Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT B INDKOMSTARTER

STV nr 20001 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2000

Afsnit B Indkomstarter

B.1 Diverse lønmodtagerindkomster

I dette afsnit behandles reglerne om

indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende personer, der

har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet for en dansk

arbejdsgiver.

B.1.1 Afgrænsning af personkredsen

B.1.1.1 A-indkomst -

Lønmodtagerbegrebet

Bestemmelsen i KSL 43, stk. 1, jf.

lovbek. nr. 639 af 3. aug. 1999, udgør det centrale område for A-indkomst,

hvor indeholdelsen skal foretages i enhver form for vederlag i penge samt

fri kost og logi, der ydes som betaling for personligt arbejde eller

tjenesteydelse i tjenesteforhold. Dette gælder uanset vederlagets

fremtrædelsesform, ligesom det er uden betydning, om der er tale om hoved-

eller bibeskæftigelse.

Lønmodtagergruppen omfatter ikke alene

tjenestemænd, arbejdere og funktionærer, men også alle andre personer, der

modtager vederlag for arbejde udført i et tjenesteforhold. Således anses

også løsarbejdere for at erhverve deres indtægt i et

tjenesteforhold.

AMFL § 7, stk. 1, litra a, jf. lovbek. nr. 720 af 14.

sep. 1999, definerer en lønmodtager som en person beskæftiget i et

ansættelsesforhold. Der sigtes med udtrykket beskæftigelse som

udgangspunkt til samme indhold som anvendes i fx ATP-loven og lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, der er love med

sikringslignende karakter.

Ifølge ATP-loven er en lønmodtager en

person, der udfører lønarbejde for en arbejdsgiver, til hvem der er et

Læs alt

tjenesteforhold, uanset aflønningsformen. Der er dog afgrænsninger i

personkredsen i ATP-loven, som ikke finder anvendelse i AMFL. Efter

ATP-loven er medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension kun lønmodtagere

i alderen 16 år til 66 år. I TfS 1994,153 præciserer skatteministeren, at

også lønmodtagere, som på grund af alder - fx unge under 16 år - ikke skal

betale ATP, er omfattet af bidragspligten.

Desuden fremgår det af

bemærkningerne til AMFL § 7, stk. 2, at afgrænsningen mellem lønmodtagere

og selvstændigt erhvervsdrivende kan afgøres med udgangspunkt i den

praksis, der anvendes på skatteområdet, jf. således nedenstående

gennemgang af cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om

personskatteloven.

Lønmodtagerindkomst kontra indkomst

fra selvstændig erhvervsvirksomhed

Selvstændig erhvervsvirksomhed er

kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af

økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Der er

imidlertid ikke i skattelovgivningen en definition på, hvad der skal

forstås ved henholdsvis lønmodtagervirksomhed (typisk modtagere af

A-indkomst) og selvstændig erhvervsvirksomhed (typisk modtagere af

B-indkomst).

Afgrænsningen må i tvivlstilfælde foretages ved en samlet

bedømmelse af det konkrete beskæftigelsesforhold.

Det er dog muligt at

opstille nogle generelle retningslinier for, hvorledes afgrænsningen skal

foretages. Skatteministeriet har fremhævet en række forhold, der er

angivet i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL pkt. 3.1.1. Det

understreges i cirkulæret, at kriterierne indgår i forskellige sammenhænge

og ikke har lige stor betydning i alle situationer.

Ved vurderingen af,

om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren, kan

følgende tillægges betydning:

Hvervgiveren har instruktions-, tilsyns- og kontrolbeføjelser over

for hvervtageren.

Indkomstmodtageren har udelukkende eller i overvejende grad samme

hvervgiver.

Vederlaget udgør i overvejende grad en nettoindkomst for

indkomstmodtageren.

Der er indgået en arbejdskontrakt om en løbende arbejdsydelse, der

fastlægger arbejdstid, opsigelsesvarsel, periodisk aflønning mv.

Indkomstmodtageren anses i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen

for lønmodtager, det være sig i forhold til ferielov, funktionærlov,

arbejdsløshedsforsikringslov, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om

arbejdsmiljø mv.

Indkomstmodtageren afholder ikke driftsudgifter, der efter deres art

og omfang ligger væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt for

tilsvarende lønmodtagerhverv.

I bedømmelsen indgår udgifter til

transport, egen bil, fortæring og overnatning eller andre lignende

udgifter kun med begrænset vægt.

Omvendt taler det for selvstændig

erhvervsvirksomhed, hvis følgende forhold er til stede:

Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn

med arbejdet, uden særlig instruktion fra hvervgiveren.

Hvervgiveren har - ud over at betale den aftalte modydelse - ikke

videregående forpligtelser over for ordretager, og vederlaget betales

ofte først, når den aftalte ydelse er udført.

Indkomstmodtageren kan typisk frit bestemme, hvorledes kontrakten

opfyldes fx ved at antage medhjælp, erhverve råvarer, driftsmidler og

lokaler.

Indkomstmodtageren er ikke pga. ordren begrænset i sin ret til

samtidig at udføre hverv for andre.

Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for

arbejdets udførelse eller påtager sig i øvrigt en reel selvstændig

økonomisk risiko.

Indkomstmodtageren tilkendegiver over for omverdenen ved

annoncering, skiltning, optagelse i telefonbog osv. at udføre arbejde af

en nærmere bestemt art.

Indkomstmodtageren vil under udførelsen af sit erhverv kunne pådrage

sig erstatningsansvar såvel i som uden for kontraktsforhold, samt ofte

være registreret som momspligtig, lønsumsafgiftspligtig eller

indeholdelsespligtig, jf. endvidere LV

E.A.4.2 og

E.A.4.3 .

Det er forholdet mellem

indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Det

betyder, at indkomstmodtageren på samme tid i forhold til visse

hvervgivere kan anses som lønmodtager, og i forhold til andre kan anses

for selvstændigt erhvervsdrivende.

Endvidere skal afgrænsningen

foretages på samme måde, uanset i hvilken relation inden for

skattelovgivningens område spørgsmålet er relevant.

Det betyder, at

samme indkomstmodtager enten anses som lønmodtager eller som selvstændigt

erhvervsdrivende overfor samme hvervgiver i alle de situationer, hvor

sondringen har betydning. Men man kan naturligvis ikke i enhver henseende

slutte modsætningsvis. Det forhold, at hvervgiveren rent faktisk

indeholder A-skat, fører derfor ikke til, at indkomstmodtageren ikke kan

kvalificeres som selvstændigt erhvervsdrivende.

Sondringen

lønmodtagerforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed er afgørende for

sondringen mellem A-indkomst og B-indkomst og ikke omvendt. Det vil sige,

at en ligningsmæssig afgørelse kan medføre en ændring af

opkrævningsmåden.

Til belysning af afgrænsningen mellem selvstændigt

erhvervsdrivende og lønmodtagere kan følgende domme nævnes.

I TfS 1997,

473 fandt Højesteret modsat landsretten, at en skatteyder måtte anses som

lønmodtager. Skatteyderen, der tidligere havde været udlånt til Naturgas

Syd som lønmodtager hos et ingeniørfirma, fik mulighed for fortsat

tilknytning til Naturgas Syd efter ophør hos ingeniørfirmaet. Højesteret

lagde vægt på, at skatteyderen var engageret for en længere periode og

undergivet forflyttelsespligt, og at han ikke afholdt driftsudgifter af en

art og størrelse, som måtte forventes af en selvstændigt

erhvervsdrivende.

I TfS 1997, 3 fandt Østre Landsret, at en skatteyder,

der drev plejehjem i henhold til overenskomst med kommunen, ikke kunne

anses som selvstændigt erhvervsdrivende, men som lønmodtager. Ved

Landsrettens dom blev der bl.a. lagt vægt på, at driften af virksomheden

ikke skete for skatteyderens regning, ligesom der ikke påhvilede

skatteyderen nogen væsentlig økonomisk risiko.

Endelig fandt Højesteret

det i TfS 1996, 449 mest nærliggende at anse tupperwareforhandlere for

selvstændigt erhvervsdrivende, se også afsnit

B.2.8 .

Vedrørende afgrænsningen til honorarmodtagere,

se afsnit

B.2 .

Særligt opregnede A- eller B-

indkomster

Ud over vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold er de indkomstarter, der er nævnt i KSL § 43,

stk. 2, A-indkomst i det omfang, skatteministeren har truffet bestemmelse

herom. De indkomstarter, der er gjort til A-indkomst, fremgår af KSLbek.

nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, som ændret ved KSLbek. nr. 1142 af 20.

dec. 1999.

Der er således en række indkomstarter, der udbetales med

skattetræk efter en særlig hjemmel, uden at der af den grund er tale om

lønindkomst. Om honorarer, pensioner og overførselsindkomst se afsnit

B.2 ,

B.3 og

B.5 .

Endvidere kan skatteministeren bestemme, at en vis

indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af det almindelige

A-indkomstbegreb i KSL § 43, ikke skal anses som A-indkomst, jf. KSL § 45,

stk. 1. Det betyder, at visse særligt opregnede indkomstarter, som af

natur er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er gjort til

B-indkomst. Disse indkomster er opregnet i KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 21, jf. afsnit

B.1.2 .

Der forekommer således en række

B-indkomster, uden at indkomstmodtageren af den grund anses som

selvstændigt erhvervsdrivende.

AM-bidrag kontra

selskabsindkomst

Hvis en fysisk person vil drive sin

virksomhed i selskabsform, vil formodningen være, at indkomsten som

hovedregel også i skattemæssig henseende anses som

selskabsindkomst.

Det er dog gennem lovgivningen bestemt, at visse

særlige former for virksomhed ikke kan drives af et selskab, men kun af en

fysisk person. Det gælder virksomhed som landinspektør, skibs- og

varemægler, dispachør og bevillingshaver til hyrevognskørsel, jf. nærmere

LV

S.C.1.1.1 .

Endvidere kan indkomsterhvervelsen være så

nært knyttet til den pågældende - typisk selskabets

hovedaktionær/hovedanpartshaver - at man må anse indkomsten for erhvervet

af personen, uanset at den er indtægtsført i selskabet, jf. herunder TfS

1996, 604 (ØLD). Der kan ligeledes være situationer, hvor det er

vanskeligt at konstatere, hvem der rent faktisk har erhvervet indkomsten,

hvorfor der må en egentlig bevisvurdering til. Dette kan fx forekomme i

selskaber, hvor der er sket en sammenblanding af selskabets og

hovedaktionærens dispositioner.

Når kunstnere, forfattere, musikere,

professionelle sportsfolk m.fl. organiserer deres virksomhed i

selskabsform, må der foretages en egentlig vurdering af, om det er den

enkelte person eller selskabet, som er den forpligtede udadtil. Fælles for

disse persongruppers indkomsterhvervelse er ofte, at indkomsten udspringer

af en virksomhed, som er nært knyttet til den enkelte person, hvilket dog

ikke afskærer den pågældende fra at udøve virksomheden i selskabsform. Se

nærmere TfS 1998, 485 (HRD) tidligere TfS 1994, 830 (ØLD), hvor Højesteret

fandt, at en operasanger kunne drive sin kunstneriske virksomhed gennem et

anpartsselskab.

Reglerne om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag udelukker ikke, at et selskab eller en anden juridisk enhed kan

indgå aftale om levering af tjenesteydelser for hvilke selskabet, og ikke

de personer der udfører arbejdet, modtager vederlaget. Det kræver dog, at

selskabet er den forpligtende part, og at der består et reelt

tjenesteforhold mellem selskabet og de personer, der udfører arbejdet,

således at selskabet er indeholdelsespligtig af vederlag til disse

personer.

Fuld eller begrænset

skattepligt

Det er en almindelig forudsætning for

at anse en indkomst som A-indkomst, at indkomstmodtageren er fuldt eller

begrænset skattepligtig her til landet.

KSL §§ 1 og 2 indeholder

reglerne om fysiske personers subjektive skattepligt. Disse regler er

nærmere beskrevet i afsnit

C.1.1.1 og LV

D.A .

B.1.1.2 AM-bidrag - Fuld eller begrænset

skattepligt

Bidragspligten for en lønmodtager

forudsætter bl.a., at den pågældende er fuldt eller begrænset

skattepligtig her til landet efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a

(lønindtægt, herunder arbejde på fly), litra c (udlejning af arbejdskraft)

eller litra j (lønindtægt for arbejde på skibe), jf. AMFL § 7, stk. 1,

litra a.

Bidragspligtige er således lønmodtagere, der arbejder her i

landet, og lønmodtagere, der arbejder i udlandet for en dansk

arbejdsgiver, og som enten er fuldt eller begrænset skattepligtige her til

landet.

Danske og udenlandske statsborgere, der har lønindkomst fra

arbejde udført i Danmark, og som er fuldt eller begrænset skattepligtige

efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c eller j, er således som

udgangspunkt bidragspligtige, uanset om arbejdsgiveren er dansk eller

udenlandsk.

Personer, nævnt i AMFL § 7, stk. 1-2 er bidragsfritaget i

det omfang, det følger af EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring for

arbejdstagere mv. eller af mellemfolkelige aftaler om social sikring, at

de pågældende ikke er undergivet dansk sikringslovgivning, jf. AMFL § 7,

stk. 3-4.

De i KSL § 3 nævnte personer, som er undtaget fra

skattepligten, er heller ikke bidragspligtige. Tilsvarende gælder for

herværende diplomater omfattet af Wienerkonventionerne om rettigheder og

immuniteter for diplomatiske og konsulære forbindelser.

Selvom der

foreligger bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, skal der i nogle

tilfælde ikke betales bidrag, hvis lønindtægten ikke skal medtages ved

beregning af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8.

For så vidt angår

internationale forhold henvises i øvrigt til afsnit

C .

B.1.2 Løn og vederlag mv.

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag af vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold,

jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17

f.

Vedrørende betingelsen om personligt arbejde i tjenesteforhold

henvises til afsnit

B.1.1 .

Som eksempler på vederlagstyper nævnes

løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og

drikkepenge.

Opregningen er ikke udtømmende, og som vederlag i penge

betragtes derfor den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den

benævnes løn, overarbejdsbetaling, rådighedstillæg, akkordfortjeneste,

produktionstillæg, bonus, honorar, provision eller andet.

Begrebet

dækker også det ferietillæg, der ydes lønmodtagere med ret til løn under

ferie.

Også søgnehelligdagsbetaling er omfattet af begrebet løn.

Udbetales søgnehelligdagsbetaling løbende eller som forskud i løbet af

indtjeningsåret, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i den

lønperiode, hvor udbetalingen sker, jf. KSL § 46, stk. 2 og AMFL § 11,

stk. 1. Hvis tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling hensættes på en kort-

eller mærkeordning, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

senest 31. dec. i optjeningsåret.

Godtgørelse for udgifter til rejse-

og befordring er omfattet, medmindre betingelserne for skattefrihed er

opfyldt, jf. afsnit

B.1.7 .

Om hævninger i selskaber mv., se

SD-cirk. 1979-12 og LV

S.F .

Naturalier

Der skal for visse naturalier

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. afsnit

B.1.6 .

Undtaget for

indeholdelse

Af visse særligt opregnede

indkomstarter, der er gjort til B-indkomst, skal der ikke indeholdes

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ved udbetaling. Det drejer sig om løn mv.

ved civil værnepligt, løn mv. til hushjælp o.l. i privat husholdning,

værdi af fri kost og logi, som ydes i forbindelse med løn, hvis værdien

ikke kan fastsættes efter Ligningsrådets normalsatser, diæter til

valgstyrere og tilforordnede vælgere samt årlige vederlag på maks. 1.500

kr. fra forening for arbejde udført for foreningen som led i dennes

skattefri virksomhed, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 21 og

AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9, stk. 1. Told Skat beregner i

forbindelse med årsopgørelsen AM-bidraget og SP-bidraget på grundlag af de

oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, jf. AMFL § 11,

stk. 4 og AM-bidraget og SP-bidraget opkræves i forbindelse med

udsendelsen af årsopgørelsen, jf. AMFL § 13, stk.

3.

B.1.2.1 Løn/dagpenge ved ledighed, sygdom og

barsel

Der skal indeholdes A-skat af

dagpenge, der udbetales ved ledighed, sygdom eller barsel efter

lovgivningen herom, jf. KSL § 43, stk. 2, litra d, jf. KSLbek. nr. 734 af

10. okt. 1998, § 20, nr. 5, 6 og 8 a.

Der skal derimod ikke indeholdes

AM-bidrag af dagpengene, idet der i AMFL's forstand er tale om offentlig

overførselsindkomst, der ikke har karakter af vederlag for personligt

arbejde. Dagpengene er derfor ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Der skal derimod betales SP-bidrag for personer omfattet af ATP-lovens § 2

a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, kursusgodtgørelse mv. jf.

ATP-lovens § 17 f, stk. 3.

Arbejdsgivere, der i den såkaldte

arbejdsgiverperiode udbetaler dagpenge efter lovgivningen herom, skal

således indeholde A-skat, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.

6 og 8 a, men ikke AM-bidrag. For så vidt angår SP-bidrag henvises til

afsnit

B.5 .

Der skal indeholdes A-skat og SP-bidrag af

feriedagpenge, sygeferiedagpenge, supplerende dagpenge, jf. KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 5, samt af kontanthjælp, jf. KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 3, der udbetales til ledige. Men der skal

ikke indeholdes AM-bidrag.

Der skal indeholdes A-skat af dagpenge, som

udbetales til personer, der er under uddannelse, på orlov eller sabbat,

jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 11, eller modtager

efterløn og overgangsydelse efter lovgivningen herom, jf. KSLbek. nr. 734

af 10. okt. 1998, § 20, nr. 5. Af de her nævnte dagpenge mv. skal der ikke

indeholdes AM-bidrag. For så vidt angår SP-bidrag henvises til afsnit

B.5.

Der skal ikke indeholdes A-skat af dagpenge, der

erstatter B-indkomst eller som ydes som frivillig sikring efter lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 20, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 20, nr. 8 a.

Udbetaler arbejdsgiveren i henhold til kollektiv

overenskomst, individuel aftale eller lov løn under sygdom og barsel mv.,

skal der indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1. Af lønnen skal der

videre indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og

ATP-lovens § 17 f.

Der skal således også indeholdes AM-bidrag af den

løn, der udbetales i den såkaldte arbejdsgiverperiode. Det gælder, uanset

om den løn, der udbetales ligger under, over eller svarer til de maksimale

dagpenge og uanset om beløbet kaldes dagpenge eller lignende, og uanset om

arbejdsgiveren modtager dagpengerefusion fra det offentlige.

Eventuel

dagpengerefusion må ikke modregnes, inden der indeholdes A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag.

Hvis en ansat, der får udbetalt dagpenge fra det

offentlige, af arbejdsgiveren får udbetalt forskellen mellem dagpengene og

den almindelige løn, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag af den supplerende løn.

Arbejdsgivere, der dels udbetaler

dagpenge, dels løn under sygdom, skal indeholde A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag af den samlede

udbetaling.

B.1.2.1.1 Selvstændigt

erhvervsdrivende

Syge- og barselsdagpenge, der

udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende behandles som

virksomhedsindkomst og skal dermed medregnes ved opgørelsen af overskuddet

fra selvstændig erhvervsvirksomhed. De nævnte ydelser er derfor omfattet

af bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, se TfS 1995, 201 (DEP). Det gælder

også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 20. Der skal ikke ved udbetalingen indeholdes

AM-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 7.

Der er ikke tale om A-indkomst i de

tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge

ved sygdom og fødsel § 20, dvs. for selvstændigt erhvervsdrivende. Det

følger af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998 , § 20, nr. 8 a.

Om

sygedagpenge mv. til en ægtefælle, der deltager i driften, se afsnit

B.7.2 og

B.7.3 .

B.1.2.2 Udbetalinger fra

medarbejderfonde

Medarbejderfonde kan principielt

opdeles i:

Pensionsfonde godkendt efter PBL § 52. Her forstås fonde, der alene

har til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har

været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne ansattes

efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller efterlevende

børn, herunder stedbørn, under 24 år, og hvor tilsagn om støtte ikke

gives for mere end ét år ad gangen. Arbejdsgiveren skal ved indbetaling

til sådanne fonde beregne AM-bidrag. Udbetalinger anses for B-indkomst.

Hjælpe- og understøttelsesfonde efter LL § 14 F. Disse fonde har til

formål at betrygge eller forbedre vilkårene for personer eller pårørende

til personer, der er eller har været ansat hos den arbejdsgiver, der

indskyder eller har indskudt beløb til fondens virke. Fonde godkendt

efter LL § 14 F må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter,

men kan yde hjælp til uddannelse, sygehjælp, ferieophold eller sport.

Tilsagn om støtte må ikke gives for mere end ét år ad gangen.

Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af

indbetalinger til sådanne fonde. For så vidt angår udbetalinger, se

umiddelbart nedenfor.

Andre fonde. Virksomheder, der indbetaler beløb til sådanne fonde,

skal ikke indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af indbetalingen.

For så vidt angår fonde nævnt under 2. og dette punkt, kan der i

forbindelse med uddelinger fra fonden blive tale om, at der skal

indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller SP-bidrag, hvis der udbetales

beløb til nuværende eller tidligere ansatte. Der vil således skulle

indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller SP-bidrag hvis;

midlerne i fonden hidrører fra den virksomhed, hvor modtageren af

ydelsen er eller har været ansat,

arbejdsgiveren/den tidligere arbejdsgiver eventuelt sammen med én

eller flere medarbejderrepræsentanter har afgørende indflydelse på

beslutningen om, hvilke ansatte/tidligere ansatte, der skal have

udbetalt ydelser fra fonden,

kriterierne for uddeling og tidspunktet for beslutningen om at

uddele beløb vidner om, at der er tale om løntillæg eller om en

pensionslignende ydelse til tidligere ansatte eller disses pårørende.

Spørgsmålet, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller

SP-bidrag, skal afgøres ved en samlet konkret

vurdering.

Om udbetalinger af pensionslignende ydelser

fra fonde til tidligere ansatte hos en bestemt arbejdsgiver, se afsnit

B.3.5.2 . Om ydelser fra PBL § 52-fonde, se afsnit

B.1.11 .

B.1.3 Feriegodtgørelse

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag af feriegodtgørelse, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk.

1, litra a. De nærmere regler for indeholdelsestidspunktet fremgår, jf.

KSL § 46, stk. 2, af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 2 og

3, samt af AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 10, stk. 2, som

indsat ved bek. nr. 164 af 24. feb.

1997.

B.1.3.1 Ferie uden løn

Med mindre andet er aftalt ved

overenskomst udgør feriegodtgørelsen 12,5 pct. af lønnen for lønmodtagere

med timeløn, ugeløn eller lignende med løbende optjening af

feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 12.

For lønmodtagere uden ret til

ferie med løn beskattes feriegodtgørelsen i optjeningsåret. Indeholdelse

af A-skat skal foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den

feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned, jf. KSLbek. nr. 734

af 10. okt. 1998, § 22, stk. 2. Indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag

skal ske på samme tidspunkt, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 10,

stk. 2, indsat ved bek. nr. 164 af 24. feb. 1997.

En lønmodtager med

ret til ferie med løn kan i stedet vælge at få udbetalt 12 pct. i

feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 14, stk. 2. I dette tilfælde skal der

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag månedligt i optjeningsåret på

samme måde som ovenfor anført.

Se afsnit

G.4.3 om de særlige regler for beregning af fradrag ved

indeholdelse af A-skat. Se også TfS 1997, 218

(TSS).

B.1.3.2 Ferie med løn

For lønmodtagere med ret til ferie med

løn beskattes ferielønnen først i det år, hvori ferien holdes, selvom

udbetalingen støtter sig på en i det foregående indkomstår optjent

ferieret, idet der først erhverves endelig ret til ferielønnen i det år

ferien holdes, jf. lsr. 1973.106.

For den særlige feriegodtgørelse, der

kommer til udbetaling i forbindelse med overgang til det nye ferieår, skal

indeholdelse foretages på udbetalingstidspunktet. Med mindre andet er

aftalt ved overenskomst, udgør tillægget til ferielønnen 1 pct., jf.

ferielovens § 14, stk. 1.

Fratrædelse

Når en lønmodtager fratræder en

stilling med ret til ferie med løn, skal der beregnes feriegodtgørelse,

jf. ferielovens § 14, stk. 3.

Feriegodtgørelsen beskattes i

fratrædelsesåret. Indeholdelse af A-skat skal foretages i

fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 3.

Indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag skal ske på samme tidspunkt, jf.

AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 10, stk. 2, sidste pkt., som indsat

ved bek. nr. 164 af 24. feb.

1997.

B.1.3.3 Overgang til anden stilling

Ved overgang fra en stilling uden ret

til ferie med løn til en stilling med ret til ferie med løn skal der

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den indtil overgangen

optjente feriegodtgørelse. Desuden skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag af modtaget ferieløn og tillæg til ferieløn.

Hvis det i

forbindelse med overgangen aftales mellem lønmodtager og arbejdsgiver, at

lønmodtageren får ferie med løn mod at afgive sin tidligere

indkomstbeskattede feriegodtgørelse til arbejdsgiveren, skal alene

forskelsbeløbet medregnes som indkomst fra arbejdsgiveren i

tiltrædelsesåret. Forskelsbeløbet, jf. nedenfor, udgør grundlaget for

indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Forskelsbeløbet opgøres

som forskellen mellem den nye bruttoferieløn - reduceret med den i

feriegodtgørelsen fra tidligere ansættelse indeholdte A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag og den fra tidligere ansættelse til arbejdsgiveren afleverede

nettoferiegodtgørelse.

Se eksempel i afsnit

G.4.3 .

B.1.3.4 Særlige forhold

Erstatning til tjenestemænd for

bortfaldet ferie ydes ved udløbet af det ferieår, i hvilket den bortfaldne

ferie skulle være holdt som tillægsferie, og beløbet beskattes i dette år.

Ved udbetalingen skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf.

KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f.

Gives der tjenestemænd tjenestefrihed af en sådan varighed, at der

ikke optjenes ferieret i tjenestefrihedsperioden, ydes der ved

tjenestefrihedens begyndelse den pågældende feriegodtgørelse, som om han

var fratrådt tjenesten. Denne feriegodtgørelse beskattes i det år, hvor

tjenestefriheden påbegyndes og feriegodtgørelsen godskrives den

pågældende. Der skal indeholdes A-skat i fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek.

nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 3. Indeholdelse af AM-bidrag og

SP-bidrag skal ske på samme tidspunkt, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec.

1996, § 10, stk. 2, sidste pkt., som indsat ved bek. nr. 164 af 24. feb.

1997.

Fornyelse af visse kollektive

overenskomster mv.

Virksomhedernes betaling for ferie- og

fridage, som udbetales i henhold til lov nr. 264 af 7. maj 1998 om

fornyelse af visse kollektive overenskomster mv., er løn omfattet af

kildeskattelovens § 43, stk. 1, og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal

således indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløbene.

Indeholdelse skal ske efter de almindelige regler, dvs. på

udbetalingstidspunktet eller senest 6 måneder efter, der er erhvervet ret

til beløbet.

Ansatte, der er omfattet af de pågældende overenskomster,

har på visse betingelser ret til øget frihed.

Fridag iht. den

nævnte lovs § 1, jf. mæglingsforslagets afsnit VI:

Der ydes

fuld løn, dog maksimalt 95 kr. pr. time. Der skal derfor indeholdes både

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Feriedag iht. lovens §

2:

På overenskomstområder, hvor der ydes løn under sygdom,

ydes der også løn på feriedagen. Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag skal ske på udbetalingstidspunktet, når feriedagen holdes.

På

overenskomstområder, hvor der ikke ydes løn under sygdom, ydes der

betaling på feriedagen med et beløb svarende til den ansattes

sygedagpenge. Selvom det er satsen for sygedagpenge, der benyttes, er der

tale om løn. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på

udbetalingstidspunktet, når feriedagen holdes.

Hvis feriedagen ikke er

afholdt inden kalenderårets udløb, betales der kompensation herfor med et

beløb svarende til den betaling, der ville være udbetalt, hvis feriedagen

havde været afholdt. Beløb, der ikke er udbetalt ved kalenderårets udløb,

skal på udbetalingstidspunktet eller senest 30. juni i det følgende

kalenderår have indeholdt A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag.

Omsorgsdage iht. lovens §§ 3 og

4:

Ansatte med børn kan på visse betingelser opnå ret til et

antal fridage. Ansatte med ret til at holde barns første sygedag får en

tilsvarende betaling for omsorgsdagene. Ansatte uden ret til at holde

barns første sygedag får et beløb svarende til den ansattes

sygedagpenge.

I begge tilfælde er der tale om løn, og der skal følgelig

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på

udbetalingstidspunktet.

Hvis omsorgsdagene ikke er afholdt inden

kalenderårets udløb, betales der kompensation herfor med et beløb svarende

til den betaling, der ville være udbetalt, hvis omsorgsdagene havde været

afholdt. Beløb, der ikke er udbetalt ved kalenderårets udløb, skal på

udbetalingstidspunktet eller senest 30. juni i det følgende kalenderår

have indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Dødsfald

Se afsnit

B.1.11.6 om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

i forbindelse med lønmodtagerens

dødsfald.

B.1.4 Jubilæumsgratialer

Reglerne

for beskatning af jubilæumsgratiale og gaver i den anledning er ændret med

indsættelse af ligningslovens § 7 U, jf. lov nr. 955 af 20. dec. 1999, med

virkning for beløb, der udbetales 1. jan. 2000 og fremover.

Hidtil har

der været et samlet bundfradrag for disse og andre ydelser omfattet af

ligningslovens § 7 O på 10.800 kr. i 1999, og kun 85 pct. af resten blev

herefter beskattet.

Efter de nye regler er bundfradraget for bl.a.

jubilæumsgratialer og gaver i den anledning 8.000 kr., beløbet reguleres

ikke. Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløb

derudover, jf. KSL § 46, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a,

og ATP-lovens § 17 f. Gaverne/gratialerne i form af naturalier er

A-indkomst som følge af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 24,

som ændret ved bek. nr. 1142 af 20. dec. 1999, jf. KSL § 43, stk. 2,

hvorimod der som hidtil ikke skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af

tingsgaver.

Ved virksomhedens jubilæer er det nu en betingelse for at

opnå ret til bundfradraget, at der ydes samme gratiale til alle

fuldtidsansatte medarbejdere og et forholdsmæssigt gratiale til

deltidsansatte.

Reglen finder anvendelse på personlige jubilæer ved

ansættelse i virksomheden i 25 år og 35 år samt ved jubilæer derefter, der

er delelige med 5 år. Reglen finder også anvendelse, når virksomheden har

jubilæum i anledning af sin beståen i et med 25 år deleligt antal

år.

Der er kun ét bundfradrag pr. indkomstår, dvs. ét bundfradrag for

de samlede jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den

anledning. Man opnår som hidtil ikke to bundfradrag ved at dele en

udbetaling i anledning af et jubilæum over to indkomstår. Se dog afsnit

B.1.11.2 , hvis der som følge af overgangsreglerne i lov

nr. 955 af 20. dec. 1999 udbetales beløb efter LL §§ 7 O og 7 U samme

år.

Der skal som hidtil indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af

beløbene på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter endelig

retserhvervelse, jf. KSL § 46, stk. 2.

Reglerne gælder kun personer,

der står i tjenesteforhold til den udbetalende. Det er ikke længere nok,

at der er tale om lønnet beskæftigelse. Det betyder også, at ægtefæller,

som ikke er ansat i virksomheden, er afskåret fra at opnå den lempelige

beskatning.

Jubilæumsgratialer og gaver kan som hidtil indbetales på en

pensionsordning efter de herom gældende regler. Man skal dog være

opmærksom på, at det skal ske i forbindelse med udbetalingen og senest på

indeholdelsestidspunktet efter KSL § 46, stk. 2. Der gælder særlige regler

ved konkurs og betalingsstandsning, se TSS-cirk. 1999-29.

B.1.5 Tillæg/tilskud og diverse godtgørelser fra

arbejdsgiveren

B.1.5.1 Flyttegodtgørelse

Der skal som udgangspunkt indeholdes

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af flyttegodtgørelse, jf. KSL § 43, stk. 1

og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Ved TSS-cirk. 1992-13 er der fastsat

regler for den skattemæssige behandling af flyttegodtgørelse.

Skatteministeren har orienteret om beskatning af flyttegodtgørelse i et

svar til Folketinget, jf. TfS 1994, 204.

Reglerne gælder for såvel

privat som offentligt ansatte.

Ved forflyttelse under samme

arbejdsgiver gælder, at hvis arbejdsgiveren godtgør ellers

fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne

udgiftsbilag, skal godtgørelsen holdes uden for den ansattes indkomst. Der

skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i

skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil

således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke

indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag. Der er tale om følgende udgifter:

Flytning af bohave.

Rejseudgifter for husstanden.

Udgifter til nødvendige installationer.

Huslejetab.

Udgifter til fast ejendom, herunder

renteudgifter, anses ikke for huslejetab. Disse udgifter kan derfor ikke

godtgøres uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Udgifter

til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom

kan efter praksis ikke fradrages. Denne praksis er stadfæstet af Vestre

Landsret, se TfS 1993, 345. Disse udgifter kan derfor ikke godtgøres uden

indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Dommen fastslår, at en

supplerende flyttegodtgørelse, hvis størrelse er uden sammenhæng med

hvilke udgifter, der rent faktisk afholdes, ikke kan betegnes som udlæg

for arbejdsgiveren.

Tjenesteskift fra én statslig institution til en

anden anses for flytning under samme arbejdsgiver. Tilsvarende gælder

tjenesteskift fra statsligt til kommunalt civilforsvar. Flytteudgifter

afholdt i forbindelse hermed er derfor fradragsberettiget, se fx TfS 1988,

611 (LSR). Arbejdsgiveren kan derfor i stedet godtgøre flytteudgifterne

efter bilag uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Se i

øvrigt LV

A.F.1.6 .

B.1.5.2 Erstatningsbeløb for opgivelse af

tjenestebolig

Erstatningsbeløb, som ydes

tjenestemænd for opgivelse af tjenesteboliger, anses for erstatning for

indtægtstab og derfor A-indkomst, jf. skd. 26.205. Der skal indeholdes

A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1, samt indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf.

AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17

f.

