PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 R. STRAFFEPROCES
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle regler på SKATs område 2007-3
R.
Straffeproces
R.1 Kompetence i straffesager
I told- , skatte- og afgiftslovgivningen findes der i vidt omfang
straffebestemmelser for overtrædelse af den pågældende lovgivning. Også i
bekendtgørelser til de enkelte love kan der findes straffebestemmelser.
Det er domstolene, der har bemyndigelsen til at sanktionere strafbare
overtrædelser, og enhver, der er tiltalt for en strafbar overtrædelse, har
krav på at få afgjort skyldsspørgsmålet ved retten, hvis vedkommende ikke
kan erkende sig skyldig i en strafbar handling.
Hvis den pågældende derimod kan erkende sig skyldig, er der i et vist
omfang givet mulighed for, at administrative myndigheder kan afslutte en
straffesag.
Kompetencen til at træffe afgørelse i straffesager indenfor told,
skatte- og afgiftsområdet findes i en række næsten enslydende
bestemmelser, hvor told- og skatteforvaltningen bemyndiges til at træffe
afgørelse, hvis sagen kan afgøres med bøde, og den pågældende skatte-
eller afgiftspligtige erkender sig skyldig i overtrædelsen.
Som eksempel på en kompetencebestemmelse kan nævnes
skattekontrollovens
(SKL) § 20, som har følgende ordlyd:
?Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde,
kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven
bøde.?
Der er ikke tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, men om
et forlig, hvor der opnås enighed mellem told- og skatteforvaltningen og
Læs alt
den pågældende skatte- eller afgiftspligtige om bødebeløb og betaling. Der
kan ligeledes indgås forlig om betaling af omkostninger til beskikket
forsvarer, jf.
R.3.4 .
Dette kapitel gennemgår de processuelle regler for behandling af
skatte- og afgiftsstraffesager. Behandlingen af skatte- og
afgiftsstraffesager varetages af Juridisk
Service.
R.2 Betingelser for strafansvar
R. 2.1 De materielle betingelser
Generelt
De betingelser, der skal være opfyldt, før et strafansvar kan gøres
gældende, opdeles i objektive og subjektive ansvarsbetingelser.
De objektive betingelser vedrører gerningsbeskrivelsen i en
straffebestemmelse, objektive straffrihedsgrunde og strafophørsgrunde. De
subjektive betingelser er knyttet til gerningsmanden, og omfatter
spørgsmålene om tilregnelighed og tilregnelse i form af forsæt eller
uagtsomhed.
Bestemmelserne i told, skatte- og afgiftslovgivningen, som beskriver,
hvilke handlinger eller undladelser, der er strafbare, er således
objektive.
I dette afsnit gennemgås bestemmelserne i skattekontrolloven, mens der
henvises til vejledningerne om told, moms, punktafgifter o.s.v. for
gennemgang af de relevante straffebestemmelser indenfor disse områder.
De andre både objektive og subjektive betingelser reguleres af
straffelovens
almindelige del, som finder anvendelse på alle strafbare forhold. Endelig
indeholder straffelovens almindelige del regler om sanktionsfastsættelse,
som vil blive behandlet i afsnit om sanktioner.
R.2.1.1 Skattekontrolloven
Skattekontrolloven
SKL omhandler de oplysninger, som skatteyder og tredjemand er pligtige
at afgive til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med
skatteansættelsen. SKL, afsnit III, §§ 13-23A, indeholder de
straffebestemmelser og processuelle bestemmelser, som knytter sig til
oplysningspligterne.
De kriminaliserede forhold er enten afgivelse af urigtige eller
vildledende oplysninger, eller undladelse af at opfylde bestemte
oplysningspligter.
Strafansvaret er begrænset til forsætlige og groft uagtsomme
overtrædelser. Strafferammen varierer fra bøde til fængsel i 1½ år,
hvor groft uagtsomme forhold alene kan straffes med bøde. I særlig grove
forsætlige tilfælde skal forholdet henvises til straffelovens § 289,
der øger strafferammen til 8 år.
SKL § 13
SKL § 13, stk. 1: Forsætlig afgivelse af urigtige eller vildledende
oplysninger med forsæt til at unddrage det offentlige skat. Kan straffes
med bøde og fængsel.
SKL § 13, stk. 2: Gerningsindholdet svarer til stk. 1, men handlingen
begås af grov uagtsomhed.
SKL § 13 A
SKL § 13 A, stk. 1: Overtrædelse af oplysningspligt jf. SKL §§ 11 A-D,
vedrørende aktiver i udlandet. Både forsætlige og groft uagtsomme forhold
kan straffes.
SKL § 13 A, stk.2: Hvis der er forsæt til at unddrage det offentlige
skat, kan straffen stige til fængsel i 1½ år.
SKL § 13 B
SKL § 13 B, stk. 1: Forsætlig udstedelse af urigtige faktura eller
anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller
ydelser, hvor dokumentationen er egnet til at indgå i skatteansættelsen. I
momslovens § 81, stk. 4, findes en tilsvarende bestemmelse om
medvirken til unddragelsen af afgifter.
SKL § 13 B, stk. 2: Gerningsindholdet svarer til stk. 1, men handlingen
begås af grov uagtsomhed.
SKL § 13 C
SKL § 13 C, stk. 1: Virksomhedens forsætlige aftagelse af varer
eller ydelser på så fordelagtige vilkår, at det er sandsynligt, at yderen
ikke opfylder sine skattemæssige forpligtelser til det offentlige.
SKL § 13 C, stk. 2: Gerningsindholdet svarer til stk. 1, men handlingen
begås af grov uagtsomhed.
SKL § 14
SKL § 14, stk. 1: Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger
til brug for kontrollen med skatteligning og skatteberegning. Bestemmelsen
omfatter både forsætlige og groft uagtsomme forhold. Kan straffes med bøde
og fængsel.
SKL § 14, stk. 2: Undladelse af at opfylde oplysningspligter uden at
forholdet falder ind under stk. 1. Kan alene straffes med bøde.
SKL § 14, stk. 3: Ny bestemmelse med virkning fra 1. juli 2006, hvor
der er indført en skærpet ordensbøde for manglende indberetning af
aftale om udenlandske virksomheders eller udenlandske personers arbejde i
Danmark, jf. oplysningspligten i SKL § 7 E.
SKL § 14, stk. 4: Urigtige oplysninger, jf. SKL § 3 B, stk. 6, kan
straffes med bøde.
SKL § 15
Forsætlige undladelser, der medfører, at skatteansættelse undgås, fordi
told- og skatteforvaltningen ikke har registereret den pågældende som
skattepligtig. Grov uagtsomhed er straffri.
SKL § 16
SKL § 16, stk. 1: Undladelse af at opfylde underretningspligt, hvis
skatteansættelsen er for lav, indenfor en tidsfrist på 4 uger efter
selvangivelsesfristens udløb.
SKL § 16, stk. 2: Forsætlig eller grov uagtsom undladelse af stk. 1,
straffes med bøde. I det omfang overtrædelsen har karakter af en
ordensforseelse, straffes der ikke. I situationer, hvor bevisbyrden ikke
kan løftes for overtrædelse af § 16, stk. 3, men hvor unddragelsesrisiko
er åbenbar, kan stk. 2 anvendes, se afsnit
R.5.4.2 .
SKL §
16, stk. 3: Forsæt til unddragelse af skat ved overtrædelse af stk. 1.
Dette er bestemmelsens kerneområde. Sigtelse efter § 16, stk.
3 afskærer anvendelsen af § 13, stk. 1, selvom skatteyderen
efter sigtelse efter § 16 afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
idet denne handling alene kvalificerer forsætsbedømmelsen i § 16, stk.
3.
SKL § 17
Bestemmelsen er en ordensforskrift, der omfatter forskellige former for
regnskabsmangler.
SKL §
17, stk. 1: Undladelse af at føre regnskab eller grov uorden i regnskabet,
samt manglende opbevaring af regnskabsbilag og grundlaget for
indberetninger til SKAT. Straffen er begrænset til bøde.
SKL §
17, stk 2: Manglende efterlevelse af regler om omregning mellem regnskab i
fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Straffen er
begrænset til bøde.
SKL §
17, stk. 3: Ny bestemmelse, der hjemler bødestraf for manglende opfyldelse
af krav til skriftlig dokumentation ved transfer pricing.
SKL § 18
Strafansvar for juridiske personer.
SKL § 19
SKL § 19, stk. 1: Forbud mod selvinkriminering, se afsnit
R.4.1.1.1 .
SKL §
19, stk. 2: Ransagning skal ske i overensstemmelse med retsplejelovens
regler, se afsnit
R.4.5.1 .
SKL § 20
Hjemmel til administrativ behandling af skattestraffesager.
SKL § 21
Hjemmel til tillægsskat, hvis strafansvaret er forældet. Tillægsskatten
skal svare til skatten af de udeholdte indtægter. Der kan kun
opkræves tillægsskat, hvis det er SKL §§ 13, 15, 16 eller 18, der er
overtrådt.
SKL § 22
Hjemmel til at told- og skatteforvaltningen kan anmode politiet om
bistand i efterforskningen af skatte- og
afgiftsstraffesager.
R.2.1.2 Straffeloven
Straffelovens §
289
Straffelovens § 289 er en strafskærpelsesbestemmelse, der omfatter
forsætlige overtrædelser med henblik på unddragelse af særlig grov
karakter i hele skatte-, told-, afgifts- og tilskudslovgivningen. Der skal
være en direkte henvisning til § 289, for at denne kan
anvendes i den pågældende skatte- eller afgiftslov. Strafferammen er
8 år.
§ 289 anvendes, når unddragelsen er på 500.000 kr. og derover. Dette
krav gælder for hver af overtrædelserne. Fx kan en skatteunddragelse på
400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at
der kan tiltales for § 289 for både skatte- og momsunddragelsen.
Straffelovens § 289
a
Straffelovens § 289 a omfatter afgivelse af urigtige og vildledende
oplysninger til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af
told eller afgifter til EU. Bestemmelsen er subsidiær, således at den kun
anvendes, hvis der ikke i den relevante særlovgivning findes den fornødne
strafferetlige beskyttelse. Særlig grov overtrædelse af straffelovens §
289 a straffes efter § 289.
Straffelovens §
302
Straffelovens § 302 giver hjemmel til at straffe overtrædelse af
lovgivningens krav til regnskabsmateriale med fængsel indtil 1½ år. I
særlige grove tilfælde af uorden i regnskabsmateriale eller manglende
regnskaber, kan denne bestemmelse således anvendes sammen med tilsvarende
bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen.
R.2.2 Strafferetlig forældelse
R.2.2.1 Reglerne i straffelovens § 93
Reglerne om forældelse af påtale findes i
straffelovens
kapitel 11, §§ 92-94.
Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en overtrædelse ikke, når
der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.
Er forældelse indtrådt efter disse regler, er retsvirkningen
frifindelse.
De almindelige forældelsesfrister er anført i § 93, stk. 1, hvor
forældelsen er knyttet til strafferammen i den pågældende overtrædelse, og
i § 93, stk. 2, nr. 2, er der anført en særlig forældelsesfrit for
overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen.
Reglerne er ændret ved lov nr. 559 af 24. juni 2005.
2 års forældelse
Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år,
når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for
overtrædelsen.
Dette betyder for overtrædelse af alle de bestemmelser, hvor straffen
alene er bøde, at forældelsesfristen for disse er 2 år. Det er typisk
ordensbestemmelser, hvor der ikke er forsæt til at unddrage det offentlige
skat eller afgifter.
5 års forældelse
Forældelsesfristen i § 93, stk. 1, nr. 2, er 5 år, når strafferammen er
over 1 år og indtil 4 år. Mange bestemmelser om overtrædelser i skatte-
told- og afgiftslovgivningen har en strafferamme fra bøde til fængsel
i 1½ til 2 år, og der gælder i disse tilfælde en 5-årig forældelse.
Det gælder også i tilfælde, hvor den konkrete santion, som udmåles for
overtrædelsen, er bøde. Det er alene strafferammen, der afgør
forældelsesfristen, og det er således ikke et krav, at der opnås eller kan
opnås uberettiget vinding.
10 års forældelse
Forældelsesfristen er efter § 93, stk. 1, nr. 3, 10 år, når
strafferammen er over 4 år indtil 10 år. Det betyder, at forhold, der
falder ind under straffelovens § 289, har en forældelsesfrist på 10
år.
Særlig regel - 5
år
Forældelsesfristen for alle forhold, hvor der opnås eller kan opnås
uberettiget vinding, og som ikke falder ind under § 289, er 5 år, jf.
straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2. Det betyder, at den 10-årige
forældelse af skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 samt unddragelse i
forbindelse med overtrædelse af momsloven er bortfaldet. Den 5-årige
forældelse gælder pr. 1. juli 2005.
Særligt om juridiske
personer
I skatte- , told- og afgiftslovgivningen er der i vidt omfang hjemmel
til at straffe juridiske personer (selskaber m.v.). Selvom en juridisk
person kun kan få bødestraf, er forældelsesfristen for juridiske personer
identiske med forældelsesfristerne for de materielle straffebestemmelser,
som er overtrådt.
R.2.2.2 Forældelsesfristens
påbegyndelse
Forældelsesfristens
påbegyndelse
Forældelsesfristen påbegyndes den dag, da den strafbare virksomhed
eller undladelse er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.
For handlingsforbrydelser, fx indgivelse af urigtige oplysninger i
selvangivelse eller afgiftsangivelse, påbegyndes forældelsesfristen ved
afgivelsen af de urigtige oplysninger.
For undladelsesforbrydelser, fx undladelse af indbetaling af afgifter
eller undladelsen af at reagere på for lav skatteansættelse, påbegyndes
forældelsesfristen principielt først, når undladelsen bringes til ophør.
Retspraksis har dog fastslået, at hvis en strafbar undladelse er nøje
tidsbestemt og omfatter den undladte betaling, meddelelse osv. på nærmere
angivne datoer, regnes forældelsesfristen fra denne dato.
Straffelovens § 93, stk. 4, der omhandler forældelsesfrist i
situationer, hvor der ved samme handling er begået flere overtrædelser med
forskellige forældelsesfrister, er ikke ændret. Da retspraksis har anset
urigtige momsangivelser i fortløbende angivelsesperioder for en fortsat
forbrydelse, og forældelsesfristen, jf. § 94, stk. 1, regnes fra den dag,
forbrydelsen er ophørt, er det i momssager af denne karakter fra den
sidste angivelsesfrist, at forældelsen løber.
I hvilket omfang en momsovertrædelse kan trække andre overtrædelser med
sig i forlængelsen af forældelsesfristen, afhænger af fortolkningen af
kravet til, at overtrædelserne skal være begået ved samme handling. Der
vil således være tale om en meget konkret afvejning i forhold til sagens
faktum. Da de fleste overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen
kræver forskellige erklæringer med forskellige frister, vil det antageligt
snarere være undtagelsen end hovedreglen, at der kan statueres en
sammenhængende forbrydelse.
R.2.2.3 Afbrydelses af
forældelsesfristen
Sigtelse afbryder
fristen
Forældelsesfristen afbrydes, jf. § 94, stk. 5: "når den pågældende
gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om
rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen". Dette
er en forenkling af reglerne om fristafbrydelse, som giver politiet
mulighed for fristafbrydelse uden at iværksætte rettergangsskridt. Det
fremgår af Justitsministeriets kommenterede høringsoversigt af 8. november
2004 (L 98 - Bilag 1), at "der med lovforslaget ikke tilsigtes en ændring
af de gældende regler for andre myndigheder end politiet og
anklagemyndigheden."
For en juridisk person afbrydes forældelsen, når sigtelsen er forkyndt
overfor en person, der efter retsplejelovens § 157 kan modtage
forkyndelser på den juridiske persons vegne.
Der er ikke tale om realitetsændring i forhold til, i hvilket omfang en
sigtelse fra told- og skatteforvaltningen er fristafbrydende.
Sigtelsen er fristafbrydende i alle sager, der kan afgøres administrativt.
Den er ligeledes fortsat gældende, når sagen overgives til politiet, hvis
sigtelsen vedrører præcist samme forhold. Dette vil fx gælde for alle
sager, der oversendes til politiet, fordi et bødeforelæg ikke er
vedtaget.
Hvis sagen overdrages til politiet, fordi der er tale om en udvidelse
af sigtelsen, vil told- og skatteforvaltningens oprindelige
sigtelse ikke være fristafbrydende. Politiet skal således gøre sigtede
bekendt med den nye sigtelse for at sikre, at forældelsesfristen afbrydes.
Tidligere krævede fristafbrydelse, at der blev foretaget
rettergangsskridt.
I spørgsmålet om en sigtelse er fristafbrydende, gælder således et
dækningsprincip. Sigtelsen skal dække de forhold, der efterfølgende rejses
tiltale for. Dette er fastslået af retspraksis og må antages forsat at
være gældende ved fortolkning af den nye bestemmelse i § 94, stk. 5.
Forfølgning
standset
Når fristen for forældelse er afbrudt efter straffelovens § 94, stk. 5,
løber ingen yderligere frister, som strafansvaret kan forældes efter.
Strafansvaret forældes herefter som udgangspunkt ikke. Der gælder dog en
undtagelse i § 94, stk. 6, hvor forældelsesfristen genoplives og igen
løber fra det tidspunkt, hvor forholdet er begået. Hvis den strafferetlige
forfølgning standses enten ved formel beslutning eller i praksis på
ubestemt tid mister sigtelsen sin virkning som fristafbrydende faktor. Der
kan på ny sigtes i sagen, hvis den ikke er grebet af forældelsen.
R.2.3 Ansvarssubjekter
Ansvarssubjekter
Straffebestemmelserne er opbygget, således at det terminologisk er en
gerningsmand, dvs. én fysisk person, der har begået den strafbare
handling og kan ifalde straf.
Medvirken
Imidlertid er strafansvaret ikke begrænset til én fysisk person. Der
kan være flere ansvarlige for den strafbare handling, og dette kan
straffes efter reglerne om medvirken jf. straffelovens § 23. Der findes
yderligere bestemmelser i told-, skatte- og afgiftslovgivningen, der
kriminaliserer særlige former for medvirkensansvar, fx skattekontrollovens
§§13 A, B, C og § 14.
Rådgiveransvar
Inden for told- og skatteforvaltningens område kan et særligt ansvar
for medvirken være aktuelt. Det drejer sig om rådgiveransvar, hvor en
advokat eller revisor har rådgivet eller handlet på en måde, der betyder,
at klienten har realiseret et strafbart gerningsindhold. Dette kan dels få
betydning for vurderingen af klientens ansvar, dels give rådgiveren et
selvstændigt ansvar.
Juridiske
personer
Strafansvaret kan ligeledes pålægges en juridisk person, jf.
straffelovens kapitel 5, §§ 25-27. En juridisk person er alle former for
selskaber, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Det kan også
være en enkeltmandsvirksomhed, for så vidt dens størrelse og organisation
kan sidestilles med en selskabskonstruktion.
For at en juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden
for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan
tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller
til den juridiske person som sådan.
Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne
bevises forhold begået i den juridiske person, som kan karakteriseres som
enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er dog ikke et krav, at den
eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne
identificeres.
En juridisk person kan alene ifalde bødeansvar. Det betyder, at alle
straffesager indenfor told- og skatteforvaltningens område, hvor
ansvarssubjektet er en juridisk person, kan afgøres
administrativt.
Valg af
ansvarssubjekt
Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker ikke, at der
samtidig kan gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige
fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling og har
handlet med forsæt eller udvist særlig grov uagtsomhed. Det gælder også i
tilfælde, hvor lovgivningen pålægger en person et selvstændigt og
individuelt ansvar for overholdelse af reglerne.
Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 5/1999 udsendt en instruks om valg
af ansvarssubjekter i sager om virksomhedsansvar. Hovedretningslinien i
denne instruks er, at udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt er, at der
rejses tiltale mod den juridiske person og ikke mod enkeltpersoner i den
juridiske person.
Det fremhæves dog i indledningen, at særlovgivningen med hjemmel til
virksomhedsansvar kan indeholde bestemmelser, der kan begrunde, at
anklagemyndigheden fraviger det almindelige krav om valg af
ansvarssubjekt, men alligevel har meddelelsen givet anledning til uenighed
mellem anklagemyndigheden og told- og skatteforvaltningen om
tiltalerejsning i en række konkrete situationer. Rigsadvokaten har
godkendt, at told- og skatteforvaltningen fortsætter den nedenfor
beskrevne praksis.
Told- og skatteforvaltningens praksis bygger på det almindeligt
gældende udgangspunkt, at straffen for forsætlige overtrædelser af skatte-
og afgiftslovgivningen skal udmåles ens, uanset om en erhvervsdrivende
driver virksomhed med personlig hæftelse eller i selskabsform.
Dette udgangspunkt støttes af domspraksis. Valg af ansvarssubjekt er
afgørende i sager, hvor der kan udmåles frihedsstraf, da den juridiske
person alene kan idømmes bødestraf. Men det kan også være afgørende, om
det er personen eller virksomheden, der hæfter for en bødestraf.
I praksis vedrører det først og fremmest hovedaktionær- eller
hovedanpartsselskaber, hvor ejeren har haft eneansvar for de
ansvarspådragende handlinger. Der vil typisk være tale om, at
virksomhedskonstruktionen er skabt med det formål at frigøre hovedmanden
for personligt ansvar.
Der kan også være tale om stråmandsvirksomhed, hvor den person, der har
forsæt til svigen og nyder godt af unddragelsen, er en anden end den
formelle ejer. Efter omstændighederne gøres der også personligt ansvar
gældende for groft uagtsomme overtrædelser.
R.2.4 Tilregnelse: forsæt og grov
uagtsomhed
Tilregnelse
Det er en betingelse for at gøre strafansvar gældende, at der objektivt
er foregået noget ulovligt - det der er sket, skal være i strid med en
straffebestemmelse - og yderligere skal denne krænkelse være sket med
subjektiv tilregnelse.
Det forhold, at der fx objektivt set foreligger en forkert
skatteansættelse, danner ikke umiddelbart grundlag for at gøre et
strafansvar gældende. Det, der er sket objektivt, skal også være i strid
med en af lovgivningens straffebestemmelser. Desuden kræves der subjektiv
tilregnelse. Det vil sige, at den objektive overtrædelse af
straffebestemmelsen skal kunne bebrejdes gerningspersonen, idet denne
enten skal have handlet forsætligt eller have udvist grov uagtsomhed.
