Spring til indhold

Retsinformation

PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 R. STRAFFEPROCES

STV nr 20023 af 01/01/2007Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Processuelle regler på SKATs område 2007-3

R.

Straffeproces

R.1 Kompetence i straffesager

I told- , skatte- og afgiftslovgivningen findes der i vidt omfang

straffebestemmelser for overtrædelse af den pågældende lovgivning. Også i

bekendtgørelser til de enkelte love kan der findes straffebestemmelser.

Det er domstolene, der har bemyndigelsen til at sanktionere strafbare

overtrædelser, og enhver, der er tiltalt for en strafbar overtrædelse, har

krav på at få afgjort skyldsspørgsmålet ved retten, hvis vedkommende ikke

kan erkende sig skyldig i en strafbar handling.

Hvis den pågældende derimod kan erkende sig skyldig, er der i et vist

omfang givet mulighed for, at administrative myndigheder kan afslutte en

straffesag.

Kompetencen til at træffe afgørelse i straffesager indenfor told,

skatte- og afgiftsområdet findes i en række næsten enslydende

bestemmelser, hvor told- og skatteforvaltningen bemyndiges til at træffe

afgørelse, hvis sagen kan afgøres med bøde, og den pågældende skatte-

eller afgiftspligtige erkender sig skyldig i overtrædelsen.

Som eksempel på en kompetencebestemmelse kan nævnes

skattekontrollovens

(SKL) § 20, som har følgende ordlyd:

?Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde,

kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven

bøde.?

Der er ikke tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, men om

et forlig, hvor der opnås enighed mellem told- og skatteforvaltningen og

Læs alt

den pågældende skatte- eller afgiftspligtige om bødebeløb og betaling. Der

kan ligeledes indgås forlig om betaling af omkostninger til beskikket

forsvarer, jf.

R.3.4 .

Dette kapitel gennemgår de processuelle regler for behandling af

skatte- og afgiftsstraffesager. Behandlingen af skatte- og

afgiftsstraffesager varetages af Juridisk

Service.

R.2 Betingelser for strafansvar

R. 2.1 De materielle betingelser

Generelt

De betingelser, der skal være opfyldt, før et strafansvar kan gøres

gældende, opdeles i objektive og subjektive ansvarsbetingelser.

De objektive betingelser vedrører gerningsbeskrivelsen i en

straffebestemmelse, objektive straffrihedsgrunde og strafophørsgrunde. De

subjektive betingelser er knyttet til gerningsmanden, og omfatter

spørgsmålene om tilregnelighed og tilregnelse i form af forsæt eller

uagtsomhed.

Bestemmelserne i told, skatte- og afgiftslovgivningen, som beskriver,

hvilke handlinger eller undladelser, der er strafbare, er således

objektive.

I dette afsnit gennemgås bestemmelserne i skattekontrolloven, mens der

henvises til vejledningerne om told, moms, punktafgifter o.s.v. for

gennemgang af de relevante straffebestemmelser indenfor disse områder.

De andre både objektive og subjektive betingelser reguleres af

straffelovens

almindelige del, som finder anvendelse på alle strafbare forhold. Endelig

indeholder straffelovens almindelige del regler om sanktionsfastsættelse,

som vil blive behandlet i afsnit om sanktioner.

R.2.1.1 Skattekontrolloven

Skattekontrolloven

SKL omhandler de oplysninger, som skatteyder og tredjemand er pligtige

at afgive til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med

skatteansættelsen. SKL, afsnit III, §§ 13-23A, indeholder de

straffebestemmelser og processuelle bestemmelser, som knytter sig til

oplysningspligterne.

De kriminaliserede forhold er enten afgivelse af urigtige eller

vildledende oplysninger, eller undladelse af at opfylde bestemte

oplysningspligter.

Strafansvaret er begrænset til forsætlige og groft uagtsomme

overtrædelser. Strafferammen varierer fra bøde til fængsel i 1½ år,

hvor groft uagtsomme forhold alene kan straffes med bøde. I særlig grove

forsætlige tilfælde skal forholdet henvises til straffelovens § 289,

der øger strafferammen til 8 år.

SKL § 13

SKL § 13, stk. 1: Forsætlig afgivelse af urigtige eller vildledende

oplysninger med forsæt til at unddrage det offentlige skat. Kan straffes

med bøde og fængsel.

SKL § 13, stk. 2: Gerningsindholdet svarer til stk. 1, men handlingen

begås af grov uagtsomhed.

SKL § 13 A

SKL § 13 A, stk. 1: Overtrædelse af oplysningspligt jf. SKL §§ 11 A-D,

vedrørende aktiver i udlandet. Både forsætlige og groft uagtsomme forhold

kan straffes.

SKL § 13 A, stk.2: Hvis der er forsæt til at unddrage det offentlige

skat, kan straffen stige til fængsel i 1½ år.

SKL § 13 B

SKL § 13 B, stk. 1: Forsætlig udstedelse af urigtige faktura eller

anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller

ydelser, hvor dokumentationen er egnet til at indgå i skatteansættelsen. I

momslovens § 81, stk. 4, findes en tilsvarende bestemmelse om

medvirken til unddragelsen af afgifter.

SKL § 13 B, stk. 2: Gerningsindholdet svarer til stk. 1, men handlingen

begås af grov uagtsomhed.

SKL § 13 C

SKL § 13 C, stk. 1: Virksomhedens forsætlige aftagelse af varer

eller ydelser på så fordelagtige vilkår, at det er sandsynligt, at yderen

ikke opfylder sine skattemæssige forpligtelser til det offentlige.

SKL § 13 C, stk. 2: Gerningsindholdet svarer til stk. 1, men handlingen

begås af grov uagtsomhed.

SKL § 14

SKL § 14, stk. 1: Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger

til brug for kontrollen med skatteligning og skatteberegning. Bestemmelsen

omfatter både forsætlige og groft uagtsomme forhold. Kan straffes med bøde

og fængsel.

SKL § 14, stk. 2: Undladelse af at opfylde oplysningspligter uden at

forholdet falder ind under stk. 1. Kan alene straffes med bøde.

SKL § 14, stk. 3: Ny bestemmelse med virkning fra 1. juli 2006, hvor

der er indført en skærpet ordensbøde for manglende indberetning af

aftale om udenlandske virksomheders eller udenlandske personers arbejde i

Danmark, jf. oplysningspligten i SKL § 7 E.

SKL § 14, stk. 4: Urigtige oplysninger, jf. SKL § 3 B, stk. 6, kan

straffes med bøde.

SKL § 15

Forsætlige undladelser, der medfører, at skatteansættelse undgås, fordi

told- og skatteforvaltningen ikke har registereret den pågældende som

skattepligtig. Grov uagtsomhed er straffri.

SKL § 16

SKL § 16, stk. 1: Undladelse af at opfylde underretningspligt, hvis

skatteansættelsen er for lav, indenfor en tidsfrist på 4 uger efter

selvangivelsesfristens udløb.

SKL § 16, stk. 2: Forsætlig eller grov uagtsom undladelse af stk. 1,

straffes med bøde. I det omfang overtrædelsen har karakter af en

ordensforseelse, straffes der ikke. I situationer, hvor bevisbyrden ikke

kan løftes for overtrædelse af § 16, stk. 3, men hvor unddragelsesrisiko

er åbenbar, kan stk. 2 anvendes, se afsnit

R.5.4.2 .

SKL §

16, stk. 3: Forsæt til unddragelse af skat ved overtrædelse af stk. 1.

Dette er bestemmelsens kerneområde. Sigtelse efter § 16, stk.

3 afskærer anvendelsen af § 13, stk. 1, selvom skatteyderen

efter sigtelse efter § 16 afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,

idet denne handling alene kvalificerer forsætsbedømmelsen i § 16, stk.

3.

SKL § 17

Bestemmelsen er en ordensforskrift, der omfatter forskellige former for

regnskabsmangler.

SKL §

17, stk. 1: Undladelse af at føre regnskab eller grov uorden i regnskabet,

samt manglende opbevaring af regnskabsbilag og grundlaget for

indberetninger til SKAT. Straffen er begrænset til bøde.

SKL §

17, stk 2: Manglende efterlevelse af regler om omregning mellem regnskab i

fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Straffen er

begrænset til bøde.

SKL §

17, stk. 3: Ny bestemmelse, der hjemler bødestraf for manglende opfyldelse

af krav til skriftlig dokumentation ved transfer pricing.

SKL § 18

Strafansvar for juridiske personer.

SKL § 19

SKL § 19, stk. 1: Forbud mod selvinkriminering, se afsnit

R.4.1.1.1 .

SKL §

19, stk. 2: Ransagning skal ske i overensstemmelse med retsplejelovens

regler, se afsnit

R.4.5.1 .

SKL § 20

Hjemmel til administrativ behandling af skattestraffesager.

SKL § 21

Hjemmel til tillægsskat, hvis strafansvaret er forældet. Tillægsskatten

skal svare til skatten af de udeholdte indtægter. Der kan kun

opkræves tillægsskat, hvis det er SKL §§ 13, 15, 16 eller 18, der er

overtrådt.

SKL § 22

Hjemmel til at told- og skatteforvaltningen kan anmode politiet om

bistand i efterforskningen af skatte- og

afgiftsstraffesager.

R.2.1.2 Straffeloven

Straffelovens §

289

Straffelovens § 289 er en strafskærpelsesbestemmelse, der omfatter

forsætlige overtrædelser med henblik på unddragelse af særlig grov

karakter i hele skatte-, told-, afgifts- og tilskudslovgivningen. Der skal

være en direkte henvisning til § 289, for at denne kan

anvendes i den pågældende skatte- eller afgiftslov. Strafferammen er

8 år.

§ 289 anvendes, når unddragelsen er på 500.000 kr. og derover. Dette

krav gælder for hver af overtrædelserne. Fx kan en skatteunddragelse på

400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at

der kan tiltales for § 289 for både skatte- og momsunddragelsen.

Straffelovens § 289

a

Straffelovens § 289 a omfatter afgivelse af urigtige og vildledende

oplysninger til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af

told eller afgifter til EU. Bestemmelsen er subsidiær, således at den kun

anvendes, hvis der ikke i den relevante særlovgivning findes den fornødne

strafferetlige beskyttelse. Særlig grov overtrædelse af straffelovens §

289 a straffes efter § 289.

Straffelovens §

302

Straffelovens § 302 giver hjemmel til at straffe overtrædelse af

lovgivningens krav til regnskabsmateriale med fængsel indtil 1½ år. I

særlige grove tilfælde af uorden i regnskabsmateriale eller manglende

regnskaber, kan denne bestemmelse således anvendes sammen med tilsvarende

bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen.

R.2.2 Strafferetlig forældelse

R.2.2.1 Reglerne i straffelovens § 93

Reglerne om forældelse af påtale findes i

straffelovens

kapitel 11, §§ 92-94.

Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en overtrædelse ikke, når

der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.

Er forældelse indtrådt efter disse regler, er retsvirkningen

frifindelse.

De almindelige forældelsesfrister er anført i § 93, stk. 1, hvor

forældelsen er knyttet til strafferammen i den pågældende overtrædelse, og

i § 93, stk. 2, nr. 2, er der anført en særlig forældelsesfrit for

overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen.

Reglerne er ændret ved lov nr. 559 af 24. juni 2005.

2 års forældelse

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år,

når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for

overtrædelsen.

Dette betyder for overtrædelse af alle de bestemmelser, hvor straffen

alene er bøde, at forældelsesfristen for disse er 2 år. Det er typisk

ordensbestemmelser, hvor der ikke er forsæt til at unddrage det offentlige

skat eller afgifter.

5 års forældelse

Forældelsesfristen i § 93, stk. 1, nr. 2, er 5 år, når strafferammen er

over 1 år og indtil 4 år. Mange bestemmelser om overtrædelser i skatte-

told- og afgiftslovgivningen har en strafferamme fra bøde til fængsel

i 1½ til 2 år, og der gælder i disse tilfælde en 5-årig forældelse.

Det gælder også i tilfælde, hvor den konkrete santion, som udmåles for

overtrædelsen, er bøde. Det er alene strafferammen, der afgør

forældelsesfristen, og det er således ikke et krav, at der opnås eller kan

opnås uberettiget vinding.

10 års forældelse

Forældelsesfristen er efter § 93, stk. 1, nr. 3, 10 år, når

strafferammen er over 4 år indtil 10 år. Det betyder, at forhold, der

falder ind under straffelovens § 289, har en forældelsesfrist på 10

år.

Særlig regel - 5

år

Forældelsesfristen for alle forhold, hvor der opnås eller kan opnås

uberettiget vinding, og som ikke falder ind under § 289, er 5 år, jf.

straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2. Det betyder, at den 10-årige

forældelse af skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 samt unddragelse i

forbindelse med overtrædelse af momsloven er bortfaldet. Den 5-årige

forældelse gælder pr. 1. juli 2005.

Særligt om juridiske

personer

I skatte- , told- og afgiftslovgivningen er der i vidt omfang hjemmel

til at straffe juridiske personer (selskaber m.v.). Selvom en juridisk

person kun kan få bødestraf, er forældelsesfristen for juridiske personer

identiske med forældelsesfristerne for de materielle straffebestemmelser,

som er overtrådt.

R.2.2.2 Forældelsesfristens

påbegyndelse

Forældelsesfristens

påbegyndelse

Forældelsesfristen påbegyndes den dag, da den strafbare virksomhed

eller undladelse er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.

For handlingsforbrydelser, fx indgivelse af urigtige oplysninger i

selvangivelse eller afgiftsangivelse, påbegyndes forældelsesfristen ved

afgivelsen af de urigtige oplysninger.

For undladelsesforbrydelser, fx undladelse af indbetaling af afgifter

eller undladelsen af at reagere på for lav skatteansættelse, påbegyndes

forældelsesfristen principielt først, når undladelsen bringes til ophør.

Retspraksis har dog fastslået, at hvis en strafbar undladelse er nøje

tidsbestemt og omfatter den undladte betaling, meddelelse osv. på nærmere

angivne datoer, regnes forældelsesfristen fra denne dato.

Straffelovens § 93, stk. 4, der omhandler forældelsesfrist i

situationer, hvor der ved samme handling er begået flere overtrædelser med

forskellige forældelsesfrister, er ikke ændret. Da retspraksis har anset

urigtige momsangivelser i fortløbende angivelsesperioder for en fortsat

forbrydelse, og forældelsesfristen, jf. § 94, stk. 1, regnes fra den dag,

forbrydelsen er ophørt, er det i momssager af denne karakter fra den

sidste angivelsesfrist, at forældelsen løber.

I hvilket omfang en momsovertrædelse kan trække andre overtrædelser med

sig i forlængelsen af forældelsesfristen, afhænger af fortolkningen af

kravet til, at overtrædelserne skal være begået ved samme handling. Der

vil således være tale om en meget konkret afvejning i forhold til sagens

faktum. Da de fleste overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen

kræver forskellige erklæringer med forskellige frister, vil det antageligt

snarere være undtagelsen end hovedreglen, at der kan statueres en

sammenhængende forbrydelse.

R.2.2.3 Afbrydelses af

forældelsesfristen

Sigtelse afbryder

fristen

Forældelsesfristen afbrydes, jf. § 94, stk. 5: "når den pågældende

gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om

rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen". Dette

er en forenkling af reglerne om fristafbrydelse, som giver politiet

mulighed for fristafbrydelse uden at iværksætte rettergangsskridt. Det

fremgår af Justitsministeriets kommenterede høringsoversigt af 8. november

2004 (L 98 - Bilag 1), at "der med lovforslaget ikke tilsigtes en ændring

af de gældende regler for andre myndigheder end politiet og

anklagemyndigheden."

For en juridisk person afbrydes forældelsen, når sigtelsen er forkyndt

overfor en person, der efter retsplejelovens § 157 kan modtage

forkyndelser på den juridiske persons vegne.

Der er ikke tale om realitetsændring i forhold til, i hvilket omfang en

sigtelse fra told- og skatteforvaltningen er fristafbrydende.

Sigtelsen er fristafbrydende i alle sager, der kan afgøres administrativt.

Den er ligeledes fortsat gældende, når sagen overgives til politiet, hvis

sigtelsen vedrører præcist samme forhold. Dette vil fx gælde for alle

sager, der oversendes til politiet, fordi et bødeforelæg ikke er

vedtaget.

Hvis sagen overdrages til politiet, fordi der er tale om en udvidelse

af sigtelsen, vil told- og skatteforvaltningens oprindelige

sigtelse ikke være fristafbrydende. Politiet skal således gøre sigtede

bekendt med den nye sigtelse for at sikre, at forældelsesfristen afbrydes.

Tidligere krævede fristafbrydelse, at der blev foretaget

rettergangsskridt.

I spørgsmålet om en sigtelse er fristafbrydende, gælder således et

dækningsprincip. Sigtelsen skal dække de forhold, der efterfølgende rejses

tiltale for. Dette er fastslået af retspraksis og må antages forsat at

være gældende ved fortolkning af den nye bestemmelse i § 94, stk. 5.

Forfølgning

standset

Når fristen for forældelse er afbrudt efter straffelovens § 94, stk. 5,

løber ingen yderligere frister, som strafansvaret kan forældes efter.

Strafansvaret forældes herefter som udgangspunkt ikke. Der gælder dog en

undtagelse i § 94, stk. 6, hvor forældelsesfristen genoplives og igen

løber fra det tidspunkt, hvor forholdet er begået. Hvis den strafferetlige

forfølgning standses enten ved formel beslutning eller i praksis på

ubestemt tid mister sigtelsen sin virkning som fristafbrydende faktor. Der

kan på ny sigtes i sagen, hvis den ikke er grebet af forældelsen.

R.2.3 Ansvarssubjekter

Ansvarssubjekter

Straffebestemmelserne er opbygget, således at det terminologisk er en

gerningsmand, dvs. én fysisk person, der har begået den strafbare

handling og kan ifalde straf.

Medvirken

Imidlertid er strafansvaret ikke begrænset til én fysisk person. Der

kan være flere ansvarlige for den strafbare handling, og dette kan

straffes efter reglerne om medvirken jf. straffelovens § 23. Der findes

yderligere bestemmelser i told-, skatte- og afgiftslovgivningen, der

kriminaliserer særlige former for medvirkensansvar, fx skattekontrollovens

§§13 A, B, C og § 14.

Rådgiveransvar

Inden for told- og skatteforvaltningens område kan et særligt ansvar

for medvirken være aktuelt. Det drejer sig om rådgiveransvar, hvor en

advokat eller revisor har rådgivet eller handlet på en måde, der betyder,

at klienten har realiseret et strafbart gerningsindhold. Dette kan dels få

betydning for vurderingen af klientens ansvar, dels give rådgiveren et

selvstændigt ansvar.

Juridiske

personer

Strafansvaret kan ligeledes pålægges en juridisk person, jf.

straffelovens kapitel 5, §§ 25-27. En juridisk person er alle former for

selskaber, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Det kan også

være en enkeltmandsvirksomhed, for så vidt dens størrelse og organisation

kan sidestilles med en selskabskonstruktion.

For at en juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden

for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan

tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller

til den juridiske person som sådan.

Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne

bevises forhold begået i den juridiske person, som kan karakteriseres som

enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er dog ikke et krav, at den

eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne

identificeres.

En juridisk person kan alene ifalde bødeansvar. Det betyder, at alle

straffesager indenfor told- og skatteforvaltningens område, hvor

ansvarssubjektet er en juridisk person, kan afgøres

administrativt.

Valg af

ansvarssubjekt

Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker ikke, at der

samtidig kan gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige

fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling og har

handlet med forsæt eller udvist særlig grov uagtsomhed. Det gælder også i

tilfælde, hvor lovgivningen pålægger en person et selvstændigt og

individuelt ansvar for overholdelse af reglerne.

Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 5/1999 udsendt en instruks om valg

af ansvarssubjekter i sager om virksomhedsansvar. Hovedretningslinien i

denne instruks er, at udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt er, at der

rejses tiltale mod den juridiske person og ikke mod enkeltpersoner i den

juridiske person.

Det fremhæves dog i indledningen, at særlovgivningen med hjemmel til

virksomhedsansvar kan indeholde bestemmelser, der kan begrunde, at

anklagemyndigheden fraviger det almindelige krav om valg af

ansvarssubjekt, men alligevel har meddelelsen givet anledning til uenighed

mellem anklagemyndigheden og told- og skatteforvaltningen om

tiltalerejsning i en række konkrete situationer. Rigsadvokaten har

godkendt, at told- og skatteforvaltningen fortsætter den nedenfor

beskrevne praksis.

Told- og skatteforvaltningens praksis bygger på det almindeligt

gældende udgangspunkt, at straffen for forsætlige overtrædelser af skatte-

og afgiftslovgivningen skal udmåles ens, uanset om en erhvervsdrivende

driver virksomhed med personlig hæftelse eller i selskabsform.

Dette udgangspunkt støttes af domspraksis. Valg af ansvarssubjekt er

afgørende i sager, hvor der kan udmåles frihedsstraf, da den juridiske

person alene kan idømmes bødestraf. Men det kan også være afgørende, om

det er personen eller virksomheden, der hæfter for en bødestraf.

I praksis vedrører det først og fremmest hovedaktionær- eller

hovedanpartsselskaber, hvor ejeren har haft eneansvar for de

ansvarspådragende handlinger. Der vil typisk være tale om, at

virksomhedskonstruktionen er skabt med det formål at frigøre hovedmanden

for personligt ansvar.

Der kan også være tale om stråmandsvirksomhed, hvor den person, der har

forsæt til svigen og nyder godt af unddragelsen, er en anden end den

formelle ejer. Efter omstændighederne gøres der også personligt ansvar

gældende for groft uagtsomme overtrædelser.

R.2.4 Tilregnelse: forsæt og grov

uagtsomhed

Tilregnelse

Det er en betingelse for at gøre strafansvar gældende, at der objektivt

er foregået noget ulovligt - det der er sket, skal være i strid med en

straffebestemmelse - og yderligere skal denne krænkelse være sket med

subjektiv tilregnelse.

Det forhold, at der fx objektivt set foreligger en forkert

skatteansættelse, danner ikke umiddelbart grundlag for at gøre et

strafansvar gældende. Det, der er sket objektivt, skal også være i strid

med en af lovgivningens straffebestemmelser. Desuden kræves der subjektiv

tilregnelse. Det vil sige, at den objektive overtrædelse af

straffebestemmelsen skal kunne bebrejdes gerningspersonen, idet denne

enten skal have handlet forsætligt eller have udvist grov uagtsomhed.