B.1.5.3 Erstatningsbeløb for tabt

arbejdsfortjeneste

Begrebet tabt arbejdsfortjeneste

dækker i praksis over en række forskellige ydelser. Der kan være tale om

løn eller løntillæg, betaling for personligt arbejde udført uden for et

ansættelsesforhold eller beløbet kan være udbetalt uden krav om en

egentlig arbejdsydelse.

Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, der

reelt har karakter af en lønudbetaling, dvs. har en nær tilknytning til

lønmodtagerens tjenesteforhold, er omfattet af KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8,

stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f. Eksempelvis kan nævnes erstatning

for bortvisning og fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2,

litra a og b, jf. afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til

Arbejdsmarkedsfondene, TfS 1995,756.

Udbetaler en forening erstatning

for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med, at en frivillig ulønnet

medhjælper repræsenterer foreningen - fx ved deltagelse på udvalgt hold

e.l. - anses beløbet ikke for vederlag. En sådan udbetaling ydes for at

friholde medhjælperen for udgifter som følge af indsatsen for foreningen.

Der vil derfor være tale om en bidragsfri B-indkomst.

Udbetaler en

forening derimod erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til medhjælpere

osv. for at udføre en personlig arbejdsydelse for foreningen, anses

erstatningen for løn, og der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag. For årlige vederlag på højst 1.500 kr. anses beløbet dog for

B-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 21, nr. 5, og der skal

ikke indeholdes AM-bidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9,

stk. 1, litra c, eller SP-bidrag. Den ansatte skal i så fald angive

beløbet på selvangivelsen og vil i forbindelse med årsopgørelsen blive

afkrævet skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Se ligeledes afsnit

B.1.11.5 vedrørende erstatningsbeløb fra tidligere

arbejdsgiver.

Arbejdsskade

En arbejdsgiver kan som

erstatningsansvarlig for personskade bl.a. skulle betale erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2. I erstatningen

fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller

kommunalbestyrelse og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig

skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte

lønmodtager.

Der skal hverken indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, herunder eventuel erstatning i

form af indbetalinger til en arbejdsmarkedspensionsordning, der udbetales

i henhold til erstatningsansvarslovens § 2. Dette gælder for erstatning

udbetalt til en skadelidt lønmodtager, der hverken overenskomstmæssigt,

efter individuel kontrakt eller på anden vis har krav på hel eller delvis

løn mv. fra arbejdsgiveren i uarbejdsdygtighedsperioden, idet erstatningen

ikke har karakter af vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold og

dermed ikke er omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra

a. Dette gælder selv om den skadelidtes ansættelsesforhold er opretholdt i

sygeperioden, og den pågældende derfor principielt er omfattet af

bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Erstatningen vil af

samme grund ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Erstatningen er

endvidere ikke gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek.

nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20 modsætningsvis. Beløbet vil således være

B-indkomst.

Vedrørende sygedagpenge udbetalt fra det offentlige, som

skadelidte modtager i sygeperioden, henvises der til afsnit

B.1.2.1 .

B.1.5.4 Løntillæg - Udgiftsdækning

Tillæg til løn, som gives til dækning

af lønmodtagerens udgifter i forbindelse med arbejdet, fx skur- og

tærepenge, smudstillæg, skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse,

kilometerpenge, natpenge, uniformsgodtgørelse, kontorholdsgodtgørelse,

fejltællingspenge, svindgodtgørelse, værktøjspenge og hundeførertillæg

skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. LL § 9, stk. 5, 1. pkt.

Der

er tale om vederlag i penge i et tjenesteforhold, hvorfor der skal

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af disse tillæg, jf. KSL § 43,

stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Dette gælder uanset om beløbet

eventuelt kan fratrækkes på selvangivelsen.

Skatteministeren har

redegjort for beskatning og indeholdelse af A-skat af hundeførertillæg i

et svar til Folketinget, jf. TfS 1995, 254. Der er tale om beskatning af

et løntillæg, der udbetales til den ansatte for at denne i forbindelse med

sit arbejde anvender et arbejdsredskab, der således stilles til rådighed

for arbejdsgiveren. I lighed med andre løntillæg er hundeførertillæg

skattepligtigt, og arbejdsgiveren skal i lighed med anden pengeløn

indeholde A-skat i løntillægget.

Der skal ikke indeholdes A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag, hvis arbejdsgiveren afholder alle udgifter til

arbejdsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med arbejdet eller

refunderer udgifterne efter reglerne om udlæg efter regning. Se afsnit

B.1.7.3 om udlæg for arbejdsgiveren. Er arbejdsredskabet

mv. også til rådighed for privat brug, eller bruges det privat, foreligger

der principielt et skattepligtigt gode. Se nærmere afsnit

B.1.6 om

personalegoder.

B.1.5.5 Konkurrenceklausuler

Vederlag for påtagelse af

indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse kan ydes under

tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets

ophør. I begge tilfælde kan vederlaget erlægges som en éngangsydelse eller

i løbende ydelser.

Èngangsvederlag

Der skal indeholdes A-skat af vederlag

for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der

ydes som et éngangsvederlag under tjenesteforholdets beståen eller i

forbindelse med tjenesteforholdets ophør, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 20, nr. 27, som ændret ved KSLbek. nr. 769 af 12. okt. 1999. Der

skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, idet vederlaget ikke er

omfattet af bidragsgrundlaget i AMFL § 8, stk. 1, litra a, da vederlaget

ikke er ydet for personligt arbejde, men derimod for, at modtageren ikke

skal påtage sig andet personligt arbejde, eller for en anden form for

rådighedsindskrænkelse.

Et éngangsvederlag, der ydes under

tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets

ophør, kan erlægges i rater, uden at det betyder, at vederlaget bliver

bidragspligtigt.

Løbende

ydelser

Vederlag for påtagelse af

indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der betales i form af

tidsubestemte løbende ydelser, er kendetegnet ved, at der er usikkerhed om

det samlede beløb, der udbetales.

Ydes vederlaget under

tjenesteforholdets beståen, er der tale om et løntillæg, og der skal

indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1. Der skal tillige indeholdes

AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og SP-bidrag, jf. ATP-lovens §

17 f.

Ydes vederlaget i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, er

der tale om A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 2,

og der skal derfor indeholdes A-skat. Der skal ligeledes indeholdes

AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17

f.

B.1.6 Personalegoder

Indledning

Efter LL § 16 skal personalegoder som

udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen

gjort en række undtagelser herfra. Det gælder rådighed over bil,

sommerbolig, lystbåde og pc til privat brug, samt køb af virksomhedens

produkter.

A- eller

B-indkomst

Visse personalegoder skal medregnes

til den indkomst, der skal indeholdes A-skat af. Det drejer sig om fri

kost og logi omfattet af Ligningsrådets satser, fri bil, fri telefon og

telefongodtgørelse, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20. Øvrige

skattepligtige personalegoder, der hverken er omfattet af KSL § 43, stk.

1, eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20 er

B-indkomst. Der skal desuden indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af de

A-skattepligtige personalegoder med de værdier, som indgår i grundlaget

for A-skattetræk, jf. AMFL § 11, stk. 1 og

stk.

9

,

og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Derimod skal der ikke indeholdes AM-, og

SP-bidrag i personalegoder, der ikke er

A-skattepligtige.

Afgrænsning

Et skattepligtigt personalegode er et

gode, som den ansatte som led i ansættelsesforholdet får overdraget til

privat brug uden at betale fuldt vederlag herfor. Det gælder både varer og

tjenesteydelser, som forbruges umiddelbart, goder, som overdrages til den

ansattes ejendom, og goder, som alene overdrages til

låns.

Personalegoder sidestilles med løn, og værdien af godet skal

medtages ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

De

arbejdsredskaber/hjælpemidler, der stilles til rådighed for udførelsen af

arbejdet på arbejdspladsen, er ikke personalegoder. Andre arbejdsredskaber

og lignende skal som udgangspunkt alene beskattes, i det omfang de er til

rådighed for privat brug.

Reglerne finder kun anvendelse på

personalegoder, der er ydet af en arbejdsgiver eller som led i en aftale

om ydelse af personligt arbejde. Det er ikke en betingelse, at

arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den

ansatte.

Bagatelgrænsen

Personalegoder, som arbejdsgiveren i

overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes

arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger

en satsreguleret bagatelgrænse,

4.300

kr. i 2000

.

Hvis

godernes samlede værdi overstiger bagatelgrænsen, sker der beskatning af

den fulde værdi, når grænsen overskrides. Der skal således også betales

skat af alle de goder, der ellers er omfattet af bagatelgrænsen, hvis de

sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har

en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen

overskrides, skal der kun medregnes de goder, der hovedsageligt er stillet

til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte

sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs. at goderne kun falder

ind under bagatelgrænsen, når det hovedsageligt er af hensyn til det

konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.

Det

typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er, at den

ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have

mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes

arbejdet.

Der vil som hidtil alene ske beskatning af et personalegode,

når det er muligt at henføre en værdi til den enkelte

medarbejder.

Goder omfattet af bagatelgrænsen værdiansættes til

markedsprisen, jf. LL § 16, stk. 3, 1. pkt.

Grænsen gælder ikke for en

række goder, hvor værdien i forvejen fremgår af loven eller er kendt, fx

fordi der er indberetningspligt, eller fordi man kan benytte de

normalværdier, der fastsættes af Ligningsrådet. Arbejdsgiveren har også

indberetningspligt for disse goder.

Det er den ansattes opgave at holde

øje med, dels om godet er af en karakter, der er omfattet af

bagatelgrænsen, og dels om den skattefri beløbsgrænse er overskredet.

Derimod har arbejdsgiveren ingen skattemæssige forpligtelser i relation

til bagatelgrænsen og skal derfor ikke administrere eller føre kontrol med

den.

Bagatelgrænsen samt de omfattede goder er nærmere beskrevet i LV

A.B.1.9.1 .

Betaling af private

udgifter

Betaler arbejdsgiveren den ansattes

private udgifter, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det

samme gælder, hvis løn konverteres til naturalieydelser.

Er der tale om

naturalieydelser, der ikke er enten konverteret løn, fri kost og logi i

tjenesteforhold, fri bil eller fri telefon, skal der som udgangspunkt ikke

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Der kan dog være tilfælde,

hvor grænsen mellem naturalieydelser og betaling af private udgifter er

flydende. Hvorvidt der er tale om det ene eller det andet, må afgøres i

hvert enkelt tilfælde. I den sammenhæng vil det være vejledende, men ikke

afgørende, hvem regningen er stilet

til.

Maskeret

udbytte

I særlige tilfælde kan ydelsen ikke

betragtes som et personalegode. Ydelsen skal derimod betragtes som

maskeret udbytte, og beskatning foretages efter reglerne herom. Se herom

LV

S.F.1.2 .

Vedrørende værdiansættelsen af personalegoder

og personkredsen, der er omfattet af LL § 16, henvises til LV

A.B.1.9.1 .

B.1.6.1 Firmabil

A-indkomst

Efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 20, nr. 22, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af værdien af hel

eller delvis vederlagsfri bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for

den ansatte, jf. LL § 16, stk. 4.

For særlige køretøjer, hvor

beskatning sker efter LL § 9 C, stk. 6, eller LL § 16, stk. 3, skal der

ikke indeholdes A-skat, idet disse køretøjer ikke er omfattet af den

omtalte bestemmelse i KSLbek. Se LV

A.B.1.9.2 om afgrænsning i forhold til

firmabil.

Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af firmabil er den

skattepligtige værdi af personalegodet, og A-indkomsten beregnes i forhold

til længden af den lønperiode, hvori formuegodet er til rådighed, jf.

KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 23, stk. 2.

Ifølge denne

bestemmelse skal indeholdelse ske på samme tidspunkt som indeholdelse i

anden A-indkomst for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske

i udbetalt eller godskrevet A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt

muligt indeholdes i A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den

følgende lønperiode inden for samme kalenderår.

Beløb, som ikke kan

indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil

blive opkrævet i forbindelse med lønmodtagerens

årsopgørelse.

AM-bidrag

og

SP-bidrag

Ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra b, og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1, skal der betales AM-bidrag og SP-bidrag af

værdien af privat anvendelse af bil, der helt eller delvis vederlagsfrit

stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en

aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Grundlaget for

indeholdelsen af AM-bidraget og SP-bidraget udgøres af de værdier, der

danner grundlag for indkomstbeskatningen, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16.

dec. 1996, § 10, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Når der ikke kan ske

indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag i udbetalt eller godskrevet løn for

samme lønperiode, skal den bidragspligtige indbetale de resterende beløb

til de statslige told- og skattemyndigheder. Resterende beløb forfalder

til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og

skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelse om bidraget med

sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden, jf. AMFLbek. nr.

1250 af 16. dec. 1996, § 19, stk. 2, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, sidste

pkt.

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal

indeholdes for mindst en hel måned (eller to 14 dages perioder), selvom

bilen kun har været til rådighed for en del af en måned.

Hvis perioden,

hvor der har været fri bil til rådighed, har været afbrudt i en

sammenhængende periode på mindst 30 dage, kan arbejdsgiveren ved den

førstkommende lønberegning efter denne periode undlade at beregne værdi af

fri bil for én måned og dermed undlade at indeholde AM-bidrag, SP-bidrag

og A-skat.

Skifter en ansat med fri bil til rådighed arbejdsgiver midt

i en måned og får han ligeledes fri bil til rådighed hos den nye

arbejdsgiver, skal den første arbejdsgiver beregne fri bil til rådighed

for hele måneden. Den nye arbejdsgiver skal som udgangspunkt også beregne

værdi af fri bil for hele tiltrædelsesmåneden, men kan tage hensyn til, om

den tidligere arbejdsgiver har indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat

for fri bil for den pågældende periode mod dokumentation fra den tidligere

arbejdsgiver.

Stiller den nye arbejdsgiver en dyrere bil til rådighed,

skal der kun indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af forskelsbeløbet

i tiltrædelsesmåneden. Hvis den nye arbejdsgiver stiller en billigere bil

til rådighed, skal der ikke indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af

den fri bil i tiltrædelsesmåneden.

Rådighed for privat

kørsel

Det er rådigheden over den fri bil,

der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af

privatkørslens omfang. Værdien af fri bil til rådighed for privat kørsel

udgør for indkomståret 2000 og følgende indkomstår 25 pct. af bilens

værdi.

For biler, der kun er til rådighed en del af året, medregnes et

forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal

måneder, hvor bilen helt eller delvis har været til rådighed.

Se

nærmere LV

A.B.1.9.2 .

Firmabil på gule

plader

Se LV

A.B.1.9.2 .

Tilkaldevagt

Se LV

A.B.1.9.2 .

Opgørelse af bilens

værdi

Bilens værdi sættes til mindst 160.000

kr. og højst 450.000 kr. Værdien, der lægges til grund ved beregningen af

den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om

arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt.

For nye biler og biler,

som på anskaffelsestidspunktet er 3 år og derunder, anvendes nyvognsprisen

som beregningsgrundlag. Dette gælder kun i det indkomstår, hvor bilen er

indregistreret første gang samt de 2 følgende indkomstår. I det 4. og de

efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen

dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Der er mulighed for at

fastsætte priserne på nye biler individuelt.

Den pris, som forhandleren

faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, udgør beregningsgrundlaget

inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt

tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt.,

jf. TfS 1996, 724 (TSS).

Den værdi, som forhandleren skal benytte ved

registreringsafgiftsberigtigelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets

almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og

9.

Registreringsafgiften beregnes nu som hovedregel af salgsprisen. Der

er fastsat en mindstebeskatningspris, idet den afgiftspligtige værdi skal

indeholde en mindsteavance for forhandleren, og importøravancen må ikke

være negativ.

I

den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 7,5 pct.

i forhandleravance, jf. lovbek. nr. 222 af 14. april 1999, § 8, stk.

1.

Beregningsgrundlaget

for fri firmabil følger de gamle regler uden krav om mindsteavance i det

omfang, de stadig kan anvendes, jf. TfS 1997, 738 (TSS).

Hvis bilen på

anskaffelsestidspunktet er over 3 år, regnet fra datoen for 1.

indregistrering, anvendes købsprisen inkl. moms som grundlag for

beregningen af den skattemæssige værdi, og der foretages ingen

efterfølgende regulering. Se også TfS 1998, 713, hvor den bil der skulle

værdiansættes tidligere var udført til England og indregistreret på

grænseplader uden moms og registreringsafgift. Da bilen blev hjemtaget her

til landet anerkendte LSR, at værdiansættelsen af fri bil blev ansat

skønsmæssigt med udgangspunkt i bilprisen for en tilsvarende

bil.

Anskaffelsessummen tillægges de istandsættelsesudgifter, som

virksomheden afholder, eventuelle leveringsomkostninger samt udgifter til

normalt tilbehør. Se endvidere TfS 1996, 487 (TSS).

Udgifter

til reparation af en bil udført 1½ år efter arbejdsgiverens erhvervelse af

bilen skulle ikke medregnes ved opgørelsen af grundlaget for beregning af

fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren og LSR anså ikke

reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen, jf.

TfS 1999, 32.

Betaler

den ansatte arbejdsgiveren for at have bil til rådighed, reduceres den

skattepligtige værdi af firmabilen med det betalte beløb. Betalingen skal

være foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og

betalingen skal være foretaget af beskattede midler direkte til firmaet,

jf. kendelse gengivet i TfS 1997, 658, hvor LSR udtalte, at udgangspunktet

for beskatning af fri firmabil er, at arbejdsgiveren afholder alle

omkostninger vedrørende firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb,

som den ansatte selv anvender til fx køb af benzin til firmabilen, kan

således ikke anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi. En

reduktion i den skattepligtige værdi forudsætter derfor en kontant

indbetaling til arbejdsgiveren. Se ligeledes Told- og Skattestyrelsens

udtalelse gengivet i TfS 1996, 488.

Vedrørende normalt tilbehør se LV

A.B.1.9.2 .

Lejet/leaset

bil

Har arbejdsgiveren lejet/leaset den

bil, der stilles til rådighed, beskattes den ansatte, som om bilen var

købt af arbejdsgiveren, og bilens værdi sættes til

nyvognsprisen/anskaffelsessummen på leasingtidspunktet. LSR har i en

kendelse fastslået, at den skattemæssige værdi for en tidligere leaset

firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet

anskaffer bilen mere end 3 år efter 1. indregistrering. Der var tale om et

salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var

firmabilen til rådighed for den samme person. LSR lagde til grund, at den

aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var således

ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til

rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet, jf. TfS 1997,

183.

Bil med

chauffør

Privat kørsel i en firmabil, der føres

af en af arbejdsgiveren betalt chauffør, er ikke omfattet af bestemmelsen

i LL § 16, stk. 4. Kørslen skal derimod værdiansættes til markedsværdien

efter hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. at der sker beskatning af et

beløb svarende til, hvad det koster den pågældende at leje en bil med

chauffør. Personalegodet er B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag

og SP-bidrag, idet fri bil med chauffør hverken er omfattet af KSL § 43,

stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, eller AMFL § 8, stk.

1, litra a eller b, og ATP-lovens § 17 f. Er der tale om kørsel mellem

hjem og arbejdsplads, beskattes kørslen ved bortfald af fradragsretten for

kørsel mellem hjem og arbejde, jf. LL § 9 C, stk.

6.

B.1.6.2 Fri telefon

A-indkomst

Efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 20, nr. 21, skal værdien af hel eller delvis vederlagsfri telefon

til rådighed uden for arbejdsstedet henregnes til

A-indkomst.

Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af fri telefon til

rådighed er den skattepligtige værdi af personalegodet, jf. KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 23, stk. 2. Indeholdelse skal foretages på samme

tidspunkt som indeholdelse i anden A-indkomst for den pågældende

lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i udbetalt eller godskrevet

A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt muligt indeholdes i

A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode

inden for samme kalenderår.

Beløb, som ikke kan indeholdes inden for

samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil blive opkrævet i

forbindelse med lønmodtagerens

årsopgørelse.

AM-bidrag

SP-bidrag

Efter AMFL § 8, stk. 1, litra b, og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1, skal der betales AM-bidrag og SP-bidrag af den

skattepligtige værdi af privat anvendelse af telefon, der helt eller

delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold

eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Kan

der ikke ske indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag i udbetalt eller

godskrevet løn for samme lønperiode, skal den bidragspligtige indbetale de

resterende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Resterende

beløb forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de

statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige

meddelse om bidraget med sidste rettidige betalingsdag den 20. i

forfaldsmåneden, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 19, stk. 2 og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1, sidste pkt.

Ved indeholdelsen af AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat skal der for månedslønnede medregnes 1/12 af

årsværdien og for 14-dageslønnede medregnes 1/26 af

årsværdien.

Værdi

Værdien af fri telefon udgør for

2000

3.000 kr. (250 kr. pr. måned), jf. TSS-cirk.

1999-48

,

hvis arbejdsgiveren har betalt telefonregningen hele året, og ellers den

forholdsmæssige værdi, dog højst arbejdsgiverens faktiske

udgift.

Beløbet dækker abonnementsudgiften og den private del af

samtaleudgifterne, uanset om der er stillet én eller flere telefoner til

rådighed. Der skal således ikke ske yderligere beskatning, hvis en

lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere

telefoner til rådighed, fx biltelefon, mobiltelefon eller telefon i

sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at

betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det

beløb, der skal beskattes og dermed også i det beløb, der skal indeholdes

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af.

Den ansatte skal beskattes uanset,

om den ansatte i øvrigt har en privat telefon, men værdien af den telefon,

der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de

faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private

telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.

Virksomheden må derfor ikke foretage en sådan reduktion ved opgørelsen af

grundlaget for indeholdelsen af A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag.

Reglerne om beskatning af telefon er nærmere beskrevet i LV

A.B.1.9.4 .

B.1.6.3 Godtgørelse af

telefonudgifter

Arbejdsgiverens godtgørelse eller

tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes fuldt ud, jf. LL §

16, stk. 1. Den ansatte kan få fradrag for erhvervsmæssige samtaler, i det

omfang udgifterne sammen med øvrige lønmodtagerudgifter overstiger

4.300

kr. (2000)

,

jf. LL § 9, stk. 1. Abonnementsudgiften betragtes som en privat udgift,

uanset hvilken brug der gøres af telefonen, og er derfor ikke

fradragsberettiget.

Bestemmelsen omfatter også tilskud til telefon i

sommerhus, telefon i bilen eller mobiltelefon.

LL § 16, stk. 1,

forudsætter normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er oprettet i

et andet navn end firmaets, typisk i den ansattes navn. Se cirk. nr. 72 af

17. april 1996, pkt. 12.4.5, om afgrænsning i forhold til fri telefon. Det

fremgår heraf bl.a., at der også er tale om skattepligtigt telefontilskud

i de situationer, hvor arbejdsgiveren betaler den ansattes telefonregning

op til et vist maksimum.

Betaler arbejdsgiveren kun for telefonsamtaler

fra hjemmet, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan

dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet, foreligger

der ikke et skattepligtigt telefontilskud, men en situation hvor firmaet

betaler sine udgifter efter regning.

Der skal indeholdes AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat af telefongodtgørelse/tilskud, jf. KSL § 43, stk. 1,

AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

B.1.6.4 Helårsbolig

Den ansatte beskattes af værdien af

hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed. Dette personalegode

værdiansættes ud fra boligens markedsleje, jf. LL § 16, stk. 3, dog

således at der ved værdiansættelsen tages hensyn til en evt. bopæls-

og/eller fraflytningspligt, jf. LL § 16, stk. 7-9.

Ligningsrådet har

vedtaget nærmere anvisninger om, hvad ligningsmyndighederne skal forstå

ved markedslejen, jf. TSS-cirk.

1999-48

vedrørende værdiansættelse af visse personalegoder for

2000

.

Der kan i øvrigt henvises til LV

A.B.1.9.5 .

Værdien af hel eller delvis fri helårsbolig

er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 20. Der er derfor tale om B-indkomst, men

arbejdsgiveren har pligt til at indberette, at der stilles helårsbolig til

rådighed for privat brug, hvis den leje, boligens bruger betaler, ligger

under Ligningsrådets sats/markedslejen.

For direktørboliger eller

lignende skal der dog alene ske indberetning om, at den pågældende bolig

har været til rådighed, hvis den aftalte leje ligger under markedslejen.

Den skattemæssige værdi er her boligens markedsværdi efter en konkret

vurdering.

Værdi af hel eller delvis fri helårsbolig er ikke omfattet

af AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, hvorfor

der ikke skal indeholdes AM-bidrag og

SP-bidrag.

B.1.6.5 Sommerbolig

En ansat, der af arbejdsgiveren får

stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb

svarende til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For

årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge, jf. LL § 16, stk.

5.

Værdien af en sommerbolig til rådighed er ikke omfattet af KSL § 43,

stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,

hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes

AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis

og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis.

Se endvidere LV

A.B.1.9.6 .

B.1.6.6 Lystbåd

Benyttelse af en lystbåd, der stilles

til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes med 2 pct. pr. uge af bådens

anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. LL § 16, stk. 6. De nærmere

regler er beskrevet i LV

A.B.1.9.7 .

Værdien af lystbåd til rådighed er ikke

omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af

10. okt. 1998, § 20, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal

heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra

a og b, modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f, stk. 1,

modsætningsvis.

B.1.6.7 Radio- og tv-licens og lign.

Arbejdsgiverens betaling af den

ansattes radio- og tv-licens er skattepligtig, idet udgiften hertil uanset

den ansattes erhverv anses for privat. Betalte abonnementsudgifter til

betalingskanaler er også skattepligtige.

Værdiansættelsen sker med

udgangspunkt i LL § 16, stk. 3, således at den ansatte beskattes af den

faktisk dækkede udgift.

Værdien af en opnået fordel er ikke omfattet af

KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 20, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke

indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b,

modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f, stk. 1,

modsætningsvis.

B.1.6.8 Personalelån

Ansatte

i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren,

skal i henhold til LL § 16, stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er

ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens

omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med

lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem

arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal

den herved opnåede fordel beskattes.

Den ansatte vil som udgangspunkt

være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og

mindsterenten, jf. KGL § 38. Låntageren kan imidlertid fratrække et

tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis

den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. KGL § 38, men svarer

til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger

eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke

ske beskatning. Vedrørende indberetning se TSS-cirk. 1999-48 og bek. nr.

1069 af 17. dec. 1999.

Værdien

af en sådan opnået fordel er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller §

43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, hvorfor der

ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag og

SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis. Ved evt. eftergivelse af et

personalelån skal det eftergivne beløb tillægges den indkomst,

arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat

af.

B.1.6.9 Avis

Arbejdsgiverens betaling af avis, der

erstatter almindeligt avishold i husstanden, er skattepligtig. Aviser, der

leveres på arbejdspladsen til anvendelse der, skal således ikke

beskattes.

Værdien af arbejdsgiverbetalt avis er ikke omfattet af KSL §

43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, §

20, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke

indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b,

modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f, stk. 1,

modsætningsvis.

B.1.6.10 Kost og logi

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren

betaler den ansattes private udgifter såsom kost og logi, vil der være

tale om et gode, som den ansatte skal beskattes af.

Værdiansættelsen

skal ske med udgangspunkt i markedsværdien af godet, jf. LL § 16, stk. 3.

Ved TSS-cirk.

1999-48

har Ligningsrådet for

2000

vedtaget anvisning for nogle lønmodtagergrupper om normalværdien af kost

og logi. Det gælder de lønmodtagergrupper, hvor kost og logi er en

naturlig del af lønnen, eksempelvis medhjælpere ved landbruget,

sygehuspersonale mv. Se nærmere om praksis i LV

A.B.1.9.11 .

I de tilfælde, hvor fri kost og logi er

ydet i forbindelse med kontant løn til de lønmodtagergrupper, der er

omfattet af Ligningsrådets anvisning, anses værdien som A-indkomst, jf.

KSL § 43, stk. 1, og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 21, nr. 3,

modsætningsvis.

Værdien skal ligeledes medregnes til AM- og

SP-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f,

stk. 1.

Ydes der fri kost og logi til andre lønmodtagergrupper, skal

værdifastsættelsen heraf ske med udgangspunkt i markedsværdien - det vil

sige det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde

udgiften til privatforbrug, jf. LL § 16, stk. 3. Værdien beskattes som

B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag

heraf.

Ansatte, der benytter sig af adgangen til at købe mad i

arbejdsgiverens kantine til en pris, der er lavere end virksomhedens

indkøbs-/fremstillingspris ekskl. faste omkostninger, beskattes som

udgangspunkt ikke af det sparede privatforbrug, medmindre godet indebærer

en væsentlig økonomisk værdi for den pågældende. Værdien beskattes som

B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag

heraf.

B.1.6.11 Pc

Efter LL § 16, stk. 10, skal der ikke

ske beskatning af en pc med dertil hørende tilbehør, der vederlagsfrit er

stillet til rådighed til brug for arbejdet. Selv en beskeden

erhvervsmæssig anvendelse er tilstrækkelig til, at pc'en er omfattet af

bestemmelsen. Er der slet ingen arbejdsmæssig begrundelse for at stille

pc'en til rådighed, skal den ansatte beskattes af værdien af den private

anvendelse som B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag eller

SP-bidrag.

Software, scanner, modem mv. betragtes som tilbehør til

pc'en, hvorimod fx en telefonforbindelse, der kan anvendes til

datatransmission, behandles efter reglerne om fri telefon.

Se

herom

B.1.6.2 . og

A.B.1.9.4 .

Ordninger,

hvor de ansatte får stillet en pc til rådighed i hjemmet mod - direkte

eller indirekte - at deltage i finansieringen, kan i visse tilfælde stride

mod modregningsforbudet i KSL § 46, stk. 3. Hvor arbejdsgiveren fratrækker

et bidrag fra medarbejderen til ordningen førend der er indeholdes A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag, vil ordningen være i strid med KSL § 46, stk. 3,

se TfS 1998, 154. Omvendt har Ligningsrådet godkendt en ordning, der

indebar løntilbageholdenhed TfS 1998, 185. Ligningsrådet har tilsvarende

godkendt ordninger, hvor rådet fandt, at der forelå reel lønnedgang, se

TfS 1999, 323 og TfS 1999, 786.

Ligningsrådet har afslået at godkende

ordninger, hvor medarbejderne bærer alle omkostninger således, at

arbejdsgiveren reelt ikke har udgifter ved ordningen, se TfS 1999,

809.

Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet et notat om Ligningsrådets

praksis. Notatet er den 1. december 1999 offentliggjort på Told- og

Skattestyrelsens hjemmeside på internettet -

http://intra06/produktion/admin/obj/www.toldskat.dk - og

vil i 2000 blive offentliggjort i TfS.

Hvor medarbejderen fx ved en

ordnings ophør, får pc-udstyret til eje uden at skulle betale herfor, skal

medarbejderen selvangive værdien af det modtagne, jf. LL § 16, stk. 3,

dvs. et beløb svarende til markedsprisen for et tilsvarende brugt udstyr.

Beløbet er B-indkomst og der skal ikke betales AM- eller SP-bidrag.

B.1.6.12 Parkeringsplads

Efter LL § 16, stk. 10, skal værdien

af at benytte en parkeringsplads, som arbejdsgiveren af hensyn til

arbejdet har stillet til rådighed ved arbejdsstedet, ikke beskattes. Det

er i denne forbindelse uden betydning, om pladsen er beliggende på et

areal, der ejes elles lejes af arbejdsgiveren, eller om udgiften til

parkering afholdes af arbejdsgiveren på anden måde, fx ved betaling af

parkometerafgift.

Bestemmelsen omfatter udelukkende parkeringsplads i

forbindelse med arbejdets udførelse, i modsætning til parkeringsplads ved

den ansattes bopæl, som kun rent undtagelsesvis kan antages at være

stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Hvis parkeringen i øvrigt

pga. arbejdet foretages ved et andet arbejdssted end ved den sædvanlige

arbejdsplads, kan arbejdsgiveren uden skattemæssig virkning for den

ansatte betale eller refundere udgiften ligesom andre erhvervsmæssige

udgifter, som arbejdet påfører den ansatte. Bestemmelsen medfører således,

at parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der

evt. samtidig ydes en skattefri

befordringsgodtgørelse.

B.1.6.13 Kreditkort

Hvis en ansat får stillet et

kreditkort til rådighed til brug for dækning af erhvervsmæssige udgifter,

sker der ikke beskatning af dette, og der skal ikke betales AM-bidrag og

SP-bidrag.

Udstedes der privatkort til medarbejdere, er gebyret for

udstedelsen/årsfornyelsen en ydelse, der er skattepligtig, medmindre den

kan rummes i bagatelgrænsen. I det omfang den ansatte er

skattepligtig af værdien af kreditkortet, beskattes værdien som

B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43,

stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,

AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f, stk.

1, modsætningsvis.

B.1.6.14 Arbejdsdragt/uniform

Hvis en ansat får stillet fri uniform

eller arbejdsdragt til rådighed, skal den pågældende ikke beskattes af

dette. Det forudsættes, at der er tale om arbejdstøj, der er passende for

det pågældende arbejde. Der kan fx være tale om kitler mv. til

sygehuspersonale og til butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til

arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.

Den

ansatte skal beskattes af værdien af almindeligt tøj, som arbejdsgiveren

stiller til rådighed, medmindre værdien kan rummes i bagatelgrænsen. Se

TfS 1997, 160, hvor en hoteldirektør som led i sin ansættelse havde krav

på, at arbejdsgiveren skulle finansiere tøj til brug for arbejdet. ØL

fandt, at det af arbejdsgiveren betalte tøj, måtte anses som almindeligt

tøj, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og

ødelæggelse.

Værdifastsættelsen sker med udgangspunkt i godets

markedsværdi, hvilket vil sige arbejdsgiverens købspris for det pågældende

tøj, jf. LL § 16, stk. 3.

Værdien er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1,

eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, hvorfor

der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag

og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis.

Er der derimod tale om, at

den ansatte får udbetalt en uniformsgodtgørelse, eller modtages der

tilskud til uniform, er godtgørelsen/tilskuddet omfattet af KSL § 43, stk.

1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, og der skal

indeholdes A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag.

B.1.6.15 Fri befordring, herunder frikort til

DSB, HT mv.

Ansatte, der har adgang til befordring

mellem hjem og arbejdsplads, som arbejdsgiveren har betalt, fx i firmabus

eller mandskabsvogn, bliver beskattet heraf, hvis der foretages

befordringsfradrag, jf. LL § 9 C, stk. 6. Hvis der ikke foretages fradrag,

sker der ingen beskatning.

