Spring til indhold

Retsinformation

PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 P. STRAFFEPROCES

STV nr 20075 af 01/01/2003Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Processuelle regler på ToldSkats område 2003 - 2

P. Straffeproces

P.1 Kompetence i straffesager

I told-, skatte- og afgiftslovgivningen findes der i vidt omfang

straffebestemmelser for overtrædelse af den pågældende lovgivning.

Straffebestemmelser findes endvidere i en række bekendtgørelser.

I tilslutning til de pågældende materielle straffebestemmelser

indeholder lovgivningen kompetencebestemmelser, der fastsætter hvilke

myndigheder, der kan agere inden for området.

Kompetenceregler i

skattekontrolloven

Skattekontrollovens

§ 20 har følgende ordlyd:

"Skønner Ligningsrådet, at en overtrædelse ikke vil medføre højere

straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde."

En sag vedrørende overtrædelse af skattekontrollovens

straffebestemmelser kan afgøres administrativt med en bøde, hvis der enten

er tale om grov uagtsomhed eller der er tale om forsæt, og

skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr.

Skatteministeren har delegeret sin beføjelse efter skattekontrolloven

til Ligningsrådet, jf. § 5, stk. 2 i

forretningsordenen for Ligningsrådet . Ligningsrådet har herefter

i medfør

af forretningsordenens § 13, fordelt kompetencen efter

skattekontrollovens § 20 som følger:

Ligningsrådet

Læs alt

Ligningsrådet behandler følgende sager:

Sager som rådet kræver forelagt og sager som Told- og

Skattestyrelsen skønner det hensigtsmæssigt at forelægge for rådet,

herunder sager der frembyder principielle problemer.

Sager hvori skatteyderen ønsker at foretræde personligt for

Ligningsrådet.

Opstilling af generelle retningslinier for skattemyndighedernes

behandling af skattestraffesager.

Told- og Skattestyrelsen

Told- og Skattestyrelsen behandler følgende sager (medmindre de

behandles af Ligningsrådet):

Sager, der udspringer af Told- og Skattestyrelsens kompetence til at

ligne visse selskaber.

Sager vedrørende medlemmer af folkevalgte råd og nævn.

Sager vedrørende ansatte under Skatteministeriets område

(Departementet, Told- og Skattestyrelsen, de regionale told- og

skattemyndigheder og Landsskatteretten) samt i de kommunale

skatteforvaltninger.

Spørgsmål om begæring om anke af domme.

Spørgsmål om påklage af afgørelser truffet af politimestrene og

statsadvokaterne.

De regionale told- og skattemyndigheder

De regionale told- og skattemyndigheder (for Københavns og

Frederiksberg kommuner - de pågældende skatteforvaltninger) behandler alle

andre sager end dem, der behandles af Ligningsrådet og Told- og

Skattestyrelsen, jf. ovenfor.

I de pågældende sager kan de regionale told- og skattemyndigheder

anmode politiet om, at der rejses tiltale, hvis sagen på grund af dens

størrelse ikke kan afgøres administrativt, eller hvis den pågældende

skattepligtige enten tilkendegiver, at han/hun ønsker

strafspørgsmålet indbragt for retten eller undlader at reagere på

et bødeforelæg.

Andre regler i

skattelovgivningen

I enkelte andre skattelove end skattekontrolloven - f.eks.

etableringskontoloven, investeringsfondsloven, kildeskatteloven og

skattestyrelsesloven - og i mindre omfang i bekendtgørelser er der fastsat

straffebestemmelser, herunder bestemmelser, hvorefter skatteministeren

eller den, han bemyndiger dertil, kan tilkendegive at en straffesag kan

afgøres uden retslig forfølgning med en bøde.

Bestemmelserne er stort set enslydende.

For så vidt angår kildeskatteloven - og kun kildeskatteloven

- har skatteministeren udtrykkeligt delegeret sin beføjelse, idet det i

kildeskattebekendtgørelsens § 53, stk. 2 er fastsat, at de regionale

told- og skattemyndigheder er bemyndiget til at tilkendegive, at en sag

kan afgøres ved en administrativ bøde efter kildeskattelovens § 79, stk.

1.

I den øvrige skattelovgivning udøver Told- og Skattestyrelsen - eller

de regionale told- og skattemyndigheder efter Told- og Skattestyrelsens

bemyndigelse - i praksis skatteministerens beføjelse til at tilkendegive,

at en straffesag kan afgøres uden retslig forfølgning med en bøde.

Kompetenceregler i moms- og

afgiftslovgivningen

I langt størstedelen af punktafgiftslovgivningen samt i momsloven

findes straffebestemmelser. Kompetencereguleringen for så vidt angår hele

denne lovgivning findes nu i opkrævningslovens § 18, stk. 1, 1. punktum,

hvorefter skatteministeren, i sager hvor en overtrædelse som ikke

skønnes at ville medføre en højere straf end bøde, kan tilkendegive

overfor den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale en bøde,

der er angivet i tilkendegivelsen.

Efter fast praksis udøves skatteministerens beføjelse af de regionale

told- og skattemyndigheder.

Kompetenceregler på

toldområdet

Hvis en overtrædelse af toldlovgivningen ikke vil medføre højere straf

end bøde, kan de statslige told- og skattemyndigheder tilkendegive overfor

den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis

han/hun erkender sig skyldig i overtrædelsen, jf. toldlovens § 80, stk. 1

(Bødeforlæg). Kompetencen er tillagt de statslige told- og

skattemyndigheder og udøves af de regionale told- og

skattemyndigheder. Om bødeforlæg se

afsnit P.4.

Med hensyn til personer der er forhyret med skibe i udenrigsfart, samt

personer der ikke er bosiddende her i landet, kan de statslige told- og

skattemyndigheder træffe en foreløbig afgørelse om bøde og betaling af

told og/eller afgifter, jf. toldlovens § 80, stk. 2

(Bødeikendelse). Også her er kompetencen tillagt de statslige told-

og skattemyndigheder og udøves af de regionale told- og skattemyndigheder.

Se nærmere om bødeikendelser under

afsnit P.4.

Bøder til medlemmer af

folkevalgte råd og nævn

Told- og Skattestyrelsen foretager indberetning

til Indenrigsministeriets Valgbarhedsnævn, hvis medlemmer af

folkevalgte råd og nævn vedtager en bøde for overtrædelse af

straffebestemmelser inden for ToldSkats område.

Medlemmer af folkevalgte nævn og råd er typisk

kommunalbestyrelsesmedlemmer, amtskommunalbestyrelsesmedlemmer og

skatteankenævnsmedlemmer.

For så vidt angår overtrædelser af skattekontrolloven, sker Told- og

Skattestyrelsens indberetning som afslutning på den pågældende sag, der

behandles i Told- og Skattestyrelsen.

For så vidt angår alle andre områder end skattekontrolloven, behandles

de pågældende sager ved de regionale told- og skattemyndigheder, som

derfor skal oplyse Told- og Skattestyrelsen om sådanne bødevedtagelser.

Kopi af det underskrevne bødeforelæg vedlægges. Told- og Skattestyrelsen

foretager herefter indberetningen til Valgbarhedsnævnet.

Bøder til ansatte under

Skatteministeriet og i de kommunale skatteforvaltninger

Bødesager vedrørende ansatte under Skatteministeriet og i de kommunale

skatteforvaltninger behandles af Told- og Skattestyrelsen.

I sager, hvor ansatte i Skatteministeriets Departement og

Landsskatteretten vedtager en bøde, foretager Told- og Skattestyrelsen

indberetning til Departementet.

I sager, hvor ansatte i Told- og Skattestyrelsen og ved de

regionale told- og skattemyndigheder vedtager en bøde, foretager Told- og

Skattestyrelsen indberetning til Told- og Skattestyrelsens Personale- og

Udviklingsafdeling.

I sager, hvor ansatte i de kommunale skatteforvaltninger vedtager

en bøde, foretager Told- og Skattestyrelsen indberetning til borgmesteren

i den pågældende kommune.

P.2 Forsvarerbistand

Efter lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte-

eller afgiftsstraffesag, jf.

lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984

(forsvarerbistandsloven) , kan der i en

række nærmere opregnede sager beskikkes en forsvarer.

Sagstyper

Efter forsvarerbistandslovens § 1, nr. 1 kan der beskikkes en

forsvarer i følgende typer af sager:

sager om overtrædelse af skattekontrollovens straffebestemmelser

sager om overtrædelse af investeringsfondslovens straffebestemmelser

sager om overtrædelse af etableringskontolovens straffebestemmelser

sager om overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1 eller

nr. 4, jf. også stk. 2

sager om overtrædelse af kildeskattelovens § 75

Efter forsvarerbistandslovens § 5 kan der endvidere beskikkes

en forsvarer i sager om overtrædelse af straffebestemmelser i

forbrugsafgiftslovgivningen. Efter fast praksis kan der også ske

beskikkelse i sager om overtrædelse af momslovens straffebestemmelser.

Det følger heraf modsætningsvis, at der ikke kan beskikkes en forsvarer

i andre administrative straffesager under ToldSkats område.

Betingelser for

beskikkelse

Efter forsvarerbistandslovens § 1 kan retten beskikke en

forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den pågældendes person eller

omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og når sigtede ikke selv

har skaffet sig forsvarerbistand.

Med ordene "sagens beskaffenhed" henvises til sagens faktiske

eller retlige komplikationer samt til tilfælde, hvor

tilregnelsesbedømmelsen (spørgsmålet om simpel/grov uagtsomhed eller

forsæt) volder vanskeligheder.

Endvidere kan sigtedes "person" begrunde et bistandsbehov, fx særligt

på grund af sigtedes alder, eventuelle psykiske handicap, eller at

sigtede er udlænding.

Ved "omstændighederne i øvrigt" henvises navnlig til tilfælde,

hvor bistand er ønskelig, fordi der er opstået et modsætningsforhold

mellem sigtede og de told- og skattemyndigheder, som behandler sagen.

Told- og skattemyndighedernes

vejledningspligt

Det påhviler ToldSkat at vejlede sigtede om adgangen til at

begære en forsvarer beskikket, jf.

bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 om vejledning om

forsvarerbeskikkelse

under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Vejledningen

gives skriftligt af told- og skattemyndigheden, jf. bekendtgørelsens § 3.

Vejledningen skal gives i forbindelse med, at myndigheden begynder

forhandlinger med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar. Vejledning

kan undlades, når sagen alene vil kunne medføre en bøde på ikke over 1.000

kr, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Skriftlig vejledning (blanket 51.014), sendes ud sammen med det brev,

hvori den pågældende sigtes. Vejledningen skal indeholde en orientering om

den beskikkede forsvarers beføjelser. I sager, hvor der gennemføres en

ansvarsforhandling, gentages vejledningen mundtligt ved indledningen til

ansvarsforhandlingen.

En ansvarsforhandling kan gennemføres, selv om sigtede ønsker en

forsvarer beskikket. Det er dog en forudsætning herfor, at sigtede

skriftligt giver sit samtykke hertil, samt at omstændighederne ikke taler

imod, at forhandlingen gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse - som

fx hvor ToldSkat har en selvstændig interesse i, at der beskikkes en

forsvarer.

Den beskikkede forsvarer indkaldes til en eventuel ansvarsforhandling

sammen med den sigtede.

Begæring om beskikkelse

Begæring om forsvarerbeskikkelse kan fremsættes såvel af den sigtede

som af ToldSkat, jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 3.

ToldSkats adgang til at begære en forsvarer beskikket for den sigtede

er begrundet med, at myndighederne kan have en selvstændig interesse i, at

sigtede bistås af en forsvarer. Dette vil fx være tilfældet i sager, der

efter deres karakter er egnede til administrativ afgørelse, men hvor

sigtedes personlige forhold gør det vanskeligt at lade vedkommende vedtage

et bødeforelæg på egen hånd. Når begæringen om forsvarerbeskikkelse er

fremsat af ToldSkat, skal den sigtede have meddelelse herom. Den

regionale told- og skattemyndighed skal i disse

tilfælde underrette retten om sigtedes stillingtagen til

beskikkelsesspørgsmålet.

Hvis sigtede selv har valgt en forsvarer, kan denne forsvarer begæres

beskikket, men sigtede har altid ret til at lade sig repræsentere af

en forsvarer, som han/hun selv har valgt. Den valgte forsvarer er i

enhver henseende ligestillet med den beskikkede forsvarer.

Der er udarbejdet en blanket til brug for begæring om beskikkelse.

Blanketten udfyldes og underskrives af den regionale told- og

skattemyndighed. I de tilfælde, hvor begæring om beskikkelse er fremsat af

den sigtede, underskrives blanketten endvidere af ham/hende,

medmindre begæringen er fremsat skriftligt. I sager, hvor begæringen

fremsættes af den sigtede, bør ToldSkat normalt kun afgive en

udtalelse om beskikkelsesspørgsmålet, hvis retten anmoder om det.

Byretten foretager

beskikkelse

Begæringen om beskikkelse indbringes i alle tilfælde for byretten

af den regionale told- og skattemyndighed, jf. forsvarerbistandslovens §

1, stk. 3, 3. punktum, jf. i øvrigt Skatteministeriets bekendtgørelse nr.

976 af 2. december 1994. Retten træffer bestemmelse om

forsvarerbeskikkelse efter en konkret vurdering af behovet i den enkelte

sag.

Forsvareren beskikkes af retten på det sted, hvor sigtede har bopæl

(hjemting), jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 2, 1. punktum. Hvis

sigtede ikke har bopæl her i landet, sker beskikkelsen på det sted, hvor

det findes hensigtsmæssigt, fx i den retskreds, hvor sigtede opholder sig,

eller hvis sigtede ikke længere er til stede her i landet, hvor sigtede

senest havde bopæl eller ophold.

Kære

Byrettens afgørelse vedrørende beskikkelse af forsvarer træffes ved

beslutning. Hvis retten beslutter, at en forsvarer skal beskikkes, kan

afgørelsen ikke indbringes for landsretten, jf. forsvarerbistandslovens §

1, stk. 4, 1. punktum.

Beslutninger, hvorefter byretten afviser at beskikke en forsvarer, kan

derimod indbringes for landsretten, jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk.

4, 2. punktum. Dette sker ved kære. Kærefristen er 14 dage fra rettens

afgørelse. Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til vedkommende

byret.

Hvis sigtede har fremsat begæring om bistand af forsvarer, og

beskikkelse afvises af retten, skal vedkommende regionale told- og

skattemyndighed hjælpe sigtede med at iværksætte kæren. Dette

skal dog kun ske efter den sigtedes udtrykkelige begæring.

Hvis retten har afvist at efterkomme en begæring om

forsvarerbeskikkelse, som er fremsat af ToldSkat, skal den regionale

told- og skattemyndighed forelægge spørgsmålet om kære for Told- og

Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsen skal endvidere i alle tilfælde

underrettes om kæresagens udfald.

Forsvarerens adgang til materiale

Den beskikkede forsvarer har krav på adgang til at gøre sig bekendt

med det undersøgelsesmateriale, som ToldSkat har tilvejebragt til

brug ved behandlingen af spørgsmålet om strafansvar,

jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 1. punktum.

I det omfang materialet uden ulempe kan fotokopieres, skal fotokopier

udleveres til forsvareren, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 2.

punktum.

Forsvareren må kun med ToldSkats samtykke overlevere det modtagne

materiale til andre, herunder den sigtede, jf. forsvarerbistandslovens §

2, stk. 1, 3. punktum. Forsvareren er derimod berettiget til at orientere

den sigtede om materialets indhold, forevise det for den

sigtede og drøfte det med denne.

Hensynet til sagens opklaring eller til tredjemand kan tale imod

udlevering af materialet til forsvareren. ToldSkat kan derfor

nægte forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det foreliggende

sagsmateriale, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2. Dette bør dog kun

ske rent undtagelsesvis. ToldSkat kan eventuelt i stedet vælge at

give forsvareren pålæg om at hemmeligholde de oplysninger, som fremgår af

materialet, for den sigtede, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk.

2.

Et eksempel på, at hensyn til tredjemand kan begrunde en fravigelse af

den almindelige regel om udlevering af materiale, kan foreligge, hvor

sigtede er blevet meldt til ToldSkat af en tredjemand, og dette

fremgår af sagsmaterialet. De normale regler

kan endvidere fraviges, når materialet indeholder oplysninger om

tredjemands personlige forhold

eller erhvervshemmeligheder.

Tvister om forsvarerens beføjelser

Hvis der opstår uenighed mellem forsvareren og ToldSkat om

forsvarerens beføjelser, indbringes spørgsmålet for den ret, der har

foretaget beskikkelsen, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 3.

Forsvareren kan henvises til selv at indbringe spørgsmålet for den

pågældende byret. Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde

med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet.

ToldSkat kan anmode om mundtlig forhandling. Dette bør dog kun ske

i begrænset omfang og kun i sager af væsentlig betydning.

Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse, der er genstand for

kære til landsretten. Kærefristen er 14 dage regnet fra kendelsens dato.

Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til den byret, der har afsagt

kendelse. Kendelser, der går ToldSkat imod, skal forelægges for Told-

og Skattestyrelsen, inden der iværksættes kære.

Udelukkelse af

forsvarer

Retsplejelovens kap. 66 om beskikkelse af offentlige forsvarere

og udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse i

administrative skatte- og afgiftsstraffesager,

jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 2, 2. punktum.

Spørgsmålet om afvisning af beskikkelse af en bestemt advokat eller

tilbagekaldelse af en beskikkelse skal forelægges for Told- og

Skattestyrelsen af den regionale told- og

skattemyndighed.