Den løbende lignings- og kontrolvirksomhed har til formål at konstatere

og berigtige fejl i ansættelserne. Langt de fleste konstaterede fejl

behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler uden, at et

strafferetligt ansvar kommer på tale. I relativt få tilfælde forekommer

der imidlertid så graverende fejl, at det bør undersøges, om et

strafferetligt ansvar er aktuelt. Der foreligger således mistanke om

strafbart forhold. I sådanne situationer, skal det først og fremmest

konstateres om den omhandlede fejl i ansættelsen også indebærer, at der

objektivt er foretaget en handling (eller undladelse), der er omfattet af

en straffebestemmelse.

Når det er blevet afklaret, om en straffebestemmelse objektivt er

overtrådt, skal der tages stilling til om den subjektive betingelse om

tilregnelse også er opfyldt.

I praksis forholder det sig således på skatte- og afgiftsområdet, at

det ofte er klarlagt, hvad der objektivt er sket, inden en

straffesag indledes over for borgeren. Det betyder, at de

konkrete ansvarssager i høj grad drejer sig om at få undersøgt, om den

subjektive betingelse - forsæt eller grov uagtsomhed - er opfyldt.

Bevis

SKAT har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold.

Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatte- eller

afgiftsyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal en

ansvarssag ikke rejses.

Er

der tvivl om, hvorvidt tilregnelsen er forsætlig eller groft uagtsom, skal

tvivlen på samme måde komme skatte- eller afgiftsyderen til gode, således

at der kun rejses bødesag efter bestemmelserne om grov uagtsomhed.

Selvom SKAT har bevisbyrden for, at der er handlet med forsæt eller

grov uagtsomhed, er det ikke en betingelse for at statuere

ansvar, at borgerne fx indrømmer, at vedkommende har handlet mod bedre

viden. Bedømmelsen af, om der foreligger den fornødne subjektive

tilregnelse, beror på en samlet vurdering af borgerens viden, de

forholdsregler, der er taget og adfærden i øvrigt, i den konkrete

situation.

Hvis borgeren ikke kan tilslutte sig SKATs bedømmelse af tilregnelsen,

skal sagen oversendes til politiet.

Forsæt

De forsætlige overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen stiller

typisk krav om, at der skal foreligge bevis for forsæt til unddragelse.

Forsættet omhandler således ikke kun tilsidesættelse af oplysningspligten,

enten ved urigtig eller fejlagtig angivelse eller ved undladelse, men også

den følge, at handlingen eller undladelsen resulterer i eller er egnet til

at resultere i en unddragelse.

Forsættet skal være til stede på gerningstidspunktet. Det betyder, at

hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke er opmærksom på, at han har

begået en fejl, der giver ham en uretmæssig fordel og er egnet til at

unddrage det offentlige skat eller afgifter, så kan han ikke straffes for

en forsætlig overtrædelse. Han har handlet uagtsomt i gerningsøjeblikket

og kan derfor alene straffes for grov uagtsomhed, hvis det er en grov

uagtsom mangel på agtpågivenhed, han har udvist.

Hvis gerningsmanden efterfølgende bliver opmærksom på, at han har

afgivet forkerte oplysninger, kan der eventuelt statueres forsæt til

undladelse af at berigtige de fejlagtige oplysninger, hvis dette er

kriminaliseret i lovgivningen.

Forsætsgrader

Forsætsbegrebet er ikke defineret i selve straffeloven, men retspraksis

opererer med tre forskellige grader af forsæt:

Direkte forsæt foreligger, når gerningspersonen ville begå den

strafbelagte handling eller når vedkommende havde en 100 % viden

om, at det ville blive resultatet.

Sandsynlighedsforsæt foreligger, når det ikke kan påvises, at

gerningspersonen fx ville snyde i skat, men hvor vedkommende anså det

for overvejende sandsynligt, at adfærden ville resultere i en

unddragelse.

Eventualitetsforsæt (acceptforsæt) foreligger, når det ikke kan

påvises, at gerningspersonen fx ville snyde i skat, men hvor vedkommende

anså det for muligt, at adfærden ville resultere i en unddragelse, og

hvor vedkommende har accepteret dette.

Grov uagtsomhed

Hvis det ikke kan lægges til grund, at gerningspersonen på en eller

anden måde har forholdt sig accepterende til det strafbelagte resultat,

kan der højst statueres grov uagtsomhed.

Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd. Der

foreligger uagtsomhed, når en person ikke har udvist den agtpågivenhed,

som vedkommende var pligtig til at udvise over for andres rettigheder. Det

vil sige, at der opstilles en norm for, hvad der i den aktuelle situation

kræves af omhu fra borgerens side, og det er principielt domstolene, der

opstiller denne norm.

Skatte- og afgiftslovgivningen pålægger borgerne en række pligter, og

der tages udgangspunkt i disse pligter, når der tages stilling til, om der

foreligger et forhold, som kan bebrejdes borgeren.

Uagtsomheden kan både være bevidst og ubevidst. Den ubevidste

uagtsomhed er karakteriseret ved manglende omtanke eller ren tankeløshed,

mens den bevidste uagtsomhed omfatter gerningsmandens forståelse af

risikoen for, at hans handling er strafbar, men uden han har accepteret

risikoen som en konkret mulighed.

Den bevidste uagtsomhed adskiller sig således alene fra

eventualitetsforsættet ved, at der ikke foreligger en accept af det

negative resultat.

Den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra

normal handlemåde. Grov uagtsomhed kan både være ubevidst og bevidst. Det

kan i bestemte sammenhænge være mere bebrejdelsesværdigt, at

gerningsmanden slet ikke ulejliger sig med at tænke over risikoen ved sin

handling, end at han når frem til en fejlslutning.

Ifølge skatte- og afgiftsstrafferetten er det kun grov uagtsomhed, der

er ansvarspådragende. Det vil sige, at borgeren i kvalificeret grad skal

have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har

tilsidesat almindelig agtpågivenhed, foreligger der kun simpel uagtsomhed,

og denne skyldgrad er ikke strafbar indenfor skatte- og

afgiftsstrafferetten.

R.3 Forsvarerbistand

Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om

adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller

afgiftsstraffesag, jf.

lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. august 2005 .

Vejledningspligt

Ved

bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober 2005 har skatteministeren

fastsat regler om

vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- og

afgiftsstraffesag.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, at vejledning om adgangen til at

begære en forsvarer beskikket skal gives i forbindelse med,

at SKAT begynder forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet

om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en

orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser,

jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Vejledning kan undlades, når sagen alene vil kunne medføre en bøde på

ikke over 1.500 kr., jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Skriftlig vejledning,

blanket nr. 51.014 , skal sendes ud sammen med det brev, hvori den

pågældende

sigtes. I sager, hvor der gennemføres en ansvarsforhandling, gentages

vejledningen mundtligt ved indledningen til ansvarsforhandlingen.

Vejledningen skal desuden indeholde oplysning om, at borgeren, hvis

denne findes skyldig, har pligt til at erstatte det offentlige sagens

omkostninger, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Det skal endelig

fremgå af vejledningen, at i sager, der afgøres udenretligt med vedtagelse

af en bøde, kan tillige spørgsmålet om omkostninger til forsvarerbistand

afgøres med vedtagelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

En ansvarsforhandling kan gennemføres uden forsvarerens

tilstedeværelse, selv om sigtede ønsker en forsvarer beskikket, jf.

bekendtgørelsens § 4. Det er dog en forudsætning herfor, at sigtede

skriftligt giver sit samtykke hertil, samt at omstændighederne ikke taler

imod, at forhandlingen gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse - som

fx hvor SKAT har en selvstændig interesse i, at der beskikkes en

forsvarer.

Den beskikkede forsvarer indkaldes til en eventuel ansvarsforhandling

sammen med den sigtede.

Borger

Med begrebet borger menes der i forsvarerbistandsloven alene fysiske

personer. Der er ikke belæg i forarbejderne til

forsvarerbistandsloven for at beskikke en forsvarer til juridiske

personer.

R.3.1 Betingelser for beskikkelse

Betingelser for

beskikkelse

Ved SKATs behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af

skattelovgivningen, bortset fra toldlovgivningen, kan der beskikkes

borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgerens person eller

omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, og borgeren ikke selv har

skaffet sig bistand af en forsvarer, jf.

forsvarerbistandslovens

§ 1.

Sagens beskaffenhed henviser til sagens faktiske eller retlige

komplikationer samt til tilfælde, hvor tilregnelsesbedømmelsen

(spørgsmålet om simpel/grov uagtsomhed eller forsæt) volder

vanskeligheder.

Sigtedes person kan begrunde et bistandsbehov, fx sigtedes alder,

eventuelle psykiske handicap, eller at sigtede er udlænding.

Sagens omstændigheder i øvrigt henviser navnlig til tilfælde, hvor

bistand er ønskelig, fordi der er opstået et modsætningsforhold mellem

sigtede og det skattecenter, som behandler sagen. Der kan også være tale

om sager, hvor sagen ud over en strafferetlig sanktion, kan få andre

alvorlige konskevenser, f.eks. spørgsmål om ansættelse, valgbarhed el.

lign.

Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal

ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten.

Begæring om

beskikkelse

Begæring om forsvarerbeskikkelse kan fremsættes såvel af den sigtede

som af SKAT, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2.

SKATs adgang til at begære en forsvarer beskikket for den sigtede er

begrundet med, at myndighederne kan have en selvstændig interesse i, at

sigtede bistås af en forsvarer. Dette vil fx være tilfældet i sager, der

efter deres karakter er egnede til administrativ afgørelse, men hvor

sigtedes personlige forhold gør det vanskeligt at lade vedkommende vedtage

et bødeforelæg på egen hånd. I sager mod medarbejdere i SKAT, skal den

pågældende have beskikket en forsvarer. Når begæringen om

forsvarerbeskikkelse er fremsat af SKAT, skal den sigtede have

meddelelse herom. SKAT skal i disse tilfælde underrette retten

om sigtedes stillingtagen til beskikkelsesspørgsmålet.

Hvis sigtede selv har valgt en forsvarer, kan denne forsvarer begæres

beskikket, men sigtede har altid ret til at lade sig repræsentere af

en forsvarer, som han/hun selv har valgt. Den valgte forsvarer er i

enhver henseende ligestillet med den beskikkede forsvarer.

Der er udarbejdet en

blanket nr 51.017 til

brug for begæring om beskikkelse. Blanketten udfyldes og underskrives af

sagsbehandleren i ansvarssagen. I de tilfælde, hvor begæring om

beskikkelse er fremsat af den sigtede, underskrives blanketten

endvidere af ham/hende, medmindre begæringen er fremsat

skriftligt. I sager, hvor begæringen fremsættes af den sigtede,

bør SKAT normalt kun afgive en udtalelse om

beskikkelsesspørgsmålet, hvis retten anmoder om det.

Beskikkelse ved

retten

Begæringen om beskikkelse indbringes i alle tilfælde for byretten

af SKAT, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 2. punktum, jf. i øvrigt

§ 5 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober

2005. Retten træffer bestemmelse om forsvarerbeskikkelse efter en konkret

vurdering af behovet i den enkelte sag.

Forsvareren beskikkes af retten på det sted, hvor sigtede har bopæl

(hjemting), jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 1. punktum. Hvis

sigtede ikke har bopæl her i landet, sker beskikkelsen på det sted, hvor

det findes hensigtsmæssigt, fx i den retskreds, hvor sigtede opholder sig,

eller hvis sigtede ikke længere er til stede her i landet, hvor sigtede

senest havde bopæl eller ophold.

Byrettens afgørelse vedrørende beskikkelse af forsvarer træffes ved

beslutning. Hvis retten beslutter, at en forsvarer skal beskikkes, kan

afgørelsen ikke indbringes for landsretten, jf. forsvarerbistandslovens §

2, stk. 3, 1. punktum.

Beslutninger, hvorefter byretten afviser at beskikke en forsvarer, kan

derimod indbringes for landsretten, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk.

3, 2. punktum. Dette sker ved kære. Kærefristen er 14 dage fra rettens

afgørelse. Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til vedkommende

byret.

Hvis sigtede har fremsat begæring om bistand af forsvarer, og

beskikkelse afvises af retten, skal SKAT hjælpe sigtede med

at iværksætte kæren, såfremt sigtede anmoder om det.

R.3.2 Forsvarerens og sigtedes adgang til

materiale

Forsvarerens adgang til

materiale

Den beskikkede forsvarer har krav på adgang til at gøre sig bekendt med

det undersøgelsesmateriale, som SKAT har tilvejebragt til brug ved

behandlingen af spørgsmålet om strafansvar,

jf. forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 1. punktum.

I det omfang materialet uden ulempe kan fotokopieres, skal fotokopier

udleveres til forsvareren, jf. forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 2.

punktum.

Forsvareren må kun med SKATs samtykke overlevere det modtagne materiale

til andre, herunder den sigtede, jf. forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1,

3. punktum. Forsvareren er derimod berettiget til at orientere den

sigtede om materialets indhold, forevise det for den sigtede og

drøfte det med denne.

Hvis hensynet til sagens opklaring eller trediemand undtagelsesvis gør

det påkrævet, kan reglerne i forsvarerbistandsloven § 3, stk. 1 fraviges,

således at forsvareren ikke har adgang til bestemte sagsakter eller kan få

pålæg om ikke at videregive de oplysninger, forsvareren har modtaget fra

SKAT, jf. forsvarerbistandslovens § 3, stk. 2.

Sigtedes adgang til

materiale

Sigtede uden forsvarerbistand kan efter anmodning få udleveret kopi af

det materiale, som SKAT har tilvejebragt til brug

for den sag, som sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729 b, stk. 2.

Da der forud for straffesagen har været en sag om ændret ansættelse af

skat og/eller afgifter, hvor den pågældende har aktindsigt efter

forvaltningslovens regler, vil samme principper for aktindsigt i dette

materiale være gældende, såfremt sigtede først anmoder om aktindsigt under

straffesagen.

Aktindsigt i materiale, der er tilvejebragt under straffesagen,

reguleres af retsplejelovens regler om den sigtedes adgang til

aktindsigt.

R.3.3 Tvister om forsvarerens

beføjelser

Tvister om forsvarerens

beføjelser

Hvis der opstår uenighed mellem forsvareren og told- og

skatteforvaltningen om forsvarerens beføjelser, indbringes spørgsmålet for

den ret, der har foretaget beskikkelsen, jf. forsvarerbistandslovens § 3,

stk. 3.

Forsvareren kan henvises til selv at indbringe spørgsmålet for den

pågældende byret. Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde

med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet.

SKAT kan anmode om mundtlig forhandling. Dette bør dog kun

ske i begrænset omfang og kun i sager af væsentlig betydning.

Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse, der er genstand for

kære til landsretten. Kærefristen er 14 dage regnet fra kendelsens dato.

Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til den byret, der har afsagt

kendelse.

Udelukkelse af

forsvarer

Bestemmelserne i retsplejeloven om beskikkelse af offentlige forsvarere

og udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse i

administrative skatte- og afgiftsstraffesager,

jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 2. punktum.

R.3.4 Forsvarerens vederlag og det offentliges

regreskrav

Forsvareres

vederlag

Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere

finder tilsvarende anvendelse, jf. forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1,

dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret,

der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af told- og

skatteforvaltningen.

Når straffesagen er afsluttet, og sigtede ikke har vedtaget

sagsomkostninger, underretter SKAT den ret, der har foretaget

forsvarerbeskikkelsen, om udfaldet. Hvis den sigtede har underskrevet

et bødeforelæg, vedlægges en kopi af dette.

Retten skal have de oplysninger, som er af betydning for

fastlæggelsen af det offentliges regreskrav, f.eks. oplysninger om, at

væsentlige forhold, der oprindelig blev betragtet som ansvarspådragende,

er frafaldet efter forhandlinger med den beskikkede forsvarer, eller

væsentlige forhold efter forhandlinger er henført under mildere

straffebestemmelser (grov uagtsomhed i stedet for forsæt).

Det skal endvidere indstilles til retten, hvem (den skatte- eller

afgiftspligtige/eller det offentlige) der efter SKATs opfattelse bør

udrede vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Hvis det er nødvendigt for forsvareren at afholde udgifter til

sagkyndig bistand, f.eks. revisorbistand, kan disse godtgøres forsvareren,

jf. TfS 1990.501 VLK, hvor en beskikket forsvarer blev tillagt godtgørelse

for udgifter til revisorbistand, idet landsretten udtalte, at det er fast

antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens

forudgående godkendelse, kan indhente den sagkyndige bistand, der er

nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerens hverv.

Vederlaget fastsættes ved kendelse, der kan kæres til højere ret.

Vederlaget udredes forskudsvis af SKAT.

Forlig om

vederlag

Lovens § 4, stk. 2 giver mulighed for, at sigtede i forbindelse med

vedtagelse af bødeforelæg også kan indgå forlig i spørgsmålet om

omkostninger til sin forsvarer. Ved forhandling om, hvem der skal bære

omkostningerne, skal samme hensyn inddrages som ved rettens fastsættelse

af omkostningerne. Såfremt der er indgået forlig om betaling af

omkostninger, skal dette meddeles retten med anmodning om, at det indføres

i retsbogen. Såfremt der ikke kan opnås enighed om fordeling af

sagsomkostningerne, overlades det til retten at træffe afgørelse, jf.

ovenstående afsnit.

Kun ved

bødeforelæg

Hvis sagen - efter ansvarsforhandling - slutter med andet end en bøde

(advarsel, henstilling eller henlæggelse), er der ikke hjemmel til at opnå

en udenretlig vedtagelse om omkostningerne til forsvareren. Størrelsen af

salæret fastsættes i disse tilfælde af den ret, der har foretaget

beskikkelsen. Kopi af afgørelsen sendes til retten. Udgangspunktet vil

være, at sigtede ikke bliver pålagt omkostninger, med mindre de er

forårsaget af sigtedes tilregnelige og retsstridige handlinger eller

undladelser, jf. UfR 2000.413 VLK.

Hvis det efter ansvarsforhandlingen besluttes at sagen skal

anmeldes til politiet med henblik på indbringelse for domstolene, skal den

ret, der har foretaget beskikkelsen, ikke underrettes herom, idet retten i

forbindelse med domsafsigelse i straffesagen træffer beslutning om salæret

til forsvareren.

Retningslinier for

forhandling om omkostninger

Der skal tages stilling til hvem, der bærer omkostningerne, hvor

omkostningerne fuldt ud kan pålægges den ene af parterne eller fordeles

mellem parterne, samt størrelsen af forsvarerens salær og dækning af

eventuelle udlæg. Ved fastsættelse af salær skal der tages hensyn til

forsvarerens tidsforbrug og eventuel rejsetid, og de vejledende takster

for salær til forsvarere i straffesager, som er offentliggjort af

landsretterne finder anvendelse, se nedenfor.

Reglerne om sagsomkostninger i retsplejelovens kapitel 91 kan

være vejledende ved et forlig om fordeling af forsvarerens salær og andre

udlæg mellem SKAT og den sigtede.

Hvis den sigtede findes skyldig, kan SKAT kun kræve de nødvendige

udgifter, der er medgået til sagens behandling, erstattet hos den

pågældende.

Den sigtede har ikke pligt til at erstatte omkostninger, der er

forårsaget af andres fejl og forsømmelser. Hvis sagsbehandleren

eksempelvis fejlagtigt formulerer en grovere sigtelse, end der er belæg

for, og dette medfører et større udredningsarbejde for forsvareren med den

følge, at sigtelsen ændres i sigtedes favør, vil den sigtede ikke være

forpligtet til at betale den unødige omkostning.

Hvis SKAT ikke har begrænset sigtelsen til en bestemt tilregnelsesgrad

(forsæt eller grov uagtsomhed), og SKATs undersøgelse alene har været

rettet mod det forhold, som bødevedtagelsen angår, skal salæret til den

beskikkede forsvarer bæres af den sigtede, jf.

SKM2004.92.ØLR .

Den sigtede skal afholde omkostningen til den beskikkede forsvarer,

hvis dennes arbejdsopgave har omfattet de rejste forhold og selvom de kun

delvis erkendes af den sigtede, jf.

SKM2005.551.VLR .

Drøftelse med borgeren - efter denne er blevet sigtet, og forsvareren

er blevet beskikket - om regulering af indkomstskatteansættelsen, anses

for en del af straffesagen.

Om forsvarerens indsats i forhold til det opgjorte salær, se

SKM2005.551.VLR .

Det synes at være en forudsætning for at pålægge den sigtede at betale

sagens omkostninger, at sigtede ved vejledningen om forsvarerbistand har

fået underretning om, at han skal betale sagsomkostningerne, hvis han

vedtager en bøde. Se om problematikken i Skat 1999.856 VLD.

Vejledende

takster

Præsidenterne for Vestre- og Østre Landsret har opstillet vejledende

takster pr. 1. november 2005 for salærer til forsvarere i straffesager.

Det fremgår heraf af grundtaksten pr. time er 1.350 kr. eksl. moms.

Salærer forhøjes

med mindst 550 kr. pr. time til forsvarere, der må rejse til

ansvarsforhandlingen. Er der tale om en rejse over længere afstande, må

direkte rejseudgifter yderligere normalt tillægges. Der sker ikke

forhøjelse af salæret, hvis forsvarerbeskikkelsen er betinget af, at

advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for

rejseudgifter.

Hvis forsvareren er fremmødt forgæves, eller ansvarsforhandlingen er

aflyst med dags varsel eller kortere frist, tillægges et salær på 1.000

kr.

For aflysninger med mere end dags varsel tillægges ikke salær. Der

tillægges ikke salær, såfremt det er den pågældende forsvarers egne

forhold, f.eks. egen sygdom eller lignende, der er årsag til

aflysningen.

Hvor samme advokat er forsvarer for flere i samme sag, nedsættes

salæret normalt for hver enkelt tiltalt med ½ til 1/3.

Forsvareren kan

først opgøre sit salær, når bøden er vedtaget. Man må derfor ved

ansvarsforhandlingen, når bøden er meddelt sigtede, opnå enighed med

sigtede om omkostningsfordelingen.

Indvilger sigtede

i helt eller delvist at betale omkostningerne, formuleres en

forligsskrivelse med en tilføjelse om, at størrelsen af udgiften til

forsvareren afventer hans opgørelse af tidsforbrug m.v., og at forliget

forudsætter SKATs godkendelse af opgørelsen. Forliget udsendes til sigtede

sammen med bødeforelægget og skal underskrives af sigtede.

Sagsbehandleren skal anmode forsvareren om en timespecifikation, idet

det kun er den tid, der er anvendt på straffesagen, som er omfattet af

forsvarerbistandsloven. Det skal vurderes, om det opgjorte timeforbrug er

rimelig i forhold til sagens omfang og kompleksitet. Hvis SKAT ikke kan

godkende opgørelsen eller nå til enighed med forsvareren om opgørelsen, må

spørgsmålet om forsvarerens salær afgøres af den ret, der har foretaget

beskikkelsen.