Ansatte, der har frikort til offentlige

transportmidler, der kan benyttes til befordring mellem hjem og

arbejdsplads, skal beskattes med et beløb, der svarer til

befordringsfradraget for denne strækning, hvis den ansatte ønsker at

foretage dette fradrag. Hvis der ikke foretages befordringsfradrag, sker

der heller ikke beskatning.

Det er adgangen til fri transport og ikke

benyttelsen heraf, der beskattes. Det er derfor nødvendigt at fraskrive

sig adgangen til den fri transport, hvis man ikke ønsker at blive

beskattet heraf. Se endvidere LV

A.B.1.9.17 .

I det omfang den ansatte beskattes af

værdien af frikort, beskattes værdien som B-indkomst. Der skal ikke

indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af

værdien.

B.1.6.16 Rabat

Har den ansatte mulighed for at få

rabat på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, er der

tale om et skattepligtigt personalegode, hvis rabatten overstiger

arbejdsgiverens avance, jf. LL § 16, stk. 3, 2. pkt.

Skal den ansatte

beskattes af en evt. rabat, beskattes værdien som B-indkomst, da værdien

ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 20. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og

SP-bidrag af værdien, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis

og ATP-lovens § 17 f, stk. 1,

modsætningsvis.

B.1.6.17 Frirejser og rejser betalt af

arbejdsgiveren

Lønmodtagere, der foretager en af

arbejdsgiveren betalt rejse, er ikke skattepligtig heraf, hvis der er tale

om en egentlig forretningsrejse. Det samme gælder, hvis der er tale om en

studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser

arbejdsgiverens interesser. Har studierejsen derimod karakter af en hel

eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt,

skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen. Se

endvidere LV

A.B.1.9.19 .

Værdifastsættelsen af en evt. privat del

sker med udgangspunkt i godets markedsværdi, jf. LL § 16, stk.

3.

Værdien er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2,

jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, hvorfor der ikke skal

indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag,

jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f,

stk 1, modsætningsvis.

Visse flyselskaber har indført et bonussystem,

hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og

hotelovernatninger. Hvis arbejdsgiveren har betalt den rejse, som har

givet point til en frirejse/overnatning, som den ansatte bruger privat,

skal den ansatte betale skat af værdien af frirejsen/overnatningen. Der er

tale om B-indkomst, hvor arbejdsgiveren ikke skal indeholde AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat af værdien af

frirejsen.

B.1.6.18 Fri undervisning

Beløb, som arbejdsgiveren betaler for

de ansattes skolegang, og værdien af lærebøger, som arbejdsgiveren køber

og stiller til rådighed for ansatte under uddannelse, beskattes ikke, hvis

der er tale om ajourføring af viden og almindelig efteruddannelse, der har

en umiddelbar forbindelse til den ansattes bestående arbejdsopgaver. Se

endvidere LV

A.B.1.9.20 .

Se

TfS 1999, 693, hvor Ligningsrådet fandt, at en arbejdsgiver ikke

skattefrit kunne udbetale en skatteyders udgifter til tuition,

studiebolig, studiebøger, transport, sygesikring samt mad i forbindelse

med et MBA-kursus i Frankrig. Ligningsrådet fandt, at der var tale om en

kompetencegivende uddannelse og lagde endvidere vægt på, at arbejdsgiveren

ikke udbetalte fuld løn under uddannelsen.

Fra 1. jan. 2000 skal

ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser,

når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold

eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt under

visse betingelser ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. lov nr. 955 af 20. dec. 1999 om ændring af ligningsloven,

pensionsbeskatningsloven og

skattekontrolloven.

Hvilken

personkreds

Reglerne gælder først og fremmest for

lønmodtagere, men følgende er også omfattet:

Tidligere, men nu afskedigede medarbejdere.

Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i

øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv.

Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller

andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

Personer, der modtager uddannelsesydelser af den ovennævnte type fra

et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse eller fagforening, herunder

ledige.

Elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra

Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Hvilke uddannelser og

kurser

Skattefriheden

omfatter bl.a:

Ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi

(lærlinge- og elevuddannelser).

Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og

sundhedshjælperuddannelsen.

Mellemlange videregående uddannelser, fx lærer- og

sygeplejeuddannelsen.

Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og

andre højere uddannelsesinstitutioner.

Alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning

hertil, fx diplom- og masteruddannelser.

Alle typer af kurser og uddannelser, som udbydes i

AMU-regi.

Hvilke ydelser

Følgende

ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til

erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit,

medmindre arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, har pligt til at afholde

ydelsen i henhold til gældende lovgivning.

Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante

for uddannelsen eller kurset.

Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og

småfornødenheder, jf. LL § 31, stk. 4.

Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen

i LL § 31, stk. 5.

B.1.6.19 Løsøre til hjemmet

Udgangspunktet for beskatning af

løsøre til rådighed i hjemmet er LL § 16, stk. 3. Hvis personalegodet

således overdrages til låns, skal den pågældende beskattes af et beløb

svarende til, hvad godet kan lejes til på det fri marked. Overdrages

genstanden til eje, skal der tilsvarende ske beskatning af et beløb

svarende til salgsprisen på det fri marked. Lejlighedsgaver beskattes dog

ikke i praksis, hvis der er tale om gaver af mindre omfang, jf. LV

A.B.7.3.1 .

Værdien er ikke omfattet af KSL § 43, stk.

1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, hvorfor

der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag

og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og

ATP-loven § 17 f, stk. 1,

modsætningsvis.

B.1.6.20 Andre personalegoder

Medarbejderaktier,

medarbejderobligationer samt aktieoptioner mv., der gives som led i et

ansættelsesforhold, anses ikke som løn, men som et

B-indkomstskattepligtigt personalegode, og der skal ikke trækkes

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af værdien. Værdien af medarbejderaktier

mv. skal ikke indberettes på oplysningssedlen.

Når

en virksomhed ønsker at begunstige sine medarbejdere på anden vis end ved

direkte kontant lønudbetaling, kan det ske ved at give medarbejderne ret

til på fordelagtige vilkår at erhverve aktier i det selskab, hvori de er

ansat eller ret til at erhverve andre typer af

aktiver.

Køberet

En køberet - til aktier eller andre

aktiver - indebærer, at køberettens indehaver får en ret, men ikke en

pligt, til at erhverve et aktiv til en på forhånd aftalt pris eller inden

en bestemt dato.

Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere,

anses for at udgøre et formuegode, der er skattepligtigt efter LL § 16,

jf. SL § 4 som løntillæg, såfremt køberetten kan eller forventes at give

mulighed for at erhverve aktier til favørkurs og dermed må anses for at

have en værdi for modtageren.

Beskatningstidspunktet

Hovedreglen er, at

personalegodebeskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen

erhverver endelig ret til formuegodet. Det vil som udgangspunkt sige på

tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af

suspensiv karakter, anses retserhvervelsen og dermed

beskatningstidspunktet for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne

er opfyldt.

Hvor køberetten til aktier er omfattet af reglerne i LL §

28, er beskatningstidspunktet udskudt til udnyttelsestidspunktet eller

afståelsestidspunktet. LL § 28 gælder kun for køberetter til aktier og

dermed kun for en ret til at erhverve aktier, der eksisterer på

leveringstidspunktet. Tegningsretter, dvs. retten til som aktietegner at

deltage i en kapitaludvidelse, er således ikke omfattet af

bestemmelsen.

Vurderingen af, om den tildelte køberet repræsenterer en

økonomisk fordel for medarbejderen, er ligeledes udskudt til udnyttelses-

henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvor situationen i øvrigt er omfattet

af reglerne i LL § 28, er det afgørende for, om der indtræder en

personalegodebeskatning af tildelte køberetter, således udelukkende

forholdene på udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. Hvorvidt

den tildelte køberet allerede på tildelingstidspunktet

(retserhvervelsestidspunktet) måtte repræsentere en økonomisk værdi for

medarbejderen eller ej, er dermed uden betydning i forhold til indtræden

af en eventuel personalegodebeskatning.

Beskatningsgrundlaget

Beskatningsgrundlaget er køberettens

værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Ved

udnyttelse opgøres køberettens værdi som forskellen mellem de omhandlede

aktiershandelsværdi på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi, som

modtageren har erhvervet aktierne til.

Ved afståelse udgør køberettens

værdi et beløb svarende til afståelsessummen.

I de situationer, hvor

modtageren har betalt for køberetten, udgør beskatningsgrundlaget uændret

køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis

afståelsestidspunktet, idet værdien dog i disse tilfælde opgøres med

fradrag af det betalte beløb. Udnyttes køberetten ved erhvervelse af

aktien, anses aktien for anskaffet til summen af:

Det beløb, der er

betalt for køberetten, den værdi, der er lagt til grund ved

personalegodebeskatningen, og det beløb, der er betalt for aktien på

udnyttelsestidspunktet.

Betingelser for LL §

28

LL § 28 omfatter kun de situationer,

hvor køberetten tildeles af et selskab. Endvidere er kun køberetter

tildelt af det selskab, som modtageren er ansat i, omfattet af reglerne i

LL § 28. Selv om en køberet er tildelt af et andet selskab end

arbejdsgiverselskabet, anses køberetten dog for tildelt af

arbejdsgiverselskabet, såfremt arbejdsgiverselskabet kan anses for at have

haft bestemmende indflydelse på, hvem der skulle modtage køberetterne og

har afholdt udgifterne hertil. Det er derimod ikke et krav, at de tildelte

køberetter skal vedrøre aktier i det selskab, hvor modtageren er ansat.

Reglerne i LL § 28 omfatter således også køberetter til aktier i andre

selskaber end arbejdsgiverselskabet - det være sig aktier i andre

selskaber inden for samme koncern eller aktier i helt udenforstående

selskaber.

Personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier

som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om

ydelse af personligt arbejde i øvrigt er skattepligtige af værdien heraf,

jf. LL § 28. Tilsvarende gælder for køberetter til aktier, som personer,

der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse,

modtager som vederlag, jf. LL § 28. Beskatningen sker på grundlag af

køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis

afståelsestidspunktet, se endvidere

B.1.9.5 . Der er tale om B-indkomst, og der skal ikke

indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 8, jf. § 8, stk. 1,

litra b, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis. De statslige told-

og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til

grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8. Udnyttelsen af

en køberet samt afståelse af sådanne rettigheder skal indberettes på

oplysningssedlen, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 10 og 11.

Ikke omfattet af LL §

28

Er der tale om et allerede indtjent

pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til

aktier, vil aktiernes værdi være A-indkomst, og der skal indeholdes

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk.

1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

For så vidt angår aktier og

lign., der modtages som led i et ansættelsesforhold, se nærmere afsnit

B.1.9 .

Der skal som udgangspunkt indeholdes AM-bidrag,

SP-bidrag og A-skat af gaver i form af gavekort og lign., jf. KSL § 43,

stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Derimod

skal der som udgangspunkt ikke indeholdes AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat

af tingsgaver, som arbejdsgiveren giver til ansatte. Den ansatte skal selv

angive værdien af tingsgaven på selvangivelsen og vil i forbindelse med

udsendelsen af årsopgørelsen blive afkrævet skat af gaven.

Årlige gaver

i form af naturalier i anledning af jul eller nytår beskattes efter

praksis normalt kun, hvis markedsværdien overstiger 500 kr. Kontanter og

gavekort beskattes fuldt ud.

Praksis for beskatning af såkaldte

lejlighedsgaver finder efter omstændighederne også anvendelse på

tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. Se endvidere LV

A.B.7.3.1 og TfS 1995, 176 (svar fra skatteministeren) om

beskatning af lejlighedsgaver.

B.1.6.21 Sundhedsudgifter og

alkoholafvænning

Sundhedsudgifter

Arbejdsgiverens

betaling af den ansattes private sundhedsudgifter mv. vil som udgangspunkt

være skattepligtig for den ansatte. Den skattepligtige værdi skal efter LL

§ 16, stk. 3, sættes til den værdi, som det må antages at koste den

skattepligtige at erhverve godet for i almindelig fri handel, se TfS 1995,

496.

Den økonomiske værdi påvirkes ikke af, at den ansatte også ville

kunne få ydelsen fra det offentlige, jf. HRD (TfS 1998, 98) om en

arbejdsgivers betaling af udgifterne til en ansats hofteoperation på et

privathospital.

I en bindende forhåndsbesked om arbejdsgiverbetalt

helbredsundersøgelse svarede Ligningsrådet dog, at en til samtlige

medarbejdere tilbudt helbredsundersøgelse ikke ville medføre beskatning af

de medarbejdere i virksomheden, der gjorde brug af tilbuddet, se TfS 1995,

529 om de konkrete omstændigheder.

Alkoholafvænning

Ved lov nr. 218 af 14. april 1999 er

der skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til

alkoholafvænning. Skattefriheden omfatter dels tilfælde, hvor

arbejdsgiveren afholder selve behandlingsudgiften, dels de tilfælde, hvor

arbejdsgiveren mere indirekte betaler for behandlingen gennem en

forsikringspræmie eller ved at yde et helt eller delvist rentefrit lån,

jf. cirk. nr. 99 af 28. juni 1999.

Der er alene skattefrihed for

arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænningsbehandling, dvs. ydelser,

som har til formål at hjælpe den pågældende alkoholmisbruger ud af sit

misbrug. Skattefrihedsbestemmelsen i LL § 30 omfatter derimod ikke

arbejdsgiverbetalte ydelser til operationer eller behandlinger for

følgesygdomme af alkoholmisbrug.

Der stilles ikke krav til

behandlingsform eller -art. Skattefriheden omfatter en hvilken som helst

behandling, som parterne finder egnet. Efter bestemmelsen kan der opnås

skattefrihed for fx samtaleterapi hos psykologer eller andre samt for

behandling på egentlige behandlingshjem. Det er parterne selv, der træffer

beslutning om behandlingsmetoden, eventuelt i samarbejde med den

praktiserende læge. Det er ikke en betingelse for skattefrihed, at den

praktiserende læge har henvist til en konkret behandlingsform, når der

blot er henvist til behandling. Da arbejdsgiveren skal betale, må der på

forhånd være en vis formodning om, at der vælges den rigtige behandling i

lyset af de hensyn, der gør sig gældende på dette område: personlige,

økonomiske og rationelle hensyn. Det er dog en betingelse, at der

foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for

alkoholafvænningsbehandling.

A.

Betalingsform:

LL § 30, stk. 1, omfatter udtømmende de

tilfælde, hvor arbejdsgiveren skattefrit kan finansiere eller

medfinansiere en alkoholafvænningsbehandling for den ansatte, hvad enten

dette sker ved at arbejdsgiveren direkte betaler for behandlingen, betaler

gennem tegning af en forsikring eller yder et rentefrit lån:

Betalt

behandling. Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til

alkoholafvænning, uanset om arbejdsgiveren betaler for behandlingen

direkte til et hospital, en læge, en klinik eller lignende, eller om

arbejdsgiveren efterfølgende refunderer den ansatte udgifter, som denne

selv har afholdt til alkoholafvænning. Parterne træffer selv beslutning

om behandlingsmetode og -art.

Betaler

arbejdsgiveren mere indirekte for ydelser til alkoholafvænning gennem

tegning af en forsikring, der omfatter alkoholafvænning for

medarbejderne, er der ligeledes skattefrihed for arbejdsgiverens

præmiebetaling til en sådan forsikring. Skattefriheden gælder alene en

præmiebetaling i forbindelse med en forsikringsordning for

alkoholafvænning. Har arbejdsgiveren tegnet en forsikring, som dækker

behandlinger for sundhedsydelser generelt, herunder også ydelser til

alkoholafvænning, er der efter bestemmelsen kun skattefrihed for den del

af præmiebetalingen, som kan henføres til den enkelte medarbejder som

betaling for dækning af ydelser til alkoholafvænning. Uanset om

arbejdsgiveren betaler forsikringspræmien direkte, eller om

arbejdsgiveren i stedet refunderer et af den ansatte betalt præmiebeløb,

er præmien skattefri i henhold til bestemmelsen, såfremt betingelserne

for skattefrihed i øvrigt er opfyldt. Det er parterne selv, der træffer

beslutning om behandlingsmetode og -art. Det overlades derfor til

forsikringstager og forsikringsgiver at vurdere, hvilken

behandlingsydelse, der vil være bedst egnet i det enkelte tilfælde.

Rentefri

lån. LL § 30 omfatter også tilfælde, hvor arbejdsgiveren mere indirekte

finansierer den ansattes alkoholafvænningsbehandling ved at yde et helt

eller delvist rentefrit lån, hvor lånet anvendes af medarbejderen til

køb af en alkoholafvænningsbehandling. I disse tilfælde er der

skattefrihed for den rentefordel, som medarbejderen måtte have ved, at

arbejdsgiveren yder et fordelagtigt lån. Lånet skal dog være klausuleret

til dækning af den ansattes udgifter i forbindelse med en

alkoholafvænningsbehandling. Er dette ikke tilfældet, skal

skattefordelen ved rentebesparelsen bedømmes efter reglerne om

beskatning af personalelån, jf. LL § 16, samt Ligningsrådets anvisning

om personalelån, jf. senest TSS-cirk. 1998-36, der henviser til

retningslinierne i SD-cirk. 1989-27. Hvorvidt den ansatte har opnået en

rentefordel ved et af arbejdsgiveren ydet lån, skal vurderes i forhold

til mindsterenten.

B.

Betingelser for skattefrihed:

I LL § 30, stk. 2, er der

opstillet nogle betingelser, som skal være opfyldt for, at de under punkt

A. nævnte ydelser er skattefrie for medarbejderen:

Skriftlig

lægeerklæring. Det er en betingelse for skattefritagelse, at der

foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for

en alkoholafvænningsbehandling. Det er ikke en betingelse for

skattefrihed, at den praktiserende læge har henvist til en bestemt

behandling.

Led

i generel personalepolitik. Det er en betingelse for skattefrihed, at

udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik

for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke

kan ske en forskelsbehandling af de ansatte eller af medlemmerne, hvis

der er tale om en pensionskasse- eller en fagforeningsordning. Det

indebærer, at arbejdsgiveren ikke må stille betingelse om, at

medarbejden opfylder et vis anciennitetskrav, fx mindst 1 års

ansættelse, eller et vist ugentligt arbejdstimekrav, fx minimum 15

timers arbejde om ugen. LL § 30, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at alle

virksomhedens medarbejdere uanset personalegruppe og uanset fuldtid

eller deltid skal være omfattet af tilbuddet om

alkoholafvænningsbehandling. Bestemmelsen indebærer endvidere, at alle

medarbejdergrupper skal tilbydes samme ydelse. Virksomheden kan således

ikke betale den fulde behandlingsudgift til én medarbejdergruppe, men

kun yde et rentefrit lån til en anden medarbejdergruppe. For så vidt

angår en af arbejdsgiveren betalt forsikringsordning, er præmien kun

skattefri, såfremt alle ansatte er omfattet af ordningen. Det er derimod

ikke et krav, at alle ansatte tager imod et tilbud om behandling. Det

vil heller ikke være i strid med bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren

begrænser tilbuddet til fx én betalt behandling pr. medarbejder.

Hvorvidt der er tale om udgifter, som afholdes som led i virksomhedens

generelle personalepolitik for alle medarbejdere, beror på en konkret,

ligningsmæssig vurdering. Er der tale om en personalepolitik, der

omfatter alle medarbejdere på lige vilkår, som fremgår af

personalehåndbøger mv., vil denne betingelse normalt være opfyldt.

Betingelsen om, at udgiften skal afholdes som et led i arbejdsgiverens

generelle personalepolitik, er uafhængig af, hvilke personalegoder

arbejdsgiveren i øvrigt stiller til rådighed for medarbejderne. I

tilfælde, hvor arbejdsgiveren har tegnet en forsikring, der omfatter

ydelser til alkoholafvænning, vil det fremgå af

forsikringspolicen/forsikringsaftalen, om alle ansatte er omfattet.

Derudover må der være en stærk formodning for, at medarbejderne selv,

herunder i særdeleshed tillidsmænd og samarbejdsudvalg på den enkelte

arbejdsplads, som netop har til opgave at påse, at såvel medarbejdernes

som virksomhedens rettigheder og forpligtelser efterleves, løbende vil

have indsigt i og føre kontrol med, at alle virksomhedens medarbejdere

bliver behandlet ensartet også på dette område.

Personkreds.

Skattefriheden i LL § 30, stk. 1, for arbejdsgiverbetalt

alkoholafvænning omfatter personer, der har tilknytning til

arbejdsmarkedet. Bestemmelsen omfatter derfor først og fremmest

lønmodtagere dvs. personer, der har en arbejdsgiver, men også andre

personer med tilknytning enten til en virksomhed eller til

arbejdsmarkedet er omfattet af bestemmelsen. Ifølge § 30, stk. 3, kan

også personer som fx konsulenter, revisorer, bestyrelsesmedlemmer, der

som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde fra hvervgiveren

modtager en ydelse til alkoholafvænning, få fordel af skattefriheden.

Også personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for

bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive

organer, er omfattet af skattefriheden. Det er ikke et krav, at en

virksomhed, der har besluttet sig for at stille tilbud om

alkoholbehandling til rådighed for medarbejderne, også skal stille

tilbuddet til rådighed for fx virksomhedens bestyrelsesmedlemmer. Vælger

en virksomhed at stille et alkoholafvænningstilbud til rådighed for et

bestyrelsesmedlem, er det dog en betingelse for skattefriheden, at

tilbuddet gives til alle bestyrelsesmedlemmer uanset disses post og

anciennitet i bestyrelsen, samt til andre til virksomheden løsere

knyttede personer som fx revisorer eller konsulenter, der af

virksomheden er engageret til at udføre enkeltstående, konkrete hverv

for virksomheden. Det er dog ikke en betingelse for skattefrihed, at

tilbuddet skal svare til dét tilbud, som arbejdsgiveren stiller til

rådighed for virksomhedens ansatte. Virksomheden kan således godt have

en forsikringsordning, der dækker alle ansatte, og samtidig en ordning

med fx helt eller delvist rentefrit lån til personkredsen i § 30, stk.

3, dvs. bestyrelsesmedlemmer og andre løsere tilknyttede personer.

Skattefritagelsen omfatter desuden ydelser til alkoholafvænning, som

fagforeninger, pensionskasser eller lign. stiller til rådighed for deres

medlemmer. Som medlem af en fagforening eller en pensionskasse vil også

den selvstændigt erhvervsdrivende være berettiget til skattefrihed for

en alkoholafvænningsbehandling, som en fagforening eller pensionskasse

måtte stille til rådighed for den pågældende. Såfremt fagforeningens

eller pensionskassens tilbud består i en forsikringsordning, vil

fagforeningens eller pensionskassens præmieindbetaling for det

pågældende medlem også være uden skattemæssige konsekvenser for

medlemmet, såfremt betingelserne for skattefrihed i øvrigt er opfyldt.

Der skelnes ikke mellem kontingentbetalende og ikke-kontingentbetalende

medlemmer. En alkoholafvænningsordning, der tilbydes medlemmerne, skal

derfor tilbydes alle medlemmer. I de tilfælde, hvor en person er

omfattet af et alkoholafvænningstilbud gennem såvel arbejdspladsen som

gennem en pensionskasse/forsikringsselskab, vil der også være

skattefrihed efter LL § 30, såfremt arbejdsgiveren og

pensionskassen/forsikringsselskabet vælger at dele præmien eller

behandlingsudgifterne imellem sig.

Fradrag. LL

§ 30 ændrer ikke reglerne om lønmodtageres fradrag. Hvor lønmodtageren

selv betaler for sin afvænningsbehandling, har den pågældende ikke ret

til fradrag for den afholdte behandlingsudgift, jf HD af 13. jan. 1998

(TfS 1998, 100), hvorefter en lønmodtager blev nægtet fradrag for de

udgifter til en alkoholafvænningsbehandling.

B.1.7 Skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelse

Reglerne

om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er ændret med virkning fra

1. jan. 2000, men en del af ændringerne har virkning allerede fra og med

den 1. april 1999, jf. lov nr. 955 af 20. dec. 1999 samt TSS-cirk. 1999-44

og 1999-45. Der er udsendt nyhedsbrev i januar 2000, der fortæller om de

ændrede regler.

B.1.7.1 Rejse- og

befordringsgodtgørelse

Skattepligtige

godtgørelser

Godtgørelser, der udbetales af

arbejdsgiveren, for udgifter lønmodtageren påføres som følge af arbejdet,

skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst,

jf. LL § 9, stk. 5. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens

§ 17 f.

Om lønmodtagerens fradragsmuligheder, se LV

A.F.3 .

Skattefrie

godtgørelser

Godtgørelser for rejseudgifter, der

opfylder de betingelser, som er fastsat i LL § 9 A - eller for så vidt

angår befordringsudgifter fremgår af LL § 9 B - er dog skattefri, jf. LL §

9, stk. 5, 2. pkt. De af Ligningsrådet fastsatte satser for

erhvervsmæssige befordringsudgifter fremgår af

TSS-cirk.

1999-44

,

mens satserne for rejseudgifter er fastsat i LL § 9 A, stk. 2,

jf.

TSS-cirk. 1999-45

.

Der skal ikke indeholdes A-skat af skattefri godtgørelsesbeløb, da der kun

skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2.

pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der

skal heller ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af skattefri

godtgørelsesbeløb, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, modsætningsvis.

B.1.7.1.1 Betingelser, generelt

Af

TSS-cirk. 1999-45 fremgår de fra 1. jan. 2000 gældende satser for

skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, ligesom lovens

betingelser for udbetaling heraf er omtalt. Som ovenfor nævnt fremgår

satserne for skattefri befordringsgodtgørelse for 2000 samt betingelserne

for udbetaling heraf af TSS-cirk. 1999-44.

Se

også cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.3.3. samt LV

A.B.1.7 .

Om krav til dokumentation for udbetalte

skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, se afsnit

I.3 .

Arbejdsgiver/hvervgiver

Skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelse kan kun udbetales af en arbejdsgiver eller

hvervgiver (én, der udbetaler vederlag for personligt arbejde, der ikke er

ydet i et egentligt ansættelsesforhold), jf. LL § 9, stk. 5 og § 9 A, stk.

9.

Rejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales efter de af

Ligningsrådet/i LL § 9 A og § 9 B fastsatte satser og regler, er

skattefri, uanset om udbetalingen foretages af en dansk eller udenlandsk

arbejdsgiver/hvervgiver, og uafhængigt af om denne er skatte-,

indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. Se TfS 1993, 222 (LR)

og kommentaren hertil i TfS 1993, 231 (LR). Endvidere har Told- og

Skattestyrelsen udtalt, at en dansk virksomhed, der udlejer medarbejdere

til udlandet, kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse, jf. TfS 1997, 480,

se iøvrigt

C.1 .

Lønmodtager

Omfattet af LL § 9 A og § 9 B er

lønmodtagere, herunder modtagere af lønindkomst, der er gjort til

B-indkomst efter KSL § 45, stk. 1, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, §

21. Der kan ikke udbetales skattefrie godtgørelser til

B-indkomstmodtagere, herunder personer, der uden at være lønmodtagere har

aftalt med hvervgiver, at der af opkrævningsmæssige årsager skal

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. B-indkomstmodtagere kan dog få

dækket rejse- og befordringsudgifter efter reglerne om udlæg efter

regning.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at foretage fradrag

for rejseudgifter med standardsatserne i stedet for de faktiske udgifter,

når der rejses i udlandet, jf. LL § 9 A, stk. 8. Selvstændigt

erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, kan, hvis bilen

holdes uden for virksomheden, anvende reglerne om skattefri

befordringsgodtgørelse, jf. nærmere LV

E.G.1.2.2 .

Ph.d.-studerende, der modtager løn fra deres

arbejdsgiver, behandles som lønmodtagere og kan derfor modtage skattefri

rejse- og befordringsgodtgørelse efter LL § 9 A og § 9 B. Derimod er

ph.d.-studerende, der modtager stipendier efter lov om statens

uddannelsesstøtte ikke omfattet, jf. TfS 1995, 329 (svar fra

skatteministeren).

Om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt

erhvervsdrivende, se afsnit

B.1.1.1 .

Om rejse- og befordringsgodtgørelse i

forbindelse med fri undervisning se LV

A.B.1.9.19 . og afsnit

B.1.6.18 .

Om honorarmodtagere, se afsnit

B.2 .

Om Ph.d.-studerende, se afsnit

B.4.5 .

Om godtgørelse til ulønnede medhjælpere eller

ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger, eller godtgørelse til

Hjemmeværnets frivillige personel, se afsnit

B.1.8.1 og LV

A.B.2.8 .

Bestyrelsesmedlemmer

mv.

Reglerne om skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelse i LL § 9 A og § 9 B gælder også for såvel lønnede

som ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende, samt for personer, der virker som medhjælp for bestyrelser mv.,

jf. LL § 9 A, stk. 9 og § 9 B, stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer mv. er derfor

også omfattet af LL § 9 A, stk. 4 (25-pct.-reglen), jf. afsnit

B.1.7.1.3 .

Modregningsforbud

Godtgørelse, der er udbetalt

skattefrit, medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud

aftalt bruttoløn, jf. LL § 9, stk. 5, 3. pkt. Der gælder således et

modregningsforbud, der rammer tilfælde, hvor lønnen løbende nedsættes i

overensstemmelse med den udbetalte rejse- og

befordringsgodtgørelse.

Det står dog lønmodtager og

arbejdsgiver frit for at aftale lønvilkår - herunder en generel

lønnedsættelse under hensyntagen til årets gennemsnitlige udbetaling af

skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse, mod at der fremover udbetales

skattefri godtgørelse oven i lønnen.

Et skattefrit beløb udbetalt efter

LL § 9 A, stk. 4 (25-pct.-reglen) kan heller ikke mere uden skattemæssige

konsekvenser modregnes i forud aftalt løn, jf. LL § 9, stk. 5, 3. pkt. Se

i øvrigt afsnit

B.1.7.1.3 .

Hvis der udbetales mere end

satserne

Hvis der udbetales beløb, der er

større end Ligningsrådets/de i LL § 9 A, stk. 2 nævnte satser, skal hele

beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst,

jf.

TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.6 og TSS-cirk. 1999-44, pkt. 2.3.1

.

Der skal i så fald indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i hele

beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Foretages

der en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som

skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende

skattepligtigt løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg medregnes i

modtagerens personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat

af dette beløb, jf. TfS 1987, 477 (DEP). Der kan ikke efterfølgende ske

opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en skattefri del og et

supplerende skattepligtigt løntillæg. Se TfS 1994 ,495 (ØLD), hvor

arbejdsgiveren fejlagtigt havde anset 28-dages-reglen for afbrudt ved

feriedage mv. og derfor havde undladt at nedsætte godtgørelsen med 1/3.

Hele godtgørelsen var derfor skattepligtig fra den 29.

kalenderdag.

Hvis der udbetales mindre end

satserne - eller slet ikke udbetales nogen

godtgørelse

Om lønmodtagerens fradragsmuligheder

for rejseudgifter, se

TSS-cirk.

1999-45, pkt. 4

og LV

A.F.1.1 . Om befordringsfradrag, se

TSS-cirk.

1999-44, pkt. 2.3.2

og LV

A.F.3 .

Faste beløb

Hvis der udbetales faste fx månedlige

eller årlige beløb, er hele beløbet skattepligtigt,

jf.

TSS-cirk. 1999-44, pkt. 2.2.

Der skal således indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af hele

beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a, fx ved

udbetaling af faste befordringsgodtgørelsesbeløb, der udbetales uafhængigt

af det faktiske antal kørte kilometer, eller godtgørelsesbeløb, der skal

dække inden for særlige afstandszoner.

Udlæg efter

regning

Dækker arbejdsgiveren en lønmodtagers

rejse- og befordringsudgifter mod dokumentation i form af originale

(eksterne) bilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale, eller

afholder arbejdsgiveren udgifterne direkte, er beløbet ikke skattepligtig

indkomst for lønmodtageren. Udgifterne er da afholdt som udlæg efter

regning. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal

indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt.

Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal

heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra

a, og ATP-lovens § 17 f, modsætningsvis.

Arbejdsgiveren kan ikke dække

udgifter som udlæg efter regning mod en tilsvarende reduktion af

lønmodtagerens løn, jf. TfS 1989, 396 (SD).

Godtgørelse for

lønmodtagers kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke ydes

som udlæg efter regning.

Der kan ikke udbetales skattefri

rejsegodtgørelse eller foretages fradrag for rejseudgifter, når udgifterne

er dækket helt eller delvist af arbejdsgiveren efter regning eller afholdt

direkte af denne.

Se

TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.4., 1.3.5. og 4.3.1.

Ifølge

LL § 9 A, stk. 4, kan arbejdsgiveren dog, hvis denne afholder

lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning, supplerende

udbetale et skattefrit beløb til dækning af udgifter til småfornødenheder

på indtil 25 pct. af satsen for skattefri rejsegodtgørelse

(fortæringssatsen), beregnet for den samlede rejse, jf. afsnit

B.1.7.1.3 . I den forbindelse vil det kun være muligt at

holde dokumenterede udgifter uden for indkomstopgørelsen, hvis de er

dækket som udlæg efter regning, dvs. på grundlag af originale eksterne

bilag, der indgår i arbejdsgiverens/hvervgiverens regnskab. Hvis

fortærings- og overnatningsudgifter ikke kan anses for dækket som udlæg

efter regning, skal modtagne godtgørelser - ud over beløb svarende til den

faste, udokumenterede godtgørelse - således medregnes i

indkomstopgørelsen, jf. TfS 1993, 231 (LR). Der skal indeholdes A-skat,

AM-bidrag, SP-bidrag af dette beløb.

Om skattepligtig udgiftsdækning,

se afsnit

B.1.5.4 .

B.1.7.1.2 Befordringsgodtgørelse

Der kan udbetales skattefri

godtgørelse til lønmodtagere for kørsel i egen bil i arbejdsgiverens

tjeneste. Ved vurderingen af om der er tale om egen bil, skal der lægges

vægt på det reelle ejerforhold, jf. TfS 1996, 483 (ØLD) og TfS 1996, 486

(DEP) (kommentar). Det er kun erhvervsmæssig befordring omfattet af LL § 9

B, der berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse,

dvs.:

kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60

arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,

kørsel mellem arbejdspladser og

kørsel inden for samme arbejdsplads.