Forsvareres vederlag

Retsplejelovens regler om sagsomkostninger i straffesager (kapitel 91)

finder tilsvarende anvendelse på beskikkede forsvarere i administrative

skatte- og afgiftsstraffesager, jf. forsvarerbistandslovens § 3.

Dette indebærer, at den beskikkede forsvarers vederlag efter sagens

afslutning skal fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen.

Når straffesagen er afsluttet, underretter den regionale told- og

skattemyndighed den ret, der har foretaget forsvarerbeskikkelsen, om

udfaldet. Hvis den sigtede har underskrevet et bødeforelæg, vedlægges

en kopi af dette. Endvidere skal retten have oplysninger, som er af

betydning for fastlæggelsen af det offentliges regreskrav, fx oplysninger

om, at væsentlige forhold, der oprindelig blev betragtet som

ansvarspådragende, er frafaldet efter forhandlinger med den beskikkede

forsvarer. På tilsvarende måde skal det oplyses over for retten, hvis

væsentlige forhold efter forhandlinger er henført under mildere

straffebestemmelser (grov uagtsomhed i stedet for forsæt). Det skal

endvidere indstilles til retten, hvem (den skatte- eller

afgiftspligtige/eller det offentlige) der efter den regionale told- og

skattemyndigheds opfattelse bør udrede vederlaget til den beskikkede

forsvarer.

Hvis det er nødvendigt for forsvareren at afholde udgifter til

sagkyndig bistand, fx revisorbistand, kan disse godtgøres forsvareren, jf.

TfS 1990, 501 VLK, hvor en beskikket forsvarer blev tillagt godtgørelse

for udgifter til revisorbistand, idet landsretten udtalte, at det er fast

antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens

forudgående godkendelse, kan indhente den sagkyndige bistand, der er

nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerens hverv.

Vederlaget fastsættes ved kendelse, der er genstand for kære til højere

ret. Vederlaget udredes forskudsvis af statskassen. Det udbetales af de

regionale told- og skattemyndigheder.

Den valgte forsvarers vederlag

Sigtede kan altid selv skaffe sig bistand af en forsvarer. Dog

vedkommer vederlaget til en valgt forsvarer normalt ikke det offentlige.

Statens regreskrav

Efter

retsplejelovens

§ 1008 har en sigtet, der senere findes skyldig, normalt pligt

til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger -

herunder salær til den beskikkede forsvarer. Også denne regel gælder i

administrative skatte- og afgiftsstraffesager. Se TfS 1995, 357 ØLK, hvor

en erhvervsdrivende havde vedtaget en af de regionale told- og

skattemyndigheder forelagt bøde for overtrædelse af momsloven, men den

beskikkede forsvarer fandt, at honoraret til forsvareren burde udredes af

det offentlige. Både byretten og landsretten fandt det imidlertid mest

korrekt at pålægge den erhvervsdrivende at erstatte omkostningerne ved

sagen, herunder salæret til forsvareren, da den erhvervsdrivende havde

vedtaget bøden, og da den erhvervsdrivende havde bedt om at få beskikket

en forsvarer.

Sagsomkostninger, der pålægges den sigtede i administrative skatte- og

afgiftsstraffesager, kan inddrives efter retsplejelovens regler om

sagsomkostninger, jf. forsvarerbistandslovens § 4.

ToldSkat kan således opkræve det beløb, som

retten har fastsat til dækning af sagsomkostninger, men

skal oversende sagen til politiet til inddrivelse, hvis beløbet ikke

betales, jf. retsplejelovens § 997.

P.3 Straffesagens forberedelse og

undersøgelse

Når en sag er oplyst på en sådan måde, at den regionale told- og

skattemyndighed har grund til at antage, at den pågældende har overtrådt

told-, skatte- eller afgiftslovgivningen, skal der tages stilling til, om

der skal gøres strafansvar gældende.

Denne stillingtagen sker enten på grundlag af de sagsakter, der

foreligger, eller på grundlag af de pågældende akter suppleret med en

forhandling med den pågældende, jf. nedenfor om ansvarsforhandling .

Hvis det besluttes at gøre strafansvar gældende, gælder der en række

rettigheder for personer, der er mistænkt og sigtet for et strafbart

forhold. Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser, der tager sigte

på at beskytte mistænkte og sigtede i straffesager. Ligeledes indeholder

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) en række bestemmelser

til beskyttelse af mistænkte og sigtede.

Oplysning om sigtelse

Den praktisk vigtigste bestemmelse i

retsplejeloven

for så vidt angår administrative straffesager inden for ToldSkats område

er bestemmelsen i § 752, stk. 1, der har følgende ordlyd:

"Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt gøres bekendt

med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Det

skal af rapporten fremgå, at disse regler er iagttaget."

Der er ikke i dansk ret almindelige regler om, hvornår en person skal

anses for sigtet. Dette må vurderes helt konkret med udgangspunkt i de

foreliggende beviser i den enkelte sag.

Når en borger eller virksomhed tilskrives om et forhold, som der findes

grundlag for at sigte vedkommende for, skal det direkte i brevet anføres,

at den pågældende borger eller virksomhed sigtes. Dette sker ved, at det

så præcist, som det er muligt på det pågældende tidspunkt, beskrives, hvad

sigtelsen går ud på. Det vil sige, at det skal anføres, hvilken

overtrædelse (med angivelse af lov og paragrafnummer), hvilke(n)

periode(r) eller hvilket tidspunkt, hvilke(n) beløbsdifference(r), hvilket

unddraget beløb osv. der er tale om, samt en beskrivelse af overtrædelsen.

Det skal endvidere tilkendegives overfor den pågældende borger eller

virksomhed, at vedkommende som sigtet ikke har pligt til at udtale sig,

jf. nedenfor.

Hvis der gennemføres en ansvarsforhandling, dvs. en drøftelse af det

eventuelt ansvarspådragende forhold, med den pågældende borger eller

virksomhed, skal vedkommende som indledning til ansvarsforhandlingen

igen gøres bekendt med sigtelsen og med, at der ikke er pligt til at

udtale sig, jf. nedenfor.

Selvinkrimineringsforbudet

Et andet bærende element er selvinkrimineringsforbudet, som

betyder at ingen mistænkt eller sigtet er forpligtet til at afgive

sådanne udtalelser og oplysninger mv., at han derved beskylder sig selv

for en forbrydelse.

Dette fremgår af Retsplejelovens § 752, stk. 1, hvorefter en sigtet

ikke er forpligtet til at udtale sig. Den sigtede skal udtrykkeligt gøres

bekendt med dette, når der rettes henvendelse til en person, der er

mistænkt eller sigtet for overtrædelse af ToldSkats lovgivning.

I smuglerisager skal retsplejelovens § 752, stk. 1 dog kun iagttages i

relation til udspørgen om smuglerier vedrørende tidligere indrejse, jf.

toldlovens § 23.

Hertil slutter sig bestemmelsen i EMRK artikel 6, der handler om "fair

trial", retten til en retfærdig rettergang. EMRK indeholder ikke

udtrykkeligt et selvinkrimineringsforbud, men Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har imidlertid fastslået, at et forbud mod

selvinkriminering kan udledes af EMRK artikel 6.

Anvendelse af ToldSkats

kontrolbeføjelser og oplysningsmidler

En forudsætning for at kunne afslutte en række told-, skatte- og

afgiftsstraffesager administrativt er i et vist omfang anvendelse af

oplysninger, der er fremskaffet på grundlag af kontrolbeføjelser og

oplysningsmidler inden for ToldSkats område, i praksis særligt

skattekontrollovens afsnit II, §§ 6 - 12 A.

Imidlertid skal myndighederne være opmærksom på disse beføjelsers

og midlers afgrænsning til de rettigheder, som

retsplejeloven og EMRK, her særligt artikel 6, giver personer,

der er mistænkt og sigtet for strafbart forhold, jf. ovenfor.

Disse regler er udtryk for straffeprocessuelle grundprincipper, som har

en sådan karakter, at de er ophøjet til egentlige

menneskerettigheder. De har derfor forrang for kontrolbeføjelserne og

oplysningsmidlerne i ToldSkats lovgivning, som derfor til enhver tid

og ubetinget må vige for reglerne i retsplejeloven og EMRK.

Det følger derfor heraf, at ToldSkats kontrolbeføjelser og

oplysningsmidler ikke må anvendes over for eller i konfrontation med en

mistænkt. Dvs. at de ikke må anvendes fra det øjeblik, det står klart, at

der er grundlag for at sigte den pågældende for et strafbart forhold.

Efterforskningsskridt over for en sigtet må ske på et andet grundlag end

kontrolbeføjelserne og oplysningsmidlerne, eventuelt må politiet inddrages

med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler, fx

ransagning.

Det fremgår af TSS-cirkulære

2002-32 ,

at oplysninger kan indhentes fra trejdemand, der ikke selv er mistænkt, på

grundlag af skattekontrollovens bestemmelser, så længe der ikke er indledt

strafferetlig efterforskning hos politiet.

Endvidere fremgår af cirkulæret, at indhentelse af oplysninger hos

trejdemand efter anmodning fra udenlandsk myndighed i medfør af

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale kan ske på

grundlag af skattekontrollovens bestemmelser, så længe der ikke i udlandet

er indledt en strafferetlig efterforskning, hvor udenlandske mydnigheder

har rejst, hvad der i Danmark svarer ril en sigtelse.

Uanset denne ændring skal behandlingen af straffesager stadig fremmes,

således at overgang til politimæssig efterforskning ikke forsinkes

unødigt.

I UfR 1999, 1901 VLK fastslog landsretten, at noget

bilagsmateriale ikke kunne anses tilvejebragt som led i politiets

efterforskning, samt at politiet ikke havde overladt den politimæssige

efterforskning til en regional told- og skattemyndighed i strid med

retsplejelovens bestemmelser.

Underretning af borgere i

sager om eventuel overtrædelse af skattekontrolloven

Når en regional told- og skattemyndighed har modtaget en

skattestraffesag fra en kommune, underrettes borgeren straks herom ved

sagens modtagelse.

Det oplyses i brevet til borgeren, at den regionale told- og

skattemyndighed har modtaget sagen fra kommunen, og at der foreligger

mistanke om, at borgeren har overtrådt skattekontrolloven. De relevante

indkomstår samt de skattekontrollovsbestemmelser, som kan være overtrådt,

anføres, og bestemmelserne vedlægges i kopi.

Det oplyses endvidere

i brevet til borgeren, at borgeren vil blive indkaldt til en

ansvarsforhandling hos den regionale told- og skattemyndighed, samt

hvornår sagen kan forventes afsluttet. Orientering om det forventede

afslutningstidspunkt kan dog kun gives i sager, der efter

kompetencereglerne kan afsluttes administrativt.

I følgende

tilfælde underrettes borgeren ikke:

Når den regionale told- og skattemyndighed umiddelbart ved

modtagelsen af sagen beslutter ikke at gøre strafansvar gældende.

Når den regionale told- og skattemyndighed straks ved modtagelsen af

sagen indkalder borgeren til ansvarsforhandling.

Når det kan blive aktuelt at foretage yderligere undersøgelser

(eventuelt politimæssige efterforskningsskridt), som vil kunne modvirkes

af borgeren.

Ansvarsforhandling

Ansvarsforhandling skal gennemføres i alle sager om overtrædelse af

skattekontrolloven samt i sager om samtidig overtrædelse af

skattekontrolloven og anden lovgivning inden for ToldSkats område, typisk

momsloven. Herudover bør en ansvarsforhandling gennemføres i sager, hvor

det er vanskeligt at vurdere tilregnelsesspørgsmålet (forsæt - grov

uagtsomhed - simpel uagtsomhed) med tilstrækkelig sikkerhed alene på

grundlag af de akter, der er i sagen.

Hvis en ansvarsforhandling søges gennemført, skal den pågældende

tilskrives herom. Brevet skal indeholde oplysninger om at vedkommende

sigtes, hvad sigtelsen går ud på, samt muligheden for at få

en forsvarer beskikket, idet vejledning herom vedlægges, jf.

afsnit P.2.

Den beskikkede forsvarer indkaldes til en eventuel ansvarsforhandling

sammen med den sigtede. En ansvarsforhandling kan under visse betingelser

gennemføres, selv om den sigtede ønsker en forsvarer beskikket, jf.

afsnit P.2.

Ved ansvarsforhandlingens begyndelse gentages sigtelsen og

orienteringen om muligheden for forsvarerbeskikkelse. Endvidere spørges

sigtede, om han er villig til udtale sig, idet han/hun skal oplyses om,

at han/hun ikke har pligt til at udtale sig, jf. retsplejelovens 752,

stk. 1.

Forklaringsrapport

Den forklaring, som den sigtede har afgivet, skal skrives

ned i en rapport, mens der i referatet foretages interne notater.

Hvis forklaringsrapporten indgår som en del af referatet, skal

forklaringen være skrevet på særskilte ark.

Forklaringsrapporten skal fremtræde i en sådan form, at den eventuelt

kan fremlægges i retten. Alle forklaringsrapporter skal være

maskinskrevne med tydelig angivelse af, hvor og hvornår forhandlingen

har fundet sted, samt hvem der har deltaget i forhandlingen.

Forskrifterne i retsplejelovens § 751 skal her efterleves. Rapporten

skal gengive sigtedes forklaring om muligt med egne ord. Selv om sigtede

erkender overtrædelsen, skal de eventuelt undskyldende momenter, som

han/hun anfører, medtages i rapporten. Fonetisk optagelse af

forklaringer må kun finde sted, når den afhørte er gjort bekendt med

det.

Når forklaringsrapporten er udarbejdet, sendes den til den sigtede, som

spørges, om han/hun vil tiltræde forklaringen eventuelt med rettelser

eller tilføjelser, idet det tilføjes, at han/hun ikke har pligt hertil.

Der vedlægges en kopi af forklaringsrapporten til den sigtedes eget brug.

Hvis den sigtede ikke returnerer rapporten inden en frist fastsat af den

regionale told- og skattemyndighed, skal han/hun ikke rykkes herfor.

Hvis repræsentanten er sigtet

Hvis en rådgiver (revisor, advokat) er sigtet for et forhold

vedrørende en klient, skal ansvarsforhandlingen med

rådgiveren principielt foregå uden deltagelse af klienten - uanset om

klienten også er sigtet, eller dette ikke er tilfældet.

Hvis der under en forhandling med en sigtet og sigtedes rådgiver, der

ikke er sigtet, opstår mistanke om, at rådgiver har begået et strafbart

forhold, skal ansvarsforhandlingen afbrydes, og rådgiver skal sigtes.

Ansvarsforhandlinger gennemføres herefter principielt med den

skattepligtige og rådgiveren hver for sig.

Bistand af politiet

Politiet yder bistand til ToldSkat til efterforskning af

forbrydelser. Positive bestemmelser herom findes i visse skatte- og

afgiftslove samt toldloven, men der antages at gælde samme

retstilstand for de love inden for ToldSkats område, der ikke

indeholder tilsvarende bestemmelser.

Der er ikke fastsat regler for politiets bistand.

Politiets bistand består først og fremmest i gennemførelse af

straffeprocessuelle tvangsmidler efter retsplejeloven, særligt ransagning,

der bl.a. er omtalt i skattekontrollovens § 19. Ved ransagning

kræves som udgangspunkt en dommerkendelse.

Anmodning om politiets bistand sker i form af et brev, hvori der

nærmere redegøres for, hvad det er bistanden skal bestå i og baggrunden

for anmodningen.Told- og skattemyndighederne kan bistå politiet i

forbindelse med afhøringer.

Kommunerne og

skattestraffesager

I sager, hvor en kommune skønner, at et strafansvar kan komme på tale,

skal kommunen snarest muligt sende sagen til den regionale told- og

skattemyndighed med henblik på vurdering af ansvarsspørgsmålet.

Dette kan dog afvente fristen for klage til skatteankenævnet over

skatteansættelsen, henholdsvis skatteankenævnets afgørelse i en klagesag.

Kommunen kan meddele den skattepligtige, at sagen vil blive sendt til

den regionale told- og skattemyndighed med henblik på vurdering af et

eventuelt ansvarsspørgsmål.

Hvis kommunen mener, at en skatteansættelse ikke giver anledning til

tvivl, kan skatteansættelsen gennemføres af kommunen. Dette kan være

tilfældet, hvor skatteansættelsen kan foretages på baggrund af de

oplysninger, der foreligger allerede på det tidspunkt, da der hos kommunen

er opstået mistanke om strafbart forhold, herunder fx. oplysninger der er

indhentet efter skattekontrollovens kontrolbeføjelser og

oplysningsmidler. Sagen skal derefter snarest muligt sendes til

den regionale told- og skattemyndighed til vurdering af et eventuelt

ansvarsspørgsmål.

Hvis en gennemførelse af skatteansættelsen derimod kræver yderligere

oplysninger fra den skattepligtige, efter at der hos kommunen er opstået

mistanke om strafbart forhold, skal de straffeprocessuelle regler

iagttages, som beskrevet ovenfor. Skattekontrollovens kontrolbeføjelser og

oplysningsmidler må således under ingen omstændigheder anvendes med det

formål at indhente oplysninger til brug for strafforfølgning af en

skatteyder. Dvs. at efterforskningsskridt over for en mistænkt må ske på

et andet grundlag end skattekontrollovens kontrolbeføjelser og

oplysningsmidler, eventuelt må politiet inddrages med henblik på

iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler, fx ransagning.

En sådan sag skal derfor snarest muligt sendes til den regionale told-

og skattemyndighed såvel til gennemførelse af skatteansættelsen, jf. dog

nedenfor, som til vurdering af ansvarsspørgsmålet, herunder - ved

politiets foranstaltning - eventuel iværksættelse af straffeprocessuelle

tvangsmidler.

