk.
9.
Rejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales efter de af
Ligningsrådet/i LL § 9 A og § 9 B fastsatte satser og regler, er
skattefri, uanset om udbetalingen foretages af en dansk eller udenlandsk
arbejdsgiver/hvervgiver, og uafhængigt af om denne er skatte-,
indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. Se TfS 1993, 222 (LR)
og kommentaren hertil i TfS 1993, 231 (LR). Endvidere har Told- og
Skattestyrelsen udtalt, at en dansk virksomhed, der udlejer medarbejdere
til udlandet, kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse, jf. TfS 1997, 480,
se iøvrigt
C.1 .
Lønmodtager
Omfattet af LL § 9 A og § 9 B er
lønmodtagere, herunder modtagere af lønindkomst, der er gjort til
B-indkomst efter KSL § 45, stk. 1, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, §
21. Der kan ikke udbetales skattefrie godtgørelser til
B-indkomstmodtagere, herunder personer, der uden at være lønmodtagere har
aftalt med hvervgiver, at der af opkrævningsmæssige årsager skal
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. B-indkomstmodtagere kan dog få
dækket rejse- og befordringsudgifter efter reglerne om udlæg efter
regning.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at foretage fradrag
for rejseudgifter med standardsatserne i stedet for de faktiske udgifter,
når der rejses i udlandet, jf. LL § 9 A, stk. 8. Selvstændigt
erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, kan, hvis bilen
holdes uden for virksomheden, anvende reglerne om skattefri
befordringsgodtgørelse, jf. nærmere LV
E.G.1.2.2 .
Ph.d.-studerende, der modtager løn fra deres
arbejdsgiver, behandles som lønmodtagere og kan derfor modtage skattefri
rejse- og befordringsgodtgørelse efter LL § 9 A og § 9 B. Derimod er
ph.d.-studerende, der modtager stipendier efter lov om statens
uddannelsesstøtte ikke omfattet, jf. TfS 1995, 329 (svar fra
skatteministeren).
Om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende, se afsnit
B.1.1.1 .
Om rejse- og befordringsgodtgørelse i
forbindelse med fri undervisning se LV
A.B.1.9.19 . og afsnit
B.1.6.18 .
Om honorarmodtagere, se afsnit
B.2 .
Om Ph.d.-studerende, se afsnit
B.4.5 .
Om godtgørelse til ulønnede medhjælpere eller
ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger, eller godtgørelse til
Hjemmeværnets frivillige personel, se afsnit
B.1.8.1 og LV
A.B.2.8 .
Bestyrelsesmedlemmer
mv.
Reglerne om skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse i LL § 9 A og § 9 B gælder også for såvel lønnede
som ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende, samt for personer, der virker som medhjælp for bestyrelser mv.,
jf. LL § 9 A, stk. 9 og § 9 B, stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer mv. er derfor
også omfattet af LL § 9 A, stk. 4 (25-pct.-reglen), jf. afsnit
B.1.7.1.3 .
Modregningsforbud
Godtgørelse, der er udbetalt
skattefrit, medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud
aftalt bruttoløn, jf. LL § 9, stk. 5, 3. pkt. Der gælder således et
modregningsforbud, der rammer tilfælde, hvor lønnen løbende nedsættes i
overensstemmelse med den udbetalte rejse- og
befordringsgodtgørelse.
Det står dog lønmodtager og
arbejdsgiver frit for at aftale lønvilkår - herunder en generel
lønnedsættelse under hensyntagen til årets gennemsnitlige udbetaling af
skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse, mod at der fremover udbetales
skattefri godtgørelse oven i lønnen.
Et skattefrit beløb udbetalt efter
LL § 9 A, stk. 4 (25-pct.-reglen) kan heller ikke mere uden skattemæssige
konsekvenser modregnes i forud aftalt løn, jf. LL § 9, stk. 5, 3. pkt. Se
i øvrigt afsnit
B.1.7.1.3 .
Hvis der udbetales mere end
satserne
Hvis der udbetales beløb, der er
større end Ligningsrådets/de i LL § 9 A, stk. 2 nævnte satser, skal hele
beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst,
jf.
TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.6 og TSS-cirk. 1999-44, pkt. 2.3.1
.
Der skal i så fald indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i hele
beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Foretages
der en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som
skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende
skattepligtigt løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg medregnes i
modtagerens personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat
af dette beløb, jf. TfS 1987, 477 (DEP). Der kan ikke efterfølgende ske
opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en skattefri del og et
supplerende skattepligtigt løntillæg. Se TfS 1994 ,495 (ØLD), hvor
arbejdsgiveren fejlagtigt havde anset 28-dages-reglen for afbrudt ved
feriedage mv. og derfor havde undladt at nedsætte godtgørelsen med 1/3.
Hele godtgørelsen var derfor skattepligtig fra den 29.
kalenderdag.
Hvis der udbetales mindre end
satserne - eller slet ikke udbetales nogen
godtgørelse
Om lønmodtagerens fradragsmuligheder
for rejseudgifter, se
TSS-cirk.
1999-45, pkt. 4
og LV
A.F.1.1 . Om befordringsfradrag, se
TSS-cirk.
1999-44, pkt. 2.3.2
og LV
A.F.3 .
Faste beløb
Hvis der udbetales faste fx månedlige
eller årlige beløb, er hele beløbet skattepligtigt,
jf.
TSS-cirk. 1999-44, pkt. 2.2.
Der skal således indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af hele
beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a, fx ved
udbetaling af faste befordringsgodtgørelsesbeløb, der udbetales uafhængigt
af det faktiske antal kørte kilometer, eller godtgørelsesbeløb, der skal
dække inden for særlige afstandszoner.
Udlæg efter
regning
Dækker arbejdsgiveren en lønmodtagers
rejse- og befordringsudgifter mod dokumentation i form af originale
(eksterne) bilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale, eller
afholder arbejdsgiveren udgifterne direkte, er beløbet ikke skattepligtig
indkomst for lønmodtageren. Udgifterne er da afholdt som udlæg efter
regning. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal
indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt.
Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal
heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra
a, og ATP-lovens § 17 f, modsætningsvis.
Arbejdsgiveren kan ikke dække
udgifter som udlæg efter regning mod en tilsvarende reduktion af
lønmodtagerens løn, jf. TfS 1989, 396 (SD).
Godtgørelse for
lønmodtagers kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke ydes
som udlæg efter regning.
Der kan ikke udbetales skattefri
rejsegodtgørelse eller foretages fradrag for rejseudgifter, når udgifterne
er dækket helt eller delvist af arbejdsgiveren efter regning eller afholdt
direkte af denne.
Se
TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.4., 1.3.5. og 4.3.1.
Ifølge
LL § 9 A, stk. 4, kan arbejdsgiveren dog, hvis denne afholder
lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning, supplerende
udbetale et skattefrit beløb til dækning af udgifter til småfornødenheder
på indtil 25 pct. af satsen for skattefri rejsegodtgørelse
(fortæringssatsen), beregnet for den samlede rejse, jf. afsnit
B.1.7.1.3 . I den forbindelse vil det kun være muligt at
holde dokumenterede udgifter uden for indkomstopgørelsen, hvis de er
dækket som udlæg efter regning, dvs. på grundlag af originale eksterne
bilag, der indgår i arbejdsgiverens/hvervgiverens regnskab. Hvis
fortærings- og overnatningsudgifter ikke kan anses for dækket som udlæg
efter regning, skal modtagne godtgørelser - ud over beløb svarende til den
faste, udokumenterede godtgørelse - således medregnes i
indkomstopgørelsen, jf. TfS 1993, 231 (LR). Der skal indeholdes A-skat,
AM-bidrag, SP-bidrag af dette beløb.
Om skattepligtig udgiftsdækning,
se afsnit
B.1.5.4 .
B.1.7.1.2 Befordringsgodtgørelse
Der kan udbetales skattefri
godtgørelse til lønmodtagere for kørsel i egen bil i arbejdsgiverens
tjeneste. Ved vurderingen af om der er tale om egen bil, skal der lægges
vægt på det reelle ejerforhold, jf. TfS 1996, 483 (ØLD) og TfS 1996, 486
(DEP) (kommentar). Det er kun erhvervsmæssig befordring omfattet af LL § 9
B, der berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse,
dvs.:
kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60
arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,
kørsel mellem arbejdspladser og
kørsel inden for samme arbejdsplads.
Den
skattefri befordringsgodtgørelse kan i 2000 ikke overstige følgende
beløb:
Årlig kørsel indtil
20.000
km
:
2,56
kr. pr. km
Årlig kørsel ud over
20.000
km
:
1,44
kr. pr. km
For
benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil, jf. TSS-cirk.
1999-44.
20.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver, jf.
førnævnte cirkulæres pkt. 2.2.
Se TfS 1997,196 (HD) om den daværende 12.000
km-grænse.
Arbejdsplads
Alene kørsel til et indtægtsgivende
arbejdssted er omfattet af reglerne, se også TfS 1998, 239. Til gengæld er
alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den skattepligtiges
bopæl, omfattet, herunder - ud over almindelige faste arbejdspladser - fx
kundebesøg, konferencer eller steder for afhentning af post eller
materialer.Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for
bopælen, fx på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af
befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt
opholdssted på grund af flere overnatninger, omfattes kørsel mellem
hotellet og arbejdspladsen af 60-dagesreglen i LL § 9 B, jf.
nedenfor.
I relation til befordring mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads anses et område som en arbejdsplads. Det gælder fx skove og
lufthavnsområder.
Undervisning
Om befordringsgodtgørelse i
forbindelse med fri undervisning, se afsnit
B.1.6.18 og LV
A.B.1.9.19 .
Som arbejdsplads betragtes også
steder, hvor den pågældende modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed
som et led i arbejdet. Hvis der er tale om en ansat, som er i færd med at
gennemgå en grunduddannelse, der består af såvel en praktikdel som en
teoretisk del, og ansættelse hos arbejdsgiveren i første omgang er sket
med henblik på en gennemførelse af den praktiske del af uddannelsen, kan
arbejdsgiveren derimod ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, når den
ansatte kører til undervisning på skole e.l. Dette er fx tilfældet med
kontorelever, erhvervsgrunduddannelseselever, sygehjælperelever
m.fl.
Om der er tale om et efteruddannelseskursus eller der er tale om
videreuddannelse er således bestemmende for, om befordringsgodtgørelse kan
anses for skattefri for den ansatte.
Kurser, der har til formål at
vedligeholde den pågældendes faglige viden (ajourføringskurser), vil have
karakter af efteruddannelse. Korte eller kortere kurser, der skal sætte
den ansatte i stand til at bestride en anden arbejdsfunktion, fx betjene
en ny maskine, anvende nye teknikker (fx edb), eller indgå i en ændret
arbejdsproces, som kræver større teknisk indsigt, vil som oftest kunne
anses som efteruddannelse.
Der er tale om videreuddannelse, hvis
uddannelsesaktiviteterne bevirker et egentligt kompetenceløft for den
pågældende, således at denne herefter sættes i stand til at bestride en
stilling med et nyt/større stillingsindhold, eller at den ansatte ligefrem
får et overenskomstmæssigt krav på en bedre stilling på
arbejdspladsen.
Afgrænsningen mellem efteruddannelse og
videreuddannelse må således ske ved, at man sammenholder det enkelte
kursustilbud med den ansattes arbejdsfunktion og uddannelse. Bedømmelsen
må nødvendigvis ske ud fra den konkrete
situation.
Uddannelsesorlov
Der kan som udgangspunkt ikke
udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til medarbejdere på
uddannelsesorlov i forbindelse med kørsel til et uddannelsessted, uanset
om der er tale om efter- eller videreuddannelse, idet den pågældende ikke
anses for at have kørsel til en arbejdsplads. Se dog afsnit
B.1.6.18 . Dette er begrundet i den afgørende omstændighed,
at arbejdsgiveren ikke har adgang til at udøve de sædvanlige
arbejdsgiverbeføjelser, herunder instruktionsbeføjelsen over for
medarbejderen i orlovsperioden. En medarbejder på orlov udfører således
ikke arbejde for arbejdsgiveren og har som følge heraf heller ikke en
arbejdsplads i perioden, jf. TfS 1996, 405
(TSS).
Befordring mellem arbejdspladser og
inden for samme arbejdsplads
Befordring mellem arbejdspladser anses
altid for erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra b. For lønmodtageres
befordring mellem flere arbejdspladser forudsættes, at arbejdet udføres
for samme arbejdsgiver, se dog eksempel 2 i LV
A.F.3.2 . Kører en lønmodtager fra sin arbejdsgivers
virksomhed i arbejdsgiverens interesse ud til andre arbejdspladser, fx
andre virksomheder, og tilbage til virksomheden, er den samlede kørsel
således erhvervsmæssig. Endvidere henvises til TfS 1996, 269, hvor
Skatteministeriet præciserede reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse
mellem flere arbejdsgivere og 60-dagesreglen.
Også befordring inden for
samme arbejdsplads, fx en lufthavn eller et skovområde, anses for
erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra
c.
Befordring mellem sædvanlig bopæl
og arbejdsplads
Befordring mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage er erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk.
1, litra a.
Hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem bopælen og en
arbejdsplads, bliver kørslen privat fra arbejdsdag nr. 61. Fra den 61.
arbejdsdag bliver der tale om en fast arbejdsplads. Alle arbejdsdage skal
tælles med uanset længde, jf. ligeledes TfS 1996, 269 (DEP).
De 60
arbejdsdage i LL § 9 B, stk. 1, litra a behøver ikke at være på hinanden
følgende dage. Ved kørsel fra bopælen til en arbejdsplads enkelte dage
over en periode skal antallet af arbejdsdage lægges sammen.
Sammentællingen skal kun afbrydes, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden
følgende arbejdsdage på andre arbejdspladser, inden lønmodtageren igen
kører mellem bopælen og den første arbejdsplads. Der kan udbetales
skattefri befordringsgodtgørelse, hvis 60-dagesreglen ikke overskrides,
når der regnes 24 måneder tilbage. Det er således kun nødvendigt at gå 2
år tilbage i tiden for at se, om betingelserne er opfyldt.
Denne
afbrydelsesregel gør også, at selvom en arbejdsplads én gang er blevet
fast, kan den senere blive midlertidig igen. Hertil kræves, at der ikke er
kørt mellem bopælen og arbejdspladsen i 60 sammenhængende
arbejdsdage.
Se i øvrigt LV
A.F.3.2 .
Godtgørelse af erhvervsmæssige
befordringsudgifter
Forudsætningen for at modtage
skattefri godtgørelse er, at modtageren af godtgørelsen har afholdt
udgifter. Godtgørelse kan ydes efter Ligningsrådets satser.
Der kan
ikke modtages skattefrie godtgørelser i tilfælde, hvor befordringen
allerede på anden måde betales af arbejdsgiveren, fx i form af fri bil til
rådighed eller fri rejse på den pågældende strækning. Tilsvarende gælder,
at en lønmodtager, der anvender firmabil, der betales af en arbejdsgiver,
ikke kan modtage skattefri godtgørelse i forbindelse med kørsel for en
anden arbejdsgiver, ligesom en lønmodtager ikke kan modtage skattefri
godtgørelse for samme kørsel fra to arbejdsgivere. Til belysning heraf kan
bl.a. henvises til en landsskatteretskendelse, offentliggjort i TfS 1997
,658, hvor en deltidsansat fodboldspiller havde fået stillet fri bil til
rådighed. Bilen blev tillige anvendt til erhvervsmæssig kørsel i
skatteyderens andet lønmodtagerjob, for hvilken han modtog
kørselsgodtgørelse. Da skatteyderen ikke var ejer af den pågældende bil
eller havde foretaget en fuldstændig betaling til arbejdsgiveren - der
havde stillet den fri bil til rådighed for den private kørsel - fandt
retten, at den pågældende ikke havde opfyldt betingelserne for at få
udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.
Se nærmere LV
A.B.1.7 .
B.1.7.1.3 Rejsegodtgørelse
Rejsegodtgørelse, der udbetales efter
nedenstående regler, kan udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, jf. LL
§ 9, stk. 5 og LL § 9 A.
De
nærmere regler og satserne for 2000 fremgår tillige af TSS-cirk.
1999-45.
Det
er forudsat, at godtgørelsen udbetales på grundlag af det faktiske antal
rejsedage. Der kan alene udbetales rejsegodtgørelse for rejse med
overnatning.
Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal
ikke dække lønmodtagerens udgifter til befordring. Befordringsudgifterne
forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren som udlæg efter regning (fx
udgifter til taxa, tog eller fly) eller ved udbetaling af godtgørelse for
benyttelse af egen bil/motorcykel til erhvervsmæssig kørsel som foran
omtalt.
Om fradragsmuligheder, fx hvor udbetaling af godtgørelse er
sket med et lavere beløb end de fastsatte satser, se LL § 9 A, stk.
7.
Det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at der ikke udbetales
skattefri godtgørelse til personer, der ikke opfylder betingelserne, jf.
afsnit
I.3 .
Hvis der udbetales godtgørelser i tilfælde, hvor
lønmodtagerne ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrie
godtgørelser, bliver de pågældende lønmodtagere skattepligtige af
ydelserne. De udbetalte beløb beskattes i så fald som personlig indkomst
hos lønmodtagerne, der i stedet har mulighed for at opnå fradrag i den
skattepligtige indkomst efter de almindelige regler. Der skal derfor
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL §
8, stk. 1, litra a.
Rejsebegrebet
Der er i LL § 9 A defineret, hvornår
der skattemæssigt er tale om en rejse, og denne definition er desuden
refereret i
TSS-cirk.
1999-45, pkt. 1.1.1.
Bestemmelsen fastslår, at der kun kan udbetales skattefri godtgørelse
til en lønmodtager, når denne påføres udgifter, fordi
lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopælen og et
midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl, eller
arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet
arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette
medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl.
Rejsedefinitionen forudsætter
således, at det er nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl.
Det indebærer, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for rejser
uden overnatning ("éndagsrejser"), men evt. udgifter til fortæring og
småfornødenheder på sådanne rejser kan dækkes som udlæg efter
regning.
Det er endvidere en betingelse, at rejsen varer mindst 24
timer. Der er en tidsgrænse for, hvor længe en arbejdsplads kan anses for
midlertidig mht. udbetaling af skattefri godtgørelse efter
standardsatserne for fortæringsudgifter, jf. LL § 9 A, stk. 5. Man kan kun
få skattefri fortæringsgodtgørelse efter standardsatserne i de første 12
måneder af en rejse.
Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke,
når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse
flyttes over en strækning på mindst 8 km. En ny 12 måneders periode
påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte
anses for foretaget:
Når der for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skiftes til en
ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere
arbejdsplads.
Når der for samme arbejdsgiver skiftes til et andet arbejdsprojekt.
Ved arbejdsgiverskifte.
Der påbegyndes en ny 12
måneders periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt
arbejdssted. Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige
arbejdssted ikke var upåregnelig, er det dog en betingelse, at der er
forløbet 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det
tidligere arbejdssted.
Se LL § 9 A, stk. 5 og 6 samt
TSS-cirk.
1999-45, pkt. 1.2
og LV
A.B.1.7 .
B.1.7.1.3.1 Rejse i Danmark og udlandet for
lønmodtagere generelt
Rejse med
overnatning
Til
lønmodtagere generelt på rejse med overnatning i Danmark og udlandet kan
der til fortæring og småfornødenheder udbetales skattefri godtgørelse med
følgende beløb i 2000:
351 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende
rejsedag.
Ved rejse til følgende 2 lande dog pr. døgn: Island 356 kr. og Japan
455 kr.
For
tilsluttende rejsedag i disse lande kan der pr. påbegyndt time udbetales
1/24 af satserne.
Om satserne for bestemte erhvervsgrupper, se
afsnit
B.1.7.1.3.2 .
Til natophold (logi):
150 kr. pr. døgn.
Hvis arbejdsgiveren helt eller delvis
vederlagsfrit stiller logi til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri
godtgørelse til logi. For at kunne udbetale godtgørelsen skattefrit skal
lønmodtageren således refundere samtlige arbejdsgiverens omkostninger. Er
der eksempelvis tale om arbejde på en byggeplads, kan der være tale om fx
leje af beboelsescontainer, leje af andre containere, der anvendes af de
ansatte (fx bad/toilet, fælles opholdsrum), udgifter til
transport/opstilling af containerne, pladsleje samt udgifter til el, varme
og vand.
Reduktion af fortæringsgodtgørelsen
ved fri kost
Hvis
lønmodtageren på rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet med
overnatning modtager hel eller delvis fri fortæring, skal der ske
reduktion i fortæringsgodtgørelsen med 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for
henholdsvis morgenmad, frokost og middag. Uanset reduktionen for fri
fortæring kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til
småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af standardsatsen for
fortæringsudgifter. De 25 pct. beregnes for den samlede rejse, dvs. også
for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.
Hvis
lønmodtageren på rejsen modtager fri kost og logi på en arbejdsplads i
forbindelse med arbejde udført i arbejdsgiverens tjeneste, skal
rejsegodtgørelsen, der kan udbetales skattefrit, reduceres på ovennævnte
måde, selvom arbejdsgiveren ikke selv har afholdt udgifterne, herunder
kompenseret den, der har afholdt udgifterne, jf. TfS 1996, 697
(LSR).
Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til dækning af
fortæringsudgifter, hvis arbejdsgiveren helt eller delvist har dækket
udgifterne hertil som udlæg efter regning. Har arbejdsgiveren helt eller
delvist dækket lønmodtagerens logi som udlæg efter regning, kan der heller
ikke udbetales skattefri logigodtgørelse, jf. TSS-cirk. 1999-45, pkt.
1.3.4. og 1.3.5.
Samme
dækningsprincip
Se LV
A.B.1.7.2 .
Morgenmadsreglen
Se LV
A.B.1.7.2 .
og
TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.4.
Personer, der ikke kan få skattefri
godtgørelse
Der
kan ikke udbetales nogen form for skattefri godtgørelse for udgifter på
rejser til fortæring mv. og logi til følgende personer, jf.
undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 10:
Personer, der kan anvende LL § 9 G (registrerede erhvervsfiskere).
Personer, der kan anvende LL § 33 C (personer på skibe omfattet af
D.I.S.).
Personer, der kan anvende sømandsfradragsloven.
Personer, der modtager ydelser efter LL § 7 r (ansatte udsendt af
den danske stat).
Personer, der modtager ydelser efter LL § 31, stk. 4 (ansatte under
uddannelse mv., der er omfattet af andre, tilsvarende
regler).