Den løbende lignings- og kontrolvirksomhed har til formål at konstatere
og berigtige fejl i ansættelserne. Langt de fleste konstaterede fejl
behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler uden, at et
strafferetligt ansvar kommer på tale. I relativt få tilfælde forekommer
der imidlertid så graverende fejl, at det bør undersøges, om et
strafferetligt ansvar er aktuelt. Der foreligger således mistanke om
strafbart forhold. I sådanne situationer, skal det først og fremmest
konstateres om den omhandlede fejl i ansættelsen også indebærer, at der
objektivt er foretaget en handling (eller undladelse), der er omfattet af
en straffebestemmelse.
Når det er blevet afklaret, om en straffebestemmelse objektivt er
overtrådt, skal der tages stilling til om den subjektive betingelse om
tilregnelse også er opfyldt.
I praksis forholder det sig således på skatte- og afgiftsområdet, at
det ofte er klarlagt, hvad der objektivt er sket, inden en
straffesag indledes over for borgeren. Det betyder, at de
konkrete ansvarssager i høj grad drejer sig om at få undersøgt, om den
subjektive betingelse - forsæt eller grov uagtsomhed - er opfyldt.
Bevis
SKAT har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold.
Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatte- eller
afgiftsyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal en
ansvarssag ikke rejses.
Er
der tvivl om, hvorvidt tilregnelsen er forsætlig eller groft uagtsom, skal
tvivlen på samme måde komme skatte- eller afgiftsyderen til gode, således
at der kun rejses bødesag efter bestemmelserne om grov uagtsomhed.
Selvom SKAT har bevisbyrden for, at der er handlet med forsæt eller
grov uagtsomhed, er det ikke en betingelse for at statuere
ansvar, at borgerne fx indrømmer, at vedkommende har handlet mod bedre
viden. Bedømmelsen af, om der foreligger den fornødne subjektive
tilregnelse, beror på en samlet vurdering af borgerens viden, de
forholdsregler, der er taget og adfærden i øvrigt, i den konkrete
situation.
Hvis borgeren ikke kan tilslutte sig SKATs bedømmelse af tilregnelsen,
skal sagen oversendes til politiet.
Forsæt
De forsætlige overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen stiller
typisk krav om, at der skal foreligge bevis for forsæt til unddragelse.
Forsættet omhandler således ikke kun tilsidesættelse af oplysningspligten,
enten ved urigtig eller fejlagtig angivelse eller ved undladelse, men også
den følge, at handlingen eller undladelsen resulterer i eller er egnet til
at resultere i en unddragelse.
Forsættet skal være til stede på gerningstidspunktet. Det betyder, at
hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke er opmærksom på, at han har
begået en fejl, der giver ham en uretmæssig fordel og er egnet til at
unddrage det offentlige skat eller afgifter, så kan han ikke straffes for
en forsætlig overtrædelse. Han har handlet uagtsomt i gerningsøjeblikket
og kan derfor alene straffes for grov uagtsomhed, hvis det er en grov
uagtsom mangel på agtpågivenhed, han har udvist.
Hvis gerningsmanden efterfølgende bliver opmærksom på, at han har
afgivet forkerte oplysninger, kan der eventuelt statueres forsæt til
undladelse af at berigtige de fejlagtige oplysninger, hvis dette er
kriminaliseret i lovgivningen.
Forsætsgrader
Forsætsbegrebet er ikke defineret i selve straffeloven, men retspraksis
opererer med tre forskellige grader af forsæt:
Direkte forsæt foreligger, når gerningspersonen ville begå den
strafbelagte handling eller når vedkommende havde en 100 % viden
om, at det ville blive resultatet.
Sandsynlighedsforsæt foreligger, når det ikke kan påvises, at
gerningspersonen fx ville snyde i skat, men hvor vedkommende anså det
for overvejende sandsynligt, at adfærden ville resultere i en
unddragelse.
Eventualitetsforsæt (acceptforsæt) foreligger, når det ikke kan
påvises, at gerningspersonen fx ville snyde i skat, men hvor vedkommende
anså det for muligt, at adfærden ville resultere i en unddragelse, og
hvor vedkommende har accepteret dette.
Grov uagtsomhed
Hvis det ikke kan lægges til grund, at gerningspersonen på en eller
anden måde har forholdt sig accepterende til det strafbelagte resultat,
kan der højst statueres grov uagtsomhed.
Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd. Der
foreligger uagtsomhed, når en person ikke har udvist den agtpågivenhed,
som vedkommende var pligtig til at udvise over for andres rettigheder. Det
vil sige, at der opstilles en norm for, hvad der i den aktuelle situation
kræves af omhu fra borgerens side, og det er principielt domstolene, der
opstiller denne norm.
Skatte- og afgiftslovgivningen pålægger borgerne en række pligter, og
der tages udgangspunkt i disse pligter, når der tages stilling til, om der
foreligger et forhold, som kan bebrejdes borgeren.
Uagtsomheden kan både være bevidst og ubevidst. Den ubevidste
uagtsomhed er karakteriseret ved manglende omtanke eller ren tankeløshed,
mens den bevidste uagtsomhed omfatter gerningsmandens forståelse af
risikoen for, at hans handling er strafbar, men uden han har accepteret
risikoen som en konkret mulighed.
Den bevidste uagtsomhed adskiller sig således alene fra
eventualitetsforsættet ved, at der ikke foreligger en accept af det
negative resultat.
Den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra
normal handlemåde. Grov uagtsomhed kan både være ubevidst og bevidst. Det
kan i bestemte sammenhænge være mere bebrejdelsesværdigt, at
gerningsmanden slet ikke ulejliger sig med at tænke over risikoen ved sin
handling, end at han når frem til en fejlslutning.
Ifølge skatte- og afgiftsstrafferetten er det kun grov uagtsomhed, der
er ansvarspådragende. Det vil sige, at borgeren i kvalificeret grad skal
have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har
tilsidesat almindelig agtpågivenhed, foreligger der kun simpel uagtsomhed,
og denne skyldgrad er ikke strafbar indenfor skatte- og
afgiftsstrafferetten.
R.3 Forsvarerbistand
Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om
adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller
afgiftsstraffesag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. august 2005 .
Vejledningspligt
Ved
bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober 2005 har skatteministeren
fastsat regler om
vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- og
afgiftsstraffesag.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, at vejledning om adgangen til at
begære en forsvarer beskikket skal gives i forbindelse med,
at SKAT begynder forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet
om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en
orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser,
jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Vejledning kan undlades, når sagen alene vil kunne medføre en bøde på
ikke over 1.500 kr., jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Skriftlig vejledning,
blanket nr. 51.014 , skal sendes ud sammen med det brev, hvori den
pågældende
sigtes. I sager, hvor der gennemføres en ansvarsforhandling, gentages
vejledningen mundtligt ved indledningen til ansvarsforhandlingen.
Vejledningen skal desuden indeholde oplysning om, at borgeren, hvis
denne findes skyldig, har pligt til at erstatte det offentlige sagens
omkostninger, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Det skal endelig
fremgå af vejledningen, at i sager, der afgøres udenretligt med vedtagelse
af en bøde, kan tillige spørgsmålet om omkostninger til forsvarerbistand
afgøres med vedtagelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
En ansvarsforhandling kan gennemføres uden forsvarerens
tilstedeværelse, selv om sigtede ønsker en forsvarer beskikket, jf.
bekendtgørelsens § 4. Det er dog en forudsætning herfor, at sigtede
skriftligt giver sit samtykke hertil, samt at omstændighederne ikke taler
imod, at forhandlingen gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse - som
fx hvor SKAT har en selvstændig interesse i, at der beskikkes en
forsvarer.
Den beskikkede forsvarer indkaldes til en eventuel ansvarsforhandling
sammen med den sigtede.
Borger
Med begrebet borger menes der i forsvarerbistandsloven alene fysiske
personer. Der er ikke belæg i forarbejderne til
forsvarerbistandsloven for at beskikke en forsvarer til juridiske
personer.
R.3.1 Betingelser for beskikkelse
Betingelser for
beskikkelse
Ved SKATs behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af
skattelovgivningen, bortset fra toldlovgivningen, kan der beskikkes
borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgerens person eller
omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, og borgeren ikke selv har
skaffet sig bistand af en forsvarer, jf.
forsvarerbistandslovens
§ 1.
Sagens beskaffenhed henviser til sagens faktiske eller retlige
komplikationer samt til tilfælde, hvor tilregnelsesbedømmelsen
(spørgsmålet om simpel/grov uagtsomhed eller forsæt) volder
vanskeligheder.
Sigtedes person kan begrunde et bistandsbehov, fx sigtedes alder,
eventuelle psykiske handicap, eller at sigtede er udlænding.
Sagens omstændigheder i øvrigt henviser navnlig til tilfælde, hvor
bistand er ønskelig, fordi der er opstået et modsætningsforhold mellem
sigtede og det skattecenter, som behandler sagen. Der kan også være tale
om sager, hvor sagen ud over en strafferetlig sanktion, kan få andre
alvorlige konskevenser, f.eks. spørgsmål om ansættelse, valgbarhed el.
lign.
Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal
ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten.
Begæring om
beskikkelse
Begæring om forsvarerbeskikkelse kan fremsættes såvel af den sigtede
som af SKAT, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2.
SKATs adgang til at begære en forsvarer beskikket for den sigtede er
begrundet med, at myndighederne kan have en selvstændig interesse i, at
sigtede bistås af en forsvarer. Dette vil fx være tilfældet i sager, der
efter deres karakter er egnede til administrativ afgørelse, men hvor
sigtedes personlige forhold gør det vanskeligt at lade vedkommende vedtage
et bødeforelæg på egen hånd. I sager mod medarbejdere i SKAT, skal den
pågældende have beskikket en forsvarer. Når begæringen om
forsvarerbeskikkelse er fremsat af SKAT, skal den sigtede have
meddelelse herom. SKAT skal i disse tilfælde underrette retten
om sigtedes stillingtagen til beskikkelsesspørgsmålet.
Hvis sigtede selv har valgt en forsvarer, kan denne forsvarer begæres
beskikket, men sigtede har altid ret til at lade sig repræsentere af
en forsvarer, som han/hun selv har valgt. Den valgte forsvarer er i
enhver henseende ligestillet med den beskikkede forsvarer.
Der er udarbejdet en
blanket nr 51.017 til
brug for begæring om beskikkelse. Blanketten udfyldes og underskrives af
sagsbehandleren i ansvarssagen. I de tilfælde, hvor begæring om
beskikkelse er fremsat af den sigtede, underskrives blanketten
endvidere af ham/hende, medmindre begæringen er fremsat
skriftligt. I sager, hvor begæringen fremsættes af den sigtede,
bør SKAT normalt kun afgive en udtalelse om
beskikkelsesspørgsmålet, hvis retten anmoder om det.
Beskikkelse ved
retten
Begæringen om beskikkelse indbringes i alle tilfælde for byretten
af SKAT, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 2. punktum, jf. i øvrigt
§ 5 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober
2005. Retten træffer bestemmelse om forsvarerbeskikkelse efter en konkret
vurdering af behovet i den enkelte sag.
Forsvareren beskikkes af retten på det sted, hvor sigtede har bopæl
(hjemting), jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 1. punktum. Hvis
sigtede ikke har bopæl her i landet, sker beskikkelsen på det sted, hvor
det findes hensigtsmæssigt, fx i den retskreds, hvor sigtede opholder sig,
eller hvis sigtede ikke længere er til stede her i landet, hvor sigtede
senest havde bopæl eller ophold.
Byrettens afgørelse vedrørende beskikkelse af forsvarer træffes ved
beslutning. Hvis retten beslutter, at en forsvarer skal beskikkes, kan
afgørelsen ikke indbringes for landsretten, jf. forsvarerbistandslovens §
2, stk. 3, 1. punktum.
Beslutninger, hvorefter byretten afviser at beskikke en forsvarer, kan
derimod indbringes for landsretten, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk.
3, 2. punktum. Dette sker ved kære. Kærefristen er 14 dage fra rettens
afgørelse. Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til vedkommende
byret.
Hvis sigtede har fremsat begæring om bistand af forsvarer, og
beskikkelse afvises af retten, skal SKAT hjælpe sigtede med
at iværksætte kæren, såfremt sigtede anmoder om det.
R.3.2 Forsvarerens og sigtedes adgang til
materiale
Forsvarerens adgang til
materiale
Den beskikkede forsvarer har krav på adgang til at gøre sig bekendt med
det undersøgelsesmateriale, som SKAT har tilvejebragt til brug ved
behandlingen af spørgsmålet om strafansvar,
jf. forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 1. punktum.
I det omfang materialet uden ulempe kan fotokopieres, skal fotokopier
udleveres til forsvareren, jf. forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 2.
punktum.
Forsvareren må kun med SKATs samtykke overlevere det modtagne materiale
til andre, herunder den sigtede, jf. forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1,
3. punktum. Forsvareren er derimod berettiget til at orientere den
sigtede om materialets indhold, forevise det for den sigtede og
drøfte det med denne.
Hvis hensynet til sagens opklaring eller trediemand undtagelsesvis gør
det påkrævet, kan reglerne i forsvarerbistandsloven § 3, stk. 1 fraviges,
således at forsvareren ikke har adgang til bestemte sagsakter eller kan få
pålæg om ikke at videregive de oplysninger, forsvareren har modtaget fra
SKAT, jf. forsvarerbistandslovens § 3, stk. 2.
Sigtedes adgang til
materiale
Sigtede uden forsvarerbistand kan efter anmodning få udleveret kopi af
det materiale, som SKAT har tilvejebragt til brug
for den sag, som sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729 b, stk. 2.
Da der forud for straffesagen har været en sag om ændret ansættelse af
skat og/eller afgifter, hvor den pågældende har aktindsigt efter
forvaltningslovens regler, vil samme principper for aktindsigt i dette
materiale være gældende, såfremt sigtede først anmoder om aktindsigt under
straffesagen.
Aktindsigt i materiale, der er tilvejebragt under straffesagen,
reguleres af retsplejelovens regler om den sigtedes adgang til
aktindsigt.
R.3.3 Tvister om forsvarerens
beføjelser
Tvister om forsvarerens
beføjelser
Hvis der opstår uenighed mellem forsvareren og told- og
skatteforvaltningen om forsvarerens beføjelser, indbringes spørgsmålet for
den ret, der har foretaget beskikkelsen, jf. forsvarerbistandslovens § 3,
stk. 3.
Forsvareren kan henvises til selv at indbringe spørgsmålet for den
pågældende byret. Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde
med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet.
SKAT kan anmode om mundtlig forhandling. Dette bør dog kun
ske i begrænset omfang og kun i sager af væsentlig betydning.
Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse, der er genstand for
kære til landsretten. Kærefristen er 14 dage regnet fra kendelsens dato.
Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til den byret, der har afsagt
kendelse.
Udelukkelse af
forsvarer
Bestemmelserne i retsplejeloven om beskikkelse af offentlige forsvarere
og udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse i
administrative skatte- og afgiftsstraffesager,
jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 2. punktum.
R.3.4 Forsvarerens vederlag og det offentliges
regreskrav
Forsvareres
vederlag
Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere
finder tilsvarende anvendelse, jf. forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1,
dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret,
der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af told- og
skatteforvaltningen.
Når straffesagen er afsluttet, og sigtede ikke har vedtaget
sagsomkostninger, underretter SKAT den ret, der har foretaget
forsvarerbeskikkelsen, om udfaldet. Hvis den sigtede har underskrevet
et bødeforelæg, vedlægges en kopi af dette.
Retten skal have de oplysninger, som er af betydning for
fastlæggelsen af det offentliges regreskrav, f.eks. oplysninger om, at
væsentlige forhold, der oprindelig blev betragtet som ansvarspådragende,
er frafaldet efter forhandlinger med den beskikkede forsvarer, eller
væsentlige forhold efter forhandlinger er henført under mildere
straffebestemmelser (grov uagtsomhed i stedet for forsæt).
Det skal endvidere indstilles til retten, hvem (den skatte- eller
afgiftspligtige/eller det offentlige) der efter SKATs opfattelse bør
udrede vederlaget til den beskikkede forsvarer.
Hvis det er nødvendigt for forsvareren at afholde udgifter til
sagkyndig bistand, f.eks. revisorbistand, kan disse godtgøres forsvareren,
jf. TfS 1990.501 VLK, hvor en beskikket forsvarer blev tillagt godtgørelse
for udgifter til revisorbistand, idet landsretten udtalte, at det er fast
antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens
forudgående godkendelse, kan indhente den sagkyndige bistand, der er
nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerens hverv.
Vederlaget fastsættes ved kendelse, der kan kæres til højere ret.
Vederlaget udredes forskudsvis af SKAT.
Forlig om
vederlag
Lovens § 4, stk. 2 giver mulighed for, at sigtede i forbindelse med
vedtagelse af bødeforelæg også kan indgå forlig i spørgsmålet om
omkostninger til sin forsvarer. Ved forhandling om, hvem der skal bære
omkostningerne, skal samme hensyn inddrages som ved rettens fastsættelse
af omkostningerne. Såfremt der er indgået forlig om betaling af
omkostninger, skal dette meddeles retten med anmodning om, at det indføres
i retsbogen. Såfremt der ikke kan opnås enighed om fordeling af
sagsomkostningerne, overlades det til retten at træffe afgørelse, jf.
ovenstående afsnit.
Kun ved
bødeforelæg
Hvis sagen - efter ansvarsforhandling - slutter med andet end en bøde
(advarsel, henstilling eller henlæggelse), er der ikke hjemmel til at opnå
en udenretlig vedtagelse om omkostningerne til forsvareren. Størrelsen af
salæret fastsættes i disse tilfælde af den ret, der har foretaget
beskikkelsen. Kopi af afgørelsen sendes til retten. Udgangspunktet vil
være, at sigtede ikke bliver pålagt omkostninger, med mindre de er
forårsaget af sigtedes tilregnelige og retsstridige handlinger eller
undladelser, jf. UfR 2000.413 VLK.
Hvis det efter ansvarsforhandlingen besluttes at sagen skal
anmeldes til politiet med henblik på indbringelse for domstolene, skal den
ret, der har foretaget beskikkelsen, ikke underrettes herom, idet retten i
forbindelse med domsafsigelse i straffesagen træffer beslutning om salæret
til forsvareren.
Retningslinier for
forhandling om omkostninger
Der skal tages stilling til hvem, der bærer omkostningerne, hvor
omkostningerne fuldt ud kan pålægges den ene af parterne eller fordeles
mellem parterne, samt størrelsen af forsvarerens salær og dækning af
eventuelle udlæg. Ved fastsættelse af salær skal der tages hensyn til
forsvarerens tidsforbrug og eventuel rejsetid, og de vejledende takster
for salær til forsvarere i straffesager, som er offentliggjort af
landsretterne finder anvendelse, se nedenfor.
Reglerne om sagsomkostninger i retsplejelovens kapitel 91 kan
være vejledende ved et forlig om fordeling af forsvarerens salær og andre
udlæg mellem SKAT og den sigtede.
Hvis den sigtede findes skyldig, kan SKAT kun kræve de nødvendige
udgifter, der er medgået til sagens behandling, erstattet hos den
pågældende.
Den sigtede har ikke pligt til at erstatte omkostninger, der er
forårsaget af andres fejl og forsømmelser. Hvis sagsbehandleren
eksempelvis fejlagtigt formulerer en grovere sigtelse, end der er belæg
for, og dette medfører et større udredningsarbejde for forsvareren med den
følge, at sigtelsen ændres i sigtedes favør, vil den sigtede ikke være
forpligtet til at betale den unødige omkostning.
Hvis SKAT ikke har begrænset sigtelsen til en bestemt tilregnelsesgrad
(forsæt eller grov uagtsomhed), og SKATs undersøgelse alene har været
rettet mod det forhold, som bødevedtagelsen angår, skal salæret til den
beskikkede forsvarer bæres af den sigtede, jf.
SKM2004.92.ØLR .
Den sigtede skal afholde omkostningen til den beskikkede forsvarer,
hvis dennes arbejdsopgave har omfattet de rejste forhold og selvom de kun
delvis erkendes af den sigtede, jf.
SKM2005.551.VLR .
Drøftelse med borgeren - efter denne er blevet sigtet, og forsvareren
er blevet beskikket - om regulering af indkomstskatteansættelsen, anses
for en del af straffesagen.
Om forsvarerens indsats i forhold til det opgjorte salær, se
SKM2005.551.VLR .
Det synes at være en forudsætning for at pålægge den sigtede at betale
sagens omkostninger, at sigtede ved vejledningen om forsvarerbistand har
fået underretning om, at han skal betale sagsomkostningerne, hvis han
vedtager en bøde. Se om problematikken i Skat 1999.856 VLD.
Vejledende
takster
Præsidenterne for Vestre- og Østre Landsret har opstillet vejledende
takster pr. 1. november 2005 for salærer til forsvarere i straffesager.
Det fremgår heraf af grundtaksten pr. time er 1.350 kr. eksl. moms.
Salærer forhøjes
med mindst 550 kr. pr. time til forsvarere, der må rejse til
ansvarsforhandlingen. Er der tale om en rejse over længere afstande, må
direkte rejseudgifter yderligere normalt tillægges. Der sker ikke
forhøjelse af salæret, hvis forsvarerbeskikkelsen er betinget af, at
advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for
rejseudgifter.
Hvis forsvareren er fremmødt forgæves, eller ansvarsforhandlingen er
aflyst med dags varsel eller kortere frist, tillægges et salær på 1.000
kr.
For aflysninger med mere end dags varsel tillægges ikke salær. Der
tillægges ikke salær, såfremt det er den pågældende forsvarers egne
forhold, f.eks. egen sygdom eller lignende, der er årsag til
aflysningen.
Hvor samme advokat er forsvarer for flere i samme sag, nedsættes
salæret normalt for hver enkelt tiltalt med ½ til 1/3.
Forsvareren kan
først opgøre sit salær, når bøden er vedtaget. Man må derfor ved
ansvarsforhandlingen, når bøden er meddelt sigtede, opnå enighed med
sigtede om omkostningsfordelingen.
Indvilger sigtede
i helt eller delvist at betale omkostningerne, formuleres en
forligsskrivelse med en tilføjelse om, at størrelsen af udgiften til
forsvareren afventer hans opgørelse af tidsforbrug m.v., og at forliget
forudsætter SKATs godkendelse af opgørelsen. Forliget udsendes til sigtede
sammen med bødeforelægget og skal underskrives af sigtede.
Sagsbehandleren skal anmode forsvareren om en timespecifikation, idet
det kun er den tid, der er anvendt på straffesagen, som er omfattet af
forsvarerbistandsloven. Det skal vurderes, om det opgjorte timeforbrug er
rimelig i forhold til sagens omfang og kompleksitet. Hvis SKAT ikke kan
godkende opgørelsen eller nå til enighed med forsvareren om opgørelsen, må
spørgsmålet om forsvarerens salær afgøres af den ret, der har foretaget
beskikkelsen.