Hovedcentret har udarbejdet en standardblanket til

forlig om omkostninger (blanket 51.053).

Den valgte forsvarers

vederlag

Sigtede kan altid selv skaffe sig bistand af en forsvarer. Dog

vedkommer vederlaget til en valgt forsvarer normalt ikke det

offentlige.

Statens

regreskrav

Efter

retsplejelovens

§ 1008 har en sigtet, der senere findes skyldig, normalt pligt

til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger -

herunder salær til den beskikkede forsvarer. Også denne regel gælder i

administrative skatte- og afgiftsstraffesager, jf. forsvarerbistandslovens

§ 5.

Se TfS 1995.357 ØLK, hvor en erhvervsdrivende havde vedtaget en af

ToldSkat forelagt bøde for overtrædelse af momsloven, men den beskikkede

forsvarer fandt, at honoraret til forsvareren burde udredes af det

offentlige. Både byretten og landsretten fandt det imidlertid mest korrekt

at pålægge den erhvervsdrivende at erstatte omkostningerne ved sagen,

herunder salæret til forsvareren, da den erhvervsdrivende havde vedtaget

bøden, og da den erhvervsdrivende havde bedt om at få beskikket en

forsvarer.

Sagsomkostninger, der pålægges den sigtede eller som vedtages

administrativt, kan inddrives efter retsplejelovens regler om

sagsomkostninger, jf. forsvarerbistandslovens § 4 stk. 2.

SKAT kan således opkræve det beløb, som retten har fastsat

til dækning af sagsomkostninger, og inddrivelse af kravet foretages af

restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om straffuldbyrdelse § 91, hvis

beløbet ikke betales inden for de fastlagte frister.

R.4 Straffesagens forberedelse og

undersøgelse

R.4.1 Generelt om forholdet

ansættelsessag/straffesag

Når en sag er oplyst på en sådan måde, at kontrol- eller

ligningsmedarbejderen i skattecentret har grund til at antage, at

den skatte- eller afgiftspligtige har overtrådt told-, skatte-

eller afgiftslovgivningen, skal der tages stilling til, om der skal gøres

strafansvar gældende.

Det er således sagsbehandlerne i kontrol og ligning, der behandler

spørgsmålet om ændring af en afgifts- eller skatteansættelse og foretager

en eventuel ændring, mens den strafferetlige vurdering foretages

af sagsbehandlere i Juridisk Service, som beskæftiger sig med

ansvarssager.

Den strafferetlige vurdering sker enten på grundlag af de

sagsakter, der foreligger, eller på grundlag af de pågældende akter

suppleret med en forhandling med den pågældende, jf. nedenfor om

ansvarsforhandling, afsnit

R.4.4 .

Hvis Juridisk Service beslutter at indlede en

straffesag, gælder der en række rettigheder for personer, der er mistænkt

og sigtet for et strafbart forhold.

Retsplejeloven

indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på at beskytte mistænkte

og sigtede i straffesager. Ligeledes indeholder Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) en række bestemmelser

til

beskyttelse af mistænkte og sigtede.

Endelig har lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsmidler (lov nr. 442 af 9. juni 2004,

retssikkerhedsloven ),

som er trådt i kraft 1. januar 2005, bestemmelser om afgrænsningen mellem

almindelige kontrolsager og straffesager.

R.4.1.1 Sigtelse

Oplysning om

sigtelse

Den praktisk vigtigste bestemmelse i

retsplejeloven

for så vidt angår administrative straffesager inden for told- og

skatteforvaltningens område er bestemmelsen i § 752, stk. 1, der har

følgende ordlyd:

"Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt gøres bekendt

med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Det

skal af rapporten fremgå, at disse regler er iagttaget."

Der er ikke i dansk ret almindelige regler om, hvornår en person skal

anses for sigtet. Dette må vurderes helt konkret med udgangspunkt i de

foreliggende beviser i den enkelte sag.

Når en borger eller virksomhed tilskrives om et forhold, som der findes

grundlag for at sigte vedkommende for, skal det direkte i brevet anføres,

at den pågældende borger eller virksomhed sigtes. Dette sker ved, at det

så præcist, som det er muligt på det pågældende tidspunkt, beskrives, hvad

sigtelsen går ud på. Det vil sige, at det skal anføres, hvilken

overtrædelse (med angivelse af lov og paragrafnummer), hvilken periode

eller hvilket tidspunkt, hvilken beløbsdifference, hvilket unddraget beløb

osv. der er tale om, samt en beskrivelse af overtrædelsen. Det skal

endvidere tilkendegives overfor den pågældende borger eller virksomhed, at

vedkommende som sigtet ikke har pligt til at udtale sig, jf. nedenfor om

forbud mod selvinkriminering.

Yderligere skal tidspunkt for en eventuel ansvarsforhandling oplyses,

og i sager, som kan afgøres administrativt, skal der orienteres om det

forventede afslutningstidspunkt.

Hvis der gennemføres en ansvarsforhandling, dvs. en drøftelse af det

eventuelt ansvarspådragende forhold, med den pågældende borger eller

virksomhed, skal vedkommende som indledning til ansvarsforhandlingen

igen gøres bekendt med sigtelsen og med, at der ikke er pligt til at

udtale sig, jf. nedenfor, afsnit 4.1.1.1.

R.4.1.1.1 Forbud mod

selvinkriminering

Forbud mod

selvinkriminering

Et andet bærende element er selvinkrimineringsforbuddet, som

betyder, at ingen mistænkt eller sigtet er forpligtet til at afgive

sådanne udtalelser og oplysninger mv., at han derved beskylder sig selv

for en forbrydelse.

Retsplejeloven

Dette fremgår af

retsplejelovens

§ 752, stk. 1, hvorefter en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig.

Den sigtede skal udtrykkeligt gøres bekendt med dette, når der rettes

henvendelse til en person, der er mistænkt eller sigtet for overtrædelse

af lovgivningen indenfor told- og skatteforvaltningens område.

I smuglerisager skal retsplejelovens § 752, stk. 1, dog kun iagttages i

relation til udspørgen om smuglerier vedrørende tidligere indrejse, jf.

toldlovens § 23.

EMRK

Hertil slutter sig bestemmelsen i EMRK artikel 6, der handler om "fair

trial", retten til en retfærdig rettergang. EMRK indeholder ikke

udtrykkeligt et selvinkrimineringsforbud, men Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har imidlertid fastslået, at et forbud mod

selvinkriminering kan udledes af EMRK artikel 6.

Retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven ,

som er trådt i kraft den 1. januar 2005 indeholder regler om, hvordan

forvaltningen skal optræde ved anvendelsen af tvangsindgreb og

oplysningspligter. Dette er lovens hovedformål, men den indeholder også

bestemmelser om afgrænsningen mellem de forvaltningsretlige indgreb og

strafferetsplejen i lovens §§ 9 og 10. Justitsministeriet har den 22.

december 2004 udgivet en

vejledning om anvendelsen af retssikkerhedsloven.

Retssikkerhedsloven indeholder i § 10 et klart forbud mod

selvinkriminering, som dækker både fysiske og juridiske personer.

En person, der er under konkret mistanke om et strafbart

forhold, har således ikke pligt til at meddele oplysninger om sine

forhold til myndighederne, med mindre det kan udelukkes, at oplysningerne

har betydning for bedømmelsen af den formodede overtrædelse. Dette er en

personlig beskyttelse. Den pågældende behøver ikke at være sigtet, men

skal gives en sigtets rettigheder, når der er formodning om, at en

sigtelse kan blive aktuel.

Trediemands

oplysningspligt

Trediemand har jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2 pligt til at

meddele oplysninger i det omfang oplysningerne alene søges tilvejebragt

til brug for behandling af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, se

afsnit

Q.8.4 om

retssikkerhedsloven og afsnit

P.2.2

om hjemmel til indhentelse af oplysninger fra trediemand.

Samtykke

Sigtede eller en person, der er givet sigtedes rettigheder, kan dog

give samtykke til at afgive oplysninger og samtykke til, at der indhentes

oplysninger hos trediemand til brug for straffesagen. Dette samtykke skal

være skriftligt.

R.4.1.2 Anvendelse af kontrolbeføjelser og

oplysningsmidler

Anvendelse af

kontrolbeføjelser og oplysningsmidler

En forudsætning for at kunne afslutte en række told-, skatte- og

afgiftsstraffesager administrativt er i et vist omfang anvendelse af

oplysninger, der er fremskaffet på grundlag af kontrolbeføjelser og

oplysningsmidler inden for told- og skatteforvaltningens område, i

praksis særligt SKL, afsnit II, §§ 6 - 12 A.

Dette er der intet problem i, sålænge oplysningerne er fremkommet før

det tidspunkt, hvor det overvejes at sigte en skatte- eller

afgiftsyder.

Imidlertid skal told- og skatteforvaltningen være opmærksom

på disse beføjelsers og midlers afgrænsning til de rettigheder, som

retssikkerhedsloven, retsplejeloven og EMRK, her særligt artikel

6, giver personer, der er mistænkt eller sigtet for strafbart forhold,

jf. afsnit 4.1.1.1.

Disse regler er udtryk for straffeprocessuelle grundprincipper, som har

en sådan karakter, at de er ophøjet til egentlige

menneskerettigheder. De har derfor forrang for kontrolbeføjelserne og

oplysningsmidlerne i lovgivningen indenfor told- og

skatteforvaltningens område, som derfor til enhver tid og ubetinget må

vige for reglerne i retsplejeloven og EMRK.

Mistanke om strafbart

forhold

Det fremgår af

retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at tvangsindgreb overfor den

mistænkte med henblik på at

tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter,

alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder

ligeledes tilvejebringelse af tilsvarende oplysninger fra trediemand jf. §

9, stk. 3, se afsnit

Q.7.1 .

Det følger derfor heraf, at told- og

skatteforvaltningens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler ikke må

have karakter af efterforskningsskridt, dvs. anvendes i konfrontation med

en mistænkt. Efterforskningsskridt over for en sigtet skal ske på et

andet grundlag end kontrolbeføjelserne og oplysningsmidlerne, eventuelt må

politiet inddrages med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle

tvangsmidler, fx ransagning.

Sigtede kan dog give samtykke til fravigelse af § 9, stk. 1, og stk. 3,

i retssikkerhedsloven. Samtykket skal gives på et frivilligt, specifikt og

informeret grundlag, og sigtede kan til enhver tid tilbagekalde et

samtykke. Samtykket skal være skriftligt.

I praksis betyder det, at når en sag er overgivet til Juridisk Service

til ansvarsvurdering, så er SKAT afskåret fra at anvende de

tvangsmidler, som er en naturlig del af kontrol- og ligningsprocessen. For

yderligere gennemgang af retssikkerhedslovens bestemmelser henvises til

afsnit Q.

R.4.1.3 Fremme eller berostillelse af klagesag i

forhold til straffesagen

De retningslinier, der er beskrevet i dette afsnit, gælder i alle sager

om unddragelse inden for told- og skatteforvaltningens område.

Klagesag først

I tilfælde, hvor klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten

alene vedrører forhold, der ikke er inddraget under straffesagen,

fortsætter klagesagsbehandlingen og retsforfølgningen i straffesagen

uafhængigt af hinanden.

I

SKM2007.150.VLR havde sagsøger nedlagt påstand om udsættelse af en

civil skattesag,

idet der verserede en straffesag delvist om samme indkomstår, men ikke om

samme skattemæssige disposition (forskellige virksomheder). Sagsøger

gjorde gældende, at han ikke kunne udtale sig i den civile sag under

vidneansvar uden at imkriminere sig selv, hvilket landsretten afviste med

følgende begrundelse: "Hvis A under denne sag ikke ønsker at udtale sig,

eller hvis han udtaler sig om forhold, der tillige er omfattet af

straffesagen, og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder

der ikke prosessuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 305, sammenholdt

med § 344, stk. 2. Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænse sig til,

hvad der vil følge af de almindelige bevisbyrderegler."

Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem,

før straffesagen gennemføres. Dette gælder især:

mindre ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt

klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører

spørgsmål om forståelse af materielle regler

klagesager, hvor opgørelse af kravets størrelse i væsentlig grad

bygger på skøn.

Afbrydelse af strafferetlig

forældelse

I tilfælde, hvor klagesagen fremmes på bekostning af straffesagen,

sendes en eventuel tiltalebegæring først til politimesteren, når den

administrative klagebehandling er gennemført. I de tilfælde, hvor der er

risiko for, at strafansvaret forældes, skal SKAT dog anmode

politimesteren om at sigte den pågældende og i øvrigt stille straffesagen

i bero, indtil der foreligger en afgørelse i klagesagen. Såfremt

straffesagen kan afgøres administrativt, foretager SKAT selv

sigtelsen.

Straffesag først

I følgende tilfælde søges straffesagen dog fremmet uanset klage over

det underliggende spørgsmål om kravet:

hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for

afgørelsen om kravets størrelse

hvor klagesagen overvejende vedrører anvendelse af retsregler, som

ikke frembyder fortolkningsmæssig tvivl

hvor den sigtede er varetægtsfængslet, og fængslingen ønskes

opretholdt indtil domsafsigelsen.

I de tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset klagen,

skal SKAT indstille til klagemyndigheden, at sagsbehandlingen sættes

i bero.

Den sag, der behandles først, jf. foranstående, søges fremmet mest

muligt.

R.4.2 Indledende visitation

Indledende

visitation

Ved afslutningen af en kontrol- eller ligningssag, når alle relevante

skatte-, moms- og afgiftsmæssige reguleringer i forhold til skatteyderen

er gennemført, skal sagsbehandleren i skattecentret overveje, om

borgeren eller virksomheden har overtrådt told-, skatte- eller

afgiftslovgivningen i en sådan grad, at det bør medføre

strafansvar.

Vurderes det at være tilfældet, sorteres disse sager fra med henblik på

en indledende visitation.

Den indledende visitation kan eventuelt afvente fristen for klage over

skatteansættelserne til skatteankenævnet eller Landsskatteretten,

henholdsvis skatteankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse i en

klagesag. Det afhænger af, om der er gode grunde til at starte en

ansvarssag, fx for at afbryde den strafretlige forældelse, jf. ovenfor i

afsnit

R.4.1.3

om retningslinier for, hvornår en klagesag skal fremmes eller berostilles

i forhold til en straffesag.

Den indledende visitation skal foretages i direkte samarbejde med

sagsbehandlerne i skattecentrenes kontrol- og ligningsafdelinger. Formålet

er:

at

sikre, at alt relevant sagsmateriale til beskrivelse og dokumentation af

faktum er til stede,

at

forhåndsvurdere, om en ansvarssag skal gennemføres,

at

frasortere de sager, hvor der ikke kan statueres ansvar,

at

styrke samarbejdet mellem lignings-, kontrol- og ansvarsområderne.

De sager, som udvælges efter ovenstående procedure, journaliseres som

ansvarssager.

Underretning om

ansvarssag

Det kan i agterskrivelsen eller kendelsen meddeles den skattepligtige,

at sagen efterfølgende vil blive ansvarsvurderet.

Hvis sagen drejer sig om overtrædelse af SKL eller en samtidig

overtrædelse af SKL og anden lovgivning indenfor told- og

skatteforvaltningens område, typisk momsloven, og unddragelsen er større

end 50.000 kr. skal borgeren indkaldes til ansvarsforhandling, se afsnit

R.4.4 .

Juridisk Service kan dog undlade at indkalde borgeren til

ansvarsforhandling, hvis det af sagens oplysninger klart fremgår, at sagen

ikke vil kunne afgøres administrativt.

I indkaldelsen til ansvarsforhandlingen sigtes borgeren efter

retsplejelovens regler og har hermed de retsbeskyttelsessgarantier, som en

sigtelse medfører, fx at borgeren ikke er forpligtet til at udtale sig og

har adgang til forsvarerbistand, jf. afsnit

R.4.1.1

og afsnit

R.3 .

I andre ansvarssager inden for told- og skatteforvaltningens område er

der ikke fastsat regler for, at Juridisk Service skal underrette

borgeren om ansvarssagen og indkalde til ansvarsforhandling, og der er

således tale om en konkret vurdering af, om en ansvarsforhandling bør

finde sted, se afsnit

R.4.4.

R.4.3 Fremdrift i ansvarssager

Frister

Der er fastlagt frister for sagsbehandlingstiden i en ansvarssag

hos Juridisk Service.

A.

Borgeren skal som hovedregel være indkaldt til

ansvarsforhandling inden 3 måneder efter, at Juridisk Service har

modtaget ansvarssagen.

B.

Juridisk Service skal have afgjort eller sendt sagen til politiet

med henblik på indbringelse for domstolene i mindst 50 % af

ansvarssagerne inden for 6 måneder.

C.

Juridisk Service skal have afgjort eller sendt sagen til politiet

med henblik på indbringelse for domstolene i mindst 75 % af

ansvarssagerne inden for 12 måneder.

Fristerne i punkt A til C regnes fra den dag, hvor Juridisk

Service modtager sagen fra en anden afdeling i skattecentret.

Sagsbehandlingsplan

Hovedcentret har udarbejdet en sagsbehandlingsplan og et

sagsstyringsskema, som stilles fakultativt til rådighed for

sagsbehandlerne i ansvarssager. Både sagsbehandlingsplan og

sagsstyringsskema journaliseres på den enkelte ansvarssag.

Ved journaliseringen af sagen skal sagsbehandleren gøre sig

overvejelser over tidsforløbet i sagen og udarbejde en

sagsbehandlingsplan, der med dato fastlægger de afgørende

sagsbehandlingsskridt:

Journalisering

Sigtelse

Afslutning

Sagsbehandlingsplanen er en aftale mellem sagsbehandleren og den

ansvarlige chef om den fremtidige sagsgang i en ansvarssag, og den skal

bidrage til at sikre fokus på overholdelse af fremdriften i

ansvarssager.

Sagsstyringsskema

Sagsstyringsskemaet udfyldes løbende af sagsbehandleren med de

realiserede datoer for alle sagsbehandlingsskridt i sagen. Formålet er at

give og dokumentere et detaljeret billede af sagsforløbet.

Ved en eventuel tiltalebegæring kan

sagsstyringsskemaet sammen med sagsbehandlingsplanen fremsendes med sagen,

og således give anklagemyndigheden et detaljeret billede af sagsforløbet

og årsagerne til eventuelle overskridelser af fristerne.

Orientering til

anklagemyndigheden

Såfremt der ikke foreligger en sagsbehandlingsplan og et

sagsstyringsskema, skal der til anklagemyndigheden udarbejdes en tidslinie

over sagens forløb med angivelse af de vigtigste sagsbehandlingsskridt og

redegørelse for, af hvilke grunde en sag eventuelt kan være berostillet,

når sagen har haft en varighed af mere end et år, og sagen resulterer i en

tiltalebegæring.

Vejledningspjece

Både for at give borgeren den bedst mulige forståelse for forløbet i en

straffesag og for at minimere sagsbehandlerens tidsforbrug, er der

udarbejdet en pjece, som kort fortæller om sagsbehandlingen i de

administrative skattestraffesager. Pjecen er tilgængelig på nettet under

punket Vejledninger og pjecer til borgerne,

P. nr. 63 , og skal udsendes sammen med

sigtelsen.

R.4.4 Ansvarsforhandling

Ansvarsforhandling

En ansvarsforhandling bør gennemføres i sager, hvor der er tvivl om

faktum, eller hvor det er vanskeligt at vurdere

tilregnelsesspørgsmålet (forsæt - grov uagtsomhed - simpel uagtsomhed) med

tilstrækkelig sikkerhed alene på grundlag af de akter, der er i sagen.

I sager, hvor overtrædelse af SKL indgår i sagen, kan der typisk være

tvivl om både faktum og tilregnelse.

Hvis en ansvarsforhandling søges gennemført, skal den pågældende

modtage en skriftlig indkaldelse med en sigtelse. Brevet skal indeholde

oplysninger om, hvad sigtelsen går ud på med henvisning til den relevante

bestemmelse og en kort redegørelse for det faktum, der lægges til

grund, samt muligheden for at få en forsvarer beskikket, idet

vejledning herom vedlægges, jf. afsnit

R.3 .

Den

beskikkede forsvarer indkaldes til en eventuel ansvarsforhandling sammen

med den sigtede. En ansvarsforhandling kan under visse betingelser

gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse, selv om den sigtede ønsker

en forsvarer beskikket, jf. afsnit

R.3 .

Ved ansvarsforhandlingens

begyndelse gentages sigtelsen og orienteringen om muligheden for

forsvarerbeskikkelse. Endvidere spørges sigtede, om han er villig til

udtale sig, idet han/hun skal oplyses om, at han/hun ikke har pligt

til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1, og

retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

Forklaringsrapport

Den forklaring, som den sigtede har afgivet, skal skrives

ned i en rapport, mens der i referatet foretages interne notater.

Hvis forklaringsrapporten indgår som en del af referatet, skal

forklaringen være skrevet på særskilte ark.

Forklaringsrapporten skal fremtræde i en sådan form, at den eventuelt

kan fremlægges i retten. Alle forklaringsrapporter skal være

maskinskrevne med tydelig angivelse af, hvor og hvornår forhandlingen

har fundet sted, samt hvem der har deltaget i forhandlingen. Klokkeslet

for mødets starttidspunkt og afslutningen, samt eventuelle afbrydelser

undervejs, bør noteres.

Forskrifterne i retsplejelovens § 751 skal efterleves. Rapporten skal

gengive sigtedes forklaring om muligt med egne ord. Det skal ligeledes

fremgå, om bisidder eller forsvarer har bidraget med oplysninger. Selv om

sigtede erkender overtrædelsen, skal de eventuelt undskyldende momenter,

som han/hun anfører, medtages i rapporten. Fonetisk optagelse af

forklaringer må kun finde sted, når den afhørte er gjort bekendt med det.

Sagsbehandleren skal under afhøringen være opmærksom på de bevisregler,

som er beskrevet i afsnit

R.4.2 .

Når forklaringsrapporten

er udarbejdet, sendes den til den sigtede til underskrift. Det skal

fremgå, at den sigtede ikke har pligt til at tiltræde forklaringsrapporten

med sin underskrift, og at den sigtede har mulighed for at komme med

rettelser og tilføjelser til rapporten. Den sigtede skal derfor ikke

rykkes for fremsendelse af rapoorten, hvis den ikke er returneret inden

den den af SKAT fastsatte frist. Der vedlægges en kopi af

forklaringsrapporten til den sigtedes eget brug.

