LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 J STRAFFEBESTEMMELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lønsumsafgiftsvejledningen 2003 - 2
J
Straffebestemmelser
J.1 Generelle bemærkninger
Forudsætningen for straf efter lønsumsafgiftsloven er, at straffelovens
almindelige betingelser er opfyldt. Det gælder særligt
strafbarhedsbetingelserne.
Straffebestemmelserne i lønsumsafgiftsloven er tæt forbundet med de
øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen, momsloven og andre
afgiftslove, og hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft
uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for
afgiftskontrollen, og dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse
af oplysninger for afgiftskontrollen.
Det er kun den forsætlige eller groft uagtsomme handlemåde der er
strafbar.
J.2 Straffeområdet - § 18
Lønsumsafgiftslovens § 18 er formuleret som en generel
straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for lovens
område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen
falder blandt andet unddragelse af lønsumsafgift som følge af urigtige
angivelser, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.
Der er bødestraf for at overtræde følgende forpligtigelser, der er
omfattet af § 18, stk. 1, nr. 2:
§ 2, stk. 1 Registreringspligt af afgiftspligtige virksomheder hvis
afgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr.
§ 3, stk. 2 Anmeldelsespligt senest 8 dage før virksomheden påbegyndes,
samt pligt til at anmelde ændringer i registreringsforholdende senest 8
dage efter, at ændringen er sket.
§ 3, stk. 3 Pligt til at lade udenlandske virksomheder registrere ved
Læs alt
en person der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har
fast forretningssted her i landet.
§ 6 a, stk. 2 Pligt for virkomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter
§ 4, stk. 1, til efter udløbet af hver afgiftsperiode at angive
virksomhedens lønsum og afgiftens størrelse - er siden den 1. januar 2001
nærmere udmøntet i opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2.
§ 6 b, stk. 2 Pligt til for personligt ejede virksomheder at angive
afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse til told- og
skatteregionen senest den 15. august, der følger mindst 5 måneder
efter indkomstårets udløb. Angivelsen skal være underskrevet af den
ansvarlige ledelse.
§ 6 b, stk. 3 Pligt til for andre virksomheder end personligt ejede at
angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse til told- og
skatteregionen senest den 15. i den ottende måned efter udløbet af den
måned, hvori indkomståret udløber. Angivelsen skal være underskrevet af
den ansvarlige ledelse.
§ 10, stk. 2 Pligt til for arvingerne eller bobestyreren i et dødsbo at
foretage angivelse efter § 6, stk. 2, eller § 6 a, stk. 2 for perioden fra
afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Denne angivelse skal
foretages senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama efter § 81 i lov
om skifte af dødsboer.
§ 14, stk. 2 Pligt til for virksomheden at være told- og skatteregionen
behjælpelige ved eftersyn af virksomhedens lokaler.
§ 14, stk. 3 Pligt til efter anmodning fra told- og skatteregionen at
indsende eller udlevere materiale til regionen.
§ 15, stk. 3, 2. pkt. Pligt til efter anmodning at give
skattemyndighederne oplysninger, der er af betydning for kontrollen med
opkrævede afgiftsbeløb, og som er indhentet i forbindelse med den
skattemæssige kontrol.
§ 21, stk. 2 Pligt til i forbindelse med lønsumsafgiftslovens
ikrafttræden den 1. juli 1990 at anmelde virksomheden til registrering
senest den 1. juni 1990.
Overtrædelse af fastsatte
forskrifter - § 18, stk. 2
I forskrifter, der er udstedt i medfør af lønsumsafgiftsloven, kan der
fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed
overtræder bestemmelserne i forskrifterne, medmindre højere straf er
forskyldt efter lovens § 18, stk. 3.
I § 10 i bekendtgørelsen har ministeren fastsat reglerne om bøde for
den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en række af
bestemmelserne i bekendtgørelsen. Det drejer sig om følgende forhold:
§ 1, stk. 3, 3. pkt. Undlader at give meddelelse om, at virksomheden
ønsker at benytte sig af muligheden for opdeling af aktiviteter.
§ 2, stk. 3 Undlader at anmelde over for regionen, at der er sket
ændringer, som indebærer, at virksomhedens afregningsform ændres.