Der
kan udbetales skattefri godtgørelse til fortæring mv., men ikke udbetales
skattefri godtgørelse til dækning af logiudgifter på rejser til følgende
personer, såfremt de ikke samtidig er omfattet af ovennævnte
persongrupper, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 2, 4. pkt.
sammenholdt med undtagelsesbestemmelsen i stk. 10:
Personer, der i deres hverv medvirker til transport af varer eller
personer.
Personer, der gør tjeneste ombord på skibe (herunder
fiskerfartøjer).
Personer, der arbejder på luftfartøjer.
Personer, der arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i
tilknytning til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster.
25-pct.-reglen, LL § 9 A, stk.
4
Efter
LL § 9 A, stk. 4, kan arbejdsgiveren, hvis denne afholder lønmodtagerens
udgifter til fortæring mv. på rejsen efter regning, supplerende udbetale
et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen for fortæringsgodtgørelse
beregnet for den samlede rejse. Godtgørelsen kan ikke mere udbetales
skattefri, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn.
25-pct.-godtgørelsen kan nu også udbetales til medlemmer af eller
medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
Endvidere kan godtgørelsen nu udbetales ved rejse i såvel Danmark som
udlandet.
Arbejdsgiveren kan udbetale denne godtgørelse uden yderligere
refusion af de udgifter, som godtgørelsen tilsigter at dække, eller
arbejdsgiveren kan dække alle lønmodtagerens udgifter ved refusion efter
regning i det omfang, det er muligt, og herudover udbetale en skattefri
godtgørelse på op til 25 pct. af fortæringssatsen. Hvis kun en del af
lønmodtagerens regninger refunderes, kan der udbetales en skattefri
godtgørelse på 25 pct. af fortæringssatsen. Om fradragsmuligheder, se
TSS-cirk. 1999-45, pkt. 4.2.
Udbetaler arbejdsgiveren godtgørelse efter
LL § 9 A, stk. 4 med beløb, der overstiger 25 pct. af fortæringssatsen,
skal de almindelige regler for udbetaling af større beløb end satserne
følges, se afsnit
B.1.7.1.1 .
For de i afsnit
B.1.7.1.3.2 nævnte bestemte erhvervsgrupper kan der udbetales indtil
25 pct. af den for dem gældende særlige sats. Visse særlige persongrupper,
herunder de i afsnit
B.1.7.2.3.2 nævnte bestemte erhvervsgrupper, er
som følge af undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 10 helt afskåret fra
at anvende standardsatserne og dermed også fra at modtage
25-pct.-godtgørelse. Det er:
Personer, der kan anvende LL § 9 G (registrerede erhvervsfiskere).
Personer, der kan anvende LL § 33 C (personer på skibe omfattet af
D.I.S.).
Personer, der kan anvende sømandsfradragsloven.
Personer, der modtager ydelser efter LL § 7 r (ansatte udsendt af
den danske stat).
Personer, der modtager ydelser efter LL § 31, stk. 4 (ansatte under
uddannelse mv., der er omfattet af andre, tilsvarende
regler).
Der
henvises til TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.3., 1.3.5.1. og 4.4.4.
B.1.7.1.3.2 Rejse i Danmark og udlandet for
bestemte erhvervsgrupper
Langturschauffører
Til
langturschauffører, der er lønmodtagere, kan der i 2000 ved rejse med
overnatning i Danmark eller i udlandet udbetales 351 kr. pr. døgn og 1/24
heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag, jf. LL § 9 A, stk. 2,
og TSS-cirk. 1999-45, pkt. 2.3. Der kan ikke udbetales logigodtgørelse til
denne erhvervsgruppe, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 2, nr.
4. Se også afsnit
B.1.7.1.3.1 .
Udbetaling af skattefri
godtgørelse kan ikke ske i form af modregning i løn, jf. LL § 9, stk. 5 og
TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.7.
Turistchauffører
Ved rejse i Danmark med overnatning
kan der udbetales: 75 kr. pr. døgn til fortæring og småfornødenheder. Ved
rejse med overnatning i udlandet kan der udbetales: 150 kr. pr. døgn til
fortæring og småfornødenheder. Der kan ikke udbetales logigodtgørelse til
denne erhvervsgruppe, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 2, nr.
4. Se også afsnit
B.1.7.1.3.1 .
Se også
LV A.B.2.15.
Der kan endvidere udbetales 1/24 af døgnsatsen pr.
påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
Udbetaling
af skattefri godtgørelse kan ikke ske i form af modregning i løn, jf. LL §
9, stk. 5 og TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.7.
Flyselskabernes flyvende
personel
De
almindelige satser for 2000 kan benyttes til fortæringsgodtgørelse, jf. LL
§ 9 A, stk. 2, nr. 1 og TSS-cirk. 1999-45. Denne erhversgruppe kan ved
rejse med overnatning i udlandet i stedet vælge at anvende
statens/Ligningsrådets satser pr. 1. jan. 1988 med tillæg af 30 pct. Det
således beregnede beløb nedtrappes med 2/3 af forskellen mellem beløbet og
271 kr, jf. TSS-cirk. 1999-45, pkt. 2.4.
Der kan dog kun udbetales
godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur. Se endvidere
LV A.B.2.14 .
Der kan ikke udbetales logigodtgørelse til denne
erhvervsgruppe, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 2, nr.
4.
Udbetaling af skattefri godtgørelse kan ikke ske i form af
modregning i løn, jf. LL § 9, stk. 5 og TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.7.
Generelt for alle
erhvervsgrupper
Bemærk
at den særlige undtagelsesbestemmelse i LL § 9 A, stk. 10 for, hvornår der
ikke kan ske udbetaling af rejsegodtgørelse, jf. afsnit
B.1.7.1.3.1 også gælder for de 3 ovennævnte
erhvervsgrupper.
B.1.7.1.3.3 Efterregulering vedrørende
rejsegodtgørelser for 1999
Som
følge af at der ved lov nr. 955 af 20. dec. 1999 er sket ændringer i
rejsereglerne med virkning tilbage til 1. april 1999 - se det i januar
2000 af Told- og Skattestyrelsen udsendte nyhedsbrev - er der i den nævnte
lovs § 5, stk. 4 opstillet særlige betingelser for
efterregulering/udbetaling af skattefri fortærings- og/eller
logigodtgørelse for perioden 1. april - 31. dec. 1999. Der kan ikke
foretages efterregulering mv., for så vidt angår de særlige godtgørelser
til lægdommere, vidner
m.fl.
Efterreguleringerne/udbetalingerne vedrørende denne
periode skal være sket senest 31. marts 2000, og de skal indberettes
særskilt til told- og skatteregionerne senest 1. juni 2000.
B.1.7.2 Udlæg for arbejdsgiveren
Beløb, der modtages til dækning af
udlæg, som lønmodtageren har afholdt for arbejdsgiveren, skal ikke
medtages ved indkomstopgørelsen. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat,
da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41,
stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43,
stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag, jf.
AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, modsætningsvis.
Hvis
en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, som
denne godtgør efter regning (udlæg), skal udgifterne henføres til
arbejdsgiverens repræsentationsudgifter, således at arbejdsgiveren har
begrænset fradragsret for udgifterne. Det godtgjorte beløb skal som anført
ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst, heller ikke i de tilfælde hvor
lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i
repræsentationsudgifternes afholdelse.
"Udlæg efter regning"
foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte udgifter refunderes af
arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.
Om
udlæg efter regning i relation til skattefrie rejse- og
befordringsgodtgørelser, se nærmere afsnit
B.1.7.1.1 .
B.1.7.3 Repræsentationstillæg og
-tilskud
Alle repræsentationstillæg og -tilskud
skal medregnes som personlig indkomst. Beløbene betragtes som løntillæg,
og der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk.
1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17
f.
Repræsentationstilskud skal afgrænses over for beløb, der blot
modtages til dækning for udlæg for arbejdsgiveren, jf. afsnit
B.1.7.2 .
Om fradrag for repræsentationsudgifter, se LV
A.F.1.14 .
B.1.8 Vederlag til specielle grupper af
lønmodtagere
For specielle grupper af lønmodtagere
gælder der særlige skatteregler, som er beskrevet i LV
A.B.2 .De omhandlede persongrupper er som udgangspunkt
omfattet af KSL's og AMFL's opkrævningsregler på samme måde som øvrige
lønmodtagere.
Der redegøres i det følgende derfor kun for visse
indkomstforhold.
B.1.8.1 Godtgørelse til ulønnede medhjælpere
mv., ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger og ulønnet personel i
Hjemmeværnet
Efter LL § 7 M, stk. 1, kan der
udbetales skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller
til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i
foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at
godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på
foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der er
fastsat af Ligningsrådet, jf. TSS-cirk. 1999-9. Der kan udbetales
skattefri godtgørelse for udgifter til befordring, rejse, telefon,
administration samt køb, vask og vedligeholdelse af særlig
beklædning.
De foreninger, der kan udbetale skattefri
omkostningsgodtgørelse, er foreninger, der udøver skattefri virksomhed.
Der er således tale om en bred kreds af foreninger spændende fra
idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et
almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære
organisationer og religiøse samfund, til fx arbejdspladsklubber.
Se
endvidere TfS 1999, 801.
Der
skal ikke svares AM-bidrag af godtgørelser omfattet af LL § 7 M.
Hvis
der udbetales godtgørelser, der overstiger de af Ligningsrådet fastsatte
satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende,
skattepligtige. Samlede årlige vederlag under 1.500 kr. er dog ikke
A-indkomst, men B-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 21,
nr. 5.
Af skattepligtige vederlag for personligt arbejde skal der
svares AM-bidrag og SP-bidrag af hele beløbet. Der skal dog ikke
indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af samlede årlige vederlag under 1.500
kr., jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9, stk. 1, litra c og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Bidraget opgøres af de statslige told- og
skattemyndigheder på grundlag af selvangivelsen, og opkræves sammen med
årsopgørelsen.
Reglerne for udbetaling af skattefri godtgørelser efter
LL § 7 M er nærmere beskrevet i LV
A.B.2.8 .
Skattefrihed
for godtgørelser udbetalt af hjemmeværnet til ulønnet personel er var
indtil 31. marts 1999 omfattet af SL § 5, litra d. SL § 5, litra d
ophævedes med virkning fra 1. april 1999, hvorefter skattefriheden
opretholdes med hjemmel i LL § 7 M, stk. 2, jf. TSS-cirk. 1999-9.
B.1.8.2 Militærnægtere
Udbetaling af dagløn til civile
værnepligtige beskattes som B-indkomst og der skal ikke indeholdes A-skat,
jf. KSL § 45 og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 21, nr. 1. Der skal
heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 3, og
AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9 stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17
f, stk. 1. Bidragene opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder på
grundlag af selvangivelsen og opkræves sammen med
årsopgørelsen.
Naturalydelser og kostpenge, der ydes til civile
værnepligtige, er skattefri i henhold til LL § 7, litra
s.
B.1.8.3 Civilløn under
militærtjeneste
Funktionærer, der under aftjening af
værnepligt modtager halv løn - hvoraf dog halvdelen tilbageholdes af
arbejdsgiveren og kun kommer til udbetaling, hvis lønmodtageren efter
aftjening af værnepligten har et års uafbrudt tjeneste i virksomheden -
har først efter et års tjeneste erhvervet endelig ret til den
tilbageholdte løn. Der skal derfor først på dette tidspunkt indeholdes
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 46, stk. 2, AMFL § 11, stk. 1,
og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Ligningsrådet har dog godkendt, at
funktionærer kan anvende en fordelingsordning, sådan at lønmodtageren,
udover den i indkomståret udbetalte gage, kan medregne det i indkomståret
godskrevne (tilbagebeholdte) beløb. Det er en forudsætning, at der
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i både den udbetalte og den
godskrevne (tilbageholdte) del af denne særlige civilløn under
militærtjeneste. Om øvrige betingelser, se LV
A.B.1.5 .
B.1.8.4 Drikkepenge og
betjeningsafgift
Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag af drikkepenge og betjeningsafgift, der udbetales som en del
af aflønningen, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se også LV
A.B.1.6 .
B.1.9 Medarbejderaktier mv.
Hvis en virksomhed drives i
selskabsform, fx som aktieselskab, er det ikke ualmindeligt, at
virksomheden som led i en overskudsdelingsordning tilbyder sine ansatte at
erhverve aktier i selskabet.
Hvis medarbejderne erhverver aktierne til
favørkurs, fx en pris, der ligger under handelsværdien, skal medarbejderne
til deres personlige indkomst medregne rabatten, det vil sige forskellen
mellem handelsværdien og den faktiske købspris. Beløbet er B-indkomst. Der
skal ikke beregnes AM-bidrag eller SP-bidrag , jf. AMFL § 8, stk. 1, litra
a og b og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Hvis et allerede optjent beløb
(løn, provision, bonus eller lignende) konverteres til fx aktier, vil der
dog skulle indeholdes både A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. afsnit
B.1.6.20 .
Det
er en betingelse for skattefritagelse af medarbejderordninger efter LL § 7
A, stk. 1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra
virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes
til den Told- og Skatteregion, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den
20. jan. i året efter udlodningen mv. efter stk. 1, eller hvis denne dag
er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Der
henvises til LV
A.B.1.10 - 12 .
B.1.9.1 Medarbejderaktier ifølge LL § 7 A, stk.
1, nr. 1
Efter
LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og 7, kan et selskab give de ansatte
ret til at købe eller tegne aktier i selskabet.
Hvis betingelserne for
at udstede en medarbejderaktieordning er opfyldt, skal værdien af denne
ret ikke medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige
indkomst.
Aktier, der er omfattet af en ordning i henhold til LL § 7 A,
stk. 1, nr. 1, skal normalt båndlægges i et pengeinstitut i 5 år (hele
kalenderår) efter udløbet af det kalenderår, hvor den ansatte har fået
aktierne, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
B.1.9.2 Medarbejderaktier ved udlodning, LL § 7
A, stk. 1, nr. 2
Efter
LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og 7, kan et selskab udlodde
udbytteandele eller lignende skattefrit til de ansatte i form af
aktier.
Værdien
af udlodningen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, i det omfang udlodningen ikke overstiger en værdi på 8.000 kr.
årligt til hver ansat.
Tildelte
medarbejderaktier efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, skal normalt båndlægges i
et pengeinstitut i mindst 7 år (hele kalenderår) efter udløbet af det
kalenderår, hvor den ansatte har fået aktierne, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr.
2, jf. stk. 3.
B.1.9.3 Medarbejderobligationer
Uanset om en virksomhed drives i
selskabsform eller som en personligt drevet virksomhed, har virksomheden
mulighed for at etablere en medarbejderobligationsordning som led i en
overskudsdelingsordning.
Ved en medarbejderobligationsordning forstås,
at virksomheden udsteder gældsbreve til medarbejderne på nærmere angivne
beløb med angivelse af forrentning og løbetid mv., således at
medarbejderne uden at yde vederlag opnår et tilgodehavende i
virksomheden.
Værdien af en sådan medarbejderobligation er som
udgangspunkt skattepligtig som et løntillæg til medarbejderne.
Det
nævnte løntillæg kan dog ikke sidestilles med vederlag i penge og der skal
derfor ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag, jf. KSL § 43,
stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSL bek. nr. 735 af 10. okt. 1998, §
20, AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Værdien af en sådan medarbejderobligation er B-indkomst for den
ansatte.
B.1.9.3.1 Medarbejderobligationsordninger, LL §
7 A, stk. 1, nr. 3
Efter
LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2 og 7, kan en arbejdsgiver udlodde
udbytteandele i form af obligationer, der ikke er indkomstskattepligtige
for medarbejderen.
Medarbejderobligationer i henhold til LL § 7 A, stk.
1, nr. 3, skal båndlægges i et bestemt pengeinstitut i mindst 5 år (hele
kalenderår).
Til
forskel fra medarbejderaktieordninger skal virksomheden ved
obligationsordninger omfattet af LL § 7 A , stk. 1, nr. 3, betale en
afgift på 45 pct. af værdien af de udstedte medarbejderobligationer. Der
beregnes kun afgift af værdien af den enkelte obligation, der ligger ud
over 1.800 kr.
B.1.9.4 Konvertible obligationer og
warrants
En konvertibel obligation er et
gældsbrev udstedt af et aktieselskab eller et anpartsselskab, som giver
långiveren ret til efter et vist tidsrum at konvertere sin fordring på
selskabet til en på forhånd fastsat kurs. Indehaveren af en konvertibel
obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller
anparter eller kræve den indfriet ved kontant
betaling.
Konvertible
obligationer
Lønaccessorier i form af
medarbejdernes erhvervelse af konvertible obligationer fra det selskab,
hvori de er ansat, skal indkomstbeskattes på erhvervelsestidspunktet,
uanset at udnyttelsen af retten er betinget af fx ansættelsesforholdets
fortsatte beståen.
Beskatning som løntillæg hos medarbejderen er
afhængig af, at de konvertible obligationer erhverves til en pris, der
ligger under handelsværdien.
Værdien af fordelen medregnes som
B-indkomst. Der skal ikke beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af beløbet, jf.
AMFL § 8, stk. 1, litra a og b og ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Warrants/optioner
Begrebet warrant/option bruges i flere
betydninger og kan vedrøre aktiver som aktier, obligationer eller
valuta.
En warrant/option kan være en ret til at købe (eller sælge)
allerede udstedte aktier eller til at tegne nye aktier til en på forhånd
fastsat tegningskurs.
Vederlagsfri tildeling af warrants/optioner, som
lønaccessorium til medarbejdere skal indkomstbeskattes hos medarbejderen
på retserhvervelsestidspunktet og medregnes som B-indkomst. Der skal ikke
beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af beløbet, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a
og b og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Retserhvervelsestidspunktet kan være
udskudt til et senere tidspunkt end indgåelse af aftalen om erhvervelse af
warranten. Det må derfor i visse tilfælde bero på en konkret
ligningsmæssig vurdering, om retserhvervelsestidspunktet er
indtrådt.
B.1.9.5 Køberetter
Når en virksomhed ønsker at begunstige
sine medarbejdere på anden vis end ved direkte kontant lønudbetaling, kan
det ske ved at give medarbejderne ret til på fordelagtige vilkår at
erhverve aktier i det selskab, hvori de er ansat eller ret til at erhverve
andre typer af aktiver.
Ved en aftale om en køberet - til aktier eller
andre aktiver - forstås en aftale om, at køberettens indehaver har en ret,
men ikke en pligt til at erhverve et aktiv til en på forhånd aftalt pris
på eller inden en bestemt dato.
Efter LL § 28 indtræder beskatningen
for personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier som
vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt, på det tidspunkt, hvor køberetten
udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder for bl.a.
bestyrelsesmedlemmer.
For
køberetter til aktier omfattet af LL § 16 og § 28, stk. 1 eller 2, jf. SL
§ 4, opgører de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de
indberettede værdier, der lægges til grund ved skatteansættelsen,
bidragsgrundlaget for nedennævte bidrag og beregner bidragets
størrelse.
Indkomsten er B-indkomst, og der skal ikke indeholdes AM-bidrag og
SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b og ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Medarbejderen kan også få en ret til at erhverve andre typer af
aktiver, fx fast ejendom.
B.1.10 Forsikrings- og
pensionsordninger
En arbejdsgiver - både privat og
offentlig - kan som led i et ansættelsesforhold foretage indbetalinger til
såvel danske som udenlandske forsikringer og pensionsordninger for den
ansatte.
Arbejdsgiverens betaling af præmie/bidrag skal i visse
tilfælde straks medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst enten som
A-indkomst, eller hvor der ikke foreligger noget egentligt
ansættelsesforhold som B-indkomst. I andre tilfælde udskydes
beskatningstidspunktet til tidspunktet for udbetaling af ydelser fra
forsikrings- eller pensionsordningen. Herved udskydes tidspunktet for
opgørelsen af A-indkomsten, men ikke tidspunktet for opgørelsen og
opkrævningen af AM-bidraget.
B.1.10.1 Udskydelse af beskatningstidspunktet,
PBL § 19
Bortseelsesreglen i PBL § 19, jf.
lovbek.
nr.
530 af 25. juni 1999
forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om et ansættelsesforhold, og
at der foretages indbetaling til en ordning omfattet af PBL kapitel
1.
Ansættelsesforhold
Ansættelsesforholdet indebærer, at
arbejdsgiveren fører tilsyn med og giver instrukser for arbejdets
udførelse.
Kravet om, at ordningen skal være oprettet efter aftale
mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver medfører, at der ikke kan
oprettes ordninger for borgmestre og rådmænd, da der ikke foreligger et
ansættelsesforhold.
Ifølge UfR 1983.239 (ØLD) kan en pensionsordning
mellem et kommanditselskab og dettes direktør, der tillige var
kommanditist, ikke oprettes, idet selskabet ikke kunne anses som
arbejdsgiver i forhold til en selskabsdeltager. Heller ikke mellem et
interessentskab og interessenterne kan der etableres
pensionsordninger.
Af praksis fra tiden før en kapitalpensionsordning
kunne oprettes udenfor ansættelsesforhold, fremgår det, at en
skoleinspektør, der i sin fritid dels forestod reklamearbejdet for en
sportsklub, for hvilket han modtog 15 pct. af reklameindtægterne i
honorar, og dels var ansat som konsulent med rådgivningsopgaver for et
firma, der udarbejdede blanketter, arkivplaner mv. for skolevæsenet, ikke
i relation til disse erhverv kunne anses for
arbejdstager.
PBL kapitel
1-ordning
De enkelte bestemmelser i PBL, kapitel
1 forudsætter, at pensionsordningen som udgangspunkt er dansk.
For så
vidt angår pensionskasser, skal de være omfattet af loven om tilsyn med
firmapensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.
For så
vidt angår forsikringsordninger, skal disse være oprettet i
livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som
har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her
i landet,
eller
i livsforsikringsselskaber, som efter koncession i et land inden for De
Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3.
skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om
forsikringsvirksomhed § 211
.
For
så vidt angår pengeinstitutordninger, skal de oprettes i et pengeinstitut,
der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk
kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De
Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial,
jf. lov om banker og sparekasser mv., § 6 a, stk. 1-4, eller med
skatteministerens godkendelse i en anden institution her i
landet.
Bortseelsesret
Foretager arbejdsgiveren i et
ansættelsesforhold indbetalinger til pensions- eller forsikringsordninger
omfattet af PBL, kapitel 1 (ATP, pensionsordninger med løbende
udbetalinger i pensionskasser eller forsikringsselskaber, rateforsikringer
og kapitalforsikringer i forsikringsselskaber samt opsparing- og
rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter mv. og indeksordninger i
forsikringsselskaber eller pengeinstitutter), se herom LV
A.C.1.2 og LV
A.C.1.6 , skal den ansatte ikke medregne arbejdsgiverens
indbetaling i den skattepligtige indkomst, jf. bortseelsesreglen i PBL §
19. Dette gælder uanset om midlerne helt eller delvist indeholdes i den
ansattes løn/vederlag.