Den

skattefri befordringsgodtgørelse kan i 2000 ikke overstige følgende

beløb:

Årlig kørsel indtil

20.000

km

:

2,56

kr. pr. km

Årlig kørsel ud over

20.000

km

:

1,44

kr. pr. km

For

benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil, jf. TSS-cirk.

1999-44.

20.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver, jf.

førnævnte cirkulæres pkt. 2.2.

Se TfS 1997,196 (HD) om den daværende 12.000

km-grænse.

Arbejdsplads

Alene kørsel til et indtægtsgivende

arbejdssted er omfattet af reglerne, se også TfS 1998, 239. Til gengæld er

alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den skattepligtiges

bopæl, omfattet, herunder - ud over almindelige faste arbejdspladser - fx

kundebesøg, konferencer eller steder for afhentning af post eller

materialer.Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for

bopælen, fx på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af

befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt

opholdssted på grund af flere overnatninger, omfattes kørsel mellem

hotellet og arbejdspladsen af 60-dagesreglen i LL § 9 B, jf.

nedenfor.

I relation til befordring mellem sædvanlig bopæl og

arbejdsplads anses et område som en arbejdsplads. Det gælder fx skove og

lufthavnsområder.

Undervisning

Om befordringsgodtgørelse i

forbindelse med fri undervisning, se afsnit

B.1.6.18 og LV

A.B.1.9.19 .

Som arbejdsplads betragtes også

steder, hvor den pågældende modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed

som et led i arbejdet. Hvis der er tale om en ansat, som er i færd med at

gennemgå en grunduddannelse, der består af såvel en praktikdel som en

teoretisk del, og ansættelse hos arbejdsgiveren i første omgang er sket

med henblik på en gennemførelse af den praktiske del af uddannelsen, kan

arbejdsgiveren derimod ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, når den

ansatte kører til undervisning på skole e.l. Dette er fx tilfældet med

kontorelever, erhvervsgrunduddannelseselever, sygehjælperelever

m.fl.

Om der er tale om et efteruddannelseskursus eller der er tale om

videreuddannelse er således bestemmende for, om befordringsgodtgørelse kan

anses for skattefri for den ansatte.

Kurser, der har til formål at

vedligeholde den pågældendes faglige viden (ajourføringskurser), vil have

karakter af efteruddannelse. Korte eller kortere kurser, der skal sætte

den ansatte i stand til at bestride en anden arbejdsfunktion, fx betjene

en ny maskine, anvende nye teknikker (fx edb), eller indgå i en ændret

arbejdsproces, som kræver større teknisk indsigt, vil som oftest kunne

anses som efteruddannelse.

Der er tale om videreuddannelse, hvis

uddannelsesaktiviteterne bevirker et egentligt kompetenceløft for den

pågældende, således at denne herefter sættes i stand til at bestride en

stilling med et nyt/større stillingsindhold, eller at den ansatte ligefrem

får et overenskomstmæssigt krav på en bedre stilling på

arbejdspladsen.

Afgrænsningen mellem efteruddannelse og

videreuddannelse må således ske ved, at man sammenholder det enkelte

kursustilbud med den ansattes arbejdsfunktion og uddannelse. Bedømmelsen

må nødvendigvis ske ud fra den konkrete

situation.

Uddannelsesorlov

Der kan som udgangspunkt ikke

udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til medarbejdere på

uddannelsesorlov i forbindelse med kørsel til et uddannelsessted, uanset

om der er tale om efter- eller videreuddannelse, idet den pågældende ikke

anses for at have kørsel til en arbejdsplads. Se dog afsnit

B.1.6.18 . Dette er begrundet i den afgørende omstændighed,

at arbejdsgiveren ikke har adgang til at udøve de sædvanlige

arbejdsgiverbeføjelser, herunder instruktionsbeføjelsen over for

medarbejderen i orlovsperioden. En medarbejder på orlov udfører således

ikke arbejde for arbejdsgiveren og har som følge heraf heller ikke en

arbejdsplads i perioden, jf. TfS 1996, 405

(TSS).

Befordring mellem arbejdspladser og

inden for samme arbejdsplads

Befordring mellem arbejdspladser anses

altid for erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra b. For lønmodtageres

befordring mellem flere arbejdspladser forudsættes, at arbejdet udføres

for samme arbejdsgiver, se dog eksempel 2 i LV

A.F.3.2 . Kører en lønmodtager fra sin arbejdsgivers

virksomhed i arbejdsgiverens interesse ud til andre arbejdspladser, fx

andre virksomheder, og tilbage til virksomheden, er den samlede kørsel

således erhvervsmæssig. Endvidere henvises til TfS 1996, 269, hvor

Skatteministeriet præciserede reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse

mellem flere arbejdsgivere og 60-dagesreglen.

Også befordring inden for

samme arbejdsplads, fx en lufthavn eller et skovområde, anses for

erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra

c.

Befordring mellem sædvanlig bopæl

og arbejdsplads

Befordring mellem sædvanlig bopæl og

arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage er erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk.

1, litra a.

Hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem bopælen og en

arbejdsplads, bliver kørslen privat fra arbejdsdag nr. 61. Fra den 61.

arbejdsdag bliver der tale om en fast arbejdsplads. Alle arbejdsdage skal

tælles med uanset længde, jf. ligeledes TfS 1996, 269 (DEP).

De 60

arbejdsdage i LL § 9 B, stk. 1, litra a behøver ikke at være på hinanden

følgende dage. Ved kørsel fra bopælen til en arbejdsplads enkelte dage

over en periode skal antallet af arbejdsdage lægges sammen.

Sammentællingen skal kun afbrydes, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden

følgende arbejdsdage på andre arbejdspladser, inden lønmodtageren igen

kører mellem bopælen og den første arbejdsplads. Der kan udbetales

skattefri befordringsgodtgørelse, hvis 60-dagesreglen ikke overskrides,

når der regnes 24 måneder tilbage. Det er således kun nødvendigt at gå 2

år tilbage i tiden for at se, om betingelserne er opfyldt.

Denne

afbrydelsesregel gør også, at selvom en arbejdsplads én gang er blevet

fast, kan den senere blive midlertidig igen. Hertil kræves, at der ikke er

kørt mellem bopælen og arbejdspladsen i 60 sammenhængende

arbejdsdage.

Se i øvrigt LV

A.F.3.2 .

Godtgørelse af erhvervsmæssige

befordringsudgifter

Forudsætningen for at modtage

skattefri godtgørelse er, at modtageren af godtgørelsen har afholdt

udgifter. Godtgørelse kan ydes efter Ligningsrådets satser.

Der kan

ikke modtages skattefrie godtgørelser i tilfælde, hvor befordringen

allerede på anden måde betales af arbejdsgiveren, fx i form af fri bil til

rådighed eller fri rejse på den pågældende strækning. Tilsvarende gælder,

at en lønmodtager, der anvender firmabil, der betales af en arbejdsgiver,

ikke kan modtage skattefri godtgørelse i forbindelse med kørsel for en

anden arbejdsgiver, ligesom en lønmodtager ikke kan modtage skattefri

godtgørelse for samme kørsel fra to arbejdsgivere. Til belysning heraf kan

bl.a. henvises til en landsskatteretskendelse, offentliggjort i TfS 1997

,658, hvor en deltidsansat fodboldspiller havde fået stillet fri bil til

rådighed. Bilen blev tillige anvendt til erhvervsmæssig kørsel i

skatteyderens andet lønmodtagerjob, for hvilken han modtog

kørselsgodtgørelse. Da skatteyderen ikke var ejer af den pågældende bil

eller havde foretaget en fuldstændig betaling til arbejdsgiveren - der

havde stillet den fri bil til rådighed for den private kørsel - fandt

retten, at den pågældende ikke havde opfyldt betingelserne for at få

udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Se nærmere LV

A.B.1.7 .

B.1.7.1.3 Rejsegodtgørelse

Rejsegodtgørelse, der udbetales efter

nedenstående regler, kan udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, jf. LL

§ 9, stk. 5 og LL § 9 A.

De

nærmere regler og satserne for 2000 fremgår tillige af TSS-cirk.

1999-45.

Det

er forudsat, at godtgørelsen udbetales på grundlag af det faktiske antal

rejsedage. Der kan alene udbetales rejsegodtgørelse for rejse med

overnatning.

Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal

ikke dække lønmodtagerens udgifter til befordring. Befordringsudgifterne

forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren som udlæg efter regning (fx

udgifter til taxa, tog eller fly) eller ved udbetaling af godtgørelse for

benyttelse af egen bil/motorcykel til erhvervsmæssig kørsel som foran

omtalt.

Om fradragsmuligheder, fx hvor udbetaling af godtgørelse er

sket med et lavere beløb end de fastsatte satser, se LL § 9 A, stk.

7.

Det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at der ikke udbetales

skattefri godtgørelse til personer, der ikke opfylder betingelserne, jf.

afsnit

I.3 .

Hvis der udbetales godtgørelser i tilfælde, hvor

lønmodtagerne ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrie

godtgørelser, bliver de pågældende lønmodtagere skattepligtige af

ydelserne. De udbetalte beløb beskattes i så fald som personlig indkomst

hos lønmodtagerne, der i stedet har mulighed for at opnå fradrag i den

skattepligtige indkomst efter de almindelige regler. Der skal derfor

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL §

8, stk. 1, litra a.

Rejsebegrebet

Der er i LL § 9 A defineret, hvornår

der skattemæssigt er tale om en rejse, og denne definition er desuden

refereret i

TSS-cirk.

1999-45, pkt. 1.1.1.

Bestemmelsen fastslår, at der kun kan udbetales skattefri godtgørelse

til en lønmodtager, når denne påføres udgifter, fordi

lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopælen og et

midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl, eller

arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet

arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette

medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl.

Rejsedefinitionen forudsætter

således, at det er nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl.

Det indebærer, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for rejser

uden overnatning ("éndagsrejser"), men evt. udgifter til fortæring og

småfornødenheder på sådanne rejser kan dækkes som udlæg efter

regning.

Det er endvidere en betingelse, at rejsen varer mindst 24

timer. Der er en tidsgrænse for, hvor længe en arbejdsplads kan anses for

midlertidig mht. udbetaling af skattefri godtgørelse efter

standardsatserne for fortæringsudgifter, jf. LL § 9 A, stk. 5. Man kan kun

få skattefri fortæringsgodtgørelse efter standardsatserne i de første 12

måneder af en rejse.

Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke,

når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse

flyttes over en strækning på mindst 8 km. En ny 12 måneders periode

påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte

anses for foretaget:

Når der for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skiftes til en

ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere

arbejdsplads.

Når der for samme arbejdsgiver skiftes til et andet arbejdsprojekt.

Ved arbejdsgiverskifte.

Der påbegyndes en ny 12

måneders periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt

arbejdssted. Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige

arbejdssted ikke var upåregnelig, er det dog en betingelse, at der er

forløbet 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det

tidligere arbejdssted.

Se LL § 9 A, stk. 5 og 6 samt

TSS-cirk.

1999-45, pkt. 1.2

og LV

A.B.1.7 .

B.1.7.1.3.1 Rejse i Danmark og udlandet for

lønmodtagere generelt

Rejse med

overnatning

Til

lønmodtagere generelt på rejse med overnatning i Danmark og udlandet kan

der til fortæring og småfornødenheder udbetales skattefri godtgørelse med

følgende beløb i 2000:

351 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende

rejsedag.

Ved rejse til følgende 2 lande dog pr. døgn: Island 356 kr. og Japan

455 kr.

For

tilsluttende rejsedag i disse lande kan der pr. påbegyndt time udbetales

1/24 af satserne.

Om satserne for bestemte erhvervsgrupper, se

afsnit

B.1.7.1.3.2 .

Til natophold (logi):

150 kr. pr. døgn.

Hvis arbejdsgiveren helt eller delvis

vederlagsfrit stiller logi til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri

godtgørelse til logi. For at kunne udbetale godtgørelsen skattefrit skal

lønmodtageren således refundere samtlige arbejdsgiverens omkostninger. Er

der eksempelvis tale om arbejde på en byggeplads, kan der være tale om fx

leje af beboelsescontainer, leje af andre containere, der anvendes af de

ansatte (fx bad/toilet, fælles opholdsrum), udgifter til

transport/opstilling af containerne, pladsleje samt udgifter til el, varme

og vand.

Reduktion af fortæringsgodtgørelsen

ved fri kost

Hvis

lønmodtageren på rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet med

overnatning modtager hel eller delvis fri fortæring, skal der ske

reduktion i fortæringsgodtgørelsen med 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for

henholdsvis morgenmad, frokost og middag. Uanset reduktionen for fri

fortæring kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til

småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af standardsatsen for

fortæringsudgifter. De 25 pct. beregnes for den samlede rejse, dvs. også

for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.

Hvis

lønmodtageren på rejsen modtager fri kost og logi på en arbejdsplads i

forbindelse med arbejde udført i arbejdsgiverens tjeneste, skal

rejsegodtgørelsen, der kan udbetales skattefrit, reduceres på ovennævnte

måde, selvom arbejdsgiveren ikke selv har afholdt udgifterne, herunder

kompenseret den, der har afholdt udgifterne, jf. TfS 1996, 697

(LSR).

Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til dækning af

fortæringsudgifter, hvis arbejdsgiveren helt eller delvist har dækket

udgifterne hertil som udlæg efter regning. Har arbejdsgiveren helt eller

delvist dækket lønmodtagerens logi som udlæg efter regning, kan der heller

ikke udbetales skattefri logigodtgørelse, jf. TSS-cirk. 1999-45, pkt.

1.3.4. og 1.3.5.

Samme

dækningsprincip

Se LV

A.B.1.7.2 .

Morgenmadsreglen

Se LV

A.B.1.7.2 .

og

TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.4.

Personer, der ikke kan få skattefri

godtgørelse

Der

kan ikke udbetales nogen form for skattefri godtgørelse for udgifter på

rejser til fortæring mv. og logi til følgende personer, jf.

undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 10:

Personer, der kan anvende LL § 9 G (registrerede erhvervsfiskere).

Personer, der kan anvende LL § 33 C (personer på skibe omfattet af

D.I.S.).

Personer, der kan anvende sømandsfradragsloven.

Personer, der modtager ydelser efter LL § 7 r (ansatte udsendt af

den danske stat).

Personer, der modtager ydelser efter LL § 31, stk. 4 (ansatte under

uddannelse mv., der er omfattet af andre, tilsvarende

regler).

Der

kan udbetales skattefri godtgørelse til fortæring mv., men ikke udbetales

skattefri godtgørelse til dækning af logiudgifter på rejser til følgende

personer, såfremt de ikke samtidig er omfattet af ovennævnte

persongrupper, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 2, 4. pkt.

sammenholdt med undtagelsesbestemmelsen i stk. 10:

Personer, der i deres hverv medvirker til transport af varer eller

personer.

Personer, der gør tjeneste ombord på skibe (herunder

fiskerfartøjer).

Personer, der arbejder på luftfartøjer.

Personer, der arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i

tilknytning til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster.

25-pct.-reglen, LL § 9 A, stk.

4

Efter

LL § 9 A, stk. 4, kan arbejdsgiveren, hvis denne afholder lønmodtagerens

udgifter til fortæring mv. på rejsen efter regning, supplerende udbetale

et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen for fortæringsgodtgørelse

beregnet for den samlede rejse. Godtgørelsen kan ikke mere udbetales

skattefri, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn.

25-pct.-godtgørelsen kan nu også udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Endvidere kan godtgørelsen nu udbetales ved rejse i såvel Danmark som

udlandet.

Arbejdsgiveren kan udbetale denne godtgørelse uden yderligere

refusion af de udgifter, som godtgørelsen tilsigter at dække, eller

arbejdsgiveren kan dække alle lønmodtagerens udgifter ved refusion efter

regning i det omfang, det er muligt, og herudover udbetale en skattefri

godtgørelse på op til 25 pct. af fortæringssatsen. Hvis kun en del af

lønmodtagerens regninger refunderes, kan der udbetales en skattefri

godtgørelse på 25 pct. af fortæringssatsen. Om fradragsmuligheder, se

TSS-cirk. 1999-45, pkt. 4.2.

Udbetaler arbejdsgiveren godtgørelse efter

LL § 9 A, stk. 4 med beløb, der overstiger 25 pct. af fortæringssatsen,

skal de almindelige regler for udbetaling af større beløb end satserne

følges, se afsnit

B.1.7.1.1 .

For de i afsnit

B.1.7.1.3.2 nævnte bestemte erhvervsgrupper kan der udbetales indtil

25 pct. af den for dem gældende særlige sats. Visse særlige persongrupper,

herunder de i afsnit

B.1.7.2.3.2 nævnte bestemte erhvervsgrupper, er

som følge af undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 10 helt afskåret fra

at anvende standardsatserne og dermed også fra at modtage

25-pct.-godtgørelse. Det er:

Personer, der kan anvende LL § 9 G (registrerede erhvervsfiskere).

Personer, der kan anvende LL § 33 C (personer på skibe omfattet af

D.I.S.).

Personer, der kan anvende sømandsfradragsloven.

Personer, der modtager ydelser efter LL § 7 r (ansatte udsendt af

den danske stat).

Personer, der modtager ydelser efter LL § 31, stk. 4 (ansatte under

uddannelse mv., der er omfattet af andre, tilsvarende

regler).

Der

henvises til TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.3., 1.3.5.1. og 4.4.4.

B.1.7.1.3.2 Rejse i Danmark og udlandet for

bestemte erhvervsgrupper

Langturschauffører

Til

langturschauffører, der er lønmodtagere, kan der i 2000 ved rejse med

overnatning i Danmark eller i udlandet udbetales 351 kr. pr. døgn og 1/24

heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag, jf. LL § 9 A, stk. 2,

og TSS-cirk. 1999-45, pkt. 2.3. Der kan ikke udbetales logigodtgørelse til

denne erhvervsgruppe, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 2, nr.

4. Se også afsnit

B.1.7.1.3.1 .

Udbetaling af skattefri

godtgørelse kan ikke ske i form af modregning i løn, jf. LL § 9, stk. 5 og

TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.7.

Turistchauffører

Ved rejse i Danmark med overnatning

kan der udbetales: 75 kr. pr. døgn til fortæring og småfornødenheder. Ved

rejse med overnatning i udlandet kan der udbetales: 150 kr. pr. døgn til

fortæring og småfornødenheder. Der kan ikke udbetales logigodtgørelse til

denne erhvervsgruppe, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 2, nr.

4. Se også afsnit

B.1.7.1.3.1 .

Se også

LV A.B.2.15.

Der kan endvidere udbetales 1/24 af døgnsatsen pr.

påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

Udbetaling

af skattefri godtgørelse kan ikke ske i form af modregning i løn, jf. LL §

9, stk. 5 og TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.7.

Flyselskabernes flyvende

personel

De

almindelige satser for 2000 kan benyttes til fortæringsgodtgørelse, jf. LL

§ 9 A, stk. 2, nr. 1 og TSS-cirk. 1999-45. Denne erhversgruppe kan ved

rejse med overnatning i udlandet i stedet vælge at anvende

statens/Ligningsrådets satser pr. 1. jan. 1988 med tillæg af 30 pct. Det

således beregnede beløb nedtrappes med 2/3 af forskellen mellem beløbet og

271 kr, jf. TSS-cirk. 1999-45, pkt. 2.4.

Der kan dog kun udbetales

godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur. Se endvidere

LV A.B.2.14 .

Der kan ikke udbetales logigodtgørelse til denne

erhvervsgruppe, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 2, nr.

4.

Udbetaling af skattefri godtgørelse kan ikke ske i form af

modregning i løn, jf. LL § 9, stk. 5 og TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.3.7.

Generelt for alle

erhvervsgrupper

Bemærk

at den særlige undtagelsesbestemmelse i LL § 9 A, stk. 10 for, hvornår der

ikke kan ske udbetaling af rejsegodtgørelse, jf. afsnit

B.1.7.1.3.1 også gælder for de 3 ovennævnte

erhvervsgrupper.

B.1.7.1.3.3 Efterregulering vedrørende

rejsegodtgørelser for 1999

Som

følge af at der ved lov nr. 955 af 20. dec. 1999 er sket ændringer i

rejsereglerne med virkning tilbage til 1. april 1999 - se det i januar

2000 af Told- og Skattestyrelsen udsendte nyhedsbrev - er der i den nævnte

lovs § 5, stk. 4 opstillet særlige betingelser for

efterregulering/udbetaling af skattefri fortærings- og/eller

logigodtgørelse for perioden 1. april - 31. dec. 1999. Der kan ikke

foretages efterregulering mv., for så vidt angår de særlige godtgørelser

til lægdommere, vidner

m.fl.

Efterreguleringerne/udbetalingerne vedrørende denne

periode skal være sket senest 31. marts 2000, og de skal indberettes

særskilt til told- og skatteregionerne senest 1. juni 2000.

B.1.7.2 Udlæg for arbejdsgiveren

Beløb, der modtages til dækning af

udlæg, som lønmodtageren har afholdt for arbejdsgiveren, skal ikke

medtages ved indkomstopgørelsen. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat,

da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41,

stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43,

stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag, jf.

AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, modsætningsvis.

Hvis

en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, som

denne godtgør efter regning (udlæg), skal udgifterne henføres til

arbejdsgiverens repræsentationsudgifter, således at arbejdsgiveren har

begrænset fradragsret for udgifterne. Det godtgjorte beløb skal som anført

ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst, heller ikke i de tilfælde hvor

lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i

repræsentationsudgifternes afholdelse.

"Udlæg efter regning"

foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte udgifter refunderes af

arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.

Om

udlæg efter regning i relation til skattefrie rejse- og

befordringsgodtgørelser, se nærmere afsnit

B.1.7.1.1 .

B.1.7.3 Repræsentationstillæg og

-tilskud

Alle repræsentationstillæg og -tilskud

skal medregnes som personlig indkomst. Beløbene betragtes som løntillæg,

og der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk.

1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17

f.

Repræsentationstilskud skal afgrænses over for beløb, der blot

modtages til dækning for udlæg for arbejdsgiveren, jf. afsnit

B.1.7.2 .

Om fradrag for repræsentationsudgifter, se LV

A.F.1.14 .

B.1.8 Vederlag til specielle grupper af

lønmodtagere

For specielle grupper af lønmodtagere

gælder der særlige skatteregler, som er beskrevet i LV

A.B.2 .De omhandlede persongrupper er som udgangspunkt

omfattet af KSL's og AMFL's opkrævningsregler på samme måde som øvrige

lønmodtagere.

Der redegøres i det følgende derfor kun for visse

indkomstforhold.

B.1.8.1 Godtgørelse til ulønnede medhjælpere

mv., ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger og ulønnet personel i

Hjemmeværnet

Efter LL § 7 M, stk. 1, kan der

udbetales skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller

til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i

foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at

godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på

foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der er

fastsat af Ligningsrådet, jf. TSS-cirk. 1999-9. Der kan udbetales

skattefri godtgørelse for udgifter til befordring, rejse, telefon,

administration samt køb, vask og vedligeholdelse af særlig

beklædning.

De foreninger, der kan udbetale skattefri

omkostningsgodtgørelse, er foreninger, der udøver skattefri virksomhed.

Der er således tale om en bred kreds af foreninger spændende fra

idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et

almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære

organisationer og religiøse samfund, til fx arbejdspladsklubber.

Se

endvidere TfS 1999, 801.

Der

skal ikke svares AM-bidrag af godtgørelser omfattet af LL § 7 M.

Hvis

der udbetales godtgørelser, der overstiger de af Ligningsrådet fastsatte

satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende,

skattepligtige. Samlede årlige vederlag under 1.500 kr. er dog ikke

A-indkomst, men B-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 21,

nr. 5.

Af skattepligtige vederlag for personligt arbejde skal der

svares AM-bidrag og SP-bidrag af hele beløbet. Der skal dog ikke

indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af samlede årlige vederlag under 1.500

kr., jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9, stk. 1, litra c og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Bidraget opgøres af de statslige told- og

skattemyndigheder på grundlag af selvangivelsen, og opkræves sammen med

årsopgørelsen.

Reglerne for udbetaling af skattefri godtgørelser efter

LL § 7 M er nærmere beskrevet i LV

A.B.2.8 .

Skattefrihed

for godtgørelser udbetalt af hjemmeværnet til ulønnet personel er var

indtil 31. marts 1999 omfattet af SL § 5, litra d. SL § 5, litra d

ophævedes med virkning fra 1. april 1999, hvorefter skattefriheden

opretholdes med hjemmel i LL § 7 M, stk. 2, jf. TSS-cirk. 1999-9.

B.1.8.2 Militærnægtere

Udbetaling af dagløn til civile

værnepligtige beskattes som B-indkomst og der skal ikke indeholdes A-skat,

jf. KSL § 45 og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 21, nr. 1. Der skal

heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 3, og

AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9 stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17

f, stk. 1. Bidragene opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder på

grundlag af selvangivelsen og opkræves sammen med

årsopgørelsen.

Naturalydelser og kostpenge, der ydes til civile

værnepligtige, er skattefri i henhold til LL § 7, litra

s.

B.1.8.3 Civilløn under

militærtjeneste

Funktionærer, der under aftjening af

værnepligt modtager halv løn - hvoraf dog halvdelen tilbageholdes af

arbejdsgiveren og kun kommer til udbetaling, hvis lønmodtageren efter

aftjening af værnepligten har et års uafbrudt tjeneste i virksomheden -

har først efter et års tjeneste erhvervet endelig ret til den

tilbageholdte løn. Der skal derfor først på dette tidspunkt indeholdes

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 46, stk. 2, AMFL § 11, stk. 1,

og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Ligningsrådet har dog godkendt, at

funktionærer kan anvende en fordelingsordning, sådan at lønmodtageren,

udover den i indkomståret udbetalte gage, kan medregne det i indkomståret

godskrevne (tilbagebeholdte) beløb. Det er en forudsætning, at der

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i både den udbetalte og den

godskrevne (tilbageholdte) del af denne særlige civilløn under

militærtjeneste. Om øvrige betingelser, se LV

A.B.1.5 .

B.1.8.4 Drikkepenge og

betjeningsafgift

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag af drikkepenge og betjeningsafgift, der udbetales som en del

af aflønningen, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se også LV

A.B.1.6 .

B.1.9 Medarbejderaktier mv.

Hvis en virksomhed drives i

selskabsform, fx som aktieselskab, er det ikke ualmindeligt, at

virksomheden som led i en overskudsdelingsordning tilbyder sine ansatte at

erhverve aktier i selskabet.

Hvis medarbejderne erhverver aktierne til

favørkurs, fx en pris, der ligger under handelsværdien, skal medarbejderne

til deres personlige indkomst medregne rabatten, det vil sige forskellen

mellem handelsværdien og den faktiske købspris. Beløbet er B-indkomst. Der

skal ikke beregnes AM-bidrag eller SP-bidrag , jf. AMFL § 8, stk. 1, litra

a og b og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Hvis et allerede optjent beløb

(løn, provision, bonus eller lignende) konverteres til fx aktier, vil der

dog skulle indeholdes både A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. afsnit

B.1.6.20 .

Det

er en betingelse for skattefritagelse af medarbejderordninger efter LL § 7

A, stk. 1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra

virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes

til den Told- og Skatteregion, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den

20. jan. i året efter udlodningen mv. efter stk. 1, eller hvis denne dag

er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Der

henvises til LV

A.B.1.10 - 12 .

B.1.9.1 Medarbejderaktier ifølge LL § 7 A, stk.

1, nr. 1

Efter

LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og 7, kan et selskab give de ansatte

ret til at købe eller tegne aktier i selskabet.

Hvis betingelserne for

at udstede en medarbejderaktieordning er opfyldt, skal værdien af denne

ret ikke medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige

indkomst.

Aktier, der er omfattet af en ordning i henhold til LL § 7 A,

stk. 1, nr. 1, skal normalt båndlægges i et pengeinstitut i 5 år (hele

kalenderår) efter udløbet af det kalenderår, hvor den ansatte har fået

aktierne, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.

B.1.9.2 Medarbejderaktier ved udlodning, LL § 7

A, stk. 1, nr. 2

Efter

LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og 7, kan et selskab udlodde

udbytteandele eller lignende skattefrit til de ansatte i form af

aktier.

Værdien

af udlodningen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, i det omfang udlodningen ikke overstiger en værdi på 8.000 kr.

årligt til hver ansat.

Tildelte

medarbejderaktier efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, skal normalt båndlægges i

et pengeinstitut i mindst 7 år (hele kalenderår) efter udløbet af det

kalenderår, hvor den ansatte har fået aktierne, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr.

2, jf. stk. 3.

B.1.9.3 Medarbejderobligationer

Uanset om en virksomhed drives i

selskabsform eller som en personligt drevet virksomhed, har virksomheden

mulighed for at etablere en medarbejderobligationsordning som led i en

overskudsdelingsordning.

Ved en medarbejderobligationsordning forstås,

at virksomheden udsteder gældsbreve til medarbejderne på nærmere angivne

beløb med angivelse af forrentning og løbetid mv., således at

medarbejderne uden at yde vederlag opnår et tilgodehavende i

virksomheden.

Værdien af en sådan medarbejderobligation er som

udgangspunkt skattepligtig som et løntillæg til medarbejderne.

Det

nævnte løntillæg kan dog ikke sidestilles med vederlag i penge og der skal

derfor ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag, jf. KSL § 43,

stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSL bek. nr. 735 af 10. okt. 1998, §

20, AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Værdien af en sådan medarbejderobligation er B-indkomst for den

ansatte.

B.1.9.3.1 Medarbejderobligationsordninger, LL §

7 A, stk. 1, nr. 3

Efter

LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2 og 7, kan en arbejdsgiver udlodde

udbytteandele i form af obligationer, der ikke er indkomstskattepligtige

for medarbejderen.

Medarbejderobligationer i henhold til LL § 7 A, stk.

1, nr. 3, skal båndlægges i et bestemt pengeinstitut i mindst 5 år (hele

kalenderår).

Til

forskel fra medarbejderaktieordninger skal virksomheden ved

obligationsordninger omfattet af LL § 7 A , stk. 1, nr. 3, betale en

afgift på 45 pct. af værdien af de udstedte medarbejderobligationer. Der

beregnes kun afgift af værdien af den enkelte obligation, der ligger ud

over 1.800 kr.

B.1.9.4 Konvertible obligationer og

warrants

En konvertibel obligation er et

gældsbrev udstedt af et aktieselskab eller et anpartsselskab, som giver

långiveren ret til efter et vist tidsrum at konvertere sin fordring på

selskabet til en på forhånd fastsat kurs. Indehaveren af en konvertibel

obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller

anparter eller kræve den indfriet ved kontant

betaling.

Konvertible

obligationer

Lønaccessorier i form af

medarbejdernes erhvervelse af konvertible obligationer fra det selskab,

hvori de er ansat, skal indkomstbeskattes på erhvervelsestidspunktet,

uanset at udnyttelsen af retten er betinget af fx ansættelsesforholdets

fortsatte beståen.

Beskatning som løntillæg hos medarbejderen er

afhængig af, at de konvertible obligationer erhverves til en pris, der

ligger under handelsværdien.

Værdien af fordelen medregnes som

B-indkomst. Der skal ikke beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af beløbet, jf.

AMFL § 8, stk. 1, litra a og b og ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Warrants/optioner

Begrebet warrant/option bruges i flere

betydninger og kan vedrøre aktiver som aktier, obligationer eller

valuta.

En warrant/option kan være en ret til at købe (eller sælge)

allerede udstedte aktier eller til at tegne nye aktier til en på forhånd

fastsat tegningskurs.

Vederlagsfri tildeling af warrants/optioner, som

lønaccessorium til medarbejdere skal indkomstbeskattes hos medarbejderen

på retserhvervelsestidspunktet og medregnes som B-indkomst. Der skal ikke

beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af beløbet, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a

og b og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Retserhvervelsestidspunktet kan være

udskudt til et senere tidspunkt end indgåelse af aftalen om erhvervelse af

warranten. Det må derfor i visse tilfælde bero på en konkret

ligningsmæssig vurdering, om retserhvervelsestidspunktet er

indtrådt.

B.1.9.5 Køberetter

Når en virksomhed ønsker at begunstige

sine medarbejdere på anden vis end ved direkte kontant lønudbetaling, kan

det ske ved at give medarbejderne ret til på fordelagtige vilkår at

erhverve aktier i det selskab, hvori de er ansat eller ret til at erhverve

andre typer af aktiver.

Ved en aftale om en køberet - til aktier eller

andre aktiver - forstås en aftale om, at køberettens indehaver har en ret,

men ikke en pligt til at erhverve et aktiv til en på forhånd aftalt pris

på eller inden en bestemt dato.

Efter LL § 28 indtræder beskatningen

for personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier som

vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om

ydelse af personligt arbejde i øvrigt, på det tidspunkt, hvor køberetten

udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder for bl.a.

bestyrelsesmedlemmer.

For

køberetter til aktier omfattet af LL § 16 og § 28, stk. 1 eller 2, jf. SL

§ 4, opgører de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de

indberettede værdier, der lægges til grund ved skatteansættelsen,

bidragsgrundlaget for nedennævte bidrag og beregner bidragets

størrelse.

Indkomsten er B-indkomst, og der skal ikke indeholdes AM-bidrag og

SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b og ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Medarbejderen kan også få en ret til at erhverve andre typer af

aktiver, fx fast ejendom.

B.1.10 Forsikrings- og

pensionsordninger

En arbejdsgiver - både privat og

offentlig - kan som led i et ansættelsesforhold foretage indbetalinger til

såvel danske som udenlandske forsikringer og pensionsordninger for den

ansatte.

Arbejdsgiverens betaling af præmie/bidrag skal i visse

tilfælde straks medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst enten som

A-indkomst, eller hvor der ikke foreligger noget egentligt

ansættelsesforhold som B-indkomst. I andre tilfælde udskydes

beskatningstidspunktet til tidspunktet for udbetaling af ydelser fra

forsikrings- eller pensionsordningen. Herved udskydes tidspunktet for

opgørelsen af A-indkomsten, men ikke tidspunktet for opgørelsen og

opkrævningen af AM-bidraget.

B.1.10.1 Udskydelse af beskatningstidspunktet,

PBL § 19

Bortseelsesreglen i PBL § 19, jf.

lovbek.

nr.

530 af 25. juni 1999

forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om et ansættelsesforhold, og

at der foretages indbetaling til en ordning omfattet af PBL kapitel

1.

