PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 P. STRAFFEPROCES
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle regler på ToldSkats område 2003 - 2
P. Straffeproces
P.1 Kompetence i straffesager
I told-, skatte- og afgiftslovgivningen findes der i vidt omfang
straffebestemmelser for overtrædelse af den pågældende lovgivning.
Straffebestemmelser findes endvidere i en række bekendtgørelser.
I tilslutning til de pågældende materielle straffebestemmelser
indeholder lovgivningen kompetencebestemmelser, der fastsætter hvilke
myndigheder, der kan agere inden for området.
Kompetenceregler i
skattekontrolloven
Skattekontrollovens
§ 20 har følgende ordlyd:
"Skønner Ligningsrådet, at en overtrædelse ikke vil medføre højere
straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde."
En sag vedrørende overtrædelse af skattekontrollovens
straffebestemmelser kan afgøres administrativt med en bøde, hvis der enten
er tale om grov uagtsomhed eller der er tale om forsæt, og
skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr.
Skatteministeren har delegeret sin beføjelse efter skattekontrolloven
til Ligningsrådet, jf. § 5, stk. 2 i
forretningsordenen for Ligningsrådet . Ligningsrådet har herefter
i medfør
af forretningsordenens § 13, fordelt kompetencen efter
skattekontrollovens § 20 som følger:
Ligningsrådet
Læs alt
Ligningsrådet behandler følgende sager:
Sager som rådet kræver forelagt og sager som Told- og
Skattestyrelsen skønner det hensigtsmæssigt at forelægge for rådet,
herunder sager der frembyder principielle problemer.
Sager hvori skatteyderen ønsker at foretræde personligt for
Ligningsrådet.
Opstilling af generelle retningslinier for skattemyndighedernes
behandling af skattestraffesager.
Told- og Skattestyrelsen
Told- og Skattestyrelsen behandler følgende sager (medmindre de
behandles af Ligningsrådet):
Sager, der udspringer af Told- og Skattestyrelsens kompetence til at
ligne visse selskaber.
Sager vedrørende medlemmer af folkevalgte råd og nævn.
Sager vedrørende ansatte under Skatteministeriets område
(Departementet, Told- og Skattestyrelsen, de regionale told- og
skattemyndigheder og Landsskatteretten) samt i de kommunale
skatteforvaltninger.
Spørgsmål om begæring om anke af domme.
Spørgsmål om påklage af afgørelser truffet af politimestrene og
statsadvokaterne.
De regionale told- og skattemyndigheder
De regionale told- og skattemyndigheder (for Københavns og
Frederiksberg kommuner - de pågældende skatteforvaltninger) behandler alle
andre sager end dem, der behandles af Ligningsrådet og Told- og
Skattestyrelsen, jf. ovenfor.
I de pågældende sager kan de regionale told- og skattemyndigheder
anmode politiet om, at der rejses tiltale, hvis sagen på grund af dens
størrelse ikke kan afgøres administrativt, eller hvis den pågældende
skattepligtige enten tilkendegiver, at han/hun ønsker
strafspørgsmålet indbragt for retten eller undlader at reagere på
et bødeforelæg.
Andre regler i
skattelovgivningen
I enkelte andre skattelove end skattekontrolloven - f.eks.
etableringskontoloven, investeringsfondsloven, kildeskatteloven og
skattestyrelsesloven - og i mindre omfang i bekendtgørelser er der fastsat
straffebestemmelser, herunder bestemmelser, hvorefter skatteministeren
eller den, han bemyndiger dertil, kan tilkendegive at en straffesag kan
afgøres uden retslig forfølgning med en bøde.
Bestemmelserne er stort set enslydende.
For så vidt angår kildeskatteloven - og kun kildeskatteloven
- har skatteministeren udtrykkeligt delegeret sin beføjelse, idet det i
kildeskattebekendtgørelsens § 53, stk. 2 er fastsat, at de regionale
told- og skattemyndigheder er bemyndiget til at tilkendegive, at en sag
kan afgøres ved en administrativ bøde efter kildeskattelovens § 79, stk.
1.
I den øvrige skattelovgivning udøver Told- og Skattestyrelsen - eller
de regionale told- og skattemyndigheder efter Told- og Skattestyrelsens
bemyndigelse - i praksis skatteministerens beføjelse til at tilkendegive,
at en straffesag kan afgøres uden retslig forfølgning med en bøde.
Kompetenceregler i moms- og
afgiftslovgivningen
I langt størstedelen af punktafgiftslovgivningen samt i momsloven
findes straffebestemmelser. Kompetencereguleringen for så vidt angår hele
denne lovgivning findes nu i opkrævningslovens § 18, stk. 1, 1. punktum,
hvorefter skatteministeren, i sager hvor en overtrædelse som ikke
skønnes at ville medføre en højere straf end bøde, kan tilkendegive
overfor den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale en bøde,
der er angivet i tilkendegivelsen.
Efter fast praksis udøves skatteministerens beføjelse af de regionale
told- og skattemyndigheder.
Kompetenceregler på
toldområdet
Hvis en overtrædelse af toldlovgivningen ikke vil medføre højere straf
end bøde, kan de statslige told- og skattemyndigheder tilkendegive overfor
den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis
han/hun erkender sig skyldig i overtrædelsen, jf. toldlovens § 80, stk. 1
(Bødeforlæg). Kompetencen er tillagt de statslige told- og
skattemyndigheder og udøves af de regionale told- og
skattemyndigheder. Om bødeforlæg se
afsnit P.4.
Med hensyn til personer der er forhyret med skibe i udenrigsfart, samt
personer der ikke er bosiddende her i landet, kan de statslige told- og
skattemyndigheder træffe en foreløbig afgørelse om bøde og betaling af
told og/eller afgifter, jf. toldlovens § 80, stk. 2
(Bødeikendelse). Også her er kompetencen tillagt de statslige told-
og skattemyndigheder og udøves af de regionale told- og skattemyndigheder.
Se nærmere om bødeikendelser under
afsnit P.4.
Bøder til medlemmer af
folkevalgte råd og nævn
Told- og Skattestyrelsen foretager indberetning
til Indenrigsministeriets Valgbarhedsnævn, hvis medlemmer af
folkevalgte råd og nævn vedtager en bøde for overtrædelse af
straffebestemmelser inden for ToldSkats område.
Medlemmer af folkevalgte nævn og råd er typisk
kommunalbestyrelsesmedlemmer, amtskommunalbestyrelsesmedlemmer og
skatteankenævnsmedlemmer.
For så vidt angår overtrædelser af skattekontrolloven, sker Told- og
Skattestyrelsens indberetning som afslutning på den pågældende sag, der
behandles i Told- og Skattestyrelsen.
For så vidt angår alle andre områder end skattekontrolloven, behandles
de pågældende sager ved de regionale told- og skattemyndigheder, som
derfor skal oplyse Told- og Skattestyrelsen om sådanne bødevedtagelser.
Kopi af det underskrevne bødeforelæg vedlægges. Told- og Skattestyrelsen
foretager herefter indberetningen til Valgbarhedsnævnet.
Bøder til ansatte under
Skatteministeriet og i de kommunale skatteforvaltninger
Bødesager vedrørende ansatte under Skatteministeriet og i de kommunale
skatteforvaltninger behandles af Told- og Skattestyrelsen.
I sager, hvor ansatte i Skatteministeriets Departement og
Landsskatteretten vedtager en bøde, foretager Told- og Skattestyrelsen
indberetning til Departementet.
I sager, hvor ansatte i Told- og Skattestyrelsen og ved de
regionale told- og skattemyndigheder vedtager en bøde, foretager Told- og
Skattestyrelsen indberetning til Told- og Skattestyrelsens Personale- og
Udviklingsafdeling.
I sager, hvor ansatte i de kommunale skatteforvaltninger vedtager
en bøde, foretager Told- og Skattestyrelsen indberetning til borgmesteren
i den pågældende kommune.
P.2 Forsvarerbistand
Efter lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte-
eller afgiftsstraffesag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984
(forsvarerbistandsloven) , kan der i en
række nærmere opregnede sager beskikkes en forsvarer.
Sagstyper
Efter forsvarerbistandslovens § 1, nr. 1 kan der beskikkes en
forsvarer i følgende typer af sager:
sager om overtrædelse af skattekontrollovens straffebestemmelser
sager om overtrædelse af investeringsfondslovens straffebestemmelser
sager om overtrædelse af etableringskontolovens straffebestemmelser
sager om overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1 eller
nr. 4, jf. også stk. 2
sager om overtrædelse af kildeskattelovens § 75
Efter forsvarerbistandslovens § 5 kan der endvidere beskikkes
en forsvarer i sager om overtrædelse af straffebestemmelser i
forbrugsafgiftslovgivningen. Efter fast praksis kan der også ske
beskikkelse i sager om overtrædelse af momslovens straffebestemmelser.
Det følger heraf modsætningsvis, at der ikke kan beskikkes en forsvarer
i andre administrative straffesager under ToldSkats område.
Betingelser for
beskikkelse
Efter forsvarerbistandslovens § 1 kan retten beskikke en
forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den pågældendes person eller
omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og når sigtede ikke selv
har skaffet sig forsvarerbistand.
Med ordene "sagens beskaffenhed" henvises til sagens faktiske
eller retlige komplikationer samt til tilfælde, hvor
tilregnelsesbedømmelsen (spørgsmålet om simpel/grov uagtsomhed eller
forsæt) volder vanskeligheder.
Endvidere kan sigtedes "person" begrunde et bistandsbehov, fx særligt
på grund af sigtedes alder, eventuelle psykiske handicap, eller at
sigtede er udlænding.
Ved "omstændighederne i øvrigt" henvises navnlig til tilfælde,
hvor bistand er ønskelig, fordi der er opstået et modsætningsforhold
mellem sigtede og de told- og skattemyndigheder, som behandler sagen.
Told- og skattemyndighedernes
vejledningspligt
Det påhviler ToldSkat at vejlede sigtede om adgangen til at
begære en forsvarer beskikket, jf.
bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 om vejledning om
forsvarerbeskikkelse
under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Vejledningen
gives skriftligt af told- og skattemyndigheden, jf. bekendtgørelsens § 3.
Vejledningen skal gives i forbindelse med, at myndigheden begynder
forhandlinger med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar. Vejledning
kan undlades, når sagen alene vil kunne medføre en bøde på ikke over 1.000
kr, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Skriftlig vejledning (blanket 51.014), sendes ud sammen med det brev,
hvori den pågældende sigtes. Vejledningen skal indeholde en orientering om
den beskikkede forsvarers beføjelser. I sager, hvor der gennemføres en
ansvarsforhandling, gentages vejledningen mundtligt ved indledningen til
ansvarsforhandlingen.
En ansvarsforhandling kan gennemføres, selv om sigtede ønsker en
forsvarer beskikket. Det er dog en forudsætning herfor, at sigtede
skriftligt giver sit samtykke hertil, samt at omstændighederne ikke taler
imod, at forhandlingen gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse - som
fx hvor ToldSkat har en selvstændig interesse i, at der beskikkes en
forsvarer.
Den beskikkede forsvarer indkaldes til en eventuel ansvarsforhandling
sammen med den sigtede.
Begæring om beskikkelse
Begæring om forsvarerbeskikkelse kan fremsættes såvel af den sigtede
som af ToldSkat, jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 3.
ToldSkats adgang til at begære en forsvarer beskikket for den sigtede
er begrundet med, at myndighederne kan have en selvstændig interesse i, at
sigtede bistås af en forsvarer. Dette vil fx være tilfældet i sager, der
efter deres karakter er egnede til administrativ afgørelse, men hvor
sigtedes personlige forhold gør det vanskeligt at lade vedkommende vedtage
et bødeforelæg på egen hånd. Når begæringen om forsvarerbeskikkelse er
fremsat af ToldSkat, skal den sigtede have meddelelse herom. Den
regionale told- og skattemyndighed skal i disse
tilfælde underrette retten om sigtedes stillingtagen til
beskikkelsesspørgsmålet.
Hvis sigtede selv har valgt en forsvarer, kan denne forsvarer begæres
beskikket, men sigtede har altid ret til at lade sig repræsentere af
en forsvarer, som han/hun selv har valgt. Den valgte forsvarer er i
enhver henseende ligestillet med den beskikkede forsvarer.
Der er udarbejdet en blanket til brug for begæring om beskikkelse.
Blanketten udfyldes og underskrives af den regionale told- og
skattemyndighed. I de tilfælde, hvor begæring om beskikkelse er fremsat af
den sigtede, underskrives blanketten endvidere af ham/hende,
medmindre begæringen er fremsat skriftligt. I sager, hvor begæringen
fremsættes af den sigtede, bør ToldSkat normalt kun afgive en
udtalelse om beskikkelsesspørgsmålet, hvis retten anmoder om det.
Byretten foretager
beskikkelse
Begæringen om beskikkelse indbringes i alle tilfælde for byretten
af den regionale told- og skattemyndighed, jf. forsvarerbistandslovens §
1, stk. 3, 3. punktum, jf. i øvrigt Skatteministeriets bekendtgørelse nr.
976 af 2. december 1994. Retten træffer bestemmelse om
forsvarerbeskikkelse efter en konkret vurdering af behovet i den enkelte
sag.
Forsvareren beskikkes af retten på det sted, hvor sigtede har bopæl
(hjemting), jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 2, 1. punktum. Hvis
sigtede ikke har bopæl her i landet, sker beskikkelsen på det sted, hvor
det findes hensigtsmæssigt, fx i den retskreds, hvor sigtede opholder sig,
eller hvis sigtede ikke længere er til stede her i landet, hvor sigtede
senest havde bopæl eller ophold.
Kære
Byrettens afgørelse vedrørende beskikkelse af forsvarer træffes ved
beslutning. Hvis retten beslutter, at en forsvarer skal beskikkes, kan
afgørelsen ikke indbringes for landsretten, jf. forsvarerbistandslovens §
1, stk. 4, 1. punktum.
Beslutninger, hvorefter byretten afviser at beskikke en forsvarer, kan
derimod indbringes for landsretten, jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk.
4, 2. punktum. Dette sker ved kære. Kærefristen er 14 dage fra rettens
afgørelse. Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til vedkommende
byret.
Hvis sigtede har fremsat begæring om bistand af forsvarer, og
beskikkelse afvises af retten, skal vedkommende regionale told- og
skattemyndighed hjælpe sigtede med at iværksætte kæren. Dette
skal dog kun ske efter den sigtedes udtrykkelige begæring.
Hvis retten har afvist at efterkomme en begæring om
forsvarerbeskikkelse, som er fremsat af ToldSkat, skal den regionale
told- og skattemyndighed forelægge spørgsmålet om kære for Told- og
Skattestyrelsen.
Told- og Skattestyrelsen skal endvidere i alle tilfælde
underrettes om kæresagens udfald.
Forsvarerens adgang til materiale
Den beskikkede forsvarer har krav på adgang til at gøre sig bekendt
med det undersøgelsesmateriale, som ToldSkat har tilvejebragt til
brug ved behandlingen af spørgsmålet om strafansvar,
jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 1. punktum.
I det omfang materialet uden ulempe kan fotokopieres, skal fotokopier
udleveres til forsvareren, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 2.
punktum.
Forsvareren må kun med ToldSkats samtykke overlevere det modtagne
materiale til andre, herunder den sigtede, jf. forsvarerbistandslovens §
2, stk. 1, 3. punktum. Forsvareren er derimod berettiget til at orientere
den sigtede om materialets indhold, forevise det for den
sigtede og drøfte det med denne.
Hensynet til sagens opklaring eller til tredjemand kan tale imod
udlevering af materialet til forsvareren. ToldSkat kan derfor
nægte forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det foreliggende
sagsmateriale, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2. Dette bør dog kun
ske rent undtagelsesvis. ToldSkat kan eventuelt i stedet vælge at
give forsvareren pålæg om at hemmeligholde de oplysninger, som fremgår af
materialet, for den sigtede, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk.
2.
Et eksempel på, at hensyn til tredjemand kan begrunde en fravigelse af
den almindelige regel om udlevering af materiale, kan foreligge, hvor
sigtede er blevet meldt til ToldSkat af en tredjemand, og dette
fremgår af sagsmaterialet. De normale regler
kan endvidere fraviges, når materialet indeholder oplysninger om
tredjemands personlige forhold
eller erhvervshemmeligheder.
Tvister om forsvarerens beføjelser
Hvis der opstår uenighed mellem forsvareren og ToldSkat om
forsvarerens beføjelser, indbringes spørgsmålet for den ret, der har
foretaget beskikkelsen, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 3.
Forsvareren kan henvises til selv at indbringe spørgsmålet for den
pågældende byret. Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde
med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet.
ToldSkat kan anmode om mundtlig forhandling. Dette bør dog kun ske
i begrænset omfang og kun i sager af væsentlig betydning.
Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse, der er genstand for
kære til landsretten. Kærefristen er 14 dage regnet fra kendelsens dato.
Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til den byret, der har afsagt
kendelse. Kendelser, der går ToldSkat imod, skal forelægges for Told-
og Skattestyrelsen, inden der iværksættes kære.
Udelukkelse af
forsvarer
Retsplejelovens kap. 66 om beskikkelse af offentlige forsvarere
og udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse i
administrative skatte- og afgiftsstraffesager,
jf. forsvarerbistandslovens § 1, stk. 2, 2. punktum.
Spørgsmålet om afvisning af beskikkelse af en bestemt advokat eller
tilbagekaldelse af en beskikkelse skal forelægges for Told- og
Skattestyrelsen af den regionale told- og
skattemyndighed.
Forsvareres vederlag
Retsplejelovens regler om sagsomkostninger i straffesager (kapitel 91)
finder tilsvarende anvendelse på beskikkede forsvarere i administrative
skatte- og afgiftsstraffesager, jf. forsvarerbistandslovens § 3.
Dette indebærer, at den beskikkede forsvarers vederlag efter sagens
afslutning skal fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen.