Arbejdsgiveren kan bortse fra indbetalingen ved
opgørelsen af den ansattes A-indkomst og ved beregning af A-skatten.
Arbejdsgiveren skal ikke beregne AM-bidrag eller SP-bidrag af
indbetalingen, idet pensionsinstituttet - herunder Arbejdsmarkedets
Tillægspension - opgør bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra c,
jf. AMFL § 11, stk. 5.
Pensionsinstituttet
og ATP indeholder dog ikke SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Bortseelsesreglen
gælder også, hvis den ansattes arbejdsgiver er
udenlandsk.
Arbejdsgiverens indbetaling til en kapitalpensionsordning i
et forsikringsselskab eller pengeinstitut med bortseelsesvirkning er
begrænset til 25.000 kr. Beløbet reguleres efter PSL § 20 og er for 2000
35.200 kr. ekskl. AM-bidrag (38.261 kr. inkl. AM-bidrag).
Bortseelsesretten efter PBL § 19 kan først gøres gældende i det år,
hvor den ansattes del af præmien/bidraget er tilbageholdt i vedkommendes
løn og præmien/bidraget er enten forfaldent (forsikring) eller indbetalt
(pengeinstitutordning). Den praktiske betydning heraf er dog ikke stor,
idet princippet i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 1,
bevirker, at beløb, der endnu ikke er udbetalt til lønmodtageren (herunder
indbetalt på dennes pensionsordning), først beskattes i det år, hvor
udbetalingen til den pågældende lønmodtager henholdsvis indbetalingen til
pensionsordningen finder sted, og ikke på det tidspunkt, hvor
lønmodtageren har vundet ret til beløbet. Beskatningstidspunktet kan dog
ikke udskydes mere end 6 måneder.
Foretager arbejdsgiveren indbetaling
til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser,
hvor indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal
arbejdsgiveren og ikke pensionskassen medregne indbetalingen i
AM-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 9, stk. 1
(ændret
ved lov nr. 1033 af 23. dec. 1998)
og § 11, stk. 2, jf. stk. 1.
Nogle ansatte indgår aftale med
arbejdsgiveren om indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed sidst
på året. Indbetalingen finansieres ved, at den ansatte tilbagebetaler
tidligere udbetalt løn. I sådanne tilfælde skal der ske en regulering af
arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år
aftalte indbetaling kan tilbageholdes i lønnen. Dette må forstås således,
at den, som følge af tilbagebetalingen af løn for meget indeholdte A-skat,
også må være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til
pensionsordningen sker, jf. TfS 1996, 558 (LSR). Det samme gælder for så
vidt angår AM-bidraget og SP-bidraget. Det kan således ikke accepteres, at
der indgives negativ lønangivelse.
De
opstillede krav må dog i nogen grad anses for modificeret ved TfS 1998,
544 (LSR), hvor der var indgivet anmodning om § 55-tilbagebetaling af KSL
før indkomstårets udgang.
Opfyldes kravet ikke, anses indbetalingen for at være en privat
indbetaling med fradrag efter PBL § 18. Har pensionsinstituttet indeholdt
og indbetalt AM-bidrag af indbetalingen, fordi ordningen er registreret
som en arbejdsgiverordning, er der ingen grund til at tilbagebetale
bidraget. Er der endnu ikke indeholdt og indbetalt AM-bidrag, må dette
efterfølgende opkræves af Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med
lønmodtagerens slutbidragsberegningen, idet ordningen yderligere må ændres
af pengeinstituttet til at være en privat ordning i stedet for en
arbejdsgiverordning.
Indbetalinger
i henhold til ovenstående kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori
aftalen er indgået. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år,
finder PBL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet være omfattet
af § 18.
Fratrædelsesgodtgørelse
Jubilæumsgratiale
Det ovenfor gennemgåede gælder typisk,
hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i vederlag, der
traditionelt henføres til løn, men gælder også, hvor arbejdsgiveren
indeholder pensionsbidraget i et jubilæumsgratiale eller en
fratrædelsesgodtgørelse omfattet af LL § 7 O. Om beregning af A-skat og
AM-bidrag i disse tilfælde, se nedenfor under afsnit
B.1.11.2 .
Konkurrenceklausul
Da vederlag for en konkurrenceklausul
omfattet af
AL
§ 40, stk. 3
ikke er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, vil
arbejdsgiveren ikke kunne indeholde pensionsbidrag med bortseelsesvirkning
efter PBL § 19 i dette vederlag.
Maskeret
udbytte/udlodning
Anses arbejdsgiverens indbetaling til
en pensionsordning som hel eller delvis udlodning af udbytte til
modtageren, fordi denne er hovedaktionær i selskabet, og det samlede
vederlag (løn + pensionsbidrag) ikke står i rimeligt forhold til
arbejdsindsatsen, skal en forholdsmæssig del af pensionsindbetalingen
svarende til den procentdel af det samlede vederlag, der er anset for
maskeret udlodning, medregnes til aktieindkomsten, idet PBL § 19 er
uanvendelig. Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt AM-bidrag af
denne del, skal den forholdsmæssige del af bidraget tilbagebetales og
medregnes i aktieindkomsten.
Fraflytning
I PBL §§ 19 A-E er indsat de såkaldte
skatteflugtsregler. Reglerne er nærmere beskrevet i cirk. af 30. dec.
1987, kap. 7, afsnit D samt i LV
A.C.1.10 . Efter reglerne efterbeskattes fraflyttere i
visse situationer.
Efterbeskatningsreglerne gælder for
pensionsordninger med løbende udbetalinger samt rateforsikring- og
rateopsparing i pensionsøjemed, når indbetalingerne foretages af en
arbejdsgiver.
Reglerne gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en vis
periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store
indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning, eller hvor et
pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært, i begge
situationer med den virkning, at A-indkomsten er nedbragt
ekstraordinært.
Efterbeskatningen sker ligningsmæssigt ved en
forhøjelse af den skattepligtige personlige indkomst for arbejdstageren i
de år, hvor A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært gennem
bortseelsesretten. Arbejdsgiverens fradragsret berøres ikke af disse
regler.
Til brug ved den ligningsmæssige behandling af
efterbeskatningsspørgsmålet er det vigtigt, at arbejdsgiverkontrollen er
opmærksom på eventuelle ekstraordinære indbetalinger og underretter
lønmodtagerens slutligningskommune om størrelsen af
disse.
Arbejdsgivere er ved bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 21,
pålagt pligt til efter anmodning at give Told- og Skattestyrelsen
meddelelse om pensionsindbetalinger for den ansatte i disse situationer.
Efter samme bekendtgørelses § 19 skal forsikringsselskaber og
pensionskasser efter anmodning fra Told- og Skattestyrelsen beregne den
kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagn, jf. PBL § 19 C,
stk. 1, 3. pkt. og stk. 3.
B.1.10.2 Bidrag til PBL § 52-fonde
Arbejdsgiveren kan fradrage bidrag til
fonde, der alene har til formål at yde understøttelse til personer, der
tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed eller til sådanne
arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte ægtefælle,
samlever,
jf. PBL § 2, nr. 4, litra d,
børn, eller stedbørn under 24 år. Tilsagn om støtte må ikke gives for mere
end et år ad gangen.
Arbejdsgiverens bidrag er ikke umiddelbart
skattepligtigt for de ansatte, idet der først erhverves ret til en
skattepligtig indkomst, når tilsagn om støtte
foreligger.
Arbejdsgiveren skal imidlertid medregne indbetalinger til
godkendte hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af PBL § 52 som et
særskilt bidragsgrundlag for AM-bidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1 og 2
(ændret
ved lov nr. 1033 af 23. dec. 1998)
og § 11, stk. 2, jf. stk. 1.
Der beregnes ikke SP-bidrag af dette
særskilte bidragsgrundlag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
B.1.10.3 Præmie til gruppelivsforsikring
mv.
En gruppelivsforsikring vil som
udgangspunkt være omfattet af PBL, kapitel 1, § 10, hvis den tegnes som en
ren dødsfaldsforsikring, og den ikke giver ret til udbetalinger, hvis den
forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år.
Præmien vil i så fald være fradragsberettiget og omfattet af
bortseelsesreglen i PBL § 19. Forsikringens ejer kan dog ved oprettelsen
give afkald på beskatning efter PBL, afsnit 1, ligesom afsnit 1 ikke vil
kunne anvendes, hvis ovennævnte krav ikke er opfyldt.
I sidstnævnte
tilfælde vil ordningen være omfattet af enten PBL §§ 50 eller 53 A og
præmien dermed ikke fradragsberettiget for den ansatte.
En syge- og
ulykkesforsikring er omfattet af PBL
§
53 A
,
hvis den ejes af den ansatte forsikrede. Ejes ordningen af arbejdsgiveren,
er den omfattet af SL §§ 4-5. Præmien vil som udgangspunkt ikke være
fradragsberettiget for den ansatte.
A-indkomst Kollektiv
aftale
Hovedreglen er, at indbetaler
arbejdsgiveren i henhold til en kollektiv overenskomst præmie direkte til
en gruppelivsforsikring eller en syge- og ulykkesforsikring, der dækker de
ansatte i fritiden, er der som udgangspunkt tale om, at løn
overenskomstmæssigt er konverteret til forsikringspræmie. Der skal derfor
betales A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af præmien, jf. KSL § 46, AMFL
§ 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Individuel
aftale
Indbetaler arbejdsgiveren efter
individuel aftale med den ansatte, præmie til en livsforsikring eller en
syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den ansatte, og som dækker
forsikringsbegivenheder, der indtræffer i fritiden, er præmien ligeledes
skattepligtig for den ansatte. Også i denne situation vil der som
udgangspunkt være tale om, at løn konverteres til forsikringspræmie, og
der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
B-indkomst
Har en arbejdsgiver og den ansatte
aftalt, at en gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget, indgår
som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af
PBL § 19 med den virkning, at arbejdsgiveren ikke medregner præmien i den
ansattes A-indkomst, skal den ansatte i stedet medregne bidraget til
gruppelivsforsikringen i den skattepligtige indkomst efter PBL § 56, stk.
1, jf. stk. 5. Tilsvarende gælder, hvis en arbejdsgiver foretager
indbetalinger til en pensionskasse omfattet af PBL, kapitel 1, og
pensionskassen tegner en gruppelivsforsikring for medlemmerne, hvortil den
foretager indbetalinger.
Den præmie, forsikringsselskabet
afsætter/pensionskassen betaler til gruppelivsforsikringen, er B-indkomst
for den ansatte/medlemmet.
Da pensionsinstituttet i begge tilfælde har
indeholdt og indbetalt AM-bidrag efter AMFL § 11, stk. 5, af det beløb
arbejdsgiveren har indbetalt til instituttet, skal Told Skat ikke opkræve
AM-bidrag af B-indkomsten i forbindelse med udskrivning af
slutberegningen.
Der er ikke hjemmel til at opkræve SP-bidrag af
præmien til gruppelivsforsikringen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Pensionsinstituttet har indberetningspligt for præmien til
gruppelivsforsikringen for den enkelte forsikrede, jf. bek. nr. 1251 af
13. dec. 1996, § 17.
Individuel og
kollektiv
Indbetaler arbejdsgiveren efter
individuel eller kollektiv aftale præmie til en kapitallivsforsikring
(gruppelivsforsikring) eller til en syge- og ulykkesforsikring, som har
til hovedformål at dække den risiko, der er forbundet med arbejdet
for arbejdsgiveren, men som også - som et biprodukt - dækker
forsikringsrisikoen i den ansattes fritid, er der tale om en
naturalieydelse/et personalegode. Dette indebærer, at der ikke skal
indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af præmien, jf. AMFL § 8,
stk. 1, litra b, samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Der vil typisk være
tale om syge- og ulykkesforsikringer herunder certifikattabsforsikringer,
der ejes af arbejdsgiveren. Om disse gælder det i øvrigt, at den ansatte
skal medregne den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i
fritiden, som B-indkomst. Er der ikke foretaget nogen opdeling af præmien,
anses 50 pct. af præmien at vedrøre fritiden. Hvis den aftalte
forsikringssum er mindre end 500.000 kr., skal præmien efter praksis ikke
medregnes i den skattepligtige indkomst. Der henvises til LV
A.C.2 .
B.1.11 Vederlag fra tidligere
arbejdsgiver
AM-bidragspligten påhviler efter AMFL
§ 7, stk. 1, litra b, personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser,
efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har
sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidserhverv eller
erhvervsforhold her i landet.
Den pågældende ydelse udgør
bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d. AM-bidraget opgøres,
beregnes og indeholdes af den virksomhed eller lignende, der foretager
udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 6.
Efter AMFL § 8, stk. 1, litra d,
udgør bidragsgrundlaget alle ydelser fra en tidligere arbejdsgiver her i
landet. Det drejer sig som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget (L 326
fra 1993) om fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og andre ydelser,
der har karakter af efterløn, pension eller lignende, og som udbetales af
arbejdsgiveren til den tidligere ansatte uden at være afdækket i en
pensionskasse eller et forsikringsselskab. Bestemmelsen omfatter efter
bemærkningerne blandt andet de såkaldte direktørordninger, der er et
tilsagn til personer, der er registreret som direktører i henhold til
selskabslovgivningen samt direktører i ikke-lovregulerede selskaber, fx
direktører i andelskasser. Efter lov om tilsyn med pensionskasser er
pensionstilsagn afgivet overfor direktører eller disses efterladte ikke
omfattet af en forpligtelse til afdækning, jf. lov om tilsyn med
firmapensionskasser § 1, stk. 2, nr. 2. Der henvises til afgørelsen i TfS
1994, 672 fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene.
AMFL §
8, stk. 1, litra d, omfatter også udbetalinger til pårørende til ansatte,
samt løbende ydelser, der udbetales til tidligere ansatte eller efter
deres død til disses pårørende, uanset om ydelserne betegnes som pension
eller ventepenge. Tilsvarende er løbende ydelser, som en sælger af en
virksomhed opnår ret til, omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d. Der
behøver heller ikke at have foreligget et ansættelsesforhold. Det gælder
fx tidligere bestyrelsesmedlemmer, borgmestre m.fl., som også anses for
omfattet af bidragspligten, hvis de efterfølgende modtager ydelser, som
har sammenhæng med et tidligere hverv.
Det er ikke afgørende for
bidragspligten, om der er tale om A- eller B-indkomst.
Efter KSLbek.
nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 2 henregnes pension og ventepenge samt
lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere
tjenesteforhold til A-indkomst.
I TfS 1997, 450 har Ankenævnet for
Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene truffet afgørelse om, at tidligere
ledende medarbejdere i håndværksvirksomheder og tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende håndværksmestre m.fl. var bidragspligtige af de
pensionslignende ydelser de modtog fra et håndværkslaug. Der skal
ligeledes indeholdes SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Ydelser fra
PBL § 52-fonde er ikke omfattet af bidragspligten, men arbejdsgiveren skal
indeholde og indbetale AM-bidrag ved indbetalingen, jf. AMFL § 9, stk. 2
og § 11, stk. 2.
For så vidt angår udbetaling af pensionslignende
ydelser fra en tidligere arbejdsgiver til den tidligere ansatte eller
dennes efterlevende ægtefælle og/eller børn i henhold til et uafdækket
pensionstilsagn, se nedenfor under afsnit
B.3.5 .
B.1.11.1 Rådighedsløn og ventepenge
Rådighedsløn og ventepenge kan gives,
hvis en tjenestemandsstilling af den ene eller anden årsag nedlægges, og
det ikke er muligt at anvise tjenestemanden en anden stilling, vedkommende
er pligtig til at overtage. Rådighedsløn kan udbetales i indtil 3 år (TL §
32).
Rådighedsløn og ventepenge er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af
10. okt. 1998, § 20, nr. 2. Den udbetalende myndighed skal endvidere
indeholde AM-bidrag og SP-bidrag jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1 og AMFL §
11, stk. 6 og stk. 9. Se afsnit
B.1.11 .
B.1.11.2 Fratrædelsesgodtgørelse
Ved
lov nr. 955 af 20. dec. 1999 er der vedtaget nye regler for
fratrædelsesgodtgørelse mv., jf. LL § 7 U. Efter de nye regler er
bundfradraget for jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser - og
gaver i den anledning - 8.000 kr. Bundfradraget reguleres ikke. Beløb ud
over 8.000 kr. beskattes fuldt ud som personlig indkomst. Der kan ikke
opnås to bundfradrag ved at dele en udbetaling over to indkomstår. Men der
opnås dog fradrag efter LL §§ 7 O og 7 U, hvis der i 2000 udbetales
jubilæumsgratiale på grund af jubilæum i 2000, og fratrædelsesgodtgørelse
på grund af fratrædelse i 2000, hvis konkret aftale om fratræden er
indgået inden 1. jan. 2000.
Der er kun ét bundfradrag pr. indkomstår,
dvs. ét bundfradrag for de samlede jubilæumsgratialer og
fratrædelsesgodtgørelser, og gaver i den anledning. Det gælder dog kun de
ydelser, der nu har ét selvstændigt bundfradrag, jf. ligningslovens § 7 U.
Eventuelle indtægter omfattet af de fortsat gældende regler i LL § 7 O (fx
dusører, der efter skatteministerens tilladelse fortsat er omfattet) skal
ikke medregnes, idet der i så fald er et selvstændigt bundfradrag herfor.
Reglerne i LL § 7 U gælder kun for personer, der står i tjenesteforhold
til den udbetalende. Det er ikke længere nok, at der er tale om lønnet
beskæftigelse.
Ved fratræden skal beskæftigelsen i virksomheden være
fuldstændig ophørt. Dvs. at delvis fratræden eller forlængelse af
åremålsansættelse ikke er tilstrækkeligt til at opnå ret til
bundfradraget.
Afviklingsaftaler, hvor der ydes godtgørelse til
medarbejdere, der bliver i virksomheden under afviklingen, er fortsat
omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse, men det er dog en
betingelse, at medarbejderen ikke efterfølgende flytter med
virksomheden.
Godtgørelser udbetalt ved fratræden af stilling, der
aldrig har været tiltrådt, er ikke længere at betragte som
fratrædelsesgodtgørelse.
Godtgørelsen skal udbetales i tidsmæssig
tilknytning til fratrædelsen.
Det er som hidtil kun den del af
fratrædelsesgodtgørelsen, der overstiger det krav på løn den ansatte har i
opsigelsesperioden, der er omfattet af den lempelige beskatning.
Fratrædelsesgodtgørelse
omfatter fortsat både en frivillig godtgørelse samt en godtgørelse, der
udbetales efter funktionærlovens § 2 a. Hvis godtgørelsen træder i stedet
for løn mv. i lønmodtagerens opsigelsesperiode, skal godtgørelsen
medregnes fuldt ud som egentlig løn.
Godtgørelsen skal på forhånd være
fastlagt til et bestemt beløb. Udredes beløbet afdragsvis sker der
beskatning ved hver udbetaling. Efter 6 måneder skal der som følge af
retserhvervelsesreglen i KSL § 46, stk. 2, ske indeholdelse af skatten i
restbeløbet på dette tidspunkt. Se om undtagelse hertil i TfS 1998,
66.
Den skattepligtige del af godtgørelsen er A-indkomst enten efter
KSL § 43, stk. 1 eller efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10.
okt. 1998, § 20, nr. 24, som ændret ved bek. nr. 1142 af 20. dec. 1999. Er
der tale om en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a,
følger godtgørelsens status som A-indkomst af KSL § 43, stk. 1, jf.
afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1995,
756.
Udbetales fratrædelsesgodtgørelsen helt eller delvis i naturalier,
må man skelne imellem, om der reelt er tale om, at arbejdsgiveren
konverterer en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse til en
naturalieydelse eller ej. I førstnævnte tilfælde fremstår den
skattepligtige del som vederlag i penge og er A-indkomst efter KSL § 43,
stk. 1. I sidstnævnte situation er den skattepligtige del A-indkomst i
medfør af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 24.
Modtageren af
godtgørelsen er AM- og SP-bidragspligtig af hele godtgørelsen enten efter
AMFL § 7, stk. 1, litra a og § 8, stk.1, litra a eller efter ovenstående
regler, se afsnit
B.1.11 . Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse
efter funktionærlovens § 2 a, følger bidragspligten og grundlaget af AMFL
§ 7, stk. 1, litra a og § 8, stk. 1, litra a, jf. TfS 1995, 756.
Der
skal ikke indeholdes AM-bidrag af den del af godtgørelsen, der ydes som
tingsgave/naturalie, idet denne del ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1,
litra a eller d.
Fratrædelsesgodtgørelser mv. kan som hidtil indbetales
på en pensionsordning med bortseelsesvirkning efter PBL § 19, jf. foran,
afsnit
B.1.10.1 . Modtageren kan vælge kun at lade den
skattepligtige del af godtgørelsen indgå på pensionsordningen og få den
skattefri del udbetalt uden skattetræk.
Eksempel
1
Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales fuldt ud til
modtageren:
Fratrædelsesgodtgørelse
100.000 kr.
AM-bidrag + SP-bidrag
- 9.000 kr.
91.000 kr.
Skattefrit beløb
- 8.000 kr.
A-skattepligtigt beløb
83.000
kr.
A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal indeholdes ved
udbetalingen, dog senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret
til beløbet.
Eksempel 2
Den skattepligtige del
af fratrædelsesgodtgørelsen indbetales fuldt ud på
pensionsordning:
Fratrædelsesgodtgørelse
100.000 kr.
Skattefrit beløb
- 8.000
kr.
A-skattepligtigt beløb
92.000 kr.
Indbetalt på pensionsordning
- 92.000 kr.
A-indkomst
0
kr.
Pensionsinstituttet indeholder AM-bidrag af
pensionsindbetalingen, men ikke SP-bidrag (8 pct. af 92.000
kr.)
7.360
kr.
Herefter kan der udbetales følgende beløb til modtageren:
Skattefri indkomst (100.000 kr. - 92.000 kr.)
8.000 kr.
AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren
(9 pct. af 8.000 kr.)
- 720
kr.
Til udbetaling
7.280
kr.
AM- og SP-bidraget skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest
6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til
beløbet.
Eksempel 3
Den skattepligtige del af
fratrædelsesgodtgørelsen indbetales delvist på en
pensionsordning:
Fratrædelsesgodtgørelse
100.000 kr.
Skattefrit beløb
- 8.000 kr.