Hvis repræsentanten er

sigtet

Hvis en rådgiver (revisor, advokat) er sigtet for et forhold vedrørende

en klient, skal ansvarsforhandlingen med rådgiveren principielt

foregå uden deltagelse af klienten - uanset om klienten også er sigtet,

eller dette ikke er tilfældet.

Hvis der under en forhandling med en

sigtet og sigtedes rådgiver, der ikke er sigtet, opstår mistanke om, at

rådgiver har begået et strafbart forhold, skal ansvarsforhandlingen

afbrydes, og rådgiver skal sigtes. Vejledning om mulighed for

beskikkelse af forsvarer bør i en sådan situation gentages.

Ansvarsforhandlinger gennemføres herefter

principielt med den skattepligtige og rådgiveren hver for sig, men kan

fortsætte med begge sigtede, såfremt de er indforståede med dette.

R.4.5 Bistand af politiet i efterforskning af

straffesager

Politiet yder bistand til SKAT til efterforskning af

forbrydelser. Positive bestemmelser herom findes i visse skatte- og

afgiftslove samt toldloven, fx SKL § 22, men der antages at gælde

samme retstilstand for de love inden for told- og

skatteforvaltningens område, der ikke indeholder tilsvarende bestemmelser.

Der er ikke fastsat nærmere regler for denne bistand.

Den bistand, der anmodes om efter SKL § 22 m.fl. er primært bistand til

efterforskning og opklaring af en straffesag - i modsætning til bistand

til at overvinde fysiske hindringer for eller fysisk modstand mod

gennemførelse af en kontrol jf. SKL § 6, stk. 6.

Politiets skal anmodes om bistand, når det til sagens oplysning er

nødvendig at gennemføre straffeprocessuelle tvangsmidler efter

retsplejeloven, særligt ransagning, der bl.a. er omtalt

i skattekontrollovens § 19. Ved ransagning kræves som

udgangspunkt en dommerkendelse.

Anmodning om politiets bistand sker i form af et brev, hvori der

nærmere redegøres for, hvad den pågældende er sigtet for, hvad

bistanden nærmere skal bestå i og baggrunden for anmodningen.

SKAT kan bistå politiet i forbindelse med

afhøringer.

R.4.5.1 Ransagning

Ransagning

Ransagning hos den skattepligtige/registreringspligtige kan foretages

af politiet efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 793-800.

Det er en forudsætning herfor, at den pågældende mistænkes for

overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete skatte-eller

afgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Anmodning om ransagning fremsættes af SKAT til politiet med

henvisning til bestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det

virksomhedseftersyn mv., som SKAT med assistance fra politiet

kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i skatte- eller

afgiftslovgivningen:

politiet leder ransagningen

politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig

assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske

hindringer for eftersynet

ransagning kan kun foretages på den pågældendes bopæl og

private gemmer, såfremt det udtrykkeligt fremgår af

ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte

den pågældendes advokats/revisors kontorlokaler

ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af

straffebestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov.

Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der

foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed

forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

R.4.5.2 Beslaglæggelse

Beslaglæggelse

Told- og skatteforvaltningens adgang til beslaglæggelse findes i

toldlovens §§ 83 og 84.

Beføjelserne i deres nuværende form blev indføjet i toldlovgivningen på

grundlag af Straffelovrådets betænkning om konfiskation fra 1964, nr.

355.

Toldlovens § 83, stk. 1, lyder: "Varer, der smugles eller forsøges

smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt for

varer, der i strid med § 11, stk. 1-3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget

eller søgt unddraget afgifter, tages i bevaring af told- og

skatteforvaltningen eller af politiet på told- og skatteforvaltningens

vegne. I øvrigt kan indsmuglede varer, eller andre varer, med hensyn til

hvilke told eller afgifter er unddraget eller er søgt unddraget det

offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder

under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse".

Toldlovens § 83, stk. 1, 1.

punktum

Efter § 83, stk. 1, 1. punktum, er der hjemmel til uden retskendelse

for told- og skatteforvaltningen eller politiet på told- og

skatteforvaltningens vegne at tage varer i bevaring, når det drejer

sig om varer, der er fundet under toldkontrol ved ankomst til det danske

toldområde fra 3. lande, eller i forbindelse med forfølgelse af

personer på friske spor, jf. reglerne i toldlovens § 24, stk. 1.

Endvidere er der med virkning fra 1. januar 2004 indføjet en beføjelse

til, at punktafgiftspligtige varer medført af rejsende ved indrejse i det

danske toldområde fra et andet sted i EU´s toldområde, som ikke kan anses

for at være indført til eget brug, vil kunne tilbageholdes til sikkerhed

for betaling af de danske punktafgifter, herunder også mineralolie, som

den rejsende har medført på anden måde end i køretøjets brændstoftank

eller i en egnet reservedunk.

Tilsvarende gælder i en overgangsperiode for tobaksvarer, som rejsende

fra visse nye EU-lande medfører i en mængde ud over den, som kan indføres

afgiftsfrit, og som ikke har været angivet over for told- og

skatteforvaltningen ved indrejsen til det danske toldområde fra et af

de i toldlovens § 11 a, stk. 1, nævnte lande.

Toldlovens § 83, stk. 1, 2.

punktum

Efter § 83, stk. 1, 2. punktum, er der hjemmel til efter retskendelse

(eller tilladelse fra ejeren), at indsmuglede varer eller andre varer, med

hensyn til hvilke told og afgifter er unddraget eller søgt unddraget,

tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under

iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.

Beføjelsen gælder således dels smuglervarer, som er fundet uden for de

i toldlovens § 83, stk. 1. nr. 1, nævnte situationer, dels varer med

hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt

unddraget. Dette kan således også være punktafgiftspligtige varer fra

andre EU-lande, som der ikke er betalt afgifter for her i landet, og som

befinder sig i såvel detailhandelen som andre steder. Det kan også dreje

sig om køretøjer, for hvilke der er indtrådt registreringspligt,

og hvor der ikke er betalt afgifter efter den danske lovgivning derom.

Sager om bevaringtagelse efter toldlovens § 83, stk. 1, 2. punktum,

skal indbringes for domstolene med henblik på beslaglæggelse efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 74 inden 24 timer efter den skete

tilbageholdelse af de pågældende varer, medmindre ejeren eller dennes

repræsentant skriftligt erklærer sig enig i tilbageholdelsen.

Beslaglagte varer

Toldlovens § 83, stk. 3, lyder: "Når skyldige told-, afgifts- og

bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i

bevaring eller beslaglagt, under iagttagelse af de almindelige

indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring eller

beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være berettiget til

varerne.

Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i

hvilken sagen er endelig afgjort, bortsælges de af de statslige told- og

skattemyndigheder ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der

efter told- og skatteforvaltningens skøn er ukurante eller

urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under toldkontrol. Af

det ved auktionen indkomne beløb dækkes først det offentliges omkostninger

ved opbevaring og salg og derefter skyldige told-, afgifts- og bødebeløb

og sagsomkostninger. Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, såfremt

denne melder sig inden forløbet af 3 år efter forløbet af auktionen og

behørigt godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte varer".

Ikke konfiskation

Der er således ikke mulighed for konfiskation af de pågældende varer,

idet ejeren af varerne har krav på udlevering af varerne efter betaling af

told, afgifter, bøde og omkostninger. Hvis de skyldige beløb ikke er

betalt inden 2 måneder, efter at sagen er endelig afgjort, er der mulighed

for at sælge varerne på offentlig auktion.

Såfremt varerne ikke er gode og forsvarlige handelsvarer (eksempelvis

gamle tobaksvarer og ukurante tobaks- og spiritusvarer etc.), kan

disse varer destrueres under toldkontrol. Destruktionen af tobaksvarer

sker i offentlige forbrændingsanlæg, og destruktionen af for eks.

spiritusvarer sker ved tilsætning af vejsalt eller eddikesyre, inden de

enten videresendes til offentlig kemikalieaffaldshåndtering eller bliver

anvendt som hjælpestof ved rensning af kloakaffald på de offentlige

spildevandsanlæg.

Det er i et beskedent omfang, at de i bevaringtagne/beslaglagte

tobaks- og spiritusvarer, som ikke er udleveret efter betaling af de

skyldige beløb, bliver bortsolgt på auktion. I de fleste tilfælde er

tobaksvarerne, når straffesagen er endelig afgjort, blevet så gamle, at de

ikke længere anses som kurante handelsvarer. Det kan for

spiritusvarer fx dreje sig om enkeltflasker, anbrudte emballager og

varer med beskadiget emballage. Der er i enkelte tilfælde med

ejerens godkendelse sket salg af bevaringtagne spiritusvarer til

virksomheder med tax-free salg.

Der er ved auktionssalg af fx spiritus hos told- og

skatteforvaltningen et ansvar for, at der er tale om gode forsvarlige

handelsvarer, og der kan ved store partier spiritus af ukendte fabrikater,

bl. a. på grund af manglende dokumentation for varernes oprindelse og

kvalitet, være en grund til at være tilbageholdende med at sælge varerne

og i stedet destruere disse.

Beslaglæggelse af

befordringsmidler

Toldlovens § 84 lyder således: "Stk. 1.

Befordringsmidler, der har været anvendt til smugling eller forsøg på

smugling eller til befordring af indsmuglede varer i det danske

toldområde, samt befordringsmidler, der har været anvendt i forbindelse

med indførsel af varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1 og 3, samt

§ 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget betaling af afgifter,

kan tilbageholdes af de statslige told- og skattemyndigheder eller af

politiet på de statslige told- og skattemyndigheders vegne.

Tilbageholdelsen ophører, når de told-, afgifts- og bødebeløb og

sagsomkostninger, der er forskyldt af ejeren eller af fører, mandskab

eller andre i tjeneste på befordringsmidlet, er betalt, eller der er

stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter

sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i

befordringsmidlet.

Stk. 2. Ved overtrædelse af § 78, nr. 1-3, finder stk. 1 tilsvarende

anvendelse, når såvel fører som befordringsmidlet er hjemmehørende i

udlandet.

Stk. 3. Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af

tilbageholdelsen finder retsplejelovens § 74 om beslaglæggelse tilsvarende

anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, såfremt det er påkrævet for at

sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde rådighed over

befordringsmidlet under dettes benyttelse ved indsmugling mv. uberettiget

i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske."

Tilbageholdelse af befordringsmidler kan kun ske, såfremt det er

påkrævet for at sikre betaling af de skyldige beløb.

Der kan ske tilbageholdelse af et befordringsmiddel, uanset at ejeren

ikke er bekendt med anvendelsen til smugleri, såfremt den, der havde

rådighed over befordringsmidlet, var berettiget til at være i besiddelse

af det. Muligheden for at tilbageholde befordringsmidlet i nævnte

situation vil således være til stede, men mulighederne for at told-

og skatteforvaltningen kan søge fyldestgørelse ved bortsalg til

dækning for skyldige beløb er i et vidt omfang begrænsede, idet 3.-mands

rettigheder i befordringsmidlet skal respekteres. Tilbageholdelsen vil

således oftest alene have betydning som et pressionsmiddel for at sikre

betalingen af de skyldige beløb.

Tilbageholdelse af skibe efter bestemmelsen vil med udsigt til

indtægtstab ved forsinkelse af skibets planmæssige afsejling oftest

resultere i, at skibets ejer eller dets repræsentant stiller

sikkerhed/deponerer et beløb til dækning af de skyldige beløb i bl.a.

sager, hvor mandskab på skibet har gjort sig skyldig i smugling eller

forsøg på smugling, og den/de pågældende ikke kan eller vil betale.

Der er tillige mulighed for tilbageholdelse af et

befordringsmiddel efter toldlovens § 84, stk. 2, i tilfælde med

bødeikendelser for overtrædelse af toldlovens § 78, stk. 1, nr. 1 -

3, med ordensbøder til udenlandske chauffører for brud eller

fjernelse af forseglinger eller identitetsmærker anbragt af

toldmyndigheder.

Sager om bevaringtagelse efter toldlovens § 84, stk. 1 og 2, skal

indbringes for domstolene med henblik på beslaglæggelse efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 74 inden 24 timer efter den skete

tilbageholdelse af de pågældende varer, medmindre ejeren eller dennes

repræsentant skriftligt erklærer sig enig i tilbageholdelsen.

Beføjelsen til at tilbageholde befordringsmidler efter toldlovens § 84

bør alene udnyttes efter nøje overvejelse, idet der bl.a. for biler

kan være en risiko for, at omkostningerne ved en forsvarlig opbevaring af

befordringsmidlet i en længere periode - uden udsigt til at kunne

realisere det til fordel for statskassen - kan blive ganske betydelige.

Endelig at befordringsmidlet efter lang tids opbevaring kan være i en

sådan stand, at det ikke kan forventes at finde afsætning på en

auktion.

Konfiskation efter

straffelovens § 75

Konfiskation har hidtil ikke fundet sted i sager på told- og

skatteforvaltningens område ved overtrædelse af told- og

afgiftslovgivningen med undtagelse af tilfælde med overtrædelse af

spiritusafgiftslovgivningen ved ulovlig destillation eller afdenaturering,

hvor det anvendte udstyr tages i forvaring/konfiskeres med henblik på

destruktion. Spørgsmålet om konfiskation henhører under domstolene,

men i det omfang den/de pågældende skriftligt erklærer sig indforstået

med, at effekterne destrueres af told- og skatteforvaltningen, vil

konfiskationen dog kunne ske administrativt.

I sager om udryddelsestruede planter og dyr omfattet af

Washingtonkonventionen finder konfiskationer sted på Skov- og

Naturstyrelsens foranledning ved domstolene. Det vil være sager, hvor

der også foreligger overtrædelse af toldlovgivningen ved manglende eller

urigtig angivelse.

Konfiskation med afståelse til statskassen til destruktion finder

sted i sager om varemærkeforfalskning i det omfang det er blevet

fastslået, at de krænker en intellektuel rettighed, der er omfattet af

definationen i forordningens artikel 2 (

Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 ).

Rettighedsindehaveren skal inden 10 arbejdsdage, regnet fra meddelelsen

om suspensionen af frigivelsen af varerne, eller om at varerne

er taget i bevaring, fremsende dokumentation til told- og

skatteforvaltningen for, at der er anlagt sag ved domstolene.

R.5 Sanktioner

R.5.1 Indledning

Administrative

sager

Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en

straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter de

straffesager, hvor sanktionen alene er bøde. Det er:

alle

sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed

alle

sager, hvor der er forsæt til den strafbelagte handling eller

undladelse, men ikke forsæt til unddragelse, fx SKL § 16, stk. 2 eller

ML § 81, stk. 1.

sager,

hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og toldunddragelse,

hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 100.000

kr.

smuglerisager,

hvor overtrædelsen vedrører et unddraget told- og afgiftsbeløb under

15.000 kr. vedrørende erhvervsmæssigt smugleri mv. og 30.000 kr.

vedrørende smugleri mv. af ikke-erhvervsmæssig karakter.

Domstolssager

Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden

for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til

anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene.

Tillægsbøde

I sager om unddragelse af skatter, herunder kildeskat, se

SKM2006.520ØLR og

SKM2006.702.SKAT ,

lønsumsafgift og lov om arbejdsmarkedsbidrag, og moms nedlægges

påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk.

2, svarende til en gang den samlede unddragelse.

I

punktafgiftssager nedlægges der påstand om frihedsstraf samt en

tillægsbøde på halvdelen af den samlede unddragne punktafgift.

Ved

forsøg nedlægges påstand om tillægsbøde svarende til 1/2 gang den

unddragne skat, moms, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift. For andre

afgifter beregnes tillægsbøden som 1/4 af den forsøgte unddragelse.

I

tilfælde hvor frihedsstraf ikke er forskyldt efter skatte- eller

afgiftslovgivningen, men hvor der i forbindelse med overtrædelsen er gjort

brug af falske dokumenter, eller hvor andre straffelovsbestemmelser er

overtrådt (sammenstød, se efterfølgende afsnit),

benyttes ovennævnte satser for tillægsbøder, hvis

anklagemyndigheden nedlægger påstand om ubetinget frihedsstraf.

Såfremt

der indstilles et bestemt bødebeløb, skal bødebeløbet nedrundes til de

nærmeste 1.000 kr.

I

sager, hvor der også indgår forhold, der bedømt alene kunne afgøres

administrativt, skal den forsætlige del af tillægsbøden beregnes som

ovenfor, og den administrative del indgår i tillægsbøden med et beløb

beregnet efter de fastsatte regler for administrative bøder, se

R.5.2.

Eksempel:

Forsætlig skatteunddragelse på 180.000 kr. og grov uagtsom

momsunddragelse på 60.000 kr. Tillægsbøde beregnes således: 180.000 kr. +

(15.000 kr. + 30.000 kr.) = 225.000 kr.

Nedlægger

anklagemyndigheden samlet påstand om betinget frihedsstraf, påstås

tillægsbøden udmålt efter reglerne for administrative bøder, jf.

straffelovens § 50,stk, 2. Der kan ikke idømmes betinget tillægsbøde, se

UfR 2003.349H.

I

sager om unddragelse af told og afgifter i den legale varetrafik nedlægges

der alene påstand om ubetinget frihedsstraf.

Erhvervsmæssigt

smugleri over 15.000 kr. og privat smugleri over 30.000 kr., jf.

toldlovens § 73, stk. 2 og 3, skal ligeledes sendes til anklagemyndigheden

med påstand om ubetinget frihedsstraf samt betaling af det unddragne told-

og afgiftsbeløb jf. toldlovens § 73, stk. 4.

Statsadvokaten

skal orienteres om fremsendelse af tiltalebegæringer i alle sager,

hvor SKAT nedlægger påstand om frihedsstraf.

Sammenstød

Når flere overtrædelser pådømmes samtidig, kaldes dette "sammenstød".

Det betyder, at der udmåles en samlet straf, uanset antallet af

overtrædelser.

Der kan være tale om sammenstød mellem overtrædelser af flere

forskellige love, flere bestemmelser i samme lov eller flere overtrædelser

af samme bestemmelse. Der kan være tale om et samlet handlingsforløb, der

konstituerer en overtrædelse af flere straffebestemmelser og derfor udgør

flere selvstændige strafbare forhold, men der kan også være tale om en

række tidsmæssigt og handlingsmæssigt adskilte forhold, der blot pådømmes

samtidigt.

Når der skal udmåles en samlet straf bliver spørgsmålet, om der først

skal foretages en selvstændig vurdering af straffen for hvert enkelt

forhold, hvorefter disse lægges sammen - dette kaldes fuld kumulation -

eller om der skal udmåles en fællesstraf, der efter omstændighederne

rummer en modereret kumulation. Der er ingen tvivl om, at hovedreglen for

strafudmåling er modereret kumulation. Det fremgår af straffelovens § 88,

og det gælder uden undtagelse ved udmåling af fængselsstraf.

Spørgsmålet er ikke så enkelt, når det drejer sig om bøder. Der er fast

retspraksis for, at der sker fuld kumulation af de takstmæssige

bøder, som udgør normalstraffen for overtrædelser af skatte- og

afgiftslovgivningen. Dette gælder både, når der udmåles tillægsbøde til en

fængselsstraf jf. straffelovens § 50, stk. 2, og i de administrative

bødesager.

I ordensbødesystemet er der taget stilling til en progressiv forhøjelse

i forhold til antal af overtrædelser af samme lov, f.eks. fortløbende

manglende indberetning x antal gange, hvor princippet er modereret

kumulation. I "colalovgivningen" fremgår det eksplicit af de enkelte

straffebestemmelser, at der gælder fuld kumulation, selvom der er tale om

ordensbøder, se

R.5.3

.

;

;

Minimumsgrænser

I sager om forsætlig afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke

bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr.,

og der er tale om en førstegangsovertrædelse. Der er dog ingen

minimumsgrænse for straf i sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens

§ 1, stk. 3, og § 36, stk. 1, (destillation og afdenaturering).

I

sager om grov uagtsom afgifts- og/eller skatteunddragelse, gøres der ikke

bødeansvar gældende, når den samlede unddragne beløb er under 10.000 kr.,

og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

Ovennævnte

minimumsgrænser gælder også i sager om unddragelse af told og afgifter i

den legale varetrafik, medens der ikke findes nogen minimumsgrænse i

smuglerisager, herunder sager i rejsegodstrafikken.

Hvis

forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart forsætligt

forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb ikke

overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed,

dvs. at forholdene enten er sket af simpel uagtsomhed og dermed straffrit,

eller af grov uagtsomhed.

R.5.2 Normalbøde

Normalbøder i skatte- og afgiftssager

Ved forsæt til unddragelse i overtrædelse af skatte- og

momslovgivningen, herunder lønsumsafgiftsloven og lov om

arbejdsmarkedsbidrag, men ikke kildeskattesager, fastsættes

bøden normalt til 2 gange den samlede unddragelse. Ved grov uagtsomhed

udgør bøden 1 gang den samlede unddragelse.

Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger 30.000 kr., beregnes

bøden kun som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af

det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

Der skal anlægges prøvesager ved overtrædelse af

kildeskattelovgivningen med påstand om, at bøden beregnes på tilsvarende

måde, se

SKM2006.702.SKAT .

Normalbøder i andre

afgiftssager

I andre afgiftssager end moms - herfra er

ved forsætlig unddragelse til og med 30.000 kr.: ½ gang det

unddragne afgiftsbeløb

over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr.: 15.000 kr. + 1 gang den

del af det unddragne afgiftsbeløb, som overstiger 30.000 kr.

Ved grov uagtsomhed, fastsættes bøden til halvdelen af de for afgifter

nævnte satser.

Både forsætligt og groft

uagtsomt forhold

Hvis der foreligger både et forsætligt forhold og et groft uagtsomt

forhold ved unddragelse af skatte- og momslovgivningen, foretages

nedsættelsen af normalbøden til halvdelen af de første 30.000 kr.´s

unddragelse, såvel for det beløb, der vedrører det forsætlige forhold, som

for det beløb, der vedrører det groft uagtsomme forhold.

Det betyder, at bødeberegningen i en sag, hvor der er forsætligt er

unddraget 60.000 kr. i fx skat, uagtsomt er unddraget 100.000 kr.

i fx moms, og uagtsom unddraget andre afgifter på 50.000 kr.

bliver:

Forsætlig skatteunddragelse:

30.000 + (2 x 30.000)

=

90.000 kr.

Uagtsom momsunddragelse:

15.000 + 70.000

=

85.000 kr.

Uagtsom afgiftsunddragelse:

(15.000 + 20.000): 2

=

17.500 kr.

I alt:

192.500 kr.