Når straffesagen er afsluttet, underretter den regionale told- og
skattemyndighed den ret, der har foretaget forsvarerbeskikkelsen, om
udfaldet. Hvis den sigtede har underskrevet et bødeforelæg, vedlægges
en kopi af dette. Endvidere skal retten have oplysninger, som er af
betydning for fastlæggelsen af det offentliges regreskrav, fx oplysninger
om, at væsentlige forhold, der oprindelig blev betragtet som
ansvarspådragende, er frafaldet efter forhandlinger med den beskikkede
forsvarer. På tilsvarende måde skal det oplyses over for retten, hvis
væsentlige forhold efter forhandlinger er henført under mildere
straffebestemmelser (grov uagtsomhed i stedet for forsæt). Det skal
endvidere indstilles til retten, hvem (den skatte- eller
afgiftspligtige/eller det offentlige) der efter den regionale told- og
skattemyndigheds opfattelse bør udrede vederlaget til den beskikkede
forsvarer.
Hvis det er nødvendigt for forsvareren at afholde udgifter til
sagkyndig bistand, fx revisorbistand, kan disse godtgøres forsvareren, jf.
TfS 1990, 501 VLK, hvor en beskikket forsvarer blev tillagt godtgørelse
for udgifter til revisorbistand, idet landsretten udtalte, at det er fast
antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens
forudgående godkendelse, kan indhente den sagkyndige bistand, der er
nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerens hverv.
Vederlaget fastsættes ved kendelse, der er genstand for kære til højere
ret. Vederlaget udredes forskudsvis af statskassen. Det udbetales af de
regionale told- og skattemyndigheder.
Den valgte forsvarers vederlag
Sigtede kan altid selv skaffe sig bistand af en forsvarer. Dog
vedkommer vederlaget til en valgt forsvarer normalt ikke det offentlige.
Statens regreskrav
Efter
retsplejelovens
§ 1008 har en sigtet, der senere findes skyldig, normalt pligt
til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger -
herunder salær til den beskikkede forsvarer. Også denne regel gælder i
administrative skatte- og afgiftsstraffesager. Se TfS 1995, 357 ØLK, hvor
en erhvervsdrivende havde vedtaget en af de regionale told- og
skattemyndigheder forelagt bøde for overtrædelse af momsloven, men den
beskikkede forsvarer fandt, at honoraret til forsvareren burde udredes af
det offentlige. Både byretten og landsretten fandt det imidlertid mest
korrekt at pålægge den erhvervsdrivende at erstatte omkostningerne ved
sagen, herunder salæret til forsvareren, da den erhvervsdrivende havde
vedtaget bøden, og da den erhvervsdrivende havde bedt om at få beskikket
en forsvarer.
Sagsomkostninger, der pålægges den sigtede i administrative skatte- og
afgiftsstraffesager, kan inddrives efter retsplejelovens regler om
sagsomkostninger, jf. forsvarerbistandslovens § 4.
ToldSkat kan således opkræve det beløb, som
retten har fastsat til dækning af sagsomkostninger, men
skal oversende sagen til politiet til inddrivelse, hvis beløbet ikke
betales, jf. retsplejelovens § 997.
P.3 Straffesagens forberedelse og
undersøgelse
Når en sag er oplyst på en sådan måde, at den regionale told- og
skattemyndighed har grund til at antage, at den pågældende har overtrådt
told-, skatte- eller afgiftslovgivningen, skal der tages stilling til, om
der skal gøres strafansvar gældende.
Denne stillingtagen sker enten på grundlag af de sagsakter, der
foreligger, eller på grundlag af de pågældende akter suppleret med en
forhandling med den pågældende, jf. nedenfor om ansvarsforhandling .
Hvis det besluttes at gøre strafansvar gældende, gælder der en række
rettigheder for personer, der er mistænkt og sigtet for et strafbart
forhold. Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser, der tager sigte
på at beskytte mistænkte og sigtede i straffesager. Ligeledes indeholder
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) en række bestemmelser
til beskyttelse af mistænkte og sigtede.
Oplysning om sigtelse
Den praktisk vigtigste bestemmelse i
retsplejeloven
for så vidt angår administrative straffesager inden for ToldSkats område
er bestemmelsen i § 752, stk. 1, der har følgende ordlyd:
"Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt gøres bekendt
med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Det
skal af rapporten fremgå, at disse regler er iagttaget."
Der er ikke i dansk ret almindelige regler om, hvornår en person skal
anses for sigtet. Dette må vurderes helt konkret med udgangspunkt i de
foreliggende beviser i den enkelte sag.
Når en borger eller virksomhed tilskrives om et forhold, som der findes
grundlag for at sigte vedkommende for, skal det direkte i brevet anføres,
at den pågældende borger eller virksomhed sigtes. Dette sker ved, at det
så præcist, som det er muligt på det pågældende tidspunkt, beskrives, hvad
sigtelsen går ud på. Det vil sige, at det skal anføres, hvilken
overtrædelse (med angivelse af lov og paragrafnummer), hvilke(n)
periode(r) eller hvilket tidspunkt, hvilke(n) beløbsdifference(r), hvilket
unddraget beløb osv. der er tale om, samt en beskrivelse af overtrædelsen.
Det skal endvidere tilkendegives overfor den pågældende borger eller
virksomhed, at vedkommende som sigtet ikke har pligt til at udtale sig,
jf. nedenfor.
Hvis der gennemføres en ansvarsforhandling, dvs. en drøftelse af det
eventuelt ansvarspådragende forhold, med den pågældende borger eller
virksomhed, skal vedkommende som indledning til ansvarsforhandlingen
igen gøres bekendt med sigtelsen og med, at der ikke er pligt til at
udtale sig, jf. nedenfor.
Selvinkrimineringsforbudet
Et andet bærende element er selvinkrimineringsforbudet, som
betyder at ingen mistænkt eller sigtet er forpligtet til at afgive
sådanne udtalelser og oplysninger mv., at han derved beskylder sig selv
for en forbrydelse.
Dette fremgår af Retsplejelovens § 752, stk. 1, hvorefter en sigtet
ikke er forpligtet til at udtale sig. Den sigtede skal udtrykkeligt gøres
bekendt med dette, når der rettes henvendelse til en person, der er
mistænkt eller sigtet for overtrædelse af ToldSkats lovgivning.
I smuglerisager skal retsplejelovens § 752, stk. 1 dog kun iagttages i
relation til udspørgen om smuglerier vedrørende tidligere indrejse, jf.
toldlovens § 23.
Hertil slutter sig bestemmelsen i EMRK artikel 6, der handler om "fair
trial", retten til en retfærdig rettergang. EMRK indeholder ikke
udtrykkeligt et selvinkrimineringsforbud, men Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol har imidlertid fastslået, at et forbud mod
selvinkriminering kan udledes af EMRK artikel 6.
Anvendelse af ToldSkats
kontrolbeføjelser og oplysningsmidler
En forudsætning for at kunne afslutte en række told-, skatte- og
afgiftsstraffesager administrativt er i et vist omfang anvendelse af
oplysninger, der er fremskaffet på grundlag af kontrolbeføjelser og
oplysningsmidler inden for ToldSkats område, i praksis særligt
skattekontrollovens afsnit II, §§ 6 - 12 A.
Imidlertid skal myndighederne være opmærksom på disse beføjelsers
og midlers afgrænsning til de rettigheder, som
retsplejeloven og EMRK, her særligt artikel 6, giver personer,
der er mistænkt og sigtet for strafbart forhold, jf. ovenfor.
Disse regler er udtryk for straffeprocessuelle grundprincipper, som har
en sådan karakter, at de er ophøjet til egentlige
menneskerettigheder. De har derfor forrang for kontrolbeføjelserne og
oplysningsmidlerne i ToldSkats lovgivning, som derfor til enhver tid
og ubetinget må vige for reglerne i retsplejeloven og EMRK.
Det følger derfor heraf, at ToldSkats kontrolbeføjelser og
oplysningsmidler ikke må anvendes over for eller i konfrontation med en
mistænkt. Dvs. at de ikke må anvendes fra det øjeblik, det står klart, at
der er grundlag for at sigte den pågældende for et strafbart forhold.
Efterforskningsskridt over for en sigtet må ske på et andet grundlag end
kontrolbeføjelserne og oplysningsmidlerne, eventuelt må politiet inddrages
med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler, fx
ransagning.
Det fremgår af TSS-cirkulære
2002-32 ,
at oplysninger kan indhentes fra trejdemand, der ikke selv er mistænkt, på
grundlag af skattekontrollovens bestemmelser, så længe der ikke er indledt
strafferetlig efterforskning hos politiet.
Endvidere fremgår af cirkulæret, at indhentelse af oplysninger hos
trejdemand efter anmodning fra udenlandsk myndighed i medfør af
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale kan ske på
grundlag af skattekontrollovens bestemmelser, så længe der ikke i udlandet
er indledt en strafferetlig efterforskning, hvor udenlandske mydnigheder
har rejst, hvad der i Danmark svarer ril en sigtelse.
Uanset denne ændring skal behandlingen af straffesager stadig fremmes,
således at overgang til politimæssig efterforskning ikke forsinkes
unødigt.
I UfR 1999, 1901 VLK fastslog landsretten, at noget
bilagsmateriale ikke kunne anses tilvejebragt som led i politiets
efterforskning, samt at politiet ikke havde overladt den politimæssige
efterforskning til en regional told- og skattemyndighed i strid med
retsplejelovens bestemmelser.
Underretning af borgere i
sager om eventuel overtrædelse af skattekontrolloven
Når en regional told- og skattemyndighed har modtaget en
skattestraffesag fra en kommune, underrettes borgeren straks herom ved
sagens modtagelse.
Det oplyses i brevet til borgeren, at den regionale told- og
skattemyndighed har modtaget sagen fra kommunen, og at der foreligger
mistanke om, at borgeren har overtrådt skattekontrolloven. De relevante
indkomstår samt de skattekontrollovsbestemmelser, som kan være overtrådt,
anføres, og bestemmelserne vedlægges i kopi.
Det oplyses endvidere
i brevet til borgeren, at borgeren vil blive indkaldt til en
ansvarsforhandling hos den regionale told- og skattemyndighed, samt
hvornår sagen kan forventes afsluttet. Orientering om det forventede
afslutningstidspunkt kan dog kun gives i sager, der efter
kompetencereglerne kan afsluttes administrativt.
I følgende
tilfælde underrettes borgeren ikke:
Når den regionale told- og skattemyndighed umiddelbart ved
modtagelsen af sagen beslutter ikke at gøre strafansvar gældende.
Når den regionale told- og skattemyndighed straks ved modtagelsen af
sagen indkalder borgeren til ansvarsforhandling.
Når det kan blive aktuelt at foretage yderligere undersøgelser
(eventuelt politimæssige efterforskningsskridt), som vil kunne modvirkes
af borgeren.
Ansvarsforhandling
Ansvarsforhandling skal gennemføres i alle sager om overtrædelse af
skattekontrolloven samt i sager om samtidig overtrædelse af
skattekontrolloven og anden lovgivning inden for ToldSkats område, typisk
momsloven. Herudover bør en ansvarsforhandling gennemføres i sager, hvor
det er vanskeligt at vurdere tilregnelsesspørgsmålet (forsæt - grov
uagtsomhed - simpel uagtsomhed) med tilstrækkelig sikkerhed alene på
grundlag af de akter, der er i sagen.
Hvis en ansvarsforhandling søges gennemført, skal den pågældende
tilskrives herom. Brevet skal indeholde oplysninger om at vedkommende
sigtes, hvad sigtelsen går ud på, samt muligheden for at få
en forsvarer beskikket, idet vejledning herom vedlægges, jf.
afsnit P.2.
Den beskikkede forsvarer indkaldes til en eventuel ansvarsforhandling
sammen med den sigtede. En ansvarsforhandling kan under visse betingelser
gennemføres, selv om den sigtede ønsker en forsvarer beskikket, jf.
afsnit P.2.
Ved ansvarsforhandlingens begyndelse gentages sigtelsen og
orienteringen om muligheden for forsvarerbeskikkelse. Endvidere spørges
sigtede, om han er villig til udtale sig, idet han/hun skal oplyses om,
at han/hun ikke har pligt til at udtale sig, jf. retsplejelovens 752,
stk. 1.
Forklaringsrapport
Den forklaring, som den sigtede har afgivet, skal skrives
ned i en rapport, mens der i referatet foretages interne notater.
Hvis forklaringsrapporten indgår som en del af referatet, skal
forklaringen være skrevet på særskilte ark.
Forklaringsrapporten skal fremtræde i en sådan form, at den eventuelt
kan fremlægges i retten. Alle forklaringsrapporter skal være
maskinskrevne med tydelig angivelse af, hvor og hvornår forhandlingen
har fundet sted, samt hvem der har deltaget i forhandlingen.
Forskrifterne i retsplejelovens § 751 skal her efterleves. Rapporten
skal gengive sigtedes forklaring om muligt med egne ord. Selv om sigtede
erkender overtrædelsen, skal de eventuelt undskyldende momenter, som
han/hun anfører, medtages i rapporten. Fonetisk optagelse af
forklaringer må kun finde sted, når den afhørte er gjort bekendt med
det.
Når forklaringsrapporten er udarbejdet, sendes den til den sigtede, som
spørges, om han/hun vil tiltræde forklaringen eventuelt med rettelser
eller tilføjelser, idet det tilføjes, at han/hun ikke har pligt hertil.
Der vedlægges en kopi af forklaringsrapporten til den sigtedes eget brug.
Hvis den sigtede ikke returnerer rapporten inden en frist fastsat af den
regionale told- og skattemyndighed, skal han/hun ikke rykkes herfor.
Hvis repræsentanten er sigtet
Hvis en rådgiver (revisor, advokat) er sigtet for et forhold
vedrørende en klient, skal ansvarsforhandlingen med
rådgiveren principielt foregå uden deltagelse af klienten - uanset om
klienten også er sigtet, eller dette ikke er tilfældet.
Hvis der under en forhandling med en sigtet og sigtedes rådgiver, der
ikke er sigtet, opstår mistanke om, at rådgiver har begået et strafbart
forhold, skal ansvarsforhandlingen afbrydes, og rådgiver skal sigtes.
Ansvarsforhandlinger gennemføres herefter principielt med den
skattepligtige og rådgiveren hver for sig.
Bistand af politiet
Politiet yder bistand til ToldSkat til efterforskning af
forbrydelser. Positive bestemmelser herom findes i visse skatte- og
afgiftslove samt toldloven, men der antages at gælde samme
retstilstand for de love inden for ToldSkats område, der ikke
indeholder tilsvarende bestemmelser.
Der er ikke fastsat regler for politiets bistand.
Politiets bistand består først og fremmest i gennemførelse af
straffeprocessuelle tvangsmidler efter retsplejeloven, særligt ransagning,
der bl.a. er omtalt i skattekontrollovens § 19. Ved ransagning
kræves som udgangspunkt en dommerkendelse.
Anmodning om politiets bistand sker i form af et brev, hvori der
nærmere redegøres for, hvad det er bistanden skal bestå i og baggrunden
for anmodningen.Told- og skattemyndighederne kan bistå politiet i
forbindelse med afhøringer.
Kommunerne og
skattestraffesager
I sager, hvor en kommune skønner, at et strafansvar kan komme på tale,
skal kommunen snarest muligt sende sagen til den regionale told- og
skattemyndighed med henblik på vurdering af ansvarsspørgsmålet.
Dette kan dog afvente fristen for klage til skatteankenævnet over
skatteansættelsen, henholdsvis skatteankenævnets afgørelse i en klagesag.
Kommunen kan meddele den skattepligtige, at sagen vil blive sendt til
den regionale told- og skattemyndighed med henblik på vurdering af et
eventuelt ansvarsspørgsmål.
Hvis kommunen mener, at en skatteansættelse ikke giver anledning til
tvivl, kan skatteansættelsen gennemføres af kommunen. Dette kan være
tilfældet, hvor skatteansættelsen kan foretages på baggrund af de
oplysninger, der foreligger allerede på det tidspunkt, da der hos kommunen
er opstået mistanke om strafbart forhold, herunder fx. oplysninger der er
indhentet efter skattekontrollovens kontrolbeføjelser og
oplysningsmidler. Sagen skal derefter snarest muligt sendes til
den regionale told- og skattemyndighed til vurdering af et eventuelt
ansvarsspørgsmål.
Hvis en gennemførelse af skatteansættelsen derimod kræver yderligere
oplysninger fra den skattepligtige, efter at der hos kommunen er opstået
mistanke om strafbart forhold, skal de straffeprocessuelle regler
iagttages, som beskrevet ovenfor. Skattekontrollovens kontrolbeføjelser og
oplysningsmidler må således under ingen omstændigheder anvendes med det
formål at indhente oplysninger til brug for strafforfølgning af en
skatteyder. Dvs. at efterforskningsskridt over for en mistænkt må ske på
et andet grundlag end skattekontrollovens kontrolbeføjelser og
oplysningsmidler, eventuelt må politiet inddrages med henblik på
iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler, fx ransagning.
En sådan sag skal derfor snarest muligt sendes til den regionale told-
og skattemyndighed såvel til gennemførelse af skatteansættelsen, jf. dog
nedenfor, som til vurdering af ansvarsspørgsmålet, herunder - ved
politiets foranstaltning - eventuel iværksættelse af straffeprocessuelle
tvangsmidler.
Det bør tilstræbes, at skattestyrelseslovens princip om, at en
skatteansættelse kan påklages i to administrative instanser, i videst
muligt omfang efterleves. Den regionale told- og skattemyndighed kan
derfor efter en konkret vurdering sende sager tilbage til kommunen til
foretagelse af skatteansættelsen.