A-skattepligtigt beløb
92.000
kr.
Indbetalt på pensionsordning
- 55.000 kr.
37.000
kr.
AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren
(9 pct. af 37.000 kr.)
- 3.330
kr.
A-indkomst, som der skal indeholdes A-skat i
33.670
kr.
Arbejdsgiveren skal således indeholde A-skat af de 33.670
kr.
Arbejdsgiveren skal imidlertid også indeholde AM-bidrag,
og SP-bidrag af de beløb der er skattefri efter LL § 7 U:
Skattefri indkomst (100.000 kr. - 92.000 kr.)
8.000 kr.
AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren
(9 pct. af 8.000 kr.)
- 720
kr.
Til udbetaling
7.280
kr.
Arbejdsgiveren skal indeholde i alt 4.050 kr. (3.330 kr.
+ 720 kr.) i AM-bidrag og SP-bidrag, mens pensionsinstituttet indeholder
4.400 kr. (8 pct. af 55.000 kr.) i AM-bidrag, og ikke noget
SP-bidrag.
Den A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, som
arbejdsgiveren skal indeholde, skal indeholdes ved udbetalingen, dog
senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til
beløbet.
Eksempel 4
Fratrædelsesgodtgørelsen
udbetales i form af tingsgave/naturalie:
For så vidt angår
fratrædelsesgodtgørelse, der ydes som tingsgave/naturalie gælder, at der
skal indeholdes A-skat den del af gavens værdi, der overstiger 8.000 kr.
Der skal derimod ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af
tingsgaven/naturalieydelsen.
Begrænset
skattepligt
Ifølge LV
D.A.2 er fratrædelsesgodtgørelser normalt A-indkomst
omfattet af KSL § 43, stk. 1, og derfor omfattet af den begrænsede
skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra a. Det er uden betydning for
skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter
ophør af virksomhed her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. Er der
tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er omfattet af KSL § 43, stk.
1, følger den begrænsede skattepligt af godtgørelsen af KSL § 2, stk. 1,
litra b, idet godtgørelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af
10. okt. 1998, § 20, nr. 24.
Den begrænsede skattepligt for
fratrædelsesgodtgørelser omfatter i modsætning til pension kun den del af
ydelsen, der kan henføres til den tid, medarbejderen har arbejdet i
Danmark.
Danmark kan have afgivet retten til at beskatte godtgørelsen i
henhold til en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, i hvilket
tilfælde den tidligere arbejdsgiver kan fritages for at indeholde
A-skat.
AM-bidrag og SP-bidrag betales efter enten AMFL § 7, stk. 1,
litra a eller b, jf. § 8, stk. 1, litra a eller d og ATP-lovens § 17 f, af
hele godtgørelsen, selv om Danmark måtte have afgivet beskatningsretten,
idet aftale om afgivelse af beskatningsretten ikke omfatter AM-bidrag og
SP-bidrag. I de tilfælde, modtageren af fratrædelsesgodtgørelsen måtte
være socialt sikret i en anden stat end Danmark, betales ikke AM-bidrag,
se nærmere AMFL § 7, stk. 3 og 4. Der skal i sådanne situationer heller
ikke betales SP-bidrag.
B.1.11.3 Efterbetalinger
AMFL 7, stk. 1, litra b, anvender
udtrykket efterbetalinger. Udtrykket er ikke veldefineret, men må antages
at omfatte ydelser fra den tidligere arbejdsgiver, som ikke falder ind
under en af de øvrige ydelser omhandlet i dette afsnit eller i afsnit
B.3.5 nedenfor. Ydelsen er A-indkomst enten efter KSL §
43, stk. 1, eller efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 2.
AM-bidrag og evt. SP-bidrag opgøres og indeholdes af arbejdsgiveren/den
udbetalende virksomhed efter AMFL § 11, stk. 6 og 9 samt ATP-lovens § 17
f, stk. 1.
Statsunderstøttelser samt supplerende ydelser til
ikke-pensionssikrede ansatte i staten som supplement til den sociale
pension er omfattet af bestemmelsen i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. § 8,
stk. 1, litra d. Det samme gælder tilsvarende ydelser, der udbetales af
kommunerne.
B.1.11.4 Indbetaling på
pensionsordning
En tidligere arbejdsgiver kan foretage
indbetalinger til en af PBL, kapitel 1 omfattet ordning for en tidligere
arbejdstager eller efter dennes død til en ordning omfattet af PBL § 2,
nr. 4, til sikring af ægtefælle- eller børnepension. Indbetalingen
medregnes hverken i den tidligere arbejdstagers eller efter dennes død
ægtefællens, børnenes eller afdødes bos skattepligtige indkomst, jf. PBL §
19.
Den tidligere arbejdsgiver kan derfor se bort fra indbetalingen ved
opgørelsen af de pågældende personers A-indkomst og ved beregningen af
A-skatten. Arbejdsgiveren skal heller ikke beregne AM-bidrag af
indbetalingen, idet pensionsinstituttet som udgangspunkt opgør
beregningsgrundlaget, jf. AMFL § 11, stk. 5, der bl.a. henviser til AMFL §
8, stk. 1, litra c.
AM-bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra
c, omfatter imidlertid kun den nuværende arbejdsgivers indbetaling og ikke
en tidligere arbejdsgivers indbetaling til en pensionsordning.
Der er
derfor ikke hjemmel til at lade pensionsinstituttet beregne og indeholde
AM-bidrag i den tidligere arbejdsgivers indbetalinger til en
pensionsordning for den tidligere ansatte eller dennes ægtefælle eller
børn.
B.1.11.5 Erstatning og modkrav
Erstatningsbeløb for tabt
arbejdsfortjeneste, der udbetales af den tidligere arbejdsgiver, anses
efter praksis som almindelig personlig indkomst og som A-indkomst efter
KSL § 43, stk. 1. Der skal betales AM-bidrag af erstatningsbeløbet efter
AMFL § 7, stk. 1, litra a, samt SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1,
og bidragsgrundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, jf.
afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1995,
756.
Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i
fuldt omfang, selv om der gøres modregningskrav gældende mod A-indkomsten
fra arbejdsgiverens side. Dette gælder, selv om sådanne krav efter
modregningsreglerne opfylder betingelserne for at kunne modregnes i
A-indkomsten. Selv om arbejdsgiveren således eksempelvis vil kunne
modregne personalelån, krav opstået som følge af et retsstridigt forhold
fra den ansattes side, erstatning for overtrædelse af en
konkurrenceklausul mv., skal modregningen ske med respekt af
skattevæsenets krav, jf. KSL § 46, stk. 3. Modregningen kan derfor først
foretages efter, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat af A-indkomsten.
Se afsnit
B.1.5.3 om erstatningsbeløb for tabt
arbejdsfortjeneste.
B.1.11.6 Lønmodtagerens dødsfald
Når en ansat medarbejder dør, overgår
den afdødes tilgodehavende hos virksomheden enten til den efterlevende
eller til dødsboet.
Udbetales der løn, som en afdød har erhvervet
endelig ret til, skal der - uanset til hvem udbetalingen sker - indeholdes
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på grundlag af den afdødes skattekort. Ved
beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med
dødsdagen.
På tidspunktet for dødsfaldet skal den afdødes
tilgodehavende feriegodtgørelse opgøres, herunder løn under ferie optjent
inden dødsfaldet. Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag inden
beløbet udbetales til boet.
Ved funktionærens dødsfald ophører
arbejdsgiverens lønforpligtelse. Dør funktionæren i ansættelsestiden,
tilkommer der dennes ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem
funktionæren har forsørgelsespligt, en efterløn svarende til henholdsvis
1, 2 eller 3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft
ansættelse i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, jf. FUL § 8.
Efterindtægt
udbetales til en ægtefælle efter en tjenestemand, som ved sin død oppebar
løn eller pension. Dør tjenestemanden som følge af tilskadekomst i
tjenesten, udbetales efterindtægt i 12 måneder. Dør vedkommende inden
retten til ægtefællepension er opnået, udbetales efterindtægten i 9
måneder. I andre situationer udbetales efterindtægten i 3
måneder.
Efterlønnen og efterindtægten er A-indkomst, jf. KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 2. A-skatten indeholdes af den tidligere
arbejdsgiver efter den berettigedes skattekort. Tilsvarende gælder
AM-bidrag, der i øvrigt beregnes og indeholdes/betales efter de
retningslinier, der er beskrevet indledningsvis i afsnit
B.1.11 . Det gør ingen forskel, at ydelsen udbetales til
den berettigede efter en DIS-sømand. SP-bidrag indeholdes og indbetales
tilsvarende af beregningsgrundlaget for AM-bidraget, se dog nærmere om
aldersbetingelserne i afsnit
A.3 .
Efterindtægt mv., der erhverves af et dødsbo, er
ikke A-indkomst.
Hvis virksomheden ved en fejl fortsat har udbetalt løn
mv., som en afdød ikke har optjent ret til, og i den forbindelse har
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, skal virksomheden - hvis den har
indbetalt de indeholdte beløb til Told Skat - nedsætte den følgende
indbetaling efter de almindelige regler, se afsnit
H.5.3 .
Opdages fejlen først efter kalenderårets udløb,
skal bruttobeløbet imidlertid tilbagebetales til virksomheden. Herefter
kan A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag udbetales af told- og skatteregionen
til boet under forudsætning af, at A-skatten ikke allerede er godskrevet i
en årsopgørelse. Tilbagebetaler boet nettobeløbet til udbetaleren og giver
denne transport i A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget, anses dette for
tilbagebetaling af bruttobeløbet. Se om endelige indbetalt beløb i AMFL §
13, stk. 11.
B.2 Honorar
Begrebet honorar omfatter vederlag for
personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller
ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.
Afgrænsningen af
lønmodtagere i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende foretages med
udgangspunkt i de kriterier, som er opregnet i cirk. nr. 129 af 4. juli
1994 om personskatteloven og den heraf udviklede praksis. Se nærmere herom
afsnit
B.1.1.1 .
Ved vurderingen af, om der skal indeholdes
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af honorarer, skal der foretages en samlet
vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold. Der kan bl.a. ses på
indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem
de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af
arbejdsopgaven.
Sondringen mellem honorarmodtagere i forhold til (på
den ene side) en lønmodtager og (på den anden side) en selvstændigt
erhvervsdrivende, er først og fremmest relevant vedrørende opgørelsen og
betalingen af bidrag. Endvidere kan kvalificeringen være af
betydning i relation til opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
se eksempelvis TfS 1997, 562 (LSR), hvor en musiker blev anset som
honorarmodtager.
Efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og ATP-lovens § 17 f,
påhviler bidragspligten personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 af
vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i
landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig
virksomhed. Bidragsgrundlaget opgøres med hjemmel i AMFL § 8, stk. 1,
litra e.
Honorarindtægten indgår i bidragsgrundlaget uden reduktion af
udgifter mv., uanset om indkomsten ved den almindelige indkomstbeskatning
skal opgøres efter et nettoprincip. Se TfS 1998, 559, hvor en skatteyder
uden for ansættelsesforhold og uden for drift af selvstændig
erhvervsvirksomhed modtog forfatterhonorar fra et bogforlag. Skatteyderen
blev anset for bidragspligtig af forfatterhonoraret efter AMFL § 7, stk.
1, litra c, da honoraret kunne anses som modydelse for personligt arbejde
her i landet uden for tjenesteforhold. Vederlaget indgik i
bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra e, uden reduktion af
udgifter, uanset at indkomsten - i overensstemmelse med den skatteretlige
praksis for hobbyvirksomhed - blev opgjort efter et nettoprincip efter SL
§ 4.
Der skal ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af honorarer
omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra e. Sådanne bidrag opkræves i stedet af
Told Skat, jf. AMFL § 11, stk. 8.
Om indeholdelses- og
oplysningspligten henvises der til afsnit
D
og
J .
Afsnit
C.4.2 indeholder en beskrivelse af beskatningsforholdene,
når honorarmodtageren har bopæl i udlandet.
Afsnit
C.5.2 beskriver den situation, hvor personen har bopæl her
i landet og modtager honorarer fra udlandet.
Endvidere henvises til
afsnit
B.5 om
overførselsindkomster.
B.2.1 Bestyrelseshonorar
Det fremgår af KSL § 43, stk. 2, litra
a, jf. § 20, nr. 1 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, at godtgørelse for
medlemsskab af eller som medhjælp for betyrelser, udvalg, kommissioner,
råd og lignende er A-indkomst.
Ud over A-skat skal der tillige
indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e, og
ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Det er uden betydning, om der er tale om
udbetalinger fra aktie- eller anpartsselskaber, foreninger, private og
offentlige institutioner eller offentlige råd.
Det er ligeledes uden
betydning, om hvervet er af erhvervsmæssig eller privat karakter, eller om
vedkommende er valgt på generalforsamling eller er udpeget på anden
måde.
Foreninger, der som led i deres skattefri virksomhed årligt
udbetaler bestyrelseshonorarer til det enkelte bestyrelsesmedlem på 1.500
kr. eller derunder, skal ikke indeholde A-skat, jf. KSL § 45 og KSLbek.
nr. 734 af 10. okt. 1998 § 21, nr. 5, AM-bidrag eller SP-bidrag af
honoraret, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e og ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
For så vidt angår honorar til medhjælp for bestyrelser mv., skal der
foreligge et fastere tilknytningsforhold. Vederlag for rent lejlighedsvis
ydet bistand fra en advokat eller revisor er således ikke A-indkomst, og
der skal hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller
SP-bidrag.
Udbetaler virksomheden bestyrelseshonorar til personer, der
bor eller opholder sig i udlandet, skal der som udgangspunkt indeholdes
A-skat, selv om de pågældende aldrig har boet eller arbejdet i Danmark,
jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. KSL § 43, stk. 2, litra a, jf. KSLbek.
734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 1. Der skal kun indeholdes AM-bidrag og
SP-bidrag, hvis modtageren er fuldt skattepligtig til Danmark, og arbejdet
udføres her i landet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c. Se iøvrigt afsnit
C.4.2 .
Advokaters bestyrelseshonorarer kan anses for at
være indkomst for et selskab i de tilfælde, hvor honoraret modtages af
advokater, der driver virksomhed i selskabsform, jf. TfS 1996, 337 (TSS).
Det er dog en betingelse, at det mellem advokaten, selskabet og de øvrige
selskabsdeltagere er aftalt, at bestyrelseshonoraret skal tilfalde
selskabet.
Det fremgår endvidere af TfS 1996, 337 (TSS), at
bestyrelseshonorar anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
hvis indtægten indgår i et interessentskab, der driver sådan virksomhed,
eller hvis sådanne indtægter i øvrigt er et naturligt led i
erhvervsvirksomheden.
For at kunne afgøre, hvorvidt det kan undlades at
indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af sådanne vederlag, skal der
foretages en bedømmelse af de indgåede aftaler i det konkrete
tilfælde.
B.2.2 Konsulenthonorar
For konsulenter med bopæl i Danmark
skal der hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag i de
udbetalte vederlag, medmindre de udbetales som led i et egentligt
ansættelsesforhold. Ved afgørelsen af, om der foreligger et
lønmodtagerforhold, eller om der er tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed, må der foretages en samlet bedømmelse af det konkrete
beskæftigelsesforhold.
Efter KSL § 43, stk. 2, litra i, jf. § 20, nr.
29 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, henregnes til A-indkomst vederlag,
der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været
skattepligtig efter KSL § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i
landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for
virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget
tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde
skattepligt har haft - direkte eller indirekte - del i ledelsen af, eller
kontrollen med kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Der
skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag i ovennævnte ydelser, jf. AMFL § 8,
stk. 1, litra a.
Til belysning af hvorledes konsulenter
indeholdelsesmæssigt behandles kan nævnes TfS 1989, 486 (ØLD), hvor
EDB-konsulenter (vikarbureau), ansås for at udføre et personligt arbejde i
tjenesteforhold. Udbetalingerne blev derfor anset som
A-indkomst.
Højesteret har, jf. TfS 1996, 449, (Tupperware-dommen), ud
fra en samlet vurdering anset tupperwareforhandlerne for selvstændigt
erhvervsdrivende.
Højesteret henviste til kriterierne i cirk. nr. 129
af 4. juli 1994 om personskatteloven og lagde specielt vægt på,
at forhandlerne frit bestemmer deres arbejdstid,
at de selv afholder alle udgifter,
at disse medfører en betydelig omkostningsprocent,
at forhandlerne ikke anses som lønmodtagere ved praktiseringen af
ferieloven mv.,
at de er frit stillet med hensyn til at arbejde for andre og antage
medhjælp,
at de er momsregistreret, samt
at de påtager sig en vis økonomisk
risiko.
Som eksempel på en situation, hvor der
efter en konkret vurdering blev statueret lønmodtagerforhold kan nævnes
TfS 1997, 473 (HD), hvor en ingeniør blev anset for lønmodtager i forhold
til en indgået aftale om konsulentbistand med Naturgas Syd. Højesteret
fandt efter en samlet vurdering, at ingeniøreren ikke havde drevet
erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko. Højesteret lagde særlig
vægt på, at ingeniøreren var engageret af Naturgas Syd for en længere
periode, hvor han var undergivet forflyttelsespligt, og at han ikke havde
afholdt driftsudgifter af en sådan art og størrelse, som man måtte
forvente af en selvstændigt erhvervsdrivende indenfor den pågældende
branche.
B.2.3 Honorar til kunstnere m.fl.
Der skal ske indeholdelses af A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag i vederlag til kunstnere efter samme regler som for
andre. Hvorvidt der er tale om udbetaling af A- eller B-indkomst, eller om
vederlag, som kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, må afgøres
på grundlag af en samlet vurdering. Se iøvrigt afsnit
B.1.1.1 vedrørende sondringen mellem lønmodtagerindkomst
og selskabsindkomst.
Med hensyn til beskatning af udenlandske
kunstnere, artister mv. henvises til afsnit
C.1.1.3 .
B.2.3.1 Forfattere
Der skal normalt hverken indeholdes
A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af forfatterhonorar, medmindre
forfatteren har indgået en egentligt ansættelsesaftale med den virksomhed,
der udbetaler honoraret.
Tilsvarende gælder vedrørende vederlag for
ophavsrettigheder samt honorarer for enkeltstående artikler til
dagspressen, faglige tidsskrifter mv.
Vedrørende forfatteres
biblioteksafgifter har LSR afgjort, at sådanne beløb anses for at være
vederlag for retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed,
jf. TfS 1998, 559 (LSR). Der skal ikke betales AM-bidrag af vederlag for
udnyttelse af en immateriel rettighed, med mindre vederlaget indgår i en
selvstændig erhvervsvirksomhed. Så der betales bidrag efter AMFL § 10, jf.
TSS-cirk. 1998-21.
Se
endvidere TfS 1999, 175, hvor Told- og Skattestyrelsen fandt, at
selvstændigt erhvervsdrivende forfattere skal betale AM-bidrag af
biblioteksafgifter, da indtægten herved anses for at indgå i den
selvstændige erhvervsvirksomhed.
En
forfatter forespurgte i 1974 det daværende Statsskattedirektorat, om det
honorar han modtog fra et fagligt magasin var A- eller B-indkomst. Efter
det oplyste var der tale om en løbende levering af artikler til magasinet.
Direktoratet svarede, at der mellem forfatteren og det faglige magasin
forelå personligt arbejde i et tjenesteforhold, og at de udbetalte
honorarer derfor var A-indkomst. Afgørelsen kan ses i SO 1974.43.
I en
anden afgørelse, jf. RR 1979.69, udtalte Statsskattedirektoratet, at
forfatterhonorar kan danne grundlag for henlæggelse til investeringsfond i
det omfang, der ikke er tale om bestilt
arbejde.
B.2.3.2 Artister og solister
Med udgangspunkt i SD-cirk. nr. 24 af
27. juli 1981 om skattetræk i vederlag til artister og solister skal der
normalt ikke indeholdes A-skat i honorarer, der modtages for virksomhed
som udøvende artist og solist. Cirkulæret blev udsendt på baggrund af ØLD,
offentliggjort i UfR 1981.349.
I dommen hedder det bl.a., at efter
indholdet af de indgåede kontrakter og det i øvrigt oplyste om forholdet
mellem sagsøgeren og artisterne findes disse honorarer ikke at kunne
betegnes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Da
varigheden af de omhandlede engagementer ikke kan bevirke nogen ændring
heri, har sagsøgeren ikke efter KSL § 46, jf. § 43, stk. 1, været
forpligtet til at indeholde A-skat.
Uanset den konkrete sag, hvorefter
indeholdelse af A-skat kan undlades, skal der tages selvstændig stilling
til, om vederlaget er omfattet af reglerne om bidragspligt efter AMFL § 7,
stk. 1, litra c. Eventuelt AM-bidrag og SP-bidrag opkræves ved
årsopgørelsen.
I en afgørelse fra LSR, jf. TfS 1992, 550, fremgår det,
at to kunstnere, der hver ejede halvdelen af et anpartsselskab, hvis
formål var at drive musik- og showformidling, var berettiget til at
henføre indtægter som medarrangør af koncerter og shows til selskabet. LSR
lagde vægt på, at medejeren modtog sædvanligt honorar for sin egen gennem
selskabet arrangerede optræden.
Dette medfører, at arrangører af
koncerter og shows som udgangspunkt ikke kan pålægges indeholdelsespligt
af A-skat og AM-bidrag af honorarer, der udbetales til et selskab, hvorfra
kunstnerne normalt modtager deres honorarer.
Skuespillere/scenekunstnere
Vederlag til scenekunstnere, der som
skuespillere mv. engageres til optræden i et ensemble, anses som vederlag
for et personligt arbejde i tjenesteforhold.
Der skal derfor indeholdes
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende sådanne udbetalinger, jf.
henholdsvis KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Indeholdelsespligten påhviler i disse tilfælde den, der som restauratør,
arrangør, forening og lignende afholder udgiften til de medvirkendes
vederlag. Det gælder, selv om vederlaget ikke udbetales direkte til
kunstneren, men til en kapelmester, trupleder, agent, et booking- eller
koncertbureau eller anden mellemmand.
I TfS 1987, 148 (ØLD) betalte en
restauratør to momsregistrerede bookingfirmaer for at stille musikere til
rådighed for optræden i restauranten. Hverken restauranten eller de to
firmaer indeholdt A-skat ved udbetalingerne. I relation til det første
firma, blev restauranten anset som arbejdsgiver. I relation til det andet
firma, et anpartsselskab, som alene forpligtede sig til at stille 1-2 ikke
nærmere specificerede musikere til rådighed, fandtes restauratøren ikke at
være indeholdelsespligtig.
