Spring til indhold

Retsinformation

LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 J STRAFFEBESTEMMELSER

STV nr 20119 af 01/01/2003Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lønsumsafgiftsvejledningen 2003 - 2

J

Straffebestemmelser

J.1 Generelle bemærkninger

Forudsætningen for straf efter lønsumsafgiftsloven er, at straffelovens

almindelige betingelser er opfyldt. Det gælder særligt

strafbarhedsbetingelserne.

Straffebestemmelserne i lønsumsafgiftsloven er tæt forbundet med de

øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen, momsloven og andre

afgiftslove, og hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft

uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for

afgiftskontrollen, og dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse

af oplysninger for afgiftskontrollen.

Det er kun den forsætlige eller groft uagtsomme handlemåde der er

strafbar.

J.2 Straffeområdet - § 18

Lønsumsafgiftslovens § 18 er formuleret som en generel

straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for lovens

område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller

vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen

falder blandt andet unddragelse af lønsumsafgift som følge af urigtige

angivelser, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.

Der er bødestraf for at overtræde følgende forpligtigelser, der er

omfattet af § 18, stk. 1, nr. 2:

§ 2, stk. 1 Registreringspligt af afgiftspligtige virksomheder hvis

afgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr.

§ 3, stk. 2 Anmeldelsespligt senest 8 dage før virksomheden påbegyndes,

samt pligt til at anmelde ændringer i registreringsforholdende senest 8

dage efter, at ændringen er sket.

§ 3, stk. 3 Pligt til at lade udenlandske virksomheder registrere ved

Læs alt

en person der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har

fast forretningssted her i landet.

§ 6 a, stk. 2 Pligt for virkomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter

§ 4, stk. 1, til efter udløbet af hver afgiftsperiode at angive

virksomhedens lønsum og afgiftens størrelse - er siden den 1. januar 2001

nærmere udmøntet i opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2.

§ 6 b, stk. 2 Pligt til for personligt ejede virksomheder at angive

afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse til told- og

skatteregionen senest den 15. august, der følger mindst 5 måneder

efter indkomstårets udløb. Angivelsen skal være underskrevet af den

ansvarlige ledelse.

§ 6 b, stk. 3 Pligt til for andre virksomheder end personligt ejede at

angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse til told- og

skatteregionen senest den 15. i den ottende måned efter udløbet af den

måned, hvori indkomståret udløber. Angivelsen skal være underskrevet af

den ansvarlige ledelse.

§ 10, stk. 2 Pligt til for arvingerne eller bobestyreren i et dødsbo at

foretage angivelse efter § 6, stk. 2, eller § 6 a, stk. 2 for perioden fra

afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Denne angivelse skal

foretages senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama efter § 81 i lov

om skifte af dødsboer.

§ 14, stk. 2 Pligt til for virksomheden at være told- og skatteregionen

behjælpelige ved eftersyn af virksomhedens lokaler.

§ 14, stk. 3 Pligt til efter anmodning fra told- og skatteregionen at

indsende eller udlevere materiale til regionen.

§ 15, stk. 3, 2. pkt. Pligt til efter anmodning at give

skattemyndighederne oplysninger, der er af betydning for kontrollen med

opkrævede afgiftsbeløb, og som er indhentet i forbindelse med den

skattemæssige kontrol.

§ 21, stk. 2 Pligt til i forbindelse med lønsumsafgiftslovens

ikrafttræden den 1. juli 1990 at anmelde virksomheden til registrering

senest den 1. juni 1990.

Overtrædelse af fastsatte

forskrifter - § 18, stk. 2

I forskrifter, der er udstedt i medfør af lønsumsafgiftsloven, kan der

fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed

overtræder bestemmelserne i forskrifterne, medmindre højere straf er

forskyldt efter lovens § 18, stk. 3.

I § 10 i bekendtgørelsen har ministeren fastsat reglerne om bøde for

den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en række af

bestemmelserne i bekendtgørelsen. Det drejer sig om følgende forhold:

§ 1, stk. 3, 3. pkt. Undlader at give meddelelse om, at virksomheden

ønsker at benytte sig af muligheden for opdeling af aktiviteter.