Det bør tilstræbes, at skattestyrelseslovens princip om, at en

skatteansættelse kan påklages i to administrative instanser, i videst

muligt omfang efterleves. Den regionale told- og skattemyndighed kan

derfor efter en konkret vurdering sende sager tilbage til kommunen til

foretagelse af skatteansættelsen.

Dette kan fx ske, hvis den regionale told- og skattemyndighed ikke

finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at mistænke den

skattepligtige for et strafbart forhold. Det samme er tilfældet, hvis

den regionale told- og skattemyndighed mener, at skatteansættelsen - uden

hensyn til at der er grundlag for at mistænke den skattepligtige for

strafbart forhold - kan foretages på grundlag af oplysninger, der er

indhentet, efter at sagen er sendt til den regionale told- og

skattemyndighed af kommunen, fx oplysninger der er tilvejebragt med

politiets bistand. Oplysninger, der lægges til grund for

skatteansættelsen, er undergivet aktindsigt, jf.

afsnit M .

P.4 Straffesagens afgørelse

I

afsnit P.1 er beskrevet den kompetence, som skatteministeren

eller de

statslige told- og skattemyndigheder har til at afslutte en skatte-,

afgifts- eller toldstraffesag "uden retslig forfølgning" og - inden for

toldloven - til at træffe en foreløbig afgørelse vedrørende bøde og

efterbetaling.

I dette afsnit beskrives det, hvordan de pågældende afgørelser træffes

og føres ud i livet. Endvidere beskrives det, hvad der skal ske, hvis

sagen ikke kan afsluttes uden retslig forfølgning, fordi den

sigtede ikke ønsker at medvirke hertil.

Bødeforelæg

En tilkendegivelse om at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning sker i form af et bødeforelæg.

Om bødeforelæg gælder der tilsvarende regler som for tiltalerejsning

efter retsplejelovens regler. I bødeforelægget skal herefter anføres den

pågældendes navn og en beskrivelse af overtrædelsen med angivelse af,

hvilke lovparagraffer der anses overtrådt, jf.

retsplejelovens

§ 831, stk. 1, hvortil § 926 henviser.

Herudover skal det anføres, at sagen principielt skal afgøres ved

domstolene, men at den kan afsluttes uden domstolsbehandling, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist at betale den bøde, som er anført i bødeforelægget.

Endelig skal det anføres, at sagen vil blive sendt til politiet med

anmodning om tiltalerejsning ved domstolene, hvis den pågældende ikke

kan tiltræde bødeforelægget.

Et bødeforelæg, der ikke er tiltrådt af den, det retter sig imod, er

ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, idet det ikke skaber ret.

Der kan derfor ikke klages over et bødeforelæg. En borger eller

virksomhed, som ikke kan tiltræde et bødeforelæg, må derfor henvises til

at få sagen afgjort ved domstolene.

Når et bødeforlæg er underskrevet af den, som det retter sig mod, er

det en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder bl.a., at den

pågældende under visse betingelser kan få aktindsigt i sagen efter

forvaltningslovens

§ 18. Se endvidere afsnit

M.1.

Fortrydelse

Hvis den, der har vedtaget et bødeforelæg, senest 6 måneder efter

vedtagelsen meddeler, at han fortryder vedtagelsen, annulleres

bødeforelægget, og sagen tillades indbragt for domstolene.

Den pågældende skal underrettes om retten til fortrydelse.

Underretningen kan ske på et hvilket som helst tidspunkt under sagens

behandling, men der skal under alle omstændigheder oplyses herom i

bødeforelægget.

Endelig afgørelse

En afgørelse er endelig såfremt bøden betales i rette tid, eller efter

vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet. Herefter har den

administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af

domstolene, idet den har gentagelsesvirkning.

Bødeikendelser

(told)

I

toldlovens

§ 80, stk. 1 er omtalt en særlig afgørelsesform, nemlig en "foreløbig

afgørelse om bøde og efterbetaling"

Bestemmelsen vedrører "personer, der er forhyret med skibe i

udenrigsfart, samt personer, der ikke er bosiddende her i landet" og kan

derfor ikke finde anvendelse på andre personer.

Den foreløbige afgørelse er en afgørelse i forvaltningslovens

forstand. Bestemmelserne i forvaltningsloven om bl.a. klagevejledning,

partshøring og aktindsigt finder derfor anvendelse på bødeikendelser.

Disse regler er beskrevet i

afsnit E .

Selv om toldloven ikke indeholder regler om, at afgørelsen kan

påklages, er der mangeårig fast administrativ praksis for, at en sådan

bødeikendelse kan påklages, jf. principperne i forvaltningsloven.

Klage over bødeikendelser sker til Told- og Skattestyrelsen.

Udover at bødeikendelser således kan påklages, kan de også indbringes

(direkte) for domstolene, jf. toldlovens § 80, stk. 2, 2.

punktum. Dette skal ske inden for en frist på 14 dage efter at

afgørelsen er meddelt den pågældende.

Domstolsbehandling

Hvis et bødeforelæg ikke vedtages, eller en bødeikendelse ønskes

indbragt for domstolene, sendes sagen til politiet i form af en

tiltalebegæring, hvori politiet anmodes om at indbringe sagen for

domstolene.

I tiltalebegæringen anmodes politiet om at nedlægge påstand om en

bøde af samme størrelse som bødeforelæggets eller bødeikendelsens

udvisende. Herudover anføres at sagen stadig kan afsluttes administrativt,

dvs. uden domstolsbehandling, såfremt den pågældende ønsker det.

Tiltalebegæringen vedlægges kopi af bødeforelægget/bødeikendelsen samt

sagens øvrige papirer.

P.5 Gennemførelse af krav i

straffesager

Skattekrav

I skattestraffesager gennemføres efterbeskatningen som hovedregel i

form af skatteansættelse eller ændring af tidligere skatteansættelse.

Efterbeskatningen foretages, før straffesagen fremmes, herunder før der

fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren.

Hvis der i tilslutning til en tiltale for en berigelsesforbrydelse

efter straffelovens kapitel 28 rejses en subsidiær tiltale efter

skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, anmodes politimesteren om at påstå

tiltalte dømt til at efterbetale de unddragne skatter.

Selskabsskat

Skattekravet medtages dog under straffesagen, hvis sagen vedrører

unddragelse af selskabsskat. I så fald anmodes politimesteren i givet fald

om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet

for de unddragne skatter, hvis der findes grundlag for at rejse tiltalen

mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver),

og det er tvivlsomt om selskabet kan betale skatten.

I disse tilfælde gennemføres også ændring af selskabets indkomst i

form af skatteansættelse. Ændringen foretages, før politimesteren i givet

fald anmodes om at rejse tiltale.

Hvis den ændrede skatteansættelse for selskabet påklages

til Landsskatteretten, afgøres det som beskrevet nedenfor

under klagesager, om straffesagen eller klagesagen skal søges

fremmet.

Momskrav

Momstilsvaret fastsættes som hovedregel efter reglerne i momslovens §

77 af den regionale told- og skattemyndighed, før straffesagen fremmes,

herunder før der fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren

Momskravet medtages under straffesagen, når momsunddragelsen er sket i

et selskab. Politimesteren anmodes om at påstå, at den tiltalte pålægges

solidarisk hæftelse med selskabet for momsen, hvis der findes grundlag for

at rejse tiltale mod den, der ejer eller behersker selskabet

(hovedaktionær/-anpartshaver), og det er tvivlsomt, om selskabet kan

betale momsen. I disse tilfælde opgøres momstilsvar endvidere for

selskabet.

Hvis ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed, og

tiltalen rettes mod den af parterne, der ikke er registreret som

virksomhedsindehaver, anmodes politimesteren om at påstå, at tiltalte

pålægges solidarisk hæftelse med ægtefællen/samleveren for momsen. I disse

tilfælde opgøres momstilsvar endvidere for den registrerede

virksomhedsindehaver.

Toldkrav

I toldstraffesager fastsættes kravet før straffesagen fremmes, og

kravet medtages som hovedregel ikke i straffesagen. I større

smuglerisager, herunder sager om overtrædelse af straffelovens § 289,

medtages toldkravet dog under straffesagen.

I sager, der afgøres med bødeikendelse, medtages kravet i

bødeikendelsen, jf.

afsnit P.4.

Klagesager - Fremme eller

berostillelse i forhold til straffesagen

De retningslinjer, der er beskrevet i dette afsnit,

gælder både i sager, hvor der er tale om enten skatteunddragelse,

momsunddragelse eller toldunddragelse og i fællessager.

I tilfælde, hvor klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten

alene vedrører forhold, der ikke er inddraget under straffesagen,

fortsætter klagesagsbehandlingen og retsforfølgningen i straffesagen

uafhængigt af hinanden.

Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem,

før straffesagen gennemføres. Dette gælder især

mindre, ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt

klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører

spørgsmål om forståelse af materielle regler

klagesager, hvor opgørelsen af kravets størrelse i væsentlig

grad bygger på skøn.

I tilfælde, hvor klagesagen fremmes på bekostning af straffesagen,

sendes en eventuel begæring om tiltale først til politimesteren, når den

administrative klagebehandling er gennemført. Den regionale told- og

skattemyndighed kan dog anmode politimesteren om at rejse tiltale selv om

sagen er påklaget, i tilfælde, hvor strafansvaret ellers ville kunne

forældes.

Den regionale told- og skattemyndighed skal underrette

klagemyndigheden om, at der senere vil blive rejst ansvarssag. Hvis

politiet allerede er inddraget i sagen, skal den regionale told- og

skattemyndighed anmode politimesteren om at stille straffesagen i

bero.

I følgende tilfælde søges straffesagen dog fremmet uanset klage over

det underliggende spørgsmål om kravet:

hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for

afgørelsen om kravets størrelse

hvor klagesagen overvejende vedrører anvendelse af retsregler, som

ikke frembyder fortolkningsmæssig tvivl

hvor den sigtede er varetægtsfængslet, og fængslingen ønskes

opretholdt indtil domsafsigelsen.

I tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset klagen, skal den

regionale told- og skattemyndighed indstille til klagemyndigheden, at

sagsbehandlingen stilles i bero.

Den sag, der behandles først, jf. foranstående, søges fremmet mest

muligt.

P.6 Forældelse af strafansvar

Dette afsnit omhandler alene forældelse af strafansvar. Forældelse af

formueretlige krav er beskrevet i

afsnit N .

Reglerne om forældelse af strafansvar findes i

straffelovens

kapitel 11. Efter straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke, når

der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.

Er forældelse indtrådt efter disse regler, er retsvirkningen

frifindelse.

De almindelige forældelsesfrister er anført i § 93, stk. 1. I § 93,

stk. 2 og 3 er anført nogle særlige forældelsesfrister vedrørende told-

afgifts- og skatteområderne, jf. nærmere

nedenfor.

Forældelsesfrister

Skat

Efter straffelovens § 93, stk. 3, 1. punktum er forældelsesfristen 10

år for overtrædelse af straffelovens § 289, 1. punktum (bl.a. skattesvig

af særlig grov karakter) samt skattekontrollovens §§ 13, 15 og 16.

For

andre overtrædelser af straffebestemmelser i skattelovgivningen - herunder

de øvrige straffebestemmelser i skattekontrolloven og

straffebestemmelserne i bl.a. kildeskatteloven, investeringsfondsloven og

etableringskontoloven - gælder de almindelige frister i straffelovens §

93, stk. 1. Det vil sige, at forældelsesfristen er 2 år, når der ikke

er hjemlet højere straf end fængsel i et år for overtrædelsen, eller når

straffen for overtrædelsen ikke ville overstige bøde. Forældelsesfristen

er 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.

Moms

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 er 2 år, når

der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen,

eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde. Dette

betyder for overtrædelse af momslovens ordensbestemmelser, at

forældelsesfristen for disse er 2 år.

Efter straffelovens § 93, stk. 3, 1. punktum er forældelsesfristen 10

år for overtrædelse af straffelovens § 289, 1. punktum (bl.a. momssvig af

særlig grov karakter).

Efter straffelovens § 93, stk. 3, 2. punktum er forældelsesfristen

ligeledes 10 år for overtrædelse af momsloven, hvorved nogen unddrager sig

betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget opnår

udbetaling af afgift.

For overtrædelser, der er begået inden 1. maj 2000, er

forældelsesfristen 5 år.

Told og andre afgifter (end

moms)

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 er 2 år,

når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen,

eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde. Dette

betyder for overtrædelse af toldlovens ordensbestemmelser, at

forældelsesfristen for disse er 2 år.

Efter straffelovens § 93, stk. 2, 2.punktum er forældelsesfristen 5 år

for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af told eller

afgifter til det offentlige (excl. moms), eller som er egnede til at

medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne beløb.

Særligt vedrørende juridiske personer

I skatte-, told- og afgiftslovgivningen er i meget vidt omfang hjemlet

strafansvar i form af bøde for overtrædelser begået af selskaber mv.

(juridiske personer).

Det må antages, at forældelsesfristerne for overtrædelser begået af

juridiske personer er identiske med forældelsesfristerne for de materielle

straffebestemmelser, som er overtrådt. Om strafansvar for juridiske

personer forud for lovgivningen i 1996, se UfR 1983, 845 ØLD og TfS

1992, 395 HRD.

Forældelsesfristens påbegyndelse

Generelt

Forældelsesfristen påbegyndes den dag, da den strafbare virksomhed

eller undladelse er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.

For handlingsforbrydelser, fx indgivelse af urigtig selvangivelse eller

urigtig momsangivelse, påbegyndes forældelsesfristen derfor ved afgivelsen

af de urigtige oplysninger.

For undladelsesforbrydelser, fx undladelse af indbetaling af A-skat

eller undladelse af at reagere på en for lav skatteansættelse, påbegyndes

forældelsesfristen principielt først når undladelsen bringes til ophør.

Efter ordlyden af straffelovens § 94, stk. 1 er en række

straffebestemmelser inden for ToldSkats område derfor uforældelige. Dette

er dog ikke tiltrådt af domstolene, som har statueret, at hvis en strafbar

undladelse er nøje tidsbestemt og omfatter den undladte betaling,

meddelelse osv. på nærmere angivne datoer, regnes forældelsesfristen fra

denne dato.

På ét område har domstolene dog statueret uforældelighed ved en ikke

ophørt undladelse. I UfR 1980, 1016 HRD statuerede Højesteret, at

forældelse af strafansvaret efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 -

nu opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3 - ikke begyndte at løbe, så længe

indbetaling af indeholdt kildeskat blev undladt på strafbar

måde.

"Idealkonkurrence", jf. straffelovens § 93, stk. 4

Efter straffelovens § 93, stk. 4 anvendes den længste forældelsesfrist,

når nogen ved samme handling har begået flere lovovertrædelser, såkaldt

"idealkonkurrence".

Denne bestemmelse har - inden forlængelsen i 2000 af forældelsesfristen

for overtrædelser af momsloven - især haft betydning, når momsunddragelser

og andre momslovsovertrædelser foretages sammen med skatteunddragelser som

følge af de forskellige forældelsesfrister (5 henholdsvis 10 år). Selv om

det kan hævdes, at overtrædelsen af momsloven og skattekontrolloven ikke

sker ved samme handling, har domstolene anvendt § 93, stk. 4 ved

udeholdelse af samme omsætning fra momsangivelsen og selvangivelsen. I TfS

1991, 102 VLD afviste Vestre Landsret således tiltaltes

forældelsesindsigelser vedrørende overtrædelse af momsloven med henvisning

til at overtrædelsen af momsloven og skattekontrolloven udsprang af de

samme dispositioner.

Straffelovens § 93, stk. 4 vil formentlig kunne finde anvendelse ved

overtrædelser begået ved samme handling af de principielt enslydende

bestemmelser i skattekontrollovens § 13 B og momslovens § 81, stk. 4 om

urigtige fakturaer med den konsekvens, at den 2-årige forældelsesfrist,

der må antages at gælde for en række overtrædelser af skattekontrollovens

§ 13 B, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, forlænges til 10 år, som

følge af den 10-årige forældelsesfrist, som må antages at gælde for

momslovens § 81, stk. 4, jf. straffelovens 93, stk. 3, 2.

punktum.

Fortsat forbrydelse

En fortsat forbrydelse er en række gentagne, hyppige og ligeartede

lovovertrædelser. Disse kan i forældelsesmæssig henseende betragtes som én

handling med den virkning, at forældelsesfristen først påbegyndes ved den

sidste lovovertrædelse.

Læren om fortsat forbrydelse kan ikke anvendes for så vidt angår

overtrædelser af skattekontrolloven. Dette skyldes, at tidsrummet

mellem de gentagne forbrydelser, fx indgivelse af urigtig selvangivelse,

er for langt, typisk et år, jf UfR 1972, 735 HD, hvor Højesteret afviste,

at der forelå en fortsat forbrydelse. Se også

SKM2002.10.ØLD ,

hvor landsretten afviste, at der forelå en fortsat forbrydelse, da

overtrædelserne ikke var ligeartede.

Derimod finder læren om fortsat forbrydelse anvendelse inden for fx

kildeskatteloven og momsloven som følge af de væsentligt kortere frister,

der gælder for afgivelse af oplysninger mv. inden for disse

lovområder. I UfR 1985, 740 HD om momsloven har Vestre

Landsret statueret fortsat forbrydelse.