Fuld kumulation

Der er således tale om et takstmæssigt bødesystem med fuld kumulation,

hvor den samlede unddragelse lægges til grund for bødeberegningen.

Nettoprincippet

Ved opgørelse af den samlede unddragelse gælder nettoprincippet. Hvis

manglende indbetaling af afgifter således har ført til en større overskud

til beskatning i virksomheden, skal den skat, som virksomheden skal betale

eller have tilbagebetalt, modregnes i de unddragne afgifter.

Eksempel: Der er unddraget gebyr på udleverede dæk på 389.520 kr.

Unddragelse

389.520

Skattebesparelse

-109.065

Nettounddragelse

280.455

Bødeberegning ved grov uagtsomhed:

1/4 x 30.000

7.500

1/2 x 250.455

125.227

I alt

132.727, afrundes

til 130.000

Sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens § 1, stk. 3, -

destillation og § 36, stk. 1, - afdenaturering

Sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens § 1,

stk. 3, (destillation) og § 36, stk. 1, (afdenaturering) må i

almindelighed karakteriseres som sket med forsæt til afgiftsunddragelse og

medfører således straf efter lovens § 31, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2.

Medmindre den forsætlige unddragelse af spiritus overstiger 100.000 kr.

kan straffesagen søges afgjort ved et bødeforelæg, og den under

R.5.1 .

nævnte bundgrænse på 5.000 kr. ved forsætlige

afgiftsunddragelser omfatter ikke disse sager.

Bødesanktionen i de omhandlede sager er:

2 gange afgiften af den fremstillede spiritus (svarende til

bødesanktionen i smuglerisager).

Der foretages ingen graduering ved 30.000 kr. ved

beregningen af bøder i sager om overtrædelse af

spiritusafgiftsloven.

Normalbøder

i smuglerisager - toldlovens § 73

Ved forsæt til told- og afgiftsunddragelse efter toldlovens § 73, stk.

2 og 3 med indførsel mv. af varer uden angivelse for told- og

skatteforvaltningen - smugleri - gælder følgende:

Højt beskattede varer og andre punktafgiftspligtige varer samt guld- og

sølvvarer og smykker:

2 gange det unddragne told- og afgiftsbeløb samt tilpligtelse af

betaling af told og afgifter, jf. § 73, stk. 4.

Andre varer:

1 gang det unddragne told- og afgiftsbeløb samt tilpligtelse af

betaling af told og afgifter, jf. § 73, stk. 4.

Det skal tilføjes, at ved forsæt og grov uagtsomhed efter toldlovens §

73, stk. 1 - 6, fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under § 73,

stk. 2 og 3, anførte bødesatser. Sager vedrørende forsæt og grov

uagtsomhed kan afsluttes administrativt med en bøde uden hensyn til

størrelsen af de unddragne told og afgiftsbeløb.

Alle sager vedrørende overtrædelse af §§ 74 og 75 afgøres på samme måde

som ovenfor under § 73, stk. 2 og 3, anført.

Normalbøder i toldsager -

toldlovens § 76

I den legale varetrafik med urigtig angivelse til fortoldning beregnes

bøden ved forsæt til told- og afgiftsunddragelse efter toldlovens § 76,

stk. 2, således:

1 gang told, punktafgift og moms, der ikke kan afløftes, og 1/10

gange moms, der kan afløftes.

Ved urigtig angivelse ved indførsel af flyttegods beregnes bøden

således:

2 gange told og afgifter i tilfælde med højt beskattede varer

og andre punktafgiftspligtige varer samt guld- og sølvvarer, smykker og

visse udryddelsestruede dyr og planter

1 gang told og afgifter i tilfælde med andre varer.

Ved urigtig angivelse ved proviantering af fiskerfartøjer beregnes

bøden således:

2 gange told og afgifter i tilfælde med højt beskattede varer og

andre punktafgiftspligtige varer

1 gang told og afgifter i andre tilfælde.

Bøderne fastsættes til halvdelen af de ovenfor anførte bødesatser, hvis

der er handlet groft uagtsomt jf. § 76, stk. 1.

Der foretages ingen graduering ved 30.000 kr. ved

beregningen af bøder i

toldstraffesager.

Fuld kumulation

Der er også i sagerne om overtrædelse af toldloven tale om et

takstmæssigt bødesystem med fuld kumulation, hvor den samlede unddragelse

lægges til grund for bødeberegningen.

Afrunding af

bøder

Udregnet bødebeløb

Afrundet nedad til et med:

fra

500 kr.

til

999 kr.

50 deleligt tal

fra

1.000 kr.

til

2.999 kr.

100 deleligt tal

fra

3.000 kr.

til

9.999 kr.

500 deleligt tal

fra

10.000 kr.

til

19.999 kr.

1.000 deleligt tal

fra

20.000 kr.

til

99.999 kr.

5.000 deleligt tal

fra

100.000 kr.

til

199.999 kr.

10.000 deleligt tal

fra

200.000 kr.

til

25.000 deleligt tal

Nedrunding

Hvis flere love er overtrådt, eksempelvis såvel skattekontrolloven som

momsloven, beregnes bøden med nedrundig for hver lov for sig. En

overtrædelse, der indebærer såvel overtrædelse af momsloven, som lov om

lønsumsafgift og lov om arbejdsmarkedsbidrag, betragtes dog kun som

overtrædelse af en lov.

Fejl til virksomhedens

fordel

Hvis der i sager med afgiftsunddragelse også konstateres fejl til

virksomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der forekommer negative beløb,

der skal modregnes ved opgørelse af nettounddragelsen, skal der ved

beregning af normalbøden tages hensyn hertil.

Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme forhold efter

saldoprincippet, dvs. de negative beløb modregnes i de unddragne beløb,

førend bøden beregnes. Ved forsætlige forhold, evt. kombineret med groft

uagtsomme forhold, beregnes bøden for hvert enkelt forhold, og der

foretages herefter på grundlag af forholdet mellem det negative beløb og

det samlede unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det beregnede

bødebeløb. Simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i beregningen.

R.5.3 Ordensbøder

Ordensbøder

Hvis der ikke indgår opnåelse af eller mulighed for at opnå uberettiget

vinding, eller i tilfælde hvor bevisbyrden ikke kan løftes for unddragelse

over minimumsgrænserne for takstmæssig bøde, er der tale om

overtrædelser af mere ordensmæssig karakter. Disse kan eventuelt straffes

med ordensbøder.

Rigsadvokaturen

har tilladt, at alle ordensbødesatser indenfor SKATs område kan reguleres

efter den økonomiske udvikling i forhold til det tidspunkt, hvor bøden

sidst er justeret. Der er derfor udarbejdet et "ordensbødekatalog" med en

generel justering af taksterne, se

bilag 2 i procesvejledningen.I forbindelse med regeringens fair play

initiativer er der indført en skærpet ordensbøde på 5000 kr.

for første gangs overtrædelse af særlige bestemmelser i en række

punktafgiftslove (chokoladeafgift, emballageafgift, mineralvandsafgift,

øl- og vinafgift, spiritusafgift og tobaksafgift - den såkaldte

"colalovgivning") og af regler om pantmærkning efter

miljøbeskyttelsesloven. I Punktafgiftsvejledningen behandles i afsnit

A.13

de objektive betingelser, der statuerer en overtrædelse af

punktafgiftslovgivningen, og "colalovgivningen" omtales særskilt i afsnit

A.13.2.2 .

Med

virkning fra 1. juli 2006, jf.

lov nr. 408 af 8. maj 2006 , er det fastslået, at bødestraffen ved

flere overtrædelser af

samme lov eller samtidig overtrædelse af flere af de nævnte love kumuleres

fuldt ud, således at den samlede bøde udgør summen af bøderne for hver

overtrædelse. Desuden er SKL § 7 E ændret med virkning fra 1. juli

2006, og der er hjemmel til skærpet ordensbøde for overtrædelse af § 7 E,

jf. § 14, stk. 3, se

R.2.1.1.

R.5.3.1. Bøde for overtrædelse af pålæg om

logbog

Krav om at føre

logbog

I medfør af kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, kan SKAT pålægge en

arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte.

Registreringerne samt tilsvarende registreringer, der sker efter pålæg fra

Arbejdsdirektoratet, skal til enhver tid på begæring forevises

kontrolenheden til brug for kontrollen efter kildeskattelovens § 86.

Kravene til registreringen fremgår af § 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr.

440 af 7. juni 2005 om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn,

beskæftigelse m.v. Registreringen skal være fortløbende dateret og skal

for hver af de beskæftigede indeholde oplysninger om:

·

Navn og cpr.nr.,

·

Hvilken løn, der udbetales, og

·

Start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag.

Sanktioner

Ifølge kildeskattelovens § 74 A straffes den der undlader at følge et

pålæg efter denne lovs § 86 A, stk. 1, eller en begæring efter denne lovs

§ 86 A, stk. 2.

Det strafbare forhold består i, jf. § 86 A,

stk. 1, at den pågældende arbejdsgiver ikke har foretaget korrekt

daglig registrering. og jf. § 86 A, stk. 2, ikke har opfyldt sin pligt til

enhver tid på begæring at fremvise en opdateret logbog. Det strafbare

forhold bortfalder ikke, uanset arbejdsgiveren efterfølgende fremlægger

logbogen.

Straffen er en bøde efter kildeskattelovens

§ 74.

Prøvesager

I sager, som er opstået i forbindelse med SKATs kontrolvirksomhed, skal

arbejdsgiveren skriftligt orienteres om, at sagen vil blive overgivet til

politiet med henblik på, at arbejdsgiveren af domstolene pålægges en

bøde.

SKAT skal sammen med

tiltaleanmodningen fremsende dokumentation for, at arbejdsgiveren er

pålagt at føre logbog samt dokumentation for, at kravet ikke er

efterkommet.

I lighed med

Arbejdsdirektoratet indstiller SKAT til politiet, at der

nedlægges påstand om en bøde på 8 gange den maksimale dagpengesats

for fuldtidsforsikrede medlemmer af arbejdsløshedsforsikringen, nedrundet

til nærmeste hele hundrede kroner, i 2006 en bøde på 5.300 kr. og i

2007 en bøde på 5.400 kr.

;

;

; &nbs

p;

Kumulation

Hver tilsidesættelse af pålæg om at føre logbog kan straffes med en

bøde. Er flere pålæg tilsidesat, kan bøderne sammenlægges (kumuleres),

ligesom de kan kumuleres med bøder for overtrædelse af andre skatte- og

afgiftslove.

R.5.4 Strafnedsættelsesgrunde

R.5.4.1 Strafnedsættelsesgrunde i

straffeloven

Generelt

Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under

iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10. Straffelovens § 80 fastslår, at der ved straffens udmåling skal lægges

vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

Straffelovens § 82 oplister en række situationer, der i almindelighed skal

indgå som formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse.

Betalingsevne

Bøden kan nedsættes under hensyn til skatte- eller afgiftsyderens

betalingsevne jf. straffelovens § 51, stk. 3, jf. § 80, stk. 2.

Personlige og sociale

forhold

Den kan ligeledes nedsættes under hensyn til gerningsmandens

almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen, samt

hans bevæggrunde til denne, jf. straffelovens § 80, stk. 2. Herunder

falder fx ung alder jr. § 82, nr. 1, og høj alder, jf. § 82, nr. 2.

Der kan også tages hensyn til:

gerningsmandens uddannelse, regnskabsmæssige indsigt samt sociale

stilling,

at der er handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig

misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens

foretagelse, jf. § 82, nr. 4,

eller gerningsmanden, efter den strafbare handling er fuldbyrdet,

har genoprettet eller søgt genoprettet den ved gerningen forvoldte

skade, jf. § 82, nr. 11. Se

SKM 2003.5 VLR , hvor bøden blev nedsat til 1/10 af

normalbøden, da det unddragne beløb var betalt inden sagen blev

foretaget.

når straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort indenfor rimelig

tid, uden dette kan bebrejdes gerningsmanden,

eller der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev

foretaget, at anvendelsen af den sædvanlige straf er unødvendig.

Forsøg og

medvirken

Desuden giver straffelovens § 21, stk. 2, mulighed for strafnedsættelse

ved forsøg, og straffelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., giver mulighed for

strafnedsættelse ved medvirken.

R.5.4.2 Praksis for strafnedsættelse i

bødesager

Strafbortfald ved

selvanmeldelse

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den

pågældende frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig

tilståelse, jf. § 82, nr. 9.

Ved selvanmeldelse efter denne bestemmelse gøres der ikke ansvar

gældende, såfremt sagen kan afgøres med bøde, jf. straffelovens § 83, jf.

§ 82, nr. 9.

Dvs. at der ikke gøres bødeansvar gældende i sager om grov uagtsomhed -

uanset størrelsen af den unddragne skat eller de unddragne afgifter og i

sager om forsætlig unddragelse, såfremt den samlede unddragelse ikke

overstiger 100.000 kr.

Strafnedsættelse ved

selvanmeldelse

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar

gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på

indbringelse for domstolene med påstand om betinget frihedsstraf og en

tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, svarende til halvdelen

af de unddragne afgifter og eventuelle skatter.

Hvor forholdet er omfattet af straffelovens § 289, nedlægges der

påstand om ubetinget frihedsstraf samt en tillægsbøde i medfør af

straffelovens § 50, stk. 2, svarende til halvdelen af

unddragelsen.

Status som

selvanmelder

Selvanmelderstatus er udelukket i tilfælde af lovgivning, der har som

konsekvens, at skatte- eller afgiftsunddragelsen opdages.

Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes

selvanmeldelse. Dette vil fx være tilfældet, hvor en virksomhed henvender

sig til told- og skatteforvaltningen forårsaget af kendskab til,

at told- og skatteforvaltningen vil indlede kontrol af den

pågældende branche.

Fejlagtig tro hos den pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men

altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som

selvanmelder.

Told- og skatteforvaltningen har bevisbyrden for, at henvendelsen

ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller dens

revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til told- og

skatteforvaltningen med anmodning om at efterberigtige fejl, eller

hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en

senere afgifts- eller selvangivelse.

Medvirken til sagens

opklaring

Hvis der ikke er tale om selvanmeldelse, men den skatte- eller

afgiftspligtige har medvirket til sagens opklaring, kan bøden nedsættes

til halvdelen af normalbøden.

Passiv unddragelse,

jf. SKL § 16, stk. 2

Ved overtrædelse af § 16, stk. 2, er normalbøden en tredjedel af

den unddragne skat. Dette gælder både for forsætlige og groft uagtsomme

forhold. Det skal dog vurderes, om overtrædelsen er af mere ordenspræget

karakter. Hvis dette er tilfældet, gøres der ikke ansvar gældende.

Der bør udvises tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende efter

§ 16, stk. 2. Dette gælder særligt i sager, hvor told- og

skatteforvaltningen har haft gode muligheder for umiddelbart at konstatere

fejlen, idet der fx kunne være foretaget en vurdering af de indberettede

oplysninger, der ligger til grund for skatteansættelsen, eller det kunne

være undersøgt om en - efter omstændighederne - stor udbetaling af

overskydende skat var korrekt.

Ansvar for overtrædelse af § 16, stk. 2 bør dog gøres gældende, hvor

forholdet må anses for at have en ikke ringe grovhed. Dette kan især være

tilfældet, hvor det er skatteyderen, der er skyld i den for lave

ansættelse - uden der dog er fuldt bevismæssigt grundlag for at henføre

forholdet til § 16, stk. 3. Ligeledes kan det uanset fejl hos

myndighederne være tilfældet, hvor der er udbetalt stor overskydende skat,

der for skatteyderen burde have fremstået som urigtig.

Let konstaterbar

difference

Hvis differencen vedrører et beløb, der automatisk og landsdækkende

indberettes til skattemyndighederne, rejses der ikke ansvarssag. I andre

tilfælde, hvor differencen er let konstaterbar, vil bøden kunne

nedsættes med en tredjedel.

Forskydnings-

differencer

Ved forskydningsdifferencer, dvs. differencer der er eller vil blive

udlignet i et senere indkomstår, fastsættes bøden normalt

til halvdelen af normalbøden. Forskydningsdifferencer vedrører alene

den skattepligtige indkomst. I afgiftssager behandles spørgsmålet som

uberettiget kredit, se nedenfor.

En påstand fra skatteyder om, at en difference påtænkes selvangivet i

det kommende indkomstår, er naturligvis ikke i sig selv tilstrækkeligt til

at godkende unddragelsen som en forskydningsdifference, hvis påstanden

ikke understøttes af de faktiske omstændigheder. Der rejses kun sag om

forskydningsdifferencer, når følgende betingelser er opfyldt:

differencen overstiger eller har oversteget 30.000 kr.

differencer mellem 30.000 kr. og 200.000 kr. skal udgøre mindst 10%

af den aktiv/passivmasse, som differencen vedrører.

Eksempel 1:

Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen

vedrører, er 175.000 kr. Differencen udgør 20% af aktiv/passivmassen, og

er over 30.000 kr. Der kan rejses ansvarssag.

Eksempel 2:

Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen

vedrører, er 700.000 kr. Differencen udgør kun 5% af aktiv/passivmassen,

så der rejses ikke ansvarssag, selvom differencen er over 30.000 kr.

Eksempel 3:

Differencen er 350.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen

vedrører, er 7.000.000 kr. Differencen overstiger 200.000 kr., og der kan

rejses ansvarssag uanset størrelsen af den aktiv/pasivmasse, differencen

vedrører.

Uberettiget

kredit

Uberettiget kredit er tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at

regulering senere ville have fundet sted, fx hvis det af regnskabet

fremgår, at virksomheden ved opgørelse af afgiften konsekvent har anvendt

betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller hvis

virksomheden i "dårlige perioder" har angivet mindre beløb, og i perioder

med forbedret likviditet har angivet større beløb end afgiftsregnskabet

for de enkelte kontrollerede perioder udviser.

Uberettiget kredit

kan også omfatte angivelse af

A-skat, f.eks. hvor korrekt angivelse først sker ved årets afslutning.

Hvis overtrædelsen er sket forsætligt, kan bøden nedsættes til en

femtedel af normalbøden, og ved grov uagtsomhed til en tiendedel af

normalbøden.

Bøden beregnes ud

fra det på kontroltidspunktet

ikke-berigtigede beløb.

I situationer, hvor

der er systematisk forskydning i

angivelsen omkring angivelsestidspunktet, f.eks. når salgsmoms for måneden

før afregningstidspunktet bogføres i måneden efter afregningstidspunktet,

beregnes bøden af forskelsbeløbene.

Hvis dette fører

til en urimelig lav bøde, kan en

ordensbøde i stedet komme på tale.

Medfører en forsætlig kredittagen et afgiftstab for det offentlige, og

har virksomhedens indehaver måttet indse dette, afgøres sagen som en

egentlig unddragelsessag.

Negativ indkomst

Når den fremførte negative indkomst kan anvendes til modregning,

beregnes bøden ud fra en fiktiv skat på 50% af forhøjelsen.

Enkeltstående

unddragelser

Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af både

regnskabsmæssig og forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter

unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb,

fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Engangs-

indtægter

Ved groft uagtsomme overtrædelser, hvor det unddragne beløb er af

betydelig størrelse, og unddragelsen vedrører engangsindtægter, skal bøden

fastsættes således, at der er balance mellem dennes størrelse og

strafværdigheden af handlingen/overtrædelsen. Dvs. der skal ske en efter

omstændighederne både totalt og relativt betydelig nedsættelse af

bøden.

Se TfS 2003, 869 ØLD, hvor bøden bliver nedsat til halvdelen af

normalbøden for grov uagtsom udeholdelse af indtægter fra sag af anparter

fra eget selskab.

Forholdets alder

Hvis der er tale om gamle forhold, kan bøden nedsættes, jf.

straffelovens § 82, nr. 14. Hvis overtrædelserne er mere end 5 år

gamle, nedsættes bøden i almindelighed til halvdelen af

normalbøden.

Ophør af

virksomhedenen

Hvis en virksomhed er ophørt fx i forbindelse med konkurs o.l., og

indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft

uagtsomme sager evt. nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en

vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens

ophør og hans udsigter for fremtiden.

Gernings- mandens

alder

Hvis gerningsmanden er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom

gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt frihedsstraf ikke

kan afsones, kan sagen afsluttes administrativt med en bøde beregnet som

normal forsætsbøde, medmindre der foreligger en overtrædelse af

straffelovens § 289, hvilket er tilfældet, når unddragelsen er over

500.000 kr.

Forsøg

For forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 2, udgør bøden

normalt halvdelen af normalbøden, men dette gælder dog ikke sager

omfattet af toldlovens § 118. Der kan kun straffes for forsøg på

forsætlige overtrædelser, og da der typisk er tale om erklærings- eller

undladelsesforbrydelser, vil det være vanskelig at bevise et forsøgsforsæt

ved en førstegangs overtrædelse. Der straffes derfor typisk kun for

forsøg, når afgifts- eller skatteovertrædelsen forud for forsøget er

fuldbyrdet.

Medvirken

For medvirken, jf. straffelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., udgør

bøden halvdelen af normalbøden. Hvis der er flere indehavere af en

virksomhed, deles normalbøden i almindelighed mellem dem. Det samme gælder

tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker til overtrædelsen. I

smuglerisager, hvor flere i forening har begået overtrædelsen

beregnes dog en normalbøde for hver enkelt på grundlag af

det samlede told- og afgiftsbeløb.

Rådgiveransvar

I sager, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en

konkret vurdering af, hvorledes ansvaret skal fordeles.

Hvis rådgiveren har begået væsentlige fejl, kan grundlaget for at

statuere strafansvar hos den afgifts- eller skattepligtige ofte mangle.

Dette gælder især ansvar for grov uagtsomhed. I de tilfælde, hvor ansvar

alligevel pålægges, kan bøden nedsættes til en halvdel, en tredjedel

eller en fjerdedel af normalbøden i samme omfang, som medansvar placeres

hos rådgiver.

Bøde til rådgiver beregnes ikke takstmæssigt, men er en ordensbøde.

Ordensbødens størrelse fastsættes dog i relation til det underliggende

unddragne beløb, som rådgiveren har medvirkensansvar for. Bøden fastsættes

normalt ikke under 5.000 kr., og der er givet bøder på også 10.000 kr. og

50.000 kr.