§ 3, stk. 1, 2. pkt. Undlader at medregne løn til ansatte, som er
beskæftiget i filialer m.v. i udlandet, for hvilke virksomheden betaler
ATP-bidrag.
§ 7 Undlader at føre regnskabet som angivet i § 7.
§ 8, stk. 1 Undlader at føre regnskabet, inden angivelsen
indsendes.
§ 9, stk. 1 Undlader at opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter
udløbet af et regnskabsår.
Desuden straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et pålæg om
at føre sektorregnskab efter § 4, stk. 4, 2. pkt., eller et pålæg om, at
ajourføre virksomhedens bogføring for opgørelsesperioder, for hvilke
fristen for indsendelse af angivelsen er overskredet, jf. § 8, stk. 2.
Bestemmelserne i lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 4,
(bødeansvar for juridiske personer) finder tilsvarende
anvendelse.
Forsætlig overtrædelse - § 18,
stk. 3
Den, der overtræder ovennævnte bestemmelser med forsæt til at unddrage
statskassen afgift straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Bødeansvar for juridiske
personer - §18, stk. 4
Bestemmelsen om bødeansvar for juridiske personer (selskaber mv.) blev
ændret på grund af en ændring i straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af
8. december 1997 med senere ændringer), som medførte, at der heri
blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar.
Begrundelsen for bødeansvar for juridiske personer kan primært findes i
behovet for at lægge bøde dér, hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.
For at en juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden
for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan
tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer, eller
den juridiske person som sådan. Der er således ikke tale om et objektivt
ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person,
som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er
dog ikke et krav, at den person, der rent faktisk har begået forholdet,
altid skal identificeres.
Bestemmelsen om bødeansvar for juridiske personer udelukker ikke, at
der samtidig gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige
fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling.
Juridiske personer kan alene ifalde bødestraf og forvandlingsstraf kan
ikke anvendes.
J.3 Sanktioner
J.3.1 Generelt
Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en
straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter:
alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed
sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og
toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke
overstiger 100.000 kr.
I sager om forsætlig afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke
bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr.,
og der er tale om en førstegangsovertrædelse.
I sager om grov uagtsom afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der
ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 10.000
kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.
Hvis forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart
forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb
ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om
uagtsomhed, dvs. at forholdene enten er sket af simpel uagtsomhed og
dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed.
Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden
for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til
anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene. Der
nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens §
50, stk. 2, i lønsumsafgifts- og/eller skattesager svarende til én gang
den samlede forsætlige unddragelse.
Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og selskabets ledelse
(f.eks. direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig afgiftsunddragelse,
og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet afgørelse i
straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personligt
erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige
erstatningsregler.
J.3.2 Normalbøder
Forsæt til
afgiftsunddragelse
Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse,
beregnes bøden således:
Til og med 30.000 kr.:
1 gang det unddragne
afgiftsbeløb
Over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr.:
30.000 kr. + 2
gange den del af det unddragne afgiftsbeløb som overstiger 30.000
kr.
Grov uagtsomhed
Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed,
fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte
satser.
Overtrædelse af
ordensforskrifter
For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs., at de
ikke vedrører et unddraget afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave
bødesatser af størrelser mellem 500 kr. og 5.000 kr.
Flere indehavere
Såfremt der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i
almindelighed ligeligt mellem dem, uanset hvilken overtrædelsestype der
foreligger. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever
medvirker ved overtrædelsen.
Forsøg
Ved forsøg, som forudsætter et forsætligt forhold, fastsættes
normalbøden til halvdelen af bøden for fuldbyrdet overtrædelse.
Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af lønsumsafgiftsloven,
idet der normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse, men eksempelvis
foreligger der forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor der
konstateres forsætlige fejl i et lønsumsafgiftsregnskab, hvor fristen for
angivelsen af afgiften ikke er overskredet, og hvor angivelsen endnu ikke
er indsendt til de statslige told- og skattemyndigheder.
Gentagelse
Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25
pct.