Hovedcentret har udarbejdet en standardblanket til
forlig om omkostninger (blanket 51.053).
Den valgte forsvarers
vederlag
Sigtede kan altid selv skaffe sig bistand af en forsvarer. Dog
vedkommer vederlaget til en valgt forsvarer normalt ikke det
offentlige.
Statens
regreskrav
Efter
retsplejelovens
§ 1008 har en sigtet, der senere findes skyldig, normalt pligt
til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger -
herunder salær til den beskikkede forsvarer. Også denne regel gælder i
administrative skatte- og afgiftsstraffesager, jf. forsvarerbistandslovens
§ 5.
Se TfS 1995.357 ØLK, hvor en erhvervsdrivende havde vedtaget en af
ToldSkat forelagt bøde for overtrædelse af momsloven, men den beskikkede
forsvarer fandt, at honoraret til forsvareren burde udredes af det
offentlige. Både byretten og landsretten fandt det imidlertid mest korrekt
at pålægge den erhvervsdrivende at erstatte omkostningerne ved sagen,
herunder salæret til forsvareren, da den erhvervsdrivende havde vedtaget
bøden, og da den erhvervsdrivende havde bedt om at få beskikket en
forsvarer.
Sagsomkostninger, der pålægges den sigtede eller som vedtages
administrativt, kan inddrives efter retsplejelovens regler om
sagsomkostninger, jf. forsvarerbistandslovens § 4 stk. 2.
SKAT kan således opkræve det beløb, som retten har fastsat
til dækning af sagsomkostninger, og inddrivelse af kravet foretages af
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om straffuldbyrdelse § 91, hvis
beløbet ikke betales inden for de fastlagte frister.
R.4 Straffesagens forberedelse og
undersøgelse
R.4.1 Generelt om forholdet
ansættelsessag/straffesag
Når en sag er oplyst på en sådan måde, at kontrol- eller
ligningsmedarbejderen i skattecentret har grund til at antage, at
den skatte- eller afgiftspligtige har overtrådt told-, skatte-
eller afgiftslovgivningen, skal der tages stilling til, om der skal gøres
strafansvar gældende.
Det er således sagsbehandlerne i kontrol og ligning, der behandler
spørgsmålet om ændring af en afgifts- eller skatteansættelse og foretager
en eventuel ændring, mens den strafferetlige vurdering foretages
af sagsbehandlere i Juridisk Service, som beskæftiger sig med
ansvarssager.
Den strafferetlige vurdering sker enten på grundlag af de
sagsakter, der foreligger, eller på grundlag af de pågældende akter
suppleret med en forhandling med den pågældende, jf. nedenfor om
ansvarsforhandling, afsnit
R.4.4 .
Hvis Juridisk Service beslutter at indlede en
straffesag, gælder der en række rettigheder for personer, der er mistænkt
og sigtet for et strafbart forhold.
Retsplejeloven
indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på at beskytte mistænkte
og sigtede i straffesager. Ligeledes indeholder Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) en række bestemmelser
til
beskyttelse af mistænkte og sigtede.
Endelig har lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsmidler (lov nr. 442 af 9. juni 2004,
retssikkerhedsloven ),
som er trådt i kraft 1. januar 2005, bestemmelser om afgrænsningen mellem
almindelige kontrolsager og straffesager.
R.4.1.1 Sigtelse
Oplysning om
sigtelse
Den praktisk vigtigste bestemmelse i
retsplejeloven
for så vidt angår administrative straffesager inden for told- og
skatteforvaltningens område er bestemmelsen i § 752, stk. 1, der har
følgende ordlyd:
"Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt gøres bekendt
med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Det
skal af rapporten fremgå, at disse regler er iagttaget."
Der er ikke i dansk ret almindelige regler om, hvornår en person skal
anses for sigtet. Dette må vurderes helt konkret med udgangspunkt i de
foreliggende beviser i den enkelte sag.
Når en borger eller virksomhed tilskrives om et forhold, som der findes
grundlag for at sigte vedkommende for, skal det direkte i brevet anføres,
at den pågældende borger eller virksomhed sigtes. Dette sker ved, at det
så præcist, som det er muligt på det pågældende tidspunkt, beskrives, hvad
sigtelsen går ud på. Det vil sige, at det skal anføres, hvilken
overtrædelse (med angivelse af lov og paragrafnummer), hvilken periode
eller hvilket tidspunkt, hvilken beløbsdifference, hvilket unddraget beløb
osv. der er tale om, samt en beskrivelse af overtrædelsen. Det skal
endvidere tilkendegives overfor den pågældende borger eller virksomhed, at
vedkommende som sigtet ikke har pligt til at udtale sig, jf. nedenfor om
forbud mod selvinkriminering.
Yderligere skal tidspunkt for en eventuel ansvarsforhandling oplyses,
og i sager, som kan afgøres administrativt, skal der orienteres om det
forventede afslutningstidspunkt.
Hvis der gennemføres en ansvarsforhandling, dvs. en drøftelse af det
eventuelt ansvarspådragende forhold, med den pågældende borger eller
virksomhed, skal vedkommende som indledning til ansvarsforhandlingen
igen gøres bekendt med sigtelsen og med, at der ikke er pligt til at
udtale sig, jf. nedenfor, afsnit 4.1.1.1.
R.4.1.1.1 Forbud mod
selvinkriminering
Forbud mod
selvinkriminering
Et andet bærende element er selvinkrimineringsforbuddet, som
betyder, at ingen mistænkt eller sigtet er forpligtet til at afgive
sådanne udtalelser og oplysninger mv., at han derved beskylder sig selv
for en forbrydelse.
Retsplejeloven
Dette fremgår af
retsplejelovens
§ 752, stk. 1, hvorefter en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig.
Den sigtede skal udtrykkeligt gøres bekendt med dette, når der rettes
henvendelse til en person, der er mistænkt eller sigtet for overtrædelse
af lovgivningen indenfor told- og skatteforvaltningens område.
I smuglerisager skal retsplejelovens § 752, stk. 1, dog kun iagttages i
relation til udspørgen om smuglerier vedrørende tidligere indrejse, jf.
toldlovens § 23.
EMRK
Hertil slutter sig bestemmelsen i EMRK artikel 6, der handler om "fair
trial", retten til en retfærdig rettergang. EMRK indeholder ikke
udtrykkeligt et selvinkrimineringsforbud, men Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol har imidlertid fastslået, at et forbud mod
selvinkriminering kan udledes af EMRK artikel 6.
Retssikkerhedsloven
Retssikkerhedsloven ,
som er trådt i kraft den 1. januar 2005 indeholder regler om, hvordan
forvaltningen skal optræde ved anvendelsen af tvangsindgreb og
oplysningspligter. Dette er lovens hovedformål, men den indeholder også
bestemmelser om afgrænsningen mellem de forvaltningsretlige indgreb og
strafferetsplejen i lovens §§ 9 og 10. Justitsministeriet har den 22.
december 2004 udgivet en
vejledning om anvendelsen af retssikkerhedsloven.
Retssikkerhedsloven indeholder i § 10 et klart forbud mod
selvinkriminering, som dækker både fysiske og juridiske personer.
En person, der er under konkret mistanke om et strafbart
forhold, har således ikke pligt til at meddele oplysninger om sine
forhold til myndighederne, med mindre det kan udelukkes, at oplysningerne
har betydning for bedømmelsen af den formodede overtrædelse. Dette er en
personlig beskyttelse. Den pågældende behøver ikke at være sigtet, men
skal gives en sigtets rettigheder, når der er formodning om, at en
sigtelse kan blive aktuel.
Trediemands
oplysningspligt
Trediemand har jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2 pligt til at
meddele oplysninger i det omfang oplysningerne alene søges tilvejebragt
til brug for behandling af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, se
afsnit
Q.8.4 om
retssikkerhedsloven og afsnit
P.2.2
om hjemmel til indhentelse af oplysninger fra trediemand.
Samtykke
Sigtede eller en person, der er givet sigtedes rettigheder, kan dog
give samtykke til at afgive oplysninger og samtykke til, at der indhentes
oplysninger hos trediemand til brug for straffesagen. Dette samtykke skal
være skriftligt.
R.4.1.2 Anvendelse af kontrolbeføjelser og
oplysningsmidler
Anvendelse af
kontrolbeføjelser og oplysningsmidler
En forudsætning for at kunne afslutte en række told-, skatte- og
afgiftsstraffesager administrativt er i et vist omfang anvendelse af
oplysninger, der er fremskaffet på grundlag af kontrolbeføjelser og
oplysningsmidler inden for told- og skatteforvaltningens område, i
praksis særligt SKL, afsnit II, §§ 6 - 12 A.
Dette er der intet problem i, sålænge oplysningerne er fremkommet før
det tidspunkt, hvor det overvejes at sigte en skatte- eller
afgiftsyder.
Imidlertid skal told- og skatteforvaltningen være opmærksom
på disse beføjelsers og midlers afgrænsning til de rettigheder, som
retssikkerhedsloven, retsplejeloven og EMRK, her særligt artikel
6, giver personer, der er mistænkt eller sigtet for strafbart forhold,
jf. afsnit 4.1.1.1.
Disse regler er udtryk for straffeprocessuelle grundprincipper, som har
en sådan karakter, at de er ophøjet til egentlige
menneskerettigheder. De har derfor forrang for kontrolbeføjelserne og
oplysningsmidlerne i lovgivningen indenfor told- og
skatteforvaltningens område, som derfor til enhver tid og ubetinget må
vige for reglerne i retsplejeloven og EMRK.
Mistanke om strafbart
forhold
Det fremgår af
retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at tvangsindgreb overfor den
mistænkte med henblik på at
tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter,
alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder
ligeledes tilvejebringelse af tilsvarende oplysninger fra trediemand jf. §
9, stk. 3, se afsnit
Q.7.1 .
Det følger derfor heraf, at told- og
skatteforvaltningens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler ikke må
have karakter af efterforskningsskridt, dvs. anvendes i konfrontation med
en mistænkt. Efterforskningsskridt over for en sigtet skal ske på et
andet grundlag end kontrolbeføjelserne og oplysningsmidlerne, eventuelt må
politiet inddrages med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle
tvangsmidler, fx ransagning.
Sigtede kan dog give samtykke til fravigelse af § 9, stk. 1, og stk. 3,
i retssikkerhedsloven. Samtykket skal gives på et frivilligt, specifikt og
informeret grundlag, og sigtede kan til enhver tid tilbagekalde et
samtykke. Samtykket skal være skriftligt.
I praksis betyder det, at når en sag er overgivet til Juridisk Service
til ansvarsvurdering, så er SKAT afskåret fra at anvende de
tvangsmidler, som er en naturlig del af kontrol- og ligningsprocessen. For
yderligere gennemgang af retssikkerhedslovens bestemmelser henvises til
afsnit Q.
R.4.1.3 Fremme eller berostillelse af klagesag i
forhold til straffesagen
De retningslinier, der er beskrevet i dette afsnit, gælder i alle sager
om unddragelse inden for told- og skatteforvaltningens område.
Klagesag først
I tilfælde, hvor klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten
alene vedrører forhold, der ikke er inddraget under straffesagen,
fortsætter klagesagsbehandlingen og retsforfølgningen i straffesagen
uafhængigt af hinanden.
I
SKM2007.150.VLR havde sagsøger nedlagt påstand om udsættelse af en
civil skattesag,
idet der verserede en straffesag delvist om samme indkomstår, men ikke om
samme skattemæssige disposition (forskellige virksomheder). Sagsøger
gjorde gældende, at han ikke kunne udtale sig i den civile sag under
vidneansvar uden at imkriminere sig selv, hvilket landsretten afviste med
følgende begrundelse: "Hvis A under denne sag ikke ønsker at udtale sig,
eller hvis han udtaler sig om forhold, der tillige er omfattet af
straffesagen, og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder
der ikke prosessuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 305, sammenholdt
med § 344, stk. 2. Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænse sig til,
hvad der vil følge af de almindelige bevisbyrderegler."
Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem,
før straffesagen gennemføres. Dette gælder især:
mindre ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt
klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører
spørgsmål om forståelse af materielle regler
klagesager, hvor opgørelse af kravets størrelse i væsentlig grad
bygger på skøn.
Afbrydelse af strafferetlig
forældelse
I tilfælde, hvor klagesagen fremmes på bekostning af straffesagen,
sendes en eventuel tiltalebegæring først til politimesteren, når den
administrative klagebehandling er gennemført. I de tilfælde, hvor der er
risiko for, at strafansvaret forældes, skal SKAT dog anmode
politimesteren om at sigte den pågældende og i øvrigt stille straffesagen
i bero, indtil der foreligger en afgørelse i klagesagen. Såfremt
straffesagen kan afgøres administrativt, foretager SKAT selv
sigtelsen.
Straffesag først
I følgende tilfælde søges straffesagen dog fremmet uanset klage over
det underliggende spørgsmål om kravet:
hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for
afgørelsen om kravets størrelse
hvor klagesagen overvejende vedrører anvendelse af retsregler, som
ikke frembyder fortolkningsmæssig tvivl
hvor den sigtede er varetægtsfængslet, og fængslingen ønskes
opretholdt indtil domsafsigelsen.
I de tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset klagen,
skal SKAT indstille til klagemyndigheden, at sagsbehandlingen sættes
i bero.
Den sag, der behandles først, jf. foranstående, søges fremmet mest
muligt.
R.4.2 Indledende visitation
Indledende
visitation
Ved afslutningen af en kontrol- eller ligningssag, når alle relevante
skatte-, moms- og afgiftsmæssige reguleringer i forhold til skatteyderen
er gennemført, skal sagsbehandleren i skattecentret overveje, om
borgeren eller virksomheden har overtrådt told-, skatte- eller
afgiftslovgivningen i en sådan grad, at det bør medføre
strafansvar.
Vurderes det at være tilfældet, sorteres disse sager fra med henblik på
en indledende visitation.
Den indledende visitation kan eventuelt afvente fristen for klage over
skatteansættelserne til skatteankenævnet eller Landsskatteretten,
henholdsvis skatteankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse i en
klagesag. Det afhænger af, om der er gode grunde til at starte en
ansvarssag, fx for at afbryde den strafretlige forældelse, jf. ovenfor i
afsnit
R.4.1.3
om retningslinier for, hvornår en klagesag skal fremmes eller berostilles
i forhold til en straffesag.
Den indledende visitation skal foretages i direkte samarbejde med
sagsbehandlerne i skattecentrenes kontrol- og ligningsafdelinger. Formålet
er:
at
sikre, at alt relevant sagsmateriale til beskrivelse og dokumentation af
faktum er til stede,
at
forhåndsvurdere, om en ansvarssag skal gennemføres,
at
frasortere de sager, hvor der ikke kan statueres ansvar,
at
styrke samarbejdet mellem lignings-, kontrol- og ansvarsområderne.
De sager, som udvælges efter ovenstående procedure, journaliseres som
ansvarssager.
Underretning om
ansvarssag
Det kan i agterskrivelsen eller kendelsen meddeles den skattepligtige,
at sagen efterfølgende vil blive ansvarsvurderet.
Hvis sagen drejer sig om overtrædelse af SKL eller en samtidig
overtrædelse af SKL og anden lovgivning indenfor told- og
skatteforvaltningens område, typisk momsloven, og unddragelsen er større
end 50.000 kr. skal borgeren indkaldes til ansvarsforhandling, se afsnit
R.4.4 .
Juridisk Service kan dog undlade at indkalde borgeren til
ansvarsforhandling, hvis det af sagens oplysninger klart fremgår, at sagen
ikke vil kunne afgøres administrativt.
I indkaldelsen til ansvarsforhandlingen sigtes borgeren efter
retsplejelovens regler og har hermed de retsbeskyttelsessgarantier, som en
sigtelse medfører, fx at borgeren ikke er forpligtet til at udtale sig og
har adgang til forsvarerbistand, jf. afsnit
R.4.1.1
og afsnit
R.3 .
I andre ansvarssager inden for told- og skatteforvaltningens område er
der ikke fastsat regler for, at Juridisk Service skal underrette
borgeren om ansvarssagen og indkalde til ansvarsforhandling, og der er
således tale om en konkret vurdering af, om en ansvarsforhandling bør
finde sted, se afsnit
R.4.4.
R.4.3 Fremdrift i ansvarssager
Frister
Der er fastlagt frister for sagsbehandlingstiden i en ansvarssag
hos Juridisk Service.
A.
Borgeren skal som hovedregel være indkaldt til
ansvarsforhandling inden 3 måneder efter, at Juridisk Service har
modtaget ansvarssagen.
B.
Juridisk Service skal have afgjort eller sendt sagen til politiet
med henblik på indbringelse for domstolene i mindst 50 % af
ansvarssagerne inden for 6 måneder.
C.
Juridisk Service skal have afgjort eller sendt sagen til politiet
med henblik på indbringelse for domstolene i mindst 75 % af
ansvarssagerne inden for 12 måneder.
Fristerne i punkt A til C regnes fra den dag, hvor Juridisk
Service modtager sagen fra en anden afdeling i skattecentret.
Sagsbehandlingsplan
Hovedcentret har udarbejdet en sagsbehandlingsplan og et
sagsstyringsskema, som stilles fakultativt til rådighed for
sagsbehandlerne i ansvarssager. Både sagsbehandlingsplan og
sagsstyringsskema journaliseres på den enkelte ansvarssag.
Ved journaliseringen af sagen skal sagsbehandleren gøre sig
overvejelser over tidsforløbet i sagen og udarbejde en
sagsbehandlingsplan, der med dato fastlægger de afgørende
sagsbehandlingsskridt:
Journalisering
Sigtelse
Afslutning
Sagsbehandlingsplanen er en aftale mellem sagsbehandleren og den
ansvarlige chef om den fremtidige sagsgang i en ansvarssag, og den skal
bidrage til at sikre fokus på overholdelse af fremdriften i
ansvarssager.
Sagsstyringsskema
Sagsstyringsskemaet udfyldes løbende af sagsbehandleren med de
realiserede datoer for alle sagsbehandlingsskridt i sagen. Formålet er at
give og dokumentere et detaljeret billede af sagsforløbet.
Ved en eventuel tiltalebegæring kan
sagsstyringsskemaet sammen med sagsbehandlingsplanen fremsendes med sagen,
og således give anklagemyndigheden et detaljeret billede af sagsforløbet
og årsagerne til eventuelle overskridelser af fristerne.
Orientering til
anklagemyndigheden
Såfremt der ikke foreligger en sagsbehandlingsplan og et
sagsstyringsskema, skal der til anklagemyndigheden udarbejdes en tidslinie
over sagens forløb med angivelse af de vigtigste sagsbehandlingsskridt og
redegørelse for, af hvilke grunde en sag eventuelt kan være berostillet,
når sagen har haft en varighed af mere end et år, og sagen resulterer i en
tiltalebegæring.
Vejledningspjece
Både for at give borgeren den bedst mulige forståelse for forløbet i en
straffesag og for at minimere sagsbehandlerens tidsforbrug, er der
udarbejdet en pjece, som kort fortæller om sagsbehandlingen i de
administrative skattestraffesager. Pjecen er tilgængelig på nettet under
punket Vejledninger og pjecer til borgerne,
P. nr. 63 , og skal udsendes sammen med
sigtelsen.
R.4.4 Ansvarsforhandling
Ansvarsforhandling
En ansvarsforhandling bør gennemføres i sager, hvor der er tvivl om
faktum, eller hvor det er vanskeligt at vurdere
tilregnelsesspørgsmålet (forsæt - grov uagtsomhed - simpel uagtsomhed) med
tilstrækkelig sikkerhed alene på grundlag af de akter, der er i sagen.
I sager, hvor overtrædelse af SKL indgår i sagen, kan der typisk være
tvivl om både faktum og tilregnelse.
Hvis en ansvarsforhandling søges gennemført, skal den pågældende
modtage en skriftlig indkaldelse med en sigtelse. Brevet skal indeholde
oplysninger om, hvad sigtelsen går ud på med henvisning til den relevante
bestemmelse og en kort redegørelse for det faktum, der lægges til
grund, samt muligheden for at få en forsvarer beskikket, idet
vejledning herom vedlægges, jf. afsnit
R.3 .
Den
beskikkede forsvarer indkaldes til en eventuel ansvarsforhandling sammen
med den sigtede. En ansvarsforhandling kan under visse betingelser
gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse, selv om den sigtede ønsker
en forsvarer beskikket, jf. afsnit
R.3 .
Ved ansvarsforhandlingens
begyndelse gentages sigtelsen og orienteringen om muligheden for
forsvarerbeskikkelse. Endvidere spørges sigtede, om han er villig til
udtale sig, idet han/hun skal oplyses om, at han/hun ikke har pligt
til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1, og
retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Forklaringsrapport
Den forklaring, som den sigtede har afgivet, skal skrives
ned i en rapport, mens der i referatet foretages interne notater.
Hvis forklaringsrapporten indgår som en del af referatet, skal
forklaringen være skrevet på særskilte ark.
Forklaringsrapporten skal fremtræde i en sådan form, at den eventuelt
kan fremlægges i retten. Alle forklaringsrapporter skal være
maskinskrevne med tydelig angivelse af, hvor og hvornår forhandlingen
har fundet sted, samt hvem der har deltaget i forhandlingen. Klokkeslet
for mødets starttidspunkt og afslutningen, samt eventuelle afbrydelser
undervejs, bør noteres.
Forskrifterne i retsplejelovens § 751 skal efterleves. Rapporten skal
gengive sigtedes forklaring om muligt med egne ord. Det skal ligeledes
fremgå, om bisidder eller forsvarer har bidraget med oplysninger. Selv om
sigtede erkender overtrædelsen, skal de eventuelt undskyldende momenter,
som han/hun anfører, medtages i rapporten. Fonetisk optagelse af
forklaringer må kun finde sted, når den afhørte er gjort bekendt med det.
Sagsbehandleren skal under afhøringen være opmærksom på de bevisregler,
som er beskrevet i afsnit
R.4.2 .
Når forklaringsrapporten
er udarbejdet, sendes den til den sigtede til underskrift. Det skal
fremgå, at den sigtede ikke har pligt til at tiltræde forklaringsrapporten
med sin underskrift, og at den sigtede har mulighed for at komme med
rettelser og tilføjelser til rapporten. Den sigtede skal derfor ikke
rykkes for fremsendelse af rapoorten, hvis den ikke er returneret inden
den den af SKAT fastsatte frist. Der vedlægges en kopi af
forklaringsrapporten til den sigtedes eget brug.
Hvis repræsentanten er
sigtet
Hvis en rådgiver (revisor, advokat) er sigtet for et forhold vedrørende
en klient, skal ansvarsforhandlingen med rådgiveren principielt
foregå uden deltagelse af klienten - uanset om klienten også er sigtet,
eller dette ikke er tilfældet.