R.5.5 Strafskærpelsesgrunde

R.5.5.1 De almindelige sanktioner

Straffeloven indeholder også bestemmelser om strafskærpelse. Den i

praksis vigtigste bestemmelse er straffelovens § 81, nr. 1, hvor det skal

indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er

straffet af betydning for sagen. Der er ikke fastsat tidsmæssige

betingelser for, hvornår en tidligere begået kriminalitet bør tillægges

betydning som en skærpende omstændighed ved udmåling af straf indenfor den

normale strafferamme. Ved anvendelse af skærpede sideramme med hjemmel til

forhøjelse af strafferammen i gentagelsestilfælde er gentagelsesvirkningen

10 år , jf. straffelovens § 84, stk. 3. Der findes ikke skærpede

siderammer i selve skatte-, afgifts- og toldlovgivningen, så fristerne i §

84 finder ikke direkte anvendelse, men de anvendes analogt i de

administrative skatte- og afgiftsstraffesager.

§ 289 i straffeloven er en skærpet sideramme for hele skatte-,

afgifts- og toldlovgivningen, men kravet er ikke, at der er tale om

gentagelse.

Gentagelsesvirkningen for bøder løber fra tidspunktet fra bødens

vedtagelse eller dato for endelig dom med bødestraf, jf. straffelovens §

84, stk. 3. I bødesager, der er afsluttet administrativt, er

gentagelsesvirkningen derfor tidsmæssigt begrænset til 10 år.

Der skal være tale om straf for en ligeartet overtrædelse af skatte-,

afgifts- og toldlovgivningen. "Ligeartet overtrædelse" betyder, at

gerningsindholdet i de enkelte bestemmelser er ligeartet, f.eks. at der er

forsæt til unddragelse. Ved gentagelse af beskedne smuglerier i

rejsegodstrafikken (unddraget told og afgift ikke over 5.000 kr.) forhøjes

normalbøden dog normalt ikke.

Takstmæssig bøde

Det er praksis i sager med takstmæssig bødefastsættelse, at bøden

forhøjes med 25% af normalbøden i gentagelsestilfælde.

Ordensbøde

I sager om ordensbøder er gentagelsesvirkningen forskellig fra

lovkompleks til lovkompleks, se

bilag 2 .

I den såkaldte "colalovgivning" er gentagelsesvirkningen for

bestemmelserne med skærpet ordensbøde på 5.000 kr. en fordobling af bøden

ved andengangs overtrædelser. Ved efterfølgende gentagne overtrædelser er

bødeniveauet endnu ikke fastlagt. men der vil blive nedlagt påstand om

tillæg på 50% af andengangsbøden ved overtrædelse tredie gang, og 50% af

trediegangsbøden ved overtrædelse 4. gang, osv.

Flere tilfælde af

overtrædelse af pålæg om logbog

Der er ikke i lovens forarbejder fremsat overvejelser om fastsættelse

af bøder ved gentagne tilfælde af tilsidesættelse af pålæg om at føre

logbog.

Det vil være passende at følge den praksis, der søges fastlagt i

forbindelse med den såkaldte "colalovgivning" og nedlægge påstand om

dobbelt bøde i andengangstilfælde, tillæg af 50% af andengangsbøden i

tredjegangstilfælde og 50% af trejdegangsbøden i

fjerdegangstilfældene.

Det er domstolene der i den sidste ende fastsætter bødens størrelse.

Dette er endnu ikke sket.

R.5.5.2 Rettighedstab

R.5.5.2.1 Rettighedstab efter straffelovens §

79

Rettighedstab efter

straffelovens § 79

Rettighedstab efter straffelovens § 79 for udøvelse af virksomhed

sker efter dom.

I henhold til straffelovens § 79, stk. 1,

kan den, der udøver virksomhed, som kræver en særlig

offentlig autorisation eller godkendelse ved dom for strafbart

forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed

eller at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold

begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor om udøvelse

af anden virksomhed, jf. § 79, stk. 2. Efter samme regel kan der ske

frakendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller medlem

af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en

forening, som kræver særlig godkendelse, eller en fond

(konkurskarantæne).

Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra den endelige dom,

eller indtil videre. I sidstnævnte tilfælde kan spørgsmålet om

fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed indbringes for retten

efter 5 år, jf. § 79, stk. 3.

Reglen i § 79, stk. 1, om virksomhed, der kræver særlig offentlig

autorisation eller godkendelse, tager bl.a. sigte på virksomhed af

mere betroet karakter, fx advokat, statsautoriseret eller registreret

revisor, læge og apoteker, men kan også omfatte autoriseret gas-

og vandmester, el-installatør, transportvirksomhed etc.

Reglen i § 79, stk. 2, 1. punktum, om frakendelse af retten til at

udøve anden virksomhed end den, hvortil der kræves en særlig offentlig

autorisation eller godkendelse, er begrundet med, at der gennem arten af

den allerede udøvede virksomhed i forbindelse med det nu begåede strafbare

forhold kan være godtgjort en sådan fare ved at lade den pågældende

fortsætte sin hidtidige virksomhed, at der bør være en mulighed for

myndighederne til at gribe ind.

Frakendelsen kan kun ske ved dom, og det vil være en forudsætning for

at frakende den pågældende retten til at udøve virksomhed, at der er en

nærliggende fare for misbrug. Domstolene vil her bl.a. lægge vægt på det

udviste forholds grovhed og den pågældendes hele personlighed.

Reglen i § 79, stk. 2, 1. punktum, kan anvendes på en virksomhed, der

er registreret over for told- og skatteforvaltningen, og som ved dom

findes skyldig i overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

Det bemærkes, at den, der udøver en virksomhed, til hvilken retten er

ham frakendt, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder, jf.

straffelovens § 131 .

Af resocialiseringshensyn m.v. har domstolene hidtil

indskrænket rettighedstabene til et nødvendigt minimum, men har

eksempelvis bragt bestemmelserne i anvendelse over for vin- og

spiritushandlere, automobilhandlere, entreprenører, og over for en

revisor, der til brug for en kreditværdighedsundersøgelse havde medvirket

til udfærdigelsen af en urigtig status.

Det fremgår af straffelovens § 82, nr. 12, at såfremt gerningsmanden

frakendes en af de i § 79 omhandlede rettigheder eller påføres andre

følger, der kan sidestilles med straf, skal dette indgå som en formildende

omstændighed ved fastsættelse af den egentlige straf (fængsel eller

bøde).

R.5.5.2.2 Tab af næringsbrev efter

næringsbrevordningen

Tab af næringsbrev efter

næringsbrevordningen - fødevarebutikker og restaurationer

Loven om næringsbrev til fødevarebutikker , jf. lov nr. 486 af 9. juni

2004,

og

loven om restaurations- og hotelvirksomhed , jf. lov nr. 487 af 9. juni

2004,

indeholder regler om, hvilke betingelser fødevarebutikker og

restaurationer skal opfylde for at få et næringsbrev.

De nye regler er trådt i kraft den 1. juli 2005, og der redegøres

nedenstående kort for disse regler, som udførligt fremgår af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning til myndighederne om

Næringsbrevordningen, der findes på medfølgende

link .

Næringsbrevordningen har følgende formål:

Fødevarebutikker og restaurationer skal fra den 1. juli 2005 være

optaget i et offentligt register - Næringsbasen - i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Ordningen skal sikre, at de, der driver en fødevarebutik eller

restauration, kender til de vigtigste regler om skat og afgifter,

fødevarer og arbejdsmiljøforhold og for restauratører også reglerne om

brandsikkerhed og reglerne i resturationsloven

At give mulighed for, at personer og selskaber, der overtræder de

nævnte lovgivninger gentagne gange eller under skærpende omstændigheder,

kan slettes fra Næringsbasen i en periode, hvor det så ikke vil være

muligt lovligt at drive fødevarebutik eller restauration.

Myndighederne har pligt til at indberette væsentlige lovovertrædelser

inden for deres ressortområde til et register over væsentlige

lovovertrædelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer, og som

kun disse myndigheder har adgang til. Det drejer om overtrædelser begået

efter den 1. juli 2005.

Domstolene kan ved systematiske eller grove overtrædelser af reglerne

frakende fysiske og juridiske personer retten til at drive fødevarebutik

og/eller restauration.

En bøde på 3.000 kr. eller derover samt en frihedsstraf vil som

udgangspunkt være en væsentlig lovovertrædelse, som skal registreres.

Skattecentrenes kontrolenheder skal skriftligt underrette virksomheden

om en mulig indberetning til Registret over væsentlige lovovertrædelser,

når SKAT har konstateret faktiske forhold, der kan føre til straf for en

væsentlig lovovertrædelse.

Skattecentrenes ansvarsenheder skal skriftligt underrette

virksomheden om indberetning til Registret over væsentlige

lovovertrædelser dels ved fremsendelse af bødeforelæg dels i forbindelse

med registrering af overtrædelsen i registret.

De relevante myndigheder kan i forbindelse med deres

kontroludøvelse vedrørende den enkelte virksomhed se i Registret over

væsentlige lovovertrædelser, om der allerede er en række

overtrædelsesforhold indberettet vedrørende den pågældende virksomhed. På

baggrund af tidligere lovovertrædelser sammenholdt med den seneste

konstaterede, skal myndigheden foretage en vurdering af, om

anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe det strafbare

forhold for domstolene med samtidig påstand om frakendelse af retten

til at drive fødevarebutik og/eller restaurationsvirksomhed.

Anklagemyndigheden kan på baggrund af myndighedens anmodning indbringe

sagen for domstolene med henblik på at få rettens afgørelse af, om

virksomheden skal have frakendt retten til at udøve den pågældende

virksomhed. Anklagemyndigheden kan naturligvis afvise at indbringe

spørgsmålet om frakendelse af næringsbrevet for retten, hvis den bedømmer,

at der ikke er mulighed for domfældelse.

Retten til at drive fødevarebutik eller restaurationsvirksomhed kan

frakendes en fysisk person eller en juridisk person ved dom for strafbart

forhold, hvis den tiltalte gentange gange eller under i øvrigt skærpende

omstændigheder har overtrådt lovgivningen vedrørende skatter og afgifter,

fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed eller restaurationsdrift.

Frakendelsen kan også begrænses til et enkelt forretningssted.

På samme måde kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af,

direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab m.v.

Frakendelsen kan ske for en periode fra 1 til 5 år. En

frakendelse i henhold til endelig dom slettes automatisk i registret efter

endt frakendelsesperiode.

I en sag om frakendelse har domstolene mulighed for ved en kendelse

midlertidigt at frakende retten til at drive fødevarebutik eller

restauration, indtil endelig dom er afsagt. Der er således tale om en

frakendelse, der har til formål at sikre, at virksomheden ikke fortsætter

de eventuelt ulovlige aktiviteter under retssagen. Der kan endvidere ved

dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Midlertidig frakendelse ved kendelse har virkning, indtil der er afsagt

dom eller kendelsen ændres, jf. de almindelige strafferetlige regler

derom.

R.5.5.2.3 Ophævelse af forhandlerkontrakter med

Dansk Spil A/S

Ophævelse af

forhandlerkontrakt med Danske Spil A/S

Efter

lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål (lov nr.

325 af

18. maj 2005) kan SKAT videregive oplysninger om en forhandlers

overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen i forbindelse med den

virksomhed, der foregår på forhandlerens forretningssted, jf. Tips- og

lottolovens § 2, stk. 4. Bevillingshaveren, Danske Spil A/S, kan

behandle oplysninger om forhandlerens overtrædelser af skatte- og

afgiftslovgivningen, i det omfang det er nødvendigt til varetagelse af

bevillingshaverens forpligtelser i henhold til bevillingen, jf. Tips- og

lottolovens § 2, stk. 5.

Der er følgende procedure i sager om overtrædelse af skatte- og

afgiftslovgivningen:

Ved told- og skatteforvaltningens udsendelse af bødeforelæg for

overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen angives det i

bødeforelægget, at der vil ske indberetning til Danske Spil

A/S om bødevedtagelsen. I en sag, der skal afgøres ved

domstolene, skal der ved sagens fremsendelse til

anklagemyndigheden ske en tilsvarende underretning til

forhandleren om indberetning til Tipstjenesten i tilfælde af

fældende dom i sagen med bøde eller frihedsstraf.

Danske Spil A/S modtager indberetning og sender en

advarselsskrivelse til den pågældende forhandler, hvoraf det fremgår, at

at gentagne overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen vil kunne

medføre ophævelse af forhandlerkontrakten

Ved overtrædelse nr. 2 af skatte- og

afgiftslovgivningen bliver resultatet af indberetningen til Danske

Spil A/S, at forhandlerkontrakten ophæves, og at forhandleren får en

karensperiode. Det er således først efter 2 år muligt på ny at søge om

at blive forhandler igen.

Det er mellem parterne aftalt, at Danske Spil A/S har 1 uges

behandlingstid.

R.6 Straffesagens afgørelse

I afsnit

R.1

er beskrevet den kompetence, som SKAT har til at afslutte en

skatte-, afgifts- eller toldstraffesag "uden retslig forfølgning" og -

inden for toldloven - til at træffe en foreløbig afgørelse vedrørende bøde

og efterbetaling.

I dette afsnit beskrives det, hvordan de pågældende afgørelser træffes

og føres ud i livet. Endvidere beskrives det, hvad der skal ske, hvis

sagen ikke kan afsluttes uden retslig forfølgning, fordi den

sigtede ikke ønsker at medvirke hertil.

R.6.1 Bødeforelæg

Bødeforelæg

En tilkendegivelse om, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, sker i form af et bødeforelæg, jf.

retsplejelovens

§ 832 om bødeforelæg.

Om bødeforelæg gælder der tilsvarende regler som for tiltalerejsning

efter retsplejelovens regler. I bødeforelægget skal herefter anføres den

pågældendes navn og en beskrivelse af overtrædelsen med angivelse af,

hvilke lovparagraffer der anses overtrådt, jf.

retsplejelovens

§ 834, stk. 1, hvortil § 832, stk. 2, henviser.

Herudover skal det anføres, at sagen principielt skal afgøres ved

domstolene, men at den kan afsluttes uden domstolsbehandling, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist at betale den bøde, som er anført i bødeforelægget.

Endelig skal det anføres, at sagen vil blive sendt til politiet med

anmodning om tiltalerejsning ved domstolene, hvis den pågældende ikke

kan tiltræde bødeforelægget.

Et bødeforelæg, der ikke er tiltrådt af den, det retter sig imod, er

ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, idet det ikke skaber ret.

Der kan derfor ikke klages over et bødeforelæg. En borger eller

virksomhed, som ikke kan tiltræde et bødeforelæg, må derfor henvises til

at få sagen afgjort ved domstolene.

Aktindsigt efter afsluttet

straffesag

Når et bødeforelæg er underskrevet af den, som det retter sig imod, er

der tale om en aftale mellem myndigheden og den pågældende. Efter

retsplejelovens § 729 d, stk. 1 har den pågældende ret til aktindsigt

i en afsluttet

straffesag med de begrænsninger, der fremgår af § 729 d, stk. 2 og stk. 3.

Det betyder at interne arbejdsdokumenter er undtaget fra aktindsigt.

Aktindsigten kan desuden begrænses af hensyn til trediemand eller andre

tungtvejende hensyn. Retsplejelovens bestemmelse om partens aktindsigt i

en afsluttet straffesag er mere begunstigende end FVL § 18, hvorfor der

skal tages udgangspunkt i retsplejelovens bestemmelser i behandling af en

anmodning om aktindsigt.

R.6.2 Bødeikendelse i toldsager

Bødeikendelser

I

toldlovens

§ 80, stk. 2, er der omtalt en særlig afgørelsesform til brug i

overtrædelser af toldlovgivningen, der vil kunne afgøres med bøde,

nemlig en "foreløbig afgørelse om bøde og efterbetaling".

Bestemmelsen vedrører ?Personer, der er forhyret med skibe i

udenrigsfart, samt personer, der ikke er bosiddende her i landet?.

Bestemmelsen finder først og fremmest anvendelse i sager om smugleri,

herunder sager om uangivne varer i rejsegodstrafikken.

Meningen med bestemmelsen er, at bødesager med søfolk i udenrigsfart og

personer, der ikke er bosiddende her landet kan finde en hurtig

afslutning, idet bødeikendelsen finder sted sådan, at den personlig

afleveres til den pågældende, som efter modtagelsen af bødeikendelsen har

en frist på 14 dage til overvejelse af, om sagen ønskes indbragt for

domstolene. Sagens indbringelse for retten foretages af told- og

skatteforvaltningen.

Der er ikke lovhjemmel til en administrativ klageadgang til

Landsskatteretten i disse sager vedrørende kravet om betaling af told og

afgifter. Afgørelsen om betaling af told og afgifter og bøde må anses som

en helhed, hvor klagevejen er domstolene.

Den pågældende kan ikke ved at kræve sagen indbragt for domstolene

befri sig fra forpligtelsen til at efterkomme told- og

skatteforvaltningens afgørelse, indtil rettens afgørelse måtte

foreligge.

I sager fra rejsegodstrafikken med personer bosiddende i de

nordiske lande og i EU-landene, som der findes samarbejdsaftaler med, bør

det i sager med uangivne ?andre varer? såsom guldsmykker tilstræbes, at

der ikke anvendes bødeikendelser i tilfælde, hvor der sker tilbageholdelse

af varerne efter reglerne i toldlovens § 83, stk. 1, 1. punktum, til

sikkerhed for betaling af bøde, told og afgifter. Der bør i disse sager

træffes afgørelse om betaling af told og afgifter med klageadgang til

Landsskatteretten, således at fastsættelse af afgifter og sanktion er

adskilt, og at der efterfølgende fremsendes bødeforelæg.

R.6.3 Advarsel

Advarsel

En advarsel er en afgørelse, som anvendes efter en analogi af

retsplejelovens § 900, og tager form af en meddelelse til skatte- eller

afgiftsyderen om, at man har konstateret en overtrædelse af skatte- eller

afgiftslovgivningen, men at der efter omstændighederne ikke vil blive

foretaget yderligere, idet der dog i tilfælde af gentagen overtrædelse vil

blive gjort ansvar gældende.

Afslutning af skatte- afgifts- eller toldstraffesag med advarsel bør

ske efter følgende retningslinier:

Udgangspunktet for at kunne give en advarsel er, at der både med hensyn

til de objektive betingelser og med hensyn til de subjektive betingelser

er realiseret et strafbart forhold. Hvis der i en sådan situation

foreligger ganske særlige omstændigheder, kan der i stedet for straf gives

en advarsel.

Beløbsgrænser

Advarsel kan anvendes i sager, hvor overtrædelsen af told-, skatte- og

afgiftslovgivningen har medført unddragelser, der ligger under de

fastsatte beløbsgrænser på 5.000 kr. i samlet unddragelse for et

forsætligt forhold og 10.000 kr. i samlet unddragelse for et groft

uagtsomt forhold.

SKL § 16, stk. 2

Hvis skatteunddragelsen er under 10.000 kr. for skatteydere, der har

fået tilsendt en fortrykt selvangivelse, eller hvis indkomstdifferencen er

under 20.000 kr. for andre skatteydere, eller strafansvar i øvrigt ikke

findes at burde gøres gældende, afsluttes sagen med en advarsel.

Advarsel anvendes

ikke

Advarsel anvendes ikke ved overtrædelser af ordensmæssig karakter. I

sådanne sager gives der istedet en henstilling, se

R.6.4. ,

hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at give en

ordensbøde.

Hvis beløbsgrænserne overskredet, kan advarsel undlades, når der

foreligger ganske særlige omstændigheder jf. straffelovens § 80, stk. 2,

som taler for, at strafansvar ikke bør gøres gældende, fx hvis den

pågældende er svækket i væsentligt omfang som følge af sygdom,

alderdom eller lignende.

Hvis det allerede fra sagens start ligger klart, at unddragelsen ligger

under de fastsatte beløbsgrænser, kan ansvarsdelen afsluttes helt uden

advarsel.

Formkrav

Advarsel kan gives, selvom overtræderen ikke vil erkende sig skyldig i

det omhandlede forhold, men det er en betingelse, at vedkommende tiltræder

den processuelle fremgangsmåde. Det betyder, at en advarsel ikke kan gives

ensidigt af told- og skattemyndigheden,

og det

nødvendiggør en personlig kontakt med

overtræderen, idet han har ret til at protestere mod at få en

advarsel.

I forbindelse med, at der gives en advarsel, skal der redegøres for,

hvilke objektive og subjektive omstændigheder, der har givet grundlag for

advarslen,

og konsekvensen af,

at advarslen ikke modtages.

Såfremt overtræderen

protesterer mod advarslen, skal

sagen indbringes for retten med påstand om bøde, som fastsættes efter de

sædvanlige regler.

En accepteret advarsel kan ikke påklages til højere administrativ

myndighed, og accepten kan ikke tilbagekaldes.

Virkning ved

gentagelse

Hvis den pågældende efter at have accepteret en advarsel på ny begår

ligeartede overtrædelser, kan der pålægges bøde, selvom det unddragne

beløb ligger under de fastsatte grænser for at gøre strafansvar gældende.

Indtil 2 år efter vil en accepteret advarsel kunne indgå i

tilregnelsesbedømmelsen, hvis den pågældende påny afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger i afgiftsangivelser og selvangivelser m.v.

R.6.4 Henstilling

Henstilling

Hvis betingelserne for at give en advarsel ikke er opfyldt, kan der i

stedet gives en henstilling.

Der kan gives en henstilling, hvis det er konstateret, at der objektivt

set er sket en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen samt

toldloven, men hvor den påkrævede subjektive tilregnelse ikke kan

konstateres eller hvor der alene er tale om overtrædelser af

ordensmæssig karakter. Typisk vil der være tale om situationer,

hvor der er angivet urigtigt, men hvor der ikke foreligger den fornødne

tilregnelse.

I øvrigt kan der gives en henstilling, hvis der er udvist en adfærd,

som bevirker, at der er en konkret risiko for, at der kan blive realiseret

en overtrædelse, men hvor dette kan undgås ved, at den pågældende adfærd

ændres i overensstemmelse med henstillingen. Typisk vil der være tale om

forstadier til urigtig angivelse fx uhensigtigsmæssige

regnskabsrutiner.

Når der gives en henstilling, skal der gives vejledning i, hvordan der

fremover skal forholdes på det pågældende område. Henstillingen skal være

skriftlig, mens vejledningen kan være mundtlig.

Hvis der efter en henstilling sker en overtrædelse af skatte- og

afgiftslovgivningen samt toldloven, vil det have betydning for bedømmelsen

af det nye forhold, at henstillingen ikke er blevet fulgt. I den

forbindelse vil det have særlig betydning for bedømmelsen af

tilregnelsen.

Henstillinger erstatter de tidligere anvendte strafferetlige

indskærpelser.

R.6.5 Domstolsbehandling

Domstolsbehandling

Hvis et bødeforelæg ikke vedtages, eller en bødeikendelse ønskes

indbragt for domstolene, sendes sagen til politiet i form af en

tiltalebegæring, hvori politiet anmodes om at indbringe sagen for

domstolene.