Dette kan fx ske, hvis den regionale told- og skattemyndighed ikke
finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at mistænke den
skattepligtige for et strafbart forhold. Det samme er tilfældet, hvis
den regionale told- og skattemyndighed mener, at skatteansættelsen - uden
hensyn til at der er grundlag for at mistænke den skattepligtige for
strafbart forhold - kan foretages på grundlag af oplysninger, der er
indhentet, efter at sagen er sendt til den regionale told- og
skattemyndighed af kommunen, fx oplysninger der er tilvejebragt med
politiets bistand. Oplysninger, der lægges til grund for
skatteansættelsen, er undergivet aktindsigt, jf.
afsnit M .
P.4 Straffesagens afgørelse
I
afsnit P.1 er beskrevet den kompetence, som skatteministeren
eller de
statslige told- og skattemyndigheder har til at afslutte en skatte-,
afgifts- eller toldstraffesag "uden retslig forfølgning" og - inden for
toldloven - til at træffe en foreløbig afgørelse vedrørende bøde og
efterbetaling.
I dette afsnit beskrives det, hvordan de pågældende afgørelser træffes
og føres ud i livet. Endvidere beskrives det, hvad der skal ske, hvis
sagen ikke kan afsluttes uden retslig forfølgning, fordi den
sigtede ikke ønsker at medvirke hertil.
Bødeforelæg
En tilkendegivelse om at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning sker i form af et bødeforelæg.
Om bødeforelæg gælder der tilsvarende regler som for tiltalerejsning
efter retsplejelovens regler. I bødeforelægget skal herefter anføres den
pågældendes navn og en beskrivelse af overtrædelsen med angivelse af,
hvilke lovparagraffer der anses overtrådt, jf.
retsplejelovens
§ 831, stk. 1, hvortil § 926 henviser.
Herudover skal det anføres, at sagen principielt skal afgøres ved
domstolene, men at den kan afsluttes uden domstolsbehandling, såfremt den
pågældende erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist at betale den bøde, som er anført i bødeforelægget.
Endelig skal det anføres, at sagen vil blive sendt til politiet med
anmodning om tiltalerejsning ved domstolene, hvis den pågældende ikke
kan tiltræde bødeforelægget.
Et bødeforelæg, der ikke er tiltrådt af den, det retter sig imod, er
ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, idet det ikke skaber ret.
Der kan derfor ikke klages over et bødeforelæg. En borger eller
virksomhed, som ikke kan tiltræde et bødeforelæg, må derfor henvises til
at få sagen afgjort ved domstolene.
Når et bødeforlæg er underskrevet af den, som det retter sig mod, er
det en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder bl.a., at den
pågældende under visse betingelser kan få aktindsigt i sagen efter
forvaltningslovens
§ 18. Se endvidere afsnit
M.1.
Fortrydelse
Hvis den, der har vedtaget et bødeforelæg, senest 6 måneder efter
vedtagelsen meddeler, at han fortryder vedtagelsen, annulleres
bødeforelægget, og sagen tillades indbragt for domstolene.
Den pågældende skal underrettes om retten til fortrydelse.
Underretningen kan ske på et hvilket som helst tidspunkt under sagens
behandling, men der skal under alle omstændigheder oplyses herom i
bødeforelægget.
Endelig afgørelse
En afgørelse er endelig såfremt bøden betales i rette tid, eller efter
vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet. Herefter har den
administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af
domstolene, idet den har gentagelsesvirkning.
Bødeikendelser
(told)
I
toldlovens
§ 80, stk. 1 er omtalt en særlig afgørelsesform, nemlig en "foreløbig
afgørelse om bøde og efterbetaling"
Bestemmelsen vedrører "personer, der er forhyret med skibe i
udenrigsfart, samt personer, der ikke er bosiddende her i landet" og kan
derfor ikke finde anvendelse på andre personer.
Den foreløbige afgørelse er en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Bestemmelserne i forvaltningsloven om bl.a. klagevejledning,
partshøring og aktindsigt finder derfor anvendelse på bødeikendelser.
Disse regler er beskrevet i
afsnit E .
Selv om toldloven ikke indeholder regler om, at afgørelsen kan
påklages, er der mangeårig fast administrativ praksis for, at en sådan
bødeikendelse kan påklages, jf. principperne i forvaltningsloven.
Klage over bødeikendelser sker til Told- og Skattestyrelsen.
Udover at bødeikendelser således kan påklages, kan de også indbringes
(direkte) for domstolene, jf. toldlovens § 80, stk. 2, 2.
punktum. Dette skal ske inden for en frist på 14 dage efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Domstolsbehandling
Hvis et bødeforelæg ikke vedtages, eller en bødeikendelse ønskes
indbragt for domstolene, sendes sagen til politiet i form af en
tiltalebegæring, hvori politiet anmodes om at indbringe sagen for
domstolene.
I tiltalebegæringen anmodes politiet om at nedlægge påstand om en
bøde af samme størrelse som bødeforelæggets eller bødeikendelsens
udvisende. Herudover anføres at sagen stadig kan afsluttes administrativt,
dvs. uden domstolsbehandling, såfremt den pågældende ønsker det.
Tiltalebegæringen vedlægges kopi af bødeforelægget/bødeikendelsen samt
sagens øvrige papirer.
P.5 Gennemførelse af krav i
straffesager
Skattekrav
I skattestraffesager gennemføres efterbeskatningen som hovedregel i
form af skatteansættelse eller ændring af tidligere skatteansættelse.
Efterbeskatningen foretages, før straffesagen fremmes, herunder før der
fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren.
Hvis der i tilslutning til en tiltale for en berigelsesforbrydelse
efter straffelovens kapitel 28 rejses en subsidiær tiltale efter
skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, anmodes politimesteren om at påstå
tiltalte dømt til at efterbetale de unddragne skatter.
Selskabsskat
Skattekravet medtages dog under straffesagen, hvis sagen vedrører
unddragelse af selskabsskat. I så fald anmodes politimesteren i givet fald
om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet
for de unddragne skatter, hvis der findes grundlag for at rejse tiltalen
mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver),
og det er tvivlsomt om selskabet kan betale skatten.
I disse tilfælde gennemføres også ændring af selskabets indkomst i
form af skatteansættelse. Ændringen foretages, før politimesteren i givet
fald anmodes om at rejse tiltale.
Hvis den ændrede skatteansættelse for selskabet påklages
til Landsskatteretten, afgøres det som beskrevet nedenfor
under klagesager, om straffesagen eller klagesagen skal søges
fremmet.
Momskrav
Momstilsvaret fastsættes som hovedregel efter reglerne i momslovens §
77 af den regionale told- og skattemyndighed, før straffesagen fremmes,
herunder før der fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren
Momskravet medtages under straffesagen, når momsunddragelsen er sket i
et selskab. Politimesteren anmodes om at påstå, at den tiltalte pålægges
solidarisk hæftelse med selskabet for momsen, hvis der findes grundlag for
at rejse tiltale mod den, der ejer eller behersker selskabet
(hovedaktionær/-anpartshaver), og det er tvivlsomt, om selskabet kan
betale momsen. I disse tilfælde opgøres momstilsvar endvidere for
selskabet.
Hvis ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed, og
tiltalen rettes mod den af parterne, der ikke er registreret som
virksomhedsindehaver, anmodes politimesteren om at påstå, at tiltalte
pålægges solidarisk hæftelse med ægtefællen/samleveren for momsen. I disse
tilfælde opgøres momstilsvar endvidere for den registrerede
virksomhedsindehaver.
Toldkrav
I toldstraffesager fastsættes kravet før straffesagen fremmes, og
kravet medtages som hovedregel ikke i straffesagen. I større
smuglerisager, herunder sager om overtrædelse af straffelovens § 289,
medtages toldkravet dog under straffesagen.
I sager, der afgøres med bødeikendelse, medtages kravet i
bødeikendelsen, jf.
afsnit P.4.
Klagesager - Fremme eller
berostillelse i forhold til straffesagen
De retningslinjer, der er beskrevet i dette afsnit,
gælder både i sager, hvor der er tale om enten skatteunddragelse,
momsunddragelse eller toldunddragelse og i fællessager.
I tilfælde, hvor klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten
alene vedrører forhold, der ikke er inddraget under straffesagen,
fortsætter klagesagsbehandlingen og retsforfølgningen i straffesagen
uafhængigt af hinanden.
Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem,
før straffesagen gennemføres. Dette gælder især
mindre, ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt
klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører
spørgsmål om forståelse af materielle regler
klagesager, hvor opgørelsen af kravets størrelse i væsentlig
grad bygger på skøn.
I tilfælde, hvor klagesagen fremmes på bekostning af straffesagen,
sendes en eventuel begæring om tiltale først til politimesteren, når den
administrative klagebehandling er gennemført. Den regionale told- og
skattemyndighed kan dog anmode politimesteren om at rejse tiltale selv om
sagen er påklaget, i tilfælde, hvor strafansvaret ellers ville kunne
forældes.
Den regionale told- og skattemyndighed skal underrette
klagemyndigheden om, at der senere vil blive rejst ansvarssag. Hvis
politiet allerede er inddraget i sagen, skal den regionale told- og
skattemyndighed anmode politimesteren om at stille straffesagen i
bero.
I følgende tilfælde søges straffesagen dog fremmet uanset klage over
det underliggende spørgsmål om kravet:
hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for
afgørelsen om kravets størrelse
hvor klagesagen overvejende vedrører anvendelse af retsregler, som
ikke frembyder fortolkningsmæssig tvivl
hvor den sigtede er varetægtsfængslet, og fængslingen ønskes
opretholdt indtil domsafsigelsen.
I tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset klagen, skal den
regionale told- og skattemyndighed indstille til klagemyndigheden, at
sagsbehandlingen stilles i bero.
Den sag, der behandles først, jf. foranstående, søges fremmet mest
muligt.
P.6 Forældelse af strafansvar
Dette afsnit omhandler alene forældelse af strafansvar. Forældelse af
formueretlige krav er beskrevet i
afsnit N .
Reglerne om forældelse af strafansvar findes i
straffelovens
kapitel 11. Efter straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke, når
der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.
Er forældelse indtrådt efter disse regler, er retsvirkningen
frifindelse.
De almindelige forældelsesfrister er anført i § 93, stk. 1. I § 93,
stk. 2 og 3 er anført nogle særlige forældelsesfrister vedrørende told-
afgifts- og skatteområderne, jf. nærmere
nedenfor.
Forældelsesfrister
Skat
Efter straffelovens § 93, stk. 3, 1. punktum er forældelsesfristen 10
år for overtrædelse af straffelovens § 289, 1. punktum (bl.a. skattesvig
af særlig grov karakter) samt skattekontrollovens §§ 13, 15 og 16.
For
andre overtrædelser af straffebestemmelser i skattelovgivningen - herunder
de øvrige straffebestemmelser i skattekontrolloven og
straffebestemmelserne i bl.a. kildeskatteloven, investeringsfondsloven og
etableringskontoloven - gælder de almindelige frister i straffelovens §
93, stk. 1. Det vil sige, at forældelsesfristen er 2 år, når der ikke
er hjemlet højere straf end fængsel i et år for overtrædelsen, eller når
straffen for overtrædelsen ikke ville overstige bøde. Forældelsesfristen
er 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.
Moms
Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 er 2 år, når
der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen,
eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde. Dette
betyder for overtrædelse af momslovens ordensbestemmelser, at
forældelsesfristen for disse er 2 år.
Efter straffelovens § 93, stk. 3, 1. punktum er forældelsesfristen 10
år for overtrædelse af straffelovens § 289, 1. punktum (bl.a. momssvig af
særlig grov karakter).
Efter straffelovens § 93, stk. 3, 2. punktum er forældelsesfristen
ligeledes 10 år for overtrædelse af momsloven, hvorved nogen unddrager sig
betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget opnår
udbetaling af afgift.
For overtrædelser, der er begået inden 1. maj 2000, er
forældelsesfristen 5 år.
Told og andre afgifter (end
moms)
Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 er 2 år,
når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen,
eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde. Dette
betyder for overtrædelse af toldlovens ordensbestemmelser, at
forældelsesfristen for disse er 2 år.
Efter straffelovens § 93, stk. 2, 2.punktum er forældelsesfristen 5 år
for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af told eller
afgifter til det offentlige (excl. moms), eller som er egnede til at
medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne beløb.
Særligt vedrørende juridiske personer
I skatte-, told- og afgiftslovgivningen er i meget vidt omfang hjemlet
strafansvar i form af bøde for overtrædelser begået af selskaber mv.
(juridiske personer).
Det må antages, at forældelsesfristerne for overtrædelser begået af
juridiske personer er identiske med forældelsesfristerne for de materielle
straffebestemmelser, som er overtrådt. Om strafansvar for juridiske
personer forud for lovgivningen i 1996, se UfR 1983, 845 ØLD og TfS
1992, 395 HRD.
Forældelsesfristens påbegyndelse
Generelt
Forældelsesfristen påbegyndes den dag, da den strafbare virksomhed
eller undladelse er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.
For handlingsforbrydelser, fx indgivelse af urigtig selvangivelse eller
urigtig momsangivelse, påbegyndes forældelsesfristen derfor ved afgivelsen
af de urigtige oplysninger.
For undladelsesforbrydelser, fx undladelse af indbetaling af A-skat
eller undladelse af at reagere på en for lav skatteansættelse, påbegyndes
forældelsesfristen principielt først når undladelsen bringes til ophør.
Efter ordlyden af straffelovens § 94, stk. 1 er en række
straffebestemmelser inden for ToldSkats område derfor uforældelige. Dette
er dog ikke tiltrådt af domstolene, som har statueret, at hvis en strafbar
undladelse er nøje tidsbestemt og omfatter den undladte betaling,
meddelelse osv. på nærmere angivne datoer, regnes forældelsesfristen fra
denne dato.
På ét område har domstolene dog statueret uforældelighed ved en ikke
ophørt undladelse. I UfR 1980, 1016 HRD statuerede Højesteret, at
forældelse af strafansvaret efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 -
nu opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3 - ikke begyndte at løbe, så længe
indbetaling af indeholdt kildeskat blev undladt på strafbar
måde.
"Idealkonkurrence", jf. straffelovens § 93, stk. 4
Efter straffelovens § 93, stk. 4 anvendes den længste forældelsesfrist,
når nogen ved samme handling har begået flere lovovertrædelser, såkaldt
"idealkonkurrence".
Denne bestemmelse har - inden forlængelsen i 2000 af forældelsesfristen
for overtrædelser af momsloven - især haft betydning, når momsunddragelser
og andre momslovsovertrædelser foretages sammen med skatteunddragelser som
følge af de forskellige forældelsesfrister (5 henholdsvis 10 år). Selv om
det kan hævdes, at overtrædelsen af momsloven og skattekontrolloven ikke
sker ved samme handling, har domstolene anvendt § 93, stk. 4 ved
udeholdelse af samme omsætning fra momsangivelsen og selvangivelsen. I TfS
1991, 102 VLD afviste Vestre Landsret således tiltaltes
forældelsesindsigelser vedrørende overtrædelse af momsloven med henvisning
til at overtrædelsen af momsloven og skattekontrolloven udsprang af de
samme dispositioner.
Straffelovens § 93, stk. 4 vil formentlig kunne finde anvendelse ved
overtrædelser begået ved samme handling af de principielt enslydende
bestemmelser i skattekontrollovens § 13 B og momslovens § 81, stk. 4 om
urigtige fakturaer med den konsekvens, at den 2-årige forældelsesfrist,
der må antages at gælde for en række overtrædelser af skattekontrollovens
§ 13 B, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, forlænges til 10 år, som
følge af den 10-årige forældelsesfrist, som må antages at gælde for
momslovens § 81, stk. 4, jf. straffelovens 93, stk. 3, 2.
punktum.
Fortsat forbrydelse
En fortsat forbrydelse er en række gentagne, hyppige og ligeartede
lovovertrædelser. Disse kan i forældelsesmæssig henseende betragtes som én
handling med den virkning, at forældelsesfristen først påbegyndes ved den
sidste lovovertrædelse.
Læren om fortsat forbrydelse kan ikke anvendes for så vidt angår
overtrædelser af skattekontrolloven. Dette skyldes, at tidsrummet
mellem de gentagne forbrydelser, fx indgivelse af urigtig selvangivelse,
er for langt, typisk et år, jf UfR 1972, 735 HD, hvor Højesteret afviste,
at der forelå en fortsat forbrydelse. Se også
SKM2002.10.ØLD ,
hvor landsretten afviste, at der forelå en fortsat forbrydelse, da
overtrædelserne ikke var ligeartede.
Derimod finder læren om fortsat forbrydelse anvendelse inden for fx
kildeskatteloven og momsloven som følge af de væsentligt kortere frister,
der gælder for afgivelse af oplysninger mv. inden for disse
lovområder. I UfR 1985, 740 HD om momsloven har Vestre
Landsret statueret fortsat forbrydelse.
Ved vurderingen af om fortsat forbrydelse kan gøres gældende, er
det vigtigt at vurdere, om enkeltstående korrekte handlinger mv., der
er foretaget i en række af i øvrigt urigtige handlinger, har den
virkning, at der skal ske en selvstændig vurdering af
forældelsesspørgsmålet, for så vidt angår de urigtige handlinger, der
ligger forud for den korrekte handling. Der kan ikke opstilles generelle
regler vedrørende dette spørgsmål, og domstolene
har ikke forholdt sig éntydigt hertil. Synspunktet om fortsat
forbrydelse skal derfor kun gøres gældende, hvis der er tale om en helt
ubrudt række af overtrædelser.
Forældelsesfristens afbrydelse
Generelt
Efter straffelovens § 94, stk. 5, 1. punktum afbrydes
forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende
sigtes for overtrædelsen.
Rettergangsskridt er fx ransagning, indenretlig afhøring, beskikkelse
af forsvarer og indlevering af anklageskrift til retten. I UfR 2000, 691
VLD kunne en skrivelse fra en politimester til retten med henblik på
afbrydelse af forældelsesfristerne ikke anses for et rettergangsskridt,
der efter straffelovens § 94, stk. 5, 1. punktum afbrød
forældelsesfristerne.