Medvirken
For medvirken, der kan forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt
forhold, fastsættes bøden til halvdelen af normalbøden ved en forsætlig
eller grov uagtsom afgiftsunddragelse.
For medvirken vedrørende rådgivere (revisorer, advokater og lign.)
fastsættes bøderne ikke som multiplarbøder (bøder beregnet med
udgangspunkt i afgiftsunddragelsen), men der tages et vist hensyn til
unddragelsens størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke til under 5.000
kr.
J.3.3 Strafnedsættelsesgrunde
Generelt
Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under
iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens §
80 og § 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om
selvanmeldelse. Der er endvidere visse andre formildende
omstændigheder, der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved
momsunddragelser.
Selvanmeldelse
Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den
pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.
Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der
har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages.
Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes
selvanmelderstatus. Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en virksomhed
henvender sig til ToldSkat forårsaget af kendskab til, at myndighederne
vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den
pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.
Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning -
men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som
selvanmelder. ToldSkat har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket
frivillig. Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller
dens revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til
ToldSkat med anmodning om at efterberigtige fejl, eller hvor virksomheden
selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere
afgiftsangivelse.
Foreligger der selvanmeldelse, forholdes som følger:
Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden
hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres
strafansvar gældende.
Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes
afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.
Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller
skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar
gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på
indbringelse for domstolene.
Rådgiverfejl/revisorfejl
I alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der
foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, om
det er virksomheden eller dens rådgiver, eventuelt både virksomheden og
rådgiveren, der har svigtet.
Hvis ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos
rådgiveren og virksomheden, fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af
normalbøden i takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der
samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens side.
Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiver/revisorsvigt, dvs.
andre tilfælde hvor rådgiver/revisor overfor virksomheden klart har
tilsidesat sine pligter som rådgiver/revisor.
Virksomhedens ophør mv.
Hvis den registrerede virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med
konkurs eller lign. og indehaveren nu er folkepensionist eller
lønmodtager, kan bøden i tilfælde af grov uagtsomhed eventuelt nedsættes
til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den pågældendes
økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans udsigter for
fremtiden.
Personlige forhold
Personlige forhold bortset fra de overfor under afsnittet
virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden
er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig
rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter normalbødesystemet.
Andre personlige forhold, såsom høj alder, hvor der er en sammenhæng
mellem den høje alder og unddragelsen, eller sygdom, hvor overtræderen på
grund af alvorlig sygdom med sengeleje, hospitalsindlæggelse mv. har været
forhindret i at føre tilsyn med virksomhedens regnskaber, vil kunne
medføre, at bøden i groft uagtsomme sager nedsættes til halvdelen af
normalbøden. Der tages i den forbindelse bl. a. hensyn til, om pågældende
har søgt at få andre til at varetage regnskabet. I særlige tilfælde vil
også alvorlig sygdom i den nærmeste familie kunne medføre nedsættelse af
bøden.
J.4 Processuelle regler
Siden den 1. januar 2001 følger nedenstående ikke længere direkte af
lønsumsafgiftsloven, idet der ved lov nr. 165 af 15. marts 2000 om ændring
af forskellige skatte- og afgiftslove er indsat et nyt stk. 5 til
lønsumsafgiftslovens § 18.
Det følger herefter af § 18, stk. 5, at §§ 18 og 19 i lov nr. 169 af
15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter mv. (opkrævningsloven)
finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.
Administrative bødeforelæg - §
18, stk. 5, jf. § 18 i opkrævningsloven
Hvis en overtrædelse af lønsumsafgiftsloven ikke skønnes at ville
medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren (eller den, han
bemyndiger dertil) tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen. Den pågældende skal erklære sig rede til inden for nærmere
angivet frist at betale den bøde, der fremgår af bødeforelægget. Fristen
kan efter anmodning forlænges.
Bestemmelsen giver således mulighed for, at visse overtrædelser af
lønsumsafgiftsloven kan afgøres administrativt.
Told- og Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at
afgøre spørgsmål om overtrædelse af lønsumsafgiftsloven og de
bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Denne bemyndigelse er
dog for de fleste sagers vedkommende blevet videredelegeret til
regionerne.