I TfS 1997, 541 har LSR truffet afgørelse
om, at en skuespiller, der ud over en fast lønindtægt modtog honorarer for
en række enkeltstående engagementer med at indtale film, ikke kunne anses
for selvstændigt erhvervsdrivende. Ved afgørelsen blev der specielt lagt
vægt på, at skuespillerens driftsudgifter for det pågældende klageår
hverken i art eller omfang oversteg, hvad der var sædvanligt i
lønmodtagerforhold, ligesom disse udgifter ikke kunne siges at være
afholdt uden sikkerhed for indtægt, idet honorarerne havde været fastsat
forud. Skuespilleren havde således ikke båret en sådan risiko, som normalt
kendetegner selvstændig erhvervsvirksomhed.
I TfS 1998, 485 (HRD) har
Højsteret statueret, at en operasanger med skattemæssig virkning kunne
drive koncertvirksomhed og anden kunstnerisk virksomhed som operasanger i
selskabsform. Se nærmere
B.1.1.1 .
Om de generelle indeholdelsespligter
henvises til afsnit
D .
B.2.3.3 Musikere (herunder
KODA-indtægt)
Vederlag til musikere, som betragtes
som lønmodtagere, kan efter praksis udbetales som B-indkomst, når der er
tale om meget kortvarige tjenesteforhold såsom engagementer af én, to
eller tre dages varighed.
Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag, jf. henholdsvis KSL § 43, stk. 1, og § 46, samt AMFL § 8, stk.
1, litra a, i de situationer, hvor der er tale om et fortsat
engagement.
Musikere, der betragtes som honorarmodtagere, er ikke
lønmodtagere, jf. LSR's kendelse i TfS 1997, 562. Sagen vedrørte en
musiker, som i en årrække havde ernæret sig ved at spille ved engagementer
som solomusiker. Han havde aftalt at spille til et fast honorar, ligesom
han havde modtaget et fast beløb for kørsel. Musikeren kunne ikke anses
som selvstændigt erhvervsdrivende, men derimod som honorarmodtager i
relation til de modtagne vederlag. Befordringsudgifterne kunne derfor
opgøres og fradrages efter reglerne i LL § 9 B.
I en anden kendelse fra
LSR ansås en musiker som lønmodtager, jf. TfS 1997, 406. Musikeren havde
haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og i Tyskland, og han
blev aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder. I nogle
tilfælde sendte Dansk Musiker Forbund ham på spillejob, andre gange tog
han job direkte. Skatteyderen var mangeårigt medlem af den til Dansk
Musiker Forbund knyttede arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, ligesom han
havde foretaget fradrag under øvrige lønmodtagerudgifter.
Indtægter fra
KODA (Komponisters Ophavsret i Danmark) anses for at være vederlag for
retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed, jf. TfS 1998,
559 (LSR). Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller
SP-bidrag i forbindelse med udbetalinger, da vederlaget anses som
B-indkomst, men derimod skal disse vederlag indberettes som B-indkomst.
Hvis vederlaget indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der
betales bidrag efter AMFL § 10, jf. TSS-cirk.
1998-21.
B.2.3.4 Immaterielle rettigheder
Vederlag, honorar og lignende for
retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed betegnes
almindeligvis som royalty og knytter sig specielt til patenter,
varemærker, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode. Endvidere knytter sådanne royalties sig til vederlag
for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
Er der tale om udbetaling af royalty til personer med bopæl
i Danmark, jf. KSL § 1, skal der ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller
SP-bidrag.
KSL § 65 C indeholder regler for indeholdelse af den
såkaldte royalty-skat (30 pct.) i de tilfælde, hvor udbetaling eller
godskrivning sker til en person, omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra i,
eller et selskab, som er skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra
g.
Vederlag for immaterielle rettigheder, fx forfatterrettigheder,
ophavs- og kunstnerrettigheder, anses som B-indkomst, og der skal ikke
indeholdes AM-bidrag i sådanne udbetalinger. Vederlaget skal selvangives
af den enkelte modtager. Der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, men
hvis vederlaget indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der
betales bidrag efter AMFL § 10, jf. TfS 1998, 559 (LSR). Der henvises
iøvrigt til afsnit
C.4.1 og
C.5.1.
B.2.4 Discjokeys
Hvorvidt der skal indeholdes A-skat og
AM-bidrag for discjockeys, afgøres ud fra en samlet bedømmelse af det/de
enkelte beskæftigelsesforhold.
I en sag, afgjort af Højesteret, jf. TfS
1999, 377, blev det efter en samlet bedømmelse fastslået, at discjockeys
var omfattet af KSL § 43, stk. 1 (tjenesteforhold), og at restauratørerne
skulle indeholde A-skat af vederlagene. Landsretten lagde bl.a. vægt på,
at de pågældende discjockeys arbejdede inden for mødetider og efter
vagtplaner, fastlagt af restauratørerne, at discjockeyerne benyttede
restaurationernes musikanlæg, ligesom de omkostninger, der blev afholdt
til medbragte plader og cd´er, var af en begrænset størrelse. Endvidere
blev der lagt vægt på, at engagementerne var langvarige, og at
indtægterne, hvortil skattekravene knyttede sig, stort set var
discjockeyernes eneste arbejdsindkomst.
Er der på baggrund af en samlet
bedømmelse af beskæftigelsesforholdet grundlag for at statuere A-indkomst,
skal der udover A-skat tillige indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL
§ 43, stk. 1, og AMFL § 8, stk. 1, litra
a.
B.2.5 Mannequiner (modeller)
Hvorvidt honorarer til mannequiner
(modeller) skal anses for A- eller B-indkomst må i tvivlstilfælde afgøres
ved en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet. Der kan i den
forbindelse lægges vægt på de opregnede kriterier i cirk. nr. 129 af 4.
juli 1994 til PSL.
Er situationen den, at et modelbureau alene
formidler kontakten mellem fotomodellerne og fotograferne og ikke
garanterer for modellernes vederlag fra fotograferne, er fotograferne som
udgangspunkt indeholdelsespligtige for A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf.
KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Er der tale om
udbetalinger til mannequiner (modeller) i et ansættelsesforhold - fx i et
bureau - gælder de almindelige regler for indeholdelse af A-skat og
AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 samt AMFL § 8, stk. 1, litra a
.
B.2.6 Advokat-/revisorhonorar
En advokats og revisors sædvanlige
gage i et ansættelsesforhold vil altid være A-indkomst med deraf følgende
indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 samt
AMFL § 8, stk. 1, litra a. Advokater, der modtager bestyrelseshonorarer i
forbindelse med deres selvstændige erhvervsvirksomhed, kan efter anmodning
hos skattemyndighederne modtage en fritagelseserklæring, som fritager
udbetaleren fra at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Se i øvrigt
afsnit
B.2.1 om
bestyrelseshonorarer.
B.2.7 Agenthonorar
Ved en virksomheds udbetaling af
provision eller anden form for vederlag til en agent kan det ofte være
vanskeligt at afgøre, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag, eller om der er tale om selvstændig virksomhed. Hvorvidt
agenten er omfattet af de danske skatteregler, er næmere beskrevet i
afsnit
C om internationale forhold.
Hvorvidt agenthonoraret
konkret skal anses for A-indkomst i et tjenesteforhold eller B-indkomst
ved selvstændig erhvervsvirksomhed, må i tvivlstilfælde afgøres ved en
samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet. De enkelte momenter i
aftaleforholdet betragtes som støttepunkter, der indgår i en samlet
bedømmelse.
I cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL, er der i afsnit
3.1.1 en opregning af de kriterier, der specielt lægges vægt på, og som
kan være udslagsgivende ved bedømmelsen af, om et vederlag skal anses som
A- eller B-indkomst, se endvidere afsnit
B.1.1.1 .
I en sag om en agent, der formidlede salg af
møbler for flere danske virksomheder - fortrinsvis til Norge - fandt
Skatteministeriet, at den udbetalte provision fra den pågældende
møbelfabrik kunne anses for B-indkomst. Der var i sagen specielt lagt vægt
på, at agenten selv tilrettelagde salgsarbejdet og selv afholdt samtlige
udgifter i forbindelse hermed, jf. TfS 1989,
75.
B.2.8 Distributører og assurandører
Distributørers arbejdsområde vil som
oftest være forbundet med salg og distribution af en konkret virksomheds
produkter. Det vil derfor ofte være naturligt, at vederlag for dette
personlige arbejde beskattes som A-indkomst, idet det må antages, at
arbejdet udføres efter anvisninger fra en arbejdsgiver og samtidig for
dennes regning og risiko. I tvivlstilfælde må der foretages en samlet
vurdering af beskæftigelsesforholdet.
Afgørende for om
avisdistributørers vederlag er A- eller B-indkomst kan herefter være, om
indkomstmodtageren selv tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn
med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der
eventuelt følger af den afgivne ordre. Endvidere kan det være afgørende,
om indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn
til antagelse af medhjælp.
Det sidste gjorde sig gældende i en sag fra
1988, som blev forelagt for Ligningsrådet, der ud fra en samlet bedømmelse
fandt, at distributøren drev selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig fordi
der blev anvendt lønnet medhjælp i et betydeligt omfang, jf. TfS 1988,
233.
Ved vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold eller
selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der lægges vægt på en række
kriterier, som er nærmere beskrevet i cirkulæret til PSL, cirk. nr. 129 af
4. juli 1994.
Assurandører kan, for at undgå både at få indeholdt
AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af lønnen og samtidig løbende at skulle
betale bidrag og B-skat som selvstændigt erhvervsdrivende, henvende sig
til skattemyndighederne og få udstedt en fritagelse for at få indeholdt
A-skat, AM-bidrag og SP-bidraget af vederlaget fra
forsikringsselskabet.
Hvorvidt assurandørens provision, honorar og
lignende vederlag skal anses som A- eller B-indkomst, må i tvivlstilfælde
afgøres efter en samlet vurdering af forholdet mellem indkomstmodtager og
hvervgiver. Den samlede vurdering kan fx omfatte en vurdering af, i
hvilket omfang assurandøren kan antages at bære en selvstændig økonomisk
risiko, om der er aftalt et fast opsigelsesvarsel, samt i hvilket omfang
assurandøren selvstændigt kan antage eller afvise en forsikring på
forsikringsselskabets vegne.
Vestre Landsret har, jf. TfS 1995, 458,
fastslået, at den sagsøgende assurandør skulle anses som selvstændigt
erhvervsdrivende, for så vidt angår de indtægter, han modtog som
branddirektør i ét forsikringsselskab, hvorimod han blev anset som
lønmodtager i forbindelse med indtægt fra et andet
forsikringsselskab.
B.2.9 Bonus
Beskatningsreglerne for bonus i
relation til honorarer vil som hovedregel følge beskatningen af den
indkomst eller det honorar, som bonusudbetalingen kan henføres til.
Er
der eksempelvis tale om bonus for arbejde i et tjenesteforhold, skal
beskatning ske i forbindelse med lønudbetaling med heraf følgende
indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
B.2.10 Kursushonorar
I et svar til en skatteyder, der var
optaget i den frivillige dagpengeordning for selvstændigt
erhvervsdrivende, oplyste skattedepartementet, at en indtægt for
undervisning på et kursus, arrangeret af Dansk Arbejdsgiverforening, blev
anset for A-indkomst. I svaret henvises til, at det er Dansk
Arbejdsgiverforening, der som kursusarrangør udvælger emne, stiller
lokaler til rådighed og i øvrigt bærer det økonomiske ansvar, jf. TfS
1987, 73.
I TfS 1990, 370 fastslog LSR, at en disponent i et vinfirma,
der samtidig havde indtægter fra kurser om vin inden for
fritidsundervisningen, ikke kunne anses for at have erhvervet
kursushonoraret ved selvstændig virksomhed.
Er der tale om
enkeltstående foredrag, kan vederlaget herfor anses som B-indkomst for
modtageren.
Hvis der er tale om B-indkomst, opkræves AM-bidrag i
forbindelse med årsopgørelsen for det pågældende indkomstår, jf. AMFL §
11, stk. 8.
B.2.11 Vikarer
Virksomheder, der anvender vikarer,
skal hverken indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af det beløb,
virksomheden betaler til vikarbureauet. Derimod skal vikarbureauet
indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af vikarens løn.
I TfS 1995,
154 (TSS) blev en buschauffør, der driver chaufførbureau som
enkeltmandsvirksomhed, ikke anset som selvstændigt
erhvervsdrivende.
Vedrørende arbejdsudleje henvises til afsnit
C.1.1.2 .
Se afsnit
B.2.2 , hvor der er omtalt en dom fra Østre Landsret, jf.
TfS 1989, 486 vedrørende vikarbureauer.
Der henvises iøvrigt til afsnit
D.3.2 vedrørende indeholdelsespligt for
vikarbureauer.
B.2.12 Efterlevende efter
honorarmodtagere
Pension og lignende skattepligtige
ydelser til pårørende til den umiddelbart berettigede tidligere
honorarmodtager er A-indkomst i det omfang, der er tale om ydelser, der
har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere
medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, jf.
KSLbek. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 26.
Pligten til at betale
AM-bidrag og SP-bidrag er fastsat i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. AMFL §
8, stk. 1, litra d, og ATP-lovens § 17 f. Også udbetalinger til
efterlevende efter den umiddelbart berettigede er omfattet af AMFL § 8,
stk. 1, litra d og ATP-lovens § 17 f.
Er der tale om udbetaling af
andre ydelser til efterlevende efter honorarmodtagere, skal der, hvis der
er tale om beløb, som den afdøde selv havde erhvervet ret til, indeholdes
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, som hvis udbetalingen var sket til den
afdøde selv, da ydelsen anses for et vederlag for personligt arbejde. Der
skal dog ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, hvis beløbet
udbetales til et dødsbo. Det er den virksomhed eller lignende, der
foretager udbetalingen, der skal opgøre bidragsgrundlaget, beregne,
indeholde samt betale bidraget, jf. AMFL § 11, stk. 6, 9 og 10.
Er der
tale om udbetaling af ydelser til de efterladte efter honorarmodtagere,
som disse - og ikke den afdøde - har krav på, er der, medmindre der er
tale om pensionslignende ydelser, jf. ovenfor, tale om en B-indkomst. Der
skal hverken betales AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra
c, modsætningsvis.
B.2.13 Indtægt ved partsfiskeri
Andel i udbytte af fiskeri er
A-indkomst, og der skal indeholdes såvel A-skat som AM-bidrag og
SP-bidrag, hvis andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i
fiskeri, jf. KSL § 43, stk. 2, litra g, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 20, nr. 23, og AMFL § 8, stk. 1, litra e, jf. § 11, stk. 1, samt
ATP-lovens § 17 f. Dette gælder, når fiskeriet udøves fra et skib, der
ikke helt eller delvis ejes af modtageren eller er stillet til dennes
rådighed ved aftale om lån eller leje.
Dette gælder også, hvis
modtageren af udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne
fiskeredskaber.
Hvis en fisker holder sin fangst adskilt fra skibets
øvrige fangst og kun sælger sin egen fangst, er indtægten ved salget
B-indkomst.
Det forhold, at en partsfisker er berettiget til en mindste
udbyttebetaling er ikke i sig selv nok til at statuere lønmodtager
forhold.
B.2.14 Vederlag til domsmænd og
nævninge
Vederlag
til domsmænd og nævninge ved domstolene er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk.
2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998 § 20, nr. 31, og der skal derfor
indeholdes A-skat. Der skal endvidere indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af
vederlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e og ATP-lovens § 17 f.
B.3 Pension
AM-bidrag
Lønmodtagere betaler AM-bidrag af den
aftalte løn, incl. arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordninger -
herunder ATP - omfattet af PBL afsnit 1. Indeholdelse af AM-bidrag
foretages henholdsvis af arbejdsgiveren, jf. ovenfor afsnit
B.1 -
1.9.5 og af pensionsinstituttet, jf. ovenfor
afsnit
B.1.10.1 . Da det er pensionsinstituttet, der opkræver
AM-bidrag af arbejdsgiverens pensionsindbetalinger, reduceres disse med
AM-bidrag. Dette betyder en reduktion af den senere udbetalte pension,
hvilket dog modsvares af, at der ikke beregnes bidrag ved udbetaling af
pensionen, idet AMFL ikke indeholder hjemmel til at opkræve AM-bidrag af
pensionsudbetalinger fra pensionsinstitutter. Foretager arbejdsgiveren
indbetalinger til forsikrings-/pensionsordninger, der ikke omfattes af PBL
afsnit 1, medregnes indbetalingen imidlertid som udgangspunkt i
bidragsgrundlaget for det AM-bidrag, som arbejdsgiveren skal indeholde,
jf. ovenfor afsnit
B.1.10.3 .
Situationen er derfor den, at i det
omfang, der er tale om pension optjent i et ansættelsesforhold (med de få
afvigelser, der er nævnt nedenfor under afsnit
B.3.4.2 om ATP), betales der AM-bidrag ved indbetalingen
til ordningen og aldrig ved udbetalingen fra ordningen.
Herfra afviger
kun tilfælde, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis kan undlade at foretage
afdækning af ordningen i et pensionsinstitut (direktørordninger). Dette
skyldes at, der i disse situationer er særlig hjemmel i AMFL til at
opkræve bidrag ved udbetalingen. Se også nedenfor under afsnit
B.3.5 om uafdækkede ordninger.
Der betales hverken
SP-bidrag af arbejdsgiverens indbetalinger til en pensionsordning omfattet
af PBL § 19 eller af udbetalinger fra en sådan, jf. ATP-lovens § 17 f,
stk. 1. Se også afsnit
B.1.10.1 .
Den efterfølgende gennemgang vil
koncentrere sig om, hvorvidt udbetalingerne er A-indkomst eller
ej.
B.3.1 Afgrænsning
Pension sikrer typisk personer eller
disses efterladte et indtægtsgrundlag, når personen har forladt
arbejdsmarkedet fx på grund af alder, varig nedsættelse af erhvervsevnen,
fysisk/psykisk invaliditet eller på grund af personens død.
Ydelser,
der udbetales på samme eller næsten samme grundlag, men som er af mindre
permanent karakter, behandles ovenfor under afsnit
B.1.11 , mens andre former for overførselsindkomster
behandles nedenfor under afsnit
B.5 .
B.3.2 Folkepension
Alle over 67 år
(for
personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år, jf.
lov nr. 287 af 12. maj 1999),
der har dansk indfødsret, og som opfylder bopælskriteriet, har ret til
folkepension, der består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt evt.
et særligt pensionstillæg til reelt enlige. Det særlige pensionstillæg
kompenserer for ophævelsen af det forhøjede personfradrag. Både
grundbeløb, pensionstillæg og særligt pensionstillæg skal medregnes i den
skattepligtige indkomst. Ydelserne er A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af
10. okt. 1998, § 20, nr. 3.
B.3.3 Førtidspension
Førtidspension kan udbetales ved varig
nedsættelse af erhvervsevnen som:
Højeste førtidspension til personer i alderen fra 18 til 60 år
(ubetydelig erhvervsevne).
Mellemste førtidspension til personer i alderen fra 18 til 60 år
(erhvervsevnen nedsat med 2/3) eller til personer i alderen fra 60 til
67 år
(for
personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år,
jf. lov nr. 287 af 12. maj 1999)
(ubetydelig erhvervsevne).
Forhøjet almindelig førtidspension til personer i alderen fra 18 til
60 år (erhvervsevnen nedsat med mindst ½).
Almindelig førtidspension til personer i alderen fra 60 til 67 år
(for
personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år,
jf. lov nr. 287 af 12. maj 1999)
(erhvervsevnen nedsat med 2/3 eller med mindst
½).
Førtidspensionen består ligesom folkepensionen af
grundbeløb, pensionstillæg og evt. særligt pensionstillæg. Disse beløb
skal medregnes i den skattepligtige indkomst og er A-indkomst, jf. ovenfor
under afsnit
B.3.2 . Derudover tillægges forhøjet almindelig
førtidspension et førtidsbeløb, mellemste førtidspension et
invaliditetsbeløb og højeste førtidspension et invaliditetsbeløb og et
erhvervsudygtighedsbeløb.
Derudover kan der tilkendes personer i
alderen fra 18 til 67 år
(for
personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år, jf.
lov nr. 287 af 12. maj 1999)
invaliditetsydelse, bistandstillæg og plejetillæg.
Personlige tillæg
kan søges af pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt
vanskelige.
Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb,
personlige tillæg, invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg,
der udbetales i henhold til § 72 c i lov om social pension, jf.
lov
nr. 22 af 14. jan. 1998,
er skattefri efter LL § 7, litra i.
Erhvervsudygtighedsbeløbet, der
indgår i højeste førtidspension, er imidlertid skattepligtigt og
A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.
3.
Personer, der modtager førtidspension og som frivilligt indbetaler
ATP, skal betale AM-bidrag af ATP-beløbet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d
og § 8 stk. 1, litra f. Bidragsgrundlaget opgøres og bidragets størrelse
beregnes og indeholdes af ATP, jf. AMFL § 11, stk. 5 og 10. Der indeholdes
ikke SP-bidrag i førtidspensionen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1 og
3.
B.3.4 Afdækkede ordninger
B.3.4.1 Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Fonden forvalter de såkaldte
indefrosne dyrtidsportioner, som staten indbetalte til ATP i perioden 1.
sep. 1977 til 31. aug. 1979. LD udbetalingsafdelingen i ATP administrerer
udbetalingen af dyrtidsbeløbene på fondens vegne.
Ved udbetaling fra
fonden svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der
hidrører fra tilvækst på kontoen efter 31. dec. 1979 og 25 pct. af resten,
jf. PBL § 14 A, jf.
lovbek.
nr. 530 af 25. juni 1999.
B.3.4.2 ATP
Arbejdsmarkedets Tillægspension er som
udgangspunkt en obligatorisk, lovpligtig pensionsordning for lønmodtagere,
som bliver finansieret af ATP-bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere.
Ordningen er udvidet til også at omfatte andre end lønmodtagere. Ordningen
er endvidere gjort frivillig for visse grupper af personer. Der henvises i
den forbindelse til ATP-lovens §§ 2 a og 2 b samt beskrivelsen
nedenfor.
Der betales således også ATP-bidrag for lønmodtagere, der er
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som modtager dagpenge i
forbindelse med ledighed, for lønmodtagere, der modtager dagpenge ved
sygdom, barsel eller adoption efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, samt for lønmodtagere under kursusdeltagelse efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelse, hvis de modtager kursusgodtgørelse fra en
arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.