Hvis der under en forhandling med en
sigtet og sigtedes rådgiver, der ikke er sigtet, opstår mistanke om, at
rådgiver har begået et strafbart forhold, skal ansvarsforhandlingen
afbrydes, og rådgiver skal sigtes. Vejledning om mulighed for
beskikkelse af forsvarer bør i en sådan situation gentages.
Ansvarsforhandlinger gennemføres herefter
principielt med den skattepligtige og rådgiveren hver for sig, men kan
fortsætte med begge sigtede, såfremt de er indforståede med dette.
R.4.5 Bistand af politiet i efterforskning af
straffesager
Politiet yder bistand til SKAT til efterforskning af
forbrydelser. Positive bestemmelser herom findes i visse skatte- og
afgiftslove samt toldloven, fx SKL § 22, men der antages at gælde
samme retstilstand for de love inden for told- og
skatteforvaltningens område, der ikke indeholder tilsvarende bestemmelser.
Der er ikke fastsat nærmere regler for denne bistand.
Den bistand, der anmodes om efter SKL § 22 m.fl. er primært bistand til
efterforskning og opklaring af en straffesag - i modsætning til bistand
til at overvinde fysiske hindringer for eller fysisk modstand mod
gennemførelse af en kontrol jf. SKL § 6, stk. 6.
Politiets skal anmodes om bistand, når det til sagens oplysning er
nødvendig at gennemføre straffeprocessuelle tvangsmidler efter
retsplejeloven, særligt ransagning, der bl.a. er omtalt
i skattekontrollovens § 19. Ved ransagning kræves som
udgangspunkt en dommerkendelse.
Anmodning om politiets bistand sker i form af et brev, hvori der
nærmere redegøres for, hvad den pågældende er sigtet for, hvad
bistanden nærmere skal bestå i og baggrunden for anmodningen.
SKAT kan bistå politiet i forbindelse med
afhøringer.
R.4.5.1 Ransagning
Ransagning
Ransagning hos den skattepligtige/registreringspligtige kan foretages
af politiet efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 793-800.
Det er en forudsætning herfor, at den pågældende mistænkes for
overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete skatte-eller
afgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.
Anmodning om ransagning fremsættes af SKAT til politiet med
henvisning til bestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov.
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det
virksomhedseftersyn mv., som SKAT med assistance fra politiet
kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i skatte- eller
afgiftslovgivningen:
politiet leder ransagningen
politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig
assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske
hindringer for eftersynet
ransagning kan kun foretages på den pågældendes bopæl og
private gemmer, såfremt det udtrykkeligt fremgår af
ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte
den pågældendes advokats/revisors kontorlokaler
ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af
straffebestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov.
Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der
foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed
forspildes, hvis kendelse skulle afventes.
R.4.5.2 Beslaglæggelse
Beslaglæggelse
Told- og skatteforvaltningens adgang til beslaglæggelse findes i
toldlovens §§ 83 og 84.
Beføjelserne i deres nuværende form blev indføjet i toldlovgivningen på
grundlag af Straffelovrådets betænkning om konfiskation fra 1964, nr.
355.
Toldlovens § 83, stk. 1, lyder: "Varer, der smugles eller forsøges
smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt for
varer, der i strid med § 11, stk. 1-3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget
eller søgt unddraget afgifter, tages i bevaring af told- og
skatteforvaltningen eller af politiet på told- og skatteforvaltningens
vegne. I øvrigt kan indsmuglede varer, eller andre varer, med hensyn til
hvilke told eller afgifter er unddraget eller er søgt unddraget det
offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder
under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse".
Toldlovens § 83, stk. 1, 1.
punktum
Efter § 83, stk. 1, 1. punktum, er der hjemmel til uden retskendelse
for told- og skatteforvaltningen eller politiet på told- og
skatteforvaltningens vegne at tage varer i bevaring, når det drejer
sig om varer, der er fundet under toldkontrol ved ankomst til det danske
toldområde fra 3. lande, eller i forbindelse med forfølgelse af
personer på friske spor, jf. reglerne i toldlovens § 24, stk. 1.
Endvidere er der med virkning fra 1. januar 2004 indføjet en beføjelse
til, at punktafgiftspligtige varer medført af rejsende ved indrejse i det
danske toldområde fra et andet sted i EU´s toldområde, som ikke kan anses
for at være indført til eget brug, vil kunne tilbageholdes til sikkerhed
for betaling af de danske punktafgifter, herunder også mineralolie, som
den rejsende har medført på anden måde end i køretøjets brændstoftank
eller i en egnet reservedunk.
Tilsvarende gælder i en overgangsperiode for tobaksvarer, som rejsende
fra visse nye EU-lande medfører i en mængde ud over den, som kan indføres
afgiftsfrit, og som ikke har været angivet over for told- og
skatteforvaltningen ved indrejsen til det danske toldområde fra et af
de i toldlovens § 11 a, stk. 1, nævnte lande.
Toldlovens § 83, stk. 1, 2.
punktum
Efter § 83, stk. 1, 2. punktum, er der hjemmel til efter retskendelse
(eller tilladelse fra ejeren), at indsmuglede varer eller andre varer, med
hensyn til hvilke told og afgifter er unddraget eller søgt unddraget,
tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under
iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.
Beføjelsen gælder således dels smuglervarer, som er fundet uden for de
i toldlovens § 83, stk. 1. nr. 1, nævnte situationer, dels varer med
hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt
unddraget. Dette kan således også være punktafgiftspligtige varer fra
andre EU-lande, som der ikke er betalt afgifter for her i landet, og som
befinder sig i såvel detailhandelen som andre steder. Det kan også dreje
sig om køretøjer, for hvilke der er indtrådt registreringspligt,
og hvor der ikke er betalt afgifter efter den danske lovgivning derom.
Sager om bevaringtagelse efter toldlovens § 83, stk. 1, 2. punktum,
skal indbringes for domstolene med henblik på beslaglæggelse efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 74 inden 24 timer efter den skete
tilbageholdelse af de pågældende varer, medmindre ejeren eller dennes
repræsentant skriftligt erklærer sig enig i tilbageholdelsen.
Beslaglagte varer
Toldlovens § 83, stk. 3, lyder: "Når skyldige told-, afgifts- og
bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i
bevaring eller beslaglagt, under iagttagelse af de almindelige
indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring eller
beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være berettiget til
varerne.
Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i
hvilken sagen er endelig afgjort, bortsælges de af de statslige told- og
skattemyndigheder ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der
efter told- og skatteforvaltningens skøn er ukurante eller
urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under toldkontrol. Af
det ved auktionen indkomne beløb dækkes først det offentliges omkostninger
ved opbevaring og salg og derefter skyldige told-, afgifts- og bødebeløb
og sagsomkostninger. Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, såfremt
denne melder sig inden forløbet af 3 år efter forløbet af auktionen og
behørigt godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte varer".
Ikke konfiskation
Der er således ikke mulighed for konfiskation af de pågældende varer,
idet ejeren af varerne har krav på udlevering af varerne efter betaling af
told, afgifter, bøde og omkostninger. Hvis de skyldige beløb ikke er
betalt inden 2 måneder, efter at sagen er endelig afgjort, er der mulighed
for at sælge varerne på offentlig auktion.
Såfremt varerne ikke er gode og forsvarlige handelsvarer (eksempelvis
gamle tobaksvarer og ukurante tobaks- og spiritusvarer etc.), kan
disse varer destrueres under toldkontrol. Destruktionen af tobaksvarer
sker i offentlige forbrændingsanlæg, og destruktionen af for eks.
spiritusvarer sker ved tilsætning af vejsalt eller eddikesyre, inden de
enten videresendes til offentlig kemikalieaffaldshåndtering eller bliver
anvendt som hjælpestof ved rensning af kloakaffald på de offentlige
spildevandsanlæg.
Det er i et beskedent omfang, at de i bevaringtagne/beslaglagte
tobaks- og spiritusvarer, som ikke er udleveret efter betaling af de
skyldige beløb, bliver bortsolgt på auktion. I de fleste tilfælde er
tobaksvarerne, når straffesagen er endelig afgjort, blevet så gamle, at de
ikke længere anses som kurante handelsvarer. Det kan for
spiritusvarer fx dreje sig om enkeltflasker, anbrudte emballager og
varer med beskadiget emballage. Der er i enkelte tilfælde med
ejerens godkendelse sket salg af bevaringtagne spiritusvarer til
virksomheder med tax-free salg.
Der er ved auktionssalg af fx spiritus hos told- og
skatteforvaltningen et ansvar for, at der er tale om gode forsvarlige
handelsvarer, og der kan ved store partier spiritus af ukendte fabrikater,
bl. a. på grund af manglende dokumentation for varernes oprindelse og
kvalitet, være en grund til at være tilbageholdende med at sælge varerne
og i stedet destruere disse.
Beslaglæggelse af
befordringsmidler
Toldlovens § 84 lyder således: "Stk. 1.
Befordringsmidler, der har været anvendt til smugling eller forsøg på
smugling eller til befordring af indsmuglede varer i det danske
toldområde, samt befordringsmidler, der har været anvendt i forbindelse
med indførsel af varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1 og 3, samt
§ 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget betaling af afgifter,
kan tilbageholdes af de statslige told- og skattemyndigheder eller af
politiet på de statslige told- og skattemyndigheders vegne.
Tilbageholdelsen ophører, når de told-, afgifts- og bødebeløb og
sagsomkostninger, der er forskyldt af ejeren eller af fører, mandskab
eller andre i tjeneste på befordringsmidlet, er betalt, eller der er
stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter
sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i
befordringsmidlet.
Stk. 2. Ved overtrædelse af § 78, nr. 1-3, finder stk. 1 tilsvarende
anvendelse, når såvel fører som befordringsmidlet er hjemmehørende i
udlandet.
Stk. 3. Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af
tilbageholdelsen finder retsplejelovens § 74 om beslaglæggelse tilsvarende
anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, såfremt det er påkrævet for at
sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde rådighed over
befordringsmidlet under dettes benyttelse ved indsmugling mv. uberettiget
i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske."
Tilbageholdelse af befordringsmidler kan kun ske, såfremt det er
påkrævet for at sikre betaling af de skyldige beløb.
Der kan ske tilbageholdelse af et befordringsmiddel, uanset at ejeren
ikke er bekendt med anvendelsen til smugleri, såfremt den, der havde
rådighed over befordringsmidlet, var berettiget til at være i besiddelse
af det. Muligheden for at tilbageholde befordringsmidlet i nævnte
situation vil således være til stede, men mulighederne for at told-
og skatteforvaltningen kan søge fyldestgørelse ved bortsalg til
dækning for skyldige beløb er i et vidt omfang begrænsede, idet 3.-mands
rettigheder i befordringsmidlet skal respekteres. Tilbageholdelsen vil
således oftest alene have betydning som et pressionsmiddel for at sikre
betalingen af de skyldige beløb.
Tilbageholdelse af skibe efter bestemmelsen vil med udsigt til
indtægtstab ved forsinkelse af skibets planmæssige afsejling oftest
resultere i, at skibets ejer eller dets repræsentant stiller
sikkerhed/deponerer et beløb til dækning af de skyldige beløb i bl.a.
sager, hvor mandskab på skibet har gjort sig skyldig i smugling eller
forsøg på smugling, og den/de pågældende ikke kan eller vil betale.
Der er tillige mulighed for tilbageholdelse af et
befordringsmiddel efter toldlovens § 84, stk. 2, i tilfælde med
bødeikendelser for overtrædelse af toldlovens § 78, stk. 1, nr. 1 -
3, med ordensbøder til udenlandske chauffører for brud eller
fjernelse af forseglinger eller identitetsmærker anbragt af
toldmyndigheder.
Sager om bevaringtagelse efter toldlovens § 84, stk. 1 og 2, skal
indbringes for domstolene med henblik på beslaglæggelse efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 74 inden 24 timer efter den skete
tilbageholdelse af de pågældende varer, medmindre ejeren eller dennes
repræsentant skriftligt erklærer sig enig i tilbageholdelsen.
Beføjelsen til at tilbageholde befordringsmidler efter toldlovens § 84
bør alene udnyttes efter nøje overvejelse, idet der bl.a. for biler
kan være en risiko for, at omkostningerne ved en forsvarlig opbevaring af
befordringsmidlet i en længere periode - uden udsigt til at kunne
realisere det til fordel for statskassen - kan blive ganske betydelige.
Endelig at befordringsmidlet efter lang tids opbevaring kan være i en
sådan stand, at det ikke kan forventes at finde afsætning på en
auktion.
Konfiskation efter
straffelovens § 75
Konfiskation har hidtil ikke fundet sted i sager på told- og
skatteforvaltningens område ved overtrædelse af told- og
afgiftslovgivningen med undtagelse af tilfælde med overtrædelse af
spiritusafgiftslovgivningen ved ulovlig destillation eller afdenaturering,
hvor det anvendte udstyr tages i forvaring/konfiskeres med henblik på
destruktion. Spørgsmålet om konfiskation henhører under domstolene,
men i det omfang den/de pågældende skriftligt erklærer sig indforstået
med, at effekterne destrueres af told- og skatteforvaltningen, vil
konfiskationen dog kunne ske administrativt.
I sager om udryddelsestruede planter og dyr omfattet af
Washingtonkonventionen finder konfiskationer sted på Skov- og
Naturstyrelsens foranledning ved domstolene. Det vil være sager, hvor
der også foreligger overtrædelse af toldlovgivningen ved manglende eller
urigtig angivelse.
Konfiskation med afståelse til statskassen til destruktion finder
sted i sager om varemærkeforfalskning i det omfang det er blevet
fastslået, at de krænker en intellektuel rettighed, der er omfattet af
definationen i forordningens artikel 2 (
Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 ).
Rettighedsindehaveren skal inden 10 arbejdsdage, regnet fra meddelelsen
om suspensionen af frigivelsen af varerne, eller om at varerne
er taget i bevaring, fremsende dokumentation til told- og
skatteforvaltningen for, at der er anlagt sag ved domstolene.
R.5 Sanktioner
R.5.1 Indledning
Administrative
sager
Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en
straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter de
straffesager, hvor sanktionen alene er bøde. Det er:
alle
sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed
alle
sager, hvor der er forsæt til den strafbelagte handling eller
undladelse, men ikke forsæt til unddragelse, fx SKL § 16, stk. 2 eller
ML § 81, stk. 1.
sager,
hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og toldunddragelse,
hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 100.000
kr.
smuglerisager,
hvor overtrædelsen vedrører et unddraget told- og afgiftsbeløb under
15.000 kr. vedrørende erhvervsmæssigt smugleri mv. og 30.000 kr.
vedrørende smugleri mv. af ikke-erhvervsmæssig karakter.
Domstolssager
Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden
for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til
anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene.
Tillægsbøde
I sager om unddragelse af skatter, herunder kildeskat, se
SKM2006.520ØLR og
SKM2006.702.SKAT ,
lønsumsafgift og lov om arbejdsmarkedsbidrag, og moms nedlægges
påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk.
2, svarende til en gang den samlede unddragelse.
I
punktafgiftssager nedlægges der påstand om frihedsstraf samt en
tillægsbøde på halvdelen af den samlede unddragne punktafgift.
Ved
forsøg nedlægges påstand om tillægsbøde svarende til 1/2 gang den
unddragne skat, moms, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift. For andre
afgifter beregnes tillægsbøden som 1/4 af den forsøgte unddragelse.
I
tilfælde hvor frihedsstraf ikke er forskyldt efter skatte- eller
afgiftslovgivningen, men hvor der i forbindelse med overtrædelsen er gjort
brug af falske dokumenter, eller hvor andre straffelovsbestemmelser er
overtrådt (sammenstød, se efterfølgende afsnit),
benyttes ovennævnte satser for tillægsbøder, hvis
anklagemyndigheden nedlægger påstand om ubetinget frihedsstraf.
Såfremt
der indstilles et bestemt bødebeløb, skal bødebeløbet nedrundes til de
nærmeste 1.000 kr.
I
sager, hvor der også indgår forhold, der bedømt alene kunne afgøres
administrativt, skal den forsætlige del af tillægsbøden beregnes som
ovenfor, og den administrative del indgår i tillægsbøden med et beløb
beregnet efter de fastsatte regler for administrative bøder, se
R.5.2.
Eksempel:
Forsætlig skatteunddragelse på 180.000 kr. og grov uagtsom
momsunddragelse på 60.000 kr. Tillægsbøde beregnes således: 180.000 kr. +
(15.000 kr. + 30.000 kr.) = 225.000 kr.
Nedlægger
anklagemyndigheden samlet påstand om betinget frihedsstraf, påstås
tillægsbøden udmålt efter reglerne for administrative bøder, jf.
straffelovens § 50,stk, 2. Der kan ikke idømmes betinget tillægsbøde, se
UfR 2003.349H.
I
sager om unddragelse af told og afgifter i den legale varetrafik nedlægges
der alene påstand om ubetinget frihedsstraf.
Erhvervsmæssigt
smugleri over 15.000 kr. og privat smugleri over 30.000 kr., jf.
toldlovens § 73, stk. 2 og 3, skal ligeledes sendes til anklagemyndigheden
med påstand om ubetinget frihedsstraf samt betaling af det unddragne told-
og afgiftsbeløb jf. toldlovens § 73, stk. 4.
Statsadvokaten
skal orienteres om fremsendelse af tiltalebegæringer i alle sager,
hvor SKAT nedlægger påstand om frihedsstraf.
Sammenstød
Når flere overtrædelser pådømmes samtidig, kaldes dette "sammenstød".
Det betyder, at der udmåles en samlet straf, uanset antallet af
overtrædelser.
Der kan være tale om sammenstød mellem overtrædelser af flere
forskellige love, flere bestemmelser i samme lov eller flere overtrædelser
af samme bestemmelse. Der kan være tale om et samlet handlingsforløb, der
konstituerer en overtrædelse af flere straffebestemmelser og derfor udgør
flere selvstændige strafbare forhold, men der kan også være tale om en
række tidsmæssigt og handlingsmæssigt adskilte forhold, der blot pådømmes
samtidigt.
Når der skal udmåles en samlet straf bliver spørgsmålet, om der først
skal foretages en selvstændig vurdering af straffen for hvert enkelt
forhold, hvorefter disse lægges sammen - dette kaldes fuld kumulation -
eller om der skal udmåles en fællesstraf, der efter omstændighederne
rummer en modereret kumulation. Der er ingen tvivl om, at hovedreglen for
strafudmåling er modereret kumulation. Det fremgår af straffelovens § 88,
og det gælder uden undtagelse ved udmåling af fængselsstraf.
Spørgsmålet er ikke så enkelt, når det drejer sig om bøder. Der er fast
retspraksis for, at der sker fuld kumulation af de takstmæssige
bøder, som udgør normalstraffen for overtrædelser af skatte- og
afgiftslovgivningen. Dette gælder både, når der udmåles tillægsbøde til en
fængselsstraf jf. straffelovens § 50, stk. 2, og i de administrative
bødesager.
I ordensbødesystemet er der taget stilling til en progressiv forhøjelse
i forhold til antal af overtrædelser af samme lov, f.eks. fortløbende
manglende indberetning x antal gange, hvor princippet er modereret
kumulation. I "colalovgivningen" fremgår det eksplicit af de enkelte
straffebestemmelser, at der gælder fuld kumulation, selvom der er tale om
ordensbøder, se
R.5.3
.
;
;
Minimumsgrænser
I sager om forsætlig afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke
bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr.,
og der er tale om en førstegangsovertrædelse. Der er dog ingen
minimumsgrænse for straf i sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens
§ 1, stk. 3, og § 36, stk. 1, (destillation og afdenaturering).
I
sager om grov uagtsom afgifts- og/eller skatteunddragelse, gøres der ikke
bødeansvar gældende, når den samlede unddragne beløb er under 10.000 kr.,
og der er tale om en førstegangsovertrædelse.
Ovennævnte
minimumsgrænser gælder også i sager om unddragelse af told og afgifter i
den legale varetrafik, medens der ikke findes nogen minimumsgrænse i
smuglerisager, herunder sager i rejsegodstrafikken.
Hvis
forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart forsætligt
forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb ikke
overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed,
dvs. at forholdene enten er sket af simpel uagtsomhed og dermed straffrit,
eller af grov uagtsomhed.
R.5.2 Normalbøde
Normalbøder i skatte- og afgiftssager
Ved forsæt til unddragelse i overtrædelse af skatte- og
momslovgivningen, herunder lønsumsafgiftsloven og lov om
arbejdsmarkedsbidrag, men ikke kildeskattesager, fastsættes
bøden normalt til 2 gange den samlede unddragelse. Ved grov uagtsomhed
udgør bøden 1 gang den samlede unddragelse.
Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger 30.000 kr., beregnes
bøden kun som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af
det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.
Der skal anlægges prøvesager ved overtrædelse af
kildeskattelovgivningen med påstand om, at bøden beregnes på tilsvarende
måde, se
SKM2006.702.SKAT .
Normalbøder i andre
afgiftssager
I andre afgiftssager end moms - herfra er
ved forsætlig unddragelse til og med 30.000 kr.: ½ gang det
unddragne afgiftsbeløb
over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr.: 15.000 kr. + 1 gang den
del af det unddragne afgiftsbeløb, som overstiger 30.000 kr.
Ved grov uagtsomhed, fastsættes bøden til halvdelen af de for afgifter
nævnte satser.
Både forsætligt og groft
uagtsomt forhold
Hvis der foreligger både et forsætligt forhold og et groft uagtsomt
forhold ved unddragelse af skatte- og momslovgivningen, foretages
nedsættelsen af normalbøden til halvdelen af de første 30.000 kr.´s
unddragelse, såvel for det beløb, der vedrører det forsætlige forhold, som
for det beløb, der vedrører det groft uagtsomme forhold.
Det betyder, at bødeberegningen i en sag, hvor der er forsætligt er
unddraget 60.000 kr. i fx skat, uagtsomt er unddraget 100.000 kr.
i fx moms, og uagtsom unddraget andre afgifter på 50.000 kr.
bliver:
Forsætlig skatteunddragelse:
30.000 + (2 x 30.000)
=
90.000 kr.
Uagtsom momsunddragelse:
15.000 + 70.000
=
85.000 kr.
Uagtsom afgiftsunddragelse:
(15.000 + 20.000): 2
=
17.500 kr.
I alt:
192.500 kr.
Fuld kumulation
Der er således tale om et takstmæssigt bødesystem med fuld kumulation,
hvor den samlede unddragelse lægges til grund for bødeberegningen.