Ved vurderingen af om fortsat forbrydelse kan gøres gældende, er

det vigtigt at vurdere, om enkeltstående korrekte handlinger mv., der

er foretaget i en række af i øvrigt urigtige handlinger, har den

virkning, at der skal ske en selvstændig vurdering af

forældelsesspørgsmålet, for så vidt angår de urigtige handlinger, der

ligger forud for den korrekte handling. Der kan ikke opstilles generelle

regler vedrørende dette spørgsmål, og domstolene

har ikke forholdt sig éntydigt hertil. Synspunktet om fortsat

forbrydelse skal derfor kun gøres gældende, hvis der er tale om en helt

ubrudt række af overtrædelser.

Forældelsesfristens afbrydelse

Generelt

Efter straffelovens § 94, stk. 5, 1. punktum afbrydes

forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende

sigtes for overtrædelsen.

Rettergangsskridt er fx ransagning, indenretlig afhøring, beskikkelse

af forsvarer og indlevering af anklageskrift til retten. I UfR 2000, 691

VLD kunne en skrivelse fra en politimester til retten med henblik på

afbrydelse af forældelsesfristerne ikke anses for et rettergangsskridt,

der efter straffelovens § 94, stk. 5, 1. punktum afbrød

forældelsesfristerne.

I sager, der kan afgøres administrativt med en bøde, afbrydes

forældelsesfristen, når den pågældende gøres bekendt med at han er sigtet,

jf. straffelovens § 94, stk. 5, 3. punktum.

Sigtelsen skal fremsættes af den kompetente myndiged, dvs. ToldSkat. En

skrivelse fra en kommune til en skattepligtig om, at sagen oversendes

til den regionale told- og skattemyndighed til vurdering af et eventuelt

strafansvar, er derfor ikke tilstrækkelig til at afbryde

forældelsesfristen.

Juridiske personer

For juridiske personer gælder nogle særlige regler om afbrydelse af

forældelsesfristen.

Hvis forældelsesfristen afbrydes over for nogen, som har handlet på en

juridisk persons vegne, har fristafbrydelsen også virkning i forhold til

den pågældende juridiske person, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 4.

punktum.

Derimod har afbrydelse af forældelsesfristen over for en juridisk

person ikke virkning i forhold til personer, der har handlet på den

juridiske persons vegne, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 5.

punktum.

Forfølgningen standset

Hvis forfølgningen standses på ubestemt tid, løber forældelsesfristen

videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted, jf. straffelovens § 94,

stk. 5, 2. punktum. Hvornår dette er tilfældet, må afgøres konkret, bl.a.

med udgangspunkt i hvor længe forfølgningen er standset og grunden hertil.

Se TfS 1989, 426 ØLD og TfS 1995, 567 ØLD, hvor det blev statueret, at

forældelse var indtrådt.

Hvis standsningen skyldes, at den sigtede har unddraget sig

forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af

forældelsesfristen, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 3. punktum.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over bevillings- og

dispensationsbestemmelser

Nedenfor følger en oversigt over lovbestemmelser, hvor beføjelsen til

at træffe afgørelser af overordnede skattemyndigheder (skatteministeren,

Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen) er tillagt de kommunale

skattemyndigheder eller de regionale told- og skattemyndigheder.

Oversigten angiver først hovedreglen i bekendtgørelse om sagsudlægning

i § 6, § 22. Herefter følger undtagelserne til hovedreglen samt en

angivelse af bestemmelser i samme lov, der følger hovedreglen. Direktøren

for Told- og Skattestyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler derfor,

bemyndige en enkelt eller enkelte regionale told- og skattemyndigheder til

at træffe afgørelse i første instans i alle sager. Dette er gjort i Told-

og Skattestyrelsens cirkulære 2000-35 om dekoncentreret sagsudlægning, jf.

bilag 3.

Hvor intet andet er anført, er bemyndigelsen givet af skatteministeren

ved bekendtgørelse om sagsudlægning. Er bemyndigelsen givet med en anden

hjemmel eller af en anden skattemyndighed end ministeren, er dette anført

med angivelsen af hjemlen. Enkelte steder i oversigten er desuden medtaget

bestemmelser, hvor kompetencen til at træffe afgørelser fremgår af selve

lovbestemmelsen.

Ved hver lovbestemmelse er det anført, hvilken skattemyndighed der

træffer afgørelse i sagen i 1. instans. I kolonnen efter er klageinstansen

anført. I sidste kolonne angives hjemlen i bekendtgørelse om sagsudlægning

eller anden hjemmel. Fremgår hjemlen af hovedreglen i bekendtgørelse om

sagsudlægning § 6, § 11, og § 22 angives hjemlen som hovedreglen.

KS står for den kommunale skattemyndighed.

RTS står for regional told- og skattemyndighedT&S står for Told- og

Skattestyrelsen

LR står for Ligningsrådet

LSR står for Landsskatteretten

MIN står for skatteministeren

SKAM står for skatteansættende myndighed

Det skal bemærkes, at en afgørelse skal påklages inden 3 måneder til

klagemyndigheden, og at klageinstansens afgørelse ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed for så vidt angår sagsområder omfattet af

sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Klager over sagsbehandlingen

Klager med påstand om helt

eller delvis ugyldighed pga. sagsbehandlingsfejl.

Behandles som klage over den materielle

afgørelse.

Andre klager over

sagsbehandlingsfejl.

Kompetencen følger af det almindelige over-/underordnelsesforhold. Der

er således ikke tale om en egentlig ret for borgeren til at få behandlet

sin klage over sagsbehandlingen, men om et valg for den overordnede

myndighed, om den vil underkaste den konkrete sagsbehandling en prøvelse

som led i den almindelige tilsynspligt. Der henvises til Vejledning om de

processuelle regler på ToldSkats område, afsnit

H.6 .

Hovedreglen efter § 6 og § 22

Indhold

1. instans

2.instans

Hjemmel

De regionale told- og

skattemyndigheder

Alle konkrete sager, hvor skatteministeren kan træffe

afgørelse.

RTS

T&S

Alle afgørelser vedrørende told- og

afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkrævningsloven,

arbejdsgiverkontrollen,sager om inddrivelse, henstand og

eftergivelse af A-skatter og selskabsskat og sager om

omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3A.

RTS

T&S

København og Frederiksberg kommuner

Alle afgørelser indenfor Københavns Kommune, bortset

fra afgørelser vedrørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en

arbejdsmarkedsfond, opkrævningsloven, arbejdsgiverkontrollen, sager

om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og

selskabs-skat og sager om omkostningsgodtgørelse efter

skattestyrelseslovens kapitel 3A.

Skatteforvaltningen i Københavns Kommune

T&S

Alle afgørelser indenfor Frederiksberg Kommune,

bortset fra afgørelser vedrørende told- og afgiftslovgivningen, lov

om en arbejdsmarkedsfond, opkrævningsloven, arbejdsgiverkontrollen,

sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og

selskabsskat og sager om omkostningsgodtgørelse efter

skattestyrelseslovens kapitel 3A.

Skatteforvaltningen i Frederiksberg Kommune

T&S

Undtagelser fra hovedreglen samt bestemmelser i

samme love, som følger hovedreglen

Afskrivningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 5, stk. 6

Tilladelse til at lade anskaffelsessum

indgå i den samlede driftssaldo fra anskaffelsesåret.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 6, stk. 3

Tilladelse til at fradrage udgifter til

anskaffelse af driftsmidler i anskaffelsesåret.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 8, stk. 2

Forlængelse af frist for udligning af

negativ saldo.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 24, stk. 2

Forlængelse af fristen for genopførelse

eller genanskaffelse af skadelidt formue.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1,

nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 30, stk. 1

Tilladelse til at forskudsafskrive i

bestillings- eller planlægningsåret.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 36

Forlængelse af 4-årsfristen i § 34.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 40, stk. 7

Rentefri henstand med betaling af skatten

af fortjenste efter afskrivnings- lovens § 40, stk. 6.

RTS

T&S

Hovedregel

§ 51

Tilladelse til at afskrivning på aktiver,

der anvendes til forsøg og forskning, påbegyndes, før igangsættelsen

af erhvervsvirksomhed.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 52, stk. 2

Tilladelse til at ændre

afskrivningssatsen efter 3 måneder fra udløbet af

selvangivelsesfristen.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

LR

LR

§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk.

1, nr. 1 + § 24, stk. 1, nr. 1 jf. § 26, nr.

6

Aktieavancebeskatningsloven

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

§ 13, stk. 1 og 3

Tilladelse til aktieombytning.

RTS

Sager, der vedrører principielle

spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt en praksis afgøres i 1.

instans af T&S.

T&S

I sager, hvor T&S er 1.

instans: Ingen klageadgang

§ 8 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4

§

14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr. 4

§ 13 A, stk. 5, 1. pkt.

Tilladelse til henstand med betaling af

skat på aktieindkomst på betingelse af betryggende

sikkerhedsstillelse.

RTS

T&S

Hovedregel

Aktindsigt

Indhold

1.

instans

2.

instans

Hjemmel

I sager i KS eller

skatteankenævn.

KS/skatteankenævn

RTS

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller

forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 21, stk. 1,

nr. 3, 1. pkt., jf. 26, nr. 2

I sager som nævnt i sagsudlægningsbkg. §

2, stk. 2 i København eller Frederiksberg kommune.

København/Frederiksberg kommune

RTS

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller

forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 21, stk. 1,

nr. 3, 2. pkt., jf. 26, nr. 2

I sager hos vurderingsmyndighed eller

vurderingsankenævn.

Vurderingsmyndighed eller

vurderingsankenævn

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller

forvaltningslovens § 16, stk. 1

I sager i T&S.

T&S

Ingen

Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller

forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 26, nr. 4, 2.

pkt.

I sager i LR.

T&S

Ingen

Sagsudlægningsbkg. § 14, stk. 3 + § 26,

nr. 4

Boafgiftsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 3, stk. 2

Fritagelse for boafgift efter § 15 i bkg. af 19. december

1999/1047

(Fortegnelse i TSS-cirk. 2002-28)

Skifteretten

Ingen

§ 18

§ 33, stk. 3

Fremtvingelse af indgivelse af

oplysninger ved hjælp af dagbøder.

RTS

T&S

Hovedregel

§ 36

Henstand med betaling af boafgift, jf.

bkg. 1999/1047 § 12, stk. 2.

Skifteretten

Ingen

§ 18

§ 42, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved

bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedregel

Bogføringsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 1, stk. 2

Fritagelse for loven.

T&S

Ingen

Bogføringslovens § 1, stk. 2 +

sagsudlægningsbkg. § 26, nr.

4

Børnefamilieydelseslov

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 5, stk. 4 og 5

Afgøre om en person opfylder betingelsen

i lovens § 2, nr. 1 om fuld skattepligt til Danmark efter KSL §

1.

RTS

T&S

Bekendtgørelse af lov om en

børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 5, stk. 4 og

5

§ 6, stk. 1

Udbetaling af ydelsen.

T&S

Ingen

Bekendtgørelse af lov om en

børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 6, stk.

1

Bekendtgørelse om

børneopsparingskonti

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 4, stk. 5

Tilladelse til at indestående hæves ved

sygdom.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 1 + § 26, nr. 4

§ 5, stk. 1

Dispensation i forbindelse med oprettelse

af mere end én børneopsparingskonto.

RTS

T&S

Hovedregel

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Afgørelser efter dobbeltbeskatnings-

overenskomster som "den kompetente myndighed".

T&S

Ingen

§ 14, stk. 2 + § 26, nr.

4

Ejendomsavancebeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 8, stk. 1, nr. 3

Erklæring om at udstykning vil betyde

væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående

bebyggelse.

RTS

T&S

§ 6, stk. 2, nr. 8 + § 22, nr. 1, jf. §

26, nr. 4

§ 10, stk. 2

Tilladelse til forlængelse af frist for

genopførelse ved erstatnings- og forsikringssummer.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf.

stk. 2 og § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 12, stk. 1

Henstand med betaling af skat af

ejendomsavance.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk.1, nr. 2 og § 12, stk. 1 , nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf.

stk. 2 og § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 12, stk. 4

Tillade at fristen for genanskaffelse

forlænges.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1 , nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf.

stk. 2 og § 26, nr. 2, 4 og

6

Ejendomsvurderingsloven

Indhold

1.instans

2. instans

Hjemmel

§ 47, 3. pkt.

Fremtvingelse af meddelese af oplysninger

ved hjælp af dagbøder.

RTS

T&S

Hovedregel

Etableringskontoloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 8, stk. 2

Tilladelse til forlængelse af

etableringsfristen.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2 og § 26, nr.

2

Fondsbeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 4, stk. 7

Tillade fonde eller foreninger at

hensættelser anvendes efter udløbet af 3-årsfristen.

SKAM (K/RTS/T&S)

RTS/T&S/LR

§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24,

stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 4, stk. 8

Tillade fonde at foretage visse

hensættelser til kulturelle, men ikke konkretiserede formål uden

krav om benyttelse inden for 5 år.

SKAM (K/RTS/T&S)

RTS/T&S/LR

§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24,

stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 4, stk. 9

Tilladelse til efterfølgende ændring af

hensættelser for fonde og foreninger.

SKAM (K/RTS/T&S)

LR

§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 24, stk. 1, nr.

5, jf. § 26, nr. 6

§ 15, stk. 3, nr. 3

Tillade fonde at indgive erklæring i

stedet for selvangivelse.

SKAM (K/RTS/T&S)

RTS/T&S/LR

§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24,

stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr.

6

Cirkulære 1987/157 om forrentning af visse

tilbagebetalingsbeløb

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Forrentning af tilbagebetalte skatter,

afgifter, gebyrer mv. på skatteministeriets område efter cirkulærets

bestemmelser.

KS

RTS

T&S

LR

RTS

T&S

Ingen

Ingen

§ 19 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og

§ 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 og

6

Forældelsesloven (1908-loven)

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 1, stk. 1, nr. 4

Træffe afgørelse i sager om forældelse af

indkomst- og formueskatter.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

RTS

RTS/T&S/LR

§ 11, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr. 2, jf.

stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 12, nr. 1 og § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk.

2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr.

6

Frigørelsesafgiftsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 6, stk. 1

Henstand med betaling af

frigørelsesafgift.

KS

RTS

§ 10 stk. 1, nr. 4 + § 21, stk. 1, nr. 1,

jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 7, stk. 4

Henstand med betaling af

frigørelsesafgift ud over 12 år.

KS

RTS

§ 10 stk. 1. nr. 4 + § 21, stk. 1, nr. 1,

jf. stk. 2 og § 26, nr.

2

Fusionsskatteloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 3, stk. 1

Tilladelse til skattefri fusion selvom om

kravet om ejertid og majoritet ikke er opfyldt.

RTS

Kan en regional told- og

skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen

kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1.

instans.

T&S

Ingen

§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr.

4

§ 4, stk. 1

Tilladelse til skattefri fusion, hvor der

udenfor normal samhandel er sket overdragelse af aktiver.

RTS

Kan en regional told- og

skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen

kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1.

instans.

T&S

Ingen

§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr.

4

§ 4, stk. 2

Tilladelse for selskaber stiftet inden

for en år forud for fusionen til anvendelse af reglerne i

fusionsskatteloven.

RTS

Kan en regional told- og

skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen

kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1.

instans.

T&S

Ingen

§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr.

4

§ 6, stk. 6

Dispensation fra fristen for indsendelse

af fusionsdokumenter.

RTS

Kan en regional told- og

skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen

kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1.

instans.

T&S

Ingen

§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr.

4

§ 8, stk. 6, 4. pkt.

Tilladelse til at underskud fra tidligere

år i et selskab kan bringes til fradrag i det modtagende

selskab.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr.

4

§ 13, stk. 4

Fritagelse for 1-måneders fristen for

indsendelse af fusionsdokumenter.

RTS

Kan en regional told- og

skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen

kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1.

instans.

T&S

Ingen

§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr.

4

§ 15, stk. 1

Tilladelse til beskatning efter § 15,

stk. 2-4 ved fusion mellem selskab hjemmehørende i Danmark og

selskab hjemmehørende i udlandet samt fastsættelse af særlige vilkår

for tilladelsen.

T&S

LSR

§ 14, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15,

stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4.

pkt.

§ 15, stk. 6

Tilladelse for selskaber hjemmehørende i

udlandet til at aktier anses for afhændet i det omfang, de

vederlægges med andet end aktier samt fastsættelse af særlige vilkår

for tilladelsen.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr.

4

§ 15 A, stk. 1

Tilladelse til beskatning efter § 15 B

ved spaltning, når begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i

en medlemstat samt fastsættelse af særlige vilkår for

tilladelsen.

T&S

LSR

§ 14, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15,

stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4.

pkt.

§ 15 B, stk. 1, 7. pkt. og stk.

2, 7. pkt.

Fastsættelse af fordeling af

sikkerhedsfondshen- læggelser ved spaltning.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr.

4

§ 15 B, stk. 6

Tilladelse til at § 15, stk. 4, 2.-14.

pkt. finder anvendelse, når et selskab hjemme- hørende i udlandet

spaltes samt fastsættelse af vilkår for tilladelsen.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr.

4

§ 15 C, stk. 1

Tilladelse til beskatning efter § 15 D

ved tilførsel af aktiver, når begge selskaber er omfattet af

begrebet selskab i en medlemstat.

T&S

LSR

§ 14, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15,

stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4.

pkt.

§ 15 D, stk. 2, 5. pkt og stk. 3,

5. pkt.

Fastsættelse af fordeling af

sikkerhedsfondshen- læggelser ved tilførsel af aktiver.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr.

4

Henstand

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Afgørelser om henstand i forbindelse med

klage.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

RTS

RTS/T&S/LR

§ 11, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr. 2, jf.

stk. 2, og § 26. nr. 4 + § 12, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk.

2 og § 26, nr. 4 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24, stk. 1, nr.