Endvidere er personer, der
modtager kontanthjælp, hjælp- og beskæftigelsestillæg eller
revalideringshjælp i henhold til §§ 25, 36 og 52, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, ATP-bidragspligtige. Det samme gælder personer, der er
medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, er over 25 år, og
modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Efter eget valg kan personer - der er medlem af
en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere og modtager overgangsydelse,
efterløn eller delefterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og
førtidspensionister omfattet af lov om social pension § 14, jf. § 13 eller
personer, der modtager delpension efter lov om delpension - vælge at
betale ATP-bidrag og dermed AM-bidrag af ydelserne.
ATP falder ind
under PBL § 2 og er derfor en pensionsordning med løbende livsbetingede
udbetalinger dog med mulighed for udbetaling af engangsbeløb ved
medlemmets død. Ved udbetaling af engangsbeløb til de efterladte betales
der afgift med 40 pct., jf. PBL § 29 B. De løbende ydelser er A-indkomst,
jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 19, og skal medregnes i
den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1.
ATP-fonden
beregner og indeholder AM-bidrag i arbejdsgiverens indbetalinger til
fonden (både den ansattes del og arbejdsgiverens del af
ATP-indbetalingen), jf. AMFL § 11, stk. 5 og ovenfor under
B.1.10 .
Bidragsgrundlaget udgør arbejdsgiverens
indbetalinger herunder indbetalinger til ATP vedrørende
arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra c.
For personer
omfattet af ATP-lovens §§ 2 a og 2 b, som beskrevet ovenfor, omfatter
bidragsgrundlaget de foretagne indbetalinger til ATP, jf. AMFL § 7, stk.
1, litra d. Bidragsgrundlaget omfatter herefter følgende indbetalinger til
ATP:
Indbetalinger foretaget af de kommunale dagpenge- og
socialmyndigheder,
for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel,
for modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov
om social pension,
for modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse efter §§ 25 og
52 i lov om aktiv socialpolitik.
Indbetalinger
foretaget af arbejdsløshedskasserne,
for modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse,
for modtagere af dagpenge i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring,
for modtagere af godtgørelse i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelse.
Indbetaling foretaget af
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne,
for modtagere af overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i
henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og
for modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Bidragsgrundlaget omfatter ikke
SP-bidraget omtalt nedenfor afsnit
B.3.4.2.2 på 1 pct., der opkræves af dagpenge udbetalt til
de af ATP-lovens § 2 a omfattede personer, jf. AMFL § 8, stk. 5.
ATP-fonden beregner og indeholder bidrag af såvel obligatoriske som
frivillige indbetalinger til fonden, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra f og
§ 11, stk. 5.
B.3.4.2.1 Midlertidig pensionsopsparing
(DMP)
Ved dødsfald udbetales det på kontoen
indestående beløb med tillæg til dødsboet, jf. ATP-lovens § 17 c, stk. 5,
1. pkt. Der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, jf. PBL §
29 B.
Er dødsfaldet sket i 1998, udbetales den opkrævede
pensionsopsparing for indkomståret 1998 ved de statslige
skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet uden beregning af afgift,
jf. ATP-lovens § 17 c, stk. 5 sammenholdt med PBL § 29 B. Til gengæld
gives der ikke fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
indkomståret 1998.
Det indestående beløb med tillæg udbetales
endvidere, når kontohaveren fylder
65
år,
jf. ATP-lovens § 17 d, stk. 1.
For
personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det
indestående beløb dog ved det fyldte 67. år, jf. lov nr. 288 af 12. maj
1999.
Der opkræves i denne situation en afgift på 40 pct., hvis udbetalingen
ikke overstiger 1.100 kr, jf. PBL § 29 B, 2. pkt. Overstiger udbetalingen
dette beløb, bliver beløbet undergivet almindelig indkomstbeskatning som
personlig indkomst, jf. PSL § 3.
For personer, der den 31. dec. 1999 er
fyldt 67 år, udbetales opkrævet pensionsopsparing for 1998 ved de
statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning på grundlag af den
skattemæssige årsopgørelse for 1998, jf. ATP-lovens § 17 d, stk. 3.
Der opkræves ikke nogen afgift af udbetalingen i denne situation, ligesom
beløbet ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 29 B
modsætningsvis. Som en konsekvens heraf, kan der ikke bortses fra sådanne
beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
1998.
B.3.4.2.2 Særlig pensionsopsparing
(SP-bidrag)
For 1999 og senere år skal der efter
ATP-lovens § 17 f, stk. 1, indeholdes/indbetales en særlig
pensionsopsparing (SP-bidrag) på 1 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8,
stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde for
lønmodtagere m.fl. og selvstændige erhvervsdrivende omfattet af
bidragspligten efter samme lovs § 7, stk. 1 og 2. Indbetalingen sker til
de statslige told- og skattemyndigheder, der overfører beløbet til ATP,
jf. ATP-lovens §17 f, stk. 4. Indeholdelsen/indbetalingen skal ske første
gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personer fylder 17 år og sidste
gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personer fylder
64
år. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år,
jf. lov nr. 288 af 12. maj 1999.
SP-bidaget
skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 7 L og 8
M.
Der indeholdes endvidere et SP-bidrag på 1 pct. for personer
omfattet af ATP-lovens § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, jf.
samme lovs § 17 f, stk. 3. Dette SP-bidrag indbetales direkte til ATP, jf.
ATP-lovens § 17 f, stk. 5, men skal ikke medregnes i bidragsgrundlaget
efter AMFL § 8, stk. 1, litra f, jf. AMFL § 8, stk.
5.
Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra ATP over
en periode på 10 år fra den 1. i måneden efter det fyldte
65.
år,
jf. ATP-lovens § 17 i,
samt
lov nr. 288 af 12. maj 1999. For personer, der inden den 1. juli 1999 er
fyldt 60 år, udbetales det indestående beløb dog ved fyldte 67. år, jf.
lov nr. 288 af 12. maj 1999.
Udbetalingerne medregnes til den skattepligtige personlige indkomst, jf.
PSL § 3.
Udbetalingerne
er A-indkomst i henhold til KSLbek. nr. 1142 af 20. dec. 1999, således at
der skal tilbageholdes A-skat af disse.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at mindre beløb
kan udbetales som engangsbeløb, jf. ATP-lovens § 17 i, stk. 1, 4. pkt.
Sker udbetalingen i form af mindre beløb, skal der betales afgift med 40
pct., jf. PBL § 29 B, 1. pkt.
Ved dødsfald udbetales det på kontoen
indestående beløb med tillæg til dødsboet, jf. ATP-lovens § 17 h, stk. 4,
1. pkt. Der betales en afgift på 40 pct. af udbetalingen, jf. PBL § 29 B,
1. pkt. Opkrævet opsparing vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet
sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning til dødsboet uden beregning af afgift, jf. ATP-lovens § 17
h, stk. 4, 2. pkt. og PBL § 29 B modsætningsvis. Der kan til gengæld ikke
bortses fra den beregnede pensionsopsparing i den skattepligtige
lønindkomst, ligesom opsparingen i øvrigt heller ikke kan fragå ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 7 L, stk. 2 og 8 M,
stk. 3.
B.3.4.3 Pensionsordninger med løbende
(livsbetingede) udbetalinger (skattekode 01, 10 og 16)
Der henvises til LV
A.C.1.2 og
1.2.1 .
Ordningen skal sikre pension i form af løbende
ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Ordningen
oprettes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. PBL §
2, nr. 4 og §§ 3-6.
Løbende ydelser fra ordningerne skal medregnes i
den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.
Ydelserne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.
19. Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af løbende ydelser i
henhold til pensionsaftalen, eller disponeres der over ordningen, svares
der afgift med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§
29, 29 A, 30, 33 A og 34.
B.3.4.4 Ratepensionsordninger (skattekode 02 og
11 (forsikringer), 07 og 12 (pengeinstitutordninger))
Der henvises til LV
A.C.1.2 ,
1.2.2 og
1.2.3 .
Ordningerne skal indeholde bestemmelse om, at
forsikringssummen/det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over 10 år
ved pensionsbegivenhedens indtræden. Raterne udbetales uanset den
umiddelbart berettigedes død.
Ordningerne oprettes enten i et
forsikringsselskab, et pengeinstitut eller en kapitalpensionsfond, jf. PBL
§§ 8 og 11 A.
Raterne medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL
§ 20, nr. 2 og nr. 4. Raterne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10.
okt. 1998, § 20, nr. 19. Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter
af aftalte rater, eller disponeres der over ordningen, svares der afgift
med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 29, 30, 33
A og 34.
B.3.4.5 Indeksordninger (skattekode 04 og
13)
Der henvises til LV
A.C.1.6 .
I en indekskontrakt skal være fastsat en
udbetalingsperiode på 10 - 15 år, som regnes fra den 1. dag i måneden
efter interessentens fyldte 67. år. En indekskontrakt bortfalder ved
interessentens død og beløbet tilfalder dødsboet.
Indeksordninger kunne
til og med ultimo 1971 oprettes som en forsikring eller som en
opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt. Indeksforsikring kunne
oprettes i danske livs- og pensionsforsikringsselskaber, og en
indeksopsparingskonto kunne oprettes i danske pengeinstitutter, jf. PBL §
15.
Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv
medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 3.
Udbetalingerne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,
nr. 19. Af andre udbetalinger end løbende, fx ved interessentens død eller
dispositioner over ordningen, svares en afgift på maksimalt 40 pct., jf.
PBL § 29, stk. 1, § 30, stk. 1, § 33 A og § 34.
B.3.4.6 Kapitalpensionsordninger (skattekode 03
og 13 (forsikringer), 08 og 15 (pengeinstitutordninger))
Der henvises til LV
A.C.1.2.4 .
En kapitalpensionsordning kommer til
udbetaling som en sum ved pensionsbegivenhedens indtræden. En
kapitalpensionsordning kan oprettes i et forsikringsselskab som en
kapitalforsikring eller i et pengeinstitut som en opsparing i
pensionsøjemed. Ved udbetaling ved pensionsbegivenhedens indtræden eller
ved ophævelse i utide eller disposition over ordningen svares der en
afgift på 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§
25-28, 30, 33 A og 34.
Personer, der har fået bevilget orlov til
uddannelse, børnepasning eller sabbat, kan til supplerende finansiering af
orloven helt eller delvist ophæve en kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed, jf. PBL § 20 A.
Pensionsinstituttet skal på baggrund af
opgivne oplysninger om hidtidige indtægtsforhold og den fremtidige
orlovsydelse beregne det hæveberettigede beløb. Beløbet kan højst udgøre
forskellen mellem den hidtidige indkomst og orlovsydelsen og beregnes i
forhold til det tidsrum, i hvilket orloven løber.
Det hævede beløb
indgår i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 5. Beløbet
er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.
19.
B.3.4.7 Andre afdækkede ordninger
Der henvises til LV
A.C.2 . Det drejer sig om ordninger, hvor der ikke er
fradragsret for præmier/bidrag i den skattepligtige indkomst her i landet.
Det gælder for det første:
Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der ikke opfylder
betingelserne for fuld fradragsret.
Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der opfylder
betingelserne for fuld fradragsret, men hvor der ved ordningens
oprettelse er givet afkald på beskatning efter PBL, afsnit 1.
Syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede.
Tilvæksten på de under 1) og 2) nævnte ordninger er
skattepligtig, jf. PBL § 53 A, stk. 3. Dette gælder dog ikke rene
risikolivsforsikringer, jf. PBL § 53 A, stk. 4, mens udbetalinger er
skattefri, jf. PBL § 53 A, stk. 5.
Det gælder for det andet:
Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der ikke er omfattet af
PBL kapitel 1 herunder ordninger oprettet i udlandet, syge- og
ulykkesforsikringer omtalt under 3), samt endelig udenlandske
pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter, alt under forudsætning
af, at de er oprettet mens ejeren ikke var fuldt skattepligtig til
Danmark og der er foretaget fradrag i udenlansk indkomst for
præmien/bidraget i denne periode.
Udbetalinger fra
disse ordninger skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 53
B, stk 6. I den udstrækning ordningen er oprettet i udlandet er
udbetalingerne B-indkomst. Er de oprettet i et dansk pensionsinstitut, er
der endnu ikke skabt intern hjemmel til at anse udbetalingerne for at være
A-indkomst.
Udbetalinger fra ordninger svarende til danske
kapitalpensionsordninger medregnes kun med 75 pct., når udbetalingen sker
samlet efter ejerens fyldte 60. år, ved ejerens invaliditet eller ved
ejerens død.
B.3.5 Uafdækkede pensionsordninger
B.3.5.1 Tjenestemandspension
Tjenestemandspension udbetales af det
offentlige som en løbende livsbetinget ydelse som følge af tidligere
ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes
tjeneste. Statstjenestemandspensionen udbetales efter
tjenestemandslovgivningen, mens de kommunale og amtskommunale
tjenestemandspensioner udbetales efter kommunale og amtskommunale
vedtægter. Ordningerne er omfattet af PBL § 2, nr. 1. De løbende
udbetalinger skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20,
stk. 1, nr. 1 og er A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, §
20, nr. 19. Udtrædelsesgodtgørelser fra tjenestemandspensionsordninger
afgiftsberigtiges med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct.
efter PBL §§ 29, 33 A og 34. Det er direkte nævnt i de generelle
bemærkninger i forslaget til AMFL (L 326 fra 1993), at der ikke skal
betales AM-bidrag af udbetalinger fra tjenestemandspensionsordninger.
Balancen i forhold til andre lønmodtagere er sikret gennem ændring af
tjenestemandspensionsloven.
B.3.5.2 Tjenestemandspensionslignende
pensionsordninger og andre pensionslignende ydelser
For en række tilsagn om pension til
ansatte eller efterladte ægtefæller og børn efter ansatte i eksempelvis
private skoler og gymnasier, selvejende institutioner, tidligere
statsvirksomhed, koncessionerede selskaber eller givet ifølge lov, gælder
det, at tilsagnet ikke nødvendigvis skal afdækkes i et
pensionsinstitut.
Sådanne tilsagn kan evt. være omfattet af PBL § 2,
nr. 2, om pensionsordninger, der modtager statsstøtte. I så fald finder
ovenstående regler anvendelse, se afsnit
B.3.5.1 .
Er tilsagnet ikke omfattet af PBL § 2, nr. 2,
følger skattepligten af de løbende livsbetingede ydelser til den tidligere
ansatte eller hans efterlevende ægtefælle eller børn af SL § 4, litra c.
Ydelserne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.
2. Se iøvrigt Per Hessel: "Kildeskatteloven, pligt og ansvar", 3. udgave,
1984, side 110 f.
Vederlag for afløsning af pensionstilsagnet skal
medregnes i den skattepligtige indkomst, jf.
AL
§ 40, stk. 8, jf. stk. 3,
og medregnes med 85 pct. af den del af vederlaget, der overstiger et
grundbeløb på 7.900 kr., jf. LL § 7 O, stk. 1, nr. 4 og stk. 3.
Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og er for 2000 11.200 kr. Den
skattepligtige del af afløsningssummen er A-indkomst, jf. KSLbek. nr.734
af 10. okt. 1998, § 20, nr. 25.
Ved afgrænsningen af, hvilke
pensionstilsagn/-ydelser eller afløsningssummer for
pensionstilsagn/-ydelser, der er omfattet af bidragspligten i AMFL §
7, stk. 1, litra b, jf. § 8, stk. 1, litra d, vedrørende
pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere
ansættelsesforhold, og hvilke der ikke er omfattet, kan man tage
udgangspunkt i det forhold, at betegnelsen pension i denne sammenhæng kun
anvendes om ydelser fra pensionsordninger, der er omfattet af PBL. Dernæst
har Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene udtalt, at
udbetalinger fra tjenestemandspensionslignende ordninger fra en tidligere
arbejdsgiver alene kan ske bidragsfrit, hvis pensionsordningen
ufravigeligt følger de til enhver tid gældende statslige eller kommunale
tjenestemandspensionsregler, og de ansattes løn, ansættelses- og
pensionsvilkår er underlagt statslige eller kommunale myndigheders
godkendelseskompetence. Hvis ikke disse betingelser er opfyldt, er der
tale om tilsagnsordninger omfattet af AMFL § 7, stk. 1, litra b, uanset de
benævnes tjenestemandspensioner og/eller er beregnet efter reglerne for
disse, jf. TfS 1996, 546.
For så vidt angår borgmestres egenpension og
efterløn se TfS 1998, 121 (TSS), hvoraf det fremgår, at borgmestres
egenpension er bidragsfri, mens efterlønnen er bidragspligtig.
Der
henvises iøvrigt til de generelle bemærkninger ovenfor under afsnit
B.1.11 samt omtalen samme sted af de såkaldte
direktørordninger, der også falder ind under AMFL § 7, stk. 1, litra
b.
For så vidt angår udbetalinger af pensionslignende ydelser fra fonde
til tidligere ansatte hos en bestemt arbejdsgiver eller til de ansattes
efterladte, vil disse ydelser efter omstændighederne kunne anses for
ydelser fra en tidligere arbejdsgiver, jf. de opstillede betingelser
ovenfor under afsnit
B.1.2.2 .
Begrænset
skattepligt
Personer, der, uden at være omfattet
af KSL § 1, har indkomst af den i KSL § 43, stk. 2, nævnte art, der er
gjort til A-indkomst, bliver begrænset skattepligtige af indkomsten, jf.
KSL § 2, stk. 1, litra b.
Af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,
følger det herefter, at en sådan person vil være begrænset skattepligtig
af
folkepension, førtidspension, (nr. 3)
løbende udbetalinger fra ATP, pensionsordning med løbende
udbetalinger, ratepensionsordning, indeksordning, tjenestemandspensioner
og visse andre ordninger samt udbetaling fra kapitalpensionsordning
(orlovsydelse), (nr. 19)
tjenestemandspensionslignende ydelser mv., (nr. 2)
afløsningssum for tjenestemandspensionslignende ydelser, (nr. 25)
pension og lignende skattepligtige ydelser, der har sammenhæng med
tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for
bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, eksempelvis
folketingspension og borgmesterpension, (nr. 26).
En indgået
dobbeltbeskatningsaftale med et andet land kan dog medføre, at Danmark
ikke kan udnytte beskatningsretten, hvorfor indeholdelse af A-skat kan
undlades. I sådanne tilfælde må det ved hver udbetaling kunne
dokumenteres, at betingelserne for at indeholdelse af A-skat kan undlades,
er til stede.
Som omtalt i de generelle bemærkninger under afsnit
B.3 skal der normalt ikke indeholdes AM-bidragaf de nævnte
pensionsudbetalinger. En undtagelse gælder for de uafdækkede
tjenestemandspensionslignende ydelser, der ikke opfylder betingelserne for
at blive sidestillet med en tjenestemandspension samt de såkaldte
direktørordninger, jf. ovenfor. Det er uden betydning for bidragspligten,
om modtageren er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Der
henvises i øvrigt til afsnit
B.1.11 og afsnit
C .
B.4 Støtte til studier mv.
B.4.1 Stipendier
Skattepligtige stipendier fra Statens
Uddannelsesstøtte er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, litra c, og KSLbek.
nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 4, som ændret ved KSLbek. nr. 1142 af
20. dec. 1999. Hvis stipendiemodtageren helt eller delvist skal
tilbagebetale et udbetalt stipendium, skal tilbagebetalingen fratrækkes i
det indkomstår, hvori det for meget udbetalte stipendium er modtaget og
medregnet ved indkomstopgørelsen, se Told- og Skattestyrelsens meddelelse
i TfS 1993, 431 samt LV
A.B.6.5.1 .
Der skal ikke indeholdes AM-bidrag af
stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte. Det skyldes, at et stipendium
ikke er optjent i et ansættelsesforhold, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.
Stipendiemodtageren bliver heller ikke omfattet af bidragspligten efter
AMFL § 7, stk. 1, litra c, idet stipendiet ikke anses for vederlag for
personligt arbejde.
Der henvises til afsnit
B.4.5 vedrørende stipendium til ph.d.-studerendes
studierejser i udlandet.
B.4.2 Legater
Legater til uddannelsesformål er
personlig indkomst, uanset om legatet måtte være betinget af en bestemt
anvendelse. Dog kan legatet anses for skattefrit, hvis det er ydet på
betingelse af, at det anvendes til rejse- og opholdsudgifter ved en
studierejse i udlandet, jf. LL § 7 K. Der kan endvidere henvises til LV
A.B.6.5.2 .
Skattepligtige legater til studerende er
B-indkomst.
Legatmodtagere er ikke bidragspligtige af legater, idet
ydelsen hverken er optjent i et ansættelsesforhold eller kan anses som
vederlag for personligt arbejde.
B.4.3 Ydelser fra arbejdsgiver
Har den studerende under
studieperioden bevaret sit ansættelsesforhold, og udbetaler arbejdsgiveren
i henhold til en lovmæssig forpligtelse, kollektiv overenskomst,
individuel aftale eller lignende beløb (løn) til den studerende, eventuelt
som supplement til stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, er dette
beløb omfattet af AM-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der
skal ligeledes indeholdes SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Beløbet er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1.
Om
arbejdsgivers dækning af udgifter til uddannelse og kurser, jf. LL § 31,
henvises til afsnit
B.1.6.18 .
B.4.4 Offentlige tilskud
Det offentlige tilskud er som
udgangspunkt skattepligtigt - eksempelvis værdien af fribolig på et
studenterkollegium - og værdien af ydelsen skal henregnes til
B-indkomst.
Studerende, der modtager offentlige tilskud, skal som
udgangspunkt ikke betale AM-bidrag af ydelsen. Kun i situationer, hvor
ydelsen har karakter af løn eller vederlag for en konkret arbejdsydelse,
vil ydelsen være bidragspligtig.
Offentlige tilskud, der gives til børn
og unge under 18 år i form af nedsat egenbetaling for ophold og
undervisning på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, landbrugshøjskoler,
husholdningsskoler og efterskoler samt for ophold på en kostafdeling ved
en friskole, en privat grundskole og en privat gymnasieskole, anses ikke
som indkomstskattepligtige. Statens generelle ø-tilskud til unges
videreuddannelse anses heller ikke for skattepligtige for unge under 18
år, se endvidere LV
A.B.6.5.1 .
Enkelte godtgørelser/ydelser til
uddannelse fra det offentlige er dog gjort til A-indkomst i medfør af
KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Det drejer sig eksempelvis om
uddannelsesgodtgørelse, der udbetales til ledige i henhold til § 40 i lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. nævnte bek. § 20, nr. 9. Endvidere
drejer det sig om kursusgodtgørelse mv. efter kapitel 7 i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser samt skoleydelse i henhold til § 19 i lov om
daghøjskoler og produktionsskoler, jf. samme bek. § 20, nr. 12 og
13.