§ 2, stk. 3 Undlader at anmelde over for regionen, at der er sket

ændringer, som indebærer, at virksomhedens afregningsform ændres.

§ 3, stk. 1, 2. pkt. Undlader at medregne løn til ansatte, som er

beskæftiget i filialer m.v. i udlandet, for hvilke virksomheden betaler

ATP-bidrag.

§ 7 Undlader at føre regnskabet som angivet i § 7.

§ 8, stk. 1 Undlader at føre regnskabet, inden angivelsen

indsendes.

§ 9, stk. 1 Undlader at opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter

udløbet af et regnskabsår.

Desuden straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et pålæg om

at føre sektorregnskab efter § 4, stk. 4, 2. pkt., eller et pålæg om, at

ajourføre virksomhedens bogføring for opgørelsesperioder, for hvilke

fristen for indsendelse af angivelsen er overskredet, jf. § 8, stk. 2.

Bestemmelserne i lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 4,

(bødeansvar for juridiske personer) finder tilsvarende

anvendelse.

Forsætlig overtrædelse - § 18,

stk. 3

Den, der overtræder ovennævnte bestemmelser med forsæt til at unddrage

statskassen afgift straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Bødeansvar for juridiske

personer - §18, stk. 4

Bestemmelsen om bødeansvar for juridiske personer (selskaber mv.) blev

ændret på grund af en ændring i straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af

8. december 1997 med senere ændringer), som medførte, at der heri

blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar.

Begrundelsen for bødeansvar for juridiske personer kan primært findes i

behovet for at lægge bøde dér, hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.

For at en juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden

for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan

tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer, eller

den juridiske person som sådan. Der er således ikke tale om et objektivt

ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person,

som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er

dog ikke et krav, at den person, der rent faktisk har begået forholdet,

altid skal identificeres.

Bestemmelsen om bødeansvar for juridiske personer udelukker ikke, at

der samtidig gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige

fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling.

Juridiske personer kan alene ifalde bødestraf og forvandlingsstraf kan

ikke anvendes.

J.3 Sanktioner

J.3.1 Generelt

Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en

straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter:

alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed

sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og

toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke

overstiger 100.000 kr.

I sager om forsætlig afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke

bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr.,

og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

I sager om grov uagtsom afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der

ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 10.000

kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

Hvis forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart

forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb

ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om

uagtsomhed, dvs. at forholdene enten er sket af simpel uagtsomhed og

dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed.

Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden

for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til

anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene. Der

nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens §

50, stk. 2, i lønsumsafgifts- og/eller skattesager svarende til én gang

den samlede forsætlige unddragelse.

Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og selskabets ledelse

(f.eks. direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig afgiftsunddragelse,

og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet afgørelse i

straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personligt

erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige

erstatningsregler.

J.3.2 Normalbøder

Forsæt til

afgiftsunddragelse

Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse,

beregnes bøden således:

Til og med 30.000 kr.:

1 gang det unddragne

afgiftsbeløb

Over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr.:

30.000 kr. + 2

gange den del af det unddragne afgiftsbeløb som overstiger 30.000

kr.

Grov uagtsomhed

Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed,

fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte

satser.

Overtrædelse af

ordensforskrifter

For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs., at de

ikke vedrører et unddraget afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave

bødesatser af størrelser mellem 500 kr. og 5.000 kr.

Flere indehavere

Såfremt der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i

almindelighed ligeligt mellem dem, uanset hvilken overtrædelsestype der

foreligger. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever

medvirker ved overtrædelsen.

Forsøg

Ved forsøg, som forudsætter et forsætligt forhold, fastsættes

normalbøden til halvdelen af bøden for fuldbyrdet overtrædelse.

Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af lønsumsafgiftsloven,

idet der normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse, men eksempelvis

foreligger der forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor der

konstateres forsætlige fejl i et lønsumsafgiftsregnskab, hvor fristen for

angivelsen af afgiften ikke er overskredet, og hvor angivelsen endnu ikke

er indsendt til de statslige told- og skattemyndigheder.