Der er efter vedtagelsen af et bødeforelæg en mulighed for fortrydelse.
Såfremt den pågældende senest 6 måneder efter at have vedtaget
bødeforlægget meddeler, at han fortryder, annulleres bødeforelægget, og
sagen tillades indbragt for domstolene.
Siden den 1. januar 2001 følger reglerne om administrative bødeforelæg
af opkrævningslovens § 18.
Tiltalerejsning - § 18, stk.
2, i opkrævningsloven
I § 18, stk. 2 i opkrævningsloven er det bestemt, at
retsplejelovens § 930, jf. § 926 om tiltalerejsning finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til bødeforlæggene.
Derfor skal bødeforlægget indeholde de angivelser, som retsplejeloven
kræver ved udfærdigelse af anklageskrifter.
Afgørelsen er endelig - § 18,
stk. 3, i opkrævningsloven
§ 18, stk. 3, i opkrævningsloven indeholder regler om, at afgørelsen,
er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller den efter vedtagelsen
bliver inddrevet eller afsonet. Herefter har den administrative afgørelse
samme virkning som en afgørelse truffet af domstolene.
Ransagning - § 18,stk. 5, jf §
19 i opkrævningsloven
Ransagning i sager om overtrædelse af lønsumsafgiftslovgivningen skal
ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i
sager, der kan medføre frihedsstraf.
Dette følger siden 1. januar 2001, af opkrævningslovens § 19.
Der kræves således som udgangspunkt dommerkendelse.
Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 73
om ransagning samt afsnit H.2.2.
J.4.1 Forsvarerbistand
Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om
adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller
afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september
1984.
I sager om overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen kan der
således beskikkes en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den
pågældende person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt,
og den pågældende endvidere ikke selv har anskaffet sig hjælp fra en
forsvarer.
Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal
ydes bistand.
Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af en
forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den
tiltalte og af ToldSkat.
Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,
ToldSkat har fremskaffet til brug for behandlingen af spørgsmålet om
strafansvar. Forsvareren må imidlertid ikke uden ToldSkats samtykke
udlevere materialet til den tiltalte eller andre. Hvis hensynet til sagens
opklaring eller tredjemand undtagelsesvis påkræver det, kan disse regler
om aktindsigt fraviges.
Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarer
finder tilsvarende anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter
straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og
betales forlods af statskassen (ToldSkat).
Den pågældende skal erstatte det offentliges udgifter til sagens
behandling i samme omfang, som en sigtet skal erstatte sådanne udgifter
efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den pågældende findes skyldig,
skal han betale omkostningerne.
Ved bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren
fastsat regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en
administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Det fremgår heraf, at
vejledning om adgangen til at begære en forsvarer beskikket skal gives i
forbindelse med, at myndigheden begynder forhandlingen med den pågældende
om spørgsmålet om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal
indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers
beføjelser.
J.5 Forældelse af strafansvar
Reglerne om forældelse af strafansvar findes i straffelovens kapitel
11.
Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke,
når der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.
Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år,
når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen,
eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde.
Dette betyder vedrørende overtrædelse af lønsumsafgiftslovens
ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for disse er 2 år.
Vedrørende sager om unddragelse af lønsumsafgift er forældelsesfristen
i intet tilfælde mindre end 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2. pkt.,
der omhandler strafansvar for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig
betaling af told og afgifter til det offentlige, eller som er egnede til
at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne
beløb.
Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved samme handling
har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder
forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes
med hensyn til samtlige overtrædelser.
Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den
dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Dette betyder, at for handlingsforbrydelser begynder forældelsesfristen
den dag, da den strafbare handling foretages.
For undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den
strafbare undladelse ophører. Hvis den strafbare undladelse aldrig
ophører, er en undladelsesforbrydelse i princippet uforældelig.
Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen ved
ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for
overtrædelsen.
I de tilfælde, hvor told- og skattemyndighederne har kompetencen til at
afslutte en sag, afbryder told- og skattemyndighedernes sigtelse af den
pågældende forældelsesfristen, jf. straffelovens § 94, stk. 5 , 3 pkt.
Lignende dokumenter
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT J STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT V - STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT V - STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT V - STRAFFEBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008