Nettoprincippet
Ved opgørelse af den samlede unddragelse gælder nettoprincippet. Hvis
manglende indbetaling af afgifter således har ført til en større overskud
til beskatning i virksomheden, skal den skat, som virksomheden skal betale
eller have tilbagebetalt, modregnes i de unddragne afgifter.
Eksempel: Der er unddraget gebyr på udleverede dæk på 389.520 kr.
Unddragelse
389.520
Skattebesparelse
-109.065
Nettounddragelse
280.455
Bødeberegning ved grov uagtsomhed:
1/4 x 30.000
7.500
1/2 x 250.455
125.227
I alt
132.727, afrundes
til 130.000
Sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens § 1, stk. 3, -
destillation og § 36, stk. 1, - afdenaturering
Sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens § 1,
stk. 3, (destillation) og § 36, stk. 1, (afdenaturering) må i
almindelighed karakteriseres som sket med forsæt til afgiftsunddragelse og
medfører således straf efter lovens § 31, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2.
Medmindre den forsætlige unddragelse af spiritus overstiger 100.000 kr.
kan straffesagen søges afgjort ved et bødeforelæg, og den under
R.5.1 .
nævnte bundgrænse på 5.000 kr. ved forsætlige
afgiftsunddragelser omfatter ikke disse sager.
Bødesanktionen i de omhandlede sager er:
2 gange afgiften af den fremstillede spiritus (svarende til
bødesanktionen i smuglerisager).
Der foretages ingen graduering ved 30.000 kr. ved
beregningen af bøder i sager om overtrædelse af
spiritusafgiftsloven.
Normalbøder
i smuglerisager - toldlovens § 73
Ved forsæt til told- og afgiftsunddragelse efter toldlovens § 73, stk.
2 og 3 med indførsel mv. af varer uden angivelse for told- og
skatteforvaltningen - smugleri - gælder følgende:
Højt beskattede varer og andre punktafgiftspligtige varer samt guld- og
sølvvarer og smykker:
2 gange det unddragne told- og afgiftsbeløb samt tilpligtelse af
betaling af told og afgifter, jf. § 73, stk. 4.
Andre varer:
1 gang det unddragne told- og afgiftsbeløb samt tilpligtelse af
betaling af told og afgifter, jf. § 73, stk. 4.
Det skal tilføjes, at ved forsæt og grov uagtsomhed efter toldlovens §
73, stk. 1 - 6, fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under § 73,
stk. 2 og 3, anførte bødesatser. Sager vedrørende forsæt og grov
uagtsomhed kan afsluttes administrativt med en bøde uden hensyn til
størrelsen af de unddragne told og afgiftsbeløb.
Alle sager vedrørende overtrædelse af §§ 74 og 75 afgøres på samme måde
som ovenfor under § 73, stk. 2 og 3, anført.
Normalbøder i toldsager -
toldlovens § 76
I den legale varetrafik med urigtig angivelse til fortoldning beregnes
bøden ved forsæt til told- og afgiftsunddragelse efter toldlovens § 76,
stk. 2, således:
1 gang told, punktafgift og moms, der ikke kan afløftes, og 1/10
gange moms, der kan afløftes.
Ved urigtig angivelse ved indførsel af flyttegods beregnes bøden
således:
2 gange told og afgifter i tilfælde med højt beskattede varer
og andre punktafgiftspligtige varer samt guld- og sølvvarer, smykker og
visse udryddelsestruede dyr og planter
1 gang told og afgifter i tilfælde med andre varer.
Ved urigtig angivelse ved proviantering af fiskerfartøjer beregnes
bøden således:
2 gange told og afgifter i tilfælde med højt beskattede varer og
andre punktafgiftspligtige varer
1 gang told og afgifter i andre tilfælde.
Bøderne fastsættes til halvdelen af de ovenfor anførte bødesatser, hvis
der er handlet groft uagtsomt jf. § 76, stk. 1.
Der foretages ingen graduering ved 30.000 kr. ved
beregningen af bøder i
toldstraffesager.
Fuld kumulation
Der er også i sagerne om overtrædelse af toldloven tale om et
takstmæssigt bødesystem med fuld kumulation, hvor den samlede unddragelse
lægges til grund for bødeberegningen.
Afrunding af
bøder
Udregnet bødebeløb
Afrundet nedad til et med:
fra
500 kr.
til
999 kr.
50 deleligt tal
fra
1.000 kr.
til
2.999 kr.
100 deleligt tal
fra
3.000 kr.
til
9.999 kr.
500 deleligt tal
fra
10.000 kr.
til
19.999 kr.
1.000 deleligt tal
fra
20.000 kr.
til
99.999 kr.
5.000 deleligt tal
fra
100.000 kr.
til
199.999 kr.
10.000 deleligt tal
fra
200.000 kr.
til
25.000 deleligt tal
Nedrunding
Hvis flere love er overtrådt, eksempelvis såvel skattekontrolloven som
momsloven, beregnes bøden med nedrundig for hver lov for sig. En
overtrædelse, der indebærer såvel overtrædelse af momsloven, som lov om
lønsumsafgift og lov om arbejdsmarkedsbidrag, betragtes dog kun som
overtrædelse af en lov.
Fejl til virksomhedens
fordel
Hvis der i sager med afgiftsunddragelse også konstateres fejl til
virksomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der forekommer negative beløb,
der skal modregnes ved opgørelse af nettounddragelsen, skal der ved
beregning af normalbøden tages hensyn hertil.
Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme forhold efter
saldoprincippet, dvs. de negative beløb modregnes i de unddragne beløb,
førend bøden beregnes. Ved forsætlige forhold, evt. kombineret med groft
uagtsomme forhold, beregnes bøden for hvert enkelt forhold, og der
foretages herefter på grundlag af forholdet mellem det negative beløb og
det samlede unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det beregnede
bødebeløb. Simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i beregningen.
R.5.3 Ordensbøder
Ordensbøder
Hvis der ikke indgår opnåelse af eller mulighed for at opnå uberettiget
vinding, eller i tilfælde hvor bevisbyrden ikke kan løftes for unddragelse
over minimumsgrænserne for takstmæssig bøde, er der tale om
overtrædelser af mere ordensmæssig karakter. Disse kan eventuelt straffes
med ordensbøder.
Rigsadvokaturen
har tilladt, at alle ordensbødesatser indenfor SKATs område kan reguleres
efter den økonomiske udvikling i forhold til det tidspunkt, hvor bøden
sidst er justeret. Der er derfor udarbejdet et "ordensbødekatalog" med en
generel justering af taksterne, se
bilag 2 i procesvejledningen.I forbindelse med regeringens fair play
initiativer er der indført en skærpet ordensbøde på 5000 kr.
for første gangs overtrædelse af særlige bestemmelser i en række
punktafgiftslove (chokoladeafgift, emballageafgift, mineralvandsafgift,
øl- og vinafgift, spiritusafgift og tobaksafgift - den såkaldte
"colalovgivning") og af regler om pantmærkning efter
miljøbeskyttelsesloven. I Punktafgiftsvejledningen behandles i afsnit
A.13
de objektive betingelser, der statuerer en overtrædelse af
punktafgiftslovgivningen, og "colalovgivningen" omtales særskilt i afsnit
A.13.2.2 .
Med
virkning fra 1. juli 2006, jf.
lov nr. 408 af 8. maj 2006 , er det fastslået, at bødestraffen ved
flere overtrædelser af
samme lov eller samtidig overtrædelse af flere af de nævnte love kumuleres
fuldt ud, således at den samlede bøde udgør summen af bøderne for hver
overtrædelse. Desuden er SKL § 7 E ændret med virkning fra 1. juli
2006, og der er hjemmel til skærpet ordensbøde for overtrædelse af § 7 E,
jf. § 14, stk. 3, se
R.2.1.1.
R.5.3.1. Bøde for overtrædelse af pålæg om
logbog
Krav om at føre
logbog
I medfør af kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, kan SKAT pålægge en
arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte.
Registreringerne samt tilsvarende registreringer, der sker efter pålæg fra
Arbejdsdirektoratet, skal til enhver tid på begæring forevises
kontrolenheden til brug for kontrollen efter kildeskattelovens § 86.
Kravene til registreringen fremgår af § 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr.
440 af 7. juni 2005 om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn,
beskæftigelse m.v. Registreringen skal være fortløbende dateret og skal
for hver af de beskæftigede indeholde oplysninger om:
·
Navn og cpr.nr.,
·
Hvilken løn, der udbetales, og
·
Start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag.
Sanktioner
Ifølge kildeskattelovens § 74 A straffes den der undlader at følge et
pålæg efter denne lovs § 86 A, stk. 1, eller en begæring efter denne lovs
§ 86 A, stk. 2.
Det strafbare forhold består i, jf. § 86 A,
stk. 1, at den pågældende arbejdsgiver ikke har foretaget korrekt
daglig registrering. og jf. § 86 A, stk. 2, ikke har opfyldt sin pligt til
enhver tid på begæring at fremvise en opdateret logbog. Det strafbare
forhold bortfalder ikke, uanset arbejdsgiveren efterfølgende fremlægger
logbogen.
Straffen er en bøde efter kildeskattelovens
§ 74.
Prøvesager
I sager, som er opstået i forbindelse med SKATs kontrolvirksomhed, skal
arbejdsgiveren skriftligt orienteres om, at sagen vil blive overgivet til
politiet med henblik på, at arbejdsgiveren af domstolene pålægges en
bøde.
SKAT skal sammen med
tiltaleanmodningen fremsende dokumentation for, at arbejdsgiveren er
pålagt at føre logbog samt dokumentation for, at kravet ikke er
efterkommet.
I lighed med
Arbejdsdirektoratet indstiller SKAT til politiet, at der
nedlægges påstand om en bøde på 8 gange den maksimale dagpengesats
for fuldtidsforsikrede medlemmer af arbejdsløshedsforsikringen, nedrundet
til nærmeste hele hundrede kroner, i 2006 en bøde på 5.300 kr. og i
2007 en bøde på 5.400 kr.
;
;
; &nbs
p;
Kumulation
Hver tilsidesættelse af pålæg om at føre logbog kan straffes med en
bøde. Er flere pålæg tilsidesat, kan bøderne sammenlægges (kumuleres),
ligesom de kan kumuleres med bøder for overtrædelse af andre skatte- og
afgiftslove.
R.5.4 Strafnedsættelsesgrunde
R.5.4.1 Strafnedsættelsesgrunde i
straffeloven
Generelt
Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under
iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10. Straffelovens § 80 fastslår, at der ved straffens udmåling skal lægges
vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.
Straffelovens § 82 oplister en række situationer, der i almindelighed skal
indgå som formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse.
Betalingsevne
Bøden kan nedsættes under hensyn til skatte- eller afgiftsyderens
betalingsevne jf. straffelovens § 51, stk. 3, jf. § 80, stk. 2.
Personlige og sociale
forhold
Den kan ligeledes nedsættes under hensyn til gerningsmandens
almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen, samt
hans bevæggrunde til denne, jf. straffelovens § 80, stk. 2. Herunder
falder fx ung alder jr. § 82, nr. 1, og høj alder, jf. § 82, nr. 2.
Der kan også tages hensyn til:
gerningsmandens uddannelse, regnskabsmæssige indsigt samt sociale
stilling,
at der er handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig
misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens
foretagelse, jf. § 82, nr. 4,
eller gerningsmanden, efter den strafbare handling er fuldbyrdet,
har genoprettet eller søgt genoprettet den ved gerningen forvoldte
skade, jf. § 82, nr. 11. Se
SKM 2003.5 VLR , hvor bøden blev nedsat til 1/10 af
normalbøden, da det unddragne beløb var betalt inden sagen blev
foretaget.
når straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort indenfor rimelig
tid, uden dette kan bebrejdes gerningsmanden,
eller der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev
foretaget, at anvendelsen af den sædvanlige straf er unødvendig.
Forsøg og
medvirken
Desuden giver straffelovens § 21, stk. 2, mulighed for strafnedsættelse
ved forsøg, og straffelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., giver mulighed for
strafnedsættelse ved medvirken.
R.5.4.2 Praksis for strafnedsættelse i
bødesager
Strafbortfald ved
selvanmeldelse
Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den
pågældende frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig
tilståelse, jf. § 82, nr. 9.
Ved selvanmeldelse efter denne bestemmelse gøres der ikke ansvar
gældende, såfremt sagen kan afgøres med bøde, jf. straffelovens § 83, jf.
§ 82, nr. 9.
Dvs. at der ikke gøres bødeansvar gældende i sager om grov uagtsomhed -
uanset størrelsen af den unddragne skat eller de unddragne afgifter og i
sager om forsætlig unddragelse, såfremt den samlede unddragelse ikke
overstiger 100.000 kr.
Strafnedsættelse ved
selvanmeldelse
Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar
gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på
indbringelse for domstolene med påstand om betinget frihedsstraf og en
tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, svarende til halvdelen
af de unddragne afgifter og eventuelle skatter.
Hvor forholdet er omfattet af straffelovens § 289, nedlægges der
påstand om ubetinget frihedsstraf samt en tillægsbøde i medfør af
straffelovens § 50, stk. 2, svarende til halvdelen af
unddragelsen.
Status som
selvanmelder
Selvanmelderstatus er udelukket i tilfælde af lovgivning, der har som
konsekvens, at skatte- eller afgiftsunddragelsen opdages.
Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes
selvanmeldelse. Dette vil fx være tilfældet, hvor en virksomhed henvender
sig til told- og skatteforvaltningen forårsaget af kendskab til,
at told- og skatteforvaltningen vil indlede kontrol af den
pågældende branche.
Fejlagtig tro hos den pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.
Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men
altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som
selvanmelder.
Told- og skatteforvaltningen har bevisbyrden for, at henvendelsen
ikke er sket frivillig.
Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller dens
revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til told- og
skatteforvaltningen med anmodning om at efterberigtige fejl, eller
hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en
senere afgifts- eller selvangivelse.
Medvirken til sagens
opklaring
Hvis der ikke er tale om selvanmeldelse, men den skatte- eller
afgiftspligtige har medvirket til sagens opklaring, kan bøden nedsættes
til halvdelen af normalbøden.
Passiv unddragelse,
jf. SKL § 16, stk. 2
Ved overtrædelse af § 16, stk. 2, er normalbøden en tredjedel af
den unddragne skat. Dette gælder både for forsætlige og groft uagtsomme
forhold. Det skal dog vurderes, om overtrædelsen er af mere ordenspræget
karakter. Hvis dette er tilfældet, gøres der ikke ansvar gældende.
Der bør udvises tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende efter
§ 16, stk. 2. Dette gælder særligt i sager, hvor told- og
skatteforvaltningen har haft gode muligheder for umiddelbart at konstatere
fejlen, idet der fx kunne være foretaget en vurdering af de indberettede
oplysninger, der ligger til grund for skatteansættelsen, eller det kunne
være undersøgt om en - efter omstændighederne - stor udbetaling af
overskydende skat var korrekt.
Ansvar for overtrædelse af § 16, stk. 2 bør dog gøres gældende, hvor
forholdet må anses for at have en ikke ringe grovhed. Dette kan især være
tilfældet, hvor det er skatteyderen, der er skyld i den for lave
ansættelse - uden der dog er fuldt bevismæssigt grundlag for at henføre
forholdet til § 16, stk. 3. Ligeledes kan det uanset fejl hos
myndighederne være tilfældet, hvor der er udbetalt stor overskydende skat,
der for skatteyderen burde have fremstået som urigtig.
Let konstaterbar
difference
Hvis differencen vedrører et beløb, der automatisk og landsdækkende
indberettes til skattemyndighederne, rejses der ikke ansvarssag. I andre
tilfælde, hvor differencen er let konstaterbar, vil bøden kunne
nedsættes med en tredjedel.
Forskydnings-
differencer
Ved forskydningsdifferencer, dvs. differencer der er eller vil blive
udlignet i et senere indkomstår, fastsættes bøden normalt
til halvdelen af normalbøden. Forskydningsdifferencer vedrører alene
den skattepligtige indkomst. I afgiftssager behandles spørgsmålet som
uberettiget kredit, se nedenfor.
En påstand fra skatteyder om, at en difference påtænkes selvangivet i
det kommende indkomstår, er naturligvis ikke i sig selv tilstrækkeligt til
at godkende unddragelsen som en forskydningsdifference, hvis påstanden
ikke understøttes af de faktiske omstændigheder. Der rejses kun sag om
forskydningsdifferencer, når følgende betingelser er opfyldt:
differencen overstiger eller har oversteget 30.000 kr.
differencer mellem 30.000 kr. og 200.000 kr. skal udgøre mindst 10%
af den aktiv/passivmasse, som differencen vedrører.
Eksempel 1:
Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen
vedrører, er 175.000 kr. Differencen udgør 20% af aktiv/passivmassen, og
er over 30.000 kr. Der kan rejses ansvarssag.
Eksempel 2:
Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen
vedrører, er 700.000 kr. Differencen udgør kun 5% af aktiv/passivmassen,
så der rejses ikke ansvarssag, selvom differencen er over 30.000 kr.
Eksempel 3:
Differencen er 350.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen
vedrører, er 7.000.000 kr. Differencen overstiger 200.000 kr., og der kan
rejses ansvarssag uanset størrelsen af den aktiv/pasivmasse, differencen
vedrører.
Uberettiget
kredit
Uberettiget kredit er tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at
regulering senere ville have fundet sted, fx hvis det af regnskabet
fremgår, at virksomheden ved opgørelse af afgiften konsekvent har anvendt
betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller hvis
virksomheden i "dårlige perioder" har angivet mindre beløb, og i perioder
med forbedret likviditet har angivet større beløb end afgiftsregnskabet
for de enkelte kontrollerede perioder udviser.
Uberettiget kredit
kan også omfatte angivelse af
A-skat, f.eks. hvor korrekt angivelse først sker ved årets afslutning.
Hvis overtrædelsen er sket forsætligt, kan bøden nedsættes til en
femtedel af normalbøden, og ved grov uagtsomhed til en tiendedel af
normalbøden.
Bøden beregnes ud
fra det på kontroltidspunktet
ikke-berigtigede beløb.
I situationer, hvor
der er systematisk forskydning i
angivelsen omkring angivelsestidspunktet, f.eks. når salgsmoms for måneden
før afregningstidspunktet bogføres i måneden efter afregningstidspunktet,
beregnes bøden af forskelsbeløbene.
Hvis dette fører
til en urimelig lav bøde, kan en
ordensbøde i stedet komme på tale.
Medfører en forsætlig kredittagen et afgiftstab for det offentlige, og
har virksomhedens indehaver måttet indse dette, afgøres sagen som en
egentlig unddragelsessag.
Negativ indkomst
Når den fremførte negative indkomst kan anvendes til modregning,
beregnes bøden ud fra en fiktiv skat på 50% af forhøjelsen.
Enkeltstående
unddragelser
Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af både
regnskabsmæssig og forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter
unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb,
fastsættes til halvdelen af normalbøden.
Engangs-
indtægter
Ved groft uagtsomme overtrædelser, hvor det unddragne beløb er af
betydelig størrelse, og unddragelsen vedrører engangsindtægter, skal bøden
fastsættes således, at der er balance mellem dennes størrelse og
strafværdigheden af handlingen/overtrædelsen. Dvs. der skal ske en efter
omstændighederne både totalt og relativt betydelig nedsættelse af
bøden.
Se TfS 2003, 869 ØLD, hvor bøden bliver nedsat til halvdelen af
normalbøden for grov uagtsom udeholdelse af indtægter fra sag af anparter
fra eget selskab.
Forholdets alder
Hvis der er tale om gamle forhold, kan bøden nedsættes, jf.
straffelovens § 82, nr. 14. Hvis overtrædelserne er mere end 5 år
gamle, nedsættes bøden i almindelighed til halvdelen af
normalbøden.
Ophør af
virksomhedenen
Hvis en virksomhed er ophørt fx i forbindelse med konkurs o.l., og
indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft
uagtsomme sager evt. nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en
vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens
ophør og hans udsigter for fremtiden.
Gernings- mandens
alder
Hvis gerningsmanden er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom
gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt frihedsstraf ikke
kan afsones, kan sagen afsluttes administrativt med en bøde beregnet som
normal forsætsbøde, medmindre der foreligger en overtrædelse af
straffelovens § 289, hvilket er tilfældet, når unddragelsen er over
500.000 kr.
Forsøg
For forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 2, udgør bøden
normalt halvdelen af normalbøden, men dette gælder dog ikke sager
omfattet af toldlovens § 118. Der kan kun straffes for forsøg på
forsætlige overtrædelser, og da der typisk er tale om erklærings- eller
undladelsesforbrydelser, vil det være vanskelig at bevise et forsøgsforsæt
ved en førstegangs overtrædelse. Der straffes derfor typisk kun for
forsøg, når afgifts- eller skatteovertrædelsen forud for forsøget er
fuldbyrdet.
Medvirken
For medvirken, jf. straffelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., udgør
bøden halvdelen af normalbøden. Hvis der er flere indehavere af en
virksomhed, deles normalbøden i almindelighed mellem dem. Det samme gælder
tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker til overtrædelsen. I
smuglerisager, hvor flere i forening har begået overtrædelsen
beregnes dog en normalbøde for hver enkelt på grundlag af
det samlede told- og afgiftsbeløb.
Rådgiveransvar
I sager, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en
konkret vurdering af, hvorledes ansvaret skal fordeles.
Hvis rådgiveren har begået væsentlige fejl, kan grundlaget for at
statuere strafansvar hos den afgifts- eller skattepligtige ofte mangle.
Dette gælder især ansvar for grov uagtsomhed. I de tilfælde, hvor ansvar
alligevel pålægges, kan bøden nedsættes til en halvdel, en tredjedel
eller en fjerdedel af normalbøden i samme omfang, som medansvar placeres
hos rådgiver.
Bøde til rådgiver beregnes ikke takstmæssigt, men er en ordensbøde.
Ordensbødens størrelse fastsættes dog i relation til det underliggende
unddragne beløb, som rådgiveren har medvirkensansvar for. Bøden fastsættes
normalt ikke under 5.000 kr., og der er givet bøder på også 10.000 kr. og
50.000 kr.
R.5.5 Strafskærpelsesgrunde
R.5.5.1 De almindelige sanktioner
Straffeloven indeholder også bestemmelser om strafskærpelse. Den i
praksis vigtigste bestemmelse er straffelovens § 81, nr. 1, hvor det skal
indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er
straffet af betydning for sagen. Der er ikke fastsat tidsmæssige
betingelser for, hvornår en tidligere begået kriminalitet bør tillægges
betydning som en skærpende omstændighed ved udmåling af straf indenfor den
normale strafferamme. Ved anvendelse af skærpede sideramme med hjemmel til
forhøjelse af strafferammen i gentagelsestilfælde er gentagelsesvirkningen
10 år , jf. straffelovens § 84, stk. 3. Der findes ikke skærpede
siderammer i selve skatte-, afgifts- og toldlovgivningen, så fristerne i §
84 finder ikke direkte anvendelse, men de anvendes analogt i de
administrative skatte- og afgiftsstraffesager.