I tiltalebegæringen anmodes politiet om at nedlægge påstand om en bøde

af samme størrelse som bødeforelæggets eller bødeikendelsens udvisende.

Herudover anføres at sagen stadig kan afsluttes administrativt, dvs. uden

domstolsbehandling, såfremt den pågældende ønsker det. Tiltalebegæringen

vedlægges kopi af bødeforelægget/bødeikendelsen samt kopi af sagens akter.

De originale sagsakter skal opbevares indtil der er afsagt endelig dom i

sagen, idet de på forlangende skal kunne forevises i retten.

R.7 Gennemførelse af krav i

straffesager

Skattekrav

I skattestraffesager gennemføres efterbeskatningen som hovedregel i

form af skatteansættelse eller ændring af tidligere skatteansættelse.

Efterbeskatningen foretages, før straffesagen fremmes, herunder før der

fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren.

Hvis der i tilslutning til en tiltale for en berigelsesforbrydelse

efter straffelovens kapitel 28 rejses en subsidiær tiltale efter

skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, anmodes politimesteren om at påstå

tiltalte dømt til at efterbetale de unddragne skatter.

Selskabsskat

Skattekravet medtages dog under straffesagen, hvis sagen vedrører

unddragelse af selskabsskat. I så fald anmodes politimesteren i givet fald

om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet

for de unddragne skatter, hvis der findes grundlag for at rejse tiltalen

mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær eller

-anpartshaver), og det er tvivlsomt om selskabet kan betale skatten.

I disse tilfælde gennemføres også ændring af selskabets indkomst i

form af skatteansættelse. Ændringen foretages, før politimesteren i givet

fald anmodes om at rejse tiltale.

Hvis den ændrede skatteansættelse for selskabet påklages

til Landsskatteretten, afgøres det som beskrevet ovenfor

i afsnit

R.4.1.3

under klagesager, om straffesagen eller klagesagen skal søges

fremmet.

Momskrav

Momstilsvaret fastsættes som hovedregel efter reglerne i

opkrævningslovens § 5 af told- og skattemyndigheden, før straffesagen

fremmes, herunder før der fremsættes begæring om tiltale overfor

politimesteren.

Momskravet medtages under straffesagen, når momsunddragelsen er sket i

et selskab. Politimesteren anmodes om at påstå, at den tiltalte pålægges

solidarisk hæftelse med selskabet for momsen, hvis der findes grundlag for

at rejse tiltale mod den, der ejer eller behersker selskabet

(hovedaktionær/-anpartshaver), og det er tvivlsomt, om selskabet kan

betale momsen. I disse tilfælde opgøres momstilsvar endvidere for

selskabet. Det samme gør sig tilsvarende gældende med punktafgifter.

Hvis ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed, og

tiltalen rettes mod den af parterne, der ikke er registreret som

virksomhedsindehaver, anmodes politimesteren om at påstå, at tiltalte

pålægges solidarisk hæftelse med ægtefællen/samleveren for momsen. I disse

tilfælde opgøres momstilsvar endvidere for den registrerede

virksomhedsindehaver.

Toldkrav

I toldstraffesager fastsættes kravet før straffesagen fremmes, og

kravet medtages som hovedregel ikke i straffesagen. I større

smuglerisager, herunder sager om overtrædelse af straffelovens § 289,

medtages toldkravet dog under straffesagen.

I sager, der afgøres med bødeikendelse, medtages kravet i

bødeikendelsen, jf.

afsnit R.6.2

.

Erstatningskrav

Såfremt tab på et selskab sker som følge af ledelsens (typisk

hovedaktionærens eller hovedanpartshaverens) retsstridige handlinger, vil

hovedaktionæren/anpartshaveren ofte have pådraget sig et erstatningsansvar

for dette tab (hæftelsesgennembrud).

I ansvarssager, hvor der er en eneaktionær/hovedanpartshaver i et

selskab, rettes strafansvaret for selskabets udeholdelse efter praksis mod

vedkommende personligt. I dette tilfælde nedlægges der påstand om

efterbetaling af selskabsskatterne for skatteyderen in solidium med

selskabet.

Såfremt told- og skatteforvaltningen ønsker skatteyder pålagt

erstatningspligt eller solidarisk hæftelse for den unddragne skat/afgift,

anføres dette i tiltalebegæringen.

Det skal hertil bemærkes, at der kan være erstatningsansvar for en

hovedaktionær/anpartshaver for en retstridig handling, ikke kun hvor der

er handlet med forsæt til at unddrage skatter- og eller afgifter, men også

hvor der alene foreligger grov uagtsomhed jf. TfS 2001.215 ØLD, hvor en

direktør og hovedanpartshaver i et selskab og en direktør i en

selskabsfilial begge blev pålagt strafansvar for selskabets

momsunddragelser hidført ved, at filialens momstilsvar ikke var opgjort og

ej heller angivet. Begge de tiltalte blev dømt for grov uagtsomhed.

Samtidig blev begge pålagt en erstatningsretlig medhæftelse for selskabets

unddragne moms.

Bilag

Bilag 1: Uddrag af Retssikkerhedsudvalgets

redegørelse 1996, side 88-93

Vejledningspligt og forhåndsbesked.

Bortset fra områder, hvor

der findes regler, der forpligter myndighederne til at afgive en egentlig

bindende forhåndsbesked, f.eks. lov om bindende forhåndsbesked om

skattespørgsmål, er udgangspunktet, at myndighederne ikke er bundet af en

forhåndsbesked, der er et led i almindelig responderende virksomhed,

hvilket navnlig har praktisk betydning i de tilfælde, hvor

forhåndsbeskeden ville stille modtageren gunstigere end lovgivningen eller

gældende praksis.

Som det fremgår af de nedenfor omtalte domme vil en sådan

forhåndsbesked dog efter omstændighederne blive anset for bindende, efter

synspunkter svarende til, hvornår en forvaltningsakt ikke kan ændres i

bebyrdende retning, hvilket bl.a. beror på, om borgeren har indrettet sig

i tillid til den oprindelige afgørelse.

Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne overhovedet er forpligtede

til at afgive en forhåndsbesked, bortset fra de tilfælde, hvor der findes

særskilt hjemmel for bindende forhåndsbesked. Den eventuelle forpligtelse

afhænger af den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i forvaltningslovens §

7 om myndighedens vejledningspligt, der er en kodifikation af gældende ret

inden forvaltningsloven, og som har følgende ordlyd: "En

forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand

til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens

sagsområde".

Denne vejledningspligt er først og fremmest afhængig af, at der ligger

en konkret henvendelse fra en borger i relation til en afgørelsessag.

Dernæst indebærer bestemmelsen, at en myndighed er forpligtet til at gøre

borgeren opmærksom på de eventuelle bestemmelser, der måtte have betydning

for borgerens særlige retstilling i det konkrete tilfælde, herunder

dispensationsmuligheder. Endvidere indebærer vejledningspligten, at

myndigheden skal oplyse borgeren om hvilke oplysninger, det vil være

relevant at fremlægge under en sags behandling, herunder ved anvendelse af

blanketter m.v., ligesom myndigheden skal vejlede om kompetencespørgsmål

og klagemuligheder. Hvad angår vejledning om egentlig lovfortolkning

antages pligten hertil kun at gælde i det omfang den pågældende myndighed

har afgørelseskompetence i forhold til det af borgeren rejste spørgsmål,

jf. Hans Gammeltoft Hansen m.fl.: Forvaltningsret, s. 259 og Jon Andersen

i Juridisk Grundbog, Bind 4, s. 101. Dette indebærer, at en myndig med

afgørelseskompetence vedrørende den rejste forespørgsel i realiteten er

forpligtet til at afgive en vejledende forhåndsudtalelse om sagens

materielle resultat, i det omfang resultatet beror på lovfortolkning.

Er der derimod tale om en myndighed uden afgørelseskompetence

vedrørende det rejste spørgsmål, vil der ikke være pligt til at vejlede om

sagens materielle udfald.

Domspraksis viser dog, at uanset, om der er tale om tilfælde, hvor

myndigheden har været forpligtet eller ej, vil en klar forhåndsbesked uden

tilknyttet forbehold om, at den har vejledende karakter, efter

omstændighederne, blive tillagt en bindende virkning for myndigheden, hvis

borgeren ville lide tab ved en senere afgørelse, der ikke er i

overensstemmelse med forhåndsbeskeden. Hvis den vejledende forhåndsbesked

ikke kan tillægges bindende virkning, kan der i stedet for eventuelt blive

tale om erstatningsansvar for myndigheden for forkert vejledning. En

forkert vejledning i form af urigtig fortolkning vil dog alene kunne

medføre erstatningsansvar i åbenbare særlige kvalificerede tilfælde, idet

fortolkningstvivl som udgangspunkt ikke antages at kunne være en

erstatningspådragende årsag jf. Poul Andersen: Offentligretligt

erstatningsansvar s. 96 og Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i

Juristen 1976, s. 78.

Er der tale om en sådan åbenbar fejl, at erstatningsansvar kan komme på

tale, vil ansvaret endvidere afhænge af, hvorvidt forhåndsbeskeden er

givet uden forbehold eller fremtræder som vejledende, jf. f.eks. UfR

1985.1061 (H). I denne dom fik en kommune i en 4-3 afgørelse medhold i, at

den ikke var erstatningsansvarlig for en erklæring om, at nogle bygninger,

så vidt det kunne konstateres, var opført i overensstemmelse med gældende

lovgivning, idet der ikke efterfølgende kunne opnås den ønskede

dispensation. Egen skyld vil ligeledes kunne forhindre et

erstatningsansvar, jf. f.eks. dommen UfR 1957.516 (H), refereret nedenfor,

hvor en udtalelse fra et vurderingsråd ikke var bindende ved den senere

vurdering, og hvor der heller ikke var grundlag for erstatningsansvar,

bl.a. fordi det kunne bebrejdes borgeren, at han havde undladt at oplyse

om nogle salgsforhandlinger.

Fra domspraksis kan anføres følgende afgørelser om eventuelle bindende

virkninger af forhåndsbesked som led i responderende virksomhed:

UfR 1937.591 (Ø). En overassistent i Nationalbankens valutakontor

havde telefonisk meddelt en importør, at denne kunne forvente en

indførselstilladelse for tørret frugt fra Grækenland. Importøren

disponerede herefter i tillid hertil, hvorefter valutakontoret senere

afslog at give nævnte tilladelse. Retten gav valutakontoret medhold i,

at forhåndsudtalelsen ikke var bindende, fordi den under hensyn til

overassistentens stilling ikke kunne anses for et forpligtende tilsagn

fra valutakontoret, idet importøren havde måttet forstå, at udtalelsen

ikke indeholdt mere end en oplysning, som overassistenten mente at kunne

give til besvarelse af det til ham stillede spørgsmål.

UfR 1939.1150 (Ø). En borger fik i 1935 et tilsagn fra

Statsministeriet om, at der på nærmere bestemte vilkår kunne gives

tilladelse til efterforskning af olie, gas, salt og andre råstoffer i

undergrunden. Et af vilkårene gik ud på, at såfremt der indenfor en

fastsat frist blev fundet et af de pågældende råstoffer, ville

ministeriet meddele eneretsbevilling til at efterforske alle de nævnte

råstoffer i 50 år. Dette blev efterfølgende bekræftet af

statsministeriet efter anmodning. Efter at have påbegyndt boringer, der

alene resulterede i saltfund, bad borgeren påny Statsministeriet

bekræfte det tidligere tilsagn om, at eneretsbevilling i 50 år alene var

betinget af fund af et råstof. Ministeriet svarede i 1937, at en sådan

eneretsbevilling kun ville omfatte det eller de råstoffer, der rent

faktisk var fundet, jf. § 4, nr. 7 i lov nr. 27 af 19. februar 1932 om

efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmarks undergrund. Uanset

at borgeren gjorde gældende, at omfanget af hans investeringer var

bestemt af tilsagnet fra 1935, fik han ikke medhold i, at han havde krav

på eneretsbevilling til andet end saltindvinding, idet retten under

henvisning til ovennævnte § 4, nr. 7 fastslog, at ministeriet ikke ved

dom kunne tvinges til at opfylde, hvad der ikke havde hjemmel i den om

forholdet gældende lovgivning.

UfR 1948.1237 (H). Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt et skib, der

blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt og senere sank, kunne anses

for omfattet af den dagældende lov om krigsforsikring om løsøre. Ved

landsretsdommen fik Finansministeriet og Forvaltningsnævnet for

Krigsforsikringen af løsøre medhold i, at nævnte lov ikke omfattede det

pågældende skib. Højesteret kom til det modsatte resultat, og begrundede

det med henvisning til nogle afgivne udtalelser fra de pågældende

myndigheder, hvilke udtalelser værftet havde indrettet sig efter. Under

disse omstændigheder blev det endvidere ikke tillagt betydning, at en

lovpligtig anmeldelse om skibet til forvaltningsnævnet var undladt.

UfR 1957.516 (H). En udtalelse fra et vurderingsråd om en

grundværdi, der var foranlediget af en anmodning om en uforbindende

udtalelse fra en borger, blev ikke anset for bindende ved den senere

vurdering, selv om der var disponeret i tillid til udtalelsen. Borgeren

fik heller ikke medhold i et erstatningskrav mod Finansministeriet, selv

om retten lagde til grund, at vurderingsrådet havde begået en fejl ved

ikke at forhøre sig om eventuelle salgsforhandlinger, idet det i lige så

høj grad kunne bebrejdes borgeren, at han ikke af egen drift havde

oplyst vurderingsrådet herom.

UfR 1968.375 (Ø). I forbindelse med påklage af et lejevurderingsråds

afgørelse rettede borgeren telefonisk henvendelse til ankeinstansen,

vurderingsankenævnet, for at få oplyst, hvornår klagen senest skulle

være modtaget. Som følge af fejlinformation fra vurderingsankenævnet

blev klagen modtaget for sent og derfor afvist. Ved dommen blev

vurderingsankenævnet tilpligtet at realitetsbehandle klagen med

henvisning til, at klageren havde disponeret på grundlag af det

telefoniske svar.

UfR 1972.28 (H). En eksportør rettede telefonisk henvendelse til

forstanderen for Statens Plantetilsyn og anmodede om tilladelse til at

genindføre et parti kartofler, der som følge af mistanke om angreb af

ringbakteriose var blevet afvist i England. Forstanderen svarede, at

partiet ved indførsel til Danmark ville blive forlangt destrueret,

hvorfor han rådede til at hælde partiet i havet, hvilket eksportøren

gjorde. Da en forudsætning for statslig dækning af et sådant tab var, at

der var udstedt et lovligt påbud om destruktion, afviste

Landbrugsministeriet at dække tabet, idet betingelserne for udstedelse

af påbud ikke fandtes opfyldt. Ved dommen fik eksportøren med henvisning

til forstanderens tilkendegivelse medhold i, at han skulle stilles på

samme måde, som hvis der var givet et lovligt påbud om destruktion.

UfR 1975.369 (H). En borger købte i 1965 en ubebygget grund, hvor

der var givet tilladelse til helårsbyggeri. I 1969 anmodede borgeren om

en foreløbig byggetilladelse, hvilket kommunen besvarede ved at henholde

sig til den tidligere tilladelse til helårsbyggeri. I februar 1970 søgte

borgeren egentlig byggetilladelse, hvilket blev afslået som følge af en

byudviklingsplan samt bestemmelserne i den fra 1. januar 1970 gældende

by- og landzonelov. Højesteret gav ikke borgeren medhold i, at der

skulle gives tilladelse til byggeriet, fordi den foreløbige

byggetilladelse givet i 1969 ikke kunne sidestilles med en egentlig

byggetilladelse, ligesom borgeren ikke havde foretaget konkrete

dispositioner i henhold til den foreløbige tilladelse i tiden inden

byudviklingsplanen og by- og landzoneloven kunne gøres gældende.

Som antaget ovenfor bekræfter dommene, at en minimumsbetingelse for en

forhåndsbeskeds bindende virkning vil være, at modtageren har disponeret i

tillid til forhåndsbeskeden, ligesom forhåndsbesked må fremtræde uden

forbehold og være entydig. Endvidere vil det være en betingelse, at

modtageren har fremlagt alle tilgængelige relevante oplysninger. Uanset om

disse betingelser er opfyldt, vil en forhåndsbesked, der direkte strider

mod lovregler, normalt ikke kunne tillægges bindende virkning, jf. UfR

1939.1150 (Ø), hvilket er i overensstemmelse med, hvad der gælder om

tilbagekaldelse af forvaltningsakter, jf. ovenfor under 2, litra a. Som

tidligere omtalt kan der i stedet for blive tale om erstatningsansvar.

Endelig må det, ud over det allerede anførte, antages at være en

betingelse for en forhåndsbeskeds bindende virkning, at den har en vis

autoritativ karakter, jf. herved dommen UfR 1937.591 (Ø), hvor der ikke

var tale om bindende virkning, bl.a. under hensyn til, at svaret var

afgivet af en overassistent. Dommen UfR 1972.28 (H), hvor svaret var givet

af forstanderen for Statens Plantetilsyn, fik det modsatte udfald.

Dette krav om en vis autoritativ karakter betyder formentlig også, at

bortset fra tilfælde, hvor en underordnet myndighed har endelig

afgørelseskompetence, vil en forhåndsbesked fortrinsvis kunne have en

bindende virkning, hvis den hidrører fra en overordnet myndighed. Dette

synes i hvert fald at være gældende på skatteområdet, hvor der i en række

domme har været tale om, at en forhåndsudtalelse fra en central myndighed

blev anset for bindende. Dette gælder dommene UfR 1976.658 (H), Medd. fra

SKD 1982, s. 53 og TfS 1994.477 (Ø), medens det i dommene TfS 1985.160 (V)

og TfS 1994.232 (V) er fastslået, at der ikke kan støttes ret på en

forhåndsbesked fra en kommunal ligningsmyndighed, i begge domme bl.a. med

henvisning til de overordnede tilsynsmyndigheders revisionsbeføjelser.

Dommene refereres nærmere i afsnit 3.

Som et særligt tilfælde kan nævnes dommen TfS 1986.161 (Ø), hvor

"forhåndsbeskeden" bestod i den fortrykte lejeværdiberegning på

selvangivelsen, og blev anset for bindende, da skatteyderen havde

indrettet sig i tillid hertil.

I de tilfælde, hvor en forhåndsudtalelse må anses for bindende, kan der

ligesom i tilfælde, hvor en forvaltningsakt ellers ikke kan ændres i

bebyrdende retning, indtræde sådanne bristende forudsætninger at den

bindende virkning bringes til ophør. Det gælder for det første, hvis det

faktiske grundlag ændrer sig væsentligt, ligesom generelle retlige

ændringer, f.eks. lovændringer, og praksisændringer, vil føre til samme

resultat, jf. f.eks. UfR 1973.18 (H), hvor en praksisændring vedrørende

selskabers fradrag for ydelser til stifterne kunne gøres gældende med

fremtidig virkning. Det må dog anses for usikkert, om den tidligere

tilkendegivelse om fradrag overhovedet kunne anses for bindende, jf. P.

Spleths kommentar i UfR 1973 B, s. 174. Dommen omtales nærmere i afsnit 3

og 4. Spørgsmålet er imidlertid, om den bristende forudsætning simpelthen

kan bestå i, at myndigheden eliminerer den bindende virkning for fremtiden

efter varsel herom. Dette vil fortrinsvis kunne ske i tilfælde, hvor

varslet giver borgeren mulighed for på en rimelig måde at kunne indrette

sig efter den ændrede opfattelse, jf. UfR 1980.73 (H) omtalt under 2,

litra a, hvorimod det samme næppe vil være tilfældet, hvis der på grundlag

af den tidligere forhåndsbesked er truffet afgørende dispositioner der

ikke uden væsentligt tab kan ændres, jf. Claus Haagen Jensen og Orla Friis

Jensen i Juristen 1976, s. 76.

Bilag 2: Regulering af ordensbøder - nye

bødesatser

Rigsadvokaturen har tilladt, at der foretages en generel justering af

ordensbødesatserne på SKATs område, således at der sker en regulering i

forhold til den økonomiske udvikling fra det tidspunkt, hvor ordensbøden

sidst er blevet justeret. En del af ordensbøderne er ikke reguleret de

sidste 25-30 år, og af samme grund har anvendelsen af ordensbøder været

begrænset. Det er hensigten, at ordensbøderne igen bliver et egnet

instrument overfor mindre overtrædelser.

Der kan fremover foretages en generel justering af bødetaksterne,

f.eks. hvert 5. år, hvis den almindelige økonomiske udvikling tilsiger

det.

Der gives ordensbøde, når der foreligger en overtrædelse af

ordensforskrifter i lovgivningen, og handlingen eller undladelsen ikke har

medført en unddragelse af skat eller afgift eller det unddragne beløb er

under bagatelgrænsen for den takstmæssige bøde.

Da ordensbøden er en strafferetlig sanktion, skal der foreligge enten

forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med overtrædelsen, og da det er

tidskrævende at foretage en prøvelse af tilregnelsen, kan der i stedet

gives en henstilling første gang, overtrædelsen finder sted. Herefter vil

der mindst foreligge grov uagtsomhed, hvis forholdet gentages.

1.1. Manglende angivelse efter opkrævningslovens § 2, stk. 1 og

2, eller § 9, stk. 1 og 2, jf. § 17, stk. 1. nr. 1

Opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, omfatter alle angivelser - dog

undtaget angivelser efter momslovgivningen - , som skal indsendes til SKAT

vedrørende afregning af skat eller afgifter, og for sen eller manglende

indsendelse kan straffes efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1.

Det er nærliggende, at der sker en harmonisering af ordensbøderne for

manglende angivelser, således at der i alle sager om manglende angivelse,

også efter kildeskattelovens § 57, stk. 1, (opkrævningslovens § 2, stk. 1)

straffes med ordensbøder efter tilsvarende regler som ved manglende

angivelser efter momslovgivningen, se nedenfor.

Dette gælder også angivelser efter punktafgiftslovene, hvor sanktionen

tidligere var en inddragelse af registreringen. Da ordensbøder er en

mildere sanktion end inddragelse af registrering, og da Rigsadvokaturen

har godkendt, at bødesystemet harmoniseres, således at samme form for

overtrædelse mødes med samme sanktion, kan de bødesatser, der er anvendt i

momslovgivningen således finde anvendelse på alle angivelser efter

opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, eller § 9, stk. 1 og 2.

1.2. Momslov (ML) og momsbekendtgørelsen (MB)

I momslovgivningen er der fastsat bødesatser for de forskellige

uregelmæssigheder, der kan forekomme vedrørende angivelsen. Det drejer sig

om momsangivelser efter momsloven og listeoplysninger efter

momsbekendtgørelsen.