I sager, der kan afgøres administrativt med en bøde, afbrydes
forældelsesfristen, når den pågældende gøres bekendt med at han er sigtet,
jf. straffelovens § 94, stk. 5, 3. punktum.
Sigtelsen skal fremsættes af den kompetente myndiged, dvs. ToldSkat. En
skrivelse fra en kommune til en skattepligtig om, at sagen oversendes
til den regionale told- og skattemyndighed til vurdering af et eventuelt
strafansvar, er derfor ikke tilstrækkelig til at afbryde
forældelsesfristen.
Juridiske personer
For juridiske personer gælder nogle særlige regler om afbrydelse af
forældelsesfristen.
Hvis forældelsesfristen afbrydes over for nogen, som har handlet på en
juridisk persons vegne, har fristafbrydelsen også virkning i forhold til
den pågældende juridiske person, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 4.
punktum.
Derimod har afbrydelse af forældelsesfristen over for en juridisk
person ikke virkning i forhold til personer, der har handlet på den
juridiske persons vegne, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 5.
punktum.
Forfølgningen standset
Hvis forfølgningen standses på ubestemt tid, løber forældelsesfristen
videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted, jf. straffelovens § 94,
stk. 5, 2. punktum. Hvornår dette er tilfældet, må afgøres konkret, bl.a.
med udgangspunkt i hvor længe forfølgningen er standset og grunden hertil.
Se TfS 1989, 426 ØLD og TfS 1995, 567 ØLD, hvor det blev statueret, at
forældelse var indtrådt.
Hvis standsningen skyldes, at den sigtede har unddraget sig
forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af
forældelsesfristen, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 3. punktum.
Bilag
Bilag 1: Oversigt over bevillings- og
dispensationsbestemmelser
Nedenfor følger en oversigt over lovbestemmelser, hvor beføjelsen til
at træffe afgørelser af overordnede skattemyndigheder (skatteministeren,
Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen) er tillagt de kommunale
skattemyndigheder eller de regionale told- og skattemyndigheder.
Oversigten angiver først hovedreglen i bekendtgørelse om sagsudlægning
i § 6, § 22. Herefter følger undtagelserne til hovedreglen samt en
angivelse af bestemmelser i samme lov, der følger hovedreglen. Direktøren
for Told- og Skattestyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler derfor,
bemyndige en enkelt eller enkelte regionale told- og skattemyndigheder til
at træffe afgørelse i første instans i alle sager. Dette er gjort i Told-
og Skattestyrelsens cirkulære 2000-35 om dekoncentreret sagsudlægning, jf.
bilag 3.
Hvor intet andet er anført, er bemyndigelsen givet af skatteministeren
ved bekendtgørelse om sagsudlægning. Er bemyndigelsen givet med en anden
hjemmel eller af en anden skattemyndighed end ministeren, er dette anført
med angivelsen af hjemlen. Enkelte steder i oversigten er desuden medtaget
bestemmelser, hvor kompetencen til at træffe afgørelser fremgår af selve
lovbestemmelsen.
Ved hver lovbestemmelse er det anført, hvilken skattemyndighed der
træffer afgørelse i sagen i 1. instans. I kolonnen efter er klageinstansen
anført. I sidste kolonne angives hjemlen i bekendtgørelse om sagsudlægning
eller anden hjemmel. Fremgår hjemlen af hovedreglen i bekendtgørelse om
sagsudlægning § 6, § 11, og § 22 angives hjemlen som hovedreglen.
KS står for den kommunale skattemyndighed.
RTS står for regional told- og skattemyndighedT&S står for Told- og
Skattestyrelsen
LR står for Ligningsrådet
LSR står for Landsskatteretten
MIN står for skatteministeren
SKAM står for skatteansættende myndighed
Det skal bemærkes, at en afgørelse skal påklages inden 3 måneder til
klagemyndigheden, og at klageinstansens afgørelse ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed for så vidt angår sagsområder omfattet af
sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Klager over sagsbehandlingen
Klager med påstand om helt
eller delvis ugyldighed pga. sagsbehandlingsfejl.
Behandles som klage over den materielle
afgørelse.
Andre klager over
sagsbehandlingsfejl.
Kompetencen følger af det almindelige over-/underordnelsesforhold. Der
er således ikke tale om en egentlig ret for borgeren til at få behandlet
sin klage over sagsbehandlingen, men om et valg for den overordnede
myndighed, om den vil underkaste den konkrete sagsbehandling en prøvelse
som led i den almindelige tilsynspligt. Der henvises til Vejledning om de
processuelle regler på ToldSkats område, afsnit
H.6 .
Hovedreglen efter § 6 og § 22
Indhold
1. instans
2.instans
Hjemmel
De regionale told- og
skattemyndigheder
Alle konkrete sager, hvor skatteministeren kan træffe
afgørelse.
RTS
T&S
Alle afgørelser vedrørende told- og
afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkrævningsloven,
arbejdsgiverkontrollen,sager om inddrivelse, henstand og
eftergivelse af A-skatter og selskabsskat og sager om
omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3A.
RTS
T&S
København og Frederiksberg kommuner
Alle afgørelser indenfor Københavns Kommune, bortset
fra afgørelser vedrørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en
arbejdsmarkedsfond, opkrævningsloven, arbejdsgiverkontrollen, sager
om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og
selskabs-skat og sager om omkostningsgodtgørelse efter
skattestyrelseslovens kapitel 3A.
Skatteforvaltningen i Københavns Kommune
T&S
Alle afgørelser indenfor Frederiksberg Kommune,
bortset fra afgørelser vedrørende told- og afgiftslovgivningen, lov
om en arbejdsmarkedsfond, opkrævningsloven, arbejdsgiverkontrollen,
sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og
selskabsskat og sager om omkostningsgodtgørelse efter
skattestyrelseslovens kapitel 3A.
Skatteforvaltningen i Frederiksberg Kommune
T&S
Undtagelser fra hovedreglen samt bestemmelser i
samme love, som følger hovedreglen
Afskrivningsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 5, stk. 6
Tilladelse til at lade anskaffelsessum
indgå i den samlede driftssaldo fra anskaffelsesåret.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 6, stk. 3
Tilladelse til at fradrage udgifter til
anskaffelse af driftsmidler i anskaffelsesåret.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 8, stk. 2
Forlængelse af frist for udligning af
negativ saldo.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 24, stk. 2
Forlængelse af fristen for genopførelse
eller genanskaffelse af skadelidt formue.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1,
nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 30, stk. 1
Tilladelse til at forskudsafskrive i
bestillings- eller planlægningsåret.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 36
Forlængelse af 4-årsfristen i § 34.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 40, stk. 7
Rentefri henstand med betaling af skatten
af fortjenste efter afskrivnings- lovens § 40, stk. 6.
RTS
T&S
Hovedregel
§ 51
Tilladelse til at afskrivning på aktiver,
der anvendes til forsøg og forskning, påbegyndes, før igangsættelsen
af erhvervsvirksomhed.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 52, stk. 2
Tilladelse til at ændre
afskrivningssatsen efter 3 måneder fra udløbet af
selvangivelsesfristen.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
LR
LR
§ 10, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk.
1, nr. 1 + § 24, stk. 1, nr. 1 jf. § 26, nr.
6
Aktieavancebeskatningsloven
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
§ 13, stk. 1 og 3
Tilladelse til aktieombytning.
RTS
Sager, der vedrører principielle
spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt en praksis afgøres i 1.
instans af T&S.
T&S
I sager, hvor T&S er 1.
instans: Ingen klageadgang
§ 8 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4
§
14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr. 4
§ 13 A, stk. 5, 1. pkt.
Tilladelse til henstand med betaling af
skat på aktieindkomst på betingelse af betryggende
sikkerhedsstillelse.
RTS
T&S
Hovedregel
Aktindsigt
Indhold
1.
instans
2.
instans
Hjemmel
I sager i KS eller
skatteankenævn.
KS/skatteankenævn
RTS
Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller
forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 21, stk. 1,
nr. 3, 1. pkt., jf. 26, nr. 2
I sager som nævnt i sagsudlægningsbkg. §
2, stk. 2 i København eller Frederiksberg kommune.
København/Frederiksberg kommune
RTS
Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller
forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 21, stk. 1,
nr. 3, 2. pkt., jf. 26, nr. 2
I sager hos vurderingsmyndighed eller
vurderingsankenævn.
Vurderingsmyndighed eller
vurderingsankenævn
Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller
forvaltningslovens § 16, stk. 1
I sager i T&S.
T&S
Ingen
Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller
forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 26, nr. 4, 2.
pkt.
I sager i LR.
T&S
Ingen
Sagsudlægningsbkg. § 14, stk. 3 + § 26,
nr. 4
Boafgiftsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 3, stk. 2
Fritagelse for boafgift efter § 15 i bkg. af 19. december
1999/1047
(Fortegnelse i TSS-cirk. 2002-28)
Skifteretten
Ingen
§ 18
§ 33, stk. 3
Fremtvingelse af indgivelse af
oplysninger ved hjælp af dagbøder.
RTS
T&S
Hovedregel
§ 36
Henstand med betaling af boafgift, jf.
bkg. 1999/1047 § 12, stk. 2.
Skifteretten
Ingen
§ 18
§ 42, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved
bødeforlæg.
RTS
T&S
Hovedregel
Bogføringsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 1, stk. 2
Fritagelse for loven.
T&S
Ingen
Bogføringslovens § 1, stk. 2 +
sagsudlægningsbkg. § 26, nr.
4
Børnefamilieydelseslov
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 5, stk. 4 og 5
Afgøre om en person opfylder betingelsen
i lovens § 2, nr. 1 om fuld skattepligt til Danmark efter KSL §
1.
RTS
T&S
Bekendtgørelse af lov om en
børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 5, stk. 4 og
5
§ 6, stk. 1
Udbetaling af ydelsen.
T&S
Ingen
Bekendtgørelse af lov om en
børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 6, stk.
1
Bekendtgørelse om
børneopsparingskonti
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 4, stk. 5
Tilladelse til at indestående hæves ved
sygdom.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 1 + § 26, nr. 4
§ 5, stk. 1
Dispensation i forbindelse med oprettelse
af mere end én børneopsparingskonto.
RTS
T&S
Hovedregel
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
Afgørelser efter dobbeltbeskatnings-
overenskomster som "den kompetente myndighed".
T&S
Ingen
§ 14, stk. 2 + § 26, nr.
4
Ejendomsavancebeskatningsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 8, stk. 1, nr. 3
Erklæring om at udstykning vil betyde
væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående
bebyggelse.
RTS
T&S
§ 6, stk. 2, nr. 8 + § 22, nr. 1, jf. §
26, nr. 4
§ 10, stk. 2
Tilladelse til forlængelse af frist for
genopførelse ved erstatnings- og forsikringssummer.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf.
stk. 2 og § 26, nr. 2, 4 og 6
§ 12, stk. 1
Henstand med betaling af skat af
ejendomsavance.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk.1, nr. 2 og § 12, stk. 1 , nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf.
stk. 2 og § 26, nr. 2, 4 og 6
§ 12, stk. 4
Tillade at fristen for genanskaffelse
forlænges.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1 , nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf.
stk. 2 og § 26, nr. 2, 4 og
6
Ejendomsvurderingsloven
Indhold
1.instans
2. instans
Hjemmel
§ 47, 3. pkt.
Fremtvingelse af meddelese af oplysninger
ved hjælp af dagbøder.
RTS
T&S
Hovedregel
Etableringskontoloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 8, stk. 2
Tilladelse til forlængelse af
etableringsfristen.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2 og § 26, nr.
2
Fondsbeskatningsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 4, stk. 7
Tillade fonde eller foreninger at
hensættelser anvendes efter udløbet af 3-årsfristen.
SKAM (K/RTS/T&S)
RTS/T&S/LR
§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24,
stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6
§ 4, stk. 8
Tillade fonde at foretage visse
hensættelser til kulturelle, men ikke konkretiserede formål uden
krav om benyttelse inden for 5 år.
SKAM (K/RTS/T&S)
RTS/T&S/LR
§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24,
stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6
§ 4, stk. 9
Tilladelse til efterfølgende ændring af
hensættelser for fonde og foreninger.
SKAM (K/RTS/T&S)
LR
§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 24, stk. 1, nr.
5, jf. § 26, nr. 6
§ 15, stk. 3, nr. 3
Tillade fonde at indgive erklæring i
stedet for selvangivelse.
SKAM (K/RTS/T&S)
RTS/T&S/LR
§ 12, stk. 1, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24,
stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr.
6
Cirkulære 1987/157 om forrentning af visse
tilbagebetalingsbeløb
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
Forrentning af tilbagebetalte skatter,
afgifter, gebyrer mv. på skatteministeriets område efter cirkulærets
bestemmelser.
KS
RTS
T&S
LR
RTS
T&S
Ingen
Ingen
§ 19 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og
§ 26, nr. 2 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 og
6
Forældelsesloven (1908-loven)
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 1, stk. 1, nr. 4
Træffe afgørelse i sager om forældelse af
indkomst- og formueskatter.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
RTS
RTS/T&S/LR
§ 11, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr. 2, jf.
stk. 2 og § 26, nr. 2 + § 12, nr. 1 og § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk.
2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr.
6
Frigørelsesafgiftsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 6, stk. 1
Henstand med betaling af
frigørelsesafgift.
KS
RTS
§ 10 stk. 1, nr. 4 + § 21, stk. 1, nr. 1,
jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 7, stk. 4
Henstand med betaling af
frigørelsesafgift ud over 12 år.
KS
RTS
§ 10 stk. 1. nr. 4 + § 21, stk. 1, nr. 1,
jf. stk. 2 og § 26, nr.
2
Fusionsskatteloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 3, stk. 1
Tilladelse til skattefri fusion selvom om
kravet om ejertid og majoritet ikke er opfyldt.
RTS
Kan en regional told- og
skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen
kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1.
instans.
T&S
Ingen
§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr.
4
§ 4, stk. 1
Tilladelse til skattefri fusion, hvor der
udenfor normal samhandel er sket overdragelse af aktiver.
RTS
Kan en regional told- og
skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen
kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1.
instans.
T&S
Ingen
§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr.
4
§ 4, stk. 2
Tilladelse for selskaber stiftet inden
for en år forud for fusionen til anvendelse af reglerne i
fusionsskatteloven.
RTS
Kan en regional told- og
skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen
kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1.
instans.
T&S
Ingen
§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr.
4
§ 6, stk. 6
Dispensation fra fristen for indsendelse
af fusionsdokumenter.
RTS
Kan en regional told- og
skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen
kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1.
instans.
T&S
Ingen
§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr.
4
§ 8, stk. 6, 4. pkt.
Tilladelse til at underskud fra tidligere
år i et selskab kan bringes til fradrag i det modtagende
selskab.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr.
4
§ 13, stk. 4
Fritagelse for 1-måneders fristen for
indsendelse af fusionsdokumenter.
RTS
Kan en regional told- og
skattemyndighed ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen
kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1.
instans.
T&S
Ingen
§ 7 + § 14, stk. 1, nr. 2 + § 26, nr.
4
§ 15, stk. 1
Tilladelse til beskatning efter § 15,
stk. 2-4 ved fusion mellem selskab hjemmehørende i Danmark og
selskab hjemmehørende i udlandet samt fastsættelse af særlige vilkår
for tilladelsen.
T&S
LSR
§ 14, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15,
stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4.
pkt.
§ 15, stk. 6
Tilladelse for selskaber hjemmehørende i
udlandet til at aktier anses for afhændet i det omfang, de
vederlægges med andet end aktier samt fastsættelse af særlige vilkår
for tilladelsen.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr.
4
§ 15 A, stk. 1
Tilladelse til beskatning efter § 15 B
ved spaltning, når begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i
en medlemstat samt fastsættelse af særlige vilkår for
tilladelsen.
T&S
LSR
§ 14, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15,
stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4.
pkt.
§ 15 B, stk. 1, 7. pkt. og stk.
2, 7. pkt.
Fastsættelse af fordeling af
sikkerhedsfondshen- læggelser ved spaltning.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr.
4
§ 15 B, stk. 6
Tilladelse til at § 15, stk. 4, 2.-14.
pkt. finder anvendelse, når et selskab hjemme- hørende i udlandet
spaltes samt fastsættelse af vilkår for tilladelsen.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr.
4
§ 15 C, stk. 1
Tilladelse til beskatning efter § 15 D
ved tilførsel af aktiver, når begge selskaber er omfattet af
begrebet selskab i en medlemstat.
T&S
LSR
§ 14, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15,
stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4.
pkt.
§ 15 D, stk. 2, 5. pkt og stk. 3,
5. pkt.
Fastsættelse af fordeling af
sikkerhedsfondshen- læggelser ved tilførsel af aktiver.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 26, nr.
4
Henstand
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
Afgørelser om henstand i forbindelse med
klage.
KS
SKAM KS/RTS/T&S
RTS
RTS/T&S/LR
§ 11, nr. 2 + § 21, stk. 1, nr. 2, jf.
stk. 2, og § 26. nr. 4 + § 12, nr. 1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk.
2 og § 26, nr. 4 + § 22, nr. 1, jf. § 26, nr. 4 + § 24, stk. 1, nr.
6, jf. § 26. nr.
6
Husdyrbeskatningsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 5, stk. 2
Tilladelse til at ændre den selvangivne
nedskrivningssats eller opgørelsesmetode i andre tilfælde end nævnt
i stk. 1.
KS
SKAM (KS/RTS/T&S)
LR
LR
§ 10, stk. 1, nr. 5 + § 24, stk. 1, nr.
2, jf. § 26, nr.
6
Investeringsfondsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 5, stk. 1
Godkendelse af henlæggelse, selvom
indskud er foretaget for sent.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 6 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4
§ 6, stk. 2
Forlængelse af 6-årsfristen for
anvendelse af henlæggelser.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 6 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2 og § 26, nr.