6, jf. § 26. nr.

6

Husdyrbeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 5, stk. 2

Tilladelse til at ændre den selvangivne

nedskrivningssats eller opgørelsesmetode i andre tilfælde end nævnt

i stk. 1.

KS

SKAM (KS/RTS/T&S)

LR

LR

§ 10, stk. 1, nr. 5 + § 24, stk. 1, nr.

2, jf. § 26, nr.

6

Investeringsfondsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 5, stk. 1

Godkendelse af henlæggelse, selvom

indskud er foretaget for sent.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 6 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 6, stk. 2

Forlængelse af 6-årsfristen for

anvendelse af henlæggelser.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 6 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2 og § 26, nr.

4

Kildeskattebekendtgørelsen

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 10

Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken

kommune en person skal forskudsregistreres eller ændring af

forskudsregistrering skal ske.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 4 + § 26, nr.

4

§ 15

Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken

kommune en person skal slutlignes.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 4 + § 26, nr.

4

§ 17 B, stk. 3

Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken

kommune et dødsbo skal skatteansættes.

RTS

T&S

Hovedregel

§ 53, stk. 2

Afgøre sagen ved administrativt

bødeforlæg.

RTS

Ingen

Kildeskattebekendtgørelsens § 53, stk.

2

Kildeskatteloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 22, stk. 2

Tilladelse til ændring af

indkomstår.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 45, stk. 3

Afgørelse af om en indkomst skal anses

for A- eller B-indkomst i forbindelse med indeholdelse af foreløbig

skat.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 52, stk. 2

Fremtvingelse af indgivelse af

forskudsskema ved hjælp af dagbøder.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 53, stk. 4

Fremtvingelse af indgivelse af

forskudsskema ved hjælp af dagbøder i forbindelse med ændring af

forskudsskema.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 56

Fremrykket afregning af indeholdt

kildeskat.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 57, stk. 3

Fritagelse for afgift efter stk.

2.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 66, stk. 2

Henstand med betaling af

udbytteskat.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 67, stk. 2, sidste

pkt.

Kontant udbetaling af udbytte.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 73, stk. 1, og stk.

6

Pålægge arbejdsgiver lønindeholdelse.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 73 B-D

Eftergivelse eller henstand med betaling

af skatter, bøder, erstatning mv.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 79, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved

bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 84, stk. 2

Fremtvingelse af underretning om

indeholdelser af A-skat ved hjælp af dagbøder.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 85, stk. 3

Pålæg af dagbøder for at fremskaffe

oplysninger om indholdelsespligtige.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 86, stk. 3

Pålægge dagbøder for at fremtvinge adgang

til eftersyn, indsendelse af regnskabsmateriale mv.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 89

Midlertidig fritagelse for betaling af

A-skat eller B-skat.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4

§ 89 A, stk. 1

Henstand med betaling af den del af

formueskatten, der vedrører ejerboligen for særlige

persongrupper.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,

nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr.

4

Konkursskatteloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 14

Træffe afgørelse om skattepligt af

konkursindkomsten.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk.

1, nr. 8 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21,

stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr.

4

§ 15, stk. 3

Skattepligt af konkursindkomsten ved

usikkerhed mv. om aktivets tilhørsforhold.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk.

1, nr. 8 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21,

stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr.

4

§ 20, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved

bødeforlæg.

RTS

Når

SKAM er T&S, træffer T&S afgørelse.

T&S

Når SKAM er T&S, er LR

klageinstans.

Hovedreglen + § 13,

stk. 1, nr. 1 + § 24, stk. 1,

nr. 6, jf. § 26, nr.

6

Kulbrinteopkrævningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 2, stk. 1

Skatteansættelse af skattepligtige, der

er omfattet af kulbrinteskattelovens kap. 2 og 3.

T&S

LR

§ 13.stk. 5 + kulbrinteopkrævningslovens

§ 2, stk. 1, 2. pkt.

Kulbrinteskatteloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 17, stk. 4

Helt eller delvis indrømmelse af

kulbrintefradrag.

MIN

Ingen

§ 17 + § 26, nr.

8

Kursgevinstloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 25, stk. 2, 3 pkt

Tilladelse til principskifte ved

opgørelse af gevinst/tab på børsnoterede obligationer og ikke

børsnoterede fordringer og gæld (fra lagerprincip til

realisationsprincip),jf. LL § 29.

KS

Hvis der er tale om selvstændig

erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S.

RTS

Hvis der er tale om selvstændig

erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen.

§ 10, stk. 1, nr. 9 og § 14, stk. 1, nr.

5 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 og 4

§ 25, stk. 3, 3 pkt

Tilladelse til at anvende den

gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelsen af gevinst/tab ved

afståelse af obligationer, jf. LL § 29.

KS

Hvis der er tale om selvstændig

erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S.

RTS

Hvis der er tale om selvstændig

erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen.

§ 10, stk. 1, nr. 9 og § 14, stk. 1, nr.

5 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 og 4

§ 25, stk. 5

Tilladelse til anden opgørelsesmetode

samt tilladelse til senere ændring af denne.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 5 + § 26. nr. 4

§ 33, stk. 2

Tilladelse til at gevinst og tab på

kontrakter medregnes efter realisationsprincippet.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 5 + § 26, nr.

4

Ligningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 8 B, stk. 1, 4.

pkt.

Tilladelse til at udgifter til forsøgs-

og forskningsvirksomhed fradrages eller afskrives før påbegyndelse

af erhverv.

LR

Ingen

§ 16 + § 26, nr. 6

§ 16 A, stk. 2

Fritagelse for beskatning som almindelig

indkomst for beløb udloddet i forbindelse med nedsættelse af aktie-

eller andelskapitalen i et selskab.

KS

SKAM KS/RTS

/T&S

RTS

RTS

/T&S/LR

§ 12, stk. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf.

stk. 2 og § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og

6

§ 16 A, stk. 3

Fritagelse for beskatning som almindelig

indkomst for beløb udbetalt ved udlodning af likvidationsprovenu

forud for det kalenderår, hvor i selskabet opløses.

KS

SKAM KS/RTS

/T&S

RTS

RTS

/T&S/LR

§ 12, stk. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf.

stk. 2 og § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og

6

§ 16 B, stk. 2

Fritagelse for beskatning som almindelig

indkomst ved en aktionær, andelshavers eller lignendes afståelse af

aktier, andelsbeviser eller lignende til det udstedende selskab.

KS

SKAM KS/RTS

/T&S

I

tilfælde, hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut,

pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir, og anmodningen

omfatter en gruppe af skatteydere: T&S.

RTS

RTS

/T&S/LR

I tilfælde,

hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut, pengeinstituttet har

udstedt det pågældende papir, og anmodningen omfatter en gruppe af

skatteydere: Ingen.

§ 12, stk. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf.

stk. 2 og § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og

6

§ 17 E, stk. 6

Genoptagelse af afgiftsberegning.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 33 E, stk. 10

Fritagelse for anvendelse af stk. 1-6 om

udtrædelse af sambeskatning.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 6 + § 26, nr. 4

§ 33 E, stk. 11

Fritagelse for anvendelse af stk. 2, 1.

pkt. om, at afhændelse af aktier eller anparter behandles som

udtrædelse af sambeskatning.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 6 + § 26, nr. 4

§ 33 G, stk. 1

Eftergivelse af skat, når der indgår

aktieudbytte efter LL § 16 A.

RTS

T&S

Hovedreglen

Opkrævning og inddrivelse af bøder, der er

pålagt efter skattekontrollovens § 20

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Afgørelser om opkrævning og inddrivelse

af bøder, der pålagt efter skattekontrollovens § 20, bortset fra

tilfælde, hvor bøden opkræves sammen med en bøde for overtrædelse af

merværdiafgiftsloven, arbejdsmarkedsfondsloven eller

kildeskatteloven, bortset fra kildeskattelovens § 75.

KS

RTS

§ 11, nr. 4 + § 21, stk. 1, nr. 2, jf.

stk. 2 og § 26, nr.

2

Opkrævningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 2, stk. 7

Indbetaling af skatter og

afgifter.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 3, stk. 2

Angivelse via elektronisk

dataoverførsel.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 4, stk. 1

Fastsættelse af tilsvar af skatter og

afgifter ved udeladt angivelse.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 4, stk. 3

Inddragelse af virksomhedens

registrering.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 5, stk. 2

Skønsmæssig ansættelse som følge af, at

tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskaber.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 8

Fritagelse for afgift for foreløbige

fastsættelser af tilsvar, gebyr og renter, når det p.g.a. særlige

omstændigheder findes rimeligt.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 9, stk. 4

Angivelsespligtige varer fra andre

EU-lande.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 11, stk. 1

Sikkerhedsstillelse, når

1) skatter og afgifter indberettes for sent,

2) selvangivelse indsendes for sent og

3) virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af

virksomheden.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 11, stk. 2 og 3

Sikkerhedsstillelse i tilfælde af

tidligere konkurs og insolvens.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 11 a, stk. 4

Frigivelse af sikkerhedsstillelse

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 12

Negative tilsvar og tilbagebetalinger.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 14

Lønindeholdelse for ubetalte

beløb.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 15

Eftergivelse.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 18, stk. 1

Overtrædelser, der ikke kan føre til

højere straf end bøde.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 18, stk. 4

Opkrævning og inddrivelse af

administrative bøder.

RTS

T&S

Hovedreglen

Pensionsafkastbeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 27, stk. 1

Ændring af opgørelsen og beregningen af

beskatningsgrundlaget.

T&S, hvis T&S og den

skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle

sager.

Andre sager: LR.

LR, hvis T&S og den skattepligtige er

enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager:

LSR.

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.

7

§ 27, stk. 7

Genoptagelse af egen tidligere

ansættelse.

T&S, hvis T&S og den

skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle

sager.

Andre sager: LR.

LR, hvis T&S og den skattepligtige er

enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager:

LSR.

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.

7

§ 29, stk. 1

Skønsmæssig opgørelse af

beskatningsgrundlaget ved for sen indsendelse af opgørelse.

T&S, hvis T&S og den

skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle

sager.

Andre sager: LR.

LR, hvis T&S og den skattepligtige er

enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.

Andre sager:

LSR.

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.

7

§ 29, stk. 4

Pålæggelse af dagsbøder til fremtvingelse

af indgivelse af opgørelse over beskatningsgrundlaget.

T&S

Ingen

§ 13, stk. 3 + § 26, nr. 4

§ 33, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved

bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

Pensionsbeskatningsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 6

Tilladelse til at reglerne for

pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på visse særlige

institutioner.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 7 + § 26. nr.

4

§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1.

pkt.

Godkendelse af anbringelse af

rateopsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller

sparekasse.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 7 + § 26, nr.

4

§ 12, stk. 1, nr. 1, 1.

pkt.

Godkendelse af anbringelse af opsparing i

pensionsøjemed i en anden institution end bank eller

sparekasse.

T&S

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 7 + § 26, nr. 4

§ 19 E

Fritage helt eller delvist for

indkomstskattepligt efter §§ 19 A-19 D.

KS

RTS

§ 12, stk. 1 nr. 10 + § 21, stk. 1, nr,

1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 21 A, stk. 2

Tilladelse til tilbagebetaling af beløb,

der overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 10 + § 21, stk. 1, nr,

1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 26, stk. 5

Fritagelse for afgiftsberigtigelse efter

stk. 4, 3. pkt.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 61, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved

bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

Realrenteafgiftsloven

Realrenteafgiftsloven erstattes efter en overgangsperiode af

pensionsafkastbeskatningsloven.

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 18, stk. 1

Ændring af opgørelsen og

afgiftsberegningen.

T&S, når T&S og den

skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset

fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager:

LR.

LSR, når T&S og den skattepligtige/

pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der

vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LSR.

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.

7

§ 18, stk. 7

Genoptagelse af egen tidligere foretagen

ansættelse.

T&S, når T&S og den

skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset

fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager:

LR.

LSR, når T&S og den skattepligtige/

pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der

vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LSR.

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.

7

§ 20, stk. 1

Skønsmæssig opgørelse af

afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved manglende

indgivelse af opgørelsen.

T&S, når T&S og den

skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset

fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager:

LR.

LSR, når T&S og den skattepligtige/

pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der

vedrører principielle spørgsmål.

Andre sager: LSR.

§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.

7 og realrenteaf- giftslovens § 18 og § 20

§ 20, stk. 4

Fremtvingelse af indgivelse af opgørelse

ved dagbøder.

T&S

Ingen

§ 13, stk. 3 + § 26, nr. 4

§ 22

Afgøre sagen administrativt ved

bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 2

Afgiftsfritagelse for afgift af

motorkøretøjer.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven

§ 29 A, stk. 1, nr. 2

§ 3, stk. 1-3

Fritagelse for afgift af motorkøretøjer

efter stk. 1-3.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven

§ 29 A, stk. 1, nr. 2

§ 3 A, stk. 1

Tilladelse til betaling af afgift efter

stk. 2 for biler, der registreres mhp. tidsbegrænset anvendelse her

i landet.

RTS

T&S

Hovedreglen

§§ 4-6

Afgiftens beregning efter

satser.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven

§ 29 A, stk. 1, nr. 3

§ 7

Afgift af reparerede og ombyggede

køretøjer.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven

§ 29 A, stk. 1, nr. 1

§ 7 A

Fritagelse for afgift af reparerede og

ombyggede køretøjer.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven

§ 29 A, stk. 1, nr. 1

§ 8

Afgiftspligtig værdi for nyt

køretøj.

RTS

LSR

Hovedreglen

Registreringsafgiftsloven

§ 29 A, stk. 1, nr. 4

§ 13, stk. 1, 1. pkt.

Vurdering af køretøj til

afgiftsberigtigelse.

Vurderings-mændene

Vurderings-myndigheden

Registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1,

1. pkt. + cirk. nr. 139 af 19. juni 1991 § 4, stk. 2

§ 13, stk. 1, 3. pkt.

F.s.v.a. spørgsmål om overholdelse af de

af skatteministeren fastsatte bestemmelser om vurderingsmændenes

virke.

Vurderings-mændene

T&S

Registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1,

1. pkt. og cirk. nr. 139 af 19. juni 1991 § 4, stk. 2 +

sagsudlægningsbekendt-gørelsens § 22, nr. 3, jf. § 26, nr.

4

§ 18, stk. 1

Påbud om at indgive angivelse for en

kortere periode end 1 måned samt kræve fuld sikkerhedsstillelse.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 18, stk. 2

Inddragelse af registreringen.

RTS

T&S

Hovedreglen

Selskabsskatteloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 3, stk. 4

Tilladelse til at reglerne i SEL § 3,

stk. 2 og 3 benyttes på selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1

og 2 når en del af aktiekapitalen mv. ejes af en forening med

almenvelgørende formål.

RTS

For selskaber, hvor SKAM er

T&S: T&S.

T&S

For selskaber, hvor SKAM er

T&S: LR.

Hovedreglen

§ 13, stk. 1, nr. 2 + §

24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 5, stk. 3

Forlængelse af frist for indsendelse af

anmeldelse i forbindelse med opløsning eller overgang til skattefri

virksomhed, samt pålæggelse af dagbøder for at fremtvinge

indsendelsen af anmeldelsen.

SKAM KS/RTS/T&S

RTS/T&S/LR

§ 12, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2,

4 og 6

§ 5 A, stk. 2, sidste

pkt.

Forlængelse af frist for indsendelse af

anmeldelse ved ændring af selskab til beskatning efter § 1, stk. 1,

nr. 3 samt fastsættelse af bøde ved undladelse heraf.

RTS

For selskaber, hvor SKAM er

T&S: T&S.

T&S

For selskaber, hvor SKAM er

T&S: LR.

Hovedreglen

§ 13, stk. 1, nr. 2 + §

24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 7, sidste pkt.

Fastsættelse af bøde ved undladelse af

indsendelse af anmeldelse mv., når udenlandske selskaber, der er

undergivet begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører

med at drive skattepligtig virksomhed her i landet.

RTS

For selskaber, hvor SKAM er

T&S: T&S.

T&S

For selskaber, hvor SKAM er

T&S: LR.

Hovedreglen

§ 13, stk. 1, nr. 2 + §

24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 10, stk. 2

Tilladelse til omlægning af

regnskabsår.

SKAM KS/RTS/T&S

RTS/T&S/LR

§ 12, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26. nr. 2,

4 og 6

§ 10, stk. 3

Påklage af tvangsmæssig omlægning af

indkomstår.

RTS

Når T&S er SKAM:

T&S

T&S

Når T&S er SKAM:

Ingen

Hovedreglen

§ 12

Tilladelse til anden

opgørelsesmåde.

T&S efter indstilling fra

LR

Ingen

§ 14, stk. 1, nr. 8 + § 26, nr.

4

§ 17, stk. 2, 1. pkt.

Datterselskabslempelse.

SKAM

KS/RTS/T&S

RTS/T&S/LR

§ 12, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2,

4, og 6

§ 29 A, stk. 2

Opkrævning af ordinær

acontoskat.

T&S

Selskabsskattelovens § 29 A, stk. 2

§ 29 C

Nedssættelse af

a-contoskat.

RTS

Når T&S er SKAM:

T&S.

T&S

Når T&S er SKAM:

Ingen.

Hovedreglen

§ 29 D

Tilbagebetaling af overskydende skat før

skatteansættelsen af indkomståret er foretaget.

RTS

Når T&S er SKAM:

T&S.

T&S

Når T&S er SKAM:

Ingen.

Hovedreglen

§ 29 E, stk. 2

Tilbagebetaling af overskydende skat før

skatteansættelsen.