Ovenstående godtgørelser/ydelser er ikke AM-bidragspligtige, idet
der ikke er tale om vederlag for personligt arbejde. Der skal efter
ATP-lovens § 17 f, stk. 3 opkræves SP-bidrag for personer omfattet af
samme lovs § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, kursusgodtgørelser
mv.
Om
dækning af udgifter til uddannelse og kurser, jf. LL § 31, henvises til
afsnit
B.1.6.18 .
B.4.5 Ph.d.-studerende
Studierejser i
udlandet
Ved
lov nr. 955 af 20. dec. 1999 er der vedtaget en ændring af LL § 7 K med
virkning fra 1. jan. 2000. Lovændringen indebærer, at der for så vidt
angår udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet er skattefrihed
for de faktiske dokumenterede udgifter. Ved befordring i egen bil eller på
motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag
af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter LL § 9 C, stk. 1, i stedet
for de faktiske udgifter. For sædvanlige udgifter til logi, kost og
småfornødenheder på studiestedet kan satserne i LL § 9 A, stk. 2, anvendes
i stedet for de faktiske udgifter. Der henvises til TSS-cirk. 2000-01.
For
ph.d.-studerende er der i LL § 7 K, stk. 3 og 4 særlige regler vedrørende
studierejselegater og beløb udbetalt fra den pågældendes
uddannelsesinstitution til dækning af udgifter ved studieophold i
udlandet, Færøerne eller Grønland. Efter disse regler kan ph.d.-studerende
skattefrit modtage et beløb i form af stipendier og legater, og herudover
kan den ph.d.-studerende fra uddannelsesinstitutionen skattefrit modtage
et beløb.
Beløbet
kan ikke overstige standardsatsen for sædvanlige udgifter til logi, kost
og småfornødenheder, jf. LL § 9 A, stk. 2, reduceret med den
indkomstskattefri del af stipendiet. Alternativt kan de dokumenterede,
faktiske udgifter anvendes, reduceret med den indkomstskattefri del af
stipendiet. Reglerne er nærmere beskrevet i LV
A.B.6.5.2 og TSS-cirk. 2000-01.
Bestemmelserne
i LL § 7 K, stk. 3 og 4, havde oprindelig kun virkning for indkomstårene
1995-1997. Ved lov nr. 133 af 25. feb. 1998 blev der vedtaget en
forlængelse af særreglerne gældende til og med år 2001. Forlængelsen
gælder alene beløbsmodtagere, som den 31. dec. 1997 havde ph.d-stipendium
efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, og som senest den 28.
feb. 1998 havde opnået kandidatgrad. Andre ph.d.-studerende har
lønmodtagerstatus.
Ph.d.-studerende, der modtager løn, dvs.
kandidatstipendiater, er ikke omfattet af LL § 7 K, for så vidt angår
løndelen. De behandles fuldt ud som lønmodtagere. Personer, der er
indskrevet ved et ph.d.-studium, som finansieres ved hjælp af legater, er
heller ikke omfattet af bestemmelserne i LL § 7 K, stk. 3 og
4.
Ph.d.-studerende, der modtager stipendier fra statens
uddannelsesstøtte, og som modtager skattepligtige beløb i forbindelse med
studiet, det være sig i form af stipendium, legat eller ydelse fra en
uddannelsesinstitution, er ikke bidragspligtige af beløbet, idet der ikke
er tale om vederlag for personligt arbejde i eller udenfor
ansættelsesforhold.
Skattepligtige beløb fra stipendier og legater er
henholdsvis A- og B-indkomst, jf. afsnit
B.4.1 og
B.4.2 . Hvis en ph.d.-studerende, der modtager stipendier
fra statens uddannelsesstøtte, modtager skattepligtige beløb fra den
pågældendes uddannelsesinstitution, jf. LL § 7 K, stk. 4, er beløbet
B-indkomst, i det der ikke er tale om
lønindkomst.
Studierejser i
Danmark
En ph.d.-studerende kan på visse
betingelser modtage supplerende stipendium i forbindelse med studierejser
i Danmark, jf. lov om statens uddannelsesstøtte. Stipendiemodtageren
omfattes ikke af bidragspligten, idet ydelsen ikke anses for vederlag for
personligt arbejde.
Tilskud, som den ph.d.-studerende modtager til
afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark, herunder den
godskrevne værdi af billetter og lignende, er A-indkomst, jf. KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998 § 20, nr. 20.
Indkomstbeskatningen skal foretages
i det indkomstår, hvori tilskud, herunder værdi af billetter og lignende,
godskrives modtageren, henholdsvis formuegodet er til rådighed. Hvis
tilskuddet er modtaget i form af billetter og lignende, hvori A-skatten
ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet indeholdes, skal denne A-skat
indeholdes i nettobeløbet efter sædvanligt A-skattetræk af det supplerende
stipendium, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 23, stk. 1 og
3.
B.5 Diverse overførselsindkomster
AM-bidrag
For personer er princippet i AMFL, at
der pålægges et AM-bidrag af deres samlede indkomster med tilknytning til
arbejdsmarkedet og af indkomst fra visse erhvervsmæssige aktiviteter. Det
vil sige, at de overordnede kriterier for afgrænsningen af hvilke
indkomster, der er omfattet af bidragspligten efter AMFL, er om indkomsten
er vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold, personligt arbejde,
selvstændig erhvervsvirksomhed eller stammer fra lignende erhvervs- og
arbejdsrelaterede forhold.
Modsætningsvis omfatter loven således ikke
modtagere af indkomster udenfor sådanne beskæftigelses- og
erhvervsforhold, uanset om disse indkomster er indkomstskattepligtige
eller ej. Dette gælder således offentlige overførselsindkomster, herunder
folke- og førtidspension, dagpenge ved ledighed, sygdom og barsel m.fl.,
egentlige godtgørelser og erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste,
arbejdsskader, erhvervsevnetab mv., herunder erstatninger efter
erstatningsansvarsloven og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade,
der udbetales fra et forsikringsselskab eller andre til dækning af
indkomsttab for skadelidte, der altså ikke skal medregnes i
bidragsgrundlaget efter AMFL. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder
dog, at sådanne overførselsindkomster m.fl. indgår i bidragsgrundlaget i
det omfang indkomsterne skal medregnes til virksomhedsindkomsten og ved
opgørelse af det virksomhedsoverskud, der er personlig indkomst for den
selvstændige, jf. AMFL § 10.
Til gengæld blev der som led i
1993-reformerne på skatte-, arbejdsmarkeds- og pensionsområdet ved
fastsættelsen af ydelsesniveauet for de offentlige overførselsindkomster
m.fl. taget højde for, at modtagerne af disse indkomster ikke er omfattet
af reglerne om bidragspligt og bidragsgrundlag for lønmodtagere efter AMFL
§ 7, stk. 1 og § 8, stk. 1.
Ved lov nr. 480 af 30. juni 1993
gennemførtes en skatteomlægning, der bl.a. indebar en bruttoficering af en
række sociale ydelser, herunder især kontanthjælp og andre ydelser, der
træder i stedet for løn. Ved samme lov blev LL § 7, litra j, udformet
således, at skattefriheden alene omfatter ydelser, som offentlige
myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand,
jf. lov nr. 110 af 26. feb. 1996 til dækning af nærmere bestemte udgifter
for modtageren. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en erstatning for en
lønindtægt og er således ikke omfattet af skattefriheden efter LL § 7,
litra j. I forbindelse med, at lov om social bistand med virkning fra 1.
juli 1998 blev afløst af lov nr. 454 af l0. juni 1997 om social service
(senest lovbek. nr. 581 af 6. aug. 1998) og lov nr. 455 af 10. juni 1997
om aktiv socialpolitik (senest lovbek. nr. 707 af 29. sept. 1998), blev LL
§ 7, litra j ændret, uden der herved er tilsigtet nogen
realitetsændring.
Omstændighederne ved og betingelserne for at modtage
ydelser for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service er af en
sådan karakter, at ydelserne på trods af det ovenfor anførte kan være
omfattet af AMFL. Dette gælder således for modtagere af tilskud til tabt
arbejdsfortjeneste efter lov om social service § 29. Blandt de
tildelingskriterier, der skal være opfyldt, og som er afgørende for
bidragspålæggelse i disse tilfælde er, at tilskuddene til tabt
arbejdsfortjeneste skal modsvares af en arbejdsydelse i form af pleje,
pasning, genoptræning mv., og at det stilles som en betingelse, at
modtageren helt eller delvist har måttet ophøre med anden beskæftigelse.
Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor vedrørende hjælp i
forbindelse med handicap, sygdom mv.
Det vil blive nævnt i det
følgende, hvor der er særlig hjemmel til opkrævning af
AM-bidrag.
Sygedagpenge er omtalt ovenfor i afsnit
B.1.2.1 .
SP-bidrag
Der henvises til afsnit
B.3.4.2.2 og til afsnit
A.3 .
Det vil endvidere blive nævnt i det følgende, hvis
der skal betales SP-bidrag.
B.5.1 Arbejdsløshedsdagpenge
Arbejdsløshedsforsikringen er en
frivillig forsikringsordning for såvel lønmodtagere som selvstændige.
Forsikringsordningen administreres af arbejdsløshedskasserne, som er
private foreninger, der ifølge loven alene har til formål at sikre
medlemmerne økonomisk kompensation for tab af indtægt i tilfælde af
arbejdsløshed.
Man skal være medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse)
for at kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.
Man kan modtage
dagpenge i en dagpengeperiode, der efterfølges af en aktivperiode, hvor
man har ret og pligt til aktivering henholdsvis kan modtage dagpenge.
Dagpengeperioden er pr. 1. jan. 2000 på 65 uger og pr. 1. jan. 2001 på 52
uger. Aktivperioden er på 3 år.
Der henvises i øvrigt til
lovbek.
nr. 592 af 14. juli 1999
om arbejdsløshedsforsikring.
Om feriedagpenge se
afsnit B.1.2.1.
B.5.1.1 Lønmodtagere
Arbejdsløshedsdagpengene (a-dagpenge)
udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst et fastsat
maksimum.
For deltidsforsikrede udgør a-dagpengene højst 2/3 af
a-dagpengene for fultidsforsikrede.
Der gælder en særlig lav sats på 82
pct. for værnepligtige og personer, der har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse af mindst 18 måneders varighed (dimittendsats).
En
arbejdsgiver skal betale a-dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
til en lønmodtager, der er medlem af en a-kasse, hvis lønmodtageren bliver
ledig som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og
tidsbestemt akkord og lignende.
Både arbejdsløshedsdagpengeydelserne og
dagpengegodtgørelsen fra arbejdsgiveren er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734
af 10. okt. 1998, § 20, nr. 5 og 6, jf. KSL § 43, stk. 2.
For medlemmer
af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, der får udbetalt dagpenge eller
kursusgodtgørelse eller er over 25 år og modtager uddannelsesgodtgørelse,
indbetales bidrag til ATP, jf. § 2 a i ATP-loven. Arbejdsløshedskassen
tilbageholder ved udbetaling af dagpengeydelsen medlemmets ATP-bidrag, som
udgør 1/3 af det samlede bidrag. ATP indeholder AM-bidrag i det samlede
indbetalte ATP-bidrag for den arbejdsløse, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d,
§ 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5.
Der skal betales SP-bidrag af
dagpenge, kursusgodtgørelser og uddannelsesgodtgørelse til medlemmer over
25 år, som nævnes i ATP-lovens § 2 a, stk. 1, jf. samme lovs § 17 f, stk.
3.
B.5.1.2 Selvstændige
A-dagpenge udbetales ved ledighed på
grundlag af den selvstændiges hidtidige arbejdsfortjeneste.
For at
kunne få a-dagpenge som selvstændig skal det personlige arbejde i
virksomheden være ophørt mere end midlertidigt. Det kan ske ved
overdragelse eller lukning samt bortforpagtning eller
udlejning.
Beregningen af dagpengesatsen sker med udgangspunkt i
gennemsnittet af indtægten af de 2 bedste, hele regnskabsår, der er
afsluttet inden for de seneste 5 år umiddelbart forud for
ledigheden.
Det er virksomhedens skattepligtige indkomst, der er
udgangspunkt for beregning af dagpengesatsen.
Dagpengeydelserne er
A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.
5.
B.5.2 Orlovsydelser
Lovbek.
nr. 4 af 4. jan. 1999
om orlov har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at personer med
tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til uddannelse og orlov til
børnepasning.
B.5.2.1 Orlov til uddannelse
Orlov til uddannelse er åben for
lønmodtagere og selvstændige over 25 år, som er dagpengeberettigede
a-kassemedlemmer, der har haft 3 års forudgående beskæftigelse inden for
de sidste 5 år, dog kun 2 år for deltidsforsikrede samt ledige, der er
berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. ved
orlovens start.
Orlovsydelsen udgør for fuldtidsforsikrede et beløb
svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Orlovsydelsen er
A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 11.
For
selvstændigt erhvervsdrivende medregnes orlovsydelsen til
virksomhedsindkomsten og ved opgørelsen af det virksomhedsoverskud, der
anses som personlig indkomst for den selvstændige. Dermed indgår ydelsen i
bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende efter AMFL § 10, § 7,
stk. 2. Jf. også TfS 1995, 201 (DEP). Når ydelsen indgår i den
selvstændiges bidragsgrundlag, følger det af ATP-lovens § 17 f, stk. 1, at
den selvstændige også skal betale SP-bidrag af
orlovsydelsen.
B.5.2.2 Orlov til børnepasning
Orlov til børnepasning er åben for
lønmodtagere og selvstændige, der er berettiget til sygedagpenge samt for
ledige, der er berettiget til dagpenge eller
kontanthjælp.
Orlovsydelsen udgør 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb. Kontanthjælpsmodtagere får nedsat
kontanthjælp.
Orlovsydelsen er A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10.
okt. 1998, § 20, nr. 11.
Det gælder om denne orlovsydelse som for
orlovsydelsen til uddannelse, at når den udbetales til en selvstændigt
erhvervsdrivende, skal den medregnes til virksomhedsindkomsten og dermed
indgå i bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, jf. § 7, stk. 2, ligesom der
skal betales SP-bidrag af ydelsen efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se også
afsnit
B.5.2.1 .
Supplerende
tilskud
Der kan gives supplerende tilskud til
forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov nr. 581 af
6. aug. 1998 om social service § 27. Tilskuddet kan sammen med
orlovsydelsen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt, se i øvrigt
lov om social service § 27, stk. 3-5.
Det supplerende tilskud er
A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.
3.
B.5.3 Delpension
Delpensionen giver de 60-65 årige, der
har bopæl i Danmark, mulighed for gradvis tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet.
Delpension kræver mindst 10 års fuldt ATP-bidrag
indenfor 20 år for en fuldtidsbeskæftiget.
Ordningen administreres af
de kommunale sociale myndigheder.
Der henvises til lov nr. 226 af 5.
april 1991 med senere ændringer om delpension.
Delpensionen er
A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.
3.
Delpensionisten kan vælge at lade de kommunale sociale myndigheder
foretage indbetalinger til ATP, jf. § 2 b i ATP-loven. Det følger af AMFL
§ 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af
de indbetalte ATP-bidrag.
B.5.4 Efterløn
Reglerne om efterløn er et tilbud til
personer mellem 60 og
64
(nye efterlønsordning)
/66
(gamle efterlønsordning) år om at forlade arbejdsmarkedet og samtidig være
sikret en indtægt frem til folkepensionsalderen. Tilbuddet om efterløn
gælder kun, hvis man er medlem af en a-kasse. Efterlønsordningen er en
udbygning af arbejdsløshedsforsikringen, som administreres af
a-kasserne.
Efterløn kan ydes, hvad enten tilbagetrædelsen sker fra
beskæftigelse, overgangsydelse,
delpension
eller ledighed.
Der henvises til
lovbek.
nr. 592 af 14. juli 1999
om arbejdsløshedsforsikring, kapitel 11 a.
Efterlønnen er A-indkomst
efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 5.
Ved
fravalg af efterlønsordningen og tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter
det fyldte 60. år sker der ligeledes beskatning som A-indkomst, jf.
KSLbek. § 20, nr. 5.
Efterlønsmodtagere,
der er medlemmer af a-kasser, kan vælge at lade arbejdsløshedskassen
foretage indbetalinger til ATP, jf. § 2 b i ATP-loven. Det følger af AMFL
§ 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af
de indbetalte ATP-bidrag.
B.5.5 Kontanthjælp og forsørgelsesydelser efter
den sociale lovgivning
Når en person kommer ud for en social
begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, giver
lovbek. nr. 581 af 6. aug. 1998 om social service og lovbek. nr. 707
af 29. sept. 1998 om aktiv socialpolitik mulighed for kontanthjælp, samt
rådgivning og vejledning.
Man kan kun få kontanthjælp og særlig støtte,
hvis man ikke er berettiget til hjælp efter anden lovgivning. De kommunale
sociale myndigheder administrerer
hjælpen.
B.5.5.1 Kontanthjælp
Efter § 25 i lov om aktiv
socialpolitik kan personer efter visse takster modtage hjælp til
forsørgelse. Betingelserne for at modtage kontanthjælp beskrives i lovens
kap. 4.
Den faste løbende kontanthjælp er skattepligtig indkomst, jf.
LL § 7, litra j modsætningsvis og A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10.
okt. 1998, § 20, nr. 3.
Kontanthjælpsmodtagere er omfattet af
ATP-bidragspligten, når betingelserne herfor i § 79 i lov om aktiv
socialpolitik er opfyldte. De pågældende betaler selv 1/3 af bidraget
medens staten betaler det resterende. Det følger af AMFL § 8, stk. 1,
litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af de indbetalte
ATP-bidrag.
For personer, som modtager kontanthjælp efter § 25 i lov om
aktiv socialpolitik og er omfattet af ATP-bidragspligten, skal der betales
SP-bidrag efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, jf. § 2 a, stk.
4.
B.5.5.2 Særlig støtte
Hvis en person har særlig vanskelige
økonomiske forhold på grund af høje boligudgifter eller stor
forsørgerbyrde, kan der særskilt eller i forbindelse med udbetaling af
kontanthjælp ydes en særlig støtte, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Den særlige støtte gives løbende, hvis boligudgiftern overstiger en
grænseværdi. Efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik kan der ydes
hjælp i særlige tilfælde.
Støtte til enkeltudgifter forudsætter, at der
er sket en social begivenhed, og at udgiften ikke kunne være forudset.
Eksempler på støtte til enkeltudgifter er beboerindskud og nødvendigt
bohave.
Der kan endvidere ydes hjælp til dækning af udgifter til
sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke dækkes af
anden lovgivning, og som man ikke selv har midler til at afholde. Det er
ikke en betingelse, at der er sket en social begivenhed.
Den særlige
støtte og hjælp i særlige tilfælde er skattefrie ydelser efter LL § 7,
litra j. Der skal ikke indeholdes A-skat eller AM-bidrag i
ydelserne.
B.5.5.3 Revalidering
Personer, hvis erhvervsevne er nedsat
af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan få hjælp til uddannelse,
erhvervsmæssig optræning og omskoling, når det må anses for påkrævet af
hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og
forsørge sin familie. Hjælpen udbetales i form af en revalideringsydelse,
jf. § 52 i lov om aktiv socialpolitik.
Udover revalideringsydelsen kan
der ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelse eller evt.
handicap, jf. §§ 63 og 64 i lov om aktiv
socialpolitik.
Revalideringsydelsen er skattepligtig, jf. LL § 7, litra
j, modsætningsvis og A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, §
20, nr. 3.
Der betales AM-bidrag af den del af revalideringsydelsen,
der indbetales til ATP, jf. AMFL § 8, litra f.
Der skal betales
SP-bidrag af hele revalideringsydelsen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3 og §
2 a, stk. 4.
Revalidenden kan på visse betingelser få tilbud om at
blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere,
jf. § 60 i lov om aktiv socialpolitik. Arbejdsgiveren betaler i så fald
som minimum den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle
ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende
arbejde. Kommunen giver arbejdsgiveren et tilskud til denne løn svarende
til forskellen mellem den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller
lærlingeløn og den udbetalte løn.
Revalidenderne betaler A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag af praktik-, elev- eller lærlingelønnen, jf. KSL §
43, stk. 1, AMFL § 7, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk.
1.
Uddannelses- og handicapbetingede ydelser er skattefri, jf. LL § 7,
litra j.
B.5.5.4 Aktivering
Etableringsydelse, der udbetales efter
den forhenværende § 21 i lov nr. 508 af 18. juni 1997 om aktiv
arbejdsmarkedspolitik, anses for erhvervet som led i modtagerens
skattepligtige virksomhedsindkomst og skal derfor medregnes i
bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, jf. TfS 1996,
606 (LSR), ligesom der skal betales SP-bidrag efter § 17 f, stk. 1, i
ATP-loven.
Personer, der er berettiget til eller modtager kontanthjælp
efter lovbek. nr. 707 af 29. sept. 1998 om aktiv socialpolitik, skal have
tilbud om aktivering i form af beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige
aktiviteter. Aktiveringen kan, efter § 16 i lov om aktiv socialpolitik,
omfatte kortvarige vejlednings- og instruktionsprogrammer, jobtræning med
løntilskud, individuel jobtræning, særligt tilrettelagte
uddannelsesaktiviteter, voksen- eller efteruddannelse mv.
Kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at etablere og drive selvstændig
virksomhed, har indtil 1. jan. 1998 kunnet få igangsætningsydelse, jf. lov
nr. 1077 af 29. dec. 1997. Personer, der har fået tildelt
igangsætningsydelse inden den 1. jan. 1998, kan modtage
igangsætningsydelsen efter de hidtil gældende regler.
Deltagere i
arbejdsmarkedsuddannelse efter
lov
nr. 572 af 4. aug. 1998
om arbejdsmarkedsuddannelser kan opnå godtgørelse, støtte og tilskud efter
lovens kapitel 7.
Når der under aktivering udbetales en ydelse, der
beregnes efter reglerne om kontanthjælp, behandles ydelsen skattemæssigt
på samme måde som kontanthjælp efter § 25 eller § 34 i lovbek. nr. 707 af
29. sept. 1998 om aktiv socialpolitik (tidligere §§ 37 og 37 a i lov om
social bistand). Det betyder, at den del af ydelsen, som modsvares af
bruttokontanthjælpen er skattepligtig, mens den del, som modsvares af den
særlige støtte efter § 34 er skattefri, jf. LL § 7, litra
j.
Godtgørelser efter § 38 i lov om aktiv socialpolitik er således
skattepligtige. Det samme gælder hjælp og beskæftigelsestillæg i
individuel jobtræning efter § 36 i samme lov.