4
Kildeskattebekendtgørelsen
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 10
Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken
kommune en person skal forskudsregistreres eller ændring af
forskudsregistrering skal ske.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 4 + § 26, nr.
4
§ 15
Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken
kommune en person skal slutlignes.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 4 + § 26, nr.
4
§ 17 B, stk. 3
Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken
kommune et dødsbo skal skatteansættes.
RTS
T&S
Hovedregel
§ 53, stk. 2
Afgøre sagen ved administrativt
bødeforlæg.
RTS
Ingen
Kildeskattebekendtgørelsens § 53, stk.
2
Kildeskatteloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 22, stk. 2
Tilladelse til ændring af
indkomstår.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4
§ 45, stk. 3
Afgørelse af om en indkomst skal anses
for A- eller B-indkomst i forbindelse med indeholdelse af foreløbig
skat.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 52, stk. 2
Fremtvingelse af indgivelse af
forskudsskema ved hjælp af dagbøder.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4
§ 53, stk. 4
Fremtvingelse af indgivelse af
forskudsskema ved hjælp af dagbøder i forbindelse med ændring af
forskudsskema.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4
§ 56
Fremrykket afregning af indeholdt
kildeskat.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 57, stk. 3
Fritagelse for afgift efter stk.
2.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 66, stk. 2
Henstand med betaling af
udbytteskat.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 67, stk. 2, sidste
pkt.
Kontant udbetaling af udbytte.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 73, stk. 1, og stk.
6
Pålægge arbejdsgiver lønindeholdelse.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4
§ 73 B-D
Eftergivelse eller henstand med betaling
af skatter, bøder, erstatning mv.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 79, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved
bødeforlæg.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 84, stk. 2
Fremtvingelse af underretning om
indeholdelser af A-skat ved hjælp af dagbøder.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 85, stk. 3
Pålæg af dagbøder for at fremskaffe
oplysninger om indholdelsespligtige.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 86, stk. 3
Pålægge dagbøder for at fremtvinge adgang
til eftersyn, indsendelse af regnskabsmateriale mv.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 89
Midlertidig fritagelse for betaling af
A-skat eller B-skat.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 4
§ 89 A, stk. 1
Henstand med betaling af den del af
formueskatten, der vedrører ejerboligen for særlige
persongrupper.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 7 + § 21, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr.
4
Konkursskatteloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 14
Træffe afgørelse om skattepligt af
konkursindkomsten.
KS
SKAM KS/RTS/T&S
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk.
1, nr. 8 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21,
stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr.
4
§ 15, stk. 3
Skattepligt af konkursindkomsten ved
usikkerhed mv. om aktivets tilhørsforhold.
KS
SKAM KS/RTS/T&S
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk.
1, nr. 8 og § 12, stk. 1, nr. 1 + § 21,
stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr.
4
§ 20, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved
bødeforlæg.
RTS
Når
SKAM er T&S, træffer T&S afgørelse.
T&S
Når SKAM er T&S, er LR
klageinstans.
Hovedreglen + § 13,
stk. 1, nr. 1 + § 24, stk. 1,
nr. 6, jf. § 26, nr.
6
Kulbrinteopkrævningsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 2, stk. 1
Skatteansættelse af skattepligtige, der
er omfattet af kulbrinteskattelovens kap. 2 og 3.
T&S
LR
§ 13.stk. 5 + kulbrinteopkrævningslovens
§ 2, stk. 1, 2. pkt.
Kulbrinteskatteloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 17, stk. 4
Helt eller delvis indrømmelse af
kulbrintefradrag.
MIN
Ingen
§ 17 + § 26, nr.
8
Kursgevinstloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 25, stk. 2, 3 pkt
Tilladelse til principskifte ved
opgørelse af gevinst/tab på børsnoterede obligationer og ikke
børsnoterede fordringer og gæld (fra lagerprincip til
realisationsprincip),jf. LL § 29.
KS
Hvis der er tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S.
RTS
Hvis der er tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen.
§ 10, stk. 1, nr. 9 og § 14, stk. 1, nr.
5 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 og 4
§ 25, stk. 3, 3 pkt
Tilladelse til at anvende den
gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelsen af gevinst/tab ved
afståelse af obligationer, jf. LL § 29.
KS
Hvis der er tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S.
RTS
Hvis der er tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen.
§ 10, stk. 1, nr. 9 og § 14, stk. 1, nr.
5 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2 og 4
§ 25, stk. 5
Tilladelse til anden opgørelsesmetode
samt tilladelse til senere ændring af denne.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 5 + § 26. nr. 4
§ 33, stk. 2
Tilladelse til at gevinst og tab på
kontrakter medregnes efter realisationsprincippet.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 5 + § 26, nr.
4
Ligningsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 8 B, stk. 1, 4.
pkt.
Tilladelse til at udgifter til forsøgs-
og forskningsvirksomhed fradrages eller afskrives før påbegyndelse
af erhverv.
LR
Ingen
§ 16 + § 26, nr. 6
§ 16 A, stk. 2
Fritagelse for beskatning som almindelig
indkomst for beløb udloddet i forbindelse med nedsættelse af aktie-
eller andelskapitalen i et selskab.
KS
SKAM KS/RTS
/T&S
RTS
RTS
/T&S/LR
§ 12, stk. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf.
stk. 2 og § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og
6
§ 16 A, stk. 3
Fritagelse for beskatning som almindelig
indkomst for beløb udbetalt ved udlodning af likvidationsprovenu
forud for det kalenderår, hvor i selskabet opløses.
KS
SKAM KS/RTS
/T&S
RTS
RTS
/T&S/LR
§ 12, stk. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf.
stk. 2 og § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og
6
§ 16 B, stk. 2
Fritagelse for beskatning som almindelig
indkomst ved en aktionær, andelshavers eller lignendes afståelse af
aktier, andelsbeviser eller lignende til det udstedende selskab.
KS
SKAM KS/RTS
/T&S
I
tilfælde, hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut,
pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir, og anmodningen
omfatter en gruppe af skatteydere: T&S.
RTS
RTS
/T&S/LR
I tilfælde,
hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut, pengeinstituttet har
udstedt det pågældende papir, og anmodningen omfatter en gruppe af
skatteydere: Ingen.
§ 12, stk. 2 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf.
stk. 2 og § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og
6
§ 17 E, stk. 6
Genoptagelse af afgiftsberegning.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 33 E, stk. 10
Fritagelse for anvendelse af stk. 1-6 om
udtrædelse af sambeskatning.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 6 + § 26, nr. 4
§ 33 E, stk. 11
Fritagelse for anvendelse af stk. 2, 1.
pkt. om, at afhændelse af aktier eller anparter behandles som
udtrædelse af sambeskatning.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 6 + § 26, nr. 4
§ 33 G, stk. 1
Eftergivelse af skat, når der indgår
aktieudbytte efter LL § 16 A.
RTS
T&S
Hovedreglen
Opkrævning og inddrivelse af bøder, der er
pålagt efter skattekontrollovens § 20
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
Afgørelser om opkrævning og inddrivelse
af bøder, der pålagt efter skattekontrollovens § 20, bortset fra
tilfælde, hvor bøden opkræves sammen med en bøde for overtrædelse af
merværdiafgiftsloven, arbejdsmarkedsfondsloven eller
kildeskatteloven, bortset fra kildeskattelovens § 75.
KS
RTS
§ 11, nr. 4 + § 21, stk. 1, nr. 2, jf.
stk. 2 og § 26, nr.
2
Opkrævningsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 2, stk. 7
Indbetaling af skatter og
afgifter.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 3, stk. 2
Angivelse via elektronisk
dataoverførsel.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 4, stk. 1
Fastsættelse af tilsvar af skatter og
afgifter ved udeladt angivelse.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 4, stk. 3
Inddragelse af virksomhedens
registrering.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 5, stk. 2
Skønsmæssig ansættelse som følge af, at
tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 8
Fritagelse for afgift for foreløbige
fastsættelser af tilsvar, gebyr og renter, når det p.g.a. særlige
omstændigheder findes rimeligt.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 9, stk. 4
Angivelsespligtige varer fra andre
EU-lande.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 11, stk. 1
Sikkerhedsstillelse, når
1) skatter og afgifter indberettes for sent,
2) selvangivelse indsendes for sent og
3) virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af
virksomheden.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 11, stk. 2 og 3
Sikkerhedsstillelse i tilfælde af
tidligere konkurs og insolvens.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 11 a, stk. 4
Frigivelse af sikkerhedsstillelse
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 12
Negative tilsvar og tilbagebetalinger.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 14
Lønindeholdelse for ubetalte
beløb.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 15
Eftergivelse.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 18, stk. 1
Overtrædelser, der ikke kan føre til
højere straf end bøde.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 18, stk. 4
Opkrævning og inddrivelse af
administrative bøder.
RTS
T&S
Hovedreglen
Pensionsafkastbeskatningsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 27, stk. 1
Ændring af opgørelsen og beregningen af
beskatningsgrundlaget.
T&S, hvis T&S og den
skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle
sager.
Andre sager: LR.
LR, hvis T&S og den skattepligtige er
enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.
Andre sager:
LSR.
§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.
7
§ 27, stk. 7
Genoptagelse af egen tidligere
ansættelse.
T&S, hvis T&S og den
skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle
sager.
Andre sager: LR.
LR, hvis T&S og den skattepligtige er
enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.
Andre sager:
LSR.
§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.
7
§ 29, stk. 1
Skønsmæssig opgørelse af
beskatningsgrundlaget ved for sen indsendelse af opgørelse.
T&S, hvis T&S og den
skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle
sager.
Andre sager: LR.
LR, hvis T&S og den skattepligtige er
enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.
Andre sager:
LSR.
§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.
7
§ 29, stk. 4
Pålæggelse af dagsbøder til fremtvingelse
af indgivelse af opgørelse over beskatningsgrundlaget.
T&S
Ingen
§ 13, stk. 3 + § 26, nr. 4
§ 33, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved
bødeforlæg.
RTS
T&S
Hovedreglen
Pensionsbeskatningsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 6
Tilladelse til at reglerne for
pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på visse særlige
institutioner.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 7 + § 26. nr.
4
§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt.
Godkendelse af anbringelse af
rateopsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller
sparekasse.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 7 + § 26, nr.
4
§ 12, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt.
Godkendelse af anbringelse af opsparing i
pensionsøjemed i en anden institution end bank eller
sparekasse.
T&S
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 7 + § 26, nr. 4
§ 19 E
Fritage helt eller delvist for
indkomstskattepligt efter §§ 19 A-19 D.
KS
RTS
§ 12, stk. 1 nr. 10 + § 21, stk. 1, nr,
1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 21 A, stk. 2
Tilladelse til tilbagebetaling af beløb,
der overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 10 + § 21, stk. 1, nr,
1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 26, stk. 5
Fritagelse for afgiftsberigtigelse efter
stk. 4, 3. pkt.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 61, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved
bødeforlæg.
RTS
T&S
Hovedreglen
Realrenteafgiftsloven
Realrenteafgiftsloven erstattes efter en overgangsperiode af
pensionsafkastbeskatningsloven.
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 18, stk. 1
Ændring af opgørelsen og
afgiftsberegningen.
T&S, når T&S og den
skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset
fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager:
LR.
LSR, når T&S og den skattepligtige/
pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der
vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager: LSR.
§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.
7
§ 18, stk. 7
Genoptagelse af egen tidligere foretagen
ansættelse.
T&S, når T&S og den
skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset
fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager:
LR.
LSR, når T&S og den skattepligtige/
pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der
vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager: LSR.
§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.
7
§ 20, stk. 1
Skønsmæssig opgørelse af
afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved manglende
indgivelse af opgørelsen.
T&S, når T&S og den
skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset
fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager:
LR.
LSR, når T&S og den skattepligtige/
pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der
vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager: LSR.
§ 13, stk. 4 + § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.
7 og realrenteaf- giftslovens § 18 og § 20
§ 20, stk. 4
Fremtvingelse af indgivelse af opgørelse
ved dagbøder.
T&S
Ingen
§ 13, stk. 3 + § 26, nr. 4
§ 22
Afgøre sagen administrativt ved
bødeforlæg.
RTS
T&S
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 2
Afgiftsfritagelse for afgift af
motorkøretøjer.
RTS
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven
§ 29 A, stk. 1, nr. 2
§ 3, stk. 1-3
Fritagelse for afgift af motorkøretøjer
efter stk. 1-3.
RTS
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven
§ 29 A, stk. 1, nr. 2
§ 3 A, stk. 1
Tilladelse til betaling af afgift efter
stk. 2 for biler, der registreres mhp. tidsbegrænset anvendelse her
i landet.
RTS
T&S
Hovedreglen
§§ 4-6
Afgiftens beregning efter
satser.
RTS
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven
§ 29 A, stk. 1, nr. 3
§ 7
Afgift af reparerede og ombyggede
køretøjer.
RTS
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven
§ 29 A, stk. 1, nr. 1
§ 7 A
Fritagelse for afgift af reparerede og
ombyggede køretøjer.
RTS
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven
§ 29 A, stk. 1, nr. 1
§ 8
Afgiftspligtig værdi for nyt
køretøj.
RTS
LSR
Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven
§ 29 A, stk. 1, nr. 4
§ 13, stk. 1, 1. pkt.
Vurdering af køretøj til
afgiftsberigtigelse.
Vurderings-mændene
Vurderings-myndigheden
Registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1,
1. pkt. + cirk. nr. 139 af 19. juni 1991 § 4, stk. 2
§ 13, stk. 1, 3. pkt.
F.s.v.a. spørgsmål om overholdelse af de
af skatteministeren fastsatte bestemmelser om vurderingsmændenes
virke.
Vurderings-mændene
T&S
Registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1,
1. pkt. og cirk. nr. 139 af 19. juni 1991 § 4, stk. 2 +
sagsudlægningsbekendt-gørelsens § 22, nr. 3, jf. § 26, nr.
4
§ 18, stk. 1
Påbud om at indgive angivelse for en
kortere periode end 1 måned samt kræve fuld sikkerhedsstillelse.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 18, stk. 2
Inddragelse af registreringen.
RTS
T&S
Hovedreglen
Selskabsskatteloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 3, stk. 4
Tilladelse til at reglerne i SEL § 3,
stk. 2 og 3 benyttes på selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1
og 2 når en del af aktiekapitalen mv. ejes af en forening med
almenvelgørende formål.
RTS
For selskaber, hvor SKAM er
T&S: T&S.
T&S
For selskaber, hvor SKAM er
T&S: LR.
Hovedreglen
§ 13, stk. 1, nr. 2 + §
24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6
§ 5, stk. 3
Forlængelse af frist for indsendelse af
anmeldelse i forbindelse med opløsning eller overgang til skattefri
virksomhed, samt pålæggelse af dagbøder for at fremtvinge
indsendelsen af anmeldelsen.
SKAM KS/RTS/T&S
RTS/T&S/LR
§ 12, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2,
4 og 6
§ 5 A, stk. 2, sidste
pkt.
Forlængelse af frist for indsendelse af
anmeldelse ved ændring af selskab til beskatning efter § 1, stk. 1,
nr. 3 samt fastsættelse af bøde ved undladelse heraf.
RTS
For selskaber, hvor SKAM er
T&S: T&S.
T&S
For selskaber, hvor SKAM er
T&S: LR.
Hovedreglen
§ 13, stk. 1, nr. 2 + §
24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6
§ 7, sidste pkt.
Fastsættelse af bøde ved undladelse af
indsendelse af anmeldelse mv., når udenlandske selskaber, der er
undergivet begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører
med at drive skattepligtig virksomhed her i landet.
RTS
For selskaber, hvor SKAM er
T&S: T&S.
T&S
For selskaber, hvor SKAM er
T&S: LR.
Hovedreglen
§ 13, stk. 1, nr. 2 + §
24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6
§ 10, stk. 2
Tilladelse til omlægning af
regnskabsår.
SKAM KS/RTS/T&S
RTS/T&S/LR
§ 12, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26. nr. 2,
4 og 6
§ 10, stk. 3
Påklage af tvangsmæssig omlægning af
indkomstår.
RTS
Når T&S er SKAM:
T&S
T&S
Når T&S er SKAM:
Ingen
Hovedreglen
§ 12
Tilladelse til anden
opgørelsesmåde.
T&S efter indstilling fra
LR
Ingen
§ 14, stk. 1, nr. 8 + § 26, nr.
4
§ 17, stk. 2, 1. pkt.
Datterselskabslempelse.
SKAM
KS/RTS/T&S
RTS/T&S/LR
§ 12, stk. 1, nr. 3 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, nr. 2,
4, og 6
§ 29 A, stk. 2
Opkrævning af ordinær
acontoskat.
T&S
Selskabsskattelovens § 29 A, stk. 2
§ 29 C
Nedssættelse af
a-contoskat.
RTS
Når T&S er SKAM:
T&S.
T&S
Når T&S er SKAM:
Ingen.
Hovedreglen
§ 29 D
Tilbagebetaling af overskydende skat før
skatteansættelsen af indkomståret er foretaget.
RTS
Når T&S er SKAM:
T&S.
T&S
Når T&S er SKAM:
Ingen.
Hovedreglen
§ 29 E, stk. 2
Tilbagebetaling af overskydende skat før
skatteansættelsen.
RTS
Når T&S er SKAM:
T&S.
T&S
Når T&S er SKAM:
Ingen.
Hovedreglen
§ 31, stk. 1
Tilladelse til sambeskatning.
Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. TSS-cirkulære
2001-41 .
SKAM
KS/RTS/T&S
LR
TSS-cirkulære
2001-41
Skattekontrolloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 3, stk. 5
Fritagelse for opbevaring af
regnskabsmateriale i Danmark.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 4, stk. 4
Henstand med
selvangivelsesfristen.