Ansættelsesforhold

Ansættelsesforholdet indebærer, at

arbejdsgiveren fører tilsyn med og giver instrukser for arbejdets

udførelse.

Kravet om, at ordningen skal være oprettet efter aftale

mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver medfører, at der ikke kan

oprettes ordninger for borgmestre og rådmænd, da der ikke foreligger et

ansættelsesforhold.

Ifølge UfR 1983.239 (ØLD) kan en pensionsordning

mellem et kommanditselskab og dettes direktør, der tillige var

kommanditist, ikke oprettes, idet selskabet ikke kunne anses som

arbejdsgiver i forhold til en selskabsdeltager. Heller ikke mellem et

interessentskab og interessenterne kan der etableres

pensionsordninger.

Af praksis fra tiden før en kapitalpensionsordning

kunne oprettes udenfor ansættelsesforhold, fremgår det, at en

skoleinspektør, der i sin fritid dels forestod reklamearbejdet for en

sportsklub, for hvilket han modtog 15 pct. af reklameindtægterne i

honorar, og dels var ansat som konsulent med rådgivningsopgaver for et

firma, der udarbejdede blanketter, arkivplaner mv. for skolevæsenet, ikke

i relation til disse erhverv kunne anses for

arbejdstager.

PBL kapitel

1-ordning

De enkelte bestemmelser i PBL, kapitel

1 forudsætter, at pensionsordningen som udgangspunkt er dansk.

For så

vidt angår pensionskasser, skal de være omfattet af loven om tilsyn med

firmapensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.

For så

vidt angår forsikringsordninger, skal disse være oprettet i

livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som

har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her

i landet,

eller

i livsforsikringsselskaber, som efter koncession i et land inden for De

Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om

forsikringsvirksomhed § 211

.

For

så vidt angår pengeinstitutordninger, skal de oprettes i et pengeinstitut,

der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk

kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De

Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial,

jf. lov om banker og sparekasser mv., § 6 a, stk. 1-4, eller med

skatteministerens godkendelse i en anden institution her i

landet.

Bortseelsesret

Foretager arbejdsgiveren i et

ansættelsesforhold indbetalinger til pensions- eller forsikringsordninger

omfattet af PBL, kapitel 1 (ATP, pensionsordninger med løbende

udbetalinger i pensionskasser eller forsikringsselskaber, rateforsikringer

og kapitalforsikringer i forsikringsselskaber samt opsparing- og

rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter mv. og indeksordninger i

forsikringsselskaber eller pengeinstitutter), se herom LV

A.C.1.2 og LV

A.C.1.6 , skal den ansatte ikke medregne arbejdsgiverens

indbetaling i den skattepligtige indkomst, jf. bortseelsesreglen i PBL §

19. Dette gælder uanset om midlerne helt eller delvist indeholdes i den

ansattes løn/vederlag.

Arbejdsgiveren kan bortse fra indbetalingen ved

opgørelsen af den ansattes A-indkomst og ved beregning af A-skatten.

Arbejdsgiveren skal ikke beregne AM-bidrag eller SP-bidrag af

indbetalingen, idet pensionsinstituttet - herunder Arbejdsmarkedets

Tillægspension - opgør bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra c,

jf. AMFL § 11, stk. 5.

Pensionsinstituttet

og ATP indeholder dog ikke SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Bortseelsesreglen

gælder også, hvis den ansattes arbejdsgiver er

udenlandsk.

Arbejdsgiverens indbetaling til en kapitalpensionsordning i

et forsikringsselskab eller pengeinstitut med bortseelsesvirkning er

begrænset til 25.000 kr. Beløbet reguleres efter PSL § 20 og er for 2000

35.200 kr. ekskl. AM-bidrag (38.261 kr. inkl. AM-bidrag).

Bortseelsesretten efter PBL § 19 kan først gøres gældende i det år,

hvor den ansattes del af præmien/bidraget er tilbageholdt i vedkommendes

løn og præmien/bidraget er enten forfaldent (forsikring) eller indbetalt

(pengeinstitutordning). Den praktiske betydning heraf er dog ikke stor,

idet princippet i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 1,

bevirker, at beløb, der endnu ikke er udbetalt til lønmodtageren (herunder

indbetalt på dennes pensionsordning), først beskattes i det år, hvor

udbetalingen til den pågældende lønmodtager henholdsvis indbetalingen til

pensionsordningen finder sted, og ikke på det tidspunkt, hvor

lønmodtageren har vundet ret til beløbet. Beskatningstidspunktet kan dog

ikke udskydes mere end 6 måneder.

Foretager arbejdsgiveren indbetaling

til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser,

hvor indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal

arbejdsgiveren og ikke pensionskassen medregne indbetalingen i

AM-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 9, stk. 1

(ændret

ved lov nr. 1033 af 23. dec. 1998)

og § 11, stk. 2, jf. stk. 1.

Nogle ansatte indgår aftale med

arbejdsgiveren om indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed sidst

på året. Indbetalingen finansieres ved, at den ansatte tilbagebetaler

tidligere udbetalt løn. I sådanne tilfælde skal der ske en regulering af

arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år

aftalte indbetaling kan tilbageholdes i lønnen. Dette må forstås således,

at den, som følge af tilbagebetalingen af løn for meget indeholdte A-skat,

også må være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til

pensionsordningen sker, jf. TfS 1996, 558 (LSR). Det samme gælder for så

vidt angår AM-bidraget og SP-bidraget. Det kan således ikke accepteres, at

der indgives negativ lønangivelse.

De

opstillede krav må dog i nogen grad anses for modificeret ved TfS 1998,

544 (LSR), hvor der var indgivet anmodning om § 55-tilbagebetaling af KSL

før indkomstårets udgang.

Opfyldes kravet ikke, anses indbetalingen for at være en privat

indbetaling med fradrag efter PBL § 18. Har pensionsinstituttet indeholdt

og indbetalt AM-bidrag af indbetalingen, fordi ordningen er registreret

som en arbejdsgiverordning, er der ingen grund til at tilbagebetale

bidraget. Er der endnu ikke indeholdt og indbetalt AM-bidrag, må dette

efterfølgende opkræves af Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med

lønmodtagerens slutbidragsberegningen, idet ordningen yderligere må ændres

af pengeinstituttet til at være en privat ordning i stedet for en

arbejdsgiverordning.

Indbetalinger

i henhold til ovenstående kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori

aftalen er indgået. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år,

finder PBL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet være omfattet

af § 18.

Fratrædelsesgodtgørelse

Jubilæumsgratiale

Det ovenfor gennemgåede gælder typisk,

hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i vederlag, der

traditionelt henføres til løn, men gælder også, hvor arbejdsgiveren

indeholder pensionsbidraget i et jubilæumsgratiale eller en

fratrædelsesgodtgørelse omfattet af LL § 7 O. Om beregning af A-skat og

AM-bidrag i disse tilfælde, se nedenfor under afsnit

B.1.11.2 .

Konkurrenceklausul

Da vederlag for en konkurrenceklausul

omfattet af

AL

§ 40, stk. 3

ikke er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, vil

arbejdsgiveren ikke kunne indeholde pensionsbidrag med bortseelsesvirkning

efter PBL § 19 i dette vederlag.

Maskeret

udbytte/udlodning

Anses arbejdsgiverens indbetaling til

en pensionsordning som hel eller delvis udlodning af udbytte til

modtageren, fordi denne er hovedaktionær i selskabet, og det samlede

vederlag (løn + pensionsbidrag) ikke står i rimeligt forhold til

arbejdsindsatsen, skal en forholdsmæssig del af pensionsindbetalingen

svarende til den procentdel af det samlede vederlag, der er anset for

maskeret udlodning, medregnes til aktieindkomsten, idet PBL § 19 er

uanvendelig. Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt AM-bidrag af

denne del, skal den forholdsmæssige del af bidraget tilbagebetales og

medregnes i aktieindkomsten.

Fraflytning

I PBL §§ 19 A-E er indsat de såkaldte

skatteflugtsregler. Reglerne er nærmere beskrevet i cirk. af 30. dec.

1987, kap. 7, afsnit D samt i LV

A.C.1.10 . Efter reglerne efterbeskattes fraflyttere i

visse situationer.

Efterbeskatningsreglerne gælder for

pensionsordninger med løbende udbetalinger samt rateforsikring- og

rateopsparing i pensionsøjemed, når indbetalingerne foretages af en

arbejdsgiver.

Reglerne gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en vis

periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store

indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning, eller hvor et

pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært, i begge

situationer med den virkning, at A-indkomsten er nedbragt

ekstraordinært.

Efterbeskatningen sker ligningsmæssigt ved en

forhøjelse af den skattepligtige personlige indkomst for arbejdstageren i

de år, hvor A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært gennem

bortseelsesretten. Arbejdsgiverens fradragsret berøres ikke af disse

regler.

Til brug ved den ligningsmæssige behandling af

efterbeskatningsspørgsmålet er det vigtigt, at arbejdsgiverkontrollen er

opmærksom på eventuelle ekstraordinære indbetalinger og underretter

lønmodtagerens slutligningskommune om størrelsen af

disse.

Arbejdsgivere er ved bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 21,

pålagt pligt til efter anmodning at give Told- og Skattestyrelsen

meddelelse om pensionsindbetalinger for den ansatte i disse situationer.

Efter samme bekendtgørelses § 19 skal forsikringsselskaber og

pensionskasser efter anmodning fra Told- og Skattestyrelsen beregne den

kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagn, jf. PBL § 19 C,

stk. 1, 3. pkt. og stk. 3.

B.1.10.2 Bidrag til PBL § 52-fonde

Arbejdsgiveren kan fradrage bidrag til

fonde, der alene har til formål at yde understøttelse til personer, der

tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed eller til sådanne

arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte ægtefælle,

samlever,

jf. PBL § 2, nr. 4, litra d,

børn, eller stedbørn under 24 år. Tilsagn om støtte må ikke gives for mere

end et år ad gangen.

Arbejdsgiverens bidrag er ikke umiddelbart

skattepligtigt for de ansatte, idet der først erhverves ret til en

skattepligtig indkomst, når tilsagn om støtte

foreligger.

Arbejdsgiveren skal imidlertid medregne indbetalinger til

godkendte hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af PBL § 52 som et

særskilt bidragsgrundlag for AM-bidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1 og 2

(ændret

ved lov nr. 1033 af 23. dec. 1998)

og § 11, stk. 2, jf. stk. 1.

Der beregnes ikke SP-bidrag af dette

særskilte bidragsgrundlag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

B.1.10.3 Præmie til gruppelivsforsikring

mv.

En gruppelivsforsikring vil som

udgangspunkt være omfattet af PBL, kapitel 1, § 10, hvis den tegnes som en

ren dødsfaldsforsikring, og den ikke giver ret til udbetalinger, hvis den

forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år.

Præmien vil i så fald være fradragsberettiget og omfattet af

bortseelsesreglen i PBL § 19. Forsikringens ejer kan dog ved oprettelsen

give afkald på beskatning efter PBL, afsnit 1, ligesom afsnit 1 ikke vil

kunne anvendes, hvis ovennævnte krav ikke er opfyldt.

I sidstnævnte

tilfælde vil ordningen være omfattet af enten PBL §§ 50 eller 53 A og

præmien dermed ikke fradragsberettiget for den ansatte.

En syge- og

ulykkesforsikring er omfattet af PBL

§

53 A

,

hvis den ejes af den ansatte forsikrede. Ejes ordningen af arbejdsgiveren,

er den omfattet af SL §§ 4-5. Præmien vil som udgangspunkt ikke være

fradragsberettiget for den ansatte.

A-indkomst Kollektiv

aftale

Hovedreglen er, at indbetaler

arbejdsgiveren i henhold til en kollektiv overenskomst præmie direkte til

en gruppelivsforsikring eller en syge- og ulykkesforsikring, der dækker de

ansatte i fritiden, er der som udgangspunkt tale om, at løn

overenskomstmæssigt er konverteret til forsikringspræmie. Der skal derfor

betales A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af præmien, jf. KSL § 46, AMFL

§ 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Individuel

aftale

Indbetaler arbejdsgiveren efter

individuel aftale med den ansatte, præmie til en livsforsikring eller en

syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den ansatte, og som dækker

forsikringsbegivenheder, der indtræffer i fritiden, er præmien ligeledes

skattepligtig for den ansatte. Også i denne situation vil der som

udgangspunkt være tale om, at løn konverteres til forsikringspræmie, og

der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

B-indkomst

Har en arbejdsgiver og den ansatte

aftalt, at en gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget, indgår

som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af

PBL § 19 med den virkning, at arbejdsgiveren ikke medregner præmien i den

ansattes A-indkomst, skal den ansatte i stedet medregne bidraget til

gruppelivsforsikringen i den skattepligtige indkomst efter PBL § 56, stk.

1, jf. stk. 5. Tilsvarende gælder, hvis en arbejdsgiver foretager

indbetalinger til en pensionskasse omfattet af PBL, kapitel 1, og

pensionskassen tegner en gruppelivsforsikring for medlemmerne, hvortil den

foretager indbetalinger.

Den præmie, forsikringsselskabet

afsætter/pensionskassen betaler til gruppelivsforsikringen, er B-indkomst

for den ansatte/medlemmet.

Da pensionsinstituttet i begge tilfælde har

indeholdt og indbetalt AM-bidrag efter AMFL § 11, stk. 5, af det beløb

arbejdsgiveren har indbetalt til instituttet, skal Told Skat ikke opkræve

AM-bidrag af B-indkomsten i forbindelse med udskrivning af

slutberegningen.

Der er ikke hjemmel til at opkræve SP-bidrag af

præmien til gruppelivsforsikringen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Pensionsinstituttet har indberetningspligt for præmien til

gruppelivsforsikringen for den enkelte forsikrede, jf. bek. nr. 1251 af

13. dec. 1996, § 17.

Individuel og

kollektiv

Indbetaler arbejdsgiveren efter

individuel eller kollektiv aftale præmie til en kapitallivsforsikring

(gruppelivsforsikring) eller til en syge- og ulykkesforsikring, som har

til hovedformål at dække den risiko, der er forbundet med arbejdet

for arbejdsgiveren, men som også - som et biprodukt - dækker

forsikringsrisikoen i den ansattes fritid, er der tale om en

naturalieydelse/et personalegode. Dette indebærer, at der ikke skal

indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af præmien, jf. AMFL § 8,

stk. 1, litra b, samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Der vil typisk være

tale om syge- og ulykkesforsikringer herunder certifikattabsforsikringer,

der ejes af arbejdsgiveren. Om disse gælder det i øvrigt, at den ansatte

skal medregne den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i

fritiden, som B-indkomst. Er der ikke foretaget nogen opdeling af præmien,

anses 50 pct. af præmien at vedrøre fritiden. Hvis den aftalte

forsikringssum er mindre end 500.000 kr., skal præmien efter praksis ikke

medregnes i den skattepligtige indkomst. Der henvises til LV

A.C.2 .

B.1.11 Vederlag fra tidligere

arbejdsgiver

AM-bidragspligten påhviler efter AMFL

§ 7, stk. 1, litra b, personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser,

efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har

sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidserhverv eller

erhvervsforhold her i landet.

Den pågældende ydelse udgør

bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d. AM-bidraget opgøres,

beregnes og indeholdes af den virksomhed eller lignende, der foretager

udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 6.

Efter AMFL § 8, stk. 1, litra d,

udgør bidragsgrundlaget alle ydelser fra en tidligere arbejdsgiver her i

landet. Det drejer sig som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget (L 326

fra 1993) om fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og andre ydelser,

der har karakter af efterløn, pension eller lignende, og som udbetales af

arbejdsgiveren til den tidligere ansatte uden at være afdækket i en

pensionskasse eller et forsikringsselskab. Bestemmelsen omfatter efter

bemærkningerne blandt andet de såkaldte direktørordninger, der er et

tilsagn til personer, der er registreret som direktører i henhold til

selskabslovgivningen samt direktører i ikke-lovregulerede selskaber, fx

direktører i andelskasser. Efter lov om tilsyn med pensionskasser er

pensionstilsagn afgivet overfor direktører eller disses efterladte ikke

omfattet af en forpligtelse til afdækning, jf. lov om tilsyn med

firmapensionskasser § 1, stk. 2, nr. 2. Der henvises til afgørelsen i TfS

1994, 672 fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene.

AMFL §

8, stk. 1, litra d, omfatter også udbetalinger til pårørende til ansatte,

samt løbende ydelser, der udbetales til tidligere ansatte eller efter

deres død til disses pårørende, uanset om ydelserne betegnes som pension

eller ventepenge. Tilsvarende er løbende ydelser, som en sælger af en

virksomhed opnår ret til, omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d. Der

behøver heller ikke at have foreligget et ansættelsesforhold. Det gælder

fx tidligere bestyrelsesmedlemmer, borgmestre m.fl., som også anses for

omfattet af bidragspligten, hvis de efterfølgende modtager ydelser, som

har sammenhæng med et tidligere hverv.

Det er ikke afgørende for

bidragspligten, om der er tale om A- eller B-indkomst.

Efter KSLbek.

nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 2 henregnes pension og ventepenge samt

lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere

tjenesteforhold til A-indkomst.

I TfS 1997, 450 har Ankenævnet for

Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene truffet afgørelse om, at tidligere

ledende medarbejdere i håndværksvirksomheder og tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende håndværksmestre m.fl. var bidragspligtige af de

pensionslignende ydelser de modtog fra et håndværkslaug. Der skal

ligeledes indeholdes SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Ydelser fra

PBL § 52-fonde er ikke omfattet af bidragspligten, men arbejdsgiveren skal

indeholde og indbetale AM-bidrag ved indbetalingen, jf. AMFL § 9, stk. 2

og § 11, stk. 2.

For så vidt angår udbetaling af pensionslignende

ydelser fra en tidligere arbejdsgiver til den tidligere ansatte eller

dennes efterlevende ægtefælle og/eller børn i henhold til et uafdækket

pensionstilsagn, se nedenfor under afsnit

B.3.5 .

B.1.11.1 Rådighedsløn og ventepenge

Rådighedsløn og ventepenge kan gives,

hvis en tjenestemandsstilling af den ene eller anden årsag nedlægges, og

det ikke er muligt at anvise tjenestemanden en anden stilling, vedkommende

er pligtig til at overtage. Rådighedsløn kan udbetales i indtil 3 år (TL §

32).

Rådighedsløn og ventepenge er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af

10. okt. 1998, § 20, nr. 2. Den udbetalende myndighed skal endvidere

indeholde AM-bidrag og SP-bidrag jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1 og AMFL §

11, stk. 6 og stk. 9. Se afsnit

B.1.11 .

B.1.11.2 Fratrædelsesgodtgørelse

Ved

lov nr. 955 af 20. dec. 1999 er der vedtaget nye regler for

fratrædelsesgodtgørelse mv., jf. LL § 7 U. Efter de nye regler er

bundfradraget for jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser - og

gaver i den anledning - 8.000 kr. Bundfradraget reguleres ikke. Beløb ud

over 8.000 kr. beskattes fuldt ud som personlig indkomst. Der kan ikke

opnås to bundfradrag ved at dele en udbetaling over to indkomstår. Men der

opnås dog fradrag efter LL §§ 7 O og 7 U, hvis der i 2000 udbetales

jubilæumsgratiale på grund af jubilæum i 2000, og fratrædelsesgodtgørelse

på grund af fratrædelse i 2000, hvis konkret aftale om fratræden er

indgået inden 1. jan. 2000.

Der er kun ét bundfradrag pr. indkomstår,

dvs. ét bundfradrag for de samlede jubilæumsgratialer og

fratrædelsesgodtgørelser, og gaver i den anledning. Det gælder dog kun de

ydelser, der nu har ét selvstændigt bundfradrag, jf. ligningslovens § 7 U.

Eventuelle indtægter omfattet af de fortsat gældende regler i LL § 7 O (fx

dusører, der efter skatteministerens tilladelse fortsat er omfattet) skal

ikke medregnes, idet der i så fald er et selvstændigt bundfradrag herfor.

Reglerne i LL § 7 U gælder kun for personer, der står i tjenesteforhold

til den udbetalende. Det er ikke længere nok, at der er tale om lønnet

beskæftigelse.

Ved fratræden skal beskæftigelsen i virksomheden være

fuldstændig ophørt. Dvs. at delvis fratræden eller forlængelse af

åremålsansættelse ikke er tilstrækkeligt til at opnå ret til

bundfradraget.

Afviklingsaftaler, hvor der ydes godtgørelse til

medarbejdere, der bliver i virksomheden under afviklingen, er fortsat

omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse, men det er dog en

betingelse, at medarbejderen ikke efterfølgende flytter med

virksomheden.

Godtgørelser udbetalt ved fratræden af stilling, der

aldrig har været tiltrådt, er ikke længere at betragte som

fratrædelsesgodtgørelse.

Godtgørelsen skal udbetales i tidsmæssig

tilknytning til fratrædelsen.

Det er som hidtil kun den del af

fratrædelsesgodtgørelsen, der overstiger det krav på løn den ansatte har i

opsigelsesperioden, der er omfattet af den lempelige beskatning.

Fratrædelsesgodtgørelse

omfatter fortsat både en frivillig godtgørelse samt en godtgørelse, der

udbetales efter funktionærlovens § 2 a. Hvis godtgørelsen træder i stedet

for løn mv. i lønmodtagerens opsigelsesperiode, skal godtgørelsen

medregnes fuldt ud som egentlig løn.

Godtgørelsen skal på forhånd være

fastlagt til et bestemt beløb. Udredes beløbet afdragsvis sker der

beskatning ved hver udbetaling. Efter 6 måneder skal der som følge af

retserhvervelsesreglen i KSL § 46, stk. 2, ske indeholdelse af skatten i

restbeløbet på dette tidspunkt. Se om undtagelse hertil i TfS 1998,

66.

Den skattepligtige del af godtgørelsen er A-indkomst enten efter

KSL § 43, stk. 1 eller efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10.

okt. 1998, § 20, nr. 24, som ændret ved bek. nr. 1142 af 20. dec. 1999. Er

der tale om en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a,

følger godtgørelsens status som A-indkomst af KSL § 43, stk. 1, jf.

afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1995,

756.

Udbetales fratrædelsesgodtgørelsen helt eller delvis i naturalier,

må man skelne imellem, om der reelt er tale om, at arbejdsgiveren

konverterer en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse til en

naturalieydelse eller ej. I førstnævnte tilfælde fremstår den

skattepligtige del som vederlag i penge og er A-indkomst efter KSL § 43,

stk. 1. I sidstnævnte situation er den skattepligtige del A-indkomst i

medfør af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 24.

Modtageren af

godtgørelsen er AM- og SP-bidragspligtig af hele godtgørelsen enten efter

AMFL § 7, stk. 1, litra a og § 8, stk.1, litra a eller efter ovenstående

regler, se afsnit

B.1.11 . Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse

efter funktionærlovens § 2 a, følger bidragspligten og grundlaget af AMFL

§ 7, stk. 1, litra a og § 8, stk. 1, litra a, jf. TfS 1995, 756.

Der

skal ikke indeholdes AM-bidrag af den del af godtgørelsen, der ydes som

tingsgave/naturalie, idet denne del ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1,

litra a eller d.

Fratrædelsesgodtgørelser mv. kan som hidtil indbetales

på en pensionsordning med bortseelsesvirkning efter PBL § 19, jf. foran,

afsnit

B.1.10.1 . Modtageren kan vælge kun at lade den

skattepligtige del af godtgørelsen indgå på pensionsordningen og få den

skattefri del udbetalt uden skattetræk.

Eksempel

1

Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales fuldt ud til

modtageren:

Fratrædelsesgodtgørelse

100.000 kr.

AM-bidrag + SP-bidrag

- 9.000 kr.

91.000 kr.

Skattefrit beløb

- 8.000 kr.

A-skattepligtigt beløb

83.000

kr.

A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal indeholdes ved

udbetalingen, dog senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret

til beløbet.

Eksempel 2

Den skattepligtige del

af fratrædelsesgodtgørelsen indbetales fuldt ud på

pensionsordning:

Fratrædelsesgodtgørelse

100.000 kr.

Skattefrit beløb

- 8.000

kr.

A-skattepligtigt beløb

92.000 kr.

Indbetalt på pensionsordning

- 92.000 kr.

A-indkomst

0

kr.

Pensionsinstituttet indeholder AM-bidrag af

pensionsindbetalingen, men ikke SP-bidrag (8 pct. af 92.000

kr.)

7.360

kr.

Herefter kan der udbetales følgende beløb til modtageren:

Skattefri indkomst (100.000 kr. - 92.000 kr.)

8.000 kr.

AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren

(9 pct. af 8.000 kr.)

- 720

kr.

Til udbetaling

7.280

kr.

AM- og SP-bidraget skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest

6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til

beløbet.

Eksempel 3

Den skattepligtige del af

fratrædelsesgodtgørelsen indbetales delvist på en

pensionsordning:

Fratrædelsesgodtgørelse

100.000 kr.

Skattefrit beløb

- 8.000 kr.

A-skattepligtigt beløb

92.000

kr.

Indbetalt på pensionsordning

- 55.000 kr.

37.000

kr.

AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren

(9 pct. af 37.000 kr.)

- 3.330

kr.

A-indkomst, som der skal indeholdes A-skat i

33.670

kr.

Arbejdsgiveren skal således indeholde A-skat af de 33.670

kr.

Arbejdsgiveren skal imidlertid også indeholde AM-bidrag,

og SP-bidrag af de beløb der er skattefri efter LL § 7 U:

Skattefri indkomst (100.000 kr. - 92.000 kr.)

8.000 kr.

AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren

(9 pct. af 8.000 kr.)

- 720

kr.

Til udbetaling

7.280

kr.

Arbejdsgiveren skal indeholde i alt 4.050 kr. (3.330 kr.

+ 720 kr.) i AM-bidrag og SP-bidrag, mens pensionsinstituttet indeholder

4.400 kr. (8 pct. af 55.000 kr.) i AM-bidrag, og ikke noget

SP-bidrag.

Den A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, som

arbejdsgiveren skal indeholde, skal indeholdes ved udbetalingen, dog

senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til

beløbet.

Eksempel 4

Fratrædelsesgodtgørelsen

udbetales i form af tingsgave/naturalie:

For så vidt angår

fratrædelsesgodtgørelse, der ydes som tingsgave/naturalie gælder, at der

skal indeholdes A-skat den del af gavens værdi, der overstiger 8.000 kr.

Der skal derimod ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af

tingsgaven/naturalieydelsen.

Begrænset

skattepligt

Ifølge LV

D.A.2 er fratrædelsesgodtgørelser normalt A-indkomst

omfattet af KSL § 43, stk. 1, og derfor omfattet af den begrænsede

skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra a. Det er uden betydning for

skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter

ophør af virksomhed her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. Er der

tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er omfattet af KSL § 43, stk.

1, følger den begrænsede skattepligt af godtgørelsen af KSL § 2, stk. 1,

litra b, idet godtgørelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af

10. okt. 1998, § 20, nr. 24.

Den begrænsede skattepligt for

fratrædelsesgodtgørelser omfatter i modsætning til pension kun den del af

ydelsen, der kan henføres til den tid, medarbejderen har arbejdet i

Danmark.

Danmark kan have afgivet retten til at beskatte godtgørelsen i

henhold til en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, i hvilket

tilfælde den tidligere arbejdsgiver kan fritages for at indeholde

A-skat.

AM-bidrag og SP-bidrag betales efter enten AMFL § 7, stk. 1,

litra a eller b, jf. § 8, stk. 1, litra a eller d og ATP-lovens § 17 f, af

hele godtgørelsen, selv om Danmark måtte have afgivet beskatningsretten,

idet aftale om afgivelse af beskatningsretten ikke omfatter AM-bidrag og

SP-bidrag. I de tilfælde, modtageren af fratrædelsesgodtgørelsen måtte

være socialt sikret i en anden stat end Danmark, betales ikke AM-bidrag,

se nærmere AMFL § 7, stk. 3 og 4. Der skal i sådanne situationer heller

ikke betales SP-bidrag.

B.1.11.3 Efterbetalinger

AMFL 7, stk. 1, litra b, anvender

udtrykket efterbetalinger. Udtrykket er ikke veldefineret, men må antages

at omfatte ydelser fra den tidligere arbejdsgiver, som ikke falder ind

under en af de øvrige ydelser omhandlet i dette afsnit eller i afsnit

B.3.5 nedenfor. Ydelsen er A-indkomst enten efter KSL §

43, stk. 1, eller efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 2.

AM-bidrag og evt. SP-bidrag opgøres og indeholdes af arbejdsgiveren/den

udbetalende virksomhed efter AMFL § 11, stk. 6 og 9 samt ATP-lovens § 17

f, stk. 1.

Statsunderstøttelser samt supplerende ydelser til

ikke-pensionssikrede ansatte i staten som supplement til den sociale

pension er omfattet af bestemmelsen i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. § 8,

stk. 1, litra d. Det samme gælder tilsvarende ydelser, der udbetales af

kommunerne.

B.1.11.4 Indbetaling på

pensionsordning

En tidligere arbejdsgiver kan foretage

indbetalinger til en af PBL, kapitel 1 omfattet ordning for en tidligere

arbejdstager eller efter dennes død til en ordning omfattet af PBL § 2,

nr. 4, til sikring af ægtefælle- eller børnepension. Indbetalingen

medregnes hverken i den tidligere arbejdstagers eller efter dennes død

ægtefællens, børnenes eller afdødes bos skattepligtige indkomst, jf. PBL §

19.

Den tidligere arbejdsgiver kan derfor se bort fra indbetalingen ved

opgørelsen af de pågældende personers A-indkomst og ved beregningen af

A-skatten. Arbejdsgiveren skal heller ikke beregne AM-bidrag af

indbetalingen, idet pensionsinstituttet som udgangspunkt opgør

beregningsgrundlaget, jf. AMFL § 11, stk. 5, der bl.a. henviser til AMFL §

8, stk. 1, litra c.

AM-bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra

c, omfatter imidlertid kun den nuværende arbejdsgivers indbetaling og ikke

en tidligere arbejdsgivers indbetaling til en pensionsordning.

Der er

derfor ikke hjemmel til at lade pensionsinstituttet beregne og indeholde

AM-bidrag i den tidligere arbejdsgivers indbetalinger til en

pensionsordning for den tidligere ansatte eller dennes ægtefælle eller

børn.

B.1.11.5 Erstatning og modkrav

Erstatningsbeløb for tabt

arbejdsfortjeneste, der udbetales af den tidligere arbejdsgiver, anses

efter praksis som almindelig personlig indkomst og som A-indkomst efter

KSL § 43, stk. 1. Der skal betales AM-bidrag af erstatningsbeløbet efter

AMFL § 7, stk. 1, litra a, samt SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1,

og bidragsgrundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, jf.

afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1995,

756.

Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i

fuldt omfang, selv om der gøres modregningskrav gældende mod A-indkomsten

fra arbejdsgiverens side. Dette gælder, selv om sådanne krav efter

modregningsreglerne opfylder betingelserne for at kunne modregnes i

A-indkomsten. Selv om arbejdsgiveren således eksempelvis vil kunne

modregne personalelån, krav opstået som følge af et retsstridigt forhold

fra den ansattes side, erstatning for overtrædelse af en

konkurrenceklausul mv., skal modregningen ske med respekt af

skattevæsenets krav, jf. KSL § 46, stk. 3. Modregningen kan derfor først

foretages efter, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat af A-indkomsten.

Se afsnit

B.1.5.3 om erstatningsbeløb for tabt

arbejdsfortjeneste.

B.1.11.6 Lønmodtagerens dødsfald

Når en ansat medarbejder dør, overgår

den afdødes tilgodehavende hos virksomheden enten til den efterlevende

eller til dødsboet.

Udbetales der løn, som en afdød har erhvervet

endelig ret til, skal der - uanset til hvem udbetalingen sker - indeholdes

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på grundlag af den afdødes skattekort. Ved

beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med

dødsdagen.

På tidspunktet for dødsfaldet skal den afdødes

tilgodehavende feriegodtgørelse opgøres, herunder løn under ferie optjent

inden dødsfaldet. Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag inden

beløbet udbetales til boet.

Ved funktionærens dødsfald ophører

arbejdsgiverens lønforpligtelse. Dør funktionæren i ansættelsestiden,

tilkommer der dennes ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem

funktionæren har forsørgelsespligt, en efterløn svarende til henholdsvis

1, 2 eller 3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft

ansættelse i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, jf. FUL § 8.

Efterindtægt

udbetales til en ægtefælle efter en tjenestemand, som ved sin død oppebar

løn eller pension. Dør tjenestemanden som følge af tilskadekomst i

tjenesten, udbetales efterindtægt i 12 måneder. Dør vedkommende inden

retten til ægtefællepension er opnået, udbetales efterindtægten i 9

måneder. I andre situationer udbetales efterindtægten i 3

måneder.

Efterlønnen og efterindtægten er A-indkomst, jf. KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 2. A-skatten indeholdes af den tidligere

arbejdsgiver efter den berettigedes skattekort. Tilsvarende gælder

AM-bidrag, der i øvrigt beregnes og indeholdes/betales efter de

retningslinier, der er beskrevet indledningsvis i afsnit

B.1.11 . Det gør ingen forskel, at ydelsen udbetales til

den berettigede efter en DIS-sømand. SP-bidrag indeholdes og indbetales

tilsvarende af beregningsgrundlaget for AM-bidraget, se dog nærmere om

aldersbetingelserne i afsnit

A.3 .

Efterindtægt mv., der erhverves af et dødsbo, er

ikke A-indkomst.

Hvis virksomheden ved en fejl fortsat har udbetalt løn

mv., som en afdød ikke har optjent ret til, og i den forbindelse har

indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, skal virksomheden - hvis den har

indbetalt de indeholdte beløb til Told Skat - nedsætte den følgende

indbetaling efter de almindelige regler, se afsnit

H.5.3 .

Opdages fejlen først efter kalenderårets udløb,

skal bruttobeløbet imidlertid tilbagebetales til virksomheden. Herefter

kan A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag udbetales af told- og skatteregionen

til boet under forudsætning af, at A-skatten ikke allerede er godskrevet i

en årsopgørelse. Tilbagebetaler boet nettobeløbet til udbetaleren og giver

denne transport i A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget, anses dette for

tilbagebetaling af bruttobeløbet. Se om endelige indbetalt beløb i AMFL §

13, stk. 11.