De skattepligtige ydelser
er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 3, nr. 9,
nr. 10 og nr. 12.
Der skal ikke betales AM-bidrag af hjælpen eller
beskæftigelsestillæget til personer i individuel jobtræning efter § 36 i
lov om aktiv socialpolitik, jf. AMFL § 8, stk. 4. Der betales heller ikke
AM-bidrag af godtgørelsen efter § 38, jf. AMFL § 8, stk. 1 modsætningsvis.
Der skal dog betales SP-bidrag af hjælp eller beskæftigelsestillæg efter §
36, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3 og § 2 a, stk. 4.
Med hensyn til
igangsætningsydelsen for de personer, som har fået bevilget ydelsen inden
ordningens afskaffelse, jf. ovenfor, skal der betales AM-bidrag af den
skattepligtige del af ydelsen, dvs. den del af ydelsen der vedrører
bruttokontanthjælpen. Dette skyldes, at denne del af ydelsen indgår i
beregningen af virksomhedens skattemæssige overskud og dermed i
bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. AMFL § 10. Den
skattefri del af igangsætningsydelsen - dvs. den del af ydelsen der
vedrører støtte efter lov om aktiv socialpolitik § 34 (tidligere lov om
social bistand § 37 a) - indgår derimod ikke i grundlaget for AM-bidrag.
For den del af igangsætningsydelsen, som indgår i bidragsgrundlaget for
den selvstændigt erhvervsdrivende efter AMFL § 10, skal der betales
SP-bidrag, jf. § 17 f, stk. 1, i ATP-loven.
Personer, der modtager
AMU-godtgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, har siden 1993
skulle betale ATP. ATP har herefter skulle indeholde AM-bidrag i
godtgørelsen, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5. SP-bidrag
skal betales iht. ATP-lovens § 17 f, stk. 3 og § 2 a, stk.
3.
Personkredsen, der skal betale ATP, omfatter også personer, der er
medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år og
som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 2 a, stk. 5 i ATP-loven. Det følger af AMFL §
8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af de
indbetalte ATP-bidrag. Der skal efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, jf. § 2
a, stk. 5, opkræves SP-bidrag af
uddannelsesgodtgørelsen.
B.5.5.5 Hjælp i forbindelse med handicap, sygdom
mv.
Merudgifter pga.
handicap
Hvis man forsørger et handicappet barn
i hjemmet, kan man få dækket de ekstraudgifter, der er forbundet med det.
Der kan være tale om merudgifter til særlig kost, medicin, særligt stort
slid på tøj og sko mv. samt tabt arbejdsfortjeneste pga. pasning af
barnet, jf. lov om social service §§ 28 og 29.
Voksne med vidtgående
fysisk eller psykisk handicap, som bor i eget hjem, kan ligeledes få
dækket deres merudgifter som følge af handicappet. Se lov om social
service kap 14.
Godtgørelsen er skattefri, i det omfang den udbetales
til et bestemt formål, jf. LL § 7, litra j.
Ydelsen til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste er ikke omfattet af skattefriheden efter LL § 7, litra
j. Beløbet er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,
nr. 3. Modtagere af tilskud til tabt arbejdsfortjeneste efter lov om
social service § 29 er endvidere bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1,
litra c og er omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra
e, jf. afsnit
B.5 indledningsvis. Af tilskuddet til tabt
arbejdsfortjeneste skal efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1, betales
SP-bidrag.
Dagpenge til forældre med alvorligt
syge børn
Forældre til alvorligt syge børn under
14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets
sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller arbejde i selvstændig
virksomhed.
Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, modtageren i
tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Selvstændige uden
frivillig forsikring får dog også godtgørelse fra 1. fraværsdag. Se lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel § 19 a.
Godtgørelsen er skattepligtig
og A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 8 a.
Der
skal ikke betales AM-bidrag af dagpengene, jf. AMFL § 8, stk.
6.
Pleje af
døende
Personer, som passer en nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem, er berettiget til plejevederlag som
godtgørelse for tabt arbejdsindtægt. Plejevederlaget udgør et beløb, der
svarer til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som pågældende ville have fået
i tilfælde af egen sygdom. Se kap. 20 i lovbek. nr. 581 af 6. aug. 1998 om
social service.
Plejevederlaget er skattepligtigt og A-indkomst, jf.
KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 3. Vederlaget er endvidere
bidragspligtigt efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og bidragsgrundlaget
opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra e, Der skal betales SP-bidrag efter
ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Hjælpemidler
Hvis man på grund af handicap eller
alderdom har behov for særlige hjælpemidler og indretning af boligen, kan
der ydes hjælp efter lov om social service uden hensyn til
indtægtsforhold. Eksempler på hjælpemidler er proteser, støttekorsetter,
ortopædisk fodtøj, brilleglas og kontaktlinser. Der kan endvidere gives
tilskud til medicin til en varig lidelse. Se kapitel 19 i lovbek. nr. 581
af 6. aug. 1998 om social service.
Den ydede hjælp er skattefri, jf. LL
§ 7, litra j.
B.5.5.6 Tilskud til forældre der vælger privat
pasning
Kommunen kan efter § 26 i lov om
social service beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og
indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse,
mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat
pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter lov
om social service.
Tilskuddet skal ikke medregnes i forældrenes
skattepligtige indkomst, da det ubeskåret skal gå videre til den person
eller pasningsordning, forældrene indgår pasningsaftale med, og derfor er
omfattet af LL § 7 j. Den person/pasningsordning, som forældrene benytter
til børnepasning, er skattepligtig af betalingen herfor. Drejer det sig om
pasning i hjemmet, er aflønningen B-indkomst, jf. KSL § 45 og KSLbek. nr.
734 af 10. okt. 1998, § 21, nr. 2.
Der skal af aflønningen ligeledes
betales AM-bidrag efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, og SP-bidrag efter
ATP-lovens § 17 f, stk. 1. AM-bidraget skal efter AMFL § 11, stk. 4,
opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder, jf. AMFLbek. nr. 1250
af 16. dec. 1996, § 9, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. AMFL § 11, stk. 3.
Det samme gør sig gældende for SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1,
sidste pkt.
Kommunen orienterer de lokale skattemyndigheder om de
indgåede pasningsaftaler og underretter om det beløb, der i det foregående
kalenderår er udbetalt vedrørende den enkelte
pasningsaftale.
B.6 Børns indkomst
B.6.1 Beskatning
Børn er selvstændigt skattepligtige,
jf. KSL § 5, stk. 1. Det gælder uanset deres alder og uanset om de er
hjemmeboende eller ej.
Afgørende for om en indtægt eller ydelse skal
beskattes hos forældrene eller hos barnet er, hvem af parterne, der har
retligt krav på ydelsen.
Se i øvrigt
LV A.A.5 om børns
beskatning.
B.6.2 Arbejdsindtægter
B.6.2.1 Generelt
Ved udbetaling af vederlag til børn,
skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, og AMFL §
8, stk. 1, litra a. Børn skal betale det særlige pensionsbidrag
(SP-bidrag) fra det år de fylder 17 år. Det skal derfor ske indeholdelse
af SP-bidrag første gang, der anvendes skattekortoplysninger for det år,
hvori den pågældende fylder 17 år, se afsnit
A.3 . Om anvendelse af frikort, se afsnit
G.3.5.3 .
Af arbejdsmiljølovens § 60 fremgår det, at
unge skal være fyldt 15 år og ikke længere omfattet af
undervisningspligten, for at de må arbejde. Der er dog mulighed for
lempelser ved lettere arbejde, hvor der er en minimumsaldersgrænse på 13
år. Endelig kan arbejdsministeren fastsætte fravigelser af aldersgrænserne
ved unges arbejde indenfor fx landbrugsvirksomheder og ved fx optræden i
forestillinger mv. af kulturel eller kunstnerisk art. Reglerne udelukker
imidlertid ikke, at barnet kan ansættes selvstændigt til skat af løn
indtjent i strid med dette forbud, jf. lsr. 1974.75. Der skal derfor
indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1,
litra a. Ved anmodning om at få forskudsregistreret en A-indkomst for et
barn under 13 år skal kommunerne som udgangspunkt udstede et skattekort,
men kommunerne skal underrette politiet i tilfælde af mistanke om
overtrædelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser, jf. TSS-cirk.
1997-1.
Hvor mindreårige har indtægt ved hjemmearbejde eller ved
arbejde for fremmede i fællesskab med forældrene, kan beskatning hos de
mindreårige kun finde sted, hvor arbejdets karakter og omfang sammenholdt
med børnenes alder giver tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at
arbejdet kan være udført af børnene. Det kan derfor, hvor de konkrete
oplysninger tilsiger dette, være nødvendigt efter et skøn at foretage en
fordeling af vederlagene mellem forældrene og børnene, eller eventuelt at
beskatte hele vederlaget hos forældrene, jf. lsr. 1985.108 og ØLD af 26.
sept. 1983, jf. skd. 69.212. Afhængig heraf skal der således indeholdes
A-skat og AM-bidrag for barnet og/eller
forældrene.
B.6.2.2 Forældres løn til deres børn
Hvis et barn, der ved indkomstårets
begyndelse ikke er fyldt 15 år, har arbejde i forældres, stedforældres
eller plejeforældres erhvervsvirksomhed, skal lønnen ikke medregnes ved
opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst, og forældrene kan ikke
fradrage lønnen til barnet, jf. KSL § 5, stk. 3. Der skal derfor ikke
indeholdes A-skat og AM-bidrag.
Som forældre anses også
adoptivforældre, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 27.
Reglen
gælder også, hvis barnet arbejder for en forælder, der ikke har
forældremyndigheden, jf. skd. 17.111 og lsr. 1980.30.
I en sag, jf.
lsr. 1976.69, blev arbejde udført af en samlevers barn under 15 år anset
for udført for en fremmed og ikke i familieforhold, hvorfor lønnen ikke
var omfattet af KSL § 5, stk. 3. I afgørelsen blev fradrag for lønudgiften
dog nægtet, da det ikke var sandsynliggjort, at barnet havde udført
arbejde for beløbet.
Hvis barnet er fyldt 15 år ved indkomstårets
begyndelse, og barnet har udført arbejde svarende til lønnen, skal barnet
beskattes heraf på normal vis, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 30.
Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag og eventuelt SP-bidrag, jf.
KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Om barnet er fyldt 15
år ved indkomstårets begyndelse skal afgøres i forhold til barnets
indkomstår, og det er derfor uden betydning, om forældrene har afvigende
indkomstår, jf. skd. 37.130.
Interessentskab eller
selskab
Hvis barnet er ansat af en virksomhed,
som barnets forældre ejer sammen med andre, eller af et selskab hvori
forældrene er hovedaktionærer, er lønindtægten ikke omfattet af KSL § 5,
stk. 3, når lønnen udbetales af interessentskabet eller af selskabet. I
disse situationer skal der derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag (og
eventuelt SP-bidrag). Dette gælder derimod ikke løn, der udbetales af
forældrenes andel i overskud, jf. lsr. 1974.74.
Beløb, som et selskab
udbetaler som løn til hovedaktionærens børn, skal stå i rimeligt forhold
til den præstation, som børnene under hensyn til deres alder mv. kan
forventes at yde for selskabet. Beløbet eller en del heraf kan ellers
anses som yderligere løn eller maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf.
LV S.F.2.1.2 .
Deling af udbetalt
løn
Forældre, der arbejder som
avisuddelere, og i den forbindelse modtager løn med indeholdelse af
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, kan fratrække lønudgifter til børn, der
arbejder som hjælpebude, da der er tale om deling af A-indkomst. Barnets
alder er uden betydning, jf. skd. 14.149. I dette tilfælde er der derfor
ikke tale om, at børnene modtager løn for arbejde i forældrenes
erhvervsvirksomhed, og forældrene skal derfor ikke indeholde A-skat,
AM-bidrag eller SP-bidrag ved udbetaling af andel til
børnene.
Børns selvstændige
virksomhed
Ved påstand om at et barn under 15 år
driver selvstændig virksomhed, skal der tages stilling til, om der er tale
om reel selvstændig virksomhed. Ved vurderingen kan der tages hensyn til
bl.a. værgemålsloven - jf. lsr. 1973.72. Er der ikke tale om selvstændig
virksomhed, må det vurderes, om indkomsten i så fald er omfattet af KSL §
5, stk. 3.
B.6.3 Lommepenge mv. i formidlet
døgnophold
Børn og unge i formidlet døgnophold og
i døgninstitutioner modtager lommepenge og arbejdsvederlag mv. efter
sociallovgivningens regler herom. Om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag
(og eventuelt SP-bidrag) af de udbetalte beløb afgøres konkret, men
generelt kan følgende bemærkes om de forskellige
ydelser.
Lommepenge
Beløbet er A-indkomst, jf. KSL § 43,
stk. 2, litra c, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 3.
Der skal derfor indeholdes A-skat. Forudsat at beløbet ikke er udbetalt
for et egentligt personligt arbejde, skal der hverken indeholdes AM-bidrag
eller SP-bidrag.
Arbejdsdusører
Beløbet har karakter af vederlag (løn)
til personer i beskæftigelsesforhold og er omfattet af KSL § 43, stk. 1,
og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal derfor indeholdes A-skat og
AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag).
Løn for arbejde uden for
opholdsstedet
Der vil være tale om lønindkomst og
beløbet vil være omfattet af KSL § 43, stk. 1, og AMFL § 8, stk. 1, litra
a. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag (og eventuelt
SP-bidrag).
Beklædning
I det omfang beklædning gives den
pågældende i form af konkrete beklædningsgenstande, er det skattefrit, og
der skal derfor hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag. Ydes
beklædning i stedet ved, at der udbetales et beløb til den pågældende, som
denne herefter frit kan disponere over, er beløbet skattepligtigt og der
skal indeholdes A-skat, jf. det nævnte om
lommepenge.
Gaver
Ydes gaverne som en tingsgave, vil der
efter sædvane ikke være skattepligt for de pågældende af gaverne. Gives
gaven derimod som et kronebeløb, er beløbet skattepligtigt, og der skal
indeholdes A-skat, jf. det nævnte om
lommepenge.
Kostpenge
Under forudsætning af, at
kostpengebeløbet gives videre til dem, der afholder kostudgifterne under
ferie/fravær, er beløbet ikke skattepligtigt for den pågældende, og der
skal derfor ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Ferietilskud
Beløbet er A-indkomst, og der skal
indeholdes A-skat, jf. det nævnte om lommepenge.
Skatteministeren
har i et svar til Folketingets Skatteudvalg redegjort for beskatningen af
børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem på institution eller i
familiepleje, TfS 1999, 859.
B.7 Ægtefællers indkomst
B.7.1 Afgrænsning
Indkomst vedrørende driften af en
erhvervsvirksomhed skal altid beskattes hos den ægtefælle, som driver
virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1. Deltager begge ægtefæller i driften,
er det den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden,
som skal beskattes af indkomsten vedrørende denne virksomhed, medmindre
reglerne om fri fordeling anvendes.
Der henvises i øvrigt til LV
A.A.4.5.1 om rette indkomstmodtager i relation til KSL §
25 A, stk. 1, samt LV
A.A.4.5.3 om betydningen af, at ægtefællerne
driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab.
Om der skal indeholdes
A-skat, AM-bidrag samt SP-bidrag afhænger af, hvorvidt ægtefællerne har
indgået en lønaftale eller om reglerne om medarbejdende ægtefælle eller om
fri fordeling anvendes, jf. nedenstående skema. Se nærmere afsnit
B.7.2 -
B.7.4 .
Ægtefæller - indeholdelse af
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Medarbejdende ægtefælle.
Lønaftale.
Fri fordeling.
Generelt.
Ingen indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt
SP-bidrag.
Generelt.
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt
SP-bidrag.
Generelt.
Ingen indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt
SP-bidrag.
Sygedagpenge og orlovsydelser.
Sygedagpenge og orlovsydelser.
Sygedagpenge og orlovsydelser.
Evt. indeholdelse af A-skat. Ingen indeholdelse af AM-bidrag
samt SP-bidrag.
Indeholdelse af A-skat. Evt. indeholdelse af AM-bidrag samt
SP-bidrag.
Evt. indeholdelse af A-skat. Ingen indeholdelse af AM-bidrag
samt SP-bidrag.
På det tidspunkt hvor
ægtefællerne bestemmer, om de vil anvende reglerne om medarbejdende
ægtefælle, reglerne om fri fordeling eller ingen af delene, er ydelserne i
midlertid udbetalt. Det afgørende for om der skal indeholdes A-skat, vil
derfor i praksis være, hvordan ægtefællerne har forskudsregistreret
sig.
B.7.2 Medarbejdende ægtefælle
Reglerne om medarbejdende ægtefælle
findes i KSL § 25 A, stk. 3-6. Reglerne medfører, at indtil 50 pct. af
virksomhedens overskud, dog højst
165.200
kr. for 2000
(reguleret efter PSL § 20), kan overføres til beskatning hos den
medarbejdende ægtefælle, hvis denne deltager i virksomhedens drift i
væsentligt omfang.
Bestemmelsen om overførsel til medarbejdende
ægtefælle kan betragtes som en regel om skatteberegning. Ved eventuel
overførsel til den medarbejdende ægtefælle skal der således ikke
indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Se i øvrigt LV
A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om
medarbejdende ægtefælle.
Sygedagpenge og
orlovsydelser
Syge- og barselsdagpenge samt
forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en medarbejdende
ægtefælle, skal medregnes til erhvervsoverskuddet i den virksomhed, der i
overvejende grad drives af den anden ægtefælle og indgår dermed i
bidragsgrundlaget efter AMFL § 10. Det gælder også i de tilfælde, hvor
ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, §
20. Der skal ved udbetalingen ikke indeholdes AM-bidrag, da beløbet
ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Der er ikke tale om
A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter
lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, § 20, dvs. for selvstændigt
erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,
nr. 8 a. Medarbejdende ægtefælle betragtes som selvstændigt
erhvervsdrivende, jf. bek. nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom
og fødsel, § 2, stk. 2.
B.7.3 Lønaftale
I stedet for at anvende reglerne om
medarbejdende ægtefælle eller reglerne om fri fordeling, kan ægtefællerne
vælge at indgå en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7. I så fald betragtes
den ægtefælle, der medregner indkomsten vedrørende den selvstændige
erhvervsvirksomhed, som arbejdsgiver, og den deltagende ægtefælle
betragtes som lønmodtager. Det er ikke, som ved medarbejdende ægtefælle,
en betingelse, at ægtefællen deltager i driften i væsentligt omfang, men
det er en betingelse for at godkende lønaftalen, at der er tale om et
reelt arbejdsforhold, hvor lønnen ikke står i misforhold til ægtefællens
arbejdsindsats.
Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af
den løn, der udbetales til lønmodtagerægtefællen, jf. KSL § 25 A, stk. 7,
1. pkt.
Den deltagende ægtefælle får ved lønaftale status som
lønmodtager, og der kan derfor fx begæres lønindeholdelse efter KSL §
73.
Lønaftalen kan tilsidesættes, hvis arbejdsgiverægtefællen undlader
at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det samme gælder, hvis
indeholdt A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag ikke indbetales, eller
indbetales så sent, at det kan medføre strafansvar efter KSL afsnit VIII
og AMFL § 18. Hvis der er andre ansatte i virksomheden, dækker
indbetalingerne af indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag forlods
tilsvar, som vedrører de øvrige ansatte.
Se i øvrigt LV
A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om
lønaftale.
Sygedagpenge og
orlovsydelser
Syge- og barselsdagpenge samt
forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en ægtefælle, der
har valgt at indgå en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7, skal medregnes
hos lønmodtagerægtefællen og indgår derfor ikke i virksomhedens indkomst.
Der skal indeholdes A-skat ved udbetalingen, men ikke AM-bidrag eller
SP-bidrag, idet ydelserne ikke vil være bidragspligtige, jf. afsnit
B.1.2.1 om syge- og barselsdagpenge og afsnit
B.5.2 om orlovsydelser.
Hvis der udbetales løn under
sygdom mv., og virksomheden modtager dagpengene på samme måde som for
andre lønmodtagere, skal der indeholdes såvel A-skat som AM-bidrag, jf.
afsnit
B.1.2.1 .
B.7.4 Fri fordeling
I stedet for at anvende reglerne om
medarbejdende ægtefælle eller reglerne om lønaftale kan ægtefællerne vælge
at anvende reglerne om fri fordeling af virksomhedens resultat, jf. KSL §
25 A, stk. 8. Det er en betingelse, at begge ægtefæller deltager i
væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges
virksomhed, at begge ægtefæller hæfter i samme omfang for virksomhedens
forpligtelser og at fordelingen af virksomhedens resultat er sagligt
begrundet i virksomhedens drift.
Hvis reglen anvendes, vil begge
ægtefæller i skattemæssig henseende blive anset som selvstændigt
erhvervsdrivende. Bestemmelsen om fri fordeling kan betragtes som en regel
om skatteberegning, og ved eventuel overførsel fra virksomheden til en af
ægtefællerne skal der således ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller
SP-bidrag.
Se i øvrigt cirk. nr. 60 af 8. april 1998 om betingelserne
for at anvende reglerne om fri fordeling, samt TfS 1997,
805.
Sygedagpenge og
orlovsydelser
Syge- og barselsdagpenge og forældre-
og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en af ægtefællerne omfattet
af reglerne om fri fordeling, jf. KSL § 25 A, stk. 8, skal medregnes til
erhvervsoverskuddet i virksomheden og indgår dermed i bidragsgrundlaget
efter AMFL § 10. Det gælder også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til
A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20. Der skal ved
udbetalingen hverken indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag, da beløbet ikke
er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Der er ikke tale om
A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter
lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, § 20, dvs. for selvstændigt
erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,
nr. 8 a. Medmindre reglerne om medarbejdende ægtefælle anvendes, indgår
syge- og barselsdagpenge og orlovsydelser til nævnte ægtefælle derfor ikke
i erhvervsoverskuddet, men beskattes i stedet hos ægtefællen selv. Der
skal indeholdes A-skat ved udbetalingen, men ikke AM-bidrag eller
SP-bidrag, idet ydelserne i dette tilfælde ikke skal medregnes til
bidragsgrundlaget, jf. afsnit
B.1.2.1 om syge- og barselsdagpenge og afsnit
B.5.2 om orlovsydelser.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 D LØNSUM Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 D LØNSUM Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 D LØNSUM Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AMB, OVERSIGTER 1998 OVERSIGTER 1998 - (INDHOLD M.M.) Retsinformation · 5. februar 2008