Gentagelse

Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25

pct.

Medvirken

For medvirken, der kan forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt

forhold, fastsættes bøden til halvdelen af normalbøden ved en forsætlig

eller grov uagtsom afgiftsunddragelse.

For medvirken vedrørende rådgivere (revisorer, advokater og lign.)

fastsættes bøderne ikke som multiplarbøder (bøder beregnet med

udgangspunkt i afgiftsunddragelsen), men der tages et vist hensyn til

unddragelsens størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke til under 5.000

kr.

J.3.3 Strafnedsættelsesgrunde

Generelt

Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under

iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens §

80 og § 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om

selvanmeldelse. Der er endvidere visse andre formildende

omstændigheder, der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved

momsunddragelser.

Selvanmeldelse

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den

pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.

Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der

har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages.

Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes

selvanmelderstatus. Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en virksomhed

henvender sig til ToldSkat forårsaget af kendskab til, at myndighederne

vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den

pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning -

men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som

selvanmelder. ToldSkat har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket

frivillig. Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller

dens revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til

ToldSkat med anmodning om at efterberigtige fejl, eller hvor virksomheden

selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere

afgiftsangivelse.

Foreligger der selvanmeldelse, forholdes som følger:

Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden

hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres

strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes

afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller

skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar

gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på

indbringelse for domstolene.

Rådgiverfejl/revisorfejl

I alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der

foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, om

det er virksomheden eller dens rådgiver, eventuelt både virksomheden og

rådgiveren, der har svigtet.

Hvis ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos

rådgiveren og virksomheden, fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af

normalbøden i takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der

samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens side.

Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiver/revisorsvigt, dvs.

andre tilfælde hvor rådgiver/revisor overfor virksomheden klart har

tilsidesat sine pligter som rådgiver/revisor.

Virksomhedens ophør mv.

Hvis den registrerede virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med

konkurs eller lign. og indehaveren nu er folkepensionist eller

lønmodtager, kan bøden i tilfælde af grov uagtsomhed eventuelt nedsættes

til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den pågældendes

økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans udsigter for

fremtiden.

Personlige forhold

Personlige forhold bortset fra de overfor under afsnittet

virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden

er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig

rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter normalbødesystemet.

Andre personlige forhold, såsom høj alder, hvor der er en sammenhæng

mellem den høje alder og unddragelsen, eller sygdom, hvor overtræderen på

grund af alvorlig sygdom med sengeleje, hospitalsindlæggelse mv. har været

forhindret i at føre tilsyn med virksomhedens regnskaber, vil kunne

medføre, at bøden i groft uagtsomme sager nedsættes til halvdelen af

normalbøden. Der tages i den forbindelse bl. a. hensyn til, om pågældende

har søgt at få andre til at varetage regnskabet. I særlige tilfælde vil

også alvorlig sygdom i den nærmeste familie kunne medføre nedsættelse af

bøden.

J.4 Processuelle regler

Siden den 1. januar 2001 følger nedenstående ikke længere direkte af

lønsumsafgiftsloven, idet der ved lov nr. 165 af 15. marts 2000 om ændring

af forskellige skatte- og afgiftslove er indsat et nyt stk. 5 til

lønsumsafgiftslovens § 18.

Det følger herefter af § 18, stk. 5, at §§ 18 og 19 i lov nr. 169 af

15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter mv. (opkrævningsloven)

finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

Administrative bødeforelæg - §

18, stk. 5, jf. § 18 i opkrævningsloven

Hvis en overtrædelse af lønsumsafgiftsloven ikke skønnes at ville

medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren (eller den, han

bemyndiger dertil) tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i

overtrædelsen. Den pågældende skal erklære sig rede til inden for nærmere

angivet frist at betale den bøde, der fremgår af bødeforelægget. Fristen

kan efter anmodning forlænges.

Bestemmelsen giver således mulighed for, at visse overtrædelser af

lønsumsafgiftsloven kan afgøres administrativt.

Told- og Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at

afgøre spørgsmål om overtrædelse af lønsumsafgiftsloven og de

bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Denne bemyndigelse er

dog for de fleste sagers vedkommende blevet videredelegeret til

regionerne.