RTS

Når T&S er SKAM:

T&S.

T&S

Når T&S er SKAM:

Ingen.

Hovedreglen

§ 31, stk. 1

Tilladelse til sambeskatning.

Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. TSS-cirkulære

2001-41 .

SKAM

KS/RTS/T&S

LR

TSS-cirkulære

2001-41

Skattekontrolloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 3, stk. 5

Fritagelse for opbevaring af

regnskabsmateriale i Danmark.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 4, stk. 4

Henstand med

selvangivelsesfristen.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

Ingen

§ 10, stk. 1, nr. 12 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 26, nr. 1

§ 5, stk. 1, sidste

pkt.

Fritagelse for skattetillæg.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 12 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1,

nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 5, stk. 2, 1. pkt.

Fremtvinge indgivelse af selvangivelse

ved hjælp af dagbøder.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

RTS

RTS/T&S/LR

§ 10, stk. 1, nr. 12 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1,

nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og 6

§ 9, stk. 1

Pålæggelse af dagbøder.

RTS

Når SKAM er T&S:

T&S.

T&S

Når SKAM er T&S:

LR.

Hovedreglen

§ 13, stk. 1 + § 24, stk.

1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6

§ 10 F, stk. 2

Afgørelse af, om der foreligger et

skattearragement.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 20, stk. 1

Kompetence til at afgøre visse

skattestraffesager ved bødeforlæg, jf. T&S-cirk.

2000-23.

Ligningsrådet træffer afgørelse i sager

nævnt i cirkulærets afsnit A, Told- og Skattestyrelsen træffer

afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit B og told- og

skatteregionerne træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets

afsnit C.

Ved udarbejdelsen af bødeforlæg er der

tale om et tilbud, der ikke kan påklages. Accepteres tilbuddet ikke,

skal spørgsmålet om overtrædelsen af skattekontrollovens afsnit III

afgøres ved domstolene som en straffesag efter retsplejelovens

regler.

TSS-cirkulære

2000-23

Skattestyrelsesloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

Den tidligere § 4, stk.

2

Ekstraordinær genoptagelse af mere end 3

år gamle skatteansættelser for indkomstår før 1997, såfremt den

nugældende § 35 er til ugunst for skatteyder.

RTS

Når SKAM er T&S:

T&S

T&S

Når SKAM er T&S:

LR

§ 13, stk. 1, nr. 4 + § 24, stk. 1, nr.

6, jf. § 26, nr. 6

§ 17, stk 3, 2. pkt.

Visse afgørelser om bindende

forhåndsbesked efter skattestyrelseslovens § 20 A, jf. T&S cirk.

1996-12

RTS

LSR

Skattestyrelseslovens § 17, stk. 3, 2.

pkt. + sagsudlægningsbekendt-gørelsens § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.

7

§ 19, stk. 1, 1. pkt.

Revision af ejendomsvurderinger.

RTS

Sager, der af T&S i samråd med

LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR: LR.

LSR

Sager, der af T&S i

samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR:

LSR.

skattestyrelseslovens § 19 + §

23

§ 20 A

Anmodning om bindende

forhåndsbesked.

LR

Visse sagstyper er udlagt i 1.

instans til told- og skatteregionerne, se ovenfor under

skattestyrelselovens § 17, stk. 3, 2. pkt.

LSR

Skattestyrelseslovens § 20 A + § 23, stk.

1, nr. 6

§ 20 E

Bindende ligningsvar til fysiske personer

og dødsboer

KS

Skatteankenævn + LSR

Skattestyrelseslovens § 5 +

Skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 9, jf. § 5

§ 22 A, stk. 3, sidste

pkt.

Forlængelse af klagefrist.

MIN

Ingen

Skattestyrelseslovens § 22 A, stk.

3

§ 22 A, stk.

4

Træffe afgørelse om, at se bort fra en

overskridelse af klagefristen.

Vurderingsankenævnet

LSR

Skattestyrelseslovens § 22 A, stk. 4, jf.

§ 23, stk. 1, nr. 5

§ 32

Afgørelse om genoptagelse med henblik på

ændring til den skatte- eller afgiftspligtiges fordel af sager, der

har været påkendt af Landsskatteretten

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 33 A

Afgørelse om omkostningsgodtgørelse af

udgifter til sagkyndig bistand i skatte-, afgifts- og

toldsager.

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 33 I

Afgøre sagen administrativt ved

bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

Den tidligere §

35, stk. 1, nr. 1-7 og 10

Tilladelse til, at skatteansættelsen

foretages eller ændres for indkomstårene 1997 -

1999efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister

i skattestyrelseslovens § 34, såfremt nugældende § 35 er til ugunst

for skatteyder.

Ligningsmyndigheden

Som almindelig klage over en

skatteansættelse

Den almindelige

ligningskompetence

Den tidligere §

35, stk. 1, nr. 8

Ændre en skatteansættelse for

indkomstårene 1997 - 1999 efter udløbet af ansættelses- fristerne i

skattestyrelseslovens § 34 som følge af revisionskompetencen efter

skattestyrelselovens § 14 og §15, såfremt nugældende § 35 er til

ugunst for skatteyder.

RTS/T&S/LR

LSR

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr 8,

jf. § 14 og § 15 + § 2423, stk. 1, nr. 1-3

Den tidligere § 35,

stk. 1, nr. 9

Tilladelse til, at skatteansættelsen

for indkomstårene 1997 - 1999 ændres som følge af fejl begået

af en skatteansættende myndighed, såfremt nugældende § 35 er til

ugunst for skatteyder.

RTS

Er den skatteansættende myndighed

T&S eller Ligningsrådet: T&S.

T&S

Er den skatteansættende

myndighed T&S eller Ligningsrådet: Ingen.

Hovedreglen

og § 14, stk. 1, nr.

9 + § 26, nr. 4

§ 35, stk. 1, nr. 1 - 5 og

7

Tilladelse til, at skatteansættelsen

foretages eller ændres for efter udløbet af de ordinære

ansættelsesfrister i skattestyrelseslovens § 34. (For 1999 og

tidligere dog dagældende regler, hvis disse er til gunst for

skatteyder.)

Ligningsmyndigheden

Som almindelig klage over en

skatteansættelse

Den almindelige ligningskompetence

§ 35, stk. 1, nr.

6

Ændre en skatteansættelse efter udløbet

af ansættelses- fristerne i skattestyrelseslovens § 34 som følge af

revisionskompetencen efter skattestyrelselovens § 14 og § 19. (For

1999 og tidligere dog dagældende regler, hvis disse er til gunst for

skatteyder.)

RTS/T&S/LR

LSR

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr 6,

jf. § 14 og § 19

§ 35, stk. 1, nr.

8

Tilladelse til, at skatteansættelsen

ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed.

(For 1999 og tidligere dog dagældende regler, hvis disse er til

gunst for skatteyder.)

RTS

Er den skatteansættende myndighed

T&S eller Ligningsrådet: T&S.

T&S

Er den skatteansættende

myndighed T&S eller Ligningsrådet: Ingen.

Hovedreglen

§ 35 C, stk. 1, nr.

4

Tilladelse til ændring af

afgiftstilsvaret efter udløbet af de ordinære frister i

skattestyrelsesslovens § 35 B

RTS

T&S

Hovedreglen

§ 37 C

Tilladelse til omgørelse.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

LR

LR

§ 10, stk. 1, nr. 13 og § 12, stk. 1, nr.

1 + § 24, stk. 1, nr. 3, jf. § 26, nr.

6

Varelagerloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 7, stk. 2

Tilladelse til ændring af opgørelsesmåde

for varelagre.

KS

SKAM KS/RTS/T&S

LR

LR

§ 10, stk. 1, nr. 12 + § 12, stk. 1, nr.

1 + § 24, stk. 1, nr. 4, jf. § 26, nr.

6

Virksomhedsgodtgørelsesloven - Loven er ophævet

med virkning fra og med indkomståret 2001.

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 1, stk. 1-3

Ydelse af årlig godtgørelse.

KS

RTS

§ 10, stk. 1, nr. 15 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2

§ 3, stk. 1

Afgøre sagen administrativt ved

bødeforlæg.

RTS

T&S

Hovedreglen

Virksomhedsomdannelsesloven

Indhold

1. instans

2. instans

Hjemmel

§ 3, stk. 3

Tilladelse til ændret

regnskabsperiode.

SKAM KS/RTS/T&S

RTS/T&S/LR

§ 12, stk. 1, nr. 4 + § 21, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2, og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6,

jf. § 26, nr. 4 og 6

Bilag 2: Skrivelse af 28. marts 1990 om

bemyndigelse til amtsskatteinspektoraterne (senere de regionale told- og

skattemyndigheder) i en række spørgsmål

SKATTEMINISTERIET

Told- og

Skattestyrelsen

Til

amtsskatteinspektørerne

HJM/pt/27

007/001-51 28. marts 1990

Told- og Skattestyrelsen

bemyndiger hermed i medfør af § 16, stk. 1 i lov nr. 824 af 19. december

1989 (skattestyrelsesloven) amtsskatteinspektoraterne til at varetage

følgende opgaver:

Føre det direkte tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og

formue, værdiansættelse mv. i dødsboer og vurdering af fast ejendom sker

på behørig og ensartet måde, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1.

Afholde instruktionsmøder mv. med henblik på at forsyne de kommunale

skattemyndigheder med oplysninger til brug ved ligningen og vurderingen

mv., jf. § 13, stk. 2.

Undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser,

jf. §14, stk. I.

Undersøge de lokale skattemyndigheders konkrete arbejde, herunder

deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og skyldrådenes møder,

jf. § 14, stk. 2.

Foretage ansættelser, hvor disse ikke tidligere er foretaget, jf. §

14, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.

Ændre ansættelser, der er foretaget af den kommunale

ligningsmyndighed, hvis de anses for urigtige jf. § 14, stk. 4, 2. pkt.

Forelægge kendelser, afsagt af et skatteankenævn, for Ligningsrådet,

hvis de anses for urigtige, jf. § 14, stk. 5.

Pålægge de kommunale skattemyndigheder at foretage ansættelser, hvor

disse med urette ikke er foretaget, jf. § 16, stk. 6.

Opgøre afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregne gaveafgift,

jf. § 12, stk. 2. Klage over værdiansættelser indsendes fortsat til

Landsskatteretten, og klage over gaveafgiftsberegningen i øvrigt

indsendes til Told- og Skattestyrelsen.

Det bemærkes, at der skal gives underretning til de kommunale

skattemyndigheder, når der indledes en revisionsmæssig undersøgelse af en

påklaget ansættelse, ligesom der skal gives underretning om resultatet af

undersøgelsen.

Amtsskatteinspektoraterne bemyndiges endvidere til fortsat at varetage

de opgaver, der i henhold til lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer er

tillagt amtsskatteinspektoraterne.

De omhandlede opgaver varetages i perioden fra 1. april 1990 til 30.

april 1990 af amtsskatteinspektoraterne inden for de hidtidige geografiske

områder, jf. § 2, stk. 3 i Skatteministeriet bekendtgørelse af 22. marts

1990 om landets inddeling i told- og skatteregioner.

Den 1. maj 1990 overgår bemyndigelsen til told- og

skatteregionerne.

Med venlig hilsen

Bilag 3: Oversigt over dekoncentreret

virksomhed

1. Skatte-, told- og afgiftslovgivningen indeholder bestemmelser om, at

skatteministeren i forskelligt omfang kan bestemme, hvilken myndighed, der

skal træffe afgørelse efter loven, og om adgangen til at klage

administrativt over disse afgørelser, herunder om at en sådan afgørelse

ikke kan påklages.

Bestemmelserne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002

om myndighedsinddeling og sagsudlægning

(sagsudlægningsbekendtgørelsen).

2. Efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3 kan direktøren for

Told- og Skattestyrelsen i de i § 6, stk. 1 og 2 nævnte tilfælde, dvs.

tilfælde, hvor kompetencen i 1. instans ligger hos de regionale told- og

skattemyndigheder, respektive Københavns eller Frederiksberg kommuner,

bemyndige en enkelt eller enkelte regionale told- og skattemyndigheder til

at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende alle sager på et bestemt

område (dekoncentreret opgavevaretagelse).

3. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har efter § 6, stk. 3, i

sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt afgørelsen i følgende sagstyper til

følgende told- og skatteregioner og toldcentre:

Afgørelser om fritagelse for boafgift for almenvelgørende

institutioner mv. efter boafgiftsloven, § 3, stk. 2, træffes af ToldSkat

Nordsjælland-Bornholdm. ToldSkat Nordsjælland-Bornholm træffer endvidere

afgørelse i sager om optagelse i kommende cirkulærer om almengørende

eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser,

institutioner mv. samt religiøse samfund som er godkendt i henhold til

boafgiftslovens § 3, stk. 2, ligesom myndigheden foretager den løbende

kontrol med, at betingelserne for optagelse på listen fortsat er til

stede.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af

kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 2, træffes af ToldSkat Vestjylland.

Bemyndigelsen omfatter registrering af de skattepligtige, information og

vejledning, arbejdsgiverkontrolfunktioner samt forberedelse af

Ligningsrådssager. Endvidere opkrævning af indeholdt skat i henhold til

kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 og stk. 4. For så vidt angår

indkomstansættelse bemyndiges ToldSkat Vestjylland til at træffe

afgørelse i 1. instans. Denne bemyndigelse gælder ikke sager, der

vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt fast

praksis.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af udbyttedeling

(medarbejderobligationer), jf. ligningsloven, § 7 A, stk. 1 nr. 3 og og

stk. 6, træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser om godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser,

institutioner mv. efter ligningsloven, § 8 A, stk. 2, 1. pkt. og § 12,

stk. 3, træffes af ToldSkat Nordsjælland-Bornholm. ToldSkat

Nordsjælland-Bornholm forestår ligeledes kontrollen med de godkendte

foreninger mv.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af frigivne

lejeforhøjelsesbeløb fra Grundejernes Investeringsfond, jf.

ligningsloven, § 14 C, træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13.

momsdirektiv efter momsloven, § 45, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af

ToldSkat Sydjylland.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter reglerne i

pensionsbeskatningslovens afsnit I og II, jf. lovens § 38

(afgiftsafregningen)* træffes af ToldSkat Sydsjælland. ToldSkat

Sydsjælland træffer endvidere afgørelser efter pensionsbeskatningslovens

§ 40 A og § 41, stk. 5-6, jf. bek. nr. 326 af 10. maj 2001, §§ 38-43.

*Afgørelser i første instans efter pensionsbeskatningslovens § 14 A,

§ 18 A, stk. 3, § 25, § 28, § 29, § 29 A, § 29 B, § 29 C, § 30, § 31, §

42, stk. 2, § 49 A, stk. 2 og 5 som led i tilsynet med

pensionsinstitutternes afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens

§ 38 træffes af den regonale told- og skattemyndighed. Afgørelsen

træffes af den regionale told- og skattemyndighed, hvor den

afgiftspligtige har bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden

eller, hvis bopælen her i landet var opgivet på dette tidspunkt, af den

regionale told- og skattemyndighed, hvor den, der har indbetalt

afgiften, har forretningssted. Samme regionale told- og skattemyndighed

påkender ligeledes klager over pensionsinstituttets afgiftsberegning

efter pensionsbeskatningslovens § 38, jf. lovens § 39, stk. 2. Såfremt

ToldSkat Sydsjælland finder, at der i forbindelse med

pensionsinstitutternes m.v. afregning af afgift efter

pensionsbeskatningslovens § 38 til regionen skal foretages korrektioner,

der kræver en egentlig ændring af afgiftsgrundlaget eller den anvendte

afgiftssats, orienteres den kompetente regionale told- og

skattemyndighed (jf. ovenfor) herom. ToldSkat Sydsjælland orienterer

endvidere den kompetente regionale told- og skattemyndighed, (jf.

ovenfor) om indbetaling af afgift, efter pensionsbeskatningslovens § 18

A, stk. 3, der skal bruges til dækning af ældre års skatter, jf. bek.

nr. 326 af 10. maj 2001, §§ 18 og 19.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter

realrenteafgiftsloven træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser i forbindelse med opkrævning af skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovens § 30, træffes af ToldSkat

Sydsjælland.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af skattekontrolloven,

§ 11 A, stk. 6-7, § 11 B, stk. 6-7 og § 11 C, stk. 5-6, træffes af

ToldSkat Sydjylland.

Afgørelser om afgiftsgodtgørelser efter tinglysningsafgiftslovens §

24, træffes af ToldSkat SydsjællandTold- og Skatteregion Høje Taastrup.

Afgørelser om dispensation efter sømandsfradragsloven, § 5, stk. 1,

træffes af ToldSkat København.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale

organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf.

toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983

om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete

aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner

og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og

miljøafgiftslovgivningen, træffes af ToldSkat København. Undtaget herfra

er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til

NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på

øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel

ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIR-BRIG), der

træffes af ToldSkat Østjylland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til

internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede

personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af

28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold

til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og

institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og

miljøafgiftslovgivningen, træffes af ToldSkat Sydsjælland. Undtaget

herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til

NATO-hovedkvarterer og -personel samt til udenlandske officerer på

udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i

Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af ToldSkat Østjylland.

Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til

diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede

personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af

28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, lov om

diplomatiske forbindelser, lov om konsulære forbindelser, og toldloven,

§ 4, nr 1. og 2., samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen,

træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser om depositum for registreringsafgift af udenlandske

køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, jf. cirkulære nr. 139 af 19.

juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer mv., hvor henvendelsen fra

udlandet ikke kan henføres til én bestemt region, træffes af ToldSkat

Sydsjælland.