KS
SKAM KS/RTS/T&S
Ingen
§ 10, stk. 1, nr. 12 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 26, nr. 1
§ 5, stk. 1, sidste
pkt.
Fritagelse for skattetillæg.
KS
SKAM KS/RTS/T&S
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 12 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1,
nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og 6
§ 5, stk. 2, 1. pkt.
Fremtvinge indgivelse af selvangivelse
ved hjælp af dagbøder.
KS
SKAM KS/RTS/T&S
RTS
RTS/T&S/LR
§ 10, stk. 1, nr. 12 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1,
nr. 6, jf. § 26, nr. 2, 4 og 6
§ 9, stk. 1
Pålæggelse af dagbøder.
RTS
Når SKAM er T&S:
T&S.
T&S
Når SKAM er T&S:
LR.
Hovedreglen
§ 13, stk. 1 + § 24, stk.
1, nr. 6, jf. § 26, nr. 6
§ 10 F, stk. 2
Afgørelse af, om der foreligger et
skattearragement.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 20, stk. 1
Kompetence til at afgøre visse
skattestraffesager ved bødeforlæg, jf. T&S-cirk.
2000-23.
Ligningsrådet træffer afgørelse i sager
nævnt i cirkulærets afsnit A, Told- og Skattestyrelsen træffer
afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit B og told- og
skatteregionerne træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets
afsnit C.
Ved udarbejdelsen af bødeforlæg er der
tale om et tilbud, der ikke kan påklages. Accepteres tilbuddet ikke,
skal spørgsmålet om overtrædelsen af skattekontrollovens afsnit III
afgøres ved domstolene som en straffesag efter retsplejelovens
regler.
TSS-cirkulære
2000-23
Skattestyrelsesloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
Den tidligere § 4, stk.
2
Ekstraordinær genoptagelse af mere end 3
år gamle skatteansættelser for indkomstår før 1997, såfremt den
nugældende § 35 er til ugunst for skatteyder.
RTS
Når SKAM er T&S:
T&S
T&S
Når SKAM er T&S:
LR
§ 13, stk. 1, nr. 4 + § 24, stk. 1, nr.
6, jf. § 26, nr. 6
§ 17, stk 3, 2. pkt.
Visse afgørelser om bindende
forhåndsbesked efter skattestyrelseslovens § 20 A, jf. T&S cirk.
1996-12
RTS
LSR
Skattestyrelseslovens § 17, stk. 3, 2.
pkt. + sagsudlægningsbekendt-gørelsens § 25, nr. 2, jf. § 26, nr.
7
§ 19, stk. 1, 1. pkt.
Revision af ejendomsvurderinger.
RTS
Sager, der af T&S i samråd med
LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR: LR.
LSR
Sager, der af T&S i
samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR:
LSR.
skattestyrelseslovens § 19 + §
23
§ 20 A
Anmodning om bindende
forhåndsbesked.
LR
Visse sagstyper er udlagt i 1.
instans til told- og skatteregionerne, se ovenfor under
skattestyrelselovens § 17, stk. 3, 2. pkt.
LSR
Skattestyrelseslovens § 20 A + § 23, stk.
1, nr. 6
§ 20 E
Bindende ligningsvar til fysiske personer
og dødsboer
KS
Skatteankenævn + LSR
Skattestyrelseslovens § 5 +
Skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 9, jf. § 5
§ 22 A, stk. 3, sidste
pkt.
Forlængelse af klagefrist.
MIN
Ingen
Skattestyrelseslovens § 22 A, stk.
3
§ 22 A, stk.
4
Træffe afgørelse om, at se bort fra en
overskridelse af klagefristen.
Vurderingsankenævnet
LSR
Skattestyrelseslovens § 22 A, stk. 4, jf.
§ 23, stk. 1, nr. 5
§ 32
Afgørelse om genoptagelse med henblik på
ændring til den skatte- eller afgiftspligtiges fordel af sager, der
har været påkendt af Landsskatteretten
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 33 A
Afgørelse om omkostningsgodtgørelse af
udgifter til sagkyndig bistand i skatte-, afgifts- og
toldsager.
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 33 I
Afgøre sagen administrativt ved
bødeforlæg.
RTS
T&S
Hovedreglen
Den tidligere §
35, stk. 1, nr. 1-7 og 10
Tilladelse til, at skatteansættelsen
foretages eller ændres for indkomstårene 1997 -
1999efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister
i skattestyrelseslovens § 34, såfremt nugældende § 35 er til ugunst
for skatteyder.
Ligningsmyndigheden
Som almindelig klage over en
skatteansættelse
Den almindelige
ligningskompetence
Den tidligere §
35, stk. 1, nr. 8
Ændre en skatteansættelse for
indkomstårene 1997 - 1999 efter udløbet af ansættelses- fristerne i
skattestyrelseslovens § 34 som følge af revisionskompetencen efter
skattestyrelselovens § 14 og §15, såfremt nugældende § 35 er til
ugunst for skatteyder.
RTS/T&S/LR
LSR
Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr 8,
jf. § 14 og § 15 + § 2423, stk. 1, nr. 1-3
Den tidligere § 35,
stk. 1, nr. 9
Tilladelse til, at skatteansættelsen
for indkomstårene 1997 - 1999 ændres som følge af fejl begået
af en skatteansættende myndighed, såfremt nugældende § 35 er til
ugunst for skatteyder.
RTS
Er den skatteansættende myndighed
T&S eller Ligningsrådet: T&S.
T&S
Er den skatteansættende
myndighed T&S eller Ligningsrådet: Ingen.
Hovedreglen
og § 14, stk. 1, nr.
9 + § 26, nr. 4
§ 35, stk. 1, nr. 1 - 5 og
7
Tilladelse til, at skatteansættelsen
foretages eller ændres for efter udløbet af de ordinære
ansættelsesfrister i skattestyrelseslovens § 34. (For 1999 og
tidligere dog dagældende regler, hvis disse er til gunst for
skatteyder.)
Ligningsmyndigheden
Som almindelig klage over en
skatteansættelse
Den almindelige ligningskompetence
§ 35, stk. 1, nr.
6
Ændre en skatteansættelse efter udløbet
af ansættelses- fristerne i skattestyrelseslovens § 34 som følge af
revisionskompetencen efter skattestyrelselovens § 14 og § 19. (For
1999 og tidligere dog dagældende regler, hvis disse er til gunst for
skatteyder.)
RTS/T&S/LR
LSR
Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr 6,
jf. § 14 og § 19
§ 35, stk. 1, nr.
8
Tilladelse til, at skatteansættelsen
ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed.
(For 1999 og tidligere dog dagældende regler, hvis disse er til
gunst for skatteyder.)
RTS
Er den skatteansættende myndighed
T&S eller Ligningsrådet: T&S.
T&S
Er den skatteansættende
myndighed T&S eller Ligningsrådet: Ingen.
Hovedreglen
§ 35 C, stk. 1, nr.
4
Tilladelse til ændring af
afgiftstilsvaret efter udløbet af de ordinære frister i
skattestyrelsesslovens § 35 B
RTS
T&S
Hovedreglen
§ 37 C
Tilladelse til omgørelse.
KS
SKAM KS/RTS/T&S
LR
LR
§ 10, stk. 1, nr. 13 og § 12, stk. 1, nr.
1 + § 24, stk. 1, nr. 3, jf. § 26, nr.
6
Varelagerloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 7, stk. 2
Tilladelse til ændring af opgørelsesmåde
for varelagre.
KS
SKAM KS/RTS/T&S
LR
LR
§ 10, stk. 1, nr. 12 + § 12, stk. 1, nr.
1 + § 24, stk. 1, nr. 4, jf. § 26, nr.
6
Virksomhedsgodtgørelsesloven - Loven er ophævet
med virkning fra og med indkomståret 2001.
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 1, stk. 1-3
Ydelse af årlig godtgørelse.
KS
RTS
§ 10, stk. 1, nr. 15 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2 og § 26, nr. 2
§ 3, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved
bødeforlæg.
RTS
T&S
Hovedreglen
Virksomhedsomdannelsesloven
Indhold
1. instans
2. instans
Hjemmel
§ 3, stk. 3
Tilladelse til ændret
regnskabsperiode.
SKAM KS/RTS/T&S
RTS/T&S/LR
§ 12, stk. 1, nr. 4 + § 21, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 2, og § 26, nr. 2 + § 22, nr. 1 og § 24, stk. 1, nr. 6,
jf. § 26, nr. 4 og 6
Bilag 2: Skrivelse af 28. marts 1990 om
bemyndigelse til amtsskatteinspektoraterne (senere de regionale told- og
skattemyndigheder) i en række spørgsmål
SKATTEMINISTERIET
Told- og
Skattestyrelsen
Til
amtsskatteinspektørerne
HJM/pt/27
007/001-51 28. marts 1990
Told- og Skattestyrelsen
bemyndiger hermed i medfør af § 16, stk. 1 i lov nr. 824 af 19. december
1989 (skattestyrelsesloven) amtsskatteinspektoraterne til at varetage
følgende opgaver:
Føre det direkte tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og
formue, værdiansættelse mv. i dødsboer og vurdering af fast ejendom sker
på behørig og ensartet måde, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1.
Afholde instruktionsmøder mv. med henblik på at forsyne de kommunale
skattemyndigheder med oplysninger til brug ved ligningen og vurderingen
mv., jf. § 13, stk. 2.
Undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser,
jf. §14, stk. I.
Undersøge de lokale skattemyndigheders konkrete arbejde, herunder
deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og skyldrådenes møder,
jf. § 14, stk. 2.
Foretage ansættelser, hvor disse ikke tidligere er foretaget, jf. §
14, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.
Ændre ansættelser, der er foretaget af den kommunale
ligningsmyndighed, hvis de anses for urigtige jf. § 14, stk. 4, 2. pkt.
Forelægge kendelser, afsagt af et skatteankenævn, for Ligningsrådet,
hvis de anses for urigtige, jf. § 14, stk. 5.
Pålægge de kommunale skattemyndigheder at foretage ansættelser, hvor
disse med urette ikke er foretaget, jf. § 16, stk. 6.
Opgøre afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregne gaveafgift,
jf. § 12, stk. 2. Klage over værdiansættelser indsendes fortsat til
Landsskatteretten, og klage over gaveafgiftsberegningen i øvrigt
indsendes til Told- og Skattestyrelsen.
Det bemærkes, at der skal gives underretning til de kommunale
skattemyndigheder, når der indledes en revisionsmæssig undersøgelse af en
påklaget ansættelse, ligesom der skal gives underretning om resultatet af
undersøgelsen.
Amtsskatteinspektoraterne bemyndiges endvidere til fortsat at varetage
de opgaver, der i henhold til lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer er
tillagt amtsskatteinspektoraterne.
De omhandlede opgaver varetages i perioden fra 1. april 1990 til 30.
april 1990 af amtsskatteinspektoraterne inden for de hidtidige geografiske
områder, jf. § 2, stk. 3 i Skatteministeriet bekendtgørelse af 22. marts
1990 om landets inddeling i told- og skatteregioner.
Den 1. maj 1990 overgår bemyndigelsen til told- og
skatteregionerne.
Med venlig hilsen
Bilag 3: Oversigt over dekoncentreret
virksomhed
1. Skatte-, told- og afgiftslovgivningen indeholder bestemmelser om, at
skatteministeren i forskelligt omfang kan bestemme, hvilken myndighed, der
skal træffe afgørelse efter loven, og om adgangen til at klage
administrativt over disse afgørelser, herunder om at en sådan afgørelse
ikke kan påklages.
Bestemmelserne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002
om myndighedsinddeling og sagsudlægning
(sagsudlægningsbekendtgørelsen).
2. Efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3 kan direktøren for
Told- og Skattestyrelsen i de i § 6, stk. 1 og 2 nævnte tilfælde, dvs.
tilfælde, hvor kompetencen i 1. instans ligger hos de regionale told- og
skattemyndigheder, respektive Københavns eller Frederiksberg kommuner,
bemyndige en enkelt eller enkelte regionale told- og skattemyndigheder til
at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende alle sager på et bestemt
område (dekoncentreret opgavevaretagelse).
3. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har efter § 6, stk. 3, i
sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt afgørelsen i følgende sagstyper til
følgende told- og skatteregioner og toldcentre:
Afgørelser om fritagelse for boafgift for almenvelgørende
institutioner mv. efter boafgiftsloven, § 3, stk. 2, træffes af ToldSkat
Nordsjælland-Bornholdm. ToldSkat Nordsjælland-Bornholm træffer endvidere
afgørelse i sager om optagelse i kommende cirkulærer om almengørende
eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser,
institutioner mv. samt religiøse samfund som er godkendt i henhold til
boafgiftslovens § 3, stk. 2, ligesom myndigheden foretager den løbende
kontrol med, at betingelserne for optagelse på listen fortsat er til
stede.
Afgørelser i forbindelse med administrationen af
kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 2, træffes af ToldSkat Vestjylland.
Bemyndigelsen omfatter registrering af de skattepligtige, information og
vejledning, arbejdsgiverkontrolfunktioner samt forberedelse af
Ligningsrådssager. Endvidere opkrævning af indeholdt skat i henhold til
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 og stk. 4. For så vidt angår
indkomstansættelse bemyndiges ToldSkat Vestjylland til at træffe
afgørelse i 1. instans. Denne bemyndigelse gælder ikke sager, der
vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt fast
praksis.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af udbyttedeling
(medarbejderobligationer), jf. ligningsloven, § 7 A, stk. 1 nr. 3 og og
stk. 6, træffes af ToldSkat Sydsjælland.
Afgørelser om godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser,
institutioner mv. efter ligningsloven, § 8 A, stk. 2, 1. pkt. og § 12,
stk. 3, træffes af ToldSkat Nordsjælland-Bornholm. ToldSkat
Nordsjælland-Bornholm forestår ligeledes kontrollen med de godkendte
foreninger mv.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af frigivne
lejeforhøjelsesbeløb fra Grundejernes Investeringsfond, jf.
ligningsloven, § 14 C, træffes af ToldSkat Sydsjælland.
Afgørelser om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13.
momsdirektiv efter momsloven, § 45, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af
ToldSkat Sydjylland.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens afsnit I og II, jf. lovens § 38
(afgiftsafregningen)* træffes af ToldSkat Sydsjælland. ToldSkat
Sydsjælland træffer endvidere afgørelser efter pensionsbeskatningslovens
§ 40 A og § 41, stk. 5-6, jf. bek. nr. 326 af 10. maj 2001, §§ 38-43.
*Afgørelser i første instans efter pensionsbeskatningslovens § 14 A,
§ 18 A, stk. 3, § 25, § 28, § 29, § 29 A, § 29 B, § 29 C, § 30, § 31, §
42, stk. 2, § 49 A, stk. 2 og 5 som led i tilsynet med
pensionsinstitutternes afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens
§ 38 træffes af den regonale told- og skattemyndighed. Afgørelsen
træffes af den regionale told- og skattemyndighed, hvor den
afgiftspligtige har bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden
eller, hvis bopælen her i landet var opgivet på dette tidspunkt, af den
regionale told- og skattemyndighed, hvor den, der har indbetalt
afgiften, har forretningssted. Samme regionale told- og skattemyndighed
påkender ligeledes klager over pensionsinstituttets afgiftsberegning
efter pensionsbeskatningslovens § 38, jf. lovens § 39, stk. 2. Såfremt
ToldSkat Sydsjælland finder, at der i forbindelse med
pensionsinstitutternes m.v. afregning af afgift efter
pensionsbeskatningslovens § 38 til regionen skal foretages korrektioner,
der kræver en egentlig ændring af afgiftsgrundlaget eller den anvendte
afgiftssats, orienteres den kompetente regionale told- og
skattemyndighed (jf. ovenfor) herom. ToldSkat Sydsjælland orienterer
endvidere den kompetente regionale told- og skattemyndighed, (jf.
ovenfor) om indbetaling af afgift, efter pensionsbeskatningslovens § 18
A, stk. 3, der skal bruges til dækning af ældre års skatter, jf. bek.
nr. 326 af 10. maj 2001, §§ 18 og 19.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter
realrenteafgiftsloven træffes af ToldSkat Sydsjælland.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovens § 30, træffes af ToldSkat
Sydsjælland.
Afgørelser i forbindelse med administrationen af skattekontrolloven,
§ 11 A, stk. 6-7, § 11 B, stk. 6-7 og § 11 C, stk. 5-6, træffes af
ToldSkat Sydjylland.
Afgørelser om afgiftsgodtgørelser efter tinglysningsafgiftslovens §
24, træffes af ToldSkat SydsjællandTold- og Skatteregion Høje Taastrup.
Afgørelser om dispensation efter sømandsfradragsloven, § 5, stk. 1,
træffes af ToldSkat København.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale
organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf.
toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983
om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete
aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner
og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og
miljøafgiftslovgivningen, træffes af ToldSkat København. Undtaget herfra
er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til
NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på
øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel
ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIR-BRIG), der
træffes af ToldSkat Østjylland.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til
internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede
personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af
28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold
til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og
institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og
miljøafgiftslovgivningen, træffes af ToldSkat Sydsjælland. Undtaget
herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til
NATO-hovedkvarterer og -personel samt til udenlandske officerer på
udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i
Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af ToldSkat Østjylland.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til
diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede
personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af
28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, lov om
diplomatiske forbindelser, lov om konsulære forbindelser, og toldloven,
§ 4, nr 1. og 2., samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen,
træffes af ToldSkat Sydsjælland.
Afgørelser om depositum for registreringsafgift af udenlandske
køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, jf. cirkulære nr. 139 af 19.
juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer mv., hvor henvendelsen fra
udlandet ikke kan henføres til én bestemt region, træffes af ToldSkat
Sydsjælland.