B.2 Honorar

Begrebet honorar omfatter vederlag for

personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller

ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afgrænsningen af

lønmodtagere i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende foretages med

udgangspunkt i de kriterier, som er opregnet i cirk. nr. 129 af 4. juli

1994 om personskatteloven og den heraf udviklede praksis. Se nærmere herom

afsnit

B.1.1.1 .

Ved vurderingen af, om der skal indeholdes

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af honorarer, skal der foretages en samlet

vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold. Der kan bl.a. ses på

indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem

de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af

arbejdsopgaven.

Sondringen mellem honorarmodtagere i forhold til (på

den ene side) en lønmodtager og (på den anden side) en selvstændigt

erhvervsdrivende, er først og fremmest relevant vedrørende opgørelsen og

betalingen af bidrag. Endvidere kan kvalificeringen være af

betydning i relation til opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

se eksempelvis TfS 1997, 562 (LSR), hvor en musiker blev anset som

honorarmodtager.

Efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og ATP-lovens § 17 f,

påhviler bidragspligten personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 af

vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i

landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig

virksomhed. Bidragsgrundlaget opgøres med hjemmel i AMFL § 8, stk. 1,

litra e.

Honorarindtægten indgår i bidragsgrundlaget uden reduktion af

udgifter mv., uanset om indkomsten ved den almindelige indkomstbeskatning

skal opgøres efter et nettoprincip. Se TfS 1998, 559, hvor en skatteyder

uden for ansættelsesforhold og uden for drift af selvstændig

erhvervsvirksomhed modtog forfatterhonorar fra et bogforlag. Skatteyderen

blev anset for bidragspligtig af forfatterhonoraret efter AMFL § 7, stk.

1, litra c, da honoraret kunne anses som modydelse for personligt arbejde

her i landet uden for tjenesteforhold. Vederlaget indgik i

bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra e, uden reduktion af

udgifter, uanset at indkomsten - i overensstemmelse med den skatteretlige

praksis for hobbyvirksomhed - blev opgjort efter et nettoprincip efter SL

§ 4.

Der skal ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af honorarer

omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra e. Sådanne bidrag opkræves i stedet af

Told Skat, jf. AMFL § 11, stk. 8.

Om indeholdelses- og

oplysningspligten henvises der til afsnit

D

og

J .

Afsnit

C.4.2 indeholder en beskrivelse af beskatningsforholdene,

når honorarmodtageren har bopæl i udlandet.

Afsnit

C.5.2 beskriver den situation, hvor personen har bopæl her

i landet og modtager honorarer fra udlandet.

Endvidere henvises til

afsnit

B.5 om

overførselsindkomster.

B.2.1 Bestyrelseshonorar

Det fremgår af KSL § 43, stk. 2, litra

a, jf. § 20, nr. 1 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, at godtgørelse for

medlemsskab af eller som medhjælp for betyrelser, udvalg, kommissioner,

råd og lignende er A-indkomst.

Ud over A-skat skal der tillige

indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e, og

ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Det er uden betydning, om der er tale om

udbetalinger fra aktie- eller anpartsselskaber, foreninger, private og

offentlige institutioner eller offentlige råd.

Det er ligeledes uden

betydning, om hvervet er af erhvervsmæssig eller privat karakter, eller om

vedkommende er valgt på generalforsamling eller er udpeget på anden

måde.

Foreninger, der som led i deres skattefri virksomhed årligt

udbetaler bestyrelseshonorarer til det enkelte bestyrelsesmedlem på 1.500

kr. eller derunder, skal ikke indeholde A-skat, jf. KSL § 45 og KSLbek.

nr. 734 af 10. okt. 1998 § 21, nr. 5, AM-bidrag eller SP-bidrag af

honoraret, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e og ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

For så vidt angår honorar til medhjælp for bestyrelser mv., skal der

foreligge et fastere tilknytningsforhold. Vederlag for rent lejlighedsvis

ydet bistand fra en advokat eller revisor er således ikke A-indkomst, og

der skal hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller

SP-bidrag.

Udbetaler virksomheden bestyrelseshonorar til personer, der

bor eller opholder sig i udlandet, skal der som udgangspunkt indeholdes

A-skat, selv om de pågældende aldrig har boet eller arbejdet i Danmark,

jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. KSL § 43, stk. 2, litra a, jf. KSLbek.

734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 1. Der skal kun indeholdes AM-bidrag og

SP-bidrag, hvis modtageren er fuldt skattepligtig til Danmark, og arbejdet

udføres her i landet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c. Se iøvrigt afsnit

C.4.2 .

Advokaters bestyrelseshonorarer kan anses for at

være indkomst for et selskab i de tilfælde, hvor honoraret modtages af

advokater, der driver virksomhed i selskabsform, jf. TfS 1996, 337 (TSS).

Det er dog en betingelse, at det mellem advokaten, selskabet og de øvrige

selskabsdeltagere er aftalt, at bestyrelseshonoraret skal tilfalde

selskabet.

Det fremgår endvidere af TfS 1996, 337 (TSS), at

bestyrelseshonorar anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

hvis indtægten indgår i et interessentskab, der driver sådan virksomhed,

eller hvis sådanne indtægter i øvrigt er et naturligt led i

erhvervsvirksomheden.

For at kunne afgøre, hvorvidt det kan undlades at

indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af sådanne vederlag, skal der

foretages en bedømmelse af de indgåede aftaler i det konkrete

tilfælde.

B.2.2 Konsulenthonorar

For konsulenter med bopæl i Danmark

skal der hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag i de

udbetalte vederlag, medmindre de udbetales som led i et egentligt

ansættelsesforhold. Ved afgørelsen af, om der foreligger et

lønmodtagerforhold, eller om der er tale om selvstændig

erhvervsvirksomhed, må der foretages en samlet bedømmelse af det konkrete

beskæftigelsesforhold.

Efter KSL § 43, stk. 2, litra i, jf. § 20, nr.

29 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, henregnes til A-indkomst vederlag,

der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været

skattepligtig efter KSL § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i

landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for

virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget

tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde

skattepligt har haft - direkte eller indirekte - del i ledelsen af, eller

kontrollen med kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Der

skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag i ovennævnte ydelser, jf. AMFL § 8,

stk. 1, litra a.

Til belysning af hvorledes konsulenter

indeholdelsesmæssigt behandles kan nævnes TfS 1989, 486 (ØLD), hvor

EDB-konsulenter (vikarbureau), ansås for at udføre et personligt arbejde i

tjenesteforhold. Udbetalingerne blev derfor anset som

A-indkomst.

Højesteret har, jf. TfS 1996, 449, (Tupperware-dommen), ud

fra en samlet vurdering anset tupperwareforhandlerne for selvstændigt

erhvervsdrivende.

Højesteret henviste til kriterierne i cirk. nr. 129

af 4. juli 1994 om personskatteloven og lagde specielt vægt på,

at forhandlerne frit bestemmer deres arbejdstid,

at de selv afholder alle udgifter,

at disse medfører en betydelig omkostningsprocent,

at forhandlerne ikke anses som lønmodtagere ved praktiseringen af

ferieloven mv.,

at de er frit stillet med hensyn til at arbejde for andre og antage

medhjælp,

at de er momsregistreret, samt

at de påtager sig en vis økonomisk

risiko.

Som eksempel på en situation, hvor der

efter en konkret vurdering blev statueret lønmodtagerforhold kan nævnes

TfS 1997, 473 (HD), hvor en ingeniør blev anset for lønmodtager i forhold

til en indgået aftale om konsulentbistand med Naturgas Syd. Højesteret

fandt efter en samlet vurdering, at ingeniøreren ikke havde drevet

erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko. Højesteret lagde særlig

vægt på, at ingeniøreren var engageret af Naturgas Syd for en længere

periode, hvor han var undergivet forflyttelsespligt, og at han ikke havde

afholdt driftsudgifter af en sådan art og størrelse, som man måtte

forvente af en selvstændigt erhvervsdrivende indenfor den pågældende

branche.

B.2.3 Honorar til kunstnere m.fl.

Der skal ske indeholdelses af A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag i vederlag til kunstnere efter samme regler som for

andre. Hvorvidt der er tale om udbetaling af A- eller B-indkomst, eller om

vederlag, som kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, må afgøres

på grundlag af en samlet vurdering. Se iøvrigt afsnit

B.1.1.1 vedrørende sondringen mellem lønmodtagerindkomst

og selskabsindkomst.

Med hensyn til beskatning af udenlandske

kunstnere, artister mv. henvises til afsnit

C.1.1.3 .

B.2.3.1 Forfattere

Der skal normalt hverken indeholdes

A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af forfatterhonorar, medmindre

forfatteren har indgået en egentligt ansættelsesaftale med den virksomhed,

der udbetaler honoraret.

Tilsvarende gælder vedrørende vederlag for

ophavsrettigheder samt honorarer for enkeltstående artikler til

dagspressen, faglige tidsskrifter mv.

Vedrørende forfatteres

biblioteksafgifter har LSR afgjort, at sådanne beløb anses for at være

vederlag for retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed,

jf. TfS 1998, 559 (LSR). Der skal ikke betales AM-bidrag af vederlag for

udnyttelse af en immateriel rettighed, med mindre vederlaget indgår i en

selvstændig erhvervsvirksomhed. Så der betales bidrag efter AMFL § 10, jf.

TSS-cirk. 1998-21.

Se

endvidere TfS 1999, 175, hvor Told- og Skattestyrelsen fandt, at

selvstændigt erhvervsdrivende forfattere skal betale AM-bidrag af

biblioteksafgifter, da indtægten herved anses for at indgå i den

selvstændige erhvervsvirksomhed.

En

forfatter forespurgte i 1974 det daværende Statsskattedirektorat, om det

honorar han modtog fra et fagligt magasin var A- eller B-indkomst. Efter

det oplyste var der tale om en løbende levering af artikler til magasinet.

Direktoratet svarede, at der mellem forfatteren og det faglige magasin

forelå personligt arbejde i et tjenesteforhold, og at de udbetalte

honorarer derfor var A-indkomst. Afgørelsen kan ses i SO 1974.43.

I en

anden afgørelse, jf. RR 1979.69, udtalte Statsskattedirektoratet, at

forfatterhonorar kan danne grundlag for henlæggelse til investeringsfond i

det omfang, der ikke er tale om bestilt

arbejde.

B.2.3.2 Artister og solister

Med udgangspunkt i SD-cirk. nr. 24 af

27. juli 1981 om skattetræk i vederlag til artister og solister skal der

normalt ikke indeholdes A-skat i honorarer, der modtages for virksomhed

som udøvende artist og solist. Cirkulæret blev udsendt på baggrund af ØLD,

offentliggjort i UfR 1981.349.

I dommen hedder det bl.a., at efter

indholdet af de indgåede kontrakter og det i øvrigt oplyste om forholdet

mellem sagsøgeren og artisterne findes disse honorarer ikke at kunne

betegnes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Da

varigheden af de omhandlede engagementer ikke kan bevirke nogen ændring

heri, har sagsøgeren ikke efter KSL § 46, jf. § 43, stk. 1, været

forpligtet til at indeholde A-skat.

Uanset den konkrete sag, hvorefter

indeholdelse af A-skat kan undlades, skal der tages selvstændig stilling

til, om vederlaget er omfattet af reglerne om bidragspligt efter AMFL § 7,

stk. 1, litra c. Eventuelt AM-bidrag og SP-bidrag opkræves ved

årsopgørelsen.

I en afgørelse fra LSR, jf. TfS 1992, 550, fremgår det,

at to kunstnere, der hver ejede halvdelen af et anpartsselskab, hvis

formål var at drive musik- og showformidling, var berettiget til at

henføre indtægter som medarrangør af koncerter og shows til selskabet. LSR

lagde vægt på, at medejeren modtog sædvanligt honorar for sin egen gennem

selskabet arrangerede optræden.

Dette medfører, at arrangører af

koncerter og shows som udgangspunkt ikke kan pålægges indeholdelsespligt

af A-skat og AM-bidrag af honorarer, der udbetales til et selskab, hvorfra

kunstnerne normalt modtager deres honorarer.

Skuespillere/scenekunstnere

Vederlag til scenekunstnere, der som

skuespillere mv. engageres til optræden i et ensemble, anses som vederlag

for et personligt arbejde i tjenesteforhold.

Der skal derfor indeholdes

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende sådanne udbetalinger, jf.

henholdsvis KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Indeholdelsespligten påhviler i disse tilfælde den, der som restauratør,

arrangør, forening og lignende afholder udgiften til de medvirkendes

vederlag. Det gælder, selv om vederlaget ikke udbetales direkte til

kunstneren, men til en kapelmester, trupleder, agent, et booking- eller

koncertbureau eller anden mellemmand.

I TfS 1987, 148 (ØLD) betalte en

restauratør to momsregistrerede bookingfirmaer for at stille musikere til

rådighed for optræden i restauranten. Hverken restauranten eller de to

firmaer indeholdt A-skat ved udbetalingerne. I relation til det første

firma, blev restauranten anset som arbejdsgiver. I relation til det andet

firma, et anpartsselskab, som alene forpligtede sig til at stille 1-2 ikke

nærmere specificerede musikere til rådighed, fandtes restauratøren ikke at

være indeholdelsespligtig.

I TfS 1997, 541 har LSR truffet afgørelse

om, at en skuespiller, der ud over en fast lønindtægt modtog honorarer for

en række enkeltstående engagementer med at indtale film, ikke kunne anses

for selvstændigt erhvervsdrivende. Ved afgørelsen blev der specielt lagt

vægt på, at skuespillerens driftsudgifter for det pågældende klageår

hverken i art eller omfang oversteg, hvad der var sædvanligt i

lønmodtagerforhold, ligesom disse udgifter ikke kunne siges at være

afholdt uden sikkerhed for indtægt, idet honorarerne havde været fastsat

forud. Skuespilleren havde således ikke båret en sådan risiko, som normalt

kendetegner selvstændig erhvervsvirksomhed.

I TfS 1998, 485 (HRD) har

Højsteret statueret, at en operasanger med skattemæssig virkning kunne

drive koncertvirksomhed og anden kunstnerisk virksomhed som operasanger i

selskabsform. Se nærmere

B.1.1.1 .

Om de generelle indeholdelsespligter

henvises til afsnit

D .

B.2.3.3 Musikere (herunder

KODA-indtægt)

Vederlag til musikere, som betragtes

som lønmodtagere, kan efter praksis udbetales som B-indkomst, når der er

tale om meget kortvarige tjenesteforhold såsom engagementer af én, to

eller tre dages varighed.

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag, jf. henholdsvis KSL § 43, stk. 1, og § 46, samt AMFL § 8, stk.

1, litra a, i de situationer, hvor der er tale om et fortsat

engagement.

Musikere, der betragtes som honorarmodtagere, er ikke

lønmodtagere, jf. LSR's kendelse i TfS 1997, 562. Sagen vedrørte en

musiker, som i en årrække havde ernæret sig ved at spille ved engagementer

som solomusiker. Han havde aftalt at spille til et fast honorar, ligesom

han havde modtaget et fast beløb for kørsel. Musikeren kunne ikke anses

som selvstændigt erhvervsdrivende, men derimod som honorarmodtager i

relation til de modtagne vederlag. Befordringsudgifterne kunne derfor

opgøres og fradrages efter reglerne i LL § 9 B.

I en anden kendelse fra

LSR ansås en musiker som lønmodtager, jf. TfS 1997, 406. Musikeren havde

haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og i Tyskland, og han

blev aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder. I nogle

tilfælde sendte Dansk Musiker Forbund ham på spillejob, andre gange tog

han job direkte. Skatteyderen var mangeårigt medlem af den til Dansk

Musiker Forbund knyttede arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, ligesom han

havde foretaget fradrag under øvrige lønmodtagerudgifter.

Indtægter fra

KODA (Komponisters Ophavsret i Danmark) anses for at være vederlag for

retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed, jf. TfS 1998,

559 (LSR). Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller

SP-bidrag i forbindelse med udbetalinger, da vederlaget anses som

B-indkomst, men derimod skal disse vederlag indberettes som B-indkomst.

Hvis vederlaget indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der

betales bidrag efter AMFL § 10, jf. TSS-cirk.

1998-21.

B.2.3.4 Immaterielle rettigheder

Vederlag, honorar og lignende for

retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed betegnes

almindeligvis som royalty og knytter sig specielt til patenter,

varemærker, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode. Endvidere knytter sådanne royalties sig til vederlag

for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige

erfaringer.

Er der tale om udbetaling af royalty til personer med bopæl

i Danmark, jf. KSL § 1, skal der ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller

SP-bidrag.

KSL § 65 C indeholder regler for indeholdelse af den

såkaldte royalty-skat (30 pct.) i de tilfælde, hvor udbetaling eller

godskrivning sker til en person, omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra i,

eller et selskab, som er skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra

g.

Vederlag for immaterielle rettigheder, fx forfatterrettigheder,

ophavs- og kunstnerrettigheder, anses som B-indkomst, og der skal ikke

indeholdes AM-bidrag i sådanne udbetalinger. Vederlaget skal selvangives

af den enkelte modtager. Der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, men

hvis vederlaget indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der

betales bidrag efter AMFL § 10, jf. TfS 1998, 559 (LSR). Der henvises

iøvrigt til afsnit

C.4.1 og

C.5.1.

B.2.4 Discjokeys

Hvorvidt der skal indeholdes A-skat og

AM-bidrag for discjockeys, afgøres ud fra en samlet bedømmelse af det/de

enkelte beskæftigelsesforhold.

I en sag, afgjort af Højesteret, jf. TfS

1999, 377, blev det efter en samlet bedømmelse fastslået, at discjockeys

var omfattet af KSL § 43, stk. 1 (tjenesteforhold), og at restauratørerne

skulle indeholde A-skat af vederlagene. Landsretten lagde bl.a. vægt på,

at de pågældende discjockeys arbejdede inden for mødetider og efter

vagtplaner, fastlagt af restauratørerne, at discjockeyerne benyttede

restaurationernes musikanlæg, ligesom de omkostninger, der blev afholdt

til medbragte plader og cd´er, var af en begrænset størrelse. Endvidere

blev der lagt vægt på, at engagementerne var langvarige, og at

indtægterne, hvortil skattekravene knyttede sig, stort set var

discjockeyernes eneste arbejdsindkomst.

Er der på baggrund af en samlet

bedømmelse af beskæftigelsesforholdet grundlag for at statuere A-indkomst,

skal der udover A-skat tillige indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL

§ 43, stk. 1, og AMFL § 8, stk. 1, litra

a.

B.2.5 Mannequiner (modeller)

Hvorvidt honorarer til mannequiner

(modeller) skal anses for A- eller B-indkomst må i tvivlstilfælde afgøres

ved en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet. Der kan i den

forbindelse lægges vægt på de opregnede kriterier i cirk. nr. 129 af 4.

juli 1994 til PSL.

Er situationen den, at et modelbureau alene

formidler kontakten mellem fotomodellerne og fotograferne og ikke

garanterer for modellernes vederlag fra fotograferne, er fotograferne som

udgangspunkt indeholdelsespligtige for A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf.

KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Er der tale om

udbetalinger til mannequiner (modeller) i et ansættelsesforhold - fx i et

bureau - gælder de almindelige regler for indeholdelse af A-skat og

AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 samt AMFL § 8, stk. 1, litra a

.

B.2.6 Advokat-/revisorhonorar

En advokats og revisors sædvanlige

gage i et ansættelsesforhold vil altid være A-indkomst med deraf følgende

indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 samt

AMFL § 8, stk. 1, litra a. Advokater, der modtager bestyrelseshonorarer i

forbindelse med deres selvstændige erhvervsvirksomhed, kan efter anmodning

hos skattemyndighederne modtage en fritagelseserklæring, som fritager

udbetaleren fra at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Se i øvrigt

afsnit

B.2.1 om

bestyrelseshonorarer.

B.2.7 Agenthonorar

Ved en virksomheds udbetaling af

provision eller anden form for vederlag til en agent kan det ofte være

vanskeligt at afgøre, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag, eller om der er tale om selvstændig virksomhed. Hvorvidt

agenten er omfattet af de danske skatteregler, er næmere beskrevet i

afsnit

C om internationale forhold.

Hvorvidt agenthonoraret

konkret skal anses for A-indkomst i et tjenesteforhold eller B-indkomst

ved selvstændig erhvervsvirksomhed, må i tvivlstilfælde afgøres ved en

samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet. De enkelte momenter i

aftaleforholdet betragtes som støttepunkter, der indgår i en samlet

bedømmelse.

I cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL, er der i afsnit

3.1.1 en opregning af de kriterier, der specielt lægges vægt på, og som

kan være udslagsgivende ved bedømmelsen af, om et vederlag skal anses som

A- eller B-indkomst, se endvidere afsnit

B.1.1.1 .

I en sag om en agent, der formidlede salg af

møbler for flere danske virksomheder - fortrinsvis til Norge - fandt

Skatteministeriet, at den udbetalte provision fra den pågældende

møbelfabrik kunne anses for B-indkomst. Der var i sagen specielt lagt vægt

på, at agenten selv tilrettelagde salgsarbejdet og selv afholdt samtlige

udgifter i forbindelse hermed, jf. TfS 1989,

75.

B.2.8 Distributører og assurandører

Distributørers arbejdsområde vil som

oftest være forbundet med salg og distribution af en konkret virksomheds

produkter. Det vil derfor ofte være naturligt, at vederlag for dette

personlige arbejde beskattes som A-indkomst, idet det må antages, at

arbejdet udføres efter anvisninger fra en arbejdsgiver og samtidig for

dennes regning og risiko. I tvivlstilfælde må der foretages en samlet

vurdering af beskæftigelsesforholdet.

Afgørende for om

avisdistributørers vederlag er A- eller B-indkomst kan herefter være, om

indkomstmodtageren selv tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn

med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der

eventuelt følger af den afgivne ordre. Endvidere kan det være afgørende,

om indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn

til antagelse af medhjælp.

Det sidste gjorde sig gældende i en sag fra

1988, som blev forelagt for Ligningsrådet, der ud fra en samlet bedømmelse

fandt, at distributøren drev selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig fordi

der blev anvendt lønnet medhjælp i et betydeligt omfang, jf. TfS 1988,

233.

Ved vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold eller

selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der lægges vægt på en række

kriterier, som er nærmere beskrevet i cirkulæret til PSL, cirk. nr. 129 af

4. juli 1994.

Assurandører kan, for at undgå både at få indeholdt

AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af lønnen og samtidig løbende at skulle

betale bidrag og B-skat som selvstændigt erhvervsdrivende, henvende sig

til skattemyndighederne og få udstedt en fritagelse for at få indeholdt

A-skat, AM-bidrag og SP-bidraget af vederlaget fra

forsikringsselskabet.

Hvorvidt assurandørens provision, honorar og

lignende vederlag skal anses som A- eller B-indkomst, må i tvivlstilfælde

afgøres efter en samlet vurdering af forholdet mellem indkomstmodtager og

hvervgiver. Den samlede vurdering kan fx omfatte en vurdering af, i

hvilket omfang assurandøren kan antages at bære en selvstændig økonomisk

risiko, om der er aftalt et fast opsigelsesvarsel, samt i hvilket omfang

assurandøren selvstændigt kan antage eller afvise en forsikring på

forsikringsselskabets vegne.

Vestre Landsret har, jf. TfS 1995, 458,

fastslået, at den sagsøgende assurandør skulle anses som selvstændigt

erhvervsdrivende, for så vidt angår de indtægter, han modtog som

branddirektør i ét forsikringsselskab, hvorimod han blev anset som

lønmodtager i forbindelse med indtægt fra et andet

forsikringsselskab.

B.2.9 Bonus

Beskatningsreglerne for bonus i

relation til honorarer vil som hovedregel følge beskatningen af den

indkomst eller det honorar, som bonusudbetalingen kan henføres til.

Er

der eksempelvis tale om bonus for arbejde i et tjenesteforhold, skal

beskatning ske i forbindelse med lønudbetaling med heraf følgende

indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag.

B.2.10 Kursushonorar

I et svar til en skatteyder, der var

optaget i den frivillige dagpengeordning for selvstændigt

erhvervsdrivende, oplyste skattedepartementet, at en indtægt for

undervisning på et kursus, arrangeret af Dansk Arbejdsgiverforening, blev

anset for A-indkomst. I svaret henvises til, at det er Dansk

Arbejdsgiverforening, der som kursusarrangør udvælger emne, stiller

lokaler til rådighed og i øvrigt bærer det økonomiske ansvar, jf. TfS

1987, 73.

I TfS 1990, 370 fastslog LSR, at en disponent i et vinfirma,

der samtidig havde indtægter fra kurser om vin inden for

fritidsundervisningen, ikke kunne anses for at have erhvervet

kursushonoraret ved selvstændig virksomhed.

Er der tale om

enkeltstående foredrag, kan vederlaget herfor anses som B-indkomst for

modtageren.

Hvis der er tale om B-indkomst, opkræves AM-bidrag i

forbindelse med årsopgørelsen for det pågældende indkomstår, jf. AMFL §

11, stk. 8.

B.2.11 Vikarer

Virksomheder, der anvender vikarer,

skal hverken indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af det beløb,

virksomheden betaler til vikarbureauet. Derimod skal vikarbureauet

indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af vikarens løn.

I TfS 1995,

154 (TSS) blev en buschauffør, der driver chaufførbureau som

enkeltmandsvirksomhed, ikke anset som selvstændigt

erhvervsdrivende.

Vedrørende arbejdsudleje henvises til afsnit

C.1.1.2 .

Se afsnit

B.2.2 , hvor der er omtalt en dom fra Østre Landsret, jf.

TfS 1989, 486 vedrørende vikarbureauer.

Der henvises iøvrigt til afsnit

D.3.2 vedrørende indeholdelsespligt for

vikarbureauer.

B.2.12 Efterlevende efter

honorarmodtagere

Pension og lignende skattepligtige

ydelser til pårørende til den umiddelbart berettigede tidligere

honorarmodtager er A-indkomst i det omfang, der er tale om ydelser, der

har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere

medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, jf.

KSLbek. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 26.

Pligten til at betale

AM-bidrag og SP-bidrag er fastsat i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. AMFL §

8, stk. 1, litra d, og ATP-lovens § 17 f. Også udbetalinger til

efterlevende efter den umiddelbart berettigede er omfattet af AMFL § 8,

stk. 1, litra d og ATP-lovens § 17 f.

Er der tale om udbetaling af

andre ydelser til efterlevende efter honorarmodtagere, skal der, hvis der

er tale om beløb, som den afdøde selv havde erhvervet ret til, indeholdes

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, som hvis udbetalingen var sket til den

afdøde selv, da ydelsen anses for et vederlag for personligt arbejde. Der

skal dog ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, hvis beløbet

udbetales til et dødsbo. Det er den virksomhed eller lignende, der

foretager udbetalingen, der skal opgøre bidragsgrundlaget, beregne,

indeholde samt betale bidraget, jf. AMFL § 11, stk. 6, 9 og 10.

Er der

tale om udbetaling af ydelser til de efterladte efter honorarmodtagere,

som disse - og ikke den afdøde - har krav på, er der, medmindre der er

tale om pensionslignende ydelser, jf. ovenfor, tale om en B-indkomst. Der

skal hverken betales AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra

c, modsætningsvis.

B.2.13 Indtægt ved partsfiskeri

Andel i udbytte af fiskeri er

A-indkomst, og der skal indeholdes såvel A-skat som AM-bidrag og

SP-bidrag, hvis andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i

fiskeri, jf. KSL § 43, stk. 2, litra g, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 20, nr. 23, og AMFL § 8, stk. 1, litra e, jf. § 11, stk. 1, samt

ATP-lovens § 17 f. Dette gælder, når fiskeriet udøves fra et skib, der

ikke helt eller delvis ejes af modtageren eller er stillet til dennes

rådighed ved aftale om lån eller leje.

Dette gælder også, hvis

modtageren af udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne

fiskeredskaber.

Hvis en fisker holder sin fangst adskilt fra skibets

øvrige fangst og kun sælger sin egen fangst, er indtægten ved salget

B-indkomst.

Det forhold, at en partsfisker er berettiget til en mindste

udbyttebetaling er ikke i sig selv nok til at statuere lønmodtager

forhold.

B.2.14 Vederlag til domsmænd og

nævninge

Vederlag

til domsmænd og nævninge ved domstolene er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk.

2, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998 § 20, nr. 31, og der skal derfor

indeholdes A-skat. Der skal endvidere indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af

vederlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e og ATP-lovens § 17 f.

B.3 Pension

AM-bidrag

Lønmodtagere betaler AM-bidrag af den

aftalte løn, incl. arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordninger -

herunder ATP - omfattet af PBL afsnit 1. Indeholdelse af AM-bidrag

foretages henholdsvis af arbejdsgiveren, jf. ovenfor afsnit

B.1 -

1.9.5 og af pensionsinstituttet, jf. ovenfor

afsnit

B.1.10.1 . Da det er pensionsinstituttet, der opkræver

AM-bidrag af arbejdsgiverens pensionsindbetalinger, reduceres disse med

AM-bidrag. Dette betyder en reduktion af den senere udbetalte pension,

hvilket dog modsvares af, at der ikke beregnes bidrag ved udbetaling af

pensionen, idet AMFL ikke indeholder hjemmel til at opkræve AM-bidrag af

pensionsudbetalinger fra pensionsinstitutter. Foretager arbejdsgiveren

indbetalinger til forsikrings-/pensionsordninger, der ikke omfattes af PBL

afsnit 1, medregnes indbetalingen imidlertid som udgangspunkt i

bidragsgrundlaget for det AM-bidrag, som arbejdsgiveren skal indeholde,

jf. ovenfor afsnit

B.1.10.3 .

Situationen er derfor den, at i det

omfang, der er tale om pension optjent i et ansættelsesforhold (med de få

afvigelser, der er nævnt nedenfor under afsnit

B.3.4.2 om ATP), betales der AM-bidrag ved indbetalingen

til ordningen og aldrig ved udbetalingen fra ordningen.

Herfra afviger

kun tilfælde, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis kan undlade at foretage

afdækning af ordningen i et pensionsinstitut (direktørordninger). Dette

skyldes at, der i disse situationer er særlig hjemmel i AMFL til at

opkræve bidrag ved udbetalingen. Se også nedenfor under afsnit

B.3.5 om uafdækkede ordninger.

Der betales hverken

SP-bidrag af arbejdsgiverens indbetalinger til en pensionsordning omfattet

af PBL § 19 eller af udbetalinger fra en sådan, jf. ATP-lovens § 17 f,

stk. 1. Se også afsnit

B.1.10.1 .

Den efterfølgende gennemgang vil

koncentrere sig om, hvorvidt udbetalingerne er A-indkomst eller

ej.

B.3.1 Afgrænsning

Pension sikrer typisk personer eller

disses efterladte et indtægtsgrundlag, når personen har forladt

arbejdsmarkedet fx på grund af alder, varig nedsættelse af erhvervsevnen,

fysisk/psykisk invaliditet eller på grund af personens død.

Ydelser,

der udbetales på samme eller næsten samme grundlag, men som er af mindre

permanent karakter, behandles ovenfor under afsnit

B.1.11 , mens andre former for overførselsindkomster

behandles nedenfor under afsnit

B.5 .

B.3.2 Folkepension

Alle over 67 år

(for

personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år, jf.

lov nr. 287 af 12. maj 1999),

der har dansk indfødsret, og som opfylder bopælskriteriet, har ret til

folkepension, der består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt evt.

et særligt pensionstillæg til reelt enlige. Det særlige pensionstillæg

kompenserer for ophævelsen af det forhøjede personfradrag. Både

grundbeløb, pensionstillæg og særligt pensionstillæg skal medregnes i den

skattepligtige indkomst. Ydelserne er A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af

10. okt. 1998, § 20, nr. 3.

B.3.3 Førtidspension

Førtidspension kan udbetales ved varig

nedsættelse af erhvervsevnen som:

Højeste førtidspension til personer i alderen fra 18 til 60 år

(ubetydelig erhvervsevne).

Mellemste førtidspension til personer i alderen fra 18 til 60 år

(erhvervsevnen nedsat med 2/3) eller til personer i alderen fra 60 til

67 år

(for

personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år,

jf. lov nr. 287 af 12. maj 1999)

(ubetydelig erhvervsevne).

Forhøjet almindelig førtidspension til personer i alderen fra 18 til

60 år (erhvervsevnen nedsat med mindst ½).

Almindelig førtidspension til personer i alderen fra 60 til 67 år

(for

personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år,

jf. lov nr. 287 af 12. maj 1999)

(erhvervsevnen nedsat med 2/3 eller med mindst

½).

Førtidspensionen består ligesom folkepensionen af

grundbeløb, pensionstillæg og evt. særligt pensionstillæg. Disse beløb

skal medregnes i den skattepligtige indkomst og er A-indkomst, jf. ovenfor

under afsnit

B.3.2 . Derudover tillægges forhøjet almindelig

førtidspension et førtidsbeløb, mellemste førtidspension et

invaliditetsbeløb og højeste førtidspension et invaliditetsbeløb og et

erhvervsudygtighedsbeløb.

Derudover kan der tilkendes personer i

alderen fra 18 til 67 år

(for

personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år, jf.

lov nr. 287 af 12. maj 1999)

invaliditetsydelse, bistandstillæg og plejetillæg.

Personlige tillæg

kan søges af pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt

vanskelige.

Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb,

personlige tillæg, invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg,

der udbetales i henhold til § 72 c i lov om social pension, jf.

lov

nr. 22 af 14. jan. 1998,

er skattefri efter LL § 7, litra i.

Erhvervsudygtighedsbeløbet, der

indgår i højeste førtidspension, er imidlertid skattepligtigt og

A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.

3.

Personer, der modtager førtidspension og som frivilligt indbetaler

ATP, skal betale AM-bidrag af ATP-beløbet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d

og § 8 stk. 1, litra f. Bidragsgrundlaget opgøres og bidragets størrelse

beregnes og indeholdes af ATP, jf. AMFL § 11, stk. 5 og 10. Der indeholdes

ikke SP-bidrag i førtidspensionen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1 og

3.

B.3.4 Afdækkede ordninger

B.3.4.1 Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Fonden forvalter de såkaldte

indefrosne dyrtidsportioner, som staten indbetalte til ATP i perioden 1.

sep. 1977 til 31. aug. 1979. LD udbetalingsafdelingen i ATP administrerer

udbetalingen af dyrtidsbeløbene på fondens vegne.