Afgørelser i forbindelse med administration af standardpriser for

fabriksnye køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af ToldSkat

Sydsjælland.

Afgørelser om optagelse af køretøjer på last- og

varevognsfortegnelsen, herunder fortegnelsen over autocampere, jf.

registreringsafgiftsloven, træffes af ToldSkat Sydsjælland.

Afgørelser i forbindelse med administrationen af lov nr. 956 af 25.

november 1994 om vejbenyttelsesafgift træffes af ToldSkat Nordjylland.

Afgørelser om krav på tilbagebetaling af moms af sportsaktiviteter

træffes af ToldSkat København.

Afgørelser i forbindelse med modtagelse af angivelse og

afgiftsbetaling mv. efter ligningslovens § 28 A, stk. 3, jf. § 28 B,

stk. 1, og Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 2001

(aktieaflønningsordningen) træffes af ToldSkat Nordsjælland-Bornholm.

Det bemærkes samtidig, at de regionale told- og skattemyndigheder i

øvrigt forestår kontrollen og opkrævningen på området og træffer

afgørelse vedrørende værdiansættelsen af overdragne aktier mv. og om,

hvorvidt overdragelsen er omfattet af ligningslovens § 28 A.

Afgørelser om inddrivelse af restancer for det offentlige, som nævnt

i skrivelse af 28. juni 1991 om samling af restanceinddrivelse og

finansforvaltning i Hypotekbanken (i Retsinformation nr. 12225) og

cirkulæreskrivelse nr. 198 af 15. december 1999 om inddrivelse af

statslige restancer i Finansstyrelsen træffes af ToldSkat København.

Afgørelser om godtgørelse af afgifter af fremmed staters herværende

honorære konsulers indkøb i det omfang de indkøbte varer og ydelser

anvendes fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste, jf.

momslovens § 45, stk. 2, 2. pkt., træffes af ToldSkat

København*.

*Retningslinjerne for godtgørelse af afgifter til

honorære konsuler er beskrevet i Momsvejledning 2002, afsnit K.1.2.

Afgørelser efter

momslovens § 66 om særordningen for

tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til

ikke afgiftspligtige personer inden for EU træffes af ToldSkat

Sydjylland.

Afgørelser efter

momslovens § 47, stk. 3, om registrering af

virksomheder, der ikke er registreret ved en fiskalrepræsentants

hjemregion, træffes af ToldSkat Sydjylland.

4. Regionernes og toldcentrenes afgørelse kan, for så vidt der ikke er

klageadgang til Landsskatteretten, påklages til Told- og Skattestyrelsen,

jf. § 22 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Fristen for klage er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf.

§ 20 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Bilag 4: Oversigt over afgørelser, som kan

påklages til Landsskatteretten

Lov om afgift af affald og råstoffer:

Spørgsmål om afgiftspligt efter kapitel 1 og 2.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter § 1, stk.

2, § 2, stk. 2, og § 5.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 6 og 7.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 10 og 12.

Spørgsmål om virksomheders registreringspligt efter kapitel 2.

Lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.

(aktieafgiftsloven):

Spørgsmål om opgørelse, anmeldelse eller afgiftsberegning efter § 8,

stk. 1 og 2.

Lov om afgift af ansvarsforsikringer for

motorkøretøjer m.v.:

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 9, stk. 2.

Lov

om arbejdsmarkedsfonde:

Spørgsmål om bidragspligt efter § 7.

Spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8-10.

Spørgsmål om indeholdelsespligt.

Lov om afgift af

bekæmpelsesmidler:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi, herunder den af de statslige

told- og skattemyndigheder fastsatte værdi efter § 8, stk. 1.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige omsætning.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 14-16.

Lov om afgift af dødsboer og gaver

(boafgiftsloven):

Spørgsmål om ændret gaveafgiftsberegning efter § 35.

Lov

om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift):

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige vægt.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse efter § 7.

Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt, jf. § 2, stk. 2, og §§ 6-8.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser

efter § 9, § 11, § 20, § 21 og § 22, stk. 8.

Spørgsmål om fastsættelse af vægten af en vares

dækningsafgiftspligtige bestanddele efter § 22.

Lov om afgift

af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter § 2, stk. 5-9

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser

efter §§ 6 og 8.

Lov om afgift af elektricitet:

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang, jf. §§ 1 og 2.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter §§ 5 og

6.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser

efter § § 11 og 11b.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 14, stk.

2.

Lov om afgift af visse flyrejser:

Spørgsmål om, hvilket antal passagerer afgiften skal svares af.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelsen efter § 2, stk. 4.

.

Lov om forskellige forbrugsafgifter:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 11 og 11 a.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser

efter § 24.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 18.

Lov om

afgift af naturgas og bygas:

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 10 og § , stk. 2.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 28, stk.

2.

Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.

(kildeskat):

Spørgsmål om indeholdelsespligt efter

kildeskatteloven.

Lov om afgift af konsum-is:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter § 1, stk. 5 og 6.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 7 og 8.

Lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter:

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser

efter §§ 7-9.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 19, stk.

2.

Lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven):

Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 14 D.

Lov om afgift

af lystfartøjsforsikringer:

Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk.

2.

Lov om afgift af lønsum m.v.:

Spørgsmål om afgrænsningen af afgiftspligtige virksomheder efter §

1, § 2, stk. 3, og § 2 a.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter § 4.

Lov om visse

miljøafgifter:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvad der skal medregnes i den afgiftspligtige

omsætning efter § 5.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter § 2, § 6, 3. og 4. pkt., § 9 og § 14, stk. 1.

Lov om

afgift af mineralvand:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 8, 9 og 11.

Momsloven:

Spørgsmål om afgrænsning af afgiftspligtige personer efter kapitel

2.

Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige transaktioner

efter kapitel 3.

Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er

her i landet efter kapitel 4.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.

Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.

Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for at anvende de

særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og

antikviteter efter kapitel 17.

Lov om afgift af hermetisk

forseglede nikkel cadmium-akkumulatorer (lukkede

nikkelcadmium-batterier):

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om det afgiftspligtige antal.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og

afgiftsgodtgørelserefter §§ 8, 9, 10 og 19, stk. 6.

Lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter § 9, § 10, stk. 1, § 11 og § , stk. 4.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 29, stk.

1.

Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvilken vægt afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 7, 8, 9 og 18, stk. 6.

Lov om beskatning af

pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven):

Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 39, stk. 1 og 2.

Lov

om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.:

Spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk.

2 og 3, og §§ 7 og 7A.

Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter §§ 2 og 3, stk.

1-3.

Spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6.

Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.

Skattestyrelsesloven:

Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5,

§ 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. §

5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, §

14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.

Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1,

og § 22 B.

Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3,

2. pkt., og § 20 C, stk. 1.

Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til

Landsskatteretten.

Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, jf. §

38, stk. 3, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig

indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

Spørgsmål om bindende ligningsvar efter § 20 E, jf. § 5

Lov om afgift af spildevand:

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om, hvilken type renseanlæg der foreligger efter § 8, stk.

2.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 9, 10 og 11.

Lov om afgift af spillekasinoer:

Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 6, stk. 2.

Lov

om afgift af spiritus m.m.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter §§ 10-14.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter § 15.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 36, stk.

2.

Lov om afgift af svovl:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 8 og 9.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 11, stk 2, og § 24, stk.

2.

Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder mv.:

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og

afgiftsgodtgørelser.

Lov om tobaksafgifter:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om, hvilken afgiftsgruppe en vare henhører under.

Spørgsmål om en vares afgiftspligtige værdi.

Spørgsmål om antallet af stykker, der skal lægges til grund ved en

vares afgiftsberigtigelse.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter § 29.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 30, stk. 2, og § 32,

stk. 1.

Toldloven:

Spørgsmål om fastlæggelse af told og afgifter.

Spørgsmål om varers tarifering og bindende tariferingsoplysninger.

Spørgsmål om varers oprindelse og bindende oprindelsesoplysninger.

Spørgsmål om varers toldværdi.

Spørgsmål om toldskylds opståen.

Spørgsmål om godtgørelse af og fritagelse for told og

afgifter.

Lov om afgift af ledningsført vand:

Spørgsmål om afgiftspligt.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse

efter §§ 9 og 10.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk.

2.

Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.:

Spørgsmål om varers afgiftspligt.

Spørgsmål om afgiftslettelse for øl efter § 2.

Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser

efter §§ 11 og 12.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 31, stk. 1.

Spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer og lign. er

i overensstemmelse med bestemmelseme i § 33, stk.

3.

Bilag 5: Uddrag af Retssikkerhedsudvalgets

redegørelse 1996, side 88-93

Vejledningspligt og forhåndsbesked.

Bortset fra områder, hvor

der findes regler, der forpligter myndighederne til at afgive en egentlig

bindende forhåndsbesked, f.eks. lov om bindende forhåndsbesked om

skattespørgsmål, er udgangspunktet, at myndighederne ikke er bundet af en

forhåndsbesked, der er et led i almindelig responderende virksomhed,

hvilket navnlig har praktisk betydning i de tilfælde, hvor

forhåndsbeskeden ville stille modtageren gunstigere end lovgivningen eller

gældende praksis.

Som det fremgår af de nedenfor omtalte domme vil en sådan

forhåndsbesked dog efter omstændighederne blive anset for bindende, efter

synspunkter svarende til, hvornår en forvaltningsakt ikke kan ændres i

bebyrdende retning, hvilket bl.a. beror på, om borgeren har indrettet sig

i tillid til den oprindelige afgørelse.

Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne overhovedet er forpligtede

til at afgive en forhåndsbesked, bortset fra de tilfælde, hvor der findes

særskilt hjemmel for bindende forhåndsbesked. Den eventuelle forpligtelse

afhænger af den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i forvaltningslovens §

7 om myndighedens vejledningspligt, der er en kodifikation af gældende ret

inden forvaltningsloven, og som har følgende ordlyd: "En

forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand

til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens

sagsområde".

Denne vejledningspligt er først og fremmest afhængig af, at der ligger

en konkret henvendelse fra en borger i relation til en afgørelsessag.

Dernæst indebærer bestemmelsen, at en myndighed er forpligtet til at gøre

borgeren opmærksom på de eventuelle bestemmelser, der måtte have betydning

for borgerens særlige retstilling i det konkrete tilfælde, herunder

dispensationsmuligheder. Endvidere indebærer vejledningspligten, at

myndigheden skal oplyse borgeren om hvilke oplysninger, det vil være

relevant at fremlægge under en sags behandling, herunder ved anvendelse af

blanketter m.v., ligesom myndigheden skal vejlede om kompetencespørgsmål

og klagemuligheder. Hvad angår vejledning om egentlig lovfortolkning

antages pligten hertil kun at gælde i det omfang den pågældende myndighed

har afgørelseskompetence i forhold til det af borgeren rejste spørgsmål,

jf. Hans Gammeltoft Hansen m.fl.: Forvaltningsret, s. 259 og Jon Andersen

i Juridisk Grundbog, Bind 4, s. 101. Dette indebærer, at en myndig med

afgørelseskompetence vedrørende den rejste forespørgsel i realiteten er

forpligtet til at afgive en vejledende forhåndsudtalelse om sagens

materielle resultat, i det omfang resultatet beror på lovfortolkning.

Er der derimod tale om en myndighed uden afgørelseskompetence

vedrørende det rejste spørgsmål, vil der ikke være pligt til at vejlede om

sagens materielle udfald.

Domspraksis viser dog, at uanset, om der er tale om tilfælde, hvor

myndigheden har været forpligtet eller ej, vil en klar forhåndsbesked uden

tilknyttet forbehold om, at den har vejledende karakter, efter

omstændighederne, blive tillagt en bindende virkning for myndigheden, hvis

borgeren ville lide tab ved en senere afgørelse, der ikke er i

overensstemmelse med forhåndsbeskeden. Hvis den vejledende forhåndsbesked

ikke kan tillægges bindende virkning, kan der i stedet for eventuelt blive

tale om erstatningsansvar for myndigheden for forkert vejledning. En

forkert vejledning i form af urigtig fortolkning vil dog alene kunne

medføre erstatningsansvar i åbenbare særlige kvalificerede tilfælde, idet

fortolkningstvivl som udgangspunkt ikke antages at kunne være en

erstatningspådragende årsag jf. Poul Andersen: Offentligretligt

erstatningsansvar s. 96 og Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i

Juristen 1976, s. 78.

Er der tale om en sådan åbenbar fejl, at erstatningsansvar kan komme på

tale, vil ansvaret endvidere afhænge af, hvorvidt forhåndsbeskeden er

givet uden forbehold eller fremtræder som vejledende, jf. f.eks. UfR

1985.1061 (H). I denne dom fik en kommune i en 4-3 afgørelse medhold i, at

den ikke var erstatningsansvarlig for en erklæring om, at nogle bygninger,

så vidt det kunne konstateres, var opført i overensstemmelse med gældende

lovgivning, idet der ikke efterfølgende kunne opnås den ønskede

dispensation. Egen skyld vil ligeledes kunne forhindre et

erstatningsansvar, jf. f.eks. dommen UfR 1957.516 (H), refereret nedenfor,

hvor en udtalelse fra et vurderingsråd ikke var bindende ved den senere

vurdering, og hvor der heller ikke var grundlag for erstatningsansvar,

bl.a. fordi det kunne bebrejdes borgeren, at han havde undladt at oplyse

om nogle salgsforhandlinger.

Fra domspraksis kan anføres følgende afgørelser om eventuelle bindende

virkninger af forhåndsbesked som led i responderende virksomhed:

UfR 1937.591 (Ø). En overassistent i Nationalbankens valutakontor

havde telefonisk meddelt en importør, at denne kunne forvente en

indførselstilladelse for tørret frugt fra Grækenland. Importøren

disponerede herefter i tillid hertil, hvorefter valutakontoret senere

afslog at give nævnte tilladelse. Retten gav valutakontoret medhold i,

at forhåndsudtalelsen ikke var bindende, fordi den under hensyn til

overassistentens stilling ikke kunne anses for et forpligtende tilsagn

fra valutakontoret, idet importøren havde måttet forstå, at udtalelsen

ikke indeholdt mere end en oplysning, som overassistenten mente at kunne

give til besvarelse af det til ham stillede spørgsmål.

UfR 1939.1150 (Ø). En borger fik i 1935 et tilsagn fra

Statsministeriet om, at der på nærmere bestemte vilkår kunne gives

tilladelse til efterforskning af olie, gas, salt og andre råstoffer i

undergrunden. Et af vilkårene gik ud på, at såfremt der indenfor en

fastsat frist blev fundet et af de pågældende råstoffer, ville

ministeriet meddele eneretsbevilling til at efterforske alle de nævnte

råstoffer i 50 år. Dette blev efterfølgende bekræftet af

statsministeriet efter anmodning. Efter at have påbegyndt boringer, der

alene resulterede i saltfund, bad borgeren påny Statsministeriet

bekræfte det tidligere tilsagn om, at eneretsbevilling i 50 år alene var

betinget af fund af et råstof. Ministeriet svarede i 1937, at en sådan

eneretsbevilling kun ville omfatte det eller de råstoffer, der rent

faktisk var fundet, jf. § 4, nr. 7 i lov nr. 27 af 19. februar 1932 om

efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmarks undergrund. Uanset

at borgeren gjorde gældende, at omfanget af hans investeringer var

bestemt af tilsagnet fra 1935, fik han ikke medhold i, at han havde krav

på eneretsbevilling til andet end saltindvinding, idet retten under

henvisning til ovennævnte § 4, nr. 7 fastslog, at ministeriet ikke ved

dom kunne tvinges til at opfylde, hvad der ikke havde hjemmel i den om

forholdet gældende lovgivning.

UfR 1948.1237 (H). Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt et skib, der

blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt og senere sank, kunne anses

for omfattet af den dagældende lov om krigsforsikring om løsøre. Ved

landsretsdommen fik Finansministeriet og Forvaltningsnævnet for

Krigsforsikringen af løsøre medhold i, at nævnte lov ikke omfattede det

pågældende skib. Højesteret kom til det modsatte resultat, og begrundede

det med henvisning til nogle afgivne udtalelser fra de pågældende

myndigheder, hvilke udtalelser værftet havde indrettet sig efter. Under

disse omstændigheder blev det endvidere ikke tillagt betydning, at en

lovpligtig anmeldelse om skibet til forvaltningsnævnet var undladt.

UfR 1957.516 (H). En udtalelse fra et vurderingsråd om en

grundværdi, der var foranlediget af en anmodning om en uforbindende

udtalelse fra en borger, blev ikke anset for bindende ved den senere

vurdering, selv om der var disponeret i tillid til udtalelsen. Borgeren

fik heller ikke medhold i et erstatningskrav mod Finansministeriet, selv

om retten lagde til grund, at vurderingsrådet havde begået en fejl ved

ikke at forhøre sig om eventuelle salgsforhandlinger, idet det i lige så

høj grad kunne bebrejdes borgeren, at han ikke af egen drift havde

oplyst vurderingsrådet herom.

UfR 1968.375 (Ø). I forbindelse med påklage af et lejevurderingsråds

afgørelse rettede borgeren telefonisk henvendelse til ankeinstansen,

vurderingsankenævnet, for at få oplyst, hvornår klagen senest skulle

være modtaget. Som følge af fejlinformation fra vurderingsankenævnet

blev klagen modtaget for sent og derfor afvist. Ved dommen blev

vurderingsankenævnet tilpligtet at realitetsbehandle klagen med

henvisning til, at klageren havde disponeret på grundlag af det

telefoniske svar.