§ 289 i straffeloven er en skærpet sideramme for hele skatte-,
afgifts- og toldlovgivningen, men kravet er ikke, at der er tale om
gentagelse.
Gentagelsesvirkningen for bøder løber fra tidspunktet fra bødens
vedtagelse eller dato for endelig dom med bødestraf, jf. straffelovens §
84, stk. 3. I bødesager, der er afsluttet administrativt, er
gentagelsesvirkningen derfor tidsmæssigt begrænset til 10 år.
Der skal være tale om straf for en ligeartet overtrædelse af skatte-,
afgifts- og toldlovgivningen. "Ligeartet overtrædelse" betyder, at
gerningsindholdet i de enkelte bestemmelser er ligeartet, f.eks. at der er
forsæt til unddragelse. Ved gentagelse af beskedne smuglerier i
rejsegodstrafikken (unddraget told og afgift ikke over 5.000 kr.) forhøjes
normalbøden dog normalt ikke.
Takstmæssig bøde
Det er praksis i sager med takstmæssig bødefastsættelse, at bøden
forhøjes med 25% af normalbøden i gentagelsestilfælde.
Ordensbøde
I sager om ordensbøder er gentagelsesvirkningen forskellig fra
lovkompleks til lovkompleks, se
bilag 2 .
I den såkaldte "colalovgivning" er gentagelsesvirkningen for
bestemmelserne med skærpet ordensbøde på 5.000 kr. en fordobling af bøden
ved andengangs overtrædelser. Ved efterfølgende gentagne overtrædelser er
bødeniveauet endnu ikke fastlagt. men der vil blive nedlagt påstand om
tillæg på 50% af andengangsbøden ved overtrædelse tredie gang, og 50% af
trediegangsbøden ved overtrædelse 4. gang, osv.
Flere tilfælde af
overtrædelse af pålæg om logbog
Der er ikke i lovens forarbejder fremsat overvejelser om fastsættelse
af bøder ved gentagne tilfælde af tilsidesættelse af pålæg om at føre
logbog.
Det vil være passende at følge den praksis, der søges fastlagt i
forbindelse med den såkaldte "colalovgivning" og nedlægge påstand om
dobbelt bøde i andengangstilfælde, tillæg af 50% af andengangsbøden i
tredjegangstilfælde og 50% af trejdegangsbøden i
fjerdegangstilfældene.
Det er domstolene der i den sidste ende fastsætter bødens størrelse.
Dette er endnu ikke sket.
R.5.5.2 Rettighedstab
R.5.5.2.1 Rettighedstab efter straffelovens §
79
Rettighedstab efter
straffelovens § 79
Rettighedstab efter straffelovens § 79 for udøvelse af virksomhed
sker efter dom.
I henhold til straffelovens § 79, stk. 1,
kan den, der udøver virksomhed, som kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse ved dom for strafbart
forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed
eller at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor om udøvelse
af anden virksomhed, jf. § 79, stk. 2. Efter samme regel kan der ske
frakendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller medlem
af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en
forening, som kræver særlig godkendelse, eller en fond
(konkurskarantæne).
Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra den endelige dom,
eller indtil videre. I sidstnævnte tilfælde kan spørgsmålet om
fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed indbringes for retten
efter 5 år, jf. § 79, stk. 3.
Reglen i § 79, stk. 1, om virksomhed, der kræver særlig offentlig
autorisation eller godkendelse, tager bl.a. sigte på virksomhed af
mere betroet karakter, fx advokat, statsautoriseret eller registreret
revisor, læge og apoteker, men kan også omfatte autoriseret gas-
og vandmester, el-installatør, transportvirksomhed etc.
Reglen i § 79, stk. 2, 1. punktum, om frakendelse af retten til at
udøve anden virksomhed end den, hvortil der kræves en særlig offentlig
autorisation eller godkendelse, er begrundet med, at der gennem arten af
den allerede udøvede virksomhed i forbindelse med det nu begåede strafbare
forhold kan være godtgjort en sådan fare ved at lade den pågældende
fortsætte sin hidtidige virksomhed, at der bør være en mulighed for
myndighederne til at gribe ind.
Frakendelsen kan kun ske ved dom, og det vil være en forudsætning for
at frakende den pågældende retten til at udøve virksomhed, at der er en
nærliggende fare for misbrug. Domstolene vil her bl.a. lægge vægt på det
udviste forholds grovhed og den pågældendes hele personlighed.
Reglen i § 79, stk. 2, 1. punktum, kan anvendes på en virksomhed, der
er registreret over for told- og skatteforvaltningen, og som ved dom
findes skyldig i overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
Det bemærkes, at den, der udøver en virksomhed, til hvilken retten er
ham frakendt, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder, jf.
straffelovens § 131 .
Af resocialiseringshensyn m.v. har domstolene hidtil
indskrænket rettighedstabene til et nødvendigt minimum, men har
eksempelvis bragt bestemmelserne i anvendelse over for vin- og
spiritushandlere, automobilhandlere, entreprenører, og over for en
revisor, der til brug for en kreditværdighedsundersøgelse havde medvirket
til udfærdigelsen af en urigtig status.
Det fremgår af straffelovens § 82, nr. 12, at såfremt gerningsmanden
frakendes en af de i § 79 omhandlede rettigheder eller påføres andre
følger, der kan sidestilles med straf, skal dette indgå som en formildende
omstændighed ved fastsættelse af den egentlige straf (fængsel eller
bøde).
R.5.5.2.2 Tab af næringsbrev efter
næringsbrevordningen
Tab af næringsbrev efter
næringsbrevordningen - fødevarebutikker og restaurationer
Loven om næringsbrev til fødevarebutikker , jf. lov nr. 486 af 9. juni
2004,
og
loven om restaurations- og hotelvirksomhed , jf. lov nr. 487 af 9. juni
2004,
indeholder regler om, hvilke betingelser fødevarebutikker og
restaurationer skal opfylde for at få et næringsbrev.
De nye regler er trådt i kraft den 1. juli 2005, og der redegøres
nedenstående kort for disse regler, som udførligt fremgår af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning til myndighederne om
Næringsbrevordningen, der findes på medfølgende
link .
Næringsbrevordningen har følgende formål:
Fødevarebutikker og restaurationer skal fra den 1. juli 2005 være
optaget i et offentligt register - Næringsbasen - i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Ordningen skal sikre, at de, der driver en fødevarebutik eller
restauration, kender til de vigtigste regler om skat og afgifter,
fødevarer og arbejdsmiljøforhold og for restauratører også reglerne om
brandsikkerhed og reglerne i resturationsloven
At give mulighed for, at personer og selskaber, der overtræder de
nævnte lovgivninger gentagne gange eller under skærpende omstændigheder,
kan slettes fra Næringsbasen i en periode, hvor det så ikke vil være
muligt lovligt at drive fødevarebutik eller restauration.
Myndighederne har pligt til at indberette væsentlige lovovertrædelser
inden for deres ressortområde til et register over væsentlige
lovovertrædelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer, og som
kun disse myndigheder har adgang til. Det drejer om overtrædelser begået
efter den 1. juli 2005.
Domstolene kan ved systematiske eller grove overtrædelser af reglerne
frakende fysiske og juridiske personer retten til at drive fødevarebutik
og/eller restauration.
En bøde på 3.000 kr. eller derover samt en frihedsstraf vil som
udgangspunkt være en væsentlig lovovertrædelse, som skal registreres.
Skattecentrenes kontrolenheder skal skriftligt underrette virksomheden
om en mulig indberetning til Registret over væsentlige lovovertrædelser,
når SKAT har konstateret faktiske forhold, der kan føre til straf for en
væsentlig lovovertrædelse.
Skattecentrenes ansvarsenheder skal skriftligt underrette
virksomheden om indberetning til Registret over væsentlige
lovovertrædelser dels ved fremsendelse af bødeforelæg dels i forbindelse
med registrering af overtrædelsen i registret.
De relevante myndigheder kan i forbindelse med deres
kontroludøvelse vedrørende den enkelte virksomhed se i Registret over
væsentlige lovovertrædelser, om der allerede er en række
overtrædelsesforhold indberettet vedrørende den pågældende virksomhed. På
baggrund af tidligere lovovertrædelser sammenholdt med den seneste
konstaterede, skal myndigheden foretage en vurdering af, om
anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe det strafbare
forhold for domstolene med samtidig påstand om frakendelse af retten
til at drive fødevarebutik og/eller restaurationsvirksomhed.
Anklagemyndigheden kan på baggrund af myndighedens anmodning indbringe
sagen for domstolene med henblik på at få rettens afgørelse af, om
virksomheden skal have frakendt retten til at udøve den pågældende
virksomhed. Anklagemyndigheden kan naturligvis afvise at indbringe
spørgsmålet om frakendelse af næringsbrevet for retten, hvis den bedømmer,
at der ikke er mulighed for domfældelse.
Retten til at drive fødevarebutik eller restaurationsvirksomhed kan
frakendes en fysisk person eller en juridisk person ved dom for strafbart
forhold, hvis den tiltalte gentange gange eller under i øvrigt skærpende
omstændigheder har overtrådt lovgivningen vedrørende skatter og afgifter,
fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed eller restaurationsdrift.
Frakendelsen kan også begrænses til et enkelt forretningssted.
På samme måde kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af,
direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab m.v.
Frakendelsen kan ske for en periode fra 1 til 5 år. En
frakendelse i henhold til endelig dom slettes automatisk i registret efter
endt frakendelsesperiode.
I en sag om frakendelse har domstolene mulighed for ved en kendelse
midlertidigt at frakende retten til at drive fødevarebutik eller
restauration, indtil endelig dom er afsagt. Der er således tale om en
frakendelse, der har til formål at sikre, at virksomheden ikke fortsætter
de eventuelt ulovlige aktiviteter under retssagen. Der kan endvidere ved
dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Midlertidig frakendelse ved kendelse har virkning, indtil der er afsagt
dom eller kendelsen ændres, jf. de almindelige strafferetlige regler
derom.
R.5.5.2.3 Ophævelse af forhandlerkontrakter med
Dansk Spil A/S
Ophævelse af
forhandlerkontrakt med Danske Spil A/S
Efter
lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål (lov nr.
325 af
18. maj 2005) kan SKAT videregive oplysninger om en forhandlers
overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen i forbindelse med den
virksomhed, der foregår på forhandlerens forretningssted, jf. Tips- og
lottolovens § 2, stk. 4. Bevillingshaveren, Danske Spil A/S, kan
behandle oplysninger om forhandlerens overtrædelser af skatte- og
afgiftslovgivningen, i det omfang det er nødvendigt til varetagelse af
bevillingshaverens forpligtelser i henhold til bevillingen, jf. Tips- og
lottolovens § 2, stk. 5.
Der er følgende procedure i sager om overtrædelse af skatte- og
afgiftslovgivningen:
Ved told- og skatteforvaltningens udsendelse af bødeforelæg for
overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen angives det i
bødeforelægget, at der vil ske indberetning til Danske Spil
A/S om bødevedtagelsen. I en sag, der skal afgøres ved
domstolene, skal der ved sagens fremsendelse til
anklagemyndigheden ske en tilsvarende underretning til
forhandleren om indberetning til Tipstjenesten i tilfælde af
fældende dom i sagen med bøde eller frihedsstraf.
Danske Spil A/S modtager indberetning og sender en
advarselsskrivelse til den pågældende forhandler, hvoraf det fremgår, at
at gentagne overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen vil kunne
medføre ophævelse af forhandlerkontrakten
Ved overtrædelse nr. 2 af skatte- og
afgiftslovgivningen bliver resultatet af indberetningen til Danske
Spil A/S, at forhandlerkontrakten ophæves, og at forhandleren får en
karensperiode. Det er således først efter 2 år muligt på ny at søge om
at blive forhandler igen.
Det er mellem parterne aftalt, at Danske Spil A/S har 1 uges
behandlingstid.
R.6 Straffesagens afgørelse
I afsnit
R.1
er beskrevet den kompetence, som SKAT har til at afslutte en
skatte-, afgifts- eller toldstraffesag "uden retslig forfølgning" og -
inden for toldloven - til at træffe en foreløbig afgørelse vedrørende bøde
og efterbetaling.
I dette afsnit beskrives det, hvordan de pågældende afgørelser træffes
og føres ud i livet. Endvidere beskrives det, hvad der skal ske, hvis
sagen ikke kan afsluttes uden retslig forfølgning, fordi den
sigtede ikke ønsker at medvirke hertil.
R.6.1 Bødeforelæg
Bødeforelæg
En tilkendegivelse om, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, sker i form af et bødeforelæg, jf.
retsplejelovens
§ 832 om bødeforelæg.
Om bødeforelæg gælder der tilsvarende regler som for tiltalerejsning
efter retsplejelovens regler. I bødeforelægget skal herefter anføres den
pågældendes navn og en beskrivelse af overtrædelsen med angivelse af,
hvilke lovparagraffer der anses overtrådt, jf.
retsplejelovens
§ 834, stk. 1, hvortil § 832, stk. 2, henviser.
Herudover skal det anføres, at sagen principielt skal afgøres ved
domstolene, men at den kan afsluttes uden domstolsbehandling, såfremt den
pågældende erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist at betale den bøde, som er anført i bødeforelægget.
Endelig skal det anføres, at sagen vil blive sendt til politiet med
anmodning om tiltalerejsning ved domstolene, hvis den pågældende ikke
kan tiltræde bødeforelægget.
Et bødeforelæg, der ikke er tiltrådt af den, det retter sig imod, er
ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, idet det ikke skaber ret.
Der kan derfor ikke klages over et bødeforelæg. En borger eller
virksomhed, som ikke kan tiltræde et bødeforelæg, må derfor henvises til
at få sagen afgjort ved domstolene.
Aktindsigt efter afsluttet
straffesag
Når et bødeforelæg er underskrevet af den, som det retter sig imod, er
der tale om en aftale mellem myndigheden og den pågældende. Efter
retsplejelovens § 729 d, stk. 1 har den pågældende ret til aktindsigt
i en afsluttet
straffesag med de begrænsninger, der fremgår af § 729 d, stk. 2 og stk. 3.
Det betyder at interne arbejdsdokumenter er undtaget fra aktindsigt.
Aktindsigten kan desuden begrænses af hensyn til trediemand eller andre
tungtvejende hensyn. Retsplejelovens bestemmelse om partens aktindsigt i
en afsluttet straffesag er mere begunstigende end FVL § 18, hvorfor der
skal tages udgangspunkt i retsplejelovens bestemmelser i behandling af en
anmodning om aktindsigt.
R.6.2 Bødeikendelse i toldsager
Bødeikendelser
I
toldlovens
§ 80, stk. 2, er der omtalt en særlig afgørelsesform til brug i
overtrædelser af toldlovgivningen, der vil kunne afgøres med bøde,
nemlig en "foreløbig afgørelse om bøde og efterbetaling".
Bestemmelsen vedrører ?Personer, der er forhyret med skibe i
udenrigsfart, samt personer, der ikke er bosiddende her i landet?.
Bestemmelsen finder først og fremmest anvendelse i sager om smugleri,
herunder sager om uangivne varer i rejsegodstrafikken.
Meningen med bestemmelsen er, at bødesager med søfolk i udenrigsfart og
personer, der ikke er bosiddende her landet kan finde en hurtig
afslutning, idet bødeikendelsen finder sted sådan, at den personlig
afleveres til den pågældende, som efter modtagelsen af bødeikendelsen har
en frist på 14 dage til overvejelse af, om sagen ønskes indbragt for
domstolene. Sagens indbringelse for retten foretages af told- og
skatteforvaltningen.
Der er ikke lovhjemmel til en administrativ klageadgang til
Landsskatteretten i disse sager vedrørende kravet om betaling af told og
afgifter. Afgørelsen om betaling af told og afgifter og bøde må anses som
en helhed, hvor klagevejen er domstolene.
Den pågældende kan ikke ved at kræve sagen indbragt for domstolene
befri sig fra forpligtelsen til at efterkomme told- og
skatteforvaltningens afgørelse, indtil rettens afgørelse måtte
foreligge.
I sager fra rejsegodstrafikken med personer bosiddende i de
nordiske lande og i EU-landene, som der findes samarbejdsaftaler med, bør
det i sager med uangivne ?andre varer? såsom guldsmykker tilstræbes, at
der ikke anvendes bødeikendelser i tilfælde, hvor der sker tilbageholdelse
af varerne efter reglerne i toldlovens § 83, stk. 1, 1. punktum, til
sikkerhed for betaling af bøde, told og afgifter. Der bør i disse sager
træffes afgørelse om betaling af told og afgifter med klageadgang til
Landsskatteretten, således at fastsættelse af afgifter og sanktion er
adskilt, og at der efterfølgende fremsendes bødeforelæg.
R.6.3 Advarsel
Advarsel
En advarsel er en afgørelse, som anvendes efter en analogi af
retsplejelovens § 900, og tager form af en meddelelse til skatte- eller
afgiftsyderen om, at man har konstateret en overtrædelse af skatte- eller
afgiftslovgivningen, men at der efter omstændighederne ikke vil blive
foretaget yderligere, idet der dog i tilfælde af gentagen overtrædelse vil
blive gjort ansvar gældende.
Afslutning af skatte- afgifts- eller toldstraffesag med advarsel bør
ske efter følgende retningslinier:
Udgangspunktet for at kunne give en advarsel er, at der både med hensyn
til de objektive betingelser og med hensyn til de subjektive betingelser
er realiseret et strafbart forhold. Hvis der i en sådan situation
foreligger ganske særlige omstændigheder, kan der i stedet for straf gives
en advarsel.
Beløbsgrænser
Advarsel kan anvendes i sager, hvor overtrædelsen af told-, skatte- og
afgiftslovgivningen har medført unddragelser, der ligger under de
fastsatte beløbsgrænser på 5.000 kr. i samlet unddragelse for et
forsætligt forhold og 10.000 kr. i samlet unddragelse for et groft
uagtsomt forhold.
SKL § 16, stk. 2
Hvis skatteunddragelsen er under 10.000 kr. for skatteydere, der har
fået tilsendt en fortrykt selvangivelse, eller hvis indkomstdifferencen er
under 20.000 kr. for andre skatteydere, eller strafansvar i øvrigt ikke
findes at burde gøres gældende, afsluttes sagen med en advarsel.
Advarsel anvendes
ikke
Advarsel anvendes ikke ved overtrædelser af ordensmæssig karakter. I
sådanne sager gives der istedet en henstilling, se
R.6.4. ,
hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at give en
ordensbøde.
Hvis beløbsgrænserne overskredet, kan advarsel undlades, når der
foreligger ganske særlige omstændigheder jf. straffelovens § 80, stk. 2,
som taler for, at strafansvar ikke bør gøres gældende, fx hvis den
pågældende er svækket i væsentligt omfang som følge af sygdom,
alderdom eller lignende.
Hvis det allerede fra sagens start ligger klart, at unddragelsen ligger
under de fastsatte beløbsgrænser, kan ansvarsdelen afsluttes helt uden
advarsel.
Formkrav
Advarsel kan gives, selvom overtræderen ikke vil erkende sig skyldig i
det omhandlede forhold, men det er en betingelse, at vedkommende tiltræder
den processuelle fremgangsmåde. Det betyder, at en advarsel ikke kan gives
ensidigt af told- og skattemyndigheden,
og det
nødvendiggør en personlig kontakt med
overtræderen, idet han har ret til at protestere mod at få en
advarsel.
I forbindelse med, at der gives en advarsel, skal der redegøres for,
hvilke objektive og subjektive omstændigheder, der har givet grundlag for
advarslen,
og konsekvensen af,
at advarslen ikke modtages.
Såfremt overtræderen
protesterer mod advarslen, skal
sagen indbringes for retten med påstand om bøde, som fastsættes efter de
sædvanlige regler.
En accepteret advarsel kan ikke påklages til højere administrativ
myndighed, og accepten kan ikke tilbagekaldes.
Virkning ved
gentagelse
Hvis den pågældende efter at have accepteret en advarsel på ny begår
ligeartede overtrædelser, kan der pålægges bøde, selvom det unddragne
beløb ligger under de fastsatte grænser for at gøre strafansvar gældende.
Indtil 2 år efter vil en accepteret advarsel kunne indgå i
tilregnelsesbedømmelsen, hvis den pågældende påny afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger i afgiftsangivelser og selvangivelser m.v.
R.6.4 Henstilling
Henstilling
Hvis betingelserne for at give en advarsel ikke er opfyldt, kan der i
stedet gives en henstilling.
Der kan gives en henstilling, hvis det er konstateret, at der objektivt
set er sket en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen samt
toldloven, men hvor den påkrævede subjektive tilregnelse ikke kan
konstateres eller hvor der alene er tale om overtrædelser af
ordensmæssig karakter. Typisk vil der være tale om situationer,
hvor der er angivet urigtigt, men hvor der ikke foreligger den fornødne
tilregnelse.
I øvrigt kan der gives en henstilling, hvis der er udvist en adfærd,
som bevirker, at der er en konkret risiko for, at der kan blive realiseret
en overtrædelse, men hvor dette kan undgås ved, at den pågældende adfærd
ændres i overensstemmelse med henstillingen. Typisk vil der være tale om
forstadier til urigtig angivelse fx uhensigtigsmæssige
regnskabsrutiner.
Når der gives en henstilling, skal der gives vejledning i, hvordan der
fremover skal forholdes på det pågældende område. Henstillingen skal være
skriftlig, mens vejledningen kan være mundtlig.
Hvis der efter en henstilling sker en overtrædelse af skatte- og
afgiftslovgivningen samt toldloven, vil det have betydning for bedømmelsen
af det nye forhold, at henstillingen ikke er blevet fulgt. I den
forbindelse vil det have særlig betydning for bedømmelsen af
tilregnelsen.
Henstillinger erstatter de tidligere anvendte strafferetlige
indskærpelser.
R.6.5 Domstolsbehandling
Domstolsbehandling
Hvis et bødeforelæg ikke vedtages, eller en bødeikendelse ønskes
indbragt for domstolene, sendes sagen til politiet i form af en
tiltalebegæring, hvori politiet anmodes om at indbringe sagen for
domstolene.
I tiltalebegæringen anmodes politiet om at nedlægge påstand om en bøde
af samme størrelse som bødeforelæggets eller bødeikendelsens udvisende.