1.2.1. Uregistreret virksomhed

- negativt momstilsvar

Paragraf

Beskrivelse

Sanktion

ML § 47, stk. 1, med straf efter § 81, stk. 1, nr. 2

Sager, hvor momstilsvaret i forbindelse med uregistreret

virksomhed opgøres til et negativt beløb

2.000 kr.

1.2.2 For sen afgivelse af

angivelser efter momsloven og momsbekendtgørelsen

Paragraf

Beskrivelse

Sanktion

ML § 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt.,

eller stk. 4, 2. pkt., jf. § 81, stk. 1, nr. 2

MB § 72, jf. § 100, stk. 2, jf. ML § 34 og § 54

(VIES-systemet)

Sager, hvor der er afgivet afgiftsangivelser for sent i 2-3 tæt

på hinanden følgende afgiftsperioder

Sager, hvor der er afgivet listeoplysninger for sent i2-3 tæt på

hinanden følgende perioder

1. gang

1.000 kr.

2. gang

1.500 kr.

3. gang

2.000 kr.

1.2.3. Manglende

angivelser

Paragraf

Beskrivelse

Sanktion

Antal afgiftsperioder

Bøde

ML § 57, jf. § 81, stk. 1, nr. 2

MB § 72, jf. § 100, stk. 2

Manglende momsangivelser *)

Manglende listeoplysninger (VIES-systemet)

1

1

Henstilling, dog nedenfor under manglende

afgiftsregnskab

2 - 3

1.000 kr.

4 - 5

2.000 kr.

6 - 7

3.000 kr.

8 - 9

4.000 kr.

10 - 11

5.000 kr.

12 - 13

6.000 kr.

14 - 15

7.000 kr.

16 - 17

8.000 kr.

18 - 19

9.000 kr.

20 - 25

10.000 kr.

26 - ~

Ikke fastsat

*) Efter

Højesterets dom af 14. juni 1985 om manglende momsangivelser kan

sager med manglende angivelser og foreløbige fastsættelser ikke

behandles som unddragelsessager, medmindre der kan statueres forsæt

til momsunddragelse.

1.3. Manglende eller ufuldstændigt regnskab i

punktafgiftlovene - "colalovgivningen"

I punktafgiftslovgivningen er indført en skærpet ordensbøde, når det

ikke er muligt at konstatere, om afgiften er betalt. Det drejer sig om

mineralvandsafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven,

spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og emballageafgiftsloven. Desuden

er der fastsat en tilsvarende bøde for manglende pantmærkning efter

miljøbeskyttelsesloven, og ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 er fuld

kumulation af bøderne for de enkelte overtrædelser direkte hjemlet i

straffebestemmelserne.

1.3.1. Overtrædelse første

gang

Paragraf

Beskrivelse

Sanktion

Punktafgiftspligtige varer efter

mineralvandsafgiftsloven § 12, stk. 1-5, jf. § 21, stk. 5 og

6,

- chokoladeafgiftsloven § 12 eller 13, stk. 1, jf. § 26, stk. 5

og 6,

- øl- og vinafgiftsloven § 14, stk. 1-8 eller stk. 9, jf. § 25,

stk. 5 og 6,

- spiritusafgiftsloven § 20, stk. 1 eller 4-12, jf. § 31, stk. 5

og 6,

- tobaksafgiftsloven § 18, stk. 1-6 eller 8-11, jf. § 25, stk. 5

og 6,

- emballageafgiftsloven § 9, stk. 1-3 eller 5-7, jf. § 18, stk. 5

og 6

skærpet bøde, hvis det ikke er muligt at konstatere, om der er

betalt afgift efter de enkelte loves bestemmelser.

.

1. gang: 5.000 kr. pr. afgift

2. gang: 10.000 kr. pr. afgift

Fuld kumulation betyder,

at

bøder for flere overtrædelser af samme lov sammenlægges, og

at

bøder for flere overtrædelser af samme lov og af en eller flere andre

skatte- og afgiftslove samt af pantmærkningsordningen sammenlægges.

Eksempel:

En overtrædelse af en af

afgifterne

5.000 kr.

Tre overtrædelser af en af

afgifterne

15.000 kr.

To overtrædelser af en afgift + en

overtrædelse af en anden afgift

15.000 kr.

To overtrædelser af en afgift + en overtrædelse af en anden

afgift + en overtrædelse af pantmærkningsreglerne

20.000 kr.

1.3.2. Overtrædelse anden

gang

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 408 af 8. maj 2006, at bøder i

gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte af bøder for

førstegangstilfælde. Da der foreligger flere domme, hvor der i

gentagelsestilfælde vedrørende overtrædelse af de nævnte love er sket en

fordobling af bøden fra 5.000 kr. til 10.000 kr., er der skabt hjemmel til

at fastsætte administrative bøder svarende til det dobbelte af

førstegangsbøden.

1.3.3. Overtrædelse tredje og fjerde

gang

Der foreligger ikke domspraksis for skærpet bøde i tilfælde, hvor

colalovgivningen er overtrådt tredje eller flere gange. Sager, hvor det er

konstateret, at borgeren har overtrådt colalovene mere end to gange, skal

indbringes for domstolene som prøvesager.

Der skal i tredjegangstilfælde nedlægges påstand om, at bøden

fastsættes til et beløb svarende til andengangsbøden plus 50 % af

andengangsbøden.

I fjerdegangstilfælde skal der nedlægges påstand om, at bøden

fastsættes til et beløb svarende til tredjegangsbøden plus 50 % af

tredjegangsbøden.

1.4. Manglende eller ufuldstændigt regnskab udenfor

punktafgiftslovgivningen

Ved manglende afgiftsregnskab - hvis afgiftsregnskabet ikke er ført,

eller er ufuldstændigt - i forbindelse med en sag om for sen afgivelse af

angivelser, beregnes en supplerende bøde efter tilsvarende regler som ved

for sen afgivelse af momsangivelser eller listeoplysninger, jf. afsnit

1.2., for overtrædelse af MB § 50 med straf efter bekendtgørelsens § 100,

stk. 2.

Den supplerende bøde omfatter også eventuelle overtrædelser af MB § 66,

stk. 1, hvis regnskabsmaterialet ikke er opbevaret, og MB § 50 ved

manglende kasseregnskab og kasseafstemninger.

Der er anlagt prøvesager om ordensbøde for overtrædelse af MB § 50,

hvor det under virksomhedsbesøg er konstateret, at virksomheden ikke

overholder momsbekendtgørelsens regnskabskrav, idet der ikke er dagligt

kasseregnskab med dokumenteret afstemning til likvide beholdninger - der

findes ikke noget revisionsspor. Den mangelfulde regnskabsaflæggelse

umuliggør en kontrol af virksomhedens regnskabsaflæggelse vedrørende

merværdiafgiften og dermed rigtigheden af de angivne afgiftsoplysninger.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at ordensbøden fastsættes

til mindst 5.000 kr. i førstegangstilfælde.

Prøvesagerne er

tabt, da der ikke er hjemmel til at

kræve dagligt kasseregnskab, men blot at det føres jævnligt. Retten lagde

desuden vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at de regnskabsmæssige

mangler havde et omfang, der ville føre til fejlagtig afregning.

Der skal

stadig

anlægges prøvesager

for overtrædelse af reglerne om

forenklede fakturaer og kasseboner, jf. MB § 43, jf. § 100, stk. 2, jf. ML

§ 54, stk. 4. jf. stk.1-3., med påstand om en skærpet ordensbøde på

5.000 kr. i førstegangstilfælde. Bødeniveauet skal i øvrigt følge

"Colalovgivningen".

2.0. Overtrædelse af bestemmelser i

kildeskattebekendtgørelsen

2.1. Bekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006

Den 1. januar 2007 træder en ny kildeskattebekendtgørelse i kraft. Der

er dog overgangsregler, som betyder, at enkelte bestemmelser i den

tidligere bekendtgørelse fortsat er gældende i 2007. Nedenfor

gennemgås de sanktionerede bestemmelser i den nye bekendtgørelse, BKG nr.

1520 af 14. december 2006.

Paragraf

Beskrivelse

Sanktion

§ 15, stk. 1

Manglende tilmelding såvel som manglende anvendelse af told- og

skatteforvaltningens skema ved tilmeldingen

2.000 kr.

§ 15, stk. 2

Manglende eller for sen afmelding. Ændringer skal anmeldes senest

8 dage efter ændringen er indtrådt.

800 kr.

§ 15, stk. 3

Indeholdelsespligtige, som beskæftiger personer, der beskattes

efter kildeskattelovens § 48 B eller har valgt vederlaget beskattet

efter kildeskattelovens § 48 E, skal give meddelelse herom, jf. stk.

1.

- gælder først fra 1. januar 2008

2.000 kr.

§ 25

Om regnskabspligten, og om hvordan regnskabet skal føres

800 kr.

§ 28, stk. 1

Den indeholdelsespligtige skal i regnskabsmaterialet vedr.

A-indkomst og beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. notere

indkomstmodtagerens navn, adresse, CPR-nr. Foreligger der ikke

CPR-nr., noteres indkomstmodtagerens fødselsdato, -måned og

-år.

- gælder først fra 1. januar 2008

800 kr.

§ 28, stk. 2

Den indeholdelsespligtige skal ved ydelse og godskrivning af

A-indkomst give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det ydede

eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten vedrører,

og om størrelsen af det indeholdte skattebeløb. I meddelelsen skal

angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse samt det CVR nr.

eller SE-nr., den indeholdelsespligtige har anvendt ved

indeholdelsen.

800 kr.

§ 29

Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale,

redegørelser og underretninger samt de dertil hørende bilag efter

bekendtgørelsens kapitel 8 (om indbetaling af A-skat samt regnskabs-

og oplysningspligt) i 5 år efter udløbet af det pågældende

kalenderår.

800 kr.

2.2. Tidligere Bekendtgørelse nr. 933 af 19. oktober

2005

Nedenstående sanktionerede bestemmelser er gældende frem til

31.december 2007.

§ 13, stk. 3

Indeholdelsespligtige, som beskæftiger personer, der har valgt

vederlaget beskattet efter Kildeskattelovens § 48 E, skal give

meddelelse herom.

800 kr.

§ 27, stk. 1

Forevises frikort, noteres tillige det maksimale indkomstbeløb,

der kan udbetales uden skattetræk. De foretagne noteringer skal

noteres på frikortet.

800 kr.

§ 27, stk. 2

Skattekort skal opbevares af den indeholdelsespligtige indtil

kalenderårets udløb. Kortet skal dog udleveres til

indkomstmodtageren, hvis ydelse af A-indkomst til den pågældende

ophører.

800 kr.

3.0. Overtrædelse af bestemmelser i

opkrævningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 503 af 15. juni 2003 om opkrævning af skatter og

afgifter mv. indeholder bestemmelser om lønindeholdelse.

Paragraf

Beskrivelse

Sanktion

§ 6, stk. 2

Den indeholdelsespligtige skal samtidig med indeholdelsen give

skyldneren skriftlig meddelelse om størrelsen af det indeholdte

beløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn,

adresse samt det ved indeholdelsen anvendte CVR-nr. eller SE-nr., og

navn og CPR-nr. på skyldneren.

800 kr.

§ 6 stk. 5

Den indeholdelsespligtige skal ved indbetaling til Det fælles

Lønindeholdelsesregister give skriftlig meddelelse om navn, adresse

og CPR-nr. på skyldneren samt om størrelsen af det indeholdte

beløb.

800 kr.

§ 7

Det påhviler den indeholdelsespligtige at besvare skriftlige

forespørgsler fra vedkommende myndighed angående pålæg, der er givet

den pågældende om indeholdelse efter kildeskattelovens § 73.

Besvarelsen skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af

forespørgslen.

800 kr.

4.0. Registreringsafgiftsloven

4.1. Benyttelse af afgiftspligtige køretøjer

Bødetaksterne omfatter hele området for lovens § 27, stk. 1, nr. 3 og

4, og finder anvendelse i tilfælde, hvor der ikke kan antages at foreligge

forsæt til afgiftsunddragelse.

Paragraf

Beskrivelse

Sanktion

§ 27, stk. 1, nr. 3

Anvendelse af et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er

afgiftsberigtiget, eller for hvilket der ikke er meddelt tilladelse

efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1, 7 og 8 og § 3 b, stk. 1

a) ved benyttelse i indtil 1 uge, herunder enkeltstående

tilfælde.

1.500 kr.

b) ved benyttelse i mere end 1 uge, men ikke over 1 måned.

3.000 kr.

c) ved benyttelse i mere end 1 måned, men ikke over 2

måneder.

4.500 kr.

§ 27, stk. 1, nr. 4

Anvendelse af et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for

afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i §

5, stk. 1 - 10 og 12, § 5 a, stk. 1, og § 6, stk. 1, i strid med de

betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen

efter den pågældende bestemmelse

d) ved benyttelse i mere end 2 måneder, men ikke over 3

måneder

7.500 kr.

Hvis benyttelsen af et afgiftspligtigt køretøj ikke har strakt sig over

mere end 3 måneder, hvor registreringsafgiften i praksis ikke anses for

forfalden, rejses der normalt ikke sag om afgiftsunddragelse efter lovens

§ 27, stk. 3, selvom unddragelsen anses for forsætlig. Der pålægges i

stedet en ordensbøde på 7.500 kr.

I gentagelsestilfælde forhøjes bøderne med 25 %.

4.2. Sager om ændring eller fjernelse af stelnumre i

motorkøretøjer

Under forudsætning af, at der ikke er tale om afgiftsunddragelse, kan

sager om autoreparatørers ændring/fjernelse af stelnumre på motorkøretøjer

afgøres administrativt med forelæggelse af en ordensbøde.

Paragraf

Beskrivelse

Sanktion

§ 27, stk. 1, nr. 2, jf. § 24

Sager om autoreparatørers ændring eller

fjernelse af stelnumre i motorkøretøjer

1. gang: 1.000 kr.

2. gang: 2.000 kr.

4.3.

Farvet fyringsolie

Hvis farvet fyringsolie anvendes til andet formål end det er

afgiftsberigtiget efter, kan der efter lov om mineralprodukter gives en

ordensbøde på 2.000 kr., idet bødestørrelsen er fastslået gennem de

anlagte prøvesager.

5.0. Toldlovgivningen

5.1. Toldloven

I sager

om illegal varetrafik - smugleri - efter toldlovens § 73 er der ikke tale

om overtrædelser, som kan straffes med ordensbøde. Ved overtrædelser i den

legale varetrafik, som er omfattet af toldlovens §§ 76 - 79 b, kan der

være tale om ordensforseelser. Nedenfor gennemgås de forseelser, hvor der

kan gives ordensbøder efter toldlovens §§ 76 - 79 b.

Paragraf

Beskrivelse

;

Sanktion

;

;

; &nbs p;

§ 76, stk. 1

Urigtig angivelse til fortoldning, gentagne tilfælde inden for 2

år af simpel uagtsomhed

3.000 kr.

§ 76, stk. 1, jf. § 79 a og § 79 b, jf.

toldbehandlingsbekendtgørelsens § 137, § 139 og § 10

Urigtig angivelse til midlertidigt oplag (MIO) - grov

uagtsomhed

3.000 kr. - 7.000 kr.

§ 76, stk. 1, jf. § 79 a og § 79 jf.

toldbehandlingsbekendtgørelsens § 137, § 139 og § 10

Urigtig angivelse til midlertidigt oplag (MIO), gentagne tilfælde

af simpel uagtsomhed

3.000 kr.

§ 76, stk. 2, jf. stk. 1, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens §

81, stk. 7

Urigtig angivelse ved proviantering af fiskerfartøjer, grov

uagtsomhed eller gentagne tilfælde af simpel uagtsomhed

1.200 kr. - 2.500 kr.

§ 76, stk. 1, jf. § 79 a, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens §

137 og § 76, stk. 2

Chauffører, der foretager urigtige angivelser i tolddeklaration

for lastbiler, grov uagtsomhed eller gentagne tilfælde af simpel

uagtsomhed

1.200 kr.

§ 76, stk. 1, jf. §

79 a og § 79 b, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsen § 137, § 139 og §

46

Registrerede virksomheder mv., der foretager urigtig angivelse i

udførselsangivelser, grov uagtsomhed eller gentagne tilfælde af

simpel uagtsomhed.

(Såfremt der er tale om landbrugsvarer, der udføres mod

eksportrestitution, straffes forholdet af EU-direktoratet efter

bestemmelser i ministeriet for fødevarer, landbrug og

fiskeri)

3.000 kr.

§ 76, stk. 1, jf. § 79 a og § 79 b, jf.

toldbehandlingsbekendtgørelsen § 137 og § 139, jf. § 100, stk. 1,

jf. § 88, stk. 5 eller § 93, stk. 2

Provianteringsvirksomheder mv., der fører mangelfulde eller

urigtige regnskaber, grov uagtsomhed eller gentagne tilfælde af

simpel uagtsomhed

1.200 kr. og derover

§ 76, stk. 1, jf. § 79 a og § 79 b, jf.

toldbehandlingsbekendtgørelsens § 137 og § 139, jf. § 84, stk. 1, og

86, stk. 2

Rederier mv. (færger, ruteskibe mv.), der afgiver urigtige

oplysninger om proviantbeholdning eller om passagertal mv. , grov

uagtsomhed eller gentagne tilfælde af simpel uagtsomhed

1.200 kr. og derover

§ 76, stk. 1, jf. § 79 a, jf. , toldbehandlingsbekendtgørelsen §

137 og § 67, stk. 1 og 2

Skibsførere m.fl., der afgiver urigtig deklaration af

proviantbeholdning i proviantrummet - fejltælling mv. (manko eller

overskud), grov uagtsomhed eller gentagne tilfælde af simpel

uagtsomhed

1.200 kr. og derover

§ 77, stk. 1, nr. 1

Virksomheder, der udsteder urigtige oprindelsesdokumenter

3.000 kr. og derover

§ 77, stk. 1, nr. 2

Den der afgiver urigtige oplysninger eller beviser for at opnå

told- og skatteforvaltningens eller autoriserede organisationers

bistand i forbindelse med udstedelsen af de i § 61 og § 63 nævnte

dokumenter

3.000 kr.

§ 78

Den, der fjerner eller foretager eller forårsager brud på

forsegling eller identitetsmærke eller gør disse uvirksomme, samt

undlader at opfylde en pligt til at frembyde varer, der er under

forsegling, for told- og skatteforvaltningen

3.000 kr. og derover

§ 79, stk. 1, nr. 1, jf. § 17. stk. 1, 1. pkt.

Den, eksempelvis skibsførere og chauffører, der undlader at give

oplysning om et befordringsmiddel, dets besætning, passagerer og

disses registrerede bagage samt ladning

1.200 kr.

§ 79, stk. 1, nr. 1, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt.

Skibsførere m.fl., der afgiver urigtige oplysninger om rum og

gemmer i skibe, fly eller befordringsmidler

1.200 kr. og derover

§ 79, stk. 1, nr. 1, jf. § 62, stk. 1

Virksomheder der undlader at afgive oplysninger i forbindelse med

værdiundersøgelse eller verifikation af varecertifikater

3.000 kr.

§ 79, stk. 1, nr. 2, jf. § 17, stk. 1, 2. pkt.

Skibsførere m.fl. der undlader at efter komme påbud om at påvise,

åbne eller afdække adgange til last, rum og gemmer.

1.200 kr.

§ 79, stk. 1, nr. 3, jf. § 18, stk. 1

Skibsførere, der undlader at foretage anmeldelse ved skibets

ankomst og afsejling (handelsskibe, fiskerfartøjer mv.) fra et andet

sted i EU's toldområde

800 kr.

§ 79, stk. 1, nr. 3, jf. § 18, stk. 1, og § 79 a, jf.

toldbehandlingsbekendtgørelsens § 137, jf. § 76, stk. 2

Førere af befordringsmidler, der ved ankomst til toldområdet fra

et tredjeland og før afgang fra toldområdet til tredjeland undlader

at anmelde sig for told- og skatteforvaltningen (standse op

for toldkontrol)

1.200 kr.

§ 79, stk. 1, nr. 4, jf. Kommis-sionens forordning (EØF) nr.

2454/93 af 2. juli 1993, artikel 218, stk. 1, og toldlovens § 79 a,

jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens § 137, jf. § 32, stk. 1

Undlader at fremlægge forskriftsmæssig værdidokumentation i

forbindelse med fortoldning

3.000 kr.

5.2. Bekendtgørelse om

toldbehandling.

Som følge af moderniseringen af toldarbejdet pr. 1. januar 1995, der

medførte, at erhvervslivet kan anvende forenklet toldbehandling ved import

og eksport af varer, udsendte Told- og Skattestyrelsen den 19. januar 1996

et TS-cirkulære 1996-3 om overtrædelse af toldlovgivningen - ændring af

sanktionspraksis.

Det fremgår af cirkulæret, at der kan straffes med bøder på mindst

2.000 kr. og højst 5.000 kr. pr. overtrædelse ved overtrædelse af §§ 19-40

i Skatteministeriets dagældende

toldbehandlingsbekendtgørelse nr. 1172 af 12. oktober 1994,

vedkommende artikler i Rådets

forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en

EF-toldkodeks samt Kommissionens

forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse

gennemførelsesbestemmelser til rådets forordning.

Det fremgår tillige, at bøderne finder anvendelse såvel i forbindelse

med den forenklede procedure som i forbindelse med virksomheder, der

anvender normalproceduren.

Som følge af, at der efterfølgende er udstedt en ny

toldbehandlingsbekendtgørelse med en ændret opdeling, meddelte Styrelsen

ved Intern Meddelelse af 5. januar 2001, at cirkulærets takster finder

anvendelse på alle ordensmæssige overtrædelser af bestemmelser i

toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Jf. bekendtgørelsens § 137, stk. 1, kan visse overtrædelser af

bekendtgørelsen straffes efter toldlovens bestemmelser, og i § 137, stk. 2

er der hjemmel til at straffe alle andre overtrædelser af bekendtgørelsen

med bøde.

Bøderne jf. Bkg. § 137, stk. 2, vil under hensyn til den almindelige

økonomiske udvikling siden 1996 efter oprunding kunne fastsættes til

mindst 3.000 kr. og højest 7.000 kr. mod hidtil mindst 2.000 kr. og højest

5.000 kr. pr. overtrædelse. Ved fastsættelse af bødestørrelsen skal det

indgå i overvejelserne, om der er tale om førstegangstilfælde eller

gentagelsestilfælde, overtrædelsens karakter og størrelsen af et eventuelt

unddraget beløb.

Lignende dokumenter