UfR 1972.28 (H). En eksportør rettede telefonisk henvendelse til

forstanderen for Statens Plantetilsyn og anmodede om tilladelse til at

genindføre et parti kartofler, der som følge af mistanke om angreb af

ringbakteriose var blevet afvist i England. Forstanderen svarede, at

partiet ved indførsel til Danmark ville blive forlangt destrueret,

hvorfor han rådede til at hælde partiet i havet, hvilket eksportøren

gjorde. Da en forudsætning for statslig dækning af et sådant tab var, at

der var udstedt et lovligt påbud om destruktion, afviste

Landbrugsministeriet at dække tabet, idet betingelserne for udstedelse

af påbud ikke fandtes opfyldt. Ved dommen fik eksportøren med henvisning

til forstanderens tilkendegivelse medhold i, at han skulle stilles på

samme måde, som hvis der var givet et lovligt påbud om destruktion.

UfR 1975.369 (H). En borger købte i 1965 en ubebygget grund, hvor

der var givet tilladelse til helårsbyggeri. I 1969 anmodede borgeren om

en foreløbig byggetilladelse, hvilket kommunen besvarede ved at henholde

sig til den tidligere tilladelse til helårsbyggeri. I februar 1970 søgte

borgeren egentlig byggetilladelse, hvilket blev afslået som følge af en

byudviklingsplan samt bestemmelserne i den fra 1. januar 1970 gældende

by- og landzonelov. Højesteret gav ikke borgeren medhold i, at der

skulle gives tilladelse til byggeriet, fordi den foreløbige

byggetilladelse givet i 1969 ikke kunne sidestilles med en egentlig

byggetilladelse, ligesom borgeren ikke havde foretaget konkrete

dispositioner i henhold til den foreløbige tilladelse i tiden inden

byudviklingsplanen og by- og landzoneloven kunne gøres gældende.

Som antaget ovenfor bekræfter dommene, at en minimumsbetingelse for en

forhåndsbeskeds bindende virkning vil være, at modtageren har disponeret i

tillid til forhåndsbeskeden, ligesom forhåndsbesked må fremtræde uden

forbehold og være entydig. Endvidere vil det være en betingelse, at

modtageren har fremlagt alle tilgængelige relevante oplysninger. Uanset om

disse betingelser er opfyldt, vil en forhåndsbesked, der direkte strider

mod lovregler, normalt ikke kunne tillægges bindende virkning, jf. UfR

1939.1150 (Ø), hvilket er i overensstemmelse med, hvad der gælder om

tilbagekaldelse af forvaltningsakter, jf. ovenfor under 2, litra a. Som

tidligere omtalt kan der i stedet for blive tale om erstatningsansvar.

Endelig må det, ud over det allerede anførte, antages at være en

betingelse for en forhåndsbeskeds bindende virkning, at den har en vis

autoritativ karakter, jf. herved dommen UfR 1937.591 (Ø), hvor der ikke

var tale om bindende virkning, bl.a. under hensyn til, at svaret var

afgivet af en overassistent. Dommen UfR 1972.28 (H), hvor svaret var givet

af forstanderen for Statens Plantetilsyn, fik det modsatte udfald.

Dette krav om en vis autoritativ karakter betyder formentlig også, at

bortset fra tilfælde, hvor en underordnet myndighed har endelig

afgørelseskompetence, vil en forhåndsbesked fortrinsvis kunne have en

bindende virkning, hvis den hidrører fra en overordnet myndighed. Dette

synes i hvert fald at være gældende på skatteområdet, hvor der i en række

domme har været tale om, at en forhåndsudtalelse fra en central myndighed

blev anset for bindende. Dette gælder dommene UfR 1976.658 (H), Medd. fra

SKD 1982, s. 53 og TfS 1994.477 (Ø), medens det i dommene TfS 1985.160 (V)

og TfS 1994.232 (V) er fastslået, at der ikke kan støttes ret på en

forhåndsbesked fra en kommunal ligningsmyndighed, i begge domme bl.a. med

henvisning til de overordnede tilsynsmyndigheders revisionsbeføjelser.

Dommene refereres nærmere i afsnit 3.

Som et særligt tilfælde kan nævnes dommen TfS 1986.161 (Ø), hvor

"forhåndsbeskeden" bestod i den fortrykte lejeværdiberegning på

selvangivelsen, og blev anset for bindende, da skatteyderen havde

indrettet sig i tillid hertil.

I de tilfælde, hvor en forhåndsudtalelse må anses for bindende, kan der

ligesom i tilfælde, hvor en forvaltningsakt ellers ikke kan ændres i

bebyrdende retning, indtræde sådanne bristende forudsætninger at den

bindende virkning bringes til ophør. Det gælder for det første, hvis det

faktiske grundlag ændrer sig væsentligt, ligesom generelle retlige

ændringer, f.eks. lovændringer, og praksisændringer, vil føre til samme

resultat, jf. f.eks. UfR 1973.18 (H), hvor en praksisændring vedrørende

selskabers fradrag for ydelser til stifterne kunne gøres gældende med

fremtidig virkning. Det må dog anses for usikkert, om den tidligere

tilkendegivelse om fradrag overhovedet kunne anses for bindende, jf. P.

Spleths kommentar i UfR 1973 B, s. 174. Dommen omtales nærmere i afsnit 3

og 4. Spørgsmålet er imidlertid, om den bristende forudsætning simpelthen

kan bestå i, at myndigheden eliminerer den bindende virkning for fremtiden

efter varsel herom. Dette vil fortrinsvis kunne ske i tilfælde, hvor

varslet giver borgeren mulighed for på en rimelig måde at kunne indrette

sig efter den ændrede opfattelse, jf. UfR 1980.73 (H) omtalt under 2,

litra a, hvorimod det samme næppe vil være tilfældet, hvis der på grundlag

af den tidligere forhåndsbesked er truffet afgørende dispositioner der

ikke uden væsentligt tab kan ændres, jf. Claus Haagen Jensen og Orla Friis

Jensen i Juristen 1976, s. 76.

Stikord

A

Afbrydelse af forældelse

Formueretlig forældelse

N.2.1.4

- Straffesager

P.6

Afgifter

- Efterangivelser

B.4

- Efterbetaling

G.6

- Klage

H.3

- Kompetence

A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver

A.2.2.1.4

Afgørelse

B.1

Agterskrivelser

E.3.5.2 ,

G.3.1.1.1

Aktindsigt

M.1

- Forvaltningsloven eller offentlighedsloven

M.1.2

- Kompetence og sagsbehandling

M.1.3

- Klage

H.6

- Krav til anmodningen

M.1.1

- Ægtefæller

M.3.2.1

Annulation af forvaltningsakt D

Ansvarsforhandling i straffesager

P.3

Ansvarspådragende myndighedsfejl

G.3.2.2.1

Arbejdsgiverkontrol

- Told- og skatteforvaltningens opgaver

A.2.2.1.3

- Kompetence

A.3

- Efterangivelser

B.4

- Høring

E.3.5.3

- Klage

H.2

Arbejdsmarkedsbidrag

A.2.2.1.3 ,

G.5

B

Begrundelse

E.3.7

- Sagsfremstilling

E.3.6.3.4

Beløbsgrænse

- Ekstraordinær skatteansættelse

G.3.2.1

- Regulerings- og godtgørelsesbeløb

G.7

Bevillinger og dispensationer

H.1.1

- Omkostningsgodtgørelse K.4.2

Bindende forhåndsbesked

C.1

Bindende oprindelsesoplysninger

C.2

Bindende tariferingsoplysninger

C.2

Bødeforlæg

P.4

Bødeikendelse

P.4

C

D

Dekoncentrerede opgaver

A.2.2.1.7

Departementet

A.2.1

Domstolsprøvelse I

E

Efterangivelser

B.4

Ekstraordinær genoptagelse

- Indkomstår inden 1997

G.3.2.2 ,

G.3.2.3

Ekstraordinær skatteansættelse G.3.2

- Indkomstår fra og med 1997 G.3.2.1

- Indkomstår fra og med 1990 til 1996 G.3.2.2

- Indkomstår før 1990 G.3.2.3

F

Faktumbeskrivelse E.3.6.3.3

Fejl ved sagsbehandlingen F

Forhåndsbesked

C.1 ,

C.2

- Bindende forhåndsbesked

C.1

- Bindende tariferings og oprindelsesoplysninger

C.2

- Uformaliseret forhåndstilkendegivelse

C.3

Forhåndstilkendegivelser

C.3

Forklaringsrapport

P.3

Formelle mangler F

Formueretlig forældelse, se forældelse

Fornyet høring

E.3.5.4

Forrentning af tilbagebetalingsbeløb

H.6 ,

J

Forsvarerbistand

P.2

Fortsat forbrydelse

P.6

Forventningsprincippet

C.3.1

- Tilkendegivelse fra en kommune

C.3.1.6

- Bindende og urigtige forudsætninger

C.3.1.5

- Forbehold

C.3.1.3

Forældelse N

- Afbrydelse

N.2.1.4

- Beregning af forældelsesfrist

N.2.1.2

- Borgerens tilbagesøgningskrav

N.3

- Kompetence og klage

N.4 ,

H.6

- Myndighedernes krav

N.2

- Strafansvar

P.6

- Suspension

N.2.1.3

- Told

N.2.3

- 20-årig

N.2.2

Forskudt regnskabsår

G.3.1.1.1

Fristregler

- Arbejdsmarkedsbidrag

G.5

- Ligningsfristen

G.2.1

- Omgørelse

O.1

- Skatteansættelse G.2.6.3

- Skatteforbehold

O.2

- Toldområdet

G.7 ,

N.2.3

- Vurdering af fast ejendom

G.4

Fælleskommunal skatteadministration

A.1.3

Fælleskommunal skatteankenævn

A.1.4

G

Genoptagelse af skatteansættelser

G.3

- Ekstraordinær

G.3.2.2 ,

G.3.2.3

- Ordinær

G.3.1.2

Genoptagelsescirkulærer

G.3.2.1

Gevinstgivende spilleautomater

- Told- og skatteforvaltningens opgaver

A.2.2.1.6

- Klage

H.5

Glemt fradrag

G.3.2.2.1

H

Henstand ved klage J

- Klage

H.6

Høring

E.3.5

- Andre myndigheder

E.3.5.1

- Arbejdsgiverkontrol

E.3.5.3

- Moms

E.3.5.3

- Skat

E.3.5.2

- Told

E.3.5.3

Høringsfrist

E.3.5.2 ,

E.3.5.3 ,

G.3.1.1.1

I

Idealkonkurrence

P.6

Inhabilitet

E.2

- Forvaltningslovens regler om habilitet

E.2.1

- Skattestyrelseslovens regler om habilitet

E.2.2

Indsigtsret

M.2

- Forholdet til forvaltningsloven

M.2.2

- Forholdet til offentlighedsloven

M.2.3

J

K

Klagebehandling

H.7

Klageberettiget

H.7.1

Klagefrister

H.7.1

Klagestruktur H

- Arbejdsgiverkontrol

H.2

- Formelle områder

H.6

- Moms og afgifter

H.3

- Skat

H.1

- Skyldråd

H.7.3

- Spillemyndighed

H.5

- Told

H.4

Klagevejledning

E.3.9

Kommunalbestyrelsen

A.1.1

Kommunal skattemyndighed

A.1.2 ,

A.3

Kompetence

A.3

- Afgørelseskompetence H

- Afgrænsning

A.3

- Den skatteansættende myndighed

G.3.1.1.2

- Ekstraordinær genoptagelse

G.3.2.2.1

- Omgørelse

O.1

- Skatteforbehold

O.2

- Straffesager

P.1

Konsekvensændringer

- Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag

G.5

- Ekstraordinær genoptagelse

G.3.2.2.1

Kontrollerede transaktioner

G.3.1.1.1

Krav i straffesager

P.5

L

Landsskatteretten

- Opgaver

A.2.4

- Klagebehandling

H.7.4

- Påkendelseskompetence

A.2.4

- Genoptagelseskompetence

A.2.4

- Syn og skøn

H.7.4.1

Lighedsgrundsætningen

E.1

Ligningsfristen

G.2.1

Ligningsplanen

- Kommunalbestyrelsen

A.1.1

- Told- og skatteforvaltningen

A.2.2.1.1

Ligningsrådet

- Opgaver

A.2.3

- Klagebehandling

H.7.6

Ligningsrådskompetence

H.1.1.2

Ligningsvejledningen E.1

Lovmæssig forvaltning E.1

M

Ministerkompetencer H.1.1.1

Moms

- Efterangivelser B.4

- Efterbetaling G.6

- Klage H.3

- Kompetence A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.4

Momsgodtgørelse G.7

Myndighedsfejl af formel art G.3.2.2.1

N

Notatpligt E.3.4

O

Officialprincippet E.3.3

Ombudsmandskontrol L

Omgørelse O.1

Omkostningsdækning K

Omkostningsgodtgørelse K

- Den almindelige godtgørelse K.1

- Den forhøjede godtgørelse K.1

- Fuld godtgørelse K.1

- Godtgørelsesberettigede personer K.2

- Godtgørelsesberettigede sagstyper K.4

Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag G.5

Oplysningspligt, persondataloven E.3.10

Ordinær genoptagelse G.3.1.2

Ordinær skatteansættelse G.3.1

- Indkomstår fra og med 1997 G.3.1.1

- Indkomstår før 1997 G.3.1.2

P

Parter

- Skattestyrelsesloven E.3.5.1

- Forvaltningsloven E.3.5.1

Partshøring E.3.5

Persondataloven

- Forholdet til forvaltningsloven M.2.2

- Forholdet til offentlighedsloven M.2.3

- Indsigtsret M.2

- Oplysningspligt E.3.10

- Ugyldighed F.1

Personligning A.1.2

Praksisændring E.1

Processuelle beslutninger

B.3

Proportionalitetsprincippet

E.1

Påbegyndelse af forældelse, straffesager

P.6

R

Reaktionsfrist

G.3.2.1

Repræsentation

E.3.2

Responderende virksomhed

B.2

Revision

A.2.2.1.1

S

Sagens oplysning

E.3.3

Saglig kompetence

A.3

Sagsbehandlingsreglerne

E.3

Sagsfremstilling

E.3.6

Sagsudlægningsbekendtgørelsen H

Selskabsligning

- Den kommunale skattemyndighed

A.1.2

- Told- og skatteforvaltningen

A.2.2.1.1

Selvangivelse

B.4

Selvinkrimineringsforbud

P.3

Skat

- Selvangivelse

B.4

- Klage

H.1

- Kompetence

A.3

- Told- og skatteforvaltningens opgaver

A.2.2.1.1

- Tilsyn

A.2.2.1.2 ,

A.2.2.1.1

- Selskabsligning

A.1.2 ,

A.2.2.1.1

- Personligning

A.1.2

- Ansættelsesfrister

G.2

Skatteankenævn

- Genoptagelseskompetence

A.1.4

- Klagebehandling

H.7.2

- Opgaver

A.1.4

- Påkendelseskompetence

A.1.4

Skatteansættelse, definition

G.2.2

Skatteforbehold

O.2

Skattekommune

A.3

Skattemæssig omgørelse

O.1

Skattestyrelsesloven, ikrafttræden

G.3.1

Skyldråd

H.7.3

Slutligningskommune

A.3

Spillemyndighed

- Told- og skatteforvaltningen

A.2.2.1.6

- Klagestruktur

H.5

Statslige told- og skattemyndigheder

A.2

- Opgaver

A.2.2.1.1

- Kompetence

A.3

- Klagebehandling

H.7.5

Stedlig kompetence

A.3

Straffeproces P

Straffesager P

Suspension af forældelsesfrist

N.2.1.3

Syn og skøn

H.7.4.1

Syn og skøn, bindende forhåndsbesked

C.1

T

Tavshedspligt, almindelig

M.3.1

Tavshedspligt, særlig

M.3.2

- International ret

M.3.5

- Skattestyrelsesloven § 37

M.2.2

- Skattekontrolloven § 6 F

M.2.3

- Vidneforklaring

M.3.2.6

- Vurderingsloven § 29 A

M.3.4

Tilbagebetaling I

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt D

Tilbagesøgningskrav, forældelse

N.3

Tilsyn

- Ejendomsvurdering

A.2.2.1.2

- Skat

A.2.2.1.1

- Skyldråd

A.2.2.1.2

Toldgodtgørelse, særlig

G.7

Toldkodeks, 3-årsfrist

G.7 ,

N.2.3

Told- og skatteregionerne

A.2.2

Told- og Skattestyrelsen

A.2.2

- Klagebehandling

H.7.5

Toldcentre

A.2.2

Tolkebistand

E.3.1

U

Udgifter til sagkyndig bistand K

Uformaliserede forhåndstilkendegivelser

C.3

- Skat

C.3.1

Ugyldighed F

- Konsekvenser heraf F.2

Underkendelse af praksis, genoptagelse

G.3.2.2.1

Underretning om afgørelsen

E.3.8

V

Varslingsfristen

G.3.1.1.1 ,

E.3.5.2

Vejledning

B.2

Vejledningspligt

E.3.1

- Omgørelse

O.1

Videregivelse af fortrolige oplysninger

M.3.2

- Til andre myndigheder

M.3.2.2

Vidneforklaring

M.3.2.6

Virkningen af formelle mangler F

Vurdering af fast ejendom

G.4

Vurderingsråd

- Sekretariatsbistand

A.1.3

- Klage

H.1

Y

Æ

Ægtefæller, aktindsigt

M.3.2.1

Ændring af skatteansættelser

G.3

- Efter anmodning

G.3.1.1.2

- På myndighedernes initiativ

G.3.1.1.1

Ø

Å

Lignende dokumenter