Herudover anføres at sagen stadig kan afsluttes administrativt, dvs. uden
domstolsbehandling, såfremt den pågældende ønsker det. Tiltalebegæringen
vedlægges kopi af bødeforelægget/bødeikendelsen samt kopi af sagens akter.
De originale sagsakter skal opbevares indtil der er afsagt endelig dom i
sagen, idet de på forlangende skal kunne forevises i retten.
R.7 Gennemførelse af krav i
straffesager
Skattekrav
I skattestraffesager gennemføres efterbeskatningen som hovedregel i
form af skatteansættelse eller ændring af tidligere skatteansættelse.
Efterbeskatningen foretages, før straffesagen fremmes, herunder før der
fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren.
Hvis der i tilslutning til en tiltale for en berigelsesforbrydelse
efter straffelovens kapitel 28 rejses en subsidiær tiltale efter
skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, anmodes politimesteren om at påstå
tiltalte dømt til at efterbetale de unddragne skatter.
Selskabsskat
Skattekravet medtages dog under straffesagen, hvis sagen vedrører
unddragelse af selskabsskat. I så fald anmodes politimesteren i givet fald
om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet
for de unddragne skatter, hvis der findes grundlag for at rejse tiltalen
mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær eller
-anpartshaver), og det er tvivlsomt om selskabet kan betale skatten.
I disse tilfælde gennemføres også ændring af selskabets indkomst i
form af skatteansættelse. Ændringen foretages, før politimesteren i givet
fald anmodes om at rejse tiltale.
Hvis den ændrede skatteansættelse for selskabet påklages
til Landsskatteretten, afgøres det som beskrevet ovenfor
i afsnit
R.4.1.3
under klagesager, om straffesagen eller klagesagen skal søges
fremmet.
Momskrav
Momstilsvaret fastsættes som hovedregel efter reglerne i
opkrævningslovens § 5 af told- og skattemyndigheden, før straffesagen
fremmes, herunder før der fremsættes begæring om tiltale overfor
politimesteren.
Momskravet medtages under straffesagen, når momsunddragelsen er sket i
et selskab. Politimesteren anmodes om at påstå, at den tiltalte pålægges
solidarisk hæftelse med selskabet for momsen, hvis der findes grundlag for
at rejse tiltale mod den, der ejer eller behersker selskabet
(hovedaktionær/-anpartshaver), og det er tvivlsomt, om selskabet kan
betale momsen. I disse tilfælde opgøres momstilsvar endvidere for
selskabet. Det samme gør sig tilsvarende gældende med punktafgifter.
Hvis ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed, og
tiltalen rettes mod den af parterne, der ikke er registreret som
virksomhedsindehaver, anmodes politimesteren om at påstå, at tiltalte
pålægges solidarisk hæftelse med ægtefællen/samleveren for momsen. I disse
tilfælde opgøres momstilsvar endvidere for den registrerede
virksomhedsindehaver.
Toldkrav
I toldstraffesager fastsættes kravet før straffesagen fremmes, og
kravet medtages som hovedregel ikke i straffesagen. I større
smuglerisager, herunder sager om overtrædelse af straffelovens § 289,
medtages toldkravet dog under straffesagen.
I sager, der afgøres med bødeikendelse, medtages kravet i
bødeikendelsen, jf.
afsnit R.6.2
.
Erstatningskrav
Såfremt tab på et selskab sker som følge af ledelsens (typisk
hovedaktionærens eller hovedanpartshaverens) retsstridige handlinger, vil
hovedaktionæren/anpartshaveren ofte have pådraget sig et erstatningsansvar
for dette tab (hæftelsesgennembrud).
I ansvarssager, hvor der er en eneaktionær/hovedanpartshaver i et
selskab, rettes strafansvaret for selskabets udeholdelse efter praksis mod
vedkommende personligt. I dette tilfælde nedlægges der påstand om
efterbetaling af selskabsskatterne for skatteyderen in solidium med
selskabet.
Såfremt told- og skatteforvaltningen ønsker skatteyder pålagt
erstatningspligt eller solidarisk hæftelse for den unddragne skat/afgift,
anføres dette i tiltalebegæringen.
Det skal hertil bemærkes, at der kan være erstatningsansvar for en
hovedaktionær/anpartshaver for en retstridig handling, ikke kun hvor der
er handlet med forsæt til at unddrage skatter- og eller afgifter, men også
hvor der alene foreligger grov uagtsomhed jf. TfS 2001.215 ØLD, hvor en
direktør og hovedanpartshaver i et selskab og en direktør i en
selskabsfilial begge blev pålagt strafansvar for selskabets
momsunddragelser hidført ved, at filialens momstilsvar ikke var opgjort og
ej heller angivet. Begge de tiltalte blev dømt for grov uagtsomhed.
Samtidig blev begge pålagt en erstatningsretlig medhæftelse for selskabets
unddragne moms.
Bilag
Bilag 1: Uddrag af Retssikkerhedsudvalgets
redegørelse 1996, side 88-93
Vejledningspligt og forhåndsbesked.
Bortset fra områder, hvor
der findes regler, der forpligter myndighederne til at afgive en egentlig
bindende forhåndsbesked, f.eks. lov om bindende forhåndsbesked om
skattespørgsmål, er udgangspunktet, at myndighederne ikke er bundet af en
forhåndsbesked, der er et led i almindelig responderende virksomhed,
hvilket navnlig har praktisk betydning i de tilfælde, hvor
forhåndsbeskeden ville stille modtageren gunstigere end lovgivningen eller
gældende praksis.
Som det fremgår af de nedenfor omtalte domme vil en sådan
forhåndsbesked dog efter omstændighederne blive anset for bindende, efter
synspunkter svarende til, hvornår en forvaltningsakt ikke kan ændres i
bebyrdende retning, hvilket bl.a. beror på, om borgeren har indrettet sig
i tillid til den oprindelige afgørelse.
Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne overhovedet er forpligtede
til at afgive en forhåndsbesked, bortset fra de tilfælde, hvor der findes
særskilt hjemmel for bindende forhåndsbesked. Den eventuelle forpligtelse
afhænger af den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i forvaltningslovens §
7 om myndighedens vejledningspligt, der er en kodifikation af gældende ret
inden forvaltningsloven, og som har følgende ordlyd: "En
forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand
til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens
sagsområde".
Denne vejledningspligt er først og fremmest afhængig af, at der ligger
en konkret henvendelse fra en borger i relation til en afgørelsessag.
Dernæst indebærer bestemmelsen, at en myndighed er forpligtet til at gøre
borgeren opmærksom på de eventuelle bestemmelser, der måtte have betydning
for borgerens særlige retstilling i det konkrete tilfælde, herunder
dispensationsmuligheder. Endvidere indebærer vejledningspligten, at
myndigheden skal oplyse borgeren om hvilke oplysninger, det vil være
relevant at fremlægge under en sags behandling, herunder ved anvendelse af
blanketter m.v., ligesom myndigheden skal vejlede om kompetencespørgsmål
og klagemuligheder. Hvad angår vejledning om egentlig lovfortolkning
antages pligten hertil kun at gælde i det omfang den pågældende myndighed
har afgørelseskompetence i forhold til det af borgeren rejste spørgsmål,
jf. Hans Gammeltoft Hansen m.fl.: Forvaltningsret, s. 259 og Jon Andersen
i Juridisk Grundbog, Bind 4, s. 101. Dette indebærer, at en myndig med
afgørelseskompetence vedrørende den rejste forespørgsel i realiteten er
forpligtet til at afgive en vejledende forhåndsudtalelse om sagens
materielle resultat, i det omfang resultatet beror på lovfortolkning.
Er der derimod tale om en myndighed uden afgørelseskompetence
vedrørende det rejste spørgsmål, vil der ikke være pligt til at vejlede om
sagens materielle udfald.
Domspraksis viser dog, at uanset, om der er tale om tilfælde, hvor
myndigheden har været forpligtet eller ej, vil en klar forhåndsbesked uden
tilknyttet forbehold om, at den har vejledende karakter, efter
omstændighederne, blive tillagt en bindende virkning for myndigheden, hvis
borgeren ville lide tab ved en senere afgørelse, der ikke er i
overensstemmelse med forhåndsbeskeden. Hvis den vejledende forhåndsbesked
ikke kan tillægges bindende virkning, kan der i stedet for eventuelt blive
tale om erstatningsansvar for myndigheden for forkert vejledning. En
forkert vejledning i form af urigtig fortolkning vil dog alene kunne
medføre erstatningsansvar i åbenbare særlige kvalificerede tilfælde, idet
fortolkningstvivl som udgangspunkt ikke antages at kunne være en
erstatningspådragende årsag jf. Poul Andersen: Offentligretligt
erstatningsansvar s. 96 og Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i
Juristen 1976, s. 78.
Er der tale om en sådan åbenbar fejl, at erstatningsansvar kan komme på
tale, vil ansvaret endvidere afhænge af, hvorvidt forhåndsbeskeden er
givet uden forbehold eller fremtræder som vejledende, jf. f.eks. UfR
1985.1061 (H). I denne dom fik en kommune i en 4-3 afgørelse medhold i, at
den ikke var erstatningsansvarlig for en erklæring om, at nogle bygninger,
så vidt det kunne konstateres, var opført i overensstemmelse med gældende
lovgivning, idet der ikke efterfølgende kunne opnås den ønskede
dispensation. Egen skyld vil ligeledes kunne forhindre et
erstatningsansvar, jf. f.eks. dommen UfR 1957.516 (H), refereret nedenfor,
hvor en udtalelse fra et vurderingsråd ikke var bindende ved den senere
vurdering, og hvor der heller ikke var grundlag for erstatningsansvar,
bl.a. fordi det kunne bebrejdes borgeren, at han havde undladt at oplyse
om nogle salgsforhandlinger.
Fra domspraksis kan anføres følgende afgørelser om eventuelle bindende
virkninger af forhåndsbesked som led i responderende virksomhed:
UfR 1937.591 (Ø). En overassistent i Nationalbankens valutakontor
havde telefonisk meddelt en importør, at denne kunne forvente en
indførselstilladelse for tørret frugt fra Grækenland. Importøren
disponerede herefter i tillid hertil, hvorefter valutakontoret senere
afslog at give nævnte tilladelse. Retten gav valutakontoret medhold i,
at forhåndsudtalelsen ikke var bindende, fordi den under hensyn til
overassistentens stilling ikke kunne anses for et forpligtende tilsagn
fra valutakontoret, idet importøren havde måttet forstå, at udtalelsen
ikke indeholdt mere end en oplysning, som overassistenten mente at kunne
give til besvarelse af det til ham stillede spørgsmål.
UfR 1939.1150 (Ø). En borger fik i 1935 et tilsagn fra
Statsministeriet om, at der på nærmere bestemte vilkår kunne gives
tilladelse til efterforskning af olie, gas, salt og andre råstoffer i
undergrunden. Et af vilkårene gik ud på, at såfremt der indenfor en
fastsat frist blev fundet et af de pågældende råstoffer, ville
ministeriet meddele eneretsbevilling til at efterforske alle de nævnte
råstoffer i 50 år. Dette blev efterfølgende bekræftet af
statsministeriet efter anmodning. Efter at have påbegyndt boringer, der
alene resulterede i saltfund, bad borgeren påny Statsministeriet
bekræfte det tidligere tilsagn om, at eneretsbevilling i 50 år alene var
betinget af fund af et råstof. Ministeriet svarede i 1937, at en sådan
eneretsbevilling kun ville omfatte det eller de råstoffer, der rent
faktisk var fundet, jf. § 4, nr. 7 i lov nr. 27 af 19. februar 1932 om
efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmarks undergrund. Uanset
at borgeren gjorde gældende, at omfanget af hans investeringer var
bestemt af tilsagnet fra 1935, fik han ikke medhold i, at han havde krav
på eneretsbevilling til andet end saltindvinding, idet retten under
henvisning til ovennævnte § 4, nr. 7 fastslog, at ministeriet ikke ved
dom kunne tvinges til at opfylde, hvad der ikke havde hjemmel i den om
forholdet gældende lovgivning.
UfR 1948.1237 (H). Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt et skib, der
blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt og senere sank, kunne anses
for omfattet af den dagældende lov om krigsforsikring om løsøre. Ved
landsretsdommen fik Finansministeriet og Forvaltningsnævnet for
Krigsforsikringen af løsøre medhold i, at nævnte lov ikke omfattede det
pågældende skib. Højesteret kom til det modsatte resultat, og begrundede
det med henvisning til nogle afgivne udtalelser fra de pågældende
myndigheder, hvilke udtalelser værftet havde indrettet sig efter. Under
disse omstændigheder blev det endvidere ikke tillagt betydning, at en
lovpligtig anmeldelse om skibet til forvaltningsnævnet var undladt.
UfR 1957.516 (H). En udtalelse fra et vurderingsråd om en
grundværdi, der var foranlediget af en anmodning om en uforbindende
udtalelse fra en borger, blev ikke anset for bindende ved den senere
vurdering, selv om der var disponeret i tillid til udtalelsen. Borgeren
fik heller ikke medhold i et erstatningskrav mod Finansministeriet, selv
om retten lagde til grund, at vurderingsrådet havde begået en fejl ved
ikke at forhøre sig om eventuelle salgsforhandlinger, idet det i lige så
høj grad kunne bebrejdes borgeren, at han ikke af egen drift havde
oplyst vurderingsrådet herom.
UfR 1968.375 (Ø). I forbindelse med påklage af et lejevurderingsråds
afgørelse rettede borgeren telefonisk henvendelse til ankeinstansen,
vurderingsankenævnet, for at få oplyst, hvornår klagen senest skulle
være modtaget. Som følge af fejlinformation fra vurderingsankenævnet
blev klagen modtaget for sent og derfor afvist. Ved dommen blev
vurderingsankenævnet tilpligtet at realitetsbehandle klagen med
henvisning til, at klageren havde disponeret på grundlag af det
telefoniske svar.
UfR 1972.28 (H). En eksportør rettede telefonisk henvendelse til
forstanderen for Statens Plantetilsyn og anmodede om tilladelse til at
genindføre et parti kartofler, der som følge af mistanke om angreb af
ringbakteriose var blevet afvist i England. Forstanderen svarede, at
partiet ved indførsel til Danmark ville blive forlangt destrueret,
hvorfor han rådede til at hælde partiet i havet, hvilket eksportøren
gjorde. Da en forudsætning for statslig dækning af et sådant tab var, at
der var udstedt et lovligt påbud om destruktion, afviste
Landbrugsministeriet at dække tabet, idet betingelserne for udstedelse
af påbud ikke fandtes opfyldt. Ved dommen fik eksportøren med henvisning
til forstanderens tilkendegivelse medhold i, at han skulle stilles på
samme måde, som hvis der var givet et lovligt påbud om destruktion.
UfR 1975.369 (H). En borger købte i 1965 en ubebygget grund, hvor
der var givet tilladelse til helårsbyggeri. I 1969 anmodede borgeren om
en foreløbig byggetilladelse, hvilket kommunen besvarede ved at henholde
sig til den tidligere tilladelse til helårsbyggeri. I februar 1970 søgte
borgeren egentlig byggetilladelse, hvilket blev afslået som følge af en
byudviklingsplan samt bestemmelserne i den fra 1. januar 1970 gældende
by- og landzonelov. Højesteret gav ikke borgeren medhold i, at der
skulle gives tilladelse til byggeriet, fordi den foreløbige
byggetilladelse givet i 1969 ikke kunne sidestilles med en egentlig
byggetilladelse, ligesom borgeren ikke havde foretaget konkrete
dispositioner i henhold til den foreløbige tilladelse i tiden inden
byudviklingsplanen og by- og landzoneloven kunne gøres gældende.
Som antaget ovenfor bekræfter dommene, at en minimumsbetingelse for en
forhåndsbeskeds bindende virkning vil være, at modtageren har disponeret i
tillid til forhåndsbeskeden, ligesom forhåndsbesked må fremtræde uden
forbehold og være entydig. Endvidere vil det være en betingelse, at
modtageren har fremlagt alle tilgængelige relevante oplysninger. Uanset om
disse betingelser er opfyldt, vil en forhåndsbesked, der direkte strider
mod lovregler, normalt ikke kunne tillægges bindende virkning, jf. UfR
1939.1150 (Ø), hvilket er i overensstemmelse med, hvad der gælder om
tilbagekaldelse af forvaltningsakter, jf. ovenfor under 2, litra a. Som
tidligere omtalt kan der i stedet for blive tale om erstatningsansvar.
Endelig må det, ud over det allerede anførte, antages at være en
betingelse for en forhåndsbeskeds bindende virkning, at den har en vis
autoritativ karakter, jf. herved dommen UfR 1937.591 (Ø), hvor der ikke
var tale om bindende virkning, bl.a. under hensyn til, at svaret var
afgivet af en overassistent. Dommen UfR 1972.28 (H), hvor svaret var givet
af forstanderen for Statens Plantetilsyn, fik det modsatte udfald.
Dette krav om en vis autoritativ karakter betyder formentlig også, at
bortset fra tilfælde, hvor en underordnet myndighed har endelig
afgørelseskompetence, vil en forhåndsbesked fortrinsvis kunne have en
bindende virkning, hvis den hidrører fra en overordnet myndighed. Dette
synes i hvert fald at være gældende på skatteområdet, hvor der i en række
domme har været tale om, at en forhåndsudtalelse fra en central myndighed
blev anset for bindende. Dette gælder dommene UfR 1976.658 (H), Medd. fra
SKD 1982, s. 53 og TfS 1994.477 (Ø), medens det i dommene TfS 1985.160 (V)
og TfS 1994.232 (V) er fastslået, at der ikke kan støttes ret på en
forhåndsbesked fra en kommunal ligningsmyndighed, i begge domme bl.a. med
henvisning til de overordnede tilsynsmyndigheders revisionsbeføjelser.
Dommene refereres nærmere i afsnit 3.
Som et særligt tilfælde kan nævnes dommen TfS 1986.161 (Ø), hvor
"forhåndsbeskeden" bestod i den fortrykte lejeværdiberegning på
selvangivelsen, og blev anset for bindende, da skatteyderen havde
indrettet sig i tillid hertil.
I de tilfælde, hvor en forhåndsudtalelse må anses for bindende, kan der
ligesom i tilfælde, hvor en forvaltningsakt ellers ikke kan ændres i
bebyrdende retning, indtræde sådanne bristende forudsætninger at den
bindende virkning bringes til ophør. Det gælder for det første, hvis det
faktiske grundlag ændrer sig væsentligt, ligesom generelle retlige
ændringer, f.eks. lovændringer, og praksisændringer, vil føre til samme
resultat, jf. f.eks. UfR 1973.18 (H), hvor en praksisændring vedrørende
selskabers fradrag for ydelser til stifterne kunne gøres gældende med
fremtidig virkning. Det må dog anses for usikkert, om den tidligere
tilkendegivelse om fradrag overhovedet kunne anses for bindende, jf. P.
Spleths kommentar i UfR 1973 B, s. 174. Dommen omtales nærmere i afsnit 3
og 4. Spørgsmålet er imidlertid, om den bristende forudsætning simpelthen
kan bestå i, at myndigheden eliminerer den bindende virkning for fremtiden
efter varsel herom. Dette vil fortrinsvis kunne ske i tilfælde, hvor
varslet giver borgeren mulighed for på en rimelig måde at kunne indrette
sig efter den ændrede opfattelse, jf. UfR 1980.73 (H) omtalt under 2,
litra a, hvorimod det samme næppe vil være tilfældet, hvis der på grundlag
af den tidligere forhåndsbesked er truffet afgørende dispositioner der
ikke uden væsentligt tab kan ændres, jf. Claus Haagen Jensen og Orla Friis
Jensen i Juristen 1976, s. 76.
Bilag 2: Regulering af ordensbøder - nye
bødesatser
Rigsadvokaturen har tilladt, at der foretages en generel justering af
ordensbødesatserne på SKATs område, således at der sker en regulering i
forhold til den økonomiske udvikling fra det tidspunkt, hvor ordensbøden
sidst er blevet justeret. En del af ordensbøderne er ikke reguleret de
sidste 25-30 år, og af samme grund har anvendelsen af ordensbøder været
begrænset. Det er hensigten, at ordensbøderne igen bliver et egnet
instrument overfor mindre overtrædelser.
Der kan fremover foretages en generel justering af bødetaksterne,
f.eks. hvert 5. år, hvis den almindelige økonomiske udvikling tilsiger
det.
Der gives ordensbøde, når der foreligger en overtrædelse af
ordensforskrifter i lovgivningen, og handlingen eller undladelsen ikke har
medført en unddragelse af skat eller afgift eller det unddragne beløb er
under bagatelgrænsen for den takstmæssige bøde.
Da ordensbøden er en strafferetlig sanktion, skal der foreligge enten
forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med overtrædelsen, og da det er
tidskrævende at foretage en prøvelse af tilregnelsen, kan der i stedet
gives en henstilling første gang, overtrædelsen finder sted. Herefter vil
der mindst foreligge grov uagtsomhed, hvis forholdet gentages.
1.1. Manglende angivelse efter opkrævningslovens § 2, stk. 1 og
2, eller § 9, stk. 1 og 2, jf. § 17, stk. 1. nr. 1
Opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, omfatter alle angivelser - dog
undtaget angivelser efter momslovgivningen - , som skal indsendes til SKAT
vedrørende afregning af skat eller afgifter, og for sen eller manglende
indsendelse kan straffes efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1.
Det er nærliggende, at der sker en harmonisering af ordensbøderne for
manglende angivelser, således at der i alle sager om manglende angivelse,
også efter kildeskattelovens § 57, stk. 1, (opkrævningslovens § 2, stk. 1)
straffes med ordensbøder efter tilsvarende regler som ved manglende
angivelser efter momslovgivningen, se nedenfor.
Dette gælder også angivelser efter punktafgiftslovene, hvor sanktionen
tidligere var en inddragelse af registreringen. Da ordensbøder er en
mildere sanktion end inddragelse af registrering, og da Rigsadvokaturen
har godkendt, at bødesystemet harmoniseres, således at samme form for
overtrædelse mødes med samme sanktion, kan de bødesatser, der er anvendt i
momslovgivningen således finde anvendelse på alle angivelser efter
opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, eller § 9, stk. 1 og 2.
1.2. Momslov (ML) og momsbekendtgørelsen (MB)
I momslovgivningen er der fastsat bødesatser for de forskellige
uregelmæssigheder, der kan forekomme vedrørende angivelsen. Det drejer sig
om momsangivelser efter momsloven og listeoplysninger efter
momsbekendtgørelsen.
1.2.1. Uregistreret virksomhed
- negativt momstilsvar
Paragraf
Beskrivelse
Sanktion
ML § 47, stk. 1, med straf efter § 81, stk. 1, nr. 2
Sager, hvor momstilsvaret i forbindelse med uregistreret
virksomhed opgøres til et negativt beløb
2.000 kr.