Ved udbetaling fra

fonden svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der

hidrører fra tilvækst på kontoen efter 31. dec. 1979 og 25 pct. af resten,

jf. PBL § 14 A, jf.

lovbek.

nr. 530 af 25. juni 1999.

B.3.4.2 ATP

Arbejdsmarkedets Tillægspension er som

udgangspunkt en obligatorisk, lovpligtig pensionsordning for lønmodtagere,

som bliver finansieret af ATP-bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere.

Ordningen er udvidet til også at omfatte andre end lønmodtagere. Ordningen

er endvidere gjort frivillig for visse grupper af personer. Der henvises i

den forbindelse til ATP-lovens §§ 2 a og 2 b samt beskrivelsen

nedenfor.

Der betales således også ATP-bidrag for lønmodtagere, der er

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som modtager dagpenge i

forbindelse med ledighed, for lønmodtagere, der modtager dagpenge ved

sygdom, barsel eller adoption efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, samt for lønmodtagere under kursusdeltagelse efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelse, hvis de modtager kursusgodtgørelse fra en

arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

Endvidere er personer, der

modtager kontanthjælp, hjælp- og beskæftigelsestillæg eller

revalideringshjælp i henhold til §§ 25, 36 og 52, stk. 1, i lov om aktiv

socialpolitik, ATP-bidragspligtige. Det samme gælder personer, der er

medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, er over 25 år, og

modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Efter eget valg kan personer - der er medlem af

en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere og modtager overgangsydelse,

efterløn eller delefterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og

førtidspensionister omfattet af lov om social pension § 14, jf. § 13 eller

personer, der modtager delpension efter lov om delpension - vælge at

betale ATP-bidrag og dermed AM-bidrag af ydelserne.

ATP falder ind

under PBL § 2 og er derfor en pensionsordning med løbende livsbetingede

udbetalinger dog med mulighed for udbetaling af engangsbeløb ved

medlemmets død. Ved udbetaling af engangsbeløb til de efterladte betales

der afgift med 40 pct., jf. PBL § 29 B. De løbende ydelser er A-indkomst,

jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 19, og skal medregnes i

den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1.

ATP-fonden

beregner og indeholder AM-bidrag i arbejdsgiverens indbetalinger til

fonden (både den ansattes del og arbejdsgiverens del af

ATP-indbetalingen), jf. AMFL § 11, stk. 5 og ovenfor under

B.1.10 .

Bidragsgrundlaget udgør arbejdsgiverens

indbetalinger herunder indbetalinger til ATP vedrørende

arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra c.

For personer

omfattet af ATP-lovens §§ 2 a og 2 b, som beskrevet ovenfor, omfatter

bidragsgrundlaget de foretagne indbetalinger til ATP, jf. AMFL § 7, stk.

1, litra d. Bidragsgrundlaget omfatter herefter følgende indbetalinger til

ATP:

Indbetalinger foretaget af de kommunale dagpenge- og

socialmyndigheder,

for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel,

for modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov

om social pension,

for modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse efter §§ 25 og

52 i lov om aktiv socialpolitik.

Indbetalinger

foretaget af arbejdsløshedskasserne,

for modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse,

for modtagere af dagpenge i henhold til lov om

arbejdsløshedsforsikring,

for modtagere af godtgørelse i henhold til lov om

arbejdsmarkedsuddannelse.

Indbetaling foretaget af

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne,

for modtagere af overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i

henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og

for modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Bidragsgrundlaget omfatter ikke

SP-bidraget omtalt nedenfor afsnit

B.3.4.2.2 på 1 pct., der opkræves af dagpenge udbetalt til

de af ATP-lovens § 2 a omfattede personer, jf. AMFL § 8, stk. 5.

ATP-fonden beregner og indeholder bidrag af såvel obligatoriske som

frivillige indbetalinger til fonden, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra f og

§ 11, stk. 5.

B.3.4.2.1 Midlertidig pensionsopsparing

(DMP)

Ved dødsfald udbetales det på kontoen

indestående beløb med tillæg til dødsboet, jf. ATP-lovens § 17 c, stk. 5,

1. pkt. Der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, jf. PBL §

29 B.

Er dødsfaldet sket i 1998, udbetales den opkrævede

pensionsopsparing for indkomståret 1998 ved de statslige

skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet uden beregning af afgift,

jf. ATP-lovens § 17 c, stk. 5 sammenholdt med PBL § 29 B. Til gengæld

gives der ikke fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

indkomståret 1998.

Det indestående beløb med tillæg udbetales

endvidere, når kontohaveren fylder

65

år,

jf. ATP-lovens § 17 d, stk. 1.

For

personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det

indestående beløb dog ved det fyldte 67. år, jf. lov nr. 288 af 12. maj

1999.

Der opkræves i denne situation en afgift på 40 pct., hvis udbetalingen

ikke overstiger 1.100 kr, jf. PBL § 29 B, 2. pkt. Overstiger udbetalingen

dette beløb, bliver beløbet undergivet almindelig indkomstbeskatning som

personlig indkomst, jf. PSL § 3.

For personer, der den 31. dec. 1999 er

fyldt 67 år, udbetales opkrævet pensionsopsparing for 1998 ved de

statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning på grundlag af den

skattemæssige årsopgørelse for 1998, jf. ATP-lovens § 17 d, stk. 3.

Der opkræves ikke nogen afgift af udbetalingen i denne situation, ligesom

beløbet ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 29 B

modsætningsvis. Som en konsekvens heraf, kan der ikke bortses fra sådanne

beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

1998.

B.3.4.2.2 Særlig pensionsopsparing

(SP-bidrag)

For 1999 og senere år skal der efter

ATP-lovens § 17 f, stk. 1, indeholdes/indbetales en særlig

pensionsopsparing (SP-bidrag) på 1 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8,

stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde for

lønmodtagere m.fl. og selvstændige erhvervsdrivende omfattet af

bidragspligten efter samme lovs § 7, stk. 1 og 2. Indbetalingen sker til

de statslige told- og skattemyndigheder, der overfører beløbet til ATP,

jf. ATP-lovens §17 f, stk. 4. Indeholdelsen/indbetalingen skal ske første

gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personer fylder 17 år og sidste

gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personer fylder

64

år. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år,

jf. lov nr. 288 af 12. maj 1999.

SP-bidaget

skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 7 L og 8

M.

Der indeholdes endvidere et SP-bidrag på 1 pct. for personer

omfattet af ATP-lovens § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, jf.

samme lovs § 17 f, stk. 3. Dette SP-bidrag indbetales direkte til ATP, jf.

ATP-lovens § 17 f, stk. 5, men skal ikke medregnes i bidragsgrundlaget

efter AMFL § 8, stk. 1, litra f, jf. AMFL § 8, stk.

5.

Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra ATP over

en periode på 10 år fra den 1. i måneden efter det fyldte

65.

år,

jf. ATP-lovens § 17 i,

samt

lov nr. 288 af 12. maj 1999. For personer, der inden den 1. juli 1999 er

fyldt 60 år, udbetales det indestående beløb dog ved fyldte 67. år, jf.

lov nr. 288 af 12. maj 1999.

Udbetalingerne medregnes til den skattepligtige personlige indkomst, jf.

PSL § 3.

Udbetalingerne

er A-indkomst i henhold til KSLbek. nr. 1142 af 20. dec. 1999, således at

der skal tilbageholdes A-skat af disse.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at mindre beløb

kan udbetales som engangsbeløb, jf. ATP-lovens § 17 i, stk. 1, 4. pkt.

Sker udbetalingen i form af mindre beløb, skal der betales afgift med 40

pct., jf. PBL § 29 B, 1. pkt.

Ved dødsfald udbetales det på kontoen

indestående beløb med tillæg til dødsboet, jf. ATP-lovens § 17 h, stk. 4,

1. pkt. Der betales en afgift på 40 pct. af udbetalingen, jf. PBL § 29 B,

1. pkt. Opkrævet opsparing vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet

sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning til dødsboet uden beregning af afgift, jf. ATP-lovens § 17

h, stk. 4, 2. pkt. og PBL § 29 B modsætningsvis. Der kan til gengæld ikke

bortses fra den beregnede pensionsopsparing i den skattepligtige

lønindkomst, ligesom opsparingen i øvrigt heller ikke kan fragå ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 7 L, stk. 2 og 8 M,

stk. 3.

B.3.4.3 Pensionsordninger med løbende

(livsbetingede) udbetalinger (skattekode 01, 10 og 16)

Der henvises til LV

A.C.1.2 og

1.2.1 .

Ordningen skal sikre pension i form af løbende

ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Ordningen

oprettes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. PBL §

2, nr. 4 og §§ 3-6.

Løbende ydelser fra ordningerne skal medregnes i

den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.

Ydelserne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.

19. Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af løbende ydelser i

henhold til pensionsaftalen, eller disponeres der over ordningen, svares

der afgift med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§

29, 29 A, 30, 33 A og 34.

B.3.4.4 Ratepensionsordninger (skattekode 02 og

11 (forsikringer), 07 og 12 (pengeinstitutordninger))

Der henvises til LV

A.C.1.2 ,

1.2.2 og

1.2.3 .

Ordningerne skal indeholde bestemmelse om, at

forsikringssummen/det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over 10 år

ved pensionsbegivenhedens indtræden. Raterne udbetales uanset den

umiddelbart berettigedes død.

Ordningerne oprettes enten i et

forsikringsselskab, et pengeinstitut eller en kapitalpensionsfond, jf. PBL

§§ 8 og 11 A.

Raterne medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL

§ 20, nr. 2 og nr. 4. Raterne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10.

okt. 1998, § 20, nr. 19. Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter

af aftalte rater, eller disponeres der over ordningen, svares der afgift

med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 29, 30, 33

A og 34.

B.3.4.5 Indeksordninger (skattekode 04 og

13)

Der henvises til LV

A.C.1.6 .

I en indekskontrakt skal være fastsat en

udbetalingsperiode på 10 - 15 år, som regnes fra den 1. dag i måneden

efter interessentens fyldte 67. år. En indekskontrakt bortfalder ved

interessentens død og beløbet tilfalder dødsboet.

Indeksordninger kunne

til og med ultimo 1971 oprettes som en forsikring eller som en

opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt. Indeksforsikring kunne

oprettes i danske livs- og pensionsforsikringsselskaber, og en

indeksopsparingskonto kunne oprettes i danske pengeinstitutter, jf. PBL §

15.

Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv

medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 3.

Udbetalingerne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,

nr. 19. Af andre udbetalinger end løbende, fx ved interessentens død eller

dispositioner over ordningen, svares en afgift på maksimalt 40 pct., jf.

PBL § 29, stk. 1, § 30, stk. 1, § 33 A og § 34.

B.3.4.6 Kapitalpensionsordninger (skattekode 03

og 13 (forsikringer), 08 og 15 (pengeinstitutordninger))

Der henvises til LV

A.C.1.2.4 .

En kapitalpensionsordning kommer til

udbetaling som en sum ved pensionsbegivenhedens indtræden. En

kapitalpensionsordning kan oprettes i et forsikringsselskab som en

kapitalforsikring eller i et pengeinstitut som en opsparing i

pensionsøjemed. Ved udbetaling ved pensionsbegivenhedens indtræden eller

ved ophævelse i utide eller disposition over ordningen svares der en

afgift på 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§

25-28, 30, 33 A og 34.

Personer, der har fået bevilget orlov til

uddannelse, børnepasning eller sabbat, kan til supplerende finansiering af

orloven helt eller delvist ophæve en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed, jf. PBL § 20 A.

Pensionsinstituttet skal på baggrund af

opgivne oplysninger om hidtidige indtægtsforhold og den fremtidige

orlovsydelse beregne det hæveberettigede beløb. Beløbet kan højst udgøre

forskellen mellem den hidtidige indkomst og orlovsydelsen og beregnes i

forhold til det tidsrum, i hvilket orloven løber.

Det hævede beløb

indgår i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 5. Beløbet

er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.

19.

B.3.4.7 Andre afdækkede ordninger

Der henvises til LV

A.C.2 . Det drejer sig om ordninger, hvor der ikke er

fradragsret for præmier/bidrag i den skattepligtige indkomst her i landet.

Det gælder for det første:

Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der ikke opfylder

betingelserne for fuld fradragsret.

Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der opfylder

betingelserne for fuld fradragsret, men hvor der ved ordningens

oprettelse er givet afkald på beskatning efter PBL, afsnit 1.

Syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede.

Tilvæksten på de under 1) og 2) nævnte ordninger er

skattepligtig, jf. PBL § 53 A, stk. 3. Dette gælder dog ikke rene

risikolivsforsikringer, jf. PBL § 53 A, stk. 4, mens udbetalinger er

skattefri, jf. PBL § 53 A, stk. 5.

Det gælder for det andet:

Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der ikke er omfattet af

PBL kapitel 1 herunder ordninger oprettet i udlandet, syge- og

ulykkesforsikringer omtalt under 3), samt endelig udenlandske

pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter, alt under forudsætning

af, at de er oprettet mens ejeren ikke var fuldt skattepligtig til

Danmark og der er foretaget fradrag i udenlansk indkomst for

præmien/bidraget i denne periode.

Udbetalinger fra

disse ordninger skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 53

B, stk 6. I den udstrækning ordningen er oprettet i udlandet er

udbetalingerne B-indkomst. Er de oprettet i et dansk pensionsinstitut, er

der endnu ikke skabt intern hjemmel til at anse udbetalingerne for at være

A-indkomst.

Udbetalinger fra ordninger svarende til danske

kapitalpensionsordninger medregnes kun med 75 pct., når udbetalingen sker

samlet efter ejerens fyldte 60. år, ved ejerens invaliditet eller ved

ejerens død.

B.3.5 Uafdækkede pensionsordninger

B.3.5.1 Tjenestemandspension

Tjenestemandspension udbetales af det

offentlige som en løbende livsbetinget ydelse som følge af tidligere

ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes

tjeneste. Statstjenestemandspensionen udbetales efter

tjenestemandslovgivningen, mens de kommunale og amtskommunale

tjenestemandspensioner udbetales efter kommunale og amtskommunale

vedtægter. Ordningerne er omfattet af PBL § 2, nr. 1. De løbende

udbetalinger skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20,

stk. 1, nr. 1 og er A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, §

20, nr. 19. Udtrædelsesgodtgørelser fra tjenestemandspensionsordninger

afgiftsberigtiges med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct.

efter PBL §§ 29, 33 A og 34. Det er direkte nævnt i de generelle

bemærkninger i forslaget til AMFL (L 326 fra 1993), at der ikke skal

betales AM-bidrag af udbetalinger fra tjenestemandspensionsordninger.

Balancen i forhold til andre lønmodtagere er sikret gennem ændring af

tjenestemandspensionsloven.

B.3.5.2 Tjenestemandspensionslignende

pensionsordninger og andre pensionslignende ydelser

For en række tilsagn om pension til

ansatte eller efterladte ægtefæller og børn efter ansatte i eksempelvis

private skoler og gymnasier, selvejende institutioner, tidligere

statsvirksomhed, koncessionerede selskaber eller givet ifølge lov, gælder

det, at tilsagnet ikke nødvendigvis skal afdækkes i et

pensionsinstitut.

Sådanne tilsagn kan evt. være omfattet af PBL § 2,

nr. 2, om pensionsordninger, der modtager statsstøtte. I så fald finder

ovenstående regler anvendelse, se afsnit

B.3.5.1 .

Er tilsagnet ikke omfattet af PBL § 2, nr. 2,

følger skattepligten af de løbende livsbetingede ydelser til den tidligere

ansatte eller hans efterlevende ægtefælle eller børn af SL § 4, litra c.

Ydelserne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.

2. Se iøvrigt Per Hessel: "Kildeskatteloven, pligt og ansvar", 3. udgave,

1984, side 110 f.

Vederlag for afløsning af pensionstilsagnet skal

medregnes i den skattepligtige indkomst, jf.

AL

§ 40, stk. 8, jf. stk. 3,

og medregnes med 85 pct. af den del af vederlaget, der overstiger et

grundbeløb på 7.900 kr., jf. LL § 7 O, stk. 1, nr. 4 og stk. 3.

Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og er for 2000 11.200 kr. Den

skattepligtige del af afløsningssummen er A-indkomst, jf. KSLbek. nr.734

af 10. okt. 1998, § 20, nr. 25.

Ved afgrænsningen af, hvilke

pensionstilsagn/-ydelser eller afløsningssummer for

pensionstilsagn/-ydelser, der er omfattet af bidragspligten i AMFL §

7, stk. 1, litra b, jf. § 8, stk. 1, litra d, vedrørende

pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere

ansættelsesforhold, og hvilke der ikke er omfattet, kan man tage

udgangspunkt i det forhold, at betegnelsen pension i denne sammenhæng kun

anvendes om ydelser fra pensionsordninger, der er omfattet af PBL. Dernæst

har Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene udtalt, at

udbetalinger fra tjenestemandspensionslignende ordninger fra en tidligere

arbejdsgiver alene kan ske bidragsfrit, hvis pensionsordningen

ufravigeligt følger de til enhver tid gældende statslige eller kommunale

tjenestemandspensionsregler, og de ansattes løn, ansættelses- og

pensionsvilkår er underlagt statslige eller kommunale myndigheders

godkendelseskompetence. Hvis ikke disse betingelser er opfyldt, er der

tale om tilsagnsordninger omfattet af AMFL § 7, stk. 1, litra b, uanset de

benævnes tjenestemandspensioner og/eller er beregnet efter reglerne for

disse, jf. TfS 1996, 546.

For så vidt angår borgmestres egenpension og

efterløn se TfS 1998, 121 (TSS), hvoraf det fremgår, at borgmestres

egenpension er bidragsfri, mens efterlønnen er bidragspligtig.

Der

henvises iøvrigt til de generelle bemærkninger ovenfor under afsnit

B.1.11 samt omtalen samme sted af de såkaldte

direktørordninger, der også falder ind under AMFL § 7, stk. 1, litra

b.

For så vidt angår udbetalinger af pensionslignende ydelser fra fonde

til tidligere ansatte hos en bestemt arbejdsgiver eller til de ansattes

efterladte, vil disse ydelser efter omstændighederne kunne anses for

ydelser fra en tidligere arbejdsgiver, jf. de opstillede betingelser

ovenfor under afsnit

B.1.2.2 .

Begrænset

skattepligt

Personer, der, uden at være omfattet

af KSL § 1, har indkomst af den i KSL § 43, stk. 2, nævnte art, der er

gjort til A-indkomst, bliver begrænset skattepligtige af indkomsten, jf.

KSL § 2, stk. 1, litra b.

Af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,

følger det herefter, at en sådan person vil være begrænset skattepligtig

af

folkepension, førtidspension, (nr. 3)

løbende udbetalinger fra ATP, pensionsordning med løbende

udbetalinger, ratepensionsordning, indeksordning, tjenestemandspensioner

og visse andre ordninger samt udbetaling fra kapitalpensionsordning

(orlovsydelse), (nr. 19)

tjenestemandspensionslignende ydelser mv., (nr. 2)

afløsningssum for tjenestemandspensionslignende ydelser, (nr. 25)

pension og lignende skattepligtige ydelser, der har sammenhæng med

tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for

bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, eksempelvis

folketingspension og borgmesterpension, (nr. 26).

En indgået

dobbeltbeskatningsaftale med et andet land kan dog medføre, at Danmark

ikke kan udnytte beskatningsretten, hvorfor indeholdelse af A-skat kan

undlades. I sådanne tilfælde må det ved hver udbetaling kunne

dokumenteres, at betingelserne for at indeholdelse af A-skat kan undlades,

er til stede.

Som omtalt i de generelle bemærkninger under afsnit

B.3 skal der normalt ikke indeholdes AM-bidragaf de nævnte

pensionsudbetalinger. En undtagelse gælder for de uafdækkede

tjenestemandspensionslignende ydelser, der ikke opfylder betingelserne for

at blive sidestillet med en tjenestemandspension samt de såkaldte

direktørordninger, jf. ovenfor. Det er uden betydning for bidragspligten,

om modtageren er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Der

henvises i øvrigt til afsnit

B.1.11 og afsnit

C .

B.4 Støtte til studier mv.

B.4.1 Stipendier

Skattepligtige stipendier fra Statens

Uddannelsesstøtte er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, litra c, og KSLbek.

nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 4, som ændret ved KSLbek. nr. 1142 af

20. dec. 1999. Hvis stipendiemodtageren helt eller delvist skal

tilbagebetale et udbetalt stipendium, skal tilbagebetalingen fratrækkes i

det indkomstår, hvori det for meget udbetalte stipendium er modtaget og

medregnet ved indkomstopgørelsen, se Told- og Skattestyrelsens meddelelse

i TfS 1993, 431 samt LV

A.B.6.5.1 .

Der skal ikke indeholdes AM-bidrag af

stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte. Det skyldes, at et stipendium

ikke er optjent i et ansættelsesforhold, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Stipendiemodtageren bliver heller ikke omfattet af bidragspligten efter

AMFL § 7, stk. 1, litra c, idet stipendiet ikke anses for vederlag for

personligt arbejde.

Der henvises til afsnit

B.4.5 vedrørende stipendium til ph.d.-studerendes

studierejser i udlandet.

B.4.2 Legater

Legater til uddannelsesformål er

personlig indkomst, uanset om legatet måtte være betinget af en bestemt

anvendelse. Dog kan legatet anses for skattefrit, hvis det er ydet på

betingelse af, at det anvendes til rejse- og opholdsudgifter ved en

studierejse i udlandet, jf. LL § 7 K. Der kan endvidere henvises til LV

A.B.6.5.2 .

Skattepligtige legater til studerende er

B-indkomst.

Legatmodtagere er ikke bidragspligtige af legater, idet

ydelsen hverken er optjent i et ansættelsesforhold eller kan anses som

vederlag for personligt arbejde.

B.4.3 Ydelser fra arbejdsgiver

Har den studerende under

studieperioden bevaret sit ansættelsesforhold, og udbetaler arbejdsgiveren

i henhold til en lovmæssig forpligtelse, kollektiv overenskomst,

individuel aftale eller lignende beløb (løn) til den studerende, eventuelt

som supplement til stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, er dette

beløb omfattet af AM-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der

skal ligeledes indeholdes SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Beløbet er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1.

Om

arbejdsgivers dækning af udgifter til uddannelse og kurser, jf. LL § 31,

henvises til afsnit

B.1.6.18 .

B.4.4 Offentlige tilskud

Det offentlige tilskud er som

udgangspunkt skattepligtigt - eksempelvis værdien af fribolig på et

studenterkollegium - og værdien af ydelsen skal henregnes til

B-indkomst.

Studerende, der modtager offentlige tilskud, skal som

udgangspunkt ikke betale AM-bidrag af ydelsen. Kun i situationer, hvor

ydelsen har karakter af løn eller vederlag for en konkret arbejdsydelse,

vil ydelsen være bidragspligtig.

Offentlige tilskud, der gives til børn

og unge under 18 år i form af nedsat egenbetaling for ophold og

undervisning på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, landbrugshøjskoler,

husholdningsskoler og efterskoler samt for ophold på en kostafdeling ved

en friskole, en privat grundskole og en privat gymnasieskole, anses ikke

som indkomstskattepligtige. Statens generelle ø-tilskud til unges

videreuddannelse anses heller ikke for skattepligtige for unge under 18

år, se endvidere LV

A.B.6.5.1 .

Enkelte godtgørelser/ydelser til

uddannelse fra det offentlige er dog gjort til A-indkomst i medfør af

KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Det drejer sig eksempelvis om

uddannelsesgodtgørelse, der udbetales til ledige i henhold til § 40 i lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. nævnte bek. § 20, nr. 9. Endvidere

drejer det sig om kursusgodtgørelse mv. efter kapitel 7 i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser samt skoleydelse i henhold til § 19 i lov om

daghøjskoler og produktionsskoler, jf. samme bek. § 20, nr. 12 og

13.

Ovenstående godtgørelser/ydelser er ikke AM-bidragspligtige, idet

der ikke er tale om vederlag for personligt arbejde. Der skal efter

ATP-lovens § 17 f, stk. 3 opkræves SP-bidrag for personer omfattet af

samme lovs § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, kursusgodtgørelser

mv.

Om

dækning af udgifter til uddannelse og kurser, jf. LL § 31, henvises til

afsnit

B.1.6.18 .

B.4.5 Ph.d.-studerende

Studierejser i

udlandet

Ved

lov nr. 955 af 20. dec. 1999 er der vedtaget en ændring af LL § 7 K med

virkning fra 1. jan. 2000. Lovændringen indebærer, at der for så vidt

angår udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet er skattefrihed

for de faktiske dokumenterede udgifter. Ved befordring i egen bil eller på

motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag

af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter LL § 9 C, stk. 1, i stedet

for de faktiske udgifter. For sædvanlige udgifter til logi, kost og

småfornødenheder på studiestedet kan satserne i LL § 9 A, stk. 2, anvendes

i stedet for de faktiske udgifter. Der henvises til TSS-cirk. 2000-01.

For

ph.d.-studerende er der i LL § 7 K, stk. 3 og 4 særlige regler vedrørende

studierejselegater og beløb udbetalt fra den pågældendes

uddannelsesinstitution til dækning af udgifter ved studieophold i

udlandet, Færøerne eller Grønland. Efter disse regler kan ph.d.-studerende

skattefrit modtage et beløb i form af stipendier og legater, og herudover

kan den ph.d.-studerende fra uddannelsesinstitutionen skattefrit modtage

et beløb.

Beløbet

kan ikke overstige standardsatsen for sædvanlige udgifter til logi, kost

og småfornødenheder, jf. LL § 9 A, stk. 2, reduceret med den

indkomstskattefri del af stipendiet. Alternativt kan de dokumenterede,

faktiske udgifter anvendes, reduceret med den indkomstskattefri del af

stipendiet. Reglerne er nærmere beskrevet i LV

A.B.6.5.2 og TSS-cirk. 2000-01.

Bestemmelserne

i LL § 7 K, stk. 3 og 4, havde oprindelig kun virkning for indkomstårene

1995-1997. Ved lov nr. 133 af 25. feb. 1998 blev der vedtaget en

forlængelse af særreglerne gældende til og med år 2001. Forlængelsen

gælder alene beløbsmodtagere, som den 31. dec. 1997 havde ph.d-stipendium

efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, og som senest den 28.

feb. 1998 havde opnået kandidatgrad. Andre ph.d.-studerende har

lønmodtagerstatus.

Ph.d.-studerende, der modtager løn, dvs.

kandidatstipendiater, er ikke omfattet af LL § 7 K, for så vidt angår

løndelen. De behandles fuldt ud som lønmodtagere. Personer, der er

indskrevet ved et ph.d.-studium, som finansieres ved hjælp af legater, er

heller ikke omfattet af bestemmelserne i LL § 7 K, stk. 3 og

4.

Ph.d.-studerende, der modtager stipendier fra statens

uddannelsesstøtte, og som modtager skattepligtige beløb i forbindelse med

studiet, det være sig i form af stipendium, legat eller ydelse fra en

uddannelsesinstitution, er ikke bidragspligtige af beløbet, idet der ikke

er tale om vederlag for personligt arbejde i eller udenfor

ansættelsesforhold.

Skattepligtige beløb fra stipendier og legater er

henholdsvis A- og B-indkomst, jf. afsnit

B.4.1 og

B.4.2 . Hvis en ph.d.-studerende, der modtager stipendier

fra statens uddannelsesstøtte, modtager skattepligtige beløb fra den

pågældendes uddannelsesinstitution, jf. LL § 7 K, stk. 4, er beløbet

B-indkomst, i det der ikke er tale om

lønindkomst.

Studierejser i

Danmark

En ph.d.-studerende kan på visse

betingelser modtage supplerende stipendium i forbindelse med studierejser

i Danmark, jf. lov om statens uddannelsesstøtte. Stipendiemodtageren

omfattes ikke af bidragspligten, idet ydelsen ikke anses for vederlag for

personligt arbejde.

Tilskud, som den ph.d.-studerende modtager til

afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark, herunder den

godskrevne værdi af billetter og lignende, er A-indkomst, jf. KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998 § 20, nr. 20.

Indkomstbeskatningen skal foretages

i det indkomstår, hvori tilskud, herunder værdi af billetter og lignende,

godskrives modtageren, henholdsvis formuegodet er til rådighed. Hvis

tilskuddet er modtaget i form af billetter og lignende, hvori A-skatten

ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet indeholdes, skal denne A-skat

indeholdes i nettobeløbet efter sædvanligt A-skattetræk af det supplerende

stipendium, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 23, stk. 1 og

3.

B.5 Diverse overførselsindkomster

AM-bidrag

For personer er princippet i AMFL, at

der pålægges et AM-bidrag af deres samlede indkomster med tilknytning til

arbejdsmarkedet og af indkomst fra visse erhvervsmæssige aktiviteter. Det

vil sige, at de overordnede kriterier for afgrænsningen af hvilke

indkomster, der er omfattet af bidragspligten efter AMFL, er om indkomsten

er vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold, personligt arbejde,

selvstændig erhvervsvirksomhed eller stammer fra lignende erhvervs- og

arbejdsrelaterede forhold.

Modsætningsvis omfatter loven således ikke

modtagere af indkomster udenfor sådanne beskæftigelses- og

erhvervsforhold, uanset om disse indkomster er indkomstskattepligtige

eller ej. Dette gælder således offentlige overførselsindkomster, herunder

folke- og førtidspension, dagpenge ved ledighed, sygdom og barsel m.fl.,

egentlige godtgørelser og erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste,

arbejdsskader, erhvervsevnetab mv., herunder erstatninger efter

erstatningsansvarsloven og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade,

der udbetales fra et forsikringsselskab eller andre til dækning af

indkomsttab for skadelidte, der altså ikke skal medregnes i

bidragsgrundlaget efter AMFL. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder

dog, at sådanne overførselsindkomster m.fl. indgår i bidragsgrundlaget i

det omfang indkomsterne skal medregnes til virksomhedsindkomsten og ved

opgørelse af det virksomhedsoverskud, der er personlig indkomst for den

selvstændige, jf. AMFL § 10.

Til gengæld blev der som led i

1993-reformerne på skatte-, arbejdsmarkeds- og pensionsområdet ved

fastsættelsen af ydelsesniveauet for de offentlige overførselsindkomster

m.fl. taget højde for, at modtagerne af disse indkomster ikke er omfattet

af reglerne om bidragspligt og bidragsgrundlag for lønmodtagere efter AMFL

§ 7, stk. 1 og § 8, stk. 1.

Ved lov nr. 480 af 30. juni 1993

gennemførtes en skatteomlægning, der bl.a. indebar en bruttoficering af en

række sociale ydelser, herunder især kontanthjælp og andre ydelser, der

træder i stedet for løn. Ved samme lov blev LL § 7, litra j, udformet

således, at skattefriheden alene omfatter ydelser, som offentlige

myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand,

jf. lov nr. 110 af 26. feb. 1996 til dækning af nærmere bestemte udgifter

for modtageren. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en erstatning for en

lønindtægt og er således ikke omfattet af skattefriheden efter LL § 7,

litra j. I forbindelse med, at lov om social bistand med virkning fra 1.

juli 1998 blev afløst af lov nr. 454 af l0. juni 1997 om social service

(senest lovbek. nr. 581 af 6. aug. 1998) og lov nr. 455 af 10. juni 1997

om aktiv socialpolitik (senest lovbek. nr. 707 af 29. sept. 1998), blev LL

§ 7, litra j ændret, uden der herved er tilsigtet nogen

realitetsændring.

Omstændighederne ved og betingelserne for at modtage

ydelser for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service er af en

sådan karakter, at ydelserne på trods af det ovenfor anførte kan være

omfattet af AMFL. Dette gælder således for modtagere af tilskud til tabt

arbejdsfortjeneste efter lov om social service § 29. Blandt de

tildelingskriterier, der skal være opfyldt, og som er afgørende for

bidragspålæggelse i disse tilfælde er, at tilskuddene til tabt

arbejdsfortjeneste skal modsvares af en arbejdsydelse i form af pleje,

pasning, genoptræning mv., og at det stilles som en betingelse, at

modtageren helt eller delvist har måttet ophøre med anden beskæftigelse.

Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor vedrørende hjælp i

forbindelse med handicap, sygdom mv.

Det vil blive nævnt i det

følgende, hvor der er særlig hjemmel til opkrævning af

AM-bidrag.

Sygedagpenge er omtalt ovenfor i afsnit

B.1.2.1 .

SP-bidrag

Der henvises til afsnit

B.3.4.2.2 og til afsnit

A.3 .

Det vil endvidere blive nævnt i det følgende, hvis

der skal betales SP-bidrag.

B.5.1 Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsforsikringen er en

frivillig forsikringsordning for såvel lønmodtagere som selvstændige.

Forsikringsordningen administreres af arbejdsløshedskasserne, som er

private foreninger, der ifølge loven alene har til formål at sikre

medlemmerne økonomisk kompensation for tab af indtægt i tilfælde af

arbejdsløshed.

Man skal være medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse)

for at kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.

Man kan modtage

dagpenge i en dagpengeperiode, der efterfølges af en aktivperiode, hvor

man har ret og pligt til aktivering henholdsvis kan modtage dagpenge.

Dagpengeperioden er pr. 1. jan. 2000 på 65 uger og pr. 1. jan. 2001 på 52

uger. Aktivperioden er på 3 år.

Der henvises i øvrigt til

lovbek.

nr. 592 af 14. juli 1999

om arbejdsløshedsforsikring.

Om feriedagpenge se

afsnit B.1.2.1.

B.5.1.1 Lønmodtagere

Arbejdsløshedsdagpengene (a-dagpenge)

udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst et fastsat

maksimum.

For deltidsforsikrede udgør a-dagpengene højst 2/3 af

a-dagpengene for fultidsforsikrede.

Der gælder en særlig lav sats på 82

pct. for værnepligtige og personer, der har gennemført en erhvervsmæssig

uddannelse af mindst 18 måneders varighed (dimittendsats).

En

arbejdsgiver skal betale a-dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

til en lønmodtager, der er medlem af en a-kasse, hvis lønmodtageren bliver

ledig som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og

tidsbestemt akkord og lignende.