Afgørelser i forbindelse med administration af standardpriser for
fabriksnye køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af ToldSkat
Sydsjælland.
Afgørelser om optagelse af køretøjer på last- og
varevognsfortegnelsen, herunder fortegnelsen over autocampere, jf.
registreringsafgiftsloven, træffes af ToldSkat Sydsjælland.
Afgørelser i forbindelse med administrationen af lov nr. 956 af 25.
november 1994 om vejbenyttelsesafgift træffes af ToldSkat Nordjylland.
Afgørelser om krav på tilbagebetaling af moms af sportsaktiviteter
træffes af ToldSkat København.
Afgørelser i forbindelse med modtagelse af angivelse og
afgiftsbetaling mv. efter ligningslovens § 28 A, stk. 3, jf. § 28 B,
stk. 1, og Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 2001
(aktieaflønningsordningen) træffes af ToldSkat Nordsjælland-Bornholm.
Det bemærkes samtidig, at de regionale told- og skattemyndigheder i
øvrigt forestår kontrollen og opkrævningen på området og træffer
afgørelse vedrørende værdiansættelsen af overdragne aktier mv. og om,
hvorvidt overdragelsen er omfattet af ligningslovens § 28 A.
Afgørelser om inddrivelse af restancer for det offentlige, som nævnt
i skrivelse af 28. juni 1991 om samling af restanceinddrivelse og
finansforvaltning i Hypotekbanken (i Retsinformation nr. 12225) og
cirkulæreskrivelse nr. 198 af 15. december 1999 om inddrivelse af
statslige restancer i Finansstyrelsen træffes af ToldSkat København.
Afgørelser om godtgørelse af afgifter af fremmed staters herværende
honorære konsulers indkøb i det omfang de indkøbte varer og ydelser
anvendes fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste, jf.
momslovens § 45, stk. 2, 2. pkt., træffes af ToldSkat
København*.
*Retningslinjerne for godtgørelse af afgifter til
honorære konsuler er beskrevet i Momsvejledning 2002, afsnit K.1.2.
Afgørelser efter
momslovens § 66 om særordningen for
tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til
ikke afgiftspligtige personer inden for EU træffes af ToldSkat
Sydjylland.
Afgørelser efter
momslovens § 47, stk. 3, om registrering af
virksomheder, der ikke er registreret ved en fiskalrepræsentants
hjemregion, træffes af ToldSkat Sydjylland.
4. Regionernes og toldcentrenes afgørelse kan, for så vidt der ikke er
klageadgang til Landsskatteretten, påklages til Told- og Skattestyrelsen,
jf. § 22 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Fristen for klage er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf.
§ 20 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Bilag 4: Oversigt over afgørelser, som kan
påklages til Landsskatteretten
Lov om afgift af affald og råstoffer:
Spørgsmål om afgiftspligt efter kapitel 1 og 2.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter § 1, stk.
2, § 2, stk. 2, og § 5.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 6 og 7.
Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 10 og 12.
Spørgsmål om virksomheders registreringspligt efter kapitel 2.
Lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.
(aktieafgiftsloven):
Spørgsmål om opgørelse, anmeldelse eller afgiftsberegning efter § 8,
stk. 1 og 2.
Lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v.:
Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.
Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 9, stk. 2.
Lov
om arbejdsmarkedsfonde:
Spørgsmål om bidragspligt efter § 7.
Spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8-10.
Spørgsmål om indeholdelsespligt.
Lov om afgift af
bekæmpelsesmidler:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi, herunder den af de statslige
told- og skattemyndigheder fastsatte værdi efter § 8, stk. 1.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige omsætning.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 14-16.
Lov om afgift af dødsboer og gaver
(boafgiftsloven):
Spørgsmål om ændret gaveafgiftsberegning efter § 35.
Lov
om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift):
Spørgsmål om afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige vægt.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse efter § 7.
Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt, jf. § 2, stk. 2, og §§ 6-8.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser
efter § 9, § 11, § 20, § 21 og § 22, stk. 8.
Spørgsmål om fastsættelse af vægten af en vares
dækningsafgiftspligtige bestanddele efter § 22.
Lov om afgift
af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter § 2, stk. 5-9
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser
efter §§ 6 og 8.
Lov om afgift af elektricitet:
Spørgsmål om afgiftspligtens omfang, jf. §§ 1 og 2.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter §§ 5 og
6.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser
efter § § 11 og 11b.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 14, stk.
2.
Lov om afgift af visse flyrejser:
Spørgsmål om, hvilket antal passagerer afgiften skal svares af.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelsen efter § 2, stk. 4.
.
Lov om forskellige forbrugsafgifter:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter §§ 11 og 11 a.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser
efter § 24.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 18.
Lov om
afgift af naturgas og bygas:
Spørgsmål om afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 10 og § , stk. 2.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 28, stk.
2.
Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.
(kildeskat):
Spørgsmål om indeholdelsespligt efter
kildeskatteloven.
Lov om afgift af konsum-is:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter § 1, stk. 5 og 6.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.
Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 7 og 8.
Lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter:
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser
efter §§ 7-9.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 19, stk.
2.
Lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven):
Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 14 D.
Lov om afgift
af lystfartøjsforsikringer:
Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.
Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk.
2.
Lov om afgift af lønsum m.v.:
Spørgsmål om afgrænsningen af afgiftspligtige virksomheder efter §
1, § 2, stk. 3, og § 2 a.
Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter § 4.
Lov om visse
miljøafgifter:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om, hvad der skal medregnes i den afgiftspligtige
omsætning efter § 5.
Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter § 2, § 6, 3. og 4. pkt., § 9 og § 14, stk. 1.
Lov om
afgift af mineralvand:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 8, 9 og 11.
Momsloven:
Spørgsmål om afgrænsning af afgiftspligtige personer efter kapitel
2.
Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige transaktioner
efter kapitel 3.
Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er
her i landet efter kapitel 4.
Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.
Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.
Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for at anvende de
særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og
antikviteter efter kapitel 17.
Lov om afgift af hermetisk
forseglede nikkel cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkelcadmium-batterier):
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om det afgiftspligtige antal.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og
afgiftsgodtgørelserefter §§ 8, 9, 10 og 19, stk. 6.
Lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter § 9, § 10, stk. 1, § 11 og § , stk. 4.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 29, stk.
1.
Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om, hvilken vægt afgiften skal beregnes af.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 7, 8, 9 og 18, stk. 6.
Lov om beskatning af
pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven):
Spørgsmål om afgiftsberegning efter § 39, stk. 1 og 2.
Lov
om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.:
Spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk.
2 og 3, og §§ 7 og 7A.
Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter §§ 2 og 3, stk.
1-3.
Spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6.
Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.
Skattestyrelsesloven:
Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5,
§ 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. §
5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, §
14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.
Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1,
og § 22 B.
Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3,
2. pkt., og § 20 C, stk. 1.
Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til
Landsskatteretten.
Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, jf. §
38, stk. 3, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig
indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.
Spørgsmål om bindende ligningsvar efter § 20 E, jf. § 5
Lov om afgift af spildevand:
Spørgsmål om afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om, hvilken type renseanlæg der foreligger efter § 8, stk.
2.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 9, 10 og 11.
Lov om afgift af spillekasinoer:
Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 6, stk. 2.
Lov
om afgift af spiritus m.m.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter §§ 10-14.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter § 15.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 36, stk.
2.
Lov om afgift af svovl:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 8 og 9.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 11, stk 2, og § 24, stk.
2.
Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og
panterettigheder mv.:
Spørgsmål om afgiftspligt.
Spørgsmål om afgiftsgrundlaget.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og
afgiftsgodtgørelser.
Lov om tobaksafgifter:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om, hvilken afgiftsgruppe en vare henhører under.
Spørgsmål om en vares afgiftspligtige værdi.
Spørgsmål om antallet af stykker, der skal lægges til grund ved en
vares afgiftsberigtigelse.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter § 29.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 30, stk. 2, og § 32,
stk. 1.
Toldloven:
Spørgsmål om fastlæggelse af told og afgifter.
Spørgsmål om varers tarifering og bindende tariferingsoplysninger.
Spørgsmål om varers oprindelse og bindende oprindelsesoplysninger.
Spørgsmål om varers toldværdi.
Spørgsmål om toldskylds opståen.
Spørgsmål om godtgørelse af og fritagelse for told og
afgifter.
Lov om afgift af ledningsført vand:
Spørgsmål om afgiftspligt.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse
efter §§ 9 og 10.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 15, stk.
2.
Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.:
Spørgsmål om varers afgiftspligt.
Spørgsmål om afgiftslettelse for øl efter § 2.
Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
efter §§ 11 og 12.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 31, stk. 1.
Spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer og lign. er
i overensstemmelse med bestemmelseme i § 33, stk.
3.
Bilag 5: Uddrag af Retssikkerhedsudvalgets
redegørelse 1996, side 88-93
Vejledningspligt og forhåndsbesked.
Bortset fra områder, hvor
der findes regler, der forpligter myndighederne til at afgive en egentlig
bindende forhåndsbesked, f.eks. lov om bindende forhåndsbesked om
skattespørgsmål, er udgangspunktet, at myndighederne ikke er bundet af en
forhåndsbesked, der er et led i almindelig responderende virksomhed,
hvilket navnlig har praktisk betydning i de tilfælde, hvor
forhåndsbeskeden ville stille modtageren gunstigere end lovgivningen eller
gældende praksis.
Som det fremgår af de nedenfor omtalte domme vil en sådan
forhåndsbesked dog efter omstændighederne blive anset for bindende, efter
synspunkter svarende til, hvornår en forvaltningsakt ikke kan ændres i
bebyrdende retning, hvilket bl.a. beror på, om borgeren har indrettet sig
i tillid til den oprindelige afgørelse.
Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne overhovedet er forpligtede
til at afgive en forhåndsbesked, bortset fra de tilfælde, hvor der findes
særskilt hjemmel for bindende forhåndsbesked. Den eventuelle forpligtelse
afhænger af den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i forvaltningslovens §
7 om myndighedens vejledningspligt, der er en kodifikation af gældende ret
inden forvaltningsloven, og som har følgende ordlyd: "En
forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand
til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens
sagsområde".
Denne vejledningspligt er først og fremmest afhængig af, at der ligger
en konkret henvendelse fra en borger i relation til en afgørelsessag.
Dernæst indebærer bestemmelsen, at en myndighed er forpligtet til at gøre
borgeren opmærksom på de eventuelle bestemmelser, der måtte have betydning
for borgerens særlige retstilling i det konkrete tilfælde, herunder
dispensationsmuligheder. Endvidere indebærer vejledningspligten, at
myndigheden skal oplyse borgeren om hvilke oplysninger, det vil være
relevant at fremlægge under en sags behandling, herunder ved anvendelse af
blanketter m.v., ligesom myndigheden skal vejlede om kompetencespørgsmål
og klagemuligheder. Hvad angår vejledning om egentlig lovfortolkning
antages pligten hertil kun at gælde i det omfang den pågældende myndighed
har afgørelseskompetence i forhold til det af borgeren rejste spørgsmål,
jf. Hans Gammeltoft Hansen m.fl.: Forvaltningsret, s. 259 og Jon Andersen
i Juridisk Grundbog, Bind 4, s. 101. Dette indebærer, at en myndig med
afgørelseskompetence vedrørende den rejste forespørgsel i realiteten er
forpligtet til at afgive en vejledende forhåndsudtalelse om sagens
materielle resultat, i det omfang resultatet beror på lovfortolkning.
Er der derimod tale om en myndighed uden afgørelseskompetence
vedrørende det rejste spørgsmål, vil der ikke være pligt til at vejlede om
sagens materielle udfald.
Domspraksis viser dog, at uanset, om der er tale om tilfælde, hvor
myndigheden har været forpligtet eller ej, vil en klar forhåndsbesked uden
tilknyttet forbehold om, at den har vejledende karakter, efter
omstændighederne, blive tillagt en bindende virkning for myndigheden, hvis
borgeren ville lide tab ved en senere afgørelse, der ikke er i
overensstemmelse med forhåndsbeskeden. Hvis den vejledende forhåndsbesked
ikke kan tillægges bindende virkning, kan der i stedet for eventuelt blive
tale om erstatningsansvar for myndigheden for forkert vejledning. En
forkert vejledning i form af urigtig fortolkning vil dog alene kunne
medføre erstatningsansvar i åbenbare særlige kvalificerede tilfælde, idet
fortolkningstvivl som udgangspunkt ikke antages at kunne være en
erstatningspådragende årsag jf. Poul Andersen: Offentligretligt
erstatningsansvar s. 96 og Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i
Juristen 1976, s. 78.
Er der tale om en sådan åbenbar fejl, at erstatningsansvar kan komme på
tale, vil ansvaret endvidere afhænge af, hvorvidt forhåndsbeskeden er
givet uden forbehold eller fremtræder som vejledende, jf. f.eks. UfR
1985.1061 (H). I denne dom fik en kommune i en 4-3 afgørelse medhold i, at
den ikke var erstatningsansvarlig for en erklæring om, at nogle bygninger,
så vidt det kunne konstateres, var opført i overensstemmelse med gældende
lovgivning, idet der ikke efterfølgende kunne opnås den ønskede
dispensation. Egen skyld vil ligeledes kunne forhindre et
erstatningsansvar, jf. f.eks. dommen UfR 1957.516 (H), refereret nedenfor,
hvor en udtalelse fra et vurderingsråd ikke var bindende ved den senere
vurdering, og hvor der heller ikke var grundlag for erstatningsansvar,
bl.a. fordi det kunne bebrejdes borgeren, at han havde undladt at oplyse
om nogle salgsforhandlinger.
Fra domspraksis kan anføres følgende afgørelser om eventuelle bindende
virkninger af forhåndsbesked som led i responderende virksomhed:
UfR 1937.591 (Ø). En overassistent i Nationalbankens valutakontor
havde telefonisk meddelt en importør, at denne kunne forvente en
indførselstilladelse for tørret frugt fra Grækenland. Importøren
disponerede herefter i tillid hertil, hvorefter valutakontoret senere
afslog at give nævnte tilladelse. Retten gav valutakontoret medhold i,
at forhåndsudtalelsen ikke var bindende, fordi den under hensyn til
overassistentens stilling ikke kunne anses for et forpligtende tilsagn
fra valutakontoret, idet importøren havde måttet forstå, at udtalelsen
ikke indeholdt mere end en oplysning, som overassistenten mente at kunne
give til besvarelse af det til ham stillede spørgsmål.
UfR 1939.1150 (Ø). En borger fik i 1935 et tilsagn fra
Statsministeriet om, at der på nærmere bestemte vilkår kunne gives
tilladelse til efterforskning af olie, gas, salt og andre råstoffer i
undergrunden. Et af vilkårene gik ud på, at såfremt der indenfor en
fastsat frist blev fundet et af de pågældende råstoffer, ville
ministeriet meddele eneretsbevilling til at efterforske alle de nævnte
råstoffer i 50 år. Dette blev efterfølgende bekræftet af
statsministeriet efter anmodning. Efter at have påbegyndt boringer, der
alene resulterede i saltfund, bad borgeren påny Statsministeriet
bekræfte det tidligere tilsagn om, at eneretsbevilling i 50 år alene var
betinget af fund af et råstof. Ministeriet svarede i 1937, at en sådan
eneretsbevilling kun ville omfatte det eller de råstoffer, der rent
faktisk var fundet, jf. § 4, nr. 7 i lov nr. 27 af 19. februar 1932 om
efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmarks undergrund. Uanset
at borgeren gjorde gældende, at omfanget af hans investeringer var
bestemt af tilsagnet fra 1935, fik han ikke medhold i, at han havde krav
på eneretsbevilling til andet end saltindvinding, idet retten under
henvisning til ovennævnte § 4, nr. 7 fastslog, at ministeriet ikke ved
dom kunne tvinges til at opfylde, hvad der ikke havde hjemmel i den om
forholdet gældende lovgivning.
UfR 1948.1237 (H). Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt et skib, der
blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt og senere sank, kunne anses
for omfattet af den dagældende lov om krigsforsikring om løsøre. Ved
landsretsdommen fik Finansministeriet og Forvaltningsnævnet for
Krigsforsikringen af løsøre medhold i, at nævnte lov ikke omfattede det
pågældende skib. Højesteret kom til det modsatte resultat, og begrundede
det med henvisning til nogle afgivne udtalelser fra de pågældende
myndigheder, hvilke udtalelser værftet havde indrettet sig efter. Under
disse omstændigheder blev det endvidere ikke tillagt betydning, at en
lovpligtig anmeldelse om skibet til forvaltningsnævnet var undladt.
UfR 1957.516 (H). En udtalelse fra et vurderingsråd om en
grundværdi, der var foranlediget af en anmodning om en uforbindende
udtalelse fra en borger, blev ikke anset for bindende ved den senere
vurdering, selv om der var disponeret i tillid til udtalelsen. Borgeren
fik heller ikke medhold i et erstatningskrav mod Finansministeriet, selv
om retten lagde til grund, at vurderingsrådet havde begået en fejl ved
ikke at forhøre sig om eventuelle salgsforhandlinger, idet det i lige så
høj grad kunne bebrejdes borgeren, at han ikke af egen drift havde
oplyst vurderingsrådet herom.
UfR 1968.375 (Ø). I forbindelse med påklage af et lejevurderingsråds
afgørelse rettede borgeren telefonisk henvendelse til ankeinstansen,
vurderingsankenævnet, for at få oplyst, hvornår klagen senest skulle
være modtaget. Som følge af fejlinformation fra vurderingsankenævnet
blev klagen modtaget for sent og derfor afvist. Ved dommen blev
vurderingsankenævnet tilpligtet at realitetsbehandle klagen med
henvisning til, at klageren havde disponeret på grundlag af det
telefoniske svar.