1.2.2 For sen afgivelse af
angivelser efter momsloven og momsbekendtgørelsen
Paragraf
Beskrivelse
Sanktion
ML § 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt.,
eller stk. 4, 2. pkt., jf. § 81, stk. 1, nr. 2
MB § 72, jf. § 100, stk. 2, jf. ML § 34 og § 54
(VIES-systemet)
Sager, hvor der er afgivet afgiftsangivelser for sent i 2-3 tæt
på hinanden følgende afgiftsperioder
Sager, hvor der er afgivet listeoplysninger for sent i2-3 tæt på
hinanden følgende perioder
1. gang
1.000 kr.
2. gang
1.500 kr.
3. gang
2.000 kr.
1.2.3. Manglende
angivelser
Paragraf
Beskrivelse
Sanktion
Antal afgiftsperioder
Bøde
ML § 57, jf. § 81, stk. 1, nr. 2
MB § 72, jf. § 100, stk. 2
Manglende momsangivelser *)
Manglende listeoplysninger (VIES-systemet)
1
1
Henstilling, dog nedenfor under manglende
afgiftsregnskab
2 - 3
1.000 kr.
4 - 5
2.000 kr.
6 - 7
3.000 kr.
8 - 9
4.000 kr.
10 - 11
5.000 kr.
12 - 13
6.000 kr.
14 - 15
7.000 kr.
16 - 17
8.000 kr.
18 - 19
9.000 kr.
20 - 25
10.000 kr.
26 - ~
Ikke fastsat
*) Efter
Højesterets dom af 14. juni 1985 om manglende momsangivelser kan
sager med manglende angivelser og foreløbige fastsættelser ikke
behandles som unddragelsessager, medmindre der kan statueres forsæt
til momsunddragelse.
1.3. Manglende eller ufuldstændigt regnskab i
punktafgiftlovene - "colalovgivningen"
I punktafgiftslovgivningen er indført en skærpet ordensbøde, når det
ikke er muligt at konstatere, om afgiften er betalt. Det drejer sig om
mineralvandsafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven,
spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og emballageafgiftsloven. Desuden
er der fastsat en tilsvarende bøde for manglende pantmærkning efter
miljøbeskyttelsesloven, og ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 er fuld
kumulation af bøderne for de enkelte overtrædelser direkte hjemlet i
straffebestemmelserne.
1.3.1. Overtrædelse første
gang
Paragraf
Beskrivelse
Sanktion
Punktafgiftspligtige varer efter
mineralvandsafgiftsloven § 12, stk. 1-5, jf. § 21, stk. 5 og
6,
- chokoladeafgiftsloven § 12 eller 13, stk. 1, jf. § 26, stk. 5
og 6,
- øl- og vinafgiftsloven § 14, stk. 1-8 eller stk. 9, jf. § 25,
stk. 5 og 6,
- spiritusafgiftsloven § 20, stk. 1 eller 4-12, jf. § 31, stk. 5
og 6,
- tobaksafgiftsloven § 18, stk. 1-6 eller 8-11, jf. § 25, stk. 5
og 6,
- emballageafgiftsloven § 9, stk. 1-3 eller 5-7, jf. § 18, stk. 5
og 6
skærpet bøde, hvis det ikke er muligt at konstatere, om der er
betalt afgift efter de enkelte loves bestemmelser.
.
1. gang: 5.000 kr. pr. afgift
2. gang: 10.000 kr. pr. afgift
Fuld kumulation betyder,
at
bøder for flere overtrædelser af samme lov sammenlægges, og
at
bøder for flere overtrædelser af samme lov og af en eller flere andre
skatte- og afgiftslove samt af pantmærkningsordningen sammenlægges.
Eksempel:
En overtrædelse af en af
afgifterne
5.000 kr.
Tre overtrædelser af en af
afgifterne
15.000 kr.
To overtrædelser af en afgift + en
overtrædelse af en anden afgift
15.000 kr.
To overtrædelser af en afgift + en overtrædelse af en anden
afgift + en overtrædelse af pantmærkningsreglerne
20.000 kr.
1.3.2. Overtrædelse anden
gang
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 408 af 8. maj 2006, at bøder i
gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte af bøder for
førstegangstilfælde. Da der foreligger flere domme, hvor der i
gentagelsestilfælde vedrørende overtrædelse af de nævnte love er sket en
fordobling af bøden fra 5.000 kr. til 10.000 kr., er der skabt hjemmel til
at fastsætte administrative bøder svarende til det dobbelte af
førstegangsbøden.
1.3.3. Overtrædelse tredje og fjerde
gang
Der foreligger ikke domspraksis for skærpet bøde i tilfælde, hvor
colalovgivningen er overtrådt tredje eller flere gange. Sager, hvor det er
konstateret, at borgeren har overtrådt colalovene mere end to gange, skal
indbringes for domstolene som prøvesager.
Der skal i tredjegangstilfælde nedlægges påstand om, at bøden
fastsættes til et beløb svarende til andengangsbøden plus 50 % af
andengangsbøden.
I fjerdegangstilfælde skal der nedlægges påstand om, at bøden
fastsættes til et beløb svarende til tredjegangsbøden plus 50 % af
tredjegangsbøden.
1.4. Manglende eller ufuldstændigt regnskab udenfor
punktafgiftslovgivningen
Ved manglende afgiftsregnskab - hvis afgiftsregnskabet ikke er ført,
eller er ufuldstændigt - i forbindelse med en sag om for sen afgivelse af
angivelser, beregnes en supplerende bøde efter tilsvarende regler som ved
for sen afgivelse af momsangivelser eller listeoplysninger, jf. afsnit
1.2., for overtrædelse af MB § 50 med straf efter bekendtgørelsens § 100,
stk. 2.
Den supplerende bøde omfatter også eventuelle overtrædelser af MB § 66,
stk. 1, hvis regnskabsmaterialet ikke er opbevaret, og MB § 50 ved
manglende kasseregnskab og kasseafstemninger.
Der er anlagt prøvesager om ordensbøde for overtrædelse af MB § 50,
hvor det under virksomhedsbesøg er konstateret, at virksomheden ikke
overholder momsbekendtgørelsens regnskabskrav, idet der ikke er dagligt
kasseregnskab med dokumenteret afstemning til likvide beholdninger - der
findes ikke noget revisionsspor. Den mangelfulde regnskabsaflæggelse
umuliggør en kontrol af virksomhedens regnskabsaflæggelse vedrørende
merværdiafgiften og dermed rigtigheden af de angivne afgiftsoplysninger.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at ordensbøden fastsættes
til mindst 5.000 kr. i førstegangstilfælde.
Prøvesagerne er
tabt, da der ikke er hjemmel til at
kræve dagligt kasseregnskab, men blot at det føres jævnligt. Retten lagde
desuden vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at de regnskabsmæssige
mangler havde et omfang, der ville føre til fejlagtig afregning.
Der skal
stadig
anlægges prøvesager
for overtrædelse af reglerne om
forenklede fakturaer og kasseboner, jf. MB § 43, jf. § 100, stk. 2, jf. ML
§ 54, stk. 4. jf. stk.1-3., med påstand om en skærpet ordensbøde på
5.000 kr. i førstegangstilfælde. Bødeniveauet skal i øvrigt følge
"Colalovgivningen".
2.0. Overtrædelse af bestemmelser i
kildeskattebekendtgørelsen
2.1. Bekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006
Den 1. januar 2007 træder en ny kildeskattebekendtgørelse i kraft. Der
er dog overgangsregler, som betyder, at enkelte bestemmelser i den
tidligere bekendtgørelse fortsat er gældende i 2007. Nedenfor
gennemgås de sanktionerede bestemmelser i den nye bekendtgørelse, BKG nr.
1520 af 14. december 2006.
Paragraf
Beskrivelse
Sanktion
§ 15, stk. 1
Manglende tilmelding såvel som manglende anvendelse af told- og
skatteforvaltningens skema ved tilmeldingen
2.000 kr.
§ 15, stk. 2
Manglende eller for sen afmelding. Ændringer skal anmeldes senest
8 dage efter ændringen er indtrådt.
800 kr.
§ 15, stk. 3
Indeholdelsespligtige, som beskæftiger personer, der beskattes
efter kildeskattelovens § 48 B eller har valgt vederlaget beskattet
efter kildeskattelovens § 48 E, skal give meddelelse herom, jf. stk.
1.
- gælder først fra 1. januar 2008
2.000 kr.
§ 25
Om regnskabspligten, og om hvordan regnskabet skal føres
800 kr.
§ 28, stk. 1
Den indeholdelsespligtige skal i regnskabsmaterialet vedr.
A-indkomst og beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. notere
indkomstmodtagerens navn, adresse, CPR-nr. Foreligger der ikke
CPR-nr., noteres indkomstmodtagerens fødselsdato, -måned og
-år.
- gælder først fra 1. januar 2008
800 kr.
§ 28, stk. 2
Den indeholdelsespligtige skal ved ydelse og godskrivning af
A-indkomst give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det ydede
eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten vedrører,
og om størrelsen af det indeholdte skattebeløb. I meddelelsen skal
angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse samt det CVR nr.
eller SE-nr., den indeholdelsespligtige har anvendt ved
indeholdelsen.
800 kr.
§ 29
Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale,
redegørelser og underretninger samt de dertil hørende bilag efter
bekendtgørelsens kapitel 8 (om indbetaling af A-skat samt regnskabs-
og oplysningspligt) i 5 år efter udløbet af det pågældende
kalenderår.
800 kr.
2.2. Tidligere Bekendtgørelse nr. 933 af 19. oktober
2005
Nedenstående sanktionerede bestemmelser er gældende frem til
31.december 2007.
§ 13, stk. 3
Indeholdelsespligtige, som beskæftiger personer, der har valgt
vederlaget beskattet efter Kildeskattelovens § 48 E, skal give
meddelelse herom.
800 kr.
§ 27, stk. 1
Forevises frikort, noteres tillige det maksimale indkomstbeløb,
der kan udbetales uden skattetræk. De foretagne noteringer skal
noteres på frikortet.
800 kr.
§ 27, stk. 2
Skattekort skal opbevares af den indeholdelsespligtige indtil
kalenderårets udløb. Kortet skal dog udleveres til
indkomstmodtageren, hvis ydelse af A-indkomst til den pågældende
ophører.
800 kr.
3.0. Overtrædelse af bestemmelser i
opkrævningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 503 af 15. juni 2003 om opkrævning af skatter og
afgifter mv. indeholder bestemmelser om lønindeholdelse.
Paragraf
Beskrivelse
Sanktion
§ 6, stk. 2
Den indeholdelsespligtige skal samtidig med indeholdelsen give
skyldneren skriftlig meddelelse om størrelsen af det indeholdte
beløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn,
adresse samt det ved indeholdelsen anvendte CVR-nr. eller SE-nr., og
navn og CPR-nr. på skyldneren.
800 kr.
§ 6 stk. 5
Den indeholdelsespligtige skal ved indbetaling til Det fælles
Lønindeholdelsesregister give skriftlig meddelelse om navn, adresse
og CPR-nr. på skyldneren samt om størrelsen af det indeholdte
beløb.
800 kr.
§ 7
Det påhviler den indeholdelsespligtige at besvare skriftlige
forespørgsler fra vedkommende myndighed angående pålæg, der er givet
den pågældende om indeholdelse efter kildeskattelovens § 73.
Besvarelsen skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af
forespørgslen.
800 kr.
4.0. Registreringsafgiftsloven
4.1. Benyttelse af afgiftspligtige køretøjer
Bødetaksterne omfatter hele området for lovens § 27, stk. 1, nr. 3 og
4, og finder anvendelse i tilfælde, hvor der ikke kan antages at foreligge
forsæt til afgiftsunddragelse.
Paragraf
Beskrivelse
Sanktion
§ 27, stk. 1, nr. 3
Anvendelse af et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er
afgiftsberigtiget, eller for hvilket der ikke er meddelt tilladelse
efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1, 7 og 8 og § 3 b, stk. 1
a) ved benyttelse i indtil 1 uge, herunder enkeltstående
tilfælde.
1.500 kr.
b) ved benyttelse i mere end 1 uge, men ikke over 1 måned.
3.000 kr.
c) ved benyttelse i mere end 1 måned, men ikke over 2
måneder.
4.500 kr.
§ 27, stk. 1, nr. 4
Anvendelse af et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for
afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i §
5, stk. 1 - 10 og 12, § 5 a, stk. 1, og § 6, stk. 1, i strid med de
betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen
efter den pågældende bestemmelse
d) ved benyttelse i mere end 2 måneder, men ikke over 3
måneder
7.500 kr.
Hvis benyttelsen af et afgiftspligtigt køretøj ikke har strakt sig over
mere end 3 måneder, hvor registreringsafgiften i praksis ikke anses for
forfalden, rejses der normalt ikke sag om afgiftsunddragelse efter lovens
§ 27, stk. 3, selvom unddragelsen anses for forsætlig. Der pålægges i
stedet en ordensbøde på 7.500 kr.
I gentagelsestilfælde forhøjes bøderne med 25 %.
4.2. Sager om ændring eller fjernelse af stelnumre i
motorkøretøjer
Under forudsætning af, at der ikke er tale om afgiftsunddragelse, kan
sager om autoreparatørers ændring/fjernelse af stelnumre på motorkøretøjer
afgøres administrativt med forelæggelse af en ordensbøde.
Paragraf
Beskrivelse
Sanktion
§ 27, stk. 1, nr. 2, jf. § 24
Sager om autoreparatørers ændring eller
fjernelse af stelnumre i motorkøretøjer
1. gang: 1.000 kr.
2. gang: 2.000 kr.
4.3.
Farvet fyringsolie
Hvis farvet fyringsolie anvendes til andet formål end det er
afgiftsberigtiget efter, kan der efter lov om mineralprodukter gives en
ordensbøde på 2.000 kr., idet bødestørrelsen er fastslået gennem de
anlagte prøvesager.
5.0. Toldlovgivningen
5.1. Toldloven
I sager
om illegal varetrafik - smugleri - efter toldlovens § 73 er der ikke tale
om overtrædelser, som kan straffes med ordensbøde. Ved overtrædelser i den
legale varetrafik, som er omfattet af toldlovens §§ 76 - 79 b, kan der
være tale om ordensforseelser. Nedenfor gennemgås de forseelser, hvor der
kan gives ordensbøder efter toldlovens §§ 76 - 79 b.
Paragraf
Beskrivelse
;
Sanktion
;
;
; &nbs p;
§ 76, stk. 1
Urigtig angivelse til fortoldning, gentagne tilfælde inden for 2
år af simpel uagtsomhed
3.000 kr.
§ 76, stk. 1, jf. § 79 a og § 79 b, jf.
toldbehandlingsbekendtgørelsens § 137, § 139 og § 10
Urigtig angivelse til midlertidigt oplag (MIO) - grov
uagtsomhed
3.000 kr. - 7.000 kr.
§ 76, stk. 1, jf. § 79 a og § 79 jf.
toldbehandlingsbekendtgørelsens § 137, § 139 og § 10
Urigtig angivelse til midlertidigt oplag (MIO), gentagne tilfælde
af simpel uagtsomhed
3.000 kr.
§ 76, stk. 2, jf. stk. 1, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens §
81, stk. 7
Urigtig angivelse ved proviantering af fiskerfartøjer, grov
uagtsomhed eller gentagne tilfælde af simpel uagtsomhed
1.200 kr. - 2.500 kr.
§ 76, stk. 1, jf. § 79 a, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens §
137 og § 76, stk. 2
Chauffører, der foretager urigtige angivelser i tolddeklaration
for lastbiler, grov uagtsomhed eller gentagne tilfælde af simpel
uagtsomhed
1.200 kr.
§ 76, stk. 1, jf. §
79 a og § 79 b, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsen § 137, § 139 og §
46
Registrerede virksomheder mv., der foretager urigtig angivelse i
udførselsangivelser, grov uagtsomhed eller gentagne tilfælde af
simpel uagtsomhed.
(Såfremt der er tale om landbrugsvarer, der udføres mod
eksportrestitution, straffes forholdet af EU-direktoratet efter
bestemmelser i ministeriet for fødevarer, landbrug og
fiskeri)
3.000 kr.
§ 76, stk. 1, jf. § 79 a og § 79 b, jf.
toldbehandlingsbekendtgørelsen § 137 og § 139, jf. § 100, stk. 1,
jf. § 88, stk. 5 eller § 93, stk. 2
Provianteringsvirksomheder mv., der fører mangelfulde eller
urigtige regnskaber, grov uagtsomhed eller gentagne tilfælde af
simpel uagtsomhed
1.200 kr. og derover
§ 76, stk. 1, jf. § 79 a og § 79 b, jf.
toldbehandlingsbekendtgørelsens § 137 og § 139, jf. § 84, stk. 1, og
86, stk. 2
Rederier mv. (færger, ruteskibe mv.), der afgiver urigtige
oplysninger om proviantbeholdning eller om passagertal mv. , grov
uagtsomhed eller gentagne tilfælde af simpel uagtsomhed
1.200 kr. og derover
§ 76, stk. 1, jf. § 79 a, jf. , toldbehandlingsbekendtgørelsen §
137 og § 67, stk. 1 og 2
Skibsførere m.fl., der afgiver urigtig deklaration af
proviantbeholdning i proviantrummet - fejltælling mv. (manko eller
overskud), grov uagtsomhed eller gentagne tilfælde af simpel
uagtsomhed
1.200 kr. og derover
§ 77, stk. 1, nr. 1
Virksomheder, der udsteder urigtige oprindelsesdokumenter
3.000 kr. og derover
§ 77, stk. 1, nr. 2
Den der afgiver urigtige oplysninger eller beviser for at opnå
told- og skatteforvaltningens eller autoriserede organisationers
bistand i forbindelse med udstedelsen af de i § 61 og § 63 nævnte
dokumenter
3.000 kr.
§ 78
Den, der fjerner eller foretager eller forårsager brud på
forsegling eller identitetsmærke eller gør disse uvirksomme, samt
undlader at opfylde en pligt til at frembyde varer, der er under
forsegling, for told- og skatteforvaltningen
3.000 kr. og derover
§ 79, stk. 1, nr. 1, jf. § 17. stk. 1, 1. pkt.
Den, eksempelvis skibsførere og chauffører, der undlader at give
oplysning om et befordringsmiddel, dets besætning, passagerer og
disses registrerede bagage samt ladning
1.200 kr.
§ 79, stk. 1, nr. 1, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt.
Skibsførere m.fl., der afgiver urigtige oplysninger om rum og
gemmer i skibe, fly eller befordringsmidler
1.200 kr. og derover
§ 79, stk. 1, nr. 1, jf. § 62, stk. 1
Virksomheder der undlader at afgive oplysninger i forbindelse med
værdiundersøgelse eller verifikation af varecertifikater
3.000 kr.
§ 79, stk. 1, nr. 2, jf. § 17, stk. 1, 2. pkt.
Skibsførere m.fl. der undlader at efter komme påbud om at påvise,
åbne eller afdække adgange til last, rum og gemmer.
1.200 kr.
§ 79, stk. 1, nr. 3, jf. § 18, stk. 1
Skibsførere, der undlader at foretage anmeldelse ved skibets
ankomst og afsejling (handelsskibe, fiskerfartøjer mv.) fra et andet
sted i EU's toldområde
800 kr.
§ 79, stk. 1, nr. 3, jf. § 18, stk. 1, og § 79 a, jf.
toldbehandlingsbekendtgørelsens § 137, jf. § 76, stk. 2
Førere af befordringsmidler, der ved ankomst til toldområdet fra
et tredjeland og før afgang fra toldområdet til tredjeland undlader
at anmelde sig for told- og skatteforvaltningen (standse op
for toldkontrol)
1.200 kr.
§ 79, stk. 1, nr. 4, jf. Kommis-sionens forordning (EØF) nr.
2454/93 af 2. juli 1993, artikel 218, stk. 1, og toldlovens § 79 a,
jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens § 137, jf. § 32, stk. 1
Undlader at fremlægge forskriftsmæssig værdidokumentation i
forbindelse med fortoldning
3.000 kr.
5.2. Bekendtgørelse om
toldbehandling.
Som følge af moderniseringen af toldarbejdet pr. 1. januar 1995, der
medførte, at erhvervslivet kan anvende forenklet toldbehandling ved import
og eksport af varer, udsendte Told- og Skattestyrelsen den 19. januar 1996
et TS-cirkulære 1996-3 om overtrædelse af toldlovgivningen - ændring af
sanktionspraksis.
Det fremgår af cirkulæret, at der kan straffes med bøder på mindst
2.000 kr. og højst 5.000 kr. pr. overtrædelse ved overtrædelse af §§ 19-40
i Skatteministeriets dagældende
toldbehandlingsbekendtgørelse nr. 1172 af 12. oktober 1994,
vedkommende artikler i Rådets
forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en
EF-toldkodeks samt Kommissionens
forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse
gennemførelsesbestemmelser til rådets forordning.
Det fremgår tillige, at bøderne finder anvendelse såvel i forbindelse
med den forenklede procedure som i forbindelse med virksomheder, der
anvender normalproceduren.
Som følge af, at der efterfølgende er udstedt en ny
toldbehandlingsbekendtgørelse med en ændret opdeling, meddelte Styrelsen
ved Intern Meddelelse af 5. januar 2001, at cirkulærets takster finder
anvendelse på alle ordensmæssige overtrædelser af bestemmelser i
toldbehandlingsbekendtgørelsen.
Jf. bekendtgørelsens § 137, stk. 1, kan visse overtrædelser af
bekendtgørelsen straffes efter toldlovens bestemmelser, og i § 137, stk. 2
er der hjemmel til at straffe alle andre overtrædelser af bekendtgørelsen
med bøde.
Bøderne jf. Bkg. § 137, stk. 2, vil under hensyn til den almindelige
økonomiske udvikling siden 1996 efter oprunding kunne fastsættes til
mindst 3.000 kr. og højest 7.000 kr. mod hidtil mindst 2.000 kr. og højest
5.000 kr. pr. overtrædelse. Ved fastsættelse af bødestørrelsen skal det
indgå i overvejelserne, om der er tale om førstegangstilfælde eller
gentagelsestilfælde, overtrædelsens karakter og størrelsen af et eventuelt
unddraget beløb.
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 R. STRAFFEPROCES Retsinformation · 5. februar 2008
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager EU-lovgivning · 9. marts 2016
- Straffesag og klagesag om samme forhold - justering af praksis - styresignal Retsinformation · 25. september 2024
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, arbejdsmarkedsfondsloven, toldloven og en række afgiftslove Retsinformation · 1. juni 1999
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008