Både arbejdsløshedsdagpengeydelserne og

dagpengegodtgørelsen fra arbejdsgiveren er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734

af 10. okt. 1998, § 20, nr. 5 og 6, jf. KSL § 43, stk. 2.

For medlemmer

af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, der får udbetalt dagpenge eller

kursusgodtgørelse eller er over 25 år og modtager uddannelsesgodtgørelse,

indbetales bidrag til ATP, jf. § 2 a i ATP-loven. Arbejdsløshedskassen

tilbageholder ved udbetaling af dagpengeydelsen medlemmets ATP-bidrag, som

udgør 1/3 af det samlede bidrag. ATP indeholder AM-bidrag i det samlede

indbetalte ATP-bidrag for den arbejdsløse, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d,

§ 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5.

Der skal betales SP-bidrag af

dagpenge, kursusgodtgørelser og uddannelsesgodtgørelse til medlemmer over

25 år, som nævnes i ATP-lovens § 2 a, stk. 1, jf. samme lovs § 17 f, stk.

3.

B.5.1.2 Selvstændige

A-dagpenge udbetales ved ledighed på

grundlag af den selvstændiges hidtidige arbejdsfortjeneste.

For at

kunne få a-dagpenge som selvstændig skal det personlige arbejde i

virksomheden være ophørt mere end midlertidigt. Det kan ske ved

overdragelse eller lukning samt bortforpagtning eller

udlejning.

Beregningen af dagpengesatsen sker med udgangspunkt i

gennemsnittet af indtægten af de 2 bedste, hele regnskabsår, der er

afsluttet inden for de seneste 5 år umiddelbart forud for

ledigheden.

Det er virksomhedens skattepligtige indkomst, der er

udgangspunkt for beregning af dagpengesatsen.

Dagpengeydelserne er

A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.

5.

B.5.2 Orlovsydelser

Lovbek.

nr. 4 af 4. jan. 1999

om orlov har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at personer med

tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til uddannelse og orlov til

børnepasning.

B.5.2.1 Orlov til uddannelse

Orlov til uddannelse er åben for

lønmodtagere og selvstændige over 25 år, som er dagpengeberettigede

a-kassemedlemmer, der har haft 3 års forudgående beskæftigelse inden for

de sidste 5 år, dog kun 2 år for deltidsforsikrede samt ledige, der er

berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. ved

orlovens start.

Orlovsydelsen udgør for fuldtidsforsikrede et beløb

svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Orlovsydelsen er

A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 11.

For

selvstændigt erhvervsdrivende medregnes orlovsydelsen til

virksomhedsindkomsten og ved opgørelsen af det virksomhedsoverskud, der

anses som personlig indkomst for den selvstændige. Dermed indgår ydelsen i

bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende efter AMFL § 10, § 7,

stk. 2. Jf. også TfS 1995, 201 (DEP). Når ydelsen indgår i den

selvstændiges bidragsgrundlag, følger det af ATP-lovens § 17 f, stk. 1, at

den selvstændige også skal betale SP-bidrag af

orlovsydelsen.

B.5.2.2 Orlov til børnepasning

Orlov til børnepasning er åben for

lønmodtagere og selvstændige, der er berettiget til sygedagpenge samt for

ledige, der er berettiget til dagpenge eller

kontanthjælp.

Orlovsydelsen udgør 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes

højeste beløb. Kontanthjælpsmodtagere får nedsat

kontanthjælp.

Orlovsydelsen er A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10.

okt. 1998, § 20, nr. 11.

Det gælder om denne orlovsydelse som for

orlovsydelsen til uddannelse, at når den udbetales til en selvstændigt

erhvervsdrivende, skal den medregnes til virksomhedsindkomsten og dermed

indgå i bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, jf. § 7, stk. 2, ligesom der

skal betales SP-bidrag af ydelsen efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se også

afsnit

B.5.2.1 .

Supplerende

tilskud

Der kan gives supplerende tilskud til

forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov nr. 581 af

6. aug. 1998 om social service § 27. Tilskuddet kan sammen med

orlovsydelsen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt, se i øvrigt

lov om social service § 27, stk. 3-5.

Det supplerende tilskud er

A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.

3.

B.5.3 Delpension

Delpensionen giver de 60-65 årige, der

har bopæl i Danmark, mulighed for gradvis tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet.

Delpension kræver mindst 10 års fuldt ATP-bidrag

indenfor 20 år for en fuldtidsbeskæftiget.

Ordningen administreres af

de kommunale sociale myndigheder.

Der henvises til lov nr. 226 af 5.

april 1991 med senere ændringer om delpension.

Delpensionen er

A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr.

3.

Delpensionisten kan vælge at lade de kommunale sociale myndigheder

foretage indbetalinger til ATP, jf. § 2 b i ATP-loven. Det følger af AMFL

§ 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af

de indbetalte ATP-bidrag.

B.5.4 Efterløn

Reglerne om efterløn er et tilbud til

personer mellem 60 og

64

(nye efterlønsordning)

/66

(gamle efterlønsordning) år om at forlade arbejdsmarkedet og samtidig være

sikret en indtægt frem til folkepensionsalderen. Tilbuddet om efterløn

gælder kun, hvis man er medlem af en a-kasse. Efterlønsordningen er en

udbygning af arbejdsløshedsforsikringen, som administreres af

a-kasserne.

Efterløn kan ydes, hvad enten tilbagetrædelsen sker fra

beskæftigelse, overgangsydelse,

delpension

eller ledighed.

Der henvises til

lovbek.

nr. 592 af 14. juli 1999

om arbejdsløshedsforsikring, kapitel 11 a.

Efterlønnen er A-indkomst

efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 5.

Ved

fravalg af efterlønsordningen og tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter

det fyldte 60. år sker der ligeledes beskatning som A-indkomst, jf.

KSLbek. § 20, nr. 5.

Efterlønsmodtagere,

der er medlemmer af a-kasser, kan vælge at lade arbejdsløshedskassen

foretage indbetalinger til ATP, jf. § 2 b i ATP-loven. Det følger af AMFL

§ 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af

de indbetalte ATP-bidrag.

B.5.5 Kontanthjælp og forsørgelsesydelser efter

den sociale lovgivning

Når en person kommer ud for en social

begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, giver

lovbek. nr. 581 af 6. aug. 1998 om social service og lovbek. nr. 707

af 29. sept. 1998 om aktiv socialpolitik mulighed for kontanthjælp, samt

rådgivning og vejledning.

Man kan kun få kontanthjælp og særlig støtte,

hvis man ikke er berettiget til hjælp efter anden lovgivning. De kommunale

sociale myndigheder administrerer

hjælpen.

B.5.5.1 Kontanthjælp

Efter § 25 i lov om aktiv

socialpolitik kan personer efter visse takster modtage hjælp til

forsørgelse. Betingelserne for at modtage kontanthjælp beskrives i lovens

kap. 4.

Den faste løbende kontanthjælp er skattepligtig indkomst, jf.

LL § 7, litra j modsætningsvis og A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10.

okt. 1998, § 20, nr. 3.

Kontanthjælpsmodtagere er omfattet af

ATP-bidragspligten, når betingelserne herfor i § 79 i lov om aktiv

socialpolitik er opfyldte. De pågældende betaler selv 1/3 af bidraget

medens staten betaler det resterende. Det følger af AMFL § 8, stk. 1,

litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af de indbetalte

ATP-bidrag.

For personer, som modtager kontanthjælp efter § 25 i lov om

aktiv socialpolitik og er omfattet af ATP-bidragspligten, skal der betales

SP-bidrag efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, jf. § 2 a, stk.

4.

B.5.5.2 Særlig støtte

Hvis en person har særlig vanskelige

økonomiske forhold på grund af høje boligudgifter eller stor

forsørgerbyrde, kan der særskilt eller i forbindelse med udbetaling af

kontanthjælp ydes en særlig støtte, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Den særlige støtte gives løbende, hvis boligudgiftern overstiger en

grænseværdi. Efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik kan der ydes

hjælp i særlige tilfælde.

Støtte til enkeltudgifter forudsætter, at der

er sket en social begivenhed, og at udgiften ikke kunne være forudset.

Eksempler på støtte til enkeltudgifter er beboerindskud og nødvendigt

bohave.

Der kan endvidere ydes hjælp til dækning af udgifter til

sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke dækkes af

anden lovgivning, og som man ikke selv har midler til at afholde. Det er

ikke en betingelse, at der er sket en social begivenhed.

Den særlige

støtte og hjælp i særlige tilfælde er skattefrie ydelser efter LL § 7,

litra j. Der skal ikke indeholdes A-skat eller AM-bidrag i

ydelserne.

B.5.5.3 Revalidering

Personer, hvis erhvervsevne er nedsat

af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan få hjælp til uddannelse,

erhvervsmæssig optræning og omskoling, når det må anses for påkrævet af

hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og

forsørge sin familie. Hjælpen udbetales i form af en revalideringsydelse,

jf. § 52 i lov om aktiv socialpolitik.

Udover revalideringsydelsen kan

der ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelse eller evt.

handicap, jf. §§ 63 og 64 i lov om aktiv

socialpolitik.

Revalideringsydelsen er skattepligtig, jf. LL § 7, litra

j, modsætningsvis og A-indkomst efter KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, §

20, nr. 3.

Der betales AM-bidrag af den del af revalideringsydelsen,

der indbetales til ATP, jf. AMFL § 8, litra f.

Der skal betales

SP-bidrag af hele revalideringsydelsen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3 og §

2 a, stk. 4.

Revalidenden kan på visse betingelser få tilbud om at

blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere,

jf. § 60 i lov om aktiv socialpolitik. Arbejdsgiveren betaler i så fald

som minimum den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle

ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende

arbejde. Kommunen giver arbejdsgiveren et tilskud til denne løn svarende

til forskellen mellem den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller

lærlingeløn og den udbetalte løn.

Revalidenderne betaler A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag af praktik-, elev- eller lærlingelønnen, jf. KSL §

43, stk. 1, AMFL § 7, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk.

1.

Uddannelses- og handicapbetingede ydelser er skattefri, jf. LL § 7,

litra j.

B.5.5.4 Aktivering

Etableringsydelse, der udbetales efter

den forhenværende § 21 i lov nr. 508 af 18. juni 1997 om aktiv

arbejdsmarkedspolitik, anses for erhvervet som led i modtagerens

skattepligtige virksomhedsindkomst og skal derfor medregnes i

bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, jf. TfS 1996,

606 (LSR), ligesom der skal betales SP-bidrag efter § 17 f, stk. 1, i

ATP-loven.

Personer, der er berettiget til eller modtager kontanthjælp

efter lovbek. nr. 707 af 29. sept. 1998 om aktiv socialpolitik, skal have

tilbud om aktivering i form af beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige

aktiviteter. Aktiveringen kan, efter § 16 i lov om aktiv socialpolitik,

omfatte kortvarige vejlednings- og instruktionsprogrammer, jobtræning med

løntilskud, individuel jobtræning, særligt tilrettelagte

uddannelsesaktiviteter, voksen- eller efteruddannelse mv.

Kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at etablere og drive selvstændig

virksomhed, har indtil 1. jan. 1998 kunnet få igangsætningsydelse, jf. lov

nr. 1077 af 29. dec. 1997. Personer, der har fået tildelt

igangsætningsydelse inden den 1. jan. 1998, kan modtage

igangsætningsydelsen efter de hidtil gældende regler.

Deltagere i

arbejdsmarkedsuddannelse efter

lov

nr. 572 af 4. aug. 1998

om arbejdsmarkedsuddannelser kan opnå godtgørelse, støtte og tilskud efter

lovens kapitel 7.

Når der under aktivering udbetales en ydelse, der

beregnes efter reglerne om kontanthjælp, behandles ydelsen skattemæssigt

på samme måde som kontanthjælp efter § 25 eller § 34 i lovbek. nr. 707 af

29. sept. 1998 om aktiv socialpolitik (tidligere §§ 37 og 37 a i lov om

social bistand). Det betyder, at den del af ydelsen, som modsvares af

bruttokontanthjælpen er skattepligtig, mens den del, som modsvares af den

særlige støtte efter § 34 er skattefri, jf. LL § 7, litra

j.

Godtgørelser efter § 38 i lov om aktiv socialpolitik er således

skattepligtige. Det samme gælder hjælp og beskæftigelsestillæg i

individuel jobtræning efter § 36 i samme lov.

De skattepligtige ydelser

er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 3, nr. 9,

nr. 10 og nr. 12.

Der skal ikke betales AM-bidrag af hjælpen eller

beskæftigelsestillæget til personer i individuel jobtræning efter § 36 i

lov om aktiv socialpolitik, jf. AMFL § 8, stk. 4. Der betales heller ikke

AM-bidrag af godtgørelsen efter § 38, jf. AMFL § 8, stk. 1 modsætningsvis.

Der skal dog betales SP-bidrag af hjælp eller beskæftigelsestillæg efter §

36, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3 og § 2 a, stk. 4.

Med hensyn til

igangsætningsydelsen for de personer, som har fået bevilget ydelsen inden

ordningens afskaffelse, jf. ovenfor, skal der betales AM-bidrag af den

skattepligtige del af ydelsen, dvs. den del af ydelsen der vedrører

bruttokontanthjælpen. Dette skyldes, at denne del af ydelsen indgår i

beregningen af virksomhedens skattemæssige overskud og dermed i

bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. AMFL § 10. Den

skattefri del af igangsætningsydelsen - dvs. den del af ydelsen der

vedrører støtte efter lov om aktiv socialpolitik § 34 (tidligere lov om

social bistand § 37 a) - indgår derimod ikke i grundlaget for AM-bidrag.

For den del af igangsætningsydelsen, som indgår i bidragsgrundlaget for

den selvstændigt erhvervsdrivende efter AMFL § 10, skal der betales

SP-bidrag, jf. § 17 f, stk. 1, i ATP-loven.

Personer, der modtager

AMU-godtgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, har siden 1993

skulle betale ATP. ATP har herefter skulle indeholde AM-bidrag i

godtgørelsen, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5. SP-bidrag

skal betales iht. ATP-lovens § 17 f, stk. 3 og § 2 a, stk.

3.

Personkredsen, der skal betale ATP, omfatter også personer, der er

medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år og

som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, jf. § 2 a, stk. 5 i ATP-loven. Det følger af AMFL §

8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af de

indbetalte ATP-bidrag. Der skal efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, jf. § 2

a, stk. 5, opkræves SP-bidrag af

uddannelsesgodtgørelsen.

B.5.5.5 Hjælp i forbindelse med handicap, sygdom

mv.

Merudgifter pga.

handicap

Hvis man forsørger et handicappet barn

i hjemmet, kan man få dækket de ekstraudgifter, der er forbundet med det.

Der kan være tale om merudgifter til særlig kost, medicin, særligt stort

slid på tøj og sko mv. samt tabt arbejdsfortjeneste pga. pasning af

barnet, jf. lov om social service §§ 28 og 29.

Voksne med vidtgående

fysisk eller psykisk handicap, som bor i eget hjem, kan ligeledes få

dækket deres merudgifter som følge af handicappet. Se lov om social

service kap 14.

Godtgørelsen er skattefri, i det omfang den udbetales

til et bestemt formål, jf. LL § 7, litra j.

Ydelsen til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste er ikke omfattet af skattefriheden efter LL § 7, litra

j. Beløbet er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,

nr. 3. Modtagere af tilskud til tabt arbejdsfortjeneste efter lov om

social service § 29 er endvidere bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1,

litra c og er omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra

e, jf. afsnit

B.5 indledningsvis. Af tilskuddet til tabt

arbejdsfortjeneste skal efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1, betales

SP-bidrag.

Dagpenge til forældre med alvorligt

syge børn

Forældre til alvorligt syge børn under

14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets

sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller arbejde i selvstændig

virksomhed.

Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, modtageren i

tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Selvstændige uden

frivillig forsikring får dog også godtgørelse fra 1. fraværsdag. Se lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel § 19 a.

Godtgørelsen er skattepligtig

og A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 8 a.

Der

skal ikke betales AM-bidrag af dagpengene, jf. AMFL § 8, stk.

6.

Pleje af

døende

Personer, som passer en nærtstående,

der ønsker at dø i eget hjem, er berettiget til plejevederlag som

godtgørelse for tabt arbejdsindtægt. Plejevederlaget udgør et beløb, der

svarer til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som pågældende ville have fået

i tilfælde af egen sygdom. Se kap. 20 i lovbek. nr. 581 af 6. aug. 1998 om

social service.

Plejevederlaget er skattepligtigt og A-indkomst, jf.

KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 3. Vederlaget er endvidere

bidragspligtigt efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og bidragsgrundlaget

opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra e, Der skal betales SP-bidrag efter

ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Hjælpemidler

Hvis man på grund af handicap eller

alderdom har behov for særlige hjælpemidler og indretning af boligen, kan

der ydes hjælp efter lov om social service uden hensyn til

indtægtsforhold. Eksempler på hjælpemidler er proteser, støttekorsetter,

ortopædisk fodtøj, brilleglas og kontaktlinser. Der kan endvidere gives

tilskud til medicin til en varig lidelse. Se kapitel 19 i lovbek. nr. 581

af 6. aug. 1998 om social service.

Den ydede hjælp er skattefri, jf. LL

§ 7, litra j.

B.5.5.6 Tilskud til forældre der vælger privat

pasning

Kommunen kan efter § 26 i lov om

social service beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og

indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse,

mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat

pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter lov

om social service.

Tilskuddet skal ikke medregnes i forældrenes

skattepligtige indkomst, da det ubeskåret skal gå videre til den person

eller pasningsordning, forældrene indgår pasningsaftale med, og derfor er

omfattet af LL § 7 j. Den person/pasningsordning, som forældrene benytter

til børnepasning, er skattepligtig af betalingen herfor. Drejer det sig om

pasning i hjemmet, er aflønningen B-indkomst, jf. KSL § 45 og KSLbek. nr.

734 af 10. okt. 1998, § 21, nr. 2.

Der skal af aflønningen ligeledes

betales AM-bidrag efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, og SP-bidrag efter

ATP-lovens § 17 f, stk. 1. AM-bidraget skal efter AMFL § 11, stk. 4,

opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder, jf. AMFLbek. nr. 1250

af 16. dec. 1996, § 9, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. AMFL § 11, stk. 3.

Det samme gør sig gældende for SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1,

sidste pkt.

Kommunen orienterer de lokale skattemyndigheder om de

indgåede pasningsaftaler og underretter om det beløb, der i det foregående

kalenderår er udbetalt vedrørende den enkelte

pasningsaftale.

B.6 Børns indkomst

B.6.1 Beskatning

Børn er selvstændigt skattepligtige,

jf. KSL § 5, stk. 1. Det gælder uanset deres alder og uanset om de er

hjemmeboende eller ej.

Afgørende for om en indtægt eller ydelse skal

beskattes hos forældrene eller hos barnet er, hvem af parterne, der har

retligt krav på ydelsen.

Se i øvrigt

LV A.A.5 om børns

beskatning.

B.6.2 Arbejdsindtægter

B.6.2.1 Generelt

Ved udbetaling af vederlag til børn,

skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, og AMFL §

8, stk. 1, litra a. Børn skal betale det særlige pensionsbidrag

(SP-bidrag) fra det år de fylder 17 år. Det skal derfor ske indeholdelse

af SP-bidrag første gang, der anvendes skattekortoplysninger for det år,

hvori den pågældende fylder 17 år, se afsnit

A.3 . Om anvendelse af frikort, se afsnit

G.3.5.3 .

Af arbejdsmiljølovens § 60 fremgår det, at

unge skal være fyldt 15 år og ikke længere omfattet af

undervisningspligten, for at de må arbejde. Der er dog mulighed for

lempelser ved lettere arbejde, hvor der er en minimumsaldersgrænse på 13

år. Endelig kan arbejdsministeren fastsætte fravigelser af aldersgrænserne

ved unges arbejde indenfor fx landbrugsvirksomheder og ved fx optræden i

forestillinger mv. af kulturel eller kunstnerisk art. Reglerne udelukker

imidlertid ikke, at barnet kan ansættes selvstændigt til skat af løn

indtjent i strid med dette forbud, jf. lsr. 1974.75. Der skal derfor

indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1,

litra a. Ved anmodning om at få forskudsregistreret en A-indkomst for et

barn under 13 år skal kommunerne som udgangspunkt udstede et skattekort,

men kommunerne skal underrette politiet i tilfælde af mistanke om

overtrædelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser, jf. TSS-cirk.

1997-1.

Hvor mindreårige har indtægt ved hjemmearbejde eller ved

arbejde for fremmede i fællesskab med forældrene, kan beskatning hos de

mindreårige kun finde sted, hvor arbejdets karakter og omfang sammenholdt

med børnenes alder giver tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at

arbejdet kan være udført af børnene. Det kan derfor, hvor de konkrete

oplysninger tilsiger dette, være nødvendigt efter et skøn at foretage en

fordeling af vederlagene mellem forældrene og børnene, eller eventuelt at

beskatte hele vederlaget hos forældrene, jf. lsr. 1985.108 og ØLD af 26.

sept. 1983, jf. skd. 69.212. Afhængig heraf skal der således indeholdes

A-skat og AM-bidrag for barnet og/eller

forældrene.

B.6.2.2 Forældres løn til deres børn

Hvis et barn, der ved indkomstårets

begyndelse ikke er fyldt 15 år, har arbejde i forældres, stedforældres

eller plejeforældres erhvervsvirksomhed, skal lønnen ikke medregnes ved

opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst, og forældrene kan ikke

fradrage lønnen til barnet, jf. KSL § 5, stk. 3. Der skal derfor ikke

indeholdes A-skat og AM-bidrag.

Som forældre anses også

adoptivforældre, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 27.

Reglen

gælder også, hvis barnet arbejder for en forælder, der ikke har

forældremyndigheden, jf. skd. 17.111 og lsr. 1980.30.

I en sag, jf.

lsr. 1976.69, blev arbejde udført af en samlevers barn under 15 år anset

for udført for en fremmed og ikke i familieforhold, hvorfor lønnen ikke

var omfattet af KSL § 5, stk. 3. I afgørelsen blev fradrag for lønudgiften

dog nægtet, da det ikke var sandsynliggjort, at barnet havde udført

arbejde for beløbet.

Hvis barnet er fyldt 15 år ved indkomstårets

begyndelse, og barnet har udført arbejde svarende til lønnen, skal barnet

beskattes heraf på normal vis, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 30.

Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag og eventuelt SP-bidrag, jf.

KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Om barnet er fyldt 15

år ved indkomstårets begyndelse skal afgøres i forhold til barnets

indkomstår, og det er derfor uden betydning, om forældrene har afvigende

indkomstår, jf. skd. 37.130.

Interessentskab eller

selskab

Hvis barnet er ansat af en virksomhed,

som barnets forældre ejer sammen med andre, eller af et selskab hvori

forældrene er hovedaktionærer, er lønindtægten ikke omfattet af KSL § 5,

stk. 3, når lønnen udbetales af interessentskabet eller af selskabet. I

disse situationer skal der derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag (og

eventuelt SP-bidrag). Dette gælder derimod ikke løn, der udbetales af

forældrenes andel i overskud, jf. lsr. 1974.74.

Beløb, som et selskab

udbetaler som løn til hovedaktionærens børn, skal stå i rimeligt forhold

til den præstation, som børnene under hensyn til deres alder mv. kan

forventes at yde for selskabet. Beløbet eller en del heraf kan ellers

anses som yderligere løn eller maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf.

LV S.F.2.1.2 .

Deling af udbetalt

løn

Forældre, der arbejder som

avisuddelere, og i den forbindelse modtager løn med indeholdelse af

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, kan fratrække lønudgifter til børn, der

arbejder som hjælpebude, da der er tale om deling af A-indkomst. Barnets

alder er uden betydning, jf. skd. 14.149. I dette tilfælde er der derfor

ikke tale om, at børnene modtager løn for arbejde i forældrenes

erhvervsvirksomhed, og forældrene skal derfor ikke indeholde A-skat,

AM-bidrag eller SP-bidrag ved udbetaling af andel til

børnene.

Børns selvstændige

virksomhed

Ved påstand om at et barn under 15 år

driver selvstændig virksomhed, skal der tages stilling til, om der er tale

om reel selvstændig virksomhed. Ved vurderingen kan der tages hensyn til

bl.a. værgemålsloven - jf. lsr. 1973.72. Er der ikke tale om selvstændig

virksomhed, må det vurderes, om indkomsten i så fald er omfattet af KSL §

5, stk. 3.

B.6.3 Lommepenge mv. i formidlet

døgnophold

Børn og unge i formidlet døgnophold og

i døgninstitutioner modtager lommepenge og arbejdsvederlag mv. efter

sociallovgivningens regler herom. Om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag

(og eventuelt SP-bidrag) af de udbetalte beløb afgøres konkret, men

generelt kan følgende bemærkes om de forskellige

ydelser.

Lommepenge

Beløbet er A-indkomst, jf. KSL § 43,

stk. 2, litra c, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20, nr. 3.

Der skal derfor indeholdes A-skat. Forudsat at beløbet ikke er udbetalt

for et egentligt personligt arbejde, skal der hverken indeholdes AM-bidrag

eller SP-bidrag.

Arbejdsdusører

Beløbet har karakter af vederlag (løn)

til personer i beskæftigelsesforhold og er omfattet af KSL § 43, stk. 1,

og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal derfor indeholdes A-skat og

AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag).

Løn for arbejde uden for

opholdsstedet

Der vil være tale om lønindkomst og

beløbet vil være omfattet af KSL § 43, stk. 1, og AMFL § 8, stk. 1, litra

a. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag (og eventuelt

SP-bidrag).

Beklædning

I det omfang beklædning gives den

pågældende i form af konkrete beklædningsgenstande, er det skattefrit, og

der skal derfor hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag. Ydes

beklædning i stedet ved, at der udbetales et beløb til den pågældende, som

denne herefter frit kan disponere over, er beløbet skattepligtigt og der

skal indeholdes A-skat, jf. det nævnte om

lommepenge.

Gaver

Ydes gaverne som en tingsgave, vil der

efter sædvane ikke være skattepligt for de pågældende af gaverne. Gives

gaven derimod som et kronebeløb, er beløbet skattepligtigt, og der skal

indeholdes A-skat, jf. det nævnte om

lommepenge.

Kostpenge

Under forudsætning af, at

kostpengebeløbet gives videre til dem, der afholder kostudgifterne under

ferie/fravær, er beløbet ikke skattepligtigt for den pågældende, og der

skal derfor ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag.

Ferietilskud

Beløbet er A-indkomst, og der skal

indeholdes A-skat, jf. det nævnte om lommepenge.

Skatteministeren

har i et svar til Folketingets Skatteudvalg redegjort for beskatningen af

børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem på institution eller i

familiepleje, TfS 1999, 859.

B.7 Ægtefællers indkomst

B.7.1 Afgrænsning

Indkomst vedrørende driften af en

erhvervsvirksomhed skal altid beskattes hos den ægtefælle, som driver

virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1. Deltager begge ægtefæller i driften,

er det den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden,

som skal beskattes af indkomsten vedrørende denne virksomhed, medmindre

reglerne om fri fordeling anvendes.

Der henvises i øvrigt til LV

A.A.4.5.1 om rette indkomstmodtager i relation til KSL §

25 A, stk. 1, samt LV

A.A.4.5.3 om betydningen af, at ægtefællerne

driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab.

Om der skal indeholdes

A-skat, AM-bidrag samt SP-bidrag afhænger af, hvorvidt ægtefællerne har

indgået en lønaftale eller om reglerne om medarbejdende ægtefælle eller om

fri fordeling anvendes, jf. nedenstående skema. Se nærmere afsnit

B.7.2 -

B.7.4 .

Ægtefæller - indeholdelse af

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Medarbejdende ægtefælle.

Lønaftale.

Fri fordeling.

Generelt.

Ingen indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt

SP-bidrag.

Generelt.

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt

SP-bidrag.

Generelt.

Ingen indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt

SP-bidrag.

Sygedagpenge og orlovsydelser.

Sygedagpenge og orlovsydelser.

Sygedagpenge og orlovsydelser.

Evt. indeholdelse af A-skat. Ingen indeholdelse af AM-bidrag

samt SP-bidrag.

Indeholdelse af A-skat. Evt. indeholdelse af AM-bidrag samt

SP-bidrag.

Evt. indeholdelse af A-skat. Ingen indeholdelse af AM-bidrag

samt SP-bidrag.

På det tidspunkt hvor

ægtefællerne bestemmer, om de vil anvende reglerne om medarbejdende

ægtefælle, reglerne om fri fordeling eller ingen af delene, er ydelserne i

midlertid udbetalt. Det afgørende for om der skal indeholdes A-skat, vil

derfor i praksis være, hvordan ægtefællerne har forskudsregistreret

sig.

B.7.2 Medarbejdende ægtefælle

Reglerne om medarbejdende ægtefælle

findes i KSL § 25 A, stk. 3-6. Reglerne medfører, at indtil 50 pct. af

virksomhedens overskud, dog højst

165.200

kr. for 2000

(reguleret efter PSL § 20), kan overføres til beskatning hos den

medarbejdende ægtefælle, hvis denne deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang.

Bestemmelsen om overførsel til medarbejdende

ægtefælle kan betragtes som en regel om skatteberegning. Ved eventuel

overførsel til den medarbejdende ægtefælle skal der således ikke

indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Se i øvrigt LV

A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om

medarbejdende ægtefælle.

Sygedagpenge og

orlovsydelser

Syge- og barselsdagpenge samt

forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en medarbejdende

ægtefælle, skal medregnes til erhvervsoverskuddet i den virksomhed, der i

overvejende grad drives af den anden ægtefælle og indgår dermed i

bidragsgrundlaget efter AMFL § 10. Det gælder også i de tilfælde, hvor

ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, §

20. Der skal ved udbetalingen ikke indeholdes AM-bidrag, da beløbet

ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Der er ikke tale om

A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter

lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, § 20, dvs. for selvstændigt

erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,

nr. 8 a. Medarbejdende ægtefælle betragtes som selvstændigt

erhvervsdrivende, jf. bek. nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom

og fødsel, § 2, stk. 2.

B.7.3 Lønaftale

I stedet for at anvende reglerne om

medarbejdende ægtefælle eller reglerne om fri fordeling, kan ægtefællerne

vælge at indgå en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7. I så fald betragtes

den ægtefælle, der medregner indkomsten vedrørende den selvstændige

erhvervsvirksomhed, som arbejdsgiver, og den deltagende ægtefælle

betragtes som lønmodtager. Det er ikke, som ved medarbejdende ægtefælle,

en betingelse, at ægtefællen deltager i driften i væsentligt omfang, men

det er en betingelse for at godkende lønaftalen, at der er tale om et

reelt arbejdsforhold, hvor lønnen ikke står i misforhold til ægtefællens

arbejdsindsats.

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af

den løn, der udbetales til lønmodtagerægtefællen, jf. KSL § 25 A, stk. 7,

1. pkt.

Den deltagende ægtefælle får ved lønaftale status som

lønmodtager, og der kan derfor fx begæres lønindeholdelse efter KSL §

73.

Lønaftalen kan tilsidesættes, hvis arbejdsgiverægtefællen undlader

at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det samme gælder, hvis

indeholdt A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag ikke indbetales, eller

indbetales så sent, at det kan medføre strafansvar efter KSL afsnit VIII

og AMFL § 18. Hvis der er andre ansatte i virksomheden, dækker

indbetalingerne af indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag forlods

tilsvar, som vedrører de øvrige ansatte.

Se i øvrigt LV

A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om

lønaftale.

Sygedagpenge og

orlovsydelser

Syge- og barselsdagpenge samt

forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en ægtefælle, der

har valgt at indgå en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7, skal medregnes

hos lønmodtagerægtefællen og indgår derfor ikke i virksomhedens indkomst.

Der skal indeholdes A-skat ved udbetalingen, men ikke AM-bidrag eller

SP-bidrag, idet ydelserne ikke vil være bidragspligtige, jf. afsnit

B.1.2.1 om syge- og barselsdagpenge og afsnit

B.5.2 om orlovsydelser.

Hvis der udbetales løn under

sygdom mv., og virksomheden modtager dagpengene på samme måde som for

andre lønmodtagere, skal der indeholdes såvel A-skat som AM-bidrag, jf.

afsnit

B.1.2.1 .

B.7.4 Fri fordeling

I stedet for at anvende reglerne om

medarbejdende ægtefælle eller reglerne om lønaftale kan ægtefællerne vælge

at anvende reglerne om fri fordeling af virksomhedens resultat, jf. KSL §

25 A, stk. 8. Det er en betingelse, at begge ægtefæller deltager i

væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges

virksomhed, at begge ægtefæller hæfter i samme omfang for virksomhedens

forpligtelser og at fordelingen af virksomhedens resultat er sagligt

begrundet i virksomhedens drift.

Hvis reglen anvendes, vil begge

ægtefæller i skattemæssig henseende blive anset som selvstændigt

erhvervsdrivende. Bestemmelsen om fri fordeling kan betragtes som en regel

om skatteberegning, og ved eventuel overførsel fra virksomheden til en af

ægtefællerne skal der således ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller

SP-bidrag.

Se i øvrigt cirk. nr. 60 af 8. april 1998 om betingelserne

for at anvende reglerne om fri fordeling, samt TfS 1997,

805.

Sygedagpenge og

orlovsydelser

Syge- og barselsdagpenge og forældre-

og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en af ægtefællerne omfattet

af reglerne om fri fordeling, jf. KSL § 25 A, stk. 8, skal medregnes til

erhvervsoverskuddet i virksomheden og indgår dermed i bidragsgrundlaget

efter AMFL § 10. Det gælder også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til

A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20. Der skal ved

udbetalingen hverken indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag, da beløbet ikke

er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Der er ikke tale om

A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter

lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, § 20, dvs. for selvstændigt

erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20,

nr. 8 a. Medmindre reglerne om medarbejdende ægtefælle anvendes, indgår

syge- og barselsdagpenge og orlovsydelser til nævnte ægtefælle derfor ikke

i erhvervsoverskuddet, men beskattes i stedet hos ægtefællen selv. Der

skal indeholdes A-skat ved udbetalingen, men ikke AM-bidrag eller

SP-bidrag, idet ydelserne i dette tilfælde ikke skal medregnes til

bidragsgrundlaget, jf. afsnit

B.1.2.1 om syge- og barselsdagpenge og afsnit

B.5.2 om orlovsydelser.

Lignende dokumenter