UfR 1972.28 (H). En eksportør rettede telefonisk henvendelse til
forstanderen for Statens Plantetilsyn og anmodede om tilladelse til at
genindføre et parti kartofler, der som følge af mistanke om angreb af
ringbakteriose var blevet afvist i England. Forstanderen svarede, at
partiet ved indførsel til Danmark ville blive forlangt destrueret,
hvorfor han rådede til at hælde partiet i havet, hvilket eksportøren
gjorde. Da en forudsætning for statslig dækning af et sådant tab var, at
der var udstedt et lovligt påbud om destruktion, afviste
Landbrugsministeriet at dække tabet, idet betingelserne for udstedelse
af påbud ikke fandtes opfyldt. Ved dommen fik eksportøren med henvisning
til forstanderens tilkendegivelse medhold i, at han skulle stilles på
samme måde, som hvis der var givet et lovligt påbud om destruktion.
UfR 1975.369 (H). En borger købte i 1965 en ubebygget grund, hvor
der var givet tilladelse til helårsbyggeri. I 1969 anmodede borgeren om
en foreløbig byggetilladelse, hvilket kommunen besvarede ved at henholde
sig til den tidligere tilladelse til helårsbyggeri. I februar 1970 søgte
borgeren egentlig byggetilladelse, hvilket blev afslået som følge af en
byudviklingsplan samt bestemmelserne i den fra 1. januar 1970 gældende
by- og landzonelov. Højesteret gav ikke borgeren medhold i, at der
skulle gives tilladelse til byggeriet, fordi den foreløbige
byggetilladelse givet i 1969 ikke kunne sidestilles med en egentlig
byggetilladelse, ligesom borgeren ikke havde foretaget konkrete
dispositioner i henhold til den foreløbige tilladelse i tiden inden
byudviklingsplanen og by- og landzoneloven kunne gøres gældende.
Som antaget ovenfor bekræfter dommene, at en minimumsbetingelse for en
forhåndsbeskeds bindende virkning vil være, at modtageren har disponeret i
tillid til forhåndsbeskeden, ligesom forhåndsbesked må fremtræde uden
forbehold og være entydig. Endvidere vil det være en betingelse, at
modtageren har fremlagt alle tilgængelige relevante oplysninger. Uanset om
disse betingelser er opfyldt, vil en forhåndsbesked, der direkte strider
mod lovregler, normalt ikke kunne tillægges bindende virkning, jf. UfR
1939.1150 (Ø), hvilket er i overensstemmelse med, hvad der gælder om
tilbagekaldelse af forvaltningsakter, jf. ovenfor under 2, litra a. Som
tidligere omtalt kan der i stedet for blive tale om erstatningsansvar.
Endelig må det, ud over det allerede anførte, antages at være en
betingelse for en forhåndsbeskeds bindende virkning, at den har en vis
autoritativ karakter, jf. herved dommen UfR 1937.591 (Ø), hvor der ikke
var tale om bindende virkning, bl.a. under hensyn til, at svaret var
afgivet af en overassistent. Dommen UfR 1972.28 (H), hvor svaret var givet
af forstanderen for Statens Plantetilsyn, fik det modsatte udfald.
Dette krav om en vis autoritativ karakter betyder formentlig også, at
bortset fra tilfælde, hvor en underordnet myndighed har endelig
afgørelseskompetence, vil en forhåndsbesked fortrinsvis kunne have en
bindende virkning, hvis den hidrører fra en overordnet myndighed. Dette
synes i hvert fald at være gældende på skatteområdet, hvor der i en række
domme har været tale om, at en forhåndsudtalelse fra en central myndighed
blev anset for bindende. Dette gælder dommene UfR 1976.658 (H), Medd. fra
SKD 1982, s. 53 og TfS 1994.477 (Ø), medens det i dommene TfS 1985.160 (V)
og TfS 1994.232 (V) er fastslået, at der ikke kan støttes ret på en
forhåndsbesked fra en kommunal ligningsmyndighed, i begge domme bl.a. med
henvisning til de overordnede tilsynsmyndigheders revisionsbeføjelser.
Dommene refereres nærmere i afsnit 3.
Som et særligt tilfælde kan nævnes dommen TfS 1986.161 (Ø), hvor
"forhåndsbeskeden" bestod i den fortrykte lejeværdiberegning på
selvangivelsen, og blev anset for bindende, da skatteyderen havde
indrettet sig i tillid hertil.
I de tilfælde, hvor en forhåndsudtalelse må anses for bindende, kan der
ligesom i tilfælde, hvor en forvaltningsakt ellers ikke kan ændres i
bebyrdende retning, indtræde sådanne bristende forudsætninger at den
bindende virkning bringes til ophør. Det gælder for det første, hvis det
faktiske grundlag ændrer sig væsentligt, ligesom generelle retlige
ændringer, f.eks. lovændringer, og praksisændringer, vil føre til samme
resultat, jf. f.eks. UfR 1973.18 (H), hvor en praksisændring vedrørende
selskabers fradrag for ydelser til stifterne kunne gøres gældende med
fremtidig virkning. Det må dog anses for usikkert, om den tidligere
tilkendegivelse om fradrag overhovedet kunne anses for bindende, jf. P.
Spleths kommentar i UfR 1973 B, s. 174. Dommen omtales nærmere i afsnit 3
og 4. Spørgsmålet er imidlertid, om den bristende forudsætning simpelthen
kan bestå i, at myndigheden eliminerer den bindende virkning for fremtiden
efter varsel herom. Dette vil fortrinsvis kunne ske i tilfælde, hvor
varslet giver borgeren mulighed for på en rimelig måde at kunne indrette
sig efter den ændrede opfattelse, jf. UfR 1980.73 (H) omtalt under 2,
litra a, hvorimod det samme næppe vil være tilfældet, hvis der på grundlag
af den tidligere forhåndsbesked er truffet afgørende dispositioner der
ikke uden væsentligt tab kan ændres, jf. Claus Haagen Jensen og Orla Friis
Jensen i Juristen 1976, s. 76.
Stikord
A
Afbrydelse af forældelse
Formueretlig forældelse
N.2.1.4
- Straffesager
P.6
Afgifter
- Efterangivelser
B.4
- Efterbetaling
G.6
- Klage
H.3
- Kompetence
A.3
- Told- og skatteforvaltningens opgaver
A.2.2.1.4
Afgørelse
B.1
Agterskrivelser
E.3.5.2 ,
G.3.1.1.1
Aktindsigt
M.1
- Forvaltningsloven eller offentlighedsloven
M.1.2
- Kompetence og sagsbehandling
M.1.3
- Klage
H.6
- Krav til anmodningen
M.1.1
- Ægtefæller
M.3.2.1
Annulation af forvaltningsakt D
Ansvarsforhandling i straffesager
P.3
Ansvarspådragende myndighedsfejl
G.3.2.2.1
Arbejdsgiverkontrol
- Told- og skatteforvaltningens opgaver
A.2.2.1.3
- Kompetence
A.3
- Efterangivelser
B.4
- Høring
E.3.5.3
- Klage
H.2
Arbejdsmarkedsbidrag
A.2.2.1.3 ,
G.5
B
Begrundelse
E.3.7
- Sagsfremstilling
E.3.6.3.4
Beløbsgrænse
- Ekstraordinær skatteansættelse
G.3.2.1
- Regulerings- og godtgørelsesbeløb
G.7
Bevillinger og dispensationer
H.1.1
- Omkostningsgodtgørelse K.4.2
Bindende forhåndsbesked
C.1
Bindende oprindelsesoplysninger
C.2
Bindende tariferingsoplysninger
C.2
Bødeforlæg
P.4
Bødeikendelse
P.4
C
D
Dekoncentrerede opgaver
A.2.2.1.7
Departementet
A.2.1
Domstolsprøvelse I
E
Efterangivelser
B.4
Ekstraordinær genoptagelse
- Indkomstår inden 1997
G.3.2.2 ,
G.3.2.3
Ekstraordinær skatteansættelse G.3.2
- Indkomstår fra og med 1997 G.3.2.1
- Indkomstår fra og med 1990 til 1996 G.3.2.2
- Indkomstår før 1990 G.3.2.3
F
Faktumbeskrivelse E.3.6.3.3
Fejl ved sagsbehandlingen F
Forhåndsbesked
C.1 ,
C.2
- Bindende forhåndsbesked
C.1
- Bindende tariferings og oprindelsesoplysninger
C.2
- Uformaliseret forhåndstilkendegivelse
C.3
Forhåndstilkendegivelser
C.3
Forklaringsrapport
P.3
Formelle mangler F
Formueretlig forældelse, se forældelse
Fornyet høring
E.3.5.4
Forrentning af tilbagebetalingsbeløb
H.6 ,
J
Forsvarerbistand
P.2
Fortsat forbrydelse
P.6
Forventningsprincippet
C.3.1
- Tilkendegivelse fra en kommune
C.3.1.6
- Bindende og urigtige forudsætninger
C.3.1.5
- Forbehold
C.3.1.3
Forældelse N
- Afbrydelse
N.2.1.4
- Beregning af forældelsesfrist
N.2.1.2
- Borgerens tilbagesøgningskrav
N.3
- Kompetence og klage
N.4 ,
H.6
- Myndighedernes krav
N.2
- Strafansvar
P.6
- Suspension
N.2.1.3
- Told
N.2.3
- 20-årig
N.2.2
Forskudt regnskabsår
G.3.1.1.1
Fristregler
- Arbejdsmarkedsbidrag
G.5
- Ligningsfristen
G.2.1
- Omgørelse
O.1
- Skatteansættelse G.2.6.3
- Skatteforbehold
O.2
- Toldområdet
G.7 ,
N.2.3
- Vurdering af fast ejendom
G.4
Fælleskommunal skatteadministration
A.1.3
Fælleskommunal skatteankenævn
A.1.4
G
Genoptagelse af skatteansættelser
G.3
- Ekstraordinær
G.3.2.2 ,
G.3.2.3
- Ordinær
G.3.1.2
Genoptagelsescirkulærer
G.3.2.1
Gevinstgivende spilleautomater
- Told- og skatteforvaltningens opgaver
A.2.2.1.6
- Klage
H.5
Glemt fradrag
G.3.2.2.1
H
Henstand ved klage J
- Klage
H.6
Høring
E.3.5
- Andre myndigheder
E.3.5.1
- Arbejdsgiverkontrol
E.3.5.3
- Moms
E.3.5.3
- Skat
E.3.5.2
- Told
E.3.5.3
Høringsfrist
E.3.5.2 ,
E.3.5.3 ,
G.3.1.1.1
I
Idealkonkurrence
P.6
Inhabilitet
E.2
- Forvaltningslovens regler om habilitet
E.2.1
- Skattestyrelseslovens regler om habilitet
E.2.2
Indsigtsret
M.2
- Forholdet til forvaltningsloven
M.2.2
- Forholdet til offentlighedsloven
M.2.3
J
K
Klagebehandling
H.7
Klageberettiget
H.7.1
Klagefrister
H.7.1
Klagestruktur H
- Arbejdsgiverkontrol
H.2
- Formelle områder
H.6
- Moms og afgifter
H.3
- Skat
H.1
- Skyldråd
H.7.3
- Spillemyndighed
H.5
- Told
H.4
Klagevejledning
E.3.9
Kommunalbestyrelsen
A.1.1
Kommunal skattemyndighed
A.1.2 ,
A.3
Kompetence
A.3
- Afgørelseskompetence H
- Afgrænsning
A.3
- Den skatteansættende myndighed
G.3.1.1.2
- Ekstraordinær genoptagelse
G.3.2.2.1
- Omgørelse
O.1
- Skatteforbehold
O.2
- Straffesager
P.1
Konsekvensændringer
- Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag
G.5
- Ekstraordinær genoptagelse
G.3.2.2.1
Kontrollerede transaktioner
G.3.1.1.1
Krav i straffesager
P.5
L
Landsskatteretten
- Opgaver
A.2.4
- Klagebehandling
H.7.4
- Påkendelseskompetence
A.2.4
- Genoptagelseskompetence
A.2.4
- Syn og skøn
H.7.4.1
Lighedsgrundsætningen
E.1
Ligningsfristen
G.2.1
Ligningsplanen
- Kommunalbestyrelsen
A.1.1
- Told- og skatteforvaltningen
A.2.2.1.1
Ligningsrådet
- Opgaver
A.2.3
- Klagebehandling
H.7.6
Ligningsrådskompetence
H.1.1.2
Ligningsvejledningen E.1
Lovmæssig forvaltning E.1
M
Ministerkompetencer H.1.1.1
Moms
- Efterangivelser B.4
- Efterbetaling G.6
- Klage H.3
- Kompetence A.3
- Told- og skatteforvaltningens opgaver A.2.2.1.4
Momsgodtgørelse G.7
Myndighedsfejl af formel art G.3.2.2.1
N
Notatpligt E.3.4
O
Officialprincippet E.3.3
Ombudsmandskontrol L
Omgørelse O.1
Omkostningsdækning K
Omkostningsgodtgørelse K
- Den almindelige godtgørelse K.1
- Den forhøjede godtgørelse K.1
- Fuld godtgørelse K.1
- Godtgørelsesberettigede personer K.2
- Godtgørelsesberettigede sagstyper K.4
Opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag G.5
Oplysningspligt, persondataloven E.3.10
Ordinær genoptagelse G.3.1.2
Ordinær skatteansættelse G.3.1
- Indkomstår fra og med 1997 G.3.1.1
- Indkomstår før 1997 G.3.1.2
P
Parter
- Skattestyrelsesloven E.3.5.1
- Forvaltningsloven E.3.5.1
Partshøring E.3.5
Persondataloven
- Forholdet til forvaltningsloven M.2.2
- Forholdet til offentlighedsloven M.2.3
- Indsigtsret M.2
- Oplysningspligt E.3.10
- Ugyldighed F.1
Personligning A.1.2
Praksisændring E.1
Processuelle beslutninger
B.3
Proportionalitetsprincippet
E.1
Påbegyndelse af forældelse, straffesager
P.6
R
Reaktionsfrist
G.3.2.1
Repræsentation
E.3.2
Responderende virksomhed
B.2
Revision
A.2.2.1.1
S
Sagens oplysning
E.3.3
Saglig kompetence
A.3
Sagsbehandlingsreglerne
E.3
Sagsfremstilling
E.3.6
Sagsudlægningsbekendtgørelsen H
Selskabsligning
- Den kommunale skattemyndighed
A.1.2
- Told- og skatteforvaltningen
A.2.2.1.1
Selvangivelse
B.4
Selvinkrimineringsforbud
P.3
Skat
- Selvangivelse
B.4
- Klage
H.1
- Kompetence
A.3
- Told- og skatteforvaltningens opgaver
A.2.2.1.1
- Tilsyn
A.2.2.1.2 ,
A.2.2.1.1
- Selskabsligning
A.1.2 ,
A.2.2.1.1
- Personligning
A.1.2
- Ansættelsesfrister
G.2
Skatteankenævn
- Genoptagelseskompetence
A.1.4
- Klagebehandling
H.7.2
- Opgaver
A.1.4
- Påkendelseskompetence
A.1.4
Skatteansættelse, definition
G.2.2
Skatteforbehold
O.2
Skattekommune
A.3
Skattemæssig omgørelse
O.1
Skattestyrelsesloven, ikrafttræden
G.3.1
Skyldråd
H.7.3
Slutligningskommune
A.3
Spillemyndighed
- Told- og skatteforvaltningen
A.2.2.1.6
- Klagestruktur
H.5
Statslige told- og skattemyndigheder
A.2
- Opgaver
A.2.2.1.1
- Kompetence
A.3
- Klagebehandling
H.7.5
Stedlig kompetence
A.3
Straffeproces P
Straffesager P
Suspension af forældelsesfrist
N.2.1.3
Syn og skøn
H.7.4.1
Syn og skøn, bindende forhåndsbesked
C.1
T
Tavshedspligt, almindelig
M.3.1
Tavshedspligt, særlig
M.3.2
- International ret
M.3.5
- Skattestyrelsesloven § 37
M.2.2
- Skattekontrolloven § 6 F
M.2.3
- Vidneforklaring
M.3.2.6
- Vurderingsloven § 29 A
M.3.4
Tilbagebetaling I
Tilbagekaldelse af forvaltningsakt D
Tilbagesøgningskrav, forældelse
N.3
Tilsyn
- Ejendomsvurdering
A.2.2.1.2
- Skat
A.2.2.1.1
- Skyldråd
A.2.2.1.2
Toldgodtgørelse, særlig
G.7
Toldkodeks, 3-årsfrist
G.7 ,
N.2.3
Told- og skatteregionerne
A.2.2
Told- og Skattestyrelsen
A.2.2
- Klagebehandling
H.7.5
Toldcentre
A.2.2
Tolkebistand
E.3.1
U
Udgifter til sagkyndig bistand K
Uformaliserede forhåndstilkendegivelser
C.3
- Skat
C.3.1
Ugyldighed F
- Konsekvenser heraf F.2
Underkendelse af praksis, genoptagelse
G.3.2.2.1
Underretning om afgørelsen
E.3.8
V
Varslingsfristen
G.3.1.1.1 ,
E.3.5.2
Vejledning
B.2
Vejledningspligt
E.3.1
- Omgørelse
O.1
Videregivelse af fortrolige oplysninger
M.3.2
- Til andre myndigheder
M.3.2.2
Vidneforklaring
M.3.2.6
Virkningen af formelle mangler F
Vurdering af fast ejendom
G.4
Vurderingsråd
- Sekretariatsbistand
A.1.3
- Klage
H.1
Y
Æ
Ægtefæller, aktindsigt
M.3.2.1
Ændring af skatteansættelser
G.3
- Efter anmodning
G.3.1.1.2
- På myndighedernes initiativ
G.3.1.1.1
Ø
Å
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 R. STRAFFEPROCES Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 R. STRAFFEPROCES Retsinformation · 5. februar 2008
- Straffesag og klagesag om samme forhold - justering af praksis - styresignal Retsinformation · 25. september 2024
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL A GENERELT OM PUNKT- OG MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008