Der er efter vedtagelsen af et bødeforelæg en mulighed for fortrydelse.

Såfremt den pågældende senest 6 måneder efter at have vedtaget

bødeforlægget meddeler, at han fortryder, annulleres bødeforelægget, og

sagen tillades indbragt for domstolene.

Siden den 1. januar 2001 følger reglerne om administrative bødeforelæg

af opkrævningslovens § 18.

Tiltalerejsning - § 18, stk.

2, i opkrævningsloven

I § 18, stk. 2 i opkrævningsloven er det bestemt, at

retsplejelovens § 930, jf. § 926 om tiltalerejsning finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til bødeforlæggene.

Derfor skal bødeforlægget indeholde de angivelser, som retsplejeloven

kræver ved udfærdigelse af anklageskrifter.

Afgørelsen er endelig - § 18,

stk. 3, i opkrævningsloven

§ 18, stk. 3, i opkrævningsloven indeholder regler om, at afgørelsen,

er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller den efter vedtagelsen

bliver inddrevet eller afsonet. Herefter har den administrative afgørelse

samme virkning som en afgørelse truffet af domstolene.

Ransagning - § 18,stk. 5, jf §

19 i opkrævningsloven

Ransagning i sager om overtrædelse af lønsumsafgiftslovgivningen skal

ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i

sager, der kan medføre frihedsstraf.

Dette følger siden 1. januar 2001, af opkrævningslovens § 19.

Der kræves således som udgangspunkt dommerkendelse.

Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 73

om ransagning samt afsnit H.2.2.

J.4.1 Forsvarerbistand

Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om

adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller

afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september

1984.

I sager om overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen kan der

således beskikkes en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den

pågældende person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt,

og den pågældende endvidere ikke selv har anskaffet sig hjælp fra en

forsvarer.

Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal

ydes bistand.

Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af en

forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den

tiltalte og af ToldSkat.

Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,

ToldSkat har fremskaffet til brug for behandlingen af spørgsmålet om

strafansvar. Forsvareren må imidlertid ikke uden ToldSkats samtykke

udlevere materialet til den tiltalte eller andre. Hvis hensynet til sagens

opklaring eller tredjemand undtagelsesvis påkræver det, kan disse regler

om aktindsigt fraviges.

Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarer

finder tilsvarende anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter

straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og

betales forlods af statskassen (ToldSkat).

Den pågældende skal erstatte det offentliges udgifter til sagens

behandling i samme omfang, som en sigtet skal erstatte sådanne udgifter

efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den pågældende findes skyldig,

skal han betale omkostningerne.

Ved bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren

fastsat regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en

administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Det fremgår heraf, at

vejledning om adgangen til at begære en forsvarer beskikket skal gives i

forbindelse med, at myndigheden begynder forhandlingen med den pågældende

om spørgsmålet om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal

indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers

beføjelser.

J.5 Forældelse af strafansvar

Reglerne om forældelse af strafansvar findes i straffelovens kapitel

11.

Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke,

når der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år,

når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen,

eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde.

Dette betyder vedrørende overtrædelse af lønsumsafgiftslovens

ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for disse er 2 år.

Vedrørende sager om unddragelse af lønsumsafgift er forældelsesfristen

i intet tilfælde mindre end 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2. pkt.,

der omhandler strafansvar for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig

betaling af told og afgifter til det offentlige, eller som er egnede til

at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne

beløb.

Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved samme handling

har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder

forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes

med hensyn til samtlige overtrædelser.

Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den

dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Dette betyder, at for handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen

den dag, da den strafbare handling foretages.

For undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den

strafbare undladelse ophører. Hvis den strafbare undladelse aldrig

ophører, er en undladelsesforbrydelse i princippet uforældelig.

Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen ved

ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for

overtrædelsen.

I de tilfælde, hvor told- og skattemyndighederne har kompetencen til at

afslutte en sag, afbryder told- og skattemyndighedernes sigtelse af den

pågældende forældelsesfristen, jf. straffelovens § 94, stk. 5 , 3 pkt.

Lignende dokumenter